Wide #14 2015 by Det Danske Spejderkorps

Wide

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSE OKTOBER 2015

DEADLINE-VÆRT

NYNNE BJERRE CHRISTENSEN OM EVENTYRLYST, MOTORCYKLER OG HVERDAGEN

TEMA

SPOT PÅ DEMOKRATI GUIDE

PASSION FOR BRUGT GEAR FIKSFAKSERIET GOURMET PÅ GØRDET-SELV MANÉR

ILD INTO THE W

I E G A D 45 VILDMARKEN SEN TAG MED ERIK B. JØRGEN ENTYR OG 6-ÅRIGE KAREN PÅ EV

WIDE UNDERSØGER

HJÆLPER DE SOCIALE MEDIER DEBATTEN?

INDHOLD

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af Det Danske Spejderkorps. Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto: Erik B. Jørgensen 45 dage, hundredvis af kilometer og en 6-årig datter. Nej, vildmarken er ikke kun for de voksne.

Redaktion Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Frederik Lindhardt fl@dds.dk (assisterende redaktør) Helene Kristine Holst (redaktør) Sofie Mannering Lauge Eilsøe-Madsen Nanna Dahl Line Topsi Hedegaard Marie Torp Christensen Henrik Christoffersen Monica Barrera Lyby Sofie Hougaard Lasse Bækhus Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og SpejderSnus på dds.dk.

4 NOTER OG NYHEDER Spejderwizzer, spejdernews og spejdergram 10 DEMOKRATISKE SOCIALE MEDIER? Skader de sociale medier demokratiet?

20 UDBLIK Frivillighed i fokus 26 FIKSFAKSERIET Går gourmet 28 DEMOKRATITEST Er demokrati noget for dig?

38 NYNNE BJERRRE CHRISTENSEN Deadline-værten om eventyr og selvstændighed 41 MUGGEN PÅ Nynne Bjerre Christensen 42 KALENDER

12 FAR OG DATTER I VILDMARKEN Erik B. Jørgensen pakkede rygsækken og tog af sted med sin datter

30 TEMA Spot på demokratiet

16 FOTO Vi følger Carl Emil på 11 år, som sejler i sin fritid

37 GEAR …men du kan altid bruge nyt gear

2 WIDE • OKTOBER 2015

34 PASSION FOR BRUGT GEAR Udstyr bliver aldrig for gammelt

43 AKTIVITETER Inspiration fra aktivitetsdatabasen

Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Wide bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorpssammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Redaktionen redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Foto: JONNY KRISTENSEN

( leder )

Er demokratiet under pres i Det Danske Spejderkorps?

KORPSRÅDSMØDET 2015 er lige om hjørnet. Sidste år havde jeg en oplevelse, der fik mig til at tænke: Jeg så en ung spejder resolut stikke en grøn stemmeseddel i vejret, hvorefter han af sidemanden blev prikket på skulderen og lynhurtigt skiftede den grønne ud med en rød. Der begyndte jeg at spekulere. Det har været almindeligt, at man i nogle divisioner sammen besluttede, hvad man stemte til et bestemt lovforslag, så alle var enige. Det kan være jo fornuftigt nok, sammen er man jo stærkere. Men var den forkerte farve blot en simpel fejl eller i virkeligheden den unge spejders bedste overbevisning, der ikke var kommet ordentligt til udtryk før afstemning? Jeg finder aldrig ud af det, men jeg vil benytte lejligheden til at minde om, at demokrati forpligter. Som stemmeberettiget repræsenterer man sin gruppe. Ikke kun sig selv, men heller ikke hele divisionen. Det kræver, at man sætter sig ind i emnerne. Overvej, hvilke beslutninger der repræsenterer din gruppe bedst. Det er ikke blot en fed weekend i LEGO-land, det er også en vigtig weekend for korpsets demokrati og for din gruppe. Sæt spørgsmålstegn. Debatten er vigtig. Giv jer tid. Måske skifter du mening, måske gør de andre. Har man to spejdere, har man ofte tre holdninger, og det skal der være plads til. For som Nynne Bjerre Christensen siger i dette nummer: Hvad du forpligter dig til, er dit eget valg. Og det valg forpligter. Men demokrati handler også om mere end at stemme. Dette magasin indeholder derfor også artikler om foreningen Det Runde Bord, der udnytter demokratiets foreningsrammer til at hjælpe andre. Vi har undersøgt demokratiets muligheder på sociale medier og talt med en forsker om, hvordan man udvikler demokratiet i gruppen. Derudover kan du selvfølgelig også glæde dig til eventyr, fiksfakserier og meget andet. Redaktør, Helene Kristine Holst

OKTOBER 2015 • WIDE 3

NOTER

NYHEDER

spejderwizzer

SPØ RGS MÅL 1 ERHVERV:

Hvornår blev Spejder Sport grundlagt? 1945 – 1965 – 1985?

SPØ RGS MÅL 2 REJSER:

n – men hvor Verdensjamboreen var i år i Japa blev den første afholdt i 1920? Olympia Hall, Ermelunden, København –Unga rn London – Gödöll,

SPØ RGS MÅL 3 WIDE:

Hvornår udkom det første Wide? Juni 2012 – Oktober 2012 – December 2012

Eksploderer din postkasse med

Wide magasiner ? Kan du ikke klare presset, og er du ved at få grå hår over, at du modtager mere end et Wide magasin? Frygt ej, der er hjælp at hente! Medlemssystemet kan p.t. ikke registrere, at I kun skal modtage ét magasin, når I er flere spejdere på samme adresse, men vi kan hjælpe dig med at udnytte dem, du modtager. 1

rask ned til din lokale læge, og læg det ekstra Wide magasin i venteværelset. T Således kan alle mugglere se, hvor nice spejder, outdoor og ledelse er.

Øv dig i at lave papirsflyvere, det er en crazy skill at have.

SPØ RGS MÅL 4

Tag Wide med i værtindegave – så indkasserer du nok en ekstra dessert.

PIONER:

tart endnu en tråd på spejdernes facebookgruppe om, at du modtager for S mange magasiner. Så har du socialiseret i mindst 5 min.

Benyt det ene magasin som rejseblad, så kan du efterlade det i DSB eller flyveren til alle andre.

L æs det. Læs det igen. Slid det og nyd, at du har et ekstra, når det første falder fra hinanden.

aps det direkte fra postkassen og læg det i din nabos. Så har I noget nyt at H snakke om over hækken.

L av en origami spejderuniform af dit ekstra magasin – du kan finde et link dertil på Wide’s facebookside.

Klip julepynt ud af Wide og lav dit eget Wide-juletræ.

Pep spejdermødet op ved at lave seje papirshatte af siderne.

Hvilken træsort egner sig bedst til pionerarbejde? Bøg – Ask – Gran

SPØ RGS MÅL 5 DYR:

Hvad er Danmarks største, fritlevende rovdyr? Ulv – Grævling – Gråsæl

SVAR // 1: 1945// 2: Olympia Hall, London // 3: Juni 2012 // 4: Ask (det er både let, tyndt, elastisk og stærkt) // 5: Gråsæl (ulv er det største landrovdyr)

4 WIDE • OKTOBER 2015

// redaktionen, Helene

DESIGN FOR

ALLE

– DEN NYE DESIGNGUIDE LIGGER KLAR

Designguiden “Design for alle” er tænkt som en værktøjskasse til korpsets grupper og alle, der arbejder med kommunikation. Den skal gøre det endnu nemmere at skære den skarpe invitation, plakat eller artikel til lokalavisen. Nu ligger guiden klar i en ny og opdateret version på dds.dk. Her kan du finde hjælp til alt inden for kommunikation. Det er her, du fx

DANKORTET SKAL FREM Med Klubliv Danmark har grupperne mulighed for at få støtte fra lokale erhvervsdrivende. En god idé, som Det Danske Spejderkorps i den grad bakker op om – det er de 250 grupper, der er tilmeldt, et bevis på. Men for at projektet med mikrosponsorater kan få størst mulig effekt, kræver det, at der kommer endnu flere Dankort op af lommerne. For flere Dankort er lig med flere penge til grupperne. Og så er flere tilmeldte medlemmer samtidig en understregning af, at Klubliv Danmark er en attraktiv samarbejdspartner for alle butikkerne. Det tager meget kort tid at tilmelde sit Dankort – så spred ordet til ledere, forældre og venner.

Læs mere om Klubliv Danmark på www.klublivdanmark.dk eller via QR-koden her:

finder korpsets logo i forskellige udgaver, skabeloner til invitationer, breve, plakater m.m. og fotos eller illustrationer til brug i trykte og digitale materialer. Det er også her, du skal søge hen, hvis du har brug for gode råd og vejledninger til at lave lækkert design og overbevisende kommunikation. Tjek dds.dk/designforalle

14. og 15. november Årets store korpsrådsmøde nærmer sig med hastige skridt. Under overskriften ”Gør indtryk – sæt aftryk” skal der arbejdes videre med udviklingsplanen, og hvordan den kan bidrage til endnu mere udvikling i grupperne. Samtidig er det valgår – 14 håbefulde kandidater har meldt sig på banen, når der er valg til korpsledelsen, og så ligger en række lov- og beslutningsforslag klar til at blive debatteret og sendt til afstemning. Derudover kan du til årets møde opleve den fantasifulde og fantastiske freestyle-rapper Per Vers, blive guidet til et federe friluftsliv af friluftseksperten Jens Bursell og komme med på løb arrangeret af Solaris-holdet. Alt du har brug for at vide om programmet, kandidaterne, lov- og beslutningsforslagene, praktikken mm. står i det nye KRM-magasin, der netop er blevet sendt ud. Du kan også se mere på dds.dk/korpsraad2015.

OKTOBER 2015 • WIDE 5

NOTER

NYHEDER

SPEJDERGRAM Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

Spejderlejr på japansk, origami-skibe og papirmumier. Instagram har bugnet af #spejder i sommeren. Smid #spejderwide på dit næste instagram-guldkorn, så kan det være, dit billede kommer med i næste nummer af Wide.

@ANNE_KRARUP Gør klar til at være undsluppen mumie. #forlev #detmågodtværeuhyggeligt #spejder

@MNICOLAJ Der klatres #forlev #spejder #scout #klatring

@GYDANYBO #wsjmorning #wsj2015 #spejder #scouts #wsj2015dk #istlife

@JENSEBASSE Hey! Sammen med disse 5 flotte fyre lykkedes det mig at komme på 3. pladsen på @solarisdk ! Tak for en super oplevelse - næste år må det vel blive 1. pladsen? #spejderdk #solarisdk #dds #campx #CXrejser #spejder

@MARGRETHEGF Det var en god gåtur på vej mod toppen. #WSJ2015DK #Spejder #WSJ2015

@MADSGODVINJENSEN Starry night #kragenäs #sverige #welcometonature #spejder

6 WIDE • OKTOBER 2015

@JESPERWB Origami på stort plan og Nielse skal sejle i den #SOLARIS #KlanKeb #KæmpePapirbåd #ItsGoingDown #GuldFemmeren #ImYellowKeb #StyrDinKeb #KæmpeKebbeKnækkerNæppe #MenInTightsEverywhere #SocialMediaTyrani #BigBrother #AltMagtTilKeb #BlodsukkerMåAldrigKommeUnder3Komma5 #Scouts #Spejder #SpejdErSejt #Dipantau #VidenOmAltOgAlleErDenUltimativeMagt #FeelTheMagic #TrorSguDeVedForMeget #FinderOsAldrig #FlereHavelåger #FemManHøjOgEnHalvFlaskeRom #ViGlemteRommen #elskersommer

GRUPPEGUIDE – din guide til udvikling i gruppen

ruppeudvikling blev på sidste års Korpsrådsmøde sat i fokus – bl.a. blev den nuværende udviklingsplan, ”Spejder skal gøre indtryk”, der netop har fokus på gruppelivet, vedtaget. Om kort tid lander den nye Gruppeguide – en bog propfyldt med en række af de bedste erfaringer og værktøjer samlet op fra gruppers arbejde over hele landet. Gruppeguiden bliver sendt til alle grupper,

og er tænkt som en kilde til inspiration, råd og vejledning, når der skal udvikles både stort og småt i gruppen. Indholdet vil være delt op i to primære dele – en del med en masse forskellige elementer i gruppelivet, man kan fintune eller optimere, og en del, der guider dig igennem arbejdet med at lave et årshjul. Bogen vil også blive præsenteret på det kommende Korpsrådsmøde i november.

Ny procedure for børneattester Fra og med 1. november i år skal alle børneattester indhentes digitalt. Det betyder, at procedurerne vil blive anderledes – og forhåbentligt også hurtigere og nemmere. Fremover skal der udfyldes en digital formular, ligesom attesten skal fornys hvert andet år. For at lette overgangen og til at holde styr på det hele blev der i løbet af september sendt mapper ud til de medlemsansvarlige i alle enheder i Det Danske Spejderkorps. Mapperne indeholder udover nye, opdaterede leder- og hjælpererklæringer vejledning og info om de nye procedurer. Alle ledere får desuden tilsendt et brev med info om de nye regler samt hvilken betydning, de har for lederne. Læs mere om digital indhentning af børneattester på dds.dk/attest

OKTOBER 2015 • WIDE 7

( snap ) 35.363557°, 138.727263° Spejdere på vej ned fra Mount Fuji. Bjerget er med sine 3.776 meter Japans højeste bjerg. I år blev verdensjamboreen holdt i Kirarahama i det vestlige Japan. I alt deltog over 40.000 på jamboreen, heraf ca. 400 danske spejdere. Foto: GYDA BREUM

8 WIDE • OKTOBER 2015

OKTOBER 2015 • WIDE 9

Demokratiske sociale medier ? Nyheder og debatter findes dagligt på sociale medier. Det kan have demokratiske fordele at kunne debattere alt åbent. Det kan omvendt også være en demokratisk udfordring, hvis man kun følger med i det, man ønsker at se. Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN Foto: ULRIK JANTZEN Illustration: ISTOCKFOTO

u får langt hovedparten af dine nyheder fra de sociale medier. Facebook, Instagram og Twitter fylder mere og mere i vores hverdag, og det er her, vi deler vores tanker, oplevelser og holdninger. På den måde bliver der også hver dag delt hundredvis af artikler og historier, der spreder sig milevidt på få timer eller måske bare på minutter. “De sociale medier kan bruges til at foretage diskussioner”, fortæller Vincent Fella Hendricks, professor i filosofi ved KU og vært på DR2 og P1. De sociale mediers mulighed for at dele nyheder og meninger kan nemlig bruges meget effektivt, mener han. “Bare tænk på billedet af den syriske dreng, der gik verden rundt og fik Cameron til at skifte mening”, fortæller han. “Det, vi deler, har effekt hos den enkelte borger og også hos magthaverne.” Det er noget, man kan nikke genkendende til i den politiske verden. I kommunikationsafdelingen hos Liberal Alliance anvender man nemlig hyppigt sociale medier

10 WIDE • OKTOBER 2015

til at kommunikere til vælgere og potentielle vælgere, fortæller Kristian Malling Granov, kommunikationsmedarbejder på Liberal Alliances partikontor på Christiansborg. “Jeg tror, vi når en ret stor skare af folk. Mange af dem er formentlig potentielle vælgere eller medlemmer af partiet. Men der er også mange andre, som ikke nødvendigvis er enige med os, men gerne vil engagere sig i de ting, som vi gerne vil tale om.”

Den kritiske sans Man skal dog være varsom med at stole blindt på alt, hvad der havner i ens newsfeed, fortæller filosof Vincent Hendricks. Problemstillinger kan nemlig hurtigt blive opstillet meget sort/hvidt siger han, og fortæller med reference til terrorangrebet i København i februar: ”Før du havde set dig om, var der to meget fasttømrede standpunkter, der kæmpede mod hinanden; nemlig at det var islamistisk og mellemøstligt værk på den

ene side, og så var det kristne værdier og demokratiske hensyn på den anden. Der var meget hurtigt kun de to mulige standpunkter, man kunne tage.” Det er ikke kun polariseringer i enkeltsager, som Vincent Hendricks advarer imod. Man kan nemlig let opbygge en form for ’ekkorum’ for sig selv på de sociale medier. Det kan ske, hvis man fx kun følger de politikere, man er enig med. ”Det farlige kan så bestå i, hvis man alene hører stemmer, man er enig med, og frasorterer de stemmer, man er uenig med. Så bliver man nemlig ikke oplyst af samtalen, man bliver bare yderligere ensporet. Og det kræver mere af den enkelte; nemlig at man både konsulterer de kilder, man er enig med, og dem, man er uenig med, og så tager man en beslutning.

( psyke + sundhed )

Det tager længere tid. Prisen, man betaler for oplyste diskussioner og oplysning på nettet er, at man skal nok komme til at bruge noget mere tid på det.” Man har som enkeltperson et ansvar på de sociale medier, mener Vincent Hendricks. ”Man skal i vid udstrækning udvise kritisk sans. Hvorfor burde jeg mene, som de andre mener? Og hvorfor burde andre mene det, som jeg mener? Du bliver dels nødt til at være kritisk over for andres holdninger, men så sandelig også over for, hvorfor andre skal dele de holdninger, du selv har.”

VINCENT HENDRICKS’ GODE RÅD TIL DEMOKRATISK DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER: vervej, om du virkelig mener det, du siger. •O •O vervej, hvorfor du mener det, du mener. •O vervej, hvorfor skulle andre mene det samme, som du mener. • Hold en neutral tone. • Udvis diplomati. Har selv været spejder i Vejby i Nordsjælland

Debat og oplysning Der er dog ikke kun demokratiske udfordringer, fortæller han. Og det er Kristian Malling Granov enig i. ”Personligt synes jeg også, at det er interessant, for hvad er alternativet? Forestil dig, at vi ikke havde de sociale medier. Jeg ser ikke et eller andet romantisk billede af, at vi kan gå tilbage til en tid, hvor vi havde et eller andet utroligt velfungerende demokrati, hvor vi alle sammen talte og diskuterede i timevis i gangene. For mig er det her bedre, end hvad der nogensinde har været før.” De sociale medier anvendes af mange politikere og partier, og de er en rigtig god måde for folk at følge med i det politiske liv og for politikerne til at følge med i den folkelige debat, mener Kristian Malling Granov. ”Der bliver faktisk fulgt ret meget med i kommentarsporerne,” fortæller han om debatterne, der foregår på politikeres og partiers Facebook-sider. ”Det er ikke sikkert, at politikerne blander sig så meget, men det er noget, der helt klart bliver brugt til at vejre en stemning og se, hvordan man reagerer på det.” Kristian Malling Granov ser hovedsageligt de sociale medier som en fordel. Oftest plejer de at lade debatten flyde uden at blande sig for meget, fortæller han. Det er dog ikke altid, at debatten er ordentlig saglig, fortæller han. Det er noget, som Vincent Hendricks også pointerer. Det kan nemlig kun være demokratisk, hvis man ved demokrati ikke blot mener, at alle har en stemme, men at alle har en oplyst stemme. Man skal kunne kende sandt fra falsk og være opsøgende. Både Vincent Hendricks og Kristian Malling Granov mener, at den gode tone er helt essentiel for, at der bliver udført demokratiske debatter på nettet. Uden den gode tone og respekt for dem, man debatterer med, bliver det nemlig usaglig tilsvining og ikke ordentligt demokratisk, afrunder Vincent Hendricks. OKTOBER 2015 • WIDE 11

( eventyr )

DAGE

I VILDMARKEN med seks-årige Karen og jægersoldaten Denne sommer var det anden gang, at eventyrer, tidligere jægersoldat og Sirius-medlem, Erik B. Jørgensen, tog sin kun seks-årige datter, Karen Bruun Sørensen, med på en 45-dages tur i vildmarken i Nordsverige. Turen skulle styrke deres far-datter forhold. Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: JONAS BERGSØE/PRIVAT

u bliver du siddende her, mens jeg henter kanoen,” siger den tidligere jægersoldat til den lille pige. Sammen med den karelske Bjørnehund, Dino, sætter hun sig til at vente alene midt i Nordsveriges vildmark. Erik B. Jørgensen er på en 45-dages tur i Nordsverige. Med på tur har han sin kun seksårige datter Karen. De to med hund har været ved at sejle ned af floden Kalixälven. Undervejs mødte de en fos, Erik ikke var sikker på, de kunne sejle over. Derfor er de nu gået i land, og i løbet af de næste timer slæber han deres udstyr flere kilometer frem for derefter at gå tilbage og hente sin datter. Hun har en satellittelefon på sig, og familien har fået besked om, at hvis der går 36 timer, hvor de ikke hører fra Erik og hans datter, skal de ringe efter hjælp. “Sikkerheden er førsteprioritet, når jeg er af sted med Karen. Normalt tager jeg på ture, hvor jeg virkelig presser mig selv hårdt og kører mig selv helt ned, men når hun er med, tager jeg flere forholdsregler. Jeg skal hele tiden være opmærksom på, at hun er tryg ved, at vi sejler ned ad en fos, hvor strømmen er voldsom, eller om det er for meget for hende,” siger Erik. De har prøvet at tage en fos, der viste sig at være væsentligt voldsommere, end Erik havde forventet. Han havde i første omgang rejst sig op i kanoen for at se, hvordan det så ud længere fremme. Det virkede ok, vurderede han. 12 WIDE • OKTOBER 2015

ERIK JØRGENSEN Født den 26. august 1975 idl. medlem af SiriusT Patruljen og Jægerkorpset Padlede i 2011 Skandinavien rundt i kajak (ca. 6.450 km) ar bl.a. krydset indlandsH isen 5 gange samt krydset Alaska til fods og med kajak Har været på to 45-dages ture med sin datter Karen i vildmarken

“Men da vi kom tættere på, går det op for mig, at det er et synsbedrag. Der er et drop. Jeg kan se, at vi måske kan nå ind til land, men hvis ikke vi når det, kommer vi rigtigt dumt ned af vandfaldet. Det tør jeg ikke, så jeg råber til Karen, at hun skal lyne sin regnjakke op og holde fast. Så er der ikke andet for end at padle. Vi ryger direkte ud over droppet, og der kommer en kæmpe bølge ind over os, så kanoen bliver fyldt med vand,” siger Erik. “Det handler også meget om tillid, og det skal gå begge veje. Karen må stole på, at når jeg siger, vi fortsætter, så er det det, vi gør.” Der går et par timer, hvor datteren Karen sidder alene med Dino i det lille overdække, hendes far har fundet til dem. Hun er god til at holde sig selv beskæftiget, og Erik stoler på, at han kan efterlade sin lille datter alene midt i vildmarken. At hun bliver siddende, når han siger, hun skal. “Jeg stoler faktisk mere på hende, når vi er på tur, end jeg gør derhjemme,” griner han. “Når vi er i ‘uvante’ omgivelser, ved hun godt, at når jeg siger, hun ikke må gå over til vandet, der hvor vi har slået lejr, er det fordi, jeg kan se, at der er meget strøm eller nemt at falde i. Så ved hun, at jeg mener det. Hjemme er alting mere en forhandling.” Karen er begejstret for turene med sin far. “Jeg har set virkelig mange dyr, jeg aldrig har set før,” fortæller hun og viser en tegning af en brud (rovdyr fra mårfamilen, red.), hun så komme svømmende. “Jeg vidste slet ikke, de kunne svømme, før jeg så den her. Det er nogle sjove oplevelser, vi har sammen,” siger Erik, mens Karen fortsætter: “Jeg lærer også nogle ting. Jeg ved, at man skal bruge birkebak til at tænde bål, for så tænder det nemmere.” Erik forsøger også at undervise sin datter, mens de er af sted. Han har taget skolebøger med og laver friluftskole, hvor hun blandt andet lærer om kort og kompas og at bruge øksen. Imens de sejler, forsøger Erik også at fortælle Karen, hvad der sker. “Hvad er det, vi skal holde øje med, når der kommer en fos?” spørger han sin datter, som svarer, at man skal holde øje med et V i strømmen, hvor vandet er dybest.

Et fælles sprog og en bedre far Turen i år er ikke første gang, far og datter er af sted. Allerede da Karen var tre år, tog de på deres første 45-dages tur i vildmarken. Dengang var destinationen Nordfinland. “Jeg må indrømme, at det der med at være far, det kom bare ikke naturligt til mig i starten. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af det,” fortæller Erik om de første år i farrollen. “Men så sad jeg en dag, da Karen var tre, og prøvede at finde på noget, hvor jeg kunne tage hende mere med over i min verden. Finde et fælles fodslag.” Og det gjorde den tidligere jægersoldat. For hvor Legoland ikke var hans foretrukne OKTOBER 2015 • WIDE 13

søndagsudflugt, var ture med oppakning og udendørsovernatninger det i stedet. “Jeg spurgte Karens mor, om jeg måtte tage hende af sted på en lang tur alene. Hun troede først, at jeg ikke mente det, så hun sagde bare ja. Et par timer efter gik det op for hende, at jeg faktisk var gået i gang med at planlægge, og så var det for sent at trække i land. På det tidspunkt havde jeg aldrig passet Karen alene i 24 timer,” fortæller han. Han havde tidligere læst bøger om at tage børn med på ture, og det slog ham altid, at det virkede så nemt. “Det viste det sig også at være på turene med Karen. Det var super nemt,” siger Erik. “Men også lidt hårdt,” påpeger Karen. “Især når vi skulle bære tingene uden om vandfaldene. Dem var der mange af på første tur, men ikke så mange på den her,” siger hun. “Mange siger, at børn ikke kan huske, men hun husker hele tiden ting fra første tur og sammenligner det med noget, vi ser herhjemme,” siger Erik. Far og datter er ofte på små ture sammen, men de 45 dage var en tidsperiode Erik valgte, fordi han her mente, at der til sidst kunne nå at indtræffe en hverdag ude på turen, og det ville han gerne have. “Det første stykke tid er alt nyt. Det er fedt bare at se en elg, men efter 45 dage har man set en elg med sin kalv, og en anden der svømmede over floden. Så er det pludselig hverdagen, og noget man snakker om. Man begynder at se nuancerne i tingene. Hverdagen er også rutinen. At pakke lejr sammen, sejle videre, pakke lejr ud, de ting, vi ved, vi skal.” Rutinen mener Erik også giver tryghed og sikkerhed. Det giver en slags nærvær i hverdagen. “Man er i den virkelighed, man er i, når man er på tur.” Da far og datter kom hjem igen fra den første tur, var der sket en tydelig forskel. De havde pludselig et fælles sprog og oplevelser, som de nok kunne genfortælle til andre, men som kun de to virkelig var en del af. 14 WIDE • OKTOBER 2015

“I stedet for, at vi kun lavede ting på Karens præmisser, så fandt vi noget, hvor vi var sammen om det. Det betød virkelig meget for vores forhold, at jeg var i et miljø, hvor jeg kunne vise min datter, hvad jeg var god til. Hvad hendes far kan. Det hjalp mig med at finde min farrolle.” Derfor var det også nemmere at overtale moderen tre år efter, da Erik ville tage datteren med på endnu en tur i 45 dage. “Hun havde set det forhold, vi havde fået sammen,” forklarer han og fortæller, at det faktisk var Karens mor, der fik mest kritik af omverdenen, Erik tog deres datter med på

tur første gang. Mange andre mødre kunne ikke begribe, hvordan hun turde lade sin datter tage på så uvant en tur alene med sin far. “De ser tingene fra deres eget perspektiv. Det er synd, for det er jo ikke hvem som helst, der tog Karen med på tur. Jeg ved jo, hvad jeg laver, og sommetider tror jeg, man skal huske at se situationerne, ikke fra hvor man selv står, og i forhold til det man selv kan, men i stedet kigge på det mere objektivt,” siger Erik. Han mener dog ikke, at alle forældre nu skal vælte ud i vildmarken med deres børn for at finde fællesskab med dem.

I stedet er det vigtigt at se på, hvor ens egne styrker ligger. “Hjemme tager jeg også Karen med på museet, hvis hun kommer og snakker om en bestemt periode i historien, for det interesserer også mig. Jeg kan også lide at tegne, så det gør vi også sammen. Man kan jo finde fælles præmisser over mange ting.”

“Skal vi allerede hjem?” Tilbage i vildmarken kan Karen nu igen se sin far komme vandrende tilbage efter hende. Han har fået al bagagen og kanoen på plads længere fremme. “Jeg er ikke bange for at sidde alene, jeg har jo også Dino,” siger hun. Da de når frem til bagagen, sejler de videre et stykke tid til der, hvor de skal slå lejr. Undervejs stiller Karen spørgsmål til alt, og Erik svarer tålmodigt. “Hun er blevet markant mere nysgerrig og stiller mange flere spørgsmål, end da hun var tre. Det er næsten det hårdeste for mig. Jeg skal nok få slæbt kanoen og sejle os igennem diverse fos, men al vores snak er både hyggeligt og samtidigt det hårdeste for mig på turen,” griner Erik. Karen kigger upåvirket på sin far, hun er formodentligt ved at tænke over noget nyt, hun har set. Da lejren skal sættes op, hjælper Karen lidt til og ellers leger hun med sig selv, mens Erik gør teltet klart. Hun lader aldrig til at kede sig, selvom der ikke er andre jævnaldrende med, fortæller han. “Om morgenen kan hun da godt blive lidt utålmodig over, hvornår vi skal af sted, men så kender hun jo rutinen, og jeg behøver blot sige, at teltet skal pakkes sammen, taskerne i kanoen og så videre. Så ved hun godt, hvornår vi er klar til at sejle videre,” siger Erik. Og hjemve er heller ikke noget, der fylder i den lille piges tanker. Da turen er ved at være til ende, og det er blevet dag 45, er Karens eneste kommentar: “Hold da op, skal vi allerede hjem? Det gik godt nok hurtigt.”

AFTEN 5/11

-20% Torsdag den 5. november kan alle spejdere, ledere og forældre spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 18 - 20.

H USK spej

derspor t.d har åbent h k el døgnet e

Tekst og foto: NIKOLAJ BRUNNICH

( foto )

En helt almindelig dreng, en helt almindelig dag

Vi følger her gennem billeder Carl Emil på 11 år, som sejler i sin fritid, og vi ser hvordan hans dag forløber med fokus på, hvilke valg han træffer. Han skal i dag sejle i konkurrencen Sletten Cup 2015. Carl Emil sejler optimist i A feltet.

Carl Emils dag begynder med en tidlig morgenmad. Og selvom der er frit valg på alle hylder, vælger han havregryn. Han ved, han får brug for energien.

16 WIDE • OKTOBER 2015

Carl Emil er i gang med at trimme sejlet. Der er ikke lang tid tilbage til skippermøde, så det skal gå hurtigt.

Der bliver sejlet ud til start. Carl Emil sidder og øver lidt i båden, så han er klar til, når starten går. Der er mange ting at huske på, og det gælder om at holde hovedet koldt. Skippermøde: Carl Emil taler med sin træner om, hvilken rute han skal sejle rundt om bøjerne. Der er fordele og ulemper ved de forskellige ruter.

OKTOBER 2015 • WIDE 17

( foto )

Starten er gået, og Carl Emil er kommet godt fra start. Hans beslutning om at ligge ved dommerbåden gav pote.

Carl Emil er kommet i mål, og selvom det ikke blev til en podieplads med præmie for hans vedkommende, er han stadig godt tilfreds med placeringen. Han har valgt, at han godt vil smides i havnen ligesom vinderen. Det er Carl Emils træner med på, da det ikke er hver dag, man får lov til at kaste nogen i havnen!

Efter en lang dag med vind i håret ude på havet, må Carl Emil nu krybe til køjs med en Jumbo-bog i hånden. Det er nemlig en ting, Carl Emil også elsker at lave.

18 WIDE • OKTOBER 2015

Det Store Naturtjek Mærket, der gør en forskel for biodiversiteten

Nu kan du og din spejdergruppe Naturtjekke jer til et fedt spejdermærke med app’en NaturTjek. Så hjælper I naturen og forskningen i biodiversitet på vej.

GULD Fem biodiversitetsaktiviteter fra aktivitetspuljen og naturregistrering med app’en NaturTjek

Find information om mærket på www.dds.dk/forloebsmaerker Det Store Naturtjek mærke er udviklet af projekt Biodiversitet Nu i samarbejde med DDS. Mærket forhandles af Spejdersport.

SØLV To biodiversitetsaktiviteter fra aktivitetspuljen og naturregistrering med app’en NaturTjek.

Finansieret af

BRONZE Naturregistrering med app’en NaturTjek.

www.biodiversitet.nu

( udblik )

d l u g r e e g i l l i v i r “ F ” s i t a r g e n r e r a v og rå u står han julpet andre. N tter overh id lt a r a h d n sæ Peter Haugeluningen Det Runde Bord, der om e på herberger er re bo fo r be l fo ti i spidsen m bliver delt ud ngens succesfulde udso r, de ti ål m l ti i foreni skudsmad ovedingrediensen r del i arbejdet, og asylcentre. H ificerede frivillige, som alle tage vikling er de kval ålsætningen. udviklingen og m NSEN Foto: LINE MAJ TOPSI DBJERG HA Tekst: STINE UL

n brugt vaskemaskine står ude ved vejen. Mange ville højst sandsynligt ikke lægge mærke til, at den står der, og hvis de gør, vil de formentlig tænke, at den er gået i stykker og på vej mod lossepladsen. Sådan tænker Peter Haugelund ikke. Når han kører forbi en brugt vaskemaskine, smider han den ofte ind bagi bilen, for han ved, at der er nogen, som kan bruge den. ”Og så ved jeg, at 80 procent af alle vaskemaskiner, der bliver smidt ud, virker fint,” siger Peter Haugelund. Betænkelighed og omsorg for andre mennesker har altid fyldt meget for Peter, og igennem de sidste mange år har han brugt oceaner af tid, energi og kræfter på

20 WIDE • OKTOBER 2015

at hjælpe andre. I starten var det vaskemaskinerne, så blev det tøj til hjemløse, og nu ligger fokus på at omdanne overskudsmad fra for eksempel Roskilde Festival til måltider på herberger, væresteder og asylcentre. Idéen til at forvandle overskudsmad til måltider fik han for fem år siden på Roskilde Festival. “Køkkenchefen, som stod i køkkenet, var ved at smide 15 kilo gorgonzola ud, fordi de ikke kunne nå at spise det, inden holdbarhedsdatoen udløb. Derfor tog jeg min varevogn, kørte til København, rensede den helt i bund og kørte tilbage til Roskilde Festival. Her kunne vi flere gange dagligt fylde bilen med et halvt til et helt ton overskudsmad. Maden kørte jeg ind til flere

OKTOBER 2015 • WIDE 21

( udblik )

forskellige herberger i København,” fortæller Peter Haugelund. Idéen har nu udviklet sig til foreningen Det Runde Bord, som Peter Haugelund stiftede sammen med sin ven Esben Trier. I starten drejede det sig kun om overskudsmaden fra Roskilde Festival, men nu vokser arbejdsbyrden, og foreningen kan nu også skrive Grøn Koncert, fødevaremesser og julearrangementer på deres liste over leverandører.

Uden frivillige, ingen mad Peter Haugelunds glæde ved at hjælpe andre, deler han med sine kollegaer i foreningen Det Runde Bord. Stifterne har besluttet, 22 WIDE • OKTOBER 2015

at de frivillige skal være kvalificerede for at skabe de bedste og mest effektive resultater. ”Vi screener de frivillige og arbejder efter, at de mindst skal være 25 år og have fødevarekendskab, fordi det er nødvendigt med et så ekstremt tempo, som vi for eksempel arbejder med på Roskilde, hvor det nogle gange drejer sig om et ton mad i timen,” siger Peter Haugelund og uddyber, at de kokke, som foreningen er i kontakt med, næsten altid gerne vil hjælpe, da de efter hans mening forstår omsorg – og mad er omsorg i den reneste form. Men det drejer sig ikke kun om de frivilliges individuelle kvalifikationer, det drejer sig

også om deres motivation og sammenhold. Ifølge Peter Haugelund har de i foreningen Det Runde Bord en bred frivillighedsskare, fordi de frivillige kan læne sig op ad hinanden, supplere hinanden og dermed altid finde en løsning på problemerne. Derudover pointerer Peter Haugelund også, at det er altafgørende, at de frivillige er motiverede. En motivation, de får ved selv at se, hvordan de er med til at hjælpe mennesker. ”På festivalen stod en mand og hang lidt i et hjørne, derfor blev han sendt af sted med 1,5 tons mad til et asylcenter, og da han kom tilbage, var han ivrig efter at lave

mere mad, fordi han havde set, at det er mennesker, som vi rent faktisk gør en indsats for. Det motiverer,” siger Peter Haugelund og understreger, at de frivillige er guldet i dette arbejde, mens råvarerne er gratis, fordi foreningen uden dem ikke ville være i stand til at omsætte overskudsmaden, hvis de skulle betale 140 kr. i timen til hver frivillig.

Kreativitet og fællesskab Peter Haugelund bliver drevet af at se ting ske. Derfor er han også opmærksom på, at de hele tiden skal være innovative og naturligt udvikle sig, hvilket alle medlemmer medvirker til.

”Dansk Røde Kors har lige åbnet et flygtningecenter, hvor der sidder 50 uledsagede børn mellem 11 og 17 år. De har netop henvendt sig for at høre, om vi har noget mad, og der er det oplagt, at vores kokke tager derned med overskudsmaden og lærer de her unger, hvordan man laver mad,” siger han. I foreningen er det ikke kun Peter Haugelund, som kommer med gode idéer og nye initiativer, også de frivillige har mulighed for at komme med deres idéer og faktisk opleve, at der bliver gjort noget ved det. Han fortæller, hvordan en af kokkene fik en idé til at samle legetøj ind til børn, og efter de havde kontaktet deres netværk, samlede de 7 m3 legetøj. Idéen var blot en bisætning, mens de kogte suppen, men også et bevis på, at det kan lade sig gøre, hvis man forsøger, og at de frivillige også har indflydelse på nye initiativer. I foreningen er de åbne for, at alle bruger deres kreativitet, hvilket Peter Haugelund også mener er med til at motivere de frivillige. Han har også erfaret, at det er essentielt for et velfungerende, frivilligt projekt, at der er et godt sammenhold, fordi det også er med til at motivere arbejdet, når man ikke gør det alene. ”Vi er nomineret til Fællesskabsprisen, hvor de frivillige også vil være med til uddelingen. Det er okay at få et klap på skulderen. Ved at vinde priser ved de også, at det, de brænder for, det bliver lettere,” siger Peter Haugelund, som også fortæller, at foreningen både har vundet Roskildes miljøpris 2015 og en international miljøpris. I foreningen Det Runde Bord har de haft succes med at få nye frivillige med i projektet. Faktisk så mange, at de nu er blevet nødt til ikke at lukke flere ind. Ifølge Peter Haugelund er en af årsagerne til den store interesse, at det er tydeligt for de frivillige, hvem de hjælper, og hvor stor en betydning det har for deres liv. Derudover vurderer han også, at de har et meget velfungerende sammenhold med kvalificerede frivillige og en effektiv arbejdsgang, hvor de er hurtige til at finde en løsning på problemer, som altid vil opstå. ”Det, vi laver, handler om langt mere end maden. Vi har erfaret, at når du putter god mad i mennesker, kommer der også noget godt ud af det.”

8 ingredienser til at få engagerede frivillige D et handler om at motivere de frivillige, så de også kan se, at der er et formål med deres arbejde. De skal være en aktiv del af projektet og bør møde de mennesker og steder, hvor de er med til at gøre en forskel E t godt sammenhold er essentielt, da det er med til at motivere de frivillige og skabe en bedre arbejdsgang. Derudover er det ikke muligt at løse arbejdet på samme måde, hvis man er alene om det I Det Runde Bord har de erfaret, at en effektiv arbejdsgang er vigtig, da den medvirker, at der ikke er nogen, som føler, at de spilder deres tid, når de arbejder som frivillig L ad dem få ansvar, da det motiverer og giver dem lyst til at udvikle sig G iv plads til, at de kan udfolde deres kreativitet, så de har mulighed for at komme med deres egne idéer og derigennem kan være med til at udvikle konceptet N år de frivillige besidder forskellige, kvalificerede kompetencer og viden, er det lettere hurtigt at finde en løsning på problemerne, da de kan supplere og læne sig op af hinanden D e frivillige gør en stor indsats, derfor er det også vigtigt at forkæle dem og giv et klap på skulderen for eksempel i form af et socialt arrangement, hvor der ikke er nogen, som er på arbejde P rojektets mål skal være til at forstå for de frivillige, da det er med til at engagere og inddrage dem i foreningen

OKTOBER 2015 • WIDE 23

( udblik )

Frivillig med et formål I mange år har Rasmus Østerlund Larsen arbejdet som frivillig i forskellige foreninger på Roskilde Festival. De sidste to år har han dog koncentreret sine kræfter om foreningen Det Runde bord. Et arbejde, som har til formål at hjælpe andre og derfor motiverer og tænder en ild hos Rasmus. Tekst: STINE ULDBJERG HANSEN Foto: NIKOLAJ BRUNNICH

or Rasmus Østerlund Larsen bestod årets Roskilde Festival af 14 dage med musik, koordinering, sammenhold og hårdt arbejde. Det er ikke første år, han deltager som frivillig på festivalen. Langt fra. Men det er sjældent, det frivillige arbejde har motiveret ham så meget som hos foreningen Det Runde Bord. “Med det her arbejde følte jeg en anden form for ansvar, end jeg tidligere har oplevet. Det var helt naturligt at tage mere ansvar, når man arbejder for en fælles sag, og for første gang i år er musikken kommet på en delt førsteplads”, fortæller Rasmus Østerlund Larsen og understreger, at specielt foreningens og festivalens bæredygtige indstilling og arbejdet for at hjælpe andre motiverer ham. Foreningen formåede til sommerens festival at forvandle omkring 32 tons overskudsmad til måltider til herberg og asylcentre. Et resultat, som Rasmus Østerlund Larsen er meget stolt af at være en del af. For ham handler arbejdet på Roskilde Festival nemlig ikke kun om at få et gratis armbånd til festivalen, men også om at få ekstra karmapoint og mærke, hvordan han er med til at hjælpe andre. “Det at arbejde for the greater good motiverer helt vildt. Det er blæret at være med til at redde så mange tons mad, og det varmer virkelig”, siger han.

Sammenhold Hos Det Runde Bord har de frivillige forskellige kva24 WIDE • OKTOBER 2015

” Det at arbejde for the greater good motiverer helt vildt. Det er blæret at være med til at redde så mange tons mad, og det varmer virkelig, siger han.” lifikationer og opgaver, men altid med fokus på at hjælpe hinanden i løbet af festivalen. Selvom Rasmus Østerlund Larsens oprindelige opgave var at koordinere indsamling af overskudsmad fra madboderne, var han også en tur hos Godik i Hedehusene for for at leje 12 kloakslanger, fordi de manglede dem til deres sove- og toiletvogne. “Det var ikke fedt at køre til Hedehusene, men så man tager en for holdet og gør lidt ekstra for hinanden, og det er givende for ens arbejde,” siger han og påpeger, at sammenholdet i foreningen har stor betydning for hans indsats i arbejdet. I modsætning til tidligere foreninger, hvor han har været frivillig, så er sammenholdet anderledes i Det Runde Bord. Her handler det ikke kun om at arbejde sammen, men også om at hygge sig og have det sjovt. “En af mine bedste oplevelser på festivalen var en sen aften, hvor vi sad og drak en øl i medarbejderbaren. Her blev vi ringet op, hvor vi fik af vide, at den ene frysecontainer, hvor vi opbevarer maden, ikke virkede. Alle mand smed, hvad de havde i hænderne og

hjalp hinanden med at flytte varerne over i en anden frysecontainer. Det var fedt, at vi alle hjalp, så der ikke gik tid til spilde,” fortæller han med glæde i stemmen.

Udholdenhed, glæde og entusiasme For Rasmus Østerlund Larsen rimer tre ord på sommerens frivillig arbejde hos Foreningen Det Runde Bord: udholdenhed, glæde og entusiasme, da han mener, at de tilsammen beskriver den stemning, som finder sted under arbejdet på festivalen. De frivillig hjælper til i næsten to uger, fordi foreningen ikke kun har arbejde at lave under festivalen, men også efter festivalen. Derfor pointerer han, at det handler om bare at blive ved, selvom det er på 13. dag, det kører, og også selvom alle er ved at være trætte. Det er netop her at glæde også kommer ind i billedet, for konstant under arbejdet svæver glæden blandt alle, fordi det stykke arbejde, som de udfører, hjælper nogle mennesker, som har brug for hjælp samtidig med, at de tænker på miljøet. Det sidste ord, som Rasmus Østerlund Larsen nævnte var entusiasme. “Den entusiasme, som Peter, der driver projektet Det Runde Bord, og de andre havde igennem hele festivalen, var virkelig fantastisk. De andre madboder synes også, at det var et genialt projekt,” siger han og understreger, at det motiverer alle omkring projektet, når entusiasme lever højt i lederne og alle i foreningen.

” Den entusiasme, som Peter, der driver projektet Det Runde Bord, og de andre havde igennem hele festivalen, var virkelig fantastisk. De andre madboder syntes også, at det var et genialt projekt,”

OKTOBER 2015 • WIDE 25

HOTO Illustration: RASMUS DYBENDAL Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: TESTOTEKET.DK OG ISTOCKP

gør-det-selv ( ) Fiksfakseriet

går gourmet

ge værksted, der tilbyder fiffi e lig ur fin s DE WI er iet er ge nkeli Fiksfaks kreative indspark i alle tæ gør-det-selv-løsninger og er. ing (og utænkelige) afskygn Selvom efteråret har snuppet de lyse aftener fra os, er det stadig skønt at lave mad i naturen. Det kan dog godt blive lidt trivielt med snobrød og grillede pølser, men det behøver faktisk hverken være besværligt eller dyrt at anskaffe sig et primitivt udekøkken. Fiksfakseriet har samlet lidt tips og tricks til dig, så du med ganske få remedier (og måske lidt tålmodighed) kan trække gourmetfornemmelserne med ud i naturen.

SYDEGRUBEN Jordovn, stengrube, pit oven, oven-in-the-ground, bag egrav eller sydegrube. Ja, kært bar n har mange navne, men principper ne er de samme - og de er ganske simple. Det handler kort og godt om at langtidstilberede et måltid nede i jorden, og lige bortset fra en god spade kan du finde alle dine materiale r i naturen. Hvis du ikke er jægertype n, eller hvis du er lidt usikker på hvi lke planter, der er spiselige, kan du jo supplere med ting fra supermark edet. Det skal du bruge: • En ordentlig bunke ste n (ikke flintesten) • En spade • En god stak brænde • Græstørv (giver sig selv, hvis du gra ver i en græsplæne)

HVAD MED AT LAVE LAMME-KØLLE I GRUBEN? Du finder opskrift og vejledning lige her. www.skoven-i-skolen.dk/content/lammekølle-i-grube

HUSK! I Wide fra 2013 kan du også se, hvordan du hurtigt fikser din egen spritbrænder af to sodavandsdåser.

26 WIDE • OKTOBER 2015

Sådan gør du: Grav et hul, der er ca. 50 cm. dybt og 60 cm. i diameter (jo me re mad du skal lave, jo større skal hullet selvfølgelig være). Læg sten i bunden og op langs siderne - start i bunden og kør opad i en spiral. Lav et stort bål nede i gruben. Jo større din “madpakke” er, jo længere tid skal bålet brænde. Vejer pakken 3-5 kg., skal bålet brænde i mindst 2 timer. Sørg for at din mad er pakket godt ind, så der ikke kommer jord i. Du kan f.eks. marinere dit kød og pak ke det ind i burreblade og skvalderk ål eller bare i stanniol. Alubakker er også rigtig gode til tilberedning af forskellige retter i din sydegrube. Når bålet har brændt længe nok, tag es gløderne op. Madpakken lægges i og dækkes til med de øverste sten fra grubens sider. Gruben dækkes med jord og græstørv. Læg mere på, hvis der kommer damp op.

LEROVN I ION LIGHTVERS

Den, hvor det kan være rart med lidt fingerfærdighed

, og n er let at lave Den er billig, de n! ne ov tte po den virker: Urte ve fat i en stor ha re ba al sk u D ur, to r og uden glas urtepotte af le en klump og n tte po urte underskåle til vådt ler. gsiden n i hullet fra ba Pres lerklumpe undere . Tryk den en af din urtepotte tten po så n, tte r urtepo skål fast unde kå ders l den anden un tætnes. Brug tuelt en ovn. Kom ev som låg til din så n, tte en af po lidt sand i bund klar jævnt. Nu er du es el rd fo en varm at k, us H nen på bålet. til at sætte ov r re rø n de is er på, hv maden brænd pottens sider.

RAKETKOMFURET ..Eller et “rocket stove”, som det vist letteste hedder rigtigt, er måske ikke den nbræ din rede tilbe skal du løsning, når denældesuppe. Det kræver lidt flere otten, materialer og fingerskills end urtep tivt at effek mere t lang æld geng men er til lave mad på. Det skal du bruge: store aluminiumsdåser •2 (spørg din lokale pizzamand) • 3 mindre aluminiumsdåser grus • Isolering, f.eks. sand, jord eller katte

Der findes mange opskrifter på det perfekte rocket stove. På Youtube kan du finde masser af gode vejledninger, hvis du synes denne er lidt svær.

YDRE OVN AF KONSERVESDÅSE YDRE OVN AF KONSERVESDÅSE

ANTÆNDINGSHYLDE ANTÆNDINGSHYLDE

Det får du nok også brug for: • Hammer og søm (det bliver lettere at skære huller i r dåsen, hvis du først banker små hulle med sømmet) • Pladesaks (eller andet, der kan klippe i metal) metal• Fladtang (gør det lettere at bøje let) • Arbejdshandsker (der er ingen grund til at skære sig) • Tusch

INDSATS SOM GRYDEHOLDER

SKORSTEN

ISOLERINGSMATERIALEISOLERINGSAF STEN MATERIALE

AF STEN LUFTINDTAG/KANAL

LUFTINDTAG/KANAL

Sådan gør du: en Fjern alt papir fra dåserne. Skær bund den i hul Lav r. dåse små ud af to af de tre med ene store dåse samt i den lille dåse eventubund, som vist på tegningen. Klip små elt siden op på den midterste af de og men sam mes klem kan den så r, dåse bunr Skæ r. kommes ind i de andre dåse en den ud af den anden store dåse. Bund den i e hyld som er pass den så til, klippes n. vandrette dåse som vist på tegninge ring isole Fyld en. sten Nu har du lavet skor s lang r hulle Lav . sten skor din rundt om toppen på den anden store dåse som siden vist på tegningen og klip eventuelt i topind es pass kan den så n, op på dåse pen af komfuret.

Kattegrus isolerer godt, men det er vigtigt, at du bruger en type uden kemiske tilsætningsstoffer.

OKTOBER 2015 • WIDE 27

( demokrati-test ) Kan du bedst lide, at andre tager beslutninger for dig? NEJ

Er du interesseret i, hvad der sker i samfundet?

Mener du, at hvad der sker i samfundet, er noget, staten skal tage sig af?

NEJ

Synes du, at alle skal bestemme, hvordan samfundet skal være?

Synes du, at Kina er for fedt, og at vi alle burde leve sådan?

NEJ

Er du nede med Putin? Synes du, det er spændende at stemme?

NEJ

Er du træt af at stemme og synes at, det er spild af tid?

NEJ

TILLYKKE! Demokrati er lige noget for dig! Du er måske ikke så interesseret i, hvad der foregår i samfundet - eller også er du en nyhedsjunkie - men i hvert fald er du glad for, at du har noget at skulle have sagt, når du går ned til stemmeboksen.

JA NEJ

Demo er IKKE noget for dig. Du ville gerne bo i Kina eller Rusland, hvor demokrati og ytringsfrihed ikke har de bedste vilkår. Så ville du ikke være nødt til at tage stilling til alting hele tiden, og det synes du, ville være nemt.

NEJ

KENDER DU EN

EFTERSKOLEKLAR

SPEJDER?

BREJNING EFTERSKOLE MELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TIL DET DANSKE SPEJDERKORPS...

LADSER LEDIGE P 10. klasse 9. klasse O

2016 - 17

2017 - 18 O

Foto: Emil Berth

P Ledige pladser

O O P

O Venteliste

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN GOURMETLINJE PROJEKTLEDERUDDANNELSE EFTERSKOLELIV ADVENTURELINJE 41 UGER INNOVATIONSLINJE KAJAKKER VÆRELSESKAMMERATER UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS DIN VEJ FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE 9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR WELLNESSLINJE FRILUFTSLIV DE BEDSTE VENNER OUTDOORLINJE STORE PROJEKTER

O Alt optaget P

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 - EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK - WWW.BREJNING.DK

DEMOKRATI ? Demokrati er vigtigt. Men hvorfor er det lige, at det er så vigtigt? Det bliver hurtigt en teknisk størrelse og en snak om repræsentativt demokrati, valg, lovforslag og beslutningsforslag. Men er det også mere end det? Wide har talt med to spejdere og en ungdomspolitiker for at blive lidt klogere på, hvad demokrati er, og hvad det og frivillighed har med hinanden at gøre. Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN – WIDE-REDAKTIONEN Foto: JOHAN STAUNER BILL OG PR

Interview med to tropsspejdere

HVORDAN MED SPEJDER OG DEMOKRATI?

, 17 år, Anna Bøggild Ravnehus Trop

rff-Poulsen, Rebecca Scha us Trop eh vn Ra 15 år,

HVAD ER DEMOKRATI? Anna: Demokrati er en styreform, hvor grundtanken er, at alle er frie til at sige, hvad de mener. Med disse meninger begynder fælleskabet at blive skabt. Meninger kan være forskellige. Vores fælleskaber er åbne til at ændre, hvis man skifter mening. Demokrati er grundlæggende i Det Danske Spejderkorps. Vores beslutningssystem er baseret på demokrati og ideerne bag. Vi bruger det fx. på korpsrådsmødet, hvor vi beslutter, hvem der skal bestemme i vores korps. Jeg bruger det også i mit patruljearbejde ved at få de andre til at bestemme. Give dem lov til at bestemme fx. over et møde eller høre, hvad de har at sige under evalueringen og bruge det senere. Rebecca: Demokrati er selvfølgelig, at man hvert fjerde år går ned for at sætte sit kryds, men demokrati er så meget mere end bare retten til at afgive sin stemme. Demokrati er for mig hele den måde vores samfund er opbygget på og en grundlæggende del af den 30 WIDE • OKTOBER 2015

måde, vi tænker på hver især. I alle afkroge af samfundet bruges der tid og kræfter på, at alle er med til at tage beslutninger, og det er nærmest indprentet i vores sind, at det ikke er okay, at én person tager magten og får alle andre til bevidstløst at følge efter og adlyde. Det er en helt grundlæggende værdi for mig, at jeg har indflydelse og medbestemmelse, både i min familie, i skolen og til spejder. I skolen er det vigtigt for mig, at der i en klasse eller i en mindre samarbejdsgruppe benyttes demokrati, når noget skal besluttes. Tingene skal tales igennem, og alle skal høres. Det betyder også meget for mig, at der i et samfund er ligestilling, og det ville ikke kunne lade sig gøre uden demokratiet. Demokratiet gør også, at jeg kan have mine egne, personlige holdninger, selvom min bedste ven eller min nabo kan mene noget helt andet. Det betyder meget for mig, fordi jeg synes, det er en helt basal ret at have meninger, men det er også vigtigt for mig, at man respekterer andres meninger. Demokratiet gør netop det muligt.

Anna og Rebecca: Alle i patruljen er en del af et lille demokrati. Især under idégenereringsfasen og evalueringsfasen i forløbsarbejdet har alle ret til at komme med deres helt personlige mening og deres idéer. Det er demokrati fordi alle har en stemme, der tæller i patruljen, og PL/PA-teamet bruger patruljens input, idéer og meninger i deres arbejde. Generelt er der i patruljen demokrati, fordi vi som PL’er lytter til vores patruljemedlemmer og deres holdninger. I vores trop sætter vores ledere typisk en ramme/et tema for et forløb, som typisk strækker sig over en måned. Vi synes, at det somme tider kan være begrænsende med en ramme, men alligevel udfordrende. I selve idégenererings- og planlægningsfasen har vi frit løb og kan planlægge, hvad vi vil, og det er vi glade for, fordi det giver os en frihed til at tilpasse forløbet til patruljens egne idéer. I en patrulje er det nødvendigt at snakke om forskellige problemstillinger, både de helt praktiske, men også de mere mentale problemer. Når alle bliver hørt og fremsætter deres holdning eller idé til løsning, så udspringer der af dialogen en kreativ, innovativ og win-win-agtig løsning på grund af vores forskelligheder i patruljen, og det, synes jeg, er fantastisk at være vidne til. Når man er under pres, kan det være svært at løse problemer på en så demokratisk måde, men når der er tid til det, så er det helt klart vigtigt. Anna og Rebecca: Det Danske Spejderkorps er generelt en meget demokratisk organisation, hvor der stemmes og snakkes om tingene, og det er vi vilde med! På korpsrådsmødet kommer det demokratiske i korpset tydeligt til udtryk, og vi glæder os helt vildt til at deltage på årets korpsrådsmøde og se det demokratiske i vores korps.

( tema ) Interview med Jens Husted, Formand for VU

Det er jo ikke kun spejdere, der har en holdning til demokrati, så derfor spurgte vi også formanden for VU Jens Husted om, hvad han tænker om demokrati, og hvordan med demokrati og frivillighed? Hvorfor engagerede du dig i demokratiet gennem frivilligt arbejde? Jeg har været medlem af Venstres Ungdom i knap 10 år. I min familie har vi altid diskuteret alting omkring middagsbordet, så derfor var det i virkeligheden også meget naturligt at tage springet ind i et politisk parti, hvor man virkelig kan få lov at diskutere og argumentere. Da jeg meldte mig ind, havde jeg ikke en eller anden stor tanke om, at jeg gjorde det for at være en demokratisk medborger jeg gjorde det, fordi jeg ville trække Danmark i en mere liberal retning. Hvad har det givet dig at være frivillig i et ungdomsparti? Jamen det har givet mig helt ufatteligt meget. Jeg tror ikke, at man noget sted kan lære lige så meget som i det frivillige foreningsliv - og det er uanset, om det er et politisk ungdomsparti, spejderbevægelsen eller noget helt tredje. I det frivillige foreningsliv lærer man at tage ansvar. Hvis man ikke gør noget, så sker der simpelthen ikke noget. Hvis ikke man står tidligt op, printer flyers og stiller sig op foran skolen - så er der ingen uddelingsaktion. Det lyder banalt - og det er det vel i virkeligheden også - men det gør en forskel. I disse år snakker man meget om, at ungdommen er en curlinggeneration, der er blevet skubbet frem af deres forældre og aldrig har lært at tage ansvar. Curlinggenerationen møder man i hvert fald ikke i det frivillige foreningsliv -

her lærer vi at tage ansvar, arbejde sammen og knokle for et fælles mål. Og det er rigtig sundt.

Hvad tror du, at det betyder for det danske samfund, at der er så mange, der yder frivilligt arbejde? I min optik er Foreningsdanmark - eller Frivilligdanmark om du vil - med til at gøre Danmark til noget særligt. Her mødes man på tværs af religion, social baggrund, pengepungens størrelse og alt muligt andet, der kan adskille mennesker. I foreningslivet arbejder vi sammen i forpligtende fællesskaber uanset hvad vi kommer fra. Vi bliver klogere på hinanden og skaber venskaber. Det er helt enestående, og det er i den grad noget, vi skal værne om. Man hører en gang imellem folk sige, at foreningsarbejde er gammeldags. Intet kunne være mere forkert. I foreningslivet bliver man klogere på mennesker og sig selv, og så er det samtidig en af de bedste lederuddannelser, man kan få. Foreningsarbejde har derfor aldrig været mere relevant eller vedkommende end netop nu. Hvilken effekt for demokratiet tror du, at det har, at så mange arbejder frivilligt i Danmark? Foreningslivet danner rammerne for sammenhængskraften i det danske samfund. Jeg mener ikke sammenhængskraft i en eller anden venstreorienteret, økonomisk forstand. Jeg mener den virkelige sammenhængskraft. Danmark er et konsensussamfund, hvor vi i det store hele er enige om stort set alting. Og det er en fordel. Jeg tror, at en stor del af dette skyldes det frivillige Danmark. Det er svært at lave revolution, når man møder hinanden, og når bankdirektørens unger går til spejder med buschaufførens. Det betyder, at vi har forståelse for hinanden. Det skal vi være glade for - og værne om. Det er kernen i, at vi kan have et godt samfund.

Hvad tænker du om spejderbevægelsen ift. demokratiet? Gør spejderne en forskel? Spejderne gør en enorm forskel. Spejderbevægelsen skaber hele mennesker, der tager ansvar for sig og sine. Dette gælder selvfølgelig også i forhold til demokratiet. Hvis ingen tog ansvar, og alle blev hjemme, når der skulle stemmes, så ville det erodere selve fundamentet på det samfund, vi allesammen holder af. Derfor er spejderbevægelsen i den grad med til at gøre en forskel for det danske demokrati. Det bør man i øvrigt være stolte af, for det er godt og vigtigt arbejde. Synes du, at spejderne burde involvere sig mere i den demokratiske debat? Det tilkommer ikke rigtigt mig at give råd på den måde. Jeg synes, at spejderbevægelsen gør et forbilledligt stykke arbejde over hele Danmark. Det er klart, at vores roller er forskellige, og spejderbevægelsen bliver nok aldrig ligesom Venstres Ungdom, der altid har en holdning til alting, men det er jo netop også styrken ved foreningsdanmark, at vi har den enorme mangfoldighed. Spejderbevægelsen gør et fantastisk stykke arbejde med unge og med at skabe hele mennesker. Dét er en gave til vores demokrati. Om man vil tage mere del i den demokratiske debat, det synes jeg i og for sig ikke er så vigtigt - bare I holder fast i at skabe dygtige, engagerede og ansvarsbevidste unge. Det gør alverden til forskel også for vores demokrati.

OKTOBER 2015 • WIDE 31

Learning by doing – også når det gælder demokrati Bare ved tanken om ugens mange spejdermøder kan du mærke mødekagerne sætte sig på tværs i halsen. Foran dig venter aften efter aften med kaffe, lange dagsordener og diskussioner om beslutninger, der ikke rigtig tænder dig og din spejderglød. Lyder det genkendeligt? Tekst: SOFIE HOUGAARD Foto: FREDERIK ABILDGAARD ROM OG PR

32 WIDE • OKTOBER 2015

( tema ) På det årlige grupperådsmøde kan alle medlemmer give deres besyv med i store beslutninger for gruppen. Det, antager vi, er den bedste og mest demokratiske måde at have alle medlemmers interesser for øje. Gennem sin forskning fandt Tine Murphy ud af, at nogle foreninger fungerede godt, selvom de frivillige nærmest ikke planlagde aktiviteten – de gjorde det bare. ”Jeg fandt grupper af frivillige, som ikke snakkede så meget sammen, men deres frivillige arbejde var stadig meningsfuldt for dem,” fortæller Tine Murphy. Den opdagelse resulterede i tanken om ”handlingsdemokrati” som et alternativ eller supplement til det mere traditionelle ”tale”demokrati. I handlingsdemokrati er handlingen i fokus frem for at tale om alting. ”Handlingsdemokrati er at give plads til at handle først og så bagefter snakke om, hvad det gjorde ved jeres gruppe i stedet for den anden vej rundt”, fortæller Tine Murphy. Typisk fungerer det ved, at de frivillige beslutter ting gennem projekter. Det betyder en mere dynamisk og direkte tilgang til indflydelse, uden lange diskussioner rundt om et mødebord.

om spejdere bryster vi os af at lære ved at gøre, ”Learning by doing”, men nogen gange går der alligevel lige lovlig meget planlægning i den. Måske er det tid til at kaste gruppedemokratiet op i luften og gribe det på en anden måde, end I er vant til? Gennem andre tilgange til gruppens demokrati kan I udvikle jeres gruppe, så I får bedre vilkår for det frivillige engagement – og dermed flere og gladere frivillige og mere aktivitet. Det mener ph.d i organisationsanalyse ved CBS, Tine Murphy, som har forsket i frivillige organisationer og deres demokratiske opbygning.

Mindre snak – mere handling ”I mange organisationer – også frivillige – er der en forestilling om, at hvis gruppen skal fungere, skal den skabe mening sammen. Man må aftale tingene på forhånd, og flertallet skal bestemme, hvis organisationen skal overleve,” siger Tine Murphy. I spejdergruppen bruger vi det, man kan kalde et medlemsdemokrati, hvor en bestyrelse træffer beslutninger for medlemmerne.

Giv plads til forskellighed og lyst En mere projektorienteret tilgang til jeres demokrati kan være en måde at få brudt med mødecirklen, hvor de samme mennesker diskuterer emner. I praksis kan det ske ved simpelthen at holde færre møder, hvor I diskuterer abstrakte planer og mål, og i stedet mødes om projekter, hvor I bruger jeres energi på det, der giver mest mening for jer. Dem, der handler, bestemmer udviklingen, og derfor vil I måske opleve, at der ikke altid er fælles tilgang til beslutningerne. ”Hvis I giver plads til forskellige måder at være frivillig på, kan I øge mangfoldigheden og rekruttere flere spejderledere,” forklarer Tine Murphy. ”Hvis I i gruppen slipper kontrollen med beslutninger og i stedet forsøger med en mere åben projekttilgang, kan I organisere jer på den måde, der giver mest mening for hver enkelt, og der bliver plads til flere forskellige idéer om, hvordan I bedst udvikler gruppen,” mener Tine Murphy. Det er vigtigt, at I ikke banker hinanden oven i hovedet med jeres forskellighed, men giver plads til den, pointerer hun. ”Man skal respektere hinanden. Kigge hinanden i øjnene og sige ”begge dele kan give noget værdifuldt til vores gruppe””.

Tænk her over, hvordan I kan tage beslutninger på nye måder uden at smide gruppens demokratiske opbygning over bord. Måske kan I have en kombination, hvor medlemsdemokratiet er rygraden i gruppen med et løst tilkoblet net af aktivitetsbaserede projekter udenom?

”Learning by doing” er vejen frem Ifølge Tine Murphy viser vores talemåde ”learning by doing” vejen for os. ”Hvis spejderbevægelsen følger det motto, er I godt på vej,” forklarer hun. Selvom vi handler først og skaber mening bagefter, har vi stadig brug for at reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør. I Det Danske Spejderkorps har vi de seneste år brugt en del energi på at formulere, hvorfor vi er spejdere. Det har vi gjort for at styrke spejderidéen og gøre vores glæde ved spejder nem at formidle til omverdenen. Der kan være sådanne faser, hvor man har brug for at kigge indad, forklarer Tine Murphy. Men når fundamentet er stærkt, kan det være godt at åbne op for mangfoldige forklaringer på, hvorfor man er spejder. ”Selvom man skruer lidt ned for at skabe mening med hinanden inden for spejderbevægelsen, kan det godt være, at folk selv trækker på andre fællesskaber, som hjælper til at skabe mening om det at være spejder”, siger hun. Derigennem bliver der plads til en større mangfoldighed af frivillige og ”flere forskellige frivillige giver en mangfoldighed af fortællinger, og det er en stor styrke. Alle der kommer ind i organisationen har brug for at skabe en mening om, hvorfor jeg er her, og hvorfor bliver jeg ved med at være her. Og de har vidt forskellige puslespil, hvor den brik skal passe ind,” konkluderer Tine Murphy.

TINE MURPHY

Find den demokratiske balance Inden I aflyser alle jeres møder og kaster jer over projekter uden at snakke med hinanden, er det en god idé at overveje, hvilken type demokrati, der er bedst for jer. Det kan sagtens lade sig gøre at have begge typer demokrati i en gruppe. Jeres spejdergruppe skal blot finde balancen mellem de to former.

er ph.d. og underviser ved CBS i København. Hun har forsket i bl.a. i narrativ identitetsdannelse, meningsskabelse (sense making, en teori om hvordan vi giver mening til oplevelser), unge og frivillige organisationer. Afsluttede i 2006 ph.d. om unges konstruktion af fællesskab og identitet i frivilligt arbejde. Har selv været spejder i Vejby i Nordsjælland.

OKTOBER 2015 • WIDE 33

( Guide )

BRUGT UDSTYR Det er nemt at lade sig forføre af nyt glimtende grej. Men der er flere gode historier, færre brugte ressourcer og bedre turoplevelser i at bruge sit udstyr gennem mange år, optimere og reparere det eller sælge det videre til andre. Wide har samlet tips og tricks til alt fra behandling af dit grej, til reparationer, og hvordan du kan sælge det videre eller købe brugt grej af andre. Tekst og foto: PETER TRANEVIG

limtype og en stump gaffatape til at skabe pres kan du fikse langt de fleste reparationer. Sil Net: Hvis du skal tætne sømmen på dit silikone-tarp eller -telt, så er dette løsningen. Silikonelim er det eneste, der fungerer på silikonebehandlede materialer.

Reparation af udstyr på tur Vejrudsigten er tjekket, gearet pakket, turkammeraterne klar og forventningerne i top. Men inden du drager af sted, er det en god idé at pakke et godt reparationskit, der kan klare de mest basale reparationer, når du er af sted. Det fylder og vejer næsten ingenting, men kan gøre en kæmpe forskel på en god eller dårlig tur. Et godt allround-kit indeholder materialer til at reparere beklædning, rygsæk, sovepose og telt. 5 SHADES OF GLUE Når du skal samle dit eget kit, er det primært valget af lim, der kan være en overvejelse værd, da lim ikke bare er lim. Der findes mange forskellige typer af reparationslim. Her er en oversigt over de fem mest normale typer lim i forhold til reparationer på tur: Sekundlim: Rigtig godt til reparation af hård plastik som briller eller lign., men bliver som regel stift og hårdt, så det fungerer ikke så godt til reparationer, hvor der er brug for fleksibilitet og stræk. Seam Grip: Ultra allround lim, der kan klare det meste. Fra at lappe din hardshell-jakke til at tætne dit liggerunderlag. Hvis du kun skal have én lim med, så er den et godt bud. Aquaseal: Til reparation af gear til vandaktivitet; våddragt, gummibåd, gummistøvler og lign. Freesole eller Shoe Goo: Det kan være rigtigt svært at selv udføre reparationer på vandrestøvler eller løbesko, men med denne

34 WIDE • OKTOBER 2015

NÅL OG TRÅD Ja, denne gennemgang erstatter ikke dine evner som syerske, men giver et par råd om valg af nål og tråd til forskellige typer af reparationer: • Hvis du skal sy i kraftig nylon eller gennem flere lag, så vælg nylon, vokset tråd eller tandtråd. • I tynde materialer som fx ripstop må tråden ikke være for kraftig, da den så kan skære gennem materialet. Her kan du med fordel bruge bomulds-/ polyester-tråd. • Brug kun dobbelttråd, hvis du skal sy en knap i – ellers laver du blot større huller, end du har behov for. • Brug korte længder af tråd. Så har du bedre styr på tråden, og det er nemmere for dig at stramme til. • Tag et udvalg af nåle med på tur. Det vejer ingenting, men er uundværlige, når de skal bruges. • Brug broderinåle – de har langt større nåleøje og er dermed nemmere at tråde. GAFFATAPE Nok den mest udbredte ven i nøden. Der er ikke den reparation, gaffatape ikke har udført på tur. Det er nemt, det er hurtigt, og det er effektivt. Der er dog et men: Hvis tapen får lov til at arbejde sig ind i materialet, bliver det sværere at få fjernet og repareret ordentligt, når du er hjemme fra tur igen. Fx er det næsten umuligt at sy gennem gaffatape, uden at tråden klistrer til. NÅR UHELDET ER UDE Når dit grej går i stykker på tur, så er der tre simple råd, der øger succesraten for en god reparation betragteligt: 1. S æt tempoet ned. Sæt dobbelt så lang tid af til reparationen, end du regner med det tager. 2. H av det rette grej klar og en plan for, hvordan du vil lave reparationen. 3. Mål to gange, klip én.

Her er et bud på, hvordan et godt allround kit kan se ud: 1 L YNLÅSPOSE Enkel, vandtæt og giver overblik over indhold. 2 L IM Super allround lim til fleksible materialer som underlag, jakker og sko. 3 S IKKERHEDSNÅLE Vejer ingenting, men er perfekte til at udgøre nødknapper eller lign. 4 S TIKSPÆNDE Mange ting kan fikses med andet grej, men et stikspænde, der går i stykker, er svært at erstatte og essentielt for fx bærekomforten på din rygsæk. Denne type er lavet med en skruer, der nemt går ind dér, hvor en rem har fastsyet løkke. 5 N YLONSNOR Et par meter tynd nylonsnor er en slags multitool - alt fra bardun til bælte kan fikses. 6 G AFFA En stump gaffatape kan klare det meste. Vær dog varsom med at bruge det på beklædning, da det kan være vanskeligt at få mere permanente lapper til at sidde godt bagefter. 7 S TRIPS Gode til at holde ting sammen og skabe pres. 8 F INGERBØL Hvis sygrejet skal frem, og den store nål skal reparere rygsæk eller lign., så er et fingerbøl godt til at presse nålen igennem. 9 N ÅLE Et godt, men simpelt udvalg af nåle med stort nåleøje og en række knappenåle, der kan samle større flænger og klare en vabel eller få en splint ud. Tag et godt udvalg med – de vejer ingenting. 10 V OKSET TRÅD Stærkt og godt til reparationer, der skal holde i kraftigt materiale. 11 S YTRÅD Godt til mindre syarbejde i tyndere materiale. 12 R EPARATIONSTAPE Klistrer på kunststoffer og er uundværligt som et mere permanent alternativ til gaffa. Bruges på alt fra jakker til soveposer og telt. 13 R ENSESERVIET Nødvendig for at få reparationstapen til at sidde godt. 14 M ULTITOOL Tang og saks er de vigtigste funktioner til reparationer. Vejer lidt, men er det hele værd, når der skal fikses ting og sager. 15 T ELTSTANGRØR Simpelt men stærkt aluminiumsrør til at fikse en knækket teltstang på tur.

13 12

Hvis du savner inspiration eller konkrete tips til, hvordan du udfører en reparation, så er her to gode bud på websites, hvor du kan få råd og vejledning til en helt række forskellige reparationer: www.ifixit.com www.patagonia.com/eu/enDK/worn-wear/

OKTOBER 2015 • WIDE 35

( Guide ) ULD

til at behandle din jakke. Se den info, der følger med

Ja, det kan lyde mærkeligt, men vask det ikke for

jakken, spørg i butikken eller tjek producentens

meget. Meget uld kan genopfriskes ved god luft-

hjemmeside.

tørring. Selvfølgelig kan der være tidspunkter, hvor det er nødvendigt at vaske, og her er det vigtigt,

OPBEVARING

at du følger vaskeanvisningen. Generelt skal du

Særligt to stykker grej er særligt sensitive over for

bruge et specialprogram på vaskemaskinen eller

forkert opbevaring: Telt og sovepose.

håndvask. Lav temperatur, oftest 30-40 grader, og

Behandling af udstyr

et specielt vaskemiddel til uld uden enzymer, så du

TELTET

bevarer uldens gode egenskaber. Hvis du får pletter

Teltet skal altid tørres, når det kommer hjem fra tur.

på dit undertøj, kan du prøve at fugte pletten med

Ud med det med det samme, og få det luftet, til det

uldvaskemiddel og lade det virke et par minutter, før

er tørt. Hvis det har været i regnvejr eller er fugtigt

du vasker tøjet som normalt ved hjælp af et uldva-

fra morgendug, så er der næsten med garanti også

skemiddel og et uld- eller håndvaskeprogram.

kommet blade, jord, sand eller lignende med. Tør det af med en fugtig klud, så det ikke slider unødigt

Husk, at uld aldrig bør lægges i blød, og det vil blive

på din teltdug. Når du pakker teltet sammen, så

ødelagt af klorbehandling!

sørg for, at pakposen er åben, så teltet kan komme

Ja, nu er der stor sandsynlighed for, at du får

af med evt. restfugt.

stemmen fra din mor i hovedet, når du læser den

VANDTÆTTE OG ÅNDBARE MATERIALER

følgende sætning: Når du er hjemme fra turen igen,

For at din hardshell-jakke eller -bukser fungerer

SOVEPOSEN

kan du forlænge dit udstyrs levetid betragteligt

optimalt, er det vigtigt, at du vasker og imprægnerer

Når du kommer hjem fra tur, skal du ryste og

ved at pakke det ordentligt ud, vaske det, der skal

dem regelmæssigt, da de ellers, hvad enten den er

"kramme" den godt og grundigt, så du får al det fug-

vaskes, tørre det, der skal tørres, og opbevare det

med coating eller membran, ikke vil kunne ventilere

tige luft ud af den. Dertil er det en god idé at lyne

korrekt frem mod næste tur.

så godt. Hvis der kommer til at sidde for meget

den helt op og lægge den i solen med indersiden

vand i ydermaterialet, kan diffusionen af dampen

opad, så de sidste vandmolekyler fordamper. Når

VASK

nemlig ikke foregå i samme omfang, som hvis

posen ikke er på tur, skal du opbevare den i en stor

Den hurtigste måde at forkorte dit udstyrs levetid er

ydermaterialet er imprægneret og dermed vandaf-

pose/sæk, hvor den ikke bliver komprimeret og kan

ved at vaske det forkert, for meget og for lidt. Det

visende. Der er snak om, at en uimprægneret jakke

justere luftfugtigheden med det omgivende miljø.

er typisk to kategorier af udstyr, hvor du skal have

ventilerer op til 80-90% dårligere end en, der er im-

Det forlænger dun og fibers evne til at løfte sig og

brillerne ekstra godt pudset i forhold til at få det

prægneret. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at

binde luft

vasket rigtigt.

du bruger de rigtige vaske- og imprægneringsmidler

G SAL L I T

• Gå i dialog med sælgeren. Hør mere ind til brug, købsår og opbevaring. Det er i dialogen med sælger, at du både kan få afklaret konkrete spørgsmål, men også få en god fornemmelse for sælger. • Aftal betaling og vilkår for evt. at sende beklædning tilbage, hvis det ikke passer i størrelsen. Mest

• Gå i positiv dialog med potentielle købere, men det er ok at afvise skambud. • Skriv altid dine salgsbetingelser i forhold til betaling og forsendelse. Mobilepay gør det nemt og hurtigt at sikre penge før afsendelse. • Send udstyret med det samme. Køberen sidder

sikkert er det at tage ud og prøve det på inden

og venter med forventningens glæde i den anden

køb, hvis du er i tvivl om størrelsen.

ende.

• Vandtætte Goretex-jakker og telte kan være svære at gøre vandtætte igen, så hvis telt eller jakke

GODE STEDER FOR BRUGT

ikke er vandtæt ved køb, så kig efter et bedre

FRILUFTSUDSTYR:

alternativ.

Facebook-gruppen:

• Køb et sted, hvor sælgeren er offentlig – Facebook

Køb og salg af brugt grej

man's treasure"

tjekke sælgers profil.

opdagverden.dk

• Lad være med at skambyde på udstyr. Der er et kæmpe udbud af brugt udstyr at finde på SALG AF BRUGT GREJ

der er nogle tommelfingerregler, du kan bruge til at

• Rengør det udstyr, du vil sælge.

gøre din næste handel til en god oplevelse.

• Tag nogle gode billeder af det udstyr, du vil sælge.

jagt. Hvad skal du bruge, til hvad, hvor ofte og hvorhenne?

outsite.org DBA.dk

nettet. Det er ofte nemt at gøre en god handel, men

• Gør dit behov klart, inden du bevæger dig ud på

Frilufts Loppemarked "One man's trash is another

eller dba.dk er to steder, hvor du har mulighed for

guloggratis.dk Hvis du ikke har lyst til at sælge dit grej direkte vi-

Undgå fabriksbilleder – de viser ikke den vare, du

dere til næste bruger, men tænker, at det stadigvæk

vil sælge.

kan bruges og gøre gavn for andre, så har Spejder

• Lav en annonce, der ikke oversælger varen. Hvis

Sport et godt alternativ. Konceptet hedder “Giv

• Hav en bred smag. Udbuddet af brugt udstyr kan

du har brugt dit udstyr i fire uger, så lad være med

dit grej nyt liv”, hvor du kan donere dit brugte grej

variere, så du har ikke så mange muligheder og

at skrive to. Karmapolitiet holder også til på nettet.

til Kirkens Korshær, der så sælger det brugte grej

farver at vælge imellem som i en butik, men hvis

• Prissæt det efter markedet. Se omkring på nettet,

videre til gavn for samfundets marginaliserede og

du har en række alternative modeller i kikkerten,

hvad andre sælger lignende udstyr for, og sæt

nødstedte mennesker, deriblandt ensomme, hjem-

kan det oftest lykkes at finde noget, der fint mat-

derefter din pris. Gør evt. op med dig selv, hvad

løse, psykisk syge og misbrugere.

cher dine behov.

der den mindste pris, du vil sælge for.

36 WIDE • OKTOBER 2015

Gearnews AVANCERET, SIMPELT OG SYRET. WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN Altid på stikkerne Turstolen er overskudsturens behaglige krydderi, når der skal hygges i lejren, læses og lægges planer for næste dag. Leki er kendt for deres vandre- og skistave, men nu har den tyske producent kastet sig over lette og stabile stole til turbrug. Stolen er enkel at sætte op og i modsætning til mange andre bud, er den stabil, når samlet. Man sidder relativt lavt i den, så den er ikke lavet til at sidde ved højbords. De laver to modeller, lillebror Breeze og storebror Chiller. De vejer hhv. 1 og 1,3 kilo. Se mere på leki.com

Dit eget fyrtårn Dette lille fyrtårn er en moderne fortolkning af den klassiske flagermuslygte. Sol og håndkraft sikrer, at du både har lys og opladermulighed på tur. Pæren lyser op til 250 lumen, men kan justeres til mere hyggeligt niveau med lysdæmperen. Alt afhængig af brugen, så er der power til alt fra 2,5 timer til et par døgn. Vægten er 500 gram. Se mere på goalzero.com

Rap på fjeldfødderne Siden Adolf Dassler startede Adidas i 1949 har de tre striber været synonym med fodbold og de rustrøde atletikbaner. Men nu har de kastet deres viden om bl.a. sko ind fremstilling af outdoorsko i deres Terrex-linje. Den viste model hedder Solo, og er en allround approach-sko, og er bl.a. udstyret med Stealth-gummi og klatrefront, så den kan hjælpe dig, selv når terrænet bliver stejlt. Samtidig beskytter den ekstra gummi i front dig mod slag fra sten og rødder, når du går. Og dømt efter de første anmeldelser af denne sko, så er det absolut en spændende ny spiller på outdoormarkedet. Se mere på adidas.dk

Turkøkken royale Jetboil er kendt for sine lette og hurtige brændere, der passer perfekt til nemt og hurtigt varmt vand på tur, men ikke er skabt til større madkunst på tur. Det gør det kommende Genesis Basecamp 2 op med. Her kommer Jetboil med deres bud på et kompakt og effektivt køkken til større grupper på tur. De to større brænderenheder klappes nemt sammen og passer ind i den medfølgende 5-liters gryde. Hvis I er endnu flere på tur, kan der kobles yderligere en enhed på, så I har fire blus samlet. Når der er fyret op, varmer den en liter vand på 3 minutter. Køkkenet kommer på markedet i januar, så den danske pris er endnu ikke oplyst. Se mere på jetboil.com

Retrovarme med stil Fleecetrøjen har siden 80’erne været en fast bestanddel af de flestes friluftsgarderobe, og en model har opnået ikonisk karakter - Snap-T fra Patagonia. Den model har ikke ændret sig i form og udtryk siden den ramte marked i 1985. Samme lukning, samme lomme og samme anorak-form. For at fejre 30-års jubilæet har Patagonia udviklet en eksklusiv serie af trøjer, der ud over fleece også kombinerer forskellige materialer som Primaloft og dun. Den viste model er en kombination af fleece og Primaloft. Se det fulde udvalg på: Patagonia.com

OKTOBER 2015 • WIDE 37

“

( interview )

Jeg

ville en meget være

dårlig chef

Nynne Bjerre Christensen er vært på DR2 programmet Deadline, hvor hun vender verdenssituationen med sine gæster. Ved siden af det kører hun motorcykel, er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub og har været på tre Grønlandsekspeditioner. Wide mødte hende til en snak om det at være et stærkt individ og samtidig skulle indgå i et fælleskab. Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: NIKOLAJ BRUNNICH

a, her er lidt rodet, sådan er det, når man har fire børn,” siger Nynne Bjerre Christensen hurtigt, mens hun laver en kop kaffe og tager os med ud i haven, hvor børnenes legetøj ligger hulter til bulter og optager det meste af græsplænen ved villaen i Hellerup, hvor mange kollegaer fra mediebranchen også er naboer. Hun har afsat tre timer til interviewet, men det skal slutte klokken 15, for der skal hun hente de tre mindste børn. Det er hendes fridag, og hun prioriterer de timer, hun har uden for Deadlinestudiet, på tid med sine børn. Sådan har fritiden dog ikke altid set ud. Børnene er først kommet til de sidste ti år, og før dem blev tiden brugt lidt anderledes. Nynne Bjerre Christensen har løbet fem maratons, kørt søndagsfirehjulsræs, erhvervet sig et motorcykelkørekort og taget på flere eventyr – heriblandt en tur i en kassevogn til Kairo. “Planen var egentligt fra København til Kairo, men det viste sig, at vi ikke kunne få bilen med ind i byen,” fortæller hun om sit eventyr efter gymnasiet. Nynne Bjerre Christensen kan godt lide biler, så en bil skulle det være og ikke flybilletter eller interrail. Siden har eventyr-CV’et blandt andet talt tre Grønland38 WIDE • JUNI 2015

landsekspeditioner. Den første da Nynne Bjerre Christensen var tyve. Hun proklamerede til sin tidligere kørelærer, der planlagde en ekspedition, at: “Hvis han ville have en kvinde med, så var jeg klar.” Det ville han, og tyveårige Nynne Bjerre Christensen tog en måned til Grønland og blev udfordret på flere parametre. Hun beskriver landet som råt og ubarmhjertigt og kunne godt forstå, at ingen længere boede i de områder, ekspeditionen gik til. Det var ikke for mennesker. Især på den første ekspedition var det hårdt: ”Det var et meget stort chok. Jeg var ved at skide i bukserne. Det psykologiske overtag havde jeg overhovedet ikke den første uge. Men det lærte mig også, at jeg kunne psyke mig selv til rigtigt meget. ’Jeg kan jo bare gøre det, ikke?’ Men det var en tung hurdle at komme over.”

Eventyrlyst i blodet “Det ligger lidt til familien,” siger hun om sin eventyrlyst. Både hendes far og onkel tog på adskillige eventyr. De havde hentet inspiration fra deres onkel, Jens Bjerre, som ifølge Nynne Bjerre Christensen var en rigtig eventyrer fra dengang, der stadig var hvide pletter på landkortet. “Der er et billede af ham, hvor han sidder ved siden af sin

NYNNE BJERRE CHRISTENSEN Født den 17. februar 1975 ddannet journalist med master i U European Studies fra King’s College i London iden 2005 vært på Deadline S på DR2 ar som journalist rejst og skrevet H om konflikter i bl.a. Filippinerne, Sri Lanka og Libanon Er medlem af foreningen Kvindelige eventyreres klub

guide, der har fået skåret hjertet ud,” siger hun og gengiver onklens kommentar: “Ja, det var jo noget skidt, han skulle sgu ikke have været med der, han var den forkerte stamme, men det vidste jeg sgu ikke, han var,” griner Nynne Bjerre Christensen. “Han har dokumenteret de mest sindssyge ting.” Eventyrlysten har Nynne Bjerre Christensen ikke kun udfoldet i form af sine rejser. I garagen står et mere dagligdags eventyr. En motorcykel. Det tohjulede motorkøretøj blev første gang erhvervet, da Nynne Bjerre Christensen var ung praktikant på Berlingske. “Det var en eller anden padde, der var gået fra mig. At blive forladt kan man jo ikke gøre noget ved, det er en frustrerende situation, så i stedet må man handle sig ud af det. Distrahere sig selv med nogle andre ting.” Og det gjorde Nynne Bjerre Christensen så. Fik et motorcykelkørekort, købte en motorcykel og kørte til Frankrig. “Du ved. Videre, væk. Der var lige noget, som skulle ud af blodet. Det handler vel også om mit frihedsideal. At jeg vil erobre magten over min egen tilværelse,” siger hun. ”Jeg er forresten ved at tage et nyt kørekort lige nu til en stor trailer. Jeg har ikke hest mere, men den er praktisk at transportere ting i,” skyder hun ind. Senere solgte hun motorcyklen, men for et par år siden skulle den ind i billedet igen. “Jeg havde fået tre børn over fire år, og så var det jo klaret. Så tænkte jeg, at i stedet for at blive sådan en gammel krage på 50 år, som nu ville køre motorcykel igen, og så kører man ind i et vejtræ og bliver slået ihjel, måtte jeg hellere lige få fat i det, inden jeg bliver alt for rusten.” Resten af Nynne Bjerre Christensen ordstrøm drukner pludselig, da et lyntog suser forbi os lige ved siden af haven. Helt upåvirket fortsætter hun og forsøger roligt at overdøve suset: “Jeg var forberedt på, at jeg kunne sætte mig op og tænkte, at det turde jeg ikke mere efter at have fået børn,” siger motorcykelentusiasten. “Men jeg synes, det var skide sjovt,” griner hun. “Man skal køre med selvtillid og overbevisning, når man kører motorcykel for at placere sig rigtigt i trafikken. Hvis man er nervøs, så kører man ikke godt, vel?” siger hun og kigger spørgende. Snakken om motorcyklen fortsætter, og det er der måske en grund til: “Det er stadig meget identitetsskabende at køre på motorcykel – især som kvinde. Altså nærmest som om, jeg var lesbisk. Så ville folk sige, at der går Nynne, hun er lesbisk. Nu siger de, der går Nynne, hun er motorcykellist. Det er virkelig noget, folk bider mærke i, hvilket jeg synes er mærkeligt. For forfaen’, vi har haft stemmeret i 100 år, ikke?” siger hun. OKTOBER 2015 • WIDE 39

( interview )

Samtidig indrømmer hun, at motorcyklen siger noget om den frihedstrang, hun føler. “Det er en fornemmelse af frihed, som er meget regulær. Altså hvis man sidder i en kø på den tyske autobahn eller i København,” fortæller hun.

Bare løs dine problemer Ligesom den store motorcykel i garagen optager det meste af pladsen, lægger man også hurtigt mærke til børnelegetøjet rundt omkring i huset og overalt på græsplænen. “Mit liv har virkeligt ændret sig meget, men jeg synes ikke, at man nødvendigvis skulle smide alting over bord. Der var nogle ting, man godt kunne holde fast i, og det synes min mand heldigvis også. Han har blik for, at der skal være nogle ventiler rundt omkring,” fortæller hun og nikker i retningen af bilerne, der står ude på gaden. Det er Nynne Bjerre Christensens samling, som manden ikke blander sig i. “Ja, det er jo ikke prangende lige nu, men jeg har faktisk lige budt på en i dag. Det kan sagtens ske, at min mand kommer hjem, og så har jeg købt en ny bil,” siger hun. Trangen til frihed i form af køretøjer kan måske også findes i Nynne Bjerre Christensens DNA, eller i hvert fald fra hendes opvækst. Selvom faderen var eventyrer, var hans dagligdag lidt mere nede på jorden, hvor han havde en tomatfarm, som Nynne Bjerre Christensen voksede op på. “At være 18 år på en cykel uden køretøj på landet, var bare pinsomt. Der kom fem busser i døgnet. Det står for mig som en åbenbaring at få kørekort,” siger hun. ”I dag skal jeg ikke diskutere. Jeg køber selv og betaler selv de biler, jeg kører i. Det er dejligt.” Hun smiler. Frihedstrang var dog ikke det eneste, 40 WIDE • OKTOBER 2015

Nynne Bjerre Christensen tog med sig fra landet. Her lærte hun også, at man skulle arbejde for tingene og aldrig fik noget serveret. “Vi blev oplært med, at vi kunne alt, men vi måtte skabe det for os selv. Samtidig måtte vi lære at klare os selv. De var meget hårde med arbejdsdisciplin. Man skulle arbejde og samtidig få gode karakterer. Det var egentligt ikke legitimt at sidde stille.” De til tider lidt for høje krav har dog medført, at Nynne Bjerre Christensen i dag er god til at forfølge sine mål og udrette sine ideer, mener hun. “Det der med at handle mig ud af tingene, ligger mig ikke fjernt,” siger hun. ”Udtrykket jeg kan ikke overskue det, har jeg valgt ikke at bruge. Det er der så mange, der bruger, og hold nu op, det kan du godt,” slår hun fast. “Det bliver brugt som en måde at fralægge sig ansvaret for sit eget liv eller få andre til at

”Vi blev oplært med, at vi kunne alt, men vi måtte skabe det for os selv. Samtidig måtte vi lære at klare os selv. De var meget hårde med arbejdsdisciplin. Man skulle arbejde og samtidig få gode karakterer. Det var egentligt ikke legitimt at sidde stille.” overtage ansvaret. Der er gået inflation i det.” I stedet er det hele er mere ligetil. “Man skal bare løse sine problemer. Man skal lige nå at tænke efter, om man faktisk har gjort, hvad man kunne for at løse et problem, før man bruger det udtryk. Man er jo selv ansvarlig for, at man er havnet i en situation med for mange ting.” Løsningen er at sige fra, mener Nynne Bjerre Christensen. I øjeblikket laver hun ikke andet end at passe sit arbejde og sine børn. “Du kan ikke også en hel masse om aftenen, hvis du har tre små børn. Så jeg går kun ud, hvis jeg kan få dem med. Der er nogle enormt klare prioriteringer i mit liv.” Dette lyder måske ikke som det mest frie liv for en kvinde, der ellers fremstår som lidt af en frihedsjunkie.

”Det er da en frihedsberøvelse, helt klart, men jeg har jo selv valgt det.”

Hold nu kæft, Nynne Flere af Nynne Bjerre Christensens rejser og sportsgrene har det til fælles, at de er meget selvstændige og individualistiske. “Jeg kan jo mægtigt godt lide andre mennesker. Men jeg har det også meget fint i mit eget selskab. Jeg har ikke på den måde behov for at blive bekræftet af andre mennesker. Jeg stoler ret meget på min egen beslutningskraft,” siger hun. “Livet er ikke så farligt. Vi kan bare købe et sommerhus, for vi kan da bare sælge det igen. Det skal nok gå,” siger hun, mens endnu et lyntog drøner forbi, så kaffekopperne ryster. Hun fortsætter dog roligt: “Jeg har bare en naturlig selvtillid,” siger hun. Måske er det også derfor, der ikke hænger nogle medaljer eller trofæer fra de mange maratons eller motorræs. Det ville virke underligt, synes hun. Hun husker dog, at selvtilliden også har inkasseret nogle hug. “Tilbage i gymnasietiden lærte jeg også, at det ikke altid var mig først, og at det ikke altid var mig, der havde ret. Det var vigtige opdagelser,” smiler hun. “Der var klassekammerater, som sagde, at nu skulle jeg altså lige holde min kæft og lade være med at nedgøre, hvad de sagde. Det lærte mig at skrue lidt ned for charmen.” Selvom Nynne Bjerre Christensen i rollen som vært på Deadline har det endelige ord, er hun ikke interesseret i at styre hele skuden, med alt hvad det indebærer. “Jeg har altid tænkt, at jeg ville være en meget dårlig chef. Jeg har ikke haft en trang til at være redaktør eller chef, jeg ville ikke egne mig godt til det. Jeg ville stille de samme krav til mine medarbejdere, som jeg stiller til mig selv. De ville være disharmoniske.” Derfor påpeger hun også, at hun ikke har noget officielt personaleansvar som Deadlinevært. “Jeg ville heller ikke kunne holde ud at høre om alt deres bavl. Så har de ondt i maven, så har de kærestesorger. Jeg er ligeglad, kom nu bare i gang med at arbejde,” griner hun. Tidligere var det værten, der stort set stod for hele programmet, men det har ændret sig i dag, og det passer den selvstændige frihedsjunkie fint. “Jeg har ikke noget imod at arbejde i teams. Jeg synes, det er fedt, at vi er flere om træffe beslutningerne. Så på den måde er jeg ikke egenrådig. Jeg kan sagtens sige, at jeg ikke ved, hvad vi skal gøre og så spørge de andre til råds,” siger hun. Nu er klokken blevet 15, Nynne Bjerre Christensen skal hente sin børn og tilbringe tid med dem, inden den næste vagt på Deadline starter.

?#@*&%!

MUGGEN PÅ:

NYNNE BJERRE CHRISTENSEN Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: ALL OVER PRESS

Ikke at kunne overskue noget, bliver lidt noget, man siger, i stedet for at se på, hvad der stresser. Jeg kan mere end jeg tror, og det tror jeg også om andre.

“Jeg tror selv, jeg ville være en glimrende statsminister.”

Muggen på er magasinets bitre indlæg. Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mulighed for at tage til genmæle. I denne udgave er det journalist og Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen, vi har set os mugne på.

Når man er så eventyrlysten, hvordan kan man så finde glæder i hverdagen med børn og arbejde? Det hedder bare at blive ældre. Det er en nødvendighed, hvis man vil have børn. Hvis man tror, man kan det samme som før, bliver det for besværligt. Verden er der jo stadig, men man kan godt sætte nogle ting på standby. Nu er det børnene, der er vigtige, så kan mine andre prioriteter få plads senere. Og når man er i 30’erne, har man jo oplevet meget. Er det ikke en kedelig afslutning på en eventyres liv, at du nu har fast arbejde og hus i Hellerup? Jeg er jo heller ikke død endnu. Jeg regner med, at livet har sine forskellige faser. Når jeg snakker med de gamle erfarne kællinger i eventyrendes klub, siger de, at jeg bare skal tage det roligt. Sådan nogle faser i livet har vi alle.

Du siger, at du elsker friheden i en bil og motorcykel, men er du virkelig fri, når du er afhængig af materialistiske goder? Jeg har aldrig set materialisme som et problem i forhold til frihed. Penge giver da frihed og mulighed for at gøre nogle ting, som andre ikke kan. Der er også en frihed i at tjene penge og have ting, men jeg ville også godt kunne leve uden. Omkring begrebet ”jeg kan ikke overskue det”, siger du, at ”det kan man godt”. Er det ikke lidt letkøbt for en ressourcestærk kvinde som dig at sige? Jo, men det er jo også et personligt afsæt, jeg tager det fra. Jeg burde kunne overskue ting. Jeg prøver bare at lade være med at sige det som en psykologisk øvelse. Det kan andre jo også prøve.

Du siger, at man skal handle sig ud af det, men er det ikke blot at løbe fra problemer eller følelser? Jo, men nogle gange leder man efter noget for at gøre smerten mindre. Og så er det rart at kunne gøre noget for sig selv. Og så er det I virkeligheden at løfte blikket og gøre noget andet end at kigge ind i navlen. Jeg kan jo bare godt lide at gøre noget med min tilværelse. Derfor kan jeg godt lide at handle. I stedet for at vente på at ting sker af sig selv. Du siger, at ”livet ikke er så farligt, man kan bare købe et sommerhus og sælge det igen,” er det ikke lidt en kliche, fra en kvinde, der bor i Hellerup? Jo jo, men det er et personligt udtryk, og jeg har jo arbejdet for det. Og beslutningerne behøver ikke at være definitive, der er bare faser, og der kan være en omskiftelig periode. Vi skal ikke være bange for at vende tingene på hovedet. Min mand og jeg overvejer også jævnligt vores prioritering, arbejder vi for meget, bor vi det rigtige sted. Man må godt forholde sig kritisk til livet. Da jeg var 20 foragtede jeg middelmådighed og forstæder. Jeg troede, alle tænkte ens der. Nu kan jeg se, at det bare er nemmest, og hjerneaktiviteten her behøver ikke at være forudsigelig, selvom det kan se sådan ud. Pointen er, at jeg er meget tilfreds, hvor jeg er, så det ville være åndsvagt at smutte fra det. Lige nu. Men det betyder ikke, at jeg har glemt mit afsæt. Hvis alle var individualister som dig, hvordan ville verden så fungere? Det håber jeg ikke, at jeg nogensinde finder ud af! Jeg føler mig ikke umusikalsk overfor andres behov. Jeg er ikke asocial. Jeg synes bare ikke, at det gør noget, at folk stikker lidt ud og stikker næsen frem. Men jeg synes nok, jeg er i stand til at føle empati. Jeg tror selv, jeg ville være en glimrende statsminister, men jeg håber ikke, vi skal opleve det. OKTOBER 2015 • WIDE 41

kalender OKTOBER - NOVEMBER

SPEJDERTURE UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER I 2016 Har du smag for spejder uden for Danmark? Hvis gruppen, klanen eller du selv vil ud i verden næste år, kan det være en fordel at begynde at tænke på økonomien allerede nu. Her er et par forslag til destinationer.

Vinterfjeldkursus 2016 - Norge Dato: 4.-13. marts 2016 – forweekend: 22.-24. januar 2016 Tag favntag med vinterfjeldets bidende kulde og snefyldte skråninger. Få udfordret dine fysiske og mentale grænser på en uforglemmelig rejse på højfjeldet. Formålet med Fjeldgruppens vinterfjeldkursus er at give dig forudsætninger for at planlægge og gennemføre udfordrende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet. Mere info: move.dds.dk

Foto: FREDERIK A. ROM

Fjeld- og vildmarkskursus 2016 - Sverige OKTOBER

NOVEMBER

Dato: 24.-28. marts (Påsken) 2016

JUNIORLEDER 2 - SPEJDERMETODEN I ØJENHØJDE

MIKRO 1 – PATRULJENS VÆRKTØJSKASSE

En sikker klassiker for alle, der drømmer om en vandretur på fjeldet, men som ikke nødvendigvis har erfaringen eller viden om, hvordan man planlægger sådan en tur! Mere info: move.dds.dk

30. OKTOBER 2015 Juniorspejderne har en masse færdigheder, som de gerne vil sætte i spil. På kurset skal dine sættes i spil. Der er fokus på, hvordan du kan arbejde med spejdermetoden i øjenhøjde med dine spejdere. Mere info: move.dds.dk

6. NOVEMBER 2015 Sammen med andre mikroledere skal du opleve, opfinde og udfordre de gode ideer og det gode spejderliv for mikroer og deres ledere. Mere info: move.dds.dk

TROPSLEDER 2 - PATRULJELEDER I PL-PATRULJEN

14.-15. NOVEMBER 2015 På Korpsrådsmødet den 14.-15. november er det tid til at stille op, tage del, gøre indtryk og sætte aftryk. Korpsrådsmødet er spejdernes fejring af demokratiet. Det er her, vi udstikker kursen for vores fælles bevægelse og tager stilling til, hvilke tiltag vi tror på, skaber rammerne for det bedst mulige spejderliv. I år er det igen valgår – 14 håbefulde kandidater er klar til at kæmpe om de 12 pladser i den kommende korpsledelse, og en række lov- og beslutningsforslag ligger og venter på at blive debatteret og sendt til afstemning. Mere info: dds.dk/korpsraad2015

30. OKTOBER 2015 Det er for ledere med nogle års erfaring, og kurset tager udgangspunkt i de succeser og udfordringer, deltagerne selv har oplevet. Mere info: move.dds.dk

BLÅT MEDLEM - ERFARINGSKURSUS 25. OKTOBER 2015 Kursustilbud til personer, der arbejder særligt med kontingent og regnskab i vores medlemssystem Blåt Medlem. Mere info: move.dds.dk

42 WIDE • OKTOBER 2015

KORPSRÅDSMØDE 2015

Roverway 2016 - Frankrig Dato: 3.-14. august 2016 Roverway er for europæiske spejdere i alderen 16-22 år. Det er et stort og unikt interkulturelt møde, der gennem eventyr vil sætte fokus på unge som vedholdende og handlekraftige europæiske medborgere.

ROIHU 2016 - Finland Dato: 20.-28. juli 2016 ROIHU er en kæmpe sommercamp, der afholdes i Finland og er arrangeret af finske spejdere. Campen, der har mere end 15.000 deltagere i alderen 12-22 år, foregår i de finske skove omgivet af smukke søer og floder. Tjek mere om de enkelte camps og find links til den store verden her: dds.dk/international/udenlandskelejre

Bliv en del af et fantastisk netværk Har du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

Inspiration fra aktivitetsdatabasen Illustration: ISTOCKPHOTO

Aktivitetsdatabasen er fyldt til randen med fede aktiviteter. Wide har fundet et par af dem.

EVOLUTIONSLEG NORDISK MYTOLOGI FANTASIRAMME

Spejderne skal kæmpe mod hinanden om at gå fra æg til superman.

Vejledning I skabelsesberetningen fra den Nordiske mytologi var der i starten det varme Muspelheim og det kolde Nieflheim. Varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen, og der dannedes dråber, som tog menneskelig skikkelse – urjætten Ymer. Af Ymers sved kom en mand og en kvinde og heraf flere jætter. Af andre dråber kom aserne. Nu skal I opleve udviklingen på egen krop! Alle starter med at være æg og går rundt mellem hinanden og slår sig i hovedet og siger ’dok dok’. Når to æg møder hinanden, dyster de i ’sten-papir-saks’, og vinderen udvikler sig til næste trin, som er en kylling, hvor man laver vinger med armene og siger ’pip pip’. Når to kyllinger møder hinanden, dyster de i ’sten-papir-saks’, og vinderen udvikler sig til næste trin, som er en høne og siger ’gok gok’. Dernæst øgle – man holder den ene arm højt over hovedet som øglens hoved og siger ’øgle øgle’, herefter bliver man til superman og flyver ud af legen.

Variationer Evolutionsleg med skabelsesberetningen fra Nordisk Mytologi: Is (fryse), vand (arme som bølger), sved (svede) jætte (ond), as (gud og meget stærk) Evolutionsleg med solsystemet: lille fesen planet f.eks. Pluto (jeg er fesen), måne (jeg er lavet af ost), Jorden (jeg drejer rundt om mig selv), gaskæmpe (prutter), solen (meget varm)

SPEJLTROLD

Fangeleg, der tager udg angspunkt i fantasirammen nordisk mytol ogi.

Vejledning Fantasiramme: Blandt guderne i Asgård bor Loke, som er halvt gud og halvt jætte. Han er båd e en klog og snarrådig hjælper for guderne og en spasmager, som kan tage skikkelse af både mænd, kvinder og dyr. I denne leg får I Lokes evner til at tag e skikkelse af andre, når I skal frigives. En vælges som fanger, og tæller til ti, mens de andre løber væk. Fangeren prø ver nu at fange de and re. Når man bliver fanget, stiller man sig på en sjov måd e, og man bliver så befriet ved , at en af de andre stiller sig på samme måde overfor én. Man har helle, men s man befrier. Når man er blev et fanget 3 gange, bliver man selv fanger og hjælper med at fange de restere nde.

Variationer

Ståtrold: Når man er fanget, still er man sig op med spre dte ben. Man bliver befriet ved, at én af de andre kravler gennem ens ben. Krammetagfat: Når man er fanget, står man stille og bliver bef riet ved, at én af de andre giver én et knus.

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter OKTOBER 2015 • WIDE 43

BENNIS BAGSIDE