Track #1 2011 by Det Danske Spejderkorps

NR. 1 2011

PĂĽskekurser En sprĂ¸d uge med din patrulje

Giver flaghejsning mening i 2011?

Test dig selv Hvor meget spejder er du?

INDHOLD Hvorfor skal vi hejse det flag?...........................3

Optakt til Alligatorløbet......................................4 Syltning – det nye sort........................................5 5

GRE

Påskekursus – det fedeste for dig og din patrulje..........................................6 Grejguide – hvilket undertøj er bedst?.............8

Hvad kræver det at være ung leder?............ 10 Giv dine patruljemedlemmer ansvar............. 12 Idé til patruljemøde ......................................... 13

Hvilken brænder skal jeg vælge?................... 14 Spejdertesten – hvor meget spejder er du?............................ 16 Spejdere gør noget ved klimaet.................... 17 Mød holdet bag Track...................................... 18

Spejdermonopolet – kom med dine dilemmaer............................. 19 Sprøde spejderhits & X-factor finalen 2011................................... 19

Udgivet 4. februar 2011

Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier. TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps. Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50 E-mail: redaktionen@spejder.dk - Spejder.dk

Forsidefoto: Spejdere på Påskekursus – rocks! Fotograf: Mads Danquah

14 16

19 14

B&U-redaktionen: My Gaarde, formand - Johanne Valbjørn Gydesen, formand - Helene Kristine Holst, Jakob Kastrup Andersen, Julie Hvidt Kasper Møller, Marie Torp Christensen, Nicoline T. K. Jensen, Pernille Jørgensen, Rasmus Jensen, Rebecca Lise Salomonsen, Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg. Annoncer: nyheder@dds.dk Layout: Folkmann Design A/S Tryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeret Oplag: 12.900 eksemplarer

NR. 1 2011

Klummen

Flaghejsning? Er det virkelig en tidssvarende del af det at være spejder?

- som et flag, der går til tops. Sådan står der i Axel Juels sang fra 1916. En sang, som ofte synges i spejder-regi. Jeg har aldrig forstået hvorfor.

Jeg har altid været stolt af at være spejder. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bedste jeg ved i hele verden, det er at trække i den blå kasseuniform og så ellers bare springe ind i en drømmeverden af venskaber, lejrbål, hygge og oplevelser for livet. Og hvis nogle af mine klassekammerater engang imellem har kommet med nogle ”smarte” kommentarer, har jeg bare grint sammen med dem. Eller måske af dem. For de ved jo ikke bedre. Gammeldags og mislykkende Når det så er sagt, så må jeg faktisk indrømme, at det er løgn. I én bestemt situation plejer jeg faktisk næsten at skamme mig over noget vi laver til spejder – og det er, når der hejses flag. Når alle ifører sig uniformen, samles i en kreds om flagstangen, gør honnør og synger, mens et par uheldige ”frivillige” fumler med at binde det rigtige knob og hejse den rød-hvide klud op i et tempo, der passer til de andres sang. Alligevel ender de uheldige altid med at hive så hurtigt i flaglinen, de overhovedet kan, mens vi andre trækker slutlinjen ud til ”hele folkets evigheeeeeed…” til den sidste morgenrustne, umotiverede røst dør ud. Jeg har aldrig fortalt mine ikke-spejdervenner om flaghejsningsfænomenet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor vi gør det, og derfor kan jeg heller ikke stå inde for det. Hvis jeg var interesseret i at stå i rundkreds om en flagstang, gøre honnør og synge gamle nationalsange, så havde jeg fundet et andet sted at bruge min tid end Det Danske Spejderkorps!

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Morten B. Larsen, Fotogruppen

Der er ingenting, der maner …

Fælles værdier Én af de allervigtigste værdier ved spejderbevægelsen for mig er fællesskabet. Men behøver det understøttes af en fremprovokeret nationalfølelse, som hører det forrige århundrede til? Det fællesskab, vi som spejdere er en del af, findes absolut ikke kun indenfor Danmarks grænser. Det er så meget større! Som spejdere er vi en del af én stor, international bevægelse med de samme interesser. Og selv om der er stor forskel på, hvordan man er spejder i Bhutan, Danmark, USA og Kenya, så har vi alle sammen det tilfælles, at vi brænder for at skabe en bedre verden. Traditioner og fornyelse Da spejderbevægelsen blev stiftet, fyldte militær træning og disciplin utrolig meget. Dengang afholdt man også flagceremonier. Men vi skriver altså 2011 nu! Mange ting har ændret sig siden da. Render vi måske rundt marchere til vores ugentlige møder? I en så mangfoldig organisation som DDS er det vigtigt med traditioner, som kan binde folk sammen. Men mindst lige så vigtigt er det med fornyelse. Derfor bør vi engang imellem med et kritisk synspunkt på os selv spørge, om vi følger nok med tiden, og om ikke det er på tide at skrotte nogle af de gamle traditioner. Og hvis det er – så stemmer jeg for en afskaffelse af fænomenet flaghejsning!

TEKST B&U-redaktionen foto Johanne Valbjørn Gydesen

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Flere ting gør Alligatorløbet specielt: Det foregår i Sverige, er for 2-personers sjak og for at finde ud af, hvad foropgaven går ud på, skal man løse en lang kode.

Optakt til Nordens hårdeste seniorløb Optakten til Alli er hektisk på mange måder – ikke kun i ugen op til, men flere måneder før løbets start. Track har fulgt et mix-sjak (som det hedder, når holdet består af 1 pige og 1 dreng) i deres overvejelser og tanker i månederne op til. Victor (18 år og fra Birkerød på Sjælland) og Johanne (17 år og fra Middelfart på Fyn) var af sted sammen sidste år, og i år har de tænkt sig igen at prøve kræfter med det hårdeste seniorløb i Norden.

(30/11) Johanne: I morgen er dagen, hvor vi skal tilmelde os Alli. Tilmeldingen åbner præcist kl. 19.27 og sidste år var det vildt hektisk. Computeren gik i stå og jeg gik i panik! Heldigvis er det Victor, der ordner det i år… Jeg stoler på, at han har styr på det, og at vi kommer med. (30/11 kl. 22.46) Victor: I dag har jeg skrevet med Johanne. Vi skulle gerne have oplysningerne i orden inden tilmeldingen starter. Alt tyder på, at riften om pladserne er endnu større end sidst. (1/12 kl. 14.25) Victor: Tilmeldingsdag. Der er styr på det. Jeg er klar til tilmelding kl. 19.27. (1/12 kl. 20) Johanne: Juhuu, vi er med! Victor var hurtig ved tasterne. (1/12 kl. 20.05) Victor: Tilmeldt! De tre browsere og min konstante refresh kl. 19.27 gav gevinst. Tilmelding lukkede 19.36. Det er rekordtid! Vi er klar til at vinde mix-kategorien ligesom sidste år. (7/12 kl. 20.30) Victor: Deltageroversigten er kommet. Thomas og Bine står øverst på vores sorte liste af sjak, vi skal slå. Ida og Jens er måske også farlige, men ift. Jens’ indsats sidste år, er der ikke meget at være bekymret for. (10/12) Johanne: Jeg har været ude at løbe 3 morgener i denne uge. Før skole. Det er fedt! Vi skal nok tæske dem alle sammen, jeg er SÅ klar. (15/12 kl. 15.50) Victor: Vi venter i spænding på, hvad Allikom mon kan finde på til foropgaven. De har ikke givet os ret meget at gøre med… (23/12) Johanne: Holder jul i Sverige og har lige brugt to timer på at bestige et bjerg. Et lille et af slagsen… men det gav sved på panden! God træning. (24/12) Johanne: Jeg har fået en rulle sort tape i julegave. Til at putte i ansigtet, så den kolde vind ikke bider i kinderne. Sådan noget, som de professionelle skiløbere bruger. Det er vildt sejt og ninja-agtigt! Det skal prøves af til februar. (30/12) Johanne: Er hjemme igen og tilbage ved internetforbindelse. Hvorfor er der ikke kommet noget hint op om foropgaven på Allis hjemmeside? Det var der da sidste år på den her tid … de er lidt sent ude… (31/12 kl. 14.13) Victor: Er hjemme fra første træningsweekend i Söderåsen med klanen. Jeg er ved at vænne mig til forholdene i det sydsvenske. Der har været rigelige mængder sne og ned til –17°C. En god forsmag på, hvordan Alli ’11 måske bliver. (1/1) Johanne: Nu starter en måned med en masse nytårsforsæt: Nul alkohol, nul søde sager, og masser af træning i januar. Min kondition skal helt sikkert ikke være en bremseklods for vores præstation. (6/1) Johanne: Stadig ingen foropgave-hints. Har snakket med en del andre, som heller ikke ved noget endnu, så det kan da ikke bare være os, der ikke har kigget grundigt nok … (9/1 kl. 18.02) Victor: Så er kæresten sendt på højskole. Det er en fantastisk lettelse, der virkelig giver mulighed for fordybelse ift. Alli. Jeg kan træne mere, fokusere på foropgave og chatte mere med Johanne. (13/1) Johanne: Rygtet siger, at nogen har knækket koden til foropgaven. Men jeg ved ikke om jeg skal tro på det, for dem jeg hørte det fra, blev selv snydt med det sidste år. De vil sikkert bare gøre gengæld … (16/1) Johanne: 1½ times lang, svær orienteringsløb på et både skøjtende glat og vildt mudret underlag... Gang det med 16, og så er jeg ved at være in the Allimood og klar til Söderåsens højdekurver! (17/1 kl. 11.20) Victor: Er kommet hjem fra et divisionsarrangement i Söderåsen. Det var godt at få repeteret orienteringen lidt. Desuden var nogle fra Allikom lige forbi. De skulle ”forberede noget” til løbet. Jeg forsøgte at få dem til at røbe lidt, men lige meget hjalp det. Jeg fik at vide, at vi ”snart ville høre mere.” Nu er jeg hjemme, venter i spænding og glæder mig til at se hvilken vild gåde, vi skal løse for at nå til foropgaven. Det skal nok blive et fedt løb, men endnu vigtigere: Vi skal vinde mix-kategorien! (17/1 kl. 21.02) Victor: Så er brevet kommet, og jeg har haft god mulighed for at se nærmere på det! Det er sendt fra USA med meddelelsen: ”Houston we have a problem!” Der er en 2D-kode på forsiden og et hav af tal på bagsiden. Jeg har scannet 2D-koden og fået meddelelse om, at tallene på bagsiden danner en ny 2D-kode. Omg: 49x49 felter er 2401 felter, der manuelt skal udfyldes for at næste scanning kan blive kørt, og hvem ved, hvilken kode det kan føre videre til. Foreløbigt har min trofaste lillebror hjulpet med oplæsning, så jeg lettere kunne skrive. Vi har nået den første tredjedel, så jeg kan se enden på denne del. Nu er det i arbejdstøjet, så resten af den kæmpe kode kan blive tastet ind.

Selvom Alligatorløbet kun varer 18 timer, så går der mange dages forberedelse forud. Det er her stemningen opbygges og færdighederne skærpes.

(17/1) Johanne: Vi har endelig fået besked fra løbsledelsen! Min fantastiske makker er i gang med at løse første del af koden. Det lyder svært. Jeg er spændt på, hvad det fører til! Ville gerne hjælpe, men det er ikke helt nemt, når man bor i hver sin ende af landet. Men dejligt endelig at høre noget nyt! Jeg glæder mig til et nyt eventyr i det svenske: Alligatorløbet 2011.

NR. 1 2011

Kender du det, at du føler dig aaalt for tøset og i for dårlig form til at tage på Alli? Eller nåede du bare ikke at tilmelde dig? Den iskolde februarweekend nærmer sig, og du ved ikke, hvad du skal lave i stedet? Panikken og rastløsheden kommer kravlende…

Det, du laver, når du ikke er på Alligatorløbet

Syltning for begyndere!

Tekst og foto: Sine Storgaard Larsen, B&U-redaktionen

Men bare rolig – hjælpen er nær! Kig i din mors hylde med kogebøger… Chancen er stor for, at du her vil finde Den grønne Syltebog… Og SÅ kan løjerne begynde! Hvis du ikke er i besiddelse af syltebogen, så læs blot videre. En klassiker indenfor syltning er klart rødbeder. Det er nemt at gå til, kræver ikke de store remedier og der er intet, der slår en mad med varm leverpostej og hjemmesyltede rødbeder! Ingredienser: 1 kg rødbeder, ¾ liter eddike, 375-500 g sukker, ½ tsk. Atamonpulver eller 1 tsk. flydende Atamon. Fremgangsmåde: Vask først rødbederne grundigt og kog dem derefter i letsaltet vand i ca. 35 minutter. Når de er kogt, skal vandet hældes fra og STRAKS efter skal de kogte rødbeder overhældes med iskoldt vand. Denne temperaturændring giver rødbederne et ”chok”, der får cellerne i skralden til at sprænges. Det gør, at rødbederne bliver møre, så skralden er nem at flå af. De flåede rødbeder skæres i skiver. Der laves en lage af eddike og sukker, der bringes i kog. Rødbedeskiverne hældes i og lagen skal så op og koge igen. Når det koger, tilsættes Atamon. Rødbedeskiverne og lagen kan nu hældes på glas og kan holde sig i årevis!

Når du har prøvet kræfter med rødbederne og er blevet ferm til dette, kan du altid gå i krig med syltede agurker, asier, diverse former for syltetøj og gelé. Mulighederne er mange – spørg evt. dine bedsteforældre til råds!

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Hvorfor skal jeg tage på Påskekursus, når jeg har været på PLan? Line Klara Ormstup er lejrleder på Toggerbo Påskekursus, og hun har hjulpet TRACK med at give dig svaret!

amme s t e d ke er k i t e l s det '

TEKST My Gaarde, B&U redaktionen foto Mads Danquah

… det er med din patrulje Du får lov til at beholde dit eget tørklæde på, for Påskekurser foregår sammen med din patrulje hjemme fra gruppen. I er sammen om alt, hvad I laver og lærer, og det giver jeres patrulje et godt sammenhold. Så ikke nok med, at du har dine bedste venner med på kursus, du har dem også at dele minderne med, når du kommer hjem. … centerspejderne er for seje Det team du mødte på PLan er mega gode til at laver kurser, men hører ikke til et center. Centerspejderne hører til et center, hvor de både laver kurser og lejr; og de kender altså centeret og området super godt. Centerspejderne bruger flere uger hvert år på deres ynglings center, og kan give dig en helt anden oplevelser. Måske du endda bliver inspireret til at blive centerspejder selv, når du bliver senior?

… du får en masse nye venner Og måske flere af dem, er fra den samme gruppe. Så er der god grobund for en fælles patrujletur eller et fælles patruljemøde når I kommer hjem. … det sparker lige så meget røv som PLan Hvis du har været på PLan, så ved du, at det er det fedeste. Påskekursus er lige så nice; altså to over vilde kurser om året – det er fedt at være spejder! Sådan tilmelder du dig Der findes to måder dds.dk Inde på dds.dk finder du dit favoritpåskekursus under ”kalender”, og så skal du blot klikke på ”Tilmeld dig her”. Kniber det med at finde det, så brug søgefunktionen – den virker! Centeret hjemmeside Centrenes hjemmesider er spækkede med information – her kan du også tilmelde dig og

Her er kurserne Toggerbo, Mols Tidspunkt: 14.-23. april Tema: Tidsmascinen Pris: 900kr pr. person Hjemmeside: toggerbo.dk/paaske

Bonus Der er fuld af lækkerier fra centrene på facebook

Forlev, Skanderborg Tidspunkt: 16.-23. april Tema: Valhalla Pris: 680kr. pr. person Hjemmeside: forlev.dk

Egemosen, Ganløse Tidspunkt: 21.-25. april. Tema: Matrix Pris: 600kr pr. person Hjemmeside: egemosen.dk

NR. 1 2011

Påsken danner den perfekte ramme om fede kurser på en lang række af spejdercentre landet over. Tjek deres tilbud ud og tilmeld din patrulje.

Fem gode punchlines til at overbevise din TL/GL og kassere om, at gruppen skal betale for dig Nogle grupper betaler hele deltagergebyret, andre betaler hyttelejen (ca. 75%) og nogle grupper betaler slet ikke. Men det er da et forsøg værd, at spare lidt på lommepengene. ■ ■ ■ ■ ■

Det styrker patruljens sammenhold Det giver venskaber på tværs af grupper Det giver fagligt indhold til både hoved og hænder Det styrker spejdergejsten Man kan jo ikke altid have tid i uge 42

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Grejgiude følgeton

Inderlaget – uld

God friluftsbeklædning er alfa og omega, så her får du de mest basale tips til valg af undertøj, der passer til netop din spejderaktivitet. TEKST Julie Hvidt, B&U-redaktionen TEKST Mads Danquah

Et af de mest populære beklædningsprincipper i friluftsliv er trelagsprincippet: Ved hjælp af svedtransporterende undertøj opsuges fugten og ledes via et isolerende mellemlag ud til det yderste vind- og vandtætte lag, hvor dampen kan passere gennem millionvis af mikroskopiske porer. Dette yderste "åndbare" lag kaldes populært skalbeklædningen. Undertøjet er tættest på kroppen, og man kommer man let til at fryse, hvis det er blevet vådt. Det er derfor

Det kræver den rigtige påklædning at holde varmen når du er på tur, men hvad skal du have på? Tracks grejguide giver dig svar.

vigtigt, at det er tørt, så man også kan holde pause i aktiviteterne uden at komme til at fryse. ULD Når uld optager sved bindes det i fibrene, som kan holde vandmængder op til 35 % af materialets egenvægt, før det begynder at føles vådt. På den måde varmer uld ret godt selvom det er vådt, hvilket er en kæmpe fordel. Uld varmer generelt betydeligt bedre end kunststof af samme tykkelse. En anden stor

KUNSTSTOF Kunststof som polyester og polypropylen giver den bedste svedtransport og tørrer langt hurtigere end uld og bomuld. Kunststof er mere slidstærkt i forhold til uld, til gengæld vil dette materiale langt fra give den samme mængde varme. Kunststof vil der udover lettere komme til at lugte. På lange og kolde ture er kunststof ikke godt, men hvis du skal lave hård fysisk aktivitet, hvor det ikke er for koldt, er kunststof det rigtige materiale.

fordel ved uld er, at der skal virkelig meget til før det kommer til at lugte. Dette er et stort plus på længere vandreture, hvor man af vægtmæssige årsager ikke kan have særlig meget tøj med.

vs. kunststof

GRE

Bomuld er no go! Bomuldstøj er rart at have på, men er ikke velegnet, hvis du skal lave hård fysisk aktivitet. Materialet opsuger sveden i stedet for at transportere det væk fra kroppen. Altså bliver stoffet let vådt, og da det varmer elendigt i denne tilstand, får man lynhurtigt en fornemmelse af at være klam og kold. Bomuld egner sig således bedst i varmt og tørt vejr uden den store aktivitet.

Fordele

Ulemper

Uld + varme når det er vådt - kan klø + varmere generelt + svedtransporterende Kunststof + bedre svedtransporterende - lugter nemmere + lettere end uld + slidstyrke

NR. 1 2011

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Ung leder

federe end du tror

At være leder er andet og mere end et møde tirsdag aften. Det er sjovt, udfordrende og giver et ansvar udover det, du er vant til som trops- eller klanspejder. TEKST Signe Tolstrup Mathiasen, B&U-redaktionen FOTO Signe Tolstrup Mathiasen

At være aktiv trops- eller klanspejder og være ung leder behøver ikke udelukke hinanden. Du kan sagtens være ”spejder for din egen skyld” på nogle tidspunkter og opleve det fede ved at give gode spejderoplevelser videre på andre tidspunkter. Som ung leder oplever du virkelig at gøre nytte, samtidig med, at du sikrer, at spejderværdierne føres videre på netop den måde, du synes er fed, Desuden udvikler du dig selv ved at få mere ansvar og anderledes udfordringer. 17-årige Ditte Sofie Thomsen og 18-årige Thomas Juul Jørgensen, der begge er juniorledere, bestyrelsesmedlemmer og klanspejdere i Brundurs Gruppe, fortæller om det at være ung leder.

”Jeg bliver ved, så længe jeg har tid og godt kan lide det. Så længe jeg brænder for det.”

”De andre ledere og bestyrelsesmedlemmer lytter til os og opfatter os som voksne og ansvarsfulde.” Fordele og ulemper ved lederarbejdet De startede begge som ledere da de var tropsspejdere, Ditte for fire år siden som mikroassistent og Thomas for tre år siden som juniorassistent. ”Det er for at få mere del i gruppen”, siger Thomas, han vil gerne opleve spejderlivet fra ”den anden side”. Ditte følte, at det simpelthen bare var hende, hun kan nemlig rigtig godt lide børn og så havde hun også en veninde som var mikroassistent. Både Thomas og Ditte er enige om, at det bedste ved at være leder er fællesskabet med de andre ledere og det at give fede oplevelser videre til juniorerne. Oplevelser, som de forhåbentlig vil huske tilbage på med glæde. Men det er ikke kun lutter lagkage at være leder. Thomas synes, at de konflikter, som nogen gange

NR. 1 2011

Fra du er 15 år kan du være ung spejderleder. Det giver spændende oplevelser og en masse erfaring med at inspirere børn og unge til at udvikle sig og tage ansvar.

opstår mellem børnene er det værste. Mens Ditte synes, at den tid som går med møder og planlægning er værst. For selvom hun godt kan lide at være leder, kan det nogen gange være svært at finde tiden. Mere end bare tirsdag aften At være leder er heldigvis meget mere end bare de almindelige hverdagsmøder. I juniorgrenen bliver der i Brundurs Gruppe holdt mindst seks ture om året og det er helt klart ikke bare det børnene, men også lederne, synes er det fedeste. Efter tre-fire år som ledere har både Ditte og Thomas lært meget og selvfølgelig også udviklet sig meget. De nævner begge ansvar som det vigtigste. For selvom man lærer at tage ansvar nærmest fra man starter til spejder, så er det ikke noget, man bare bliver færdig med. Som leder har man pludselig ansvar for hvad 20 børn skal lave en aften – og så er te og kage bare ikke nok. Ditte nævner også det at holde aftaler, som noget vigtigt, hun har lært. ”De andre ledere stoler jo på, at vi holder det, vi lover, så det bliver vi bare nødt til.” Hvad med ”de gamle nisser”? ”De andre ledere og bestyrelsesmedlemmer lytter til os og opfatter os som voksne og ansvarsfulde.” Både Ditte og Thomas synes, at de andre ledere i gruppen

lige fra de startede, har været gode til at tage imod dem og lytter til deres idéer. De oplever, at det at sidde i bestyrelsen giver dem et indblik i hvordan gruppen fungerer og arbejder, samtidig med, at det giver et yderligere ansvar og de får mulighed for at blive hørt.

Klar til ansvaret Det er dog ikke alle, som de mener, er egnede, eller klar til at blive ledere. Hvis man bare vil være leder for at kunne prale med det og så egentlig ikke kommer til møderne eller gider børnene, er det bedre, at man lader være. Derfor er Thomas’ gode råd til andre unge, der er, eller overvejer at blive ledere også, at ”de skal tænke over, hvad de går ind til, for det kræver bla. mere tid end man måske lige tror. Ud over de ugentlige møder går der jo en del tid med forberedelse og planlægningsarbejde.” Ditte istemmer, man kun skal blive leder, hvis man virkelig vil det og er klar til at tage det ansvar, der følger med.

”Hvis man bare vil være leder for at kunne prale med det og så egentlig ikke kommer til møderne eller gider børnene, er det bedre, at man lader være.”

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Kære Patruljeleder

lær at uddelegere arbejdet

Kender du det, når ugen har været proppet med lektier, sport, pligter, kursus osv.? Så er der pludselig ikke lige meget tid til det hele og spejdermødet bliver endnu engang til et hyggemøde med kage fra tanken og saft fra hytten… TEKST Nicoline T. K. Jensen, B&U TEKST Henrik Weigelt

Patruljelederen står for det hele Ofte bliver PL’en desværre betragtet som én der har ansvaret for alting og som den der kan det hele. Men selvom du er PL eller PA (patruljeassistent), er det ikke nødvendigvis dig, som skal stå med ansvaret for alt hvad I laver i patruljen. Sørg for at I sammen planlægger Jeres halvårsprogram og giv hvert patruljemedlem ansvaret for mindst ét møde. På den måde lærer din patrulje at planlægge og ikke mindst at lære fra sig. Ikke nok med at PL eller PA ikke længere står for al planlægning og alle møder, så bliver der også lavet noget spejderarbejde, som patruljen selv har valgt og som de selv har ansvaret for at formidle til de enkelte spejdermøder.

FORSKELLIGE SLAGS BRAINSTORM Ja-hatten: Sig ikke nej til nogle ideer. Lige meget hvor vilde ideerne er, skal de skrives ned (og måske gøres vildere!) Tegninger: Alle i patruljen skal have 10 små stykker papir, hvorpå de tegner en tegning. Herefter skal tegningerne sættes sammen til ideer: F.eks. har Ole tegnet en cykel, Emil har tegnet sin patrulje og Inger har tegnet en slikskål – så kan mødet blive et cykel-løb, hvor vinderen får en pose slik. Den klassiske mindmap: Tag et stort stykke papir, skriv ”patruljemøde” i midten og skriv ideerne på den resterende plads på papiret.

Få en aktiv patrulje Ved at uddelegere arbejdet og ansvaret til dine patruljemedlemmer, vil de også blive mere engageret i mødet, som de selv er ansvarlige for. Det kommer i sidste ende, til at betyde, at hvert spejdermøde bliver mere varieret, spejderarbejdet vil få en væsentlig højere kvalitet og, at du bliver mindre stresset. Planlægningsmødet Allerførst, er det en skide god ide at have en kalender der rækker mindst et halvt år frem. På denne kalender, skriver I ind, hvornår der er løb, kurser og diverse arrangementer i gruppen – og så har I det på plads! Så er der rig mulighed for at kunne overskue patruljemøderne og påbegynde et program. På Jeres planlægningsmøde, kan I starte med at lave brainstorm med ideer til møderne. Det kan være alt fra rengøring af patruljerum til at bygge nyt bålsted. Husk at skrive det hele ned, så I ikke glemmer det i farten. Herefter kan I begynde at plotte tingene ind i Jeres kalender, hvor de passer bedst og til sidst kan I få delt ansvaret for de forskellige møder ud til hinanden. Husk For at gøre det nemmere for både dig og dine spejderkammerater, er det vigtigt, at du får den uddelegerede opgave gjort klar, så der ikke sker nogle misforståelser mellem Jer. Det er en rigtig god ide, at have nogle ”rammer” for Jeres spejdermøde, det kan f.eks. være et krav at der er 10 minutters oprydning til sidst, eller tid til vigtige informationer. På den måde, er det lidt nemmere for det enkelte patruljemedlem at tage opgaven med hjem og begynde at planlægge.

Det er sjovt at være patruljeleder, men det bliver først fantastisk når man tør give ansvaret fra sig og lade de andre patruljemedlemmer byde ind med aktiviteter til møder og ture.

NR. 1 2011

Det er vinter og koldt. Men det er ikke en undskyldning for at rykke patruljemøderne indenfor – tværtimod! Hvorfor ikke udfordre dine patruljekammerater til en omgang vinterbadning?

Idé til patruljemøde: Tag ud at vinterbade med spejderkammeraterne Ja, du hørte rigtigt! Vinterbadning. Du tænker måske: ”Vinterbadning er for skøre særlinge med alt for meget tid…” og dér har du helt ret. Der findes faktisk 41 deciderede vinterbadeklubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes jævnligt og bader sammen. Men eftersom de jo rent faktisk har aktive medlemmer, må der være en god idé bag galskaben. Ikke kun for tosser og vikinger ”Det der vinterbadning kan da ikke være så slemt.” Det mener Bastian, Mark, Troels og Carl Christian, som alle er tropsspejdere i 1. Melfar Fællesgruppe i Middelfart. De har besluttet sig for at afprøve fænomenet en kølig, solrig vintereftermiddag. Et par af dem har prøvet at vinterbade før, men ingen af dem gør det særlig ofte. De er helt klar på deres tossede projekt, og det tager ikke lang tid for dem at komme i vandet – men de kommer også hurtigt op igen. Koldt og opkvikkende ”Det var dejligt! Men man kommer til at fryse om tæerne meget,” fortæller Carl Christian ivrigt. ”Ja, især når man er kommet op af vandet igen!” indskyder Bastian. De andre drenge er enige. Vinterbadning er en kold fornøjelse, men det er også sjovt og forfriskende. God idé til et patruljemøde Alle drengene er enige om, at det kunne være sjovt at få hele patruljen med til en gang vinterbadning til et af de ugentlige møder. ”Men det er bare svært at få alle med på idéen. Især pigerne,” fortæller Bastian. Troels får en idé: ”Vi tager da bare varm kakao med og drikker bagefter! Så får man varmen igen.” ”Ja, så kan det være, de andre også gerne vil med,” siger Mark. De fire drenge er i hvert fald friske på at gøre det igen, og de er alle enige om, at vinterbadning klart kan anbefales til andre. Så hvad venter du på? Kom af sted, før det bliver sommer og er for sent – og tag hele patruljen med.

Når man hopper i det kolde vand, udsætter man kroppen for et kuldechok, som får blodtrykket til at stige og pulsen til at falde. Kroppen udskiller stress-hormoner og blodet ruller hurtigere i kroppen for at modvirke kulden. Man bliver faktisk næsten helt ”høj” af det, og pas på – man kan blive afhængig! Hvordan vinterbader man? ■ Det anbefales at man tilvænner sig gradvist. ■ De fleste vinterbadere dypper hele kroppen i ca. 10 - 20 sec. Andre tager en lille svømmetur, men højst et par minutter. ■ Vinterbadning kan med fordel kombineres med saunabesøg. ■ Omklædning skal ikke ske for langt væk fra badestedet Sikkerhed ■ BAD ALDRIG ALENE ■ Spring aldrig på hovedet i vandet, sænk kroppen roligt ned i vandet. ■ Man skal kunne bunde. Anbefalet vanddybde ved trappen er ca. 1,5 m ■ Trappen ned til vandet skal være min. 1 m under vandoverfladen og så højt over at man let kan komme op af vandet. Trappen skal have gelænder i begge sider og trinene skal være skridsikre. ■ Der må ikke være understrøm, der hvor der vinterbades. ■ Hvis der skal hugges hul i isen skal dette være min. 3 x 3 meter. ■ Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen. ■ Nyis kan være meget skarp, så man skal sikre at isflager i hullet er fjernet eller at isen er ordentlig knust. ■ Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Når du skal på tur med patruljen er et klassisk Trangia et godt bud på et mobilt køkken når der ikke skal tændes bål. Det er nemt, let og fleksibelt, men der findes også andre gode alternativer. Track giver dig et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige brændertyper.

Trangia er en af friluftslivets klassikere. Dens unikke konstruktion giver et godt ståsted for gryderne, samt en god varmeudnyttelse, da vinden ikke påvirker brænderens effektivitet. To vindskærme, to gryder, kombineret pande/låg, håndtag og spritbrænder - tilsæt kun sprit og ild, og du er i gang. Siden starten i 1925 er der kun sket små ændringer og justeringer af den simple og gennemprøvede konstruktion. Et af de væsentlige skridt der dog er sket i udviklingen, er indførelsen af gas- og multifuelbrændere som alternativer til den klassiske spritbrænder. Men hvad er

Hvad er der brænd i?

Et klassisk Trangia på fjeldtur.

NR. 1 2011

det lige forskellene er på de tre og hvornår er det man har brug for andet end bare standardbrænderen?

kr. helt op til 800,- Derudover fører de to forskellige multifuelbrændere til hhv. 1250,- og 1400,-.

Nedenfor ser du nogle af de væsentligste facts om de tre brændere, så du forhåbentlig kan blive en smule klogere og i sidste ende vælge rigtigt, når du selv engang står og skal købe ny Trangia.

MSR gør sig gældende på markedet ved blandt andet at føre den billigste multifuelbrænder, til "kun" 850 kr. (ulempen er dog at den er en anelse længere tid om at koge eks. en liter vand end alternativerne) samt markedets nok mest effektive gasbrænder "Reactor Stove", der koger en liter vand på under 3 min. (Pris ca. 1200,-)

Alternative brændere Trangia er jo ikke det eneste firma, der beskæftiger sig med udstyr til madlavning i det fri - To af de største konkurrenter på markedet er Primus og MSR: Primus har specialiceret sig indenfor gasbrændere og har en hel række af disse med priser fra små 200

Sprit

Gas

Multifuel

Stort set alle former for sprit - selv desinficerende gel!

Kan anvendes på alle gasdåser med gevind og ventil.

Alt! - Næsten, i hvert fald: Sprit, gas, benzin, rensebenzin, lampeolie, petroleum, dieselolie og så videre. - Rensebenzin anbefales dog, da det giver den mest effektive og rene forbrænding.

Pris for brænder

Ca. 80 kr.

Ca. 400 kr.

Ca. 1300 kr. (inkl. brændstofflaske, pumpe og vedligeholdelsesudstyr)

Vægt

112 g (+250 g med Winter Attachment)

180 g

525 g (inkl. brændstofflaske og pumpe)

Effekt

Ca. 600-800 Watt

2130 Watt

3000 Watt

Kogetid for 1l. vand

11-15 min. - afhængig af forholdene

4-5 min.

3-4 min. - afhængig af brændstof og vejrforhold

Temperaturfølsomhed

Fungerer ved alle temperatur, men effektiviteten aftager kraftigt når man når under frysepunktet, med mindre man tilkøber den såkaldte Winter Attachment, der hjælper til at forvarme brænderen.

Fungerer ned til ca. -10°C

Fungerer ved alle temperaturer

Gasbrænderen har flere fordele i forhold til spritmodellen: Den varmer meget hurtigere, den soder stort set ikke og så er det væsentligt nemmere at justere varmen undervejs. Så vælg gas, hvis du har råd, og ikke ligefrem skal på vinterekspedition.

Multifuelbrænderen er uden tvivl den stærkeste deltager i feltet, når det kommer til funktionalitet: Lige som gasbrænderen er den både nem at justere og hurtig, når der er gang i den. Derudover er den mere brændstoføkonomisk og fungerer stort set ved alle temperaturer, hvilket gør den til det primære valg ved mere ekstreme forhold og længere ekspeditioner. De eneste ulemper er, at den er lidt sværere at starte op, da den skal forvarmes - og så selvfølgelig prisen.

Brændstof

Anvendelse

Spritbrænderen er den mest udbredte til Trangia, og med god grund: Den er nem at betjene, funktionsdygtig selv ved lave temperaturer og langt den billigste type.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

TEKST Julie Hvidt og Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Mikkel Vohlert og DDS Fotoarkiv

, at teste m for t te s n y e tj ts for oin gør sig ed et p m e r t e e k m ans er kom ionen! er til d ingen er-vers gtefæll jd e æ p Reger e s k s du enland er får om ud ar k . H m n a D oi til at b

Hvad kræver det for at gøre sig fortjent til at blive fuldgyldigt medlem af Det Danske Spejderkorps? Test dig selv og se, om du er god nok!

Track præsenterer det nye pointsystem I. Færdiggjort uddannelse ■ 5 point: Deltagelse på et PLan1 eller PLan2-kursus ■ 5 point: Patruljeassistent i minimum 3 år ■ 10 point: Deltagelse på et PLan3 kursus ■ 10 point: Patruljeleder i minimum 3 år ■ 15 point: Medhjælper eller assistent i en anden gren i minimum 3 år ■ 20 point: Grenleder i minimum 3 år ■ 30 point: Medlem af korpsledelsen ■ 40 point: Skribent i B&U-redaktionen ■ 50 point: Spejderchef II. Erhvervserfaring ■ 5 point: 1. plads på landsdækkende spejderløb (som ikke er Alligatorløbet, Solaris, Apokalypseløbet eller Bispestaven) ■ 10 point: Brugt minimum 4 ugentlige hverdagstimer på pejderarbejde igennem det sidste halve år ■ 15 point: 1. plads på Alligatorløbet, Solaris, Apokalypseløbet eller Bispestaven ■ 20 point: Brugt minimum 2 weekender om måneden på spejderarbejde igennem de sidste 4 måneder ■ 20 point: 10 år eller mere som medlem af Det Danske Spejderkorps ■ 25 point: Deltagelse på en Verdensjamboree III. Spejderkundskaber 5 point: Bygge spisebord i kulsø 5 point: Kunne mere end 10 knob 5 point: Lave bål uden tændstikker eller lighter 10 point: Kunne morsealfabetet udenad 25 point: Slå et KitKat telt op alene

■ ■ ■ ■ ■

IV. Øvrige

■ 5 point: For hver spejder, man har hvervet til DDS ■ 15 point: Haft 3 lejrkærester på én uge ■ 15 point: Gift med en spejder ■ 25 point: For hver spejder, man har bragt til verden SAMMENLAGT ANTAL POINT

Pointkrav for spejdere på 15 år eller derunder: 100 point Pointkrav for spejdere over 25 år: 170 point

NR. 1 2011

For klimaets skyld

Spejderarbejde på A-niveau Klimaforandringerne i verden berør os alle. Derfor gør spejderne over hele kloden et stort stykke arbejde for at være med til at begrænse de katastrofale følger den øgede globale opvarmning fører med sig. Spejderen Marie Gro Svenstrup var med i forreste række, da verdens ledere mødte i Mexico til COP16.

Girl-power Maries opgave på COP16, var at få politikerne til at tænke kvinder og piger ind i de projekter, som skal imødegå klimaforandringerne. ”Der er god grund til at satse på verdens kvinder i kampen for klimaet. Det skyldes blandt andet, at det er kvindefagene, som bliver ramt hårdest ved det forandrede klima. Kvinderne står mange steder i verden for at dyrke jorden. Øget tørke og hyppigere oversvømmelser vil gøre vanskeligere at få afgrøder til at vokse. Samtidig rammer klimaforandringerne hårdere blandt verdens fattige og her er der desværre flere kvinder end mænd. Sidst men ikke mindst viser det sig ofte at være en god investering at satse på kvinderne når der skal udvikles i den fattige del af verden” siger Marie Gro Svenstrup. PLA-møde gone wild Selv om man har en god sag som spejderlobbyist er det ikke altid nemt at få sine sager igennem. Det kan være lige så uoverskueligt som at stille en hel patruljen tilfreds, når I planlægger patruljetur, sommerlejr eller et almindeligt møde. Hvert medlem i patruljen har sine egne ønsker, arrangement og motivation. Når verdens

topledere skal lave en klimaaftale, har de samme udfordringer, og der skal være fuldstændig enighed for at få det bedste resultat. Derfor er et møde som denne COP16 et kæmpe spil om ord og det at blive enige om ord. Takket være Marie og resten af pigespejderne der var til stede i Mexico, blev spejdernes arbejde med at være med til at uddanne verdens befolkninger om klima på lokalt niveau, sidestillet med det at gå i skole og på universitet. Det betyder konkret, at de projekter spejdere er med til at drive rundt omkring i verden for at imødegå klimaforandringer vil have lettere ved at få penge og dermed bedre mulighed for at gøre en forskel. Så selv små ord har stor betydning. Selvstændigt arbejde for fællesskabet ”Jeg skal gøre noget”. Sådan beskriver Marie den følelse, som hun har med sig hjem fra Klimatopmødet. Selv om hun var med til store events i Mexico, er hun ikke fan af demonstrationer, men vil hellere gå i dialog med de danske ungdomspartier for at få klimaforandringer på deres dagsorden. Du kan gøre det samme og involvere dig på lokalt niveau og være med til at gøre en forskel.

■ ■ ■

Klimatopmødet 2010 hedder også COP16. Hvert år holder verdens politiske topledere et møde om verdens klima. Den næste hedder COP17 og forgår i Durban i Sydafrika. I 2009 blev COP 15 afholdt i København. Her indtog alle spejderkorps i DanmarkHøjbroplads for at gøre en forskel.

TEKST My Gaarde, B&U redaktionen Foto istockphoto.com og Victoria Vega Usmanova

Det vigtigste Klimaforandringerne påvirker hele verden i bogstaveligste forstand – fra nord til syd, fra rig til fattig. ”Vi, som spejdere, skal bidrage med vores kompetencer til klimakampen,” siger Marie Gro Svenstrup, der netop har været med til COP16 klimatopmødet i Mexico, hvor alle verdens topledere mødtes for at forbedre klodens tilstand. Men hvordan ser verden ud med en spejderlobbyist øjne?

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Foto Morten B. Larsen, Jan Vestergaard og Sofie Skyum DECEMBER

2010

20 Fredag

TRACK kalender FEBRUAR 22. februar: Tænkedag APRIL 23. april: Sct. Georgs Da MARTS 18.-20. marts: Apokalypseløbet 25-27. marts: Plat - weekendkursus for tropsspejdere

TEKST Marie TC Henrik FOTO Christoffersen & Morten B. Larsen

Mød B&U-redaxen Mød: Johanne Fordi: Alder: Gruppe: By: Beskæftigelse:

Fakta Hvad er B&U-redaktionen? ■ Et fedt ungdoms-indspark under DDS ■ Betyder Børne- og Ungdomsredaktionen ■ Det er os, der skriver artiklerne i Track og SpejderSnus ■ Består lige nu af 10 medlemmer på 15-22 år ■ For alle unge, som har lyst til at fortælle, at spejd er sejt!

Hun er ny formand i B&U 7 år 1. Melfar Fællesgruppe Middelfart, Fyn 2.g på Middelfart Gymnasium

5 skarpe: Det fedeste ved at være med i B&U: At man får mulighed for at fortælle en masse gode historier til alle børn og unge i DDS. Mit forhold til min uniform: Selv om den er utrolig slidt, og jeg alligevel sjældent bruger den, så ryger den aldrig ud! Det laver jeg også i DDS: Deltager på spejderløb, er Ung i Bestyrelsen i min gruppe og er med til at udvikle en ny uddannelse, Young Spokespersons, som vi fortæller mere om i næste nummer af Track. Yndlings-gadget: Helt sikkert Tisletten, som gør det muligt for piger at stå op og tisse – dét er da ligestilling, som vil noget… Hvis min passion for spejder var et dyr, ville det være: En hund, fordi den er trofast, nysgerrig og ivrig.

Hvad ser B&U mest frem til i spejderåret 2011?

Jakob: Påskelejr på Toggerbo

Kasper: En masse fedt adventurespejd!

Marie: Masser af lækre dilemmaer i Spejdermonopolet!

Rasmus: Korpsrådsmødet Johanne: 4 uger på Verdensjamboree

Hvis du har lyst til at være med i B&U-redaktio du bare gerne nen, eller vil snakke med os, så skriv til track @spejder.dk

My: At komme i gang med Young Spokespersons

NR. 1 2011

SPEJDERSKOLEN

KORINTH

– Vil du have et svar på dit dilemma? – Spørg Spejdermonopolet til råds.

Har du et dilemma? Så vil vi gerne høre det. Send dit dilemma til TRACK@spejder.dk eller find os på Facebook, søg på SpejderMonopolet. Du må være 100 % anonym eller med tørklæde, det er helt op til dig. Vi søger også musik til programmet, så ligger du inde med et fedt nummer, som du har skrevet, vil vi gerne sætte det ”on air” for dig. Vi glæder os til at lyttes ved med dig og høre dit dilemma B&U-Redaktionen

Sutsko

Udfordringer

Hygge

Udeliv

er Kærest Oplevelser

END K E E W -bSy-doing ÅFællesskab ØG ar Le EniSng B K E SP J T T R A M . 6Ansvar SIDE! er for livet D. 5. + JEMMEV enn H S E R O V Udvikling l søvnmange

En stor familie

Kys

Knus e jd e b Samar lugt! ebag Glæde

Venskaber

Hjemm

Gnu

Idéudvikling

borg Kaj Lykkesvej 9 · 5600 Få spejderskolen.dk Tlf. 62 65 10 67· spskolen@

H E F T E RS NT K RI

www.spejderskolen.dk

Version et og to af SpejderMonopolet er allerede skudt i luften. De kan høres, genhøres, nydes via linket på Facebook. Søg på SpejderMonopolet på Facebook.

Teamspirit

E EJ DERSKOL

SpejderMonopolet siger deres mening, og giver deres bud på, hvordan dit dilemma kan blive løst.

Kram

Er du i tvivl om, hvem du skal have med på spejderløb, hvordan løser du ledersituationen, må man godt vælge egoistisk, eller må du nedlægge veto mod at din lillesøster knalder med én fra klanen?

10 sprøde Spejderhits Efter julens søde klang i ørerne, vil TRACK gerne huske dig på de 10 spejderhits, som du bare ikke kan undvære. 1. ”Spejdersangen” af tjenesten P3 Alle kan den og den er da noget af en party-starter.

6. ”Brændesangen” vores sangbog, nr. 100 Den er knap så god, men den er super praktisk at kunne (og nu du er på siden, så er nr. 101 også meget god)

2. ”Lyseblå bananer” vores sangbog, nr. 172 Den kan vi alle og hvor var det fedt at være junior!

En delt 7. plads til ”Burning bridges” med Kelly’s Heroes og ”Tunak Tun” med Daler Mendhi. Hvis du har været på Forlev Spejdercenter eller Plan Kulsø, så ved du hvorfor. Alle tiders morgensange!

3. ”Blå sommeråbnings-sang” Den er super god og det var en super fed lejr!

8. ”Hver lørdag eftermiddag” vores sangbog, nr. 88 En af de få spejdersange, hvor der bare er lidt gang i den.

3. ”Fabrik” af Bik Stok Røgsystem Ja, fordi de nævner ”det danske spejderkorps” 3 minutter og 14 sekunder inde i sangen

9. ”Ny flyver mørkets fugle ud” vores sangbog, nr. 63 Den er godt nok super kedelig, men hvor er det bare fedt at kunne den, så man ikke skal stå med sin sangbog, når man ”smeder en kæde fast”..

4. ”Hvalen Hvalborg” vores sangbog, nr. 189 Ellers bliver den aldrig nævnt 5. ”Party i provinsen” med Hej Matematik Åååh, Blå Sommer 2009…

10. ”Blå sommer” med Jacob Haugaard Så er der også lidt nostalgi for dine ledere… suk