Track #11 2014

14

Nr 11. / oktober 20

Test // Gear // nyhede

r // interviews

Tema

dit spejdermagasin

Back to the future

forskning

kan man forske i fremtiden

kom med på Solaris

Udfordringen

7 dage med telefon på den gammeldaws måde

til lands, til vands og i luften

ædelse

Back to basics med Stenaldermad Gearguide

Bæredygtigt grej

Chili Klaus “De mente også, jeg var rigeligt spejder i forvejen.”

INDHOLD

Tjek bl.a. noget af alt det her: Lidt af en udfordring: Tlf på den gammeldags måde Side 8

Smag på fortiden og fremtiden – palæo og pulver Side 14

Kolofon TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto Solaris 2014 Foto: Rasmus Rahbek B&U-redaktionen Lauge Eilsøe-Madsen, formand Rebecca Kolte-Olsen Christoffer Kolbe Boye-Hansen Kristina Havbo Kongsgaard Sarah Maj K. Siewartz Nanna Sofie Lykke Hansen Martin Anker Jensen Helene Kristine Holst Signe Hegelund Lasse Bækhus Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, pt@dds.dk Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, fl@dds.dk Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 13.500 Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret

Vi forsker i fremtiden og taler med en fremtidsforsker Side 12

Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivelser på dds.dk.

Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Action-packed Solaris: Vi tager en snak med vin derne Side 16

Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen: redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: Info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Kom med til Dyssekilde – en økoby Side 10

02

track oktober 2014

Kender Chili Klaus en spejder?

Side 22

velkommen til

” Kun sammen kan vi skabe den bedste fremtid for hinanden.”

LEDER

På vandring mod fremtiden

Foto: Jens Thybo

”Vi har set nærmere på fortiden, forholdt os til nutiden og reflekteret over hvilke nye nuancer, fremtiden mon vil bringe.”

En klog mand sagde engang, at fremtiden bygger på fortiden. Det undrede jeg mig over, for hvad skulle det nu betyde? Da jeg så tænkte nærmere over det, slog det mig, at fortiden kan være alt fra få år tilbage i tiden til tiden vores tip-tip-tipoldeforældre levede i for århundreder siden. Fortiden er jo på alle måder en temmelig uhåndgribelig størrelse – og det er det, der gør den så svær at forholde sig til.

Vores fortid danner fundamentet for vores samfund og vores fællesskab – faktisk i langt højere grad end de fleste vil erkende. Fortidens ekstreme tilstande er over årtusinder blevet mere civiliserede, og det kan vi se som grundstenene i det fællesskab, vi sammen har udviklet og i dag kender som vores nutid.

Hvis det skal siges kort, bygger nutiden altså på fortiden.

Derfor er fortiden alt andet end ligegyldig – og netop derfor bør vi måske skænke den en tanke i ny og næ. I denne udgave af Track har vi forsøgt at give nutiden en ekstra dimension.

Vi har set nærmere på fortiden, forholdt os til nutiden og reflekteret over hvilke nye nuancer, fremtiden mon vil bringe.

Med en fod i fortiden står vi altid og skuer fremad. Dér hvor vores fod er placeret har allerede haft en stor betydning for, hvor det næste skridt vil gå hen. I nuet holder vi balancen på den fod der står i fortiden, imens vi er i gang med at sætte foden ned på det, der er vores fremtid – og som ganske snart bliver det nye nu og snart en fortid.

Vi tager afsæt i fortiden for i nutiden at skabe fremtiden.

I dette nummer af Track har vi fokus på både fortiden og fremtiden. Alt hvad vi gør har en stor betydning for, hvordan vi selv og hele verden udvikler sig. Fremtiden er forude, men hvad, vi gør med den, er hele tiden op til os selv at bestemme.

Men hey! Hvad er fremtiden så?

Du er fremtiden, jeg er fremtiden, vi er fremtiden. Bevidsthed er udvikling, og udvikling fører til det, der skaber den bedste fremtid for os. Derfor har vi valgt netop dette fokus, så vi sammen kan udvikle en bevidsthed om fremtiden. Hvis vi ønsker den bedst mulige fremtid for os alle, må vi fælles holde øje med, hvis fødder der står i fortiden, så vi hele tiden kan støtte hinanden i at tage det mest korrekte og stabile skridt ind i fremtiden. Kun sammen kan vi skabe den bedste fremtid for hinanden.

Så tag med os på en rejse back to the future, så vi sammen kan udforske, hvad vores fremtid indeholder af hoverboards, aliens og vilde rumrejser. Femtiden begynder nu – og vi er alle en del af den.

Rigtig god læselyst og god rejse.

Lauge Eilsøe-Madsen formand i B&U-redaktionen.

Vi glæder os til at dele det hele med dig.

God læselyst Kristina Kongsgaard medlem i B&U-redaktionen

track oktober 2014

03

bag om REDAKTIONEN

Redaktionen siden sidst: Hvad ville du lave, hvis du boede i stenalderen?

Wide

BØRN & UNGE GEA R INTERVIEW VIDEN FOTO LED ELSE KALENDER

MAGASINET OM

OKTOBER 2014

WELLKNOWN-SCOU

OUTDOOR & LEDE

T:

MED FORSKERBRØDRENE WILLERSLEV PÅ EVENTYR DET IRRATIONELLE MENNESKE OG NUDGING TEMA

Rebecca – Jeg ville specialisere mig indenfor bærplukning og spisning.

Martin – Jeg ville blive stor eksportør af mammutost.

Lauge – Jeg ville opfinde hjulet! Så ville jeg for evigt blive husket som den klogeste mand.

Kristina – Jeg ville lave træspyd Sarah Maj – Jeg ville være samler og kende ALT til dyr, urter, planter og blomster Christoffer – Jeg ville opføre mig som en gud, og finde ud af hvorfor Stone Hedge blev bygget.

BØRNEKONVENTIONENS 25 ÅRS JUBILÆUM BLIVER FEJRET

GEAR-G UIDE

FIND DEN RIGTIGE VEJ

LSE

EKSKLUSIVT INTERVIEW

NIK & JAY

”VI ER JO FAKTISK TO PERSONER"

Nik & Jay i Wide Når du har læst dig igennem dette nummer af Track, så spørg lige en du kender, om du må låne det nyeste nummer af Wide. For der er selveste Nik & Jay taget med ud i uvante omgivelser i skoven. De har smidt bling-tøjet, og i stedet er de trukket i outdoor-outfittet. Det er der kommet et super spændende, anderledes og helt eksklusivt interview ud af. Hør dem blandt andet fortælle om et ungdomsliv, der altid foregik udenfor, om at være original og om at tage en chill-pill.

Vandrutsjebane med mange km/t

Vi har i denne lille serie med hurtige ting, dyr og mennesker haft alt fra hajer og hunde til rappere og kælke. Alle ting har været ret sejt, men intet af det har været så crazy som dette. Vi giver dig ”The Insano” – verdens vildeste vandrutsjebane der i den grad lever op til sit navn – den lyder totally insaaane! Den er placeret i et vandland i Brasilien, og man skal være lidt af en ’vildert’, hvis man kaster sig ud i denne her.

Rutsjebanen er 41 meter høj. Det er højere end Rundetårn i København. Turen ned tager 4-5 sekunder. Og topfarten er 105 km/t. Den lader vi lige stå et øjeblik.

105 km/t. Til sammenligning har Det Gyldne Tårn i Tivoli en hastighed på 67 km/t.

Skynd dig! Scan linket her og tjek billeder og video ud. Og se så om du tør bestille en billet til Brasilien!

04

track oktober 2014

Nyt og nice

Det’ gt! li helt lov

Track appanbefaler: Politiet Har du nogensinde været nede på den lokale politistation?

Eller snakket med en politimand?

Der er (heldigvis) ikke mange af os, der har særligt meget kontakt med politiet i hverdagen.

Men hvis man får brug for det, har politiet lavet deres egen app, hvor man kan følge med i deres arbejde og holde sig orienteret om ting og sager inden for politiets verden.

Man kan også tjekke cyklers stelnummer for at se, om de er stjålet, og så kan man tilmed “tippe” politiet, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe politiet med deres efterforskning.

Vandretur under vandet

Vandremuslingen

V

andremuslingen, også kendt som zebramuslingen på grund af dens stribede udseende, er en invasiv art (en invasiv art er indenfor biologien en art, der har spredt sig “kunstigt” til et nyt område), der er trængt ind i de danske søer i midten af 1800-tallet. Muslingen lever af planteplankton, den filtrerer fra vandet,

og den er utrolig effektiv til det. Den kan filtrere op til 5 L vand per døgn – og det gør den nyttig i forhold til sørestaurering.

I søer med iltsvind, hvor vandremuslinger har slået sig ned, har man observeret stigninger i søernes sigtedybde (hvor klart vandet er), og i forlængelse af dette har de iltgivende bundplanter fået bedre forhold.

Iltsvindet i søerne er altså bremset, på samme måde som hvis man fx standsede al tilførsel af næringsstoffer til vandet.

Men der er også en grund til, at arten kaldes invasiv. Vandremuslingen har ingen naturlige fjender, og i større antal kan den derfor udkonkurrere dyreplanktonet i søen. Så bliver hele fødekæden i søen forskubbet, og de

større fisk, der er en nødvendig del af en sund, næringsfattig sø, sulter.

Andre muslingearter er også sårbare over for denne udkonkurrering. Og så tiltrækker muslinger blishøns og dykænder, der, udover vandremuslingen, også spiser bundplanter.

Følg PLan på spejder.dk Uge 42 og PLan er lige rundt om hjørnet. Flere end 1200 spejdere skal have den fedeste uge rundt om på de mere end 20 forskellige PLan-kurser. Spejder.dk pakker i den anledning en særlig tour-bus med skribenter, fotografer og videofolk, der skal rundt i PLanlandet og lave indslag og reportager fra alle de fede kurser.

Det bliver vildt. Track bussen på spejder.dk.

track oktober 2014

05

nyt og nice

Dimser der dutter:

Karl-Johan

Du skal da med på korpsrådsmødet 2014?

N

ej, det er ikke noget for mig, tænker du måske? Jo, jo, det er lige præcis, hvad det er. Korpsrådsmødet er én stor spejderlejr, der handler om dig og dine spejdervenner.

Det bliver en weekend, hvor spejderfællesskabet og fortællingen om det er i centrum, og hvor du og dine gode venner kan være med lige der, hvor det sker. Det kan også være, du lige vil ’catche op’ med dine nye bedstevenner fra PLan eller bare møde nogle nye seje mennesker. Det foregår på Hotel Legoland – hvilket er toppen. Og maden skulle også være ret god.

Der skal snakkes, fortælles og hygges – og

diskuteres lidt – den nye udviklingsplan Spejder skal gøre indtryk er på menuen. Og når ja, vi fra B&U-redaktionen kommer også.

Tjek mere på spejder.dk og skub så lige din leder hen til computeren, så du kan blive meldt til og komme med!

Så kan I godt se at komme ud af vagten! Hvad venter I på? Der er slet ikke tid til at læse mere. Efteråret er lige uden for døren og med det, kommer alle svampene frem. Alle de mange lækre svampe, I skal bruge i den næste gryderet over bålet eller i den næste stuvning. Vi nævner i flæng: Tragt-kantarel, almindelig kantarel, markchampignon eller den store trompetsvamp.

Og når ja, så er der jo også lige ham der Karl-Johan. Eller den der, det er jo en svamp. Men det er faktisk ikke kun en svamp – det er også en svampekniv. Den ligger godt i hånden, har en klassisk vild farve, så den er nem at finde, hvis den bliver tabt i skovbunden, og så har den en indbygget børste til at børste det værste jord af svampene. Klar, parat, start!

Efterårets store svampejagt er begyndt.

Kniven kan fås i Spejder Sport, så slå lige et smut forbi der, inden I tager i skoven. www.spejdersport.dk/svampeknivkarl-johan-neongroen.aspx

Vidste du, at ...

Man forbrænder 26 kcal ved at kysse i 1 minut (endnu en god grund til at kysse løs)

06

track oktober 2014

Hjerterkonge er den eneste af kongerne i et spil kort, der ikke har overskæg

En kats tis lyser op i UV-lys

Den elektriske stol blev opfundet af en tandlæge

Kvinder blinker dobbelt så meget med øjnene som mænd (hvorfor så nervøse?)

Din fod og din underarm er lige lange

Nyt og nice

TRACK & TVÆRS! Har du styr på PLan-kursernes navne?

PL an

n a L P

Glemt hvad kurserne hedder? Tjek MOVE Mobile på move.dds.dk!

PLa n PLan

n a PL Lan PLan Y

R

n a PL

P

n a P L La PLan P n

PLan

PLan

PLan

n a PL PLa n

teknologi GENNEM TIDERNE L0 Series Japansk magnet-højhastighedstog • Produceret i årene 2012-2014 • Det skal køre på en specialbygget magnetbane mellem Tokyo og Osaka • Det kører via en magnet på skinnerne og på toget • Tophastighed: 500 km/t

Litra F 654 Dansk damplokomotiv • Produceret i årene 1898 til 1949 • Der er bygget 120 stk. til DSB • Kører på kul, der medbringes på selve lokomotivet • Tophastighed: 50 km/t

track oktober 2014

07

Udfordring: Tilbage til fortiden hvor telefonen stadig kimer

Hvem: Helene Kristine Holst, B&U-redaktionen

En uge uden

AT skrive til nogen Helene Holst er af redaktionen blevet tildelt den ultimative udfordring: Hun må ikke skrive til nogen i en uge via telefon eller computer. Helene må læse beskeder, men hvis hun vil svare, skal hun ringe eller dukke op i fysisk tilstand.

Tekst: Helene Kristine Holst, B&U-redaktionen Foto: Ivan Riordan Boll

“Okay. Det her skal nok gå. Jeg må trods alt gerne se beskederne, og jeg burde i virkeligheden ringe til mormor lidt oftere alligevel. Det blive en god uge.”

Sådan lød mine tanker i starten af den uge, der skulle vise sig at være mit livs sværeste.

Søndag “Pling!” lød det fra min telefon, og den første facebookbesked dukkede op på skærmen søndag morgen, inden dagen endnu var begyndt for mit vedkommende.

“Se lige den her video,” skrev min veninde. Jeg så videoen, der viste en kat med blå sko, som kunne danse tango. Morsomt.

Mine fingre angreb tasterne for at bifalde hendes fantastiske opdagelse. Men ak, virkeligheden og udfordringen bankede på døren.

“Jeg kan se, at du er ved at skrive en besked. Det må du ikke.

08

track oktober 2014

Du kan ringe til mig, hvis du vil svare,” lød reprimanden fra min veninde, der havde hørt om udfordringen. Ugen var sat i gang, og telefonregningen tikkede.

Mandag Skolestart. Udfordringen faldt rent faktisk sammen med min første dag på en ny skole. Jeg ville inden længe blive kendt som: “Hende du skriver til, og så står hun pludselig foran din dør for at snakke.” En udfordring bliver det her kaldt, jo tak, det tror jeg nok.

Første forhindring: Min lærer havde sendt en mail til mig, hvor der stod, at jeg skulle skrive, hvilke bøger jeg manglede. Fem minutter senere, stod jeg foran hans dør.

“Det var da ikke nødvendigt, mit kontor ligger jo i den anden ende af skolen,” lød reaktionen fra min lærer. – Jo tak, det har jeg bemærket, tænkte jeg. Efter

at have fyret en løgn af om, hvordan jeg prøver at orientere mig på skolen, kunne jeg glad trampe tilbage til klassen.

Tirsdag Kender du det, når undervisningen er kedelig, og du i stedet skribler løs med dine venner på Facebook? Nej, selvfølgelig gør du ikke det, du er sikkert lidt mere kvik end mig. Men de nye elever i min klasse er desværre ikke så smarte. Så da “Sprogets grammatiske betydning” blev smækket på tavlen, var pigerne i klassen i fuld gang med at smide mig beskeder, om alt mellem himmel og jord. Jeg kunne jo ikke svare, så efter timen stod jeg til en knap så kærlig runde af spørgsmål om, hvorfor jeg blankt ignorerede deres beskeder. En hurtig forklaring om, at min “e”-tast ikke fungerede på min computer, så jeg har opgivet skriftsproget, virkede lettere tom, men jeg klarede mig igen-

nem tredje dag. Til gengæld oplevede jeg, at undervisningen havde min fulde opmærksomhed, nu da jeg alligevel ikke kunne deltage i den virtuelle samtale. Og så var det egentligt bare federe at snakke med de andre efter pausen, hvor alt kunne diskuteres grundigt.

Onsdag Som gode venner nu engang gør, modtog jeg varme beskeder fra mine gamle venner, om hvordan livet på den nye skole var. Et problem: Jeg var nødt til at ringe til samtlige for at svare.

Umiddelbart en meget hyggelig, men utrolig tidskrævende beskæftigelse, der forhindrede mig i at klare samtlige lektier. Nå ja, det kan jo så diskuteres, hvor slemt det var…

Torsdag “Plonk!” lød det fra min telefon torsdag morgen. – Ja, sådan

” Mormor fortæller mig, at verden uden sms’er nok skal gå. Også selvom hun faktisk ikke rigtigt ved, hvad sms’er er.” lyder min sms-tone, altså. En kærlig hilsen fra mit mobilselskab, der lige ville minde mig, om at taletid ikke er gratis, og at jeg havde brugt mine timer for denne måned.

Okay, nu blev denne udfordring straks sværere.

Til spejderbladet SNUS havde jeg en artikel, der skulle skrives. Men hvordan får du fat på en kilde, når du ikke må skrive til vedkommende, og du ikke længere har råd til at ringe? Du sender ganske enkelt vedkommende et brev.

“Kære Peter. Jeg kan se, du var med i tegnekonkurrencen i Horsens. Har du lyst til at stille op til et interview?” lød min post til Peter. – Ps. Jeg er ikke født i det 18’århundrede, jeg kan faktisk benytte en telefon, men jeg går meget op i min udfordring – burde jeg måske have tilføjet, for jeg fik i hvert fald aldrig svar.

Fredag ”Pl…” – ER DEN HER UDFORDRING IKKE SNART OVRE?! Lød min første tanke fredag morgen, da jeg efter lyden af en sms, kastede min telefon febrilsk gennem soveværelset.

“Jeg må have fat i moralsk opbakning for at klare mere af ugen,” tænkte jeg. Og hvem er bedre til at rose én uhæmmet end mormor? Så der stod jeg, uden taletid, uden mulighed for at skrive og manglede min mormors kærlige stemme, der fortæller, at alt nok skal gå, selv dét, at leve uden den konstante strøm af digital frihed i 2014. Verden, der nu kaster et ”#FirstWorldProblems” efter mig – det her er altså hårdt!

Problem: Mormor mangler.

Løsning: Hun bor inden for besøgsafstand, og hun bager virkelig lækre småkager.

Wupti: en time senere står jeg uanmeldt på min mormors

dørtrin. Heldigvis har pensionister fleksible skemaer, og hun er klar med åbne arme. Mormor fortæller mig, at verden uden sms’er nok skal gå. Også selvom hun faktisk ikke rigtigt ved, hvad sms’er er. Efter knap tredive småkager og et glas saftevand, er jeg klar til verden igen. Det var faktisk ret hyggeligt at snakke med hende. Også selvom hun bliver ved i flere timer og gerne fortæller de samme historier otte gange.

Lørdag SIDSTE DAG. Jeg skæver til min telefon, den klarede gårsdagens kast og venter på at være i min favn igen. Min tid er endnu ikke inde. Der er en dag tilbage.

Jeg går ned i byen, og låner en fremmedes telefon. En fremmed, jeg egentligt ikke ellers ville have snakket med, havde det ikke været for manglende kommunikationsmuligheder.

Sådan! Jeg er mega social, tænker jeg, og ringer til min veninde, som jeg ikke har set i evigheder. Hun er frisk på at mødes i parken. En dejlig solskinsdag bliver tilbragt på et tæppe, mens vi snakker om ugens forløb.

Pludselig går det op for mig, hvor befriende det er, at jeg ikke kigger i min telefon, halvdelen af den tid vi er sammen. Måske er den her udfordring ikke så vanvittig alligevel. Jeg kunne i hvert fald overveje at trappe lidt ned på skriverriet. For i virkeligheden er det mere interessant at snakke med min veninde, mens hun er der, opleve nuet og nyde at være sammen med hende – i stedet for at have hende siddende ved siden af mig, mens vi begge skribler løs med andre og kan forlade hinanden med et ”Nå, men du havde det godt, ikke?”.

track oktober 2014

09

Med miljøet som nabo Mellem Frederiksværk og Hundested i det nordlige Sjælland ligger en lille landsby kaldet Dyssekilde – og hvis der er nogen der ved noget om at leve back to basic, så er det her! Track fik en lille snak om økologi, fællesskab og om at bygge sine egne huse.

Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen Foto: Økosamfundet Dyssekilde og privat

10

track oktober 2014

på posten

” Det er svært at gemme sig heroppe, og det kan godt kræve lidt tilvænning. Det er rigtig godt i forhold til konflikter – man kan godt være uvenner, men man kan ikke bo ved siden af hinanden i fem år og så ikke kunne lide hinanden.”

været rigtig fedt at have en lokal håndværker, for han har super meget styr på det økologiske og det miljømæssige og alt det praktiske,” fortæller Gry.

“V

i er jo tætte – vi har ikke hække imellem vores huse.

Man kan godt gå ind i huset og være sig selv, men når man går ud i haven, er man ikke alene.” Sådan siger Gry Vibede, der bor i den økologiske landsby Dyssekilde.

Hun flyttede til byen i 2007 sammen med sin mand. Og da de flyttede til, kunne de selv bestemme, hvordan de skulle bo. ”Vi har haft en håndværker heroppefra fra Økobyen til at tegne og stå for byggeriet, men vi har selv været rigtig meget inde over, hvad vi gerne ville have. Det har været et tæt parløb omkring byggeriet. Det har

”Vi har ikke vores egne haver. Det er svært at gemme sig heroppe, og det kan godt kræve lidt er en økologisk landsby i tilvænning. Det er rigtig det nordlige Sjælland. Det godt i forhold til konflikter er en af Danmarks ældste, – man kan godt være økologiske landsbyer og har uvenner, men man kan 180 indbyggere, som tæller Økologisk livsstil ikke bo ved siden af hinbåde børn og voksne. ”For mig betyder det anden i fem år og så ikke Man kan tjekke landsbyen meget, at mælken hos nakunne lide hinanden. De ud året rundt. boen er økologisk,” siger der nabokonflikter bliver Gry. I Dyssekilde er der man nødt til at snakke om virkelig fokus på, hvordan og konfrontere hinanden med. Det kunne man påvirker den natur, man lever i. man godt have mere af alle mulige steder.” ”Der er forskellige elementer i bæredygOg det er ikke kun naturen, de passer på. tighed. Den ene er at spise økologisk og Det er også hinanden. en sundhedsmæssig del, og så er der en ”Jeg synes, at der er mange grunde til at gruppe heroppe, der er vegetarer, og som bo et sted som her. I forhold til børnene er synes, det er rigtig vigtigt bl.a. i forhold til det jo en kæmpe, kæmpe stor ting, at vi har CO2-udledning,” siger hun. et stort netværk, og der er altid et sted de Det er dog ikke tvunget, at man skal leve kan gå hen. Hvis de har brug for en voksen, på en bestemt vis. Gry fortæller: ”Der er bæeller der sker noget svært eller stort, er der redygtigheden i familien, hvor man selv kan altid nogen, der hjælper og støtter. Det er et vælge, om man spiser økologisk, om man helt fantastisk netværk. Det er jo den sociale sorterer sit affald og hvilke biler man kører i. bæredygtighed, hvor i stedet for at alle bor Der er gode muligheder heroppe både for at for sig selv, så har vi hinanden.” spise økologisk mad, men vi deler også alle de maskiner vi har. Vi har én traktor til 180 mennesker, et eller to sæt haveredskaber At værne om naturen osv. Vi prøver så vidt muligt at låne af hinanGry fortæller også, at det giver utroligt meget den. Vi har et fælles jordvarmeanlæg, så der vokse op i et miljø, som det der findes i Dyser syv huse der er varmet op af jordvarme sekilde. ”Jeg kan mærke det på mine børn fra ét anlæg, og der er flere af sådan nogle med bæredygtighed og økologi,” siger hun anlæg rundt om i byen. Og så er der mange og fortsætter: ”Tager vi ind til byen, siger huse der er bygget energirigtig med solceller min søn ”Ej, jeg vil ikke bo herinde, der er og genbrugsmateriale og hvad ved jeg.” bare skrald over det hele!” Ved at passe på Listen er lang, men budskabet er klart: naturen og miljøet, at få det ind med moder”Der er meget fokus på miljøet og bæredygmælken og være sammen med andre der tighed i byggeret. “Vi har et fælleshus og et har det på den måde, så bliver det naturligt at vaskeri, der bruger regnvand. Der er mange smide sit skrald i skraldespanden og at ville af husene, der er isoleret med papiruld, og noget godt for naturen.” der er ikke dampspærre.”

Grys søn er selv spejder. ”Det betyder meget for ham, at han kan gøre noget, der er godt for naturen,” siger hun, og fortæller Den sociale bæredygtighed afsluttende: ”Mange af de børn, jeg kender, At leve og bo i den lille landsby giver ikke ved, at det giver ret god mening at passe på kun et nyt syn på økologi og bæredygtighed, planeten, men det kan være svært at gøre fortæller Gry. Det gør i høj grad også noget noget og lave noget om. Her er det nemt.” for det sociale liv.

Økosamfundet Dyssekilde

track oktober 2014

11

?

hvor skal vi hen?

Fremtidsforskning

Videnskabens sands Samfundet og teknologien udvikler sig hurtigere og hurtigere, og det kan være svært at få styr på de nyeste trends, før nye kommer til. Derfor begyndte man i 1970 at se på fremtiden som en ny videnskab. En forskning i fremtiden: Fremtidsforskning.

Tekst: Rebeca Kolte-Olsen & Lauge Eilsøe-Madsen, B&U redaktionen Foto: Martin Dam Kristensen

Hvad er en fremtidsforsker?

En fremtidsforsker forsker ved hjælp af videnskabelige metoder i fremtiden. Det kan godt lyde lidt mærkeligt at kunne forudsige fremtiden, men fremtidsforskere er ikke spåkoner, der bruger teblade og glaskugler til at fortælle dig om din fremtid. Tværtimod bruger en fremtidsforsker viden fra andre forskningsområder, som de sammenligner og regner på.

Selvom man skulle tro, at fortiden ikke er relevant for en fremtidsforsker, er det faktisk

netop fortiden, man tager udgangspunkt i. Ved at se på hvordan udviklingen inden for et bestemt område har været de seneste år (fx brug af smartphones), kan en fremtidsforsker give et bud på, hvordan udviklingen vil se ud fremover. Det kunne fx være, at danskerne vil bruge endnu mere tid med deres smartphone, eller måske mindre, som en modreaktion på det stigende brug. En fremtidsforsker bruger altså viden fra fortiden og nutiden til at komme med videnskabelige bud på, hvad der vil ske i fremtiden.

Selv om en fremtidsforsker forsøger at komme så tæt på det rigtige svar som muligt, kan han eller hun aldrig være sikker.

Derfor forsøger man at komme med forskellige bud på, hvordan fremtiden vil forme sig. Derefter diskuterer man videre. Hvilke af disse bud er de mest sandsynlige?

Hvorfor forsker man i fremtiden?

Har man en idé om, hvordan fremtiden vil udvikle sig, kan man i god tid begynde at forebygge de udfordringer, der muligvis vil opstå og udvikle sig

Sådan bliver du fremtidsforsker...

Man kan i princippet blive fremtidsforsker inden for alle felter. Først og fremmest kræver det, at du har en interesse og viden omkring det felt, du gerne vil forske i. Det kan du fx få gennem en uddannelse.

Herefter skal du have en samfundsmæssig kobling til dit felt – du skal altså vide noget om, hvad samfundet har brugt dit felt til i fortiden, og hvordan feltet benyttes nu. Til det skal du også lære at se, hvordan en trend udvikler sig, og hvad der får den til at blive populær eller forsvinde.

Så snart du har forstand på det, kan du forske i fremtiden – og være en sand vismand inden for dit felt.

12

track oktober 2014

Hvilke emner forsker en fremtidsforsker i?

Her kan du se et udvalg af de emner, som en fremtidsforsker undersøger: • Miljø og energi • Trends og mode • Unge og uddannelse • Ledelse • Erhvervsmarkedet • Økonomi • Sundhed • Innovation og videnskab • Verdens udvikling og styreformer • Kunst • Teknologi

i fremtiden. Det kan fx være sådan noget som fødevaremangel.

Fremtidsforskning bliver også brugt af virksomheder, der har brug for at vide, hvordan fremtidens mode og trends kommer til at forme sig. Med den viden kan virksomheden udvikle sine produkter efter fremtidens kunders behov og tjene flere penge. Derfor kan det være nyttigt for en virksomhed at have en fremtidsforsker ansat.

Af og til tager fremtiden en helt uventet drejning, som ingen fremtidsforskere havde regnet med. Fx kom det bag på mange, at computeren og internettet skulle blive så populært, som det er i dag. Det havde man ikke regnet med, dengang computeren blev opfundet.

Med moderne videnskab kan vi altså i dag undersøge, hvordan verden kan komme til at udvikle sig. Så glem alt om at tyde knogler og spillekort – fremtiden er ikke så hokus pokus.

sigerske

Hvad siger fremtidsforskerne selv om at forske i fremtiden? Track har spurgt en ægte fremtidsforsker.

Preben Mejer – partner Innovation Lab

Hvad laver en fremtidsforsker?

Fremtidsforskere kigger på, hvordan fremtiden sandsynligvis ser ud. Når man kigger ud i fremtiden, er der jo altid noget, der er behæftet med usikkerhed, der kan jo ske noget uforudset, der sender udviklingen i en anden retning.

Personligt arbejder jeg med fremtiden, teknologi og teknologi-anvendelse. Og det jeg arbejder mest med, er de nærmeste år. Det betyder, at der er en stor grad af sikkerhed i de ting, jeg forudser.

Jeg kigger på, hvordan vi vil bruge teknologien i fremtiden, hvordan vi vil arbejde, hvordan den påvirker vores liv, og hvilke typer af teknologi – og enheder – der kommer, og hvilken rolle de spiller fremover.

Jeg kigger også på hvilke leverandører og producenter, der findes, og hvordan de og deres strategi vil ændre sig i fremtiden.

Hvordan ser en normal arbejdsdag ud?

Mange tror, at det indebærer en masse rejser og spændende udflugter at arbejde med den slags, og det er der naturligvis et element af, men det meste af tiden går med at læse: Læse nyheder fra mange kilder, læse rapporter og kommunikere med kolleger og kontakter ud over hele verden.

Så faktisk er det noget så kedsommeligt som hårdt arbejde og lange arbejdsdage, der ofte rummer læsning af mængder af information, som man skal forsøge at koge ned til nogle interessante tendenser.

Hvordan forudser man fremtiden?

Man forudser fremtiden ved at tage ud-

gangspunkt i fortiden – hvad er der sket?

Alt, hvad der er sket, og hvad der sker i beslægtede områder, kan bruges til at se ind i fremtiden. Da internettet kom frem, brugte vi for eksempel udviklingen af bilen og det, der skete, da den kom frem, til at forudse hvilke typer af leverandører og hvilke forretningsmodeller, der ville blive relevante for internetudviklingen.

Man forudser også fremtiden ved at se – og kombinere – interessante tendenser. Ofte kan man også se, hvis noget pludselig dukker op i f.eks. Australien og USA samtidig, eller i en lille flække i Midtvesten (USA) og i Afrika, så har man gang i noget, der kan blive interessant at følge på verdensplan. Man fremskriver også tendenser og udviklinger, og forudser hvad de bringer med sig.

Hvordan bliver man fremtidsforsker?

Hårdt arbejde, evnen til at kombinere enorme mængder af ting og evnen til at fange de relevante nåle i en kæmpe informationshøstak.

Er man som fremtidsforsker med til ikke kun at forudsige men også påvirke fremtiden, ved f.eks. at påskynde diverse teknologier, produkter eller tendenser?

Ja, jeg rådgiver virksomheder, og det betyder jo også, at jeg er med til at påvirke udvikling og produktlanceringer.

Og vigtigst: Hvordan ser fremtiden ud?

Hvad bringer den?

Jeg synes, der i et bredere perspektiv tegner sig et billede af en meget urolig verden frem over. Der er mange uroligheder rundt omkring. Samtidigt er der ret uhyggelige ting som nye former for sygdomme, vi ikke kan behandle, og gamle vi ikke længere kan bekæmpe, fordi de bliver immune overfor vores medicin.

Og så er der jo global opvarmning og klimaændringerne, som vi også skal slås med.

På positivsiden er der et kæmpe potentiale og en kæmpe ressource i de mange mennesker, der nu får en uddannelse, og de mange der får adgang til en kæmpe videns base, som internet jo er. Og heldigvis er der flere og flere, der også får en stadig større bevidsthed om, at vi skal passe på vores Jord.

Har i et billede i bedre kvalitet?

“ Man forudser fremtiden ved at tage udgangspunkt i fortiden – hvad er der sket? Alt, hvad der er sket, og hvad der sker i beslægtede områder, kan bruges til at se ind i fremtiden.”

track oktober 2014

13

klog på mad

Stenaldermad i nutiden?

I gastronomiens verden har nogle også vendt back-to-basic.

Sådan ca. 10.000 år tilbage. Det kaldes palæo-kost og betyder, at man kun må spise de fødevarer, man kunne skaffe i stenalderen – altså ingen korn, mælkeprodukter eller sodavand!

Men hvordan passer det ind i vores moderne verden?

Tekst: Sarah Maj K. Siewartz Illustration: iSTock

I

den palæolitiske tid, også kendt som den ældste jægerstenalder, spiste man masser af kød, fisk og grøntsager. Der var ikke nogen, der dyrkede marker med korn, så man kunne bage brød, eller holdte husdyr, der kunne give mælk. Denne helt basale måde at spise og leve på og tanken om mad, der går direkte fra jord til bord, har vundet tiltag inden for den seneste tid. I forlængelse af palæo-kost er der også opstået restauranter og nogle efterfølger endda en palæo-livsstil.

Palæo-retningens grundlag blev lagt af Dr. Loren Cordain, der forsker i diæt og sygdom.

Han har udgivet flere bøger om

kosten, og forskellige typer af palæo man kan bruge, fx hvis man er atlet. Så selv inden for palæo er der forskellige retninger – nogle spiser kun, hvad man kunne finde i stenalderen, mens andre mener, at de også kan spise, hvad der videnskabeligt set er sundt for dem. For eksempel er fede mælkeprodukter og stivelsesholdige grøntsager godkendte fødevarer her.

Palæo kan på denne måde kombinere retningens ideer om rene, ubehandlede fødevarer, med vores nutidige viden.

Hvad må man så spise?

Overordnet set er alle palæo-retninger meget enige. Her er en generel oversigt over, hvad palæo-diætister spiser og ikke spiser: De spiser:

De spiser en smule:

Alt kød, indmad og vildt kød Fisk og skaldyr Æg

Alle grøntsager Nødder og frø Urter og krydderier

Acceptable olier

De spiser ikke: De fleste mælkeprodukter

The, kaffe og rødvin Korn og korn-lignende frø

Alle frugter Bælgfrugter Mørk chokolade >70 % Stivelsesrige grøntsager

Olier som majsolie, sojaolie og rapsolie Sukker Forarbejdede og saltholdige fødevarer AlT sodavand, frugtjuice, slik, chips mv.

14

track oktober 2014

Slut med fredagsslik!

Kilde: www.paleo.dk

Et måltid i pulverform Hvad mon der ville ske, hvis du fra nu af droppede ”normale” måltider i form af faste råvare og i stedet begyndte at mikse dine måltider af pulvere med forskellige næringsstoffer, præcist afmålt efter dit eget behov? Et sundere måltid siger nogen. Tab af god madkultur rundt om bordet, mener andre. Og så kan der være noget om, at det er bedre for miljøet.

Tekst: Rebecca Kolte-Olsen

D

et lyder som noget fra en science fiction film, men faktisk er den god nok. Inden for de seneste år er ”pulvermad” blevet en mulig erstatning for den mad, du normalt indtager morgen, middag og aften. Konceptet er enkelt: Erstat de nærringstoffer, du får fra råvarer med pulver og indtag dem opblandet med vand og olie som en flydende måltidsshake. Så har du dækket dit daglige behov for nærringstoffer, vitaminer og fibre.

Du har måske hørt om proteinpulver. Proteinpulver bruges som erstatning for de proteiner, du kan få fra bl.a. æg, bønner og kød. Proteinpulver er udvundet fra naturlige proteinkilder, oftest fra mælk. Det er det, der kaldes valleprotein. Proteinpulver er inden for de seneste år især blevet populært inden for træ-

Pulvermad. Godt for miljøet?

En af de store miljøsyndere er produktion af kød. Ved produktion af 1 kg oksekød går der 7 kg korn. 85 % protein fra kornet går tabt, når koen spiser det. Samtidig udleder køer store mængder metangas, når de står og prutter på marken, der påvirker klimaet mere negativt end CO2. Nogle forskere mener, at fremstilling af kød ved hjælp af kemisk fremstillet protein vil gøre stor gavn for miljøet. Især fordi man på den måde kan producere lige nøjagtig den mængde kød, der er brug for og på den måde reducere det enorme madspild, vi har i den vestlige verden.

“ som et alternativ til fastfood er pulvermad langt sundere.” ningsverdenen og bruges ofte af sportsfolk, som styrke-træner rigtig meget. For at få størst mulig udbytte af deres træning indtager de proteinpulver, da musklerne har brug for proteiner for at kunne vokse.

Det er dog ikke meningen, at den nye form for pulvermad skal anvendes på den måde. Manden bag den første række af pulverprodukter til opblanding, Rob Rhinehart, lægger i et interview i The New Yorker stor vægt på, at pulvershaken ikke skal ses som en ny form for pulver til slankekuren eller bodybuilderen.

Derimod skal ”Soylent”, som produktrækken hedder, være en sund erstatning for de store mængder fastfood, som ofte er den nemme aftensmad for travle mennesker.

Konceptet med pulvermad er nået hele vejen til Danmark, hvor Fødevareministeriet i øjeblikket arbejder på en række nye måltidsråd, der fokuserer på, at

sunde måltider ikke bare handler om at spise sundt, men også om at spise sammen. Det kan man ikke umiddelbart sige, at pulvermads-konceptet lever op til. Derimod tager det ikke meget mere en 5 minutter at slubre et måltid i sig på den måde, og som et alternativ til fastfood er pulvermad langt sundere.

Stik mig en burger! Jeg ved, du har det!

Jeg stoler ikke på det pulver!

SKÅL! Dette kunne et måltidsshake fx indeholde, alle ingredienser i form af pulver. Pulveret blandes op med vand og olivenolie og blandes til en flydende drik: Kulhydrater 252g, Protein 114g, Fedtsyrer 70, Omega 3 Fedtsyrer 2.5g, Fibre 27g, Potassium 3500mg, Sodium 1050mg, Calcium 1000mg, Phosfor 700mg, Magnesium 400mg, Vitamin Bp 1375mg, Vitamin C 90mg, Vitamin B 316mg, Vitamin E 15mg, Zink 11mg, Jern 21.5mg, Vita-min B 55mg og Manganese2.3mg.

track oktober 2014

15

Solaris 2014

Til vands, til lands og i luften Solaris – Hvad var det nu lige der skete?

Track har mødt årets vinderpatrulje Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U-redaktionen Foto: Rasmus Rahbek

bestemt, at vi skulle til Kina, og så vi skulle jo flyve til Beijing. Det var rimelig vildt, at vi faktisk skulle ud at flyve… Det havde vi ikke forventet!”

L ”En af de ting vi er gode til i L.O.T.E. er at se på hinanden, når vi mangler noget. Så kan vi støtte hinanden, når vi har vores ’downs’ og komme bedst muligt igennem det.”

16

track oktober 2014

øbet Solaris er efterhånden blevet et meget omtalt adventureløb blandt danske spejdere. Sidst i august udspillede årets løb sig så, og her viste det sig hurtigt, at riften om pladserne ikke havde været uden grund. Ikke mindre end 300 forventningsfulde spejdere lagde ud med et kodeløb i Legoland – alle ganske uvidende om, at de kun få timer senere ville lette fra jorden i Billund Lufthavn. Årets samfundsrelevante tema var ‘kopivarer’, og derfor udspillede den fiktive løbshistorie sig i produktionslandet Kina.

Track har mødt Nanna, Astrid, Rasmus og Andreas fra årets vinderpatrulje i den yngste kategori: L.O.T.E. “Vi skulle til Kina, det havde Chan Li jo bestemt.” Sådan begynder vinderpatruljen deres fortælling om weekendens oplevelser.

Som de fleste andre på plænen i Odense, ser patruljen noget pressede ud denne regnfulde søndag formiddag. ”Chan Li havde

Næsten ingen søvn Alle bliver trætte og går meget og sover lidt på Solaris. Ifølge vinderpatruljen har man også en tendens til at glemme at drikke vand – men så kan man heldigvis hjælpe hinanden. For denne patrulje var et af de hårdeste elementer, at de fik så lidt søvn, for som de selv siger, tærer det jo på kræfterne.

“En af de ting vi er gode til i L.O.T.E. er at se på hinanden, når vi mangler noget. Så kan vi støtte hinanden, når vi har vores ‘downs’ og komme bedst muligt igennem det,” forklarer en af drengene i patruljen. “Selvfølgelig er det hårdt og udfordrende,” tilføjer en af pigerne og fortsætter: “Til sidst på løbet havde man sådan en ‘Nu gider jeg bare ikke mere-følelse’, man havde bare lyst til at sætte sig ned.”

Det kan godt gå galt – selv for den bedste. Under interviewet fortæller patruljen at de pga. en QR-kode, der ikke fungerede måtte vente et godt stykke tid mellem to poster. Derfor nåede de ikke den ekstrapost, de gerne ville have nået. På adventureløb

Solaris var som altid en oplevelse fuld af udfordringer. Det er ikke lige til at komme over vandet i Odense Havn.

” Og husk at

pakke vandtæt!” får ekstraposter ofte stor betydning for den samlede pointstilling, men heldigvis for L.O.T.E. vandt de trofæet uden pointene fra ekstraposten.

Skøre ideer På Solaris er forberedelsen vigtig, og ingen ideer en for skøre. “Vi har altid en ostebowle med til at servere mad på”, afslører L.O.T.E. over for Track. “Det er en lidt mystisk ting – super upraktisk – men det fungerer meget godt visuelt, når vi hiver den frem på en madpost.” I rygsækken gemmer der sig også vabelplaster på 10x10 cm – for tænk nu hvis man fik brug for det.

Skal du med på Solaris for første gang næste år? Så er L.O.T.E.’s bedste råd til dig, at du skal huske at nyde det. L.O.T.E. forklarer, at man næsten ikke kan vinde det første løb,

fordi det er helt nye ting, man skal lægge mærke til. Der kan fx være en rækkefølge i prikkerne på en ubetydelig genstand, som så viser sig at være en morsekode, som du skulle have lagt mærke til.

For første gang under interviewet opstår der en lille tænkepause, inden en fra patruljen kommer med et godt råd: ”Og husk at pakke vandtæt! Mange pakker deres ting i sorte sække, men man skal pakke i ’dry backs!”. Med disse ord forlader den trætte men tilfredse patrulje Solarisløbet 2014.

Vinderne med det seje Solaris-trofæ – det store solskjold.

track oktober 2014

17

Nørd lys og lygter

Pandelygten der er lavet til dit øje Der findes mange pandelygter, store som små. Nogen kan lyse langt andre knap så langt, og så findes der Gør-Det-Selv pandelygten, som bare er lidt vildere end alle andre pandelygter.

Tekst: Christoffer Kolbe Boye-Hansen Foto: www.instructables.com og iStock

D

an, der er co-founder af Instrucables.com og elsker at lege med lys og lyd, har en guide til hvordan, man bygger sin egen “lidt-bedreend-alle-andre-pandelygte” -pandelygte, som han passende har lagt frit tilgængeligt op på… ja, du gættede rigtigt: Instructables.com.

Vi vil her i Track gå lidt i dybden med, hvorfor den er lidt bedre end alle andre pandelygter, du har derhjemme.

Hvis du selv har lyst til at

bygge den, kan hele artiklen findes her: www.instructables. com/id/Ultimate-Night-VisionHeadlamp---500%2b-lumenswith-/ Hvorfor er denne pandelygte så anderledes end alle andre pandelygter? Fordi den har en lysintensitet på 500+ lumens – Petzl’s nyeste high-end pandelygte har 355 lumens – og så lyser den turkist.

Hvorfor lige turkis? Det bliver lidt langhåret men nu skal du høre (det er jo Nørd-sektionen).

Dit øje består af en masse “stave” og “tappe”. Disse bruger øjet til at opfange synsindtryk og omsætte dem til information, som kan sendes videre til hjernen. Dine stavceller bliver brugt

til at opfatte lys og er ca. 2,5 gange mere sensitive over for lys end dine tapceller. Derfor er det stavcellerne, du bruger til dit nattesyn. Dine tapceller bliver derimod brugt til at opfatte farver, og det er derfor, det er svært at opfatte farver om natten.

Hvis vi nu kigger på lys. Lys består af elektromagnetisk stråling, som kan have forskel-

” Hvorfor er vores stavceller så indrettet til at se bedre i turkisfarvet lys? Det er fordi, måneskin er mere er blåt end sollys.”

Lampens historie Lampens/lygtens historie går mere end 20.000 år tilbage. Her er en lille oversigt med nogle vigtige nedslagspunkter i lampens/lygtens lange historie.

18

3.000 f.Kr.: I det oldgamle Grækenland fandt man på at begynde at bruge væger – du ved de der snore, som er i olielamper osv.

Vægerne var dengang lavet af planter eller uld. De nye vægelamper gav en bedre brændetid og et mere stabilt lys.

18.000 f.Kr.:

600 f.Kr.:

Dengang havde man helt styr på at lave bål. Bål gav både varme og lys. Men man fandt også på at tage kæppe og store pinde, og så smøre dem med dyrefedt. Så kunne man nemlig bruge dem som en lysende fakkel, og på den måde kunne man tage lyset med sig rundt.

Nu var de gamle grækere helt nede med det der vægelys, så nu begyndte de at pimpe lamperne ved at lave flotte udgaver i ler og keramik. Lamperne blev hurtigt udbredt i hele det sydlige Europa.

track oktober 2014

Sådan fungerer dit øje

lige bølgelængder. F.eks. har farven rød en bølgelængde mellem 625 og 740 nanometer, mens farven turkis har en bølgelængde på mellem 500 og 520 nanometer. Hvid er en blanding af alle farver.

Men hvad har det med mit øje at gøre? Jo dine synsceller er ikke lige sensitive over for alle farver. Dine stavceller er mest sensitive over for lys, der har en bølgelængde på 507 nanometer, altså turkis. Hvorfor er vores stavceller så indrettet til at se

bedre i turkisfarvet lys? Det er fordi, måneskin er mere er blåt end sollys.

Derfor er det meget smartere at bygge en pandelampe, der udsender mest turkist lys med en bølgelængde omkring 507 nanometer, da vi så skal bruge mindre energi på at opfange lyset med samme intensitet, som hvis vi havde brugt en pære, der udsendte hvidt lys.

Så hvad venter du på? Saml dine spejder venner og byg jeres egen!

“Stavene” og “tappene” sidder i “retina”, der betyder nethinde.

1903: 1790-1804: Her begyndte gassen at vinde frem som brændstof til lamper.

Skotten William Murdoch byggede den første rigtige gaslampe i 1792. Nogle år efter fik tyskeren Friedrich Winzer patent på en “praktisk” kulgaslampe.

1820: Gaslamper blev for alvor mainstream – i Paris bliver gasgadelys indført.

1809:

1880:

Den engelske kemiker Humphrey Davy opfandt det første brugbare elektriske lys – den såkaldte kulbuelampe, der var meget kraftigere end andre hidtidige lyskilder.

Efter mange års forsøg tog den amerikanske opfinder Thomas Edison patent på den første rigtigt effektive elpære.

Den første rigtige bærbare elektriske lygte ser dagens lys. Det var en stor udfordring at gøre det elektriske lys bærbart, men det lykkedes amerikaneren Conrad Hubert i 1903 at lave en rimeligt effektiv lygte med afbryder.

Nutiden: Den første hvide LED diode lanceres i 1995. LED er ekstremt effektivt til at lave energi (strøm) om til lys.

Normale glødepærer “spilder” 90 % af energien på at blive varme. LED bliver ikke varme – de udnytter energien 100 % til at lave lys.

track oktober 2014

19

Gear og grej

Pimp dig selv med omtanke Naturen og miljøet er super nice og vigtigt, og vi elsker at give den gas derude med alt vores udstyr. Men hvorfor anskaffe udstyr, hvis netop den produktion ødelægger miljøet? Gear udvikler sig hele tiden, så det bliver vildere, smartere, mere effektivt – og mere klimavenligt. Track giver dig et udvalg af nogle produkter, du kan anvende i naturen – uden at have dårlig samvittighed.

Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen

Growers cup – fair morgendrik Savner du den lækre kop kaffe eller te om morgenen, når du er på hejk? Så ville Growers Cup måske være noget for dig. Tilsæt blot kogende vand, vent i 5 minutter og vupti – så har du en frisk start på dagen. Growers Cup er et Fairtrade-produkt, og du har mange muligheder for forskellige smagsoplevelser.

Growers Cup kommer i poser, som du kan hælde vandet direkte ned i, imens drikken trækker. Den er både venlig mod miljøet og sparer dig for at slæbe ekstra udstyr med. spejdersport.dk/growers-cup. aspx

20

track oktober 2014

Patagonia – fokus på naturen

Klättermusen – pant dit tøj Svenske Klättermusen betragter deres produktion på den måde, at der ikke findes miljøvenlig produktion – kun mere eller mindre miljøskadende produktion. Deres mål er at producere produkter, der holder dobbelt så længe som normalt, for på den måde ikke at skulle producere mere og ikke belaste miljøet mere end nødvendigt.

Desuden kører Klättermusen med en helt speciel idé – de har pant på deres varer. Hvert produkt indeholder et lille mærke der giver produktet en værdi på 1 – 20 euro, hvis man leverer produktet, tilbage når det er brugt op.

Man får et bevis på, at man kan bruge de penge på et andet af deres produkter. Klättermusen gør så hvad de kan for at genbruge produktet på en eller anden måde.

Deres produkter indbefatter bl.a. jakker, bukser, skiundertøj, rygsække og handsker for både mænd og kvinder. klattermusen.se

Firmaet Patagonia har i en række produkter fokus på forskellige emner: bæredygtighed, Fairtrade og bedre forhold for dyr. De producerer bl.a. 10 forskellige Fairtrade modeller af sportstøj til kvinder for at give deres fabriksarbejdere bedre vilkår, sørger for at deres dun og fjer kommer fra fugle der ikke er blevet tvangsfodret og så er de med i et initiativ for ikke at overgræsse og overbelaste økosystemer i store områder, som de får deres uld fra.

Nogle af disse produkter er bl.a. hoodies, jakker og pullovers.

Deres ’Down’-serie har fokus på fuglenes velbefindende og indeholder jakker og veste. Der er produkter for både mænd og kvinder. patagonia.com

AFTEN 6/11

-20% Torsdag den 6. november kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport Vi glæder os til at se dig

?

Er du nede med spejder?

Chili Klaus har styr på chilien…

Men har han egentlig været spejder?

Tekst: Kristina Kongsgaard, B&U Redaktionen Foto: Palle Schultz Fotografi

Har du nogensinde været spejder?

Nej, det har jeg ikke, men jeg kender en der hedder Torben, der har været det. I dag arbejder han på et lager i Sønderjylland.

Hvorfor ikke?

Jeg gik til både klaver og fodbold, og så mente mine forældre ikke, at der var plads i kalenderen til at være spejder.

De mente også, at jeg var rigelig spejder i forvejen. Mig og min gode ven Henning boede ofte ovre i skoven, hvor vi byggede huler og klatrede i træer.

Hvis du ikke må sige ’bål’, ’snobrød’ og ’følge gamle damer over vejen’, hvad er så det der spejder fortalt med KUN tre ord?

Gummistøvler, spegepølsemadder og perleplader.

Har du haft en sjov eller bare bemærkelsesværdig oplevelse af eller med spejdere?

Det har jeg faktisk aldrig haft, men jeg har en gang været ude at fiske med min far. Det bemærkelsesværdige bestod i,

at jeg fik et blink i låret, hvorefter der gik infektion i mit ben. På et tidspunkt mente man, at det var blodforgiftning, men det fandt man desværre aldrig ud af, om det var. Mit ben fungerer perfekt i dag – jeg kan fx gå lange ture a la spejdere. Så jo, jeg er en glad mand.

Spejderne er vilde med de ugelange lejre, der til tider er noget primitive. Hvad ville du slet ikke undvære, hvis du skulle afsted?

Jeg vil være ked af at undvære min kaffemaskine. En kop kaffe gør, at man kan overleve det meste selv under primitive forhold. Hvis det var muligt, ville jeg også smugle et par chilier fra øverste hylde med. Hvis jeg var ved at gå kold, ville jeg nuppe en med god fart i, så ved jeg af erfaring, at man ikke falder i søvn resten af dagen…

Der er mange gode bud på uundværligt grej til den moderne spejder. Hvad synes du er den sejeste spejdergadget?

Et stykke snor. Så man kan øve sig i knob og stik..

22

track oktober 2014

Hvad ville dit yndlingsgear langt ude i fremtiden være?

Voxpop

Tekst og foto: Signe Hegelund, B&U Redaktionen

Solveig, 12 år, Køgespejderne

Emil, 12 år, Vipperød gruppe

” Altså det kunn e være ret nice med et oppusteligt telt også med bund i. Så behø vede jeg ikke at slæbe mit liggeunderlag m ed hele tiden”

” Hmm .. Det måtte være en fjernbetjening, som styrede vejret. Så kunne jeg bare zappe væk fra regnvejr.”

Anton, 12 år, Køgespejderne

” Jeg ville have en rygsæk, der ikke vejede noget, lige meget hvad jeg puttede i den. Dertil hører jo også et par sokker, der ikke kan blive våde”

Rasmus, 12 år, Køge

spejderne

” Det ville helt sikkert være et par vandrestøvler, der bærer mig, så jeg ikke selv skal gå!” track oktober 2014

23

Fremtidsdrømme

D

et er onsdag år 2150. De andre sidder allerede og venter, da jeg kommer op i Gudehytten. Gudehytten er navnet på vores nybyggede 50 m2 store tropsrum, der svæver 30 meter oppe mellem træerne på Køge ås. På bordet foran os ligger det, vi alle har ventet på den sidste uges tid, pakken.

Pakken med den nye LightWeight Tree Destroyer I3000 aka. øksen over alle økser. Dette fortræffelige high-end grej af en økse har indbygget lasersigte, automatisk anti-overbalance gyroskop, computerstyret skafte forlænger så man aldrig rammer forkert, semi-automatisk pindebrænde indsamler og sidst men ikke mindst en 150 kg hjælpe-, løfte-, flyvemotor, så

man aldrig behøves at slæbe brændet igen. Aldrig mere skal vi stå med en al for tung flækøkse.

Aldrig mere skal vi høre på en tropsleder, der brokker sig over at vi ikke har nok hugget brænde. Fra nu af vil det altid…

“Alexander! ” ”ALEXANDER!” ”Skynd dig nu lidt. Bålet er ved at blive koldt. Hvis det ikke bliver holdt på en konstant temperatur, så bliver den hjemmelavede økologiske vegetar mozzarella, som vi alle sammen elsker, ødelagt. Du har vel ikke lyst til at sidde og spise ødelagt mozzarella Alexander?” – Det ugentlige tropsmøde med tropsleder Mette, anno 2014.

Tekst: Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U redaktionen

PLØK