Wide #4

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide

Alligatorløbet 50 år med Adventurespejd

Magasinet om outdoor & ledelse april 2013

Grej

Hvilket telt skal jeg vælge?

Tema

Den digitale generation SMARTPHONES OG FACEBOOK ER LIGE SÅ NATURLIGT SOM AT TRÆKKE VEJRET TIPS OG TRICKS

SPAR TID MED ONLINE VÆRKTØJER

Eksklusivt interview

”folk vil gerne

ledes

når det er på en god måde.”

Per Vers om ledelse med kærlighed og passion

INDHOLD 20

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto ” ... der er jeg bare et rigtigt dårligt idol. Jeg er alt for reflekteret.” Læs det eksklusive interview med Per Vers om hiphop, passion, kærlighed og ledelse på side 34. Foto: Mads H. Danquah

30

33

26

34

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Peter K. Maul pkm@dds.dk (assisterende redaktør) Marie Torp Christensen (redaktør) Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Christoffersen (redigerende journalist) Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist) Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

12

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

4 Noter + nyheder Ny lejr, ny aktivitetsdatabase, nyt friluftshæfte, nyt …

10 TRÆK STIKKET: Internetpsykolog giver tips til offline-livet.

12 50 år på løb Alligatorløbet fylder rundt.

WIDE var med.

16 Fotoreportage Mobiler i klassen, spejderhytten og familien.

20 TEMA: Børn og medier Børns medieforbrug er eksploderet. Hvad betyder det for spejderne?

24 Tips og tricks Online værktøjer, der gør din hverdag nemmere.

26 Debat Homospejder.dk trak i uniform til Priden.

28 Inspiration Aktiviteter til tropsspejdere.

30 Vild med telt Udehjemmet gås efter i sømmene.

33 Gearnews Nyt fra den digitale vildmark.

34 Det berømte ’nu’ Portræt af Per Vers.

36 Muggen på Per Vers.

38 Kalender 39 Fede aktiviteter

2 WIDE • april 2013

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge.

Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

( leder )

Som spejderledere har vi en opgave i at vise spejderne, hvordan man begår sig i samfundet. Vi lærer dem at samarbejde, og vi sætter en stor ære i, at vi som spejderledere giver dem ansvar og viser dem tillid. Det er bare, som om vi glemmer det, når vi kommer til det med mobiltelefoner.

Jeg har selv været minileder i 7 år. I de seneste år var det en standard på alle vores indbydelser til spejderture, at der stod “Lad mobiltelefon, gameboy og andet elektronik blive hjemme”.

For hvis ikke vi skrev det, tog de den slags ting med, og vi frygtede for følgerne. Forældre, der dukkede uanmeldt op, fordi deres barn havde ringet hjem. Børn, der isolerede sig med deres gameboy, eller børn, der blev holdt udenfor, fordi de ikke havde en iPod at spille spil på. Tabte mobiltelefoner i skoven. Børn, der havde fokus rettet mod mobiltelefonen og vennerne derhjemme i stedet for mod fællesskabet og aktiviteterne på spejderturen. De digitale dimser var i vores univers en besværlighed, som vi ikke syntes, vi havde brug for.

Derfor er det også med en vis skam, at jeg læser min gamle minispejder Kristoffer her i magasinet fortælle, hvor stor en del af hans liv den online verden udgør. For jeg ved det jo inderst inde godt. Jeg ved godt selv, at det er på internettet eller med mobiltelefonen i hånden, de sociale relationer holdes ved lige. Mit eget liv afgrænser sig jo heller ikke til den fysiske “virkelige verden”. Den verden, der udspiller sig i det digitale rum, er for spejderne lige så virkelig, som den verden, der udspiller sig i spejderhytten.

Det er på tide, vi som spejderledere tager ansvar. Ansvar for at vise spejderne, hvordan man opfører sig online, og hvordan man taler med andre, også over sms. Vi kan Skype med en spejderpatrulje fra Zimbabwe, opsøge adrenalinkick med Woop App, og få svar på alt mellem himmel og jord på et splitsekund. Internettet giver helt nye og fantastiske muligheder for spejderarbejdet, hvis vi altså tør. Med internettet kan vi vise hele verden (eller i det mindste spejdernes egne venner), hvor fantastiske ting man laver som spejder. Så næste gang, du skal til at sende en indbydelse ud med særskilte regler om mobiler og elektronik, vil jeg gerne have, at du overvejer: Er det for vores egen skyld eller for spejdernes skyld, at vi laver reglerne?

Smartphones og Facebook kan måske udelukkes fra spejder, men ikke fra spejdernes verden. Og det er jo den, vi gerne skal være en del af.

For hvis skyld laver vi reglerne?

Redaktionen

På redaktionens vegne, Anne

Marie Torp Christensen (redaktør)

Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist)

Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist)

Henrik Christoffersen (redigerende journalist)

Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist)

april 2013 • WIDE 3

Noter

nyheder

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Præ side nte r

Har Obama været spejder?

spø rgsm ål 2 Eve nty r

Hvem nåede først Sydpolen?

Spejdernes egen actionapp skyder støt derudad på danskernes smartphones.

Woop App har mere end 50 daglige downloads, 205 aktive brugere per dag, og i alt er appen blevet installeret på mere end 14.500 telefoner.

Woop App kan downloades gratis via Google Play og iTunes Store. Tjek også facebook.com/woop.

app i tal!

spø rgsm ål 3 Met eorolo gi

Hvad er i gennemsnit Danmarks mest nedbørrige måned?

spø rgsm ål 4 Med ier

Hvilket år blev Facebook lanceret?

daglige downloads

aktive brugere per dag

spø rgsm ål 5 Kem i

Hvilket grundstof forbinder man som regel med oxidation?

SVAR // 1: Ja. Da han voksede op i Indonesien, var han spejder. // 2: Roald Amundsen // 3: November (ca. 79 mm.). // 4: 2004. // 5: Ilt.

4 WIDE • april 2013

aktiviteter Attraktive sp ejdere iteter. for familie aktiv de Inspiration, meto

og færdigpakkede

Inspiration til familiespejd DDS Program udgiver i foråret et hæfte om familiespejd. Store dele af hæftet er skrevet i samarbejde med Køgespejderne, der har mange års god erfaring med konceptet. Hæftet skal give inspiration og hjælp til grupper, der ønsker at opstarte familiespejd eller drive deres familiespejd endnu videre.

Fra spejderæteren:

Ny fælles lejr

“

Undersøgelse:

Børn kommer mindre ud i naturen

F

forening og Friluftsrådet.

Det er en skam, mener Ole Laursen fra Danmarks Naturfredningsforenings skoletjeneste: ”Lidt forsimplet sagt bliver børn sundere, klogere, gladere og mere kreative, når de vokser op med mange naturoplevelser og et aktivt udeliv. Det at komme ud

ærre end hvert fjerde danske barn kommer dagligt ud at lege i naturen, og kun lidt over hvert tredje er i naturen flere gange om ugen. Og det endda i sommerhalvåret. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Danmarks Naturfrednings-

i naturen og bevæge sig er en vigtig del af et sundt børneliv, så selvfølgelig er resultaterne af undersøgelsen bekymrende.” Det er forældre til børn mellem fem og tolv år, der har medvirket i undersøgelsen.

Kilde: friluftsraadet.dk

Uddannelsesmarked:

Dit personlige kursus Den 27.-28. april er du inviteret til Uddannelsesmarked på Spejdercentret Gurredam ved Helsingør. På Uddannelsesmarked sammensætter man selv sit kursus ved at vælge mellem en lang række kursusmoduler. I år byder markedet bl.a. for et forløb for nye ledere og vikingemoduler, der

” s e

Y “

gerne skulle give dig masser af inspiration til at lave et spændende vikingeforløb for dine spejdere. Du er også velkommen til at komme forbi allerede fredag aften, hvor der vil være spejderhygge og varme hveder.

Læs mere på dds.dk/uddannelse.

pejdernes Lejr 2012 skabte en række S synergier, som vi i Korpsledelsen sætter stor pris på. Det kom eksempelvis til udtryk i forbindelse med kvarterssamarbejdet, hvor lokale grupper samarbejdede på tværs af korps. Det kom til udtryk i medierne, hvor dansk spejderarbejde blev eksponeret meget mere end ventet og måske vigtigst af alt: Spejderne havde en god lejr og fik store oplevelser med hjem.

”

Korpsledelsen om deres beslutning om en ny fælleskorpslig lejr. Alle fem spejderkorps er gået sammen om at afholde en stor fælles lejr i 2017.

Den nye aktivitetsdatabase Så ramte den nye aktivitetsdatabase endelig internettet. Det nye aktivitetsmekka gør det nemmere at finde inspiration til ugens møder og få glade og udfordrede spejdere. Ud over et flot, nyt design gør databasen det nemmere og hurtigere at søge efter aktiviteter.

En ny mødebygger-funktion gør det nemt for ledere at sammensætte færdige møder med sjove aktiviteter, og via Blåt Login kan du gemme dine egne favoritaktiviteter og møder. Tjek den ny database ud på: dds.dk/aktiviteter På side 39 kan du dykke ned i et par spændende aktiviteter fra databasen.

Sådan lød det fra præsident Obama, da han i et tvinterview blev spurgt, om han mente, Boy Scouts of America skulle ophæve deres forbud mod at optage homoseksuelle som spejdere. Svaret kom uden tøven eller betænkningstid og blev fulgt op med begrundelsen: ”Spejderbevægelsen er en fantastisk institution, der fremmer børn og unge og giver dem muligheder og lederskab, der vil følge dem resten af deres liv. Og jeg mener ikke, nogen som helst skal udelukkes fra det.” Kilde: CBS News

april 2013 • WIDE 5

Noter

nyheder

Har I fundet frem til Gruppeweb?

Vidste du, at hele 154 grupper og 10 divisioner i Det Danske Spejderkorps har en Gruppeweb-hjemmeside som deres officielle hjemmeside? Gruppeweb er en enormt nem og hurtig måde at lave en hjemmeside for gruppen eller divisionen, og der er masser af muligheder og funktioner, som er nemme at udnytte. Også selvom du aldrig har lavet en hjemmeside før. Gruppeweb bliver drevet og udviklet af frivillige og det er gratis for brugerne. Serverne er sponseret og korpset betaler for arbejdsgruppens mødeudgifter.

Læs mere om Gruppeweb og andre praktiske onlineværktøjer på side 24.

Vil du lave arbejdsstof for seniorer?

D

DS Program arbejder på at finde folk, der vil være med til at udvikle inspirerende arbejdshæfter for seniorspejdere. Hæfterne skal skrives på

Børneliv version 2.0 Unge frivillige er mestre i konfliktløsning Unge, der er aktive i en ungdomsorganisation som fx spejder er markant bedre til at løse konflikter end andre frivillige. Det viser en Gallup-undersøgelse, som er blevet foretaget for DUF. 70 procent af de adspurgte oplever, at deres engagement i en frivillig forening for børn og unge har forbedret deres evne til at håndtere konflikter. Undersøgelsen viser desuden, at hele 86 procent af de 16-30-årige frivillige mener, at deres frivillige arbejde har gjort dem bedre i stand til at sætte sig ind i andres situationer og holdninger, ligesom 76 procent føler, de er blevet mere selvstændige af deres frivillige engagement.

6 WIDE • april 2013

En ny undersøgelse af tweens – dvs. de 9-12-årige – viser, at de er hyppigere sammen med vennerne end før. Dog er det ikke i det fysiske rum, men online. Mens hver fjerde (25,1 pct.) i 2008 angav, at de var sammen med deres venner i det fysiske rum hver dag, er tallet for 2012 kun 10,4 pct. Men samtidig viser undersøgelsen, at 32,9 procent er sammen med deres venner hver dag i det virtuelle rum. Tweens er altså faktisk mere sammen med deres venner end tidligere – nu foregår det bare primært online.

Undersøgelsen optræder i bogen Børneliv version 2.0 af børne- og ungdomsforskerne Søren Østergaard og Kirsten Grube.

de to Åben Bevægelse-weekender i juni og september, hvor der er masser af mulighed for vidensdeling og sparring. Skriv til jakob@jbraad.dk, hvis du vil være med!

Nyt friluftshæfte giver overlevelsestips

I

stil med de populære aktivitetshæfter er der snart et nyt friluftshæfte på vej. Hæftet giver inspiration og tips til længere ture i vildmarken og kommer forbi alt fra førstehjælp ved forstuvninger til navigation efter solen. Hæftet er en kort abc, der indeholder den basisviden, der er nødvendig for at gennemføre en tur i vildmarken med overskud og overblik.

Her kan du læse nogle tips fra hæftet om optændingsbrænde:

Optændingsbrænde Naturen byder på forskellige materialer til optænding. F.eks. kan blomsterdelen fra tidsler anvendes, men der skal bruges en del af det. Birkebark er let at få ild i, fordi det har et højt naturligt indhold af olier. Tag ud i skoven og saml en god portion fra døde træer, tag det med hjem og tør det på radiatoren eller i ovnen ved svag varme. Pak små portioner i fx tiltapede plasticlommer. Så har du altid tørt materiale til en hurtig optænding. De nederste grene på fyrretræer er ofte udgået, knastørre og perfekte til optænding.

Et andet godt materiale er “char cloth”, som du selv kan fremstille. Det laves ved at ”brænde” bomuld eller denim uden ilt ved fx at putte stoffet i en ildfast beholder og lægge den ind i et bål. Ved den proces fordamper al fugt fra materialet, og det bliver meget letantændeligt. Fnulleret fra tørretumblere er også godt at tænde op med.

april 2013 • WIDE 7

( snap ) G P S : 5 5,15 N 8,49 E

Vestenvind Et hold forsøger at opbygge momentum på Rømø Strand under adventureløbet West Coast eXplorer.

Løbet varer tre døgn, hvor 500 km bl.a. skal forceres til fods, kajak eller, som her, med Blokart.

Foto: Martin Paldan

8 WIDE • april 2013

april 2013 • WIDE 9

( træk stikket ud)

FACEBOOK: Hvornår er det for meget?

Mens 98 procent af alle unge i Danmark surfer rundt på Facebook, Instagram, Google+ og Twitter, viser nye undersøgelser, at flere unge savner den analoge verden, er trætte af at være på hele tiden og drømmer om en dag at trække stikket.

Tekst: Jannie Schjødt Kold Foto: privat Illustration: istockphoto

M

indst fem gange om dagen. Så ofte er 38 procent af danske teenagere på Facebook. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Medierådet for Børn og Unge, DR Medier, Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet og Berlingske Media. Langt de fleste, 86 procent af teenagerne, klikker ind på diverse sociale medier mindst én gang dagligt.

Sådan svarer 327 unge netbrugere mellem 12 og 18 år, når de bliver spurgt til deres brug af sociale medier. Kun to procent er ikke hoppet på Facebook-bølgen og har slet ikke en profil på det verdensomspændende ’kødkatalog’. Det er klart Facebook, der top10 WIDE • april 2013

per listen over de unges foretrukne sociale medier. 94 procent af de adspurgte har en profil, liker og kommenterer dagligt deres venners opdateringer og billeder. Men hvad ved vi ellers om de unges adfærd på det sociale medieoverdrev? ”Det, vi kan se, er, at de unge er mere og mere på. Det er stadig Facebook, der fører, men det er klart, at jo flere kedelige onkler, der kigger ind der, jo hurtigere rykker de unge til Instagram, Twitter, Google+ og Formspring,” siger Pernille Tranberg, der er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”Fake it” om nødvendigheden af at beskytte sig selv og sit privatliv på de digitale medier.

Sluk, mens vi snakker En ting er, at de unge er på hele tiden. Noget andet er, hvordan de har det med konstant at have sit netværk lige ved hånden. Faktisk tyder noget på, at flere unge er trætte af at være på. Det fortæller Pernille Tranberg, der var med til at sætte den danske undersøgelse i søen. Under det arbejde mødte hun blandt andet en pige, der var frustreret over aldrig at kunne undslippe sin iPhone. Selv når hun talte med sin bedste veninde, sad veninden og scrollede ned på sin Facebook. ”Flere har nævnt, at de ikke føler, de kan slippe fri. Selv når de kommer hjem fra skole og går ind på deres værelse, følger klassen så at sige med,” siger Pernille Tranberg, ”og

Sådan trækker du stikket – uden at miste grebet Gør som internetpsykolog, cand. psych. og ekspert i de sociale medier, Anders Colding-Jørgensen, og fjern de ting fra din smartphone, der sluger for meget opmærksomhed og gør dig smartphone-afhængig.

ner igen. selvom det på mange måder er fedt, så er det Selvom det virker uskyldigt og ’privat’ på også ’for meget’.”

Facebook, så svarer det at have sin egen profil Noget lignende fandt en amerikansk til at udgive sin egen avis, mener Tranberg. undersøgelse i 2012 frem til. Her havde 36 “Vi er på den måde vores egne publicister, procent af de 1030 adspurgte teenagere et og det, du poster, når du er 17 år, skal kunne stort ønske om at komme tilbage til den anatåle at blive set af din kommende arbejdsloge verden, altså til tiden FØR Facebook, og giver,” siger Pernille Tranberg og nævner, at 45 procent gav udtryk for, at de ville ønske hvor det i Danmark er helt acceptabelt at de kunne ’unplug’. lægge drukbilleder på sin profil, så vil det Det tankevækkende resultat peger på, at være ret uheldigt i forhold til at søge om de unge er frustrerede over, at deres venner scholarships i USA for eksempel. sender sms’er eller tjekker Twitter, når de Man skal med andre ord tænke sig om, for er sammen ’irl’ – in real life. Faktisk satte Facebook-bordet fanger. Eller som Pernille 45 procent af de unge kryds ved, at det var Tranberg siger: tilfældet. 41 procent af de “Gaden glemmer. Det unge i undersøgelsen, der gør nettet ikke. Og som er foretaget af Common ung skal man have lov til Sense Media i juni 2012, De unges top 5 at fejle mange gange og så mente selv, de var afhænover sociale medier lade det blive glemt. Men gige af deres smartphones.

Facebook hvis man udstiller sin brøler Instagram på Instagram, så bliver det Privatliv på profilen Twitter ikke slettet.”

Netop fordi de unges brug Google+ Uanset farezonerne, af Facebook er så massivt, Formspring så er det utænkeligt at foremaner Pernille Tranberg til stille sig en verden uden alt eftertanke. det fede - tip om udsalg, “Flere unge giver udtryk udendørs filmfestival og for, at de stadig ønsker en mulighed for at udtrykke sig selv - der også vis form for privatliv, og at de tror, de kan er ved de sociale medier. Det er da heller ikke indstille deres Faceobookprofil, så den er kun de unge, der har et ambivalent forhold ’privat’, men det er den ikke,” siger hun og til det at være på. Og måske vores Økonomitilføjer, at hun mener, det er at stikke folk og indenrigsminister, den radikale politiker Facebook-blår i øjnene, når de kalder det Margrethe Vestager, udtrykker de blandede ’privatlivsindstillinger’. følelser for et site som Facebook, bedst. For For godt nok kan du selv bestemme, hvem som hun siger: der kan se dine billeder og opdateringer, men “I never post anything private – but I’m dine venner kan stadig dele dit billede med human.” deres venner og deres venner og deres venn-

”Det bedste råd, jeg kan give, er at gøre, som jeg selv har gjort,” siger Anders Colding-Jørgensen, der lever af at skrive og rådgive om brugen af de sociale medier.

“Jeg har helt kirurgisk fjernet de medier, der udkommer drypvis, og som gjorde, at jeg havde min telefon med i sengen om aftenen. Nu ved jeg ikke, hvor den ligger, inden jeg går i seng, for jeg har ikke brug for at tjekke den,” forklarer Anders Colding-Jørgensen.

I stedet tjekker han Facebook, sin Twitterkonto og sin email via computeren. Tilbage står altså en smartphone, der kan alt det, en smartphone ellers kan: gå på nettet, tage billeder, optage video, have kortfunktion og meget andet.

“En anden ting, man kan gøre, er, at man kan lade være med at poste så meget selv. Mange af de samtaler, vi følger på Facebook, følger vi, fordi vi selv har kommenteret på tråden,” siger han og minder om, at det at være i kontakt med sit netværk er godt og sundt.

Problemet er bare, at bagatelgrænsen er sænket så meget, at der ryger alt muligt og umuligt gennem ens filter.

“Jeg er tilhænger af, at man begrænser de sociale medier, når man arbejder eller laver lektier,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Musen har det med at finde ned til Facebookikonet på de steder, hvor man burde fokusere på noget andet. Når ens tekst eller opgave driller, eller når man er gået i stå i regnestykket for eksempel. Der findes flere programmer til både PC og MAC, som kan gå ind og lægge et filter på dine sociale medier, så du fx ikke kan åbne din Facebook-side fra klokken 10 – 12 (tjek programmerne AntiSocial og Freedom for eksempel). Til gengæld kan du belønne dig selv med lidt fri Twitter-tid over frokost. På samme måde anbefaler internetpsykologen, at man arbejder med belønninger i spejderlivet.

“Man kan bede gruppen lægge alle deres mobiltelefoner i et skab, gå ud og bygge nogle helt vilde ting med rafter, og bagefter er det så tid til saftevand og smartphone,” siger han og understreger, at det er helt oplagt at dele nogle af de sejeste spejderaktiviteter via de sociale medier.

Det gælder bare om at bryde den vanemæssige tjekken-ind, som stjæler din tid. Den tid, du kunne have brugt på noget federe end Facebook.

Læs mere på Anders Colding-Jørgensens blog: Virkeligheden.dk

april 2013 • WIDE 11

( eventyr)

50 år i kulden Wide har iført sig de tykke gevandter og taget turen nordpå for at dække Alligatorløbet. På sit halvtredsindstyvende år er det hårde spejderløb mere populært end nogensinde. Og det på trods af at der stort set ikke er justeret på opskriften: Kulde, kuperet terræn og en nat fuld af udfordringer Tekst: Henrik Christoffersen Foto: Rasmus Rahbek

12 WIDE • april 2013

M

ørket er ved at sænke sig, og frosten bider let i kinderne. Stilheden på Söderåsen i Sverige har lagt sig, men kun for en kort stund.

I det fjerne høres en brummen af dieselmotorer, og inden længe ankommer flere busser fyldt med spejdere. Spejdere, der er klar til at give sig selv den ultimative udfordring i løbet af natten i hård konkurrence med hinanden.

Alligatorløbet er et af de hårdeste spejderløb i dansk regi. Og så foregår det i Sverige, et par timers kørsel fra København. Altid i februar, årets koldeste måned.

Angiveligt fordi de københavnske tropsspejdere i 60’erne efterspurgte et løb, der kunne give dem velvoksne udfordringer uden trygheden ved velkendt terræn og milde forårsforhold.

Som udsendt for WIDE er jeg på forhånd blevet advaret om løbets særkender: tocifrede frostgrader, sne til knæerne og følelsen af blodet, der skyr kulden og trækker sig væk fra fingre og tæer. Derfor er overraskelsen stor, da busdørene åbner sig. Fra bussernes indre åbenbarer sig ikke kun en flok godt indpakkede spejdere i fleecetrøjer og frosttæmmende fiberjakker, men også adskillige spejdere iført let løbetøj. Alligatorløbet er bestemt ikke for sarte sjæle. Alene at overleve en februarnat i de svenske skove i løbetøj må være en betragtelig udfordring.

S

pejderne, som stiller op i tomands-sjak, mødes af løbsarrangørerne, der er nemme at genkende: Til hest, i røde frakker og med spejderhat eftergør de uniformen hos det canadiske beredne politikorps, Royal Canadian Mounted Police.

De røde uldfrakker er gamle postfrakker, som har været med siden det første Alligatorløb i 1962. Sjakkene eskorteres forventningsfulde af sted mod løbets startsted, hvor de bydes velkommen. Inden længe høres der tumult fra en nærliggende bygning. En kiste med det værdifulde materiale Allium er blevet stjålet, og med tyveriet opstår

den fortælletekniske ramme om nattens strabadser.

Sneen knirker under støvlerne, himlen er mørk og stjerneklar.

De første sjak begynder så småt at bevæge sig af sted. Væk fra startstedets lys og trygge ramme og ud i mørket. Alligatorløbet 2013 er skudt i gang.

Katrine Brun og Asmus Jørgensen med det mundrette sjaknavn “KAS KK” er på Alli for første gang. Da de skal forklare deres motivation for at tilmelde sig, lyder det som et refræn af de københavnske tropsspejderes ønske dengang i 60’erne: Fordi de begge savnede et rigtigt spejderløb. Også selvom de udmærket ved, at ”det bliver hårdt!”.

BAG OM ALLIGATOREN Løbet fik navnet ”Alligator”, da en af løbslederne havde skaffet en udstoppet alligatorunge, der blev inddraget som evigt vandrende præmie for vinderholdet. Det fortæller Ole Bentzen, der er en af de gamle fædre til Alligatorløbet og var løbsleder igennem 60’erne. Det første Alligatorløb blev planlagt hjemme i Ole Bentzens etværelseslejlighed i Valby. ”Til at skabe en ramme om løbet lod vi os jo bl.a. inspirere af den canadiske ødemark og det beredne canadiske politi.

Det var ligesom grundideen i rammen. Det, og så alligatoren. Faktisk havde vi ud over alligator-vandrepræmien også fået fat på et antal konserverede små alligator-hoveder. Desværre havde vi så få, at de kun rakte til deltagerne i det første Alligatorløb.”

Selvom der ikke er nogen alligatorhoveder til deltagerne i dag, er Alligatorløbet uden tvivl et af de mest populære løb i spejdernes Adventurespejdliga. Der er kamp om pladserne på løbet, og blot at klare den igennem løbets allerførste nåleøje – online tilmeldingen – er en udfordring af rang.

E

t godt planlagt Alligatorløb skal udfordre deltagerne fysisk såvel som psykisk.

Det element har været med i løbets ånd lige siden den spæde begyndelse for halvtreds år siden. Et af de første Alligatorløb begyndte f.ek.s med 30 meters rappelling ud over en tiliset klippekant i februarmørket. For så var man ligesom i gang.

De mentale udfordringer tæller dog ikke kun den personlige overvindelse. Der er således adskillige opgaver, hvor det er en klar fordel at have hovedet med sig, samt mestre en vis sum paratviden. Viden om længden af en canadisk tomme er sjældent anvendelig i hverdagen, men når et canadisk savværk har brug for træskiver af præcis den tykkelse, er det en meget handy viden at have. På de forskellige opgaver kommer færdighederne i de små tomands-sjak således på prøve.

I ”KAS KK” har de forsøgt at opdele opgaverne inden løbet, fortæller Katrine Brun: ”Asmus klarer de håndværksmæssige opgaver og navigationen, mens jeg koncentrerer mig mere om de logiske opgaver.” I sjakket ”3,14” har de mere garvede Alli-deltagere Anders Knudsen og hans makker Thomas Birk Petersen også sat deres evner i system. Anders har ansvar for navigation, mens Thomas tager føring på de praktiske opgaver og

som holdets mad-mand. ”Vi har også fordelt, hvem der gør hvad ved båltænding og naturligvis pakket rygsækkene, så vi ved, hvor alting er”, forklarer Anders.

Og netop sjakkets evner udi båltænding og kogekunst bliver sat på prøve i den skånske vildmark. En af de store traditioner på Alligatorløbet er den obligatoriske madlavningspost, hvor finere fransk madlavningskunst er på programmet. Det lyder umiddelbart som en rar afveksling fra det ellers hårde terrænløb. Men disciplinen kræver altid bål, så trangia er bandlyst.

Det samme er tændstikker. Så det er ildstål, ildbor eller ingenting.

Når gourmetmiddagen står klar, skal den selvfølgelig vurderes af Michelin-madanmelderne. Nogle får lavet deres bearnaise helt rigtigt. Fra bunden naturligvis.

Andre er knap så heldige, og æg og smør skiller sig skånselsløst.

S

om udsendt i felten bliver jeg anbefalet at se nærmere på post nr. 6. “Post 6 er særlig”, fortæller en deltager mig stakåndet, mens hans hurtige åndedræt trækker grå skyer efter sig i kulden.

Med pandelampen skiftevis rettet mod mit kort og det kuperede terræn nærmer jeg mig. Forude rejser en mørk, kasselignende genstand sig. Som jeg kommer nærmere, erstattes lyden af sneknirken af klavermusik, latter og en liflig stemning. Det er jo en saloon - en saloon! I to etager! Saloondørene svinger, og inde i saloonens varme er både bar, møblement, pianist - og glædespiger, med ledige værelser på første sal. Varmen er velkommen,

april 2013 • WIDE 13

( eventyr)

FACEBOOK SPØRGER: Før Alligatorløbet gav vi mikrofonen op på Facebook og gav mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne på løbet:

David Hansen Når du vælger at begive dig ud i kulde, hårdt terræn og pressede situationer. Hvad giver det dig så af værdi i dit liv, når du kommer tilbage til hverdagen igen? Er det selvtillid? Færdigheder? Venskab? Så ikke hvorfor du gør det. Men når du har gjort det, hvad giver det så?

Anders Knudsen Det giver en følelse af at have overvundet sig selv og naturen, og det giver overskud til at kaste sig ud i andre vilde projekter. Og så giver det er tættere venskab!

Katrine Brun Det giver skøre minder og mod på at forbedre sine færdigheder.

og mine kolde fingre priser sig lykkelige for, at løbsarrangørerne har formået at banke en saloon op i en svensk vinterskov.

Varme er der også i Gillastugan. Den skånsk-røde træhytte fungerer igen i år som Alligatorløbets sidste stop, hvor soveposen endelig kan komme frem. Sådan har det dog ikke altid været. Under de første Alligatorløb foregik overnatning faktisk i bivuak. Altså indtil en nat, hvor temperaturen ramte minus 28 grader. Flere af spejderne var godt forfrosne i deres gamle bomuldsparkaer og løbsarrangørerne valgte derfor at tage Gillastugan i besiddelse. Et vindue blev slået ind, døren låst op, og de forfrosne deltagere kunne få ly for kulden.

I

hytten har trætheden nu lagt sig som en stor, tung dyne. Nogle er gået omkuld i soveposerne, nogle arbejder stadig på den gennemgående opgave for at skrabe de sidste point sammen, mens andre kæmper en sej kamp for at holde sig i nogenlunde bevidst tilstand. På et løb, der i halvtreds år har brystet sig af sin uforudsigelighed og overrumplende

Alligatorløbet kunne i år fejre 50 års jubilæum.

Løbet foregår i Söderåsen Nationalpark og afholdes hvert år i februar måned.

Deltagelse sker i 2-mands sjak. Minimumsalderen er 15 år.

Alligatorløbet er en del af Adventurespejdligaen, som samler Det Danske Spejderkorps’ fede adventureløb.

Se mere på alligator.dk og adventurespejd.dk.

14 WIDE • april 2013

udfordringer, er der dog én konstant: Der bliver igen i år stille i busserne mod Danmark.

Meget stille.

Men forlader vi kort den søvnige stilhed i busserne og tager en tur op i helikopteren for at se ud over de sidste halvtreds års løb, tegner der sig også en anden konstant. Ole Bentzen, der var en af initiativtagerne til det hårde spejderløb dengang i 60’erne, har i hvert fald et bud på, hvorfor Alligatorløbet har bestået igennem halvtreds år og har haft en stadig tilvækst i popularitet: ”Løbet har holdt fast i idegrundlaget.

Løbsledelsen er løbende blevet fornyet, men aldrig udskiftet helt. Erfaringerne er gået videre fra et løb til det næste. Og i sidste ende handler det jo om udfordringer. At der altid er udfordringer for den enkelte: ’Kan jeg gøre det bedre næste gang?’. Og det, tror jeg, er nøglen til løbets succes. At der altid er plads til at gøre det endnu bedre og stadigt perfektionere sine færdigheder og evner.”.

Asmus Jørgensen Det giver mig helt klart nogle værdier. Jeg kan kigge tilbage på det i andre situationer og tænke, ”Hvis jeg kan klare det på Alligatorløbet, så kan jeg også klare det her.”

Kasper Kiilerich På en skala fra varm kaffe til frossent drikkesystem, hvor svært får du så ved at forklare dine klassekammerater, hvad du har lavet i weekenden? Hvad vil du sige, når din dansklærer spørger den ellers overenergiske spejder om, hvorfor du ser så klatøjet ud mandag morgen?

Katrine Brun Hmm, de ved jo alle sammen, at spejdere laver mærkelige ting, så jeg tror, ikke der er noget, der kan overraske. Jeg magtede ikke at møde op mandag, men jeg ville fortælle min “dansklærer”, at jeg havde været ude og fare vild i de ”svenska skogen”!

Anders Knudsen Meget tæt på frossent drikkesystem. De fatter jo ikke to potter pis af, hvorfor man dog skulle ville andet end at tyre fadøl ned i halsen, men hvad, de er jo også CBS’ere. Så jeg har vel fortalt dem, at jeg har været på et adventureløb, men da jeg begyndte at forklare at vi skulle have en forklædt UV-lampe med, begyndte de at se lidt tvivlende ud.

Henrik Christoffersen: På Alligatorløbet deltager man i sjak af to personer. Er det en stor fordel at kende den anden godt på forhånd?

Anders Knudsen Ja da! Ellers kan man ikke trække på hinandens kompetencer og risikerer at møde en opgave, som ingen af os har styr på.”

Asmus Jørgensen ”Det er vigtigt at vide, hvordan den anden reagerer under pres, så det er godt at kende hinanden på forhånd. Efter Alligatorløbet kender man sin makker meget bedre og ikke mindst sig selv!”

20% SPEJDERRABAT

Line Maj Topsi Hedegård (tekst og foto)

børn & medier:

Vis mig din mobil Wide er taget på besøg i spejderhytten, skoleklassen og dagligstuen for at høre, hvad mobilen egentlig betyder for os.

1. Kokkedal Trop Hvid iPhone Monique, 13 år: Kan godt finde på at bruge sin iPhone, hvis man ikke kan finde vej på møder eller ture, men hun tjekker aldrig Facebook eller sådan noget, hvis hun er til spejder.

16 WIDE • april 2013

Samsung rød Megan, 14 år, PL: Bruger den mest til at kommunikere med de andre i patruljen og med lederne inden møder. Men hun har også brugt den til at løse morsekoder og som lommelygte. Og så synes hun sagtens, man kunne inddrage elektroniske dimser mere i spejderlivet.

Medion Rasmus, 14 år: Det kan gøre tingene sjovere, hvis man også involverer medier i spejderarbejdet, synes Rasmus, men lige nu bliver smartphonen mest brugt til at ringe og bruge kort.

Men bedst af alt er Subway Surfer Patruljerne er enige om, at man bør spørge hinanden om lov til at dele billeder på Facebook – specielt efter en uge på spejderlejr! Oftest uploader de dog deres billeder til en intern Facebookgruppe, hvis de altså overhovedet gør det.

De spiller ikke noget, når de er til spejder, men de er enige om, at hvis de spiller, så står den på Temple Run, Quiz Battle, Parking Mania, men bedst af alt er Subway Surfer.

Regler 4. klasse synes, det er retfærdigt, at de voksne laver regler, men de må ikke være for stramme. Hvis forældrene laver regler for, hvad man må købe af spil til sin mobil, er det godt – så ender man nemlig ikke med at spilde alle sine lommepenge på det.

Til gengæld er det nederen med officielle regler fra ens forældre, for klassen ved godt selv, hvad man må og ikke må – f.eks. ved de godt, at man aldrig må skrive ”fuck dig dit dumme svin” på sms til andre, og at man ikke må bruge den i timen.

4. klasse på Bagsværd Friskole ink iPod P Julie, 10 år: Hører musik, hvis hun keder sig i et frikvarter eller derhjemme, hvor hun kan sætte den til en højtaler.

Hun hører normalt musik som Medina.

Hvid HTC med cover Bror, 11 år: Bruger den egentlig ikke så meget. Kun til vigtige ting som at sms’e eller ringe. iPhone med orange cover Magnus, 10 år: Har ingen regler for, hvordan han må bruge den – altså ud over lidt derhjemme. Der må han ikke spille, når han skal lave

lektier. Han spiller Clash of Clans og andre spil, nok hver dag når han tænker over det. iPhone 3 uden cover Lea, 11 år: Bruger den hver dag og har den altid med.

Men hun må ikke bruge den, når familien spiser. Når hun bruger den, er det mest til at sms’e med pigerne fra klassen og hendes mor.

Nintendo Frederik , 10 år: Har ofte sin Nintendo med i skole, men ikke så meget mere som før.

Han kan godt lide at spille Mario Kart og Pokemon, som han også kan spille med de andre drenge.

tier – hendes forældre siger, at hun skal lave noget, hvor hun bruger hjernen først. Det synes hun ikke er så fedt, når hun er midt i det, men det er egentlig ret fair – og ret rart, når man er færdig med lektierne.

iPhone 3 med sort cover Aya, 10 år: Må ikke spille, før hun har læst eller lavet lek-

april 2013 • WIDE 17

Familien Rafnwesth Kathrine, 16 år Bruger sin computer meget i skolen.

Alt deres skolearbejde foregår altid over nettet, så den er uundværlig.

Den er også uundværlig, når de har gruppeopgaver, hvor Skype bliver brugt flittigt, fordi klassekammeraterne bor så spredt. Skype er også mellemled, når hun skal tale med sin kæreste, der bor lidt langt væk, fordi det er billigere og bedre end at tale i telefon.

Hun går ingen steder uden sin smartphone, som hun mest bruger til at få fat på folk og som ur. Den er en fast del af hverdagen og lige så naturlig at have med, som det er at have tøj på. Men det hele er ikke kun alvor, for Kathrine kan også godt finde på at spille Tetris eller lægge puslespil på computeren.

Jonas, 10 år Spiller mange spil på både PlayStation, Wii, PC, Nintendo, iPad og smartphone. Yndlings er dog at spille Minecraft på PC. Ligesom storesøster går han heller ingen steder uden sin smartphone.

Lone, 43 år Mobilen er det vigtigste medie, da den bliver brugt til at holde kontakt og som fælles kalender. På arbejdet bruger hun en computer, men når hun er hjemme, foretrækker hun iPad’en.

Den er nemlig mere praktisk, når man sidder i sofaen og vil tjekke mail, Facebook eller f.eks. hesteannoncer for Kathrine. Et enkelt spil eller to kan der også godt snige sig ind, når Lone bruger sin iPad, men det er ikke, som når Jonas låner den, det eneste, hun bruger den til.

Gert, 48 år Gert bruger sin mobil og sin computer som det eneste. Dog bruger han ikke de to ting til så meget. Computeren bliver mest brugt til praktiske ting, som privatøkonomi, skatteregnskab, eller når han udfylder tipskuponer.

Han bruger ingen sociale medier som Facebook og Twitter, hvilket er et bevidst valg. Gert synes, det er ligegyldigt, og har ikke noget behov for at holde kontakten med folk ude i 3. periferi. Det er ikke noget, han selv har nogle problemer med, men nogle gange kan andre blive meget forundrede over, at han så bevidst har fravalgt det.

18 WIDE • april 2013

( facebook)

Wide-guide til brug af facebook Skal jeg være venner med mine spejdere på facebook? Wide giver dig svaret.

Vil du gerne bruge facebook til at kommunikere med dine spejdere?

NEJ

JA Har dine med-ledere lagt pinlige billeder fra dine vilde senior-dage i 80’erne ud på facebook?

Vil du gerne kunne bruge facebook til at kunne snage i deres liv?*

JA

NEJ

N

ej

*Hvem de lige er kærester med, kan være meget relevant for dit lederarbejde!

Ja

Orker du at kigge med på statusopdateringer ala “OMG Victor jeg eeelsker dig!

Din 4evar <3 <3” ?

Nej

JA

Viser du ALT om dit liv på facebook (f.eks. mindre heldige festbilleder?)

Ja

NEJ

Ja

j

Gør din kæreste/bedste veninde?

Ja

Ne

JA

Bliv venner med dem på facebook

nej

Bliv ikke venner med dem på facebook

april 2013 • WIDE 19

Er du klar til mobil?

Hvis det stod til Kristoffer (11 år), Tobias (9 år) og Isabella (9 år) fra Bent Byg Gruppe, skulle man opfylde 3 betingelser for at få lov til at få sin egen mobiltelefon: 1) Man skal kunne tale 2) Man skal kunne finde ud af at bruge den 3) Man skal kunne spise slik

20 WIDE • april 2013

( børn & medier)

Den digitalt indfødte ­generation - nu i uniform De har computere, iPads og smartphones allerede før, de er teenagere. De bruger dagligt timevis på online spil og chat med vennerne. Det skal vi som voksne vænne os til - og ikke mindst acceptere.

Tekst: Sofie Mannering og Malin Præstiin Foto: Line Maj ’Topsi’ Hedegaard

D

et er nederen, at man ikke må have sin mobil med til spejder. Jeg ville også gerne have min computer med,” siger Kristoffer på 11 år. Det er han ikke alene om.

De fleste børn og unge kender ikke til et liv uden mobiltelefon, internet og sociale medier.

Selv de yngste skolebørn har en mobiltelefon – og gerne en smartphone. Alligevel lægger mange børn mobilen derhjemme, når de skal til spejder. Ikke fordi de synes, at online-livet ikke hører sammen med spejderlivet, men fordi lederne synes det.

Selvom den 11-årige junior Kristoffer synes, det kunne være sjovt at bruge mobilen og computeren til spejdermøderne, ved han godt, hvorfor mobilerne skal blive hjemme eller ude i jakkelommen: ”Vi må ikke have mobiler med, men nogle har det alligevel. Det er lidt irriterende, for så følger de ikke med og ved ikke, hvad vi skal lave,” siger han.

Med 20 juniorer og lige så mange mobiltelefoner, er det selvfølgelig nødvendigt med en mobilpolitik, så juniormødet ikke går op i apps og sms’er. Men hvis præmisser skal en eventuel politik bygge på?

Ledernes mobilkultur er yt Mobiler og computere hører ikke til i den traditionelle idé om spejderarbejde. Ofte fordi lederne er vokset op i en anden tid, hvor mobiltelefoner og bærbare computere ikke var hver mands eje. Det er typisk voksne at forsøge at presse deres egne ideer om verden

ned over den nye generation. Det fortæller Kristian Lund, der er filosof og foredragsholder hos Center for Digital Pædagogik i Aarhus.

“Som voksne har vi én kultur, og den kan vi ikke bare forsøge at give videre til en ny generation, for det virker ikke,” fortæller han.

Han råder ledere til at hjælpe med at styre mobilbrugen i stedet for at forbyde den.

Mobiler er ikke længere luksus Når otte ud af ti af de 9-10-årige ifølge Red Barnet i dag har egen mobiltelefon, er det ikke bare et udtryk for, at børn i dag får, hvad de peger på. Det er ikke en luksus at få sin egen mobil, men en nødvendighed - et redskab til at omgås.

“De yngste får typisk mobil, fordi forældrene vil holde styr på dem. For det meste bruger de den ikke til andet end at ringe hjem.

Senere kommer det med, at man skal holde kontakt med vennerne,” siger Kristian Lund.

Han fortæller, at skiftet sker meget hurtigt, og her følger børnene meget hinanden. Når én af dem får en profil på Facebook, følger de andre hurtigt, fx for at spille et bestemt spil.

“Det er omkring 5. klasse, at internettet bliver en meget social ting, som man er sammen om. Og især sms bliver populært på det alderstrin,” fortæller han.

Online vs offline Børn skelner ikke på samme måde som voksne mellem online- og offline-livet. Det virtuelle livs utallige tilbud og forpligtelser er for børnene ikke sekundære, hvilket kan være svært

Unges medievaner Red Barnet har udgivet flere hæfter om danske børn og unges medieforbrug. De laver regelmæssigt statistik over børn og unges færden på internettet.

Danske børn starter med at gå på nettet, når de er 7 år – mod 9 år i resten af Europa.

Fire ud af fem danske 9-16-årige bruger nettet dagligt.

74 % af danske 9-16-årige har netadgang på deres eget værelse – en klar førsteplads i Europa.

81 % af danske 9-10-årige har deres egen mobiltelefon.

75 % af de 9-16-årige har en profil på et socialt netmødested, for eksempel Facebook.

Drengene bruger generelt længere tid på nettet, mens pigerne til gengæld sender flere sms’er.

95 % af de danske 16-19-årige, som har en profil på et socialt netmødested, har en profil på Facebook.

Kilder: Danmarks Statistik og Red Barnet

for voksne at forstå.

Minispejderen Isabella på 9 år har en Facebook-profil, som hun har brugt til at spille et spil med kæledyr. I dag spiller hun nu mest det populære spil Moviestar.

“Man kan få venner, købe nyt tøj og chatte med folk. Jeg er derinde hver dag. Næsten alle fra klassen spiller det, det er dem, jeg skriver med derinde,” fortæller hun.

11-årige Kristoffer spiller både Moviestar og Minecraft på nettet. Det fylder meget i hans hverdag: “Jeg drømmer nogle gange om spillet. Så drømmer jeg om ting, man kunne lave til spillet, som ville være sejt,” siger han. Hans lillebror på 9 år, minispejderen Tobias, har længe sparet op til at købe VIP-adgang til Moviestar.

“Jeg har råd til at blive VIP i ét år. Jeg april 2013 • WIDE 21

kunne godt finde på at gøre det, for det ville være fedt at kunne komme alle steder i spillet,” siger han.

Følelserne er ægte For voksne kan det være svært at forholde sig til de følelser, der for børnene er forbundet med det virtuelle liv. Figuren på computerskærmen er forbundet med virkelige følelser: “Jeg kom engang til at trykke OK til, at min pige (i spillet, red.) skulle stå i undertøj. Det var ret pinligt,” siger Isabella, og drengene griner. De synes alle, det ville være pinligt, hvis figuren i spillet pludselig stod nøgen foran alle de andre.

I den virtuelle verden lærer børnene at finde venner og løse konflikter - præcis som de også gør det i det virkelige liv. Og ligesom deres dagligdag og hverdagspligter kræver noget af dem, kræver deres online-liv også noget. Venskaber og relationer skal plejes – ikke i skolegården, men via sociale medier. Og det er vigtigt at være med hele tiden.

“Børn nu om dage kan ikke forestille sig en verden uden internettet. Det er for svært at tænke sig,” fortæller Kristian Lund, “der kommer et punkt omkring 5.-6. klasse, hvor det er antaget, at man har mobiltelefon. Det er næsten synd, hvis ikke man har en telefon eller en Facebook-profil. Hvis ikke man er med der, kommer man bagud i det sociale.”

Han fortæller, at de på Center for Digital

22 WIDE • april 2013

Pædagogik er nervøse for de børn, der ikke kan følge med.

“Hvis man i forvejen er lidt kikset, kan det være svært at aflæse, hvad der foregår på Facebook eller på sms, fordi ironi og indforståethed kræver et vist niveau at forstå. Børnene i denne aldersgruppe reklamerer meget med deres indforståethed på Facebook. De bruger det til at bekræfte deres venskaber over for en bredere gruppe end bare skoleklassen,” fortæller han.

Når man er på tur Kristian Lund mener, at slaget er tabt på forhånd, hvis man vil forbyde spejdere at tage mobiltelefoner med på lejren. Han mener, det er vigtigere at integrere mobiltelefonen på turen.

“Man kan forestille sig, at man aftaler, at når vi nu tager vi på tur, lægger vi telefonerne hos lederen og gemmer dem væk for dagen.

Men i aften hiver vi dem frem og får lidt mobiltid,” siger han. Han foreslår, at flokken eller troppen laver en fælles blog eller Facebookgruppe, som man opdaterer sammen om aftenen.

“Vi skal vise, at vi ikke har noget imod mobilerne, men at vi kan tage styringen med dem. Det er en god ide at tage emnet op med dem og snakke om, at det er fedt at kunne slukke for mobilen, men at det også er i orden at være på indimellem,” siger han.

Men hvad betyder det?

Når det går stærkt på tasterne, har man virkelig ikke tid til at skrive ord fuldt ud, når de sagtens kan forkortes. Bliv smart med de mest gængse forkortelser i børnenes universer: lol - laughing out loud: Bruges som respons, når man synes, noget er sjovt. wtf? - what the fuck?: Bruges, hvis der er noget, man ikke forstår eller som respons på noget, man synes er underligt eller absurd. brb - be right back: Bruges ofte når man chatter til at fortælle modtageren, at man er væk et øjeblik, men kommer tilbage. k - okay: En uengageret udgave at af skrive okay. yolo - you only live once: En form for moderne carpe diem. Bruges ofte som undskyldning for ikke at have tænkt sig om. irl - in real life: Bruges som udtryk om den virkelighed, som eksisterer uden for onlineverdenen. fml - fuck my life: Når man har skrevet noget, der var dumt. Eller fortæller en historie om en absurd hændelse fra ens dagligdag.

Næste gang du støder på mærkelige slangord eller forkortelser, du ikke forstår, så er der hjælp at hente på www.urbandictionary. com - måske kan du endda lære at skrive så kryptisk, at selv en indfødt online-teenager må bede om en oversættelse.

På sikkerchat.dk kan både børn og unge og deres ­forældre få gode råd til sikker brug af ­nettet.

( børn & medier)

“Man kan ikke se, om folk er sure eller glade” Det kan virke grænseoverskridende at få grimme beskeder på internettet eller på telefon. Men som voksne kan vi hjælpe børnene med at tackle den grove tone, der findes online.

Tekst: Sofie Mannering og Malin Præstiin

T

onen på nettet er overdrevet. Men overdrivelsen går begge veje. Det er både grovere, men også mere kærligt end i virkeligheden. Det er nemmere at komme ud med sit budskab, når man skriver,” fortæller Kristian Lund, filosof og foredragsholder for Center for Digital Pædagogik.

At nettet kan være et hårdt sted at være, har mange børn oplevet på egen krop. Det kan være grimme billeder, der lægges på Facebook eller hårde beskeder i et online-spil. Mobning er blevet digital.

Er ikke bange for at være på nettet “Man kan ikke se, om folk er sure eller glade, når de skriver,” siger Kristoffer på 11 år. Han og hans bror, Tobias på 9 år, har begge oplevet at få uvenlige beskeder gennem onlinespil.

Men de ser det ikke selv som mobning.

Isabella på 9 år har hørt om mobning i radioen, men har ikke selv prøvet det: “Det var nok ikke så rart, men jeg har ikke tænkt på, at jeg skulle være bange for at være på nettet,” siger hun og fortæller om en episode, hvor en anden profil fulgte efter hende inde i onlinespillet Moviestar. Og selv da hun blokerede ham, fandt han hende igen og sendte dumme beskeder til hende.

“Det var vildt irriterende, men det holdt heldigvis op igen,” siger hun.

“Ja, og Moviestar-politiet er gode til at lukke folk ude for eksempel en uge, hvis de

gør forkerte ting i spillet,” siger Tobias.

“Der var engang, hvor jeg spurgte en pige, hvad hun hed. Og så sagde hun noget, man slet ikke kan hedde. Der blev jeg lidt ked af det, fordi jeg vidste, hun løj,” fortæller Isabella.

Gå til de voksne Red Barnet har oprettet netstedet Sikkerchat. dk, som vejleder både børn og unge og deres forældre i online færdsel. Her opfordrer de forældre til at tage en snak med deres børn om, hvordan man kan færdes sikkert på nettet.

Et godt råd er at bede børnene om at komme til de voksne, hvis de oplever mobning eller andre ubehageligheder på nettet - eller hvis de selv kommer til at mobbe andre. Kristian Lund opfordrer også til voksenkontakt, når det går for stærkt på nettet og mobilen, og børnene får sagt ting, de ellers ikke ville sige.

“Det sker ofte omkring 3.-4. klasse, at man kommer til at sende nogle dumme sms’er.

Hvis der er en voksen i nærheden, får man skældud og en snak om det, og de voksne kan støtte børnene i at give en undskyldning. Det er næsten bedst, at børnene oplever den slags så tidligt som muligt, når der stadig er god voksenkontakt. Det bliver først problematisk, hvis det sker, når de er så gamle, at de ikke længere går til de voksne,” fortæller han.

Andre kan blive kede af det I Tobias’ og Isabellas klasse har man snakket om omgangstonen på nettet. Eleverne bruger meget ElevIntra til at sende beskeder til klassekammeraterne på.

“Vores lærer viste os, hvad for nogle beskeder man ikke skal skrive. Hun skrev for eksempel, ‘jeg hader dig’, derinde,” fortæller Isabella.

“Ja, med store bogstaver!”, supplerer Tobias.

“Det gjorde hun, så vi kunne se, hvad som er forkert. Andre kan blive kede af det, så man skal kun skrive ting, man kan stå og sige til folk i virkeligheden,” siger Isabella.

Den voksne hjælp Som voksen kan det være svært at sætte sig ind i, hvad der foregår på nettet og mobilen, når børnene er alene. Følgende kan du gøre for at hjælpe børnene til trygge relationer online og på sms: Tag en snak med barnet om, hvilket sprog man kan bruge på sms.

Tal om, hvad der er ok at skrive om andre.

Bed barnet om at komme til dig, hvis det oplever mobning - eller hvis det selv har mobbet et andet barn. Gør noget aktivt ved det!

Tag initiativet til et forældremøde om god opførsel på net og sms.

Kilde: Red Barnet: Beskyt dit barn på net og sms

april 2013 • WIDE 23

Online værktøjer ( tips & tricks))

Selvom nettet kan være en tidsrøver, er det også fuld af gratis, praktiske værktøjer, der kan gøre hverdagen lettere. Ikke mindst for spejderledere.

Her er et udpluk af de mest anvendelige.

Tekst: anne Birgitte Jerichau Clausen Grafik: aller cp

Facebook Issuu

Facebook.com

issuu.com

En Facebookgruppe er god til en mindre skare, hvor

Din online magasin-hylde. På issuu.com/spejder finder

alle snakker med alle, og der ikke er én central afsen-

du bl.a. Wide, Track, SpejderSnus, aktivitetshæfter og

der. Det er godt til f.eks. mødregruppen, madklubben

ikke mindst det famøse Spejderlex. Og så kan man

eller spejderpatruljen. En Facebookside er det, som

selvfølgelig også selv lægge publikationer ud og dele

virksomheder og kunstnere ofte bruger. Her kan én

med omverdenen.

afsender kommunikere til alle dem, der “synes godt

På Facebook kan man oprette både grupper og sider.

om” siden. Andre kan dog stadig skrive på siden og kommentere på indlæg. Besøg Wides facebookside på facebook.com/magasinetWide

Gruppeweb Hvad må jeg på nettet?

Billeder: Du må offentliggøre alle fotos, som du selv har rettighederne til, medmindre det er portrætter af personer, eller fotoerne kan virke krænkende på de afbildede. Så skal der

dds.dk/gruppeweb Trænger gruppens hjemmeside til en overhaling, og er den lokale computerekspert gået i stå med arbejdet?

Tag magten tilbage for gruppens hjemmeside med Gruppeweb. Du behøver ikke vide noget om at lave

indhentes tilladelse fra personerne.

hjemmesider for at gå i krig med det. Skriv en smule

Copyright: Du må ikke bruge billeder, lyd

brug de lækre billeder der følger med), og vupti - du

el.lign. du finder gennem f.eks. Google, uden først at spørge ejeren af billedet om lov.

Kilde: Datatilsynet.dk

24 WIDE • april 2013

tekst, find et par gode billeder af glade spejdere (eller har lavet en fiks og færdig hjemmeside i lækkert layout. Her kan du lave tilmelding til ture, onlinebetaling, kalender, billedgalleri og meget mere.

Tips til lederen: Gruppelederen - Del referater, regnskaber, blanketter osv.

Pixlr pixlr.com Giv dine fotos et pift med Pixlr. Du kan både beskære, justere farve og fjerne røde øjne. Og hvis man er til retrofiltre, kanter, skægge effekter og skøre tekster, så er der også rig mulighed for det.

med dine ledere i Google Docs. Så kan alle finde de vigtige dokumenter, uden du skal sende dem ud hver gang.

- Lav en Facebookgruppe til hele ledergruppen. På den måde kan I nemt snakke sammen uden ulidelige e-mail-korrespondancer.

- Planlæg ledermøder ved hjælp af doodle, så kan alle være med.

Tropslederen - Opfordr dine tropsspejdere til at lave en gruppe til patruljen på Facebook.

Google Docs

- Lav en Facebookgruppe for alle dine spejdere, så du kan skrive til dem. Facebook kan du være sikker på, de tjekker.

- Læs Track på Issuu, så du ved, hvad der

docs.google.com Når du opretter et dokument i Google Docs, kan du dele det med andre. Du kan skrive i dokumenterne direkte i din browser, og dem, du har delt det med, kan følge med live, mens du skriver. Dem, du deler med, kan også selv få lov til at rette i dokumentet. En rigtig god måde at samarbejde online. I Google Docs kan du både lave dokumenter, regneark, præsentationer a la PowerPoint og meget mere.

rører sig blandt spejderne.

Minilederen - Lav sjove billeder på pixlr sammen med spejderne, og print dem ud eller læg dem på Facebook.

- Del billeder af spejdermødet eller sommerlejrenes aktiviteter, mens det sker, på gruppens Facebookside og engager forældrene.

MailChimp mailchimp.com Med MailChimp kan du nemt lave flotte, professionelle nyhedsbreve med dine egne billeder, tekst og links. Du kan vælge den hurtige løsning ud fra en skabelon eller selv tilpasse layoutet, så det passer til jeres gruppe.

Doodle doodle.com Hvis ikke du kender doodle, så forbered dig på, at dit liv bliver nemmere fra nu af. For når man skal finde en dag at mødes, hvor så mange som muligt kan komme, er doodle vejen frem. Indtast forslag til tidspunkter, og send et link til afstemningen til alle deltagerne. Så svarer de, hvornår de kan, og du får et overblik. Nu lægger du ALDRIG mere et møde oven i Champions League finalen.

april 2013 • WIDE 25

( debat )

I uniform til

E

n varm sommerdag i august sidste år var der Copenhagen Pride. Et optog gennem Københavns gader for at vise Danmarks mangfoldighed med fokus på tolerance over for homoseksuelle. For første gang nogensinde deltog en statsminister i optoget, og det samme gjorde spejderne.

Copenhagen Pride har udviklet sig fra at være et udstillingsvindue med letpåklædte bøsser til at være en begivenhed, hvor forskellige foreninger, organisationer, partier, bevægelser og firmaer deltager for at vise deres åbenhed, værdisæt og plads til mangfoldighed. Det er blevet et sted, hvor man viser sin tolerance og åbenhed og ikke kun skilter med sine seksuelle tilbøjeligheder, og flere og flere går med for at støtte formålet, selvom de ikke selv er en del af minoriteten.

“Spejderen viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar over for naturen og det samfund, vi er en del af” - sådan lyder et af vores tre internationale spejderprincipper. At vise respekt for sit medmenneske og ansvar for det samfund, vi er en

26 WIDE • april 2013

del af, var en af grundene til, at jeg selv opfordrede netværket Homospejder til at gå med i Priden. Spejderbevægelsen har tidligere været savnet i optoget, når nu firmaer, organisationer og foreninger som DSB, Microsoft, militæret og præster deltog med svingede faner for at vise, at de stod inde for næstekærlighed, og at de havde plads til alle, uanset hvilket køn man skulle forelske sig i. Det kan næsten få modsat fortegn, når man som en stor organisation ikke deltager som sympatisør eller forkæmper for tanken om ligestilling, åbenhed og tolerance. Ikke mindst når en historie som den om Boyscouts of America (BSA) og deres banlysning af bøsser florerer og er et varmt emne i medierne herhjemme. At personer uden for spejderbevægelsen

For ligesom nogen har en stærk holdning over for homoseksuelle, som måske mest handler om uvidenhed, så har især bøsser også en fordom om spejderne

kun skulle oplyses om, at der ikke er plads til homoseksuelle i BSA, uden at der kom modreaktioner fra danske spejderkorps eller afstandstagen til holdningen, kunne uheldigt tolkes som en fælles global politik. Oven på den historie var det særlig vigtigt at vise, at danske spejdere tolker de internationale principper anderledes og mere rummeligt.

Det er vigtigt, at vi ud over selv at kunne blive enige, også kommer ud over rampelyset og får fortalt vores historie, vores værdisæt og vores politik til andre end os selv. Jeg respekterer, at vi alle har forskellige emner, vi vægter, men jeg mener meget klart, at vi skal blive bedre til at vise vores politik, så vi kan blive en samfundsdebattør og en stemme i det politiske landskab med emner, som berører os.

Dermed ikke sagt, at vi skal deltage i hvad som helst, men vi skal tage stilling og bidrage dér, hvor vi har en berøringsflade.

En mindre flok spejdere i blå, grønne og lyseblå uniformer gik i et par timer sammen med en masse andre gennem den stegende hede den lørdag i august.

For mig var det en masse mærkelige følelser, jeg skulle rode op i igen. For ni år siden sprang jeg ud som bøsse og havde nu fundet mig selv, fået styr på min identitet og mine holdninger, men nu skulle jeg så igen til at springe ud. Denne gang som spejder over for alle de mange potentielle kærester, og dem jeg havde været sammen med.

For ligesom nogen har en stærk

holdning over for homoseksuelle, som måske mest handler om uvidenhed, så har især bøsser også en fordom om spejderne.

Og disse to verdener er ikke helt sammenlignelige for mange mennesker, så der ligger en masse potentiale til oplysning og inkludering begge veje fra.

Det håber jeg, Homospejder kan hjælpe med. Jeg var glad for, at jeg deltog, og var glad for den opbakning, jeg følte.

Både fra spejderkammerater, fra homoseksuelle venner, fra familie og især fra alle dem, jeg ikke havde regnet med: alle de mange tusinde, der stod langs ruten og oprigtigt blev glade for, at spejderne var en del af optoget. Vi fik mange superpositive tilråb fra spejdere, tidligere spejdere, forældre til spejdere og ikke-spejdere, der var troppet op for at se, hvem der gik med for at støtte muligheden for mangfoldighed.

RASMUS DAMKJÆR-OHLSEN

Om Rasmus Damkjær-Ohlsen Formand for U10-16 DDS Uddannelse og Uddannelsesredaktionen DDS Kommunikation & Medier samt gruppeleder og juniorleder i 1. Kokkedal.

Om homospejder Homospejder er en fælles interesse-organisation, på tværs af korpsene, for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede spejdere. Formålet er at hjælpe unge spejdere med at springe ud, og finde deres identitet, som spejder og homo-, biseksuel eller transperson samt have et fælles netværk for de, der er sprunget ud. Netværket kan findes via facebook og på homospejder.dk.

april 2013 • WIDE 27

Stol på dine trops­ spejdere Tropsspejdere er mere voksne, tænksomme og opmærksomme på omgivelserne. De skal have plads til at finde holdninger, udfordre deres psyke og fysik, og finde deres egen selvstændighed.

Af: Margrethe Løkkegaard Foto: Frederik Abildgaard Rom

M

an skal sørge for at lave et program, der kan rumme alle slags børn,” fortæller Sebastian Damkjær-Ohlsen, der er udannet pædagog og i øjeblikket tager en kandidat i pædagogisk psykologi. Han mener ikke, at det nødvendigvis er vigtigt at gøre forskel på piger og drenge i troppen. Også selvom der vil kunne mærkes en forskel på nyoprykkede drenge og piger i deres kognitive udvikling: ”Pigerne er gennemsnitlig set længere fremme følelsesmæssigt end drengene i deres hjernemæssige udvikling på netop det tidspunkt, hvor de rykker op. Her er det vigtigt at skabe rum for, at alle kan være deltagende og dermed ikke gøre en unødig forskel på piger og drenge, da forskellen ellers kan blive større,” fortæller han.

Målet er vigtigt Når man som leder planlægger aktiviteter til troppen, skal man fokusere på, hvad spejderne får ud af aktiviteten. Det forklarer Jakob Braad, der er formand for DDS Program: ”Når man planlægger, er det kvaliteten 28 WIDE • april 2013

af opgaverne, der er vigtig. Det er ikke vigtigt, hvad opgaverne konkret går ud på, det vigtige er målet for opgaverne.” Målet er at opnå noget, som udvikler spejderne, fortæller Jakob Braad: ”Denne opgave skal laves af spejderne, fordi de skal lære at lede, eller fordi de skal have det sjovt. Ledere skal tænke over, hvad der skal opnås ved opgaven. At have det sjovt er jo også en vigtig ting, for så får de følelsen af at være en del af noget.”

Giv dine spejdere medbestemmelse Til planlægningen er der tre punkter, som er gode at bruge: Hvorfor, hvordan og hvad.

Her giver Jakob Braad et godt råd til tankegangen: ”Hvorfor skal spejderne lave denne øvelse?

Det er for at lære dem at samarbejde. Hvordan gør vi det? Vi kigger på spejdermetoden og bruger elementer fra den. Hvad skal de igennem? En forhindringsbane.”

Han fortæller, at medbestemmelse også er en faktor, som udvikler spejderne. ”Hos troppen skal der kigges på, at spejderne skal have medbestemmelse.

Oplevelses-elementet er også vigtigt, og så skal tropslederne lave aktiviteter, som udvik-

ler spejdernes egenskaber til selv at kunne skabe nye, spændende og udfordrende aktiviteter. Lederne skal give spejderne rammerne til, at de kan skabe deres egen aktivitet.”

Det hele menneske skal udvikles Spejdermetoden er ikke den enkelte aktivitet i mødeplanen, men en halvårsplan, hvor man kigger på de tre liv: patrulje-, frilufts- og samfundsliv. DDS Program-formanden forklarer om deres idéer, da de lavede aktivitetsprogrammet for tropsspejdere: ”Det hele menneske skal udvikles, den kreative side er lige så vigtig som den

Serie: Lav aktiviteter til din målgruppe Artiklen her er en del af en serie om alderssvarende aktiviteter for børn. Dette er den fjerde og sidste artikel, der tager fat i de 12-16 årige. Den første artikel handlede om de 6-8 årige, den anden om de 8-10 årige, den tredje om de 10-12 årige. Du kan læse de tidligere artikler i Wide på issuu.com/wide.

Tjek nogle fede ­tropsaktiviteter på side 39. fysiske. Områder af mennesket, der skal udfordres, er det intellektuelle, åndelige, sociale, fysiske, kreative og følelsesmæssige område,” siger han.

Han forklarer, at det ikke nødvendigvis skal være i løbet af et møde, at alle områder skal udfordres, men man kan tage et par områder og så fokusere på dem, eksempelvis kreativitet og værdier. Hvis man har planlagt et møde med temaet kammeratskab, kan man sætte spejderne ned og debattere spejderloven og deres holdning til, hvad kammeratskab er. Her kan der også tales mere om de etiske værdier. ”Man kan have et møde, hvor man debatterer. Det kan eksempelvis være spejderloven: hvorfor er det godt at være til at stole på? Det kan give spejderen en ny måde at se tingene på; Hvad mener jeg om de andres mening? Hvad mener jeg selv? Det kan være med til at udvikle en del af spejderen,” siger Jakob Braad.

Udfordringerne skal huskes Tropsspejderne er kommet til en alder udviklingsmæssigt, hvor de forstår og tænker mere over tingene end tidligere. Derfor kan det være en rigtig god idé at lægge mærke til, hvordan man som leder agerer og opfører sig over for andre ledere og spejdere. Her siger Sebastian Damkjær-Ohlsen: ”Ledere skal være fokuserede på, hvordan de taler til spejderne. Hvordan møder jeg dem? Giver jeg mulighed for, at alle kan

være med? Er alle blevet hørt eller set?”

Det gælder også planlægningen. Her skal der tænkes over de udfordringer, der bliver givet spejderne: ”Det er ikke aktiviteten, der skaber læring og udvikling, men kvaliteten af de menneskelige samspil mellem lederne og spejderne og disse indbyrdes, når vi sammen laver aktiviteten. Gør vi det på en hensigtsmæssig måde? Altså har spejderne mulighed for at udfolde deres potentiale, så de bliver stærkere mennesker, eller bremser vi dem?

Har vi for store krav til dem? Aktiviteterne skal tilpasses til spejderne, så det ikke bliver for svært, og så de ikke keder sig.”

Relationerne spejderne imellem skal plejes Sebastian Damkjær-Ohlsen prøver at forklare, hvordan spejderne skal udfordres i aktiviteterne: ”Rammerne skal laves, så tropsspejderne føler sig tilstrækkeligt udfordret. De skal stå på tæer – ikke hele tiden, for så får de ondt i tæerne – men en gang imellem, så de selv - og ikke lederen – føler, at de overvandt noget, der var svært i løbet af et møde.”

I denne alder skal tropslederne være opmærksomme på, at aktiviteterne bliver lavet, sådan at alle tropsspejdere føler, at de har fået noget til at lykkes sammen. ”Relationerne mellem spejderne skal udfordres. Det er godt, hvis man kan få spejderne til at skiftes til at lede en opgave,

så alt ansvaret ikke ender på én person, men på flere forskellige,” forklarer Sebastian Damkjær-Ohlsen og fortsætter: ”Lederen skal organisere samspillet og relationerne spejderne imellem for derefter at lade dem turde. De skal selv prøve tingene af, og lederen skal kunne træde tilbage og sige ’vi tror på, I kan, men vi er her, hvis det skal blive nødvendigt’. Stol på dine spejdere.”

Hæfter til ­tropsledere DDS Program har udgivet fire uddannelseshæfter, der retter sig henholdsvis mod mikroer, minier, juniorer og tropsspejdere. Hæftet for tropsspejdere indeholder blandt andet fire færdiglavede møder, samt læsning om aldersgruppen og dets udfordringer.

Alle grupper har fået et tilsendt, og ellers kan det downloades eller bestilles på dds.dk/aktiviteter under ”Attraktive aktiviteter”.

april 2013 • WIDE 29

( guide)

Vild med telt Følelsen af at slå sit telt op på fjeldet og krybe i ly for elementerne kun adskilt af få millimeter nylon gør dig afhængig, men hvilken type telt skal du vælge? Wide giver dig en guide til dit næste valg af lette telte til tur- og fjeldbrug.

Tekst: peter tranevig Foto: ISTOCKPHOTO

Kondens Langt de fleste telte er vandtætte, men alligevel kan du opleve at vågne op i et telt, der er fyldt med vand og fugt – hvad sker der? Årsagen til dette er som regel kondens og meget sjældent et utæt telt. Tværtimod er kondens et sikkert tegn på, at teltet rent faktisk er tæt – og måske endda for tæt.

Der er 4 hovedårsager til dannelse af kondens i teltet.

1. Madlavning i teltet – undgå så vidt muligt dette, da fugten sjældent kan slippe ud.

2. Udånding og sved, mens du sover. I løbet af natten afgiver du 0,5 – 1,5 liter væske gennem udånding og sved.

3. Fugt fra jorden – den absolut største synder i kondensdannelsen er fugt, der stiger op fra jorden. Undgå derfor så vidt muligt at slå teltet op på fugtig undergrund, da dette maksimerer kondensdannelsen. Du kan dog relativt nemt undgå denne kondens ved at lægge et footprint eller blot en presenning i teltets apsis.

4. Tøjtørring i teltet – har du vådt tøj med ind i teltet, kan du dårligt undgå, at der dannes kondens, når tøjet tørrer.

Den bedste måde at undgå kondens på er at sikre bedst mulig ventilation i teltet. Brug derfor alle ventilationskanaler, og lyn først teltet til, når det er absolut nødvendigt.

T

eltet er en af de største økonomiske investeringer, du foretager som person med hang til livet under åben himmel, men også en vigtig investering, da teltet udgør dit hjem på tur. Det kan dog være mere end svært at finde vej gennem junglen af materialer, sindrige stangkonstruktioner og priser.

Som ved køb af alt andet friluftsudstyr er det første skridt at klarlægge dit behov. Hvad skal du bruge teltet til, under hvilke forhold, hvor mange personer skal der være plads til, og hvad siger din økonomi? Når det er på plads, er det tid til at kigge nærmere på, hvad de mange teltkonstruktioner tilbyder.

Tunnel, kuppel eller lavvu?

Tunnelkonstruktionen ses ofte fra skandinaviske fabrikanter og bygger på en tradition, hvor man vandrer med teltet fra sted til sted.

Et typisk eksempel er fjorten dages vandring i Jotunheimen i Norge, hvor alt fra mad til telt bæres i rygsækken. Her giver tunnelkonstruktionen, med sine tværgående buer, typisk en lav vægt og god vindstabilitet set i forhold til, hvor meget plads der er i teltet. Af andre fordele kan nævnes, at tunneltelte typisk er nemme at slå op, og de generelt har en stor apsis til ens udstyr.

Ulemper er der dog også. Du skal have mange pløkke og barduner i teltet for at ride en storm af, og tunnelkonstruktionen er optimeret til at tage vinden ind fra de to ender og ikke siden. Det fungerer fint, hvis vinden ikke skifter, men vi er jo som bekendt ikke

herre over vejret. Der er dog visse tunneltelte, der optimerer designet, så de bedre kan modstå sidevind. Et eksempel er producenten Lightwave, der bl.a. har bukket det midterste stangled en anelse, så stangen ikke bukker så let, når vinden presser sig på.

Derudover kan især de små tunnelkonstruktioner have en tendens til at virke klaustrofobiske på andendagen i heldagsregn, da det er svært at sidde 2 eller 3 op i teltet på samme tid. Dertil kommer, at yderteltet skal trækkes langt ned mod jorden for at få konstruktionen til at stå ordentligt, og det kan give problemer med kondens. Derfor ser man typisk også store ventilationsåbninger på tunnelteltene.

Kuppelkonstruktionen er som udgangspunkt en smule mere besværlig at få sat op end både tunnel- og lavvuteltene, da stængerne krydser hinanden flere gange, samtidig med at der ofte er forskellige stanglængder.

Så med disse telte er det meget vigtigt, at du lærer dit telt at kende, inden du drager på tur.

Der er ikke noget værre end at stå i en storm med regnen piskende ned og bikse med at få teltet op at stå. Det er meget bedre at indøve rutinen under bedre forhold. Når det er sagt, bør du uanset konstruktion altid slå dit telt op, inden du tager af sted, for at tjekke om alt nu er, som det skal være. Det er fx svært at få teltet til at stå, hvis du mangler pløkker eller stænger!

Kuppelteltet, eller den geodome konstruktion, tager sit udspring i en mere amerikansk tradition. Konstruktionen giver typisk meget vindstabile telte grundet de krydsende stangkonstruktioner. Der er mange forskellige måder at krydse stængerne på, hvor det mest simple er to stænger, der krydser hinanden, som vi kender det fra de typiske festivaltelte. Konstruktionen betyder, at teltet er selvstående, i modsætning til tunnel- og lavvuteltene. Det giver dig frihed til at flytte rundt på teltet i opslået tilstand, samtidig med at teltet typisk kan stå på mindre plads. Det er praktisk på fjeldet eller i bjergene, hvor det ikke altid er nemt at finde en hel fodboldbane at slå lejr på. At konstruktionen kan stå selv er også en fordel, hvis du skal slå lejr på klippe, hvor der umiddelbart ikke er mulighed for at slå pløkke i.

De seneste år er der en tredje type af telte, der blander sig i udvalget af letvægtstelte til fjeldbrug. Det er lavvuen eller kåten - kært barn har mange navne. Det amerikanske mærke GoLite var nogle af de første til at introducere den ultra-lette konstruktion med kun en stang i midten. Mange kikkede lidt skævt til denne simple konstruktion i starten, men nu tilbyder langt de fleste teltproducenter telte i denne genre og med god grund.

Egenvægten på kåterne er typisk lav, og de er lette og hurtigere at rejse. Komforten er i top, da der er fuld ståhøjde og god udnyttelse af grundarealet. Lavvu-konstruktionen gør, at det både kan bruges som overnatnings- og samlingstelt. Og så kan man ofte have et ildsted eller en kamin i midten - en feature, der gør det til et oplagt vintertelt. Ulempen ved konstruktionen er vindstabiliteten. Den er ok,

april 2013 • WIDE 31

( guide) hvis du ikke skal ud og ligge i den hårde vind på fjeldet eller kan finde mindre vindpåvirkede områder at slå teltet op i.

Materialer Teltverden er fyldt med tekniske forkortelser for alle tænkelige aluminiumskvaliteter, yderog indermaterialer, ventilationssystemer, stangkonstruktioner – ja, rækken er næsten endeløs. Det er en af årsagerne til, at det kan virke uoverskueligt at sammenligne forskellige teltmærker, og hvilke behov de kan dække. En af de fællesnævnere, der oftest bruges i sammenligning af telte, er vandsøjletryk. Vandsøjletrykket siger noget om, hvor mange millimeter vandsøjle, der kan befinde sig oven på et materiale i et minut, før der kommer en dråbe vand igennem. I den forbindelse skal det siges, at et materiale, der kan klare 1500 mm vandsøjletryk, er vandtæt nok til at klare en regnfuld storm.

Vandsøjletrykket er umiddelbart et fint sammenligningsparameter, men det gør det langt fra skudsikkert. En producent kan nemlig sagtens tage en billig polyester og lime en omgang Vita Wrap på, og så har du et ydermateriale, der kan klare et meget højt vandtryk, men det er nok begrænset, hvor lang tid teltet holder.

De yderteltsmaterialer, der dominerer, er nylon og polyester. Nylon er som udgangspunkt mere elastisk og har derfor en bedre

Lavvukonstruktion: Bergans Wiglo LT4 I Wiglo har Bergans bevaret de gode egenskaber i Lavvoen, men har ved at supplere midterstangen med yderligere 3 teltbuer formået at få en bedre udnyttelse af gulvarealet, da sidehøjden er blevet markant højere. Det giver også en markant forøgelse af den effektive udnyttelse af gulvpladsen i teltet.

Rummeligheden i Wiglo gør, at det kan anvendes både som overnatningstelt eller som samlingstelt, hvis regnen falder tungt. Dette gør Wiglo genial til større grupper, der er på tur sammen.

Vægt: 4,0 kg (inkl. pløkke, barduner, stænger osv.)

Mål: 400 X 345 X 160 cm Vandsøjletryk oversejl: 3000 mm Pris: 3399,-

rivstyrke. Rivstyrken bliver dog også øget af vævningen i begge materialer. En populær løsning er den såkaldte ripstop-vævning, der øger rivstyrken. Nylon giver som hovedregel også lettere telte. Ulempen er, at nylons elasticitet også får dugen til at hænge mere, når der kommer fugt på. Det er polyester ikke i så høj grad påvirket af. For at gøre materialerne vandtætte, behandles de med PU (poly-uretan) eller silikone. PU er det mest almindelige, men det er langt fra så holdbart som silikone. En silikonebehandling er også med til at øge rivstyrken, hvorimod PU har den modsatte effekt. En væsentlig gevinst ved det silikoniserede oversejl er også, at det ikke suger vand og derfor ikke kommer til at veje ekstra i rygsækken, selvom det er blevet vådt.

Begge materialer bliver nedbrudt af UV, men polyester er en anelse mere modstandsdygtigt over for disse stråler. Uanset materiale skal du ikke regne med, at dit telt varer evigt.

Du kan dog behandle teltet med omhu og derved forlænge levetiden. Prøv at undgå at lade det stå oppe i længere tid i direkte sollys, hvis det ikke er nødvendigt. Sørg også altid for at tørre og rengøre dit telt, når du kommer hjem fra tur. Du kan også genimprægnere dit ydertelt. Men når du er ude i den løsning, er det ved at være tid til at spare sammen til et nyt.

Tunnelkonstruktion: Light Wave T20 Hyper XT Klassisk tunneltelt med et tvist. Hyper-teltserien fra Lightwave er let nok til at bære med på længere fjeldvandringer, og stærk nok til at modstå slemme vejrforhold. På trods af sin usædvanlig lave vægt, kombinerer Hyper-teltet fuld 4-sæson ydeevne med en høj grad af styrke og holdbarhed. Teltet kan, modsat mange andre tunneltelte, både slås op med inderteltet først eller yderteltet først. Det gør det til et mere fleksibelt telt. En anden fræk detalje er, at det midterste stangled er bukket, så teltet bliver mere vindstabilt, og man bedre undgår, at sneen lægger sig tungt på teltet.

Vægt: 2,35 kg Mål: 410 (225) x 130 x 108 cm Vandsøjletryk oversejl: 5000 mm Pris: 5399,-

32 WIDE • april 2013

Tre spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du køber dit næste telt 1. Brugsområde.

Hvad er den realistiske brug?

Her kan det være relevant at se på, om det primært er weekendture, ugelange fjeldture eller bjergbestigning, teltet skal bruges til. Skal det bruges sommer, efterår eller vinter? Hvis du fx skal bruge teltet under varme forhold, bliver de dyre toptelte hurtigt alt for tætte.

2. Komfort. Hvor mange personer skal der være plads til?

Beregn ca. 50 cm i bredden pr. person. Skal I have rygsække inde i teltet, er det en god idé at se på konstruktioner med apsis, eller lavvuen, der byder på meget plads i forhold til vægt.

Hvis du skal bruge teltet som “basecamp-telt”, er det absolut værd at overveje kuppel og lavvu-konstruktionerne, da de typisk giver bedre rummelighed.

3. Pris. Hvad har du råd til?

Ikke alle har behov for det vildeste ekspeditionstelt - tværtimod. Skal du bruge det til weekendture i skoven, er der intet behov for at købe toppen af poppen. Her kan et 1500 kroners turtelt absolut være lykken.

Kuppelkontruktion: Bergans Helium 3 Personers Dome Helium Dome er et kuppeltelt til brug året rundt og er lavet af massiv Ripstop Nylon. Dette telt var Cecilie Skogs første valg til at krydse Antarktis. Teltet er selvbærende og har to døre. God ventilation er sikret ved store ventilationsåbninger i toppen og langs jorden på bunden. Helium Dome har store stormflaps og med et stort antal guylines. Inderteltet er udstyret med store opbevaringslommer, tørring-hems og døre med myggenet.

Vægt: 5,0 kg (inkl. pløkke, barduner, stænger osv.)

Mål: 220 X 195 X 138 cm Vandsøjletryk oversejl: 3000 mm Pris: 5499,-

Gearnews

DEN DIGITALE VILDMARK: ELEKTRONISKE GADGETS RYGER MERE OG MERE MED PÅ TUR. WIDE HAR TJEKKET MULIGHEDERNE UD FOR LIR TIL DEN TECH-FIKSEREDE SPEJDER.

Et beskyttelsesrum til din mobil En smartphone med knust skærm er ikke særlig smart. Et cover til din digitale baby er derfor en god ide. SYSTM laver særligt hårdføre covers i et materiale, der absorberer 90 % af energien ved stød.

Det betyder, du kan tabe din iPhone på et betongulv fra 10 meters højde uden kvaler. Ideelt til enhver aktiv – eller fumlefingret – spejder. Fås til iPhone og Samsung Galaxy.

Tjek systm.com.

Smart handske Bruger du din smartphone som gps eller kamera på tur, eller skal du ofte lige se, om du kan fange Facebook på fjeldet?

Så skal du måske have fat i et par af de mange smartphonevenlige handsker, som spyttes ud i disse dage. Outdoor Research’s softshell-handske er beklædt med særligt nanobehandlet læder på fingrene, så du altid kan swipe løs.

Find OR’s ”Stormsensor Gloves” på outdoorresearch.com.

Ild + vand = strøm I Wide#1 skrev vi om BioLites Campstove.

Et mobilt ildsted, der leverer strøm, når flammer står op fra kviste og kvas.

I samme boldgade finder vi gryden PowerPot, der gennem en elektrotermisk proces leverer strøm, når man koger vand i den. PowerPot kan altså oplade din mobil med din trangia og ikke kun med bål og brænde. PowerPot oplader via et USB-udtag og vejer 500 gram med ledning og låg.

Tjek thepowerpot.com.

Intelligent pandelampe Petzl har længe været spydspids for vilde pandelamper. Den position udbygger producenten yderligere med deres NAO-lampe.

Via en indbygget sensor tilpasser NAO lysstyrken efter dine arbejdsopgaver. Skal du orientere dig flere meter forud på en nattur på mountainbiken, skruer NAO op. Sidder du og læser, spytter NAO derimod en bred, men mindre intens lyskegle ud. Ved at sætte NAO til computeren, kan du endda selv programmere nye lysindstillinger.

Petzl NAO fås i Spejder Sport til intet mindre end 1.499 kr.

Skibrillen fra fremtiden Oakleys Airwave er en helt ny brilleserie udstyret med et heads-up-display a la det, jagerpiloter har indbygget i deres hightech-hjelme. I nederste højre hjørne af synsfeltet giver brillen dig informationer om din skitur som højde, fart og længden på dine hop(!), ligesom den via Bluetooth viser dig, når der tikker en ny sms ind fra farmor. Prisen? 599 $.

Bliv lidt for smart til pisten på oakley.com.

april 2013 • WIDE 33

‘nu’

( interview )

Det berømte

Stadig i dag handler passion for Per Uldal, bedre kendt under navnet Per Vers, om fornemmelsen for ’det perfekte værk’. Det, som man kan smage og mærke, men ikke helt røre ved. Han lever af musikken, dog er det ikke kun derfor, han indgår i Wides portfolio af inspirerende mennesker. Det er hans tanker om forholdet mellem passion og mod, om guruer, idoler og ledere, der leder med hjertet, der gør, at jeg har inviteret mig selv indenfor hos Danmarks muligvis skarpeste rapper.

Tekst: Nanna Amalie Dahl Foto: MADS DANQUAH

D

et handler om at tilgive sig selv for ikke at være perfekt. Men alligevel at stræbe efter perfektionen. At stræbe og fejle – det er processen. En lang tilgivelseselastik”. Jeg er blevet placeret i stuen hos Per Uldal foran en computerskærm, der viser et 15-minutters interview lavet af en skoleelev – så vi kan springe standardspørgsmålene over. Høfligt ser jeg et par minutter af interviewet, imens jeg bittert fortryder, at jeg fik spurgt efter te hos manden, hvis halvreligiøse forhold til sort kaffe har fået et propfyldt Cosmopol på Roskilde Festival til at skrige

med på rim som ”når jeg skal være på/ i 24 timer/ ligesom Jack Bauer /det’ Black Power”. Da jeg diplomatisk forklarer, at jeg ikke har tænkt mig at spilde hans tid på svar, jeg kunne have fundet på Wikipedia, mødes jeg af et lettet blik, hvorefter computerskærmen bliver klappet i, og jeg tillader mig at starte diktafonen.

Hvor passionen opstår ”Jeg tror, næsten alle mennesker har et kæmpe behov for at høre til og føle sig som en del af noget. Hvis du møder den der ’kreative udfoldelse’ på den ene eller anden måde, så får du den tilhørsfornemmelse, der gør, at de umiddelbare omverdensreaktioner bliver til en blå dis af ligegyldighed.” Teen er stadig brandvarm, og allerede har mine spørgsmål ført til en samtale om passion, der ifølge Per Uldal opstår ”i de små sekunder, og når vi er modtagelige over for

øjeblikket”. Det er dén onsdag aften på en frostklar fodboldbane midt ude i ingenting, hvor lille Ivan pludselig forstår spillet, og stadig 10 år senere spiller fodbold for at ramme den følelse af at have oplevet noget smukt. Eller det kan, som hos Per og hans første møde med hiphoppen, være fornemmelsen af at ’få en stor fed militærstøvle fra Gud lige i røven’: ”Jeg kan huske, hvordan jeg følte mig som del af et verdensomspændende folk, der hed ’hiphoppere’, fordi jeg havde frie rammer til selv at forestille mig, hvad hiphop var, og hvad det betød for andre. Og fordi jeg var den eneste udøvende i hele kommunen, var jeg så uimodsagt, at det var nemt for mig at føle mig rigtig”.

“ Det handler om at tilgive sig selv for ikke at være perfekt. Men alligevel at stræbe efter perfektionen.”

– Per Vers Guruer, idoler og ledere At Per Uldal ikke har nogen intentioner om at høste berømthed på arrogance, men på kvalitet, og at han tager stor afstand fra at blive sat på en piedestal, bliver hurtigt klart, da jeg spørger ind til forpligtelsen ved at være en kendt – en forpligtelse Per i første omgang tager stor afstand fra for ikke at blive sat i bås som den iscenesatte leder. Dog, som vi snakker videre, indrømmer

34 WIDE • april 2013

han gerne, at han i forhold til sine følgere overvejer, hvilke erfaringer han kan give videre. ”Man sætter ikke sig selv på en piedestal ved at tænke ’Jeg er 36.

Det er det dobbelte af 18, hvad kan jeg måske sige til en på 18, som brænder for nøjagtigt det samme som mig, men som bare er 18 år bagud?”, svarer han på mit spørgsmål om, hvordan han balancerer sine indlæg på bloggen PER.TV i forhold til mennesket og kunstneren Per. Ikke at blive ’piedestalleret’ er til gengæld noget, han er meget opmærksom på. ”Hvis du er en guru, må du aldrig vise det, du ikke har styr på. Men som kunstner og menneske kan du nå hele vejen rundt og vise både det, du har styr på, og det, du ikke har. Man veksler mellem ”her har jeg noget at byde ind med” og ”her er de andre 95 %, hvor jeg er lige så meget på røven, som du er.”

På samme måde er sidestillingen med en idol-status noget, Per helst undgår. ”Det er hårdt arbejde at være et idol. Man skal fjerne sig fra alle andre mennesker. Og så skal man udleve alle andres drømme. Og det er der jo nogen, der ligesom bare gør – skruer op for sexdriften eller dødsdriften. Og så kan andre på sikker afstand kigge på vedkommende og tænke: ’Nå, sådan ville det være, hvis jeg bare kneppede alt’ eller ’Sådan ville det være, hvis jeg bare tog alle de stoffer, jeg kunne. Så behøver jeg ikke tage alle de stoffer, for det er der nogen, der klarer for mig. Så sidder jeg bare her med alle mine

Om PER VERS Per Uldal, født 1976 i Gram.

Er: Danmarks bedste freestyle rapper.

Har: Vundet MC’s Fight Night i 2000 og 2001.

Hør ham på: ”EGO”, hans seneste plade fra 2011.

Følg ham på: Twitter og hans populære blog ”PER.TV”.

organer intakt og uden aids.’ Det er det, idoler gør, og der er jeg bare et rigtigt dårligt idol. Jeg er alt for reflekteret.”

Ledere og ulveunger Lederrollen derimod kan han efter en smule begrebsafklaring godt imødekomme. ”Folk glemmer, hvor sjældent man hører gode guidende ord fra nogen, der er der, hvor man gerne vil være. Det tænder et lys i folk at få at vide, at ’det der kunne jeg bruge til noget’ eller ’det der kunne vi arbejde med sammen’.

Man får et samarbejde mellem ung og gammel, erfaren og ny, som, hvis man kigger på det lidt oppefra, minder om det, lederen får fra ulveungerne og den anden vej rundt. Han/hun er der af en grund, som i meget høj grad ligner det, børnene kommer for: Læring, udvikling, samarbejde og interaktion. Ungerne kommer for at suge til sig og lederen for at give – det er det samme, bare omvendt.”

Det handler altså om, hvordan man leder. Og om at forstå den fest, man er til og inviterer sig selv med til, fordi man synes, man har nogle idéer og ambitioner at bidrage med. Min taletid er ved at være slut, og jeg forsøger at opsummere de indtryk, de sidste par timer har givet mig, hvortil Per tilføjer sine egne tanker: ”Jeg vil ikke være leder på det holdningsmæssige plan eller det der ’jeg skal vise jer noget, og jeg skal lære jer noget’-plan, men jeg vil godt være lederen, der tager styringen på scenen, koncerten eller pladen. For det er jo det, der er, med at være en leder, der kan lede med kærlighed – folk vil gerne ledes, når det er på en god måde.” At lede med kærlighed og passion frem for statussøgning og popularitet – dét er, hvad jeg noterer i min lille sorte bog, før jeg rejser mig, siger tak og igen går ud i den københavnske aften.

Kreativt crash course: Skriv en rap 1) Tænk på et ord, du har brugt i dag.

Fx Bloddoping.

2) Lav en brainstorm a la 3. klasse, og find ti ord.

3) Find et rim for hvert af de ti ord.

4) Nu har du ti ord med ti rim = 20 linjer = et helt vers.

5) Sæt musik til og voila: Du’ en rapper!

april 2013 • WIDE 35

?#@*&%!

Muggen På:

Per Vers

Tekst: Nanna Amalie Dahl og Anne Birgitte Jerichau Clausen Foto: Mads Danquah

Muggen på er magasinets bitre indlæg.

Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle. I denne udgave er det kunstneren Per Vers, vi har set os mugne på, hvorfor spørgsmålene naturligvis er udformet på - vers.

Hey Per, du har fået en del år på den hiphop-bag Nogen vil nok mene, du er blevet en smule svag Kaffen stadig sort, men drikkes helst i ro og mag Hvad tror du Teenage Per fra Gram ville sige om Per V idag?

Per Vers: Han ville være dybt overrasket over, at der faktisk var en karriere i den der skøre hobby, som alle kaldte en dille.

Og endnu mere over, at han faktisk fandt en pige, der ville føde ham børn.

Du kalder dig en MC og plejede at vinde battle-fejder Og nu blir du interviewet til et blad om at være spejder Så min pointe er, om du stadig er din titel værdig Eller om du er vokset fra musikken og mest af alt er fed og færdig?

Per Vers: Hov hov, ikke snakke så grimt om dit eget blad. Er det ikke dit job at mene, at min karriere peaker med dette interview?!

Når man skriver rim og er lidt småperfid, går efter det perfekte og har lidt for meget ’Per tid’, Hvordan er det så egentligt at gå og tro man er så hip hop og pludselig finde ud af, at man er dansklærernes dansktop?

Per Vers: Første gang jeg så en af mine tekster i en eksamensopgave, var det virkelig mærkeligt, at det pludselig var “accepteret” - for en stor del af arbejdsglæden lå jo netop i, at 36 WIDE • april 2013

det var for nyt og for mærkeligt til, at “systemet” kunne forstå det. Og der lå en stor stolthed i at være herrefornærmede over alle fordommene, vi blev mødt med. Nu er det jo bare fantastisk, at der er så mange, der kan bruge det, og der endda er lærere, der mener, det er vigtigt og godt nok til, at de vil dele det.

Du havde en drøm om at være sort og ghetto, Nu er du så voksen, at du køber tilbudsbleer i Netto Dine not-so-ghetto rim er for en skare af feinschmeckere Ka du ikk selv høre døren til street’en, der smækker?

Per Vers: Street’en? Helt ærligt.

Hjemløse er street. Asfalt er street. Udtrykket “street” er ikke street. Så værsgo at smække. Og du har vist misforstået hele pointen - hiphop lærte mig, hvor heldig jeg var ikke at være født i en ghetto.

Der ville jeg aldrig drømme om at ønske mig hen - heller ikke som teenager. Og den mindste smed heldigvis bleen i sommers.

LÆS TIL KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER

HØJT TIL HIMLEN OG GODE MULIGHEDER FOR BESKÆFTIGELSE Kort- og landmålingsteknikeren er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Den er for dig, der er glad for frisk luft, teknologi og præcision. Uddannelsen går ud på at håndtere geografiske data fra opmålinger til bearbejdning på computeren. Det sker ved at indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information, og bruge disse i projekter med kort- og landmålingsbehov. Det kan foregå i byen, på landet eller i naturen.

SE MERE OM UDDANNELSEN PÅ: KEA.DK/KL

kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder

Mod på spejderlejre væk fra alfarvej?

Der er altid masser af spændende jamboreer at tage til. Også nogen i mere eller mindre eksotiske lokationer.

Her er en inspirationsliste til dig og din gruppe.

Surinam: Caribbean Cuboree 2013 DATO: 20.-30. juli Temaet står på ”Fun in the Jungle” på denne sydamerikanske jamboree.

Tjek: cuboreesuriname2013.org Sommeren byder ikke kun på Stavanger-lejren i Norge, men også andre fede jamboreer på stort set alle kontinenter. Foto: Henrik Weigelt.

a pr i l

Refleks 2013

MUS-lejr

5.-7. april Årets store seniorarrangement løber af stablen i Odense. Årets Refleks handler om at afprøve og finde sine grænser, og der er som altid nogle vilde oplægsholdere.m.fl.

Se dds.dk/refleks2013 for mere info.

26.-28. april Årets MUS-lejr på Stevninghus Spejdercenter har de Olympiske Lege som fantasiramme med jubilæumsshow og maser af konkurrencer. For spejdere i alderen 6-10 år.

Se dds.dk/arrangementer for mere info.

Friluftsguide 19.-21. april En fed uddannelse for dig, der vil bruge friluftslivet til at skabe gode oplevelser for børn og unge. Som kursist får du viden om friluftsliv, projektplanlægning, PR samt formidling til målgruppen. Uddannelsen finder sted på Spejdercenter Holmen i København.

Se dds.dk/friluftsguide for mere info.

PUF-kurser 25.-28. april PUF er et kursustilbud for de 11-12-årige spejdere, der er på vej op i troppen. Kurserne afholdes flere steder i landet, og spejderne kommer hjem med gejst og nye evner til gavn for patruljen.

Se Snus #3 eller dds.dk for mere info.

Kano- og vildmarkskursus 25.-28. april Et kursus for dig, der skal lede klanens/troppens næste kanotur.

Lær om padleteknikker, forsvarlig adfærd og praktisk planlægning, og prøv en lidt anderledes Bededagsferie i Sverige.

Se Uddannelsesmagasinet for mere info.

38 WIDE • april 2013

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen.

Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Uddannelsesmarked 26.-28. april Om du søger praktiske færdigheder, teoretisk basisviden eller vil høre om håndtering af børn med særlige behov, så er uddannelsesmarkedet stedet, hvor du finder det hele i skøn forening. På uddannelsesmarked sammensætter du helt selv dine kurser. Markedet finder sted på Gurredam på Sjælland.

Se dds.dk/uddannelse for mere info.

maj

Adventurespejd Boot Camp 3.-5. maj Et introduktionskursus til 15-23-årige spejdere, der har lyst til at prøve kræfter med adventurespejd og blive klar til løb. Kurset kommer forbi navigation og sjove udfordringer som rappelling, kreativ madlavning og spøjse opgaver.

Kurset finder sted på Egemosen på Sjælland.

Se Uddannelsesmagasinet for mere info.

MUS-lejr 17.-20. maj Både Assenbækmølle Spejdercenter og Forlev byder på

spændende oplevelser, når de i pinseweekenden inviterer på overraskende eventyr for dine spejdere.

Se dds.dk/arrangementer for mere info..

Oak City Rally 26. maj Oak City Rally er verdens største sæbekasseløb med over 1300 deltagere og 2000 tilskuere. Løbet har start ved Farum Station og slutter efter 10 km ved Egemose Centret.

Se dds.dk/arrangementer for mere info.

juni

Åben bevægelse 7.-9. juni Til juni har du igen mulighed for at dele dine og andres spejderidéer og hjælpe med at gøre dem tilgængelige for alle spejdere. Denne gang foregår det på Thurøbund på Fyn. Se dds.dk/aaben-bevaegelse for mere info.

Malawi: National Scout Jamboree DATO: 27. juli-5. august Har dig og gruppen lyst til at tage på lejr i Sydøstafrika, skulle I måske overveje Malawi. Jamboreen har fokus på naturen, og hvordan unge formes gennem spejderarbejdet.

Tjek: scoutmalawi.org Slovenien: ZLET - National Scout Jamboree DATO: 1.-10. august Der er dømt action, når den slovenske jamboree under temaet “Back to nature” byder på forskellige aktiviteter i vildmarken.

Tjek: zlet2013.si Mongoliet: 5th Mongolian National Jamboree DATO: 2.-8. juli 2014 Længere ude i fremtiden kan I komme til Mongoliet og afprøve de tre nationale discipliner: brydning, ridning og bueskydning.

Tjek: scout.mn Kazakhstan: 3rd Eurasia Regional Scout Jamboree DATO: Juli-august 2014 Også Kazakhstan byder spejdere velkommen til deres lejr i 2014. Indtil videre er der ikke mange detaljer at finde om arrangementet, men hold dig opdateret på den og andre lejre via scout.org.

Du kan finde en liste med flere internationale lejre på scout.org.

Der er masser af fede kurser i forårs- og sommermånederne.

Tjek Uddannelsesmagasinet eller dds.dk/ arrangementer for en fuld liste.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Den nye aktivitetsdatabase er online og strutter af fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

NITROGLYCERINTRANSPORT: Transporter en gryde hængende i en trefod hurtigst muligt gennem en afmålt bane.

MATERIALER: Pr. hold, der konkurrerer: • 6 rafter à 3 meter • 8 besnøringsreb

Alder: Mini, Junior, Trop Aktivitetstype: Pioner og tovværk, Samarbejdsøvelser Varighed: 15-30 minutter Oprettet af: Pernille Pedersen

• 1 stor gryde med vand • Stopur • Litermål

PINOCCHIO-FODBOLD: Spil fodbold som Pinocchio ville

BANEN

gøre det: Hængt op i snore!

Det er en god idé med bander hele vejen rundt, så man ikke alt for tit skal

Alder: Junior, Trop, Senior

hente bolden uden for banen. Over-

Aktivitetstype: Pioner og tovværk, Leg

læggerne bør ligge 2.5 m over jorden,

Varighed: 120+ minutter

og det er naturligvis meget vigtigt, at

Oprettet af: Pernille Pedersen

VEJLEDNING: To hold med seks spillere på hvert

VEJLEDNING:

ifører sig klatreseler og bliver hængt

trebukkene er solidt udført. For ikke at kæmpe i en evighed med knuder, kan det være lettest bare at hænge spejderne op med et slipstik.

Nitroglycerin eksploderer selv ved den

op i et raftestativ, der sammen med to

MATERIALER:

mindste rystelse.

mål og bander udgør en lille fodbold-

• Rafter: 50 x 3m, 8 x 7m

Fremstil en trefod med en snor fra top-

bane (ca. 5 x 10 m). Spillerne kan kun

• Evt. træplader til bander

pen, som gryden hænges i. Nu skal en

lige akkurat nå jorden og kan således

• Fodbolde

del af gruppens nitroglycerin (en gryde

bringe sig selv til at svinge ved at

• 12 klatreseler m. karabiner - ikke

fyldt med vand) transporteres igennem

støde fra mod jorden, men man kan

et vanskeligt terræn.

ikke stå eller for den sags skyld løbe

Banen gennemløbes på tid og “nitrogly-

nogen steder.

cerinstanden” måles efterfølgende.

En kamp varer 5 minutter (og det er

nødvendigvis låsekarabiner • Kraftigt reb til at hænge i (behøver ikke være klatrereb). 50 m.

også længe nok, når man sidder i en klatresele), og i løbet af de 5 minutter gælder det om at score så mange mål som muligt.

Tjek den ny database ud på: dds.dk/aktiviteter april 2013 • WIDE 39