Wide #12 2015

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

PASSION FOR TURMA D FÅ HELT STYR PÅ DEN!

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE MARTS 2015

SAMMENHOLD

FÅ OPSKRIFTEN PÅ ET EVENTYR MEDLEM AF EVENTYRENES KLUB “TAVSE” FORTÆLLER GODE HISTORIER

KOM MED HJEM TIL

STINE BOSSE

PIFT SPEJDERMØDET OP

e l o k S g n i r æ l & EMA T T R STO

OM

FIKSFAKSERIET ÅBNER FOR VIDENSKABSVÆRKSTEDET

INDHOLD

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Nikolaj Brünnich Jespersen En skole hvor man skal være udenfor langt det meste af tiden?

Sådan er det på Den Grønne Friskole.

Kom med ud på side 18.

10

28

15 31 16

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Frederik Lindhardt fl@dds.dk (assisterende redaktør) Helene Kristine Holst (redaktør) Sofie Mannering (redigerende journalist) Nanna Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Henrik Chriatoffersen (redigerende journalist) Line Topsi Hedegård (redigerende journalist) Monica Barrera Lyby Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

36

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram

18 TEMA Skole og læring bliver undersøgt fra forskellige vinkler

10 UFORMEL OG FORMEL LÆRING Kasper Kiilerich viser forskellen

24 FIKSFAKSERIET Åbner videnskabsværkstedet

12 OPSKRIFTEN PÅ DET GODE EVENTYR Tidligere Sirius-medlem "Tavse" fortæller 16 FOTO Med bagom videoproduktion fra Ungdomsøen

31 GEARNEWS Nyheder fra gearfronten 32 STINE BOSSE Den stærke erhvervskvinde om at være tro mod sig selv

26 SPEJDER SKAL OGSÅ GØRE INDTRYK PÅ SKRIFT Find de gode spejderhistorier og få dem skrevet ned

36 MUGGEN PÅ Stine Bosse

28 PASSION FOR MAD Få helt styr på turmaden

39 AKTIVITETER

38 KALENDER

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • MARTS 2015

Foto: FREDRIK CLEMENT

( leder )

Det handler om (ud)dannelse og læring

I DET DANSKE SPEJDERKORPS HAR UDDANNELSE HØJ PRIORITET. Vi kombinerer de gode erfaringer, vi allerede har med uddannelse af spejdere og eksperimenterer med nye læringsteknikker. Vi forsøger hele tiden at udvikle den måde, vi uddanner os selv og hinanden på, så vi opnår kompetencer, der styrker os selv og fællesskabet.

Det samme ser vi også i samfundet, hvor folkeskolen netop har gennemgået en reform.

Jeg selv tilbragte min skoletid i en nystartet friskole. Jeg har der både set de muligheder og udfordringer, der ligger i at prøve at gå alternative veje. Netop det har vi kigget nærmere på i dette nummer af Wide, hvor vi har sat fokus på skole og læring. Vi har besøgt skoler og talt med mennesker, der griber undervisning an på en anderledes måde.

Hos Den Grønne Friskole var vi med til en skoledag, som de bygger op om læringsprincipper, der minder om dem, vi selv arbejder med i Det Danske Spejderkorps: børnene skal selv få ideerne, de skal være løsningsorienterede og det hele skal foregå udenfor så meget som muligt.

De principper har vi fået Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Pia Allerslev, til at vurdere, om folkeskolen kan inddrage noget af.

Og så kan du høre spejder og folkeskolelærer, Kasper Kiilerich, fortælle om forskellene på formel og uformel læring.

Vi har med andre ord taget spejderhatten på og set, om folkeskolen kan lade sig inspirere af vores metoder og ideer.

Derudover kan du komme med hjem til toplederen Stine Bosse og høre hende fortælle om frivillighed, om at stå ved sig selv og sige sin mening højt – også når det ikke falder i god jord.

Vi har også været i Sverige med ”Tavse”, tidligere medlem af slædepatruljen Sirius, og fået en snak om, hvad ingredienserne i et godt eventyr er.

Og så åbner vi endnu engang for fiksfakseriet, ligesom vi har tjekket op på det nyeste gear og fået styr på kalenderen.

God læselyst Helene Kristine Holst

MARTS 2015 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1 GEOGRAFI: Hvor stort er Middelgrundsfortet/ Ungdomsøen?

Ca. 60.000 m2 – 70.000 m2 – 80.000 m2

SPØ RGS MÅL 2 ASTRONOMI

Hvor langt væk er solen fra jorden? ca. 100 mio. km – 150 mio. km – 200 mio. km

SPØ RGS MÅL 3 SPEJDER SPORT

Hvad er det mest solgte produkt i Spejder Sport i 2014?

Håndvarmer – Spork – Minikarabin

SPØ RGS MÅL 4 SPEJDERNES LEJR

Hvad er slogannet for Spejdernes Lejr 2017?

– “Vi sætter af” – “Vi sætter aftryk” “Vi sætter spor”

SPØ RGS MÅL 5 OSCAR

Hvilken film vandt i år en Oscar for bedste film?

Birdman – Boyhood – American Sniper

SVAR // 1: 70.000 m2 // 2: 150 mio. km // 3: Minikarabin 18.039 stk. (Håndvarmer: 14.470 stk., Spork: 8.401 stk.) // 4: Vi sætter spor // 5: Birdman

4 WIDE • MARTS 2015

Klubliv Danmark – nyt projekt fra DGI KLUBLIV DANMARK ER ET NY TILTAG, DER SKAL SIKRE FLERE PENGE TIL DET LOKALE FORENINGSLIV I DANMARK. Omdrejningspunktet i tiltaget er de såkaldte mikrosponsorater. Forretninger og butikker melder sig til Klubliv Danmark og forpligter sig derved på at give en del af deres omsætning til lokale formål. Det kan både være en procentdel, et fast beløb eller butikken kan oprunde det beløb, kunden har købt for.

Dankortet er centralt, det er kundens medlemskort. Man melder som kunde sit kort til og vælger samtidig op til tre foreninger, man vil have, at pengene skal gå til. På den måde bliver det meget nemt for danskerne at støtte lokale foreninger.

Dette gælder også lokale grupper i Det Danske Spejderkorps, der kan være med på lige fod med idrætten og herigennem få ekstra økonomisk støtte. Man melder sin lokale gruppe til og sikrer, at gruppemedlemmerne og

deres forældre melder deres dankort til. Derudover vil det også være oplagt at tage fat i lokale forretningsdrivende for at høre, om de kunne tænke sig at blive en del af Klubliv Danmark og på den måde støtte de lokale spejdere.

Klubliv Danmark skydes i gang her i foråret 2015. Læs mere og tilmeld jeres gruppe her: www.klublivdanmark.dk

UNGDOMSØEN

– Det Danske Spejderkorps’ nye Ønskeø CK Foto: NICOLAI KAMUK ROSENFAL

P

eter Pan inviterede Wendy og hendes to små brødre med til Ønskeøen. Nu inviterer Det Danske Spejderkorps hele Danmarks ungdom med til Ungdomsøen.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden og Nordeafonden vil spejderne omdanne Middelgrundsfortet i Øresund til en ungdommens ø, der med udgangspunkt i klassiske spejderelementer som ansvar, fællesskab og friluftsliv bliver et sted fuld af aktiviteter, der skal gøre indtryk og udvikle børn og unge.

Spejderchef i Det Danske Spejderkorps David Hansen er begejstret over erhvervelsen af øen: ”Det er jo helt vildt, vi har fået mulighed for at købe Middelgrundsfortet. Det giver os spejdere

mulighed for at være værter for et projekt, hele Danmarks ungdom kan få glæde af.”

Foreløbigt er der ikke lagt en køreklar plan i forhold til konkrete aktiviteter, men arbejdet med at udarbejde en sådan plan er i fuld gang. Siden offentliggørelsen af købet i februar er der blevet tænkt mange tanker, ligesom mange forskellige organisationer og foreninger har vist interesse i at være med til at finde ud af, hvilke elementer Ungdomsøen skal være epicenter for.

Middelgrundsfortet er i øvrigt verdens største menneskeskabte ø, og den var sammen med Flakfortet og Trekroner Fortet en del Danmarks forsvarsværk. Øen er anlagt i Christian 9. i perioden 1890-94.

MARTS 2015 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

Fra Ungdomsø presse til pandekager. Instagram rummer masser af guldkorn på #spejder.

Smid #spejderwide på dit næste instagram-guldkorn, så kan det være, at dit billede er blandt de udvalgte i næste nummer af Wide.

@EMILIEFLORENTINE Always prepared! #scout #scoutleader #detdanskespejderkorps #dds #blåspejder #wednesday #January #happy #happiness #winter #teenlife #teenager #woopwoop #funandfriends

@VIV.RIGET.SCOUT #patruljen #sortebjørnene fra #aarupspejderne får #pris for #kategorien hurtigst i #friløb i årets #sæbekassebilsrally for #juniorspejder I #skovdamdivision i år afholdt i #geografiskehave i #Kolding (1.feb.2015) #prizes to a #patrol in this years #soapboxcar #race in our #scout #district #scouting #rally #scouterna #lådbil #speider #spejder #spejdergram #detdanskespejderkorps #dds #blåspejder #sæbekassebil

@JENS5607 #bål #Spejder

@JONASLAMBERTNIELSEN Trods regnvejr er 1. post gået godt! Vi er i godt humør - nu kommer bagsiden af medaljen, inden vi kan komme i gang med næste post. #DetDanskeSpejderkorps #klanliv #klanChili #spejderWide #Zaxsez2015

6 WIDE • MARTS 2015

@ASTRIDHANSINE Ungdomsøen - 15 seconds of fame #spejder #dds #ungdomsøen

INTRODUKTION

Nyt hæfte om opstart af familiespejd

S Opstart af familiespejd liv i gruppen GUIDE: fra tanke til nyt

å er det helt nye hæfte om opstart af familiespejd landet. Det er fyldt med inspiration, gode råd og konkrete forslag til, hvordan man kan starte familiespejd op i sin gruppe.

Familiespejd er spejder for de 3-6årige og deres forældre.

Det handler om at give dem spændende og udfordrende spejderoplevelser, hvor de er aktive i naturen. Det er original kvalitetstid.

Familiespejd er en del af Projekt Børneliv er friluftsliv. Det kan bringe en masse nyt liv til grup-

pen i form af nye spejdere, nye ledere og ny gejst. Hæftet er lavet på baggrund af 10 års samlede erfaringer, og det er fyldt med svar på spørgsmål som: Hvorfor familiespejd?

Hvordan skaber man de bedste rammer for familiespejd? Hvilke ting skal man være opmærksom på i forbindelse med opstart af familiespejd? Hvordan skal man forholde sig til forældrene og de ældre søskende?

Derudover er det fyldt med både store og små tips og tricks.

Kom med på workshop om Spejderidéen blive mere vedkommende for dig som spejder.

Spejderidéen er en lidt kompleks størrelse, der består af otte metodedele, et motto, tre principper, seks udviklingsområder, en lov med syv punkter, et løfte, et idegrundlag og et formål.

Meget af det er formuleret lidt gammeldags. Vi vil gerne kunne gøre formidlingen enklere og mere nutidig. Men hvordan? Det undersøger vi sammen.

I løbet af workshoppen sørger vi for, at der bliver plads til

Dato: København 23. april, Århus: 29. april Sted: Fastsættes så snart vi kender deltagerantallet Tid: 18.00-21.00 Rammer: Let aftensmad, gratis at deltage Målgruppe: Spejdere i alle aldre

P

å to nye workshops tager Program Spejderidéen i Det Danske Spejderkorps under kærlig behandling. Vil du være med til at tænke store tanker omkring, hvordan fremtidens Spejderidé skal se ud?

Målet med de to workshops i Århus og i København er at undersøge, om Spejderidéen kan

sammen at udvikle på, hvordan Spejderidéen kan blive enklere. Der bliver ikke tale om en plenumdebat, men derimod en arbejdsworkshop, hvor du deler dine bedste spejderhistorier og gør os klogere på, hvorfor du er spejder i dag.

Vi håber at se spejdere i alle aldre – fra juniorspejdere til jer med 50 år i spejderbagagen.

I første omgang holder vi en workshop i Århus og en i København. Hvis interessen er til det, laver vi flere workshops rundt i Danmark.

De to workshops er en del af Projekt Spejderidé, der er nedsat af udvalget Program.

MARTS 2015 • WIDE 7

( snap ) 55.374103692, 9.9729967309 "For mange kokke fordærver maden", siger man. På PUF er det lige omvendt, her skal man arbejde sammen, så maden kan blive færdig og smage godt.

Her er det tre koncentrerede piger fra sidste års PUF, der tjekker opskriften grundigt.

Snart er det igen tid til PUF. Det handler om fællesskab, udfordringer og om at smage lidt på tropslivet.

Foto: JESPER JEPSEN

8 WIDE • MARTS 2015

MARTS 2015 • WIDE 9

Formel og uformel læring FORMEL LÆRING foregår i det formelle uddannelsessystem som f.eks. skoler, seminarier og universiteter. Formel læring er struktureret, og der er på forhånd sat mål for, hvad der skal læres.

UFORMEL LÆRING er tilfældig og ustruktureret og finder sted overalt. Den sker ofte uden vi bemærker det, f.eks. når vi leger, taler med en ven eller går en tur i skoven.

( psyke + sundhed )

Læring foregår ikke kun i klasselokalet Skoledagen skal være længere, for danske børn er ikke gode nok til læsning og matematik – det er mantraet, som gentages af politikere fra både højre og venstre side af folketingssalen. Men det er ikke kun i skolen, at børn kan blive klogere. Faktisk lærer de også en hel del i fritiden.

Tekst: MONICA BARRERA LYBY Foto: PRIVAT, iSTOCK

10 WIDE • MARTS 2015

D

et, børn og unge lærer til spejder, er læring for livet”, siger Kasper Kiilerich, som er spejder og uddannet folkeskolelærer. Gennem sit arbejde og sin fritidsinteresse, har han set og oplevet to forskellige måder at gribe læring an. Og han er overbevist om, at børn og unge lærer noget til spejder, som de ikke lærer i skolen. ”Undervisning i skolen drejer

sig i stigende grad om at lære for at bestå den næste prøve,” forklarer Kasper Kiilerich og fortsætter: ”Og typisk foregår det ved såkaldt røvtil-sæde undervisning”.

Til spejder er der langt videre rammer for, hvordan læringen kan foregå og evnen til at binde råbåndsknob bliver ikke vurderet med en karakter fra -3 til 12. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke lærer noget

værdifuldt til spejder. ”Den praktiske betydning af at lære raftebyggeri, knob og kompas er måske begrænset i 2015. Men vi bruger det som midler til at opnå samarbejds-, kommunikations-, projekt- og ledelsesevner.

Det er ting, som man ikke nødvendigvis lærer i den almindelige folkeskole, men som er vigtige for at klare sig godt i samfundet”, pointerer Kasper Kiilerich.

To forskellige læringsformer De to læringsformer, som børn og unge møder i skole og til spejder, kaldes for formel og uformel læring. I skolen hersker den formelle læring, hvor læreren har svaret på, hvad der skal læres, og elevernes læring testes efterfølgende. Til spejder er det helt anderledes: ”Spejder har en langt mere uformel læringsramme, hvor det handler om at samskabe læringen i et fællesskab mellem børn og leder, og hvor den voksne i langt højere grad forholder sig vejledende og ikke kender svaret på en given udfordring på forhånd”, forklarer Kasper Kiilerich. ”Det kan godt være, at lederen har en arbejdstegning på, hvordan man kan bygge en blide til at accelerere en termokop, men det kan også sagtens være, at spejderne finder på en mere effektiv metode”.

I den uformelle læring står det ikke altid klart, hvad læringsmålet for aktiviteten er. Det handler ikke blot om at accelerere en termokop mest effektivt, men om at tilegne sig andre egenskaber som samarbejdsevne og personlig udvikling. Og netop fordi læringen ikke efterfølgende bedømmes på en karakterskala, er det vigtigt at snakke med

” Lederen skal huske det sidste element i learningby-doing og få spejderne til at italesætte, hvad de har lært”

spejderne om den. ”Der ligger en kæmpe udfordring i at få spejderne til at se værdien i det, der læres”, understreger Kasper

” Jeg oplever ofte, at dem der deltager aktivt udenfor er nogle andre end dem, der normalt kommer til orde i klasselokalet” Kiilerich. ”Lederen skal huske det sidste element i learningby-doing og få spejderne til at italesætte, hvad de har lært. Der er tit tale om en praktisk og en erfaringsbaseret læring, som ikke umiddelbart står klart”.

Også omgivelserne for læring adskiller sig fra det traditionelle klasseværelse. Til spejder foregår læringen ofte udenfor, og det har en betydning, mener Kasper Kiilerich: ”Sanserne bliver stimuleret helt anderledes, når der læres udenfor - man hører naturens lyde, føler vinden og temperaturen. Det udendørs rum skaber højde til loftet og fordrer en aktiv læringsstil.” De anderledes omgivelser gør, at spejderen bliver både åndeligt og kropsligt stimuleret. Og det giver også plads til en anden form for deltagelse. ”Jeg oplever ofte, at dem der deltager aktivt udenfor er nogle andre end dem, der normalt kommer til orde i klasselokalet”, siger Kasper Kiilerich.

Modvægt til X-factor-kulturen Kasper Kiilerich mener, at det børn og unge lærer til spejder er

yderst aktuelt. ”Samfundet bliver mere og mere individualiseret i disse år. Der er nærmest tale om en X-factor-lov, hvor dem, der tør at stille sig frem, kommer frem uanset, om de har talent eller ej”, siger Kasper Kiilerich. ”Spejderbevægelsen skal være en modvægt til mig-kulturen og lære de unge værdien af samarbejde og personlig udvikling gennem relation til andre. Evnen til ikke at blive så egocentreret er noget af det vigtigste, vi lærer dem”.

Det skyldes i høj grad, at spejder til forskel fra skolen er et interessebaseret fællesskab: ”Til spejder oplever man, at det man brænder for, har en værdi for andre end en selv. Den uformelle læring i interessefællesskaber er selvtillids- og selvværdsfremmende”, forklarer Kasper Kiile-

” Evnen til ikke at blive så egocentreret er noget af det vigtigste vi lærer dem” rich. ”Til spejder lærer børn og unge at samarbejde efter indre motivation og værdier, frem for ydre styring som højere karakterer og forfremmelse”. Ifølge Kasper Kiilerich er det det, der gør, at mange af spejdere også bliver gode ledere i deres arbejdsliv. ”Evnen til at være motiveret af værdier frem for mere i løn er essentielt i et samfund, hvor ’rich and famous’ godt kan gå hen og blive normen”, understreger han.

Spejderbevægelsens fokus på samfundsansvar og ansvar for ens medmennesker er også

Kasper Kiilericher er spejder og uddannet folkeskolelærer.

yderst aktuelt. Og det er ting, der nødvendigvis ikke læres i skolen ”Vi har ikke socialt ansvar på skoleskemaet. Men til spejder opdrages vi til at bidrage til noget, der er større end os selv, og som har nytteværdi for andre end bare mig alene. Det er det, der menes med duty-to-others”, siger Kasper Kiilerich.

Slip børnene fri Men hvordan sikrer man, at spejderne rent faktisk også lærer de her vigtige egenskaber? Ifølge Kasper Kiilerich handler det om, at man skal undgå at genskabe den situation, børnene kender fra skolen. ”Det er afgørende, at lederne tør acceptere ideen om ’børn leder børn’ og ’unge leder unge’. Man skal turde give møderne og mødernes indhold langt mere fri”, forklarer han.

Som voksen kan det være en udfordring at slække på kontrollen, men det er det, der fremmer spejdernes læring. ”Det oprigtige ansvar og den oprigtige nysgerrighed opstår ikke, når børnene ved, at svaret er givet på forhånd. Jo mere man pakker sig selv væk og giver børnene fri, jo mere lærer de,” slutter Kasper Kiilerich.

MARTS 2015 • WIDE 11

( eventyr )

EVENTYRET ER DEM, MAN DELER DET MED Det hele afhænger af, hvem du er sammen med. Sådan beskriver Claus ”Tavse” Birkbøll et rigtigt eventyr. Han har været en del af Slædepatruljen Sirius, er i dag medlem i Eventyrenes klub og har tidligere været spejder i mange år i 3 Vesterbro trop.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: CLAUS ”TAVSE” BIRKBØLL

K

ære Læser. Jeg håber, du nu har tiden til at glemme alt omkring dig og tage med på et rigtigt eventyr. Et eventyr fyldt med isbjørne, farer, sammenhold, erfaringer og til tider virkelig kolde fingre. Læn dig blot tilbage og tag med Wide til Sverige, hvor vi var på tur med Claus ”Tavse” Birkbøll, der har været i Slædepatruljen Sirius i flere år og nu er medlem af Eventyrenes klub. ”Det er første gang, vi har en kvinde med på post.” Pause. ”Det er sgu lidt grænseoverskridende,” siger manden, der har skudt isbjørne og kæmpet sig igennem Grønlands farefulde snelandskab.

Wide er taget på Alligator-

løbet med Claus Birkbøll eller ”Tavse”, som de andre rundt om bålet i Sverige kalder ham. Her skal han og to andre tidligere Siriusfolk passe post nummer otte, der er løbets ekstrapost, hvor kun de mest hardcore spejdere når ud. ”Tavse, kan du huske dengang…”, sådan starter aftenen rundt om bålet, hvor de tre Siriusfolk benytter nattens stille venten på spejderne til at tænke tilbage på tiden i Slædepatruljen Sirius samt at udveksle historier om alt fra klatreeventyr og kajaksejlads.

Kemi er hovedingrediens ”Da vi kom lidt længere frem, fri af kappet, så var der vind,

SLÆDEPATRULJEN SIRIUS r Danmarks militære E tilstedeværelse i Nordøstgrønland irius sikrer den danske S suverænitet i Nordøstgrønland atruljen består af 12 mand P og ca. 80 slædehunde lle 12 mand gør tjeneste i A patruljen i to år

og sneen var fejet væk. Det var ligesom en skøjtebane.” Sådan begynder et eventyr i Grønland og Tavse smiler, da han husker tilbage. Han havde ski på.

” Et eventyr er bare bedre, når alle ved, hvad de skal gøre” ”Jeg råbte til min makker, at jeg ville løbe til højre for slædehundene for at holde bedre styr på dem. Pludselig så jeg en mor-isbjørn og dens unge.

Hundene havde endnu intet opdaget, men pludselig så et par af slædehundene isbjørnene og ændrede direkte kurs mod dem.

De var ikke til at styre,” fortæller Tavse.

Morbjørnen så pludselig hundene og løb op over landbrækket længere fremme og trak nogle af slædehundene i samme retning. Bjørneungen løb den anden vej og trak de andre hunde i sin retning. Slædemakkeren, Mikkel, sad på slæden og forsøgte at bremse hundene, der nu i fællesskab havde retning mod ungen. Til sidst fik Mikkel stoppet hundene, alt i mens Tavse forsøgte at følge med på skiene. ”Der er mange historier med isbjørnene. I sådan en situation og i alle andre situationer for den sags skyld, når man er på eventyr, handler det om, at dem

man er sammen med, er nogen man kan stole på,” siger eventyren. Han fortæller, at alle eventyr i virkeligheden handler om dem, man deler dem med.

For nogle år siden var Tavse på en lang kajaksejlads med sin ene søn i Grønland. Det var en skøn tur, hvor far og søn var sammen uden skænderier men kun med hyggelige stunder. ”Et eventyr kan blive fuldstændigt ødelagt, hvis man er af sted med nogen, man ikke klikker med, eller som ikke forstår, at de også skal slæbe deres del af læsset.”

Tavse fortæller, at Alligatorposten som eksempel er noget, de tidligere Siriusmænd tager af sted på hvert år for få et afbræk

fra dagligdagen og nyde hinandens selskab. ”Vi sidder jo her og har det hyggeligt. Det er et break i hverdagen." Alle tre mænd har været en del af Sirius på forskellige årgange. ”Men vi taler samme sprog, når vi har været en del af slædepatruljen,” siger Tavse.

Han har også været på kanoture med svenske spejdere i sin ungdom og på eventyr med Siruskammeraterne, og han fortæller, at i et eventyr skal alle tale samme sprog: ”Et eventyr er bare bedre, når alle ved, hvad de skal gøre. Når vi kommer her til posten, går der ikke mere end en time, før alt er sat op.

Vi ved alle, hvad vi skal, og vi

EVENTYRENES KLUB Eventyrenes klub blev oprettet i 1938 og inkluderede otte mænd og to kvinder I dag har kvinderne deres egen eventyrklub – Danske kvindelige eventyrere ventyrenes klub er for E eventyrere, der under udsædvanlige forhold har haft udsædvanlige oplevelser.

Optagelse af nye medlemmer behandles af klubbens optagelsesudvalg. Det kommende medlem skal også foreslås af to medlemmer.

behøver ikke at påpege ting over for hinanden. Der findes ydere og nydere, og nydere er der ikke plads til i de rigtigt gode eventyr. Der skal alle hjælpe til," slår Tavse fast, mens vi alle leder efter mere brænde i skoven til bålet, der holder os varme i Sveriges vinterkulde.

Eventyrlyst er drivkraft Det er eventyrlysten, der gør, at man hele tiden opsøger nye oplevelser. ”Det var også derfor, at jeg oprindeligt ville i Sirius.

Oplevelserne. Det du ikke får med, hvis du ikke selv opsøger det. Når du bliver gammel, skal bogen ikke være fyldt med blanke sider,” siger Tavse.

En anden hovedingrediens i eventyr er nysgerrighed. Man skal være nysgerrig på det hele: ”Hvad er det for noget, hvordan mon det ser ud. Nysgerrighed er med til at drive lysten til at opleve nye ting."

Men man skal også elske alle dele af eventyret, fortæller han og henviser til Sirustiden, hvor selv de sure pligter var noget, man nød. ”Det skal være en glæde at pakke slæden og komme af sted. Vi tænker ikke, at det er

ALLIGATORLØBET pejderløb, der foregår i S Sverige eltagerne deltager i toD mands sjak L øbet varer fra lørdag til søndag et er et af de hårdeste D spejderløb i Det Danske Spejderkorps

14 WIDE • MARTS 2015

hårdt eller ærgrer os over, at vi ikke skal vaskes i lang tid, når vi drager af sted,” siger han. ”Nogle gange kunne vores fingre fryse så meget, at vi var nødt til at skifte handsker hver anden time.

Længere kunne de ikke holde på varmen. Men det er bare en del af oplevelsen."

Intensiteten ved det hele, det er også med til at gøre eventyret sjovere. Tavse fortæller om sine to kajakture med sine sønner i Grønland, hvor de om aftenen gør riflen klar og sætter snubletråd ud med alarm, så de kan være på vagt over for bjørne.

Et andet eventyr starter, da Tavse og makkeren blev fanget i en snestorm. ”Vi hev teltet ned fra slæden, slog det ikke engang op, men lagde os derind i ly. Det er aldrig til at sige, hvor lang tid en storm i Grønland vil vare. Så der lå vi og ventede natten over. På et tidspunkt fornemmede jeg, at det var stilnet lidt af, og min mak-

" Man er virkelig nødt til at være i det, når man er på eventyr” ker og jeg skyndte os at kaste teltet på slæden – ikke noget med at pakke det fint sammen – og så af sted til den nærmeste fangststation, hvor vi kunne overnatte,” fortæller Tavse. Makkerparret nåede det lige præcis, før stormen startede igen, og de var fanget i huset de næste 2 dage, til stormen var ovre. ”Man er virkelig nødt til at

være i det, når man er på eventyr,” fortæller Tavse. ”Man skal hele tiden være opmærksom på sine omgivelser, hvordan er vejret, er lejren i orden, sådan nogle ting er vigtige, når man er på eventyr.”

Friheden i eventyret Tavse er også med i Eventyrenes Klub, hvor medlemmerne alle laver nogle usædvanlige ting og ofte er på eventyr. ”For mig er eventyret ikke kun i gang, når jeg står midt i det. Jeg bruger nogle gange halvandet år på at forberede en tur og planlægge den, og efter eventyret bruger jeg tid på at efterarbejde det. Det kan være i form af foredrag i Eventyrenes Klub eller andre steder,” siger Tavse.

Efterbehandlingen betyder meget. Det var også sådan, han oprindeligt kom med i klubben, hvor danske eventyrere samler sig. Han havde holdt foredrag for klubben om sine kajakture, raftingoplevelser i USA, sin tur som slædekusk for DR i ”Den sidste slæderejse” samt meget mere, inden han blev optaget som medlem. ”Eventyr er noget, der ligger i én. En eventyrer søger hele tiden nye oplevelser og finder på eventyr, man ellers ikke lige ville komme i tanke om,” siger han.

Det er også det, alle medlemmerne i Eventyrenes Klub har til fælles. Én har sejlet jorden rundt

uden at gå i land i et helt år, en anden har tegnet en fugleflugtrute i USA og cyklet den direkte vej, uanset hvad terrænet og landskabet bød af forhindringer. ”Eventyr er også frihed. Du behøver ikke at finde på den vildeste idé til et eventyr,” siger Tavse og fortæller om hans kajakture tidligt om morgenen på Københavns åer. Her lister han ud, før hans kone endnu er vågen, og nyder stilheden på vandet, når han ror, mens resten af København stadig sover. ”Man føler sig som en fri mand. Man oplever naturen fra sin bedste side, og det står i stærk kontrast til en travl hverdag,” siger han. ”Du kan møde et eventyr alle steder. For mig er det noget, der er anderledes. Et usædvanligt sted.”

I sommers var Tavse med til, at restaurere en gammel fangststation for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok i Grønland. ”Det er en lidt usædvanlig sommerferie. Vi var tre forhenværende Siriusmænd af sted i fire uger,” siger Tavse om endnu en af hans mange oplevelser.

I løbet af natten når flere spejdere ud til post otte, hvor de tre Siriusmænd afslappet byder på en lille dram, inden de sender de trætte spejdere videre på det eventyr, de netop er i gang med.

6

-20% Søndag den 26. april kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport.

Vi holder åbent fra 10-15 og glæder os til at se dig

Tekst: DENNIS MAIGAARD Foto: LINE "TOPSI" HEDEGAARD

Netop ankommet til øen udstikker værten Benjamin Graham de første retningslinjer for, hvordan man overlever på et koldt og øde fort midt i Øresund.

Regel nummer 1: find læ og skab dig et overblik.

Bag om kameraet: Survival videoer fra Ungdomsøen!

En vindblæst søndag rykkede spejder.dk ud på Middelgrundsfortet for at lave survival-videoer med temaet “Skills du skal bruge på en ø”. WIDE var med og bringer her en eksklusiv stribe billeder, der går bag om produktionen.

( foto ) Netop ankommet til øen udstikker værten Benjamin Graham de første retningslinjer for, hvordan man overlever på et koldt og øde fort midt i Øresund. Regel nummer 1: find læ og skab dig et overblik.

16 WIDE • MARTS 2015

I næste video skal der sikres en stabil forsyning af føde på den øde ø. I videoen illustrerer Benjamin, hvordan man hurtigt laver en primitiv hjemmelavet fiskestang ved hjælp af en rund beholder, en snøre og en krog.

Der er super fedt på Ungdomsøen - men på et tidspunkt vil man også gerne hjem. Benjamin illustrerer, hvordan man hurtigt bygger en ponton ved hjælp af en vandtæt poncho, en rygsæk (eller grene og blade) samt den helt optimale foldeteknik.

Det gamle Middelgrundsfort udgør en dramatisk og spændende kulisse til dagens optagelser. Det er tydeligt, at øen er gearet til mange vilde eventyr fremadrettet.

Kameramand Philip Engsig sørger for, at ethvert skud fanges fra den helt rigtige vinkel, så brugerne af spejder.dk får serveret de bedste billeder sammen med de gode survival tips.

Ny video. Ny kulisse. For at sikre produktionsholdets helbred foregår alle optagelser i læ for vinden, der denne dag i marts nåede over 10 meter i sekundet.

MARTS 2015 • WIDE 17

( tema )

Anderledes læring

ring og på, kus på skole og læ fo ide W af er m m kellige vinkler.

Vi har i dette nu n gribes an fra fors hvordan læring ka

Folkeskolens

FREMTID kan bygge på

SPEJDERIDEEN

18 WIDE • MARTS 2015

( tema ) På Den Grønne Friskole er man udenfor så meget som muligt!

Et nyt initiativ er skabt. Den Grønne Friskole vil undervise børn ud fra læringsprincipper om, at børnene selv skal få ideerne, være løsningsorienterede og være udenfor størstedelen af tiden. Principper, der grangiveligt minder om spejderideen. Wide har undersøgt det nærmere.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

T

ror I, den eksploderer og siger bang?” spørger Kristoffer August hans elever, der står rundt om bordet. ”Nej!” råber de enstemmigt. Frøbomben, der bliver spurgt til, er lavet af jord, ler, vand og blomsterfrø, og den kan næppe forsage en eksplosion. ”Det føles dejligt,” siger Viola, der er elev på Den Grønne Friskole, om den jordklump, hun står med i hånden.

Den Grønne Friskole er i gang med en helt almindelig skoledag for de 43 elever, skolen ind til videre tæller. Eleverne, der er fordelt fra børnehaveklasse til 5. klasse, er i gang med en skoledag, der som mange andre dage, foregår udenfor.

Børnene er denne dag i gang med fire forskellige workshops udenfor. Sådan foregår undervisningen ofte. Eleverne skal ikke sidde på skolebænken og lære at regne og skrive.

I stedet skal de lære ud fra projekter, som undervisningen centrerer om, der kører over længere tid. De skal opdage udfordringer i samfundet og efterfølgende finde løsninger.

Som ved dagens ene workshop, hvor de sorterer skrald og ser hvor mange ressourcer, der går til spilde. Efterfølgende skal de en anden skoledag forsøge at finde løsninger. I den proces benytter de fag som matematik til at lave grafer eller dansk til at skrive breve om emnet. Senere efterbehandler de og fremstiller en løsning, der kan være alt fra klistermærker, de hænger op, til andre initiati-

lærer på skolen, eleven fra 4. klasse, der er ved at binde læsider på bålhytten fast. ”Hold her, jeg skal lige have snoren rundt om pælen,” siger eleven til læren, der lydigt tager fat.

Sådan skal undervisningen foregå. Børnene skal selv få ideerne, det skal ikke dikteres fra de voksne. ”Vores opgave er at motivere børnene til selv at tænke,” siger skolelederen. Børnene skal være generation bæredygtig. De skal ikke blive bange, når de hører om klimaproblemerne men være i Genereration bæredygtig " De skal kunne stand til at tænke løsninger, der ”Børnene skal lære at være de praktiske kan afhjælpe de problemer, de løsningsorienterede. Der kan møder senere hen. vi tage meget med fra spejting, ligesom derverdenen. De skal kunne spejderne kan" ”Vi kan sagtens sætte dem på en skolebænk og lære dem fra de praktiske ting, ligesom bogen. Men ruster det dem til spejderne kan,” fortæller Nadia den virkelige verden, hvor de skal kunne R. Rathje. Samarbejdet med spejderne har tænke selv?”, spørger Nadia R. Rathje. også været tæt for Den Grønne Friskole. FriHun påpeger, at heller ikke alle elever skal skolens egne skolebygninger er endnu ikke have en bolig videregående uddannelse. klar til indtagelse af børnene, men de har fået Nogle af børnene vil komme til at tage en meget hjælp fra forskellige spejdergrupper. I erhvervsuddannelse, og i den forbindelse har øjeblikket holder eleverne til i 6.-7. Sundbys de også kompetencer med fra skolen, for de spejderhytte på Amager i København. Her har selv været med til at bygge og skabe ting er de primært udenfor på græsarealet, hvor i undervisningen. børnene som en af dagens workshopper er ”Og selvom du tager en videregående udved at bygge en bålhytte til spejdergruppen, der har ladet dem overtage deres hytte i dannelse, har alle elever brug for at kunne dagtimerne. noget med hænderne og mærke, at det også ”Hvad skal jeg gøre,” spørger Emma, der er er værdsatte kompetencer.”

Det er også det, skolens kampagner skal sikre. De er inddelt i processer, hvor børnene lærer på forskellige måder ved hvert trin. ”De er selvfølgelig nødt til at vide, hvad en graf er. Men derefter skal de anvende den i praksis,” fortæller Marie Langvad Oddershede, lærer på friskolen. ver alt afhængig af, hvilken klasse de går i. ”Det essentielle i undervisningen er, at børnene ikke sætter sig og lærer om regnormen, fordi vi beder dem om at slå op på side fem. De lærer om regnormen, når vi støder på den i naturen. Tingene skal komme af sig selv,” fortæller Nadia R. Rathje, skoleleder på Den Grønne Friskole. Ved siden af hende er et bål i gang som en af dagens workshops.

Her er børnene ved at læse højt, mens de ivrigt følger med i teksten på bogens sider.

MARTS 2015 • WIDE 19

Det minder lidt spejdertur, når eleverne påom en Den Grønne Friskole spiser mad .

En ny læringstidsånd Ovre ved bålhytten er arbejdet i fuld gang.

En dreng er klatret op på taget og forsøger at binde snore fast. ”I skolelivet er de med til det hele. Det skal være helt naturligt, at de selv går i gang. Det giver også et stærkt sammenhold, at de er fælles om at lave et bål eller bygge en bålhytte,” fortæller Nadia R. Rathje. Hun mener, at børnene lærer noget ved alle opgaverne.

Om det er at vente på, at det bliver ens egen tur ved bålet eller blot det, at de lærer det. Learning by doing.” at begå sig udenfor, er alt sammen vigtige dere ved at lære børnene, DEN GRØNNE Nadia R. Rathje fortæller, egenskaber. hvordan de skal binde knob FRISKOLE at hun mener, Den Grønne Eleverne er heller ikke inddelt i klassetrin og bygge tippier af rafterne.

Den Grønne Friskole har Friskole læner sig op af en ny i den gængse forstand. I stedet arbejder ”Spejderne kan de praktiske i øjeblikket 43 elever og tidsånd omkring læring. skolen med først 2 skolefamilier på tværs af ting. Hele spejderideologien flere på venteliste. ”Man begynder at tænke alder. Mælkebøtter og Kløvere. Disse familier er meget løsningsorienteret, Hvert år oprettes et nyt børn og læring mere bredt. skal styrke elevernes sammenhold på tværs og hvor andre steder end ved klassetrin, så de ældste Ofte kan folkeskoleuddanaf alder, køn og forskelligheder. Familierne spejder, finder du det samme kan fortsætte. tager sammen på ture og laver projekter. fokus på at lære de praktiske nelsen være noget, der skal Skolen har nu fra 0.-5. klasse.

Samtidig har friskolen en anden hovedkonting? Det har spejderne hjulforberede børnene på at blive Skolen er startet med voksne. Vi kombinerer tinstellation, der består af fleksible grupper i pet os med at bruge i skolen.” initiativ fra Karen McLean forhold til mål, fagligt indhold og projekter.

At eleverne ikke lærer på gene. Lader dem være børn, og Phie Ambo, der er gift Her fordyber eleverne, der er alders- og samme måde som i folkeskomens de lærer noget, som de med Anders Morgenthaler, niveauinddelt, sig og laver forskelkan bruge i len kan være et dilemma for som også er ivrig deltager i projektet. voksenliforældrene. lige aktiviteter. " Alle elever ”Det handler utroligt meget ”Lige nu har vi skrivegruppen, vet,” siger brug for at om at give slip. Børnene skal som er børn fra 2.-5. Klasse, og skoleledenok lære det, de skal. Vi tror på, at den, der bogstavsgruppen, som er de ren. På den baggrund skal kunne noget yngste. Det skal udfordre børnene med hænderne eleverne med ud i virkelig- gør noget, lærer noget.”

Ovre ved den workshop, hvor børnene skal fagligt, og samtidig skal de lære af heden. En gang om ugen og mærke, at sortere skrald, er et nyt læs affald blevet hinanden på tværs,” siger Nadia er de på udflugt, og ind til det også er hældt ud, som nu skal finkæmmes.

R. Rathje. videre har turen gået til alt værdsatte kom- fra Christianias bålpladser ”Her ligger en refleksvest. Den behøver man ”Blot fordi du går i 2. klasse, kan petencer” da ikke at smide ud,” undrer en af børnene du jo godt læse ligeså godt som til en forestående tur til en sig. en i 3. klasse. De børn skal udforgenbrugsstation. ”Plastik skal herover,” siger en anden pige, ”Skole og virkelighed skal dres, og det gør vi ved at blande mens hun holder en pose ud, der bliver fyldt hænge så tæt sammen som muligt. Vi skal eleverne på tværs af klassetrin i nogle af de andre. Om lidt skal de videre til næste ud i verden, opleve den sammen og hjem i projekter.” workshop, hvor de skal lave brød på bålet. skolen og undersøge den videre.”

Således forsøger Den Grønne Friskole at ”Det er sjovt at være ude i naturen. Vi laver tage meget af den traditionelle skoledag ud en masse forskellige ting, når vi er i skole,” af skoledagen, og derfor har de også gjort Forældrene skal give slip siger en af pigerne, mens hun ivrigt propper undervisningen meget oplevelsesbaseret.

Skolens anderledes læringsinitiativer er noen tom æggebakke ned i posen med pap. ”De skal gøre noget og lære noget ud fra get, Det Danske Spejderkorps kan genspejle sig i, og skolen har derfor også arbejdet meget sammen med korpset og flere forskellige grupper. Ved bålhytten er nogle voksne spej-

20 WIDE • MARTS 2015

( tema ) “ Den Grønne Friskole kan inspirere og udfordre folkeskolen” Pia Allerslev, Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune, har fulgt Den Grønne Friskoles udvikling og er begejstret for det, hun ser.

Hun påpeger dog, at ikke alle elever kan lære ud fra friskolens metoder.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: KØBENHAVNS KOMMUNE

1. H vordan ser du, at friluftsliv og spejder kan være gavnligt for folkeskolen?

Jeg synes, der er mange pædagogiske principper og virkemidler, man ikke kan få ind ved at sidde i et klasseværelse, men som man derimod lærer ved at være ude i naturen. Jeg ved, at børn lærer forskelligt. Derfor er der også forskellige tilgange til læring, hvor man som underviser skal tænke i andre virkemidler, fordi nogle børn lærer bedre af virkeligheden.

2. Er der så nogle børn, der ikke gavner af det?

Ja, det vil der nok være, men jeg tænker, at man som forælder ikke vælger den slags skole, hvis ens barn ikke passer ind i den læringssammenhæng. For mig handler det om faglighed, og den kan komme med mange ansigter. Jeg har haft mange samtaler med folkene bag Den Grønne Friskole, og jeg ved, de har gjort sig mange overvejelser.

3. H vordan kan andre skoler implementere spejderprincipper som friluftsliv og learning by doing?

Jeg tænker, at det er eksemplets magt. Vi skal lære af hinanden, og her kan folkeskolen se på Den Grønne Friskole og blive inspireret.

Jeg havde en samtale med en spejdergruppe om, hvordan de kunne blive en del af folkeskolen. Her tænker jeg faktisk, at bolden ligger ved spejderne. Jeg tror ikke, at folkeskolerne har det som deres førsteprioritet at implementere friluftsliv. Men kommer man med et konkret eksempel, der indeholder timer, lærere og måske et filmklip fra Den Grønne Friskole, tror jeg, at folkeskolerne er meget åbne over for at arbejde videre med det.

7. K an der ligge udfordringer I, at eleverne 4. Spejdermetoden bygger blandt andet i Den Grønne Friskole ikke bliver underpå princippet om, at børn leder børn og unge leder unge. Kan man anvende det vist med traditionel klasseundervisning? i folkeskolen, og hvordan kan det gavne Jeg kan se både udfordringer og fordele. børnene?

Jeg er selv indrettet sådan, at jeg skal have Det kan man i høj grad anvende. Som en bog foran mig en gang i mellem for at eksempel har vi lektiecafeerne, hvor vi har kunne se, hvad det er, jeg skal lære. Men jeg diskuteret, at der ikke altid er har holdt mange møder med den rigtige bemanding. Der er Den Grønne Friskole, og jeg " Bolden ligger måske ikke en fransklærer på tror, man skal være i det for at ved spejderne. kunne se både kompleksitevagt, der kan hjælpe franskeleverne. Der kunne man sagtens terne og mulighederne. Men Jeg tror ikke, forestille sig, at de andre børn jeg har tiltro til, at folkene bag at folkeskokunne hjælpe. Vi ved, at børn skolen har det med i overvelerne har det lærer meget ved at lytte til hinjelserne. som deres føranden men også ved at videresteprioritet at 8. Hvordan kan principformidle. Det kan de unge også implementere være med til at organisere. Det perne i Den Grønne skal selvfølgelig være bygget Friskole være gavnlige for friluftsliv” på et frivilligt princip, tvang lærerne? gavner ikke.

Jeg tror, at på samme måde som eleverne kan blive udfordret, ligeså 5. Hvad kan I som politikere gøre for at indkan lærerne blive det. Der vil være nogle, som synes, det er fantastisk og andre, som drage spejderprincipperne i folkeskolen? ikke gør. Man have respekt for, at det ikke er Først og fremmest skal vi sætte det på dagssådan, alle lærere kan undervise på, men alle ordenen. Vise de gode eksempler. For mig er skal have øjnene op for, at der findes andre det ikke afgørende, om det er spejderkorpset undervisningsformer. eller fodboldklubben, der samarbejder med folkeskolen, men det handler om at skabe 9. Skolelederen på Den Grønne Friskole gode netværk. Her kan organisationerne og påpeger, at eleverne på friskolen også grupperne gå ind på aabenskole.dk og opbliver forberedt til en erhvervsuddannelrette sig, så skolerne kan finde dem og starte et samarbejde. se.Er det noget, man kan blive inspireret til at benytte mere i folkeskolen?

6. Hvilke udfordringer ser du i forhold Ja, man kan blive inspireret til at tænke ud til, at skoler benytter spejdermetoder i ad boksen og se sig ud af det boglige. Der undervisningen? svigter vi somme tider i folkeskolen. Der tror Jeg ser umiddelbart ikke nogen udfordringer. jeg, at principperne ved Den Grønne Friskole Så længe skolerne kan forklare, hvorfor de om at være dygtig til andet end en bog kan gør, som de gør, er det fint for mig. være med til at inspirere og udfordre folkeskolesystemet.

MARTS 2015 • WIDE 21

Her er plads til

alle

På Rudolf Steinerskolerne er der plads til dans, leg og musik. Der bliver undervist i de kreative såvel som de traditionelle fag. Her fokuserer man nemlig på hele mennesket og på at finde dét, som den enkelte er dygtig til.

Tekst: SIMON HOLST JENSEN Foto: SIMON JEPPESEN

“ E

r det ikke noget med træfigurer uden ansigt?”

Der er mange meninger og fordomme, når snakken falder på Steinerskolerne. Nogle mennesker har et indtryk af, at det er et sted, hvor man kun går op i at stimulere fantasien hos børnene, og man slet ingen reel undervis-

" Det er absolut heller ikke alle, der elsker deres violiner” 22 WIDE • MARTS 2015

ning har.

Det er et helt forfejlet indtryk, mener Randi Pisani, der er kommunikations- og pressemedarbejder hos Sammenslutningen af frie Rudolf Steinerskoler i Danmark. Hun fortæller om en skole, hvor børnene er ligesom alle andre. ”Det er børn, der kan lide at spille computer, se fjernsyn og høre musik på deres iPods, lige som alle andre. Og det er absolut heller ikke alle, der elsker deres violiner,” griner hun.

Musik på skemaet Lige præcis violinen er et eksempel på en af forskellene fra den almindelige velkendte folkeskole. På Steinerskolen skal man nemlig spille et på instrument på lige fod med alle andre fag.

Allerede i første klasse begynder eleverne at spille fløjte, og fra tredje klasse tages de klassiske instrumenter, såsom violin, cello og bratsch, i brug. Instrumenterne er dog ikke noget, alle elever kan lide, ligesom det er med alle andre fag i skolen. ”Det er jo blevet bevist flere

gange, at musik stimulerer hjernen og får børn til at koncentrere sig bedre og bruge ørerne. Spiller de ikke helt ens, lyder det jo ikke ret godt,” siger Randi Pisani.

Afstanden er blevet kortere Når kendskabet til Steinerskolerne er så lavt, som det er, så kan det være fordi, at de er meget langt fra den folkeskole, man kender, rent praktisk. Der er dog måske slet ikke tilfældet.

Randi Pisani mener, at mange af de ting, man har med i den nye folkeskolereform, faktisk er noget, man har arbejdet med i Steinerskolerne i flere år.

Det kan Gitte Skodborg Nielsen, der gik på Steinerskolen i Aarhus fra 1970 til 1983, godt genkende. Hun har to børn, der er en del af den almene folkeskole og det almene gymnasium. ”Jeg synes helt klart, at folkeskolerne og gymnasierne er rykket tættere på Steiner i dag. Eksempelvis det her med, at man

( tema )

På Rudolf Steinerskolerne har man en ikke helt normal tilgang til skolegang og lÆring.

" Jeg tror måske, at jeg er blevet mere tolerant over for andre mennesker af at gå på Steinerskolen” i gymnasiet har længere blokke, så man kan bruge længere tid på et emne, er noget, jeg kan kende fra min skoletid,” siger hun.

Det store spørgsmål Gitte var generelt utrolig glad for at gå på Steinerskolen i Aarhus.

Ved spørgsmålet om, hvad hun egentlig har fået med fra sin tid på skolen, bliver hun dog lidt vævende. ”Jeg tror måske, at jeg er blevet mere tolerant over for andre mennesker af at gå på Steinerskolen,” siger hun.

Hun siger, at det naturligvis er svært at sige, hvilke egenskaber der kommer fra sin skoletid, og hvilke der kommer fra opdragelsen i hjemmet og lignende.

En anden tidligere Steinerskoleelev, Solveig Isadora Meier-Nielsen, siger i tidsskriftet Steinerskolen, at hun føler, at hun hviler meget i sig selv. Solveig gik ud af Vidarskolen i Gentofte i 2007. Hun mener, at hun hviler i

Rudolf Steinerskolerne • Rudolf Steinerskolerne kom til Danmark i 1950 • 16 Rudolf Steinerskoler i Danmark • 6 af dem har op til 12. klasse • 10-12. klasse svarer til at tage en HF • Ingen eksamener • Kreative og boglige fag er ligeværdige • Man vil uddanne ”hele mennesket” • Man evaluerer ikke med karakterer men med konstruktiv feedback • Man mener, at alle er gode til et eller andet

sig selv som følge af den tilgang, man har til læring på Steinerskolerne.

Positiv ideologi, men…

Professor Niels Egelund, der forsker i uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, mener, at der er mange beundringsvær-

dige ting i den filosofi, som man underviser efter på Steinerskolerne. ”Al ære og respekt for en ideologi, med masser af positive sider. Især på det kreative område, er de langt fremme,” siger han.

Han mener dog, at der er et par ulemper ved Steinerskolerne.

Det, at man ikke bliver bedømt med karakter, gør, at man kan have svært ved at komme ind på videregående uddannelser. Derudover kan det være svært, hvis man skifter skole, at komme fra en Steinerskole og over i en almindelig folkeskole, fordi undervisningen og pædagogikken er så fundamentalt anderledes. Det er naturligvis ikke et problem, hvis man fortsætter i Steiner-regi gennem hele sin skolegang, indtil den videregående uddannelse banker på.

Andre evalueringsformer Randi Pisani mener ikke, at de

manglende karakterer er et problem i Rudolf Steinerskolen. ”Eleverne bliver jo evalueret, det foregår bare på andre måder. Det er ikke et problem for eleverne. Mange tager bare nogle enkeltfag på HF, og søger uddannelse via kvote 2,” siger hun.

Eleverne bliver evalueret igennem et vidnesbyrd, som er en slags rapport på 50-60 sider, der udførligt beskriver elevens niveau i de enkelte fag. Randi Pisani argumenterer i øvrigt for, at kvote 2-optaget fylder mere og mere hos uddannelsesstederne. Derudover er der skoler som Journalisthøjskolen og Arkitektskolen, der optager studerende ved hjælp af en optagelsesprøve.

Det skal nævnes, at denne problemstilling kun er relevant for elever, der går på en Steinerskole helt til 12. klasse. De, der går ud efter 9. klasse, fortsætter bare på et gymnasium som alle andre.

Glæde ved at gå i skole Den måde, som undervisningen er bygget op på, gør, at alle finder noget, de er gode til. Det betyder, at glæden ved at gå i skole er virkelig stor på Steinerskolerne. Det kan Gitte Skodborg sagtens genkende. ”Jeg elskede at gå i skole! Jeg husker det som en fantastisk tid,” siger hun.

Randi Pisani mener også, at mobning er meget lidt udbredt på Steinerskolerne. Hun siger, at det kommer af, at undervisningen har så mange forskellige elementer. ”Hvis man ikke er god til at læse eller regne, så er det ikke det eneste, man bliver bedømt på, for så er man måske dygtig til at spille musik, fortælle historier eller noget helt andet,” slutter hun.

MARTS 2015 • WIDE 23

Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: TESTOTEKET.DK

Fiksfakseriet

( gør-det-selv )

ge værksted, der tilbyder fiffi e lig ur fin s DE WI er iet er ge nkeli Fiksfaks kreative indspark i alle tæ gør-det-selv-løsninger og er. ing (og utænkelige) afskygn En ægte fiksfakser elsker at gøre komplicerede ting simple. Og det er netop målet med denne lidt anderledes udgave af Fiksfakseriet. Vi har nemlig fundet nogle eksempler på små videnskabelige eksperimenter, som kan gøre de ugentlige patruljemøder både kreative, underholdende og lærerige.

Rigtig god fornøjelse!

APPELSINLYS Det skal du bruge:

• Appelsiner • Madolie (fx rapsolie) • En kniv • En lighter

BALLON RALLY

et lys kan Hvad skal der til, for at en appelsin ge bru n ma brænde? Kan rfor? som væge i et lys, og hvo

Du skal bruge:

• Nylonsnor i lange baner ) • Balloner (runde og aflange • Sugerør • Klemmer • Tape

hele vejen rundt 1) Skær et snit på midten om appelsinen ende af appelsi2) Tag skrællen af i den imod træet, og op ngt hæ har nen, som k ikke bliver sørg for, at den indre stil lig være nem l ska revet over. Stilken ge væ lampens bunden af ap3) Hæld madolie ned i olien sive op i lad pelsinskrællen og ut min 1 ca. vægen i ter. Det kan 4) Tænd lyset med en ligh tid godt tage noget

allelle Nylonsnor spændes op i par erøret sug te sæt at for g Sør er. ban ende på snoren, inden den anden og op n one ball t bindes fast. Pus balt Sæ me. klem en med luk den . tape med lonen fast på sugerøret å ogs e sørm (som t Når startskudde r, kan laves med en ballon) lyde – hvem slippes enden på ballonen kan komme længst?

Hvordan virker det? bes Når en ballon pustes op, ska gumi ford n, one ball i inde der tryk men. sam miet gerne vil trække sig s gne udli , pes Når ballonen slip gentrykket ved, at luften farer ud får e måd nem åbningen. På den . ballonen fremdrift n Jo mindre modstand ballone e. En får, jo længere kan den flyv stand glat snor giver mindre mod l på dde emi ask Opv v. gro end en emidsnoren kan fungere som glid behar form ns del. Også ballone er mød on ball stor en idet tydning, . større modstand end en lille

24 WIDE • MARTS 2015

HUSK! Sker det, at olien antændes, slukkes ilden ved kvælning - IKKE med vand.

Hvordan virker det? , så skal der være Når et lys skal brænde Høj temperatur, de: ste til er tre betingels ilt (oxygen). brændbart materiale, og mer først fra kom r Den høje temperatu mer den høje kom en enh sid lighteren, og brændingen. Det temperatur fra selve for elsinlyset er app i brændbare materiale vægen. Ilten m nne ige op er olien, der siv kring lyset. om en tilføres hele tiden fra luft selve å alts det Når lyset brænder, er ikke olien er det n Me r. nde olien, der bræ . Det des antæn i sin flydende form, der der n, olie fra e er faktisk kun dampen e kan blande sig antændes, da dampen med forbrændes. med ilt fra luften og der di der er en høj for Olien bliver til damp, et. temperatur i lys

BYG ET BAROMETER Du skal bruge:

pind • To sugerør eller en blomster r lignende beholder) (elle tun e dås ) • En tom (og ren • En ballon • En elastik • Kontaktlim • Karton og tusch/blyant • Tape • Saks ingen på ballonen.

1) Klip et par centimeter af åbn ens åbning – det er dås r ove hen 2) Træk ballonen ud. vigtigt, at ballonen er spændt så ballonen 3) Kom elastikken omkring ikke ryger af. sugerørene og tape 4) Klip den bøjelige ende af l være mindst 20 ska sugerørene sammen(de r brug en blomsterelle – en) mm centimeter tilsa pind i passende længde. erøret fast midt på bal5) Lim den ene ende af sug t. Brug evt. en bog til at dre van lonen så den står n er tør. stabilisere sugerøret indtil lime s sugerøret er (hvi on 6) Klip en rektangel ud af kart l rektanglet ska så en, dås af 5 cm over bunden være 10 cm højt) L

7) av en støtte ud af karton, så rektanglet kan stå op. , markerer du på kar8) Når sugerøret er limet fast . Lav flere streger står ton-skiltet hvor sugerøret vejret skifter og som n nde på kartonet efterhå et er klart, tørt og sugerøret flytter sig. Hvis vejr og tegn en sol. g stre solrigt en dag, så sæt en nfuldt så sæt en reg og et rsky Hvis vejret er ove r en uges tid med streg og tegn en regnsky. Efte være kalibreret tret skiftende vejr burde barome og klar til brug.

Hvordan virker det? på stabilt og roligt vejr Generelt byder højtryksvejr giver det ustadige mens lavtrykkene er dem der måler luftens tryk, ter og blæsende vejr. Et barome teret give en ome bar på ger og derfor kan ændrin e. idé om, hvilket vejr det vil bliv

Find flere spændende eksperimenter på www.testoteket.dk

SÅDAN BRUGER DU BAROMETRET TIL AT FORUDSIGE VEJRET AFLÆST

BETYDNING

Sugerøret står højt, og er enten på vej højere op eller står stille.

Vejret er klart og vil fortsætte med at være det.

Sugerøret står højt, men er på vej nedad.

Vejret er klart, men det bliver snart skyet og varmere.

Vejret er klart, men det Vejr et vil klare op. bliver snart skyet og varmere.

Sugerøret står i midten Vejr et er vil fortsætte og står stille. med at være som det er.

Sugerøret står i Vejret bliver snart midten, men er på vej mer e skyet og der nedad. kommer muligvis regn.

Sugerøret står lavt, og Det er overskyet og er enten på vej højere mås ke regn, men det op eller står stille. klarer snart op og bliver koldere.

Sugerøret står lavt, og er langsomt på vej nedad.

Sugerøret står lavt, og er meget hurtigt på vej nedad.

Det er overskyet og måske regn, og der kommer mere regn.

Det bliver stormvejr.

MARTS 2015 • WIDE 25

Spejder skal gøre indtryk. Sådan lyder titlen på Det Danske Spejderkorps’ nye udviklingsplan. Men hvordan gør man det på skrift? Wide har her lavet en forstørret post-it, der skal minde om at få fortalt alle de gode historier. Og så er der også små fifs, der er gode at huske, når de store spejderoplevelser skal lagres og blive liggende på din egen og andres indre harddisk.

Tekst: FREDERIK LINDHARDT, ASSISTERENDE REDAKTØR PÅ WIDE OG RETORIKSTUDERENDE

W

illiam ligger i sin sovepose. Månen er hans natlampe. Han samler dagens oplevelser og indtryk sammen. Suset i maven på svævebanen, syren i benene på den våde vandretur, den fede følelse, da bukserne var tørre, roen og pladsen til refleksion ved lejrbålet og så hende den søde.

Han putter dem alle sammen i mappen ”Svært at glemme”, sætter den op på den indre harddisk og tjekker ind i drømmeland.”

Huskeseddel De store oplevelser står i kø for at blive foreviget som bogstaver.

Men hvordan udtrykker man sig, så det gør indtryk?

Det korte svar er, at der ikke er ét svar. Alfabetet er langt, og der er mange måder at skrive en god historie og en god tekst på.

Derfor er det her heller ikke en opskrift, som man bare kan følge punkt for punkt – røre søde spejdere, flydende sprog og saftige detaljer sammen, og så vupti har man en fængende fortælling.

Det er snarere en huskeseddel. En huskeseddel, der minder dig og jer – spejderen, lederen, gruppen, divisionen, kursusteamet – om, hvor vigtigt 26 WIDE • MARTS 2015

det er at blive ved med at fortælle de gode spejderhistorier – skrive dem højt til andre spejdere, forældre, vennerne i skolen, lokalsamfundet.

Og så er det også en seddel med ting, der er vigtige at have med i baghovedet, når de stærke spejderaktiviteter skal blive til stærke fortællinger.

Indtryk kan mærkes De stærke aktiviteter, dem der for alvor gør indtryk, har det med at sætte sig i kroppen som sus i maven, syre i benene eller reflekterende ro i hovedet.

Og når noget gør et stort indtryk, så må man bare sætte ord på og fortælle det videre. Det er næsten umuligt at lade være – og desuden er det vigtigt, at indtrykkene bliver til historier, der kan sætte sig fast i erindringen. Det gør det også enklere at lade suset, syren og roen gøre indtryk på andre.

Huskeremse, som man ’må huske ikke at glemme’ Øverst på huskesedlen står en vigtig remse: Hvad? Hvem? Hvordan?

Hvad skal der fortælles? Til hvem skal

det fortælles? Og hvordan skal det gøres? Skal det handle om et spejdermøde? Skal det siges til forældrene? Skal det være sjovt, alvorligt eller skævt i en artikel, i et brev, på Facebook, på en hjemmeside eller noget helt femte?

Det er tre helt afgørende spørgsmål at svare på. Og hvad der er ligeså afgørende: Svar på dem samtidigt!

Svarene på de tre spørgsmål – hvad, hvem, hvordan – afhænger nemlig af hinanden. F.eks. vil en fortælling om ungdomskurserne PLan således tage sig vidt forskelligt ud alt efter, om det er forældre eller mulige nye kursister, der skal læse den, og om det skal være som et længere brev eller en kort opdatering på Facebook.

Den gode tekst har et klart fokus (hvad). Og

så er den målrettet og tilpasset, både tekstens modtager (hvem) og medie (hvordan).

Så derfor: Hvad-hvem-hvordan? Husk det nu: Hvad-hvemhvordan?

Hvor er fortællingerne?

De gode historier findes alle steder. De findes i det store: Medlemsfremgang i gruppen, nye vilde projekter eller grineren gruppeture.

De findes i det små: Mudderslåskampen på PLan, vandreturen på fjeldet eller bålet, der blev tændt, da alt var vådt.

Et meget konkret sted, man kan lade sig inspirere (og som man måske ikke lige tænker på), er i udviklingsplanen.

Der er tre fokusområder: Ledelsesudvikling, Børn leder børn – unge leder unge og Friluftsliv.

Det er tre områder, der selvfølgeligt skal have opmærksomhed i forhold til udvikling af gode spejderaktiviteter, men de kan også ses som tre kasser fyldt med ting, der hurtigt kan blive til gode historier.

De er med andre ord tre grundlæggende byggeklodser i et hvert spejderliv og ved at tage udgangs-

punkt i et af de tre områder, får man meget givet, når de gode historier skal skrives.

Ledelsesudvikling: Her er historierne om spejderen, der blev vist enorm tillid fra sin leder, og som derfor oplevede, hvordan selvtilliden steg.

Historierne om de mange spejdere, der kommer hjem fra ledelseskurser med nye evner, indsigter og kvalifikationer, findes også her.

Ligesom historierne om grupperne, der vokser pga. stærke ledere med høje ambitioner, ligeledes gemmer sig her.

Og så er der alle dem om Familiespejd, hvor grupper får de mindste og deres forældre med.

Det giver masser af ny energi.

Friluftsliv: Naturen har det hele: Trætoppene, de stjerneklare nætter og det beroligende bål. Og her, lige midt mellem alt det, er historiernes skjulesteder: Den svævende fornemmelse på svævebanen ned fra toppen af træet. Eller teltet der ikke ville stå, men som blev nødt til det, inden natten og stjernehimlen kunne nydes. Eller bålet der skulle tændes midt i regn og rusk, hvis roen for alvor skulle indfinde sig.

Fortællingerne er der. De skal bare finde vej til fingerspidserne og tasteturet, så andre kan få glæde af dem.

Men historierne skal jo også skrives ned?

Ja, og historiernes vej til papiret Børn leder børn – unge leder kan være fyldt med forhindrinunge: ger.

Her gemmer sig alle historierne Papiret – eller det tomme om udfordringerne, der kræver, word-dokument på computerat man overvinder sig selv, hvis skærmen – kan indimellem virke man vil udvikle sig. De kunne som en uoverstigelig mur. Hvor f.eks. handle om ungdomskurskal man begynde, hvor skal man hen undervejs og serne PUF, PLan og hvordan skal det hele SPARK. Grupperne opLæs udviklingsikke ende? lever hvert år masser planen her: Luften kan hurtigt af unge, der kommer blive tæt af frustrahjem med gnist i øjnene, fordi de har fået tioner i en skribents nye bedstevenner og værksted. Men haft uforglemmelige skrivning er ligesom oplevelser. så meget andet: Man Det er også her, bliver hurtigt bedre til man finder fortællindet, hvis bare man tør kaste sig ud i det og gøre det. gerne om de aktive unge – dem Betragt det hvide papir som der tager ansvar for sig selv og mulighedernes marked, hvor alt andre, og som formår at gøre sig kan ske. Det er ikke et sort hul, gældende i fora, hvor voksne der suger al kraft ud af dig gentraditionelt set har mest at sige. nem dine fingre.

Tænk også på, at ingen tekst er perfekt. Og at mindre også kan gøre det. Man kommer langt med den gode tekst. Man kan sagtens få læseren til at mærke suset, syren og roen og huske det – også selvom der er ting i teksten, der kunne have været anderledes. Den gode tekst er, som bekendt, mange ting.

Få feedback!

Man lærer rigtigt meget af at få andres syn på sin tekst. Derfor: Hvis du ønsker feedback med kommentarer og forslag, så tøv ikke med at sende tekster ind til fl@dds.dk. Der kommer fed feedback tilbage, hurtigt!

Ti tommelfingerregler Her er ti gode råd – ti tommelfingerregler om du vil (selvom ti tommelfingre ikke altid er det bedste at have). Der er lidt om, hvordan man kommer i gang og holder sig på sporet, og så er der lidt ideer til, hvordan man får tekstens udtryk til at gøre indtryk.

1.

Svar på hvad-hvem-hvordan?-huskeremsen – så er du allerede godt i gang.

F.eks.: Jeg vil fortælle om mine eventyr på et adventurspejdløb; jeg vil fortælle til den lokale skoles 7. klasser, som måske kunne få lyst til at blive spejdere og jeg vil gøre det i deres skoleblad eller på deres intranet.

2.

Interessant indledning – det er godt at begynde med et udtryk, der gør indtryk. Det kan f.eks. være et godt citat eller et spørgsmål eller måske et eksempel; måske lidt a la ’har du nogensinde prøvet at jagte julemanden kl. ét om natten midt i oktober?’ (citatet skal selvfølgelig passe til resten af ens tekst)

3.

Brug udsagnsord – de driver teksten fremad. En kedelig tekst kan blive spændende alene ved at ændre udsagnsordene.

4.

Skriv hellere kort end langt – et godt råd er at slette mellem 20 og 30 % af teksten til sidst. Det gør den som regel klarere i fokusset.

5.

Skriv til sanserne – lad læseren mærke, se, høre, lugte og smage. Men gør det, så det passer. Det er ikke alle steder, hvor en meget sanselig tekst gør sig godt.

6.

7.

Skriv om rigtige mennesker – ikke bare om en dreng, men om William på 16 år.

Tænk over distancen – her kan du måske tænke på det som en kameralinse: Man kan lave et close-up og få alle detaljerne med. Man kan lave en total og se sammenhængene, det store billede. Men tænk over, hvordan du zoomer – så det ikke bliver en grim hjemmevideo.

8.

Læs teksten højt undervejs – en god tekst har rytme og et afvekslende tempo, på samme måde som en samtale har det (skriv som du taler).

9.

Læg teksten væk – prøv at få tid til at lægge teksten væk. Det kan være en stor hjælp at få tingene lidt på afstand ind imellem.

10.

Tænk over hvad-hvem-hvordan?

-remsen igen.

MARTS 2015 • WIDE 27

( guide )

GOD TURMAD Sommerens ture og eventyr er i fuld gang med at blive planlagt, og uden mad og drikke duer turheltene ikke. Wide har samlet tips, tricks og baggrundsviden om turmad, så du kan fylde rygsækken med god, let og smagfuld mad, der kan give energi til at opleve både natur og dyrke fællesskabet.

Tekst: PETER TRANEVIG Foto: MADS GODVIN JENSEN, ISTOCK

MAD Dagens tre måltider kommer hurtigt til at være en essentiel del af livet på tur - både i tanke og funktion. Energi, vægt, smag, duft og madglæde skal gå op i en højere enhed - ikke nemt når man befinder sig langt væk fra supermarkedet og køleskabet, men derimod har en rygsæk, der skal bære alt i flere dage eller uger. Derfor kræver det god planlægning at få sammensat den helt rigtige turmenu, ikke mindst hvis det er for en større gruppe spejdere med forskellige smagsløg.

En overvejelse, der er god at lave inden du drager af sted, er, hvor meget tid der er til at lave måltiderne og vaske op. Er der planlagt god tid til at hænge i lejren, så er der naturligvis også bedre tid til at lave mad, der kræver længere tid at fremstille.

Omvendt giver lang tid på fød-

derne mindre tid til at koge, brase og stege.

Medbring altid ekstra mad, hvis I bliver tvunget til at ligge over eller kommer i nød. Det kan også være en god ide at planlægge lette måltider, der kan indtages på farten, hvis der er indlagt lange dage på turen.

nativer, men også noget dyrere.

Derfor kan du med fordel supplere med selv at blande musli til morgenmad, tørre ekstra grønsager i ovnen til aftensmaden, selv pakke ekstra ris og pasta eller blande din egen mix af nødder og tørret frugt til snacks.

VÆGT

Hvor meget mad, du behøver på tur, afhænger af en lang række faktorer. Intensitet, længde og vejret på din rute er afgørende faktorer. Du bruger fx mere energi på at holde kroppen varm, når det er frostgrader. En fjerde faktor er alder - en ung aktiv spejder forbrænder maden hurtigere end en ældre, så indlæg gerne snacks undervejs, så alle i gruppen har energi nok. Alle disse faktorer gøre det svært at beregne en eksakt mængde, men som tommelfingerregel forbrænder en aktiv person et

På længere ture bliver forholdet mellem vægt og energi udfordret, da det er svært at bringe nok normal mad med, hvis det også skal kunne bæres på ryggen. Mange kalorier med lav vægt kan opnås gennem forskellige tricks. Det vigtigste trick er at slæbe så lidt væske i maden med som muligt. Det mest kendte er frysetørret turmad i poser som fx Real Turmat, hvor mængden af vand kun er ca. 2%.

Det gør den frysetørrede turmad markant lettere end mange alter-

MÆNGDE

sted mellem 3200-4500 kalorier per dag. Men udover at fylde kroppen med den rette mængde kalorier, er der en række andre omstændigheder, der kan være afgørende for at holde energien og humøret oppe på tur: Smag: Spis hvad du kan lide.

Trangen til sød, salt og fedt bliver ikke mindre på tur, og tankerne om god mad fylder typisk mere og mere, som turen skrider frem.

Så sørg for at have andet en pulvermad med i sækken.

Ernæring: Det er fint med en chokoladebar som snack, men når du er væk i flere dage, har din krop brug for mere komplekse kulhydrater, proteiner og fedt. Så sørg for at have forskellige typer af madvarer med, der både varierer i smag, struktur og sammensætning.

VÆSKE Det kommer nok ikke bag på ret mange, at der skal væske på systemet, når du tager på tur.

PIFT DIT FRYSETØRREDE MAD OP Hvis du har dehydreret og frysetørret mad med på tur, så er her en række små tips til at få det hele til at smage af meget mere: • Salt og peber • Soltørrede tomater giver både smag og struktur • Oregano og basilikum - klassiske til pasta- og gryderetter • Cayennepeber - godt og stærkt • Olie, soyasovs, hot sauce, eddike, gastrik og bouillon - kan forvandle det meste til en fin smagsoplevelse • Hvidløg - pifter en pose frysetørret bolognese op.

• Tørrede svampe - tilføjer smag og struktur • Citronskal - pifter både grønsager, gryderetter og desserter op.

PAKNING Mange små poser er lettere at pakke og få plads til i en rygsæk.

En gammel drybag eller kraftig frysepose med lynlåslukke er gode til at samle og organisere de mange mindre poser. Sørg for at fjerne alt overflødigt emballage, og pak gerne maden over i lettere poser. Det sparer både vægt og gør, at du skal slæbe på mindre skrald, når du er af sted.

Husk at gem opskrifterne. Hvis du har adgang til en vakumpakker, kan det også være en god, nem og effektiv måde at pakke på. Det sparer både plads og forlænger holdbarheden på maden. Sidst men ikke mindst, så sørg for at pakke brændstof og brænder langt væk fra maden, da renset benzin og pulvermad ikke smager godt. Hvis I er en gruppe på tur, så kan I passende vælge forskellige rygsække til mad og brænder.

Og listen over fordele ved at drikke nok har da næsten heller ikke nogen ende: • Mere energi og flere kræfter til at gå længere, hurtigere • Kroppen forbliver køligere og føles bedre • Din krop kan arbejde hårdere og forbrænde flere kalorier • Forkorte din restitutionstid, så du er mere frisk næste morgen Netop fordi, det er så åbenlyst, er det en af de faktorer, der kan blive glemt, når det ene skridt tager det andet i godt selskab med natur og turkammerater. For lidt væske fører til dehydrering, der i første omgang begynder som tørst. Det kan hurtigt klares ved at drikke væske, men hvis der ikke gøres noget, kan tørsten hurtigt føre til tør mund og lavere energi.

Fra det stadie er der kort vej til kramper, hovedpine og kvalme.

Og når kroppen først er kommet i det stadie, går det også ud over restitution, og de næste dages tur kan påvirkes.

Ved at følge fem simple drikkeregler kan du undgå at blive dehydreret: • Drik før du går i gang - omkring et par timer før du lader kroppen arbejde • Drik ofte - bedre at drikke mindre oftere end meget få gange • Drik efter - når du kommer frem til lejren, så sørg for at få drukket, så din væskebalance kommer op • Tis klart og regelmæssigt hvis din urin bliver mørk, og du tisser sjældent, er det et tegn på, at du skal drikke mere • Hav din væske tæt på - hvis du skal tage din rygsæk af for at drikke, så får du ikke drukket nok MARTS 2015 • WIDE 29

DEHYDRER DIN EGEN MAD Hvis du gerne lave din egen dehydrerede mad til turbrug, så er det ganske simpelt at gå i gang. Find nogle grønsager frem fra køleskabet (fx rød peber, champignon eller gulerødder), skær dem ud i mindre stykker, spred dem på en bagplade, tænd ovnen på 50 grader og sæt dem ind i de næste 6-8 timer. Sørg for, at der kan komme fugt ud af ovnen enten ved at sætte ovnlågen på klem eller ved at vælge et program på ovnen, der sørger for det. Nogle ovne kan have svært ved korrekt indstilling ved lave temperature, så en tommelfingerregel er, at du skal kunne flytte plade uden at den er for varm.

Hvis du vil tage skridtet op fra ovnen og producere større mængder af hjemmetørret mad, så findes der en helt række dehydratorer, der er lavet specifikt til at styre temperatur, timing mm. De fås fra ca. 1000 kroner og op. Du finder en masse inspiration i den svenske bog Torka mat af Eric Torblad og i test af dehydratorer på Utsidan:

30 WIDE • MARTS 2015

EN DAG PÅ FJELDET

Endelig kan du overveje at tilsætte elektrolytter til dit vand, hvis du skal på tur, hvor du kommer til at svede meget. De kan hjælpe med at holde den rette saltbalance.

Men er det ikke muligt at drikke for meget? Jo, du kan godt fylde for meget væske på systemet, men det kræver typisk en mere ekstrem fysisk udfoldelse som fx ultraløb for at få kroppen til at kunne indtage for meget væske. De tilfælde kaldes over-hydrering eller hyponatremia og er heldigvis sjældne, men kan være ekstremt farlige. Et par tips kan være med til at undgå dette: • Drik ikke mere end du sveder • Drik vand med elektrolytter og/eller spis salte snacks for at holde din saltbalance • Drik mens du er i gang, så er du ikke tilbøjelig til at drikke for meget, når du er færdig

HUSK OVERRASKELSER Der er mange elementer omkring turmad, der kan sættes på formel og puttes ind i et Excel-ark, men det er vigtigt at huske, at mad også er glæde på tur. Husk derfor også at indlægge noget ekstra lækkert og overraskende, der bryder den forudsigelige havregrød, pølse og pulvermad. Det kan være alt fra at pifte havregrøden op med chokolade, ingredienser til en lagkage eller en ananas, der kan nydes på toppen af et fjeld.

Det giver ikke kun ekstra energi, men bringer også smilet frem hos dine turkammerarter.

Pakket i poser og små flasker vejer et smagskit som dette ikke mere end et par hundrede gram, men giver en langt større smagsoplevelse.

Morgenmad: Müsligrød (400 kal.)

Formiddagsnack: Nøddemix (385 kal) Frokost: Vakumpakket rugbrød med spegepølse, tun og fast ost (250 kal. pr mad) Eftermiddagssnack: Tørret mango og en chokoladebar (300 kal. + 430 kal.)

Aftensmad: Frysetørret gryderet med ekstra ris (600 kal. + 300 kal.)

Dessert: Chokolademousse (480 kal.)

I alt ca. 3645 kalorier.

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVENDINGER FRA GEARFRONTEN

Styr på vejrtrækningen Her er en ny sundhedsdims! Men den kan mere end blot at tælle dine mange skridt og regne ud, hvor mange kalorier du mister. Den kan nemlig måle din vejrtrækning.

Prana hedder den.

Dimsen er forbundet med din telefon via bluetooth og arbejder i to indstillinger: En passiv og en aktiv. I den passive indstilling måles din vejrtrækning almindeligt i løbet af dagen, og skulle du begynde at trække vejret unormalt, vil du få en besked på telefonen, der beder dig tage en pause og lave en 3-minutters vejrtrækningsøvelse.

I den aktive indstilling kan du arbejde bevidst med at forbedre din vejrtrækning i forhold til en række parametre gennem forskellige øvelser – bl.a. kan du øge mængden af luft, du indånder pr. vejrtrækning.

Tjek: prana.co

Den nye Spork hedder Kuma Produktdesigneren Micah Baclig har rejst verden rundt. Her undersøgte han verdens mange spiseformer. Hans rejse gav ham ideen til at redesigne outdoor-klassikeren: Sporken.

Kuma hedder den ny spisedims. Kuma betyder bjørn på japansk, og navnet kommer af formen: den minder om en bjørns klo.

Kuma er en kompakt udgave af sporken. Den kommer i aluminium eller rustfrit stål, og den passer lige i håndfladen eller i lommen. Den vejer heller ikke så meget.

Tjek: kickstarter.com

Nyt hjerte til lejren BioLite – firmaet, der er kendt for deres smarte træbrændere, der kan oplade din telefon – står bag et nyt powercenter til lejren. Dimsen hedder NanoGrit, og det er en 3-i-1’er. Omdrejningspunktet er en 200/250 lumen lygte, der drives af et 4.400 mAh USB-batteri. Fra batteriet går også en 3m ledning med to såkaldte SiteLights for enden, der kan lyse lejren eller teltet op.

Batteriet kan derudover bruges til at oplade diverse elektroniske apparater. Når det er fladt, sætter du det bare til opladning via BioLite Camp Stove, når du laver mad eller varmer vand.

Tjek: biolitestove.com

Den oppustelige jakke: Hvorfor bruge stof, når man kan bruge luft til at isolere med? Firmaet NuDown har lavet en jakke, der kører på luft. Luft? – tænker du måske. Ja, det er slet ikke så dumt, som det lyder ved første ørekast.

Den oppustelige jakke har to umiddelbare fordele: Luften gør jakken i stand til bedre at bevare de isolerende og termiske egenskaber. Og så kan jakken varme, selv når den er våd.

Man pumper den op via en pumpe i sidelommen.

Jo mere luft – jo varmere bliver jakken. Hvis det bliver for varmt, lukker man bare lidt af luften ud igen.

Hvis det er rigtigt koldt, er der også mulighed for at købe gas til at fylde op med. Det isolerer tre gange bedre end den normale luft. Faktisk kan jakken med gas isolere fint ned til -40 grader.

Tjek: nudown.com

Lomme-lygtegps-radio-oplader Okay, her er en lommelygte. Fogo hedder den. Den er spækket med fede features, der gør den til meget mere end en lommelygte.

Hold nu godt fast: Det er en 1000 lumen lommelygte, der kører et open OS, så udviklere frit kan lave apps til den. Den fødes med to apps – bl.a. en morse-app.

Lysstyrke justeres automatisk efter omgivelserne (kan også justeres manuelt).

Lygten kan finde ud, hvis du er ude for en ulykke og automatisk kontakte andre Fogo’s i nærheden, der så vil opleve, at deres lygte leger ”tampenbrænder” og på den måde guider dem i retning af dig.

Lygten har nemlig også indbygget gps, digitalt kompas, tovejs radiosender og bluetooth.

Så er der også to gange 3500 mAh batterier i og USB-udgang, så du kan oplade dine andre devices.

Og til sidst men ikke mindst er lygten vandtæt – du kan lyse under vand i op til 4 timer.

Tjek: kickstarter.com

MARTS 2015 • WIDE 31

( interview )

Det er kun

DØDE FISK der svømmer

MED STRØM

STINE BOSSE ødt den 21. december F 1960 ddannet cand.jur. ved U Københavns Universitet, 1987 idligere topleder i Tryg, T men forlod jobbet i 2011 estyrelsesformand for B Det Kongelige Teater, tænketanken Concito og BØRNEfonden or til to voksne døtre og M mormor til fire børnebørn

Stine Bosse er kendt som Danmarks hidtil højest placerede kvindelige leder og var i 2010 nr. 33 på Time Magazine’s top-50 over de mest magtfulde kvinder i verden.

Siden da har hun lagt topposten på hylden til fordel for sin familie, frivilligt arbejde og en bestyrelseskarriere. Alligevel opfattes hun stadig som et forbillede for kvinder og god ledelse.

Det handler om at give sin mening til kende på en konstruktiv måde og beholde begge ben på jorden, mener Stine Bosse.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST OG STINE ULDBJERG HANSEN

MMEN Foto: JESPER JEPSEN OG MATHIAS THOMSEN

CONCITO Dansk, grøn tænketank ormålet er at arbejde for F et bedre miljø med lavere udslip af drivhusgasser BØRNEFONDEN rivat sponsorbaseret P udviklingsorganisation jælper mere end 70.000 H sponsorbørn, deres forældre og søskende i Vestafrika VÆRESTEDET FISKEN t værested på Vesterbro, E som henvender sig til unge mellem 13 og 19 år er kan de unge få hjælp H til lektier, spille spil, spise aftensmad, snakke med en voksen og få hjælp til at søge et fritidsarbejde

S

tine Bosse er tidligere administrerende direktør hos Tryg. I dag er hun medlem af en række internationale erhvervsbestyrelser, og så er hun formand for en række danske bestyrelser blandt andet tænketanken Concito, BØRNEfonden og Det Kongelige Teater.

Hun er kendt for at sige sin mening højt, også selvom den ikke altid falder i god jord hos andre.

For fem år siden valgte hun at lægge direktørjobbet på hylden til fordel for sine børnebørn og sit arbejde med forskellige humanitære foreninger som blandt andre BØRNEfonden og værestedet Fisken.

“Noget for noget mentaliteten har jeg ikke oplevet i den frivillige sektor. You are there for a course. I frivilligt regi lærer man det naturlige engagement og drive, som man endda kan tage med i erhvervslivet,” siger Stine Bosse.

Stine Bosse slår fast, at frivilligt arbejde er noget, man skal gøre af lyst og ikke af pligt.

Det er derfor også naturligt for hende selv at have fingrene helt nede i jorden i det arbejde, som hun beskæftiger sig med, både i den frivillige og private sektor.

“Det har altid ligget latent i mig at deltage frivilligt i alt fra elevråd til mine egne børns

34 WIDE • MARTS 2015

forældrebestyrelser. Jeg har altid haft det sådan, at hvis der er et ansvar, der skal tages eller noget, der skal gøres, så er mit problem i virkeligheden at sige nej. Jeg er enormt draget af frivillighed,” siger Stine Bosse.

Med fødderne solidt plantet på jorden Nogle vil måske tænke, at en tidligere topleder bor i en herskabslejlighed i Indre København, hvor tøjvask og madlavning ikke er topprioriteter i dagligdagen. Det er dog ikke tilfældet hjemme ved Stine Bosse.

Den tidligere topchef bor langt ude på landet væk fra byens puls. På gårdspladsen bliver vi mødt af Selma, Abby og Carlos, hendes tre Berner Senne hunde, der med en larmende velkomst byder velkommen, mens hestene i indhegningen upåvirket tygger videre på den halm, Stine Bosse netop har givet dem.

“Jeg kunne have mistet jordforbindelsen mange gange, men en af værktøjerne for at undgå det er det her sted og mine hunde og min sparkedragt, som jeg kalder den,” siger Stine Bosse og henviser til flyverdragten, hun ofte trækker i, når hun vandrer over de omkringliggende marker for at få mudder på støvlerne.

“Jeg nyder at lave almindelige

ting. Jeg vasker mit eget tøj, for det er enormt vigtigt at lave de her grounding ting,” fortæller hun. Hun har erfaret, at det afhjælper stress, specielt hvis man er i et lederjob. Det handler om at lægge mærke til de små ting i hverdagen. At man børster tænder, spiser og i det hele taget lever.

At mærke efter kan være svært for mange - også Stine Bosse. Især da hun var ung kunne det være en udfordring, fortæller toplederen, men det er noget, hun har trænet. Frivilligt arbejde er en fantastisk måde, hvorpå man lærer at mærke efter. Her bliver man udsat for en masse forskellige påvirkninger, mener hun. ”Man kan godt træne sig selv i at blive bedre til at mærke efter.

Det har jeg gjort ved at være opmærksom på, hvordan jeg reagerer i forskellige situationer og arbejde videre med det. Det er jeg blevet bedre til med alderen,” siger hun.

At være rollemodel Stine Bosse blev for fem år siden mormor for første gang.

Dengang var topchefen 49 år og besluttede sig for at kvitte topposten, så hun blandt andet kunne tilbringe mere tid med sin familie.

I dag tæller børnebørneflokken fire børn, som hun er sammen med mindst én gang om ugen.

”Jeg håber, at jeg kan gøre mig fortjent til at være en rollemodel for dem, men samtidig bestræber jeg mig også for ikke at være en kransekagefigur. Jeg prøver at indgå så meget, som det nu kan lade sig gøre i deres daglige liv, for eksempel har jeg dem fast én gang om ugen, og så hygger vi for det meste herhjemme,” siger Stine Bosse.

Det er ikke kun børnebørnene, hun er rollemodel for. Som Danmarks hidtil højest placeret kvindelige leder, er hun også et forbillede for især mange unge kvinder. En rolle, hun lige skulle vænne sig til. ”I starten følte jeg, at det var nok, at jeg havde et stort ansvar i virksomheden. Jeg havde i nogle år lidt travlt med at pakke rollen som forbillede væk, og jeg kunne ikke have det på mine skuldre, fordi der var så meget andet. En dag fangede bordet lige pludselig, da nogen sagde, at jeg var ligeglad med andre kvinder. Der tænkte jeg, at det jo for fanden ikke var tilfældet.”

Siden da har Stine Bosse accepteret sin status som rollemodel. Hun er holdt op med hele tiden at tænke over, hvad det egentligt indebærer og slapper mere af.

“Hvis man begynder at tænke over, hvad andre mener, bliver det pludselig kunstigt. Så går oprigtigheden tabt,” fortæller hun.

I stedet mærker hun efter, hvad hun synes er rigtigt og forkert.

“Det er min måde at værne om rollen som forbillede på.”

Hun tilføjer, at man skal holde jordforbindelsen - især når man er rollemodel.

“Der er vigtigt for mig at have venner, som tør være ærlige og sige, når man har en busser siddende på næsen. Det holder mig altså nede på jorden.”

Tro mod sig selv Udover sit ledelsesarbejde er Stine Bosse også kendt for at sige sin mening højt og stå ved den. Det er ikke altid meninger, der falder i god jord hos alle. ”Jeg bestræber mig på ikke at være alt for højtråbende og på at få inkluderet så mange meninger som muligt. Men jeg har også lært mig selv så godt at kende til at vide, at jeg ikke kan gå i et med tapetet. Det går galt og bliver falsk hver gang, jeg prøver.

Derfor bliver jeg nødt til at være tro overfor mig selv. Jeg siger tingene direkte,” siger hun.

Det at være tro mod sig selv er ikke noget, man lærer på én dag, men det er en vigtig egenskab. Hvorvidt man er typen, som alle hører i en diskussion eller ej, er egentlig irrelevant.

Ifølge Stine Bosse er det vigtig-

ste, at man ikke mister sig selv i debatten. ”Når jeg føler, at noget går imod mine værdier, så råber jeg vagt i gevær, for ellers mister jeg mig selv. Jeg kan mærke det som et stik i maven, når jeg ikke kan stå inde for det. Der må man altså sige fra.”

Man kan godt opleve at være beklemt i en situation, hvor andre ikke er enige i ens holdning. Der kan det være svært at holde fast i sin egen mening. Men det vigtigste er, at man får det sagt. Det kræver mod, og det skal man være stolt af,” siger hun og fortsætter: ”Det er kun døde fisk, der svømmer med strømmen. Hvis man har en holdning og giver det til kende på en konstruktiv måde uden at være en surling, får man plus i

" I frivillighed er du nødt til at have en tydelig vision om, hvor vi skal hen, og hvad der skal ske.

Ellers kan du ikke engagere folk og få dem til at give deres bidrag”

karakterbogen hos den rigtige leder.”

Rummelighed i frivillighed Der er mange gode egenskaber i frivilligt arbejde, som man kan tage med i erhvervslivet, mener den tidligere topchef. Dialog og rummelighed er noget af det vigtigste i frivillighed. ”I frivillighed er du nødt til at have en tydelig vision om, hvor vi skal hen, og hvad der skal ske. Ellers kan du ikke engagere folk og få dem til at give deres bidrag,” siger Stine Bosse. I modsætning til erhvervslivet er der ikke noget magtmiddel i frivillighed, og her er du nødt til at have alle med. Derfor er det også vigtigt at vise rummelighed.

Som spejder er man sammen på lige vilkår med hinanden uanset religiøs eller økonomisk baggrund. Stine Bosse påpeger, at det er et ideelt sted at fokusere på at involvere flere forskellige danskere, så vi kan lære af hinanden. ”Så bliver det naturligt at være i kontakt med mennesker, som er anderledes end én selv.

Det er med til at styrke organisationen,” mener Stine Bosse.

Som projektor for værestedet Fisken deltager hun også selv i arbejdet med at integrere unge

" Det er det, ledelse er for mig. At inkludere dem, der ikke automatisk er med” med anden etnisk baggrund i det danske samfund. Her er hun blandt andet optaget af værestedets arbejde med at skabe fritidsarbejde til de unge med minoritetsbaggrund. ”Det er stadigvæk os, som er ovenpå, og derfor er det også vores ansvar at række en hånd ud til dem, som har brug for det,” siger hun og påpeger, at korpset kan tage kontakt til andre organisationer for at forsøge at inddrage forskelligheder. ”Det er det, ledelse er for mig.

At inkludere dem, der ikke automatisk er med. Du skal jo ikke lægge kræfter i dem, der hele tiden byder ind og deltager,” siger Stine Bosse. I stedet skal man hive fat i dem, der falder lidt ud. ”Jeg forsøger altid at bede om holdninger hos dem, der ikke byder ind af sig selv og fortæller, at de har min støtte. Man skal vide, at alle bidrag er velkomne,” fortæller Stine Bosse.

Det er vigtigt for Stine Bosse at mærke efter og være tro over for sig selv.

Stine Bosse får ro på, når hun laver hverdagsting i sin "sparkedragt".

MARTS 2015 • WIDE 35

?#@*&%!

MUGGEN PÅ:

STINE BOSSE Tekst: HELENE KRISTINE HOLST OG STINE ULDBJERG HANSEN · Foto: JESPER JEPSEN OG MATHIAS THOMSEN

Muggen på er magasinets bitre indlæg. Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle.

I denne udgave er det den tidligere topboss, Stine Bosse, vi har set os mugne på.

Du siger selv, at du har svært ved at sige fra, hvis der er et ansvar, som skal tages, men hvordan kan du have hjertet med alle steder?

Det kan man heller ikke. Derfor slås jeg med at få sagt nej, når jeg ikke kan magte det eller stå inde for det. Jeg tror til gængæld, jeg har så meget passion, at der, hvor jeg engagerer mig, går jeg op i det med liv og sjæl. Nogle gange tænker jeg da også, om jeg får sagt ja til for meget. Det er min evige kamp.

Det handler om at holde fast i sig selv, men kan det ikke komme til at overskygge andres holdninger, hvis man er ny i gamet?

Jo, men det er en kombination. Der er tonsvis af kompromiser, når man arbejder med ledelse. Man skal bare kende sine egne grænser, hvilket jeg tror er rigtigt vigtigt tidligt i ens karriere. At man ved: Hertil og ikke længere. Hvis man har gjort sig de overvejelser og er klar over sig selv, så kan det mærkes af kollegaer og chefer.

Du siger, at det er vigtigt, at man ikke mister sig selv i debatten, men kan det ikke være svært, hvis man ikke er vant til at være med?

Det er enormt svært, men som med andre ting tror jeg, det kommer med 36 WIDE • MARTS 2015

øvelse. Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt at bruge sig selv og fornemme, om man faktisk kan stå inde for det, man har gang i. Hvis ikke, risikerer man at miste sig selv, og det er noget af det mest ulykkelige, der kan ske.

Kan man komme til at glemme de eksisterende medlemmer i en organisation, hvis man konstant fokuserer på at inkludere de nye?

Ja for søren. Jeg vil sige, at man skal holde godt og grundigt øje med de medlemmer, man har, og så tror jeg, at det er rigtigt vigtigt at involvere de eksisterende medlemmer i inklusionen af de nye.

Du er jo en rollemodel for mange, kan du derfor nogle gange føle dig tvunget til at sige ja til et arrangement, som du egentlig ikke har lyst til, men som du bør deltage i?

Ja, men i det splitsekund jeg tænker, at jeg bør gøre det, får jeg også lyst til det og har dermed sagt ja med hjertet.

Nogle gange må man sige a og så b.

Der er ting, som jeg er nødt til engang imellem, som ikke kun er lystpræget, men det, synes jeg, er helt okay.

Du siger, at det er vigtigt at lave de der gounding ting i livet, men hvis man har rigtigt meget om ørene, kan

det så ikke blive endnu en stressfaktor, at man også skal nå det praktiske derhjemme?

Jo, jeg går også hele tiden og mærker efter, men alligevel er der nogle af de praktiske rytmer, som jeg er helt sikker på, jeg aldrig vil opgive. Jeg tror for eksempel, at det er meget vigtigt at vaske sit eget tøj og handle ind, fordi det er vigtigt for os mennesker at holde forbindelsen til os selv og nogle helt basale ting.

stort set ;-)

SOMMERFERIE FOR ALLE PÅ BREJNING EFTERSKOLE

KOM OG VÆR MED I SOMMEREN 2015 KAN SPEJDERE OG ANDRE TILHÆNGERE AF FRILUFTSLIV OG FÆLLESSKAB FOR FØRSTE GANG TAGE PÅ SOMMERKURSER OG CAMP PÅ BREJNING EFTERSKOLE tilmeld dig allerede nu

28. juni - 5. juli

20. - 26. juli

27. juli - 2. august

BE CAMP

UNGDOMSKURSUS

FAMILIEKURSUS

I syv dage kan du prøve alt det bedste fra efterskolelivet.

Det bliver en uge med kontaktgrupper, efterskolerutiner, undervisning, linjefag, valgfag, natur, friluftsliv og masser af efterskoleaktiviteter.

En uge med adventure-aktiviteter, personlig udvikling og fællesskab.

Sammen med 40 andre unge kan du være medskabende på en uge med masser af magiske morgener, forstyrrelser og en enkelt døgnbrænder...

Tag familien med på sommerkursus i den skønne danske natur.

Vi sætter fokus på naturoplevelser, friluftsliv, dannelse og refleksion. Der vil være både fælles og valgfrit program for voksne og børn i forskellige aldre.

FOR HVEM? Alle mellem 10 og 14 år.

FOR HVEM? Alle mellem 18 og 25 år.

FOR HVEM? Familier med børn fra 4-17 år.

PRIS? 1.475,- for hele ugen.

PRIS? 1.950,- for hele ugen.

PRIS? 1.750,-/v., 1.000,-/b.+10, 500,-/b.4-10

INFO: www.brejning.dk/camp

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

BREJNING EFTERSKOLE MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP TLF. 7586 2999 | EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK | WWW.BREJNING.DK

kalender

Foto: MADS H. DANQUAH

APRIL - MAJ - JUNI

APRIL

FJELD- OG VILDMARKSKURSUS – SVERIGE

WORKSHOPS OM SPEJDERIDÈEN

2. APRIL – 6. APRIL Her får du et rigtig godt begynderkursus, hvis du ikke har været på fjeldet før. Lær alt hvad du har brug for at vide om planlægning, orientering og førstehjælp via tre dages tur på fjeldet i Sverige.

23. APRIL På to nye workshops tager Program spejderidéen i Det Danske Spejderkorps under kærlig behandling. Vil du være med til at tænke store tanker omkring, hvordan fremtidens spejderidé skal se ud? De to workshops finder sted i Århus og København.

SENIOR SEMINAR REFLEKS 10. APRIL – 12. APRIL Refleks er tilbage! Den legendariske oplevelsesweekend for seniorer vender tilbage. Denne gang med temaet ”eksperimentet”. Er du klar?

UDDANNELSESMARKED FORÅR 25. APRIL – 26. APRIL På Uddannelsesmarkederne kan du kaste dig over et væld af spændende moduler om alt fra Blåt Medlem til konflikthåndtering og friluftsfærdigheder.

PUF-KURSERNE 2015 30. APRIL – 3. MAJ Foråret betyder kursustid – også for jeres juniorspejdere. Store bededagsferien byder på intet mindre end 4 PUF-kurser spredt over hele landet.

38 WIDE • MARTS 2015

MAJ

JUNI

INVICTUSLØBET

RANKURSUS 1

8. MAJ – 9. MAJ Kan man gennemføre et spejderløb delvist på cykel? Ja man kan – på Invictusløbet. Forvent det uventede og gør klar til en række store oplevelser på årets løb.

19. JUNI – 21. JUNI Vil du prøve kræfter med de store oplevelser, der venter til søs? Tag på kursus med det gode skib Ran og dets besætning og kom et skridt nærmere titlen som sømand.

FAMILIESPEJD 1

CAMP KORINTH

9. MAJ På dette kursus når du hele vejen rundt om familiespejd; fra aktiviteter til idéudvikling og inddragelse af forældrene i samarbejdet. Kurset afholdes hos Køgespejderne.

29. JUNI – 3. JULI På denne lejr kan spejdere opleve spejderefterskolen Korinth og prøve kræfter med et program, der er planlagt af eleverne fra den nuværende årgang. Og så koster det kun 50 kr. plus transport!

INTERNATIONAL ADULT LEADER TRAINING 21. MAJ – 25. MAJ På dette kursus får du mulighed for at udvikle dig selv som leder sammen med andre spejderledere fra Danmark og Makedonien, hvor kurset også finder sted.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Foto: ISTOCKPHOTO

Aktivitetsdatabasen er fyldt til renden med fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

1-DAGS KOLLEKTIVder får Kollektiv-light, for minier og juniorer, lov til at smage på idéen ved at flytte ind i spejderhytten én dag.

"KRAM" ET TRÆ

Spejderne lærer at genkende træer ved at føle på dem med bind for øjnene. Aktiviteten er en del af Krible Krable mærket under familiespejdmærkerne.

Alder: Mini, Junior, Trop Aktivitetstype: Natur og friluftsliv, leg Varighed: <15 minutter

Alder: Mini, Junior Aktivitetstype: Klar dig selv Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Spejderne inviteres til at sove i hytten en enkelt nat.

Det er bedst, hvis det er fra torsdag til fredag, da de godt kan være lidt ekstra trætte dagen derpå.

Man mødes torsdag kl. 16. Nogle skriver indkøbsliste og køber ind til morgenmad og madpakker andre laver aftensmad.

Der spises sammen og vaskes op.

Vejledning

Fortæl spejderne, at i dag skal I prøve at kramme et træ! I skal uden at kigge på træet bruge jeres hænder til at huske, hvordan træet ”ser ud”.

Bagefter skal I se, om I med åbne øjne kan se, om I kan finde træet igen.

Herefter er det tid til lektielæsning og lidt hygge inden man går i seng.

Næste morgen står alle op, spiser morgenmad og tager i skole og på arbejde.

Spejderen får bind for øjnene og bliver ført hen til et let genkendelig træ. Hun/han føler på træet (struktur, grene, blade) og bliver ført tilbage til udgangspunktet.

Spejderen skal nu finde træet igen uden bind for øjnene.

Når I er sammen igen, så spørg spejderne hvad de synes var nemt, svært, sjov etc.

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter MARTS 2015 • WIDE 39

BENNIS BAGSIDE