Wide #7 2013

børn & unge gear INTERVIEW viden Debat Ledelse kalender

Wide Magasinet om outdoor & ledelse December 2013

Kæmpe tema!

Hvad kan man bruge NYSGERRIGHED til ?

Eksklusivt

Gear

interview med Jakob Holdt om kunsten at åbne mennesker

Spot på pandelamper: Det skal du kigge efter

Appetit på verden

Fiksfakseriet

- tag en tur i Nikolaj Kirks eventyrlige univers

En verden af paller

De nye Spejderchefer:

“Man kan ikke være spejder uden

at være ” nysgerrig

INDHOLD

26

Kolofon Wide er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps.

WIDE handler om ledelse, børn & unge og outdoor.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Mads D. Danquah

12

20

26

22

?

Redaktion Peter Tranevig pt@dds.dk (ansv. Redaktør), Frederik Lindhardt fl@dds.dk (assisterende redaktør), Malin Sofie Winje Præstiin (redaktør), Nanna Dahl (redigerende journalist), Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist), Henrik Christoffersen (redigerende journalist), Signe Ravn-Højgaard (redigerende journalist), Sofie Mannering (redigerende journalist), Monica Barrera Lyby (redigerende journalist), Helene Kristine Holst (redigerende journalist) • Annoncer: redaktionen@spejder.dk • Oplag: 12.950 • Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

28

4 NOTER + NYHEDER KRM13, Spejderwizzer og Supper 10 TEST DIG SELV Er du nysgerrig?

12 APPETIT PÅ VERDEN Portræt af Nikolaj Kirk 16 FOTOREPORTAGE Nysgerrighed 20 TEMA - NYSGERRIGHED Nysgerrigt udviklingsværktøj

24 Nysgerrighed i sin reneste form

35 MUGGEN PÅ Jakob Holdt

26 FIKSFAKSERIET WIDE falder for paller

36 DE NYE SPEJDERCHEFER Nysgerrighed i Det Danske Spejderkorps

28 LYS I MØRKET Passion for pandelamper 31 GEARNEWS Nyheder fra gearfronten 32 KUNSTEN AT ÅBNE MENNESKER Portræt af Jakob Holdt

38 KALENDER 39 AKTIVITETSDATABASEN

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDSsammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2 WIDE • December 2013

Foto: Ulrik Hasemann

( leder )

“Hvordan svinger man en nudel?”

spørger Anne undrende efter, at hun har læst interviewet med Nikolaj Kirk. Og det er ikke det eneste spørgsmål, der dukker op under læsningen af dette nummer af Wide. Hvor lang tid holder en standard hofteprotese?

Hvordan ser en komave med kalvefødder ud? Og er der stumt N i KAFSU? I dette nummer sætter vi fokus på nysgerrighed, og hvordan verden bliver større, hvis vi tør stille spørgsmål og være åbne for de svar, vi får.

Men det er ikke kun i denne syvende udgave af Wide, at vi forsøger at udfordre vanetænkningen. Wide skal ikke kun være et vindue ind i en spejderverden, som vi allerede kender. Det skal også være et vindue ud til den store verden, hvorfra vi kan hente inspiration, blive udfordret og lære noget nyt. Både som spejdere, som individer og som samfundsborgere.

Det er derfor, at vi i et spejdermagasin skal læse om Jihad fra Dialogambassadørerne, Joseph fra Sydsudan, fotograferne Andrea og Line, psykoterapeut Christina Copty, foredragsholder Jakob Holdt og alle de andre. Fordi de tillader os for en stund at se verden fra et andet perspektiv. Som den nye kvindelige spejderchef udtaler lidt længere inde i bladet: “Det kan være noget så ubehageligt at blive presset lidt på den måde, vi plejer at gøre tingene på”.

For ubehaget siger vi på forhånd undskyld, dog uden at stoppe bladproduktionen af den grund. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at nysgerrigheden og den medfølgende usikkerhed er nødvendig for, at vi kan udvikle os.

På vegne af redaktionen, Anne og Nanna

Ps. Hvis du stadig undrer dig over, hvordan man svinger en nudel, så kig forbi Wides Facebookside, hvor vi har fundet en video til dig.

December 2013 • WIDE 3

nyheder Foto: Anders Dahl Tollestrup

Noter

spejderwizzer

spø rgsm ål 1 Mad og drik ke:

Hvor blev de første kartofler opdaget?

spø rgsm ål 2

spø rgsm ål 3 Geolo gi:

Hvor meget vokser Mount Everest om året? Ca. 1 cm, 5 cm eller 10 cm?

spø rgsm ål 4 Kem i:

Hvilket nummer har aluminium i det periodiske system?

spø rgsm ål 5 Spro g:

Hvad betyder metode oprindeligt?

SVAR // 1: Andesbjergene. // 2: 3 (Mols Bjerge, Thy og Vadehavet). // 3: 1 cm. // 4: Nummer 13 (Al). // 5: “Vejen man går” (kommer af det græske ’méthodos’)

4 WIDE • December 2013

Foto: Anders Dahl Tollestrup

Foto: Søren Friderg

Nat ur:

Hvor mange nationalparker findes der i Danmark?

Et historisk Korpsrådsmøde 2013

I

begyndelsen af november måned løb Korpsrådsmødet 2013 af stablen.

Spejderdemokratiet var omdrejningspunktet, og det blev et på flere måder historisk møde.

Med 779 deltagere var det det største Korpsrådsmøde nogensinde. Samtidig blev et nyt kapitel i korpsets historie påbegyndt, da der blev valgt ny korpsledelse og nye spejderchefer. 18 kandidater stillede op, og det endelige resultat kan ses på dds.dk.

Demokratiet blev også udfoldet i Torveboderne, hvor en række lov- og beslutningsforslag blev grundigt debatteret.

Særligt ét bestemt lovforslag omkring kønsfordelingen i korpsledelsen tiltrak opmærksomhed. Da, der skulle stemmes om alle forslagene om søndagen, blev der ligeledes skrevet historie, da det blev besluttet, at ledelsen fremover vil blive sam-

mensat ud fra en såkaldt 2/3’s regel. Det betyder, at der ikke gives noget præcist tal for hvor mange af hvert køn, der skal stemmes ind – det ene køn må dog højst repræsentere 2/3 af den samlede ledelse.

Der var også plads og tid til andre ting: Korpsets 40-års jubilæum blev fejret med et lille stykke kage og en hilsen fra Prinsesse Benedikte, og Nils Villemoes holdte et humoristisk, skarpt og inspirerende foredrag om lederskab, udfordringer og udvikling.

Du kan læse meget mere om Korpsrådsmødet ved at scanne QR-koden her eller besøge dds.dk:

Foto: iStockphoto.com

DUF’s Ungdomskommunepris går til … … Kolding Kommune! De vinder prisen, der ses som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge, fordi de har vist et bredt og bæredygtigt engagement i unges livsmuligheder og deltagelse i foreningslivet. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at kommunens tiltag ikke blot er enkeltstående projekter, men derimod er institutionaliserede, som sikrer et kontinuerligt og seriøst arbejde.

Borgmester Jørn Pedersen er ikke overraskende enormt glad for prisen:

”Prisen som Årets Ungdomskommune er kæmpestort skulderklap til Kolding Kommune og til de mange foreninger og frivillige, der arbejder på at skabe gode fritidsmuligheder for alle vores unge. Jeg er specielt stolt over, at vi bliver præmieret for vores brede og mangeårige indsats og for vores indsats på at skabe muligheder for de såkaldt foreningsløse unge,” siger han.

Ud over æren består præmien i et kunstværk af kunstneren Søren Arildsen Pedersen.

Læs mere på duf.dk.

Flere muligheder: Åbent kald Udvalgene under korpsledelsen søger frivillige – uanset alder, baggrund, erfaring, uddannelse, geografi og spejderliv, der har lyst til og mod på at tage del i udvalgsarbejdet centralt i DDS. Det er perioden 2014-2015, der er tale om, og det forventes ikke, at man tager del i mere end ét udvalg, da arbejdsopgaverne til tider kan være krævende.

I perioden 2011-2013 havde korpset udvalgene: Relationer, kommunikation, drift og service, gruppeliv, program og uddannelse. Du kan læse mere om dem alle på dds.dk/udvalgssider.

Fristen for at søge er d. 8. december, og hvis du er interesseret, skal du udfylde en formular, der ligger på dds.dk. De nye udvalg vil være køreklare senest d. 14. januar.

Ny sommeruniform: På Korpsrådsmødet blev den nye sommeruniform vist frem. Der var mulighed for at se, røre, prøve og stille spørgsmål.

På sidste års Korpsrådsmøde blev den diskuteret ud i alle ender og kanter. Hvilken funktion skulle den have? Hvilke materialer skulle den laves af? Hvordan skulle den skæres?

Det endte med at blive en lettere, tyndere og mere figursyet uniform, der er tænkt som et supplement til den klassiske uniform. Den er lavet af 100% økologisk fairtrade bomuld, som gør den slidstærk og holdbar til det aktive spejderliv. Og så fås den både i en unisex- og dameudgave.

Den kan købes i Spejder Sport fra primo december til den nette pris af 349 kr.

Du kan se flere detaljerede billeder på dds.dk.

December 2013 • WIDE 5

Noter

nyheder

Det Danske Spejderkorps’ uddannelsesmagasin MOVE er der, hvor du finder alle de fede kurser, du kan tage på i løbet af året.

Kurserne gemmer på en masse inspirerende oplevelser og engagerede mennesker, der får dig til at sprudle af ny energi og giver dig masser af nye kompetencer og ideer, der flytter dig i den positive retning.

Nu bliver MOVE for alvor sat i bevægelse med en ny hjemmeside, der samler og skaber overblik over alle uddannelsestilbuddene for foråret 2014, så du kan holde styr på og tilmelde dig alt det, du skal med til, direkte på mobilen eller computeren.

Den er klar i midten af december, og nogle af de ting du kan melde dig til er: Fjeldog Vildmarkskursus, UngdomsLederKursus eller ”Linjen ud Roskilde”.

Trærod bliver liggende éen r Spejderid ndlag foejderkorps - idégruns ke Sp Det Da

D

Skrivegruppe Lone Frankel Goul Trine Graungaard Hjerrild Thomsen

BRO Balance, Respekt, Optimisme

Personlig Indsigt, Lokal Forståelse,

National Sammenhørighed, International

Forståelse

en store oktoberstorm lagde over 110.000 m3 træ ned.

Det fik mange borgere til at komme med gode råd om, hvad der skulle ske med de mange væltede træer til miljøminister Ida Auken via Twitter, Facebook og e-mail.

Mange af rådene stemte overens med Danmarks Naturfredningsforenings hold-

Nyt materiale på vej Der er en kalendergave på vej ud til alle spejdergrupper i Danmark. Det drejer sig om materiale om BRO-mærket og Spejderideen.

BRO-mærket henvender sig til junior- og tropsspejdere plus ledere, og omhandler balance, respekt og optimisme – deraf BRO. Materialet giver metoder og konkrete aktiviteter til at arbejder med emner som; personlig indsigt, lokal forståelse, national sammenhørighed og internationalt fællesskab.

Spejderideen henvender sig til os alle, og sætter grundlæggende ord på ideen bag og beskriver spejdermetoden. Et oplagt materiale at sætte i spil næste gang ledergruppen samles til en snak om hvordan I bruger metoden lokalt.

Alle grupper får et antal hæfter tilsendt, men hvis I har behov for flere er I altid velkomne til at tage kontakt til Korpskontoret.

Begge hæfter er udarbejdet af DDS Program.

6 WIDE • December 2013

Datoen for 2014’s REFLEKS er klar Senior Seminar Refleks løber af stablen d. 25-27 april 2014.

Seminaret er for alle mellem 16 og 23, og det byder på masser af oplevelser, sjov, fælleskab og personlig udvikling.

Tjek Facebook: https://www.face­ book.com/seniorseminarrefleks

ning om, at langt de fleste træer skulle blive liggende, så de kunne være med til at skabe nyt liv for insekter, planter og dyr.

Ida Auken var glad, trods de mange skader, grundet den store interesse for naturen, hun mærkede blandt danskerne, og hun besluttede da også, at træerne skulle blive liggende til gavn for naturen.

Opskrifter: Alle opskrifterne til de forskellige supper er samlet på aktivitetsbasen. Du finder dem ved at scanne QR-koden her:

1

Hvid vintersuppe: Her er suppen, der passer lige ind i årstiden. Den er hvid som sneen og varm nok til at holde kulden for døren. Den er primært lavet af blomkål, men der er også lidt æble – lige for at friske det hele lidt op.

5

Gullaschsuppe: Vi har i Danmark frikadellen. I Ungarn har de gullaschen. Den er blevet så populær, at den har bredt sig langt ud over Ungarns grænser – helt i USA elsker de den. Det er også en udsøgt ret, der gør sig rigtigt godt både som gryderet og suppe. Og så er den tilmed meget nem at lave over bål.

5 2

Tomatsuppe: Det her er suppeklassikeren med stort K. Og som med så mange andre klassikere er det ikke for sjov, at den har fået den titel. Tomat smager bare godt – lige meget om det er i kødsovs i lasagne eller oven på pasta, i ketchupdunken eller som her i suppe.

guide:

varme vinter­ supper: Vinteren er over os, og med den kommer kulden. WIDE har samlet fem lækre supper sammen, der smager rigtigt godt. Der lidt for enhver smag – både de klassiske og dem, der prikker lidt til din nysgerrighed, men fælles for dem er, at de hjælper dig med at holde varmen. De fleste kan laves over bål, og husk nu, at der til enhver god suppe hører et friskt og godt stykke brød!

Foto: iStockphoto, All Over/Bjørn Jakobsen + Jacob Ljørring

3

Suppe af makrel og spinat: Denne lidt utraditionelle men velsmagende suppe er fra bogen ”Beretninger fra Fremmede Køkkener”, der er skrevet Nikolaj Kirk, som du kan møde længere inde i dette magasin.

Det er en suppe, han har lært at lave, da han besøgte Woloffolket i Senegal.

4

Suppe med butternutsquash og svampe: Suppen her er også fra Nikolaj Kirks bog. Den lavede han sammen med Asaro- og Sindenifolkene i Papua Ny Guinea.

Dér skulle der, ifølge Nikolajs udsagn, gro nogle af de fineste og mest vidunderlige squash. Så det er da oplagt at bruge dem i en suppe.

Verdens letteste suppe: Hvis du er havnet i suppe­ dasen: Du er træt og kold og trist, og du sidder i en skov med en taske fuld af ting og sager – bare ikke lige det lækre mad – så er her opskriften på verdens nemmeste suppe.

Sådan gør du: Tag en valgfri bouillonterning – okse, høns eller grøntsag.

Kog noget vand, og opløs bouillonterningen deri.

Servér straks i mug, kop eller lignende.

Velbekomme.

December 2013 • WIDE 7

8 WIDE • December 2013

( snap ) GPS: 57.196, 10.318

Optur!

PLan-kurserne slog igen i år rekord med i alt 1231 tilmeldte spejdere. Billedet er fanget på PLan Explorado. Her byggede deltagerne bl.a. deres helt egen Storm P-maskine, fik nye spejderskillz, spillede i en kæmpelabyrint og sidst men absolut ikke mindst fik en masse nye venner på tværs af landet. #Fællesskab. #Inspiration. #Havregrød. #VennerForLivet. #PuuhDetRegner. #RødeGummistøvler. #GodeErfaringer. #Udfordrende. #MegaOverGodt. #VirkeligAltForFedPatrulje. #Lejrbål. #Værdier. #Lærerigt. #ElskerDet. Foto: Morten Bjerrum Larsen

December 2013 • WIDE 9

Test dig selv:

Er du nysgerrig?

I dette nummers tema kan du læse om alle de fordele der er ved at være nysgerrig og få nogle gode råd til, hvordan du bliver mere nysgerrig. Men måske er du allerede meget nysgerrig? Eller måske trænger du til at vække din indre snushane? Find ud af, hvor nysgerrig du er med WIDEs nysgerrighedstest.

Af Sofie Mannering og Malin Præstiin Foto: istockphoto

10 WIDE • December 2013

( Psyke & sundhed ) 1

Din ekskæreste poster på Facebook, at han “elsker Maria”. Hvad gør du?

A: Trækker på skuldrene og siger “nå”.

B: Konstaterer, at han ikke står som i et forhold, og lader det ligge.

C: Konstaterer, at han ikke står som i et forhold, og går ind på hans venneliste og stalker alle Maria’er på hans venneliste, samt alle Maria’er i samme by.

2

Du skal til at tænde din iPod i S-toget, da du hører ordet “oralsex” fra sædet bag dig. Hvad gør du?

Du trækker på skuldrene og tænder for AC/DC. Du lader som om, du tænder for musikken, men lytter i stedet til samtalen.

Du hiver høretelefonerne ud af ørerne og vender dig om for at deltage i samtalen.

3

Du sidder til julefrokost ved siden af en fremmed, som gerne vil vide alt om dig.

Hvordan reagerer du?

Du fortæller om dig selv, men da du går hjem senere på aftenen, ved du ikke engang, hvad personen hedder.

Du fortæller om dig selv og spørger ind til ham, mens du tænker på dit vasketøj derhjemme.

Du fortæller, hvad du hedder og spørger ham om, hvad han hedder, om han kan lide sit arbejde, om han dyrker sport med sine børn, om hvad hans livret er, hvor hans forældre kommer fra…

4

Naturvejlederen til dit minimøde er lige blevet færdig med at fortælle om efterårstræerne. Han giver mulighed for at stille spørgsmål. Hvordan foregår det?

Du synes, minispejderne stiller for mange spørgsmål. Så kan der vist ikke koges mere suppe på den sten, tænker du.

Du synes, det var spændende og stiller et enkelt spørgsmål eller to.

Du bliver hængende en halv time efter mødet for at udfritte naturvejlederen om alt mellem himmel og jord.

“Hvis man er fordomsfuld, har man sat sig fast på én bestemt måde at se verden på, og man er overbevist om, at det er sandheden. Så kan det være svært at møde andre mennesker med oprigtig interesse for dem og deres opfattelse af verden. Så kommer ens fordom til at lukke af for ens egen udvikling” – Christina Copty, psykoterapeut

5

En af dine medledere fortæller, at hun stiller op til KOL. Hvad siger du?

“Nå ok. Godt for dig.”

“Det lyder spændende. Hvorfor?”

“Hvad vil du lave? Hvad er din motivation? Hvad siger kæresten til det? Har du overhovedet tid til det? Hvad skal du så lave? Har du noget snavs på de andre kandidater?...”

6

Du skal planlægge sommerferie.

Hvad vælger du?

En uge i sommerhus, som jeg altid har gjort.

Vi vil gerne opleve en ny kultur, så vi tager på camping i Italien sammen med alle de andre danskere.

Skal bo to uger hos Kayin-stammen i Umphang-junglen i Thailand.

7

Hvilken børnebogsfigur ligner du mest?

Grislingen Alfons Åberg Emil fra Lønneberg

8

En af dine venner dypper en pommes frites i sin softice og spiser den.

Hvad siger du?

Aaaaaad! Hvad laver du?! Hvor klamt!

Hvordan smager det?

Ej, hvor spændende. Må jeg smage?

Flest A’er: Du er ingen snushane. Du behøver ikke at få uddybet ting, fordi du er tilfreds med tingene, som de ser ud. Du går ud fra, at folk fortæller dig det, de synes, du skal vide. Du er ikke ligeglad med verden omkring dig, du behøver bare ikke vide mere. Og hvorfor skulle du spørge ind til ting, du allerede kender svaret på?

Flest B’er: Du er en ægte small-talker. Du er god til at både svare på og stille spørgsmål, men tænker ikke altid nærmere over svarene og graver ikke dybere ned. Du interesserer dig for omverdenen, men behøver ikke vide alt om alt. Du er ikke bange for at prøve noget nyt, når bare det ikke bliver for mærkeligt.

Flest C’er: Du er en ægte Spørge Jørgen. Du starter altid en sætning med et hv-ord. Du vil altid gerne vide alt om dine medmennesker, og glemmer nogle gange helt at fortælle om dig selv. Du elsker at prøve nye ting, og du tror på, at hvis ikke man spørger, får man ikke svar.

December 2013 • WIDE 11

APPETIT PÅ VERDEN Nikolaj Kirk har rejst verden tyndt for at blive klogere på mad og de mennesker, der laver den. Hans rejsetaske har udover tøj og tandbørste altid været fyldt med en stor portion nysgerrighed. Den har været den afgørende drivkraft, når nye madeventyrer skulle skrives.

WIDE har besøgt Nikolaj Kirk i hans arbejdslokaler på Vesterbro i København til en snak om mad, liv og om at være nysgerrig på begge dele.

Tekst: Frederik Lindhardt Foto: Line Topsi Hedegaard og Mathias Thomsen

12 WIDE • December 2013

Nikolaj i punktform • Nikolaj er født i 1975.

• Han er uddannet kok, og han har været køkkenchef på en række fine restauranter, bl.a. gourmetrestauranten Formel B i København.

• Han er forfatter til over ti bøger om mad. Senest har han udgivet bogen ”Beretninger fra Fremmede Køkkener”.

• Han har optrådt på TV adskillige gange – senest i programmet Nak og Æd, der kører på DR2 i øjeblikket.

• Han elsker naturen – det er det bedste han ved. Det er lige meget, om det er i Malaysia eller på Amager Fælled – bare det er natur.

• Han ved ikke, hvad han skal spise til juleaften.

Faktisk ved han ikke, om han er hjemme. Han er ude og rejse næsten hvert andet år. Han har holdt jul i hele verden, Hawaii, Afrika, Kina – så mange steder, at han ikke rigtigt kan huske dem alle.

Hvor kommer nysgerrigheden fra? Og kan man ligefrem lære at være nysgerrig?

Ens nysgerrighed bliver pirret med det samme, når man første gang træder ind i Nikolaj Kirk og hans partners lokaler. En hel væg er fyldt med alverdens velduftende krydderier. En anden er pakket med madlitteratur. Interessen for mad er tydelig. Nikolaj er et madmenneske. Med tryk på, ja, mad og menneske, for de to ting hænger uløseligt sammen i hans verden.

Han lever og ånder for mad. Så meget, at han, ifølge ham selv, bruger næsten al sin vågne tid på at studere mad og madproduktion. Men hvor kommer interessen for mad fra? Æblet falder sjældent langt fra stammen.

Det er heller ikke tilfældet her. Faren var selvlært kok. Han havde sin egen restaurant, hvor Nikolaj som lille helt naturligt brugte en del tid. ”Først svingede jeg støvsugeren, men hurtigt steg jeg i graderne og fik jobbet som løgpiller,” siger han.

Også farfaren var med til at øge interessen og nysgerrigheden for mad. Som hovmester på et skib bragte han fremmedartet og eksotisk mad med sig hjem fra hele verden. Nikolaj elskede at rode i hans køleskab. Det var sindssygt spændende. Der var mad til alle sanser.

Da tiden var inde til, at Nikolaj skulle finde sig en uddannelse, begyndte han i lære som kok. Godt nok kun fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle. Men når man snakker med ham, fornemmer man tydeligt, at der reelt

ikke var tale om et valg. Det lå naturligt for.

Maden var kommet for at blive, den kunne noget, og han kunne noget med den. ”Mad kan gøre folk glade. Jeg elsker at gøre folk glade gennem mad. Der er hurtig responstid på, om folk kan lide, det man laver – det er svært for folk at lyve om mad. Derudover er der altid nye ting at finde. Man kan rejse med maden og udforske nye universer på forskellige niveauer, gourmet, folkekøkken osv. Samtidigt får man en masse foræret. Jeg glæder mig til hver ny sæson og de forskellige råvarer, der hører til,” fortæller han med naturlig begejstring.

Til at begynde med handlede det for ham udelukkende om mad og om at finde nye teknikker og råvarer. Det gør det selvfølgeligt også stadigvæk. Men nysgerrigheden har skærpet hans interesse for, hvordan folk spiser andre steder, og hvad maden betyder for mennesker. ”Det tekniske aspekt, maden som håndværk, er spændende. Men ligeså spændende

er mødet med andre mennesker gennem maden. Maden samler. Man kan spise af forskellige årsager, men man spiser sammen. Man begynder helt af sig selv at snakke med folk, når man spiser.” siger han og tilføjer: ”Der er ikke noget som at snakke og blive tættere over en omgang leverstuvning lavet af Dinkafolket i Sydsudan. Desuden har mange primitive samfund det sådan, at spiser man af samme fad, lyver man ikke overfor hinanden.”

Det flytter noget Fællesnævneren for arbejdet med maden og menneskerne er nysgerrigheden. Det er den afgørende drivkraft i hans arbejde. Den hjælper ham med aldrig at stå stille. Ved at være nysgerrig rykker han sig hele tiden lidt – bliver hele tiden lidt klogere på omverden, maden og sig selv. ”Jeg lever af at lave mad.

Det har jeg gjort i mange år. Hvert år, ved hver ny sæson møder jeg igen haren, jordbærret eller aspargesen. Jeg har efterhånden mødt dem mange mange gange. Jeg bliver nødt til December 2013 • WIDE 13

at tvinge mig selv til at gøre tingene på nye måder. Det gør det sjovt og friskt, og jeg bliver bedre til det, jeg laver.”

Det kan læres Nikolaj har altid været nysgerrig. Han har altid haft det sådan, at han tager det, han ikke har prøvet før. Samtidigt forsøger han at kigge der, hvor de andre ikke kigger. Det er spændende at gå sine egne veje. Det udvider både den madmæssige og menneskelige horisont.

Men man behøver ikke være født nysgerrig – nysgerrighed kan godt trænes frem. ”Man kan arbejde med sin nysgerrighed. Alle har små eller store drømme, de godt kunne tænke sig at udleve eller opfylde. Hvis man

får opfyldt sin nysgerrighed, bliver man mere nysgerrig. Det handler om, at arbejde med den i det små – om at turde at kaste sig ud i det.”

Han holder en kort pause, inden han fortsætter: ”Men interessen skal også være der, ellers er det svært at være rigtig nysgerrig.” Det bringer ham videre til at fortælle om hans (manglende) interesse for vin: ”Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til vin. Men det interesserer mig ikke rigtigt. Hver gang jeg forsøger at blive klogere på det, kommer jeg altid til at tænke på Qaanaaq-inuitterne eller noget andet spændende.”

Den pirrende nysgerrighed Vi har været heldige at kunne veksle et

Eventyreren Nikolaj Kirk rejser meget. Han lader nysgerrigheden guide ham ud i jordklodens fjerneste afkroge.

Det er her de nye trends skal findes, de nye ideer, den nye inspiration – ikke i Frankrig, Italien eller her i Norden.

I sin nyeste bog ”Beretninger fra Fremmede Køkkener” fortæller han om sine besøg hos forskellige naturfolk fra steder som Grønland, Namibia, Papua Ny Guinea, Senegal og Sydsudan.

Bogen er fyldt af farverige og medlevende beretninger om, hvordan naturfolk lever, laver mad og spiser. Samlet set er det fortællingen om at rykke sig tættere på det naturlige og rustikke køkken – et køkken vi ifølge Nikolaj kan lære helt enormt meget af. Vi vesterlændinge kan lære meget af naturfolkene – deres måder at gøre tingene på, kan lære os at tænke anderledes på mad. Faktisk mener han, at fremtiden ligger hos de oprindelige folk, for de lever i og af det bedste, han ved: Naturen.

par ord med ham lige mellem to rejser. Han rejser meget, og han har rejst i hele verden og besøgt oprindelige folk i Grønland, Afrika og Asien for at lære om deres madvaner og måder at lave mad og leve på. Han har lavet alt fra komave med kalvefødder til stegte græshopper. Hans håb er, at nogle af de ting, han bringer med tilbage, kan vinde bare en smule indpas eller blot åbne folks øjne. Det er som om, han vil gøre, som hans farfar gjorde – pirre lidt til vores alle sammens nysgerrighed.

Om det er tilfældet, vil han lade andre om at vurdere. Men det ændrer ikke ved, at han ser nysgerrighed som et afgørende element i livet.

Den kan gøre det hele sjovere. Det handler, som nævnt, om at turde prøve noget nyt og anderledes. Noget som Nikolaj og hans familie gør, også selvom de bare er derhjemme. ”Nogle gange spiser vi med kniv og gaffel derhjemme. Andre gange pinde. Andre gange hænderne. Det gør det sjovere, fordi det er varieret. Man kommer til at snakke om andre ting. Man skal prøve at lege med det, for det holder én levende.”

Men nysgerrigheden er ikke kun for sjov.

Den kan også flytte os. Den kan gøre os klogere og dygtigere. ”Når man tager ud og undersøger noget, man ikke kender, får man altid noget med tilbage, man ikke vidste, man havde brug for. Hvis ikke man er nysgerrig, har man kun det med, man har.”

Ud og se med Kirk I oktober måned var Nikolaj i Kina for at blive bedre til det, han gør: At lave mad. Ham og hans partner Mikkel Maarbjerg tog af sted først til Hong Kong for derefter at tage videre ind i Kina. Her mødtes de med lokale folk, der skulle lære dem at lave nudler. Det specielle er, at de skal svinges. Man skal lære at håndtere dejen som et sjippetorv. Men man må ikke svinge for hårdt, for så risikerer nudlerne at knække, og så kan man ligeså godt starte forfra.

Det lykkedes dem at få styr på teknikken. Men det stopper ikke her. Nysgerrigheden bringer dem videre ned ad verdens enorme ta’ selv-bord. Den giver dem appetit på mere.

14 WIDE • December 2013

Mød os

I SPEJDER SPORT S FINDER DU JULEN D SK ARPESTE TILBU NT YR! PÅ UDST YR TIL EVE

SPAR

200,-

SPAR

100,P7 Den oplagte julegaveidé til familiemedlemmet med hang til hyggelige skjorter.

Den ultra kompakte P7’er leverer lysstyrke, der fejer benene væk under de fleste.

Nu: 299,-

Nu: 399,-

Tovdal

Normalpris: 399,-

SPAR op til 400,-

Normalpris: 599,-

SPAR

100,-

Kompakt 3-Season 180 & 195V

Action II 8x25

Normalpris op til: 1.399,-

Normalpris: 399,-

Slå kløerne i vores mest solgte fibersovepose, mens den er på kampagnepris!

Nu: 999,-

Alle friluftsfolk kan bruge en robust og kompakt allround-kikkert.

Nu: 299,-

SPAR

200,Sixty & Seventy

Robuste pakæsler med masser af snedige detaljer der gør backpacker-turen lidt lettere.

Normalpris: 999,-/1.199,-

Nu: 799,- / 999,-

Thermos Light & Compact 1 L Intet slår en skoldhed kop kaffe på en iskold vinterdag!

SPAR

80,-

Normalpris: 329,-

Nu: 249,-

Kampagneperiode 21. november – 31. december 2013

Tekst: Line Maj Hedegaard Foto: Andrea Lindhardt Krull

Wide udfordrer:

Tør du være nysgerrig?

Andrea Lindhardt Krull, 18 år Studerende og fotograf

Kære fotograf At være nysgerrig handler om at ville undersøge noget nærmere. Nysgerrighed kommer til udtryk, når ingeniørspiren skiller sin nye racerbil ad i forsøget på at finde ud af, hvordan den virker, eller når man som turist går på opdagelse i en ukendt storbys kringlede gader.

Her på Wide er vi også nysgerrige. Vi kunne godt tænke os at se, hvad der sker, når du er nysgerrig, mens du tager billeder.

Vil du undersøge forskellige måder at bruge dit kamera på? Vil du se, hvad der sker, hvis dit kamera ikke længere er dit smarte digitale kamera men i stedet et engangskamera? Vil du lade en terning råde over hvor og af hvad, du tager billeder? Og kan du egentlig tage billeder af nysgerrighed?

Hvad er du selv nysgerrig på?

Hilsen Wide

16 WIDE • December 2013

A

ndrea har forsøgt at tage billeder af nysgerrighed. Resultatet er nogle underfundige fotografier, man ikke kan lade være med at studse en ekstra gang over: "Barndom og nysgerrighed går hånd i hånd. I mine fotografier har jeg sat et lille menneske i en voksen verden og givet nysgerrigheden frit spil. Hvad gemmer der sig bag

skabslågen? Kan jeg flyve til månen, hvis jeg hopper højt nok i den fjedrede seng? Er en indkøbsvogn egentligt god at sidde i? Det er nøjagtig den nysgerrighed, som jeg forsøger at bruge hver eneste gang, jeg tager mit kamera i hånden. Og så er det dén nysgerrighed, som vi alle sammen skal tage med os ud i verden - hver eneste evige dag."

December 2013 • WIDE 17

Tekst og foto: Line Maj Hedegaard

Tør du være nysgerrig?

Ting jeg har lært af at være nysgerrig i dag: 1: Et citadel er det samme som et kastel. Og har meget lidt med friluftsbad at gøre.

2: Jeg er dårligere til svensk, end jeg gik og troede.

3: At køre hele vejen rundt om Øresund i tog er ikke lige så spændende, som jeg så længe har drømt mig til.

4: Når man forsøger at lægge mærke til ting, som man ellers ikke lægger mærke til, ender man i en knibe, hvor man lægger mærke til alle de små ting og derfor bliver i tvivl, om man har set de store – og har man så egentlig fotograferet det, man ikke lægger mærke til?

5: Der findes mange grimme bygninger i verden.

En stor del af dem samler de på i Landskrona.

6: Det er virkelig svært at være nysgerrig på kommando og uden for en kontekst. Nysgerrighed skal nok komme mere naturligt og i samspil med andre mennesker.

J

eg har en bog. Den har jeg købt i Amsterdam.

Det er Keri Smith der har skrevet den, og den handler om at være nysgerrig.

Den hedder ”How to be an Explorer of the World”. Der er forskellige måder at opleve verden på fra side 28-197. Jeg trak nummer 65 og på den side står der, at jeg skal kigge på detaljer i bygninger, som man normalt ikke ser. Det man registrerer, men som man ikke rigtig ser, tror jeg. Mellem 1 og 65 trak jeg 32. Så jeg tager af sted

18 WIDE • December 2013

32. 13:32 bliver det. Mellem 1 og 32 trak jeg 14, så jeg står af toget på 14. stop. Det er Øresundstoget, jeg kører med.

Det første tog, der gik, skulle til Kastrup Lufthavn. Det var endestationen, og den var det 9. stop. Derfra måtte jeg finde det næste tog. Det kørte til Helsingborg. Det 14. stop viste sig at blive Landskrona. Det er en by, jeg aldrig har været i. Da toget kom frem, var det allerede sent, så der ville ikke være lang tid til mørket.

Move Mobile - Helt nyt mobilsite!

Er du klar til for책rets kurser?

F책 overblik og inspiration til uddannelse og kurser i Det Danske Spejderkorps.

Klik ind p책 dds.dk/move.

dds.dk/move

Nysgerrighed

?

- et medfødt udviklingsværktøj "Mennesket er født med evnen til at være nysgerrig."

Sådan siger psykoterapeuten Christian Copty, der mener, at der er mange fordele ved at være nysgerrig.

Nysgerrigheden er bl.a. med til at gøre os klogere på os selv og vores omgivelser.

Tekst: Malin Præstiin og Sofie Mannering

20 WIDE • December 2013

D

?

() tema

man udforsker verden omkring sig, jo mere finder man ud af, at der er mange ting, man ikke ved, og det sætter gang i nye tanker om, hvordan verden hænger sammen” fortæller hun, “det, der sker for rigtig mange mennesker, som har en nysgerrig tilgang til verden, er, at verden bliver meget større”.

Der er mange fordele ved at være nysgerrig. Ifølge Christina Copty kan man ligefrem sætte lighedstegn mellem nysgerrighed og livskvalitet. F.eks. er det bevist, at nysgerrige mennesker er gladere, fordi de er åbne over for nye indtryk og derfor får en masse oplevelser, som de ikke ellers ville have fået.

Nysgerrige mennesker har også lettere ved at skabe relationer til andre, fordi de ikke hæmmes af fordomme, men er nysgerrige på, hvordan andre oplever verden. Derfor har folk, der er mere nysgerrige, også lettere ved at få venner.

En anden kvalitet, der ifølge Christina “Jo mere man udforsker Copty gør sig gælverden omkring sig, jo dende hos nysgerrige Lad børn være børn mennesker, er en bed“Barnets adskillelse fra de mere finder man ud af, re evne til at analysere voksne befordres af barat der er mange ting, og løse problemer. Og nets naturlige nysgerrigman ikke ved, og det sidst men ikke mindst hed. Ved at bruge sin nyssætter gang i nye taner det bevist, at børn, gerrighed til at undersøge ker om, hvordan versom får lov til at verden, finder barnet ud den hænger sammen” udvikle deres nysgeraf, hvad der er farligt, righed, har en højere og hvad der er trygt. På - Christina Copty IQ end andre børn. det grundlag kan barnet Man kan også danne erfaringer, som det bruge nysgerrigheden skal bruge til at begå sig som et værktøj i det kollegiale samspil f.eks. i verden”, fortæller Christina Copty. Derfor i spejdergruppen, i klanen eller på jobbet. er det vigtigt, at man giver børnene plads og “Ved at spørge ind til sine medlederes eller lov til at være børn. På den måde kan vi som kollegers måde at se tingene på, hvad deres voksne nemlig være med til at pirre børnenes motivation er, og hvad de synes er spændende nysgerrighed og dermed åbne deres tilgang ved det, man er fælles om, kan man bruge til livet, fortæller Christina Copty: “Hvis vi i nysgerrigheden til at blive klogere på både sig løsner lidt op og giver børnene lidt mere plads selv og dem, man omgiver sig med,” fortæller - selvfølgelig inden for sikre rammer - giver vi Christina Copty. børnene mulighed for at bruge deres naturlige Ifølge Christina Copty er fordomme det nysgerrighed, og på den måde bliver verden modsatte af nysgerrighed: “Hvis man er formere en legeplads og et trygt sted”. domsfuld, har man sat sig fast på én bestemt måde at se verden på. Så kan det være svært Nysgerrighed = livskvalitet at møde andre mennesker med oprigtig inteDet er ikke kun børn, der har godt af at være resse for dem og deres opfattelse af verden. nysgerrige, mener Christina Copty. “Jo mere e fleste kender historien om Spørge Jørgen, og ved hvordan det endte for den lille dreng, der plagede alle med sin spørgen: Han fik smæk og blev lagt i seng, og han lovede, at han aldrig ville spørge fjollet mere. Men måske er det slet ikke så dumt at stille mange spørgsmål?

Der er nemlig rigtig mange fordele ved at være nysgerrig, og mange gode grunde til at bruge nysgerrigheden som et redskab til at gøre spejderarbejdet personligt udviklende for såvel børn som ledere.

“Mennesket fødes med en evne til at være nysgerrige. Det er en nødvendighed for, at vi kan tilpasse os forskellige miljøer”, fortæller psykoterapeut Christina Copty. “Mennesker har ikke, lige som dyr, nogle helt faste rammer, som verden skal opfattes i, og mennesker har derfor brug for nysgerrigheden som en hjælp til at skemalægge verden”.

Christina Copty Psykoterapeut

Så kommer ens fordom til at lukke af for ens egen udvikling”.

Hvordan bliver man mere nysgerrig?

Det kan godt være lidt svært altid at finde den indre Spørge Jørgen frem, og det føles måske lidt påtaget at være aktivt nysgerrig. Men man kan godt lære sig selv at være mere nysgerrig, fortæller Christina Copty: “Det ligger nemlig allerede programmeret i os fra fødslen”.

Særligt hvis man har en tendens til at være lidt forudindtaget, mener Christina Copty, at man kan have stor gavn af at gå aktivt til værks med at forsøge at lægge mærke til ting, der kan overraske eller modvirke ens fordomme: “Det er vigtigt for at kunne være nysgerrig, at man kan være til stede i nuet, og at man kan lytte “rent” - altså at man lytter uden filteret af egne fordomme. Og så skal man sætte sig selv i parentes. Langt de fleste har travlt med at tale om sig selv, når de møder andre mennesker”.

Man kan også bruge oplevelser og leg som en metode til at blive mere nysgerrig. Prøv f.eks. at gå en tur med et kamera og giv dig selv den udfordring, at du skal tage billeder af alt, du ser med en bestemt farve. Ved at fokusere på noget andet end det du plejer, kan du opleve ting, der overrasker dig og giver dig et nyt billede af verden.

3 tips til et mere nysgerrigt liv: ● Lyt aktivt ● gør noget nyt ● leg mere

December 2013 • WIDE 21

Berigende og befriende at være nysgerrig Tekst: Sofie Mannering

Da jeg for et par uger siden en solrig torsdag gik hjem fra et interview til Wide, var jeg fyldt med begejstring og inspiration. Jeg havde netop hørt psykoterapeut Christina Copty fortælle, hvordan man kan få mere glæde, flere oplevelser og flere venner bare ved at være nysgerrig.

Så da jeg næste dag skulle til et socialt arrangement på min kærestes studie, ville jeg afprøve Christinas tre råd om at gøre noget nyt, lytte aktivt og lege. Jeg kendte ikke en sjæl derude, så særligt det med at lege var jeg ret spændt på. Jeg var måske også lidt skeptisk, for jeg har faktisk aldrig opfattet mig selv som specielt nysgerrig.

Men jeg kastede mig ud i det, og det var i sandhed en oplevelse. Jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange nye mennesker jeg mødte, men da jeg cyklede hjem, var jeg helt høj på følelsen af at have lært en hel masse om en hel masse.

Jeg talte f.eks. med en ung kemiingeniør, som forsker i, hvordan man kan forlænge holdbarheden af hofteproteser. Her var jeg fuldstændig på udebane, og det gjorde det faktisk både lettere og sjovere at spørge ind til emnet. Det var spændende at høre om en problemstilling, som jeg aldrig før har skænket en tanke.

Jeg talte også med en udvekslingsstuderende fra Indien, der var meget bedre til at være nysgerrig end mig. Han fortalte næsten ikke om sig selv, men reflekterede bare over det, jeg fortalte, og spurgte så om mere.

Jeg fik også leget. I stedet for at fortælle andre om mig selv, og hvad jeg laver, gav jeg dem små stikord, som de skulle gætte ud fra. Det var spændende at høre, hvilke billeder de dannede sig af mig ud fra mine stikord, og på den måde lærte jeg også noget om deres måde at tænke på.

Jeg må jo erkende, at jeg i virkeligheden er meget nysgerrig, når det kommer til stykket. Jeg skulle bare lige finde det frem, og det var faktisk ikke så svært.

Til gengæld viste det sig at være helt enormt berigende, og faktisk også befriende, at sætte mig selv lidt i baggrunden og møde nye mennesker med intet andet end nysgerrighed og åbenhed.

22 WIDE • December 2013

( tema) Jihad taha fra dialogambassadørerne

Dialog

uden grænser Vil man have en god dialog med et andet menneske, skal man lære at lytte og forstå. Respekten for andres holdninger gør en til et mere åbent menneske, mener Jihad Taha fra Dialogambassadørerne.

Tekst: Malin Præstiin og Sofie Mannering Foto: Søren Friberg

“

Det her projekt er det fedeste, der er sket i mit liv,” fortæller 21-årige Jihad Taha. Han er frivillig i DUFprojektet Dialogambassadørerne, hvor unge mennesker fra Danmark, Egypten og Jordan lærer andre unge at føre dialog på tværs af kulturelle grænser.

Ofte er deltagerne på deres workshops rygende uenige om kontroversielle emner som religion eller homoseksualitet, men ved hjælp af refleksion lærer de at lytte og forstå hinanden.

“Vi løser konflikter med dialog. Ideen er ikke, at vi skal omvende folk til andres holdninger. Vi skal forsøge at få folk til at forstå, hvorfor andre mener, som de gør,” siger Jihad, der læser Globale studier og Udviklingsstudier på RUC.

At være et åbent menneske Dialogambassadørerne har ændret alt for Jihad.

Han har lært at være et mere åbent menneske og at se om bag årsagen til andres holdninger.

“Jeg har tidligere haft meget svært ved at forstå folk, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Men efter jeg er kommet ind i Dialogambassa-

dørerne, har jeg lært at se efter årsagen. Hvad “Man skal være åben for at lære personen får folk til at være fjendske over for andre? at kende. Dertil skal man respektere hinanden, Det har hjulpet mig til at forstå de mennesker også selvom ens holdninger er forskellige. Når i stedet for at blive sur på dem,” fortæller den man lytter til andre og forstår dem, har man unge studerende, der er halvt palæstinenser opnået en god dialog,” siger han. og halvt egypter, født i Danmark og vokset op En af de stærkeste oplevelser, Jihad har i Libanon. haft med Dialogam“Det eneste sted, bassadørerne, var i “Man skal være åben for jeg stadig kæmper Egypten. Her afholdt at lære personen at kende. hans team en workmed at bruge dialog, Dertil skal man respektere er i diskussioner om shop for en debatklub, politik - især arabisk hinanden, også selvom ens og en af drengene var politik. Jeg er stadig fra begyndelsen på holdninger er forskellige. meget stejl: ‘Det, Når man lytter til andre og tværs. Teamet lagde jeg siger, er rigtigt, ud med en forventforstår dem, har man opog det du siger, er ningsafstemning, og nået en god dialog,” forkert’. Men ingen drengen skrev direkte - Jihad Taha er perfekt, og jeg på sin seddel, at “diaarbejder på at blive log er noget lort”. bedre,” siger han med et grin.

“Det gjorde os da lidt nervøse for ham, men vi gjorde, hvad vi kunne og havde ekstra fokus på ham. Da workshoppen var slut, ind“Dialog er noget lort” rømmede han faktisk, at han havde taget fejl, Hvis man vil starte en dialog, skal man ifølge og at dialog ikke var så forkert alligevel. Det Jihad begynde med at vise interesse for den var stort,” fortæller Jihad. anden.

December 2013 • WIDE 23

( tema)

Nysgerrighed i sin reneste

form

Joseph Oryema er leder for hele 96 forældreløse børn. Han er evigt nysgerrig på livet, på andre og på verden. Line mødte ham, da hun var i Sydsudan i påsken.

Tekst og foto: Line Maj ‘Topsi’ Hedegaard

J

oseph spørger først. Kan man være spejder sammen med sin kone i Danmark? Jeg smiler for mig selv og tænker på det utal af spejderkærester, jeg kender. Men det er vigtigt for ham, kan jeg se, selv gennem det lune mørke, som en aften i Sydsudan omslynger én med. Lejrbålet buldrer, mens vi forklarer, at det for os er helt normalt.

Han gemmer på historier Jeg er nysgerrig. Josephs blik gemmer på mange historier. Hans musik og sange klinger af dem. En hed eftermiddag sidder han ved et lille telt, hvor hans kone Jane sover. Jeg spørger ind til ham og hans historie, for jeg vil gerne vide mere. Det er svært at finde hoved og hale i hans fortælling, som er så anderledes end min egen livshistorie. Samtidig stiller han hele tiden nye spørgsmål. Om mig, om Danmark, om andre spejdere. Han vil vide, hvordan der er i Danmark, hvilke regler vi har, og hvordan det er anderledes at være spejder.

Leder for 96 sudanesiske børn Som 10-årig måtte Joseph flygte fra sin landsby i Sudan, da sulten og risikoen for at blive tvunget til et liv som børnesoldat i Sudan People’s Liberation Army var for stor. Derfor kom han, som flere tusinde andre drenge, til Uganda som uledsaget mindreårig, hvor han boede i flere forskellige flygtningelejre.

I dag er Joseph 32 år og spejderleder for 96 forældreløse børn på tre forskellige skoler. Det 24 WIDE • December 2013

Jane & Joseph Oryema

er hårdt. Det fortæller hans øjne, når han taler om det. Men han er glad for at være spejderleder. Det er det, han brænder for.

Nysgerrighed uden naivitet Også i voksenlivet har Joseph udfordringer, som er svære at forholde sig til for mig. Hans kone, Jane, er ikke rigtig hans kone endnu.

Joseph kan nemlig ikke betale det kvæg, som Janes familie kræver i medgift. Familien vil ikke have, at hun bliver gift med ham. Hans far døde efter krigen, og hans mor er så gammel og svag, at hun ikke kan tale hans sag.

Livet har lært Joseph, at naivitet ikke får én frem i verden, men det har ikke gjort ham mindre nysgerrig.

Tværtimod. Han vil vide, om verden kan være bedre, end den han selv er vokset op i.

Fra spejder til spejder Jane vågner. Hun smiler og spørger lidt genert, hvad vi taler om. Mens vi taler alle tre, tænker jeg på, hvad hans historie har givet mig. En af de andre danske spejdere fortalte mig, at jeg var god til at rejse og opleve. Måske er jeg mest af alt god til at være naiv og nysgerrig – og bedst til det, når det bliver gengældt. Internationalt spejderliv må være nysgerrighed i sin reneste form. Fra spejder til spejder, på tværs af nationer, køn og opvækst.

( tema)

Jakob Holdt: Manden, der har rejst USA tyndt og blevet venner med alt fra Ku Klux Klan medlemmer til Black Panters. Hatten af for en nysgerrig tilgang til de mennesker, han møder på sin vej.

Minispejdere: Børns nysgerrighed er fantastisk. Men når de for 10. gang spørger om det samme, kan man godt få lyst til, at de var bare lidt mindre nysgerrige.

Nysgerrig - På den gode måde

nysgerrigheds barometeret Wide har fokus på nysgerrighed som en vej til at bryde med sine fordomme og lære noget nyt om verden og sig selv.

Men er nysgerrighed ubetinget en god ting? Derfor har vi plottet forskellige nysgerrige individer og tendenser ind på nysgerrighedsbarometeret.

Peter Pedal: Hvorfor skal han ALTID komme galt afsted?

Nårh ja, fordi han er nysgerrig.

Spørge Jørgen: Kender typen. Og ja ja, så kan det da godt være hans forældre overreagerede lidt på de mange spørgsmål, men sådan gjorde man altså tilbage i 30’erne.

Facebookstalkeren: Det er ikke ondt ment, men jeg skal da liiiige se, hvordan min ekskærestes nye flamme ser ud. Helst på festbillederne fra en kikset kostumefest. Damn, jeg er jo så meget lækrere.

Nysgerrig - På den dårlige måde

NSA: Snager, hvor der snages kan. Men du har jo ikke noget at skjule, vel?

Din mor: Ja, det siger vist sig selv.

Ekstra Bladets journalister: ...men det betyder ikke, at vi ikke elsker at læse deres historier alligevel!

På den dårlige måde

December 2013 • WIDE 25

Fiksfakseriet falder for paller

ed, der Fiksfakseriet er WIDEs finurlige værkst kreative og er ing øsn lv-l tilbyder fiffige gør-det-se ) afskygninger. indspark i alle tænkelige (og utænkeligelishing ation: Aller client pub Tekst: Sofie Mannering Illustr

( gør-det-selv)

Ja, vi er vilde med paller! Der er nemlig ingen grænser for anvendeligheden af de gode gamle europaller, som indtil nu bare har været en pestilens, der skulle bakses rundt for at komme ind til de andre ting i skuret. Hvad med at få dem brugt til noget fornuftigt i stedet?

Fiksfakseriet stemmer for, og har selvfølgelig et par idéer klar.

Kender du Pinterest?

I Fiksfakseriet er vi rigtig glade for kreativt genbrug, og på pinterest.com findes tusinder af gode ideer til, hvordan du kan få ny glæde af gamle gemmer.

Det nemmeste cykelstativ Nu kan I få styr på alle spejdernes cykler. Og det er skræmmende simpelt: En europalle, der ligger fladt på jorden, kan nemlig holde 8 cykelbagdæk på én gang. Giv eventuelt pallen en omgang god udendørsmaling.

Den, der ikke kræver den store indsats

26 WIDE • December 2013

Den, der kræver savbevis

Krydderihylde:

Den, man kan lave på næste arbejdsweekend

Reol til materialerum/ værksted 6 europaller, 8 lægter, ca. 10 m. patentbånd (sættes bagerst på indersiden af reolen) og skruer.

Konservesdåse

December 2013 • WIDE 27

i s Ly t e k r mø i døgnet, ikke 24 timer r nord for t d n ke e b m r so rtu Vores sol lyse selvfølgelig er på somme undværligt n u a t m e l mpen ti medmindre t gør pandela tur. Men hvad skal du e D . n le k ir rc la po når man er på ndelampe? stykke udstyr, du skal købe din næste pa g bag de si år kigge efter, n spot på, hvad der gemmer Wide sætter ange tekniske termer. m Tranevig Tekst: Peter

F

or få år siden var udvalget af pandelamper relativt begrænset og forskellen mellem modellerne lige så.

I dag ser markedet helt anderledes ud, og hvert pandelampe-mærke har minimum 15 modeller på programmet. Det er derfor mere end svært at navigere i denne jungle af lyskegler. Vi stiller skarpt på de grundlæggende parametre, du skal kigge efter, når du skal vælge din næste pandelampe.

Lumen

Lumen er blevet det nye sort inden for valg af pandelamper. Og hvis du ikke gider læse længere, så går du ikke helt galt i byen ved at vælge din næste lampe ved at kigge på dens antal lumen, men hvis du vil sikre dig, at du også bliver glad for din pandelampe efter den første tur, så læs trygt videre. Det er nemlig ikke alle, der har brug for 1500 lumen for at få en god tur.

28 WIDE • December 2013

Lumen er en måleenhed, som angiver den samlede mængde af lys, der udsendes i alle retninger med en lyskilde. Betyder det så, at et høj antal lumen giver stærkere lys fra pandelampen? Både ja og nej, for der er en række faktorer, der kan påvirke, hvor effektivt lumen bliver omsat til reelt lys. Lumen bliver målt med en sfærisk måler, der måler alt lys, der kommer ud af pandelampen. Hvordan den enkelte pandelampe så formår at omsætte det til brugbart lys kan variere. Her er konstruktionen af hus og reflektor essentiel.

Et er, at man har en pære til at lyse, men lyset den giver skal også reflekteres hen, hvor du har behov for det. Det sørger lampens reflektor eller parabol for. Her kan der ofte være mærkbare forskelle fra mærke til mærke og model til model. Mange reflektorer sidder som en spejlagtig kegle omkring pæren. Der kan så være forskellige mønstre præget i reflektoren for at opnå den samling eller spredning af lyset, man ønsker. På de simple LED-lamper er reflektoren typisk ikke særlig kompliceret, da det ikke er muligt at styre lyset fra normale LED-pærer særligt meget, som man f.eks. kan med lys fra modeller med mulighed for at justere parabolen eller har forskellige typer af LED-pære, der kan samle eller sprede lyset.

Rækkeviden af lampen er et vigtigt parametre at undersøge, og særligt hvis du skal

bruge den under krævende forhold. Langt de fleste vil klare sig fint med en lygte, der på sit maksimale kan oplyse ca. 60-80 meter væk (ca. 100 lumen), mens mere specialiserede lygter kan lyse et par hundrede meter frem.

I den specialiserede genre er der kommet mærker som Lupine og Gemini, der får en bil til at blegne med en lysstyrke på langt over 1000 lumen,. Fedt når du har behov for det, men pokkers dyrt. De fleste modeller i denne kategori starter omkring 2000 kroner og op efter. Så her skal du virkelig være sikker i dit valg, inden du køber, og jeg vil mene, at du sagtens kan finde mere prisbillige alternativer på markedet, der både giver godt lys og mulighed for at bruge flere penge på at opgradere andet udstyr.

LED

Petzl’s konkurrenter har ikke været sene til at komme med modeller, der også lever op til de tre positive egenskaber.

Der er dog egenskaber de simple LEDlygterne har svært ved at klare, og det er at fokusere lyset. Langt de fleste LED-lygter giver et fint lys foran hovedet, men de lyser typisk i et bredt felt. Det er helt fint, hvis du ikke skal orientere dig for meget efter mørkets frembrud, men primært være i campen, organisere dine ting eller vandre i overskueligt terræn. Hvis du har behov for at kunne orientere dig bedre, men stadig vil havde en god batteriøkonomi, kan du med fordel kigge efter de såkaldte HI-power LED-pærer på markedet.

De lyser langt kraftigere og holder stadig en lang brændetid, men koster også langt mere.

Selvfølgelig betyder den øgede lysstyrke også, at du ikke får helt den samme fine batterilevetid som hos de normale LED-lygter, men det løses ved, at du kan justere lysstyrken på din lygte. Og ja, nogle nye modeller hjælper dig på vej med responsivt lys.

Ja, frække ord er der nok af i pandelampernes univers. Seneste skud på stammen er “responsive light”. Som så meget andet, var Petzl først på banen med denne feature. I al sin enkelthed dækker det over, at pandelampen er udstyret med en sensor, der kan opfange om du har brug for kort, mellemlangt eller langt

LED står for Light Emitting Diodes. Det er dioder, der er udviklet til at lyse kraftigere end normale dioder, og det har været hele grundlaget for udviklingen af denne relativt nye pandelampe-type. Det var en revolution af dimensioner, da Petzl for år tilbage introducerede deres Tikka lygte.

Let, lysstærk og ekstrem Lynguide til valg af rigtig pandelampe lang batterilevetid.

Denne lygte er gået hen Løb: Vægt, størrelse og blevet et ikon, og Vandring: Vægt, batterilevetid, rækkevide, forskellige programmer. den er stadig at finde på Klatring: Vægt, maksimal lysstyrke, rækkevide Cykel: maksimal lysstyrke, rækkevide, batterilevetid markedet i flere modiKajak: vandtæthed, maksimal lysstyrke ficerede udgaver. Men Vinterfjeld: vandtæthed, rækkevide batterilevetid, der er siden kommet et Lejrliv: Størrelse, batterilevetid, bred lyskegle utal af LED-lygter til, og

December 2013 • WIDE 29

Tre ting du bør undgå 1. Ledningskonstruktioner mellem batteri og lampe, der virker ustabile.

2. Tunge lamper, der fylder og vejer, når den ikke bliver brugt.

3. Unødige programmer og features. Jo mere en lampe kan, jo mere kan den gå i stykker.

lys. Når du kigger på et objekt meget tæt på, fx et kort, justerer lyset sig til en meget bred stråle med lavt output. Når du fx begynder at gå ned ad en sti udvides strålen og justeres til et medium lyseffekt for at belyse omgivelserne. Hvis du hæver dit hoved for at se noget i det fjerne bliver strålen fokuseret og lysintensiteten stiger. Den første model til at have denne smarte feature var Petzl Nao, men nu følger den mere prisvenlige Tikka-serie med RXP og R+. To modeller du helt sikkert bør overveje, hvis du er på udkig efter en ambitiøs allround pandelampe med smag af fremtid. Og andre mærker og modeller følger uden tvivl med i denne udvikling hen over vinteren.

dårligere i kulde end alkaliske, men generelt har batterier det ikke så godt med kulde. I den forbindelse er det værd at bemærke, at mange mærker opgiver deres batterilevetid målt ved 20 grader. Den vil være væsentlig mindre, når vi nærmer os nul grader. Hvis du skal bruge lampen i kolde egne, kan det være en fordel at vælge en lampe, hvor du kan tage batterierne ind på kroppen.

Der er også dukket en del modeller op med genopladelige batterier. Smart, da du så ikke behøver at købe nye batterier hele tiden.

Mindre smart når du er på længere ture, hvor du ikke har mulighed for at oplade dit batteri.

Så hvis du vælge en model med genopladeligt batteri, så husk at undersøg om du kan skifte til normale batterier, hvis du skal på længere tur.

De forskellige mærker har derudover udviklet forskellige løsninger for at prøve at forlænge batteriernes levetid ved smarte programmer, som er forprogrammerede, eller ligefrem giver dig mulighed for at programmere dit eget alt efter dit behov. Den mulighed er sjov og brugbar, hvis du har en ingeniør gemt i dig, men for langhåret som normal bruger. Det er simpelthen for svært at huske 5 forskellige programmer, når man står midt om natten i en skov. Her er mit råd, som i alle andre valg omkring køb af pandelampe – keep it simpel. Det er turværktøj, der skal virke når du har behov for det. Når den virker, tænker du ikke over den, men når den dør, forbander du den langt væk.

Batterier

Det vigtigste er, at du køber alkaliske-batterier til din pandelampe, da brunstens-batterier ikke holder den samme spændingskurve. Det betyder, at brunsten fra første minut begynder en langsom nedadgående kurve mod nul, hvor i mod alkaliske batterier holder samme spænding i lang tid, for så pludselig at gå helt døde. Det betyder, at du får længere tids høj ydelse med alkaliske-batterier frem for brunsten. Derudover fungerer brunstensbatterier

5 trin - programmer på din pandelampe De fleste lamper har mindst en høj og lav indstilling. Andre kan tilbyde 3 eller flere lysstyr­ keniveauer. Her er en oversigt, startende med den mest energieffektive tilstand til de mindst effektive:

Strobe (eller Flash) Blinklys til nødsituationer eller løb. Enkelte modeller tilbyder endda SOS-programmer.

Lav Den standardmode, der bruges til det meste; lejrliv, vandring mm.

Mellem Fin mulighed på nogen modeller til bedre orientering, når du ikke har brug for den helt store kanon.

Høj (eller Max) En god mulighed for situationer, hvor du har brug mere lys fx orientering.

Boost (eller Zoom) Tillader en ekstra intens stråle, der skal projiceres i en kort periode, måske 10-20 sekunder. Rar at have, når du er virkelig nysgerrig efter, hvad der forårsager knitrende lyde i nærliggende buske.

Ulempen er, at det sluger batteri hurtigere end varm suppe på en kold dag.

30 WIDE • December 2013

Mammut T-Base

Petzl Tikka 2 Plus

Petzl Tikka RXP

Lille og let no-bullshit-pande­ lampe. Pandelygten sidder godt og stabilt på hovedet takket være den bredde og justerbare elastik. Lysstyrken kan – af­ hængigt af behov – justeres i to niveauer, så du kan spare på batterierne, når du bruger lygten i lejren og få op til 20 meters synsfelt, hvis du har behov for det.

Tikka Plus II er en opdatering af Petzls Tikka plus. Den nye ud­ gave af lampen har ekstra kraftig diode der lyser 70 lumen.

Lampen er velegnet til det meste lige fra en løbetur i den danske efterårsskov, over en spejdertur i Rold Skov, til en bestigning af Kilmanjaro.

Skal du kigge på kort om natten eller orientere dig i teltet og ikke ønsker at få dit nattesyn ødelagt af de kraftige dioder, så har Tikka Plus II en enkelt rød diode som klarer arbejdet for dig. Og bedst af alt, så "husker" den at du har brugt det røde lys, så næ­ ste gang du tænder den bliver du ikke blændet af den kraftige hvide diode!

Pandelampen let og komfortabel at have på, og sidder samtidig godt og fast på hovedet – også når du er i høj aktivitet.

Kompakt, robust, genopladelig pandelampe via USB og tre lyskegler med REACTIVE LIGHTNING teknologi. REACTIVE LIGHTING teknologien benytter en integreret sensor til at måle og analysere reflekteret lys, som så derefter øjeblikkeligt og automatisk tilpasser pandelam­ pens to high-output LED’er til dit behov. Absolut en lampe der er værd at tjekke nærmere ud hvis du er til orienteringsløb, ekspe­ ditioner, klatring, ski og ekstrem sport. Teknologien, der nu er 2. generation, virker og gør denne lampe til et spændende bud på fremtidens all-round pandelampe til den krævende bruger.

Det genopladelige Lithium-Ion batteri genoplades via USB port, og ekstra batteritilslutning til normale batterier kan købes til.

Detaljer: •Lyskilde: 2 x Definition. LED •Maksimalt lys output 30 lumen •Rækkevidde: 12 / 20 meter • Strømkilde(r): 3 x LR03 AAA batterier • Brændtid: Op til 80 timer på et sæt batterier • Vandtæthed: Regnog stænk tæt • Vægt: 45 / 80 gram (inkl. batterier) Pris: 159 kr.

Detaljer: • Lyskilde: 1 stk hvid High-Output LED •Maksimalt lys: 70 lumen.

•Rækkevidde op til 40 meter.

• Batteri levetid 55 timer ved maksimal lysstyrke - op til 185 timer ved minimalt brug.

• Vandtæt så den kan bruges i alt slags vejr • Vipbart hoved, der gør lampen velegnet til flere former for arbejde, og når du f.eks. skal lave mad i mørke • Bruger 3 AAA-batterier (inkluderet) •Vægt: 82 g incl. batterier.

•Batteriindikator.

Pris: 359

Detaljer: • Lyskilde: 2 stk hvid High-Output LED • Maksimalt lys: 215 lumen.

•Rækkevidde op til 110 meter.

• Batteri levetid 2 timer og 45 min. ved maksimal lysstyrke - op til 10 timer ved minimalt brug. Batteriet tåler 300 opladninger • Vandtæt så den kan bruges i alt slags vejr • Vipbart hoved, der gør lampen velegnet til flere former for arbejde, og når du f.eks. skal lave mad i mørke •Vægt: 115 g incl. batteri.

•Batteriindikator.

Pris: 899 kr.

Gearnews Avanceret, simpelt og syret.

WIDE beretter om de nyeste landvindinger fra gearfronten.

Sov sødt lille..

Det er sent, du har gået en hel lang dag med 30 kg på ryggen.

Du er træt. Men hvorfor nøjes med at hoppe ned i en helt almindelig sovepose, når man bare kan lægge sig i en seng – eller i hvert fald i en sovepose, der minder om en seng?

Den nye ”Backcountry Bed” er mere end bare en sovepose.

Den har indbygget ”dyne”, og der er ikke nogen irriterende lynlås at bekymre sig om. Samtidigt er den bredere i den øverste del, så der er plads til at vende og dreje sig, som er man er vant til fra sin normale seng.

Tjek: Sierradesigns.com/ backcountrybed.aspx

Det elektriske telt Der findes efterhånden tonsvis af forskellige dimsedutter, der sørger for strøm til ens GPS’er, iPhones eller lamper, når man er ude i naturen. Men dem kan man godt lade blive hjemme, for nu er det muligt at få et telt med dertilhørende solpanel, der opfanger solens lys dagen igennem og laver det om til strøm. Inde i teltet kan man så sætte et USB-stik eller et 12V-stik til og vupti, så har man sin egen stikkontakt med sig, hvor end man er.

Tjek: Eddiebauer.com

Teltet får nyt skelet Indrømmet – teltstænger er langt fra nogle af de mest sexede og seje gadgets, man kunne have med i en gearsektion. De er hverken elektriske eller særligt tekniske. ”Syclone poles” hedder de her, og konceptet er stadig det samme: De udgør teltets skelet. Det interessante ved dem er imidlertid, at de er lavet af glasfiber, så de er langt mere modstandsdygtige og fleksible sammenlignet med almindelige aluminiums- og kulfiberstænger. Og så koster og vejer de det samme. Det er da ret sejt!

Kommer i foråret 2014.

Tjek: Eastonpoles.com

4-i-én-øksen Her er øksen, som ikke bare er en økse. Der er også en sav og en hammer og en pløk-optrækker. Fire uundværlige funktioner når man er på tur, og bålet skal klargøres, eller teltet slås op eller ned – og så oven i købet samlet i én gadget, som man har lige ved hånden. Øksen vejer lige lidt over et kilo, og den er derfor let at have med.

Tjek: Zippooutdoor.com/4-in1-woodsman

Lysende fødder Det er oftest både mørkt og koldt at traske rundt i en skov en vinternat. For at holde varmen må du ty til klassiske ting som undertøj, uldtrøjer og jakker.

Mørket, derimod, kan man nu komme til livs med et par nye avancerede sko fra Vibram. De er udstyret med tre LED-lyspaneler, hvoraf det ene sidder under foden. På den måde lyses skovbunden eller vejen op foran dig, som du går. De er også udstyret med en fjernbetjening og en USB-port, så de kan oplades, når det bliver nødvendigt.

Tjek: Vibram.com

December 2013 • WIDE 31

Jacob i punktform Født i 1947 i København og vokset op i Fåborg nær Esbjerg. • Blaffede mere end 160.000 kilometer gennem USA i 70'erne.

Udgav i 1977 bogen "Amerikanske billeder", der blev solgt over hele verden. For pengene byggede han en sygeplejerskeskole i Namibia.

Har i USA boet hos både massemordere, den stenrige Rockefeller-familie og fattige sorte fra slummen.

Har haft forskellige ledsagere med på sine efterfølgende ture til USA, bl.a. sin dengang 2-årige søn, digteren Pia Tafdrup og adskillige danske skoleelever.

Blev en måned sidste år inviteret med til tre kurdiske bryllupper, et tyrkisk og et pakistansk. I år skal han til julefrokost i en rockerborg.

Kunne for nylig opleves i DRprogrammet "Pind og Holdt i USA", hvor han sammen med politikeren Søren Pind rejste rundt i USA. Find det på dr.dk.

32 WIDE • december 2013

Kunsten at åbne mennesker Vi skal være nysgerrige på vores medmennesker. Også dem, vi frygter.

Det mener eventyreren og foredragsholderen Jacob Holdt, der i over tredive år har rejst rundt med sine lysbilleder fra sin tid som blaffer i USA. WIDE har spurgt ham, hvordan man holder nysgerrigheden ved lige.

Tekst: Peter Kondrup Maul Foto: Ulrik Hasemann

T

redje gang, vi ringer på hos Jacob Holdt, begynder vi at blive urolige. Har han glemt vores aftale? Vi venter lidt og giver så dørklokken et fjerde, kraftfuldt tryk med pegefingeren.

Stadig ingenting. Jeg sender fotografen et bekymret blik og fisker telefonen op af lommen.

Vi står på Gernersgade i det indre København.

En lille, afsidesliggende gade med gule og grå toetageshuse, der lige så godt kunne ligge i en gammel nordjysk købstad. Hvis altså ikke det var for de valgplakater, der stadig hænger og smiler til de forbipasserende.

"Ja, det er Jacob", lyder det fjernt i telefonen. "Hvor sagde du, I var fra? Spejderne?

Nå, var det i dag." Der er en pause i den anden ende. Som om han klør sig i det lange hår.

"Jamen så må I jo hellere komme op."

I 1971 kom Jacob Holdt til USA med 40 dollars og blaffede de næste fem år mere end 160.000 kilometer på de amerikanske landeveje. En rejse, hvor han boede hos både Ku Klux Klan-medlemmer, Kennedy-familien og ikke mindst de fattige sorte i halvfjerdsernes ghettoslum. Med det udgangspunkt må han have nok at sige om nysgerrighed. Om at opsøge det ukendte. Men han glider først lidt af på det. "Hvorfor er det lige mig? Jeg er da ikke specielt nysgerrig", siger han og trommer lidt på køkkenbordet. Som om man først skal holde ham op på hans bedrifter. "Det handler om at åbne sig op over for folk", siger han så.

“ Det handler om at åbne sig op over for folk. "Om ikke at lukke sig af. Og det er tit frygt, der gør, at vi mennesker lukker os af.”

– Jacob Holdt "Om ikke at lukke sig af. Og det er tit frygt, der gør, at vi mennesker lukker os af."

"Der er mere gang i den hos rockerne" Jacob Holdt kalder sig selv for anti-racist.

Han mener, vi har en pligt til at blande os med vores medmennesker, uanset hvor de kommer fra eller hvilken gruppering, de tilhører. Da hans søn for nogle år tilbage kom rystet hjem efter at være blevet overfaldet af en indvandrerbande på Nørrebro, hoppede Jacob Holdt straks på cyklen for at finde dem.

"Jeg ville invitere dem hjem på kaffe, for jeg kunne jo straks se, der var gået noget galt med integrationen."

Den 66-årige foredragsholder er blevet kendt for sin kompromisløse nysgerrighed på andre mennesker. For at åbne op, hvor vi andre lukker af. I USA blev han venner med massemordere, Ku Klux Klan-ledere og sorte kriminelle, der havde overfaldet ham. Denne jul står han over for et velkendt dilemma. Han er inviteret til to julefrokoster, der falder på samme dato: "Det er enten Eventyrernes Klub eller rockerne. Og jeg tror, der er mere gang i

den hos rockerne."

Jacob mener, vi skal engagere os i dem, vi frygter. For ellers er løbet kørt. Derfor kørte han i oktober ud til en rockerborg og bankede på. "Er der noget, rockerne har brug for, er det da, at vi integrerer os med dem. Problemet er, at vi har marginaliseret dem i den grad, og derfor kommer alle de problemer med vold.

Og i det øjeblik, folk bliver voldelige, er det da netop vigtigt at gå ind i dem og integrere sig med dem. Det er jo den eneste måde, man kan få dem tilbage i samfundet igen. Det er jo ikke ved at lukke dem ude."

Smittet af nysgerrigheden Ifølge Jacob er nysgerrighed noget, man skal lære. Selv var han ikke særlig åben som barn: "Mine gamle skolekammerater, de husker mig som lukket. Jeg var sådan en, der vandrede i skoven alene og søgte væk fra mennesker i min ungdom. Jeg kunne sidde op i træerne i dagevis bare for at fotografere et egern, der fløj fra et træ til et andet træ. Men mennesker, det interesserede mig ikke specielt."

I gymnasiet kunne den unge præstesøn ikke fokusere på lektierne. Han havde ADHD, og det endte med, at han i 2.g. blev smidt ud. Hans selvværd led et stort knæk, men alligevel mener han, det er noget af det bedste, der nogensinde er hændt ham. Han flyttede til København og købte en forhenværende ligkisteforretning at bo i. Langsomt begyndte hjemmet at blive fyldt med unge mennesker December 2013 • WIDE 33

fra nær og fjern. "Jeg er den type, der ikke kan sige nej. Så der kom alle mulige fremmede og boede. Lige så stille fyldte jeg huset op med folk. Der var alle mulige. Amerikanske Vietnam-veteraner. Canadiske piger, der var løbet hjemmefra."

Jacob forklarer sin nysgerrighed som noget, der skete. Han blev smittet, som han siger.

"Så hørte jeg de andre sige: 'Nå, jeg tror, jeg lige blaffer til Italien'. 'Italien?', sagde jeg. Det var sådan et sted, man havde brugt hele sin barndom på at køre ned til på ferie. Så kom de tilbage igen en uge efter. Så opdagede jeg pludselig, hvor lille verden var."

ÉN NAT I DET FRI Som blaffer lærte Jacob at komme ind under huden på amerikanerne. I alt boede han i over 400 forskellige hjem. Kun én gang oplevede han at måtte sove i det fri. "Jeg var taget langt ud i bjergene for at besøge en gammel højskoleven, som var blevet munk i et kloster. Men det var midt i ugen, hvor de skulle meditere, så jeg måtte ikke overnatte i klosteret. Jeg havde gået 25 kilometer ad en bjergryg og kunne ikke nå ned igen, inden det blev mørkt. Så mødte jeg en guldgraver og fik lov til at dele tæppet med ham ved hans bål. Det var den eneste nat i fem år, jeg boede udendørs i USA. Men jeg blev jo i virkeligheden inviteret ind i hans hjem der ved bålet. Så lå vi der, og jeg hørte om guldgravere.

Det var en utrolig nat."

Blod for billeder Med sit kamera dokumenterede Jacob et land fuld af modsætninger og kontraster.

Han boede hos fattige sorte i pilrådne skure, hvor rotter og slanger om natten trængte op gennem sprækkerne i gulvbrædderne. Andre gange sov han i store marmorpalæer blandt de allermest velstillede hvide. Kameraet, et Canon Dial 35-2, havde forældrene sendt ham som fødselsdagsgave. De mange ruller kamerafilm betalte han ved at sælge blodplasma to gange om ugen, så han måtte være nøjsom med sine motiver.

Når han som blaffer blev samlet op, var det

sjældent bilens destination, der interesserede ham, men bilens fører. Det var mennesket, han ville på rejse i. Og efterhånden lærte han at åbne mennesker op, som han siger. Ved at insistere på at vise dem tillid, uanset hvem de var. Selv efter han gentagne gange var blevet overfaldet på gaden, havde undveget knive og pistolløb. "Enhver ved det: Tænker man kærligt om et andet menneske, får man også kærlighed igen. Fra det øjeblik, jeg kunne begynde at tænke positivt og kærligt om folk, begyndte selv de værste gangstere, som tidligere havde overfaldet mig, at tage mig i hånden og vise mig deres verden af smerte.

34 WIDE • December juni 20132013 oktober 2013

SKÆGGET SOM ADGANGSBILLET Jacob Holdts karakteristiske skægpisk har en enkelt gang siddet fast i en elevatordør.

Men først og fremmest har det åbnet døre: "Med skægget begyndte folk jo at vende sig om på gaden: 'Wauw, what an interesting beard'. Inden længe var man inviteret hjem til folk. Det er det samme, som vagabonder og skærslibere længe har gjort i Danmark. Man tager høj hat og medaljer på, og når man så vandrer ind i landsbyen ude i Jylland, så sænker man sig selv i folks øjne.

Ved at tillade folk at komme lidt ovenpå og ikke føle sig truet, så kommer man lettere i snak med dem. Mit skæg var bare en måde at være vagabond på."

Den positive interesse for at nå mennesket bag dets lidelsesmønstre blev en døråbner for mig overalt."

Vi skal trænge os på Den interesse tog Jacob med sig hjem over Atlanten. Og lige siden har han med sine utallige lysbilledforedrag på skoler og universiteter sat sig for at smitte os andre med den. Han mener, at vi ikke interesserer os nok for hinanden.

At vi som voksne pakker nysgerrigheden væk bag persienner og et panser af forlegenhed: "Det her med, at man ikke må trænge sig på, er jo et forfærdeligt udtryk. Det er et meget dansk udtryk, som ligger dybt i os. Og resultatet er, at vi alle bliver forfærdeligt ensomme.

Det er jo i virkeligheden angst for at nå eller række ud mod andre mennesker. Man er nødt til at gå ud og blande sig med folk. Og se, hvordan alle de mennesker, vi umiddelbart tror er lukkede og uinteressante, hvor meget spændende de rummer i sig. Så holder man nysgerrigheden ved lige."

?#@*&%!

Muggen På:

Jacob Holdt Tekst: Peter Kondrup Maul Foto: Ulrik Hasemann

"Muggen på" er magasinets bitre indlæg.

Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og giver hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle. I denne udgave er det den frelste foredragsholder Jacob Holdt, Wide forsøger at hive lidt i skægget.

ægte nysgerrighed. Hvor ægte den er, det er selvfølgelig svært at sige. Men nysgerrighed, det er det. Og så siger jeg jo i øvrigt aldrig nej til en god julefrokost.

Da du var ung, og håret var mørkt, var du politisk enga­ geret og revolutionær. Nu kører du rundt med Reagandrengen Søren Pind i en stor benzinsluger og laver hyggetv til nationen. Hvad blev der af revolutionen?

Jacob. Du er jo tilsyneladende et tolerant og fredselskende menneske. Men behøver Jesus-fritsen følge med af den grund? Du er nu 66, men insisterer stadig på at ligne en fra '68. Er det ikke snart på tide at indse, at den tid aldrig kommer tilbage, og lade håret falde?

det lidt aktiv dødshjælp og speede processen lidt op med en saks?

Jacob Holdt: Ja, nu må jeg jo så sige, at mine gamle skolekammerater, de er næsten alle skaldede nu. Så som sådan holder jeg mig da meget godt.

Jacob Holdt: Jamen, det falder faktisk af helt automatisk. For ti år siden var jeg meget mere mørkhåret og langhåret. Så don't worry, det kommer helt af sig selv. Men det tager tid.

Apropos skaldethed: Hvad er det med dig og de rockere der.

Er du virkelig ægte nysgerrig på de vrede, unge mænd, eller vil du bare gerne gå rundt og føle dig lidt sej med rygmærke på?

Hm, ja, du kunne jo også give

Jacob Holdt: Nej, det er da

Jacob Holdt: Jamen, det har altid været mit ideal at blande mig med de forkerte. Også Søren Pind. Skal du lave revolution, så er man da nødt til at vinde hjerter og sind hos de andre. Du kan jo ikke lave det bare for dig selv. Den slags revolutioner, de ender i diktatur.

Skal man lave rigtig revolution, så er man nødt til at vinde dem over, man møder på sin vej.

Du taler meget om, vi skal åbne op for det ukendte. Også her under de hjemlige him­ melstrøg. Men lige nu er du in­ stalleret i en hyggelig lejlighed i det indre København blandt

birketræer og slumrende gårdhaveidyl. Hvordan hænger det sammen?

Jacob Holdt: Ja, det hænger sådan sammen, at jeg efter i 10 år at have 66 arabiske flygtninge boende i min lejlighed på Købmagergade, var jeg jo næsten lige ved at miste det hele, fordi jeg fik så mange nabo-klager. Så endte jeg med at flytte ind hos konen, og så sagde hun: "Jeg er din Pia Kjærsgaard.

Du kan ikke selv styre dine grænser." Og lige siden har hun så sat grænser for mig. Og sådan har jeg haft det, hver gang jeg har haft mine egne steder, så endte jeg med at fylde huset op med alle mulige folk. Og så kommer der typisk en stærk kvinde ind på et eller andet tidspunkt, og så ender hun som regel med at smide dem alle sammen ud. Så jeg tror, vi alle sammen har brug for en Pia Kjærsgaard. Jeg har i hvert fald.

December juni 2013 • WIDE 35

” Vær nysgerrig på det fælles korps, som vi er en del af” – David Hansen

Nysgerrighed som færdighed Spørger man spejdercheferne, om man kan træne nysgerrighed, falder svaret prompte: ”Ja!” Deres bud på en god øvelse er observationsvandring: Læg mærke til så meget som muligt i stilhed Åbn sanserne Stil åbne spørgsmål Svar med spørgsmål i stedet for argumenter

“Man kan ikke være spejder uden at være nysgerrig” WIDE har mødt korpsets nye spejderchefer, Annesofie Bjerre og David Hansen, til en snak om nysgerrighed, og hvordan vi er nysgerrige i ledelsesarbejdet.

Tekst: Henrik Christoffersen Foto: Mads D. Danquah

I

nden mit møde med spejdercheferne har jeg tænkt meget over begrebet nysgerrighed. For hvordan er det lige, nysgerrighed passer ind i vores daglige spejderarbejde? Og hvor nysgerrig kan man være på sit spejderkorps, når man er spejderchef for 27.000 medlemmer?

Det viser sig hurtigt, at både Fie og David er nysgerrige af natur, men alligevel på hver deres måde. Hvor David er typen, der gerne lige vil tjekke, hvad der gemmer sig bag den låste dør og indsamle viden om mange forskellige emner, så er Fie meget nysgerrig på praktiske løsninger og, hvordan en udfordring kan løses bedst muligt.

De er begge enige om, at nysgerrighed er et helt centralt værdiord i Det Danske Spejderkorps. ”Man kan ikke være spejder uden at være nysgerrig,” siger David, da jeg spørger, om nysgerrighed burde være en del af Det Danske Spejderkorps’ værdisæt, KAFSU: ”Spejderbe36 WIDE • December oktober 2013 2013

vægelsen handler om udvikling af individer, og dét kræver nysgerrighed. Jeg tror ikke på, at man kan udvikle noget uden nysgerrighed”.

Mod på nysgerrighed Det er spejderchefernes ønske, at ikke kun de selv, men også resten af Korpsledelsen kommer ud i landet og er nysgerrige på, hvilke input de kan få. Fie pointerer, at Korpsledelsen skal ud og tale med spejdere, ledere, divisioner, arrangementer og centre. Og så skal Korpsledelsen være modig nok til at tale med andre spejderkorps, organisationer og virksomheder, som kan hjælpe med nye vinkler på spejderarbejdet. ”Det kræver en god portion nysgerrighed og mod at invitere nogen ind, som ikke lige tænker på samme måde som os,” siger hun og fortsætter, ”det kan være noget så ubehageligt at blive presset lidt på den måde, vi plejer at gøre tingene på”.

David beskriver efterfølgende scenariet

meget rammende: ”Ligesom da man var barn og lå i sengen og var nysgerrig efter, om der var monstre nedenunder. Det er ret ubehageligt at kigge, for hvad nu, hvis de er der?”

Nysgerrighed og kontrol Begge spejderchefer har været aktive i korpset i mange år og er derfor meget interesserede i, hvad der sker rundt omkring i korpset, og hvordan vi udvikler os. Deres nye rolle som spejderchefer kan derfor give en udfordring i forhold til nysgerrigheden. ”Jeg håber, at folk opfatter det som en nysgerrighed, når vi spørger ind,” siger Fie og fortsætter, ”jeg tror absolut, de vil synes, vi er nysgerrige. Måske også nogle gange lidt for nysgerrige”. Hertil tilføjer David, at der er noget interessant ved den strategiske ledelse i forhold til kontrol vs. nysgerrighed. ”Er nysgerrighed bare for at vide, er det for sjov, eller fordi vi er ud for at finde ud af,

Annesofie ”Fie” Bjerre Alder: 29 år Projektkoordinator

David Hansen Alder: 28 år Civilingeniør og ph.d.-studerende i ledelse på DTU og ledelseskonsulent.

” Jeg tror ikke på, at man kan udvikle noget uden nysgerrighed” – David Hansen hvem der gør det forkert? Det er jo interessant, hvilken type nysgerrighed, man viser. Er det en reel nysgerrighed for at blive klogere, eller er det i virkeligheden et tjek?”

Sladder er interessant Et andet element af nysgerrighed er sladder.

Da Fie bringer emnet op, må David straks erkende, at han er meget nysgerrig på sladder og synes, at sladder er rigtig sjovt at følge med i. Analyseret lidt nærmere så er sladder dog ikke bare tilfældige sjovheder og historier.

Ifølge spejdercheferne er sladder nemlig interessant at være nysgerrig på, idet relationer er centrale for spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps. ”Det er ikke nok at være i den formelle post, det er også, hvem der kender hinanden og på hvilke måder. Vi vil gerne skabe nogle fede events, hvor folk skaber nye relationer,” siger David og nævner i den forbindelse se-

niorseminaret Refleks som et sted, hvor unge har mulighed for at skabe nye relationer.

Fie er samtidig opmærksom på, at sladder også kan have en anden gavnlig effekt. Sladder kan nemlig bruges som en måde at tage temperaturen på stemningen i fællesskabet. ”Nysgerrigheden omkring sladder kan også hjælpe til, at humøret er højt, og folk har det godt og er trygge ved at være med,” mener hun, hvilket David giver hende ret i og tilføjer, at man igennem sladderen kan tjekke, om der er nogen, der er lidt udenfor, uanset om vi taler om ledelse af børn eller voksne.

Nysgerrigheden i Spejdergruppen Mange af WIDE’s faste læsere er spejderledere ude i landets lokale grupper. Derfor er jeg selvsagt interesseret i at høre, hvad spejdercheferne tænker om at bruge nysgerrighed i ledergerningen.

Spejderchefernes umiddelbare agenda er imidlertid at skabe mere nysgerrighed fra lederne mod korpset, end fra lederne mod spejderne, idet lederne allerede udviser nysgerrighed over for spejderne.

” Hvis man kigger ind i korpset, så er jeg ret sikker på, at det ikke er et monster.

Det er også bare spejderledere.”

– Fie Bjerre ”Jeg har stor tillid til, at vores ledere er nysgerrige over for vores børn. Men vi kan godt pirre lederne til at være mere nysgerrige over for korpsets udvikling,” begynder Fie, hvorefter David bryder ind ”og hvordan de kan bidrage til korpsets udvikling”. ”Apropos monstre, som vi talte om tidligere: Hvis man kigger ind i korpset, så er jeg ret sikker på, at det ikke er et monster. Det er også bare spejderledere,” bemærker Fie, mens David afslutter med en opfordring: ”Vær nysgerrig på det fælles korps, som vi er en del af – og vær med til at gøre jeres egne spejdere nysgerrige på vores korps”.

December 2013 • WIDE 37

kalender

Hold dig opdateret med hvad der sker de kommende måneder

Farverigt forår: Uddannelser og kurser i 2014

Nyt MOVE Mobile!

Tjek det nye MOVE Mobile for fuldt overblik.

Ja n ua r

Crazy Coco Monkey Race 24.-26. januar Det er løbet til de spejdere der endnu ikke har mod på de helt store løb men gerne vil prøve sig selv lidt af. Patruljen bør bestå af en god blanding af spejdere mellem 12 og 16 år – for er I kun 12årige bliver det en kamp, men de lidt ældre vil nok finde større udfordringer andre steder.

Info: adventurespejd.dk

Wasa Wasa 25.-26. januar Løbet bygger på gamle traditioner siden 1949, og handler om at tilbagelægge et antal kilometer i løbet af natten og samtidig løse et antal forskellige opgaver. Løbet foregår i Nordjylland.

Info: adventurespejd.dk

Dinizuli 25.-26. januar Dinizuli er Danmarks ældste spejderløb – måske også verdens? Det har i alle årene været kendt som ”årets barske” men er dog, sammenlignet med de andre løb i ligaen, klart for begyndere.

Info: adventurespejd.dk

F e b r ua r

Alligatorløbet 1.-2. februar Alli er det ultimative senior løb, der tester 2 mands sjakkets udholdenhed og samarbejde under vinterforhold i et barsk terræn. Lige fra tilmelding til løbets slutning kan du blive udsat for opgaver der skal løses. Du har brug for god fysik, en skarp hjerne og opmærksomhed for at vinde et Alli.

Info: adventurespejd.dk

Vinterhike 1.-3. februar Vinterhike er et årligt tilbagevendende spejderløb, arrangeret af Spejdercentret Assenbækmølle.

Weekenden foregår i området mellem Skjern og Esbjerg. Ruten er mellem 40 og 50km lang og undervejs løses forskellige praktiske og kreative opgaver, som alle hører under årets fantasiramme.

Opgaverne kan være mange og kun fantasien sætter grænser.

Zaxsez 21.-23. februar Zaxsez lægger stor vægt på en fed og solid fantasiramme og kører den derud, hvor der ingen vej er tilbage. Og så er det et arrangement, der sætter samarbejde, kammeratskab og patruljedynamik i højsædet. Sammen med Crazy Coco Monkey Race

38 WIDE • December 2013

et godt løb for spejdere, der ikke har været af sted på adventurespejd-løb før.

Info: adventurespejd.dk

Ledelseskursus nr. 2 28. feb – 2. marts Strategi, involvering og kommunikation er fundamentet for god ledelse af voksne frivillige.

Ledelseskursus 2 er for ledere, som er aktive i ledelse af andre voksne, og som har gennemført ledelseskursus 1. Det går skridtet videre og sætter fokus på, hvordan man med en mere strategisk tilgang til ledelse kan skabe bæredygtig udvikling og vækst.

Der er ligeledes fokus på blive i stand til at flytte mennesker og organisationer til et mere meningsfyldt sted, hvor de gør en (endnu større) forskel.

Kurset, der lære dig at arrangere kurser: 16. marts 2014 & 2.-4. maj 2014 Her er et uddannelsesforløb for dig, der selv skal lave kurser for børn- og unge i DDS i 2014. En unik mulighed for at få din egen værktøjskasse fyldt med vejledningsværktøjer, instruktionsteknikker, læringskneb, osv..

Uddannelsen kobler metoder, teori og refleksion på din virkelighed som vejleder og instruktør i et kursusteam.

Tag på uddannelsesmarkedet og få masser af ny inspiration: 18.-19. januar og 26-27. april 2014 Et uddannelsesmarked er for alle ledere og klanspejdere samt bestyrelsesmedlemmer og divisionsrådsmedlemmer m.fl. Her sammensætter man sit helt eget individuelle uddannelsesforløb. Så har du lyst til at lære nye færdigheder, opleve de seneste nye pædagogiske fif, eller måske få det input, der gør dig til en endnu bedre leder, så er det en oplagt mulighed til både at få undervisning og til at møde andre spejderkammerater.

Marts

Find din indre skovmand (eller

Fjeldsamariterkursus

kvinde) frem: 23.-25. maj 2014 Kurset henvender sig til den garvede friluftsspejder, der gerne vil lære praktiske og nyttige færdigheder til at færdes i den skandinaviske natur. Vi skal lære at se de mange muligheder, der findes i naturen omkring os, og hvordan man klarer sig med de materialer, der findes derude samtidig med, at vi tager vare på naturen.

14.-16. marts På Fjeldgruppens samariterkursus, der er for turledere og samaritter, lærer du om de specielle udfordringer du møder i en nødsituation på fjeldet, og hvordan du bedst håndterer dem, herunder skadestedsledelse og gruppedynamik. Undervisningen foregår som en blanding af teori og praktiske cases.

Apokalypseløbet 21.-23. marts Apokalypseløbet er et dramatisk og oplevelsesrigt løb for spejdere mellem 14 år og 17 år. Formålet med løbet er at give spejderne en ekstra saltvandsindsprøjtning i form af en barsk udfordring - fysisk og psykisk.

Træklatrekursus i øst 22.-23. marts (den første af tre weekender) Kurset kommer til at forløbe over tre weekender i foråret, hvor vi vil gennemgå den teori og praksis, der skal til for at bestå Dansk Træklatreforenings eksamen. Det er ikke nødvendighed, at man i forvejen er klatrer, men det vil hjælpe kraftigt på ens chancer for at bestå.

Bemærk: Der forudsættes en del hjemmearbejde under kurset.

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Der er masser af fede kurser i forårs- og sommermånederne.

Tjek MOVE Mobile på dds.dk/move for en fuld liste.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Den nye aktivitetsdatabase er online og strutter af fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

Annonce BANG!

Troldeløb:

En sjov og nem leg for alle aldre.

Alder: Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior,

Når der er to tilbage, stiller man sig

Et sjovt løb for minispejderne

Trolden afsløres, når det er lykkedes at

med rykken mod hinanden, klar til at

med bogstaver, trolde og fart

fange en af de øvrige deltagere.

skyde.

over feltet.

En person siger ord med "b", mens

Alder: Mikro, Mini, Junior

Alle minispejdere udstyres med et kort

Leder Aktivitetstype: Leg

bliver råbt bang vender de to sig om.

Aktivitetstype: Orientering

Den, der hurtigst når at skyde, mens

Varighed: 30-60 minutter

Varighed: <15 minutter

Vejledning

han/hun råber bang, vinder duellen og bliver kåret som den bedste sherif

Deltagerne stiller sig op i en rundkreds.

Vejledning

i Vesten.

Materialer • En græsplæne eller en mark • Pinde eller kegler med kort til bogsta-

Lav en bane som vist på billedet oven Med en person i midten, som har til

for. Posterne markeres med kegler, eller

opgave at "skyde" de andre, ved at

pinde hamres i jorden. Ved hver post

pege og råbe BANG.

anbringes et kontrolbogstav eller en tegning.

Hvis man bliver skudt, skal man dukke

samt en blyant til at notere kontrolbogstaver eller tegninger.

deltagerne tager et skridt frem. Når der

ver eller tegninger • Blyanter • Kort over banen til spejderne

Spejderne fordeler sig på posterne.

sig, så de to man står imellem kan skyde på hinanden. Den, der skyder

Posterne skal besøges i rækkefølge,

først, har hermed vundet den lille duel,

hvilket betyder, at det væmmelige

og taberen udgår af legen.

troldeområde i midten af banen (se tegningen), hvor én eller flere trolde huserer, skal passeres.

Tjek den ny database ud på: dds.dk/aktiviteter december 2013 • WIDE 39