Sygeplejerskens rolle i relation til sex og samliv hos kvinder med kræft i underlivet

Denne artikel undersøger kvinder med kræft i underlivets oplevelse af, hvordan sygeplejersken imødekommer seksuelle problematikker under deres behandlingsforløb.

Introduktion

Kræft i underlivet, og behandling heraf, kan hos kvinder medføre seksuelle problematikker, der kan have betydning for deres livskvalitet og velvære. Disse problematikker kan både være fysiske såvel som psykosociale. Hos kvinderne kan der opstå identitetstab og/eller tab af velkendt seksualitet og intimitet. Derudover kan følelser blive nedtonet eller være helt fraværende (1). Danske sygeplejersker er både etisk og juridisk forpligtiget til at imødekomme både de fysiske og psykosociale seksuelle problematikker, som kvinder med kræft i underlivet kan opleve. Dog oplever sygeplejersker, at det kan være udfordrende at italesætte disse. Ligeledes opfordres patienterne bl.a. af Kræftens Bekæmpelse til selv at tage initiativ til at håndtere seksuelle problematikker, og ansvaret for velvære i forbindelse med seksualliv overlades på sin vis til patienterne (2).

Metode

Denne artikel er skrevet på baggrund af bachelorprojektet: ’Sygepleje, Seksualliv & Kvinder med Kræft i Underlivet – Et Kvalitativt Litteraturstudie’. Der er, med relevante søgeord, foretaget en systematisk litteratursøgning i databaserne CINAHL og PubMed. Kriterier for de inkluderede artikler var sprog (dansk, svensk, norsk og engelsk), periode (2011-2021) og tilgængelighed (Full Text). Fire forskningsartikler er udvalgt på baggrund af inklusionskriterier, relevans for problemformuleringen og ved hjælp af vurderingsredskabet ‘Critical Appraisal Skills Program’. Beskrivelse af de fire udvalgte artikler findes i tabel 1.

De fire artikler er analyseret vha. en induktiv analysemetode ud fra FløeMøllers beskrivelse (7). Efter gennemgang af analysens fire trin fremkom tre temaer.

Resultater

Det første identificerede tema omhandler, at kvinderne oplever et manglende hensyn til dem og deres individuelle seksuelle problematikker. Deres alder og religion synes at have betydning for, hvad de oplever som vigtigt for dem. Fx oplever en yngre kvinde et stort behov for at tale om fertilitet, hvor en ældre kvinde beskriver, at seksualitet ikke er noget man taler om i hendes generation. Patienter oplever desuden, at planlægningen af forløb ikke altid passer til dem. Nogle oplever, at antallet af konsultationer er for højt, mens andre oplever, at tidspunkterne for konsultationer ikke er forenelige med deres hverdag. Patienterne oplever, at de er nødt til at skulle vælge andet fra i deres hverdag, hvis de vil have hjælp, og at der dermed ikke bliver taget hensyn til deres hverdag. Desuden har nogle patienter behov for, at sygeplejersken følger op på deres individuelle seksuelle problematikker, da det giver dem en følelse af, at der bliver taget hånd om netop deres stress og bekymring. Andre patienter kan ikke overskue andet end selve sygdommen og det at overleve.

Det andet tema omhandler kvindernes behov for information og oplevelse af rammerne for information. Patienter oplever det væsentligt at blive informeret om de seksuelle problematikker

Amanda Hollænder

Sygeplejerske Neurologisk Apopleksiafsnit 6Ø, Aalborg Universitetshospital amanda.m@rn.dk

Emma Valsted Kaptain

Sygeplejerske Øjenambulatorium og Operationsafsnit for Øjenområdet, Aalborg Universitetshospital e.kaptain@rn.dk

Matilde Kragh

Sygeplejerske Neonatalafsnit 12+13, Aalborg Universitetshospital matilde.kragh@rn.dk

der kan opstå, men flere patienter oplever at dette mangler. Der er forskel på, hvordan patienter ønsker at modtage information. Nogle vil gerne have udleveret skriftligt materiale, da det giver mulighed for at huske og forstå informationen. Andre ønsker at få information ansigt til ansigt, fordi sygeplejersken på den måde i højere grad tilpasser informationen og giver mulighed for spørgsmål. Derudover oplever patienter, at det har betydning hvornår i deres forløb, de modtager information. De oplever det som en fordel at få information om seksuelle problematikker tidligt i deres forløb, da de på den måde er forberedt på, hvilke konsekvenser sygdommen kan have. Desuden kan det være brugbart for patienter at høre perspektiver fra andre kvinder, da det giver dem muligheden for at tale med andre, der har været igennem det samme, og høre hvordan de har håndteret problematikkerne.

Det tredje identificerede tema kredser om, hvordan sygeplejersken imødekommer den sårbarhed, nogle kvinder oplever relateret til seksuelle problematikker. Patienterne føler, at de selv er nødt at tage hånd om deres seksuelle problematikker, og nogle undlader derfor helt at fortælle om disse. Seksuelle problematikker er for patienterne et tabubelagt emne forbundet med forlegenhed og sårbarhed, og patienterne oplever i den forbindelse en mangel på normalisering af emnet. Herudover føler nogle patienter sig ignoreret, da de oplever, at sygeplejersken ikke reagerer på deres initiativer til samtale, hvilket gør dem vrede og skuffede. Patienter oplever, at forløbet er uoverskueligt, og har behov for, at sygeplejersken er tilgængelig og tager initiativ til en dybdegående samtale om seksuelle problematikker, da det gør at patienterne føler sig mindre sårbare. I forlængelse heraf oplever kvinderne, at det fungerer godt, når sygeplejersker har en optimistisk og humoristisk tilgang, da det gør emnet mindre sårbart. Derudover har patienter behov for, at sygeplejersker siger tingene, som de er, da samtalen om seksuelle problematikker bliver konkret og forståelig.

Stine Marie Horslev Langer

Sygeplejerske Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital s.langer@rn.dk

Brian Fjelrad Johansen

Adjunkt, Sygeplejerske, Kandidat i Sygeplejevidenskab (cand.cur.) Professionshøjskolen UCN, Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg og Thisted bfj@ucn.dk

Diskussion

I resultaterne fremkommer det, hvordan individuelle forskelle har betydning for, hvordan patienterne oplever at blive imødekommet af sygeplejersken. Benner & Wrubel definerer de fire træk ved at være menneske som kropslig intelligens, baggrundsforståelse, særlige anliggender og situationer. De fire træk ligger til grund for den enkelte patients mestringsmuligheder i forhold til den stress, patienten oplever ved at være syg. Man kan argumentere for, at de fire træk ved at være menneske i resultaterne kommer til udtryk i form af individuelle forskelle såsom alder, kultur, samt, hvad der betyder noget for patienten. For eksempel oplever ældre kvinder, at seksualitet ikke er noget, man taler om. Dette understøttes af et australsk studie, hvor det findes, at ældre kvinder er mindre tilbøjelige til at diskutere seksuelle problematikker, da de er forlegne og bange for at blive stigmatiseret (8).

Desuden er der er forskel på, hvordan patienter oplever de forskellige formater af information. Nogle oplever, at det fungerer godt, når de mødes med en sygeplejerske ansigt til ansigt. Modsat ønsker nogle patienter kun at modtage skriftligt information, hvilket understøttes af et australsk studie og et amerikansk studie, hvor det findes, hvordan patienter fortrækker udelukkende skriftlig information om seksuelle problematikker, da de oplever det som pinligt at skulle diskutere disse med en sygeplejerske (8) (9).

Derudover fremgår det, hvordan det kan være svært for patienter at finde tid i deres hverdag til konsultationer. I et hollandsk studie fremkommer det, hvordan sundhedsprofessionelle ligeledes oplever, at tid er et problem i forhold til håndtering af seksuelle problematikker (10), men på en anden måde end patienterne fra projektets resultater. De sundhedsprofessionelle oplever, at der mangler tid til konsultationer, og at de dermed ikke altid får italesat seksuelle problematikker.

Den begrænsede tid gør, at flere sygeplejersker kun ser patienterne én gang under forløbet, og dermed ikke har mulighed for opfølgning (10). På den måde besværliggør tiden sygeplejerskens mulighed for at lære patientens behov at kende og dermed tilpasse forløbet til den enkelte. På den ene side kan der opstå et dilemma i, at sygeplejerskerne ønsker mere tid til at tale med patienterne, mens patienterne, fra projektets resultater, på den anden side oplever, at de ikke kan finde tiden i deres hverdag. Kari Martinsen beskriver, hvordan indskrænket tid, rutiner og rummets struktur i nutidens sundhedsvæsen gør det vanskeligt for sygeplejersken at tage hånd om patientens udleverethed. Når sygeplejersker oplever, at tid er en barriere, kan det hæmme deres mulighed for at tilpasse samtalen om seksuelle problematikker til den enkelte patient. Dette kan medvirke til, at patienterne ikke oplever at blive imødekommet i deres behov.

Af resultaterne kommer det til udtryk, hvordan patienter anser seksuelle problematikker som et tabubelagt emne, der er svært at tale med sygeplejersken om. Dog findes det i et amerikansk studie, hvordan 86,7% kvinder med kræft i underlivet ikke synes, det er pinligt at tale om seksuelle problematikker (11). Desuden kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det tabubelagte syn på emnet i realiteten også ligger hos sygeplejersker, da det i et studie findes, hvordan sygeplejersker også oplever seksuelle problematikker som et tabubelagt emne (10). Hvis både patient og sygeplejerske synes det er pinligt at tale om, eller fornemmer at hinanden synes det er pinligt, kan det Christian Graugaard beskriver som et tovejstabu opstå. På den måde besvares tavshed med tavshed og derfor kan patienter opleve, at de ikke bliver hørt og at deres seksuelle problematikker ikke bliver imødekommet af sygeplejersken.

I forlængelse heraf har patienterne brug for at vide, at det de oplever er normalt og for at tale med nogen, der er i samme situation. Katie Eriksson beskriver begrebet lidelsens drama, hvor medaktører er en forudsætning for at kunne gennemleve lidelsen. Der kan med dette argumenteres for, at patienter har brug for andre kvinder i samme situation til at være medaktører, for at

Vidste du, at…

… Danske Patienter i 2020 spurgte en række patienter om deres ønsker til digital kontakt med sundhedsvæsenet? Læs resultaterne her: https://danskepatienter.dk/publikationer/ digital-kontakt-med-sundhedsvaesenet

kunne gennemleve sin lidelse, som i dette tilfælde er seksuelle problematikker hos kvinder med kræft i underlivet.

I resultaterne kommer det til udtryk, hvordan patienterne har brug for, at sygeplejersken tager initiativ til samtalen om seksualitet, fordi det får dem til at føle sig mindre sårbare. Dette understøttes af et norsk studie, hvor patienterne fortæller, at de har brug for, at sundhedsprofessionelle tager initiativ, da de ikke selv ved, hvad de skal spørge om (12). Modstridende opfordrer Kræftens Bekæmpelse, som beskrevet i introduktionen, kvinderne til selv at tage initiativ.

Kari Martinsen beskriver, at man som sygeplejerske i patientens udleverethed har magt i relationen i form af faglig viden. Når patienterne oplever, at sygeplejersker ignorerer deres initiativer, misbruges denne magt, og der er risiko for, at sygeplejersken ikke formår at gribe patienterne i deres udleverethed, til trods for et ansvar herfor. Dog fremgår det i et hollandsk studie, hvordan sygeplejersker mener, at de tager mere initiativ til samtale med alle patienter (10). Der er dermed ikke overensstemmelse mellem, hvad patienterne og sygeplejerskerne oplever. Derfor ser det ud til, at der er et behov for at sygeplejersken forventningsafstemmer med patienten og sikrer sig at patienten forstår sygeplejerskens ønske om at hjælpe patienten med sine seksuelle problematikker.

Konklusion

Sammenfattende er der forskel på, hvordan voksne kvinder med kræft i underlivet oplever og ønsker at blive imødekommet af sygeplejersken i forhold til deres seksuelle problematikker. Patienterne har et behov for, at sygeplejen bliver tilpasset til dem og deres individuelle forskelle, for at de kan forstå og anvende den hjælp og information, de modtager. Desuden oplever patienter, at seksuelle problematikker er et sårbart emne, og de har på samme tid forskellige holdninger til, hvordan dette bedst imødekommes. Det er derfor en nødvendighed, at voksne kvinder med kræft i underlivet oplever, at der tages et individuelt udgangspunkt, for at netop deres seksuelle problematikker bliver imødekommet af sygeplejersken under behandlingsforløbet.

REFERENCER

1. Rasmussen A, Jespersen E, Backmann T, Jarlbaek L. Praksisbeskrivelser – Forskningsklinik REHPA. Videnscenter for Rehabilitering og Palliation; 2020. 2. Kræftpatienter står alene med seksuelle problemer. [Internet]. 2018, Mar 12, [cited 2021, Oct 14]. Available from: https://www.cancer.dk/ nyheder/kraeftpatienter-staar-alene-med-sek- suelle-senfoelger/ 3. Vermeer WM, Bakker RM, Kenter GG, Stiggelbout AM, ter Kuile MM. Cervical cancer survivors' and partners' experiences with sexual dysfunction and psychosexual support. Support Care Cancer [Internet]. 2016 [cited 2021, Oct 28];24(4):1679-87. Available from: https://www. narcis.nl/publication/RecordID/oai:pure.atira.dk:publications%2F14b38a93-f3f3-4876-a2ca-d3d0b2cb6b8d. 4. McCallum M, Lefebvre M, Jolicoeur L, Maheu C, Lebel S. Sexual health and gynecological cancer: conceptualizing patient needs and overcoming barriers to seeking and accessing services. Journal of psychosomatic obstetrics and gynaecology [Internet]. 2012 [cited 2021, Oct 28];33(3):135-42. Available from: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.3109/0167482X.2012.709291. 5. Sekse RJT, Råheim M, Gjengedal E. Shyness and Openness—Common Ground for Dialogue Between Health Personnel and Women

About Sexual and Intimate Issues After Gynecological Cancer. Health Care for Women International [Internet]. 2015 [cited 2021, Oct 28];36(11):1255-69. Available from: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/07399332.2014.989436?journalCode=uhcw20 6. Cullen K, Fergus K, DasGupta T, Kong I, Fitch M, Doyle C, et al. Toward clinical care guidelines for supporting rehabilitative vaginal dilator use with women recovering from cervical cancer. Support Care Cancer [Internet]. 2013 [cited 2021, Oct 28];21(7):1911-7. Available from: https://link.springer.com/article/10.1007/s00520-013-1726-6. 7. Møller AF. Systematisk litteraturstudie, SLS – metodeanvisning til brug på professionsba- chelorstudier. Danske professionshøjskoler [Internet]. 2019;3(4). Available from: https://www.ucviden.dk/da/publications/systematisk-litteraturstudie-sls-metodeanvisning-til- brugp%C3%A5-prof. 8. Roussin M, Lowe J, Hamilton A, Martin L. Factors of sexual quality of life in gynaeco- logical cancers: a systematic literature review. Arch

Gynecol Obstet [Internet]. 2021 [cited 2021, Nov 1];304(3):791-805. Available from: https://link.springer.com/arti- cle/10.1007/s00404-02106056-0. doi:10.1007/s00404-021-06056-0. 9. Hubbs JL, Dickson Michelson EL, Vogel RI, Rivard CL, Teoh DGK, Geller MA. Sexual quality of life after the treatment of gynecologic cancer: what women want. Support Care Cancer [Internet]. 2019 [cited 2021, Nov 2];27(12):4649-54. Available from: https://link.springer.com/ article/10.1007/s00520-019-04756-7. doi:10.1007/s00520-019- 04756-7. 10. Vermeer WM, Bakker RM, Stiggelbout AM, Creutzberg CL, Kenter GG, ter Kuile MM. Psychosexual support for gynecological cancer survivors: professionals' current practices and need for assistance. Support Care Cancer [Internet]. 2015 [cited 2021, Oct 25];23(3):831-9.

Available from: https://www.narcis.nl/publication/RecordID/oai:pure.atira.dk:publica- tions%2F1dad730e-928e-4d2d-93f6-77205d3307ed. doi:10.1007/s00520-014-2433-7. 11. Chapman CH, Heath G, Fairchild P, Berger MB, Wittmann D, Uppal S, et al. Gynecologic radiation oncology patients report unmet needs regarding sexual health communication with providers. J Cancer Res Clin Oncol [Internet]. 2018 [cited 2021, Nov 2];145(2):495-502. Available from: https://link.springer.com/article/10.1007/s00432-018-2813-3. doi:10.1007/s00432-018-2813-3. 12. Sekse RJT, Raaheim M, Blaaka G, Gjengedal E. Life beyond cancer: women’s experiences 5 years after treatment for gynaecological cancer.

Scandinavian journal of caring sciences [Internet]. 2010 [cited 2021, Nov 30];24(4):799-807. [cited 2021, Nov 2]; https://pubmed.ncbi.nlm. nih.gov/20487404/ doi:10.1111/j.1471- 6712.2010.00778.x. Referencestandard: Vancouver.

FSK’s bestyrelse 2021/2022

FORMAND OG WEBANSVARLIG Helle Mathiasson

Afdelingen for Kræftbehandling Stråleterapi, Herlev Hospital E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk

NÆSTFORMAND OG REDAKTØR Mona Gundlach

Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet E-mail: mona.gundlach@regionh.dk

KASSERER Carsten Rye Gregersen

Onkologisk afdeling i Aalborg E-mail: carsten.fsk@gmail.com

MEDLEMSSEKRETÆR Charlotte Bang Pedersen

Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital E-mail: charlotte.bang.pedersen@rsyd.dk

MEDLEMSSEKRETÆR Mette Munk

Hæmatologisk amb X4, Odense E-mail: mette.munk@rsyd.dk

KURSUSSEKRETÆR Birgit Longmose Jakobsen

Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital E-mail: birgit.jakobsen@rsyd.dk

KURSUSSEKRETÆR & SIG-ANSVARLIG Pernille Tandrup Nielsen

Hospice Sydvestjylland, Esbjerg E-mail: pernilletandrupnielsen@gmail.com

SPONSORANSVARLIG Malika Lynggaard Uth

Stråleklinik Herning, Kræftafdelingen AUH E-mail: maluth@rm.dk

NORDISK/EUROPÆISK ANSVARLIG OG BOGANSVARLIG Marianne Cumberland

Plejecenter, Københavns Kommune E-mail: Mariannecumberland@gmail.com

KONSULENT FOR BESTYRELSEN Sidsel Dragsbæk Holm

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg E-mail: sdru@ucl.dk