Wide #10 2014

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

GEAR-GUIDE

FIND DEN RIGTIGE VEJ

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE OKTOBER 2014

EKSKLUSIVT INTERVIEW WELLKNOWN-SCOUT:

MED FORSKERBRØDRENE WILLERSLEV PÅ EVENTYR DET IRRATIONELLE MENNESKE OG NUDGING TEMA

BØRNEKONVENTIONENS 25 ÅRS JUBILÆUM BLIVER FEJRET

NIK & JAY

”VI ER JO FAKTISK TO PERSONER"

INDHOLD

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Morten Jerichau Nik & Jay er taget i skoven. Wide tog med, og det er der kommet et eksklusivt interview ud af.

8

12

32

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Frederik Lindhardt fl@dds.dk (assisterende redaktør) Marie Torp Christensen (redaktør) Sofie Mannering (redigerende journalist) Nanna Dahl (redigerende journalist) Anne Birgitte Jerichau Clausen (redigerende journalist) Sofie Hougaard Nielsen (redigerende journalist) Monica Barrera Lyby (redigerende journalist) Helene Kristine Holst (redigerende journalist) Line Topsi Hedegård (redigerende journalist) Layout: Aller Client Publishing

20

Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

31

4 NOTER + NYHEDER Spejdernews, spejderwizzer og spejdergram 10 FÅ STYR PÅ NUDGING 12 I VIDENSKABENS NAVN Fantastisk eventyr med brødrende Willerslev 16 FOTOREPORTAGE

26 FIKSFAKSERIET Gør klar til horribel Halloween 28 GEARGUIDE Find den rigtige vej 31 GEARNEWS Nyheder fra gearfronten 32 NIK & JAY Eksklusivt og helt ude i skoven

39 BØRNEKONVETIONENS 25 ÅRS JUBILÆUM Børnerettigheder gennem historien 40 EFTER PLAN Gang i gejsten – også efter uge 42 42 KALENDER

2 WIDE • OKTOBER 2014

38 MUGGEN PÅ Nik & Jay

Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk

43 AKTIVITETSDATABASEN 20 TEMA Hvad skal vi med Børns Rettigheder?

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDSsammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Foto: FREDRIK CLEMENT

( leder ) SPØRGSMÅLET, DER ALTID SYNES AT HJEMSØGE MIN HJERNE,

Findes der et sted, hvor man kan blive gammel uden at blive voksen?

afføder som så mange gange før en ukontrollerbar hjertebanken, da jeg sætter mig for at skrive et par linjer om dette 10. nummer af Wide.

Hvordan ser der ud på et sådant sted?

Hvilke regler gør sig gældende? Og er det i virkeligheden dér, jeg befinder mig, når jeg halvvejs i min efterårsferie vågner i en hjemmebygget bivuak et sted i Danmark?

I dette nummer af Wide sætter vi fokus på børns rettigheder og børnekonventionen, der fylder 25 år den 20. november. Du vil derfor bl.a. kunne læse om hvorfor, Anne Mette Friis, chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF Danmark, mener, at arbejdet med børns rettigheder ”giver børn en følelse af hvad de kan, og hvad de duer til”. Du vil også kunne blive klogere på, hvordan du som leder kan arbejde med børnekonventionen. Og så vil du kunne læse om Langelinieskolen på Østerbro, hvor børnekonventionen bruges aktivt som et redskab til at inddrage børnene i skolens udvikling, og hvor det er eleverne, der sætter dagsordnen på skolemøderne. Hvis du tør, kan du også blive introduceret til to makkerpar, der på vidt forskellig vis er formede af deres eventyrlyst, mod og udendørstrang. Det ene er tvillingerne Willerslev, der tager dig med til den arktiske vildmark og til indianerceremonier i laboratoriet på Aarhus universitet. Den anden duo er – som du måske allerede har spottet – intet mindre end popikonerne Nik og Jay. Og hvad laver de så i et magasin om børn, ledelse og outdoor, spørger du måske dig selv? Ud over at være et nudging-trick der skal vække din nysgerrighed og få dig til at slå op på side 32? Dét er der kun én måde at finde ud af på. (For mere info om fænomenet Nudging se i øvrigt side 10).

Alt i alt er det med stolthed, at vi præsenterer dig for dette 10. Nummer af Wide.

Vi håber, at du vil nyde læsningen og finde inspiration til, hvordan du som leder i Det Danske Spejderkorps fortsat kan bidrage til at skabe universer, hvor både store og små har plads og redskaber til at være børn.

På vegne af redaktionen, Nanna Dahl

OKTOBER 2014 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1 NATUR:

Hvor mange volt kan en elektrisk ål producere?

400 volt, 600 volt eller 800 volt?

SPØ RGS MÅL 2 KORPSET:

Hvad er overskriften på den nye udviklingsplan?

SPØ RGS MÅL 3 SPORT:

Hvornår blev det første Solaris-løb afholdt?

SPØ RGS MÅL 4 GEOGRAFI:

Hvor skal Korpsrådsmødet 2014: Vores fortælling afholdes?

SPØ RGS MÅL 5 HISTORIE:

Hvornår fandt den første Spejderhjælpsuge sted?

SVAR // 1: 600 volt // 2: Spejder skal gøre indtryk // 3: 2002 // 4: Hotel Legoland // 5: 1960

4 WIDE • OKTOBER 2014

Spejderne skal til Legoland

DET STORE KORPSRÅDSMØDE er i år rykket til Hotel Legoland, der kommer til at danne rammen om et møde fuld af interessante, udforskende og udviklende fortællinger, snakke og diskussioner.

Hver uge året rundt er der børn, unge og ledere, der har store spejderoplevelser i grupperne og til forskellige arrangementer rundt om i hele korpset.

Det er unikke oplevelser, der udfordrer og udvikler børn og unge. Oplevelser, der giver nye venner, nye minder og nye indtryk.

På Korpsrådsmødet 2014 samler alle indtrykkene sig, når vi mødes og styrker vores fællesskab gennem fortællingen om vores korps. Dine, mine og vores historier skal være med til at levendegøre den nye udviklingsplan Spejder skal gøre indtryk, så vi sammen når endnu længere med at udvikle børn og unge, der hvor de færdes.

Det bliver en weekend med spejderløb i patruljer, debatter og store fællesskabsoplevelser - der er ingen grund til at blive hjemme.

Læs mere på: dds.dk/korpsraad2014

Foto: FREDRIK CLEMENT

Familiespejd buldrer derudaf 10 grupper blev valgt blandt 30 ansøgere til at være frontløbere på det nye projekt Børneliv er friluftsliv med fokus på familiespejd. Og de løber stærkt!

De 10 grupper er: Kiowa-Ringbæk, Store Bjørn Hornbæk, Peder Bodil Spejderne, Søllestedspejderne, Lumby-Stige gruppe og 2.

Odense Bjørnegruppen, Incaerne, Augustenborg Trop og Flok, 2. Sct. Gertrud Gruppe, Holmespejderne samt Mariagerspejderne.

Læs mere om og følg med i projektet på: http://dds.dk/ gruppeliv/boerneliv-er-friluftsliv

NYT førstehjælpsprojekt hjulpet i gang

Foto: ISTOCKPHOTO

TrygFonden har doneret 1 mio. kr. til et nyt førstehjælpsprojekt, der skal sende 1600 spejderledere afsted på 12 timers gratis førstehjælpskursus. I første omgang kan ledere i 100 grupper komme på kursus. Det er Røde Kors og deres førstehjælpsinstruktører, der står for at afvikle kurserne. Dette betyder, at det er muligt, at kurserne kan foregå ude lokalt i grupperne.

Projektet løber de næste tre år, og

det skal være med til at øge det generelle fokus på førstehjælp og sikkerhed i Det Danske Spejderkorps. Udover kurserne arbejder en gruppe målrettet med at skabe en ny og bedre struktur for den fremtidige førstehjælpsuddannelse. Ambitionen er, at alle i korpset på sigt skal kunne førstehjælp, så alle er klar til et endnu mere aktivt fritidsliv.

Se mere på dds.dk.

OKTOBER 2014 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Instagram

bugner af billeder med spejdere på.

Wide har samlet et lille udvalg.

#spejderwide Fremover vil denne side være dedikeret billeder med og af spejdere, der lever spejderlivet.

Derfor: Knips en masse billeder af dit spejderliv, smid det særlige #spejderwide på og så finder vi de bedste billeder frem til det næste nummer af Wide.

riecelina Barnlig begejstring :) Her bådræs på åen. Der er bare noget fedt med ved et vandløb i skoven. #spejder #birkegruppen #gillasting #söderåsen

mettestark Rocker den redningsvest alligevel... @photo_mind #ran #dds #spejder #rimeligråchick #lækkerlækker

laura_tranevig #spejder #spejdermøde #tømmerflåde #spejderbilleder

jesperwb Friluftsliv i mange farver er i fuld gang på voldene i Fredericia #findholger #friluftslivimangerfarver #fimf #whreswaldo #spejder #scout #scouting #gørenforskel

mrjudson_dk Sommerfest med Antvorskov division #spejder #klanliv #DDS #TIVOLI #TEMA

6 WIDE • OKTOBER 2014

Foto: TIN RIEDIGER

Spejder skal gøre indtryk

– NY UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 DEN NYE UDVIKLINGSPLAN, der skal sætte rammerne for alt det fede spejderliv frem mod 2020, har fået overskriften Spejder skal gøre indtryk. Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de kommer og går.

Planens omdrejningspunkt er alle de mere end 400 grupper, der udgør stammen i Det Danske Spejderkorps. Det er i grupperne, udviklingen for alvor skal begynde. Planen har derudover fokus på tre afgørende elementer for det givende spejderliv: Ledelsesudvikling, børn leder børn og friluftsliv.

Udviklingsplanen vil være i centrum på det store Korps-

rådsmøde i november, hvor den vil være udgangspunkt for en masse gode snakke, diskussioner og debatter.

På dds.dk ligger planen klar til at downloade, så du kan få alle detaljerne med. Samtidigt har spejdercheferne også lavet en lille video, hvor de fortæller lidt mere om tankerne bag.

Scan linket og find både plan og video:

Woop App går sin sejrsgang Woop App’s popularitetskurve går kun én vej – og det er opad. App’en, der er ’powered by Spejderne’, bliver brugt som aldrig før!

Mere end 90.000 downloads vidner om, at Woop App for alvor er slået igennem i hele Danmark – langt udover spejdergrænserne. App’en er i skrivende stund blandt de 50 mest downloade apps i landet. Hermed har spejdernes app forvist Rejseplanen, Twitter, LinkedIn og Netflix til lavere pladser i app-hieraket.

Med over 100 nye jagter hver dag er Danmark ved at være dækket af brugergenererede interaktive spejderløb, der tilbyder tusindvis af kilometer under åben himmel.

Vi fra redaktionens side kan kun opfordre alle spejdere til også at bruge Woop App aktivt i spejderlivet.

OKTOBER 2014 • WIDE 7

8 WIDE • OKTOBER 2014

( snap ) 55° 24' 32,28" N, 10° 22' 46,83" Ø

På gyngende grund Spejder er højtflyvende i 2014. I august fløj 300 spejdere med et Airbus 320-fly fra Billund til Odense som en del af årets Solaris adventurespejd-løb. På Solarisløbet udfordrer deltagerne og arrangørerne rammerne for, hvad spejder er i 2014. Midtvejs på løbet skulle alle deltagerne krydse Odense havn både over vandet og i vandet.

En udfordring som kræver mod, hurtighed og sammenhold i patruljen.

Foto: MORTEN CLAUSEN - SOLARIS

OKTOBER 2014 • WIDE 9

( psyke og sundhed )

Nudging:

Sådan får du din vilje med stil Slut med råb og reprimander, når spejderne ikke rydder op, bestyrelsen ikke fungerer optimalt, og der er langt mellem lederne. Et nyt puf skal gøre dit lederliv lettere.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet

10 WIDE • OKTOBER 2014

D

u er garanteret allerede blevet nudget.

Måske bliver du det lige nu. Du opdager det sjældent og har måske slet ikke lagt mærke til det. Nudging er en ny ledelsesmetode, som er ved at brede sig i Danmark og resten af verden: Det er puffet, der skal få os alle sammen til at gøre det mest hensigtsmæssige. Vi skal spise sundere, smide vores affald i skraldespanden og ikke tisse ved siden af toilettet. Alle de ting, vi egentligt godt ved, at vi burde gøre, men som vi alligevel ikke lige får gjort. Nudging er ledelsesmetoden, der påvirker dig uden, at du opdager det.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet og første og mest førende nudging ekspert i Danmark, beskriver metoden således: ”Nudging forklarer, hvorfor vi fejler, og lukker hullet, når vi gør.”

Nudging: Fordi mennesket handler irrationelt De fleste har oplevet at stå i en ledelsessituation, hvor tålmodigheden slipper op, og man tyer til den nemme løsning, der ikke har en langsigtet effekt. Det er her, nudging kommer dig til hjælp. ”Man kan hurtigt konkludere, at vi skal blive bedre til at møde til tiden. Men hvad med at kigge på, hvorfor vi ikke møder til tiden? Ligger mødet på et dårligt tidspunkt,

eller bliver det ikke prioriteret højt nok af de, som deltager. Det er det, nudging kigger på,” forklarer Pelle Guldborg Hansen. ”I stedet for at kigge på, hvad der burde virke i princippet, så kigger vi på, hvad der virker i praksis. Mennesket handler ikke altid rationelt, men bliver påvirket af psykologiske faktorer som frygt eller udskydelse af ubehagelige ting,” siger Pelle Guldborg Hansen. ”Derfor kan vi ikke altid finde en løsning, der burde virke i princippet. For i praksis fejler vi. Vi overholder ikke slankekuren eller begynder at møde til tiden,” siger eksperten.

Det frie valg Nudging er baseret på utallige undersøgelser, nogle mere vellykkede end andre. Pelle Guldborg Hansen forsøgte sammen med andre forskere at få buffetgæster til at spise sundere.

De fandt, at følgende løsning var den mest effektive: To ens buffeter var sat op for de samme gæster. Den ene buffet havde skriveskåret frugt, og små kager. Frugten var sat forrest og kagerne bagerst.

Den anden buffet serverede hele frugter bagerst og store kagestykker forrest.

Forsøget viste, at der blev spist markant mere frugt, hvor den var skåret i skriver, og ligeledes meget mindre kage, når stykkerne var små.

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: ISTOCK OG PRIVAT

Løs spejderudfordringerne med nudging På facebook spurgte WIDE spejderlederne om, hvilke udfordringer i spejderlivet de gerne ville have inspiration til at løse. Her er deres spørgsmål og Pelle Guldborg Hansens svar:

For at lære mere om nudging, besøg www.inudgeyou.com, hvor du blandt andet kan læse mere om, hvorfor København er fyldt med grønne fodspor, se forskellige eksperimenter og lære meget mere om nudging.

”Vi spiser nemlig kun et stykke kage, uanset hvor stort det er og samtidig mere frugt, hvis det er i skiver og nemmere at nå,” forklarer eksperten. ”Nudging er det frie valg. Man kan tage flere kagestykker og helt undlade frugt, hvis man vil. Det forener fløjene, valget er altid til stede, men du puffes i den rigtige retning,” forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Vær varsom med nudging ”Det vigtigste ved nudging er altid at spørge, er det her den elegante løsning? Det er et af grundprincipperne i nudging,” forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Han tilføjer, at alle nudgingløsninger er udviklet af eksperter. Hvis man vil benytte nudging, skal man forhøre sig hos en ekspert.

Nudging kan have meget negative konsekvenser, hvis det ikke anvendes korrekt. ”Nudging ser som regel simpelt ud i bakspejlet, men er resultatet af mange undersøgelser,” forklarer eksperten. ”En arbejdsplads oplevede, at den forkerte nudgingmetode ikke resulterede i færre fraværsdage blandt medarbejderne, men at fraværsdagene blot ikke blev indberettet.

Det var fatalt. Derfor er det altid vigtigt at få den rette hjælp til at løse problemet,” siger Pelle Guldborg Hansen.

1

Det er en stor udfordring af skaffe nye ledere // Lis Riech, Nørbølling Gruppe

Svar: I første omgang vil jeg være opmærksom på, hvad folk forbinder med spejderbevægelsen, hvis I forsøger at lokke folk til udefra.

Jeg blev for eksempel netop nu overrasket over at finde ud af, at jeres korps ikke er religiøst.

Derudover er det jo fedt at gøre opmærksom på, at der er uddannelse for ledere. Kurser de kan deltage i osv.

Generelt i forbindelse med frivilligt arbejde, får man fra start en stor forpligtigelse. Det kan virke som en stor mundfuld. Hvis man derimod bliver hevet ind i det langsomt, virker det mere overskueligt.

Bed en forælder om lige at hjælpe på torsdag. Derefter en gang om måneden og så fremdeles. Derudover er det en god idé at være ude i god tid. Altså søg en leder, der kan hjælpe om en måned.

2

Forældre, som ikke overholder diverse tilmeldingsfrister, er en udfordring. // Rikke Koch-Poulsen, Ullerslev gruppe

Svar: Gør det nemt at tilmelde sig.

For eksempel kan de nøjes med at sende en mail med ”ja”. Eller send en sms rundt med en opfordring til at svare nu eller få en senere opringning. De færreste vil have en senere opringning.

Undersøg, hvorfor de ikke får sig meldt til. Måske kan de ikke lide at tale i telefon.

Man kan eventuelt, som konsekvens, skrive en mail rundt til alle med navnene på de, der ikke har meldt tilbage. Ingen vil jo ikke være den, der står på listen. Det er dog et mildt socialt pres, og noget man skal være varsom med.

3

Det kan være en udfordring at undgå at råbe på tværs af lejren.

// Morten Kerrn-Jespersen, Birkegruppen

Svar: Det vil ofte være et barn, der skaber stemningen. Gå hen og snak med det pågældende barn, forklar at nu skal vi rydde op/ lytte/spise, eller hvad der skal ske.

Tag barnet i hånden, og få så de andres opmærksomhed. Således er det barn helt pacificeret.

4

Hvordan får man forældre til at bidrage mere // Mette Arleth, Valdemar At-

terdag gruppen

Svar: Når opgaverne skal fordeles, så lav et kort til hver opgave. Hver gang man påtager sig en opgave, må man tage et kort. Så er det tydeligt at se, hvem der til sidst sidder med mange kort, og hvem der ingen kort har taget.

Men vi lærer også af vores fejl. Er der ingen der vil tage et kort, så er det måske nogle helt andre kort, der skal på bordet. Så må man undersøge, hvorfor problemet opstår, og ikke bare finde en hurtig løsning.

Er det de rigtige forældre i bestyrelsen? Er det de rigtige opgaver?

5

Hvordan får man spejderne til at rydde op? // Meget populært spørgsmål

Svar: Helt banalt, kan man gøre opmærksom på, at ingen går, før der er ryddet op.

En turnusordning kan også være løsningen, hvor bestemte grupper rydder op.

En anden mulighed kunne være privatisering, hvor alle for eksempel har hver deres krus. Eller lav en tavle, hvor man sætter et kryds ved sit navn, når man har udført en opgave. Hvis man f.eks. er nødt til at tømme opvaskemaskinen, vil man også have æren og få et kryds. Samtidig vil de andre på listen ikke stå uden kryds.

OKTOBER 2014 • WIDE 11

Eske Willerslev på usikker grund

Videnskab er ikke en skrivebordsdisciplin, hvis det står til brødrende Willerslev

( eventyr )

VIDENSKAB ER MOD Hvis du gik og troede, at videnskabsmænd var nogle støvede og virkelighedsfjerne typer, der sad begravet i bøger og mikroskoper, kan du godt tro om igen. Hos tvillingerne Willerslev er der nemlig ingen fine forskerfornemmelser.

"Du MÅ ta’ chancer og du skal ud i ekstremerne, også derud, hvor du ikke kan bunde, hvis du vil gøre en forskel” "Jeg tager hen til de steder, hvor ingen andre gider være"

Det kræver det rigtige grej og jord på fingrene at blive klogere på verden

Tvillingerne Willerslev

D

en rammer næseborene med det samme, den odør. Stram, sød, ja nærmest kvalmende er lugten af bål, som emmer af den store polarjakke, som Rane Willerslev er ved at prøve på tvillingebroderen Eske Willerslevs kontor. Sammen med dyreknogler, kranier og billeder af fremmede folk fra hele verden bringer røglugten de to forskeres ekspeditioner til verdens farligste og fjerneste afkroge med hjem til kontoret på Københavns Universitet.

Klassiske problemer – mindre klassiske løsninger Forskerne Rane og Eske Willerslev opholder sig nemlig sjældent på deres arbejdspladser i henholdsvis Århus og København. Hvor antropologen Rane Willerslev pendler mellem de to ekstremer, den arktiske vildmark og det subsahariske Afrika, rejser evolutionsbiologen Eske Willerslev mellem Amerika og Australien.

Begge befinder de sig nemlig bedre blandt pelsjægere og stammefolk end på de bonede universitetsgulve. For det er i ekstremerne, de føler sig i live og kan revolutionere både sig selv og den videnskab, de lever og ånder for.

De to brødre prøver at løse det, de kalder for klassiske problemstillinger inden for videnskaben, men med innovative metoder og kobling af teorier, som ikke er set før. F.eks. ved at bruge DNA-forskning og humanvidenskaber som antropologi, filosofi og religionshistorie.

Indianerceremoni i laboratoriet ”Der ligger et kæmpestort arbejde i – udover selve studiet – at interagere med de mennesker, jeg studerer og vinde deres tillid”, fortæller Eske Willerslev. Selvom man forsker i mennesker, der levede for mange tusinde år siden, er der nemlig også nulevende at tage hensyn til: "I foråret kom jeg hjem fra Montana, hvor vi havde studeret Amerikas ældste skelet for at se på indvandringen af de første mennesker til Amerika. Indianerne ville have skelettet genbegravet, så jeg var med til en stor cere”Fun fact” Rane og Eske er medlemmer af Eventyrernes Klub. Klubben blev stiftet i 1938 af den danske polarforsker Peter Freuchen og er for eventyrlystne mænd.

Det tog nogle år, før brødrene blev medlemmer. De holdt nemlig et oplæg for klubbens medlemmer, hvor de fortalte om nogle gæs, de havde skudt på en tur. Et af de andre medlemmer var ornitolog, og han mente, at gæssene var fredede, så han nedlagde veto mod, at de kom med i klubben.

Først da han døde, at de blev optaget.

moni, hvor der kom indianerstammer fra hele USA med medicinmand og alt muligt – det var meget smukt. Bagefter blev jeg taget med til Crow-stammen, og så blev jeg adopteret og fik navnet ”Wellknown Wolf” eller ”Wellknown Scout” – jeg synes måske ”wolf” lyder bedre end ”velkendte spejderdreng.””, fortæller Eske Willerslev med et grin.

Han inviterer altid dem, han har studeret, til Danmark, hvilket kan give anledning til spøjse kultursammenstød. Det oplevede han blandt andet, da en anden gruppe indianere var på besøg fra Washington og så hans laboratorium: ”De spurgte, om det var her, vi havde skåret i deres forfader. Det var det jo, så de begyndte at holde en ceremoni midt i laboratoriet med beskyttelsesdragter på og fletningerne dinglende ud fra”, fortæller Eske Willerslev grinende om optrinnet.

Eventyret findes i ekstremerne At de to videnskabsmænd er opvokset i Hellerup nord for København er ikke til at høre. På drevent københavnsk fortæller de entusiastisk om deres forskning og oplevelser, mens ”du ved” og ”ing” fletter sig ind i talestrømmen.

Udover deres bemærkelsesværdige opdagelser, har netop brødrenes evne til at fortælle om videnskaben, så almindeligt dødelige kan forstå det, været med til at give dem en slags superstjernestatus som forskere. ”Jeg tager hen til de steder, hvor ingen andre gider være, enten fordi det er for koldt, for besværligt, for beskidt, eller også fordi det er for farligt at være”, fortæller Rane. Tvillingerne tror nemlig på, at de store opdagelser ikke skal findes hjemme fra skrivebordet i Danmark, men ude i yderkantsområderne i konfrontationen med andre menneskers radikale anderledeshed.

Jagtet i Ugandas bjerge Det er denne filosofi, der får Willersleverne til at pakke rygsækken igen og igen og drage ud, hvor få eller ingen andre forskere har været. Tidligere i år har Rane levet sammen med jægerfolket ”Ik” i bjergene i det nordlige Uganda, som kun er blevet studeret en enkelt gang før, i 1960’erne. Dengang blev de kendt for at være de mest usympatiske mennesker i verden, så selvom Rane Willerslev godt vidste, det var et farligt sted at rejse hen, måtte han af sted. ”Jeg er også rædselsslagen, når jeg tager til Uganda. Jeg er pissebange for at bliver skudt deroppe! Men jeg kan ikke lade være. Jeg vil virkelig ikke kalde det modigt… måske mere idiotisk”, fortæller Rane Willerslev, og fortsætter i en beretning om, hvordan det

Tekst: SOFIE HOUGAARD NIELSEN · Foto: RANE OG ESKE WILLERSLEV

Eske Willerslev

Rane Willerslev • Er enæggede og er begge født d. 5. juni 1971 • Eske er evolutionsbiolog og DNA-forsker og er ansat som professor ved Københavns Universitet.

• Rane er professor i social antropologi og er ansat ved Aarhus Universitet • Eske og Rane er født og opvokset i Hellerup nord for København • Har udgivet adskillige bøger, både sammen og hver for sig, om deres ekspeditioner og opdagelser • Tvillingerne er medlem af Eventyrernes Klub

var tæt på at gå galt, da hans stamme stødte sammen med en anden stamme, der ikke var venligt stemt: ”Vi må løbe og løbe og de følger efter os, indtil mørket falder på, og så slipper vi væk i nattens mulm og mørke. Da jeg ikke kan løbe mere siger jeg: ”kan vi ikke gemme os?” Og så siger de ”hvis vi gemmer os, må vi slå dem ihjel med vores bue og pil!” De andre har jo maskingeværer… Og så løber vi videre.”

De ekstreme argumenter Videnskaben kræver nemlig, at man springer ud i tingene, selvom man ikke ved, hvor det ender. ”Videnskab er mod. Man skal ikke gå ind i videnskaben, hvis man ikke tør noget. De største indsigter og sejre kommer jo ved, at du OKTOBER 2014 • WIDE 13

tør gøre noget, som højst sandsynligt fejler.

Du MÅ ta’ chancer og du skal ud i ekstremerne, også derud, hvor du ikke kan bunde, hvis du vil gøre en forskel”, fortæller Rane Willerslev.

Han fortsætter: ”Jeg kan godt lide ekstremismen, og hvis jeg i videnskaben kan konstruere et argument, som ingen tror, jeg er i stand til at lave. Det er samme ekstremisme, du har med din krop. Når du bliver presset ud i regnvejr og kulde og sult – i ekstremerne kan der ske noget stort. Hvis du tør at tænke den tanke ud, som ingen andre tror på, kan det føre noget fornuftigt med sig.” ”Det er jo kontrasterne, der giver en følelse af at være i live på en helt anden måde. Altså, du ser jo verden på en anden måde, og det er skidesundt”, uddyber Eske Willerslev.

Videnskaben og kroppen – to sider af samme sag ”Jeg ser videnskab som eventyr. Det er to sider af samme sag”, fastslår Rane Willerslev.

Og selvom formen ikke er, som da de to drog ud i vildmarken for første gang, er det stadig i kombinationen af fysiske anstrengelser i ekstremerne og indsamling af data, at de to brødre finder glæden ved deres felt.

Om den allerførste vildmarksekspedition til Sibirien fortæller han: ”Den var jo eventyrlig.

Vi var 18-19 år og blev fløjet med helikopter ud i ødemarken og blev dumpet sammen med to russere og to danskere, og så padlede vi bare op af de russiske floder med et kort, der havde målestoksforholdet 1:1.000.000 – det var før Google Earth, og vi vidste ikke, hvad fanden vi lavede. Det var kun fordi én af russerne var pelsjæger, at der blev holdt live i os. Det var ret eventyrligt – og mega dumdristigt.”

Men ekstremer og eventyr kan for antropologen ligge i det store såvel som det små: ”Det er, når der er nogle ting, der i grundsubstansen rykker ved ens verdensbillede og ændrer én som person. Det er det, der driver værket.

Kan man konfronteres med noget, der radikaliserer tanken…

Det er dét, der er eventyret.”

Brødrende Willerslev er ikke bange for ekstremer.

Her er det Rane fra deres tur til Sibirien sammen med russiske pelsjægere.

Aldrig gå ned på grej!

Rutinerede ødemarkstyper som Willerslev-brødrene sværger til naturmaterialer: ”Det, der virker, er naturprodukter, først og fremmest pels: Tøj og støvler af rensdyrskind og så uld, silke og dun. Alle de der vildmarksforretninger burde importere rensdyrstøj. Er jeg fuldt påklædt i en tjuktji (sibirisk rensdyrdragt, red.) så kan jeg lægge mig ned i minus 65 grader ude i sneen.”

Willerslevs vildmarkstip

Tvillingerne er begge medlem af Eventyrernes Klub.

14 WIDE • OKTOBER 2014

• Hvis tvillingerne skal koge overlevelse i vildmarken ned, bliver det til ordene ”Kend the basics” • Hvis du kender et miljø klimamæssigt, så kan du klare dig med ufattelig lidt.

• Hvis der kommer en snestorm, skal du ha’ en spade at grave dig ned med.

• Hav i din nødoppakning en fiskekrog, noget line og en lille, vandtæt æske med tændstikker • Hvis du falder i vandet i Sibirien, og du har en tør tændstikæske, så kan du lave et bål.

• Har du ikke noget at spise, men har en fiskekrog og noget garn, så kan du fange en fisk.

• Hvis du kan lave en fælde, kan du sætte snarer op og fange mad, mens du selv ligger og hviler ud.

KENDER DU EN EFTERSKOLEKLAR SPEJDER?

Foto: facebook.com/ritakuhlmannphotography

BREJNING EFTERSKOLE MELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TIL SPEJDERBEVÆGELSEN...

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN GOURMETLINJE ADVENTURELINJE 42 UGER EFTERSKOLELIV INNOVATIONSLINJE NÆRVÆR VÆRELSESKAMMERATER PROJEKTLEDERUDDANNELSE UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS HER & NU SKAB DIT EGET EVENTYR FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE 9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR KLATRING WELLNESSLINJE FRILUFTSLIV N EFTERSKOLERNES AFTE OUTDOORLINJE S U H T N E B DE BEDSTE VENNER KOM TIL Å STORE PROJEKTER 14. JANUAR 2015 ...BLANDT ANDET 8-21

KL. 1

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 - EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK - WWW.BREJNING.DK

Foto: FREDRIK ABILDGAARD ROM

Ansvar for andre

Børn leder børn og Unge leder unge er principper, der er grundlæggende i spejderlivet. Men gavner det? Får de unge noget med, de kan bruge til noget?

Anders Stendevad - 1. Birkerød At være Patruljeleder har givet mig mange færdigheder, som jeg bruger hver dag. Det har lært mig at tage ansvar. Ikke kun for mig selv, men også for andre. Spejderlivet handler meget om at give noget videre. Det er at lære færdigheder fra sig men også at vise overskud, når opgaven viser sig svær eller hård. Når jeg ikke er til spejder, har jeg stadig lyst til at hjælpe andre, fordi en lille del af min tid kan være en verden værd for andre. Det er noget jeg har lært af at lede andre.

16 WIDE • OKTOBER 2014

( foto )

OKTOBER 2014 • WIDE 17

Jeppe Englev - 1. Birkerød Det har selvfølgelig gjort, at jeg ikke er bange for ansvar. Jeg er ikke bange for at tage beslutninger. Men det har også gjort, at jeg ikke er bange for at lave fejl og tage chancer. Man bliver aldrig bedre til noget, hvis man ikke laver fejl en gang imellem.

18 WIDE • OKTOBER 2014

AFTEN 6/11

-20% Torsdag den 6. november kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport Vi glæder os til at se dig

Hvad skal vi egentlig med

BØRNS ( tema ) RETTIGHEDER?

Børnekonvention blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 20. november 1989. Siden da har mere end 190 af verdens lande har skrevet under på, at de vil leve op til den. Men har konventionen betydning for børn i Danmark og hvad kan vi lære af Langelinieskolen, der i september bliver indviet som Danmarks første rettighedsskole?

Tekst MONICA BARRERA LYBY Foto: UNICEF DANMARK/FINN BRASEN

i

et hjørne af Langelinieskolens bibliotek hun og fortsætter, ”i Danmark er der børn af hænger en lyseblå UNICEF-plakat med psykisk syge eller alkoholiserede forældre, børnekonventionens artikler. Men om der ikke får den nødvendige støtte. Vi har kort tid vil børns rettigheder ikke være børn med behov for psykolog- eller psykiatil at overse på skolen i København. trisk hjælp, der ikke får den. Vi har børn, der Langelinieskolen har nemlig indgået et ikke går i skole, vi har børn i fattigdom og vi samarbejde med UNICEF Danmark om at har børn, der bliver tvangsgift”. Derfor er det blive landets første rettighedsskole. Det sker ifølge Anne Mette Friis vigtigt, at personalet samtidigt med Børnekonventionens 25års i socialforvaltningen, politiet, tandlæger, jubilæum den 20. november i psykologer, spejderledere og år. Jubilæet giver anledning til andre voksne, der arbejder “For de fleste at overveje, hvilken relevans med børn, kender konvener det lettere konventionen, der blandt tionen. På den måde kan de at acceptere andet omhandler børns ret til bedre reagere, hvis et barns overlevelse, ret til uddannelse rent psykologisk, rettigheder bliver krænket. at der er børneog ret til frihed fra totur, har i et demokratisk velfærdssamsoldater i Sierra ET REDSKAB MOD fund som det danske?

OVERGREB Leone, end at Selvom det i sidste ende er 22.000 børn i voksne, der skal beskytte DANSKE BØRN Danmark lever børns rettigheder, er det ikke HAR OGSÅ RET familier med nok, at voksne kender til Ifølge Anne Mette Friis, chef vold – men konventionen. Børnene bør for børne- og ungdomsardet er der altså!" også selv kende til deres retbejdet i UNICEF Danmark, Anne Mette Friis, UNICEF Danmark er børnekonventionen ikke tigheder, mener Anne Mette kun relevant i lande ramt af Friis: ”Det er indlysende for borgerkrig og hungersnød: ”For de fleste er mig, at børn skal kende til børnekonventiodet lettere at acceptere rent psykologisk, at nen. Forestil dig, at ingen mennesker kendte der er børnesoldater i Sierra Leone, end at til menneskerettighederne - det virker jo helt 22.000 børn i Danmark lever i familier med forplumret!”. Men børnene skal ikke bare vold - men det er der altså!” understreger kende konventionen, fordi den er der. Kon20 WIDE • OKTOBER 2014

ventionen er også et redskab, der hjælper børn til at beskytte egne rettigheder: ”Børn, der kender deres rettigheder, står stærkere i forhold til børn og voksne, der overskrider deres rettigheder, og de står stærkere i forhold til at søge hjælp, hvis deres rettigheder bliver krænket” forklarer Anne Mette Friis.

Rettighederne kan ses som et redskab, som børn kan bruge, hvis de får brug for det. ”Og hvorfor ikke give børn det redskab?”, spørger Anne Mette Friis. Set i det lys er det problematisk, at kun 23% af danske børn mellem 12 og 16 år, ifølge en Gallup-undersøgelse fra i år, synes, de ved noget om børns rettigheder.

Det er færre end da undersøgelsen sidst blev foretaget for fem år siden. Men den statistik vil Langelinieskolen bidrage til at ændre.

”Evalueringer fra rettighedsskolerne har været ekstremt positive.

Der er ingen mobning, meget høj trivsel og lærerne føler at deres arbejde giver mening” Anne Mette Friis, UNICEF Danmark

RETTIGHEDER TIL HVERDAG ”Projektet handler om at give børn indsigt og udsyn”, siger Christian Bindslev, der er lærer på Langelinieskolen og projektleder for rettighedsskoleprojektet. ”Børnene skal dels

opnå indsigt i egne rettigheder og deres mulighed for at påvirke eget liv, dels udsyn til et globalt børnefællesskab og andre børns anderledes vilkår”. I løbet af det næste år skal børn og voksne på Langelinieskolen arbejde sammen om at gøre sig værdige til titlen som rettighedsskole. Der skal blandt andet nedsættes et Rettighedsråd med ni børn og otte voksne, som sammen skal arbejde på at forbedre børnenes vilkår på skolen. Herudover skal lærerne arbejde på at perspektivere til børnekonventionen i undervisningen, uanset om det gælder samfundsfag eller matematik. Christian Bindslev håber også, at rettighederne vil blive brugt pædagogisk: ”Har der været en konflikt i frikvarteret, kan man snakke med børnene

Børn har også blik for den store verden - de vil gerne tage et ansvar

OKTOBER 2014 • WIDE 21

( tema ) ”Vi går ikke ind for børnearbejde, men vi går ind for, at alle børn føler, de er en del af en familie – og det er svært for mange børn i Danmark” Anne Mette Friis, UNICEF Danmark

om konventionen, og sammen tænke over, hvad ret til forskellighed og ret til respekt betyder”.

INGEN MOBNING PÅ RETTIGHEDSSKOLER Rettighedsskolekonceptet er udviklet af UNICEF og har haft stor succes i England og Canada. Ud over at øge børnenes viden om børnekonventionen har skolernes metode vist sig at have positiv indflydelse læringsmiljøet: ”Evalueringer fra rettighedsskolerne har været ekstremt positive. Der er ingen mobning, meget høj trivsel og lærerne føler at deres arbejde giver mening” forklarer Anne Mette Friis og fortsætter: ”Børn fra rettighedsskoler er velartikulerede, de tager del i samtaler, de engagerer sig i samfundet og i deres kammerater”.

Selvom Langelinieskolen, der ligger i hjertet af Østerbro, ikke har problemer med mistrivsel, mener Christian Bindslev alligevel, at projektet er relevant for dem: ”Jeg tror, alle børn kan få glæde af at arbejde med rettigheder. I lyset af de sager om overgreb, vi har hørt om i medierne, er det særligt vigtigt at styrke børns evne til selv at spotte uret og handle på det. For eksempel ved at ringe til børnetelefonen”. Herudover håber han på, at projektet bidrager til en mere reflekteret trivsel: ”Vi forventer, at børnene bliver stærkere i tilgangen til egen trivsel. De får en viden om børnekonventionen, som altid står i ryggen på dem. Og lærerne får en styrket forståelse af deres egen måde at gøre tingene på”.

Også Anne Mette Friis mener, at arbejdet med rettigheder kan være gavnlig i en dansk kontekst: ”I rigtigt mange fortravlede familier er det 100 gange nemmere at lade ungen sidde med iPad’en, i stedet for at stille krav til dem om for eksempel at deltage i madlavningen. Vi går ikke ind for børnearbejde, men vi

22 WIDE • OKTOBER 2014

går ind for, at alle børn føler, de er en del af en familie – og det er svært for mange børn i Danmark” siger hun og fortsætter, ”jeg tror, at børnekonventionen, og den måde man arbejder med rettigheder på rettighedsskolerne, er med til at give børn en følelse af hvad de kan, og hvad de duer til. Evalueringerne viser, at de får større selvværd”.

DE VOKSNE SKAL GIVE SLIP En af de centrale elementer i rettighedsskoleprojektet handler om at inddrage børn i demokratiske processer. ”Det er ikke et spørgsmål om, at børnene skal bestemme, om man skal spise spagetti eller burger”, understreger Kristian Borg, skoleleder på Langelinieskolen, ”det handler om, at de skal have rettigheder og tryghed i deres hverdag”. Men inddragelsen af børn bliver også en af de største udfordringer, forudsiger han: ”Som voksne er det et spørgsmål om, hvor meget vi tør give slip. Vi skal have et

Anne Mette Friis, chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF Danmark

Tekst SIGNE RAVN-HØJGAARD

D

et er vigtigt at inddrage børn i beslutninger, der påvirker deres hverdag, mener Ingrid Hartelius Dall, der børnerettighedsjurist hos Børns Vilkår.

"Når man fortæller børn, at de har rettigheder og giver dem medbestemmelse, giver man dem ekstra krafter, som de måske ikke engang selv vidste, at de havde."

Hun forklarer, at man derved kan ændre børns position i samfundet fra at være en brik, som de voksne flytter rundt med, til at blive individer med selvstændige rettighder og holdninger, der er værd at lytte til.

Demokrati i patruljestørrelse Hvis man selv har været med i beslutningsprocessen, får man i højere grad ejerskab for det, der skal foregå, og det vil derfor være lettere at deltage, forklarer Ingrid Hartelius Dall.

"At være med i minidemokratier, som det der findes i spejderpatruljer, klæder børn på til at deltage i det store demokrati, når de bliver voksne.

Demokrati er nemlig ikke noget, man bare kan, men noget man lærer. " Hvis børn bliver inddraget i beslutninger og diskussioner, lærer de nemlig noget om, hvordan demokrati fungerer i praksis. Det vil gøre dem bedre i stand til at øve indflydelse på deres omgivelser som voksne. Derudover kan børn ofte bidrage med andre perspektiver og nye ideer, end dem de voksne har fået, forklarer Ingrid Hartelius Dall.

"Det er ikke et spørgsmål om, at børnene skal bestemme"

rettighedsråd med overtal af børn – det skal vi som lærere lige vænne os til”.

Den udfordring genkender Anne Mette Friis fra sit arbejde med UNICEF’s børneeksperter. Hun fortæller om nogle af UNICEF’s børneeksperter, der engang deltog på en FN-konference. Da de kom hjem, var de dybt frustrerede og sagde: ”Vi børn vil gerne tage ansvar, men de voksne vil ikke give os det”. Anne Mette understreger, at børn generelt gerne vil høres og involveres i sager, der vedkommer dem. Også politiske sager.

Men det kræver, at vi voksne giver dem lov: ”For at børn kan tage mere ansvar, kræver det, at de voksne giver lidt slip. De voksne skal lære at give plads og lade andre tage beslutningerne”.

Sæt klare rammer For at demokratiet skal fungere mellem børn - f.eks. i patruljen, er det vigtigt at de voksner sætter klare rammer, forklarer Ingrid Hartelius Dall: "Børn arbejder bedst i klare rammer, hvor der ikke er en masse ubekendte, der stresser dem." Derfor er det vigtigt, at børnene ved, at det at blive hørt ikke er det samme som at få lov til at bestemme alt selv.

Hvis der er noget, de rent faktisk kan bestemme selv, skal de selvfølgelig også have det at vide, også hvis nogle andre har fået lov til at bestemme noget mere, f.eks. en patruljeleder – hvad ligger der i den rolle, og hvad indebærer det for mig.

OKTOBER 2014 • WIDE 23

( tema )

Leg med rettighederne Børnekonvention er ikke bare tørre paragraffer og resolutioner. Gennem leg kan børn og unge få bedre forståelse for egne og andres rettigheder. Wide har samlet en række spændende aktiviteter for spejdere i alle aldre.

Tekst: MONICA BARRERA LYBY Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN

24 WIDE • OKTOBER 2014

MENS VI VENTER PÅ DET NYE AKTIVITETSMATERIALE, HAR VI LURET LIDT I UNICEF’S AKTIVITETSDATABASE.

Mikro

D

et er vigtigt, at børn kender til deres rettigheder, så de kan reagere, hvis de ikke bliver respekteret. Men hvordan gør man en tør konvention, skrevet af kedelige voksne, interessant for børn? ”I UNICEF, gør vi alt, hvad vi kan,” siger Anne Mette Friis, chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF Danmark. ”Det er rigtigt vanskeligt at finde den kanal, som alle børn befinder sig på, men vi laver TV og radio, events og undervisningsmateriale til skolerne”. Hvert år udgiver UNICEF Danmark undervisningsmateriale, hvor børns rettigheder er i fokus. Og selvom, det gemmer sig på hjemmesiden for skoler, er der også inspiration at hente til spejdermødet.

Børn synes, det er vigtigt Kun få danske børn kender til børnekonventionen, men Anne Mette Friis oplevelse er, at børn generelt er meget interesserede i den. Når hun underviser skoleklasser oplever hun ind i mellem, at børnene bliver sure over, at de ikke har hørt om konventionen før. Når børnene har fået tid til at arbejde med konventionen, vil de ofte ikke slippe den igen. ”Det er typisk, at børnene står der bagefter, når jeg er færdig og vil høre mere. De synes, det er helt vildt vigtigt”, fortæller hun.

Det skal blive noget indre Anne Mette Friis kan se en klar ændring på børnene, når de har fået kendskab til børnekonventionen: ”Det er som om, de vokser en anelse. Bevidstheden om, at de har rettigheder, gør dem lidt mere ranke i ryggen”, siger hun. Men bevidstheden om konventionen er ikke nok i det lange løb: ”Børn må godt vide, at det er stort, det der med FN og hele verden. Men de gode resultater fra rettighedsskolerne kommer fra at implementere det i hverdagen. I leg og undervisning – det skal blive til noget indre.”

Nyt aktivitetsmateriale I anledning af børnekonventionens 25 års jubilæum den 20. november i år kaster Det Danske Spejderkorps sig også over udfordringen og udgiver aktivitetsmateriale om børns rettigheder. ”Spejderlivet bygger på en række værdier, der lægger sig tæt op ad børnekonventionens idealer. Vores mål er at få italesat, hvordan vi gennem spejdermetoden faktisk understøtter arbejdet med børns rettigheder, og at vi ad den vej kan bidrage til, at spejderne også får et bedre kendskab til, hvilke rettigheder de har”, siger Helene Elisabeth Dam Jørgensen fra arbejdsgruppen bag det nye aktivitetsmateriale.

ZORP – EN VENLIG ALIEN KOMMER PÅ BESØG MATERIALER: En alien (evt. en omvendt skraldespand dekoreret med øjne og hår), en kuffert, papir, farveblyanter, en samling af genstande (evt. fra jeres spejderhytte) TID: 20 minutter REGLER: Introducér Zorp som en venlig alien, der er kommet på besøg fra en anden planet, fordi den gerne vil lære noget om, hvordan det er at være barn i Danmark. Bed spejderne forklare Zorp hvilke ting, der er nødvendige for et godt og sundt børneliv. Skriv ideerne ned. For, at Zorp bedre kan forklare det hele til sine venner hjemme på rumplaneten, er spejderne nødt til at fylde Zorps kuffert med tegninger og ting, der repræsenterer alt det, der er nødvendigt for et godt børneliv.

TIP: Opdel evt. spejdernes idéer i livsnødvendige ting og ting, der er gode, men ikke livsnødvendige. Snak om forskellen mellem de to grupper af ting.

Mini REJSE TIL EN NY PLANET MATERIALER: Papir, blyanter, (materiale til at bygge et rumskib) TID: 20 min.

REGLER: Fortæl spejderne, at menneskerne har ødelagt jorden, og de nu er nødt til at forlade den for at bo på en anden planet. Spejderne er nu på et rumskib med 1000 børn og unge fra hele verden. For at undgå at de ødelægger den nye planet, de kommer til, skal de nu blive enige om 10 regler, som skal gælde på den nye planet.

Junior GIV ET BARN RETTIGHEDER MATERIALER: Store stykker papir, post-it’s, tuscher TID: 30 minutter REGLER: Lad hver patrulje tegne omridset af en patruljekammerat på papiret. Fortæl, at tegningen repræsenterer et barn og lad dem bestemme barnets navn, alder. Lad dem også dekorere med tøj, hår osv. Lad spejderne brainstorme over de ting, der er nødvendige for, at barnet får et godt liv. Det kan både være konkrete ting som mad og mere ukonkrete ting som retten til privatliv. Skriv ideerne på post-it’s og placér de 20 vigtigste på barnets krop. Saml resten af idéerne i en bunke. Fortæl nu, at barnet desværre ikke kan beholde alle 20 ting, men er nødt til at afgive 5 af dem. Lad spejderne finde de 5 mindst vigtige og saml dem i en bunke. Lad dette ske endnu engang, så der nu kun er 10 ting tilbage på barnet. Tal om hvilke ting spejderne sorterede fra med det samme, første gang de skulle af med ting, og anden gang de skulle af med ting.

Trop DEN GLOBALE BORGER MATERIALER: Papir (A3), skriveredskaber TID: 20 minutter REGLER: Lad hver patrulje skrive alfabetet fra A til Å vertikalt på papiret. Bed dem derefter finde på egenskaber ting og handlinger, der er vigtige for at være en global bevidst borger. Det kan f.eks. være ”ansvarlighed (for miljøet)” eller ”åbenhed (overfor andre kulturer)”. Når listen er færdig præsenteres den, og valgene begrundes.

Leg videre • UNICEFs aktivitetsdatabase for skoler: skole.unicef.dk • Det Danske Spejderkorps’ nye aktivitetsmateriale, der udkommer i november

OKTOBER 2014 • WIDE 25

Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: ISTOCK

et ri se F- holikdersfhorak ribel Halloween!

( Gør-det-selv

)

fiffige lige værksted, der tilbyder elige ur fin s DE WI er iet er ks nk Fiksfa kreative indspark i alle tæ gør-det-selv-løsninger og er. ing (og utænkelige) afskygn Allehelgensaften, Samhain eller Halloween.

Ja, selvom den hedenske højtid så småt gik i glemmebogen herhjemme, da den blev afskaffet ved Helligdagsreformen i 1770, lader det til, at den har fundet vej tilbage til Danmark i en amerikansk udgave, der er godt krydret med gys og gru.

Tag et billede af dit ansigt forfra og fra siden, og sæt billederne sammen i Photoshop – som dette

Mange har sikkert brugt et juniormøde eller to på græskarlygter og uhyggelige historier, når de mørke efterårsaftener har lagt sig over landet, men i år er det måske tiden at tage skridtet videre og kaste sig ud i en ægte gyseraften? Fiksfakseriet er klar med et par kreative idéer, som kan laves sammen med spejderne eller som en overraskelse til årets mest uhyggelige aftenmøde.

SYLTEDE HOVEDER

t Laminer billede t de og placer af rundt i kanten as gl lte sy et

delika… En ganske særlig monster eten buff på tesse, som pynter godt i e kels rras ove eller som en lille køleskabet.

Du skal bruge:

• Stort patentglas • Laminator liggende • Et billede af dit hoved på med ser pas det • A4-papir (eller så e) højd glassets • Gul og grøn frugtfarve , Start med at laminere billedet di van Fyld d. van i stå kan det så at ved det van patentglasset og farv ad lidt i ve tfar frug n grø og blande gul rør og et som det bille Fold . gen gan følger kom det ned i glasset, så det r. glassets side

26 WIDE • OKTOBER 2014

SPISELIGE FINGRE Med en sukkerdej kan du lave afhu ggede fingre til monsternes søde tand .

Småkagedejen er rigtig gode til at udstikke figurer med, da de holder faco nen rigtig godt. De er derfor også vele gnede til at dekorere. Brug mandler som negle og laker dem med frugtfarve (lad evt. noget blo/frugtfarve løbe ned ad finge rne).

Det er virkelig sjovt og så smager de også rigtig godt.

Sukkerdej ca. 25 stk i mellemstørrelse 200 g blødt smør 200 g sukker eller flormelis 1 stort æg 400 g mel Sigt flormelis i en skål, rør ægget i og tilsæt "smagen". Sigt mel skiftevis med smør i tern og ælt det færdig på bordet, når det ikke kan røres mere sammen.

Dejen skal hvile 1½ time i køleskabet, inden det kan rulles ud til fingre. Bages ved 175-200 grader i 10-15 min.

GYSELIGE GRAVSTEN Du skal bruge:

• Flamingoplade (min. 5 cm tyk) • Grå spraymaling • Sort spraymaling • Hobbykniv • Brødkniv/sav • Tusch Tegn den ønskede gravsten på flamingopladen og skær den ud med brødkniv eller sav. Sørg for at gravstenen er høj nok til, at en del af pladen kan stikke ned i jorden.

Brug hobbykniven til at skære tekst eller symboler i pladen.

Mal med den sorte spraymaling på ”stenens” kanter og i den udskårne tekst. Lad det tørre helt. Mal derefter pladens overflader med den grå spraymaling. Undgå at dække den sorte maling helt. Mal eventuelt de sorte markeringer forsigtigt på, når den grå maling er tør.

Grav en lille rille i jorden og stik pladen ned i. Dæk godt til med jord rundt om.

SELVLYSENDE SPØGELSER AF HØNSENET en kan få Selvlysende skikkelser i hav de fleste. på sig e rejs at til ne nakkehåre senet og høn Alt du skal bruge, er en rulle . ling selvlysende sprayma ne lidt afsides Find et godt sted udenfor. Ger menneske- elm For ke. mellem træer og bus hønsenettet af rer figu nde gne esli ler spøgels så den ing, og giv figuren en omgang mal lyser i mørket.

Alt med måd e!

Husk at de m indste ikke altid syne s afhuggede fi ngre og selvlysende spøgelser er sjove

OKTOBER 2014 • WIDE 27

( guide )

Passion Tekst: PETER TRANEVIG Foto: MADS GODVIN JENSEN & ISTOCKPHOTO

for at finde vej

Uanset om du skal finde vej i det lokale krat, udforske en nationalpark eller på fjeldtur, er det rart at kunne finde fra A til B og hjem igen. Metoderne er mange og Smartphones, håndholdte GPS-enheder og sportsure har taget konkurrencen op det klassiske setup med kort og kompas, men hvad er bedst? Vi sætter spot på, hvad der er op og ned, nord og syd i junglen om at finde vej.

Kan en GPS erstatte et kompas?

I et årtusind hvor orientering i høj grad er blevet overtaget af GPSenheder og Smartphones kan det være fristende at lade kort og kompas ligge derhjemme når man drager på tur. Men en GPS-enhed erstatter ikke dit kort og kompas, den kan være et fint supplement. En GPS kan miste signal eller løbe tør for strøm, så derfor er et detaljeret kort og et kompas stadig det basale orienteringskit, når du bevæger dig i naturen.

Kompasset hjælper dig med at vende kortet rigtig og dermed aflæse signaturer på kortet og 28 WIDE • OKTOBER 2014

overføre dem til virkeligheden og omvendt. Ja, du kan sagtens tage på tur og gå på den samme sti og føle, at du ikke har behov for et kompas, men når du kommer til at tage den forkerte sti, tågen ruller ind eller det bliver mørkt, er kombinationen af kort og kompas din vigtigste del af din oppakning.

Evnen til at kunne orientere sig med kort og kompas er en helt basal nødvendighed for at tage på længere tur i naturen.

Kortet giver dig hurtigt overblik, og kompasset viser dig hurtigt, hvor de fire verdenshjørner er.

Men kan man så slet ikke bruge en GPS til noget? Jo,

bestemt. En GPS kan være rigtig nyttig at have med på tur. Den er designet til at vise retningen på din bevægelse ved at beregne forskellen mellem din nuværende position og din sidste kendte af slagsen. Den kan også fortælle dig din position, uden du behøver synlige landemærker for at tage en kurs, som du behøver med et kompas. På dage med whiteout i fjeldet eller tyk tåge kan det bestemt være en fordel.

En anden fordel ved en GPS er, at når du følger en kurs fra A til B, så kan der være bygninger, søer, tæt skov eller andet, der tvinger dig til at afvige fra din

kurs. Med kort og kompas skal du nøje forskyde din kurs eller tage en ny, når du er forbi forhindringerne. Det behøver du ikke med en GPS. Den vil automatisk sende dig på rette vej igen.

Tips og tricks BLIV BEDRE TIL AT FINDE VEJ PÅ SPEJDER. DK. HER FINDER DU EN MASSE TIPS OG TRICKS TIL KORT OG KOMPAS OG BRUG AF GPS.

Kort Et godt kort er essentielt, når du skal finde vej, men der findes myriader af kort, så det gælder om at vælge rigtigt, inden turen går i gang. Typisk står valget mellem et topografisk 1:50.000 eller et 1.25.000 kort, når man skal af sted på flerdages tur.

Topografiske kort er specielle kort, som viser topografien i form af terrænkurver, der bl.a. angiver de relative højder over havet og har nemt aflæselige signature for veje, stier, skove, huse mm. 1.25.000 giver langt flere detaljer, og hvis du bevæger dig i terræn med fjeld eller stejle skråninger er 1.25.000 langt at foretrække, da højdekurverne er nemmere at aflæse. Omvendt giver et 1:50.000 bedre overblik og skal ikke vendes, foldes og drejes så mange gange på tur. I Danmark er kortdata blevet gjort tilgængelige, så du nemt kan finde, downloade og printe kort over et område og målestok på www.gst.dk.

For at træne med kort og kompas i dit nærområde kan det være en fordel at få fat i et orienteringskort. De har traditionelt været tilgængelige gennem den lokale O-løbsklub, men på www.findveji.dk finder du et hav af tilgængelige kort over lokale skove og parker, der oven i købet har ruter med faste poster lige til at gå i gang med. Print kortet, find kompasset frem og få et helt nyt syn på den lokale park eller skov.

Kompas Budskabet er enkelt. Hvis du

ikke har et kompas, så køb et næste gang du er i en outdoorbutik eller ønsk dig et i julegave For omkring 150 kroner er du fint i gang. Kompasset er helt essentielt i forhold til at finde vej i naturen. Overordnet er der tre typer af kompasser; plade-, spejl- og fingerkompasset. Pladekompasset er det klassiske kompas med et kompashus på en plade med lineal. Simpelt og godt til langt det meste. Spejlkompasset er særligt godt til at lave pejlinger med, hvis du skal mere på fjeldet og endelig fingerkompasset, der er rigtig godt, hvis du har mod på at løbe o-løb eller adventurerace. Her får du hurtig adgang til at finde retning og lave en pejling.

Håndholdt GPS En håndholdt GPS kan i grove træk give dig information om din position, vise dig vej til dit næste mål, holde dig opdateret på din hastighed og hvor langt du har igen til dit mål.

En GPS bruger det satellitbaserede system Global Positioning System. Deraf navnet. Det er det amerikanske forsvar, der står bag systemet af satellitter, der kredser rundt om jorden. Din GPS-enhed skal have kontakt til fire eller flere satellitter for at fungere. Det mærker du bl.a., når du starter din GPS op for første gang i et nyt område. Her kan det tage adskillige minutter for den at få kontakt til satellitterne.

Der findes en del forskellige modeller inden for GPS-enheder, men en tommelfingerregel er, at pris og features hænger sammen. De kan alle dække det

grundlæggende GPS-behov om at være en digital backup-ven til kort og kompas. Der er fire basale funktioner, du finder på alle GPS-enheder.

• Placering. GPS’en triangulerer din position ved at modtage data fra flere satellitter. Din position bliver opgivet i et koordinat, længde- og breddegrad eller UTM (Universial Transerse Mercators). UTM optræder som et net af streger lagt ned over typografiske kort og er derfor typisk det foretrukne valg, når du bruger din GPS sammen med et kort.

• Punkt til punkt. Et specifikt sted, som fx en lejrplads bliver kaldt et waypoint på GPS-sprog.

Hvis du har koordinaterne til lejrpladsen, kan du plotte lejrpladsen ind og dernæst lave et waypoint fra dit udgangspunkt og dermed få vejen mellem dit udgangspunkt og lejrpladsen i lige linje. Her få du også kurs og distance, men da stierne sjældent er i lige linje vil kurs og distance ændre sig undervejs til lejrpladsen.

• Rute. Ved at kombinere flere waypoints på ruten kan du opnå mere præcise opgivelser af kurs og distance, som du bevæger dig frem på en dagsetape. Når du når dit første waypoint vil GPS’en vise dig videre til det næste.

• Spor. En af de mest brugbare features på en GPS. Ved at lave et spor viser GPS’en, hvor du rent faktisk har gået. Lidt ligesom hvis du har lavet et havregrynsspor. Det gør det super nemt at finde tilbage til punkter, hvor du har været, hvis du skulle få behov for det. Meget brugbart i svært navigerbart terræn, eller hvis du farer vild.

Fra dette grundniveau findes der som sagt et hav af muligheder for GPS-enheder, der har indbygget barometer, farveskærm med topografiske kort og særlige udgaver med fokus på geocaching.

Det kan bestemt være en god investering at kigge på disse modeller, men gør dit behov klar, inden du svinger Dankortet. Med et godt kort og kompas er du

Smartphone vs. håndholdt GPS De fleste nyere Smartphones kan downloade GPS-apps, der har mange af de samme funktioner som en særskilt GPS-enhed.

Så hvorfor overhovedet overveje at købe en GPS, hvis man ikke synes kort og kompas er nok?

Det er der fem gode grunde til, hvis du altså skal væk fra asfalt og brosten.

1. Holdbarhed. Smartphones er ikke lavet til at blive tabt i en bæk eller på en sten.

2. Batterilevetid. Smartphones batterilevetid er endnu ikke imponerende, hvis du skal være væk i mere end 24 timer.

GPS-enheder kan typisk være konstant tændt i 16-20 timer og kører på AA-batterier, du kan have ekstra med af i rygsækken.

3. Dækning. En GPS skal blot have relativt frit udsyn til himlen, så kan den få dækning.

Mobildækning er noget mere sparsom i store skovområder og på fjeldet.

4. Kort. Det kræver ikke mobildækning at bruge kort på en GPS-enhed. Samtidig kan du købe topografiske kort til mere avancerede GPS-typer, hvilket endnu ikke er muligt til din Smartphone.

5. Features. GPS-enheder er lavet til outdoor-livet, så derfor er features også lavet til det. Det kan være barometer, elektronisk kompas, trådløs udveksling af koordinater, geocaching-programmer mm.

Så konklusionen på Smartphone vs. håndholdt GPS er simpel. Hvis du har behov for en GPS-enhed på tur, så vælg en håndholdt GPS og sluk telefonen, pak den vandtæt og brug den som backup, hvis du har behov for hjælp.

godt kørende, med en simpel GPS oven i hatten er du mere end godt kørende på dine næste mange ture.

GPS-ure Igennem de seneste fem år er der sket en rivende udvikling af ure med GPS-funktion. Fra gimmick til reel turbrug. Herhjemme er mærker som finske Suunto og amerikanske Garmin kommet med GPS-ure, der kan bruges på tur. De indeholder mange af de samme features som de OKTOBER 2014 • WIDE 29

håndholdte GPS’er, og har den fordel, at de sidder på håndledet og er nemme at komme til. Du får hurtigt overblik over distance og retning, og du kan lave waypoints mm. De dyre modeller har typisk også indbygget barometer og højdemåler, hvilket er nyttigt, når du bevæger dig i bjergrigt terræn.

Det lyder jo umiddelbart som det rene Kinderæg, men der er et men. Batterilevetiden er ikke imponerende på en del modeller. Weekendturen kan godt klares, men så snart du kommer over et par dage, så skal uret have strøm. Samtidig giver navigationen på uret en begrænsning i forhold til hvor mange waypoints, du vil lægge ind, når du er på tur. Mange tryk

på en lille knap kan godt gøre en lidt træt, men det kan selvfølgelig klares hjemmefra på din computer. Det kræver naturligvis, at du så følger den rute, du har planlagt.

Et GPS-ur er lækkert som daglig træningsmakker, til weekendture og som fx højdemåler på længere ture, men på de længere ture er der andre og bedre muligheder til at finde vej.

Men husk, at udstyret ikke gør det alene, uanset hvad du vælger. Ud og træn i det lokale krat eller den lokale skov med kort, kompas og eventuel GPS. Uden kort og kompas, kan du ikke give den gas!

Tre tricks til at finde vej

1. Vend kortet mod nord. Så er det nemmere at følge med på kortet, når du går.

2. Fold kortet til en lille firkant fx 10 x 10 cm med det område, du går eller løber i. Det gør, at du ikke skal finde, hvor du er på det store kort hver gang, du skal orientere dig.

3. Lav ruten fra A til B ved at starte ved B og følg den bedste vej tilbage til A. Lav så en række “poster” undervejs på ruten ved stikryds, vandløb eller bakketoppe, så du undervejs kan orientere dig om, hvor du er på ruten.

TRE SKARPE BUD PÅ NAVIGATION

Suunto MC-2 D/L Spejlkompas Kraftigt spejlkompas fra finske Suunto.

Der er et ekstra "sigtekorn" i spejlet, hvilket giver en hurtigere og mere præcis pejling. Kører de næste mange år uden batterier.

Pris: 399

30 WIDE • OKTOBER MARTS 2014 2014

Garmin Tactix Uret har GPS og er yderligere forsynet med højdemåler, barometer og kompas.

Tactix er udstyret med et stødsikkert kabinet og en stor LCD-skærm med grønt baggrundslys. Det er vandtæt ned til 50 meters dybde og har en batterilevetid på op til 50 timer i GPS-tilstand (afhænger af opsætningen) og op til 5 uger i urtilstand.

Der er indbygget TrackBack og selvkalibrerende ABC-sensorer (højdemåler, barometer og kompas), der sammen den tydelige navigationslinje på uret, fortæller dig vejen til dit mål og tilbage.

Uret indholder træningsfunktioner kendt fra Garmins løbeure, og er kompatibelt med Garmins øvrige pulsmålere mm.

Uret holder styr på distance, vertikal hastighed og tempo osv.

Pris 3599 kr.

GPSMAP 64st GPSMAP 64st har et robust og helt vandtæt design, lang batterilevetid, høj grad af pålidelighed og ikke mindst nem og brugervenlig betjening. GPSMAP 64st er udstyret med en 2,6 tommer lysstærk farveskærm, som kan aflæses i solskin, og har indbygget globalt konturkort og forudindlæst topografisk Europakort.

Den indeholder et 3-akset hældningskompenserende kompas og barometerhøjdemåler. Følsom GPS- og GLONASSmodtager og quad helix-antenne sikrer en hurtig og præcis position. Dobbelt batterisystem er optimeret til outdoorbrug. Fuldt opladt holder GPSMAP 64st i op til 16 timer, og kører på udskiftelige AA-batterier. Modellen har plads til lagring af op til 5000 waypoints og 200 ruter og har detaljerede ruteplanlægnings- og sporingsfunktioner.

Pris: 3.799 kr

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVENDINGER FRA GEARFRONTEN

Hot or Not? Thermodo hedder denne lille tingest.

Det lyder amerikansk og smart, men det er faktisk et hold fra Danmark, der står bag dette lille termometer. Med det i din smartphone, kan du for alvor lege tampen brænder. Du kan have det i en nøglering, og når du får brug for det på hike’en eller kanoturen, kan du sætte den i høretelefonstikket i din telefon, downloade den tilhørende app og så ellers holde styr på temperaturen lige dér, hvor du er lige nu.

Tjek: thermodo.com Zip it Lynlåsen eller zipper, som den hedder på engelsk. Vi bruger den hele tiden i tøj, støvler, tasker osv. Den blev opfundet i årene mellem 1906-1914 af den svenske elektroingeniør Otto Fredrik Gideon Sundback. Siden udviklingen af den er der ikke sket meget, men nu kan WIDE berette om afgørende nyt fra zipper-fronten. Firmaet Under Armour har lavet det, de kalder ”MagZip”. Det er en lynlås udstyret med små magneter, der gør det nemmere at lyne låse med handsker og med én hånd. Det er sgu da smart.

Tjek: www.underarmour.com/shop/us/en/af-storm-20-magzip-hoody/pid1248848-025

Cut’n’ring Så er det blevet tid til at droppe schweizerkniven.

Smid den væk – eller lad den i det mindste blive derhjemme, og køb i stedet det her cover til din smartphone – som du alligevel har med tur. Det er et multitool-cover. Det indeholder en sav, så du kan sørge for brænde og ringe samtidigt. Det indeholder også en dolk, så du kan sms’e mens du snitter snobrødspinden. Der er desuden en tang, en oplukker og adskillige skruetrækkere – ja faktisk er der i alt 22 tools samlet i ét og samme cover.

Tjek: www.thetasklab.com/task-one-multi-tool-case

Size matters Man plejer at sige, at det er gørelsen – ikke størrelsen, der er afgørende. Men når det kommer til disse in-ear-hovedtelefoner, så betyder gørelsen OG størrelsen en hel del. 1, 2, 3, 4…5 gram – mere vejer de ikke. De her er på ingen måde hørebøffer.

De er derimod eftersigende verdens mindste høretelefoner. De er tilmed trådløse og forbindes via Bluetooth. Det er ligesom at gå rundt med ørepropper – bare med musik i. Og så hører der også en holder med til, der udover at holde på høretelefonerne også holder på ekstra strøm til dem.

Tjek: earin.se

goTenna, GO! I marts-udgaven af WIDE havde vi Spot LLC Global Phone med.

Med den i hånden kan man ringe og sende sms’er, når man er ude på herrens mark. Det var smart, virkeligt smart. Men! …den var ingen smartphone.

Her giver vi dig nu goTenna.

Det er en lille vand- og støvtæt antenne, du kan forbinde til din smartphone via Bluetooth. Du kan nu sende sms’er og dele din location – også når du ikke har adgang til sendemaster, WI-FI eller satellitter. Så hvis du farer vild for alvor, så er hjælpen alligevel ikke langt væk.

Tjek: gotenna.com

OKTOBER 2014 • WIDE 31

NIK & JAY Tekst: NANNA AMALIE DAHL OG MARIE TORP CHRISTENSEN Foto: MORTEN JERICHAU

intro G ruset knaser under hjulene på en sort Landrover, der triller ind på en parkeringsplads i udkanten af en nordsjællandsk skov en sensommeraften. Wide’s udsendte står og tripper. De venter på at komme i gang med det interview, der har været redaktionens store drøm længe.

Bilen holder stille, og dørenes åbnes. Ud stiger Danmarks største popduo: Nik & Jay. Men der er ikke meget boing, bling og blær over deres entré. De er nede er på jorden og virker faktisk en smule generte. Wide’s udsendte får hånden.

Den oprindelige plan var, at interviewet skulle vare en time og foregå et sted i København. Men i stedet for by, danner skoven nu rammerne, og tiden er mere flydende. Det er ikke mange interviews Nik & Jay laver, når der ikke ligger en ny plade klar, men skoven virker til at have overtalt dem.

Mens fotografen rigger sit udstyr

til, bliver de præsenteret for en idé om at tage ”Klar dig selv”-mærket. ”Er det noget, I spejdere gør tit?” spørger de prompte og med et lettere skeptisk blik. De får dog hurtigt et smil på læben, da de får uddybet idéen. Det her skal være et interview, der handler mere om menneskene – og ikke popduoen – Nik og Jay – en snak om deres liv og om livet i det hele taget. ”Måske I kan interviewe os lidt hver især så?” spørger Jay og fortsætter: ”For vi er jo faktisk to personer.”

Og sådan bliver det. Fotografen tager sit kamera over skulderen. Alle går de op en ad en skrænt og ind i skoven.

De næste par timer går med snakke rundt omkring i skoven og på stranden – snakke om at være udenfor, om at rykke sig, om at udfordre rammerne, om at hylde det skæve og om at tage en chill-pill og være sammen, når man er sammen.

Introduktion til færdighedsmærket Klar Dig Selv fra dds.dk:

”Klar Dig Selv er en god start på spejderlivet. Det gør spejderne selvstændige, og det giver dem selvtillid, når de kan finde ud at tingene ved egen hjælp. Spejdere med færdighedsmærket Klar Dig Selv kan følgende: Binde sit tørklæde, det mest elementære førstehjælp, pakke sin egen weekendrygsæk og færdselsreglerne” (kilde: dds.dk)

( interview )

Bare lad være med at blive voksen Det er Nik, der insisterer på at have sin nye Fjällräven-taske over skulderen på samtlige photo-shoots, og som indgående afsøger skovbunden for edderkopper og gode pinde i pauserne fra fotografens ivrige blitz. Og så er det ham, der fortæller om maskemennesket, om at undgå at blive voksen og om frihed Læg GPS’en væk ”Wow, den er alligevel flot den, du har fanget der!” En edderkop kravler hen over blokken ”Må jeg lige se den?” Det ottebenede insekt bliver undersøgt og sat fri. ”Er du klar? For nu hopper jeg,” lyder det få minutter senere utålmodigt og drillende i retningen af fotografen, der koncentreret forsøger at finde den helt rigtige vinkel til et panoramabillede.

At Nik – eller Niclas Genckel Petersen, som han hedder i livet uden for Nik & Jay – ikke tror på skellet mellem barn og voksen bliver hurtigt tydeligt. Og måske er der slet ikke så stor forskel på lille Niclas, der voksede op tæt ved Værløse og store Niclas, der indgående undersøger den pind, han netop har fundet i skovbunden.

Hjembyen, Jonstrup, beskriver han kort og præcist som en ægte forstad. ”Det største problem, som folk i Jonstrup havde, var kedsomheden.” De kreative ideer, som hvordan man kunne spænde snore ud for hinanden, var i fokus, og Nik var en lille dreng, der lige havde fået briller og blev mobbet lidt med det.

Når verden var imod ham løb han hjemmefra og ud i naturen – ned til den tørlagte mose. Men i virkeligheden var verden ikke 34 WIDE • OKTOBER 2014

meget imod ham. ”Det var mest popstarproblemer – som at min mor var streng og sådan noget,” fortæller han mens vi binder spejdertørklæder. ”Hvis jeg skulle skrive et brev til mig selv som 12-årig ville jeg nok skrive, at alting er præcis, som det skal være. At det nok skal gå, og at det hele er perfekt. Men måske er det i virkeligheden det samme, som 12-årige mig selv ville skrive til mig i dag: Du behøver ikke tænke dig så meget om.

Bare lad være med at blive voksen. Bliv ved med at lege,” siger han eftertænksomt og fortsætter: ”Lad os bare prøve at lade være med at have den der GPS på hele tiden. Lad os se hvad livet bringer. Det er kedeligt hele tiden at have en plan. Det er også sundt ikke altid at have en plan.”

Ikke at Nik er decideret bange for at blive voksen – i hvert fald ikke på egne vegne. ”Men jeg kan godt blive bange på andres vegne. På folk der sidder dér med deres maske på, og som bare skal fra A til B. Og som glemmer at nyde rejsen derhen.”

Vi lærer hele livet Men hvad var det for et fællesskab, der dannede rammerne for udviklingen frem mod dannelsen af bandet Nik & Jay? I den ægte periferi var der plads til at skeje ud og skabe en person. ”Jeg er formet af dem, som var med på det ride. Det var en opdragelse, som vi gav os selv og vores kreds. Alt var tilladt, og der var plads til at finde vores egne grænser.”

I teenageårerne blev fire hjul og et bræt således den store kilde til inspiration og fornyelse. ”Skateboardmiljøet gør, at man møder byen på en helt ny måde. Lige pludselig er det ikke bare en by, men en helt ny måde at tænke på. Hvor man kan tænke det videre ud, hvor det hele lige pludselig ikke er så endimensionelt.”

” Det kan da godt være, at de er i bevægelse – de rykker sig bare ikke Ideen om at blive ved med at udviske de der grænser for, hvad man tror, man kan, og om at ”gøre de der ting man gjorde, da man var 12” synes stadig essentiel for Nik. Men det handler i høj grad også om, hvilke folk man har omkring sig. ”Jeg har nogle gode kapitler med folk fra mit liv, som jeg har lært af”, fortæller han og nævner en boksetræner, en maler, en ældre makker og sin familie som nogle af de folk, han har lært af indtil videre: ”For vi stopper jo aldrig med at lære. Det bør

vi i hvert fald ikke. Jeg er eksempelvis lige begyndt på at lære thaiboxning fra bunden, og det er et bevis på, at man altid kan lære noget hele livet.”

Grænserne skal prøves af En af de ting, som fylder meget i nutidens børns hverdag mindes Nik nærmest ikke.

Dengang handlede det ikke om iPads, smartphones og computere. Ligesom for Jay var det underholdning at være udenfor i skoven, på legepladsen eller på fodboldbanen.

Men hvilke færdselsregler skal vi navigere efter i dag? ”Det er vigtigt, at vi er sammen, når vi er sammen og ikke bare sidder bag en skærm. Børn forstår jo ikke, hvorfor du sidder der med telefonen, når de vil lege Smølfeleg.

Så jeg håber, at vi bliver bedre til at lægge skærmene væk og være tilstede der, hvor vi er.”

En anden ting, der virker som noget afgørende for Nik, er evnen til at se det positive i det, man møder, for så er man også i stand til at se positivt på sig selv. ”Jeg tror det er svært at være et givende menneske, der er rar over for andre, hvis man ikke har en form for indre tilfredshed. Hvis man bare bliver siddende i sofaen, peger fingre og tager brillerne på, der siger: ”Nik og Jay, de er bare to smarte popdrenge, der laver lortemusik” – så kommer man nok aldrig til at kunne lide os. Men man kunne også lade være, vende den om og i stedet se på det positive. Hvem andre laver fx et nummer om børnekonventionen i samarbejde med UNICEF? Vi stiller os op som skydeskiver gang på gang. Og det kan godt være, at vi ikke altid rammer den 100 %, men vi gør et forsøg. I sidste ende handler det måske ikke så meget om resultatet, eller hvad man kan strege over med en gul marker efterfølgende, men om at prøve nogle grænser af. Modsat dem, der bare bliver siddende og peger fingre. For det kan da godt være, at de er i bevægelse – de rykker sig bare ikke”.

Frihed for alle Vi går ned ad en lille sti, der fører længere ind i skoven, mens vi taler lidt om, hvad den vigtigste ting, man kunne putte i den der Fjällräven, kunne være. ”Frihed,” siger han.

Frihed fra rammerne. ”Jeg håber, at der om 25 år er sket et skift, og der er blevet lidt mere plads til de ting, der ligger uden for firkanten.”

Og det er ikke kun Niks taske, der skal fyldes med frihed: ”Det burde jo være alle mennesker forundt at havde frihed. Men jeg er ikke sikker på, at ham der maskemanden han lever et frit liv. Det tror jeg faktisk ikke, han gør.”

BLÅ BOG

NIK

• Døbt Niclas Genkel Petersen.

• Er den anden halvdel af pop-duoen Nik og Jay, der udover at have taget dig med Mod Solnedgangen og sat noget Pop-Pop til dansegulvet også har skrevet sangen Hvad nu hvis, der handler om Børnekonventionen og er udgivet i samarbejde med UNICEF • Født 8. november 1980 og opvokset i Jonstrup ved Værløse

BLÅ BOG

JAY

• Døbt Jannik Brandt Thomsen • Den ene del af pop-duoen Nik og Jay, der siden 2002 med numre som Hot, Endnu En og Boing har fået hele dansegulv til at gå ”frem og tilbage, fra siden til siden.”

• Født 16. juni 1981 og vokset op i Værløse

De vigtigste skridt er vi nødt til at tage selv Det er Jay, der iklæder sig sin nye Warmpeace og konkluderer, at den helt sikkert er god at stå på ski i, men som alligevel først er helt tryg ved situationen, da han igen er tilbage i sin lange sorte hoodie uden ærmer.

Og så er det ham, der åbner op for en samtale om fællesskab, selvstændighed og originalitet.

Krydderboller i tasken Første disciplin i ”Klar Dig Selv”-mærket er at kunne binde sit eget tørklæde. Efter et par mere eller mindre vellykkede forsøg bevæger vi os ind i en samtale om fællesskab og om livet for Jay – eller Jannick Brandt Thomsen, som der står i hans pas.

Med en barndom i københavnerforstaden Værløse, hvor der ikke var langt til skoven, husker Jay det som om, at det handlede om at være udenfor. Alt sammen. Rygsækken var pakket med krydderboller og pålægschokolade, og eftermiddagene blev brugt på fodboldbanen eller på legepladsen – alle steder hvor man kunne være ude og aktiv. ”Jeg husker det som om, jeg slet ikke stod stille,” fortæller han.

Der gik vilde rygter blandt byens børn om børnelokkere, hættemænd og en blotter, der holdt til i skoven. Han griner lidt ved tanken om uhyrerne fra forstadslivet, der nok i højere grad var et udtryk for kedsomhed end et tegn på egentlige problemer. ”Der var trygt i Værløse, alle kendte alle, hvilket gjorde, at man nogle gange følte sig lidt overvåget.

Så vi opsøgte selv det, som var uhyggeligt.

Det kunne være fælder, som vi satte op, S-togsstationen om natten eller nabobyen Farum, som alligevel var noget helt andet.”

Outro Solen er på vej ned. Nik, Jay, fotografen og Wide’s udsendte er kommet ud af skoven og ned på stranden, hvor der er blevet tændt op i en engangsgrill med både pølser og brød.

Bedre mad og solcreme I konfirmationsgave fik Jay en Gibson Guitar. ”De laver de lækreste og dyreste guitarer, men de havde også sådan et lidt billigere mærke. Sådan en fik jeg. Det er i virkeligheden nok det eneste, jeg ville have puttet i rygsækken dengang.” Udsagnet kommer som svar på det symbolske spørgsmål om, hvad Jay som 10-årig ville have pakket i weekendtasken. Han smiler lidt over sit fortidsjeg og tilføjer, at han i dag nok ville have ladet krydderboller og den tilhørende pålægschokolade ligge: ”Skulle jeg pakke den samme rygsæk i dag, så ville jeg have lagt noget bevidsthed ned i den, såsom bedre mad og solcreme. Det er lidt vildt at tænke på, hvor meget det betyder i dag”. En bevidsthed, som teenagedrengen, der tog sol og havde fået sit eget loftsværelse, ikke havde dengang.

Loftsværelset var med fyldt med trommer og andre instrumenter. Og det var også der, det første band blev dannet. ”Det var en for sindssyg tid, alt var skateboard, fodbold og musik.”

Flyt dig fremad I 2002 udgav Nik og Jay deres første og selvbetitlede single. Herfra tog karrieren fart, og i dag har duoen fem studiealbums, en opsamling og en EP i ryggen, når de turnerer rundt. Men det har ikke alt sammen været en dans på klubben.

Vi bevæger os ind i skovbunden, og da vi under disciplinen 1. Hjælp spørger ind til hvilke sår og skrammer, Jay har fået undervejs, og hvem der har været der til at sætte plaster på, bliver det klart, at man ikke kan være flyvende hele tiden. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været nogle år, hvor det ikke har været så sjovt.” Den kærlighed, som publikum kastede over ham, når han

” Hvis man hele tiden står og tænker over det næste skift så ender man med at stå dér på et ben – og så kommer man ingen vegne” stod på klubben eller scenen, blev som et plaster på alt det andet. Men den dag følelsen af ikke engang at gide gå på scenen mere ramte ham, stoppede han op. ”De vigtigste skridt er vi nødt til at tage selv. Folk har så travlt, og de har jo også deres eget shit at tage sig af.” Dét at stoppe op synes at have været afgørende for at kunne komme videre.

Men det er en hårfin balance. For på den ene side er det nødvendigt at kunne stoppe op og være sikker på, at man har sig selv med i

’Klar dig Selv’ er blevet gennemgået, og nu er tiden kommet til overrækelsen. Nik og Jay retter ryggen, løfter hånden og gør honnør, da de modtager mærket.

Mens pølserne dyppes i ketchup falder

det, man laver. Men det er også mindst lige så væsentligt, at man altid flytter sig fremad. For som Jay tilføjer: ”Hvis man hele tiden står og tænker over det næste skridt, så ender man med at stå dér på ét ben – og så kommer man jo ingen vegne”.

Sæt dig i et træ Spejdere med ”Klar Dig Selv”-mærket kan finde ud af at begå sig i trafikken. Men hvilke regler lever Jay efter? Og hvilke regelsæt håber han at give videre som rollemodel for en hel generation, som musiker og som privatperson? ”Vi prøver hele tiden at udfordre de regler, som er sat for os både i musikken og med de valg, vi tager.” Det kan være alt fra anderledes opbygninger af musikken, omkvæd, der mangler, og samarbejder med musikere uden for deres genre såsom Søren Huss og Carpark North – og så selvfølgelig en tøjstil og et image, ikke mange ville være sluppet godt fra. Men også uden for musikken, nægter Jay at stå stille. Det handler om at flytte sig både små og store skridt. ”Der er så mange, der lever som om, at de har prøvet det 100 gange før og ved lige hvordan, det skal gøres. Men det har de ikke. Man bliver nødt til hele tiden at bevæge sig, tvinge sig selv til at gå nye veje. Lave et eller andet åndssvagt, sætte sig op i et træ.” Han peger på et stort træ ved siden af os. ”Eller lave et nyt nummer om en røv, der går op og ned, eller hvad det nu kan være”.

Dem, der er sendt helt af sted Måske er det bevidstheden om sin egen trygge opvækst der gør, at Jay ikke er i tvivl om, hvem der bærer ansvaret for den generation, der kommer efter os. På duoens andet studiealbum ligger fx sangen, Kan du høre hende synge, der er fortællingen om en pige, de begge havde studset over i forstadens bybillede. Og selvom pladeselskabet var uenige og ikke synes, at nummeret passede ind, blev det vigtigt for de to at få historien ud. ”Der er jo ikke nogen, der bliver født med had i sig eller bliver født som dårlige mennesker. Men det vi får ind som børn og i de første år er det, som skaber os. Vi har været heldige at være blevet sådan nogen, der bare kan kaste os ud i alt. Vi har gode forældre og har ikke skullet tænke så meget over tingene. Men dem som er fucked, det er sgu som regel ikke deres egen skyld.”, fortæller Jay. ”Nogen af de fedeste inden for vores fag af musikere er dem, der bare er sendt helt af sted og er helt skøre. Men de kan bare et eller andet, og det er det, der gør dem skide spændende. Og jeg ved ikke helt, om der stadig er plads til de der originaler i vore dage. Men jeg synes, vi prøver.”

snakken på samfundet mere generelt. ”Det eneste, man hører om, er vækst og om at alting…” siger Jay, inden han bliver afbrudt af Nik: ”…om at alting skal være større og større og vildere og vildere. Mere, mere!”

Jay nikker og tilføjer: ”Ja, præcis. Men hvornår kommer der en modreaktion? Vi burde jo alle sammen bare tage en chill-pill og chille lidt mere.” Der er stille et øjeblik inden Nik slutter af: ”Ja, og tage ud i skoven.”

OKTOBER 2014 • WIDE 37

?#@*&%!

MUGGEN PÅ:

NIK & JAY

Tekst: NANNA AMALIE DAHL OG MARIE TORP CHRISTENSEN Foto: MORTEN JERICHAU

Muggen på er magasinets bitre indlæg. Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle.

I denne udgave er det Nik & Jay, vi har set os mugne på.

Vi har dykket ned i popstjernernes eget tekstunivers og fundet ammunition.

Tak for skovturen og tillykke med jeres første spejdermærke. Vi har været lidt rundt i jeres sangtekster og har set os mugne på et par detaljer.

Hvis vi begynder med Novembervej.

Der synger I netop i den sang, at ”jeg gør det her fordi jeg vil gøre en forskel/jeg gør det ik' for dollars ik' for peanuts ik' for jordnødder.” Men hvordan er det lige igen, at det gør en forskel nogen steder i verden, at I står på en scene og ter jer som “rockstar, motherfucker, globetrotters”, som I synger i samme sang?

Nik & Jay: Fordi vi elsker det: At stå på den scene – SÅ meget; og vi er SÅ gode til det, vi laver, at I er nogle røvhuller, hvis I ikke bliver inspireret – inspireret til et eller andet.

Eller i det mindste bare får skudt et par huller i virkeligheden - det er det kunst aka. underholdning skal kunne. Helt ærligt! Ryk dig lige!

Og for at blive lidt i temaet om at gøre en forskel. På Bag tonede ruder drømmer I jer ”Langt væk fra rabalder og skrigeri , kriser og krige og dommedagsprofeti”. Men var det ikke måske på tide, at I blev voksne og vedkendte jer det ansvar, I har som forbilleder for den danske ungdom - i stedet for at 38 WIDE • OKTOBER 2014

gemme jer bag jeres shades ”imens verden passerer forbi”?

efterhånden blevet for magelige til at være rebelske?

Nik & Jay: Ingen kan nå det hele på samme tid ;) Endvidere er vi bedre forbilleder/rockstars end mange andre, fordi vi laver vores egne ting, som gør os ægte glade, og det sker aldrig på andres bekostning.

Nik & Jay: At være sulten i paradis er en ædel disciplin. Vi gør, hvad vi kan for at spise godt, leve godt, du ved?! Nu hvor vi har drømt om det gode liv hele livet, ville det være en anelse spildt ikke at leve det, når nu det kom og bød op til dans, nah?!

I en anden tekst skriver I, at man aldrig må ”dømme en bog på dens omslag”. Men hvordan hænger det sammen med, at I er kendte som Danmarks måske mest forfængelige duo? Er I sikre på, at det ikke bare er en politisk korrekt hipsterreplik, I har samlet op i forstadsland for at lyde intelligente?

Nik & Jay: Det er så hipt at bruge ordet hipster. Fortæl os først: Hvad definitionen er på hipster? #sporno

Og apropos fordomme for hipstere: I Forstadsdrømme virker I til at have ret travlt med at definere jer som ”ægte artister”? Er I i virkeligheden

Og så et sidste spørgsmål, der intet har med sangtekster at gøre. For vi har jo set, at I begge gør det ganske pænt i en G1000-buks og et par vandrestøvler. Og vi ved, at I, duoen Nik & Jay, og vi, spejderbevægelsen, måske er de to grupperinger i Danmark, det falder folk nemmest at være fordomsfuld overfor. Så vi tænkte på, om vi ikke skulle slå os sammen? Vi tilbyder alt inden for kurser i ledelse, adventureløb og skumfidusristning og forventer kun, at I står klar med en lille fællessang i år 2017, hvor vi afholder et lille arrangement. Hvad siger i?

Deal?

Nik & Jay: Hvad får vi for det?

Børnekonventionen fylder

år

1683

Uddrag fra Christian d. 5. Lov: ”Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben; Men giør hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde gjort Skade”

Danmark indfører – som det første land i verden – undervisningspligt.

1814

Folketinget nedsætter børnekommissionen.

1924

1975

FN indfører i kølvandet på 1. Verdenskrig den første internationale børnerettighedserklæring i hvilken der står, at menneskeheden ”skylder at give barnet det bedste, det har at give”.

25/9

1976

Børnekonventionen vedtages på FN’s generalforsamling. Det er dén internationaleaftale, som flest lande har underskrevet og er bundet til gennem international lov. Aftalen omhandler: • Børns ret til overlevelse og udvikling • Børns ret til beskyttelse • Børns ret til medbestemmelse

1/12

20/11

1987

Foto: ISTOCK, WIKIPEDIA, PR OG ANDERS HVIID

1989

1997

Organisationen Børns Vilkår skabes med formålet at sætte fokus på børnemishandling samt at ”[opfordre regering] og folketing til at afskaffe revselsesretten”.

BørneTelefonen oprettes.

I de første år var det ord som ”BZ” og ”parterapi” gik igen i henvendelserne. I dag modtager børnetelefonen ca.

20.000 henvendelser årligt og parterapi er blevet skiftet ud med ”nomadefamilien” og ”nettogenerationen”.

Revselsesretten (retten til at anvende fysisk vold mod personer, man har myndighed over) afskaffes definitivt i Danmark. På verdensplan er der kun 33 andre lande, der har fulgt trop på denne trend.

2012

Børnekonventionen fylder 25. I dag har alle lande med undtagelse af USA og Somalia underskrevet konventionen.

20/11

2014

Danmark får et Børnekontor hos Folketingets ombudsmand, hvor børn kan klage, hvis de f.eks. ikke blive behandler ordentligt af forældrene, hellere ville bo hos den anden forælder eller lign.

OKTOBER 2014 • WIDE 39

Hold gang i gejsten

( målgrupper )

EFTER PLAN Tropsspejderne er kommet hjem fra PLan. De er sprængfyldte med ny viden og vilde oplevelser. Men hvordan sikrer du, at deres nye motivation ikke går tabt? Her er konkret viden at hente.

Tekst: HELENE KIRSTINE HOLST · Foto: JENS THYBO

Bedstemors lov En evalueringsmetode, der fokuserer på individuel evaluering.

Det er som regel nyt for spejderne.

Hver spejder skal have tre positive ting at vide, som spejderen gør godt, fra hvert patruljemedlem.

Derudover skal spejderen have en udfordring. Udfordringen skal være noget, spejderen kan gøre mere af eller blive bedre til.

I foråret 2015 afholder Det Danske Spejderkorps to kurser, der kan udvikle dig som tropsleder.

Deltag i uddannelsesmarkedet, som bliver afholdt d. 25.-26. April.

Du kan enten deltage en enkelt dag eller begge dage. På uddannelsesmarkedet vil der være forskellige moduler, og du vælger selv hvilke, du vil deltage i. Flere moduler er målrettet tropsledere.

Du kan også tage på et mere dybdegående weekendkursus for tropsledere, hvor du bliver undervist over flere dage. Kurset er stadig i støbeskeen, så hold øje på DDS.dk/uddannelse for at se nærmere om dato og program.

40 WIDE • OKTOBER 2014

”Der er meget man glemmer, når man kommer hjem,” fortæller Sara Mørch Pedersen, 12 år, fra 2. Birkerød nord for København, om sin oplevelse, når hun vender hjem fra PLan. Den unge spejder har været af sted på PLan to gange. ”Det er svært at huske i længere tid, hvis ikke man får brugt det efterfølgende”, forklarer Sarah Mørch Pedersen. Netop den frustration kan Rene Bitsch, der blandt andet har stået bag et tropslederkursus med fokus på hjemvendte PLanspejdere, kan forstå. ”Al læringsteori siger, at hvis man ikke får brugt viden fra kurser efter tre måneder, er det hele glemt”, siger Rene Bitsch. Men der er gode råd at hente til spejderlederne.

Gå i dybden dialogen På PLan handler kurset ikke blot om at give spejderne nogle fede oplevelser. De skal samtidig lære redskaber, de kan bruge i deres videre spejderliv og endda også uden for spejderverden. Tropsspejderne på PLan lærer blandt andet om projektplanlægning,

kommunikation og idégenerering. Egenskaber spejdere ofte vil få brug for fremadrettet, men som ikke altid er lige let at videreudvikle i grupperne, hvor alle spejderne ikke har været på PLan: ”Jeg oplever helt sikkert, at det er en udfordring at samle op, når spejderne vender hjem fra PLan”, fortæller Nina Mørch Pedersen, tropsleder og Sara Mørch Pedersens storesøster. ”Vi forsøgte sidste år på vores første møde efter PLan, at de hjemvendte tropsspejdere skulle fortælle om deres oplevelser og lege en leg fra kurset,” siger Nina Mørch Pedersen.

Til netop den øvelse anbefaler Rene Bitsch, at man starter en dialog, når spejderne kommer hjem, og ikke blot lader dem fortælle. ”Det er vigtigt, at man ikke blot lytter til, hvad spejderne har oplevet. Man er også nødt til at spørge ind”, siger han og nævner som eksempel, at man skal få spejderne til at sætte ord på, hvad de har lært ved de

Mere inspiration?

Mangler du yderligere inspiration til, hvad netop dine tropsspejdere kan lave i grupperne?

Kontakt PLanteamet, der har afholdt kursus for dine spejdere. De ved hvad der kan bygges videre på, og hvilke aktiviteter spejderne kan lave i gruppen.

SE uddannelsesmagasinet, der følger med DIT WIDE BLAD den 9. december og få mere inspiration til SPÆNDENDE KURSER

Patruljens time: Her skal patruljen diskutere, hvad de har lært af aktiviteten, og hvad de kan bruge det til.

forskellige opgaver og især, hvordan de kan bruge det i deres spejderhverdag. ”Det kan være en udfordring at gå i dybden”, siger Rene Bitsch.

Kurset starter før spejderne tager afsted ”Ledere skal være opmærksomme på, at det er deres eget ansvar, at børnene lærer noget,” siger Rene Bitsch. Han påpeger, at man ikke blot kan regne med at spejdernes udvikling kommer af sig selv, når spejderne tager på Plan. ”Barnepigen kan hjælpe til, men forældrene må selv opdrage børnene. Grupperne investerer i børnene, når de giver dem tilskud til at komme af sted, men de høster ikke gevinsten, når spejderne kommer hjem,” siger Rene Bitsch. Han giver dog flere eksempler på, hvordan tropsledere kan videreudvikle spejdernes viden, så den ikke går tabt i gruppen.

I første omgang skal lederne være opmærksomme på at komme i gang allerede før, spejderne er sendt af sted på kursus.

Forløbsmetoden beskriver, hvordan man afvikler et forløb med idégenerering, planlægning, udførsel og evaluering. Læs mere her: …. ”Over halvdelen af lederne ved ikke, hvad spejderne egentligt lærer på PLan, for de har aldrig selv været af sted. Noget så simpelt som forløbsmetoden, skal man være klar over, hvad indebærer. Den bliver brugt meget på spejderkurser. Har de ikke kendskab til den, kan de ikke bygge videre på spejderne,” siger Rene Bitsch.

Flere gode fifs Men det er ikke nok blot at have kendskab metoderne spejderne lærer. Man skal lægge årsplanlægningen efter det: ”Der skal være plads til, at spejderne kan arbejde med deres nye færdigheder, når de kommer hjem fra PLan. Det skal man huske, når man laver planlægning for de næste mange møder. Der skal være luft i programmet omkring PLan,” siger Rene Bitsch, og

påpeger desuden, at man skal gøre sig det klart, hvad man vil med kurset allerede inden spejderne tager af sted. Overvej, hvad forventningerne er hos ledere og tropsspejdere. ”Man kan bede spejderne tage en oplevelse med hjem, som kan bruges i gruppen,” siger han.

Det vigtigt at bruge alt, hvad man har lært, når man kommer hjem, understreger Rene Bitsch. Ellers forbliver det ”blot” en god oplevelse at være på kursus. ”Få spejderne til at genskabe en aktivitet, de har lavet på kurset. Få dem til at planlægge og udføre det,” anbefaler Rene Bitsch.

Som mere konkrete opgaver, spejderne kan lave, nævner Rene Bitsch ”Patruljens time” og ”Bedstemors lov”.

OKTOBER 2014 • WIDE 41

kalender

HOLD DIG OPDATERET MED, HVAD DER SKER DE KOMMENDE MÅNEDER. Du tager; en uge, 1400 spejdere, 21 kurser med langt over 400 teammedlemmer, fede oplevelser, fællesskab og masser af grænser der bliver rykket. Så har du opskriften på den unikke Uge 42.

Spejd ud – store internationale oplevelser i 2014 DERBYSHIRE CALLING Dato: 25/7 – 1/8 2015 Hvis du er til spejderoplevelser i noget af det mest spændende natur England har at byde på sammen med over 6000 engelske og internationale spejdere, så er Peak 2015 måske noget for dig og din gruppe.

Tjek mere på peakcamp.org.uk

Foto: ANDERS DAHL TOLLESTRUP

OKTOBER

PLan og Spark UGE 42 Næsten 1400 spejdere tager ikke fejl. Det er i efterårsferien hundredvis af trops- og klanspejdere dropper sommerhusturen med familien og fødselsdagen hos mormor og tager på kursus.

Mere info: dds.dk/move

Adventurespejd på juniorplan 24.-26. OKTOBER Adventurespejd er normalt for tropsspejdere og opefter. Men hvordan tager vi de spændende tanker, der ligger bag, og bruger dem i juniorgrenen?

Mere info: dds.dk/move

Blåt Medlem 24. OKTOBER Kursustilbud til personer, der arbejder særligt med kontingent og

regnskab i vores medlemssystem Blåt Medlem.

Mere info: dds.dk/move

Mikroleder – kom godt i gang 7.-9. NOVEMBER Sammen med andre mikroledere skal du i din nye patrulje opleve, opfinde og udfordre de gode ideer og det gode spejderarbejde for mikroer og deres ledere.

Mere info: dds.dk/move

Konflikthåndtering 7.-9. NOVEMBER Undrer du dig over egne og andres reaktioner omkring konflikter?

Vil du gerne få mere forståelse for, hvad der sker, og hvad du kan gøre for at få det bedste ud af enhver konflikt?

Mere info: dds.dk/move

Bliv del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

42 WIDE • OKTOBER 2014

PÅ MED TRÆSKO OG

NOVEMBER

Gruppelederkursus 7.-9. NOVEMBER Har du hovedet i skyen eller fingrene i jorden, er du grøn eller garvet eller fremtidig gruppeleder – uanset hvad, er dette kursus for dig.

Mere info: dds.dk/move

Korpsrådsmøde 2014 15.-16. NOVEMBER. Vores fortælling - Korpsrådsmødet 2014. Her samler vi alle indtrykkene fra grupper, divisioner, løb og centre. De medlevende historier skal være med til at levendegøre den nye udviklingsplan med overskriften Spejder skal gøre indtryk, der har fokus på ledelsesudvikling, børn leder børn og friluftsliv, og som har grupperne som sit omdrejningspunkt. Vi ses i Legoland.

Mere info: dds.dk/korpsraad2014

ORANGE TØJ Dato: 26/7-4/8-2015 Sommeren 2015 mødes spejderne i Holland med deres internationale venner på Haarlem Jamborette. Der er fuld fart på aktiviteterne uanset om du er til vand, vandreture, sport eller det kreative. Oplev lejrlivet under andre himmelstrøg og møde nye venner fra hele verden. Mere info på haarlemjamborette.nl.

VERDENS STØRSTE SPEJDERFEST Dato: 28/7-8/8-2015 Den 23. verdensjamboree finder sted i Japan, og flere hundrede danske spejdere er allerede i fuld gang med at gøre sig klar til en spejderoplevelse i særklasse. Over 30.000 spejdere mødes under temaet a Spirit of Unity. Du kan læse mere om de danske spejdere der skal af sted på verdensjamboree2015.dk og mere om selve jamboreen her: 23wsj.jp

Tjek mere om de enkelte camps og find links til den store verden her: dds.dk/international

Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Aktivitetsdatabasen er fyldt til renden med fede aktiviteter.

Wide har fundet et par af dem.

Foto: ISTOCK

DYR I SKOVEN: MUS FOR EN DAG KORTTEGNING PÅ STRANDEN ELLER I SKOVEN Spejderne deles ind i små gruppe på ca. 5 personer.

De får hver et stykke kort fra et 4 x 4 cm kort (det må ikke være for svært).

Kortet skal de genskabe med naturmaterialer på jorden/stranden, eller hvor det nu lige passer. Det er en god mulighed for at snakke med dem om, hvad naturen betyder.

Printet stykke kort Naturen

5 poster afprøve musens sanser.

Aktiviteten er en del af Skovens dyr mærket under familiespejdmærkerne.

VEJLEDNING Læg de fem poster ud inden spejderne kommer.

VEJLEDNING

MATERIALER

Spejderne leger mus og skal på

Fortæl spejderne, at i dag skal de prøve at være mus. Start med at fortælle en musehistorie. (Brug fx historien "Eventyret om den lille mus", som du kan finde under aktiviteter ved at søge på historiens navn.)

Spørg spejderne, hvilke fem sanser musen har? (høre, lugte, smage, føle og se).

Fortæl, at nu skal spejderne prøve at bruge musens fem sanser.

Del spejderne i fem hold, og fordel dem på fem poster. Når posten er gennemført, går holdet til næste post.

Post 1: Gæt en smag!

Nu skal I teste jeres tunge. I poserne ligger noget mad, som de fleste mus (og børn) godt kan lide og tåle. Tag bind for øjnene og smag på posernes indhold. Hvad er der mon i dem?

Vent med at svare til alle har smagt.

Brug: æbler, rosiner og nødder.

Post 2: Hvor godt husker I det, I ser?

Nu skal I teste, hvor gode I er til at huske. På dugen under tæppet

ligger der nogle forskellige ting, der alle har noget med mus at gøre.

Fjern tæppet og kig godt på alle tingene i 30 sekunder (tæl langsomt til 30). Læg tæppet over igen og prøv at se, hvor mange ting I kan huske.

Hvis I er gode til at huske, kan I skiftes til at fjerne én ting fra dugen, som de andre så skal gætte.

Benyt fx: kogle, nød, bær, billede af ugle, billede af ræv, musefælde, ost, agern, bog og korn.

Post 3: Føl jer frem Nu skal I skiftes til at føle jer frem gennem mørket. Tag et øjenbind på og kravl ind under presenningen. I skal kravle fra den ene ende til den anden ende.

(Spænd en presenning ud på jorden, inden spejderne kommer.

Spejderne skal en efter en kravle ind fra den ene ende til den anden af presenningen, og føle på jorden undervejs)

Post 4: Brug ørerne Nu skal I på skift være en lille, vagtsom mus omringet af sultne ræve. En af jer er mus og får bind for øjnene. De andre er sultne ræve, der fordeler sig i en stor rundkreds omkring musen.

Nu skal rævene på skift prøve at snige sig ind på musen for at fange den. Når musen hører fodtrin fra en ræv, peger musen i den retning, lyden kommer fra. Hvis musen har hørt rigtigt og peger mod ræven, er ræven opdaget og musen reddet.

Ræven må luske sulten tilbage til sin plads i rundkredsen. Hvis musen

peger forkert, bliver den spist af ræven, og I kan vælge en ny mus.

Legen fortsætter til alle har prøvet at være mus i midten.

Post 5: Brug næsen Nu skal I prøve, om I har en god lugtesans. Duft til toppen af glasset.

Kender I lugten?

På et af træerne i nærheden findes den samme lugt. I skal helt tæt på træet, før I kan lugte det. Lugten sidder på træstammen i cirka 1 meters højde.

Lugte: Mentholatum

MATERIALER • Æbler • Rosiner • Nødder • Mentholatum • Presenning • Pløkke eller rafter til at holde presenning • Bind til øjnene • Poster med de fem beskrivelser Ting til kimsleg, fx: kogle, nød, bær, billede af ugle, billede af ræv, musefælde, ost, agern, bog og korn REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL LEDEREN • I hvor høj grad opfyldte aktiviteten det formål du havde med den?

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL SPEJDERNE • Hvad har du lært af denne aktivitet?

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter OKTOBER 2014 • WIDE 43

BENNIS BAGSIDE