Wide

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide Magasinet om outdoor & ledelse juni 2012

Sådan gør du en forskel som leder Interview med skuespilleren Jens Arentzen

DEBAT

Spejderne er verdens største politiske bevægelse

ledelse

Lær at sige nej GEAR

PASSION FOR DUN Alt om dunsoveposer foto

KOm tæt på teens Hvad rykker hos dem?

eventyret JAGTEN på

6.443,20 km rundt om skandinavien i havkajak

INDHOLD

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

14 Forsidefoto Erik B. Jørgensen på jagt efter eventyret. Et eventyr, der bragte ham over 6.000 kilometer rundt om Skandinavien i kajak.

20

34

30

28

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds. dk (ansv. Redaktør) Peter K. Maul pkm@dds.dk (assisterende redaktør) Marie Torp Christensen (redaktør) Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Christoffersen (redigerende journalist) Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist) Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@ spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

16

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

4 Noter + nyheder Outdoor apps, PR-posters, Spejderwizzer og meget mere.

10 En god ildsjæl siger nej Lær at trække stikket, inden du brænder ud.

12 Kom konflikterne i forkøbet Hvordan du tackler konflikten, inden den opstår.

14 Interview med Erik B. Jørgensen 6.443 km i kajak rundt i Skandinavien.

2 WIDE • juni 2012

16 Fotorapportage WIDE besøger Teenage-land.

28 Inspiration Aktiviteter til mikrospejdere.

20 Tema: Når blikket danner bro Skuespiller Jens Arentzen fortæller om spejderledernes evne til at se børnene i et nyt lys.

30 Gear Passion for Dun.

24 Guide Sådan bliver I flere spejdere efter Spejdernes Lejr.

26 Debat “Vi er spejdere, og vi er politiske”.

33 Gear NEWS

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge.

Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

34 Portræt af Martin Brygmann Fra ornitolog til popsanger.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk

36 Muggen på Martin Brygmann.

www spejder.dk & dds.dk

38 Kalender

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

DDS generelt: info@dds.dk

Kære læser,

( leder ) Jeg kan se noget i dig...

Det er søndag eftermiddag, og jeg sidder i Jens Arent-

zens stue for at lave mit første interview til et projekt, som har fyldt i min verden i flere måneder, Projekt Relancering.

På væggene er billeder og citater spredt rundt. Jeg fortæller ham om projekt-relancering-af-magasin. Han tænker lidt og konkluderer, at det bedste ville være, hvis læserne føler sig set.

Og han har nok ramt det, som vi i redaktionen gerne vil med magasinet. Vi vil gerne give dig et magasin, som inspirerer, fascinerer og giver dig nogle redskaber, som du kan bruge både i dit spejderliv og i hverdagen. Et inspirerende magasin med flotte billeder, mennesker, eksperter, spejdere og koncepter. I redaktionen har vi diskuteret, hvad Søren på 16, der er minileder, har til fælles med Marianne på 55, der er juniorleder. Hvad vil de gerne læse om, begge to? Vores konklusion er; plottet er spejderne. De børn og unge, som vi i Det Danske Spejderkorps er med til at forme og se spire, som kartofler der ligger i vinduet og suger sol til sig, inden de kan komme i jorden for at blomstre og give videre.

Derfor har vi valgt, at dette nummers tema skal handle om at se ens spejdere og møde dem med åbenhed for at kunne give dem de bedste muligheder for at vokse. Jeg indrømmer det blankt, det var derfor, at jeg var leder i fem år. Det står stadig klart i min hukommelse, da jeg hjalp en spejder med at overvinde sin frygt for heste. Hun voksede den eftermiddag, og det gjorde jeg også.

Men du skal også have lov til at være i centrum. Derfor kan du også læse om, hvad det er for en pose, du gemmer dig i om natten. Om Gunhild fra Holstebro, som har lært at sige nej, fordi hun gerne vil beholde lysten til at være spejder. Og der er meget mere.

Nu er det nu, som Nissebanden synger. Du har pakket dit nye magasin ud af plasten og kan læse og vurdere, om du mener, det er lykkedes.

Derfor har jeg de sidste uger haft det lidt ligesom om, den her dag er første skoledag.

Der er sommerfugle i maven. Ikke fordi at jeg skal møde mine nye klassekammerater, men fordi vi skal præsentere et blad for dig – som forhåbentligt ser dig og giver dig nogle redskaber til at vokse i lederarbejdet og som person.

For vi har set noget i magasinet, som vi også håber, du ser.

Velkommen til dit nye magasin – om ledelse, børn & unge og outdoor.

Du har noget meget spændende og unikt foran dig. Wide, vores nye flotte ledermagasin, som vi håber, du vil byde godt indenfor.

Et godt spejdermagasin samler ikke kun nyheder om, hvad der sker i blandt os spejdere. Det inspirerer os til at tage nye steder hen, giver os gode råd til, hvordan vi bliver bedre ledere, og tør udfordre os på vores holdninger.

Som spejdere er vi en fremadskuende børne- og ungdomsbevægelse, men vi har samtidig en klar historisk ramme om vores arbejde. Vi tror, det nye ledermagasin er et godt udtryk for det. Det giver os nye indtryk og inspirerer til forandring, samtidig med at det handler om det, det altid har handlet om. Nemlig det gode og attraktive spejderarbejde.

God læsning og et stort tillykke til redaktionen, Morten og Marianne, Spejderchefer

Redaktionen

Redaktionen

Marie Torp Christensen (redaktør)

Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist)

Nanna Amalie Dahl (redigerende journalist)

Henrik Christoffersen (redigerende journalist)

Malin Sofie Winje Præstiin (redigerende journalist)

juni 2012 • WIDE 3

Noter

nyheder

Bornholm byder på fed granit at klatre på. Men du behøver ikke tage hele vejen til solskinsøen for at finde udfordringer til fingrene.

Virtuelt danmarkskort over klatresteder Klatresteder.dk guider dig til klatresteder i hele Danmark. Både klassiske klatrevægge, men også uortodokse udfordringer som bunkere og skulpturer.

Har du lyst til vertikale udfordringer og luft under fødderne? Hvis jeres gruppe ikke har et klatretårn, er der som altid råd at hente på nettet.

Klatresteder.dk er et virtuelt danmarkskort, som giver overblik over forskellige klatresteder i Danmark. Og i et klippefattigt land som Danmark er klatrerne yderst opfindsomme, når det kommer til ting at klatre på.

Ud over klatrevægge er der guides til klatring på gamle bunkere i Hanstholm, granitskulpturer på Langelinie og et fyrtårn på Ærø. Skal man have rigtig klippe under neglene, er der selvfølgelig Bornholm.

Ellers kommer “Bjerget” i Viborg rigtig tæt på: Det er en ca. 60 meter lang og 14 meter høj væg udført i klippelignende beton med seriøse udfordringer til alle.

4 WIDE • juni 2012

Socialminister Karen Hækkerup (S) mødtes henover foråret med de frivillige organisationer for at afdække barrierer for det frivillige arbejde.

Overvejer du stadig din sommer?

Vi har et forslag. Spejdernes Lejr 2012 bliver nemlig et brag af et arrangement, så du kan roligt sætte kryds i kalenderen og drøne mod Holstebro mellem den 21.-29. juli. Glæd dig til at opleve:

Læs også interviewet (side 34) med Martin Brygmann, der har skrevet lejrsangen, længere inde i bladet.

Socialminister: Det skal være lettere at være frivillig

· 35.000 nye kammerater fra de fem korps. · Flashmobs i centrum af Holstebro by. · 5.000 spejdere på Adventurespejd Night. · Kæmpemæssige shows med op mod 50.000 tilskuere, hvor Martin Brygmann, De Sorte Spejdere, samt en masse andre kunstnere leverer overraskelser. · Fest for 18+, samt børn og unge. · Tusindvis af friske råvarer og urter direkte på lejren til den store madlavningsaktivitet, Madtropperne. · Intens konkurrence til Epic Adventure Race.

Regeringen vil gøre det lettere at være frivillig i Danmark. Det sagde socialminister Karen Hækkerup (S) inden en række seminarer henover foråret, som skulle prøve at afdække barrierer for det frivillige arbejde, og hvor Det Danske Spejderkorps også var repræsenteret. “Jeg er stolt af, at vi i Danmark har en lang tradition for at udføre frivilligt arbejde. Det har en enormt stor betydning for det danske velfærdssamfund. Derfor kan det heller ikke være rigtigt, at de frivillige skal opleve, at det er besværligt at være frivillig – det skal vi have gjort noget ved,” sagde Karen Hækkerup blandt andet.

Vi ses på Spejdernes Lejr 2012

Originalt adventure SiDeN 1909

Fede nye PR-posters

SiDen 1909

Foto: Martin Paldan

Foto: Mads Danquah

SiDeN 1909

Bliv en del af eventyret

Bliv en del af eventyret

Vi samler på de store eventyr, som man ikke finder andre steder.

Dem, der får hjertet til at banke lidt hurtigere. Suset i maven på en svævebane eller syren i benene på Danmarks ældste adventure-

race. Når man rappeller ned af Field’s eller laver sin første grønlændervending. Nogle gange skal man finde lidt mod for at overvinde sig selv. Men det er det hele værd.

Spejder er fælles oplevelser. Det er hygge i teltet, mens regnen står ned udenfor. Det er fede lejre og ture, hvor man får venner fra hele landet. Det er, når man fortæller vittigheder på vandreturen, og

w w w . s p e j d e r. d k

adventure_poster_A1.indd 23

01/05/12 12.54

når man under madlavningen i det fri opdager, hvorfor en Trangia er mere social end Twitter. Men mest af alt, er det, når umulige opgaver bliver mulige, fordi man arbejder sammen og hjælpes ad.

w w w . s p e j d e r. d k

fællesskab_poster_A1.indd 4

01/05/12 11.44

Originale udfordringer SIDEN 1909

Realtime facebook SIDEN 1909

Foto: Mads Danquah

Bliv en del af eventyret det lokale krat. Bygger bivuakker og tæller stjerneskud på naturens egen fladskærm. Og vi har altid plads til endnu et eventyr i rygsækken.

Bliv en del af eventyret

w w w . s p e j d e r. d k

I Det Danske Spejderkorps har vi altid plejet vores sociale netværk. Og det er stort. Faktisk er der mere end 38 mio. spejdere i verden, som du kan møde på spejderlejre og ture til udlandet. Spejdere over hele verden

internationalt_poster_A1.indd 4

outdoor_poster_A1.indd 7

Foto: Søren Friberg

Spejderne er friluftseksperter. Siden 1909 har naturen været vores legeplads, hvor vi uge efter uge har fundet på nye eventyr. Vi bestiger bjerge i Norge og leger indianere i

Foto: Vilhem Rothe

Har I brug for et visuelt pift til spejderhytten eller et blikfang til jeres næste åbne spejderarrangement?

På dds.dk kan I nu gratis bestille fem fede PR-plakater hjem til gruppen.

Plakaterne er printet i kæmpe A1-format og sætter fokus på nogle af de store oplevelser, Det Danske Spejderkorps har at byde på: adventure, outdoor, internationale oplevelser, fællesskab og udfordringer. Bestil nogle af de nye plakater på dds.dk/pr-kommunikation og få noget lækker spejderinspiration til øjnene.

Originalt fællesskab

Originalt outdoor

Bliv en del af eventyret arbejder sammen for at gøre en forskel og bygge en bedre verden for børn og unge. Og er du en dag i Botswana eller Bhutan, er der altid nogle internationale spejdervenner, du kan besøge.

Spejder er oplevelser, fællesskab og mudder på tøjet. Det er, når man sover i telt første gang, mens frøerne kvækker udenfor. Det er at være på spejderlejr og få venner fra lande, man aldrig har hørt

w w w . s p e j d e r. d k

01/05/12 11.46

udfordringer_poster_A1.indd 3

om før. Det er lyden af sne under støvlerne og pulsen i vejret. Det er store oplevelser, der giver sug i maven, sved på panden og selvtillid for resten af livet.

w w w . s p e j d e r. d k

02/05/12 15.19

01/05/12 11.49

juni 2012 • WIDE 5

Noter

nyheder

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Advent urespejd

Hvor mange adventureløb er en del af adventurespejdligaen?

1

3

5

2

4

6

spø rgsm ål 2 Nat ur

Kan en skrubtudse svømme?

spø rgsm ål 3 Verden og samf und

Indtil hvilken alder betragtes man som barn ifølge FN’s børnekonvention?

spø rgsm ål 4 Videnskab

Hvad hedder grundstoffet, der i det periodiske system betegnes Au, i daglig tale?

spø rgsm ål 5 International spejd

Hvilket land har flest spejdere?

spørgsmål 1: 11 (Solarisløbet, Nathejk, Dilleløbet, Fenrisløbet, Zaxsez, Coco Crazy Monkey Race, Alligatorløbet, Wasa Wasa, Apokalypseløbet, Sværdkamp, Bispestaven) // SPØRGSMÅL 2: Ja // SPØRGSMÅL 3: 18 år, eller landets egen grænse for hvornår man er myndig. // SPØRGSMÅL 4: Guld // SPØRGSMÅL 5: Indonesien med over 17 mio.

6 WIDE • juni 2012

Outdoor apps 1. Danmarks vildeste GPS-triangulering Spejderne er ved at udvikle en app, der rykker grænserne for, hvad man kan presse ud af GPS-funktionen i en smartphone. WOOP APP indeholder to spil og en funktion til at finde dine venner – uanset hvor de er.

Killer feature: Koden bag app’en øger præcisionen fra 15 til 3 meter på GPS’en.

Killer feature: En funky quiz lader dig teste din viden.

2. Den ultimative overlevelsesguide SAS er mere end et flyselskab. Det er også en gruppe mennesker med styr på deres survivalskills. I app’en SAS Survival Guide får du serveret alt, hvad du skal vide for at overleve seks måneder i Alaskas ødemark.

4. Panorama for viderekomne Det er fedt at bestige et bjerg, men det er mindre fedt ikke at kunne dokumentere den vilde udsigt ordenligt. Det hjælper app’en 360° Panorama dig med – og så er det nemt!

Killer feature: 360° er fedt.

3. Hjælp til den glemsomme Det er pænt trist at stå på fjeldet uden sit liggeunderlag.

Med app’en The Backpacker Checklist kan du planlægge forud og sørge for, at din glemsomhed ikke kommer i vejen for store oplevelser.

Killer feature: Del din pakkeliste med patruljen før afgang.

5. App’en til fugleentusiasten BirdsEye er ornitologens nye bedste ven i lommeformat. Via app’en kan du se, hvilke fugle der er spottet i nærheden af din position, se billeder og læse mere om de bevingede skabninger.

Killer feature: Afspil lydfiler af arternes kvidren.

6. Dit digitale knobkatalog Skulle du stå og mangle det helt rigtige knob til en tovværkskrævende situation, så er app’en “What knot to do” din nye bedste ven.

App’en har 70 forskellige knob i seks kategorier.

Killer feature: Den er gratis – og det kan vi godt lide!

De tre vildeste

GoPro-film Efter at de små hjelmkameraer som GoPro og Contour er kommet på markedet, er YouTube blevet fyldt med forskellige outdoorfilm fra spektakulære klatreture, forrykte downhillrides og store skistunts. Og nu hvor bl.a. Spejder Sport også er begyndt at føre GoPro-kameraerne, kan man sikkert forvente en masse seje spejderfilm.

Redaktionen giver dig en top-3 over de vildeste point of view-film:

Ca. 2.500.000.000.000

Så mange røde blodceller indeholder din krop. For at holde dette tal oppe, producerer din knoglemarv to og en halv million nye blodceller hvert sekund. Det svarer til alle beboerne i Jylland.

1. Amerikansk slackliner tager springet Andy Lewis, en tidligere amerikansk Eagle Scout, er kendt for at være eminent god til at “slackline”, gå på line. I denne video går han på en line flere hundrede meter over en kløft uden sikkerhed. Han springer af midt på linen og styrter nedad. Heldigvis har han en faldskærm på.

Tjek: youtu.be/sNzpNC2acrA 2. Russisk paraglider møder ørn På en flyvetur over det indiske Himalaya, kommer en russisk paraglider under angreb, da en kamikaze-ørn pludselig flyver ind i hans skærm og vikles ind i paraglideren. Russeren udløser reserveskærmen og nødlander i en trætop, hvorefter han får viklet den uskadte ørn fri.

Tjek: youtu.be/7umu_WIEBNM 3. Mountainbiker vs. Antilope En 18-årig mountainbiker deltager i et cykelløb over Sydafrika savanne og får noget af en overraskelse, da han kommer i vejen for en 150 kg’s antilope.

Tjek: youtu.be/S2oymHHyV1M YouTube er fuld af GoProvideoer, der kan give svedige håndflader.

Gourmet på Trangia:

Ølspaghetti Paw Bak, der er vildmarksinstruktør i Fjeldgruppen, har indvilget i at dele en af sine yndlingsretter på Trangia - “ølspaghetti”: En af mine mad-på-stormkøkken favoritter er ølspaghetti. Opskriften er fundet i en gammel Trangia-kogebog (vist nok udgivet af Dansk Bjergklub) for mange år siden. Den skarpe vildmarksspejder vil bemærke, at der på billedet er brugt unødvendigt meget vægt på at bære glasflaske ud og hjem. “Learning by failure” – et læringsprincip, der har lært mig meget.

For at lave ølspaghetti, skal du bruge: 1 pk pasta (500g) 1 squash 1 peberfrugt 1 løg 1 lille tomatkoncentrat 1 øl Bacon (kan tørres så det kan holde sig) Salt, peber og paprika Svits løg og bacon. Tilsæt grøntsager. Når det hele er ved at brænde på, tilsættes øl. Lad det koge lidt og tilsæt tomatkoncentrat. Smag til med krydderier. Sæt retten til side og kog pastaen. Velbekomme!

juni 2012 • WIDE 7

( snap )

Fot

8 WIDE • juni 2012

to

GPS: 62,61 N 8,07 E

Nordpå Vandring ved søen Eikesdalsvatnet i Møre og Romsdal, Norge. Området byder på høje toppe som Juratinden og Fløtatinden og det spektakulære vandfald, Mardalsfossen, der falder over 700 meter.

Foto: Ulrik Hasemann

juni 2012 • WIDE 9

( psyke & sundhed )

En god ildsjæl siger nej At være ildsjæl er en tilstand, der kommer og går. De bedste ildsjæle forstår at sige nej, når overskuddet mangler.

Tekst: Malin Præstiin Foto: Tommy Krabbe, Gunhild Brynning og istockphoto

“Man kan ikke være ildsjæl hele tiden”, forklarer Tommy Krabbe.

J

uniormøde mandag, ledermøde tirsdag, bestyrelsesmøde torsdag, mikrotur i weekenden og så hjem og skrive referat og lægge billeder på hjemmesiden. Vi kender det. Følelsen af, at vi har meldt os til for meget.

“En ildsjæl vil aldrig indrømme, at han eller hun har taget for meget på sig,” fortæller projektleder og foredragsholder om ildsjæle, Tommy Krabbe. Men det er ifølge ham netop det, de bør gøre. For ved at sige nej til flere nye opgaver, bevarer man den positive energi, der gør opgaverne sjove.

De indre batterier Når det hele kører, og man trives med de

10 WIDE • juni 2012

opgaver, man har påtaget sig, virker det formålsløst at trække stikket ud og holde en pause. Men det er på det tidspunkt, at man bør gøre det, fordi man er på højden af sin energi. Fortsætter man for længe med fuld fart frem, bliver den positive energi negativ, og man risikerer at brænde ud.

“Man er ikke en god ildsjæl, hvis man ikke forstår at sige nej. Ingen kan være ildsjæl hele tiden. Det kan være fem minutter om ugen eller 20 timer om dagen,” siger Tommy Krabbe, der opfordrer til, at man laver en fast aftale med sig selv om, hvornår man lader batterierne op – også selvom man ikke er udkørt.

Det svære nej Det er ikke let at afvise en desperat lederkollega, der ringer efter hjælp. Særligt ikke, hvis ens egne planer virker mindre vigtige.

“Har man planlagt en gåtur med børnene eller at lytte til musik, er man tilbøjelig til at give efter for andres planer, fordi ens egne kan rykkes. Her er det vigtigt ikke at give efter.

Alle planer er planer,” slår Tommy Krabbe fast.

Hvordan siger man nej?

Undgå dårlig samvittighed Adskil relationen fra afvisningen. Man kan stadig være venner, selvom man siger nej.

Vær ærlig. Det gør det lettere for modtageren at forstå et nej.

Læg ikke op til forhandlinger. Kom ikke med undskyldninger, der kan forhandles om.

Køb dig tid. Bed om lov til at tænke over svaret, og lov at vende tilbage.

Brug ikke ordet “desværre”. Ordet lægger op til en prioritering. Hvis du siger nej, er det fordi, der er noget andet, du hellere vil.

Sig nej på en pæn måde. Er man god til at sige nej, tør folk godt ringe igen, når man måske har bedre tid.

Husk, at et nej til noget er et ja til noget andet.

“ Det kan styrke en gruppe, hvis alle er ærlige, når de trænger til genopladning.”

– Tommy Krabbe

Det kan give dårlig samvittighed for en dedikeret leder at afvise sine lederkolleger.

Her må man øve sig i at gøre nej-processen logisk i stedet for følelsespræget og sige: ’Jeg vil gerne, men det er fornuftigst for mig at sige nej lige nu.’ Et tydeligt tegn på, at man er ved at have gabt over for meget, er når man begynder at finde på undskyldninger for sit nej. Det er ifølge Tommy Krabbe vigtigt at være ærlig. Det kan være lettere for resten af ledergruppen at forstå et nej, hvis det er en ærlig forklaring, som ligger bag.

Vi respekterer et nej Det er ikke nogen dårlig ide at bringe nejdebatten op på et gruppeledelsesmøde. Der skal være plads til rummelighed i gruppen, og hvis alle er enige om, at der skal være plads til at sige nej, bliver det lettere for alle.

“Det kan styrke en gruppe, hvis alle er ærlige, når de trænger til genopladning,” siger Tommy Krabbe, “og så kan det give gruppen et godt ry, hvis man har sat nej på dagsordenen.”

“Jeg tog ikke telefonen” Gunhild Brynning fra Holstebro har været til foredrag om at sige nej. Hun er nu ved at lære sig selv at sige fra, når spejderopgaverne banker på døren.

“At sige nej er ikke så nemt.

Jeg har forsøgt at få uniformen af i to år, og det er stadig ikke lykkedes,” fortæller bestyrelsesformand i Holstebro-spejderne, Gunhild Brynning. Hun har ud over formandsposten fungeret som juniorleder de sidste år; et job, hun gerne vil af med.

“Jeg er dog ved at blive bedre til at sige nej. Det kan være svært at vide, at lige nu står min gamle lederkollega alene med 35 spejdere, mens jeg bare ser fjernsyn derhjemme, men jeg holder stadig på mit nej”. Gunhild Brynning fortæller, at når hun har for meget om ørerne, reagerer hun typisk ved at lukke af.

“Jeg tager ikke telefonen, hvis den ringer, for jeg orker ikke mere spejder den dag. Jeg bliver også hurtigere sur og sjusker med møderne og forberedelsen,” siger hun.

Giv slip i tide Er man ved at brænde ud, er det tid til at give slip. Det mener Gunhild Brynning, og hun melder derfor ud, hvis hun ikke har lyst til flere opgaver.

“Nogle gange vil man også gerne noget andet – så skal man sige det. Der behøver ikke være en undskyldning. Den manglende lyst er nok,” siger hun.

Det skal være ok at sige nej – skab fælles politik i gruppen Skab rummelighed i gruppen ved at have en fælles politik for, hvordan I siger nej.

Gør det klart for alle, at det er OK at sige nej til opgaver. Respektér nej’et.

Vær efter hinanden, hvis nogen begynder at komme med mange forklaringer. Det kan være et tegn på dårlig samvittighed og udbrændthed.

juni 2012 • WIDE 11

Kom konflikterne i forkøbet En konflikt er en uoverensstemmelse, som skaber spændinger mellem folk.

Ofte løser vi kun en del af det egentlige problem. Med få gode vaner kan vi både forebygge og løse konflikter uden at blive uvenner.

Tekst: Malin Præstiin Illustration: istockphoto

E

Sådan håndterer I en konflikt Undersøg om konflikten er værdibaseret eller adfærdsbaseret. Er vi uenige om det, vi mener, eller det vi gør?

Bed parterne beskrive den konkrete effekt, konflikten har på dem. Undgå at det bliver til nye angreb.

Lyt til og forstå de forskellige parter. Når man har forstået hinanden, er man mere modtagelig over for andres synspunkter.

Afklar hvilke forhold, der skal ændres. Find i fællesskab på flere mulige løsninger.

Find i fællesskab den løsning, der er bedst for begge parter.

Aftal en handleplan for løsningen. Hvordan og hvornår?

Kilde: Arbejdsmiljøweb

n konflikt kan tage energi fra det arbejde, vi laver. Det kan for eksempel være svært at koncentrere sig om at være på lejr, hvis man er uvenner med de andre ledere – som jo ofte også er ens gode venner.

“Når en uoverensstemmelse mellem os skaber en spænding, er der en konflikt,” fortæller underviser på Center for Konfliktløsning, Mette Juel Madsen.

Hun arbejder med konflikthåndtering i foreninger og fortæller, at det er vigtigt at skelne mellem sagen og relationen til vores medledere. For at konflikten ikke skal gå ud over vores indbyrdes forhold, skal begge dele løses.

målene: Hvad har vi egentlig brug for, og hvordan gør vi det? Så er konflikten godt løst,” siger hun.

Det underliggende Befinder man sig i en konflikt, skal man som det første se videre end sit umiddelbare standpunkt, forklarer Mette Juel Madsen og giver et eksempel: “Hvis mit standpunkt er: ’Jeg gider ikke hente mere vand’, hvad er så mit egentlige problem? Er det vigtigt for mig, at vi skiftes til at gøre ting? Er jeg træt og kunne bruge en pause?

Eller savner jeg anerkendelse for min indsats? Det underliggende er det væsentlige for konflikten.”

Efter man har afdækket det underliggende, bør man stå fast på sine værdier, men ikke lade sig begrænse af sit standpunkt. Værdierne kan måske være fællesskab og ansvar, som man vægter højere end den faktiske byrde ved at hente vand.

“Finder vi det egentlige problem, kan vi finde mere kreative og bæredygtige løsninger. Hvis vi stiller os selv spørgs-

At øve sig i fredstid Har man arbejdet sammen længe, kan man ofte forudse, hvornår konflikten vil opstå. Det kan for eksempel være, at man på forhånd ved, at man den sidste dag på sommerlejren altid skændes om de samme ting.

“Hvis vi ved, hvornår konflikten vil opstå, kan vi på forhånd aftale, hvordan vi håndterer det denne gang, så det ikke ender som sidst. Brug tid på at øve i fredstid, for når en konflikt først ruller, gør den ondt,” siger Mette Juel Madsen og tilføjer, at man i forberedelsen er nødt til at afstemme forventninger, så man er enige om, hvornår der er tale om en konflikt.

“Vi skal tydeliggøre vores forventninger til hinanden. Vi kan ikke tage for givet, at vi alle mener det samme om alt,” siger Mette Juel Madsen, “men har vi trygge relationer, har vi nemmere ved at håndtere en konflikt i fællesskab.”

12 WIDE • juni 2012

Konfliktløsning handler langt hen ad vejen om at kunne se videre end sit umiddelbare standpunkt, fortæller Mette Juel Madsen, der underviser i at håndtere konflikter.

foto

Kom konflikterne i forkøbet Snak mulige situationer igennem på forhånd.

Skab et fælles sprog. Hvad lægger I i ordet konflikt?

Tydeliggør jeres forventninger til hinanden.

Tag det ikke for givet, at I altid mener det samme.

Skab trygge relationer i gruppen. Det gør det nemmere at løse konflikter.

Kilde: Mette Juel Madsen, Center for Konfliktløsning

“Vores samarbejde er blevet bedre”

Som sparringspartner i en konflikt Hvis vi vælger at gå ind i en konflikt, vi ikke er en del af, skal vi passe på to faldgruber, der kan forværre konflikten. Vi må ikke erklære os enige med den part, vi snakker med, men vi må samtidig heller ikke forsvare den anden part over for den person, vi snakker med. Vi skal i stedet se os selv som sparringspartnere, der lytter til konflikten og stiller spørgsmål.

Kilde: Mette Juel Madsen, Center for Konfliktløsning

Kom på kursus i konflikthåndtering Den sidste weekend i oktober afholder DDS Uddannelse kursus i konflikthåndtering. Her vil du blive præsenteret for teorier, der fortæller om konflikters udvikling, hvad der er på spil og reaktionsmåder i en konflikt. Se mere i Uddannelsesmagasinet eller på: dds.dk/uddannelse

Konflikthåndtering kan være nyttigt at kunne i flere situationer.

Tropsleder Niels Filtenborg-Barnkob har været på kursus og kan bruge de nye redskaber i sin relation til både spejderne, lederne og familien.

“Jeg stod med en flok teenagebørn og deres forældre, som jeg ikke var klædt godt nok på til at løse konflikter med,” fortæller tropsleder i Peder Syv Viby Gruppe, Niels FiltenborgBarnkob, der tog på kursus i konfliktløsning med sin medleder.

“På kurset mødte vi andre med samme problem, og det hjalp meget at vide, at vi ikke var de eneste, der kæmpede,” fortæller Niels Filtenborg-Barnkob. De to tropsledere kom hjem med en god bunke redskaber, som de straks satte i spil i deres daglige spejderarbejde.

Vi er mindre vrisne Niels Filtenborg-Barnkob og hans medleder arbejder nu på at gå til børnene på en anden måde.

“Vi er mere forstående, og vi er mindre sure og vrisne. Som ledere snakker vi mere sammen om problemerne, i stedet for bare at lade den anden om det. Så samarbejdet mellem os er også blevet bedre,” fortæller han.

Ud over at være blevet bedre til at tackle tropsspejderne, har Niels Filtenborg-Barnkob undervist gruppens ledere i konfliktløsning.

Lederne i gruppen er blevet bedre til at lytte til hinanden, og de andre ledere er glade for de nye redskaber i spejderarbejdet: “Det er jo de samme problemer, man står med som minileder, som jeg gør som tropsleder. Teknikken er den samme, det er blot tilgangen, der er forskellig. I virkeligheden kan det bruges bredt i alle livets situationer, så jeg mener, alle kunne have brug for at tage et sådant kursus,” siger han.

juni 2012 • WIDE 13

eventyr ) ( Destination: 6.443,20 km forude

Erik B. Jørgensen har gjort, som ingen anden tidligere har gjort eller har gjort efterfølgende. Som den første i historien tilbagelagde han 6.443,20 km i åbent hav i havkajak på en fascinerende, naturskøn og oplevelsesrig tur i Skandinavien.

Tekst: Henrik Christoffersen Foto: Erik B. Jørgensen

J

eg er fyldt med beundring og fascination, da jeg ringer til Erik B. Jørgensen.

Vi har lavet en aftale om et telefoninterview omkring Eriks tur rundt om Skandinavien i kajak, hans motivation og forberedelser op til en tur af den kaliber.

Før jeg får Erik i røret, har jeg gravet lidt i overfladen af internettet og fundet frem til, at manden, jeg skal interviewe, ikke “bare” har sejlet over 6.000 km i åbent hav, men blandt andet også har sejlet langs Danmarks kyst om vinteren – ligeledes som den første – og har krydset indlandsisen flere gange.

Selve idéen om at sejle Skandinavien rundt – fra grænsen mellem Rusland og Norge til grænsen mellem Finland og Norge – var ikke en idé, der bare opstod ud af det blå. Under Eriks Danmarkstur i 2010, hvor han som den først nogensinde sejlede Danmark rundt i kajak om vinteren, fortalte en af Eriks venner om svenskeren Jim Danielsen, som tidligere havde roet en tur “Skandinavien rundt”, og

14 WIDE • juni 2012

“ Tvivl kan jeg ikke bruge til noget som helst. Så har jeg ikke forberedt mig ordentligt” Erik blev opfordret til at overveje det samme.

Det blev dog til mere end bare overvejelser.

Allerede kort efter afslutningen af turen rundt om Danmark, begyndte Erik at planlægge sin egen version af “Skandinavien rundt”. En version, der vel at mærke inkluderede Den Botniske Bugt og derved gjorde Eriks rute klart længere end svenskerens.

Turen begynder derhjemme “Hvordan forbereder du dig på sådan en tur?” er hurtigt mit spørgsmål. “Da jeg kom hjem (fra “Danmark rundt”, red.) oprettede jeg et Excel-ark, hvor jeg kunne skrive tanker, idéer til oppakning, måder at skaffe midler, sponsorer osv. ind i”, fortæller Erik og tilføjer, at det er vigtigt, at den eller de sponsorer, man har,

Profil: Navn: Erik B. Jørgensen Født: 1975 Uddannelse: Sergent i Livgarden, Jægersoldat, Sirius Patruljen Job: Eventyrer, Forfatter, Foredragsholder m.fl.

Web: www.komud.dk

er de rigtige sponsorer. “Det er vigtigt, at man selv kan stå inde for den sponsor, man har”.

Derudover har Google Maps og internettet givet megen hjælp både i forhold til inspiration, men også opmåling af afstande på ruten. “Google Maps giver en mulighed for at danne sig et overblik over et område, afmåle afstande, se på lejrpladser og lignende”, fortæller Erik.

Planlægning og forberedelse er dog ikke en fuldtidsbeskæftigelse. Ved siden af forberedelserne afholder Erik også foredrag om sine mange oplevelser, og han har ligeledes udgivet flere bøger. Et andet af Eriks projekter er rejsebureauet “diteventyr.dk”, som blandt andet tilbyder krydsninger af indlandsisen og havkajakture i Grønland.

Et andet forberedelseselement er det fysiske. Generelt set holder Erik dog et højt fysisk niveau, så en decideret “optræning” er ikke på programmet. Dog tilføjer han, at jo tættere på ekspeditionsstart han er, jo mere træning af forskellig art presser han ind i programmet, blandt andet tekniktræning og opbygning af muskelmasse. Særlig pointeres udstrækningsøvelser, som nogle af de absolut vigtigste øvelser, “Jeg bruger meget tid på udstrækningen, og jeg er helt sikker på, at det er derfor, jeg sjældent får skader”, fortæller Erik og gør samtidig opmærksom på, at udstrækningen især er gavnlig, når man skal sidde i en kajak i mange timer om dagen.

Jagten på eventyret Det er her, det går op for mig, hvor mange timers arbejde i kajakken, der egentlig er lagt i projektet Skandinavien rundt. Ud af de 175

dage hele turen tog, blev de 136 af dem brugt i kajakken. Til sammenligning er der cirka 220 arbejdsdage på et helt år. Men hvorfor i det hele taget gøre det? Hvorfor tage af sted på en så lang og barsk tur?

Det korte svar på spørgsmålet er, at det er for eventyrets skyld. For Erik handler det om at komme ud i naturen og opsøge nye eventyr.

“Det er fedt at gøre det! Det er lysten til at komme ud i naturen og opleve, der skal være det afgørende. Ikke præstationen i sig selv”.

Men har han aldrig tvivlet på, om han kunne gennemføre sine planlagte ture?

“Tvivl kan jeg ikke bruge til noget som helst. Så har jeg ikke forberedt mig ordentligt”, svarer Erik hurtigt. Og selvfølgelig er der sure og hårde dage. Der handler det om at fokusere, fortæller Erik: “Sæt positive mål.

Små mål. Tænk maksimalt 4 til 6 dage frem. Og er det rigtig surt, så nedjuster målet til næste gang, der skal handles, eller du skal i land. Til i aften i teltet eller bare et par timer frem til eksempelvis den næste bugt.”

Hav altid en plan B Så Erik tvivler ikke på at kunne gennemføre.

Men hvad med frygten for, at noget går galt?

Tidligere har Erik og en kammerat været på indlandsisen sammen – en drømmerejse, som desværre endte med den største redningsaktion i Norges historie, da Eriks kammerat fik blindtarmsbetændelse. En redningsaktion, der blandt andet indebar et havareret redningsfly.

Imidlertid har Erik intet at frygte. “Jeg har altid en gennemtænkt plan B. På vandet ved jeg altid, hvilken vej strømmen går, og om jeg bliver ført til havs eller mod land, hvis jeg falder i. Jeg ved, jeg har en mobiltelefon med til at kalde efter hjælp. Virker den ikke, så ved jeg, at jeg har en VHF-radio med. Virker den heller ikke, så har jeg en nødsender med, som sender signal til alle omkringliggende skibe. Det drejer sig om at gennemtænke alle situationer.”

Der er ingen tvivl om, at Erik har prøvet noget af det, som mange af os drømmer om.

Men i virkeligheden er drømmen måske ikke så langt væk? Imidlertid er det Eriks overbevisning, at det ikke skal være ambitionen, at gøre noget som andre har gjort.

Den bærende kraft skal altid være lysten til eventyret.

136 dage. Så mange dage tilbragte Erik B. Jørgensen i sin kajak, da han sejlede Skandinavien rundt.

juni 2012 • WIDE 15

Anne Birgitte Jerichau Clausen og Malin Præstiin (tekst). Line Maj Topsi Hedegaard (foto)

Teenage-land

– tøsefilm og skateboards

De har bumser, de går kun op i kærester, og de sover hele dagen.

Fordomme er der nok af, når det kommer til teenagere, men hvordan er de egentlig, nutidens teenagere? Hvem gemmer sig derinde, bag den lukkede dør med “vil ikke forstyrres”-skiltet? Wide har banket på hos tre af slagsen og giver dig et smugkig ind i deres liv.

Louise Rosengaard, 14 år, 8. klasse “Jeg er meget kreativ, og jeg syr meget tøj til mig selv, for eksempel den kjole jeg har på nu. Jeg er også i gang med at lære at lave smykker. Jeg er ikke så aktiv, når det kommer til sport, men jeg løber da en gang om ugen. Jeg elsker at læse Illustreret Videnskab og Digital Foto; min far og jeg deler abonnementerne.

Jeg har selv indrettet mit værelse, og det bedste ved det er nok min seng. Den er god at ligge i, og så kan den slås ud til en dobbeltseng, når jeg har veninder på besøg. Sengen siger også meget om mig, for nogle af puderne er søde og pussenuttede, mens andre er mere rå.”

16 WIDE • juni 2012

Lærke Boelsmand Bak, 14 år.

I et køligt kælderværelse i Nordsjælland bor Lærke.

Når hun ikke går i skole, er hun spejder, og så løber hun. Lærke er sjældent på sit værelse, her er hun kun for at sove eller for at være alene med sin computer.

Lærke bruger sin computer til at snakke med sine venner, høre musik og se film på. “Jeg kan godt lide sådan nogle pigefilm og kærlighedskomedier og sådan noget”. Hun ved ikke, hvad hun vil være, når hun bliver stor, men det skal helt sikkert være noget, der giver gode penge. “Læge eller sådan noget. Jeg ved ikke rigtig, hvad der ellers giver gode penge”, siger Lærke og griner lidt.

juni 2012 • WIDE 17

“Det gør mig ikke noget,

at jeg skal have mine forældre med på Spejdernes Lejr, men nogle gange

kan det godt være lidt irriterende, at min storesøster er min leder.”

Jacob Marcussen, 13 år, 7. klasse “I min fritid skater jeg og spiller guitar. Jeg går også til spejder og badminton, og så spiller jeg rigtig meget computer. Og gerne sammen med venner. Jeg har nok haft omkring 3 spejderkærester. Jeg er bedst til at finde kærester, der også er spejdere.

Jeg rydder op på mit værelse en gang om måneden, selvom min mor synes, jeg burde gøre det en gang om ugen. Derudover går jeg tur med hunden og rydder op i køkkenet næsten hver dag.

Til sommer skal jeg på Spejdernes Lejr med hele familien. De er også spejdere.

Det gør mig ikke noget, at jeg skal have mine forældre med, men nogle gange kan det godt være lidt irriterende, at min storesøster er min leder.”

18 WIDE • juni 2012

Bergans Helium 55 L For at minimere vægten, er Helium lavet i ekstremt lette materialer med høj slidstyrke. Når der pakkes til længere ekspeditioner, tæller hvert gram, der kan spares på oppakningen. En lige så let og slidstærk rygsæk som Helium skal du lede længe efter.

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække.

Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com FOTO: FREDRIK SCHENHOLM

“Inde i mennesket er der alle mulige rum og evner, som ikke bliver udnyttet”, fortæller skuespiller Jens Arentzen.

20 WIDE • juni 2012

Tryllemulle Mulle (spejder) + Trylle (leders evne til at forvandle) = Tryllemulle Du kender den nok. Følelsen af at have gjort en forskel i en spejders liv, rykket deres grænser, eller vist dem nogle kvaliteter eller evner i dem selv, som de ikke selv havde set. Skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen mener, at vi som ledere tryller med spejdermuller, når vi giver dem muligheden for at se sig selv i et nyt lys.

( Det kræver, at vi ser spejderne

gør en forskel

)

Rigtig mange af de børn og unge, som vi bruger vores tid på at lede, tumler med spørgsmålet: Er jeg god nok? Vi som ledere kan være med til at give dem selvtillid og vise dem, hvad de er gode til, hvis vi forstår at se og møde dem rigtigt.

Tekst: Peter Maul, Malin Præstiin og Marie Torp Christensen Foto: Line Maj Topsi Hedegaard

D

et er ikke helt ligegyldigt, om vores spejdere kan hejse et flag, binde et flagknob, bygge et køkkenbord, sejle en kano eller løbe et O-løb. Det er handlinger, der giver dem selvtillid.

“Det lyder banalt, men når spejdere eksempelvis oplever, at de kan binde et råbåndsknob, så oplever de, at de kan noget selv – som individer,” fortæller Jens Arentzen, der er skuespiller og holder foredrag om at finde sin egen selvtillid og være med til at hjælpe andre til at finde deres.

Mødet med en forvandler Det kan ske i morgen, det kan ske om ti år, eller måske har du allerede oplevet det. De fleste mennesker oplever at møde andre, som ser dem i et nyt lys og er med til at give dem et andet syn på dem selv.

“Spejderen er måske ikke vant til, at nogen

“ Spejderledere har en evne til at få børn og unge til at opdage, hvad de selv kan.

Men det kræver, at man kan se andre mennesker.”

– Jens Arentzen kigger tillidsfuldt på ham. Måske er det normalt en tysklærer, som mener, at spejderen er for doven, der kigger på ham. Men en leder, som kigger på spejderen med en forventning om, at han eller hun kan rigtig mange ting, er noget helt andet,” siger Jens Arentzen.

Det blik, vi sender et barn, kan få det til at se, hvilket potentiale det har indeni. Selvom

barnet måske ikke har så mange venner på Facebook eller føler sig tyk og dum, vil det rette blik kunne give ham en tro på, at han har gode og talentfulde kvaliteter.

“Blikket danner en bro fra ét menneske til et andet. Så man selv begynder at tro på, at der måske er en anden virkelighed og et andet selv,” fortæller Jens Arentzen.

Udefra og ind Alt kan se godt ud, når mor og far afleverer barnet til spejdermøde. Men ifølge Jens Arentzen er det ikke det samme, som at de har haft en relation til et andet menneske. Det kan være, spejderen går rundt og bærer på tanker, de ikke giver udtryk for, for eksempel i forbindelse med skilsmisse eller syge forældre.

Det kan gøre et barn meget ensomt, fortæller Jens Arentzen: “Den autoritet, barnet møder til spejder, kan måske være første gang, han møder en voksen, han ikke skal hjælpe. Men en voksen, som vil hjælpe ham,” siger han.

Det at være god til noget Når vi som ledere fortæller spejdere, hvad de er gode til, giver det et skud selvtillid. At en spejder kan sige ’jeg er god til at binde besnøringer’ gør, at de ranker ryggen en ekstra gang.

“Som leder skal man have tillid til og vide, at inde i mennesket er der alle mulige rum af talenter og evner, som ikke bliver udnyttet,” mener Jens Arentzen og fortsætter: “spejderledere har en evne til at få børn og unge til at opdage, hvad de selv kan. Men det kræver, at man kan se andre mennesker.”

Magisk kommunikation De tanker, spejderne gør om sig selv, er med til at sætte begrænsninger for dem. Men at få et kælenavn kan være med til at bryde deres selvbevidsthed. Et kælenavn kan give spejderne en tilladelse til at være sig selv og være gode nok.

Jens Arentzen kalder det for “tryllemulle” – altså en mulle (spejder), der forvandles.

“Tryllemulle giver en mening med at være her. At jeg skal tænke på alt det, som jeg skal opnå, og ikke alt det, som jeg skal være bange for,” fortæller Jens Arentzen.

Fortæl det og giv igen Er der nogen, du tænker tilbage på, som har hjulpet dig med at se dig selv i et nyt lys? Det kan eksempelvis være en ven, spejderleder eller kollega. Fortæl dem, hvilken forskel de har gjort i dit liv. Der er ingen, som bliver kede af at høre, de har gjort en forskel.

juni 2012 • WIDE 21

Når de store homies ( ) giver credit gør en forskel

Som ung spejder fik designeren Marcus Vagnby plads til at dyrke sin kreative side. Han optimerede patruljens værktøjsstativ og nørdede med de gennemgående opgaver på adventureløbene. Og for Marcus betød det meget, at lederne anerkendte hans arbejde og turde give ham ansvar.

M

arcus Vagnby er designer. Han tegner enkle, funktionelle produkter til det søde liv. En tapasgaffel. En ophældningstud til champagneflasker. En bagepensel i silikone, som ligger i køkkenskuffen i hvert tredje danske hjem. Ikke umiddelbart produkter, der leder tankerne hen mod fedtede mugs, grove rafter og ti-minutters-tårne.

Men før Marcus blev designer, var han spejder. Og en bad-ass en af slagsen. Fire gange har han vundet alligatorløbet, og han kan ikke længere holde tal på, hvor mange forårsturneringer hans trop fik i posen. For Marcus er der ingen tvivl om, at tiden som spejder har stor betydning for, hvor han er i dag. Både personligt og professionelt: “At være spejder har givet mig ekstremt meget.

Hvor skolen var langt mere styret, en pligt, skabte spejderlederne et fristed, en legeplads, hvor jeg kunne dyrke det kreative. Her fik man plus i bogen for at lave andet end det, der allerede var defineret.”

Stemmejernsholder og syrede gadgets Da Marcus rykkede op i troppen, blev hans kreative side hurtigt en vigtig brik for at hive trofæerne hjem. Han nørklede ihærdigt med de gennemgående opgaver, og før løbene prøvede han altid at forbedre patruljens grej. Han lavede stemmejernsholder til værktøjsstativet og forsøgte at gøre alt så funktionelt som muligt. For Marcus var det fedt at få en plads på holdet og udnytte sit talent. Men især betød det meget, når de store spejdere anerkendte

Børn uden regning Ifølge Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik har børn brug for voksne, som ikke har en formel autorisation, som eksempelvis forældre med lommepengemagt eller en lærer med lektiemagt. Vi er som spejderledere fagligt dygtige på andre områder og kan være med til at tale med og lære børnene nogle andre ting.

22 WIDE • juni 2012

hans håndværk: “Det var stort at få credit fra dem. De var jo megaseje, de gutter, så når de gav en ros, blev man helt stolt indeni. Men det var mindst lige så vigtigt, når de så ens seneste gadget og sagde: ’Ej, det der er sgu for mærkeligt!’ De tog en alvorligt, og det betyder meget, når man er i den alder.”

Talte et sprog, man forstod De store spejdere var heltene. De var, som Marcus kalder dem, “de store homies, der snakkede lige over”. De talte ikke ned, men var oprigtige og interesserede. “De var et vigtigt holdepunkt. De var både de cool forbilleder, men samtidig også mennesker, der snakkede et sprog, som lå imellem det, voksne taler, og det, børn taler. Når de spurgte om, hvordan man havde det i skolen, kunne man mærke, at de interesserede sig for en af personlige årsager. Mens skolen er et system, der spørger, fordi den skal, spurgte de, fordi

de havde en oprigtig interesse i en.”

Lederne gav Marcus ansvar og anerkendelse, og det gav ham plads til at vokse. Når Marcus i dag taler om sit arbejde som selvstændig designer, kan han ikke lade være med at sammenligne det med et spejderløb: “Der er nogle opgaver, der skal være færdige til sidst, nogle opgaver, der skal være færdige nu, og nogle poster, man skal forbi. Som spejder får man et helt særligt prioriteringsværktøj, som man skal bruge utroligt meget som menneske i vores samfund. Og det er jeg virkelig glad for, jeg har fået med mig.”

Marcus er stadigvæk på alligatorløb hvert år. Simpelthen fordi han ikke kan lade være.

Og selvom der går lang tid mellem, han støder ind i sine gamle ledere, hænger de der på stadigvæk. “På en eller anden måde ved man, at det er nogen, man altid vil kunne ringe til.

Og det er jo stort.”

Børn og unge har brug for interesserede voksne Den klassiske børnesang om Spørge Jørgen fortæller historien om, hvordan børn kan spørge og spørge. Men lige så vigtigt, som det er at få svar på, hvorfor en buko ingen vinger har, er det, at vi som voksne er nysgerrige og stiller spørgsmål til de børn og unge, som vi leder.

“Børn kan godt lide voksne, der opfører sig anderledes end de voksne i skolen. Voksne, som er nysgerrige på det, de laver, og dem som personer,” fortæller Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Det kan eksempelvis være ved at spørge til, hvordan det går med deres nye lillesøster, hvordan det går i patruljen, eller hvorfor de har valgt lige netop den farve til deres projekt. Det vigtigste, vi som voksne kan gøre, er at være interesserede voksne.

Spørg din spejder Mange voksne har emner, de ikke snakker om. Måske går det ikke godt i parforholdet, eller måske er pengene få, og det snakker man ikke om.

“Børn oplever sjældent nogen, som spørger, hvordan de helt konkret har det,” siger Søren Østergaard og forklarer, at børn og unge har ikke samme berøringsangst som deres forældre, og der derfor ikke er bandlyste emner, som vi ikke må spørge vores spejdere om – alle spørgsmål er velkomne.

“Børn kan godt lide, når voksne bringer sig selv i spil og er nysgerrige,” siger han.

“De var jo megaseje, de gutter, så når de gav en ros, blev man helt stolt indeni.”

– Marcus Vagnby

Som spejder fik Marcus Vagnby ros for sine kreative talenter. I dag er han designer.

juni 2012 • WIDE 23

kommunikation Spejdernes Lejr 2012 er et solidt udgangspunkt til at styrke jeres interne og eksterne kommunikation og til at blive mere synlige lokalt.

Få inspiration her:

Synlighed på nettet

Synlighed, web og presse dds.dk/gruppeliv/gruppeledelse/ synlighed-web-og-presse Korpsets kommunikationsstrategi, gratis PR-materialer og designguide dds.dk/pr-kommunikation

Skab gode kontakter til jeres lokalavis. De elsker at fortælle lokalhistorier og vise billeder af børn fra byen. Der er agurketid i Danmark, mens lejren står på, så der vil være god mulighed for evt. at invitere den lokale redaktør til Spejdernes Lejr for at besøge jer.

Projekt Foreningsvilkår Samrådet (en sammenslutning af FDF, Spejderne, KFUM & KFUK

pr og DUI Leg & Virke) udvikler værktøjer til lokal synlighed. Der vil være repræsentanter til stede fra Samrådet på Spejdernes Lejr, som kan hjælpe jer mod endnu større lokal synlighed og introducere jer for projektet “Projekt Foreningsvilkår”.

Woop event Sørg for, at jeres hjemmeside er opdateret og har nogle gode billeder af børn og spejdere, der laver sjove aktiviteter.

Bruger I gruppeweb? Hvis ikke, så er det en god ide at tage det i brug. Det giver jer en masse enkle kommunikative muligheder. Sørg for, at det er let at komme i kontakt med gruppen via oplysninger på hjemmesiden og god skiltning til jeres hytte. Brug evt. også Facebook og lad jer inspirere af, hvordan andre grupper bruger facebook.

Tjek dds.dk/gruppeweb www.facebook.com/spejder

Tjek samraadet.dk

guide

Bliv flere spejdere Et kæmpe arrangement som Spejdernes Lejr er et fantastisk udgangspunkt for at blive flere spejdere. De store lejre har det nemlig med altid at tiltrække en masse opmærksomhed og interesse for at være spejder.

Brug denne guide til at få det optimale ud af tiden både før, under og efter Spejdernes Lejr.

Tekst: Bie Andersen & Leon Träger, konsulenter i Det Danske Spejderkorps Illustration: Aller Client Publishing

24 WIDE • juni 2012

Woop naturen og inviter spejdere og ikke-spejdere på en Woop-event. Aftal en dag, hvor I spiller med Woop App’en i skoven eller i byens park. Hvis der i jeres lokalområde er en byfest eller høstarrangement, kan I byde ind med en Woop-event.

Tjek www.facebook.com/ woopnaturen Gruppegejst Den 29.-30. september kan I deltage i et seminar og få endnu mere gruppegejst!

Det er et 26-timers arrangement i Nyborg for gruppeledere, bestyrelsesformænd og divisionsledelser og giver inspiration, netværk og værktøjer til gruppen. (Kursusnummer 12015) Geocaching: Danmarks Største skattejagt SpejderSport står bag Danmarks Største Skattejagt i slutningen af uge 41.

Tag dine venner eller spejdere med og find nogle af de fede geocaches.

Aktiviteter Bliv inspireret af aktiviteter og tag dem med hjem Tag oplevelser med hjem og del med de andre spejdere. Der er både bobler og frie aktiviteter på lejren, som I kan blive inspireret af. I kan også dele aktiviteter med de andre grupper og korps - måske de har en ide til et eller andet, I aldrig har prøvet før.

Naturens Dag Naturens Dag er den 9. september. Brug dagen sammen med spejderne og inviter forældre, venner og nye børn med på sjove oplevelser i naturen. I kan evt. lave noget sammen med en anden gruppe i nærheden af jer.

Find inspiration på naturensdag.dk dds.dk/nyheder/2011/08/3/inspiration-tilnaturens-dag

Flere ledere Tips og tricks til at blive flere ledere Genlæs hæftet om at blive flere ledere.

Tænk i talentudvikling, forældreinvolvering, netværk, og at det er et attraktivt og synligt tilbud at være en af de seje ledere hos jer.

Find hæftet på dds.dk/tips-og-tricks-til-at-blive-flereledere Bliv en bedre leder På lejren er der masser af muligheder for, at du som leder kan blive forstyrret, få ny viden eller reflektere lidt over livet generelt. Find en voksenboble, der passer lige netop dig.

Netværk

Det er altid godt at have gode kontakter til fx de andre spejdergrupper i nærheden samt kommunen. Nogle kommuner har fritidskonsulenter, som vil være en god indgangsvinkel til jer. Andre steder kan det være, at I kender en lokal politiker, som kan være nyttig, når der sker forskellige ting i kommunen.

VIP-arrangement på Spejdernes Lejr Inviter Borgmesteren eller fritidskonsulenten til at møde jer på lejren. Det kan også være, at I har nogle samarbejdspartnere i lokalområdet, som har støttet jer med midler eller udstyr - dem kan I også invitere til at besøge jer.

Partnerskaber Brug mødet med de andre spejdere til at udvide netværket derhjemme. Det kan

også være, at I møder nogle spejdere, der arbejder med andre ting end jer, og det kan inspirere jer til at gøre noget lignende.

I kan måske lave nogle sjove aktiviteter sammen i forbindelse med større byfester eller lignende og gøre et fællesarrangement endnu større ved at samarbejde om det.

Der foregår aktiviteter omkring lejren, som Holstebro Kommune eller virksomheder står for. Bliv inspireret af samarbejdet med kommunen og virksomhederne, og udnyt det hjemme i jeres egen gruppe.

Mød konsulenterne Konsulenterne i Det Danske Spejderkorps deltager i lejren og glæder sig til at få en snak med jer. Tag godt imod dem og fortæl dem en god historie og tag nye input med jer hjem. Konsulenterne kommer på besøg i lejren og deler ud af viden, historier og gode ideer.

Flere spejdere Aktiviteter Fede aktiviteter får spejderne til at blive længere, og det får nye spejdere til at synes, det er sjovt at være med. Husk, at der også skal være sjove og udfordrende aktiviteter efter lejren. Skab allerede fra august en tradition for, at alle møder er udendørs med sjove aktiviteter.

Mere info: dds.dk/aktiviteter Færdigpakkede minimøder dds.dk/aktiviteter/faerdigpakkedeminimoeder Åbne arrangementer Åbne arrangementer giver opmærksomhed og god energi. Inviter forældre på en sjov dag på Spejdernes Lejr. Det kan også være, at I fx sidst i august arrangerer en åben dag i hytten, hvor I inviterer børn og unge på sjove oplevelser.

Mere info: dds.dk/aktiviteter/ friluftsekspressen/woopevents Opskrift til at blive flere spejdere Udviklingskonsulenterne har en masse materiale om at blive flere spejdere. Inviter f.eks. SFO’en på besøg i spejderhytten og lad forældrene hente børnene der. Vær klar til at tage en snak med forældrene, så starter forældreinvolveringen allerede her.

Ungdomskurser Send jeres spejdere på PUF, PLan og SPARK. Det er kurser, der giver spejderne en helt særlig oplevelse, som de tager med sig livet igennem, og som kan være med til at give dem fornyet energi. Kurserne ligger i st.

Bededagesferien og uge 42. Tjek PLan- og SPARK-magasinet, som indeholder beskrivelser af kurserne.

juni 2012 • WIDE 25

( debat )

Vi er spejdere, og vi er politiske!

Tekst: David Hansen Foto: Vilhem Rothe

S

pejderbevægelsen er verdens største politiske bevægelse.

38 millioner børn og unge over hele jordkloden, der har en fælles politisk agenda, som de udøver hver dag, nemlig at gøre verden til et bedre sted. Spejderbevægelsen arbejder for at udvikle børn og unge til at tage selvstændigt initiativ og ansvar i deres familier, lokalsamfund, globalsamfund og for deres egen udvikling. Vi ønsker at skabe en fremtid, hvor vi passer på naturen og vores klode, en fremtid med åbenhed, tolerance og global respekt og forståelse. Det er en stærk politisk agenda, og jeg er stolt af at være del af en bevægelse, der vil gøre verden til et bedre sted.

Når Tobias tager hånd om de kammerater, der har det svært i skolen, når Amanda og Emil laver aktiviteter med børn på et asylcenter, når Rikke og Victor samler pant i Fælledparken for at kunne hjælpe folk i nød, når Theis arrangerer patruljetur for, at de yngre spejdere kan udvikle sig i fællesskabet, så er det vores politiske engagement, der viser sig frem.

Vores bevægelse har et dobbelt

26 WIDE • juni 2012

formål. For det første vil vi udvikle børn og unge til at kunne skabe en bedre verden, og for det andet vil vi gøre det, altså skabe en bedre verden, ved at brede spejderværdierne ud til flere. Hvis vi tror på learning-bydoing, så betyder det, at vi må være aktive på den politiske scene i lokalsamfundet og på landsplan. Vi kan ikke opnå vores formål uden at række ud i resten af samfundet. Det mener jeg, vi bør gøre i endnu højere grad.

I vores lovhæfte står der, at Korpset ikke tager stilling i partipolitiske anliggender, men at det forventes, at alle voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. De fleste læser dette som en advarsel om, at vi ikke skal involvere os i politiske sager.

Men efter at have dykket ned i intentionerne med loven er det gået op for mig, at den oprindeligt handlede om det modsatte. Jeg læser, at vi vil have, at vores voksne medlemmer rent faktisk tager politisk stilling i samfundets spørgsmål, og at vores unge bliver i stand til at gøre det – gennem learning-by-doing. Vi skal derfor i grupperne og på landsplan være mere aktive i at igangsætte dialog om samfundsmæssige og politiske spørgsmål.

Vi skal være politiske gennem spejdermetoden. Når jeg mener, vi skal være mere aktive på den politiske scene, så er det for at opnå to ting. Først og fremmest for at vores medlemmer bliver bedre i stand til

Vi har verdens bedste metode til at udvikle ansvarlighed, skaberevner og global respekt, og den skal vi have tiltro til også virker på den politiske scene.

personligt at tage stilling og dernæst for at skabe positive forandringer i verden. Vi har verdens bedste metode til at udvikle ansvarlighed, skaberevner og global respekt, og den skal vi have tiltro til også virker på den politiske scene. Jeg håber, vi som spejdere kan bidrage til mere positiv handling i samfundet ved at vise initiativ, medmenneskelig åbenhed og handlekraftighed i vigtige spørgsmål.

Vi skal have spejderværdierne ud til flere. Derfor synes jeg, at vi som korps bør gå forrest og vise, at vi er en politisk bevægelse, der mener det, når vi siger, at vi bygger en bedre verden.

Hvad kan du gøre i din gruppe for at skabe positiv politisk forandring?

David Hansen

Ord skaber handling.

Deltag i debatten på dds.dk/debat

Om David Hansen David er tidligere medlem af korpsledelsen i DDS og arbejder som ErhvervsPhD-studerende hos Resonans og på DTU, hvor han forsker i ledelse og design af arbejdssystemer og -processer.

David er passioneret for at få mere åbne, involverende og skabende udviklings- og beslutningsprocesser i organisationer og i vores politiske system. I spejderbevægelsen er han engageret i hovedudvalget DDS Relationer, internationalt i en WOSM arbejdsgruppe om fremtidens lederskab, og i tropsledelsen i 1. Birkerød.

“Vi bør som korps gå forrest og vise, at vi er en politisk bevægelse, der mener det, når vi siger, at vi bygger en bedre verden”, skriver David Hansen.

juni 2012 • WIDE 27

( målgrupper )

Hvert møde er

et nyt eventyr Mikrospejdere har svært ved at sidde stille og mister hurtigt fokus.

Til gengæld kan man lære dem at tage ansvar for andre i patruljen, hvis man giver dem små, konkrete opgaver. Det giver selvstændige spejdere.

Tekst: Malin Præstiin Foto: Morten B. Larsen og DDS Fotoarkiv

Vi er turguider Kvaliteten af spejderarbejdet er afgørende for, om børnene bliver ved med at være spejdere. Det er ofte vennerne, der introducerer dem for nye fritidsaktiviteter, men de er ikke det afgørende for, om barnet bliver hængende. Hvis kvaliteten ikke er høj nok, går børnene hurtigt videre, fortæller leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, Søren Østergaard:

“Børn kan lide, når aktiviteter udfordrer dem. Men samtidig vil de også gerne have voksenstyring. De voksne skal ikke opføre sig som lærere, men nærmere være en slags turguider, der skaber trygge aktiviteter i løsere rammer end i skolen.”

Serie: Lav aktiviteter for din målgruppe I de næste fire numre af Wide bringer vi en serie artikler om, hvordan man laver alderssvarende aktiviteter for børn. Denne første artikel tager fat i de 6-8 årige. De næste artikler sætter fokus på hhv. de 8-10 årige, de 10-12 årige og de 12-16 årige.

28 WIDE • juni 2012

“Der er egentlig ingen begrænsning for, hvor vilde aktiviteter, du kan lave med de 6-8 årige,” fortæller Sebastian Damkjær-Ohlsen, der er uddannet pædagog, læser pædagogisk psykologi og laver kurser om børn for DDS Uddannelse. Han fortæller, at de begrænsninger, der måtte være, kan måles på børnene.

Derfor skal man som leder lære at forstå og reagere på børnenes signaler, men samtidig også udfordre dem.

“I planlægningen skal man matche, hvad børnene kan – og så sætte overliggeren lidt højere,” siger Sebastian Damkjær-Ohlsen.

Ikke skal, men kan Hvis børn trives i en aktivitet, er det tydeligt

at se. Begynder de at snakke om noget andet eller løbe rundt, er det derimod ikke et tegn på, at aktiviteten er dårlig – blot at den skal ændres for at matche børnenes behov.

“Fokuser på, hvordan alle kan komme med, i stedet for at de skal være med. Børn er gode til hvert deres, så giv dem forskelligt ejerskab over aktiviteten,” siger Sebastian DamkjærOhlsen og fortæller, at man skal tænke over,

“ I planlægningen skal man matche, hvad børnene kan — og så sætte overliggeren lidt højere.”

– Sebastian Damkjær-Ohlsen

Louise Lennons forslag til aktiviteter for de 6-8 årige ysiske aktiviteter som træklatring, F tovtrækning og svævebane.

Sanseaktiviteter som Kimslege.

Kendte lege med regler som katten efter musen eller frugtsalat.

Fantasileg og fantasirammer som et Rasmus Klump-forløb med pandekager, og det gode skib Mary bygget simpelt i rafter.

Konkrete opgaver som at afbarke snobrødspind med kniv eller lave bål.

Aktiviteter i naturen som at fiske små dyr på stranden eller finde dyr i skoven, på marken og i grøfter.

Simple koncentrations- og opmærksomhedslege og lege om hensyn og kammeratskab.

Konkurrencer med plads til både at vinde og tabe.

Fokus på patruljeliv og natur DDS Program er ved at udvikle forløb for mikrospejdere med mere fokus på at arbejde i patruljen og arbejde i naturen. Materialet er klar efter Spejdernes Lejr 2012 og kan findes på dds.dk/aktivitet under “færdigpakkede forløb.”

hvordan man kan få barnet med i aktiviteten på en anden måde i stedet for at skælde ud, hvis det ikke vil være med.

Louise Lennon, der er formand for DDS Program, er enig: “Lederen skal se sig som en vejleder, der tager hensyn til børns forskelligheder. Vi skal huske, at hvert barn er på et nyt eventyr, hver eneste gang de kommer til møde, og hvert barn er på hvert deres eget eventyr,” siger hun.

Gode aktiviteter med voksenstøtte “Man skal altid lave aktiviteter med det formål at lære. Det kan være forskellige ting, de skal lære, men det skal være en del af formålet,”

Lær om børns signaler Sebastian Damkjær-Ohlsen er sidst i oktober kursusleder og underviser på et kursus om at forstå børn og unges læring, udvikling og vanskeligheder. Find kurset i uddannelsesmagasinet.

fortsætter Louise Lennon. Ifølge hende skal aktiviteter for de 6-8 årige være så simple, at selvom børnene bliver udfordret, skal de kunne arbejde med det selv. Derudover kan mikroer ikke stå stille eller holde koncentrationen længe, så Louise Lennon foreslår, at man lader møderne bestå af intervaller på 10 minutters aktivitet med pauser imellem, hvor børnene kan passe sig selv og reflektere.

Derefter kan man starte en ny aktivitet.

“Voksenstøtten er vigtig, for det er i samspil mellem voksne og børn, at de gode aktiviteter opstår,” siger hun.

Patruljeliv er også for de mindste “Mikroer kan godt lide at arbejde i patruljer, fordi der er færre mennesker at forholde sig til. De ældste kan tage ansvar for at lære de yngste noget som for eksempel at binde et råbåndsknob. Så bliver de stolte og udvikler

sig,” fortæller Louise Lennon.

Ifølge hende kan de 6-8 årige tage ansvar for små, konkrete opgaver i nuet. De kan sagtens høre efter og forstå en besked, men de kan ikke formidle den videre til patruljen. De kan finde på en leg eller komme på en sang til samme møde, men ikke til ugen efter.

Sebastian Damkjær-Ohlsen fortæller dertil, at for os voksne er mange ting en selvfølgelighed, hvilket vi skal lære børnene. Så bliver de svære ting simple i længden; som at slå telt op, som er svært første gang, men som bliver helt naturligt med tiden.

“Børn kan styre mere, end vi regner med.

De skal ikke stå med ansvaret for det hele som i: ’Hvad skal vi lave i dag?’, men hvis man giver dem ansvar i små portioner, viser man, at man har tillid til dem. Det bliver de selvstændige mennesker af,” siger Sebastian Damkjær-Ohlsen. juni 2012 • WIDE 29

Passion for…

dun

Når jeg tænker tilbage på mit liv som outdoor-entusiast, er der nogle valg, jeg kan blive indebrændt på mig selv over. Et af dem er, hvorfor jeg så sent opdagede kvaliteten ved at sove i dun? Alle de nætter, jeg har tilbragt i mere eller mindre tilfældige poser, kommer aldrig igen, men jeg har nu muligheden for at fortælle om duns kvaliteter, samt give overblik over, hvad du skal kigge efter, når du skal ud og købe en ny dunsovepose.

Tekst: Peter Tranevig Foto: istockphoto

30 WIDE • juni 2012

I

gennem tiden har mange producenter forsøgt med alverdens kunstfyld at efterligne naturens eget materiale dun. Dette forsøg på at få luft til at binde sig til fiber er delvist lykkedes, men de mange anstrengelser er med ét fejet væk, når man måler fiber med de bedste dun. Så lad det være sagt med det samme: en god dun er stadig det materiale, der er den bedste isolator med den længste levetid.

Dun er ikke bare dun. Der er en række faktorer, der adskiller god dun fra dårlig dun.

For at få et overblik over, hvilke dunkvaliteter der findes, har man lavet en række test, der kan sætte tal på dunkvalitet.

Kold nat? Dunsoveposen er et fantastisk våben mod minusgraderne.

WIDE giver dig tips til at vælge din perfekte sovekammerat.

Dun Dun kan både komme fra ænder og gæs.

Normalt finder man højkvalitets gåsedun i de bedste poser, men det kan dog også være edderdun – og de kommer fra ænder. Prisen på edderdun er dog dobbelt så høj som gåsedun, så dem ser du ikke i mange soveposer i butikkerne.

Når det er sagt, er processen den samme for alle dun. Når de er plukket, bliver de vasket og steriliseret. Herefter sorteres de, så man kan få dun adskilt fra fjer. Populært kan man forestille sig en dunkanon, der skyder dun og fjer af sted. De fineste dun og småfjer flyver længst, så man skiller skidt fra kanel. Dermed opnår man forskellige dunblandinger, hvor man ser på andelen af dun i forhold til småfjer.

En blanding på 80 procent dun og 20 procent småfjer er typisk den laveste, man ser i poser på det danske marked, og kun i lavkvalitetsposer. Den mest normale fordeling er 90/10, og den optimale, men også dyrere blanding, er 95/5.

En bedre dunblanding giver en bedre isoleringsevne. Men du vil hurtigt støde på et andet tal i din jagt på den rigtige dunpose; Fill power. Dette begreb dækker over en test, hvor 28 gram af blandingens dun testes for evnen til at binde luft under pres. Dunene placeres i en cylinder efter at have ligget til hvile ved samme temperatur i tre-fem dage, og oven på dem placeres et lod. Når loddet er faldet til hvile, aflæses dunenes fill power eller evne til

at fylde.

Det giver, med 5 procents usikkerhed, et tal mellem 400-850 kubik inches pr. ounce hvor 650 er en god allround dun. 700-750 er en særdeles god dun, og 850 er cremen af cremen, og ikke mange producenter kan præstere denne fyldevne. Det kan også forekomme, at der står f.eks. 650+. Det betyder, at dunene er testet til minimum 650 i fyldevne. Det er dog værd at se efter, om producenten oplyser maksimum eller minimum fill power. Producenter, der oplyser en minimum fill power, garanterer, at deres dun holder den nævnte kvalitet, hvor det modsatte ikke er meget bevendt.

Konstruktion Et er at have den gode dun og de rigtige materialer til sy en rigtig lækker pose, noget andet er at lave en konstruktion, der får dunene til at løfte sig optimalt og varme der, hvor der er brug for det, samt at optimere den plads, du skal varme op.

Langt de fleste soveposer er mumie-formede, hvilket kort sagt vil sige, at posen er bredere foroven ved dine skuldre og smallere derefter hele vejen til dine fødder. Det gøres for at mindske den plads, du skal varme op.

Et andet fællestræk er, at poserne er bygget op af en række kamre – de pølser, du kan se på langs af posen, hvor dunene ligger i. Hvis der ikke var kamre ville dunene ligge i din fodende i løbet af fem minutter.

For år tilbage var en del poser gennemsyede, hvilket vil sige at inder- og yderpose er syet sammen med en søm, og der dermed ikke er dun der, hvor syningen sidder. Det skaber en såkaldt kuldebro, hvor kulden kan komme udefra og ind, samtidig med at din varme luft har let ved at passere ud. Denne konstruktion er let, men kold, og bruges ikke i nævneværdig grad.

For at undgå dette på de varmere af poserne, konstruerer man en mellemvæg eller kammervæg, der sættes ind imellem yder- og inderpose. Dermed skabes mulighed for, at der kan være stillestående og varm luft, hvor der i den gennemsyede kun var en søm. Det er også det, der kaldes en boks eller et kammer. Disse mellemvægge kan så være udformet på forskellige måder, som lodrette eller skråt stillede, alt efter hvor avanceret posen er skruet sammen. Disse konstruktioner er essentielle for at skabe en varm og let pose.

Derfor er det en god ide at kigge på konstruktionen af posen, når du skal ud at kigge efter en ny pose.

Yder- og inderstof En sovepose består af en inder- og en yderpose. Typisk er der valgt forskellige nylon-materialer til soveposens

Sov i en kamel Ekspeditonssoveposer i 1800-tallet var fremstillet af kamelhår. Den første dunsovepose blev konstrueret af Alfred Mummery i 1892 på baggrund af tegninger fra den engelske Alpine Club. Posen blev produceret af det engelske møbelfirma, Heals of Tottenham Court Road. Store ekspeditioner på den tid, som Roald Amundsens Sydpolsekspedition, brugte dog stadig rensdyrskind.

Kilde: Mammut

juni 2012 • WIDE 31

( passion for ) ydre og indre, da de egenskaber, man ønsker opfyldt, er forskel5 skarpe til en god nats søvn lige. Fælles er, at man ønsker lav vægt, duntæthed og blødhed.

Sørg for, at der er gang i blodomløbet, inden du kryber i posen.

I indermaterialet ønsker man Hop, løb eller rul dig varm. derudover en åndbarhed, der Sov i undertøj – gerne uld, da det er varmere end syntetisk.

Brug en tynd hue, tynde handsker og et par gode uldsokker! Og gør det behageligt at ligge i gerne året rundt. posen og samtidig sørger for at Gå aldrig sulten i seng! Kroppen har brug for brændstof natten transportere den damp, man igennem. Hvis du vågner midt om natten, kan en håndfuld nødder producerer, videre. være en god idé til at sætte gang i systemet igen.

Ryst soveposen grundigt, når du pakker den ud! Så vil fyldet Ydermaterialet skal, ud over hurtigt binde den fornødne luft, der skal til, for at give bedst mulig at have de tre fællestræk, være isolering. smuds- og vandafvisende. Langt Kilde: Mammut, sleep well de fleste ydermaterialer på det danske marked er behandlet standard for: EN 13537. Standarden blev med det, man kalder DWR, durable-waterindført tilbage i 2002 og er i dag anvendt af repellent. Et andet tættere og vandafvisende alle anerkendte soveposeproducenter verden alternativ er Gore Dryloft, som absolut er over. Det gør livet som forbruger lidt lettere, en god løsning, hvis du skal bruge din pose da komforttemperaturen så er opgivet efter de steder, hvor der er risiko for meget kondens. samme målemetoder.

Minusset ved denne egenskab er, at posen unMen som det sikkert også kan fornemmes, der varmere og tørrere forhold kan have svært er komforttemperatur stærkt individuelt. En ved at transportere fugt ud af posen, hvorved ting kan du dog med sikkerhed gøre for at dunene “klapper” lettere. optimere muligheden for at købe en pose, der lever op til dine forventninger, og det er at Temperatur købe en pose, der passer til din højde. Dermed Der er typisk to temperaturer, der optræder skal du nemlig ikke opvarme unødigt meget i materialet, der beskriver en poses fortræfplads. Typisk fås poserne i en 180 og 195 cm’s feligheder; en komfort- og en ekstremtempeudgave. ratur. Komforttemperaturen siger noget om, Ekstremtemperaturen er en ret absurd hvordan en gennemsnitlig person, der har skabelse. Du køber jo ikke en sovepose for at spist og drukket godt, ikke er for udmattet og ligge i en temperatur, hvor du er på grænsen sover på et fornuftigt liggeunderlag, holder en til at dø af kulde. Så moralen er tydelig, når kropstemperatur omkring de 37 inde i posen det gælder temperaturangivelser: kig efter ved den angivne temperatur. Dvs. at hvis komforttemperaturen. posen er opgivet til at have en komforttemperatur på 0 grader, kan man forvente, at posen Sådan passer du din pose vil holde på tilstrækkelig varme til, at det er Om morgenen, inden du komprimerer behageligt at sove ved de 0 grader. soveposen ned i pakposen, skal du ryste og Det har man lavet en officiel europæisk

Dun for enhver smag

Toppen af poppen Ultralækker 3-sæsons pose til den kræsne connoisseur. Ultralette materialer og den bedste dunkvalitet, der findes, gør Mammut Sphere Alpine til en af de letteste og mest kompakte sovepose i sin klasse. Den vil være det oplagte valg, hvis du ikke vil gå på kompromis med vægt, dunkvalitet eller komfort. Pris: 2999 kr.

Komforttemperatur: + 20° C til -6° C Inderstof: LightTX. Yderstof: ProlightTX. Fyld: Gåsedun 95/5. 480 gram fillpower 850 cuin.

Personlængde: 180 og 195 cm.

Vægt: 800 gram. (inkl. pakpose)

32 WIDE • juni 2012

Allround-posen Warmpeace FallLite er en let og kompakt 3-sæsons sovepose.

Soveposen er både et godt valg som sengekammerat på fjeldturen, og velegnet som en allround sovepose til spejderbrug, der stort set ikke kommer til kort, uanset hvilke udfordringer den bliver budt under almindelige danske klimaforhold.

Pris: 2799 kr.

Komforttemperatur: +5 / -13 °C Inderstof Colibri DWR Yderstof: Colibri DWR Fyld: 865 gram gåsedun 90/10, 750 cuin Personlængde: 195 cm Total vægt: 1470 gram

Slideren Warmpeace Viking 600 er en bredt anvendelig 3-sæsoners sovepose, der sikrer, at du under normale forhold kan sove udendørs fra først i april til sidst i oktober. En rigtig fin “value for money” pose.

Pris: 1599 kr.

Komforttemperatur: +7 / -9 Inderstof: Nylon DWR+ Yderstof: Nylon DWR + Fyld: 660 gram andedun 90/10, 600 cuin Personlængde: 195 cm Total vægt: 1370 gram g

Mere info: spejdersport.dk

“kramme” den godt og grundigt, så du får al nattens fugtige luft ud af den. Er vejret godt, er det en god idé at lyne den helt op og lægge den i solen med indersiden opad, så de sidste vandmolekyler fordamper.

Når du ikke er på tur med din sovepose, skal du opbevare den i en stor pose/sæk, hvor den ikke bliver komprimeret og kan justere luftfugtigheden med det omgivende miljø. Det forlænger dun og fibers evne til at løfte sig og binde luft.

Du bør ikke vaske din sovepose for ofte.

Efter noget tids brug vil man imidlertid opleve, at éns dunsovepose godt kan begynde at klumpe lidt i dunene. Dette skyldes dels udefrakommende fugt, men også overskudsvarmen og fugten og salte fra kroppen vil akkumuleres i dunene – især hvis man ikke anvender lagenpose eller undertøj, når man sover.

I stedet for at vaske sin dunsovepose, kan man få den tørret i en stor industritumbler med et par tennisbolde, som effektivt får dunene slået fra hinanden.

Når din pose endelig skal vaskes efter ca.

3-4 års normalt brug, så følg vaskeanvisningen på det vaskemiddel, du køber til formålet.

Det findes i alle velassorterede outdoorbutikker.

Hvilken sovepose skal man så vælge?

Før du vælger din sovepose, skal du have gjort op med dig selv, under hvilke forhold soveposen skal bruges. Køb den ikke kun med henblik på den forestående tur, men hav med i dine overvejelser, at en kvalitetssovepose vil holde i mange år, og at den derfor bør have et så bredt anvendelsesområde som overhovedet muligt.

Skal soveposen bruges i fugtige snehuler, kondensfyldte telte, på varme sommernætter, fjeldture i Norden eller under bivuakken på skovturen? Det er et svært valg – man vil jo gerne have en sovepose, der kan bruges til det meste.

For mig er der ingen tvivl. Med dun i posen går du mange gode nætter under åben himmel i møde. Det er derfor, jeg har fået passion for dun.

Gearnews

Ultralet, innovativt, opfindsomt og obskurt.

Sommeren byder på

masser af sindssyge grejnyheder.

Ny jakke vejer mindre end en Mars-bar 53 gram. Så lidt vejer den vind- og vandtætte “Ghost Whisperer Anorak” fra Mountain Hardwear. Ud over at skallen vejer mindre end en Mars-bar, fylder den sammenpresset mindre end et lille æble. Jakken er udviklet i samarbejde med verdens p.t. hurtigste bjergbestiger, Ueli Steck, der bl.a. er kendt for at have klatret de 1800 teknisk svære højdemeter af Eiger-bjergets nordside på under tre timer – uden sikkerhedsudstyr. Den ultralette jakke kan du bestille fra USA, hvor den fås til ca. 800 kroner – eller en kilopris på lidt over 15.000 kroner. I det mindste kan portoen ikke løbe op i meget.

Find jakken på mountainhardwear.com.

Minimalt liggeunderlag til masochisterne Fylder liggeunderlaget for meget i rygsækken? Så er der godt nyt til hårdføre vægtfundamentalister.

Inertia X-Lite er verdens mindste liggeunderlag.

Sammenpakket fylder det mindre end en lille dåse sodavand, og vægten sniger sig op på sølle 173 gram. Producenten har sparet underlaget for alt unødigt, og der er derfor kun luftlommer til at støtte om de vigtigste trykpunkter ved hovedet, skulderbladene og ballerne.

Liggeunderlaget har kun ¾ længde, så du undgår endda de der overflødige ekstra gram, som bruges til at støtte ben og fødder.

Tjek underlaget på klymit.com.

Designertelte med opmærksomhedsfaktor Vil du vække opsigt på Spejdernes Lejr, skulle du tage at tjekke FieldCandy ud. Teltproducenten er blevet træt af armygrønne overtelte og har derfor designet en mildest talt uortodoks teltkollektion. Hvad med et telt med leopardpletter? Eller et telt, der ser ud som en vandmelon, en printplade eller en skålfuld jordbær? Designerteltene er udført i høj kvalitet, men appellerer med sine næsten otte kg nok mere til luksuscampisten end grejnørden. Under det opsigstvækkende ydre gemmer sig et oldschool indertelt i bomuld, der giver mindre kondens end moderne telte, men altså også trækker vægten op. FieldCandy fås i næsten halvtreds forskellige farverige designs, og du kan bestille dit nye lejrblikfang på fieldcandy.com.

Oplad din telefon, mens du koger pasta BioLite Campstove er en innovativ brænder, der producerer strøm, samtidig med du rister pølser eller koger vand. Brænderen bruger hverken gas eller sprit, men kviste, grankogler, og hvad man ellers kan finde af brændbart i naturen. Ved at omdanne varme til elektrisk strøm kan det lille minikraftværk oplade din telefon eller GPS via en USBindgang. Brænderens elgenerator driver samtidig en lille propel, der trækker ekstra ilt ind og forbedrer forbrændingen. Det betyder både, at man slipper for en masse røg, men også at brænderen bruger 50% mindre brændsel.

Tjek brænderen på biolitestove.com.

Praktisk bakteriedræber SteriPEN er en særlig vandrensnings-”pen”, der bruger koncentrerede UV-stråler til at desinficere vand og slå bakterier og vira ihjel. Den praktiske pen har været på markedet i nogle år, og firmaet bag har nu lanceret en endnu mindre bakteriedræber, SteriPEN Freedom. Den nye Freedom-model vejer lidt under 80 gram, er på størrelse med en kuglepen og kan lades op med et USB-stik. Pennen tænder automatisk, når den nedsænkes i vand og bruger ca. 50 sekunder på at rense en halv liter vand for potentiel dårlig mave. Du kan bestille UVpennen på steripen.com.

juni 2012 • WIDE 33

interview ) ( Fra ornitolog til popsanger

– et portræt af Martin Brygmann

Hvad sker der, når man holder op med at være bange for at kaste sig ud i det, man ikke er perfekt til? Martin Brygmann er et resultat af forsøget. Han lever af at få folk til at grine og er forfatteren bag årets sommerlejrhymne “Ska’ vi gå udenfor?”. Vendepunktet i hans liv var et møde.

Tekst: Nanna Amalie Dahl Foto: martinbrygmann.dk

E

t tema i dette første nummer af Wide er betydningen af det rette møde på rette tidspunkt. Hvor vidt kan det føre at blive set af de rigtige øjne? Hvordan bliver man i stand til at se, hvad man inden for en gruppe er mindst dårlig til, og hvad kan man bruge det til? Martin Brygmann trodsede i en alder af 27 sin generthed og skiftede retning: “Hvor andre brugte 4 år på at dumme sig inden for lukkede døre på skuespillerskolen, har vi dummet os i det fuldt offentlige”, fortæller han om sine første år med Lex og Klatten – mødet, der blev et vendepunkt i hans liv.

Tre croissanter, tak En 17-årigs legesyge og prøvende sind fanget i en 49-årigs dovne krop. Et scene-talent, der siden 3. klasse vidste, han fik folk til at grine, men ikke blev tvunget til at gøre noget ved det, før han var 27. Da jeg møder Martin Brygmann i sine blankpolerede, blå sko, har han allerede indtaget hængekøjen på café Kaffe. Han har 5-årige Sørine med. Hun skal være kunster som sin storesøster. Et stort, varmt og troværdigt smil bliver svaret på det første spørgsmål: Om man må byde far og datter på, hvad der åbenbart er deres anden chokoladecroissant på denne dag.

Learning by doing Som autodidakt skuespiller og musiker er Martin Brygmann prototypen på spejdermetoden “learning by doing”. Men hvad 34 WIDE • juni 2012

var det, der gjorde udslaget og fik ham til at kaste genertheden af sig for at indtage sin plads i de danske hjem med ørehængerne om at være fuld i Rørvig og om at være For Kendt til det her sted?

“At møde Peter Frödin, Hella Joof og Paprika Steen var en revolution for mig”, fortæller Martin om et tilfældigt møde på café Kellerdirk i slut 80erne, der hurtigt fik stor betydning: “Vi kunne noget særligt, når vi var sammen. Vi dannede Lex og Klatten og ville udgive en plade, men kunne ikke finde ud af, hvem der skulle lave musikken. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne spille, men de andre var endnu dårligere. Så jeg meldte mig, fordi jeg var den af os fire, der mindst ikke kunne. Og så fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lave musik”.

At skrive popsange uden en trævl på Der er noget umiddelbart og herligt ved hele dette møde: Chokoladecroissanterne, hængekøjen, caféens hulelignende indretning – en fornemmelse af ikke at være begrænset. Jeg forsøger at indkredse fornemmelsen til et spørgsmål om, hvordan man skaber sig rum til altid at udvikle sin kreativitet og få nye idéer. Svaret på, hvor denne energi hentes fra, er dog ikke entydigt. Faktisk virker manden en smule tøvende over at indrømme, at han arbejder bedst i naturen. Påmindelsen om, at jeg er spejder, fremkalder dog en indforståethed, et grin og

ordene: “At gå udenfor eller tage på stranden, når solen skinner, og så finde en klit og bare sidde der uden en trævl på kroppen og skrive en popsang – Ja tak, det vil jeg gerne”.

Slå op og slå dig løs Både juice, croissant og krummer er væk. Jeg kommenterer Sørines legetårn, der, som hun selv udtrykker det, er verdens flotteste bil-tårn. I selskab med 2xBrygmann virker det ikkeperfekte fristende at kaste sig ud i. Både far og datter synes at møde udfordringer med en god del selvtillid og viljestyrke – måske man kunne lære noget eller ligefrem lære noget videre fra dette møde. Jeg slukker min tro væbner, diktafonen, og siger pænt farvel. I retur får jeg en ordentlig krammer. Samtidig lover jeg at være blandt fanskaren, når der til sommer bliver spillet op til lejrbål og opfordret til at slå op og slå sig løs, eller hvad det nu er, den lejrsang indbyder til.

Spejdere er udenfor – med løg på Bag popsangeren og skuespilleren gemmer Martin Brygmann en kærlighed for ornitologien, som han dyrkede i sine teenageår. Lejrsangen til spejdernes Lejr afspejler derfor det at gøre noget, der i andres øjne er nørdet og utjekket.

“Kommentarer om, at spejder sgu ikke lige er det sejeste, må være noget, I hele tiden støder ind i”, udtaler han omkring inspirationen til sangen: “Men i virkeligheden er det jo med løg på, at spejdere er udenfor. For når man står der på en lejr sammen med 35.000 mennesker, så er man virkelig inde i et fællesskab”, fortsætter han i et stort smil.

Inspirationen til lejrsangen Teksten til lejrsangen for Spejdernes Lejr spiller på dobbelttydningen af ordet udenfor og dét at være inden for i et fællesskab, men udenfor i naturen. Inspirationen til sangen har Martin Brygmann i høj grad hentet fra en norsk lejrsang, der kan findes her: http://youtu.be/zAima_kNBTI.

I Lex og Klatten kunne vi ikke finde ud af, hvem der skulle lave musikken. Så jeg meldte mig, fordi jeg var den af os, der mindst ikke kunne, fortæller Martin Brygmann.

Martin Brygmann om at skabe kreativitet Opstil rammer Når man skal udvikle et projekt, er det vigtigt at have nogle rammer at arbejde indenfor og bryde ud af. Hvis man ikke får udstukket nogle rammer, må man opsætte sine egne.

Gå ud Hvis man arbejder bedst splitternøgen på stranden, eller når man går en tur i skoven, så er det der, man skal arbejde, er konklusionen på, hvordan man skaber et kreativt rum.

Sult Lysten til at arbejde er drevet af en sult for at udvikle projektet. Men for at kunne vende sultent tilbage til et projekt, må man kunne lægge det fra sig og koncentrere sig om noget andet.

Leg Om udviklingen af karakteren Todd fortæller Martin Brygmann følgende: “Først købte jeg en masse kostumer og parykker, barberede mit skæg enormt irriterende og tog bandana på. Min kone og jeg lavede casting på flere figurer, hvor jeg sendte mig selv ind foran kameraet af flere gange og kaldte mig noget forskelligt. Vi legede.

Og da vi så det igennem, kunne vi se, at Todd var sjov.”

Tag plads Mødet med Lex og Klatten var både vigtigt og hårdt. “Det var et solisthelvede, jeg var havnet i. Et kollektiv fyldt med solister. Jeg var en smule beskedent anlagt, men jeg lærte, at man bliver nødt til at brage ind og tage sin plads, hvis man vil have, der skal ske noget”

juni 2012 • WIDE 35

?#@*&%!

Muggen På:

Martin Brygmann ’Muggen På’ er magasinets nye og ubehagelige indslag. Vi sætter fokus på personer, stiller uhøflige spørgsmål og giver dem muligheden for at tage til genmæle. I denne første udgave er det Martin Brygmann og hans lejrsang, vi har set os mugne på, hvilket i bagklogskabens lys var et farligt valg. Lektion nr. 1: Kritiser aldrig nogen skriftligt uden først at læse korrektur.

Hej Martin, Tak for et godt interview. Nu når vi så til den lidt mere mugne del af affæren.

Først og fremmest: Hvordan har du det med at være blevet sat i bås med Jacob Haugård, der tidligere har skrevet sangen til en Blå Sommer? Er det ikke en sammenligning, de fleste popstjerner gerne ville undgå?

— Endnu et tegn på at jeg ikke er nogen popstjerne. Jeg ville nemlig elske at komme i bås med glimrende Jacob Haugaard (og var journalistpraktikanten dukket op til faget ’research’ på AOF-kurset, havde hun fundet ud af, at hans efternavn staves med to a’er).

Vi har trods alt at gøre med en tidligere folketingsvalgt, der skruer et omkvæd sammen, hvor teksten i omkvædet siger ’Jeppedi, jeppedi, jeppedi, jeppedi, jeppedi kammerat. Vi synger og danser og har det rart’. Tag dén, Leonard Cohen!

Jaja, meget flot, at du også kan citere ham. Men helt ærligt, du har skrevet en sangtekst om én, der står og lurer på naboen. Er det ikke lidt lummert?

Nu siger teksten jo ’kigger ind til naboen’, så bare fordi du selv er en lummer lurer, når du konstant spionerer gennem hækken, skal du jo ikke nødvendigvis rive os andre med i syndefaldet. Det handler om, at nogle gange har vi brug for hinanden til at komme ud i busken. Og tit er der mange, der har det lidt svært ved at få gjort det nødvendige, og så hjælper det at være flere. Vi skal hive fat i og påvirke hinanden og på den måde være med til at bringe glæde ind i livet hos vores kammerater.

Okay, det lyder som om, der alligevel er et par tanker bag dine halvsjofelheder. Men du

36 WIDE • juni 2012

har skrevet en spejdersang ud fra en 10-årigs perspektiv – ikke ligefrem noget, der revolutioner verden. Hånden på hjertet, synes du selv, du har kunstnerisk eksistensberettigelse i forhold til sangen her, eller er den et resultat af mangel på bedre jobs?

Skal vi lige nappe den røde tusch engang? Der er ’er’ i enden af ’revolutionerer’. I stedet for at spørge dig, om du selv synes, du har bare skyggen af journalistisk eksistensberettigelse i forhold til spørgsmålet her (et spørgsmål, der i øvrigt viser med al tydelighed, hvorfor du blev vejet og fundet for let hos både ’Djævlens Advokat’ på Politiken og ’Den gale pen’ i

Gaffa, så du måtte tage til takke med et ulønnet taberjob på et skodmagasin med et fjollet navn), vil jeg hellere forsøge at besvare dit, på mange måder, hjælpeløse spørgsmål.

Sangen har, helt bevidst, et barnligt udtryk, som jeg selv synes passer rigtig godt til fortællingen om et menneske, der står lidt i stampe, men som via spejderlivet giver sig selv en mulighed for at åbne sig mod verden og få nyt, og nyttigt, indhold i tilværelsen.

NATUREN KALDER!

facebook.com/woopnaturen

kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder Korpsrådsmøde 2012 Spejdercheferne indkalder til årets Korpsrådsmøde. Det finder sted fra den 10.-11. november 2012 på Vingstedcenteret ved Vejle – dagsorden i følge vedtægterne. Rammerne til årets store netværksmøde er i fuld gang med at blive skabt, og du kan bl.a. glæde dig til debat på helt nye måder. Følg med på facebook.dk/spejder og dds.dk

generationer? Brug Naturens Dag som oplagt PR-event for din gruppe.

Mere info på dds.dk eller dn.dk

Divisionsledelsesstævne 21.-23. september Mere info: dds.dk

Juni

Woop – Naturen Kalder.

Dato: Hele sommeren Landsdækkende kampagne, der skal inspirere unge til at bruge naturen. WOOP handler om at bruge naturen til at få små og store oplevelser sammen med dine venner. Naturen er ikke kun smuk og idyllisk – den er også fyldt med vilde aktiviteter. Bag Woop står spejderne.

Mere info: facebook.com/woopnaturen

Juli

Spejdernes Lejr 2012 20.-29. juli Mere info: spejderneslejr2012.dk/

Adventurespejd Night 27. juli Præmieoverrækkelse på Adventurespejd-ligaen og kæmpe adventurespejd event.

Mere info: facebook.com/adventurespejdnight

A u g us t

Solaris

24.-26. august Solarisløbet er en spændingsfyldt

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

38 WIDE • juni 2012

weekendhejk, hvor spejdere i alderen 14-17 og 18+ kan afprøve deres egne grænser og patruljens sammenhold. Samtidig giver løbet deltagerne inspiration og gode idéer til deres daglige spejderarbejde hjemme i de lokale spejdergrupper. Solaris er del af Adventurespejd-ligaen.

Mere info: adventurespejd.dk

September

Friluftsguide uddannelse 1.-2. september Vil du guide ikke-spejdere gennem spændende friluftsoplevelser? Uddannelsen er for dig, der gerne vil bruge friluftslivet til at skabe gode oplevelser for børn og unge. Der er fokus på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Mere info: dds.dk/uddannelse

Åben Bevægelse på Egemosen 7.-9. september På Åben bevægelse arbejder du på et projekt en weekend. Du kan bidrage med al din viden til gavn for spejdere og ledere i Det Danske Spejderkorps. Og søndag, når Åben Bevægelse slutter, så kan du slippe projektet igen og glæde dig over, at du har været med til at gøre spejderhverdagen nemmere for en masse ledere.

Mere info: dds.dk eller facebook. com/AabenBevaegelse

Naturens Dag 9. september Vil du være med til at åbne naturen og give din naturglæde og friluftsoplevelser videre til de næste

Uddannelsesmarked 21.-23. september Uddannelsesmarkedet er stedet, hvor ledere, seniorer og bestyrelsesmedlemmer uddanner sig. Om du søger praktiske færdigheder, teoretisk basisviden eller vil høre om håndtering af børn med særlige behov, så er det stedet, hvor du finder det hele i skøn forening.

Mere info: dds.dk/uddannelse

Hør, se og smag naturen 21.-23. september Kurset er et tilbud til både nye og erfarne spejdere med lyst til at komme ud i naturen.

Mere info: dds.dk/uddannelse

Nathejk 21.-23. september Nathejk er en blanding af hejk og natløb for tropsspejdere og seniorer.

Patruljerne skal smugle genstande gennem løbet uden at blive fanget af banditterne (seniorerne). Det er godt at kunne snige sig af sted om natten og gemme sig i krattet.

Patruljerne står selv for overnatning og mad undervejs. Nathejk er en del af Adventurespejd-ligaen.

Mere info: adventurespejd.dk

Gruppegejst 29.-30. september Er du med til at tegne gruppens/ gruppernes fremtid, og vil du gribe gejsten til spejderarbejdet? Gruppegejst er et nyt seminar, som giver inspiration, ideer og indspark til at få endnu mere blus under gruppens arbejde.

Mere info: dds.dk

Har du smag for spejder uden for Danmark?

Hvis gruppen, klanen eller du selv vil ud i verden næste år, kan det være en fordel at begynde at tænke på økonomien allerede nu. Her er et par forslag til destinationer.

Udenlandsk sommerlejr for hele gruppen Dato: 6/7 - 13/7 - 2013 “Ganske imponerende / Quite impressive” er overskriften for denne norske sommerlejr. Mere information kan findes på: www. stavanger2013.no/ eller på Spejdernes Lejr, hvor der helt sikkert vil blive reklameret med lejren.

Norsk roverlejr Dato: 27/7 - 2/8 - 2013 Norsken skriver: “Hvis en dansk rovergjeng ikke er interessert i 15 000 skrikerunger, gratis internett og annet slit, så finnes det et alternativ; en ekte, avslappende liten leir på fantastiske Gjermundnes landsbrukdshøgskole. Fra 27. juli til 2. august 2013 skal rovere slappe av og kose seg som bare BARE rovere kan gjøre.”

Interesseret i mere information?

Hold øje med hjemmesiden: roverleir.no eller facebook.com/ spejder, hvor mere information vil følge.

Scout Moot Interamericano i Brasilien Dato: 27/12 - 2013 – 4/1 - 2014 Tag din klan under armen, spar op og kom af sted! Eller tag med nogle andre – Internationale Oplevelser arrangerer en tur, der vil blive slået op på facebook. com/spejder.

Link til facebookside findes her: facebook.com/MootScout (The) Moot, Canada Dato: 8/8-18/8 - 2013 I 2013 bliver der afholdt Moot i Canada – og det bliver vanvittigt!

Se teaserfilmen her: www.youtube.com/watch?v=eUX3hsZDvmw og vent på information om tilmelding. Aldersgrænsen er 18-25 år.

Hvis man er ældre end dette, kan man deltage som IST’er.

Her kan du udvikle dig -ud over alle grænser!

BREJNING

EFTERSKOLE spejderværdier gourmetlinje projektlederuddannelse

efterskoleliv 41 uger innovationslinje

kajakker værelseskammerater nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej skab dit eget eventyr

her & nu 9. & 10. klasse ung med ansvar

klatring wellnesslinje

9. og 10. klasse Med folkeskolens prøver Liniefag • Adventure & friluftsliv • Gourmet & kok • International & explorer • Psykologi & personlig udvikling

friluftsliv

outdoorlinje

store projekter

udlandstur

rekordweekend

Valgfag Dykning - Jagttegn - Førstehjælp Navigation - Klatring o.a.

Fællesfag Ledelse – samarbejde i

· Brejn u gn

ro He

lær os at kende på www.brejning.dk

eftersko le

Find os på www.spejderskolen.dk og på Facebook

ng