DE live

KREATIVUGEN DE LIVE!

| AF CHRISTOFFER KOCH

Hvad gør man, når verden er midt i en pandemi?

Efteråret 2020: Alt var usikkert. Nedlukninger og forsamlingsforbud var blevet hverdag. Vi havde udsigt til at måtte aflyse vores årlige planlagte forestilling og dermed skuffe både elever og forældre.

Man bruger sin optrænede erfaring (og vilje) fra hjemmeundervisningen, og det vi fælles blev gode til – og går online!

Grundstenen til 2020’s kreativuge, blev lagt med det argument, at vi formentligt ikke kunne få lov til at invitere gæster. Vi besluttede derfor at tilrettelægge os efter, at vores publikum sad hjemme i stuerne, og at vi skulle skabe noget ’skærmbart’. Og vi besluttede ikke mindst at give afkald på, skal vi kalde det teaterets drivkraft, den benzin som både skuespillere, band, dansere, teknikere, rekvisitfolk, sminkører, kostumefolk, scenebyggere, kagebagere og peptalkere længes efter: Bifaldet.

fortsætter på næste side ➤

DE Live! var noget anderledes end normalt. Men et godt og sundt brud med ’plejer’. Arbejdsprocessen frem imod det endelige liveshow var 100% båret af elevernes kreative inputs.

De første dage var i idéudviklingens tegn. Hvad kan vi? Hvilke muligheder har vi? Hvad kunne være sjovt at prøve? Hvad tør vi? Alt skulle bæres af elevernes vilje og mod, og alt som kunne fungere, skulle på skærmen. Langsomt begyndte konturerne af det endelige show at tegne sig. Der blev øvet, rettet til, lavet om, streget over, tilføjet, fjernet, tilføjet igen. Kontakten fra stuerne til ’studiet’ skulle fungere igennem ’Bankoscenen’. Og hvordan gør man så det? Utallige bankoshows er rullet over skærmen på nationalt fjernsyn, og nemt ser det ud. Men når man pludselig skal arbejde med begrebet ’forsinkelse på signalet’, og forsøge at nå at få banko (flere gange) i løbet af 90 minutter, så viser udfordringerne sig. Men et meget kompetent bankohold styrede spillet og holdt styr på tallene og præmierne.

Og i den forbindelse, tak til alle jer, som bidrog til en banko-gavepulje, som var større, end vi overhovedet havde turdet at håbe på! Det havde ikke været helt det samme, hvis vi i hver runde havde spillet om en kop kaffe med mælk og et abonnement på vittigheder fra Kjeld.

Det var tid til at gå on-air. Signalet blev testet af. Vi var klar. Og I var klar derhjemme. Flere end 700 kiggede med. Pulsen var høj, hele vejen rundt! Hvordan er kvaliteten på billedet, er lyden god nok, kan man se, hvad der sker, er ’stiv albue’ klar og har vi alle tallene fra 1 – 90. I studiet i kultursalen var eleverne ekstremt gode til at bakke hinanden op. De klappede og hujede, så alle kunne levere præcis det, de skulle. Hvis man er i tvivl om, hvordan fællesskab lyder, så kunne man høre det den aften på Dejbjerglund Efterskole.

Til sidst ventede en overraskelse til eleverne. En hemmelig gæst havde nemlig siddet på skolen og kigget med på livesignalet, og indsamlet materiale til sit show. Og til alle jer, som sad hjemme – beklager, at signalet forsvandt, da Thomas Warberg gik på scenen. Vi måtte desværre ikke pga. rettigheder, have jer med længere. Men han var sjov! Vi klappede højt ad hinanden, og bragte de digitalt indsamlede bifald fra jer derhjemme videre til eleverne.ledet, er lyden god nok, kan man se, hvad der sker, er ’stiv albue’ klar og har vi alle tallene fra 1 – 90.

beklager, at signalet forsvandt, da Thomas Warberg gik på scenen. Vi fra jer derhjemme videre til eleverne.

Bifaldet kom alligevel – tak fordi, at I så med!