Erfaringer med ambulante videokonsultationer i Hæmatologisk Ambulatorium

I 2017 lancerede vi et pilotprojekt med tilbud om videokonsultationer til hæmatologiske patienter bosiddende på Ærø. I løbet af projektperioden på 7 måneder blev 42 fysiske fremmøder konverteret til virtuelle konsultationer i de behandlingsforløb, hvor både læge og patient var med på ændringen. Det overordnede formål med projektet var at undersøge de mulige fordele og ulemper ved delvist at erstatte fysiske fremmøder med videokonsultationer. Patienterne var overordnet tilfredse med det nye tilbud, der gav dem en højere grad af fleksibilitet og mulighed for at kunne fastholde en normal hverdag.

Nina Primholdt Christensen, RN, Cand.scient.san

Study Coordinator/Projektsygeplejerske Hæmatologisk Forskningsenhed, Odense Universitetshospital Mail: Nina.primholdt.christensen@rsyd.dk Mobil: 24643617

Formål med pilotprojektet

Ærø kommune tog initiativ til projektet for at tilbyde deres borgere en forbedret og mere fleksibel tilgængelighed til specialiseret behandling på Odense Universitetshospital. De ønskede at gøre dette ved hjælp af sundheds- og kommunikationsteknologi, uden at forringe kvaliteten af ydelserne.

Borgere på Ærø, som er i et behandlingsforløb med ambulant kontrol, undersøgelse eller behandling, bruger ca. 8 timer på at komme til og fra en konsultation på Odense Universitetshospital. En sådan konsultation varer ca. 1015 minutter. For nogle patienter kan det være svært at få fri fra arbejde til hver konsultation, mens rejsen alene kan være en helbredsmæssig belastning for syge og alderdomssvækkede borgere.

Patienter på arbejdsmarkedet skal afsætte mange timer til fysisk fremmøde på Odense Universitetshospital og ville i dette projekt kunne spare arbejdspladsen for tabt arbejdstid. Gennem projektet ønskede vi også at finde ud af, om brug af videokonsultationer ville medføre en uændret eller højere faglig og patientoplevet kvalitet i behandlingen.

Deltagere i projektet

I pilotprojektet mødte patienterne op på Ærøskøbing Sygehus, hvor en sygeplejerske ringede lægen op via en Ciscoskærm. Lægen sad i konsultationsrummet i ambulatoriet i Odense. Der blev i alt inkluderet 20 patienter fordelt på alle hæmatologiske diagnoser – dog var myelomatose og de myeloproliferative diagnosekategorier overvejende repræsenteret. Der var en ligelig repræsentation af mænd og kvinder, og aldersmæssigt var patienterne i alderen 50- 95 år. Patienterne blev valgt ud til projektet, hvis den behandlende læge vurderede, at patienten var stabil i sin sygdom og ikke havde behov for fysiske undersøgelser eller prøver.

Evaluering af pilotprojektet

De 42 videokonsultationer blev alle evalueret på et spørgeskema. Størstedelen af patienterne gennemførte mere end en videokonsultation i pilotprojektet, og både læger og patienter var overvejende tilfredse med oplevelsen. Alle patienter tilkendegjorde, at de gerne ville tilbydes endnu en videokonsultation, og at kvaliteten var ligeså god som ved fysisk fremmøde. Lægerne oplevede, at det tekniske gav nogle udfordringer i begyndelsen, men at lyd og billedkvaliteten var i top under selve videokonsultationen.

Det kvalitative forskningsprojekt

I kølvandet på pilotprojektet ønskede vi at opnå et mere nuanceret indblik i, hvad det betød for patienter og læger at erstatte det fysiske fremmøde med en videokonsultation.

I 2018 igangsatte vi derfor et kvalitativt forskningsprojekt, hvor vi ved hjælp af feltobservationer i hæmatologisk ambulatorium, deltagerobservationer af både læge og patient under en videokonsultation, 12 semi-strukturerede interviews med patienter samt et fokusgruppeinterview med de involverede læger indsamlede data til videre kvalitativ analyse (1, 2).

Formålet med forskningsprojektet

Formålet med det kvalitative forskningsprojekt var at undersøge patienters oplevelser med brug af videokonsultation i stedet for en fysisk konsultation, samt hvordan kommunikation og roller mellem patient og læge ændres under en videokonsultation. Ligeledes ville vi undersøge, hvilken betydning det kan have for patienternes hverdagsliv, at de sparer transporten og tiden brugt i ambulatoriet.

Resultater og temaer fra forskningsprojektet

Alle kvalitative data blev analyseret ved hjælp af systematisk tekstanalyse, og følgende temaer blev repræsentative for indsamlingen af data. • Nærhed handler ikke om fysisk tilstedeværelse • Teknologien øger følelsen af frihed • Håndtering af teknologien.

Nærhed handler ikke om fysisk tilstedeværelse

Patienterne oplevede nærhed gennem skærmen ved alle videokonsultationerne, da de oplevede at lægen kiggende direkte på dem hele tiden, og at der var øjenkontakt. At lægen i langt højere grad ”så” dem og lyttede til dem, og at lægen var mere fokuseret i sin kommunikation. Patienterne oplevede, at fysisk tilstedeværelse ikke er nødvendigt for at opleve nærhed – derimod oplevede de nærhed på afstand. Patienterne fandt også ud af, at det fysiske håndtryk ikke var så vigtigt – at ord betyder mere end fysisk berøring.

”Jeg følte helt sikkert at vi havde øjenkontakt. Også selvom det er gennem en skærm, så følte jeg, at der var en god kontakt” (Mand 77 år)

Flere af patienterne gav udtryk for, at de hellere ville have en dårlig besked via skærmen end sidde i et ambulatorium og have langt hjem til familie og venner. De foretrak at vise sorg sammen med de nærmeste i eget hjem eller tæt på hjemmet.

”Hvis man skulle have en meget alvorlig besked – så kan jeg godt se, at så ville man umiddelbart tænke, at ej det kommer jeg over og hører direkte fra dig. Men på den anden side så kunne det være mindre stressfyldt bare at sidde ved videoskærmen og tale stille og roligt med de folk i Odense, som man alligevel taler med og ikke bagefter ud på en besværlig rejse, men i stedet i løbet af 5 min være hjemme ved sig selv.” (Mand 69 år)

Patienterne oplevede i det hele taget, at de var i lige så gode hænder under en videokonsultation, som de ellers ville være under fysisk fremmøde. Lægerne oplevede, at de tilsvarende havde en god kontakt til patienterne under videokonsultationer og at de kunne vurdere patientens tilstand på en tilfredsstillende måde. Nogle læger oplevede usikkerhed ved det faktum, at patienten ikke kunne eksamineres fysisk. I pilotprojektet var det kun ved fire videokonsultationer, at lægen vurderede, at en fysisk eksamination ville være at foretrække. Lægerne benyttede i langt højere grad deres kropssprog i kommunikationen med patienterne, når de sad foran skærmen.

” Jeg havde ikke mødt patienten i den virkelige verden – havde kun mødt hende på skærmen og det har vi gjort 3 gange nu. Så vi er ved at lære hinanden at kende og vinker farvel og sådan. Teknologien er så god, så du sagtens kan fornemme dem gennem skærmen... (Kvindelig læge, 43 år)

Teknologien øger følelsen af frihed

Friheden til at bestemme over egen hverdag var meget vigtigt for patienterne. At kunne vælge en videokonsultation betød, at patienterne havde et valg i forhold til planlægningen af deres kontrol – og behandlingsbesøg. Denne fleksibilitet og fjernelse af transporttiden gav patienterne en følelse af frihed og selvbestemmelse. At deres hverdags-

liv kunne opretholdes på trods af behandling og kontroller.

” Og nu håber jeg bare at det her videokonsultation kommer op at køre, så jeg kan spare turen til Odense – det betyder så meget – så behøver jeg ikke at skulle sove 1-2 dage efter besøget…” (Kvinde, 55 år)

Flere patienter gav udtryk for, at de følte sig mindre sygeliggjorte ved ikke at skulle møde ind i ambulatoriet og hospitalet, hvor de ofte har mange minder om sygdom og sorg. At kunne tale med lægen uden at skulle møde de visuelle indtryk fra en hård sygdomsperiode, gav dem en følelse af at være raske og mere frie til at leve et normalt liv.

”Men når jeg føler at jeg har det godt og alt kører, så kan jeg ikke se nogen grund til at komme ind. Jeg føler mig hurtigt syg når jeg skal ind og se alle de mennesker med slanger i armen og det hele – kan du forestille dig det? ” (Kvinde 61 år)

Håndtering af teknologien

Stort set alle patienter var fortrolige med brugen af computere, tablets eller mobiltelefoner og var på ingen måde usikre ved, at skulle erstatte det fysiske møde med en videokonsultation. I pilotprojektet var det sygeplejersken på Ærøskøbing Sygehus, der tog ansvar for teknologien, så patienterne havde ikke ansvaret for det tekniske. I de tilfælde, hvor der ikke kunne skabes virtuel forbindelse mellem læge og patient, ringede lægen patienten op på mobilen. Flere patienter gav dog udtryk for, at de i fremtiden gerne vil tage ansvar for teknologien og gennemføre en videokonsultation i eget hjem, hvis muligt.

” …og jeg var faktisk imponeret over, at hun kunne se at jeg havde en rød plet i panden – jeg tror hun kunne zoome eller noget, men det var fantastisk. Så derfor er kvaliteten rigtig god – og jeg fik noget creme jeg kunne smøre med.” (Mand 77 år)

Læs mere om resultaterne fra forskningsprojektet i mine to publicerede artikler om henholdsvis lægernes og patienternes perspektiver på videokonsultation i hospitalsregi (1, 2).

Status og fremtid

Tilbuddet om videokonsultationer til patienter bosiddende på Ærø blev implementeret i Hæmatologisk Ambulatorium primo 2018 og fungerer fortsat som et tilbud til Ærø-borgerne. Under COVID-19 pandemien blev der åbnet op for brugen af videokonsultationer til de patienter i Region Syddanmark, som det blev vurderet relevant for. Et tilbageblik på perioden under COVID-19 pandemien viser dog, at det primært var telefonkonsultationer, der blev benyttet som supplerende konsultationsform til de fysiske fremmøder. Dette skyldes formentlig, at telefonkonsultationer er velkendt af både læge og patient. Ligeledes kræver det ændrede arbejdsgange i organisationen at indføre videokonsultationer som et ligestillet tilbud til telefonkonsultation. Erfaringer fra andre afdelinger på OUH viser, at et øget fokus på implementering af videokonsultationer i ambulatoriet kan øge antallet af videokonsultationer til gavn for patienterne. I Hæmatologisk ambulatorium vil man arbejde målrettet mod implementering af videokonsultationer til patienter i hele Region Syddanmark.

REFERENCER

1. Primholdt Christensen N, Danbjørg DB. Use of Video Consultations for Patients With Hematological Diseases From a Patient Perspective:

Qualitative Study. J Particip Med 2018 Dec 19;10 (4) 2. Primholdt Christensen N, Skou KE & Danbjørg DB: Health Care Professionals Experiences With the Use of Video Consultation: Qualitative

Study: JMIR Formative Research 2021; 5 (7).

Mød os på Landskurset d. 4-5. november 2022 og hør mere om vores produkter!

Ernæringsbehandling kan hjælpe dine patienter ved cancer

Vægttab og underernæring er to almindeligt forekommende komplikationer i forbindelse med cancer. Som regel opstår de pga. utilstrækkeligt fødeindtag og/eller et øget energi- og proteinbehov, som kan opstå i forbindelse med sygdommen.1 Flere af de almindelige bivirkninger ved kræftbehandling kan påvirke patientens spiseevne, appetit og smagspræferencer. Nestlé Health Science er din foretrukne leverandør inden for medicinsk ernæring, og vi tilbyder videnskabeligt udviklede produkter, som kan hjælpe dine patienter med at opfylde deres behov. Vi har et produktsortiment bestående af både saftbaserede og mælkebaserede ernæringsdrikke, sondeernæring, fortykningsmiddel og væskeerstatning m.m. Tanken er, at der skal vare noget for enhver patients behov og smag.

1. Muscaritoli M et al. ESPEN practical guideline: Clinical Nutrition in cancer. Clinical Nutrition 40 2021: 2898-2913. Vores ernæringsdrikke og sondeernæring er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsmæssig håndtering af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko, eller ved synkebesvær. For sundhedsfagligt personale www.nestlehealthscience.dk