TEKST OG GRAFIK: PER HALKJÆR NIELSEN, SUSAN HOVE HANSEN, ANNE-KIRSTINE CORFITS PETERSEN OG MARTA NIERYCHLO Vi har i MiDAS, eller den ”Mikrobiologiske Database for Aktivt Slam og rådnetanke”, udvidet aktiviteterne de seneste år og vil fortsætte med at gøre det i den kommende tid. Vi har blandt andet igangsat samarbejde med otte forsyninger i Sverige, vi har analyseret renseanlæg fra hele verden, og vi har i et nyligt afsluttet projekt støttet af Innovationsfonden testet analyse af mikrobiologien direkte på anlæggene ”online”. Vi har desuden forskningsmæssig haft en række gennembrud i vor forståelse af mikrobiologien i både renseanlæg og rådnetanke, og nedenfor vil vi kort omtale disse samt komme lidt mere ind på vore planer for den kommende tid. MiDAS har nu eksisteret i 15 år, og i den periode er der sket en enorm udvikling i både metoder og i vor forståelse af mikrobiologien. Det er nu nemt, hurtigt og relativt billigt at få et overblik over alle bakterierne i en prøve baseret på DNA-analyse. Der er i øjeblikket 27 renseanlæg med i MiDAS Danmark, og her har vi gennem de sidste fem år lavet detaljerede analyser hver eller hver anden uge via BioBank-projektet. Vi har fået en enestående indsigt i, hvilke bakteriearter der findes, hvad de fleste hyppige arter laver, og hvilke der er kritiske for processerne. Desuden har vi afdækket, hvorledes bakteriesammensætningen i nogen grad
varierer fra anlæg til anlæg, og hvorledes der ofte er tilbagevendende sæsonvariationer for bestemte arter på de enkelte anlæg.
Mikrobiologien er nu (næsten) kendt på alle verdens renseanlæg En sikker og pålidelig identifikation af alle bakterier i renseanlæggene er et must for at lave gode undersøgelser og for at kunne overføre resultater fra studie til studie. Det var ikke muligt for få år siden. Vi har derfor - med støtte fra forskningsråd og Villumfonden - udviklet en ny reference database med DNA-sekvenser af alle de bakteriearter, som forekommer i de danske og udenlandske renseanlæg. Vi har analyseret over 700 renseanlæg verden over og har derfor opbygget en (næsten) komplet database. Vi har endvidere givet alle arter et navn eller et ”stedfortrædernavn”, indtil nogen studerer dem nøjere og giver dem et rigtigt navn. Vi har navngivet over 100 Figur 1 bakteriearter de sidste par år, for eksempel Candidatus Amarolinea aalborgensis (Figur 1), Candidatus Geothrix skivensis og Candidatus Geothrix odensensis, i disse tilfælde efter de byer, hvor vi først har fundet dem. Denne database med MiDAS taksonomi er stillet frit til rådighed via vor hjemmeside og bliver nu flittigt brugt ved bakterieanalyser verden over. Det viser sig, at man også ser Candidatus Amarolinea aalborgen-
sis i Kina, ikke kun i Aalborg. Identifikation på artsniveau er vigtig, da selv nærtbeslægtede arter kan have forskellige egenskaber, som det blandt andet er tilfældet inden for slægten Microthrix (Figur 2).
Figur 1: Den nyligt beskrevne trådformede bakterie Candidatus Amarolinea aalborgensis (gule tråde). Sammen med Microthrix er den ansvarlig for næsten alle bundfældningspro blemer på kommunale renseanlæg i Danmark.
Vor screening af alle verdens renseanlæg har vist, at der kun er ca. 1600 forskellige bakteriearter, som er hyppige og dermed vigtige for processerne. Det er meget mindre, end vi troede for få år siden. I et enkelt anlæg handler det om 100 til 200 vigtige arter. Det betyder også, at vi nu kender
Figur 2: Slægten Microthrix har to arter, som forekommer i de fleste danske renseanlæg, men i varierende mængder. Microthrix parvicella er mest almindelig, og den udviser en klar årstidsvariation med stor hyppighed efterår-vinter-forår. Den anden art, Microthrix subdominans (som vi har beskrevet for nyligt) har ingen tydelig årstidsvariation. Det ser endvidere ud til, at den sidste art kontrolleres bedre med PAX end Microthrix parvicella. Det kan måske forklare, at PAX-dosering ikke altid er lige effektivt. Identifikation på artsniveau er derfor vigtig for at kunne optimere kontrol.
spildevand #4/21 45
ur 2
Den Mikrobiologiske Database MiDAS går globalt og “online”
