Patruljeliv by Det Danske Spejderkorps

Patruljeliv

En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

INDHOLD

Kolofon Patruljeliv En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

3 INTRO 4 MIKRO 6 MINI 8 JUNIOR 12 TROP 16 SENIOR 18 LEARNING BY DOING 19 DU ER ROLLEMODEL 20 ANSVAR – og medbestemmelse der udvikler sig

21 FÆLLESSKABETS ANSVAR

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 www.dds.dk Redaktion 3. udgave Leon Sindberg Christine Qvist Jakob Braad Baseret på 2. udgave fra 1998, som blev lavet af Bodil Vagn Nielsen, Lotte Kold Thorup, Bente Damsgård Sejersen og Dorte Ankerfelt. Layout Aller Client Publishing Foto Christian Mouridsen, Vilhelm Rothe, Jens Fjordside Riis, Mads Danquah, Anders Dahl Tollestrup, Rasmus Rahbek, Søren Friberg, Ulrik M. Eriksen, Martin Paldan, Mads Godvin Jensen og DDS Fotoarkiv. Oplag 10.000 Tryk Reklame Tryk 3. udgave November 2012 87-91923-38-7

2 PATRULJELIV

INTRO

Patruljeliv – en metode, der udvikles gennem hele spejdertiden. I 1907 afholdt Robert Baden-Powell den første spejderlejr på Brownsea Island. Efter lejren udtalte han: ”The Patrol Method is not a way to operate a Boy Scout Troop, it is the only way”. Arbejdet i patruljer er stadig en meget vigtig del af spejderarbejdet, og er derfor en del af spejdermetoden. Spejdermetoden består af 8 elementer, der forklarer, hvordan vi arbejder hen imod vores formål.

Learning by doing

Aktiviteter og færdigheder Friluftsliv

Værdier: Spejderlov, løfte, formål og spejderprincipper

Oplevelser

Samfundsliv

Patruljeliv Medbestemmelse og ansvarlighed

Spejdermetoden

Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. DDS Formål

En af de store styrker ved patruljen er, at de yngre lærer af de ældre. De voksne støtter de ældre spejdere. Patruljeliv handler altså om, at børn leder børn – ligesom det gjorde i 1907. Det er vigtigt, at patruljerne arbejder selvstændigt, har en høj grad af medbestemmelse, og at de får ansvar og tør tage det. Patruljeliv stiller derfor store krav til de voksne, der skal lede børn, der leder børn. Patruljeliv udvikles gradvist igennem den enkelte spejders rejse igennem spejdertiden, og det er først i troppen, at spejderne arbejder selvstændigt med patruljeliv. Det er derfor vigtigt, at spejderne lærer det gradvist og vænner sig til at samarbejde i patruljen og til at lede andre. Dette hæfte handler om det ideelle patruljeliv i de enkelte grene. Hvad er formålet med patruljeliv i hver gren? Hvad skal lederne gøre? Hvad skal patruljeledere og patruljeassistenter gøre? Det er vigtigt, at du som leder støtter spejderne på den rigtige måde. Det kan dette hæfte hjælpe dig med. God arbejdslyst. DDS Program PATRULJELIV 3

Mikro MÅL Mikrospejderne skal gennem leg og oplevelser udfordres, så deres selvstændighed og evne til at samarbejde udvikles. Lysten til at bruge fantasien og være kreativ skal opmuntres. MEDBESTEMMELSE Mikrospejderne vil gerne være med til at bestemme og vælge emne. Vi kan hjælpe mikrospejderne ved at lade dem vælge mellem emner, der ikke præsenteres som færdige forløb, så mikrospejderne har mulighed for sammen med lederne at forme og påvirke ideerne. Det kan gøres ved at lade spejderne vælge mellem 2-3 aktiviteter/emner. Mikrospejderne har så mulighed for, sammen med lederne, at forme og påvirke ideerne til det videre forløb. ANSVAR Det er for stort et ansvar at bede en mikrospejder lede en patrulje. De kan på skift hjælpe lederne med nogle af de praktiske ting på et møde, en tur eller weekend. F.eks.

4 PATRULJELIV

finde materialer og rydde væk igen, samle patruljen, hjælpe til ved madlavning osv. HAR I OVERVEJET? • Hvilke opgaver der er realistiske for en mikrospejder at påtage sig? • Hvordan I kan støtte mikrospejderne i patruljearbejdet uden at bestemme det hele? • Hvordan I lærer mikrospejderne at tage ansvar for patruljen?

EN MIKROPATRULJE • Har altid en voksen med, når der arbejdes. • Består af 5-6 mikrospejdere. • Er en fast lille gruppe – det giver tryghed. • Er en god ramme for at lære at samarbejde og at lytte til hinanden. SIDE 24

MIKROLEDERNES ROLLE • Planlægger programmet på en måde, så mikrospejderne har mulighed for at påvirke mødet. • Har tæt kontakt til mikrospejderne og er opmærksomme på at få alle med. • Giver alle mulighed for at opdage, opleve og eksperimentere. • Opmuntrer og begejstrer, så alle får lyst til mere spejd. • Giver mikrospejderne mulighed for at opdage, opleve, eksperimentere og opbygge tryghed og tillid, samt være opmærksomme på at alle trives. • Sørger for, at programmet følger de aftaler, der er indgået gennem den røde tråd i gruppen, samt vurderer arbejdet i forhold til egne mål og korpsets mål og formål. • Er rollemodeller – det gode eksempel.

DEt DaNSkE SpEjDErkorpS

DIGITAlT 4.2

sPEJdERdYR sOM KAN BRugEs På sPEJdER.dK & dds.dK De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv.

Lysten til at bruge fantasien og vĂŚre kreativ skal opmuntres.

PATRULJELIV 5

Gennem leg lærer minispejderne at løse overskuelige opgaver.

6 PATRULJELIV

Mini MÅL sig som ansvarlige, er det vigtigt, at: Alle de aktiviteter, vi laver • alle i grenen kender patruljeledesom spejdere, har læring som rens opgaver formål. Gennem leg lærer minispej• minispejderne er klar over, at der derne at løse overskuelige opgaver. er tidsbegrænsning på opgaven Minispejderen skal opleve at være • alle minispejderne får mulighed en vigtig del af patruljen og grenen for at prøve at være patruljeleder i samt lære at respektere og bruge en periode kammeraternes forskellighed. De skal opleve at have indflyHAR I OVERVEJET? delse på, hvad der skal ske, og • Hvordan I skaber patruljesamsPEJdERdYR sOM KAN BRugEsi jeres gren? føle, at de bliver taget alvorligt. menhold sPEJdER.dK & dds.dK Ved løsning af konkrete På opgaver • Hvilket ansvar en minispejder kan De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som mv. på møderne kan vi lære brugerens mini-profilbillede, 404-sider, bannere påtage sig? spejderne, at de bedste resultater • Hvad det betyder, at patruljelederi patruljen opnås ved at tage rollen går på skift? hensyn til andres meninger og • At forberede møderne på en forskelligheder. måde, så minispejderne får mulighed for at føle, de har medMEDBESTEMMELSE bestemmelse? Minispejderne kan være med til at komme med forslag til planlægning EN MINIPATRULJE og gennemførelse af små afgrænse• Består af 5-6 minispejdere. de opgaver i patruljen og i grenen. • Er en fast lille gruppe. Opgaven kan f.eks. være at • Giver tryghed for den enkelte. bygge et spisebord (fire rafter • Har stor kontakt til en voksen med 8-talsbesnøring). Patruljen leder. finder selv det spisebord, der pas• Er ikke den eneste måde at arser patruljen, ud fra kendte forslag bejde på. Der kan også arbejdes fra lederne (tegninger). med hele grenen og på tværs af Vi skal lade minispejderne patruljerne. opleve værdien af at have indflydelse og blive taget alvorligt. PATRULJELEDERNES ROLLE • Går på skift mellem patruljens ANSVAR ældste medlemmer. Det kan være for stort et ansvar for • PL kan stå for meget simpel komen minispejder at skulle lede en munikation mellem lederne og patrulje. Vi kan lade de ældre patruljen. minispejdere skiftes om at være • PL hjælper i patruljen med kendte den, der: ting. • samler patruljen • PL tager sig specielt af nye spej• finder materialer frem og lægger dere i patruljen. på plads igen • tager sig af en ny minispejder i MINILEDERNES ROLLE den første tid • Planlægger aktiviteterne og giver • videregiver en enkelt opgave minispejderne mulighed for at Hvis alle minispejderne skal udvikle påvirke det færdige møde. SIDE 24

DEt DaNSkE SpEjDErkorpS

DIGITAlT 4.2

• Planlægger aktiviteterne på en måde, så minispejderne får mulighed for at vælge mellem kendte ting, sådan at de kan se et mål med aktiviteten, begejstres og får mere lyst til at være medbestemmende og tage et ansvar. • Giver minispejderne mulighed for: • at opdage, opleve og eksperimentere • at opbygge tryghed og tillid • at være opmærksomme på at alle trives • Sørger for, at programmet følger de aftaler, der er indgået gennem den røde tråd i gruppen, samt vurderer arbejdet i forhold til egne mål og korpsets mål og formål.

PATRULJELIV 7

Junior MÅL Målet for juniorspejderne er at øve sig i at acceptere hinandens forskelligheder og bruge dem aktivt, når der løses opgaver i patruljen. Patruljens og den enkeltes selvstændighed indøves ved gradvis større inddragelse i planlægningen af grenens aktiviteter. Disse mål opnås gennem en varieret iscenesættelse af de 8 elementer i spejdermetoden. Respekt og ansvarlighed for patruljens valg indøves gennem patruljens beslutninger, egne valg og handlinger. Gennem medbestemmelse, egne valg og handlinger indarbejdes der gradvist en ansvarlighed over for de fælles aftaler i patruljen og grenen. MEDBESTEMMELSE Juniorspejderne skal øve sig i den demokratiske beslutningsproces. Juniorspejdere vil alt, men det er ikke altid, at evnerne følger med idéerne. Som leder er det vigtigt at styre aktiviteterne, så der bliver en god balance mellem evner og udfordringer. Succesoplevelser vil altid motivere og ofte skabe ambitioner og styrke patruljens selvtillid. Det er vigtigt at inddrage juniorspejderne i at vælge emner til patruljeaktiviteter og til at tage medansvar for gennemførelse af møderne. For at juniorspejderne udnytter deres erfaringer, er det vigtigt at inddrage dem i at evaluere de ting, de har lavet og derigennem øve dem i at give deres mening om aktiviteten til kende.

8 PATRULJELIV

ANSVAR Det er juniorledernes opgave at hjælpe patruljen til succes. Ledernes opgave er især at motivere, guide og opmuntre patruljen. Patruljen skal øves i: • at søge løsninger, når de går i stå • at løse konflikter • at drive processen, når opgaver skal løses Ydermere skal patruljelederen og patruljeassistenten hjælpes til at få nogle gode og enkle værktøjer at bruge, når patruljen af en eller anden grund går i stå i løsningen af en opgave. Det er vigtigt, at den enkelte juniorspejder er bevidst om sit ansvar for, at opgaverne lykkes. Patruljen fungerer kun, hvis alle samarbejder og accepterer hinandens forskelligheder.

• Bruger hinandens evner og forskelligheder, så patruljen sammen kan klare større udfordringer, end de ville kunne som enkeltpersoner.

HAR I OVERVEJET? • Hvilken funktion skal PL/PA have på jeres møder? • Hvordan lærer PL/PA’erne at lede, og hvordan styrkes deres roller samtidig med, at de stadig er en aktiv del af patruljen? • Hvordan udnævnes PL og PA? • Hvad er forskellen på PL- og PArollen? • Hvordan forberedes juniorspejderne på deres tropsliv?

Juniorgrenen er en meget vigtig gren i den enkeltes spejderliv. Patruljearbejdet i juniorgrenen danner overgang mellem det meget lederstyrede arbejde i minigrenen til det meget selvstændige patruljearbejde i tropsgrenen. Den ideelle patrulje i juniorgrenen består af 4-6 spejdere. Grenlederne udpeger en patruljeleder og en patruljeassistent. Patruljestørrelsen skal give en fast lille gruppe, der giver tryghed for den enkelte. Samtidig skal patruljen have en størrelse, der gør, at patruljen ikke bliver uarbejdsdygtig i tilfælde af afbud, og rent praktisk skal patruljen pladsmæssigt kunne være i et patruljetelt, når den er på tur. De aktiviteter, som patruljen laver på egen hånd, vil måske i lang tid ende i uorganiseret leg og pjat. Alligevel er det vigtigt at holde fast i, at patruljen selv kan og skal gennemføre en væsentlig del af programmet.

EN JUNIORPATRULJE • Består af 4-6 juniorspejdere. • Har en PL og en PA. • Er en fast lille gruppe, der giver tryghed for den enkelte. • Løser selvstændigt opgaver. • Træner samarbejde, således at alle patruljemedlemmer er med til og ansvarlige for patruljens løsning af opgaver. • Lærer at acceptere og lytte til hinanden. • Giver hinanden lov til at turde.

PATRULJELEDERNES ROLLE (GÆLDER BÅDE FOR PL OG PA) Patruljelederne og patruljeassistenterne vil som oftest være de ældste juniorer. I juniorgrenen vil det ofte være en god ide ikke at skelne mellem PL og PA i det daglige arbejde. Det giver rigtig god mening, at PL og PA løser PL-opgaven i fællesskab, således at de kan støtte sig til hinanden, og således at PA altid kan træde i PL’s sted i tilfælde af fravær. Sam-

Gennem medbestemmelse, egne valg og handlinger indarbejdes der gradvist en ansvarlighed over for de fĂŚlles aftaler i patruljen og grenen. PATRULJELIV 9

Det er vigtigt, at lederne skaber rammer, der giver juniorspejderne mulighed for at udforske patruljelivet

10 PATRULJELIV

tidig er det vigtigt, at de begge ved, hvem der er PL, og hvem der er PA. I en krisesituation er det vigtigt, at alle i patruljen ved, hvem der træffer den endelige beslutning (en krise kan f.eks. være: at patruljen er faret vild i en skov, eller at en spejder er kommet til skade, og der skal tilkaldes en voksen). PL og PA gives gradvist større og større indflydelse på patruljemøderne. Det er en god ide at inddrage patruljen i valg af kommende forløb til spejdermøderne. Når PL’erne og PA’erne skønnes klar, bør de inddrages i planlægningen af møderne, således at de gradvist forberedes til PL’s rolle i tropsgrenen. Juniorledernes rolle Lederne har det overordnede ansvar for planlægning af møder, ture og arrangementer. De skal hjælpe, rådgive og motivere juniorspejderne. Endvidere skal lederne være gode til at lytte, trøste og opmuntre. Det er vigtigt, at lederne skaber rammer, der giver juniorspejderne mulighed for at udforske patruljelivet og giver spejderne mulighed for at afprøve konsekvenserne af deres beslutninger. Juniorlederne har endvidere en vigtig opgave i at overvåge, hvorledes patruljerne fungerer. I tilfælde af, at en patrulje har problemer med at samarbejde, få løst opgaverne, inddrage hinanden eller andet, må juniorlederne overveje, hvorledes problemet kan løses. Det bør overvejes, om den aktuelle patrulje har de rigtige personer i rollen som henholdsvis PL og PA, og om disse har brug

for nogle tips til, hvordan arbejdet i patruljen kan forbedres. Hvis ingen af disse tiltag har effekt, kan man som leder overveje at lave en større rokade af patruljesammensætningerne. Et sådant tiltag bør involvere samtlige patruljer, således at ingen udstilles som værende en dårlig patrulje. PL/PA patruljens rolle PL’erne og PA’erne og de ældste spejdere mødes f.eks. hver anden måned til PL/PA møde. Mødet skal være lige så spændende som almindelige møder, men har fokus på at lære dem at tage ansvar som PL/PA og at give dem medbestemmelse i forhold til programmet. Lederne må ikke være i overtal, da det er vigtigt, at PL/PA føler sig trygge og tør sige det, de har behov for.

SIDE 24

DEt DaNSkE SpEjDErkorpS

DIGITAlT 4.2

sPEJdERdYR sOM KAN BRugEs På sPEJdER.dK & dds.dK

De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejd brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv.

PATRULJELIV 11

Trop MÅL Først når spejderne kommer til tropsgrenen, er det muligt at anvende patruljesystemet fuldt ud. Arbejdet i de øvrige grene er en rejse til at nå den selvstændighed, som er målet for patruljearbejdet. Patruljen i tropsgrenen skal således foruden at vælge sine egne aktiviteter også selv planlægge og gennemføre aktiviteter uden tilstedeværelse af voksne ledere. Patruljen arbejder med formålet med spejderbevægelsen og bevidst iscenesættelse af de 8 elementer i spejdermetoden. MEDBESTEMMELSE For at sikre engagement og ansvarlighed over for programmet er det vigtigt, at spejderne har en forståelse af spejderbevægelsen (historie, værdier, gennemslagskraft osv.), og at de emner, aktiviteter og det øvrige program, der arbejdes med i troppen, er bevidste valg i forhold til DDS’ formål. Det er vigtigt, at tropsspejderne fastholder evaluering af aktiviteter og møder, således at patruljen hele tiden har et fælles billede af, hvad der fungerer godt, og hvad der skal forbedres i patruljen. ANSVAR PL og PA leder møderne og involverer patruljemedlemmerne mest muligt i valg af patruljens aktiviteter. God patruljeledelse er at opmuntre og inddrage spejdernes initiativer, så medlemmerne oplever medbestemmelse og føler ansvar for patruljen. Spejderne skal fortsat udvikles til at kunne påtage sig et ansvar for opgaver, så de på et senere tidspunkt 12 PATRULJELIV

selv kan træde ind i rollen som patruljeleder. Hvor spejderne som juniorspejdere trænede i at se hinandens forskelligheder og bruge dem aktivt, når der løses opgaver i patruljen, er det for tropsspejderne en forudsætning for patruljens succes. Det er derfor vigtigt, at troppen til stadighed finder på gode samarbejdslege, der foruden at gøre spejderlivet sjovt også øger deres bevidsthed om patruljens samlede og individuelle kompetencer. HAR I OVERVEJET? • Hvordan I lykkes med ”børn leder børn”? • Hvordan I arrangerer samarbejdstræning til møderne? • Hvordan I fordeler ansvaret mellem patrulje/patruljeleder og tropsleder? • Hvordan I skaber jeres egen patruljes traditioner og mål? Se på overvejelserne under juniorpatruljen. Disse emner kan med fordel også diskuteres i troppen. EN TROPSPATRULJE • Består af 5-7 tropsspejdere. • Planlægger patruljens forløb selvstændigt efter metoden: Planlæg, gennemfør og reflektér. • Fremlægger resultatet af månedens forløb ved det månedlige tropsmøde. • Træner og forbedrer kontinuert patruljens evner til at løfte i fællesskab. • Træner samarbejde, således at alle patruljemedlemmer er med til og ansvarlige for patruljens løsning. • Bruger hinandens evner og

forskelligheder, så patruljen sammen kan klare større udfordringer, end de ville kunne som enkeltpersoner. Den ideelle tropspatrulje består af 5-7 spejdere. Patruljeleder og patruljeassistent udpeges måske af grenlederne, måske af patruljen selv. Patruljen skal selv indbyrdes beslutte ansvar og rollefordelingen i patruljen. Er der brug for flere ansvarlige? Turansvarlig? Materielansvarlig? … ? Er det PL og PA, der er ansvarlige for det enkelte møde, eller går patruljens planlægning på omgang? Hvem sørger for materialer og så videre. Det er vigtigt, at patruljen indretter sig, således at alle har en oplevelse af, at hver enkelt har et medansvar for patruljens succes. Gode spørgsmål til patruljen: • Hvilket mål ønsker I at opnå med den valgte aktivitet? • Hvad forventer I at lære af aktiviteten? • Hvad har I lært, som I ikke kunne, før I gennemførte aktiviteten? • Hvordan har I sikret jer, at alle i patruljen tager ansvar for resultatet? • Hvilke evner skal I bruge for at gennemføre aktiviteten, og hvem i patruljen har den/disse evner? • Hvordan kan I skiftes til at arrangere samarbejdstræning til møderne? PATRULJELEDERNES ROLLE (GÆLDER BÅDE FOR PL OG PA) Patruljen kan vælge sin egen leder, men oftest er det tropsledelsen, der udpeger PL og PA. Da tropsgrenen i de fleste grupper har en spredning på 4 år fra ældste til yngste spejder,

Patruljen arbejder med formålet med spejderbevægelsen og bevidst iscenesættelse af de 8 elementer i spejdermetoden.

PATRULJELIV 13

Det er vigtigt at kunne motivere og engagere patruljemedlemmerne, sĂĽ de oplever, at alle har ansvar for patruljens succes.

14 PATRULJELIV

vil det oftest være de ældste spejdere, der pga. deres større erfaring fungerer som PL og PA. Det er vigtigt, at patruljen bakker op om den valgte patruljeleder. Patruljelederen skal være igangsætter og inspirator. Patruljelederen skal, foruden at indgå i løsning af opgaverne, samtidig kunne bevare overblikket og lede patruljearbejdet. Det er vigtigt at kunne motivere og engagere patruljemedlemmerne, så de oplever, at alle har ansvar for patruljens succes. Patruljelederen skal kunne bevare det gode humør og gåpåmod i vanskelige situationer. I kritiske situationer er det vigtigt, at patruljen forstår, at det er PL, der træffer de nødvendige beslutninger, og at hele patruljen har ansvar for at bakke op om disse.

TROPSLEDERNES ROLLE Det er tropsledernes ansvar, at patruljen fungerer. Såfremt der er problemer i en patrulje, må tropsledelsen gå aktivt ind og hjælpe. Dette kan f.eks. gøres ved, at voksenkontakten i en periode øges. Tropsledelsen bør jævnligt afholde PL/PA møder, hvor udfordringer i patruljen diskuteres. PL og PA skal opleve, at tropsledelsen bakker dem op i deres udfordringer med at lede en patrulje. Dette kan blandt andet gøres ved at opfordre til samarbejde mellem andre gruppers PL/PA’er i divisionen samt at foreslå relevante kurser for PL/PA.

FØLGENDE STIKORD KAN BESKRIVE TROPSLEDELSENS OPGAVER: • At inspirere patruljerne til at sætte egne mål og tage ansvar herfor. • At afholde PL/PA møder. • At skabe et miljø, der inspirerer spejderne til at opleve, eksperimentere og udforske. • At sørge for sammenhæng til resten af gruppen, divisionen og korpset. • At evaluere patruljearbejdet i forhold til såvel gruppens som korpsets mål. • At sørge for sammenrystning og udfordringer i troppens arrangementer. • At tilskynde PL og PA til at tage på kurser. PL/PA-PATRULJENS ROLLE PL’erne, PA’erne, tropsledelsen og eventuelt andre ældre spejdere udgør en PL-patrulje med tropslederen som patruljeleder. I PL-patruljen har tropsledelsen mulighed for at anerkende PL/PA for deres indsats. PL/PA får desuden oplevelser, som ligger ud over det daglige arbejde i patruljen. PLpatruljen skal være en tryg ramme, hvor PL/PA oplever, at lederne lytter til dem og tager dem alvorligt. PL-patruljen arbejder med • Forløb og aktiviteter som udfordrer PL/PA’erne. • Planlægning – Hvordan gør man? • Tager på ture sammen. • Hyggesnak og opfølgning på, hvordan det går i patruljerne. • Snak om andet end spejderarbejdet. PATRULJELIV 15

Senior MÅL Seniorgrenen skal trods deres store spejdererfaringer fortsat praktisere spejderarbejde. De laver egne projekter eller kan være postmandskab på større og mindre løb. Seniorklanen holder for det meste klanmøder, hvor hele klanen er samlet. De deltager i gruppeture samt tager på deres egne ture og lejre. Klanen deltager også i internationale aktiviteter. MEDBESTEMMELSE Det enkelte klanmedlem har stor indflydelse på arbejdet i klanen og sjakkene, da de arbejder helt selvstændigt og selv bestemmer arbejdsform, program og aktivitetsniveau. 1-2 gange om året afholdes klanting, hvor klanen evaluerer, om de har nået de mål, der blev sat i programmet, og aftaler nye mål og projekter. ANSVAR I klanen og sjakkene er det vigtigt, at alle tager ansvar, lytter til hinanden og tager initiativ til at starte nye projekter. Det er vigtigt, at det ikke er de samme, der tager slæbet, men at alle funktioner går på omgang, så man skiftes til at yde og nyde. HAR I OVERVEJET? • Hvordan modtager klanen nye klanmedlemmer? • Hvordan oplærer I nye klanmedlemmer i de nye arbejdsmetoder? • Hvordan sikrer I, at alle tager medansvar for klanen? • Hvordan kan klanens ældre medlemmer hjælpes videre?

16 PATRULJELIV

PATRULJEARBEJDET Seniorgrenen arbejder også efter patruljesystemet, det kaldes bare ikke patruljer. Klanen er patruljen, og de vælger selv deres klanleder og klanassistent. I klanen er det opgaverne, der bestemmer, om det er hele klanen, der deltager, eller det måske er mindre sjak à 3-5 medlemmer, der varetager mindre bidder af en større opgave. Sjakkene fungerer igen som mindre patruljer med en fast eller skiftende leder alt efter opgaverne. Det er vigtigt, at sjakkene fremlægger projekterne for hele klanen, så alle høster erfaringerne og ikke kun sjakket.

KLANLEDERENS OPGAVER: • planlægge og afholde klanting • lægge et program • sikre demokrati i klanen • sikre, klanen bruger sine erfaringer optimalt • være opmærksom på, at alle trives i klanen • starte og afslutte møderne • have kontakt til klanens passive medlemmer • igangsætte projekter og sørge for, der bliver valgt en projektleder • støtte og hjælpe projektlederne samt sikre, at projektet kommer i mål • sikre, at klanens projekter udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt • lave årsbudget • være kontaktperson til gruppe, division og korps • deltage i møder i gruppen og divisionen

Det enkelte klanmedlem har stor indflydelse pĂĽ arbejdet i klanen og sjakkene, da de arbejder helt selvstĂŚndigt og selv bestemmer arbejdsform, program og aktivitetsniveau.

PATRULJELIV 17

Learning by doing — at lære ved at prøve.

Learning by doing betyder at lære ved at prøve. Man skal altså prøve, men også lære af det, man prøver, uanset om det lykkes eller ej. Så først handling og derefter refleksion. Som leder skal man derfor kunne stille spejderne de gode spørgsmål, der kan hjælpe dem til at lære af det, de har prøvet. Det kan være gode spørgsmål for at hjælpe den enkelte til at lære noget eller til at lære noget som patrulje. • Hvad har du lært? • Hvad fungerede godt? • Hvordan kan vi ændre det, der ikke fungerede, så vi kan få det til at lykkes? • Hvad gør det os i stand til at gøre? • Hvordan udnyttede vi samarbejdet i patruljen? • Hvordan udnyttede vi vores forskelligheder i patruljen? • …

Hvordan kan vi ændre det, der ikke fungerede, så vi kan få det til at lykkes?

Jo ældre spejderne er, desto flere og sværere spørgsmål. Spejderne har brug for medbestemmelse over, hvad det er, der skal prøves og læres, samt ansvar for at gennemføre det. De er altså med til at skabe programmet og aktiviteterne. Lederne skal vælge metode og lederstil, så den passer til spejdernes modenhed. Baden-Powell sagde: ”Hemmeligheden ved sund undervisning er at få hver elev til selv at lære noget, i stedet for at fylde lærdom i ham ved hjælp af et system”. Kinesisk ordsprog: ”Jeg hører, og jeg glemmer. Jeg ser, og jeg husker. Jeg prøver, og jeg forstår.”

18 PATRULJELIV

Du er rollemodel Husk, at du som leder er rollemodel for dine spejdere. Derfor er det vigtigt, at du er det gode eksempel.

Det er vigtigere, hvad du gør, end hvad du siger. Så hvis du fortæller dine spejdere, at de ikke må ryge, imens du står med en smøg i hånden, vil de lære af det, de ser. Du kan kun begejstre spejderne, hvis du selv er begejstret. Så sørg for at planlægge, så du også selv udvikler dig og dermed kan være begejstret.

Kritik skal være kærlig, konstruktiv og konkret.

BEDSTEMORS LOV: Fortæl 3 gode ting og giv en udfordring. Eksempel: • Det var godt, du havde sørget for alle materialer • Du gav en god instruktion • Du var god til at få alle med • Næste gang kan du prøve også at holde fokus på tiden

Det gode eksempel er blandt andet: • at give hver enkelt opmærksomhed, forståelse og tid • at efterlade lejrpladsen, som du ønsker at modtage den • at være ærlig, lydhør og til at stole på • at deltage i legen i stedet for at betragte den • at interessere dig for hver enkelt spejder som menneske, ikke kun som spejder • at have situationsfornemmelse • at komme i god tid • at anerkende spejderne og deres indsats • at give skideballer, når det er nødvendigt • at hjælpe spejderne – også med basale ting som at finde en vante eller pumpe en cykel • at kunne sige undskyld • at snakke pænt osv.

PATRULJELIV 19

Ansvar og medbestemmelse udvikler sig Når spejderne deltager aktivt i patruljen, udvikler de gradvist deres ansvarsfølelse. Lederne skal derfor se mulighederne for at give spejderne medbestemmelse og ansvar på et passende niveau. Dermed lærer spejderne nødvendigheden af at involvere sig og tage et ansvar. MENING Spejderne skal kunne se meningen og målet med opgaven eller aktiviteten for at kunne tage ansvar. En mikrospejder skal for eksempel forstå, at alle skal samle grene for at kunne bygge en god hule. En juniorspejder skal indse, at en god besnøring er nødvendig, hvis køkkenbordet skal kunne holde hele sommerlejren. En seniorspejder skal forstå vigtigheden af at deltage i spejderhjælpen både for at tage globalt ansvar og for at udvikle dem selv. Hvis spejderne ikke kan se meningen med aktiviteten og gå ind for målet, er det svært at engagere sig og tage ansvar. Lederne må derfor hjælpe med at forstå, hvorfor vi laver de ting, vi gør, og hvorfor kedelige opgaver nogle gange er nødvendige for at nå et fælles mål. Vi må stadig gerne lave ting for sjov. Det kan jo være et mål i sig selv, fordi det giver lyst til mere.

20 PATRULJELIV

MOD For at kunne tage ansvar for en aktivitet, skal spejderne ikke kun kunne se en mening med aktiviteten, men også have modet til at tage ansvar for den. For en patruljeleder kan det kræve mod at tage på patruljetur eller at give sig i kast med en aktivitet, hvor der ikke er sikkerhed for succes. For at styrke spejdernes mod, skal lederne skabe en tryg ramme, hvor det er tilladt at fejle, så længe man lærer af det. Det skal også være muligt at kunne bede om hjælp. Alt dette er med til at opbygge spejdernes selvværd og dermed give dem mod til at tage ansvar.

MULIGHEDER Mod og mening er dog ikke nok. Det skal også være muligt at tage ansvar for en aktivitet. Hvis spejderne skal bygge et køkkenbord, dur det ikke, at der ikke er rafter. Hvis patruljelederen i juniorgrenen skal lære de andre juniorspejdere at binde et knob, skal lederne hjælpe patruljelederen med at være fortrolig med knobet. Hvis en tropspatrulje skal lære at planlægge deres egne forløb, skal lederne også turde give dem mulighederne for selv at måtte bestemme. Ofte planlægger lederne forløbene for spejderne, fordi de tror, at spejderne ikke selv kan, selvom spejderne ofte mangler modet, meningen eller mulighederne, men ikke evnerne. Ansvarlighed kræver både mod, mening og muligheder.

Fællesskabets ansvar Det bliver let lidt firkantet, når vi vil forklare graden af medbestemmelse og ansvar fra mikrospejder til senior. Vi har alligevel valgt at forsøge.

Gren

DET FÆLLES MÅL

MEDBESTEMMELSE

ANSVAR

Mikro

Lederen har valgt, at der skal bygges med rafter. Mikroerne kan vælge mellem at bygge et værktøjsstativ eller en tre-buk til en petroleumslygte.

Den enkelte mikrospejder får mulighed for at påvirke valget og oplever at blive taget alvorligt.

Mikroerne har haft indflydelse på valg af aktivitet og oplever, at det går lettere, når man hjælpes ad.

Mini

Byg et spisebord, et ti miMed vejledning fra lederen nutters tårn, et klatrestativ vælger patruljen, hvad de (4-buk med vandrette rafter) vil bygge. eller en simpel bro over en å.

Patruljen har haft indflydelse på det fælles mål og har oplevet, at opgaven lykkes, når man hjælper hinanden.

Junior

Byg et køkkenbord (evt. overdækket). Lederen kan foreslå flere konstruktioner.

Patruljen vælger og planlægger byggeriet. Lederen hjælper, hvis det er nødvendigt.

Patruljen har valgt det fælles mål og selvstændigt bygget køkkenbordet.

Trop

Patruljen vælger selv målet, fx at bygge en svævebane.

Patruljen vælger selv projektet, planlægger det og fordeler opgaver. Lederens hjælp er et tilbud.

Patruljen har selv valgt målet. I patruljen er alle ansvarlige for gennemførelsen af opgaven.

Senior

Klanen har besluttet at bygge Storebæltsbroen i rafter.

Klanen planlægger, gennemfører og evaluerer projektet.

Seniorer er selv ansvarlige for, at projektet gennemføres.

PATRULJELIV 21

22 PATRULJELIV

PATRULJEN

VOKSENKONTAKT

PL OPGAVER

PL videregiver opgaver og instruerer i overskuelige ting.

Instruerer i færdigheder.

Deltager i PL/PA møder.

PL videregiver simple beskeder.

Hjælper patruljen med kendte ting.

Tager sig af nye spejdere.

PL-rollen går evt. på skift.

Ved alle møder og arrangementer.

PL-rollen går på skift.

Ingen PL, men gerne en i patruljen, som har særlige opgaver.

4-6 spejdere

JUNIOR

Ved alle møder og arrangementer.

5-6 spejdere

Ved alle møder og arrangementer.

MINI

MIKRO

Motiverer og involverer patruljemedlemmerne, så de tager ansvar for patruljens mål.

Har overblik og tager lederansvar.

Tropsmøder, -ture og -weekends. Besøg på patruljemøder. PL-patrulje. Personlige samtaler PL/TL.

Fast PL. Afholder selv møder og tager på patruljeture.

5-7 spejdere

TROP

Lederen er en af seniorerne.

Arbejder selvstændigt. Alle er ansvarlige for arbejdet.

Klan og sjak

SENIOR

LEDERROLLEN

PATRULJELIV 23

Opmuntre og motivere.

Give mulighed for at opleve, afprøve, eksperimentere og udforske.

Give muligheder for valg og lade minierne drage egne erfaringer.

Give mulighed for at opleve, opdage og eksperimentere.

Give muligheder for valg.

Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel.

Opmuntre og motivere.

Tage initiativ, formidle og inspirere.

Give mulighed for medindflydelse, evaluering og refleksion.

Give mulighed for at opleve, afprøve, eksperimentere og udforske.

Hjælpe, opmuntre og igangsætte.

Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel.

Tage initiativ, formidle og inspirere.

Sikre medindflydelse, evaluering og refleksion.

Give mulighed for at opleve, afprøve, eksperimentere og udforske.

Vejlede, opmuntre og få tingene til at gro.

Planlægge, støtte, lytte, trøste, stimulere og være et godt eksempel.

Tage initiativ, formidle og inspirere.

Sikre evaluering og refleksion.

Vejlede og igangsætte.

Sikre koordinering og være det gode eksempel.

Tage initiativ, formidle og inspirere.

9 788791 923388