Wide #41 2023

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE

FEBRUAR 2023

1973—2023

Det Danske

Spejderkorps

fejrer jubilæum

Fra SL22 til Ukraine Spejderliv midt i en krig

Er din klan gået lidt i stå? Så pust liv i den!

+ Modige børn og unge, grej, kurser og sjove aktiviteter!

04 Noter og nyheder

→ Renoveringspulje, Nat

i Naturen, sjove tal fra Spejdernes Lejr, PUFkurser og tre hurtige til Spejder Sports direktør.

14 50 års jubilæum

→ I år er det 50 år siden, at Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps blev forenet til et samlet korps. Spejdercheferne har skrevet om historiens vingesus.

18 Spejderliv midt i en krig

→ Spejdernes Lejr var starten på et venskab mellem danske og ukrainske spejdere. Venskabet blev starten på rejsen for Thomas E. Nielsen, som kørte en bil fyldt med spejdergrej hele vejen til det krigsramte land.

24 Styrk din klan

→ Drømmer du om et velfungerende klanliv med store oplevelser?

Få inspiration fra tre seje klaner.

28 DIY: Bogmærker på spejdermødet

→ Nem aktivitet, der kan laves af alle grene.

30 Vilde Rødder

→ Nyt projekt vil skabe en hel generation af naturambassadører.

32 Vi skaber modige børn og unge

→… Sådan lyder overskriften for Det Danske Spejderkorps’ udviklingsplan. Læs mere om mod, og hvordan vi skaber det i spejderhverdagen.

37 Gear

→ Foråret står for døren, og det samme gør muligheden for en masse fedt grej.

39 Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps

Arsenalvej 10

1436 København K

Tlf.: 32 64 00 50

Forside

Aldrig sur, ledere på tur

Forsidefoto

Morten Hatting Voltelen

34 Passion for… den første dansker, der cyklede jorden rundt

→ Læs den vilde spejderhistorie, der strakte sig over 2,5 år.

Redaktion

Peter Tranevig (ansv. redaktør)

Sara Schou Holm (assisterende redaktør)

Signe Hegelund (redaktør)

Rikke Knudsen

Agnete G. Hjøllund

Linea Kolte-Olsen

Øvrige skribenter

Sebastian Damkjær-Ohlsen

Kristine Clemmensen-Rotne

Mathias Lysholm Faaborg

Morten Kirckhoff

Tore Grønne

Bjørn Harvig

38 Kalenderoversigt

→ Skal du med på kursus, løb eller noget helt tredje?

→ To gode aktiviteter til forårsmødet. KOLOFON

Bemærk

Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Fotografer

Morten Hatting Voltelen

Jens Thybo

Mads Danquah

Morten Bjerrum Larsen

Johan Stauner Bill

Pernille Bille Tvedt

Thomas Heie Nielsen

Jacob Fredegaard Hansen

Thomas E. Nielsen

Ditte Valente

Kong Fuse Of Klaxonne

Jørgen Skytte Gruppe

Klan Rover

Bob Marleys helte

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S

Annoncer magasiner@dds.dk

Oplag 11.000

Tryk Reklame Tryk

Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere materialet.

Redaktionen magasiner@dds.dk

Det Danske Spejderkorps info@dds.dk

WWW

spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid

Tlf.: 32 64 00 99

KÆRE LÆSER

Foråret er lige på trapperne, og selvom jeg har nydt mørket, hyggen og kulden, som vinteren kommer med, bliver det også dejligt med lidt mere lys. Det føles altid som en frisk start, når forårsbebuderne titter frem i skovbunden, og vi slipper for at have uldundertøj på til spejdermøderne.

Der kommer også masser af fede spejderting her i starten af 2023. For spejderne er adventurespejdløbene allerede begyndt, og i påsken suser tropsspejderne på påskekurser rundt om i landet, mens en masse juniorer drager på PUF i Bededagsferien.

Det er også i 2023, at vi kan fejre 50-års jubilæet for sammenlægningen af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps. Selvom jeg kun har været til i halvdelen af den tid, så kan jeg sagtens mærke den historie, som vores korps har og vil fortsætte med at skabe i fremtiden. Vores spejderchefer har skrevet om netop det på side 14.

Februar er tiden for rådsmøder rundt om i grupperne. Selvom vores vedtægter kun sætter et krav for det absolutte minimum af medlemmer, så indeholder de også en opfordring om at have unge inddraget. Det er vigtigt med diversitet - også når det kommer til alder. De unge kommer med nye ideer, gåpåmod og en god føling med spejderne, men de suger også de erfaringer og viden til sig, som de mere erfarne medlemmer kan give videre.

I årets første udgave af WIDE har du mulighed for at blive inspireret til at bruge naturen. På side 30 giver Rikke dig indsigt i projektet Vilde Rødder, og på side 28 kan du finde hendes enkle guide til at lave smukke bogmærker med planter og blomster. Det er en nem aktivitet, som du helt sikkert kan tage med til dit næste spejdermøde.

Er du en frisk seniorspejder, der godt kunne tænke sig at få fyret lidt op i klanlivet, så læs med hos Linea og Sara på side 24. De har haft fat i tre forskellige klaner, der alle deler ud af deres erfaringer.

Jeg håber, at du finder noget i magasinet, som kan give dig inspirationen eller lyst til at prøve noget nyt. Jeg har i hvert fald selv lært noget af de mange artikler.

Rigtig gode læselyst, Signe Hegelund, redaktør

Jeres historier inspirerer andre

→ Har jeres spejdergruppe knækket koden til det helt gode generalforsamlingsarrangement, eller har jeres tropsspejdere planlagt noget, der giver værdi i lokalsamfundet? Måske du har brugt dine spejderfærdigheder i en kontekst, hvor du ikke havde regnet med det? Vi vil gerne høre jeres historier.

Send os en kort mail til magasiner@dds.dk, så ser vi på det.

Anders Almholt

Noter & Nyheder

HAR DINE SPEJDERE OVERNATTET, FUNDET RO ELLER BYGGET EN HULE I NATUREN?

Hvis du kan nikke genkendende til de spørgsmål, så er dine spejdere ikke som danske børn er flest.

→ Friluftsrådet lavede i 2022 en undersøgelse blandt 2-15-årige danskere. Her er nogle af resultaterne:

• 68 % har ikke overnattet i naturen

• 58 % har ikke leget i naturen uden en voksen

• 58 % har ikke bygget en hule i naturen

• 53 % har ikke fundet ro i naturen

• 38 % har ikke klatret højt i et træ

• 37 % har ikke holdt et vildt dyr (frø, snegl, edderkop)

• 34 % har ikke smagt på naturen

• 23 % har ikke leget med vand

Trænger jeres hytte til et ansigtsløft?

På Korpsrådsmødet tilbage i november blev projektet ‘Fremtidens spejderhytter’ præsenteret. Projektet skal give mulighed for et kvalitetsløft af landets mere end 2.000 eksisterende hytter og samtidig udvikle en ny bæredygtig og funktionel hytte, som skal bygges 25 steder i Danmark. Det er Den A.P. Møllerske Støttefond, som har bevilget 80 mio. kr. til et kvalitetsløft af faciliteter for Spejderne og FDF.

→ Tiden er nu kommet til, at der kan søges om midler, hvis I som gruppe står overfor en renovering.

I kan læse meget mere om renoveringspuljen ved at

Renoveringen skal være bæredygtig, og det kan for eksempel indbefatte istandsættelse af hytten med bæredygtige materialer, isolering, energioptimering eller lignende. Det er afgørende, at renoveringen medvirker til at forlænge hyttens levetid og forbedrer anvendelsesmulighederne.

Fristen for ansøgninger er d. 30. april, så hvis ikke I allerede har sendt en ansøgning afsted, er det bare med at komme i gang. Alle kan søge, men husk, at hvis I gerne vil have mere end 100.000 kroner, så skal der også være en tilstandsrapport og dokumentation for, at renovation er bedre end at bygge nyt.

Foto

Morten Hatting Voltelen

Foto

Jens Thybo

scanne QR-koden

Tekst Signe Hegelund

3 hurtige til Spejder Sports direktør

Sidste år i april overtog Thomas Vangsgaard stillingen som direktør for Det Danske Spejderkorps’ egen butik, Spejder Sport. Men hvordan er det så gået de første 11 måneder i front for Danmarks største og fedeste outdoorbutik?

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ FRILUFTSLIVET I DIT NÆROMRÅDE?

37.000 ejere af Spejder Sport

→ Spejder Sports’ 21 butikker ejes af spejderne i Det Danske Spejderkorps, og outdoorkædens overskud går derfor til Det Danske Spejderkorps. Når du handler i Spejder Sport, er du derfor med til at skabe store oplevelser for børn og unge.

1. Det Danske Spejderkorps ejer jo Spejder Sport. Hvordan ser du på ejerskabet?

→ Ejerskabet er det unikke ved Spejder Sport, og det at være ejet af Det Danske Spejderkorps gør alt mere meningsfyldt. Konstruktionen, hvor Spejder Sport bliver drevet kommercielt og på lige fod med konkurrenterne på markedet, gør, at Spejder Sport, udover at være uniformsleverandør til spejderne, også kan være den fortrukne outdoorbutik til alle danskere, der har interesse for outdoor- og udeliv.

2. Når du kigger to år frem i tiden, hvordan ser Spejder Sport så ud?

→ Om to år vil Spejder Sport være blevet mere digital, og der er muligvis også kommet et par butikker mere på. Vi vil være mediet til alle outdoorinteresserede, hvor der kan findes inspiration til grej og ture, købes udstyr og deles viden i blogs.

Vi tror desuden på, at gensalg og udlejning vil være en del af vores koncept.

Jubilæumsfejring: Spejderrabatten

fordobles i hele 2023

→ I år er det 50 år siden, at Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps blev lagt sammen til et fælles korps. Det fejrer vores helt egen outdoorbutik ved at fordoble spejderrabatten i hele i jubilæumsåret, så den gennem 2023 er på 20 %!

3. Bæredygtighed er noget, der fylder for rigtig mange spejdere. Hvordan arbejder Spejder Sport med det i de kommende år?

→ Bæredygtighed står højt på vores agenda. Vi stiller krav til alle vores leverandører om, at de også skal arbejde med bæredygtighed, og det er et parameter, som vi måler dem på.

Vi vil desuden fortsætte med at søge bæredygtige løsninger, som vi har gjort hidtil. Et eksempel på det er, at vi leverer fra vores lager til butikker med eldrevne lastbiler, der hvor det er muligt. Vi vil også udvide antallet af solceller på vores kontor.

Derudover arbejder vi med forskellige idéer i forhold til cirkulærer løsninger, som kan indbefatte gensalg, udlejning og reparationer. Allerede til foråret åbner vi for eksempel en butik, som er gennemsyret af netop cirkulær tænkning.

… Så tag til årsmødet i dit lokale friluftsråd og bliv en del af arbejdet med naturen i dit nærområde!

→ De 23 lokale friluftsråd arbejder fx med at:

• Skabe stier, ruter eller faciliteter

• Skabe plads til mere og bedre natur

• Undgå konflikter mellem brugere af et naturområde

• Spille ind i kommunens naturforvaltning

• Forbedre handicappedes muligheder for friluftsliv

• Tænke friluftsliv ind i klimatilpasning

Scan koden og se datoen for årsmødet i dit lokale friluftsråd!

Mads Danquah 05

Hvor fedt var Spejdernes Lejr?

Ifølge evalueringerne fra Nordens største spejderlejr var vores fælles uge i Hedeland en stor succes!

88% af de deltagende grupper svarer, at de er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’ med lejren

95% af de deltagende grupper vil med ‘høj sandsynlighed’ eller ‘meget høj sandsynlighed’ deltage på Spejdernes Lejr 2026

72% af de deltagende grupper er ‘tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med indholdet i aktiviteterne

SPEJDERE FORBLIVER SPEJDERE I LÆNGERE TID

I Det Danske Spejderkorps er vi blevet bedre til at holde på vores spejdere.

→ Den gennemsnitlige medlemstid for spejdere under 25 år er blevet hævet fra 30 måneder i 2010 til at ligge på 41 måneder i 2022. Det betyder, at spejderne for 12 år siden i gennemsnit var meldt ind i Det Danske Spejderkorps i 2,5 år, mens gennemsnittet nu ligger på 3,4 år.

Derudover viser statistikken, at børnene bliver meldt ind i en gruppe i en tidligere alder end førhen. I gennemsnit er spejderne 8 år gamle, når de bliver meldt ind i Det Danske Spejderkorps.

Foto

Morten Hatting Voltelen

Jacob Fredegaard Hansen WIDE 06

Skal din gruppe

være med til Nat i Naturen?

Den 2. september 2023

inviterer spejdergrupper rundt i hele Danmark til en nat i det fri, når det landsdækkende arrangement Nat i Naturen igen i år bliver en realitet.

Læs mere på Natinaturen.dk

… Og jeres gruppe skal da være med!

Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen og vær klar til at invitere hele gruppen og resten af byen på sjove aktiviteter, fuglekvidder, bålmad og kvalitetssøvn i det fri.

SKAL DINE JUNIORSPEJDERE HAVE EN OPLEVELSE FOR LIVET?

I Bededagsferien (4.—7. maj)

løber nogle af Det Danske

Spejderkorps’ mest populære kurser af stablen: PUF! Og dine juniorspejdere er inviterede.

→ PUF står for patruljeliv, udvikling og friluftsliv, og lige præcis dét kommer til at danne rammerne for årets fire PUF-kurser.

PUF er for de ældste juniorspejdere, der

vil udfordre sig selv på sjove og lærerige måder, og som har mod på at lære nye spejdere fra hele landet at kende.

Læs meget mere på dds.dk/PUF

Uld fra norske Devold

Uld er et fantastisk materiale for alle os spejdere og andre friluftsfolk, der elsker at være ude hele året. Men hvad kendetegner egentligt godt uld? Norske

Devold har siden 1853 produceret uldbeklædning til friluftsliv, så vi har taget en snak med Carsten Thomsen fra Spejder Sport om mærket og hvilket produkter, der er gode til spejderbrug.

→ Devold startede tilbage i 1853, da den norske Ole Andreas Devold kom nyuddannet hjem fra Tyskland. Her satte han sig for at producere uld og strik af den allerhøjeste og fineste kvalitet til bl.a. de krævende norske fiskere på vestkysten.

Den lange og stolte historie gennemsyrer stadig hele Devolds sortiment, hvor den bløde merinould både er mulesing fri og sporbar. Ulden kommer nemlig fra nøje udvalgte fåreavlere, som Devold har brugt generation efter generation. Devold har desuden valgt at producere alle deres varer i Europa, så kvalitet og processer kan følges tæt. Netop kvaliteten er noget, som gennemsyrer Devold, fortæller Carsten

Thomsen:

“Devolds merinouldsundertøj er noget af det ypperste inden for uldtøj. Som spejder er det at kunne holde sig varm og tør udendørs en forudsætning for de fede oplevelser. Alt Devold uldundertøj er lavet til at kunne gøre netop det. Den bløde merinould isolerer nemlig selv i fugtig tilstand og er temperaturregulerende, så du hverken har det for koldt eller for varmt. Udover

at du får kvalitet i topklasse, er Devold også perfekt til spejderbrug, fordi det fås i mange forskellige serier og tykkelser. Du kan derfor altid kan finde et sæt, der passer præcis til dig – og ikke mindst årstiden. Og så er det fremstillet i en kvalitet, der kan bruges over mange år. Det gør det fx oplagt, at flere hold børn kan bruge det.”

Ifølge Carsten Thomsen, er et godt bud på et allround produkt trøjen fra Devolds Hiking serie, der er fremstillet i 100% isolerende og temperaturregulerende merinould.

“Ventilationspanelerne under armene er en superpraktisk detalje, når man som spejder knokler rundt i naturen. Hiking-serien sidder desuden behageligt tæt og har flade sømme og paneler, så du får ekstra god komfort, når du fx går med rygsæk. Kort sagt: En rigtig helårsfavorit både til spejderture og alle andre former for aktivt friluftsliv.”

Carsten Thomsen fremhæver desuden Devolds Expedition Hoodie som et andet spejder relevant produkt:

“Trøjen har en tætsiddende hætte og tommelfingerhuller, så ærmerne holdes på plads, og varmen holdes inde. Expedition-serien er Devolds varmeste serie og genial i de iskolde vintermåneder. Det er nemlig tolags uldundertøj, hvor indersiden er 100% blød og varm merinould, mens ydersiden er 90% aquaductbehandlet merinould samt 10% polyamid for øget slidstyrke. Aquaductbehandlingen i det yderste lag gør, at fugten fra kroppen, som absorberes gennem det inderste lag, let kan komme igennem ydersiden, hvor det så fordamper.”

TIPS OG TRICKS TIL DIT ULDUNDERTØJ

1. Hæng det ud til luftning → Uld danner ikke grobund for bakterier og er desuden naturligt selvrensende. Derfor lugter det heller ikke af sved på samme måde som andre syntetiske modparter. Det betyder, at uld efter brug bør hænges ud til luftning i stedet for at lægges sammen med resten af vasketøjet. Uld kan bruges flere gange uden at blive vasket. Det sparer både miljøet for unødvendig vask og forlænger levetiden for dit uldtøj.

2. Brug skånsomme vaskemidler → Hvis du får pletter på uldtøjet eller har brugt det så mange gange, at det kræver vask, skal du vælge et skånsomt vaskeprogram og bruge vaskemidler, der er specielt udviklet til uld. Almindelige vaskemidler skal undgås, da de indeholder enzymer og blegemidler, der kan ødelægge uldfibrene og dermed give huller i tøjet og få det til at miste faconen.

3. Hellere maskinvask end håndvask → Uldprogrammerne i moderne vaskemaskiner vasker ulden mere rigtigt og skånsomt end en håndvask. Sørg altid for, at ulden ikke er dryppende våd, når den hænges til tørre.

Dagene er blevet lysere, forårsblomsterne er begyndt at titte frem og lysten til roulade er lige så stor som altid! Wide har testet fire forskellige versioner.

Roulader DEN BEDSTE TURSNACK!

Blåbærroulade

Pris: 11,95 kr.

Butik: Lidl

→ Rouladen virker lækker og indbydende med sin fine, sarte, lyserøde glasurstriber. Rouladen har en dejlig smag af blåbær, og der er masser af smag for pengene! Bundene er en anelse tørre, men der er en god mængde creme, som heldigvis vejer op for det.

Kakaoroulade

Pris: 8,95 kr.

Butik: Rema 1000

→ Så snart du åbner plastikken på rouladen, bliver du mødt af en blid duft af kakao, og der er ingen tvivl om, hvilken smag rouladen byder på. Rouladen er dejlig fugtig, bunden har en lækker, afdæmpet smag af kakao, og cremen har et fint strejf af vanilje.

Roulade m. marcipanog abrikossmag

Pris: 13,95 kr.

Butik: Aldi

→ Rouladen har flotte zebrastriber, og bunden har en god fugtighed, samt en god smag af mandler. Dog drukner smagen af abrikoser i mandelsmagen. Hvis abrikossmagen var kommet tydeligere frem, havde det været en virkelig lækker, velbalanceret roulade.

Bananroulade

Pris: 19,95 kr.

Butik: Meny, SuperBrugsen, Kvickly, Spar

→ Ud fra roulades flotte udseende, var der meget at forvente. Men efter et par bidder var det tydeligt, at rouladen skuffer over tid. Det skyldes, at kagen er tør, ligesom banansmagen slet ikke trænger igennem. Det gule udenpå er også tørt og intetsigende i smagen.

SPEJDERWIZZER

1

Hvor lang tid er en spejder (under 25 år) i gennemsnit medlem af Det Danske Spejderkorps?

A 21 måneder

B 31 måneder

C 41 måneder

2 Sidste år lavede Epinion en undersøgelse for Danmarks

Naturfredningsforening. De adspurgte børn skulle bl.a. svare på, hvilke fem ting de bedste kan lide at bruge deres fritid på. Hvor mange procent svarede “at være i naturen” som en af deres foretrukne aktiviteter?

A 40%

B 50%

C 60% 3 Hvornår blev den første trangia lavet?

A 1900

B 1925

C 1950

4 Hvad hedder Spejder Sports podcast, hvor mennesker med masser af friluftserfaring deler deres ture og oplevelser?

A Udefolk

B Friluftsliv

C Lev frit

5 Hvor mange adventurespejdløb er med i Adventurespejdligaen?

A 6

B 10

C 14 6 Hvor høj er varmen i et bål?

A Omkring 400—600 grader

B Omkring

1.200—1.400 grader

C Omkring

3.200—2.400 grader

7 I hvilket år blev

Det Danske Pigespejderkorps og

Det Danske Spejderkorps lagt sammen?

A 1973

B 1983

C 1993

8

Sidste år kunne spejderefterskolen Korinth holde jubilæum. Hvor gammel blev skolen?

A 50 år

B 75 år

C 100 år 9 På Spejdernes Lejr blev der spist rigtig meget rugbrød med pålæg. Men hvor meget blev det til?

A 200.000 skiver rugbrød og 30.000 skiver pålæg

B 350.000 skiver rugbrød og 60.000 skiver pålæg

C 500.000 skiver rugbrød og 100.000 skiver pålæg

10

Hvor mange pinde er der i Spejderloven?

A 5

B 7

C 9

SPEJDERGR M

Vinteren er forbi, og den har været propfuld af #snevejr, kolde tæer, julemøde med juleløb, #vinterbadning, kakao, pebernødder, #jul, førstehjælp ved vand, nytårstaffel og ski efter Land Rover – altid toppet med en masse #fællesskab, #patruljeliv og #spejderliv.

Gå selv på opdagelse på Instagram og tag dit næste eventyr med #spejder

Et PUF i ryggen → Patruljeliv, udvikling og friluftsliv. Nye venner, store grin, endnu større oplevelser, udfordringer, der går til grænsen - og måske lige over. Et spejderkursus i Bededagsferien for juniorerne. Dage, de sent glemmer. Og en oplevelse, der vil lægge en halv meter i højden på enhver spejder. Læs mere på dds.dk/PUF

50 år med mod og ligestilling

I 1972 besluttede spejderne i Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps at slå sig sammen til et fælles korps. Sammenlægningen blev en realitet i 1973. En sammenlægning, der dannede grobunden for det mod og den ligestilling, vi står på i dag.

Når vi spoler tiden 50 år tilbage, befinder vi os i år 1973. Det var her, at Danmark tilsluttede sig Det Europæiske Fællesskab sammen med Storbritannien og Irland. Det var også det år, at den danske 1- og 2-øre blev afskaffet, og at vi herhjemme fik indført loven om fri abort.

1973 var et begivenhedsrigt år for Danmark, men også for landets spejdere. For i 1973 blev Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps officielt lagt sammen. En sammenlægning, der skabte udgangspunktet for den ligestilling mellem kønnene, vi som korps står på i dag. En ligestilling, der gør, at der hos os ikke findes pige- eller drengeopgaver - der findes i stedet opgaver, der skal løses i fællesskab.

Fra forlovelse over diskussioner til bryllup

Men sammenlægningen skete ikke over natten: I 1960 besluttede spejderne i Sverige at lave et fælles korps for både drenge- og pigespejdere. Den svenske beslutning skabte grobund for debat hos spejderne i Danmark, og i de efterfølgende år blev en lignende ordning diskuteret rundt omkring i landet. Nogle mente, at en sammenlægning aldrig skulle se dagens lys, mens andre var af den holdning, at et fælles korps formentlig var et skridt på vejen mod fremtiden.

Årene gik, diskussionerne fortsatte.

Først i 1970 opstod en episode på Det Danske Pigespejderkorps’ korpslejr, der satte skub i sammenlægningen: Under lejren kom Det Danske Spejderkorps’

spejderchef, John Grevy, op til Det Danske Pigespejderkorps’ spejderchef, Bente Øst Hansen. Bryllupsmarchen blev spillet for fuldt tryk, og i favnen havde John Grevy en buket røde roser. Seancen afkrævede et svar, og Bente Øst Hansen fik tøvende sagt ja til frieriet.

De næste år skulle de to korps lære hinanden bedre at kende, inden et eventuelt bryllup kunne stå. Det blev ikke uden diskussioner og ophidsede miner, men de involverede parter mødtes dog altid igen. Derfor kunne der i 1971 blive udarbejdet en skitse til et fremtidigt samlet korps, som i november 1972 blev vedtaget på et stiftende Korpsrådsmøde. I januar 1973 så Det Danske Spejderkorps - som vi kender det i dag - dagens lys.

og Mathias Lysholm Faaborg, spejderchefer

Kilder til afsnittet om sammenlægningen

Anna Berthelsen (styrelsesformand mellem 1973 og 1979) skriver i 2001 om sammenlægningen af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps. Berthelsens skriv blev i 2014 udgivet i det jubilæumsskrift, som Spejdermuseet Holmen udgav i anledningen af 40 års jubilæet for sammenlægningen af de to spejderkorps. Hele udgivelsen kan findes på issuu.com/spejder.

Spejderaktiviteter er ikke kønnede I vores fælles korps har vi en lang og flot tradition for ligestilling mellem kønnene. Det er noget, vi er og kan være stolte af.

Siden sammenlægningen af korpsene har vi haft et princip om dobbeltbesætning på alle ledelsesroller, ligesom vi lige siden har haft kvoter i korpsledelsen, samt en mandlig og en kvindelig spejderchef. I 1970’erne var det nytænkende. Siden har det vist sig, at vi trådte nogle fodspor, som andre organisationer – også her 50 år senere - stadig synes er banebrydende.

I Det Danske Spejderkorps er ligestilling, lige muligheder og lige rettigheder vigtigt. Ligestilling er en grundforudsætning for, at vi kan skabe modige børn og unge, og vi kan være stolte af den ligestilling, vi hver uge udfører i spejdergrupperne. Her findes ingen pigeopgaver og ingen opgaver, der kun er for drenge. I vores spejdergrupper kløver både piger og drenge brænde og bygger raftetårne, ligesom alle er med til at lave mad over bål og tage opvasken sammen bagefter. Vores spejdere skal lave det, de synes er sjovt og spændende at lave.

Gennem 50 år har vi vist spejderne, at de kan udfylde de roller, de ønsker, og at de behersker mange forskellige kompetencer. Vi skal blive ved med at turde gå forrest i kampen for ligestilling, både fordi det er den rigtige vej at gå, men også fordi modige voksne skaber modige børn og unge.

Det er med lige mulighed for udfoldelse, udfordring og udvikling, at vores spejdere vokser op og bliver til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

50 års ligestilling og udvikling skal fejres

Sammenlægningen af to selvstændige korps var en modig beslutning. Og det var heller ikke gnidningsfrit. Men dengang som nu, er det vigtigt, at vi tør bane vejen for modet til at gå nye veje, modet til at gøre noget nyt og modet til at tænke i nye baner. Vi skal turde stille krav til os selv og hinanden.

Sammenlægningen af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps var båret af håbet om og jagten på udvikling. Det var også en beslutning, som bygger på samme mod som det, vi gerne vil give videre til vores spejdere i dag.

Derfor er 50-året for sammenlægningen værd at fejre. For sammenlægningen understreger alt det, vi stadig arbejder med i dag: Mod, fællesskab og det at turde udvikle os selv, vores korps og alle vores unge spejdere.

50 år er en stor milepæl at nå, et skarpt hjørne at runde og et dejligt, nyt sted at bevæge sig videre fra. Så hvordan skal vi fejre det? Hvordan vil I gribe muligheden for fejring i jeres gruppe?

SPEJDERNES DAG SØNDAG D.

Bliv klar til sommerlejr! Kig forbi Spejder Sport

søndag d. 30. april, hvor vi holder ekstraordinært åbent i alle butikker kl. 10-15 for spejdere, ledere og forældre. Her er der ekstra god tid til vejledning og (ligesom i hele 2023) 20% spejderrabat på alle ikke-nedsatte varer.

Spejderliv midt i en krig

Opsætningen af et køkkenbord på Spejdernes Lejr førte til et venskab på tværs af landegrænser. Venskabet motiverede en stor indsamling, der endte med at kunne fylde en bil med spejdergrej og køre den hele vejen til Ukraine. Læs juniorleder i Kong Svend Gruppe, Thomas E. Nielsens historie.

Tekst

Sara Schou Holm

Foto

Thomas E. Nielsen og Heine Heinesen

Fra cola til konstant kontakt

“Det er en af de første dage på Spejdernes Lejr. Gruppens madfar, André, og jeg har brug for et lille break fra vores lejr, og vi går derfor op i underlejrens café. Med en cola i hånden og udsigt over Hedeland, får vi øje på et ukrainsk flag, der flagrer i vinden.

Mine juniorspejdere havde snakket om, at de rigtig gerne ville have mærket Friendship Award i løbet af lejren, og det ville de kunne få, hvis de snakkede med for eksempel nogle ukrainere. Så vi bliver hurtigt enige om, at vi lige må på besøg i den ukrainske lejr.

Den første, vi møder i den ukrainske lejr, er gruppelederen, Rimma. Vi præsenterer os selv og vores ærinde, og de ukrainske spejdere er heldigvis også meget interesserede i at snakke med vores spejdere. Men inden spørger Rimma, om vi har mulighed for at komme og hjælpe dem med at bygge et køkkenbord. De ukrainske spejdere er nemlig byspejdere og har ikke helt forstand på besnøringer, og de er heller ikke rigtig vant til rafter, som måske mere er en nordisk spejderting.

Jeg henter vores juniorspejdere, og André kommer med sin søn og hans klanspejdere, så pludselig er vi en flok af 20 danske og 25 ukrainske spejdere. De ukrainske spejdere havde set andre lejres køkkenborde, og det har givet dem store planer for deres eget. I fællesskab får vi bygget køkkenbordet, og Rimma begynder at smågræde af taknemlighed, da det færdige bord står klar.

Under opbygningen af spisebordet var spejderne begyndt at snakke sammen, og de efterfølgende dage er grupperne ikke til at splitte fra hinanden: Hver gang vores spejdere skal på en aktivitet, så er de henne for at høre,

om ukrainerne vil med, og hver gang ukrainerne skal et sted hen, så kommer de over til os først. På den måde er spejderne sammen hele ugen. Det havde jeg ikke lige set komme.”

Krig giver dårlige odds for spejderarbejde

“Efter at Spejdernes Lejr slutter, vil vores juniorer og de ukrainske spejdere gerne bibeholde kontakten, og vi begynder derfor at holde onlinemøder med dem.

Det er tydeligt, at Rimma og hendes spejdere forsøger at holde deres spejderhverdag i gang. Men det er svært, fordi spejdermøderne kan blive pludseligt afbrudt, når der bliver sendt missiler mod deres region. Når det sker, skal de gå ned i beskyttelsesrum, hvor de skal blive i alt mellem en halv og flere timer. Det seneste år har det derfor været svært at lave seriøst spejderarbejde, for de kan ikke bare køre en måned med et forløb om for

eksempel førstehjælp, fordi risikoen for aflyste og afbrudte møder er så stor.

Derudover har deres gruppe også mistet halvdelen af sine spejdere og ledere, fordi de er flygtet væk fra byen.

På trods af de dårlige odds, så har det hele tiden været tydeligt, at Rimma vil noget anderledes med sine spejdere og deres spejderarbejde. For i Ukraine er spejder mere noget med lærer- og elevforhold og skolespejd, end det vi kender herhjemme. Så allerede på Spejdernes Lejr var Rimma meget interesseret i, hvordan vi gør spejderarbejde i Danmark og i Skandinavien, for det er i den retning, hun gerne vil gå sammen med sine spejdere.

På vores fælles onlinemøder snakker vi om patruljearbejde, besnøringer og sådan ting, og det er her, vi finder ud af, at de ukrainske spejdere simpelthen mangler alt det basale udstyr, vi har herhjemme. Efter krigens start har det for eksempel været svært at skaffe knive, save og økser. Det er her, at tanken om at få en masse grej ned til dem starter, for de skal også have chancen for at kunne lave noget godt spejderarbejde.” →

Foldekop i mug, mug i trangia, trangia under sæde

“I løbet af sensommeren starter jeg en indsamling. Jeg tager fysisk ud til en række virksomheder for at fortælle om de ukrainske spejdere og deres situation. Alle, jeg tager fat i, synes det er en god sag, og så begynder sponsoraterne at trille ind.

På kort tid bliver der indsamlet 47.500 kroner, plus de fysiske ting, som vores spejdere og deres familier har til overs derhjemme og derfor donerer. Her stopper jeg indsamlingen, fordi jeg er i tvivl om, hvor meget grej, der egentlig kan pakkes i den bil, jeg vil køre til Ukraine i.

Jeg tager fat i Spejder Sport, og vi får lavet en god aftale, og i starten af oktober er turen til Ukraine planlagt. Men først skal alle varerne hentes hos Spejder Sport i Værløse.

På parkeringspladsen står en kæmpestor palle, og jeg tænker med det samme, at det bliver en umulig opgave at få det hele bugseret ind i bilen. Jeg pakker alt grejet ud af indpakningerne, og alt, der kan lægges sammen, bliver lagt sammen: Foldekoppen i muggen, muggen i trangiaen og trangian under sædet. Det tager tre timer at pakke bilen.”

Når virkeligheden kommer tæt på

“På turen til Ukraine har jeg fået min klanspejderven Heine med, og vi skal skiftes til at køre den lange tur til Chernivtsi. Vi kører afsted fredag d. 7. oktober. Det er tilfældigvis Putins 70 års fødselsdag. Dagen efter sender Ukraine ham en forsinket fødselsdagshilsen, da broen mellem Rusland og Krim-halvøen sprænges i luften, og så bryder helvede løs. Men det ved vi ikke, mens vi sidder i bilen på vej til de ukrainske spejdere.

Hverken Heine eller jeg er bange for at komme ind i Ukraine. Der har ikke været bomber i spejdernes område i mange måneder. Så når luftalarmerne går, betyder det “blot”, at der er missiler på vej til regionen - ikke i byen. Vi ville ikke have valgt at tage afsted, hvis vi troede, at det ville vælte ned med bomber.

Det tager halvanden time at krydse grænsen ind til Ukraine, fordi vagterne skal tjekke papirer, oplysninger, scanne vores papirer, ringe rundt og tage billeder af vores bil og nummerplade. På den anden side af grænsen, mens vi kører gennem landet, kommer vi yderligere igennem 20-30 militære check points.

Vi overnatter i Lviv, der ikke umiddelbart ligner en by i krig. Himlen

er blå, der sidder mennesker ved udendørsborde, og det hele minder mest om den feriestemning, der findes i en gammel, italiensk by. Men når vi kigger ordentligt efter, kan vi godt fornemme krigen: Foran nogle af de blyindfattede kældervinduer er der sandsække, og for andre er der sat plader for at beskytte mod fragmenter fra bomber. Men da vi er der, er der sensommerstemning.

Vi kører videre fra Lviv søndag og stopper i Ivano-Frankivsk for at spise frokost. Det er en flot by, og vi køber en cola og et enormt lækkert brød med gullashkød i, inden vi kører videre.

Både Lviv og Ivano-Frankivsk bliver ramt af missiler bare 12 timer efter, vi har været der. Der kom det hele tæt på.”

Ukrainske spejdere i danske tørklæder

“Senere om søndagen når vi spejdernes by, Chernivtsi. Inden spejderne kommer til spejdermødet, tømmer vi bilen og stiller alt udstyret frem.

Da de ankommer, tror de, at de skal have onlinemøde med mine danske spejdere, men pludselig står Heine og jeg der så i stedet. Det bliver den helt store gensynsglæde.

Vi viser dem alle tingene og fortæller, hvordan de anvendes: Hvordan man bruger en tarp, og hvordan man binder flagknob på et knobbånd. Vi øver også trangia, og de lærer sikkerhedsreglerne dertil. I en dansk spejdergruppe er det sådan noget, vi tager lidt for givet, fordi det er så stor en del af vores spejderarbejde. I Ukraine er der større fokus på samfundsansvar end på spejderarbejde gennem rafter og bål. Så på mødet øver vi at varme kakao i trangia, og bagefter snakker vi om brun sæbe, og hvordan man bruger det til at rense gryderne. Sådan noget har spejderne i Ukraine ikke hørt om før.

Mens mødet er i gang, starter luftalarmen, og vi må ned i beskyttelsesrummet. Vi sidder der i en time. Det er som sagt blevet hverdag

for spejderne, fordi luftalarmen går, når der er missiler over den store region, som byen er en del af.

Inden turen har Spejder Sport doneret en hel masse buffs, så mens vi sidder i det sikre rum, bruger vi tiden på en konkurrence om, hvordan de kan styles på flest mulige måder.

Det er mens, vi sidder i beskyttelsesrummet og laver konkurrencer, at Putin giver modsvar på Ukraines fødselsdagshilsen til ham: Der bliver sendt over 100 missiler ind over den ukrainske grænse. Her bliver spejdernes region ramt for første gang i fem måneder.”

På Spejdernes Lejr havde de ukrainske spejdere deres gul/blåtørklæder på. Tørklæderne var formentligt de allermest eftertragtede på lejren, så de fik dem alle byttet til nogle andre. Men efter spejderne er vendt tilbage til Ukraine, har de ikke kunne få nye, fordi blåt og gult stof ikke længere er til at opdrive, da det bliver brugt til at lave flag. Så der i beskyttelsesrummet sidder de ukrainske spejdere med alle de forskellige danske tørklæder. →

Fællesskab på mange sprog

“I løbet af ugen er Heine og jeg meget sammen med spejderne, og vi holder møder for både spejdere og ledere. Spejderne lærer at slå de nye telte op, og vi øver besnøringer, som de laver på sådan nogle ekstrastore blyanter, fordi de ingen rafter har.

Heine Heinesen og Thomas E. Nielsen modtog i januar Det Danske Spejderkorps’ hæderstegn for deres tur til Ukraine. De blev indstillet af en af deres klanmedlemmer fra Klan Rover.

Med lederne øver vi kort og kompas, så de på et senere tidspunkt kan lære det videre til deres spejdere og tage på hejk.

Som mennesker minder ukrainerne meget om os danskere. Det havde jeg ikke lige set komme, når man tænker på, at det er et gammelt sovjetisk land. For mig at se, så er ukrainerne det folkefærd, der minder mest om os –både med humor og tankegang. Samme tanker og ideer - det kan mærkes, når vi griner sammen.

I Ukraine har de en tradition, hvor eleverne tager chokolade med til deres lærere, når skoleåret er slut. På ugens sidste spejdermøde tager spejderne derfor chokolade med til Heine og mig. De gør det for at vise deres taknemmelighed. Det havde vi slet ikke forventet, og det havde de slet ikke behøvet at gøre. De står midt i en krig, og vi kender deres situation.

Vi fylder hele bagagerummet: Hvor der før var fyldt med grej, er der nu fyldt med de største chokoladeæsker, jeg nogensinde har set.

Inden vi skal afsted, kommer en af mødrene for at hente sin søn. Hun går ud af lokalet og kommer ind igen. Sønnen kommer hen og vil tage en selfie med os. Hans mor begynder at snakke ukrainsk, og så får vi alle fire taget et billede. Lige inden de går, får

både Heine og jeg et kæmpestort knus af moderen. Der smelter vi fuldstændig. Det viser sig, at hun er alene med børnene, for hendes mand er i krig.

En drøm, der fortsætter

Det er mærkeligt at køre hjem mod Danmark tidligt fredag morgen, og der er meget stille i bilen. Der er mange kilometer og mange oplevelser, vi skal have bearbejdet. Da vi er ved grænsen mellem Ukraine og Polen, tager det os hele fem timer at komme ud af landet.

De næste dage kan jeg ikke samle mig om mit arbejde, så jeg ender med at holde nogle dages fri. Jeg har sådan en app på min telefon, hvor jeg får besked, hvis der er luftalarmer i Chernivtsi, hvor de ukrainske spejdere bor. Nogle vil måske synes, det minder om selvpineri, fordi jeg alligevel ikke kan gøre noget. Men jeg vil jo gerne følge med og vide, om de er okay. Det handler jo om en gruppe mennesker, som mine spejdere og jeg holder af.

For mig handler hele turen til Ukraine om at kunne give de ukrainske spejdere nogle af de samme oplevelser, som jeg selv har fået af at gå til spejder. Det kan jeg blandt andet hjælpe til med gennem mere udstyr, onlinemøder og træning.

Til foråret har jeg derfor også en drøm om at starte en ny indsamling og tage afsted igen. Jeg vil gerne have, at den ukrainske gruppe får 25 rygsække, de kan låne ud til spejderne, så de kan komme på hejk og ud i naturen.

Fra Danmark til Ukraine

→ Med de mange og store donationer lykkedes det Thomas E. Nielsen og Heine Heinesen at fylde en bil og køre den hele vejen fra Danmark til Ukraine.

I den havde de blandt andet en Dutch Oven, trangier, grydesæt, bestiksæt, økser, save, pløkhammere, dolke, knobbånd, kompas, lamper, slibesten og flere forskellige telte.

LAV GOD MAD

KENDER DU EN, DER IKKE KAN FÅ NOK AF MADPOSTER?

På Brejning Efterskole står der udeliv, ansvar, projektledelse og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftsliv, ideerne og succeserne er omdrejningspunkterne i et hverdagseventyr. Gastronomi er for dig, der elsker at lave mad. Om du allerede er dygtig og passioneret eller bare godt kan lide at lave og spise god mad - på Gastronomi kan alle være med.

Tilmeld dig en besøgsdag på brejningefterskole.dk, så kan du komme og se nærmere på, hvad et år på Brejning Efterskole kan indeholde.

Pust liv i din klan

Er din klan gået lidt i stå? Mangler du inspiration? Eller drømmer du om at starte en klan fra bunden? Wide har snakket med tre klaner og spurgt dem om, hvordan de kan blive ved med at udvikle det fede klanarbejde.

Bob Marleys helte (BMH)

En klan under gruppen Kløver Ole-Wass

• 15 medlemmer mellem 19 og 34 år

• Har møde hver 2. mandag fra kl. 17—21

• Betaler 50 kroner månedligt til klanklassen, samt gruppekontingent

• Har eksisteret i 14 år.

Hvordan startede jeres klan?

Vi var fire spejdere, der rykkede fra troppen og op som klan. Gruppen havde ikke en klan, så vi fik halvdelen af et lokale i hytten, som vi kunne gøre med, hvad vi ville.

Hvem planlægger jeres møder?

Vi skiftes til at være ansvarlig for et møde, hvor vi står for aktiviteten og aftensmaden. På den måde har vi ansvaret for 1-2 møder årligt.

Hvordan finder I ud af, hvad I skal lave på møderne?

Vi har et møde, hvor vi brainstormer på aktiviteter og temaer. Når vi har fundet ud af, hvad vi skal lave, så skiftes vi til at sætte os selv som ansvarlig for møderne.

Hvad laver I til jeres klanmøder?

Alle møder starter klokken 17, hvor vi laver mad, snakker og spiser sammen. Bagefter laver vi aktiviteter. Når aktiviteterne er ovre ved en 21-tiden, er der nogen, der tager hjem, mens andre bliver længere.

På hvert 2. møde laver vi typisk spejderarbejde, og hvert 2. møde laver vi en anden slags aktivitet. Af spejderaktiviteter har vi den seneste tid bygget en minigolfbane i rafter, lavet mad over bål og haft halloweenmøde, hvor vi skar græskar. Hvert år har vi desuden en tikamp, hvor der blandt andet er dyst i knob, 10-minutters tårn, stafet, koder, Kimsleg og brændekløvning.

Af de mindre spejderprægede møder har vi det seneste år blandt andet spillet paintball, bowling, minigolf og brætspil, kørt gocart, været i escaperoom og på fisketur.

Hvordan tjener I penge til jeres aktiviteter?

Alle medlemmer af klanen betaler hver måned 50 kroner til klankassen. Derudover arbejder vi for bekendte, der skal giftes eller holder større arrangementer. Her laver vi mad, serverer, står i baren eller vasker op.

I vores klanlokale har vi også service til 40 mennesker. Så når spejderforældre lejer hytten, kan de leje servicen med for 350 kroner. De seneste fire år har vi tjent omkring 10.000 årligt, som går til klanklassen.

Har I gode råd til andre, som gerne vil starte en klan?

Prioriter hinanden og jeres fællesskab. Lav nogle grundregler, som alle er enige om. Vi har holdt gang i vores klan i 14 år. Det kan kun lade sig gøre, hvis alle prioriterer møderne og dukker op. Derfor har vi en bødekasse, hvor der er forskellige regler. Hvis man fx kommer for sent, så koster det en krone pr. minut.

Det er også vigtigt, at I laver noget, I rent faktisk gider at lave. Hvis I ikke længere er så tændte på det klassiske spejderarbejde som fx morse og knob, så lad være med at lave for meget af det. Lav i stedet noget, I synes, er sjovt, for så kommer I i gang og får startet rutinerne med rent faktisk at mødes. Hvis I senere får lyst til at starte et projekt, så kig på dds.dk/ aktivitet og lad jer inspirere.

Klan Rover

En klan på tværs af korps

• 100 medlemmer fordelt over hele landet

• Mødes i starten af året og lægger en plan for, hvad der skal ske det kommende år. Oftest er der 5-6 weekendarrangementer, og hvad der så ellers skulle komme af løb eller sommerlejre, hvor klanen hjælper til.

Hvordan startede jeres klan?

Klanen startede, da Dansk Land Rover Klub skulle på en form for sommerlejr. Vi var flere i klubben, der oplevede, at os, der var med til at planlægge lejren, havde en tilknytning til spejderverdenen. Vi lagde mærke til det sjove sammenfald og besluttede at starte en klan, hvor vi kunne få det bedste fra de to verdener. Det fede var, at vi kunne stille os til rådighed for andre med det grej, vi har. Det har blandt andet ført til, at vi har hjulpet til på Nathejk og Solaris. Vi besluttede os også for, at en klan på tværs af korps og spejderorganisationer var det fedeste.

Hvad laver I typisk til jeres klanmøder?

Nogle gange har vi almindelige hyggeaftener, hvor vi mødes og snakker, og nogle gange laver vi løb. Vi kan også finde på at tage på sheltertur og køre på grusstier, men det kan også være en fest i sig selv, når vi fylder bilerne op og sidder sammen.

Vores princip er “Alt magt til de aktive”. Det betyder for eksempel, at vi ikke aflyser, hvis der kun dukker fire op.

De forskellige regioner laver også nogle arrangementer, så det er faktisk ret sjældent, at vi alle er samlet. Men vi har været på sommerlejre nogle gange til blandt andet Polen og Island.

Har I gode råd til andre, der gerne vil starte en klan?

Det vigtigste er at finde noget, alle synes er spændende, så alle har lyst til at komme til møderne, fordi I er i gang med noget sjovt - ikke bare fordi, at jeres møde står i kalenderen. Så find ud af, hvad I kan lide, og hvad I synes er sjovt. På den måde er alle motiverede, og det bliver nemmere at få gang i klanen.

Vi har fundet ud af, at geografien ikke er altafgørende for, at et godt sammenhold bliver til. Det er meget mere langtidsholdbart, hvis I laver noget, alle synes er sjovt at lave.

Har I gode tips til aktiviteter?

Tænk i projekter! På den måde kan I hurtigt få mange møder til at gå. I kan for eksempel planlægge et løb. Deadlines kan også være med til at motivere jer til at komme til møderne, så hvis jeres gruppe skal på gruppetur, kan I passende planlægge noget til den.

En anden idé er at lave en form for aspirantforløb, hvor de nye seniorer, der kommer lige fra troppen, skal planlægge en aktivitet. På den måde får de prøvet, hvordan det er at planlægge deres egne møder, hvis de ikke har prøvet det før. De ældre seniorer kan være en form for mentorer. Det er i hvert fald vigtigt, at der kommer en ordentlig overgang fra trop til senior.

Er du med i en klan, der har et godt fællesskab og laver fedt spejderarbejde?

Så skriv til magasiner@dds.dk

Kong Fuse Of Klaxonne (KFOK)

En klan under Ryds Gruppe

• 15 aktive klanmedlemmer

mellem 16—25 år

• Mødes hver uge

• Klanen blev stiftet i 1983 af en gruppe seniorer i Odense, der i starten mødtes hver anden tirsdag for at forberede poster til løb og hjælpe andre grupper, hvis der var behov for det. Ellers brugte de tiden på at indsamle penge til fjeldture.

Hvad laver I typisk til jeres klanmøder?

Vi bruger meget tid på at planlægge - hvad end det er poster til løb, gruppeture eller ture, vi selv vil på. Vi har også taget diverse mærker og har fokus på teambuilding. Ellers sørger vi bare for at få hygget godt og grundigt igennem og nyde hinandens selskab med gode snacks.

Har I nogle gode tips til sjove aktiviteter?

Vi er ret glade for store projekter som for eksempel vores egen tur, vi kalder PLAT – den er stort set et supplement til PLUS og Forlev. Det startede som en erstatning, da corona-pandemien gjorde det umuligt for os at tage afsted. På PLAT sætter vi fokus på at rykke grænser og lave sjove aktiviteter sammen, og så slutter vi af med en banket uden at skulle stresse over hverdagen. Det kan vi virkelig anbefale alle.

Det kan også anbefales at udføre en personlighedstest i klanen, hvor der efterfølgende er en forklaring på resultaterne. Det giver en forståelse for hvem i klanen, der arbejder bedre sammen end andre, og hvorfor vi reagerer, som vi gør, i forskellige situationer.

Vi kan også anbefale at tage nogle af de mere traditionelle spejderaktiviteter og give dem et benspænd - det kan gøre gamle, kendte spejderaktiviteter lidt sjovere.

Har I gode råd til folk, der vil starte en klan?

Det er vigtigt, at der er et fælles mål med klanen, og så er det vigtigt at have fokus på det sociale. Generelt vil vi sige, at man skal være åben for hinanden, men også overfor ens gruppe, der helt sikkert gerne vil hjælpe med praktiske ting og ikke mindst det økonomiske. For at komme godt i gang er det vigtigt, at alle er med på at prioritere klanen for at nå det fælles mål.

Pimp dine bogmærker med tørrede blade og blomster

Mangler du inspiration til en hyggelig aktivitet på det næste spejdermøde?

Så lav jeres egne hjemmelavede bogmærker! Aktiviteten er for spejdere i alle aldre og går ud på at samle blade og blomster, som tørres og lamineres til personlige bogmærker, kort eller anden dekoration.

Det skal I bruge:

• Tunge bøger eller en mikrobølgeovn

• Blade og blomster fra naturen

• Lamineringslommer

• Laminator

• Eventuelt papir i forskellige farver

Saml forskellige blade og blomster fra den nærtliggende natur. Hvis du eller nogle af spejderne har en buket stående derhjemme, som er ved at gå ud, kan sådan en også bruges.

Blomsterne og bladene skal nu presses mellem to sider i en bog. Bøgerne må gerne være ret tunge. Hvis de ikke er det, kan der lægges noget ekstra vægt ovenpå dem. Blomsterne og bladene skal ligge i pres i ca. 1 uge. Hvis I ikke kan vente en uge, kan bladene også tørres i en mikrobølgeovn mellem to stykker køkkenrulle. Giv dem omkring 30-60 sek. Derefter er de klar til brug.

Når bladene og blomsterne er tørrede, skal de lægges i en lamineringslomme. Klip lommen til i den ønskede størrelse. I kan eventuelt klippe et stykke farvet papir ud som baggrund.

Put plastikarkene i laminatoren, og så er kreationerne klar til brug!

1. del

2. del

Korinth Efterskole er for dig, som er vild med natur, fællesskab og friluftsliv. Du kan prøve kræfter med vores spændende linjefag adventure, ridning, forfatter, gourmet, spejderliv, friluftsliv og eSport.

Vores valgfag byder bl.a. på jagt, dykning, idræt og kreative fag. Undervisningen rykker vi tit udenfor i det bedste klasselokale – naturen.

Du bliver hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.

For dig, som er klar på eventyr

Børn skal mere ud og ned i naturen Vilde Rødder vil skabe en ny generation af naturambassadører

Rigtig mange børn kommer mindre ud i naturen end tidligere. Det kan føre til, at børnene mister forståelsen for naturen omkring sig. Projektet Vilde Rødder vil give spejderledere og pædagoger konkret og håndgribeligt materiale og aktiviteter, som skal give børnene kundskaber, der sikrer, at de selv kan tage hånd om naturen og skabe bedre levevilkår for vilde arter nær dem.

Danmarks

Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Det Danske Spejderkorps er gået sammen og har skabt Vilde Rødder. Projektet har til formål at give 6-12-årige et bedre kendskab til naturen, samtidig med at børnene får motivation og viden, der skal få dem til at passe endnu bedre på den.

Konkrete ‘hands on’-aktiviteter skaber biodiversitet i gruppen Sanne Holm er for nyligt blevet minileder i Jørgen Skytte Gruppe i Svenstrup. Hun har ikke tidligere været spejder, men er i stedet mor til en spejder, som har ført hende ind i spejderverdenen. Sanne tilmeldte sig Vilde Rødders kursus i håb om, at hun ville blive klogere på natur, bæredygtighed og biodiversitet, og at hun samtidig ville få kendskab til, hvordan hun kunne arbejde med det i sin minigren og i spejdergruppen:

“På Vilde Rødders kursus blev jeg positivt overrasket, fordi jeg fik udvidet min viden om vild natur. Jeg lærte for eksempel, hvordan planter på gruppens grund ikke nødvendigvis er gode, bare fordi der kan observeres insekter omkring – i stedet handler det om at

kende forskellen på dem og så de hjemmehørende planter.”

Efter kurset fik Sanne sendt kursusmaterialet med de forskellige aktiviteter, og hun og ledergruppen kunne selv bestemme, hvordan aktiviteterne skulle foregå og hvor stort et område ved hytten, som de ville forbedre i forhold til dyrkelsen af vild natur og øget biodiversitet.

Sanne og hendes medledere aftalte at afholde forløbene over tre spejdermøder med to aktiviteter pr. gang. På møderne blev minierne delt i to mindre grupper, så de fik mest muligt ud af forløbene:

“På vores grund ville vi etablere et vandhul til insekter og vilde dyr, og vi gav derfor minispejderne den opgave at grave en murerbalje på 90 liter ned. Den måde, spejderne samarbejdede om at skabe stedet for dyrene, gav virkelig god mening for dem, og det skabte et motiverende samarbejde, som vi ledere slet ikke behøvede at facilitere.”

Efter forløbene har Sannes spejdere set stor mening i at arbejde videre med mere vild natur, og de har været topmotiverede for at vedligeholde og følge med i deres egne initiativer på gruppens grund. I ledergruppen har de derfor talt om at udvikle videre på aktiviteterne, så det at skabe mere vild natur ved spejderhytten kan blive et gennemgående projekt på tværs af grenene.

Bliv frivillig hos Vilde Rødder og skab vild natur i din spejdergruppe

→ Vilde Rødder laver gratis kurser for spejderledere og pædagoger. Som deltager er du med på to møder - et fysisk og et online.

Efter endt kursus har du materiale til fem forløb af en times varighed, som afholdes i din lokale spejdergruppe, klub eller SFO. Forløbet afsluttes med, at børnene modtager et diplom eller et duelighedsmærke.

Kom med på kursus Siden Vilde Rødders opstart, er der løbende blevet afholdt kurser rundt omkring i landet, hvor omkring 120 spejderledere allerede har deltaget.

Hvis du er interesseret i at høre mere om Vilde Rødder, så kom til et 3-timers modul på Klanog lederevent d. 28.—30. april. Der vil også blive afholdt kurser d. 14. og 21. juni i Aarhus og København. Du kan læse mere om arrangementerne på dds.dk/kalender

Fællesskabet gør os modige

Det Danske Spejderkorps har en udviklingsplan, hvor det overordnede mål at gøre børn og unge endnu mere modige. Men hvorfor er mod vigtigt, og hvordan kan fællesskabet bakke op om det?

Spejder og børnepsykologiskekspert Sebastian Damkjær-Ohlsen giver sit bud.

Midt i skovens mørke står Tristan. Mudderet går ham til knæene, og kun skæret fra hans pandelampe forsøger at lyse natten op. Han er faret vild, og det har han været længe.

Agnes er ved at bygge et stort raftetårn sammen med sin klan. Hun skal have fastsnøret den sidste og øverste rafte, men der er højt op, og hun er i tvivl om, hvordan hun skal klare opgaven.

Henrik er minileder og har længe gået med en følelse af at blive kigget ned på og overset i ledergruppen. Alligevel har han svært ved, hvordan han skal gribe situationen an.

At handle i de tre situationer kræver mod. Men hvad er mod? Hvem er modige? Hvornår slår modet til, og hvad gør vi, når det svigter?

Modet bor både i den enkelte og i fællesskabet

Fagpersoner beskriver ofte modighed som en egenskab, den enkelte besidder - som en urkraft, der slår til, når man er presset og skal vise sit værd. Spejdere såvel som ledere kan alle træffe “modige” beslutninger og handle “modigt”. Det er for eksempel det, der er brug for, når vi kigger på Tristan, Agnes og Henriks situationer isoleret set.

Modighed er noget, den enkelte kan udvise i forskellige situationer. Men modighed er også noget, der bor og vokser i fællesskabet. For fællesskabet kan være modigt – den individuelle spejder behøver ikke være det. I Tristans tilfælde er han bange, fordi patruljen er faret vild på natløbet. Men når hans spejderkammerater udviser mod og beroliger ham, så bliver de modige sammen. Så selv når Tristan ikke har modet, så finder han det i venskabet, og det er typisk nemmere at være modig sammen med en ven. Det handler altså ikke om, hvorvidt vi er modige hver især, men hvor modige vi er sammen. Som leder er det derfor vigtigt at dyrke patruljens fælles mod.

Hvad er mod?

Vi bærer hver især rundt på en portion mod, men den ser forskellig ud. Det, som virker modigt for Agnes, kræver måske knapt så meget mod for Henrik. I patruljen eller fællesskabets trygge sikkerhedsnet skal og kan modet vokse og strække sig meget længere.

Modet findes i heltehistorier, og de kan dyrkes i alle aldre: For at styrke modet hos spejderne kan vi tale om nogle, som har gjort heltemodige gerninger og overvundet deres frygt. Det kan fx være patruljen, der klarede natløbet, selvom det hele så svært ud. Det kan også være nissen fra julekalenderen, der gjorde en modig handling på tv.

For at styrke modet i ledergruppen, kan der fx findes inspiration hos de ledere, som havde tillid til, at deres tropspatrulje kom sikkert hjem fra et løb.

I situationer, hvor vi bliver presset, er det godt at have modige handlinger, vi ser op mod. Ikke som glansbilleder, hvor vi aldrig kan opnå det samme, eller

Tekst

Sebastian Damkjær-Ohlsen, cand.pæd.pæd.psyk

Foto

Pernille Bille Tvedt og Thomas Heie Nielsen

Modige børn og unge

Som spejdere udfordrer vi børn og unge. Hos os skal børn og unge få mod til at prøve nyt, mod til at være sig selv og mod på livet.

→ Sådan gør vi

Hver spejder skal:

• Jævnligt opleve at kunne og turde mere, end de tror

• Have konkret medbestemmelse på hvert møde og hver tur

• Opleve et rum, hvor det er en god ting at fejle

• Møde mennesker, der udfordrer og skaber forståelse for andres og egne meninger samt ståsted i samfundet og livet

Hver enhed skal:

• Planlægge og gennemføre aktiviteter og ture med tilpas udfordring og støtte, så vi skaber modige børn og unge

• Udvikle modige og kompetente voksne, der kan give spejderne ansvar og udfordre dem

• Skabe et miljø, hvor børn, unge og voksne oplever en kontrast til skole, job og hverdag

Og på nationalt niveau skal vi:

• Arbejde for, at børn og unge har en betydningsfuld stemme i samfundet

• Tilbyde udfordrende kurser, arrangementer og ture for spejdere og ledere

• Arbejde for, at flere børn og unge kan opleve at være og blive en del af spejderfællesskabet, lokalt, nationalt og internationalt

hvor vi ikke føler os tilstrækkelige, men i stedet som inspiration, så spejderne eller lederne får mod på at gøre det samme.

Mod er ikke dumdristighed

Mod handler om at vove sig ud i ukendt terræn. Alligevel kan vi komme til at befinde os i for ukendt land – og det er ikke målet: Agnes vælger at klatre for højt op, hvor frygten og koldsveden kommer snigende, og hvor hun ikke føler sig som en succes.

Henrik stiller sig åbent op på ledermødet og fortæller om, hvordan han har det, når hans intentioner ikke bliver mødt, men han bliver gjort til skydeskive for modangreb.

Mod handler ikke om at vove sig ud på så dybt vand, at der ingen redningskrans er at se. Det er ikke mod, men dumdristighed. Dumdristighed findes i patruljer, som satser for stort, og hos ledere, som presser spejdere ud over, hvad der er godt og udviklende.

Som ledergruppe skal vi prøve at opstille så gode betingelser som muligt, så vi giver spejderne mulighed for at lære om deres eget mod. Men som leder kan det være svært at finde den gyldne middelvej, for det er en hårfin balance: Går vi til grænsen? Går vi over grænsen? Eller hjælper vi spejderne så meget, at de aldrig får mærket deres eget mod? Svaret ligger i spejdernes reaktioner. Kommer de ud med oprejst pande, eller

kommer de ud med nederlag? Den hårfine grænse er svær at definere og efterfølgende mærke. Men måden, at finde ud af om man har ramt plet, er ved at se på spejdernes reaktioner og snakke om det efterfølgende i ledergruppen: “Kunne spejderne have haft brug for, at vi hentede dem halvanden time tidligere i nattens mørke, eller var det fedt for dem at klare det selv?” Det er en ledertolkning og en balancegang. Vi skal give spejderne muligheder for at erfare nogle modige handlinger, som ikke er dumdristige, men hvor de lærer om sig selv.

Mod kræver at kende sine sårbarheder Trygheden skal udfordres, før end modet vokser. Sker det ikke, skrumper modet som en muskel, der ikke trænes. Det handler derfor om at mærke efter, hvordan kroppen og hovedet har det, når man er presset. Det er her, at fællesskabet kan støtte, supplere og presse hinanden: Til grænsen - og lige en smule længere - men ikke over kanten. Det er en balancegang, som handler om spejderne og lederen. Lykkes det, bliver modet øget, men lykkes det ikke, så skrumper modet. Det kræver ledere, som formår at skabe gode betingelser for, hvordan vores spejdere lærer at tro på sig selv og tro på patruljen. Det har stor betydning, så Tristan, Agens og Henrik får glæde at spejderbevægelsens udviklende rammer.

Europas første verdenscyklist var en ung dansk spejder

Kai Thorenfeldt var såvel den første dansker som europæer, der cyklede jorden rundt, og efter 2½ år på alverdens landeveje kom han som pedaltrampende globetrotter hjem til legendestatus. Aviserne kaldte ham “Århundredets jordbetvinger”, og han blev modtaget af et frådende folkehav på Rådhuspladsen, revet af sin cykel og båret over menneskehavet på de jublende massers strakte arme. Kai Thorenfeldt udstak kursen for nationens helt store cykeldrømme og i den netop udkomne bog “VELO – de danske verdenscyklister”, kan man møde mange flere af de gamle pionerer og de helt nye bikepackere og eventyrere på to hjul.

“Farvel drenge og lykke på rejsen,” sagde en ældre mand.

“De er sindssyge,” råbte en anden. “De kommer snart tilbage,” brølede en tredje.

Det er den 1. februar 1925. Det har regnet hele natten, men nu smiler solen over Rådhuspladsen i København, hvor en forsamling morgenfriske og nysgerrige står samlet. Gårsdagens aviser har fortalt den forrykte historie om, hvordan to unge spejdere vil rejse jorden rundt. På cykel. Her står de nu klædt i spejderhatte, kakiuniformer og langskaftede støvler – Kai og hans ven Åge.

“Vore cykler var ikke gode, de skulle havde været anbragt på alderdomshjem

i stedet for som nu at anvendes til en tur jorden rundt. Aage havde kørt på sin cykle i syv år, og min egen var købt for fire år siden som brugt hos en jernkræmmer for en pris af 40 kr. Vi havde malet vore gamle skærveknusere i håbets farve,” skriver Kai.

Han hopper i sadlen, vinker farvel og tramper ud af byen. På bagagebæreren har de unge drømmere et par tæpper og lidt ekstra tøj. På ryggen en skrivemaskine, en førstehjælpstaske og lidt barbergrej. Pengepungen er sørgeligt slunken allerede fra start – den indeholder 75 øre – men gæstfriheden ligger på lur, og i Ringsted låner lokale spejdere de to verdenscyklister tropslokalet. Aage ligger på en hård

træbriks, Kai på bordet. Der er tændt op i kakkelovnen, men snart løber de tør for brænde, fryser jammerligt og “danser krigsdans” for at holde varmen til solopgang. På Fyn overnatter de hos en bondemand, der har læst om dem i avisen. Han byder på mad og et glas hjemmebrygget øl. Og forærer dem 5 kroner hver.

“Vi jublede og sang, så det gjaldede over Fyns kornmarker, som nu ventede på forårets komme. Efter at have overnattet på Als når vi grænsen, hvor vi vender os imod Danmark, svinger hattene i luften og råber farvel til vort gamle land.”

Åge falder snart fra og rejser retur til Danmark. Kai fortsætter. Med en

orten Kirckhoff, Tore Grønne og Bjørn Harvig WIDE 34

sovepose på styret, en pistol fra Bruxelles i baglommen og panden forrest. Gennem Mellemøsten og med båd over den Persiske Bugt til Indien. Endelig på cyklen igen. Friheden på to hjul. Kaj er lykkelig. Men Indien er hård. Hyderabad er “den mest beskidte og ildelugtende by, jeg sikkert får at se på denne side af graven. De Indfødte var som byen, beskidte og ildelugtende, klædt i pjalter,” skriver Kai, og så får han malaria. Han ligger vandret i en uge, inden færden fortsætter 1.000 kilometer langs jernbanen. I en lille stationsby hører han, at der ikke er langt til en maharajahs palads: “Jeg besteg min ædle ganger og satte kursen efter det fyrstelige palads. Luften genlød af signalhorn, sækkepiber, trommer og kommandoråb, da jeg nærmede mig stedet. Om jeg pludselig var faldet ned blandt dem fra månen, havde sikkert ikke gjort større virkning end nu, da jeg svingede ind på cyklen. Nogle gjorde honnør, alle måbede; det var første gang, de havde set en hvid mand på cykel.”

I to dage er Kai maharajaens gæst og lever i “østerlandsk pomp og pragt.” Knipser han med fingrene, kommer der kolde drikkevarer til ham på verandaen: “Et bedre sanatorium for verdenscyklister findes vist ikke. Papegøjerne skreg i træernes kroner, let akkompagneret af vindens sus i de svajende salmer – det var et stykke rigtig Indien fjernt fra de hvide mennesker.”

Efter mere end et år på landevejen kommer Kai til Australien. Han synes ikke, at han møder megen gæstfrihed, hans cykel er ved at blive vagabondagtig – bremsegummiet er slidt op, sadlen er ødelagt, fjederen i friløbet er sprunget – og han har

VELO

De danske verdenscyklister

Læs mere på verdenscyklister.dk

travlt med at komme til Sydney, hvor to brasilianske skibe, som skal til Sydamerika, søger arbejdskraft. På vej ind i byen træder en politimand ud på gaden foran ham. Kai har intet lys på cyklen, spiller dum og siger, at lygten var der for en time siden, selvom det er en uge siden, han mistede den. Betjenten spørger, hvor Kai kommer fra, og han svarer: “Verdens Ende. Fra et lille land ved navn Danmark.”

Politimanden har læst om Kaj i avisen: “Du er vel ikke den tjap, der har kørt jorden rundt? Her er min hånd, boy! Godt gjort, der er mange, der har fået medalje for mindre. Dit land må være stolt af sådanne sønner. Du kan godt køre, jeg lukker øjnene så længe.”

Kai sejler til Sydamerika, krydser Andesbjergene og senere også USA. På vej til Montreal i Canada bliver han kørt ned. Flyver gennem luften og lander i grøftekanten, men slipper med hudafskrabninger. Bilens chauffør tilser Kai: “Ved Gud, boy! Jeg troede, vi ville finde dig dræbt! 50 km i timen og sluppet så godt fra det. Du må sandelig være født under en heldig stjerne.”

Kais cykel er smadret. Han skælder manden ud og siger, at han må lade være med at sidde og beundre sin smukke kone, når han kører bil. Manden betaler Kai 15 dollars, så han kan få cyklen repareret til det sidste stræk hjem. Han får snart plads som messedreng på et skib til Skotland. Danmark er næsten i syne.

Kai bliver gentagne gange stoppet af folk på vej over Jylland, Fyn og Sjælland. De har læst om ham i aviserne, hvor der er billeder af ham

i London. Efter næsten tre års rejse cykler Kai sig ud af Ringsted, turens sidste dag: “Hvor ofte havde den dag ikke stået i mine tanker derude; jeg var taknemmelig mod gud og denne verden, jeg var jordens lykkeligste mand.”

Uden for Roskilde bliver Kai taget imod af to gamle spejderkammerater, der har ventet i vejkanten hele natten. Dernæst dukker flere biler med venner op. Der bliver skålet i champagne og holdt taler. Langs Roskildevej jubler folk ad ham. Betjente holder biler tilbage og råber hans navn. I Glostrup venter formanden for Dansk Cykleunion, og hele foreningens bestyrelse får taget billeder med Kai. Da han passerer Damhuskroen, har han en lang hale af cyklister efter sig: “Jeg var nær mit hjem, og mit hjerte begyndte at banke voldsomt”. På Vesterbrogade hænger folk ud ad vinduerne og vinker efter ham. Der er hundreder af cyklister omkring ham og han “blev klemt inde imellem en vildt begejstret folkemængde, og jeg var døden mere nær, end jeg nogensinde havde været.” Kai bliver båret på skuldrene af ungdommen det sidste stykke til Rådhuspladsen. Her venter hans mor og søskende. Kai kigger op på Rådhustårnet. Det er den 16. oktober 1927. Han har rejst i to år, otte måneder og 16 dage og tilbagelagt 27.000 kilometer på sin tohjulede kammerat. Han har netop præsteret, hvad ingen dansker eller europæer har præsteret før ham – han har cyklet jorden rundt. Og han har lige så mange penge på lommen, som da han satte ud: 75 øre.

→ Skrevet af Morten Kirckhoff, Tore Grønne & Bjørn Harvig og byder på et væld af historie om danskere, der er draget ud i verden på cykel i løbet af de seneste 100 år.

Foråret banker på, og det gør udeliv, vandreture og aktiviteter i det fri også. Mangler din indre grejnørd lidt ekstra gear til den kommende sæson? Så tag en tur i Spejder Sport.

Uldtrøje til den kolde tid

→ Asivik Explorer Merino Hoodie er skabt til dig, der nægter at klapre tænder på lejrturen i det danske vinterhalvår eller dyrker stillestående aktiviteter som fx jagt og fiskeri. Til lejrlivet er hoodien i en klasse for sig. Har du først prøvet at putte dig i soveposen med en tætsiddende hætte over hovedet, er der ingen vej tilbage.

899 kr.

Kommunikation udenfor alfarvej

→ Garmin inReach Messenger er lavet til dig, der tager på tur i områder uden netværksdækning. Selv her sørger den lille robuste satellitkommunikationsenhed for, at din sikkerhed og kommunikation med de nærmeste ikke er begrænset af din mobils netværk. Enheden er solid vejrbestandig og slagfast, så du kan sagtens montere den uden på tasken eller med en strop i bæltet, så den altid er ved hånden i nødstilfælde. Du skal heller ikke frygte for batterilevetid, da den kan holde sig i live helt op til 28 dage.

2.349 kr.

af

oliventræ, der ligger godt i hånden, og som med tiden vil få en smuk patina.

1.349 kr.

Toppen af tæpper

→ Therm-a-Rest Stellar Blanket er ekstra varme og komfort på tur. Både omkring bålet, i shelteren eller som lækker hovedpude. Tæppet varmer dejligt og tørrer hurtigt, hvis det skulle blive vådt. Stellar Blanket er lavet i et blødt polyester-materiale og har en effektiv fiberisolering. Selve tæppet måler 142 x 191 centimeter og vejer 610 gram.

859 kr.

Turkomfur

→ Wood Stove Tower fra Stabilotherm er et lækkert, kompakt og sammenklappeligt turkøkken. Ovnen er let at have med på tur - fold den ud, isæt askebakken og grillristen, og du er i gang. Den er nem at få gang i med sin store åbning til brændsel i forsiden, og skal der mere brænde på undervejs, så åbn lågen med fx en grilltang eller gode, beskyttende, varmetålende handsker.

449 kr.

flot olieret

Foråret Kalender

Kursus

Fjeld- og vildmarkskursus 2023

5.—10. april

→ Fjeld- og Vildmarkskursus er for dig, der ikke har været på fjeldet før eller kun på kortere ture i godt vejr og uden stor oppakning.

Tropskursus

Egemosen påskekursus

6.—10. april

→ Kurset på Egemose Centret er for tropsspejdere med 4-8 spejdere pr. patrulje. Alle i patruljen skal være fyldt 12 år inden kursusstart.

Kursus

Klan- og lederevent med uddannelsesmarked

28.—30. april

Lederkursus Lederkursus 1

12.—14. maj

→ Et udendørs kursus, som gør dig endnu bedre til at lede blandt voksne frivillige, og sammen sætte det rigtige hold. der kan samarbejde og udvikle sig i takt med gruppen.

Lederkursus

Ledelse i praksis

17.—21. maj

→ Dyk ned i din rolle som spejderleder og gå i dybden med din ledelsesstil.

Seniortur

KlanTours Fjeldvandring i Norge 2023

17.—21. maj

→ Kom med 11 andre klanspejdere på vandring i Telemarkens fjelde.

Adventurespejdløb

Apokalypseløb

17.—19. marts

→ Apokalypseløbet er for tropsspejdere mellem 14 og 17 år, og seniorer der er fra 17 år og op.

Kursus

Fjeldsamariterkursus 2023

17.—19. marts

→ Kursus for turledere og samaritter, der skal med troppen, klanen eller kammeraterne på tur i fjeld og vildmark.

Kursus

Gilwell - Påsken 2023

1.—8. april

→ Udforsk spejderarbejdet og din spejderidentitet - og bliv en del af en international spejdertradition.

Tropskursus

Forlev Påskekursus

1.—8. april

→ Hver påske samles ca. 300 tropsspejdere på Forlev Spejdercenter for at blive udfordret, udforske nye afkroge af sig selv og deres patrulje samt møde en masse andre lige så nysgerrige og seje unge.

Tropskursus

Toggerbo Påskekursus

2.—8. april

→ Tag på påskekursus på Toggerbo spejdercenter i Mols Bjerge! Venskaber knyttes over knitrende lejrbål, grineflip gør maven helt øm, samt natur og bjerge, der bare må udforskes på gåben.

→ Vi sætter rammerne, der giver rum for fordybelse og udvikling af de færdigheder, der betyder allermest for den enkelte leder. Det er nu, du har muligheden for at skabe din helt egen røde tråd i din lederuddannelse.

Kursus

Kano- og vildmarkskursus (IPP certificeret)

4.—7. maj

→ Kano- og Vildmarkskurset giver de grundlæggende færdigheder for sikker kanosejlads i vildmarken.

Juniorkursus

PUF - Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv

4.—7. maj

→ PUF er kurserne for de ældste junior-spejdere (der går i 5. klasse og er 11 - 12 år), og for dem, der gerne vil udfordre og udfolde sig selv på sjove og lærerige måder, omringet af andre spejdere fra hele landet. I år er der fire kurser fordelt over hele landet.

Lederkursus

PUF for juniorledere 2023

4.—7. maj

→ Et juniorlederkursus, der afholdes sammen med juniorernes PUF-kursus på Egemosen.

Adventurespejdløb

Sværdkamp

5.—7. maj

→ På Sværdkamp skal du i 3-mandssjak på dagløb i en større dansk by, løse en hemmelig håndværksopgave, gennemføre et natløb, løbe et o-løb og komme helskindet gennem en forhindringsbane, før I bruger de sidste kræfter på en banket.

Adventurespejdløb

Invictusløbet 2023

26.—28. maj

→ Løbet foregår over en weekend, som er spækket med fede poster og udfordringer. Som deltager vil du blive udfordret fysisk og mentalt og opleve, hvordan du reagerer i pressede situationer.

Webinarer

Intro til det opgraderede Medlemsservice

1. marts, kl. 19.30—20.30

→ I foråret lanceres det opgraderede Medlemsservice, og der afholdes i den forbindelse en live demo af de nye funktioner og design.

Medlemshåndtering og arrangementer i det opgraderede Medlemsservice

28. marts, kl. 19.30—21.30

Økonomidelen i det opgraderede Medlemsservice

30. marts, kl. 19.30—21.30

De kommende måneder er fyldt med masser af fede, lærerige og sjove oplevelser. Få et overblik over de kommende arrangementer og læs mere om de enkelte på dds.dk/kalender

Inspiration fra aktivitetsdatabasen

På dds.dk/aktiviteter finder du over 700 aktiviteter til næste møde, tur eller lejr. Her er to af dem.

Spil på flasker

Stem glasflasker til at spille en toneart og spil en melodi!

→ Patruljen skal stemme flasker i forskellige toner ved at hælde vand i flaskerne. Find lyden af tonerne på nettet, og stem efter dem (som fx A, H og G). En flaske stemmes ved at hælde mere vand i flasken eller ved at hælde vand ud af flasken. Jo mere vand, jo højere tone.

Lav en konkurrence mellem patruljerne om, hvem der kan spille den bedste sang på glasflasker! Den første patrulje, der får spillet en hel melodi, vinder.

Udvid evt. konkurrencen med kostumer eller lav det til en musikquiz - hvem kan gætte, hvad patruljen spiller?

Materialer

• Tomme glasflasker

• Vand

• Gaffel eller kniv, der kan bruges til at spille på flaskerne

Kandiserede æbler

Kandiserede æbler er lette at lave på bål og et godt alternativ til de sædvanlige snobrød!

Ingredienser til fem personer

• 5 fine, røde æbler - ikke for store

• 5 træpinde

• Bagepapir

• Evt. kokosmel eller anden drys

• Evt. rød frugtfarve

Ingredienser til sukkerlagen

• 3 dl sukker

• 11/2 dl vand

• 1/2 tsk. Eddike

Sådan gør I → Fjern stilk og blomst fra æblerne. Vask og tør æblerne godt. Sæt en pind igennem æblet på stilkens plads.

Kom vand og sukker i en lille gryde og varm op. Tilsæt eddiken og frugtfarven. Tag en træske og dyp skaftet ned i blandingen og dryp lidt af massen i koldt vand. Massen er klar, hvis den bliver hård under det kolde vand.

Tag gryden ud af bålet, når æblerne dyppes. Drej æblerne mange gange i sukkermassen. Drys med kokosmel, nøddeknas, krymmel eller måske en blanding?

Når æblerne er færdige, sættes de på en plade med bagepapir - ellers spises direkte fra pinden.