SpejderSnus #45 2022

Artiklerne KOLOFON

Spejder, vilde outdooraktiviteter, sejt gear, interviews og masser af sjov. SpejderSnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre.

Magasinet udgives af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

Forside

Kasper fra 4. Absalon Gruppe spiser en rugbrødsmad med salami og remoulade på Spejdernes Lejr.

Foto

Asbjørn Kobberø

B&U-redaktionen Christoffer Kolbe Boye-Hansen (formand) Per Engelund Rune Hyldgaard Kristiansen Søs Olsen Mia Karla Rost Lausen Maria Ladegaard-Pedersen

redaktør SPEJDERSNUS 02

i SpejderSnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg. Spejdernes Lejr? 06 Quiz: Hvor godt kender du kroppen? 08 Med kroppen på spejderlejr 10 Mystiske ting ved kroppen

Ansvarshavende skønhedsidealer 16 DIY: Lav snot og blod! 18 Horosko—Per 20 Hvilken kniv passer til dig? 22 Den menneskelige evolution 12

Bemærk Annoncer magasiner@dds.dk Oplag 14.900 Tryk Reklametryk

korrektur Sara Schou Holm, ssh@dds.dk

Peter Tranevig, pt@dds.dk #45 — 2022 SEPTEMBER — 2022

Få lejrstemningen tilbage derhjemme… Agtigt!

Hvis du også savner Spejdernes Lejr, så frygt ej! Du kan (næsten) få den samme oplevelse ved at sætte dig under en varmelampe for fuld blæs, tørre noget jord og blæse det direkte ind i ansigtet på dig selv. Herefter kan du stille dig under bruseren med alt dit tøj på og skrue det kolde vand op på max. Ring eventuelt til dine spejdervenner, så de kan holde dig med selskab imens. Gå herefter 30 km. Minder det dig ikke om det varme vejr, den tørre jord, den ustadige regn, dine spejdervenner og de mange kilometer, I helt sikkert gik sammen hver dag? God tur!

TJEKKER DU OGSÅ EFTER FLÅTER?

→ Du har måske hørt din spejderleder sige, at du og dine spejdervenner liiige skal tjekke jer selv og hinanden efter for flåter, når I har været udendørs. Og det er altså en god idé! For flåten er et lille, blodsugende insekt, som kan sprede farlige sygdomme til mennesker og andre dyr.

I forhold til sin størrelse drikker den mere blod end nogen andre. Den kan suge 200 gange sin egen vægt! Heldigvis for os, er den ret lille. Derfor bliver det kun til lidt under 9 ml blod. Det svarer til en lille spiseske. Men hey, husk lige at tjekke din krop efter for flåter – særligt i kroppens varme områder, så som i dine haser, din lyske og dine armhuler!

Foto Jacob Fredegaard Hansen

VILDEFARTREKORDER!

130KM/T 389KM/T 1,8KM/T

VANDREFALKEN VANDLOPPEN

→ Geparden er verdens hurtigste landdyr. Den kan løbe over 100 km/t, hvilket svarer til 19 gange sin egen kropslængde i sekundet.

→ Det er dog intet sammenlignet med det hurtigste dyr i verdenvandrefalken. Fuglen kan dykke med op til 389 km/t, hvilket svarer til 266 gange din egen kropslængde i sekundet.

→ Nu tænker du nok, at det ikke kan blive vildere, men det kan det faktisk. Vandloppen kan nemlig skyde afsted med en fart på 1,8 km/t. Det svarer altså til 500 gange sin egen kropslængde i sekundet - dét er vildt!

Vidste du, at storke ikke kan svede?

→ Heldigvis har storkene fundet en anden måde at køle sig ned på: Når de får det for varmt, laver de simpelthen lort ned ad benene på sig selv. Det skyldes, at deres krop bliver kølet af, når den våde lort løber ned over benene. Det er næsten det samme, der sker, når vi sveder: Vores krop udskiller også noget vådt og kølende, men heldigvis ikke fra numsen.

GEPARDEN

En uges efterskoleliv

B E C A M P

Glæd dig næste sommers BE-Camp

Er du vild med friluftsliv og fællesskab – og går du i 6.-9. klasse? Så kan du allerede nu glæde dig til næste sommers BE-Camp. På BE Camp kan du sammen med en flok nye kammerater afprøve alle vores linjefag: Adventure, Gastronomi, Kreativ, Livsstil og Outdoor. Du kommer til at opleve fælleskabet i kontaktgrupper, synge dine nye yndlingssange og kaste dig ud i nye projekter. Læs mere på brejning.dk

Hvor godt kender du kroppen?

Engelund & Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen

0—2 rigtige: Biologi er vist ikke dit yndlingsfag. Måske du skulle tage og lytte lidt mere efter i timerne, så du ikke får ALT din læring om kroppen fra SpejderSnus.

3—5 rigtige: Lidt har du da fulgt med i timerne! Du er ikke ligefrem læge eller fysioterapeut med din viden, men du har da potentiale til at bruge den til noget.

6-7 rigtige: Ikke dårligt! Du har de fleste ting på plads og er faktisk ret skarp på det meste. Du har få mangler, men det er næsten også umuligt at vide det hele.

8-9 rigtige: Wow, du ved jo alt, hvad der er værd at vide om kroppen! Du står vel nærmest og underviser læreren, når I har biologi i skolen? Rigtig godt klaret!

Spørgsmål 9 C: Lårmusklen går helt nede fra knæet og op til hoften. Den består egentlig af fire muskler, men de samler sig i én.

Spørgsmål 8 A: Levator labii superioris alaeque nasi – det hedder musklen, som gør, at du kan løfte kanten af din næse og overlæbe!

A: Usain Bolt, en olympisk sprinter, opnåede 44 km/t i Berlin i 2009.

Spørgsmål 7

Spørgsmål 6 B: Hjernen begynder at tage skade efter blot 4 minutter uden ilt, men nogle gange også før.

B: Dit hår vokser typisk 10-14 cm om året.

Spørgsmål 5

Spørgsmål 4 C: Nyrerne -produ cerer faktisk dit tis!

7.

Hvor hurtigt har det hurtigste menneske løbet?

A: Ca. 44 km/t

B: Ca. 35 km/t

C: Ca. 51 km/t

5.

Hvor meget vokser hår i gennemsnit om dagen?

A: 0,01 - 0,02 mm

B: 0,3 - 0,4 mm

C: 1 - 2 mm

6.

Hvor lang tid kan hjernen undgå skader uden ilt?

A: Op til 2 minutter

B: Op til 4 minutter

C: Op til 6 minutter

8.

Hvor mange bogstaver er der i det længste navn på en bestemt muskel i kroppen?

A: 33

B: 47

C: 25

9.

Hvor sidder den største muskel i din krop?

A: Inde i brystet (hjertet)

B: Maven (dine mavemuskler)

C: Låret

B: Et nyfødt barn har 300 knogler i kroppen, men i løbet af -barndom men vokser de sammen og bliver til 206 knogler.

Spørgsmål 3

Spørgsmål 2 A: Lårmusklen -bru ges, når man går, løber, hopper og går ned på hug.

C: Tyngdekraften trækker i vores ansigt, og huden bliver slappere med årene. På den måde “vokser” dine ører og din næse med alderen.

Spørgsmål 1

Rigtige svar

SPEJDERSNUS

Hvad sker der i vores krop, når vi er på spejderlejr?

Som spejder findes der intet bedre end at komme afsted på tur, sove i telt, lave bål under stjernerne og bygge vilde projekter i det fri! Men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi tager den ud af hverdagens rammer og lever udendørs på spejderlejr? SpejderSnus har undersøgt sagen!

Lejropbygning og bålmad gør dig til en bedre ven → Fra du tager afsted på lejr, og til du kommer hjem igen, sker der en hel masse ting! Noget af det, du måske ikke tænker over, er alle de praktiske ting, dig og dine spejdervenner udfører sammen fra start til slut. I sætter fx telte op, bygger et spisebord, graver en fedtfælle og laver aftensmad over bål sammen. Alle de praktiske opgaver kræver samarbejde. Undersøgelser viser, at friluftslivet gør dig til en bedre og mere udadvendt ven. Du vænner dig nemlig til, at selv det at koge opvaskevand kræver både et bål, en indsmurt bålgryde og vand hentet fra vandpostenog at det går meget hurtigere, når I arbejder sammen om det. Derudover gør de praktiske lejropgaver dig også til et mere selvstændigt menneske og gør dig klogere på dig selv! Det skyldes, at du hele tiden forholder dig til, hvad du er bedst til, og hvad andre omkring dig er bedre end dig til. Du bliver derfor automatisk klogere på dig selv og dine kropslige styrker og svagheder, når du binder besnøringer eller laver bål.

Tekst

Thea Gommesen

Foto Jens Thybo og Morten Hatting Voltelen

Hejken gør dig gladere og giver dig energi

→ At tage på hejk og gå mange kilometer giver både fede oplevelser og ondt i benene. Du oplever måske at være helt vildt træt, når I ankommer til overnatningsstedet og endelig kan smide vandrestøvlerne. Men selvom en hejk kan være vildt hård eller føles uendelig lang, så har hejken faktisk flere positive effekter på din krop! Undersøgelser viser nemlig, at lange gåture giver os energi i hverdagen, og gør, at du føler dig mere energisk og vågen i dagene efter din hejk.

Hejken er selvfølgelig også en god måde at gøre din krop stærkere på. Du træner nemlig både læg, for- og baglår og ballemusklerne en hel masse, når du tager på hejk.

Desuden viser studier også, at dine hjerneceller sættes ekstra meget i gang, når du går, og du styrker derfor din huskesans, din kreativitet og bliver bedre til at lære nye ting – ret fedt!

Sidst men ikke mindst, så reagerer din hjerne automatisk på naturen, og det er bevist, at det at se og være i naturen giver mennesker en oplevelse af at være gladere!

Teltet gør dig til en del af naturen → Noget af det bedste ved at være på lejr er at sove udendørs! At falde i søvn til naturens fredfyldte lyde og mærke den friske luft er helt magisk. Du kender måske også oplevelsen af, at du falder i søvn med det samme, soveposen er lukket, og vågner af dig selv, før vækkeuret ringer? Det er der faktisk en biologisk forklaring på! Når du sover udenfor, nulstiller dit indre ur sig nemlig og tilpasser sig naturens naturlige ur i stedet. Det betyder, at din søvnrytme efter kun én uge i det fri er harmonisk med naturen, og at du derfor automatisk bliver træt lidt efter mørkets frembrud og vågner omkring solopgang. Så hvis du oplever at have søvnproblemer i en lang periode, kan en løsning være at slå telt op i haven og sove derude i et par uger for at nulstille din døgnrytme.

Lejrlivet gør dig generelt rask og stærk!

→ At tage på lejr og bruge flere dage i naturen gør faktisk en hel del godt for din krop. Du kender måske oplevelsen af at sætte rygsækken på lejrpladsen, trække vejret dybt og nærmest mærke skuldrene falde ned? Naturen har nemlig en meget afstressende effekt på din krop, og det er bevist, at dit hjerte banker langsommere, når du opholder dig i naturen. Desuden bliver dit immunforsvar også styrket af den friske luft, og hvis du tager meget på lejr, vil du formentlig også blive mindre syg generelt. Så selvom du kommer hjem fra lejr og lugter af bål, er solskoldet på næsen og har brug for 12 timers søvn, har lejrlivet den vildeste positive effekt på din krop!

Mystiske ting, der sker i og med kroppen !

1Mangel på muskler

→ Du har sikkert hørt nogen sige, at de har flere muskler end dig. Det er faktisk forkert, eftersom at vi allesammen har det samme antal muskler. Eller… Næsten da. For der er faktisk nogle enkelte muskler, som flere i befolkningen mangler. En af dem hedder m. palmaris longus og sidder nede i din underarm - hvis du altså har den. Op imod 14% af verdens befolkning render nemlig rundt uden denne muskel, fordi vi egentlig er ved at udvikle os til ikke at have den. Nu sidder du sikkert og tænker: "Hvordan ved jeg så, om jeg selv har den?" Sådan gør du: Bøj dit håndled mod håndfladesiden og saml din lillefinger og tommel. Hvis der dukker to tydelige sener op, så har du den. Hvis der kun dukker en tydelig sene op, så har du den sandsynligvis ikke.

En fod som knæ?!

→ Hvis vi ender i den uheldige situation, at vi skal have amputeret et ben over knæet, så er der nogen tilfælde, hvor vi kan være heldige at have muligheden for at få lavet en "rotationsplasty". Det er simpelthen en måde, hvor der bliver sat en fod omvendt på ved knæet, så den kan fungere som et nyt knæled. Det ser lidt funky ud – prøv lige at Google det! - men det fungerer faktisk rigtig godt, da ankelleddet stort set kan det samme som knæet. Så tager man bare lige en protese på, og så kan man nærmest gå normalt!

Tekst Per Engelund, B&U-redaktionen

Kroppen er en sjov størrelse. Vi er allesammen ens, men allesammen forskellige. Vi er opbygget på den samme måde, men nogle gange så sker der mystiske ting og sager i kroppen. Nogle mangler arme, fingre eller enkelte muskler, og nogle er allergiske overfor alverdens ting og sager. Nogle kan bevæge ørerne, mens andre ikke kan. Her kan du læse lidt mere om de mystiske ting og sager, der kan ske i kroppen.

3

Kroppens egen stenfabrik

→ Det lyder måske meget fedt at kunne producere sten i kroppen, men det er egentlig ikke så sjovt. Dine nyrer har nemlig mulighed for at gøre det, hvis du fx ikke får nok væske. Når der ophober sig affaldsstoffer og bestemte salte i nyrerne, så samler det sig og bliver til "sten". Men det kan blokere urinvejene og er næsten altid rigtig, rigtig smertefuldt! Prøv at overveje, om du har lyst til at tisse sten… Nej vel? Så husk at drikke vand!

4

Rosinfingre i vand?

→ Når du har været ude og bade, så har du sikkert lagt mærke til, at dine fingre bliver helt rynkede efter nogle minutter i vandet. Men hvorfor? Det tyder på, at vi får rynkede fingre, fordi det øger vores evne til at gribe under vand. Vores kroppe sørger simpelthen for, at vi rent faktisk kan tage fat om ting under vandet, og at vi ikke går og glider på stenene på bunden. Smart!

Hvorfor kan nogen bevæge

ørerne?

→ Nogle mennesker kan vrikke med ørerne. Det virker lidt formålsløst, men det har faktisk haft et formål engang. Dengang mennesket stadig rendte rundt i skovene og jagede, var det vigtigt at være på vagt for rovdyr og andre farer. Derfor havde vi evnen til at rykke på vores ører for bedre at kunne høre, hvor lyde kom fra. Grunden, til at nogle få af os stadig har evnen til det, er simpelthen bare, at det er en evolutionær restevne fra dengang, det rent faktisk var nødvendigt.

Test

Hvilket organ er du?

Har du nogensinde tænkt over, hvilket organ du minder mest om? Nok ikke… Men hvis du skulle være i tvivl, så vil denne quiz besvare dit spørgsmål.

Spørgsmål 1

I skal løse en meget svær A-K kode. Hvad gør du?

A: Du er mega sej til A-K, så du klarer det selv

B: Du kan ikke heeelt huske, hvordan man løser en A-K kode - eller hvad en A-K kode egentlig er - så du henter kage til patruljen, mens de løser den

C: Du stopper ikke, før koden er løst. Heller ikke hvis du så skal sidde der til langt ud på natten…

Spørgsmål 2

Du finder en død mus uden for hytten. Hvad gør du?

A: Du løber skrigende væk og skaber en kæmpe scene. Døde mus er ikke lige din ting - det er drama derimod!

B: Du begraver den og pynter graven med blomster

C: Du samler den op og forskrækker alle dine venner med den

Tekst Maria Ladegaard-Pedersen, B&U-redaktionen Illustration Shutterstock

Spørgsmål 3

Jeres patruljeleder sætter jer i gang med at rengøre patruljekassen. Hvad gør du?

A: Du fordeler alle opgaverne ud på alle de andre og sørger selv for at holde overblikket, så intet bliver glemt

B: Du foreslår, at I leger vinkegemme i stedet for

C: Du stopper ikke, før patruljekassen ser ny ud

Spørgsmål 4

Åh nej! Nogen har tabt deres tørklæde! Hvad gør du?

A: Du fortæller personen, at de kan købe et nyt

B: Du har et ekstra derhjemme, som du gerne vil give

C: Du laver et kort over grunden og begynder at lede efter det

Spørgsmål 5

En fra patruljen har taget kage med, men da I skal til at spise den, ser I, at den er blevet spist allerede. Hvad gør du?

A: Det er ærgerligt, men det er der ikke så meget at gøre ved

B: Du forslår, at I bager en ny og endnu mere lækker kage

C: Det var dig, der spiste den. Ups!

Spørgsmål 6

En fra patruljen falder og slår hul på knæet. Hvad gør du?

A: Du er forberedt og henter førstehjælpskassen

B: Du kan ikke lide blod, så du lukker øjnene

C: Du skynder dig efter en leder

Spørgsmål 7

I er på hejk. Hvad for noget musik sætter du på?

A: Du sætter de nyeste hits på, så kan det ikke gå helt galt

B: Du lader de andre vælgeså er alle glade

C: Hele patruljen skal selvfølgelig høre alle dine yndlingssange

Fun fact Huden er kroppens største organ!

FLEST C Du er lungerne! → Lungerne er ikke bange for en udfordring, og det er du heller ikke. Du er klar på nye ideer, og du giver sjældent op. Uden dig ville patruljen gå glip af fede oplevelser, fordi I gav op for tidligt.

FLEST B Du er huden! → Lige som huden på kroppen sørger du for at holde sammen på alle. Du går meget op i, at alle er med og en del af fælleskabet. Uden dig ville sammenholdet i patruljen slet ikke være det samme.

FLEST A Du er hjernen! → Lige som hjernen kan du godt lide at tage styringen, og du tøver ikke med at tage de vigtige beslutninger. Det ligner måske ikke, at du laver så meget, men uden dig ville resten af patruljen rende forvirret rundt.

3 vilde skønhedsidealer du ikke vidste fandtes

I verden har vi mange skønhedsidealer. Det betyder, at vi for eksempel synes, at nogle bestemte kropstyper, ansigtstræk eller tøjstile er den “rigtige” eller det “normale”. Men disse skønhedsidealer kan være meget forskellige, alt efter hvor du kommer fra, og hvilken tid man kigger på. Før i tiden var der for eksempel helt andre skønhedsidealer end i dag. SpejderSnus har undersøgt tre af dem.

Skønhedsidealer gennem tiden

At være slank er i dag et skønhedsideal i mange dele af verden. Men sådan har det faktisk ikke altid været.

Før i tiden var idealet at være bredere. Det betød nemlig, man havde penge til mad, og de ekstra kilo viste tegn på velstand og penge.

At være solbrun er også blevet et skønhedsideal i den vestlige verden, men sådan har det heller ikke altid været. Før i tiden var det kun arbejdere, der blev brune, fordi de arbejdede udenfor og blev ramt af solen konstant. Hvis man var kridhvid i huden, betød det, at man oftest havde mange penge. For havde man penge, behøvede man ikke at arbejde og blev derfor ikke udsat for solen på samme måde som arbejderne. I gamle dage handlede det altså om at have en krop, som udstrålede magt og status.

I dagens Danmark handler det heldigvis mere om at have en sund krop, man er tilfreds med.

Du behøver dog ikke rejse tilbage i tiden for at finde anderledes skønhedsidealer end dem, vi har i dag. Her er tre unikke og vilde skønhedsidelaer, som stadig findes.

Tekst

Mia Karla Rost Lausen og Maria Ladegaard-Pedersen, B&U-redaktionen

Karo-folket fra Etiopien

→ I Etiopien er der en stamme med omkring 1000-1200 mennesker. Her lever Karo-folket. En af deres skønhedsidealer er at male deres kroppe med en blanding bestående af aske og fedt eller vand. De maler mange flotte og unikke mønstre på hele kroppen. Karo-mændene dækker deres kroppe med blandingen af aske og fedt som et symbol på styrke til vigtige festligheder og ceremonielle kampe mellem klanerne. Til de ceremonielle kampe skal mændene udstille deres skønhed og mod for at tiltrække en kvinde. Ar og flænger, især dem på brystet, er højt værdsatte tegn på tapperhed. I deres kultur er det altså en god ting at have ar og flænger.

Maorierne

i New Zealand

→ I tusinder af år har maorierne lavet et overgangsritual mellem barndommen og voksenalderen. Til ritualet får personen en “moko”, som er en speciel tatovering. Tidligere var det så almindeligt at bære tatoveringerne, at hvis der var én, der ikke havde en, så troede alle andre, at det var fordi, at vedkommende ikke havde råd.

For mænd er det almindeligt at have tatoveringerne i ansigtet, på ben og også på numsen. For kvinder er det mere normalt at have dem på hagen og læberne. I dag er der stadig mange maorier, der får lavet en moko som et tegn på deres kultur og identitet.

Kvinder fra stammen Kayan Lahwi

→ I stammen Kayan Lahwi bærer kvinderne halsringe. En af deres skønhedsidealer er nemlig, at jo længere halsen er, jo flottere er kvinden. Halsringene bliver kaldt “padaung”. Allerede når pigerne i stammen er fem år, kan de få en halsring på. Jo ældre pigerne bliver, jo flere ringe får de på. De har halsringene på døgnet rundt, også når de sover. På grund af de høje halse, bliver de ofte omtalt som “girafkvinder”.

Ingredienser og redskaber

• Glukosesirup

• Rød frugtfarve

• En smule blå frugtfarve

– evt. også lidt grøn og gul

• En skål

• En smule opvaskemiddel

• Hvidt køkkenrulle

Fremgangsmåde

1. Start med at putte glukosesiruppen i en skål. Den mængde, du tilsætter, er nogenlunde den mængde blod, du ender ud med.

2. Tilsæt nu rød frugtfarve på øjemål. Det kræver lidt at få det ind i siruppen, men med god røreteknik og tålmodighed, skal det nok lykkes. Du behøves ikke bruge måleenheder. Her handler det mere om at eksperimentere, indtil du synes, at farven er perfekt.

3. Selvom man skulle tro det, er blod ikke kun rødt. Derfor skal der også tilsættes en smule blå frugtfarve, og evt. også en smule grøn og gul. Det er nu, at det hvide køkkenrulle skal bruges. Hver gang du har puttet lidt frugtfarve i, røres det ind, og du tester så farven på blodet ved at smøre lidt på din køkkenrulle.

4. Når farven er, som du gerne vil have den, tilsætter du et par dråber opvaskemiddel. Det vil gøre teksturen mere virkelighedstro.

5. Du har nu en solid mængde falsk blod. Så er det bare at finde noget sjovt at bruge det til.

ANDERLEDES FALSK BLOD

Opskriften er bare grundopskriften på falsk blod. Du kan få mange anderledes teksturer ved at eksperimentere med flere ingredienser. Prøv fx at putte lidt majsstivelse i, kakao- eller kaffeflødepulver. Vil du se, hvad de forskellige tilsætningsstoffer gør for dit falske blod, kan du se denne video:

Den allersidste sensommer er over os, men temperaturen er stadig så høj, at det rareste sted at sove er under åben himmel. Og derfra er det jo nemt at se stjernerne!

Tekst Christoffer Kolbe Boye-Hansen og Per Engelund, B&U-redaktionen Foto Shutterstock

VÆDDEREN

21. marts — 19. april ^ Hvis du bliver tilbudt en Faxe Kondi indenfor den nærmeste fremtid, så sig straks nej! Topform er jo meget bedre... Selv tak.

TYREN

20. april — 21. maj _ Prøv noget nyt de næste par dage. Om det er at folde papirsfrøer, løbe et maraton eller bygge et sandslot, så vil det sikkert hjælpe dig at lave noget andet end det, du laver nu. Du er altså ikke særlig varieret, kammerat.

TVILLINGEN

22. maj — 21. juni ` Rygtet siger, at det var dig, der bragte corona med til Spejdernes Lejr. Du havde jo en tør hoste, inden du mødte op. Den forsvandt dog, da du kom på lejren, og du er derfor blevet enig med dig selv om, at lejren har helbredt dig, og det ikke kan have været dig. Stjernerne har ikke noget svar på, om det var dig eller ej...

KREBSEN

22. juni — 22. juli a Stjernerne kan se, at du i den nærmeste fremtid vil være på bar bund omkring en fødselsdagsgave. De siger: “Anskaf dig en billedramme og et rigtig flot eller rigtig grimt billede af dig selv, afhængigt af hvem der skal have det. Giv det så i gave til den næste fødselsdag, du skal til.” Hvem siger, at fødselsdagsgaver skal være svære?

LØVEN

23. juli — 22. august b Undgå på det kraftigste at tage opvasken i hele næste måned. Hvis du er i farezonen, så tilbyd i stedet at gøre rent, handle eller vaske tøj. Du må bare for alt i verden IKKE tage opvasken!!

JOMFRUEN

23. august — 22. september c På to uger skal du anskaffe dig så mange femmere, du overhovedet kan. Der sker ikke rigtig noget ved det - stjernerne er egentlig bare nysgerrige på, hvor mange du kan skaffe.

VÆGTEN

23. september — 22. oktober d I det kommende stykke tid vil du lægge mærke til, at der dufter af nybagt chokoladekage, når du går på toilettet. Selvom du tror, at dine tarme har fået superkræfter, må stjernerne desværre skuffe dig: Det er ikke dine tarme, men derimod din lugtesans, der ændrer sig. Din lort lugter stadig af lort for alle andre end dig. Derfor fraråder stjernerne også at fremvise dine nyfundne “kræfter” i et talentshow. De forudsiger, at det bliver en ubehagelig oplevelse for alle involverede.

SKORPIONEN

23. oktober — 22. november e Lav en rugbrødsmad. Prøv at kombinere ting, du ikke normalt ville gøre, fx æg og spegepølse, æg og leverpostej, æg og remoulade eller æg og makrel. Se om det giver en ægstatisk oplevelse. Tro mig! Når man først er ægang, kan man æggebakke ud.

SKYTTEN

23. november — 21. december f Næste gang du slår en lydløs prut, så spørg ud i lokalet: “Hør, er der nogen, der er i gang med at lave popcorn?” Alle i nærheden vil tage en dyb indånding for at kunne lugte popcornene. Hæhæhæ.

STENBUKKEN

22. december — 20. januar g Hvis du ser en masse gæs, der flyver sydpå, kan det være en god idé at søge dækning. Gæssenes naturlige fjendtlighed vil nemlig være meget stærkere over for dig i de næste to uger. Har du ødelagt en rede eller sådan noget?

VANDMANDEN

21. januar — 18. februar h Hvis du går og føler dig lidt grå og trist, så løb en tur og spis en småkage. Så får du både motion OG en småkagefysisk og mental sundhed i én pakke. Hvis du i stedet går og har det fint, jamen så bliv ved med det. Spis dog alligevel en småkage - det kan formentlig ikke skade.

FISKEN

19. februar — 20. marts i Hvis du ser en, der løber en tur, mens personen spiser en småkage, så stop personen og spørg, om vedkommende er okay. Uafhængigt af svaret, så husk at få sagt, at småkagen altså godt må spises på et andet tidspunkt end løbeturen - det er højst sandsynligt nemmere.

FOLDEKNIV

→ En foldekniv er nem og praktisk at have med rundt, da den - som navnet siger - kan foldes sammen. En foldekniv kan bruges til langt det meste. Nogle bruger den til hverdagsting som at skære frugt, mens andre bruger den til outdoor aktiviteter, som fx at skære sisal. Dog kan en foldekniv ikke holde til lige så meget som en fixed blade, da dens foldemekanisme bestemmer, hvor meget kraft, der kan lægges i den.

Perfekt til dig, der… har et travlt spejderliv og kan lide at have din kniv lige ved hånden. Den er også perfekt til dig, der altid mangler plads i din vandrerygsæk. Den kan bruges til mange af de samme ting som fixed blade kniven, så længe der ikke lægges så meget pres på kniven. skal lave mad i naturen.

ØYO MARKA FOLDEKNIV

HVORDAN HAR MENNESKET OG VORES KROP UDVIKLET SIG?

Vi har alle hørt, at mennesker stammer fra aber, men hvordan er det egentlig foregået? SpejderSnus dykker ned i, hvor meget den menneskelige krop har ændret sig gennem evolutionen fra aberne - eller måske fra noget andet før dem.

Hvad er evolution?

Evolution er den proces, hvor en art udvikler sig gennem meget lang tid. Her taler vi altså ikke om en blæksprutte, der tilfældigvis lærer at forudsige verdens hændelser, men i stedet om en hel arts samlede variation indenfor artens gener, der udvikler sig i en fælles retning - ofte for at tilpasse sig livet, så arten nemmere overlever.

Hvornår startede det hele?

Den menneskelige evolution starter faktisk ikke kun hos de aber, vi udviklede os fra, men det menes, at vi sammen med alt andet levende på planeten faktisk kom fra det, man kalder for encellede organismer som fx bakterier. Det menes også, at disse blev udviklet i havet for omkring 3,5 milliarder år siden og blev det første liv på planeten, som udviklede sig og med tiden blev til alle de planter og dyr, der findes i dag.

Hvad kom efter bakterierne?

Udviklingen skete over utroligt lang tid, og det tog lidt under tre milliarder år, før de første flercellede organismer udvikledes. De blev med tiden til større dyr - først i havet som blandt andet hajer for 450 millioner år siden, og for omkring 231 millioner år siden kom de første dinosaurer (der desværre uddøde, selvom de var ret så seje). Og ja, det er faktisk rigtigt, at der var hajer lang tid før dinosaurer!

De allerførste aber

For ca. 65 millioner år siden kom de første aber så. De allerførste af alle jordens abekatte kaldes i dag Dryomomys-aber (det ligger godt i munden) og var faktisk så små, at de kunne være i en hånd eller en mug. Der gik 40 millioner år mere, før sådanne aber udvikledes til det, vi anser for de første menneskeaber, der er en slags aber, som karakteriseres ved, at de har en særlig mobilitet og er fleksible, så de kan klatre og svinge sig i træer i jagten på mad. Gennem de ca. 40 millioner år udviklede aberne også negle, der kom i stedet for kløer, og de blev generelt meget større end de første aber.

De allerførste menneskeaber kaldes for prokonsul-aber og levede for 10-20 millioner år siden. Aberne var specialister i at svinge sig i træer. Det var en fordel, fordi de på den måde både kunne spise højtplacerede frugter og holde sig fra rovdyr nede på jorden. De klatrede dog stadig rundt på alle fire.

Da aberne begyndte at gå på to ben 10 millioner år senere forlod abernes efterkommere de afrikanske jungler, fordi faldende temperaturer gjorde det svært at finde føde og svinge sig fra træ til træ. Det førte til, at de udviklede evnen til at gå på to ben, fordi det var en fordel ude på savannen, hvor det høje græs gjorde det svært at spotte mad. Deres krop var dog stadig på flere måder meget som en abes med meget lange arme og fødder, der stadig kunne tage fat om grene, hvis det blev nødvendigt. De anses af forskere for at være en præcis mellemting mellem aber og mennesker.

Det sidste led i evolutionen

Fire millioner år efter kom det næste led mod mennesker, som vi kender dem i dag – og endda med det fængende navn Australopithecus: Disse aber adskilte sig fra den forrige slags ved slet ikke at svinge sig i træer. I stedet brugte de det meste af tiden på at gå. Udadtil lignede de stadig aber, men de var nysgerrige, og deres hjerner var større og ville blive større med en før uset hastighed. For 2,5 millioner år siden udviklede disse sig til arten Homo habilis, der også kaldes for “handy-man”, da de var de første til at udvikle og bruge redskaber af sten. I navnet ’Homo’ ligger også det, at de anses for at være mennesker.

En lille million års udvikling mere gjorde disse menneskers hoveder mindre og mere som vores i dag. De begyndte at lave spyd og andre mere avancerede redskaber. Man mener også, at det var heromkring, at mennesket opdagede ildens funktioner, og hvordan man laver den.

Menneskernes hjerner dengang var dog på det her tidspunkt kun halvt så store, som vores er i dag. Over den næste million år ville mennesker sprede sig fra Afrika og ud i verden, samtidigt med at deres hjerner udviklede sig og blev større, fordi det blev nødvendigt for at tilpasse sig verdens farer.

Nutidens mennesker kaldes Homo sapiens, og de har kun eksisteret indenfor de sidste 50.000 til 200.000 år. Sammenlignet med menneskets udvikling, svarer det kun til en meget, meget lille tidsramme.