TRACK nr. 1 2010

TRACK

NR. 1 2010

Sniger Sådan klarer du Apokalypseløbet

Klima-spejd - oplevelser fra et år med klima

Få mere ud af dit spejderliv

INDHOLD 4

Snyd Jægerne på Apo...................................... 4 Rundvisning på spejderkollegiet Virumgaard.......................... 6

6

Opdater dit spejderliv!..................................... 7 Øjenåbner for idéen bag spejdertrylleriet......................................... 8 Kalender...........................................................10 Klima-spejd: Hvad er den spire egentlig for en størrelse?..............................................10 Klimacamp på Højbro Plads.......................... 11 Spejder på COP15...........................................12 Scouts for climate...........................................13 Refleks: Leder du efter en vilderen senioroplevelse?.............................. 14 8

Få mere ud af dit spejderliv..........................15 Tegneserien.....................................................16

11

Udgivet 4. FEBRUAR 2010 TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K, Tlf.: 32 64 00 50, Fax: 32 64 00 75, E-mail: track@spejder.dk Deadline På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om DDS’ medier.

12

Forsidefoto Peter Henrichsen B&U-redaktionen Amelie Winberg Dunham, Anne Bruun-Rasmussen, Helene Kristine Holst, Jakob Bjerg, Johanne Valbjørn Gydesen, Julie Hvidt, Kasper Møller, Marie Torp, My Gaarde (fmd.), Nicoline Jensen, Niels Anton Toftgård, Rasmus Jensen (fmd.), Rebecca Lise Salamonsen, Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen, Sune Madsen

14

Ansvarshavende Jeanette Hedegaard jhe@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer nyheder@dds.dk Layout Folkmann Design A/S Tryk Als Offset ISO 14001 miljøcertificeret Oplag 12.900 eksemplarer

15

N R . 1 2 0 10

Demokrati

TEKST Amelie Winberg Dunham Foto Per Seitzberg

”Demokrati er en styreform, som bygger på meningsudveksling. Problemet er, at den først bliver effektiv, når folk holder op med at udveksle meninger”. Sådan beskrev Attlee demokratiet tilbage i 1903 Demokrati – ”ja og hvad så? Kunne du måske sidde og tænke efter klimatopmødet og korpsrådsmødet. På korpsrådsmødet blev den nye grundlov ikke vedtaget, fordi der var for få stemmeberettigede tilstede. Så den kan først vedtages næste år. Det er demokratiet.

Ser vi på klimatopmødet, kunne verdens ledere ikke komme til enighed om en klimaaftale. De enkelte lande ville ikke bøje sig og gå på kompromis for at lave en fælles klimaaftale, der skal redde verden – det er også demokratiets skyld. Hvorfor er vi så store fans af demokratiet, når det nærmest kan sætte arbejdet i stå?

På trods af at det kan gå langsomt i et demokrati, må jeg indrømme, at jeg alligevel er fan af demokrati, fordi alle får en mulighed for at give deres mening tilkende. Det tager tid at arbejde demokratisk, men vi når længst ved ikke at tvinge nogen ind i et samarbejde.

Ordet demokrati kommer af det græske demokratia, demos betyder folk og kratein betyder at herske – deraf folkestyre. Et folkestyre er et flertalsstyre, hvor der samarbejdes med mindretallet. Jeg tror, langt de fleste er glade for et flertalsstyre. Alternativet ville være en tyran, der styrede det hele eller en alle mod alle kamp.

Når vi så har vores demokrati i Det Danske Spejderkorps, er det vigtigt, de unge kommer på banen, så de unge er med til at skabe korpsets fremtid. Hvordan skal jeg få min mening frem i Det Danske Spejderkorps? Der er masser af muligheder for at blive hørt, for vi er et korps for børn og unge, hvor det er deres holdninger og meninger, der skal på banen. På korpsrådsmødet i november, var der mødt mange engagerede unge spejdere op. De var klar til at deltage i debatter, stille spørgsmål, stemme om lov- og ændringsforslag, den nye grundlov og korpsledelsen. Tænk, hvis der kunne komme endnu flere unge på korpsrådsmødet næste år, så vil flere unge få brugt deres stemme og tage stilling til den nye grundlov og andre afgørende fremtidsplaner.

Det er ikke kun på korpsrådsmøder, du har mulighed for at komme med din mening, der er også grupperådsmøderne. Her er det din gruppe, det gælder. Hvordan skal gruppens fremtid se ud, og hvem skal sidde i bestyrelsen? Måske får du selv lyst til at være ung i bestyrelsen og få mere indflydelse på gruppens aktiviteter. Du vil sikkert mærke, at du er velkommen, fordi både grupperne og korpset er meget interesseret i, hvad de unge vil have. Du har sikkert masser af gode ideer til, hvilken retning både gruppen og korpset skal gå. Men det er vigtigt, du tilkendegiver dine meninger ved at deltage på korpsrådsmøder eller grupperådsmøder. For stemmer du ikke, er det bagefter svært at brokke sig over noget, man ikke selv har gjort noget for at ændre. Så lad være at blive sofavælger og kom ind i kampen!

3

4

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Snyd Jægerne på Apo – mili-style Jægerne er ikke dumme, og reglerne er stramme. Men det skal ikke forhindre dig og din patrulje i at blive de bedste snigere Tekst My Gaarde, B&U-redaktionen Foto My Gaarde, Rasmus Gråsbøl og Andreas Hørup Nilsson

Derfor er det nødvendigt!

På Apokalypseløbet er det vigtigt, at spejderne kan snige. Seniorer, også kaldet jægere, cykler nemlig rundt og får point for at fange spejderne og tage de ting, som patruljerne skal smugle fra post til post.

Undgår de at blive fanget af jægerne, beholder spejderne selv pointene. Man kan både vinde med flest point i alt, og som bedste sniger-patrulje ved at være blevet fanget færrest gange.

Morten Jensen, 28 år, har været ansat i Forsvaret i seks år og er uddannet præmiereløjtnant (en officersgrad red.). Han har været på kursus i snigerteknikker hos Jægerkorpset.

Du skal fra A til B, og skal planlægge din rute – Hvad er du opmærksom på?

Jeg tænker som modstanderen. Hvilke veje vil de følge, hvor forventer de af finde mig – sådanne steder skal undgås. Det mest oplagte for mig er også det mest oplagte for modstanderne. Derudover undgår jeg også farlige områder som marker, krat, søer.

På Apokalypseløbet er spejderne til fods, mens jægerne cykler.

Så det gælder om at tænke sig om, hvis man ikke vil fanges af jægerne.

Hvordan bevæger du dig, når du støder på… …en åben mark? Jeg søger tilbage og finder en anden løsning. Er det umuligt, så er det helt ned på navlen og så trække sig frem ad. …et tæt krat? Igen, ned på navlen og så skærer jeg mig igennem. …en mindre sø? Jeg går uden om. Er det for farligt, så trækker jeg kun i regntøjet, pakker rygsækken ind i noget vandtæt og svømmer over. Hvis man ikke har tid til at skifte tøj, kan man tage regntøjet ud over, tage nogle barduner og binde om fødderne og håndleddene, men man risikerer, at vandet går igennem. …en vej du skal krydse? Jeg sniger mig så tæt på, jeg kan for at finde en grøft eller et hul, hvor jeg kan ligge og observere vejen. Når der er fri bane, løber jeg over. Når jeg kommer over på den anden side, skynder jeg mig væk. Er man blevet set, nytter det alligevel ikke noget at prøve at gemme sig.

Hvilke faktorer skal man være opmærksom på, når man ønsker at skjule sig?

De fire B’er. Bevoksning, Belysning, Baggrund og Bevægelse.

Hvordan spotter man jægerne?

Del området op i felter inde i hovedet, og så tag det del for del. Hud lyser op. Så fire prikker i en lysere farve end omgivelserne kan nemt være fire fjender.

Hvordan overnatter man?

I tæt bevoksning. Er det lyst skal bevoksningen være endnu tættere. Man starter med at gå en cirka 20 minutters runde om stedet, hvor man vil sove.

N R . 1 2 0 10

Er der mon nogen? En patrulje kigger efter de berygtede jægere på Apokalypseløbet, mens de prøver at komme i mål uden at blive fanget undervejs.

Naturens love – Kend dem!

■ ■ ■ ■ ■

Lyd bevæger sig bedst i varm luft Lyd bliver båret af vinden Visken og tyssen larmer mere end lav snak Øjet er bedre til at opfange bevægelser end lys Du lyser ikke i dig selv. Det er sol, måne, stjerner og pandelamper, som afslører dig.

Modstanderen vil være nødt til at gå samme rute for at finde overnatningsstedet. Med en mand på vagt ved X’et (se kortet), kan man nå at flygte.

Hvilken formation bør man gå i, når man er fire-syv personer?

Enkeltkolonne (På én række). Man fylder mindst, og har mulighed for at holde ved hinanden, hvis det er svært at se noget. På den måde undgår man også at skulle tale.

Har vejret indflydelse på, hvordan man skal bevæge sig?

I dårligt vejr kan man tage flere chancer, da regn og blæst slører lyde og virker demotiverende på modstanderen. I sne skal den bagerste mand viske sporene ud med en gren, så man ikke bliver forfulgt.

Premierløjtnant Jensens bedste råd: Træk ind i skoven og skærm af med jakker, presenninger ol. mens man kigger kort. Husk så meget af ruten i hovedet!

Samarbejde gælder til alle tider.

5

6

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Virumgaard er ikke det eneste spejderkollegium i hovedstadsområdet. Der ligger for eksempel også et i Holte, Ordrup og Dyssegård.

Rundtur i et spejderliv TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Jakob Holm Knudsen

Vidste du, at der findes kollegier, hvor unge spejdere bor sammen, laver mad sammen, hygger sammen og alle de andre ting, man nu laver på et kollegium? Track har besøgt ét, der ligger i Sorgenfri nord for København

Udefra ligner det mest af alt en gammel, faldefærdig landbrugsskole. Hvilket det faktisk også er. Men når man kommer indenfor, fornemmer man hurtigt, at den 100 år gamle bygning, som ejes af Nationalmuseet, er meget mere end dét. Det er nemlig hjemsted for ni unge spejdere mellem 17 og 29 år i Lyngby-Taabæk kommune.

Track er på besøg på kollegiet en søndag middag, og det må siges, at det ikke er det mest livlige tidspunkt på dagen. To beboere, Nils på 25 og Christian på 29, viser os rundt. Bygningen rummer 10 værelser, fæl-

les køkken, spisestue og TV-rum. Dertil hører en stor have, der om sommeren bliver brugt til fælles grillarrangementer.

Et tværkorpsligt initiativ Nils og Christian fortæller, at de første beboere flyttede ind på Spejderkollegiet i 1990. Den formelle begrundelse for at etablere et kollegium for spejdere var, at kommunen så kunne holde på de unge, så de ikke alle sammen flyttede ind til København. Et spejderkollegium kunne gøre det attraktivt for de unge at blive boende i kommunen og måske endda lokke nye til.

Og Spejderkollegiet er tværkorpsligt. ”Det er vigtigt, at både grønne og blå spejdere har mulighed for at bo her.

Samtidig prøver vi at holde beboerantallet fordelt, så vi er cirka lige mange drenge og piger,” fortæller Christian.

Arbejdsweekender, julefrokoster og drillerier Vedligeholdelsen af kollegiet sikres ved to årlige arbejdsweekender. Derudover har beboerne en rengø-

N R . 1 2 0 10

Brasilien ligger på førstepladsen med 3548 medlemmer. Danmark ligger indtil videre som nummer 24 med 233 medlemmer.

Tekst Julie Hvidt

Opdater dit spejderliv!

Nu er den her – hjemmesiden vi alle har ventet på: scoutface.com! Spejdere fra hele verden mødes her for at chatte, dele deres interesse for spejderlivet og finde nye venner.

ringsordning, hvor de skiftes til at gøre rent to gange om ugen. De har også en søndagsmadklub, hvor de spiser sammen hver søndag, og hvert år holder de julefrokost for både gamle og nuværende beboere.

Nils og Christian fortæller, at beboerne også tit laver spas med hinanden. Det kan være alt lige fra at putte laks i hinandens senge, stille røgkanoner ind på værelserne og til at farve maden i køleskabet blåt og binde snørebåndene på skoene i entreen sammen.

Men hvorfor lige spejderkollegium?

Der findes mange almindelige kollegier rundt om i landet, men hvad gør lige netop spejderkollegier til noget specielt? Til det svarer Niels: ”Vi er jo vidt forskellige.

Nogle af os går i gymnasiet, nogle læser på universitet, og andre søger læreplads. Vi er både drenge og piger i forskellige aldersgrupper og med vidt forskellige interesser, men vi har alle sammen det til fælles, at vi er spejdere. Og det skaber et rigtig fedt og helt unikt fællesskab.”

Facebook for spejdere Siden er opbygget som et socialt netværk over samme princip som Facebook - her er alle medlemmer bare spejdere.

Med en profil har du mulighed for at fortælle spejdere fra hele verden om dine fedeste oplevelser ved at skrive en blog og uploade billeder eller videoer fra spejderture eller løb.

Spejd efter interesse Ligegyldigt hvilke interesser inden for spejderarbejdet, du har, er det muligt at tilmelde dig grupper for det for eksempel geocatching, o-løb, eller noget helt tredje og nyt fra udlandet, som du vil lære mere om.

Internationale spejdercentre og lejre har også deres egen tråd på siden. Løbende kommer der opdateringer med information, og centrene skriver gerne ud, hvis de mangler unge engagerede spejdere fra hele verden til at hjælpe på lejrene.

At møde få nye venner har altid været et formål med spejderlivet, og scoutface giver dig nu mulighed for at chatte med internationale spejdere online.

Kom på verdenskortet Ønsker du også at vise verden, hvor fedt det er at være spejder i Danmark, så klik dig ind på scoutface.com og vær med til at sætte Det Danske Spejderkorps på verdenskortet.

7

8

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Kammeratskab og samarbejde bliver let en side af samme sag, som her hvor pigerne er sammen om at bygge en minirutschebane. Arkivfoto: Peter Bobach.

Øjenåbner for idéen bag spejdertrylleriet Bag spejdertrylleriet er spejderidéen, den er grobund for vores spejderarbejde.

Det lyder farligt fint, men i virkeligheden er det det formål, de principper og den metode, som vi bruger i alt det spejderarbejde vi laver

TEKST Amelie Winberg Dunham

Spørgsmålet til en million, hvad er formålet?

Formålet i DDS går ud på at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der efter bedste evne påtager sig et medmenneskeligt ansvar i Danmark og ude i verden. Sådan står det fint beskrevet i DDS’ regelbog. Det betyder at DDS udvikler de unge til selv, at tage beslutninger og tro på at de selv kan planlægge møder eller arrangere løb. Spejderne skal tage ansvar for venner og familie såvel som at hjælpe fremmede mennesker.

Spejderprincipperne er leveregler Principperne er grundidéer, vi spejdere helst skal leve op til, ligesom vi skal leve op til spejderloven. Begge dele er formuleret af Baden Powell. Principperne deles op i tre grupper: ■ Spejderen selv ■ Omverden ■ Det åndelige Der er mange idéer i hver af de tre grupper, herunder er nogle udpluk. En ide, der går ud til spejderen selv, er: ”At spejderen påtager sig ansvar for, at egne evner og muligheder udnyttes bedst muligt.” Det vil sige, at du selv skal sørge for, at du yder det bedste du kan, når du er til spejder.

En ide i forhold til omverdenen er: ”At spejderen er hjælpsom, handler ansvarligt, viser omsorg og skaber glæde såvel over for sin familie, sine kammerater og sin omgangskreds, som overfor de mennesker man ikke kender.” Det er et fedt princip, fordi det stiller krav til, spejdere skal skabe gejst og glæde omkring sig og ikke kun når man er til spejder.

Den tredje gruppe omhandler et stort og lidt uhåndgribeligt emne – det åndelige. F.eks. lyder en ide: ”At spejderen søger mening med tilværelsen.” Meningen med denne er, at du skal tænke over din tilværelse og finde ud af hvad der er vigtigt i dit liv. Når man finder ud af det, skal man udleve det.

Spejdermetoden er i alt vi bruger Spejdermetoden er en plan, som indeholder 8 vigtige opgaver, de indgår i alt spejderarbejde – lige fra mikro- til korpsledelsen. Disse opgaver er; oplevelser, learning by doing, patruljeliv, friluftsliv, værdier, medbestemmelse & ansvar, aktiviteter & færdigheder og samfundsliv. Gennem disse opgaver udvikler spejdere sig på flere niveauer. Vi lærer de praktiske færdigheder, at tage ansvar for sig selv og patruljen. Spejdere lærer gennem deres erfaringer og bliver opfordret til at tage del af det samfund vi lever i og meget mere.

N R . 1 2 0 10

Mia har overblikket og tager ansvaret for, at kammeraterne får sat rafterne rigtigt sammen.

Arkivfoto: Andreas Hørup Nilsson

Fakta Oplevelser: i spændende og udviklende omgivelser, de skal være afvekslende.

Learning by doing: samle erfaringer gennem projekter, til næste projekt.

Patruljeliv: arbejdsfællesskaber i patruljer, sjak, løbsledelser, for at fremme samarbejde.

Friluftsliv: vi passer på naturen og oplever naturens forskellige sider.

Værdier: vi skal fremme udvikling, skabe refleksion og lade folk danne egne holdninger.

Medbestemmelse og ansvarlighed: indflydelse og ansvar stiger med erfaring. Spejdere har altid mulighed for at tage mere ansvar.

Aktiviteter og færdigheder: bygger på spejdernes interesser, praktiske færdigheder kan skabe glæde og danne identitet.

Samfundsliv: Gennem forståelse af de samfundsforhold vi lever under, bliver der opfordret til at tage stilling til, hvad man er for og imod.

De fleste af de 8 opgaver kender du sikkert allerede, du vidste bare ikke at det var en del af spejdermetoden, som er en del af spejderidéen.

Hele spejderidéen er slet ikke så indviklet, det gælder om at udleve ens spejderdrømme og lave en masse fede ting både til spejder, men også ude i den anden verden.

Dit dds.dk Er du ung og er du patruljeleder eller - assistent? Så tjek det nye dds.dk ud og find løb, kurser, arrangementer og inspiration til dit spejderarbejde.

Det nye dds.dk giver dig nye muligheder: ■ Du

kan let finde aktiviteter i aktivitetsdatabasen. Har din patrulje selv lavet nogle seje aktiviteter, kan I nemt dele dem med andre spejdere. Og hvis I har prøvet en, der bare var for fed, så kan I fortælle andre spejdere om det.

■ Find

det bedste PLan-kursus i kalenderen, få en guide til fede natløb eller find patruljekonkurrencer.

Dds.dk bliver et helt nyt site, som har premiere den 17. Februar 2010. – Vi glæder os til at se dig på sitet!

9

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

TRACKalender 2010

10

Wasa-Wasa

6.-7. februar - wasa-wasa.dk

Alligatorløbet

6.-7. februar - alligator.dk

Tænkedag

22. februar - dds.dk/taenkedag

Zaxsez

27.-28. februar - zaxsez.dk

Apokalypseløbet

19.-21. marts - apokalypse.dk

Forlev påskekursus

27. marts til 3. april - forlev.dk

Toggerbo påskekursus

28.-3. april - toggerbo.dk / togg-travel.dk

Lands Patrulje Tunering 1.-5. april - dds.dk/lpt

Egemosen påskekursus 1.–5. april - egemosen.dk

Refleks

9.-11. april - dds.dk/refleks

Rethingh-løbet

17.-18. April - rethingh-gruppen.dk

Spejderdagen 23. april

Sværdkamp

30. april - 2. maj - svaerdkamp.dk

Bispestaven

21.-24. maj - bispestaven.dk

Oak City Rally

30. Maj - oakcityrally.dk

Rethingh-løbet

Hvad er den spire egentlig for en størrelse?

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Mads Danquah

A PRIL 20 10

17.

Lø rdag Er du klar med sovegrej, Ratswanske penge, reflekser til at tage om benene, chokolade, kompas, økse, sav, hammer og GPS og meget andet, så tag på Rething-løbet.

Konference om det spændende land Ratswana starter den 17. april 2010 kl. 12:00 på Fyn.

Hovedtaleren er den anerkendt Dr. W Hawking fra Københavns Universitet med speciale i Ratswanas historie og samfundsorden. Denne vil give et bud på Ratswanas fremtid. Konferencen er af sikkerhedsmæssige årsager kun åben for trops-spejdererpatruljer mellem 3-6 personer.

Konferencen bliver efterfulgt af en kort guidet tur ind i Ratswana på cirka 30 kilometer Der er tilmelding inden den 17. marts 2010. Du kan læse mere om løbet på rethingh-gruppen.dk

I vinteren 2008 vandt spejderløbet Solaris en konkurrence om vartegnet til Blå Sommer. De havde fået idéen til spiren, som du sikkert godt kan huske fra lejren. Spiren symboliserer vækst og udvikling og signalerer, at spejdere værner om miljøet. Spiren er siden blevet en konstruktion, som spejderne i Danmark er meget stolte af, og den var også opstillet under klimatopmødet i København.

Men vidste du, at: ■ Efter Blå Sommer stod Spiren på Stevninghus Spejdercenter ■ Prinsesse Benedikte opfordrede under sit besøg på Blå Sommer til, at Spiren kom til København under klimatopmødet ■ Før placeringen på Højbro Plads blev vedtaget, var der snak om, at Spiren under COP15 skulle opstilles ved Bella Center, Gammeltorv eller i diverse parker ■ Spiren var på Blå Sommer gravet ned i jorden, men det kan jo ikke lade sig gøre midt i storbyen. Derfor blev der konstrueret en kæmpe juletræsfod på 3,5 tons, hjulpet af 8 betonklodser á 2,4 tons, til at holde Spiren fast ■ Opsætningen af Spiren på Højbro Plads har taget 900 timer for 30 mand og 300 timer for 20 mand at tage den ned ■ De 6 blade vejer hver 168 kg ■ Spiren er 18 meter høj ■ I alt vejer Spiren 30,4 tons

N R . 1 2 0 10

Klimacamp på Højbro Plads

Tellus Art var forbi. Det er en organisation, som tager rundt over hele verden og indsamler kunst. Her kunne man komme og male sit eget klimabillede, som blev hængt op sammen med alle de andre mange billeder, der blev lavet.

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Morten Bjerrum Larsen

Under klimatopmødet havde de fem spejderkorps i Danmark slået lejr midt i København. Det blev tolv hektiske dage fyldt med hygge og aktiviteter.

TRACK tog pulsen på spejdernes klima. – Se klimacampen i glimt.

Virtuelt Spejd sendte besøgende ud på løb med mobiltelefoner, hvor det gjaldt om at finde klimamonstre og bokse dem ud.

TEKST Rebecca Salamonsen, B&U-redaktionen

Spejdere gør noget for klimaet Der var rigtig mange spejdere, som tog turen til spejdernes klimacamp på Højbro Plads i København for at sætte fokus på spejdernes kamp for klimaet Angela, Australien (tv) og Elva, Island (th) Angela: I Australien har vi startet et projekt, der går ud på, at alle vores spejderhytter skal have solceller.

Elva: De islandske spejdere sætter slet ikke lige så meget fokus på miljøet som i Danmark. Det er derfor, jeg er i Danmark under klimatopmødet og klimacampen.

Desuden kunne man prøve kræfter med at fremstille bl.a. vindmøller af nedløbsrør, genbrugsjulepynt og batterier af citroner og kartofler.

Mette og Marie, Virtuel Spejd Vi har børnene en stor del af deres fritid og har derfor muligheden for at lære dem meget om miljø. Klimacampen sætter fokus på det. Og så er det jo også god PR for spejderarbejdet.

Christian og Lisa, 2. Lyngby Vores gruppe har søgt klimapuljen i Det Danske Spejderkorps om penge til solceller på vores hytte.

Klimacampen er rigtig god, fordi den gør opmærksom på, at man sagtens kan leve primitivt og CO2-venligt.

Sofie Det er godt, at vi giver de små spejdere en idé om, hvad det vil sige at være klimavenlig. Jeg håber, at klimacampen får københavnerne til at se, hvor klimavenligt spejderarbejdet er.

Torben, Klan Summit I dag har vi været på klimaløb og nu laver vi klimavenlig mad. Jeg synes, at klimacampen er vigtig for at sætte fokus på det internationale samarbejde mellem spejdere.

Vil du vide mere om klimacampen og se billeder fra Højbro Plads, så klik ind på klimacamp.wordpress.com

11

12

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Spejder på COP15 Verdenspigespejder organisationen WAGGGS havde en delegation på 23 spejdere fra hele verden med til FN-klimatopmødet COP15, hvor de repræsenterede deres 10 millioner medlemmer på verdensplan som et led i WAGGGS’ arbejde med FNs mål for udvikling Foto Venligst udlånt at Paul Kubalek

Alle spejderne havde hjemmefra været en del af forskellige miljøtiltag, og jeg var en af de heldige deltagere fra Danmark. Sammen med WOSM – drengespejdernes verdensorganisation - havde vi til opgave at vise i Bella Centret, at spejderne er en del af løsningen for at gøre noget ved klimaforandringerne.

Kvinder bliver hårdest ramt WAGGGS’ mål var, at der skal gøres mere for piger og unge kvinder. Fordi rent faktisk bliver piger i specielt udviklingslandende hårdest af klimaforandringerne, selvom det er dem, som bidrager allermindst til klimaforandringerne.

Et banalt eksempel måske, men når tørke er udbredt i et område, så er der længere til nærmeste brønd. Det er pigernes opgave at hente vandet, og hvis de bruger lang tid på det hver dag, når de ikke i skole.

Fokus på at inddrage Pigerne i WAGGGS-delegationen samarbejdede også med andre ungdomsbevægelser i Bella Centeret, som alle arbejdede for at få en fair, ambitiøs og bindende aftale igennem.

På Youth and Future Generations’ Day kørte ungdoms-NGO’erne (frivillige organisationer) stærkt på med en masse fredelige aktioner, paneldiskussioner og interviews, som alt sammen havde fokus på ungdommen, og hvor vigtigt det er, at vi ikke bliver holdt uden for forhandlingerne.

De unge NGO’ere gjorde sig sammen bemærkede i Bella Centret med deres orange T-shirts med teksten ”How old will you be in 2050”.

Margrethe Grønvold-Friis fra Det Danske Spejderkorps fortæller om sin oplevelse på COP15.

Vi var iført meget iøjefaldende orange T-shirts med teksten ”How old will you be in 2050”, så vi fik sat fokus på, at det er ungdommen, som havner med klimaproblemerne, fordi det er os, der er tilbage i 2050 – som er året for mange af målene i forhandlingerne.

Heldigt at vi har vand I Danmark er vi ret heldige, for vi har let adgang til vand og mad. Sådan er det ikke alle steder i verden.

I udviklingslande, især i lavtliggende områder, vil det fremover blive sværere og sværere at finde rent drikkevand og kunne dyrke afgrøder. Derfor skal der rent faktisk gøres noget nu, og det er jeg overbevist om, at vores generation kan være med til.

Det har været spændende at arbejde sammen med spejdere fra alle dele af verden både piger og drenge.

Både fordi de har været så hårdt arbejdende og stærke ledere, og sandelig også fordi de er lige så store fjollehoveder med højt humør, som man normalt kender spejdere for at være.

Vi tror, vi kan gøre en forskel For mig var det en rigtig stor oplevelse at høre så mange beretninger fra unge over hele verden, som både kan komme til at lide hårdt i deres hjemland på grund af klimaforandringerne, og som også er sikre på, at ungdommen kan være med til at gøre en stor forskel.

Det er jeg blevet endnu mere opsat på at være med til.

Baden Powell sagde, at vi skal prøve at efterlade verden en lille smule bedre, end da vi fandt den. Vi har som spejderbevægelse i over 100 år arbejdet på at tage vare på naturen, så skal vi ikke blive endnu bedre til det i de næste 100 år?

Margrethe G. Friis var med som delegeret på COP15 for WAGGGS. Du kan læse mere om hendes oplevelser på klimacamp.wordpress.com

13

N R . 1 2 0 10

Scouts for climate 30 internationale spejdere satte under COP-15 i december 2009 handling bag de mange intentioner om en række klimavenlige projekter. Nu er en række aktiviteter klar til at blive udført af spejdere verden over Projektet Scouts for Climate er et stort internationalt klimaprojekt. Det bygger på en masse initiativer og et stort ønske om en international handlingsplan. En handlingsplan for hvordan spejdere kan ændre deres adfærd for at beskytte klimaet. Det skal være muligt for selv de mindste spejdere at lave projekter, der gør

Fakta 32 unge spejderledere mellem 18-35 år fra 32 forskellige lande verden over var på Scouts for Climate Summit. De havde hver en ide med til et klimaprojekt, som de ønsker at gøre til virkelighed. I København blev deres ideer gjort til konkrete projekter på 10 dage. Projekterne vil alle kunne gøre en forskel for klimaet lokalt.

Spejderne kom fra Australia, Bhutan, Burkina Faso, Canada, Denmark, Egypt, Ethiopia, Finland, Germany, Ghana, Guinea, Guyana, Iceland, Israel, Kenya, Mexico, Moldova, Namibia, Netherlands, Norway, Portugal, Republic of Korea, Romania, Seychelles, Slovenia Sweden, Switzerland, Tajikistan, Macedonia, Togo, UK, USA

noget for at beskytte klimaet. Projektet vil vise omverdenen, at alle verdens spejdere er engagerede og ønsker at gøre en forskel.

Hvad skal der til, for at samtlige spejdere verden over ændrer adfærd med hensyn til at beskytte klimaet?

Hvilke projekter skal de tilbydes? Og hvordan involverer man alle spejdere på hvert sit niveau? Det var nogle af spørgsmålene, som deltagerne på Scouts For Climate Summit prøvede at løse under COP-15.

Alle verdens spejdere – samme projekt Scouts For Climate Summit klædte de internationale spejderledere på til at gennemføre klimaprojekter, som er aktuelle, og som kan gøre en forskel i netop det område, hvor de kommer fra. De internationale spejdere boede på Spejdercenter Holmen under hele COP-15 mødet. Her udarbejde de i fællesskab en række aktiviteter og projekter, som de nu har taget med tilbage til deres lande, og som fremover vil blive udført af spejderne der.

Du kan også være med til at gøre en forskel for klimaet. Deltag i de klima-projekter, som dit spejderkorps eller andre spejdere tilbyder. Se mere på klimacamp.wordpress.com og dds.dk/klima

Tekst Julie Hvidt, B&U-redaktionen Foto Jeanette Hedegaard

14

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Refleks

Leder du efter en vilderen senioroplevelse?

Senior – hvor er du på vej hen? Refleks kan give dig nye indspark til et fedt seniorliv. Arkivfoto: Mads Danquah.

Tekst Kasper Møller, B&U-redaktionen

Det kan være svært at se, i hvilken retning din spejderkarriere skal bevæge sig, når tiden i troppen er ovre.

Gruppelederne står selvfølgelig altid på spring rundt om i landet i jagten på ungt kød som nye ledere, men hvad nu hvis man har lidt mere lyst til bare at have det sjovt og udvikle sig selv som senior, inden man begynder at forpligte sig som leder eller assistent?

Sidste år blev et af de første skridt i retningen mod sejere seniorspejd taget, da man indbød hele korpsets seniorer til et brag af et seniorseminar.

Her kunne deltagerne blandt andet opleve stand-up komikeren Thomas Hartmann, politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil og den tidligere jægersoldat og racerkører Nicolai Moltke-Leth.

Gennem foredrag og workshops, konkurrencer, lege, aktiveter og debatfora forsøgte seniorerne på Refleks i fællesskab at skabe grobund for en udvikling af seniorarbejdet.

Det handler om motivation Nu skal næste skridt så tages, og anden del af Senior Seminar Refleks er ved at nærme sig. I den anledning fangede TRACK Jens Munk, som er en af de hovedansvarlige for dette års Refleks arrangement. Han er ikke meget for at løfte sløret for, hvad der præcis skal ske, men fokus bliver på udviklingen af den enkelte senior og på seniorarbejdet i fremtiden. Og så afslører han, at det kommer til at handle om motivation, og at det bliver fedt!

Senior: Spejder i alderen 16-23 år (men også de 15-årige må komme med på refleks) Seminar: Oplæg, foredrag eller kursus til udveksling og udvikling af ideer Refleks: Genstand der reflekter (De små gule dimser, man får smidt i nakken på et Senior Seminar)

Et kryds i din kalender Så er dit liv som spejder gået lidt i stå, eller trænger du bare til endnu mere spændende og udviklende seniorarbejde, så er det på tide at få sat kryds i kalenderen d. 9-11 april 2010. Du kan jo bare spørge dem, du kender, som var med sidste år: Da TRACK sidst foretog en rundspørge på seminaret, var der i hvert fald ingen tvivl om, at de fleste var mere end friske på en omgang til!

Tid: 9.-11. april 2010 Sted: Odense Tilmelding: Forventes at åbne på Blåt Medlem 1. februar Aldersgruppe: 15-23 år Følg med på: Facebookgruppen Senior Seminar Refleks og dds.dk/refleks

15

N R . 1 2 0 10

Hvem synes du skal være gruppeleder?

Synes du, at gruppen igen i år skal på fælles sommerlejr?

Hvor gammel mener du, man skal være for at blive senior?

Få mere ud af dit spejderliv Når du fylder 15, er du myndig i korpset og har dermed stemmeret. Så meld dig! Du kan blive det, du vil!

På lige fod med din tropsleder I februar holder de fleste grupper bestyrelsesmøde. Her kan du stille op som ung i styrelsen, og det er sjovere, end det lyder. Bare sig din mening, de gamle hoveder har ofte godt af lidt udfordring. Du finder hurtigt ud af, at det faktisk er meget spændende at være med til at tage beslutninger på lige fod med din tropsleder.

Magt over din tropsleder?

Alt dette er selvfølgelig meget sjovt og vedkommende, men du kan sagtens stile højere. Hvorfor ikke blive ung i divisionsledelsen? Her kommer du til at møde en masse andre spejdere på din egen alder fra andre grupper og divisioner, og du kan være med til at udvikle divisionens arbejde. Arrangere kurser, divisionsture og - løb. Stil op på divisionsrådsmødet i april i år og få mere gang i spejderarbejdet.

Det der korps er mennesker Nu er der jo også noget, vi kalder korpset, og her har unge også mulighed for at få indflydelse og komme ud med deres idéer. Den tredje weekend i november hvert år bliver der holdt korpsrådsmøde. Spejdere fra hele landet samles, og de store beslutninger bliver taget.

Mødet strækker sig over en weekend og vil lige være noget for dig, der gerne vil have mere ud af dit spejderliv. Hvert andet år er der valg til ledelsen, hvis du vil

deltage, skal du stille op som medlem af korpsrådet på dit grupperådsmødet i februar. Og glæd dig til at møde en masse nye mennesker på korpsrådsmødet.

Tekst Signe Tolstrup Mathiasen, B&U-redaktionen

Aktiv i udvalgsarbejdet På korpsrådsmødet vil du sikkert komme til at møde en del unge fra forskellige udvalg i korpset. Fx folk, der laver PLan, udvikler vores arbejdsstof eller de dejlige mennesker fra B&U-redaktionen. Hvis du gerne vil være aktiv i udvalgsarbejdet i korpset, behøver du ikke at tage på korpsrådsmøde. Du kan ringe til korpskontoret eller en fra korpsledelsen og snakke med dem om, hvad du kunne tænke dig at gå i gang med.

Foto Per Therkildsen

Så vildt kan det blive Den øverste post, du kan få som ung i korpset, er medlem af korpsledelsen. Her kan du være med til at bestemme på landsdækkende områder, som nye uniformer, om vi skal lægges sammen med de grønne og meget mere. Bliv valgt ved at stille op på korpsrådsmødet i november.

Gør en forskel – som du vil det Så hvis du føler, at dit patruljearbejde går lidt i ring, eller hvis du er træt af ikke at blive hørt trods mange års spejdererfaring, er det nu, du skal gøre noget ved det. Det er dig, der sætter grænsen!

2010 - tips, tricks og

Årshoroskop TEKST Sine Storgaard Larsen, B&U-redaktionen

forudsigelser for DIT spejderår!

I samråd med diverse astrologer har TRACK forsøgt at forudse, hvad der vil ske i dit kommende spejderår Krebsen Husk at tjekke din profil på Scoutface hver dag – så vil du finde en spejderkæreste efter din smag.

Fisken Når du er til spejdermøde, så bliv ej for vild – du vil brænde dig meget, hvis du leger med ild!

Løven Du skal træne og blive både stærk og vis, hvis du i år vil vinde Solaris.

Vædder Når du skal på spejderløb, så husk dit kompas – at fare vild er ikke spas!

Jomfruen Glem med vilje din sovepose, når I skal på tur – så får du garanteret i en andens pose en lur.

Tyren Hvis du tager med på Bispestaven - kan du tage hjem med Staven i næven.

Stenbukken Når du skal på lejr, skal du huske cola og slik – så bliver du ikke ked, hvis du bliver væk.

Tvillingen Hav altid ”Scouting for Boys” med, når du skal til spejd – du får brug for BPs guide!

Vandmand Hvis du ikke i år et gækkebrev sender, så mister du alle dine venner!!

Vægten Når I skal på lejr, så meld dig til at grave rander om jeres telt – og du vil blive hele patruljens superhelt!

Skorpionen Når du skal på Alli, skal du huske din hue - ellers får du en gevaldig snue.

Skytten Hvis du bruger lighter, skal du stoppe til spejder!!