Track # 3 2012

NR. 3 2012

�Livet holder ikke pauser�

Interview med kunstneren Martin Hall Bliv et herregodt menneske - kom med til Burma Grejguide til dit nĂŚste telt

2

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

INDHOLD Interview med Martin Hall.................................4 Pinlige historier.....................................................6 6 4

Grejguide – tips til valg af dit næste telt.........8 Livet efter troppen – hvad er Spejderhjælpen?........................................... 10 Sådan laver du penge...................................... 12 Kom med på efterskole.................................... 14

8

10

Forhindringsbanens ABC................................. 16 Spot på spejdermode....................................... 18 Tag med på Plan International....................... 20

14

Mød redaktionen............................................... 22 Er vi styret af voksne?..................................... 23 12

Sådan ved du din kæreste er spejder........... 24

18

16 Udgivet: 31. maj 2012 Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier.

20

TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere.

TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50 E-mail: redaktionen@spejder.dk - Spejder.dk Forsidefoto: Benjamin Tarp

22

23

24

B&U-redaktionen: Johanne Valbjørn Gydesen – forkvinde - Mark Warren - formand - My Gaarde Andreassen - Helene Kristine Holst - Julie Hvidt Kasper Møller - Nicoline T. K. Jensen - Jakob Kastrup Andersen - Regitse Fuhlendorf - Sofie Mannering - Lasse Bækhus - Troels Lund - Lauge Eilsøe-Madsen - Louise Hvenegaard Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk Assisterende redaktør og korrektur: Peter K. Maul pkm@dds.dk Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: nyheder@dds.dk Layout: Folkmann Design A/S Tryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeret Oplag: 12.900 eksemplarer

NATUREN KALDER!

facebook.com/woopnaturen

4

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

TEKST Mark Warren, B&Uredaktionen FOTO Morten Bjerrum Larsen

I weekenden den 13.-15. april 2012 blev seniorseminaret Refleks afholdt. Refleks er et seminar med et hav af oplægsholdere, der skal hjælpe seniorerne med at sætte spejderlivet i perspektiv. En af dem var multikunstneren Martin Hall, der skulle hjælpe spejderne med at reflektere over, hvor de gerne ville hen i deres seniortid og give dem redskaberne til at nå derhen. Track fangede Martin Hall og fik en snak om inspiration, refleksion og det gode projekt.

Hvad får dig til at reflektere?

Det meste. Mennesker, situationer, hændelser. Hvad end der sker om ørerne på én, mens man agerer, er en del af lærebogen. Det er jo ikke sådan, at livet holder pauser. Tilværelsen har ingen generalprøve.

This is it!

Kan du komme med et eksempel på, hvad der inspirerer dig?

Når nogen prøver så godt, de kan, hvad end deres udgangspunkt er. Anstrengelsen i sig selv er ærefrygtindgydende. Intet er værre end dovne mennesker, der tager ting for givet. Det lyder som en kliché, men som den skotske sanger Lloyd Cole udtrykker det, så er det jo kun en kliché, fordi det er sandt. Det handler om at udvide grænserne for, hvad

5

NR. 3 2012

GL Æ D

”Et godt projek t? Det må være et projek t, hvor enkeltde lene bliver til mere end det, de er i sig selv.”

Multikunstneren Martin Hall var med på årets Senior Semina r Refleks!

DIG

På årets Refleks kom båd Mar tin H e multik all, par ti unstnere formand Samuels n Anders en og tid ligere jæ Christia gersolda nsen forb t B.S. i og hold spejdern t foredra e. g for Track ha r inter vie wet dem inspirati alle tre o on, refle m ksion og Inter view det god s som g e p rojekt. e rne skull med at e hjælpe tænke o v D e IG r dit spe nu m m e r jderliv. I af Track næste bringer Anders vi inter v Samuels iewet m en. ed

FAK TA ll har: Martin Ha ger. over 30 bø ■ Skrevet . lm fi t med 6 ger.

■ Arbejde terforestilin a te 9 l ti ik s u ■ Lavet m ´er. over 50 cd ■ Udgivet

der kan lade sig gøre – at være med til at opdage verden. Verden er stadig fuld af hvide felter, geografien er bare rykket indenbords.

Hvad er dit bedste råd til at sparke sig selv i røven, når man måske har mistet gejsten i sit projekt?

At stille sig selv det enkle spørgsmål, om nogen ville have fået mere ud af situationen, end man selv er i stand til. Som regel er svaret ret entydigt. Der er dog intet odiøst i at miste inspirationen; det sker engang imellem. Det vigtige er bare at få rusket lidt op i sig selv – eller tage konsekvensen og få givet stafetten videre. Når man gør sig selv klart, at dette rent faktisk er valget – ikke ”at være eller ikke at være”, men derimod ”at gøre eller ikke at gøre” – har alting en tendens til at blive levende igen. ”Remain cheerful and die trying,” som englænderne siger.

Hvad er et godt projekt?

”Any landing you can walk away from is a good one”, som samme folkefærd også udtrykker det. Et godt projekt? Det må være et projekt, hvor enkeltdelene bliver til mere end det, de er i sig selv. Fire medlemmer i en musikgruppe kan f.eks. skabe noget sammen, der ligger langt hinsides de enkelte medlemmers formåen.

Der er tale om ren alkymi, og der er ingen permanent formel at følge – tingene ændrer sig hele tiden. Hvis der var en formel, ville den med sikkerhed også allerede være patenteret. Den skal genopfindes hele tiden. Det er også det vidunderlige – der er ingen laurbær at hvile på, udelukkende indsats. Matematisk må svaret lyde, at entusiasme + formål + gode standarder = et godt projekt. I rest my case. Bon voyage!

Hop ind og se alle billederne på Refleks’ Facebook og se, hvorfor du skal glæde dig til, du bliver seniorspejder!

6

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Indrømmet: Vi elsker alle sammen at more os på andres bekostning, så her kommer en bunke pinlige historier fra æteren!

d s pa d e n e m r u t e ll li En

. løb nogensinde te Apokalypse rs fø it m . på r en Jeg va frem til post hård nat når vi Ef ter en lang og går amok og av den min m e in , til de el m at Vi når t er nu – LIGE sked om, at de be en e ed m er komm få lettet det stor de en busk og fin al sk . g st je po at NU – ed siden sidste jeg har gået m pres i maven, andre, at de og får råbt til de en ad sp er ib Jeg gr ter uden mig. posten i ti minut e ar kl å e m e lig altså der det perfekt i skoven og fin d in gt g rti je hu og er , Komm patrulje kommer der en lig se ud pl et D ge .

Li ig sted. meter fra m m, før de er få når ikke at se de b – og en af PS er et lille G -lø en st po e at g, si viser g, hvor jeg havd ger lige omkrin lig es ch ca et å de sm er jeg altid gå kket. Siden da valgt at lette try ret tid til at gå r k, når det ha væ væ t ng la ET MEG . tur med spaden Fra hr. M.

Ringede til d e alarmcentra n rigtige l førstehjælps på post

Jeg var på et af mine første sp ejderløb, og pa ankommet til fø truljen var lige rstehjælpsposte n. Jeg havde al på en førstehjæ drig prøvet at væ lpspost før, og re det hele var m de andre fra pa eget hektisk. En truljen sagde, af at jeg skulle være ef ter hjælp. ham, der ringe de Jeg syntes, de t lød lidt underli gt, at jeg skulle det var jo bare ringe ef ter hjæ en post på et sp lp, for ejderløb. Men 5. gang svared også da jeg sp e min patruljeka ur gte mmerat: ”Ja, rin tog min telefon g nu bare!” Så og ringede 112. je g Da mine patru jeg rent faktisk ljekammerater ringede op, ku så , at nn e jeg godt se på at den var gal. deres reaktion, Så jeg skyndte m ig at undskylde anden ende af til manden i de røret og lægge n på igen. Reste of fer for et par n af løbet var je venskabelige dr g ille rier, og det fors godt … tår jeg egentlig Kærlig hilsen Fi sken

NR. 3 2012

TEKST Lo Valbjørn uise Hveneg aard og Gydes J o h a nn en, B& FOTO U -reda e Hennin kti g M ads en og is onen tockph oto.com

Det er ikke alle geocaches, du har lyst til at få fingrene i, be kender en læse r til Track.

m ø d di i r u t En

nge n

et tøvler. D Sor te S e D r e m Eft nO trætte.

K amp e Da m rigtig å løbet fe p eptalk. e d p ll te a e s ll r li f a a v n r i e v e e ig g p g, o rne og igern Vi var 5 t give p en lørda i hæ n de a tt t r a m n fo te m ig s to be o dt gm var sen lappede ttede je kunn e g r!” Jeg n beslu ig om, k e te t m s m re o g m e p a je s d h ma naly ndte fuld jeg fik a n have rrest, ve r g e fo d fø je l t ik n a g e ld k s jeg nu alt, m de, fa å piger, noget g d e mun n r ”S e a : ts v b e r å r d lo e g m sa r ko res , at d i en sto bnet de s blikke i min s ne de de fik å k r se i dere u fl fø op, ford e g e d o m e , d m re n o e k la ikke i første det nærm lle stendige og nne jeg t, at de u e k g t li e e t i’ m e r r så ove bagove grinede prikken pigerne g. Som g in o d , d g ø n m r tu mig op. var alt fo nte hjælpe r ygsæk e n n løbet gri u k ikke sten af g re t n a a g t g o m m t, o kolor ke ne tede af ar det ik g v lu g g o D je n, en. e op ige f episod e af lor t…

Vi lived ontant a p g lugted s je g r o fo k r is o d v h , vi spora i mødte til alle, v forklare talk r en p e p er alt fo fr o m o de s Fra hen

PINLIGT Har du også oplevet noget pinligt, som du gerne vil dele med resten af Danmarks tropsspejdere, så vi alle kan få os et godt grin? Send en mail til track@spejder.dk og fortæl os det hele – du må gerne være anonym!

7

8

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

: e d i u g t l e t r o t S Her er dit nye hjem!

Ud over varmt og praktisk tøj er teltet noget af det vigtigste udstyr på vandreturen. Et godt telt giver ly for stormvejr, byger og giver dig ro til at komme godt og uforstyrret igennem din nattesøvn. Dit telt er dit hjem på vandreturen, og derfor kan det betale sig at bruge lidt tid på at finde ud af, hvilket telt der er det rigtige for dig. TRACK giver dig gode råd med på vejen, hvis du skal købe nyt telt.

TEKST Julie Hvidt foto spejdersport.dk

Stænger De fleste telte har stænger i glasfiber eller aluminium, og kvaliteten er i høj grad medvirkende til at bestemme prisen på teltet. Aluminiumsstængerne er i de bedste kvaliteter både stærkere og stivere end glasfiberstængerne. Tykkelsen på stængerne er som regel afpasset efter form og størrelse på teltet, som de skal holde. Et familietelt skal fx have meget kraftige og stive stænger for at kunne modstå vindpres.

Stofmaterialet Der er forskel i fibrenes og dermed det færdige vævs egenskaber, hvilket er afgørende for teltets brugsområde. Letvægtstelte er lavet af specialbehandlede nylon- eller polyestermaterialer.

Bomuld bruges også stadig som teltdug og giver et dejligt friskt indeklima, men vejer en del ekstra.

Derfor er bomuld kun egnet til telte, der ikke skal transporteres så meget rundt - fx de orange Kit-Kat telte.

Vandsøjletryk Måling af vandtæthed angives i m/mm vandsøjletryk, og man vil som en tommelfingerregel kunne regne med, at et telt med nylonbund skal have min. 5 m.

TELTETS FUNKTIONER SKAL MATCHE DINE BEHOV Husk også, at der er stor forskel på de kvalitetstelte, du finder i friluftsbutikkerne, og de hobbytelte, som fås i forskellige sportsbutikskæder og hos engrosforhandlere. Sidstnævnte er sikkert fedt til baghaven, men du skal nok ikke hive det med til Himalaya. Den vigtigste egenskab ved et telt er, at det kan bruges i al slags vejr, som du kan blive udsat for.

vandsøjletryk for at være tæt, mens oversejlet ikke kræver så meget, da det ikke skal udsættes for tryk.

Når der tales vandtæthed, kan det være svært at sammenligne bomuldsmaterialer med polyester/nylonmaterialerne. Når det regner, vil en kraftig bomuldsdug trække fugtigheden ned igennem fibrene og derved komme af med vandet. Det kan kunstfibrene ikke gøre på samme måde, og derfor skal vævet i stedet være helt uigennemtrængeligt for vand.

Undgå et flyvende telt Et telt skal købes til de forhold, du vil bruge det under.

Der kan blive et voldsomt vindpres på alle telte - men størst på de store flader. Sørg for at, teltet ikke kan rive sig løs, selvom der er kraftig vind. Hav altid pløkker med i tilpas længde, så du kan sikre teltet stabilt, hvis der er kraftig vind, blød jordbund osv. Et flyvende telt er ikke fedt.

Et godt telt har følgende karakteristika: ■ Det kan bruges i al slags vejr.

■ Det er let at stille op og er fremstillet i et kraftigt materiale, der kan modstå slid, sol og regn.

■ Sømmene skal være både vandtætte og stærke, og bardunerne skal være praktiske.

■ Ventilationsåbninger til at forhindre kondens og et myggenet/insektnet.

Inden du går på jagt efter et godt letvægtstelt, er det en god idé at overveje følgende: ■ Hvor stort skal teltet være?

■ Hvor vindstabilt skal teltet være?

■ Hvor meget må teltet veje?

■ Hvor stor apsisplads behøver du?

■ Hvilke materialer passer til dine behov?

■ Er ventilation vigtig (afhænger af temperatur- og fugtighedsforhold)?

■ Hvor meget må teltet koste?

Som oftest bliver det nødvendigt at gå på kompromis med nogle af idealerne: Et ønske om god rummelighed i inderteltet er i modstrid med et ønske om et telt med meget lav vægt. Ønsket om et vindstabilt og vandtæt telt kan være i modstrid med ønsket om et telt i tynde og lette materialer.

Og endelig er der ønsket om at købe et supertelt til 800 kr……

9

NR. 3 2012

GRE J

SPIDSTELT Holdes oprejst med 2 lodrette stænger. ✚ Forholdsvis billige og holder en lav vægt. ✚ Tit store apsisser med plads til meget bagage. ✖ Kræver mange pløkker for at stå godt. ✖ Ikke særlig vindstabil.

KUPPELTELT Holdes oprejst ved 2 krydsende buer og kan således stå frit uden brug af pløkker (hvilket dog ikke kan anbefales). ✚ Stor højde. ✚ Vindstabilt. ✖ Ikke særlig let. Begrænset apsisplads.

TUNNELTELT Teltet holdes oppe ved 2-3 parallelle buer. ✚ Stor rummelighed. ✚ Vindstabilt – især på den ene led. ✚ Kræver meget få pløkker. Ofte stor apsisplads. ✚ Let at slå op. ✖ Lav højde. Besværligt at komme ind i.

GEODÆTISK KUPPELTELT 4 buer eller flere krydser hinanden flere steder. ✚ Konstruktionen er uhyre vindstabil og meget stærk. ✚ Meget rummeligt. ✖ Sjældent meget apsisplads.

PYRAMIDETELT 1 central stang og 4 skrånende sider. ✚ Ofte meget rummeligt. ✖ Stor belastning på toppen af stangen og syningerne omkring den.

HAV STYR PÅ VÆGTEN Der er forskel på, hvad de forskellige producenter medtager i totalvægten. De fleste angiver vægten uden poser, pløkke, barduner osv., mens enkelte medtager disse ting ved angivelse af totalvægten.

01

2

Overordnet skelnes der mellem 5 typer af telte, med hver deres fordele og ulemper:

2

ppen o r t r e t f e t Live

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen foto Benjamin Tarp

Som seniorspejder er der mange fede ting, man kan give sig i kast med. Én af mulighederne er at engagere sig i Spejderhjælpen. Track har mødt Rikke Sofie Petersen, som er med til at arrangere Spejderhjælpens aktiviteter på Spejdernes Lejr i Holstebro til sommer.

Der er andre mennesker, der har brug for hjælp for at komme tættere på deres mål. Derfor mener Rikke, at det er vigtigt, at man hjælper andre. Især som spejder.

Hun uddyber: ”Både i Danmark og andre lande, og om så det er med mindre hverdagsting eller en stor ændring i livet, så synes jeg, at hvis man bare nogle gange har overskuddet til det, er det så meget værd at give videre.”

Spejdere hjælper andre En af Spejderhjælpens helt grundlæggende værdier er, at spejdere hjælper andre. Det lyder måske banalt, men Rikke mener, at når man først har oplevet, hvordan det rent faktisk gør en forskel, kan man ikke lade være. ”Det er fedt at opdage, hvor let det egentlig er at gøre noget godt for andre.

Spejderhjælpen er en tværkorpslig fond, som Og som bonus får lige nu støtter skolegang for unge flygtninge man det jo også i Thailand og Burma. Det sker for de penge, bedre med sig selv,” som spejdere i Danmark hvert år samler ind. fortæller hun.

Når man rykker op fra troppen, følger der en hel del ansvar med, men også endnu mere selvbestemmelse og en masse sjove oplevelser.

Der er et væld af muligheder for at lave fede ting som senior i Det Danske Spejderkorps. Track inspirerer dig til, hvad du kan glæde dig til i ”Livet efter troppen.”

Gode gerninger giver blod på tanden Hvordan det kan nytte noget at hjælpe andre, oplevede Rikke for alvor, da hun var ude at rejse i Peru i Sydamerika. Her arbejdede hun frivilligt med fattige gadebørn. ”Da jeg var kommet hjem, havde jeg lyst til at lave et nyt, stort projekt, og jeg havde lyst til at hjælpe andre unge,” fortæller hun. ”Derfor meldte jeg mig til at lave aktiviteter for Spejderhjælpen på Spejdernes Lejr 2012.”

Burma i Holstebro De aktiviteter, Rikke er med til at lave, skal netop handle om det at hjælpe andre. Det kommer til at ske i en ”Burma Village,” for i disse år hjælper Spejderhjælpen nemlig unge i Burma i Asien med at få skolegang. ”Her vil vi igennem leg, oplevelser og forskellige sanseindtryk formidle en masse om, hvem Spejderhjælpen støtter i Burma, og hvordan det hjælper,” fortæller Rikke. Hun tilføjer med et smil:

Her kan du udvikle dig -ud over alle grænser!

Rikke Sofie Petersen er 21 år og fra 2. Birkerød Gruppe. På Spejdernes Lejr til sommer skal hun lave aktiviteter med Spejderhjælpen. Målet er at få spejdere i alle aldre til at reflektere over, hvorfor det er vigtigt, at spejdere hjælper andre.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle en masse spejdere om, hvor stor en forskel de kan gøre for de unge i Burma.”

Alle kan være med Ud over at planlægge aktiviteter har Rikke også selv støttet projektet ved at samle penge ind. Det gjorde hun og en flok venner til et 1. maj-arrangement i Fælledparken, hvor de samlede flaskepant for Spejderhjælpen. ”Det tog 8 timer, og vi var pænt smadrede bagefter, men vi fik samlet penge til skolepakker til mere end 650 unge i Burma. Så det var helt sikkert den solforbrænding værd!” Rikke smiler og fortsætter: ”Det er også vigtigt at huske på, at alle, der har lyst, kan være med til at gøre en forskel.

Ligegyldigt om man vælger at ordne pligter derhjemme til en lille sum penge, opføre gadeteater i patruljen eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan skrabe penge sammen til at hjælpe de unge i Burma i skole.”

Vil du læse mere om Spejderhjælpen eller følge med i, hvordan det går med projektet, kan du Påklikke en af posterne ind på www.burmaiskole.dk eller ”like” på Coco Crazy Spejderhjælpen på Facebook. Du kan også Monkey Race skulle besøge undersøge Spejderhjælpens aktivitet i ”Burma Village” deltagerne på Spejdernes et gerningssted for Lejr 2012 i Holstebro. hemmelige spor.

9. og 10. klasse Med folkeskolens prøver Liniefag • Adventure & friluftsliv • Gourmet & kok • International & explorer • Psykologi & personlig udvikling Valgfag Dykning - Jagttegn - Førstehjælp Navigation - Klatring o.a.

Fællesfag Ledelse – samarbejde Find os på www.spejderskolen.dk og på Facebook

PLA siden

TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen BAGGRUNDSfoto © CVC Photo

Mangler du og din patrulje penge, når I skal lave projekter? TRACK viser jer, hvordan I får skrabet en masse stakater ind.

Fede projekter – mangler penge?

“Money, money, money. Must be funny in the rich man’s world” synger det svenske 70´er band ABBA i en af deres berømte sange.

Det er svært at komme uden om det – penge gør mange ting sjovere. Især når jeres patrulje har fundet det nyeste og sejeste grej, som I bare må eje til den næste sommerlejr. Måske bobler dit hoved over med fede ideer til, hvad der kunne gøre jeres spejderhytte endnu bedre? Eller måske har din patrulje en stor drøm om at rejse til udlandet med spejderuniformen på?

Ud over den frivillige arbejdskraft, der skal bruges til at føre jeres fede projekter ud i livet, skal der typisk bruges nogle penge. Ofte mange penge, for det gode kvalitetsudstyr koster kassen.

I stedet for at afholde loppemarkeder, sælge juletræer eller pølser til sankthans, kan I søge fonde og legater.

TRACK giver her en guide til, hvordan du og din patrulje skaffer en masse gysser.

TRIN 6:

FONDENS FORMÅL: Når I skriver til en fond, skal I have styr på, hvad der er fondens formål. Giver fonden kun penge til lokalområdet?

Er der en øvre beløbsgrænse, eller vil fonden kun støtte gamle damers katte? I skal ikke bare skyde ansøgninger ud til tilfælde fonde. Gør dit benarbejde - det betaler sig!

TIP!

De fleste fonde giver ikke penge til ture og oplevelser, fordi fonden ikke kan få en kvittering.

Men! Hvis I får en fond til at købe et nyt telt, så kan I jo bruge de penge, I ville have brugt på et nyt telt, på jeres tur. Smart, ikke?

TRIN 5: TRIN 1:

SNAK SAMMEN Snak sammen i patruljen. Måske har du en fed ide, men sammen med resten af din patrulje kan I udvikle jeres fælles ideer til noget endnu federe og samtidig sikre, at alle bliver hørt, og at alle føler et fælles ansvar for projektet og for at skaffe penge nok.

TRIN 2:

LÆG EN PLAN Uanset om det handler om penge til en ny GPS, et nyt telt eller en spand maling, så er det supervigtigt, at der bliver lavet en plan. Det skal være helt konkret.

Hvad for en slags GPS, telt eller maling vil I gerne have og hvorfor?

Hvornår skal I bruge den? Mange fonde uddeler kun penge én gang om året, så tænk fremadrettet.

TRIN 4:

SKRIV EN ANSØGNING. Når I har styr på, hvad I vil have, og hvad det koster, skal I skrive jeres ansøgning. Vær opmærksom på, at nogle fonde har særlige blanketter, du skal udfylde, når du søger hos dem.

FONDENS NAVN. Når I søger penge hos en fond, er det vigtigt, at hele navnet på fonden er stavet rigtigt.

Uanset om fonden hedder ”Tidligere baronesse Caroline Amalie den 4. af Fyns mindefond for meningsfyldte ungdomsoplevelser”, så skriv det hele i brevet. Fonder ser tit sig selv som supervigtige, så lad dem endelig føle sig sådan.

TRIN 3:

INDHENT TILBUD. Når I har besluttet jer for, at I gerne vil have den der supercool GPS, er det med at få indhentet tilbud. Det giver et godt indtryk på en fond, at I har gjort en indsats for at skaffe et godt tilbud og ikke bare vil klatte fondens penge væk.

Næsten alle butikker og forretninger giver rabat, når man fortæller, man er spejder. Især hvis det er den lokale tømmerhandel, du spørger.

Mange butikker giver også mængderabat, når du handler for over et bestemt beløb – så måske kan det lige så godt betale sig at ønske sig to GPS’er !

NR. 3 2012

EKSPERTEN

MICHAEL HANSEN: Er Tracks fonds-ekspert og har inspireret til denne artikel.

Michaels spejdernavn er ”Storm” 43 år.

Tidligere formand for Thurøspejderne på Sydfyn.

Gruppeleder i Niels Juels Sø gruppe i Svendborg.

Formand for www.egebjerghytten.dk Deltager i Børne- og Ungdomssamrådet i Svendborg.

Har arbejdet med og søgt fonde i over 12 år.

Holder bl.a. foredrag på uddannelsesmarkeder, i spejdergrupper, på friskoler mm.

Vil du gerne have kontakt med ”Storm”, så kan du skrive en mail til ham på: michael.magaard.hansen@gmail.com og udvide dit fonds-netværk

SVÆRT VED AT KOMME I GANG?

TRIN 7:

GØR DET KORT. De fleste fonde er enten styret af frivillige, ældre mennesker, der mødes et par gange om året og fordeler pengene, eller bankdirektører, der har en masse andet at se til. Derfor skal I gøre jeres ansøgning kort. Brug maksimalt en side!

Der må gerne være flere bilag med tilbud på jeres udstyr, regnskab for gruppen eller lignende. Men selve ansøgningen med, hvem I er, hvad I ønsker at søge penge til og hvorfor, må højst fylde en side. Fonden modtager rigtig mange ansøgninger, så gør det let for jer selv ved at gøre det let for dem.

TRIN 8:

BRUG BUZZ-ORD. Når I kun har en side til din ansøgning, skal I bruge ”buzz-ord”.

Det er de ord, som fonde er ekstra opmærksomme på. ”Frivillig”, ”ungdomsoplevelser”, ”natur”, ”udvikling” og ”sikkerhed” er nogle supergode buzz-ord. Fondene elsker dem!

TRIN 9:

DU KAN GÅ PÅ INTERNETTET OG KIGGE EFTER DISSE FONDE: ■ BP-fonden.

■ Kong Frederik og Dronning ■ Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål ■ A.P Møller fonden

Samtlige banker og sparekasser i jeres by.

Du kan også læse mere om fonde på: dds.dk/penge-tilspejd

EKSTRA TIP:

SPØRG I LOKALFORRETNINGERNE. I behøver ikke nødvendigvis skrive en ansøgning for at få fat i noget grej. Mød op i spejderuniform i Brugsen og spørg efter uddeleren – den virker næsten hver gang.

Track kender spejdere, der både har fået guldkarameller, blokfløjter eller griseører gratis, fordi de er mødt op i uniform og har haft et godt formål.

VÆR I GOD TID. Som sagt uddeler de fleste fonde kun penge én gang om året. Det nytter derfor ikke at søge penge til patruljeturen i næste weekend. Planlæg jeres ansøgninger – gerne et år frem i tiden.

TRIN 10:

GIV IKKE OP. Regn ikke med at få penge fra en fond med det samme.

Du vil uden tvivl modtage afslag eller slet ikke modtage noget svar. Men giv ikke op - Rom blev ikke bygget på en dag (eller nat, for den sags skyld).

TRIN 11:

SKAB ET NETVÆRK. I er ikke de eneste, der søger penge til lækkert grej – udnyt det. Spørg omkring jer. Der er helt sikkert nogen, der kender den fondssøgningsansvarlige i nabogruppen.

Få fat i personen og få en god snak. Giv et godt råd om, hvor det sidste gang lykkedes jer at skaffe penge. På den måde får I et navn på en ny fond, som I ikke kendte til.

Sådan breder det sig som ringe i vandet, og det gør det meget sjovere at finde penge til jeres næste fede projekt.

13

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

Et efterskoleår som spejder Hvilke muligheder får du, hvis du vælger en efterskole, der arbejder med og lader sig inspirere af spejder-ideen? Track besøgte Korinth efterskole – Spejderskolen - en mandag i marts for at finde ud af, hvilke muligheder du har som spejderefterskoleelev.

TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen FOTO Thyge Autzen, Fotogruppen

14

Lille skole – mange muligheder På Spejderskolen møder Track efterskolevennerne Anne-Katrine, Michael og Lisbeth, som alle er spejdere – men i hver deres korps. Anne-Katrine er Grøn Pigespejder fra Århus, Michael er KFUM’er i Kalundborg, og Lisbeth tager den blå kasseformede uniform på fra Det Danske Spejderkorps, når hun normalt går til spejder i Sønderborg.

Men hvorfor har I overhovedet valgt Spejderskolen?

Anne-Katrine: Som spejder syntes jeg, det kunne være fedt at komme på en efterskole, hvor alle havde spejderværdierne til fælles.

Lisbeth: Jeg valgte Korinth, fordi skolen ikke er særlig stor, og så fik jeg indtryk af, at man kom til at lære alle de andre elever at kende.

Michael: Jeg havde hørt godt om skolen fra mine venner, men jeg vil sige, at det primært var skolens forskellige linjefag, som påvirkede min endelige beslutning.

EFTERSKOLELIV ■ Ifølge eleverne kysser de fleste kærestepar første gang i UV-rummet i kælderen.

■ På første skoledag er der altid nogle elever, der møder op i uniform.

Hvad kan man bruge et ophold på Spejderskolen til i sit videre forløb som spejder?

Anne-Katrine: Jeg tager en masse med videre fra alle de små aktiviteter, vi laver på skolen. Fx havde vi et natløb i december, hvor vi lavede en masse små og sjove opgaver, som jeg uden tvivl vil kunne tage med hjem og bruge.

Lisbet: Vi har et fællesfag, der hedder ledelse og samarbejde, hvor jeg får en masse værktøjer, som jeg også kan bruge, uanset om det er i min ungdomsuddannelse, privatliv, patrulje eller spejdergruppe.

Anne-Katrine: Jeg har fået nogle gode læresætninger, som jeg tager med videre; ”Hvad kan vi videreudvikle, og hvad kan vi gøre bedre til næste gang?” Det er noget, der rykker!

Almindelig efterskole vs. Spejderskolen 73 % af eleverne på Korinth Efterskole er medlem af et spejderkorps, og udefra kan man hurtigt tænke, at det bliver lidt indspist med alle de spejdere.

Men passer det?

Michael: Nej, det synes jeg ikke. Altså selv dem, der ikke er spejdere, har den der ”wow, jeg er med i et spejderfælleskab”, og jeg har ikke hørt om en eneste, der har følt sig uden for fællesskabet, fordi de ikke var spejdere.

NR. 3 2012

Forstander: Vi vil skabe levende medskabere Frans Bruun er forstander på spejderefterskolen Korinth. Track mødte ham og spurgte ind til de tanker, der ligger bag skolens undervisning Hvad gør Spejderskolen til noget specielt?

- Det, der gør vores skole til noget særligt, er vores størrelse.

Vi har 67 elever. Det er, hvad der fysisk er plads til, men det er også et bevidst valg, vi tager, fordi vi på den måde kan holde et stærkt fokus på fællesskab og menneskelig udvikling. Med den her størrelse kan alle elever og lærere nå at opbygge en tæt nærhed, og det er rigtig vigtigt for os. Vores store hjertesag er at få alle vores elever til at fungere i grupper samt at kunne samarbejde og lede hinanden.

Hvilke tanker og ideer er det, man forsøger at få ind i hverdagen på en spejderefterskole?

Anne-Katrine: Fra starten af vores efterskoleophold er vi blevet slynget ud i nogle aktiviteter, der måske er typiske spejderoplevelser, men som har gjort, at man har haft lyst til at være med i det her store fælleskab.

Men bliver det ikke for meget med alt det spejder hele tiden? ”Man mærker det ikke på nogen måde”, slår Lisbeth fast, mens hendes to efterskolevenner nikker.

FAKTA OM SPEJDERSKOLEN ■ Man bliver delt op i patruljer på mellem 8 – 9 elever.

■ Hver mandag er der tropsmøde, hvor patruljen laver forskellige aktiviteter for sig selv eller sammen med de andre patruljer.

■ Man får et spejdertørklæde (som er blåt og hvidt), når man starter på skolen.

■ 73 % af eleverne på skolen er spejdere hjemme fra.

■ Du kan møde Korinth efterskole – Spejderskolen på Spejdernes Lejr 2012, hvor de har deres egen cafe.

Korinth efterskole Spejderskolen har 4 linjer.

De hedder: ■ Adventure & Friluftsliv.

■ International & Explorer.

■ Kok & Gourmet.

■ Psykologi & Personlig udvikling.

- Jeg synes faktisk, indledningen til vores visionsplan siger det hele: ”Vi vil give dig optimale muligheder for at udvikle dig, så du kan blive en levende medskaber af dit eget liv, af nære fællesskaber og af samfundet.” Det sammenfatter ufattelig godt hele tanken bag vores skole. Nøgleordet er en levende medskaber. Vi arbejder med værdierne learning-by-doing, ung-leder-ung, dannelse, demokrati og ansvar.

Nu nævner du selv ansvar - hvordan kan man konkret opleve det som elev på skolen?

- En helt ordinær ting er, at man som elev her er med til at lave mad til sin patrulje, og hvis man er dygtig og omhyggelig, så får patruljen en god oplevelse. Men hvis madelever sjusker med det, så er det rigtig surt, og man bliver gjort opmærksom på det af resten af patruljen.

Som elev hos os får man mange praktiske arbejdsområder og ansvar for nogle projekter. Vi holder en besøgsweekend i april og Camp Korinth i starten af sommerferien – alt sammen projekter, som vores elever på friluftslederlinjen har et reelt ansvar for at gennemføre.

Det gør, at de får mulighed for at påvirke processen og få konkrete erfaringer ud af deres oplevelser.

Vi arbejder også med, at man som patrulje på skolen er en blandet flok unge, der har mange forskellige styrker, og at udfordringen netop er at finde ud af at bruge alle disse styrker som en fælles mulighed.

Alle elever har desuden fællesfaget ”ledelse og samarbejde” og selvfølgelig de boglige fag, som du kender fra folkeskolen.

Derudover har skolen et hav af valgfag - lige fra dykning, klatring og førstehjælp til videoredigering, maling og motorlære.

Skolen startede i 1922 som husholdningsskole kun for unge piger.

I 1986 bliver husholdningsskolen til en efterskole, hvor drengene også bliver lukket ind.

15

På posten I ARTIKELSERIEN ”PÅ POSTEN” GIVER TRACK DIG TIPS OG TRICKS TIL, HVORDAN DU BEDST KLARER DIG PÅ POSTERNE, NÅR DU ER AF STED PÅ SPEJDERLØB.

TEKST Troels Lund, B&U-redaktionen foto Thyge Autzen, Fotogruppen

En patrulje stormer forbi i det sjappede mudder, i baggrunden brummer en generator, og hele området er oplyst af skæret fra projektørerne. Det giver genlyd af vilde råb og folk, der hepper. Pulsen er høj, og Track er på posten for at give tricks til turen gennem forhindringsbanen.

En forhindringsbane er en af de helt klassiske discipliner, så du kan næsten være sikker på at støde på en, næste gang du tager af sted på spejderløb. Der er mange tricks på en forhindringsbane, ligesom der er rigtig mange forskellige baner. En forhindringsbane kan være alt - lige fra at følge en snor gennem underskovens lumske terræn til at give den gas på rebbroer i toppen af træerne. Hvad end det drejer sig om den helt store bane på årets adventureløb eller banen på tropsdivi, så er der altid nogle tricks til at klare sig helskindet og hurtigt igennem banen. Track

GODT GREJ På en forhindringsbane har du ikke brug for den store økse og pæleboret.

Da Track spurgte Rikke, Frederik og Jonas om det bedste stykke grej, var de meget enige: Jonas: ”Gode sko!”

Frederik: ”Gode sko, der ikke er vandtætte. Hvis du alligevel står i vand til knæene, er Gore-Tex-skoene alligevel ikke tætte og lang tid om at tørre.”

Rikke: ”Gode sko og en god pandelampe, hvis det er mørkt.”

har allieret sig med tre friske tropsspejdere og samlet alle snydekoderne her.

3,2,1…VENT! Vi er taget ud på en af Forsvarets mange forhindringsbaner for at få afluret hemmeligheden bag en god placering. Allerede ved den første forhindring, en høj mur med et reb monteret som eneste hjælp til at komme over, er Rikke, Frederik og Jonas enige om, at det er en god idé at træne hjemmefra. Banerne er ofte fysisk krævende, så en god form er det bedste udgangspunkt. Desuden er det smart at kende den nemmeste måde at komme forbi forhindringerne på. ”Hvis det er muligt, så byg en forhindringsbane og øv dig på den,” lyder et godt råd fra Frederik. Hvis du skal lære nye teknikker, så er det derhjemme og ikke på løbet, du skal begynde at eksperimentere med akrobatiske spring.

Stemningen ude på banen er høj, solen skinner, og foråret er så småt begyndt at indfinde sig. De tre hopper, klatrer, kravler og løber, og er hurtigt forbi de første forhindringer, godt på vej igennem banen. På toppen af en godt tre meter høj mur kommer næste gode råd.

Pas på dig selv og få alle med ”For Guds skyld, pas på de lange hop, og hvis der er langt ned, så vær forsigtig,” bemærker Jonas, lige inden han kaster sig ned mod sandet for foden af

NR. 3 2012

TIPS OG TRICKS Sådan kommer du godt igennem forhindringsbanen: ■ Træn hjemmefra, så du ved, hvad du kan og ikke kan.

■ Pas på dig selv. Det er dumt at komme til skade halvvejs inde i banen.

■ Spar på dine kræfter, så du kan nå hele vejen igennem banen.

■ Lad de mest udfordrede komme forrest.

■ Lær af patruljen foran dig. Hold øje med, hvad de gør godt og skidt.

■ Koncentrér dig om det, du er i gang med, og glem at tiden løber.

DET SIGER POSTMANDSKABET Én ting er, hvordan du klarer dig godt igennem forhindringsbanen, men noget helt andet er, hvordan postmandskabet bedømmer dig. Track har lavet en liste over de ting, du oftest bliver bedømt på: Samarbejde: At I i patruljen hjælper hinanden og holder jer samlet.

Tid: På de fleste forhindringsbaner handler det selvfølgelig om at komme hurtigt igennem.

Overskud: Tal pænt til hinanden, hep på hinanden og hold humøret højt, det får jer til at virke som en langt bedre patrulje.

Opførsel: Selvom det måske ikke står på pointskemaet, så er det bare vigtigt at opføre sig pænt over for postmandskabet. Det er jo dem, der giver point!

muren. Lander du forkert efter et langt spring, er du ikke altid lige heldig. Det kan ende med, at du kommer så slemt til skade, at du må stoppe og udgå af løbet.

Du skal passe på sig selv og spare på kræfterne, ellers kommer du ikke hele vejen igennem. Samtidig skal du også passe på de andre. En forhindringsbane er en af de ultimative tests af en patruljes samarbejde.

Drengene forklarer: ”Hvis man har overskud og kræfterne til det, så fald bagud og lad de langsomste komme forrest, det hjælper rigtig meget.” Rikke supplerer: ”Vær motiverende, hold gejsten høj og pres på - man må godt presse dem, der falder lidt bagud.

Man må godt få rykket sine grænser lidt, for det føles fedt - især bagefter.”

Tonse eller tænke?

Det er ikke altid, det er lige let at komme forbi forhindringerne, der nogle gange kan være grænseoverskridende. Men det er også noget af det, der gør en forhindringsbane uforglemmelig. Den bedste bane er en bane, hvor du bliver klikket ind i systemet, og så bliver du bare kastet direkte ned i helvedet, fastslår Jonas. Han påpeger dog også, at der skal være styr på sikkerheden: ”De værste forhindringer er dem, hvor man bliver nødt til at lukke øjnene og satse; enten lykkes det, ellers kommer det til at gøre ondt.”

Slut med fejl Selvom der er tid på forhindringsbanen, er det ofte en rigtig god idé at tænke sig om. Rikke påpeger, at man kan spilde meget tid på ikke at kunne finde ud af en forhindring, man ikke har tænkt over. Her er hemmeligheden at holde øjne og ører åbne på posten.

De tre er enige om det ultimative trick: ”Lær af patruljen foran dig. Se, hvad de gør, hvilke fejl de laver, og hvad de gør rigtigt - det kan spare dig for rigtig meget tid.”

Fyld tanken op Efter at have givet den fuld skrue på forhindringsbanens mange udfordringer, genvinder alle fuld kontrol over åndedræt og puls og får sig en tår vand. På løb er det vigtigt, at du husker at drikke vand, da du går meget og mister vand gennem vejrtrækning og sved. På forhindringsbanen bliver du lige pludselig langt mere aktiv, så her er det rigtig vigtigt at få en ordentlig tår vand, inden du begiver dig videre.

Lige efter en hård forhindringsbane pumper adrenalinen rundt i kroppen og giver energi. Men husk, at al den energi, kroppen har brugt på banen også skal ind i systemet igen, så hav nogle myslibarer klar øverst i tasken. Det kan være guld værd, for så snart adrenalinen forsvinder, forsvinder energien også. Når du har fået noget vand og mad, så se at komme videre, ellers bliver musklerne kolde. Hvis du bliver nødt til at blive på posten, så stræk ud. Ømme og kolde muskler er en nederen slutning på den fede forhindringsbane.

17

18

TEKST Louise Hvenegaard og Regitse Fuhlendorf, B&U-redaktionen FOTO Morten Bjerrum Larsen

Navn: Rositta Alder: 17 Gruppe: Palnatoke, Lillerød

Navn: Niels Alder: 20 Gruppe: Esbern Snare

Navn: Frida Alder: 18 Gruppe: Svaneungerne

Hvad kan du ikke tage på spejdertur uden? ”Varmt tøj og sovepose! – Jeg hader at fryse.”

Duffle vs. vandrerygsæk ”Kommer an på situationen –jeg har duffle med på Refleks i denne weekend.”

Hvad har du på fra top til tå? ”Sweater og bukserne er fra genbrug.

Derudover har jeg lånt mine gummistøvler af min veninde – og selvfølgelig mine tørklæder!”

Er spejderbæltet på vej op igen? ”Det er bare ikke okay, medmindre man er en lille spejder, som ikke kan holde styr på alt, hvad man har i lommerne.”

Track vs. Snus? ”For det meste læser jeg Track, da jeg er tropsleder, så jeg synes, det er hyggeligt at sidde sammen med spejderne og læse bladet. Derudover synes jeg, at der er mange sjove artikler i Track, som man kan relatere til. Fx er det altid sjovt at læse, hvad man skal pakke, hvordan man scorer på lejr og så videre.”

Hvorfor har du det tøj på, du har på i dag? ”Fordi jeg ser godt ud”, siger hun grinende.

Hvad er på mode lige nu? ”Fjällräven. Det er en klassiker.

Måske veste? Jeg er ikke så god til modespørgsmål, så det skal I ikke spørge mig om”, siger Niels smilende.

Hvilken app bruger du oftest? ”Facebook, fordi det er så vanedannende – man kan ikke lade være med at tjekke vennernes opdateringer.”

Hvad skal det nye navn til Broen være? ”Lederen. Fordi det er målgruppen, og det er dem, som artiklerne er rettet imod.

Så det synes jeg, ville være et passende navn.”

Oppusteligt- vs. almindeligt liggeunderlag ”Oppusteligt, da jeg nemt får ondt i ryggen.”

Er spejderhatten yt eller på vej tilbage? ”Jeg ved det ikke helt, fordi man ser den mere og mere. Men jeg bryder mig ikke så meget om designet. Jeg tror ikke, den er på vej op igen. Jeg har i hvert fald ikke selv lyst til at gå med den. Ved det ikke rigtig. Må man godt melde pas?”

Hvad har det bedste på Refleks været indtil videre? ”Programmet her til formiddag, hvor vi har været rundt de forskellige steder for at høre oplæg om forskellige ting, man kan lave som senior. Det har været rigtig inspirerende og spændende.”

SOLARIS SAMLER DANMARKS 300 HÅRDESTE SPEJDERE TIL DEN DANSKE DELEGATION, OG DER KAN ANSØGES FRA 1. JUNI. VI HAR BRUG FOR DIG OG DIN PATRULJE, HVIS I TØR DELTAGE..!

Det er intet krav om særlige sproglige færdigheder, men almindelig viden om afrikansk kultur og geografi er fornuftig forberedelse.

WWW.SOLARIS.DK

Den første gang Det makedonske spejdercenter lå ned til en kæmpe sø med udsigt til bjergene.

I påsken tog tyve danske spejdere til Makedonien på det første PLan International. Her skulle de på kursus sammen med tyve makedonske spejdere. En af de heldige danske spejdere var Jeppe.

TEKST Rasmus Damkjær-Ohlsen foto Rasmus Damkjær-Ohlsen og Julie Kudsk Melsvik

Samarbejde i bjergene Da Track fanger Jeppe i Makedonien, har han lige været på en 24-timers hejk med sin nye, internationale patrulje i de makedonske bjerge. Det skinner ud af ham, at det er en stor oplevelse at være sammen med de makedonske spejdere: ”Man skal lige have brudt isen til at starte med. Men efter det, kører det bare derudad. Så snakker man en masse og lærer

Spejderne på PLan International var på en 24-timers hejk i de makedonske bjerge.

af hinanden. Det er supersjovt at være sammen med spejdere ­fra både Danmark og Makedonien.”

At være del af en international patrulje stiller store krav til samarbejde og lederevner. Men det giver også store oplevelser, fortæller Jeppe: ”I bjergene slog vi fælles lejr med de andre patruljer, og her lærte vi at koordinere lejren selv, da teamet var blevet tilbage på centret. Vi havde fået penge til at købe mad for og måtte koordinere med de andre patruljer, hvornår vi skulle lave mad, da vi ikke havde fået taget nok køkkengrej med os, så vi måtte skiftes og låne hos hinanden. Det var fedt, at vi skulle klare det hele selv, uden der kom nogen og hjalp.”

Forskelle giver indsigt Når man er på kursus sammen med spejdere fra et andet land, kan man ikke undgå at lære af hinanden, forklarer Jeppe. Og det er især forskellene, der giver nye ideer og får en til at reflektere: ”Man lærer nye ting, fordi man er sammen med makedonske spejdere, der gør tingene på en lidt anden måde, end vi gør. Man får set forskellene i spejderarbejdet i de to lande, og det er med til at give en masse gode ideer til, hvordan man kan gøre sin patrulje bedre derhjemme.”

En bedre spejder At kurset ikke kun foregik på spejdercentret, betød, at spejderne fik set en del af Makedoniens vilde natur.

BREJNING

EFTERSKOLE spejderværdier gourmetlinje projektlederuddannelse Jeppe med sin internationale patrulje: ”Makedonerne lærer spejder på en anden måde end os, og derfor giver det en spændende dimension, at to kulturer lærer sammen.”

efterskoleliv 41 uger innovationslinje

kajakker værelseskammerater nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej skab dit eget eventyr

ung med ansvar

klatring wellnesslinje

friluftsliv

outdoorlinje

store projekter

udlandstur

rekordweekend

i

ng

ro

gn

lær os at kende på www.brejning.dk

eftersko le

PLAN INTERNATIONAL ER ET HELT NYT PLAN, SOM FØRSTE GANG BLEV AFVIKLET I PÅSKEN 2012 I MAKEDONIEN. ■ Der er 40 kursister i alt på 15-16 år. Lige mange drenge og piger, og lige mange danske og udenlandske spejdere.

■ Teamet er ligeligt fordelt mellem danske og udenslandske vejledere ■ Kurset består af en forweekend og et ugekursus ■ Prisen svarer til et PLan3 + en flybillet ■ Næste PLan International bliver i Grønland i uge 30, 2013

· Brejn

Men først og fremmest anbefaler Jeppe især kurset, fordi man bliver en bedre spejder: ”Man bliver en bedre leder af at tage på PLan International, fordi man får redskaber til at gøre sin patrulje bedre og gøre andre til bedre ledere.”

her & nu 9. & 10. klasse

u

Som Jeppe fortæller, mens han står og spejder ud over de bjerge, han lige har vandret i: ”Vi har set en masse af lokalområdet, besøgt små landsbyer og vandret i bjerge. Det er godt at komme ud og se, hvordan landet ser ud, og hvordan makedonerne bor. På PLan International oplever man en meget anderledes kultur end sin egen. Det er en helt fantastisk oplevelse at møde nye kulturer og nye mennesker og samtidig lære om ledelse sammen med spejdere fra et andet land.”

He

BE_2012_Broen_267x92_ver2.indd 1

19/02/12 23.37

22

D E T D A N S KE S P E J D E R KO R P S

foto Morten Bjerrum Larsen

MØD: MY Fordi: Hun lige er stoppet som formand i B&U og i stedet er blevet den ene formand i DDS Kommunikation & Medier.

Alder: 22 år.

Gruppe: Niels Ebbesens Gruppe.

By: Odense.

Beskæftigelse: Studerer medievidenskab på Syddansk Universitet.

5 SKARPE: Det fedeste ved at have været med i B&U: Intet er umuligt - alt kan la’ sig gør’. Der er produktivt, frivilligt arbejde med kompetent, professionel hjælp.

HVAD E R B&U REDAK TIONEN ?

■ Et fed t ungdom s-indspa i Det rk Danske Spejderk ■ Betyd orps er Børne - og Ungd omsreda ktionen ■ Det e r os, der skriver artikle rne i Tra ck og Spejd erSnus ■ Bestå r af 17 m edlemme på 15 r -22 år ■ For all e unge, som har fortæ lyst til at lle, at sp

ejd er se jt!

Mit forhold til min uniform: Jeg hader den, og jeg bliver vred, når nogen beder mig tage den på. Men jeg har en, som jeg bruger til særlige præmieoverrækkelser.

Min yndlings spejder-gadget: Mine Craft boksershorts med windstopper i skridtet.

Det laver jeg også i DDS: Juniorleder i Niels Ebbesen, kursusleder på PLan eXplorado og formand for DDS Kommunikation & Medier.

Hvis min passion for spejder var et dyr, ville det være: Pindsvinefisk. Så oppustet, at det stritter ud alle vegne.

Lauge: Af sted med min klan – og forhåbentlig noget med sæbebobler.

Sofie: Aktiviteten ’Awezone’.

Lasse: Være en del af lejrTV-gruppen.

Louise: Hjælpe Spejderhjælpen.

Mark: Være et herregodt menneske og hjælpe Spejderhjælpen.

Troels: Aktiviteterne ’Awezone – the Nation’ og ’Adventurespejd Night’.

Johanne: Være ansvarlig for Spejderhjælpens økonomiske indsamling til unge i Burma.

Regtise: Skal se, om jeg kan finde ud af at passe de der minier, og derefter skal jeg bare være senior og hygge mig med alle de andre nice spejdere.

? spejder.dk Spejdernes Lejr 2012 på ve la e skriv til track@ rn te en rib sk ke med os, så ak sn vil Hvad skal e rn ge ros, eller bare ktionen, ed i B&U -reda t til at være m lys r ha du is Hv

har ris eller

Klummen Da jeg blev inviteret til at være udviklingspilot på Spejdernes Lejr til sommer, var jeg meget spændt. Men selvfølgelig ville jeg det! Jeg kom med i denne gruppe, hvis ’slogan’ var ”Ikke så meget voksenpis!”, hvilket jeg ikke satte spørgsmålstegn ved… I starten.

Ikke så meget voksenpis – eller hvad?

NR. 3 2012

Er Det Danske Spejderkorps virkelig så ’voksen-styret’, som vi tror?

Så nu sidder jeg her og skal skrive en klumme om, at Det Danske Spejderkorps er styret af voksne, og at vi unge er trætte af at blive overset. Men jo længere jeg kommer ind i dette, jo mere i tvivl bliver jeg: Passer det virkelig? Er vi virkelig så voksen-styrede? Hvis du spørger mig, er svaret: ”Nej, hvorfor skulle vi være det?”

Mini eller trop?

Da jeg startede som mini for snart seks år siden, var lederne helte. De kunne ALT, de vidste ALT, og de vidste ALTID, hvad vi skulle lave. De inviterede os med på divisionsturneringer og sommerlejre, de passede på os, når vi havde hjemve, og de lærte mig det grundlæggende om spejder. For slet ikke at nævne alle de mærker, vi tog. Ja okay, dengang var det rimelig ’voksen-styret’.

Men nu er jeg tropsspejder. Da jeg startede i troppen, var jeg bange: Tænk engang, at vi kun havde en leder hos os EN gang om måneden! Hvad skulle vi så lave de resterende 3-4 gange? Svaret kom rimelig hurtigt: Vi skal da have det sjovt! Vi kan selv bestemme, hvad vi laver… Altså så længe, det er noget forholdsvist fornuftigt. Men pointen er, at vi i bund og grund selv bestemmer. Okay, tænkte jeg, det bliver da meget fedt alligevel.

Dovne ledere = mere ansvar Da jeg havde været på PLan første gang, fik jeg øjnene op for en ny del af Det Danske Spejderkorps: Adventurespejd. Da jeg kom hjem og plaprede løs om Nathejk, Apokalypseløbet, Zaxsez, CCMR og Fenrisløbet, kiggede mine ledere bare mærkeligt på mig og sagde: ”Det kender jeg ikke meget til, så det skal du selv stå for.” Så fordi jeg ville være en del af adventurespejd, måtte jeg gøre noget selv. Så jeg tilmeldte mig til det ene og det andet uden hjælp fra ledere… Jeg ved ikke, hvad du synes, men det ville jeg ikke just kalde ’voksen-styret’.

En stor del af spejderbevægelsen er ansvar, hvilket jeg synes, vi lærer meget om. For når vi tager på PLan, er det jo uden vores ledere. Jo, der er ledere til stede, og jo, de bestemmer også, hvad vi laver.

Men jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der kommer hjem med øget ansvarlighed. Og når jeg snakker om adventurespejd, påskekurser, mærkelige mærker og sjove arrangementer, men mine ledere bare kigger på mig og siger: ”Det kender jeg ikke noget til…” så er det lige dér, jeg skal bruge min ansvarlighed. For når lederne ikke ved det, må man selv tage initiativet.

Og når man selv tager initiativet, synes jeg ikke, man kan kalde Det Danske Spejderkorps for ’voksen-styret’.

TEKST Nanna Sofie Lykke Hansen, udviklingspilot på Spejdernes Lejr.

23

TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen

I forrige nummer af Track var der en konkurrence, hvor du og din patrulje kunne vinde en über-cool GPS fra Garmin. Vinderen var den, som tog det mest tossede billede, der fik flest ”likes” på Tracks Facebook-side. Se alle de indsendte billeder her. Track siger stort tillykke til Toftlund Frie Rovfugle, der vandt med over 140 likes. de le tager Rov fug s e re ri e F d i d ftlun ige bad Hos To arer: eres årl v d d i a d k e c Track m hal. Vi hos Tra p as s e e hus k a t svømm le a k tæt! Så i bad! d lo n d a e v m e r ikk er Track g ta Track e u d p å , nå r

man tør løbe der kræver at At være spej nne spejder, de ledes også en risiko – så e Track over , da han læst der fik 29 likes hedsudstyr er kk si flod uden en brusende ere en lille å, t var nok nærm de , ay ok y, (oka dre med den blev meget be men historien . brusende flod) t lide a godt e e n d r kan – ge . eiss inkel Edelw anden v det nedad n la K n Hos ene fra e med hove es. g lik se tin pe i et træ over 55 p fik højt o delweiss E K lan

Nogle gang e kræver de t, at man st i en svømm år på hove ehal for at det kunne læse nummer af det nyeste Track. Dys segård trop fik 35 likes .