Track #3 2011 by Det Danske Spejderkorps

NR. 3 2011

Grejguide

hvad er godt når regnen vælter ned? Gourmettricks – opskrift på trangia-brød Adventurespejd-liga – hvad er det? Guide til lejrkæreste på World Scout Jamboree

INDHOLD Klumme - Kald mig bare for forræder .............3 Guide till World Scout Jamboree...................4-5

Grejguide – hvilke jakke skal du vælge?......................... 6-7 Bliv Young Spokes Person..................................8 Livet efter troppen...............................................9 6

Apokalypseløbet inde fra.......................... 10-11 Spis rigtigt på dit næste adventuresped-løb...................................... 12-13 Æde med glæde.......................................... 14-15

Adventurespejdliga - meld din patrulje til.................................. 16-17 9

Mød redaktionen............................................... 18 Refleks - hvad er det?...................................... 19 Bagsiden............................................................. 20

Udgivet 5. juni 2011

Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier. TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps. Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50 E-mail: redaktionen@spejder.dk - Spejder.dk

Forsidefoto: I slutningen af juli samles 38.000 spejdere fra hele verden på en mark i Sydsverige. Fotograf: Scouts in Sweden/Scouterna B&U-redaktionen: My Gaarde, formand - Johanne Valbjørn Gydesen, formand - Benjamin Tarp - Helene Kristine Holst - Jakob Kastrup Andersen - Julie Hvidt - Kasper Møller - Lasse Bækhus - Lauge Eilsøe-Madsen Marie Torp Christensen - Mark Warren- Nicoline T. K. Jensen - Pernille Jørgensen - Rebecca Lise Salomonsen - Regitse Fuhlenforf - Sofie Mannering - Troels Lund

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: nyheder@dds.dk Layout: Folkmann Design A/S Tryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeret Oplag: 12.900 eksemplarer

NR. 3 2011

Klummen

TEKST Marie Torp Christensen, B&U-Redaktionen, foto Sofie Skyum, Fotogruppen

Kald mig bare forrædder Der er sikkert en, to eller mange, som læser den her klumme. Ryster på hovedet og tænker, ”slapsvans, er du slet ikke spejder nok.” Og, mit svar er, ”Jo, det er jeg. Men jeg er også Marie.” Vi har diskuteret det på redaktionen. Jeg har diskuteret det med mine spejdervenner. Og, i langt de fleste tilfælde ender jeg som forræderen. Det er sådan set også ganske okay. For ja, jeg sagde ikke spejder, som min specielle ting den første skoledag. For jeg ville gerne være 'Marie', inden jeg blev 'Spejderen'. ”Sådan er de nok” Jeg har skrevet flere klummer om fordomme, og når jeg vælger ikke at sige spejder som det første om mig selv, er det fordi, jeg flygter fra dem. Og, både du og jeg kender dem godt. Derfor har jeg valgt ikke at fylde linjer med dem og om dem den her gang. For i virkeligheden så orker jeg dem ikke. Jeg hader at blive sat i bås, som 'Spejder Marie'. I mine øjne er Marie nemlig også rigtig meget andet. Marie hun kan godt lide musik, podcasts, film, bøger og reality-tv. Hun kan ikke lide rosenkål og selvhøjtidelighed. Og, selvfølgelig er hun også spejder. Dag et Den første dag jeg mødte mine medstuderende skulle vi sige en kort ting om os selv. Her havde en såkaldt 'rigtig spejder' set den gyldne mulighed for at sige spejder. Det gjorde jeg ikke. Min hjerne drejede en omgang, og jeg flygtede fra fordommene, for dem gad jeg ikke forklare mig ud af de næste mange måneder og fra dag et være 'Spejder Marie'. Forræder tænker du måske. Det er også helt i orden med mig. Jeg ville bare gerne præsentere Marie først, og fordi jeg er spejder fulgte det også med – det var bare ikke mit første valg. ”Bare” Marie Jeg kunne godt lide ideen om, at alle spejdere skulle have tørklæde på i skole eller på arbejde på årets tænkedag. Men mit pessimistiske jeg tror bare ikke på det. For der vil altid være forrædere ligesom mig. Og, jeg synes det er ganske okay. Kald mig bare forræder, hvis du vil. Jeg vil gerne fortælle de fede spejderhistorier, men jeg vil også nogen gange gerne ”bare” være Marie.

For tæ ll det fø er du som rs du er te, at spejd e Klum m e sk r ? rib har s in t viv enten l.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Hvad er du til? Kæreste? Allerede optaget?

NEJ

Kan du binde flagknob?

I hvilken side sidder lynlåsen i din sovepose?

HØ

Hvilken overdel føler du mest for?

NEJ

Find dig en fra England!

HIM

M EL

BJE

RG E

M O NT BL AN

Tiltaler militærstilen dig - evt. en baret?

Hvor mener du voks skal bruges?

NEJ

ST ØV

Hvor vil du helst på date?

Find dig en fra Norge!

Find dig en fra Frankrig!

Hvilken dolk er du til? JA

Find dig en fra Polen!

Find dig en fra Schweiz!

Z EI

Find dig en fra Island!

N 6º

NR. 3 2011

Går du glip af noget?

NEJ

TEKST Regitze Fuhlendorf, B&U redaktionen

Hvilken nationalitet skal din kæreste have på verdens jamboreen i Sverige?

Find dig en fra Holland!

Find dig en fra Sverige!

Y FI

Er det værd at kæmpe for?

O SK Æ

Hvilket fodtøj foretrækker du?

LI G H

FR A

RES L TØ V

Hvilket sæt af spisegrej har du?

A LM .

S PO

D VAN

FLEECE

DET

D ER S PE J

Find dig en fra Italien! RET

Hvilken taske kigger du mest efter?

LAVERE

J ER

G ER B

Find dig en fra Kina!

Skal din kæreste være højere eller lavere end dig selv?

HØ

HÅ

NEJ

Find dig en fra Grækenland!

Elsker du hvidløg?

SP RE Y

Find dig en fra Canada!

Find dig en fra Rusland!

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Når regnen vælter ned, og en bidende kold vind pisker nådesløst hen over landet, er det helt essentielt, at det yderste lag kan holde dig varm og tør.

Softshell, hardshell, hydrid eller bomuld? Der er mange muligheder når du skal vælge din næste jakke. Grejguiden giver dig viden til at vælge rigtigt.

Det yderste lag kaldes ofte for skalbeklædning, idet det principielt blot fungerer som en beskyttende skal over det inderste og mellemste lag, der transporterer sveden væk fra kroppen og isolerer mod kulde udefra. Typisk har skalbeklædningen enten en membran eller en coatning som sikrer, at materialet er vindog vandtæt – samt åndbart. Åndbarheden er en vigtig egenskab at tage hensyn til, hvis man skal lave høj fysisk aktivitet. Kan materialet ikke ånde, risikerer man at blive kold og klam, fordi inderlaget bliver gennemblødt af sved. Ligegyldigt hvilket materiale, som anvendes til membran eller coatning, vil der være en omvendt proportionalitet imellem åndbarhed og vandtæthed. Jo større vandtæthed, desto sværere bliver det teknisk set at maksimere åndbarheden. Hvilken type yderbeklædning, der er optimal til forskellige former for friluftsliv afhænger altså af mange faktorer – derfor inddeles moderne skalbeklædning groft i: ● softshells ● hardshells ● hybridjakker

Hardshell

Softshell

Optimal beskyttelse under alle forhold

Ekstrem høj åndbarhed = høj komfort

100% vandtæt

Stærkt vandafvisende

100% vindtæt

Hurtigtørrende

God åndbarhed

Høj vindtæthed

Softshells TIP har sin oprindelse i teknisk Test en softshells beklædning til f.eks. vindtæthed/ multisport, adventurerace åndbarhed ved og orienteringsløb at puste gennem samt andre former for materialet. højpulsaktiviteter i det fri. Der er mange definitioner Ånder din på hvad en softshell hardshell ”for lidt”, præcist er, men det er så tag mindre tøj groft sagt det modsatte på indenunder. af en hardshell. Hvor en hardshell er 100% vandtæt og i nogen grad åndbar, er en softshell ikke 100% vandtæt men i høj grad åndbar. Hvordan vand/ vindtæthed og åndbarhed er skruet sammen varierer dog rigtig meget, så overvej dit behov inden du vælger en ny softshell. Nogle er vandafvisende/vindtætte, andre super åndbare, nogle varme/isolerende, mens andre er meget slidstærke. Softshellen er generelt et mere komfortabelt valg ift. en hardshell til mange aktiviteter og vejrforhold, hvor sandsynligheden for længerevarende hård regn er lav. Fordelen ved de lette og tyndeste softshells er, at jo lettere beklædningen er, desto mindre trættende er den at gå med. Desuden har de helt lette jakker den fordel, at fylde meget lidt i

NR. 3 2011

GRE

Hardshells Er det helt rigtige valg, når vejudsigten melder om massiv eller vedvarende regn – eller man skal være af sted i længere tid, og derfor har brug for en yderskal, der vil kunne klare selv de vådeste forhold. Indenfor vandtæt beklædning skelner man mellem to hovedgrupper/materialetyper; membran og coating. En membran er et stykke materiale som svejses fast op den indvendige side af tøjets ydermateriale. En coating derimod er en flydende belægning som pensles eller sprayes på indersiden. Membranen har en højere slidstyrke og åndbarhed, men ligger også dyrere rent prismæssigt. Coatingen er mere økonomisk, til gengæld vil åndbarhed og slidstyrke her ligge lavere. Nogle af de meste kendte membrantyper er f.eks. Gore-Tex, Sympatex eller Fine-Tex. Gore-Tex membranen består af en tynd vandtæt teflonfilm, hvor sved på dampform kan trænge ud igennem millioner af mikroskopiske porer. En hardshell vil groft sagt være med dig hele vejen, hvad end du vælger at udfordre tyngdekraften på klippe eller is, skærer sving i sneen eller cykler til skole i møgvejr. Vandtæthed Effektiviteten af skalbeklædning kan variere meget. Det gælder både slidstyrke, vandtæthed og åndbarhed. Vandtætheden måles som højden af den vandsøjle,

Åndbarhed Gennem det vandtætte og åndbare lag, er det vigtigt, at luftfugtigheden eller damptrykket inden for tøjet er højere end udenfor. Tætsiddende skalbeklædning maksimerer derfor åndbarheden, fordi et relativt højt damptryk under tøjet, lettere sikrer at dampen presses ud gennem jakken. At tøjet kun kan ånde, når der er en trykforskel, bevirker desuden, at membranens åndbarhed reduceres drastisk i regnvejr samt områder med høj luftfugtighed. Hardshells ånder vha. to-vejs metoden, hvor kondenseret damp absorberes af det vandsugende PU-lag og efterfølgende transporteres til næste lag. Her passerer det gennem porerne i en PU-film/coating eller membran. Hos softshells passerer vanddampen direkte gennem mellemrummene i stoffets vævning. Ved høj fysisk aktivitet eller under vejrforhold, hvor regnen kun falder som spredte småbyger, vil det i mange tilfælde kunne svare sig at gå på kompromis med vandtætheden for at opnå en lettere jakke med bedre åndbarhed. Eller sagt på jævnt dansk – ved at opprioritere åndbarheden fås en yderskal, der føles mere behagelig og luftig, men samtidig er vandtæt nok til at klare almindeligt vekslende vejr – en Groft sagt: Brug vejrtype, der trods alt er mere hardshell som beskyttelse almindelig end massiv heldagsregn. i vedvarende dårligt vejr, Skalbeklædning optimeret til disse ved ekstrem nedbør eller forhold findes som den populære som hårdført skjold mod softshell. omverdenen ved krævende aktivitet. Brug softshell til det andet!

TEKST Julie Hvidt foto istockphoto.com

Hybridjakker – en mellemting Som navnet antyder er hybridjakker en blanding mellem soft- og harsdhells. Da skuldre og ærmer udsættes for de største mængder nedbør og slid, kan man optimere vandtæthed og slidstyrke ved at anvende det kraftige og mere vandtætte materiale, som er kendt fra hardshells, her. Omvendt forholder det sig med ryg og front, hvor man på denne type jakker benytter membraner eller materialer, der er mindre vandtætte, men til gengæld ånder bedre. På denne måde kombineres det bedste fra soft- og hardshells i en jakke.

der kan ligge oven på jakken, uden at vandet siver igennem. Normalt defineres tøj som vandtæt, hvis det kan klare et hydrostatisk tryk på 1300-1500 mm vandsøjle, hvilket er et minimum. De fleste topkvalitets membraner og coatninger ligger med værdier på over 3.000-20.000 mm langt over dette, men er i praksis sjældent 100% vandtætte. Det hydrostatiske tryk siger meget om vandtætheden, men slet ikke alt. Har man eksempelvis en tung rygsæk på en hel dag i silende regn, så vil vandet på selv gode membranjakker efter et stykke tid have en tendens til at blive presset igennem jakken – især ved skulderremmene. Tilsvarende hvis man sidder på et vådt bådsæde en hel dag.

komprimeret tilstand. I princippet minder denne form for softshells lidt om en moderne form for anorak, der til forskel fra den klassiske gamle bomuldsanorak er fremstillet af hurtigttørrende kunststofmaterialer med gode tekniske detaljer og en kropsnær pasform der giver optimal bevægelsesfrihed samt bedre svedtransport. Så til fx skiløb, mountainbiking og den daglige cykeltur om morgenen vil softshellen være det optimale valg.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

JOBOPSLAG

At uddanne dig til Young Spokesperson i Det Danske Spejderkorps giver dig en helt unik mulighed for at gøre spejderne synlige der hvor du bor.

Bliv udfordret, lær en masse om vores spejderkorps og om dig selv.

foto Sofie Skyum, Fotogruppen & DDS Fotoarkiv

Har du lyst til at blive medietrænet og fortælle Danmark hvor fantastisk det er at være spejder? Vil du være med til at sætte dit præg på Danmarks opfattelse af spejderbevægelsen og samtidig lære en masse om den?

Det kræver det at blive en Young Spokesperson: ● ● ● ●

At du er spejder i DDS At du er født imellem år 1991 og 1996 (de nævnte år inkl.) At du kan afsætte to weekender om året og et par hverdagsaftener til workshops At du har lyst til at fortælle om værdierne i dit spejderarbejde

Hvordan får vi fortalt Danmark om alt det fede spejderarbejde vi laver - er det ved at lave et sjovt event, eller ved at skrive om gruppens fantastiske tur til Østrig? Skal det fortælles i den lokale avis, eller skal vi prøve kræfter med TV2 News? Ud over f.eks. at blive trænet i at stå foran et kamera og skrive en pressemeddelelse, vil du også få muligheden for rigtig at gå i dybden med hvorfor DU er spejder. Du vil lære mere om vores korps, vores samarbejdspartnere og hvordan internationalt spejderarbejde fungerer. Det du skal gøre er at sende en motiveret ansøgning til ysp@dds.dk hvor du fortæller hvorfor netop du skal bliver en Young Spokes Person.

NR. 3 2011

Ny artikelserie i Track:

Konceptet: I hvert nummer af Track, vil du kunne læse om en seniorspejder, som laver noget virkelig fedt arbejde i Det Danske Spejderkorps. Vi vil nemlig gerne fortælle dig, hvorfor de fede spejderoplevelser fortsætter, selv om din tropsleder ikke planlægger dem for dig. I ”Livet efter troppen” vil vi præsenterer dig for en række forskellige og skønne seniorer og deres rolle i DDS –maskineriet, som vi håber du vil lade dig inspirere af. Desuden fortæller de, hvorfor det er fedt at være senior. Dette nummers senior: Eva Schultz-Hansen, 19 år Fordi hun er medlem af Seniorudviklingsarbejdergruppen og primus motor på SeniorHub Konceptudviklingsarbejdsgruppen

TEKST My Gaarde, B&U-redaktionen foto Rasmus Rahbek, Fotogruppen

Hvad er SeniorHub? SeniorHub går ud på at samle alle, som arbejder med seniorer på centralt plan. Ved at snakke sammen kan vi nemmere gennemskue, hvad vi har, og hvad vi mangler for at gøre seniorarbejdet og arbejdet med seniorer endnu federe. Vi vil gerne samle de mennesker, som handler – ikke dem som bestemmer. Det er ikke et opgør med strukturen i DDS, men en ny måde at samarbejde på, som er tættere på kernen af det gode arbejde.

Vi synes du skal møde Eva, fordi hun og resten af arbejdsgruppen er ved at udvikle et vildt godt koncept, som kommer til at berører alle, som arbejder med seniorarbejde. Det kunne jo være dig…

Hvor kom ideen til SeniorHub fra? Navnet kommer fra ”internethub” som samler folk. Ideen til konceptet kom fra arbejdet med seniorudviklingsprogrammet, hvor de gode projekter havde glæde af at dele erfaringer med hinanden. Hvad kommer der til at ske? Det første SeniorHub er under opsejling og datoen kommer snart ud. Der er så lidt planlagt som muligt, så alle kan påvirke, hvad skal der være. Vi har selvfølgelige gjort os nogle tanker, men der skal være plads til at de mange kompetente mennesker, som arbejde med seniorer kan gives deres inputs med. [en selvstændig del af artikel, som ikke har noget med det foregående at gøre]Hvorfor der det fedt at være senior? Seniorer er vildere, federe og sejere fordi man er så gammel at man kan få mere ansvar og give mere ansvar ud. Seniorlivet betyder mere for mig en tropslivet gjorde, fordi jeg både er central i DDS og lokal i min gruppe og division. Man kender virkelig folk godt efter så mange år, og der er også flere muligheder og flere kurser.

Livet efter tropsalderen byder på masser af muligheder for fedt spejderarbejde. Eva får sin energi ved at være med til at udvikle seniorarbejdet.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

To meget forskellige patrujler fortæller om deres oplevelser på året Apokalypseløb

Ninja Turtles fra Aars gruppe Lidt om patrujlen: Patrujens medlemmer: Theis Bæk Nielsen, Andreas Høvenhoff Hald, Matias Juhl Anderson og Hans Gass Sibbesen. 14-15 år. Vi var nogle forskellige patruljer, som vi slog sammen til en. Løbserfaring: Kun én fra patruljen har deltaget på løb før – men aldrig på Apo. Hvad havde fået jeg til at tage saf sted? Vi tog det som en udfordring at tage af sted og gjorde det derfor for hyggens og oplevelserness skyld. Sådan var vores Apo Niveauet: Det var et passende niveau både med poster og fra de andre deltagere. Posterne: De poster vi nåede levede ikke rigtig op til vores store forventninger omkring dem. Postmandskabet: Både fangerne og de personer som skulle være på posterne var rigtig gode og ”hardcore” spejdere som alle gik op i at være med på løbet. Desværre på den første post som foregik i et kæmpe rum hvor der lige pludselig sprang noget i luften og vi

så måtte ind og evakuere et laboratorium med masser af mennesker, måtte en af personerne træde ud af deres rolle og fortælle os at vi kun måtte redde en person, da vi kom ud med tre på ryggen. Var der styr på det?: Ja der var rigtig meget styr på det! Det var super fedt lavet, og det føltes som om de havde brugt lang tid på at planlægge det. Er I klar på et Apo mere? JA selvfølgelig skal vi af sted igen! Apo er et sindssygt fedt løb med masser af adrenalinkicks og spænding fordi man specielt om aftenen havde mange fangere efter sig. Fangerne skulle bære cykellygter og man bliver derfor bange for bare det mindste lys, for hvad nu hvis det var dem der kom? Vi var så heldige og gode til at kamuflere os, at vi kun blev fanget fire gange under løbet. Hvad er jeres næste udfordring? Vi skal på flere løb, flere løb, flere løb og FLERE LØB! :D

NR. 3 2011

TEKST Hans Gass og My Gaarde foto istockphoto.com

NOX, Blandet/tidligere Brejning Lidt om patruljen: Patrujens medlemmer: Regitse Fuhlendorf, Bine Simonsen, Gustav Gammelgaard og Thomas Møgelberg alle 17 år. Løbserfaring: Da vores patrulje er en sammensat patrulje, er det forskelligt hvilke erfaringer vi har hver især. Men samlet som patrulje har vi deltaget på både store og små løb og vandt sammen Solaris 2010. I patruljen har vi gennemsnitligt deltaget i 3 år i streg. Hvad havde fået jer til at tage af sted: Lige fra start var vi tage af sted for at vinde, hvilket desværre ikke lykkedes, men sådan kan det jo gå. Sådan var vores Apo: Niveauet: Niveauet i år lå højere end normalt, men selvfølgelig er Apo altid hvad man gør det til. man bestemmer jo selv hvilken vej man vil gå, og selvfølgelig om man vil tage ekstra posterne. Godt med et ekstra kilometer på årets apokalypse løb. Posterne De fleste af poster var virkelig fede, men der var også nogle poster, der virkelig var ringe lavet. F.eks. den hvor vi skulle spille Rugby, det kunne man have lavet til en juniorpatrulje på en divisionsturnering. Men som så mange andre løb bliver Apo også mere og mere præget af oplevelsesposter end spejderarbejde .

Postmandskabet Postmandskabet var som alle andre i år meget flinke og rigtig hjælpsomme når der var brug for det, men samtidig gav de patruljerne lov til at udfører de pågældende opgaver uden at se over skulderen på en, dermed uden at berøve friheden ved posterne og opgaverne. Jægerne var også i år søde i forhold til andre år, de var gode til at pakke taskerne og slippes os efter et kvarter. Var der styr på det? Der har været rigtig godt styr på løbet i år, men vi synes de skulle indfører den gode gamle helleseddel, som man fik når man forlod posterne. Ellers har det været det hidtil bedste Apo, vi har deltaget på. Lige bort set fra starten, de burde lave noget lignende det år hvor vi startede på Odense Universitet, man følte ikke helt der var en mening med årets start, før til slut. Er I klar på et Apo mere: Vi er alle enige om at dette var vores sidste år som spejdere, måske vi dukker op som jægere et år, hvem ved? Hvad er jeres næste udfordring? Uh, fremadrettet bliver vores udfordringer nok mere individuelle og anderledes da vi nu alle krydser aldersgrænsen på de fleste løb.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Uden mad og drikke dur helten ikke. Det rigtige mad i maven gør en kæmpe forskel på dit næste adventurespejd-løb.

NR. 3 2011

Du skal på løb i weekenden og ikke bare et løb, men et benhårdt adventurerace. Du skal være oppe den halve eller den hele nat og gå frygteligt mange kilometer. Du har styr på det hele, soveposen, den varme trøje og foropgaven, men har du også styr på din mad?

1. Der skal være nok. Men du behøver ikke at slæbe havregryn med til en hel uge. Vej af så maden er delt op i portioner, det sparer plads i rygsækken og tid ved madlavningen. 2. Det skal være nemt. Har du ikke sovet de sidste 20 timer og skal du snart op igen, kan det være fristende at springe måltidet over, men det er en dårlig plan. Er maden let at gå til og nem at lave kan du hurtigere blive fyldt op og få en god søvn. 3. Det skal fylde, -i maven. Ja, du kan godt spise dig mæt i Marsbar og de er da gode at have med, når man bliver presset, men de holder ikke i længden. 4. Husk drikkedunken. Vand er vigtigt. Får du ikke nok vand bliver du træt og får hovedpine. Sodavand dur ikke, sodavand er slik og skal nydes som slik. Det skal være helt almindeligt postevand, så husk drikkedunken. Hurtig energi og energi der holder Du skal bruge energi og det får du fra kulhydrater. På en tur hvor man skal yde meget, er det vigtigt at få nok. Om morgenen er det vigtigt at få tanket godt op

Tips til hvordan du gør det nemt Couscous er nemt og tager 5 min på trangia Bønner på dåse mætter og er lette at have med Linser mætter, men fylder ikke i rygsækken, kog en håndfuld med i din tomatsauce Køb flåede tomater med smag.

og så skal du huske at fylde energi på i løbet af dagen. Der kan gå lang tid før du får frokost, så husk at have frugt eller boller med som er lette at spise mens du går. Hvis du ikke har energi nok, kan det være svært at koncentrere sig om posterne. Der er forskel på hvilken slags energi du fylder op med. Hurtig energi er det som kroppen hurtigt optager. Det er f.eks. toastbrød, rundstykker, frugt og slik. Du bliver hurtigt frisk, men det holder ikke længe og du bliver hurtigt træt igen. Langsom energi bliver optaget langsommere, og du er mæt længere. Det er rugbrød, grovpasta og kartofler. Kød og baked beans Men der skal mere til end rugbrød. Der skal noget fyld på. Proteiner bruger kroppen til at bygge musklerne op igen efter en lang dags arbejde, men de er også sværere at nedbryde for kroppen. Man føler sig mæt i længere tid, hvis der er proteiner i den mad man Prøv nogle nye spiser. opskrifter, hvad med: Indisk dahl, linsesuppe, Det kan være svært at have kød baked beans, loganbrød, med på løb, store bøffer holder ikke i rygsækken. Protein finder du også i bønner og linser. Bønner har et dårligt ry, men hvorfor ikke prøve en gang baked beans næste gang du er på tur? De er fulde af protein, lette at tage med og lette at tilberede. Den dovne, men dyre Hvis det skal være nemt, hurtigt og let, er frysetørret mad løsningen. Det tager kun kogningen af vand plus 5 minutter, men det er dyrt. På langt de fleste løb, har du plads nok til at pakke almindelig mad, så frysetørret mad er lidt frås. Frysetørret mad egner sig bedst til den 3 uger lange vandretur i Lapland, hvor du skal have alt med hjemmefra.

TEKST Nanna Molnit Ørum foto Martin Paldan

Der skal masser af energi til at klare sådan et løb og det er ikke lige meget, hvilken slags energi du tanker op med. Her er et par helt simple råd, som er gode at følge når maden skal pakkes

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

! uk

til

m ma

Gu Gu l p

l p Gu

lp!

Efter en lang og udmattende tur med rygsækken i fjeldet, kunne det være dejligt med en lille bid brød. Eneste problem er at det brød du har slæbt med dig hele vejen er blevet fladmast, vådt og klamt i rygsækken. Track viser dig hvordan du laver lækker

e. yd y Sy . . . Sy de

At lave brød på trangia er uhyre let og ingredienserne fylder næsten ingenting i rygsækken. Trin 1 – Klargøring Inden du tager af sted på turen, fylder du en 2 liters frysepose med ca. 4 dl. mel, 1spsk bagepulver og lidt salt. Fyld olie i en 0,5 liter sodavands flaske og du er klar til at tage af sted. Trin 2 – Æltning Når du har besluttet at nu skal det være nu, at du hygger om dine patrulje kammerater, hiver du melblandingen op af rygsækken og gør klar til æltningen. Hæld en smule olie og vand i posen. Pas endelig på ikke at hælde for meget væske i! Nu ælter

l te

NR. 3 2011

l te

! Sav

le. . .

m! m! UhUhmmm .. e. t s it ssse. . . i Sv Sv

du dejen i posen uden at stikke fingrene i, ved at mase og ”skubbe” uden på posen. Giv dig god tid – der er ikke noget værre end at spise brød med mel klumper i! Når dejen er blevet en fin lille fast masse i posen, tager du det ud og ælter det færdigt i hånden. Trin 3 – Formning Nu når æltningen er klar, skal du forme brødet. Tryk det fladt. Tryk det meget fladt! Brødet må højst være 3 mm tykt ellers bliver det ikke bagt rigtigt, og du kommer til at spise rå dej. Trin 4 - ”Bagningen” Sæt dit trangiasæt op og hæld en lille smule olie på panden. Læg nu de små brød i olien når den er varm. Pas på at trangiaen ikke bliver for varm. Brødet er klart når begge sider er brune.

Trin 5 – Pålæg Du kan putte alt på disse lækre brød. Men hvis I sidder rundt om bålet den sidste aften efter en hård fjeldtur så er nutella altid et hit! Trin 6 – Facebook Upload billeder af jeres egne sprøde trangia brød på Tracks facebook side. facebook.com/SpejderTrack Sundheds tip Hvis I ønsker at lave en sundere udgave kan I med fordel bruge rugmel eller hælde nogle lækre kornblandinger i posen. Kun fantasien sætter grænser.

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Fra august 2011 kan du og din patrulje komme med i

Spejderløbene i Danmark er gået sammen i en liga, så der kan skabes sjovere, vildere og mere udfordrende adventurespejd-løb. Det bliver stort! Adventurespejd-ligaen i korte træk: ● Ligaen strækker sig over en årlig periode fra august til juni ● Patruljer kan tilmelde sig løbende ● Ligaen er for to aldersgrupper: 12-16 år og 17-23 år ● Der må i løbet af sæsonen max være 10 forskellige personer i patruljen ● Læs mere på www.adventurespejd.dk Så hvad venter du på? Saml en patrulje, så I er klar når adventurespejd-ligaen sparkes i gang til august!

Disse løb er med i Adventurespejd-ligaen: ● Alligatorløbet ● Apokalypseløbet ● Bispestaven ● Coco Crazy Monkey Race ● Dilleløbet ● Fenrisløbet ● Nathejk ● Solaris ● Sværdkamp ● Wasa Wasa ● Zaxsez

NR. 3 2011

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen foto Rasmus Rahbek, DDS Fotoarkiv og Nicolai Depenau Rasmussen

Meld din patrulje til Adventurespejd-ligaen og kæmp med om at blive Danmarks sejeste patrulje. Se mere på adventurespejd.dk

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

foto Sofie Skyum

HVAD ER B&U-REDAKTIONEN?

● Et fedt ungdoms-indspark under DDS ● Betyder Børne- og Ungdomsredaktionen ● Det er os, der skriver artiklerne i Track og SpejderSnus ● Består af 15 medlemmer på 15-22 år ● For alle unge, som har lyst til at fortælle, at spejd er sejt!

Hvad har været det største øjeblik i skribenternes spejderkarriere?

MØD: MARIE

Fordi: Hun har været skribent i redaktionen i 5½ år Alder: 21 år Gruppe: Valhalla Gruppe By: Århus Beskæftigelse: Journaliststuderende 5 SKARPE ● Det fedeste ved at være med i B&U: Medie- og B&U- weekenderne, hvor man hygger med alle de andre ● Mit forhold til min uniform: Ganske udmærket og helt normalt ● Det laver jeg også i DDS: SpejderMonopolet ● Yndlings-gadget: Min diktafon ● Hvis min passion for spejder var et dyr, ville det være: En elefant, fordi de er mit yndlingsdyr My: Første gang vi vandt Bispestaven med min gruppe

Jakob: Min første Blå Sommer var i 2009 – en kæmpe oplevelse!

Johanne: Mit år på Brejning Efterskole, hvor jeg fik en masse spejdervenner for livet

Rasmus: At gennemføre Apo i storm og regn uden at være udpræget løbsspejder

TC: Da mine tidligere minispejdere vandt alt på en divisionsturnering, også tovtrækningen Hvis du har ris eller ros til B&U-redaktionen, eller vil du bare gerne snakke med os, så skriv til track@spejder.dk

NR. 3 2011

Den første gang…

Interview med Mark Warren, Senior i Rething-gruppen og deltager på Refleks 2011.

Hvorfor tilmeldte du dig refleks? Jeg havde hørt, at hvis man ville give sit seniorarbejde et seriøst spark bagi, så var det her man fik det. Jeg har altid syntes det er vigtig at udvikle sig, både som spejder og menneske, og jeg havde på fornemmelsen at Refleks var det perfekt sted til netop det - derfor måtte jeg bare med. Hvilke forventninger havde du til refleks? Jeg havde en forventning om, at de forskellige workshops og foredrag ville give mig nogle redskaber til udvikling af mig selv og min klan mht. at lave noget fedt seniorarbejde. I store træk havde jeg en forventning om, at Refleks ville gøre, at jeg kunne blive en endnu bedre senior. Det skal heller ikke være en hemmelighed, at jeg glædede mig til at møde 225 seje seniorspejdere fra hele landet.

På Refleks blev vi delt ud i grupper af ca. 50 mand, som tog ud for at lave ”society scouting”. Min gruppe besøgte et plejehjem i Vollsmose, hvor vi lavede et lille spejderløb for beboerne. Det var en fantastisk oplevelse at se, at noget der for os unge, friske, spejdere var ”piece of cake”, kunne skabe så meget energi og lykke hos de ældre. At være på Refleks fyldte min mentale rygsæk op med en bevidsthed om, at spejdere kan og skal gøre en forskel i den verden vi befinder os i. Det takker jeg for og siger: vi ses helt sikkert på næste års refleks.

På årets Refleks mødtes 226 seniorer og gjorde en forskel. Både for skoven, de ældre, de handicappede og lokalsamfundet. Mark Warren var en af dem.

Derfor skal du tage på Refleks ● For at give dit seniorarbejde et ordentligt spark bagi ● For at udvikle dig selv og seniorarbejdet i DDS ● For at møde den lækre B&U-redaktion ● For at få en fed oplevelse og give ligeså meget igen ● Fordi der med garanti stadig er nogle seniorer du endnu ikke har danset med ● Fordi du føler, at du kan klare hele verden, når du kommer hjem

TEKST Julie Hvidt, B&U-redaktionen foto Rasmus Rabek, Fotogruppen

Hvad tager du med hjem fra refleks? Jeg tog hjem med noget helt andet end forventet. Jeg havde troet at Refleks ville udvikle mig som senior, men i stedet oplevede jeg, at blive udviklet som spejder. I en stor del af verden går spejderarbejde ud på at hjælpe andre som har det svært og skabe muligheder for alle uanset baggrund. I Danmark er spejder i højere grad en ”egosport” hvor man går op i udstyr, prøve sine grænser af, finde sin rolle i samfundet og udvikle sig personligt.

TEKST Lasse Bækhus, B&U-redaktionen Foto www.coolstuff.dk

Sådan slipper du af med den irriterende bejler Nogle gange sker det, at personen fra nabogruppen falder pladask for dig, men du bare ikke kan gengælde vedkommendes følelser. Han/hun er alt for nærgående og forstår bare ikke en hentydning. Track giver dig her nogle tips til, hvordan du slipper af med den irriterende bejler. Den lette: Giv ren besked. Sig, at du ikke vil have noget med ham/hende at gøre. Du kan altid gøre beskeden mere klar ved at råbe det ud, så alle i 15 kilometers omkreds kan høre det. Den risikable: Du går kontra, du skal være dobbelt så irriterende og klæbrig som din bejler, og gå gerne efter, at det skal være så pinligt som overhovedet muligt. Prøv gerne med akavede digte hvor du sammenligner ham/hende med følelsen af endelig at finde et ledigt Godik-toilet efter udvekslingsspejderen fra Mexico har lavet mad til patruljen. Denne taktik er dog ekstremt risikabel, da din bejler let kan forstå dette som et forsøg på at gengælde den ellers så irriterende kærlighed. Overvej kraftigt hvordan du bruger denne taktik.

Den ansvarsbevidste: Hvis han/hun er i din patrulje bliver du nødt til at forklare hvordan det kan ødelægge samarbejdet i patruljen, for eksempel hvis to fra patruljen ender med at sidde og kysse i et hjørne. Du kan også bruge den typiske ”hvis-vi-nu-slog-op-ville-det-blive-megetakavet-i-patruljen.” Hvis han/hun er fra en anden patrulje eller gruppe bliver du nødt til at være kreativ, prøv med noget i stil med ”som patruljeleder er jeg i besiddelse af stor magt såvel som ansvar. Det er en titel som mange i min patrulje stræber efter, og derfor kunne de bruge dig til at såre mig, og tvinge mig til at afgive posten som patruljeleder. Derfor kan vi bare ikke være kærester.” Det er lige meget om du er patruljeleder eller ej. Bare sørg for at din løgn er troværdig.