Wide#25 2018 by Det Danske Spejderkorps

#25 JUNI 2018

NYE SPEJDERMÆRKER DET SKAL DU VIDE

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

Passion for:

DEN GODE KANOTUR Adventurespejd anno 2018 Wide tager temperaturen på ligaen INTERVIEW

Ny generalsekretær Benedikte Marie Kaalund “Vi skal være der, hvor børnene er”

D I G I T A LT S P E J D E R A R B E J D E GEAR TIL SOMMEREN D I Y- K N I V S L I B E R DANMARKS MEST NEDEREN DYR ROSA KILDAHL FRA DEN STORE BAGEDYST OG MEGET MERE

BØRN

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps. Forsidefoto Linder Aluminiumbåtar

34 34 Rosa Kildahl Mød folkets favorit fra Bagedysten

4 Noter og nyheder Spejderwizzer, spejdernews og #spejdergram

10 Adventurespejd – hvor er det på vej hen? Wide tager temperaturen på adventurespejd anno 2018

14 Lav din egen knivsliber Slib din kniv i den perfekte vinkel

16 Digitalt spejderarbejde Det lyder forkert, men er simpelt

20 Nye spejdermærker Få en grundig introduktion til efterårets nye mærker

30 24 Guide: Persondata Har I styr på jeres persondata?

26 Generalinterview #1 Wide interviewer tidligere generalsekretær Charlotte Bach Thomassen…

28 Generalinterview #2 … og ny generalsekretær Benedikte Marie Kaalund

30 Passion for kano Bliv klog på søturens sejtrækker

33 Gearnews Nyt fra gearfronten

38 Kalender

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Martin Vind Larsen (redaktør), Kristina Havbo Kongsgaard, Sofie Hougaard Nielsen, Kathrine Due Weng, Line Maj ‘Topsi’ Hedegaard, Ditte Barslund, Nanna Dam, Esben Boye-Jacobsen, Anne Mie Sørensen, Nikolaj Brünnich Jespersen Layout Aller Client Publishing Annoncer redaktionen@spejder.dk

Tjek, hvad der sker i spejderland

Oplag: 12.000

39 Aktiviteter

Tryk: Reklame Tryk, Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

To aktiviteter fra aktivitetsdatabasen

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • JUNI 2018

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

( leder )

KÆRE LÆSER

Verdenen er i konstant udvikling. Det går så stærkt, at man kan føle det svært at følge med. Det kan tage tid at vænne sig til nye ting. Det kan være skræmmende at prøve noget nyt. Jeg selv prøver noget nyt i denne skrivende stund; Jeg har nemlig aldrig skrevet lederen til magasinet før. Af samme grund har jeg været ekstra spændt på særligt dette magasin, for når man prøver noget nyt, kan man risikere at fejle. Jeg overvejede at sige nej til at skrive lederen og i stedet holde mig til de artikler, jeg er vant til at skrive, men et besøg hos Rosa Kildahl (kendt fra ‘Den store bagedyst’) fik mig til at ændre mening. Hun er nemlig slet ikke bleg for at tage en udfordring op, og du kan læse alle hendes råd til, hvad man skal gøre, hvis det hele brænder på, her i magasinet. I Det Danske Spejderkorps er der også sket meget nyt siden sidste magasin. I dette magasin har vi derfor

sat fokus på noget af alt dette nye. Vi har snakket med både tidligere generalsekretær for korpset, Charlotte Bach Thomassen, og Benedikte Marie Kaalund, som overtog stillingen 1. maj. Du kan også læse om de nye spejdermærker, der er på vej. Vi tager pulsen på Adventurespejd anno 2018, og hvordan fremtiden ser ud for ligaen. Sidst, men bestemt ikke mindst, er der tips til at bruge nymodens smartphones i spejderarbejdet, og hvis du føler dig inspireret til selv at prøve noget nyt, mens du læser i magasinet, er der en guide til at komme i gang med at sejle kano. God læselyst! På vegne af redaktionen, Ditte Barslund

JUNI 2018 • WIDE 3

NOTER & NYHEDER

Danmarks mest nederen dyr Det sker hvert forår: Når solen er krøbet godt op over horisonten, og de korte bukser kommet frem, kan man også møde skovflåten. Flåten i sig selv er ikke farlig, men cirka en tredjedel af skovflåter er bærere af borrelia-bakterien. På Bornholm og Sjælland findes i nogle flåter desuden virussen TBE, som kan give hjernebetændelse.

Korpsledelsen inviterer til bålsamtaler Den 5. juni havde korpsledelsen inviteret til bålsamtale hos Hjalte Gruppe i Roskilde. Her kunne man møde nogle af de 12 korpsledelsesmedlemmer til en dialog om udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Bålsamtalen blev også streamet, så flere kunne følge med online. Det er planen, at korpsledelsen efter sommerferien afholder flere bålsamtaler rundt omkring i landet. Bålsamtalen i Roskilde blev afholdt efter redaktionens deadline, men hold øje med korpsets nyhedsbreve og dds.dk, hvor der forventes at komme mere info om den afholdte bålsamtale i Roskilde og nyt om fremtidige bålsamtaler.

4 WIDE • JUNI 2018

Gode råd mod skovflåten: • Undgå at blive bidt – hav lange bukser og trøjer på, når du fx går rundt i knæhøj bevoksning, og træk sokkerne op over bukserne. • Flåter kan kravle rundt på kroppen i flere timer, før de bider sig fast. Tjek derfor dig selv og hinanden for flåter, når I har gået rundt i potentielt flåt-terræn.

• Flåter har det med at bide sig fast ‘skjulte’ tyndhudede steder. Tjek armhuler, bag ørerne, navlen, knæhaser, lysken m.m. • Har du fået en flåt på dig, så styr godt uden om gamle folkeråd med petroleum, smør, åben ild og andet. Brug en pincet, en flåtfjerner eller bare dine fingernegle til at fjerne flåten. • Borrelia overføres ikke med det samme. Har flåten kun suget blod et par timer, vil den ikke kunne nå at overføre bakterien. Husk derfor at tjekke hinanden jævnligt.

Borrelia Borrelia-bakterien kan i slemme tilfælde føre til lammelse og hjerteproblemer. Den behandles med antibiotika. Er du blevet bidt af en flåt, så hold øje med, om du i tiden efter bidet udvikler et større, rødt og cirkelformet mærke, hvor flåten har siddet. Der findes dog også tilfælde, hvor borrelia kan udvikle sig uden disse synlige symptomer. Hos visse apoteker kan man desuden købe en borrelia-test. Oplever du symptomer på borrelia, bør du opsøge læge. TBE TBE-virus giver typisk influenza-lignende symptomer, men kan udvikle sig til hjernebetændelse og, i svære tilfælde, give varige neurologiske men. Modsat borrelia overføres TBE umiddelbart efter et flåtbid. TBE er blevet påvist hos flåter på Bornholm og Nordsjælland, og er desuden udbredt i bl.a. Sverige. Det er muligt at blive vaccineret mod TBE, hvis man fx opholder sig meget i krat og skov i de områder, hvor TBE er udbredt.

NOTER & NYHEDER

Spejderaktiviteter skal hjælpe veteraner og deres familier i nyt samarbejde For fysisk og psykisk skadede soldaterveteraner kan det være svært at komme tilbage i en normal tilværelse. Derfor startede Dansk Idrætsforbund i 2016 et projekt, hvor veteraner gennem idræt får øget livsindhold. Sidste år tog Dansk Idrætsforbund så kontakt til Det Danske Spejderkorps for at lave et samarbejde, hvor friluftslivet og spejdernes metoder kommer på banen. Og hvor fokus er på, at veteranerne sammen med deres familier laver aktiviteter i naturen. Den 1.-3. juni blev der på Thurøbund Spejdercenter derfor afholdt en weekend-camp for omkring 50 veteraner og deres familier. Her stod spejdere for aktiviteter som kajak, sejlads og bueskydning, mens der var rum til familiehygge, aftensmad i det fri og gode oplevelser i teltet.

Og samarbejdet med Dansk Idrætsforbund omkring soldaterprojektet giver rigtig god mening, siger generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Benedikte Marie Kaalund: “Det, vi som spejdere kan i det her projekt, er at bidrage naturligt med viden og aktiviteter omkring børn, unge og friluftsliv, så de deltagende familier kan få nogle gode og positive oplevelser sammen. Vores frivillige på Thurøbund Spejdercenter har virkelig taget projektet til sig, og glæder sig meget til at byde alle familierne velkommen. Vi ser frem til at udvikle projektet yderligere i 2019 sammen med DIF, hvor vi bl.a. tilbyder en hel uges camp for de berørte familier.” Du kan læse mere om projektet ’DIF Soldaterprojekt’ på difsoldaterprojekt.dk.

Prutter er bedst i den friske luft… Den 26. maj inviterede spejdergrupper over hele landet til Sov Ude-dag. Og i den forbindelse kunne børnefamilier på Facebook se en video om, hvorfor det er en god idé at sove ude i den friske luft. Forskere på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet er nemlig ved at undersøge, om dårligt indeklima i soveværelset fra fx prutter har indvirkning på børns søvn og indlæringsevne. Selvom studiet ikke er afsluttet, er én ting allerede klart: Frisk luft er godt for vores søvn og vores livskvalitet. Så nu har vi altså også videnskabens ord for, at det er sundt at sove ude – og at det er godt, når spejderne lufter ud i patruljeteltet! Se videoen på Det Danske Spejderkorps’ Facebook-side eller på youtube.com/blaaspejder Glæd dig til næste år, hvor Sov Ude afholdes lørdag den 25. maj 2019.

Sov Ude griber om sig I år var der over 80 åbne Sov Ude-arrangementer – og dertil en del arrangementer, som blev afholdt udelukkende for spejderne i almindelig gruppeeller divisionsregi. Ud over grupper fra Det Danske Spejderkorps, var der flere grupper fra de andre korps, som i år var med på at sove ude. Ja, faktisk var der i år også et Sov Ude-arrangement i alperne. Det var spejderen Mads, der havde inviteret sine internationale spejdervenner fra spejdercentret Kandersteg i Schweiz til at deltage i den – nu – verdensomspændende mærkedag.

JUNI 2018 • WIDE 5

NOTER & NYHEDER

Spejdernes Lejr kommer igen i 2022 De fem korps har besluttet, at Spejdernes Lejr er kommet for at blive. Den næste lejr afholdes i 2022, og derefter igen i 2026. Samtidig har korpsene skabt et økonomisk fundament for de kommende lejre, via overskuddet fra Spejdernes Lejr 2017.

I marts blev det besluttet, at Spejdernes Lejr skulle afholdes igen i 2022. Samtidig blev regnskabet for Spejdernes Lejr 2017 afsluttet, hvor det viste sig, at lejren havde givet et stort overskud. I april besluttede de fem spejderkorps i Spejderne, at Spejdernes Lejr skal være en fast, tilbagevendende

F OTO : CHR I STIA N BLO CH HA NSE N

begivenhed, næste gang i 2022 og derefter igen i 2026. Derudover har man besluttet, at overskuddet fra Spejdernes Lejr 2017 bl.a. skal bruges til

at sikre et økonomisk fundament for de kommende lejre, til lokal gruppeudvikling, til støtte af unge spejdere der vil besøge Ungdomsøen, og til

internationale formål. Læs mere om beslutningen, og hvordan overskuddet skal fordeles på dds.dk og spejderne.dk

SPEJDERWIZZER 1.Tilfredshed

3.Grej

5.Båltænding

Hvilken dansk by viste sig at rumme Europas mest tilfredse borgere i en undersøgelse fra Europakommissionen i 2016? 1. København 2. Odense 3. Aalborg

Hvad betyder det, at et klatrereb er “dynamisk”? 1. At det både kan bruges til klatring og rappelling. 2. At det er elastisk og dermed skånsomt kan absorbere kraften i et fald 3. At det er behandlet med en voks, så det løber gnidningsfrit (fx i en talje)

Vores forfædre Homo Erectus kunne tænde ild med primitive redskaber. Hvornår mener forskerne, at den tidlige menneskeart fik kontrol over ilden? 1. For 2,4 mio. år siden 2. For 400.000 år siden 3. For 40.000 år siden

I hvilken aldersgruppe har Det Danske Spejderkorps flest medlemmer? 1. 9-årige 2. 12-årige 3. 24-årige

6 WIDE • JUNI 2018

4.Miljø Hvor lang tid er en sodavandskapsel om at blive nedbrudt i naturen? 1. 4-5 år 2. 20 år 3. 100 år

SVAR: 1 = Aalborg, 2 = 9-årige, 3 = At det er elastisk, 4 = Op mod 100 år, 5 = For 400.000 år siden

2.Medlemskendskab

NOTER & NYHEDER

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram Sibirisk kulde, #tænkedag og klare vinterdage. Wide har fundet lidt pletskud frem fra årets første måneder. Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

JUNI 2018 • WIDE 7

snap

56.019 N, 12.211 E Selvom fantasirammen handler om, at 3. verdenskrig er brudt ud, kan der jo godt være tid til at hygge sig på PUF-kurset ‘Media Terram’. Der er PUF-kurser for juniorspejdere hvert år i Bededagsferien. F OTO : G U STAV UT K E K AU M AN

JUNI 2018 • WIDE 9

( adventure )

Hvor er adventurespejd på vej hen? For syv år siden startede Adventurespejdligaen. WIDE har talt med Rikke Knudsen, formand for Adventurespejd Arbejdsgruppen. Om adventurespejd anno 2018, om det gode løb, og om hvor ligaen er på vej hen. T E K ST: NA N N A DA M F OTO: C H RISTOPH ER H ES S ELBE RG, RASMUS RAHBE K, W I LLI A M B . RØN N EB EK OG LARS BLOMGRE N ANDE RSE N

2011 slog en række spejderløb sig sammen til en egentlig liga. Nu kunne spejderne ikke bare dyste om at blive bedst på de enkelte løb – men også på tværs af dem. Det blev til Adventurespejd-ligaen, en turnering, som samlede de ofte meget forskellige spejderløb om det fælles mål at få flere deltagere og få sendt flere patruljer ud på flere og andre løb end de lokale tilløbsstykker. Løbene og Adventurespejd-ligaen eksisterer stadig – men er ambitionerne de samme som før, og hvad er det særlige, adventurespejd kan give spejderne? WIDE har talt med Rikke Knudsen, der i 2015 sammen med Ronja Lund overtog posten som formand for Adventurespejd Arbejdsgruppen. Hvad er status på adventurespejd her i 2018? “Konceptet adventurespejd har for mig at se været et af de mest succesfulde projekter, som Det Danske Spejderkorps har implemen-

10 WIDE • JUNI 2018

teret. Baggrunden for at starte var, at man så en stor deltagelse i de mange nationale spejderløb over hele landet. Her ville man gerne skabe en fælles betegnelse for de aktiviteter, som man mente, var indbegrebet af adventure. Når man snakker om adventurespejd, kommer man for det meste til at tænke på Adventurespejd-ligaen. Men de seneste par år har vi i arbejdsgruppen arbejdet på at sprede ideen om selve konceptet, så det også kan anvendes hjemme i gruppen. Vi har bl.a. udarbejdet et hæfte, som indeholder en masse tips og tricks til, hvordan man på de ugentlige møder klargør sig til et forestående adventurespejd-løb eller -aktivitet. Vi har også været synlige på uddannelsesmarkedet med et inspirationsmodul for tropsledere. Vi arbejder også på at få udviklet forskellige koncepter og arbejdsmateriale, så adventurespejd kan nå ud til flere grupper. Her tænker vi bl.a., at mærker kunne være spændende at udvikle på i fremtiden – fx inspireret af duelighedsbeviserne, som gruppernes grene kunne arbejde med. For at inspirere flere ledere vil vi også gerne forsøge at komme mere ud til dem og fortælle og vise, hvad adventurespejd er og gør ved spejdere. Fx i form af nogle inspirationsmoduler, som grupperne vil kunne booke og få ud til et gruppe-/ledelsesarrangement.”

“ Det er vores mål at gøre adventurespejd mindre elitært og mere tilgængeligt og håndgribeligt for alle spejdere i Danmark” Er der sket en særlig udvikling i løbene de seneste år? Kan I se nogen tendenser for, hvor løbene og ligaen er på vej hen? “Der er i de seneste år blevet skabt flere nye løb, hvor løbsledelsen er friske unge mennesker, der har gode ideer og friske kræfter til at give deres skud på, hvad et adventurespejdløb er. Dog ser vi også et mindre fald af deltagerpatruljer i ligaen. Vi har diskuteret meget, hvad det handler om, hvor vi nok er kommet frem til, at der er opgang- og nedgangsperioder for ligaen. Vi ser det ikke som et nederlag, men det giver os et spark i en retning af, at vi som arbejdsgruppe konstant skal udvikle på konceptet og give landets spejdere endnu bedre kendskab til adventurespejd. På den anden side ser vi en kæmpe interesse for adventurespejd generelt – både i grupperne og på kurser. Derfor ser vi det som et sted, hvor vi skal booste og støtte op om den positive udvikling, så det giver flest mulige spejdere nogle fantastiske oplevelser.”

Alligatorløbet er et af de 14 spejderløb, der er med i Adventurespejdligaen. Løbet, der foregår i Sydsverige, har været afholdt siden 1963.

Hvad skal spejderne gerne opleve på et godt adventurespejdløb? “Igennem oplevelser med adventurespejdprægede aktiviteter, håber jeg, at spejderne oplever andre sider af sig selv og deres spejderkammerater, som kan styrke dem i deres fremtidige spejderarbejde og måske endda i deres senere liv uden for spejderverdenen.

JUNI 2018 • WIDE 11

På Spejdernes Lejr 2017 fik omkring 4.000 spejdere en adventurespejd-oplevelse – nogle af dem deres første nogensinde.

Jeg har selv oplevet, hvordan mine samarbejdsevner har udviklet sig i forhold til at kunne arbejde sammen med nye mennesker uden for spejderregi. Her har det også givet øget kendskab til mine egne grænser – både fysisk og mentalt. Jeg håber også, at adventurespejd kan lære spejderne at tænke mere kreativt og ud af boksen. Det har fx personligt givet mig mod på, at man næsten kan lave en hvilken som helst aktivitet, bare man har modet og sine spejderkammerater til det.” Prøv at fortælle, hvad du mener, er det særlige ved adventurespejd? “Én af de ting, jeg holder allermest af, er det sammenhold, man får med sine spejderkammerater, og det personlige kendskab man får til sig selv. Personligt har både Ronja og jeg gennem årene haft fantastiske oplevelser med diverse aktiviteter og løb, som har været inspireret af adventurespejd. Jeg har fået nogle af de tætteste venskaber, som har udviklet sig gennem deltagelse på de nationale løb og ved selv at arbejde aktivt med adventurespejd. Det er også på disse aktiviteter, at jeg har lært mig selv at kende ift. mine grænser både fysisk og mentalt. Disse ting har helt sikkert været med til at udvikle mig som person, hvilket jeg mener, tydeliggør pointen om, at adventurespejd arbejder meget parallelt med selve spejderidéen.” Hvor er adventurespejd på vej hen? “Der er mange ting at tage fat på, og vi har store visioner for adventurespejd i fremtiden. Som tidligere nævnt er der flere ideer på

12 WIDE • JUNI 2018

tegnebrættet. Det er vores mål i arbejdsgruppen at gøre adventurespejd mindre elitært og mere tilgængeligt og håndgribeligt for alle spejdere i Danmark – uanset alder og geografi. Det er også derfor, vi fx har lavet det førnævnte hæfte om adventurespejd og prøver at give inspiration og idéer videre til landets tropsledere. Lige nu barsler vi ligeledes med en udviklingsweekend, hvor vi gerne vil invitere alle adventurespejd-interesserede med til en weekend, hvor man kan være med til at forme fremtiden for adventurespejd i Danmark. Vi håber netop, at vi igennem et bredere kendskab til adventurespejd, kan få skabt repræsentanter over hele landet, som er med til at videregive deres oplevelser, så adventurespejd kan være et fælles samlingspunkt i Det Danske Spejderkorps – og måske endda tværkorpsligt.”

Der uddeles præmier på årets Zaxsez-løb.

Lys i Lejren SOM MEDLEM I SPEJDER SPORTS KUNDEKLUB BLIVER DU FORKÆLET LIDT EKSTRA. DERFOR FÅR DU NU MULIGHED FOR AT HANDLE ASIVIK SCOUT* TIL EN SKARP PRIS, MEN HUSK AT DU SKAL VÆRE MEDLEM FOR AT BENYTTE TILBUDDET. MELD DIN IND PÅ SPEJDERSPORT.DK/KUNDEKLUB.ASPX OG MODTAG FORDELSKODE I NYHEDSBREV.

*Gælder kun for DDS-medlemmer af Kundeklubben frem til 9. juli 2018 eller så længe lager haves

SPAR

100,-

149,Normalpris: 249,-

SOM MEDLEM FÅR DU BL.A. DISSE FORDELE: • ALTID 10% SPEJDERRABAT • UNIKKE TILBUD MED EKSTRA SKRALD PÅ RABATTEN • INVITATIONER TIL SÆRLIGE FOREDRAG OG WORKSHOPS

HUSK på at du er medejer af Danmarks største kæde af friluftsbutikker Hvert år går en betydelig del af Spejder Sports overskud til Det Danske Spejderkorps. Så husk på, at du støtter dig selv, dine børn og spejderkammerater, hver gang du handler i Spejder Sport.

( fiksfakseriet )

DIY knivslib Det kan være svært at ramme den helt rigtige vinkel, når man sliber sin kniv i hånden. Det er der råd for med denne hjemmelavede knivsliber. T E KST OG F OTO: ES B EN B OY E -JAC OBSE N

En dolk kan slibes på mange forskellige måder, men uanset hvordan man sliber den, har vinklen på slibningen stor betydning for brugen af dolken, da det påvirker skarpheden af dolken, samt hvor længe kniven holder sig skarp. Og som vi alle (forhåbentlig) lærer, når vi tager knivbevis, så er en sløv dolk farligere end en skarp dolk.

14 WIDE • JUNI 2018

Men hvis man ikke har teknikken på plads, så kan det være svært at fastholde en konstant og ensartet vinkel, hvis man frihåndssliber. Der findes også en række slibemaskiner, men de kan ofte være dyre i anskaffelse og fylder meget. Heldigvis kan man også lave sine egne små hjælpeværktøjer, der hverken fylder meget eller koster meget.

Mere viden om knivslibning Hvis man gerne vil opnå en meget skarp dolk, så skal man slibe sin dolk i en mere spids vinkel, så vil dolken blive skarpere. Men i og med at vinklen er spidsere, så vil dolken også hurtigere sløves. Modsat giver en mindre spids vinkel en skarpere dolk, men slibningen holder længere. Det anbefales normalt, at en spejderdolk slibes i en vinkel på 15-20 grader. • I Wide #20 kan du læse mere om knive og knivslibning. • Også på dds.dk kan du finde viden om knive og knivslibning – søg på “kniv”. • I gode gamle Spejderlex kan du på side 79 læse mere om knivslibning. Find det digitalt på dds.dk ved at søge på “spejderlex”.

Det skal du bruge

• Et bræt • En lille lægte • Et fladt beslag • En høj øsken • Et par små skruer (7 stk.) • En bolt (skal være lidt længere end tykkelsen på lægten) • Et rør/tynd rundstok • Bor i passende størrelse til skruer og rør

ber

Sådan gør du

Til at starte med, skal vi have lavet en slæde, der kan holde på slibestenen. Skær 3 stykker af lægten – 2 stykker, der er på længde med tykkelsen af slibestenen, samt ét stykke, der er på længde med slibestenen + 2*lægtens tykkelse. I det ene af de to små stykker bores et hul, som passer med bolten.

Delene samles, så der laves en lille holder til slibestenen. Afstanden mellem de to små stykker skal være en lille smule længere end slibestenen.

4 Bor en række huller ned langs midten af brættet på tykkelse med øskenen.

Det flade beslag monteres på kanten af brættet. Hverken bræt eller beslag behøver være ret bredt, men det kan være med til at give stabilitet til anordningen, hvis ikke den er spændt fast, når den bruges. Når anordningen bruges, er det kun nødvendigt at løsne de to skruer ned mod dolken for at kunne tage dolken af.

Bemærk, at bolten er skruet ind for at stramme slibestenen på plads. Vær forsigtig, når du strammer, så slibestenen ikke klemmes alt for meget.

Sådan bruger du knivsliberen Først sættes øskenen i det hul, der passer med vinklen, du vil slibe dolken i. Dernæst føres pinden fra slæden gennem øjet på øskenen, så stenen fastholdes i den ønskede vinkel. Slæde og sten bevæges derefter i små cirkler rundt på bladet. Sørg for, at stenen kommer rundt på hele bladet ca. 10 gange. Når de 10 gange er gennemført, vendes kniven, og der køres 10 gange på den anden side af bladet. Herefter køres processen igen med 5, 3 og 1 gentagelser på begge sider af bladet. Derved undgår du, at kniven slibes skævt. Hvis du ønsker en endnu skarpere dolk, kan det hele gentages med en finere slibesten.

Der bores et hul i slæden, og røret monteres deri. Anordningen er nu klar. Den store øsken kan rykkes frem eller tilbage (se huller på billede 5), hvilket giver mulighed for ændring af vinklen, som slibestenen har i forhold til dolken. Jo længere væk fra beslaget, desto spidsere vinkel. Hvis man har en dolk, der er væsentligt tykkere, så kan man med fordel løsne den bagerste skrue for at give et mere jævnt pres på bladet.

JUNI 2018 • WIDE 15

Digitalt spejderliv – spejderlivet i det digitale Digitalt spejderarbejde – det lyder måske som noget, fanden har skabt. Men det er faktisk lige til højrebenet. For de unge spejdere i tropsalderen er vokset op med internettet og de sociale medier, og derfor handler og tænker de også anderledes end tidligere generationer. Det interessante er, at spejderlivet indeholder masser af elementer, som passer til og understøtter de unges måder at tænke og være på. T E K S T : FRED ERIK LIN D H A RDT , C HE F RÅDGIVE R I VIRT UE L RE T ORIK – SA MVÆR OG KOM M U N IKATION I DIGITALE T IDE R

16 WIDE • JUNI 2018

FO TO : M O R TE N HA TT I NG V O L TE L E N, M O R TE N BJ E R R U M L A R SE N, J E SP E R HA SF E L D T HO L M -E R I K SE N, TI M R I E D I G E R , W I L L I AM B. R Ø NNE BE K

bell bell-slash Online eller offline? Der kan både være gode grunde til at spejderne må bruge deres telefon under mødet eller på turen – eller til at de ikke må. Det vigtige er, at man som spejderleder kan begrunde rammerne over for spejderne.

e unge bruger meget tid på mobilen, internettet og de sociale medier. Det påvirker deres måde at gå til opgaver, og deres måder at opfatte samvær og fællesskab. Hvis et link eller en søgning ikke giver det ønskede resultat, forsøger de unge bare igen. Og igen. Og igen. På den måde bliver de ubevidst formet til arbejde ud fra, at en trialand-error-strategi er en af de mest effektive strategier til at komme videre og klare sig. Trial-and-error minder i grove træk om et begreb, vi kender fra spejdersammenhæng, og som desuden klinger lidt bedre: Learning by doing. Et helt centralt pædagogisk princip i spejdermetoden. Learning by doing er vejen frem Ved at arbejde aktivt og koncentreret med Learning by doing i spejderlivet er der altså ret gode chancer for, at de unge vil ‘synes godt om’ – først i skoven, i hytten eller ved bålet, sidenhen på de sociale medier, når de deler oplevelsen, de lige har haft. Hermed ikke være sagt, at de unge skal have mobilen fremme hele tiden – slet ikke, faktisk. Der kan være mange gode årsager til, at den skal i lommen for en tid – også noget de unge forstår. For trods det, at de ikke kan leve uden telefonen, elsker de stadig sjove ‘offline’oplevelser – særligt dem, der spiller på noget, de er vant til – som f.eks. trial-and-error/Learning by doing.

smile

gge irtuel hy “V kan også elig være virk .” hyggeligt

Bare fordi, de unge godt kan lide at prøve sig frem, betyder det heller ikke, at de ikke vil have rammer at gøre det indenfor. De vil være gerne være sikre på, hvad de skal i gang med; samtidig vil de have muligheden for at udfordre rammerne undervejs. Udgangspunktet er vigtigere end målet. Unge i dag vægter selve processen højt – fint nok, at der et mål, men hvis man undervejs finder ud af, at det kunne være sjovere, at målet var et andet, så skifter man. På samme måde som med en googlesøgning: Man kan godt have et mål om, hvad det er, man leder efter, men undervejs finder man frem til ting, links, der fører én i nye retninger. Og så kan det være, man ender et helt andet sted end først planlagt. I den forbindelse kan det være gavnligt at reflektere undervejs. I modsætning til de unges faren rundt på internettet, er Learning by doing i spejdersammenhæng netop krydret med løbende refleksion over egen proces – en refleksion, som giver mulighed for at komme lidt mere i dybden – både i forhold til at vurdere, om man selv kunne have gjort noget anderledes, og til om målet fortsat er værd at sigte efter, eller om det skal skiftes ud. Lav film med mobilen Fordi det er udgangspunktet, der er vigtigst, skaber man de fedeste og mest engagerende aktiviteter for tropsspejdere ved at tænke kortsigtet – i kortere projekter fremfor lange forløb, hvor målet ligger (for) langt ude i horisonten. Samtidig skal de have rig mulighed for at medtænke og få medindflydelse. Det kunne f.eks. være, tropslederen lægger op til, at troppen skal lave film med mobilen. Optagelserne skal foregå udenfor, filmene

JUNI 2018 • WIDE 17

At lave film på mobilen er en aktivitet, som går godt i tråd med 'Learning by doing'.

skal handle om noget, spejderne brænder for, og der er premiere om fire mødegange. Det er rammerne, de unge har at forholde sig til – til at begynde med. Her indenfor kan de vælge frit. Og så kan det godt være, de kommer efter noget tid og spørger, om de ikke må lave nogle optagelser indenfor. Fint nok. Rammerne kan udvides, hvis spejderne selv lægger op til det. Undervejs kan tropslederen desuden en eller to gange kalde til ‘statusopdatering’, hvor patruljerne reflekterer over processen indtil nu og fremadrettet. Ligesom de runder hele forløbet af med en snak om, hvordan det har været at lave film.

“Mange unge vil påstå, at de er ligeså meget til stede, når de hurtigt svarer på Snapchat, som de er, når de står over for et andet menneske.” 18 WIDE • JUNI 2018

Fællesskab på nye måder En anden ting ved mobilen og nettet er, at de unge kan være sammen med alle deres venner og bekendte på en gang. Og her tænker du måske, at de ikke er rigtigt sammen. Men undersøgelser viser faktisk, at de unge ofte selv føler sig mere forpligtet af mobilen end af et ansigt-til-ansigt-møde. De skelner med andre ord ikke skarpt mellem det virtuelle og virkelige rum. Mange unge vil påstå, at de er ligeså meget til stede, når de hurtigt svarer på Snapchat, som de er, når de står over for et andet menneske. Faktisk er unge i dag ret relationelle – nok er de bevidste om sig selv, men de tænker i høj grad i ‘vi’ frem for ‘jeg’. De dyrker deres relationer, og ser distance som en barriere for at skabe respekt – vel at mærke ikke en fysisk distance, men derimod mental. Også i denne forbindelse har spejderværktøjskassen gode redskaber. Først og fremmest fortæller rigtig mange unge spejdere, at de er spejdere, fordi de elsker det særlige fællesskab, spejderlivet er. Samtidig er der patruljearbejdet, som er endnu en hjørnesten i spejdermetoden. Det er på mange måder skræddersyet til moderne

NB!

Denne artikel er fra et kommende hæfte henvendt til tropsledere. Hæftet udkommer i sensommeren 2018 og har viden, tips og inspiration til det gode tropsarbejde.

newspaper

Fem gode råd 1. al internt i gruppen om de T unges brug af mobiltelefoner. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, det handler mest om at kunne begrunde over for de unge, hvornår og hvorfor man må eller ikke må bruge sin mobil. De unge efterspørger rammer, de kan forholde sig til – men forvent også, at de vil udfordre dem.

2. Learning by doing er noget, de unge forstår. Forsøg derfor kun at sætte rammerne, og lad derefter de unge styre slagets gang. Sørg for godt med inddragelse, og krydr med masser af refleksion undervejs og efterfølgende.

3. Tænk mobilen ind i aktiviteter: I stedet for kun at lave en raftekonstruktion, skal spejderne også lave en film om processen, der kan komme på Facebook. Eller også laver I et forløb, der handler om, hvordan man tager gode naturbilleder – og så øver spejderne sig til møder og vandreture.

unges måder at tænke relationer og samvær på. Her er ledelse noget, der foregår i øjenhøjde med respekt som den afgørende værdi. Der er plads til at være sig selv og samtidig tæt forbundet med andre. Udnyt derfor patruljearbejdet, og lad de unge styre processerne selv. Fx når de laver mad på turen, bygger med rafter til et møde eller bliver sat til at finde på en aktivitet til Åbent Hus-arrangementet i gruppen. Samtidig kan det være en god idé generelt at tænke anderledes om samvær i grenen. I stedet for at sige, at det kun er bålet, der kan skabe de bedste rammer for samvær, kan det gavne at tænke som de unge selv – og altså lade være med altid at skelne meget skarpt mellem det virtuelle og det virkelige rum. Virtuel hygge kan også være virkelig hyggeligt. I Waingunga-stammen, en spejdergruppe fra Viborg, har man f.eks. oprettet lukkede

Facebookgrupper for troppen, hvor både tropslederne og de ældste tropsspejdere er medlemmer. Det er oplagt med sådanne grupper, fordi de kan bruges til både hygge og praktik, så dialogen og ‘samværet’ holdes i gang – for det at dele stort og småt med spejdervennerne i Facebook kan for de unge føles, som om de ses. På den måde kan spejderlivet og -sammenholdet fortsætte, selvom mødet eller turen er slut.

4. Opfordr de unge til at dele deres spejderoplevelser med deres venner på de sociale medier – men sørg for i forvejen at lave aftaler om, hvad der er OK at dele. Bemærk også, at man skal være min. 13 år for at have en profil på et socialt medie.

5. Dyrk spejderfællesskabet – hele døgnet: Hyggeligt og godt samvær kan også foregå i Facebookgrupper.

JUNI 2018 • WIDE 19

NYE SPEJDERMÆRKER

Hvad, hvordan og hvornår? Til efteråret kommer der nye spejdermærker til familie-, mikro-, mini- og juniorspejderne. Bliv klogere på mærkerne her. TEK ST: J ETTE R ASMUSSE N F OTO : M ORTEN HAT T ING VOLT E LE N, GUSTAV UT KE KAU M A N

( mærker )

elvom de kun er små symbolske stykker stof, har spejdermærkerne alligevel en stor betydning for spejderarbejdet, særligt i de mindste grene. Mærker er for mange ledere en måde at planlægge forløb og spejdermøder, og har derfor meget at sige i forhold til de aktiviteter og færdigheder, som spejderne oplever hos os. Og for nogle af spejderne bliver mærkerne også en motivationsfaktor og driver i de ugentlige møder. I denne tid lægges allersidste hånd på 55 nye og opdaterede spejdermærker, der kommer til efteråret. Eller faktisk er allersidste hånd ikke helt korrekt. Tanken med de nye mærker er nemlig, at de løbende skal videreudvikles med nye aktiviteter og tilpassede beskrivelser, så de fortsat er relevante i mange år fremover. De mærkebeskrivelser, der kommer ud i løbet af juni, er altså en version 1. Og man kan som leder derfor være med til at præge indholdet af mærkerne, hvis man fx ligger inde med en oplagt aktivitet, eller hvis flere ledere oplever, at et givent mærke stiller for store – eller for små – krav til spejderne i aldersgruppen. Baserer sig på viden og masser af forarbejde Selvom mærkerne er i en “version 1”, betyder det ikke, at de er ufærdige. Forud for udarbejdelsen af selve mærkerne, er der foretaget en række undersøgelser og analyser, som mærkerne baserer sig på. Dels undersøgelser af børn og unges udvikling, og interviews med spejdere i forskellige aldersgrupper. Og dels undersøgelser blandt forskellige grenledere, som bl.a. har kommet med input til, hvad de kunne ønske sig ift. nye mærker. I første omgang kommer der mærker til de fire yngste grene – dvs. til familie-,

Det er mærkerne på højre arm, der nu bliver opdateret

mikro-, mini- og juniorspejdere. Senere kommer der omkring 25 mærker til tropsog seniorgrenen. Disse mærker er skrevet direkte til spejderne, frem for lederne. Disse mærker forventes tidligst klar ved udgangen af 2018.

Fakta om de nye mærker • Forventes klar til salg i Spejder Sport fra september • I første omgang kommer 55 mærker til de yngste grene (fra familie- til juniorgrenen) • Mærkebeskrivelserne kommer online på dds.dk senest ultimo juni • Da beskrivelserne ligger digitalt, kan indhold og aktiviteter videreudvikles, som der kommer feedback og input fra flere ledere • Færdigheds- og fokusmærkerne bliver runde • Størrelsesmæssigt bliver mærkernes cirka af samme størrelse som de nuværende • Mærkerne væves for at sikre høj detaljerigdom og gøre dem nemmere at sy på • Mærkerne overtager for de nuværende mærker, der blev lanceret i 2006

Hvad er anderledes? Nogle mærker er helt nye. Det gælder fx et “Nørd”-mærke til minierne, hvor spejderne kan lave forskellige sjove naturvidenskabelige forsøg i en spejderkontekst. Nogle mærker er gengangere som fx “Kniv”-mærket. Og andre mærker lægger sig et sted midtimellem, med både kendte og nye aktiviteter. Mærkerne er opdelt i to typer: Færdighedsmærker (hvor spejderne skal kunne en specifik færdighed) og fokusmærker (hvor spejderne gennemgår en slags forløb med et emne i fokus, fx orientering eller kammeratskab). Samtlige mærker har dog fået et nyt grafisk design. Mærkerne bliver cirkelformet og væves frem for broderes. Vævningen betyder, at der grafisk kan opnås høj detaljegrad i selv små mærker, og mærkerne bliver nemmere at sy på. En af de ting, som flere ledere har efterspurgt, er at mærkerne er mere tydelige på, hvilken aldersgruppe de er udtænkt til. Derfor er hvert mærke udarbejdet med én aldersgruppe/gren for øje. Dette niveau kan ses i hvert mærkes kantfarve, som bliver unik for hver gren. Niveauinddelingen er selvfølgelig kun vejledende, og man bør derfor – som altid – tage udgangspunkt i de spejdere, man har. I samme forbindelse har flere spejdere i vores undersøgelser nævnt, at de gerne vil have oplevelsen af progression mellem grenene. Dvs. at når man arbejder med orientering i junior-grenen må det ikke føles som en gentagelse af det, man lavede som mini. I forhold

JUNI 2018 • WIDE 21

Hele vejen rundt om spejdernes udvikling Det samlede udvalg af mærker er lavet sådan, at spejderne stimuleres og udvikler sig både fysisk, identitetsmæssigt, følelsesmæssigt, åndeligt, socialt og intellektuelt.

til mærkerne betyder det bl.a., at hvert mærke bliver unikt både i forhold til navn, grafisk udtryk og indhold. Med fx de nuværende ‘gamle’ orienteringsmærker, ligner de tre niveauer (basis, udvidet, ekspert) hinanden grafisk, bortset fra en kantfarve. De nye orienteringsmærker får derimod forskellige grafiske udtryk og navne, ligesom indhold og aktiviteter lægger op til, at man for hver gren arbejder med forskellige temaer/discipliner inden for orientering. En anden nyskabelse er en række ‘På tur’-mærker. Det er mærker, som ikke kan tages på de ugentlige spejdermøder, men består af eller kulminerer i en tur. For juniorerne er der fx et ‘Vinterbivy’-mærke, hvor juniorerne bl.a. skal have mindst én overnatning i vintermånederne i en selvbygget bivuak. Differentiering af sværhedsgrad Alle mærkebeskrivelser er – som altid – kun en vejledning. Det er i sidste ende lederen, og ikke ordene i mærkebeskrivelsen, der afgør, hvad spejderne skal opleve eller kunne for at få et givent mærke. Da der indimellem kan være stor forskel på, hvad fx én årgang minier kan vs. en anden, er der i nogle mærker derfor også indlagt inspiration til, hvordan man kan differentiere aktiviteter og indhold for bedre at tilpasse niveauet til netop de spejdere, man har. For både nye og erfarne ledere En af de ting, som især nye ledere har efterspurgt, er detaljerede mærkebeskrivelser, hvor aktiviteter m.m. er ‘grydeklare’

22 WIDE • JUNI 2018

og lettilgængelige. Derfor er hvert mærke også tilknyttet en række aktiviteter i aktivitetsdatabasen, ligesom flere mærker indeholder en idé til, hvordan man kan tilrettelægge et forløb over flere møder. For andre, mere erfarne ledere er det tilstrækkeligt at få et hurtigt overblik over det enkelte mærke og derfra selv planlægge et forløb og aktiviteter. Dette afspejler sig også i den opdaterede mærkedatabase på dds.dk, hvor alle de nye mærker kommer til at ligge. Her vil man kunne finde en kort beskrivelse af hvert mærke, og vil så kunne klikke sig videre til en masse ekstra info og inspiration. De fysiske mærker forventes at kunne købes i Spejder Sport i løbet af september. Men de fleste mærkebeskrivelser vil ligge klar online på dds.dk senest ultimo juni, så man kan nå at få en smagsprøve og et overblik, før mærkerne lander i butikkerne.

Hvad med trop og senior? I første omgang udkommer mærker til de fire yngste grene, mens omkring 25 mærker til trop og senior kommer i slutningen af 2018. I løbet af efteråret 2018 kommer der desuden to hæfter til troppen i stil med magasinet Ny leder: 1) Den gode tropsledelse: Et hæfte med tips, viden og inspiration til tropsledere. 2) Den gode patrulje: Et hæfte skrevet til tropsspejderne med tips til det gode patruljesamarbejde og til at få gang i aktiviteter i troppen.

Eksempler på nye mærker Herunder kan du se fire af de nye mærker og en kort beskrivelse af hvert mærke. Mærkebeskrivelserne på dds.dk bliver længere og med aktiviteter og tips. Bemærk, at både det grafiske design og beskrivelserne ikke er endelige og kan nå at ændre sig.

SKOVENS DYR (FAMILIE, FOKUSMÆRKE)

STJERNEKIGGER (MIKRO, PÅ TUR-MÆRKE)

STIFINDER (MINI, FOKUSMÆRKE)

VINTERBIVY (JUNIOR, PÅ TUR-MÆRKE)

Spejderne skal sammen med deres forældre: • Få viden om, at der lever mange forskellige dyr i de danske skove. • Finde tegn på, hvilke dyr der lever i ‘deres egen’ skov ved at kigge efter tegn som dyrespor, dyrelort, spiste kogler mv. • Få kendskab til levesteder, og hvad de forskellige dyr lever af.

Spejderne skal: • På tur med overnatning – ideelt set udendørs i fx telt, bivuak eller shelter. • Blive fortrolige med pandelamper, lommelygter el.lign. • På nattetur i mørket, hvor dele af turen foregår med slukkede lygter. • Få fortælling om nataktive dyr og se, om vi kan finde nogle. • Opleve stjernehimlen uden kunstige lyskilder fra en bakketop el.lign. (hvis vejret tillader det).

Spejderne skal: • Prøve at bevæge sig gennem forskellige typer terræn. • Lære om rutevalg og erfare, hvordan den korteste vej ikke altid er den hurtigste. • Stifte bekendtskab med kompas og verdenshjørnerne og at finde nord uden kompas. • Stifte bekendtskab med at afstandsbedømme eks. ved hjælp af skridttælling. • Vide, at hvis de farer vild, skal de blive sammen i patruljen, indtil de finder nogen, som kan hjælpe dem.

Spejderne skal: • Have mindst én overnatning i løbet af vintermånederne (dec.-feb.) • Have været inddraget i planlægningen af turen – herunder valg af lejrplads, bivuaktype og mad på turen. • Selv stå for at opføre bivuakker og for øvrig lejropbygning under vejledning fra lederne. • Beskæftige sig med færdigheder vedrørende vinterovernatning (fx påklædning, hvordan kroppen reagerer i kulde osv.) • Gennemføre en aften- eller nat-aktivitet – det kunne fx være et kort natløb, stjernekiggeri, aftensafari eller en gåtur med slukkede pandelamper.

JUNI 2018 • WIDE 23

Vejledning:

Sådan passer vi godt på hinandens persondata Det er ikke synderligt sexet. Men til gengæld er det vigtigt. Den 25. maj trådte EU’s persondataforordning i kraft. Kort sagt betyder det, at vi skal tænke os om, når vi deler persondata i spejdergruppen. Her er en kort vejledning til netop det. Læs mere på dds.dk/persondata

( data ) Når vi omgås hinanden, tænker vi over, hvordan vi håndterer personoplysninger:

I hytten 1. V i lader ikke fortrolige papirer ligge fremme 2. Vi rydder løbende op i den persondata, vi har liggende – og papirer, vi ikke behøver mere, makulerer vi eller brænder over bålet

Filer og mails 3. V i sletter filer og mails med persondata, når de er færdigbehandlede 4. Vi deler kun persondata med relevante ledere/ personer 5. Vi overvejer, hvilken info der er offentligt tilgængeligt fx på gruppens hjemmeside

24 WIDE • JUNI 2018

Hvad er persondata? Persondata er faktisk alle oplysninger, der kan føre til identifikation af en fysisk person: Navn, adresse, mailadresse, alder, bankkonto, medlemsnummer osv. Hvilke oplysninger skal vi være særligt opmærksomme på? I skal være særligt opmærksomme på helbredsoplysninger og cpr.-numre. Vi opfordrer aldrig medlemmer til at dele deres cpr.-nummer på mail, ligesom fx medlemmernes helbredsoplysninger kun er tilgængelige for relevante ledere.

Hvornår må jeg behandle persondata? Vi skal have et konkret og klart formål for at indsamle og opbevare oplysninger om medlemmer, frivillige og pårørende. Formålet skal gå på need-to-have-information, og alt der er nice-to-have skal skæres fra. Når formålet ikke længere er gældende, skal data slettes. Derudover skal det være lovligt at behandle oplysningerne. Behandling omfatter enhver håndtering af persondata, bl.a. at oprette, redigere, slette, have læseadgang til, videresende m.m.

Almindelige persondata behandles som del af en aftale (fx medlemskab, tilmelding til tur/ arrangement) eller samtykke fra personen (fx modtagelse af nyhedsbreve). Følsomme data (ex. helbredsoplysninger) må i de fleste tilfælde kun behandles, hvis personen har givet samtykke til, at netop disse data behandles til det specifikke formål. Hvordan opbevarer vi persondata? Persondata skal altid opbevares sikkert, så uvedkommende ikke

Tre gode råd:

1. Vi bruger vores sunde fornuft, når vi har med persondata at gøre.

2. Vi gør os umage med at passe på personoplysninger, indsamler dem til specifikke formål og sletter dem, så snart formålet er opfyldt.

3. Vi fortæller, hvad vi bruger medlemmers, frivilliges og pårørendes personoplysninger til, og lader dem råde over deres egne oplysninger.

Gamle papirer med personoplysninger kan I passende bruge til at tænde et stort bål.

har adgang til dem. Sørg derfor for ikke at have personoplysninger liggende fremme i hytten. Personoplysninger, der vurderes at være ekstra følsomme forsøges begrænset til Medlemsservice og opbevares alternativt i aflåst skuffe eller skab.

JUNI 2018 • WIDE 25

CHARLOTTE BACH THOMASSEN

“Det er vildt, hvad børn og unge selv kan” I 2013 trådte Charlotte Bach Thomassen til som ny generalsekretær for Det Danske Spejderkorps uden større forhåndskendskab til spejderverdenen end det, der fulgte af at have to børn indmeldt i den lokale gruppe. WIDE har taget en snak med Charlotte om, hvad hun tager med sig videre, og hvilken bevægelse hun overdrager til sin efterfølger Benedikte Marie Kaalund.

Charlotte Bach Thomassen Charlotte Bach Thomassen tiltrådte som generalsekretær for Det Danske Spejderkorps i foråret 2013. Hun kom fra en stilling som projektchef i DGI Storkøbenhavn. Nu er hun tilbage i idrættens verden, efter at hun i november 2017 blev valgt som næstformand i DGI.

T EK ST: N A N N A DA M F OTO : LAS S E STIS S ING JE NSE N OG JES PER H AS FELDT HOLM-E RIKSE N

( interview ) 26 WIDE • JUNI 2018

“D

et var måske en speciel situation for mig, men nok særligt for nogle af de personer, jeg mødte i Det Danske Spejderkorps, som tænkte, at det var vigtigt at have en særlig forforståelse for at tage et job som generalsekretær”, fortæller Charlotte Bach Thomassen om det at komme ind ‘udefra’ som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps. “Jeg har nok måttet vise en endnu større nysgerrighed og åbenhed og måttet være endnu tydeligere på at anerkende spejderværdi og -metode som noget ganske særligt”. Hvorfor kan der ikke være minimøder både tirsdag og torsdag? Charlottes position gav hende samtidig mulighed for at se på bevægelsen gennem nye briller og på den måde finde nye løsninger på gamle problematikker, hvor hun bl.a. kunne bringe sin erfaring fra DGI med foreningsliv og frivillighed i spil. ”Jeg kom fra idrætsverdenen, hvor man er hurtig til at opskalere ift. efterspørgsel. Da jeg starter i Det Danske Spejderkorps, er der en

“Vi lever i et meget voksenstyret samfund, hvor der skal være faldunderlag under alle legepladser.” rigtig fin medlemsvækst. Her gik jeg ind og spurgte, hvorfor der var begrænsning på, hvor mange børn der kunne gå til spejder. Hvis der er rigtig mange minier, der vil gå til spejder, hvorfor kan der så ikke være minier både tirsdag og torsdag? Her mødte jeg store øjne”. På trods af de store øjne fortsatte Charlotte ufortrødent med at sætte spørgsmålstegn ved vanetænkningen og det, man ‘plejer’ at gøre i spejderverdenen: “Hvorfor kan der ikke være 500 spejdere i en spejdergruppe? Kan man ikke låne grej fra nabogruppen? Kan man ikke samarbejde?” Selvom hun i første omgang blev mødt af automatsvar, oplever hun i dag, at hendes tilgang har ført til resultater og mulighed for at udvikle sig i en anden retning, end man traditionelt har gjort. ”Jeg har lært, hvorfor det ikke bare er ligetil. Men det at blive ved med at stille spørgsmål med større og større forståelse, tror jeg, er med til at skabe udvikling. Der er eksempelvis flere og flere grupper, der begynder at eksperimentere med lønnet arbejdskraft for at sikre, at der er flere frivillige, der synes, det er sjovt at være en del af gruppen, når man kan tilbyde alle børn på venteliste en plads.” Hey, vi vil gerne stille spejderplatformen til rådighed Det er bl.a. gennem spørgsmål og konstant nysgerrighed, at Charlotte har præget Det Danske Spejderkorps gennem de seneste fem år. Ligeledes har hun gennem sit virke som generalsekretær arbejdet for at skabe et korps, der er mere åbent for omverdenen. ”Jeg håber, at vores korps bliver opfattet mere moderne for hvert år, der går. Og jeg håber, at jeg har været med til at sætte mit præg på, at det er blevet en mere åben organisation i den forstand, at vi åbner os for samarbejdspartnere, der ikke nødvendigvis er spejdere eller fra vores eget korps.” Her understreger Charlotte, at en moderne

tilgang til omverdenen funderet i klassiske spejderværdier som ordentlighed og pålidelighed samt en stor faglighed omkring friluftsliv og frivillighed er helt essentiel, når vi i Det Danske Spejderkorps i dag kan kalde os en stærk samarbejdspartner – som fx har udmøntet sig i det igangværende arbejde med Ungdomsøen. ”Her har der været nogle gode resultater, hvor vi går ind og åbner os for samfundet og siger: ‘Hey, vi vil gerne stille spejderplatformen til rådighed for mange flere børn og unge, som gerne vil opleve friluftslivet og at være en del af en stærk ungdomskultur.’” Der er brug for en stærk spejderbevægelse Charlotte fremhæver også evnen til at kunne kigge ud over egen organisation som et stærkt aktiv, når Det Danske Spejderkorps de næste år skal fastholde det momentum, som hun i øjeblikket oplever i organisationen. For som hun siger: “Der er brug for en stærk spejderbevægelse”, og fortsætter: “Den tendens, der er til, at børn har brug for at være ude og få nogle andre kompetencer end de digitale, fordrer også, at de får lov til at holde pauser fra det skole- og studieliv, som efterhånden lægger deres liv i snorlige rammer, og hvor de skal præstere noget, som voksne har besluttet. Og her tror jeg bare, at spejder er et kæmpestort plus for samfundet.” Ligeledes fremholder Charlotte værdien i at tilbyde frihed under ansvar som noget ganske særligt for Det Danske Spejderkorps og mener, at det har en stor fremtidig betydning for de børn og unge, der stifter bekendtskab med spejderverdenen. “Det er vildt, hvad børn og unge selv kan, uden at vi voksne skal fortælle dem det hele tiden. Når vi mobiliserer børn og unge, tager de ansvar på sig. Det der med at børn og unge får ansvar, det bør vi bruge meget mere i resten af samfundet, end vi gør i dag.”

Vi skal turde slippe børn og unge fri Derfor råder Charlotte også spejderbevægelsen til fortsat at slippe børn og unge fri og værne om friheden. Hun frygter nemlig, at disse værdier kan være under pres i dagens Danmark. ”Vi lever i et meget voksenstyret samfund, hvor der skal være faldunderlag under alle legepladser. Børn får mindre og mindre tid til at være sig selv uden voksenopsyn. Derfor skal vi være stærke og opmærksomme på at bibeholde, at her hos os kan børn og unge meget mere end derhjemme og i skolen.” Det er også netop denne indsigt i, hvad spejdermetoden kan og gør, som Charlotte efter fem år i Det Danske Spejderkorps vil tage med sig og forsøge at implementere, når hun igen vender tilbage til idrætsverdenen. ”Jeg kommer aldrig til at slippe den læring. Det har jeg besluttet mig for, og når man beslutter sig for noget, kan man også.” Her fem år efter at Charlotte Bach Thomassen forlader posten som generalsekretær, er der ingen tvivl om, at det ikke har været noget helt almindeligt job. Som Charlotte selv siger: “I dag er jeg spejder” – og tilføjer med et smil på læben – “i hvert fald værdimæssigt. Når det kommer til at tænde bål og lave knob, har jeg stadig lang vej igen”.

“Det er vildt, hvad børn og unge selv kan, uden at vi voksne skal fortælle dem det hele tiden.”

Charlotte Bach Thomassen på talerstolen til korpsrådsmødet 2015.

JUNI 2018 • WIDE 27

BENEDIKTE MARIE KAALUND

“Vi skal være der, hvor børnene er” Med et tilbageblik på de fem forgange år i Det Danske Spejderkorps følger spørgsmål om organisationens fremtid naturligvis. Wide har stillet fem spørgsmål om forventninger og fremtidsvisioner til den nye generalsekretær Benedikte Marie Kaalund. T EK ST: N A N N A DA M FOTO: ERIK GU N ST LUND

( interview ) Benedikte Marie Kaalund Benedikte er 46 år og cand. mag. i statskundskab og historie. Har arbejdet med foreningsudvikling i bl.a. Coop og Kræftens Bekæmpelse. Bor i Roskilde med sin mand Morten og deres tvillinger, der er spejdere i Vigge Gruppe. Har som ung været aktiv på forskellige niveauer i Det Danske Spejderkorps, og som voksen som madmor og hjælpeleder i Vigge Gruppe, Roskilde. Senest som leder, da troppen cyklede med 25 spejdere til Spejdernes Lejr 2017. Elsker bjerge, bål og bær fra egen have.

28 WIDE • JUNI 2018

om tidligere foreningsdirektør i COOP, hvad er så din tilgang til jobbet som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps? Det betyder, at jeg tager et udefra-og-ind-blik med ind i jobbet. Noget af det, detailhandel er kendt for, er tempo, og at man er klar til at flytte sig derhen, hvor kunderne er, for ellers kan man ikke drive en købmandsforretning. I Det Danske Spejderkorps skal vi også være i stand til at flytte os hurtigere og være der, hvor børnene er. Det betyder ikke, at vi skal sælge ud af alle vores værdier. Men vi skal turde at forandre os og prøve noget nyt. Vi skal turde at fejle og fejle og fejle og bare råbe ‘fedt, så prøvede vi’. Vi må ikke blive tunge og bureaukratiske. Vi må ikke blive til et kommunekontor.”

“Alle børn, der vil være spejdere, kan være spejdere”, er et af mottoene fra Det Danske Spejderkorps’ nye generalsekretær, Benedikte Marie Kaalund.

“Vi skal turde at fejle og fejle og fejle og bare råbe ‘fedt, så prøvede vi’.”

Hvilke udfordringer ser du i Det Danske Spejderkorps på længere sigt? “Der hvor danskerne bor, er i de store byer. Og i løbet af de næste 20 år vil den udvikling fortsætte. Hvordan driver vi spejderarbejde på stenbroen? Hvordan arbejder man med at have en spejdergruppe, der er mere løst sammenhængende og måske ikke har et fast tilholdssted, men mødes der, hvor solen skinner? Vi må ikke holde fast på, at det skal være bygninger, der skal være fundamentet. Vi kan godt skabe sociale fællesskaber omkring børnene, så det ikke bliver hytten, der definerer, om der er en gruppe eller ej.”

Hvad er din spejderbaggrund? “Jeg kommer udefra, men har også spejderi med i bagagen. Men jeg føler, at det er en helt anden organisation, end jeg selv har været i for 25 år siden. Og det er en kæmpe fordel. Det Danske Spejderkorps er vokset og er blevet en bevægelse, der vender sig mere mod omverdenen. Det er blevet en mere modig organisation, der f.eks. samarbejder med andre korps og andre ungdomsorganisationer. Samtidig har Det Danske Spejderkorps holdt fast i kerne-

værdierne omkring friluftsliv, unge og ledelse, og det er vigtigt.” Hvad glæder du dig til at komme i gang med? “Jeg har et motto, der hedder: ‘Alle børn, der vil være spejdere, kan være spejdere’. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at vi i øjeblikket ikke skaber plads til alle de børn, der vil være spejdere. Jeg synes, at det er ‘uspejderligt’. Det glæder jeg mig bl.a. til at finde en løsning på.”

Hvor ser du Det Danske Spejderkorps bevæge sig hen i løbet af de næste fem år? “Jeg tror, vi skal bevæge os imod at skabe endnu flere unge ledere. Det er det, jeg kalder ‘ungt lederskab, voksent fællesskab’. Hvis man f.eks. ser på Holland eller Belgien, så kan man slet ikke være spejderleder, når man er fyldt 30, fordi det er et ungdomskorps. De tror på, at unge godt kan tage ansvar. Det kan jeg godt lide. Vi skal også gøre plads til mange flere spejdere og hive alle de tusindvis af børn og unge, der står på ventelister, ind. Og så skal vi endelig bruge Ungdomsøen. Jeg glæder mig til at se, hvad den ø udvikler sig til. Hvordan lykkes vi med at bruge Ungdomsøen til at promovere Det Danske Spejderkorps og samarbejde med andre spejdere? Her tror jeg, at spejderne kan tilbyde unge mennesker muligheden for at finde ud af, hvem de selv er, hvad de selv vil, og hvordan de tager lederskab over eget liv. Man behøver faktisk ikke gå til spejder hele livet for at lære at bruge spejdermetoden og arbejde med learning-by-doing. Rigtig mange steder i samfundet er der så mange regler og rammer, og jeg synes, at vi skal skabe en ungdomsø, hvor der er plads til vildskab og fantasi.”

JUNI 2018 • WIDE 29

( passion for )

Passion for kano At sejle af sted på tur i en kano er en fantastisk måde at se landskaberne skifte, få samarbejdet til at drive kanoen lydløst frem, og have mulighed for at tage grej nok med til at lave en lækker lejr. Og så er der masser af oplagte turmuligheder lige uden for døren. Wide har snakket med vores friluftsvejleder, Dieter Toftkjær, om hvordan du træner, planlægger og tager på den gode kanotur. TEK ST: DIETER TOF T KJÆR OG PE T E R T RANE VIG

an skal ikke have læst mange Anders And-blade med Rip, Rap og Rup, før man har en god forståelse for, hvordan man sidder og sejler i en kano. Når man sæt“ Jo mere tryg, I som ter sig ned i kanoen og skal padle og gruppe er ved vand, kanoen for førjo sjovere og mere sikre styre ste gang, finder de oplevelser kan I få, fleste dog ud af, at der er en håndfuld når I drager på tur.” små tricks, der vil gøre det væsentligt nemmere at styre og få fart i kanoen. Padleteknik I en kano er der typisk to, der padler. En for- og en bagpadler, og det er samarbejdet mellem de

30 WIDE • JUNI 2018

to, der gør, at kanoen kommer godt, hurtigt og sikkert frem. Det mest naturlige tag er det, man kan kalde et powertag. Det er et simpelt tag, hvor padlen sættes i vandet foran kroppen og trækkes tilbage. Hvis for- og bagpadler gør dette nogenlunde lige kraftigt i hver sin side, kommer kanoen frem i en lige retning. Der skal dog ikke meget vind, strøm eller forskel i kraft til, før kanoen kommer ud af kurs. Derfor kan det være godt at kunne et styretag, der sørger for, at kanoen kan holde retningen. Særligt den bagerste padler sikrer, at kanoen holder retning. Det kan man gøre med en række styretag, hvor det mest oplagte er et såkaldt J-tag. Sæt padlen i

vandet som til et almindeligt powertag. Tegn et J i vandet, så du skubber padlen væk fra kanoen. Skal kanoen den anden vej, fører du padlen i en halvcirkel først væk fra kanoen og derefter helt tæt på kanoen. Det kan også være godt at kunne stoppe kanoen hurtigt. Til det brug kan du bruge et stoptag. Sæt padlen i ud for hoften, og tag flere små tag imod sejlretningen. Det virker bedst, hvis for- og bagpadler bremser på samme tid i hver sin side. Hvis du vil dreje, kan du bruge feje-taget. Begynd taget langt ude, og før padlen helt ind til spidsen af kanoen. For at vende kanoen, laver den ene roer taget forlæns, og den anden laver det

Inspiration Fire dages tur med fokus på teknik En fire-dages kanotur er en god ramme for at komme godt rundt om kanoen, og hvordan man bevæger sig i den. Det er vigtigt at bygge på stille og roligt. Alle elementer skal ikke øves på dag et, men fordeles over tid, så der er tid og overskud til fordybelse, leg og fællesskab. Dag 1 Lær at sidde godt og få samarbejdet op at køre i kanoen, og hav tid og overskud til lejrliv. Dag 2 Leg og teknik. Sæt tid af til at lave en simpel kanoforhindringsbane, hvor forskellige styretag kan øves. Brug evt. tomme vandflasker med et simpelt anker til at lave banen.

baglæns. Et andet element, der gør, at du nemmere kan styre din kano, er måden, du sidder i den. De fleste vil oplagt sidde med numsen på sædet som på en ølkasse. Det kan også være fint, men du kan med fordel også prøve at lægge et skumunderlag i bunden af kanoen, folde dine ben ind under sædet, støtte dine knæ på skummet og sid let på sædet. Det gør, at du får en bedre vægtfordeling og balance til at lave forskellige typer tag. Det gør også, at du kan veksle mellem forskellige siddepositioner i løbet af dagen, hvilket kan være rart for kroppen.

og psyken at padle 7-8 timer om dagen. Sørg i stedet for at planlægge med 4-5 timer. Så har I bedre tid til at slå lejr og lave andre aktiviteter end at transportere kanoen fra A til B. Husk selvfølgelig også at tilpasse turen til den aldersgruppe, du skal have med på tur. Der er forskel på, hvor mange kilometer en flok 10-12-årige juniorspejdere kan padle kontra en tropspatrulje på 15-16 år.

På tur Det er vigtigt at have færdigheder, viden og overskud, når du tager på en længere kanotur. En af de allerbedste måder at få oparbejdet det i en gruppe, der skal af sted, er ved at lege det ind. Det kan være ved at lave træningsaftner i den lokale svømmehal med en kano, hvor I – i et trygt miljø – kan komme tæt på, hvordan en kano opfører sig, få trænet redningsøvelser og få tjekket gruppens svømmefærdigheder. Jo mere tryg, I som gruppe er ved vand, jo sjovere og mere sikre oplevelser kan I få, når I drager på tur. Sørg for, at I ikke planlægger at sejle for mange kilometer om dagen. Det er hårdt for kroppen

Pakning af kano Det optimale er at pakke jeres ting i 60 liters blå kanotønder. Det passer lige med, at der er plads til 4 tønder i en klassisk alukano, som man finder hos mange udlejningssteder. Med fire tønder pr. kano passer det med én pr. person til personlig brug og to til fællesgrej. Sørg for at binde dem fast med snor eller en rem. Når man tager på kanotur, har man plads til at pakke flere ting til lejrslagning, end når du skal bære dine ting på ryggen. To oplagte steder at opgradere jeres grej er på madlavning og overnatning. Til overnatning er en lavu et godt bud. Der er god plads, og der kan tændes bål eller ovn og tørres tøj, hvis

Fem gode råd til kanoturen 1. Tjek vejrudsigten – både før og under turen 2. Brug altid redningsvest 3. S pørg kanoudlejeren om, hvor du bør sejle, hvor du må slå lejr, og hvad du kan opleve undervejs 4. P ak tøj og udstyr i vandtætte beholdere 5. Sejl flere sammen – det er sjovere og mere sikkert Gode links: http://kanosiden.dk http://www.friluftsliviskolen.dk/inspiration/ laeringskort/kano/

det skulle være blevet vådt undervejs. Til madlavningen er en dutch oven et oplagt valg. Støbejernsgryden giver fantastiske muligheder for at lave god mad over bål og ikke mindst at bage brød eller boller til morgenmad. Bliv bedre til at sejle kano Der findes mange forskellige kurser, hvor du kan blive bedre til at sejle kano. Fjeldgruppen udbyder kurser og det samme gør spejdercenteret Kulsø. Der findes også en masse kurser i Sverige eller Tyskland, hvor I relativt nemt kan samle en minibus og tage på weekendtur og have det sjovt sammen, samtidig med at I blive dygtigere til at sejle kano.

Padleteknikker

Powertag

J-tag

Feje-tag

Dag 3 Redningsøvelser. Lær at komme op i kanoen fra vandet, få den tømt for vand mm. Dag 4 At sejle kano i en stor sø, fjord eller hav er en helt anden fornemmelse end at flyde med strømmen i en å. Her er det godt at arbejde med elementer som rute, kystlinje, bølger, strøm og vind.

JUNI 2018 • WIDE 31

( passion for ) Guide: 5 fantastiske steder at sejle kano Danmark har masser af fantastiske søer og åer, der er lige til at skubbe kanoen i, og lade padlerne føre sig gennem landskabet.

4 5 3

1 2

Danmark Sverige

1. MØLLEÅEN Hvor: Nordsjælland. Fra Furesøen og ud til Øresund. Hvad: 25 km let sejlbar å med mulighed for overnatning undervejs. Kanoudlejning i Frederiksdal. Antal dage: 1-2. Tip: Besøg Brede Værk, der er en del af Nationalmuseet og bl.a. fortæller om industrialiseringens indtog. nybrokano.dk

2. SUSÅEN Hvor: Sydsjælland. Fra Vetterslev til Næstved. Hvad: 50 km let sejlbar å med søer undervejs og fine muligheder for overnatning. Kanoudlejning findes ved starten i Vetterslev. Antal dage: 3-4. Tip: Brug lidt ekstra tid i Tystrupsøen, hvor du bl.a. kan fiske eller bade fra stranden i den nordlige ende. Info: brobykanoudlejning.dk

32 WIDE • JUNI 2018

Hvis du har mod på lidt længere ture og mere øde omgivelser uden at drage langt op i Sverige eller Norge, er der flere fine muligheder i Sydsverige.

4. HELGEÅ Gudenåen Hvor: Østjylland. Fra Tørring til Langå. Hvad: 136 km fantastisk kanovand med masser af lejrpladser undervejs. Kanoudlejning i bl.a. Tørring og Ry. Antal dage: 2-7. Tip: I sommerferien kan der være godt tryk på åen, så tag eventuelt af sted uden for den. kanogudenaa.dk

3. RØRBÆKSØ OG SKERN Å Hvor: Midtjylland. Fra Vester Mølle til Gjalbæksbro. Hvad: 72 km med mulighed for at padle gennem meget varieret natur- og kulturlandskab i Danmarks vandrigeste åer.

Hvor: Skåne i det sydlige Sverige. Næsten 200 km lang fra Älmhult til Hanøbugten. Hvad: Spændende kanovand, hvor du har mulighed for at udfor-

5. IMMELN Hvor: Skåne i det sydlige Sverige. Hvad: Immeln er kendt som den største sø i det, der kaldes den sydligste vildmark i Sverige. Den er en del af et større søsystem med smuk svensk skov omkring. Antal dage: 2-5. Tip: Du kan overnatte på mere end 200 øer i søsystemet og på en lang række mere organiserede kanopladser langs bredden. sydsverige.dk

F OTO: MA R K T R U ST RU P, K I M W YON M .F L .

Antal dage: 3-4. Tip: Der kan være en del lystfiskere ved åen, så husk at vise hensyn. sk-kano.dk

dringer på forskelligt niveau. Alt fra begynder til erfaren fospadler kan få gode oplevelser på åen. Antal dage: 2-5. Tip: Der er mange overnatningspladser og rastepladser langs ruten, så du vælger selv, hvor langt du vil padle. sydsverige.dk

ommerens gea

Fjällräven Grønlandsjakke

Siden 1968 har Grønlandsjakken været et klassisk bud på en bundsolid jakke til friluftsliv, der ånder væsentligt bedre end en GoreTex-jakke og tåler hårdt brug over lang tid. I 50-året for den første Grønlandsjakke er den blevet opdateret i snit og med bæredygtige materialer som genanvendt polyester og økologisk bomuld. Pris: 2.099 kr. Info: fjallraven.dk

Rab Mythic Dunsoveposer er i en klasse for sig, når det gælder komfort og forholdet mellem vægt og varme. Engelske RAB har i mange år været med helt fremme i bussen, når det gælder dunbeklædning og dunposer, og har med deres nye Mythic-serie optimeret materialerne til et nyt niveau. Dunene er europæiske gåsedun og har en fillpower på 900. Dunene er desuden behandlet med en flourcarbonfri voks fra Nikwax, der gør dem modstandsdygtige over for fugt. Ydermaterialerne er den letteste duntætte Pertex Quantum. Posen fås i en udgave med hhv. 200, 400 og 600 gram dunfyld, og den varmeste udgave holder dig varm ned til 5 minusgrader i komforttemperatur og vejer i underkanten af 900 gram. Med denne pose i rygsækken, kan du roligt drage til højfjeldet og drømme sødt om natten. Pris: 4.000 kr. Info: rab.equipment

( gear ) Wide giver dig nogle af gearproducenternes nyskabelser til en forhåbentlig smuk sommer fuld af eventyr.

Asivik Litemat Det klassiske skumunderlag er tilbage i fuld effekt. Det kan ikke punktere, skal ikke pustes op og kan bruges omkring bålet. Og så er det perfekt til den hurtige pause på tur, eller når du skal sidde godt, mens du laver mad. Asivik LiteMat 15 er med lukkede celler, så det ikke suger vand – dråber på overfladen kan blot rystes af. De lukkede celler betyder også, at underlaget ikke bliver fladt med tiden, men springer tilbage i form, efter det er blevet udsat for tryk. Pris: 269 kr. Info: spejdersport.dk

Mora Eldris

Lundshags Omni Svenske Lundhags har i årtier fremstillet kraftige vandrestøvler til det skandinaviske terræn. De er designet til at klare en blanding af våd skov, blæsende kystlinje og stenfyldt fjeld. Den nye Omni-serie er fremstillet til at være komfortabel nok til hverdagsbrug, og kraftig nok til fjeldture med rygsæk. Den fås både som støvle og sko. Pris: 1.800 kr. Info: lundhags.se

Ja, det svenske udstyrstema fortsætter med denne fine kniv fra Mora. Modellen hedder Eldris og er en kompakt allroundkniv, der både kan fungere som let og lille turmakker eller som effektiv backup-kniv. Bladet har en tykkelse på 2 mm og en længde på 59 mm og er forarbejdet på Moras egen fabrik i Dalarna i det centrale Sverige. Det giver et stærkt, langtidsholdbart blad med et godt skær, der er nemt at slibe op. Pris: 299 kr. Info: spejdersport.dk

JUNI 2018 • WIDE 33

“ Det værste, der kan ske, er at der går ild i teltet. Det næste er, at min kage falder sammen. Det er sgu da værre, hvis der går ild i teltet.” 34 WIDE • JUNI 2018

( interview ) Rosa Kildahl er ikke bange for at tage en udfordring op, også selv om der er risiko for, at det hele brænder på. Det gælder alt fra at deltage i ‘Den store bagedyst’, lære stand up paddling på surfbræt og at blive selvstændig med egen virksomhed. Wide har mødt Glyngøres største kändis. T E KST OG FOTO: DIT T E BARSLUND

J “

eg kan ikke tage på en ferie og dase på en liggestol. Så vil jeg ud og gå eller se noget,” fortæller Rosa Kildahl. Hun er i gang med at renovere sit sommerhus, og så er hun lige begyndt at dyrke stand up paddling på surfbræt. Det lyser ud af hende med energi, når hun fortæller om de ting, hun laver. Den samme energi, som brændte igennem i DR’s TV-program ‘Den store bagedyst’, og som på forunderlig vis skaffede den 60-årige Glyngøre-bo en dedikeret fanskare fra Fanø til Frederiksberg, der på de sociale medier meldte sig på #TeamRosa. Og Rosa nyder det, når der er gang i den, og slapper bedst af, når hun kan fordybe sig i et projekt. Det går ikke at sidde stille hele eftermiddagen og læse bøger. Hun er nemlig vild med at skabe og at finde på kreative løsninger – og det skal helst ikke være alt for nemt: “Jeg elsker, når jeg har projekter eller en ny udfordring, hvor jeg skal knække koden eller have nogen med.”

Wide har været på besøg hos Rosa Kildahl i hjertet af Limfjorden, Glyngøre.

At samle på de sjove ting i livet Det var også det spændende ved en ny udfordring, der fik Rosa til at starte sin virksomhed, H2O Branding. Virksomheden laver vandflasker med logoer til fx firmaer eller events. Hun var egentlig ved at uddanne sig til ejendomsmægler, da hun øjnede en interessant mulighed hos et firma, der lavede

“ Der skal helst være fejl en gang imellem, ellers kan man leve der på sin selvfede sky. vandflasker i Sydafrika. Da hun fandt ud af, at ejerne ville sælge, tænkte hun “Det kan jeg gøre på en bedre måde”. Hun arbejdede dengang med deres regnskab, men brændte mest for salg og markedsføring. Ejerne spurgte hende, om hun ikke skulle være ejendomsmægler. “Jo, men det kan man da altid blive,” mente Rosa. Hun ville egentlig lige have sovet på det, men på vej hjem i bilen havde hun allerede besluttet sig. Og beslutningen om at blive selvstændig har gjort en kæmpe forskel: “Det var dejligt selv at bestemme. Jeg vil have noget indflydelse, for så kan man ændre på tingene. Jeg er meget handlekraftig sådan.” I dag driver Rosa virksomheden ene kvinde. For hende handler det om at skabe fleksibilitet i hverdagen. Derfor vidste hun hurtigt, at det ikke passede til hende at have en forretningsmodel med ansatte: “Jeg var klar over, at alt med “problemer”, som at trykmaskinen går i stykker, personalet er syg – det gider jeg simpelthen ikke makke med. Jeg tænkte, jeg havde haft nok ulykker, og nu skulle jeg bare samle på de sjove ting. Ikke noget med forhold, der trak energi ud af mig, men satse på noget, som gav energi.”

JUNI 2018 • WIDE 35

3 spørgsmål fra spejderne På Instagram (@detdanskespejderkorps) spurgte vi, hvad I gerne vil vide om Rosa, og fik bl.a. disse tre spørgsmål ind. Hvornår begyndte du at bage? “Det var, da jeg kom med i Bagedysten, jeg for alvor startede med at bage. Jeg ved godt, de andre kunne alle mulige finesser og bagte meget før, men det gjorde jeg ikke. Egentlig var det heller ikke min plan at komme med i Bagedysten. Det var mit barnebarn, som sagde: “Farmor, du er simpelthen så god til at bage, jeg synes, du skal være med i bagedysten”. ‘Det skal farmor nok lige ordne. Og det kan jo ikke være så svært!’, tænkte jeg. Det er jo de samme ingredienser hele tiden: æg, mel, smør – så ingen ben i det.”

“ Man skal fokusere og have en plan B. Jeg kan ikke forstå, hvem der bruger krudt på det, der er sket. Videre.“ Det gode formål På trods af, at Rosa Kildahl har meget at se til med sit firma, er der også plads til frivilligt arbejde: “Jeg synes godt, man kan yde lidt for andre, selvom man har travlt. Som regel kan man planlægge sig ud af det, og så er det jo et spørgsmål om prioritering. Og når først man er i gang, så er det jo meget givende.” I sine

36 WIDE • JUNI 2018

35 år som Glyngøre-bo, har hun givet en hånd med, når der var brug for det. Hos de lokale spejdere, og i de sportsforeninger, hvor hendes børn var. De seneste 10 år, efter børnene er flyttet hjemmefra, har hun været koordinator for landsindsamlingen i den lokale Røde Kors-afdeling. Her udfører Rosa en helt særlig opgave – hun bruger sine sælgerevner til at få flere med til at samle ind: “Det er noget af det, jeg er god til. At præsentere for andre og få det solgt ind. Og så tænker jeg: ‘Hvorfor skulle jeg så ikke tage den opgave, hvis det falder mig så meget nemmere end andre?’ Mange kan jo slet ikke lide at sælge og ringe op til folk og bede om noget – selv om det er en god sag.” De gode fejl Uanset om det er på arbejdet, i privaten eller som frivillig, arbejder Rosa meget målrettet, når målet er sat, og der skal helst være tydelige resultater. “Altså sådan noget som at forberede sig på at blive astronaut og komme til månen, det ville være alt for langsigtet for mig. Jeg skal helst kunne se noget inden for kort tid, arbejde målrettet og gå efter det,” fortæller hun og griner. Rosa bruger meget tid på at analysere de mulige udfald i starten af et nyt projekt. Forberedelsen er det halve arbejde, når hun gerne vil opnå et resultat. Bliver resultatet ikke som forventet, tager hun fat i analysen igen og evaluerer. Det er vigtigt for hende at finde årsagen. Hun mener, at det er, når det går galt, at man kan forbedre sig: “Der skal helst være fejl en gang imellem, ellers kan man leve der på sin selvfede sky.

Hvis du skulle bage en kage over bål, hvilken skulle det så være? “Det skal jeg have noget tid at tænke over. Det, jeg har lavet på bål, er karamel og popcorn. Så det er nok sådan en slags kage, og så kan man altid smaske noget is oven i til sidst. Noget crunch og sådan noget.” Hvad er din yndlings-bålret? “Det er sådan noget, jeg synes, der passer til stemningen. Spaghettikødsovs og svensk pølseret, for det er så nemt at sidde med. Der er ingen, som fræser rundt og har travlt med alt muligt andet, for man hygger sig med at lave det. Der er sgu ingen ben i det. Så de nemme retter, så har man tid til at hygge sig.”

Heldigvis er der hele tiden nye forhold at tage hensyn til. Det er sine fejl, man lærer af, og gør, at man bliver god til noget.” Når intet virker Selv om man har lavet sin analyse grundigt, kan det ske, at planen alligevel går i vasken. Derfor er det vigtigt at være fleksibel og ikke at låse sig alt for fast på den første plan: “Man skal fokusere og have en plan B. Jeg kan ikke forstå, hvem der bruger krudt på det, der er sket. Videre.” Hvis bålet ikke vil tænde, og det regner, så opfordrer Rosa Kildahl til at lave noget andet, mens I venter på, at det bliver tørt igen. Det kan være at spise rugbrød i stedet for, eller bytte om på tidsplanen, så I laver den sidste aktivitet før aftensmaden i stedet for. For hvor vigtigt er det egentlig at få bål med det samme? Selv prøver Rosa at placere det på en skala, så det bliver nemmere at overskue. Hvis det værste, der kan ske, er, at lejrpladsen går i brand, så er det ikke så slemt med en regnbyge.

LAD DEM PRØVE

Kom til Efterskolernes Dag d. 30 september

Et år på Brejning Efterskole er fyldt med vilde muligheder i store projekter. Vi har friluftsliv og fællesskab i undervisning og fritid. Her er 114 nye venner døgnet rundt - året rundt. Søndag den 30. september holder vi Åbent Hus på Efterskolernes Dag. Har du unge i din favn, som fortjener et helt særligt skoleår? Så tag dem med til Brejning og giv dem en smagsprøve på os. Se mere på brejningefterskole.dk

Kalender ( juli — september )

2018 ALT OM UDDANNELSE I DET DANSKE SPEJDERKORPS

MASSER AF KURSER TIL KLANSPEJDE REN OG LEDEREN

44 KURS FOR SPEJER SENIORERDERE, OG LEDERE

TROPSSPEJDER

17 vilde kurse r til #PLan18

NY SENIOR?

Nå spejderleve på PLUS-Start! l 3000

FINTUN DIN E FRILUFTSEVN ER

11 kurser på ski, i kano, om bålet og mege t mere

LEDEREVENT

2018

Kæmpe inspir for alle lande ationsevent ts spejderlede re

LEDER KURSE R FOR BÅDE NYE LEDEL SE AF BØRN OG UNGE OG ERFAR NE LEDER E SPEJD ERIDE / NTITE T / LEDER LEDEL SE AF VOKS NE TRÆN ING

UNGDOMS

KURSER

LEDERKUR

SER

FOKUSKUR

SER

LEDEREVE

MERE INSPIRATION? Find mange flere kurser og arrangementer i det nyeste MOVE og på dds.dk/arrangementer

September Mad over, i og rundt om bålet 7.-9. september Kom igennem forskellige tilberedningsmetoder med bålet som udgangspunkt. Mere info: dds.dk/arrangementer

August Træklatreinstruktør Vest 2018 11.-12. august Få færdighederne til at give jeres spejdere fede og grænsebrydende klatreoplevelser i trætoppene. Mere info: dds.dk/arrangementer

Familiespejderdag 19. august Grib muligheden for at invitere børnefamilier og nye spejdere med udenfor på den nationale Familiespejderdag. Mere info: dds.dk/arrangementer

Solaris

Juli

38 WIDE • JUNI 2018

24.-26. august Vildskabsløbet er tilbage i 2018. Skal I med?. Mere info: solaris.dk

Ledelse i praksis

Mølleåsejladsen

23.-28. juli Udforsk din rolle som spejderleder, dine værdier og personlighedstype. Mere info: dds.dk/arrangementer

25. august Byg din egen granrisbåd, og få en våd oplevelse ud over det sædvanlige. Mere info: molleasejladsen.dk

Ran kursus 14.-16. september Få en smagsprøve på sejlerlivet ombord på spejderskibet Ran. Mere info: dds.dk/arrangementer

KANT – Kursus i Ansvar, Natur og Teambuilding 21.-23. september Kursus for tropspatruljer på Kulsø Spejdercenter. Mere info: dds.dk/arrangementer

Nathejk 21.-23. september Klassisk løb for tropsspejdere og seniorer med en udfordrende blanding af hejk, natløb og fangeleg. Mere info: dds.dk/arrangementer

Lederevent 2018: Uddannelsesmarked, grenledelseskurser og divisionsledelsesnetværk 28.-30. september En unik event for alle spejderledere, nye som erfarne, fyldt med inspiration, ny viden og spejderhygge. Mere info: dds.dk/arrangementer

Inspiration fra aktivitetsdatabasen På dds.dk/aktiviteter finder du over 900 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet et par af dem.

F OTO : G U STAV U TK E K AU M A N

( aktiviteter )

Store badedag Yngre spejdere kan være svære at få i bad på lejr – lad dem have det sjovt med at vaske sig ved at arrangere en ‘store badedag’ med vandkamp! Alder: Mikro, mini, junior Materialer: • Vand/haveslange el.lign. • Spande • Sæbe (gerne biologisk nedbrydeligt) • Stort plastikunderlag – fx presenning • Evt. kopper/mugs

Vejledning: Det store plastikunderlag lægges ud på et plant græsområde. Spande fyldes med vand, og der anbringes sæbe på underlaget. Alle spejdere ifører sig badetøj eller undertøj, hvis de ikke har badetøj med. Bed dem medbringe en kop – så er der vandkamp! Underlaget bliver meget glat, så lav evt. en regel om, at man ikke må løbe – eller at man skal kravle eller glide rundt på knæene, så man ikke falder så hårdt. Spejderne bliver dejligt rene bagefter. Husk at skylle dem af for sæbe, inden de går fra underlaget.

Nitroglycerin-transport Transportér en gryde hængende i en trefod hurtigst muligt gennem en afmålt bane. Alder: Mini, junior, trop Materialer: Pr. hold, der konkurrerer: • 6 rafter á 3 meter • 1 stor gryde med vand • 8 besnøringsreb • Stopur • Litermål

Vejledning: Nitroglycerin eksploderer selv ved den mindste rystelse. Fremstil en trefod med en snor fra toppen, som gryden hænges i. Nu skal en del af gruppens nitroglycerin (en gryde fyldt med vand) transporteres igennem et vanskeligt terræn. Banen gennemløbes på tid, og “nitroglycerin-standen” måles før og efter.

JUNI 2018 • WIDE 39