Wide #26

#26 OKTOBER 2018

Nystartet spejdergruppe sparker røv på Strynø MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

Tema

MOD ALLE

STOR GUIDE

Sådan undgår du vabler

ODDS

EVENTYR

På fire hjul til Himalaya

Findes vildmarken i Danmark?

Wide møder eventyrer Erik B. Jørgensen

J E S P E R T H E I LGA A R D : V I S K A L B E VA R E H Å B E T I N T E RV I E W : M A RT I N S LU K K E D E S V E R I G E S S KOV B R A N D E B Ø R N M A N G L E R N AT U R S K A L I H AV E N Y H J E M M E S I D E ?

E X P L O R E R B E LT : E K S T R E M S E N I O R T U R OG MEGET MERE

BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Forside Endelig fremme. Kæresteparret Line og Fredrik kørte til Nepal i en Landcruiser.

Foto: Fredrik Møller-Stranges

34 Jesper Theilgaard: Klimahåb mod alle odds

24

Vi har talt med meteorologen om hans kamp for at råbe verden op.

37 Ny film om lederrekruttering 38 Kalender Tjek, hvad der sker i spejderland.

4 Noter og nyheder Spejderwizzer, spejdernews og #spejdergram

10 Findes vildmarken i Danmark?

Wide har mødt eventyrer Erik B. Jørgensen og hans 9-årige datter Karen.

16 Eventyr: I bil til Himalaya Syv måneder på fire hjul med Line og Frederik.

20 Nystartet på Strynø Mød miraklet fra Øhavet: Strynø Gruppe, est. 2018.

14 Supertændstikker på gør-det-selv manér

22 Han slukkede Sveriges skovbrande

Hvad får man, hvis man blander en tændstik og en stearinbombe?

Martin Jørgensen var en af 217 frivillige ildsjæle, der i sommer tog til Sverige.

22

24 Explorer Belt: Eventyr for seniorer 200 km til fods gennem Irland.

28 Skal I have ny hjemmeside?

Cool og gratis: Mød det nye Gruppeweb.

30 Passion for friske fødder Undgå vabler og gå længere på literen.

33 Gearnews Nyt fra gearfronten.

2 WIDE • OKTOBER 2018

39 Aktiviteter To aktiviteter fra aktivitetsdatabasen.

16

10

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. redaktør), Peter K. Maul (assisterende redaktør), Nanna Dam (redaktør), Martin Vind Larsen, Ditte Barslund, Esben Boye-Jacobsen, Line Maj ’Topsi’ Hedegaard, Lauge Eilsøe-Madsen, Hannah Loft Nielsen, Sofie Hougaard Nielsen, Lasse Bækhus, Kristina Havbo Kongsgaard.

Layout Aller Client Publishing Annoncer redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.000 Tryk: Reklame Tryk, Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99 Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50

( leder )

KÆRE LÆSER

Kender du det der med at stå med ryggen mod muren og føle, at hele verden går imod dig? Måske kan du nikke genkendende til den der nagende fornemmelse af håbløshed, der kan indfinde sig, når det hele bliver svært. Men selvom det kan se sort ud, har du måske også oplevet, at det hele lykkedes alligevel. Du gennemførte Nathejk med drivvåde sokker, overlevede at komme hjem til dagligdagen efter PLan, bagte det utopiske snobrød, der er gennembagt uden at være sort, eller gjorde noget helt fjerde, der i første omgang virkede umuligt.

I dette nummer af WIDE har vi sat fokus på det uventede, uvirkelige og utrolige. Vi har snakket med mennesker, der har alle odds imod sig, men alligevel tør tage udfordringen op.

Hvordan starter man fx en ny spejdergruppe på en lille sydfynsk ø? Få svaret på side 20. Vi har sat Jesper Theilgaard stævne til en snak om at have oddsene imod sig i sit daglige arbejde. Du kan møde brandmanden Martin Jørgensen, der stod over for en udfordring, der var større end ventet, da Sverige hele sommeren stod i flammer. Tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen fortæller

om, hvordan det endnu en gang er lykkedes ham at tage sin nu 9-årige datter 45 dage med ud i vildmarken, denne gang i Danmark. Her på redaktionen dykkede vi også ned i vores egne erfaringer udi det utrolige, som du selvfølgelig kan læse mere om. Du kan bl.a. møde redaktionens egen Line, der kørte til Himalaya i en gammel Landcruiser, selvom få troede, de overhovedet ville nå syd for alperne.

Velkommen inden for i et blad, der blev til på trods af kandidatafleveringer, feriestemning og massiv hedebølge.

Hvis vi selv skal sige det, blev resultatet ret godt – imod alle odds.

God læselyst.

Nanna Dam, redaktør

OKTOBER 2018 • WIDE 3

NOTER & NYHEDER

Redaktionen fortæller

Fire af korpsets ejendomme skal være ‘fyrtårne’ Fire af Det Danske Spejderkorps’ 11 fælles ejendomme skal fremover udvikles til at blive inspirerende fyrtårne inden for attraktive friluftsfaciliteter. De fire ejendomme er Colleruphus i Nordsjælland, Kulsø i Midtjylland, Ryekol i Østjylland og Thurøbund på Sydfyn.

De fire fyrtårne skal være rollemodeller for fremtidens natur- og friluftsfaciliteter, hvor børn og unge skal kunne opleve natur-, frilufts- og spejderaktiviteter, de ikke ville kunne opleve i traditionelle faciliteter. Samtidig skal grupperne i Det Danske Spejderkorps gennem fyrtårnene blive inspireret til udvikling af egne faciliteter.

Ud over de fire fyrtårne skal de to ejendomme Temnæs og Gillastugan indgå i en kommende vækststrategi.

Syv af ejendommene skal selvstændiggøres – dvs. at der arbejdes på at finde en struktur, hvor ejendommene forbliver på spejderhænder, men ejes og drives uden for korpsregi. Disse syv ejendomme er Avnstrup, Rosenholt, Skovbrynet, Hylkedam, skibet Ran samt ejendommene Stevninghus og Råbroholm, som begge allerede er i proces om selvstændiggørelse.

Læs mere om fremtidens ejendomme på dds.dk.

4 WIDE • OKTOBER 2018

Da jeg var mod alle odds Ditte Da det lykkedes at blaffe på tværs af Hokkaido (Nordjapan) på trods af sprogbarrieren.

Martin På mit første adventurespejdløb, hvor vi var tre gæve gutter afsted, som blev max pressede, fordi ingen af os havde den fjerneste idé om, hvad vi havde sagt ja til!

Lasse En af de mest uventede ting, jeg har oplevet, er uden tvivl, da jeg og to venner vandrede i det finske Lapland og pludselig stod midt i en meget lille og meget lokal guldgraver-festival.

Lauge Da jeg kæmpede med at få planer for universitetet, visumkontoret, studieplanen og bolig til at gå op, og alligevel endte med at bo et halvt år i Shanghai. Helt fantastisk!

Line Vores gruppeleder troede ikke på, vi nåede uden for Europas grænser, da jeg sagde, at min kæreste og jeg ville køre til Himalaya i vores gamle bil. Nu skylder han en øl. Og og og, det kan man selvfølgelig læse om!

Nanna På trods af bekymrede forældre, et par lettere forfrysninger, et minimum af vinterfjeldserfaring og en vis skepsis over for snesko havde min kæreste og jeg i vinters en helt perfekt og enormt smuk vandretur i Norge.

Hannah Da jeg på efterskolen skulle hoppe i det 2 grader kolde havnevand med mit adventureteam for at mærke kroppens reaktion på hypotermi (nedkøling). Her blev den indre vinterbader presset til grænsen!

Esben En uge efter, vi var kommet hjem fra hospitalet med vores søn: Sent om natten gik alt strømmen, så vi ikke kunne varme sutteflasker.

Der var gode råd dyre, men vi klarede det!

Skal dit navn være her?

Wide er på udkig efter skribenter med mod på at skrive om alt fra friluftsliv og eventyr til ledelse og det gode møde for mikrospejdere – samt at interviewe spændende mennesker med noget på hjerte.

Som del af redaktionen er du med til at planlægge og skrive hvert magasin, du kan deltage på workshops, og du får en fed platform til at fortælle inspirerende historier. Skriv til os på redaktionen@spejder.dk

NOTER & NYHEDER

Artiklerne, som aldrig blev Før hvert magasin foregår der en udvælgelse af idéer til artikler, og kun de allerbedste klarer sig igennem nåleøjet og bliver udgivet her i bladet. WIDE giver her et udpluk af artikler, som af uransagelige grunde ikke klarede sig gennem redaktionens kvalitetskontrol eller strandede i idefasen.

BÆKHUS BRYDER IND Du kender ham fra det populære “Bækhus besøger”, hvor WIDE-skribenten Lasse Bækhus her i bladet har besøgt spændende spejdere i Danmark. For at gøre artiklerne mere eventyrlige og interessante, går Lasse Bækhus nu på jagt efter danske spejderes inderste hemmeligheder – bevæbnet med koben og elefanthue. Det er lidt som “Kender du typen”, bare uden livsstilseksperter og samtykke.

“Se, skat, spejdere!

De må da kunne hjælpe os med at finde vej!”

“Lad plyndringen begynde, minier!”

‘FDF OPFANDT TØRKLÆDET' OG 100 ANDRE KONSPIRATIONSTEORIER Er du træt af, at korpset altid er så gråt og kedeligt? Det er WIDE også, og derfor har vi sat os for at undersøge 101 (fuldstændig opfundne) konspirationsteorier: Vidste du fx, at spejdercheferne er reptiler fra det ydre rum, at korpsets logos to gange tre blade symboliserer Illuminati, og at Baden Powell i virkeligheden slet ikke er død, men gemmer sig i Argentina – sammen med Hitler og Elvis?

FOTO: J ES PER H AS FE LDT HOLM-E RIKSE N

ALTERNATIV FUNDRAISING I denne artikel besøger WIDE en helt almindelig spejdergruppe, som benytter sig af en lidt anderledes fundraising-strategi: Troppen og klanen bedriver nemlig pirateri på Gudenåens vande. Gruppelederen fortæller: “Klanen var på sommerlejr i Somalia, og der blev vi virkelig inspirerede til at disrupte os selv og tænke i nye baner, når det handler om at rejse midler til gruppen.”

“Hvem gider at sidde og udfylde ansøgninger, når man bare kan lægge sig på lur i Gudenåens siv og kidnappe sagesløse københavnere på kanotur og forlange løsesum?”, spørger han retorisk.

Korpsrådsmødet nærmer sig Den 16.-18. november afholder Det Danske Spejderkorps sin årlige generalforsamling, korpsrådsmødet, på Hotel Legoland i Billund.

En stor del af korpsrådsmødet står i udviklingens tegn. I 2020 udløber Det Danske Spejderkorps’ fælles udviklingsplan nemlig – og derfor bliver en af opgaverne for deltagerne på korpsrådsmødet at levere input til den næste udviklingsplan, som skal løbe fra 2020-2024 og vedtages på næste års korpsrådsmøde.

Ud over at de stemmeberettigede på korpsrådsmødet skal tage stilling til lov- og beslutningsforslag, er der i år også en ny type forslag, som generalforsamlingen kan vedtage, nemlig resolutionsforslag. Resolutioner er en slags hensigts- eller standpunktserklæringer, hvor korpsrådet kan tage stilling til fx et større samfundsrelevant emne.

Se alle forslag m.m. på dds.dk/krm, og følg med på Facebook under korpsrådsmødet.

OKTOBER 2018 • WIDE 5

Hvad betegner et liggeunderlags R-værdi?

1. Rulle-værdi – hvor glat underlaget er at ligge på.

2. Resistens-værdi – hvor godt underlaget isolerer.

3. Rip-værdi – hvor slidstærkt underlaget er.

3. Gourmet: Hvor mange minutter skal et æg i str. L eller XL have i kogende vand for at blive blødkogt ifølge samvirke.dk?

1. 5½ minut 2. 6½ minut 3. 7½ minut

4. Bjergbestigning: Hvilken egn kan bryste sig af at have Danmarks fem højeste punkter?

1. Østjylland (tæt ved Skanderborg) 2. Sydøstsjælland (tæt ved Stevns Klint) 3. Bornholm (tæt ved de nordlige kystklipper)

5. Musik: Hvilket år brød Britney Spears igennem med singlen '...Baby One More Time?'

1. 1996 2. 1998 3. 2000 SVAR: 1 = Kroatien 2 = Resistens-værdi (isolering) 3 = 6½ minut 4 = Østjylland 5 = 1998 FOTO: JE N S T HY B O

FORSIDE

2. Gear:

6 WIDE • OKTOBER 2018

1

57%

K

M

2

57%

K

M

3

57%

K

M

4

57%

K

M

5

67%

K

M

6

70%

K

M

7

70%

K

K/M

8

63%

K

NIL

9

80%

K

M

10

63%

K

M

11

63%

K

M

12

67%

K

NIL

TE K ST: M A RTIN V IN D LA R SE N

Hvilket af disse lande grænser ikke op til Østrig?

1. Slovenien 2. Slovakiet 3. Kroatien

Vær med til at ken vende statistik 25. n de e Ud v til So !

19 20 aj m

REDAKTØR

1. Geografi:

Kønsskævhed på WIDEs forsider?

KVINDER I REDAKTIONEN

SPEJDERWIZZER

NR.

NOTER & NYHEDER

Her på redaktionen fik vi efter sidste magasin en henvendelse fra en opmærksom læser, som efterspurgte flere kvinder på forsiden af WIDE. Kønsskævheden på forsiderne er ikke noget, vi før har tænkt over, så vi satte os for at lave en lille optælling.

Og det er påfaldende, at der kun har været 4 forsider med kvinder på, siden redaktionen sendte sit første magasin ind ad brevsprækkerne i 2012.

Til sammenligning er der mænd på 20 af dem. Her vil nogen måske kunne få den tanke, at WIDE, som så meget andet i samfundet, ligger under for et uudtalt bias, men tager man et kig på redaktionens sammensætning på udgivelsestidspunktet for alle 25 magasiner, tegner der sig et noget andet billede: I udarbejdelsen af alle på nær 3 magasiner har kvinderne været i overtal eller udgjort halvdelen af redaktionen, og på 22 ud af 25 magasiner har redaktøren også været af hunkøn. Kvinder har aldrig udgjort mindre end 45 % af redaktionen, hvorimod mænd lejlighedsvist har udgjort 20 %.

Altså; når der har været en mand på forsiden af WIDE, har redaktøren oftest været af hunkøn, og redaktionen overvejende bestået af kvinder. Hvad mon fraværet af kvinder på forsiden så skyldes?

Med en så lille datamængde er det svært at sige meget om tendenser, men vores nyvundne viden og opmærksomhed kalder også på andre overvejelser: Bør vi på redaktionen tage køn mere i betragtning, når vi planlægger vores forsidehistorier og udvælger billeder til magasinet? Vi vil gerne høre din, kære læser, betragtning om dit magasin.

Skriv til os på redaktionen@spejder.dk.

Vil du gerne selv gå på opdagelse i tidligere forsider – og måske læse en artikel eller to – kan du finde alle numre af WIDE på issuu.com/spejder.

13

67%

K

NIL

14

55%

K

K

15

46%

K

K

16

50%

K

M

17

50%

K

M

18

54%

K

K/M

19

50%

K

M

20

50%

K

M

21

50%

K

M

22

45%

K

M

23

45%

M

M

24

50%

M

M

25

50%

M

M

66 % af de 2-15-årige har aldrig prøvet at overnatte i naturen En ny undersøgelse viser, at der i den grad er brug for vi spejdere og vores aktiviteter. Børn og unge kommer nemlig mindre i naturen end nogensinde før. Undersøgelsen, som YouGov har foretaget for Friluftsrådet viser bl.a. at: • Halvdelen af de 2-15-årige har ikke været ude i mørke og set på stjernehimmelen.

• 66 % har aldrig bygget en hule i naturen.

• 70 % har aldrig sejlet i kano, kajak eller båd.

Se flere tal fra undersøgelsen på friluftsraadet.dk.

NOTER & NYHEDER

SPEJDERGR M Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram Opstart, #solaris, seje vandhunde og #tb til sommerens ture. Wide har fundet lidt pletskud frem fra sensommeren og efteråret. Gå selv på opdagelse på Instagram, og del dit næste eventyr med #spejder.

OKTOBER 2018 • WIDE 7

5 4 . 9 1 7 N , 9.7 8 3 E BUTT SHOT. Der er ikke tid til at stille sig op og smile foran kameraet, når starten er gået på adventurespejd-løbet Solaris. Hoveddelen af årets løb fandt sted på Sønderborg Kaserne, hvor spejderne skulle forsøge at emigrere til Tyskland.

FOTO: CHRISTOPHE R HE SSE LBE R G

( snap )

JUNI 2018 • WIDE 9

( adventure )

Kan man finde vildmarken i Danmark?

Kan man tage en 3-årig med på kanotur i det nordlige Finland i 45 dage? Kan man finde vildmarken i Danmark?

Kan alle tage på eventyr i naturen uanset forudsætninger?

Hvis man spørger professionel eventyrer og tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen, er svaret et klart og rungende “JA”.

T E K ST: NAN N A DA M F OTO: R E N É S CH Ü TZ E OG PRIVAT F OTO

“E

ventyret starter i din baghave”. Erik B. Jørgensens motto står sort på hvidt på hans underarm som en evig påmindelse om vigtigheden af at komme uden for døren. Om bare at tage af sted og få skabt de gode oplevelser i naturen.

Og det er netop for at snakke om eventyr, vildmark og passion for friluftsliv, at jeg har inviteret mig selv hjem til Erik og hans 9-årige datter Karen. Vandrestøvlerne står lige inden for døren, og den store rygsæk med indhold står stadig uåbnet og vidner om en ikke helt almindelig far-datter-tur, som Erik og Karen netop er vendt hjem fra. De har været 45 dage i vildmarken. Et koncept, som ikke er nyt for hverken Karen eller Erik, selvom det lyder vildt. Siden Karen var 3 år

gammel, har de været af sted hvert tredje år.

Tidligere er ekspeditionerne gået til det nordlige Finland og Sverige, men i år var turen kommet til Danmark.

Vildmark i Danmark?

Selvom vi ynder at prise vores hjemlige natur, kan vi alligevel ikke prale af de helt samme uberørte vidder som i Lapland. Men når jeg spørger Erik, hvor man finder vildmarken i Danmark, er svaret i virkeligheden et spørgsmål om definition. “Vildmark er for mig det vildeste, jeg kan finde, det sted jeg er”, svarer han og uddyber: “Vildmark er selvfølgelig ultimativt set isørkenen i Grønland, Alaska eller Canada, hvor du ikke møder nogen som helst. Men vildmark ser jeg også lidt lig med nysgerrighed. Vi har ikke noget uberørt vildmark i Danmark. Men hvis vi går ud og søger efter den vildmark, vi har, er der altid en eller anden lomme. Indimellem skal vi huske, at vi har en masse fantastisk natur herhjemme.

Og det var egentlig det, jeg ville vise med 45 dage i Danmark.”.

Med far på arbejde “På den her tur vandrede vi, cyklede, padlede i kajak og så vandrede vi igen”, fortæller 9-årige Karen. Listen over aktiviteter er lang, når hun tager af sted med sin far, men der er ingen tvivl om, hvad det sjoveste er: “Det er at se alle dyrene: Ulv, grævling, marsvin, bæver, odder og bisonokser”. Når Karen beretter, er

10 WIDE • OKTOBER 2018

Erik B. Jørgensen og hans datter 9-årige Karen var i sommer 45 dage af sted på tur rundt i Danmark.

“ Hvis vi går ud og søger efter den vildmark, vi har, er der altid en eller anden lomme.”

det tydeligt, at Eriks begejstring for friluftsliv er smittet af på hende, og det er helt bevidst fra faderens side. “Jeg ønskede at vise Karen min passion og finde min farrolle”, fortæller Erik og fortsætter: “Jeg tager hende groft sagt bare med på arbejde”.

Med det sagt kan Erik alligevel godt forstå, hvis det lyder ekstremt for udenforstående: “Jeg tror, det er fordi, vi mennesker har en tendens til at se på andre mennesker ud fra vores egen virkelighed. Hvis jeg kigger på en astronaut, synes jeg også, at det er vildt. Jeg har været 11 år i militæret i nogle af de hårdeste enheder i verden. Så når jeg tager Karen ud, laver vi ikke noget vildt i min verden. Jeg er jo trådt mange skridt tilbage inden for et fuldstændig normalt felt for mig.”

Kom afsted!

Selvom Erik naturligvis har nogle unikke forudsætninger for at tage sin datter med i vildmarken, har han kun én opfordring til andre, der drømmer om eventyret: Kom afsted!

Uanset erfaring, udstyr eller fysiske formåen handler det bare om at komme ud og mærke naturen i stedet for at lade sig begrænse.

“Så må man bare skalere det. Er man ikke så stærk, så er der ikke nogen, der siger, at man skal gå med en rygsæk. Man kan vælge at cykle eller sige: ’Jamen, så tager vi en kano’.

Hvis man ikke har de gode vandrestøvler, så gå da en tur i dine kondisko. Man kan altid tilpasse til det niveau, man er på.” Og de små steps er vigtige for de store oplevelser, understreger Erik, fordi “det er jo sjovere at opdage, at man glemte noget på en lille tur”.

Imellem de lange ekspeditioner tager Erik og Karen også gerne afsted og sover i shelter eller slår telt op i lokalområdet. Som Erik siger, mens han igen skæver ned mod underarmen: “Man skal blive ved med at huske, hvorfor man gør det. Fordi hvis det kun bliver de store projekter, så tror jeg, at det bliver mere et projekt end en passion.”

OKTOBER 2018 • WIDE 11

Far og datter vandrede, cyklede og padlede på deres tur i sommer. Målet var at finde Danmarks vildmark.

“ Hvis man ikke har de gode vandrestøvler, så gå da en tur i dine kondisko.

Man kan altid tilpasse til det niveau, man er på.”

Forventningens glæde som værktøj For at sikre begejstringen ved friluftsliv mener Erik også, at planlægningen før en tur spiller en rolle. Det handler bl.a. om, hvordan vi italesætter det kommende eventyr. “Planlægning kan være en god måde til at glæde sig. Og jeg har altid brugt det til at forventningsopbygge. Mit klassiske eksempel er fra den første tur, hvor jeg købte en lille kikkert til Karen og sagde: ’Den skal vi op og se på elge med’. Så hvis nogen spurgte ind til turen, stormede hun ind på værelset og kom tilbage med kikkerten”. På samme måde bruger han forventningens glæde til at motivere, når det ser sort ud undervejs på en tur. Både Karen og Erik kan nikke genkendende til, at det kan være surt at vandre med en tung rygsæk uden formål. Men når man ved, at man kan se frem til en stor oplevelse på den anden side, giver vandringen mening. “Vi har sagt: der skulle vi kigge efter bævere, der skulle vi kigge efter ulve. Den jagt tror jeg, ligger godt til os mennesker”.

Fremtidens eventyr Jagten efter eventyr fortsætter i hvert fald for Karen og Erik. Om tre år, når Karen er 12 år, tager de igen ud i vildmarken i 45 dage. Og selvom netop hjemvendte Karen godt kunne forestille sig 45 dage i sofaen, er hun også allerede begyndt at drømme om endnu større og vildere eventyr. Hvem ved, hvad fremtiden bringer? Måske sætter far og datter kursen mod Alaska eller Canada næste gang. I hvert fald starter de hjemme i baghaven.

12 WIDE • OKTOBER 2018

HVEM KENDER DU DER ER KLAR PÅ EVENTYR?

Kom til Efterskolernes Aften d. 9 Januar

Om det er sejlads, mountain bike, klatring - Til vands, til lands og i luften venter der sig flere eventyr til de af dine spejdere, der klar noget nyt. Én ting er sikkert. De kommer hjem lidt højere, modigere og friske på nye udfordringer.

Kunne det være noget for dine spejdere, så giv dem en forsmag og fortæl dem om efterskolernes aften d. 9. januar. brejningefterskole.dk

( fiksfakseriet )

Lav dine egne letantændelige super-tændstikker Hvad får man, hvis man blander en tændstik og en stearinbombe? En letantændelig supertændstik!

T E KST OG F OTO: ES B EN B OY E -JAC OBSE N

I dette Wide, hvor temaet er ’Mod alle odds’, vil jeg hjælpe dig med at skabe lidt bedre odds til båltænding under svære forhold.

Vi har nok alle prøvet situationen, hvor det føles, som om tændstikken går for hurtigt ud, og man ikke kan nå at få tændt op i noget som helst. Med denne lille guide kan du lave dine egne supertændstikker, der har væsentligt længere brændetid, og som giver dig bedre odds for at få gang i bålet til aftensmaden, når alt brændet er vådt.

Tændstikken består i bund og grund af to dele: En “væge” og noget brændbart. I vores tilfælde bruges savsmuld og stearin, da begge dele er relativt nemt at skaffe og at arbejde med.

Dog kan man naturligvis selv eksperimentere med udformning, og hvilke materialer der bruges.

Denne fremgangsmåde kan også bruges til at fremstille nogle mere stormsikre tændstikker ved at dække en større overflade af tændstikken med svovlgrøden.

14 WIDE • OKTOBER 2018

Vidste du: At det i Danmark er ulovligt at fremstille eller importere tændstikker, der ikke kræver en bestemt strygeflade for at antænde (de såkaldte “strikeanywhere matches”)

Det skal du bruge

• En æske tændstikker • Stearin • Savsmuld - Jo finere, desto bedre • En tang • Lidt vand

1

3

Tilsæt vand lidt ad gangen til svovlet, og rør rundt med en af de brugte tændstikker uden svovl. Der skal kun lige tilsættes vand nok, til at det bliver grødagtigt og sætter sig fast på tændstikken.

Start med at mase (ikke klippe) alle tændstikhovederne, og gem alt svovlet i en lille beholder.

5

2 4

Sådan gør du

Knus svovlet så meget som muligt. Jo finere det knuses, desto bedre. Dette er med til at sikre en jævn afbrænding af tændstikken.

Tag dine små stearin/ savsmuldspølser, og kør dem lidt rundt i svovl-grøden for at få samlet svovl op på dem.

6

7 Når svovlet er helt tørt, vil du kunne stryge din supertændstik, som du normalt stryger en tændstik, på en tændstikæske.

Lad dem tørre nogle timer – fx natten over. I takt med, at det våde svovl tørrer, vil det vende tilbage til sin oprindelige form, som det var på tændstikken, inden det blev lavet til grød.

Start med at fjerne de største stykker af savsmuldet. Store stykker savsmuld gør tændstikken ustabil og vil nemt knække, når den skal antændes.

Smelt stearinen og bland den op med savsmuldet.

Brug så lidt stearin som muligt. Stearinen skal primært bruges som bindemiddel for at holde savsmuldet sammen. Hvis der er for meget stearin, kan tændstikken være svær at få til at brænde ordentligt. Lad blandingen stå og størkne et øjeblik, til den bliver let at arbejde med, dog uden at være helt stiv. Rul derefter nogle små ’cigarer’ ud af blandingen i passende størrelser.

Jo hårdere blandingen rulles, jo mere ’stabile’ bliver tændstikkerne, når de skal bruges.

Fortsæt med næste punkt, mens cigarerne ligger og tørrer en smule.

OKTOBER 2018 • WIDE 15

( eventyr )

Kan man køre til Himalaya?

Det var med usikre odds, at Line og Fredrik i oktober sidste år rullede af sted i en gammel Landcruiser med en drøm om at se Himalaya.

En tur, der tog dem syv måneder.

TEK ST: LIN E M A J 'TOPSI' HE DE GAARD F OTO : LIN E M A J 'TOPSI' HE DE GAARD OG F RE DRIK MØ L L E R -STR A NG E S

T

o mennesker i midt-tyverne, en jævnaldrende bil og en drøm om en rejse til verdens højeste bjerge, Himalaya. Kan man køre hele vejen dertil? Holder bilen til det? Hvad med sikkerhedssituationen i Iran og Pakistan undervejs?

Vi havde alle odds imod os, men heldet med os på alle tyvetusinde kilometer gennem Europa, Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og Nepal, og nu hvor vi er vel tilbage i Danmark kan vi kigge tilbage på en fantastisk,

16 WIDE • OKTOBER 2018

nervepirrende, udfordrende og til tider hård oplevelse på en rejse over land.

Det er ikke lige til at forberede sig på en rejse med bil væk fra alfarvej. Papirarbejdet skal være i orden, det samme skal bilen, og det brugte vi meget tid på lige op til afrejse. Vi fik god hjælp fra medlemmer af Klan Rover, som vi mødte første gang på SL2017.

Trangia-hygge i Tyrkiet Vi hastede gennem Europa for at nå ned til det sydlige Tyrkiet og vandre med to gode studievenner.

For os blev det til to ugers vandring, for vores venner 35 dage – de gik hele ’The Lycian Way’ på 540 km. Det er en rute, der klart kan anbefales middelhavsglade vandrere.

En okay udsigt Cappadocia i Tyrkiet er nok et af verdens mest pittoreske steder, når over 80 luftballoner hver morgen sendes i vejret med et drøn. At slå tagteltet op her var, på trods af de kolde nattetemperaturer og den tidlige vækning, en virkelig god idé.

OKTOBER 2018 • WIDE 17

En hemmelig dans Ude i det varme ørkensand, skjult for oasen bag sanddynerne i Dasht-e Kavir, dansede vi kurdisk folkedans med et selskab af musikere, som inviterede os med. Kurderne er ikke i høj kurs i Iran (heller ikke i Iran), så de spiller deres folkemusik og danser deres danse i hemmelighed.

Med eskorte gennem Pakistan At køre gennem Pakistan var vores største bekymring på turen. Da vi krydsede grænsen fra Iran til Pakistan, føltes det næsten som frihed endelig at kunne tage tørklædet af, men friheden varede kun kort tid. Hele vejen gennem landet havde vi en bevæbnet eskorte med os, enten foran os på en motorcykel eller inde i bilen, hvor vi ellers kun har to sæder. Det er ikke så nemt at opleve steder med en bevæbnet vagt ved din side, men vi gjorde et forsøg. Vores fordomme blev gjort til skamme flere gange i løbet af de 11 dage, vi var i landet – bl.a. oplevede vi ikke et eneste forsøg på at afkræve os bestikkelse.

Byen, der aldrig slutter Indien fik aldrig rigtig vundet os over på sin side med alt sit menneskemylder og kaos og ublu fremtoning.

At køre i Nordindien føltes som én lang tur gennem landsbyer og storbyer.

Byen sluttede aldrig! Oppe i Rishikesh for foden af Himalayabjergene så vi dog for første gang et glimt af vores mål, og jeg fandt ro hos mig selv på et yogaashram.

Vil du se flere fotos og læse flere historier fra Line og Fredriks biltur til Himalaya, kan du tjekke deres blog kompaskurs.com.

Ubegribeligt Næste gang du mangler en samarbejdsøvelse til tropsspejderne, så prøv at bære 100 meter 50mm-stålwire op ad et firetusinde meter højt pas som de gutter her.

Social toptur i Iran I det nordlige Iran besluttede vi os for at bestige et bjerg, det 4.811 meter høje Mt. Savalan, der har 26 små toppe og en bundfrossen sø på toppen. Vi var alene vores første nat ved basecamp-shelteret, men morgenen efter vrimlede det med iranske bjergbestigere, der havde tænkt sig at bestige toppen som et lille weekend-projekt. De seje bjergbestigere gjorde et stort indtryk på os, og vi slap heller ikke for middagsinvitationer.

Vi nåede det!

Målet var nået, da vi så Himalayas snedækkede tinder første gang. Glæden var enorm, da vi kom til Pokhara på den første skyfri dag i flere uger og så de høje toppe i Annapurnamassivet. Efter en måneds vandretur og lidt mere rundrejse i Nepal besluttede vi os for at vende næsen hjemad og kørte derfor på ny til Indien for at få shippet bilen retur.

OKTOBER 2018 • WIDE 19

( mod alle odds )

FRA CHANCELØS SOLOMISSION TIL SPIRENDE SPEJDERGRUPPE Hvad gør man, når man er flyttet til en lille ø uden spejd og kan mærke, at man savner det?

Når man kan mærke, at internettet æder børnenes tid i den mørke del af året?

Når man kan mærke, at man mangler noget at lave sammen med sine teenagere? Man starter en spejdergruppe, skriver gruppeleder for den nystartede Strynø Gruppe, Stine Witt Østengaard.

T E K ST: STIN E W ITT ØSTEN GAARD, G R U P P E L ED ER I STRYN Ø GRUPPE F OTO: ST RYN Ø GRU PPE

H

er stod vi på Strynø og var helt fantastisk glade for vores beslutning om at flytte til en lille ø med al dens ro, natur og sociale fællesskab. Men der manglede alligevel noget. Selvom børnene farer rundt på hele øen i større eller mindre flokke og bader non-stop fra 1. maj til brandmændene holder deres indtog i september, mærkede vi samme sug fra “den blå stråle” og internettets uendelige muligheder, som man mærker alle andre steder, da mørket kom og vores første ø-vinter stod for døren. Vi måtte finde en måde at gøre det attraktivt at være ude, at lave noget sammen, selvom det bliver mørkt.

Vores drenge på 11 og 13 havde været spejdere i København, og jeg er selv gammel spejder, så det lå tilsyneladende ligefor, at de skulle gå til spejder. Men det er svært at få fritidsaktiviteter “på den anden side” til at gå op med færgetider. Og den ældste havde bedyret, at han i hvert fald ikke skulle være spejder igen, for bedstevennerne havde prøvet det et sted og sagde, at de synes, det var dødkedeligt – det var noget med at sidde i et kælderlokale og synge. Hm… et sted skulle man jo starte, og hvis jeg nu kunne få de der bedstevenner overbevist om noget andet, kunne det måske få snebolden til at rulle?

Kan man starte en gruppe med fire nye tropsspejdere?

På nettet fandt jeg adventureløbet Dinizuli, som løber af

20 WIDE • OKTOBER 2018

stablen hvert år sidst i januar, og tænkte, at det kunne være arrangementet, der kunne hjælpe mig med at overbevise teenagerne om, at spejder altså godt kan sparke røv. Så jeg fik overtalt de fire drenge i vennegruppen til at give det en chance, og i samarbejde med vores gamle gruppe i København fik vi lavet to blandede hold og sendt dem afsted. Og så kunne de ikke få nok. De snakkede non-stop i flere uger om Adventurespejdligaen, og hvornår de kunne komme afsted igen. Ok, det var hurdle nr. 1.

Men man kan jo ikke starte en spejdergruppe for fire tropsspejdere, så næste skridt var at finde ud af, om der var opbakning blandt resten af øens 190 indbyggere. Var der børn – og ikke mindst voksne – nok, der ville være med? Planen var at invitere til en form for “spejder for en dag”-arrangement, men ikke af den traditionelle slags. Vi var begyndt i sparke-røv-mode, så det duede ikke at miste momentum ved at stille op med ’Kom og snit en drillepind’. Øens indbyggere er vant til, at man kan tilmelde sig alverdens arrangementer med betaling ved købmanden, så vi tog chancen og arrangerede en hel lørdag i midten af marts med “Live-Settlers” (eller The Nation, som det oprindelig hedder) med bindende tilmelding og betaling. Det var der 40 strynboer, som gerne ville være med til. Eller mere end en femtedel af øboerne!

“Og den ældste havde bedyret, at han i hvert fald ikke skulle være spejder igen, for bedstevennerne havde prøvet det et sted og sagde, at de synes, det var dødkedeligt – det var noget med at sidde i et kælderlokale og synge.”

Har du en inspirerende spejderhistorie?

Ligger du, ligesom gruppeleder Stine, inde med en historie fra spejderland, som andre spejdere og ledere kan finde inspiration i? Så skriv redaktionen en mail på redaktionen@spejder.dk.

Strynø Gruppe på vej på gruppens første sommerlejr.

Strynø Strynø er en ø beliggende syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø i Langeland Kommune. Før 2007 lå den i Rudkøbing Kommune. Øen dækker et areal på 4,88 km² og har et par hundrede indbyggere. Der er færgeforbindelse fra Rudkøbing.

Aktivitet før administration Dagen kom – med snestorm. Men vi ville ikke give op og aflyse, så arrangementet måtte flytte, og vi lånte i sidste øjeblik en gammel lade af øens børnehave. Det blev en helt fantastisk dag med fuld gas på de tre landsbyhold, der dystede på håndværk, viden og spil. I frokostpausen havde vi de fire drenge, som havde været på Dinizuli, til at fortælle og vise deres tilmeldingsopgaver. På den måde kom de til at agere ambassadører for alt det spejd, som ligger og venter uden for øen. Og opbakningen lod da heller ikke vente på sig.

Da vi pakkede sammen, havde 20 børn og 4 voksne meldt sig som kommende spejdere og ledere. Og flere dukkede frem i ugerne efter. Således var hurdle nr. 2 klaret.

Momentum blev også nøgleordet for næste

led i processen. Vi kunne ikke vente for længe med at komme i gang med at lave spejderaktiviteter og risikere, at luften gik af ballonen. Så sideløbende med, at vi i starten af april fik kontakt til vores lokale korpskonsulent omkring de administrative ting, som det kræver at oprette en gruppe, gik vi så småt i gang med de ugentlige møder.

Allerede da jeg i sin tid ville tilmelde de fire drenge til Dinizuli og snakkede med gruppelederen i vores gamle gruppe, fik jeg det råd at komme i gang med det vigtige, nemlig spejderarbejdet, og så tage det administrative hen ad vejen. Det har været mottoet siden. Og det virker! Ikke kun på spejderne, men også på lokalmiljøet, hvor rygtet om aktiviteterne spreder sig som en løbeild, og det vælter ind med opbakning af både praktisk og økonomisk art.

Den store belønning D. 2. juni holdt vi stiftende generalforsamling. Øen har henved 20 foreninger, så det blev en lille, men udsøgt skare, der deltog. Da alle på øen sidder i en eller flere foreningsbestyrelser, var det dog også en erfaren flok, så vi fik alle formaliteterne på plads på rekordtid.

Tjek, hurdle nr. 3.

Det var vigtigt at stifte foreningen før sommerferien, for vi havde et stort mål. Vi ville nå at komme på sommerlejr, og inden da skulle det hele være på plads, så vi med ro i sindet og dækket af korpsets fælles ulykkesforsikring kunne drage afsted.

Og så kom belønningen, kulminationen på 9 måneders hårdt arbejde. Den 28. juli kl. 06.00 stævnede vi ud af Strynø havn på dækket af Jomfru Ane, som er ejet af et par spejderforældre, der trådte til, fordi færgen ikke sejler så tidligt, på vej på gruppens første sommerlejr. Det har været et både fedt, spændende og, hvis jeg skal være ærlig, hæsblæsende og hårdt trekvart år, men da vi tog afsked på havnen efter en hel uges sommerlejr med spejder for fuldt blus med vores venskabsgruppe fra København, gav det så meget mening.

Vi ses derude.

OKTOBER 2018 • WIDE 21

Omstillingsparathed kan redde dig, når alt brænder på 217 frivillige danske brandmænd hjalp de svenske myndigheder med voldsomme skovbrande i sommeren 2018. Det er første gang, at danskere hjælper til i sådan en situation. Tilpasning til situationen og learning by doing gjorde, at indsatsen lykkedes.

T E K ST: LAU G E EILS ØE- M A D S E N F OTO: LAU G E EILS ØE- M A D S E N, LARS BAK OG HE NRIK DALL

Struktur skabte tillid og ansvar Martin ’Fiffi’ Jørgensen brænder for at slukke ild. Derfor var det også en nem beslutning at tage til Sverige som frivillig, da voldsomme skovbrande hærgede landet. Og det til trods for, at situationen var ny og relativt ukendt for de frivillige brandmænd, som meldte sig til at tage af sted.

Den ukendte situation kunne hurtigt have slået indsatsen ud af kurs. Derfor er det vigtigt, at man er omstillingsparat, når alting brænder på, mener Martin Jørgensen. “Vi kunne omstille os til det, vi skulle lave deroppe,” fortæller han. “Det er ikke lige

22 WIDE • OKTOBER 2018

sådan en sag, vi er vant til at lave herhjemme, men det er det våde på det varme og så slukke en brand. Så er det så bare lidt anderledes.”

Martin Jørgensen fungerede som bindeleddet mellem teamlederen for indsatsen og de enkelte holdledere, som slukkede brandene i Sverige.

Ifølge ham var en klar struktur med til at få løst opgaven, og at det danske hold fik selvstændige ansvarsområder.

“Efter nogle småopgaver fik vi en opgave, hvor vi skulle beskytte et vandkraftværk. Vi lavede en standsningslinje rundt

om kraftværket for at beskytte det,” fortæller han. De danske brandmænd havde ansvaret for området ved vandværket i alle de uger, de var i Sverige. Det resulterede også i, at den svenske indsatsstyrke døbte området ’Danish Territory’.

Motivation driver værket Faktisk havde Martin Jørgensen ferie fra sit arbejde i Beredskabsstyrelsen, da brandene brød ud i Sverige. Alligevel var passionen ikke svær at finde.

“Min motivation var at hjælpe folk i nød og gøre en forskel, og bruge den uddannelse, jeg har

taget herhjemme og bruger til daglig,” fortæller Martin Jørgensen. “Her var det så noget ekstraordinært og større, end hvad jeg plejer. Jeg har prøvet forholdsvist mange ting, så jeg syntes, at jeg var godt klædt på. Men det var lidt større, end jeg havde regnet med. Jeg var på første hold, hvor vi kørte op og blev indsat i kaosfasen,” siger han.

Kaosfasen er første fase i en indsats. Her er det essentielt, at man danner sig et overblik over situationen, vurderer omfanget og hvilke ressourcer, man skal bruge, for at løse problemet. Her giver det motivation, at man kan se, at indsatsen har en betydning, fortæller Martin Jørgensen.

Når man skal løse en opgave, skal man trække på den motivation, som folk bringer med, fortæller brandmanden. “Der var jo ikke nogen, som var tvunget derop. Motivationen var nem at brygge videre på, fordi folk havde meldt sig frivilligt til opgaven,” siger han.

Martins fire råd til at komme igennem en situation, hvor det brænder på · Slå koldt vand i blodet.

Dan dig et overblik over situationen. · Husk, hvad du har lært.

Brug din viden og dine værktøjer til at skabe overblik og struktur. · Stol på dem, du står ved siden af. Hav tillid til, at folk kan løse opgaver selvstændigt. · Kend dine kollegaer.

Et overblik over kompetencer og personlighed skaber tillid og overblik over dine ressourcer.

“Min motivation var at hjælpe folk i nød og gøre en forskel”, fortæller Martin Jørgensen, der i sommer slukkede skovbrande i Sverige.

Den danske indsats i Sverige · 217 danske brandmænd deltog i indsatsen i Sverige. · Skovbrandene brød ud i Sverige på grund af den ekstreme tørke, som Europa oplevede i sommeren 2018. · Det er den største internationale indsats for Beredskabsstyrelsen i nyere tid. · De danske brandmænd arbejdede med at slukke brande fra d. 19. juli til d. 6. august. · Brandmændene var ved Ljusdal, ca. 1.000 km. nord for Stockholm.

Tillid til holdet De frivillige kom fra hele landet.

Faktisk kendte Martin Jørgensen kun halvdelen af holdet, som tog til Sverige. “Det er forholdsvis vigtigt at kende holdet, man er af sted med. Jeg kendte jo kun halvdelen, så jeg sørgede for at sætte mig i en bil med dem, jeg ikke kendte,” fortæller han. “Vi skal arbejde et sted, hvor du skal stole på den person, som står ved siden af dig. Det er vigtigt at finde ud af, hvad det er for nogle fyre, man er sammen med.”

Det kræver tillid til holdet, hvis en indsats skal lykkes, fortæller Martin Jørgensen. Ofte skal man

stole på, at folk kan træffe de rigtige beslutninger for den situation, de står i. “Der er en leder på stedet ved branden, som bestemmer dér. Han ved jo, hvordan det ser ud. Jeg har stukket nogle rammer til ham, og så finder han selv ud af resten. Jeg kan jo ikke se, hvordan det ser ud derude, så han bestemmer selv, hvordan det skal ske derude, og så kan han kalde hjem, hvis han har nogle spørgsmål,” fortæller Martin Jørgensen afslutningsvis.

“Det her skal være noget, som ikke alle kan gennemføre” ( Man hører ofte, at der er for få tilbud til seniorerne i Det Danske Spejderkorps. Jeg har talt med en af de ildsjæle, der har valgt at gøre noget ved det, og nu er ved at arrangere Explorer Belt: En sindssygt udfordrende tur for 18-24-årige spejdere.

explore belt

T E K ST: M ATH IAS H ES S ELDA HL F OTO: E X PLORER B ELT-A RB E JDSGRUPPE N OG GE T T Y

“ “J

eg tror, at én af de største oplevelser, deltagerne kommer ud for, er fornemmelsen af: “Jeg har gjort det!’”, fortæller Megan Koch og griner højt. “For det er ikke alle, der kan gennemføre det. Derfor tror jeg, at de kommer hjem med rigtig meget.”

Megan Koch er en del af arbejdsgruppen bag Explorer Belt: En helt vanvittigt vild seniortur,

24 WIDE • OKTOBER 2018

som involverer 200 km til fods med oppakning, navigation kun med kort og kompas samt et selvvalgt projekt. Turen er international og går til korpsets venskabsland, Irland.

Jeg har ringet Megan Koch op på en af sommerens sidste dage for at høre mere om Explorer Belt, og hvorfor fx en senior som mig selv burde deltage på turen.

En international tradition Stemmen, der klinger gennem telefonrøret har en let accent.

Megan er nemlig opvokset i Canada, hvor hun startede som pigespejder som 6-årig. I dag er hun gruppeassistent i Ringsted Gruppe og en del af teamet bag Explorer Belt i Danmark. Og internationale oplevelser er noget, der ligger hendes hjerte meget nær, da det er noget, som har fyldt meget for hende selv.

Explorer Belt er da også et fænomen, der først tog fart i udlandet, fortæller Megan: “Det startede i 1970 i England, hvor det var en ‘Scouting Award’ og har siden spredt sig til mange lande”, fortæller Megan. Bl.a. i Tyskland, Norge, Irland og Finland kan seniorspejdere tage

)

den ultimative udfordring op og opnå et ’Explorer Belt’ for at gennemføre den internationale tur. “Nogle af kravene er lidt forskellige i de enkelte lande, men idéen er overordnet den samme”, fortæller Megan Koch.

Megan forklarer, at turen ikke kun indeholder fysiske udfordringer, men også mentale. Bl.a. at fordybe sig i et andet land, tale med lokalbefolkningen – fx for at få hjælp til at finde vej – og lære om det lokale landskab og

Fakta om det danske Explorer Belt 2019 • For seniorer i alderen 18-24 år i sjak af 2-3 personer • Foregår i uge 30 og 31 i 2019, med tilhørende forweekender i løbet af 2019 • Finder sted i Irland og har hemmeligt start- og slutsted, som afsløres senere • Koster 8.000 kr. og inkluderer 14 dage i Irland, 2 forweekender samt mad og transport • Deltagerne bliver efter gennemført tur tildelt et ’Explorer’-bælte • Tilmeldingen åbnede 1. oktober og lukker 3. december 2018 • Læs mere på explorerbelt.dk

kulturen. “Dét er en meget vigtig del af oplevelsen, ud over vandringen”, fortæller Megan.

Hårde kilometer og spændende kultur Den danske udgave af Explorer Belt foregår i sjak på 2-3 personer. “Man skal være sikker på, at man kan arbejde godt sammen i de 14 dage, turen tager”, fortæller Megan Koch. Indtil videre er start- og slutdestinationen i Irland hemmelig. Men når de afsløres, skal hvert sjak selv planlægge deres rute.

Ud over de min. 200 km til fods, som skal gennemføres på 10 dage, må hvert sjak rejse op til 100 km ved andre transportformer. “Hvert sjak får udleveret et begrænset budget – en pose penge – i starten af turen. Dette skal så holde hele turen til både transport, mad og så videre”, fortæller Megan Koch. “Det at kunne sørge for sig selv på et meget begrænset budget er blandt nogle af de ting, man får med sig hjem fra Explorer Belt.”

Hvert sjak skal desuden udføre et selvvalgt projekt, fortæller Megan Koch: “Det er en anden måde, hvormed sjakkene kan udfordre sig selv under turen.

Deres projekt skal have noget at gøre med Irland. Det kan fx være at finde ud af noget særligt om kulturen, landet, befolkningen – noget, som ikke bare kan google sig frem til.”

Og hvis sjakkene tror, at turen slutter, når de er retur fra Irland, kan de godt tro om igen, fortæller Megan Koch: “Den sidste vigtige del af Explorer Belt er, at man skal tilbage til Danmark og præsentere sin tur og sit projekt for seniorerne i sin division. Det er først derefter, at man kan få Explorer-bæltet.” Bl.a. derfor skal seniorerne også føre logbog under deres tur, og skrive ned om deres oplevelser.

Er det dét værd?

I den anden ende af telefonen sidder jeg som senior og tænker, at Explorer Belt er en kanon idé.

Det er en måde at få nogle internationale oplevelser på ryggen af

OKTOBER 2018 • WIDE 25

nogle unge, hvilket jeg personligt er kæmpe fortaler for. Til gengæld er der en deltagerpris på 8.000 kr., som jeg – og sikkert også andre seniorer – synes er rigtig mange penge for én tur. Hvorfor er Explorer Belt det værd, spørger jeg Megan Koch, som hurtigt kommer med sit svar i telefonen: “Jeg synes helt bestemt, at det er pengene værd. Én ting er, at den internationale del betyder, at det er mere end bare en vandretur”, siger Megan og griner, før hun liner flere argumenter op: “Man får også forweekender med, så pludselig er vi oppe på næsten 3 ugers oplevelser. Når man arbejder sammen i sjak, så får man den slags holdoplevelse, hvor man er nødt til at leve og arbejde sammen i lang tid. Det gælder fx i forhold til at planlægge en fælles rute og at gennemføre sit selvvalgte projekt.” Megan holder en kort tænkepause og fortsætter så: “Jeg tror, at spejderne kommer hjem med meget mere selvtillid – på mange områder. Én ting er, at de har lært Irland bedre at kende, en anden er, at de har lært sig selv bedre at kende. Jeg tror, at grupperne rundt omkring i landet vil kunne få nogle rigtig gode, erfarne og selvsikre unge mennesker retur”, siger Megan Koch, før hun slutter af: “Det her skal være noget, som ikke alle kan gennemføre. Og hvor dem, som gør, kan være rigtig stolte af sig selv.”

26 WIDE • OKTOBER 2018

Hvad er Explorer Belt?

• Udfordrende international tur for seniorer • Er en tradition, der startede i Storbritannien i 1970 • Indebærer 200 km til fods, et projekt samt nærkontakt med omgivelser og beboere • Stiller samme krav til deltagere i alle lande, bl.a. Norge, Sverige, Finland, Tyskland, og Portugal • Er indtil nu aldrig blevet afholdt i dansk kontekst

Med moder jords fremtid somdrivkraft At være mod alle odds er en følelse, der får os til enten at gemme os væk, eller yde som vi aldrig har troet, vi var i stand til. Den kan dukke op ud af det blå og forsvinde lige så pludseligt igen, hvis vi skal præstere noget stort eller uoverkommeligt. Men hvordan er det, når denne præstation ikke kun har konsekvenser for dig, men for klodens fremtid? WIDE har talt med meteorologen Jesper Theilgaard, der forsøger at råbe os alle op, før det er for sent.

T E K ST: H AN N A H LOFT N IELS E N

( interview ) Jesper Theilgaard Jesper Theilgaard er 62 år og opvokset i Tørring. I 1978 blev han uddannet som flyvemeteorolog, og siden ansat hos Kastrup Lufthavn.

I 1990 blev han ansat ved TV Avisen, hvor han arbejdede som tv-meteorolog indtil 2018. Har stiftet klimaformidling.dk, hvor han forsøger at bidrage til samfundsdebatten med sin viden og formidlingsevner.

I år modtog han CARE Prisen for hans ”ihærdige indsats for at sætte klimaet og klimaforandringer på dagsordenen – ikke kun hos politikere, men i lige så høj grad hos danskerne.”

28 WIDE • OKTOBER 2018

D

u ved nok godt, at polerne smelter, og vandstanden stiger. Du ved sikkert også, at du skal slukke stikkontakten, når du ikke stener Netflix, eller tage cyklen i stedet for bilen. Men får du det gjort? Måske, måske ikke, men at gøre os opmærksom på de konsekvenser, det har for vores klode, når vi vender det blinde øje til, er hvad en særlig række mennesker har påtaget sig.

Jesper Theilgaard har gennem 40 år arbejdet som meteorolog. Et fag, der naturligt indebærer en stor nysgerrighed på, hvordan og hvorfor vores vejr arter sig, som det gør.

Men jo større viden, Jesper fik, jo mere blev det også klart for ham, at der skal handles.

Før klimaudfordringen vokser sig større, end vi kan håndtere.

Når man kan handle, bør der handles “Hvis man bare lader stå til, så ville disse problemer blive uoverstigelige, så selvfølgelig skal der handles”, forklarer Jesper Theilgaard.

Men at rette op på de problemer, vi står overfor, kan virke som en stor opgave, især for den lille del der har taget den på sig. Er det en forpligtelse?

“Ja, I den forstand at når man har en viden, så er man også forpligtet til at give den videre”, dette er et af Jespers grundprincipper.

“Og hvis man kan, så skal man. Det er nogle forpligtelser, vi har over for vores artsfæller”.

Metangasser, ocean-strømme og feedbackmekanismer. Klimaforandringer kan være svært tilgængeligt stof, og kan virke abstrakt eller utilgængeligt. Det gør ifølge Jesper opgaven som formidler værdifuld i den forstand, at danskerne skal udrustes til at forholde sig til debatten.

Det er den lille spire, der sættes i folk efter et foredrag eller konfrontation med problemet, der skal værnes om. “I det øjeblik, at det går op for folk, at der kommer til at ske nogle store forandringer, så vil jeg gerne gå ind og påvirke dér. For i det øjeblik lyttes der.

Og i sidste ende er det også de øjeblikke, der

JESPER THEILGAARD

Det kan være svært at skulle acceptere, at det er en mere skræmmende og usikker fremtid, der ligger forude. Det kan være grunden til, at mange hellere påfører sig et par naive skyklapper, og håber på at faren driver over.

Her er det også frustrerende som klimaformidler at se, hvordan indflydelsesrige personer, eksempelvis USA’s præsident, antager global opvarmning for at være en bagatel: “Donald Trump ser global opvarmning ud fra en meget snæver business-synsvinkel.

Og hvis han anerkender det [klimaforandringerne, red.], så anerkender han også den byrde, det påligger USA, og som vil koste landet dyrt”. Heldigvis har det ikke samme påvirkning på danskerne, som det har haft på den anden side af Atlanten, påpeger Jesper. Og benægtelse eller bagatellisering af klimaforandringerne gør kun Jesper og hans kollegers arbejde til en endnu vigtigere opgave, så videnskaben fastholder grebet om nældens rod.

påvirker beslutningstagere og politikerne til at gå i den rigtige retning”, lyder det. Der er lang vej mod at ændre folks indstilling, men at skabe en god grobund for en grønnere tankegang, ses for ham som et succeskriterie og en begyndelse.

Skyklapper og tastekrigere Man behøver ikke bruge lang tid på internetavisernes kommentartråde eller klikke sig gennem mange Facebook-debatter for at se, at det ikke er alle, der mener, at klimaforandringerne har så stor betydning, som Jesper Theilgaard prøver at advare os imod. “Okay, ja”, svarer han med et grin, da jeg spørger ind til det. “Og det forekommer næsten dagligt, at

jeg møder de synspunkter. Heldigvis florerer de mest kun på sociale medier. Men det hænder, jeg tager kampen op og prøver at argumentere imod. Jeg gør det dog kun, hvis jeg kan se, at det tjener et formål”. Det kan som klimaformidler indimellem føles nærmest umuligt at overbevise de hardcore-skeptikere, uanset hvor meget data og fakta, man sender af sted.

“Jeg forstår ikke, at folk ikke tager videnskaben alvorligt. Altså i den forstand, at vi selvfølgeligt ikke ved alt, og der er selvfølgeligt også usikkerheder. Men når risiciene er så store, som de er – og som langt hovedparten af forskningen påpeger – så bør man tage action”, mener Jesper Theilgaard.

Når der tales til medmenneskeligheden “Når man begynder at tale om, hvordan næste generation gerne skulle have samme muligheder, som vi har haft, og at det kræver, at vi får styr på de her ting, så er det noget, som påvirker. Vi vil alle sammen gerne have, at vores børn får det godt og har samme muligheder som os selv”, siger Jesper Theilgaard.

Det rammer vores medmenneskelighed at høre om de konsekvenser, det har for andre – herunder fremtidige generationer – hvis ikke vi handler i tide. Her er flere ulande allerede er under pres, og især havstigninger og fordelingen af mad og drikke kniber. Men det kan være svært at forholde sig til, hvad der sker på den anden side af kloden.

Med den usædvanligt varme sommer, vi har haft i år, blev klimaets betydning dog også underligt mærkbart og aktuelt herhjemme.

Den varme sommer er ikke med sikkerhed et direkte resultat af klimaforandringerne, påpeger Jesper Theilgaard. Men klimafor-

OKTOBER 2018 • WIDE 29

Hvad kan jeg selv gøre?

andringerne øger sandsynligheden for flere ekstreme vejrfænomener – også herhjemme.

Oversvømmelser, som vi har set inden for de seneste år, er ikke forekommet i samme skala før, og de voldsomme skybrud er kommet for at blive på grund af klimaforandringerne.

Måske vil nogle se de ekstreme vejrfænomener som et råb om hjælp fra moder naturs side, inden det går galt. Men når vi hører om de forfærdelige naturkatastrofer, er det vigtigt, at dommedagsbegreber om jordens undergang holdes tilbage.

“Jeg vil meget gerne undgå, at vi kommer derud, hvor vi snakker dommedag. For er vi først nået derud, så nytter det ikke noget – så står vi af. Folk vil gerne have et håb. Så længe der er håb, vil man gerne gøre noget”, lyder formaningerne. At omvende enhver til straks at fare hjem og vende op og ned på sin levemåde med skræmmekampagner er derved ikke vejen frem. Jesper Theilgaard fastholder: “Der skal være håb. Vi bliver nødt til at have et håb om, at det kan lykkes”.

En lysere fremtid “Det er en stor opgave, vi står overfor, og verden bliver nødt til at stå sammen. Havde vi ikke fået Paris-aftalen, så havde vi allerede nu stået værre”. Selvom aftalen har mangler, og blot er et stykke papir, så er den ifølge Jesper et vigtigt skridt i den rigtige retning, og skaber et godt fundament for at handle.

Men det er svære odds, og vi begynder at have travlt. “Vi bliver nødt til at tilpasse os fremtiden, for klimaet og vejret forandrer sig

30 WIDE • OKTOBER 2018

1. Transport: Tag det offentlige eller cyklen, hvis det er muligt. Er du afhængig af bilen til fx arbejde, kan du måske samle en kollega op på vejen, så I ikke begge behøver at køre? Til længere ture eller pendling kan du overveje samkørselstjenester som appen ’GoMore’.

2. Fødevarer: Tænk over den mængde drivhusgasser, der udledes ved produktion og transport af fødevarer. Man kan spare gevaldigt på sin udledning bare ved at skære ned på sit forbrug af oksekød og i stedet bytte ud med svinekød, kylling, fisk eller, endnu bedre, grøntsager. Og husk at give kærlighed til køleskabets rester, så du undgår madspild.

3. Rejser: En af de aktiviteter, der udleder mest CO2, er når vi flyver af sted på ferie. Måske behøver alle ferier ikke gå til andre kontinenter? Måske kan du opdage det eksotiske i Skandinaviens natur eller Sydeuropas byer? Og måske kan familien opleve det sociale i at tage bussen eller toget på ferie?

4. Til valg: Klimapolitikken skal på dagsordenen, så vi internationalt kan finde en plan for fremtiden.

om ørene på os. Den helt store udfordring bliver at åbne politikernes øjne for, at der skal handles. Også selvom resultaterne ikke bliver synlige inden for deres valgperiode”, konkluderer Jesper. Det tager lang tid, og det bliver en lang sej kamp, hvor vi måske hver især må give afkald på nogle af de goder, vi har lært at tage for givet. Men hvis vi får sat klimaet på dagsordenen, og som nation støtter op omkring vigtigheden bag, så kan vi ændre udfaldet, slutter Jesper Theilgaard: “Vi er et globalt samfund. Vi kan ikke bare lukke os inde bag vores eget lille stakit og tro, at det der sker udenfor ikke har betydning. Det betyder noget, når vi globalt kan se, at klimaet reagerer som det gør”.

Fik du set den ny PR-film om at blive spejderleder?

Hvis ikke kan du finde den på facebook.com/spejder.

Og når du nu er i gang, kunne du overveje at dele filmen med en god ven, der skulle tage at blive leder?

Vil jeres gruppe sætte fuld fart på rekrutteringen?

Så find gode tips til at blive flere ledere på dds.dk/flereledere

Skal_I_have_en ny_hjemmeside? { gruppeweb } I august kom en ny version af korpsets gratis hjemmesidesystem, Gruppeweb. Og mange spejdergrupper har allerede fået – eller er ved at få – sig en ny, flot hjemmeside. Her kan du læse om baggrunden for systemet, og hvordan I kommer i gang.

Se jeres ny hjemmeside allerede nu Faktisk har alle grupper allerede fået oprettet en 'skjult' hjemmeside på det nye Gruppeweb. Se jeres hjemmeside på adressen grpxxxx. gruppeweb.dk (indsæt jeres firecifrede gruppenummer i stedet for 'xxxx'). Det betyder, at jeres hjemmeside er klar til at blive tilpasset med indhold, og hurtigt kan aktiveres.

iden 2010 har grupperne i Det Danske Spejderkorps haft mulighed for at få en gratis hjemmeside via korpset, og rigtig mange grupper har benyttet sig af denne mulighed og har gjort Gruppeweb til en kæmpe succes.

Men der er sket meget med hjemmesider og kravene til tilgængelighed og brugervenlighed siden 2010, så derfor er der nu en afløser klar, som grupperne allerede nu er godt i gang med.

Systemet har været et års tid undervejs, og der er blevet lavet en grundig foranalyse med fokusgrupperinterviews og

spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvad både grupperne og brugerne af hjemmesiderne gerne ville have.

“Vi har spurgt meget bredt, og har fået rigtig mange gode input.

Det er særligt brugervenligheden, der har været store ønsker til, og her har vi lagt os i selen for at lave et system, der er let at bruge for både redaktører og brugere”, siger Mads Høgstedt Danquah fra Gruppewebprojektgruppen.

Simpelt er godt Resultatet af analyse, kodefase og betatest med 12 grupper, er

blevet et system, der er meget simpelt og meget bevidst er skåret helt ind til benet, så man bruger tiden mere effektivt, når man skal opdatere gruppens hjemmeside.

“Vi har lavet et system, der i langt højere grad hjælper med præsentationen. Tanken er, at man som spejderleder nu mere kan koncentrere sig om, hvad der skal kommunikeres, og ikke hvordan man også får det til at se godt ud. Det sikrer blandt andet, at gruppens hjemmeside ser godt ud på alt fra gamle mobiltelefoner til storskærme”, siger Mads Høgstedt Danquah og fortsætter: “Og så fandt vi ud af, at der i grupperne ikke bliver brugt særlig meget tid på at redigere hjemmeside. Så med det nye system kan man nå mere på kort tid og så ellers komme tilbage til at lave spejderarbejde”.

Systemet bliver endnu bedre I august og september er der blevet afholdt fire workshops rundt i landet, og generelt har deltagerne taget godt imod systemet, men der har selvfølgelig også været ønsker til nye funktioner.

Her understreger Mads Høgstedt Danquah, at man skal se systemet som en version 1.0, der over

Hvordan kommer vi i gang?

Det tager omtrent ét minut at komme i gang med det nye system. Særligt fordi alle grupper allerede har fået oprettet en ’skjult’ hjemmeside, som er klar til at blive tilpasset. Når siden er tilpasset, er den klar til at blive aktiveret.

På dds.dk/gruppeweb kan du finde vejledninger, spørgsmål og svar samt en tjekliste med alle trin man skal igennem for at få en ny hjemmeside.

Hvad er nyt?

En redaktøroplevelse, som alle kan være med på Det skal være nemt at oprette en hjemmeside, og det skal være nemt at redigere den efterfølgende. Derfor er det blevet prioriteret at gøre redaktør-oplevelsen så nem og intuitiv som muligt.

per, der endnu ikke er kommet i gang, kan få hjælp på dds.dk/ gruppeweb, og projektgruppen sidder også klar med hjælp.

“Vi har allerede snakket med en masse ledere og bestyrelsesmedlemmer og hjulpet dem godt i gang, og vi er klar på mailen og telefonen, hvis man har spørgsmål eller noget, der driller. Vi vil også være til stede på Korpsrådsmødet, hvor vi gennem hele weekenden vil være til rådighed med tips og tricks”, siger Mads Høgstedt Danquah.

tid vil udvikle sig og blive bedre.

“Vi har hele tiden været klar over, at systemet ikke er i mål endnu, men har alligevel valgt at lancere det nu, fordi vi mener, at det allerede nu tilfører så meget værdi til gruppernes kommunikation, at det er bedre end det gamle system. Og over de kommende år vil systemet blive endnu bedre”.

Den fortsatte udvikling af systemet vil i høj grad blive

brugerdrevet, så det bliver grupperne, der får lov til at bestemme, hvad der bliver udviklet. Det kommer rent praktisk til at foregå via afstemninger blandt udvalgte ønsker, der er kommet ind til projektgruppen.

Der er hjælp at hente Udrulningen til grupperne foregår over de næste måneder, og allerede nu er en del grupper kommet på systemet. De grup-

Optimeret til mobilog tablet Hjemmesider lavet i det nye Gruppeweb kan nu åbnes på mobil og tablet uden at ligne krimskrams. Og som redaktør kan man også nemt redigere sin gruppehjemmeside via mobilen.

Synkronisering mellem Medlemsservice og Gruppeweb Al oprettelse af kalenderindhold er flyttet til Medlemsservice, som så automatisk sender oplysninger til Gruppeweb-kalenderen. For at grupperne ikke blot kan oprette arrangementer med tilmelding, er der kommet en kalender i Medlemsservice, hvor det er muligt at oprette fx de ugentlige møder, som ikke kræver tilmelding.

Det gamle Gruppeweb lukker til årsskiftet Da det nye Gruppeweb som skrevet tidligere er en afløser for det gamle system, lukkes der ned for Gruppeweb 1.0 allerede ved årsskiftet. Det skyldes bl.a., at det gamle system er ved nærme sig sin udløbsdato i forhold til sikkerhed (risiko for hackerangreb).

Det betyder altså, at alle grupper, der er på det gamle system, skal være skiftet inden den 1. januar 2019.

OKTOBER 2018 • WIDE 33

( passion for )

friske fødder Som spejdere går og løber vi rundt i naturen. Vi bruger vores fødder i al slags terræn og vejr, så vabler og ømme fødder er helt naturligt. Wide har i samarbejde med Spejder Sport samlet en guide til, hvordan du undgår og behandler vabler samt holder dine fødder i topform.

T E KST: S PEJ D ER S PORT OG P E T E R T RANE VIG

HVORFOR FÅR MAN VABLER?

VALG AF FODTØJ OG STRØMPER

Nogle får dem stort set aldrig, nogle kan holde dem for døren med ganske få tiltag, mens andre igen får dem i løbet af ingen tid, selvom de tilsyneladende har prøvet alt.

Når du får en vabel, sker der fysiologisk det, at huden irriteres pga. friktion eller et tryk mod huden. Det kan være, hvis din sko eller støvle ikke sidder ordentligt, hvis din strømpe sidder skævt, eller hvis du laver samme uhensigtsmæssige bevægelse om og om igen.

Fordi vores hud ikke bryder sig om konstant friktion mod en anden flade, skabes der derfor en væskedannelse under huden. Blæren, der opstår, har på den måde faktisk et formål – nemlig at beskytte huden mod yderligere tryk. Før eller siden begynder vablen dog at være til gene og gøre ondt. Det er kroppens måde at fortælle dig, at der sker en overbelastning på det sted, hvor vablen er dukket op.

En stensikker vej til vabler på fødderne er, hvis du vælger det forkerte fodtøj til det forkerte terræn.

I fjeldet, hvor terrænet er ujævnt, og oppakningen ofte er tung, er en solid vandrestøvle med stiv sål eksempelvis en god ídé, så du får optimal støtte. Skal du til gengæld gå på et hårdt og mere jævnt underlag, bliver det hurtigt meget varmt under dine fødder, og så skal du i stedet gå efter en let vandrestøvle, vandresko eller sandal. Især hvis det er varmt, gælder det om at øge åndbarheden og undgå at få svedige fødder, der også øger risikoen for vabler.

Når du skal vælge sokker til vandreturen, er der to veje at gå: Ét par tekniske vandrestrømper eller to par med en indersok og en ydersok.

Tankegangen bag at kombinere en tynd linersok med en tyk sok udenpå er, at friktionen dermed foregår mellem støvle og strømpe i stedet for mellem hud og strømpe, hvilket mindsker risikoen for vabler.

Metoden opstod dengang, hvor tykke vandrestrømper var store, stive og sad dårligt

34 WIDE • OKTOBER 2018

på foden. I dag er de tekniske vandresokker i dag derimod designet til at kunne bæres alene. Det skyldes, at der er vævet polstring ind i strømperne på de mest udsatte steder – typisk i form af et lag frotté, der også optager fugten fra foden.

Hvad der passer din fod og temperament er forskelligt, så prøv dig frem.

TØRRE FØDDER, GOD FODHYGIEJNE OG PAUSER Inden du tager afsted på tur, skal du sørge for at have trimmet tåneglene, så de ikke bliver presset ned i huden undervejs. Det kan både give blå tæer, nedgroede negle, betændelse i tæerne eller føre til vabler under neglene.

En anden ting, du skal være opmærksom på, er at fjerne hård hud. Hvis du har tendens til hård hud på hælen eller andre steder på fødderne, er det en god idé at fjerne den hjemmefra med en pimpsten eller fodfil, så du ikke risikerer at få en vabel under den hårde hud.

Mens du er afsted, kan fodhygiejnen begrænses til tre ting: Skift strømper jævnligt, hold fødderne tørre. mens du går, og vask

Så snart du mærker ubehag eller lokal varmeudvikling under dine fødder, bør du stoppe op med det samme og give det et kig.

Basis vabelgrej til vandreturen?

• Desinficerende gel eller alkoholswab 82% ethanol • Sterile engangskanyler, gerne en venekanyle • Gaze i små sterile pakninger til når du tømmer vablen • Vabelplaster • Tensoplast • Biosæbe til håndvask, der også virker i koldt vand

dem kun om aftenen. Husk også at skylle dagens sæt strømper, nu når du er i gang. Tag også indlægssålen ud af dine vandrestøvler, så de kan lufte og tørre til næste dag.

Pauser er et must, hvis du vil være god ved dine fødder og undgå vabler. Smid støvler og strømper og få godt med luft til tæerne. Hvis du mærker tegn på vabler, som fx rødmen og varme, så stop op med det samme og tag et kig. Det er ikke sikkert, du behøver gøre så meget. Måske er det nok med en lang pause, og ellers kan du lægge et stykke sportstape eller et vabelplaster på for at modvirke, at det bliver værre.

Skift også meget gerne strømper efter behov, hvis de er blevet fugtige, eller hold pause længe nok til, at de strømper, du har på, kan nå at tørre. Du kan også med fordel pleje dine fødder med majsmel eller babypudder for at holde dem tørre, da det er super vigtigt, at dine fødder er så tørre som muligt, hvis du vil undgå vabler.

HVORDAN PUNKTERER MAN EN VABEL? Er skaden først sket, og du har fået en vabel,

skal den behandles med det samme. I første omgang skal der prikkes hul på vablen, så den drænes for væske – en disciplin, der findes flere metoder til.

Derfor har vi allieret os med overlæge Helmer Thorkild Hansen på Gardehusarkasernens infirmeri, hvor han har arbejdet som læge siden 1995. Vi har bedt ham vurdere de tre mest udbredte måder at punktere vabler, som vi er stødt på: 1. Stik hul på vablen med en kanyle Som udgangspunkt er en vabel steril, og det øjeblik du prikker hul, er der derfor altid en risiko for, at der kan komme skidt ind, som kan medføre en infektion.

Det mest hygiejniske er at spritte vablen af med en alkoholswab 82% ethanol eller lidt desinficerende gel, hvorefter du prikker hul på vablen

med en steril engangskanyle. De fylder og vejer ingenting, og er derfor den løsning, som de, ifølge overlæge Helmer Thorkild Hansen, anbefaler i Forsvaret.

Når du punkterer vablen med kanylen, så sørg for, at du prikker hul et sted, hvor væsken presses ud, når du går. Hvis vablen fx sidder på undersiden af foden, skal hullet derfor være på den side af vablen, der vender længst ud mod tæerne – ellers løber væsken bare ind under foden.

Sidder vablen under neglen, kan du klemme på tåneglen, indtil vablen bliver synlig ved neglekanten, og herefter prikke hul med kanylen.

For at få hullet lavet stort nok, anbefaler Helmer Thorkild Hansen, at du drejer kanylen lidt rundt, sådan at den trækker noget væv med ud. På den måde får du lavet et hul, der er cirka 3-4 mm. i diameter, hvilket er nok til at dræne vablen. Det er ikke nok kun at prikke hul, da det hurtigt vil vokse sammen igen.

Et oplagt valg kunne være en venekanyle, der er ret tyk i det, hvilket både laver hullet stort nok og er nem at håndtere. Jo tyndere en kanyle er, jo sværere kan den nemlig være at bruge, og du kan nemmere komme til at stikke dig selv.

2. Klip hul på vablen med en saks Nogle klipper hul på vablen med en saks for at få et større hul og dermed undgå, at det vokser sammen igen.

Ifølge Helmer Thorkild Hansen er der, som sådan, ikke noget til hinder for at punktere sin vabel på denne måde, så længe du sørger for at spritte saksen godt af, så den er steril, når du klipper hul.

Og så skal du altså ikke klippe et stort hul – bare et lillebitte et på cirka 3 x 3 millimeter.

Klipper du et større hul, kan du risikere, at huden folder under plastret eller simpelthen ruller af. Og det gør ondt.

3. Træk nål og tråd gennem vablen og skab et dræn Vi er flere gange stødt på rådet om at prikke hul på vablen med en nål for derefter at trække en snor igennem vablen, der skal blive siddende og fungere som et dræn.

Som overlæge i Forsvaret ved Helmer Thorkild Hansen, at almindelige, sunde og raske menne-

OKTOBER 2018 • WIDE 35

Ideelt set bør du lade huden blive på, når du har punkteret en vabel, og så sætte et vabelplaster på.

sker med god blodforsyning har en fantastisk evne til at hele. For dem kan det derfor være okay at bruge metoden med nål og tråd, når vablen skal punkteres.

Han påpeger dog samtidig, at det er vigtigt at huske på, at tråd, potentielt set, ikke er sterilt, og du kan risikere at føre bakterier ind i huden. Derfor fraråder han på det kraftigste, at personer med kendt åreforkalkning eller diabetes anvender denne metode. Og som han siger: “Jeg vil til enhver tid anbefale, at man bruger en steril engangskanyle, da det er det mest hygiejniske”.

HVORDAN BEHANDLER MAN EN VABEL? Når væsken er presset forsigtigt ud, og vablen er tømt, skal du have noget på huden for at undgå infektioner, og for at være i stand til at vandre videre, indtil vablen er helet.

Først og fremmest er det vigtigt, at du lader huden blive på, så du ikke står med en åben vabel. Hvis du fjerner det øverste lag hud på vablen, kommer du nemlig ikke til at gå ret meget længere, men du kommer til gengæld til at opleve den ubehagelige fornemmelse af brændende fødder.

Det bedste, du kan behandle din vabel med, efter du har prikket hul, er et hydrocolloid plaster som Careplus, Duo-Derm, Compeed eller lignende vabelplaster. Disse plastre indeholder nemlig en fugtabsorberende gel og fungerer som et ekstra lag hud, der beskytter mod yderligere friktion og lindrer trykket på den punkterede vabel. De klæber også helt ind til huden, så du er godt beskyttet mod både yderligere væskedannelse i vablen samt vand, snavs og bakterier.

Vandreekspert og fjeldguide, René Ljunggren, sværger til Compeed. Som mange andre også har han dog også erfaret, at Compeed kan have tendens til at falde af eller flytte sig, hvis man sveder meget om fødderne, og det er temmelig upraktisk. Renés løsning er at putte godt med Tensoplast udenpå Compeed plastret.

Tensoplast er en elastisk tape, der kan formes helt perfekt efter foden, så man undgår folder, der bare giver yderligere problemer.

Den løsning kan, ifølge René Ljunggren, holde helt op til en uge, før du behøver tjekke vablen igen. Og skulle der komme væske igen, kan du sagtens stikke din engangskanyle gennem både Tensoplast og vabelplaster og suge væsken ud.

Du kan finde flere tips og råd om vabler på Spejder Sports hjemmeside www.spejdersport.dk

36 WIDE • OKTOBER 2018

earnews

( gear ) Avanceret, simpelt og syret. Wide giver dig de nyeste landvindinger fra gearfronten.

Teknisk bomuld til fjeldet

Sidste år lancerede svenske Fjällräven en serie af teknisk fjeldbeklædning under navnet Bergtagen. Denne jakke i serien er fremstillet i G-1000 Eco og Lite Eco (en blanding af genanvendt polyester og økologisk bomuld), der først og fremmest sikrer, at jakken er væsentligt mere åndbar end en klassisk skaljakke og gør den også mere smidig og behagelig at have på. Den er ikke vandtæt, men kan sagtens klare fugt og byger, særligt hvis du behandler den med voks.

Samtidig har den forstærkninger i aramidbaseret Corylon, der hvor du slider jakken mest, når du fx går med rygsæk.

Pris: 3.699 kr.

Info: fjallraven.dk

Flydende kniv

Svenske Mora er et klassisk knivmærke, der er kendt for at producere knive, der er lavet til at blive brugt. Det gælder i høj grad også deres nye Floating Rope Knive, der er udviklet til brug ved og på vandet.

Håndtaget er udført i kork, så kniven kan flyde, hvis du skulle tabe den i vandet, og har en orange kerne, så du nemmere kan se den, hvis uheldet skulle være ude.

Bladet er udført med delvis bølget skær, så du nemt kan skære fx tovværk over.

Pris: 200 kr.

Info: morakniv.se

Stadig skarp

Øksen er et uundværligt værktøj til livet i det fri og skal holdes ren og skarp for at fungere optimalt. Denne runde slibesten fra svenske Hultafors er designet til at give et godt greb og er nem at arbejde i runde bevægelser med, når du skal slibe din økse. Den grove side har en kornstørrelse på 180, og den fine har en kornstørrelse på 600, hvilket er en rigtig god kombination, når du vil genskabe skarpheden på din økse. Slib med vand. I Wide nummer 19 bragte vi en stor artikel om økser, og den finder du også online på dds.dk.

Pris: 349 kr.

Info: spejdersport.dk

Varme drikke til en kold tid Når temperaturen går ned, er det en nem luksus at have en termoflaske med varme drikke med i turtasken. Amerikanske GSI lancerer Microlite 1000 Twist, der udmærker sig ved at være en ultralet termoflaske uden at gå på kompromis med isoleringsevnen. Den vejer med sine 370 gram omkring en tredjedel mindre end traditionelle flasker, kan indeholde en liter og holde på varmen i op til 18 timer. Og så fås den i en række friske farver.

Pris: 349 kr.

Info: spejdersport.dk

Vendbar uld

Norske Devold har til denne vinter gentænkt det klassiske uldundertøj. Normalt har du skullet vælge undertøj til vinterens forskellige aktiviteter alt efter aktivitetsniveau – tyndere uld til høj puls og tykkere til mere moderate aktiviteter.

Nu introducerer Devold vendbart undertøj, så du kan vende det, alt efter hvor aktiv du skal være, og hvor koldt det er uden for. Den ene side har en flad vævning, der gør den åndbar, og god til når du udvikler meget kropsvarme. Den anden side har 3D-vævede kanaler, der sikrer mere isolering og dermed holder bedre på din kropsvarme. Så mangler vi bare nattefrosten.

Pris: 699 kr. for trøjen og 599 kr. for bukserne Info: devold.com

OKTOBER 2018 • WIDE 37

Kalender

MERE INSPIRATION? Find flere kurser og arrangementer på dds.dk/arrangementer

( oktober — november )

Oktober Sølvøkseløbet 26.-28. oktober Orienteringsløb for ledere og seniorer.

Løbet foregår i tomandshold og er en blanding af traditionel og utraditionel orientering.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Vægklatring – Instruktør 1 Uddannelse Vest 27. oktober + 10. november Bliv klædt på til at lave klatreøvelser med børn og unge på gruppens klatrevæg eller i den lokale klatreklub.

Mere info: dds.dk/arrangementer

November Sy selv workshop - Vest 9.-11. november Hvorfor ikke prøve at sy dit eget friluftsudstyr? Så kan du få det lige, som du vil have det.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Fenrisløbet 27.-28. oktober Natløb for spejdere i tropsalderen.

Løbet er kendetegnet ved udfordrende poster, kammeratskab og fede oplevelser.

Ciceroløbet

Mere info: dds.dk/arrangementer

Korpsrådsmøde

10.-11. november Løbet, hvor gps og raketter er federe end kompas og rafter.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Divisionsledelsesnetværk 28. november Aftenmøde tre steder i landet, hvor vi sætter fokus på et tema med relevans for divisionsledelserne.

Mere info: dds.dk/arrangementer

38 WIDE • OKTOBER 2018

F OTO : M AT H I AS T H OM SE N

16.-18. november Årets korpsrådsmøde finder igen i år sted på Hotel Legoland i Billund.

Mere info: dds.dk/arrangementer

Inspiration fra aktivitetsdatabasen På dds.dk/aktiviteter finder du over 900 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet et par af dem.

( aktiviteter )

Lav et timeglas Spejderne prøver at lave et primitivt instrument til at tage tid.

Alder: Mini, junior Materialer: • To gennemsigtige flasker med snæver hals pr. patrulje • Tørt sand eller fint salt • Tape • Evt. kraftig karton

Vejledning: Spejderne skal konstruere et timeglas, hvor det fx tager 2 eller 3 minutter for sandet at løbe igennem.

Konstruktion: • Tag to gennemsigtige flasker med snæver hals. Sørg for, at de er helt rene og tørre indeni.

• Hæld sand i den ene flaske.

• Sæt flaskerne sammen hals mod hals med solid tape.

Vend timeglasset, og tag tid på, hvor lang tid det tager for sandet at løbe ned i den nederste flaske.

Laves aktiviteten patruljevis, kan patruljerne fx konkurrere om, hvem der kommer nærmest at lave et 2-minutters-timeglas.

Patruljens hule Spejderne skal i patruljen bygge en hule, som de i fællesskab skal blive enige om, hvordan ser ud.

Alder: Mikro, mini Materialer: • Sisal • Materialer til skilt (fx træ, maling, papkassepap) • Frugt at spise!

Vejledning: Spejderne skal i patruljen bygge en hule, som de i fællesskab skal blive enige om, hvordan ser ud.

Spejderne vælger selv, hvordan hulen skal se ud, og hvilke materialer de vil bruge til hulen, men

det skal være materialer, de kan finde på spejdergrunden – gerne naturmaterialer.

Spejderne giver deres hule et navn og kan vælge at lave et skilt til hulen. Hvis der er tid, kan patruljen også lave regler for, hvad man må og ikke må i hulen.

Spejderne kan bruge 1-2 møder på at bygge deres hule. Når hulen er færdig, får spejderne frugt, som de kan sidde og spise i deres hule.

Formålet med aktiviteten er at samarbejde om et fælles projekt i patruljen.

OKTOBER 2018 • WIDE 39