Korpsledelsens beretning 2023

Page 1


02

BERETNING 2023 I Det Danske Spejderkorps har vi en målsætning om, at alle, der vil være spejdere, skal kunne blive det. Og sådan er det også i de fleste spejdergrupper – her har vi plads til nye spejdere. Men der findes også børn i Danmark, der bliver snydt for at blive spejdere: Fordi der er for langt til den nærmeste gruppe, fordi ventelisten er for lang - eller fordi de slet ikke er opmærksomme på muligheden. Alle børn fortjener chancen for et tørklæde, en lommebog og et fællesskab, der er klar til at udvikle dem til en mere modig udgave af dem selv.

et seneste år har det igen været en prioritet for os at starte flere spejdergrupper og skabe vækst i allerede etablerede grupper. Efter tre år er ’Friluftsliv til alle byens børn’ netop afsluttet – et projekt, der er finansieret af Nordea-fonden, og som er en del af vores fokus på urban scouting. I løbet af projektet er der blevet afholdt 40 åbne arrangementer for 450 børn i landets største byer med henblik på at starte nye spejdergrupper, så endnu flere børn kan få glæde af fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Gennem projektet er det lykkedes at starte seks spejdergrupper op: Arresø Gruppe i Frederiksværk, Skovspejderne i Aarhus samt Banegårdsspejderne, Søspejderne i Nordhavn, Kalvebodspejderne og Spejderne ved Sluseholmen, som alle fire ligger i København.

D

En af de forhindringer, som flere desværre oplever, når de gerne vil være spejder, er tilmeldingsprocessen: Find en gruppe, kontakt den, indmeld dit barn. Det lyder umiddelbart let, men en undersøgelse foretaget blandt nye spejderforældre viste, at hele 33% af de adspurgte forældre havde haft en middel eller dårlig oplevelse med at prøve at indmelde deres barn som spejder og kontakte den lokale spejdergruppe. Og det er altså den gruppe af mennesker, hvor det rent faktisk er lykkedes dem at få deres barn ind i en spejdergruppe. På baggrund af undersøgelsens resultater lancerede vi tilbage i maj en ’Bliv spejder’-hjemmeside: Spejder.dk. Hjemmesiden har til formål at hjælpe kommende spejderforældre på en nem og overskuelig måde med at finde en spejdergruppe i deres lokalområde samt give forældrene et indblik i, hvad det vil sige at være spejder. I forlængelse af den indsats blev der også lanceret specifikke værktøjer til gruppernes hjemmesider. De indeholdt blandt andet skabeloner til gruppeweb, som har til formål at gøre mødet med den lokale spejdergruppe nemmere og mere transparent for nye spejdere og deres forældre. I forlængelse af lanceringen af spejder.dk, vil der inden for de næste måneder udkomme en ny ’Bliv spejder’-folder. Den vil komme til at ligge i Spejder Sports 22 butikker landet over. Folderen vil blive givet til potentielle nye spejdere og deres forældre, når de handler i Danmarks bedste outdoorbutik, der er ejet af alle os i Det Danske Spejderkorps. Når spejderne først bliver meldt ind i en lokal gruppe, er der også nyt materiale, som i løbet af de næste måneder vil blive tilgængeligt: En ny ’Velkommen som spejder’-folder, som vil blive en del af gruppernes velkomstpakke til nye spejdere.

Nogle grupper er gode til at gøre opmærksom på fortræffeligheden ved at gå til spejder: De deltager i byfesten, laver aktiviteter i gågaden eller inviterer til åbent hus. Vi skal huske at udnytte de muligheder, der er for at holde åbne arrangementer, hvor lokalområdet inviteres ind til fede oplevelser i spejderregi.

03

KORPSLEDELSENS BERETNING 2023

KORPSRÅDSMØDE 2023

I år afholdt 35 grupper Familiespejderdag, hvor familier fik mulighed for at deltage i en formiddag med bålmad og oplevelser i det fri. Rigtig mange børnefamilier vil gerne mere ud i naturen, og her er familiespejder et oplagt tilbud. Flere end 40 grupper deltog desuden med et arrangement til Nat i Naturen, som Det Danske Spejderkorps laver i samarbejde med Friluftsrådet, Ungdomsringen og Danmarks Naturfredningsforening. Det er langt fra alle danskere, der har oplevet naturen om natten - 2/3-dele af danske børn har fx ikke prøvet at overnatte i naturen. Derfor er det oplagt at invitere potentielle spejdere og deres familier ud til en aften i mørket.

Både Familiespejderdagen og Nat i Naturen er gode anledninger til at invitere lokalområdet ind i jeres gruppe og lade potentielle spejdere snuse til spejderoplevelsen og de halvbrændte snobrød. I de kommende år vil vi arbejde for, at endnu flere grupper har lyst til at invitere børn, unge og forældre ind i fællesskabet og derigennem være med til at løfte markedsføringen af spejder lokalt.

nemlig at blive leder i en spejdergruppe under Det Danske Spejderkorps. Det er fantastisk, at så mange har lyst til at blive en del af vores fællesskab. Det er rigtig vigtigt for os, at nye ledere får en god start i Det Danske Spejderkorps. Deres indsats gør en kæmpestor forskel og er med til, at vi kan blive ved med at skabe modige børn og unge. Det er derfor nødvendigt, at de nye ledere bliver taget godt imod og klædt ordentligt på til de spændende udfordringer, de vil møde i deres nye rolle. Derfor udkom i oktober en miniserie med titlen ’Rollen som spejderleder’. Gennem seks korte videoer følger vi to forældre i forskellige spejdergrupper, der begge har valgt at starte som spejderleder. Sammen med en række eksperter sætter de ord på, hvad det vil sige at være spejderleder, og hvad der motiverer dem. De giver samtidig tips og tricks til, hvordan man som ny spejderleder kan komme godt i gang med rollen. Der er seks afsnit, og de handler om ’livet i spejdergruppen’, ’spejdermødet’, ’friluftsliv’, ’learning by doing’, ’samvær og trivsel’ samt ’fællesskab’. ’Rollen som spejderleder’ skal både inspirere og give viden til den enkelte spejderleder, men serien skal også give anledning til nogle gode snakke i gruppen om det at være spejderleder, og hvordan vi skaber gode, attraktive fællesskaber for både børn, unge og voksne. Men der skal mere til. Alle spejderledere har behov for inspiration og for løbende at dygtiggøre sig, og i Det Danske Spejderkorps har vi et mål og et stort ønske om, at flere spejderledere uddanner sig. Derfor har vi det seneste år brugt kræfter på at reorganisere uddannelsesområdet: Der er nu tre stærke porteføljegrupper, der skal udvikle kurser til alt fra nye spejderledere over grenleder til ledere, der har lyst til at fordybe sig i fx Spejdermetoden. Det skal resultere i, at vi i de kommende år får endnu flere spejderledere på kursus. I 2023 har det også været tid til at teste et nyt kursusformat af: Tre timers kursus på en hverdagsaften. Her får nye ledere mulighed for at møde hinanden, alt imens de bliver trænet i klassiske spejderfærdigheder som

Flere spejdere kalder på flere ledere Når flere børn og unge skal have muligheden for at blive spejder, er det også nødvendigt, at vi bliver flere spejderledere. Og det gør vi heldigvis også: Hvert år vælger knap 1000 mennesker

Morten Hatting Voltelen

KORPSLEDELSENS BERETNING 2023

Foto

KORPSRÅDSMØDE 2023


snitte, orientering og leg. Det nye format er blevet taget rigtig godt imod af nye ledere. Vi er også fortsat med at lave onlinekurser med nye ledere som målgruppe. Kurserne handler blandt andet om orienteringsaktiviteter, og hvordan der kan laves bæredygtig mad i spejderregi. På dds.dk ligger nu i alt 15 onlinekurser målrettet nye ledere. Tag et kig ind forbi. Selvom vi får mange nye spejderledere hvert år, er der stadig mange spejdergrupper, som har en oplevelse af, at lederne skal påtage sig enormt mange roller i gruppen: De skal have hænderne på både græsslåmaskinen, i bolledejen og på malerpenslerne, hvis praktikken skal gå op. For at komme den udfordring til livs, blev ’Giv-enhånd’-kampagnen lanceret sidste år. Kampagnen får spejdernes forældre tættere på gruppen, så de kan hjælpe spejderlederne med nogle af de konkrete, praktiske opgaver, som tager tid fra arbejdet med spejderne. Det behøves jo ikke nødvendigvis at være den erfarne spejderleder, der står for at lave snobrødsdejen, markedsføre gruppen lokalt eller sende en ansøgning afsted til kommunen. I løbet af ét år har 65 grupper valgt at aktivere ’Giv-en-hånd’-kampagnen på deres hjemmeside, hvilket har engageret mere end 250 forældre i lokale spejdergrupper. Og fem af de grupper er lykkedes med at engagere mere end 15 forældre hver. Indsatsen er med til at øge gruppens forældreengagementet og skaber mulighed for nye spejderledere på længere sigt.

Foto

Morten Hatting Voltelen

05

Opdraget til eventyr Børn skal ud. Føle, mærke, være i naturen. Opleve, at der er højt til himlen og plads til alle. Vi er allerede gode til at give dem det i Det Danske Spejderkorps, for vi har seje ledere, der har evnerne og modet til at dele naturen med deres spejdere. På Det Danske Spejderkorps’ ejendomme er der fx blevet arbejdet med, hvordan naturen kan bruges mere og på den bedst mulige måde. Derfor er der nu sheltere på og omkring næsten alle Det Danske Spejderkorps’ ejendomme. Det er vigtigt for os som spejdere at kunne udbrede vores begejstring og omsorg for naturen, og flere sheltere på vores ejendomme er én af måderne, hvorpå vi kan skabe rum og plads til, at flere kan komme ud på eventyr. Vores spejdere elsker at komme ud: Lede efter dyrespor, grave i skovbunden, spise noget de selv har plukket, lytte efter fugle og kigge på insekter. Blive klogere på naturen sammen med deres spejderkammerater.

Naturen er den fedeste ramme for vores spejderaktiviteter. Og i august startede kursusrækken af ”Naturkurser”, som er målrettet mikro-, mini- og juniorledere, der ønsker at få viden og værktøjer til at lave flere udendørsaktiviteter med deres spejdere. Kurserne er udviklet sammen med Statens Naturhistoriske Museum med støtte fra 15. Juni Fonden, og knap 100 spejderledere er tilmeldt kurserne, som foregår hver tredje måned det næste år. Det glæder vi os til. Grønne fingre, sorte negle Grøn er det nye sort – også hos de blå. Det tåler altså at blive gentaget. Bæredygtighed er nemlig noget, der fylder hos spejderne. Mange unge er stærkt optagede af, om vi som samfund passer på den klode, vi er blevet givet, og som de og deres fremtidige børn skal leve på mange år endnu. Spejderne forventer, at vi går med forrest, og deres forventninger skal vi leve op til – også på dette område. I foråret lancerede vi en bæredyg-

tighedspolitik, som skal sætte rammen for meget af vores spejderarbejde i vores grupper og på landsplan. Børn, unge og voksne skal opleve, at der træffes bæredygtige valg i det daglige spejderarbejde, på ture, spejderløb, kurser og i forhold til vores ejendomme og aktiviteter. Til at hjælpe os med den indsats har vi fået en bæredygtighedskonsulent, som de næste år udelukkende skal arbejde med at gøre vores korps endnu grønnere. Hvis der er grupper eller enkeltpersoner, som har gode ideer til bæredygtige initiativer, er de mere end velkomne til at tage fat i Tobias Lau eller en af os fra korpsledelsen. Bæredygtighedspolitikken vil desuden blive fulgt op af konkrete inspirationsmaterialer til grupperne, der skal gøre det nemmere at handle på bæredygtighedspolitikken. Det første initiativ udkommer allerede til foråret og er lavet i samarbejde med ”Haver til Maver”: En grøntsagsbaseret kogebog med mere end 60 opskrifter til lækker, nem og velsmagende mad til hele

KORPSLEDELSENS BERETNING 2023

KORPSRÅDSMØDE 2023

spejdergruppen. Det er ikke kun spøg, for 55% af den CO2, som danskerne forbruger i deres mad, kommer alene fra oksekød. Spejderne skal igennem madlavningen opleve, at de har medbestemmelse og har handlekraft. Det hele handler ikke om mad, og der mange andre bæredygtige initiativer i Det Danske Spejderkorps: fx har vi på Stevninghus investeret i et nyt solcelleanlæg, der allerede i løbet af de første måneder bidrog med mere strøm, end spejdercenteret selv kunne forbruge. Det er sund fornuft. I bæredygtighedens navn har der også været godt gang i projektet ”Vilde Rødder”. Projektet er støttet af Villum Fonden og er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi. Projektets formål er at give børn lyst til selv at gøre en positiv forskel for naturen og forbedre levevilkårene for vilde arter i den nære natur. Det kan for eksempel være ved at lave kvasbunker, skabe vandhuller eller dyrke blomster og lade græsset gro i SFO’en, klubben eller spejdergruppen. Der har været 250 kursister afsted på kursus, og 23 spejdergrupper har gjort brug af tilbuddet om at få et forløb med Vilde Rødder i deres gruppe.

En anden stor begivenhed er, at den danske spejderbevægelse i juli sendte et officielt bud om at blive værtsnation for den 27. verdensjamboree, der kommer til at stå i 2031. Der er nedsat et frivilligt kampagneteam, som det kommende år vil føre kampagne på Danmarks vegne, så vi forhåbentligt bliver tildelt værtskabet via en afstemning til WOSM’s verdenskonference i Egypten i august 2024. Det tværkorpslige projekt SciencePirater har udfordret, dannet, underholdt og wauw’et spejdere gennem de seneste tre år. Projektet har været en stor succes, og derfor blev 2023 også året, hvor Det Danske Spejderkorps – sammen med de andre korps i Spejderne – fik en bevilling fra Villum Fonden til yderligere tre år med SciencePirater. Så til alle de divisioner, der har haft besøg af SciencePiraters inddragende aktiviteter og shows: I kan godt begynde at glæde jer til endnu mere. Og hvis jeres spejdere har et af de mere end 5000 mærker, der er blevet delt ud i år, så har de forhåbentligt plads til flere – for der er meget mere i vente de næste år. På Spejdernes Lejr i 2026

Sammen om Spejdernes fremtid I regi af Spejderne har det også været et indholdsrigt år. Verdensjamboreen blev afholdt tilbage i august i Sydkorea, hvor 430 danske og færøske spejdere deltog. Det var en lejr med udfordringer, men takket været en fremragende indsats fra mange frivillige spejderledere lykkedes det at give den danske delegation en god rejse og komme hjem med rygsækken fuld af oplevelser i et internationalt fællesskab.


Gustav Utke Kauman Foto

vil SciencePirater for eksempel igen være til stede med kringelkrogede aktiviteter i en pærevælling af science og spejder. Apropos Spejdernes Lejr, så er det knap halvandet år siden, at Nordens største spejderlejr blev afholdt. Men gløderne fra lejrbålene nåede akkurat kun at brænde ud, før arbejdet med Spejdernes Lejr 2026 gik i gang. Status er lige nu, at Spejderne er i fuld gang med at besætte den nye lejrledelse for Spejdernes Lejr 2026, ligesom Spejderne forventer, at den kommende placering og værtskommune for lejren kan afsløres inden årets udgang. Spejderne glæder sig til at tage fat på arbejdet med at planlægge endnu en uforglemmelig lejr for alle spejdere. Sidste år blev det offentliggjort, at Den A.P. Møllerske Støttefond ville give

hele 80 millioner kroner til at renovere eksisterende spejderhytter og udvikle prototypen på fremtidens bæredygtige spejderhytte. I år har der været to ansøgningsrunder til Renoveringspuljen, hvor over 200 grupper har søgt om midler til at renovere deres eksisterende spejderhytte på bæredygtig vis. Det er virkelig dejligt og viser, at det her initiativ er meget relevant. I første runde fik 41 grupper tildelt i alt otte millioner kroner, hvoraf 13 grupper var fra Det Danske Spejderkorps. Der er endnu ikke blevet uddelt midler fra 2. ansøgningsrunde, men der forventes en lignende fordeling. I forbindelse med projektet om at udvikle fremtidens bæredygtige spejderhytte, har der været afholdt en arkitektkonkurrence. Vinderen offentliggøres snarligt, og kort efter vil der

blive åbnet for ansøgninger til de grupper, som ønsker at ansøge om tildeling af en ’Fremtidens spejderhytte’. ”Fremtiden er nu”, blev det engang sagt. Og vores nutidige spejdere er nogle af dem, som engang om mange år bliver fremtidens politikere. Sådan ser det i hvert fald ud i Folketinget og den danske gruppe i Europa-Parlamentet. I dag er mere end 30 medlemmer nemlig spejdere. Og det giver god mening: For blandt mange børn og unge er spejder det første sted, de siger deres mening i en forsamling - og oplever at blive lyttet til. Vores kerneområder fylder avisoverskrifterne hver uge: Vigtigheden af Friluftsliv. En bæredygtig tilgang til tilværelsen. Trivsel hos børn, unge og voksne. En moderne og ligeværdig tilgang til ledelse. Hvor skrøbelig demokratiet er og vigtigheden af demo-

07

KORPSLEDELSENS BERETNING 2023

KORPSRÅDSMØDE 2023

kratisk dannelse. Den særlige styrke vi har i vores foreningsfællesskaber. Vi tør godt sige, at spejder er mere aktuelt end nogensinde før. I samarbejde med de andre spejderkorps i Danmark har Det Danske Spejderkorps derfor inviteret folketingsmedlemmer med en forkærlighed for spejder til at være del af et særligt fællesskab: ”Spejderne på Slotsholmen”. Drømmen er, at vi kan inspirere vores dygtige politikere til at bringe spejderværdierne i spil og gøre Danmark lidt mere spejder.

ske Spejderkorps overtog De grønne pigespejderes ejerandel fra første april 2023, hvor SAF blev stiftet som et anpartsselskab. Målet er at forenkle arbejdet mellem organisationerne og at udvikle SAF yderligere. Den ændrede ejerskabsstruktur får ikke indflydelse på hverdagen i hverken De grønne pigespejdere eller Det Danske Spejderkorps, idet SAF fremadrettet vil levere de samme ydelser til De grønne pigespejdere som hidtil. Vi er glade for stadig at dele kontor på Holmen og samarbejde - også på administrationsområdet - med De grønne pigespejdere. Jo flere spejdere vi er i Danmark, jo bedre og i et velfungerende fællesskab står begge parter stærkere. Derfor vil vi også gøre en indsats for at invitere flere samarbejdspartnere til Holmen og ind i Spejdernes Administrationsfællesskab. Det kan styrke SAF yderligere og gøre organisationen endnu dygtigere og mere robust – og så løfter vi i flok med andre foreninger, når nye regler, administrative krav osv. kommer til. I regi af SAF er der også sket andre store ændringer i året, der snart er gået: I februar tiltrådte Martin Larsen som administrationschef. Martin har

en fortid som embedsmand, hvor han blandt andet har arbejdet i Finansministeriet, Statsministeriet og senest i Undervisningsministeriet, hvor han var vicedirektør i Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet. Siden februar har han sammen med SAF’s dygtige medarbejdere løst administrative opgaver, der gør livet lettere for frivillige og ansatte i Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere samt andre NGO’er og foreninger. Derudover var 2023 også året, hvor den nye version af Medlemsservice gik i luften. Opgraderingen er på det lange stræk gået efter planen, og evalueringerne, vi har fået, viser, at langt de fleste brugere oplever et system, der som minimum fungerer lige så godt som tidligere.

Bundlinjen er sort, fremtiden er lys Økonomisk har 2022 været et godt år med et positivt økonomisk resultat, såvel af den primære drift som efter afskrivninger og finansielle poster. Således viser korpsets regnskab for 2022 et driftsoverskud på 5,8 millioner kroner samt et resultat efter afskrivninger og finansielle poster på 5,3 millioner kroner. Det positive resultat skyldes både højere indtægter og lavere udgifter end forventet samt forskydninger af udgifter mellem årene. Det er derfor vigtigt at følge korpsets økonomi ikke blot fra år til år men også se en årrække i sammenhæng. Vi har haft øgede indtægter fra en række områder i 2022, blandt andet kontingenter grundet medlemsfremgang og positive resultater i både Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) og Spejder Sport. Samtidig har vi haft lavere udgifter end budgetteret, også på områder hvor vi egentlig gerne ville investere flere penge, bl.a. uddannelse af spejderledere. Samtidig kan vi med en effektiv administration nu langt bedre følge korpsets økonomi løbende. Det giver en stabil organisation og et sikkert fundament. Det er vigtigt for os at have en sund og stabil økonomi, og vi er glade for det positive resultat – også selvom vi ikke fremadrettet forventer eller arbejder efter lignende overskud. En god og stabil økonomi giver bedre muligheder for at investere i de indsatser, der kan styrke spejderarbejdet. I efteråret 2022 har Det Danske Spejderkorps aftalt en justering af ejerskabet af SAF med De grønne pigespejdere. Den medfører, at Det Dan-


spejderarbejde.

50 år med udvikling og forandring I år fejrer vi 50-års jubilæet for sammenlægningen af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps. Det bliver fx markeret ved udgivelsen af en spændende og velskrevet bog om beslutningen, som udgives på Korpsrådsmødet. Jubilæet sætter streg under et mod, der har resulteret i stor udvikling sidenhen. Et mod, som har lagt kimen for, at Det Danske Spejderkorps har været i forandring de seneste 50 år. Dengang som i dag har vi en lyst og en vilje til at udvikle os. Og vi gør det

Morten Hatting Voltelen

allerede på rigtig mange områder. Det skal vi blive ved med, for kun når vi tør at tage skridt fremad, går vi i den rigtige retning. Det at have modet er noget, vores spejdere lærer allerede fra en tidlig alder. De skal have modet til at kaste sig ud i ting, og de skal turde at fejle. Men vi voksne skal også turde. For eksempel skal vi turde snakke om de svære ting. Vi arbejder kontinuerligt på at skabe opmærksomhed på det gode samvær og tryghed for alle børn, unge og voksne i Det Danske Spejderkorps. Vi har et særligt fokus på ungefællesskaberne blandt vores klanspejdere og i vores uddannelsesteams. På lang sigt vil vi uddanne og pleje et netværk af unge, der kan hjælpe andre unge med at håndtere svære situationer, konflikter og krænkende adfærd. Både forebyggende og når det er gået skævt. Det kan være svært at åbne op, men vi er nødt til det. For vores egen skyld og for fællesskabets bedste. Og hvis

Foto

Ved alle større it-systemer er der imidlertid også fejl og mangler efter en stor opgradering – det er der desværre også ved Medlemsservice. Vi er helt bevidste om, at vi endnu ikke er i mål med systemet, og vi arbejder videre med det i den kommende tid, så systemet fremadrettet vil blive oplevet som en naturlig hjælp i det daglige

08

Morten Hatting Voltelen

KORPSLEDELSENS BERETNING 2023

Foto

KORPSRÅDSMØDE 2023

vi allerede kan tale om tingene – også de

svære – må vi ikke tage det for givet. Vores fællesskab er hele tiden til forhandling, og vi skal blive ved med at udvikle det: Tage de snakke og diskussioner det kræver at finde ud af, hvad det er, vi vil gøre sammen. For fællesskab er ikke et mål i sig selv – det er det, som fællesskabet mødes

om, udretter og er sammen om, der er vigtigt. Vi skal hele tiden turde at udvikle vores fællesskab, så vi på bedste vis kan udleve vores målsætning om at skabe modige børn og unge. Det kan ske, at vi mennesker tager ting for givet. For når vi er i noget hver dag, hver uge, hver måned kommer vi nogle gange til at glemme at

sætte nok pris på det, vi har. De små hverdagsting. Det derhjemme, det i spejdergruppen, det i grenen. Alle de ting, vi er glade for at have, men som kører, som det skal, og derfor bliver hverdag og noget vi – måske – ender med at tage for givet. En af de ting, mange af os tager som en selvfølgelighed, og derfor glemmer at være særligt stolte af, er reglen om dobbeltbesætning og 2/3-reglen. Reglen om dobbeltbesætning betyder, at poster som divisionschefer og op til spejderchefer skal besættes af både en mand og en kvinde, mens 2/3-reglen gælder for alle bestyrelser og udvalg. Den betyder, at posterne højest må besættes af 2/3 af samme køn. Sammen med 6-års-princippet, der betyder, at man ikke bør sidde mere end seks år på samme tillidspost, skaber de forskellige regler diversitet og rotation i vores beslutningsorganer. Noget, der ofte diskuteres i bestyrelser og i Folketinget. De forskellige principper er noget, vi i Det Danske Spejderkorps ikke tænker over i dag. Det er bare sådan, det er. Andre organisationer kigger til gengæld på os og mener, at vi er forud for vores tid. At vi har trådt nogle fodspor for 50 år siden på en sti, som mange andre ikke engang er i nærheden af at finde endnu. Det kan vi være stolte af. Måske er tiden moden til, at vi også på andre områder end spejderchefposten og i korpsledelsen indfører reglen om dobbeltbesætning og 6-års-reglen? Med et håb om udvikling skabte datidens spejdere i 1973 en forandring, som vi mange år senere er stolte af at være en del af. Det kan vi også gøre nu. Den parathed til udvikling skal vi være klar på at udvise. Hvilke beslutninger skal vi tage? Hvilke fodspor skal vi sætte sammen? Og hvilke stier skal vi gå ned af? Det starter med at gøre spejder endnu mere synligt i vores samfund. Vi skal gøre en ekstra indsats for at skabe plads til nye ledere i fællesskabet, så der bliver plads til endnu flere børn og unge i Det Danske Spejderkorps. For alle, der vil være spejdere, skal kunne blive det.



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.