2 minute read

Med et glimt i øjet

Next Article
Medarbejderne 2021

Medarbejderne 2021

DAGLIGDAGEN MED ET GLIMT I ØJET

| AF FORSTANDER KJELD CHRISTIANSEN

Hvad koster en hjort? Den er rådyr.

Humor

– en skole uden humor er som en skovsø uden vand – lidt tør! Små uoverensstemmelser i hverdagen, som vi klarer med et lille glimt i øjet, ”fikses” meget bedre, men det kræver respekt for hinanden og tillid til hinanden. Meget kan tage en helt skæv retning, hvis offentligheden får fat i brudstykker af noget, der egentlig er ”grineren” for os på skolen, men over grænsen for andre, som på afstand kigger ind. Undertegnedes humor og konsekvens går kun, hvis jeg som udgangspunkt har dyb respekt for de unge mennesker.

Vi har igen i år et miljø på Dejbjerglund Efterskole, hvor der er plads til god glimt i øjet. Det letter stemningen, det gør skolelivet mere afslappet.

Kænguruhop

Hvis man tilfældigvis en aften kl. 22.45 undrende kigger ind ad vinduet på Dejbjerglund, og ser kænguruhoppende elever, op og ned ad gangene, fordi få elever ikke ligger i sengen til tiden, så kunne det blive en vældig historie i medierne. ”Ydmygelse af

fortsætter på næste side ➤

teenagere i deres identitetsår”. Nej STOP, det har ikke en ”dyt” med ydmygelse at gøre – det er en blanding af konsekvens og humor, som sikrer, at vi kommer videre i vores liv med

et lille glimt i øjet, uden at mor og far skal inddrages, og uden at sagen skal køres op i en spids. Eleverne skal selvfølgelig ligge i deres senge kl. 22.30. Det vil vi som medarbejdere ikke bruge tid på at diskutere. Der er afregning ved kasse 1, vi kommer videre i livet – sagen lægges bag os, og så slemt var det jo heller ikke. Ja, en humoristisk indgang er nogle gange den lette vej, når vi skal rydde op i uhensigtsmæssigheder, men humor kræver, at vi forstår hinanden, og humor kræver stor respekt for hinanden.

En humoristisk indgang er nogle gange den lette vej

Kære elever: Dyrk humoren, det gør livet lettere.

Humor og hjertelig latter er en stemning, man skaber sammen. Årgang 21/22 er godt i gang med at skabe gode vibrationer sammen, og det er et stærkt tegn på et solidt fællesskab. Der er en behagelig afslappethed over jer. I har let til smil. I lader jer begejstre. Og så er I seriøse i jeres indstilling til både det boglige og det idrætslige. I bruger humoren på en ”venskabelig” måde. I tør grine af jer selv. I griner sammen med hinanden og ikke af hinanden. Det er en væsentlig grund til et elevholds succes.

”Et smil er den korteste afstand mellem to mennesker”.

Citatet er fra Victor Borge. Victor Borge levede af at få smilet og latteren frem hos sit publikum. Ikke ved at hænge andre ud, men ved at sætte sig selv i spil. En komiker af format!

Smilet, latteren og humoren hører sammen. Det er en gave, når det ligger i efterskoleåret. Godt humør, varme smil og et hjerteligt grin gør hverdagen behagelig og dejlig her på efterskolen. I har allerede skabt varme på årgang 2021/22. Hold fast i det i andet halvår.

Det bliver hyggeligt at se jer igen efter juleferien. Vi skal nå meget sammen! I er et behageligt elevhold.

Glædelig jul

Kjeld Lykke Christiansen

This article is from: