SpejderSnus #46

Page 1

SNUS + Bag dine egne müslibarer, test af lækker turmad, Horosko—Per og meget mere! #46 — 2022 Test Hvilken elendig bålret er du? Quiz Gæt en lort DIY Lav din egen feltration Tema Ud i naturen
SPEJDER
B&U-redaktionen Christoffer Kolbe Boye-Hansen (formand) Per Engelund Rune Hyldgaard Kristiansen Søs Olsen Mia Karla Rost Lausen Maria Ladegaard-Pedersen Rasmus Flarup Fotografer Morten Bjerrum Larsen Frederik Abildgaard Rom Morten Hatting Voltelen Gustav Holm Hedegaard Bemærk Artiklerne i SpejderSnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg. Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk Assisterende redaktør og korrektur Sara Schou Holm, ssh@dds.dk Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S Annoncer magasiner@dds.dk Oplag 14.900 Tryk Reklametryk KOLOFON 03 Dyrefakta, menneskefakta og meget andet! 06 Quiz: Gæt en lort! 08 DIY: Lav din egen feltration! 10 Kom ud om vinteren 12 Tiiiiis…. 14 Test: Hvilken elendig bålret er du? 16 Bag dine egne müslibarer! 18 Horosko-Per 20 Redaktionen tester: Bedste (og værste) turmad 22 5 ting, der helt sikkert slår dig ihjel i et overlevelsesscenarie 08 #46 — 2022 NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS 02
Spejder, vilde outdooraktiviteter, sejt gear, interviews og masser af sjov. SpejderSnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år og deres forældre. Magasinet udgives af Det Danske Spejderkorps. Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forside Sej kasket, tørklædet på skrå og attituden on point! Det kører på Spejdernes lejr. Foto Mathilde Louise Pedersen

VERDENS MEST DYR

Man skulle tro, at verdens mest stinkende dyr var i familie med hinanden. Og hvorfor skulle man så egentlig det, spørger du måske? Jo, det skulle man, fordi de alle har stribede rygge og derfor ligner hinanden lidt! Men striberne er faktisk til for at signalere overfor andre dyr, at der ligger en stinkbombe på lur, og at det derfor er bedst at holde sig væk.

Her er verdens mest stinkende dyr:

Stinkdyr

Kan lugtes over 1.000 meter væk

Båndilder

Kan lugtes 800 meter væk

Træmyresluger

Kan lugtes 50 meter væk

Foto Getty og Shutterstock
DET ER ALTSÅ IKKE MIG!! NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS
STINKER HER IKKE SYGT MEGET?

Dyrefakta, du skal vide, når du er i naturen

Vidste du, at…

→ Fugle skider og tisser på samme tid? Fuglene lukker simpelthen det hele ud på en gang af samme hul. Det, vi kalder fuglelort, er i virkeligheden tis og lort i ét. Det hvide er tisset, og de mørke pletter er lorten.

Tør tunge smager ikke

Vidste du, at…

→ Flodhesten er fantastisk til at sprede sin egen lort? Når flodhesten laver lort, snurrer den halen rundt som en propel, og på den måde bliver lorten spredt til alle sider. Så pas på: Selvom du står ti meter væk, kan en flodhestelort komme flyvende og ramme dig lige midt i ansigtet. Lorten skal sende et klart signal om: “Her bor jeg –hold dig væk!”.

→ Tør din tunge med en serviet. Herefter, uden at stikke tungen ind i munden igen, tager du noget sukker eller drypper lidt citronsaft på den. Forhåbentligt kan du slet ikke – eller næsten ikke – smage det, der ligger på din tunge, indtil du stikker den ind i munden igen.

Grunden til, at du ikke kan smage noget, er fordi, at du ikke har noget spyt på tungen. Spyttet hjælper nemlig med at klippe maden i mindre stykker inde i munden og sørger for, at smagen kommer ned på din tunge. Så uden dit spyt vil din mad smage af ingenting – så vær glad for, at du har det, ellers kan du jo ikke smage dit fredagsslik... eller din kommende feltration eller müslibar!

Vidste du, at…

→ Brøleaber laver den højeste lyd af dyr på land? 140 decibel kan de larme med, når de råber. Det er lige så højt som et pistolskud eller et jægerfly. Du kan høre aberne på fem kilometers afstand, og står de lige ved siden af, er lyden så høj, at din hørelse kan tage skade.

Sørg for ikke at have en tør tunge, hvis du giver dig i kast med at smage din hjemmelavede feltration eller müslibar,
som du kan læse om på side 8 og 16. For hvis din tunge er tør, så kan du ikke smage noget - eller du kan i hvert fald smage meget mindre end normalt!
Foto
NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS 04
Men prøv det alligevel lige: Shutterstock og Morten Hatting Voltelen

Glæd dig til næste sommers BE Camp

Er du vild med friluftsliv og fællesskab – og går du i 6.-9. klasse? Så kan du allerede nu glæde dig til næste sommers BE Camp. På BE Camp kan du sammen med en flok nye kammerater afprøve alle vores linjefag: Adventure, Gastronomi, Kreativ, Livsstil og Outdoor. Du kommer til at opleve fælleskabet i kontaktgrupper, synge dine nye yndlingssange og kaste dig ud i nye projekter. Læs mere på brejning.dk

En uges efterskoleliv

B E C A M P

Du har helt sikkert trådt i mange lorte! I denne quiz skal du gætte afføring fra dyr, som du kan være heldig at møde rundt i det danske land. Tekst Søs Olsen, B&U-redaktionen Foto Getty Rigtige svar 1. Hjort 2. Ko 3. Hest 4. Hund 5. Fugl NOVEMBER — 2022 06 SPEJDERSNUS

1. ←

Lorten er lagt af et dyr, du kan være heldig at se på marker eller i skoven.

3. ↓ De her runde lorte kommer fra et dyr, vi har haft meget gavn af i de tidligere år.

2. →

Denne lort kan du være uheldig at træde i, hvis du går i en indhegning. Den er til gengæld god som gødning.

4. →

Denne type lort er meget klæbrig, når den er nylagt. Og du har helt sikkert set den i virkeligheden!

5. ←

Den her lort ses oftest indtørret. Hvis den er frisk, har man ikke lyst til at røre den – og egentlig heller ikke, når den er indtørret!

NOVEMBER — 2022

SELV

Lav din egen feltration!

Skal

du snart af sted på hejk? Se her, hvordan du kan lave din helt egen feltration til din tur!

Hvad er en

feltration?

→ En feltration er en kasse med alt, mennesker har brug for at spise, når de er ude på en lang tur! Feltrationen består af alt fra snacks, drikkevarer og hele måltider. De forskellige madvarer er ofte frysetørrede eller vakuumpakket, fordi de skal veje og fylde så lidt som overhovedet muligt.

Hvad er frysetørret mad?

→ Frysetørret mad betyder, at maden er kølet ned til en meget kold temperatur (gerne -20°C), hvorefter det bliver lagt i et vakuumkammer. Et vakuumkammer er et rum helt uden luft i. Det betyder, at når maden kommer derind, så vil al vandet gå fra at være is til at blive til damp, hvorefter det bliver suget ud af maden.

Når mad frysetørres, kan det holde sig i længere tid uden at blive råddent - det kan faktisk holde helt op til 25 år! Når den frysetørrede mad skal spises, skal der bare hældes vand i maden og så ventes lidt tid.

BYG
Tekst Rasmus Flarup, B&U-redaktionen Foto Morten Bjerrum Larsen, Frederik Abildgaard Rom og Gustav Holm Hedegaard
NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS 08

Hvorfor er det smart at frysetørre mad?

→ Frysetørret mad kan bestå af næsten hvad som helstdet er kun begrænset af din egen fantasi! Du kan frysetørre lige, hvad du vil, uanset om det er et skiveskåret æble, eller om det er en portion pasta med kødsovs. Da frysetørret mad både fylder og vejer mindre end almindelig mad, er det også rigtigt smart at have med på vandreture. Hvis du skal gå langt, kan du altså have meget mere mad med uden at skulle bære på mange ekstra kilo - og så kan du ovenikøbet også få noget lækkert at spise på turen.

Hvordan frysetørrer du mad selv?

→ Det kan være svært at frysetørre selv, da der ikke er særligt mange, der ejer et vakuumkammer. Dog kan du faktisk godt lave noget, der minder lidt om. Det eneste, det kræver, er en fryser, en tallerken og en masse tålmodighed. For at frysetørre derhjemme, anbefales det, at du starter med noget mad med meget vand i, fx frugter.

For at frysetørre din madvare, skal du blot skære den i tynde skiver, fordele den jævnt ud på en tallerken og stille den i fryseren. Maden skal være i fryseren i 2-3 uger, før den er færdig. Når tiden er gået, tager du maden ud af fryseren og kontrollerer, om det er færdigtørret. Det gør du ved at tage en enkelt skive ud og lade den varme op til stuetemperatur. Hvis den begynder at ændre farve og blive mørkere, så er tørringsprocessen ikke færdig endnu. Hvis den beholder sin farve, så er frysetørringen færdig! For ikke at ødelægge din frysetørrede mad, skal den opbevares i en lufttæt beholder ved en temperatur på under 24°C.

Tip!

Vil du gøre det lidt mere avanceret, kan du prøve at bygge din egen vakuumtank. Der findes masser af guides på nettet.

Hvordan bruger du frysetørret mad?

→ Frysetørret mad er enormt nemt at bruge – du behøver ikke engang at gøre noget! Meget frysetørret mad smager nemlig rigtig godt, når det er tørret. Især frugter og andre søde madvarer kan sagtens spises tørre. Har du dog lyst til at spise et saftigt stykke frugt, kan du også det. Her skal du blot dække din madvare i varmt vand og lade den trække under låg i 5-7 minutter. Herefter vil den både føles og smage som om, at den aldrig har været tørret! Det samme gælder for frysetørrede madretter. Her skal du også dække din ret i varmt vand i 8-10 minutter under låg, hvorefter du kan spise en lækker, ikke-tør madret!

NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS 09

Vinteren er mørk, kold, grå… og helt vildt smuk, hyggelig og perfekt til ture i det fri!

Kom udenfor om vinteren

→ Tættest mod kroppen er det en god idé med et lag, som ånder godt, så sveden ledes væk fra huden. Det lag kan fx være lavet af uld eller kunstfiber.

Du bør undgå at have bomuld på som inderlag. Det holder på fugten, og du risikerer derfor at blive hurtigt kold, når du ikke bevæger dig.

→ Mellemlaget skal være varmt, let og åndbart. Dette lag bruges næsten ikke, når du bevæger dig, men tages på, når du holder pause. Her er en god uldtrøje, eller en fleece- eller microfiberjakke helt i top. De varmer og ånder alle godt.

Når du er udenfor, bliver din krop udsat for forskellige temperatursvingninger: Hvis du bevæger dig, bliver din krop varm, og hvis du sidder stille i længere tid, så bliver din krop kold igen. Så for at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter 3-lagsprincippet. Og hvad er det så? Ja, det handler egentlig bare om, at du skal have flere tynde lag på, så det bliver let at tage tøj af og på for at regulere din kropstemperatur! 1. lag: Inderlag 2. lag: Mellemlag 3. lag: Yderlag

→ Yderlaget skal holde dig tør og beskytte mod vinden. Derfor skal det helst være vandog vindtæt.

Vandtæt fodtøj

En god huskeregel er: “Tørre fødder = varme fødder”.

Huen er din ven

dig fra jordens kulde med et lille siddeunderlag. 3 gode indpakningsråd 1 2 3 … til dig selv, ikke gaver NOVEMBER — 2022 10 SPEJDERSNUS

Rigtig meget varme forsvinder fra dit hoved, så pak det ind!

Vind- og vandtætte skaljakker er rigtig gode som yderlag, da de også kan ånde. De er dog også ret dyre, så en almindelig regnjakke kan også gøre det. Klæd dig på efter 3-lagsprincippet – Så holder du varmen!
Pas på numsen
Isoler

Buff → Et halsterklæde uden ende? Mærkeligt? Måske! Smart? Helt sikkert!

Junior Buff i merinould 219 kr.

Alt udstyret kan købes i Spejder Sport!

5 lækre julegaveønsker, du kan ønske dig til vintervejret!

Luffer eller handsker → Kan du huske, da du var lille og bløde pakker var liiidt skuffende? Måske du stadig har det sådan… Alligevel er et par luffer altså ret lækre til koldt vejr!

Columbia Whilibird II luffer junior 299 kr.

Uldsokker til vandring → “Sokker i julegave – findes der noget mere keeedeligt?” Tjaaa, det gør der helt sikkert! Og hvis du først har fået fusserne i et par, så slipper du dem aldrig igen!

Asivik Liner sok merinould, junior 69 kr.

Pandelampe → Det er mørkt, når vi står op, og det er mørkt, når vi kommer hjem. Men frygt ej – det er ikke så mørkt, når du først har en pandelampe om hovedet!

Asivik Scout, pandelampe 199 kr.

Hue → Huen er din bedste ven om vinteren. Punktum. Ingen over, ingen ved siden af!

Patagonia Logo Beanie, Junior 299 kr.

Gå aaaaldrig ned på snacks!

Kolde ture i naturen kalder på dine yndlingssnacks… for hallå! Du skal jo have nok energi til hele turen. Du kan fx pakke:

Varm kakao i termokande og flødeskum på dåse eller i en plastikbøtte.

Hjemmelavede müslibarer eller knækbrød… Eller måske nogle julesmåkager?

Chokoladekiks, boller med pålæg, kanelsnurrer eller pølsehorn.

Frugt! Bananer giver meget energi, og æbler er nemme at spise på farten.

… Og vand! Kedeligt? Ja. Nødvendigt? Ja, ja, JA!

Skal du ud at sove i shelter eller i telt, nu hvor mørket er faldet på? Gør det endnu mere hyggeligt (og mere lyst) med små lamper. Fx:

Skab lys i mørket → Syltetøjsglaslygter → Flagermuselygte → Batteri- eller solcelledrevne lyskæder SPEJDERSNUS 11 NOVEMBER — 2022

Kroppens affald eller

fremtidens brændstof?

Uanset om det er gult, hvidt eller grønt, så har vi alle sammen set det før. Og med alt det tis, der bliver tisset hver dag, må man da kunne bruge det til andet end at skylle ud?!

Hvad er tis?

→ Tis er en helt naturlig del af det at være menneske. Det er en gul eller gennemsigtig væske, som alle skal af med flere gange om dagen. Kort fortalt er tis en masse affaldsstoffer, som din krop ikke har brug for. Det er vigtigt at tisse, for at vi ikke får det skidt. Normalt tisser mennesker mellem fem og syv gange om dagen, og glemmer vi det, kan vi risikere at tisse i bukserne!

Hvorfor tisser vi?

→ Når vi drikker et glas vand, bliver vandet fordelt de steder, hvor kroppen har brug for det - mest til tarmene og ud i blodet. Når blodet kommer til nyrerne, bliver alt det væske, som ikke længere er nødvendigt, sorteret fra og bliver til tis. Tisset bliver sendt til blæren, som er et lille ballonagtigt organ. Jo mere tis der er i blæren, desto mere skal vi tisse. Når der er for meget tis i blæren, vil tisset enten gå tilbage til nyrerne, så vi får det rigtig skidt, eller det vil gå nedad, så vi tisser i bukserne.

Tekst
Foto
Rasmus Flarup, B&U-redaktionen
Getty
NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS 12

→ Forskere har i mange år ledt efter måder at genbruge tis på, og de har fundet ud af noget ret vildt: Tis kan nemlig bruges som brændstof! Ved at bruge en metode kaldet ‘osmose’, kan man nemlig bruge tisset til at generere strøm. Samme proces kan også bruges til at genbruge tisset som drikkevand! Derudover kan man lave kunstigt tis, som bruges til at lave blandt andet plastik, shampoo, opvaskemiddel og gødning!

Vidste du også, at…

→ Nogle dyr tisser næsten ikke, fx kængururotten. De er nemlig eksperter i at klare tørke, fordi de lever i ørkenen. Her gælder det om ikke at tisse for meget, så kroppen skal optage så meget vand som muligt og afgive så lidt som muligt. Her er kængururotten ekspert. Den klarer sig med en lillebitte smule vand fra de frø, den spiser. Når den en sjælden gang tisser, kommer der bare nogle få seje dråber ud, der er så tyktflydende, at de minder mere om sirup end om tis. Lad dog være med at putte dem på dine pandekager. Det vil stadig være ulækkert.

Vidste du, at…

→ Det kun er nogle fisk, der tisser? Fisk, der bor i havet, tisser nemlig ikke. I stedet udskiller de det vand, de indtager, gennem deres gæller. Fisk, der bor i ferskvand, tisser derimod. De opsamler hele tiden vand gennem gællerne, så derfor tisser de også hele tiden for ikke at svulme op!

→ Mange eventyrere drikker deres eget tis for at overleve, fordi de tror, at det ikke er farligtmen det er det altså! Ud over at være fyldt med affaldsstoffer, så kan tis også indeholde bakterier, som kan skade din blære og dit urinrør. Bakterierne kan blandt andet skabe infektioner i både urinveje og i hjertet. Så hvis du er tørstig ude i naturen, skal du altså ikke drikke dit eget tis!

Hvad kan man bruge tis til?
Kan man drikke sit eget tis rent?
NOVEMBER — 2022 13

Hvilken bålret er du?

Du har måske prøvet at være på en spejdertur, hvor maden ikke ligefrem var spitzenklasse. Du har muuuligvis også selv været en del af det hold, der gjorde bålmaden så uspiselig, at du ikke engang ville fodre det til hunden? Men har du nogensinde tænkt over, at du måske har mere til fælles med overkogt pasta, end hvad man lige skulle tro? Tag testen og find ud af, hvilken elendig bålret, du minder mest om.

Spørgsmål 1

Du er på spejdertur, og I skal flytte rafter til jeres spisebord. Det regner, rafterne er tunge, og der er langt fra raftegården til lejrpladsen. Hvad gør du?

A. Sniger dig uden om. Selvfølgelig har du ikke tænkt dig at gøre noget. Du vil bare gerne tilbage til lejren. Så du laver den klassiske: Finder to venner, der allerede bærer en rafte sammen, hjælper med at løfte på midten, men efter få meter konkluderer du, at din hjælp er ligegyldig.

B. Endelig en aktivitet, hvor du kan vise dit værd! Slef du kan bære to rafter på skuldrene – alene selvfølgelig.

C. Stiller dig op og venter på, at den rigtige person kommer og spørger, om du vil hjælpe med at flytte en rafte med dem. Mange kommer og spørger, men desværre slog planen fejl – det er nemlig ikke din udkårne.

Tekst Per Engelund og Christoffer
Foto
Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen Morten Hatting Voltelen
NOVEMBER — 2022 14 SPEJDERSNUS

Spørgsmål 2

I sidder ved lejrbålet og fortæller røverhistorier. Du kan høre, at en af de andre begynder på en historie, hvor du er hovedpersonen. Hvad handler historien om?

A. Om dengang du valgte at tage på vandretur i de norske fjelde i Kawasakisko, og jeres leder gav dig et ultimatum: “Køb et par vandrestøvler, når vi når frem, eller tag det første tog tilbage”. Den dag i dag er du stadig overbevist om, at du selvfølgelig godt kunne have taget den i Kawasikasko.

B. Om dengang du hårdnakket påstod, at I sagtens kunne smide svinemørbraden direkte ind i gløderne. Ja, kødet fik hurtigt en brændt skorpe, men den var desværre to cm dyb, og der endte med at være brugbart kød til ca. en halv person, og I var otte i patruljen. Upsi.

C. Om dengang på en tur, hvor du havde pakket alt for meget, som så aldrig blev brugt. Hvem filen tager hængekøje, hovedpude, hårvoks, eyeliner, rigtigt bestik, et ‘Vi Unge’-blad og elektrisk tandbørste med på tur? Nå ja, det gjorde du!

Flest A

Du er pastagrød!

→ Pastagrød er resultatet, når man koger pasta alt, alt, alt for længe. Du er næsten garanteret usaltet og er egentlig bare en stor klump slimet, væskesugende modellervoks. Du er bedre egnet til at blive brugt som mørtel end som menneskeføde.

Spørgsmål 3

Spørgsmål 4

Når du keder dig, hvad får du så tiden til at gå med?

A. Ja, fodbold og håndbold gik ikke så godt, for det der med bolde er ikke lige sagen. Rytmisk sans ligger heller ikke rigtig til familien, og til bueskydning bad de dig pænt om ikke at komme igen, fordi du var til fare for alt og alle omkring dig.

B. Det var egentlig dine forældre, som sendte dig afsted, men du var allerede solgt efter den første mørkegemme, hvor du vandt stort. At lederne og dine forældre så måtte bruge 20 minutter på at lede efter dig, fordi du ikke helt forstod, at legen og mødet rent faktisk var ovre, er så hvad det er…

C. Du startede, fordi alle de andre seje fra klassen gik til spejder. Så har I ligesom bare holdt sammen siden, fordi det er hyggeligt.

A. Lave kreative ting. Helst ting, som du har set på TikTok. Fx malerier med byggeskum eller spækbrætter med smørunderlag og topping. Ja, kønt bliver det jo sjældent, men altså du hygger dig, og det er det vigtigste!

B. Brænde ting. Lave bål. Jo større, jo bedre. Du elsker ild. Var det ikke noget med, at du engang prøvede at hælde vand på brændende stearin og brændte begge dine øjenbryn af?

C. Du tager ned i det lokale fitnesscenter. Ikke at du laver så meget dernede, eller det gør du - det er bare ikke træning. Tiden går mest med at skrive på din telefon, snakke og måske tage lidt billeder ind i et spejl.

Flest B

Du er brændt kød!

→ Om det er koteletter, pølser eller kyllingespyd, er sådan set ligegyldigt. En eller anden skal nok formå at brænde dig på, om de så holder dig tre meter væk fra flammerne. Nogle folk har bare et talent for at ødelægge mad, og du er vist en af dem!

Flest C

Æstetisk flot, men ubehagelig oversaltet kartoffel-porresuppe.

→ Du kender det godt: Maden der på afstand ser og dufter, så mundvandet løber, men som desværre viser sig at smage af en slurk kogende vand fra Det Døde Hav - skuffelsen er stor. Ja, det er dig.

Nogle kender nok joken med, at alle os, der går til spejder, er startet, fordi vi ikke kunne finde ud af andre sportsgrene. Men hvorfor er du egentlig startet?
SPEJDERSNUS 15 NOVEMBER — 2022

Få energi i naturen med hjemmelavede müslibarer!

Nøddeposer, Haribo mix, müslibarer, energy gel, sodavand, loganbrød. De fleste af os har vores forskellige måder at sørge for at få hurtig energi, når vi er på farten i naturen. Fælles for os er, at vi kan blive enige om, at det er vigtigt ikke at gå sukkerkold. Og sukkerkold går man i hvert fald ikke med den her opskrift på lækre müslibarer.

Ingredienser

• 350 g havregryn 250 g smør - plus lidt ekstra til bradepanden

• 250 g brun farin

• 150 g blandet tørret frugt, fx tranebær, abrikoser, figner

• 100 g blandede nødder, fx hasselnødder, pistacienødder mv. (Kan udelades)

• 4 spsk. honning

• 1 knivspids havsalt

Fremgangsmåde

1. Varm ovnen op til 150 grader.

2. Smør en bradepande med smør. Den skal ca. have målene 20x30x4 cm.

3. Hak din tørrede frugt i mindre stykker.

4. Put brun farin, honning og smør i en kasserolle. Placer på middel varme og smelt det, indtil det bliver gyldent og begynder at boble.

5. Tag kasserollen af varmen og put dine resterende ingredienser i og rør rundt.

6. Hæld blandingen over i bradepanden og tryk den ned med bagsiden af en træske eller et spækbræt for at gøre den glat og flad.

7. Sæt bradepanden i ovnen og bag den i 40-45 minutter. Den skal være gylden, men ikke brændt.

8. Lad det hele køle af i 15 minutter og skær herefter ud i den størrelse, som du har lyst til. Firkanter i müslibarsstørrelse er det nemmeste, men reelt set er det kun fantasien, der sætter grænser.

9. Lad dine barer køle yderligere af.

10. Når de er kølet helt af, kan de opbevares i en lufttæt beholder i lang tid eller spises med det samme.

Foto Getty
Tekst
Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen
BYG
SPEJDERSNUS 16
SELV

Når du handler hos os, bidrager du til, at børn får oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps, og hele vores udbytte går til arbejdet med børn og unge. Derfor gør du en forskel, når du vælger Spejder Sport.

Når du læser dette, er vi godt på vej mod jul. Det er vi dog ikke lige nu, mens teksten her bliver skrevet. Det betyder, at stjernerne har flyttet sig gevaldigt, når du læser det her. Vores husorakel Per har dog forsikret, at det ingen indflydelse har på, hvor sande hans horoskoper er. Det handler nemlig mest om stjernernes indbyrdes afstand. Måske de også har rykket sig lidt, men et par kilometer til eller fra gør vel ikke noget på en astrologisk skala? Nu må vi se…

Tekst Christoffer Kolbe Boye-Hansen og Per Engelund, B&U-redaktionen Foto Shutterstock
NOVEMBER — 2022 18

Vædderen

21. MARTS — 19. APRIL

^ Pas på de fleste træer i nærområdet. Om du får et æble i skallen eller bare glider i nogle blade, skal jeg ikke kunne sige. Men sådan som stjernerne snakker om det, ville jeg nok makke ret.

Tyren

20. APRIL — 21. MAJ

_ Hvis du ser glasskår på jorden, så træd lidt på dem. Børst skoene af efterfølgende, så du ikke slæber dem med videre. Hvis du skærer dig, er du dum. Hvis ikke, jamen så tillykke. Ps. Når du nu alligevel er i gang, så smid dem lige i skraldespanden, okay?!

Tvillingerne

22. MAJ — 21. JUNI

` Næste gang du oplever, at nogen siger noget grimt til dig, så lad være med at sige noget grimt tilbage og løb heller ikke grædende bort. Smil blot og gør som flodhesten i naturen: Bliv tyk og knus dem under din kropsvægt.

Krebsen

22. JUNI — 22. JULI

a Følg ekstra godt med i matematik i næste uge. Hvis du ikke klarer den næste opgave godt, vanker der nemlig straf fra de højere magter. Jeg siger ikke, at det drejer sig om at falde på cykelstien, men jeg vil BESTEMT heller ikke udelukke det. Og husk så din cykelhjelm - altid!

Løven

23. JULI — 22. AUGUST

b Er du i dårligt humør? Så foreslår stjernerne, at du laver en prank på nogen! Du kan fx putte karsefrø i alle dine forældres potteplanter eller give en af dine søskende en cola lavet på danskvand og soja. Det bør hjælpe på humøret.

Jomfruen

23. AUGUST — 22. SEPTEMBER c Prøv at se, om du kan snyde nogen i den næste måneds tid. Du kan måske overbevise folk om at give dig slik, snyde i kortspil eller terninger eller måske bare sige til folk, at du faktisk er født i Holland. Det er sådan set op til dig.

Vægten

23. SEPTEMBER — 22. OKTOBER d Det kan godt være, at du ikke er fan af muggen blå ost med hår på lige nu. Men hvis du skal tro stjernerne, så bliver det altså din favorit på længere sigt! Så bare tag for dig af retterne – du vænner dig til smagen!

Skorpionen

23. OKTOBER — 22. NOVEMBER e Øv dig i at flytte ting med tankens kraft. Husk at starte småt, fx med et lille blad eller en elastik. Prøv gradvist at bevæge dig opad, indtil du kan flytte på større ting, såsom dåser, lastbiler eller køleskabe. Sørg for at øve dig alene - ellers ser du fuldstændig tosset ud, hvis det ikke lykkes.

Skytten

23. NOVEMBER — 21. DECEMBER

f Giv agt! Nogen vil måske pranke dig i det næste stykke tid. Hvem ved stjernerne ikke, men er du gode venner med en tyr, så peger pilen lidt i deres retning.

Stenbukken

22 DECEMBER — 20 JANUAR g Der er stor chance for, at du vil blive jagtet af en vred bi. Hvordan den stadig er overlevet til nu, er et mysterium, ingen har svaret på. Heldigvis er den langt væk, så hvis du løber hurtigt nok, vil den ikke kunne indhente dig. Irriterende ja, men husk alligevel at være venlig over for bier - det er ikke deres skyld, at de er vrede.

Vandmanden

21. JANUAR — 18. FEBRUAR h Nogle dage er du musen. Andre dage er du osten. I denne uge er du for det meste en mus lavet af ost, der bliver jaget af en fantastisk stor kat, der er laktoseintolerant. Hvem eller hvad er katten i denne metafor, og hvad vil den dig? Det er din opgave at finde ud af svaret på det meget kryptiske spørgsmål.

Fiskene

19. FEBRUAR — 20. MARTS i Du bør gå ud og tale med nogle fremmede. Du og dit velvære vil have godt af det. Og nej, det tæller ikke at tale med nogle fremmede online denne gang. Mand/kvind dig op, eller bare kom op ad sengen eller sofaen. Ud! Tal med nogen! For filen da.

NOVEMBER — 2022 SPEJDERSNUS 19

Når man er på spejdertur, kan man ikke undgå at skulle have mad på et tidspunkt. Det er tit og ofte noget, der bliver lavet på et bål eller en trangia. Men hvad nu hvis man ikke lige har mulighed for at slæbe køletaske, komfur og bålgryder med på tur? Ja, så må man ty til andre løsninger. Det kan være konserves, tørre kiks eller pulvermad. SpejderSnus har valgt at teste det sidste, så du ikke behøves at kæmpe dig igennem alle de dårlige, men bare kan købe stort ind af vinderretterne.

→ Du har måske stået i Spejder Sport og set nogle poser, hvorpå der står navnet på forskellige af dine yndlingsretter. Pasta bolo, pulled pork, gullash, bøf stroganoff…. Det virker dog liiidt spøjst, at poserne bare hænger i det fri og ikke ligger i et køleskab. Men det er simpelthen fordi, at maden er frysetørret! Det betyder, at alt væsken er blevet suget ud af, og det, der er tilbage, er altså noget langtidsholdbar mad, der næsten ingenting vejer. Og derfor er det velegnet til at tage med på tur. Men kan det så også spises, og smager det overhovedet godt? SpejderSnus har testet sagerne!

TIP! Har du set Spejder Sports udvalg af frysetørret mad? Her kan du blandt andet få kylling i karry, røræg, kebabgryde, rensdyrsuppe og laks i flødesauce!

Tekst Per Engelund, B&U-redaktionen Foto Morten Hatting Voltelen Og desserten? Den kan fx stå på frysetørret chokolademousse!
NOVEMBER — 2022 20 SPEJDERSNUS

Sate Babi

→ Ja, det lyder lidt spøjst, men det er en form for risret med grøntsager og gris. Ved første øjekast er retten ikke imponerende, da den ser lidt tarvelig ud. Men bevares, det er frysetørret mad, og det er jo ikke meningen, at det skal se pænt ud. Retten dufter rimelig godt og smager ganske middelmådigt. Der er en snert af smag udover risene, så den sniger sig lige over middelgrænsen.

SMAG → DUFT →

UDSEENDE →

Pasta Bolognese

→ En klassiker i mange køkkener og svær at lave helt skævt. Pasta bolo er velkendt, men kan det frysetørres og stadig være godt? Svaret er lidt blandet. Ved første øjekast ser boloen faktisk ganske lækker ud, hvis man ignorerer, at der er ærter i (Altså ærter i en bolognese? Come on!). Den lugter dog af pap og smager ikke af meget mere. Dog kan man ikke sige, at den er dårlig!

SMAG → DUFT →

UDSEENDE →

Chili Con Carne

→ Retten ligner en gang chili con carne, der allerede er blevet spist en gang. Bønnerne har ikke suget så meget vand, så de er jævnt tarvelige. Men! Efter lidt ekstra vand og ventetid bliver bønnerne ok. Og så smager det faktisk godt. Ikke bare over middelmådigt, men faktisk ret lækkert. Bønnerne skal dog lige ordnes, men udover det, er det faktisk en rigtig lækker ret!

SMAG → DUFT →

UDSEENDE →

Pasta Carbonara

→ Retten, der nærmest er lige så hurtig at lave, som den er at handle ind til. Da posen bliver åbnet, ligner det ikke helt en carbonara, men det ser faktisk rimelig godt ud. Lugten er ikke dårlig, men heller ikke imponerende. Smagen overrasker dog positivt, og den giver faktisk en lyst til at spise videre. Retten smager måske ikke af carbonara, men den smager til gengæld udmærket.

SMAG → DUFT →

UDSEENDE →

→ Konklusionen må være, at alt kan spises, men smagen varierer. Det samme gør udseendet, hvor noget ser mere appetitligt ud end andet, men helt flot bliver det altså aldrig. Hvad duften angår, så dufter retterne nok bedre, når du står sulten oppe i de norske fjelde i stiv kuling end hjemme i køkkenet, hvor de første duftnoter fra mors eller fars madlavning også begynder at sprede sig.

SPEJDERSNUS 21 NOVEMBER — 2022

NOVEMBER — 2022 22 SPEJDERSNUS

Dårligt råd #1

Forlad din startlokation

→ Hvis du bliver væk i ødemarken, så er der “eksperter”, der siger, at du skal finde en flod eller vej at følge. Inden du skynder dig afsted, kan det være en fordel lige at tænke dig lidt om: Hvis du har været sammen med andre, som du er blevet væk fra, er det nok en ret god idé at blive, hvor du er, så de kan finde dig. Desuden kræver det også energi (og tid) at bevæge sig gennem terræn. Og selv hvis du finder en flod eller en vej, er det ikke en selvfølge, at de fører et reelt sted hen. Hvis uheldet sker, og du er blevet helt væk, så kan det dog stadig være en idé, men overvej, hvad formålet med at bevæge dig i en bestemt retning er.

Dårligt råd #2 Sug gift ud af et slangebid

→ Hvis du en dag skulle befinde dig alene og langt fra hjælp på den jyske hede, og du tilfældigvis bliver bidt af en hugorm, så er det faktisk ikke så smart at suge giften ud af såret, sådan som nogle “eksperter” ellers ville råde dig til. Det skyldes, at sugning ved hjælp af munden er ineffektivt og kan medføre infektion ved overførsel af bakterier fra munden til såret.

Dårligt råd #3 Rationér dit vand og mad

→ Så tænker den smarte læser ligesom mange “eksperter”, at hvis man kun kan klare sig i tre dage uden vand, så giver det mening at forsøge at rationere det. Denne idé er selvfølgelig også lidt dårlig - ikke så tosset som nogle af de andre her i artiklen, men stadig ikke helt god. For vand er bedre inde i kroppen end udenfor. I princippet kan du godt rationere lidt, men det allervigtigste er at holde sin krop og sin psyke funktionel, hvilket kræver, at du får nok vand. Hvis du forsøger at rationere vand, kan du risikere at besvime eller blive desorienteret. Når du rationerer både vand og mad, er der en sandsynlighed for, at vandet mister sin værdi, enten ved at det spildes eller fordamper, ligesom at maden risikerer at blive dårlig.

Tekst Shutterstock
Rune Kristiansen, B&U-redaktionen Illustration
Som garvet spejder har du uden tvivl hørt en masse råd om, hvordan du bør bære dig ad i visse overlevelsessituationer. Men du skal ikke tro på alt, du hører, og SpejderSnus er derfor taget på en lille mission: Målet er at advare dig om alle de dårlige overlevelsesråd, der florerer, og i stedet fortælle dig, hvad du rent faktisk bør gøre, hvis du står i en farlig situation!
5 frygtelige tips, som helt sikkert slår dig ihjel i et overlevelsesscenarie

Dårligt råd #4 Find mad

→ Det første “gode” fif, man oftest møder - særligt hvis man ser tv-programmer om overlevelse - er, at man først og fremmest skal forsøge at finde noget mad. Men faktisk har vi mennesker brug for meget få ting for at overleve. Det er i prioriteret rækkefølge følgende:

1. Ilt, som man kan klare sig tre minutter uden.

2. Vand, som man kan klare sig tre dage uden.

3. Og til sidst er det føde, som man faktisk kan gå op imod 30 dage uden!

Desuden bruger kroppen væske på at fordøje mad, så hvis vand er en mangel, kan det være en god idé ikke at spise i en periode.

Dårligt råd #5 Drik dit eget tis

→ Har du set Bear Grylls drikke sin egen urin? Hvis ikke, så kan en hurtig YouTube-video klare sagen. Men det er altså ikke noget, du bør gøre. Urin indeholder nemlig udover giftstoffer rigtig meget salt, der faktisk vil få dig til at dehydrere mere på sigt.

SPEJDERSNUS 23 NOVEMBER — 2022

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.