Wide #3

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide Magasinet om outdoor & ledelse december 2012

tema

frivillighed hvad bidrager det med?

tweens på eventyr Elsker at bryde grænser

GEAR

uld er kroppens bedste ven læger uden grænser

troen på en bedre verden Tag med Christina Jo til Sydsudan

o k s i d n ko Kaukasus i

med eventyreren bjørn harvig

på tre måneders rejse til fods

INDHOLD 14

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto Kaukasus & Kildevand er fortællingen om Bjørn Harvigs tre måneder lange rejse til fods gennem bjergene – fra Sortehavet til Det Kaspiske Hav; områder, der i århundreder har været præget af krig og konflikt. Læs mere om Bjørns rejse på side 14.

Foto: Bjørn Harvig

16

33

26

34

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds. dk (ansv. Redaktør) Peter K. Maul pkm@dds.dk (assisterende redaktør) Marie Torp Christensen (redaktør) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Christoffersen (redigerende journalist) Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist) Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist) Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

30

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

4 Noter + nyheder Vinterinspiration, Spejderwizzer, gearpleje og meget mere.

16 Fotorapportage Wide er taget med tre frivillige på job.

10 Frivillighed og dig Frivilligt arbejde er fuldt af gevinster.

20 TEMA: FRIVILLIGHED Danmarks frivillige er en uundværlig ressource.

12 Anerkendende ledelse Varm luft eller konstruktiv tilgang?

24 Overblik Gå på opdagelse i frivillighedens historie.

14 EVENTYR Til Kaukasus i kondisko.

26 DEBAT Spejderne skal gøre en forskel.

28 Inspiration Aktiviteter til juniorspejdere.

30 PASSION FOR ULD Uld er kroppens bedste ven.

33 Vildt vintergear 34 Lugten af Sydsudan Portræt af Christina Jo. 36 Muggen på Christina Jo. 38 Kalender

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge.

Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • december 2012

( leder )

Det, vi alle sammen er...

Vi er det, I er det, men spørgsmålet er – hvorfor vi er det? Frivillige altså. Der kan være mange grunde til, at vi vælger at stille op mandag efter mandag for at donere vores tid til andres børn, ensomme ældre eller måske et magasin til dig. Hvorfor bruger næsten to millioner danskere syv timer om ugen på andre, når de kunne bruge dem på sig selv og deres familie? Er det fordi, vi vil redde verden, gøre noget for de lokale, pleje vores CV eller score hende den søde fra parallelklassen? Vi har gravet dybt i danskernes frivillighedshistorie og forsøgt at finde grunden til, at så mange danskere er frivillige. Men hvorfor er vi det egentlig selv, som vi sidder her ved tasterne og donerer vores tid til dig, så du kan læse en leder i WIDE? Vi har givet frivilligheden en tur i ‘Det Flyvende Tæppe’. Og når alt kommer til alt, så er vi frivillige, fordi det er sjovt. Det skal det være. Om det er WIDE, minispejdere eller PLan. Temaet i dette nummer sætter ord og tanker på det, som forskerne betegner som en uundværlig ressource i det danske samfund – frivilligheden. I fotoreportagen har vi sat spot på, hvordan tre forskellige mennesker bruger deres frivillighed i deres job.

I infografikken kan du se, hvordan frivilligheden har udviklet sig igennem årerne, og i portrættet kan du læse, hvorfor Christina Jo Larsen hellere vil redde verden end at tjene mange penge.

Så næste gang minispejderne skaber sig, eller ledermødet er gået i hårdknude, så stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor? Vi tør gerne vædde på, at du kommer frem til det samme svar som os. Fordi det er sjovt.

Redaktionen

På redaktionens vegne, Malin og Marie.

Marie Torp Christensen (redaktør)

Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist)

Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist)

Henrik Christoffersen (redigerende journalist)

Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist)

december 2012 • WIDE 3

Noter

nyheder

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Nat ur

Hvilket pattedyr lægger æg og har giftige klør?

spø rgsm ål 2 Vid ens kab

Er tin et grundstof?

27.403 Det Danske Spejderkorps har fået vokseværk og er nu oppe på det højeste medlemstal i fem år! Hvis vi helt uvidenskabeligt antager, at gennemsnitshøjden for korpsets medlemmer er 1,50 meter, og at vi alle blev stablet ovenpå hinanden som jetoner eller mælkekasser, ville vi nå over 40 kilometer op i luften. Helt op til Stratosfæren – og højere op end der, hvor vovehalsen Felix Baumgartner sprang ud fra en ballon i oktober!

spejdere!

spø rgsm ål 3 Geolo gi

Nævn en af de to klippetyper, der findes på Bornholm?

spø rgsm ål 4 Spro g

Hvad betyder hypotermi?

spø rgsm ål 5 Outdoor

Hvilken svamp, som findes i de danske skove, er god til optænding?

SVAR // 1: Et næbdyr. // 2: Ja (grundstofnummer 50 // 3: Granit og sandsten. // 4: Underafkøling. // 5: Fyrsvamp.

4 WIDE • december 2012

Wide på Facebook!

Husk også at tjekke Wide ud på Facebook. Siden er fyldt med endnu mere af alt det gode indhold, du kender fra Wide. Tjek: Facebook. com/MagasinetWide

Beretningen

Status over 2012

Glimrende guide til gearpleje og reparation

H

vad med at give dig selv en julegave, der kan få dine andre julegaver til at holde lidt længere?

Amerikanske Backpacker Magazine har udgivet en bog fuld af tips til at fixe det outdoor-udstyr, du egentlig havde afskrevet som dødt for længst. Bogen indeholder både guides til improviserede quick-fixes, når du er på tur og fjernt fra din lokale isenkræmmer, samt udførlige guides til at restaurere dit gamle gear,

så det igen bliver som nyt.

Lær fx at skifte lynlås i dit gamle telt, redde skaljakken efter nærkontakt med brombærbuske eller at kreere en hat ud af gaffa og sodavandsdåser. Bogen er fyldt med informative illustrationer og dækker alt fra støvler til outdoorbestik.

Du kan bestille bogen på amazon.co.uk. Søg på “Complete Guide to Outdoor Gear Maintenance and Repair”.

Korpsledelsen gør hvert år status over det forgangne år i deres beretning. Wide har plukket nogle highlights ud til dig: Flere spejdere Antallet af indmeldelser er over de seneste to år steget med 7 % og antal udmeldelser er faldet med knap 14 % Attraktive aktiviteter I 2012 blev der spyttet en masse færdige forløb ud til de forskellige spejdergrene, bl.a. en række inspirerende aktivitetshæfter. Samtidig kommer den spritnye aktivitetsdatabase ud inden jul.

Skarpere kommunikation Wide er landet, og Track og Snus er blevet relanceret. Woop-appen har ramt tusindvis af glade unge mennesker, og Blå Spejder på Facebook har fået næsten 40 % flere fans end i 2011.

Spejdernes Lejr 37.334 spejdere smed spejderglæde ud over Holstebros marker. Begivenheden skabte massiv opmærksomhed omkring spejderne og spejderarbejde anno 2012.

Læs hele beretningen i Korpsrådsmøde-magasinet. Find det på dds.dk/korpsraad2012

“ Jeg tror, at vi mennesker er her på jorden for at udvikle os, lære og blive klogere. Jeg mener, vi kan lære hver eneste dag, hvis vi åbner vore sind og hjerter og møder livet med et ønske om at blive klogere.”

B.S. Christiansen fortæller om vigtigheden af at reflektere i seneste udgave af Track.

“Det er ikke kun lejren, som sikkert for de fleste har været højdepunktet, der er værd at huske 2012 for. Medlemstallet i korpset er steget med 7 %, og udmeldelsesantallet er faldet med 14 %. Det vidner om, at det spejderarbejde, vi laver ude i grupperne, bærer frugt.”

– Marianne Karstensen og Morten KerrnJespersen, spejderchefer.

december 2012 • WIDE 5

Noter

nyheder Fornem pris til Roskilde

P

risen som Årets Ungdomskommune 2013 går til Roskilde Kommune, der med en ambitiøs ungepolitik sætter standarden.

Roskilde Kommune har udviklet en ambitiøs ungepolitik med gods i. Derfor bliver det Roskilde, der løber med prisen som Årets Ungdomskommune 2013. Ni andre kommuner fra hele landet var med i opløbet om prisen, men et enigt dommerpanel pegede på Roskilde som en klar nummer ét.

“Roskilde Kommune er med sin nye og ambitiøse ungepolitik den stærkeste kandidat til prisen. Roskilde formår at inddrage de unge i mange forskellige sammenhænge og projekter. Det, mener vi, er en stærk indsats, som skal belønnes, “ siger Signe Bo, der er formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og en del af Ungdomskommuneprisens dommerkomité.

Dommerne lægger især vægt på kommunens mange konkrete initiativer, som involverer de unge – heriblandt en årlig ungedag, der giver de unge konkret indflydelse, en ungepulje med 100.000 kroner, som de unge selv administrerer,

Udstyr til Eventyr “Det vidste du ikke om spejderne!” er overskriften på en ny artikelserie i Spejder Sports magasin “Udstyr til Eventyr”. I decemberudgaven finder du bl.a. artiklen om, hvad der får over 1000 unge til at tilbringe deres efterårsferie på spejderkurserne PLan. Magasinet finder du i din lokale Spejder Sport.

MAGASIN NR. 13 / 2012

BIRKEBEINER!

NORGES LANGRENDSKLASSIKER NR. 1 SIDE 34

BLANDT

3000

BJØRNE FØLG MED TIL KODIAK SIDE 56

LAPLAND

VINTER 2012/13

VINTERFJELD OG SAMISK GÆSTFRIHED SIDE 30

MASSER AF UDSTYR TIL DINE KØLIGE EVENTYR

PR_bannere.indd 3

Lokal synlighed

samt fritidspas-ordningen ’Like My Life’, der styrker unges deltagelse i det frivillige foreningsliv.

“Der er sket så meget på ungeområdet det sidste år, og det er dejligt, at der bliver lagt mærke til det. Jeg er utrolig stolt af, at Roskilde Kommune er blevet kåret til Årets Ungdomskommune. Det betyder meget for mig, at de unge ved, at kommunen har respekt for deres ildhu og ideer,” siger Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) og fortsætter: “Det er jo et kæmpe privilegium som kommune, at her vrimler med engagerede unge mennesker. Derfor arbejder vi i kommunen for hele tiden at skabe nogle platforme, hvor de unge kan udfolde deres evner og engagement.”

Læs mere om prisen på duf.dk

Foto: Vilhelm Rothe

Så er der nye PR-bannere på lager til udlån. Korpset har fået lavet 10 sæt af de fem PR-posters i PVC-kvalitet, så de kan bruges i det fri. Der er også kommet fem kæmpe bannere i serien, der måler 4,5 x 3 meter, når I virkelig har brug for blikfang. Læs mere om, hvordan du låner dem på: dds. dk/pr-kommunikation 30/10/12 16.17

PR_bannere.indd 5

Foto: Martin Paldan

PR_bannere.indd 4 PR_bannere.indd 2

Foto: Martin Paldan

Referat fra Korpsrådsmødet 2012

Foto: Troels Mikael Lund

30/10/12 16.19

6 WIDE • december 2012

30/10/12 16.18

Du finder referatet og en og en masse highlights fra mødet på dds.dk/ korpsraad2012

30/10/12 16.06

Spejderne er blevet sundere Sundere måltider, fysisk aktivitet, samt mindre røg og alkohol er grundlaget for Det Danske Spejderkorps nye Sundhedspolitik, der blev vedtaget i starten af oktober.

Politikken gælder for hele korpset, men grupperne opfordres til at lave lokale sundhedspolitikker, der passer til gruppens lyster og behov.

Sundhedspolitikken skal ses som et overordnet mål for hele korpset, og der arbejdes på at lave et arbejdsredskab, som kan hjælpe grupperne med udformningen. Det er Sundhedspatruljen, der står bag de sunde rammer for spejderne. Sundhedspolitikken skal ruste børn og unge til at tage ansvar for eget liv og sundhed, både fysisk, psykisk og socialt.

Læs mere på facebook.com/ Sundhedspatruljen.

5

De fem fedeste steder at bruge sin vinter i Danmark 1

Vinterhike i Thy Danmarks største nationalpark er smukkest om vinteren. Her danner de 244 kvadratkilometer en fantastisk smuk og vidtstrakt legeplads for os med hang til kulde og vandring i godt selskab.

2

Isklatring ved Hovs Haller Ja, det er godt nok teknisk set Sverige, men vi betragter det som vores baghave. Hovs Haller ligger ved Hallandsåsen i Sverige og byder på god isklatring, så snart vinteren har bidt sig fast.

3

Oldschool kælk ved Silkebo rg Kobskov danner rammen om en af Danmarks bedste kælkebakker. Frem med kælken og tag spejderne med. Du finder oversigt over alle gode kælkebak ker på naturstyrelsens website.

4

Langrend i Gribskov Så snart sneen har lagt sig, kører Dansk Skiforbund ud med deres snescooter for at lave perfekte løjper. Et af de særligt fine steder er Gribskov i Nordsjælland. Se mere på ks-ski.com

5 Freeride på Kamtjatka Ja, vi kunne ikke nære os. Hvis du er klar på eventyr langt uden for Danmarks grænser, så pak dine brede ski og drag til den yderste kant af Rusland. Kamtjatka byder på uspoleret natur og freeride i verdensklasse.

december 2012 • WIDE 7

8 WIDE • december 2012

( snap ) GPS: 60,16 N 7,31 E

Kursus Michael og Peter graver en læmur på vinterfjeldkursus på Hardangervidda i Norge, mens stærk kuling hvirvler fygesne til vejrs.

Læs mere om vinterens kurser i uddannelsesmagasinet.

Foto: Mads Godvin Jensen

december 2012 • WIDE 9

( psyke & sundhed )

Frivillighed – godt for dig og mig?

At være frivillig handler ofte om at gøre en forskel for andre.

Men hvilken forskel gør det for en selv? Wide ser nærmere på de positive effekter ved frivillighed.

Tekst: MARGRETHE LØKKEGAARD Foto: Johny Kristensen

K

lokken ringer, og døren går op til butikken. Rundt omkring går der mennesker rundt og kigger på de mange tøjstativer. Lugten i rummet minder om lettere støvet lugt af ældre tøj. Jeg befinder mig i Røde Kors’ genbrugsforretning i København. Her finder jeg Gunni Jouglas, en snart 70-årig dame, som har været frivillig i denne butik i små fem år.

“Jeg gik på pension, og det sidste job, jeg havde, var i butik. På et tidspunkt kom jeg forbi en butik, som manglede nogle frivillige, og så tænkte jeg, det lød godt,” siger hun om valget. Hun fortæller, at det er ret fleksibelt at være frivillig i netop denne butik, for uanset hvad kan hun vælge, hvor ofte hun

10 WIDE • december 2012

vil arbejde; om det er en dag, to dage eller tre dage om ugen.

Gry Mertz, der arbejder hos Frivillig Center Århus - en organisation, der støtter det frivillige arbejde - bakker hende op: “Kendetegnende for det frivillige arbejde er jo, at man kan passe det ved siden af et studieliv eller et almindeligt arbejde. Der er fx mange frivillige centre, hvor man kan arbejde om aftenen.”

Hun fortsætter: “Det vigtigste er, at man har lyst til at lave frivilligt arbejde - at det er noget, man brænder for. Har man bare hjertet med i det, er det en god start. Hvis ikke motivationen er der, så falder man hurtigt fra.”

Masser af gevinster ved frivillighed Da Gry bliver spurgt om, hvad man får ud af at arbejde frivilligt, flyder ordene ud i en lind strøm: Man får udviklet sit personlige netværk og får flere kompetencer. Er man under uddannelse eller nyuddannet, kan frivilligt arbejde være en kilde til den gode erfaring, som mange arbejdspladser efterspørger. Selv under eller efter en sygdom kan det være godt at være engageret i frivilligt arbejde, fortæller Gry Mertz. Fordi man kommer væk fra hjemmet og møder mange nye mennesker. For kontanthjælpsmodtagere kan frivilligt arbejde bidrage til at give mening i livet og være en måde at finde ud af, hvad man har lyst til at arbejde med. Det øger chancen for at få et

Fem gode følger af frivillighed: Giver gode og nye udfordringer, som udvikler dig som menneske.

Du kan skabe forandringer i andre menneskers liv.

Giver dig flere muligheder i livet, frivilligt arbejde kan åbne nye døre.

Du bliver glad af at være frivillig.

Du får mere selvtillid, fordi du får nogle nye kompetencer, og bliver anerkendt for dit arbejde.

Kilde: Projekt frivillig, 100 gode grunde til at blive frivillig

Om frivillige i DK 46 % af befolkningen - dvs. cirka 1,9 millioner danskere over 16 – har været frivillige.

Der er omkring 101.000 frivillige organisationer i Danmark.

I gennemsnit bruger en frivillig 17 timer om måneden på frivilligt arbejde.

Kultur, idræt og fritid er den mest populære sektor, hvor der er frivillige.

arbejde, fordi man udvikler færdigheder. Og så ser det godt ud på CV’et.

Det skal være sjovt at være frivillig Men Gry Mertz understreger, at det er vigtigt, at man kan lide det, man laver: “Man skal ikke kun lave frivilligt arbejde, fordi det ser godt ud på CV’et. Det skal og må være sjovt at gøre noget for andre, for ellers går man død i det.” Og det er netop, hvad Gunni Jouglas i Røde Kors-butikken i København også føler.

Nogle af de opgaver, hun skal igennem som frivillig, er blandt andet, at de i butikken har et stort baglokale, hvor de damper og gør tøjet pænt. Hun føler, at det giver noget. Men det er hårdt arbejde: “Hvis du går lidt op i

det, så kan du godt til at få det til at fylde og tage tid, for så griber det jo hurtigt om sig. Så skal man jo lige forberede sig og gøre tingene klar.”

Men her er det, at det sociale kommer i spil, for der er gode kollegaer, som kan gøre det sjovt, og undervejs i interviewet får man også indtrykket af, at Gunni og hendes kollegaer hygger sig lidt sammen. Gunni fortæller mig blandt om en Røde Kors-butik i Hørsholm, der har en dame, der kommer hver uge og stryger og gør tøjet klar. Hun er 93 år. Og for mange i pensionsalderen – Gunni inklusiv – betyder det noget, at du hører til et sted, og du har nogle hyggelige stunder til julearrangementer og andre komsammener.

Det er meget afhængigt af, hvad du selv vil have ud af det frivillige arbejde, men man kan få noget socialt. Motivationen til frivilligt arbejde er at hente flere steder. Gunni fortæller mig, at for hende betyder det noget, at de får penge i kassen, som så går til det gode formål.

Og responsen fra selve Røde Kors og folket i Danmark, giver hende et kick: “Når jeg ser i fjernsynet, at de nævner Røde Kors, så får jeg en følelse af stolthed, for det er jeg en del af. Fordi Røde Kors er meget i alles bevidsthed, og det bliver jeg stolt af.”

december 2012 • WIDE 11

Anerkendende ledelse ( ledelse)

’Anerkendende ledelse’ er at se potentialer i de projekter og de mennesker, man leder. Begrebet er strøget til tops på listen over populære buzzwords i Det Danske Spejderkorps, langt foran både ’røgvender’ og ’rafteforlænger’. Men hvad betyder det egentlig? Og består begrebet lige så meget af varm luft som en røgvender?

Tekst: Signe Ravn Foto: Vilhelm Rothe

Om David Hansen David er tidligere medlem af korpsledelsen i DDS og arbejder som ErhvervsPhD-studerende hos Resonans og på DTU, hvor han forsker i ledelse og design af arbejdssystemer og -processer. David er passioneret for at få mere åbne, involverende og skabende udviklingsog beslutningsprocesser i organisationer og i vores politiske system. I spejderbevægelsen er han engageret i hovedudvalget DDS Relationer, internationalt i en WOSM arbejdsgruppe om fremtidens lederskab samt i tropsledelsen i 1. Birkerød.

12 WIDE • december 2012

L

edelse handler om at lede.

Det lyder så banalt, som noget kan være. Og alligevel er det mere spidsfindigt end som så. ’At lede’ har nemlig to betydninger. At lede betyder både at sætte retning og at finde noget frem, som har været skjult.

Man skal trække på begge betydninger af ordet, hvis man vil være en god leder. Man skal lede efter andres styrker og andres syn på verden og tage udgangspunkt i disse, når man leder andre mennesker. Det forklarer David Hansen. Han skriver ph.d. om ledelse i produktionsvirksomheder.

Og så har han været medvirkende til anerkendende ledelses-bølgen i Det Danske Spejderkorps.

Led efter styrker “Anerkendende ledelse er en ledelsesform, hvor man sætter sig i den andens sted”, fortæller David. En god anerkendende leder har derfor den antagelse, at hvad end andre gør, så har de en god grund til at gøre det.

Som leder handler det derfor om at prøve at forstå, hvorfor andre handler, som de gør, og at lede efter de bedste intentioner: “Man har aldrig forstået en anden person fuldt. Derfor skal man blive ved med at være nysgerrig. Og man

skal blive ved med at tro på, at noget nyt og endnu bedre kan vise sig i andre mennesker”, fortæller han.

“Man skal lede efter styrkerne i andre og i sig selv”, fortsætter David, “for den, der leder efter mulighederne, har større sandsynlighed for at finde dem, end den, der ikke leder”.

At lede efter styrker og potentialer frem for svagheder og begrænsninger er noget man skal øve sig i. Hjernen er nemlig fra naturens side indrettet til lettere at se problemer end potentialer, forklarer David - så vi må gøre os umage for at se det bedste i andre og de situationer, vi befinder os i.

Gode spørgsmål Som leder er det derfor vigtigt, at man hjælper andre til at se styrker og muligheder. Det kan man bl.a. gøre ved at få dem til at reflektere ved at stille de rette spørgsmål.

“Et godt spørgsmål er et, som i situationen skaber refleksion og ny indsigt,” forklarer David og kommer med et eksempel: “Hvis man vil have en patrulje til at blive bedre til at samarbejde, så kan det være nærliggende at spørge: ’hvordan bliver I bedre til at samarbejde i patruljen?’.

Hvor dette ofte vil få én til at tænke på mangler, der skal fikses, så har anerkendende ledelse en anden tilgang, nemlig at stille spørgsmål til konkrete positive erfaringer, som fx: “Hvordan gjorde I på Solaris, der hvor I klarede jer godt på posterne?” Dermed sætter man fokus på de tidligere erfaringer, og hvordan det før har kunnet lade sig

Kom på kursus i anerkendende ledelse Det Danske Spejderkorps afholder mange forskellige kurser i anerkendende ledelse: Weekendkurser for tropsledere, modulkurser på uddannelsesmarkedet eller PLan-kurser for spejdere. Se mere i Uddannelsesmagasinet eller på: dds.dk/ uddannelse

Led anerkendende Her er Davids tre råd til, hvordan man kommer i gang med anerkendende ledelse: Tag dine anerkendende briller på, når du går ind til spejdermødet. Led efter, hvad der er godt, og som du ønsker mere af. Hvor kan du gribe nogen i at gøre det rigtige? Hvor kan du lede nogen i gang med noget nyt, der er godt for dem?.

Led efter de positive erfaringer. Reflekter sammen med spejderne. Øv jer i at stille de gode spørgsmål, der sætter fokus på det, der før har virket. Brug disse positive erfaringer som udgangspunkt for nye projekter.

Led efter andres styrker. Man har større chance for at finde noget, hvis man leder. Ved at træne sig selv til at se efter og tale om styrker, har man lettere ved at se dem og sætte dem i spil, forklarer David.

gøre. Dermed kan man få patruljen til at tænke over, hvordan de erfaringer kan bruges i fremtiden.”

“ Den der leder efter mulighederne, har større sandsynlighed for at finde dem, end den, der ikke leder” - David Hansen

Varm luft og ros til skyerne Men er denne anerkendende tilgang ikke bare varm luft og en masse fine ord, hvor det handler om at rose hinanden til skyerne og undgå konflikterne? Nej, siger David. “Det handler ikke nødvendigvis, om at det skal være rart, men om at skabe nogle processer, hvor man opnår det, man ønsker. Det kan faktisk være nyttigt at konfrontere problemer og måske ligefrem skælde ud i nogle situationer.

Det handler om, hvad der flytter den anden videre.”

Inden for anerkendende ledelse skal man nemlig hele tiden holde sig for øje, hvordan man bedst kan hjælpe andre ud fra deres perspektiv.

Nogle gange er det ved at stille spørgsmål og sætte refleksion i gang.

Andre gange er det ved at rose, og en gang i mellem kan skældud også være det, der skaber udviklingen.

Hvor skældud er forstået som at sætte grænser op og forklare, hvad der ikke er i orden: “Men det skal være baseret på en nysgerrighed over for, hvorfor andre handler, som de gør,” siger David og tilføjer, at man ved at forsøge at forstå den andens opfattelse af verden vil blive bedre i stand til at hjælpe ham eller hun videre. Ikke bare med at løse en given konflikt, men også med at styrke den andens udvikling og med at opnå det, der er vigtigt i livet for den enkelte.

Jeanne skaber positive forandringer “Jeg har brugt det, jeg lærte på kurset i DDS i mit arbejde. Det blev modtaget rigtig positivt,” siger Jeanne Jørgensen fra Myretuen Gruppe. Hun har været på kursus i anerkendende ledelse for tropsspejdere i DDS. På kurset har hun lært at tage udgangspunkt i drømmescenarier, når man vil ændre noget. Jeanne fik derfor kollegaerne på sin arbejdsplads til at forestille sig, hvordan de helst så deres arbejde i fremtiden i stedet for at tænke på alt det, de ikke kan lide, som det er nu. Derefter fik hun dem til at se på, hvad der skal til, så de flytter sig fra den nuværende situation til dette drømmescenarium.

“Jeg synes, det er rigtig fedt, at jeg kan tage på kursus i DDS og ikke kun bruge det, jeg har lært, som spejderleder, men også i mit daglige arbejde,” fortæller Jeanne.

december 2012 • WIDE 13

( eventyr )

Til Kaukasus i kondisko Hvad adskiller en sportspræstation fra et eventyr, og hvad er det for historier, der findes derude i verden, hvor kun få fremmede kommer forbi? Eventyrer og forfatter Bjørn Harvig pakkede en rulle Tenso-tape og et par kondisko for i tre måneder at opleve, se, mærke og fornemme det liv, der leves i bjergene i Kaukasus.

Tekst: Nanna Amalie Dahl Foto: Bjørn harvig

D

a Wide møder Bjørn Harvig for at finde ud af, hvad der driver en mand til at forlade hjem og familie for at opsøge fremmede territorier for en stund, bliver det en samtale om, hvad det betyder at opleve verden til fods, og om hvordan friluftsliv kan være rammesættende for de små og uvurderlige møder, der skaber mening. Men det bliver også en samtale om fortællingens magt og om, hvad det betyder at vandre.

Om at gå “Jeg tænkte på Thoreau, som i sin novelle ’Om at vandre’ skrev: “Hvis du er rede til at forlade fader og moder, broder og søster, og kone, venner og børn, for aldrig at se dem igen – hvis du har betalt din gæld, sluttet dit testamente, gjort dit bo op og er en fri

mand – så er du rede til at gå en tur”. Måske var jeg slet ikke klar til at vandre. Jeg tænkte på den sidste aften, inden jeg rejste. Mari havde sagt, at det var godt, at hun blev gravid, inden jeg begyndte at gå, for så ville der trods alt være noget af mig tilbage, hvis jeg døde undervejs”. Tekststykket er fra bogen ’Kaukasus og Kildevand’, og forfatteren – Bjørn Harvig - læser passioneret og roligt ordene højt. Idet han lukker bogen, fortsætter han sin talestrøm og sine overvejelser om, hvornår man ved, at man er klar til at vandre.

Konklusionen falder rimelig hurtigt: I virkeligheden bliver man aldrig klar til at opgive alt og tage af sted. Men hvad er det så, der alligevel gang på gang skaber et behov for at komme ud? Ifølge Bjørn er det et spørgsmål om at få alle historierne med, og om at oplevelsen af at komme helskindet hjem afføder et nyt behov for at fortsætte i en ny retning: “Hver gang jeg drejer til højre, er der noget til venstre, jeg ikke får set. Så jeg har hele tiden haft lyst til at tage videre og se mere. Og komme tilbage og dreje til venstre i stedet for”.

Historier skaber eventyr Bjørn har aldrig været et friluftsmenneske.

Der er ingen, der har lært ham at tænde et bål eller fortalt ham, at man kan lave andet end kopnudler i en trangia. Den eneste forberedelse til hans første store eventyr, en 4 måneders tur til Kina på cykel, var en træningstur

til Helsingør, der endte efter kun en halv dag, da ingen af de tilstedeværende kunne finde ud

af at tænde op. Kort sagt: Bjørn har lært det på den hårde måde og ved at spørge efter råd, hver gang han har kastet sig i ud i noget nyt.

Men han har lært det. Og det, han har lært, er at tage på eventyr. For Bjørn er den fysiske udfordring kun en del af eventyret. Friluftslivet sætter rammerne for en tur, og det at gå er blevet et redskab til at skabe et rum, hvor de små historier får plads til at vokse

Hvilke tre møder husker du særligt fra Kaukasus?

Taxachaufføren Ali, der efter at jeg har kendt ham i 5 minutter, giver mig nøglerne til sin lejlighed og installerer mig i det værste og fattigste betonkvarter, jeg nogensinde har set, for næste dag at give mig penge til at komme videre fra byen, selvom han selv maks. tjener 20 kroner om dagen.

14 WIDE • december 2012

Umar og Nazir, der efter kun en enkelt dag fortæller mig, at de betragter mig som en bror, hvilket er en gestus, man aldrig nogensinde ville møde herhjemme.

Mohammed, der har historien om sin ungdomskæreste Anna gemt i en tatovering på sin hånd, der nu viser de to bjergtinder, der tilsammen former to A’er og samtidig er symbolet på Kaukasus’ stolthed – bjerget Elbrus.

Profil: Navn: Bjørn Harvig Født: 1980 Job: Forfatter og eventyrer.

Fritid: Medlem af Eventyrernes Klub.

Har bl.a. skrevet bogen Igors Æblehave om en cykeltur fra København til Teheran.

Bjørn Harvig har netop udgivet bogen Kaukasus og kildevand – Historier fra en rejse til fods, der er baseret på hans seneste rejse fra Sortehavet og til det Kaspiske hav over Kaukasus.

sig store. For det er historierne, der adskiller præstation fra eventyr og det menneskelige møde, der gang på gang driver Bjørn af sted.

“Det er de bittesmå oplevelser, der rykker og gør rigtig meget”, fortæller han. Og i takt med, at sætningerne tager form, bliver øjnene mere intense, og tankerne forsvinder langsomt et år tilbage. Til dengang for et år siden, hvor Bjørn spændte et par kondisko på fødderne, pakkede en taske med lidt mindre end det allermest nødvendige og bevægede sig derud, hvor menneskers fortællinger går både i hjertet og i hjernen, fordi de på samme tid rummer kærlighed og nabokrig, fattigdom og broderskab. For de historier, Bjørn tager med tilbage, handler ikke primært om nærdødsdrukneoplevelser, ensomme nætter ved lejrbålet eller at have for lidt mad, selvom disse historier også er en del af eventyret. De handler om mennesker. “Hvis der ikke kommer nogen historier ud af oplevelsen, som jeg enten griner eller

“ Hver gang jeg drejer til højre, er der noget til venstre, jeg ikke får set. Så jeg har hele tiden haft lyst til at tage videre og se mere. Og komme tilbage og dreje til venstre i stedet for” græder af, som rykker ved mine fordomme eller gør mig klogere på et land eller et folk, så er det for mig ikke et eventyr, så er det en præstation”. Det betyder for Bjørn ikke, at præstationen ikke er fin, og det betyder heller ikke, at eventyret er noget, man nødvendigvis skal rejse til en anden verdensdel for at opnå.

Ifølge Bjørn kan eventyret lige så vel finde sted i en bjerglandsby i Kaukasus som på en weekendtur til Sverige. Men det betyder, at man for at åbne op for eventyret må være i

stand til at møde verden med nysgerrighed og gøre sig klar på at se, hvor eventyret bærer en hen.

Det er det menneskelige møde og de små historier, der drager eventyreren Bjørn Harvig.

december 2012 • WIDE 15

Malin Præstiin (tekst). Line Maj Topsi Hedegård (foto)

“Det er vigtigt for mig,

at børnene også har en træner, der sidder i kørestol. Jeg er træner for

at gøre noget for andre, men også fordi jeg selv synes, det er sjovt.”

Christian Illum, 35, København J ob: Gymnasielærer i samfundsfag og fransk på Haslev Gymnasium Frivilligt job: Træner for 12-15-årige i kørestolstennis “Jeg kan lide at inspirere andre og åbne folks øjne for sporten. Det er også vigtigt for handicappede at få rørt sig, og kørestolstennis er en god måde at blive fysisk stærkere på. Det er vigtigt for mig, at børnene også har en træner, der sidder i kørestol. Jeg er træner for at gøre noget for andre, men også fordi jeg selv synes, det er sjovt. Det er for mig det vigtigste i frivilligt arbejde.”

16 WIDE • december 2012

Fotoreportage:

Med de frivillige på job Wide er taget med tre frivillige på job og spurgt dem, hvordan det frivillige og det professionelle spiller sammen.

Jakob Konradsen, 22, Lyngby J ob: Studerer til civil elektroingeniør på DTU Frivilligt job: Formand for REFLEKS og tropsassistent i 1. Birkerød Trop “Som frivillig bruger jeg mit potentiale på en anden måde. Jeg møder udfordringer og får lov at teste ideer på andre mennesker, fx REFLEKS, som bare var en tosset ide, vi fik lov at føre ud i livet.

Som spejder har jeg lært at tage ansvar for mig selv og andre og at indgå i gruppedynamik. Det er godt at kunne på studiet.”

“Jeg møder udfordringer og

får lov at teste ideer på andre mennesker, fx REFLEKS, som bare var en tosset ide,

vi fik lov at føre ud i livet.”

december 2012 • WIDE 17

“Jeg bruger de samme kompetencer her

som i mit rigtige job, men jeg har mere frie hænder. Vi kombinerer

hjælpearbejde med leg og fodbold.”

Ricki Mae Melchior, 33, København Job: Innovation officer hos it-firmaet Nodes Frivilligt job: Står for kommunikation og it i organisationen Play31 “Play31 samler penge ind til at købe fodbolde til børn i Sierra Leone, og vi arrangerer også fodboldturneringer mellem de tidligere stridende parter i borgerkrigen. Jeg bruger de samme kompetencer her som i mit rigtige job, men jeg har mere frie hænder. Vi kombinerer hjælpearbejde med leg og fodbold, og til januar tager jeg selv til Sierra Leone for at møde børnene. Det gør mig glad at gøre børnene glade.”

18 WIDE • december 2012

Bergans Fonna Jacket Teknisk dunjakke der er skræddersyet til skiløb.

Ekstremt høj dunkvalitet kombineret med lange lynlåse til ventilation, aftageligt sneskørt og lomme til liftkort, gør den perfekt tillange dage i pisterne.

FOTO: FREDRIK SCHENHOLM

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække.

Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com

( tema: FRIVILLIGHED)

En uundværlig ressource 1,9 millioner danskere over 16 år bruger i gennemsnit 7 timer ugentligt på frivilligt arbejde. Tilsammen udgør det frivillige arbejde 9,6 procent af det danske bruttonationalprodukt. Der er mange former for frivilligt arbejde, men de gør alle en forskel, fortæller professor Lars Skov Henriksen, der forsker i frivilligt arbejde.

Tekst: Monica Barrera Lyby Foto: Jens Thyboe, Jens Fjorside Riis, Jesper Toft og Ulrik M. Eriksen.

20 WIDE • december 2012

D

et frivillige arbejde er en uundværlig ressource for samfundet. Der er for eksempel ikke ret mange fritids-, kultur- og sportsaktiviteter, der kunne fungere uden den frivillige arbejdskraft”, fortæller Lars Skov Henriksen. Han er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i frivilligt arbejde og frivillige organisationer. Og det ville være dyrt, hvis det frivillige arbejde skulle erstattes med lønnet, fortæller Lars Skov Henriksen. Faktisk bidrog den frivillige sektor i 2004 med næsten 100 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi.

Hvis man tager højde for den løn, de frivillige burde tjene, stiger tallet til knap 135 milliarder kr. - eller hele 9,6 % af det danske bruttonationalprodukt. Men værdien af det frivillige arbejde er ikke udelukkende økonomisk.

Et fattigere samfund “Det frivillige arbejde repræsenterer også en anden type værdi end den, der kan gøres op i penge”, understreger Lars Skov Henriksen.

“Man får en anden type af indfald, når folk arbejder frivilligt. Det ville være et fattigere samfund, hvis vi insisterede på at skulle have penge for alt, vi gjorde”.

Samtidig spiller de frivilliges motivation til at gøre en forskel en vigtig rolle i demokratiet: “Politikere ville være rigtigt dårligt klædt på til at træffe beslutninger, hvis de ikke havde det input, der kommer fra foreninger og organisationer”, forklarer Lars Skov Henriksen. “Det frivillige arbejde repræsenterer en stemme nedefra, så de, der er engagerede på et bestemt samfundsområde, får mulighed for at få indflydelse på beslutningerne”.

Mange grunde til frivillighed Det er svært at sige noget generelt om, hvorfor man arbejder frivilligt, fortæller Lars Skov Henriksen. Alligevel fremhæver han fire mulige grunde til det frivillige arbejde.

“Nogle gør det, fordi de synes, de er nødt til det. Det er typisk, hvis man har børn, der er afhængige af frivilligt organiserede aktiviteter. Andre gør det, fordi de synes, at sagen er så vigtig i sig selv, at de gerne vil yde et stykke arbejde”.

En tredje grund til det frivillige arbejde kan være den personlige gevinst. Det kan f.eks. være unge, der laver frivilligt arbejde for at få et bevis, de kan bruge i uddannelses- eller jobsammenhænge.

Endelig skal man huske, at den frivillige også får noget igen ved det frivillige arbejde, understreger Lars Skov Henriksen: “Man får jo anerkendelse, ros, og skulderklap. Man får måske også indflydelse og ejerskab til noget, man identificerer sig med. Man bliver stolt af det arbejde, man har udført sammen med de andre. Den slags tilbagebetalinger eller gensidighed, tror jeg ikke, man skal underkende”.

Man gør en forskel for den enkelte Alice Jansen fra Ørsted på Djursland er pensionist og frivillig besøgsven gennem Ældresagen. Det er hun, fordi hun mener, sagen er vigtig: “Det må være frygteligt ingenting at kunne og så sidde alene derhjemme”, siger hun. To gange om ugen er Alice Jansen på besøg hos de to ældre, hun er tilknyttet, og to gange om måneden er hun besøgsven på det socialpsykiatriske bosted Tangkærcentret.

“Det er et dejligt arbejde”, fortæller Alice Jansen. “Man kan mærke, at de er glade for, at man kommer. Og så gør man en god gerning”.

Også Alice Jansen får noget ud af det frivillige arbejde: “Når nu man er blevet pensionist, er det dejligt at komme lidt ud. Det er både mig og dem, jeg besøger, der får noget godt ud af det”, forklarer hun.

Den afgørende opfordring Mænd og kvinder i alle aldre arbejder frivilligt. Men det er ofte dem, der allerede er en aktiv del af samfundet, som bliver frivillige, fortæller Lars Skov Henriksen. Han mener, det kan skyldes to ting: For det første kommer engagerede mennesker nemmere i kontakt

med frivillige foreninger og organisationer.

For det andet er der større sandsynlighed for, at engagerede mennesker bliver opfordret til frivilligt arbejde. “Jo flere ressourcer, du har at bidrage med, jo større er sandsynligheden for, at du bliver opfordret til at gå ind i noget frivilligt arbejde.” Og netop opfordringen er afgørende: “Opfordringen er ofte den mest betydningsfulde enkeltfaktor til, at folk går i gang”, siger Lars Skov Henriksen.

I en undersøgelse fra Center for frivilligt socialt arbejde svarede 56 %, at en opfordring var medvirkende til, at de begyndte på frivilligt arbejde. Og 68 % af dem, der ikke arbejdede frivilligt sagde, at det var sandsynligt, at de ville begynde, hvis de blev spurgt.

Ikke alle behøver dog en opfordring. Alice Jansen ville gerne selv have haft en besøgsven til sin mor, da moderen var syg, så da Alice Jansen blev pensionist, tog hun selv kontakt til Ældresagen for at blive frivillig besøgsven.

Alice Jansen tænker ikke over, hvad samfundet får ud af hendes frivillige arbejde: “Det vigtigste for mig, er, at jeg gør en forskel for dem, jeg besøger”

Pensionerede Alice Jansen (t.h.) er besøgsven på det socialpsykiatriske bosted Tangkærcentret.

Hun føler selv, hun får en stor personlig gevinst ud af sit arbejde.

december 2012 • WIDE 21

( tema: FRIVILLIGHED)

Hvad kan vi bruge frivilligheden til?

En undersøgelse af den britiske spejderbevægelse viser, hvordan spejderne gør en betydelig positiv forskel. Ikke kun for samfundet, men også for den enkelte.

Tekst: Malin Præstiin Foto: Mads H. Danquah

D

e britiske spejdere er alle enige: At have det sjovt, forme nye venskaber, være udendørs og deltage i nye aktiviteter er det største udbytte af spejderlivet.

Det mener de fleste danske spejdere nok også.

I en stor landsdækkende undersøgelse af den britiske spejderbevægelse har man dog afdækket andre og mere langtrækkende konsekvenser af den frivillige spejderindsats.

Deltagerne er både spejdere, ledere og tidligere spejdere.

I undersøgelsen mener deltagerne, at spejderne bidrager til samfundet, både lokalt og nationalt. At være spejder er med til at forbedre mulighederne for uddannelse og job, og derudover styrker spejderlivet selvtilliden.

Spejderlivet er mere end bare sjov Over 70 procent af de britiske spejdere og ledere mener, at især udendørsaktiviteter har været udbytterige for dem i deres videre liv.

Faktisk viser det sig, at spejdere og tidligere spejdere i Storbritannien er mere tilbøjelige til

Udbytte for individ og samfund De britiske spejdere involverer sig en del i lokalsamfundene. Udbyttet af dette engagement var en del af undersøgelsen af spejderfrivilligheden, hvor: 87 % føler, de har bidraget til samfundet 83 % føler, de har forbedret deres sociale kompetencer 84 % føler, de har udviklet sig 82 % føler, de har forbedret deres lederevner 79-81 % føler en forbedring i selvtillid, selvforståelse, evner til at arbejde i grupper og udendørs færdigheder

22 WIDE • december 2012

at deltage i både fysiske aktiviteter og frivilligt arbejde i lokalsamfundet.

Spejderne i undersøgelsen følte, at de var bedre til at skabe venskaber og sociale netværk takket være spejderbevægelsen.

Deltagerne mente også, at spejderbevægelsen var med til at reducere negative aktiviteter blandt unge, som fx kriminalitet, druk eller et overforbrug af computerspil og TV.

offentlige og private firmaer og organisationer fortalte også, at det har indflydelse på ansættelsen, at den jobsøgende er spejder.

Andre får noget ud af spejderne Spejderlivet er ikke kun en positiv faktor for spejderne. Af deltagere fra den offentlige, private og frivillige sektor udtalte 80 procent, at deres samarbejde med spejderne gavner deres organisation eller firma. Samarbejdet med spejdere giver både økonomisk og menneskelig gevinst, og organisationernes kunder og klienter drager også fordel af samarbejdet.

At være spejder giver også fordele i jobsøgning, hvor en stor del af deltagerne fortalte, at de gennem deres spejdernetværk havde fået hjælp til at få et job, de ønskede. Både

Ros fra spejdercheferne Herhjemme leverer 5.000 frivillige ledere hver dag, hver uge og hver måned en indsats, så de 27.000 børn og unge i DDS kan få fede spejderoplevelser. Det er et af hovedpunkterne i spejderchefernes årsberetning, som blev læst op for en sal fuld af spændte delegerede på årets korpsrådsmøde. Det lød blandt andet: “Børn og unge stiller krav og har høje forventninger til deres fritid. Og vi har et godt tilbud.

Men det er enormt vigtigt, at du og jeg fortsat udfordrer og udvikler Det Danske Spejderkorps. Vi skal fortsat være nysgerrige på børn og unge. Vi skal sammen med børn og unge skabe fællesskaber og aktiviteter, som giver mening for det enkelte barn. Spejderideen holder. Også i 2012.

Vi vil gerne rette en varm tak til alle jer engagerede og aktive frivillige fra alle steder i landet og i korpset. Også tak til korpskontoret. I gør en enestående indsats for, at børn og unge i et enestående fællesskab kan udvikle et personligt ståsted i livet.”

De britiske spejdere i tal: Da undersøgelsen blev lavet i 2010, var der 400.000 spejdere mellem 6-24 ür i Storbritannien og 94.000 voksne frivillige, hvoraf 72.000 var ledere. Piger udgjorde da kun 15 procent af den britiske spejderbevÌgelse, men tallet er stigende.

( Frivillighed)

Frivillighedens historie

Understøttelse

Wide giver dig en hurtig guide til de store linjer i det frivillige Danmark.

I slutningen af

1800-tallet vinder

Tekst: Peter Maul, Monica Barrera Lyby & Anne Clausen

såkaldte understøttelsesforeninger frem. Her støtter bedrestillede borgere dem, man ikke anser for selvforskyldt fattige, som fx syge og handicappede, ligesom foreningerne gør en stor indsats mod fattigdom og alkoholmisbrug.

Grundloven Det er dog først med vedtagelsen af grundloven i 1849 og overgangen fra monarki til demokrati, at der for alvor kommer gang i de frivillige foreninger. Med grundloven indføres der nemlig foreningsog forsamlingsfrihed.

Tidligere skulle foreninger godkendes af kongen.

I første halvdel af 1900-tallet vinder flere medlemsbaserede interesse-organisationer frem. I 1909 stiftes Det Danske Spejderkorps.

Formålet er bl.a. at uddanne unge mennesker til selvstændige samfundsborgere.

Frivillige organisationer er ikke noget nyt fænomen. Allerede i sidste del af 1700-tallet opstår der private, velgørende foreninger.

1800

1849 GRUNDLOVEN

1900 1896 DIF

1933 SOCIALREFORM

Socialreformen I 1933 indføres Socialreformen, der anses for at være grundstenen til den danske velfærdsmodel. Med den bliver flere frivillige organisationer tildelt støtte. Det betyder, at de kan udvide deres aktiviteter og gøre en endnu større indsats.

DUF I 1940 oprettes Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Landsorganisationen arbejder for demokrati og bliver til en paraplyorganisation for børne- og ungdomsbevægelserne, bl.a. spejderne.

Hal Koch Stifter af DUF

24 WIDE • december 2012

1909 DDS

2000 DIF I 1896 stiftes Danmarks Idræts-Forbund (DIF) med det ønske at skabe ordnede forhold for idrætten.

Organisationen samler i dag den organiserede idræt, både bredden og eliten, og repræsenterer alt fra klatreklubber til minigolfforeninger. I alt er ca. 1,7 mio. medlemmer repræsenteret af DIF.

Den voksende frivillighed

I 90’erne vokser antallet af frivillige. I 2004 svarer omfanget af det ulønnede, frivillige arbejde til 110.000 fuldtidsstillinger.

OOA I 70’erne opstod der bl.a. mange miljøorganisationer.

I 1973 blev organisationen mod atomkraft OOA fx. stiftet. Dens kendte logo med en smilende sol blev tegnet af en pige i Aarhus og er i dag trykt i 15-20 millioner eksemplarer på over 40 forskellige sprog.

De sociale problemer Op gennem 70’erne og 80’erne stiftes mange frivillige organisationer, som har særlige interesser eller sager. Faktisk er halvdelen af de frivillige organisationer i Danmark oprettet efter 1975 og en fjerdedel efter 1990. Med fattigfirsernes økonomiske krise og underskud på de offentlige finanser, er der bred politisk enighed om, at staten ikke alene kan løse alle samfundets problemer.

Derfor kommer der i 80’erne og fremefter et øget fokus på at finde alternative løsninger på samfundets sociale problemer. De frivillige organisationer får i den forbindelse en central rolle i forhold til at løse samfundets problemer.

1948 TIPSLOV

Foreningernes indvirkning

De frivillige foreningers arbejde med at påpege fattige og syge menneskers behov får stor indvirkning på, at holdningen til mennesker med sociale problemer ændres, og er med til at præge lovgivningen omkring sociale ydelser.

1940 DUF

Udviklingen i frivillighed Tipsloven I 1948 bliver Tipsloven vedtaget. Med den modtager frivillige organisationer et årligt overskud fra salg af tips-kuponer. Fra 1948 til 2010 er overskuddet til uddeling hundrededoblet fra 14 mio. til 1,4 mia. kr.

1990

26%

1999

38%

2008

37%

43%

af Danmarks befolkning var i 2010 frivillige.

2010

december 2012 • WIDE 25

( debat )

Vi er her for at gøre en forskel

S

om så mange andre bruger jeg massevis af tid på spejderarbejdet, bl.a. som gruppeleder i 2. Højbjerg Gruppe og som kursusleder på Ledelseskursus under DDS Uddannelse. Når folk spørger mig, hvorfor jeg laver frivilligt arbejde i Det Danske Spejderkorps, svarer jeg dem altid: “Fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre.” Hvis man er voksen i en børne- og ungdomsorganisation, så må det nødvendigvis være målet. Det skal vi i Det Danske Spejderkorps holde fast i i en tid, hvor vores billede af frivilligt arbejde ændrer sig i retning af “noget for noget”. Som når f.eks. mange festivaler tilbyder gratis billetter mod, at man til gengæld laver nogle timers ulønnet ufaglært arbejde. Som gruppeleder har jeg derfor arbejdet aktivt for, at alle vores spejderledere i 2.

Højbjerg går ind til ledergerningen med den indgangsvinkel, at man er leder for at gøre en forskel for spejderne og ikke sig selv. Det kræver mod at sige fra engang imellem, men det har været det hele værd.

For virkeligheden er, at når man lykkes med ambitionerne om at gøre noget godt for spejderne,

26 WIDE • december 2012

så får man også selv både noget selvtillid og bliver klogere på, hvad man kan udrette.

Prøv at forestille dig to forskellige spejdergrupper. Den ene gruppe er præget af en “noget for noget” kultur, hvor alt bliver til små forhandlinger, og ingen tænker på andre end sig selv og “what’s in it for me”. I den anden spejdergruppe er lederne her for at gøre noget for andre.

De drager omsorg for hinanden og spejderne samt sætter nogle fælles mål, som gør, at alle får en hel masse ud af det stykke frivillige arbejde, som man hver især lægger i gruppen. Hvor ville du helst være leder eller spejder?

Skal man lykkes med at skabe en omsorgsfuld spejdergruppe, så er der også nogle ting, man som gruppeledelse og spejderleder må acceptere. Nemlig, at når den nye spejderleder har skrevet under på ledererklæringen, så har vedkommende også reelt skrevet under på, at man vil være en del af et team, som sammen skal løfte en fælles opgave, og hvor alle aktivt skal bidrage til løsningen af opgaven.

Desuden så må man som ny spejderleder acceptere, at man nu er en rollemodel for børn og unge. Dette betyder ikke, at man skal være perfekt i alle leder og kanter, men det betyder, at man så vidt muligt optræder i overensstemmelse med korpsets værdier og engagerer sig i at formidle dem til spejderne.

Som leder for en masse frivillige er det til gengæld vigtigt at anerkende, at familie, arbejde og uddannelse kommer i første række, og aktiviteterne

Dette betyder ikke, at man skal være perfekt i alle leder og kanter, men det betyder, at man så vidt muligt optræder i overensstemmelse med korpsets værdier og engagerer sig i at formidle dem til spejderne.

skal planlægges sådan, at der tages højde for dette. For det er ikke den enkelte spejderleders opgave at stå med dilemmaet, om man skal koncentrere sig om sin eksamen eller tage med juniorerne på divisionsturnering.

Vi skal huske at passe på de engagerede frivillige, som vi har i Det Danske Spejderkorps.

Dette gælder desværre også i stigende grad over for spejdere og forældre som tror, at de frivillige er ulønnede erhvervspraktikanter, og som skal lære, at spejderarbejde ikke er en vare, som man køber på linje med en tur i biografen. Dem skal vi lære, at de nu i praksis er en del af et forpligtende fællesskab - dvs. et fællesskab hvor alles udbytte afhænger af den enkeltes aktive positive og negative bidrag.

Denne sidste problemstilling fortæller også lidt om, hvorfor det i dag er endnu vigtigere, at vi i Det Danske Spejderkorps laver frivilligt arbejde for børn og unge, hvor fokus er på at gøre noget for andre. For hvor skal de kommende generationer ellers lære, at man skal bidrage aktivt til fællesskabets løsninger på de udfordringer, som vi som samfund står overfor? m a d s h y t t el

Når folk spørger mig, hvorfor jeg laver frivilligt arbejde i Det Danske Spejderkorps, svarer jeg dem altid: “Fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre.”

Om mads hyttel Mads er gruppeleder i 2. Højbjerg Gruppe og står bl.a. bag de populære Ledelseskursus I og II under DDS Uddannelse.

december 2012 • WIDE 27

( juniorgrupper )

Serie: Lav aktiviteter for din målgruppe Artiklen her er del af en serie om alderssvarende aktiviteter for børn. Dette er den tredje artikel, der tager fat i de 10-12 årige.

Den første artikel handlede om de 6-8 årige, den anden om de 8-10 årige, og i den sidste sætter vi fokus på de 12-16 årige.

Tweens på eventyr Juniorspejdere er både små voksne og store børn.

De kan lide at bryde grænser og være aktive, men giver man dem lov, kan de let hygge et helt møde væk med te og socialt samvær.

Tekst: Malin Præstiin Foto: Rasmus Rahbek

28 WIDE • december 2012

J

uniorer skal skubbes ud over deres egne grænser, og vi skal naturligvis stå klar til at gribe dem,” fortæller Louise Lennon, der er formand for DDS Program. Hun forklarer, at hvor mikroer og minier har trænet spejderfærdigheder med voksenstøtte, skal lederen i juniorflokken stå bagved og lade spejderne træne selvstændighed. “Juniortiden er en træning til tropstiden, så de skal prøve at planlægge selv og have medbestemmelse.

Slutproduktet er i virkeligheden den ansvarlige voksne,” fortæller Louise Lennon.

Selvværd og selvtillid I junioralderen tumler spejderne meget med selvværd og selvtillid. Det er i denne alder, at deres selvforståelse udvikles, og de skal have plads til at vokse, fortæller Louise Lennon.

“Vi skal styrke deres selvværd ved at give dem et større billede at spejle sig i, det kan være en værdisnak eller værdiaktiviteter for Spejderhjælpen,” siger hun.

Louise Lennon forklarer, at man også skal styrke juniorernes selvtillid ved at kaste dem ud i grænsebrydende aktiviteter: “Vi skal vise spejderne, at det er okay at fejle. Så styrker vi både deres selvværd og selvtillid.

Og så skal vi selvfølgelig skrue op for spejderarbejdet.”

Hygge og tepauser Juniorspejdere er verdensmestre i at hygge sig, for de har brug for fællesskabet. Hvis man som leder ikke er god til at sige fra, kan møderne ende med at blive for hyggelige.

Spejderne skal udenfor og opleve.

“Jeg har haft succes med at indføre en tepause på 15 minutter og ikke mere. Ellers

“ Skal man lave fantasirammer med juniorspejdere, skal det være meget gennemført og især alderssvarende. Spørg dem, hvad de synes, er fedt, og arbejd ud fra det.”

– Louise Lennon kan de let hygge hele mødet væk,” fortæller Louise Lennon og mener, at man som voksen skal sætte en begrænsning på hyggen.

Det sociale er vigtigt for de 10-12 årige, der ofte oplever uro i fællesskaberne uden for spejderregi. Med mobning og placeringskampe i skolen er det vigtigt, at spejderpatruljen bliver et trygt sted at være.

“Junioralderen er forskellighedernes tid.

Den ene gang leverer de på højt plan, ugen efter sidder de bare og hænger. De lever i

et socialt spændingsfelt, og det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe dem ned i fart og skabe sikkerhed i patruljen,” siger Louise Lennon.

Samarbejde og evaluering Juniorspejdere er tidlige teenagere, de såkaldte tweens, som er lidt voksne og lidt børn. De spejler sig gerne i de voksne rollemodeller, og derfor kan ting hurtigt blive for barnlige.

“Skal man lave fantasirammer med juniorspejdere, skal det være meget gennemført og især alderssvarende. Spørg dem, hvad de synes, er fedt, og arbejd ud fra det,” anbefaler Louise Lennon.

Spejderne er også klar til at reflektere mere over hinanden og de aktiviteter, de laver. Samarbejdslege er gode til at sætte tanker i gang hos dem, og man kan langsomt introducere evaluering og den anerkendende vejledning.

“Efter hvert møde kan man sætte sig med sine spejdere og spørge dem: ’Hvad har den og den gjort i dag, som var godt? Hvordan fungerede patruljen som en helhed? Og hvor skal vi hen næste gang?’ Der er ingen som juniorer, som flytter sig så hurtigt. Deres personlige læring går lynstærkt!” siger Louise Lennon.

Hæfter til juniorledere DDS Uddannelse har udgivet tre aktivitetshæfter, der retter sig mod henholdsvis mikroer, minier og juniorer. Hæftet for juniorer indeholder fire færdigpakkede møder, samt læsning om aldersgruppen og dens udfordringer. Alle grupper har fået hæfter tilsendt, og ellers kan de hentes på dds.dk/ aktiviteter under “Attraktive aktiviteter”.

Finde sin plads “Juniorer stiller ikke de samme spørgsmål til sine forældre, som de stiller til deres spejderledere.

Som juniorleder kan man ofte opleve spørgsmål om, hvad der sker i nyhederne og i verden. Det er, fordi spejderne arbejder med deres selveksistens,” fortæller Louise Lennon.

Hun foreslår at arbejde med samfund og værdier og ikke at beskytte spejderne for meget.

“Spejderne vil gerne finde deres plads i samfundet. Så tag dem med ud at lave projekter i byen, på et plejehjem eller et asylcenter. Lad dem være samfundsaktive,” siger hun.

Samtidig skal vi selvfølgelig styrke deres traditionelle spejderfærdigheder og ikke mindst lade dem være fysiske: “De kan lide at være på løb og bruge deres kroppe. De kan det hele, men kan ofte være pubertetsramte og kropsbevidste. Men uanset hvor vrantne de er, skal de ud - der er ingen grund til ikke at være udendørs med juniorspejdere.”

Gode råd til juniorspejd Lav aktiviteter, der hjælper til øget selvforståelse Hjælp dem med at udvikle selvværd og selvtillid Hav fokus på patruljelivet – arbejd med patruljen og patruljeledelsen Lad dem deltage i planlægning af aktiviteter og oplevelser med voksenstøtte Husk at anerkende deres indsats Hav fokus på vejledning fra lederens side Lav aktiviteter om verden udenfor Lav aktiviteter, der udfordrer holdninger Lav aktiviteter, der gør en forskel for samfundet Lav aktiviteter, der er koblet op på en god sag Lad lege have et formål (muskellege, samarbejdslege etc.)

Giv plads til snakke- og hyggetid Lav aktiviteter, der udfordrer

Fokus på juniorspejdere DDS Program er ved at samle en fokusgruppe af juniorledere. Otte ledere fra hele landet skal sparre og dele deres erfaringer med de 10-12 årige og de udfordringer, der kan være. DDS Program vil teste idéer, aktiviteter m.m. med fokusgruppen.

december 2012 • WIDE 29

( guide ) Passion for...

Nogle har et nært forhold til deres hund og betragter den som deres bedste ven. Det samme forhold har jeg til fåret. Det leverer nemlig det bedste materiale til beklædning, der følger mig igennem tykt og tyndt. Uld er min outdoor-hund.

Tekst: peter tranevig Foto: istock

1

MILLION

FÅR I VERDEN

Af dem er det kun en brøkdel, der bruges til fremstilling af merinould. Langt de fleste ender som kebab og lammekølle.

K

læder skaber folk. Uld skaber helte.

Fra astronauter til bestigningen af de højeste bjerge. Fra vandreture til spejdermødet i den lokale skov. Uld er det optimale beklædningsmateriale, og hvorfor er det så det? Fordi uld har en hel unik evne til at temperaturregulere din krop.

Populært sagt kan ulden siges at være naturens eget valg af undertøj. Men til trods for at uld umiddelbart er uld, er der stor forskel på de uldprodukter, der findes på outdoormarkedet. Dels er ulden, der bruges af forskellige kvalitet, og dels er ulden forarbejdet og strikket sammen på varierende måder.

Kvalitet og egenskaber varierer alt efter hvilken type får ulden stammer fra. Merinoulden, der er mange betragtes som den optimale uld til outdoorprodukter, stammer fra Merinofåret. Denne race stammer fra tilbage fra tolvhundrede-tallet, hvor berbiske stammer bragte fåret med ind i Spanien fra

Nordafrika. I dag findes der store flokke især i Australien, USA og New Zealand, men også her i norden finder man fåreflokke med den fine uldkvalitet.

Uldkvalitet bliver målt i mikron, som er et tal på fiberdiameteren i garnet. Jo lavere mikrontal, jo finere uld. Et mikrontal på 28 udgør det, man kan kalde kløepunktet. Altså der hvor huden begynder at kunne mærke ulden. Dermed ikke sagt at alle personer vil opleve det som kløe, da der er stor forskel på kløetolerance fra person til person. Merinould leverer typisk uld med et mikrontal på mellem 17,5 til 24, hvor 17,5 fibre findes i ultrafine kvaliteter.

Tallet er et gennemsnit, og derfor er det også interessant at se på det, der kaldes spredningstallet. Hvis ulden indeholder fx 3-4 procent fibre, der er grovere end 28 mikron, vil du med en vis sandsynlighed kunne mærke ulden på huden.

Uldens egenskaber Merinould isolerer dig mod kulde og holder dig varm, selv når du bliver fugtig eller våd.

Merinould er meget hydrofilt, hvilket vil sige, at det kan absorbere store mængder fugt især sammenlignet med syntetiske fibre. Det betyder, at en beklædningsgenstand lavet af ren merinould kan absorbere fugt svarende til 35 % af sin nettovægt uden at føles våd eller klam. Desuden genererer uld faktisk varme, når det absorberer fugt, så selv fugtigt uldtøj vil holde dig varm. Denne egenskab vil du kunne mærke, når du er svedig og stopper for at hvile.

Merinould arbejder naturligt med din krops varme- og kølesystem. Det regulerer din temperatur ved at absorbere og afgive fugt.

Når forholdene er kolde og tørre, absorberer uld fugt og udløser en proces, hvor stoffet genererer varme. I et varmt miljø vil ulden regulere din temperatur gennem “køling ved fordampning”. Dette er det samme princip, vores krop bruger: producerer sved for at køle os ned. På denne måde hjælper uld dig med at holde en jævn og behagelig temperatur i al slags vejr og til langt de fleste aktiviteter.

Beklædningsgenstande af merinould isolerer ekstremt godt. Merinofibre er meget korte, og deres krøllede struktur laver millioner af små luftlommer i stoffet. Disse luftlommer holder på kropsvarmen, hvilket skaber en beskyttende buffer mod kulden.

Uld har en permanent naturlig resistens over for mikrobiel vækst. Uldbeklædning kan dermed bæres i flere dage uden at lugte. En egenskab, der er særligt skattet, når du er på tur over flere dage. Årsagen er en kombination af uldens fremragende evne til hurtigt at absorbere sved og inddampe den og fibrenes ujævne og negativt-ladede overflade. Lugtforårsagende bakterier foretrækker en flad og positivt ladet overflade, som man bl.a. finder i syntetiske fibre. De fleste syntetiske fibre øger faktisk kropslugten, fordi de skaber grobund for bakterier. Sved i sig selv har ingen lugt, men over tid formerer bakterierne sig og kan skabe ubehagelige lugte. december 2012 • WIDE 31

( guide ) Brugsområde og 3-lags princippet Overordnet kan man dele outdoor-aktiviteter ind i tre niveauer; lav, middel og høj aktivitet.

Din krop arbejde bedst ved en stabil temperatur på omkring 37 grader. Ved fysisk aktivitet øger du forbrændingen, og varmeproduktionen vokser. Det sker langsomt ved lav aktivitet, hurtigere ved middel aktivitet og ekstremt hurtigt ved høj aktivitet. Lav aktivitet kunne være at fiske eller stå på en post på spejderløb. Middel aktivitet er fx vandring, hvor et eksempel på høj aktivitet er løb. Produkter i ren uld er “best in class” til lav og middel aktivitet, men kan også sagtens bruges til høj aktivitet, men her kan der også være fordele ved at vælge syntetiske materialer. Valget bliver hurtigt et om overbevisning – er du til uld eller kunststof? Men udover at vælge de rette materialer handler den optimale varmeregulering også om at have de rette lag af tøj på. Det koncept kaldes populært 3-lags princippet: 1. lag Basislaget Basislaget er det lag tættest på din hud - dit undertøj. Dette lag skal være tyndt og tætsiddende. Basislaget skal hurtigt opsuge og transportere fugt bort fra huden til mellemlaget. Det gør, at du føles tør og varm. Undertøj designet til outdoor-aktiviteter består ofte af uld, forskellige syntetiske materialer eller en kombination.

2. lag Det isolerende lag Andet lag bliver også kaldet det isolerende lag. Dette består oftest af uld eller fleece.

Fleece/uld har den funktion at sørge for varme til kroppen, samtidig med at den suger

fugten og vandet fra undertøjet og transporterer det videre væk fra kroppen. Tykkelsen af det isolerende lag kan variere meget alt efter, hvor koldt det er, og hvor høj fysisk aktivitet man udøver. Uld er bedre til at temperaturregulere og lugter langt mindre, men er også tungere og tørrer langsommere end fleece.

3. lag Skal laget Tredje lag kaldes også skal-laget. Dette lag fungerer som det vind-, vandtætte og åndbare lag. Dette kan være alt lige fra en kraftig skaljakke i fx Gore-Tex over den mere og mere populære Softshell til en tynd og let vindjakke i bomuld. Igen er det aktiviteten og klimaet, der er afgørende for det rigtige valg.

Kan uld virkelig alt det?

Ja, det kan det, men der er faktisk også enkelte ulemper ved uld i forhold til fx syntetiske fibre, der oftest er det andet valg. Uld tørrer ikke lige så hurtigt som kunststof, samtidigt med at uld generelt vejer og fylder mere. Så hvis din aktivitet er meget intensiv med få pauser over korte perioder, så kan du med fordel også kigge på de syntetiske alternativer. Der findes også et hav af kombinationsprodukter, der blander kunststof og uld for at prøve at opnå det bedste fra de to verdner – god transport af fugt væk fra kroppen og god temperaturregulering, når din aktivitet varierer, eller vejret ændrer sig.

Det rører dog ikke ved, at jeg igen og igen får et smil på læben, når ulden trækkes frem fra skuffen. Fåret er min outdoorhund, og jeg bliver glad, hver gang jeg klør den bag øret.

ULD for enhver smag

Kom i gang med uld Devold Optimum er en lækker hoodie, der både kan bruges som en varm trøje direkte mod huden på en kold dag eller som et isolerende mellemlag på skituren.

Optimum er lavet i 100 % ekstra fin merino uld, som er virkeligt behageligt direkte mod huden, så glem alt om en gammeldags kradsende uldsweater.

Materiale: 100 % merino uld 260 g/m2. Mikrontal 17,5 Pris: 799,-

Find mere info: spejdersport.dk

32 WIDE • december 2012

Den du har på hele tiden Devold Multisport er tæt på perfekt til AdventureSpejd. På den ene side holder merinoulden dig varm når du står stille på posterne, og på den anden holder merinouldens svedtransporterende egenskaber tør og varm når du bevæger i høj fart gennem terrænet på jagt efter den næste opgave. AdventureSpejd trøjen er strikket i tynd, 100 % merino uld. Dette giver en blød, let, åndende og temperaturregulerende metervare, der holder dig tør og komfortabelt hverken for varm eller kold. Materiale: 100 % Merino uld, 185 gram / m2. Mikrontal 18,7 Pris: 399,-

Når det er rigtigt koldt Svalbard er en varm og traditionel sweater i 100 % uld.

Oprindeligt blev disse sweatre fremstillet til fiskere og andre, der arbejdede i det barske klima langs den norske kyst. I dag er trøjen blevet populær og retro som et varmt lag enten yderste i efterår eller under en skaljakke på de kolde og blæsende dage.

Svalbard er forvasket og krymret for, at en ekstra blød kvalitet og facon. Materiale: 100 % ren ny uld.

Mikrontal 31 Pris: 1099,-

Pleje og vask: Merinould er nemt at pleje. Uld absorberer fugt og lader det fordampe, og har en naturlig resistens over for lugt.

Derfor kan tøjet bruges komfortabelt i dagevis uden at lugte. Men for maksimal nydelse af dit uldtøj, så husk, at uld er et levende materiale.

Hvis du lader din uldbeklædning hvile en dag mellem hver brug, vil dets fibre genvinde deres naturlige elasticitet og modstandskraft. Det kan derfor anbefales at have to sæt uldundertøj med på længere ture.

For at bevare de naturlige egenskaber og holde dit uldtøj i den bedst mulige stand, er det vigtigt at vaske tøjet korrekt. Mange vaskemidler indeholder enzymer og blegemidler, der er skadelige for uld. Du bør derfor vaske dit tøj med særlige uldvaskemidler. Uldvaskemidler indeholder aldrig enzymer eller blegemiddel og er pH-neutrale, som gør dem ideelle til uldtøj.

Hvis du får pletter på dit undertøj, kan du prøve at fugte pletten med uldvaskemiddel og lade det virke et par minutter, før du vasker tøjet det.

Husk, at uld aldrig bør lægges i blød, og det vil blive ødelagt af klorbehandling!

Den kritiske forbruger: Som med alle andre produkter bør du som forbruger være bevidst i dit valg. Stil krav til din lokale butik.

Med uld er der særligt to områder, der berører dyrevelfærd og miljøpåvirkning. Undgå køb af uld, hvor fåret har været udsat for mulesing.

Mulesing bliver udført for at undgå, at spyfluer lægger æg omkring endetarm/halerod, så man afskærer denne del af fåret uden bedøvelse.

Tjek den enkelte producents holdning ved indkøb af uld. Hvis det er en seriøs beklædningsproducent, har firmaet en politik på dette område, og butikken hvor du køber produktet, kan vejlede dig korrekt i deres sortiment.

Et andet kritisk område er behandlingen af ulden fra rå uld til færdig fiber. I den proces bruges der ofte forskellige kemikalier. Her kan du sikre dig ved at se efter, om den pågældende producent har en gennemsigtig beskrivelse af, hvad de gør fra får til færdigt produkt.

Spørg ind og forvent klart svar. Hvis svaret ikke er klart, så vælg et andet produkt.

Optimer dit 3-lags system: Bomuld forbudt. Bomuld opsuger sveden i stedet for at transportere det væk fra kroppen. Altså bliver stoffet let vådt, og da det varmer elendigt i denne tilstand, får man lynhurtigt en fornemmelse af at være klam og kold.

Undgå overophedning. Tag lag af efter behov og tilføj lag, når de ikke genererer nok varme.

Vær forberedt og fleksibel i dit tøjvalg i stedet for at være underdressed. Husk, at vejrforholdene kan ændre sig meget hurtigt i Norden.

Drik masser af væske. Dehydrering reducerer din krops evne til at holde dig varm.

Gearnews

Vinteren byder på spændende gear, der kan holde dig varm, tør og sætte kontoen i minus. Wide har fundet fire nyheder til spejderen, der har alt.

Fill power 800 “Har du styr på duntermerne?

Læs mere om dun i Wide #1.

Find det på facebook.com/ magasinetwide”

Slut med at fryse tæerne på trailet!

Skal du tilfældigvis krydse Sibirien på mountainbike, skulle du tjekke Wölvhammer-støvlen. Støvlen ligner en seriøs bjergbestiger-støvle, men under den bastante Vibram-sål gemmer sig huller til klikpedaler. Cykelstøvlen skorter ikke på isolerende materiale og er både åndbar, vind- og vandtæt.

Med en pris på 325$, får den ikke smidt i nakken, men så er der til gengæld heller ingen undskyldning for ikke at give den gas i vintervejret.

Tjek støvlen ud på 45nrth.com.

Merinould Læs mere om vidunderstoffet på s. 30

Halsedisseda!

Det multifunktionelle halsrør Buff kan næppe kaldes en nyhed, men udsigt til kolde natløb eller ture på fjeldet kan give god grund til at hive endnu en varmende Buff hjem til garderoben. Den populære halsedisse fås bl.a. i en særlig Polar-udgave, som er foret med fleece, og en udgave i merinould med ekstra længde.

Vandafvisende dunjakke: Er du cyklet af sted en frostkold morgen, men skal hjem, mens det står ned med slud eller regn, er en dunjakke sjældent optimal. Det prøver amerikanske Sierra Designs at designe sig ud af. Deres dunjakker skulle være ti gange mere vandafvisende end almindelige dunjakker og tørrer desuden hurtigere, da hvert enkelt dun har et blevet behandlet med en særlig vandafvisende behandling.

Deres DriDown Gnar Lite vejer 272 gram, er fyldt med luksusdun (fill power 800) og koster 229$.

Letvægtssko til den seriøse vinterløber!

Salomons Snowcross CS er lavet til at stå vinterdistancen, når selv saltbilerne bliver i garagen. Med integreret gaiter, der beskytter mod elementernes indtrængen, handskevenlig enhåndslukke og ni metalpigge, er den vandtætte sko ideel til den dedikerede vinterløber. Der er dog ikke afsat mange gram til isolering, så man skal være hurtig gennem posterne, hvis skoen skal med på Alligatorløbet.

GPS-ur for viderekomne Garmin fēnix er det første armbåndsur med GPS-navigator + ABC (højdemåler, barometer og kompas), der inkluderer omdattende Garmin GPS-navigation. Uret er udviklet i samarbejde med professionelle bjergguider og designet til krævende alpine miljøer. Tjek Garmin.dk

Hifi på hjelmen GoPro Hero3 Black Edition er tredje generation fra amerikanske GoPro og uden tvivl deres mest avancerede actioncam til dato. Det lille kamera kan optage video i den absurd høje 4k-opløsning og fange slowmotion-sekvenser i fuld HD. Desuden kan det vandtætte og stødsikre kamera styres via din smartphone eller med en medfølgende fjernbetjening.

Hele 449€ koster det dog, hvis du skal have deluxe-modellen med til bjergene i Østrig eller langrendssporet i skoven…

Tjek gopro.com

Facebook Tjek GoPros vilde promo-video, der udelukkende er optaget med det lille kamera

december 2012 • WIDE 33

( interview )

Lugten af Sydsudan Som udsendt for Læger uden Grænser har Christina Jo Larsen oplevet sult, sygdom og menneskelig elendighed. Alligevel tror hun stadig på en bedre verden. Wide tager dig med til flygtningelejren Doro i Sydsudan, hvor mennesker lever og overlever.

Tekst: Malin Præstiin Foto: privat foto

J “

eg skiftede fly i Holland, og det var først, da jeg sad på vej væk fra Amsterdam, at jeg opdagede den pakkeliste, der var i mit informationsmateriale,” fortæller Christina Jo Larsen om den hektiske afrejse til flygtningelejren i Sydsudan. Mange års rejseerfaringer i Afrika og Asien og ikke mindst en udsendelse for Forsvaret til Afghanistan gjorde dog, at hun instinktivt havde pakket alt på listen. Også selvom hun kun havde fået en uge til at pakke og sige farvel til kæreste og familie.

“Måske var det meget godt, at min afrejse gik så stærkt. Så havde jeg ikke tid til at bekymre mig,” siger hun i dag.

Om Sydsudan Området Sydsudan har i mange år ligget i konflikt med Sudan, men efter det blev erklæret en uafhængig republik i juli 2011, er volden i området eskaleret. I november 2011 iværksatte Læger uden Grænser nødhjælp, da tusindvis af flygtninge var på vej fra Blå Nil-staten i Sudan til flere steder i Mabanområdet i det nordlige Sydsudan. Flygtningelejren Doro ligger i Maban, og der er lige nu 46.000 flygtninge. I hele Maban-regionen er der 170.000 flygtninge fordelt på fem lejre.

34 WIDE • december 2012

Journalist under barske forhold Da Christina Jo Larsen gik i 9. klasse, fik hun en pris for at være den mest socialt bevidste.

Det gælder stadig i dag. Hun er uddannet journalist og arbejder som presseansvarlig i Læger uden Grænser, som i september sendte hende til Sydsudan for at fortælle flygtningenes historier under barske forhold. I lejren samlede hun materiale til historier om Sydsudan, og hun mødte den internationale presse.

“Flygtningelejren er bare et kæmpe område med en masse telte plastret tilfældigt op, hvor der nu lige er plads. Hospitalet i lejren er et par hvide telte ligesom på en spejderlejr med hjemmelavede senge til patienterne.

Der er intet stisystem, så man farer nemt vild,” fortæller hun og beskriver de flygtedes telte, som intet indeholder ud over et par sivmåtter. Flygtningene ejer kun det tøj, de har på, og enkelte har en gryde eller en pande, som de bruger på de bål, der laves rundt omkring. Når ikke de af

uvidenhed laver bål inde i teltene, hvilket nødhjælpsarbejderne ofte må sætte en stopper for.

“Det værste var den elendighed, der mødte en, når man stak hovedet indenfor i et telt. Det gik op for mig, at det her er virkeligheden. Hvis jeg bliver bange eller ked af det og går min vej, hvem hjælper så de her mennesker? Jeg har virkelig set, at livet har mange facetter. Det er ikke bare shopping i Magasin med veninderne, det er også det her.”

Man kommer langt med kropssprog I nogle områder af lejren er der fint ryddet op, i de mere fattige dele af lejren ligger der affald og afføring overalt. Både fra dyr og mennesker. Køer, geder, svin. De går frit omkring mellem de møgbeskidte børn. Der er en særlig lugt af støv, varme, krydderier og mennesker. Folk sidder bare, for hvad skal de ellers lave?

“Folk er flygtet sammen fra

“ Det gik op for mig, at det her er virkeligheden. Hvis jeg bliver bange eller ked af det og går min vej, hvem hjælper så de her mennesker?” .”

– Christina Jo Larsen

deres landsbyer, og de vil gerne finde sammen i klynger i lejren.

Derfor er der så kaotisk. Der var en ansvarlig sheik for hvert område, men de talte kun arabisk eller lokale stammesprog. Så kommer man rigtig langt med kropssprog og et smil,” siger Christina Jo Larsen, der uden ord lærte børnene i lejren at sjippe.

Viljen til at overleve Nødhjælpsarbejderne boede i en teltlejr ved siden af flygtningelejren, og selvom forholdene her var bedre, var det stadig en udfordring.

“Jeg boede i telt, badede i en spand og skulle konstant være på vagt for slanger, skorpioner og malariamyg. Men når jeg var træt af, at alle måltider bestod af ris og ged, eller at lopperne bed alt for meget om natten, så skulle jeg bare tænke på, hvordan der

så ud et par hundrede meter i den anden retning,” fortæller hun og fortsætter: “Jeg er ikke helt færdig med at tænke over den her oplevelse. Men jeg er blevet bekræftet i, at det nytter noget.

Verden er stadig værd at kæmpe for. Menneskene i denne lejr levede i dyb elendighed, men de holdt stadig bryllupper og fester og fri om søndagen. Det siger lidt om viljen til at overleve.”

“Jeg har reddet liv” “Jeg glemmer aldrig lugten af sygdom. Lugten af sved, varme, støv, bræk og lort. Ja, næsten en smule råddent. Den lugt vil give mig kvalme for evigt,” fortæller Christina Jo Larsen, mens hun genkalder sig forholdene: “Jeg kan jo ikke redde folk med en pille, som lægerne kan. Men jeg kan holde patienterne i hånden imens. Vi fik hjulpet en dødssyg

pige på hospitalet ved hjælp af fagter og kropssprog, og bagefter sagde min kollega: ’Der reddede vi et liv.’ Og så tænkte jeg: ’Ha! Jeg har reddet et liv, jeg er sej!’”.

Christina Jo Larsen følte sig aldrig bange eller utryg ved at være i lejren.

“Jeg har en tillid til, at verden er et godt sted. Det er man nødt til at have, hvis man skal tage til et sted som Sydsudan. Jeg ville tage af sted igen, det er helt sikkert. Jeg kan ikke lade være med at hjælpe andre. Jeg tror, det er noget, jeg har lært som spejder.”

Christina Jo Larsen har været spejder i Hunderup Gruppe i 23 år, og her har hun lært om at løfte i flok. Det samme fik hun indkodet hjemmefra, hvor forældrene ofte åbnede dørene for mennesker, der af forskellige grunde manglede et sted at bo.

“Det er en del af min natur at hjælpe folk, der har det svært.

Om Christina Jo Larsen 30 år, bor i Odense med sin kæreste, der er brandmand.

Uddannet officer af reserven og har rang af kaptajn af reserven. Derudover uddannet journalist.

Spejder i Hunderup Gruppe i Odense siden 1989.

Christina Jos første rejse alene var, da hun som 15-årig rejste gennem Europa for at ende hos en penneveninde i England. Siden har hun været i Kenya, Tanzania, Uganda, Rusland og Indien – altid med et specifikt formål om at hjælpe nogen.

Har været udsendt syv måneder for Forsvaret i Helmandprovinsen i Afghanistan som den første kvindelige presse- og informationsofficer.

Som journalist ville jeg kunne tjene flere penge, hvis jeg fandt mig et job hos et stort privat firma eller DR, men det ville ikke give mening for mig. Når solen går ned, og dagen er omme og alt det der, så er det vigtigt, at jeg har udrettet noget.”

Om Læger uden Grænser Læger uden Grænser er en privat og international humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for katastrofer og konflikter. Læger uden Grænser har projekter i over 60 lande og yder nødhjælp til de mest udsatte befolkningsgrupper under naturkatastrofer, krige, epidemier, sygdomme, hungersnød og fattigdom. Hvert år sendes danske læger, sygeplejersker, jordemødre, administratorer og logistikere til projekter over hele verden.

december 2012 • WIDE 35

?#@*&%!

Muggen På:

Christina Jo Larsen Tekst: Nanna Amalie Dahl Foto: Anders Dahl Tollestrup

Hej Christina.

Efter at have læst dit portræt sidder jeg klart med en fornemmelse af, at der under den helt perfekte overflade må gemme sig noget andet derinde. Al den verdenstillid og godhed må være en undskyldning for noget helt andet. Mit første spørgsmål bliver derfor helt simpelt, og du kan lige så godt komme ud med sproget, for vi har luret dig: Hvad er det for en mørk side, du med fine floskler og hellige udtalelser om “altid at ville hjælpe andre” forsøger at dække over?

Christina: Det piner mig lidt, at det er en flok dengser med dolk, som lurer mig. Jeg vidste, spejdere var gode til at se efter tegn og alt det der, men altså.

Min mørke side er afsløret. Det er mig, der er inde i Batman.

Spøg til side: Jeg ved ikke, om der er en mørk side. Ligesom

36 WIDE • december 2012

andre er charmerende, gode til at danse eller synes, at de vil passe naturhistoriske klenodier resten af deres liv, så vil jeg gerne hjælpe andre.

Men altså; hårdt presset vil jeg gerne indrømme, at når jeg står efter fyraften i en kødklump af mennesker i toget, og der så er en, som slår en prut, og man ikke kan stikke af, så er jeg klar til at smide alle af toget og køre alene. Selv gode mennesker har en grænse. Især i offentlig transport.

Mit næste spørgsmål går på din meget todelte forståelse af verden: Shopping i Magasin og virkeligheden – en flygtningelejr i Sydsudan. Ja undskyld, men vi andre har rimeligt længe været klar over, at verden var større end en lørdagstur på Strøget. Har det aldrig slået dig, at den virkelighed, du forsøger at ændre, muligvis kun er din egen virkelighed og forståelse af verden?

Du udtaler, at du gerne vil udrette noget, men når dagen er omme, hvem er det så helt præcist ud over dig selv og din egen verdensforståelse, du har udrettet noget for?

Christina: Jeg ved, at jeg med det arbejde, jeg laver, er med til at udrette noget for de mennesker, som vi hjælper. Måske

ikke på den store verdensomspændende, globale linje, men for den mor, hvis barn vi redder, eller den mand, som vi får helbredt, så han kan forsørge sin familie. For ham er det jo en forskel. Og der er jo forskellige virkeligheder alt efter, hvem man er. Nogle mener, at verden ikke kan blive større end de børn, som de har fået og er glade for, mens andre springer ud fra raketter højt oppe i stratosfæren, fordi det er det største, som de vil udrette. Dybest set handler det om respekt for hinandens virkeligheder. Så god tur i Magasin...

Dette leder mig videre til det næste spørgsmål, Christina.

Spørgsmålet om et sjippetov.

Jeg anerkender klart dine evner til at skabe håb og glæde og din lange uddannelse i at holde syge mennesker i hånden (dog var jeg ikke klar over, at det var den slags, man lærte på Journalisthøjskolen), men helt ærligt: hvorfor er det vigtigt for resten af verden at vide, at du har lært to børn at sjippe?

Christina: Måske for at understrege, at selvom alting virker trist og gråt udefra, når man ser sådan en flygtningelejr, så er der stadig liv. Og især liv i børn.

Mennesket har en fantastisk evne til at overleve og kapere meget mere, end vi er klar over.

Men man glemmer det - det gør jeg da også selv - når det hele går op i hverdag. Det er en grå dag i november, og der er

lang tid til lønningsdag. Så kan det være, at min historie om ungerne og sjippetorvet kan minde nogen om, at det ikke er så pissetrist det hele.

Og så til det sidste ultramugne spørgsmål før vi lader dig slippe og tage tilbage til din illusoriske verdensboble.

En bedre verden. Really?

Hvornår har du tænkt dig at blive voksen og indse, at det eneste, dit gode arbejde gør noget for, er din egen dårlige samvittighed?

Christina: Hvis det er dét, man indser ved at blive voksen, så glem det. Så går jeg efter Peter Pan-syndromet. Men jeg ved da godt, at det kræver mere end mit arbejde at gøre verden til et bedre sted at være. At det er op ad bakke indimellem. Det kan jeg da også blive grebet af.

Følelsen ’nytter det noget det hele, når lande bekriger hinanden, og vi hælder gift i verdenshavene’. Men i spejderløftet lover vi at gøre vores bedste.

Så det gør jeg. Også selvom det er hårdt indimellem.

’Muggen På’ er magasinets Wides ubehagelige og ubehøvlede indslag. Vi sætter fokus på personer, stiller uhøflige spørgsmål og giver dem muligheden for at tage til genmæle.

Prøv en weekend!

D. 17. og 18. november 2012 Det er gratis!

Læs mere på www.spejderskolen.dk

BREJNING

EFTERSKOLE spejderværdier gourmetlinje projektlederuddannelse

efterskoleliv 41 uger innovationslinje

kajakker værelseskammerater nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej skab dit eget eventyr

her & nu 9. & 10. klasse ung med ansvar

klatring wellnesslinje

friluftsliv

outdoorlinje 9. og 10. klasse Med folkeskolens prøver Liniefag • Adventure & friluftsliv • Gourmet & kok • International & explorer • Psykologi & personlig udvikling

store projekter

udlandstur

rekordweekend

Valgfag Dykning - Jagttegn - Førstehjælp - Navigation - Klatring o.a.

i

· Brejn u gn

ro

lær os at kende på www.brejning.dk

He

Find os på www.spejderskolen.dk og på Facebook

ng

eftersko le

Fællesfag Ledelse – samarbejde

kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder

Har du eller dine spejdere smag for Adventurespejd? Årets udgave af Adventurespejd-ligaen er i fuld gang. Her en inspirationsliste til de kommende fem løb: Crazy Coco Monkey Race DATO: 25.-27. januar Det er løbet til de spejdere, der endnu ikke har mod på de helt store løb, men gerne vil prøve sig selv lidt af.

Patruljen bør bestå af en god blanding af spejdere mellem 12 og 16 år – for er I kun 12årige bliver det en kamp, men de lidt ældre vil nok finde større udfordringer andre steder.

Adventurespejd-ligaens nye sæson er i fuld gang.

Her et øjeblik fanget fra sidste års Alligatorløb, der i 2013 fejrer 50 års jubilæum - godt gået!

Ja n u a r

Uddannelsesmarked 18.-20. januar Et uddannelsesmarked er for alle over 16 år i Det Danske Spejderkorps. Så har du lyst til at lære nye færdigheder, opleve de seneste nye pædagogiske fif eller måske få det input, der gør dig til en endnu bedre leder, så er det en oplagt mulighed at komme til Fyn og møde andre lederkolleger og seniorer m.fl. Se Uddannelsesmagasinet for mere info.

Divisionsledelsesstævne 25.-27. Januar Inspirationsweekend for divisionsledelser og korpsledelse.

Se dds.dk for mere info.

F e b r ua r

Vinterhike 1.-3. februar Vinterhike er et årligt tilbagevendende spejderløb, arrangeret af Spejdercentret Assenbækmølle.

Weekenden foregår i området mellem Skjern og Esbjerg. Ruten er mellem 40 og 50km lang og undervejs løses forskellige praktiske og kreative opgaver, som alle hører un-

38 WIDE • december 2012

der årets fantasiramme. Opgaverne kan være mange og kun fantasien sætter grænser.

Marts

Åben Bevægelse 1.-3. marts På Åben Bevægelse arbejder du på et projekt en weekend, hvor du kan bidrage med al den viden, du har, til gavn for spejdere og ledere i Det Danske Spejderkorps. Og søndag, når Åben Bevægelse slutter, så kan du slippe projektet igen og glæde dig over, at du har været med til at gøre spejderhverdagen nemmere for en masse ledere.

Mere info: dds.dk eller facebook. com/AabenBevaegelse

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen.

Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Påskekurser for troppen 24.-30. marts Både Toggerbo, Egemosen og Forlev afholder påskekurser for tropsspejderne. Tjek deres hjemmesider ud for mere info.

Ledelse i praksis 22.-27. marts Har du et par års ledererfaring og vil gerne blive en vildere leder? Så tag på en spændende ekspedition i din ledelsesstil på Holmen i marts.

Se Uddannelsesmagasinet for mere info.

Wasa Wasa DATO: 26.-27. januar Løbet bygger på gamle tradition siden 1949 og handler om at tilbagelægge et antal kilometer i løbet af natten og samtidig løse et antal forskellige opgaver. Løbet foregår i Nordjylland.

Alligatorløbet DATO: 2.-3. februar Alli er det ultimative senior løb, der tester 2 mands sjakkets udholdenhed og samarbejde under vinterforhold i et barsk terræn. Lige fra tilmelding til løbets slutning kan du blive udsat for opgaver, der skal løses. Du har brug for god fysik, en skarp hjerne og opmærksomhed for at vinde et Alli.

Zaxsez DATO: 22.-24. februar Zaxsez lægger stor vægt på en fed og solid fantasiramme og kører den derud, hvor der ingen vej er tilbage.

Og så er det et arrangement, der sætter samarbejde, kammeratskab og patruljedynamik i højsædet. Sammen med Crazy Coco Monkey Race et godt løb for spejdere, der ikke har været af sted på adventurespejd-løb før.

Apokalypseløbet DATO: 15.-17 marts Apokalypseløbet er et dramatisk og oplevelsesrigt løb for spejdere mellem 14 år og 17 år. Formålet med løbet er at give spejderne en ekstra saltvandsindsprøjtning i form af en barsk udfordring - fysisk og psykisk.

Se mere om de enkelte løb og adventurespejdligaen på adventurespejd.dk

Glæd dig til den nye aktivitetsdatabase DDS Program er klar med en helt ny aktivitetsdatabase på dds.dk. Den nye aktivitetsdatabase gør det nemmere at søge og oprette aktiviteter på dds.dk – og tilbyder samtidig lederne helt nye værktøjer til at planlægge deres spejderarbejde. Målet er flere attraktive aktiviteter, flere inspirerede spejderledere og flere glade spejdere.

Her er, hvad du kan glæde dig til: • En hurtigere og mere brugervenlig database • Flot nyt design • Høj kvalitet i aktiviteterne • Bedre indholdsstyring • Mødebygger til lederne • Overblik over egne møder, aktiviteter og favoritter

Vær klar på dds.dk/aktiviteter, når den nye aktivitetsdatabase går i luften før jul, og skynd dig at byde ind med alle dine bedste aktiviteter. De gode aktiviteter er nøglen til det attraktive spejderarbejde – så skynd dig ind og tag del, og del ud af din viden og gode idéer.