S U N S r e d spej NR. 1 2011
Junioren vs. lederen – hvem ved mest? Ild i det - lær at lave det bedste bål Få tricks til fede vinteraktiviteter fra gamle dage
I n d h o l d 6
Naturligvis............................................. 3 Junioren vs. lederen – hvem ved mest?................................ 4 Sæbekasseræs.................................... 6 Mission Natugle.................................... 8 Vinter som da farfar var barn............. 10
8
Gæt en lort.......................................... 12 Hvad skal du være til fastelavn?......... 14 Hulemanden holder huleparty............. 15 Ild i det! .............................................. 16
12
Forældresiderne.................................. 18 Mød redaktionen................................. 20 Jørgen og juniorerne........................... 20
16
spejderSNUS
Udgivet 4. februar 2011 Se deadline og udgivelse for næste SpejderSnus på dds.dk/medier.
SpejderSnus er et børneblad for alle under 12 år, som udgives af Det Danske Spejderkorps Kontakt SpejderSnus, Arsenalvej 10, . 1436 København K, tlf.: 32 64 00 50, fax: 32 64 00 75, redaktionen@dds.dk, spejder.dk Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk Annoncer nyheder@dds.dk Layout grafiliokus.dk, 23 39 45 23 Forsidefoto Sæbekassebil i fuld aktion under Oak City Rally. Af Anders Rostgaard Bystrup Tryk Als Offset ISO 14001 miljøcertificeret Oplag 14.500 eksemplarer Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. . Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg. B&U-redaktionen My Gaarde - formand, Johanne Valbjørn Gydesen – formand, Helene Kristine Holst, Jakob Kastrup Andersen, . Julie Hvidt, Kasper Møller, Marie Torp Christensen, Nicoline T. K. Jensen, Pernille Jørgensen, Rasmus Jensen, Rebecca Lise Salomonsen Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen
Hvorfor fryser fuglene ikke om deres fødder? Svaret findes på denne side.
Iskolde fuglefødder
Det er ikke alle fugle, der har dette syst em i bene ne. Fugle, som for eksem pel papegøjer, der lever i de varme lande har nemlig sle t ikke brug for d et!
Forskellige fugle sidder udenfor i bare tæer, mens kulden bider i kinderne og man er glad for sine store, tykke vinterstøvler. Men hvordan kan det egentlig være at fugle ikke fryser på samme måde, som vi gør, når der er koldt udenfor?
✎ Sine Storgaard Larsen, B&U-redaktionen
V
Peter Koch Henrichsen
Selvom det er vinter, sidder der masser af fugle rundt omkring og holder fast i jernrør og grene. De hopper rundt i sneen, svømmer rundt i næsten frosne søer og uheldige fugle kan sågar risikere at fryse fast! Men hvorfor ryster fuglene ikke på samme måde, som vi ville gøre, hvis det var os, der gik rundt udenfor uden sko på? Fugle får faktisk også kolde fødder, men det er ikke noget, der påvirker dem på samme måde, som det påvirker os mennesker. Disse fugle har nemlig ben, som mest består af sener i modsætning til vores, der består af muskler. Det er fordi sener nemt kan fungere under lave temperaturer, modsat muskler.
Udover mængden af sener i benene har fuglene også et specielt blodkarsystem i benene. Dette blodkarsystem er med til at holde fuglens kropstemperatur oppe, så fuglen ikke kommer til at fryse. Alle dyr og mennesker har to slags årer; vener . og arterier. Vener er den slags blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, mens det er art-. erierne, der sender blodet ud i kropsdele, for . eksempel vinger og ben. Hos andre dyr er de forskellige slags årer adskilt, men hos fugle . ligger disse to slags årer ganske tæt på hinanden. Derfor kan varmen fra blodet i arterierne, som kommer fra hjertet, opvarme det kolde blod, der kommer ude fra de kolde fødder. Når blodet kommer tilbage til kroppen, er det derfor varmt og fuglen kommer ikke til at fryse. Til gengæld har den altid kolde fødder.
3
Junioren imod V
Har lederen altid ret? Eller ved de yngre spejdere bedre? Det er på tide at finde ud af det! Susanne er Louises leder. Susanne siger, at hun er meget klogere end Louise. Kan det passe? Snus testede det med spørgsmål om alt, lige fra jordbæris til hvad det bedste i verden er.
Hvor mange knob kan du nævne? Susanne: Pælestik, råbåndsknob, flagknob, firknob og abehånd! Ha, det slår Louise aldrig. Louise: Råbåndsknob, flagknob, 8-tal. Tæller kællingeknude?
V
Ahhh Louise. Har du lært kællingeknude til spejder? ➜ 1 point til din leder.
Hvad skal man bruge når man skal lave et bål?
Susanne: Brænde, sprit og en lighter! Louise: Brænde, kviste, tændstikker.. . Så kan jeg i hvert fald tænde bål!
V
Hov, hov Susanne! Det er vist ikke nemt . at finde sprit i skoven. ➜ 1 point til den flittige spejder.
Hvem startede spejderbevægelsen? Susanne: Baden-Powell Louise: LORD BADEN-POWELL!! Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell, for at være præcis. Og hans kone hed Olave. Det kan betale sig at være en blærerøv! ➜ 2 point til Louise!
4
✎ Helene Kristine Holst B&U-redaktionen
V
Lederen
Nævn så mange is du kan: Susanne: Filur, Kung fu, Magnum, Eskimo, Champagne, Mælkehvid, Jordbærstang, Daim, Lion… Jeg køber is til mine spejdere! Louise: Dannebrog, sodastrøm, snoretoppe, filur…
V
Is til dine spejdere? Vil du være min leder Susanne?! ➜ 1 point til lederen.
Hvad er det bedste i verden? Susanne: Når ungerne tier stille.. Det kunne da være rart at prøve! Louise: SPEJDER! Louise, det er simpelthen helt rigtigt! ➜ 1 point til dig!
stillin ge blev n S usanne 2 Louise 4 point point
Der har været kamp til stregen! Men nogen overraskelske var resultatet jo ikke. Louise vandt! Susanne, du kunne måske lære lidt af dine spejdere!
5
SÆBEKAS Der var langt op til fart og spænding, når Valhalla Gruppes juniorflok afholdt sæbekasse ræs i deres hjemmebyggede sæbekassebiler.
✎ Marie Torp Christensen Søren Andersen, Valhalla Gruppe 66
Sæbekasseræ s er bare kræs. Det er sjovt at bygg e bilerne og det er sjovt at køre om kap. Hvis formen og bilen er til det, kan man stille op i
Oak City R
ally – Danmarks st ørste sæbeka sse rally. Løbet fin der sted den 29. maj no rd for Københav n.
V
SSE RÆS! Juniorspejderne måtte svinge med boremaskine, save, skruer, hamre og ikke mindst træ for at bygge deres egne sæbekassebiler. Det var ikke nok at bygge bilerne. Til et ordentligt ræs skal der også være en god bane. Den havde hårnåle-
sving, som blev udsat for dødskørsel, pitstop og selvfølgelig – tilskuere. Følg ræset direkte gennem billeder. Sæbekassebilerne har er gemt i Valhalla Gruppe på juniorspejderne altid kan køre et nyt ræs, når de har lyst.
7
En hårdt såret agent?
Der var smuglere i skoven og det hemmelige politi forberedte en aktion
e l g u t a N n o i s s i M
Alle minier og juniorer i 2. Højbjerg blev indkaldt til tophemmeligt møde i deres spejderhytte, fordi farlige smuglere var på fri fod.
✎ Nicoline T. K. Jensen, B&U-redaktionen
V
Morten Bjerrum Larsen, Fotogruppen På mødet blev spejderne inddelt i mindre hold og blev sendt direkte i træning sammen med de seje agenter. Deres opgave var da at hjælpe agenterne med at finde ud af, hvad der blev smuglet og bagefter fælde de farlige smuglere. Spejderne ankom til den første lejr i skoven og her havde agenterne opdaget en helikopter-landingsbane. De bad spejderne om at udspionere smuglerne og dernæst melde tilbage til lejren, hvad de fandt ud af.
8
Dobbeltagenten Spejderne gik derefter videre til næste lejr, men lejren var blevet angrebet og der lå kun døde agenter… En af agenterne viste sig at være levende, men han var hårdt såret. Han fortalte, at det var en forræder der stod for angrebet og at der var tale om en dobbeltagent. Overvågningskameraet havde heldigvis billeder af dobbeltagenten, der forlod lejren og disse billeder kunne spejderne nu følge gennem skoven. Hård træning Spejderne ankom til tredje lejr, men dobbelt-
Skydetræning
?
Forbryderalbummet studeres
e
På rette GPS-kurs?
agenten var allerede gået videre. Agenterne på basen hævede sikkerheden til sikkerhedsniveau A, hvilket betød at spejderne skulle have fysisk træning og træning i at skyde med pistol. På jagt efter skatten På vej til næste lejr, ville spejderne møde en masse agenter og her ville dobbeltagenten vise sig, ved at give højre hånd, når han hilste. Spejderne skulle lægge ekstra mærke til den falske agent, men ikke forsøge at fange ham.
Skurken?
Dobbeltagentens lejr?
Der skal en masse agentt ræning til for at løse den svære mission Mission Natug . le lavet af 2. Høj blev som en hverve bjerg kampagne og varede et enkelt spejdermøde.
Agenterne på næste lejr havde et fotoalbum med alle agenter, og her kunne spejderne udpege den falske agent og der blev afsløret hvor smuglerne gemte deres skatte.Spejderne skulle helst være bevæbnet, når de ville finde skatten, da der jo stadig var smuglere i skoven. Missionen endte med et brag af en kamp, hvor spejderne skød smuglerne og fik fingre i skatten.
9
Dengang farfar var barn
✎ Sine Storgaard Larsen,
B&U-redaktionen
V
lige så gamle, som du er nu, Dengang dine bedsteforældre var ystation og Wii. Men hvad fandtes der ikke computerspil, Pla og mørkt? lavede han så, da det var koldt
Når det var vinter og for koldt til at være udenfor, måtte de derfor finde på andre ting at lave. Her er et par hyggelige forslag til, hvordan du kan fordrive den lange vinter. Dryppe lys Få dine forældre til at gemme lysestumper fra stearinlys. Specielt de farvede er sjove, så man kan lave forskellige mønstre. Du skal bruge et glas, gerne et med stor diameter, stearinlys og en lighter. Fyld glasset halvt med vand. Så er det bare at tænde lyset og holde det skråt, så det smeltede stearin drypper ned og lander på vandets overflade. Her stivner det med det samme. Husk altid, at der skal være en voksen til stede, når der bruges ild! Tip: Hvis du ikke har nogle lysestumper, kan du også bruge nye lys.
Strikke Er der noget bedre end et par uldsokker? JA! Et par uldsokker, du SELV har strikket! Få credit hos vennerne med sokker, halstørklæder og huer! Det tager lidt tid at lære, men når bare maskerne er slået op, går det hurtigt. Få din bedstemor eller mor til at hjælpe dig, til du har selv har godt tag på det. Og derefter er det bare at klø på! Varm chokolade Glemt alt om Mathilde’s og Nesquick kakao! Lav varm chokolade som det rigtigt skal gøres. Alt du skal bruge er:
10
• 250 g mørk chokolade • en deciliter vand • en liter sødmælk. Varm først chokoladen i vandet til det er smeltet og jævnt. Så hældes mælken i og det skal varmes under omrøring indtil det koger. Tip: Smæk en klat flødeskum i ved servering. Mums!
Hvis du alligevel synes, at der er vejr til at gå udenfor, er her også forskellige ting at lave. Snelygter Det er superflot at pynte terrassen og andre steder med hjemmelavede snelygter. For at bygge en, skal der være sne, som er let at forme og lave snebolde af. Snelygten kan bygges på forskellige måder – kun fantasien sætter grænser. Èn metode er ved at forme en hel masse snebolde og stable dem ovenpå hinanden. Nede i bunden, mellem sneboldene, sætter du et fyrfadslys. Sneengle Lav en engel ved at lægge dig fladt ned på ryggen i sneen. Så bevæger du arme og ben, som lavede du sprællemænd. Rejs dig forsigtigt op og kig på mesterværket! Sneboldskamp Det vil altid være en klassiker! Udfordre dine venner og se, hvem der rammer bedst!
Selvom vinteren ligg e tungt over la r ndet er der masse r af sjove ting at lave.
En rask sneboldskamp
Dryppe lys
En hyggelig snelygte
Sneengle – her i den bløde sne på den frosne sø
Strikketøj på store pinde
Dejlig varm cacao med flødeskum
11
Gæt en lort ✎ Pernille Jørgensen
Kan
Gris Hamster
A
Det er er en klassik lort. – gæt en fordre Du kan ud er emedlemm dine band e dyst til en ægt m på viden o lort.
12
B
Foråret er om hjørnet og turen i skoven nærmere sig. Dyrene gemmer sig godt, men deres efterladenskaber ligger over det hele. Snus giver her en mulighed for at snydetræne i den ædle dyst: gæt en lort. Svarene står nederst på siden. God fornøjelse!
nin Høne Hund
C
E D Svar: A: Gris • B: Hund • C: Kanin • D: Høne • E: Dværghamster
13
voxpop Hvad skal du være til ? n fastelav
Mads
”Mig og min mor har syet kostume sammen. Jeg skal være en mobil. Så kan man ringe til mig!”
Marcus
”Jeg skal være ninja. Det er fordi de er mega seje og jeg har aldrig været det før. Sidste år var jeg ninjaturtle.”
Freya
”Jeg vil gerne være pirat. Så kan jeg røve guld.”
Anders
”Jeg vil gerne være gulerod til fastelavn. Jeg glæder mig til at slå katten af tønden.”
✎ Nicoline T. K. Jensen, Jakob Kastrup Andersen og Karoline Bach Larsen
14
Hulemanden – holder hulefrokost! Det er altid dejligt at få venner på besøg i sin hule. Især når det er vinter og koldt. Så kan man jo invitere dem forbi til en dejlig, varm middag!
✎ Johanne Valbjørn Gydesen Benni Schouw Andreasen
V
Hej igen, alle sammen! Jeg hedder Hulemanden, og til de af jer, som ikke allerede kender mig, kan jeg fortælle, at jeg bor i en hule ude i naturen. Jeg ved en masse ting om, hvordan man klarer sig uden moderne hjælpemidler. Denne gang vil jeg gerne lære jer noget om, hvordan man holder en god festmiddag eller ”hulefrokost,” som jeg vælger at kalde det. Hvem, hvornår, hvordan? Først skal man finde ud af, hvem der skal med. Lav eventuelt en gæsteliste. Husk at du ikke skal invitere så mange, at der ikke er plads til alle i din hule. Det er også bedst at holde hulefrokosten i en weekend, så I ikke skal i skole dagen efter. Især, hvis gæsterne skal overnatte i hulen.
Lav en fed invitation Det er altid sjovest for gæsterne at få en rigtig flot invitation, du selv har lavet. Så det er bare om at være kreativ! Du kan male, klistre, tegne eller hvad du har lyst til. Husk også at skrive alle de praktiske oplysninger (tid, sted, dato). Det er en god idé at være ude i god tid med invitationen. Så kan dine venner nå at skrive i deres kalender, at denne dag er optaget, fordi de skal til hulefrokost. God mad er yderst vigtig! Hvis det skal være rigtig fint, kan du lave en
3-retters menu med forret, hovedret og dessert. Det er helt op til dig selv at bestemme, hvad I skal have at spise. Dine forældre kan måske hjælpe dig med at lave maden. Personligt kan jeg godt lide selv at samle de urter og svampe, jeg skal servere for gæsterne. Jeg skyder også selv kødet og tilbereder det over bål. Men hvis I endnu ikke er så trænede i at finde mad i naturen, kan I godt nøjes med at købe ind i et supermarked. Underholdningen Mens middagen er i gang kan det være sjovt med lidt underholdning. Det kan være konkurrencer, taler, teater og musik og mange andre ting. Du behøver ikke selv finde på underholdningen. Som vært har man jo meget at se til. Men du kan godt bede nogle af dine gæster om at forberede nogle lege eller tage en andet underholdning med. Held og lykke og god hulefrokost til jer alle sammen!
15
Ild i det! Ild i det! ✎ Kasper Møller Morten Bjerrum Larsen, Fotogruppen
Lige siden mennesket første gang tæmmede ilden for mange tusinde år siden, har den været en fast del af størstedelen af verdens madkulturer, og siden spejderbevægelsens begyndelse har bålet udgjort en af grundpillerne i lejrlivet – både som en del af madlavning, men bestemt også som en vigtig del af hele lejrhyggen i form af lejrbålet.
Det rette træ til det rette formål Træ er ikke bare træ, og når det handler om at lave bål, har det stor betydning at vælge den rette træsort til formålet. Som tommel-. fingerregel kan man sige at det tunge, hårde . træ – som eg og bøg, giver de bedste gløder, mens de lettere sorter som gran og fyr . er det bedste til optænding. Nedenfor er nogle af de mest almindelige træsorter op-. stillet efter netop deres vægt – startende med de tungeste, så du kan se hvad der er
16
bedst som optænding, og hvad der giver de bedste gløder: Pil, hyld og poppel er helt udeladt, eftersom disse sorter slet ikke bør anvendes til bål – De brænder dårligt og udvikler en masse røg. Husk: Løvtræ (bøg, eg, elm, birk, lind osv.) skal helst tørres grundigt – gerne et helt år, før det bruges som brænde.
Træsort
Optænding
Gløder
Bøg
*
*****
Eg
*
*****
Knitrer og buldrer, når det brænder
Ask
**
****
Brænder selv om det er friskt
Elm
*
***
Svært at kløve, fænger dårligt
Birk
****
****
Brænder næsten lydløst, og giver kun lidt røg
Ahorn
**
****
Skal helst være helt tørt
Fyr
*****
**
Lærk
****
**
Lind
****
**
Gran
*****
**
Tip:
Hvis I skal have et bål, der holder natt en over, så læ g først et par store tørre kævler på bålet, og derefte r et par fr iske/fugtig kævler – så e brænder b ålet stadig næ ste morge n medmindre vejret er alt for slem t.
!
Pyramidebålet Pyramidebålet er en af grundstene inden for hele faget ”bål og brand” - Det kan både anvendes i sig selv og som kernen i en af de mere avancerede båltyper. Størrelsen kan varieres efter . ønske og behov, og det er stort . Lejrbål **** set kun størrelsen og mængden . Gløder *** af brænde, der sætter begræns-. Madlavning * ninger.
Jægerild Denne båltype som skabt til madlavning - De to store brændestykker i bunden sikrer god luftgennemstrømning i bålet og udgør en god platform til gryder, pander og andet kogegrej. Med almindelige brændestykker i bunden, vil der typisk være plads til en enkelt gryde eller to, men bålet kan hurtigt udbygges, ved bare at lægge flere stykker træ - enten i forlængelse af eller parallelt med hinanden. Jægerilden er også . en god båltype idet de to Lejrbål * brændestykker i bunden hjælGløder ** per til at koncentrere og holde Madlavning ***** på varmen.
Pagodebålet Pagodebålet er en god allround båltype, der dog især er velegnet som starten på et godt glødebål. Bålet bygges jo op af parallelle brændestykker, der stables skiftevis på den ene og anden led. Dette sørger for at der kommer masser af luft til bålet, så man hurtigt kan få lavet en masse gode gløder. I starten er bålet også velegnet til at have gryder stående på, men efterhånden som ilden får rigtig tag i brændet, øges risikoen også for at bålet falder sammen med gryde og det hele ovenpå. Lige som pyramidebålet kan også et pagodebål bygges næsten så stort som man øn-. Lejrbål * sker det, og hvis man bygger Gløder ** det rigtigt kan man også få sig Madlavning ***** et rigtig flot lejrbål.
17
for
æ
l
dr
e
s
id
e
n
Det Danske Spejderkorps er fyldt med uforståelige forkortelser – DDS ved de flest nok hvad står for, men nedenfor ser du nogle af de mindre gennemskuelige betegnelser, der anvendes i flæng, selvom mange ikke aner hvad de står for eller betyder.
Noget om forkortelser • B&U
Børne- og ungdomsredaktionen B&U består af frivillige unge spejdere og står blandt andet bag bladene TRACK og SpejderSnus. • KRM Korpsrådsmøde DDS' øverste myndighed, hvor delegerede fra landets gruppe, divisioner osv. mødes blandt andet for at diskutere og stemme om lovforslag. • KOL Korpsledelsen Korpsets bestyrelse, der vælges på korpsråds mødet – bestående af seks kvinder og seks mænd – heriblandt de to spejderchefer. • YSP Young Spokesperson/-people Spejdere i alderen 14 - 23 år, der har modtaget særlig medietræning, for at kunne hjælpe med at repræsentere spejderbevægelsen. • PLan Patruljeleder- og assistentkursus Kurser for tropsspejdere, der afholdes i uge 42. • WSJ World Scout Jamboree Verdensjamboreen afholdes hvert 5 år. Til sommer afholdes den i Sverige. • KAFSU Kammeratskab, Ansvar, Friluftsliv, Sjov og Udfordring Nogle af kærneværdierne i Det Danske Spej-. derkorps.
KOL, KAFSU, B&U? Vi giver dig her en miniguide til hvad der ligger bag forkortelserne.
✎ Kasper Møller Rasmus Boller 18
Sidder du nu og føler dig lidt dum efter at have læst ovenstående, så fortvivl ej – Der er masser af folk i korpset der heller ikke kan hitte rede i begreberne: Se bare BlaaSpejder's video på Youtube – "Hvad er… ??" http://www.youtube.com/watch?v=pSpviE3rvUk
for
æ
l
dr
e
s
id
e
n
Let numsen
– grupperådsmødet venter på dig Hvert år, sidst i februar løber grupperådsmødet i dit barns spejdergruppe af stablen. Tænker du, hvilken grupperådsfisk? Så følg linjerne og bliv klogere. Grupperådsmøde kan måske lyde skræmmende og klinge af, at du er valgt ind i bestyrelsen ved fremmøde. Men sådan er det slet ikke. Det årlige grupperådsmøde er en rigtig god mulighed for at få et indblik i, hvordan året i spejdergruppen er gået. Opbakning Det gode ved grupperådsmødet er, at du både får indblik i, hvordan gruppen fungerer, hvor mange penge er der i kisten, hvem er lederne i de andre grene, hvem sidder som forældrerepræsentanter i bestyrelsen, og selvfølgelig, hvad er der sket af aktiviteter i året der er gået, og hvad skal der ske i det kommende år. Derudover er det et vigtigt arrangement at bakke op om, det er ikke lige-
gyldigt for lederne, hvor mange der kommer. Det er to timers vigtig opbakning for selve gruppen. Kandidatur Du kan også få indflydelse i, hvad der sker i gruppen. Det er muligt ved at melde sig som kandidat til bestyrelsen, som er en samling af ledere, forældre og unge spejdere. Bestyrelsen mødes omkring seks til ti gange om året. De er med til at fastlægge mange praktiske ting omkring spejdergruppen, såsom hytter og tilskud. Det vigtigste er dog, at møde op til grupperådsmødet og vise sin støtte til dem, der gør det daglige arbejde i spejdergruppen. Du er sikkert så heldig, at gruppen giver kaffe og kage til tragtementet.
Som forældre kan du være med til at skabe rammerne for godt spejderarbejde. Grupperådsmødet er et godt sted at få viden om den spejdergruppe dit barn går i.
✎
Marie Torp Christensen, B&U-redaktionen Mads Danquah
19
B&U – hvad er det?
Hvad er B&U-redaktionen? • Et fedt ungdoms-indspark i Det Danske . Spejderkorps • Betyder Børne- og Ungdomsredaktionen • Det er os, der skriver artiklerne i Track og SpejderSnus • Består lige nu af 10 medlemmer på 15-22 år
Fotograf: Sofie Skyum
Ved du egentlig hvem der laver SpejderSnus? Her har du muligheden til at møde de spejdere, der hele tiden er på udkig efter den gode historie. Spejderne bag SpejderSnus - Børne- og ungdomsredaktionen.
• For alle unge, som har lyst til at fortælle, at spejd er sejt! Har du gode ideer eller lyst til at bidrage til SpejderSnus er du altid velkommen til at skrive til redaktionen@dds.dk
Jørgen og juniorerne
Af Trine Nørregaard Madsen ©