Psykoterapeuten 2012 1

l

Nr. 1 Februar 2012

l l l l

Temanummer om TRANCE, HYPNOSE og SØVN Hypnoterapi og hypnopsykoterapi Kroppen i hypnose Søvnløshed Fire nye bøger af psykoterapeuter MPF

FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

Godt nytår Et godt og lykkebringende nytår ønskes alle medlemmer.

Hvad andre skriver Jeg får ofte, og fra mange sider, positive tilbagemeldinger om psykoterapeuternes indsats og foreningens betydning. Det er opmuntrende, og jeg synes, det er en god ide at samle det, andre skriver om psykoterapien, et sted, hvor det kan læses af foreningens medlemmer. Derfor er der på hjemmesiden under artikler oprettet et punkt der hedder ’Hvad andre skriver’.

Send os gerne, hvad du synes kunne være relevant, som kopier eller som links.

Generalforsamling 2012 Jeg gør opmærksom på generalforsamlingen, som er lørdag den 17. marts i Middelfart.

Foredragsholder bliver Lene Vase, cand. psyk., ph.d. ved Psykologisk Institut, Århus Universitet, der arbejder med psyko-neurofysiologisk placeboforskning på universitet i Torino, Italien, sammen med forskeren Fabrizio Benedetti.

Det ser ud til, at foreningen er på vej ind i et generationsskifte. Der er udsigt til, at flere af de erfarne kræfter takker af efter langt og veludført arbejde for foreningen.

Så der er behov for nye, der vil være aktive i bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper. Jeg vil derfor gerne opfordre alle, der har overskud, lyst og evner, til at møde op på generalforsamlingen og melde sig på banen. Vi har mange visioner og for få hænder.

Kvalitetssikring Det ligger bestyrelsen og helt sikkert også medlemmerne på sinde, at Dansk Psykoterapeutforening bliver 'kvalitetsfyrtårnet' inden for psykoterapien i Danmark.

2

Bestyrelsen vil derfor på den kommende generalforsamling lægge op til en debat om en kvalitetssikringsordning for de praktiserende medlemmer, som består af fx krav om supervision, vedligeholdelse af uddannelse og retningslinjer for god praksis.

Det er ikke tanken, at denne ordning skal være et tungt administrativt apparat, men en ordning, der hviler på tillid.

Moms på psykoterapi I efteråret 2010 blev vi opmærksomme på, at SKAT havde udgivet en folder, der omhandlede spørgsmålet om momsfritagelse for alternative behandlere. Der var også nævnt psykoterapeuter, men det viste sig snart, at den del af folderen, der omhandlede psykoterapeuter, ikke var færdigbearbejdet, hvilket skabte en del forvirring om, hvad der var gældende. Vi forsøgte forgæves at få Skatteministeriet i tale, men blev henvist til, at man ville tage sagen op med os, når man havde tid til det.

I slutningen af september 2011 sendte SKAT os en opfordring til at kommentere og komme med forslag til et styresignal om momsfritagelse af psykoterapi, specielt hvad angik uddannelsesdelen. Vi svarede på dette, og svaret kan ses på foreningens hjemmeside. I november 2011 fik vi et svar fra SKAT, der udsatte ikrafttræden af styresignalet til en gang i løbet af 2012. Det afventer vi nu.

Medlemstilgang Der er stadig en stor tilgang af nye medlemmer til foreningen, og vi er nu oppe på 1070 medlemmer og 22 uddannelsessteder.

Erik Wasli

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

Fra redaktøren er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder.

Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren.

Vejledning til skribenter kan indhentes.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. marts 2012.

Annoncer og øvrigt stof 1. april 2012, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Formater Artikler og andre tekster sendes i Word.

Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): ¼ spalte ⅓ spalte ½ spalte ⅔ spalte 1 spalte 1 side

kr. 300 kr. 500 kr. 700 kr. 950 kr. 1150 kr. 2000

Medlemsrabat: Kr. 50 ved spalteannoncer og kr. 100 ved en hel side.

Helside: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm.

Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm.

(Bladets mål: 21 cm x 25 cm).

Sort/hvid og farve samme priser.

Deadline normalt 1.1., 1.4. og 1.9.

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Kontrolleret oplag: 950 i perioden 1. juli 2010 - 30. juli 2011.

Trykoplag dette blad: 1135 ekspl.

Abonnement Kr. 295 pr. år.

Forside: Stik af en af Franz Anton Mesmers behandlingssessioner, ca. 1775. Forrest tv. ses Mesmer behandle en kvinde med ‘animalsk magnetisme’, som var forløberen for hypnose. Ved bordet placerer andre patienter arme og ben under jernbøjler, en anden af Mesmers anbefalede behandlingsmetoder.

Se i øvrigt kort om hypnosens historie på side 5.

Temaet i Psykoterapeuten er denne gang hypnose, trance og søvn, og tre psykoterapeuter MPF har grebet bolden og har skrevet artikler over temaet.

I sin artikel gør Stig Dankert Hjort os opmærksom på forskellen mellem begreberne hypnoterapi, hypnopsykoterapi og hypnoanalyse og opfordrer os tillige til via vores teoretiske viden at være bevidste om, hvordan vi bruger vores midler, in casu hvordan, hvornår og hvorfor hypnose i en given situation kan anvendes med fordel for netop denne klient.

Marianne Ammitzbøll følger i sin artikel op på dette og beskriver, bl.a. ved hjælp af cases, hvordan man i sin praksis forholdsvis enkelt kan anvende hypnose som hjælp ved behandling af helbredsproblemer og angst.

Endelig tager Marianne Dreyer i sin artikel den tredje del af temaet op, nemlig søvn. Hun beskriver sine erfaringer med behandling af søvnløshed ved hjælp af psykoterapi og forskellige selvhjælpsteknikker, og bl.a. finder hun tankefeltsterapi meget virksom.

Bemærk i øvrigt, at Dansk Psykoterapeutforening p.t. tilbyder hele to kurser i brug af hypnose, et i Jylland til marts og et i København til november.

Temaet i næste nummer Majnummeret skal handle om empati. Empati er et mellemmenneskeligt fænomen, og børn begynder at udvise empatisk adfærd allrede i 12 måneders alderen. Men også dyr kan udvise empati. Darwin beskrev det i 1800-tallet hos aber, og nu viser ny britisk forskning, at empati også kan måles hos høns.

I vores arbejde som psykoterapeuter er empati helt basalt, ligegyldigt hvilken psykoterapeutisk retning vi arbejder indenfor. Så hver og en af os bør være bevidste om empatien. Det gør det ikke nødvendigvis til et let emne at skrive om, men ikke mindre vigtigt af den grund. Så grib computeren, lad dig evt. inspirere af et eller flere af de mere end 6.000.000 (!) resultater, når du googler empati, og skriv noget – lang eller kort. Og hvis nogen skulle have nogle ’empatiske billeder’, vil de være meget velkomne.

Deadline er 15. marts.

Tema til oktober Temaet i oktobernummeret bliver Børn og unge – lige fra spædbarnsalderen og frem til voksenalderen. Deadline bliver 15. august.

Bestyrelsen har bedt mig minde jer om at huske foreningens hjemmeside, www.psykoterapeutforeningen.dk.

Susanne van Deurs Redaktør

3

KORT NYT

TERAPIHAVE - HAVETERAPI HYPNOSE – ULTRAKORT HISTORIK

93% af 2000 adspurgte danskere mener, at grønne områder har en "gavnlig indflydelse på humør og helbred".

Man ved bare ikke præcis, hvorfor det er sådan.1 Med et klip med en havesaks i et silkebånd blev Terapihaven Nacadia i Arboretet ved Hørsholm officielt åbnet i november 2011. Haven er opbygget med hjælp fra fonden Realdania, LIFE fakultetet ved Københavns Universitet samt en række andre fonde.

"Forskningen har inden for de seneste 30 år bevist, at naturen har en kraftfuld rehabiliterende indvirkning på mennesker, som er kriseramte. Når det gælder helbredelse af stress, har haveterapi udført i specialdesignede haver vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform. Resultater fra Sverige viser blandt andet, at alle patienter, der er blevet tilbudt haveterapi, oplever en forbedret livssituation," siger lektor Ulrika K. Stigsdotter, Skov & Landskab, som har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle konceptmodellen.

1 Socialpsykiatri 4-2007, Socialstyrelsens hjemmeside.

4

Interessen for og forskningen i naturens og havens positive virkning på sundheds- og rehabiliteringsprocesser er i de senere år øget markant, og det har vundet frem at anvende vild natur og specialdesignede terapihaver som en vigtig del af plejen af forskellige patientgrupper, især stressramte. Inspirationen til terapihaven kommer fra bl.a. Sverige, hvor Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp ved Malmø siden 2002 har drevet en terapihave, hvor der behandles patienter med alvorlig stress med meget gode resultater.

Selve behandlingen af stressramte forventes at starte i februar 2012, og hovedansvarlig bag behandlingen er Stresscentret Kalmia. Behandlingerne vil blive fulgt af en række forskere mhp. afdækning af, hvilke aktiviteter og oplevelser i haven, der har helbredende virkning.

Der skulle have været åbent hus i terapihaven 27. november, men det måtte aflyses pga. storm. Ny dato vil blive oplyst på http://sl.life.ku.dk Kilder: realdania.dk, sl.life.ku.dk, Ugebladet Hørsholm 15.11. 2011.

Forsidebilledet forestiller en af den tyske læge Franz Anton Mesmers (1734-1815) behandlingsseancer.

Mesmer blev i 1770'ernes Wien vidt berømt for sine behandlinger med animalsk magnetisme. I starten foretog han behandlingerne med magneter, men han opdagede ret hurtigt, at behandlingerne var lige så vellykkede, hvis han blot brugte sine hænder.

Mesmer behandlede både i grupper og individuelt, og der er ikke tvivl om, at patienterne ved berøringerne gik ind i en trancelignende tilstand. Det er Mesmer forrest til venstre i billedet – og det ser ud til, der er god gang i den.

Det var den skotske kirurg, James Braid (1795-1860), der i 1840'erne udviklede, hvad han kaldte hypnotism, en forkortelse for neuro-hypnotism, dvs. 'nerve-søvn'. Braids arbejde danner grundlaget for den moderne hypnoterapi. Senere i århundredet blev den franske neurolog Jean-Martin Charcot (1825-93) kendt for sin anvendelse af hypnose i behandlingen af hysteri. Også Sigmund Freud (18561939) anvendte, under indflydelse af bl.a. Charcot, i en kort overgang hypnose, men opgav det igen og udviklede i stedet sin samtaleterapi.

Den amerikanske psykiater Milton H. Erichsen (1901-80) er nok den vigtigste eksponent for moderne brug af hypnose i terapi.

Hvorfor det virker, som det gør? Det kan man faktisk, efter mere end to århundreders brug, ikke forklare.

Kilder: Den Store Danske på nettet, Wikipedia, Psykodynamisk leksikon.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

KORT NYT

BOGFORUM 2011 PSYKOTERAPIMESSE I STOCKHOLM Det er værd at overveje en forårstur til Stockholm, når Nordens største konference om psykoterapi, Psykoterapimässan, afholdes i dagene 10.-12. maj. Den forrige messe i 2010 var et stort og spændende foretagende med over 100 medvirkende organisationer, omkring 300 forelæsninger og flere internationale gæsteforelæsere, som fx Jon KabatZinn, Emmy van Deurzen, Leigh McCullough og Anthony Bateman.

Se mere på www.psykoterapimassan. se/2010.

Dette års messe bliver endnu større end den i 2010, og den er, som arrangørerne skriver: Den självklara fackmässan och mötesplatsen för dig som är intresserad av psykisk hälsa, vård, personlig utveckling och samhällsfrågor.

Programmet er ikke endnu ikke endeligt fastlagt, men man kan følge med på www.psykoterapimassan.se.

Messerne, som har fundet sted hver andet år siden 2000, arrangeres af Psykoterapistiftelsen, hvis formål bl.a. er främjande av psykisk hälsa genom psykoterapi. Psykoterapistiftelsen er grundlagt af foreningen for legitimerede psykodynamiske psykoterapeuter i Sveriga, Riksföreningen PsykoterapiCentrum.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

To medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening var med som udstillere af deres bøger på årets velbesøgte Bogforum 2011 i København.

Den ene var Henny Nørgård, som sammen med kollegaen cand. psyk. Lotte Kappelskov Davidsen er ophavsmand til bogen Mor og far er skilt, min egen scrapbog – Historien om mor og far og mig. De holdt et fælles oplæg om bogen, dens baggrund og brug på Bogforums første dag.

Det andet medlem var Benedikte Exner, som fortalte publikum om sin bog på Bogforums anden dag. Benedikte Exner har skrevet Omsorg for dig som arbejder med omsorg for andre.

Begge bøger anmeldes i dette nummer af Psykoterapeuten.

MAJNUMMERET HAR TEMA OM

EMPATI DEADLINE FOR ARTIKLER 15. MARTS 2012 ØVRIGE STOF 1. APRIL 2012

TEMA I OKTOBERNUMMERET 2012

BØRN OG UNGE INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

5

HYPNOTERAPI, HYPNOPSYKOTERAPI HYPNOANALYSE

og

En begrebsafklaring Af STIG DANKERT HJORT Billeder: Cecilia Virgin, MPF

“

Det er således hensigten med denne artikel at give nogle forhåbentligt oplysende begrebsafklaringer inden for området hypnose og psykoterapi. Ved at kunne skelne klart mellem centrale begrebers betydning bliver det bl.a. muligt at præcisere og forstå, hvordan den hypnotiske trancetilstand kan anvendes i forskellige sammenhænge.

Den opmærksomme læser har sikkert lagt mærke til, at der i artiklens overskrift står ’hypnopsykoterapi’. Er det mon en stavefejl? Hvorfor står der ikke blot ’hypnoterapi’. Menes der i øvrigt ikke det samme med de to begreber?

Et foreløbigt svar er, at de fleste, der læser denne artikel, sikkert endnu ikke er særligt bekendt med begrebet ’hypno-psykoterapi’ – med eller uden bindestreg. Og nej! De to begreber betyder ikke det samme. Selv om de er nært beslægtede, så har de forskellig betydning.

Det er således hensigten med denne artikel at give nogle forhåbentligt oplysende begrebsafklaringer inden for området hypnose og psykoterapi. Ved at kunne skelne klart mellem centrale begrebers betydning bliver det bl.a. muligt at præcisere og forstå, hvordan den hypnotiske trancetilstand kan anvendes i forskellige sammenhænge. Ligeledes er det mit håb, at den læser, der selv anvender hypnose i forbindelse med psykoterapi, kan få inspiration til dels at reflektere over sit arbejdsområde og dels til måske mere præcist at kunne præsentere sit arbejdsfelt for de mange personer, der i dag er interesserede i psykoterapi og hypnose.

Hypnoterapi Hvis man undersøger, hvordan begrebet hypno-

6

terapi anvendes i dag – altså hvilket indhold, der lægges i det – så opdager man hurtigt, at det er svært at finde en entydig definition. Prøv fx at google ’hypnoterapi’. Hypnoterapi, får man at vide, kan overordnet set forstås som ”en proces hvor der arbejdes med emotionelle, psykologiske problemstillinger under trancetilstand.”

Eller som: ”En terapeutisk form, der anvender hypnose som en del af behandlingsforløbet eller til hele behandlingsforløbet.” Man får vakt sin nysgerrighed. Ud fra disse definitioner melder sig straks nogle centrale spørgsmål: På hvilken måde arbejdes der under hypnoterapi med emotionelle, psykologiske problemstillinger, set fx i forhold til en almindeligt defineret psykoterapeutisk samtaleterapi? Betyder relationen mellem hypnoterapeuten og den hypnotiserede fx noget for den angivne proces? Er hypnoterapi i sig selv en bestemt psykoterapeutisk retning eller blot at regne for et arbejdsredskab?

Mere uddybende præsenterer en anden hypnoterapeut indholdet af en hypnoterapi på denne måde: ”En hypnoterapeut kan ... arbejde terapeutisk med hypnose. Der er mange værktøjer; et af de almindeligste er, at du tidsmæssigt bliver ført tilbage til tidligere hændelser i dit liv og får hjælp til at ændre dem, tilføre voksne ressourcer, eller nye synsvinkler på dem. I hypnoPsykoterapeuten nr. 1, februar 2012

terapi arbejdes også med forslag (suggestioner) og redskaber fra f.eks. gestalt- eller indre barn terapi, og reframing teknikker, regresion og progresion. Hypnoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af gamle vaner, fastlåste holdninger samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre.”1 Dette indhold kunne måske nemt være forudset. De værktøjer, præsentationen opremser, er jo i hovedsagen fænomener, som kendetegner den hypnotiske trancetilstand som sådan. Fx er det et almindeligt kendetegn ved en hypnotisk trancetilstand, at en klient i reglen kan opnå en forbedret adgang til personlige erindringer herunder regression. Nogle klienter oplever en midlertidig partiel genindsættelse af tidligere funktions- og adfærdsmåder, som om de er der igen.

Andre oplever blot, at de ved tankens hjælp kan huske situationer og begivenheder, som de ellers mente, de for længst havde glemt.

Mht. progression2 er det også et kendetegn ved den hypnotiske trancetilstand, at en person, lettere end i hverdagstilstanden, kan danne sig forestillinger af, hvordan det vil være at være til, når de mål, vedkommende arbejder for at opnå, er slået igennem.3 Der er endvidere altid en forøget suggestibilitet knyttet til en trancetilstand, hvilket betyder en øget tendens til at reagere på hypnotiske instruktioner – også sommetider efter, at en trancetilstand er ophørt.4 Den terapi, der i den citerede præsentation beskrives som hypnoterapi, udspringer altså alene af, at klienten befinder sig i en hypnotisk trancetilstand. Der lægges i præsentationen ingen 1 2 3 4

Kilde: se www.metahypnose.dk/hvad-er-hypnoterapi.

Også benævnt pseudo-tidsfremskydning.

Fx at blive rygefri, spise sundere, bestå eksamen el. lign.

Jvf. posthypnotisk suggestion.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

speciel vægt på hverken en psykoterapeutisk referenceramme,5 en psykoterapeutisk relation eller et planlagt psykoterapeutisk forløb.

5 Andet end en ikke nærmere specificeret henvisning til ”redskaber fra f. eks. gestalt- eller indre barn terapi”.

7

8

8

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Hypnoterapi udgør altså ud fra disse overvejelser ikke en psykoterapeutisk retning i sig selv.

Som begrebet anvendes, minder det snarere om begrebet hypnotisme,6 blot er der ved hypnoterapi ofte et terapeutisk formål med at anvende hypnose. Jeg foreslår derfor følgende arbejdsdefinition: • Hypnoterapi er betegnelsen for fremkaldelsen af en hypnotisk trancetilstand og de dertil knyttede egenskaber med et bestemt defineret formål.

Formålet kan fx være afslapning eller bedøvelse ved fx tandlægebesøg, fødselsforberedelse med smertelindring, kræftbehandling med visualisering eller selvhypnose med suggestion.7 Hypnopsykoterapi Begrebet hypnopsykoterapi er ligesom begrebet hypnoterapi et sammensat begreb. En vigtig distinktion beror på indholdet af begreberne ‘terapi’ og ‘psykoterapi’. Mens førstnævnte henviser bredt til behandling af skader og sygdomme, henviser psykoterapi mere specifikt til behandling af psykosocialt eller psykosomatisk betingede adfærdsforstyrrelser og lidelsestilstande. Og vel at mærke skal det medforstås, at en psykoterapi, for at være psykoterapi, også bygger på en arbejdsrelation mellem en kvalificeret psykoterapeut (evt. flere psykoterapeuter) og en klient (evt. flere klienter) på baggrund af en videnskabeligt baseret psykologisk behandlingsmetode.

Både en sygeplejerske, en læge, en fysiotera6 Hypnotisme (efter eng. hypnotism (afkortning af neurohypnotism), fr. hypnotisme, ty. Hypnotismus), læren om hypnose; fremkaldelse af hypnose.

7 Da den terapeutiske relation i sig selv ikke er central i hypnoterapi, anvendes ofte cd’er, hvor en måske mere eller mindre anonym hypnoterapeut vejleder den lyttende person med et bestemt angivet formål, som fx at holde op med at ryge eller at lære at sove bedre og mere sundt.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

peut, en massør og en tandlæge udøver således ofte terapi, mens kun en person, der har en psykoterapeutisk uddannelse inden for en anerkendt psykoterapeutisk retning, med rette kan siges at udøve psykoterapi.

Når der derfor tales om hypnopsykoterapi, kan det i første omgang fastslås, at et kendetegn er, at det er en psykoterapi, der anvender den hypnotiske trancetilstand og de dertil knyttede egenskaber i en psykoterapeutisk arbejdsrelation. Referencerammen kan i princippet være hvilken som helst anerkendt psykoterapeutisk retning. Jeg foreslår derfor følgende arbejdsdefinition: • Hypnopsykoterapi er betegnelsen for en psykoterapi, der anvender den hypnotiske trancetilstand og de dertil knyttede egenskaber i en psykoterapeutisk relation på baggrund af en anerkendt psykoterapeutisk referenceramme.

Hypnoanalyse Som et eksempel på en hypnopsykoterapi af ældre oprindelse kan nævnes hypnoanalysen.

Bredt forstået dækker begrebet de forskellige forsøg på at forbinde teknikker fra hypnoseområdet med psykoanalytisk metodik. Udøvere af hypnoanalyse er fælles om at mene, at de, med hypnosen som redskab, er i stand til på forskellig vis at forkorte en traditionel psykoanalytisk behandling, ligesom de er enige om at anvende en freudiansk opfattelse af det ubevidste – til tider kombineret med en jungiansk opfattelse.

Vil man nu anvende det nye begrebsapparat, så kan hypnoanalyse i snævrere forstand først og fremmest defineres som en hypnopsykoterapi, der anvender den hypnotiske trancetilstand i en psykoterapeutisk relation på baggrund af en psykoanalytisk/psykodynamisk referenceram-

9

“

Både en sygeplejerske, en læge, en fysioterapeut, en massør og en tandlæge udøver således ofte terapi, mens kun en person, der har en psykoterapeutisk uddannelse inden for en anerkendt psykoterapeutisk retning, med rette kan siges at udøve psykoterapi.

symboldramaet9 samt ego state-terapien.10 Desværre synes denne oprindelige betydning af begrebet hypnoanalyse at være ved at glide ud af hverdagssproget. Prøv fx at google ‘hypnoanalyse’. Resultatet er, at begrebet 'hypnoanalyse' i reglen anvendes løsrevet fra en psykoanalytisk/ psykodynamisk referenceramme som en betegnelse for en metode til at opdage og komme i forbindelse med den oprindelige årsag til forstyrrelser og symptomer. I sin læseværdige bog Hypnose og hypnoterapi definerer Jens-Jørgen Gravesen,11 i lighed hermed, hypnoanalyse på denne måde: ”Ud fra en bestemt ting, fx en bestemt følelse, foretages en regression efter dennes oprindelse.

Derved tilstræbes, at patienten får en forståelse af et problem.”

Begrebsforvirring og afklaring Når der efterhånden danner sig en tradition for at kunne anvende et begreb på to vidt forskellige måder, så bliver det afgørende at kunne skelne ud fra sammenhængen. Er der i den givne sammenhæng tale om en henvisning til bestemt hypnopsykoterapi, eller er der tale om et terapeutisk arbejdsredskab? Hvis der er tale om førstnævnte behøver man ikke være i tvivl, jf. definitionen. For at kunne anvende hypnoanalyse må terapeuten have gennemgået en længerevarende psykoterapeutisk uddannelse inden for anvendelsen af den hypnotiske trancetilstand og dennes egenskaber på baggrund af en psykodynamisk referenceramme.

me.8 Som to beslægtede hypnopsykoterapier, ligeledes med baggrund i en psykoanalytisk/ psykodynamisk referenceramme, kan nævnes 8 Hovednavne er psykoanalytikerne Lewis R. Wolberg (1906-88) og Erika Fromm (1909-2003), se litteraturliste.

10

Man står mere på bar bund, når der tales om hypnoanalyse som et terapeutisk redskab. Følgende spørgsmål melder sig: Kan hypnoanalyse som 9 Udviklet af den jungianske analytiker Hanscarl Leuner (1918-96), se litteraturliste.

10 Udviklet af psykologerne Helen H. Watkins og John G. Watkins, se litteraturliste.

11 Ibid. s.318, se litteraturliste.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

“

Hvis vi holder os til de to netop udviklede definitioner, kan der altså kun være tale om enten en hypnoterapi, der udelukkende anvender de hypnotiske fænomener ud fra et bestemt afgrænset formål, eller en hypnopsykoterapi, som tager udgangspunkt i en bestemt psykoterapeutisk retning på baggrund af en psykoterapeutisk relation og involverer et psykoterapeutisk forløb. redskab anvendes på baggrund af en hvilken som helst psykoterapeutisk referenceramme? Fx på baggrund af en adfærdsterapeutisk ramme?

Det lyder lidt kunstigt at anvende hypnoanalyse i en kognitiv adfærdsterapi. Her kunne begrebet regression måske være mere passende? I så fald er der altså tale om hypnoterapeutisk teknik, der alene bygger på egenskaber ved den hypnotiske trancetilstand, jvf. afsnittet om hypnoterapi.

Vi står da tilbage med spørgsmålet om referenceramme. Der eksisterer fx udbydere på nettet, der reklamerer med ‘hypnoanalyse’, både som en teknik til at komme i forbindelse med ‘underbevidstheden’ samt som en psykoterapeutisk retning i sig selv.12 Nu er begrebsforvirringen total!

Hvis vi holder os til de to netop udviklede definitioner, kan der altså kun være tale om enten en hypnoterapi, der udelukkende anvender de hypnotiske fænomener ud fra et bestemt afgrænset formål, eller en hypnopsykoterapi, som tager udgangspunkt i en bestemt psykoterapeutisk retning på baggrund af en psykoterapeutisk relation og involverer et psykoterapeutisk forløb.

Der gives ikke noget tredje.

Med bind for øjnene eller ... ?

Selvfølgelig er der så den mulighed, at man kan arbejde spontant, i mørke, uden at vide eller kunne forudse noget om retning, respons og mulig virkning. Men hvad stiller en behandler psykoterapeutisk set op med anvendelsen af en teknik som hypnoanalyse eller regression, hvis han/hun ikke samtidig har et teoretisk kort at orientere sig efter; altså et kort som bl.a. kan oplyse om, hvordan, hvornår og hvorfor en bestemt teknik set i forhold til den aktuelle tera12 Se tre forskellige opfattelser af, hvad hypnoanalyse er: 1. www.lisrauff.dk/hypno.html#hypnose 2. www. tilladendehypnose.dk/hypnoanalyse.htm 3. www.hypnotisoeren.dk/hypnosebehandling

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

pisituation kan anvendes til fordel for en given klient i den psykoterapeutiske relation?

Litteraturliste: Fromm, Erika and Nash, Michael R. (1997) Psychoanalysis and Hypnosis. Connecticut: International Universities Press.

Inc. Gravesen, Jens-Jørgen (2004) Hypnose og hypnoterapi.

Gylling: Klim.

Harnum, Anne-M. (2009) Hypnose afmystificeret. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Hartland, John (1971) Klinisk Hypnose. Stockholm: Natur och Kultur.

Hjort, Stig D. (1989) Hypnose - historie – teknik – anvendelse. En indføring. København: Gyldendal.

Lars Erik Uneståhl (red.) (1999) Hypnos i teori og praktik. Örebro: Veje Förlag AB. Wormnes, Hillestad, Wikström (red.) (2000) Hypnos i teori, metodik och terapi. Sverige: Mareld.

Leuner, Hanscarl (1982) Symboldrama – Psykoterapi med dagdrömsteknik. Stockholm: Natur och Kultur.

Watkins, Helen H. (1993) Ego-State Therapy: An Overview.

IN: American Journal of Clinical Hypnosis, vol. 35, no 4.

Wolberg, Lewis R.(1945) Hypnoanalysis. New York: Grune & Strattan 1945.

Stig Dankert Hjort, MPF, mag. art. i filosofi, cand. mag. i filosofi/psykologi, diplomuddannet psykoanalytiker med certifikat i psykoterapi (EAP) samt certifikat i klinisk hypnose (EAHP). Han er p.t. bestyrelsesmedlem i Dansk Psykoterapeutforening, formand for Dansk Selskab for Hypnopsykoterapi samt leder af Vandkunsten Terapicenter.

11

i KROPPEN

HYPNOSE

Behandling af helbredsproblemer og angst med enkle metoder man kan anvende i sin praksis BRO MELLEM KROP OG PSYKE Af MARIANNE AMMITZBØLL Hypnose og trancearbejde falder ikke ind under nogen specifik teoretisk skole. Budskabet i denne artikel er, at det kan integreres i den terapeutiske retning, man arbejder indenfor, og det er givende for både terapeut og klient.

Brug af hypnose kan få forskellig form alt efter, hvem der anvender den, og efter, om man primært benytter direkte eller indirekte suggestioner. Det er betydningsfuldt, hvor meget terapeuten – ud over at lytte til klientens fortælling og til de følelser, der udtrykkes – også observerer hele det somatiske sprog, som får udtryk sideløbende med ordene: kroppens stilling, forandringer i gestik, vejrtrækning, ansigtsfarve, tegn på afslapning eller uro, synkebevægelser, ufrivillige bevægelser m.m. Der vil være forskellig stil i brugen af historier og metaforer. Hvor lydhør man er over for klientens billedsprog eller mangel på samme, hvor analytisk eller løsningsorienteret terapeuten arbejder, om man interesserer sig for at lære klienten enkle selvhypnoseteknikker, der kan trænes hjemme.

Det centrale, når man arbejder med helbredsproblemer i hypnose, er at styrke forbindelsen krop/psyke. I de ændrede bevidsthedstilstande er det givende for klienten at udforske og blive bevidst om den indre strøm af billeder, at opdage, hvor meget liv og bevidstgørelse der forekommer, når man lytter til billedsproget og vandrer i det indre landskab, som man gør i

12

drømmeanalyse, i symboldrama/fokuserede visualiseringer og i hypnose. Thomas H. Ogden siger i sin bog Conversations at the Frontier of Dreaming: ”Det psykologiske arbejde, der foregår på grænsen mellem det førbevidste og den ubevidste del af psyken, udtrykker, hvad det vil sige at være levende som menneske.” (p. 7) Selve hjertet er dér, hvor drømmene – både de natlige og de vågne i terapirummet – fødes, og det er også det land, man udforsker og dyrker, når klienten hjælpes i kontakt med helende indre billeder. Det er her, enhver form for kreativitet og leg fødes, før det ser dagens lys. Som den svenske psykolog Marta Cullberg Weston siger: ”Et terapeutisk arbejde, der udnytter denne indre billeddimension, får tilgang til et stort og rigt potentiale.”

Med kroppen som læremester Milton H. Erickson, M.D. (1901-80) er den moderne hypnoses store inspirator og fornyer.

To gange i sit liv blev han ramt af polio. Første gang da han var 17 år og boede med sin familie på en farm i Wisconsin. Lægen troede ikke, at Milton ville overleve natten, men drengen holdt sig vågen til solopgang og gik derefter i koma i flere døgn. Da han vågnede op, var han lammet og uden nogen kropsbevidsthed: ”Jeg kunne ikke mærke, hvor mine arme og mine ben befandt sig i sengen.” Han tilbragte timer med at lokalisere sine hænder, sine fødder og tæer og blev ekstremt optaget af, hvordan bevægelser Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

udføres. Det tog ham ti år at træne sig op, men han gennemførte det, først gennem iagttagelse af sin lillesøster, der lærte at gå, senere ved som medicinstuderende at lære om musklernes funktion og ved lange kanoture på Mississippi.

Man kan dreje på sin indre 'adrenalinhane' og skrue ned for stresshormonet.

Når terapeuter spurgte Milton Erickson, hvad der var nøglen til hans usædvanlige evner til iagttage og forudse andres reaktioner, var svaret: polio.

”Du kan igen gå stadig dybere, og helt ned, så du møder grænsen til søvn. Du kan gå på kanten til søvn, og hvis der kommer forstyrrende tanker, kan du forvandle dem til sommerfugle, der flyver væk.

De klienter, vi møder, er ofte afskåret fra deres krop, stærkt intellektualiserende og bange for det kreative uvante. Men i den uudviklede kropsbevidsthed ligger store potentialer, og ifølge Milton Erickson kan de potentialer udvikles.

Vi rummer ressourcer, som vi kan komme i kontakt med, bl.a. ved at gå via sanserne direkte til det autonome nervesystem. Ved at fylde kroppen med bevidsthed kan vi aktivt involvere os i vores egen helbredelse.

Hvis vi får hjælp til at ændre på vores opfattelse af os selv, kan vi overvinde problemer.

Metoden fraktionering Sådan kan man gå ind og ud af trancen: ”Sid et øjeblik med fødderne i gulvet og mærk den støtte, du føler. Træk vejret dybt ned i maven og mærk, hvordan din bevidsthed ændres.

Du kan gå lidt dybere og dybere. Du kan altid gå dybere. Jeg ved ikke, hvordan dit ubevidste vil give dig en interessant gave, men du kan gå dybere og mærke en behagelig følelse i kroppen.

Du går nu ind i en fokuseret tilstand af opmærksomhed – det er, hvad hypnose er. Jeg vil bede dit ubevidste give dig en fornemmelse af, hvilke små forandringer, du har brug for, for at leve mere fuldt.

Dit ubevidste kan nu give dig et symbol eller en sætning, der hjælper dig til at opnå netop det.

Kom nu tilbage til rummet og bevar den behagelige følelse i kroppen.”

Fraktionering er en nem teknik, hvor du for hver gang gør trancen dybere ved at bevæge dig ind og ud af den. Ved at gå dybere og lidt dybere og videre ned igen møder du den fokuserede opmærksomhed, som vi kalder trance. I dyb trance kan man kontrollere kroppen. Man kan rette sin bevidsthed imod, at kroppen ikke skal bløde, at sår skal hele, at knogler skal vokse sammen.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

FOTO: S. VAN DEURS

13

Du kan nu komme tilbage til rummet og få kontakt med alle dele af din krop.”

Erickson sagde: ”Du er kun begrænset af din forestillingsevne,” og det var han jo den rette til at sige. Du kan tilsvarende spørge dig selv, hvad det næste eventyr bliver i dit liv.

Hypnosens muligheder Alle psykoterapeuter kan have glæde af et kursus i hypnose, fordi en hypnotisk proces åbner direkte til den ubevidste del af psyken, der sandsynligvis er stedet, hvor forandring skabes.

Brug af hypnose hjælper samtidig til bedre at forstå detaljer i kommunikationen, fordi vi bliver mere opmærksomme på de ord, vi bruger.

Terapeuten kan også have nytte af selv at kunne gå i lette trancer og bruge det ubevidste som en co-terapeut, man konsulterer og lader sig guide af i det terapeutiske rum.

FOTO: S. VAN DEURS

At anvende hypnose hjælper os til at lægge mere

mærke til en klients kropssprog og signaler.

Hypnose hjælper også til hurtigt at opbygge tillid i et terapiforløb, involvere klientens krop og engagere klienten mere aktivt i terapien. Træne ham/hende til at erfare det selvhypnotiske aspekt ved udviklingen af trancetilstande.

14

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Hypnose som genvej Ligesom søvn har varierende dybde, så man kan være vågen og sove samtidig, foregår også trancetilstande i varierende dybder. I hypnose kan man på én gang være dybt involveret i at erindre og udforske glæden ved sin seksårs fødselsdag, føle sig som den seksårige, mærke hendes krop – og samtidig kommunikere med terapeuten og rapportere fra det indre. Her udnytter vi evnen til dissociation. Men hypnose er ikke en søvntilstand. Hypnose er intens indre koncentration og fokuseret opmærksomhed.

Hypnose kan også være selvhypnose, hvor terapeuten hjælper klienten til selv at lære at bruge trancetilstanden. Nogle klienter foretrækker, at terapeuten anvender hypnosen som en slags mental anæstesi, men bliver overraskede over, hvor aktive de selv er i processen.

I hypnose kan vi ændre på klientens indre oplevelse af sig selv. En yngre kvinde, der havde et antal mislykkede fertilitetsbehandlinger bag sig (med al det ubehag, det medfører), opnåede at blive gravid og gennemføre svangerskabet, efter at hun havde udviklet en bedre kropsbevidsthed og begyndte at tro på, at hun faktisk kunne blive gravid. Hypnosen bevirkede altså en ændring af kvindens oplevelse af, at hendes krop kunne fungere, som den skulle for at blive befrugtet.

Hypnose og mindfulness Meditation, hypnose og guidede visualiseringer foregår i ændrede bevidsthedstilstande, som ligger tæt op ad hinanden – selv om mange ikke vil kunne lide det synspunkt, fordi hypnose traditionelt har haft en lavstatus. Mange terapeuter er allerede fremragende hypnotisører uden at definere det, de gør, som tranceinduktion. Et eksempel er den verdensberømte grundlægger af guided mindfulness meditation, Jon Kabat-Zinn.

I mindfulness-meditation anvender man stribe-

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

vis af suggestioner, præcis som i en hypnoseinduktion.

Fokuseret opmærksomhed Næsten al moderne hypnose fokuserer på opmærksomhed og på at dirigere fokuseret opmærksomhed på klinisk nyttige måder.

Det magiske for mange, der oplever hypnose, er, at man kan udvikle tilstande, som letter på smerte ved fx at skabe en bedøvet følelse i et område af kroppen, og at det kan ske blot ved at skabe ændret temperatur i en hånd. ”Forestil dig, at du leder efter noget i din fryser!” eller ”Forestil dig, du er ved at afrime din fryser” kan være gode indgange til at gøre en hånd kold – og så flytte 'bedøvelsen' (fingrene bliver faktisk helt hvide) derhen, hvor den skal bruges.

Trancefænomener Dissociation i hypnose kan fx være, at man bliver totalt optaget af at iagttage en arm, der løfter sig – mens resten af kroppen forsvinder.

Der findes mange forskellige trancefænomener i kroppen, dissociative processer/tilstande som analgesi, dvs. evnen til at reducere sanseindtryk, katalepsi, som er hæmning af viljestyret bevægelse – fx: ”Du kan mærke, at det er lettere slet ikke at åbne øjnene lige nu.”

Ideodynamiske signaler 1 Man kan hjælpe en klient ind i trancetilstande ved at fokusere på naturlige fysiologiske fænomener, der kan observeres, når man slapper af.

Jeg anvender noget, jeg kalder 'dit håndsignal'.

Under afslapning beder jeg klienten fortælle mig, når hun mærker, at det prikker eller snurrer, eller at der kommer varme i hånden eller i 1 Ideodynamiske reaktioner dækker over forskellige trancefænomener – fx ufrivillige bevægelser, ufrivillige sansninger – som man i hypnose udnytter til kommunikation og fordybelse.

15

“

Meditation, hypnose og guidede visualiseringer foregår i ændrede bevidsthedstilstande, som ligger tæt op ad hinanden – selv om mange ikke vil kunne lide det synspunkt, fordi hypnose traditionelt har haft en lavstatus.

foden. Det bruger vi så til at bekræfte personen selv i, at hun allerede er begyndt at slappe af.

Fænomenerne i hånden skyldes den naturlige udvidelse af blodkarrene, når afslapningen starter og det sympatiske nervesystem slapper af.

På den måde kan man overgive tranceinduktionen til klienten som et redskab, og de erfaringer kan klienten anvende til at træne hjemme og til hurtigt at bringe sig i en trancetilstand.

At aktivere kroppens naturlige evne til selvheling er naturligvis vigtigt i forhold til sundhed, sygdom og velvære. En interessant måde at involvere kroppen på i terapien er at få det ubevidste til at svare på spørgsmål gennem kropslige signaler. Den teknik, der øger kropsbevidstheden, kaldes for ideomotorisk respons. Det kan ligeledes anvendes til at fordybe tranceoplevelsen, og det bestyrker også klienten i, at han/hun faktisk befinder sig i en ændret bevidsthedstilstand.

Man knytter her 'ja-' og 'nej-svar' til motoriske bevægelser, såkaldt 'ja- og nejfinger', eller man kan udvikle håndlevitation og også opleve sensoriske ændringer ved at varme hænder og fødder. Magnetiske hænder – at hænder kan nærme sig hinanden i let trance eller frastødes – er også en måde at få kroppen til at besvare spørgsmål.

Forbindelsen mellem krop og sjæl Når man arbejder med hypnose, ved man, at der ikke er noget skarpt skel mellem psykiske og fysiologiske processer. Forsøg med sårheling, sammenvoksning af knoglebrud og standsning af blødninger viser, at når man retter sin opmærksomhed mod det givne problem og beder kroppen fremme den proces den skal, så sker det faktisk. Fx ved benbrud i både højre og venstre ben sker sammenvoksningen hurtigst i det ben, man har fokuseret på og bedt om at hele.

16

Når vi laver visualiseringer, reagerer kropsbevidstheden via elektriske impulser på hændelser, som om de faktisk foregår i virkeligheden.

Som eksperiment kan du forestille dig, at du går ud i køkkenet, tager en kniv og skærer en citron over. Mærk duften, se saften brede sig. Jo flere sanser, du aktiverer, jo mere intens bliver reaktionen, og mundvandet løber. Dette kaldes ideosensorisk reaktion.

I min hypnosepraksis har jeg iagttaget, at når klienten anmodes om at bruge sin ja- eller nejfinger og lade svaret komme fra kroppen og ikke som et svar, man tænker sig til, så opleves det meget effektfuldt. Via observation af fingersignalerne hjælpes han/hun i dybere og dybere trancetilstande gennem et spørgsmål eller en opfordring til at lytte til kroppens fortælling: ”Lad din ja-finger fortælle, når din hånd hviler på håndtaget”, ”Lad din ja-finger fortælle, når du kan se dit trygge sted”, ”Lad den arm fortælle dig en historie om det problem, du er optaget af.”

Trygt sted I hypnose, i symboldrama, i EMDR og i SEterapi hjælper man i startfasen klienten med at udvikle et trygt sted, som hun kan bruge til at regulere sine følelser med og kan træne hjemme mellem møderne hos terapeuten.

Typisk vil man begynde med en tranceinduktion, hvor man guider klienten til at finde følelse af velvære i kroppen – måske ved at gå tilbage i tid til en situation, hvor hun havde oplevelsen af at føle sig dybt afslappet og sorgløs. Når der kommer billeder og erindringer om, hvordan det var på det sted, hjælper terapeuten klienten med at udforske oplevelsen. Mærke trygheden i kroppen, se sig selv gå på stranden på bare tæer eller i skoven, sanse fornemmelsen i fødderne, mærke temperaturen, se farver og vækster, bøl-

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

ger, lyde af vand, dufte, gennemgå alle sansemodaliteter. Mærke letheden, mærke, hvordan trygheden fylder hele kroppen.

En klient hørte altid lyden af en bestemt fugl, hver gang han mødte sit trygge sted. Det gav ham en dyb følelse af fred. For andre er det stærkeste den sensoriske kontakt med underlaget under fødderne.

Kalibrering af smerte/ubehag Det kan lade sig gøre at ændre på smerteoplevelse. Man kan fx bruge en skala fra et til ti, hvor ti er den stærkeste smerte, klienten kan forestille sig, eller et billede som i nedenstående case: behandling af stressbetinget hovedpine.

En yngre kvinde, der havde forsøgt at komme af med sin hovedpine, og som var undersøgt, uden at noget unormalt var fundet, ønskede at forsøge med hypnose.

Hun blev bedt om at koncentrere sig om lydene i det fjerne. Vi etablerede fingersignaler. Hun blev bedt om at forestille sig området, hvor hun havde ondt, begynde at male i en farve efter eget valg og så brede farven mere og mere ud, til den blev lysere og svagere, lettere og mindre tydelig. ”Forestil dig, at du gør smerten mindre og gør farven svagere, gør den 25 procent så lys, gør den mere og mere utydelig.”

Klienten oplevede trancen som meget behagelig, efter få behandlinger var smerten begyndt at aftage og kort tid efter næsten væk.

Hun var instrueret i at lave selvhypnose hjemme ved at fokusere på sin hånd og mærke, at den blev lettere og lettere for så at lande på låret igen.

Ud over at smerterne aftog, mærkede hun også, at hun blev mindre stresset på sit arbejde.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

FOTO: S. VAN DEURS

17

Angst for næste skridt Endnu en case. Behandling af en 13-årig til at overvinde angst og udvikle større selvaccept: Den unge pige ønskede selv at prøve hypnose efter at have været til et par samtaler hos psykolog.

Metoder, vi brugte ved vores møder, var: i let trance at opleve at række hånden op i timen, at turde sige noget i skolen, opleve at rummet bliver lysere, når hun er aktiv. Møde dyr, der repræsenterede vigtige ressourcer. Tegne dem hjemme. Høste frugter i et træ, dele dem ud og se glade ansigter.

I hypnose rejste hun med toget til Louisiana og så en sal fuld af billeder fra sit liv, hvor hun turde noget af det, hun har været bange for. Hun oplevede at føle en dejligt frisk fornemmelse i sin krop ved at turde noget, som hun har drømt om i lang tid. Hun så sig selv stråle. ”Jeg går ud ad en anden vej – til et andet niveau – det andet er fortid. I det næste rum skinner det bare af lys og sol.”

Efter sommerferien var der ikke brug for flere samtaler.

Sænke blodtryk Sluttelig vil jeg nævne, at vi psykoterapeuter kan gøre meget for den store gruppe klienter, som lider af for højt blodtryk og ellers må tage blodtrykssænkende medicin. Det lykkes bedst, hvis de er motiverede for at arbejde med motion, dybdeafslapning og selvhypnose.

Vi arbejdede med at gå ind i kroppen og slappe blodårerne af, vi fandt et trygt og smukt landskab, og han blev bedt om at finde sin sorgløshed og lade sig svæve som en fjer hen over landskabet. I trance gentog vi denne visualisering og fordybede den kropslige følelse.

Klienten trænede hjemme og kunne hurtigt selv opnå dyb afslapning. Blodtrykket blev normalt, og tre år senere fungerer kombinationen af aktiv motion og visualiseringer i hypnose stadig for denne mand.

18

FOTO: S. VAN DEURS

En 65-årig mand, der dyrkede motion, ønskede at undgå medicinering for sit forhøjede blodtryk.

Han fik ved samtaler og hypnosebehandling hjælp til at møde dagen med større sindsro og opnåede kontrol over negative tanker som ’en ny dag truer’.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Konklusion Jeg har i denne artikel forsøgt at videregive erfaringer fra 25 års arbejde med ændrede bevidsthedstilstande og med kroppens selvhelbredende kræfter.

Når mennesker rammes af uforklarlige sygdomme, har man brug for hjælp ud over den naturvidenskabelige behandlingsmodel.

Der er aldrig kun én ting, der hjælper på alvorlig smerte eller autoimmune reaktioner. Den amerikanske psykolog Maggie Phillips siger i sin bog Finding the Energy to Heal, at heling ikke kommer ved brug af nogen bestemt metode, men snarere af ”den flydende kombination af alle de helende ressourcer, som mødes, når klienten og jeg sidder sammen i rummet.”

Nyere energimedicin og -psykologi giver håb for udmattelses- og stresstilstande. Det samme gør alternative metoder som akupunktur, tai chi, qigong, yoga og meditation, der påvirker den subtile energi, som kineserne kalder qi. Man opfatter sygdom som ubalancer og nedbrydning af qi. Alle disse metoder virker ved at opbygge energi.

Jeg spurgte en 65-årig kvinde, hvad der havde hjulpet hende i slutfasen af et langvarigt forløb med svækkelse af muskelkraft – ud over den glimrende assistance, hun fik fra hospitalet.

Svaret lød: besøg hos en kompetent healer, der arbejdede på det, man i den alternative medicin definerer som kroppens æteriske energi. Hun bad kvinden meditere, mærke det æteriske lag og visualisere sine to vigtigste styrker: at tænke klart og at bruge sin humor. Men det allervigtigste havde været at mærke betydningen af de relationer, der omgav hende. At mærke den kærlighed og støtte var noget af det stærkeste i hendes helbredelse.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Det er en smuk og personlig beskrivelse af det, Maggie Phillips kalder finding the energy to heal. Moralen er helt enkel: det virker!

Litteraturliste Achterberg, Jeanne, Dossey, Barbara, Kolkmeier, Leslie: Rituals of Healing. Using Imagery for Health and Wellness.

New York: Bantam Books 1994.

Ammitzbøll, Marianne: Psykoterapi med vågne drømme.

En introduktion til symboldrama. I Psykoterapi i Danmark.

Brikker af en helhed. København: Psykoterapeut Foreningens Forlag 2005.

Cullberg Weston, Marta: Den inre bild dimensionen. Tidskriftet Indsikten, Stockholm 2007/1.

Enquist, Björn: Pre-surgical Hypnosis and Suggestions in Anesthesia. Thesis, Karolinska Institutet. Stockholm 1996.

Hayley, Jay: Advanced Techniques of Hypnosis and Therapy, Selected Papers of Milton H. Erickson. New York: Grune & Stratton 1967.

Ogden, Thomas H.: Conversations at the Frontier of Dreaming. London: H. Karnac 2002.

Phillips, Maggie: Finding the Energy to Heal. How EMDR, Hypnosis, TFT, Imagery, and Body-Focused Therapy Can Help Restore Mindbody Health. New York: Norton 2000.

Rossi, Ernst, & Cheek, David: Mind-Body Therapy: Ideodynamic Healing in Hypnosis. New York: Norton 1998.

Marianne Ammitzbøll, M.A., MPF. Uddannet på Institute of Transpersonal Psychology, Californien. Privatpraktiserende. Har udgivet Den viise kvinde (1994), Den skjulte skat (1995) og skrevet 'Psykoterapi med vågne drømme. En introduktion til symboldrama' i Psykoterapi i Danmark, Psykoterapeut Foreningens Forlag 2005.

Under uddannelse til qigong lærer.

19

Ud af

SØVNLØSHEDENS

Erfaringer med terapi og VEJE UD AF SØVNLØSHED Af MARIANNE DREYER Søvnløshed er en folkesygdom, og den kan i sine mere kroniske former være et invaliderende mareridt.

“

Hvis søvnløsheden var en god ven, hvad mon den så ville fortælle mig?

Spørgsmålet om, hvordan man kan komme fri af denne lidelse, har optaget mig intenst i mere end 10 år, dels fordi jeg selv har haft en alvorlig rem af huden, dels fordi jeg har arbejdet med mange klienter og kursister med den problematik. Bag det hele ligger desuden en endnu ældre faglig passion for at finde svar på et af de vigtigste terapeutiske spørgsmål: hvordan kan man hele et slidt og traumatiseret nervesystem. Arbejdet i mit terapirum har derfor i alle årene været et eksperimentarium med henblik på at komme dybere i retning af besvarelse af dette spørgsmål i praksis – stående på skuldrene af især den kropsorienterede psykoterapi (Bodynamic, Peter Levine og Diane Poole Heller) og østligt inspirerede tilgange og teknikker.

De gængse søvnråd – og andre veje Der har de senere år været skrevet ret så meget i dagspressen om søvnproblemer. Her er også eksperternes gængse råd for en bedre søvn blevet folkeeje. BT har som eksempel skrevet 16 Råd om god søvn (3.9.2008) med Scansleep som primær kilde. Essensen er velkendt: Sørg for en god seng, et mørkt rum, en regelmæssig søvnrytme, undgå sovemedicin og undgå stimulanser og kraftig fysisk aktivitet tæt på sovetid.

Dette er jeg helt enig i. Men mine erfaringer og tilgange adskiller sig på et par afgørende punkter:

20

• I stedet for at stå op og gøre noget andet, til man bliver træt, anbefaler jeg, at man bliver i sin seng, når man vel at mærke har lært, hvordan man selv kan drosle sit system ned i en dyb afspænding i retning af søvn.

• Mange læger og neurologer anbefaler, at man bruger det dybe åndedræt til at falde i søvn.

Dette åndedræt er virksomt til dybdeafspænding om dagen. Men man får energi og vitalisering af det dybe åndedræt. Nattens åndedræt skal være let og med mindre iltindtag (Krugman 2005, Chopra 2000).

Individuel terapi – og selvhjælp Den optimale effekt ved søvnløshed fås efter min erfaring gennem en syntese af individuel terapi og klientens eget arbejde med en række selvhjælpsteknikker. Fra mine kurser om søvnløshed har jeg desuden erfaret, at rigtig mange mennesker kan komme langt i retning af god søvn alene gennem selvhjælpsteknikkerne. Mit fokus vil derfor i det følgende være på selvhjælpsteknikker som en del af et terapiforløb.

Hvis søvnløsheden var en god ven Det øverste lag i den biografiske arkæologi er de aktuelle stressorer i livet. I de allerfleste tilfælde skal der reduceres i de ting, der belaster klienten i dagligdagen, samtidig med at man arbejder på, at klienten lærer at forholde sig anderledes til belastninger. Det afgørende er her, at klienten får hjælp til nysgerrigt at udforske sit systems reaktioner og til at træffe de valg, der går i retning af at drosle ned. For et slidt nervesystem

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

MARERIDT

selvhjælpsteknikker kan det nemlig være helt andre ting, der belaster, end det, der gælder for mennesker med et stærkt nervesystem. Det kan fx også dreje sig om positive ting, som bare på dette tidspunkt er for meget. Udforskningen handler i al enkelthed om at finde sammenhænge mellem dage med god eller bedre søvn samt dage med dårlig søvn – sammenholdt med det, der skete dagen i forvejen. Klientens skriftlighed kan være væsentlig for at afdække mønstrene. Arbejdet med stressorerne handler om at finde ud af: hvad – hvor meget – og hvornår på dagen. Det kan være, klientens system kun kan klare at se fjernsyn frem til kl. 21, indtil nervesystemet har fået det bedre.

Dette arbejde adskiller sig ikke fra almindelig stresshåndtering.

Man kan også med held gå mere intuitivt til værks og sammen med klienten udforske det store spørgsmål: ”Hvis søvnløsheden var en god ven, hvad mon den så ville fortælle mig?” Kroppens ubehagelige symptomer fortæller ofte vigtige budskaber om både livet her og nu og om ting, der er sket i fortiden. Hele eksistensen skal under lup, og klienten skal lære at blive sit eget nervesystems advokat.

Traumer og belastninger fra fortiden Det næste lag er det terapeutiske arbejde med de traumer og langtidsbelastninger, der ligger i biografien, som trænger sig på, og som er klar til bearbejdning. Det er et stort kapitel, jeg ikke vil komme ind på her, og der er som bekendt mange tilgange. Personligt har jeg bedst erfaring med

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

en kombination af kropsterapi inspireret af Bodynamic, Levine og Heller og tankefeltsterapi (TFT), en metode, der hviler på den kinesiske akupunktur og meridianlære (Callahan 2005).1 Peter Levine har gjort det så klart, at PTSD opstår som følge af, at personens nervesystem ikke kan rumme den overlevelsesenergi, som ikke er blevet udløst i kamp/handling eller flugt i en situation, der oplevedes som livstruende. Min erfaring er, at langtidsstress eller belastning af nervesystemet har en lignende effekt på systemet, og min antagelse er, at det oftest er både traumatiserende begivenheder og langtidsbelastninger, der ligger bag søvnløshed.

Det dybeste lag i klientens biografi handler om de allertidligste belastninger på systemet, oftest førsprogligt. Arbejdet med dette lag har jeg først fået fokus på gennem de senere år, hvor jeg har fundet nye tilgange til at kunne behandle de førsproglige traumer og belastninger på systemet.

Ruten gennem de biografiske lag er helt individuel. I de lettere tilfælde af søvnløshed kan man ofte nøjes med at arbejde med det aktuelle stof kombineret med en god selvhjælps-værktøjskasse.

Hjælp til selvhjælp Som terapeut handler det om at blive overflødig så hurtigt som muligt. Derfor har selvhjælpeteknikker altid optaget mig. Og i arbejdet med 1 TFT har været behandlet her i bladet i en artikel af Niels Gyldenkærne, MPF. Psykoterapeuten 2, 2009.

21

Tegning: Vilhelm Pedersen (1820-1859)

heling af et slidt og traumatiseret nervesystem er det min erfaring, at klientens arbejde hjemme oftest er en nødvendig forudsætning. Motivationen til dette arbejde er altafgørende. Den kommer ikke fra ’skulle’ og ’burde’ og den løftede pegefingers disciplin. Kilderne til en holdbar motivation kommer dels fra klientens egne sansninger og erfaringer af, at en given teknik har en mærkbar effekt – og dels fra lysten til at gøre noget godt for sig selv. Det sidste skal klienten ofte have hjælp til at finde og genfinde.

Fire nye veje i retning af god søvn Der er mange veje til et sundere nervesystem og en god søvn. Min søgeproces og eksperimenteren har ført mig til fire nye hovedveje ved siden af almindelig stresshåndtering og et grundigt terapiarbejde med traumer og belastninger fra biografien: • Behandling af stress i kroppen, der kommer indefra betinget af kost og andre oftest uerkendte overfølsomhedskilder. Denne kilde til stress er ukendt for de fleste.

• Sounder sleep-øvelser, inspireret af Michael Krugmann, elev af Moshe Feldenkra-

22

• •

is: slowflow mikrobevægelser synkroniseret med åndedrættet.

Nogle østligt inspirerede teknikker, inspiration bl.a. Pema Chödrön – og en teknik, jeg kalder 'Ressourcefelt-teknikken'.

Tankefeltterapi: arbejde med en række meridianpunkter samt EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) inspirerede øjenbevægelser.

Søvnløshed og kost For efterhånden mange år siden, da jeg selv led af søvnløshed, sagde en kollega til mig: ”Har du tænkt på, om der er noget, du ikke kan tåle?"

Min spontane reaktion var, at det var langt ude.

Jeg holdt dog forsøgsvis op med hvede og mælkeprodukter. Og straks blev min søvn helt markant bedre. Det blev starten på en lang opdagelsesrejse i forståelsen af sammenhæng mellem nervesystem/søvn og kost. Intolerance er ikke det samme som allergi. Reaktionen kommer typisk 10-15 timer efter indtagelsen af fødevaren, da det har med fordøjelsen at gøre, det vil sige ofte om natten. Uro, stress og angst er en af flere reaktionsformer på kostintolerance. Det lumske,

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

når kostintolerance giver stress, uro eller angst, er, at det ligner 'almindelig' stress, uro og angst.

Denne sammenhæng er beskrevet, men det er ikke let at finde dokumentation (Deibjerg 2000).

Jeg har derfor interviewet to af vores kendte kostfolk, Frede Damgård i Århus og læge Knut Flütlie i Vejle. Begge bekræftede mine erfaringer ud fra deres kliniske erfaringer gennem mange år, men også de savnede dokumentation.

Diagnostisering og behandling Man kan finde ud af, hvad nervesystemet evt. reagerer på, ad flere veje. Udelukkelsesmetoden og pulstagning er de traditionelle. Pulsen stiger lidt, hvis nervesystemet stresses af en given fødevare. Disse metoder er besværlige og upræcise. Blodprøver kan vise det helt præcist, men laves kun i udlandet og er meget dyre. Kinesiologisk muskeltest er rigtig god til formålet og er efter min erfaring lige så præcis som blodprøverne. Det heldige er, at man hurtigt ved afprøvning kan se på søvnen, om man har fundet det, der generer systemet.

Nogle mennesker kan efter en pause med en eller nogle fødevarer vende tilbage til at tåle disse efter fx tre måneders pause. Men for rigtigt manges vedkommende vender problemet tilbage.

Gennem årene har jeg erfaret, at de allerfleste af de klienter, jeg har haft med søvnproblemer eller andre nervesystemsbetingede problematikker, lider af større eller mindre grad af intolerans-reaktioner. Derfor tester jeg altid disse klienter kinesiologisk, hvis de vil, for reaktion på fødevarer i forhold til søvnproblemer, stress og angst. Det at holde sig fra en given fødevare er ingen holdbar løsning. Det er imidlertid min erfaring, at man kan arbejde sig helt eller delvist fri af reaktioner på kost ved hjælp af TFT. Sounder sleep-teknikkerne I min uddannelsestid på Bodynamic InstitutPsykoterapeuten nr. 1, februar 2012

tet husker jeg stor ærefrygt om navnet Moshe Feldenkrais, uden at vi nogensinde rigtigt kom til at blive bekendt med hans lære om krop og psyke. Hans skole har aldrig rigtigt slået an i Danmark, men er yderst velanset i Tyskland og USA. En af hans elever, Michael Krugman, havde lagt mærke til, at nogle af Feldenkrais' øvelser resulterede i, at mange faldt i søvn undervejs. Det blev starten til hans udvikling af Sounder Sleep-systemet, som er formidabelt til at dybdeafspænde kroppen. Af alle de afspændingsteknikker, jeg har arbejdet med, er disse mikrobevægelser synkroniseret med åndedrættet det mest effektive. Når man først har opdaget fidusen i de uendeligt små næsten usynlige bevægelser og har lært sig fremgangsmåden, egner teknikkerne sig desuden rigtigt godt til at lave liggende i sengen. Det betyder, at klienten ikke længere behøver at frygte at ligge vågen en hel nat, hvor angsten bliver selvforstærkende, men at hun stille og roligt kan gå i gang med disse subtile bevægelser og nyde, at systemet drosler længere og længere ned. Det er vigtigt, at målet for klienten ikke er søvn, men derimod en dyb og regenererende afspændt tilstand, som – hvis kroppen vil – går over i slumren eller søvn.

De følelsesmæssige landskaber Det er altafgørende, at klienten lærer at forholde sig anderledes til søvnløsheden og til alle de følelsesmæssige landskaber, der er omkring denne. Typisk bekymring og angst, måske panik etc.

Der er mange redskaber, og det handler om at finde netop de veje, der dur for den enkelte klient. Den kognitive terapi har nogle gode bud.

Det samme gælder Mindfulness-teknikkerne.

Jeg vil her nøjes med at beskrive mine erfaringer med teknikker, som er mindre kendte, og som står mit hjerte særligt nær, fordi de ofte har en meget dyb effekt.

23

“

Det er altafgørende, at klienten lærer at forholde sig anderledes til søvnløsheden og til alle de følelsesmæssige landskaber, der er omkring denne. Typisk bekymring og angst, måske panik etc.

Pema Chödrön har en vidunderlig historie,2 der illustrerer princippet to take poison as medicine:

Tegning: Vilhelm Pedersen (1820-1859)

Poison as medicine Fællesnævneren for en lang række tilgange til håndtering af søvnløshedens mareridt er accept.

Når den søvnløse ophører med at bekæmpe søvnløsheden, men derimod forsøger at acceptere tilstanden, kan systemet slappe mere af og i bedste fald bevæge sig i retning af søvn. I den buddhistisk inspirerede psykologi findes teknikker, der er mere radikale og går et spadestik dybere end accepten.

Den buddhistiske nonne Pema Chödrön har i sit forfatterskab beskrevet en sådan teknik. Princippet kaldes to take poison as medicine: dvs. at man ikke nøjes med at acceptere den uønskede følelse eller tilstand, men at man inviterer følelsen eller symptomet til at fylde hele kroppen.

Konkret finder man først den kropslige sansning, der modsvarer søvnløsheden eller angsten.

Det handler oftest om kontraktioner og spændingsmønstre i kroppen. Derefter åbner man sig helt for det ubehagelige, ånder det så at sige ind, fylder sig helt med ubehaget – og ånder derpå medfølelse med sig selv og sin søvnløshed ud. Langt de fleste af mine klienter oplever en umiddelbar lettelse. Det farlige bliver mindre farligt, og angstniveauet mindskes. For nogle forsvinder stress eller angstfornemmelsen helt.

Teknikken er første del af en mere vidtgående medfølelsestræning, som jeg ikke synes hører hjemme i det terapeutiske rum.

24

Milarepa (tibetansk yogi fra 1100-tallet) kom en dag hjem til sin hule. Den var helt fuld af dæmoner (alle de ubehagelige, uønskede følelser, tanker og kropssansninger).

For at blive dem kvit gav han sig først til at undervise dem i Buddhas lære (tale fornuftens stemme til sig selv). Det gjorde hverken fra eller til, dæmonerne var uanfægtede. Så blev han grundigt gal og gav sig til at smide dem ud. (Sådan forholder vi os nok oftest, når vi vil af med det ubehagelige og smertelige).

Nu gik det helt galt! Dæmonerne formerede sig lystigt, blev flere og flere. Milarepa tænkte sig om. ”Åh jo: accept!” Han sundede sig og sagde så til dæmonerne: ”I må gerne være her, bare jeg også lige kan være her.”

Det hjalp. De fleste dæmoner forsvandt, bortset fra nogle få i krogene. Han var lettet. Men pludselig mærkede han, at der stod nogen bag ham. Han vendte sig om og fik øje på en mega ildsprudlende dæmon. Accepten var god, men ikke tilstrækkelig.

Han tænkte sig grundigt om, hvad havde han lært af sin lærer? Så tog han mod til sig, stillede sig lige foran dæmonen, så den ind i øjnene og sagde: ”Spis mig!” Og væk var alle dæmonerne. (”Spis mig” skal forstås som det at forene sig helt med det ubehagelige, overgive sig totalt, tage det ind i hele kroppen).

Ressourcefelt-teknikken.

Klienten sidder eller ligger ned. Sammen med terapeuten finder hun nu en efter en fx fire mennesker, som hun placerer rundt omkring sig. Personerne har det tilfælles, at i deres nærhed føler hun sig tryg og kan være helt sig selv. De kan være kendte eller ukendte, almindelige menne2 Historien er fortalt frit efter Pema Chödrön. Parenteserne er mine kommentarer og ‘oversættelser’ til vestlig forståelse.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

“

Fællesnævneren for en lang række tilgange til håndtering af søvnløshedens mareridt er accept. Når den søvnløse ophører med at bekæmpe søvnløsheden, men derimod forsøger at acceptere tilstanden, kan systemet slappe mere af og i bedste fald bevæge sig i retning af søvn. sker, arketypiske eller høje/guddommelige skikkelser. Kriteriet for valget er, at klienten skal kunne mærke, at systemet drosler ned, og at hun får det godt af at tænke på de pågældende personer. Langsomt konstellerer disse nu et åbent tryghedsrum omkring klienten. Klienten lærer derefter at åbne kroppens forskellige sider for den tryghed, som hver af personerne rummer for hende, og hun lærer at tage imod, at fylde hele sin krop med fornemmelsen af tryghed, venlighed, omsorg og kærlighed.

Hvis der er tale om udelukkende almindelige mennesker, spørger jeg ofte, om klienten også kan finde en repræsentant for noget, der er 'større end hende selv’. Det kan fx være ’den blå himmel med skyer på’, eller ’den nyudsprungne bøgeskov/naturen’, eller ’kærligheden’. Dette ’større’ lægges så uden om de tryghedshedsgivende mennesker.

Når tryghedsrummet er skabt og taget grundigt ind i hele kroppen, beder jeg klienten invitere en af sine vanskelige følelser indenfor. Lad os antage, at det er angsten for ikke at falde i søvn.

Denne angst skal ikke manes frem, men tanken om den slås an. Derefter skal problemfølelsen have lov at blive næret eller mildnet af stemningen fra feltet omkring. Som en forkommen kattekilling, der får lov at ligge foran kaminen.

Hvis angsten er stor, må den tages ind i små bidder. Det er vigtigt, at klienten hele tiden guides til at lade opmærksomheden gå ud og hente varme, ro og kraft fra ressourcefeltet. Det er på en måde, som om det er ressourcepersonerne, der skal 'gøre arbejdet'.

Senere taler jeg med klienten om, at der efter min opfattelse er tale om projektioner, og at ressourcepersonerne er 'døre' ind til hendes egne ressourcer.

Det almindeligste er, at klienter melder tilbage,

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

at problemfølelsen svinder, smelter, fordamper eller i hvert fald mildnes. Derfor er teknikken rigtigt god for mange at falde i søvn på. Langsomt over tid genvinder klienten tilliden til sin egen krop og til det dybeste, hun ved af.

Det er min erfaring, at hvis klienten dagligt laver ressourcefelt-øvelsen i kombination med TFT, gerne liggende i sengen, kan det bidrage til, at sengen igen bliver et fredhelligt sted for afspænding, nydelse, dyb hvile og søvn i stedet for en pinebænk.

TFT og søvn Tankefeltterapi er udviklet af Roger J. Callahan i 1980’erne. Det er en behandlingsform, der dels bygger på den kinesiske meridianlære, dels på kiropraktor George Goodhearts kinesiologi samt på øjenbevægelser fra EMDR. Kort fortalt går det ud på, at klienten tuner ind på fx sin stress eller angst og aktiverer derefter samtidig en række akupunkturpunkter ved at tappe på dem med to fingre. En sådan sammensætning af punkter samt en række øjenbevægelser kaldes en algoritme.

TFT har aldrig rigtigt slået igennem i Danmark i MPF- eller psykologkredse. Billedet er ganske anderledes i Norge, hvor denne terapiform har vundet grundigt indpas, også i det offentlige behandlingssystem. En af Norges førende traumepsykologer, Atle Dyregrov, internationalt kendt ekspert på feltet, konkluderer i en artikel (Dyregrov 2009), at når han får en traumatiseret klient i behandling, starter han med TFT, og i tilfælde, hvor det ikke virker, vender han tilbage til de mere traditionelle metoder.3 3 I sin artikel konkluderer Dyregrov, at det er tilstrækkeligt at arbejde med nogle standardsammensætninger af punkter ift. traumebehandling. Min erfaring er, at man kan nå rigtigt langt med disse standardpunkter. Derfor kan man også undervise grupper af søvnløse i disse teknikker. Men i det individuelle klientarbejde er det min erfaring, at det

25

Selvhjælp med TFT I arbejdet med traumer benytter jeg både TFT og SE, Somatic Experience (Heller 2005 og Levine 2006 og 1998), afhængigt af den enkelte klient, ofte også begge metoder i forskellige faser af forløbet. Til behandling af søvnløshed er TFT for de fleste af mine klienter helt uundværlig, blandt andet fordi TFT rummer værktøjer, som klienten relativt nemt selv kan benytte både i sin hverdag og liggende i sin seng, og som oftest med rigtig god virkning.

I TFT benytter man en såkaldt SUD skala, Subjective Units of Distress. Klienten vurderer selv sit ubehag på en skala fra 1 til 10 med 10 som det værste. Igen er det hensigtsmæssigt at få klienten til at mærke de kropslige symptomer. Når klienten har lavet sin algoritme, vurderer hun igen, hvor på skalaen hun nu befinder sig. Det er meget almindeligt, at SUD rasler ned, og for mange mennesker er det en overraskende erfaring selv at kunne bringe sit stressniveau så hurtigt ned. Desværre holder det langtfra altid, men skal gentages igen og igen over tid. Når klienten kan teknikken, tager en algoritme kun 2-3 minutter at udføre.

Når man bliver uddannet i TFT, møder man ofte, også i Callahans forfatterskab, en vuptiholdning: at traumer og vanskelige symptomer er væk i et snuptag med TFT. Det er ikke min erfaring ved søvnløshed. Ikke desto mindre må jeg konkludere, at TFT er et fremragende og for mig helt uundværligt redskab, når det gælder arbejde med søvnløshed, stress og i det hele taget nervesystemsbetingede lidelser. gør en forskel at arbejde mere rettet mod den enkeltes system, idet man tester kinesiologisk, hvilke meridianer der er svækkede, når klienten tuner ind på fornemmelserne af sin søvnløshed. Derved fremkommer en individuel algoritme/ sammensætning af punkter. Arbejdet med øjenbevægelserne er det samme som i standardudgaven.

26

Rødder tilbage i det førsproglige Igennem de sidste år er jeg igen blevet mere og mere opmærksom på, at stress i systemet ofte har meget dybe rødder i biografien ned i det førsproglige felt og i tiden før erindringen. I den kropsorienterede psykoterapi er det ikke uvanligt at arbejde med symptomer, der stammer fra både fødsel og fostertiden, men jeg har ikke haft fokus på dette i mange år, idet jeg har følt, at både diagnosticeringen af sammenhængene og muligheden for heling af disse tidlige sår var alt for usikker og resultaterne for sparsomme.

Nu er jeg meget optaget af at udforske diagnosticering af det, jeg kalder 'kimtidspunkter' til fx søvnløshed, stress og angst, dvs. første gang nervesystemet var udsat for en overbelastning, der hypotetisk danner kimen til det nuværende symptom. Dette tidspunkt finder jeg ved hjælp af en kinesiologisk muskeltest. Derved spørger man kroppen og ikke den bevidste erindring.

Fødslen er topscorer blandt disse kimtidspunkter. Derefter findes de relevante følelser. Selve helingsarbejdet sker ved hjælp af TFT. For nogle klienter er dette alt for mystisk. Så er der heldigvis andre veje. Men mine erfaringer med dem, der vælger at arbejde på denne måde, er, at det rykker overraskende.

Søvnen – et mysterium Søvnen har til alle tider været et mysterium – hvor naturlig den end er. Søvnløshed er et særdeles komplekst fænomen, der rummer en lang række ubesvarede spørgsmål af både lægelig og psykologisk karakter. Dertil kommer, at ikke to søvnløshedshistorier er ens. Når det er konstateret, at der ikke er noget lægeligt i vejen, må klient og terapeut i hvert enkelt tilfælde sammen finde vejen.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Litteratur Berg, Søren: Din guide til en sund søvn. DVD. Bertelsen, Jes: Nuets Himmel. Borgen 1994.

Callahan, Roger J: Tankefeltterapi. Aschehoug 2005.

Chopra, Deepak: Restful Sleep. Rider 2000.

Chödrön, Pema: Veje til frygtløshed. Klim 2006.

Deibjerg, Jonna: Sig mig hvad du spiser. Høst og Søn 2000.

Dyregrov, Atle: Tankefeltterapi – noe for norske psykologer? Tidsskrift for Norsk Psykologforening, nr. 7, 2009.

Gerlach, Jes: Søvn. PsykiatriFondens Forlag 2003.

Heller, Diane Poole: Traumeheling. Borgen 2005.

Krugman, Michael: The Insomnia Solution. Warner Books 2005.

Levine, Peter A: Helbredelse af traumer. Borgen 2006.

Levine, Peter A: Væk tigeren. Borgen 1998.

Oestrich, Irene Henriette: Slip bekymringerne. Politikens Forlag 2009.

Rigstrup, Margit Madhurima: Det intelligente hjerte. Borgen 2009.

Williams, Mark m.fl.: Bevidst nærvær. Akademisk forlag 2009.

SOM VINDEN GENNEM SIV Hjælp mig at adoptere min søvnløshed, tålmodigt at nære og rumme den igen og igen.

Hjælp mig at se den som den er, en tiger klippet i gammelt papir.

Hjælp mig at lade den fylde mig uden at give den autoritet, lade den gå igennem mig som vinden gennem siv,

Marianne Dreyer er psykoterapeut MPF og cand. pæd. Hun er uddannet i kropspsykoterapi fra Bodynamic Instituttet og i tankefeltterapi hos Henrik Lund. Marianne Dreyer arbejder med individuel terapi og laver kurser om traumatisering,’Veje ud af Søvnløshed og Stress’ og om mindfulness.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

der bøjer sig i tillid til deres iboende rankhed og i vished om at vinden løjer af.

Marianne Dreyer

27

At

VÆRDSÆTTE og PLEJE LIVET

Psykoterapeuten har modtaget nedenstående indlæg fra et medlem, der efter at have mødt døden i sin nærmeste familie har gjort sig tanker om at værne om livet og familien.

Nogle af læserne ved måske fra min blog, at jeg har mistet min elskede svigerdatter og barnebarn. Deres død har været et chok for den nærmeste familie og vennerne, da min svigerdatter var et meget afholdt menneske.

Siden jeg mistede dem, har jeg arbejdet med mig selv.

For første gang i mit liv kom jeg til at møde chok, sorg og tab, da jeg mistede mine elskede.

Jeg har undersøgt mit eget handlemønster, reaktioner og måden, jeg forholder mig til mig selv, min nærmeste familie, mit sociale netværk og ikke mindst mit daglige arbejde.

Sorgen over tabet af mine elskede kan ikke beskrives med ord, men det er et faktum for mig og for andre, der har mistet deres kære, at vi forholder os forskelligt til vores sorg og tab.

Døden er en del af vores livsvilkår. Ingen af os undgår den, men jeg og andre forældre ville nok ønske, at vi kunne have indflydelse på, hvornår nogen skulle dø. Jeg vil tro, at forældre og andre af familiens ældre vil sige, at døden skal komme i rækkefølge med start hos de ældre, ikke hos unge og børn.

Desværre blev det omvendt hos mig. Jeg mistede min 24-årige svigerdatter og mit barnebarn på 18 måneder. Det er et stort tab for mig, jeg ønskede at have dem om mig resten af mit liv, men nu er det sådan. Deres død har fået mig til at 'vågne op' og tænke på, at der er noget, der hedder døden. Selv om døden er et livsvilkår, ved jeg med mig selv, at jeg ikke i dagligdagen tænker på at dø.

28

Livet giver mening, når vi mennesker i vores nære relationer mærker dybt, hvad det enkelte menneske gør ved os, og vi i en kort stund prøver at holde fast i den følelse, vi kommer i kontakt med, fx glæde eller kærlighed, og forsøger at fastholde 'smagen'.

Da jeg ikke selv har døtre, kom jeg via min svigerdatter til at lære at holde af piger som en blandt mange andre værdier, jeg kan takke min svigerdatter for. Når jeg taler om smag, dvs. følelser, har mit elskede barnebarn Rodi i kraft af sin eksistens lært mig at elske. Dette kalder jeg gaver, som jeg fik af min elskede svigerdatter og barnebarn.

Jeg er overbevist om, at andre, der har mistet deres kære, genkender nogle af mine reaktioner på sorg og tab.

Efter at jeg havde mistet mine elskede, kom jeg til at tænke på følgende områder i mit liv: At værdsætte og pleje livet.

At finde tid og rum til familie og nære venner, plads til individuelle og fælles oplevelser.

At nyde familien, mens man har den, og prioritere familien, især børnene.

At mærke familiens og andre menneskers dybe betydning for mig og italesætte relationen.

At leve i nuet, selv om vi lever, som om døden ikke eksisterer.

At død og tab giver anledning til, at jeg forholder mig til følelser i forbindelse med døden.

At der både psykisk og fysisk sker en ændring med en selv.

Ahmet Demir

Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Guide til følelseslivet Ilse Sand: Find nye veje i følelsernes labyrint. Forlaget Ammentorp 2011. 112 sider, kr. 229.

BOGANMELDELSE Ilse Sand er tidligere sognepræst og gestaltuddannet psykoterapeut MPF. Hendes hensigt med bogen er at formidle psykologiske sammenhænge i et letforståeligt og erfaringsnært sprog.

Det er forfatterens erfaring, at mange problemer skyldes manglende viden om følelser. Mange konflikter kan undgås og meget kan rettes, hvis man har den nødvendige viden om og forståelse for følelsernes sprog.

Bogen er skrevet i en enkel, ligefrem rådgivningsstil, hvor et kompliceret psykologisk stof gøres letforståeligt. Sproget er venligt og rummer forståelse for vores forskellighed til at håndtere konflikter. Ilse Sands bog henvender sig til dem, der gerne vil blive klogere på sig selv og deres følelser. Den henvender sig også til psykoterapeuter, psykologer og andre behandlere, som hjælper mennesker med følelsesmæssige problemer.

Bogens enkle råd lever i høj grad op til hensigten og udfylder det, som har manglet for mange mennesker. Den er oplysende og vejledende om de mest almindelige følelser med udgangspunkt i vores grundfølelser: glæde, ked af det, frygt/angst og vrede.

Ved at læse bogen får du bedre forudsætninger for at forstå dine egne og andres følelser, og du vil kunne spejle dig i mange konkrete eksempler. Det gælder både for fagfolk og lægfolk.

I bogen beskrives de forskellige niveauer af glæden, som kan variere fra let fornemmelse

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

af noget rart til lyst til at omfavne og kysse og danse. Og hvem tænker over, at følelsen af ked af det kan svinge fra let træthed til lyst til at dø?

Det samme gælder for vreden, som kendetegnes fra en svag følelse af ’kan ikke lide’ til hvidglødende.

Godt at vi ikke er vores følelser, men at de er noget, vi har og bruger til at manøvrere med i livet.

Jeg finder kapitlet om angst yderst relevant, idet mange hævder, at de ikke mærker deres angst. Når man læser, hvad angst er, og ser niveauerne fra let uro, svært ved at slappe af, bekymret med mere til hjertegalop, vil mange nikke genkendende til deres angstsymptomer, hvilket er en del af det at være menneske.

Jeg vil også fremhæve kapitlet om forklaringer. Her tilskynder forfatteren til hellere at udvide dit eget selvbillede frem for at forsøge at bestemme over den anden med forklaringer.

Det tror jeg mange genkender både i privatlivet og som psykoterapeut.

Jeg finder bogen relevant og anbefaler den fx som opslagsbog, når konflikter truer eller en bestemt følelse giver problemer. Bogen fortjener bestemt en plads på bibliotekets hylder på grund af måden, et alment problem gøres lettilgængeligt på. Jeg anbefaler varmt bogen til klienter og andre interesserede.

Annelise Lindum Psykoterapeut MPF

29

“

Godt at vi ikke er vores følelser, men at de er noget, vi har og bruger til at manøvrere med i livet.

Den vigtige historie Henny Nørgaard, Lotte Kappelskov Davidsen: Mor og far er skilt, min egen scrapbog – Historien om mor og far og mig. Ill. af Alette Bertelsen. Kristeligt Dagblads Forlag 2011. 144 sider, kr. 249.

BOGANMELDELSE

“

Bogen er tænkt som en gave til børnene, som de kan have med sig igennem livet, og som en hjælp til dem til at kunne fortælle deres historie.

På bogens forside/bagside skriver forfatterne, psykoterapeut MPF Henny Nørgaard og cand. psyk. Lotte Kappelskov Davidsen: Mor og far er skilt er en scrapbog til både forældre og børn, der har oplevet en skilsmisse. Her skal forældrene fortælle om dengang de mødtes, om gode tider i familien og om tiden omkring skilsmissen.

Barnet skal også fortælle sin historie – om gode stunder og svære tider, om livretter og sommerferier og om alt det nye. Bogen er den bedst tænkelige håndsretning til skilsmissebørn og deres forældre.

Mor og far er skilt – Historien om mor og far og mig giver børnenes deres historie tilbage!

Da jeg får bogen i hænderne, tænker jeg straks, hvor bliver det spændende at kigge i denne bog – hvad er forside? hvad er bagside? Det giver nysgerrighed, og den henvender sig helt tydeligt til børn – og deres forældre – som er blevet skilt eller er på vej til at blive skilt.

Bogen tager fat i mange generelle tanker, følelser, praktiske opgaver mm., som forældrene står i, når der kommer en skilsmisse i vejen for de ønsker, som alle forældre har for deres børns ve og vel.

Forfatterne opfordrer forældrene til, at de i bogen fortæller om deres kærlighed til hinanden, til barnet og til livet inden skilsmissen – alle de

30

historier, som er vigtige for barnet i dets historie om sig selv og sine forældre.

Bogen er tænkt som en gave til børnene, som de kan have med sig igennem livet, og som en hjælp til dem til at kunne fortælle deres historie.

I forældredelen af bogen behandles forskellige overvejelser, som forældre kan have i forbindelse med skilsmissen. Blandt andet – jeg citerer: ”Hvordan fortæller vi vores barn, at vi går fra hinanden, men at vi aldrig vil forlade barnet?” ”Hvordan fortæller vi vores barn, at det er os der skal skilles, men at barnet ikke skal skilles fra os?” ”Hvordan hjælper vi barnet igennem den forandring, som skilsmissen kommer til at betyde?” ”Hvorfor er historien vigtigt for barnet.” ”Reaktioner i forhold til alder.” ”Hvor skal barnet bo.”

Forfatterne skriver i forordet til forældrene: Det vil gøre en forskel for jeres barn og også for jer at få fortalt de betydningsfulde historier om jeres barn og jer selv.

I barnedelen af bogen Min egen scrapbog skriver forfatterne til barnet: Kære du. Bogen er din personlige bog. Ingen anden bog vil være som din. Det er din mor og far, som skriver den ene halvdel af bogen. I den

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Dynamisk gruppeterapi Anne Stokkebæk: Korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag. Hans Reitzels Forlag 2011. 267 sider, kr. 268.

BOGANMELDELSE anden halvdel er det dig, der er forfatteren.

Siden hen tror vi, at de historier, som du og din mor og far fortæller om jeres liv, vil betyde meget for dig. De historier er en vigtig del af dit liv.

Altså er bogen igen delt op i to: En forældredel, hvor de fortæller deres historie omkring deres liv sammen, hvad de synes om hinanden, de fortæller deres historie omkring barnet – fødsel, udvikling, børnehave, gode stunder, stjernestunder, svære stunder mm. Der er desuden lavet en side, hvor far og mor kan skrive et særligt brev til barnet.

Og en barnedel, hvor barnet kan fortælle sin historie om livet, venner, skole, drømme, følelser, tanker, fødselsdag, dage hos mor, dage hos far, gode stunder, særlige øjeblikke osv.

Mine overvejelser: Yes, tænker jeg.

Hvor ville det være en lettelse for mange børn, hvis de havde denne bog i hånden i udfyldt form – en særdeles vigtig gave til børnene.

Og hvor ville det være en lettelse for forældrene at kunne give barnet denne gave og være med til, at barnet får sin helt unikke historie med sig ind i fremtiden.

Tak til jer som forfattere, for at I med denne bog bidrager til mit arbejde med mange børn og familier, hvor der er kriser i form af skilsmisser, alkohol, psykisk sygdom eller andre livskriser, som kan ramme alle familier.

Inge Kviesgaard

Familieterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Gruppen er mere end en samling enkeltindivider, og et menneske i en gruppe er noget andet og mere end et menneske i isolation. Citatet er fra side 29, efter Foulkes, og i denne ånd er bogen skrevet.

Korttidsterapi er et generelt begreb. I denne sammenhæng skal det forstås i forhold til den klassiske gruppeanalyse, der er baseret på psykoanalysen. I bogen præsenteres en terapiform, hvor terapeuten er aktiv og fokuseret, og der er et i forvejen fastlagt forløb på mellem 10 og 20 sessioner, mens den klassiske gruppeanalyse er uden fastsat tid, og terapeuten er mere tilbagelænet.

Inddelt i tre dele Del I beskriver den teoretiske og metodemæssige baggrund med fem referencer: Foulkes’ gruppeanalyse, som er det fundamentale i forfatterens arbejde. Forfatteren redegør godt for Foulkes’ arbejde med grupper, hans erfaringer og konklusioner såvel som den modificering, hun praktiserer i korttidsterapeutiske grupper. Overskueligt sat op punkt for punkt.

Bions arbejde er den næste reference. Bion pegede på regressive fænomener i grupper, hvilket Anne Stokkebæk beskriver. Det er vigtigt at genkende fænomenerne. Personligt savner jeg mere 'kød' på dette kapitel. Måske fordi jeg selv finder Bions arbejde hjælpsomt, når man arbejder med grupper.

Psykodynamisk teori og metode er forfatteres næste reference. Kapitlet er systematisk og overskueligt som hele bogen. For mig er det lidt tyndt. Det er vel det bærende, når man arbejder psykodynamisk? Forfatteren skriver om angst og forsvar, men forbinder det ikke med følelser, som hun senere i bogen lægger vægt på i sit konkrete arbejde.

31

“

Det er aktuelt at integrere forskellige psykologiske og terapeutiske retninger. For mig er det meningsfuldt, at vi lader os inspirere og anvender den erfaring og forskning, der er tilgængelig.

Yaloms gruppeterapi er yderst velbeskrevet. Det står klart, hvorfor og hvordan vi skal integrere forskellige retninger i vores terapeutiske arbejde. Jeg har læst min Yalom for mange år siden.

Anne Stokkebæk trækker det hele op på forbilledlig måde.

Mentalisering, Fonagy og Bateman beskrives og integreres på en måde, der umiddelbart kan omsættes. Mentalisering er baseret på moderne forskning. Forfatteren er dygtig til at kombinere det med de øvrige klassiske referencer.

Der samles op efter gennemgangen, så læseren får overblik. Tak for det!

I del II gennemgår forfatteren det konkrete arbejde med gruppen. Spørgsmål som visitation, forløb og mål beskrives. Endvidere terapeutens opmærksomhed på gruppen og individet og den indbyrdes afhængighed og påvirkning. Det ubevidste / førbevidste kommer i spil.

I dette afsnit kommer forfatteren ind på betragtninger om korttidsterapi. Hun refererer til forfattere som Della Selva, Intensive Shortterm Dynamic Psychotherapy. Denne terapiform er udviklet af Habib Davanloo, men refereres ikke. Konklusionerne er ikke til at genkende for en terapeut, der er trænet i denne terapiform.

Lad være med at tage det med, hvis grundlaget ikke er i orden! Det bruges heller ikke til noget.

I del III nåede jeg til praksis, som et barn der glæder sig til juleaften. Dejligt afsnit, ærligt med hvad der går godt, og hvad der går galt. Da jeg læste om, hvad der gik galt, gik mine tanker i gang med alternative interventioner. Det ville klæde forfatteren at gøre det samme og referere til det tidligere grundige arbejde.

32

Alt i alt Det er aktuelt at integrere forskellige psykologiske og terapeutiske retninger. For mig er det meningsfuldt, at vi lader os inspirere og anvender den erfaring og forskning, der er tilgængelig.

Anne Stokkebæk gør dette på bedste måde og altid evidensbaseret.

Da jeg læste bogens titel, tænkte jeg, at denne forfatter er grundig og systematisk, ordene er velovervejede. Måske lidt kedelig?

Da jeg læste bogen, blev den aldrig kedelig. Til gengæld lever den op til at være grundig og systematisk. Den er tillige overskuelig og umiddelbart brugbar for behandlere, der vil arbejde med gruppeterapi, og som har kendskab til og erfaring med at arbejde psykodynamisk.

Personligt har jeg savnet lidt flere eksempler eller referencer til praksis i løbet af hele bogen. Det koster nogle sider, men dem ville jeg gerne læse, så det hele blev mere indføleligt.

Jeg kan anbefale bogen til alle, der vil arbejde med grupper på psykodynamisk grundlag, hvor man har en patientgruppe med samme overordnede problem.

Min største begejstring er, at Anne Stokkebæk har videregivet, at det at arbejde med grupper i psykodynamiske rammer fører til resultater, og at hun er villig til at dele det med os andre.

Inger Engelund Poulsen

Psykoterapeut MPF Leder af Det Danske Davanloo Institut, IS-TDP

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

De professionelle

OMSORGSGIVERE

Benedikte Exner: Omsorg for dig som arbejder med omsorg for andre. Dansk Psykologisk Forlag 2011. 100 sider, kr. 148.

BOGANMELDELSE Benedikte Exners bog er en god indføring i selv at tage stilling til omsorgsrollen i en traditionel feminin kultur, hvor 'adelsmærket' i generationer har været at underordne sig kollegers, patienters og klienters forventninger. Og hvor værdierne: fællesskab – nærhed – bekræftelse er 'kittet', som holder sammen på kulturen.

Forfatteren, som er psykoterapeut MPF, giver nogle gode eksempler på problemstillinger i omsorgskulturen, som det giver mening at reflektere over og forholde sig bevidst til. Formålet med læserens stillingtagen er både at kunne være hjælpsom som hjælper og alligevel at kunne sige fra og sætte grænser uden at skabe distance.

Spørgsmålene i de ni kapitler ser jeg som hjælpsomme.

I hvert enkelt gives der gode eksempler på antagelser, tolkninger og undvigende adfærd. Samt hvordan det at være ærlig omkring egne behov åbner mulighed for, at situationer kan gribes anderledes an.

Kapitel 8, ”Det kan da ikke passe …”, fik mig til at smile. Eksemplerne, som gives, er sikkert også at finde inden for andre fagområder, men den indignation over, at en kollega tilgodeser et eget behov, er kendetegnende for omsorgssektoren. Fx det at hente sig en kop kaffe og holde pause! Det bruges der ofte laaaaang tid på at fortælle hinanden om, men sjældent tid på at forholde vedkommende kollega om – uf, hvor genkendeligt.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Der dukker dog tvivlsspørgsmål op hos mig.

Om personalet 'derude' – uden Exners terapeutiske tilgang – mon ville vove at omsætte den nye tænkemåde i praksis?

Den kontakt, jeg stadig har med gamle kollegaer inden for sundhedssektoren, fortæller mig, at kulturen nærmest er uændret, siden jeg hængte uniformen.

Det er ønskeligt at gøre op med – og at skabe debat om – 'martyriet', som tilsyneladende stadig trives i bedste velgående. Efter devisen: ”Her plejer vi at udsætte egne basale behov – pauser, frokost, toiletbesøg – i arbejdstiden til, når vi har fri.”

Jeg ser bogen som en, der kunne indkøbes til afdelingen, bosted o.lign., med mulighed for at kunne hjemlånes af alle interesserede. At den med fordel kan tages op til drøftelse på personale- eller temamøder omkring det psykiske arbejds- og trivselsmiljø.

Samt at supervisor er opmærksom på bogens eksistens.

En bog til anbefaling, letlæselig og forståelig.

Et tiltrængt indspark til den omsorgsgivende sektor.

Johnna Dahl Steinmetz Psykoterapeut MPF

“

Som professionel omsorgsgiver er evnen til at kunne tilsidesætte egne behov (...) meget vigtig. Men når denne adfærd bliver automatisk og ubevidst, er det uhensigtsmæssigt. Det skaber udmattelse, udbrændthed, sygdom, manglende arbejdsglæde, flugt fra omsorgsfagene og en masse undertrykt vrede og konflikter i og mellem omsorgsgiverne. Men også det faglige overblik risikerer at blive sløret.

Fra forlagets omtale af bogen

33

Psykoterapi og åndelig vækst Fin Egenfeldt-Nielsen: Attention and Creation – Growth in the Vertices of W.R. Bion. Karnac Books 2010. 157 sider, set på Atheneum website til kr. 241.

PRÆSENTATION Når en kollega – en psykoterapeut MPF – udgiver en bog, og oven i købet på engelsk, så er der grund til interesse. Da jeg var så heldig at få Fin Egenfeldt-Nielsens Attention and Creation til anmeldelse, var jeg derfor ikke sen til at kaste mig over den. Og lad mig med det samme fortælle om mit hovedindtryk: Der er forfattere, som skriver mange og ikke altid lige dybe bøger om det samme emneområde, fordi de altid føler sig undervejs, og så er der forfattere, der i en enkelt bog er i stand til fyldestgørende at kunne sammenholde det, de har på hjerte, har tænkt og reflekteret over igennem mange år. EgenfeldtNielsen hører til i sidstnævnte kategori. Men det betyder også, at Attention and Creation ikke er en bog, man hurtigt bliver færdig med, endsige blot kan gennemlæse med udbytte, uden at ens forudsætninger først er bragt grundlæggende i orden.1 Kort om forfatteren Fin Egenfeldt-Nielsen har en alsidig baggrund, idet han bl.a. har fungeret som lektor i videnskabsteori på Københavns Universitet (filosofi), han er trænet som jungiansk analytiker og har siden 1985 været i træning i selvudvikling og meditation hos Jes Bertelsen. Desuden er han uddannet psykoanalytisk psykoterapeut.

Som læser bemærker man da også hurtigt inspiration fra flere forskellige kilder, hvoraf den mest synlige er inspirationen fra den engelske psykoanalytiker Wilfred R. Bions tankeverden.

Kort om Wilfred R. Bion W.R. Bion (1897-1979), der i dag anses for at være den vigtigste efterfølger til psykoanaly1 Af denne grund har jeg her afstået fra at give en anmeldelse af bogen og giver i stedet en præsentation. Som forstudier til læsning af bogen kan bl.a. anbefales Fin EgenfeldtNielsens artikel Spiritualitet og terapi, Psykoterapeuten (nr.

1, 2006) samt Egenfelt-Nielsens artikel Terapeutens etiske udfordring i Psykoterapeutens temanummer om etik (nr. 1, 2010).

34

tikeren Melanie Klein (1882-1960), er grundlægger af en psykoanalytisk gruppeterapeutisk metode, ligesom han ud fra sine erfaringer med psykosebehandling har sammenfattet sine teorier i en metapsykologisk model benævnt nettet.2 Bogens hovedinddeling Attention and Creation er inddelt i fire hovedafsnit, som munder ud i en konklusion.

• Kapitel 1 og 2 giver en indfaldsvinkel til W.R. Bions liv og værk, som en forudsætning for i det hele taget at kunne sætte sig ind i EgenfeldtNielsens projekt.

• Kapitel 3 er centreret om terapeutiske teknikker – specielt forfatterens egen samt de af W.R. Bion udviklede teknikker.

• Kapitel 4 er inddelt i to sektioner: Den første sektion indeholder Egenfeldt-Nielsens udlægning af Bions metapsykologiske tanker og begrebsdannelser vedrørende psykisk rum, som de findes samlet i nettet, mens den sidste sektion, ud fra det i den første sektion udviklede, ser nærmere på en række analoge klassiske og mytiske processer eksemplificeret i bl.a. historierne om Ødipus og Babelstårnet.

Bogens tankegang I sit introduktionsafsnit redegør Egenfeldt-Nielsen for Bions overordnede betydning for psykoanalyse og terapi på følgende måde: The vital importance of Bion's role in psychoanalysis – similar to those of Freud, Klein and Jung – lies perhaps in the fact that Bion's overarching goal is to designate a shared frame of reference for work with consciousness or for the analysis of consciousness, psychoanalysis, analytical psychology, psychotherapy and the like. (Ibid. s. xiii) 2 I Psykodynamisk leksikon (red. Andkjær Olsen 2002) beskrevet som “Skema ... til kategorisering af udviklingen og realiseringen af tanker.” (ibid. s. 508) Også til tider sammenlignet med Mendelejefs periodiske system inden for kemien.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Herefter fortæller han videre om Bions egen opfattelse af psykoanalyse og psykoterapi: To Bion, psychoanalysis is the work of seeking to stimulate psychic growth; it is also the soul's path to truth, wholeness, freedom, unity or "O".3 All transformations take place in this principally indefinable "O" to which all paths eventually leads. These transformations are development or growth before becoming the solid psychic forms that we call habit, prejudge, personality, culture, etc. (Ibid. s. 2) Disse to citater kan samtidig oplyse læseren om EgenfeldtNielsens udgangspunkt for at sætte Bions nettet samt Bions opfattelse af psykoterapi ind i en holistisk forståelsesramme.

Udover at anvende W.R. Bions tankeverden i et spirituelt præget helhedsprojekt med analytiske refleksioner ud fra Melanie Kleinske begreber som ”indre og ydre objektrelationer” og ”forholdet mellem container og contained” giver Fin Egenfeldt-Nielsen samtidig læseren en fortolkning af W.R. Bions tanker, dels set i lyset af den kristen-mystiske og den buddhistiske tradition samt dels set i lyset af en art filosofisk syntese mellem de erkendelsesfilosofiske hovedretninger rationalisme og empirisme.4 Paradigmeskift – den psykiske realitet Tankegangen er ambitiøs. Her er måske i virkeligheden tale om et forsøg på et paradigmeskift i opfattelsen af psykoterapien og dens målsætning, sådan som det specielt kan afspejle sig i opfattelsen af relationen mellem klient og psykoterapeut: 3 Bions begreb om Gud eller det guddommelige, i.e., “O”.

4 Udtrykt fx i moderne fænomenologi og hermeneutik, jf. ibid. s. xi.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

... it is ... the people themselves, who through their way of life, their thinking and their practice, themselves become the path to what is good, true, and beautiful. ... As people we may be helpers, but only by making ourselves into a path for others to tread. This is what doctors, philosophers and therapists attempt to do in guiding people through treatment for which responsibility is taken. The initial examinations and diagnosis are always only partially true since they must always represent a mere part of the problem and the past.

The process, on the other hand, encompasses truth and indicates the path to the future. (Ibid. s. 141-42) Man kan også kort udtrykke det på den måde, at Egenfeldt-Nielsens overordnede anliggende er at forankre det psykoterapeutiske projekt i en humanistisk referenceramme, som tager udgangspunkt i et postulat om en fælles bevidsthed, som vi alle er og eksisterer i. Her udtrykt i bogens konklusion, hvorigennem man tydeligt kan høre både filosoffen og dybdepsykologen tale: True practitioners of philosophy and psychotherapy attempt to live as a real and true part of the shared consciousness they both are and exist in. This – the only true psychic reality – is eternal and unchangeable and preexists the thoughts of humanity. This reality has been given many names through the ages. Humanity must change in order to approach and become one with these thoughts. Humanity must adapt to this true reality. When this succeeds, humanity becomes real. Humanity itself will be discovered as the meaningful and the true. (Ibid. s. 143)

Stig Dankert Hjort

Mag. art., psykoterapeut MPF

35

“

Tankegangen er ambitiøs. Her er måske i virkeligheden tale om et forsøg på et paradigmeskift i opfattelsen af psykoterapien og dens målsætning, sådan som det specielt kan afspejle sig i opfattelsen af relationen mellem klient og psykoterapeut ...

AT MØDE BARNET hvor det er Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med børn. Udenlandske bidrag oversat af Dorte Herholdt Silver. Hans Reitzels Forlag 2011. 656 sider, pris kr.498.

BOGANMELDELSE

“

(...) får vi nu med denne bog mulighed for selv at sammensætte og beskrive, hvordan det enkelte barn skal mødes og stimuleres optimalt ud fra de medfødte, iboende potentialer. Vi skal møde barnet lige netop dér, hvor det udviklingsmæssigt er – i dets nærmeste udviklingszone.

Bogen er redigeret af Susan Hart, og dens 17 kapitler er skrevet af forskellige udenlandske og danskere forfattere. Bogen er inddelt i fire hovedtemaer med overskrifterne: Generelle principper for neuroaffektiv psykoterapi, spædbarnsterapi, børneterapi og familiebehandling.

Alle kapitler indledes med en værdifuld introduktion af Susan Hart, hvilket giver et godt indblik i, hvad jeg som læser nu skal til at dykke ned i. Det er en stor hjælp at få angivet retningen i starten af hvert kapitel, da temaerne langsomt breder sig ud ad mange småveje med risiko for at fare vild. Så er det altid muligt at vende om, tilbage til starten og af sted igen i det ’fremmede’. ”Jeg rækker ud til dig, og jeg finder dig, jeg efterlader dig ikke alene i frygt og smerte. Jeg vil respektere dig og følge dit tempo, når jeg inviterer dig til nye møder.” Dette citat på side 251 bliver for mig en overskrift på alle kapitlerne i bogen. Det er, hvad det konkret handler om, når vi taler om 'mødet' og den livsvigtige relation, vi skaber sammen med barnet.

Bogen fører læseren langt ind i hjernens indretning og funktion samtidig med, at der hele tiden kobles den psykologiske og terapeutiske forståelse på, så selv det mest teoretiske og ukendte stof beskrives, så forståelsen indfinder sig. Der bygges en bro netop mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi.

Det teoretiske knyttes sammen med det viden-

36

skabelige på en fin måde. Jeg blev mere og mere nysgerrig efter at forstå sammenhængen mellem barnets tidlige udvikling, den medfødte evne og forventning til tilknytning samt hjernens modning og indretning. Og hvordan denne forståelse kan omsættes i praksis i arbejdet med børn og forældre.

De mange forfattere danner en perfekt vifte af beskrivelser – fra hjernens kompleksitet til det direkte arbejde med børn og familier. Disse nye teorier og praksis er baseret på tidligere tiders beskrivelser af personlighedsdannelse og tilknytningsevne. På baggrund af dette får vi nu med denne bog mulighed for selv at sammensætte og beskrive, hvordan det enkelte barn skal mødes og stimuleres optimalt ud fra de medfødte, iboende potentialer. Vi skal møde barnet lige netop dér, hvor det udviklingsmæssigt er – i dets nærmeste udviklingszone.

Set ud fra den neuroaffektive vinkel er 'løbet ikke kørt' for de børn, der ikke mødte den verden, som de var parate til og forventede. Der er nu håb og optimisme. Det er muligt at nå ind dér, hvor barnets udvikling er stoppet, at møde barnet i det sprogløse felt og i relationen åbne det neurale vindue. Herved gives 'ilt' til det system, der er lukket ned, så det folder sig ud, og kroppen får næring til at omsætte disse livsvigtige 'møder'.

Og her bliver det tydeligt i bogen, hvor vigtigt den afstemning er, og hvad der sker, hvis en misafstemning opstår i mødet. Barnets system

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

stresses, men møder omsorgspersonen umiddelbart efter barnet i den nærmeste udviklingszone med sit eget modne nervesystem, bliver barnet roligt, og lige her sker udviklingen i barnets neurale netværk, og alle informationerne sendes rundt. Barnet slapper af, og der er nu en balance.

De magiske mødeøjeblikke er, hvor barnets nervesystem mødes af en omsorgsperson, der kigger ind ad det vindue, der står åbent i barnet (Windows of opportunity). Mødes barnets system ikke, 'lukkes' vinduet, og barnet finder måder at overleve på.

Barnets system lukkes ned, og der skal megen forståelse og indsigt til igen at få vinduet på klem. Bogen beskriver, at det absolut er muligt at udvikle og få fat i selv meget depriverede børn, det tager tid og kræver megen tålmodighed.

Bogen beskriver, hvor vigtigt dette møde er, således at barnet får mulighed for at udvikle sig, hvor det befinder sig i modningsprocessen neurologisk. Det kræver, at omsorgspersoner har denne indsigt, eller, som det er beskrevet i kapitler i bogen, lærer disse mekanismer at kende, og at de selv bliver støttet i at udvikle og modne egne omsorgspotentialer, så de med et modent system kan møde barnet og afstemme det.

Det fremgår af kapitlet omhandlende Circle of Security, hvor stor en betydning det har med en tidlig indsats hos udsatte grupper af børn. Allerede mens moderen er gravid, har det vist sig, at det at kende til, hvad et barn har brug for og hvad det forventer, når det er født, gør en kæm-

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

peforskel. Disse børn, hvis mødre er blevet støttet og har fået denne indsigt, udvikler deres psykologiske potentiale optimalt. ”Jeg har i bogen bestræbt at vise et udvalg af behandlingsmetoder, som skulle dække den nærmeste udviklingszone inden for alle personlighedskategorier,” skriver Susan Hart på side 589.

Og det er lykkedes fuldt ud efter min overbevisning. Efter at have læst bogen må jeg erkende, at jeg føler mig klædt 'varmt' på til mine næste møder med børn og forældre. Den viden, jeg her har fået, dækkede mit store behov for at forstå og derigennem udvikle min evne til mere bevidst at arbejde med relationen. Den har givet mig en dybere indsigt i, hvor det enkelte barn skal mødes for at udvikle sig emotionelt, mentalt og kognitivt.

At være 'karavanefører' har fået en helt ny betydning.

opslagsbog.

Bogen er en inspiration til dem, der ønsker et dybere kendskab til de nyere behandlingsmetoder, som bygger på neuroaffektiv psykoterapi. Den vil med god gavn kunne bruges af mange faggrupper som en

Det at kunne dykke ned igen og igen i de områder, som læseren er interesseret i, og blive inspireret på ny er vigtig. Her har denne bog en signifikant betydning.

Margit Reenberg

Psykoterapeut MPF

37

Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger.

Priserne er forlagenes vejledende priser.

Barbro Lennéer Axelson: Tab. Om sorg og livsændring Bogen handler om de tab, vi alle kan blive udsat for: skilsmisse, dødsfald, tab af helbred og livskvalitet. Kriseinterventioner og sorgbearbejdning skildres konkret, og bogen giver vejledning i, hvad det vil sige at yde støtte og hjælp. Bogen giver desuden et indblik i den aktuelle forskning og viden inden for området krise, sorg og livsændring.

Hans Reitzels Forlag 2011. 304 sider, kr. 298.

Lisbeth Sommerbeck, Allan Becker Larsen (red.): Accept, empati og ægthed i psykoterapeutisk praksis – Arven efter Carl Rogers De seneste årtiers forskning har dokumenteret den store betydning af de såkaldte fællesfaktorer for psykoterapeutisk effektivitet. Blandt fællesfaktorerne står accept, empati og ægthed – og dermed arven efter Carl Rogers – centralt. Redaktørerne giver en introduktion til Carl Rogers’ teori om psykoterapi og til hans klient-centrerede terapi. Derefter beskriver repræsentanter for ni forskellige psykoterapeutiske retninger i hver deres kapitel den praktiske anvendelse af Rogers’ facilitative kernebetingelser i vore dages mest udbredte terapiformer. Blandt bidragyderne er psykoterapeuterne MPF Kirsten Seidenfaden og Allan Holmgren.

Dansk Psykologisk Forlag. 360 sider, kr. 368.

Helge Kvam: Flasken var vigtigere end mig – samtaler med voksne børn af alkoholikere 632.000 mennesker i Danmark er opvokset – eller vokser op lige nu – i en familie med alkoholproblemer. Alligevel føler mange sig anderledes, ikke gode nok og alene med problemet. Journalist Helge Kvam, der selv har en alkoholisk far, sætter fokus på voksne med alkoholiske forældre. Ti danskere fortæller åbenhjertigt om deres opvækst med en eller to forældre, der drak. Det handler om usikkerhed, løgne og om allerede som lille at skulle tage ansvar for resten af familien.

Frydenlund 2011. Ill. 156 sider, 299 kr.

Chris Mace: Mindfulness og psykisk trivsel – Terapi, teori og videnskab Antallet af mindfulness-baserede metoder bliver stadig mere udbredte. Men hvordan og hvornår kan mindfulness hjælpe i forbindelse med psykisk trivsel og sygdom? Denne bog belyser, hvad mindfulness kan bidrage med på forskellige områder, hvoraf nogle af de vigtigste er tidlig buddhistisk filosofi, hjerneforskning, psykologisk forskning, psykiske lidelser og positiv psykologi såvel som forskellige terapiformer.

Dansk Psykologisk Forlag 2011. 248 sider, kr. 368.

38

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Peter Loewenberg, Nellie L. Thompson: 100 Years of the IPA. The Centenary History of the International Psychoanalytical Association 1910-2010. Evolution and Change Bogens titel taler næsten for sig selv. 56 fagpersoner fra 41 lande fordelt over hele verden (dog ikke Danmark!) har bidraget til dette værk, som beskriver udbredelsen af psykoanalyse og psykodynamisk psykoterapi fra Centraleuropa og Nordamerika for et århundrede siden til den nuværende udbredelse over hele verden.

Karnac 2011. 560 sider, 15 $ hos IPA. Lisbeth Zornig Andersen: Zornig – vrede er mit mellemnavn Forfatterens usentimentale beretning om en barndom tilbragt på værtshuse, børnehjem og ungdomsinstitutioner og en opvækst præget af svigt fra både forældrenes og samfundets side. Men også historien om, hvordan hun formår af bryde med sin baggrund, tage en akademisk uddannelse og få topposter i store danske virksomheder. Og ikke mindst om på trods af alle odds at kunne leve et almindeligt familieliv med kæreste og børn.

Gyldendal 2011. 210 sider, kr. 299,95.

Per Hove Thomsen, Dorte Damm (red.): Et liv i kaos. Om voksne med ADHD Voksne med ADHD er meget forskellige med vidt forskellig prognose, livsmuligheder og eventuelle komplicerede vanskeligheder. Nogle er behandlingskrævende, andre ikke. Bogen belyser ADHDs mange aspekter i voksenlivet, fra det kliniske udtryk og prognose til den voksnes møde med behandlingssystemet, de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen.

Hans Reitzels Forlag 2011. 232 sider, kr. 298.

Thomas Mackrill: Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer Hvad skal jeg gøre, når min mor ringer og er fuld? Hvorfor bliver jeg ved med at tage mennesker med forskellige former for misbrug ind i mit liv? Hvorfor fylder min far så meget – når han har været så fraværende i mit liv? Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger alt sin energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsidesætte egne behov og udvikling af sin egen personlighed. For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af sit misbrug og får det godt igen, men de har også selv brug for hjælp til selv at komme videre og forebygge problemer nu og senere i livet.

Dansk Psykologisk Forlag 2011. 172 sider, kr. 248.

Peter Elsass og Christoffer Johansen: At leve med kræft. Til patienter og pårørende Når man får diagnosen kræft, trænger en række spørgsmål sig på: Vil jeg dø af kræften? Kan jeg klare bivirkningerne af behandlingen? Er det min egen skyld, at jeg fik kræft? Skal jeg lægge mit liv om – og i givet fald hvordan? Der er sjældent mulighed for en grundig rådgivning til patienterne og svar på de mange spørgsmål, og det er ikke altid klart, hvad videnskaben ved om kræft. Formålet med bogen er at videregive forskningsresultater i en alment tilgængelig form. Samtidig formidler bogen en række svar og gode råd, som sætter patienten og de pårørende i stand til at forstå og handle.

Dansk Psykologisk Forlag, 320 sider, kr. 358.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

39

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i København

Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, København K

Torsdag den 15. marts 2012 kl. 19-21.30 Familie- og psykoterapeut MPF Karen Glistrup

HVAD BØRN IKKE VED ... HAR DE ONDT AF

I forbindelse med alvorlig psykisk og fysisk sygdom, misbrug og dødsfald, svære konflikter eller traumer kan familien have svært ved at finde ord. Der opstår tavshed og tabuer. Psykisk ubalance påvirker relationer. Det ved vi. Den psykiske smerte, som voksne bærer på, forplanter sig til hele familien. Børns modtageapparat er veludviklet, men det skelner ikke klart mellem dine og mine følelser.

Børn har derfor brug for hjælp til at forstå, hvad der sker i relationen, og til at skabe en sund afgrænsning mellem sig selv og den sindslidende forælder.

Psykoterapeuten kan have en vigtig rolle her. Vi kan tilbyde vores klient hjælp til at få en god samtale om det svære med børnene. Hvem gør det ellers?

Karen Gistrup er forfatter til bogen Hvad børn ikke ved… har de ondt af. Familiesamtaler med sindslidende og deres børn.

Pris: Kr. 200 for foredraget samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

Tirsdag den 27. marts 2012 kl. 17-19 Psykoterapeut MPF Stig Dankert Hjort

DET DIAGNOSTISKE PERSPEKTIV OG JOURNALFØRING

Stig Dankert Hjort fortæller om sin bog Hvad er psykoterapi, specielt om det diagnostiske perspektiv, der bl.a. gælder for de ’statsautoriserede’ østrigske psykoterapeuter. Han kommer også ind på journalføring. Hvilke oplysninger giver det mening at notere både ved opstart, under og ved afslutning af psykoterapeutisk forløb.

Pris: Kr. 100 for fyraftensmøde samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

Tilmelding til alle tre arrangementer i København på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615.

40

Tirsdag den 26. april 2012 kl. 17-19 Psykoterapeut MPF Karen Kaae og ernæringsterapeut Mia Damhus

ERNÆRING OG TERAPI

GRÆNSEFLADEN MELLEM KROP OG PSYKE Ernæringen påvirker hjernens, nervernes og hormonernes kemi og dermed vores følelsesmæssige tilstand. Kroppens kemi fortæller om vores bevidste og ubevidste oplevelser, der har gjort, at vi har ændret vores biologiske indre, fx ved traumatiske oplevelser. Gennem kerneterapi vil vi hjælpe kroppen til at give slip på gamle blokeringer, så vores indre igen kan arbejde for os på en konstruktiv led.

Ernæringen er særdeles væsentlig for, hvordan vi som individer klarer os, klarer fx depressioner, stress og andre udfordringer. Hør om arbejdet med udgangspunkt i grænsefladen mellem kost og psyke i den følelsesmæssige kemi og find ind til gamle og nyere fortællinger fra kroppen om livet, blokeringer, åbninger og lukninger. På den måde kan du få fat i lige netop din kerne og et liv med mulighed for at udnytte dine kvaliteter. Vi refererer til nyere forskningsresultater, som viser sammenhængen mellem kost og psyke.

Mia Damhus og Karen Kaae vil gennemgå både det biokemiske i ernæringen og det psykiske indhold.

Pris: Kr. 100 for fyraftensmøde samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

Netværksmøder på Fyn Der er for nuværende ingen fastlagte arrangementer på Fyn. Vi har flere ting i støbeskeen, og såfremt der kommer arrangementer, vil information om disse blive udsendt på mailingslisterne.

Venlig hilsen Det fynske kursusudvalg

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i Aarhus

Netværksmøder i Ribe

Mandag den 6. februar 2012 kl. 17 Udviklingskonsulent i Århus Kommune Marianne Jahn

Onsdag den 21. marts 2012 Kl. 18.30-20.00: Psykoterapeut MPF Kirsten Nordahl

Ryesgade 29, 3. sal, Aarhus C

RECOVERY

EN UNIK OG INDIVIDUEL VEJ TIL ET LIV MED MENING OG KVALITET Hvad er recovery og recoveryorientering? Hvornår kan en person siges at være recovered, og hvem definerer, at personen er recovered? I foredraget kommer Marianne Jahn ind på recovery som begreb, fænomen og tilgang. Hun vil tale om fire basale værdier, og hvorfor de anses som værende essentielle. Desuden gives der eksempler på, hvordan et liv som helt eller delvis recovered kan se ud.

Torsdag den 19. april kl. 17-19 Cand. psych. Bjarne Thannel

Sct. Nikolaigade 15, st. th.

PASSER DET - ER JEG RIGTIG? OM SKAM, SKYLD OG FORKERTHED I ADOPTIONSFELTET

Torsdag den 10. maj 2012 Kl. 18.30-20.00: Psykoterapeut MPF Susanne Bundgaard

PAR OG PARTERAPI

ERFARING FRA ET 4-ÅRIGT PROJEKT OM PARRÅDGIVNING

SOMATIC EXPERIENCING, SE

Somatic Experiencing eller SE© er en form for terapi udviklet af amerikaneren Peter Levine, som fokuserer på at afhjælpe og opløse symptomerne på traume ved at arbejde detaljeret med det, klienten sansemæssigt mærker i kroppen (dvs. de somatiske oplevelser). Metoden finder sin relevans især i forhold til bearbejdelsen af PTSD og andre psykologiske og fysiske, traume-relaterede problemer af helbredsmæssig art, dermed også stressreaktioner i almindelighed. Bjarne Thannel vil fortælle om Somatic Experiencings teori og metode illustreret med videoklip.

Pris for hvert fyraftensmøde: Kr. 50 for oplæg samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

Pris: Gratis. Tilmelding til kirstennordahl@gmail.com senest dagen inden møderne.

Parkering: I gården fra Tvedgade.

Målgruppe: Alle medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening er velkomne.

Inden hvert oplæg: Møde for Netværk Sydvest kl. 16-18. Øvrige møder i 2012: 28. august, 8. oktober og 7. december med julefrokost.

Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside - http://psykoterapeutforeningen.dk På foreningens hjemmeside finder du oplysninger om foreningens vedtægter, etikregler, bestyrelsesreferater, generalforsamlingsreferater, tidligere artikler fra foreningens blad Psykoterapeuten og meget mere.

Kig ind på http://psykoterapeutforeningen.dk Dansk Psykoterapeutforening har en side på Facebook.

Er du medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har en Facebookprofil, så tilmeld dig Dansk Psykoterapeutforening på Facebook http://www.facebook.com/groups/psykoterapeutforeningen Kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening!

Bestyrelsen

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

41

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Lisbeth Laursen

Psykoterapeut MPF, hypnoterapeut

Lisbeth Lausen er lærer, psykoterapeut MPF, hypnoterapeut CI, BCI og coach. Sideløbende med arbejdet med private klienter holder hun kurser om stresshåndtering, kommunikation, coaching mm. Hun har desuden en lang og bred erfaring med undervisning, bl.a. på NLP Instituttet og NLP skolen i Roskilde.

hypnose og hypnoterapi

Hypnose – også kaldet trance – er en naturlig tilstand, som vi ubevidst gennem dagen bevæger os ind og ud af. Fx når vi falder i staver, dagdrømmer, ser TV og bagefter ikke kan huske, hvad vi har set, kører i bil eller på cykel fra et sted til et andet uden at tænke over hvordan.

Grunden til at hypnose virker så effektivt er, at man i trancen/ hypnosen ”luller den kritiske sans i søvn.” Man arbejder med det ubevidste sind, som styrer vores følelser og dermed vores adfærd. Hypnose/trance kan med stor fordel bruges sammen med individuel terapi, parterapi og coaching.

Der vil blive undervist i følgende: • Hvad er hypnose – forskel på terapeutisk hypnose og stagehypnose.

• Hvordan forklare det til klienten.

• Hvordan tale ned i trance med forskellige teknikker.

• Hvordan tale ud af trancen igen.

• Hvordan bruge de teknikker, du allerede kan, sammen med hypnose.

• Hvordan arbejde med stress og hypnose.

• Rygestop-hypnose.

Man kan umiddelbart efter kurset anvende metoderne i stressbehandling og til rygestop.

Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde. Hvis der er interesse for det, vil der blive udbudt to kurser mere, så man får en hel hypnoterapeut uddannelse.

TID OG STED: Kurset afholdes på Gl. Rye Kro 40 km vest for Århus fra mandag den 12. til onsdag den 14. marts 2012.

Mandag kl. 10-17. De øvrige dage kl. 9-16. Hver dag serveres der morgenmad en halv time før kursusstart. Der er mulighed for overnatning på kroen til priser fra 740 til 840 kr.

PRIS: Medlemmer kr. 2.750, ikke-medlemmer kr. 2.950. Prisen

er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te med kage.

Max 12 deltagere.

BEN FURMAN

Psykiater, psykoterapeut, forfatter

Ben Furman er finsk psykiater og en internationalt anerkendt underviser i løsningsorienteret psykoterapi. Ud over at undervise i psykoterapi for professionelle har han været aktiv inden for almen undervisning i løsningsorienteret psykologi, navnlig af ledere og pædagoger, der arbejder med børn. Sammen med sine kolleger på Helsinki Brief Therapy Institute har han udviklet en række metoder, blandt andet Kids’ Skills, Steps of Responsibility for personer, der arbejder med børn, og Reteaming and Cooperation for personer, der arbejder for eller i organisationer. Ben Furman er forfatter til bøgerne Børn kan – Jeg kan-metoden til kreativ løsning af børns problemer og Børn kan – i praksis (Hans Reitzel 2005 og 2010).

KIDS’ SKILLS

På denne 3-dages workshop med Ben Furman vil du blive fortrolig med Kids’ Skills, den løsningsfokuserede ’Jeg Kan’-metode baseret på femten trin, som kan bruges til at coache børn i at løse alle former for adfærds- og følelsesmæssige problemer. Du vil også lære, hvordan man underviser forældre i løsningsfokuserede idéer via et program, der hedder Kids’ Skills for forældre og andre omsorgspersoner. Det vil være muligt for deltagerne at blive registreret som Kids’ Skills-ambassadører eller Kids’ Skills for Parents kursusinstruktører.

For at finde ud af mere om ’Jeg Kan’-metoden kan du besøge hjemmesiden www.kidsskills.org, hvor du vil finde masser af informationer om Kids’ Skills og Steps of Responsibility.

Ben Furman taler letforståeligt dansk/nordisk.

Han anbefaler, at deltagerne inden kurset læser Børn kan – i praksis, udgivet sidste år.

Kurset henvender sig til alle interesserede behandlere og andre fagligt relevante personer, som fx lærere og pædagoger.

TID & STED: Mandag-onsdag den 30. april og 1.-2. maj 2012.

Kl. 9.30-17 hver dag. I Københavns-området.

PRIS: Medlemmer kr. 4.300, ikke-medlemmer kr. 4.500. Inkl. frokost. Min. 15 og max. 40 deltagere.

TILMELDING senest 25. marts 2012

TILMELDING senest 13. februar 2012.

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr.3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

42

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING SUSANNE BANG

Marianne Davidsen-Nielsen

Susanne Bang er socialrådgiver og privatpraktiserende psykoterapeut MPF. Hun har mangeårig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sundhedspersonale og som træner af behandlere i Danmark, Norge og det tidligere Jugoslavien. Hun har udstrakt erfaring med supervision af psykoterapeuter og har lavet en række 1-årige kurser for Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne Bang er forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper, Gyldendal 2002. Sammen med Ken Heap har hun desuden skrevet Skjulte ressourcer – Supervisionsgruppen og dens arbejdsmåder, Hans Reitzel 2008.

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal).

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

KURSUS I AT

SUPERVISERE I GRUPPE

Formålet med kurset er at udvikle din sikkerhed og kreativitet og nuancere dine handlemuligheder, når du som supervisor hjælper gruppen til at arbejde for den kollega, som er i centrum. Dette kræver, at du som supervisor har en bevidsthed om, hvor du er i processen, og hvad der kan være hjælpsomt for denne supervisand i netop dette øjeblik. Samtidig kræver det sans for gruppens dynamik samt dens evner til at give respons og reflektere.

Således er der mange faktorer at tage hensyn til, når vi som supervisor skal kunne slippe styringen og lade gruppen arbejde.

Under kurset kommer vi til at træne forskellige metoder i forhold til: Hvordan og hvornår bruger du reflekterende team? Hvilke instruktioner giver du gruppen på hvilke tidspunkter? Hvordan og hvornår bruger du rollespil, ’tuning in’ og andre levendegørende teknikker? Hvordan bruger du gruppen, når supervisanden eksponerer særligt sensitive temaer?

Vi vil på kurset også komme ind på brug af guidede fantasier, parøvelser o. lign.

Kurset er for psykoterapeuter, herunder uddannere af psykoterapeuter, og andre behandlere, men kræver i øvrigt ikke specielle forudsætninger.

TID & STED: Mandag til torsdag 21.-24. maj. Internat i Tis-

vildeleje.

PRIS: Medlemmer kr. 9.800, ikke-medlemmer kr. 10.100 for

eneværelse på dejligt kursussted i Tisvildeleje i Nordsjælland i fire dage. Depositum kr. 4.500. Mindst 9 og højst 12 deltagere.

Se nærmere om betalingen på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > Supervision.

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre.

Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst.

Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling.

På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser.

For behandlere.

TID & STED: Tre dages workshop 6.-8. juni 2012. Start kl. 10, slut kl. 16. Internat i Tisvildeleje.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

TILMELDING senest 15. marts 2012.

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

43

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING MISSER BERG

Psykoterapeut MPF, jungiansk analytiker

Misser Berg er jungiansk analytiker IAAP og psykoterapeut MPF. Privat praksis i Allerød samt studieleder ved C.G. Jung Instituttet København. Formand for Jung Foreningen København samt bestyrelsesmedlem i International Association for Analytical Psychology (IAAP).

SØSKENDERELATIONER

I den terapeutiske verden er indflydelsen fra søskende, søskenderelationer og søskende som indre objekter et stærkt forsømt område, som hidtil har stået i skyggen af indflydelsen fra forældrene, det være sig indre som ydre. Imidlertid har der de senere år været en stigende interesse omkring temaet søskende, hvad enten det drejer sig om søskendes indflydelse på hinanden under opvæksten og senere i livet eller om søskende som intrapsykiske organiserende faktorer. Søskenderelationer har stor betydning for den psykiske udvikling, for selvforståelsen, for parforhold og arbejdsrelationer – i det hele taget for vores livshistorie og for den måde, hvorpå vi møder omverdenen.

Vi har alle søskende: helsøskende, halvsøskende, ’papsøskende’, ja selv enebørn har, lige som alle andre, indre søskende. Historisk og mytologisk optræder søskende hyppigt, lige som søskenderelationer ofte beskrives i bøger, teater, film etc., og disse relationer er ofte skæbnesvangre. På samme måde rummer mange af vores klienthistorier hyppige beretninger om søskendejalousi, søskendekærlighed, søskenderivalisering, polarisering mellem søskende etc. – historier som ofte er forbundet med stor smerte eller stor glæde, og som har været afgørende for udviklingen.

Der ligger en terapeutisk guldgrube gemt i området søskende.

Ved fokusering på de overvejende symmetriske relationer mellem søskende kan man i det terapeutiske rum afdække og gennemarbejde en hel række komplekse emotioner og affekter, som vanskeligere lader sig behandle, hvis der fokuseres på de mere traditionelle asymmetriske forældre-barn relationer.

Dette kursus vil ud fra en række forskellige perspektiver beskrive søskenderelationers betydning i og uden for det terapeutiske rum.

Kurset vil være en blanding af teoretiske oplæg, diskussioner i grupper samt personlige refleksioner.

Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde.

TID & STED: Torsdag den 20. og fredag den 21. september 2012. Begge dage kl. 9 -17. I Københavns-området.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te. Min. 15 og max. 30 deltagere.

TILMELDING senest 15. august 2012

HENRIK LAURIDSEN kATBORG

Henrik Lauridsen Katborg er cand. psych., specialist og supervisor i psykoterapi og har i godt 30 år praktiseret som psykolog.

Han har arbejdet i Canada i fem år med efteruddannelse og træning af psykoterapeuter. I den forbindelse arbejdede han blandt andet sammen med en shaman og lavede kurser for 25 indianere på Vancouver Island. Han har udgivet flere bøger, senest Kærlighed, hengivelse og længsel, Modtryk 2007. Desuden Et rør til himlen. Personlighedens grænseland, Modtryk 1995, Vejen til fordybelse. En kropsterapeutisk analyse af det menneskelige udviklingspotentiale, Modtryk 2003. Siden 1999 har han sammen med sin hustru Ingrid Katborg ledet Institut for Somatisk Psykologi, hvor han – godkendt af Dansk Psykolog Forening – bl.a. efteruddanner psykologer til specialister i psykoterapi.

KÆRLIGHED, HENGIVELSE OG LÆNGSEL

Henrik Lauridsen Katborg vil på kurset tage udgangspunkt i sin seneste bog Kærlighed, hengivelse og længsel – en bog om voksenudvikling. Han vil belyse sindets karakterologiske, dybdepsykologiske og åndelige/spirituelle dimensioner.

Det er hans erfaring, at menneskelig forandring som regel foregår i sammenhænge, hvor øjeblikket fyldes af flere virkelighedsdimensioner på én gang.

Der findes ’steder’, hvor det at være sig selv svarer til at åbne for åndelige kilder, der transcenderer selvet. Det opleves gennem en klar og inderlig samhørighedsfølelse, hvor det nærværende øjeblik tilsyneladende rummer Altet.

Kurset giver et overblik over voksenudviklingen, både hvad angår det personlige grundlag, de dybdepsykologiske trin og åbningen af de tre varme strømmes (kærlighed, hengivelse, længsel) åndelige potentiale.

I det omfang tiden tillader det, vil der på forskellig måde være mulighed for fordybelse og rådgivning i personlige processer.

Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre behandlere, samt personer der arbejder inden for det pædagogiske og sociale område.

Tid og sted: Torsdag den 4. oktober og fredag den 5. ok-

tober 2012. Begge dage fra 9.30 til 16.30. Anholtsgade 4, Aarhus C. Medbring bekvemt tøj og skiftesko.

Pris: Medlemmer kr. 2.775, ikke-medlemmer kr. 2.975 incl.

kaffe, the, frugt. Frokost for egen regning. Min. 12 og max. 20 deltagere.

Tilmelding senest 20. august 2012

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

44

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

OLE VADUM DAHL Psykoterapeut MPF og leder af ID Academy i Silkeborg. Ole Vadum Dahl har mere end 25 års erfaring som psykoterapeut, coach og spirituel lærer og har desuden holdt utallige foredrag rundt omkring i landet. Han er forfatter til to grundbøger om NLP samt til bøgerne At vokse sammen. Udvikling og selvudvikling i parforholdet (2001) og Coaching og kunsten at leve (Borgen 2006).

2-dages kursus om

PARTERAPI

hvor det transpersonelle/spirituelle aspekt af parforhold og seksualitet vil være i fokus.

Når yderligere oplysninger om kurset foreligger, vil de kunne ses på www.psykoterapeutforeningen.dk, ligesom de vil fremgå af annonceringen af kurset i Psykoterapeutens majnummer.

Tid og sted:

Tirsdag-onsdag den 23.-24. oktober 2012. I København.

Pris:

Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te, frugt og kage. Min. 15 og max. 30 deltagere.

Tilmelding senest 1. september 2012.

STIG DANKERT HJORT

Psykoterapeut MPF, hypnopsykoterapeut, mag. art et cand. mag. filosofi/psykologi. Diplom i klinisk hypnose (EAHP) samt europæisk certifikat i psykoterapi (EAP). Har udgivet artikler og biografier om hypnoterapi i Psykodynamisk leksikon (Gyldendal 2002), ligesom han har skrevet bøgerne Hypnose. Historie, teknik, anvendelse (Gyldendal 1989) samt Hypnose. Metoder indenfor hypnoterapi og hypnopsykoterapi (Vandkunsten 2012). Stig Dankert Hjort har igennem mange år afholdt grund- og videregående kurser i hypnose. Til daglig arbejder han i privatpraksis som psykoanalytisk orienteret psykoterapeut og hypnopsykoterapeut.

2-dages grundkursus i

HYPNOSE OG HYPNOTERAPI

Hypnose kan defineres som en trancetilstand opnået gennem et samarbejde mellem en terapeut og en klient, hvis mål er at styrke klientens opmærksomhed og fokus. Som redskab anvendes hypnose i kombination med de fleste terapiretninger, ligesom hypnosen for længst har bevist sin anvendelighed inden for områder som kreativ og mental træning samt ved visse former for afspænding, hvor klienten lærer selvhypnose bl.a. i forbindelse med smertelindring. Men der findes også terapiformer, som bygger på det karakteristiske ved den hypnotisk fremkaldte trancetilstand, fx symboldrama, hypnoanalyse, ego-state terapi og visse former for korttidsterapi inspireret af bl.a. Milton H. Erickson.

Der undervises og trænes på dette kursus i følgende emner: • Indikationer for brug af hypnose i psykoterapi • Nogle traditionelle hypnotiske fænomener og teknikker, herunder bl.a. aldersregression, analgesi, anæstesi, amnesi, dissociation, ideo-dynamiske signaler, katalepsi, progression, reframing, suggestion, trancelogik, tidsforvrængning • Et traditionelt hypnotisk forløb og dets delelementer, dvs. forberedelse, tranceinduktion, fordybelse, posthypnotisk betingning/terapi, opvågning, eftersamtale • Introduktion og indføring i hypnopsykoterapi for klienter i psykoterapeutisk forløb • Psykoterapi og selvhypnose.

Kurset henvender sig til uddannede psykoterapeuter samt til personer med lignende kvalifikationer. Grundkurset i hypnose og psykoterapi vil blive efterfulgt af et videregående kursus, hvis der er interesse for det. Min. 15 personer, max 20.

Tid og sted: Torsdag-fredag 1.-2. november 2012 kl. 9-17.

I Københavns-området.

Pris: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te. Min. 15 og max. 20 deltagere.

Tilmelding senest 15. september 2012.

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

45

Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige syd for Korsør.

Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt.

Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2.

Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser.

Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

www.skovåsen.dk psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 4090 3390 eller 2084 6509 Heldags Seminar Treatment of a case of Depression and Somatization Jon Frederickson, MSV, Washington DC Underviser med videopresentations Onsdag 7. marts 2012 kl. 9-17 Hvidovre Hospital, Hovedindgangen Kettegård Alle 30, Hvidovre Som bekendt er psykodynamisk korttidsterapi en effektiv, veldokumenteret metode til behandling af en lang række psykiske lidelser, heriblandt klienter der lider af depression og somatisering. Dog kræves der omhyggelig – moment to moment – assessment af klientens jeg-styrke (manifestation af angst og forsvarsmekanismer) for at tilrettelægge næste intervention så effektivt og målrettet som muligt.

Lær at psykodiagnosticere ”in the moment”, så du spotter om angsten er for høj, for lav eller tilpas. Og så du kan vurdere, hvilke forsvarsmekanismer der blokerer for arbejdet med de underliggende intrapsykiske årsager til problemet.

Pris: 900 kr., studerende: 500 kr.

Dansk Selskab for Intensiv Korttids Terapi Tilmelding (100 pl.) og yderligere informationer www.ISTDP-Danmark.dk

46

1-årig supervisoruddannelse for psykoterapeuter og konsulenter Underviser Dorte Lund-Jacobsen

En af landets største kapaciteter inden for supervisoruddannelse, Dorte Lund-Jacobsen, har vi fået til Odense for at lave en 1-årig supervisionsuddannelse.

De seneste 20 år har hun arbejdet med organisationer, supervision og efteruddannelse – 18 år i DISPUK i Snekkersten og de seneste to år som partner i Inpraxis i Hillerød. Siden 1995 har Dorte undervist og været kursusleder på supervisionsuddannelser i adskillige sammenhænge.

Lær at supervisere, både individuelt og i grupper – supervision i teori og praksis fra et systemisk og narrativt perspektiv Indhold: Supervisionsuddannelsen tager specifikt udgangspunkt i en systemisk og socialkonstruktionistisk og narrativ referenceramme. Denne ramme tilbyder med sine ideer om kommunikation, relationer og narrativer et omfattende repertoire af idéer og tilgange, som kan bidrage til at skabe refleksioner, klarhed og forandringer.

Modulerne tilrettelægges, så der er en tæt forbindelse mellem teori og praksis. Der vil både være fokus på individuel supervision og supervision i grupper, herunder særligt hvordan man i gruppesupervision kan inddrage alle deltagere aktivt i forskellige typer af teamarbejde.

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til psykoterapeuter, psykologer og konsulenter, der er vant til at arbejde med kommunikation.

Sted: Undervisningen foregår i Pogestræde 29, 1. sal, 5000 Odense C Pris: Kr. 27.300. Beløbet er ekskl. moms.

Prisen inkluderer kursusafgift og undervisningsmaterialer samt the og kaffe.

Tilmelding: Senest 1. april 2012 Yderligere information: Læs mere om uddannelsens indhold og datoer på vores hjemmesider.

Dorte Lund-Jacobsen, www.inpraxis.dk, tlf. 40828466 Hanne Pedersen, www.terapi-coaching.dk, tlf.

41617079 Gitte Krohn, www.gitte-krohn.dk, tlf. 66142161

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

NARRATIVE PERSPEKTIVER Konsultation Supervision Workshops Træning

København Helsingør Århus

annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065

Narrativ gruppeterapi egenterapi forløb

12 gange • Start 22 Februar 2012 • København Gruppesamtaler for dig, som har noget på hjerte omkring dine personlige og professionelle vanskeligheder. Du ønsker at give dig selv mulighed for at tale og genfinde mere af dig selv.

Pris: kr. 13.500 for ialt 44 timer • 12 gange ialt.

Uddannelsesforløb

Fra efteråret 2012 udbyder vi igen en intensiv og dybtgående efteruddannelse, hvor du kan tilegne dig erfaring, viden og færdigheder inden for

SANDPLAYTERAPI Uddannelsen fordrer, at du i forvejen er uddannet psykoterapeut eller psykolog, og der er begrænset deltagerantal

Tværfagligt basisår

18 dage • Start februar 2012 • København • Pris kr. 25.500 Basisåret vil introducere de væsentlige og grundlægende begreber og teorier der er knyttet til ’systemisk’, post-strukturalistisk og narrativ tænkning.

De narrative kundskaber i forhold til at føre samtaler – enkeltsamtaler – og forældre/familiesamtaler.

Undervisere: Cand. psych Magnus Brammer & Cand. psych. Anne Saxtorph

Du kan få et indblik i - samt svar på dine spørgsmål på vores workshop den 17.3.2012

Narrative Børnegrupper Workshop

2 dage • 11-12 april 2012 • København • Pris: 2900 (inkl. forplejning) Workshop om Børnegrupper, “livets forgreninger”, betydningsfulde andre, nærvær og opmærkssomhed, færdigheder og børnebevidning. Anvendelse af tegninger, leg og figurer i gruppearbejdet.

Deleuze & praksis Workshop

1 dag • 7 juni 2012 • København • Pris: kr 1650 (inkl. forplejning) Hvor og hvordan kan vi skabe forbindelser mellem identitet, omdømme, drømme og intentioner og så det nye og andet? Hvordan erfare livet med fryd netop i de perioder eller sammenhænge, hvor vi føler os som vagabonder i vores eget liv?

Narrativ Supervision workshop

2 dage • 20 - 21 sept. 2012 • København De 4 kategorier i bevidning - udtrykket - billedet - resonansen og bevægelsen vil blive gennemgået grundigt med supervision for øje, hvorved der ikke er tale om et identitetsprojekt, men rettere et supervisionsprojekt blikket der ser med de mange fortællinger tilføjet.

Pris: kr 3200 (inklusiv forplejning)

Bevidning Workshop

23 - 24 okt. 2012 • København • Pris: kr 3200 (inkl. forplejning) De grundlæggende ideer med bevidning gennemgås via teori og øvelser.

Vi ser på interviewet af vidnerne, og hvordan fortællinger beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer og bevæger identitet og relationer.

www.annesaxtorph.dk Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Sandplay er en virksom psykoterapeutisk metode, som giver mulighed for at arbejde med tidlige, ordløse, blokerede og komplekse udviklingsprocesser hos såvel voksne som børn.

Læs mere om efteruddannelsen på

www.dansksandplayinstitut.dk

47

Institut for

Kunstterapi udbyder i 2012:

Gruppeprocesser v/ Seán Gaffney, Ph.D. 23.-27. april 2012 Sidste chance for at deltage i Seán Gaffneys helt unikke internationale gestaltkursus i gruppeprocesser

Fagdage: 25. maj - Kunstterapi som en metode til behandling af stress.

26. okt. - Livskvalitet igennem skabende processer. Årskurser: Danseterapi, Psykodrama, Mindfulness, Malerdage samt Kreativitet og Eksistens.

2-årig supervisionsuddannelse.

Kunstterapeutuddannelse. Opstart af nyt hold 18.2.2012.

Læs mere om kurserne på

www.kunstterapi.dk eller kontakt:

Institut for Kunstterapi

Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten Tlf. 75 88 45 00 kunstterapi@kunstterapi.dk

48

Formål: at opleve og forstå grupper og at forholde sig til egen gruppeproces her og nu. De teoretiske indslag er tænkt som en støtte med mulighed for at sætte ord på det, der er. Nøgleord er oplevelse, forståelse og praksis. Seán har gennemført kurset 13 gange i Danmark og Sverige.

Målgruppe: internatkurset henvender sig til psykoterapeuter og organisationskonsulenter, der vil tilegne sig forøgede kompetencer i deres gruppelederskab. Deltagernes egne erfaringer danner grundlaget for, hvordan fænomener og processer opstår, vedligeholdes og afvikles i gruppen.

Pris: kr. 8.000 Sted: Nordisk Gestalt Institut N.W. Gadesvej 4 A, Fredensborg

Læs mere på www.gestaltinstitut.dk Kontakt os på ngi@gestaltinstitut.dk eller på telefon 4975 8886

Nordisk Gestalt Institut

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

international meta-medicin association 2012 konference

IMMA´s 2012 konference afholdes d. 17-20 maj I Middelfart og vil danne rammerne for vidensdeling blandt alle med interesse for psykosomatik og integrativ medicin. www.imma2012 .dk lars@mygind.info +45 40327386

sponsorer:

Forskellige medicinske områder udvikler sig hele tiden. Flere felter indenfor sygdom og sundhed er begyndt at se på bio-psyko-sociale fænomener. Den underlæggende overbevisning er at psykologiske og sociale faktorer er noget af det som påvirker vores sundhed mest.

Formålet med konferencen er at tilbyde terapeuter, sundheds coaches og andre nysgerrige den seneste opdaterede viden og forståelse indenfor feltet psykosomatik og psykoimmunologi.

oplægsholdere: Sanna Ehdin (Sverige) Lene Hansson (Danmark) Susanne Billander (Sverige) Dr. Anton Bader (Tyskland)

PhD Rob van Overbruggen (Holland) Richard Flook (Canada) Dr. Kwesi Anan Odum (Tyskland) Johannes R. Fisslinger (USA/Tyskland) Lars Mygind (Danmark)

www.DETT.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Psykoterapeuten_annonce_21x25.indd 1

49 20/12/11 15.55

170x210-2011/Dec_Layout 1 21/12/11 19.09 Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut.

Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International.

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe.

Supervision.

Workshop Presenter.

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par.

28. – 29. april 2012 Sted: København Efteruddannelsesprogram til Imago.

Parrelationsterapeut (hold 30) 1. modul 04. – 07. oktober 2012 2. modul 10. – 13. januar 2013 3. modul 14. – 17. april 2013 Sted: København

EFT – emotional focused couples therapi. (nyt kursus) 29. februar 2012 Sted: København EFT og Imago.

(Reaktivitet og traumer) 07. – 09. maj 2012 Sted: København

Singles- personlig udvikling i gruppe.

12. – 15. maj 2012 Stad: København Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

50

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

PSYKOTERAPEUTISK KLINIK RIBE

Tema-lørdage i 2012

Moaiku

“Passer det, jeg er rigtig”?

Fokus på “forkerthed”, en kraftfuld medspiller i feltet.

For alle med interesse for adoption, den adopterede og det adoptionsspecifikke.

Bodynamic • Brantbjerg

Information/tilmelding:

Psykoterapeut Kirsten Nordahl

mpf

e-mail: kirstennordahl@gmail.com www.kirstennordahl.com Tlf. +45 40 20 15 81

Terapi/Supervision/Workshops

4 - årig uddannelse i Organisk Psykoterapi Gershøj Instituttets 9. uddannelsesgruppe starter april 2012 Uddannelsen hviler på et psykodynamisk og eksistentialistisk grundlag og inddrager elementer fra gestaltterapi, kropsorienterede terapier samt moderne neuroaffektiv teori og viden.

Samtlige kurser foregår som internat.

Max 14 deltagere www.gershoej-instituttet.dk

Terapiklinikken i Silkeborg Samtaleterapi & mindfulness-baseret stress reduktion • •

Kurser i resourceorienteret kropspsykoterapi

Samtaler for individuelle Workshops og foredrag for grupper og arbejdspladser

Rikke Braren Lauritzen Cand. mag.

Psykoterapeut MPF Sinding Bygade 6 8600 Silkeborg Tlf.: 23 42 56 04 rikbralau@email.dk www.terapiklinik.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Traumer og Tilknytning 21.-22.maj 2012 i København

Hvilken betydning har tilknytningsmønstre i traumebearbejdning? Hvad sker der med vores forhold til tilknytning i og efter traumer?

Dette kursus fokuserer på sammenvævningen af tilknytnings- og traumemønstre – og på hvordan vi gennem enkel psykomotorisk færdighedstræning kan række ind i mønstrene og påbegynde en helingsproces.

Pris: 2150 ved tilmelding før 9.april.

Senere tilm: 2350 kr.

15 dages Efteruddannelse i traumeterapi – starter 1.-4. marts 2012 i København

En kropsorienteret og systemisk vej til mestring og heling. Ressourceorienteret færdighedstræning med præcis dosering er gennem de sidste år blevet udviklet til en kreativ traumeterapeutisk metode.

Kropslig færdighedstræning kombineres med bevidstgørelse af kognitive mønstre og en systemisk indgang til grupper.

At arbejde med traumer er udfordrende og spændende - det rører ved de dybeste lag i hvem vi er som mennesker - og udfordrer personligheden. At bygge bro mellem personligheden og overlevelsesintelligensen er essensen i den form for traumeterapi, der præsenteres på efteruddannelsen.

Formatet for efteruddannelsen er 2 x 4 dage externat i København samt 7 døgn internat på et kursussted syd for Kungsbacka, som er nemt at komme til med tog og bus fra København - og med færge fra Jylland.

Brochure og ansøgningsskema kan hentes ned fra hjemmesiden (se under Danmark) - eller du kan få det tilsendt over email.

Deltagelse på 4-dages kurset ”Musklernes intelligens” - eller minimum 2 andre kurser er påkrævet før deltagelse på efteruddannelsen.

Pris: 19.000 kr + udgift til internatophold.

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:

moaiku@brantbjerg.dk • www.moaiku.dk 51

Workshops med Diane Poole Heller I et samarbejde mellem Diane Poole Heller og Københavns Gestalt Institut tilbydes en række workshops, hvor du lærer at arbejde med tilknytningsmønstre. I 2012 afholdes 3 workshops med hver sit tema.

1)

2) 3)

Lær hvordan vores kapacitet til dyb intimitet er baseret på etablering af sunde relationer.

Workshop – DARe 3 – foregår den 16. – 18. maj 2012.

Lær hvordan helbredelse af barndommens sår er kilden til at leve i meningsfulde relationer som voksen.

Workshop – DARe 1 - foregår den 27. – 29. september 2012.

Lær kreative praktiske metoder og ideer og få inspiration til at arbejde med dine mest udfordrende klienter.

Workshop – DARe 4 – foregår den 4. – 6. oktober 2012.

Udbytte: • • • • •

At identificere, hvordan tidlige tilknytningsmønstre kan udspille sig i voksne relationer.

At blive i stand til at definere forskellene mellem sikker, undvigende, ambivalent, og disorganiseret tilknytning.

At lære brugen af korrigerende erfaringer til at støtte opløsningen af faste/fikserede tilknytningsmønstre.

At lære hvordan man hjælper klienten tilbage til en sund sikker tilknytning.

At opnå en klar forståelse af, hvordan kropsligt baseret terapi, bl.a. Somatic Experiencing ® integreret med traditionelle psykoterapeutiske metoder kan skabe korrigerende oplevelser der hjælper til at komme fri af fastlåste tilknytningsmønstre.

Læs mere om de 3 workshops på www.kgicph.dk eller ring til os på 29 89 07 07

Forandring for livet

52

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Efteruddannelse til gruppecoach

Efteruddannelse til G3STALT coach

Brænder du for at arbejde med grupper og gruppeprocesser?

En uddannelse med fokus på ressourcer og muligheder…

Uddannelsens fokus er at uddanne gruppecoaches med stærke kompetencer inden for gruppeprocesser, dynamik og roller.

Gruppecoachen vil blive i stand til:

• • • • •

at analysere og vurdere situationen i en gruppe og udpege gruppens udviklingspunkter og muligheder at støtte gruppens udviklingsproces at udvikle lederskabet i gruppen og vilkårene for den enkeltes trivsel i gruppen at træne gruppen og gruppens leder i forskellige relevante redskaber som kan støtte og sikre gruppens udvikling at arbejde med konflikt- og stresshåndtering bl.a. ved anvendelse af mindfulness

Du får grundig viden og træning i gruppers dynamik og udvikling, i teori og praksis. Træning i præsentationsteknik, autenticitet og kropssprog.

Redskaber og teknikker til stresshåndtering og følelsesregulering.

Der vil indgå praktisk arbejde i organisationer.

Målgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsen tager 2 år.

Uddannelsesopstart 25.09.2012 Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller besøge vores hjemmeside www.kgicph.dk

Forandring for livet

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

En gestalt coach arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn. Ved at skærpe opmærksomheden i nuet skabes fornyet indsigt.

Det bevirker, at der opstår en større klarhed og større bevidsthed når der skal foretages valg, hvad enten det gælder personlige problemstillinger eller store strategiske beslutninger.

Som G3STALT coach vil du blive i stand til at: • • • • •

Fokusere på ressourcer og muligheder fremfor problemer og begrænsninger Blive en bedre lytter og give anerkendende feedback Øge dine klienters livskvalitet og arbejdsglæde Konflikthåndtering i teori og praksis Benytte mindfulness som effektivt værktøj til bl.a. stresshåndtering

Målet er at give dig en kvalificeret uddannelse, med fokus på teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og personlig udvikling, hvor du desuden vil erhverve viden om den seneste udvikling

inden for gestalt, hjerneforskning og coaching.

Der vil indgå praktisk arbejde i organisationer.

Målgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsen tager 1 år.

Uddannelsesopstart 25.09.2012

Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller besøge vores hjemmeside www.kgicph.dk

Forandring for livet

53

Center for Relations Fokuseret Terapi Det Danske Imago Institut Tlf.: 62 59 19 46 post@imago.dk

Det levende parforhold Et weekend-seminar for par, 14.-15. april 2012

Overgaden Neden Vandet 33, st., 1414 København K Weekend-seminaret er et tilbud til par, der ønsker at arbejde målrettet med både de daglige og mere fundamentale udfordringer i den nære relation. Målet er at udvikle en relation, der bygger på et dynamisk og realistisk billede af den anden, og her igennem opnå et dybere og nært forhold. På weekenden lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af de processer, der ligger bag vore forskelligheder og frustrationer.

Det er relationen, der er i fokus, og opgaven er at arbejde med den proces, vi kalder ”Den anerkendende dialog”. Vi arbejder ud fra grundantagelsen, at tidlige nære relationer har betydning for senere nære relationer og for den måde ”det tidlige drama” genetableres i parret.

Hele gruppen er samlet om at høre præsentationerne, men det private deler du kun med din partner/samtale-partner, således at du kan føle dig tryg under hele seminaret. Det er vores erfaring, at plenum er et inspirerende rum for erfaringsudveksling, men vi understreger, at det er helt op til den enkelte, om man vil sige noget højt.

Metode og teori bliver gennemgået via en lang række mindre oplæg, videoklip, demonstrationer og øvelser i kommunikationsteknikker og processer, samt skriftligt arbejde med et fyldigt arbejdshæfte, der bliver udleveret på kursusstedet. Desuden får hvert par et eksemplar af bogen ”Det Levende Parforhold”.

Begge undervisere og andre par-relationsterapeuter er til rådighed ved dialogøvelserne.

Hvis der er forhold, som I gerne vil orientere os om på forhånd, er I velkomne til at maile til os inden kurset. Men personlige oplysninger forud for kurset er ingen forudsætning for at kunne deltage.

Underviserne er:

Kirsten Seidenfaden Autoriseret Cand. Psych.

Imagoterapeut Specialist i psykoterapi og supervision Mail: post@kirstenseidenfaden.dk

54

Piet Draiby Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri Imagoterapeut Supervisorgodkendt Mail: piet@draiby.com

Tid og sted:

Lørdag den 14. april 2012 kl. 9.30-20.00 og søndag 15. april 2012 kl. 9.30-17.00.

Overgaden Neden Vandet 33, st., 1414 København K

Pris:

Kursusprisen er kr. 3.450,- pr. person. Dette beløb indbefatter morgenbrød og kaffe ved ankomst, frokost, kaffe, te og frugt.

Der er et begrænset antal pladser på kurset, så betalingen er den endelige tilmelding. Når kursusgebyret er indgået, modtager I en bekræftelse på den endelige tilmelding.

I kan overføre kursusgebyret til Nykredit: 8117-0002462413.

I bliver optaget i den rækkefølge, jeres betaling bliver registreret hos vores bank.

Ved afbud refunderes 50% op til 4 uger før kursusstart - står der ”et par” på venteliste refunderes 90%.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Center for Relations Fokuseret Terapi

Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk

Udvikling af MENTALISEREN I PAR OG FAMILIER 30 timers godkendt efteruddannelse Relations Fokuseret Terapi 7.-11. maj 2012 Rudkøbing, Langeland Arbejder du med par eller familier?

Giver det mening at tænke på konflikter og reaktivitet som mentaliseringsnedbrud?

Har du lyst til at få konkrete værktøjer til at arbejde mentaliseringsfokuseret med par og familier?

Bliver du nysgerrig, når du hører ord som tilknytningsteori, imago terapi, neuroaffektiv forskning og mentaliseringsteori?

Og mangler du måske din ”anden teoretiske referenceramme” til din specialistuddannelse?

Så skulle du overveje en uge på Langeland med masser af fordybelse i ovenstående.

Se mere på www.relationsterapi.dk, www.livsfabrikken.dk eller ring til: Lone Algot Jeppesen, tlf. 2077 8040.

Undervisere: Kirsten Seidenfaden, autoriseret cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision. Leder af Center for Relations Fokuseret Terapi.

Lone Algot Jeppesen, autoriseret cand.psych., specialist i psykoterapi. Livsfabrikken.

Piet Draiby, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, supervisorgodkendt. Leder af Center for Relations Fokuseret Terapi.

Bente Lynge, cand.pæd.psych., specialistgodkendt i klinisk børnepsykologi. Bente holder en gæsteforelæsning uden for programmet om Anerkendende Pædagogik og Mentalisering i forhold til børn i familien og deres andre livsrum.

Deltagerantal: Min. 8 og max. 14.

Kursusafgift: 9.500 kr. Ophold og fortæring kr. 2.000.

Kursussted: Den Gamle Købmandsgård, Rudkøbing, Langeland.

Efteruddannelseskurset består af fem dages internat på Langeland. Kurset består af teoretiske foredrag, terapeutiske demonstrationer samt videoklip af terapiforløb med par/forældre. Som en mindre del af kurset indgår personligt udviklingsarbejde med dialog i gruppen samt øvelser af den terapeutiske metode i mindre grupper.

En måned forud for kurset vil deltagerne få tilsendt bogen Den Levende familie og ved kursusstart får deltagerne udleveret et arbejdshæfte, der indeholder artikler og beskrivelser af de teorier og modeller, der bliver gennemgået i løbet af kurset; samt en litteraturliste over anbefalet læsning.

30 timers efteruddannelseskursus – godkendt som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi inden for emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme” 30 timer (psykodynamisk). Kursusbeskrivelsen, som er godkendt at det psykoterapeutiske fagnævn, kan rekvireres på post@relationsterapi.dk.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

55

the Space - the Bridge - the Encounter:

The Art of Sexual Connection Workshop for par 25.-26. februar Danmark

Hedy Schleifer workshop for par!

Velkommen til en inspirerende og udviklende workshop med den internationalt anerkendte parterapeut Hedy Schleifer og hendes mand Yumi Schleifer. De inviterer os med følgende budskab: “We are celebrating our 45th wedding anniversary!

We feel blessed and very lucky. As a gift to ourselves we are designing a brand new workshop for couples. We look back at the young lovers we once were, in the Spring Season of our marriage. We were innocent, ignorant and unconscious and Oh! so passionately in love. We are now in the Autumn Season of our adventure as a couple. We have increasing wisdom, knowledge and consciousness, and a deep and solid love for each other. It is from this ground of being that we are inviting you to come and join us for two days of joyful and courageous exploration in the "Art of Sexual Connection". We are ready if you are!”

Hedy Schleifer er en fascinerende underviser og parterapeut, som har et langt livs erfaring med at støtte par i at: Gå over broen - Udfolde hinandens fascinerende univers - Og styrke kontakten, nærværet og livsgnisten!

Hvem: Par, der har deltaget i en parweekemd/workshop og for imago og par-relationsterapeuter og deres partner. Workshoppen foregår på engelsk.

Hvornår: 25. februar kl. 10-19 og 26. februar kl. 9-17:30 – tilmelding senest 20. januar 2012.

Hvor: Liselund, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse (www.liselund.dk).

Pris: Kr. 5.500 pr. par. Prisen inkluderer overnatning lør-søn, forplejning ekskl. aftensmad lørdag. Det er muligt at tilkøbe aftensmad lørdag samt ekstra overnatning fredag til lørdag. Dette skal oplyses i forbindelse med tilmelding.

Når i tilmelder jer, skal i vælge mellem fire muligheder: BASIS: Prisen er kr. 5.500 pr. par. Prisen inkluderer overnatning fra lørdag til søndag – forplejning i løbet af lørdag og søndag. Den inkluderer ikke aftensmad lørdag.

BASIS + LØRDAGSMAD: Prisen er kr. 5.800 pr. par. Den inkluderer BASIS + lækker to retters menu lørdag aften.

BASIS + FREDAG NAT: Prisen er kr. 6.000 pr. par. Den inkluderer BASIS + ekstra overnatning fra fredag til lørdag. Den inkluderer ikke mad fredag aften.

BASIS + FREDAG NAT + LØRDAGSMAD: Prisen er kr. 6.300 pr. par og inkluderer BASIS + ekstra overnatning fredag til lørdag + lækker to retters menu lørdag aften. Den inkluderer ikke mad fredag aften.

Vil I vide mere eller vil I tilmelde jer, kan I kontakte Lone Algot Jeppesen på: kontakt@lonealgotjeppesen.dk – Se også www.hedyyumi.com 56

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Generationsbroen En workshop for forældre og deres voksne børn

I workshoppen arbejder vi med at slå bro mellem generationerne, at forbedre kommunikationen og den følelsesmæssige forståelse, at skabe et varmt, dynamisk og udviklende ”generationsrum”.

Vi arbejder med Imago-dialog-værktøjerne, der er udviklet og med stor succes anvendt i parterapi, interkulturel forståelse, konflikthåndtering og inden for en række andre områder, hvor kommunikationen mellem parter er af central betydning for at kunne nå de fælles mål.

Workshoppen vil være en blanding af faglige oplæg, videoklip og personligt arbejde i familierne.

Vi tilbyder nu den første workshop om generationernes samspil i weekenden den 18. & 19. februar 2012. Lørdag kl. 10-17 & søndag kl. 9-16.

Den anden workshop er den 8. & 9. juni 2012.

Fredag kl. 14-21 & lørdag kl. 9-16.30.

Sted: København Centrum.

Pris: Kr. 2.500 pr. person, som dækker undervisningsmaterialer, kaffe/the/vand, kage og frugt, mens frokosten/middagen er for egen regning i lokalområdet.

Man tilmelder sig ved at indbetale kursusafgiften på konto 78 72 – 00 04 10 14 94.

Jette Sinkjær Simon Autoriseret cand. psych.

Specialistgodkendt i psykoterapi & supervision Psykoterapeut MPF www.jettesimon.com

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Charlotte Grumme Psykoterapeut MPF Jordemoder www.grumme.dk 20 32 69 30

Center for Kognitiv Hypnoterapi tilbyder kurser i klinisk hypnose

Klinisk hypnose øger udbyttet af psykoterapeutisk behandling.

Metoderne tilpasses individuelt, er oplevelsesorienterede og fokuserede, og de kan kombineres med bl.a. kognitiv terapi.

Undervisningen består af teori, demonstrationer og øvelser.

Imellem kursusdagene er der mulighed for at deltage i træningsog supervisionsgrupper. Du kan tilmelde dig kurserne enkeltvis, men det er en fordel at vælge et samlet forløb.

Aften workshop den 14.03.12 kl. 17-21

Introduktion til klinisk hypnose for de nysgerrige og skeptikerne.

Pris: 300 kr.

Grundkurser

Modul 1 den 27.-28. april 12 Teorier og empirisk forskning om klinisk hypnose og den hypnotiske tilstand. Hjernens processer under hypnose.

Metoder til tranceinduktion.

Modul 2 den 8.-9. juni 2012.

Det hypnotiske sprog og fortsat arbejde med induktion af trance.

Træning i kreativ, individuel brug af hypnose. Terapeutisk arbejde med ressourcer, indre ro og problemløsning.

Fortsættelseskurser

Modul 3: Ego state terapi.

14.-15 juni 2012 Gentages: 21.-22. sep. 2012.

Ego state teori/ hypnoterapi. Behandling af traumer, fobier og angst.

Modul 4: Depression og kognitiv hypnoterapi.

23.-24. nov. 2012. Årsager, vedligeholdende mekanismer og behandling af depression. Kognitiv terapi og hypnose.

Undervisere: Lone Kærvang, Cand.psych., Specialist og supervisor i psykoterapi, Europæisk Certificeret Hypnoterapeut.

Anders Degn Pedersen, Cand.psych., Specialist og supervisor i neuropsykologi. (Underviser 3 t. om hjernens processer under hypnose på grundkurset, modul 1).

Praktiske oplysninger: Kurserne afholdes fredage kl. 10.00-17.00 og lørdage kl. 09.00-16.00, Sønder Allé 10, 8000 Århus C. Prisen pr. kursusmodul er 3.100 kr. inklusiv moms, forplejning og kursusmaterialer.

Der gives 10 % rabat ved tilmelding til min. 2 kurser ad gangen.

Max. 15 deltagere.

Tilmelding pr. email: kaervang@pc.dk Program og artikel om hypnoterapi kan downloades fra: www.kognitiv-hypnoterapi.dk

57

Traumeheling_PsykoterapeutenNr1_1 1

58

01-01-2012 18:48:54

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Traumeheling_PsykoterapeutenNr1_1 1

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

01-01-2012 18:58:34

59

Det Danske Imago Institut www.imago.dk Tlf.: 62 59 19 46

Parterapi Vi har praksis i både København, Birkerød, Odense og Svendborg.

Sessioner fra 1,5 time til hele dage.

Weekend-seminar for par ’Det levende parforhold’. Målgruppe: Alle.

14.-15. april 2012. København.

Weekend-seminar er et tilbud til par, der ønsker at arbejde målrettet med både de daglige og de fundamentale udfordringer i den nære relation.

Målet er at udvikle en relation, der bygger på et dynamisk og realistisk billede af den anden, og her igennem opnå et dybere og nært forhold.

På weekenden lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af de processer, der ligger bag vore forskelligheder og frustrationer. Læs mere på www.imago.dk 30 timers godkendt efteruddannelse i relationsfokuseret terapi 7. – 11. maj 2012. Rudkøbing, Langeland ¥ ¥ ¥

¥

60

Arbejder du med par eller familier?

Giver det mening at tænke på konflikter og reaktivitet som mentaliseringsnedbrud?

Har du lyst til at få konkrete værktøjer til at arbejde mentaliseringsfokuseret med par og familier?

Bliver du nysgerrig, når du hører ord som tilknytningsteori, imago terapi, neuroaffektiv forskning og mentaliseringsteori?

Så skulle du overveje en uge på Langeland med masser af fordybelse I ovenstående. Læs mere på www.imago.dk Foredrag om relationsfokuseret terapi 12. marts kl. 19.00-21.00. København.

Her får I lejlighed til at høre, hvordan relationsfokuseret parterapi kan sætte skub i en udvikling og en gensidig forståelse af hinanden og skabe nyt liv et parforhold. Ved at arbejde med 'Den anerkendende dialog' kan I skabe tryghed og tillid og leve jer ind i hinandens tankegang og følelser. Der vil blive vist videoklip fra en anerkendende dialog, og det belyses, hvordan forskningen peger på en sammenhæng mellem tilknytningsmønstre og den neurobiologiske dannelsesproces via udviklingen af mentaliseringsevnen. Læs mere på www.imago.dk Save the date! 15.-16. juni 2012 Vi har for nylig besluttet, at vi afholder sommerseminar på Langeland den 15.-16. juni.

Nærmere info om indhold og praktiske oplysninger kommer på www.imago.dk Men sæt allerede nu et kryds i kalenderen, hvis du er interesseret i faglig input og networking vedrørende parterapi.

Supervision Vi tilbyder både individuel supervision og supervision i grupper. Vi har flere supervisionsgrupper kørende, og der er også mulighed for at oprette nye hold. Læs mere på www.imago.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Diplomuddannelse i Familieterapi En tværfaglig uddannelse indenfor system- og relationsorienteret familieterapi. Her lærer du teorier og metoder i familieterapi og relationsorienteret praksis med formålet at kunne lede forandringsfokuserede samtaler indenfor; 

Systemiske herunder samarbejdende, reflekterende og dialogiske tilgange til praksis



Narrative og løsningsorienterede tilgange til praksis

På de to år uddannelsen varer får du;

Læs mere på www.phmetropol.dk/familieterapi hvor du også kan tilmelde dig. Sidste frist er 25. maj 2012.

For mere information, kontakt uddannelseskoordinator Birte Knuppert, tlf.: 7248 7123, e-mail: bikn@phmetropol.dk Familieterapitræf 2012 og Diplomuddannelsen i familieterapi arrangeres i regi af UC Lillebælt og Professionshøjskolen Metropol.



300 undervisningstimer fordelt på 6 moduler



100 timers samtaletræning

Kom til Familieterapitræf den 2.-3. maj 2012.



30 timers procesforløb med fokus på personlig og professionel udvikling



Den enkelte studerende skal i perioden modtage 120 timers supervision indenfor studiets rammer

2 dages workshop med John Shotter og Jim Wilson som præsenterer Withness – Thinking and the Dialogical … in practice



Hvert modul afsluttes med eksamen



Det sidste modul er dit afgangsprojekt

Enkeltmoduler kan udbydes som rekvirerede forløb for arbejdspladser.

Familieterapitræf

From In-Between-ness thinking to With-ness thinking in Dialogically Oriented Therapeutic Practices.

Læs mere på www.phmetropol.dk/familieterapitraef

Ansøgere kan tage enkeltmoduler efter vurdering af kvalifikationer.

Underviserne er anerkendte familieterapeuter og psykoterapeuter fra Danmark, andre nordiske lande og England.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

61

2-årigt kursus i Analytisk Psykoterapi

KONFERENCER MØDER M.M.

Kursusstart oktober 2012 Kurset, som er en kombination af teori og praksis vil give deltagerne muligheder for at få kendskab til grundbegreberne i den analytiske psykologi, forståelse for og indsigt i de dybdepsykologiske aspekter, der præger personlighedsudviklingen, relationer i familie og grupper.

Godkendt af C.G. Jung Instituttet, København.

Klik ind på hjemmesiden www.cg-jung.dk og læs mere.

C.G. Jung Instituttet København THE ECONOMIC PSYCHE

What do you feel about what is going on in the world's economies? What would you like to see happen? An exploration of the feelings involved.

A seminar/workshop with Professor Andrew Samuels

Foredrag i C.G. Jungs Venner, Århus – 12.2. James Bulman-May: Alkymi og individuation – 11.3. Axel Haaning: Øst og vest i idéhistorisk perspektiv. CG Jung og Richard Wilhelm – 15.4. Lisbet Myers: Alder og Eros – Kreative processer i den aldrende hjerne. – 19.4. Birthe Hoe, MPF: Terapi ændrer hjernens struktur. Pris for ikke-medlemmer kr.

130. Kl. 13-16. Skt. Annagade Skole, Skt. Anna Gade 38, Århus C. Alle er velkomne. www.jungsvenner.dk PsykInfo Region Midtjylland – 16.2. Ole Svejstrup: Dialektisk adfærdsterapi. – 1.3. Lars Steffensen: Borderline og selvkontrol. – 8.3.

Unge og depression.– 13.3. At forstå livet og tillægge symptomer betydning – om mentalisering. – 15.3. At vokse op i en familie med psykisk sygdom. Skanderborg. – 22.3. Depression og ADHD. Randers.

– 12.4. Henning Laugesen: ADHD. – 17.4. Unge og depression. Kjellerup. – 26.4. Jørn Laursen: Eksistentielle Livskriser. – 8.5. Mindfulness og mental sundhed. Kjellerup. – 7.6. Ilse Sand, MPF: Særligt sensitiv – med værdighed. I Aarhus/Risskov, hvis intet andet er nævnt. Se nærmere på www.psykinfo.dk Hertoft eftermiddage – 23.2. Thomas Oldrup: Det sagde hun også i 1700-tallet! – 29.3. Marlene Spanger: Kønskonstruktioner blandt thailandske sexarbejdere i Danmark. Kl. 16.00-18.00. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og foreningen Sex & Samfund. www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk Psykiatrifonden – 27.2. Casper Aaen: Lev med dine følelser. – 28.2.

Birthe Jarlfeldt: Angst og arbejdslivet. – 6.3. OCD – behandlingsmuligheder og hjælp til selvhjælp. – 13.3. Michelle Ulrichsen: De stressede unge. – 13.3. Bo Møhl: Psykoterapi for alle. – Jes Gerlach: Myter og fakta om medicinsk behandling af depression og angst. – 16.-20.4.

Psykiatri-Uge København – 15.-22.5. Psykiatri-Uge Aarhus. – 7.6.

Unge. At tale om traumer og store problemer. – 12.6. Pia Callesen: Helbredsangst. I Københavnsområdet med mindre andet er nævnt. Se nærmere på www.psykiatrifonden.dk PsykInfo Region Sjælland – 29.2. Unge og psykose – når virkeligheden skrider. Næstved. – 12.3. Arnhild Lauveng: Systemskove af diagnoser – om at finde sig selv. Sorø. – 24.4. Personlighed, stress og depression – den sårbare sammenhæng. Holbæk. – 10.5. Socialangst og kropsterapi. Maribo. www.regionsjaelland.dk

For psychotherapists, psychoanalysts, counsellors, academics, and any citizen interested in the psychological aspects of the world economic situation.

Foredrag i Jung Foreningen, København – 1.3. Thomas Nordby: Den reflekterende forfører og dæmonien. En dybdepsykologisk analyse af Martin A. Hansens roman Løgneren. – 12.4. Aksel Haaning: Jungs kulturkritik i mellemkrigsårene. – 10.5. JoAnn Culbert Koehn: Menopause. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer kl.

19.30-21.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www.cg_jung.dk

Temadag i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, Kbh. K

2nd Global Conference – Trauma: Theory and Practice. March 21-24, 2012. Prague, Czech Republic. Org.: Inter-Disciplinary.Net. www.interdisciplinary.net/at-the-interface/evil/trauma/details

Lørdag d. 14. april 2012 kl. 10 – 16.30

Psychotherapy Networker – Creating a New Wisdom. March 22-25, 2012. Washington DC, USA. www.psychotherapynetworker.org/symposium/symposium-2012

Læs mere på hjemmesiden www.cg-jung.dk 62

Mange flere konferecer på www.pykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2012

Bestyrelse og udvalg Kursusudvalg Anne Ahlefeldt, formand Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen

Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 0671 E-mail: erik@wasli.dk Karen Kaae, næstformand Charlotte Degel Ulla Drabæk Lianne Ervolder Stig Dankert Hjort Allan Holmgren Per Holm Knudsen Mariane Beicker, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen

Optagelsesudvalg for individuelle medlemmer Mariane Beicker, bestyrelsen, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted Optagelsesudvalg for Forum for uddannelsessteder Hans Henrik Kleinert Søren Bruun Mariane Beicker, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Kirsten Nordahl, formand Kirsten Bjelke Bente Vyff Hansen Inger Engelund Poulsen Stig Dankert Hjort, bestyrelsen Hans Henrik Kleinert, Forum for uddannelsessteder Allan Fedders, Forum for uddannelsessteder

Fyn: Lisbeth Baagøe Hanne Ellegaard Gunvor Lund Marianne Bjørnskov Jørgensen Gitte Sander Inge Marie Vikmann Medieudvalg: Erik Wasli Per Holm Knudsen Gitte Sander Winnie Johansen Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Niels Thorning Christensen Pia Clementsen Inge Farup Jesper Sloth Marianne Davidsen-Nielsen, etikudvalget

Generalforsamling: Lørdag den 17. marts 2012 i Middelfart

ORIENTERING:

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv.

1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Merete Holm Brantbjerg Marianne Bentzen Hans Henrik Kleinert, bestyrelsen Allan Fedders, Forum for uddannelsessteder Eva Hildebrandt, Forum for uddannelsessteder

Regionernes og psykologernes

Praksisoverenskomst om psykologhjælp (Tidl. sygesikringsoverenskomsten)

Pr. 1. oktober 2011 er psykologernes honorar for individuelle førstegangskonsultationer kr. 941,51. Heraf skal klienter under ordningen selv betale kr. 377. For anden og efterfølgende konsultationer får psykologen kr. 785,07, hvoraf klienten selv betaler kr. 314.

For et par er taksten for første konsultation kr. 902,85 pr. person, hvoraf hver person betaler kr. 361. Taksten for følgende konsultationer er kr. 785,07 pr. person, og parret betaler kr. 314 pr. person.

For grupper er der faldende takster pr. person, afhængigt af hvor stor gruppen er. red.

Psykoterapeuten Nr. 1, januar 2012 20. årgang

Forening og redaktionelt Redaktørens klumme ..............................................................................................................

Formanden skriver ..................................................................................................................

Psykoterapeutens næste tema . ..............................................................................................

Bestyrelse, udvalg m.v. ...........................................................................................................

2 3 5 67

Artikler Stig Dankert Hjort: Hypnoterapi, hypnopsykoterapi og hypnoanalyse. En begrebsafklaring ..

Marianne Ammitzbøll: Kroppen i hypnose. Behandling af helbredsproblemer og angst med enkle metoder man kan anvende i sin praksis ................................................................

Marianne Dreyer: Ud af søvnløshedens mareridt. Erfaringer med terapi og selvhjælpsteknikker ..................................................................................................................

20

Information, læserindlæg, debat Kort nyt ....................................................................................................................................

At værdsætte og pleje livet. Af Ahmet Demir ...........................................................................

4 28

Boganmeldelser Ilse Sand: Find nye veje i følelsernes labyrint .........................................................................

Henny Nørgaard og Lotte Kappelskov Davidsen: Mor og far er skilt - min egen scrapbog.

Anmeldt af Inge Kviesgaard ....................................................................................................

Anne Stokkebæk: Korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag. Anmeldt af Inger Engelund Poulsen ......................................................................................................

Benedikte Exner: Omsorg for dig, som arbejder med omsorg for andre. Anmeldt af Johnna Dahl Steinmetz .......................................................................................................

Fin Egenfeldt-Nielsen: Attention and Creation. Growth in the Vertices of W.R. Bion.

Anmeldt af Stig Dankert Hjort ..................................................................................................

Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med børn. Anmeldt af Margit Reenberg ...........

Nye bøger . ...............................................................................................................................

Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening . ................................................

Kurser i Dansk Psykoterapeutforening ....................................................................................

Konferencer, kongresser, møder .............................................................................................

6 12

29 30 31 33 34 36 38

40 42 62