UN G (E ) I SP I L D E VA ND
Nyt makkerpar er klar til at prøve kræfter med branchen Frederik Foder Randrup og Martin Rath Kronholm tog sidste år den sidste eksamen på Aarhus Maskinmesterskole og blev certificerede som erhvervsdykkere. De stiftede derefter virksomheden TechD, der bygger bro mellem deres teoretiske viden om instrumentering og praktisk problemløsning på for eksempel renseanlæg.
78 spildevand #4/21
TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: FREDERIK FODER RANDRUP OG MARTIN RATH KRONHOLM, TECHD I dette nummer prøver vi noget nyt! Nemlig et portræt af ikke én, men to unge ildsjæle. Og frem for – som vanligt – at portrættere en ung, der er tilknyttet en forsyning, så er det to iværksættere, der får pladsen denne gang. De to er maskinmestrene Frederik Foder Randrup (27) og Martin Rath Kronholm (26), der efter praktikophold hos Tech Instrumentering blev så begejstrede for de muligheder, spildevandsbranchen tilbød, at de startede eget firma – TechD - Development & Diving.
Viden er vejen frem I en tid med klimakrise og skærpede miljøhensyn er der brug for nytænkning. Og det kan de to unge iværksættere. De har set behovet for data og dokumenteret viden, men måling alene er ikke nok, siger de, for den skal også være korrekt. - I dag bruges der målere alle steder. De kan måle for eksempel pH, niveauer, flow eller tørstof. En ting er dog at måle, noget andet er at måle korrekt. TechD tilbyder blandt andet det lovpligtige årlige eftersyn, som inkluderer referencemålinger. På den måde får kunden et helt konkret billede af, om måleren virker. Er der problemer, tilbyder vi rådgivning om andre målemetoder, forklarer Frederik Foder Randrup. - Vi ser det som vores vigtigste opgave at forstå problemerne hos kunderne – og det kan være både indenfor spildevand, pharma-industrien og fødevarer, og så optimere ud fra det, supplerer Martin Rath Kronholm.
Samarbejder om succes På grund af praktiktiden hos Tech Instrumentering, har Frederik Foder Randrup og Martin Rath Kronholm oparbejdet et godt forhold til virksomheden. Derfor var det også naturligt for de to nyuddannede maskinmestre at starte op sammen med Tech Instrumenterings ejer Kim Andersen og i tæt samarbejde med hans virksomhed. Tech Instrumentering fokuserer nemlig hovedsageligt på salg, hvorimod TechD leverer rådgivning og service – men ikke kun i forhold til de applikationer Tech Instrumentering sælger, forklarer Frederik Foder Randrup. - Vi var begge meget glade for at være i praktik hos Tech. Det gav os et godt indblik i branchen og mod på at starte op selv. Corona har gjort opstarten en smule besværlig, men vi er kommet godt fra start og glæder os bare til at kunne komme mere ud, præsentere os selv og vores produkter samt opbygge relationer. Vi vil gerne udfordre branchen med nye målemetoder, så man ikke ”bare” gør, som man altid har gjort. Kravene til indsamling af data skærpes, og der skal målingerne jo kunne følge med. Både Frederik Foder Randrup og Martin Rath Kronholm er certificerede erhvervs dykkere. TechD er ligeledes auditeret ved Søfartsstyrelsen og må derfor facilitere erhvervsdykkeropgaver på egen hånd.