TRACK
NR. 4 2010
Alt om PLan
– før, under og efter Guide til dit næste spejderløb Lav din egen lavalampe
INDHOLD Dit spejderår!.........................................................4 4
Lav din egen lavalampe.....................................6 Arrangér det fedeste PLan-gensyn.................8
6 Klitta for fulde sejl............................................ 10 TRACK Kalender................................................ 11 Det er fedt at være spejder............................ 12 China-ball!........................................................... 13 Spejdere kan, hvad de vil................................ 14 Det perfekte hoppebillede.............................. 15 Ting du skal vide før PLan............................... 16 8
10
Udgivet 5. oktober 2010 TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps. Kontakt TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K, Tlf.: 32 64 00 50, E-mail: redaktionen@spejder.dk, Spejder.dk Deadline På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier.
12
Forsidefoto Spejder på Sø-PLan er i gang med at lave mad. DDS Fotoarkiv B&U-redaktionen Amelie Winberg Dunham, Anne Bruun-Rasmussen, Helene Kristine Holst, Jakob Bjerg, Johanne Valbjørn Gydesen, Julie Hvidt, Kasper Møller, Marie Torp, My Gaarde (fmd.), Nicoline Jensen, Niels Anton Toftgård, Pernille Jørgensen, Rasmus Jensen (fmd.), Rebecca Lise Salamonsen, Signe Tolstrup Mathiasen, Sine Storgaard Larsen, Sune Madsen
14
Ansvarshavende Peter Tranevig pt@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg. Annoncer nyheder@dds.dk Layout Folkmann Design A/S Tryk Als Offset ISO 14001 miljøcertificeret Oplag 12.900 eksemplarer
15
N R . 4 2 0 10
TEKST Nicoline Jensen, B&U-redaktionen Foto Søren Theilgaard
Korpsrå…… snooooork! Nu håber jeg egentlig ikke, at du allerede er faldet i søvn, for selvom ord som beslutningsprocesser, diskussioner og lovforslag lyder rimelig tørt, så er korpsrådsmødet faktisk et rigtig spændende møde – det er altså ikke kun gamle nisser, som sidder og hoster støv op en hel weekend.
Som ung på korpsrådsmødet får du en helt masse ny viden og ikke mindst inspiration. Udover at møde spejdere fra hele Danmark, så får man også et super godt indblik i, hvordan korpset er samlet, hvorfor vi skal gå med uniform og hvorfor det er så vigtigt, at netop du er aktiv spejder. På Korpsrådsmødet finder du ud af, at du ikke kun er spejder i din patrulje og gruppe, men at du rent faktisk er en brik i det store puslespil kaldet Det Danske Spejderkorps. Du er en blandt de ca. 26.000 medlemmer i DDS, som korpset lever og ånder for. Det er dig og dit spejderarbejde der har betydning for DDS’ fremtid – og det er DDS’ fremtid der har betydning for dig. Korpskontoret, korpsledelsen, korpsrådsmedlemmer,,, Det lyder alt sammen som noget der bor på et slot og kommer ud hvert femte år for lige at sige velkommen på Blå Sommer. Men sådan fungerer det slet ikke. På Korpsrådsmødet har du mulighed for at se hvert eneste medlem af korpsledelsen, og faktisk er du som korpsrådsmedlem med til at bestemme hvem der overhovedet skal sidde i den ledelse. Du finder ud af, at der pludselig ikke er så langt fra korpsledelsen ned til divisionen, ned til gruppen og ned til netop din patrulje. Jeg er da ligeglad med hvordan korpset er samlet - jeg er bare spejder fordi det er sjovt! JA PRÆCIS! Og netop derfor skal det blive ved med at være sjovt. Derfor skal DU have indflydelse, derfor skal korpset høre DIN stemme og derfor skal DU være med til at bestemme! Hvis du har lyst til at vide mere, kan du altid kontakte en leder fra gruppen, som enten ved noget eller kender en som ved noget. Kære spejdere, det er tid til at vågne op!
Det næste korpsrådsmøde finder sted 13.-14. november i Vejle. Se mere om hvordan du kommer med til årets største leder- og seniortræf på dds.dk zzzzzz… VÅGN OP! Nu er det tid til at tage på Korpsrådsmøde. Det er ikke kun for gamle gnavne mænd i korte bukser, men for alle unge, der synes, at spejd er fedt.
3
D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S
Dit spejderår!
TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen
Ude i det ganske land findes der mange andre spejderløb end de store som Solaris og Bispestaven. Fyld kalenderen med de fedeste løb, du måske ikke vidste fandtes
Fenrisløbet Hvornår: Tredje lørdag-søndag i november Hvor: Trekantsområdet (Vejle-KoldingFredericia-Middelfart) Hvem: 12-16 år. Mindst 2 patruljemedlemmer på 14 år eller yngre. Koncept: Et 10-20 km natløb for hele patruljen www.fenrisnight.dk
Flagermuslygteløbet Hvornår: Første weekend i november Hvor: Omkring Århus Hvem: 12-17 år Koncept: Natløb hvor alle i patruljen kan være med.
Kampen Om De Sorte Støvler Hvornår: Januar Hvor: Vestjylland Hvem: 12-16 år Koncept: Varer ca. et døgn. Der dystes på orientering, spejderfærdigheder og samarbejde i patruljen. www.kodss.dk
Bålpost undervejs på løbet.
No ve m be r
4
Januar
Decemberfejden Hvornår: Første weekend i december Hvor: Sjælland Hvem: 12-16 år (desuden er der en aldersgruppe for juniorer) Koncept: Natløb fredag, dagsløb lørdag og derefter julemiddag og gaveleg.
Coco Crazy Monkey Race Hvornår: Sidste weekend i januar Hvor: Fyn Hvem: 12-16 år (patruljens gennemsnitsalder skal være mindst 13 og under 16 år) Koncept: En 28 timers hejk på 35-40 km. i årets koldeste måned. Der gives kun point for samarbejde. www.ccmr.dk
www.decemberfejden.dk
www.erikdenrode.dk
Krystalløbet Hvornår: Sidst i oktober Hvor: Næsbycentret, Sjælland Hvem: 13-17 år Koncept: En weekend hvor patruljens sammenhold vil blive sat på prøve igennem forskellige opgaver og udfordringer. www.naesbycentret.dk/krystalloebet
INFO Redaktionen har arbejdet benhårdt på at opsnuse alle de knapt så opreklamerede løb rundt om i landet – men har vi alligevel overset nogen, kan løbsledelsen altid gøre opmærksom på sig selv på www.dds.dk under ”Arrangementer”.
Check-in hos Hubert Hankispank fra Royal Canadian Mounted Police. 24 timer med masser af udfordringer venter forude.
Dilleløbet Hvornår: Første weekend i oktober Hvor: Gribskov, Nordsjælland Hvem: Henvender sig til de ældste tropsspejdere (14-16 år) Men man er velkommen selv om man er ny tropsspejder! Koncept: Har været afholdt siden 1979 og er en slags ”lillebror” til seniorernes Alligatorløb. Det er en adventurespejd-hike på ca. 30 km. og der dystes i 2-personers sjak. Plads til max. 30 hold. www.dille.dk
Økseløbet Hvornår: September Hvor: Gillastugan, Skåne, Sverige Hvem: 12-17 år Koncept: Lejrarbejde, natløb med krævende poster og primitiv kogekunst. Der kæmpes om vandrepokalen ”Skovmandsøksen.” www.økseløbet.dk
Oktob
er
N R . 4 2 0 10
SJOK Hvornår: Sidste weekend i januar Hvor: Sydfyn Hvem: 12-16 år Koncept: Løb med traditionelle spejderopgaver
Vinterhike Hvornår: Første weekend i februar Hvor: Spejdercentret Assenbækmølle, Esbjerg Hvem: 12-17 år (derudover er der også en senioraldersgruppe) Koncept: 30-40 km. Undervejs løses forskellige praktiske og kreative opgaver inden for årets tema. www.assenbaek.dk/vinterhike Zaxsez Hvornår: Weekenden i uge 8 Hvor: Sjælland Hvem: 13-17 år Koncept: Et helt nyt løb på ca. 25 km hvor alle kan være med uanset alder og tidligere løbserfaringer
Feb ruar Dinizuli Hvornår: Sidste hele weekend i januar Hvor: Nordsjælland Hvem: 11-16 år Koncept: Har eksisteret siden 1941, og er dermed et af landets ældste spejderløb. 4 discipliner: Tilmeldingsopgave, Dag O-løb, Opgaveløb og Nat O-løb. www.dinizuli.dk
www.zaxsez.dk
Wasa Wasa Hvornår: Første hele weekend i februar Hvor: Nordjylland Hvem: 12-16 år (derudover er der også en senior- og en oldboys-aldersgruppe) Koncept: Natløb med traditionelle spejderopgaver. Har eksisteret siden 1950 og er dermed et af landets ældste løb.
Der er fart over feltet på Oak City Rally
Spejder-5-Kamp Hvornår: Anden weekend i september Hvor: Spejdercentret Gurredam, Helsingør Hvem: 2 aldersgrupper: 11-13 år og 14-16 år Koncept: Over en hel weekend dyster 3-mands sjak i 5 forskellige discipliner. Det kan være alt lige fra madlavning, pionering og orienteringsløb til førstehjælp og forhindringsbane. Festbanket sidste aften. www.gurredam.dk/spejder-5-kamp
mber Septe
Oak City Rally Hvornår: Maj Hvor: Egemosecentret, Sjælland Hvem: Minispejder til forældre Koncept: Sæbekasseløb for hele patruljen med en rute på 10 km. Der køres i vogne, som patruljerne selv har bygget hjemmefra. Supersenior bygger deres vogne af rafter på tid, dagen før løbet. Flotteste og hurtigste vogne kåres. www.oakcityrally.dk
M
Dinizuli - En skrøbelige ting skal medbringes på hele løbet. I 2005 var det en flødekage.
aj
www.wasa-wasa.dk
t us g Au Mølleåsejladsen – Der sejles i hjemmebyggede både
Mølleåsejladsen Hvornår: Tredje weekend i august Hvor: Mølleåen, Lyngby til Rådvad, Sjælland Hvem: Spejderklasse 12-14 år, seniorklasse 15-19 år (derudover er der også en rover- og oldboysklasse) Koncept: Sejlads ad Mølleåen. Der dystes i forskellige klasser og om Hurtigste Tid, Årets Fighter og Mest Kreative Båd. www.molleasejladsen.dk
5
6
D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S
RETRO
Lavalamper Tekst og foto Nicoline T. K. Jensen, B&U-redaktionen Fotokredit Lavalampe Nicoline T. K. Jensen Lava istockphoto
ALLE har haft en lavalampe, og det er efterhånden ved at være rimelig old-school at have sådan en på sit værelse, men det er da lidt svedigt at TRACK har fundet ud af hvordan man SELV laver en lavalampe. Her er opskriften til din helt personlige lavalampe.
Giv den gas:
Ting du skal bruge:
✖ Dryp lidt frugtfarve i glasset
✖ Et syltetøjsglas eller et stort, klart drikkeglas
✖ Drys derefter salt i glasset – gør det langsomt (tæl langsomt til fem, mens du gør det, så skulle mængden gerne passe)
✖ Madolie
✖ Fyld glasset 1/3 med vand ✖ Tilsæt samme mængde madolie
✖ Salt (helst fint bordsalt) ✖ Vand ✖ Frugtfarve (i valgfri farve)
Det er den gamle skole, men det holder 100 procent at lave sin egen lavalampe.
N R . 4 2 0 10
Tips! ✖ Du kan holde lavalampen i gang så længe du har lyst, ved at drysse mere salt i. ✖ Husk, at det ikke er en evighedslampe – vandet bliver på et tidspunkt råddent.
Hvad sker der egentlig? Olien flyder ovenpå vandet, fordi oliens massefylde er mindre end vand. Frugtfarven blander sig heller ikke med olien, men trækker blot små bobler af henholdsvis olie og frugtfarve med ned i vandet. Frugtfarven går i opløsning i vandet og når saltet er opløst, flyder olien op igen. Derfor gentages processen, så længe du drysser mere salt i.
7
8
D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S
Arrangér det fedeste PLan-gensyn! En pragtfuld uge på PLan er slut, men skal det være enden på selskab med dine nyerhvervede venner? Nej vel? Alle ønsker, at der skal komme et PLan-gensyn, men hvordan er det lige at det bliver til noget og ikke mindst – hvad skal der til for, at det bliver godt?
TEKST Pernille Hartmund Jørgensen, B&U-redaktionen Foto Pernille Hartmund Jørgensen DDS Fotoarkiv
På PLan: ✔ Et godt udgangspunkt er hvis idéen til et gensyn opstår i løbet af selve PLan-ugen. Så vil der være flere, der føler en tilknytning til idéen, og det kan være, at der allerede er nogen, der har mod på at stå for det. ✔ Sørg for, at I kan komme i kontakt med hinanden efter PLan. En Facebookgruppe, en gæstebog på kursets, hjemmeside eller lignende kan også bruges til at komme i kontakt med hinanden efter kurset. Før gensynet: ✔ For at der skal komme så mange som muligt, er det en god idé at afholde det et centralt sted i landet, eller der hvor der er flest der kommer fra. Ofte kan man låne en spejderhytte, men sørg for at den ligger, så man kan komme dertil med offentlig transport. ✔ Indbydelsen kan komme over mail, med posten eller på Facebook. Husk jo mere velorganiseret arrangementet lyder i indbydelsen, jo flere vil have lyst og føle sig trygge ved at deltage. ✔ Det er altid problematisk at finde en dato for afholdelse. Foreslå en dato et stykke tid ude i fremtiden og ryk den kun hvis deltagerantallet bliver meget lavt. Husk at lige meget hvad vil der altid være nogen, der ikke kan komme. ✔ Deltagerprisen skal holdes meget lav, da der i forvejen kan være store udgifter forbundet med rejsen derhen. Den skal dog sættes ud fra de udgifter, man regner med at have. Det kunne være: Mad og drikkelse, leje af hytte og aktiviteter. ✔ Indkøb til weekenden er en stor og tidskrævende opgave, som man ikke må undervurdere. Lav en indkøbsliste ud fra deltagerantallet og antallet af måltider. Husk også ting som toiletpapir og rengøringsartikler.
Under gensynet: ✔ Madlavning, opvask og rengøring er store opgaver som kan lettes ved på forhånd at fordele deltagerne på opgaverne. På den måde undgår man at det er nogen få der ”trækker læsset” og ingen er i tvivl om hvornår det er deres tur til være på. ✔ Der skal selvfølgelig være tid til almindelig hygge på sådan et gensyn, men hav også planlagt nogle aktiviteter. Dette kunne f.eks. være gentagelse af noget fedt I lavede på PLan. Det kan også blot være et boldspil/brætspil/leg, en gåtur eller en film på storskærm (projektor) – vær kreativ og find på noget der passer til årstiden, deltagerantallet og budgettet. Efter gensynet: ✔ Det er altid sjovt at have noget at kigge tilbage på, så sørg for at der bliver taget en masse billeder undervejs og ikke mindst et fællesbillede. Aftal en måde I kan dele billederne på efterfølgende skal de lægges på Facebook, eller skal der måske laves en cd med billeder på? ✔ Husk altid som arrangør at lave en evaluering. Den behøver ikke at være lang og tung, men som du garanteret også har oplevet på PLan, så er det evalueringen der virkelig kan gøre os bedre. De erfaringer du gør dig som arrangør, er brugbare i mange situationer såvel i spejderregi, som i resten af din hverdag.
N R . 4 2 0 10
Efter en uges fantastisk PLan savner du hurtigt dine nye venner. Lav et PLangensyn og set dem igen.
Hvem har ansvaret? Et PLan gensyn vil ikke være et spejderarrangement inden for Det Danske Spejderkorps. Det betyder, at det er arrangørerne der har ansvaret, og at det altså ikke kan falde tilbage på nogen leder eller korpset på anden måde. Dette er et stort ansvar at stå med, derfor skal man selvfølgelig overveje at have forældre med indover processen. Det kan være ved at lave en aftale at kunne ringe til dem hvis der sker noget, at de er lige i nærheden eller at de kigger forbi i løbet af weekenden. Dette vil også skabe tryghed for deltagerne og ikke mindst deres forældre.
9
10
D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S
Klitta for fulde sejl ”Når vi kommer ud skal sejlet strammes lidt mere, der er god vind i dag,” råber Nanna, der er styrmand om bord på spejderskibet Klitta. Der bliver bundet råbåndsknob, løsnet reb og rebet sejl. Spejderne fra 2. Risskov er ved at gøre klar til at sejle ud fra Århus havn. Amelie Dunham fra B&U Redaktionen tog med på turen.
TEKST Amelie Dunham Foto Morten Bjerrum Larsen
Sjovt og udfordrende ”Det er noget andet end til vores normale spejdermøder, det er meget spændende og sjovt”, fortæller Ida. Ida synes det sjoveste ved at sejle, er når skibet skal vende, mens Peter og Jacob mener, at det bedste ombord er at hive sejlet op. ”Det sjoveste er at hive igennem med tovet og bare trække og trække, det giver en god fornemmelse”, forklarer Peter. Spejderne har lært noget ved at sejle med Klitta. ”Jeg har lært at sætte sejl, samle tov, kavle tov op, lære om reb og i det hele taget at færdes på et skib. Kaptajnen udsteder ordre som man skal høre efter – lidt ligesom en tropsleder eller patruljeleder til spejder”, fortæller Peter. Jacob var ude at sejle med Klitta for to år siden:” Da jeg var mindre spurgte jeg hele tiden om hvad man skulle gøre, nu kan jeg mere gøre det selv og det er fedt.” Øvelser ombord Bedstemanden Kristoffer finder brandslangen frem og skruer op for vandet. ”Vi forstiller os at der er ild på dækket og der ikke er en pulverslukker ombord. Så tager vi slangen frem og spuler ilden væk fra os.
Lidt efter sætter styrmand Nanna ”mand overbord” øvelsen i gang. Hun instruerer spejderne og kaster en bøje over bord, som skal forestille at være den uheldige sømand. Spejderne står klar på deres poster, ”Jeg peger på bøjen, vi har smidt over bord. Så kan de andre se hvor bøjen er og dermed ikke mister den af syne, det er en vigtig rolle”, forklarer Mads koncentreret. De andre har fundet en bred rebstige frem, den skal fastgøres på siden af skibet. Nanna har fået vendt skibet og de styrer sikkert hen mod bøjen og får den i land. Samarbejde på Klitta Udover alle de praktiske sejlads færdigheder har spejderne lært noget endnu vigtigere på sejlturene. ”Det har været virkelig fedt for vi har snakket meget sammen og vi har styrket vores samarbejde”, mener Ida, og Jacob supplerer:” Vi har samarbejdet meget – hvis én ikke gør noget, kan de andre heller ikke.” Spejderne er enige om at det har været fedt at sejle og de vil gerne prøve det igen. ”Så skal fenderne ud og tovværket ryddes op,” råber Nanna fra roret, de skal gøre klar til at lægge til havn, efter en skøn sejltur.
N R . 4 2 0 10
På spejderskibet Klitta bliver spejderne udfordret af en masse forskellige opaver - læse kort, sætte sejl, træne mand overbord, slukke ildebrand og meget mere.
OK TO BER 20 10
TRACK kalender
5.
Fredag
Oktober Forlev Seniorkursus 16.-23. oktober / forlev.dk PLan kurser 17.-23. oktober / dds.dk Sølvøkseløbet 29.-31. oktober / solvokselobet.dk November Seniortræf 5.-7. november / egemosen.dk Korpsrådsmøde 2010 13.-14. november / dds.dk Fenrisløbet 20.-21. november / fenrisnight.dk Januar DiniZuli 29.-30. januar / dinizuli.dk Coco Crazy Monkey Race 28.-30. januar / ccmr.dk
Faktaboks Styrmanden og bedstemanden, Nanna og Kristoffer, er bare en lille del af mandskabet på Klitta, der består af i alt 30 mand. Skibet er ejet af disse 30 mand. De tager ud og sejler med spejdere og lærer dem om hvordan man gør tingene på et skib og de tager ud på sommerlejre med spejdere. Vil du vide mere om Klitta kan du læse om det på www.klitta.dk
Februar Wasa-Wasa 4.-6. februar / wasa-wasa.dk Alligatorløbet 4.-6. februar / alligator.dk Vinterhike 4.-6. februar / assenbaek.dk/vinterhike Tænkedag 22. februar / dds.dk Marts Apokalypseløbet 18.-20. marts / apokalypse.dk Find ud af, hvad der sker af seje spejderarrangementer i kalenderen på dds.dk
11
12
D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S
Det er fedt at være spejder, fordi spejdere laver fede ting TEKST Pernille Hartmund Jørgensen, B&U redaktionen
Desværre kan det nogle gange være svært at finde på de fede ting. Heldigvis kan en god idégenerering åbne op for idéposen.
Idégenerering skaber nye ideer og nye veje, men det er vigtigt, at I skaber nogle rammer for jeres fantasi og fantastiske ideer. Husk derfor altid at beslutte, hvad ideen skal bruges til. Er det troppens næste projekt eller en makeover af lokalet I skal udvikle? Det er ganske let og hamrende sjovt. Grib papir, skriveværktøj, din patrulje, fantasien og JA-hatten. Selve idégenereringen I skal have skrevet så mange idéer op som overhovedet muligt. Hvordan man kan komme på idéerne, er der forskellige metoder til; brainstorm, associationsrække, mindmap, slikmetode, kokassen mm. Din tropsleder kan helt sikkert hjælpe dig til noget materiale på disse metoder, hvis ikke du kender dem. Det kan være et tip at gå ud i skoven eller ind til byen, det hjælper på ideerne at komme nye steder hen og bryde vanerne.
For at der kommer så mange idéer som muligt er der nogle gode regler: ✚ ALLE idéer skal skrives op – også selvom de virker absurde, eller meningen med dem ikke er klar. ✚ Man må ikke kommentere negativt på de idéer der kommer, men kun bygge videre på dem. ✚ Der findes ikke nogle dumme eller dårlige idéer. ✚ Tag JA-hatten på - alt er muligt i idéudviklingsfasen. Udvælgelsen I udvælgelsesprocessen skal I vælge et par af de idéer, I har fået. De idéer som I har valgt, skal I nu videreudvikle på, for at se hvilke muligheder de umiddelbart indeholder. Når I har gjort dette, skal I nå til enighed, om hvilken idé der er bedst. Det er vigtigt, at det ikke bare er én person, der får lov til at bestemme. Det er patruljelederens job at sørge for, at alle bliver hørt. Så kan I ved fælles sund fornuft vurdere, hvad der vil fungere bedst. Husk at det er okay at sortere nogle idéer fra, hvis de er for tidskrævende, bliver for dyre at gennemføre eller simpelthen bare passer dårligt til jeres mål. Gem alle de gode ideer, som I ikke bruger, til næste gang.
N R . 4 2 0 10
China-ball! Hvis patruljen har brug for et vaskeægte hyggemøde, der ikke ender i te og kage, kan denne benhårde sportskonkurrence klart anbefales!
Opstilling Patruljen deles i to hold som vist på tegningen. Dommeren står uden for banen, og foran hver spiller placeres en skål med rosiner og to spisepinde. Keglerne står på midterlinjen. Regler Hold 1 starter med at kaste en gummistøvle efter keglerne midt på banen. Hvis keglen ikke væltes skal én person fra hold 2 hente gummistøvlen ude på midtbanen og gå tilbage til sit hold. Hvis støvlen vælter en kegle skal hold 1 nå at spise så mange af deres rosiner som muligt ved brug af spisepindene. De må spise rosiner i den tid det tager for en deltager fra hold 2 at løbe ind, samle støvlen op, rejse keglen og løbe tilbage over mållinjen. Når spejderen fra hold 2 passerer mållinjen råbes der STOP! Alle personer på hold 1 skal inden da have placeret begge hænder oven på hovedet, og må under ingen omstændigheder røre ved rosinerne eller skålen. Det er nu hold 2, der skal kaste støvlen ind på banen for at vælte en kegle og spise rosiner i den tid hold 1 bruger på at rejse keglen, hente støvlen og løbe hjem over mållinjen. Hold 2 skal ligeledes huske at have placeret begge hænder oven på hovedet før spejderen fra hold 1 er hjemme.
Extended Version ★ Rosinerne kan udbyttes med nødder, m&m’s eller ananasstykker ★ Gummistøvlen kan udbyttes med en brændeknude, en bold eller måske en spejderleder? ★ Man kan udvide banen voldsomt, eller spille det i en skov. ★ Lave ekstra regler. Som f.eks. at man ikke må kaste før dommeren har givet tilladelse eller at man skal slå en kolbøtte hvis man vælter en kegle.
Dommeren Det sjove i spillet opstår, når dommeren træder i aktion. Han/hun har pligt til at dømme hårdt, hvis folk ikke får hænderne op på hovedet inden modstanderen er tilbage over linjen, hvis de taber en rosin, hvis de klokker i det, eller hvis de bryder reglerne. Dommeren straffer med ekstra rosiner til det dømte hold, så de får endnu flere rosiner, de skal spise for at blive færdige. Holdene skiftes til at kaste med støvlen indtil et af holdene ikke har en eneste rosin tilbage i skålene. Man må gerne putte nogle af sine rosiner i holdkammeraternes skåle, hvis de har færre rosiner end en selv. Altså gælder det om at spise rosinerne så hurtigt som muligt med spisepindene, lave færrest mulige fejl, og vælte flest mulige kegler. Og husk! Man kan ikke diskutere med dommeren! Han/ hun skal dømme fair, men hans ord er lov og skal følges.
13
14
D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S
Spejdere kan, hvad de vil – og de gør det! En lørdag i august løb projektet Vi Kan Hvad Vi Vil – Og Vi Gør Det af stablen. Det blev til to spændende, offentlige arrangementer afholdt af seniorer i København og Sønderborg. Track bringer her en reportage fra arrangementet i København.
TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen Foto Frederik Abildgaard Rom
Rafter, saftevandsbong og klatrevæg i hovedstadens centrum Axeltorv i København lignede ikke sig selv lørdag den 14. august. Raftekonstruktioner var skudt op af asfalten, der blev stegt bacon i massevis og forbipasserende kunne desuden prøve kræfter med en kæmpe saftevandsbong, spille Twister, klatre på klatrevæg og male. Godt med regn og højt humør Formålet med projektet var at lave nogle fede arrangementer for en masse seniorspejdere, og samtidig få skabt opmærksomhed omkring seniorspejd, ved at udføre en række projekter landet over. Denne udfordring havde ca. 15 aktive seniorspejdere fra 2 forskellige klaner i hovedstadsområdet taget imod. Og på trods af de regnbyger, der kom i løbet af eftermiddagen, var humøret højt. ”Med hjælp fra nogle super aktive seniorer fik vi gennemført to gode arrangementer i København og Sønderborg. Vi fik vist hvad seniorspejd kan byde på i centrum af de to byer og fik desuden gjort flere seniorer opmærksomme på seniorudviklernes arbejde”, fortæller Frederik Monrad Spliid, som var tovholder på projektet og selv deltog i København.
Seniorudvikler-hvadfornoget? Seniorudviklerne er kort og godt en gruppe inden for korpset, som arbejder med at forbedre seniorarbejdet i Det Danske Spejderkorps. Vi Kan Hvad Vi Vil er blot ét af de projekter, der er blevet ført ud i livet. Ifølge Frederik Monrad Spliid er der blevet arbejdet meget med branding af seniorspejd. ”Ved spørgeskemaundersøgelser og samtaler med folk har vi undersøgt dels hvordan ikke-spejdere ser seniorspejd, og også hvordan vi ser på os selv. Derudover er der nogle af seniorudviklerne der er i gang med at arrangere et seniorstarts-kursus, kaldet Smølfe-SPARK, der har til formål at introducere de ældste tropsspejdere til seniorarbejdet. Kort før sommerferien startede et nyt hold seniorudviklere, der nu er i gang med en ny række projekter, som vi nok kommer til at høre om i de kommende måneder”.
Frederik Monrad Spliid, seniorudvikler og tovholder på projektet Vi Kan Hvad Vi Vil
N R . 4 2 0 10
Track præsenterer…
Det perfekte hoppebillede I sidste nummer af Track bragte vi en guide til, hvordan man tager det fedeste hoppebillede. Nu kårer vi vinder-patruljen.
Sådan tager du det perfekte hoppebillede ● ● ● ● ●
Posér! Forsøg for så vidt muligt at få hele kroppen med på billedet Sørg for en fed baggrund Bliv ved gruppebilleder enige om, hvornår I hopper Husk timingen
Vi i redaktionen har kigget de indsendte billeder igennem, og er nu stolte af at kunne kåre vinderen: Patruljen Hokota fra 1. Melfar Fællesgruppe i Middelfart. Tillykke – de 4 spejdere på billedet får tilsendt en kasse is til deling. Hokota blev kåret som vindere, fordi deres forskelligartede hoppe-stil gør billedet interessant. Samtidig er der dog det fællestræk, at de alle sammen har hænderne i vejret. Baggrunden er en flot blå himmel og grønne træer, og billedet er taget nedefra, så det ser ud som om, patruljen flyver. Sidst men ikke mindst er der ”fart” på billedet, og vi i redaktionen er vilde med deres ansigtsudtryk. Endnu en gang tillykke til vinderne!
TEKST Pernille Hartmund Jørgensen, B&U-redaktionen Foto Bastian Emil Jørgensen
15
TEKST Sune Madsen, B&U-redaktionen
Ting du skal vide før PLan Efteråret nærmer sig med hastige skridt, og selvfølgelig har alle I spejdere meldt jer til et PLan-kursus et sted ude i landet. Her kommer tretten gode råd fra redaktionens garvede PLan-rotter: 1. Lad ”nej-hatten” blive derhjemme og smør det glade smil ud i hele ansigtet, før du tager af sted! 2. Godt nok er PLan udenfor og i telt, men husk nu for pokker de rene underbukser, tandbørsten, deodoranten og et håndklæde, for der er altid nogle søde piger eller drenge man gerne vil sidde tæt på ved lejrbålet. 3. Tag nu rigeligt med varmt og vandtæt tøj med. Du kan ikke få for meget med. Du bliver kold under alle omstændigheder. Lær det! 4. Nogle kurser inddrager mobiltelefonerne, men hvis du absolut vil være en rebel, så tag en ekstra mobil med og giv den til team’sterne i stedet for din rigtige mobil.
5. Hvis du går benhårdt efter at være en rebel, så medbring vandballoner, tuscher, tabascosovs, stinkbomber eller andet gøgl du har købt i Tiger. Men HUSK! Hvis du overskrider grænsen for ”acceptable løjer”, er du herre øffern! 6. Før du trækker sokkerne på om morgenen – så tjek lige om det ER dine sokker, og om de er brugt 7. Udnyt temaet til at gøre dig bemærket. Hvis teamet er prinser og prinsesser, så mød op i fuldt dress på stationen. Eller hvis det er sørøver, så tal sørøversprog lige fra starten. Du kan helt sikkert finde på noget sjovt for dit PLan-tema også! 8. Det eneste der er federe end at være på PLAn selv, er at være med i et PLan-team. Så lad være med at gøre dig så tåbeligt bemærket, at ingen vil have dig med i deres PLan-team i fremtiden.
9. Planlægning af PLan-gensyn skal startes op allerede mens I er på PLan. Så er det nemmere at få alle med og kræver mindre arbejde når man kommer hjem til dynen. Se på side 8 hvordan du gør! 10. PLan er bare bedst, hvis du har hovedet under armen! 11. Lad være med at trække dig tilbage den sidste aften, når der er banket. Dans, snak, hyg dig og få den bedste afslutning på dit PLan-kursus. 12. Hvis du godt kunne tænke dig at ligge i sovepose sammen med hende der den søde, eller ham der den lækre, så brug undskyldningen om at du fryser og I kan derfor dele sovepose – ligge to i én! 13. Adresselisten man får tilsendt er altid et godt redskab til at finde folk på Facebook efter kurset!
Hele B&U-redaktionen ønsker dig et rigtig godt kursus! Og har du ikke tilmeldt dig endnu, så skynd dig dog at komme i gang