K A N A RB E JD S MILJ ØREGLER OV E R FORTOLK ES ? Det er næppe muligt at finde et biogasanlæg i Danmark, der ikke tager arbejdsmiljø og eksplosionsfare særdeles seriøst. Men er det alligevel muligt, at fortolkningen af reglerne kan blive for rigid?
38 spildevand #4/21
TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: VESTHIMMERLANDS FORSYNING Fire personer døde sidste år i forbindelse med en eksplosion i en biogastank hos Wessex Water nær Bristol i England. Ulykken skete på et renseanlæg, hvor slam fra spildevandet sendes ind i en iltfri rådnetank. - Den slags ulykker er yderst sjældne og skal for enhver pris undgås. Vi gør hver dag vores bedste for, at det ikke sker hos os, siger Jens Jørgen Ploumann, der er driftschef hos Vesthimmerlands Forsyning i Løgstør.
steder - og det er måske også deres opgave – men nogle gange fortolkes reglerne mere rigidt end godt er. Jeg udfordres nogle gange ved at skulle lave en risikovurdering, der passer til opgaven, og af og til nedgraderer jeg. Det sker altid i samarbejde med en sikkerhedsrepræsentant og gerne med en uvildig auditør. Branchernes værktøj til rigide overfortolkninger skal være lovlige og fornuftige risikovurderinger. Men det sker også, at vi opgraderer.
*Han peger på, at man skal passe ekstra meget på og foretage en ”sikkerheds- og sundheds”- vurdering, når der sker noget atypisk på et biogasanlæg (særligt i rådnetanke). Det har man næppe gjort på den rigtige måde i Bristol den dag, hvor håndværkere var blevet tilkaldt til rådnetanken, og der derfor var blevet lukket op til tanken. - Den høje sikkerhed står ikke til diskussion. Men når det er sagt, så synes jeg, at reglerne nogle gange fortolkes for rigidt. Ansatte på renseanlæggene skal kunne se meningen med dem. For eksempel må man ikke have en mobiltelefon med op ovenpå en lukket rådnetank. Men jeg har fået risikovurderet mobiltelefoner og nået frem til, at det bør man godt kunne. Der er en ufattelig lav risiko for, at en mobiltelefon slår en gnist. Så jeg har fjernet det forbud på vores anlæg, fordi det er en fordel for operatørerne at have mobilen med rundt, siger Jens Jørgen Ploumann.
Han understreger, at indenfor ATEX-zonerne skal alt være ATEXgodkendt, og han bruger kun komponenter, der er godkendt. ATEXgodkendelsen kontrolleres af en uvildig konsulent hvert tredje år. Det bliver indskrevet i Arbejdspladsvurderingen (APV´en) og i ATEXmappen (eller i det der kaldes særlig Arbejdsvurdering eller udvidet APV), hvor myndighederne kan læse, at han har forholdt sig til det.
Som driftschef har han ansvaret for at lave risikovurderinger på sin arbejdsplads. Og hans holdning er ”Better safe than sorry”. Men hvis der er for mange fortolkninger af reglerne, der virker forkerte eller ulogiske, så risikerer man, at folk laver deres egne risikovurderinger. - Det kan være farligt. Måske ikke under normale omstændigheder, men hvis man pludselig skal lave noget specielt i en situation, hvor det skal gå hurtigt, kan det gå galt, siger han. Som leder skal han være skarp på risikovurderinger på arbejdspladsen. Og det er vigtigt, at man både laver kemiske og biologiske risikovurderinger. Nogle overfortolker dog omkring ATEX-zonerne, måske fordi de er bange for at lave fejl. - Jeg har været rundt i ATEX-zoner sammen med vores eksterne auditør, hvor vi har diskuteret, hvordan pokker det der nogensinde kan være farligt. Det kan for eksempel være buffertanke, hvor der er åbent op til det fri. Der har jeg så fået hjælp af auditøren til at nedgradere, fordi det ikke er farligt. Jeg bryder selvfølgelig ikke reglerne, men jeg laver en fornuftig risikovurdering. Det er jo mit ansvar, hvis der skulle ske noget, siger Jens Jørgen Ploumann og fortsætter: - Jeg får lidt en fornemmelse af, at arbejdstilsynet VIL se farer alle
Ingen overfortolkning Spørger man Steen Christensen, der er ATEX-seniorkonsulent på Teknologisk Institut, og som har beskæftiget sig med Ex og ATEXdirektivkrav i mere end 20 år, herunder ATEX-certificering af udstyr, så er kritikken om rigid fortolkning måske rigtigt i visse situationer, men næppe generelt. Brugerdirektivet 1999/92/EC bør følges, fordi det beskytter de ansatte og direktivet 2014/34/EU er gældende for det udstyr, der anvendes i områder med risiko for eksplosiv atmosfære. - Det er jo en ledelses ansvar, hvis noget går galt, og derfor er det et krav, at der er procedurer for, hvordan tingene skal håndteres i de forskellige områder af arbejdspladsen. Det er også ledelsens ansvar at uddanne de ansatte, så de forstår og dermed følger reglerne, siger Steen Christensen. På de danske arbejdspladser er der mange krav for at beskytte den ansatte – for eksempel påbud om hjelm, sikkerhedssko og briller - og for ATEX-områder bør der være lignede krav til for eksempel brug af antistatisk arbejdstøj, ATEX-lommelygte og andet bærbart udstyr. Han påpeger, at man skal tage sig særligt i akt, hvis der kommer besøgende ind på for eksempel renseanlægget, som normalt ikke kommer der - så som håndværkere. Det er nemlig virksomhedens ansvar, at de har den fornødne viden og dermed uddannelse for at kunne udføre arbejde i et ATEX-område. Det kan være en slamsuger, en elektriker eller en tømrer, som man også har ansvaret for at informere om risici. - Jeg er selv uddannet elektriker. En elektriker kan også finde på at sige: Man kan umuligt få stød derfra. Men det kunne man så. Jeg laver kurser for folk, der arbejder på områder med eksplosionsfare, sådan at de forstår reglerne og ved hvordan, de skal gebærde sig, siger Steen Christensen.
