6 minute read
Virtuel stuegang – hvad er nu det for en fisk?
from FSK 2_2022
by stibo
Stuegang er en traditionel arbejdsform som anvendes på sygehusene. Stuegangens formål, organisering og indhold er løbende ændret i takt med sundhedsvæsnets udvikling, men det overordnede formål for en stuegang er stadig den samme; at sikre den bedst mulig udrednings-, behandlings- og plejeplan for det samlede patientforløb i et gensidigt samarbejde mellem patienten, pårørende og sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer (O'Hare, 2008). Denne artikel delvist et uddrag fra et nyligt publiceret bogkapitel (Østervang and Dieperink, 2022).
Videostuegang med pårørende
Den efterhånden større fokus på pårørendes betydning under et sygdomsforløb, har sat sine spor på den måde der afholdes stuegang på hospitalerne. Forskning viser, at ved aktivt at involvere de pårørende kan det få positiv betydning for patientens mulighed for at tage kvalificerede valg i forbindelse med en behandlingsplan og måden hvorpå de oplever et sygdomsforløb generelt (Gilliss et al., 2019). Ligeledes kan der sættes fokus på, hvordan familien har det sammen som helhed og dermed være med til at klarlægge, hvilke ressourcer familien har og hvilke og behov der skal understøttes under et sygdomsforløb (Wright and Leahey, 2013).
Selvom pårørende gerne vil involveres og deltage i deres næres sygdomsforløb, kan det være svært af flere forskellige årsager, så som transporttid, arbejde, andre familieforpligtigelser mv.
I 2017-2018 afprøvede Hæmatologisk og Onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital konceptet ”videostuegang med pårørende”, som et muligt bud på at involvere pårørende på afstand. Initiativet gjorde det muligt at flere pårørende kunne deltage samtidigt virtuelt, men også med f.eks. kommunale samarbejdspartnere. Der er sidenhen publiceret resultater fra projektet fra både patient-, pårørende- og de sundhedsprofessionelles perspektiv (Petersson et al., 2020, Østervang et al., 2019, Vestergaard et al., 2019).
I nedenstående praksiseksempel afspejles et kræftforløb, hvor videostuegang med pårørende er et alternativ til den traditionelle stuegang.
Praksiseksempel
Ellen på 83 år er indlagt på onkologisk afdeling. Hun er nyligt diagnosticeret med en lungetumor med metastaser til hjernen. Hun er indlagt da hun faldt bevidstløs om, og selvom hun nu er vågnet, har hun tiltagende hukommelsesbesvær. Ellen er igennem et langt liv gift med Peter som også er oppe i årene og selv har helbredsproblemer. Peter har ikke overskud til at komme ind på afdelingen. Ellen skal til at udskrives og der er mange ting der skal falde på plads. Ellen og Peter har to døtre, som parret har god kontakt med, men de bor begge i København og har fuldtidsarbejde. Ellen og Peter har indtil nu ikke haft no-
Karin B. Dieperink
Sygeplejerske, Phd, Professor, Viceinstitutleder Onkologisk Afdeling R, Odense Universitets Hospital samt Syddansk Universitet Forskningsleder for FaCe Family focused healthcare research center, SDU Karin.dieperink@rsyd.dk /Tlf. 6133 2404
Lene Vedel Vestergaard Christina Østervang
Billedet er fra nogle artikler om virtuel stuegang i Fag & Forskning på baggrund af vores forskning (Sygeplejersken, 2019).
gen hjemmehjælp. Sygeplejersken og lægen ønsker på stuegang at afdække Ellens funktionsniveau, og det kræver at de får mere viden om Ellen og Peters dagligdag. Datteren Marie tilbydes at være med på videostuegang, hvilket hun er meget glad for. Marie er tandlæge og kan deltage imellem to patienter. Alternativet var at hun skulle have aflyst en hel dags patienter for at komme til Odense. Marie har vigtig information om hvordan Ellen og Peter klarer sig i dagligdagen som lægen og sygeplejersken skal bruge til at planlægge udskrivelsen, og således bliver kvaliteten af stuegangen optimeret. Ved stuegang aftales desuden at Marie er den person i familien som deler information med de øvrige pårørende, således at personalet ikke forstyrres unødigt af telefonopkald.
Hvordan gør man det praktiske?
Sygeplejersken eller en sekretær opretter den tekniske mulighed for Marie, og giver hende grundig information, om hvorledes hun deltager. Herefter informerer, sygeplejersken den læge der skal gå stuegang. De fastsætter et bestemt tidspunkt, hvor Marie ringes op i et krypteret møderum via en tablet på hospitalsstuen. Sygeplejersken danner sig derudover et overblik over, om der er andre aktører, som er hensigtsmæssige at invitere med f.eks. hjemmepleje, egen læge eller lignende. Lægen og sygeplejersken forbereder sig, som ved en traditionel stuegang, fraset at sygeplejersken sørger for at ringe op til det virtuelle møderum 5 til 10 minutter før stuegangen. Ved at ringe op i forvejen afhjælpes eventuelle tekniske problemer (f.eks. lyd og billede) samt patienten og den pårørende har mulighed for snakke sammen først. Sygeplejersken sørger derudover for at opstille/placere tablet’en, således at videostuegangen bliver, så naturlig som muligt, og således fokus ikke vægtes uens i samtalen, men at både den pårørende og patienten føler sig som en naturlig del af samtalen. Optimalt foregår dette i enrum.
Der findes en række forskellige tekniske muligheder hvorpå man kan lave videostuegang, men det vigtige er at anvende en sikker opkobling. På OUH har man valgt at anvende ”Mit Sygehus” som adgang til alle videokonsultationer (OUH, 2022). Undersøg hvilke muligheder I har på dit arbejde!
Forskning har vist (Østervang et al., 2019, Vestergaard et al., 2019, Petersson et al., 2020), at det er vigtigt, at der fra begyndelsen af samtalen sættes en overordnet ramme for tid og indhold for samtalen. På den måde er der mulighed for at forventningsafstemme og tilpasse samtalen, således det der drøftes vurderes meningsfuldt for alle parter. Lægen bør være opmærksom på, at hvis der gives alvorlige beskeder, bør det overvejes om dette virtuelle møderum er egnet. Pårørende har italesat, at de foretrækker at være fysisk til stede (hvis muligt) ved alvorlige beskeder. Det fysiske nærvær og mulighed for berøring har en stor betydning i sådanne tilfælde (Østervang et al., 2019, Vestergaard et al., 2019).
Virtuel stuegang/konsultationer er en god mulighed som kræftsygeplejersker bør tilegne sig for at kunne yde en familiefokuseret og evidensbaseret sygepleje.
REFERENCER
GILLISS, C. L., PAN, W. & DAVIS, L. L. 2019. Family Involvement in Adult Chronic Disease Care: Reviewing the Systematic Reviews. J Fam
Nurs, 25, 3-27. O'HARE, J. A. 2008. Anatomy of the ward round. Eur J Intern Med, 19, 309-13. OUH, I. 2022. Den gode videokonsultation via "Mit Sygehus" [Online]. Available: https://infonet.regionsyddanmark.dk/D4Doc/book/bookframes.asp?BookID=183 [Accessed 02.08 2022]. PETERSSON, N. B., JØRGENSEN, A. L., DANBJØRG, D. B. & DIEPERINK, K. B. 2020. Video-consulted rounds with caregivers: The experience of patients with cancer. Eur J Oncol Nurs, 46, 101763. SYGEPLEJERSKEN 2019. Virtuel stuegang I & II https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2019-1/paaroerende-inddrages-via-virtuel-stuegang https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2019-1/stuegang-kan-foelges-i-bilen-paa-en-rasteplads. Fag & Forskning (1), s. 16-17 & 18-19. VESTERGAARD, L. V., ØSTERVANG, C., DANBJØRG, D. B. & DIEPERINK, K. B. 2019. Video-Based Patient Rounds for Caregivers of Patients
With Cancer. Oncol Nurs Forum, 46, 485-492. WRIGHT & LEAHEY, M. 2013. Nurses and Families A guide to Family Assesment and Intervention, F.A. Davis Company. ØSTERVANG, C. & DIEPERINK, K. B. 2022. Stuegang på en medicinsk sygehusafdeling. In: STEEN HUNDBORG (ed.) Medicinske sygdomme og evidensbaseret sygepleje. FADL’s Forlag In Press. ØSTERVANG, C., VESTERGAARD, L. V., DIEPERINK, K. B. & DANBJØRG, D. B. 2019. Patient Rounds With Video-Consulted Relatives:
Qualitative Study on Possibilities and Barriers From the Perspective of Healthcare Providers. J Med Internet Res, 21, e12584.
P-FOKUS ANERKENDELSEN: Deltag og vind 50.000 kr. til jeres sundhedsprojekt!
Til jer som arbejder med kræft, sæt patienten først, fortæl om jeres projekt, og deltag i konkurrencen om P-Fokus anerkendelsen!*
I skal indsende jeres projekt før den 1. oktober 2022. P-Fokus vil blive uddelt i slutningen af 2022.
For at registrere jeres projekt bedes I kontakte Key Account Manager Pernille Peulicke på
pernille.peulicke@servier.com
*Se betingelser og vilkår Hvis I vil vide mere: patientfokuseret.dk