Korpsrådsmødet 2013 by Det Danske Spejderkorps

9.-10. NOVEMBER

INDHOLD 03 Velkommen til Korpsrådsmødet 2013 04 Valget er dit! 06 Udviklingsplan 2011-14 for Det Danske Spejderkorps 08 Korpsledelsens beretning 16 Økonomisk overblik 18 Regnskab 22 Budget 24 I spidsen for Det Danske Spejderkorps – valg til Korpsledelsen 26 Præsentation af kandidater til Spejderchefer og Korpsledelse 36 Lovforslag 46 Beslutningsforslag 48 Dags- og forretningsorden 49 Program 50 Praktisk information

Kolofon Udgiver: Det Danske Spejderkorps, 2013 Forsidegraﬁk: Aller Client Publishing Foto: Frederik Rom, Jens Thybo, Jørn Schou-Rode, Mads Godvin, Mads H. Danquah, Morten Bjerrum, Erik Lund, Anders Dahl Tollestrup, Nørd Camp, Martin Ziemer, Rasmus Rahbek, Rune Schou Larsen (Friluftshæfte) Layout: Aller Client Publishing Tryk: Reklame Tryk Oplag: 1500

Foto: Mads H. Danquah

2 | KORPSRÅDSMØDE 2013

Velkommen

Vi bliver aldrig færdige med at udvikle Det Danske Spejderkorps. Og heldigvis. Vi er en dynamisk organisation, der hele tiden må tilpasse os den virkelighed, vi selv skaber i korpset og den virkelighed, vi møder omkring os.

Sammen har vi de sidste år arbejdet på at realisere Udviklingsplanen, og vi har haft kompasset indstillet på de seks pejlemærker i Spejd2020. Også grupper og divisioner har arbejdet med udviklingsplaner, der skal støtte os i, at vi er bevidste om vores valg og fravalg, og at vi har retning på vores arbejde. Retning, mål og visioner, vi også kan dele med verden omkring os. Når vi er allermest optaget af det gode spejderarbejde, må vi nemlig ikke glemme at fortælle om, hvad vi gør og hvorfor. Udviklingsplanerne kan lokalt, regionalt og nationalt bidrage til klarhed og forståelse både internt, men også eksternt. Udviklingsplanen er et afsæt for fortælling og formidling af aktiviteter og oplevelser. Kommunikation er centralt i alle former for ledelse. Når vi mødes til Korpsrådsmødet i 2014, skal vi beslutte en ny strategi, der fortsat skal bringe os tættere på vores visioner. En ny korpsledelse vil sikre ledelse i den forestående strategiproces. Om kort tid mødes vi til dette års Korpsrådsmøde. Omdrejningspunktet er de fremsatte lov- og beslutningsforslag og valget af kandidater til Korpsledelsen. Vi ser tilbage på fire gode år. Fire år med udvikling, udfordring og retning for Det Danske Spejderkorps. Fire år, hvor vi har været i dialog med rigtig mange, der sammen med os har været fokuseret på det gode spejderarbejde. Vi glæder os til at følge det fremtidige arbejde og ønsker det bedste for de to nye Spejderchefer og en ny Korpsledelse. Med spejderhilsen MARIANNE OG MORTEN Spejderchefer i Det Danske Spejderkorps.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 3

KONCEPT

Foto: Morten Bjerrum

Valget er dit!

å Korpsrådsmødet den 9-10. november er det igen tid til at stille op, tage del, stille spørgsmål og tage ansvar. Det Danske Spejderkorps er medlemmernes korps. Et stort skib med 27.000 dedikerede passagerer og en ambition om altid at have kurs mod en bedre verden. På Korpsrådsmødet fejrer spejderne demokratiet og sætter retningen for korpset. Det er her, vi udstikker kursen for vores fælles bevægelse og tager stilling til, hvilke tiltag, vi tror på, skaber rammerne for det bedst mulige spejderarbejde. I år skal vi tage et væld af vigtige beslutninger, der alle er med til at præge korpsets fortsatte udvikling. Vi skal have valgt en ny Korpsledelse. Tolv medlemmer, som får ansvaret for at tage de rigtige beslutninger for korpset de kommende to år med udgangspunkt i vores fælles love og visioner. Den 9.-10. november får du mulighed for at møde de dedikerede og håbefulde kandidater og lære dem

4 | KORPSRÅDSMØDE 2013

og deres standpunkter at kende, så du med ro i sindet kan sætte din stemme. På Korpsrådsmødet stikker vi også fingeren i vejret, debatterer fremtiden og tager stilling til en stribe vigtige lov- og beslutningsforslag. I dine hænder befinder sig en række tekster, der hver især udstikker forskellige retninger for Det Danske Spejderkorps. De delegerede fra landets spejdergrupper har fået mandat til at lade deres stemmer tale på vegne af de 27.000. Det er derfor vigtigt, at du tager dig tid til at sætte dig ind i sagerne og vender de forskellige muligheder med spejdere og ledere i din gruppe. På Korpsrådsmødet den 9-10. november ligger mulighederne åbne. Hvor skal vi hen? Og hvordan skal vi komme dertil? Valget er dit! Vi ses på Vingstedcentret.

Torveboder Bliv klogere på Torveboderne På Korpsrådsmødet skal vi også tage beslutning til ændrede love for Det Danske Spejderkorps. For at vi hver især bedst er i stand til at træffe beslutning i forhold til de fremsatte lov- og beslutningsforslag, kommer de forskellige forslag lørdag til debat ved torveboderne. Her kan du deltage i debatten og blive klogere på, hvilke konsekvenser de forskellige forslag kan have for korpset, ligesom du også kan møde kandidaterne til Korpsledelsen ved torveboderne. Redaktionsudvalget samler de eventuelle ændringsforslag, som debatterne leder til. Søndag formiddag stemmer vi så om alle forslag og ændringsforslag. Hvordan foregår Torveboderne? Torveboderne er opdelt i tre perioder af hver en times varighed. I de tre perioder vil torveboderne være fordelt rundt på Vingstedcentret. Her har man mulighed for at debattere hvilke konsekvenser og effekter, de forskellige love- og beslutnings forslag vil have for korpset. I begyndelsen af debatterne ved hver periode vil der være en facilitator, som giver ordet til dem, der har stillet forslag og til dem, som evt. allerede har stillet ændringsforslag. Facilitatoren skal sikre, at der bliver givet tilstrækkeligt med tid til, at de tilstedeværende ved debatten har forstået de store linjer i forslagene og deres baggrund, så de kan debatteres derefter.

Her kan du deltage i debatten og blive klogere på, hvilke konsekvenser de forskellige forslag kan have for korpset, ligesom du også kan møde kandidaterne til Korpsledelsen.

Hvis en debat har åbent i mere end en periode, så vil facilitatoren ved opstart af 2. og 3. torvedebatperiode komme med et oprids af de hovedemner, som har været debatteret ved foregående torvedebatperiode for at give et overblik over, hvor der har været enighed/uenighed omkring det givne forslag.

Må man gå fra torvebod til torvebod? Torveboderne kan frit besøges under de tre perioder. Hvis du ønsker at skifte til en anden torvebod i torvebodsdebatperioden, er det selvfølgelig bedst, hvis du kan nå at høre opsummeringen i den nye torvedebat. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at debatten i en torvebod kan dreje i en anden retning, når det er, man har forladt den. Hvis man kommer ind undervejs i en torvedebat, kan man altså ikke forvente, at debatten bliver startet forfra, men må deltage i debatten på baggrund af den korte opsummering, som gives af facilitatoren på det passende tidspunkt. Det kan derfor være en god ide at danne samarbejde mellem fx grupper og divisioner for at kunne dække så mange torveboder, som I finder passende. Teknikrum: Ændring af lov- og beslutningsforslag Hvis du som deltager på Korpsrådsmødet har forslag til ændringer af de allerede fremsatte love- og beslutningsforslag, har du mulighed for at tale sammen med andre delegerede og evt. gå sammen om at formulere et ændringsforslag. Hvis I får lyst til at stille et ændringsforslag til det fremsatte lov- eller beslutningsforslag, har I muligheden for at besøge teknikrummet. I teknikrummet vil der være nogle kvalificerede personer, som kan hjælpe med at udforme ændringsforslaget, så det får den ønskede betydning. Moderatorer, redaktionsudvalg og lovudvalg bistår efter behov med at redigere forslag, så de sprogligt, teknisk og lovmæssigt er i orden.

Fristen for at aflevere ændringsforslag til Redaktionsudvalget er lørdag klokken 19:00. Formålet med teknikrummet er at sørge for, at de bedste forslag bliver sat til afstemning.

Nils Villemoes gæster os

“I Danmark har vi et skab til ledelse, et lederskab. Så ved vi, hvor vi skal henvende os, hvis et eller andet ikke er, som det skal være.” Sådan siger Nils Villemoes, der netop gæster os om søndagen på årets korpsrådsmøde. Nils Villemoes har i næsten fire årtier været ansat som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus. Med sine humoristiske og skarpe foredrag om udvikling og ledelse, er han over tiden blevet en af landets mest eftertragtede foredragsholdere. Nils holder foredrag over temaer som, hvorfor skal alting forandres hele tiden, og hvordan man skaber ledelse, som formår at følge med udviklingen. Nu har vi æren af at opleve en af Danmarks bedste foredragsholdere helt tæt på. Glæd dig til et godt, humoristisk og vedkommende foredrag, der kan være med til at skubbe til vores perspektiver på, hvordan vi skaber ledelse i vores spejderhverdag!

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 5

UDVIKLINGSPLAN

Bedre spejderarbejde – flere spejdere! Flere spejdere – bedre spejderarbejde!

i tror i Det Danske Spejderkorps på det gode spejderarbejde som metode til at udvikle børn og unge til initiativrige, kreative, ansvarlige og handlekraftige mennesker. Vi forbedrer samfundet ved at udvikle børn og unge gennem oplevelser i spejderlivet. Når vi er så fast overbeviste om dette, så betyder det også, at vi må tage ansvar for at blive endnu flere spejdere. Langt flere børn og unge fortjener nemlig at være med i vores udviklende fællesskab – og samtidig får vi et bedre spejderarbejde ved at være flere. Vi bliver flere ved at hæve kvaliteten af vores spejderarbejde, så flere oplever, at det er værdifuldt at være spejder, og vi bliver flere ved at invitere flere til at starte i vores spejdergrupper. Bedre spejderarbejde giver nemlig flere spejdere, og flere spejdere giver bedre spejderarbejde!

UDVIKLINGSPLAN 2011-14 FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS Vi har en udviklingsplan for Det Danske Spejderkorps, der sætter retning og ramme for korpsets udvikling. Når Korpsrådet vedtager udviklingsplanen, beslutter vi, hvad der er særligt vigtigt. På den måde defineres vores handlemuligheder, og vi bliver i stand

6 | KORPSRÅDSMØDE 2013

til at trække i samme retning. Korpsledelsen anbefaler, at den nuværende udviklingsplan forlænges i et år, så den gælder for 2011-14. Udviklingsplanen sætter mål, så vi kan se, om vi udvikler os i den ønskede retning. Målet er endnu bedre spejderarbejde for flere spejdere. Det mål har vi valgt at udtrykke ved 5 % flere indmeldelser og 5 % færre udmeldelser af medlemmer i Det Danske Spejderkorps. Korpset vil støtte grupperne ved at fokusere sin indsats på fire temaer: Attraktivt program, Lederudvikling, Stærke aktører i samfundet og Gruppeliv. De tilbud og muligheder, som korpset udvikler inden for de fire indsatsområder, skal tilsammen støtte grupperne i deres

Vi bliver flere ved at hæve kvaliteten af vores spejderarbejde, så flere oplever, at det er værdifuldt at være spejder, og vi bliver flere ved at invitere flere til at starte i vores spejder-grupper.

spejderarbejde. Korpsets arbejde skal have effekt i grupperne. Samtidig forventer vi, at hver gruppe i egen udviklingsplan tager stilling til de mål og indsatser, som gruppen vil fokusere på for at få endnu mere kvalitet i spejderarbejdet i gruppen (= længere spejdertid / færre udmeldelser), og hvad gruppen vil gøre for at få flere børn og unge til at melde sig ind i spejdernes fællesskab (= flere indmeldelser). Gruppen beslutter selv, hvad den vil fokusere på i sin udviklingsplan, når blot gruppen forholder sig til, hvad der i gruppen vil give længere spejdertid og flere indmeldelser. Gruppen kan i sin udviklingsplan med fordel lade sig inspirere af mulighederne inden for korpsets fire temaer. Vi – korps, divisioner, grupper, anerkendte centre og arrangementer i Det Danske Spejderkorps – står altså sammen om at skabe endnu bedre spejderarbejde for flere spejdere. Udviklingsplanen 2011-14 er en fortsættelse af korpsets plan for 2011-13. Korpsledelsen har med udviklingsplan 2011-14 kontinuitet for øje. Vi vil sikre fortsat vind i sejlene på de skibe, som vi de foregående år har sat i søen. Korpset ønsker at skabe resultater, som gavner grupperne. Derfor fokuserer vi på at få mere effekt ud af den linje, som vi allerede har lagt frem for at sprede os over mange nye projekter.

Korpsledelsens indsatsområder for at støtte grupper i at nå målene: Lederudvikling • Vores uddannelse er fleksibel og fremmer ledernes kompetencer og fortsatte udvikling. • Vi styrker den anerkendende tilgang i ledelse og kommunikation. • Vi styrker åbenhed og involvering i bevægelsen.

Foto: Frederik Ro

VISIONEN ER SPEJD 2020 Vi har en stærk vision for udviklingen af vores spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps, der hedder Spejd2020. De seks pejlemærker i Spejd2020 er vores kompaskurs, som udviklingsplanen peger frem mod, nemlig: • Spejd er personligt udviklende • Spejd er meningsfuldt • Børn og voksne har et levende samspil • Det er attraktivt og personligt udviklende at være leder • Vi har et fælles spejderarbejde i Danmark • Spejd bidrager til samfundets udvikling Pejlemærkerne i 2020 er udgangspunktet for udviklingsplanens fire temaer: Attraktivt program, Lederudvikling, Stærke aktører i samfundet og Gruppeliv.

ATTRAKTIVT PROGRAM Vi er overbevist om, at vores spejderprogram er værdifuldt, og det skal derfor revitaliseres med fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier. Samtidig vil vi fortsat styrke adventurespejd, friluftsliv og internationale spejderoplevelser. Disse typer af oplevelser bidrager til at gøre spejderarbejdet personligt udviklende og meningsfuldt. STÆRKE AKTØRER I SAMFUNDET Vi mener, at vores unge skal være rollemodeller og kommunikere spejderværdierne i offentligheden. Spejderne i Danmark skal samarbejde og udvise gennemslagskraft lokalt, nationalt og internationalt. Dette skal bidrage til samfundets udvikling og give det

fælles spejderarbejde i Danmark en tydeligere profil, der kan tiltrække endnu flere til spejdernes fællesskab.

LEDERUDVIKLING Vores lederuddannelse skal være fleksibel, og den skal effektfuldt fremme ledernes kompetencer og fortsatte udvikling. Ved fortsat at styrke åbenhed, involvering og den anerkendende tilgang i ledelse og kommunikation gør vi det attraktivt og personligt udviklende at være leder, og vi giver en tilgang til at skabe et levende samspil mellem børn og voksne. GRUPPELIV Vi skal støtte gruppelederne i at skabe attraktive spejdergrupper gennem et fokus på trivsel, forenkling, vækst og videndeling. Ved også at styrke divisionernes rolle som medspillere i gruppernes udvikling skal vi skabe endnu flere attraktive spejdergrupper med høj kvalitet i spejderarbejdet og mange spejdere, der udvikler sig og tager ansvar i samfundet og ude i verden.

DET DANSKE SPEJDERKORPS UDVIKLINGSPLAN 2011-14 Bedre spejderarbejde - flere spejdere. Flere spejdere - bedre spejderarbejde. Korpsets fælles mål for udgangen af 2013: Medlemsvækst i korpset gennem: • 5 % flere indmeldelser • 5 % færre udmeldelser

Attraktivt Program • Vi iværksætter en revision af vores program og sætter fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier. • Vi gør børn og unge til eksperter i friluftsliv og styrker adventurespejd. • Vi inviterer unge med i et globalt fællesskab.

Gruppeliv • Vi støtter gruppelederne i at skabe attraktive spejdergrupper. Vi har fokus på trivsel, forenkling, vækst og vidensdeling. • Vi styrker divisionsledelsernes rolle som medspillere i gruppernes udvikling.

Stærke aktører i samfundet • Unge kommunikerer gode fortællinger om spejderværdierne i offentligheden. • Spejderne i Danmark samarbejder og har gennemslagskraft i kommuner, nationalt og internationalt.

Gruppernes udviklingsplaner tager stilling til mål og indsatser for længere spejdertid og flere indmeldelser.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 7

BERETNING

Flere spejdere giver bedre spejderarbejde

vordan går det egentlig? Det er et af de spørgsmål, som en beretning gerne skal give svar på. For et korpsrådsmøde handler ikke kun om at udstikke kursen fremover men også om at gøre status, skabe overblik og optegne vores nuværende position, så vi har det bedst mulige grundlag for at vide, hvilken retning vi skal bevæge os i. Så hvordan er det egentlig gået? Jo, først og fremmest er det gået opad. Korpset har fortsat sin positive medlemsudvikling, og det sidste år har et stort antal børn og unge meldt sig ind i vores fællesskab og oplevet deres første spejdermøde med et helt nyt tørklæde om halsen og masser af forventning i brystet. Samtidig er der blevet færre, der stopper til spejder. Vi er altså på rette vej med udviklings-

planens målsætning om, at endnu flere bliver spejdere og får del i vores udviklende fællesskab. Over de seneste to år er antallet af indmeldelser steget med 2 %, og udmeldelser er faldet med 6 %, set i forhold til perioden 2009-2011. Målet er 5 % flere ind og 5 % færre ud, så det går den rigtige vej, og vi bliver årligt flere medlemmer i Det Danske Spejderkorps. Over de seneste fem år er medlemstallet steget med knap 7 % 1 , og flere børn og unge oplever altså, at det er attraktivt for dem at være en del af spejderfællesskabet. Men hvilke forklaringer er der på, at vi ikke længere kun bør fokusere på, om vi vokser, men faktisk kan tillade os at fokusere på, hvor meget vi vokser? Det er det, denne beretning vil forsøge at svare på. En klar strategi for korpset og ambi-

1 Det Danske Spejderkorps medlemsfremgang Antal medlemmer i alt Antal medlemmer under 30 år 000

30.

0 27.0

000

24.

000

21.

000

18.

200

8 | KORPSRÅDSMØDE 2013

200

201

tiøse tiltag i de forskellige hovedudvalg har nemlig båret frugt, og der tegner sig et billede af nogle solide succeshistorier for de sidste to år. Men intet af dette kunne lade sig gøre uden det arbejde, der lægges ude i grupperne hver uge. Det er her, Kasper på 8 år og Marie på 7 første gang stifter bekendtskab med spejderbevægelsen. Det er her, spejdergnisten tændes, og det er her, de beslutter sig for, at de gerne vil fortsætte som del af vores fællesskab og måske en dag selv blive ledere for nye, unge spejdere. Men Kasper og Marie har også krav til det, de møder i deres fritid, og de krav udvikler sig med tiden. Marie og Kasper stiller andre krav end dem, vi selv stillede som 8-årige. Vi skal følge med. De positive medlemstal vidner om, at grupperne er et tidssvarende tilbud til børn og unge, og der er god grund til at være stolt ude i de enkelte grupper, der hver uge leverer et unikt stykke arbejde, hvor børn og unge får mulighed for at blive del af alt det fantastiske, der er spejderbevægelsen.

Kommunikation Den identitetsskabende kommunikation - spejder til spejder - er en af grundpillerne i Det Danske Spejderkorps’ kommunikative strategi og indsats. Ambitionen er løbende og via tidssvarende platforme at ramme vores medlemmer med gode historier om, hvad det vil sige at være spejder. Denne kommunikation er et vigtigt parameter for inspiration og fastholdelse af vores medlemmer og skaber følelsen af, at vi er en del af en samlet bevægelse. De første skridt i udviklingen af tidssvarende platforme blev allerede taget i 2012, hvor vi relancerede SpejderSnus, Track og lancerede vores nye ledermagasin, Wide. Udviklingen

Foto: Frederik Rom

De positive medlemstal vidner om, at grupperne er et tidssvarende tilbud til børn og unge, og der er god grund til at være stolt ude i de enkelte grupper, der hver uge leverer et unikt stykke arbejde, hvor børn og unge får mulighed for at blive del af alt det fantastiske, der er spejderbevægelsen.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 9

BERETNING

2 Woop App har i over et år tilbudt børn og unge en digital platform med bevægelse, leg og oplevelser med vennerne i fokus.

af magasiner har stadig fokus, og de ambitiøse medier er med til at tiltrække nye unge frivillige ressourcer, der konstant er med til at løfte vores muligheder for at kommunikere kraftfuldt, overbevisende og unikt, samtidig med at de frivillige kan blomstre og udvikle sig fagligt, personligt og i fællesskab. Som næste trin i raketten har vi sat gang i udviklingen af det nye spejder.dk. Målet med et nyt spejder.dk er at udvikle en levende og dynamisk portal for alle de gode historier, der uge efter uge genereres rundt omkring i landet, og som vi i vid udstrækning allerede opsamler og formidler via vores trykte medier. Med et nyt spejder.dk som samlingspunkt vil vores gode artikler, grejanmeldelser, reportager og inspiration til uddannelse opnå længere levetid og udbygge den samlede fortælling om Det Danske Spejderkorps. Formålet med denne øvelse er at styrke fortællingen om det moderne spejderarbejde, så den får større gennemslagskraft både internt og eksternt. Spejder.dk skal formidle en gennemgående spejderidentitet, og den primære målgruppe er de 10-14 årige spejdere. Ambitionen er, at indholdet på spejder.dk skal kunne give svar i ord og billeder på spørgsmålet, “Hvorfor er du spejder?”. Både når medlemmerne stiller sig selv spørgsmålet, og når de mødes af spørgsmålet fra venner og bekendte. Det spørgsmål arbejder vores Young

10 | KORPSRÅDSMØDE 2013

Spokespersons også intensivt med i deres uddannelse, og det seneste år er der blevet uddannet endnu et hold. Som en del af Young Spokespersons lærer deltagerne, hvordan man formidler spejderhistorier, så de er spændende for resten af Danmark. Den primære opgave er at få gruppens historier ud i de lokale medier, og har man lyst at prøve kræfter med landsdækkende medier, er der også plads til det! Ideen bag Young Spokespersons er kort og godt, at dem, der bedst kan fortælle omverden om det gode spejderarbejde, er spejderne selv. Der har det seneste år også været fart på den tværkorpslige Woop-app. Siden lanceringen den 23. august 2012 er Spejdernes Woop App blevet downloadet over 25.000 gange 2 . Dermed er Spejderne i Danmark nået ud til mange danskere, der har oplevet, hvordan moderne teknologi kan skabe aktiviteter og oplevelser med friluftslivet som ramme. Samtidig har spejderne fået en værdifuld kommunikationsplatform til at få flere unge ud i naturen og et redskab til internt og eksternt at profilere moderne spejderarbejde anno 2013.

Gruppeliv Gruppernes udvikling er altafgørende for en fortsat udvikling af Det Danske Spejderkorps. Både frivillige og udviklingskonsulenter arbejder målrettet med at rådgive og inspirere alle vores grupper til at udnytte potentialer og omsætte planer til virkelighed. Det gælder såvel udviklingsplanen for hele korpset som i planerne beskrevet lokalt. Rejseholdet og Inspirationsholdet hedder nu Gruppeudvikling og er stadig klar med korte oplæg og længere forløb til grupper, der sætter udvikling på dagsordenen. Oplæg og forløb giver viden og inspiration og lægger kimen til konkrete initiativer og indsatser, som kan løfte gruppen mod nye mål. I langt de fleste af vores grupper går det godt. Rigtig mange grupper er i vækst, og vi får flere store grupper. For 4 år siden havde vi 35 grupper i Det Danske Spejderkorps med mere end 100 medlemmer - i dag har vi 54.

Samtidig har en lang række mindre grupper oplevet en vækst, der har bragt dem op over 50 medlemmer. Det er bestemt noget at være glad for. Endnu flere medlemmer og ledere i de enkelte grupper kan sikre flere stærke ressourcer og bidrage til, at vi tænker nyt i organisering og aktivitet. Vores Udviklingsplan udtrykker det så klart: Bedre spejderarbejde – flere spejdere! Flere spejdere - bedre spejderarbejde! Gruppegejst 3 er et nyt arrangement, der skaber ideelle betingelser for, at ledere, bestyrelser og divisioner kan udveksle erfaringer og blive inspireret af hinanden. Sidste år tog deltagerne hjem med gejst og gode input fra en lang række inspirerende oplægsholdere, der fortalte om forenkling, holdånd og ambitioner kædet sammen med ledelse – alle sammen begreber kendt fra konklusionerne i Den Attraktive Spejdergruppe.

Relationer Værdifulde relationer til vores omgivelser får større og større betydning. Intet menneske er en ø, ingen organisationer kan stå alene. Det Danske Spejderkorps styrker og styrkes i partnerskabet med andre aktører, såvel i det tværkorpslige samarbejde som i

samarbejdet med andre organisationer, fonde, myndigheder mv. Gode partnerskaber udfordrer os i måden, vi tænker på, giver nye perspektiver og skaber synlighed, vi ellers ikke ville få. Konkrete indsatser og projekter giver et godt afsæt for udviklingen af partnerskaber med nye fortællinger. I Det Danske Spejderkorps har vi uendelig meget godt at byde ind med, uanset om den rette partner er en frivillig organisation, kommerciel virksomhed eller offentlig institution. Men vi skal selvfølgelig huske at forventningsafstemme og sikre et ligeværdigt samarbejde, når grundlaget for gode partnerskaber udvikles. I 2013 er vi bl.a. lykkedes rigtig godt med partnerskabet med DR og Orange Innovation omkring afholdelse af Nørd Camp 4 og med Red Barnet om flere friluftsoplevelser til børn og unge. Der er også gode lokale eksempler på partnerskaber mellem spejdergrupper og kommuner omkring eksempelvis ferieaktiviteter og SFOsamarbejde. Vi arbejder hele tiden på, at spejderne har en stemme i samfundet og det politiske landskab. Det Danske Spejderkorps har de seneste to år haft formandsskabet i Landssamrådet, som repræsenterer ca. 90.000 børn og unge i hele landet. Helt særligt for det seneste år har været arbejdet med børne- og ungdomsorganisationernes aftryk på drøftelserne af den nye folkeskolereform og det nye frivillighedscharter. Vi har deltaget i møder med politikere og givet vores input til såvel Kulturministeren og Undervisningsministeren, ligesom vi deltager aktivt i udviklingen af den nye friluftspolitik, som Miljøministeren har taget initiativ til. Den lokalpolitiske synlighed er udgangspunktet for foreningsred-

3 Inspirationsweekenden ’Gruppegejst’ blev i september afholdt for anden gang.

4 Korpsets samarbejde med DR og Orange Innovation om ’Nørd Camp’ gav 1000 unge nørder en fed sommeroplevelse. Foto: Nørd Camp

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 11

BERETNING skaber.dk, der er udviklet i regi af Landssamrådet, og som er et fantastisk værktøj til alle grupper i Det Danske Spejderkorps. På hjemmesiden finder man en række forskellige redskaber og ideer til, hvordan vi bliver mere synlige i lokalområdet og styrker samarbejdet med kommunerne. I juni måned valfartede det politiske Danmark til Folkemødet på Bornholm. Her deltog Det Danske Spejderkorps sammen med Spejderne i Danmark. I år delte vi Spejdernes og Ungdommens Hus med de politiske ungdomsorganisationer. Børne- og ungdomsarbejdet er stærkt i Danmark, men vi må aldrig læne os tilbage af den grund. Det lærte en række folketingspolitikere, da de prøvede kræfter med et særligt spejderløb, der bl.a. kastede dem ud på en svævebane højt over Opalsøen i Bornholm 5 . Her var gode aktiviteter med afsæt i spejdermetoden og en særlig oplevelse for den enkelte deltager igen vejen til vigtig markedsføring af spejderarbejdet i Danmark.

5 Spejderne skabte synlighed på folkemødet. Bl.a. med et adventureløb for politikerne.

Men også på det internationale plan arbejder vi målrettet på at udvikle spejderarbejdet. DDS Relationer havde 12 deltagere med i den danske delegation i Berlin denne sommer til Europakonference hos de to verdensorganisationer, vi har medlemskab i – World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) og World Organization of the Scout Movement (WOSM). Her satte Danmark ’Youth Empowerment’ på dagsordenen. Unges involvering og patruljesystemet er helt centralt for det danske spejderarbejde og blev godt modtaget på konferencen.

Uddannelse Efterspørgslen på uddannelsestilbud til spejdere og ledere er vokset de seneste par år. Så meget, at der har været afholdt rekordmange kurser. For eksempel har vi for første gang i mange år afholdt to Gilwellkurser, og 100 lederes deltagelse på ledelseskursus har skabt øget mulighed for en stærkere ledelseskraft i grupper, divisioner og i korpsledelsen. Den udvikling skyldes, at kurserne er ambitiøse og attraktive for den enkelte og for lederarbejdet ude i gruppen. På Uddannelsesweekenden i foråret var knap 200 instruktører samlet fra både voksenlederuddannelserne og fra PUF-, PLan- og SPARK-teamene. Der var masser af energi og gode diskussioner, og det store engagement afspejler det ambitiøse niveau, vores uddannelser ligger på.

Foto: Jørn Schou Rode

Foto: Jens Thybo

12 | KORPSRÅDSMØDE 2013

6 Ungdomskurserne fortsætter deres høje popularitet.

Vi har de seneste år især oplevet en stor interesse for uddannelsestilbud til de unge. I 2012 var 1285 spejdere af sted på PUF-, PLan- og SPARK-kurserne 6 . Det er en meget positiv udvikling, vi er i, og som vi ønsker at styrke blandt andet ved en ny kursusstruktur. Den nye kursusstruktur skal give et bedre overblik over kursusudbud, sammenhæng og synlighed på, hvilke kompetencer du kan tilegne dig som kursusdeltager. Med MOVE har vi også fået et nyt uddannelsesmagasin, der samler alle korpsets uddannelses- og kursustilbud i ét stort magasin 7 . Det betyder, at tropsspejdere og seniorspejdere på jagt efter PLan- og SPARK-kurser fremover får det samme uddannelsesmagasin i hænderne som lederne. Det

skal bidrage til en bedre formidlet fælles fortælling om alle de tilbud, korpset tilbyder det enkelte medlem. MOVE er blevet skabt i et samarbejde mellem hovedudvalgene DDS Uddannelse og DDS Kommunikation & Medier, og vi er smadderstolte af resultatet og ser store muligheder i denne platform for endnu bedre formidling af korpsets tilbud.

Attraktivt program 2013 har været et godt år for spejdernes muligheder for at opleve gode aktiviteter. Flere af initiativerne fra sidste år er fulgt til dørs, og det har resulteret i lettere adgang til gode spejderoplevelser for både den enkelte spejder og for den enkelte spejdergruppe. Med lanceringen af den nye aktivi-

tetsdatabase er der ryddet op i gamle aktiviteter, og nye er kommet til. Det skaber gennemsigtighed og lettere adgang til den rigtige aktivitet til den rigtige begivenhed. Vi er enormt glade for den modtagelse, aktivitetsdatabasen har fået, og vi glæder os til, at I alle opretter jeres bedste aktiviteter og møder i databasen 8 (næste side). Vores mærker ligger ikke længere i aktivitetsdatabasen, men har i stedet fået deres egen sektion på dds.dk. Ønsket er at gøre det tydeligere og lettere at vælge de rette aktiviteter til at understøtte arbejdet med færdigheder og udviklende forløb, og det lykkes godt. Det nye BRO-forløbsmærke om Balance, Respekt og Optimisme er også at finde under forløbsmærkesek-

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 13

BERETNING

8 Med den nye aktivitetsdatabase kan du nemt oprette og dele dine fedeste aktiviteter eller hente andres og sammensætte hele møder.

tionen. Mærket skal bl.a. gøre internationalt spejderarbejde mere åbent og gruppenært. Det skal være let for den enkelte spejder at udvikle sig igennem internationale oplevelser, ligesom det skal være nemt for grupperne at finde inspiration og vejledning til at rejse ud i verden. Til det har Internationale Oplevelser og Globalt Ansvar (IOGA) lanceret sektionen ”Spejd ud” på dds. dk. I samme spor ser vi frem til endnu et par spændende år med Bhutan som samarbejdsland. Der er stadig fuld damp under Adventurespejdligaen, og der deltager nu 12 løb. Ligaen har taget hul på sin tredje sæson, og fejringen af vinderne i anden sæson fandt sted på behørig vis ved tre samtidige arrangementer i Odense, Århus og København. Sidste år kunne vi berette om lanceringen af en række nye hæfter i serien ”Attraktive aktiviteter”. Denne serie er nu godt i hus, idet der er udkommet hæfter for familie- og tropsspejdere, et hæfte om patruljeliv samt en guide til fjeldlivet 9 . Et hæfte om det gode seniorspejderliv er på vej, og med det har vi nu et godt dækkende materiale om spejderlivet, og hvordan man rammer de enkelte aldersgrupper med passende aktiviteter. Refleksionen over ide, metode og formål går igen i alle aspekter af spejderlivet: Fra aktiviteterne i aktivitetsdatabasen over hæfterne om

14 | KORPSRÅDSMØDE 2013

Attraktive Aktiviteter til løbene i Adventurespejdligaen. Det er en udvikling, vi er glade for, og vi tror på, den bidrager til at bringe endnu mere kvalitet med ind i spejderarbejdet.

Ejendomme og økonomi På sidste års korpsrådsmøde blev det drøftet, hvordan korpsets egenkapital forvaltes bedst muligt. Det Danske Spejderkorps har en god økonomi, og den store udfordring er ikke at skaffe penge til aktiviteter, men derimod at skabe og udvikle attraktive miljøer for frivillige til at gennemføre aktiviteter. Korpset er optaget af at sikre en fortsat god økonomi, der kan sikre vores gode spejderarbejde nationalt og lokalt. I 2013 har vi således arbejdet med en ny ejendomsstrategi. Vi har besluttet vores udbytte for Spejder Sports regnskabsår 2012/13. En ny korpsledelse skal arbejde videre med vores økonomiske politik og fortsætte arbejdet med at prioritere og sikre en god økonomi i Det Danske Spejderkorps. Vi ønsker, at korpsets ejendomme bliver drevet og udviklet, så korpset fortsat har gode faciliteter til at udføre

9 Friluftshæftet ”Tag på tur!” giver gode tips til fjeldlivet og er et af flere hæfter udgivet i 2013.

spejderarbejde. Ejendommene har det seneste års tid arbejdet med miljøpåvirkningen, eksempelvis gennem en renovering af Avnstrup med henblik på et bedre miljø og gode spejderoplevelser. Der har været fokus på bedre faciliteter til friluftsliv på og omkring korpsets hytter, og der er således også igangsat opførelse af en facilitetsbygning på Gillastugan.

Korpsledelsen giver depechen videre En ny korpsledelse skal vælges, når vi mødes til korpsrådsmødet 2013. Vi giver depechen videre på en række spændende og vigtige opgaver i Det Danske Spejderkorps. Vi har modtaget og grundigt drøftet evalueringen af Spejdernes Lejr 2012. I foråret arbejdede en tværkorpslig arbejdsgruppe på at formulere rammerne for den næste store lejr i Danmark, og i juni måned indgik vi en aftale om at lave Spejdernes Lejr 2017 10 . For Det Danske Spejderkorps er det vigtigt at understrege lejrens formål om, at spejderne vil få flyttet grænser – i både eget liv, i fællesskabet og i verden omkring os. Og at vores frivillige ledere på lejren gør en markant forskel for den enkelte spejder, det omgivende samfund og udvikler sig selv samtidigt. Blandt alle korps er der stor opmærksomhed på, at det også bliver en god oplevelse for jobbere at lave lejr i 2017. Vores nye Korpsledelse vil få en spændende opgave i at følge den kommende lejrledelse og partnerskabet med en ny værtskommune. Sammen med andre danske spejderkorps er vi ved at skabe en vision for det fælles spejderarbejde vi skaber sammen. Den er en værdifuld ledestjerne for vore fremtidige fælles projekter. Vi giver også depechen videre til en ny korpsledelse, når det gælder vores Udviklingsplan. Korpsledelsen ønsker, at den kommende korpsledelse kan bruge 2014 på at udvikle en udviklingsplan, en strategi, der sætter retningen for de kommende mange års udvikling i Det Danske Spejderkorps. En national strategi, der understøtter, involverer og forpligter grupper, divisioner og arrangementer. Der skaber

fælles retning for korpset, fra raftebord til hjørnekontor. Udviklingsplanen for 2011-2013 lever derfor videre endnu et år og afsluttes med udgangen af 2014. Udviklingsplanen er sammen med Spejd 2020 en rigtig og vigtig rettesnor i korpsets arbejde. Det er afgørende, at vi alle kender de indsatser, der skal sikre, at vi når vores mål. Lederudvikling, Attraktivt Program, Gruppeliv og Stærke aktører i samfundet er stærke pejlemærker i vores arbejde. En ny korpsledelse får lov at afslutte arbejdet med den nuværende Udviklingsplan og samtidig igangsætte arbejdet med at sætte nye mål for de kommende års arbejde.

10 I juni indgik korpsledelsen en aftale om at lave en ny Spejdernes Lejr i 2017.

Vi er i Korpsledelsen optagede af, at korpsets organisations- og ledelsesstruktur udvikler sig hensigtsmæssigt. En af vores kerneværdier er, at vi er ét samlet fællesskab. Et korps. En fælles forening, hvor grupperne er organisatoriske dele af vores samlede forening. Derfor har det ligget os på sinde at få afdækket, hvordan vi fortsat styrker dette. Vi har en god økonomi i Det Danske Spejderkorps. Blandt andet gennem flere års gode resultater i Spejder Sport. Korpsledelsen er sammen med Korpsrådet optaget af at sikre en fortsat god økonomi, der kan sikre vores gode spejderarbejde nationalt og lokalt. Vi har også budt velkommen til en ny generalsekretær, Charlotte Bach Thomassen, som sammen med Korpsledelsen står i spidsen for udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Vi har et sundt korps med 450 grupper, der forstår, at de skal forny sig i takt med nutidens børn og unge. Vi har

et korps, der tiltrækker flere børn og unge gennem et udfordrende spejderliv, der udvikler den enkelte i rammen af fællesskabet. Flere børn og unge kommer til. Færre falder fra. TAK til alle ledere og frivillige i grupper og divisioner, der hver uge garanterer det gode arbejde med den næste generation i grupperne. TAK til hovedudvalg, underudvalg og arbejdsgrupper for at sikre, at vi beslutter gode nye tiltag for Det Danske Spejderkorps, og for at der bliver handlet på det, vi beslutter, siger og skriver. TAK til frivillige på uddannelser, centre og arrangementer for jeres bidrag til læring og udvikling af vores spejdere, og TAK til vores gode ansatte på korpskontoret, som er en stor hjælp og støtte i dagligdagen. Og sidst, men ikke mindst, TAK til de mere end 27.000 spejdere, der giver det hele mening. Hver dag, hver tur, året rundt. Korpsledelsen

Foto: Martin Ziemer

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 15

REGNSKAB

REGNSKABSBERETNING 2012 FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS Det Danske Spejderkorps fortsatte i 2012 sin indsats med mange forskellige aktiviteter, der understøttede formålsparagraﬀen og visionen Spejd 2020. Mål og indsatsområder i korpsets udviklingsplan 2011-2013 satte retning og ramme for arbejdet i 2012.

Foto: Jens Thybo

16 | KORPSRÅDSMØDE 2013

orpsets regnskab viser et underskud på i alt kr. 1.429.897. Driftsresultatet før finansielle poster gav et driftsunderskud på kr. 6.406.326 kr., hvoraf kr. 5.401.436 af underskuddet kan henføres til Spejdernes Lejr. Korrigeret for Spejdernes Lejr giver det et driftsunderskud på kr. 1.004.890, og det budgetterede driftsresultat var et underskud på kr. 3.787.000. Spejder Sport har igen i år præsteret et stort overskud, i alt kr. 4.766.060, og der blev på generalforsamlingen besluttet en udlodning til korpset på kr. 1.000.000. Korpsrådsmødet, der er Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, havde igen i 2012 et meget stort fremmøde. Der blev sat spot på fremtiden og ordene blev sluppet løs. Gennem spændende oplæg og inspirerende debatter blev der stillet skarpt på korpsets udvikling. Det Danske Spejderkorps var i 2012 med til at gennemføre Spejdernes Lejr i Holstebro, der var danmarkshistoriens første fælles spejderlejr for de fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark. Lejren var en stor succes med mere end 37.000 deltagere og regnskabet udviser et samlet underskud på ca. kr. 50.000 efter modtagen momskompensation i november 2013. Korpsets andel af Spejdernes Lejr er 46,76 pct., og der er indregnet indtægter for kr. 31.849.604 og udgifter for kr. 37.251.040 i korpsets regnskab for 2012. Der forventes yderligere kr. 5.401.436 i indtægter i forbindelse med korpsets momskompensation, men disse modtages først i november 2013 og indtægtsføres derfor i regnskabet for 2013 jf. korpsets normale regnskabspraksis. Når det samlede regnskab for Spejdernes Lejr afsluttes i 2013, forventes det, at korpset vil få størstedelen af indskuddet på kr. 4.546.280 retur i forbindelse med udbetalingen af momskompensationen.

DDS Program DDS Program er i gang med programrevisionen men har også investeret kr. 338.485 i nyt arbejdsstof som eksempelvis hæfter med attraktive aktiviteter til de forskellige grene. Hæfterne er bygget op, så det er let for lederne at skabe et forløb over fire møder. Derudover er der gennemført tre ”Åben bevægelses-arrangementer”, der har til formål at øge åbenheden og involveringen af spejdergrupperne i korpsets centrale arbejde. Det Danske Spejderkorps har i 2012 investeret kr. 837.610 til udarbejdelsen af en ny spændende aktivitetsdatabase, som der er adgang til via korpsets hjemmeside. Aktivitetsdatabasen har til formål at gøre det lettere for lederne at oprette og finde aktiviteter samt at bruge databasen i planlægningen af møder. DDS Uddannelse DDS Uddannelse har introduceret både PLan 0 og PUF-kurser i 2012 og afholdt over 50 kurser med mere end 1.800 deltagere. Korpset har i 2012 investeret netto kr. 2.287.769 i uddannelse af både kommende og nuværende ledere og instruktører i korpset. Et af de nye hovedudvalg er DDS Gruppeliv, som den sidste weekend i september afholdt arrangementet Gruppegejst for første gang. 165 formænd, gruppeledere og divisionsledelsesmedlemer deltog og fik masser af gejst med sig hjem. Der var fokus på at give deltagerne en masse viden og redskaber med hjem, samtidig med at de fik lejlighed til at udveksle erfaringer med andre spejdere. Ud over Gruppegejst har DDS Gruppeliv givet over kr. 80.000 i opstartsstøtte og udviklingsstøtte til grupperne. DDS Kommunikation og øvrige poster DDS Kommunikation har revitaliseret SpejderSnus og Track på baggrund af en mediemålgruppeanalyse. Derudover

blev Wide lanceret som nyt ledermagasin i stedet for Broen. Disse nye initiativer har betydet, at korpset har investeret kr. 1.505.230 i produktion og udsendelse af de tre blade mod budgetteret kr. 1.325.000. De ejendomme, som Det Danske Spejderkorps ejer, har i 2012 udlejet for kr. 6.037.925, hvilket svarer til det budgetterede, men er væsentligt lavere end i 2011. Disse lavere lejeindtægter kan primært henføres til Spejdernes Lejr. Omkostningerne til bygningssyn og ejendomsdrift har også været mindre end budgetteret. Der er eksproprieret arealer i forbindelse med korpsets ejendom Råbroholm i Smørum og på Spejdercenter Holmen, som Det Danske Spejderkorps ejer sammen med De grønne pigespejdere. Samlet set har korpset netto tjent kr. 341.913 på ekspropriationerne. Korpsets indtægter i forhold til kontingent, tips, momskompensation og øvrige indtægter er på i alt kr. 20.761.234, hvilket er kr. 1.803.234 mere end budgetteret. Dette kan primært henføres til øgede kontingentindtægter og øget momskompensation, samt større salg af arbejdsstof på grund af den nye sangbog. Driftstilskuddet fra DUF på kr. 8.088.933 inkl. international refusion er primært brugt til driften af korpskontoret og det landsdækkende spejderarbejde. Udgiftsniveauet er ca. kr. 1 mio. større end i 2011, men ca. 1 mio. mindre end budgetteret, når der korrigeres for Spejdernes Lejr. Korpskontorets nettoudgifter er kr. 9.136.249, mod budgetterede nettoudgifter på kr. 10.227.000. Korpskontoret har i 2012 i gennemsnit haft ca. 18 fuldtidspersoner ansat. Korpsledelsen er fokuseret på en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps. Korpsledelsen finder årets resultat tilfredsstillende og vurderer, at Det Danske Spejderkorps er rustet i forhold til fremadrettede indsatser. Korpsledelsen, marts 2013

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 17

REGNSKAB

5-ÅRS OVERSIGT 2012

2011

2010

2009

2008

(t. kr.)

Kontingent

7.676

7.215

7.095

6.851

6.501

Tipstilskud

8.089

8.311

7.838

7.719

7.607

Ejendomme

4.730

4.916

4.602

4.161

5.344

Sommerlejre

31.850

34.980

Øvrige indtægter

12.363

12.986

15.746

11.145

8.925

INDTÆGTER I ALT

64.708

33.428

35.281

64.857

28.378

Aktiviteter

15.427

15.978

17.103

12.136

11.140

Administration

12.009

10.552

12.790

11.876

10.785

Ejendomme

6.427

6.310

6.240

8.554

6.704

Sommerlejre

37.251

36.615

UDGIFTER I ALT

71.114

32.849

36.191

69.182

28.630

Finansielle poster

4.976

6.532

5.416

2.313

1.584

RESULTAT

-1.430

7.110

4.505

-2.011

1.332

Ejendomme

35.909

38.062

38.518

40.189

40.193

Aktier i Spejder Sport A/S

30.044

26.278

20.520

15.621

13.565

Værdipapirer

8.162

9.021

9.941

10.815

9.113

Likvider

10.731

8.997

9.922

8.718

11.427

Øvrige aktiver

9.458

7.948

5.983

8.078

11.334

94.302

90.305

84.882

83.421

85.632

85.121

87.030

80.358

77.711

80.474

1.613

1.363

1.122

1.139

1.091

AKTIVER I ALT

Egenkapital Hensættelser Langfristet gæld

7.568

1.895

3.368

4.520

3.998

94.302

90.305

84.882

83.421

85.632

ANTAL MEDLEMMER*

27.233

26.831

26.234

26.273

25.502

ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR *

22.386

22.119

21.574

20.832

19.565

Kortfristet gæld PASSIVER I ALT

*medlemstal ej revideret

18 | KORPSRÅDSMØDE 2013

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2012 REGNSKAB 2012

BUDGET 2012 (t. kr.)

(t. kr.)

20.761.234

18.958

19.561

INDTÆGTER Korpset

REGNSKAB 2011

Korpsledelsen

503.403

570

316

DDS Program

1.441.823

1.100

2.834

2.644.743

2.095

2.199

62.633

327.869

354

428

24.370

6.719.225

6.524

8.099

DDS Uddannelse DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer DDS Drift og service Korpskontoret

1.680.966

1.310

1.407

31.849.604

-1.307.869

-1.450

-1.122.334

-1.500

64.708.001

30.966

33.428

Korpset

2.643.517

2.255

2.686

Korpsledelsen

2.264.784

2.309

1.876

DDS Program

2.685.184

2.825

4.293

DDS Uddannelse

4.932.512

3.405

3.659

389.920

845

392

2.338.602

2.365

1.833

Sommerlejr Eliminering af korpsets egen leje Blå sommer 2009 Eliminering af korpsets egen leje INDTÆGTER I ALT UDGIFTER

DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer DDS Drift og service Korpskontoret Sommerlejr Afskrivninger driftsmidler og Holmen

303.646

291

366

7.945.528

7.764

7.587 10.446

10.817.215

11.537

37.251.040

850.248

1.157

1.153

Eliminering af korpsets egen leje

-1.307.869

-1.450

Eliminering af korpsets egen leje

-1.122.334

-1.500

71.114.327

34.753

32.850

-6.406.326

-3.787

578

UDGIFTER I ALT RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER Spejder Sport A/S resultat

4.766.060

4.500

5.758

Finansielle indtægter

367.673

500

780

Finansielle udgifter

-157.304

-6

FINANSIELLE POSTER I ALT

4.976.429

5.000

6.532

ÅRETS RESULTAT

-1.429.897

1.213

7.110

Resultatet disponeres således: Aktivitetssikring søfartøjer Henlagt til reserve indre værdis metode (Spejder Sport A/S) Overført til disponibel egenkapital

354.394

293

4.766.060

5.758

-6.550.351 -1.429.897

1.059 7.110

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 19

REGNSKAB

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 AKTIVER

REGNSKAB

2012 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme Igangværende byggeri IT-installationer og udstyr Maskiner Inventar SKIBBY både

2011 (t. kr.)

35.754.656 153.913 748.657 16.059 0 268.165

37.909 154 234 100 4 322

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

36.941.450

38.721

Aktier i Spejder Sport A/S nom. DKK 5.100.000 Bloklån efterskoler Deposita Lån til grupper afdrag efter 2013

30.043.658 200.000 40.502 211.960

26.278 350 28 97

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

30.496.120

26.753

ANLÆGSAKTIVER I ALT

67.437.570

65.475

573.823 1.450.297 1.072.052 8.161.554 4.800.850 75.480 0 10.730.818 9.921.754

167 1.891 666 9.021 3.213 53 823 8.997 8.718

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

26.864.874

24.831

AKTIVER I ALT

94.302.444

90.305

PASSIVER

REGNSKAB

2012 EGENKAPITAL Disponibel egenkapital Opskrivningshenlæggelser på aktiver

2011 (t. kr.)

55.607.778 29.513.512

61.158 25.871

EGENKAPITAL

85.121.290

87.030

Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer

1.084.019 529.385

1.056 307

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

1.613.404

1.363

Etableringstilskud

LANGFRISTET GÆLD

Diverse kreditorer Spejder Sport Feriepenge hensættelse

128.300 587.151 6.852.299

731 554 610

KORTFRISTET GÆLD

7.567.750

1.895

94.302.444

90.305

Varelager Debitorer, grupper og divisioner Spejder Sport Værdipapirer Andre debitorer Lån til grupper afdrag 2013 Andre tilgodehavender Likvide beholdninger Likvide beholdninger

PASSIVER I ALT

20 | KORPSRÅDSMØDE 2013

5 ÅRS OVERSIGT FOR SPEJDER SPORT A/S 2007/08

2008/09

2009/10

2010/11

2011/12

(t.kr.)

19.851

22.727

24.107

33.499

33.273

Driftsresultat

516

1.464

2.879

7.633

6.012

Resultat af finansielle poster

267

436

127

Bruttofortjeneste

Årets resultat

763

2.056

5.758

4.766

Egenkapital

12.802

13.565

15.621

26.278

30.044

Balancesum

32.549

27.086

30.180

47.551

56.113

5.620

826

914

1.133

2.164

Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (%)

16,7

Egenkapitalens forrentning (%)

16,9

53,5

Investeringer i materielle anlægsaktiver

NØGLETAL

Finansiel gearing (%)

Spejder Sport er 100% ejet af Det Danske Spejderkorps og leverer, ud over udstyr til spejderne, et direkte økonomisk bidrag til spejderarbejdet.

FORSLAG TIL KORPSKONTINGENT FOR 2014 Korpskontingentet for 2014 fastsættes med 2013 som udgangspunkt (295,50 kr.) og forhøjes svarende til nettoprisindeks for juli 2013 afrundet, så hver af de tre rater er delelige med 25 øre. Beregningen giver et korpskontingent for 2014 på 297,75 kr. Reguleringsudregning: Kontingent 2013 x nettoprisindeks juli 2013 / nettoprisindeks juli 2012 295,50 x 131,2 / 130,1 = 297,75 kr. Det giver 3 rater af 99,25 kr. Indstilling vedrørende valg af revisor: Korpsledelsen indstiller korpset nuværende revisor Deloitte til genvalg.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 21

REGNSKAB

BUDGETOVERSIGT BUDGET 2014

BUDGET 2013

ESTIMAT 2013

RESULTAT

(t. kr.)

Indtægter(+)/udgifter(-) Korpset

20.475 -2.440

Korpsledelsen

19.520 18.035

395 -2.879

Program

-1.429

-2.484

Gruppeliv

-894

Kommunikation

-2.330

-4.145

-140

-600

-521 -14.582

-521

-345

932

-7.143 -11.055

-1.884 -4.582

-525

-450

-1.340

-1.560

-1.297

-1.460

-1.994

-1.458

-375

-360

-1.567

-1.405

-320

-365

-423

1.543

-9.627

-9.039

75 314 -1.625

-1.881 0

-345

-320 6.870

-323

1.374 -9.853

-1.570

-1.835

6.820

1.240 -11.093

-1.970

16.867

2.588

15.514

Korpskontor

-1.358

345 -2.030

22.673

587

Drift og service

-2.004

-2.002

300

Relationer

-1.270

2.310

5 -145

-1.500

-2.721 230

646

2.670 -4.672

25.394 16.935

230

535

Uddannelse

-2.585

-7.293 1.328

-9.681

-10.955

Afskrivninger

-2.608

-2.340

-2.590

-2.185

Resultat af primær drift

-1.565

-2.367

3.140

578

Finansielle poster mv.

4.538

3.395

4.580

6.532

ÅRETS RESULTAT

2.973

1.028

41.134 -42.699

31.320 -33.687

37.386 -34.246

33.427 -32.849

-1.565

-2.367

3.140

578

Opsummering Omsætning i alt Udgifter i alt Resultat af primær drift

Download det fulde regnskab og budget på dds.dk/korpsraad2013

22 | KORPSRÅDSMØDE 2013

7.110

Foto: Mads H. Danquah

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 23

KORPSLEDELSESVALG

I spidsen for Det Danske Spejderkorps I år skal vi vælge 12 engagerede spejdere til Korpsledelsen. Medlemmerne vælges for de næste to år. Men hvad vil det egentlig sige at sidde i Korpsledelsen?

Af Andreas Wenning. Foto: Erik Lund, Line Topsi Heedegaard og Anders Dahl Tollestrup

orpset består af alle vi 27.000 spejdere, og tilsammen er vi én bevægelse. Korpsledelsens job er, som navnet antyder, at lede Det Danske Spejderkorps og består af 12 korpsledelsesmedlemmer, herunder to spejderchefer. Sammen sætter de retning for korpset og prioriterer, hvilket fokus de centrale udvalg skal have. Det kan fx være, om der skal bruges ekstra ressourcer og energi på uddannelse og kurser – eller om det er tid til at revidere spejderidéen og spejdermetoden, som vi alle sammen arbejder efter. Det giver selvfølgelig mange både spændende og intense diskussioner. Arbejdet består altså i at skabe de overordnede rammer for det arbejde, der sker, og sætte nye initiativer i gang – initiativer, der kan være en hjælp til at udvikle spejderarbejdet i hver enkelt gruppe og for den enkelte spejder. Korpsledelsen skal derfor også være synlig og kunne repræsentere en fælles retning og udvikling for spejderarbejdet. Initiativerne kunne være arbejdet med adventurespejd både i form af ekstra fokus på de store løb og konkrete aktiviteter til både mindre og større spejdere. Eller det kunne være revision af ’Vores Sangbog’ eller arbejdet med en ny uniform. Det behøver dog ikke kun at være initiativer, som udelukkende retter sig mod spejdere. NØRD Camp og WOOP

24 | KORPSRÅDSMØDE 2013

er fx initiativer, som både er rettet mod spejdere og ikke-spejdere. Arbejdet med at vise vores fælles spejderarbejde udadtil er nemlig også en vigtig brik. Korpsledelsens job er også mere direkte at repræsentere Det Danske Spejderkorps udadtil i samarbejdet med andre spejderkorps og organisationer. Det kan fx være i samarbejdet om Spejdernes Lejr.

Mød kandidaterne På korpsrådsmødet 2013 skal vi vælge en ny Korpsledelse. Der skal vælges to spejderchefer samt ti øvrige medlemmer til Korpsledelsen. På de følgende sider kan du se en præsentation af alle kandidaterne. Du kan også se meget mere til kandidaterne og gå i dialog med dem på dds.dk og på facebook.com/spejder. På korpsrådsmødet vil du kunne gå i dialog med kandidaterne hele lørdagen før valget. De vil også kort præsentere sig før selve afstemningen om søndagen. Valg af spejderchefer Korpsrådet skal vælge en mandlig og en kvindelig spejderchef. To kandidater stiller op til posterne. Valget af spejderchefer sker skriftligt. Man kan afgive en stemme på hhv. den mandlige og kvindelige kandidat. Korpsets regler for valg af spejderchefer siger, at er der en enkelt kandidat til posten, skal man have mere end halvdelen af stemmerne fra mødets

korpsrådsmedlemmer for at blive valgt.

Valg af kandidater til Korpsledelsen Korpsrådet skal vælge fem mandlige og fem kvindelige medlemmer til Korpsledelsen. Mindst én mand og én kvinde skal på valgtidspunktet være under 24 år. 17 kandidater stiller op til Korpsledelsen – fem kvinder og tolv mænd. Du kan, som sagt, møde dem alle på de næste sider. Valg til Korpsledelsen er skriftlig. Man kan afgive op til fem stemmer på hhv. de mandlige og kvindelige kandidater. Man kan kun afgive én stemme for hver kandidat. De kandidater, som opnår flest stemmer, er valgt. Man skal dog have opnået stemmer fra mindst en fjerdedel af mødets korpsrådsmedlemmer for at blive valgt. Er der efter første valgrunde ubesatte pladser, foretages en ny valgrunde mellem de ikke valgte kandidater. Ved fortsat ubesatte pladser foretages yderlige valg, hvor dirigenten kan lade kandidater, der ikke har opnået stemmer fra mindst 1/10 af mødets korpsrådsmedlemmer, udgå. Der er først valg af spejderchefer og herefter valg af kandidater til Korpsledelsen. Valgene gælder for en 2-årig periode. Godt valg!

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 25

KORPSLEDELSESVALG

Kandidaterne Ansvarlig for opstart af REFLEKS og Adventurespejd-ligaen Ansvarlig for Udviklingsplan 2011-13 og Korpsrådsmøde 2010 2005-12: Tropsleder i 1. Birkerød Gruppe

Kandidat til spejderchef

David Hansen Alder: 28 år Civilingeniør og ph.d.-studerende i ledelse på Danmarks Tekniske Universitet og ledelseskonsulent hos Resonans a/s. 2012-13: WOSM arbejdsgruppe om fremtidens ledelse i spejderbevægelsen 2012: Spejdernes lejr, ansvarlig for Adventurespejd night 2011-13: Hovedudvalget DDS Relationer 2011: World Scout Jamboree, ledelsesteamet for aktiviteter 2007-11: Korpsledelsen, kontaktperson til DDS Udvikling og DDS Program

26 | KORPSRÅDSMØDE 2013

Spejderne har fundet en fremragende måde at udvikle børn og unge til ansvarlige, blomstrende, skabende og helstøbte mennesker, der tager aktiv del i livet i omkring dem. Selv efter 100 år skaber spejdermetoden fantastiske anledninger til personlig udvikling, til refleksion over, hvem man vil være og til at skabe og gennemføre aktiviteter selv. Jeg startede som spejder, fordi jeg blev inviteret af en ven i 1. klasse. Nu, 20 år senere, har spejderlivet vist sig at være det bedste bidrag til min egen udvikling. Jeg har fået plads og støtte til at finde mine indre værdier, fået udfordringer til at udvikle kreativitet, projekt- og ledelseskompetencer og fået oplevelser, der har givet selvtillid og mod til at ville tage ansvar i samfundet omkring mig. Spejderlivet har været en tryg ramme, en legeplads og et forpligtende fællesskab, der har givet lyst til at bidrage.

Hvorfor stiller jeg op som spejderchef? Jeg stiller op som spejderchef, fordi jeg mener, at endnu flere fortjener at blive en del af spejdernes fællesskab. Flere fortjener samme muligheder for at udvikle sig til den bedste udgave af sig selv gennem spejdermetoden. Det kræver dog, at vi bliver endnu bedre til at invitere flere indenfor - og ikke kun dem, der er så heldige at møde en ven, der tager dem med. Jeg ønsker at bidrage med at skabe momentum for spejderne i Danmark ved at kombinere stærk strategi med nærvær og begejstring.

Derfor tør jeg arbejde for et tydeligere offentligt mediebillede af, hvorfor spejderarbejdet er relevant, så flere får lyst til at være med. Derfor tør jeg arbejde for markant udvikling af vores grupper gennem lokal støtte fra divisionerne og et korps af frivillige og ansatte, så vi kan få flere spejdere i attraktive grupper med god ledelse, ambitioner, holdånd og enkelhed i arbejdet.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg mener, at det er afgørende, at Korpsledelsen bliver et begejstret ledelsesteam. Et team, der har det sjovt, og hvor alles styrker kommer i spil. Et team, der tør træffe de afgørende beslutninger, der for alvor kan flytte vores korps. Et team, der kan bringe det bedste frem i divisionerne og hovedudvalgene. Mit bidrag er en evne til at bringe forskelligheder sammen og at få folk til at anerkende og se det bedste i hinanden.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? I 2015 er vi et skridt tættere på at realisere Spejd 2020. Vi er endnu mere kendt for vores fritidstilbud, der både er sjovt og skaber ansvarlige, kreative samfundsborgere. Vi har endnu flere attraktive spejdergrupper, fordi vi har turdet stille større krav og investeret massivt i langsigtet gruppeudvikling. Vi samarbejder endnu tættere med de andre spejderkorps. Og så kan vi stolt se på tusinder af deltagere på vores fantastiske adventurespejdløb, PLankurser, sommerlejre, weekendture og spejderarbejde i grupperne i hele landet.

2004-07: Frivillig på Kandersteg International Scout Centre

To vigtigste mærkesager: • Samarbejdet med de andre korps skal styrke spejderarbejdet lokalt og nationalt. • Forenkling af administrative procedurer skal give gruppeledelsen rum til at lede sine ledere.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen?

Kandidat til spejderchef

Annesofie Bjerre Alder: 29 år Projektkoordinator 2011-12: Ansat på korpskontoret og Spejdernes Lejr 2009-13: Frivillig i WAGGGS 2007-09: Medlem af Korpsledelsen 2006-08: Ledertræning og organisationsudvikling i Østeuropa

En god ven sagde engang til mig: “Annesofie, husk, det spejder dér – det er bare for sjov”. Han har ret, så langt at ’sjovt’ skal være et begreb, jeg altid kan bruge om min spejdertid. Men det er ikke ‘bare’ for sjov. Når jeg stiller op som spejderchef, er det fordi, jeg brænder for at sætte retning og nå nye højder for vores korps. Jeg vil bidrage med en nysgerrighed og gåpåmod over for nye ideer og mennesker omkring mig. Jeg vil være lyttende, søge den gode dialog med alle i korspet og som spejderchef tage ansvar, tænke nyt, forhandle, motivere og lede korpset.

Hvorfor stiller jeg op som spejderchef? Som spejderchef vil jeg, sammen med David, stå i spidsen for Korpsledelsen, der skal begejstre med attraktive visioner, holde fast i vores mål og sætte retning. Som spejder er jeg vant til at være leder – leder i mit eget liv, leder for patruljen og leder i projekter. Nu vil jeg gerne

2011-2012: Projektleder på “Go Global” teltet på Spejdernes Lejr 2010: Staff (Pinkie) på Kandersteg International Scout Centre i Schweiz 2009-2011: Medlem af planning teamet til 22nd World Scout Jamboree i Sverige 2008: Deltager på KFUM-Spejdernes ungdoms-projektlederkursus “Scout Academy” 2007: IST’er på 21st World Scout Jamboree i England 2005-2007: Medlem af B&U Redaktionen i DDS

Mine mærkesager

Anders Finderup Alder: 24 år Lufttransport planlægger i Flyvevåbnet Tropsleder i Risskov Piger, tidligere spejder og leder hos Askovspejderne og 3. Kolding 2012: Gilwell-kursist hos KFUM-Spejderne 2011-2012: Salgsmedarbejder i Spejder Sport

Det Danske Spejderkorps er Danmarks største ”projektlegeplads”. Her får børn og unge fra en tidlig alder mulighed for at tage ansvar og lede andre. Vi er med til at skabe fremtidens ledere - både inden for spejderlivet og erhvervslivet. Det er derfor én af vores vigtigste opgaver at sørge for, at de unge får indflydelse på den organisation, de er en del af. Hos de yngste, hvor små ansvarsprægede opgaver giver spejderne blod på tanden, og hos de unge tropsspejdere, hvor patruljemøderne skaber de fedeste projekter og er med til at udvikle og give erfaring. Erfaring, som giver mod på mere – f.eks. som hjælpeleder hos de mindre grene, som ung i bestyrelsen eller som delegeret på korpsrådsmødet. Jeg vil arbejde for, at unge får endnu bedre vilkår for indflydelse i korpset, både lokalt og nationalt. Spejdernes Lejr sidste år var med til løfte

lede Det Danske Spejderkorps! Det gør vi som et stærkt team, der søger samspillet og sætter retning. Det gør vi gennem involverende processer, hvor alle – udvalgsmedlemmer som spejdere, ledere som forældrerepræsentanter, frivillige som ansatte – er inviteret med til at bidrage til vores fælles udvikling. Og vi gør det ved at stå ved vores holdninger, kvalificere dem sammen med jer og give dem liv gennem attraktive aktiviteter og projekter.

Hvordan ser det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? I 2015 er Det Danske Spejderkorps et stadigt mere attraktivt tilbud, der udvikler flere børn og unge til at tage ansvar i vores samfund. Det skal være udviklende og sjovt for alle at være en del af spejdernes fællesskab. Derfor skal vi have en moderne organisation af engagerede frivillige, der samarbejder på tværs af udvalg og korps, og hvor organisationsstrukturerne understøtter det, vi gerne vil. Vi skal samtidig udvikle, opmuntre og pleje vores gode ledere til mere. Vores spejdere skal fortsat opleve at være en del af at fantastisk stort og voksende netværk, der byder på aktiviteter af høj kvalitet, og som indbyder til engagement, ansvarlighed og kreativitet. Det er med stor respekt for de mange gode tiltag og aktiviteter, vi allerede har, at jeg vil glæde mig til i dialog med jer alle at få dem og flere til at vokse.

fælleskorpsligt samarbejde op på et helt nyt plan. Vi lærte hinanden bedre at kende på godt og ondt, og det skal vi bygge videre på. Fælles kurser for både unge og voksne, samt øget lokalt og nationalt samarbejde. Der er allerede et tværkorpsligt ungdomskursus samt endnu en stor fælleslejr i 2017 i støbeskeen. Det er min holdning, at vejen frem for spejderarbejdet i Danmark er endnu mere fælleskorpsligt samarbejde. Vi kan desuden med fordel indgå i endnu flere samarbejder med andre organisationer og virksomheder i både ind- og udland. Jeg vil arbejde for, at spejderne i Danmark (fælleskorpsligt) får de bedst mulige vilkår for at udvikle samarbejdet - sammen kan vi mere! Jeg har en bred spejdererfaring - fra det lokale gruppearbejde, til nationalt udvalgsarbejde i DDS og internationalt projektarbejde i WOSM. Centerarbejde, deltager og team på forskellige adventurespejdløb og tværkorpsligt arbejde i forbindelse med Spejdernes Lejr kan også tilføjes listen. Desuden har jeg gennem flere spejderrelaterede projekter og events, bl.a. 3 måneders arbejde på Kandersteg International Scout Centre samt 2 års arbejde i planning teamet til World Scout Jamboree i Sverige 2011, opbygget et stort kendskab til spejd på internationalt plan både i værdi-, aktivitets- og spejderpolitisk sammenhæng. Jeg mener derfor, at jeg har et godt grundlag for at bidrage til den diversitet, en korpsledelse bør have.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 27

KORPSLEDELSESVALG Mine mærkesager

Morten Kjær Lennon Alder: 41 år. Vendelbo af hjertet, 10 år i Sønderjylland, 10 år på Sjælland Tidligere Formand Aktivitetsudvalget Spejdernes Lejr 2012. Tidligere Divisions Chef, Svend Gønges Division. Tidligere Formand IT-strategi gruppen Dannerhøj gruppe, 1. Haderslev Musketererne, Søndermark gruppe, De Blå Haslevspejdere

Den 7. oktober 2017 er Det Danske Spejderkorps blevet flere medlemmer, vi har haft en vækst i vores primære målgruppe: børn og unge fra 6 til 23 år. Væksten udgør 6.000 medlemmer, halvdelen af vækstmålet, som vi skal nå, inden året rinder ud i 2021. Med 32.000 medlemmer i den primære målgruppe kan vi sammen udleve og udøve den globale spejderide til glæde og gavn for børn og unge og samfundet omkring os. Og hvis jeg må sige igen - for i 1994 var vi her, og det kan simpelthen ikke passe, at vi er blevet dårlige og mindre attraktive til det, vi er gode til – spejderideen! Hvor kunne det være rart, hvis troppene igen havde 4-8 patruljer, således at reelt spejderarbejde kan laves. Børn-leder-børn princippet er næsten forsvundet, blandt andet fordi det er umuligt med en trop på 4 spejdere. Enhver juniorleder ved, at jo flere juniorer, der render rundt på lejrpladsen, jo sjovere er det at være på lejr, og jo højere tårne kan der bygges. Enhver gruppeleder ved, at jo flere medlemmer gruppen har, jo nemmere er det at tiltrække nye ledere, styrke gruppens økonomi, og jo lettere er det daglige arbejde for alle, der driver spejdergrupperne. Vi skal vækste Det Danske Spejderkorps, fordi det styrker os, fordi det letter os, fordi det bliver sjovere. Det skal vi gøre ved at gøre de mange

2012 – nu: Thurøbund spejdercenter 2012 - nu: SPARK Snedig, SPARK 1 på Næsbycenteret 2011: Ansvarlig for natcafeen og ca. 10 koncerter for IST’er på Verdensspejderjamboreen 2010 – 2011: Leder hos Havmændene, Skovshoved Havn 2009 - 2011: Guide på Nathejk, Hjælper på Apokalypseløbet og postansvarlig på Zaxsez, spredt over årene 2009: Camp X, Plan 3 på Egemosen 2007-2009: DaSen i Svend Gønge Divisionsstyrelse 2004 – nu: Egemosecenteret 1994 – 2010: Spejder i Præstø Gruppe

To vigtige mærkesager

Kristine M. Clemmensen-Rotne Alder: 25 år Kemi- og bioteknologidiplomingeniørstuderende ved Danmarks Tekniske Universitet.

28 | KORPSRÅDSMØDE 2013

1. At gøre det nemmere for vores ildsjæle at have med ”ham der korpset” at gøre. Jeg har flere gange oplevet, at folk følte, at de løb panden mod en mur, når de havde med korpset at gøre. Det er spild af gode kræfter, og det må ikke være det, der er grunden til, at vores gode folk brænder ud eller forlader korpset. 2. Vi har bevist, at vi i Det Danske Spejderkorps er i stand til at ”producere” nogle ualmindeligt selvstændige, omsorgsfulde og ansvarlige mennesker. Jeg synes, dette er enormt vigtigt. Derfor ser jeg gerne, at vores samarbejde med andre organisationer og spejderkorps udvikles yderligere, så endnu flere får muligheden for at kende og bekende sig til vores værdier. Lokalt såvel som globalt.

gode grupper endnu mere attraktive. Vi skal forenkle det at drive en spejdergruppe, vi skal lære af hinanden og sammen finde ud af, hvad der skal til, vi skal lære af dem, som allerede har skabt vækst og vi skal lære af andre organisationer. Vi skal også sikre, at kvaliteten af vores arbejde højnes, vores program skal gennemarbejdes, forbedres, den allerede igangværende programrevision er godt i gang med det, fokus på programindholdet er vigtigt i væksten, og jeg har sagt det før og gør det gerne igen: Vores uniform er programstof og ikke kommunikationsstof – uanset hvad farve blåt stof, den er lavet af. Vi skal sikre, at vores ledere bliver dygtigere, uddannelsen skal have større fokus, og det skal blive attraktivt at modtage træning og give træning i Det Danske Spejderkorps. Styrkelse af det lokale arbejde, styrkelse af divisionerne og deres rolle skal være et fokuspunkt i vores vækststrategi. Vækst og initiativer skal komme lokalt, før de virker, og her kan styrkelse af divisionerne blandt andet gøre en forskel. Mit bidrag til korpsledelsen i Det Danske Spejderkorps er fastholdelse af fokus på det egentlige spejderarbejde - grundideen, hvorfor vi nu gør, som vi gør, hver tirsdag eller onsdag nede ved hytten, ude i skoven eller på det blå ocean. Min brede erfaring og gode spejdertid er en styrke i den kommende korpsledelse.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen? Jeg tager gerne initiativ, fordeler opgaver og tager ansvar. Jeg har indgået i mange forskelligartede fællesskaber og er derfor inkluderende og forstår at udnytte folks forskelligheder til det fælles bedste.

Hvorfor er det vigtigt for det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Jeg kan bidrage med erfaring fra mange forskellige dele af Det Danske Spejderkorps. Jeg har erfaring fra spejderliv i en division på Sydsjælland såvel som divisionerne i hovedstadsområdet og ved, hvor forskellige udfordringerne kan være. Jeg har mange års erfaring med livet på spejdercentre og har derudover snuset lidt til søspejderlivet. I løbet af årene har jeg været teammedlem på adventurespejdløb, PLan og SPARK.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? Min erfaring fortæller mig, at man i løbet af den første tid i en ledelse kommer til at se på sin organisation med helt nye øjne. Mit håb og mål er, at Det Danske Spejderkorps deltager aktivt i uddannelsen af befolkningen. Såvel unge som gamle kan lære at tage ansvar, vise omsorg og forstå at udnytte de forskelligheder, der sammen gør os stærke.

2009-nu: Stifter og bestyrelsesformand, Solaris Gruppen 2002-2012: Løbsleder Solaris 1999-2002: Leder og bestyrelsesmedlem, 1. Frederikshavn samt DASEN, VendelboDivision 1998-1999: Elev på Brejning Spejderefterskole (2. årgang) 1991-2013: Spejder i 1. Frederikshavn Gruppe Desuden ansvarlig for større aktiviteter og byggeprojekter i forbindelse med spejderjubilæet Reload´07, Blå Sommer 2009, WorldScoutJamboree 2011 og Spejdernes Lejr 2012.

Mine mærkesager

Christian Hovedskov Melchiorsen, ”Melle” Alder: 31 år Bosat på Fyn. Uddannet ingeniør & mini-MBA. Arbejder som projektchef i byggebranchen. 2012-nu: Medlem af styregruppen ”Brejning Udviklingscenter” 2011-nu: Initiativtager og formand, Adventurespejd Ligaen, DDS/Program 2011-nu: Bestyrelsesmedlem Brejning Spejderefterskole

Jeg er født og opvokset i Frederikshavn. Mit første spejdertørklæde får jeg om halsen i 1. Frederikshavn Gruppe i 1991. Syv år senere kommer jeg på Brejning Spejderefterskole, hvilket skal vise sig at have afgørende betydning for mit liv og præge mit spejderarbejde den dag i dag. Efter nogle år som leder i gruppen og DASEN i Vendelbo division, begynder jeg sammen med en gruppe spejderkammerater fra efterskolen at arrangere et årligt løb for gamle og nuværende elever på skolen. Fra deltagelse på forskellige spejderløb er vi inspireret af oplevelser med kammeratskab og udviklende udfordringer. Det er startskuddet på Solarisløbet og senere Solaris Gruppen, der har optaget en stor del af min spejdertid siden da. Kammeratskab og udviklende udfordringer er nogle af de værdier, som jeg vil tage med mig ind i Korpsledelsen. Som spejdere er vi eksperter i at udfordre og udvikle børn, unge og voksne gennem friluftsliv. Vi lærer unge værdien af kammeratskab og at tage et ansvar,

2011-2013: Netop afgået tropsleder i Orion Gruppe, Absalon Division 2009-2011: Minileder i Brønshøj-Husum Gruppe, Absalon Division 2004-2009: Minileder i Orion Gruppe, Absalon Division 1995-2000: Minileder i Mosegruppen, Absalon Division 1982-1995: Spejder i 3. Aabenraa

Mine mærkesager

Kristian Rastrup Alder: 37 år Softwareudvikler

Siden jeg startede som leder, har jeg brændt for at lære børn om spejderideen. Jeg vil se dem lære, vokse og gro, som kun vi kan få dem til. Vi har noget vigtigt at lære børn og unge, og det er også derfor, jeg synes, vi skal være flere i korpset. Fordi flere børn vil blive de vågne og selvstændige mennesker, som er målet med at være spejder. Det Danske Spejderkorps har sine seks pejlemærker, men kun et af disse peger mod vores egentlige formål: nemlig, at vi som voksne skal udvikle børn og unge (”Børn og voksne har et levende samspil”). Mit formål med at være i korpsledelsen vil være, at netop det pejlemærke skal gennemsyre så meget af det arbejde, vi laver i korpset. Dette betyder i mine øjne, at det vigtigste spejderarbejde foregår ude i grupperne i de enkelte grene, og det

de senere overfører til udøvelse af medansvar i samfundet. Denne indflydelse på børn og unge skal vi være bedre til at synliggøre over for andre. Og det gør vi bedst ved at samarbejde med omverdenen. Igennem Solaris samarbejder jeg selv med f.eks. adventure race-kulturen herhjemme, og i Korpsledelsen vil jeg arbejde for, at omverdenen i stigende grad oplever vores korps som bannerfører for aktivt friluftsliv. En stærkere stemme i debatten vil vi også kunne opnå gennem øget samarbejde og åbenhed imellem de uniformerede korps i Danmark. I dag kan vi deltage på hinandens kurser, men der er mange flere områder, hvor øget samarbejde vil være meningsfuldt. Flere fællesarrangementer, fælles PR-strategier og gensidig inspiration til bedre spejderarbejde i den enkelte gruppe er noget, som ligger mig stærkt på sinde. I mine øjne er dette også vejen mod fortsat vækst og attraktivt spejderarbejde. Jeg har de sidste par år deltaget på en række af vores ledelseskurser – Ledelse 1+2 og Gilwell. Derigennem er jeg blevet stadig mere optaget af, hvordan vi som ledere bedst muligt kan involvere medledere og spejdere i processerne og derved øge ejerskab og gejst i organisationen. Det er fælles ejerskab og gejst, der skal hjælpe os til at indfri ambitiøse mål. Korpsledelsen for Det Danske Spejderkorps skal turde tænke stort og visionært om korpsets fremtid – og når tankerne er tænkt, skal de føres ud i livet. Der vil altid være bump på vejen, men med nordjysk vedholdenhed og en stærk tro på styrken ved samarbejde, vil jeg gøre mit bedste for at omsætte strategier til realiteter gennem handlekraftig eksekvering. Jeg er klar til at løfte denne udfordring og håber, at I vil give mig muligheden.

er korpsets fornemste opgave at støtte op om dette arbejde. Vi kan og skal ikke som korpsledelse have med alle vores børn at gøre - det er, hvor lederne hører til - men vi kan være til rådighed, når grupperne har brug for hjælp, og ved at arrangere træning og uddannelse af ledere, så de er bedst muligt klædt på. Mit stærkeste kort er at skabe sammenhold og samarbejde i de patruljer, jeg er i. Hvordan end valget går, bliver det en helt ny korpsledelse, og det vil være min fornemste pligt at sørge for, at korpsledelsen bliver en dynamisk, harmonisk og handlekraftig patrulje. Vi skal ikke være enige i korpsledelsen, det ville være både utopisk og spild af initiativrige menneskers kræfter og ideer, men vi skal være konstruktive. Personligt er jeg åben for nye input og ideer, specielt hvis de er velbegrundede, og jeg er vedholdende i forhold til mine personlige mål. Jeg er specielt på i dialogen og har en evne til at tale med folk, både børn og voksne, frem for til dem. Hvis jeg bliver valgt til korpsledelsen, vil korpset i 2015 føles mere vedkommende for grupperne rundt om i landet. De skal føle tryghed og sikkerhed i opbakningen fra deres eget korps. Samtidig skal korpset også være vedkommende for den enkelte spejder.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 29

KORPSLEDELSESVALG centrenes fælles aktivitetsteam på Blå Sommer 2009 og Spejdernes lejr 2012. 2012: Postansvarlig på Solaris, medarrangør af o-løbskurset Stifinder i Absalon Division. 2009-2011: Medlem af Egemose Centrets ledelse. 2010 – 2011: Været i kursusteam på SPARK og PLAN kurser. Tidligere: Bl.a. juniorleder i Ballerup Gruppe.

Mine mærkesager

Jens Suhr Nielsen Alder: 32 år Seniorkonsulent 2006 – nu: Aktiv centerspejder på Egemose Centret og medlem af bestyrelsen. Har i 2013 blandt andet været lejrleder på mikrosommerlejr for de små spejdere, lejrleder på seniortræf for de store, teammedlem på centersommerlejr og p-vagt på det traditionsrige sæbekasseløb - Oak City Rally. 2009 og 2012: Har været en del af spejder-

Gennem mit spejderliv har jeg primært brugt min tid på det nære spejderarbejde – der, hvor det hele bliver realiseret i mødet med store og små medlemmer på spejdermøder, lejre, spejderløb, kurser, landslejre og arrangementer. Det har været lærerigt og giver stadigvæk mange gode oplevelser. Oplevelserne og de mange år i Det Danske Spejderkorps har givet mig en god forståelse for vores korps, for nogle af vores fælles udfordringer, og for hvad jeg mener, der er vigtigt for de kommende års udvikling og ledelse af DDS. Jeg har et stort ønske og en ambition om, at vi fortsat skal lave udfordrende og gode spejderaktiviteter for alle spejdere i et DDS, som er i tråd med tiden og det samfund, vi lever i. Et vigtigt udgangspunkt for mig er, at vi ikke bliver for optaget af vores indre liv og dermed mister fokus på medlemmerne og omverdenen. Jeg tror på, at vi i Det Danske Spejderkorps skal blive bedre til at understøtte hinanden og til at bidrage til et større spejderkorps – målt i medlemmer, ambitioner og i de ting,

Min spejderbaggrund Jeg startede som KFUM-spejder, da jeg var 6 år, i Koldinghus Gruppe, og var der til mit 18. år, hvorefter jeg var leder i Sdr. Bjert Gruppe i 2 år. I 1981 rykkede jeg teltpælene op og bosatte mig i Norge i 3 år. Da jeg returnerede til Danmark, mødte jeg en dejlig pige, som senere blev min hustru og mor til mine fire børn. Grundet mine børn brugte jeg en del tid i forældrebestyrelser i daginstitutioner og skoler, diverse poster i idrætsforeninger, både i bestyrelsen, men også som leder og underviser. I 1997 blev jeg DDS’er og kom med i Hejls Trop. Her var jeg leder i forskellige grene frem til 2012, hvor jeg blev Divisionschef i Pamhule, hvilket jeg stadig er. Derudover er jeg aktiv i Hejls Trop-assistenter, en voksenpatrulje for alle med interesse for spejderlivet. Jeg er desuden med i et udvalg, som opstod i kølvandet på 2012, hvor vi arbejder tværkorpsligt i Kolding Kommune.

Mine mærkesager

Knud Erik Jakobsen Alder: 53 år Bosat i Kolding. Arbejder med fremstilling af plastfolie.

30 | KORPSRÅDSMØDE 2013

• Forenkling af DDS’s papirarbejde, så det bliver lidt sjovere og mere overskueligt at være leder. Samtidigt skal det frigøre mere tid til det gode spejderarbejde. • Udbygning af samarbejdet med de andre korps - og gerne så vore fysiske grænser kommer til at ligne hinanden med det formål, at der opstår flere tværkorpslige samarbejder rundt om i landet.

vi kan. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får skabt mere forståelse, åbenhed, samarbejde og sammenhold på tværs af alle dele af korpset – herunder også, at vi arbejder mod et bedre samspil og samarbejde mellem den centrale struktur og grupperne, divisionerne, spejdercentre, de store arrangementer, spejderløbene mv. I en fremtidig korpsledelse vil jeg også arbejde for at sikre, at ledere og spejdere, store som små, stadig har de bedste rammer til deres spejderarbejde. Et vigtigt udgangspunkt for mig er derfor at arbejde for, at de daglige aktiviteter har gode og tidsvarende forhold, og det skal blandt andet ske gennem fortsat udvikling og fastholdelse af engagement og motivation hos alle frivillige ledere. I 2013 og årene frem vil jeg arbejde for, at vores spejderkorps bliver bedre til: At skabe sammenhold og samarbejde på tværs af grupper, divisioner, spejdercentre og store arrangementer At sikre åbenhed og gennemsigtighed i den centrale struktur At understøtte udvikling af ledere samt skabe engagement og motivation hos alle frivillige kræfter Og så skal vi selvfølgelig tilbyde endnu flere gode spejderoplevelser og udfordringer til eksisterende og kommende medlemmer – såvel store som små! Stem på mig, hvis du mener, at jeg med min baggrund, mine mærkesager og min tilgang skal bidrage konstruktivt til udviklingen og ledelsen af DDS.

Mit vigtigste bidrag til Korpsledelsen vil helt klart være min store erfaring med frivilligt arbejde, både som spejder, men også gennem mit store engagement i andre frivillige organisationer. Det er vigtigt for DDS, at jeg bliver en del af ledelsen, da en god ledelse består af flere elementer, bl.a. nytænkning, erfaring, ungdommens mod, alderdommens sindighed, selvstændighedsfølelsen, men også visheden om, at samarbejde med andre korps er nødvendigt for at bevare en stærk spejderbevægelse i Danmark i fremtiden. Og jeg ved, jeg kan bidrage med flere af de kvaliteter. Hvis jeg bliver valgt til korpsledelsen, vil jeg arbejde for, at vi fremover har et stærkt selvstændigt spejderkorps, hvor det er sjovt og nemt at være spejderleder. Et spejderkorps, hvor der er stort samarbejde med de andre korps. Jeg kan godt forestille mig et spejderkorps, hvor divisionerne er nedlagt og erstattet af tværkorpslige udvalg, som står for den kommunale kontakt, men også som arrangører af gode spejderaktiviteter. Med disse ord vil jeg se frem til en god og visionær valgkamp, som helt sikkert ender med en stærkt sammensat korpsledelse til gavn for spejderbevægelsen i Danmark mange år frem.

Min spejderbaggrund Jeg blev født som KFUK-spejder i Falkenberg Gruppe i Frederikssund, hvor min mor var tropsleder. Senere blev jeg selv en del af gruppen. Først som menigt medlem og senere som smutteleder (8-10 årige piger). Under Blå Sommer ’99 var jeg med som frivillig i en kiosk. Under lejren kom vi i kontakt med Stenlænderne, hvor vi senere på året blev indmeldt som DDS-spejdere. I 2001 flyttede jeg til Aarhus, hvor jeg efter et par år blev tropsleder i 2. Risskov og senere også gruppeleder. Jeg har ydermere været divisionschef i Aros division i et par år, inden jeg igen flyttede retur til hovedstadsområdet. I dag er jeg hjælpeleder hos 2. Risskov på deres gruppeweekender. Derudover er jeg i dag medlem af KFUM-spejderne i Frederikssund bl.a. for at holde kontakten til mine gamle spejderkammerater. Her hjælper jeg også til på deres gruppearrangementer.

Mine mærksesager

Kir Laustsen Alder: 32 år Produktionsleder

Jeg tror på, at hvis lederne i Det Danske Spejderkorps har det sjovt og trives i deres spejderarbejde, bliver det nemmere at lave sjove og givtige aktiviteter for spejderne og derigennem tiltrække og fastholde både lederne og spejderne. Derfor tror jeg også på,

BS09 og SL2012. TL kursus. SCOUTROCK. Indmeldt 1989

Mærkesager

Axel Lund Henriksen Alder: 31. Ingeniør, Teknologi og konceptudvikling. Gruppeleder, Ryds Gruppe, Odense. Gilwell spejder anno 2013, Udvalgsarbejde 2006 – nu: Gruppeleder, Ryds Gruppe, 150+ medl. 2001-2008: PLan Mystifik, vejleder og kursusleder 1999-2002, 2008 – nu: Tropsledelsen Ryds Gruppe

En stemme på mig er en stemme på en gruppeleder i korpsledelsen og en stemme på et spejderkorps med tidssvarende aktiviteter og fokus på vores værdier. Fokus på grupperne og det attraktive arbejdsstof. Det skal være nemt at lave godt spejderarbejde i DDS. Det, jeg brænder mest for, er gruppeliv. Godt gruppeliv kan kun opnås med et sammenhængende program/arbejdsstof for vores spejderarbejde. To ting, der går hånd i hånd. Et godt program giver flere medlemmer, og flere medlemmer giver bedre gruppeliv og dynamik. En anden mærkesag, jeg brænder for, er vores metoder og formidlingen af dem. Adventurespejd og adventurespejdligaen er vores hidtil bedste tiltag til at få gjort dele af spejdermetoden spændende og attraktiv for vores målgruppe: børnene og de unge. Jeg synes, det vil være spændende, hvis vi kan overføre dette momentum til andre dele af spejdermetoden som for eksempel samfundsliv, medbestemmelse og ansvar.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen? I en kommende korpsledelse vil jeg bidrage med viden og erfaring om det nære og daglige spejderarbejde, der foregår i grenene, grupperne, gruppeledelsen og bestyrelsen. Viden om at udvikle og drive en spejdergruppe, begejstre de frivillige ledere og sikre kontinuitet. Det er vigtigt med dynamik i en ledelse. Korpsledelsen er som en patrulje, hvor alle skal

at lederudvikling er en vigtig del af lederarbejdet i DDS. Jeg tror på, at vi i DDS ville kunne gøre det endnu mere attraktivt at være leder, bl.a. ved at give vores ledere anderledes spejderoplevelser, både med og uden børn. Det være sig et aftenløb arrangeret for ledere eller en tur med gruppeledelsen på vandretur. Jeg tror på, at det er vigtigt for en ledelse at have fællesoplevelser, da dette er med til at udvikle ledergruppen som et samlet team. Så tror jeg, vi kan være med til at beholde og styrke gejsten hos vores nuværende og kommende ledere. I en korpsledelse vil jeg kunne bidrage med min indsigt i forskellige måder at gøre tingene på. En erfaring, jeg har oparbejdet hos både forskellige grupper og forskellige korps. Mine styrker ligger i, at jeg er god til at høre flere sider af samme sag og derudfra finde det fælles ståsted, der kan bringe alle videre. Jeg tror ikke på, at jeg skal/kan ændre Det Danske Spejderkorps radikalt ved mit kandidatur til korpsledelsen. Derimod mener jeg, at jeg som en del af en stærk ledelse kan være med til at fintune og videreudvikle på det gode arbejde og derved være med til at gøre Det Danske Spejderkorps til et endnu bedre korps for alle.

bidrage med deres styrker. Mine største styrker er, at jeg er udviklingsorienteret, idérig, kan se tingene i deres helhed og skaber resultater.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Det er ikke enkeltpersoner, der skaber DDS. Men det er vigtigt for DDS at have folk i ledelsen, der har en pragmatisk tilgang til opgaverne samt kan tænke visionært, strategisk og langsigtet. Kompetencer, jeg har tilegnet mig professionelt og i spejdersammenhæng.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? Det Danske Spejderkorps er en selvudviklende dynamisk bevægelse, der hele tiden udvikles af dets medlemmer. I 2015 kender alle ledere pejlemærkerne i korpsets vision ”Spejd 2020”, som blev vedtaget i 2007, og lederne arbejder efter dem ud fra vores nye udviklingsplan 2014-15. En udviklingsplan, der fokuserer på fundamentet i det gode spejderarbejde, gruppeliv og et attraktivt program. Samt forenkling, vækst, vidensdeling og personlig udvikling. I 2015 er spejdermetoden med fokus på værdierne anerkendt som det bedste værktøj til udvikling af børn og unge. Gruppelivet, PLan og Adventurespejdligaen bidrager til det gode mediebillede af spejderne i Danmark. Vil du vide mere, så tøv ikke med at kontakte mig på enten mail axel@rydsgruppe.dk eller telefon 28 95 43 81. Med spejderhilsen Axel

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 31

KORPSLEDELSESVALG 2009-10: Vejleder og kususleder på PLan 3 kursus 2007-2010: Gruppeleder i Bent Byg spejdergruppe 2000-2007: Mikro- og Juniorleder i Bent Byg spejdergruppe

Mine mærkesager

Mads Thorup Alder: 29 Managementkonsulent med speciale i logistik, projektledelse og systematisk problemløsning. 2012-2013: Teamer på spark 2 2011 - nu: Centerspejder på Egemose Centret 2011: Projektleder på Korpsrådsmøde

Jeg ønsker, at Det Danske Spejderkorps i 2015 er et større, mere sammenhængende fælleskab, og jeg mener, at jeg med mine styrker kan blive en vigtig del af korpsledelsen i arbejdet mod dette mål. Der er flere områder, der skal fokuseres på for at opnå et mere sammenhængende fællesskab i DDS: Vi skal have fokus på, at de frivillige i korpset bliver og føler sig værdsat. DDS skal fokusere på, at de frivillige ledere har det sjovt med hinanden, for herigennem opnår lederne gejst til arbejdet med børnene. Lederne skal altså plejes og støttes oppefra, for at børnene får det sjovt. Denne opgave mener jeg, at den kommende korpsledelse skal opstarte og styrke. Vi skal arbejde sammen på tværs af DDS. Jeg ser et stort potentiale i, at vi forbedrer vores spejderarbejde ud fra fælles og klart definerede målsætninger. Dvs., at man overalt i organisationsstrukturen i DDS arbejder mod samme fælles mål lige fra minilederen i Bjerringbro til PLan-teamet på Holmen. Hertil skal initiativer igansættes, så vi i højere grad bruger hinandens tilbud og viden. På den måde vil grupperne, centrene, udvalg mm. kunne drage langt mere nytte af hinanden.

ring, Horsens, Vildbjerg, Lemvig og i 1. Melfar Fællesgruppe, hvor jeg er tropsleder. (I Tørring og Horsens var jeg KFUM-spejder.) Medlem af hovedudvalget Service og Drift på Spejdernes Lejr, medskribent på kommissoriet til næste års vikingesommerlejr på Stevninghus, E2014, Ny-Hedebyborger. Deltog i 2013 på kurserne ’Anerkendende Ungdomsledelse’ og ’Ledelseskursus 1’ og vil til Uddannelsesmarked og Gruppegejst.

Mine mærkesager

Dorte Haugaard Alder: 50 år Tropsleder, Ny-Hedebyborger og i det civile liv journalist. Siden 1971 spejder, leder og aktiv spejderforælder/hjælper i Viby Kongsvang, Hornslet, Tør-

32 | KORPSRÅDSMØDE 2013

Gennemsigtighed og medinddragelse – det skal være let for medlemmerne at finde korpsets planer, beslutninger og holdninger og at kunne komme med forslag, stille spørgsmål, indgå i dialog. Strategier skal tage afsæt i spejdernes og gruppernes virkelighed. Virkeligheden er forskellig, og det skal strategierne kunne rumme. Spejderværdier og formidlingen af dem til børn og unge (og de voksne, der bliver ledere). Spejderarbejde skal være sjovt og udfordrende, men ikke bare sjovt og udfordrende – det skal også give mening og påvirke. Kender vi vores værdier, tør vi stå ved dem og bygge på dem, er det et godt fundament for samarbejde.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen? I får en vedholdende holdspiller med spejder-

Vi skal værne om og udbygge konceptet med, at ideerne skal komme nedefra og styrkes oppefra. Jeg tror på, at det er korpsledelsens opgave at sørge for en struktur, der sikrer, at de gode ideer rundt om i korpset støttes. Når nogle i korpset brænder for f.eks. adventure-spejd, familie-spejd eller en af de gode ideer og tiltag, der kommer de kommende år, mener jeg, at det er korpsets opgave at støtte disse initiativer. Samtidig skal det også sikres, at de bidrager til vores formål. Der skal mange flere eksempler på, at DDS er en legeplads for folk med ideer, der vha. projekter udbredes til mange i korpset. Endelig mener jeg, at vi i DDS bør sætte fokus på at blive en større organisation, så flere påvirkes af vores værdier. I mit private arbejde er det sjældent, at jeg oplever gruppearbejde og ledelse, der kan hamle op med den, der findes i DDS. Jeg mener derfor, at det ikke kun er vigtigt, at der er flere, der kender til spejderbevægelsen – det vigtigste er flere aktive spejdere. Jeg besidder en række styrker, der gør, at jeg kan blive en vigtig del af korpsledelsen i de kommende år. Foruden mit indblik i og erfaring med mange forskellige roller i DDS samt min faglige baggrund og erfaring med ledelse, økonomistyring og projektledelse, arbejder jeg bedst sammen med andre. Dette gør, at jeg i samarbejde med de øvrige medlemmer vil kunne indgå i den korpsledelse, der skal til, for at Det Danske Spejderkorps bliver en større og endnu mere sammenhængende organisation.

liv og spejderoplevelser tatoveret på rygmarven og et stærkt ønske om at videreføre dem til børn, unge og det omgivende samfund. Desuden praktisk erfaring, humor, nysgerrighed og oplevelser fra et langt spejderliv og et arbejdsliv med kommunikation og journalistik.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Fordi mit spejderliv er levet i små byer i provinsen, hvor teenagere tager på efterskole, og den gennemsnitlige leder er over 30 år. Fordi jeg bærer på erfaringer fra mange grene og vinkler af spejderarbejdet og tror på spejderidéen.

Hvordan ser det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? Jeg håber at blive en del af et team, hvor vi i fællesskab lægger strategierne og følger dem ud i virkeligheden. Det er meget dygtige kandidater, jeg er opstillet iblandt, og som jeg vil nyde at få lov at arbejde sammen med. Hvad der kommer ud af det, er svært at sige endnu - men jeg tror, at vi sammen vil arbejde for et stærkt, åbent og fremtidssikret spejderkorps, en levende organisation i tæt samspil med medlemmer i hele landet og i alle aldre, med andre korps og det omgivende samfund.

Mine mærkesager

Sebastian DamkjærOhlsen Alder: 26 år Uddannet socialpædagog og afslutter i dette efterår overbygning som cand.pæd i pædagogisk psykologi med speciale i organisationsudvikling og ledelse.

Lederne står over for større udfordringer end hidtil. De fleste ledere oplever, at børn og unge stiller stadig større krav til vores måder at lave aktiviteter på. Samtidig bliver vi stadig flere medlemmer! Hvis vi skal forsætte og skabe en målrettet udvikling, kræver det to ting: 1. For det første vil jeg kæmpe for at skabe en dygtig dynamisk ledelse, der lytter til dem, som befinder sig i felten og herefter handler effektfuldt! Der skal tages udgangspunkt i, hvad der skaber mening både hos de enkle medlemmer og i korpset som helhed. 2. For det andet vil jeg kæmpe for, at vi styrker spejderarbejdet dér, hvor det til dagligt finder sted. Vi skal blive dygtige til at skabe trygge relationer og læreprocesser for vores spejdere. Det er kvaliteten af den måde, vi er sammen på med vores spejdere og medledere, der skaber udviklingen, både for den enkle og for DDS. Dette skal vi satse mere på! Spejdermæssigt laver jeg lige nu kurset ”Ledelse af og med børn og unge” og er desuden spejdernes repræsentant i Landskomiteen for Bloddonorerne i Danmark. Jeg har været leder for alle aldersgrupper i 1.Kokkedal, medlem i hovedudvalget for DDS Udvikling, Øresund divisionsledelse 5 år, opstart af REFLEKS senior seminar og seniorudviklingsarbejdsgruppen samt SUHoldet (rejsehold til klan støtte og udvikling), Plan International i Makedonien og været ungdomsdelegeret til WOSMs Europakonfe-

2011-2013: Medlem af Korpsledelsen 2010-2011: Medlem af DDS Samfund 2010-2012: Medlem af arbejdsgruppen for proviant og forplejning på Spejdernes Lejr 2012 1992: Flyttede til Nordjylland (Jens Bang division), har været aktiv leder i Klarup gruppe og nu i Valdemar Atterdag gruppe. 1972: Blev medlem i Fortunen gruppe (Mølleå Division) og har siden været TL, DASEN, DISEN. Har taget aktiv del i gennemførelsen af alle korpslejre siden 1980.

Mine mærkesager

Søren Eriksen Alder: 50 år Kredsformand i Himmerlands Lærerkreds

Jeg genopstiller til korpsledelsen for fortsat at arbejde for mine mærkesager: • At give de aktive ledere de bedste muligheder for at lave godt spejderarbejde i grupper og divisioner. • At DDS markerer sig i samfundslivet som en aktør, der udvikler de unge til aktive demokratiske borgere. I korpsledelsen kan jeg bidrage med kontinuitet og erfaringer fra den forløbne valgperiode. Mine styrker er mine evner til at tænke strategisk og arbejde for gode resultater. Jeg vil gerne bidrage med min professionelle erfaring for forhandling og strategisk udvikling i interessebaserede organisationer. Min husstand tæller ud over mig en gruppeleder, en tropsleder og en juniorleder, så jeg har førstehåndsindtryk

rence i 2009. Til korpsledelsen kan jeg bidrage med et stort kendskab til både det lokale og det centrale spejderarbejde samt et stort ”drive” til at få handlingerne til at ske! Igennem min pædagogiske psykologiske uddannelse kan jeg bidrage med et skarpt perspektiv på, hvordan vi får skabt bedre udviklings- og læringsbetingelser for vores spejdere. Jeg har igennem de mange udvalg og projekter som bl.a. REFLEKS og DDS Udvikling opbygget en stor indsigt i korpsets måder at fungere på. Disse vidensområder sætter mig i stand til at tænke både på samværet med spejderne og på et strategisk udviklingsblik på at drive ledelse i DDS. Det er betydningsfuldt, at jeg bliver valgt til Korpsledelsen, fordi jeg kan bidrage med et anderledes blik på, hvordan vi igennem stærkere menneskelige relationer og større tillid kan få skabt et korps, som arbejder målrettet sammen om fortsat at blive endnu bedre til at tilbyde børn og unge de bedste udviklingsmuligheder i et værdifuldt spejderfællesskab! Vi skal skabe lyst, gejst og glæde til, at vi alle yder det bedste i en fælles bevægelse! Jeg håber på et fremtidigt spejderarbejde, hvor vi har øget opmærksomhed på, hvordan vi skaber udvikling og vækst igennem kvaliteten af sammenspillende i spejderarbejdet. Jeg vil kæmpe for, at vi skaber en stærk fælles fortælling om spejderarbejdet i Danmark!

af, hvilke udfordringer lederne i grupperne har i forhold til det daglige spejderarbejde. Det mener jeg, er en styrke, jeg kan bringe ind i korpsledelsen. Som opvokset i Nordsjælland og nu bosat i Nordjylland, har jeg en klar fornemmelse for de forskellige vilkår og udfordringer, grupperne i forskellige egne af landet oplever. Den forståelse mener jeg, er vigtig at have med i korpsledelsens arbejde. I 2011 var min vision med at gå ind i korpsledelsen, at Det Danske Spejderkorps skulle stå tydeligere som en vigtig aktør, der ikke kun giver masser af børn og unge en meningsfuld fritidsbeskæftigelse, men også gør en forskel i samfundet, både i Danmark og internationalt. Jeg synes DDS er på rette kurs mod dette mål, men det er fortsat et vigtigt mål. Min vision for den kommende periode er at sætte fokus på at styrke divisionernes kompetencer, sådan at de kan blive omdrejningspunkt for gruppernes udvikling. Jeg ser gerne, at divisionsledelserne fungerer som lokalt forankrede udviklingsagenter, som kan bistå grupperne i deres fortsatte udviklingsarbejde. Det at kunne og ville påtage sig et ansvar, er et vigtigt produkt af spejdernes udvikling, og det er inspirerende at se de unge påtage sig ansvar i korpsets mange forskellige aktiviteter. Korpsledelsen er det sted i korpset, hvor jeg på nuværende tidspunkt helst vil påtage mig et ansvar.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 33

KORPSLEDELSESVALG 2010-2014: Løbsleder for CCMR 2012- nu: Medlem af styregruppen for Adventurespejdligaen SL2012: Med i hovedudvalget ’Beredskab’, del af AweZone-planlægning og postansvarlig på AdventurespejdNight. Grupper: Spejder samt minileder i 1. Strib Gruppe (2001-2013), nu medlem af Vibyspejderne og klan Tæskeholdet.

Mærkesager

Opstillet som ung under 24

Marie Glent-Madsen Alder: 23 år Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet

- Grupperne skal være udgangspunkt: Beslutninger bør tages med udgangspunkt i grupperne og deres behov, så tiltag er relevante for dem. Eksempelvis oplever nogle grupper, at det er svært for ledere at finde en hel weekend til at tage på kursus. Til disse ledere kan en mulighed være at lade kurser komme ud til grupperne for en aften. Korpsledelsen skal være synlig for grupperne og omvendt, så beslutninger støtter op om det, grupperne oplever, der er mest væsentligt. - Fortsat fokus på kvalitet i spejdertiden: Et ensidigt fokus på at få flere medlemmer giver ikke en bedre spejdertid for den enkelte spejder. Derimod tror jeg på, at hvis den enkelte spejder oplever kvalitet i spejderarbejdet til hverdag, skal han/hun nok tage en ven med. Ad den vej kan vi opnå målene om flere medlemmer og færre udmeldinger.

nu Formand U10-16 (PLan og PUF2010 – nu: kurser), DDS Uddannelse 2009 Sekretær i Østbyen, Blå Som2006 - 2009: mer 2009 Division (Øresund) 2010 Divisionsledelsesmedlem, spar2006 - 2010: ringspartner for DC 2004 DASEN 2002 - 2004: Gruppe (1.Kokkedal) nu Juniorleder 2012 – nu: 2013 Gruppeleder 2007 - 2013:

Disse mærkesager vil jeg arbejde for

Rasmus DamkjærOhlsen Alder: 28 år Arkitekt 1.Kokkedal, Øresund Division Centralt 2012 – nu: Formand MOVE (Kursusmagasin), DDS Kommunikation & Medier 2012 – nu: Teammedlem i Gruppegejst, DDS Gruppeliv

34 | KORPSRÅDSMØDE 2013

1. Ledelse i øjenhøjde. Tilgængelig, åben og lydhør korpsledelse, som sætter en samlet kurs for korpset. Centralt arbejde skal bidrage til korpsets udvikling. Fundament til, at udvalgene bruger hinanden. 2.Investering i gruppernes udvikling. Fokus på godt spejderarbejde. Flere medlemmer - spejdere som ledere. Opfølgning på udviklingsplanerne, og byg videre på erfaringerne fra ”Den attraktive spejdergruppe”. Fundament for ”Uddannelse, hvor du er” både geografisk og niveaumæssigt.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen? Jeg har erfaring med ledelse fra gruppe, division og centrale udvalg. Det betyder, at jeg kan se tingene fra flere vinkler og tænker hele vejen rundt. Jeg har en stor portion gejst, vilje og engagement til at bruge mine erfaringer, samt lytte til spejderne og lederne i det lokale spejderliv. Jeg bidrager med godt humør, energi, nye ideer og visioner - og evnen til at føre dem ud

Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen, og hvilke styrker bidrager jeg med? Jeg kan bidrage med at tænke praksisnært og systematisk, så projekter bliver fulgt helt til dørs. Ordentlighed er en central værdi for mig - både i den forstand, at ting skal tænkes igennem, og at det bliver gennemført på en grundig måde med gennemsigtighed i processen. Jeg mener ikke, korpsledelsen skal blande sig i alt, så jeg vil også bidrage med en tro på, at de bedste beslutninger langt hen ad vejen bliver truffet af dem, der er tættest på udfordringerne, hvorfor de skal have beslutningskompetencen.

Hvordan ser DDS ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? Om to år har korpsledelsen en større nærhed til grupperne, hvor flere beslutninger er taget med udgangspunkt i deres hverdag, idet netop de er korpset. Beslutningerne tages der, hvor det er mest relevant og ikke altid i korpsledelsen. Grupperne føler sig støttet i deres lokale, daglige arbejde og i at håndtere udfordringer på deres præmisser. De kan derfor tilbyde spejderarbejde af højere kvalitet til den enkelte spejder, og det har ført til, at vi for længst har opnået målet om flere indmeldelser og færre udmeldelser.

i livet. Jeg skaber et godt samarbejdsklima internt og eksternt.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Jeg kender gruppernes udfordringer og ved, hvad centralt arbejde indebærer - jeg har siddet med begge steder de sidste knap 4 år - og før det i divisionsledelsen. Jeg vil kæmpe for, at Korpsledelsen laver ledelse i øjenhøjde. Jeg har en stor motivation til at indgå i ledelsen og skabe en forandring. Jeg er drevet af mine dugfriske erfaringer som gruppeleder og fra flere centrale udvalg. Jeg fortsætter som juniorleder for at kunne bevare benene på jorden - og fordi jeg ikke kan lade være, det er nogle skønne unger. Jeg har vist, hvad jeg står for, og hvad jeg kan, igennem de sidste år som f.eks. formand for PUF og PLan. Jeg har bl.a. vendt udviklingen fra at aflyse kurser til at udbyde 10 flere om året, der alle får venteliste.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? Vi har medlemsfremgang og stort fokus på spejderarbejde med kvalitet i både gruppen, divisionen og det centrale DDS. Ledelsen er synlig og åben - der er god interaktion mellem gruppe, division, centrale udvalg og Korpsledelse. DDS er en aktiv medspiller i den offentlige debat i emner, der kan påvirke vores formål, image og virke. Vi har et godt hold unge spejdere, der har været uddannet igennem centrale kurser, herunder kompetente Young Spokespersons til at formidle i øjenhøjde.

• Teammedlem, Plan Platypus

To vigtigste mærkesager

Opstillet som ung under 24

• Skabe et klarere fokus på, hvordan der bedrives ledelse i Det Danske Spejderkorps - fra enhederne i grupperne til gruppeledere, divisioner, hovedudvalg og i korpsledelsen - samt hvordan dette udvikles for at skabe grobunden for flere Attraktive Grupper, og attraktive miljøer i divisionsledelser samt hovedudvalg og korpsledelse. • Vi skal have fokus på de rammer, grupperne indgår i, og den forskel, de gør i lokalsamfundene. Her tror jeg på, at programudforskningen kan være en stor spiller og på sigt være med til at gøre rammerne og indholdet endnu bedre for enhedslederne og spejderne og dermed løfte lokalsamfundene.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen?

Marcus Thusgaard Andersen

• En faglig tilgang til ledelse og udvikling af organisationer • Strategisk tankegang • Utroligt nysgerrig

Alder: 22 år Læser Erhvervsøkonomi og Psykologi ved Copenhagen Business School.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen?

• Instruktør på Ledelseskursus 1: Et kursus om involvering, kommunikation og strategi • Styregruppeformand i Internationale Oplevelser og Globalt Ansvar, under DDS Program

Som medlem af korpsledelsen vil jeg bidrage med værdifulde tanker om, hvordan ledelse bedrives i en frivillig organisation, således den gode energi holdes ved lige. Samtidig ser jeg

I de sidste 4 år været en del af det team, som laver PLan Holmen for en masse super seje tropsspejdere, og som er klar til at give slip på de daglige spejderrammer og udvikle sig på en helt ny måde. Yderligere har jeg deltaget aktivt i korpset centrale arbejde, blandt andet på forskellige poster i hovedudvalg som DDS Kommunikation og DDS Uddannelse.

To vigtigste mærkesager

Mai Thode Alder: 26 år Kommunikationskonsulent hos Scleroseforeningen. Mikroleder til 15 skønne mikroer hos Valbyparkspejderne i København, som hver uge sørger for, at jeg går fra spejdermødet med et smil på læben og god portion træthed. Siden 2010 har jeg været en del Valbyparkspejderne i København, hvor jeg var med til at starte gruppen op. I dag er vi over 50 medlemmer med fire voksende spejdergrene og en tiltagende lederstab.

1. DDS markerer sig i den fremtidige heldagsskole. Jeg synes, at det vil være interessant, hvis DDS vil markere sig mere i samfundsdebatten og medvirke til, at de blå spejderværdier kommer til at afspejle sig i den nye heldagsskole. 2.Uddannelse og fastholdelse af knaldgode spejdere. Ser vi tilbage - er antallet af kursister til PLanog SPARK-kurserne steget markant fra år til år. Det er en virkelig positiv udvikling, og den synes jeg, at vi fortsat skal blive med at støtte op om og udvikle. Det er de spejdere, som i fremtiden skal bære DDS videre.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i Korpsledelsen? At sikre et konstruktivt modspil til to stærke og iderige spejderchefer, således at DDS fortsat i fremtiden vil træffe velkvalificerede beslutninger. Alle grupper og divisioner skal have chancen for at blive hørt i korpset, uanset holdning, medlemsstørrelse eller beliggenhed

det som vigtigt, at en korpsledelse har en vis grad af faglig tyngde, hvor jeg kan byde ind med teoretisk viden om emner som organisation, økonomi og strategi. Alt dette giver kun mening, hvis vi holder fast i vores værdigrundlag. Jeg vil være et medlem af ledelsen, der kigger på vores opland og vores værdier. Jeg vil være med til at holde fokus på, hvad der gør en forskel i fremtiden for det lokale og nærværende spejderarbejde i grupperne og dermed sikre, at grupperne bliver ved med at være en vigtig medspiller i lokalsamfundene.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? Ved Korpsrådsmødet i november 2015 er der skabt et strategisk fundament i over halvdelen af grupperne for at skabe en attraktiv og bæredygtig spejdergruppe, hvor brugen af den frivillige energi er optimeret, således spejderne får så meget ud af møderne som muligt. Samtidigt er programudforskningen inde i et tempo, hvor de tilbundsgående analyser af omverdenens behov ift. os spejdere har vist, at vi reelt set er en organisation, der er brug for i samfundet. Vores uformelle uddannelse af spejderne gennem vores attraktive program er kendt, og anerkendt, for at være et vigtigt redskab i forbindelse med at skabe bevidste borgere i det danske samfund.

i landet. En sådan dialog stiller derfor krav om åbenhed, hvilket jeg også ser som en af mine styrker i en Korpsledelse. Med erhvervserfaring og kompetence inden for kommunikation og PR vil jeg kunne bidrage til DDS’ strategiske fremtræden internt som eksternt, samt udvikling af korpset medieplatforme.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Det er vigtigt, at grupperne i DDS bliver repræsenteret af en handlekraftig og engageret spejderleder. En spejderleder som kender til den ugentlige planlægning af spejdermødet, og det at skulle tage godt imod nye spejdere og forældre.

Hvordan ser det Danske Spejderkorps ud i 2015, hvis jeg bliver valgt? DDS markerer sig i relevante samfundsdebatter, hvor vi som pædagogiske frontløbere er eksperter på dette område. At DDS er blandt Danmarks stærkeste børne- og ungdomsorganisationer, som stadigvæk leverer den bedste og mest attraktive fritidsaktivitet i form af nye oplevelser, eventyr og udfordringer. At vi har et voksende og udviklende Korpskontor, som er klædt ordentlig på til at hjælpe grupperne med en fortsat god og topprofessionel service. Et er i hvert fald sikkert – jeg er mere end klar til at smøge ærmerne op og tage fat.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 35

LOVFORSLAG

Lovforslag 2013

Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget LOVFORSLAG L1

Tegningsregler

Forslag § 19 Tegningsregler for gruppen 1. Gruppen tegnes juridisk og økonomisk af en gruppeleder i forening med enten bestyrelsesformanden eller gruppekassereren. Ved erhvervelse af, afh ændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af bestyrelsesformanden, gruppekassereren og gruppelederne i forening. 2. Gruppens tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt, idet en sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger, a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne gruppen i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over gruppens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt til at indgå aftaler herom. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes gruppen dog af bestyrelsesformanden, gruppekassereren og en gruppeleder i forening. § 31 Tegningsregler for divisionen 1. Divisionen tegnes juridisk og økonomisk af en divisionschef i forening med divisionskassereren. Ved erhvervelse, afh ændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af en divisionschef, divisionskassereren og yderligere et medlem af divisionsledelsen i forening. 2. Divisionens tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt, idet en sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger, a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne divisionen i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over divisionens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt til at indgå aftaler herom. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes divisionen dog af en divisionschef, divisionskassereren og yderligere et myndigt medlem af divisionsledelsen i forening. Noter

36 | KORPSRÅDSMØDE 2013

§ 48 Tegningsregler for Korpset 1. Korpset tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet myndigt medlem af Korpsledelsen. Ved erhvervelse, afh ændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af en spejderchef og fi re øvrige medlemmer af Korpsledelsen i forening. 2. Korpsets tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt, idet en sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger, a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne korpset i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over korpsets konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt til at indgå aftaler herom. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes korpset dog af en spejderchef og fire øvrige myndige medlemmer af Korpsledelsen i forening. Motivation Korpsledelsen ønsker at præcisere tegningsreglerne således at de lever op til de krav som det opleves at nogle banker stiller på grund af nye regler fra EU. Overholdelse af disse krav til tegningsregler er en forudsætning for at Korpset og dets enheder kan forvalte sin økonomi på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Udfordringerne med at bankerne ikke anerkender Korpsets nuværende tegningsregler er stigende, hvilket kan afhjælpes med en præcisering af tegningsreglerne. Korpskontoret modtager løbende henvendelser fra grupper hvor, at kassereren ikke kan få netbank-adgang eller hvor banken spærrer for adgang til gruppens bankkonti i forbindelse med skift af kasserer. Der indskrives derfor en eksplicit mulighed for at give fuldmagt, så det daglige økonomiske arbejde kan forløbe hensigtsmæssigt. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L2

Tilbagekaldelse af ledergodkendelser Forslag § 18. Godkendelse af ledere og hjælpere 1. Bestyrelsen godkender afdelingsledere, gruppe- og afdelingsassistenter. Bestyrelsesformanden bekræfter godkendelsen ved sin underskrift. 2. Indstilling til bestyrelsen om godkendelse af afdelingsledere, gruppe- og afdelingsassistenter foretages af gruppelederne på ledergruppens vegne. Ledergruppen hører forud herfor spejderne under hensyntagen til deres alder samt den pågældende afdelingsledelse, jf. § 6.3. 3. Bestyrelsen kan godkende optagelse af hjælpere til i gruppen. 4. Bestyrelsen kan tilbagekalde udnævnelsen af afdelingsledere, gruppe- og afdelingsassistenter og hjælpere i gruppen. Bestyrelsen hører forud herfor ledergruppen. Motivation Korpsledelsen ønsker at få det gjort tydeligt hvorledes der kan træffes beslutning om at stoppe samarbejdet med en leder i en gruppe, hvis dette ikke fungerer. Det er i dag ikke klart hvem der kan tilbagekalde en leders udnævnelse (uden samtidig at ekskludere lederen som medlem af gruppen). Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L3

Lige muligheder og mangfoldighed – modernisering af princippet om dobbelt besætning mm. Forslag § 1. Generelt om lige muligheder 5. Det Danske Spejderkorps har til hensigt at give alle børn og unge – uanset køn. Religion, kulturel og social baggrund – lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden. 6. For at kunne opfylde ovenstående tilstræber Det Danske Spejderkorps mangfoldig-

Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget hed og lige muligheder for alle. 2. Det lokale program bør tilrettelægges og gennemføres af ledere af begge køn. Korpsets arbejdsstof og øvrige programtilbud planlægges og udarbejdes af begge køn, ligesom hele korpsets organisation skal være præget af begge køn. 3. Ledelsesfunktioner bør varetages ligeværdigt af en kvinde og en mand i fællesskab to personer der supplerer hinanden og fremmer lige muligheder jf. § 1.2, herunder især lige muligheder for køn og for unge (princippet om dobbeltbesætning) 4. Bestyrelser, ledelser, udvalg og arbejdsgrupper bør sammensættes med højst 2/3 af det ene køn. Målet er ligelig repræsentation af mænd og kvinder (princippet om 2/3). 5. Det lokale program bør tilrettelægges og gennemføres af en ledergruppe som fremmer lige muligheder for alle jf. § 1.2, herunder især lige muligheder for køn og for unge. § 9. Gruppens sammensætning 2. Grupperådet beslutter efter indstilling fra bestyrelsen a. hvilke afdelinger gruppen inddeles i og b. hvorvidt gruppens enkelte afdelinger skal være fælles for piger og drenge. § 17. Ledergruppen 4. En afdelingsledelse består af en til to afdelingsledere og evt. et antal assistenter. Afdelingsledelsen planlægger og leder det praktiske arbejde i afdelingen under ansvar over for bestyrelsen. Afdelingsledelsen bør sammensættes under hensyntagen til § 1.5. bestå af ledere af begge køn. § 38. Valgudvalget 1. Korpsrådet vælger i ulige år et valgudvalg, som består af to medlemmer en mand og en kvinde. Begge skal være er medlemmer af korpset. Valget gælder for en 2-årig periode. 2. For at blive valgt skal en kandidat opnå mindst ¼ af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer. Der anvendes samme valgregler som ved valg af spejderchefer, jf. § 40. Der vælges i samme valgrunde to personlige en mand og en kvinde som suppleanter til valgudvalget. Ved både et medlems og suppleanternes varige forfald, vælger Korpsrådet ved førstkommende Korpsrådsmøde et nyt medlem. Valget gælder frem til næste ordinære valg. § 41. Valg af øvrige korpsledelsesmedlemmer 1. Korpsrådet vælger 10 5 kvindelige og 5 mandlige øvrige Korpsledelsesmedlem-

mer, hvoraf mindst to medlemmer er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet skal være under 24 år. Korpsrådet skal, når det sammensætter korpsledelsen, være opmærksom på principperne om lige muligheder og 6 år, jf. §§ 1 og 2. Valget finder sted efter, at resultatet af valg af spejderchefer er offentliggjort. 2. Hver stemmeseddel giver mulighed for at afgive indtil 10 5 stemmer på hhv. kvindelige og mandlige kandidater. Der kan for hver kandidat højst afgives én stemme. Motivation Korpsledelsen ønsker at lade Korpsets generelle principper om lige muligheder gælde også for Korpsledelsen. Korpsledelsen ønsker desuden at udvide og præcisere de generelle principper om lige muligheder og mangfoldighed, samtidig med at de gøres operationelle i forhold til enhedernes praksis. Vi ønsker at principperne i højere grad handler om essensen i dobbeltbesætning, nemlig at man er to der supplerer hinanden, frem for at fokus udelukkende er på køn. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L4

Børneattester og krav til ledere Forslag § 3. Myndighed 2. BestyrelsesfFormænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere ledere af centre, arrangementsledere ledere af arrangementer og spejderchefer skal være myndige. 3. Gruppens bestyrelse kan godkende en ikke-myndig person til afdelingsleder. I dette tilfælde tegner gruppelederen afdelingen. § 6. Ledere 1. Enhedens bestyrelse kan godkende medlemmer af Det Danske Spejderkorps, som er 15 år eller derover, til ledere. Ledere skal påtage sig et ansvar for spejderarbejdet og i øvrigt opfylde korpsets krav til ledere, jf. § 7. 2. Afdelingsledere, gruppeledere, divisionschefer, ledere af centre, ledere af arrangementer og spejderchefer skal være medlem af Det Danske Spejderkorps og myndige, jf. § 3.2 3. Hvis en leder af en seniorafdeling ikke er myndig, tegner gruppelederen afdelingen. 4. Bestyrelsen skal inden godkendelsen af en leder spørge de medlemmer og de ledere, der berøres direkte. 5. Følgende er ledere i Det Danske Spejder-

korps a. afdelingsledere og -assistenter b. gruppeledere og -assistenter c. divisionsledelsesmedlemmer d. centerledere og -assistenter e. arrangementsledere og -assistenter f. medlemmer af udvalg nedsat af Korps-ledelsen g. medlemmer af Korpsledelsen. § 6 Ledere og hjælpere 1. Følgende er ledere i Det Danske Spejderkorps a. afdelingsledere og -assistenter b. gruppeledere og -assistenter c. divisionsledelsesmedlemmer og -assistenter d. centerledere og -assistenter e. arrangementsledere og -assistenter f. medlemmer af udvalg nedsat af Korpsledelsen g. medlemmer af Korpsledelsen 2. Følgende er hjælpere i Det Danske Spejderkorps a. personer tilknyttet et specifikt arrangement eller begivenhed uden ledelsesansvar for arrangementet eller begivenheden b. personer tilknyttet en specifik enhed uden ledelsesansvar i enheden § 6a Godkendelse af ledere og hjælpere 1. Enhedens bestyrelse kan godkende medlemmer af Det Danske Spejderkorps, som er 15 år eller derover, til ledere. 2. Enhedens bestyrelse kan godkende personer, som er 15 år eller derover, til hjælpere i enheden. 3. Bestyrelsen skal inden godkendelsen af en leder eller en hjælper sikre at de medlemmer der berøres direkte høres. 4. Såfremt en enhed ikke har en bestyrelse, godkendes ledere og hjælpere af enhedens tegningsberettigede. 5. En person kan ikke være leder i en enhed, hvis personen samtidig er formand, kasserer eller revisor i samme enhed jf. § 4.1. §6b Krav til ledere og hjælpere 1. Ledere skal påtage sig et ansvar for spejderarbejdet og underskrive Korpsets ledererklæring samt give tilladelse til indhentning af børneattest jf. § 7. 2. Alle ledere forpligter sig til at erhverve og til stadighed at udvikle fornødne færdigheder og viden. 3. Hjælpere skal underskrive Korpsets hjælpererklæring samt give tilladelse til indhentning af børneattest jf. § 7. 4. Korpsledelsen fastsætter indhold af ledererklæring og hjælpererklæring.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 37

LOVFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget

§ 7 Børneattester Krav til ledere 1. Personer, som ønsker at være leder i Det Danske Spejderkorps, skal underskrive korpsets ledererklæring og Ledere, hjælpere og andre, der regelmæssigt eller for en længere periode arbejder i tilknytning til medlemmer under 18 år, skal tillade, at korpset indhenter børneattest fra Det Centrale Kriminalregister. 2. Ledere De i stk. 1 nævnte personer skal have en ren børneattest. 3. Ansvaret for at indhente børneattest påhviler bestyrelsen for den enhed, som lederen personen er tilknyttet, eller såfremt enheden ikke har en bestyrelse enhedens tegningsberettigede personer. 4. Korpsledelsen fastsætter indhold af ledererklæring og procedure og retningslinier for indhentelse af børneattest, herunder krav til hjælpere. 5. Alle ledere forpligter sig til at erhverve og til stadighed at udvikle fornødne færdigheder og viden. § 16. Bestyrelsens ansvar 1. f. at godkende ledere og hjælpere, herunder at indhente ledererklæring, hjælpererklæring og børneattest, jf.§§ 6b, 7 og 18. § 18. Godkendelse af ledere og hjælpere i gruppen 1. Bestyrelsen godkender afdelingsledere, hjælpere, gruppe- og afdelingsassistenter. Bestyrelsesformanden bekræfter godkendelsen ved sin underskrift. 2. Indstillingen til bestyrelsen om godkendelse af afdelingsledere, gruppe- og afdelingsassistenter foretages af gruppelederne på ledergruppens vegne. Ledergruppen hører forud herfor spejderne under hensyntagen til deres alder samt den pågældende afdelingsledelse, jf. § 6.3. § 30. Godkendelse af medlemmer af divisionsledelsen 2. Som yderligere hjælp i divisionen kan divisionsledelsen godkende optagelse af divisionsassistenter og divisionshjælpere direkte under divisionen. Motivation Korpsledelsen ønsker at forenkle tolkningen af lovene omkring lederbegrebet og børneattester og dermed forenkle administrationen og hverdagens omsætning af lovene til praksis gennem tydeligere definitioner af ledere og hjælpere og krav om hvornår der skal indhentes børneattest. Dette opnås gennem at skille lederbegrebet og krav til ledere fra kravet om Noter

38 | KORPSRÅDSMØDE 2013

børneattest, at tydeliggøre krav til ledere, at definere hjælpere tydeligere og tydeliggøre og potentielt udvide hvem der omfattes af krav om børneattest til at dække de lovmæssige krav. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L5

Dispensationer og forsøgsarbejde Forslag § 16. Bestyrelsens ansvar 1. Såfremt det ikke er muligt at sammensætte bestyrelsen samt vælge andre personer efter de gældende regler jf. § 14, kan gruppen søge divisionschefen divisionscheferne om dispensation. Baggrunden for at søge dispensation skal fremgå af det godkendte referat fra grupperådsmødet. Ansøgning om dispensation skal indsendes til divisionscheferne senest 14 dage efter grupperådsmødets afholdelse. Såfremt divisionscheferne ikke tildeler dispensation, indkaldes til ekstraordinært grupperådsmøde. 2. Såfremt det ikke er muligt at overholde reglerne i § 12 vedrørende indkaldelse til og afholdelse af grupperådsmøde kan gruppens tegningsberettigede søge divisionscheferne om dispensation. Baggrunden for at søge dispensation skal fremgå af ansøgningen. Ansøgningen om dispensation skal indsendes til divisionscheferne senest 14. marts. Såfremt divisionscheferne ikke tildeler dispensation, indkaldes til ekstraordinært grupperådsmøde. § 29. Divisionsledelsen 6. Divisionscheferne kan dispensere fra lovenes bestemmelser om aldersbetingelser, familieskab, funktionstid, frister, valgregler og lignende forhold i grupper og andre anerkendte enheder tilknyttet divisionen, hvor konkrete omstændigheder taler afgørende for det. Divisionscheferne kan dispensere for en begrænset periode, maksimalt for fire år. § 45. Dispensationer og forsøgsarbejde 2. Korpsledelsen kan for begrænsede perioder vedtage fra lovene afvigende regler for forsøgsarbejde i Korpsets enheder jf. § 8a grupper og divisioner. 3. Korpsledelsen kan dispensere eller vedtage

afvigende regler, jf. stk. 1 og 2, for en begrænset periode, maksimalt for fire år af gangen. Motivation Korpsledelsen ønsker at tydeliggøre hvad henholdsvis divisionscheferne og Korpsledelsen kan give dispensation for og at indføre en mulighed for at Korpsledelsen kan dispensere for samme regel i mere end fire år hvor konkrete forhold taler afgjort for det. Dette giver mulighed for at finde pragmatiske løsninger også på lang sigt i konkrete sager og samtidig overholde tidsbegrænsningen i § 45.3, således at det bliver mere realistisk at forene praksis med Korpsets love. For eksempel har Bornholms division gennem flere år fået dispensation for antallet af medlemmer i divisionsledelsen på baggrund af divisionens størrelse. Denne praksis kan ikke fortsætte inden for de nuværende love. Korpsledelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at skulle lovgive på baggrund af alle enkeltsager eller at skulle gribe ind i en velfungerende divisions med krav om tilpasning til love som de praktiske forhold taler imod. Derfor forslår Korpsledelsen at åbne op for at tage aktiv stilling i enkeltsager til hvad der fremmer det gode spejderarbejde bedst muligt også hvor der tidligere har foreligget en dispensation. Samtidig gives der i lovene med dette forslag klar dispensationsmulighed til divisionscheferne i forhold til deres ansvar for at håndtere anerkendelsen af enheder tilknyttet divisionen, således som det fungerer i praksis i dag. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L6

Personvalg

Forslag § 8. Rådsmøder 3. Hvis en person er forhindret i at møde, kan vedkommende repræsenteres ved en suppleant, der så udøver den pågældendes stemmeret. Hver suppleant kan kun repræsentere én stemme. En suppleant bør tilhøre samme kategori, (f.eks. leder/forældre/ung) som den pågældende repræsenterer. § 8. Rådsmøder 5. Såfremt den valgte revisor får varigt forfald og der ikke er valgt en revisorsuppleant eller både revisor og revisorsuppleant får varigt forfald indkaldes til ekstraordinært rådsmøde for valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant.

Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget

§ 13. Dagsorden – grupperåd 1. g. valg til bestyrelsen af: 1. bestyrelsesformand, kasserer og eventuelt øvrige forældre 2. unge 3. ledere, herunder mindst en gruppeleder 4. evt. søkyndigt medlem jf. § 22.2 5. suppleanter 2. kasserer 3. en til to gruppeledere 4. øvrige bestyrelsesmedlemmer under hensyntagen til § 14.5 5. evt. suppleanter 6. evt. søkyndigt medlem § 13. Dagsorden – grupperåd j. valg af revisor og evt. en revisorsuppleant. § 14. Grupperådets valg af personer 2. Forældre vælges til bestyrelsen fortrinsvis blandt forældre til medlemmer under 15 år. Enkelte andre interesserede kan også vælges. Dog kan gruppens ledere, jf. § 6, ikke vælges som forældrerepræsentanter. 3. De unge vælges til bestyrelsen blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. 4. Lederne, herunder mindst en gruppeleder, vælges til bestyrelsen blandt ledergruppens medlemmer. 5. Grupperådet skal sammensætte bestyrelsen, så den opfylder reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Grupperådet skal, når den sammensætter bestyrelsen, være opmærksom på principperne om lige muligheder og 6 år, jf. § 1 og § 2. Grupperådet skal, når den sammensætter bestyrelsen, tilstræbe at såvel forældre, unge og ledere er ligeligt repræsenteret. Grupperådet bør desuden sammensætte bestyrelsen, så den afspejler gruppens medlemmer samt det lokalsamfund, som gruppen er en del af. Bestyrelsen består af en bestyrelsesformand, en kasserer, en gruppeleder samt et antal medlemmer på mindst tre, som fastsættes af grupperådet, jf. § 13.1 litra f. Hvis en gruppeleder ikke er medlem af bestyrelsen, har den pågældende møderet uden stemmeret. 6. Gruppens to medlemmer af Korpsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Mindst det ene af de 2 medlemmer vælges blandt medlemmer og ledere der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet, såfremt et sådant medlem er opstillet. Den ene repræsentant skal være myndig. Valget gælder sker for en 1-årig periode.

§ 14. Grupperådets valg af personer 8. Ved valg af revisor og evt. revisorsuppleant gælder reglen om habilitet, jf. § 4.3. Revisoren og revisorsuppleanten vælges for en 1-årig periode. § 26 Dagsorden – divisionsrådsmøde 1. i valg af revisor og evt. revisorsuppleant. § 27. Divisionsrådets valg af personer 4. Ved valg af revisor og evt. revisorsuppleant gælder reglen om habilitet, jf. § 4.3. Revisoren og revisorsuppleanten vælges for en 1-årig periode. Motivation At forenkle personvalgreglerne på grupperådsmødet for at lette administrationen for grupperne og behovet for hjælp til tolkning og dispensationer fra divisionerne og Korpskontoret. Korpsledelsen ønsker at forenkle valgreglerne til grupperådet og gøre lovene entydige og lette at fortolke ved at fjerne levnene af tidligere kategorisering og at lade opbakning gå forud for positiv diskriminering ved at lade der være tale om en hensigt. Samtidig ønsker Korpsledelsen at gøre valget af revisorsuppleant frivilligt. Dette gøres ved at ophæve kategoriseringen i ledere, forældre og unge, idet kategoriseringen ikke er nærmere forklaret og det ej heller længere forklaret konkret hvordan den skal håndteres i praksis. Målet er fortsat en ligelig fordeling jf. § 14.5, men denne er nu en hensigtserklæring og forsøges ej opretholdt gennem kategoriseret valghandling. Idet stemmeberettigede ej længere er skarpt kategoriserede bør kategoriseringen af suppleanter også udgå af lovene i tillid til at en suppleant vil være repræsentativ for stemmen. En suppleant bør udses ud fra andre kvalifikationer end denne kategorisering og bør i lighed med repræsentanterne vælges til at repræsentere deres enhed, ikke en kategori. Positiv diskriminering af unge kan give valg af repræsentanter uden opbakning, hvorfor intentionen bibeholdes som en hensigtserklæring mens kvoteringen bortfalder. At vælge revisorsuppleant volder ofte enhederne udfordringer pga. skærpede habilitetskrav, og da der ikke er eksterne krav om revisorsuppleant, der ikke stilles krav om valg af suppleanter for mere centrale positioner i enheden og revisorsuppleanten sjældent bliver aktuel foreslås at lempe kravet. Dog skal man være opmærksom på at såfremt der ikke sker valg af revisorsuppleant og revisoren får forfald bliver et ekstraordinært rådsmøde påkrævet, således som det også er tilfældet for øvrige nøglefunktioner i enhederne.

Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L7

Deadlines for ekstraordinære rådsmøder og klagesager og procedure for tilbagekaldelse af anerkende spejdercentre og anerkendte arrangementers anerkendelse Forslag § 12 Grupperådsmøde 5. Et grupperådsmøde indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal bestyrelsesformanden eller divisionschefen udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen, og det ekstraordinære grupperådsmøde afholdes senest otte uger efter modtagelse af anmodningen. §16. Bestyrelsens ansvar 4. Såfremt det ikke er muligt at sammensætte bestyrelsen efter de gældende regler, kan gruppen søge divisionschefen om dispensation. Baggrunden for at søge dispensation skal fremgå af det godkendte referat fra grupperådsmødet. Ansøgning om dispensation skal indsendes til divisionscheferne senest 14 dage efter grupperådsmødets afholdelse. Divisionschefen skal meddele gruppen svar på dispensationsansøgningen inden fire uger fra modtagelse af ansøgningen. Såfremt divisionscheferne ikke tildeler dispensation, indkaldes til ekstraordinært grupperådsmøde. § 21. Tilbagekaldelse af gruppers anerkendelser 6. Divisionsledelsens afgørelse kan ankes til korpsledelsen. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til korpskontoret. Klagen skal være modtaget inden fire uger fra afsendelsen af divisionsledelsens afgørelse. § 25. Divisionsrådsmøde 5. Et divisionsrådsmøde indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært divisionsrådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal henholdsvis divisionscheferne eller spejderchefen udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Ekstraordinært divisionsrådsmøde skal afholdes senest otte uger efter modtagelse af anmodningen.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 39

LOVFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget § 33. Tilbagekaldelse af divisioners anerkendelser 6. Korpsledelsens afgørelse kan ankes til Korpsrådet. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til korpskontoret. Klagen skal være modtaget inden fire uger fra afsendelsen af Korpsledelsens afgørelse. § 35. Korpsrådsmødet 4. Et ordinært korpsrådsmøde annonceres senest 1. juli i et af korpsets medier. Spejdercheferne sender pr. brev senest 21 dage før mødets afholdelse indkaldelse til ordinært korpsrådsmøde med dagsorden og mødemateriale til alle bestyrelsesformænd, gruppeledere, divisionschefer, centerledere og arrangementsledere samt til alle personer, som ved udsendelsen er tilmeldt Korpsrådsmødet. Spejdercheferne indkalder til ekstraordinært Korpsrådsmøde senest 14 dage efter modtagelse af skriftlig anmodning, og det ekstraordinære Korpsrådsmøde skal afholdes senest 12 uger efter modtagelse af anmodningen. § 47. Midlertidig udelukkelse 2. Midlertidig udelukkelse regnes fra det øjeblik, hvor medlemmet har modtaget mundtlig meddelelse. Meddelelse skal herefter gives medlemmet skriftligt inden for to uger, ellers bortfalder udelukkelsen. § 50. Spejdercentre og arrangementer 5. Korpsledelsen kan tilbagekalde anerkendelse for et spejdercenter eller et arrangement, der ikke virker i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og love. Afgørelsen kan ankes til Korpsrådet. Reglerne for tilbagekaldelse af anerkendelse og anke af afgørelsen følger proceduren for tilbagekaldelse af divisioners anerkendelse jf. § 33. For spejdercentre og arrangementer tilknyttet en division gælder regler svarende til for tilbagekaldelse af gruppers anerkendelser jf. § 21. Motivation Korpsledelsen ønsker at indføre klare deadlines i lovene for ekstraordinære rådsmøder og anerkendelses- og ankesager. Formålet er at forebygge uklarhed og konflikt i potentielt følsomme situationer ved at sætte en grænse for hvor langt ude i fremtiden møder og afklaring på afgørelser kan lægges. Dertil skabes klarhed omkring hvilke regler der gælder omkring tilbagekaldelse af anerkendelse af spejdercentre og arrangementer. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk Noter

40 | KORPSRÅDSMØDE 2013

LOVFORSLAG L8

Klarhed og ordentlighed (forslagene motiveres løbende) Forslag § 1. Generelt om lige muligheder 1. Det Danske Spejderkorps har til hensigt at give alle børn og unge – uanset f.eks. køn, religion, kulturel og social baggrund – lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden. Motivation: At tydeliggøre at listen er tiltænkt at være eksempler og ikke en udtømmende liste. § 1. Generelt om lige muligheder 4. Bestyrelser, ledelser, og udvalg og arbejdsgrupper bør sammensættes med højst 2/3 af det ene køn. Målet er ligelig repræsentation af mænd og kvinder (princippet om 2/3). Motivation: Begrebet ”arbejdsgrupper” udelades af lovene idet det ikke er nærmere defineret og ikke optræder andre steder i lovene. § 2. 6-års princippet 1. Det Danske Spejderkorps er en organisation under fortsat udvikling, hvor børn, unge og voksne til stadighed skal have nye udfordringer. Medlemmer af Voksne i korpsets bestyrelser, og ledelser og udvalg bør derfor jævnligt og mindst hver 6. år skifte funktion (princippet om 6 år). Motivation: 6 års princippet og princippet om 2/3 bør gælde de samme steder. Formuleringen forudsætter at ændringsforslaget til §1.4 vedtages, hvis ikke bør ”arbejdsgrupper” tilføjes så ordlyden bliver enslydende. Udvidelse af princippet til at entydigt gælde for alle, ikke kun den ikke helt klart definerede gruppe ”voksne”. § 3. Myndighed 1. Et flertal af medlemmerne i alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, styrende organer i korpset og i hver af korpsets enheder skal være myndige. Motivation: Begrebet ”styrende organer” udelades af lovene idet det ikke er nærmere defineret. §3. Myndighed 2. BestyrelsesfFormænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere ledere af centre, arrangementsledere ledere af arrangementer og spejderchefer skal være myndige. 3. Gruppens bestyrelse kan godkende en ikke-myndig person til afdelingsleder. I dette tilfælde tegner gruppelederen afdelingen. Motivation: Dette forslag skal ses i sammenhæng med ændringsforslagene til §§ 6 og 7 i forhold til at skille leder- og hjælperbegrebet fra børneattester, men kan også stå alene.

Motivation i fald dette forslag står alene (dvs. ved uændret §§ 6 og 7): § 3.3 modsiger § 3.2, og må derfor tolkes som en undtagelse. Eftersom kravet om myndighed er for at sikre de juridiske og økonomiske ansvarsforhold, bør der ikke være undtagelser. F.eks en ’seniorafdeling’ må i stedet vælge et myndigt medlem eller en anden myndig, f.eks. gruppelederen, til formel afdelingsleder. Ligesom patruljeleder ikke er en leder i lovenes forstand jf. § 6. kan en klanleder udfylde sin rolle uden at være afdelingsleder i lovenes forstand. Dette ændringsforslag hænger sammen med ændringsforslaget til § 6.3 og § 3 generelt. § 4. Habilitet og familieskab i bestyrelser 1. I alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, i korpsets styrende organer og i hver af korpsets enheder skal det være en kreds af formelt og reelt uafhængige personer, der træffer økonomisk og juridisk bindende dispositioner. Et flertal af medlemmerne af bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, skal være formelt og reelt uafhængige personer. Disse personer må således ikke være i nær familie med hinanden. En person kan ikke være leder i en enhed, hvis personen samtidig er formand, kasserer eller revisor i samme enhed. Enhedens bestyrelsesformand, kasserer, revisor og ansvarlige ledere (gruppeledere, divisionschefer, centerledere, arrangementsledere) skal være formelt og reelt uafhængige personer. Disse personer må ikke være i nær familie med hinanden. 3. Revisorer og revisorsuppleanter skal være formelt og reelt uafhængige af ledelse og bestyrelse. Motivation: Begrebet ”styrende organer” udelades af lovene idet det ikke er nærmere defineret. Formuleringen bringes i overensstemmelse med formuleringen i §3.1. Tilpas habilitetskravene for revisoren så de ikke fra Korpsets side er betydeligt skærpede sammenlignet med for de tegningsberettigede idet det giver udfordringer i praksis. I tilgift til Korpsets love gælder kommunernes varierede og eventuelt skærpede krav til revisor jf. Folkeoplysningsloven. § 6. Ledere 1. Enhedens bestyrelse kan godkende medlemmer af Det Danske Spejderkorps, som der er fyldt er 15 år eller derover, til ledere. Ledere skal påtage sig et ansvar for spejderarbejdet og i øvrigt opfylde korpsets krav til ledere, jf. § 7. Motivation: Formuleringsstandardisering. § 8. Rådsmøder 1. Det Danske Spejderkorps bygger på med-

Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget bestemmelse og ansvar gennem et repræsentativt valgsystem valg system. Såvel medlemmer, herunder ledere, som forældre har indflydelse. 4.a. kan kun træffes om de forslag, der fremgår af den udsendte mødets dagsorden og er fremkommet og udsendt rettidigt jf. §§ 12.6, 25.6 og 35.5. 4.b. træffes ved almindelig stemmeflerhed, dvs. at der ved optælling af stemmer skal være afgivet flest stemmer for et forslag, for at det kan vedtages. Ved ændringer af korpsets grundlov gælder der dog særlige regler, jf. grundlovens § 8 7, Motivation: Rettelse af henvisning, stavefejl og tydeliggørelse af at rettidigt indkomne og udsendte forslag er til behandling selv om de er indsendt efter den oprindelige dagsordens udsendelse. § 11 Grupperådet 1. Grupperådet, som er gruppens øverste myndighed, består af: a. medlemmer, der er fyldt 15 år b. forældre til medlemmer under 15 18 år c. bestyrelsen Motivation: Stemmen bør ved overgives til den unge selv ved 15 år og ikke repræsenteres dobbelt af både forældre og medlemmer selv. § 11 Grupperådet 2. Grupperådets medlemmer har hver én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde. Motivation: Det samme gælder i §§ 24.2 og 34.4 § 12. Grupperådsmøde 3. Ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter a. grupperådets, bestyrelsens, bestyrelsesformandens eller en divisionschefernes beslutning eller b. skriftlig anmodning med angivelse af, hvilke punkter der ønskes behandlet på mødet, til bestyrelsesformanden eller en divisionscheferne fra mindst 1/3 af grupperådets medlemmer, en afdelingsleder, en gruppeleder eller en spejdercheferne. 4. Grupperådet indkaldes skriftligt til et grupperådsmøde af bestyrelsesformanden eller en divisionscheferne. Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden samt for ordinære møders vedkommende udviklingsplan, regnskab for det foregående år med tilhørende status og budget for indeværende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor. Kopi af indkaldelsen med dagsorden og bilag fremsendes samtidig til divisionsledelsen med invitation til at deltage.

5. Et grupperådsmøde indkaldes med mindst tre 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal bestyrelsesformanden eller divisionscheferne udsende indkaldelsen senest to uger 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. 6. Forslag, der ønskes behandlet på et grupperådsmøde, skal være formanden eller divisionscheferne, såfremt disse denne har indkaldt til mødet, i hænde senest to uger 14 dage inden mødet. Forslagene skal være grupperådet i hænde senest en 1 uge inden mødet. Motivation: Divisionscheferne og spejdercheferne involveres i forening således at det ikke er muligt at være selektiv i forhold til hvem der involveres, og et indgreb forudsætter derved også deres enighed. Udviklingsplanen er et krav for godkendelse jf. vejledning til divisionerne. Standardisering af tidsenheder. § 13. Dagsorden - grupperådsmøde 1. Dagsorden for det ordinære grupperådsmøde skal mindst omfatte: h. valg af gruppens to medlemmer af repræsentanter til Korpsrådet i. valg af gruppens fem medlemmer af repræsentanter til divisionsrådet Motivation: Begrebsstandardisering. § 13 Dagsorden – grupperådsmøde 1. k. beretning fra større arrangementer tilknyttet gruppen, jf. § 50. Motivation: Et anerkendt arrangement kan ikke være tilknyttet en gruppe og bestemmelsen udgår derfor da den er en reminiscens fra tidligere regler. Hvis gruppen har større (ikke anerkendte jf. § 50) arrangementer, så er de en del af gruppen og indgår derfor i gruppens almindelige virke og beretning hvorfor bestemmelsen er overflødig. § 14. Grupperådets valg af personer 1. Grupperådet vælger på ordinært grupperådsmøde medlemmer til bestyrelsen. Valgene afgøres ved almindelig stemmeflerhed og gælder for en 2-årig periode. For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end 1/3 af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer. Motivation: Samme krav om minimumsopbakning som i divisionsledelsen (§ 27 stk 1) således at ingen kan vælges på sin egen stemme alene. § 14. Grupperådets valg af personer 6. Gruppens to medlemmer af Korpsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Mindst det ene af de to 2 medlemmer vælges blandt medlemmer og ledere der er

fyldt 15 år men ikke 24 år på valgtidspunktet, såfremt et sådant medlem er opstillet. Detn ene medlem repræsentant skal være myndig. Valget gælder for en 1-årig periode. 7. Gruppens fem medlemmer af divisionsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Det tilstræbes, at mindst to medlemmer af divisionsrådet vælges blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Valget sker for en 1-årig periode. Motivation: Begrebsstandardisering og forenkling. § 15 Referat fra grupperådsmøde 1. Senest to uger 14 dage efter grupperådsmødet sendes referat underskrevet af dirigenten og bestyrelsesformanden til grupperådet. Samtidig sendes referat, udviklingsplan og regnskab til divisionscheferne. Motivation: Tilpasning til praksis idet det står i vejledningen til divisionerne at de ikke kan godkende uden. Standardisering af tidsenheder. § 16. Bestyrelsens ansvar 3. Bestyrelsesmøderne indkaldes af formanden. Ekstraordinært bestyrelsesmøde afholdes efter bestyrelsesformandens beslutning eller efter skriftlig anmodning til bestyrelsesformanden fra en gruppeleder eller divisionscheferne med angivelse af, hvad der ønskes behandlet på mødet. Motivation: Divisionscheferne bør her involveres i forening i lighed med i stk 4 og 5. § 16. Bestyrelsens ansvar 4. Såfremt det ikke er muligt at sammensætte bestyrelsen efter de gældende regler, kan gruppen søge divisionscheferne om dispensation. Baggrunden for at søge dispensation skal fremgå af det godkendte referat fra grupperådsmødet. Ansøgning om dispensation skal indsendes til divisionscheferne senest to uger 14 dage efter grupperådsmødets afholdelse. Såfremt divisionscheferne ikke tildeler dispensation, indkaldes til ekstraordinært grupperådsmøde. Motivation: Dispensationsansøgningen rettes til begge divisionschefer. Standardisering af tidsenheder. § 17. Ledergruppen 1. Ledergruppen består af en til to 1-2 gruppeledere og de øvrige ledere i gruppen. Ledergruppen sammensættes i overensstemmelse med principperne om lige muligheder og 6 år, jf. §§ 1 og 2. Ledergruppen planlægger og leder det daglige arbejde for gruppens medlemmer under ansvar over for bestyrelsen. Motivation: Begrebsstandardisering.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 41

LOVFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget § 17. Ledergruppen 5. Uanset hvordan en gruppe er organiseret, jf. § 10, skal bestyrelsen udpege en leder eller en hjælper, som har kompetencen til at sikre, at aktiviteterne på et givent tidspunkt ledes sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med bestyrelsens overordnede rammer. Motivation: Bestemmelsen udelades af lovene som et led i forenkling og tilpasning til praksis, idet udpegelse af én med kompetence til at sikre noget, men ikke ansvar for at gøre det, ikke gør nogen praktisk forskel. Sikkerhedsmæssig forsvarlig ledelse af aktiviteterne på et givent tidspunkt er den ansvarlige leders ansvar. § 22. Supplerende regler for grupper med søaktiviteter 5. Hvert år inden sejlsæsonen påbegyndes eller straks ved anskaffelse af nye både i sejlsæsonen, indsender bestyrelsen fartøjscertifikater til korpsets søansvarlige for alle fartøjer, der agtes anvendt til søaktiviteter for gruppens medlemmer. Fartøjscertifikaterne underskrives af bestyrelsesformanden, det søkyndige medlem og en gruppeleder eller den respektive afdelingsleder. Korpsets søansvarlige anerkender modtagelsen af de indsendte certifikater over for gruppen og divisionen. Motivation: ”Korpset” er et for omfattende og dermed diffust begreb i denne sammenhæng. § 24. Divisionsrådet 3. Enhedernes medlemmer af divisionsrådet repræsentanter er navngivne og er udpeget af grupperådene eller udpeget af anerkendte spejdercentre og arrangementer efter de regler, der gælder for disse. Motivation: Begrebsstandardisering. § 25. Divisionsrådsmøde 3. Ordinært divisionsrådsmøde afholdes hvert år i perioden fra den 1. marts til den 1. maj. Ekstraordinært divisionsrådsmøde afholdes efter: a. divisionsledelsens, divisionschefernes eller en spejderchefernes beslutning eller b. skriftlig anmodning med angivelse af hvilke punkter, der ønskes behandlet på mødet, til divisionscheferne eller en spejdercheferne fra mindst 1/3 af divisionens enheder. Alene enhedens tegningsberettigede kan anmode om ekstraordinært divisionsrådsmøde, og kun én af disse er nødvendig for at fremsætte anmodning. Anmodning skal angive hvilke punkter, man ønsker behandlet på mødet. 4. Divisionsrådet indkaldes skriftligt til et divisionsrådsmøde af divisionscheferne eller Noter

42 | KORPSRÅDSMØDE 2013

en spejdercheferne. Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden. Indkaldelsen til ordinære møder skal derudover indeholde udviklingsplan, regnskab for det foregående år med tilhørende status, forslag til justeret budget for indeværende år og forslag til budget, herunder divisionskontingent, for følgende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af divisionsledelsen og revisor. Kopi af indkaldelsen med dagsorden og bilag fremsendes samtidig til Kkorpsledelsen med invitation til at deltage. 5. Et divisionsrådsmøde indkaldes med mindst tre 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært divisionsrådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal henholdsvis divisionscheferne eller spejdercheferne udsende indkaldelsen senest to uger 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. 6. Forslag, der ønskes behandlet på divisionsrådsmødet, skal være divisionscheferne eller en spejdercheferne, hvis disse denne har indkaldt til mødet, i hænde senest to uger 14 dage inden mødet. Forslagene skal være medlemmerne i hænde senest en 1 uge inden mødet. Motivation: For spejderchefer lige så vel som for divisionschefer bør begge omfattes af bestemmelsen. Præcisering af hvem der på enhedens vegne kan anmode om ekstraordinært divisionsrådsmøde således at det bliver enkelt og entydigt, ved at tillempe samme regler som for Korpsrådsmødet, jf. §35.2b. Udviklingsplanen er et krav for godkendelse jf. vejledning til Korpskontoret, og kravet tydeliggøres svarende til for grupper jf. § 12.4. Standardisering af tidsenheder. § 27. Divisionsrådets valg af personer 1. Divisionsrådet vælger på ordinært divisionsrådsmøde medlemmer til divisionsledelsen. Valgene afgøres ved almindelig stemmeflerhed og gælder for en 2-årig periode. For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end 1/3 af de fremmødte i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer. Motivation: Samme formulering som i §§ 8.2 og 40.2. § 27. Divisionsrådets valg af personer 2. Divisionsledelsens medlemmer vælges blandt divisionens medlemmer over der er fyldt 15 år, forældre til medlemmer under 15 18 år eller andre interesserede. Motivation: Hver stemme bør kun være repræsenteret én gang, enten af den unge selv eller af forældre/værge. Dertil indebærer dette at aldersgrænsen for valgbare forældres børn standardiseres jf. §14.2.

§ 28. Referat 1. Senest to uger 14 dage efter divisionsrådsmødet sendes referat underskrevet af dirigenten og divisionscheferne til divisionens grupper. Samtidig sendes referat, udviklingsplan og regnskab til korpskontoret. Motivation: Det står i vejledningen til Korpskontoret at de ikke kan godkende uden. Standadisering af tidsenheder. § 29. Divisionsledelsen 2. Divisionsledelsen består af mindst 6 seks medlemmer, herunder en til to 1-2 divisionschefer, divisionskassereren og yderligere mindst tre 3 medlemmer. 3. Divisionens to medlemmer af repræsentanter i Korpsrådet vælges af og blandt divisionsledelsen. Detn ene medlem repræsentant skal være myndigt. Motivation: Standardisering af skrivemåde. Begrebsstandardisering. § 30. Godkendelse af voksne medlemmer af divisionsledelsen Motivation: Sproglig forenkling. Divisionsledelsesmedlemmer kan være ned til 15 år, hvilket vi normalt ikke definerer som voksne, og denne paragraf bør omhandle hele divisionsledelsen. § 33. Tilbagekaldelse af divisioners anerkendelser 5. Korpsledelsens afgørelse skal meddeles parterne skriftligt med konkret begrundelse og klagevejledning. Hvis Kkorpsledelsen beslutter at tilbagekalde divisionens anerkendelse, skal afgørelsen oplyse om tidspunkt for tilbagekaldelse, procedure for divisionens opløsning og håndtering af divisionens aktiver. Samtidig skal Korpsledelsen orientere alle enheder tilknyttet divisionen om afgørelsen. Motivation: Ved tilbagekaldelse af en divisions anerkendelse bør det sikres at dens enheder orienteres. § 34. Korpsrådet 1. Alle medlemmer, som der er fyldt 15 år eller derover, kan deltage i har adgang til Korpsrådsmødet. Motivation: Formuleringen bliver overensstemmende med §§12.1 og 25.1, og aldersbegrebet standardiseres. § 34. Korpsrådet 2. Alle anerkendte enheder i Det Det Danske Spejderkorps, jf. §8.a, Hver gruppe og division i DDS, samt hvert af de iflg. § 50 anerkendte spejdercentre og større arrangementer har hver op til to stemmer i Korpsrådet. 3. Korpsledelsens medlemmer er medlemmer

Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget af Korpsrådet og har hver én stemme. 5. Enhedernes medlemmer af Korpsrådet repræsentanter er navngivne og er valgt af divisionsledelserne og grupperådene samt udpeget af anerkendte spejdercentre og arrangementer efter de regler, der gælder for disse. Motivation: Forenkling af formuleringen, udeladelse af forkortelse for korpsets navn og understregelse af at anerkendelse er en forudsætning for stemmeret samt begrebsstandardisering. § 35. Korpsrådsmødet 3. Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden. Til ordinære møder udsendes derudover regnskab for det foregående år med tilhørende status, forventet regnskab for indeværende år og forslag til budget for det følgende år. Regnskabet for det foregående regnskabsår skal være revideret og underskrevet af Korpsledelsen og revisor. Motivation: Præcisering af at kun det afsluttede regnskab skal være underskrevet. § 35. Korpsrådsmøde 4. Et ordinært korpsrådsmøde annonceres senest 1. juli i et af korpsets medier. Spejdercheferne sender pr. brev senest tre uger 21 dage før mødets afholdelse indkaldelse til ordinært korpsrådsmøde med dagsorden og mødemateriale til alle medlemmer af Korpsrådet, bestyrelsesformænd, gruppeledere, divisionschefer, centerledere og arrangementsledere samt til alle personer, som ved udsendelsen er tilmeldt Korpsrådsmødet. Spejdercheferne indkalder til ekstraordinært Korpsrådsmøde senest to uger 14 dage efter modtagelse af skriftlig anmodning. 5. Forslag, som ønskes behandlet af Korpsrådet, skal fremsættes af Korpsrådsmedlemmer fra mindst tre 3 forskellige enheder eller af Korpsledelsen. Forslag skal være stilet til spejdercheferne og skal være fremkommet på Korpskontoret senest den 15. august. Korpsledelsen udsender senest tre uger 21 dage før mødets afholdelse de forslag, der skal behandles. Motivation: Mødematerialet bør også sendes til de valgte til Korpsrådet. Standardisering af tidsenheder. § 36. Dagsorden for Korpsrådsmøde 1. a. valg af dirigenter og referenter Motivation: Tilpasning til praksis. § 36. Dagsorden for korpsrådsmøde 1. d. fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år siden sidste Korpsrådsmøde afsluttede regnskabsår med tilhørende status til godkendelse samt forelæggelse af forven-

tet regnskab for indeværende år. Motivation: Forenkling af unødigt kompliceret formulering. § 36. Dagsorden for Korpsrådsmøde 1. e. 1. forelæggelse af Korpsledelsens udviklingsplaner for det kommende år Motivation: Tydeliggørelse af at det er Korpsledelsens udviklingsplan og ikke vilkårlige planer eller beslutningsforslag indeholdende planer der forelægges for at bekræftes af Korpsrådet. § 36. Dagsorden for Korpsrådsmøde 1. l. valg af revisor for en 1-årig periode Motivation: Valget af revisor bør som for alle andre valg være tidsbegrænset.. § 37. Referat 1. Forhandlingsemnerne og beslutningerne samt stemmetallene for og imod, hvor disse er optalt, indføres i referatet, der underskrives af dirigenterne og af spejdercheferne. Motivation: Stemmetallene kan kun føres til referat såfremt de er optalt, hvilket kun sker i mindre omfang. § 37. Referat 2. Referatet offentliggøres senest to uger 14 dage efter Korpsrådsmødet i et af korpsets medier. Motivation: Standardisering af tidsenheder. § 38. Valgudvalget 1. Korpsrådet vælger i ulige år et valgudvalg, som består af en mand og en kvinde. Begge skal være er medlemmer af korpset. Valget gælder for en 2-årig periode. Motivation: Tydeliggørelse af at det er et krav for og ikke en konsekvens af valget. § 39. Valg til Korpsledelsen 1. Korpsrådet vælger i ulige år en Korpsledelse, som består af to spejderchefer og ti øvrige Korpsledelsesmedlemmer. Valgene gælder for to år. Valgene sker skriftligt. Motivation: Tydeliggørelse af at spejdercheferne også er Korpsledelsesmedlemmer, jf. § 41. § 39. Valg til Korpsledelsen 2. Korpsledelsesmedlemmer kan vælges blandt korpsets medlemmer over der er fyldt 15 år. Korpsledelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at blive leder, jf. § 7. Kandidater skal være opstillet af mindst et andet medlem af korpset. Motivation: Aldersbegrebsstandardisering. § 39. Valg til Korpsledelsen 6. Ved et Korpsledelsesmedlems eller en spejderchefs varige forfald vælger Korpsrådet

ved førstkommende Korpsrådsmøde et nyt medlem eller en ny spejderchef under hensyntagen til § 39, stk. 2-5. Valget gælder frem til næste ordinære valg af Korpsledelsesmedlemmer, jf. stk. 1. Motivation: Specificerer at almindelige regler for kvalifikation og opstilling gælder ved supplerende valg. § 40. Valg af spejderchefer 2. For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end halvdelen af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemmer. Er der to kandidater til samme position, er den kandidat, der opnår flest stemmer uanset stemmetal, dog valgt. 3. Er der flere end to kandidater til samme position, og har ingen af de opstillede kandidater i første valgrunde opnået mere end halvdelen af stemmerne, udgår den kandidat, som har opnået færrest stemmer. Der foretages herefter omvalg blandt de resterende kandidater til positionen. Motivation: Rettelse og tydeliggørelse af intentionen idet der generelt altid vil være mindst to kandidater, en til hver position, og det kun er når det er til samme position denne bestemmelse bør træde i kraft. § 41. Valg af øvrige korpsledelsesmedlemmer 1. Korpsrådet vælger fem 5 kvindelige og fem 5 mandlige øvrige Korpsledelsesmedlemmer, hvoraf mindst en kvinde og en mand der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet skal være under 24 år. Valget finder sted efter, at resultatet af valg af spejderchefer er offentliggjort. 2. Hver stemmeseddel giver mulighed for at afgive indtil én stemme for hver ledig plads i Korpsledelsen 5 stemmer på hhv. kvindelige og mandlige kandidater. Der kan for hver kandidat højst afgives én stemme. Motivation: Standardisering af skrivemåde. For at gøre det entydigt hvilke regler der gælder for stemmeafgivelse ved ekstra valgrunder (jf stk. 4 og 5) generaliseres dette. § 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse 4. Referat af Korpsledelsens møder offentliggøres inden fire uger 28 dage i et af korpsets medier. Motivation: Standardisering af tidsenheder. § 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse 5. I det omfang Korpsledelsen agter at drive en del af arbejdet til søs, skal Korpsledelsen udpege en person eller et udvalg i eller uden for Korpsledelsen der sikrer opfyldelse af regler svarende til reglerne for grupper med søaktiviteter jf. § 22. Motivation: På korpsniveau giver det ikke

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 43

LOVFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes iflg. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes iflg. forslaget mening at til Korpsledelsen direkte vælge et søkyndigt medlem eller at lade Korpsledelsen fastsætte reglerne for brug af fartøjerne og håndtere fartøjscertifikater. I stedet uddelegeres dette til kvalificerede folk. § 45. Dispensationer og forsøgsarbejde 2. Korpsledelsen kan for begrænsede perioder vedtage fra lovene afvigende regler for forsøgsarbejde i korpsets enheder jf. § 8a grupper og divisioner. Motivation: Efter indførelsen af § 50 Spejdercentre og arrangementer bør dispensationsmuligheden udvides til også at omfatte disse enheder. § 45. Dispensationer og forsøgsarbejde 3. Korpsledelsen kan dispensere eller vedtage afvigende regler, jf. stk. 1 og 2, for en begrænset periode, maksimalt for 4 fire år. Motivation: Standardisering af skrivemåde. § 46 Eksklusion af medlemmer og tilbagekaldelse af ledergodkendelse og hjælpergodkendelse 1. Korpsledelsen nedsætter et nævn på mindst tre personer, således at det opfylder reglerne om myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Korpsledelsen skal når den sammensætter nævnet være opmærksom på principperne om lige muligheder og 6 år, jf. §§ 1 og 2. Nævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af et medlem, afvisning af ønske om medlemskab af korpset og tilbagekaldelse af ledergodkendelse og hjælpergodkendelse. Korpsledelsen må ikke være repræsenteret i Nævnet. 3. Ethvert medlem af korpset og eller et bestyrelsesmedlem kan indstille til Nævnets afgørelse. Indstillingen skal være skriftlig og beskrive sagens forhold og angive konkret begrundelse. Indstilling skal sendes til korpskontoret. Motivation: Tydeliggøre at paragraffen omhandler eksklusion af medlemmer og ikke alene ledere. Regler for nævnets sammensætning der modsvarer alle andre udvalg, ledelser, bestyrelse mv. i korpset. Tydeliggøre at der ikke er fællesmængden, men foreningsmængden der kan indstille. § 47. Midlertidig udelukkelse 1. En gruppebestyrelse/, divisionsledelse/, arrangementsledelse/, centerledelse eller Korpsledelsen kan i en periode på op til tre måneder midlertidigt udelukke et medlem af pågældende enhed hhv. korpset fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps for at undersøge, hvorvidt medlemmet opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps. Noter

44 | KORPSRÅDSMØDE 2013

Motivation: Tydeliggørelse af at det kun er de egne medlemmer som enhederne kan udelukke. § 50. Spejdercentre og arrangementer 1. Anerkendte spejdercentre og arrangementer er enheder, der primært tilbyder aktiviteter for korpsets medlemmer, andre enheder og andre spejderkorps. Motivation: Korpsets medlemmer bør også direkte, og ikke kun gennem de enheder de er medlemmer af, kunne tilhøre spejdercentre og arrangementers målgruppe. Motivation Korpsledelsen ønsker at skabe forenkling gennem mere klare, sammenhængende og entydige love. Hermed søges at forenkle hverdagen og administrationen for enhederne og Korpskontoret. Dette ønsker vi at opnå gennem denne omfattende lovpakke af mindre justeringer, præciseringer, standardiseringer af formuleringer og tidsenheder o.lign. Nogle af ændringerne grundes i at såfremt en formulering er forskellig opfattes det juridisk som om forskellen er intentionel, hvorfor det er hensigtsmæssigt at sikre overensstemmende formuleringer ved overensstemmende intentioner. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

LOVFORSLAG L9

Ændring af §14, stk. 7, §13, stk. 1 og §24, stk. 2 om reduktion af det påkrævede antal divisionsrådsmedlemmer Forslag §14. Grupperådets valg af personer Eksisterende tekst: 7. Gruppens fem medlemmer af divisionsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Det tilstræbes, at mindst to medlemmer af divisionsrådet vælges blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Valget sker for en 1-årig periode. Forslag til ny tekst: 7. Gruppens tre medlemmer af divisionsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Det tilstræbes, at mindst et medlem af divisionsrådet vælges blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Valget sker for en 1-årig periode.

§13. Dagsorden - grupperådsmøde Eksisterende tekst: 1. i. valg af gruppens fem repræsentanter til divisionsrådet. Forslag til ny tekst: 1. i. valg af gruppens tre repræsentanter til divisionsrådet §24. Divisionsrådet Eksisterende tekst: 2. Alle divisionens enheder har op til fem stemmer. Divisionsledelsens medlemmer har en stemme hver. Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde. Forslag til ny tekst: 2. Alle divisionens enheder har op til tre stemmer. Divisionsledelsens medlemmer har en stemme hver. Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde. Motivation Det foreslås, at §13, stk. 1 pkt. i og §24, stk. 2 ændres således, at der står tre i stedet for fem repræsentanter, der skal vælges til divisionsrådet. Samt at §14, stk. 7 ændres således, at mindstekravet til antal medlemmer under 24 år ændres fra to til en enkelt. Der er tre væsentlige begrundelser for begrænsningen af antallet af medlemmer fra de enkelte grupper til Divisionsrådet. 1. Erfaringsmæssigt er det svært for grupperne at finde fem repræsentanter, der er villige til at møde op. For at tilpasse de faktiske omstændigheder i divisionsrådene mener forslagsstillerne, at det er nødvendigt at reducere kravet om antal repræsentanter. Dette skal ikke ses som en nedprioritering af divisionsrådet, men i højere grad som en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de frivillige ressourcer. 2. Skal der træffes større beslutninger, ses det derfor som udemokratisk, at en enkelt eller to grupper kan vinde majoriteten til divisionsrådet ved at udnytte, at der i praksis kun er fremmøde fra få af de valgte repræsentanter. 3. Grupperne har typisk intern stemmeenighed ved afstemninger til divisionsrådet, og det virker derfor meningsløst at skulle stille med fem repræsentanter. Det understreges, at forslagsstillerne fortsat støtter op om, at alle interesserede selvfølgelig er meget velkomne til at deltage på divisionsrådsmøderne. Forslagsstillere Lasse Høgstedt, Hareskov Division Rasmus Bo Sørensen, Myretuen Gruppe René Storm Pedersen, 3. Ballerup Sjangeli Korpsledelsen støtter forslaget.

LOVFORSLAG L10

Ændring af §12, stk. 4 og 5 samt ny §12, stk. 6 om kortere frist for udsendelse af revideret regnskab i forbindelse med grupperådsmøder Forslag §12. Grupperådsmøde Eksisterende tekst: 4. Grupperådet indkaldes skriftligt til et grupperådsmøde af bestyrelsesformanden eller en divisionschef. Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden samt for ordinære møders vedkommende regnskab for det foregående år med tilhørende status og budget for indeværende år. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor. Kopi af indkaldelsen med dagsorden og bilag fremsendes samtidig til divisionsledelsen med invitation til at deltage. Forslag til ny tekst: 4. Grupperådet indkaldes skriftligt til et grupperådsmøde af bestyrelsesformanden eller en divisionschef. Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden. Kopi af indkaldelsen med dagsorden fremsendes samtidig til divisionsledelsen med invitation til at deltage. §12. Grupperådsmøde Eksisterende tekst: 5. Et grupperådsmøde indkaldes med mindst 3 ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. stk. 3.b, skal bestyrelsesformanden eller divisionschefen udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Forslag til ny tekst: 5. Et grupperådsmøde indkaldes med mindst tre ugers varsel. Såfremt et ekstraordinært grupperådsmøde afholdes efter skriftlig anmodning, jf. §12, stk. 3, pkt. b, skal bestyrelsesformanden eller divisionschefen udsende indkaldelsen senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. §12. Grupperådsmøde Forslag til nyt punkt (den hidtidige §12, stk. 6 bliver således til §12, stk. 7): 6. Ved ordinære grupperådsmøder fremsendes revideret regnskab for det foregående år med tilhørende status underskrevet af bestyrelsen og revisor samt budget for indeværende år, samt eventuelle bilag til mødet, senest en uge før til grupperådets medlemmer samt til divisionsledelsen. Motivation Baggrunden for forslaget ligger i, at perioden fra 1. januar til 1. marts er relativ kort, når der

tages i betragtning, at der i perioden også er en uges vinterferie. For de grupper, der ønsker at afholde grupperådsmøde før vinterferien, er det meget svært at overholde kravet om at et revideret og underskrevet regnskab skal udsendes mindst 3 uger før rådsmødet. Der går normalt op til to uger fra årsafslutningen, før kassereren kan forvente at have alle bilag og kontoudtog samlet. Skal gruppens bestyrelse have mulighed for at se regnskabet, før det revideres, vil tidsfristen på tre uger ikke kunne overholdes. Vi ved, at flere grupper i dag ser bort fra tidsfristen på de tre uger, så vi ønsker at lave et regelsæt, der gør det muligt at kunne overholde tidsfristen uden at give afkald på grupperådets mulighed for at have regnskabet i hænde før rådsmødet. Vi synes derfor, at det vil være meget fornuftigt at ændre §12, stk. 4 og §12, stk. 5 således, at indkaldelsen stadig skal sendes ud tre uger før grupperådsmødet, men at det reviderede regnskab og budget kan følge senest en uge før mødet. I forvejen har §12, stk. 6 et krav om, at de eventuelle forslag, som grupperådet har ønsket behandlet på grupperådsmøde skal udsendes en uge før mødet. Dette giver kasserer og bestyrelse mulighed for både at nå at gennemgå regnskab, lave budget ud fra sidste års regnskab og få regnskabet revideret og underskrevet.

blive valgt skal en kandidat opnå mere end 1/3 af de fremmødte deltagende stemmeberettigedes stemmer. Unge mellem 15 og 23 år vælges dog kun for en etårig periode. Motivation Dybbøl Division opleve, at flere unge har givet udtryk for, at de har svært ved at binde sig for mere end en etårig periode, da de er i den studiesøgende alder, og flere af de projekter, som de unge har indgået i, har kun haft varighed af et enkelt år. Forslagsstillere Kirstine Kløcher Christensen, Dybbøl Division Bjarne Budde, Høruphavspejderne Thomas Topsøe-Jensen, Broager Drengegruppe Anders Elbrønd, Aabenraa Gruppe Mette Mikkelsen, Grænsetroppen Padborg Gruppe Tina Ensted, Broager Pigespejder Korpsledelsen støtter ikke forslaget.

Forslagsstillere Søren Krog, Sønderborg Spejderne Mette Mikkelsen, Grænsetroppen Padborg Gruppe Tina Ensted, Broager Pigespejder Claus Thorsted, Rudkøbing Gruppe Korpsledelsen støtter forslaget.

LOVFORSLAG L11

Ændring af §27, stk. 1 og unges valgperiode i divisionrådet Forslag §27. Divisionsrådets valg af personer Eksisterende tekst: 1. Divisionsrådet vælger på ordinært divisionsrådsmøde medlemmer til divisionsledelsen. Valgene afgøres ved almindelig stemmeflerhed og gælder for en 2-årig periode. For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end 1/3 af de fremmødte deltagende stemmeberettigedes stemmer. Forslag til ny tekst: 1. Divisionsrådet vælger på ordinært divisionsrådsmøde medlemmer til divisionsledelsen. Valgene afgøres ved almindelig stemmeflerhed og gælder for en toårig periode. For at

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 45

BESLUTNINGSFORSLAG

Beslutningsforslag 2013

BESLUTNINGSFORSLAG B1

Medlemskab af WOSM

Forslag At Det Danske Spejderkorps fastholder det nuværende medlemskab af World Organization of the Scout Movement, og dermed ikke melder sine kvindelige medlemmer ind i World Organization of the Scout Movement. Motivation Forslaget indebærer, at Det Danske Spejderkorps fastholder det nuværende medlemskab af de to verdensorganisationer, således at Det Danske Spejderkorps’ piger og kvinder er medlemmer af World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS), og Det Danske Spejderkorps’ drenge og mænd er medlemmer af World Organization of the Scout Movement. På Korpsrådsmødet i 2011 besluttede Korpsrådet, at Korpsledelsen senest på Korpsrådsmødet i 2013 skulle fremlægge et forslag om, hvorvidt DDS’ kvindelige medlemmer skal være medlemmer af WOSM. Korpsledelsen har brugt den mellemværende tid til at kvalificere sin anbefaling til Korpsrådet gennem dialog med egne medlemmer og spejdere fra andre korps nationalt og internationalt, og et flertal i Korpsledelsen anbefaler, at vi fastholder det nuværende medlemskab af de to verdensorganisationer og ikke melder vores kvindelige medlemmer ind i WOSM. Korpsledelsen vurderer, at det nuværende medlemskab giver de bedste betingelser for spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps, Noter

46 | KORPSRÅDSMØDE 2013

på landsplan og internationalt. At fastholde det nuværende medlemskab sigter mod et fortsat stort og balanceret engagement i de to komplementære verdensorganisationer, hvilket giver os optimale betingelser for at hente inspiration fra og engagere os i verdensorganisationerne, og at samarbejde med andre spejderkorps nationalt og internationalt. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

BESLUTNINGSFORSLAG B2

Familiespejd

Forslag Korpsrådet anerkender mulighederne for at udvikle spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps gennem spejderarbejde for de 0-6-årige. Motivation Familiespejd muliggør, at familier med børn i samme aldersgruppe møder hinanden og oplever spejderbevægelsens værdier, der kan danne grobund for et langt spejderliv. Familier kan gennem spejderarbejdet tidligt opleve værdien af et aktivt friluftsliv, et fantastisk fællesskab og den internationale dimension. Korpsledelsen ønsker at tydeliggøre, at Det Danske Spejderkorps har medlemmer i aldersgruppen 0-6 år (jf. § 5 om medlemskab og personligt kontingent).

Denne Korpsrådsbeslutning træder i stedet for Korpsrådsbeslutning B2 fra 2007 om familiespejd som forsøg. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

BESLUTNINGSFORSLAG B3

Bemyndigelsesforslag

Forslag Korpsrådet bemyndiger Korpsledelsen til efter Korpsrådsmødet at foretage rettelser i korpsets love, der • måtte vise sig nødvendige for at justere uoverensstemmelser i korpsets love som følge af de vedtagne lovforslag, eller • er af rent sproglig eller redaktionel karakter, og som måtte blive skønnet hensigtsmæssige for at undgå misforståelser som følge af de vedtagne formuleringer. Korpsledelsens rettelser skal være foretaget senest 1. februar 2014 og skal inden samme frist offentliggøres i et af korpsets medier med angivelse af de foretagne ændringer. Motivation Bemyndigelsen sikrer mulighed for nødvendige justeringer af lovene som følge af Korpsrådets beslutninger. Forslagsstillere Korpsledelsen – korpsledelsen@dds.dk

BESLUTNINGSFORSLAG B4

Gruppeudvikling for alle grupper i Det Danske Spejderkorps Forslag Korpsrådet beslutter, at Det Danske Spejderkorps med midler fra korpsets egenkapital opretter en pulje på 4,25 mio. kr., som i 2014 og i 2015 bliver investeret i en udvidet indsats til udvikling af grupperne i Det Danske Spejderkorps. Indsatsen skal motivere og begejstre lokale frivillige (ledere, bestyrelsesmedlemmer, forældre og spejdere) til udvikling af spejdergrupper efter elementerne i Den Attraktive Spejdergruppe: ambitioner, holdånd, forenkling og ledelse. Indsatsen skal give frivillige rådgivning, støtte, inspiration, viden og værktøjer, der styrker deres vilje og evne til at stå i spidsen for succesfuld drift og udvikling af en spejdergruppe. Indsatsen skal have et skarpt fokus på at skabe kvantitativ og kvalitativ effekt helt ud i grupperne (bedre spejderarbejde giver flere spejdere, flere spejdere giver bedre spejderarbejde). Indsatsen skal køre i tæt sammenhæng med arbejdet i Det Danske Spejderkorps inden for program, uddannelse, kommunikation, relationer og økonomi. Indsatsen skal sikre, at aktuelle, virkningsfulde metoder til gruppeudvikling bliver anvendt af flere. Og indsatsen skal give rum til nytænkning i metodik og udfordring af konventionelle løsninger. Investeringen skal i 2014 og 2015 øge korpsets samlede aktivitetsniveau for gruppeudvikling med 4,25 mio. kr. ud over det nuværende 2013-niveau. Det samlede budget og aktivitetsniveau for korpsets øvrige indsatser forventes i 2014 og 2015 opretholdt på mindst det nuværende 2013-niveau. Indsatsen skal: • Løfte medlemstallet i små og mindre grupper (50 % flere grupper med 50 + medlemmer. I dag 232) • Løfte medlemstallet i mellemstore og store grupper (5 % samlet stigning fra nov. 2013 – nov. 2015) • Skabe fortsat vækst i grupper med vækst (80 % af grupper med vækst i 2013 oplever vækst i 2015) Korpsledelsen beslutter placering af ansvar for ledelse af indsatsens gennemførelse og organisering af indsatsen, jf. korpsets love § 43 stk. 2.

Korpsledelsen orienterer løbende Korpsrådet om indsatsen. Motivation Det Danske Spejderkorps har siden 2008 haft samlet medlemsvækst. Men korpset er splittet: Den ene halvdel af korpsets 425 grupper er i vækst. Den anden halvdel af korpsets grupper oplever fald. Hver gruppe har ansvar for sin egen situation, men korpset har ansvar for helhed, sammenhæng og for en koordineret indsats, der kan hjælpe korpsets grupper på vej. Såvel grupper i vækst som grupper i fald efterspørger inspiration, viden, rådgivning og værktøjer til at udnytte gruppens fulde potentiale. Korpset har de seneste år investeret i gruppeudvikling og arbejdet for, at program, uddannelse og kommunikation kommer helt ud i grupperne. En samlet vækst i medlemmer siden 2008 viser, at vi er på rette vej. Men vi skal have flere grupper med på opturen. Og vi skal sikre, at grupper i vækst holder højde de næste år. Det kræver, at vi gør mere, end vi gør i dag. Gruppeudvikling er en langvarig indsats, som omfatter lokale frivillige i grupperne, divisioner og opsøgende hold af frivillige og ansatte. Gruppeudvikling koster i uddannelse af frivillige, løn til ansat personale, køb af viden fra eksperter, aktiviteter, materialer, leje af lokaler, mad, transport. Vi må optimere vores metoder til gruppeudvikling, så vi skaber større effekt i gruppen. Vores fælles værktøjskasse til gruppeudvikling skal være fyldt med de skarpe værktøjer, der kan begejstre forskellige typer af grupper med forskellige udfordringer. Vi skal have mulighed for massivt at satse på udvikling af fyrtårne (ledere og grupper), der kan inspirere og begejstre andre ledere og grupper til ambitiøs udvikling. Når man vil mere, må man investere mere. En investering kunne være 10.000 kr. for hver af de 425 grupper i Det Danske Spejderkorps, samlet 4,25 mio. kr. over to år. Det Danske Spejderkorps har i de seneste år leveret gode regnskaber og er i særdeles god økonomisk stand med en samlet egenkapital på 85 mio. kr. (heraf er disponibel egenkapital 55,6 mio. kr.) Korpset har styrken til at kunne frigive midler til gavn for flere gruppers udvikling og fortsat have en stor økonomisk reserve. Timingen for yderligere investering i gruppeudvikling er god, da samfundstendensen svin-

ger synkront med spejderne: Grupperne i Det Danske Spejderkorps udfordrer børn, tilbyder et aktivt udeliv og giver mulighed for at lære at tage ansvar. Det er værdier, som i disse år nyder betydelig anerkendelse i samfundet. Yderligere baggrund Godt halvdelen af de 425 grupper i Det Danske Spejderkorps er i god medlemsudvikling: 193 grupper har det seneste år oplevet vækst. 110 grupper har endda oplevet vækst på mere end 10 %. Over halvdelen (55 %) af korpsets grupper har nu flere end 50 medlemmer og står dermed rustet til forandringer og udvikling. Godt halvdelen af korpsets grupper oplever dog fald i medlemstallet. 172 grupper oplevede sidste år et fald mellem 1 og 30 %. 193 grupper har færre end 50 medlemmer og er mere sårbare for udsving og udfordringer end de større grupper. Antallet af grupper i Det Danske Spejderkorps er faldet fra 450 grupper i 2009 til 425 grupper i 2013. Små grupper uden aktivitet er blevet lukket. Grupper er blevet lagt sammen til større enheder. Det Danske Spejderkorps’ medlemstal er gået fra 25.606 i 2008 til 27.232 i 2013. Væksten er samlet på 6,4 %. I perioden 2000 – 2008 faldt medlemstallet i Det Danske Spejderkorps fra 30.599. Korpsets udgifter til Gruppeudvikling er i 2012 budgetteret til netto 525.000 kr. Dertil kommer udgifter til korpskontoret. 3 medarbejdere i korpskontoret arbejder med direkte administrativ bistand til grupper og divisioner, og 4 medarbejdere arbejder som konsulenter med direkte rådgivning til grupper. Derudover arbejder korpskontoret med ydelser, der har mere eller mindre direkte effekt i den enkelte gruppe: økonomi, kommunikation, program, uddannelse, relationer og ejendomme. Det Danske Spejderkorps har en egenkapital på 85 mio. kr., heraf udgør den disponible egenkapital 55,6 mio. kr. Egenkapitalen er placeret i Spejder Sport, ejendomme, værdipapirer og likvid kapital. Se detaljer i Det Danske Spejderkorps’ regnskab for 2012. Forslagsstillere Mads Kolte-Olsen, Brønshøj-Husum Gruppe Jacob Cowland, Stenlænderne Claus Kastberg, Stjernegruppen Christian Jensen, Århus Skov Division

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 47

DAGS- OG FORRETNINGSORDEN

Dagsorden

Mødets formelle dagsorden jf. Det Danske Spejderkorps’ love §36 a) Valg af dirigent og referent b) Godkendelse af mødets forretningsorden c) Beretning fra korpsledelsen d) Årsregnskab for 2012 til godkendelse og estimat for 2013 til orientering

FORRETNINGSORDEN 1. Korpsrådets sammensætning (DDS Love § 34): 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til korpsrådsmødet. 2.Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og anerkendt arrangement har op til to stemmer i Korpsrådet. 3.Korpsledelsens medlemmer har hver én stemme. 2. Korpsrådet er korpsets højeste myndighed (Grundloven § 7.2): 1. Korpsrådet træffer alle overordnede beslutninger i forhold til korpsets vision og handlingsplaner, regnskab og budgetter, ændring af grundlov og love samt andre overordnede forhold. 2.Korpsrådet vælger spejderchefer, korpsledelse, valgudvalg og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (DDS Love § 36). 3. Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere: 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på Korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. 2.Dirigenterne træffer under ansvar over for Korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. 3.Korpsrådet vælger desuden to referenter, et antal moderatorer og et antal stemmetællere. 4. Torveboder: 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes i torveboder. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år, lov- og beslutningsforslag, budget, kontingent og forslag til revisor. 2.Torveboder og plenum er åbne for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret. 3.Hver torvebod styres af en moderator, som leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at debatten skrider fremad. 5. Ændringsforslag: 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer fra mindst tre forskellige enheder i korpset

48 | KORPSRÅDSMØDE 2013

e) Plan for det kommende år til godkendelse f) Behandling af beslutningsforslag g) Behandling af lovforslag h) Vedtagelse af budget for 2014 og fastsættelse af kontingent for 2014

i) Valg af spejderchefer j) Valg af øvrige medlemmer til korpsledelsen k) Valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget l) Valg af revisor m) Eventuelt

kan fremsætte ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag, budget, kontingent og revisor. 2.Ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 9. november kl. 19.00. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum. Ændringsforslag afleveres i mødesekretariatet. 6. Redaktionsudvalget: 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af en formand og en næstformand, som ikke er medlemmer af Korpsrådet, og fire personer, som er medlemmer af Korpsrådet. De fire personer fordeles således: • 2 personer, der vælges iblandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/centre • 1 person, der er vælges iblandt repræsentanter fra divisionerne • 1 person, der vælges iblandt Korpsledelsens medlemmer 2.Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for Korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love. 3.Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept. 4.Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som udleveres til alle deltagere. 5.Beslutningsdokumentet er udgangspunkt for afstemningerne, der foretages af Korpsrådet. 6.Beslutningsdokumentet udgives, som udgangspunkt, elektronisk. Korpsrådsmødets deltagere har ved tilmelding haft mulighed for at vælge mellem den fysiske udgave (papir) og den elektroniske udgave. 7. Korpsrådets beslutningsproces: 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede. 2.Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om ”ordet til forretningsordenen” og stille forslag til mødets beslutningsprocedure. 3.Behandling af lov- og beslutningsforslag, samt ændrings-forslag: a) Ved behandling af forslag og ændringsfor-

slag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger. c) Hovedreglen er, at det ”mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suverænt afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d) Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at Korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Al udveksling af holdning og synspunkter om forslagenes indhold skal have fundet sted i torveboderne. 4.Alle lov- og beslutningsforslag eller ændringsforslag, som vedtages af Korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning. 8. Regler for afstemninger: 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (DDS Love § 34). 2.Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8). 3. Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig. Ønske fra forsamlingen om skriftlig afstemning skal følges, såfremt det er støttet af mindst 25 korpsrådsmedlemmer. 4. Ved valg af spejderchefer og korpsledelse henvises til bestemmelserne i korpsets love (DDS Love § 39- § 41). Valg af spejderchef og korpsledelsen sker altid med skriftlig afstemning. 9. Fortolkning af forretningsorden: 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

Lørdag d. 9. november 11.45 – 12.45 Ankomst og check-in 13.00 – 14.15 Spejdercheferne byder velkommen og rammerne for mødet besluttes, herunder: •Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere og moderatorer •Gennemgang af dagsorden •Godkendelse af forretningsorden

Program

Herefter fremlæggelse af korpsledelsens beretning og korpsets økonomi. Introduktion til eftermiddagens torveboder. 14.30 – 15.30 Torveboder, 1. omgang 15.30 – 16.15 Pause og indlogering inkl. lille markering af Det Danske Spejderkorps’ 40 års jubilæum 16.15 – 17.15 Torveboder, 2. omgang 17.15 – 18.15 Torveboder, 3. omgang 18.30 – 19.40 Middag 19.00 Frist for aflevering af ændringsforslag 19.45 – 21.00 Lær din korpsledelseskandidat at kende 21.00 Udvid dit netværk med aftenens aktiviteter 22.00 Natmad 01.00 Baren lukker

Aftenaktiviteter Lounges Fra kl. 21.30 vil der blive åbnet op for nogle lounges. Der vil både være mulighed for lounges med musik og bar men også lounges uden musik, hvor man kan mødes med sine

Søndag d. 10. november 06.45 Udgivelse af beslutningsdok ument på valgt medie 07.00 – 08.00 Morgenaktiviteter med mulighed for løbetur, gåtur og svømning 07.00 – 08.30 Morgenmad 08.30 Værelsesnøgler skal aflevere s i receptionen, og bagagen kan stilles i depo t 08.30 – 09.30 Tid til læsning af beslu tningsdokument 09.30 – 12.00 Afstemninger om lov og beslutningsforslag og valg af spejderchefer 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 13.15 Offentliggørelse af valg af spejderchefer samt valg til korpsledelse og valgu dvalg 13.15 – 14.15 Foredrag ved Nils Villem oes 14.15 – 14.35 Offentliggørelse af valg til korpsledelse og valgudvalg samt valg af revisor 14.35 – 15.00 Mødet afsluttes og tak for i år

spejderkammerater. Wellness Denne aktivitet kræver fortilmelding! I svømmehallen vil der stå et wellness team klar, som vil stå for denne forkælelse. Der vil bl.a. være ansigtsmasker, et glas bobler og meget andet. Tilmelding er påkrævet Lejrbål Det vil være muligt at tænde et lejrbål og synge nogle gode gamle og nye spejdersange med guitarspil til (hvis man kan det). Dette kommer til at foregå på bålpladsen udenfor på centeret.

Morgenaktiviteter Svømmehal Svømmehallen er åben for alle fra kl. 7:00 til kl. 9:00, hvor der er rig mulighed for en opfriskende morgendukkert. Løbe-/gåtur Det vil være muligt at få sig en løbe- eller gåtur fra kl. 7.00 til kl. 9.00 i smukke natur ved Vingstedcenteret.

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 49

Praktiske oplysninger Tid Lørdag den 09. november kl. 13.00 til søndag den 10. november 2013 kl. 15.00. Tjek-ind er åben fra kl. 11.45 om lørdagen. OBS! Det er ikke muligt at købe frokost lørdag på Vingstedcentret, så tag en madpakke med og spis på vej til mødet.

Sted Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, vingstedcentret.dk. Der findes detailkort over hallerne, lokaler og overnatning i mødemappen, der udleveres ved tjek-ind.

Overnatning Vingstedcentret giver dig flere muligheder for at overnatte. Der er værelser og sovesal/lejrskolestuer. Når du tilmelder dig korpsrådsmødet, skal du vælge, hvilken overnatningsform du ønsker. Det er som regel 3-5 personers værelser. Lørdag eftermiddag bliver der adgang til værelserne og sovesalene/lejrskolestuerne. Der er dyner, hovedpuder og håndklæder på værelserne. Hvis du sover på sovesal/lejrskolestue, skal du selv medbringe håndklæde, lagen og sovepose. Selvom det er et udbredt ønske, kan vi på Vingstedcentret desværre ikke tilbyde overnatning i medbragt telt.

Pris Det koster 500-600 kr. at deltage i mødet, alt efter hvilken overnatningsform du vælger. Beløbet bliver trukket på din gruppes eller divisions konto. Hertil kommer udgifter til rejse, som du afregner direkte med din gruppe- eller divisionskasserer. Hyttelejen er 145 kr. • Værelse – 600 • Sovesal/lejrskolestue – 500

Wellness Lørdag aften er der wellness i svømmehallen, læs mere herom andet sted i mødemappen. Husk badetøj. OBS! Der er kun 100 pladser, så det er først til mølle. Pris kr. 75,00 Tilmeld dig i forbindelse med din tilmelding til selve mødet.

Mødeform Vi holder korpsrådsmødet på Vingstedcentrets arealer og skal både være indendørs og udendørs. Vingstedcentret råder over mødelokaler, grupperum og to konferencehaller. Den ene hal bruger vi til det oﬃcielle møde, i den anden hal skal vi spise.

50 | KORPSRÅDSMØDE 2013

I forbindelse med behandling af lov- og beslutningsforslag, vil der blive udarbejdet et beslutningsdokument, såfremt der på mødet kommer ændringer til forslagene. For at spare penge, tid og ressourcer, samt ikke mindst være miljøbevidste, kan man i år få det tilsendt på mail. Så hvis du har bærbar, iPad eller andet med, kan du læse dokumentet søndag morgen. Husk derfor at sætte hak ved tilmeldingen og skrive din email, så vi kan maile dokumentet til dig lørdag nat.

Medbring Personlig weekendudrustning til inde og ude. Vælger du at sove på sovesal/lejrskolestue, skal du medbringe lagen og sovepose. Tag også dette magasin, Lovhæftet og Vores Sangbog med. Evt. hejkbræt eller andet skriveunderlag, da der ikke er borde i mødehallen. Svømmehallen har åben lørdag aften til wellness (husk at bestille plads ved tilmelding - pris kr. 75,00), og søndag morgen fra kl. 07.00 til 09.00 (gratis), så husk badetøj. Der vil om aftenen være mulighed for at købe øl, vin og vand. Dette salg står Vingstedcentret for, og af respekt for dem henstilles til, at der ikke medbringes egne drikkevarer. Hvis Vingstedcentret finder efterladte flasker fra alkoholiske drikke, vil dette blive puttet på værelsesregningen og blive opkrævet af værelsets beboere.

Rejseudligning Det Danske Spejderkorps bruger et solidarisk princip for rejseudgifterne til korpsrådsmødet. Det betyder, at den gennemsnitlige rejseudgift for en mødedeltager bliver beregnet ud fra den billigste offentlige transport. Deltagere fra grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner, der har beregnede rejseudgifter over gennemsnittet, får penge tilbage, mens grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner med lavere beregnede rejseudgifter bliver trukket for beløbet på kontoen hos korpset. Korpset opfordrer til at finde billigste rejse fx fælles for divisionen.

Spørgsmål inden mødet dds.dk/korpsraad2013 - giver dig svar på emner om korpsrådsmødet Facebook.dk/spejder – giver dig nyheder og opdateringer om korpsrådsmødet dds.dk/debat – giver dig mulighed for at debattere med andre blå spejdere om korpsrådsmødet

Foto: Frederik Rom

Du kan kontakte korpskontoret på info@dds.dk eller tlf.: 32 64 00 50, hvis du har spørgsmål, så formidler kontoret kontakt til rette vedkommende.

Kontakt korpskontoret på telefon 32 64 00 50 eller info@dds. dk, hvis du har problemer med din tilmelding.

Mødetelefon under korpsrådsmødet: 32 64 00 99

Vejle Banegård ligger cirka 12 kilometer fra Vingstedcentret. Der kører jævnligt rutebiler fra og til centret. Tjek for transport på sydtrafik.dk

Tilmelding Du tilmelder dig korpsrådsmødet elektronisk via “Min side” i Blåt Medlem. Log ind på dds.dk/blaatmedlem, gå ind under “Kursusoversigten” og find “Korpsrådsmøde 2013”. Når du tilmelder dig, skal du oplyse: • I hvilken egenskab du deltager i mødet (fx gruppekorpsrådsmedlem eller hjælper) • Hvordan du ønsker at overnatte • Hvordan du ankommer til Vingstedcentret (tog, bil, bus) • Om du vil modtage beslutningsdokumentet på mail • Om du vil deltage i wellness • Evt. andre nødvendige oplysninger om dig selv

Transport

Turistbusser Vi har arrangeret turistbusser fra Vejle St. til Vingstedcentret lørdag og retur fra Vingstedcentret til Vejle st. søndag. For at få plads i en af busserne skal du huske at angive det ved din tilmelding til korpsrådsmødet. København H - Vejle st. Afg. kl. 09:50 Ank. kl. 11:53 Køretid: 02:03

Aalborg - Vejle st. Afg. kl. 09:18 Ank. kl. 11:46 Køretid: 02:28

Turistbus afgang fra Vejle St. lørdag kl. 12.00 Har du ikke tidligere brugt Blåt Medlem, fremgår din førstegangskode af følgebrevet, som du modtog med denne mødemappe. Har du glemt din adgangskode, kan du få en ny ved at henvende dig til din gruppes, spejdercenters, arrangements eller divisions medlemsansvarlige. Fristen for tilmelding er fredag den 1. november kl. 12.00. Efter fristen kan du kontakte korpskontoret, hvis du har ændringer eller afbud.

Vejle st. - København H Afg. kl. 15:47 Ank. kl. 18:18 Køretid: 02:31

Vejle st. – Aalborg Afg. kl. 15:54 Ank. kl. 18:09 Køretid: 02:15

Turistbus afgang fra Vingstedcentret søndag kl. 15.15

KORPSRÅDSMØDE 2013 | 51