Track # 16 2015 by Det Danske Spejderkorps

NR 16. / OKTOBER 20

TEST // GEAR // NYHEDE

R // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

#SPEJDERSOMMER

HAVDE DU EN NICE SOMMER?

STORT TEMA:

GENBRUG SKRALD UDFORDRINGEN TRACK TESTER

SKRALDNING

THOMAS SKOV:

TOMLEN SOM BILLET

Er det for sent at starte som ? u n r e d j e sp

INDHOLD

TJEK BL.A. NOGET AF ALT DET HER: En plasticposes liv. Side 20

Udfordringen: På tommelen gennem landet. Side 8

Kolofon TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejderkorps. Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto Thomas Skov fortryder, at han aldrig har været spejder - læs mere om hvorfor på s. 22. Foto: Bifald booking B&U-redaktionen Lauge Eilsøe-Madsen, formand Rebecca Kolte-Olsen Christoffer Kolbe Boye-Hansen Kristina Havbo Kongsgaard Sarah Maj K. Siewartz Nanna Sofie Lykke Hansen Martin Anker Jensen Helene Kristine Holst Signe Hegelund Lasse Bækhus

SKRALD

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, pt@dds.dk Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, fl@dds.dk Layout: Aller Client Publishing

Fra skrot til flot. Side 14

Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 13.500 Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivelser på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

ige Thomas Skov om de rigt spejdere (ikke de sorte). Side 22

Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Redaktionen: redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: Info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

bålet. Gourmetmad på Side 16

TRACK OKTOBER 2015

#spejdersommer: spejdernes egne billeder Side 18

VELKOMMEN TIL

“ Alle disse ting kan hjælpe med at skabe en bedre verden – og det kan du også hjælpe med.”

LEDER

Fra ‘mit’ til ‘dit’

Foto: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

“ Glæden ved at skabe nyt lever i os alle. Der er noget helt fantastisk ved at sætte ting sammen eller finde en ny anvendelse for din gamle, udslidte jakke.”

JEG KAN VÆRE EN RET VILD PIRAT. I hvert fald i tøjet. Det er egentlig ret nemt at gøre det overbevisende; man skal bare skaffe en skjorte og så en masse andet gøgl til at krydre det. Og hvor kan man finde den slags bedre end i genbrugsen? Okay, seriøst; jeg er pjattet med genbrug. Halvdelen af alle mine møbler er genbrug, som jeg har fundet rundt omkring eller arvet fra venner. Det er billigt, det er nice – og så er det mega-ansvarligt. Der er et kæmpe spild af alting omkring i verden og herhjemme. Okay, jeg indrømmer, at meget også bare er for gammelt, slidt og grimt og bør kasseres. Men meget kan få et nyt liv og bringe glæde for dig selv eller andre. Glæden ved at skabe nyt lever i os alle. Der er noget helt fantastisk ved at sætte ting sammen eller finde en ny anvendelse for din gamle, udslidte jakke. Prøv lige at overveje, hvor vildt et fugleskræmsel man kunne bygge af alt det tøj, der bliver kasseret! Og hey – der findes mange folk, der ikke har ret meget. Når en ting er udslidt for dig, kan andre måske få nytte af den. Vintre kan

være meget kolde, hvis man ikke har ret meget til at hjælpe en med at holde varmen. En helt anden ting er madspild. Seriøst, what?! Vidste du, at der findes nok mad i hele verden til, at ingen burde sulte? Ressourcerne er bare skævt fordelt. Så, ehm … kan vi ikke blive enige om, at madspild er noget pjat? Alle disse ting kan hjælpe med at skabe en bedre verden – og det kan du også hjælpe med. I dette nummer af Track ser vi nærmere på genbrug, og hvor meget funky der kan komme ud af det. Rigtig god læsning – jeg håber, at du finder nogle smarte tips. Og sig til, hvis du har brug for noget pirattøj en dag. Så har jeg noget, du godt må få.

Lauge Eilsøe-Madsen Formand i B&U-redaktionen.

TRACK OKTOBER 2015

BAG OM REDAKTIONEN Redaktionen siden sidst:

Hvad har du brugt sommeren på?

Kristina: Ledt efter den danske sommer!

Daniel: Sommerferiens eneste solskindsuge blev brugt på Roskilde. Ellers sejlede jeg rundt på Thurøbund Spejdercenter som centermedarbejder i regnvejr og var på kajaktur i Sverige i masser af regn.

Sarah Maj: Fejret min studenterhue til et 12-tal og bygget en bro hos mine bedsteforældre (kommunen fjernede den gamle).

Sissel: Jeg har nydt solen på Roskilde, hygget mig i sommerhus i Sverige og gemt mig for regnen på sommerlejr.

Christoffer: Ødelagde min ellers udmærkede grundform på Roskilde for senere at prøve at rette op på den med en uges ferie i Tyrol. Jakob: På tur med seniorerne til Island!

Amalie: Festet på Roskilde. Fejret, at jeg er blevet student, og så har jeg været på sommerlejr med min klan på Bornholm.

Line Marie: Spejderlejr på Sri Lanka, og rejser videre rundt omkring i Asien bagefter.

Vidste du, at ...

… 86% af befolkningen enten har købt, solgt eller afleveret noget til genbrug inden for det sidste år?

… der er 61 bogstaver i det finske ord lentokonesuihkuturbiinimoottoriapumekaanikkoaliupseerioppilas (og vi har ikke har plads nok til at skrive, hvad det betyder.)

TRACK OKTOBER 2015

… et menneske i gennemsnit går, hvad der svarer til fem gange rundt om ækvator?

… lyden, du hører, når du sætter en konkylie for dit øre, er ikke lyden af havet, men lyden af blod, der suser igennem venerne i dit øre.

… en løves brøl kan høres over otte kilometer væk.

… den internationale telefon-kode til Antarktis er 672.

NYT OG NICE

Spejder på TV 22. september sendte DR Ultra en specialudsendelse af programmet NØRD, hvor de gik tæt på Danmarks hårdeste spejderløb, Solaris. NØRD havde nemlig stillet med et kamerahold på 2014-udgaven af adventurespejd-løbet Solaris, hvor de fulgte en patrulje, der var af sted på deres allerførste Solaris-løb. Løbet startede i Legoland og sluttede i Odense. De mange spejdere blev fløjet fra Billund til Odense. Det var første gang

nogensinde, at deltagere kom ud at flyve i et spejderløb. Igennem løbet kommer patruljen ud for vilde opgaver, vild navigation og vildt vejr, og deres samarbejde bliver i den grad testet. Programmet varer 23 minutter og Nørd-værterne Kåre og Emil fortæller om adventurespejd undervejs. Hvis du er heldig, kan du lige nå at se programmet på dr.dk. Følg linket her: www.dr.dk/tv/se/boern/ultra/noerdspecial/ noerdspecial-solaris Tekst: LOUIS ANDERSEN foto: RASMUS RAHBEK

Danmarks bedste freestylerapper kommer på KRM 15 Som deltager på årets korpsrådsmøde er du garanteret en fed weekend. Og du er også garanteret at se rimsmeden og freestyle-legenden Per Vers folde sig ud og smide rim om Det Danske Spejderkorps og alt det, spejderne har i gang i. Track har mærket Per Vers lidt på tænderne for at teste, om hans rim-skills nu også er så vilde, som man hører, med et umuligt rim-oplæg: TRACK: ”Hvad rimer på kartofler (andet end Mark Knopfler?)” Per Vers: ”Ja, hvis man tror, det er svært, ligger svaret i ROFL’er!” Tekst: LOUIS ANDERSEN foto: PETER L. NIELSEN

TRACK OKTOBER 2015

NYT OG NICE

Giv dit grej nyt liv Har du noget gammelt friluftstøj, et spisesæt eller en rygsæk, som du ikke længere bruger, så er der kommet en ny mulighed for at give det videre. Tekst: SIGNE HEGELUND, B&U-REDAKTIONEN

Kirkens Korshær og Spejder Sport har nemlig indgået et samarbejde omkring friluftsudstyr. Det betyder, at du nu kan aflevere dit gamle friluftsgear i en af Spejder Sports 18 butikker rundt om i Danmark.

Spejder Sport sender det videre ud til en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, så andre kan få glæde af det. Og husk da også selv at tjekke, om butikkerne i Kirkens Korshær ligger inde med de bukser

eller de handsker, du skal bruge, nu hvor det snart bliver vinter. Samarbejdet mellem Spejder Sport og genbrugsbutikkerne er god for dig, god for mig og ikke mindst god for miljøet!

Vildskaben lever på Epic TV Tekst: LOUIS ANDERSEN Foto: ISTOCKPHOTO

Mangler du vildskab på skærmen? Epic TV er en online tv-kanal, hvor du kan se nogle rimeligt skøre typer folde sig ud på MTB, ski, snowboard og klatre i bjerge, BASEjumpe og meget andet. Videoerne er af top-professionelle outdoor-folk, og man kan let tabe kæben undervejs og få svedige håndflader, når de smider tricks på snowboardet eller fyrer den derudad på mountainbiken.

TJEK EPIC TV UD PÅ EPICTV.COM

TRACK OKTOBER 2015

QUIZ

NYT OG NICE

OM G ENBR UG

R E Å AG E AN OR N YD M R F B D ? OR ET HV R D T NE OSE . 2 GE A KP TA REN STI TU PLA EN

Tekst: L OUIS

ANDER SEN Illu stration : ISTOC KPHOT O.COM

4. HVOR M ANGE ÅR T GER DET NATUREN AAT NEDBRYD E ET MØB EL?

3. HVOR M AN TAGER DE GE ÅR T NATUREN AT N EDBRYDE EN META L DÅSE? 5. HVOR MANGE ÅR TAGER DET NATUREN AT NEDBRYDE ET DØDT DYR?

1. CA. 5ÅR 2. 100-1000 ÅR 3. CA 500 ÅR 4. CA. 13 ÅR 5. CA. 2 UGER

1. HVOR MANGE ÅR TAGER DET FOR NATUREN AT NEDBRYDE ET STYKKE TYGGEGUMMI?

TRACK OKTOBER 2015

UDFORDRING: KAN MAN TOMLE SIG FRA DEN ENE ENDE AF DANMARK TIL DEN ANDEN? HVEM: LASSE BÆKHUS, B&U-REDAKTIONEN

Fra Roskilde til Aalborg

PÅ EN TOMMELFINGER Jeg rejste på tværs af det danske land for at forsøge mig med en uddøende rejsemetode; at tomle. På seks timer nåede jeg at køre med i fem forskellige biler, hvis forskellighed kun blev overgået af menneskene, der kørte dem. Mine oplevelser med tomlen som billet har overbevist mig om, at det ikke er sidste gang, jeg rejser på denne måde, for ikke alene er det gratis, det er også sindssygt hyggeligt. Tekst og foto: LASSE BÆKHUS, B&U-REDAKTIONEN

evæbnet med et papskilt og en opadvendt tommel står jeg i udkanten af Roskilde og forsøger at fange de forbipasserende bilisters opmærksomhed. Jeg har aldrig forsøgt at blaffe før. Jeg aner ikke, hvor længe jeg skal forvente at stå med tomlen rettet mod bilerne, før jeg bliver samlet op. Jeg ved heller ikke, hvor lang tid det vil tage mig at nå Aalborg. Jeg har, i bussen mod Roskilde, forberedt en skive pap, dekoreret med tusch, der staver: ”Mod Jylland”. Min tanke var, at hvis jeg startede med at være fleksibel og bare skrev ”Jylland”, i stedet for Aalborg, ville der være større chance for at blive samlet op.

Kører shotgun med Mimers Brønd En ældre herre i en skriggrøn bil holder ind ved den lille parkeringsplads. Han tilbyder en tur til Ringsted. Jeg tager glædeligt imod og spørger forsigtigt, om han kan smide mig af ved motorvejstilkørslen, hvortil han svarer, næsten undrende: ”Ja, selvfølgelig, hvordan skal du ellers komme mod det jyske?” Samtalen drejer sig hurtigt ind på mig. Inden længe fortæller jeg lystigt om mine sabbatår, mine rejser i Etiopien, USA og Canada, hvortil han, gang på gang, overrasker mig med relevante kommentarer eller spørgsmål. Manden er inkarnationen af Mimers Brønd; ustandselig og uendelig paratviden strømmer ud af ham. Intet kunne jeg fortælle om mine rejser, uden han kunne knytte et uddybende spørgsmål. Inden jeg ved af det, er vi fremme ved motor-

TRACK OKTOBER 2015

vejstilkørslen uden for Ringsted. Jeg takker, tager min rygsæk og hopper ud af bilen.

Isbjerge i Storebælt? Jeg når knapt at vinke til mit første lift, før den næste bil holder ind. Et forældrepar tilbyder mig en plads på bagsædet ved siden af deres knægt, der er beskæftiget med duplo. Turen går til Odense, hvor familien skal holde fødselsdag. Jeg svarer høfligt, at det er et godt stykke af vejen, og jeg er mere end tilfreds, hvis bare de vil sætte mig af nær en motorvejstilkørsel. Det er manden, der har besluttet at samle mig op. Han havde ganske enkelt sagt: ”Jeg har aldrig samlet en blaffer op, det gør vi nu.” Tilbage kan jeg kun sige, at jeg sætter stor pris på, at det lige netop var mig, der skulle være så heldig, og at det meget passende også er første gang, at jeg selv blaffer. Derfra er samtaleemnet sat; at rejse på tomlen. Vi diskuterer, hvilke fordele og ulemper man har i forhold til ens udseende, køn, attitude og alder. Vi opnår konsensus om, at kvindelige blaffere nok har lettere ved at få lift, men at de nok også oplever flere ubehagelige chauffører. Jeg spørger, hvorfor han ikke selv har blaffet, da han virker meget eventyrlysten og er næsten misundelig på den udfordring, B&U-redaktionen har stillet mig. Han siger, han bare aldrig fik gjort det, og at han nu nok er blevet for gammel til det. Over Storebælt får William, den lille knægt, som jeg deler bagsæde med, øje på et stort

skib, der nærmer sig broen. Det får ham til at snakke en helvedes masse om isbjerge, hvortil jeg svarer tilbage, at der ikke er så mange isbjerge i august måned. Her mister han vist tålmodigheden med mig og hiver en bog om Titanic frem. Det hele giver mere mening nu. Jeg spørger, om jeg skal læse højt for ham, men han lader til at være rigeligt underholdt af billederne alene.

“Hvor meget vil du gi’?” Da Odense er nået, takker jeg for liftet og ser mig omkring. Jeg er ved en ret tyndt trafikeret vej. Jeg krydser vejen og stiller mig ved siden af svingbanen, der drejer ned til motorvejen. Mens jeg finder en tusch frem og begynder at skrive ”Aalborg” i store bogstaver på papskiven, ruller en bil med tre unge gutter vinduet ned og vinker mig hen til dem. ”Hvor meget vil du gi’?”, spørger en af dem. Lidt flabet svarer jeg: ”Jeg står med et papskilt under armen og blaffer. Synes du,

“ Cecilie afbryder en kortvarig stilhed i bilen ved at spørge: ”Hvis du skulle have bare ét transportmiddel resten af dit liv, ville du så helst være på stylter eller hoppebold?””

TRACK OKTOBER 2015

UDFORDRING om, kun bliver værre, jo mørkere det bliver, bakker en bil hurtigt mod os. Vinduet ruller ned, og jeg spørger, om de kører til Aalborg. De to gutter i bilen smiler stort og siger: ”Jaah! Vil du med?” Jeg sætter mig ind på bagsædet af den store Ford stationcar, der kort efter accelererer kraftigt og forlader den århusianske buspendler. Muhammed og Cenal er på vej til Aalborg for at mødes med to piger. Der er god stemning i bilen, og Muhammed og Cenal joker konstant. De spørger, hvorfor jeg skal til Aalborg, hvor jeg vil sættes af og lignende spørgsmål, som bliver afbrudt da Muhammeds telefon ringer. Da Muhammed er færdig med opkaldet, starter hele samtalen helt forfra: Hvorfor Aalborg, hvor vil jeg sættes af osv. Jeg bliver forvirret og helt tavs, mens jeg undrer mig over, at de slet ikke har hørt efter. Muhammed og Cenal flækker af grin – de tager tydeligvis pis på mig. Dårlige jokes fylder bilen, og mørket falder på. Cenal viser snaps fra de to tøser, de skal mødes med. Jeg spørger ind til dem og deres liv. Muhammed har oplevet næsten alt. Han har været murer, elektriker, grønthandler, soldat, betjent og lastbilchauffør. Imellem alt det har han fundet tid til at blive gift fem gange. Manden må have haft travlt i sit 33 år lange liv. Cenal læser medicin og er færdig med sin kandidat om et år. Alligevel har han også tid til at jage skørter i næsten alle danske byer. I hvert fald hvis man skal tro hans egne udsagn.

jeg ligner en, der har råd til taxakørsel?” Til sidst tilbyder jeg dem en 50’er for at tage mig med til Århus, men det er tydeligvis ikke nok, og de kører videre.

Stylter eller hoppebold Ikke længe efter bliver jeg vinket hen til en hvid varevogn, som kan tage mig til Århus. Cecilie, min chauffør, arbejder i sin families firma, der specialiserer sig i at transportere glas. Så indtil universitetet kalder hende tilbage fra sommerferie, kører hun rundt i det ganske danske land. Den næsten obligatoriske introduktionssamtale, hvor vi på skift fortæller om vores dagligdag, bliver snart sat af i vejkanten, mens den store varevogn drøner gennem det fynske landskab med 130 i timen. Cecilie afbryder en kortvarig stilhed i bilen ved at spørge: ”Hvis du skulle have bare ét transportmiddel resten af dit liv, ville du så helst være på stylter eller hoppebold?” Herfra begynder en intens diskussion, som næsten varer, til vi er fremme i Århus. Velkommen til Jylland Jeg bliver sat af ved en stor vej i Århus og får af vide, at jeg skal fortsætte ligeud for at nå en vej, hvor de fleste nordgående biler kører. Jeg sætter mit papskilt på rygsækken, så det kan læses af biler bag mig, og følger så ellers vejen med min venstre arm strakt ud mod vejbanen. Jeg har ikke gået længe, før en lille bil holder ind til siden. Da jeg sætter mig, starter mit nye lift med ordene: ”Du må undskylde, her lugter sådan. Jeg har lige været ude at slagte svin.” ’Velkommen til Jylland’, tænker jeg for mig selv, mens han fortsætter: ”Jeg skal

TRACK OKTOBER 2015

ganske vist kun til Djursland, men jeg kan da tage dig til et sted, der er bedre at blaffe end her.” Jeg takker ham mange gange, og inden længe sætter han mig af, ved den tidligere nævnte vej.

Muhammed og Cenal Jeg finder igen mit skilt frem. Der er ikke meget trafik, og det er snart ved at blive mørkt. Det stresser mig en smule. Når først det bliver mørkt, vil folk sikkert ikke lægge mærke til mig eller læse mit skilt. Men der er intet at gøre ud over at håbe på, at jeg snart bliver samlet op, og at det næste lift kører hele vejen til Aalborg. Jeg falder i snak med en århusianer, der venter på sin bus. Han spørger ind til, hvor jeg skal hen, og hvor jeg startede. Mens vi står og vægter mine chancer, som vi er enige

Hævnen er sød Da vi kommer til Aalborg, henter Muhammed og Cenal de to piger, inden de sætter mig af. Som de siger, kan pigerne jo vise vej i Aalborg og sørge for, at jeg kommer det rigtige sted hen. Da jeg endelig er fremme, griber jeg min rygsæk, takker mange gange, og tager fat i bildørens håndtag. Muhammed vender sig mod mig: ”Hey Lasse, en sidste ting. Hvordan har du det med indvandrere nu?” Cenal ser uforstående på mig og Muhammed. Muhammed siger til Cenal: ”Du ved godt, han var racist, da vi samlede ham op, ikke?” Jeg svarer, at det er rigtigt, og jeg har været hunderæd og pissebange hele vejen, men at de nu har vist mig en anden side, og at jeg nu endelig kan stole på indvandrere. Cenal ryster forbavset på hovedet og udbryder ”Virkelig?!” Jeg bryder ud i latter, slår Cenal blødt på skulderen, og siger: ”Nej, for helvede, men denne gang var det mig, der tog røven på dig!” Hele bilen griner, vi byder hinanden farvel, og jeg stiger ud i Aalborgs gader. Ca. seks timer i fem biler, og jeg er fremme. Det har virkelig været noget af en oplevelse. Jeg har mødt meget forskellige folk og endte med kun at have positive oplevelser på min tommelfingerrejse. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg blaffer.

AFTEN 5/11

-20% Torsdag den 5. november kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 18 - 20.

H U SK spej

derspor t.d har åbent h k el døgnet e

SKRALDNING

rde . , aggå le kunst økonomi b s d ne s eder ingens æ atruljen EN, k r OLS a p m LTEn r O g d e K l to up CCA kra EBE NEN ger s dblik i s or miljøe ø LSEN kst: R s e T KTIO e A f TE-O n b D i t E R t K d KOL e C o U A & C T g A B C O O TR iver dig være EBE KPH to: R TOC o S F I n g : n og åde ka ratio Illust der b

I Å R P Y N T E N R E E V N E I A T N O C

Hvad er madaffald? Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald bliver opdelt i to grupper: Madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, man kunne have spist, men som er endt i skraldespanden af den ene eller anden grund. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Madspild er fx bagerens brød, der smides ud om aftenen, supermarkedets usolgte frugt og grønt, eller den ret chili con carne, som stod for længe i dit køleskab. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse. (Kilde: Miljøministeriet)

TRACK OKTOBER 2015

Vidste du at? På et år smider de danske supermarkeder i alt ca. 150.000 ton mad ud. (Kilde: Miljøstyrelsen) Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. (Kilde: Landbrug og fødevare, 2014) Danmark er det eneste land i Europa, hvor butikker må sælge varer, der har overskredet datoen for ”mindst holdbar til”. (Kilde: Forbrugerrådet Tænk)

Tag et dyk i skraldespanden

u har indkøbslisten klar og er på vej ind i det lokale supermarked for at handle ind til en weekendtur med patruljen. Havregryn, gulerødder, makrel i tomat og en agurk er bl.a., hvad I har planer om at indtage i løbet af weekenden. Inden du overhovedet når ind i butikken, bliver du mødt af de første kasser med varer: Sæsonens nye jordbær og vandmeloner står pænt og indbydende stablet op, friske og fristende. I kolonialafdelingen er der kiks på tilbud til en 10’er pr. pakke, og en lille fiks bod frister med smagsprøver på den nye pakke pålægsskinke. Bag hele opsætningen gemmer der sig et par kloge hjerner, der ved, at jo bedre din oplevelse i supermarkedet er, jo mere køber du i sidste ende. Du køber ofte ind, og kender showet. Men hvor tit er det lige, at du tager et kig bag facaden?

Supermarkedets grå skattekiste Bag ethvert supermarked gemmer der sig en skraldecontainer. Her havner alt det, butikken ikke får solgt. Der går ikke en dag, uden at en servicemedarbejder tager turen ud af bagdøren med dagens bunke af varer, der ikke længere kan sælges. Sådan sker det ved lukketid i alle landets supermarkeder. Der kan være mange grunde til, en vare bliver smidt ud. Har hakkekødet overskredet sidste anvendelsesdato, er

“Sidste anvendelsesdato” eller ”mindst holdbar til”? ”Sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til/bedst før” er to typiske datomærkninger, og de betyder to forskellige ting. Står der fx ”sidste anvendelsesdato” på din sushipakke, er det fordi rå fisk efter et par dage kan være sundhedsskadeligt at spise. Derimod betyder ”mindst holdbar til/ bedst før”, at din uåbnede mælk helt sikkert kan drikkes inden datoen. Det betyder altså ikke, at den er udrikkelig efter datoen. Alt efter, hvordan den er blevet opbevaret, kan den holde sig i længere tid.

det ulovligt for supermarkedet at sælge det til kunderne. Så er der ingen anden vej end skraldespanden. En anden grund kan være, at butikken selv vurderer, at en vare ikke vil blive solgt. Det kan fx være, hvis en dåse flåede tomater har fået en bule, eller at bananerne er blevet brune. Butikken kender sine kunder og ved, at de fleste går efter de pæne varer – både bevidst og ubevidst. Derfor giver det bedre mening for butikken at smide de bulede tomatdåser ud og få plads til nye end at forsøge at sælge dem.

“At skralde” – internationalt kaldet “dumpster diving” – er en disciplin, der ikke kræver andet end pandelampe og et par indkøbsposer en sen aften efter lukketid. Tag med ud i natten, når Track giver dig tips og tricks til den gode skraldefangst. Måske får du lyst til at hoppe med på bølgen til den næste kollektiv-uge i hytten? Tips og tricks til dumpster diving

Tag tøj på, der gerne må blive snasket til og gå i stykker. Et par gamle vanter er et hit! Vent med at skralde til en time efter lukketid. Så er du sikker på ikke at møde butiksansatte. Der kan være ansatte, der bliver utrygge og forskrækkede, når de møder skraldere. På med huer og vanter, for skraldespandene er bedst om vinteren. Når det er koldt, fungerer de som køleskabe, og ”skraldet” holder sig friskt i længere tid.

SKRALD

Tag et kig forbi bagere eller supermarkeder, der sælger friskbagt brød. Der er ofte gevinst på boller, brød og flade flødeskumskager. Hold dig fra kød og fisk, men kig efter grøntsager, frugt og kolonialvarer.

Madspild og skattejagt Rigtig meget mad ender i skraldecontaineren af den sidste grund. Mad, der har kunnet spises engang, men ender i skraldespanden, hører under betegnelsen ”madspild”. Madspild er et stadigt voksende problem. Befolkningstallet i verden stiger, og i mange fattige lande skal der lægges kræfter i for at sørge for, at alle får noget at spise. Samtidig bliver der i den rigere del af verden produceret en overflod af mad. For at gå imod denne tendens med overproduktion og madspild, vælger nogen at tage bagvejen ind til supermarkedet, når de handler ind til middag. De finder deres varer i skraldespandene efter lukketid og går fra supermarkedet med en rygsæk fuld af fine varer som brød, grøntsager, æg eller frugt. For skralderne er fordelen gratis varer og en lille skattejagt. For verden betyder det, at der er lidt mindre madspild den dag.

Vask grundigt din fangst, når du kommer hjem – også uden på emballagen. Brug dit hoved og spis ikke mad, der lugter eller ser dårligt ud.

TRACK OKTOBER 2015

GENBRUG TIL KUNST

Forestil dig kæmpe træskulpturer eller utallige fuglehuse – udelukkende lavet af genbrugsmaterialer! Det er kunstneren Thomas Dambos virkelighed. Han har specialiseret sig i at anvende materialer, andre ikke har brug for længere, og hans værker kan ses flere steder på festivaller eller som streetart. Men for Thomas kan genbrug kun blive stort af, at man starter i det små. Tekst: SARAH MAJ K. SIEWARTZ, B&U REDAKTIONEN Foto: THOMAS DAMBO

Når genbrug bliver kunst “D a jeg var lille, kunne jeg godt lide at bygge huler, skateboardramper og sæbekassebiler – alle mulige underlige ting. Men når man er 10 år gammel og gerne vil bygge en kæmpe hule oppe i et træ, så har man ikke så mange økonomiske muligheder ud over at gå ud på gaden og finde noget træ i en container, man kan bygge det ud af. Jeg lærte meget tidligt, at det var en måde, mine drømme kunne gå

TRACK OKTOBER 2015

i opfyldelse på.” Sådan beskriver Thomas Dambo, hvordan hans forhold til genbrug startede. Sidenhen har han uddannet sig som designer, gået på mediegrafikeruddannelsen, og har også en baggrund som musiker.

Intet for stort – intet for småt I dag har den nu 35-årige kunstner et værksted og lager i København, hvor hans projekter udspringer fra. Og for Thomas

kan et projekt være mangt og meget. ”Nogen gange laver jeg et projekt, fordi jeg har lyst til at lave det og har en god ide, jeg gerne vil have afprøvet. Det kan også være, jeg laver en ansøgning, hvor jeg spørger om lov til fx at lave et sjovt cykelstativ til en boligforening. Det kan også være mere streetart-orienteret, hvor jeg ikke får penge for det, men bare laver en stor skulptur og sætter den op et sted. Andre gange er der så også folk, der kontakter mig og vil have mig til at lave et eller andet projekt. Fx var det tilfældet med Ben Chiller (træskulpturen på billedet til højre, red.), hvor det var NorthSide Festival, der spurgte, om jeg ville lave et projekt for dem.”

Idéen skal tilpasses materialet Men hvad kommer først? Ideerne eller affaldet? ”Det, jeg synes, der er allervigtigst, når man arbejder med genbrug og affald, er, at man arbejder med materialet fremfor imod det. Så hvis man har helt vildt mange brædder, der er en halv meter lange, så bør man lave et projekt, hvor det giver god mening at bruge brædder, der er en halv meter lange. Så jeg prøver for det meste at få mine ideer og det affald, jeg har, til at passe sammen. Fx er mine træskulpturer og den æstetik, de har, gode at lave ud af affald. Det gør ikke noget, at træet har forskellige farver, eller stykkerne er for korte, for ideen er tilpasset det. Så det handler om at blive inspireret af det, man har. Jeg synes, det er fantastisk, jeg bare kan gå

ud et eller andet sted i verden og finde det, jeg har brug for til at skabe en kæmpestor skulptur. Det hele er meget McGyver-agtigt. Jeg kan løse problemerne med det, der er – på mange måder ligesom spejdere kan bygge en lejrplads med naturen, kan jeg lave det, jeg har brug for, med ting jeg finder i byen – man kan kalde mig en byspejder.”

Der er muligheder overalt Og for Thomas Dambo findes hans løsninger overalt. ”Jeg har fundet ud af gennem årene, at det ikke kun er i en stor by som København, jeg kan finde de her ting. Dem kan jeg også finde, når jeg som i vinters tager til en lille ø med 1800 indbyggere i Puerto Rico. Jeg kom til øen om morgenen, og kl. 16.00 havde jeg fundet alt det træ, jeg havde brug for til at bygge en fire meter høj skulptur. Det fortæller også lidt om, at der alle steder i verden er helt vildt meget affald. Det handler bare om at kunne finde ud af at bruge det på en positiv måde, og jeg vil gerne, at min kunst hjælper folk til at få øjnene op for, hvad man kan lave ud af affald, og belyse de kæmpe problemer, vi har med de bjerge af affald, der hober sig op. Det giver jo ingen mening at producere nogle ting, fælde nogle træer, eller købe nogle ting fra den anden side af jordkloden, for så at lade være med at bruge dem, eller bruge meget lidt af dem. Jeg synes, vi har et ansvar som mennesker for at lade være med at svine vores verden fuldstændigt til og i stedet bruge, hvad vi har.”

“ Det, jeg synes, der er allervigtigst, når man arbejder med genbrug og affald er, at man arbejder med materialet fremfor imod det.”

Thomas Dambos bedste genbrugstip: “Vær ikke bange for at genbruge eller kigge i en container. Det kan godt være, der er nogen, der siger, det er ulovligt at genbruge andres affald, men man skal huske på, at der ikke er nogen mennesker, der i virkeligheden ikke vil have, man tager deres affald. Så længe man rydder op efter sig selv, og man opfører sig pænt, må man det meste. Hvis der er nogen at spørge, så skal man endelig bare spørge.”

Vil du se flere af Thomas Dambos projekter? Tjek hans instagram eller hjemmeside: thomasdambo.com Instagram: thomasdambo

TRACK OKTOBER 2015

BÅLMAD

Kulinarisk vildskab – på bål Båltid er guffe-guffe-tid! Spejdermad er nemlig ikke kun forkullede, sørgelige stumper ynkelighed krydret med aske og jord. Bålmad kan være top nice og virkelig lækkert. Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN, B&U-REDAKTIONEN Foto: ISTOCKPHOTO

Pizzasnobrød Du tror måske, det er løgn, men det er sandt. Den mest episke madkombination i spejderverdenen ever! Du skal bruge: 1. stk. lækker snobrødspind Snobrødsdej (mel, vand, salt og gær) Skinke Ost Oregano Tag skålen med din snobrødsdej. Sæt den foran dig. Tag alle de andre ingredienser (bortset fra snobrødspinden). Smid dem ned i skålen. Ælt det hele sammen. Tag en klump dej. Sno den om dit brød. Bag det som et snobrød. Du er nu pragteksemplar på et kulinarisk outdoorgeni. Serveres evt. med ketchup.

TRACK OKTOBER 2015

Banan med smeltet chokolade Dine smagsløg vil synge af begejstring og fryd med denne ret som dessert. Du skal bruge: Bananer Masser af din yndlingschokolade En kniv En ske Skær bananen fra stilk til bund, så der kommer en flænge på langs af bananen. Prop en masse chokolade ind i bananen. Smid den på bålet. Den skal ikke pakkes ind – skrællen beskytter den. Lad den ligge nogle minutter. Når chokoladen er smeltet, har du en dessert, der kan score dig en date på hver eneste lejr. Husk at spise den med ske – den bliver meget varm.

Bålbøf Need I say more? Du skal bruge: Bøf! Grøntsager Kartofler Krydderier Fedtstof Stanniol Hak dine grøntsager og kartofler til tilpas størrelse. Smør det nederste lag stanniol ind i fedtstof og læg halvdelen af grøntsagerne på det. Herpå lægges bøffen, og oven på den resten af grøntsagerne. Husk godt med krydderi! Pak det hele ind i to lag stanniol. Smid pakken på glødebålet. Lad den ligge ca. 12 min. på hver side. Bum. Så er der bøf!

Appelsinskal -chokoladekage Denne her ret er for real. Essentielt set er det virkelig en chokoladekage bagt i en appelsinskal. Du skal bruge: Chokoladekagedej (laves evt. hjemmefra) Appelsiner Tandstikker En ske En kniv Skær toppen af appelsinen. Tøm den for appelsinkødet med skeen – det smager herregodt. Fyld den tomme appelsinskal halvt op med dej. Smæk toppen på igen og sæt den fast med tandstikkerne. Læg din appelsin i udkanten af bålet i ca. en halv time. Voila; et stk. færdigbagt appelsinchokoladekage.

Kebabsnobrød Yes! Dette er verdens bedste idé! Du skal bruge: 1 stk. lækker snobrødspind Grøntsager du godt kan lide Kød Snobrødsdej (vand, mel, gær og salt) Sæt grøntsager og kød på din snobrødspind og smæk den ind over bålet som var det et rigtig stort grillspyd. Når det hele er stegt, så det næsten er klar, smider du snobrødsdejen om det hele og færdiggør din helt egen kebab. Kæmpe win!

TRACK OKTOBER 2015

SPEJDERBILLEDER

#Sp

o s r e ejd

r e mm

Foto: GYDA BREUM

Flere millioner spejdere har været på tur verden over denne sommer. Fra Jamboree i Japan til Vendelbo Jamboretten og alt der i mellem. Her et par øjeblikke fanget af Gyda og Johan. Del din spejdersommer på spejder.dk og se flere øjeblikke fra hele kloden. VENDELBO JAMBORETTE Foto: JOHAN BILL

TRACK OKTOBER 2015

WORLD SCOUT JAMBOREE, JAPAN

BREJNING EFTERSKOLE

NOGET FOR DIG? BREJNING EFTERSKOLE MELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TIL DET DANSKE SPEJDERKORPS...

LADSER LEDIGE P 10. klasse 9. klasse O

2016 - 17

2017 - 18 O

Foto: Emil Berth

P Ledige pladser

O O P

O Venteliste

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN GOURMETLINJE PROJEKTLEDERUDDANNELSE EFTERSKOLELIV ADVENTURELINJE 41 UGER INNOVATIONSLINJE KAJAKKER VÆRELSESKAMMERATER UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS DIN VEJ FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE 9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR WELLNESSLINJE FRILUFTSLIV DE BEDSTE VENNER OUTDOORLINJE STORE PROJEKTER

O Alt optaget P

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 - EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK - WWW.BREJNING.DK

NØRD PLASTIC

Plastikposens livscyklus Track ser nærmere på plastiks livcyklus og tager udgangspunkt i et verdensomspændende produkt, der bliver produceret i ufattelige mængder: plastikposen. Tekst: LASSE BÆKHUS, B&U-REDAKTIONEN Foto: ISTOCKPHOTO

TRACK OKTOBER 2015

ores dagligdag er fyldt med et hav af produkter, vi kun bruger én gang, og som er fremstillet udelukkende med formålet at blive smidt ud efter brug. Det er produkter, som eksisterer pga. vores dovenskab, fordi det er lettere at smide en plastikske ud, end det er at vaske en rigtig.

Plastikposen Plastikposen starter sin livscyklus som råolie, det tykke sorte stads, som man har set blive pumpet op fra Nordsøens undergrund eller måske i en film engang. Efter råolien er blevet pumpet op fra undergrunden, forfines den til råbenzin. Råbenzinen omdannes gennem en kemisk proces til plastik. Herefter forarbejdes plastikken på en fabrik, hvor den trækkes til formen af en pose og eventuelt farves. Plastikposerne bliver nu sendt til butikker af alle slags, som tilbyder dig en sådan pose at bære dine varer i efter at have købt dem. For at komme hertil bliver poserne også fragtet ud til butikkerne, hvilket selvfølgelig også koster energi. I mange tilfælde vil en sådan pose blive brugt til at bære dagligvarer eller andet fra butik til hjem, for derefter at blive smidt ud. Kan holde 1.000 år i naturen Hvis en plastikposes liv fortsætter i naturen, kan det tage op mod 1000 år, før den nedbrydes. Endnu værre er, hvis en plasticpose ender i havet. 100.000 havdyr bliver hvert år kvalt eller på anden måde slået ihjel pga. plastikposer i havet. Heriblandt skildpadder, som forsøger at spise dem, fordi de forveksler poserne med gopler. Hvis posen smides ud, vil den sandsynligvis ende på et forbrændingsanlæg. Her bliver posen skovlet i en kæmpe ovn, som genererer elektricitet og energi til landets beboere. Selvom forbrændingsanlæggene sørger for ikke at lade giftig røg komme ud i vores luft, så er den olie der, skulle til at

RÅVARE

Plasticposer på vej til genbrug.

fremstille plastikposen, for evigt væk. Og olie er en ressource, der med tiden vil løbe ud.

Giv nyt liv til plastikposen Posens liv kan også fortsætte i hjemmet. Den kan genbruges næste gang, du skal handle, eller den kan bruges til at holde din oppakning tør, næste gang du er på tur. Derudover virker plastposer også fint til at holde dit beskidte og brugte tøj fra dit nye og rene. Poserne kan også bruges, næste gang du lufter hunden, og der er noget, der skal samles op. De kan også ligge i bilen, hvis der pludselig skulle være en passager, der bliver køresyg og får brug for posen, eller bare til at samle affald, der ligger i bilen. Til sidst, når plastikposen er ved sin vejs ende, og er tyndslidt, utæt og falmet, kan

PRODUKTION

FORBRUGER

“ I mange år var der sjældent genbrug af plastikposer, da det tog næsten 85 gange så meget energi at genbruge poserne, som det tog at fremstille dem.” man donere dem til specielle genbrugsformål. I mange år var der sjældent genbrug af plastikposer, da det tog næsten 85 gange så meget energi at genbruge poserne, som det tog at fremstille dem. Men nu kan man i flere kommuner faktisk aflevere plastikposer osv. til genanvendelse. På kendditaffald.dk kan du se, hvordan det fungerer, hvor du bor. Plastikposer, der genanvendes laves til nye ting – det kan fx være nye poser.

AFFALD

GENBRUG/NATUREN?!

TRACK OKTOBER 2015

ER DU NEDE MED SPEJDER?

“ Jeg tror, man lærer gode manerer som spejder” Han er tidligere praktikant på DR. Nu er han sjov mand og næsten lige blevet far. Men hvad synes Thomas Skov egentligt om spejder? Og har han selv været spejder engang? Læs med og få svarene her. Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, B&U-REDAKTIONEN Foto: BIFALD BOOKING OG MANAGEMENT

Har du nogensinde været spejder? Jeg har engang været praktikant på De Sorte Spejdere på P3, men det tæller vist ikke helt. Desværre nåede jeg det aldrig som barn, og det er jeg virkelig ked af. Jeg gik til dans og badminton dengang, og det var fint, men det har jeg ikke kunnet bruge så meget senere hen i livet. Jeg tror, jeg ville have fået mere ud af at gå til spejder. Er det for sent at starte nu? Hvilke tre ting forbinder du med spejder? Jeg tror, man lærer gode manerer som spejder. Så lærer man en hel masse tricks, som du kan bruge resten af livet - det er som at lære Grønspættebogen udenad. Så får man en masse fede ture, som jeg vildt gerne ville have været med på. Hvad definerer en god leder? En, der kan motivere andre til at gøre det bedste, de kan. Alle har nogle

TRACK OKTOBER 2015

evner, som den gode leder formår at udnytte.

Som spejdere arbejder vi fra en ganske ung alder med princippet learning by doing. Hvilke fordele og ulemper ser du i det? Jeg er stor tilhænger af at lære det, mens man gør det. Jeg er ikke så god til at læse om, hvordan man gør ting. Jeg er bedre til at prøve mig frem. Du kan læse nok så meget om at binde snørebånd, men du lærer det først, når du skal have skoene på. Fordelen er, at man hurtigere får de nye evner tillært. Ulempen er, at man skal være klar på, at man kan fejle, og det er først, når man indser, at det er godt at fejle engang imellem, at metoden rigtig fanger an. I hvilken sammenhæng har du sidst hørt ordet spejder? Jeg hørte sidste år om den 9-årige Frederik, der havde sovet udendørs hver nat i et år for at få et spejdermærke.

VOXPOP

Hvad hvis Medina havde købt Ungdomsøen før os? Tekst: SISSEL A. GAMMELGAAR D. B&U-REDAKTIONEN Foto: FILIP FOLDRUP

“På et tidspunkt ville jeg gerne købe en ø, der var til salg, og var endda ude at holde møde med nogle mennesker, der skulle hjælpe med at stable et koncept for øen på benene. Men så kom der nogle spejdere i forvejen og købte hele lortet. Det var træls.” Medina i interview til Eurowoman 29. juli 2015.

Tobias, 15 år, Mads Lerche

“Jeg kan godt forstå, at hun synes, at det er træls, at der kommer nogle spejdere og køber øen, men tror hun ikke, at vi har et bedre formål med den end hende?”

Agnethe, 15 år, 1. Ry

“Sådan spejdere! Hvis der er én person, der kan købe en ø, så har personen for mange penge.”

Sebastian, 16 år, 1. Holte

“Det-det-det’ synd for dig, fuck hvor jeg dog synes, det er synd for dig, men det ændrer sig ikke, du-du-du-du får den aldrig!”

“Jeg synes, det er fedt, at spejderne har købt øen, for så kan den blive brugt til aktiviteter til unge mennesker.”

Holger, 16 år, 2. Ly

ngby

TRACK OKTOBER 2015

Sådan genbruger du dit toiletpapir Tekst: CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONEN Foto: ISTOCKPHOTO

1: S kaf en rulle flerlags toiletpapir af høj kvalitet. 2: G å nu på toilettet og gør, hvad der skal gøres. 3: S aml dit brugte toiletpapir i en spand i stedet for i toilettet. 4: S kil dit toiletpapir i to stykker, og tør det i solen. 5: S aml nu det tørrede toiletpapir med den beskidte side indad. 6: V oila! Dit toiletpapir er nu klar til at blive brugt igen. 7: D et anbefales ikke at gentage metoden, men kun at gøre det én gang pr. toiletpapirsstykke!

PLØK