Wide #34 2020

#34 PASSION FOR

MAD MED BØRN!

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE OKTOBER 2020

INTERVIEW ALFRED FRA ‘ALENE I VILDMARKEN’

“Jeg kunne kun, fordi jeg gerne ville” FIKSFAKSERIET

LAV DIN EGEN BÅLPOSE

INTERVIEW “FAMILIESPEJDER GIVER LIV TIL GRUPPEN”

HER ER DANMARKS 11 SMUKKEST BELIGGENDE SHELTERS BØRN

&

UNGE

GEAR

INTERVIEW

TIPS TIL SANKNING, K O R P S R Å D S M Ø D E T, N Y T G E A R , 1 0 A K T I V I T E T E R PÅ FA L D E R E B E T OG SOMMER I SPEJDERLAND.

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

WIDE

16

26 Tør fjeldproviant med troppen Peder Syv Trop tørrede deres mad inden afgangen til Island.

28 Fiksfakseriet Lav din egen bålpose.

30 Passion for mad med børn Sæt tid af, husk legen og accepter grove løg.

12 33

OKTOBER — 2020

04 Noter og nyheder

02

Nyt brætspil, grøn kogebog, naturfilm, nye grupper og Korpsrådsmødet dengang og i dag.

12 Interview med Alfred fra ‘Alene i vildmarken’

36

Wide har taget en snak med spejderen fra Brønshøj, der klarede 58 dage meget langt fra hjem.

33 Gear Det bedste gear til efterårets skiftende vejr.

16 Sommer i Spejderland Få inspiration til din næste ferie – her fortæller tre spejdere om deres helt forskellige sommereventyr.

34 10 aktiviteter til mødet … når din medleder melder fra i sidste øjeblik.

36 Danmarks 11 smukkest beliggende shelters Shelters og smukke beliggenheder er begge fede. Tilsammen er de endnu bedre.

21 Guide: Sank dit efterår Få de bedste tips til naturens eget madkammer.

22 Familiespejder giver liv til gruppen Wide var med til Prins Hamlets familiespejderdag i august.

38 Inspiration fra aktivitetsdatabasen Tre forskellige lege til det gode møde.

40 Mødemateriale til Korpsrådsmødet 2020

KOLOFON Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

OKTOBER — 2020

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forside 22-årige Alfred Hannibal Høgsbro-Nielsen deltog i dette års udgave af ‘Alene i vildmarken’ på DR. Til daglig er han spejder i Brønshøj.

Foto Christopher Hesselberg

Redaktion Peter Tranevig (ansv. redaktør) Sara Schou Holm (assisterende redaktør) Sissel A. Gammelgaard (redaktør) Esben Boye-Jacobsen Mathilde Sofie Holm Signe Hegelund Kristina Havbo Kongsgaard Nanna Hansen Erik Korup Øvrige skribenter Line Degn Lisa Hahn Nielsen Jaris Bigler

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Fotografer Andreas Thørring Bastrup Christian Andersen Christopher Hesselberg Esben Boye-Jacobsen Frederik Andreas Jørgensen Gustav Utke Kauman Jan Vestergaard Jaris Bigler Jens Thybo Line Degn Mads Danquah Mads Nedergaard Larsen Morten Hatting Voltelen Søren Friberg Valdemar Steengaard Hansen

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S

Redaktionen redaktionen@spejder.dk

Annoncer magasiner@dds.dk

Det Danske Spejderkorps info@dds.dk

Oplag 11.000

WWW spejder.dk & dds.dk

Tryk Reklame Tryk

Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32 64 00 99

Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

KÆRE LÆSER

D

For at gøre dit kommende spejderår lettere som leder, introducerer vi et nyt koncept: 10 aktiviteter du kan hive ud af ærmet. Eller fysisk hive ud af magasinet.

Og så har vi lokket det bedste survialtip ud af Alfred, der sidste år brugte 58 dage i den norske vildmark, da han deltog i DR-programmet Alene i vildmarken. Uden at afsløre for meget, kan jeg nævne, at det ikke er et tip, han vil råde juniorspejdere til at prøve. Du kan læse mere om hans noget anderledes sabbatår på side 12.

Rigtig godt efterår til dig og god læselyst, Sissel A. Gammelgaard, redaktør

Jeres historier inspirerer andre Har jeres spejdergruppe knækket koden til den helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet?

Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det?

Vi vil gerne høre jeres historier.

Send os en kort mail til magasiner@dds.dk, så ser vi på det.

OKTOBER — 2020

en danske natur har i år fået status som folkeeje. Friluftsnybegyndere har gjort de vante naturelskere selskab på campingpladser, udsigtspunkter og vandrestier. Shelterpladser har været booket som aldrig før. Mange danskere har siden lockdown i foråret prioriteret oplevelser i det fri. Men når efterårsvejret melder sin ankomst, kan naturen dog virke mindre tillokkende for det utrænede øje. Måske de natur-trængende nybegyndere kunne bruge en udstrakt hånd, der inviterer dem med ud i det fri?

For et par år siden satte vi visionen, at alle skulle have en ven, der er spejder.

Du og jeg er nogens spejderven. Så når oktober byder på Nat i Naturen kan du gribe lejligheden og være den spejderven, der tager en nybegynder med på tur.

På side 22 kan du læse om nogen i vores spejderkorps, der er gode til at række ud og invitere nye ind. Familiespejd spirer i mange grupper og giver grobund for nye ledere og naturvante børn.

Wide vil også gerne invitere dig med ud i efteråret, så på side 21 kan du finde en guide til sæsonens pluk-selv-buffet.

Når du har fyldt din kurv med naturens råvarer, kan de passende blive en del af ingredienslisten til din tør-selv-mad, for hvordan du griber det projekt an, finder du også inspiration til i dette nummer af Wide.

WIDE

NOTER

& NYHEDER

GRØN BÅLMAD

04

Af Eva og Nicolai Tram

HEJK! — Det nye spejderbrætspil for klanspejdere

OKTOBER — 2020

En god hejk kan byde på lidt af hvert: Solskin, regn, vabler, myg og støvler, der var knap så gode, som man havde håbet på.

Og så er timerne på stier og veje også en god mulighed for at snakke sammen om alt det, man ikke når til spejdermøderne – både det sure og det søde. → HEJK! er det første spejderbrætspil lavet til klanspejdere. Du spiller dig igennem en hejk, som starter i solskin med grin og sjov, men hvor det også bliver regnvejr og surt.

HEJK! følger en klan på tur og byder undervejs på spejderudfordringer for dig og dine medspejdere, når I dyster mod hinanden i par for at komme først hjem til lejren.

Så saml 4-6 af dine venner fra klanen, grib en brik og lær hinanden at kende i dette udfordrende og sjove spil, der byder på både dybe samtaler og sure sokker.

HEJK! er lavet af klanspejdere til klanspejdere i samarbejde med ABC for mental sundhed.

Der er et spil pr. klan. Det kan afhentes gratis i Spejder Sport eller bestilles på spejdersport.dk med en fragt på 49 kroner, så længe lager haves.

‘Grøn bålmad’ er efterfølgeren til ‘Bogen om bålmad’, som udkom sidste år. Det nye skud på stammen tager ligesom sin forgænger udgangspunkt i bålet, men denne gang er samtlige opskrifter uden kød. Opskrifterne spænder bredt - lige fra waldorfsalat, skvalderkålspesto og baba ganoush til de mere udfordrende bålretter som rødbeder med solbær og gedeost, brændte østershat-sharwarma og asparges med hollandaise.

Udover at være rig på opskrifter er bogen også historien om, hvordan madlavning kan gøres til en fælles aktivitet og ikke blot noget, som skal afsluttes på kortest mulige tid. Det er fortællingen om, at bålmad kan blive et samlingspunkt, en god tidsrøver og en grobund for fællesskab.

På dds.dk kan du finde opskrifterne på shakshouka og saltbagt kålroe med gedeost og brøndkarse fra ‘Grøn bålmad’.

Her kan du også finde opskrifterne på torsk i papillote og den svenske dessert krabbelurer fra ‘Bogen om bålmad’.

Bogen er 216 sider og kan købes i Spejder Sport til 249 kroner.

WIDE

6 FANTASTISKE NATURFILM

Naturen er storslået – også på film! Her er seks fantastiske film, som skildrer naturen på en helt særlig måde… og som alle har været nomineret til en Oscar!

INTO THE WILD WILD 2007 2014 Denne voldsomme og storslåede filmklassiker er baseret på bogen af samme navn, som er inspireret af den sande historie om Christopher McCandless.

Han forlader sin komfortable hverdag med penge, uddannelse og normalitet i jagten på det frie liv i Alaskas vildmark.

Filmen er skrevet, instrueret og produceret Sean Penn.

Cheryl er blevet skilt, har mistet sin mor og samtidig alt håb for livet. Efter at have ramt bunden med stoffer og dårlige forhold, beslutter hun sig for at vandre 1500 kilometer på The Pacific Crest Trail – helt alene.

Filmen fortæller historien om en ung kvinde, der forsøger at finde sig selv på sin skræmmende og fantastiske rejse.

LIFE OF PI 2012

Filmen bygger på bestselleromanen af samme navn og tager sin begyndelse, da den indiske dreng Pi skal flytte fra sit hjemland til Canada. Men på vejen støder familien ind i et voldsomt uvejr på havet, som sender Pi ud i en redningsbåd, hvor han får en usædvanlig rejsefælde. Filmen er fyldt med fantastiske natur- og dyrescener.

Adrenalinforfølgeren Aron Ralston lever et vildt, ungt og upåvirket liv med masser af ekstremsport…

Lige indtil det går galt midt i den amerikanske ørken, hvor han ender i en kamp for sit liv og midt i et fuldkommen umuligt valg.

Instruktøren bag filmen er Danny Boyle, som tidligere har instrueret Slumdog Millionaire.

CAST AWAY 2000

Chuck Noland er en travl forretningsmand, der i hverdagen ikke har tid til særlig meget andet end sit firma. Men en dag går det galt, og Noland er med i et dramatisk flystyrt, hvor han som den eneste overlever og ender på en øde ø. Filmen minder mest af alt om et moderne take på den ikoniske fortælling om Robinson Crusoe.

THE REVENANT

2015

Leonardo DiCaprio spiller filmens hovedrolle, Hugh Glass, som drager ud på en ekspedition for at guide en gruppe pelsjægere gennem den barske amerikanske vildmark. Den rå og voldsomme tur tager undervejs en katastrofal drejning, hvor jagten på både overlevelse og hævn kommer til at spille en helt central rolle.

05

KORPSRÅDSMØDET GENNEM TIDEN

127 HOURS 2010

om Læs side 40 å p 0 m KRM2 ds.dk / kr og d

Korpsrådsmødet er efterhånden blevet årets begivenhed for mange i Det Danske Spejderkorps. Det er her, vi mødes og hylder demokratiet, ses med gamle spejdervenner og beslutter, hvilken retning vores korps er på vej hen i. Normaltvist er det et stort arrangement med mere end 1000 deltagere, masser af aktiviteter og så afholdes det, nå ja, i Legoland.

TEKST SIGNE HEGELUND

Det år blev der derfor afholdt hele tre ordinære Korpsrådsmøder: To i april, hvor henholdsvis DDS og DDP blandt

Selvom formatet af Korpsrådsmødet dengang minder om i dag, var indholdet ikke helt det samme. På

DDS’ Korpsrådsmøde i april 1972 blev der for eksempel vedtaget en kontingentforhøjelse på hele 8 kroner til en samlet årlig pris på 33 kroner. Til sammenligning besluttede vi på sidste Korpsrådsmøde, at kontingentet skulle stige med 3 kroner.

På Korpsrådsmødet i 1972 blev der også valgt en korpsledelse - om end denne ikke sad særlig længe - og slår man op i referatet, finder man ikke kun deres navne. Her står også anført, at korpsledelsen dengang blandt andet bestod af en bankbestyrer, en landsretssagfører, en overlæge og en rektor.

OKTOBER — 2020

Tilbage i 1972 skulle Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps stemme om, hvorvidt de ønskede en sammenlægning af de to korps eller ej. Fra begge korps var der stor enighed om en sammenlægning, og af de 440 stemmeberettigede stemte kun 12 imod.

andet stemte for sammenlægningen, og så et nyt fælles Korpsrådsmøde i november. Det fælles Korpsrådsmøde var faktisk det første nogensinde, som blev afholdt i november - noget vi stadig gør den dag i dag. Også den gang foregik Korpsrådsmødet over en weekend, hvor der var masser af aktiviteter ud over det formelle program. Mødet i november 1972 blev afholdt på Nyborg Strand, hvor der siden har være mange Korpsrådsmøder.

→ Selvom Korpsrådsmødet nu til dags virker nyt og stort, er det ikke meget forskelligt fra, hvordan det oprindeligt foregik.

FOTO CHRISTIAN ANDERSEN

WIDE 06 OKTOBER — 2020

Nye grupper i Værløse og København

Gennem de seneste år har Det Danske Spejderkorps oplevet en stigende interesse fra danskerne, og hver eneste måned bliver flere børn spejdere. Desværre ender en del også på venteliste, hvilket gør det endnu mere aktuelt at få startet nye grupper op. Og det projekt er godt i gang på Flyvestation Værløse og på Kalvebod Fælled i København, hvor to nye grupper begynder at se dagens lys. → I slutningen af august blev der afholdt tre arrangementer på Naturcenter Amager på Kalvebod Fælled, som havde til hensigt at skabe opmærksomhed og samle børn og voksne til en ny gruppe i København.

Her var børn og deres forældre inviteret til en uforpligtende eftermiddag med mad over bål, hygge og sjove aktiviteter for både børn og voksne.

På samme måde inviterede initiativtagerne bag den nye spejdergruppe på Flyvestation Værløse til tre aktivitetsdage, hvor der blev sat gang i lejrbål, skattejagt, pandekager og krible krable-aktiviteter. Den nye spejdergruppe skal have til huse i Hjortøgaards bålhytte, som ligger midt i naturen.

Som del af projektet ‘Friluftsliv til alle byens børn’, der er støttet af Nordeafonden, indsamles der erfaringer, som skal gøre det nemmere at starte nye grupper op og komme ventelisterne til livs.

De to nye grupper har kræfter bag sig, som hjælper med det foreningstekniske og hjælper til med at få grupperne godt i gang.

Hvis du vil høre mere om arbejdet, har gode erfaringer eller selv overvejer at starte en ny gruppe, er du meget velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Tine Tolstrup på tit@dds.dk.

TILLYKKE MED DE 75 ÅR, SPEJDER SPORT!

→ Vores helt egen – og Danmarks allerbedste - outdoorbutik fylder 75 år. Det, der startede som spejdernes favorit grej-pusher, er nu blevet hele Danmarks, og det kan vi kun være stolte af.

Dengang som nu går en del af overskuddet fra Spejder Sport direkte til børn og unge i Det Danske Spejderkorps. Når du køber i butikken, er du derfor med til at støtte, at vi sammen kan udvikle børn, unge og voksne gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer.

Tak for støtten!

WIDE

KORPSRÅDSMØDET 2020

Dette års Korpsrådsmøde bliver noget anderledes, end det plejer. Det skyldes, at Covid-19 umuliggør, at vi kan samle mere end 1000 spejdere i Billund. I planlægningen af årets alternative Korpsrådsmøde er der derfor blevet tænkt ud ad boksen. Der forsøges stadig at afholde Korpsrådsmødet så fysisk, som det kan lade sig gøre, samtidig med at selve mødet bliver understøttet digitalt. Det betyder, at dirigenter, korpsledelsen, referenter, kandidater til suppleringsvalg og eventuelle andre nøglepersoner bliver samlet centralt, mens korpsrådsmedlemmer og andre interesserede får mulighed for at deltage på en af de regionale lokationer rundt omkring i Danmark. Dette er vilkårene for, at vi kan overholde alle corona-restriktioner.

Korpsrådsmødet afholdes d. 15. november og foregår flere steder i landet med central transmission fra Spejdercenter Holmen, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tilmelding til Korpsrådsmødet er én central tilmelding i Medlemsservice, og senest tre uger før korpsrådsmødet, vil du modtage en e-mail om, hvor dit mødested er. Allokeringen til mødested sker ud fra din bopæl, med mindre du har angivet et specifikt ønske ved tilmelding.

Uanset hvor du skal møde, forløber dagen i store træk på følgende måde: • Klokken 8.30 åbner lokationerne for registrering. Vi skal have registreret alle stemmeberettigede, så vi har overblik over, hvor mange der er til stede. Da vi anvender elektronisk afstemning, kræver det samarbejde mellem alle lokationer i et kort tidsrum.

• Derefter vælges dirigenter, som tager os igennem dagsordenen. Efter valg af blandt andet referenter, stemmetællerudvalg og dirigentassistenter skal forretningsordenen godkendes.

Der ligger et forslag på dds.dk/krm.

• Regnskabet for 2019 fremlægges og godkendes, hvorefter status for forventet regnskab for 2020 forelægges.

Du finder det på dds.dk/krm.

• Korpsrådet skal i år tage stilling til et forslag til nye vedtægter, som følger af en korpsrådsbeslutning i 2017. Motivationen for forslaget kan findes på dds.dk/krm, hvor du også kan finde selve forslaget til vedtæger.

• Efter fremlæggelse og godkendelse af budget 2021 samt kontingent, er der suppleringsvalg til korpsledelsen. Præsentation af kandidaten, Karen Risør Bjerre, kan findes på dds.dk/krm.

• Det sidste punkt inden eventuelt er valg af revisor. Derefter lukker dirigenterne mødet og overdrager taktstokken til spejdercheferne, som afslutter årets Korpsrådsmøde.

Find materiale til KRM 2020 på side 40-59 og på dds.dk/krm Det er muligt at stille ændringsforslag til de nye vedtægter. For at samle folk med fælles interesse, tilbyder vi en online skrivecafe, som er annonceret på dds.dk/krm. Her kan du finde andre, der vil drøfte forslagene, og I kan eventuelt stille ændringsforslag sammen. Skrivecafeen er åben frem til den 28. oktober. Her vil det også være muligt at sparre med bl.a. lovrevisionspatruljen. Ændringsforslag til dette forslag vil blive fremlagt på Korpsrådsmødet i form af et samlet beslutningsdokument. Det vil blive tilsendt til alle deltagere, samt delt på dds.dk/krm, når det er klar i løbet af den 15. november.

OKTOBER — 2020

• Klokken 9.30 byder spejdercheferne velkomne til årets korpsrådsmøde. De vil befinde sig et centralt sted, som transmitteres til alle øvrige lokationer.

• Spejdercheferne fremlægger deres mundtlige beretning, som supplerer den skriftlige.

07

For at give det bedst mulige overblik over Korpsrådsmødet 2020, er der her en samlet oversigt.

• Idet Korpsrådsmødet har en anden form, end vi er vant til, vil der også være en ændret deadline for at stille ændringsforslag til dagsordenspunkter. Alle ændringsforslag indsendt senest d. 28. oktober vil blive udsendt i et samlet beslutningsdokument, som potentielt kan blive ændret på Korpsrådsmødet, hvis der kommer yderligere ændringer efter vedtagelse af forretningsorden og dermed frist for at indsende ændringsforslag.

Uanset fristen skal ændringsforslag indsendes til info@dds.dk.

WIDE

SPEJDERWIZZER 1. Navne

Hvilke navne blev flest nyfødte kaldt sidste år?

mma & William E Alma & Alfred Clara & Oscar

2. Geografi

Hvor lang er Danmarks kystlinje?

.827 km 5 8.750 km 15.422 km

3. Sommerlejr

Hvor skal Spejdernes Lejr afholdes i 2022?

08

Billund Hedeland Svendborg

4. Spejderviden

Hvor mange medlemmer har KFUM-spejderne?

a. 28.000 C Ca. 36.000 – ligesom DDS Ca. 39.000

5. Bøger

7. Sport

I hvilken by skulle OL have været afholdt i sommeren 2020?

Madrid Los Angeles Tokyo

8. Spejder Sport

Spejder Sport har jubilæum i år – hvor gammel er outdoor-kæden?

0 år 3 50 år 75 år

9. Mad

Hvilket land stammer bagelen fra?

Polen USA Sverige

10. Dyr

Hvor mange vildtlevende patterdyr har vi i Danmark?

a. 30 C Ca. 50 Ca. 70

Hvem vandt De Gyldne Laurbær i år?

6. Danmark rundt Hvor mange øer har Danmark?

154 309 406

Svar: 1 = Emma & William 2 = 8750 km 3 = Hedeland 4 = Ca. 28.000 5 = Sara Omar for Skyggedanseren 6 = 406 7 = Tokyo 8 = 75 år 9 = Polen 10 = Ca. 50

OKTOBER — 2020

Sara Omar for Skyggedanseren Leonora Christina Skov for Den, der lever stille Leif Davidsen for Forræderens børn

WIDE

SPEJDERGR M En spejdersommer kom og gik, efteråret tog fart, og nu står vi midt i…

Spejderstart, #udeliv, friskbagte boller over bål, stilhed før stormen og vi #elskeratværespejder!

Her er nogle af de fineste pletskud fra de seneste måneders spejderliv.

Gå selv på opdagelse på Instagram, og tag dit næsten eventyr med #spejder.

OKTOBER — 2020

@DETDANSKESPEJDERKORPS

09

55°11'34.5"N 11°36'36.4"E

WIDE 10 OKTOBER — 2020

Solnedgang over Bellahøj 21st Barkings juniorsommerlejr → På vej ned fra tandbørstning kunne gruppelederen ikke dy sig for at tage et Insta-worthy billede af juniorerne, Spejder Sports nye Asivik Patrol telt og solnedgangen mellem træerne i én skøn forening.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

OKTOBER — 2020

12

WIDE

HEADER

“JEG KUNNE KUN, FORDI JEG GERNE VILLE”

Når DR-programmet ‘Alene i vildmarken’ ruller over skærmen, er der mange spejdere, der sidder og tænker på, hvor længe de selv kunne klare sig på egen hånd i den norske vildmark. For vi kan vel det basale, tænker man.

22-årige Alfred Hannibal Høgsbro-Nielsen klarede sig 58 dage i vildmarken, både fordi spejder havde lært ham at kunne, men også fordi han ville. Wide har mødt ham i et af hovedstadens grønne områder for at høre om hans mantra, og om hvad man gør, når man er vant til at være to til at binde en besnøring.

TEKST SISSEL GAMMELGA ARD FOTO CHRISTOPHER HESSELBERG

EVENTYR

Alfred Hannibal Høgsbro-Nielsen er 22 år og bor i Brønshøj, hvor han også er spejder. Efter hans deltagelse i programmet var han på højskole i Ry. Hans næste projekt er at forme sine oplevelser til et foredrag, der kan inspirere unge, der selv skal finde vej i livet. Og så vil han gerne give sin naturglæde videre ved at tage folk med på tur.

Jeg kan Alfred har altid været glad for at bygge.

Derfor blev han begejstret over at se stedet, hvor han blev sat af i DR-programmet og skulle klare sig selv. Der var masser af træer. Det gav ham mulighed for at skabe noget med sine hænder.

“Det var fedt i starten med de håndværksmæssige udfordringer. Kan jeg selv skabe det, udtænke det og gøre det? Det kunne jeg godt”, siger Alfred og smiler.

13

et første, Alfred gik i gang med i den norske vildmark, var at etablere en lejr. Det har han gjort før på utallige sommerlejre og påskekurser. Der var bare én afgørende forskel på denne tur: de andre spejdere var der ikke.

Alfred har været spejder, siden han var 7 år og har derfra en god bagage af madlavnings- og byggefærdigheder med sig. Men han måtte alligevel erkende, at alting bare er lidt mere besværligt, når man kun har sig selv. Ved sin side plejer han altid at have sin patrulje, sin bror eller en kammerat.

“Jeg kunne ikke bare holde fast i den ene ende af en rafte og begynde at binde, for der var ikke nogen, der holdt i den anden ende”, fortæller Alfred.

I alle de ellers så vante opgaver var han både den, der løftede og afgrenede, bandt besnøringer og holdt raften. I starten var det en udfordring, men han vænnede sig hurtigt til den nye fremgangsmåde.

De første par uger var sjove, hvor Opgaverne tog han som logiske dagene gik med byggeprojekter, at udfordringer, hvor han kendte til deludforske området og at etablere sig en elementerne, men aldrig havde prøvet rutine. Hver aften glædede han sig over netop de løsninger. Der var intet nyt i at have klaret en dag mere, og derfra at binde en besnøring, men at samle tog han så en mental beslutning om, en bjælkehytte fra bunden og bygge at han gerne ville se, hvad han kunne i en båd, dét havde han ikke prøvet før. morgen. Men da bærrene og de få planFra spejderlivet har Alfred også erfaring ter, han kunne finde, døde i nattefrosten, med at skulle prioritere sin tid og kræfblev dagene hårdere. Dagens rutiner var ter: Hvad skal der være på vores lejrdet vigtigste at gennemføre: fiskegarnet plads? Han overvejede blandt andet om skulle tjekkes, han skulle have noget at et das var en nødvendighed at bygge, spise, nogle af fiskene skulle konservemen endte med den simple udgave - et res, og fiskegarnet skulle ud igen. hul i jorden. Tag over hovedet derimod, “Jeg kunne kun, fordi jeg gerne ville”, det var hans første prioritet. Men det var fortæller Alfred. “Og hvis jeg ikke ville, mere end en håndværksmæssig kunså skulle jeg ikke være der nen, der sikrede Alfred en mere”. andenplads i årets udgave Alene Følelsen af ikke at ville af ‘Alene i vildmarken’. Han i vildmarken mere opstod på dag 57 i oplevede, at han blev kon‘Alene i vildmarken’ vildmarken. Morgenen efter fronteret mere med sig selv, er et DR-program, pakkede Alfred sammen, end han havde regnet med. hvor otte danskere sendes ud på et og efter mere end otte uger “Der er ikke noget til overlevelsesekspemed prøvelser var eksperiat distrahere en fra alle riment i den norske mentet slut for ham. Han tror de tanker, der melder sig. vildmark uden mad godt, han fysisk kunne klare Selvbebrejdelse og hjemve og kun med basalt overlevelsesudlidt flere dage, men uden kommer med 120% i forhold styr og redskaber. motivationen gik det ikke. til, hvad man er vant til”, Alfred Hannibal Hvis han ikke ville, så kunne fortæller Alfred og uddyber: Høgsbro-Nielsen han heller ikke.

“Man skal kunne håndtere medvirkede i fjerde og seneste sæde følelser, der kommer. Jeg son, hvor han var Pioneringsglæde fra forsøgte ikke at skubbe dem den deltager, der barnsben væk, men tog dem ind og blev næstlængst i Det er ikke uden forhistorie, bearbejdede dem”. vildmarken. I alt 58 dage opholdt han at Alfred sprang ud i et større sig i sin selvbygbyggeprojektet som deltager Jeg vil gede bjælkehytte i ‘Alene i vildmarken’. Selvom Før han tog afsted på overved Salsvatnet. Du han beskriver sig selv som levelsestur, havde Alfred kan se eller gense en all-around spejder, er han tænkt, at han ville have sig alle sæsoner af ‘Alene i vildmarken’ altid endt på pioneringsproet mantra. På forhånd havde på dr.dk. jekter. På sin første påskelejr han besluttet, at det var: som 12-årig på Forlev jeg kan, jeg skal, jeg vil. Da Spejdercenter, havde Alfred oprindeligt han først var derude, voksede ordenes besluttet, at han skulle på et andet probetydning, og han droppede derfor den jekt. Alligevel endte han med pionering, midterste del, for der var ikke noget, han for det lød meget sjovt. I løbet af ugen skulle. Til gengæld ville han gerne, og brugte de alle aktivitetsperioderne på at han kunne godt. bygge på det samme dumme tårn, som “De to styrkede hinanden. For kunne han beskriver det, for når den første pæl jeg tage et skridt mere, havde jeg lyst er sat i jorden, så er der en stædighed, til at tage et skridt mere. Og lysten til at der sætter ind hos Alfred. tage det skridt gjorde samtidigt, at jeg “Det er viljestyrke. Det kan godt være, kunne lidt mere”, forklarer Alfred, om noget ikke betaler sig lige nu, men om hvorfor mantraet fik så stor en betydning fire-fem dage, så står der noget stort for ham.

WIDE

ALFRED HANNIBAL HØGSBRO-NIELSEN

→

WIDE

EVENTYR

“Det er rigtig, rigtig hårdt, og det er derfor, jeg bliver ved.”

— Alfred

OKTOBER — 2020

14

Alfreds bedste survival-tip For Alfred var det en hovedprioritet at holde sig varm i den norske vildmark. Særligt nætterne var en udfordring, så han drak en masse te, før han krøb i posen. Men det leder naturligvis til et kendt sovepose-dilemma: det er virkelig koldt og surt at skulle op om natten for at lade vandet. Og helt utænkeligt, når man ikke har energi nok til at varme soveposen op igen.

Men man må i programmet bruge hvad man finder, og Alfred fandt en plastikdunk.

Sådan en, man bruger til vaskemiddel, der har skruelåg. Med den kunne han lægge sig om på siden, tisse ned i dunken, skrue låget på og fortsat ligge lunt i posen. Næste morgen var det bare at tømme dunken.

Alfred understreger dog, at det ikke er et tip, han ville råde juniorerne til at prøve! Det er træls, når man ligger otte spejdere side om side. Men hvis du er ude og sove et virkelig koldt sted, så prøv det, lyder opfordringen alligevel.

→

og flot. Det er et produkt af en længere indsats”, genkalder Alfred sig om tårnet på påskelejren.

Den samme viljestyrke og tålmodighed tog han med sig i vildmarken. Det tog ham 8-9 dage at bygge sin bjælkehytte der. Alfred hyggede sig med processen, og så kan man jo ikke rejse et tag, før man har en væg, som han forklarer. Hytten blev bygget, som man kender det fra et køkkenbord eller sovemonster, hvor presenningen kommer på til slut. Det er lidt som en gaveindpakning til sidst, forklarer han smilende.

En manddomsprøve Med knap to måneders alenetid i Norge, havde Alfred masser af lejlighed til at tænke over, hvorfor han egentligt var derude. Hans venner var taget på højskole, var ude at rejse eller var på anden vis i gang med at realisere sig selv, da Alfred tilmeldte sig programmet i foråret 2019. Han ville gerne blive

klogere på sig selv. Det blev hans mulighed for at tage på en dannelsesrejse i sit sabbatår.

“Nogen oplever deres dannelsesrejse ned igennem Asien med en rygsæk på.

De møder en masse kulturer og indtryk, der kommer udefra. Min dannelsesrejse handlede om at række indad i stedet.

Jeg blev plantet et sted, afskåret fra alt. Jeg var i mødet med mig selv. Helt nøgen. Det var grænseoverskridende”.

Alfred ville også vise, at han kunne klare ærterne selv. Det har han fra sin familie. Han fortæller, at han en gang har han hjulpet sin far med at lave køkken, for det kunne de også godt selv.

Han tilskriver i den sammenhæng sin selvstændighed som et familietræk.

Sammen med familien har naturen også været et omdrejningspunkt, siden Alfred var lille. Det er kommet ind med modermælken, fortæller han grinende. Derfor var det også meget naturligt, at hans manddomsprøve skulle stå i naturen.

“Min tilgang var ikke, at jeg skulle præstere og nå en masse. Jeg skulle bare opleve det.”

— Alfred

OKTOBER — 2020

En ny respekt for naturen Ved programmets start var Alfred klar på at indtage sit område. Han fældede træer til hytten og tæmmede hurtigt fiskeriet, som han klarede ved at sejle ud og stramme sit net op, fra sin hjemmelavede båd. Men inden længe indså han, at han var en ubetydelig lille plet i landskabet. At han kun var der til låns.

“Man siger, ‘jeg håber, at vejret er med mig’. Men det er den anden vej rundt”, fortæller Alfred. “Alt, hvad jeg fik lov at gøre, var på naturens vilkår.”

Alfred var ikke herre over hvor mange fisk, der var i hans net om morgenen eller over det omskiftelige vejr. Det gav ham en oplevelse af, at naturen var ligeglad med, at han var der. Han fik en ny respekt for naturen - og en ny kærlighed

til stedet. At fange en fisk eller at opleve en dag med solstråler føltes som gaver fra naturen. Alfred anerkender, at han har tillagt hændelserne en særlig værdi, men det næsten to måneder lange ophold i vildmarken føltes også på nogle måder spirituelt.

“Jeg blev renset i min krop og mit sind ved at være der. Jeg slap for alt støjen herhjemme, og så var der pludselig så få sanseindtryk, at jeg kunne tage dem alle sammen ind”.

Han søger stadig naturen - nogle gange også for at komme væk fra larmen fra byen, der gav ham et chok, da han vendte hjem. Når han tager ud, vil han gerne gemme sig lidt og have følelsen af at være langt væk. Og selvom han kan, så ved han nu, at han ikke er lavet til at være så meget alene. I stedet er hans mål at hjælpe andre med at komme ud og opleve naturen og træde ind i hans naturnyder-verden.

WIDE

Fra nedtur til optur Ude i vildmarken tog efterårsregnen til efter to uger, da flere af deltagerne allerede var taget hjem. Seerne kunne se Alfred i silende regn juble ind i det håndholdte kamera, han havde fået med: “Ej, hvor er jeg god! Det er jeg jo nødt til at sige, for der er ikke andre til at sige det til mig”.

Alfred griner lidt, da han bliver mindet om episoden. Han kan sagtens huske det. Dagen før hans selvros, havde han fanget en stor fisk, som han til sin store fortrydelse havde kogt, så den var kommet til at smage kedelig og melet. Han rynker på næsen ved mindet. Udover skuffelsen over det floppede måltid, havde det dårlige vejr og hjemveen også ramt ham. Og så piblede der pludseligt vand gennem hans hytte. Alfred havde med fuldt overlæg placeret sit hjem på en skråning, så vandet løb væk.

Med regnen løbende igennem sin hytte, landskabet udenfor dækket i tykke regnstråler og hjemve i kroppen, føltes det hele lidt opgivende. Men så besluttede Alfred sig at gøre noget ved det.

Klædt i regntøj gik han rundt om hytten og så, at hans hytte fungerede som en lidt utæt dæmning, der derved havde fanget en stor sø bag sig, imens vandet kunne løbe ind i hans hjem.

“Så begyndte jeg, som vi spejdere kan det bedst, at grave render. Efter 1,5 times kamp i vådt tøj var jeg helt færdig”, fortæller Alfred om oplevelsen, der gav ham en kæmpe rus.

Han havde løst problemet, han havde klaret ærterne. Vandet blev nu ledt uden om og væk fra hans hyttes gulv.

“Jeg blev helt overvældet af den rus, det gav. Det kunne betale sig at kæmpe for det. Det kan man jo sagtens sige til sig selv, men jeg oplevede det virkelig.

Det var vildt tilfredsstillende”.

WIDE 16 OKTOBER — 2020

Sommer i Spejderland Vi skaber spejderminder året rundt. Alligevel er der noget helt særligt ved sommeren - og sommerferien - hvor dagene strækker sig ud med lange, lyse aftener og flere dage uden skole og arbejde. Tid, man kan nyde sammen. Nogle spejdere drager på gruppesommerlejr, andre på centerlejre og andre igen på vandreture. Med spejdertørklædet om halsen skaber vi sommerminder.

Wide giver her tre forskellige spejdere ordet. De fortæller hver deres vidt forskellige sommerhistorie, hvor spejder har været udgangspunktet for et ferieeventyr. Måske du bliver inspireret til din ferie næste år?

INSPIRATION

• Spejdercentret ligger midt i de schweiziske alper – hele 1200 meter over havet.

• C enteret blev startet i 1923 af Robert BadenPowell i samarbejde med spejderorganisationer fra hele verden.

• K ISC har kun tre lønnede ansatte, mens resten er frivillige.

Hvad er en Pinkie egentlig?

Siden 1989 har de frivillige på KISC været klædt i pink, hvorfra betegnelsen pinkies blev født. Frivillige på centeret bærer farven for at stå ud fra mængden, men også for at skabe et tilhørsforhold til hinanden og den omkring 5000 personers store familie af forhenværende frivillige over hele verden.

En anderledes sommer Magien på stedet er svær at fange på papir, men dem, der har været her, ved, den er her, og det har den virkelig også været her denne sommer. Sommeren på KISC har været anderledes end tidligere – ingen tvivl om det! Da jeg første gang ankom til spejdercenteret, skulle jeg sidde i isolation i en uge. Derudover har KISC været lukket for første gang siden 2. Verdenskrig. Det varede i omkring 3 måneder. Antallet af gæster denne som-

En normal dag på KISC En normal dag starter med, at vi efter morgenmaden mødes og får givet praktiske oplysninger, før vi alle går ud i vores arbejdsområder. Som Summer Short Term Staff er jeg en af centerets praktiske grise. Vi laver maden, forbereder værelser, slår græsset på teltpladsen, holder internationalt lejrbål og skrubber toiletterne flere gange om dagen, til de skinner. Vi hjælper til, hvor vi kan.

Efter timer og dage fulde af praktiske opgaver og gøremål, er fridagene og -aftnerne hernede både tiltrængte og fantastiske. De bliver brugt med de andre pinkies på gåture i bjergene, regnvejrskagebagning, brætspilsaftner, gemmeleg, køkkenfester, lange snakke og lejrbål med indslag fra hele verden.

Ja, masser af det vi på godt dansk kalder ‘hygge’.

Min sommer i alperne har været intet mindre end fantastisk og uforglemmelig, og jeg håber, at alle en dag får muligheden for at tage til Kandersteg og opleve magien.

OKTOBER — 2020

TEKST MATHILDE SOFIE HOLM FOTO ANDREAS THØRRING BASTRUP

• I løbet af et normalt år vil der være omkring 14.000 gæster, hvor de besøgende primært er spejdergrupper.

Min sommer har været helt speciel, fordi jeg har brugt den i pink.

Jeg blev valgt til at være frivillig på et spejdercenter i en lille by i Schweiz – et helt særligt spejdercenter: Verdensspejdercenteret midt i de storslåede alper. Her er jeg pinkie, som sammen med 50 andre frivillige hjælper til med spejdercenterets daglige gang.

17

Kandersteg International Scout Centre (KISC)

Min sommer i pink

Sund fornuft er ikke bare sund fornuft Dagene går hurtigt, når man er i godt selskab. Min pink familie er fra hele verden, kommer med vidt forskellige erfaringer og er vidt forskellige steder i deres liv. Alligevel kan vi igennem spejderarbejdet mødes, løfte i flok og bære pink som én stor lyserød familie.

Nogle af mine yndlingsøjeblikke er, når alle vi frivillige er samlet i vores respektive spejderuniformer i forskellige farver og med alle mulige forskellige mærker og traditioner. Her bliver det lige pludseligt tydeligt, at den ellers normalt lyserøde flok kommer fra hele verden.

En af de ting, vi ofte siger hernede, er derfor ‘sund fornuft er ikke altid sund fornuft’. Selvom det ikke virker intuitivt, så giver det mening, når man er et team fra hele verden. For på KISC har vi alle vidt forskellige normer, kulturarv, baggrund og tilgang til tingene, og når vi sammen skal drive spejdercenteret i én retning, er det noget, vi bliver nødt til at have i baghovedet. Det er enormt inspirerende.

WIDE

mer har heller ikke været det samme som i en normal sommerperiode, men til gengæld har det givet os frivillige mere tid til at nyde naturen, selskabet og oplevelsen af at være med til at drive KISC gennem en spændende og udfordrende tid. Vi har været med til at holde Robert Baden-Powells drøm om en permanent mini jamboree i de schweiziske alper i live endnu en sommer.

WIDE

Kæmpeferie i fjeldene

OKTOBER — 2020

Hvert år glæder jeg mig til det sommerferiekoncept, mine venner og jeg kalder for kæmpeferie. Vi plejer at være 13-15 venner afsted, hvoraf ikke alle er gengangere, hvilket også gør det ekstra sjovt. Denne sommer var ingen undtagelse, og i år gik turen til Norge, nærmere bestemt Austbygde ved Rjukan.

Det store opvaskespil i Elgeland Vi drog afsted med den sene aftenfærge fra Hirtshals i tre biler og et par motorcykler. Ved ankomsten til Norge var det ret mørkt, men det blev hurtigt lysere, hvilket også betød, at vi mødte flere elge på vejen til campingpladsen.

Campingpladsen lå ned til den smukkeste (og virkelig kolde) fjeldsø omringet af skov og fjeld, hvor vi blev placeret på forreste række ned til søen.

For at lette madlavningen inddeler vi os altid i et nogle madhold, som spiser morgenmad og frokost sammen, mens aftensmaden går på skift mellem holdene, som laver mad til alle. Lidt som et patruljesystem. Alle hjælper til med aftensmaden, men kun ét madhold

sørger for at handle hertil og udtænke en menu – dog er alle med i Det Store Opvaskespil efter aftensmaden. Her forsøger vi på skift at slå højest antal øjne med to terninger. Dem med laveste slag rydder nemlig af og vasker alles spisegrej op. Det Store Opvaskespil er altid uretfærdigt, idet nogen kan gå fri hele ferien, mens andre vasker op næsten hver aften! Så det er med lige dele frygt og spænding, at man hver aften slår med terningerne.

Nordisk sommervejr og bjergudsigt I år fik vi for alvor testet vores regntøj, da Norge viste sig fra sin våde side, og den planlagte tredages vandretur blev

Fleksibilitet skaber muligheder På vores kæmpeferier har vejret ikke altid været med os, men en tarp og et par barduner gør heldigvis underværker på den front. Vores ferie er altid præget af meget få planlagte aktiviteter, fordi vejret er så svært at forudse, og vi vil egentlig helst vil være udenfor. Vi vægter fleksibilitet i ferien højt, så derfor har vi som regel kun booket campingpladsen. Et enkelt år har vi endda skiftet til et helt andet land trods reservationer på hostel og campingplads, da det regnede konstant, de første 15 timer vi var i landet. At vi har så åbne rammer kræver dog lidt planlægning i løbet af ferien, men er som regel ikke noget problem, når alle kommer med forslag, og vi har biler til rådighed.

En smule planlægning og så bare afsted De øvrige år har vi været syd for Danmark, hvor vi har besøgt Slovenien, Polen, Tjekkiet, Frankrig og Sydtyskland.

For at finde næste feriedestination mødes vi i starten af året og peger et par lande ud på et Europakort. Der er krav om bjerge og en distance fra Danmark, der kan nedlægges på max.

15 timers kørsel. Når destinationen er valgt, uddeler vi opgaver mellem os.

Nogle sørger for at booke campingplads for de første fem dage, andre planlægger en vandretur med overnatning, og andre igen lejer biler. Alle andre tjekker destinationen ud og finder et par forslag til aktiviteter, såsom bouldering, museer, kajakleje og gåture. Udgangspunktet for ferien er, at vi bare gerne vil mere ud - og gerne vil være mere sammen. Det kræver ikke mere end en løs omgang projektplanlægning og en flok gode venner, så er der en mindeværdig sommerferie forude.

TEKST LISA HAHN NIELSEN FOTO MADS NEDERGA ARD LARSEN

18

erstattet af et par dagsture, hvoraf den ene gik til Gaustatoppen. Vandreruten dertil er en af Norges mest populære, og fra toppen kan man på en klar dag se stort set hele den sydlige halvdel af Norge. På denne tur startede vi i støvregn uden så meget som et glimt af toppen. Vi var indhyllet i en grå tåge, så det var med at følge de røde T’er på fjeldet.

Da vi var en halv time fra turisthytten på toppen, klarede vejret fuldstændig op, og vi spiste vores frokost i solskin og med fantastisk udsigt over bjergene.

INSPIRATION

Tid til at være til stede Familiecampen blev afholdt på Paradislejren ved Silkeborg, hvor familierne boede i telt og oplevede elementer fra en klassisk sommerlejr, som enhver spejder kender det. Rammerne var dog mere fleksible og rummelige, så der var plads til, at deltagerne kunne koncentrere sig om nærvær og gode oplevelser i

familien, mens børn og voksne samtidig kunne opbygge relationer på tværs af familierne. Familierne skulle ikke koncentrere sig om at lave mad eller finde på aktiviteter, for det sørgede vi frivillige for. Det gav dem tid, plads og rum til at hygge sig og være sammen - noget, der ikke altid er til stede for disse familier i hverdagen.

Spejderarbejde i nye klæder Da vi planlagde hvilke aktiviteter, vi ville lave med familierne, lagde vi først og fremmest vægt på, at det skulle være sjovt og hyggeligt for alle deltagerne, og at aktiviteterne skulle give familierne nogle succesoplevelser. Derfra tog vi udgangspunkt i grundelementer fra spejdermetoden. Især patruljeelementet, hvor hver familie deltog på et spejderløb som en patrulje, virkede

Lidt kan gøre meget Det var vildt at mærke, hvordan det, vi spejdere ’plejer’ at gøre, blev ophøjet til noget, der virkelig kan rykke mennesker.

Vi mærkede, hvor lidt der egentlig skal til for at gøre en stor forskel.

En af de allervigtigste erfaringer, jeg har fået fra familiecampen, er, at det ikke behøver være besværligt eller ekstrakrævende at udøve spejderprincippet ’Duty to others’. De fleste grupper tager nemlig taknemmeligt imod, at en flok frivillige ønsker at stille op med aktiviteter, øvelser eller det fællesskab, de kan bidrage med. Og ved netop at gøre det vi spejdere er gode til, kan vi gøre en kæmpe forskel for udsatte grupper i vores alles samfund.

OKTOBER — 2020

En grund til at komme tilbage I begyndelsen af juli var jeg, sammen med 25 andre spejdere, frivillig på en familiecamp for skadede soldaterveteraner og deres familier, som er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps og DIF Soldaterprojekt. Fælles for de deltagende familier er, at de lever med en far eller mor, der lider af social angst, mangler overskud og har svært ved at være der for familien.

Faktisk var jeg allerede frivillig på campen sidste år. Den ene eftermiddag havde jeg en dreng på knap 5 år med lyst hår og store gummistøvler med rundt på området. Drengen slap mig ikke af syne i to timer, og selv da vi lavede pandekager over bål og spillede spil, var det med den lille hånd i min. Til evalueringen af campen fortalte drengens mor med taknemmelighed og tårer i øjnene, at det var meget længe siden, hun havde haft tid til at gøre noget godt for sig selv, og det havde hun gjort i de timer, hvor drengen og jeg var sammen.

Dén oplevelse rørte mig meget, og det var derfor, at jeg igen i år valgte at bruge en uge af min sommerferie med nogle af mine bedste spejdervenner på at lave aktiviteter, som kunne give børnene rum til at opleve ro og nærvær. Her gav spejderarbejdet ekstra meget mening for mig.

rigtig godt, fordi alle havde mulighed for at bidrage til familiens fællesskab.

Også med afsæt i spejdermetoden blev familierne tilbudt en bred vifte af friluftsaktiviteter og naturoplevelser, heriblandt kano, klatring, bagning på bål, spejderfærdigheder, skattejagt, klassisk spejderløb med samarbejdsposter og lejrbål.

19

TEKST LINE DEGN FOTO VALDEMAR STEENGA ARD HANSEN, FREDERIK ANDREAS JØRGENSEN & LINE DEGN

I vores formål står der klart og tydeligt, at spejderarbejdet hænger sammen med at tage et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og verden. Men for mange af os kan det være svært at svare på, hvordan vi egentligt gør dét. I sommerferien blev det klart for mine venner og mig, hvor nemt det er at kæde de to ting sammen – vi skal bare gøre det, vi spejdere er gode til.

WIDE

Når spejderarbejdet giver ekstra meget mening

DU GØR EN FORSKEL Når du handler i Spejder Sport bidrager du til, at børn og unge får en rygsæk fuld af oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps og derfor går hele udbyttet til spejdernes aktiviteter. Derfor gør du en forskel når du vælger Spejder Sport.

SANKETUR WIDE

På sanketur i efteråret TEKST SISSEL GAMMELGA ARD FOTO GETTY

Brug naturens spisekammer Pluk de klassiske bær

→ Klassisk behøves ikke være kedeligt! Brændenælder kan meget mere end ende i en suppe.

Lige nu sætter de frø, der sidder som klaser.

Tag arbejdshandsker på og saml frøene.

De skal bare på en tør pande, ristes og nulres fra hinanden - så kan de bruges som sesamfrø til pynt eller drys.

→ Slåenbær er en klassiker, der kan bruges til mere, end du måske lige tror. Udover at være god til snaps og sirup, går planten også godt til vildtkød. Du kan også lave slåenbær til ‘nordiske oliven’ ved at dække dem i salt og senere lægge dem i lage.

Andre bær i sæson er rønnebær, der kan skæres i kvarte som en del af en salat eller koges med i en æblekompot.

Prøv salat 2.0

→ Fuglegræs er en overset salaturt, der smager lidt af feltsalat. For mange er den ukrudt, og det kan være, at den vokser langs din spejderhytte. Den kan også findes om vinteren.

På stranden står kokleare, der er en strandurt med blanke hjerteformede blade. Den smager lidt senneps-radiseagtigt og er god til både vildtkød og and.

Apps til din sanketur iNaturalist hjælper dig med at identificere planter og dyr.

Soppkontroll er en norsk app. Hvis du bruger den inden for åbningstiden, er der nordmænd klar i den anden ende, der fortæller dig hvilken svamp, du har fundet.

Vild Mad fortæller dig hvilke planter og bær, du kan finde i dit område netop nu, alt afhængig af om du bor ved by, sø, hav, skov osv.

Og så kan du finde nye måder at bruge ingredienserne i din madlavning.

TIP!

Hvis du er ny i at sanke, er en god tommelfingerregel at starte med at samle noget, du kender. Så er du ikke i tvivl om, hvorvidt det bør spises. Det kan være brændenælder, mælkebøtter, bær eller skvalderkål.

OKTOBER — 2020

Udnyt stikkende ukrudt

→ I efteråret byder naturen på vilde æbler, hasselnødder og bær.

Se også om du kan finde ægte kastanjer ikke at forveksle med hestekastanjer, som er dem, man laver kastanjedyr af. Ægte kastanjer er mere spidse, og så er de indkapslet i en skal med utroligt mange stikkende pigge. Rids dem eller punkter dem med en kniv, læg dem i salt og varm dem i ovnen, til de åbner sig.

De gør sig godt med salt og smør.

21

Naturens madkammer står åbent hele året. De forskellige sæsoner byder på en variation af bær, planter og rødder, som man kan sanke og bruge i maden derhjemme. Wide har snakket med spejder og naturvejleder Rikke Molin, der er med i projektet Vild Mad, om hendes bedste råd til sankning.

WIDE 22

FAMILIESPEJDER GIVER LIV TIL GRUPPEN Den sidste søndag i august afholdte 36 af Det Danske Spejderkorps’ grupper Familiespejderdag. Her var børn i alderen 3-6 år sammen med deres forældre inviteret til en formiddag med sjove aktiviteter og mad over bål. Wide var med, da Prins Hamlets Gruppe i Helsingør afholdt deres Familiespejderdag. Her tog vi en snak med familiespejderleder Sonja Kristensen om gruppens yngste gren.

TEKST SARA SCHOU HOLM FOTO GUSTAV UTKE KAUMAN

FAMILIESPEJDER

SONJA KRISTENSEN

WIDE

skov-mus-mus-mus-skovmus!”, jubler hele rundkredsen.

Tre nye spejdere skal til formiddag have deres tørklæde. Inden ferien havde de stået på venteliste, men nu kan de få det længeventede gul- og grønstribede tørklæde. De to første træder genert ind i cirklen, mens den sidste forsigtigt humper efter. Familiespejderleder Sonja Kristensen lægger hovedet på skrå og spørger venligt, om drengen har forstuvet foden. Inden han når at nikke, skynder hans far sig at sige: “Kun lidt!”.

Hele rundkredsen griner.

Familiespejder rekrutterer Det var Sonja, der startede familiespejder i Prins Hamlets Gruppe tilbage i 2010. Hun havde set, at den nærtliggende spejdergruppe 1. Helsingør havde haft god gevinst af familiespejder i forhold til at rekruttere ledere. Hun implementerede derfor grenen i sin egne gruppe, hvor hun dengang var gruppeleder. Og rekrutteringsmetoden har siden vist sig som en stor succes, fortæller Sonja: “Lige siden vi startede, har vi rekrutteret ledere gennem familiespejdernes forældre. Det er jo ikke børn på 3 år, som kommer og siger, at de pludselig gerne vil være spejdere. Nej, det er deres forældre, som har vist interesse for spejder. De sidste 7-8 år er det simpelthen udelukkende den vej, vi har rekrutteret vores ledere.”

Bæredygtighed er for alle Selvom familiespejderne er små børn, er det ifølge Sonja aldrig for tidligt at lære dem om naturen og om bæredygtighed – som leder skal man bare huske at være i øjenhøjde med spejderne og tage læringen på deres niveau: “Til familiespejder får børnene et kendskab til naturen. De ved, at de skal passe på den og værne om den, men samtidig skal læringen være sjov.

På et møde lavede vi for eksempel et lagkageløb, hvor spejderne skulle finde ingredienser til en lagkage for derefter at lære noget om bæredygtighed.”

Sonja forklarer, hvordan spejderne ved første post fandt lagkagebunde, ved anden fandt de kagecreme og ved den tredje fandt syltetøj og bananer. Da de kom hjem til hytten, havde de fundet de resterende ingredienser og var klar til at samle lagkagen:

23

a klokken slår 10 søndag formiddag, står 28 mennesker klar i en stor rundkreds midt på en græsplæne. Plænen er indrammet af fem ældre spejderhytter med skråtag, der går næsten hele vejen ned til jorden.

Flokken er en blanding af børn i familiespejderalderen, deres yngre søskende og forældre, samt spejderledere i de klassiske blå uniformer og de gul- og grønstribede tørklæder, som kendetegner Prins Hamlets Gruppe i Helsingør. Det er Det Danske Spejderkorps’ Familiespejderdag 2020, og i dagens anledning er det lyse- og mørkeblå DDS-flag hejst højt mod den blå himmel.

“Er der nogen, der finder Skovmus?”, spørger en leder. Det er den første dag efter en lang sommerferie, og familiespejdergrenens maskot skal naturligvis være en del af dagens festligheder. Da en juniorspejder, som er lederassistent i dag, kommer ud med den grå musebamse, bliver Skovmus præsenteret som en vigtig del af gruppens familiespejdergren.

Hele rundkredsen synger gruppens familiespejdersang. De, der ikke har været til et møde før, prøver at falde ind.

Inden dagens program skal i gang, er der kampråb for maskotten: “Skov-skov-

Sonja fortæller, at det samtidig er nemmere at rekruttere ledere fra familiespejder end fra gruppens andre grene, fordi kontakten til forældrene er særlig tæt, når de er med til alle spejdermøderne: “Som leder kommer vi til at kende forældrene, og derfor bliver de ofte hængende som ledere, når deres børn er for gamle til at være familiespejdere.

Nogle af forældrene følger med deres børn hele vejen op gennem spejdergrenene, men de fleste finder den gren, der passer lige præcis til dem og deres temperament.”

Men familiespejder er ikke kun en rekrutteringsmetode for ledere - det er det også for spejdere: “Familiespejder er en fødekæde. Vi fanger børnene i en tidlig alder, og herefter forbliver de spejdere i rigtig mange år. Selvfølgelig har vi også børn, som kommer ind som 10-årige og starter som juniorer, men det er ikke ret tit. Vi har dem som regel, fra de er helt små.”

→

FAMILIESPEJDER

OKTOBER — 2020

24

→

“Så spørger jeg spejderne om, hvad de gerne vil have i som det første lag.

De vil gerne have bananer. Så spørger jeg dem, om de ved, hvor lang tid det tager for bananer at blive fragtet til Danmark fra de lande, hvor de oprindeligt vokser. Det ved spejderne selvfølgelig ikke – de er jo ikke så gamle endnu.

Derfra talte vi om, at de ligeså godt kan bruge sæsonbetonede frugter fra den danske natur, såsom æbler eller jordbær, fremfor frugter som vokser meget langt væk fra Danmark. Det forstår spejderne jo godt, og på den måde lærer vi dem om bæredygtighed, men er samtidig helt i børnehøjde.”

Det typiske møde Prins Hamlets Gruppe har 15 tilmeldte familiespejdere, som kommer med deres forældre hver anden søndag. De må også gerne have deres yngre søskende eller bedsteforældre med til møderne.

Sonja og hendes medleder plejer at planlægge forløb ud fra de nyeste familiespejdermærker: “Mærkerne er helt tidsvarende, og de giver god inspiration til aktiviteter.

Spejderne er selvfølgelig også helt vilde med dem, så vi har allerede taget familiespejdermærket, tryllemærket og spormærket. Snart skal vi i gang med skovens dyr.”

For Sonja er det vigtigt, at hvert møde indeholder en blanding af noget genkendeligt og noget nyt. Hos Prins Hamlets Gruppe starter de derfor altid deres familiespejdermøde ved, at alle står i en stor rundkreds med hinanden i hænderne. Hernæst synger de deres familiespejdersang, hvorefter de leger en lille leg, inden temaet for dagen bliver præsenteret: “Men hvis emnet ikke interesserer spejderne, så finder vi på noget andet.

Det kan for eksempel være legen ‘Kram et træ’. Den går ud på, at spejderne får bind for øjnene, og så skal de kramme et træ for at mærke, hvilken art det er.

De kan faktisk godt mærke forskel på et ege- og bøgetræ.”

For familiespejderne i Prins Hamlets Gruppe består et af de genkendelige elementer typisk af, at der er noget spiseligt: “Vi får altid noget godt at spise til møderne. Meget ofte laver vi snobrød.

Derudover spiser vi is, hvis det er varmt, æbleskiver til jul eller påskeæg til påske, som vi gemmer i skoven.”

Sonja bruger også forældrenes ressourcer i planlægningen af familiespejdermøder. Sidste år brugte grenen tre møder nede på Øresundsakvariet, fordi en forælder er havbiolog:

“Vi fodrede blandt andet fisk og var en tur i gummibåd på Øresund. Det var jo virkelig en far, der vidste, hvad han snakkede om. Så hvis man hører, at en forælder er frivillig brandmand, så er det jo om at spørge, om vi kan komme med ned på brandstationen”, smiler Sonja, som understreger, at alle forældre har nogle ressourcer, som kan bruges på den ene eller anden måde.

Alle grupper bør have familiespejder Familiespejderdagen er ved at være forbi. Arrangementet har været lidt anderledes end gruppens normale familiespejdermøder, fordi dagens program mere eller mindre har bestået af fri leg, fortæller Sonja.

Gruppens ledere har hver især haft ansvaret for en aktivitet, hvortil familiespejderne sammen med deres forældre har prøvet kræfter med de forskellige

spejderfærdigheder. Familiespejderne er blandt andet kommet ud i naturen, hvor de har fanget små biller, insekter og frøer, kigget på dem gennem forstørrelsesglas og sat dem fri igen. De har også arbejdet med kompas gennem en fantasiramme, hvor en stor, mørkegrøn presenning blev til et Danmarkskort, som de skulle finde rundt på.

Ved en tredje aktivitet spillede spejderne dyrebingo, og ved en fjerde fik de mulighed for at udfordre deres mod og vildskab i naturen, da der var blevet spændt to slacklines ud mellem tre træer til fri afbenyttelse.

I sidste del af Familiespejderdagen blev der tændt op under gruppens store pandekagepande, ligesom spejderne fik mulighed for at lave snobrød og skumfiduser ved gruppens store amfibålplads.

Da klokken slår 12, bliver spejderne kaldt op til flagstangen for at slutte ordenligt af. Spejdere, familier og ledere

FAMILIESPEJDER WIDE

Det siger gruppelederne om familiespejder

“Familiespejder giver et godt fundament af spejdere, der stille og roligt forplanter sig op i de andre grene.”

“Familiespejder laver noget godt spejderarbejde, og både børn og forældre nyder samværet på spejderpræmisser.”

“Familiespejder er godt til at sprede budskabet om, at der er spejder i byen.”

“Familiespejd er kommet for at blive! Alle grupper bør have familiespejd (hvis muligt), det er godt for gruppen og megahyggeligt. Grupperne og korpset skal huske at anerkende grenen på lige fod med de øvrige grene.”

OKTOBER — 2020

stiller sig igen i en stor rundkreds, inden de sammen synger og danser sig igennem ‘Den lille and med vinger’ og den efterfølgende farvel-sang, som de normalt afslutter samtlige familiespejdermøder med.

Sonja og de andre ledere er enige om, at Familiespejderdagen har været en succes. Deres planlagte aktiviteter har fungeret, vejret holdt næsten tørt, og børnene og deres familier lod til at hygge sig. Sonja er derfor heller ikke i tvivl om hvilket godt råd, hun vil give de grupper, som ikke allerede har startet en familiespejdergren, fortæller hun med smil: “Ligesom store børn, kan små børn lære masser af spejderfærdigheder – de skal bare lege det ind i kroppen. Derfor synes jeg, at de grupper, der endnu ikke har en familiespejdergren, skal se at komme i gang. Det vil de ikke fortryde!”

“Familiespejder er uden tvivl en af de bedste opfindelser i DDS inden for de seneste år.

Det skaber: 1) Nye ledere eller i det mindste forældre, der forstår spejdermiljøet 2) Børn til mikrogrenen, der kender spejdermiljøet 3) Mulighed for tilflyttere for at netværke både i forhold til forældre og børn, som bliver legekammerater 4) Et godt alternativ til fjernsyn, iPad mv.”

25

“Vi er lige startet med familiespejder, og vi kan allerede nu se, at grenen giver en meget bedre forståelse fra forældre, omkring hvordan en spejdergruppe fungerer. Dét, at vi får fat på familierne så tidligt, giver os også et forspring i forhold til andre fritidstilbud i byen.”

“Ved familiespejder får vi "velopdragne"/hjælpsomme/ taknemmelige forældre, som ved, at der både skal forberedelse og oprydning til.

Derudover får mikrogrenen nogle spejdere op, der er trygge og hjemmevante på spejdergrunden, så lederne har mere overskud til de helt nye.”

WIDE

INSPIRATION

TØRRING AF FJELDPROVIANT MULIGHEDER OG GEVINSTER I sommer tog Jaris Bigler på vandretur til Island med sine tropsspejdere. Inden afgang havde de brugt det forgående år på at tørre kød og grøntsager, som de kunne have med som proviant. Den tørrede mad var både billigere, lækrere og lettere end normal fjeldmad.

TEKST OG FOTO JARIS BIGLER, LEDER I PEDER SY V TROP, VIBY SJÆLLAND

V

26

i har tidligere i vores tropsarbejde haft gode erfaringer med at lade en større udlandstur fungere som motor i spejderarbejdet i årene op til afrejse, og forud for turen til Island besluttede vi derfor at arbejde med nedtørring af kød og grønt.

Formålet var naturligvis i første omgang at fremstille mad med en meget lav vægt, da der skulle vandres med fuld oppakning.

Derudover ville vi meget gerne spare nogle penge, da frysetørret mad til 20 personer sagtens kan løbe op i over 1500 kroner pr. måltid.

OKTOBER — 2020

Vil du også til Island med gruppen?

Vulkaner, jøkler, gejsere og vidtstrakte øde vidder.

Island er et oplagt sted at drage på spejderlejr og et helt fantastisk sted at vandre. Blandt andet kan man vandre flere dage på Laugarvegur, som af National Geografic er blevet kåret til en af verdens 10 flotteste vandreruter.

Men spejderne får ikke blot muligheden for at opleve fantastisk og storslået natur, de får også lov at afprøve deres spejderfærdigheder ude i virkeligheden.

Sådan gjorde vi Sammen med vores tropsspejdere lagde vi ud med at afsætte et helt spejdermøde til svampejagt i det meget svamperige efterår 2019. Svampene blev renset og skåret i tynde skiver, bredt ud i et enkelt lag og tørret i nogle kurve i spejderhytten. Det er fascinerende, at en hel kurv rørhatte kan være i et enkelt syltetøjsglas, når de først er tørret. En sidegevinst er, at smagen og konsistensen udvikles positivt under processen, ligesom vi kender det fra eksempelvis lufttørrede spanske skinker.

Grøntsagernes generalprøve Vores årlige vinterbivuak var næste mulighed for at afprøve nedtørring i en lidt større skala, og turen blev derfor en slags generalprøve på den mad, vi ville komme til at spise på Islandsturen. I ugerne op til

TIP! Vi besluttede, at nogle af de tørrede svampe senere skulle indgå i mærket Masterchef, hvor de blev til lækre trangiaretter.

vinterbivuak skrællede og snittede vi gulerødder, champignons, porrer og peberfrugter på samme vis, som vi havde gjort det med svampene. Nu var mængderne dog så store, at kurvene måtte hjem og stables over mit pillefyr. Her tog nedtørringen under tre dage.

Vi afprøvede også nedtørring af bacon og hakket oksekød. Begge dele blev brunet meget grundigt af i en gryde og så bredt ud i en bradepande, der fik lov til at stå i en ovn natten over på 60-70oC med lågen på klem. På den måde kunne vanddampen komme ud. Resultatet blev absolut godkendt af spejderne, og vi besluttede derfor at gå til makronerne de efterfølgende måneder, mens jeg endnu havde gang i pillefyret.

På baggrund af de gode resultater udvidede vi vores Islandsrepertoire af nedtørrede ingredienser, så det også kom til at indeholde champignons og løg.

Denne gang blev alt pakket i separate poser, så vi ud fra ingredienserne kunne sammensætte forskellige retter, når vi var på fjeldet.

Kombinationen af hygge og praktik Det var faktisk et ret hyggeligt vinterprojekt at snitte grøntsager, mens vi tænkte på det forestående eventyr til Island.

Samtidig vidste vi også, at vi på den måde slap for at skulle skrælle og snitte ude på fjeldet, når vi endelig havde slået lejr godt trætte efter en hel dags vandring.

Da vi først var begyndt at udtænke retter med nedtørrede ingredienser, fik vi øjnene op for, at der faktisk findes flere kommercielle produkter, som man med fordel kan supplere sine retter med - eksempelvis soltørrede tomater og parmesanost.

Samtidig begyndte vi også at tænke i nye baner – for hvorfor begrænse madtørringen til kun at dreje sig om aftenmåltiderne? Man kunne også tørre æbleringe og kødsnacks a la beef jerky eller bilton, ligesom man kan lave sin egen urtete eller urtesalt – mulighederne er mange, når man først får begyndt!

WIDE

Hvad kræver det at nedtørre mad?

En forudsætning for nedtørring af mad er rigelige mængder af relativt tør luft. Faktisk har vi overraskende gode forudsætninger i vores ellers så fugtige land: I hele vinterhalvåret hives kold luft ind i vores huse, og når denne varmes op, kan den rumme mere vanddamp, og den relative luftfugtighed falder derfor markant. Hvis man tilmed kan sikre en vis cirkulation omkring de tørrende grøntsager, går processen rimeligt hurtigt.

Der findes også elektriske madtørreapparater på markedet, ligesom man kan soltørre, når vejret er til det.

Fra friske til tørrede grøntsager • 1 kg løg blev til 75 g tørret løg (et svind på 92,5%) • 500 g peberfrugt blev til 14 g tørret peberfrugt (et svind på 97,2%) • 1 kg champignons blev til 34 g tørrede champignons (et svind på 96,6%) • 1 kg gulerødder blev til 46 g tørrede gulerødder (et svind på 95,4%) * En del af svindet er skræller og spild, men dette tab vil man på samme måde opleve, hvis man tager hele grøntsager med på fjeldet.

Miljøtip!

Hvis du tørrer din mad i en ovn eller i en dehydrator, er det godt at gøre det om natten. Det skyldes, at vi i Danmark producerer overskudstrøm i det tidsrum.

• Lav vægt Et svind på over 90% er ikke usædvanligt for de fleste grøntsager.

• Økonomi Frysetørret mad er absolut ikke billigt, og vi sparede 85-90% af vores aftensmadbudget på vores hjemmegjorte måltider.

• Kulinariske kvaliteter Nogle råvarer udvikler deres smag og bliver ligefrem bedre af en nedtørring, eksempelvis rørhatte. Desuden giver de nedtørrede råvarer mulighed for at lave individuelle variationer af måltidet til gavn får såvel den ambitiøse kok som allergikere eller vegetarer.

• Bedre tid og overskud på fjeldet At gøre grøntsager klar til årets eventyr er en fin udnyttelse af et mørkt og regnfyldt vinterspejdermøde – og så er man fri for arbejdet, når man endelig er ude på fjeldet, hvor man skal slå lejr og hvile ud efter dagens vandring.

27

Det er helt centralt at få tørret fødevarerne, inden de fordærves på anden vis. Kan man ikke vente til vinter, kan man skabe samme vilkår i en ovn, der står på lavest mulige varme og med ovnlågen på klem. Også her vil den indsivende luft varmes op og blive tør, og efter at have optaget vand fra grøntsagerne vil den fugtige luft kunne slippe ud igen.

De gode argumenter for at tørre sin egen fjeldproviant

WIDE

LAV DIN EGEN BÅLPOSE FIKSFAKSERIET

TIP!

28

Hvis du har et patruljesærpræg, kan du snildt sy dette fast på den ene side af stoffet, ligesom du også kan bruge gruppens tørklædefarver til din pose.

Der findes (næsten) ikke noget værre end at skulle tænde bål, når alt, man har, er våde pinde og fugtige tændstikker.

For at undgå en sådan situation, er det vigtigt, at man samler tørt pindebrænde og optændingsmaterialer sammen, når man har muligheden for det - man ved jo aldrig, hvornår man kommer forbi tørt optænding igen.

OKTOBER — 2020

TEKST & FOTO ESBEN BOYE-JACOBSEN

or at sikre at du altid har tørre tændstikker og lidt tør optænding at gøre godt med, kan du lave din egen lille bålpose, som kan få en fast plads i tasken eller hænges i dit spejderbælte.

Denne bålpose er rimeligt vandtæt, og hvis der ikke er noget i den, så er den nem at pakke af vejen. Desuden kan bålposen bruges til mange andre ting end lige netop at opbevare tørt optænding.

Bålposen er relativt nem at lave og kræver ikke de store materialer eller fingerfærdigheder.

Materialer • Lidt stof (fx en gammel t-shirt) • Lidt plastic (fx en gammel bærepose) • Lidt nål og tråd (evt. en symaskine) • Lidt snor, der er lidt mere holdbar end sytråd

TIP! Det er meget forskelligt, hvad man har behov for at have i en bålpose.

Lav derfor størrelse på din pose efter det, du gerne vil have i.

Fremgangsmåde 1. Start med at klippe to stykker plastic i ca. 15x15 cm og to stykker stof i cirka 15x20 cm.

2. Læg tingene op, så de ligger i lag: plastic-stofstof-plastic. Den måde, de ligger på nu, er faktisk på vrang-siden. Sy tingene sammen på tre af siderne - brug gerne dobbeltsting.

3.

Kræng posen rundt om sig selv, så syningerne kommer til at være på indersiden. Vrangen er nu på indersiden, som den skal være.

5. Træk din snor ind gennem den ene løbegang og ud gennem den anden. Bind en knude.

6. For at stramme - træk snoren ind.

TIP! Du kan bruge en bærepose som plasticdelen af din bålpose. De er som regel mere holdbare end fx fryseposer.

OKTOBER — 2020

4. Det ekstra stykke stof, som er øverst ved posens indgang, og som der ikke er plastic i, foldes nu ind i selve posen, så der formes en løbegang. Sy løbegangen fast til selve posen.

WIDE

PASSION FOR

Mad med børn

Accepter grove løg og husk legen For nogen spejderledere kan det virke fuldkommen banalt at slippe tøjlerne løs og overlade hele måltidet til en gruppe minispejdere. Men for andre er det ikke altid nemt.

Wide har snakket med kokken Amalie Ørsted fra ‘Haver til maver’, om hvordan man bedst muligt inddrager børn i madlavningen, og hvilke tips og tricks hun har til en succesfuld proces fra planlægning til mætte maver.

OKTOBER — 2020

30

TEKST PETER TRANEVIG FOTO HAVER TIL MAVER OG MADS DANQUAH

“Generelt er børn vilde med at lave mad. Giv dem endelig tid, ansvar og opbakning til at lave mad.

Det er sjovt for både børn ogvoksne.”

redag eftermiddag og weekendens spejdertur står for døren. Det hurtige indkøb i det nærtlæggende supermarked klares, inden I mødes i hytten. Menuen består af en klassisk gryderet, der er nem at lave over bål af et par ledere, hvorefter den skal serveres for spejderne lørdag aften.

Dette scenarie er der sikkert mange spejderledere, der kan nikke genkendende til. Men med få justeringer kan det være spejderne selv, der står for planlægning, indkøb og madlavning.

Børn kan nemlig rigtig godt lide at lave mad. Hovedingredienserne til at få det til at lykkes er at give børnene ansvar, tro på projektet, have tålmodighed og fokusere på deres samarbejde, mener kokken Amalie Ørsted fra “Haver til Maver”.

Madlavningsglæde Amalie Ørsted har gennem de sidste fem år arbejdet med at inspirere børn til at lave mad fra bunden og finde glæden i det.

PASSION FOR

“Det er vigtigt, at du som voksen går til projektet med madlavningsglæde.

Din glæde og tro på at give ansvaret videre er vigtig for at få børn og unge til at synes, at det er sjovt og spændende at lave mad. Hvis vi som voksne tager for meget styring, forsvinder børnenes fokus hurtigt. Min erfaring er, at man når længst ved at prøve at inddrage børn på en ligeværdig måde. Det vil sige at det, de byder ind med, bliver taget alvorligt.

Det kan være alt fra ideer og planlægning til snitning af løg og tilsmagning af retten. Det gælder om at acceptere grove løg i et langsomt tempo, da børn ikke nødvendigvis skærer dem så fint og så hurtigt, som du kan. De kan skære dem, som de kan.”

Roller og leg “Når vi arbejder med børn og madlavning i regi af “Haver til maver”, inddeler vi dem altid i hold og arbejder med at tildele forskellige roller på holdet. Vi har

Gode grøntsager Der er er mange gode grøntsager, men her et udvalg, der kan bruges bredt:

rigtig god erfaring med en køkkenchefrolle, der holder overblikket, og som i samarbejde med resten af holdet kan uddelegere de enkelte opgaver: Alt fra bålansvarlig, der skal samle brænde, tænde bål og holde styr på varmen, til et snittehold som skal forberede grøntsager, og igen til et borddækningshold, der skal dække bord og pynte op. Det at spise i flotte omgivelser og anrette maden lækkert betyder en masse for den samlede oplevelse.”

Squash er overraskende godt – både rå, grillet eller i gryderetter.

Spids-, hvid- og rødkål er billigt, sprødt og lækkert.

Knoldselleri og rødbeder kan bages i bål, hvilket giver fantastisk smag.

→

Kartofler kan bruges i gryderetter, til sovs og supper.

OKTOBER — 2020

Afsæt tiden En faktor, der ofte kan spænde ben for at inddrage spejderne i madlavningen, er tid. Det er hurtigere og nemmere, at spejderlederne står for maden, og så kan spejderne også have fokus på andre aktiviteter i løbet af dagen. Det er i følge Amalie Ørsted en tilgang, der kan give rigtig fin mening - bare ikke hvis man vil lave mad med børn. Her er tid og fokus helt afgørende for sjov madlavning.

“Madlavning med børn er klart sjovest for alle, når der er tid til at lave den. Så hvis man vil have gode oplevelser med madlavningen, skal man afsætte den fornødne tid. Som spejderleder kan man stille sig selv og sine medledere spørgsmålet, om madlavningen er vigtig for jer som gruppe? Hvis det er en vigtig aktivitet, så husk at afsæt tid til den.”

WIDE

PASSION FOR

32

→

Mærker, der kan inspirere til madlavning med spejderne Find dem alle på dds.dk

OKTOBER — 2020

Familiespejd: Jord til bord Mikro: Spis naturen og Sansekender Mini: Bålkok Junior: Fjord til bord, Smagsdommer og Trangiachamp Trop: Masterchef og Glamping Senior: Mad i fokus

Den voksne rolle er ifølge Amalie Ørsted også vigtig, da alle aldersgrupper har brug for støtte og vejledning, men med respektfuld distance.

“Hvis man blander sig for meget, mister børnene hurtigt interesse og fokus. Det er derfor vigtigt, at de føler ansvar for at få hele måltidet lavet. Det gælder også, når der skal gives plads til kreativitet og fortolkninger af opskriften.

Her kan det være en god idé at give plads til, at børnene snakker sammen og kan byde ind, med hvordan en ret fx laves hjemme hos dem. Det er med til at få børnene til at føle et ejerskab for måltidet. En nem og billig måde at lege med måltidet er tilsmagning med forskellige krydderier.”

En flere timer lang fremstilling af et måltid kan også give behov for, at man planlægger forskellige lege og små konkurrencer undervejs. Det kan være i form af en kimsleg, hvor der skal smages på forskellige råvarer, eller staffeter hvor der skal hentes ingredienser.

“En af de klassiske madkonkurrencer, jeg ofte har med ud til arrangementer med børn, er en råkostdyst. Her får børnene ingredienser til at lave en råkost med dressing, som de så skal servere for en dommer. Det aktiverer kreativitet med valg af råvarer, fremstilling, tilsmagning, pyntning og præsentation, hvoraf mange forskellige roller kan komme i spil.”

Valg af råvarer Når man vælger at sætte fokus på at gøre madlavning til en aktivitet med børn, er valg af råvarer en vigtig del, da de udgør centrum for processen. Her er grøntsager fantastiske at lege med, skære i og smage på undervejs.

“Som voksen har man en opgave som rollemodel i at tale maden op. Generelt er opskrifter med flere grøntsager mindre kendte end klassiske kødretter, og hvis man vil øge andelen af grøntsager i retterne, så skal man huske at vise interesse og italesætte grøntsagerne positivt. I “Haver til maver” har vi gode erfaringer med ikke at blive for frelste og moraliserende omkring bæredygtighed, men have fokus på at lege det ind.

Og så kan man som tommelfingerregel sagtens doble op på grøntsagerne og reducere mængden af kød med 25% i mange af de klassiske retter – og stadig få alle børn med på den. Generelt er børn vilde med at lave mad. Giv dem endelig tid, ansvar og opbakning til at lave mad. Det er sjovt for både børn og voksne.”

⊲ Asivik Ultra Light Poncho er en opdatering af den klassiske poncho. Fordelen ved en poncho er, at den er hurtig at tage på, kan dække din rygsæk og giver bedre åndbarhed end mange klassiske regnjakker. Den rummelige hætte er afstivet i kanten, så den holder regnen fri fra ansigtet i blæsevejr – et ekstra plus for brillebærere.

Efterår rimer ikke kun på koldere vejr – det rimer også på nyt gear til gearfreaken!

Klar til eventyr ⊲ Columbia Newton Ridge Deluxe er en let vandrestøvle i læder, der er velegnet til aktivt friluftsliv, om du er afsted i skoven og mark eller roder med bål og brænde. Med andre ord er støvlen et fornuftigt valg for spejderen, der gerne vil have en støvle, der både klarer sommerlejren, vandreture i weekenderne og de ugentlige udendørsmøder i vinterhalvåret.

⊲ Patagonia Isthmus er en varm vinterjakke, der mikser stil og funktion. Jakken er skåret med god bevægelsesfrihed, så den effektivt følger dine bevægelser, uanset om du kaster dig udover cykelstyret på vej til job eller svinger øksen til brændekløvning. Jakken er fremstillet i kraftigt og vindtæt nylon.

Kroppen er isoleret med tyk og lun fiberpels, mens ærmerne har et glat for - der gør det nemt og hurtigt at stikke i jakken - og er isoleret med 60-g Thermogreen.

1.299 kr.

Klimavenlig mug ⊲ Wildo Kåså XL er en ekstra stor version af den klassiske og højtelskede mug.

Muggen er forsynet med en måleskala på indersiden og rummer i alt 8 dl, så der er plads til en god omgang suppe, en gryderet eller en dessert på turen.

Kåsa XL er fremstillet af 80 % bioplast, der er baseret på sukkerrør.

45 kr.

OKTOBER — 2020

1.299 kr.

Lun vinter

699 kr.

33

↓

WIDE

Beskyttelse mod regnen

→ SPEJDERSPORT.DK

GEA∏

GEAR

WIDE

10 AKTIVITETER

1 0 a k t i v i t e t e r, når din medleder m e l d e r f ra p å f a l d e re b e t

OKTOBER — 2020

34

Husk, at siden kan klippes ud og sættes op, der hvor I holder møder. Så er det nemt at tjekke den ud, når det brænder på!

TEKST SIGNE HEGELUND FOTO SØREN FRIBERG, MORTEN VOLTELEN OG JAN VESTERGA ARD

De fleste ledere har prøvet at stå fem minutter i spejdermøde med en planlægning, der er kokset.

Og så skal der tænkes hurtigt, hvis ikke en hel gren skal lege fri leg gennem et helt møde. Her er ti aktiviteter, som du kan lave med dine spejdere, når planen er røget, og du ikke helt ved, hvad I skal tage jer til.

KLIP UD & HÆNG OP

10 AKTIVITETER PÅ FALDEREBET 1. HJEMMELAVET KRYDS OG BOLLE ⊲ Spejderne kan lave deres egne kryds og bolle spil af rafter. De saver en skive af en rafte og tegner spillepladen på her. Brug sten eller andre småting som brikker.

Det er god træning i sav og en måde at bruge gamle, slidte rafter på.

⊲ Brænd hurtigst snoren over. Det er altid godt at træne bålkundskaber, og nogle gange er koncentrationen bedre, hvis det er en konkurrence. Aktiviteten kan også bruges til at træne spejderne i brug af kniv og økse. Og så kan man lave noget lækkert over bålene bagefter.

⊲ Der skal laves to baner.

Hver bane skal have et reb bundet fast med et knob mellem to træer, rafter el. lignende. Spejderne opdeles i hold, og det gælder om at få alle om på den anden side af rebet.

Spejderne skal på skift løbe frem, løsne knobet og binde det bag sig igen. Sværhedsgraden af konkurrencen bestemmes af knobets sværhedsgrad. Banen kan også gøres længere med flere steder, der skal laves knob.

4. O-LØB ⊲ Der er allerede mange permanente o-løbsruter rundt i landet, og det er som oftest nemt at få fat i kortene. Hav en bunke kort liggende i hytten eller find det hurtigt frem på telefonen. Så er det nemt at sende spejderne afsted.

Det er også en god måde at lære lokalområdet at kende på.

5. HJEMMELAVEDE LEGE ⊲ Spejderne skal i patruljer finde på en ny leg eller aktivitet. Spejderne skiftes herefter til at prøve hinandens lege eller aktiviteter af. Det er en god øvelse i samarbejde og kommunikation, og det træner samtidig spejdernes evne i at lære fra sig.

6. SKATTEKORT MED KOMPASRETNINGER ⊲ Spejderne skal i patruljer gemme en skat. Ruten til skatten skal laves med kompasretninger om meterbestemmelse. F.eks. 10 meter mød øst, herefter 17 meter mod nord osv.

7. WOOP APPEN ⊲ Måske har I eller andre i jeres område allerede lavet en jagt, I kan følge? Eller måske er spejderne store nok til at have deres egne telefoner med og selv lave en jagt? Det Danske Spejderkorps egen app, Woop, er i hvert fald et sjovt indslag til spejdermøderne.

⊲ Brug rafter til at markere siderne af banerne og find ting, der kan agere forhindringer på banen. Det gælder for spejderne om at ramme en pind i enden af banen, som var det kroket.

Køller kan laves af grene fra skoven eller andet sjovt, man finder. Laves banerne lidt større, kan fødderne også bruges.

⊲ Spejderne opdeles i hold.

En fra hvert hold går på skift op og skal mime for de andre. Lederen giver dem sætninger som “Spejderen træder på en glød og brænder tåen”, “Spejderen snitter, men rammer sin finger” osv.

Når sætningen er gættet, tager I en snak om, hvordan man ville give korrekt førstehjælp i den pågældende situation.

10. NATURBINGO ⊲ Spejderne skal ud i skoven og finde de ting, der er på deres bingo plade. Pladerne kan laves selv med fine tegninger, mens ellers kan præ-lavede plader findes her: naturhandel.dk/blog/ ideer-til-naturoplevelser/ naturbingo

Du kan finde endnu flere ideer i aktivitetsdatabasen på aktiviteter.dds.dk

OKTOBER — 2020

8. HJEMMELAVET MINIGOLF-KROKET

9. GÆT OG GRIMASSER – FØRSTEHJÆLPS EDITION!

35

2. BÅLKONKURRENCE

3. KNOBSTAFET

WIDE

VILD NATUR

DANMARKS SMUKKESTE BELIGGENDE SHELTERS Overnatning i shelter er populært som aldrig før, og nettet bugner med mulige destinationer til dit næste eventyr. Men hvad skal du vælge, og hvilke nogle er de gode? Spejder Sport har taget én for holdet og har fundet 11 bud på Danmarks absolut bedst placerede shelters.

TEKST OG FOTO SPEJDER SPORT

FYNS HOVED

STRANDKÆR STRAND

Fyns flotteste panoramaudsigt ⊲ Vilde blomster eksploderer i farver langs grøftekanten, og små byer med bindingsværkshuse, hvide kirker og stokroser passerer. Midt på en fredelig bakketop med udsigt ad libitum ligger en smukt beliggende shelter.

36

AVNØ

Magi i birkeskoven ⊲ Åbne vidder, frodige enge, fjord og fugleliv kendetegner den fredede halvø, Avnø, syd for Næstved. Her blæser vinden friskt, men ude ved vandet mod sydøst byder to sheltere på læ i en lille birkeskov.

BOSERUP SKOV

Roskilde Fjords smukkeste plet ⊲ Store, dybe skove og kulturhistorisk istidslandskab er essensen af den midtsjællandske nationalpark, Skjoldungernes Land. Midt i det hele kan du overnatte i shelter lige ud til vandet.

OKTOBER — 2020

STRANDKÆR STRAND

Danmarks fineste sheltersommerhus ⊲ I et smukt bælte af høje træer og vajende, grønne siv har en gammel toiletbygning fået nyt liv. Den er nemlig bygget om til et hyggeligt shelter med udsigt til Ebeltoft Vig og Nationalpark Mols Bjerge i ryggen.

KOLLUND SKOV

Kystnær perle på Gendarmstien ⊲ Området omkring den dansk-tyske grænse er et eldorado af naturoplevelser med kuperet kystskov, dybe tunneldale dannet af smeltevand fra istiden og flotte strækninger langs Flensborg Fjord. På Gendarmstien venter en skøn shelterplads lige ud til vandet.

VIGSØ BUGT

Bjælkehytte ved Vesterhavet ⊲ Det brusende Vesterhav har alle dage fascineret med sin rå natur og vilde vidder. I en klynge af nåletræer, og i læ for vinden, gemmer der sig en charmerende shelter-perle med masser af hyggepotentiale.

MILLINGE KLINT

Oasen til den store flok ⊲ Det Sydfynske Øhav er kendt for sin smukke natur, milde klima og blå hav.

Midt i det hele ligger Millinge Klint shelterplads, der er det perfekte getaway for familien eller vennegruppen.

RØSNÆS FYR

Mærk elementerne rase ⊲ Regn, blæst og havvand har nådesløst formet halvøen Røsnæs ud for Kalundborg. For foden af den stejle klint, helt ude på spidsen, venter Vestsjællands mest spektakulært placerede shelter.

STAKSRODE SKOV

Hvor hav møder skov ⊲ Staksrode Skov, mellem Vejle og Juelsminde, byder på noget af Østjyllands mest dramatiske kyststrækning.

Kun få meter fra vandkanten, på toppen af skrænten, ligger en shelterplads, der virkelig er værd at rejse efter.

Læs meget mere om de enkelte shelters og shelterpladser på spejdersport.dk

VIGSØ BUGT RØSNÆS FYR

FYNS HOVED

BOSERUP SKOV J Y L L A N D

VRADS SANDE

STAKSRODE SKOV S J Æ L L A N D

KOLLUND SKOV

VRADS SANDE

MANDEMARKER HAVER

Når stranden kalder ⊲ Den sydøstlige del af Møn gemmer på nogen af øens absolut smukkeste naturen, hvor gavmilde kyster og bakkede landskaber nærmest kræver at blive udforsket. Midt på en lækker sandstrand ligger to shelters med en helt unik placering.

AVNØ

MILLINGE KLINT

MANDEMARKER HAVER

OKTOBER — 2020

Meditativt åndehul på heden ⊲ Naturskabte klit- og lyngheder er efterhånden et sjældent syn i Danmark, men lige her i Søhøjlandet i Midtjylland ligger et fredfyldt shelter med udsigt til høje graner, lilla lyng og en ubegribelig stilhed.

37

F Y N

VI SKABER UNGE, DER SPRINGER UD I DET!

Kender du unge, som tør udfordre sig selv?

På Brejning Efterskole står der projektledelse, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftslivet, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i en hverdag med 114 nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften.

Fortæl dem, at de kan læse mere og bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk

AKTIVITETER WIDE

INSPIRATION FRA AKTIVITETSDATABASEN

Sådan foregår legen Deltagerne går rundt mellem hinanden i en rundkreds. Det gælder om at gå derhen, hvor der er luft, og de områder flytter sig hele tiden. Den, der styrer legen, fortæller om miljøet er varmt eller koldt. Hvis miljøet er varmt, skal hver deltager (hvert atom) bevæge sig hurtigt, og hvis det er koldt, skal de bevæge sig langsomt. Den, der styrer legen, siger så hvor mange atomer, der skal gå sammen i et molekyle – f.eks. tre og tre eller syv og syv.

Den eller de, som ikke bliver en del af et molekyle, udgår af legen. Derefter er deltagerne igen atomer og bevæger sig frit, og legen fortsætter på samme måde, indtil der er en vinder.

Tip Du kan også bruge legen til at inddele spejderne i hold. I det tilfælde skal antallet af spejdere blot gå op i det tal, som bliver sagt højt. 9 spejdere? 3 i hvert atom! 10 spejder? 2 eller 5 i hvert atom osv.

Sådan foregår legen Hele flokken står i en rundkreds.

På skift skal spejderne sige noget, som muligvis er anderledes end hjemme hos de andre. Det kan være, at man altid spiser morgenmad sammen med sin familie, at far hejser flaget hver søndag, eller at man spiser torsk juleaften, eller… Alle, der har samme skik, som den der siger noget, bliver stående, mens resten løber rundt om rundkredsen og tilbage.

Når alle har sagt deres “Hjemme hos os er vi anderledes, fordi… ”, skal alle spejderne gerne være forpustede og varme - foruden at de har indset, at ingen af dem har fuldstændig ens “kultur” derhjemme, og at “plejer” ikke er det samme alle steder.

20 spørgsmål til professoren Sådan foregår legen En af spejderne tænker på ting eller en person, som de andre deltagere skal gætte. Dette gør de ved at stille op til 20 spørgsmål, som kun må besvares med ja eller nej. Spørgsmålene kan være: “Er det en kvinde?”, “er personen over 40 år?”, “vokser tingen i naturen?” osv.

OKTOBER — 2020

Legen er en del af ABC for mental sundhed. Du kan læse mere om projektet på dds.dk/abc-formental-sundhed

“Hjemme hos os er vi anderledes, fordi…”

FOTO JENS THYBO

Molekyleleg (ABC for mental sundhed)

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

På dds.dk/aktiviteter finder du over 1000 aktiviteter til næste møde eller tur.

Wide har fundet tre af de mange lege.

40

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

KORPSRÅDSMØDE 2020

Forretningsorden for Det Danske Spejderkorps' korpsrådsmøde (generalforsamling) § 1. Korpsrådsmødets form Stk. 1. Korpsrådsmødet afholdes som fysisk møde på flere, samtidige lokationer, under hensyntagen til det gældende forsamlingsforbud og myndighedernes anbefalinger med hensyn til begrænsning af risiko for smitte med Covid-19.

Stk. 2. Korpsrådsmødet afholdes efter bestemmelserne i korpsets love og almindelige foreningsretlige principper. Denne forretningsorden skal altid vige for korpsets love.

Stk. 3. Afholdelsen på flere lokationer understøttes elektronisk med lyd- og billedtransmission, samt elektronisk udveksling af dokumenter m.v. De særlige bestemmelser herom, findes i forretningsordenens § 8. § 2. Valg af dirigenter, referenter redaktionsudvalg, og stemmetællerudvalg Stk. 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets love, forretningsordenen og almindelige foreningsretlige principper, samt at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. Korpsrådet vælger desuden mindst en assisterende dirigent for hver fysisk lokation, således at der på hver fysisk lokation er mindst en dirigent eller en assisterende dirigent.

Stk. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. De assisterende dirigenter refererer til dirigenterne, men træffer selvstændigt beslutning om forhold der vedrører den enkelte lokation, herunder talerækkefølge samt tilsyn med stemmeafgivelse. Er der mellem dirigenter og assisterende dirigenter ikke enighed om en beslutning, træffer dirigenterne beslutningen.

Stk. 3. Korpsrådet vælger to primære referenter, et fælles redaktionsudvalg, og et stemmetællerudvalg på mindst tre personer samt stemmetællere for hver fysisk lokation. § 3. Debat Stk. 1. Korpsrådet anerkender, at der har været mulighed for at drøfte dagsordenspunkter og forslag på workshops og i andre åbne fora forud for Korpsrådsmødet.

Formålet med den forudgående mulighed for debat har været at sikre en bred og grundig debat i lyset af det fremlagte forslag til vedtægter, og i lyset af de anderledes rammer for korpsrådsmødet i 2020, og dermed at debatten i videst muligt omfang kunne foregå inden den formelle behandling på dette korpsrådsmøde. Workshops og debatter har været åbne for alle medlemmer i Det Danske Spejderkorps, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej.

Stk. 2. Korpsrådsmedlemmer og andre deltagere kan under korpsrådsmødet bede om ordet til det dagsordenspunkt, der behandles. Korpsrådsmedlemmer kan desuden bede om ordet til drøftelse af formalitetsspørgsmål.

Stk. 3. Alle der ønsker ordet skal melde sig til dirigenterne eller den assisterende dirigent, der er til stede på den fysiske lokation, hvor den pågældende er fremmødt. Alle der ønsker ordet skal oplyse navn, tilhørs-

forhold og om taleren er korpsrådsmedlem. Dirigenterne kan desuden kræve, at talere oplyser et overordnet tema for deres indlæg. Dirigenterne kan anvise særlige fremgangsmåder for at bede om ordet, eksempelvis via et elektronisk system.

Stk. 4. Talerne får ordet i den rækkefølge de melder sig, medmindre dirigenterne beslutter andet. Dirigenterne kan herunder beslutte, at medlemmer af korpsrådet skal have fortrinsret frem for andre deltagere.

Stk. 5. Dirigenterne kan begrænse taletiden generelt, for konkrete emner, eller for enkelte indlæg. Herunder kan dirigenterne opsummere debatten og afskære indlæg der i væsentlighed gentager tidligere synspunkter. Dirigenterne kan ligeledes afslutte en debat eller afskære yderligere indlæg. § 4. Ændringsforslag Stk. 1. Ved mødets start oplyser dirigenterne om eventuelle ændringsforslag, der er fremsat på forhånd.

Stk. 2. Ændringsforslag, der ikke er fremsat på forhånd, skal være fremsat skriftligt til info@dds.dk senest 30 minutter efter forretningsordenen er godkendt, dog i intet tilfælde senere end ved begyndelse af det dagsordenspunkt, som ændringsforslaget vedrører. § 5. Redaktionsudvalget Stk. 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer, der kan træde samme sammen og bistå dirigenterne, hvis og når dirigenterne finder behov for det. .

Stk. 2. Udvalget er sammensat af 2 formænd, en af hvert køn, som ikke er medlemmer af korpsrådet, og fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af korpsrådet:

• 3 personer, der vælges blandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/ centre/divisioner og

• 1 person, der vælges blandt korpsledelsens medlemmer.

Stk. 3. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love.

Stk. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept.

Redaktionsudvalget kan foretage redaktionelle ændringer, f.eks. grammatiske, der ikke ændrer på intention eller indhold.

Stk. 5. Redaktionsudvalget kan, efter behov, samle alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som gøres tilgængeligt for alle korpsrådsmedlemmer.

Stk. 6. Hvis dirigenterne finder behov for at redaktionsudvalget træder sammen og behandler de indkomne forslag, suspenderes korpsrådsmødet i den tid, hvor redaktionsudvalget arbejder. § 6. Korpsrådets beslutningsproces Stk. 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede.

Stk. 2. Behandling af forslag og ændringsforslag:

a) Dirigenterne beskriver kort forslaget og gør i komplicerede tilfælde rede for baggrunden for forslaget

b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger.

c) Hovedreglen er, at det ”mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne bestemmer afstemningsrækkefølgen.

d) Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at korpsrådet kan træffe beslutning.

e) Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål i forbindelse med afstemningen. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag.

Stk. 3. Alle beslutninger, der vedtages af Korpsrådet, træder i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre forslaget eller korpsets love bestemmer andet. § 7. Regler for afstemninger Stk. 1. Alle afstemninger sker elektronisk efter dirigentens nærmere anvisning. Dirigenterne meddeler hvornår den elektroniske stemmeafgivning begynder, og hvornår den afsluttes. Elektroniske afstemninger betragtes som skriftlige afstemninger, og er således hemmelige. Resultatet af afstemningen oplyses først, når dirigenterne har afsluttet afstemningen. Dirigenterne kan bestemme, at enkelte afstemninger kan gennemføres på anden måde, hvis dirigenterne finder det forsvarligt. § 8. Forbindelse mellem fysiske lokationer Stk. 1. Der skal til stadighed være lyd- og billedtransmission mellem de lokationer, hvor korpsrådsmødet afholdes. Transmissionen skal sikre, at alle deltagere til enhver tid kan se og høre den, der taler (eller det der vises på en fælles skærm). Transmissionen skal ligeledes sikre, at der er mulighed for at tale til korpsrådsmødet fra alle fysiske lokationer.

Stk. 2. Dirigenterne og de assisterende dirigenter tilser, at transmissionen er aktive og funktionelle. Dirigenterne kan til enhver tid suspendere mødet, hvis transmissionen afbrydes, eller hvis den ikke har tilstrækkelig stabilitet samt lydog billedkvalitet til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssigt gennemførelse af mødet. Hvis dirigenterne efter en suspension vurderer at transmissionen ikke kan bringes til at fungere inden for rimelig tid, kan dirigenterne afbryde korpsrådsmødet.

Stk. 3. Dirigenterne kan tillade, at korpsrådsmødet transmitteres offentligt (live stream).

En sådan offentlig transmission har kun til formål at lade interesserede følge mødet.

Afbrydelser i den offentlige transmission kan ikke i sig selv føre til at mødet suspenderes eller afbrydes.

ællesskabet i Det Danske Spejderkorps har det godt. Vores mere end 420 grupper, arrangementer og centre trives, og friluftsliv, fællesskab og udfordringer er efterspurgt.

Det Danske Spejderkorps tæller over 35.000 medlemmer, der ugentligt går til spejder. Her skaber over 6.000 frivillige spejderledere rammerne for det attraktive spejderliv gennem alt fra det ugentlige spejdermøde til ture, sommerlejre, kursus- og uddannelsestilbud og vilde adventurespejd-løb. Økonomien i Det Danske Spejderkorps er imidlertid udfordret. Efter en årrække med underskud har korpsledelsen, der blev valgt i november 2019, sat ind på at rette økonomien op og skabe balance.

F

Resultatet for 2019 understreger, at der er tale om en nødvendig opgave.

Korpsets regnskab for 2019 viser således et driftsunderskud før afskrivninger og finansielle poster på i alt kr. 4.022.716 mod et budgetteret underskud på 606.000 kr.

Resultatet efter afskrivninger og finansielle poster viser et underskud på kr.

5.825.127 mod et budgetteret underskud på kr. 8.226.000.

Spejder Sport, der ejes af Det Danske Spejderkorps, har givet positive resultater gennem de seneste år. I 2018 har det givet et overskud på kr. 3.737.955. Spejder Sports generalforsamling har godkendt, at der heraf udbetales udbytte til Det Danske Spejderkorps på kr. 1.514.724.

Korpsrådsmødet – Det Danske Spejderkorps’ Generalforsamling - var igen i 2019

FOTO M O RT EN H AT T I NG VOLT E LE N

41

Følg med på dds.dk/krm, hvor du løbende vil blive holdt opdateret på Korpsrådsmødet

en stor succes med mange deltagere. Årets møde havde vedtagelsen af udviklingsplanen ”Vi skaber modige børn og unge” øverst på dagsordenen, samtidig med at der skulle vælges nye spejderchefer og korpsledelse. Over 1.100 spejdere fra hele landet deltog. Igen i år var mødet præget af mange unges deltagelse. 60% af deltagerne havde en alder under 30 år, hvilket viser en tydelig sammenhæng mellem korpsets formål og evnen til at udvikle unges mulighed for at deltage i de nationale demokratiske processer. De yngste deltagere med stemmeret var 15 år. Korpset investerer i at skabe sammenhæng på tværs af landet og fostre engagement i spejderbevægelsens demokrati, og der blev brugt netto kr. 467.622 på afholdelsen af Korpsrådsmødet 2019.

En af de større poster på aktivitetsbudgettet er udviklingen af nyt aktivitetsmateriale, der bruges på tværs af hele Danmark. Igennem de seneste år har der været arbejdet med at udvikle aktivitetsmateriale til spejderne, inspirationsmateriale til ledere og formidle tanker bag det. I 2018 blev der bl.a. lanceret 60 nye mærker til familiespejdere, mikro-, mini- og juniorgrenen, og her i 2019 fulgte lanceringen af 24 mærker til trops- og seniorgrenen.

Ledelsesudvikling i Det Danske Spejderkorps fortsatte med at inspirere og udvikle unge og voksne. Årets nyskabelse ”Klan- og lederevent” for aldersgruppen 16-30 år havde over 200 deltagere og blev en så stor succes, at konceptet gentages i 2020. Også vores PLan-kurser, som er målrettet tropsspejderne på 12-15 år, er stadig meget efterspurgte med 1.100 deltagere.

Afholdelse af kurser og uddannelse målrettet medlemmerne i Det Danske Spejderkorps ligger på niveau med tidligere år med et nettoforbrug i 2019 på kr.

1.927.454.

I 2019 blev der igen sat fokus på at få flere ledere med i vores spejderfællesskab, og der blev lanceret en ny kampagne, der med et glimt i øjet peger på en fremtid, hvor ledermanglen løses af Virtual Reality-spejd og robotledere. Budskabet var tydeligt: Godt spejderarbejde kræver gode spejderledere af kød og blod, og kampagnen blev set af over 300.000 danskere på forskellige sociale medier.

En anden kilde til inspiration til spej-

KORPSRÅDSMØDET 2020

LEDELSESBERETNING 2019 FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS

→

42

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

derlivet er vores magasiner SpejderSnus, Track og Wide, som udgør en vigtig kilde til viden og inspiration for medlemmer i alle aldre.

En tredje kommunikationsindsats, der fortsat gjorde en forskel i 2019, var gruppeweb - Det Danske Spejderkorps’ løsning til at skabe lokale hjemmesider for spejdergrupperne. Nu er der over 350 grupper, divisioner og løb, der har fået en flot og brugervenlig hjemmeside, der binder dem tættere på deres lokalmiljø.

Igen i 2019 blev der brugt ressourcer på at vedligeholde og forbedre vores medlemssystem, Medlemsservice. Her var der bl.a. fokus på at øge hastigheden. Det Danske Spejderkorps investerede kr.

305.595 i Medlemsservice. Investeringen i Medlemsservice afskrives over 5 år.

I 2019 har vores fælles administration, Spejdernes Administrationsfællesskab, kostet mere end budgetteret. Det skyldes bl.a. svigtende udlejning, stigende personaleudgifter og større administrationsudgifter, herunder til at efterkomme stigende administrative byrder og krav fra myndigheder, herunder GDPR og børneattester.

Det samlede underskud beløber sig til kr.

6.317.309 mod et budgetteret underskud på 5.172.000 Et andet område, der desværre har genereret et underskud i 2019, er vores fælles forsikringsordning, herunder har den kollektive del af gruppeforsikringerne i år kostet os kr. 268.047.

Ud over korpsets engagement i World Organization of the Scout Movement og World Association of Girl Guides and Girl Scouts på internationalt niveau, deltager korpset aktivt i samarbejdet med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Friluftsrådet, Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd, Unicef og Spejderefterskolerne.

Aktiviteter i fælleskorpsligt samarbejde udgjorde kr. 724.718 i 2019 i regi af foreningen Spejderne.

Ejendommene, som ejes af Det Danske Spejderkorps, har i 2019 omsat for kr.

6.451.212 og haft driftsmæssige udgifter på kr. 5.241.952. Arbejdet med at skabe attraktive friluftsfaciliteter i Det Danske Spejderkorps, herunder at arbejde med selvstændiggørelse af udvalgte ejendomme, fortsatte i 2019. Her blev Avnstrup overtaget af en lokal spejdergruppe, så den stadig er en del af vores spejderfamilie. Samtidig er spejderskibet Ran blevet selvstændiggjort, og Skovbrynet og Hylkedam samlet under et og fik nyt navn; Spejdercenter Vestfyn.

Korpsets landslotteri omsatte i 2019 for kr. 2.078.070 og gav et overskud på over kr. 1.207.384 til deltagende grupper.

Spejdere i grupper overalt i landet sælger

lodder med det formål at indsamle penge til den lokale gruppe og undervejs skabe tydelighed om spejderarbejdet i lokalområdet. Det Danske Spejderkorps har måtte konstatere, at det er svært at drive to årlige lotterier, der også kan skabe en samlet positiv drift, og vi har derfor valgt at nedlægge julelotteriet for 2020, så der fremover alene drives ét lotteri i regi af Det Danske Spejderkorps under navnet ”Spejderlotteriet”. Samlet har lotterierne i 2019 givet et underskud på kr. 489.971 imod et budgetteret overskud på 320.000 kroner.

Korpsets indtægter i 2019 i form af kontingent, driftstilskud, momskompensation og øvrige indtægter er på i alt kr.

20.549.552.

Driftstilskud fra DUF, også kaldet tipsmidlerne, var på kr. 8.647.282 inkl. refusion af internationale omkostninger.

Driftstilskuddet fra DUF går primært til drift af korpskontoret, rådgivning og udvikling

af grupper, kurser og udvikling af programstof, samt generel kommunikation via digitale platforme og magasiner.

Medlemstallet for 2019 er opgjort til 35.667, heraf 29.141 under 30 år. Medlemstallet opgøres efter den metode, der i 2017 blev aftalt i de nye tilskudsregler.

Medlemstallet dækker over medlemmer, der er medlem pr. 31.12., samt medlemmer, der har været medlem i minimum tre måneder i løbet af året.

Det Danske Spejderkorps har i regnskabsåret 2019 afholdt én indsamling, nemlig en gaveindsamling. I alt udgør gaver kr. 144.076. Gaveindsamlingen er ikke knyttet til en bestemt begivenhed eller aktivitet, men foregår løbende gennem året gennem opfordring til foreningens medlemmer. Opfordringen gives blandt andet på Det Danske Spejderkorps’ facebookside og hjemmeside. De indsamlede midler anvendes til fordel for Det Danske Spejderkorps’ arbejde for at fremme spej-

Opsummering Korpsledelsen er særdeles optaget af en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps.

Vi må imidlertid konstatere, at årets resultat er langt fra det budgetterede. De vigtigste årsager hertil er større underskud i SAF end budgetteret, underskud på lotterier, svigtende viderefakturering af medarbejdere, samt underskud på forsikring.

Korpsledelsen finder på denne baggrund årets resultat utilfredsstillende. I de kommende år bliver vi derfor økonomisk nødt til at sætte forsigtighed og langsigtethed i højsædet i såvel budgettering som økonomiopfølgning. I forlængelse heraf er der i 2020 ansat ny generalsekretær i Det

Danske Spejderkorps og ny administrationschef i Spejdernes Administrationsfællesskab. Økonomien er korpsledelsens vigtigste prioritet i 2020, samtidig med at vi ikke ønsker, at dette går udover fællesskabet og aktiviteterne i Det Danske Spejderkorps. Vi ser imidlertid ind i en langsigtet indsats, hvor det kan tage flere år at vende økonomien i korpset.

Begivenheder efter balancedagen Den langsigtede indsats sættes yderligere tilbage af, at Corona-situationen også udfordrer korpsets økonomi i 2020.

Således oplever korpsets ejendomme en markant nedgang i udlejning. Faldet skyldes både aflysninger og ombookninger, idet kunderne har mulighed for at booke om frem til 31. december 2021.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor omsætningsnedgangen samlet vil blive i 2020, men størstedelen af indtægterne

43

F OTO J E NS THY BO

F OTO M O RTE N HATTI N G VO LTEL EN

KORPSRÅDSMØDET 2020

deraktiviteter i hele Danmark.

Der har i tilknytning til indsamlingen været administrative udgifter for i alt kr.

3.300. Der har ikke været foretaget huseller gadeindsamling.

ligger i sommerperioden, hvor der stadig er uklare retningslinjer for spejderarrangementer. Realiserede tab på nuværende tidspunkt overgår 1 mio. kroner. I værste fald kan tabet beløbe sig til 5 mio. kroner eller mere, herunder svigtende udlejning af ejendomme i SAF. Endvidere oplever Spejder Sport A/S midlertidige butikslukninger og svigtende omsætning. Endelig er konsekvenserne af corona-situationen for medlemstallet en stor ubekendt: I foråret 2020 har vi haft måneder med ingen eller begrænset foreningsaktivitet.

Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage et pålideligt skøn over den samlede effekt, som udbruddet og spredningen af COVID-19 vil få på Det Danske Spejderkorps og det endelige resultat for 2020.

Det Danske Spejderkorps har på den baggrund i 2020 indfaset en række yderligere besparelser og udgiftstiltag, således, at Det Danske Spejderkorps fortsat kan være godt rustet til fremadrettede indsatser. Den vigtigste af disse er en besparelse på udgifter til personale på korpskontoret, idet ledige stillinger ikke er blevet genbesat.

Afhængig af konsekvenserne af corona-situationen, kan der opstå behov for løbende nedjustering af de forventede lejeindtægter med deraf følgende likviditetspåvirkning. Manglende likviditet vil søges løst ved at anmode banken om ekstra træk på Det Danske Spejderkorps kassekredit.

→

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

MATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020 5-ÅRS OVERSIGT 2018

2017

2016

2015

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

8.525

Kontingent

9.083

9.027

8.905

8.852

Tipstilskud

8.647

8.594

8.299

7.707

7.887

Ejendomme

6.451

5.645

5.052

5.708

6.202

Spejdernes Lejr Øvrige indtægter

0

40.174

0

0

0

14.391

18.004

15.198

13.649

12.924 35.538

INDTÆGTER I ALT

38.572

81.444

37.454

35.916

Aktiviteter

-20.165

-17.208

-20.861

-19.865

-18.687

Administration

-17.112

-21.421

-15.220

-14.245

-12.464

Ejendomme

-5.317

-4.385

-4.300

-4.229

-6.563

0

-40.174

0

0

0

-42.595

-83.188

-40.381

-38.339

-37.714

Spejdernes Lejr UDGIFTER I ALT Afskrivninger og finansielle poster

44

2019 DKK 1.000

-1.802

-468

2.701

3.037

3.189

RESULTAT

-5.825

-2.212

-226

614

1.013

Ejendomme

27.293

29.589

30.545

28.424

28.459

Aktier i Spejder Sport A/S

51.000

54.053

53.546

48.261

43.383

Værdipapirer

945

1.649

1.703

5.737

9.571

Likvider

4.114

6.417

2.710

6.067

6.147

Øvrige aktiver

12.072

11.810

13.805

15.035

14.109

AKTIVER I ALT

95.424

103.518

102.309

103.524

101.669

81.863

89.680

91.893

92.119

91.505

Hensættelser

1.474

7.254

1.266

1.322

1.758

Langfristet gæld

1.021

1.260

1.665

2.072

2.985

Egenkapital

Kortfristet gæld

11.066

5.324

7.485

8.012

5.421

PASSIVER I ALT

95.424

103.518

102.309

103.524

101.669

ANTAL MEDLEMMER *

35.667

35.838

36.175

35.980

29.633

29.141

29.467

29.922

29.987

24.356

ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR * * medlemstal ej revideret

1. JANUAR — 31. DECEMBER 2019

REGNSKAB 2019

BUDGET 2019

REGNSKAB 2018

DKK 1.000

DKK 1.000

6.420.932

7.834

4.360

449.094

700

637

Gruppeadministration

3.693.666

4.075

4.052

Fællesorganisation

21.007.503

22.535

25.828

7.000.917

4.343

6.192

-1.978.798

0

-1.783

INDTÆGTER Aktiviteter Organisationsudvikling

Faciliteter Eliminering af korpsets egen leje Spejdernes Administrationsfællesskab INDTÆGTER I ALT

1.978.488

2.336

1.983

38.571.801

41.823

41.269

-12.242.094

-13.480

-11.021

-2.060.769

-2.318

-2.283

KORPSRÅDSMØDET 2020

RESULTATOPGØRELSE

UDGIFTER Aktiviteter Organisationsudvikling Gruppeadministration

-4.295

-4.619

-10.795.272

-11.131

-13.383

Faciliteter

-6.290.047

-3.697

-5.512

1.978.798

0

1.783

-8.295.797

-7.508

-7.965

-42.594.518

-42.429

-43.000

-4.022.716

-606

-1.731

Eliminering af korpsets egen leje Spejdernes Administrationsfællesskab UDGIFTER I ALT DRIFTSRESULTAT FØR INDREGNING AF SL2017 DDS ANDEL (46,9%) AF SL2017 Indtægter

40.174

Udgifter

-32.003

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER OG DISPONERING

8.171

Disponering RESULTAT SL2017

-8.184 0

-13.272

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

-4.022.716

-606

-1.744

Afskrivninger driftsmidler og Holmen

-2.891.582

-2.620

-2.761

Spejder Sport A/S, udbytte

1.514.724

1.061

Finansielle indtægter

104.686

Finansielle udgifter

-419.634

-100

-315

159

-110.605

-5.000

-184

DDS andel (46,9%) af SL2017 Tab/gevinst på ejendomme ifm. selvstændiggørelse eller salg

13

FINANSIELLE POSTER I ALT

-1.802.411

-7.720

-2.027

ÅRETS RESULTAT

-5.825.127

-8.326

-2.027

Resultatet disponeres således: Overført til disponibel egenkapital

-5.825.127

-3.772

-5.825.127

-3.772

45

-4.889.337

Fællesorganisation

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

BALANCE AKTIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2019

REGNSKAB 2018

27.292.657

29.588.771

2.393.277

3.320.616

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme IT-installationer og udstyr Maskiner

211.754

98.724

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

29.897.688

33.008.111

Spejder Sport A/S

51.000.000

51.000.000

1.600.000

2.000.000

Bloklån efterskoler Lån til grupper afdrag efter 2019

10.133

15.687

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

52.610.133

53.015.687

ANLÆGSAKTIVER I ALT

82.507.821

86.023.798

Varelager

674.450

736.267

Debitorer, grupper og divisioner

1.618.646

2.473.505

Tilgodehavende udbytte fra tilknyttede virksomheder

1.514.724

1.060.605

Værdipapirer

945.375

1.648.661

Andre debitorer Lån til grupper afdrag 2019 Andre tilgodehavender

46

REGNSKAB 2019

Likvide beholdninger

0

0

15.133

22.686

4.033.427

3.143.182

4.114.175

6.416.501

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

12.915.930

15.501.407

AKTIVER I ALT

95.423.751

101.525.204

REGNSKAB 2019

REGNSKAB 2018

Egenkapital

29.747.501

35.572.627

Opskrivningshenlæggelser på aktiver

52.115.370

52.115.370

81.862.871

87.687.997

1.088.182

1.066.840

BALANCE PASSIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2019

EGENKAPITAL

EGENKAPITAL Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer

385.713

151.205

Overskud Spejdernes Lejr 2017

5.097.783

6.035.783

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

6.571.678

7.253.828

853.500

1.259.500

Bankgæld Feriepengeforpligtelse LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

167.371

0

1.020.871

1.259.500

Bankgæld

614.299

406.000

Kreditorer

2.825.811

2.678.185

Feriepengeforpligtelse Anden gæld KORTFRISTET GÆLD PASSIVER I ALT

554.457

725.285

1.973.763

1.514.410

5.968.330

5.323.880

95.423.750

101.525.205

Korps

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

10.861

23.507

-12.646

Faciliteter

6.696

-5.538

1.158

Services til grupper

3.595

-4.645

-1.050

Relationer & medlemskaber

440

-1.625

-1.185

Spejdernes Administrationsfællesskab

267

-5.423

-5.156

3.800

-5.200

-1.400

150

-1.690

-1.540

1.040

-2.040

-1.000

39.495

-38.807

Kurser og uddannelse Kommunikation Projekter Resultat før afskrivninger og finansielle poster Finansielle poster

488

Afskrivninger

Der er til årets budget udarbejdet en ny budgetopstilling. Målet har været at skabe større transparens. På dds.dk/krm kan man se en gennemgang af budgettet, herunder sammenligning med tidligere år.

-2.900 -5.407

-3.697

-2.412

47

NOTE OG INFORMATION OM BUDGET 2021

688 -200

Resultat efter finansielle poster, før afskrivninger Årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster

KORPSRÅDSMØDET 2020

BUDGET FOR 2021

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

NOTER TIL BUDGET 2021 KORPS Kontingenter

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

9.301

0

9.301

8.000

0

8.000

Løn mv

0

-7.741

-7.741

Øvrige personaleudgifter

0

-965

-965

Indtægtsdækning af medarbejdere

1.896

0

1.896

Korpsråd, korpsledelse, divisioner & netværk

1.500

-2.630

-1.130

Øvrige indtægter

2.810

0

2.810

Driftstilskud fra udlodningsmidler

Øvrige udgifter

0

-1.310

-1.310

23.507

-12.646

10.861

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

6.146

-4.938

1.208

550

-600

-50

6.696

-5.538

1.158

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

Gruppeforsikringer

1.825

-1.825

0

Lotteri

1.300

-1.315

-15 -550

SUBTOTAL

FACILITETER 48

INDTÆGTER 2021

Ejendomme Materieldepot hos SpejderSport SUBTOTAL

SERVICES TIL GRUPPER

Medlemsservice

0

-550

470

-955

-485

3.595

-4.645

-1.050

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

Nationale medlemskaber mv.

0

-646

-646

Internationale medlemskaber

0

-404

-404

Projekt- og netværksaktiviteter

440

-575

-135

SUBTOTAL

440

-1.625

-1.185

Øvrige services SUBTOTAL

RELATIONER & MEDLEMSKABER

Driftstilskud til SAF

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

-5.423

0

-5.423

Forventet overskud af SAF

267

0

267

SUBTOTAL

267

-5.423

-5.156

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

-700

KURSER OG UDDANNELSE

1.000

-1.700

Ungdomskurser

2.800

-3.500

-700

SUBTOTAL

3.800

-5.200

-1.400

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

KOMMUNIKATION Digitale indsatser Magasiner PR & markedsføring SUBTOTAL

PROJEKTER Eksternt finansierede projekter Udviklingspuljen SUBTOTAL

0

-490

-490

150

-1.050

-900

0

-150

-150

150

-1.690

-1.540

INDTÆGTER 2021

UDGIFTER 2021

I ALT 2021

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

1.040

-1.040

0

0

-1.000

-1.000

1.040

-2.040

-1.000

49

Gruppe- og ledelsesudvikling

KORPSRÅDSMØDET 2020

SPEJDERNES ADMINISTRATIONSFÆLLESSKAB

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

FORECAST ESTIMAT 2020

BUDGET 2020

RESULTAT 2019

BUDGET 2019

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

4.140

7.920

6.421

7.834

450

700

449

700

4.458

3.415

3.694

4.075

21.605

22.745

21.008

22.535

2.558

6.246

7.001

4.343

1.334

2.199

1.978

2.336

34.545

43.225

40.551

41.823 -13.480

INDTÆGTER Aktiviteter Organisationsudvikling Gruppeadministration Fællesorganisation Faciliteter SAF INDTÆGTER I ALT UDGIFTER Aktiviteter

-10.515

-12.320

-12.242

Organisationsudvikling

-2.139

-2.189

-2.061

-2.318

Gruppeadministration

-4.610

-3.940

-4.889

-4.295

Fællesorganisation

-10.414

-11.309

-10.795

-11.131

Faciliteter

-2.584

-5.407

-6.290

-3.697

SAF

50

UDGIFTER I ALT RESULTAT SL2017

-7.383

-7.384

-8.296

-7.508

-37.645

-42.549

-44.573

-42.429

0

0

0

0

RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER OG FINANSIELLE POSTER

-3.100

676

-4.022

-606

Afskrivninger

-2.900

-2.700

-2.892

-2.620

-350

-150

1.200

-100

DDS andel (46,9%) af SL2017

0

0

0

0

Tab/gevinst på ejendomme ifm. selvstændiggørelse eller salg

0

-1.000

-111

-5.000

FINANSIELLE POSTER I ALT

-3.250

-3.850

-1.803

-7.720

ÅRETS RESULTAT

-6.350

-3.174

-5.825

-8.326

Finansielle poster

Fastsættelse af kontingent for 2021 Kontingentet fastsættes til kr. 318,00 hvilket svarer til en regulering på kr. 3,00.

Kontingentet opkræves i 3 rater a kr. 106,00 Korpskontingentet for 2021 fastsættes med 2020 som udgangspunkt (kr. 315,00) og forhøjes svarende til nettoprisindeks for juli 2020 afrundet.

5-ÅRS OVERSIGT

2019

2018

2017

2016

2015

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

DKK 1.000

HOVEDTAL Bruttofortjeneste

46.711

45.334

46.862

44.273

41.049

Driftsresultat

4.671

3.550

5.914

5.792

4.122

Resultat af finansielle poster

-245

-343

271

431

1

3.738

2.621

5.286

4.878

3.175

Årets resultat Egenkapital

56.730

54.053

53.546

48.261

43.383

Samlede aktiver

94.006

92.862

78.741

71.462

69.520

2.738

23.649

2.074

1.305

2.657

Investeringer i materielle anlægsaktiver

KORPSRÅDSMØDET 2020

SPEJDERSPORT

NØGLETAL Egenkapitalens forrentning (%) Soliditetsgrad (%) Afkastning (%)

4,9

10,4

10,6

7,5

58,2

68,0

67,5

62,4

12,1

15,2

9,1

8,3

10,5

51

Valg af revisor Korpsledelsen indstiller korpsets nuværende revisor Deloitte til genvalg.

6,7 60,3

52

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

LOVFORSLAG INTRODUKTION

Et samlet forslag til nye vedtægter for Det Danske Spejderkorps er fremsat som resultat af at Korpsrådets i 2017 pålagde korpsledelsen at producere et forslag til nye vedtægter for DDS, der kan erstatte de nuværende love. Forslag skulle behandles senest på korpsrådsmødet i 2020.

Det fremsatte forslag er en gennemgribende om- og nyskrivning af korpsets love.

Derfor fremsættes forslaget også som ét samlet forslag, og ikke som ændringer til de nuværende love og grundlov. Af samme grund vil det være meget omfattende at beskrive indholdet af ændringerne - og med risiko for, at detaljer udelades eller at beskrivelsen indeholder en vægtning af bestemte emner.

I denne korte beskrivelse af forslaget gives en introduktion til baggrunden, formålet, processen og nogle af de tekniske og strukturelle valg, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af forslaget.

Korpsledelsen opfordrer derfor alle deltagere på Korpsrådsmødet 2020 til at gennemlæse hele forslaget.

Formålet Korpsledelsen igangsatte arbejdet i slutningen af 2019 med to væsentlige mål, nemlig • at gøre vedtægterne markant mere enkle at forstå og bruge for grupper, divisioner og i korpset. Løbende feedback på vedtægterne igennem de sidste mange år, har vist at de nuværende er for svære at læse og forholde sig til, hvis man ikke er jurist eller arbejder med den slags til dagligt. For langt de fleste spejdere og grupper, er vedtægterne kun noget man ser på, en eller to gange om året.

• at opdatere vedtægterne, så de passer

til udviklingen i korpset og samfundet.

Det Danske Spejderkorps har en lang række interessenter. De stiller krav og har forventninger til vores måde at fungerer på og gransker løbende vores

vedtægter. Det kan eksempelvis være kommuner, revisorer, banker og samarbejdspartnere. Vedtægterne skal også afspejle landets lovgivning og være letforståelige for vores interessenter.

Principper for arbejdet med forslaget Arbejdsgruppen og korpsledelsen satte et par grundprincipper for vedtægtsarbejdet: • Forslaget tager udgangspunkt i at skulle forbedre - men ikke revolutionere korpsets love. De nuværende love bærer præg af mange, løbende ændringer, som ikke altid har været tænkt sammen.

• Opdatering af vedtægterne. Selv om

der blev lavet en større revision af lovene i 2009, så er grundlaget for lovene meget ældre. Arbejdsgruppen ville være sikker på, at der ikke blev taget for meget “arvegods” med i det nye forslag, uden at det var overvejet.

• Friske øjne. Derfor blev arbejdet startet

på blankt papir, og med en tanke om først at udvikle struktur og koncepter, og så skrive formuleringerne til sidste.

Der har i arbejdet været lagt vægt på klarhed og retssikkerhed, men også med en erkendelse af, at lovene ikke kan regulere alle tænkelige situationer.

• Ramme og ikke retning. Endelig har

arbejdsgruppen og korpsledelsen ønsket, at lovene skal sætte den organisatoriske ramme for korpset, og ikke bruges til at drive udvikling eller politik.

Historien viser at udvikling, politik og retning ændrer sig hurtigt i DDS og det er ikke hensigtsmæssigt hvis det kræver løbende ændringer af vedtægterne: så opnår man hurtigt en stor mængde ‘arvegods’.

Arbejdsprocessen I januar 2020 blev der nedsat en arbejdsgruppe af frivillige med juridisk baggrund, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til nye vedtægter til korpsledelsen. Korpset skylder en stor tak til arbejdsgruppen for det lange og dybdegående arbejde, der er udført.

For at sikre indsamling af holdninger og feedback blev der afholdt en række åbne workshops fysisk som digitalt, hvor interesserede kunne komme med temaer og ønsker til arbejdet. Arbejdet er, som meget andet, også påvirket negativt af ny corona-virus.

Arbejdsgruppens oplæg er efterfølgende blevet drøftet og behandlet i korpsledelsen. Arbejdsgruppen og korpskontoret har foretaget færdigbehandling i samarbejde med og på baggrund af korpsledelsens behandling. Det er formelt Korpsledelsen, som på baggrund af korpsrådets opdrag fra 2017, nu fremsætter forslag om nye vedtægter til Korpsrådets beslutning.

Arbejdsgruppen og korpsledelsen har påbegyndt en uformel høring af korpsets eksterne interessenter, eksempelvis DUF, kommunernes landsforening, banker m.v. for at sikre, at vedtægterne også vil kunne fungere i praksis og vil kunne leve op til eksterne krav. Hvis der i den forbindelse findes væsentlige udfordringer, vil korpsledelsen fremsætte ændringsforslag.

Hvis vedtægterne bliver vedtaget, vil de blive suppleret af en ‘læse’-vejledning, der dels uddyber de forskellige bestemmelser, dels giver en mere praktisk beskrivelse af sammenhængen. Ændringsforslag For at sikre ensartethed og juridisk faglighed, vil det være muligt at få hjælp til at formulere ændringer til vedtægtsforslaget.

Det er hensigten at man kan udtrykke ‘hvad’ man ønsker at opnå ved en ændring, og så få hjælp fra arbejdsgruppen, der så formulerer de nødvendige juridiske sætninger, der opnår det mål, som man ønsker med sit ændringsforslag.

Det er forhåbningen at det kan gøre det lettere at stille et ændringsforslag, minimere antallet af enslydende forslag der egentligt tilstræber det samme men også sikre en tættere sammenhæng mellem ‘det ønskede resultat’ og hvad der i sidste ende kommer til at stå i vedtægterne.

KAPITEL I. NAVN OG HJEMSTED § 1. Foreningens navn er “Det Danske Spejderkorps”. § 2. Foreningen er landsdækkende, men har hjemsted i Københavns Kommune.

KAPITEL III. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ ORGANISATION § 6. Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsorganisation, der består af en fællesorganisation (korpset), jf. § 7-§ 10, og af enheder, jf. Stk. 2, der er anerkendt efter Kapitel X. Stk. 2 Det Danske Spejderkorps’ arbejde udøves gennem korpsets enheder.

Stk. 3 Det Danske Spejderkorps’ enheder er:

a) Grupper, jf. § 11-§ 15

b) Divisioner, jf. § 16-§ 21

c) Øvrige enheder, jf. § 22-§ 26 Korpset (Fællesorganisationen) § 7. Korpset er Det Danske Spejderkorps’ fællesorganisation. § 8. Korpsets formål er at varetage den overordnede ledelse og koordinering af spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps, og at understøtte spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps’ enheder. § 9. Korpsets øverste myndighed er korpsets generalforsamling (korpsrådet), jf. Kapitel VII.

Grupperne § 11. Grupperne er selvstændige enheder (foreninger), der er medlem af Det Danske Spejderkorps. For at være medlem af Det Danske Spejderkorps, skal gruppen være anerkendt, jf. Kapitel X. § 12. Gruppernes opgave er at drive det primære spejderarbejde for børn og unge i gruppens lokalområde, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II. § 13. En gruppe hører organisatorisk under og skal være medlem af en division.

Stk. 2 Gruppen vælger selv, hvilken division den vil være medlem af. Gruppens optagelse i divisionen skal dog godkendes af divisionsledelsen. § 14. Gruppens øverste myndighed er gruppens generalforsamling (grupperådet), jf.

Kapitel VII. § 15. Gruppen ledes af en gruppebestyrelse (gruppens bestyrelse) og en eller flere gruppeledere (enhedsledere), jf. Kapitel V. Divisionerne § 16. Divisionerne er selvstændige enheder (foreninger), der er medlem af Det Danske Spejderkorps. For at være medlem af Det Danske Spejderkorps, skal divisionen være anerkendt, jf. Kapitel X. § 17. En division omfatter grupper og øvrige enheder i et samlet geografisk område eller inden for et interessefællesskab. Grupper og øvrige enheder, der har hovedaktivitet i divisionens geografiske område eller inden for divisionens interesseområde, kan være medlemmer af divisionen. § 18. Divisionernes opgave er:

a) at understøtte udvikling og drift af spejderarbejdet i de enheder, der er medlem af divisionen;

b) at facilitere netværk mellem de enheder, der er medlem af divisionen; og

c) at understøtte kommunikationen mellem divisionens enheder og korpsledelsen samt fællesorganisationen. § 19. En division hører organisatorisk under og er medlem af Det Danske Spejderkorps.

Stk. 2 Divisionens optagelse i korpset skal godkendes af korpsledelsen. § 20. Divisionens øverste myndighed er divisionens generalforsamling (divisionsrådet), jf.

Kapitel VII. § 21. Divisionen ledes af en divisionsledelse (divisionens bestyrelse), jf. Kapitel V. Øvrige enheder § 22. Øvrige enheder er spejdercentre, større arrangementer og andre selvstændige enheder (foreninger), der ikke er grupper eller divisioner, og som er medlem af Det Danske Spejderkorps. For at være medlem af Det Danske Spejderkorps, skal enheden være anerkendt, jf. Kapitel X. § 23. Øvrige enheders opgave er at drive spejderarbejde i andre former eller under andre rammer end i grupperne og divisionerne, i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II. Øvrige enheder er dog fortsat underlagt korpsets generelle

principper for spejderarbejde. § 24. Øvrige enheder hører organisatorisk under og skal være medlem af korpset eller en division.

Stk. 2 Enheden vælger selv, hvilken division den vil være medlem af, eller om den vil være direkte medlem af korpset. Enhedens optagelse i divisionen eller korpset skal dog godkendes af henholdsvis divisionsledelsen eller korpsledelsen. § 25. Øvrige enheders øverste myndighed er enhedens generalforsamling, jf. Kapitel VII. § 26. Øvrige enheder ledes af enhedens bestyrelse og eventuelt en eller flere enhedsledere. Enheden kan selv vælge, om enheden ønsker at udpege en eller flere enhedsledere til at lede enheden sammen med bestyrelsen, jf. Kapitel V. Enhedernes selvstændighed og indbyrdes forhold § 27. Enhederne er selvstændige juridiske enheder med egen ledelse. Korpset og de overordnede organer, jf. § 30 har således ikke ledelsesbeføjelser over enhederne.

Enhederne skal dog opfylde disse vedtægter og de overordnede organers beslutninger truffet i henhold til vedtægterne for at blive og forblive anerkendte enheder samt opretholde medlemskab af Det Danske Spejderkorps, jf. Kapitel X. Stk. 2 Korpset og de enkelte enheder hæfter ikke for andre enheders økonomiske dispositioner eller gæld. § 28. Enhedernes vedtægter udgøres af de dele af disse vedtægter, der gælder for den pågældende enhed.

Stk. 2 Enheden skal i tillæg hertil selv vælge:

a) Enhedens navn

b) Enhedens hjemstedskommune Stk. 3 En enheds selvstændige ændring af vedtægterne for den forening, der udgør enheden, bortset fra hvad der følger af Stk. 2, sidestilles med en beslutning om udmeldelse af Det Danske Spejderkorps, jf. Kapitel X. § 29. En enhed fastsætter selv sit kontingent for de spejdere, der er direkte medlem af enheden, dog under hensyntagen til § 35, Stk. 3.

Stk. 2 En division fastsætter desuden et kontingent, der betales til divisionen af de enheder, der er medlemmer af divisionen (divisionskontingent).

Stk. 3 Korpset fastsætter et kontingent, der betales til korpset af alle enheder (korpskontingent). § 30. Ved overordnet organ forstås den enhed eller korpset, der organisatorisk ligger over den pågældende enhed, jf. § 11-§ 22. Korpset er det overordnede organ for divisionen. Divisionen er det overordnede organ for grupper. Det overordnede organ for øvrige enheder er den division eller korpset, som enheden er tilknyttet, jf. § 24. § 31. Beslutninger, som i henhold til vedtægterne skal træffes af et overordnet organ, træffes af det pågældende overordnede organs bestyrelse, medmindre andet er anført.

53

KAPITEL II. DET DANSKE SPEJDERKORPS’ FORMÅL OG ARBEJDSGRUNDLAG § 3. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. § 4. Det Danske Spejderkorps arbejder ud fra følgende overordnede principper:

a) Det Danske Spejderkorps søger at skabe et spændende og udviklende miljø for børn og unge.

b) Det Danske Spejderkorps søger at fremme samarbejdsevne og arbejdsglæde gennem gruppe- og patruljevirksomhed.

c) Det Danske Spejderkorps vil give spejderne kendskab til naturen og lyst til at værne om den ved at give spejderne lejlighed til at dyrke friluftsliv.

d) Det Danske Spejderkorps søger gennem teoretisk og praktisk arbejdsstof at opøve færdigheder, som både spejderne og deres medmennesker kan have glæde af.

e) Det Danske Spejderkorps søger at give spejderne samfundsforståelse og viden om Danmark. Gennem Det Danske Spejderkorps’ tilknytning til den internationale spejderbevægelse gives der spejderne mulighed for kontakt med andre landes ungdom, natur og kultur. § 5. Det Danske Spejderkorps tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at Det Danske Spejderkorps’ voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål.

§ 10. Korpset ledes af en korpsledelse (korpsets bestyrelse), jf. Kapitel V.

KORPSRÅDSMØDET 2020

FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS

→

54

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

Tilknyttede foreninger og fonde § 32. Det Danske Spejderkorps kan tilknytte andre foreninger og fonde, der er selvstændige og uafhængige, og som laver spejderarbejde eller andet tilknyttet arbejde.

Stk. 2 Tilknyttede foreninger og fonde er ikke medlemmer af eller enheder i Det Danske Spejderkorps, men kan tilknyttes arbejdet i korpset og/eller i en eller flere divisioner eller grupper.

Stk. 3 Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for tilknytning af foreninger og fonde.

Internationale tilknytninger § 33. Det Danske Spejderkorps er en selvstændig virkende, dansk organisation, der udøver spejderarbejde med udgangspunkt i den globale spejderbevægelses ideer.

Stk. 2 Det Danske Spejderkorps’ kvindelige medlemmer er tilknyttet The World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS).

Stk. 3 Det Danske Spejderkorps’ øvrige medlemmer er tilknyttet The World Organization of the Scout Movement (WOSM).

Stk. 4 Tilknytningen til de internationale medlemskaber, jf. Stk. 2 og Stk. 3, udøves gennem de tilsvarende danske fælles organisationer.

KAPITEL IV. SPEJDERNE I DET DANSKE SPEJDERKORPS § 34. Det Danske Spejderkorps kan som medlemmer (spejdere) optage børn, unge og voksne, der lover at holde spejderloven. § 35. Spejderne i Det Danske Spejderkorps er medlemmer i enhederne.

Stk. 2 Indmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til enheden. Hvis spejderen ikke er myndig, skal indmeldelsen bekræftes af spejderens værge.

Stk. 3 Alle spejdere skal betale et personligt kontingent der, hvor de er medlem.

Kontingentet skal årligt mindst udgøre det beløb, som er nødvendigt for at opnå økonomisk støtte fra udlodningsmidlerne.

Stk. 4 Medlemskab ophører, når spejderen udmelder sig ved skriftlig henvendelse til sin enhed, eller hvis spejderen ekskluderes. § 36. For at blive udnævnt til spejderleder, skal man være medlem i en enhed og fyldt 15 år. § 37. Det er enhedens bestyrelse, der har ansvaret for at udnævne det nødvendige antal spejderledere til at drive spejderarbejdet. Bestyrelsen har i den forbindelse også ansvaret for, at de udnævnte spejderledere lever op til lovgivningens krav til personer, som arbejder med børn og unge.

KAPITEL V. BESTYRELSER OG LEDERGRUPPER § 38. Reglerne i dette kapitel gælder for bestyrelser og ledergrupper i korpset og i alle enheder, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

Korpsets og enhedernes ledelsesstruktur § 39. Korpset og divisionerne ledes hver af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse af henholdsvis korpset og divisionen inden for rammerne

af den vedtagne udviklingsplan, jf. § 66.

Stk. 2 Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, jf. reglerne i Kapitel VII. Stk. 3 Bestyrelsen beslutter selv den øvrige ledelsesstruktur.

Stk. 4 Bestyrelsen skal sikre, at eventuelle udvalg, projektgrupper og andre kollektive ledelsesorganer, som arbejder under bestyrelsens ansvar, iagttager principperne om diversitet, jf. § 44 - § 53. § 40. Grupper og øvrige enheder ledes hver af en bestyrelse og en eller flere enhedsledere. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af enheden. Enhedslederne varetager den overordnede ledelse og koordinering af det daglige spejderarbejde i enheden.

Dog kan øvrige enheder vælge at både bestyrelsens og enhedsledernes ansvar og opgaver kun varetages af en bestyrelse.

Stk. 2 Bestyrelsen vælges af enhedens generalforsamling efter de regler, der gælder for den type af enhed, jf. reglerne i Kapitel VII. Stk. 3 Enhedslederne udpeges af bestyrelsen.

En enhedsleder kan ikke være medlem af bestyrelsen, men kan deltage med taleret uden stemmeret til bestyrelsesmøderne.

Stk. 4 Bestyrelsen udpeger sammen med enhedslederen en ledergruppe, der består af enhedslederne samt en eller flere øvrige spejderledere, jf. § 36, til at varetage planlægningen, ledelsen og udførelsen af det daglige spejderarbejde i enheden.

Stk. 5 Enhedens bestyrelse beslutter selv enhedens øvrige ledelsesstruktur.

Stk. 6 Bestyrelsen skal ved beslutningen om ledelsesstruktur og sammensætning af ledergruppen iagttage principperne om diversitet, jf. § 49- § 53.

Bestyrelsens og ledergruppens ansvar og opgaver § 41. En bestyrelse har over for generalforsamlingen det overordnede ansvar for,

a) at ledelsen af enheden sker i overensstemmelse med korpsets formål og arbejdsgrundlag jf. Kapitel II;

b) at korpsets vedtægter overholdes;

c) enhedens økonomi, herunder budgettering, løbende kontrol og regnskabsaflæggelse;

d) opfølgning på generalforsamlingens beslutninger;

e) at aktiviteter tilrettelægges og gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder at de af korpsledelsen fastsatte regler jf. § 56, Stk. 2 overholdes; samt

f) at lovgivningens almindelige regler overholdes. § 42. Korpsledelsen har i relation til korpset de ansvarsopgaver der følger af § 41. Korpsledelsen har derudover til opgave at,

a) udstede nødvendige bestemmelser og vejledninger for korpset og korpsets enheder;

b) sikre at opgaver vedrørende eksterne spejderrelationer, samfundsrelationer og administration bliver løst, herunder at foretage udpegninger til eksterne repræsentationer; samt

c) afholde periodiske møder med bestyrelsesformænd for divisionerne

(divisionschefer) og andre relevante landsdækkende fora for at sikre formidling af arbejdsmetoder vedrørende program og ledertræning og for at sikre muligheden for gensidig erfaringsudveksling og inspiration.

Stk. 2 Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøderne offentliggøres inden for 4 uger på korpsets hjemmeside. Referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige bestyrelse. § 43. Ledergruppen har over for bestyrelsen ansvar for det daglige spejderarbejde.

Stk. 2 Enhedslederen formidler samarbejde mellem lederne, koordinerer enhedens daglige spejderarbejde og varetager fælles ledelsesmæssige opgaver.

Habilitetskrav § 44. Et flertal af en bestyrelse må ikke være i nær familie med hinanden.

Stk. 2 En enheds bestyrelsesformand, kasserer og enhedsleder må ikke være i nær familie med hinanden.

Stk. 3 Revisorer og revisorsuppleanter må ikke være i nær familie med medlemmer af bestyrelsen eller ledergruppen.

Stk. 4 Ved nær familie forstås i disse vedtægter forældre, bedsteforældre, søskende, svigerinder, svogre, søskendebørn, svigerforældre, svigerbørn, ægtefælle, samlever, børn og børnebørn, herunder også børn og børnebørn af ægtefælle eller samlever. § 45. Ingen medlemmer af ledergrupper eller bestyrelser må medvirke ved beslutninger i forhold, der har direkte og væsentlig betydning for medlemmet selv eller medlemmets nære familie.

Stk. 2 Divisionsledelsesmedlemmer og korpsledelsesmedlemmer må ikke medvirke ved beslutninger, der har direkte og væsentlig betydning for andre enheder hvor personen er medlem, andre enheder hvori personen er bestyrelsesmedlem, eller andre enheder hvortil personen har en anden væsentlig tilknytning.

Alderskrav og myndighed § 46. I hver bestyrelse og ledergruppe i korpset og enhederne skal flertallet af medlemmerne være fyldt 15 år. § 47. Bestyrelsesformænd, kasserere og enhedsledere skal være fyldt 15 år. § 48. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 15 år. Når et medlem ikke er fyldt 15 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden ved simpel lodtrækning.

Diversitet § 49. Det Danske Spejderkorps tilstræber mangfoldighed og lige muligheder for alle. Det Danske Spejderkorps har derfor til hensigt at give alle spejdere – uanset f.eks. køn, alder, religion, kulturel og social

KAPITEL VI. SPEJDERARBEJDET

Sikkerhedsregler § 56. Alle aktiviteter i Det Danske Spejderkorps skal gennemføres med behørig hensyntagen til sikkerheden for alle medvirkende.

Stk. 2 Aktiviteter skal gennemføres under ledelse eller tilsyn af personer, der har kompetencen til at sørge for, at aktiviteten udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 3 I enheder, som ejer eller for længere tid låner eller lejer fartøjer, eller som har eller har til hensigt at have regelmæssige søaktiviteter, skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i enheden, men må gerne bestride andre poster i bestyrelsen.

Stk. 4 Korpsledelsen fastsætter regler for sikkerheden ved gennemførelse af særlige aktiviteter samt krav til søkyndige medlemmers kvalifikationer. Ved fastsættelsen af sådanne regler skal korpsledelsen inddrage sagkyndige.

Generelle bestemmelser § 57. Alle enheder samt korpset afholder hvert år generalforsamling (rådsmøde).

Stk. 2 Alle spejdere og bestyrelsesmedlemmer kan deltage med taleret på en generalforsamling. § 58. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i hver enhed og i korpset.

Stk. 2 Generalforsamlingen i andre enheder end divisioner (grupperådet og rådet i øvrige enheder) består af alle enhedens medlemmer.

Stk. 3 Divisionens generalforsamling (divisionsrådet) består af to personer fra hver af divisionens enheder.

Stk. 4 Korpsets generalforsamling (korpsrådet) består af to personer fra hver af Det Danske Spejderkorps' enheder.

Stk. 5 Enhedernes repræsentanter til generalforsamlingerne i korpset og i divisionerne, jf.

Stk. 3 og Stk. 4, udpeges af enhedernes bestyrelser. Repræsentanterne skal være navngivne. Enhederne skal ved udpegningen iagttage principperne om diversitet, jf. § 44 - § 53.

Stk. 6 Udpegningen af enhedernes repræsentanter til generalforsamlingen i korpset skal ske hvert år senest den 30. juni og skal meddeles til korpset. Udpegningen gælder for perioden fra 1. juli i udpegningsåret til den 30. juni i det følgende år.

Stk. 7 Udpegningen af enhedernes repræsentanter til generalforsamlingerne i divisionerne skal ske hvert år senest den 29. februar og skal meddeles til korpset samt til den relevante division. Udpegningen gælder for perioden fra 1. marts i udpegningsåret til den 29. februar i det følgende år. § 59. Alle medlemmer af generalforsamlingen (rådsmedlemmer) har stemmeret på generalforsamlingen.

Stk. 2 Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde.

Stk. 3 En person kan kun have én stemme, uanset om personen har flere funktioner, der giver stemmeret.

Stk. 4 Hvis en delegeret til generalforsamlingerne i korpset eller i divisionerne er forhindret i at møde, kan enhedens bestyrelse vælge en anden delegeret efter reglerne i § 58, Stk. 5-Stk. 7, idet tidsfristerne for udpegning dog ikke finder anvendelse. § 60. Beslutninger kan kun træffes om de forslag, som fremgår af den udsendte dagsorden.

Stk. 2 Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre der er angivet andet.

Stk. 3 Skriftlig afstemning finder sted,

a) når dirigenten beslutter det, eller

b) når mindst 1/10 del af de på generalforsamlingen stemmeberettigede ønsker det.

Stk. 4 Ved valg, hvor der er mere end en kandidat til en plads, skal afstemningen altid ske skriftligt.

Stk. 5 Valg til korpsledelsen sker altid skriftligt.

Afholdelse af generalforsamlinger § 61. Ordinær generalforsamling for andre enheder end divisioner afholdes hvert år

inden den 1. marts.

Stk. 2 Divisionens generalforsamling afholdes hvert år i perioden fra den 1. april til den 1. juni.

Stk. 3 Korpsets generalforsamling afholdes hvert år i perioden fra den 1.-20. november.

Stk. 4 Ekstraordinær generalforsamling efter anmodning jf. § 62, litra b) skal afholdes senest seks uger efter modtagelse af anmodningen. § 62. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter:

a) bestyrelsens beslutning, eller

b) skriftlig anmodning fra mindst 1/5 del af generalforsamlingens medlemmer til en bestyrelsesformand.

Stk. 2 Beslutningen eller anmodningen skal indeholde en angivelse af de punkter, der ønskes behandlet på mødet. § 63. Bestyrelsesformanden indkalder til generalforsamling.

Stk. 2 Indkaldelsen til en ordinær generalforsamling skal indeholde:

a) Generalforsamlingens dagsorden

b) Regnskab for det foregående år med tilhørende status. Regnskabet skal være revideret og underskrevet af bestyrelsen og revisor

c) Justeret budget for indeværende år og forslag til budget for det følgende år

d) Forslag til udviklingsplan Stk. 3 Generalforsamlingen indkaldes med mindst tre ugers varsel. Datoen for korpsets ordinære generalforsamling annonceres herudover senest den 15. august på korpsets hjemmeside.

Stk. 4 Hvis en ekstraordinær generalforsamling afholdes efter anmodning jf. § 62, stk. 1, litra b), skal bestyrelsesformanden udsende en indkaldelse senest to uger efter modtagelsen af anmodningen.

Stk. 5 Indkaldelsen sendes skriftligt til generalforsamlingens medlemmer samt bestyrelsen.

Stk. 6 Kopi af indkaldelsen med dagsorden og bilag fremsendes samtidig til orientering til bestyrelsesformanden for det overordnede organ. § 64. Forslag, der ønskes behandlet på en enheds generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før mødet og sendes til generalforsamlingens medlemmer senest en uge før.

Stk. 2 Forslag der ønskes behandlet på korpsets generalforsamling kan fremsættes af enhedernes repræsentanter samt af korpsledelsen, og skal være korpsledelsen i hænde senest den 15. august.

Stk. 3 Korpsledelsen fastsætter nærmere retningslinjer for indsendelse af forslag til korpsets generalforsamling. § 65. Dagsorden for en ordinær generalforsamling skal mindst omfatte:

a) Valg af dirigent og referent

b) Beretning fra bestyrelsen som minimum omfatter

i. en opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt

ii. en opfølgning på arbejdet med beslutninger, som generalforsamlingen tidligere har truffet

c) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse

55

Program og arbejdsstof § 54. Korpset udarbejder arbejdsstof og vejledninger, samt laver forslag til interessefælleskaber som inspiration til enhedernes arbejde med udgangspunkt i de overordnede principper. § 55. Korpsledelsen har ansvar for at: a) fastsætte vejledende aldersinddelinger for spejderarbejdets udførelse; b) sikre et programtilbud for 3-24-årige spejdere; c) sikre et ledertræningstilbud for spejderledere; og d) sikre at spejderarbejdet opfylder de medlemskrav, der stilles af verdensorganisationerne WAGGGS og WOSM.

KAPITEL VII. GENERALFORSAMLINGER

KORPSRÅDSMØDET 2020

baggrund – lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden. (Princippet om lige muligheder.) § 50. Ledelsesfunktioner bør varetages ligeværdigt af to personer, der supplerer hinanden og fremmer lige muligheder jf. § 49. (Princippet om dobbeltbesætning.) § 51. Bestyrelser og ledergrupper bør sammensættes med højst 2/3 af det samme køn på valgtidspunktet. Målet er ligelig repræsentation mellem kønnene. (Princippet om 2/3.) § 52. Det Danske Spejderkorps tilstræber, at alle aldersgrupper, herunder især unge, er repræsenteret i ledelsen af korpset og dets enheder. Derfor bør bestyrelser og ledergrupper sammensættes, så de inkluderer repræsentanter, der på valgtidspunktet ikke er fyldt 25 år. (Princippet om unges medbestemmelse.) § 53. Det Danske Spejderkorps er en organisation under fortsat udvikling, hvor børn, unge og voksne til stadighed skal have nye udfordringer. Medlemmer af bestyrelser og ledergrupper bør derfor jævnligt og mindst hvert 6. år skifte funktion.

(Princippet om seks år.)

→

56

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

d) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år samt budget for det kommende år til orientering

e) Vedtagelse af kontingent for det kommende år

f) Behandling af indkomne forslag

g) Vedtagelse af udviklingsplan

h) Valg til bestyrelsen

i) Valg af revisor, jf. § 70

j) Eventuelt Stk. 2 Dagsorden til divisionens generalforsamling og korpsets generalforsamling skal udover de nævnte punkter i stk. 1 også omfatte: a) Beretninger fra de tilknyttede øvrige enheder jf. § 24 Stk. 3 Dagsorden til korpsets generalforsamling skal udover de nævnte punkter i stk. 1 og 2 også omfatte: a) Godkendelse af forretningsordenen for generalforsamlingen Stk. 4 Dagsordenspunktet om valg til bestyrelsen jf. stk. 1, litra h) behandles kun, når der er nogen på valg. Dagsordenspunktet om vedtagelse af udviklingsplan jf. stk. 1, litra g) behandles kun, når udviklingsplanen skal fornys jf. § 66. § 66. Alle enheder samt korpset skal have en udviklingsplan, som sætter retning for spejderarbejdet. Korpsets udviklingsplan sætter strategisk retning for hele korpset og dermed også retning for udviklingsplanerne, der skal formuleres i korpsets enheder, samt for hvordan korpsets fællesorganisation prioriterer ressourcer.

Stk. 2 Udviklingsplaner vedtages for en 4-årig periode.

Stk. 3 De år, korpsets udviklingsplan skal vedtages, fremlægger korpsledelsen senest 1. april et oplæg til en 4-årig udviklingsplan.

Oplægget offentliggøres samtidig på korpsets hjemmeside. Forslag til ændring af korpsledelsens oplæg til udviklingsplanen, der ønskes behandlet på korpsets generalforsamling behandles som øvrige forslag § 65, stk. 1, litra f).

Stk. 4 De år, hvor en udviklingsplan ikke er til vedtagelse, kan væsentlige ændringer af udviklingsplanen eller helt ny udviklingsplan behandles hvis der stilles forslag herom.

Generalforsamlingens valg af personer til bestyrelsen § 67. På en ordinær generalforsamling vælges medlemmer til bestyrelsen.

Stk. 2 En bestyrelse består af op til 12 medlemmer herunder a) i korpsledelsen: to bestyrelsesformænd (spejderchefer), der ikke må være af samme køn, samt mindst tre yderligere medlemmer. b) i en enheds bestyrelse: minimum en formand og en kasserer, samt mindst et yderligere medlem.

Stk. 3 En enheds bestyrelsesmedlemmer vælges blandt enhedens spejdere, der er fyldt 15 år, forældre jf. § 48 og andre interesserede, der er fyldt 15 år. Medlemmer af korpsledelsen vælges blandt enhedernes og korpsets spejdere, der er fyldt 15 år.

Stk. 4 Generalforsamlingen skal sammensætte bestyrelsen, så den opfylder reglerne om

habilitet, jf. § 44, og aldersgrænser, jf. § 46 - § 47, samt ved sammensætningen iagttage principperne om diversitet jf. § 49 - § 53.

Stk. 5 Enhedernes generalforsamling skal tilstræbe, at bestyrelsen har medlemmer, der er fyldt 15 år men ikke 25 år på valgtidspunktet. Korpsets generalforsamling kan ikke vælge mere end 10 personer, der er fyldt 25 år på valgtidspunktet til korpsledelsen, inklusive spejdercheferne.

Stk. 6 Korpsets generalforsamling kan ikke vælge mere end 8 personer af det samme køn til korpsledelsen, inklusive spejdercheferne.

Stk. 7 Gruppens generalforsamling skal, når det sammensætter bestyrelsen, tillige tilstræbe, at såvel forældre, unge og ledere er ligeligt repræsenteret. § 68. Valg til en bestyrelse gælder for en toårig periode.

Stk. 2 Valg til bestyrelsen afgøres ved simpelt flertal.

Stk. 3 Hvis der efter en generalforsamling er ubesatte pladser, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg, eller fordi der ikke har været opstillet kandidater til pladsen, afholdes der valg til de pågældende pladser på førstkommende generalforsamling. Valget gælder for den resterende 2-årige valgperiode.

Stk. 4 Hvis der efter en generalforsamling ikke er valgt en eller to bestyrelsesformænd, enten fordi de opstillede kandidater ikke har opnået valg, eller fordi der ikke har været opstillet kandidater til pladserne, skal bestyrelsen for perioden frem til førstkommende generalforsamling konstituere sig selv ved at udpege henholdsvis en eller to af sine valgte medlemmer som bestyrelsesformand.

Stk. 5 Stk. 3 og Stk. 4 gælder tilsvarende, hvis et bestyrelsesmedlem får varigt forfald i løbet af sin valgperiode. § 69. Medlemmer til korpsledelsen vælges i ulige år. Kandidater der ønsker at stille op til valget til korpsledelsen, skal meddele dette til den siddende korpsledelse senest den 15. august i det år, hvor der er valg.

Stk. 2 Medlemmer af korpsledelsen kan genvælges op til to gange til en sammenhængende periode på højst seks år.

En spejderchef kan genvælges op til to gange til en sammenhængende periode på højst seks år som spejderchef, uanset om personen før valget til spejderchef tidligere har været medlem af korpsledelsen.

Stk. 3 For at opnå valg til pladsen som spejderchef, skal en kandidat have mere end halvdelen af de på generalforsamlingen deltagende stemmeberettigedes stemmer. Kandidater til pladsen som spejderchef kan vælge at opstille som par, således at deres kandidatur er betinget af, at begge vælges.

Stk. 4 For at opnå valg til de øvrige pladser i korpsledelsen, skal en kandidat have mere end en fjerdedel af de på generalforsamlingen deltagende stemmeberettigedes stemmer.

Stk. 5 Valg af spejderchefer skal gennemføres og resultatet meddeles til forsamlingen før valg af medlemmer til de øvrige pladser i

korpsledelsen. § 70. Valg af revisor, jf. § 65, Stk. 1, litra i) sker for en 1-årig periode.

Referater § 71. Senest to uger efter en enheds generalforsamling sendes referatet underskrevet af dirigenten og bestyrelsesformændene til generalforsamlingens medlemmer.

Stk. 2 Referatet sendes samtidig til bestyrelsesformændene for det overordnede organ sammen med den godkendte udviklingsplan og det godkendte regnskab.

Stk. 3 Referatet fra korpsets generalforsamling underskrevet af dirigenterne og bestyrelsesformændene offentliggøres senest to uger efter generalforsamlingens afslutning på korpsets hjemmeside.

Elektronisk generalforsamling § 72. En enheds bestyrelse kan, efter forudgående godkendelse fra enhedens overordnede organ, træffe beslutning om, at enhedens generalforsamling skal afholdes som fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling. Korpsledelsen kan træffe beslutning om at korpsets generalforsamling skal afholdes som fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling.

Stk. 2 Beslutning om fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling træffes inden indkaldelse. Bestyrelsen kan dog efter indkaldelsen og indtil 1 uge inden generalforsamlingen træffe beslutning om at overgå til fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling, selvom dette ikke var meddelt ved indkaldelsen.

Stk. 3 Ved afholdelse af delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling påhviler det bestyrelsen at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til sikring af medlemmernes deltagelse i debatter og afstemninger, samt til sikring af andre taleberettigedes mulighed for at deltage og give deres synspunkter til kende.

KAPITEL VIII. REGNSKAB OG REVISION § 73. Korpsets og enhedernes regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2 Årsregnskaber opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger, såvel med hensyn til vurdering af posterne i status som vedrørende regnskabets specifikation, opstilling og posternes benævnelse. § 74. Korpsledelsen fastsætter de nødvendige regler for regnskabsførelsen i korpset og påser, at bogføringen og formueforvaltningen i korpset kontrolleres på betryggende måde. § 75. Revision af korpsets regnskaber foretages af en af korpsets generalforsamling valgt statsautoriseret revisor. Revision af enhedernes regnskaber foretages af en af enhedens generalforsamling valgt revisor.

samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger.

KAPITEL X. ANERKENDELSE OG OPHØR AF ENHEDER § 79. For at en enhed kan blive medlem af Det Danske Spejderkorps, skal enheden anerkendes efter reglerne i dette kapitel.

Ophør af enheders medlemskab § 82. Det overordnede organ kan tilbagekalde anerkendelsen for en enhed, der ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse, jf. § 80.

Stk. 2 En afgørelse om tilbagekaldelse af en enheds anerkendelse og dermed ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps sendes fra det overordnede organ til enhedens bestyrelsesformand og enhedsleder. En enheds medlemskab af Det Danske Spejderkorps ophører fra det tidspunkt, hvor tilbagekaldelse af anerkendelsen er meddelt til enheden.

Stk. 3 Divisionsledelsens afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelsen af en enhed, der er medlem af divisionen, kan påklages til korpsledelsen. Korpsledelsens beslutning om tilbagekaldelse af anerkendelsen af en enhed, der er medlem direkte under korpset, kan påklages til korpsets generalforsamling. Det overordnede organ skal i sin afgørelse vejlede om klageadgangen. § 83. En enhed kan beslutte at nedlægge sig selv eller melde sig ud af Det Danske Spejderkorps. Beslutning om nedlæggelse eller udmeldelse skal træffes af enhedens generalforsamling. I sådanne tilfælde er enheden ikke længere anerkendt og ophører med at være medlem af Det Danske Spejderkorps.

Stk. 2 En enheds beslutning om at melde sig ud af Det Danske Spejderkorps eller nedlægge enheden meddeles skriftligt fra enhedens bestyrelsesformand til det overordnede organ.

Virkning af medlemskabets ophør § 84. Ved ophør af medlemskab af Det Danske Spejderkorps, tilfalder enhedens aktiver

Procedureregler § 86. Afgørelser om anerkendelse og ophør af enheders medlemskab skal være skriftlige. Det overordnede organ skal ved afgørelser om anerkendelse og ophør af enheder iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, høring og begrundelse.

Stk. 2 Korpsledelsen fastsætter nærmere regler vedrørende proceduren for anerkendelse og ophør af enheder.

57

Anerkendelse af enheder § 80. En forening kan anerkendes som enhed og medlem af Det Danske Spejderkorps, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Enheden skal arbejde i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps’ formål og arbejdsgrundlag, jf. Kapitel II, og vedtægterne i øvrigt.

b) Enhedens vedtægter skal være i overensstemmelse med nærværende vedtægter, herunder de særlige bestemmelser, der gælder for den pågældende type af enhed, jf. Kapitel III.

c) Enheden skal have en bestyrelse og enhedsledere, der er valgt efter de regler, der gælder for den pågældende type af enhed. § 81. Det Danske Spejderkorps’ enheder anerkendes ved optagelse af deres overordnede organ, hvis de opfylder kravene i § 80.

det overordnede organ, efter at al gæld er afviklet, medmindre enhedens generalforsamling med korpsledelsens godkendelse træffer anden beslutning.

Stk. 2 Ophører en division med at være medlem af Det Danske Spejderkorps, bliver korpset overordnet organ for divisionens enheder, indtil enhederne er overført til andre divisioner. Har en enhed efter et år ikke truffet aftale med en anden division om medlemskab af divisionen, eller – for øvrige enheder – eventuelt truffet aftale med korpset om direkte tilknytning til korpset, kan korpsledelsen træffe beslutning herom. § 85. Spejdere i en enhed ophører med at være medlemmer af Det Danske Spejderkorps fra samme dag, som enheden ophører med at være medlem af korpset, medmindre de forinden har overført deres medlemskab til en anden enhed eller til korpset.

KORPSRÅDSMØDET 2020

KAPITEL IX TEGNINGSREGLER § 76. En enhed tegnes juridisk og økonomisk af en enhedsleder i forening med enten en bestyrelsesformand eller kassereren, jf. dog Stk. 2-Stk. 4.

Stk. 2 Divisioner samt øvrige enheder, der har valgt ikke at udpege enhedsledere, jf. § 26, 2. pkt., tegnes juridisk og økonomisk af en bestyrelsesformand i forening med kassereren.

Stk. 3 Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes enheden dog af en bestyrelsesformand, kasserer og en enhedsleder i forening. Hvis enheden ikke har en enhedsleder, jf. Stk. 2, tegnes enheden af en bestyrelsesformand, kasserer og et yderligere medlem af bestyrelsen i forening.

Stk. 4 Mindst en af de personer der udøver tegningsretten skal være myndig. Er ingen af de personer, der er tegningsberettigede, jf. Stk. 1-Stk. 3, myndige, gælder følgende:

a) Hvis en enhed hverken har en myndig enhedsleder, en myndig bestyrelsesformand eller en myndig kasserer, tegnes enheden af et andet myndigt medlem af bestyrelsen i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede.

b) Hvis der ikke er valgt et myndigt medlem til bestyrelsen, udpeger bestyrelsen en tegningsrepræsentant blandt generalforsamlingens myndige medlemmer. Enheden tegnes i disse tilfælde af tegningsrepræsentanten i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret. § 77. Korpset tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet, myndigt medlem af korpsledelsen, jf. dog Stk. 2-Stk. 4.

Stk. 2 Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes korpset af en spejderchef i forening med fire øvrige medlemmer af korpsledelsen, hvoraf mindst et skal være myndigt.

Stk. 3 Hvis en af spejdercheferne er umyndig, er det alene den myndige spejderchef, der kan udøve tegningsretten, jf. Stk. 1 og Stk. 2.

Stk. 4 Hvis der ikke er valgt et myndigt medlem til korpsledelsen, udpeger korpsledelsen en tegningsrepræsentant blandt korpsets myndige medlemmer. Korpset tegnes i dette tilfælde af tegningsrepræsentanten i forening med de personer, der efter Stk. 1-Stk. 3 i øvrigt er tegningsberettigede.

Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i korpsledelsens møder uden stemmeret. § 78. De tegningsberettigede, jf. § 76 og § 77 er bemyndigede til via fuldmagt:

a) at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne enheden i økonomiske anliggender; og

b) at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over enhedens konti og depoter via elektroniske bankprodukter

KAPITEL XI. EKSKLUSION AF SPEJDERE § 87. Bestyrelsen i en enhed kan beslutte at ekskludere en spejder fra enheden.

Spejderen kan bevare sit medlemskab af korpset ved at overføre sit medlemskab til en anden enhed. § 88. Bestyrelsen i en enhed, i enhedens overordnede organ eller korpsledelsen ( jf. dog § 90, Stk. 4), kan i en periode på op til 3 måneder midlertidigt udelukke en spejder, der er medlem af enheden, fra deltagelse i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps, for at undersøge hvorvidt spejderen fortsat opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps.

Stk. 2 Midlertidig udelukkelse kan udstrækkes ud over de 3 måneder, hvis sagen inden da indbringes for eksklusionsnævnet, jf. § 91 af den enheds bestyrelse, der har truffet beslutning om foreløbig udelukkelse.

Stk. 3 Midlertidig udelukkelse kan desuden udstrækkes ud over de 3 måneder, hvis der er særlige grunde hertil, herunder hvis der er indledt eller forventes indledt strafferetlig efterforskning af forhold, der har givet anledning til den midlertidige udelukkelse.

Stk. 4 Midlertidig udelukkelse har virkning fra det tidspunkt, hvor spejderen har modtaget mundtlig meddelelse herom.

Meddelelse skal herefter gives spejderen skriftligt inden for to uger, ellers bortfalder den midlertidige udelukkelse. § 89. Korpsledelsen nedsætter et eksklusionsnævn på mindst tre personer.

Medlemmerne beskikkes for en 2-årig periode, der følger perioden for valg af korpsledelsen, jf. § 68. Der kan ske gen-

→

58

KORPSRÅDSMØDET 2020

MØDEMATERIALE TIL KORPSRÅDSMØDET 2020

beskikkelse. Korpsledelsen kan ikke være repræsenteret i nævnet. § 90. Eksklusionsnævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af spejdere, som ikke opfylder betingelserne for medlemskab af Det Danske Spejderkorps. Indstilling til eksklusion af en spejder fra Det Danske Spejderkorps kan kun foretages af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen ( jf. dog Stk. 4).

Stk. 2 Eksklusionsnævnets afgørelse skal meddeles parterne skriftligt med konkret begrundelse og klagevejledning. Eksklusionsnævnets skal i øvrigt iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed og høring. Ved sager om eksklusion af umyndige spejdere skal eksklusionsnævnet sikre, at der under sagsbehandlingen tages særligt hensyn. Hvor der efter reglerne i dette kapitel skal gives meddelelse til en spejder, eller spejderen i øvrigt skal inddrages, gælder dette for umyndige spejdere dennes værge(r).

Stk. 3 Eksklusionsnævnets afgørelser kan påklages til korpsledelsen af den spejder, der ekskluderes.

Stk. 4 Korpsledelsens beføjelser til midlertidig udelukkelse, jf. § 88, og indstilling til indstilling til eksklusion, jf. Stk. 1, skal af korpsledelsen delegeres til et særligt udvalg af korpsledelsens medlemmer, der ikke må udgøre et flertal i korpsledelsen.

Medlemmer af korpsledelsen, der har deltaget i behandlingen af en sag om midlertidig udelukkelse, jf. § 88, eller i en sag om indstilling til indstilling til eksklusion, jf. Stk. 1, kan ikke efterfølgende deltage i behandlingen af en klagesag om eksklusionsnævnets afgørelse vedrørende den samme spejder.

Stk. 5 Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for sagsbehandlingen af eksklusionssager. § 91. Den berørte spejder er midlertidigt udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (korpset og alle anerkendte enheder i korpset) fra det tidspunkt, hvor spejderen modtager skriftlig meddelelse om, at sagen er indbragt for eksklusionsnævnet, og frem til der træffes en afgørelse, medmindre eksklusionsnævnet beslutter andet.

Stk. 2 Træffes der afgørelse om eksklusion, er spejderen fortsat udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps (korpset og alle enheder i Det Danske Spejderkorps) indtil klagefristen udløber eller, hvis eksklusionen påklages, indtil korpsledelsen har truffet endelig afgørelse i forbindelse med en eventuel klagesag.

Stk. 3 Spejderens medlemskab af Det Danske Spejderkorps ophører på tidspunktet for udløbet af klagefristen over afgørelsen om eksklusion. Hvis afgørelsen påklages, ophører medlemskab af Det Danske Spejderkorps dog først på tidspunktet for korpsledelsens endelige afgørelse om eksklusion. Enheden kan dog på ethvert tidspunkt ekskludere spejderen fra enheden jf. § 87, Stk. 1.

KAPITEL XII. FÆLLES REGLER OM DISPENSATION § 92. Et overordnet organ kan for de enheder, som hører under det:

a) dispensere fra vedtægterne om aldersbetingelser, habilitetsreglerne, frister, valgregler og lignende forhold, hvor konkrete omstændigheder taler afgørende for det, og

b) vedtage regler for forsøgsarbejde, der afviger fra vedtægterne.

Stk. 2 Korpsledelsen kan også give dispensationer efter stk. 1, litra a) og tillade afvigende regler efter stk. 1, litra b) i forhold til korpset. Dette gælder dog ikke for beslutninger, der tilkommer korpsets generalforsamling.

Stk. 3 Dispensationer efter stk. 1, litra a) og afvigende regler efter stk. 1, litra b) og Stk. 2 kan kun vedtages for en begrænset periode og maksimalt for fire år ad gangen.

KAPITEL XIII. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE § 93. Ændring af disse vedtægter kan kun ske på korpsets generalforsamling. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes med simpelt flertal, medmindre andet er angivet heri. § 94. Ændring af disse vedtægters 0-Kapitel III samt § 94 kan dog kun ske, når forslag herom vedtages af korpsets generalforsamling med 2/3 majoritet, ved en afstemning hvor 2/3 af korpsets generalforsamlings stemmeberettigede er repræsenteret. Er 2/3 af korpsets generalforsamlings stemmeberettigede ikke repræsenteret, kan forslaget foreløbigt vedtages af 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede, hvorefter der snarest skal indkaldes til en ny generalforsamling. På den nye generalforsamling, kan den pågældende beslutning endeligt vedtages med 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmeberettigede, uden hensyn til hvor stor en del af korpsets generalforsamlings samlede stemmeberettigede, der er repræsenteret. § 95. Ændringer i vedtægterne får først virkning fra afslutningen af den af korpsets generalforsamling, hvor de endeligt vedtages.

KAPITEL XIV. OPHØR ELLER SAMMENLÆGNING AF DET DANSKE SPEJDERKORPS § 96. Beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps, om sammenlægning eller fusion af korpset med andre foreninger eller om afhændelse af en væsentlig del af korpsets aktiviteter eller aktiver kan kun ske, hvis det vedtages efter reglerne i § 94-§ 95. § 97. Ved nedlæggelse af korpset skal dets formue tilfalde almennyttige formål, der er beslægtet med korpsets formål. Der må aldrig ske udlodning af formue eller aktiver til enkeltpersoner. En beslutning om nedlæggelse af korpset er kun gyldig (uanset § 96), hvis den indeholder bestemmelse om anvendelse af korpsets formue og aktiver. § 98. En beslutning om nedlæggelse af Det Danske Spejderkorps medfører ikke nedlæggelse af korpsets enheder.

F OTO K R I STINA HAV BO KO NG SGA A R D

F OTO J E NS T HY BO

1. Dagsorden for korpsrådsmøde a. valg af dirigent og referent b. godkendelse af mødets forretningsorden c. beretning fra korpsledelsen d. fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år med tilhørende status til godkendelse samt forelæggelse af forventet regnskab for indeværende år e. vedtagelse af udviklingsplan f. behandling af lovforslag g. behandling af resolutioner og indkomne forslag h. vedtagelse af budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent i. valg af spejderchefer j. valg af øvrige medlemmer til korpsledelsen k. valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget l. valg af revisor m. eventuelt Dagsordenspunkterne, jf. stk. 1, litra i-k, behandles kun, når der er nogen på valg, jf. § 38 samt § 39, stk. 1 og stk. 6, og litra e hvert fjerde og litra f hvert andet år.

59

DAGSORDEN FRA § 36 I LOVHÆFTET

KORPSRÅDSMØDET 2020

Følg med på dds.dk/krm, hvor du løbende vil blive holdt opdateret på Korpsrådsmødet