BreakPoint Oktober 2019

Page 1

BreakPoint

OKTOBER 2019 GILLELEJE TENNIS KLUB


● ndhold

Fra redaktøren

LÆS OM SOMMERENS BEGIVENHEDER 3

Formanden har ordet

4

Sommerens holdkampe

S

om sædvanlig i BreakPoints oktobernummer er det sommerens begivenheder, der er i fokus. I starten af bladet kan I læse om vores fire holds resultater i Tennis Østs udendørs turnering. De var desværre ikke helt så gode, som man kunne håbe på, trods god indsats fra spillerne.

P

å side 10 finder I beretningen om vores klubmesterskaber, som i år bød på rigtigt spændende finalekampe. Der var sat stole frem på græsset, og der kom heldigvis mange tilskuere, som hyggede sig og ind imellem bed negle, når det blev lidt for spændende, men der burde være mange flere. De, der ikke kom, gik i hvert fald glip af noget!

10

Klubmesterskaberne

14

Klubfest

16

Det skete også

18

Venskabskampe

20

Et tennisliv

lla Toksvig har nu været medlem af Gilleleje Tennis Klub i 40 år, og på side 20 fortæller hun om et langt tennisliv, som heldigvis stadig er i gang. Det ville være dejligt, hvis der er andre af vores ældre medlemmer, der også vil fortælle. Skriv til mig om det.

22

Bestyrelsesreferater

I

V

ores venskabskampe kan man læse om på side 18 og 19. Vi har i år fået en ny venskabsklub, nemlig Hørsholm-Rungsted Tennisklub, hvor damerne havde en herlig dag i august. Vi glæder os til returkampen hos os til næste år og håber meget, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

U

øvrigt finder man stof om løst og fast – klubfest, træning, skoletennis, fællesspisning mm. Rigtig god læsning! Susanne van Deurs

BreakPoint er medlemsblad for Gilleleje Tennis Klub. Det udkommer 2 gange årligt. Dette blad er 81. udgave. Redaktion og layout Susanne van Deurs Tlf. 4144 0921 E-mail: blad.gillelejetennis@gmail.com Annoncer Leif Ammitsbøl Tlf. 4830 2781, 2970 4282 kasserer.gillelejetennis@gmail.com

Annoncepriser: 1 annonce ⅓ side – ca. 17 x 8 cm, kr. 450 ½ side – ca. 17 x 12 cm, kr. 850 Hel side – ca. 17 x 26 cm, kr. 1300 Bagsiden – A4 kr. 1600 2 successive annoncer: ⅓ side – ca. 17 x 8 cm, kr. 800 ½ side – ca. 17 x 12 cm, kr. 1600 Hel side – ca. 17 x 26 cm, kr. 2400 Bagsiden – A4 kr. 3000 Rubrikannoncer, max. ca. 5x5 cm, kr. 75

Stof til BreakPoint • Tekster og billeder (jpg i god opløsning) sendes elektronisk til redaktøren. • Annoncer sendes til redaktøren som reproklar pdf i god kvalitet eller evt. i Word. Næste nummer kommer efter standerhejsningen og fortæller om, hvad der kommer til at ske i klubben i løbet af udesæsonen. Tryk Christensen Grafisk, København NV

Forsiden: Den 7. juni havde Gilleleje Tennis Klub besøg af elever fra Tingbakkeskolen i Esrum. Foto: S. van Deurs


FORMANDEN HAR ORDET

ENDNU EN GOD TENNISSÆSON

S

å lakker det mod enden af endnu en fantastisk udendørssæson. Hallen er som sædvanlig klar – og jeg håber, at du har gjort dig klar til skiftet til indendørsspillet. Jeg kan se, at alle, jeg møder i hallen, er godt inde i de nye vaner. Det er dejligt at se.

S

æsonen har været fyldt med mange gode og velkendte arrangementer, men bestyrelsen har også prøvet nye ting af og har haft god succes med det. Jeg vil i flæng nævne Åben Grill-aftnerne, der har haft god tilslutning. I maj havde vi et foredrag om skadesforebyggelse, som også var godt besøgt. En seniorcamp og en workshop om doublespil i maj blev fuldt booket på ingen tid. Seniortræningen med Anne-Mette som træner var fuldt booket og benyttet. Tak for jeres interesse og deltagelse, kære medlemmer. Skulle I savne aktiviteter, så skriv endelig til bestyrelsen.

G

illeleje Tennis Klub har samme udfordringer med at rekruttere nye medlemmer, som mange andre sportsklubber. Men vi hænger i og er indstillet på, at det er et sejt træk. Vi lagde ud med at deltage på Tennissportens Dag og havde en del gæster på dagen, hvoraf flere meldte sig ind. Det kan ikke stå alene, men må suppleres med andre tiltag. Derfor arbejder vi videre med at idéudvikle i bestyrelsen og har også

kontakter til de andre tennisklubber i Gribskov Kommune i den retning. Vi er allerede i en gunstig udvikling, idet vi ifølge den seneste opgørelse er steget med syv i medlemstal i forhold til sidste år. Men vi har brug alle jer medlemmer til at være ambassadører for tennissporten i Gilleleje og Gribskov Kommune. Så anbefal og lok venner og bekendte til at prøve tennis.

H

vis vi skal være et attraktivt tilbud for moderne mennesker, skal vi som klub kunne tilbyde andet og mere end tennis med gul bold. Derfor overvejer bestyrelsen, hvordan der kan tages andre formater, som for eksempel skumtennis, ind blandt klubbens aktiviteter.

A

lle de gode ting i klubben kommer jo ikke af ingenting. Det bygger på, at en række medlemmer trofast tilbyder at give en hånd med i stort og småt. Det er vi i bestyrelsen meget taknemmelige for, og vi glæder os til at anerkende de frivilliges arbejde ved knoklemiddagen i oktober. Vi kan altid bruge flere frivillige, der vil hjælpe med enkeltstående opgaver. Så tøv ikke med at byde ind. Du kan læse om opgaverne på hjemmesiden. Frank Terp Kjølhede

OBS Nyt MobilePay nummer

5011 5153 Der kan ikke ringes på nummeret, og man kan ikke betale kontingent på MobilePay.

BreakPoint oktober 2019

3


HOLDKAMPE

SOMMERENS HOLDKAMPE Gilleleje Tennis Klub havde ligesom sidste år fire hold med som deltagere i Tennis Østs undendørs holdturnering – to motionisthold og to veteranhold, henholdsvis 50+ og 60+. Det vil være en overdrivelse at sige, at holdene klarede sig fremragende. Faktisk var det veteran 50+, der klarede sig bedst – de blev næstsidst i deres pulje. Men entusiasmen fejlede ikke noget. Alle spillerne kæmpede det bedste, de kunne, og mange gange var det kun et par enkelte points i en match tiebreak, der skilte parterne ad.

MOTIONIST 1 HAVDE GODE KAMPE I år bestod motionisthold 1 af følgende spillere: Susanne Terp Kjølhede, Eva Lausen, Lis Majken Rosenberg, Frank Terp Kjølhede, Mick Lysø, Peter Langkjær, Thomas Jensen, Johnny Ditlevsen og Jens Clausen.

Der var i år ændret på turneringsformatet, så vi desværre kun skulle spille seks holdkampe, ændringen er lavet, for at holdene ikke skal køre så langt til udekampene. Vi mødte de samme hold ude og hjemme, hvilket er en god idé, da man så lærer modstanderne

Motionisthold 1 i højt humør. Fra venstre ses Eva Lausen, Thomas Jensen, Johnny Ditlevsen, Mick Lysø, Susanne Terp Kjølhede, Peter Langkjær, holdkaptajn Jens Clausen og Frank Terp Kjølhede. Foto S. van Deurs.

4

BreakPoint oktober 2019


HOLDKAMPE

Der lægges strategi inden kampen mod Espergærde. Foto S. van Deurs.

lidt bedre at kende både på banen og til den efterfølgende fælles spisning. Første kamp foregik ude i Helsingør. Det blev efter nogle gode kampe desværre til et nederlag med resultatet 1-5. Vi tilskriver resultatet den megen blæst og det faktum, at de havde medtaget to spillere, som normalt ikke spiller i motionistrækken, for vores evner fejler bestemt ikke noget. Den anden kamp foregik hjemme i Gilleleje, hvor der var fuldt hus, da motionisthold 2 også havde hjemmekamp. En super aften med sol og god stemning på banerne og også bagefter under spisningen, hvor Johnny Ditlevsen og Anders Trøstrup havde gjort sig umage med maden. Vi havde nogle meget tætte kampe, hvor de fire blev afgjort i tiebreak, og endte med et tilfredsstillende resultat 3-3. Den tredje kamp blev spillet på vores hjemmebane. Vi fik besøg af Birkerød til nogle gode kampe, hvor de desværre viste sig at være meget stærke – de havde ikke tabt en eneste kamp i turneringen. Det lykkedes dog for os at snuppe en mix kamp. Der var godt humør og god mad efter kampen, som vi kunne nyde på terrassen, mens det begyndte at regne.

trods alt at få spillet. Første herredouble havde en tæt kamp, som vi endte med at vinde i tiebreak 10-8. Til gengæld ydede anden herredouble ikke det optimale og gik ned med flaget. Det samme gjorde sig gældende for damerne, der havde svært ved at klare omstillingen til indendørsspil mod stærkt spillende modstandere. I tredje herredouble kom vi stærkt igen og vandt i tiebreak 10-6 takket være sikkert og kontrolleret spil. I den ene mix kom vi aldrig rigtigt fra land, men da Birkerød scratchede den anden mix, fordi en damespiller var gået hjem (!), endte slutstillingen for holdkampen uafgjort 3-3. Ærgerligt nok havde Birkerød dog flere vundne sæt end os.

Den sidste kamp blev spillet hjemme, hvor vi fik besøg af Helsingør. Igen var vi heldige med vejret og fik nogle meget tætte kampe. Vi endte med et resultat på 3-3, dog med et enkelt sæt mere til os, så vi sluttede sæsonen med et ok resultat. Vi klør på og ser, om vi ikke kan komme højere op på ranglisten næste år. Alt i alt var det kun Birkerød, som skilte sig ud og vandt over alle de andre hold. Jens Clausen

Holdkaptajn

Den fjerde kamp blev spillet ude i Espergærde. Holdet kæmpede bravt, men det endte med et nederlag på 4-2. Den femte kamp var ude mod Birkerød. Den druknede i regn, så vi rykkede indendørs og accepterede at spille på én bane med no add og start ved 2-2 for BreakPoint oktober 2019

5


HOLDKAMPE

MOTIONIST 2 KÆMPEDE BRAVT

På motionisthold 2 har vi i år benyttet os af følgende spillere: Anders Trøstrup, Mogens Jørgensen, Ditlev Persson, Carsten Holm, Claus Brügmann, Lars Pedersen, Thomas Jensen, Finn Dyrberg, Lis Rosenberg, Ulla Toksvig, Pia Sundahl samt Bente Skjødt. Vi har spillet mod Snekkersten, Espergærde og Hornbæk. Som noget nyt i år har vi spillet to holdkampe mod hvert hold. De kampe, vi vandt, var desværre ikke nok til at vinde nogle holdkampe – trods det at vi har haft kampe med match tiebreak, som dog i de fleste kampe uheldigvis faldt ud til modstandernes fordel. Vores bedste resultat var 3-3 mod og i Hornbæk.

Holdet har ellers forsøgt at varme godt op, sådan som vi i foråret hørte/lærte ved foredraget med Kim Lykke. Dette ændrede desværre ikke på vores resultat, eller også var de andre bare bedre. Vi gør det helt sikkert bedre til næste år. Måske skulle vi vælge en lavere pulje. Tak til alle på holdet, der virkelige kæmpede med det, de kunne. Også tak til dem, der sørgede for god stemning og dejlig mad mv. til vores hjemmekampe. Bente Skjødt Holdkaptajn

Motionisthold 2 inden kampen den 28. maj mod Hornbæk. Bagerst fra venstre ses Pia Sundahl, Mogens Jørgensen, Lis Majken Rosenberg, Anders Trøstrup og holdkaptajn Bente Skjødt. Forrest sidder Ditlev Persson, Ulla Toksvig og Carsen Holm. Foto S. van Deurs.

6

BreakPoint oktober 2019


HOLDKAMPE

Ovenstående billede forestiller dybest set veteranhold 50+. Af en beklagelig fejl nåede fotografen ikke at komme forbi veteranhold 60+, men det gør i virkeligheden ikke så meget, for de to hold overlappede en hel del, da flere spillere medvirkede på begge hold. På billedet ses bag nettet fra venstre Anders Hjorth, Bobby Schwarz, Morten Jørgensen og Claus Brúgmann. Og foran nettet Susanne van Deurs, Louise Lichtenberg, Helle von Arenstorff, holdkaptajn på veteran 60+ Joen Christiansen og holdkaptajn på veteran 50+ Michael Kirk. Foto S. van Deurs.

VETERAN 60+ FIK GOD START Turneringen startede godt for Gilleleje Tennis Klubs veteran 60+, idet vi i en hjemmekamp vandt flot med 5-3 over Espergærde. To af kampene endte i match tiebreak, og vi vandt heldigvis dem begge. Den næste kamp skulle have været spillet i Birkerød, men da holdkaptajn Joen Christiansen om formiddagen havde fået en sygemelding fra en af herrerne og ikke kunne finde en substitut, og da en anden herre ringede afbud blot tre kvarter, før vi skulle køre hjemmefra, valgte Joen at trække holdet fra kampen. Dermed tabte vi 0-8. Den sidste dag i maj spillede vi mod de stærke spillere i Hørsholm-Rungsted Tennisklub. Her vandt vi damedoublen, men tabte resten ret overbevisende bort set fra en enkelt kamp, som gik i en sej match tiebreak, som desværre endte 14-12 til HRT. I juni spillede vi hjemme mod Øresund Tennis. Her var mange meget tætte kampe, hvor så mange som halvdelen gik i match tiebreak, men det var alligevel BreakPoint oktober 2019

Øresund, der trak det længste strå. Vi vandt kun herresingle 2, og matchen endte 7-1 til Øresund. Den sidste kamp blev spillet i august hjemme mod Frederikssund, og det blev den eneste, der endte uafgjort. Flere af kampene var ret tætte, og en enkelt kamp måtte afgøres i match tiebreak, men den endte desværre til modstandernes fordel. 4-4 var matchens slutresultat. Det samlede turneringsresultat blev så desværre, at vi sluttede på en sidsteplads i puljen. De faste spillere på holdet var Lis Garhøj og undertegnede, og herrespillerne var holdkaptajn Joen Christiansen, Bobby Schwarz, Kennet Beckmann, Peter Jensen, Poul Vesterhoven og Poul Jensen. Desuden har Anders Trøstrup, Sannie Andersen og Lis Majken Rosenberg været med som substitutter. Susanne van Deurs

Medspiller

7


NORDKYSTENS TØMMERHANDEL v/ Erik Ravn

Alt til byggeri, hus & have Brænde & træpiller Tilbygning & tagrenovering Træfældning & beskæring

Udsholt Byvej 2, 3230 Græsted Tlf. 4871 5106 Husk: Se åbningstiderne på www.nordkystenstommerhandel.dk

ALT I ALT BEDST OG BILLIGST

Restaurant

GILLELEJE HAVN www.gillelejehavn.dk | tel. 4830 3039 8

BreakPoint oktober 2019


HOLDKAMPE

VETERAN 50+ KLAREDE SIG BEDST Igen i år forsøgte Tennis Øst med et nyt format. Det betød, at Gilleleje Tennis Klubs 50+ hold var placeret i 4. division pulje 1. Den bestod af kun fire hold, men der skulle til gengæld spilles både ude og hjemme mod hvert hold. Vi var i pulje med Rødovre 2, Lyngby 3 og Brøndby 1. Med én sejr, tre uafgjorte kampe og to nederlag blev vi nummer tre i puljen, hvilket betød, at vi skulle spille en ekstra kamp mod Nivå/Kokkedal for at undgå nedrykning. Denne blev vundet, mere om dette senere. Første kamp var ude mod Lyngby, og som altid mod dem var det en meget lige kamp. 4-4. Næste kamp var hjemme mod Rødovre, og det blev et stort nederlag på 1-7. Eneste vindere var Claus og Henrik. Det viste sig da også, at Rødovre var klart det stærkeste hold i puljen. Tredje kamp var ude mod Brøndby, og det blev igen en tæt 4-4 kamp. Rigtig flot indsats af Helle, der vandt både sin single og doublen med Louise. Sidste kamp i foråret var ude mod Rødovre, og igen blev det et nederlag på 2-6.

På grund af dårligt vejr blev de sidste to kampe i puljen afviklet på to sammenhængende dage i august. Både lørdag og søndag. Det blev to super flotte kampe – 4-4 mod Lyngby om lørdagen og søndag blev det til hele 8-0 mod Brøndby. Især Claus Brügmanns indsats mod Brøndbys førstesingle var helt forrygende. 1412 i tre sæt og mod en spiller, der ikke havde tabt en holdkamp i flere år. Den sidste og afgørende op/nedrykningskamp mod Nivå blev vundet 6-2 og viste, at vi hører til i 4. division. Det nye format med både ude- og hjemmekampe mod samme modstander var faktisk ganske godt og giver nogle spændende kampe og mulighed for revanche, som fx i Claus’ tilfælde. Holdet bestod af følgende spillere: Helle von Arenstorff, Joen Christiansen, Claus Brügmann, Morten Jørgensen, Louise Lichtenberg, Anders Hjorth, Henrik Wie Andersen og Michael Kirk. Og reserverne: Kennet Beckmann, Bobby Schwartz, Jens Clausen, Thomas Jensen, Britt Carlslund og Susanne van Deurs. Michael Kirk Holdkaptajn

Billeder fra kampen i Rødovre: Til venstre ses Joen Christiansen og Morten Jørgensen, i midten Helle von Arenstorff og Louise Lichtenberg, og til højre er det Claus Brügmann og Henrik Wie Andersen. Fotos: Michael Kirk.

BreakPoint oktober 2019

9


KLUBMESTERSKABER

KLUBMESTERSKABER 2019 Årets klubmesterskaber blev afviklet med seks rækker, og der var ialt 34 medlemmer, der deltog – 10 damer og 24 mænd, og til redaktørens store glæde var der i år lige akkurat tiltrækkeligt antal tilmeldte – fire makkerpar – til, at damedoublen kunne gennemføres. Turneringsplanlægger Michael Kirk havde fra starten meldt ud, at han ville søge at lave kvalifikationsturneringer i de enkelte rækker, så man ikke risikerede at ryge ud af turneringen lige med det samme, men der kom ikke tilstrækkeligt med tilmeldinger til, at dette kunne gennemføres. Vi må håbe på, at flere vil være med til næste år. Hvis nogen har gode idéer til, hvordan vi opnår dette, er de meget velkomne til at komme frem med dem. Fotos og tekst, hvor ikke andet er angivet: Susanne van Deurs

HD MOTIONIST Den første finalekamp, HD motionist, som blev spillet allerede om fredagen, var mellem HC Mathiesen/Ditlev Persson og Anders Trøstrup/ Erik Ravn. HC og Ditlev har fat i den lange ende fra starten og når frem til 5-0, inden Anders og Erik vinder et parti. Sættet slutter 6-1. Andet sæt er lidt mere lige, men det er stadig HC og Ditlev, der vinder de fleste partier, og som ender med at vinde sættet med cifrene 6-3 og dermed kampen.

HD SENIOR I herredouble var det Joen Christiansen og Morten Jørgensen, der sammen med Claus Brügmann og Claus Bo Andersen havde kæmpet sig frem til finalepladserne. I første sæt spilles der meget lige med mange gode bolde fra begge sider, men ved stillingen 5-6 taber Claus og Claus deres serveparti, og Joen og Morten forstår at udnytte det, så de vinder sættet 7-5. I andet sæt kommer Claus og Claus foran 3-0, men Joen og Morten presser på og haler ind på dem. Det bliver 4-4 og 5-5, mens spændingen blandt tilskuerne stiger. Til slut får Joen og Morten dog igen overtaget, og også dette sæt ender 7-5 til Joen og Morten. En spændende og ret jævnbyrdig kamp.

10

BreakPoint oktober 2019


KLUBMESTERSKABER

DD SENIOR Damedoublen blev spillet som den første kamp lørdag formiddag mellem Susanne Terp Kjølhede/Helle von Arenstorff og Aase Bornak Andersen/Louise Lichtenberg. Kampen blev spillet i to sæt og endte 7-6, 6-3 til Susanne og Helle. Helle udtalte efter afslutningen, at det havde været en meget lige kamp, hvor de virkelig havde måttet kæmpe sig til sejren: ”Det var ikke sådan, at de andre hele tiden lavede fejl, og vi ingen lavede. Vi var lige gode, men nu var det os, der trak det længste strå. Det var en rigtig god og lige kamp, men alligevel følte jeg undervejs mig ret sikker på, at ville vinde, selv om vi langt hen ad vejen var bagud.”

HS SENIOR Herresinglen blev en gyser. Joen Christiansen spillede mod Thomas Jensen, og alle ved, at Joen er en formidabel modstander, der gennem årene har vundet klubmesterskaber massevis af gange, både i single og double. Joen kører da også hårdt på fra starten, laver meget få fejl, og Thomas har på sin side svært ved at komme rigtigt i gang. Ved 0-5 server Thomas, og får partiet op på 40-15. Tilskuerne kan godt unde ham at vinde partiet, men det bliver 40-30 og 40-40, så fordel til Joen, lige igen, fordel til Joen – og så går sættet til Joen 6-0. I andet sæt kommer Thomas bagud 0-3, men han kæmper bedre nu, har meget mere styr på sit spil og kommer først op på 1-3, så 2-3 og 3-3. Nu har han fat, kæmper sig frem til 4-3 og 5-3. Der sniger sig fejl ind hos Joen, førsteserven kikser flere gange, men han kommer op på 4-5. Thomas server for at vinde sættet, men taber sin serv. Så står det 5-5, herefter bliver det 6-5 til Joen og så 6-6, og så skal sættet afgøres i en tiebreak. Den vindes ret sikkert af Thomas 7-2, efter Joen var foran 2-1. Så skal kampen afgøres i et tredje sæt, en match tiebreak, som bliver en uhyggeligt lige sag, velspillet fra begge sider, hvor tilskuerne sidder som på nåle. Det står 6-6 ved sideskift, så 8-8 og 9-8 – hvorefter Thomas vinder 10-8 efter en super serv, og begge spillere modtager et bragende bifald. BreakPoint oktober 2019

11


KOM HURTIGT TILBAGE TIL DIT TENNISSPIL Laserterapi er effektivt mod: • Overbelastede muskler og led • Tennisalbuer, golf- og musearme • Hælsporer • Iskiasproblemer • Gigt, såvel slid- som leddegigt • Fibersprængninger

Louise Klinikken • Poppelvang 12 • 3250 Gilleleje • Tlf. 2993 3925 • www.louiseklinikken.dk

VI STØTTER

LOKALSPORTEN DIN TØJMAND Thomas | Vesterbrogade 16 | 3250 Gilleleje | Tlf. 48 30 07 55 12

BreakPoint oktober 2019


KLUBMESTERSKABER

HS MOTIONIST Samtidig med den spændende HD senior kampe spiller Ditlev Persson og Erik Ravn herresingle motionist på bane 2, og denne kamp kom dermed til at stå skyggen af begivenhederne på bane 1. Lidt synd, for den får et overraskende udfald. Der er ingen tvivl om, at Ditlev er favoritten, og han vinder da også første sæt sikkert 6-1. Men i andet sæt bringer Erik sig foran 5-2 og ender med at vinde sættet 6-3. Match tiebreaken spilles ret lige, men Erik holder nerverne i ro og ender med at vinde 10-5. Et flot resultat, for det hører med til historien, at 43-årige Erik er nyt medlem i klubben fra i år, og at han aldrig har spillet tennis før, bort set fra på en hjemmelavet bane som barn.

Dagens sidste kamp er mix double mellem Helle von Arenstorff/Poul Jensen og Susanne van Deurs/ Thomas Jensen. Der er tæt spil og lange dueller lige fra starten, og alle holder serv i de første fire partier. Stærkt netspil fra Helle og Poul bringer dem foran 4-3. Helle server godt og hårdt, men Susanne og Thomas returnerer sikkert, og der skal tre hjemmefordele til, inder kuglerne kan flyttes til 5-3 i Helles og Pouls favør. Thomas laver serve-es, og Susanne returnerer en bold hårdt ved nettet, men Helle og Poul bider fra sig. Det står lige tre gange, inden Susanne og Thomas vinder partiet. Det næste parti er dog afgørende, og Helle og Poul vinder sættet 6-4. I andet sæt kommer Helle og Poul bedst fra start og bryder Thomas’ serv til 1-0. Thomas råber højt i frustration, da han hamrer bolden i nettet. Godt spil fra Susanne og Thomas bringer dem dog på 3-1 og 4-1. Lidt højtråben, og Helle og Poul bringer sig på 2-4. Susanne server godt og får partiet til 5-2. Nervøst spil i næste parti, kampen bølger, lige-fordel-ulige, men det ender med, at Susanne og Thomas snupper sættet 6-2. I match tiebreaken bringer Susanne og Thomas sig foran 5-1, derefter kommer Helle og Poul stærkt tilbage, reducerer til 6-2, en smash fra Helle: 6-3, godt BreakPoint oktober 2019

FOTO: ANDERS TRØSTRUP

MIX DOUBLE

netspil fra Helle: 6-4, en bold der går ud, en netruller og en netkant: 8-6 og 9-6 til Susanne og Thomas. Så er der matchbold, Susanne server, men har gummiarm på returen. 9-7. Stadig to matchbolde. Men bolden går ud, og Helle server ved 8-9. Pouls smasher, og så står det 9-9. Deres næste bold går dog over sidelinjen, så ved 10-9 server Thomas. Servereturneringen går ud, og Susanne og Thomas vinder dermed kampen. Susanne Terp Kjølhede

13


KLUBFEST

KLUBFEST

14

BreakPoint oktober 2019


KLUBFEST

KLUBFESTEN Kort efter afslutningen af klubmesterskaberne samledes vi til den årlige klubfest. Bestyrelsen havde haft travlt med afdækning af terrassen og havde dækket smukke borde, Frank lavede gaveposer til klubmesterskabsvinderne, Leif skænkede velkomstdrink og gjorde pengekassen klar, og så begyndte gæsterne at ankomme. Indenfor ved bordene nød vi den gode mad fra Rita - skaldyrsforret, lam og kalv og diverse salater samt en lækker dessertkage, og der blev uddelt præmier til vinderne, se hele striben herunder.

FOTOS: S. VAN DEURS

Undervejs underholdt entertaineren Christian Lunn med sange og sjove historier, og til slut spillede vores ’husband’, Beckmann, Gorrisen & Jensen, op til dans.

BreakPoint oktober 2019

15


DET SKETE OGSÅ

TRÆNING Gennem det meste af sommeren 2019 havde klubben tilbud om træning. Det var først og fremmest den gennemgående træning otte gange i juni og august, som Anne-Mette Sørensen stod for, og som henvendte sig til alle klubbens medlemmer. Dertil kommer, at Hasse Bohn og Kennet Beckmann sommeren igennem løbende havde træning med begyndere. FOTO: CARSTEN HOLM

FOTO: S. VAN DEURS

Desuden var der to enkelstående træninger. Den 11. maj kom Martin Olsson fra DGI på besøg i tre timer for at lære, os hvordan vores sædvanlige doublespil kunne piftes op, og lidt senere på måneden kom cheftræner Nicolai Olsen fra Herlev Tennisklub og trænede to dage i en seniorcamp med nogle af klubbens holdspillere. På billedet øverst ses Martin og nederst Nicolai med deres træningsgrupper. Endelig var der den i april måned en speciel workshop med træning i familietennis, hvor vores trænere Jackie Chmielewski, Zeev Linder, Astrid Løgstrup Kjær og Anders Terp Kjølhede samt en stor del af bestyrelsen fik gennemgået konceptet og fik inspiration til et helt katalog af spændende lege og øvelser til Gilleleje Tennis Klubs tilbud om familietennis.

SKOLETENNIS I sommerens løb havde Gilleleje Tennis Klub besøg fra tre skoler i Gribskov Kommune, nemlig Tingbakkeskolen (se billede på forsiden), Gilbjergskolen og Søborg Privatskole, og alle eleverne fik introduktion til tennis af Hasse Bohn og Kennet Beckmann. Hasse skriver om forløbet med Tingbakkeskolen: ”Kennet og jeg havde et rigtigt godt og sjovt undervisningsforløb med Tingbakkeskolen. Vi havde ca. 20-25 søde børn i alderen 8-10 år. Vi havde dem først i to omgange à to timer i en god hal med nedsænkede badmintonnet til skumtennis. Dette var i marts måned, og det blev senere fulgt op i maj måned udendørs på vores anlæg med to omgange à to timer. Vi havde rigtig god hjælp af deres to lærere Eva Lausen og Steen. En lille sjov bemærkning, hvor jeg efter to timers skumtennis sagde, at jeg nu var ved at være træt, lød det fra et af børnene: ”Han er jo også en GAMMEL mand.” Kennet blev også dømt ældre, nok pga. hans overskæg. Ved afslutningen udendørs fik vi et lille brev til Hase og Kenet fra Oliver og Lukas, som tak for undervisningen efterfulgt af krammer og high five fra mange af børnene. Ja, det var noget der varmede.”

16

BreakPoint oktober 2019


DET SKETE OGSÅ

UNDGÅ SKADER Som tennisspiller er det naturligvis vigtigt at undgå at få skader. Derfor havde bestyrelsen tidligt i sæsonen arrangeret en aften med fysioterapeut Kim Lykke, der bl.a. har speciale i sportsfysioterapi, og som med instruktive og indimellem morsomme Power Points fortalte os, hvad vi skulle gøre og ikke gøre – udstrækning er fx ikke til meget nytte. En inspirerende aften, som forhåbentlig har hindret nogle skader.

FOTO: S. VAN DEURS

TIEBREAK TURNERING 2019 Michael Kirk skriver om turneringen: ”Søndag den 29. juni var en flot og varm dag med masser af tennis. Der blev spillet i tre rækker, med ni par i herredouble, tre i damedouble og ti par i mixed double, og efter mere end 40 kampe endte det med følgende vindere: Herredouble: Hans Ibsen og Ditlev Persson (for andet år i træk). Damedouble: Pia Sundahl og Susanne Terp Kjølhede. Mixed Double: Louise Lichtenberg og Anders Hjorth. Bagefter var der lækker frokost. Det ser ud til, at denne nye turnering er en succes,som helt sikkert bliver gentaget næste år. Måske også med singlerækker.”

Vinderne af tiebreakturneringen, fra venstre Ditlev Persson og Hans Ibsen, Louise Lichtenberg og Anders Hjorth samt Susanne Terp Kjølhede og Pia Sundahl. Fotos: Anders Trøstrup.

HYGGELIG FÆLLESSPISNING I år blev der i stedet for tre spiseaftner arrangeret to aftner med Åben Grill og to spiseaftner. Ved Åben Grill havde deltagerne selv deres kød med til grillen, mens Vibeke Mortensen, Anette Bohn, Louise Lichtenberg og Carsten Holm var dem, der sørgede for salat og andet tilbehør samt borddækning og oprydning. På den første spiseaften serverede Anette og Hasse Bohn sammen med deres hjælpere, Ulla Christensen og Birte og Mogens Barfoed, en lækker menu bestående af tunmousse, ’byg-dinegen-burger’ og marengskage. Og på den anden spiseaften var det Birgitte Pontoppidan, der med hjælp fra Hans Ibsen suverænt havde fremtryllet bruchetta med tomat, usædvanligt møre kalveculotter og salat, hjemmebagt brød samt is med frugtkompot. Peter Schøller og Hans Ejner hjalp med borddækning og oprydning. Stor tak til både de dygtige kokke og deres hjælpere.

BreakPoint oktober 2019

Ovenfor ses Birgitte og Hans med deres indbydende salatanretning. Foto: S. van Deurs.

17


VENSKABSKAMPE

VENSKABSKAMPE KB – GILLELEJE Det blev igen i år til to venskabskampe mellem KB og Gilleleje Tennis Klub – i KB i juni og i september i Gilleleje. Bortset fra et ’break’ på 3-4 år (2012-2015) kan venskabskampene – så vidt som jeg sammen med Niels Buch er nået frem til – dateres mere end 40 år tilbage, hvor nogle aktive ældre tennisspillere i begge klubber tog initiativet til at mødes én gang om året til en god tennismatch med efterfølgende hyggeligt og kammeratligt samvær. Lasse Blandt initiativtagerne var min onkel Erik SchøllerLarsen, kaldet og kendt bare som Lasse. Lasse afgik ved døden i februar i år. Han blev lige knap 99 år og nåede 92 år på tennisbanerne. Syv år gammel blev han sammen med sin halvandet år ældre storebror Poul meldt ind i KB i 1927 og senere i HIK, og da han havde sommerhus på Nordkysten, blev det også til et mangeårigt medlemskab af Gilleleje Tennis Klub. Holdene KB’s hold består ikke bare af nogle tilfældige KB tennismedlemmer, nej, det er medlemmer af KB’s ’Tirsdags Oldboys’ (TOB), stiftet af den legendariske Harry Meistrup, som blev optaget i Guinness Rekordbog 1999 som verdens ældste aktive tennisspiller. Om Harry kan der skrives en meget lang og spændende historie, herunder bl.a. også om hans femdobbelte danmarksmesterskab i kunstskøjteparløb (19401954), heraf to gange med hans kone Eva. Harry, født på Frederiksberg i 1899, døde 104 år gammel den 13. november 2003, blot godt to uger efter hans sidste

tenniskamp. Han nåede ligesom Lasse 92 aktive tennisår. En rekord, der nok er ret svær at slå! Gillelejes hold sammensættes af de medlemmer, der melder at ville deltage efter først-til-mølle-princippet, og så snart man kender KB opstillingen, går Kennet i gang med at sammensætte ’The Gilleleje DreamTeam’ under behørig hensyntagen til, at holdet nogenlunde skal matche KB holdets gennemsnitsalder. Den kan vi ikke være bekendt at offentliggøre i BreakPoint, men mellem dig og mig så er den vist nok ganske tæt på de 80 år! Vindere og tabere I starten af KB – Gilleleje venskabskampene var det mest KB, der løb med vindertrøjerne, men efter nogle års pause, da matchene blev genoptaget i 2016, havde Gilleleje trænet så intensivt, at KB’s oldboyshold har måttet se sig slået – uden at huske det helt præcist – vist nok hver gang lige siden. Efter 2-3 timers spil nydes en frokost sammen, og her er der kun vindere. Der er højt humør og sang, selv under kundgørelsen af dagens matchresultat. Nej, et nederlag på banerne slår ikke skår i glæden hos de gamle KB-drenge, som i den grad forstår at beregne resultaterne med aldersgennemsnit og andre kvalificerende finter. Herefter ligner det jo nærmest en KB sejr, som jo giver grobund til gensynsglæde og planlæggelse af ’returkampen’, så de hyggelige venskaber kan vedligeholdes med flere kampe i fremtiden. Peter Schøller-Larsen

FOTO: S. VAN DEURS

18

BreakPoint oktober 2019


VENSKABSKAMPE

HRT – GILLELEJE Som man kan læse på forrige side, har der i utallige år eksisteret en tradition med venskabskampe mellem KB og Gilleleje – men kun for mænd! Efterhånden syntes jeg, det var på tide, at der kom noget for os damer, og da jeg også er medlem af Hørsholm-Rungsted Tennisklub, var det naturligt for mig at spørge, om ikke de havde lyst til at spille venskabskampe med os – kun for damer! Min gode tennisveninde Elsebeth Schønau var straks med på idéen – også selv om jeg lidt uhøfligt sagde, at det måtte være hos dem det første år, for vi havde simpelthen så meget kørende oppe hos os i Gilleleje … Så søndag den 18. august drog et hold på otte damer, et dream team, af sted til HRT, hvor vi spillede doubler på de hyggelige anneks-baner på Bukkeballevej, lige præcis indtil regnen kom kl. 12. Elsebeth havde sammensat et fint program, hvor vi skiftede makkere og modstandere tre gange i løbet af to timer. Vi spillede partier og talte dem sammen, og så var det jo spændende, hvem af klubberne, der havde vundet flest partier. Men det måtte vi vente lidt med at få at vide. Frokosten spiste vi i den gode café i HRT’s klubhus, og ved kaffen blev det tid til at høre resultatet, som lød, at Gilleleje havde vundet turneringen. Det var vi ret overraskede over, men naturligvis glade for.

FOTO: UFUK

Det var en utrolig hyggelig dag, og vi glæder os til at byde HRT velkommen hos os til næste år. Susanne van Deurs

HORNBÆK – GILLELEJE Søndag den 15. september var det igen tid til den årlige venskabsmatch mod Hornbæk. Det kneb som sædvanlig med tilmeldingen, men med lidt prikken her og der lykkedes det, endda med overvægt af mandlige spillere, så nogen måtte desværre forbigås.

Tak til Hornbæk for et godt arrangement. Næste år er det så på hjemmebane, at vi skal kæmpe om den ’skønne’ pokal igen. Anders Trøstrup

Vejret var absolut ikke på vores side, hvad angik vejrprofetierne. Vi drog hjemmefra i småregn og blæst, men alle mødte op med godt humør og kampgejst. Midt i anden spillerunde måtte vi dog indstille spillet pga. heftig regn. Så var det alle mand til pumperne, og efter en halv time var banerne igen klar til brug, og alle runder blev gennemført. Det var lidt op og ned, men vi fik klaret skærene og kunne endnu engang trække os sejrrigt tilbage og tage pokalen med hjem. Vi sluttede af med skøn mad og fælleshygge på terrassen, godt pakket ind, da det jo ikke var særlig varmt. BreakPoint oktober 2019

Gilleleje Tennis Klub kunne heldigvis endnu engang hjemtage den meget smukke pokal, som holdkaptajn Anders Trøstrup her holder triumferende op, mens Hornbæks holdkaptajn Birgitte Park ser til. Foto: HC Mathiesen.

19


TENNISLIV

ET TENNISLIV Ulla toksvig fortæller fra et langt liv som tennisspiller. Da jeg i 1954 gik i første mellem på Esbjerg Statsskole, var vi en del børn, som begyndte at spille tennis. Min bror og jeg nok også fordi vores far, en travl købmand, spillede fast to aftener om ugen. Ja, og mine forældre havde mødt hinanden på tennisbanen i Holstebro. Vi fik deres brugte ketsjere og gik i gang. Min kæreste veninde Inge og flere andre af vores klassekammerater var også med. Vi cyklede som regel direkte fra skole ud gennem skoven til det store tennisanlæg og morede os hele eftermiddage. Af og til var der en voksen, der viste os hvordan! Husker en flot opvisningskamp på klubbens centercourt mellem Jan Leschly og Jørgen Ulrich. Sikke et held, jeg fik den gode hobby. Også efter, at mange af os havde forladt Statsskolen og senere Esbjerg, mødtes vi. Holdt måske pauser fra tennissen, og jeg selv begyndte at spille i dejlige Kløvermarken Tennisklub i København. Senere i ATK. På Fanø spillede vi også og fandt nye sommervenner der. I dag har vores familie et sommermedlemsskab i en god to-baners klub i Nordby, hvor min søster Helle bor. Af og til lykkes det os fem halvgamle søskende at få en udvidet double, når vi alle er på øen. Hjerteveninde Inge blev gift og lærer på Fanø, og vi spillede tennis hver sommer, men ulykkeligvis døde hun det år, vi fyldte 60. Vi fejrede i 1994, at vi havde spillet sammen i 40 år (se foto), og mine forældre var tilskuere og deltog i middagen på Sønderho Kro. Ja, og i år har jeg så spillet i Gilleleje Tennis Klub siden 1979 og har så 40 års jubilæum her også. Tennis har givet mig så megen fornøjelse og træf med dejlige mennesker, også ofte på rejser i udlandet. Bl.a. tre måneder i USA i 1966, hvor jeg rejste alene rundt gennem hele landet og blot gik ind i en klub og spurgte, om nogen ville spille. Da jeg senere var i mange lande med min mand Lars, som havde korttids-jobs for Danida, kunne jeg fx i Thailand blot hyre en chik tennistræner på hotellet og spille rig dame for en dag!

20

Gennem den landsdækkende forening Danske Tennisveteraner, som jeg blev medlem af i 1992, har jeg haft mange skønne ture til sommermesterskaber rundt i landet. Ja, i sommeren 2011 vandt jeg sågar guld i Faaborg sammen med Niels Thiesen fra Lyngby, mixdouble for oldies. Var i Faaborg en uge i vidunderligt vejr og boede sammen med 10 andre, bl.a. vores dygtige redaktør af BreakPoint, Susanne, hos gode tennisvenner i et nabohus til det hyggelige tennisanlæg. For nogle år siden var vores egen veldrevne Gilleleje Tennis Klub vært for det største tennisveteranmesterskab nogensinde med over 300 deltagere. En kæmpesucces, hvor formand Kennet og hans mange hjælpere havde sat alle sejl til. Bl.a. var midtvejsfesten med grillmad og orkester et stort tilløbsstykke, og de energiske bartendere fik gode penge i vores klubkasse.

Igennem masser af år har en fraktion fra tennisveteranerne, sektion Q for Quinde, spillet damedouble på alle vores otte baner en onsdag i august. Traditionen blev startet af den festlige Bente Kruse senior og senere overtaget af mig som tovholder. Et stort tilløbsstykke med glade damer fra hele hovedstadsområdet, som spiller tennis to timer, går i vandet og bagefter spiser frokost i højt humør i vores dejlige klubhus. Jeg tror, jeg blev opfordret til at skrive lidt om mit tennisliv, fordi jeg efterhånden er den ældste (78 år om lidt og stadig uden ben- og armbind!) på de forskellige hold, jeg er så heldig at spille med på. Tak for det. Ulla Toksvig BreakPoint oktober 2019


TENNISSPORTENS DAG

TENNISSPORTENS DAG Lørdag den 4. maj var det Tennissportens Dag i hele Danmark. Gilleleje Tennis Klub var med igen i år, efter at vi i nogle år har holdt os udenfor, da vi ikke syntes, at klubben fik tilstrækkeligt udbytte af det ret store arbejde, det er at arrangere det. Udbytte er her selvfølgelig lig med nye medlemmer.

FOTO: S. VAN DEURS

Trods temmelig blandet vejr kom der ca. 20 personer. Hasse Bohn og Carsten Holm tog sig af de voksne, og Frank og Anders Terp Kjølhede introducerede børn og deres forældre for familietennis. Der var forskellige forudsætninger hos deltagerne, men stor entusiasme overalt, og især havde børnene og deres forældre det sjovt. Dagen blev afsluttet med pølser fra grillen og uddeling af T-shirts til ungerne.

Vesterbrogade 6 B · 3250 Gilleleje · Tlf. 48 30 15 55

BreakPoint oktober 2019

21


BESTYRELSESREFERATER

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 6. maj 2019 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Hasse Bohn, Susanne van Deurs, Anders Trøstrup, Leif Ammitsbøl, Carsten Holm. Afbud: Kennet Beckmann. 1. Dirigent: Susanne. 2. Referent: Carsten. 3. Kommentarer til sidste referat: Ingen. 4. Formanden: Formanden takker bestyrelsen for godt samarbejde, mange aktiviteter afviklet på kort tid. – Vi skal være bedre til at koordinere opslag i klubhuset og hjemmesiden og mere opmærksomme på at planlægning ikke kolliderer med holdkampe. – Frank udsender velkomstbrev/mail til nye medlemmer med et link til det sidste BreakPoint. Intromøde for nye medlemmer holdes 27. maj. 5. + 6. Familietennis status og tennissportens dag: Afviklingen gik over al forventning, trods vejret og kulden. 20 personer deltog. Fire personer indmeldt, men vi forventer, der kommer flere. Frank skriver email til alle deltagerne. – Vi vil afprøve omdeling af brochurer i et begrænset boligområde, fx Kringelholm. Næste år vil vi give gratis medlemskab til tre første juniorer, ikke seniorer, eller overveje andre muligheder.

7. Kassereren: Tilskuddet fra kommunen hævet fra kr. 240 til kr. 265 for medlemmer under 25 år. 18 nye medlemmer siden 1.1, heraf seks under 25 år. 8. Juniorer: Juniorcamp 8.-11. august for medlemmer. 9. BreakPoint: Bladet trykt i dag. 48 udsendes med posten, resten til afhentning i klubhuset. 10. Hjemmeside: Webmasteren arbejder hårdt. 11. Baneanlæg: Der planlægges rampe til skuret, så gasgrillen kan køres ind og ud. – To slå-net opstillet på bane 8. 12. Klubhus: Defekt toilet udskiftet. Indhegning ved dommerstolene skal fjernes. Petanque banen overvejes fjernet, og det grønne område shines op. Brusehoveder skal afkalkes. Der installeres stikkontakt i damernes omklædningsrum og nyt stik til fryseren. Knager i entré til overtøj overvejes. 13. Hallen: Nye skabe og garage til fejemaskine står fortsat på dagsordenen. 14. Evt.: Susanne orienterer om regler for veteranspilleres deltagelse på motionisthold. – Bane 5 skal kunne bookes på halve klokkeslæt.

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 3. juni 2019 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Hasse Bohn, Susanne van Deurs, Anders Trøstrup, Leif Ammitsbøl, Carsten Holm, Kennet Beckmann. 1. Dirigent: Susanne. 2. Referent: Carsten. 3. Sidste referat: Godkendt. 4. Formanden: 12. juni skal Frank og Leif til arbejdsgruppemøde. – Frank mødtes med de øvrige tennisklubformænd i Gribskov. – Skadesforebyggelsesforedrag med Kim Lykke en succes. Hornbæk Tennisklub skal betale halvdelen af udgiften. – Bane 7 + 8 kan nu bookes på halve klokkeslæt. – Åben Grill succes med 28 deltagere, kr. 450 til salat og brød var budgetteret. 5. Kasserer: Antal medlemmer, der har betalt, er nu 254 inkl. 12 passive og 29 juniorer. – Der kan overføres kr. 100.000 til investerings/hal-kontoen. 6. Juniorer: Jackie koordinerer familietennis. Det fungerer, men ikke mange deltagere endnu. – Brochure skal

omdeles. 4. BreakPoint: Intet at bemærke. 5. Hjemmeside: Makkerbørs oprettes på hjemmesiden. 6. Baneanlæg: Det aftales med Wannasport, at baner kan reserveres frem til 1 min. før spilletid. – Der opsættes skilte på lågerne om baneleje. – Tilbud på låge ved klubhuset kr. 19.375 ex. moms sættes i bero. – Brolægger kontaktes for ændring/reparation foran klubhuset. Vandhaner og sprinklere skal repareres. 7. Klubhus: Tænd/sluk ur skal justeres til længere tændetid. Der er lavet el-installation med større sikring, så strømmen ikke slår fra i utide. – Forslag om motionscykler under halvtag er diskuteret, enighed om det ikke skal indkøbes. Der opsættes boldkurv med brugte bolde til fri afbenyttelse. 8. Hal: Ingen ændringer af tidligere beslutninger. 9. Evt.: Info om opretning af profil, kontingentbetaling mm. findes på hjemmesiden.

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 5. august 2019 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Anders Trøstrup, Hasse Bohn, Leif Ammitsbøl, Kennet Beckmann, Vibeke Mortensen, Susanne van Deurs. Afbud: Carsten Holm. 1. Dirigent: Susanne. 2. Referent: Susanne. 3. Referat fra 3. juni 2019: Ingen bemærkninger. 4. Klubfest 31.8. planlægges. 5. Formanden: Fortsat gratister på banerne. Susanne drøfter adgangsskilte med trykker samt nye skilte med banenumre. – Møde i arbejdsgruppen om læring den 28.8. i GB’s klubhus. Frank og Leif deltager. – 20 deltog

22

i grillaften 18.7. Det var lidt svært at skaffe hjælpere til salat. – Kurven med træningsbolde populær, vi vil lave en med skum- og bløde bolde også. 6. Kasserer: P.t. 236 seniormedlemmer, sidste år 221. 42 juniorer, sidste år 43. – Mail om booking af indendørsbane for vintersæsonen udsendes snarligt. 7. Juniorer: Kun ni er tilmeldt juniorcamp, men den gennemføres som planlagt. – Frank vil overveje turnering med andre klubber, som sidste år var en succes. – Hvis der er tilslutning af mindst 4-5 stykker, spilles der famiBreakPoint oktober 2019


BESTYRELSESREFERATER lietennis på søndage kl. 10-12. 8. BreakPoint: Påbegyndes ca. midt i oktober. 9. Hjemmeside: Mulighed for at leje baner skal fjernes fra hjemmesiden. Klubmodul ser på problemer med makkerbørs for Mac-brugere. 10. Baneanlæg: Kennets mail til medlemmerne om at fjerne ukrudt fra banerne er gennemgående modtaget positivt og har haft god effekt. – Svind af ting fra banerne: slæbenet, gummiskrabere m.v. Kennet vil undersøge, om det er muligt at aflåse banerne, når der ikke spilles. – Ubudne aftengæster på terrassen har ikke været

det helt store problem denne sommer. 11. Klubhus: Lukkeholdet glemmer at vande blomsterne. – Computerrummet for varmt, vi må installere ventilator. – Vask i gammelt toilet løber over. – Vi mangler en sirene ved indbrud. 12. Hal: Åbner for spil 1. september. Der mangler nye skabe, ophæng af slånet m.v. 13. Eventuelt: Klubmesterskabet: Ret få tilmeldinger p.t. Tilmeldingsfristen udvides. – Søborg Privatskoles elever kommer to gange efter sommerferien.

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde 9. september 2019 Til stede: Frank Terp Kjølhede, Leif Ammitsbøl, Kennet Beckmann, Vibeke Mortensen, Susanne van Deurs, Carsten Holm. Afbud: Anders Trøstrup, Hasse Bohn, Vibeke Mortensen. 1. Dirigent: Susanne. 2. Referent: Carsten. 3. Godkendelse af sidste referat: Ingen kommentarer. 4. Evaluering af udesæson og drøftelse af næste år: Frank foreslår at vores planlægning rykkes frem, så vi har det hele på plads tidligere. – Frank laver tekst til juniorbrochure. mhp. omdeling. – Familietennis udsættes om søndagen, til der er tilstrækkeligt mange deltagere. – Til udesæson 2020 skal der laves Facebook annoncering. – Kennet taler med SkriftTegn om afregning af tidligere leverede T-shirts. Skaffer T-shirts til de unge fra skolerne og prøver på nye T-shirts i god kvalitet til voksenmedlemmer til salg. – Tennissportens Dag: Gentages næste forår med andre betingelser for nye medlemmer. Frank vil spørge om Helsinge Tennisklubs udbytte af Tennissportens Dag (fælles annoncering). – Vi forsætter skoleforløb med 2. og 3. klasser. Gilbjergskolen skal også betale ligesom de øvrige skoler, og lærerne skal deltage aktivt i forløbet. – Træning næste sommer planlægges

tidligt for at kunne komme først ud til trænerne. 5. Hal 2. Der aftales et møde med Anders Gerner Frost om Hal 2, nu da vi har sparet 1 mio. 6. Info fra formanden: Udgår. 7. Kassereren: Haltider: Efter 2. runde mangler vi at sælge fem A-timer ift. sidste år. – 239 seniormedlemmer (232 sidste år), juniorer 49 (42 sidste år), passive 14 (22 sidste år). I alt 302 medlemmer (sidste år 296). 8. Juniorer: Udgår. 9. BreakPoint: Udkommer i oktober. 10. Hjemmeside: Udgår. 11. Baneanlæg: Japansk pileurt bragt til standsning af Kennet, men naboen har meget inde på sin grund. – Nedtagning af baneanlæg lørdag 19. oktober. 12. Klubhus: Tyverialarm skal etableres i klubhuset. – Udendørs kontakter på banerne skal udskiftes, og træstolper udskiftes med metalstolper. – Der er et ønske om, at damernes omklædning lysnes op og opgraderes. 13. Hal: Kennet ønsker aflastning af nøgle-brikker til hallen samt oplukning og ned do. 14. Evt.: Knoklemiddag planlægges. – Susanne undersøger DGI’s rejsetilbud.

Gilleleje Tennis Klub, Østre Allé 30, 3250 Gilleleje

● www.gillelejetennisklub.dk ● ● MobilePay 5011 5153 ● Bank: Handelsbanken. Reg.nr. 6490, konto nr. 2021894 ● FORMAND Frank Terp Kjølhede, juniorudvalg formand.gillelejetennis@gmail.com BESTYRELSE Hasse Bohn, næstformand 2398 6231 naestformand.gillelejetennis@gmail.com Leif Ammitsbøl, kasserer 2970 4282 kasserer.gillelejetennis@gmail.com Carsten Holm, sekretær 24484804 carstenholm2@me.com Kennet Beckmann, baner 2944 5169 baneformand.gillelejetennis@gmail.com Susanne van Deurs, BreakPoint, webmaster 4144 0921 blad.gillelejetennis@gmail.com Anders Trøstrup, klubhus og hal 2331 8165 klubhus.gillelejetennis@gmail.com

BreakPoint oktober 2019

SUPPLEANTER Per Flensted 2097 2344 pfk@flensted.bi Vibeke Mortensen, 2621 9512 vibs.mortensen@hotmail.com JUNIORUDVALG Frank Terp Kjølhede formand.gillelejetennis@gmail.com Linda Bograd, 4830 3084, linda@liboconsult.dk Lisbeth Møller Hansen, 2245 2119, lisbethmh@hotmail.com

23


Boliglån skræddersyet til dig • Boligfinansiering tilpasset netop dine behov • Gennemskuelig løsning • Direkte og nem kontakt til din rådgiver • Personlig rådgivning med lokal indsigt Fast eller variabel rente, realkreditlån eller PrioritetsLån? Vi finder sammen en løsning, som passer ind i dit liv.

Rundinsvej 4 / 3200 Helsinge / tlf. 4456 3200 helsinge@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/helsinge


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.