6 minute read

Hvad nu hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft?

Hvad nu hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft?

Helle Mathiasson

Formand for fagligt selskab for Kræftsygeplejersker

Der er menneskeliv at spare, hvis vi kommer ulighed i kræft til livs. Analyser viser, at hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft, så ville ca. 1.350 flere kræftpatienter være i live 5 år efter deres kræftdiagnose, end tilfældet er i dag.

Onsdag den 27. april deltog jeg i en paneldebat med fokus på regionernes muligheder for at mindske ulighed. Hvad kan vi lære af hinanden? I konferencen: Hvordan kommer vi Ulighed i kræft til livs? Konferencen afholdes hos LIF (Lægemiddelindustriforeningen)

Dagen stod på en masse oplæg og paneldebatter.

Den første som holdt oplæg, var Susanne Oksbjerg Dalton, professor, overlæge, ph.d. og seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse: Hvad er ulighed i kræft – og hvem er det, vi taler om?

Det var virkelig et godt oplæg, det var måske ikke så overraskende det som kom frem, men den måde som Susanne kan formidle sit stof på, er uovertruffen.

Social ulighed ses for danske kræftpatienter i hele forløbet, personer med færre ressourcer: deltager mindre i screeninger, de kommer senere til lægen med symptomer, de har ofte et dårligere helbred, så det kan være svært for den praktiserende læge at se og reagere på symptomerne. Kræftpatienten kan også have svært ved at sætte ord på deres symptomer, fordi de ofte føler skyld og skam. Når de endelig er blevet diagnosticeret, falder de ud af pakkeforløbene. De ressourcefattige dropper ofte ud af behandling eller får mindre behandling. De får ofte også mindre rehabilitering og starter palliation senere. Ulighed i disse faktioner driver ulighed i livskvalitet og i overlevelse.

Susanne Dalton havde taget udgangspunkt i Morten Sodemanns bog: ”Sårbar? Det kan du selv være”. Morten Sodemann, der er overlæge, professor, modtager af Folkesundhedsprisen og forskningsleder på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital.

Susanne sagde til alle tilhørerne: Patienter har brug for skræddersyede løsninger, tilpasset tempo og sprog med gentagelser. Forberedelse til næste trin, med tid til fordøjelse. Tillid, empati og nærvær så de føler sig set, hørt og forstået. De har brug for anerkendelse, pleje og omsorg. Der skal være udholdenhed fra omgivelserne, ingen skæld ud. Det er vigtigt at de får socialrådgivning, jura og beslutningsstøtte. Der

kan være faglig pårørende, fordi dem der mangler pårørende, har mest brug for pårørende. Der er brug for faglig forløbsstøtte og særlig meget tilgængelighed og sidst men ikke mindst alt sammen på en gang.

Dette håber jeg virkelig at alle de sundhedsordførere fra regionerne og regeringen som deltog tog med sig hjem, for dette kræver ressourcer. Vi ser en tiltagende ond spiral af stigende ulighed i vores sundhed, og alt for mange sårbare borgere falder ned mellem to stole.

Vi skal levere den samme kvalitet til alle. Sundhedsvæsenet skal simpelthen geares til virkeligheden. 10 pct. af patienterne er virkelig tunge og har mange sociale problemer, og hvis vi ignorerer det, får vi skabt nogle ekstremt komplekse problemer, der er næsten umulige at løse igen.

Efter Susanne Oksbjerg Dalton, var der flere forskellige indlæg og debatter. Indlæg fra LIF, Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden, derefter en paneldebat om tidligere opsporing og diagnosticering. Derefter en paneldebat om mulige løsninger og nye tiltag for at mindske ulighed i behandlingen. Et indlæg fra sygehus Lillebælt om hvordan der arbejdes der med at mindske ulighed og hvad er planen for fremtiden, derefter gik jeg på.

Jeg deltog i en paneldebat med Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, Per Larsen, sundhedsordfører (KF) og Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget, Danske Regioner (RV) som Helle Mathiasson, formand i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd.

Hvordan kan regionerne mindske ulighed på kræftområdet? Paneldebat med fokus på regionernes muligheder for at mindske ulighed. Hvad kan vi lære af hinanden?

Camilla Rathcke og jeg kom med masser af eksempler fra vores daglig dag som visiterende læge og behandlende sygeplejerske/stråleterapeut.

Kvaliteten af patienternes behandling og kommunikation med sundhedsprofessionelle afhænger i høj grad af, hvor lang tid, man har gået i skole.

Det skyldes ikke ond vilje fra læger og sygeplejersker, men derimod rigid systemtænkning i et højeffektivt sundhedssystem, hvor det kan være svært at finde plads til de sårbare patienter, der ofte fejler flere ting og har komplekse sociale udfordringer. Vi har sparet socialrådgivere og psykologer væk fra hospitalerne, så lægerne og sygeplejerskerne få lige pludselig ekstra mange kasketter i vores samtaler med patienterne.

Noget af det som hele panelet var helt enige om var at for at undgå ulighed skal vi behandle alle vores patienter forskelligt, altså med en aktiv forskelsbehandling. Vi skal se det hele menneske, det kan være en god ide med forbedret sundhedskompetencer. Der er forskellige tiltag rundt om i landet. Bl.a. i Region Sjælland hvor der er ambulatorie sygeplejersker som gør en særlig indsats for patienter som ud fra en score kan have behov for ekstra støtte. Disse patienter ringes op og vejledes i hvilke bivirkninger de kan forvente at få efter den kemo-behandling de lige har været igennem. På den måde ved patienterne hvad de skal være opmærksomme på. De har en chance for at kunne komme med en real evaluering og feedback til pleje og behandling, på grund af den individuelle patientstøtte.

Kommende læger får ekstra kurser i kommunikation.

For langt det vigtigste er den kommunikation som vi gør brug af i sundhedsvæsnet. Hvis man ikke forstår ”vores sprog” er man virkelig dårligt stillet. Vi skal blive bedre i vores kommunikation. Og så skal vi huske at selv de højst uddannede kan også kan have svært ved at forstå og agere i vores sundheds-

system. Så husk at lukke alle de uforstående ind i vores verden ved at forklare den enkelte hvad det er som skal ske og hvilke forventninger vi har til dem, og støt dem i den livskrise det er at komme inden for murene.

Alt i alt synes jeg det var en rigtig god dag som man kan koge ned til 3 hovedpointer: 1.Ulighed i kræft påvirker mange danskere, og ikke kun de allerdårligst stillede. 2.Der er menneskeliv at spare, hvis vi kommer ulighed i kræft til livs. 3.Ulighed findes i hele kræftforløbet.

Ca. halvdelen af de menneskeliv, vi kan spare, hører til i faserne opsporing og diagnostik samt behandling af kræft.

Hvis du skulle have lyst til at kigge lidt nærmere på analyserne fra konferencen, er de tilgængelige på LIF’s hjemmeside: https://www.lif.dk/hvad-nu-hvis-der-ikke-varulighed-i-kraeft/ og kan også tilgås via QR-koden her.

Få 4 ernæringsdrikke i gave

Vi tilbyder alle nye kunder, som har en grøn ordination, en smagspakke sammen med første bestilling af ernæring* .

Du kan downloade appen ’Grøn Ordination’ og tage vores tilskudstest** .

Mediq tilbyder dig

+ Produktvejledning af erfarne kliniske diætister + Levering direkte til døren + Landets bredeste sortiment af ernæringsdrikke + Ernæringsdrikke, der giver mere energi til hverdagen

Bestil senest 31/12 2022 og oplys koden ’Smagspakke’

Bestil hos kundeservice på 3637 9130 eller skriv til ernaering@mediqdanmark.dk

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 17. maj 2023, hvor vi afholder temadag på Hotel Koldingfjord.

Temaet for dagen er endnu ikke fastsat, så har du et forslag til et relevant emne, er du velkommen til at sende det til Formand Helle Mathiasson på mail: Helle.Mathiasson@regionh.dk.

Deadline for indsendelse af forslag: 30. november 2022.

This article is from: