Wide #36 by Det Danske Spejderkorps

#36

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE MAJ 2021

PÅ VANDRETUR I DANMARK

14 lækre vandreruter i det danske sommerland

FIKSFAKSERIET LAV DIN EGEN KNIV

AFHJÆLP HJEMVE PÅ SOMMERLEJREN

PASSION FOR… BIODIVERSITET OG BEVÆGELSE T I P S T I L L E T VÆ G T S PA K N I N G , N Y T G E A R , S J O V E A K T I V I T E T E R , N AT U R E N S O M F R I S T E D , P AT R U L J E L I V M E D B Ø L G E S K V U L P O G M E G E T M E R E !

BØRN

UNGE

GEAR

INTERVIEW

VIDEN

FOTO

LEDELSE

KALENDER

26 Naturen som helle

Et fristed, et åndehul, et sted vi kobler af. Wide har talt med tre spejdere om deres forhold til naturen.

28 Fiksfakseriet Lav din egen unikke kniv!

20 19 ... Og nu du skal afsted, så pak let!

MAJ — 2021

10 gode råd til en lettere rygsæk, der giver dig en lettere tur.

04 Noter og nyheder Korpsrådsmødet 2021, et udsædvanligt spejderliv, Woop, PLan og Spejder Sport.

12 Patruljeliv med bølgeskvulp Søspejder er meget mere end sejlads. Wide har været på besøg hos Aalborg Søspejdere.

16 På vandretur i Danmark 14 lækre vandreruter i det danske sommerland.

30 Kærlighed i tørklædet “Har du førstehjælpsmærket? For jeg slog mig, da jeg faldt for dig!” Fire spejderpar fortæller deres historie.

34 Passion for biodiversitet og bevægelse Spejdercheferne mener, at de nye naturnationalparker skal være tilgængelige for alle.

20 Afhjælp hjemve på sommerlejren De fleste spejdere glæder sig helt vildt til årets sommerlejre, men her opstår desværre ofte hjemve – og det er fuldkommen naturligt!

22 Guide til fundraising Wide har snakket med de sejeste fundraisere, der giver deres bedste råd til dig, der gerne vil skaffe penge til gruppen.

36 Gear Sommeren står får døren, og det samme gør en ny gearsæson!

38 Kalenderoversigt Skal du med på kursus?

39 Inspiration fra aktivitetsdatabasen To gode aktiviteter til sommermødet.

KOLOFON Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

MAJ — 2021

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forside Sommeren, der kommer, rimer på lejrliv, lejrbål, lange dage, vandreture, naturoplevelser og samvær med gode venner, gamle venner og nye venner. Foto Frederik Aabech Gade Heller

Redaktion Peter Tranevig (ansv. redaktør) Sara Schou Holm (assisterende redaktør) Sissel A. Gammelgaard (redaktør) Signe Hegelund Esben Boye-Jacobsen Kristina Havbo Kongsgaard Erik Korup Nikolaj Brünnich Jespersen Rikke Knudsen Hannah Loft Nielsen Nanna Hansen Mathilde Sofie Holm Øvrige skribenter Casper Werge

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Fotografer Frederik Aabech Gade Heller Morten Hatting Voltelen Nikolaj Brünnich Jespersen Mads Danquah Morten Bjerrum Larsen Frederik Abildgaard Rom Gustav Utke Kauman Jan H. Andersen Lenni Andersen Birgitta Riis Rasmus Gråsbøll Vilhelmsen Hanne G. Andreasen Jakob Bagger-Hansen Rasmus Brinkmann Andersen Heidi Larsen

Layout OTW A/S

Redaktionen magasiner@dds.dk

Annoncer magasiner@dds.dk

Det Danske Spejderkorps info@dds.dk

Oplag 11.000

WWW spejder.dk & dds.dk

Tryk Reklame Tryk

Vagttelefon uden for kontortid Tlf.: 32 64 00 99

Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Er I flere derhjemme, der modtager Wide i postkassen, og ønsker I i stedet at dele et enkelt magasin? → Så kan du styre jeres abonnementer gennem Medlemsservice: 1. Log på Medlemsservice. 2. Gå til ‘Min side’. 3. Klik på “Redigér” øverst på boksen “Profil”. 4. I bunden af siden kan du ved “Medlemsblade” finde en dropdown og afmelde dit abonnement, hvis én i din husstand alligevel modtager det. 5. Klik “Gem”.

KÆRE LÆSER

sammen med muligheden for at forsamle os flere. Det bliver godt. Skulle nogle spejdere opleve mere hjemve efter et år, hvor de har været ualmindeligt meget hjemme, har vi også fået nogle gode råd til dig som leder. Den helt store tværkorpslige sommerlejr er jeg dog glad for, først er i kalenderen til næste år, da udsigt til at kunne være 35.000+ spejdere sammen i Hedeland ville have en vis usikkerhed i år. Men sikke en gensynsfest det bliver! Søspejderne behøves dog ikke vente med gensyn til næste år, da de kan mødes til den maritime sommerlejr SØ21 til sommer. For at varme op, har vi interviewet en søspejdergruppe for at blive klogere på, hvordan sejllads og spejdertørklædet hænger sammen. Rigtig god sommer og rigtig god læselyst, Sissel A. Gammelgaard, redaktør

Jeres historier inspirerer andre → Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet? Måske du har brugt dine spejder-færdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier. Send os en kort mail til magasiner@dds.dk, så ser vi på det.

MAJ — 2021

pejder er blevet hipt. Under coronapandemien har vores medlemstal fortsat en 10-års stigning, så vi igen i år er blevet flere spejdere til trods for skiftende hjemmespejd og restriktioner. Og det er ikke kun spejdertørklædet, der er populært. Flere danskere har fået øjnene op for at bruge naturen til vandreture, overnatning og et afbræk fra hjemmekontoret. Selv når jeg tænder for tv’et, sniger spejder sig med. Det er for tiden mere reglen end undtagelsen, at der er en spejder med i et af DRs underholdningsprogrammer. Jeg sidder med et stolt smil, når deltagerne i Den store juniorbagedyst, X Factor, Børne MGP eller Alene i Vildmarken skal præsenteres, og de nævner, at de er spejdere. Og så er det jo bare ekstra krymmel på toppen, at de har det med at klare sig virkelig godt. Sommerens lange dage er tilbage, og vi har i magasinet her gjort os umage for at sende dig godt afsted på de mange stier i den danske natur. Du kan finde inspiration til nye vandreruter, og bladrer du en tand længere, får du de bedste råd til at letvægtspakke din rygsæk til turen. Du kan også blive klogere på debatten om adgang til vild natur, samt læse om blomstrende spejder-kærlighed og få gode råd til fondsansøgninger. Sæsonen for sommerlejre falder skønt

KORPSRÅDSMØDET 2021:

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

& NYHEDER

→ Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, Korps rådsmødet, bliver afholdt i weekenden d. 12.-14. november på Hotel Legoland i Billund.

Alle tre puljer har ansøgningsfrist d. 1. september 2021. Læs meget mere om puljerne på friluftsraadet.dk/tilskud-til-projekter

Søg 3 puljer:

Friluftsrådet uddeler 17 millioner kroner til projekter Friluftsrådet har åbnet for ansøgninger til tre forskellige puljer, der har som mål at få flere ud i det fri, få flere til at fordybe sig i naturen og flere til at være sammen udendørs.

MAJ — 2021

VIL DU STILLE OP ELLER STILLE ET FORSLAG?

→ Pulje 1 Flere ud i naturen

→ Pulje 2 Fordybelse i naturen

→ Pulje 3 Sammen i naturen

Der kan søges tilskud til forskellige fysiske tiltag eller oplysningsmaterialer, der gør det nemmere for flere at komme ud – særligt dem, der ikke er så vant til at være i naturen. Det kan for eksempel være til etablering eller udvidelse af vandrestier, nye shelterpladser, handicapvenlige fiskebroer eller badebroer, fugletårne og samlingssteder ved nye naturområder.

Der kan søges om støtte til projekter, der giver befolkningen en bedre forståelse af naturen via formidling og aktiviteter i naturen. Det gælder især for børn og unge, og det kan for eksempel være skoleeller havhaver, lokale indsatser for større biodiversitet og naturaktiviteter for familier.

Midlerne i puljen uddeles til projekter, der giver flere mennesker mulighed for at opleve et fællesskab med andre i naturen, og som på den måde skaber bedre trivsel - både fysisk, mentalt og socialt. Dette kan blandt andet være fælles havedyrkning, en madklub i naturen, opstart af en friluftsklub for unge eller naturforløb målrettet psykisk sårbare eller udsatte borgere.

Til puljen er der afsat 8 millioner kroner, og der kan søges om tilskud på op til 300.000 kroner.

Der er afsat 3 millioner kroner til dette tema, og der kan søges om tilskud på op til 100.000 kroner.

Puljen er på 6 millioner kroner, og der kan søges støtte om op til 100.000 kroner.

Her skal der blandt andet vælges 12 engagerede spejdere til korpsledelsen. Har du – eller kender du én, der har – et korpsledelsesmedlem gemt i maven? Så er fristen for at stille op d. 15. august. På Korpsrådsmødet skal der desuden stemmes om eventuelle forslag, ligesom der også skal stemmes om forslaget til nye vedtægter for Det Danske Spejderkorps. Hvis du har et forslag, som skal tages op på Korpsrådsmødet, er fristen ligeledes d. 15. august.

Læs mere om årets Korpsrådsmøde på dds.dk/krm

FOTO NIKOLAJ BRUNNICH

WIDE

NOTER

ET SPEJDERLIV UD OVER DET SÆDVANLIGE

KILDE SN.DK

Spejder Sports spæde start

TEKST SIGNE HEGELUND

Når man i dag træder ind i en af Spejder Sports 21 butikker, bliver man mødt af en hel masse lækkert tøj, udstyr og meget andet. Sådan var det dog ikke første gang, de slog dørene op i 1945.  På Korpsrådsmødet i 1944 var det blevet besluttet, at korpset skulle have sin egen forretning, der fremstillede og forhandlede spejderudrustning, litteratur og idrætsudstyr. Den følgende sommer åbnede Det

Danske Spejderkorps’ Depot for første gang i København, og i de følgende år kom der også filialer i Odense, Aarhus og Aalborg. Depotet startede op umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig, og det gav problemer for fremstilling og levering af visse varer til forretningerne. Spejderuniformer kunne ikke skaffes, men man kunne få syet en, hvis man selv medbragte stof. Uniformerne blev

syet på Kittelmagasinet, der i 1946 blev en del af depotet. Indtil da havde magasinet syet kitler til de danske hospitaler, men med opkøbet blev også spejderuniformerne fremstillet her.  I 1949 blev det muligt at købe uniformer fra England med tekstilrationeringsmærker, og i 1951 kom de ikoniske KitKat telte på hylderne. I 1970 skiftede depotet navn til Spejder Sport, som vi kender det i dag. Den fælles historie om Spejder Sport og Det Danske Spejderkorps går langt tilbage!

Spejder Sport &  Det Danske Spejderkorps  – med tanke på fremtiden I dag er der 36.000 stolte ejere af Spejder Sport, og de har mod på friluftslivet – bogstaveligt talt. De er nemlig i snit 10 år gamle og elsker at gå til spejder. Sådan har det været i mere end 70 år – siden den første Spejder Sport butik på Nørre Farimagsgade åbnede. Ligesom for 70 år siden elsker både Spejder Sport og Det Danske Spejderkorps stadig naturen. Det er her, vi kan fare vild og finde vej igen.

Få våde sokker og tænde et bål for at tørre dem. Det er her, vi udvikler børn, unge og voksne gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer.   Men naturen er ikke kun noget, vi elsker - den er også noget, vi passer på. Vi har været her i flere generationer og skal være her i mange fremover. Derfor sælger Spejder Sport kvalitetsudstyr, der er fremstillet til at holde, og som har fokus på at nedbringe

miljøpåvirkningen. Det er ikke altid enkelt, men når ens ejer er 10 år gammel, er arbejdet med at gøre udstyret bæredygtigt helt naturligt.   Dengang som i dag går en del af overskuddet fra Spejder Sport til alle børn og unge i Det Danske Spejderkorps. Og når du køber dit friluftsudstyr i butikken, har både udstyr og ejerskab en klar tanke på fremtiden. Tusinde tak for det.

MAJ — 2021

En stor milepæl i Carl Pfeils spejderliv var i 1954, da han på en verdensjamboree i Canada blev udråbt til Honorable Eagle Scout, som er højeste rang i den amerikanske spejderbevægelse. På sine ældre dage var Carl Pfeil stadig en aktiv del af spejderbevægelsen. Som 92-årig deltog han på Sct. Georgs Gildernes 10 kilometer ture – en udfordring, han snildt kunne klare, da han mente, at det blot var et spørgsmål om vilje. For fem år siden oprettede Carl Pfeil et legat til spejderbevægelsen, som han indbetalte penge til. Legatet og resten af sin arv, besluttede Carl Pfeil, skulle gå til lokalt spejderarbejde i hjembyen, Sorø. Carl Pfeil gik bort i februar 2021.

Spejderhistorie:

→ Som barn måtte Carl Pfeil ikke starte til spejder. Det var derfor først, da han blev 18 år, at drømmen endelig kunne blive en realitet. Carl Pfeil startede som spejder i Hillerød, hvorefter han meldte sig ind i Sct. Georgs Gilderne, som han i 2013 havde 70-års jubilæum hos. Spejderlivet var højt prioriteret af Carl Pfeil, og han nåede både at være divisionschef, distriktschef og arrangere flere spejderløb igennem sit liv.

WIDE

→ Næste gang du besøger din lokale Spejder Sport, ser du formentlig det her logo. I den kommende tid sættes der nemlig øget opmærksomhed på ejerskabet mellem Det Danske Spejderkorps og Spejder Sport.

WIDE 06

Har du set, at der også er blevet lanceret et Woop-mærke til troppen?

Den nye udgave af Woop  er på gaden! I april udkom den splinternye udgave af Woop – Det Danske Spejderkorps’ helt egen app. Har du endnu ikke prøvet den? Så er det bare om at komme i gang!

MAJ — 2021

→ Med Woop kan du lave digitale jagte, som skal løses i det fri. Det betyder, at en Woop-jagt kan laves fra sofaen, men at deltagerne skal rundt i naturen for at finde de forskellige poster.  På alle poster er der spørgsmål. Til din Woopjagt kan du selv bestemme, hvilke spørgsmål deltagerne skal besvare. Måske vil du lave en knob-jagt, en jagt om pionering eller en om spejdermærker?    Med den nye app er der blevet indgået samarbejder med forskellige virksomheder, som også laver opgavesæt, der er

nemme at bruge direkte i sin jagt. På den måde skal du ikke opfinde den dybe trangia, hver gang du laver en Woopjagt.  I appen er der desuden et helt bibliotek, hvor du kan hente opgavesæt fra andre spejdergrupper. Der er blandt andet lærerige opgavesæt om bål, fugle, farvestoffer, lande, kroppen, stjernebilleder, dyr og bæredygtig mad, ligesom der er sjove opgavesæt om alt fra dyrelort og overlevelse til verdens farligste løb.    Appen er oplagt til spejdermødet i de fleste grene.

Har jeg ikke hørt om Woop før? → Jo, garanteret! Woop kom på gaden helt tilbage i 2012, og den er derfor en af Danmarks længstlevende apps. Flere end 100.000 mennesker bruger hvert år appen, og hele 150.000 har downloadet den. For halvandet år siden besluttede Novo Nordisk Fonden at støtte appen med knap tre millioner kroner, og det er derfor blevet muligt at lave en splinterny, relanceret og endnu bedre app, som skal give flere børn og unge store oplevelser i naturen.

WIDE

I efterårsferien er det igen tid til nogle af de allermest populære ungdomskurser i Det Danske Spejderkorps!

Tilmeldingen til årets PLUS-kursus for seniorspejdere er også åben!

Til familiespejder er forældre eller bedsteforældre aktivt med på møderne, og det giver et fantastisk udgangspunkt for at få flere voksne med i gruppens arbejde — hvad end det er til næste arbejdsdag eller som ledere.

SKAL JERES GRUPPE VÆRE MED TIL FAMILIESPEJDERDAGEN?

Gennem en uge bliver over 1000 tropsspejdere landet over udfordret i helt nye rammer og med helt nye spejdervenner. Spejderne vil lynhurtigt komme rigtig tæt på hinanden, og de vil uden tvivl komme hjem med rygsækken fuld af motivation og værktøjer, som kan bruges videre i deres spejderliv. Formålet med PLan-kurserne er at give spejderne en kæmpestor oplevelse, som de sent vil glemme. Samtidig kommer de til at lære om ledelse, friluftsliv, færdigheder, grænser, samarbejde, venskaber og meget, meget mere, som kan bruges hjemme i gruppen. PLan er på sin vis en koncentreret udgave af spejderlivet – alt det fede pakket ind i en enkelt uge! Tilmeldingen til årets PLan-kurser er åben, og du og dine tropsspejdere kan læse meget mere om de 16 kurser på dds.dk/plan.

FOTO MADS DANQUAH

Skal dine tropsspejdere med på PLan?

Vær med til at udbrede familiespejder og grib muligheden for at invitere børnefamilier og nye spejdere med udenfor, når Det Danske Spejderkorps for sjette år i træk afholder Familiespejderdag.

FOTO FREDERIK A ABECH GADE HELLER

MAJ — 2021

Den 22. august 2021 afholdes der igen Familiespejderdag. Dagen er en perfekt anledning til at gøre opmærksom på gruppens tilbud om familiespejder og invitere interesserede børn og forældre forbi. Flere grupper har også benyttet dagen til at starte familiespejdergrenen op. Som tilmeldt gruppe kommer I med på kortet på familiespejder.dk over de åbne arrangementer, så lokale børnefamilier kan finde jer og jeres arrangement. Samtidig bliver jeres arrangement en del af den nationale og regionale PR-indsats op mod dagen. Læs mere om familiespejderdagen på familiespejder.dk

7. Hvilken region har størst skovareal? Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland

2. Hvilket rovdyr er det største? Mårhund Grævling Ræv 3. Hvor mange sange er der i Det Danske Spejderkorps’ sangbog fra 2011? 254 277 311

8. I april udkom Det Danske Spejderkorps’ app, Woop, i en ny version. Hvad appens formål? At få børn og unge til at tage ansvar for naturen. At få børn og unge til at blive spejdere. At få børn og unge ud i naturen på en sjov og lærerig måde.

4. Hvor mange officielle mærker er der i Det Danske Spejderkorps? 43 63 83

9. Hvilken fisk er den eneste, der er totalfredet i Danmark? Båndgrundling Snæblen Rudskalle

5. Hvilken planteart karakteriserer en dansk hede? Siv Lyng Busk

10. Hvad bliver venskabsknobet også kaldt? Armknob Lykkeknob Firknob

WIDE MAJ — 2021

6. Hvor mange medlemmer er der i en fuld korpsledelse i Det Danske Spejderkorps? 10 12 14

FOTO FREDERIK ABILDGA ARD ROM

1. Hvilket spejderløb er Danmarks ældste? Dinizuli Sværdkamp Bispestaven

Rigtige svar: 1 = Dinizuli 2 = Grævling 3 = 311 4 = 83 5 = Lyng 6 = 12 7 = Region Midtjylland 8 = At få børn og unge ud i naturen på en sjov og lærerig måde. 9 = Snæblen 10 = Firknob

SPEJDERWIZZER

WIDE

SPEJDERGR M En genåbning af spejderdanmark er i fuld gang, og nu står vi midt i …

Glæden ved uniformen, #pionering, #familiespejd, quiz med dyrespor, spejlæg og snobrød over bål, #spejdersjov, sol, sommer og saltvand, #spejderliv, teater og sketches, katapultbyggeri og en helt særlig uniform til en helt særlig abe! Gå selv på opdagelse på Instagram, og tag dit næsten eventyr med #spejder.

MAJ — 2021

@DETDANSKESPEJDERKORPS

55°43'19.7"N 12°25'44.7"Ø

WIDE 10 MAJ — 2021

Raftetårne for alle aldre → I Det Danske Spejderkorps findes spejdere i mange størrelser – og her er to af de mindste. Er jeres gruppe tilmeldt Familiespejderdagen i august? Hvis ikke, kan I nå det endnu! FOTO MADS DANQUAH

WIDE 12

Patruljeudvikling med bølgeskvulp

Søspejder er meget mere end sejlads Den orange rednings vest, badetøj og spejdertørklædet. Sådan ser uniformen ud i sommerhalvåret for nogle spejdere i Det Danske Spejder korps. Wide er taget forbi Aalborg Søspejdere for at gøre dig klogere på, hvordan patruljesamarbejdet fungerer på en båd, og hvorfor nogle søspejdere synes, divisionsturneringer kan være urimeligt svære. TEKST SISSEL A. GAMMELGA ARD FOTO RASMUS BRINKMANN ANDERSEN, HEIDI LARSEN OG SISSEL A. GAMMELGA ARD

Søspejder i Det Danske Spejderkorps

MAJ — 2021

Der er omkring 400 søspejdere i Det Danske Spejderkorps, hvis man udelukkende kigger på medlemmerne i søspejdergrupperne. Medregner man grupperne, der har en søkyndig og derfor kan lave søspejderaktiviteter, er tallet op på 4.000 ud af korpsets 36.094 spejdere. Sejlsæsonen strækker sig fra forår til efterår hos Aalborg Søspejdere er det fra 1. maj til 1. oktober.

Christian Yde Rasmussen → 24 år

oråret er en særlig tid for søspejdere, da bådene snart skal rigges til, så patruljerne igen kan sætte sejl. De lune temperaturer og ekstra solskinstimer kommer med løftet om, at spejdermøderne snart skifter karakter fra landaktiviteter til sejlads. “Det er lidt, som når køerne kommer på græs”, fortæller Christian Yde Rasmussen, der er mini- og juniorleder hos Aalborg Søspejdere. “Vintersæsonen er hård for en søspejder. Vi vil bare gerne sejle så meget som muligt, fordi det er så fedt!”. Året består af to markant forskellige sæsoner for søspejderne, og da Wide kommer forbi, står bådene endnu på land, og spejderne er i stedet ved at lave bål. “Jeg elsker at sejle!”, udbryder juniorspejderen Alvilda-Augusta, da hun bliver spurgt om, hvad det bedste ved at være søspejder er. Hendes tre spejderkammerater Victoria, Dagmar og Frida nikker energisk. For dem hører spejder og sejlads uløseligt sammen - og de glæder sig til snart at komme på vandet igen.

Kommunikation er patruljens vigtigste redskab Som søspejderpatrulje bærer man i fællesskab et større ansvar. Der er mere, der kan gå galt, når man sejler, så Christian og de andre ledere klæder spejderne bedst muligt på til at kunne håndtere bådene og sejle efter vejret. Udover at undgå at få bommen i ho-

vedet, skal spejderne også kunne navigere uden om andre patruljer og kunne færdes blandt andre både på vandet. Samarbejdet spiller en vital rolle, for patruljen kan ikke bare hoppe af båden, hvis det ikke fungerer. Man kan stævne fra havn i perfekt vejr, men ligesom man kan blive overrasket af regn eller storm på en hike, er vejret uforudsigeligt til havs. Ustadigt vejr sætter patruljerne på prøve på en anden måde, når de er på båden. Selv hvis opgaven synes svær eller samarbejdet bliver presset, så kommer man ikke uden om, at båden stadig skal sejles. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at spejder er et sted med plads til learning by doing. Spejderne skal kunne fejle og bomme uplanlagt, og generelt er møderne til for, at de kan øve sig på at sejle bådene. Derfor har spejderne altid årer ombord, så de kan pakke sejlet ned og ro ind til land som sidste udvej. Juniorspejderne er enige i, at det kræver noget af patruljesamarbejdet at være søspejder. Alle har et fælles ansvar for, at hele patruljen kommer godt i havn - også med skibet i god behold. Og dertil er kommunikation særligt vigtig. “Ude på båden råber man ‘klar vende’, hvortil de andre svarer ‘vende klar’, og så kan man begynde at vende båden. På den måde får ingen bommen i hovedet eller bliver overraskede”, fortæller Victoria. “Hvis vi ikke samarbejder, får vi ikke vind i sejlene, og så ligger båden stille ude på vandet”, supplerer Frida.

↓

WIDE

“Vi samarbejder ikke kun med hinanden i patruljen, vi samarbejder også med naturen.”

Fra OL til søspejder Den første søspejdergruppe blev dannet i forbindelse med OL i Stockholm 1912. I alt gæstede godt 1200 spejdere olympiaden deriblandt en dansk spejdergruppe. De havde lånt skibet “Drottning Sophia” til at sejle ud og hjem. Ude på bølgen blå fik løjtnant K. V. Høyer ideen til at starte den første søgruppe.

MAJ — 2021

I løbet af de første seks år startede der søspejdertroppe på både Fyn, Nord- og Sydsjælland og i Østjylland. Trods den geografiske spredning blev de samlet i en fælles søspejder-division indtil år 1932, hvor søspejderdivisionen blev opløst, og søspejderne i stedet blev en del af de lokale “landdivisioner”.

Mindre tid til klassiske spejderdiscipliner Forestil dig at tage på divisionsturnering, hvor du og din patrulje er halvt så øvede i at bygge med rafter, som de andre spejdere. Det er blandt andet sådan, de fire søspejderpiger oplever det. Når først bådene er efterset og parkeret på land og sejlsæsonen går på hæld - starter søspejdernes vinterhalvår, hvor møderne på mange måder ligner landspejdernes. Og så skal der bygges spisebord, laves mad over bål og øves førstehjælp, så de kan indhente de andre grupper i divisionen. “Vi har et halvt år, hvor de jo har et helt år”, forklarer Victoria. Selvom søspejderne har færre raftebesnøringer i ærmet, er det bestemt ikke småting, de lærer til spejder. Deres spejderfærdigheder rummer både at kunne begå sig på land og til søs med sejlteori, sikkerhed og knob til brug på bådene. Når Frida og Victoria til sommer rykker op i troppen, rykker lederen fra at være i båden sammen med dem til at være i en følgebåd. Tropsspejderne skal nemlig selv have styr på vind og vejr, søkort og styring. Det virker dog ikke til

Juniorspejderne oplever, at patruljens fællesskab og fælles løsning af udfordringerne fylder mere, end hvem der er patruljeleder. Det handler om at være et godt team. Når patruljen stævner ud, har de ikke faste pladser på båden, men skiftes, så alle kan øve sig. Og der er meget, de skal holde styr på, synes pigerne. Særligt når de skal ind og ud af havnen. “Vi skal både sejle, bomme, vende, holde øje med vinden og styre udenom de andre,” opremser Alvida-Augusta, imens de andre nikker.

WIDE

Alvilda-Augusta Østergaard ↓ 10 år

Frida Jakobsen ↓ 11 år

Dagmar Frost ↓ 10 år

Victoria Andersen ↓ 11 år

↓ SØSPEJDERORDBOG Bomme når man skifter sejlretning, så vinden presser bommen (vandret stang, der holder storsejlet udstrakt) over i den anden side af båden, mens man fortsat sejler med vinden ind bagfra. Hvis man utilsigtet får drejet båden, skal man dukke sig for ikke at få bommen i hovedet.

Rigge til sætte noget op eller klargøre noget, fx. en båd. Stævne ud at sejle eller bevæge sig i en retning. Svendborgjolle mindre sejlbåd, der har alle delene, man også finder på et storskib, som forsejl og storsejl. Søspejder minder på mange måder om en landsspejder, men har stor hang til hav og bølger.

A ALBORGJOLLE ER EN ANDEN KENDT BÅDTYPE, DER BRUGES AF SØSPEJDERE. DEN ER TEGNET AF JØRN UTZENS FAR, A AGE UTZEN, DA JØRN VAR SPEJDER VED A ALBORG SØSPEJDER SOM UNG.

MAJ — 2021

Havet er for alle aldre En søspejdergruppe er bygget op på samme måde som andre spejdergrupper med aldersfordelte grene. Familiespejder har også vundet indtog i den maritime del af korpset, så børn helt ned i 4-års alderen er ude og sejle ved Aalborg Søspejdere selvfølgelig sammen med forældre og ledere. Der er ledere med i patruljernes både, indtil spejderne når troppen – derefter er lederne med i en følgebåd.

at skræmme pigerne, der falder i snak om de forskellige bøjer, og hvordan man agerer som indadgående eller udadgående fra havnen. Misundelsesværdige oplevelser “Det er ikke hver dag, man får lov til at styre en båd. Jeg tror, det er de færreste af mine klassekammerater, der har prøvet det overhovedet. Jeg er så glad for, at jeg kan gøre det hele sommerhalvåret!”, siger Victoria med et stort smil. “Det er virkelig fedt at sejle - og at se solnedgangen ude på vandet, det er fantastisk. Vi ser den til spejder hver mandag aften. Det er der nok heller ikke så mange på vores alder, der oplever”, stemmer Frida i. Selvom vejret bliver for koldt til at sejle, og de kendte spejderdiscipliner tager over om vinteren, bliver badedragten dog aldrig gemt for langt væk i skabet. Badetøjet er nærmest en del af søspejderuniformen. En gang om måneden i vinterhalvåret er Aalborg Søspejdere i svømmehal. Juniorerne skal kunne svømme 200 meter uden hvil og troppen 350 meter, og derudover har spejderne altid redningsveste på ombord på bådene. Men juniorspejderne er glade for at svømme, så det er intet problem. Inden længe, kort tid før sæsonen skydes i gang i maj, skal spejderne en tur i vandet med redningsvest og tøj på. “Så har vi prøvet, hvordan det er, hvis vi falder i vandet fra båden”, fortæller Dagmar.

Lejrbålsfølelsen findes også på dæk Med vinden i sejlene som eneste fremdrift er selv den dygtigste søspejder underlagt vejrets luner. På dage med kraftig vind krydser Svendborgjollerne distancerne hurtigt og på dage med blot en stille havbrise, må spejderne krydse hele vejen uden meget fremdrift. Så tid er der ofte masser af, når man er afsted på en båd. Slår man søspejder-lege op på dds.dk, bærer legene præg af, at man arealmæssigt er begrænset på en båd. Med ‘20 spørgsmål til professoren’ og ‘Jeg har pakket min kuffert med…’ er der tid og mulighed for, at patruljerne lærer hinanden godt at kende. Med de mange timer på båden, kommer den klassiske lejrbålsstemning, mener Christian. “Man kan sagtens have en guitar med på en båd og synge fra sangbogen eller en højtaler, så alle kan skråle med på deres yndlingssang. Der er også fin plads til at lave sketches eller lege”. Når stille vejr trækker togterne i hyggelig langdrag, er der masser af tid til at lære noget nyt, bade fra båden eller bage en stak pandekager i de både, der har et komfur. Sejlads, saltvand, spejder Det maritime friluftsliv udgør rammen for både udvikling og oplevelser hos søspejderne. De fire juniorspejdere peger begejstret på de forskellige både, der ligger ved spejderhytten og venter på at komme ud på Limfjorden igen. Bådene er spejdernes ansvar, deres legeplads og hvor patruljerne udvikler sig til robuste og rummelige mennesker med bølgeskvulp og havvand i ansigtet.

Når du handler hos os, bidrager du til, at børn får oplevelser, de kan bruge resten af livet. Vi er 100 procent ejet af Det Danske Spejderkorps, og hele vores udbytte går til arbejdet med børn og unge. Derfor gør du en forskel, når du vælger Spejder Sport.

PÅ

WIDE

Forude venter en sommer i naturens tegn med højt til himlen, kort til havet, varme dage og lange nætter. Den danske sommer er perfekt til nye oplevelser i vores fælles natur, så snør støvlerne og tag på vandring i Danmarks idylliske landskab.

1. KYSTSTIEN PÅ BORNHOLM

U OU CH & SARA S

AH LOFT

2. HØJLYNGSSTIEN PÅ BORNHOLM ⊲ Denne 67 kilometer lange rute går tværs over Bornholm og leder fra Hammerknuden i nord ned over øen gennem Almindingen og ender ved kystbyen Aarsdale. Ruten var færdigmarkeret i sommeren 2020 og er i løbet af efteråret blevet udstyret med flere primitive overnatningssteder og vandposter. Højlyngsstien møder den 120 kilometer lange Kyststien ved dens start i Sandvig og dens ende i Aarsdale, og turen kan derfor forlænges, hvis der ønskes endnu flere kilometer i benene.

UR ET UR ET

MAJ — 2021

EN, ERIK

TEKS

I DA N

KA D L V AN V DRA ND R

⊲ På Bornholm findes kyststien, som med sine 120 kilometer bringer dig gennem både små og større byer, vild natur, samt 30 havne og fiskelejer med et væld af røgerier. Kyststien går – som navnet antyder hele vejen langs Bornholms kyst, og vandringen foregår primært på sandstrande og i fantastiske klippelandskaber. Kyststien kan deles op i flere forskellige ruter i forskellige sværhedsgrader.

3. VESTKYSTSTIEN I THY

A R K?

⊲ Yderst i vestkystens vindprægede landskab snor en omkring 90 kilometer lang vandrerute sig. Som gående færdes man mest på den gamle redningsvej, men bliver også ført ind i Nationalpark Thys vilde kystlandskab, der i sin tid blev formet af istiden, og i dag huser noget af Danmarks skønneste natur. Der er mange overnatningsmuligheder og afbræk på ruten, der både kan blive til 20

VANDRERUTER I DANMARK

4. KALK KAMINOEN I MIDTJYLLAND ⊲ En Camino look-a-like - og en af de nyeste her i Danmark. Kalk Kaminoen, der åbnede i 2020, løber langs det midtjyske, mellem Stoholm og Skelhøje. Navnet kommer af kalkgruberne i både Mønsted og Daubjerg, som den 30 kilometer lange rute går forbi, ligesom Kalk Kaminoen også fører sin vandrer gennem totalfredet naturskov og Kongenshus Mindepark. I Skelhøje er der en købmand, hvis man vil proviantere og eventuelt fortsætte af Hærvejen, der går lige gennem byen.

videre væk fra stien og ind i Mols Bjerge, der er noget af det tætteste, vi kommer på bjergvandring i Danmark.

Ruten er en natursti, der helt naturligt er våd meget af året, da den ligger i niveau med Gudenåen. Er man ikke frisk på våde sokker og mudrede vandrestøvler, er ruten tørrest fra april til juni.

6. TRÆKSTIEN I SØHØJLANDET ⊲ En sjappet, sjasket og smuk oplevelse, der kan deles op i utallige bidder. Stien på 70 kilometer, der oprindeligt blev brugt til at trække gods langs Gudenåen, er i dag en – nogle steder mere end andre – veletableret vandrerute, der bevæger sig fra Silkeborg til Randers.

7. SAMSØ RUNDT ⊲ Tag færgen til Danmarks vedvarende Energi-Ø og følg kysten rundt. Turen er på 100 kilometer og kan nydes over en weekend. Den nordligste del af øen byder på bakker skabt under de massive gletsjere, der

8. LILLEBÆLTSSTIEN PÅ VESTFYN ⊲ På det vestlige Fyn ligger Lillebæltsstien, som åbnede i 2018. Turen strækker sig over 27 kilometer fra det nordlige Strib til det sydlige Gamborg og går gennem smuk, dansk natur med åbne marker, skove, kystskrænter og strande.

0 1 . K Y S T S T I E N PÅ B O R N H O L M

0 8 . L I L L E B Æ LT S S T I E N PÅ V E S T F Y N

0 2 . H Ø J LY N G S S T I E N PÅ B O R N H O L M

0 9 . Ø H AV S S T I E N PÅ SY D F Y N

03. VESTKYSTSTIEN I THY

1 0 . C A M Ø N O E N PÅ M Ø N

0 4 . K A L K K A M I N O E N I M I D TJ Y L L A N D

1 1 . M Ø L L E Å S T I E N I H O V E D S TA D S O M R Å D E T

0 5 . M O L S R U T E N PÅ D J U R S L A N D

1 2 . A M A R M I N O E N PÅ A M A G E R

0 6 . T R Æ K S T I E N I S Ø H Ø J L A N D E T

13. N O R D K YST ST I E N I N O R D S JÆ L L A N D

07. S A M S Ø R U N D T

1 4 . H E D E B O S T I E N PÅ M I D T S J Æ L L A N D

5. MOLSRUTEN PÅ DJURSLAND

→

⊲ Molsrutens hovedsti strækker sig omkring 80 kilometer fra Grenaa Havn til Badeanstalten i Aarhus, og den løber dels langs kysten, men også gennem den nordligste del af Mols. Molsruten er en del af fjernvandrevej E1, der strækker sig næsten 8000 kilometer fra Nordkapp i Norge til det sydligste Italien. Er du frisk på en udfordring, kan du gå af stiens alternative rute syd ved Femmøller,

BORNHOLM

04 13

JYLLAND 11

13 12

SJÆLL AND

FYN

10 09

Med det digitale kort er det blevet endnu nemmere at finde en god vandretur nær dig! 50 KM

MAJ — 2021

Har du set de 288 nye, danske vandrestier på Google Maps?

har ført moræneler med sig ind over øen. Dette giver en masse højdedrag med gode udkigspunkter - ideelle at nyde madpakken på.

WIDE

kilometers dagsvandring og 150+ kilometers vandreferie, hvis man vil opleve mange af de seværdigheder, der ligger lidt længere inde i landet.

WIDE

VANDRERUTER I DANMARK

→

INTERRAIL LANGS VESTKYSTEN

9. ØHAVSSTIEN PÅ SYDFYN ⊲ På Sydfyn og øerne omkring ligger en af Danmarks længste vandreruter på hele 220 kilometer. Øhavsstien er bygget op af syv forskellige strækninger, som bevæger sig på Langeland, Tåsinge, Ærø og på Fyns fastland, og ruterne kan sagtens tages enkeltvist. Fælles for strækningerne er, at de er omkranset af det smukke, sydfynske hav.

10. CAMØNOEN PÅ MØN ⊲ Med sine 175 km fordelt på ti etaper i kuperet og varieret landskab, lever Camønoen op til sit navn, som er inspireret af den spanske pilgrimsrute Caminoen. Ruten strækker sig over øerne Møn, Bogø og Nyord og byder både på købstaden Stege, hyggelige landsbyer, frodige skove og Møns Klint, der er med på UNESCO’s verdensarvsliste.

11. MØLLEÅSTIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET

MAJ — 2021

IV IDÉ T A N R E EN ALT MERFERIEN! TIL SOM

⊲ Mølleåen er omkring 30 kilometer lang og bugter sig fra Buresø gennem landet og munder ud i Øresund ved Strandmøllen. Åen har med sit fald været udnyttet via vandmøller, og ruten fører forbi Bredes klædefabrik og Raadvads knivfabrik, der begge var fabrikker drevet af vandkraft under industrialiseringen. Åen løber på vejen gennem Farum sø, Furesø og Lyngby sø.

12. AMARMINOEN PÅ AMAGER ⊲ Først kom Caminoen i Spanien, så så Camønoen på Møn dagens lys, og sidste år blomstrede det nyeste skud

Sommeren 2020 skulle for os have stået på interrailtur ned gennem Østeuropa, men det satte corona en stopper for. Så hvad gør man så? Ingen af os var klar til at kaste håndklædet i ringen, så vi satte os for at tage på interrail langs vestkysten i stedet for. Vi har alle tre været spejdere, siden vi var små, så da det ene eventyr blev aflyst, skyndte vi os at finde et andet. Den 8. august havde vi derfor pakket rygsækkene og var på vej i et tog mod Jylland. Ruten var lagt, og vi skulle inden for de næste tre uger komme fra Esbjerg til Skagen. Det meste af den 400 kilometer lange rute ville vi tilbagelægge til fods, men det blev også til en tur med toget VLTJ (Vemb-LemvigThyborøn jernbane), færge og et tomlet lift undervejs. Vi ønskede hjemmefra, at der både skulle være plads til at nyde naturen på dagsstrækningerne og få nogle kilometer i benene. Samtidig ville vi også have tid til at se de mange byer og attraktioner, vi kom forbi. Vi havde medbragt et lille 3-mandstelt, som blev brugt flittigt, når vi ikke sov i shelters eller gamle bunkere fra krigen. Undervejs brugte vi også konceptet “brug min baghave”, der blandt andet ledte os til en villavej i Oksbøl, hvor vi slog teltet op i en have.

på stammen: Amarminoen! Ruten er 24 kilometer lang, og som vandrer går man gennem Amager Fælled og hele vejen til Kongelundsskoven gennem åbne strandenge, et fuglereservat og Danmarks største selvsåede birkeskov.

13. NORDKYSTSTIEN I NORDSJÆLLAND ⊲ Fra Hundested til Helsingør ligger den 69 kilometer lange Nordkyststi. Det meste

Naboen inde ved siden af havde set, at der var kommet vandrere til vejen, så da vi vågnede næste morgen, stod der en stor kurv med nybagte boller til os. Senere på ruten endte vi også i en baghave i Hvide Sande, hvor vi holdt turens første hviledag. Her bød de gæstfri værter på røverhistorier og jordbær med fløde, inden vi skulle videre mod Nationalpark Thy. Venligheden og nysgerrigheden fulgte os op gennem landskabet, som hurtigt ændrede sig fra lange sandstrande til vindblæste klitter og fyrreskove. De smukke omgivelser mindede os om, hvor meget smukt vores lille land har at byde på, og hvor mange søde folk man møder på sin vej. Da vi efter tre uger på farten endeligt nåede Skagen, havde vi set dele af vores land, vi ellers aldrig ville have set og fået en masse gode historier at tage med hjem. Så selvom sommerferieplanerne ikke så ud til at blive som forventet, så blev det alligevel sommerens bedste beslutning at tage tre uger på farten langs vestkysten.

af ruten er afmærket med vandreskilte, så lad mobilen blive i lommen under turen og nyd den friske havluft. Turen byder på hav, så langt øjet rækker og kommer forbi de charmerende bade- og havnebyer Lisseleje, Tisvildeleje og Gilleleje, inden ruten slutter i Helsingør.

14. HEDEBOSTIEN PÅ MIDTSJÆLLAND ⊲ Fra Roskilde Fjord og ud til Køge Bugt snor Hedebostien

NANNA, JULIE OG HANNAHS BEDSTE TUR-HACKS • Coffe creamer: Det er bøvlet at slæbe rundt på mælk til kaffen, så en smule skummetmælks- eller flødepulver er smart at have med i rygsækken. • Sæbespåner: Vil du optimere vægten på de længere ture, så planlæg at vaske dit tøj undervejs ved en vandpost. • Batteridrevet lyskæde: Måske ikke det mest praktiske gadget, men helt klart turens hyggeligste! • Dagbog: Når du skal være afsted i det fri, er det godt med gode “offline” tidsfordriv, når dagens strækning er nået – og en dagbog er samtidig en god hjælp til at få tømt hovedet.

sig af stier og mindre veje. Ruten er 23 kilometer og passer perfekt til en dagstur ind gennem landet. Slå for eksempel et smut forbi Karlstrup Kalkgrav og se om du kan finde et forhistorisk fossil eller slut dagen af med et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

SPEJDERTIP

Letvægtsvandring handler ikke om at klippe en tandbørste over eller tælle, hvor mange stykker toiletpapir, du skal bruge til en uge. Det handler om en friluftsoplevelse, hvor du kan nyde omgivelserne mere og fokusere mindre på den tunge rygsæk. Med mindre belastning fra en let rygsæk har du mere energi, så du kan gå både længere og med mindre besvær, og samtidig mindskes risikoen for skader og vabler. Det behøves ikke være dyrt, besværligt eller ekstremt - bare sund fornuft. TEKST CASPER WERGE FOTO MORTEN BJERRUM LARSEN

2. Del del del! Er du afsted med din patrulje eller en flok venner, kan I dele mange basisting. En lille brænder og en lille gryde er rigeligt udstyr til en patrulje. I kan deles om førstehjælpskassen, fordele teltets dele ud i flere rygsække og have en enkelt tandpasta, kniv og spillekort med til fælles brug.

3. Robust eller let telt? Et letvægtstelt kan føles som at stå i et papirhus, når man har slæbt rundt på og sovet i et orange kit-kat telt på alle sine patruljeture. Men selvom den ultratynde og absurd lette teltdug kan få én ud af sin comfortzone, så lad dig ikke snyde af den tynde dug - letvægtsudstyr i dag er designet til at være meget robust. 4. Fokusér på vægten Det hjælper dig med at vælge, hvad du virkelig har brug for. Vej dit grej og lav en pakkeliste med gram-angivelser. Når du kommer hjem, så overvej, om der var noget, du ikke fik brugt? Hvis du gentagne gange kommer hjem uden at have brugt fx en skål eller

et mellemlag, så lad det blive derhjemme i fremtiden. Overvej også, om spejderdolken måske er lidt overklill at skære agurk med, hvis du har en mindre lommekniv. 5. Vær beredt! Førstehjælpskassen er altid god at have lige ved hånden. Men tænk alligevel over, hvad du kommer i den. Måske de færdigpakkede versioner ikke passer til lige din tur? Åben den og tjek, hvad der er i, og tilføj eller fjern, så den er skræddersyet til dig og dine behov. 6. Så mange snacks spiser du ikke… En klassisk fejl er at lade angsten for at være sulten overtage. Derfor plejer du måske at pakke chokolade, nødder og müslibarer, som var du repræsentant for Toms Chokoladefabrik. Planlæg hvor meget, du tror, du får spist hver dag. Hvornår og hvor meget snacker du egentligt på en weekendtur?

RT I P

8. Vælg det rigtige kogegrej Den klassiske trangia er ikke gået af mode, men skal du på tur, hvor menuen står på frysetørret mad, så er trangiaen for stor og tung. Her er en lille brænder med en lille titaniumsgryde eller en Jetboil supergode alternativer. De koger effektivt og hurtigt vand også til en hel patrulje. Overvej alternativt om en enkelt gryde eller kedel fra trangiaen er nok i stedet for hele sættet. 9. Hvad skal vi spise? Der er mange måder at klare maden på. Nogen pakker friluftsbutikkernes frysetørrede mad, andre smører madpakker, og andre igen pakker råvarer. Overvej om du kan dehydrere så meget af din mad som muligt. Du kan tørre grøntsager og kød i ovnen eller anskaffe en dehydrator. Det er en sjov aktivitet, samtidig med du skaber billige og lette måltider til din tur. 10. Vand er godt, meeen… Det er vigtigt at holde sig hydreret, men lad være med at fylde din camelbak til randen! Hver liter vand er også lig med 1 kilo i din taske. Du vil opleve, at du på mange af dine ture går forbi den ene vandhane, elv, bæk eller å efter den anden. Her kan det dog være en god idé at skaffe dig et vandrensningsfilter. Med fokus på vægt – og funktionalitet - er det muligt at pakke til en basisvægt på under fire kilo. Basisvægten er din pakkede taske med telt, sovegrej, tøj og udstyr, men ikke medregnet gas, vand og mad. Det kræver, at du tænker på vægt, når du pakker. Men begrænsning i at pakke let forsvinder, når du mærker friheden ved ikke at skulle slæbe dig afsted.

MAJ — 2021

7. Et enkelt sæt tøj Mere behøves du ikke. Ét sæt tøj i tasken kan sagtens klare 14 dages-vandretur. Du kan dog hjælpe dig selv (og andre) ved at tænke over følgende: • Pak uld – det er antibakteriel og lugter mindre end sportstøj. • Luft dit tøj, når du er i lejr, sover eller holder pause. • Vask når du kan. Skyl dit uldtøj op i koldt vand, når det muligt. På den måde får du saltskjolderne af, og du både lugter mindre og ser ren ud igen.

JDE

D af en enne art ik s Har d pejder, d el er skre ve u og er fik så e en g t n Så s idé til en od idé! k riv in artik mag el? d asin er@d til ds.d k

1. Køb en lille rygsæk! Der er mange fordele ved en lille rygsæk på under 50 L - og i langt de fleste tilfælde behøves du ikke en større! Du skærer hurtigt vægt fra ved at vælge en mindre og lettere taske og med mindre plads skal du tænke over, hvad du kommer i den, fordi der er ikke plads til alt muligt ekstra.

SPE

WIDE

10 tips, der letter din vandretur

WIDE

HJEMVE

Hvordan håndterer du hjemve på sommerlejren? For mange spejdere og ledere er sommerlejren årets spejderhøjdepunkt. Dage fuld af sjov, bål, grin, venner, spejderaktiviteter og ja… nætter uden forældre. Men for nogle spejdere kan netop aftenerne og nætterne være både utrygge og hæmmende. Så hvordan kan vi som ledergruppe afhjælpe hjemveen hos vores spejdere? Wide har spurgt chefkonsulent, cand. pæd.pæd.psyk og spejder, Sebastian Damkjær-Ohlsen. TEKST SARA SCHOU HOLM FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Hvorfor får børn hjemve? At blive ramt af hjemve er helt normalt og er en del af mange børns udvikling. Hjemve er noget, vi alle er født med i den forstand, at vi er født med evnen til at søge tryghed. Når trygheden udfordres, får vi en længsel efter at føle os trygge, og det udviser sig i hjemve. I hvilke situationen forekommer hjemve typisk? På en spejderlejr vil hjemveen typisk opstå i aftentimerne, og når børnene er på vej i soveposerne. Det skyldes, at der her er stille, ro til at tænke, samt tid til at dvæle ved tankerne og det savn, som er helt naturligt. Derhjemme er sovesituationer for de fleste børn tryghedsskabende, men når vi er på lejr, kan det være utryghedsskabende, fordi situationen er anderledes end trygheden derhjemme. Hvordan afhjælper vi hjemveen og skaber tryghed for spejderne? Der er to grundlæggende måder at håndtere hjemve på. Den første måde er ikke anbefalelsesværdig, og den handler om at aflede følelsen af hjemve. Det gør man for eksempel ved at snakke om de sjove ting, spejderne har lavet i løbet af dagen eller fortælle om de hyggelige aktiviteter, der skal ske dagen derpå. Her er vi ikke nysgerrige på barnet og

dets oplevelse. Lederen går en stor bue udenom barnets oplevelser og følelser, hvilke typisk sker, når vi som voksne selv har svært ved at rumme og håndtere følelserne. Hvis vi bruger denne tilgang for meget, kan spejderen få den tanke, at følelsen af hjemve ikke er okay at have. Den bliver et tabu. På den måde bliver børnene dårligere til at håndtere svære følelser, og de vil i stedet sidde med de svære oplevelser for sig selv, fordi de fornemmer, at lederen alligevel ikke forstår dem. Dette kan også komme til at påvirke børnene senere i livet, hvor de generelt kan få vanskeligere ved at udtrykke svære følelser. Den anden måde, som mange spejderledere heldigvis også gør brug af, handler om at gå ind i oplevelsen og følelsen med barnet. Første skridt er at vise spejderen, at man er der til at støtte ham eller hende. Det kan være ved at sætte sig ned ved siden af spejderen og ved behov holde om dem. Når barnet er faldet lidt mere til ro, handler næste skridt om at hjælpe til at sætte ord på, hvad barnet ønsker. Det kan være at komme hjem til mor og far, den nye hundehvalp eller noget helt tredje. Vis spejderne, at du oprigtigt kan se og høre, at det kunne være dejligt derhjemme. Det handler om at knytte an til, hvad spejderne tænker og føler – også selvom du ikke nødvendigvis er

Hvor fysisk kan man være over for et barn, der har hjemve? Som udgangspunkt virker berøring stressdæmpende og beroligende. Men vær alligevel opmærksom, for hvis der ikke er tryghed mellem barn og leder, kan berøring virke akavet og give komplet modsat effekt. Hvis børnene er lidt ældre, kan det nogle gange også virke mere naturligt, hvis det er nogle af spejderkammeraterne, der giver et kram og trøster. Børn kan sagtens give omsorg til andre børn.

Om Sebastian Damkjær-Ohlsen

Sebastian har en baggrund som spejderleder og har tidligere været korpsledelsesmedlem i Det Danske Spejderkorps. Sebastian blev efter sin tid i korpsledelsen udpeget af Socialministeren til det statslige råd, Børnerådet, som repræsentant for spejderne.

• Tal om hjemve i ledergruppen inden lejren. Tal og vend forskellige forståelser end blot egne oplevelser, så I har nogle perspektiver og måder at håndtere det på, før I står midt i det. Det handler om at være beredt. • For at et barn kan bearbejde sin hjemve, kræver det, at man som leder formår at skabe tryghed. Derfor skal det altid være den leder, der kender barnet bedst, som hjælper med dette. • Hvis man som leder trøster en spejder inde i teltet, hvor vedkommendes patrulje også er, kan det være fint at inddrage patruljen i samtalen. På den måde bliver hjemveen ikke et tabu, men i stedet en fælles opgave, som skal løses. Hvis spejderen er meget utryg og meget ked af det, kan det dog være en fordel at bede spejderkammeraterne om at gå et kort øjeblik eller selv tage den pågældende spejder med på en lille tur. • Hvis der ikke kan skabes en ro hos spejderen, er en løsning altid at kontakte forældrene. Dette skal gøres af respekt for barn og forældre, fordi forældrene er dem, der bedst kan genoprette trygheden hos spejderen. • Hvis der er en spejder i grenen, som meget ofte har hjemve, kan det overvejes, hvorvidt der skal laves en særaftale med forældrene, så barnet får lov at ringe hjem de aftener, det har brug for det.

MAJ — 2021

→ Sebastian er uddannet cand. pæd.pæd.psyk, og han er til daglig chefkonsulent i HR7 – erhvervspsykologi. Han arbejder desuden som forskningsmedarbejder på Danmarks Pædagogiske Universitet med tidlig indsats for udsatte børn.

Kan ledergruppen inden sommerlejren forberede sig på en måde, så spejderne får mindre hjemve? Det er en god idé at inddrage spejdernes forældre så meget som muligt forinden en sommerlejr, for eksempel på et forældremøde. Når børn oplever hjemve og utryghed, kan det handle om forældrene. Der er stor sandsynlighed for, at forældrene er kommet til at smitte deres barn med egne følelser. Når forældrene er usikre eller nervøse for at sende deres barn afsted, kan barnet mærke det, og det kan være denne usikkerhed, der senere påvirker barnet på lejren til at få hjemve. Det er derfor vigtigt, at vi

Fem råd til at håndtere hjemve

enig. På den måde bliver der skabt en bevidsthed hos barnet om, at det er helt naturligt at have hjemve, og at det kan overkommes. Ved at tale ind i følelsen af hjemve vil spejderen føle sig forstået, hjulpet og taget alvorligt, og det vil øge barnets robusthed og mentale styrke,

Kan man snakke med børnene om hjemve i en større gruppe? Det er altid godt at få aftabuiseret temaer, som kan virke som tabuer. Når børn er midt i svære følelser og måske græder, er det ikke det tidspunkt, hvor den store samtale skal rulles ud – her skal følelserne blot håndteres, og trygheden skal genoprettes. En samtale om hjemve kan til gengæld tages en morgen ved bålet eller i det mindste et godt stykke tid, inden børnene skal sove. “Er der nogen, der har prøvet at have hjemve?”, “Hvordan er det?” og “Er der nogen, der har gode tricks til at komme af med det?”. Lyt til spejdernes historier og fortæl eventuelt også om egne erfaringer, som kan bruges som værktøjer hos børnene. Det vigtigste er at åbne op for emnet og afmystificere det, så spejderne forstår, at hjemve er helt normalt, og at man på ingen måder har tabt, hvis man oplever det.

fortæller forældrene, at lejren nok skal gå rigtig fint, at ledergruppen er erfaren og kompetent, og at når de ikke hører fra deres barn, er det fordi, at det går rigtig godt. Ligesom hos børnene handler det også her om at skabe tryghed for forældrene. Trygheden skabes blandt andet ved at forventningsafstemme, hvordan eventuel utryghed håndteres, og hvornår det er okay for spejderne at ringe hjem. Inden sommerlejren kan det desuden være en god idé at opfordre forældrene til at tale lejren op foran deres børn, så spejderne af deres forældre bliver bekræftet i alle de spændende ting, de helt sikkert vil opleve, mens de er afsted.

WIDE

så vedkommende ikke bliver plaget af hjemve resten af livet. Når spejderen er faldet til ro, kan du begynde at spørge barnet, hvad der skal til, for at lejren kan blive en god oplevelse. Hvad kan patruljen for eksempel gøre? Det er her, vi gerne må begynde at tale om alle de sjove ting, der er sket og skal ske. Den rette humor kan ofte løfte stemningen og humøret.

WIDE

Guide til fundraising:

Sådan skaffer du penge til gruppen Alle taler om det - kun få gør det. Wide har talt med nogle af de spejdere, der har haft succes med at søge midler. De har fundraiset alt fra telte og havkajakker til sheltere, vinduer og en helt ny hytte. Og nå ja - ikke mindst spejdernes egen ø i Øresund.

TEKST KRISTINA HAVBO KONGSGA ARD FOTO RASMUS GRÅSBØLL VILHELMSEN, HANNE G. ANDREASEN, LENNI ANDERSEN, BIRGITTA RIIS OG JAKOB BAGGER-HANSEN.

Peter Erkmann, gruppeleder hos Køgespejderne Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? Vi fundraiser hvert år alt lige fra brænde til havkajakker. Senest har vi bl.a. fået 15.000 kr. til brænde, 50.000 kr. til naturkurser for ledere, 20.000 kr. til båludstyr, 20.000 kr. i støtte til PLan/PUF-kurser, penge til køb af tør- og våddragter til havkajak, 20.000 kr. til indkøb af yderligere havkajakker, 12.000 kr. til klatreseler og klatrehjelme i børnestørrelser til træklatring etc.

MAJ — 2021

Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? Hvis I søger mange penge, fx til en ny hytte, så skal I lave større projekter, men ofte er det jo mindre beløb på 10-100.000 kr. vi i grupperne har behov for at få finansieret. Her er mit råd “Gør det enkelt og struktureret”, for så er det lettere at komme i gang og få succes: • Lav en liste over hvilke ønsker, I har i gruppen til nyindkøb (fx fem nye telte, bålhytte, bålfad, 25 snitteknive etc.). • Lav en liste over lokale fonde, samt over de nationale fonde, der støtter jeres område. • Skriv en god historie med fokus på aktiviteten – ikke på det udstyr, I vil investere i. Vi søger ikke penge til tør- og våddragter, vi søger i stedet penge til sikkerhed på havet, så spejderne ikke drukner – og til det formål skal vi bruge penge til tør- og våddragter.

Tine Tolstrup, fundraiser i Det Danske Spejderkorps

Hvad er det gode projekt? Det gode projekt er et, der kan skabe endnu bedre spejderarbejde. Om det så er flere spejdere, nye slags friluftsaktiviteter, glade ledere eller nye målgrupper. Det vigtige er, at I kan forklare, hvordan fondens støtte til jeres projekt gør jer i stand til at gøre en positiv forskel. Det er derfor ikke nok at forklare, hvad I søger penge til, men i endnu højere grad hvorfor I søger penge til det. Hvilke fonde? Dansk Ungdoms Fællesråd og Friluftsrådet har begge lokalforeningspuljer, som mange af vores grupper har stor succes med at søge til projekter på maksimalt 50.000 kr. På vores hjemmeside (dds.dk/artikel/penge-til-spejd) findes en oversigt over relevante landsdækkende fonde og puljer. Derudover kan det være en god idé at lede efter kommunale puljer, virksomheder eller lokale fonde, der deler penge ud i lige præcis jeres geografiske område. På www. legatbogen.dk kan man søge blandt mange legater og fonde i hele Danmark. 3 gode råd til projektbeskrivelsen og budgettet 1. Kommuniker jeres drøm og forklar konkret, hvordan I vil opnå den - fondenes formål er at gøre en forskel, og det skal være tydeligt i ansøgningen, at I kan hjælpe dem med det. 2. Forklar kort hvem I er, og hvorfor I kan lykkes med projektet - I skal skille jer ud blandt mange andre ansøgere. 3. Sørg for at jeres budget er realistisk og overskueligt det skaber troværdighed omkring jeres ansøgning. Hvordan kommer vi videre? Få defineret jeres projekt, skab opbakning i bestyrelsen og få sammensat et lille hold af mennesker i jeres gruppe, der vil være med til arbejdet med fundraising. Måske er der nogle forældre med relevant arbejdserfaring, der vil være med? På dds.dk er der flere sider med tips til fondssøgning, og på fondenes egne hjemmeside er der masser af vejledning at finde. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Tine Tolstrup fra Korpskontoret på tit@dds.dk

WIDE

Rasmus Holm Jensen, gruppeleder hos Claus Nar Gruppe

Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? Alt fra tilskud til nye vinduer og døre i en af vores hytter til nye telte og bålgrej. Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? • Kom i gang med at søge - men sæt dig altid ind i fondenes formål, inden du går i gang med at sende ansøgninger. Langt de fleste fonde har en fundats, som man nemt kan finde på nettet. Læs den og søg inden for rammerne af fundatsen - de 15 minutter, det tager at læse fundatsen, er godt givet ud, inden du bruger to timer på en ansøgning, som ender i et afslag. • Lær af afslagene - for de kommer. Prøv at finde ud af, hvorfor du fik afslag - det er en god læring - og vær ikke bange for at søge igen med en ny vinkel eller et nyt projekt. • Lav et årshjul for dit ansøgningsarbejde - de fleste fonde har nemlig faste ansøgningsfrister og kendte sagsbehandlingstider - søg gerne i god tid inden ansøgningsfristen. Har du en særlig oplevelse eller erfaring med fundraising, som du gerne vil dele? Det kræver en del arbejde at komme i gang med at søge. De første 4-6 ansøgninger er de sværeste at få sendt, men man opbygger relativt hurtigt erfaring med ansøgningerne. Christian Dahl Melchiorsen ”Melle”,

tidl. bestyrelsesformand i Solaris og direktør i Middelgrundsfonden

Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? Kommunikation! Hold lokale fonde og virksomheder orienteret hele tiden. Inddrag flest muligt. Skab opbakning ved lokale virksomheder, borgere, landsbyrådet og byrådet. Fejr de små succeser. Planlæg meget stort, så det er muligt at gå på kompromis, hvis I oplever manglende positive svar fra fondene. På den måde kan man ty til reduktion i projektet, hvis der mangler midler.

Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? Tænk helhjertet og radikalt! Tænk og formidl helhed og optimal udnyttelse med mulighed for såvel styrkelse af egen strategi som ekstern samfundspåvirkning. Tænk ud af boksen!

MAJ — 2021

Har du en særlig oplevelse eller erfaring med fundraising, som du gerne vil dele? Tør du at tænke ud af boksen, og passer projektet ikke ind i fondenes til tider snævert definerede puljer, så giv det et helhjertet skud alligevel. Det værste, der kan ske, er et afslag. Og er det helt uden for skiven, så grib knoglen og server en elevatortale, som skulle du sælge sand i Sahara!

↓

Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? Naturrum Sdr. Omme, der er en moderne bygning med flere funktioner som for eksempel pizzaovn, klatrevæg, sovemuligheder og fællesrum. Det er en ny base for natur- og friluftsaktiviteter til spejderne i Sdr. Omme m.fl.

Lenni Andersen, tropsleder i Sdr. Omme Gruppe, kasserer i Den Selvejende Institution Naturrum Sdr. Omme

Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? • Diverse fondsstøtte til indkøb af udstyr til afvikling af særlige aktiviteter på spejderløbet Solaris. Flere bevillinger i størrelsesorden 1050.000 kroner. • Køb, forprojekt og renovering af Ungdomsøen gennem Middelgrundsfonden – et projekt, der blev støttet med 160 millioner kroner. • Erhvervsmæssigt større millionbeløb til byggeog renoveringsprojekter i Tivoli A/S og på Ny Carlsberg Glyptoteket.

WIDE

↓ Jakob Bagger-Hansen, leder i Hvidebækspejderne

Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? Vi har i de sidste par år haft succes med at fundraise til rigtig mange spændende ting og projekter. Det indebærer blandt andet alt fra flagstang, fiskegrej og førstehjælpsudstyr til rafter, bordebænkesæt, varmepumpe og diverse spejderudstyr. Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? Mit råd er at lave et system og være systematiske. Hav en eller to alternative fonde, der kan søges, hvis den første giver afslag. For at gøre det nemt for min styrelse og gruppe, har jeg desuden lavet et skema online, hvor de nemt kan skabe overblik over, hvor vi er i en given proces i forhold til, hvad vi søger, samt fra hvem vi har fået penge og hvor meget.

Hanne Andreasen, 1. Helsingør Gruppe, nu gruppeassistent tidl. Familiespejderleder, GL mm.

Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? Jeg har blandt andet fundraiset ny bålhytte og store bordbænkesæt til udeområderne ved vores hytte, Spejdergården. Derudover også en stor vinkelshelter, bålplads-område med støbt grillrist, fralæggerbord og masser af siddepladser på vores lejrplads på Spejdercentret Gurredam.

Har du en særlig oplevelse eller erfaring med fundraising, som du gerne vil dele? Mange tror, at det er kompliceret at søge fonde og puljer. Og ja, det tager noget tid. Men hvis de midler, vi søger og får, var min løn, så havde jeg en overordentlig god timeløn for noget, jeg elsker at lave.

Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? 1. Helsingør Gruppe har i vores kontor en ønskeliste hængt op. Her kan alle ledere og klaner notere deres ønsker. Ud fra disse ønsker kan jeg ofte “skrue en ansøgning sammen”, så vi kan få en helhed i ansøgningen - og derved slå flere fluer med et smæk. For eksempel fik vi en dehydrator, jetboils og hængelåse til slagbænke søgt på én ansøgning. Har du en særlig oplevelse eller erfaring med fundraising, som du gerne vil dele? En særlig oplevelse var helt klart min deltagelse i et fundraising-kursus, som Peter Erkmann holdt, der gav mig mod på og lyst til at fundraise.

MAJ — 2021

Simon Krogh-Nielsen, Pionererne, tropsleder og ansvarlig for fundraising

Hvad har du/I haft succes med at fundraise til? Vi har fundraiset til mange ting igennem årene - alt fra kanoer, patruljetelte, tunneltelte, miljørenovering, samlingstelt, græsslåmaskine, bålhytte m. shelter og muldtoilet. Hvad er dit bedste fundraising-råd til andre spejdere? Mit vigtigste råd er, at man skal være realistisk, ærlig og imødekommende for fondens formål. Sæt jer altid ind i fondens vedtægter og formål, så I kan skrive en specifik ansøgning, der rammer deres målgruppe. Det er okay med nogle faste vendinger og beskrivelser, men de fleste fonde har noget bestemt, de vægter højt. Har du en særlig oplevelse eller erfaring med fundraising, som du gerne vil dele? Der er stor forskel på, hvordan fondene efterbehandler ens ansøgning. Nogle fonde giver pengene på forhånd og er ikke så nøjeregnende, hvorimod der er andre fonde, der går meget op i formalia. Her kan man ofte føle, at man render panden mod en mur. Vi er i øjeblikket i gang med at søge til et madpakkehus. Her har vi modtaget halvdelen af det budgetterede, men det har været noget af en kamp, da de har høje forventninger til tilbud og bilag. Men tab ikke modet, for der er ikke noget som at modtage en mail om, at I har sikret gruppen en større økonomisk håndsrækning – penge, som ellers skulle komme fra spejdernes kontingent.

LAV GOD MAD KENDER DU DEM, DER ALTID HAR STYR PÅ BÅLMADEN

På Brejning Efterskole står der projektledelse, friluftsliv, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor gastronomi, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i et hverdagseventyr med en masse nye kammerater og udfordringer i det kolde, det varme og det søde. Fortæl dem, at de kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk, så de kan komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.

WIDE

NATUREN SOM HELLE

For mange mennesker – og måske særligt spejdere – er naturen et fristed, et åndehul, et sted, hvor vi kobler af, bruger energi og alligevel samler kræfter. Wide har snakket med tre spejdere om, hvordan de bruger naturen som deres helle.

Når man tænker på os som spejdere, er naturen en grundessens i vores identitet. Lige fra at tumle i græsset som familiespejder til at klatre i træer på juniorturen eller lave båltændingskonkurrence på spejderløbet. Naturen bliver ofte brugt som ramme for afholdelse af spejderaktiviteter, men hvad giver naturen egentlig den enkelte spejder på det mentale plan? Hvad gør det for os at komme ud under åben himmel, til vind i håret og fødder, som kan plantes direkte i jorden?

TEKST RIKKE KNUDSEN FOTO PRIVAT

Et åndehul i det fri

Marianne Aaløkke Vinther GRUPPELEDER HOS KORSØR SPEJDERNE

MAJ — 2021

→ Marianne har taget en naturterapeutuddannelse, som har været med til at styrke hendes forståelse af naturens påvirkning af mennesker. Hun har valgt at fokusere på naturen som et element, der kan give en bestemt påvirkning af sindet eller kroppen. I sit arbejde med naturen som terapirum guider Mariane folk i naturen, samtidig med at hun lader det være op til den enkelte person at bruge naturen ud fra hendes instruktioner. På den måde foregår der ikke direkte samtaleterapi mellem Marianne og hendes kursister, men i højere grad en guidning, hvor personerne oplever, hvordan naturen kan påvirke dem. En af de metoder, som Marianne bruger, er de såkaldte skovbade. Ved et skovbad fortæller Marianne sine kursister, at de skal lægge sig i skovbunden, stikke fingrene i jorden og mærke efter. Ifølge Marianne bliver der gennem det fysiske møde med naturen frigivet nogle negative ioner, som er gavnlige for menneskers system. Når Marianne ikke guider i naturterapi, bruger hun naturen til at finde ro i en stresset hverdag. Fra sin farmor lærte Marianne i en tidlig alder at være i samklang med naturen, og det er noget, hun senere hen har brugt i sin rolle som spejderleder.

WIDE

Naturen som andet hjem

Astrid Plaugborg Pedersen

SPEJDERLEDER I 2. HØJBJERG GRUPPE

→ Når Astrid er i naturen, oplever hun, at hendes sanser bliver stimuleret og skærpet på en anden måde, end når hun er på sin uddannelse eller hjemme i lejligheden. I naturen får hun en følelse af at kunne være mere til stede, mere rolig og mere nærværende – også i forhold til dem, hun er sammen med. I løbet af det sidste års corona-situation har naturen ændret rolle hos Astrid. Hvor den før var noget, hun brugte til at komme væk fra mennesker og være alene, er naturen blevet endnu mere et sted, hvor hun opholder sig for at mødes med mennesker.

Udover den vilde natur er Astrid god til at komme ud i den natur, som er lige ude foran hendes dørtrin midt i byen. Når hun går ture ved havnen i Aarhus, strækker de åbne vider sig foran hende, og udsigten giver hende en fornemmelse af ro – en følelse, som kommer af at se naturlige elementer, hvad enten de er i den vilde natur eller inde i byen. Ifølge Astrid kommer roen i naturen fra opvæksten som spejder, og på den måde er både naturen og det at snøre vandrestøvlerne blevet en grundessens i hende – noget at komme hjem til.

Naturen inspirerer Astrid til at give sig selv en pause, og for hende frigiver pladsen i den åbne natur en plads til sig selv, hvor der ikke er nogle forventninger. I stedet er naturen bare én stor legeplads, hvor hun kan råbe, skrige og løbe rundt.

Vildskab og tryghed

Martin Nielsen

TILKNYTTET A ALBORG SØSPEJDERE OG HAR LAVET PLAN I 20 ÅR

→ For Martin kan naturen særligt bruges til to ting. Det ene er at skabe den slags ro, som kun kommer, når man ser ud over en horisont, og hvor han kan mærke efter, hvad han har brug for. Det andet, Martin bruger naturen til, er som et sted, hvor han kan sætte tiden på pause. Det er særligt, når han laver noget mere ekstremt, som for eksempel at køre på mountainbike eller sejle i havkajak, at han formår at bruge naturen som en abstraktion fra en hektisk hverdag for på de tidspunkter har kroppen ikke tid til at bruge tankekapacitet på dagligdagsting.

MAJ — 2021

Martin har i mange år været en del af et PLan-team, hvor han i forbindelse med vejledningssessioner af kursister har brugt naturen til at skabe et frirum. Her har han fokuseret på at give kursisterne plads til refleksion i naturen, men også til at skabe et mere trygt samtalerum. For ifølge Martin er der mange mennesker, der finder mere tryghed i at kigge udover et landskab eller ind i et bål under en samtale, i stedet for at skulle sidde og kigge en anden i øjnene imens.

WIDE

TEKST OG FOTO ESBEN BOYE-JACOBSEN

LAV DIN EGEN KNIV ⊲ Knive kommer i mange forskellige former og modeller, og det giver masser af mulighed for at lave en personlig kniv, som ingen andre har. Hvilken udformning, din kniv skal have, er helt op til dig selv. I denne guide er valget faldet på en fuldtange kniv, hvilket betyder, at klingen går hele vejen ned gennem skæftet. Der findes en lang række forskellige tange, der har hver sine fordele og ulemper, men for langt de flestes vedkommende har

det ikke den store betydning ved almindeligt dagligdags brug. Når man kigger sig om efter et knivsæt, skal man overveje, hvor mange penge man har lyst til at lægge i projektet. Sættet i guiden er en “Brisa Necker Scandi” til omkring 300 kroner. Man kan også få større sæt med flere knive, hvor stykprisen er noget lavere. For eksempel kan man få 18 knivsæt til lige omkring 1000 kroner. Gå på nettet og find nogle spændende ‘gør-det-selv’-knivsæt og find det, der passer dig bedst.

FIKSFAKSERIET

Værktøjer: • Hammer • Bor og boremaskine (søjleboremaskine er at foretrække) • Lim (her er brugt to komponent epoxy lim) • Sandpapir i flere grovheder, alt efter hvor fint du vil have det • En fil (gerne en metalfil) • Evt. en nedstryger • Evt. en dekupørsav, men ikke strengt nødvendigt • Klamper/skruetvinger

Materialer: • En klinge • Skæftemateriale • Kobberskruer til samling • Kobberrør til snøre • Lidt træolie eller lak

WIDE

Fremgangsmåde: 1. Start med at finde ud af hvor langt op, du vil have dit skæfte på din kniv. Tag en fornuftig beslutning og pas på med ikke at komme for tæt på toppen.

2. Herefter tegner du din klinge af på dit skæftemateriale og markerer, hvor hullerne skal bores. Hvis du har en dekupørsav til rådighed, kan du med fordel save din tegning ud - det sparer lidt pudsearbejde senere hen.

4. Herefter borer du det andet hul, og her skal du lige være lidt opmærksom. For at kunne holde skæftet sammen, har skruen to tykkelser, så du skal bore hullet af to omgange med to tykkelser. Det tykke hul bores kun halvt igennem træet, mens det tynde hul bores helt igennem.

3. Start med at bore det første hul (til snøren) og kontrollér, at din optegning af hullet til skruen stadig passer.

5. Skru alting sammen og vær sikker på, at tingene passer sammen. Hellere samle kniven og skille den ad en ekstra gang, end at det går galt, når limen er påført. 6. Når du er sikker på, at alting passer sammen, påføres limen, skæftet sættes på, skruen skrues i og snørehullet monteres. Sørg for et rimeligt lag lim og læg det hele under pres med nogle klamper/skruetvinger.

Har du en idé til et projekt, som Fiksfakseriet skal nørde i næste nummer? Så send os en mail på magasiner@dds.dk

8. Som afslutning på kniven, kan du med fordel give den lidt lak eller olie, så den kan holde til brug i mange år.

MAJ — 2021

7. Når limen er tør (læs vejledningen på din lim for tørre/hærdetider), kan filearbejdet begynde. Alting pudses ned, indtil skæftet har den form, du gerne vil have. For at spare lidt tid, kan du med en nedstryger save det største stykke af kobberskruen og snørehullet af.

WIDE

SPEJDERKÆRLIGHED

Kærlighed med tørklædet om halsen

“Har du førstehjælpsmærket? For jeg slog mig, da jeg faldt for dig.” De fleste kender nogle spejdere, der har fundet den helt store kærlighed, mens de har haft tørklædet over hovedet. Amors pil kan have ramt på en sommerlejr, nede i hytten, på et kursus eller et helt fjerde sted. Wide bringer her fire pars historier om at finde kærligheden til spejder.

TEKST SARA SCHOU HOLM

Da skæbnen slog ned i London

MAJ — 2021

foråret 1978 var 15-årige Jan på ferie i London med sin mor. Feriens første dag gik med en rundtur i den engelske hovedstad, hvor gæsterne i bus blev taget med fra den ene til den anden turistattraktion. Hen ad eftermiddagen nåede turistbussen Londons storslåede domkirke, Saint Paul’s Cathedral. På vej op i kirketårnet fik Jan pludselig øje på en gruppe engelske pigespejdere. Året før havde Jan været på internordisk lejr i Finland, hvor han var begyndt at bytte mærker på tværs af landegrænser. Han tog derfor mod til sig og begyndte at snakke med de engelske spejdere for at høre, om de havde et par mærker, de ville bytte for nogen af hans danske. En af de engelske pigespejdere var den 16-årige Janet. To år tidligere havde hun været på lejr hos en dansk gruppe i Aalborg, som denne forårsdag var taget på lejr hos de engelske spejdere – og den danske gruppe var derfor skyld i, at Janet nu var på vej op i kirketårnet. Men Janet havde ikke nogen mærker, hun ville gå af med på stående fod. Hun og Jan nåede derfor blot at snakke sammen i 5-10 minutter, inden Jans mor kom farende for at fortælle, at turistbussen var ved at køre – uden dem. Med det samme måtte mor og søn dreje om på hælen, mens Janet stod tilbage med Jans danske adresse og en aftale om, at hun nok alligevel skulle sende ham nogle engelske mærker, når hun kom hjem igen.

I løbet af de næste år skrev de to teenagere breve sammen, ringede sammen og besøgte hinanden nogle somre og til jul, inden Jan i 1982 friede til den 19-årige Janet hjemme hos hendes familie i den sydlige del af England. To år senere blev det unge par gift, hvorefter Janet flyttede med til Danmark, hvor de to spejdere en kort overgang blev ledere i Vipperød gruppe. På en solskinsmorgen 25 år senere, kunne Janet og Jan fejre sølvbryllup – og dagen faldt på intet ringere end Blå Sommer 2009. Lederne i deres gruppe havde planlagt, at Janet og Jan skulle vækkes tidligt i deres telt ved hornmusik og 200 spejderes skønsang. Det store show blev akkompagneret af Godthåbrevyen samt af den skotske nabolejres sækkepibehymner – noget, der trak perfekte tråde til Janet og Jans bryllupsrejse i Skotland 25 år forinden. Efter vækningen blev Janet placeret i Pink patruljes rickshaw, og Jan blev spændt for og trak Janet op til hjælpermessen, hvor der var anrettet morgenbord. 12 år senere hænger skjoldet fra æresporten, som hang på underlejrens indgangsportal, stadig i dagligstuen i huset lidt uden for Kalundborg.

Janet Elizabeth Larsen & Jan Holbech Larsen → Janet er juniorleder i Hvidebækspejderne, mens Jan efter ti år som kasserer i samme gruppe og fire år i Skjalm Hvide Division, nu er revisorsuppleant begge steder.

WIDE

Et tilfældigt møde og en vild koncert

MAJ — 2021

Tine Næser Heegaard & Morten Holm Næser Heegaard → Morten er forældreleder og sidder i bestyrelsen i Nørreå Gruppe, hvor Tine er leder for mini/mikro-grenen. Tine er desuden divisionschef i Vendelbo Division.

En dag på lejren var Morten oppe for at hente brænde sammen med en kammerat. På tilbagevejen gik de to venner med en vogn mellem sig, da Morten stoppede brat op og tabte vognens håndtag. Som var det i en film kunne han nede i lejren se den blonde pige fra perronen i Hjørring, som han havde kigget på mange gange før. De næste dage var Tine en masse nede i Mortens lejr for at besøge nogle venner, som var en del af Mortens klan. De to unge spejdere var til at starte med temmelig generte over for hinanden, men en aften fik Morten alligevel budt Tine på en øl i lejrens seniortelt - og selvom hun ikke drak øl, tog hun én alligevel. De efterfølgende dage sås de i seniorteltet, og en aften kom de til at sidde ved siden af hinanden. Deres spejdervenner var hurtige til at forlange et kys, og selvom de to spejdere ikke havde sagt mange ord til hinanden indtil da, endte lejren med, at Tine kunne mærke, at togturen hjem til København tog hende den forkerte vej – der var kommet noget, der trak hende tilbage til Nordjylland. Fem år senere var Tine og Morten igen på Blå Sommer – sammen. En af dagene var Mortens gamle band blevet inviteret til at spille en koncert på lejren, og nede fra publikummet med 3000 andre seniorspejdere kunne Tine stolt kigge op på sin kæreste, der gav den gas bag trommesættet. Inden sidste nummer tog Morten pludselig en mikrofon i hånden – noget, som trommeslageren ikke ligefrem havde for vane. “Tine, kommer du ikke lige herop?”, rungede det ud over det store publikum. Da Tine kom op på scenen, gik Morten på knæ og friede til hende, og under store klapsalver blev de to forlovet. Brylluppet blev afholdt sommeren efter, og parret er i dag gift på 11. år bosiddende i Brønderslev med deres tre piger.

n dag i 2003 stod 19-årige Morten og 17-årige Tine på hver deres perron på Hjørring Station. De var begge på vej hjem fra deres studier på henholdsvis HTX og kokkeskolen. De havde lagt mærke til hinanden i flere måneder, men det mellemliggende jernbanespor havde holdt dem fra nogensinde at snakke sammen. Den dag blev sidste gang, de så på hinanden fra de modsatte perroner, for Tine havde besluttet sig for at flytte til København. Et år senere var der Blå Sommer. Morten skulle afsted som leder og seniorspejder sammen med sin gruppe fra Brønderslev, og Tine havde fået lov at komme med sin gamle gruppe fra Frederikshavn.

Fra ultimatum til drømmebryllup

MAJ — 2021

Grethe Skelgaard & Troels Forchhammer → Grethe er tilknyttet mikrogrenen i 1. Glostrup Gruppe og laver derudover moduler på Det Danske Spejderkorps’ uddannelsesmarkeder. Troels er gruppeassistent i Balder Hedehusene Gruppe, ligesom han laver spejderarbejde på nationalt og internationalt plan.

7-årige Grethe og 16-årige Troels mødte hinanden første gang på et orienteringskursus på Stevninghus i 1983. Over weekenden blev Troels venner med Grethe og et par af de andre fra hendes klan, og den lille gruppe besluttede efterfølgende, at de ville bibeholde kontakten ved sende hinanden breve på tværs af landet. Et halvt år senere besluttede Grethe og to andre fra klanen sig for at besøge Troels i Hedehusene. Det var starten på et venskab, hvor vennerne fra klanen de næste par år begyndte at fylde mindre, i takt med at Troels og Grethe begyndte at fylde mere for hinanden. I efteråret 1985 blev de kærester ved Troels’ spejdergruppes jubilæum, og de to teenagere begyndte at pendle mellem deres hjem to forskellige steder i Danmark. I 1987 var langdistancen slut, da Grethe blev færdiguddannet og byttede Sønderjylland ud med Midtsjælland. Og så gik snakken om giftemål i gang. Men Grethe var et barn af sin tid, så da en ældre ven af Troels’ familie fik sagt, at det da også ville være fantastisk at få et så smukt og gammelt efternavn, som Troels’ jo var, gik Grethe i den modsatte grøft. Hun proklamerede, at hvis der var noget, hun ikke ville være, så var det en præmiekone med stamtavle – og hun mente i øvrigt, at hun sagtens kunne klare sig med sit eget efternavn, for faktisk sagde det hende ikke ret meget at blive gift. For Trols var det en anden sag. Han ville giftes, inden de fik børn. Og de eventuelle børn var Grethe altså også lidt interesseret i. Alligevel stod de ved hver deres modpol. Grethe kom derfor op med et udspil, som hun regnede for umuligt, men som hun trods alt præsenterede for Troels: Enten skulle de giftes i Peterskirken i Rom eller også skulle brylluppet stå på en korpslejr. For Troels var drømmen om et spejderbryllup trods alt lidt tættere på end brylluppet i den italienske hovedstad, og efter få dage havde han snakket med borgmesteren i Kliplev, som indvilligede i at vie dem på Blå Sommer på Stevninghus – der, hvor de seks år forinden havde mødt hinanden. Grethes udspil blev til virkelighed i 1989, hvor det unge par blev gift som de – så vidt vides – første i Blå Sommers historie.

FOTO JAN H. ANDERSEN

SPEJDERKÆRLIGHED

Mette Ragn & Simon Ragn → Mette og Simon er begge klanspejdere i Erik Menved Gruppe i Horsens, hvor de også er juniorledere.

Fra junior til for altid

de fleste juniorgrene er der masser af sjov, snak og pjat imellem de unge tweens. Og tilbage i de sene 00’ere hos Erik Menved Spejderne var det heller ikke en undtagelse. To af spejderne var Mette og Simon, der i løbet af deres tid som juniorer blev rigtig gode venner. Nogle år senere var de begge rykket op i troppen, og i sommeren 2010 var den normale sommerlejr blevet udskiftet med en vandretur til Skotland. Undervejs på turen begyndte det at slå gnister mellem de to teenagere, og en aften, hvor de lå alene på nogle klipper udenfor en grotte, var der ikke længere noget at tage fejl af. Da Mette og Simon kom hjem igen, gik der kun tre uger, før Simon spurgte, om de to skulle være kærester.

MAJ — 2021

Mette og Simon havde længe vidst, at hvis de en dag skulle giftes, ville Spejdernes Lejr være den ideelle lokation for brylluppet. For det var til spejder, de begge lagde allermest tid, havde deres allerbedste venner, og det var spejder, der betød allermest i parrets hverdag. Men da 2016 rendte ud i 2017, var der stadig ingen af de to, der havde friet, og de vidste begge, at hvis det ikke blev den sommer, så ville der gå endnu fem år, inden de kunne sige ’ja’ til hinanden. Og det var trods alt for længe at vente, mente Simon, der gik på knæ i det sene forår. Mette sagde ja, og pludselig havde de to travlt med at få et bryllup op at stå på bare to måneder. Parret besluttede sig for, at brylluppet skulle være en overraskelse for hele deres gruppe, så da dagen oprandt, fik de derfor lokket spejderne med til lejrkirken under påskud af, at de sammen skulle deltage i en stor aktivitet. Da gruppen mødte op i kirken, kom det derfor som en glædelig overraskelse for spejderne, at aktiviteten var byttet ud med et bryllup. En gæst var endda blevet så forbløffet, at hun var i tvivl om, hvorvidt Mette overhovedet var indført i Simons bryllupsplaner, eller om bruden også ville få sig noget af en overraskelse, når hun mødte op i kirken. Mette var heldigvis indviet i planerne, og resten af dagen stod på fejring midt i skybrud, mudder, grillpølser, kage og kærlighed.

WIDE

Passion for biodiversitet og bevægelse Gør naturnationalparkerne tilgængelige for alle  Til næste år åbner Danmarks to første naturnationalparker, som skal sikre øget biodiversitet. Men inden åbningsfesten skal lovarbejdet laves, hvor rammerne for de i alt 15 naturnationalparker fastsættes. Det Danske Spejderkorps mener, at projektet først lykkes, når der er plads til både bevægelse og biodiversitet. Det skal være nemt for danskerne at få adgang til store oplevelser i den vilde natur.

TEKST MATHIAS FA ABORG & KRISTINE CLEMMENSEN-ROTNE, SPEJDERCHEFER I DET DANSKE SPEJDERKORPS FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

MAJ — 2021

2022 får Danmark sine to første naturnationalparker, og det er utrolig godt nyt for alle os, der ønsker øget biodiversitet, elsker naturen og gerne vil passe på den. For Det Danske Spejderkorps er det afgørende, at adgangen til naturnationalparkerne bliver tænkt ind fra start, så naturen bliver fri og tilgængelig for alle.   Vi har brug for fri adgang til vild natur Som spejdere går vi ind for sammenhængende, vilde naturområder i de nye nationalparker, som giver plads og adgang for både dyr og mennesker. Vi mener derfor, at indhegningerne kan og skal være så store, at de ikke kun skal huse klovdyrene. Derimod skal der også være plads til vandre-lauget, børnefødselsdagen, løberen, fugleentusiasten, naturvejlederen og selvfølgelig spejderen. Vi er imod tanken om, at dyr og mennesker skal deles op på hver sin side af indhegninger. En sådan opdeling betyder, at naturnationalparkernes vilde natur bliver noget, man kun kan betragte gennem hegn, oppe fra fugletårne og

velplejede plankestier. I vores optik mister vi på den måde bevægelsesdiversiteten og dermed meget af meningen med at have naturnationalparkerne. Det er en hjertesag for os, at børn, unge og fremtidige generationer får lov til at opleve og interagere med den rigtige, ægte, vilde natur, som skal røres, duftes og graves i. Vi skal kunne få våde sokker, fare vild, finde vej, blive klogere på naturen, passe på den og mærke dens kræfter – både dag og nat. Det udvikler os som mennesker og vores forståelse for naturen. Sammen om naturen Vi er fortalere for en integreret løsning, hvor menneskers aktiviteter og dyrenes liv ikke er hinandens modpoler. Mennesker, store som små, kan blive trygge ved naturen og lære at omgås også større dyr. Vi ser dog samtidig med bekymring på formuleringer i skove med dyr, hvor der står “Børn bør følges med voksne og ikke løbe rundt med skrig og fagter.” Det kan sikkert give god mening på et lille areal med mange dyr, men hvis vi gør dette til gældende regler for de kommende 15 områder af 1700 hektar, fratages kommende generationers adgang til

væsentlige dele af vores fælles natur. I arbejdet med de nye naturnationalparker skal vi have indtænkt løsninger, der både giver plads til biodiversitet, og til at børn kan færdes frit, gode adgangsforhold, mulighed for aktiviteter dag og nat, at gøre det nemt at få tilladelse til arrangementer med større grupper, samt gode faciliteter, der kan sikre et bredt og varieret friluftsliv. Vi tror på, at vi kan lykkes med det meste sammen. Og med de store indhegninger vil der være plads til alle, uanset om man går med kikkert, Garminur eller telt på ryggen. Vi er vilde med naturen Som spejdere elsker vi naturen, og vi forstår vigtigheden af at sikre biodiversiteten i naturnationalparkerne. Men vi må også være pragmatiske og huske på, at naturen udgør et meget lille område af Danmarks areal. Så hvis naturområder bliver spærret i ønsket om mere biodiversitet, hvor skal danskerne så gå hen? Her bliver vi nødt til at regne menneskers interesser og sundhed ind i ligningen. I følge en undersøgelse foretaget af Friluftsrådet i 2017 oplever tre ud af fire danskere, at friluftsliv forbedrer deres liv generelt, ligesom hele 84 % oplever en positiv effekt på deres psykiske velvære og humør. I maj 2020 offentliggjorde Friluftsrådet desuden en undersøgelse, der viste, at 33 % af danskerne i starten af 2020 brugte naturen i højere grad end normalt, og at samme procentdel fremover vil bruge naturen mere. Når interessen for naturen er så stor, er det virkelig vigtigt at bane adgangen for danskerne og give dem en større bevægelsesdiversitet. Der er slet ingen tvivl om, at vi skal sikre biodiversiteten, men naturen skal samtidig være fri og tilgængelig, og den må ikke blive sværere at komme ud i – det må kun blive lettere.

PASSION FOR WIDE

Mærkesager for Det Danske Spejderkorps → Vi skaber modige børn og unge. Det er overskriften på vores udviklingsplan frem mod 2024, og en af de væsentlige indsatser er at arbejde for, at børn og unge har en betydningsfuld stemme i samfundet. Derfor har Det Danske Spejderkorps udviklet tre mærkesager, der på en enkel og effektfuld måde skal fremme vores fælles sag – lokalt og nationalt. Der er aktuelt et kommunalvalg i november 2021, hvor det vil være oplagt at bruge mærkesagerne til at styrke synligheden på den positive forskel, spejder kan spille i løsningen af lokale og regionale problemstillinger.

2. Samfundet og naturen skal være langt mere bæredygtig og tilgængelig for alle

→ Vi er Danmarks største organisation for børn og unge. Det forpligter. Vi mener, at børn og unge gennem vores fællesskab skal få modet til at indtage en stærk stemme i samfundet.

→ Det Danske Spejderkorps har friluftsliv i fokus. Via spejdermetoden, der lærer børn og unge at værne om naturen, vil vi bidrage til et langt mere bæredygtigt og klimavenligt samfund.

Derfor arbejder vi for at:

• Befolkningen skal have fri adgang til naturen

• Udfordre børn og unge til at være nysgerrige, prøve nye grænser af og tage medansvar i samfundet, både som aktive borgere i Danmark og i det internationale spejderfællesskab • Lære børn og unge at give udtryk for, hvad de mener, give dem forståelse for andres holdninger og bruge dialog som redskab til meningsudveksling. Dermed giver vi børn og unge mod og værktøjer til at præge det samfund, de er en del af

• Naturen i Danmark kun i begrænset omfang skal hegnes ind. Det Danske Spejderkorps støtter op omkring arbejdet med øget biodiversitet og mere vild natur. Det Danske Spejderkorps arbejder for, at spejderne skal have mulighed for at få flere oplevelser i den vilde natur • Sikre lokal indflydelse i nye byområder med plads og faciliteter til spejderne og samtidig med bevarelse af en mangfoldig natur til glæde for både spejderne og det omkringliggende samfund • Børn og unge får viden om at benytte og bevare naturen.

→ Frivillige i danske foreninger lægger hver dag en kæmpestor indsats for at sikre, at børn og unge kan være en del af et fællesskab. For at værne om frivilliges engagement og ressourcer, skal det være nemmere at være frivillig i Danmark. Derfor arbejder vi for, at: • Spejderarbejdet skal have gode rammevilkår både lokalt og nationalt, så spejderaktiviteter for børn og unge kontinuerligt kan udfoldes • Tilbyde spejdergrupper administrative redskaber til at drive en spejdergruppe på en nem og tilfredsstillende måde i henhold til Folkeoplysningsloven, kommunale regler og retningslinjer • Det frivillige arbejde får en større anerkendelse i samfundet, uden at frivillige skal varetage bl.a. velfærdsopgaver i kommunalt regi • Samarbejdet mellem Det Danske Spejderkorps’ enheder og kommuner styrkes, fx ved at tilpasse divisionsgrænser, så de følger kommunerne og styrker lokale Børne- og Ungdomsorganisationers Samråd

MAJ — 2021

• Styrke arbejdet med FN’s børnekonvention, således at børn og unge kender deres rettigheder. Børns rettigheder skal implementeres i vores spejderarbejde.

Derfor arbejder vi for, at:

3. Det skal være nemmere at være frivillig i Danmark

1. Med fællesskab og mod skal børn og unge indtage en større stemme i samfundet

WIDE

GEA∏

Ren retroguld

Sommeren står for døren, og det samme gør vandreture, sommerlejre, campingferier og tid i naturen. Og er du en gearfreak? Så er det undskyldning nok til at opgradere grejet!

8-oz polyester Synchilla fleece

→ Fleecetrøjen fra Patagonia er designet med udgangspunkt i Patagonias hæderkronede historie for design og produktion af funktionelle og nyskabende fleeceprodukter. Fleecen er fremstillet til kvinder og er af 100% genanvendt polyester. Produktionen er FairTrade-certificeret, så du er sikker på, at alle i værdikæden får en fair løn og arbejder under ordentlige forhold.

999 kr.

MAJ — 2021

Værktøjet til turkokken

Brændetid: Op til 80 min. ved maks effekt (230 g. gas)

Kogetid: (1,0 L) 4 min. afhængig af vejrforhold

→ Brænderspecialisterne fra Optimus har fremtryllet et kompakt og rygsækvenligt gasblus med to brændere. Gemini er et opgør med filosofien om, at dobbeltbrændere absolut skal fylde et halvt bagagerum og ligne 70’ernes campingkataloger. Den ekstra brænder giver dig også fantastiske muligheder, hvis du vil noget ekstra med din udendørs madlavning.

1.299 kr.

GEAR WIDE

Genial turovn

→ Omnia-ovnen udvider dit turkøkken maksimalt og giver dig mulighed for at overraske dine turkammerater med friskbagte morgenboller eller kage til aftenteen. Derudover kan du i ovnen fremtrylle alle de lækre ovnretter, som du aldrig have drømt om var mulige at lave, når du var på tur. Omnia-ovnen en super tilføjelse til dit turkøkken og giver selv den mest garvede turkok masser af nye muligheder for at trylle med trangiaen.

339 kr.

Tag lejrmaden til næste niveau

749 kr. Quicklace

“Når går vi ud i verden...”

→ Salomon X Ultra 4 er en velsiddende og super stabil vandresko til kvinder. Skoen sidder helt suverænt på foden og giver super støtte og stabilitet, når du bevæger dig på smalle stier, gennem terrænet og opad og nedad stejle bjergskråninger.

1.099 kr.

MAJ — 2021

Vandreskoen har en støbt overdel med et minimum af syninger, hvilket, sammen med en ny konstruktion af pløsen, giver en perfekt pasform og fit, så skoen sidder stort set lige så komfortabelt som din hverdagssneaker.

Den her Dutch Oven er 30% lettere end en traditionel Dutch Ovn i støbejern, og den er derfor velegnet til turbrug. Gryden har fået en nitreret overfladehandling, der modvirker rust, hvilket ellers er et tilbagevendende problem med støbejernsprodukter. Låget er lavet med lille kant, så der er plads til, at du kan lægge gløder på toppen for at få overvarme til bagningen.

→ SPEJDERSPORT.DK

→ GSI Litecast 5 Qt. Dutch Oven er fantastisk, hvis lejrmenuen står på simremad, eller hvis der skal bages brød eller andet over bål.

KALENDER FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

KALENDER SOMMER 2021

Vil du læse mere om de enkelte arrangementer? Tryk ind på dds.dk/arrangementer, hvor der står meget mere om alle kurserne.

Kursus

Online workshop om forslag til nye vedtægter – omhandlende §39 og gruppelederen rolle

26. MAJ, KL. 20-22 Denne workshop tager udgangspunkt i §39 om gruppelederens rolle.

Kursus

Familiespejderkursus (2 kurser)

29. OG 30. MAJ Er du ny til familiespejder? Eller mangler du lederfærdigheder, ideer til lege eller gode råd til, hvordan du inddrager forældre? Så kom på kursus! Spejderløb

Invictusløbet 2021

4.—6. JUNI Invictusløbet er et spejderløb for tropsspejdere i alderen 13-17 år. Fokuskursus

Friluftskursus for nye ledere (3 kurser)

12. JUNI, 21. OG 22. AUGUST Er du ny spejderleder? Måske træt af mislykkede bålforsøg eller ikke helt tryg ved at finde vej med kort og kompas? Så kom på kursus!

Kursus

Workshop om forslag til nye vedtægter for fællesorganisationen

27.—29. AUGUST Kendt som Danmarks hårdeste spejderløb. Fokuskursus

Kursus

28.—29. AUGUST, 18.—19. SEPTEMBER, 16.—17. OKTOBER OG 6.—7. NOVEMBER Vil I kunne tilbyde jeres spejdere fede og grænsebrydende klatreoplevelser i toppen af de højeste træer i skoven? Så er Fjeldgruppens populære træklatreinstruktørkursus svaret!

Workshop om forslag til nye vedtægter for centre og arrangementer

12. JUNI Deltag i workshop om forslaget til de nye vedtægter. Kursus

Online workshop om forslag til nye vedtægter

16. JUNI Deltag i workshop om forslaget til de nye vedtægter. Lederkursus

#GULD2021 – Ledelse, Læring & Demokrati

18.-24. juli Er du guldet, der skal være med til at lede bevægelsens fremtid? Events og lejre

SØ21 – Sølandslejr Lederkursus

PLUS Udbrud

MAJ — 2021

Solaris 2021

12. JUNI Deltag i workshop om forslaget til nye vedtægter.

21.—28. JULI Er du pirat til SØ21?

Over sommeren og ind i efteråret inviterer konsulenterne på korpskontoret til online inspirationsoplæg om mange forskellige emner. Tjek dem på dds.dk.

Adventurespejd (liga)

31. JULI—5. AUGUST Senior går i Udbrud version 2! Vi inviterer alle seniorer og klaner i det ganske land til at deltage i det nye kursus: PLUS Udbrud. Event

Familiespejderdag

22. AUGUST Vær med til at udbrede familiespejder og grib muligheden for at invitere børnefamilier og nye spejdere med udenfor, når Det Danske Spejderkorps for sjette år i træk afholder Familiespejderdag.

Træklatreinstruktørkursus Vest

Spejderløb

Mølleåsejladsen 2021

28. AUGUST Gør allerede nu klar til årets sejlads på Mølleåen!

AKTIVITETER WIDE

INSPIRATION FRA AKTIVITETSDATABASEN På dds.dk/aktiviteter finder du over 1000 aktiviteter til næste møde eller tur. Wide har fundet to af de mange lege og aktiviteter.

Sådan foregår aktiviteten: Spejderne skal afprøve, om det er muligt at konstruere en røgvender. Kun spejdernes egen fantasi sætter grænser for projektet!

Giv gerne spejderne flere forsøg, så de kan videreudvikle på deres røgvender og reflektere over, hvordan de løser eventuelle problemer med røgvenderen.

Spejderne skal diskutere, hvordan de vil lave røgvenderen og skitsere deres ideer. Herefter skal de i gang med at bygge!

Materialer: Materialerne afhænger af deltagernes egne ideer, men et eksempel kunne være: Blæser, rafter, træplanker, søm, sisal, hammer, vifte, papir og tape.

Aktivitetsdatabasen er under en ordentlig forårsrengøring! Alle aktiviteterne bliver derfor støvet af og gjort endnu bedre i løbet af de kommende måneder.

Materialer: Grene Blåmuslinger Kokosnødder Snor til taklinger Garn eller snor til kopperne Et bor Gaffel 1. Find en gaffelgren af frisk træ (2 eller 3 tænder) 2. Snør tænderne sammen med sejlgarn eller tyk tråd 3. Kom grenen i kogende vand (tiden varierer alt efter tykkelse, så prøv jer frem) 4. Grenen skal herefter ligge og tørre en dags tid, hvorefter grenen vil beholde sin nye form. Ske 1. Find en tynd gren af frisk træ. 2. Del blåmuslingerne og rens skallerne omhyggeligt. 3. Lav et lille snit (ca. 2 cm) i den ene ende af grenen. 4. Før forsigtigt grenen ned over kanten på muslingeskallen. 5. Fastgør muslingeskallen ved at lave en takling nederst på grenen. Kokoskop 1. Kokosnødden saves over i to lige store dele. 2. Skallerne tømmes for kokoskød. 3. Skallerne pudses med sandpapir på både yderog inderside. 4. Bor forsigtigt et hul ca. 1 cm fra kanten. 5. Træk en snor gennem hullet, så koppen kan sættes i bæltet.

MAJ — 2021

FOTO FREDERIK ABILDGA ARD ROM & GUSTAV UTKE KAUMAN

Lav en røgvender

Lav primitive spiseredskaber

Wide #36

Articles inside

Kærlighed i tørklædet

Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Passion for biodiversitet og bevægelse

Naturen som helle

Gear