REJSEN TIL 2020
Guide til KorpsrådsMøde 2010 - og dit personlige arbejdshæfte
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 indhold
Indhold Velkommen 1 Program og lokaleoversigt lørdag 2 Tips og tricks til tidsrejser 4 Anerkendende tilgang med 4D modellen 6 Anerkendende udforskning i tre spor 10 Discovery 11 Dream 16 Design 21 Middag med specialiteter fra 2020 24 Udfordrende aktiviteter 24 Lounges 28 Program og lokaleoversigt søndag 30 Lovforslag 32 Fremtidsbazar og torveboder 34 Destiny 38 Korpsrådsmøde 2010 - din rejse til 2020 40
Udgiver Det Danske Spejderkorps, novemver 2010, Udgivet af Arsenalvej 10, 1436 København K, tlf. 32 64 00 50, info@spejder.dk, spejder.dk • Tekst Sebastian Damkjær-Ohlsen, David Hansen, Maj-Britt Køppen Andersen, Camilla Damgaard Robertsen, Cecilie Vej Hansen, Christine Plesner, Jakob Braad, Louise Lennon, Signe Bernhard, Mette Grønvold, Lasse Christopher Heinz Nielsen, Erik Aabjerg Friis, Mia Rangholm Varming og Tine Lind • Foto Per Seitzberg og Anders Dahl Tollestrup • Navnetræk Korpsrådsmøde 2010: Peter Tranevig, Tine Lind og iStockphoto.com/hemmo • Grafik Folkmann Design, iStockphoto og Tine Lind • Layout Tine Lind • Tryk Silkeborg Bogtryk • Oplag 900
Velkommen
Plads til din e notater
Kære deltager på korpsrådsmøde 2010, Vi har glædet os meget til at se dig og til at give dig en stor oplevelse sammen med hundredvis af andre ledere og seniorer. I år afholder vi udviklingskorpsrådsmøde, og det betyder, at vi sætter fokus på at udvikle vores spejderkorps der, hvor det rykker, nemlig hos ledere og spejdere i hele landet.
D en n e b o g er d så du kan ta esignet, ge elemente r fra process en med hje m til dit eget sp ejderarbejd e sammen m e d al d en inspiration du har fået. Så tag note r om stort o g småt. Vi ha r lavet plad s til det.
Når vi samler så mange engagerede spejdere på et sted, samler vi samtidig en enorm pulje af viden og erfaringer om, hvad der skaber succes. Vi skal dele viden og lære af de attraktive spejdergrupper og af gode eksempler på attraktiv ledelse og spejderaktiviteter. Vi har derfor forberedt en proces i tre spor, der har til formål at give dig, som deltager, mulighed for at blive klogere på et emne efter interesse og samtidig dele ud af dine egne erfaringer.
Det er din egen opgave at være nysgerrig og få noget med hjem, som du kan bruge, men også din opgave at berige de andre deltagere med den viden, du har med hjemmefra. Vi kommer alle sammen med nyttige historier fra vores spejderliv om, hvornår vi selv bliver motiverede, føler spejdergnisten, og mærker andre børn og unge blive udviklet og gøre et bidrag for at bygge en bedre verden. Rejsen til 2020 handler netop om at bruge disse gode erfaringer til at skabe endnu mere godt spejderarbejde i hele landet. Vi har i år valgt at tage med på en tidsrejse til år 2020. Det giver nogle unikke muligheder for at tale med fremtidens eksperter om, hvordan spejderarbejdet bedst kan udvikle sig fra 2010 og fremad. Ved at tale om den ønskværdige fremtid kan vi sammen skabe fantasifulde idéer og åbne op for kreativitet og energi, der kan være med til at realisere drømmene. Tag derfor godt imod tilbuddet om at drømme om fremtiden og tale om dens muligheder uden begrænsning. Korpsrådsmødet er planlagt af mange frivillige, der i dette hæfte har samlet deres råd til, hvordan du som deltager kan få mest ud af weekenden. De har gjort sig umage for at skabe en god proces, så vi håber, I alle vil gøre jer umage for at bidrage og for at udforske alle de muligheder, der opstår, når så mange mennesker er samlet. Vi glæder os til at have et fantastisk korpsrådsmøde sammen. Mia Rangholm Varming og David Hansen, Korpsledelsen
1
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 program
Program lørdag
Programpunkt Lokalitet
Det sker
08.45 - 09.40
Ankomst og check-in
Foyer
09.45
Velkomst og mødestart
Hal 2
Hal 2
Mellemsal
Mødesal
Attraktiv ledelse
Valg af dirigenter, referenter, moderatorer og stemmetællere Godkendelse af forretningsorden Valg af redaktionsudvalg
2
Rejse med tidsmaskinen
Hal 2
Oplæg om anerkendende ledelse
Hal 2
11.30 - 12.30
Frokost
Hal 1
12.30
Første fase i dit spor
Hal 2, Skyttehus, Centersal
14.30 - 15.10
Pause og indlogering
Foyer
15.10
Oplæg om anerkendende udviklingsplaner
Hal 2
Anden fase i dit spor
Hal 2, Skyttehus, Centersal
18.10 - 19.50
Middag
Hal 1
19.00
Frist for ændringsforslag
Hal 2
20.00
Friluftsaktiviteter
Udendørs
21.15
Oplæg om udendørs aktiviteter
Hal 2
22.15
Lounges
Svømmehal, auditorium, DGI caféen
23.00
Natmad
Foyer
Stueetage
Svømmehal Lounge
Grupperum 18 DDS Kommunikation
1. sal
Hal 1 Spisesal
Foyer
Udendørs
Natmad
Lejrbål lounge
Mødesekretariat og korpskontoret
Spejdersport
Centersal Attraktive grupper og lounges
DGI-Caféen Lounges
Billard rum
Auditorium Attraktive aktiviteter og lounges
Lounges
3
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 Tidsrejsen begynder
Af Sebastian Damkjær-Ohlsen, DDS Udvikling og David Hansen, Korpsledelsen
Tips og tricks til tidsrejser Du står nu over for en længere tidsrejse. Følger du nogle enkle gode råd, kan du komme veltilpas ind i år 2020. For at undgå et alt for stort timelag bedes du gøre følgende: 1. Luk øjnene og genkald en samtale, hvor du var fyldt med positiv energi. 2. Mens du rejser, udbryd med glæde, hvad du er stolt over ved at være spejder. 3. Når du er ankommet til tidsdestinationen, fortæl om din spejdergejst til tre omkring dig. 4. Hvis du er svimmel efter ankomst, så kan en stor klapsalve hjælpe. Muligheder i tidsrejser Du kan opleve visionære drømme uden begrænsning, samtaler om det mulige og potentielle, fri fantasi og fortællinger om, det der virkede i fortiden. De fortællinger, som vi skaber og viderefortæller om spejd i 2020, er med til at danne ramme om, hvordan vi og andre forstår og opfatter spejder. Når vi bruger fantasien, lukker vi af for begrænsninger og sætter i stedet fokus på muligheder. Det giver mulighed for, at vi sammen skaber netop de fortællinger, vi gerne vil have fokus på i år 2010 og fremover. På den måde får vi en fælles reference for, hvad vi gerne vil sammen, og når vi også har lyst og begejstring, bliver det lettere at nå vores fælles visioner. Du er nu klar til tidsrejse, så medbring et blomstrende humør og nysgerrighed til at undersøge hvad der er nyttigt. God rejse!
4
FAQ om tid
srejser
Hvordan vir ker tidsrejse r? Populært sa g t k a n m a n ved anve af superoph nd energiladninedet kryptonit adresse else re en g ti l at forrykke tid og rum k rumtiden, s ru m m å både er sam N å r m a n sa mtidig bring men til et tidsloop. i disharmon er Higgs pa is små lokale ke svingninger, kan m rtikler o tidsloopet fr mråder til at flytte sig an få g a en tidspe riode til en ennem anden. Hvorfor kan vi ikke se m ere af frem Der er udfø tiden? rt en nøje b eregning af mennesker, d h e vor mange r må flytt kontakt vi k an have me es i tid, og hvor meget Hvis vi ænd llem to tids p re forrykket o r for meget, kan tids erioder. g gøre det u loopet blive muligt at re jse tilbage. Hvorfor ser fo lk så unge og fremtiden? glade ud i Det skyldes har en fory den såkaldte Berzeliu s n legeme. He gende effekt på det m -effekt, der ldigvis forb enneskelige liv man tager h jem igen til er effekten synlig, nå r fortiden.
5
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4D modellen
Af Maj-Britt Køppen Andersen, DDS Udvikling og gruppeassistent i Vipperød Gruppe
Anerkendende tilgang med 4D modellen Et menneske har to ulve indeni: den gode ulv og den onde ulv, fortæller den gamle indianer. - Hvilken ulv vinder, spørger drengen? - Den, du fodrer! Denne lille historie er et eksempel på, hvad anerkendende tilgang er: Det aktive valg at fokusere på det gode og gennem opmærksomhed at få det til at vokse. Anerkendende tilgang fjerner ikke problemer, men realiserer i stedet drømme og ønsker, så problemerne ikke får overtaget. Første skridt er at sætte fokus på det gode. Det kan du gøre ved at benytte anerkendende udforskning:
Udforske At være nysgerrig og åben for nye muligheder
Anerkende At forstå og værdsætte det, der giver liv, energi og værdi
Anerkende udforskning At undersøge det, der giver liv, energi og værdi
Det handler om at stille de rigtige spørgsmål. Man kan sige, at dit spørgsmål er en lygte og din ven vil lede efter svaret i lyset fra lygten. Fokuser derfor dine spørgsmål på muligheder, ønsker, drømme, forhåbninger, erfaringer, succeser og andre positive ting. Du vil hurtigt opdage, at din ven har mange gode historier at fortælle. Vær nysgerrig, og spørg ind til historierne med åbne spørgsmål om hvem, hvor, hvordan og hvad, så du er sikker på, at du får alle hjørner af historien med. Din ven bliver glad, hvis du er nærværende og hører historien til ende. Det kan nogle gange være lidt svært at komme i tanke om de gode historier. Så kan det være en hjælp at huske, at der altid er noget, der fungerer.
6
Når du har har fundet ind til det, der fungerer, vil du finde energi til at finde mere. Det er ikke sikkert, at du og din ven opfatter tingene på samme måde, men når I tager afsæt i, at jeres forskelle er værdifulde, vil I kunne finde gode ting i jeres forskelle. I kan få alt det gode, I finder, til at vokse ved at benytte 4D modellen.
4D modellen De fire faser vil blive uddybet på de følgende sider, men her er historien bag tegningerne.
Discovery
Destiny
Dream
Design
Discovery Du kigger i din frugtskål og finder ud af, at du har både pærer og bananer, æbler og druer.
Dream Du drømmer om din mormors fantastiske æblekage.
Design For at kunne lave æblekagen må du have mange æbler. For at få det må du have et æbletræ.
Destiny Det første, du skal gøre, er derfor at plante et lille træ. Det næste er at vande det lille træ.
7
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4D modellen
Anerkendende tilgang Sæt fokus på det gode, og find ud af, hvad du gerne vil opnå. Discovery: I denne fase skal alt det gode findes. Husk, at dit spørgsmål er en lygte, og din ven vil lede efter svaret i lyset fra lygten. Fokuser derfor dine spørgsmål på muligheder, ønsker, drømme, forhåbninger, erfaringer, succeser og andre positive ting.
• • • • •
Hvad giver liv og energi? Hvornår lykkes vi? Hvilke oplevelser har vi med små og store succeser? Hvad giver godt humør? Hvornår er du dit bedste jeg?
Det er vigtigt, at I har respekt for hinanden. Vi ser forskelligt på verden og denne forskel er meget værdifuld. I behøver ikke være enige, det vigtige er, at I hver især finder ind til det, der giver jer liv og energi. Dream: I denne fase skal du drømme. Man siger, at ”bag ethvert problem ligger en frustreret drøm”. Hvis alle begrænsninger var væk, og alt kunne lykkes, hvad ville så være den bedst mulige situation?
• • •
Hvad er din drøm? Hvad af det, vi allerede har, vil vi godt have mere af? Hvad ville gøre os endnu bedre, og hvad kunne vi opnå?
Det er vigtigt, at I har respekt for hinandens drømme. Hvis der er noget, du ikke forstår i din vens drøm, så spørg ham. Det kan være, I finder en fælles drøm i det uforståelige. Design: I denne fase planlægger vi vejen frem mod drømmen.
• • •
Hvad skal der til for at få drømmen opfyldt? Hvilke ændringer skal der til? Hvad skal vi gøre mere eller mindre af?
Det må godt stadig være meget abstrakt og til tider lidt drømmende. Hovedpointen er, at I snakker sammen og får et fælles billede af målet og vejen derhen. Destiny: I denne fase ser vi på dagen i morgen. Dette er din drøm, så det er dig der må gøre noget. Hvis I er flere om den samme drøm, skal I finde ud af, hvem der gør hvad.
• • •
Hvad er første skridt? Hvem gør hvad? Hvordan kan vi se, at vores plan er lykkedes?
Det er ikke alle drømme, der skal blive til virkelighed lige nu og her. Gå efter det, der er energi i. Hvis du ikke føler glæde ved en opgave, så er den ikke vigtig. Så må du starte forfra med at finde det, der giver dig energi.
8
Mine noter
OplĂŚg om anerkendende
ledelse
9
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Af Camilla Damgaard Robertsen, kursusleder på PLan, Cecilie Vej Hansen, kursusleder på PLan, Christine Plesner, seniorudviklingsarbejdsgruppen, David Hansen, Korpsledelsen, Jakob Braad, gruppeleder i 1. Birkerød, Louise Lennon, Korpsledelsen og Signe Bernhard, centermedarbejder på Forlev Spejdercenter
Anerkendende udforskning i tre spor Vi skal sammen igennem tre seancer på korpsrådsmødet, der er baseret på 4D modellen i anerkendende udforskning. Forløb Hjemmefra har du valgt et af tre spor: attraktive grupper, attraktive aktiviteter eller attraktiv ledelse. Hvert spor skal først have en discovery fase, herefter dream og design i en samlet fase og endeligt afslutter forløbet med destiny fasen. Vi har valgt at bruge 4D modellen, fordi den giver en god proces til at lære af alles bedste erfaringer, videreudvikle det, vi lærer, nyudvikle og give plads til, at alle får noget konkret med hjem, som de hver især kan bruge. Du vil undervejs skulle dykke ned i et underemne og gå i dybden med det emne, i stedet for at gå i bredden i hele sporet. Det er et bevidst valg, fordi det vil flytte os længst både hver især og samlet som korps. Du vil i slutningen af designfasen få idéer fra andre underemner på dit spor, og i destinyfasen vil du også få idéer fra de andre spor, så du vil også blive bredt inspireret og få en masse nyttigt med hjem. Til alle seancerne er der en facilitator, der overordnet styrer alle godt igennem. Derudover er der mange andre der hjælper til. Hiv endelig fat i dem, hvis du får brug for det. De er der for at hjælpe alle bedst muligt igennem processen.
Hvad kan du få ud af processen? Du får idéer, som du kan bruge direkte i dit daglige spejderarbejde. Du lærer om anerkendende udforskning og om 4D modellen, så du kan bruge den til at videreudvikle dit spejderarbejde. Du får trænet dig selv i at stille anerkendende og udforskende spørgsmål. Da vi alle har forskellige forudsætninger og interesser har du selv ansvar for at få noget nyttigt med dig hjem, så vær oppe på dupperne, og udforsk alle de inspirationskilder, der kommer til at være i processen.
Vi har gjort os umage Vi har gjort os umage med at forberede tre spændende seancer. Der er ikke nogen elementer af processen, der er tilfældige, og vi har grundigt overvejet alle valg. Hvis du har spørgsmål under korpsrådsmødet eller fremover om processen eller bare har lyst til at vide mere, så tag endelig kontakt til os.
10
Discovery Målet er, at alle deltagere opsuger viden fra undersøgelser, eksperter, oplægsholdernes eksempler fra deres spejderarbejde og den bedste viden fra egne og andre deltageres gode erfaringer og succeshistorier.
Discovery-o pgave
Du skal hav e mere vide n med dig til de næ ste faser, e n d du havde med ind i rumme t.
Al relevant viden findes i rummet Vi har gjort hvad vi kunne for at samle al relevant viden inden for dit spor i rummet. Derfor er der resultater fra undersøgelser og eksperter inden for området til stede. Der er oplægsholdere der kommer med konkrete erfaringer fra deres eget spejderarbejde. Derudover er rummet fyldt med mange andre deltagere, der netop har valgt dette emne. Alle har nyttige erfaringer med emnet. Dels egne erfaringer og dels input fra foropgaven, som var et interview med en spejderven. Der vil være forskel på folks erfaringer, og nogle vil have mere nyttige erfaringer end andre, men tilsammen har vi en enorm mænge viden samlet i rummet.
•
D er er beg rænset tid, så du kan ikke nå at hø • Fokuser di re om alt. n tid der, hv o r der er ny ttig viden at • Brug også hente. tid på at øse ud af dine e gne g o de idéer og erf a ri nger. Så bliver du ne mlig skarpe re på hvad der er vigtig t i netop din e historier, og andre h ar mulighed for at udforske fo rtællingern e.
Søg viden Vi lægger ud med at opsuge idéer og viden. Du kan høre små korte oplæg fra oplægsholdere med deres personlige erfaringer. Derudover har du adgang til materiale fra undersøgelser og kan få svar på spørgsmål om dem, og du kan udveksle idéer med andre på markedspladsen. Brug ”føddernes lov” og gå videre til et andet oplæg, en anden idéudveksling eller en anden bod, hvis du ikke får nok nyt og spændende input og ikke selv kan bidrage med mere lige nu.
Vidensbar Oplægsholder
Oplægsholder
Oplægsholder
Oplægsholder
Vidensbar
Markedsplads
Oplægsholder
Her kan du dele erfaringer og idéer
Vidensbar Oplægsholder
Oplægsholder
Oplægsholder
11
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Mine gode idéer
Succeshistorier Nu har alle fået en masse inspiration, og vi er klar til at arbejde i dybden. Du skal vælge, hvilket underemne, som du synes er mest interessant at lære mere om, men også et hvor du selv har noget erfaring. Find nu en konkret succeshistorie fra dit spejderliv omkring det underemne, du har valgt.
Min succeshistorie
Holdinddeling For hvert underemne laver vi nu hold af 3-4 personer. Holdstørrelsen er valgt, for at alle kan nå at fortælle deres succeshistorie og at vi kan nå at udforske alle historierne.
12
?
Lær hinanden at kende
På holdet skal I først lære hinanden hurtigt at kende. I laver derfor en kort runde, hvor alle siger, hvad de hedder, hvilket spejderarbejde de laver lige for tiden og nævner en kort personlig spejderoplevelse, der gjorde dem stolte af at være spejdere.
Udforsk hinandens succeshistorier
Nu er I klar til at høre hinandens succeshistorier. Det er vigtigt, at I har fokus på en person af gangen. Vedkommende starter med at fortælle sin succeshistorie. Brug kun kort tid på at fortælle historien. Resten af holdet skal sammen udforske årsagerne bag succesen ved at stille gode anerkendende og udforskende spørgsmål.
Spørgeteknik
•
Fokuser dine spørgsmål på muligheder Ønsker, drømme, forhåbninger, erfaringer med at turde, med at lykkes og med det gode samarbejde, små og store succeser, positive forventninger til andre og forsøg på at bidrage.
•
Brug åbne spørgsmål Altså spørgsmål, der starter med hvad, hvor, hvem, hvordan og hvilke, så de ikke kan blive besvaret blot med ja eller nej. Pas på med hvorfor, da det kan lede til unyttige forsvarstaler.
•
Lav konkrete spørgsmål Spørg specifikt til bestemte personer, frem for et usynligt ”man”.
•
Lyt interesseret Vær nysgerrig og nærværende i nuet.
• •
Opsummer det du hører med andre ord og spørg om det er korrekt forstået
•
Giv plads til stilhed Stilhed skyldes formentlig, at du har stillet et godt spørgsmål som kræver eftertanke. Giv plads til, at alle får lov til at spørge Også selvom alle ikke har et spørgsmål klar på få sekunder.
Dit spørgsmål fungerer som en lygte, der skaber fokus på nogle aspekter af sagen, mens andre er i kanten af eller helt udenfor ”lyskeglen”.
Eksempler på spørgsmål
• • • • • •
Hvad gjorde det til en succes? Hvor foregik det? Hvem var med? Hvad lavede I?
Hvordan var samarbejdet?
Hvem bidrog på en særlig måde og med hvad?
H usk , a t et s p ø rg s m ål, der ikke bliver s tille er en d ø t , r, der ikke bliv er å b n et .
• • •
Hvad muliggjorde oplevelsen?
•
Hvad er det vigtigste vi kan lære af din historie?
Hvilke ting var nyttige undervejs? Hvordan forandrede oplevelsen deltagerne?
13
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Historie 1: Fortalt af:
Historie 2: Fortalt af:
14
Notér de vigtigste årsager til succes i de enkelte historier.
Historie 3: Fortalt af:
Historie 4: Fortalt af:
15
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Dream I mødes nu igen i holdene fra første fase og skal sammen skabe et billede af jeres fremtidsdrøm. Idéen med at skabe denne fælles drøm om en perfekt fremtid er, at I får åbnet for at tale om mulighederne, og at I ikke lader jer begrænse af fortiden eller andre faste rammer. Ved at få lavet dette billede af, hvordan fremtiden ser ud i den ideelle verden, får I en retning, som I kan bevæge jer i. Derfor vil de skridt I fremover vil tage, alle være i retning mod det ypperste i stedet for at være i tilfældige, forskellige retninger. Det giver altså en fælles retning. Det er vigtigt, at I drømmer sammen, fordi det udvider drømmen. Senere i design- og destinyfasen vil fokus blive ændret, så du kan få idéer, som du kan bruge i din spejderfremtid. Lige nu skal du lege med på legen og udarbejde jeres fællesdrøm i holdet. Den bliver grundlaget for, at du kan få mest muligt ud af arbejdet med det spor, du har valgt.
Forestil jer I 2010 mød tes I og valg te at starte en spejdergrup pe med særlig t fokus på netop jeres underemne .I befinder jer nu i 2020 o g skal beskriv e hvordan d er ser ud. Jere s gruppe er faktisk blev et landsken dt for at være den gruppe med mest s ucces inden for jeres undere mne.
Opsamling af viden Du skal først starte med at skrive et par notater om, hvordan du forestiller dig, at der ser ud i denne drøm. Det er vigtigt, at du overvejer, hvad du kan bruge fra dine egne erfaringer fra det interview, som du har lavet hjemmefra, samt fra det, du har lært i discoveryfasen.
Min mest nyttige viden fra discoveryfasen
16
MIne gode input fra interviewet, som jeg lavede hjemmefra
Min vigtigste erfaring fra mit eget spejderliv
Min ultimative drøm for netop mit underemne
17
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Del jeres drømme I skal nu på holdet dele idéer fra jeres drømme. Det skal I gøre ved at tegne et mindmap, som I bygger videre og videre på.
Idé
Idé
Idé
Idé
Idé
Idé
Idé
Underemne
Idé
Idé
Idé
Idé Idé Idé
Idé Idé
Vi har valgt et mindmap, fordi det er godt til at bygge ovenpå andres idéer. Når du får en idé, der skrives eller tegnes på jeres mindmap, kan andre måske finde på noget, der kan udbygge den idé. I skal sørge for, at alle kommer med idéer til jeres mindmap. Husk, at nogle kan have brug for lidt tid og stilhed for at kunne komme på nye idéer, mens andre arbejder bedst, når der virkelig er fart over feltet, og man afbryder hinanden. Giv plads til alle. Brug gerne små simple tegninger på jeres mindmap. Når man er kreativ, bruger man højre hjernehalvdel, som også bruges til at tænke fremad og finde på nyt, så kreative aktiviteter er gode til at aktivere denne tænkning.
Opdagelsesrejse I har nu fået lavet et mindmap over jeres drøm. I skal udvælge en fra holdet, der skal på opdagelsesrejse i et andet holds drøm inden for samme eller et meget beslægtet underemne. Tilsvarende vil I få besøg af en opdagelsesrejsende fra et andet hold. Den opdagelsesrejsende skal være nysgerrig efter at hive idéer og viden ud, som vedkommende kan tage med hjem til sit eget hold, men skal også gerne hjælpe det besøgte hold til at tænke over deres egen drøm på nye måder.
18
En opdagelsesrejsende
• • • • • •
Er nysgerrig Tager sig tid til at opsøge og udforske det, vedkommende finder spændende Springer videre, hvis noget andet virker mere interessant Stiller gode anerkendende og udforskende spørgsmål Husker at bruge spørgeteknikkerne fra discoveryfasen Udforsker på det nye holds præmisser.
Hvilket spørgsmål kan du som opdagelsesrejsende stille for bedst at finde ind til kernen i holdets drøm? Hvilket spørgsmål kan du stille holdet, som vil bringe dem videre i sit arbejde, og som kan lære holdet noget nyt? Disse to spørgsmål er det, man kalder metaspørgsmål. Altså spørgsmål, du kan stille til dig selv for at blive bedre til at stille de rette spørgsmål til holdet. Eftersom dette formentlig bliver din første oplevelse som opdagelsesrejsende, vil du sikkert ikke stille de perfekte spørgsmål endnu. Det er helt ok. Tag det som god træning i at stille de spørgsmål, der kan gøre en stor forskel for andres udvikling. Bare kast dig ud i det.
Inspirationseksempler
• • • •
Hvis I hver især skal pege på den bedste idé på jeres mindmap, hvilken idé er det så?
• •
Hvis en divisionschef skulle give jer et råd, hvad ville det så være?
Hvad er det vigtigste, I har lært ud fra netop den idé? Hvad har overrasket jer mest positivt, da I lavede jeres mindmap? Hvilke elementer i jeres drøm kunne I udvikle videre på, hvis I tænker ”gør det større”, ”gør det mindre”, ”gør det vildere”, ”gør det simplere”? Hvordan vil du sælge idéen om jeres drøm til dine spejdervenner?
Hvis du er opdagelsesrejsende, så tag lidt noter over gode idéer, du kan tage med hjem til dit eget hold. Er du en af dem der bliver tilbage på holdet og får besøg af en opdagelsesrejsende, så brug pladsen til noter om nye idéer og vinkler, som den opdagelsesrejsende åbner op for. I kan også skrive på jeres mindmap.
Mine noter
19
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Herefter skal I bruge de input, som kommer fra jeres opdagelsesrejsendes besøg hos et andet hold og det besøg, I selv har haft til at udbygge jeres mindmap.
Find din egen drøm Med udgangspunkt i den fælles drøm, I har skabt på holdet, skal du først finde frem til din personlige drøm. Den skal afspejle, hvad du godt kunne tænke dig at have med hjem til dit daglige spejderarbejde. I næste fase finder vi mulige skridt, der kan gøre drømmen til virkelighed. Vælg din drøm efter, hvor du helst vil hen, og ikke ud fra hvad du har tid og lyst til at gøre i den nærmeste fremtid. I må meget gerne hjælpe og støtte hinanden på holdet med at få noteret jeres personlige drøm. Den må gerne være en kopi af den fællesdrøm, men sandsynligvis er der elementer i jeres drøm, som du synes er vigtigere end andre. Vælg det, der er vigtigst for dig.
Min drøm
20
Design Find mulige handlinger til at opnå drømmen Nu, hvor du har en drøm at arbejde hen imod, altså en retning, skal du finde ud af hvilke mulige tiltag du eller andre kunne sætte i gang for at komme godt af sted i den rigtige retning. Du forpligter dig ikke til at gøre det, du finder frem til. Du skal kun arbejde med, hvad der kunne gøre det muligt at komme i drømmens retning. Nu skal du på opdagelsesrejse Alle deltagere skal nu være opdagelsesrejsende. Vi skal altså udforske hinandens personlige drømme og hjælpe hinanden til at finde på mulige initiativer til at komme i retning mod drømmen.
Designfase Målet med denne fase er at finde mu lige handlin ger, der kan hjæ lpe dig frem mod d in drøm og identificere , hvem der kan hjælpe dig v idere. Det er altså første skridt , der leder hen imod, hv ad du kunn e tænke dig at gøre , men indtil videre er du stadig på id éstadiet. I d enne fase handler det om, hvad du selv kan tage med di g hjem.
De spørgsmål, som vi tidligere har arbejdet, med har været afklarende og udforskende. Altså spørgsmål til at finde ud af, hvad det handler om og spørgsmål, der skaber nye vinkler. Nu skal vores spørgsmål til hinanden være med fokus på mulige handlinger og være genererende. Atså spørgsmål der kan generere nye mulige handlinger. Det er dog også helt ok at stille spørgsmål, der fortsat kan videreudvikle drømmen. Når du skal på opdagelsesrejse hos en anden, er du nødt til at starte med at høre den andens drøm, eller et element fra den.
Mulige første spørgsmål?
• •
Hvilken del af din drøm skal jeg hjælpe dig med at finde mulige handlinger til?
•
Hvad er essensen i din drøm?
Hvis du skal vælge én ting fra din drøm, som du gerne vil have hjælp til at udvikle, hvilken del er det så?
Når du har fået en idé om, hvad den andens drøm handler om, så kan du begynde at stille spørgsmål, der kan generere nye mulige handlinger.
21
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Eksempler på genererende spørgsmål:
• • • • • • • • • •
Hvis du skulle tage det letteste skridt i retning mod din drøm, hvad ville det så være?
• •
Hvad kunne gøre det muligt at opnå denne drøm?
Hvad kunne du ellers gå hjem at gøre? Hvem vil kunne hjælpe til med at få din drøm ført ud i livet? Hvilke initiativer kunne du tage for at komme i retning af din drøm? Hvilke initiativer kunne andre tage for at komme i retning af din drøm? Hvilket skridt i retning af din drøm ville have mest effekt? Hvilken idé ville dine spejdervenner synes var den bedste? Hvad ville give andre lyst til at hjælpe til med at udleve din drøm? Hvilke kompetencer og erfaringer skal du benytte? Hvis en af spejdercheferne skulle give dig et godt råd om din drøm, hvad tror du så det vil være? Hvilken forskel vil din drøm gøre for dit spejderarbejde og for dem, du samarbejder med?
Det er vigtigt, at du når at snakke med mange personer om deres drøm, og at de når at spørge til din drøm. Hvis du synes deres drøm er interessant og lærerig, så brug nogle minutter sammen med personen, ellers skynd dig videre. Hvis du finder en med en drøm, som du vil vide mere om, så lav straks en aftale om at mødes med personen senere og gå så videre til den næste person.
Mine noter om muligheder for at udvikle min egen drøm
22
Fortæl din idé til andre på 30 sekunder Vi skal nu dele de bedste idéer imellem os alle. Hvis du har en idé inden for dit spor, som andre kan få glæde af, så meld dig til at komme op på scenen og fortælle om din idé til alle de øvrige deltagere. Det kan både være et godt element fra en drøm eller et godt råd til, hvordan du udfører den. Tag udgangspunkt i noget, du brænder for. Du har kun 30 sekunder til at fortælle din idé, så det er vigtigt, at du overvejer, hvad der er det vigtigste at få sagt. Det vil langt fra være alle, der går på scenen med en idé, de vil dele, men hvis du har lyst, så gør det. Du kan få hjælp, til hvordan du skal forklare din idé på kort tid. Alle de idéer der kommer på scenen vil blive offentliggjort efter korpsrådsmødet.
Mine noter om spændende idéer
23
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 Middag
Middag med specialiteter fra 2020
24
Tegn en krusedulle over dagens oplevelser
25
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 udeaktiviteter
Af Sebastian Damkjær-Ohlsen, DDS Udvikling og David Hansen, korpsledelsen
Udfordrende aktiviteter Gode spejderaktiviteter udfordrer børn og unge til at tage ansvar og gøre sig umage for at løse opgaver i fællesskab. Når vi som ledere er gode til at udfordre spejderne fysisk og mentalt, så de bruger deres færdigheder, er det lærerigt, og de synes det er sjovt og spændende at være med. Især i de lyse måneder er vi ofte gode til at udnytte naturen og udendørs rammer til godt, aktivt spejderarbejde. I de mørke måneder skal vi blive ved med at lave aktive udfordrende spejderaktiviteter, hvor børn og unge i samarbejde bliver udfordret ved learning-by-doing til at udvikle sig. Lørdag aften oplever vi hvorfor, når vi mærker suset ved at være aktive udendørs og blive udfordret gennem store samarbejdsopgaver og teambuildingøvelser. Tag et par gode øvelser med hjem, og mærk energien, når hundredevis af spejdere er engagerede i aktivitet på samme sted. Gode teambuildingøvelser styrker de sociale relationer og giver fælles referencer for godt samarbejde. Når et team har haft gode erfaringer med at løse en opgave under begrænsede rammer, kan de bruge erfaringerne som sprog for hvad der gik godt, så de kan lykkes med mere komplicerede opgaver. Det er derfor vigtigt at give teamet tid til at reflektere sammen over, hvad de har lært under teambuildingøvelsen, så de kan skabe dette fælles sprog. Når vi er aktive og bruger kroppens sanser, så stimuleres hjernens neurale netværk hvilket styrker forbindelserne mellem de forskellige hjernecentre. Dette gør os gladere og klogere. Når vi bruger kroppen aktivt, fx når vi sammen klapper og griner, aktiverer vi hjernesignalstofferne endorfin og dopamin, der giver glæde og overskud. Derfor er det vigtigt at være fysisk og mentalt aktive, når vi laver gode spejderaktiviteter. Vi glæder os til en times udendørs aktivitet sammen i spejderfællesskabet!
26
Mine noter
OplÌg om udendørs aktivi
teter
27
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 Lounges
Lounges Lørdag aften efter dagens dont kan du slappe af og reflektere over de input, du har fået i dagens løb. Der er forskellige lounges, som har hver deres overordnede tema. Dette kan være alt fra diskussion af særlige emner fra dagen til personlige udfordringer til simpelt gensyn med andre ledere fra PLan, Gilwell eller Blå Sommer. Smag nye og avancerede modeller i te og kaffe i de forskellige lounges, mens du både snakker med gamle venner eller møder nye interessante mennesker.
ness lounge
Well
ng ende rd og anstre Efter en hå brug for rt helt sikke dag, har du tur i spa n e i det blå, en dukkert mere til Måske er du eller sauna? lidt køligt, slapning og wellness, af halsen? læskende til mehallen, regår i svøm Det hele fo a D DS s møder o fr hvor du også god n e re et vil væ Program. D øj o g et m m ø ringe sv idé at medb håndklæde.
28
Der er lounges rundt omkring og en enkelt særlig wellness lounge i svømmehallen. Følg plakaterne for at finde netop den lounge, som passer til dig.
SpĂŚndende personer - som jeg gerne vil snakke med igen Navn
Navn
Mobil
Mobil
Vi snakkede om:
Vi snakkede om:
Navn
Navn
Mobil
Mobil
Vi snakkede om:
Vi snakkede om:
Navn
Navn
Mobil
Mobil
Vi snakkede om:
Vi snakkede om:
Navn
Navn
Mobil
Mobil
Vi snakkede om:
Vi snakkede om:
29
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 Program
Program søndag 07.00 - 08.00
Morgengymnastik
Svømmehal og udearealer
07.30 - 08.45
Morgenmad
Hal 1
09.00
Præsentationer i plenum
Hal 2
Hal 2
Mellemsal
Mødesal
Torveboder
Vi gennemgår den formelle del af dagsordenen, herunder: • Beretning fra Korpsledelsen • Godkendelse af mødets forretningsorden • Årsregnskab for 2009 til godkendelse og estimat for 2010 til orientering • Plan for det kommende år • Behandling af lovforslag • Behandling af indkomne forslag • Vedtagelse af budget for 2011 og fastsættelse af kontingent • Valg af revisor • Eventuelt
Stueetage Udenfor svømmehal Mødested for svømning
Grupperum 18 DDS Kommunikation
10.15 - 12.15
Fremtidsbazar
Foyer
10.15 - 12.15
Torveboder
Diverse
12.15 - 13.05
Frokost
Hal 1
13.15
Afstemninger og eventuelt
Hal 2
14.00
Afrunding af spor
Hal 2
14.45
Hjemrejse i tidsmaskinen
Hal 2
15.00
Mødet slutter
Hal 2
1. sal
Grupperum 17 Torvebod: Lovforslag
30
Foyer
Hal 1 Spisesal og bagageopbevaring
Fremtidsbazar
Mødesekretariat og korpskontoret
Spejdersport
Udenfor indgang Centersal
Mødested for gymnastik og løb
Torveboder
Grupperum 16 Torvebod: Regnskab og budget
Husk nu morgengymnastikk en Du har hjem mefra valgt enten at løb e, lave gymnastik eller svømm e. Så kom ud a f fjerene og soveposen, og hop i dit aktive outfit .
31
§
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 lovforslag
Lovforslag
Forslag til ændring af Det Danske Spejderkorps grundlov Korpsledelsen foreslår følgende ændring af Det Danske Spejderkorps grundlov:
1. Ændring af § 2 I § 2 slettes følgende tekst: ”Korpset er en sammenslutning af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps.” 2. Ny § 4 Ny § indsættes efter § 3 som ny § 4.
Følgende tekst indsættes: ”§ 4. 1. Som medlemmer kan korpset optage børn, unge og voksne, som vil love at holde Spejderloven. 2. Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for • at finde sin egen tro og have respekt for andres • at værne om naturen • at være en god kammerat • at være hensynsfuld og hjælpe andre • at være til at stole på • at høre andres meninger og danne sine egne • at tage medansvar i familie og samfund 3. Spejderløftet Jeg lover at holde spejderloven”
3. Ændring af nummerering Nummerering af §§ 4 – 8 ændres til §§ 5 – 9.
4. Ændring af § 8: § 8 ændres til følgende tekst: ”§ 9 1. Denne grundlov træder i kraft den 14. november 2010
2. Grundloven er vedtaget på Korpsrådsmødet i Det Danske Spejderkorps den 16. april 1972 og Det Danske Pigespejderkorps den 23. april 1972. Ændret på Korpsrådsmøder november 1973, november 1983, november 1985 og november 1989.”
32
§
Begrundels e for forslag et Korpsrå
det behand lede den 15 forslag om . november ændring af 2009 dette korpsets gru ndlov. Korpsrådet var positiv over for fors end 2/3 af laget, idet m de tilstedev ere ærende me Korpsrådet d lemmer af stemte for fo rs 8 blanke). Im laget (380 for, 14 imod idlertid var og færre end 2 korpsrådsm /3 af korpse edlemmer ti ts 889 l stede på k (402 af 593 orpsrådsmø nødvendige det korpsrådsm edlemmer). Korpsrådet kunne derfo r ikke ende ændringen. ligt vedtage Korpsrådet kan ved 2/3 tilstedevære flertal af de nde medlem mer på korp 13.-14. nov s ember 201 0 vedtage æ rådsmødet korpsets gru ndringen, jf ndlov. .§7i
Korpsledels e
n følger he
rmed op på Korpsrådet s beslutnin Den indhold g. smæssige begrundels og Spejderl e for forsla ov er helt ce get er, at S ntralt for ko pejderløfte Korpsledels rpset og fo en mener d r den enkelte e rf or, at Spejd være en de spejder. erløfte og S l af korpsets pejderlov bø grundlov. I korpsets lo r d a g står Spejd ve. erloven ude n for Derudover ønsker korp sledelsen at om korpsets fjerne en h oprindelse istorisk oply fra grundlov retlig virkni sning i ens § 2, da ng. oplysninge n er uden
33
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 bazar & torveboder
Af Lasse Christopher Heinz Nielsen, DDS Uddannelse, David Hansen, korpsledelsen og Erik Aabjerg Friis, Korpsledelsen
Fremtidsbazar og torveboder Søndagens program er en åben og involverende demokratiproces, der består af to parallelle dele: fremtidsbazar og torveboder. Fremtidsbazaren er det sted, hvor du kan møde eksperterne fra fremtiden og blive inspireret samtidig med, at du kan blive klogere på mulighederne i 2010. Torveboderne er der, hvor du kan blive klogere på, hvordan det går med korpsets udviklingsplan 2009-11 og give dit input til, hvordan vi bedst kan udvikle os som korps inden for hvert område. I torveboderne er der også mulighed for at spørge uddybende ind til korpsledelsens beretning, regnskab og budget, samt lovforslaget.
Fremtidsbazaren I fremtidsbazaren kan du møde eksperter fra år 2020, der repræsenterer arbejdsgrupper, udvalg og arrangementer. Her kan du blive inspireret af den succes, som de hver især har i 2020 og spørge dem ud, om hvordan de har udviklet sig de seneste par år. Du kan også gå i dialog om, hvordan I tror arbejdsgruppen i år 2010 kunne udvikle sig bedst muligt for at opnå den succes, de har i fremtiden.
Find vej Tjek kortet på side 30-31 , for at finde de en kelte torveboder og fremtidsba zarens placering.
Hvis du får nogle gode idéer, kan du bevæge dig over i en torvebod og gå i dialog med vores nuværende hovedudvalg for at komme med input til, hvordan de kunne bruge din idé i deres arbejde. Fremtidsbazaren handler om at komme i dialog med eksperterne, så i stedet for kun at lytte kan du få meget ud af at udspørge nysgerrigt og ved at tale om, hvordan du tror man kunne udvikle spejderarbejdet i 2010 bedst muligt, så det kan blive succesfuldt i 2020.
34
Torveboder Du kan vælge at deltage i forskellige torveboder. Tag derhen, hvor der er noget, du brænder for og gå videre, når du synes, du har bidraget og lyttet til de andres bidrag.
• • • • •
DDS Økonomi: Budget og regnskab
• • • •
DDS Samfund: Gennemslagskraft kommunerne, klima og sundhed
DDS Ejendomme: Ejendomsstrategien og nye ejendomme DDS Program: Adventurespejd og Børn og unge skaber selv aktiviteter DDS Uddannelse: Ambitiøs lederuddannelse til alle DDS Udvikling: Anerkendende ledelse, Tiltrække kompetente unge og voksne, Åben og inddragende bevægelse, DDS Kommunikation: Gøre værdier synlige DDS International: Internationale oplevelser Korpsledelsen: Beretning, lovforslag
Torveboderne er den direkte dialog Torveboderne er din mulighed for at udforske og kommentere Korpsledelsens og hovedudvalgs beretning. Det er et direkte demokrati, hvor du kan komme i dialog med medlemmer af korpsets hovedudvalg og korpsledelsen, som er ansvarlige for at udføre korpsets udviklingsplan 2009-11. I stedet for at bruge tiden på afstemninger, tror vi det flytter mere, at være i dialog med de ansvarlige personer og de øvrige korpsrådsdeltagere, der brænder for emnerne. Du får på denne måde direkte indflydelse og samtidig muligheden for at involvere dig, hvor du synes det er spændende. Torveboderne giver dig mulighed for: 1.
At få uddybet din viden om korpsets arbejde.
2. At påvirke korpsledelsen og korpsets udvalg med dine erfaringer, holdninger og idéer. 3. At give anbefalinger til udvalgenes videre arbejde med planerne i det næste år. 4.
At involvere dig i det videre arbejde med de planer, som du brænder for.
5. At give dig mulighed for at samle viden og møde andres holdninger, så du kan stemme på et fuldt oplyst grundlag.
Deltag, hvor det giver mest mening for dig Kig på oversigten og går herefter ud til i den torvebod, som du synes er mest spændende. De deltagere, der møder op på torveboden afklarer, diskuterer og udvikler temaet for deres torvebod. På hver torvebod er en moderator, som leder processen, så:
• • • • • •
Processen og roller er klar for alle, der møder op. Emnet og målet med den enkelte torvebod står klar. Oplægsholder får mulighed for kort og klart at introducere emnet for torveboden. Alle får mulighed for at få stillet deres opklarende spørgsmål til oplægget. Alle får mulighed for at bidrage med deres holdninger og forslag til forbedringer. Alle medvirker til den bedste fælles anbefaling for det videre arbejde.
35
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 bazar & torveboder
Moderatoren sørger for at nedskrive de bedste tanker og ideer på flipoverpapir. Det er også deres ansvar, at gruppen holder fokus på emnet og kommer i dybden med temaet. Moderatoren er lyttende, nysgerrig og samler op, men er ikke vurderende.
Sådan får du mest ud af torveboderne Du har ansvar for at forsøge at tænke fremadrettet og udviklende, og gå hen til de temaer, som du brænder for, eller hvor du har mest brug for at få afklaring, før du kan stemme. 1.
Stil først kun afklarende spørgsmål
Inden du og de andre deltagere går i gang med kommentarer og idéer til emnet, er det vigtigt, at I alle har en klar forståelse af de fakta, som ligger til grund for torvebodens emne. Hvis du er i tvivl om, hvordan noget skal forstås, så spørg opklarende. De eneste dumme spørgsmål, er de spørgsmål, som ikke bliver stillet om noget, som alle ikke forstår. Men giv tid til forståelsen af de neutrale fakta før holdninger og følelser kommer på bordet. 2. Alle kan give deres umiddelbare følelser og holdninger kort til kende Inden I for alvor kaster jer ud i udviklingen af workshoppens tema, kan det være en god idé, at I tager en kort runde, hvor alle kort kan fortælle deres umiddelbare følelse for emnet. Husk, dine følelser skal ikke begrundes, og du ikke skal diskutere de andres følelser. Derimod kan I efterfølgende udvikle emnet med jeres ideer og holdninger. 3. Bidrag ved at koble dig på med dine forslag og idéer Du og de øvrige deltagere får mest ud af dialogen ved, at I kobler jer på oplægget og bygger positivt videre på hinandens ideer.
• • •
Hvilke fordele og muligheder ser du ved forslaget? Hvis du finder væsentlige elementer i oplægget problematisk, hvilke muligheder ser du så for forbedringer? Fremhæv det væsentlige, hvor der er fordele og der hvor, der er muligheder for forbedringer. Det giver mere værdi end at kritisere og forsøge at få alle til at være enige.
4. Stil udforskende spørgsmål, hvis du finder noget væsentligt og udfordrende Lyt til og prøv at forstå de andres synspunkter og deres idéer. Hvis du synes, at nogle synspunkter og idéer er meget forstyrrende, så prøv at spørge udforskende for at forstå, hvordan det giver mening for de andre. Overvej, hvordan du kan koble dig på deres idé og give den en drejning, så forslaget får en form, der giver endnu mere mening og energi for alle. 5. Find ud af, hvordan du kan involvere dig i det videre arbejde Spørg oplægholderne om, hvordan du kan bidrage i det videre arbejde med torvebodens emne, hvis du brænder for at bidrage yderligere ud over at give dine ideer videre her på torveboden. 6. De to fødders lov Det er din pligt at skifte torvebod, når du ikke har mere at give, dér hvor du er eller hvis du brænder for endnu et tema. Brug din tid der, hvor du bidrager med mest positiv energi eller har brug for mest afklaring.
36
Mine noter til fremtidsbazar og torveboder
37
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 4d i de tre spor
Destiny Målet med den sidste fase er at gøre det klart, hvad du vil gå hjem og gøre. Efter en weekend med inspiration er det vigtigt at samle tankerne og finde nogle konkrete indsatser, der kan få dig i gang med at bruge dine nye idéer og nye viden, når du kommer hjem. Nu kan du vælge, hvilke af handlingerne fra designfasen du helst vil sætte i gang, og hvem der kan hjælpe dig med de første skridt. Du vil fra scenen blive guidet igennem spørgsmål, som du skal tænke over, eller snakke med andre deltagere om. Husk at notere svaret. Det kan også være en god idé at notere spørgsmålet, så du kan bruge det hvis du på et tidspunkt får lyst til at bruge 4D modellen senere i dit spejderarbejde. Måske om en uge. Måske om to år.
Mine noter
MIne handlinger. Det jeg brænder for at gøre hjemme
38
Brug 4D modellen fremover Du har nu været igennem 4D modellem: Discovery, Dream, Design og Destiny. Vi håber, at du vil gå hjem og arbejde med modellen derhjemme. Denne metode kan bruges mange steder, den kan bruges i troppen for at skabe en drømmetrop, i divisionsledelsen eller i gruppeledelsen til at lave udviklingsplaner. Du kan også bruge den sammen med yngre spejdere for eksempel til at skabe deres drømmespejdermøde.
Min idé til at bruge 4D modellen i mit spejderarbejde
Tak fordi du ville drømme med os. Vi håber, at du har fået en masse med hjem, som du kan bruge til at styrke dit spejderarbejde. Du er velkommen til at spørge os til råds i fremtiden. Kontakt korpskontoret for at få de nyeste kontaktoplysninger uanset, om du får lyst til at kontakte os om en uge eller flere år efter korpsrådsmødet 2010. Mange hilsner fra Camilla Damgaard Robertsen, Cecilie Vej Hansen, Christine Plesner, David Hansen, Jakob Braad, Louise Lennon og Signe Bernhard.
39
K ORPSRÅDS M ØDET 2 0 1 0 din rejse til 2020
Korpsrådsmøde 2010 - din rejse til 2020 Nu har du været igennem en intens proces, hvor du forhåbentlig både har fået indsigt i, hvor korpset er på vej hen, og hvordan du kan bringe din gruppes spejderarbejde frem til 2020. Du kan lade dig inspirere af:
• • • • •
Tidsrejsekonceptet Den anerkendende tilgang Udforskning med 4D modellen Udfordrende udeaktiviteter Lounges til netværk
Skriv dine tanker ned, og lav din egen huskeliste.
40
Det skal jeg i gang med, n책r jeg kommer hjem