Psykoterapeuten 2008 1 by Susanne van Deurs

Nr. 1 Februar 2008

Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560. E-mail: susvd@tele2adsl.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Deadline for artikler til næste nummer er 15. marts 2008, Annoncer og øvrigt stof 1. april 2008, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. I tvivlstilfælde er man velkommen til at kontakte redaktøren. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl.

½ sp.

Hel sp.

Hel side

300

450

700

300

400

600

950

400

500

750

1150

500

600

850

1350

1/3

sp. 0 /200

Hel side: bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: bredde 8 cm, højde max 21 cm Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Tryk Combi Print Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436, fax 3535 0644 E-mail: combiprn@post1.tele.dk Oplag 760 ex. Abonnement kr. 190 Psykoterapeut Foreningens kontor Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk Hjemmeside www.psykoterapeutforeningen.dk Forside Foto: Tessa Ure

Sidste nummer af Psykoterapeuten var det hidtil største i bladets historie. Denne gang er det endnu større! Hvor er det dejligt at modtage så mange artikler, dejligt med så mange aktive medlemmer og ærgerligt, at der ikke er plads til alle i første omgang. Det hører klart nok til en redaktørs luksusproblemer, men det har alligevel ikke været særligt nemt at skulle afvise/udsætte stof. Send kun færdigt stof Jeg kan ikke tro, at artikelskrivere og annoncører rigtig er klar over, hvor stort et problem, det giver mig, når de pludselig sender mig en ny version af artiklen eller annoncen. På dette tidspunkt vil jeg som regel have lagt et – ofte større – arbejde i at sætte artiklen eller annoncen op, rette småfejl, sætte kommaer, lave mellemrubrikker, måske sætte billeder ind m.v. Det arbejde er så spildt, og jeg kan begynde forfra. Så venligst, send først artiklen eller annoncen til mig, når I er sikre på, at den er klar. (Små ændringer vil naturligvis altid kunne laves). Hjælp mig med orientering til Kort Nyt Som I kan se i dette og forrige nummer, har jeg lavet et par sider med kort orientering om forskelligt – Kort Nyt. Jeg håber, at det højner nyhedsværdien og medvirker til at levendegøre bladet. Men jeg kan ikke selv finde på det hele, så jeg har brug for hjælp fra alle jer medlemmer, som har fingeren på pulsen om, hvad der sker af forskellige ting rundt omkring i landet. Skriv til mig og send stof. Klip fra aviser, blade, pressemeddelelser, orientering m.v. Artikel med tilhørende annonce – og vice versa Jeg har et par gange modtaget artikler, der direkte knyttede an til en annonce, som eksplicit blev ønsket bragt i samme nummer af bladet som artiklen. Da jeg umiddelbart følte mig utilpas ved denne form for ”udvidet annonce”, har henvendte jeg mig til den fagkonsulent, som foreningen har knyttet til sig. Denne bekræftede over for mig, at det er, hvad man kalder en form for ”luderjournalistik”, og tilføjede, at det er noget, jeg bør passe meget på med. Lad der derfor ligge klart her: Artikler er yderst velkomne og annoncer ligeledes. Men hold venligst tingene adskilt. Temanummer om par Næste nummer af Psykoterapeuten skal som tidligere meddelt være et temanummer om par. Heteroseksuelle par, homoseksuelle par, pardannelse, parproblemer, parterapi, unge par og ældre par, skilsmisser, seksualitet, utroskab, kærlighed, nærhed og afstand, jalousi og had – ja, kort sat alle parrelationens mange aspekter, men selvfølgelig gerne set gennem en psykoterapeuts briller. Jeg har allerede fået tilsagn fra et par forfattere, og jeg håber på mange flere. Husk at jeg skal bruge stoffet senest den 15. marts.

Susanne van Deurs Redaktør

Foreningsnyt

FORMANDEN SKRIVER Generalforsamling 2008 I skrivende stund er der fokus på den kommende generalforsamling. Generalforsamlingen finder sted på Nyborg Strand. For første gang uden for København. Spændende at se, om sammensætningen af generalforsamlingen er uforandret, og om der kommer det samme antal eller flere – eller færre? Formiddagen starter kl. 11 (af hensyn til københavnerne, der synes kl. 10 er for tidligt) med et foredrag af hjerneforsker og neuropsykolog Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet bøgerne Pæne piger og dumme drenge samt Seje drenge og superseje piger. Jeg forestiller mig, at hendes foredrag bliver essensen af hendes forskning i de to køn, og jeg glæder mig helt utroligt til at høre det. På generalforsamlingen skal vi tage stilling til vedtægtsændringer, hvor bl.a. aspirantbegrebet foreslås ophævet, og hvor uddannelsesudvalget får nye store opgaver. Jeg tænker, vi får en lang og konstruktiv debat om emnet. Etikudvalget har også udformet etikregler for uddannelsesstederne. Etikreglerne ligger lige nu ude til udtalelse på uddannelsesstederne og i uddannelsesudvalget. Bestyrelsen tager endelig stilling til forslaget, når forslag til ændringer kommer ind. Etikregler skal og bør debatteres grundigt inden de vedtages. Fagets etik, herunder etikken i undervisningen, er vores signal til omverdenen om, hvordan vi mener god opførsel er i branchen. Et etisk dilemma er altid et personligt dilemma, hvor man starter med at se på lovgivningen, så på fagets formulerede etiske regler, så om der er en sædvane i faget, for så at ende med at spørge sig selv: ”Hvad gør jeg? Arbejder jeg fx ud fra et ”nytte-princip” i forhold til mine klienter/studerende eller ud fra et

”lykke-princip”. Hvis interesser varetager jeg? Den studerendes, uddannelsesstedets, kommende klienters eller samfundet? De fleste gange er det ikke svært at svare. Der er intet dilemma. Enkelte gange er der større tvivl. Etikudvalget har tidligere bedt om indlæg omkring etiske spørgsmål, og udvalget stiller også op til vejledning i konkrete spørgsmål. Etikudvalget har nedsat et panel til drøftelse af etiske problemstillinger og har dermed signaleret, at vi er i en proces, hvor faget og dets etik er under stadig fokus og forandring. Sammenlægning med SPUD Et andet punkt, der kommer til at præge 2008, er forhandlingerne med SPUD om sammenlægning. Bestyrelsen har nedsat et forhandlingsudvalg, der i februar skal mødes med en tilsvarende gruppe fra SPUD. Drøftelserne kommer i første omgang til at dreje sig om den nye forenings navn, om bestyrelsens sammensætning, om nye vedtægter – herunder optagelsesbetingelser for uddannelserne, om økonomi og om sekretariat. Begge foreningers generalforsamling har i princippet sagt ja til en sammenlægning, men der er jo langt fra principper til detaljer, så processen hen mod fælles fodslag kan være belagt med torne. Det er nu mit indtryk, at begge parter går til forhandlingerne med det klare mål, at det skal lykkes, og at vi hver især må give og tage i passende omfang. Når alle forhandlinger er vel overstået, og begge bestyrelser har godkendt det færdige forslag, vil der blive indkaldt til en generalforsamling, hvor det hele skal godkendes. Jo, 2008 bliver et spændende år for Psykoterapeut Foreningen.

Erik B. Smith Formand

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

KorT nyT MØDER I AA I tilslutning til Asbjørn Linds artikel om Anonyme Alkoholikere i sidste nummer af Psykoterapeuten gøres opmærksom på, at alle er velkomne til at deltage i AA’s åbne møder. Man behøver ikke at have et drikkeproblem. AA’s liste over kommende møder kan findes på www.anonymealkoholikere.dk. På listen er angivet hvilke møder, der er åbne møder. Kilde: www.anonyme-alkoholikere.dk

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK HUMOR Det er videnskabeligt bevist, at humor og latter gavner helbredet. Både som sundhedsfremme og sygdoms bekæmpelse, ved forbedring af livskvaliteten og arbejdsglæden, samt som livsforlængelse. Dansk Selskab for Medicinsk Humor har som mål at hjælpe til at dokumentere humorens og latterens betydning for helbredet og at gøre det nemmere både at være patient og behandler. Selskabet arrangerer bl.a. workshops og udsender et nyhedsbrev. Alle, der sympatiserer med formålet, kan blive medlem. Psykoterapeut MPF Bent Claësson er medlem af selskabets bestyrelse. Læs mere på www.medicinskhumor.dk.

GESTALT NEWS AND NOTES Hvis man er interesseret I at modtage nyt om gestaltarrangementer som email, kan jeg anbefale Gestalt News and Notes med nyt fra især – men ikke udelukkende – USA: "News and Notes" is a joint publication of The Gestalt Journal Press and The Gestalt Therapy Network. Published irregularly, it reaches more than four thousand readers via email worldwide and contains information of interest to the Gestalt community ranging from employment

notices to workshop announcements, to requests for information and refereces. Anyone wishing to contribute materials is invited to send them to us at news@gestalt.org. We accept contributions in languages other than English, but are unable to translate most of them so we offer them to readers "as is." … An on-line edition of "News and Notes" appears on http://www.gestalt.org/news. Interesseret? Skriv til news@gestalt.org og bed om at få News and Notes.

AKKREDITERING Gestaltterapeutisk Institut (GI) på Frederiksberg, som fyldte 25 år i september, og som ledes af psykoterapeuterne MPF Bente og David KirkCampbell, har som den første psykoterapeutiske uddannelse i Danmark opnået fuld akkreditering fra The European Association of Psychotherapy (EAP) og The European Association of Gestalt Therapy (EAGT). Akkrediteringen, som er den højest opnåelige i Europa, er en vigtig anerkendelse af den fireårige uddannelse, som GI tilbyder. GI opfyldte alle de internationale krav og fik bl.a. positive anmærkninger for lærerstaben, dens erfaring og undervisningstilgang. Kilde:Pressemeddelse fra GI Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

KorT nyT

STØTTEGRUPPER Som noget nyt har Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) oprettet støttegrupper for dels selvskadere og dels etniske piger med spiseforstyrrelser. Grupperne er støttet af Socialministeriet. Deltagelse er gratis, men man skal melde sig ind i LMS. Der er fuld anonymitet og tavshedspligt i grupperne. Ønsker man mere information om grupperne, kan man sende en mail til henholdsvis stgr@selvskade.dk eller stgr@spiseforstyrrelser. Man kan også ringe til 7010 1818 mandagtorsdag mellem kl. 18 og 20. Kilde: Brochuremateriale fra LMS

PRÆST OG PSYKOTERAPEUT Søger du en præst, der kan mere end sit fadervor? Søger du en terapeut, der tør møde dig i åndelige spørgsmål? Foreningen Præst og Psykoterapi blev dannet sommeren 2007 med

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

bl.a. det formål at være fagligt netværk for medlemmerne og at synliggøre de kompetencer, der udspringer af kombinationen af det teologiske og det psykoterapeutiske. For at blive medlem skal man være præst eller teolog og have – eller være i gang med – en mindst 2-årig psykoterapeutisk uddannelse. På www.praestogpsykoterapi.dk kan man finde mere om foreningen, og der er også en liste over tilknyttede præster/terapeuter. Psykoterapeut MPF Ilse Sand er formand for foreningen.

UDBRÆNDTE Tidligere udbrændte, som gerne vil hjælpe andre i samme situation, har september 2007 stiftet Landsforeningen for Udbrændte med det formål at hjælpe udbrændte personer. Foreningen fokuserer mod arbejdsmarkedet, både m.h.p. forebyggelse og støtte til stressramte. Foreningen tilbyder rådgivning, støtte- og vejledningsgrupper og terapi. Der er telefonvagt mandage kl. 18-20 og torsdage kl. 17-19. Se mere på www.lafu.dk

GRATIS RÅDGIVNING TIL ADOPTIVFAMILIER Familiestyrelsen har iværksat et 4årigt forsøgsprojekt., så adoptivfamilier nu har mulighed for at få økonomisk støtte og rådgivning efter hjemtagelse af barnet. Projektet hører under Post Adoption Services, som er den internationale betegnelse for de mange forskellige former for rådgivning, vejledning mv., der henvender sig til adoptivfamilier. I projektet kan man komme til at tale med en person, der har en særlig viden om og forståelse for den specielle familietype, som adoptivfamilien er, og de særlige vanskeligheder, der kan opstå. En betingelse er dog, at der ikke er gået mere end tre år siden adoptionen af sidste barn. Familiestyrelsen har ansat 17 konsulenter, der er tilknyttet PAS. Konsulenterne er fordelt i de fem regioner, og man kan vælge frit blandt dem uanset bopæl. Et rådgivningsforløb omfatter op til fem samtaler, og familien skal selv kontakte den familiekonsulent, den ønsker at tale med. Vores medlem, Kirsten Nordahl, er en af dem. Der er udarbejdet en pjece om projektet, eller man kan læse mere om det på www.familiestyrelsen.dk.

Traumearbejde med

TSUNAMIOFRE I INDIEN AT ÆNDRE TRAUMESYMPTOMER INDEN FOR ÉN SESSION AF URSULA FÜRSTENWALD At arbejde direkte i katastrofeområder kræver en speciel tilgang til traumearbejde. Når indsatsen finder sted i den tredje verden, kræver det en endnu mere specifik omstilling. Dr. Raja Selvam og hans team har arbejdet med tsunamiofre i Sydindien efter en korttidsterapeutisk interventionsmodel under helt andre betingelser end dem, traumeterapeuter er vant til at arbejde i Danmark. Projektets rammer Projektet blev gennemført februar 2007 i delstaten Tamil Nadu. Det er det tredje projekt af sin art, der har til formål at behandle tsunamiofre. Et internationalt team på i alt ni terapeuter, en fotograf og en videokamerakvinde mødtes i Chennai (Madras) sammen med lederen Raja Selvam, Ph.D., som har dannet organisationen Trauma Vidya til støtte for tsunamiofre. Terapeuterne var erfarne traumeterapeuter, uddannede efter Peter Levine’s Somatic Experiencing® SE® traumebehandlingsmetode. Metodens udgangspunkt er, at et traume er en fastlåst tilstand hos den enkelte person, som ikke har kunnet håndtere en overvældende oplevelse. Derved befinder traumet sig i kroppen og ikke i selve den traumatiske handling. Mere præcist befinder traumet sig i den enkeltes nervesystem og manifesterer sig i symptomerne.

Raja Selvam er psykolog og bodynamic analytiker og har i mange år undervist som international lærer på Somatic Experiencing®-uddannelsen. Han er født i Tamil Nadu og har derved følt en dyb forpligtigelse at hjælpe sine landsmænd efter katastrofen i julen 2004. Indien blev hårdt ramt af tsunamien. 10.000 mennesker døde, mange af dem var børn. Til sammenligning døde 4.500 mennesker i Thailand. Tsunamien kom fra den Bengalske Golf og ramte primært området syd for Pondicherri, et område hvor der ikke findes mange turister. Indien har ca. 1 milliard indbyggere, blot 5.000 af dem arbejder ifølge det indiske sundhedsministerium inden for social- og sundhedsvæsenet, og det inkluderer socialarbejdere. Alle team-medlemmer arbejdede gratis og betalte selv deres rejse samt kost og logi. Arbejdsprogram Det daglige teammøde om formiddagen varede 2-3 timer og var et uundværligt redskab til at håndtere de mange indtryk, påvirkninger, forvirringer, kulturelle forskelle og kropslige reaktioner i teamet. Møderne med Raja Selvam bestod af undervisning, debriefing, praktiske informationer og erfaringsudveksling. Efter frokost tog teamet sammen med tolkene ud til de forskellige landsbyer i vores egen bus med vores egen chauffør.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Ud over det direkte klientarbejde, var der indlagt et tredages træningsprogram for ansatte i hjælpeorganisationer og socialarbejderstuderende på det lokale socialrådgiver-college. Raja Selvam underviste teammedlemmerne og ledte træningen af deltagerne i små grupper. Indledningsvis blev vi modtaget på en festlig måde. Der blev både lavet store farverige mandalas på gulvet, kvinderne fik blomster i håret, og der var mulighed for at mærke panden med det religiøse Shiva tegn i rød og hvidt. Vi havde en lokal kontaktperson, Lakshman, som sørgede for, at landsbyerne var forberedt på vores ankomst. For det meste havde indbyggerne udfyldt et spørgeskema sammen med de personer, der var traumeramte og skulle behandles af teamet. Han var også en slags tolkekoordinator. Som modvægt til de uvante omgivelser, den fremmede kultur med andre traditioner og til at klare opgaven at arbejde med mennesker, som både lider og har mistet meget, var det vigtigt, at teamet fik ressourcer nok til, at den enkelte kunne komme i balance igen. Vi besøgte mange templer og enkelte kirker, hvor vi deltog i religiøse ”punshas”, såkaldte ofringsceremonier. Det virkede for nogle af os som en renselsesproces, som både gav os fornyet energi, men også forståelse for hvilken kraft, der ligger i de religiøse traditioner for befolkningen og dermed vores klienter. Teammedlemmerne gav Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

hinanden sessioner for at debriefe og rense vores egne systemer og for at undgå overvældelse af de mangfoldige indtryk, som Indien i sig selv gav, og som vi særdeles fik via vores arbejde. Traumebehandling Klientkontakten bestod i først at checke eller udfylde screeningsskemaet og bede klienten om at nævne tre symptomer, der ønskes lindring for. Derefter fulgte en psykoedukativ del, hvor vi oplyste om formålet med behandlingen, traumatiske reaktioner og om at

fortsætte processen med hjemmeøvelser. Efterfølgende begyndte selve behandlingen. Som edukativt input fik klienterne forskellige facts at vide: x at vi ikke giver dem penge x at vi ikke uddeler medicin x at de skal have 1-1½ timer til rådighed

at vi kun vil se dem én gang, men at der vil være et follow up efter fire uger og efter otte måneder. x at de opfordres til at anvende de samme metoder, som vi viste dem, når de var hjemme, over for sig selv og over for familiemedlemmer med traumesymptomer. Vi fortalte, at vi kunne hjælpe klienten til at mindske symptomer efter chokket. De fleste klienter led af kropslige symptomer som hovedpine, mavepine, smerter i lænd og bryst og meget ofte af stærke smerter i ben og arm, endda partiale lammelser. Symptomerne udforskede vi ikke nærmere, men betragtede dem som udgangspunkt og indfaldsvinkel til den kropsorienterede arbejdsmåde. Vi lagde meget vægt på PTSD-symptomernes kropslige udtryk og brugte den af Raja Selvam udviklede CATS model. Det vil sige, at vi orienterede os efter kropslige tilstande som Constriction (sammentrækning i kroppen), Arousal (højaktivering i nervesystemet), Terror (angsttilstande)

og såkaldte States of disregulation (tilstande af et ureguleret nervesystem, som hjertebanken, brændende fornemmelser mv.). Vi var opmærksomme på om de beskrivende CATS symptomer fandtes, eller om de var fraværende, som et muligt udtryk for benægtelse eller et kollaps af systemet som følge af den høje aktivering. Arbejde med metaforer Klienterne fik en enkel model til at forstå, hvad der sker med kroppen, når den er traumatiseret og i chok, og hvad det er, vi gør for at mindske symptomerne. Vi bad dem forestille sig, at vores krop er en vandtank. Hvis man fylder mere og mere vand i tanken, og den ikke har et afløb, vil trykket i tanken stige, og den vil være tæt ved at sprænges. Hvad gør man for at afhjælpe problemet? Man borer huller i vandtanken, og i hullerne skal der sættes vandslanger, så vandet kan løbe ud, og vandtrykket kan falde.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Det samme sker med vores krop. Når der er for meget chok i kroppen, stiger trykket. Vandslangerne sammenlignes med vores arme og ben, og ad denne vej kan noget af den energi, der er bundet i symptomer, som fx smerter, forlade kroppen, så symptomerne lindres. Nogle gange kan vandslangerne dog være blokerede eller tilstoppede, så at vandet har svært ved at forlade tanken. Så må man rense vandslangerne, så vandet igen kan flyde frit. Overført til kroppen findes der også blokeringer i vores arme og ben, som forhindrer, at noget kan flyde frit. Det sker ved vores led, derfor er det vigtigt, at leddene bliver renset. Det sker ved berøringer af leddene for at åbne op for blokeringer. Når kroppen begynder at åbne sig, og symptomerne begynder at opløses, kan det føles som varme eller kulde, der løber ud, rysten, sitren, prikken, vibreren, eller som om angsten forlader kroppen. Denne enkle model gav meget mening for inderne, og vi brugte også andre metaforer, som fx fra naturen eller dagligdags kendskab, Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

der nemt kan overføres til det, der sker med de symptomer, folk lider under, eller den helingsproces, der sættes i gang. Kropsberøringer Derefter rørte vi kroppen forskellige steder med vores hænder. Hele tiden med udgangspunkt i at personen først skulle have opmærksomhed på de kropslige symptomer med den mulighed, at der allerede dér kan ske en ændring eller bedring af de ofte smertefulde steder. Hvis ikke det skete, var det vigtigt at være opmærksom på bevægelser, spontane eller initierede, og se, om klienten ved hjælp af opmærksomhed kunne komme dybere i kropslige fornemmelser. Derefter blev det vigtigt at røre kroppen direkte og samtidig være opmærksom på, om klienten selv spontant rørte ved sin krop. Den enkeltes oplevelse under tsunamien var sekundær. Vi kendte kun få fakta om den personlige historie, og i betragtning af, at vi kun

havde én behandlingssession, prøvede vi mest muligt at undgå personlige beretninger for at forhindre, at den enkelte gik tabt i sin dramatiske oplevelse. Vi spurgte kun nærmere ind, hvis klienten virkede apatisk og fraværende, dissocieret fra symptomerne. Her blev den personlige oplevelse en indfaldsvinkel til at aktivere nervesystemet for at komme i kontakt med kroppen. Efter afsluttet behandling opfordrede vi klienterne til at gentage det lærte hjemme. Til slut spurgte vi klienterne, om der var sket symptomændringer i løbet af sessionen, og overførte det til en skala. Resultater Vi havde næsten 200 personer i behandling, mest voksne i alle aldre. Nogle personer kunne ikke behandles, fx hvis de havde en morbiditet allerede inden tsunami-katastrofen. Nogle klienter var påvirkede af alkohol, få andre havde ikke afsat den nødvendige tid til behandlingen. De kropslige berøringer bevirkede i de fleste tilfælde en ændring af symptomerne, og det føltes, som om noget som ovenfor beskrevet begyndte at bevæge sig ud af kroppen, langs arme, ben eller hovedet. Det er de muligheder, kroppen har for at aflade symptomerne, langs

vandslangerne, og som bevirkede en symptomlindring. I de fleste tilfælde skete der spontane ændringer af smerte- og symptommønstre. Nogle klienter blev endda smertefri, nogle kunne bevæge dele af kroppen, fx overkroppen, som havde været stiv i 1½ år. De fleste oplevede store bedringer, næsten ingen oplevede forværringer. Det er vigtigt at bemærke, at denne form for korttidsterapi ikke vil kunne gentages med tsunamiofrene efter den sidste behandlingsperiode. Det var kun muligt at ændre symptombilledet relativt hurtigt, fordi symptomerne ikke var kroniske endnu. To år efter tsunamien kunne det tydeligt mærkes, at fysiologien var væsentligt mere kompliceret at påvirke end ved de behandlinger, der blev udført tidligere. Indien udfordrer Det var påfaldende, at klienternes symptomer næsten udelukkende var smerter i kroppen. Næsten ingen nævnte psykiske problemer eller søvnløshed. Det kan skyldes, at de kropslige symptomer var meget fremtrædende, og/eller at en kulturel komponent har en indflydelse, som fx at psykiske symptomer kan være mere tabuiserede. Tolkene var en speciel udfordring. Jeg er vant til at arbejde med tolk, når jeg arbejder med traumatiserede flygtninge, men det kunne absolut ikke sammenlignes. Ingen af vores tolke havde uddannelse som tolk. De fleste var 20-25 år, og der var nogle iblandt, som kun havde læst få semestre engelsk og aldrig havde anvendt det. Nogle talte så dårligt engelsk, at de ikke kunne arbejde som tolk, men fulgte med og blev oplært. Indere er svære at forstå, når de taler engelsk, accenten er meget hård. Vi arbejdede slet ikke med ressourcer, som ellers er vigtige elementer i SE®-arbejdet. Ressourcen lå i selve situationen, nemlig at klienterne havde overlevet, var kommet til behandlingen og var i kontakt med terapeuten.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Ikke sorgarbejde Det mest belastende var nok, at vi ikke kunne arbejde med følelser som sorg og tab. Det ville have krævet flere sessioner, end vi havde til rådighed. Mange har mistet flere familiemedlemmer, ofte børn. De har mistet deres hjem og deres både, som er deres daglige indkomstkilde. Vi var i en landsby, hvor 200 mennesker døde, 150 af dem var børn. Når sorgen kom op, kunne vi håndtere det ved at anerkende følelsen og beklage, at vi ikke kunne hjælpe der, men at vi kunne hjælpe med at mindske traumesymptomerne i kroppen, hvorved personen vil være bedre i stand til at møde de svære følelser. Modoverføring De stærke følelser, der lå i feltet, udløste modoverføringsreaktioner både hos terapeuterne og tolkene. Terapeuterne hjalp hinanden ved gensidige sessioner, hvilket var en stor hjælp og lettelse. Også kvinden bag videoen fik stærke reaktioner, specielt fordi hun var den eneste, der ikke var traumeterapeut, og det at opleve det intense traumefelt gennem videokameraet uden selv at kunne handle kan meget nemt føre til en sekundær traumatiseringsreaktion. Tolkene fik ofte lignende symptomer som klienterne, kropslige symptomer, især angst og pres i brystet. Nogle af dem havde personligt oplevet tsunamien. Hver terapeut sørgede for at arbejde med sin tolk, således at tolkene ikke tog symptomer med hjem. For det meste arbejdede vi i små grupper, klient, terapeut, 1-2 tolke, og senere kom 1-2 personer til fra tredages træningsworkshoppen for at lære metoden under anvendelsen i marken. Alle grupper sad på markedspladsen og arbejdede. Ind i mellem blev sessioner videooptaget, og så kom naboerne, børn eller andre for at kalde fx kvinden, der var i behandling, hjem, trøste barnet eller tage stilling til noget. Det krævede lidt andre færdigheder end de terapeutiske, vi som regel praktiserer i vores Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

aflukkede terapirum, langt væk fra muligheden for at nogen kan se os over skulderen. Positive erfaringer Tre ugers arbejde i Indien under de beskrevne forhold var en stor erfaring i mit terapeutiske virke og har været medvirkende til at udvide min kapacitet personligt og som terapeut. Denne opfattelse delte flere terapeuter fra teamet. De mange indtryk og sanseindtryk har ofte været tæt ved at være overvældende, og befolkningen har med deres fantastiske udtryk og en fuldkommen aggressionsfri attitude gjort et stærkt indtryk på mig samt givet en længsel efter at komme tilbage og igen arbejde med traumatiserede mennesker i deres vante omgivelser.1

Ursula Fürstenwald er psykolog og specialist i psykoterapi samt specialist og supervisor i psykotraumatologi. Har arbejdet i OASIS med traumatiserede flygtninge i næsten 10 år. Arbejdede inden da på PPR kontor med børn, unge og familier. Er uddannet i Somatic Experiencing og har siden 1. uddannelse i DK været medorganisator af SE uddannelsen i DK, er assistent på uddannelsen og underviser på introduktionskurser i metoden. Fotos: Tessa Ure 1

Hvis man ønsker at vide mere om arbejde med tsunamiofre i Indien, eller hvis man ønsker at sponsorere projektet, henvises til www.traumavidya.org

Kroniske smerter og psykoterapi Et psykoterapeutisk udviklingsarbejde med patienter med ondt i ryggen

PSYKE OG SMERTE AF HANNE ELLEGAARD Kan patienter med kroniske rygsmerter og psykosociale belastninger profitere af 610 psykoterapeutiske samtaler? Det spørgsmål fik Hanne Ellegaard mulighed for at undersøge i Rygcenter Fyn i Ringe. Rygcenter Fyn i Ringe er en specialafdeling i det danske sundhedsvæsen, nu Region Syd. Rygcentret varetager ambulant udredning og tværfaglig konservativ (dvs. ikke kirurgisk) behandling af patienter1 med ondt i ryggen. Det har 60 ansatte, 3000 patientforløb pr. år og egen forskningsafdeling. Det var interessant at kombinere psykoterapien med den øvrige tværfaglige behandling, som foregik sideløbende med eller var foregået forud for samtalerne, og som blev udført af det øvrige team bestående af læge, fysioterapeut og kiropraktor. Svarene ifølge evalueringsskemaer viste, at 100 % havde nytte af samtalerne og 71 % havde det bedre eller meget bedre i ryggen ved afslutningen sammenlignet med starttidspunktet i rygcenteret. 86 %, dvs. seks ud af syv, 1 I et tværfagligt hospitalsteam falder det naturligt i at bruge ordet patient. Det er derfor det ord, jeg har valgt at bruge i denne artikel. Patient betyder tålmodig, udholdende.

troede på, at de ville komme videre. Det skal bemærkes, at der er tale om kroniske smertepatienter med psykosociale belastninger gennem år. 2 Baggrund Som fjerdeårs studerende i 2005 på Nordisk Gestaltinstitut i Tikøb og samtidig ansat som sygeplejerske i Rygcenter Fyn fik jeg mulighed for at bruge 60 samtaletimer i et udviklingsarbejde med 6-10 patienter fordelt med 2-3 samtaler pr. uge. Baggrunden var, at en mindre gruppe af de henviste patienter til rygcenteret havde psykiske problemer med en formodet negativ indflydelse på deres rygsmerter. Formål Formålet var dels at vurdere, om terapeutiske samtaler kunne have en positiv virkning i det samlede behandlingstilbud i rygcenteret, dels at 2 Rapporten kan sendes som vedhæftet fil eller pr. post ved at maile til hanne.ellegaard@regionsyddanmark.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

opnå træning i terapeutiske samtaler under indirekte supervision. Metode og materiale Patienterne blev valgt ud fra en tværfaglig vurdering og efterfølgende inklusionskriterier: Patienter, der var i krise eller sorg, havde depressiv adfærd, led af angst eller var uden selvansvar. Eksklusionskriterier: Ikke-dansktalende eller patienter, der var i psykiatrisk regi. Spørgeskemaer The Beck Depression Inventory scale (BDI) blev anvendt til screening for depression. Depressive patienter med ondt i ryggen er i risikogruppe for at få kroniske smerter, med mindre depressionen ophører i behandlingsforløbet (2). Aron Antonovskys skema SOC, Sense of Coherence, oplevelse af sammenhæng, blev anvendt. Skemaet er udarbejdet ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som jeg syntes gik godt i spænd med gestaltterapien, fx i tilfælde med håbløshed og meningsløshed. Desuden blev der målt på smerte i box skalaer fra 0-10 og på funktion på Low Back Pain Rating Scale med 15 spørgsmål, der måler fysisk såvel som psykisk påvirkning af den daglige funktion i forbindelse med rygsmerter. Der blev målt på sygefravær m.m. Patienterne forpligtede sig til at udfylde spørgeskemaerne før og efter samt afsluttende at svare på evaluerende spørgsmål (egne spørgsmål, således ikke validerede). Indgåede patienter x A var trist. Var sygemeldt. Havde svære bækkensmerter og var meget funktionsindskrænket. x B havde været grådlabil flere gange i forbindelse med den øvelsesterapi og holdPsykoterapeuten nr. 1, februar 2008

træning, der var gået forud. Hun var bange for ikke at gøre øvelserne rigtigt, bange for at de i stedet kunne skade hende. Hun havde mistet flere familiemedlemmer. C var vredladen, hurtigtalende, springende i sin tale, fuldendte ikke sætninger. Var utilfreds med forundersøgelsen. Havde haft et forløb i Rygcenteret for et år siden, forværring af smerterne siden da. Var psykosocialt belastet (sorg, krise), påtog sig meget for andre. D var ung, trist, initiativløs med lavt selvværd. Svarede gentagne gange ”ved ikke”. Lang sygemelding. Psykosocialt belastet, bl.a. af sorg og dårlig økonomi.

x x

E var meget sygdomsfikseret. Afsluttet fra Rygcenteret for fem måneder siden, nu genhenvist pga. smerteforværring. F var en patient, der så sort-hvidt på tilværelsen, var vredladen og bebrejdende. Udsagn stemte ikke overens med gøren og laden. Fysioterapeuten rev sig i håret og sagde: ”Der er et eller andet galt, men hvad, ved jeg ikke”. G brugte udtryk som ”Det kan min ryg jo ikke klare”. Tidligere revalideret. Havde endvidere allergi, hudproblemer, ”dårlig mave” og ofte kvalme. Var trist. H var trist og vred. Magtede ikke arbejdsprøvning. Var alene med to mindre børn.

Terapien Patienterne, der indgik, blev tilbudt 6-10 gestaltterapeutiske samtaler. De første 2-3 gange gik typisk med, at patienten fortalte om sine trængsler og sin historie, alt imens trygheden og tilliden voksede imellem os (3). Nogle var meget forklarende og forsvarende, en var desuden skeptisk, og en gemte på ”et eller andet”. Det viste sig senere i forløbet, at hun havde en bakteriofobi. En var vredladen, en var stille og forsagt, og en anden var straks åben og parat til terapi. Jeg fik således rig mulighed for at afprøve gestaltterapien i hele sit brede spektrum. Udfordringer Alt i alt blev det en både udfordrende og spændende opgave, der forløb fra september 2005 til juli 2006. Den største frustration i starten var den, at en del patienter var ustabile i fremmøde, fx grundet omkostningerne til transport eller manglende overskud til at komme. Formodentlig blot en bekræftelse af, hvor belastede patienter der her var tale om. Til gengæld var der ingen problemer med at få udfyldt skemaerne. Min største overraskelse var hvor omfattende belastninger, de havde hver især. Jeg tog såle-

des mange tanker med hjem til videre refleksion og yderligere teoretisk fordybelse, og jeg havde stort udbytte af både heldags gruppesupervision og individuel supervision gennem hele forløbet. I starten var jeg nervøs før hver eneste samtale, måtte mentalt forberede mig på at ”skulle være på”, hvilket dog ikke hver gang var muligt i en travl hospitalsafdeling og uden et fast rum at være i. Heldigvis fik jeg bedret de fysiske forhold undervejs. Resultater og proces Der indgik i alt otte patienter, hvoraf en udgik efter to samtaler til fordel for behandling på en smerteklinik. Alle var kvinder mellem 25 og 55 år. De havde haft smerter i 13-30 måneder, i gennemsnit 21 måneder. De var i socialgruppe 3, 4 og 5. Fem kvinder var samlevende, to boede alene. Seks ud af syv tog smertestillende medicin ved indgang, fire tog smertestillende medicin ved udgang. Smertescore: Seks patienter havde ved udgang mindre smerte, en havde uændret smerte. Funktionsscore: Funktionsevnen steg hos alle. Ingen var i arbejde ved indgang. Heraf var en førtidspensioneret, og en var under revalidering og i gang med uddannelse. Ved udgang var to revalideret og i gang med uddannelse, en var i arbejdsprøvning (således stadig registreret som sygemeldt), og en var nu efter arbejdsprøvning arbejdsløs. To var fortsat sygemeldte. Graden af depression faldt, og af de fire patienter, der havde en moderat depression, påbegyndte en patient antidepressiv medicinsk behandling i interventionstiden. Oplevelsen af sammenhæng steg, ifølge Antonovskys skema.3

Søjlediagrammer kan ses i den samlede rapport.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Patientforløb De følgende cases er anonymiserede. Birgit (52 år) var grædende og hastigt snakkende. Hun projicerede skylden for sin ulykkelighed på den familie, hun havde tilbage, samt på sin eksmand. Hun talte om de mange dødsfald i familien, om end det viste sig, at det var 10 år tilbage i tiden, hvor hendes far og andre ældre familiemedlemmer døde. Hun var svær at stille spørgsmål, da talestrømmen var uendelig. Hun fik en kropslig tilgang, jeg lavede en fænomenologisk øvelse med hende, dvs. bad hende mærke efter, om hun mærkede noget i kroppen, samtidig med at jeg opfordrede hende til at fortælle hvad, fx hjertebanken, varme, smerte eller andet. Hun mærkede bl.a., at hendes lænderyghvirvler sad forskudt og dermed smertede, sluttede med at mærke at hvirvlerne kom på plads. Når hun under seancen begyndte at forklare og finde årsager – ”det er nok fordi …” – bad jeg hende undgå ord og mærke igen. Denne øvelse gjorde en stor forandring for Birgit, hun kom i kontakt med sig selv og lavede på egen hånd lignende øvelser derhjemme. Patienten fik i terapiforløbet givet slip på eksmanden, familien blev baggrund, og hun kunne nu koncentrere sig om at arbejde med sin egen ”selv-omsorg”. Patientens funktionsscore faldt fra 71 % til 0 %, dvs. hun fik normal funktionsevne. Smertescore på en box skala faldt fra 5 til 0. Birgit havde således heller ingen smerter efter 10 samtaler. Kathrine (34 år) viste få følelser, var trist og var meget intellektualiserende. Hendes forsvar var at snakke sig fra de følelser, kroppen gemte på. Hun havde behov for at have kontrol, måtte have styr på alting for at undgå at komme i situationer, der kom bag på hende. Hun var perfektionist. Hun havde altid forsøgt at få sine forældres opmærksomhed, gjorde alt for at Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

være bedst, så hun kunne få ros og anerkendelse. Kathrine blev guidet tilbage, til hun var en lille pige, og fik et yndigt billede frem af sig selv, som hun siden brugte, når hun var trist. Jeg arbejdede med hendes indre sårede barn, og hun fandt ud af, at hun havde svært ved nærhed. Hun havde et lavt selvværd og kendte ikke sine egne behov. Hun fandt i forløbet egne styrker og ressourcer. Hun opdagede, at når hun slap kontrollen og undlod at tage andres ansvar, så tog de andre selv ansvaret på sig. Kathrine klarede, trods fortsatte lændesmerter, sin træning og daglig stavgang samt sit fuldtidsstudie. Hun var ikke længere sygemeldt, hun blev tidligt i forløbet tilkendt revalidering. Kathrine faldt fra moderat til mild depression, faldt på en box skala fra 8 til 3 i smerte, faldt 15 % i funktionsscore og blev meget mere aktiv og glad. Anni var 25 år, havde en mellemlang uddannelse, men havde ikke været i arbejde i ca. to år. Hun havde ondt i lænden samt udstråling til ben. Anni boede sammen med sin mand, som var førtidspensioneret, og deres fælles barn på tre år, der var multiallergiker. De var belastet af en særdeles dårlig økonomi. Anni havde et lavt selvværd, en spæd stemme, hun var initiativløs og svarede ofte ”ved ikke”. Kunne ikke klare job, havde været i arbejdsprøvning i tre dage, måtte opgive. Der var en vis tristhed over hende. Hun blev tilbudt holdtræning efter et forløb ved

angstanfald. Hun var i en periode, hvor hun var ekstremt træt, og virkede igen mere depressiv. Anni var op imod en ekstrem dårlig økonomi, påtog sig desuden selv indkøb og aflevering af datteren tidligt om morgenen samt klarede de fleste praktiske gøremål. Dog havde hun i forløbet vist sig at cope godt, og hun formåede igen at ændre på sin situation, så hun magtede arbejdet og igen fik det bedre. Hun havde en sund fornuft og arbejdede godt med sig selv mellem samtalerne. Anni sluttede – trods 37 timers arbejdsuge og daglige lange cykelture – med et fald i smerte fra 7 til 3 på en box skala. I funktionsscore faldt hun fra 58 % til kun 20 % i belastning.

kiropraktorstuderende og sagde desuden ja til samtaler. Anni krøb langs væggen de første flere gange, hun havde ”nervøs mave”, hver gang hun kom i ambulatoriet. På skemaerne havde hun scoret lav oplevelse af sammenhæng samt moderat depression. Hun havde haft to ufrivillige aborter inden for det sidste år. Et af Annis temaer var død, både fra her-og-nu og fra tidligere i hendes liv. Anni havde oplevet ekstrem mobning gennem hele skoletiden, var altid usikker i en ny sammenhæng. Med Anni arbejdede jeg med indre barn, med sorg og selvstøtte (4) og brugte desuden positiv reformulering (fra systemisk terapi). Anni fik en oplevelse af at have handlet klogt i en given belastet situation. Allerede ved fjerde samtale kom Anni friskt gående ind i lokalet. Hun fik i forløbet mere selvtillid, turde være mere sig selv, blev bedre til kontakt og bedre til at tage initiativer. Hun kontaktede på eget initiativ et Reva jobcenter og startede med en 37 timers arbejdsuge. Hun blev meget glad og stolt over at være kommet i gang. Sjette gang havde hun fået et mindre tilbagefald pga. stress, havde endog været tæt på et

Evaluering efter terapien Et evalueringsskema med otte spørgsmål blev udleveret efter afsluttende samtale. Alle havde haft nytte af samtalerne og seks ud af syv følte sig psykisk stærkere. På spørgsmål 8: Var der noget, du oplevede som særligt betydningsfuldt i terapien, blev der bl.a. svaret: x Terapien betød, at jeg fik indsigt i min smerte, og under kyndig vejledning forsvandt smerten. Det har betydet, at i stedet for at være en passiv patient, blev jeg en søgende person. Jeg fik åbnet mit sind, og jeg blev klar over, at jeg selv kunne være med til at ændre min smerte, arbejde med den, flytte den. x Jeg har fået det bedre med mig selv, jeg er blevet bedre til at sige fra, og jeg er blevet bedre til at spørge om hjælp. x Jeg håber, at I en anden gang vil give lov til samtaler som dem med Hanne, for de virker. Da jeg startede hos jer + Hanne var jeg: Meget negativ – ked af det – usikker osv. x At jeg efter hver samtale fik en bestemt ting at fokusere på, og at den var selvbestemt, efter de behov jeg havde lige nu.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Diskussion Det lykkedes over et halvt år at fuldføre de planlagte samtaler med et positivt udfald. Jeg er især tilfreds med, at alle havde nytte af de terapeutiske samtaler, og at alle øgede deres funktionsevne. Det er iøjnefaldende, at alle otte indgåede patienter, hvoraf en udgik, var kvinder. Det er dog ikke ensbetydende med, at mænd ikke kan have kroniske lændesmerter og psykosociale belastninger. Det kan diskuteres, hvad der kan konkluderes på syv patienter og 61 timers psykoterapi, men det har givet et fingerpeg i den rigtige retning til den subgruppe af befolkningen med kroniske rygsmerter, der ofte er ladt i stikken i det danske sundhedssystem. Selv fik jeg en kontinuerlig og god træning i udøvelse af psykoterapi til patienter med en kompleks smerteproblematik og opnåede en erfaring, som i bedste fald kan komme andre fremtidige kroniske og svært psykosocialt belastede patienter til gode. Konklusion Det synes, som om patienter med kroniske rygsmerter og svær psykosocial belastning opnår smertelindring og øget funktionsniveau og udtrykker stor nytteværdi af 6-10 samtaler med psykoterapeut sideløbende med eller efter den øvrige tværfaglige behandling. Min fremtidige udfordring og udvikling ligger i kiropraktor Bendt Johansens ph.d projekt Individuel screeningsbaseret biopsykosocial indsats for patienter med uspecifikke lændesmerter, hvor ideen er at give ”den rette behandling til den rette patient”. Jeg er ansvarlig for den psykoterapeutiske intervention til patienter med ondt i ryggen og samtidig depression. En anden udfordring er, blandt smerteplagede patienter, at blive i stand til at subgruppere dem, der måtte lide af PTSD, og rette behandlingen derefter. Dette arbejde er i samarbejde Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

med psykolog Jørn Callesen og adm. overlæge og professor Claus Manniche. Om kommende resultater bliver positive eller negative på måleskalaerne står hen i det uvisse, men jeg føler mig overbevist om, at tilbudet om psykoterapeutisk intervention kan medvirke til at øge livskvaliteten for patienter med kroniske non-maligne smerter.

Litteraturliste 1.

3. 4.

Ellegaard, Hanne: Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde. Rygcenter Fyn, Ringe. November 2006 Hasenbring, M.: Attentional Control of Pain and the Process of Chronification. Progress in Brain Research 2000;129:525-34 Mannerstråle, I.: Gestaltterapi på svenska. Wahlstrøm og Widstrand 1995; 208-217 Hostrup, Hanne: Gestaltterapi. Hans Reitzels forlag 1999; 111-114

Hanne Ellegaard er uddannet sygeplejerske og er diplomeret gestaltterapeut fra Nordisk Gestaltinstitut i Tikøb. Aspirantmedlem af Psykoterapeut Foreningen og medlem af Fynsk Psychotherapy Networking. Har et særligt interessefelt og erfaring med psyke og smerte. Er aktuelt ansat som psykoterapeut i sundhedsvæsenet i Rygcenter Fyn, Ringe.

LATTER MOD STRESS ET GODT GRIN AF MARIE GJERUM Artiklen er et indslag i den tilbagevendende debat om stress, hvordan vi forklarer det, og hvad vi gør ved det. Latter er et af virkemidlerne, et middel der er gratis og tilgængeligt. Det kan læres af alle, dyrkes overalt, gerne hver dag, og det kan nedsætte stress. Dette er ikke en videnskabelig artikel. Der er en del forskning omkring latter og stress, men det er spredt og af meget varieret kvalitet. Jeg nævner nogle af de forskere og undersøgelser, som jeg har fundet, og håber, at psykoterapeuter vil bruge latter mod stress hos sig selv og deres kunder. Stress smitter, men det gør latter også.

Hvordan jeg forklarer stress I 1935 introducerede den amerikanske fysiolog Cannon fight/flight reaktionen (stress) hos dyr, der blev udsat for psykiske belastninger. I 1970’erne beskrev den canadiske læge Hans Selye reaktioner på langvarig belastning/stress hos dyr og mennesker. Han viste, at stress øger ens modtagelighed for sygdomme. De to forskere har haft stor betydning for vores viden om stress. Siden har mange forsket og beskrevet stress fra mange vinkler, og i dag omtales ny viden om stress næsten dagligt i medierne. Der er mange måder at forstå og forklare stress. Mit udgangspunkt er, at stress er overbelastning, der medfører ubalance. Stress opstår, når der er ubalance mellem indre og ydre krav og forventninger på den ene side og de reelle muligheder for at tackle disse krav og forventninger på den anden side. Med muligheder mener jeg ressourcer som modstandskraft og copingstrategier, tid, støtte fra omgivelserne, personlighed, arv m.v. Fx bliver personer med høje ambitioner og perfektionisme let stressede, fordi de efter egne standarder aldrig når det, de skal, og aldrig gør det godt nok. Andre udsatte er personer, der spekulerer over i går og bekymrer sig om i morgen i stedet for at samle energi omkring det, de kan gøre noget ved nu.

De påvirkninger (stressorer), der fører til stress, er kendetegnet ved uforudsigelighed, forandringer eller flere opgaver/aktiviteter, end personen kan magte. Travlhed giver ikke nødvendigvis stress, men hvis personen føler sig utryg (usikker jobsituation, skilsmisseovervejelser), hvis travlheden kommer samtidig med mange forandringer (flytning, barnefødsel), eller hvis der ingen mening eller ende er på de mange opgaver, vil personen være særligt udsat for stress. Stress er en samling symptomer på ubalance i kroppen, og det optimale er at fjerne påvirkningerne (stressorerne) og få balancen igen. Det lyder enkelt, men dels er stressorer ikke altid så enkle at indkredse og fjerne, dels kræver det overskud og tid at ændre de påvirkninger, der stresser. Endnu bedre ville det være at forebygge stress ved at være opmærksom på de første tegn på ubalance, så man kan sætte ind tidligt. Arbejde på forandring, fjerne sig fra situationen eller tilpasse sig forholdene. Det gælder om at få indsigt i, hvad der stresser, hvad de første tegn på stress er, og hvordan man kan lære at tackle det.

lyst til socialt samvær eller gøremål, der førhen var lystfyldte. x Måske ses de første stresstegn i adfærden. Man får nedsat evne til at huske og koncentrere sig og mister overblikket. Man arbejder over for at kompensere og aflyser sociale aftaler. Hvis belastningerne fortsætter, kan følgerne af stress blive kroniske lidelser som depression, angst, forhøjet blodtryk med forværring af hjertekarlidelser, sukkersyge, nedsat immunforsvar og mavesår. Alvorlige sygdomme, som kan få både sociale og personlige følger som langvarig sygdom, arbejdsophør, økonomisk nedgang og familiære problemer.

Typiske stresssymptomer Stress rammer os på vores krop, følelser, tanker og adfærd. Det er forskelligt, hvor det første tegn viser sig, men de fire områder påvirker hinanden, og det kan føre til en ond cirkel. De første typiske tegn skal nævnes her: x Stress starter måske med destruktive tanker: jeg når ikke mit arbejde, det er min egen skyld, jeg er en dårlig ansat, alle de andre kan klare det, jeg må sygemelde mig og sige op. Tanker der indeholder begrænsninger og negative forudsigelser. x Måske starter det i kroppen. Hovedpine, træthed, søvnproblemer, muskelspændinger, hjertebanken. x Måske reagerer man først følelsesmæssigt. Bliver irritabel, vred, trist, usikker og uden

Man kan lære at blive bedre til at tackle belastende situationer med metoder som fx afspænding, mindfulness, meditation og visualisering, motion, sund mad, konstruktiv tænkning frem for destruktiv. Adfærdsinstruktioner som sortering af opgaver, sørge for pauser og at holde fri osv. Metoderne har alle det formål, at den stressede kan genvinde balancen. Der er skrevet mange bøger om stress med gode råd om, hvordan man tackler stress. Jeg har nedenfor nævnt nogle af dem, der har inspireret mig i mit arbejde. Her skal jeg sætte fokus på latter som stressnedsættende middel.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Latter som stressdæmper I 1996 var jeg på studietur til studenterrådgivninger i USA for at høre om deres behand-

lingsmetoder. På UCLA (University of California Los Angeles) hørte jeg om latterterapi, som de havde gode erfaringer med i behandling af stress og angst. Psykolog Annette Goodheart havde introduceret metoden, som hun havde

medbragt fra Indien. Annette Goodheart var inspireret af forskning i USA om latterens virkning på helbredet generelt og på stress specifikt. Dr. Madan Kataria fra Mumbai startede i 1995 med latterterapi som behandling mod stress og angst, hans ønske var at nedsætte medicinforbruget og øge patienternes velvære gennem latter. Madan Kataria var inspireret af en amerikansk jounalist, Norman Cousins, som i 1979 opdagede latterens helende egenskab. Han led af en kritisk smertende sygdom, hvor ingen medicin hjalp. Han eksperimenterede ved at se alle de sjove videoer, han kunne, og opdagede, at symptomerne svandt. Madan Kataria startede latterøvelser med gruppemøder i en park, hvor gruppen udvekslede vittigheder. Da man løb tør for vittigheder, udviklede Dr. Madan forskellige øvelser, hvor han dirigerede latter kombineret med åndedrætsøvelser (latteryoga). Siden er der oprettet latterklubber rundt om i mange lande. Nogle mødes i parker, andre på arbejdspladser eller på biblioteker. Der er eksempler på arbejdspladser, som har indført ugentlige latterøvelser for at give de ansatte energi og nedsætte stress. I Danmark har vi ca. 50 latterklubber og endnu

flere latterinstruktører, som sætter grupper i gang med latteryoga. Det er kendt for de fleste, at latter giver energi og velvære, mens man gør det – du kan ikke være bekymret og stresset, mens du ler. Men forskning har vist, at latter er gavnlig for helbredet, også på lang sigt. Jeg kan nævne et par stykker her, der er ikke en samlet oversigt endnu. Dr. William F. Fry fra Stanford University LA har 1992 vist effekt af latter. Han påviste, at latter øger iltningen i kroppen og giver øget blodgennemstrømning, stimulerer hjertet, samt at latter er en god hjertekar-træner og nedsætter åndedrætsinfektioner. Dr. Lee Berk fra Loma Linda University California viste i 1989, at latter sænker blodtrykket og stresshormonerne. Han viste også, at latter styrker immunforsvaret ved at øge antallet af de naturlige dræberceller og hvide blodlegemer, der går i aktion, når kroppen udsættes for infektioner. I 1997 påviste Lee Berk, at latter nedsætter risikoen for hjerteanfald. Dr. Otto Warburgh har beskrevet, hvordan mangel på ilt er roden til sygdom, og at latter har en sygdomsforebyggende effekt, fordi latter fører mere ilt til hjernen og kroppen. Hvad sker der? Latterens virkning på krop og hjerne er: Latter giver motion til de indre organer, fx stimulerer den hjertemuskulaturen, og den udvider blodkarrene, så blodcirkulationen øges, og blodtrykket sænkes. Den dybe vejrtrækning ved latter betyder, at lungekapaciteten bedres. Derved kan latter mindske astma og bronkitis. Latter betyder øget antal af hvide blodlegemer, som vi mister, når vi er stressede. Immunforsvaret styrkes, fordi latter øger iltningen i kroppen, og antistoffer frigøres til gavn for slimhinderne. Når vi er stressede, får vi tørre slimhinder og fanger lettere luftvejsinfektioner, men det kan latteren råde bod på. Stresshormonerne adrenalin og cortisol sænkes, når man ler, mens kroppens endorfiner øges. Endorfinerne

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

er kroppens eget morfin. Det virker smertestillende og afslappende, giver en følelse af velvære samt bedre søvn. Øget iltning giver mere energi og overskud. Latter giver mulighed for at afreagere følelser som irritation og vrede og giver en følelse af velvære. Latter befrier os for bekymringer, mens vi ler, og modvirker stress, angst og depression. Især den positive psykologi ved Martin Seligman, professor i psykologi ved Pennsylvania University, understreger latteren som en vigtig faktor for, at en person kan opleve velvære og lykkefølelse. Ifølge stressekspert Thomas Milsted, som er leder af Center for Stress, giver et minuts latter øget velvære i 45 minutter, fordi endorfinerne øges. Den indiske læge Madan Kataria fremhæver i sin bog, at 20 minutters latter svarer til 10 minutter på kondicykel. Vi ler ikke nok Latter giver forandringer til kroppen, som modvirker de fleste stresssymptomer, men latteren har trange kår. Undersøgelser viser, at mennesker i den vestlige verden ikke ler så meget i dag, som man gjorde for 50 år siden. Ifølge Dr. Michael Titze, en tysk psykolog, lo voksne gennemsnitlig 18 minutter om dagen i 1950’erne mod kun seks minutter om dagen nu. Han mener, at en af årsagerne er, at alt går så hurtigt, vi får så mange dårlige nyheder fra fjern og nær, at vi bliver stressede. Titze har også undersøgt, hvor mange gange om dagen vi ler. Børn kan le op til 300-400 gange om dagen, mens vi som voksne gennemsnitligt ler mindre end 15 gange om dagen. Jeg håber med denne artikel at gøre en indsats for at vende udviklingen, få mere latter i hverdagen og nedsætte stress. Spontan latter Latter kan opstå spontant, fordi vi påvirkes udefra – nogen siger noget morsomt, man læser Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

en sjov bog, ser en sjov film osv. Som et led i aktiv bekæmpelse af stress burde vi selv og vores stressede kunder sørge for at have en morsom bog/video indenfor rækkevidde. Fx har Storm P. sagt ”hvis folk er glade, er det deres egen skyld, der er nok at være ked af”. Han kunne være en mulighed at have på natbordet ved siden af ATS (At tænke sig), bogen med samlet hverdagssatire fra avisen Politiken. Alle er enige om, at pauser er vigtige i hverdagen for at undgå stress. En pause fyldt med latter vil give et godt pusterum i en arbejdsdag fyldt med alvorlige temaer. Hvad der så får den enkelte til at le er forskelligt, men at få indsigt i det, der får den enkelte til at le, vil være et godt værktøj i bekæmpelse af stress. Simuleret latter Latter kan også sættes i gang, altså simuleres. Det er videnskabeligt bevist, at selv om man simulerer latter, sker der de samme positive fysiologiske processer i kroppen som ved spontan latter. Vores krop kender ikke forskel på, om vi ler spontant eller simulerer latter. Den simulerede latter er igangsætter for spontan latter, men det er så en positiv sideeffekt. På samme måde som vi med visualiseringsøvelser kan få stressede over i afslappet tilstand, hvor de fx føler, de ligger på en strand og får sol. Mens de får mere overskud, kan vi med latter bringe den stressede i afslappet tilstand fyldt med velvære.

Vi kan med latter genskabe balance i kroppen og vores følelser. Hospitalsklovne er blevet et

tilbud til alvorligt syge børn, fordi latteren hjælper dem. Synd at stand up besøgsvenner ikke er indført for voksne indlagte, vi må pænt forblive alvorlige, stille og triste i vores grimme hospitalstøj. Vi må gerne grine indvendigt, og selvom det føles rart, har det desværre ikke samme positive effekt for helbredet. Indtil hospitalerne indfører latterrum må de syge nøjes med at le af Sten og Stoffer under dynen. Simuleret latter skal aldrig erstatte spontan latter, men simuleret latter kan læres, og den kan dels gøre det nemmere at le spontant, dels være et supplement. Efter min studietur til USA deltog jeg i et latterinstruktørkursus her i Danmark med Dr. Madan Kataria. En hel weekend lo jeg mig igennem latteryogaøvelser, så jeg havde helt ondt i mavemusklerne, men var afslappet og samtidig høj af energi, som var jeg på stoffer, de næste mange dage. Det var en grænseoverskridende og fantastisk oplevelse, som jeg kan anbefale andre. Man bliver ikke den samme efter den oplevelse.

nu mere. De færreste kan modstå, de griner med og glemmer alt andet for en stund. 20-30 minutter er fint. Latteryogaøvelserne skal beskrives i alle detaljer, hvis man skal kunne udføre dem, og de skal helst læres af en, der kender dem.

Latterøvelser Latterøvelser går kort fortalt ud på, at en instruktør igangsætter øvelser, der stimulerer gruppen til at grine, samtidig med at de laver yogaøvelser med strækning af kroppen og dybe vejrtrækninger. Yoga forstærker latterens virkning ved at give afslapning og modvirke muskelspændinger. Hver øvelse starter med dybe vejrtrækninger, og mellem hver øvelse er der en opvarmningsøvelse, hvor alle siger Ho-Hohahaha, samtidig med de klapper i hænderne. Det er baseret på yoga dynamisk åndedrætsteknik, samtidig med at energi og velværeudviklende akupunkturpunkter i hænderne påvirkes. Fake it till you make it – simuler latter, indtil den naturlige latter kommer, og det gør den hurtigt, når man lytter til egen og andres latter. Når en gruppe ler samtidigt, kan de færreste modstå at le med, og når latter kobles til bevægelser, der er morsomme, styrkes latteren end-

Mange latterøvelser er beskrevet grundigt i Madan Katarias bog. Her forklares, hvordan yogabevægelser og vejrtrækning kombineres med latter.

En enkelt øvelse kan måske illustrere, hvad latterøvelser kan være: Tag en dyb og rolig vejrtrækning. Stil dig, så du står med lukket mund og ler stille, du har armene ned langs kroppen. Nu løfter du langsomt armene opad over hovedet samtidig med, at du åbner din mund langsomt og ler højere og højere. Når armene er strakte over hovedet, er latteren på sit højeste. Så stopper du, sænker armene og tager en tur til.

Latter mod stress og angst Siden jeg oplevede latteryoga i Californien og selv deltog i kurset her i Danmark, har jeg brugt latterøvelserne i private sammenhænge og som instruktør for arbejdspladser. I mit arbejde som socialrådgiver og psykoterapeut har jeg kun forsigtigt brugt latterøvelser som en af flere øvelser mod stress og angst. Hvorfor forsigtigt? Fordi jeg er opdraget til at frygte at være til grin, at blive opfattet som useriøs, bange for at ingen griner med, bange for at genere kolleger, der sidder i samtaler, og at genboen vil ringe efter en læge, fordi det virker skørt. Jeg har en gang prøvet at sidde alene i en bus og komme til at grine højt af en usædvanlig Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

sjov hjemmestrikket hat. Det var ikke rart at være mig – bagefter. At introducere latterøvelser som led i stressbehandling er en mulighed, man kan overveje, men det kræver lidt mod. At grine højt alene foran en gruppe for at få dem i gang med at grine kræver lidt overvindelse, men først og fremmest at man selv har prøvet latterøvelser og registreret velvære hos sig selv. Synes man ikke selv om latterøvelser, så dur det ikke. Min erfaring er, at de fleste bliver lige så overraskede og glade for simuleret latter, når jeg bringer det ind som en af mange øvelser, der kan nedsætte stress. Latter smitter Der er i dag latterklubber overalt i Danmark. Man kan finde dem på Internettet. I latterklubber kan man gratis eller meget billigt deltage i latteryogaøvelser og tage øvelserne med hjem og give dem videre. En gruppe kan også få fat i en latterinstruktør til at lære nogle øvelser. Stress smitter. Det gør latter også. Kan man få mere latter ind i sin hverdag, har man et stressnedsættende redskab. Med det bekymrende høje sygefravær i Danmark, heraf mange pga. stress, ville fælles latterøvelser om morgenen på arbejdet og i busserne sikkert være en god investering.

Bogen handler om latteryoga, dens oprindelse, effekt på kroppen og øvelser. Anatomy of an Illness af Norman Cousin. 1978. Latterterapi, hvordan du kan le af alt i dit liv som egentlig ikke er sjovt af Annette Goodheart. På dansk 2007 Handbook of Humor and Psychotherapy af Michael Titze. Senere flere bøger om latter. 1993. Hjemmesider om latter hvor der også henvises til mere litteratur om latterens helbredende effekt: www.goodheartcoach.com, om Annette Goodhearts arbejde med latter i terapi og lattercoachinguddannelse. www.latterinstituttet.dk, ved latterinstruktør Hanne Gottlieb. www.laughteryoga.org, om ny forskning i latter. www.thelaughterschool.com, artikler om latter og stress Dansk selskab for medicinsk humor er stiftet i 2002. Læs mere på www.medicinskhumor.dk.

Litteratur Udvalgt litteratur om stress: Der er skrevet meget om stress i ind- og udland. Jeg har valgt at anbefale et par stykker her. Stress på arbejdspladsen. Årsager, forebyggelse og håndtering. Af arbejdsmediciner Bo Netterstrøm. 2003. Stress, grib chancen for et bedre arbejdsliv. Af Thomas Milsted (leder af Center for stress). 2006. Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi. Af David Servan-Schreiber. 2004

Marie Gjerum er socialrådgiver, psykoterapeut MPF og latterinstruktør. Hun er ansat i en studenterrådgivning og har desuden egen praksis. Marie Gjerum har arbejdet med stress og stresshåndtering siden starten af 90’erne, dels med studerende og – som ansat i forskellige fagforeninger – dels med lønmodtagere.

Bøger om latter Laugh your way to health af Madan Kataria. 1999

Modelfotos: S. van Deurs

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Far! Hvor bliver du af? OM UDSATTE BØRN, HVIS ADFÆRD BLIVER TIL FARE AF JANE BYKÆR Det er langt fra alt i denne verden, vi kan planlægge og styre. Man kan ende i situationer, man aldrig havde drømt om og derfor endnu mindre har kunnet forberede sig på. Artiklens forfatter overtog på et tidspunkt ledelsen af et nyoprettet opholdssted for udsatte børn og unge. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det kun var på det formelle plan, at det gamle sted, en tidligere døgninstitution, var nedlagt som institution. Såvel bygninger som børn og personale udgjorde den nye institution. Og den gamle ånd var fulgt med over i det nye. Det var tvingende nødvendigt at tage afsked med institutionens gamle ånd, som bedst kunne betegnes som anarki og junglelov, før noget nyt kunne etableres. Som Freud har gjort opmærksom på, går der i det psykiske arbejde ofte en sidste gentagelse af det, subjektet er i færd med at taget afsked med, forud for selve afskeden. Det var også tilfældet her på det kollektive plan.

Fra junglelov til kultur På det tidligere sted havde børnene, i hvert fald det sidste halve år under nedlæggelsen af den gamle døgninstitution, overtaget magten. De havde besluttet sig for, hvem af pædagogerne de ville få sygemeldt, og skyede ingen midler i deres projekt. De destruerede i orgielignende seancer, hvor grænserne var vanskelige at finde. De satte dagsordenen i form af en selvstyrende og voldelig adfærd og lod sig kun i meget begrænset omfang underkaste voksnes

ønsker og krav. Der havde været flere alvorligt farlige situationer. Børnene gik ustabilt, om overhovedet, i skole. Miljøet var latent angstpræget, der var misbrug af stoffer med store og ukontrollerede følelser til følge. Adfærden var ustabil og utilregnelig. Kulturen blev af de ansatte beskrevet som junglelov, hvor det blot handlede om at være på vagt, for at konflikter ikke kom til at udvikle sig. Det var en yderst betændt social sammenhæng for såvel børn som personale. Der var ingen tvivl om, at børnene ikke havde gavn af at være, hvor de var. Tværtimod fik de ikke blot genetableret, men også suppleret, de problematikker, de netop var blevet anbragt med henblik på at få hjælp til at komme videre med. Der skulle ske noget radikalt, for at stedet kunne udfylde sin funktion i forhold til det enkelte barn. Det åbenlyse spørgsmål for mig var, hvordan får man noget til at fungere her? Hvordan bliver spørgsmålet om magt til spørgsmålet om, Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

hvad der skal til, for at vi kan komme til at magte noget sammen? Hvordan får man en institution, præget af en vanskelig og destruktiv adfærdsform, til at blive et sted, hvor kulturen lever? Denne lille artikel er en videregivelse af den erfaring, som arbejdet med at indføre en orden i kaoset har produceret for mig. En orden, som skaber rammer i det sociale, hvor det kaotiske kan udspille sig. Erfaring bliver først til erfaring, når viden bliver produceret ud af arbejdet med at skabe en farbar vej. For at begive sig af sted på denne vej og ikke fare vild for mange gange kræves visse navigeringspunkter. For den vej, der skal tilbagelægges, hvis det lykkes at skabe kultur, er der ikke på forhånd. Den er ikke givet. Og for at blive opretholdt skal den holdes i arbejde. Vi tænker let kulturen som noget stabilt og nærmest stationært. Det har vi brug for for at opnå den tryghed, som vi mennesker drives så let til at opnå. Men erfaringerne fra dette sted viser os, at det ikke er nogen selvfølge, at vi eksempelvis har en samfundsstruktur, der fungerer. Også på megaplanet vil det kunne vælte, nøjagtig som det har gjort tidligere i kulturhistorien, og som det gjorde hér lokalt.

Børn lider under en vanskelig adfærd I vores kultur er begrebet det sociale positivt ladet. Med god grund. Fællesskabet giver en social ramme, giver tryghed, samhørighed, sikkerhed, anerkendelse af dets medlemmer, så længe de accepterer de spilleregler, som er gældende. Men prisen, man betaler for disse civiliserede goder, for intet er gratis her i verden, er afhængighed af, hvad et givent fællesskab og en given tid kan producere og rumme. Fællesskabet bestemmer, hvad den enkelte skal afstå af muligheder, og hvad den enkelte skal byde sig af selvkontrol og afsavn. Der er med andre ord en økonomi på spil. Du giver eller afgiver noget og får noget andet til gengæld. Den gamle historie med gyngerne og karrusellerne. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Vi kalder de børn, som reagerer i det sociale og skaber vanskeligheder dér, adfærdsvanskelige børn. Med det begreb vedkender vi os implicit, at det at drage omsorg for, inddrage og opdrage børn er vanskeligt, og at det blot er et spørgsmål om, hvor og hvordan vanskelighederne viser sig. Dermed kan der ikke være nogen børn med en vanskelig adfærd, uden at der også er andre, som den adfærd bliver udspillet i forhold til. Barnet lider under sine vanskeligheder ved at indgå i det sociale sammen med den anden. Men barnet er ikke den eneste, der lider, det gør tydeligvis også det netværk, som udgør barnets sociale ramme. De børn og unge, jeg har haft med at gøre, er alle ”udsatte børn og unge”. Børn og unge, der er sat ud af de(n) sociale(r) institution(er) – familie, skole, lokalmiljø – som de kommer fra. Nogle af dem har, før de blev anbragt, boet i plejefamilier eller anden anbringelse. Det er et karakteristisk træk, at den forælder barnet har boet hos, og ofte også den skole barnet har gået på, har givet op over for det daglige ansvar og har overladt til kommunen at finde et egnet sted til barnet. Barnet er i bogstaveligste forstand sat ud af den sociale ramme og placeret i en ny. Det nye steds opgave er at få barnet ind i kulturen. Med psykoanalysen kan vi sige, at vejen ind i kulturen altid er unik og blandt andet går gennem et kompliceret og vanskeligt psykisk drama. De udsatte børn viser os hvor skrøbelig og hvor vanskelig en vej, der må tilbagelægges. Og børnene viser, hvad denne vej kræver af de voksne, for at barnet kan blive barn af kulturen. Når det arbejde ikke er lykkedes tilstrækkeligt til at have struktureret barnets psykiske funk-

tabelt. Det handler om timing, og det handler om klarhed i interventionerne. Og ikke mindst må interventionerne være så præcise, at de taler ind i barnets subjektive spørgsmål. Vi formoder dermed, at barnets vaskeligheder er et forsøg på at tale ind i noget, som det selv er med til at (gen)skabe og endnu kun kan sige ved netop at udleve sine vanskeligheder på ny.

FOTO: POLFOTO

tionsmåder de første to til syv år af dets levetid, må der tages særligt højde for det i anbringelsen. Den arbejdsmulighed, børnene har, er, at udsatheden sættes i arbejde. Der må skabes plads til, at den adfærd, som barnet er båret af, får omsorg, som gør, at barnet kan oversætte og veksle den til noget, der er kulturelt accep-

Måden den anden forstår og agerer på i forhold til barnet Hvad er det for en adfærd, der påkalder sig den store opmærksomhed? Ofte har barnet forud for anbringelsen ikke fulgt skolen i en længere periode, og det har ikke fungeret i en almindelig døgnstruktur. Ofte har det været stukket af i perioder og levet i ingenmandsland. Det har dér fundet sammen med andre børn og unge, som lever på kant med samfundet. Tilsammen en adfærd, som har været dybt bekymrende for de voksne omkring det. Det er ligeledes karakteristisk, at de tiltag, der har været sat i værk fra det offentliges side i forsøget på at hjælpe barnet på vej, ikke har ført barnet tilbage i kulturen og familien. Det kræver en udviklet psyke at kunne klare vanskelige og konfliktfyldte følelser og sætte dem i arbejde i sig selv og sammen med andre. Det kræver modenhed at kunne tage konflikter og uenighed på sig og ikke løbe fra dem, og det kræver mod at arbejde dem igennem sammen med andre. Barnet er i den proces fuldstændig afhængig af de voksne. For det er altid den anden, der afgør, hvordan det, et barn sætter i spil, skal forstås. Og netop det forhold er det udsatte barn særligt sårbar i forhold til. Vi er som mennesker grundlæggende afhængige i forhold til, hvad den anden kan, vil og tør og dermed, hvad der er muligt og umuligt i en relation til en anden. Vi voksne kan åbne munden og tage ansvaret for at sætte nødvendige ting i arbejde, men lykkedes det ikke i en given sammenhæng, kan vi i sidste instans vælge at Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

tage vores gode tøj og gå ud i verden og finde nogle andre at lege med. Barnet, der står for at skulle anbringes, er derimod afhængig af, at socialrådgiveren finder et sted, hvor det kan rummes, og hvor der kan ske et arbejde med dets vanskeligheder. Det har allerede forsøgt sig og mødt umuligheden. Det har ikke indtil da kunnet finde sig selv ud af disse forsøg. Det er afgørende, hvis det skal lykkes, at det mærker, at der er mod til at modtage og rumme det, og at den anden kan opretholde sine egne grænser. Det kræver så omvendt, at barnet har potentiale til at anerkende generationsforskellen. Det er altid den anden, der skal være garant for, at kulturen også har plads og ønsker om at rumme barnet. Havner man i et konfliktforskrækket og angstfyldt miljø, så er et kulturarbejde allerede om ikke umuliggjort da vanskeliggjort.

Det indre og det sociale Der er altid noget vanskeligt på spil i en konflikt, hvad enten det er en indre subjektiv eller en ydre mellemmenneskelig konflikt, der er tale om. Der er flere måder, subjektet kan forvalte vanskelighederne på. Der kan dannes symptomer, hæmninger eller angst, eller det kan, som hos de udsatte børn der reagerer i adfærden, ske i problematikker i det sociale. Børnene er udsat på grund af et mangelfuldt symbolsk grundlag. Når der ikke er et tilstrækkeligt symbolsk grundlag til at klare store og vanskelige konfliktfyldte følelser, er der kun tilbage at agere dem ud i det sociale. Det sociale bliver scene for de vanskeligheder, der er i spil i barnet og i dets forhold til omverdenen. Der er endnu ikke et tilstrækkeligt indre, der gør det muligt at bearbejde dem i talen. Barnet er grundlæggende socialt og hjælpsomt. Når barnet udlever sine konflikter i adfærd, der aktivt inddrager den anden, viser det, at det netop er den vej, dét må gå, af grunde som først senere kan blive tydelige. En vej som Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

netop dét barn må gå for at komme ind i kulturen og i kontakt med sig selv. Det hjælper dermed de voksne til at vise, hvilken vej der skal følges. Barnet har brug for nogen, der har overskud, der kan forstå netop det, der har grænserne i behold, og som kan hjælpe det igennem de konflikter, som huserer i det. De adfærdsforstyrrede børn er sædvanligvis præget af en stor trang til selvstyring. Børnene kommer ofte fra situationer, hvor de har fået alt for meget magt over de voksne, samtidig med at de på ingen måde er modne nok til at forvalte magten. Det har sædvanligvis ført til flere situationer, hvor barnet har bragt sig selv og/eller andre i farefulde og truende situationer. Når det symbolske grundlag ikke slår til, er der kun aggressionen tilbage og dermed spørgsmålet: er det dig eller mig, der skal overleve? Ofte er de udsatte børns adgang til virkeligheden skrøbelig, og det kan være svært at acceptere en virkelighed, som er defineret ud fra fællesskabets normer og omgangsformer og faktuelle aftaler. Virkeligheden bliver af barnet let forvekslet med det, barnet ønsker sig af den. Lovens funktion er altid i spil. Hvad man må og hvad må man ikke. En måde at undersøge det på er ved at afprøve, hvad der sker, når man gør, hvad man ikke må. Omgangen med sandheden kan være præget af en indre privat logik, som kun sporadisk knytter sig til faktuelle begivenheder. Barnet er overladt til at bruge det sociale rum til at handle først for dernæst at kunne tænke. Men for at kunne tænke kræver det, at der er nogen at tænke sammen med. Barnet er dermed fuldstændig afhængig af de voksne og af hvilken måde, de voksne møder barnet på.

En forsker søger medarbejdere Det udsatte barn er, som andre børn, en forsker. Det har specialiseret sig i et særligt forskningsfelt. Hvad er kærligheden for en størrelse, og hvad kan den bære? Hvad er loven, og hvornår

gælder den? Hvad sker der, når jeg gør sådan? Hvem kan man regne med, og hvordan kan man finde ud af det? Hvad bestemmer, hvordan det viser det sig? Der er generelt et betydeligt socialt ønske i spil hos disse børn. Men for at barnet kan føre sin forskning til ende og bruge den til noget, er det afhængig af, at andre deltager i forskningsprocessen. Barnets forskningsmetode er at benytte sig selv og sætte sine sædvanlige reaktionsmønstre i gang og undersøge, hvad der sker det nye sted. Og det sted er altid i det sociale og dermed i sproget. Det er de voksnes måde at håndtere, reagere og intervenere på, som afgør, hvad barnets forsøg kan føre til af udvikling. Barnet gør et betydeligt forskningsarbejde, der udgør en betydelig hjælp for en leder af en institution, idet barnet hele tiden gør opmærksom på, hvor de voksne skal rette deres indsats hen. Er der ikke overensstemmelse mellem det, de voksne siger og gør, så er der altid en eller flere hjælpere, der gør opmærksom på det. Enten i afprøvende adfærd – kan man regne med dem – eller ved at henlede opmærksomheden på en manglende logik. For at kunne modtage barnet med udgangspunkt i disse tanker er der afgørende ting, der skal være på plads i institutionen. Der skal være en kultur. Og kultur har vi ikke, før der er en struktur i det sociale, hvor der som minimum er forskel på børn og voksne, altså en generationsforskel, og hvor der er en funktion, som kan autorisere den enkelte, barn som voksen, til at udføre den funktion, som vedkommende er tiltænkt. Den situation, som herskede,

da jeg tiltrådte ledelsen, hvor der var børnemagt og anarki, der førte til kaotiske tilstande, måtte naturligvis ændres, hvis det skulle give mening og være etisk forsvarligt, at børnene var, hvor de var, og at modtage flere børn.

At få en autoritet på banen Man indfører ikke bare lige en kultur og en ny organisationsform. Når magten, som det var tilfældet her, er funderet i det narcissistiske register, tilsiger magtens psykologi, at den ikke afgives uden kamp. Det skete da heller ikke her. Men hvad var det for et slag, der måtte komme, og på hvis vegne ville det blive udkæmpet? Personligt var jeg havnet i en situation, jeg ikke havde kunnet taget stilling til før ansættelsen. Den blev først synlig senere, hvor børnene beredvilligt modtog mig med den ene fortælling efter den anden om, hvad de havde lavet på det gamle sted. Alle beretningerne blev verificeret af de voksne. I og med at jeg ikke – da det blev klart, hvad det var for en opgave, jeg i virkeligheden stod overfor – med det samme valgte at tage mit gode tøj og gå, tog jeg dermed et ansvar på mig og traf et afgørende valg. Jeg ville have den institution til at fungere, så børn og voksne kunne trives sammen og udvikle sig, med de vanskeligheder der var givet for det enkelte barn. Hvad jeg ville, når en orden i det sociale kom til at fungere, lod jeg være åbent. Jeg påtog mig dermed et arbejde, som nok var mit, men ikke var på mine vegne. Det var et kulturarbejde, et arbejde i kulturens tjeneste. Det er klart en lettelse, når noget skal stå sin prøve, at man har en lang kulturhistorie, filosofiske og psykoanalytiske erfaringer at trække på.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Den situation, der var virkeligheden på institutionen på daværende tidspunkt, er set før i historien og lokalt på andre institutioner før denne. Ikke nok med det, grundelementerne i det, der udspillede sig på den faktuelle scene, er et drama, der er i spil, hver gang et subjekt bliver til. Det er et nødvendigt, men ubevidst, drama, der hjælper det menneskelige afkom ind i det sociale. Hvilket den psykoanalytiske forskning og erfaring har lært os. I den forstand er der ikke noget nyt under solen. Der er blot forskel på, om dette drama foregår i barnets første leveår eller skal gennemleves med henblik på strukturerende effekter senere. Opgaven var at få dramaet gennemspillet på ny, men med den klare bestemmelse, at de rette funktioner i det sociale skulle i spil, for at kulturen kunne indføres. Et spørgsmål om at gå fra narcissistisk register til et symbolsk funderet univers. Den bevægelse minder om, når tidligere kulturer har stået overfor at skulle vælge mellem en hidtidig gud og en ny gud. Det er altid blevet afgjort via spørgsmålet: hvem af dem er stærkest. Og styrken skal vel at mærke måles i hvilket symbolsk grundlag, der kan tilbydes, og altså ikke i muskelstyrke. Man afgiver ikke sin magt uden videre. Der skal tilbydes noget, som gør afgivelsen af den til et fornuftigt bytte. Børnemagtens eksplicitte dagsorden var i det narcissistiske register. Den vil sætte spørgsmålet om det er dig eller mig, der skal overleve, i arbejde. Men det der skulle vinde her, var Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

FOTO: POLFOTO

ikke personer. Men noget langt større og vigtigere, nemlig ideen om at vi kan leve sammen i respekt, tryghed og tillid til, at noget kan fungere mellem os. Men for at det kan indføres, må nogen påtage sig det arbejde, det er at bringe en kultur i stand og i arbejde.

Afklaring af spillereglerne Det første skridt, da vi flyttede ind med den nye institution i de gamle lokaler, var at kalde børnene sammen. Børnene havde under renoveringen midlertidigt været anbragt et andet sted. De blev orienteret om, hvilke regler der fra nu af skulle gælde for at få en hverdag med mange børn og voksne til at fungere. De blev ved den lejlighed orienteret om, at personalet skulle være der, og de skulle behandles ordentligt, og de (børnene og de unge) kunne være der, hvis de ville gå med på den sociale orden. Det var en konkret udmelding, som ikke blot var rettet til børnene. Den skulle i første omgang nok så meget tale til pædagogerne og sætte en dagsorden for dem. Der skulle være voksne tilstede. Den helt nødvendige voksenfunktion skulle indføres og opretholdes. Det er en funktion, som børnene er fuldstændig af-

hængige af for at kunne fungere og udvikle sig. For at komme ind i kulturen og indgå og bidrage til kulturen. Først når grundelementerne i kulturen fungerer, kan der opbygges kærlighed og respekt, og først da kan der drages omsorg for de vanskeligheder og de behov, som barnet netop er anbragt for at få tilgodeset.

Konsekvent handlen Da børnene første gang i det nye regi lavede et magtorgie, blev der prompte taget affære. De børn, der havde været indblandet i magtorgiet, blev en for en indkaldt til samtale med mig og et par pædagoger. Det var forinden blevet forberedt med deres respektive kommuner, at børnene kunne blive flyttet et andet sted hen, hvis ikke de ville indordne sig under de få regler, der var blevet indført. Det forbavsende ved disse samtaler var, at børnene ikke så det som en realistisk mulighed, at de kunne blive flyttet et andet sted hen, eller for den sags skyld at dagsordenen kunne blive en anden end før. For dem var det stadig den gamle institution. De var næste uhyggeligt sikre på, at de kunne gøre, hvad de ville. ”Hun truer med at smide os ud, men det kan hun jo slet ikke.” Da virkeligheden viste sig at blive en anden, idet en nægtede afprøve den nye orden og dermed skulle flyttes mod sin vilje, gav det en omfattende turbulens i hele huset. Situationen betød vold og trusler om yderligere vold, og børnene kaldte på forstærkninger udefra. Situationen forblev under rimelig kontrol. Den var kritisk, men skaderne blev minimeret. Børnene var chokerede over og reagerede på, at det, de voksne sagde, kunne blive til virkelighed. Jeg blev i konkret forstand udpeget som fjenden, der skulle elimineres. Hvilket var rimeligt, idet det det var mig, der indførte en ny linje. Det var derudover praktisk i situationen, fordi det fritog pædagogerne for aggressionen, og de kunne dermed begynde et vigtigt arbejde med børnene og forbedre dem på den nye til-

stand. Samtidig kunne de beskytte mig. Begge dele gjorde de med dygtighed og autentisk nærvær. Det barn, der måtte rejse mod sin vilje, var så heldigt at komme på en institution med voksne, som kunne hjælpe det med at gennemarbejde forløbet. Barnet vendte siden tilbage på besøg for at fortælle, hvilken magtesløshed det havde mærket ved at besidde alt den magt. Jeg hører det sådan, at barnet var opslugt af en magt, der på en måde gjorde barnet til genstand for sig. Barnet havde efterfølgende fundet sig selv og havde kunnet bruge situationen til at komme videre i livet og give voksne en nødvendig plads. Den magt, som havde indfanget det, svarer til de processer, vi kender fra massepsykologien, hvor jeget bliver opslugt i massen. Processer, som mange i det små har erfaret ved at være til en fodboldkamp, rockkoncert eller lignende. Dette efterspil, hvor virkeligheden kom til at hænge sammen med, hvad de voksne sagde, blev første løkke i det strikketøj i den nye kultur, som siden er kommet til at fungere i huset. Det var ønsket, at den skulle have den effekt, men det skulle først senere blive tydeligt, at det faktisk også havde haft den effekt.

Den første interventions effekter I en analytisk terapeutisk setting gennembearbejdes lignende dramaer i talen. Og når vi er i talen, er vi i et særligt privilegeret sprogrum. I arbejdet med udsatte børn i døgninstitutionssammenhænge bevæger man sig ud i den konkrete og faktuelle verden, hvor hverdagen spiller med i praksis. Men man forbliver vel at mærke i sproget. Selv hverdagens mest trivielle ting og gøremål er sprogligt funderet. Det er i sproget, barnet (mennesket) er, og det er dér, barnet afkræver de voksne et svar, der kan bære. Personalet var bevæget og lettet over, at der var overensstemmelse mellem mine ord og min Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

handling, og de støttede op omkring beslutningen. Det næste arbejde bestod i at gøre personalet i stand til at påtage sig den samme autoritetsfunktion og følge op på situationen. Det var naturligvis afgørende, at de fik tillid til min ledelse og dermed autoriserede mig som deres leder. Personalet var vænnet til at finde den bedst mulige løsning selv, hvilket ofte vil sige at undgå ballade og gyde olie på vandene. De formulerede selv, at de mere havde været venner med de unge end voksne i forhold til dem. Det var under de omstændigheder, der dengang herskede for dem, blevet umuligt at indtage en egentlig voksenfunktion. De voksne havde ikke magt, som de muligvis havde agt. Efter denne første intervention forelå der fortsat et stort arbejde, men det første spadestik var taget, og det handlende derefter om at følge op på det med henblik på at gøre kulturen bæredygtig. Retningen var udpeget. Men det tog tid, før den nye orden blev gjort gældende. Ved flere lejligheder måtte vi have ordensmagten til at komme for at beskytte børn og personale i kritiske situationer og for at få bragt ro over urolige børn og unge. Der var desuden efterfølgende flere børn, der måtte findes anden anbringelse til, og der var personale, der måtte søge andre veje. Det afgørende arbejde bestod i at holde fast i retningen, selv om den gang på gang blev udfordret mange forskellige steder fra. At indføre lov kan vække angst i mennesker, som helst vil tro, at kærlighed kommer forud for den.

Myten om den menneskelige organisationsforms fødsel Charles Darwin, som er kendt for teorien om survival af the fittest, har også begået en mindre kendt myte. En myte, som forsøger at sige noget om overgangen fra en dyrisk organisering af det sociale til den menneskelige. Den myte genoptog Sigmund Freud. Darwin lod sig inspirere af abernes organisationsform. Mytens Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

tematik og dramatologi udspiller sig omkring en magtsyg leder, der leder en gruppe af kvinder og deres børn. Han har taget alt til sig selv. Når drengene bliver for store og dermed en potentiel trussel for hans magt, bliver de udstødt af flokken. Myten fortæller da, at de udstødte sønner, syge af jalousi, rottede sig samme mod den ledende han og slog ham ihjel. Efter drabet blev de ramt af dårlig samvittighed og af angsten for, at det samme kunne ramme dem selv. Derfor besluttede de sig for at nedlægge forbud mod igen at slå ihjel. Til gengæld for dette første kulturelle forbud blev det muligt at fordele kvinderne mellem sig, og den første organisation omkring familie så dagen lys. Men samtidig skete der noget bemærkelsesværdigt andet. Den tidligere lederhan fik en ny status. Han blev i sit fravær ophøjet til gud, og i samme tiltag blev han gjort til et elsket objekt. Via denne kulturelle præstation, det er at indføre lov, slog de flere fluer med et smæk. De kunne fortrænge de komplicerede og konfliktfyldte følelser, der havde ramt dem, og de fik en lov, der beskyttede dem og skabte rum for fordeling af blandt andet ansvar. Som kendemærke for denne bedrift fik de genindført magthannen som far. Og som far vil her sige en far med symbolsk funktion. Det skal uddybes. Freud hæfter sig ved myten, blandt andet fordi han her finder det sted, hvor den første lov indføres. ”Du må ikke slå ihjel”. Han bemærker, at loven opstår efter et drab på ham, der først efter drabet bliver en far for gruppen. Loven er med til at grundlægge en afgørende kærlighedsbetingelse. Der skal være et rum afgrænset af en lov, før kærligheden kan fungere. Med andre ord kan man sige, at hadet

skal have en ramme at blive begrænset og evt. omgjort i. I myten bliver sønnernes had omgjort til kærlighed. De bindes i et kærlighedsbånd til den far, som loven har produceret for dem. Man skal hæfte sig ved den tidsforskydning i myten, der indvarsler en ny orden. Det er først, da drabet bliver indført via loven, at den ny orden opstår. Ordenen kommer efterfølgende. Den logik myten følger i sin fortælling, er også det ubevidstes arbejdsmåde. Freud kalder den nächtraglich. En logik, hvor den første hændelse, drabet, først bagudrettet/efterfølgende bliver den afgørende brik i en kulturel præstation. Loven, som er en konvention, afføder et psykisk arbejde i gerningsmændene, som et svar på mordet. Den far, der opstår via loven, er det, psykoanalysen kalder den symbolske lov. Og loven er udgangspunktet for, at kultur kan opstå. Der er kun grund til at lave lov mod det, mennesker kan finde på at gøre. Det lykkedes brødrene at producere noget ud af en vanskelig situation. De havde fundet det nødvendigt at slå magthannen ihjel. En nødvendighed, der senere blev ubærlig, og som producerede et afgørende kulturprodukt. Drabet blev forsonet ved at ophøje mordofferet til gud. I en assimileret verdensorden til en far som symbol på, at den symbolske lov anerkendes og dermed fungerer. Et stort psykisk kulturarbejde kom til at oprette en ny orden. Jeg slår ikke dig ihjel, du ikke mig, så fra nu af må vi finde ud af det sammen.

Loven skal opretholdes Vi ved fra historien, fortidig såvel som nutidig, at den orden ikke er givet en gang for alle, men må opretholdes. Det samme lærer vi af de børn, som forsker i det sociale med deres adfærd, og ikke sjældent også livet, som pant. Hver enkelt af os bærer, hvad enten vi ønsker det eller ej, et ansvar for, at kulturen og samfundsordenen kan fungere. Det gør vi i vores

måde at anvende sproget på. Den symbolske far er en funktion i sproget. Og vores omgang med sproget kan vi derfor roligt tage dybt alvorligt. Det er den alvor og seriøsitet, der skal smitte af på børnene og de voksne. Voksne omkring børnene i form af forældre, lærere, socialrådgivere og pædagoger mv. Alle må vi mærkes af det ansvar, som sproget medfører for os og tage besværet på os. Der skal arbejdes for, at kulturen kan være et sted, hvor man lever sammen med godt og ondt. Loven skal opretholdes, for at kærligheden kan opstå. For at man kan lege, hygge sig, grine, tale samme og lave aftaler. Og for at kunne blive rummet i et arbejde med de mange nødvendige og vanskelige spørgsmål, som livet kræver af os.

Jane Bykær er cand. mag i idéhistorie, psykoanalytiker og psykoterapeut MPF. Hun har erfaring indenfor børne-, ungeog voksenområdet. Har arbejdet på Psykoterapeutisk Afsnit på Odense Universitetshospital, som leder af et familiehus i en mindre kommune, som forstander, aktuelt som afdelingsleder, hvor hun modtager unge i sorg. I en lang årrække har hun desuden praktiseret privat. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Bjørnebanden – et isbjørnetræf OM MANDEGRUPPER AF DAVID BEERMANN I perioden 1993-2001 startede forfatteren to gange om året Jern-Hans grupper for mænd, inspireret af den amerikanske forfatter Robert Blys bog om Jern-Hans. Ud fra Grimms eventyr om Jern-Hans fortæller Robert Bly om de opgaver, drenge må gå igennem for at blive mænd. Kort fortalt må de begynde at se sig selv i øjnene, dvs. ”grave” i deres fortid, og ligesom i eventyret om Jern-Hans skal de i overført betydning stjæle nøglen under mors hovedpude, befri deres styrke, opdage deres sår, dyrke deres have, drage i krig. Såret heles, og arret minder manden om hans sårbarhed, når han anvender sin styrke.

For virkelig at forstå sig selv er mænd nødt til at se på deres introjekter – på hvordan de meget tidligt ubevidst har slugt forældrenes budskaber om det at være dreng og mand: ”Vær nu stærk – drenge tuder ikke – vær nu ikke så tøset, bare slå igen – bid tænderne sammen, du kan sagtens klare det”. Budskaberne er styrende og kastes ud på omverden som projektioner, så mænd undgår at mærke den smerte, som benægtelsen og den manglende anerkendelse har skabt i barndommen. Mænd lukker ofte af for deres følelser, som de opfatter som kvindagtige og som tegn på svaghed. De undgår nærhed, markerer sig i machoadfærd, gør sig hårde, viser kvindeforagt, ønsker at dominere og kontrollere, overskrider grænser, viser sig magtfulde og stærke udadtil, er seksuelle frem Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

for kærlige, scorer frem for at være i en relation. Alt i alt en automatisk adfærd, der kommer til at fungere som en slags negativ selvtrøstning. Først når mænd påbegynder en assimilationsproces ved at tage fat i denne ”mandede adfærd” og se på, hvordan denne bagage forstyrrer deres relationer til kvinder, børn og andre mænd, får de mulighed for at definere sig selv og integrere det feminine og det maskuline. Dette vil udtrykkes i en ny og helstøbt form med plads til både styrke og sårbarhed. Det er også vigtigt, at mænd får en bevidsthed om, at de ikke kun er mennesker, men også et køn: At udforske sin maskulinitet, at se dybere ind i sit liv og på sine relationer til kvinder, seksualitet, kærlighed, undertrykkelse og ligestilling. Arbejde med eget sår Det at arbejde med mænd har været en naturlig del af mit arbejde med mit eget sår – med det savn, jeg selv oplevede ved at vokse op i en jødisk familie, der var præget af 50’ernes forældreroller med en fraværende far og en meget kontaktsøgende mor. Anden verdenskrig og specielt holocaust har givet mig en manglende følelse af eksistensberettigelse. Som 17-årig måtte min mor med en uges varsel forlade sin familie i Tyskland for aldrig at vende tilbage igen. Engang fortalte hun mig, at hvis hun skul-

De opdager, at de ikke kan fortsætte med at leve en drengs liv. ”Hvem er jeg som mand?” er det spørgsmål, de begynder at stille sig selv. Det er både ”den bløde mand”, der kommer, og mænd, der umiddelbart fremstår som kraftfulde – oftest mænd fra middelklassen, der er opdraget til at tænke og handle snarere end at føle. Mænd med for meget hoved og for lidt krop.

le lukke op for den smerte, hun havde indeni, ville hun aldrig stoppe med at græde. Jeg så hende heller aldrig græde over noget som helst. At opleve mænd åbne sig fra et dybt sted berører mig meget i betragtning af, hvor meget mænd har været nødt til at skjule deres følelser for ikke at blive opfattet som tøsedrenge. De tårer, en mand græder, er maskuline tårer. Jeg mindes specielt en af mandegrupperne, Bjørnebanden, som jeg fulgte over flere år. En af deltagerne, Søren, gik gennem syv år i individualterapi hos mig. Den historie følger senere. Gruppedeltagerne Aldersspredningen i grupperne er mellem 25 og 62 år, og de allerfleste er veluddannede og heteroseksuelle. De fleste kommer, fordi de kunne tænke sig at få mere kontakt med deres følelser, at kunne mærke og oversætte kroppens forskellige fornemmelser til ord samt at få fat i deres styrke og evne til at sætte grænser og udtrykke dem på en ordentlig måde. Når mænd er mellem 30 og 40 år, oplever de ofte skilsmisse, dødsfald i familien eller første barns ankomst. De begynder at blive klar over, at de ikke ved, hvad det vil sige at være mand.

Netværk af mænd Mænd bruger deres energier udadvendt til at handle i verden. De oplever størst tryghed sammen med andre mænd, når de kan samles omkring en praktisk aktivitet. Følelsesmæssigt knytter de sig til en enkelt kvinde, som så skal bære hele omsorgen for dem. Til historien hører også, at hvis de åbner sig over for andre mænd for at dele det, der er vanskeligt, kan det af mange opleves som ”klamt”. Homofobien viser sit grimme ansigt. Så hellere gå til en fodboldkamp eller tage på fisketure frem for at tale om det, de virkelig har på hjerte. For mange mænd føles det lettere at åbne sig over for en kvinde og mærke de gensidige vibrationer, den intime og nære samtale udfolder. Ved at arbejde med sig selv i enkønnede grupper opdager mændene imidlertid, hvor meget de kan lære af hinanden, og hvor mange fælles erfaringer de har. Gennem forskellige kropslige øvelser, hvor de bl.a. prøver hinandens styrke af eller giver og modtager støtte fra hinanden, opdager de, at det ikke kun er kvinder, der kan give dem fysisk nærhed. Nu kan de også hente denne næring fra hinanden, når homofobien er navngivet, delt og forsvundet. På den måde kan mænd lettere være mere uafPsykoterapeuten nr. 1, februar 2008

hængige af kvinder, fordi de både kan dele de dybere sider i tilværelsen og få den psykiske støtte, de har brug for. Lige netop det at støtte hinanden har kvinder altid været gode til: At have et netværk af kvinder til at klare både det sjove og lidt sværere i tilværelsen. Mænd er langt bagud i denne udvikling, fordi ingen mand er gået forrest og har sat en ny dagsorden. Og der er mange vigtige spørgsmål, som mænd må se i øjnene, fx at 60.000 kvinder hvert år bliver udsat for vold, at mange mænd drikker for meget, og at mænd er de mest kriminelle i samfundet. Først når mænd begynder at forstå deres skygge og indse, at der er en sammenhæng mellem deres køn og de problemer, der hver dag viser sig på mange planer i samfundet, kan kvinder og mænd lære at leve solidarisk med hinanden. Bjørnebanden Bjørnebanden mødtes igennem tre år med mig og i otte-ni år alene med hinanden. Ugentlige møder, weekendture og sommerkurser. I en af weekenderne arbejdede vi ud fra, at deltagerne skulle identificere sig med et dyr – og tilfældigt blev det til, at næsten alle havde tegnet en isbjørn: siddende ude på en drivende isflage – helt alene og isoleret – med sin tykke pels, sit panser, der kunne holde kulden ude. Alle var i stand til at identificere sig med dette billede af en mand, og gruppen valgte at kalde sig Bjørnebanden. Vi arbejdede i gruppen meget med de tre zoner: inder-, yder- og mellemzonen, vi satte fokus på kroppen, mærkede kroppens forskellige fysiske fornemmelser og satte ord på dem. Vi lavede yoga og mediterede: vi trænede bevidst opmærksomhed, både omkring kroppen og psykens indre bevægelser. Vi trænede at kunne træde ud af tankernes hurtige spind og ind i nuets dybere ro og fred. At kunne blive i de følelser, der opstod undervejs, og opleve Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

skiftet fx fra gråd til fred og ro. Vi brugte inquiry, en selvundersøgelsesmetode, hvor den enkelte ud fra et spørgsmål prøver at fordybe sig i sig selv ved at tale i 15 minutter uden afbrydelser med en partner, som bagefter giver feedback. Vi arbejdede med nattens drømme, som vi spillede som små historier. Vi arbejdede med rollespil og med den enkeltes familiehistorie. Vi anvendte tegning til at male indre billeder fra meditationen eller arbejdede med store stykker papir, hvor den enkelte malede et omrids af sin krop og efterhånden fyldte billedet ud med sine kropsfornemmelser, spændinger og symboler. Vi legede styrkelege, hvem var stærkest. Vi undersøgte kontakten til hinanden og afstanden mellem hinanden. Vi lavede en polaritetsfest, hvor alle var kvinder. Vi dansede sammen, og pludselig måtte en af deltagerne forlade selskabet og klæde sig om til

mand igen, rystet over at han have fundet en af de andre ”kvinder” så tiltrækkende.

Vi havde flere weekender med forskellige temaer: mor, far, min seksuelle historie etc. En sidste ting, jeg husker, er den gang hver af mændene skulle medbringe et bestemt våben, de kunne tænke sig at eje. En af deltagerne tog sit Ninja Turtle sværd med. For ham blev ”den indre kriger” vakt, og han brugte kraften til at lade sig skille fra en meget dominerende kvinde, der ikke respekterede hans grænser. Søren Søren gik i terapi hos mig gennem syv år både individuelt og i Bjørnebanden. Han ville finde et nyt ståsted, hvor græsset var grønt. Det meste af hans barndom havde hans mor ligget i sengen med en dyb depression. Faren var tilbagetrukket og utydelig. Søren var den, der fra tidlig alder sørgede for at købe ind og støtte familien. Da han begyndte terapien, var han 27 år og havde endnu ikke debuteret seksuelt. Angst for nærhed og høje krav. Hans profession var ingeniør med eget firma. Så han arbejdede altid og havde svært ved at bremse op, vel nok mest som et værn mod en stor smerte. Efterhånden som tiden gik, fik han mere og mere tillid til mig. Mange timer gik med forskellige kropsøvelser, hvor han kunne synke mere og mere ind i sig selv og bevare kontakten med mig. I en periode blev han opereret og kom på hospitalet. Jeg besluttede at besøge

ham, fordi han altid havde været så overladt til sig selv og skulle klare alt alene i sin familie. Det kom til at betyde meget for ham, at der var en ”voksen”, der var nærværende i hans liv, så han kunne få det, han havde brug for, uden at bede om det. Sideløbende med, at han gik i terapi, anbefalede jeg ham at gå til et blidt massageforløb hos en kollega. Berøring af enhver art vakte meget angst, da han havde modtaget meget lidt kropskontakt som lille. Selv om forløbet blev kort, blev det en start til, at han kunne modtage fysisk berøring. På et tidspunkt gik han til sin læge og fik det råd ”bare” at sætte en kontaktannonce i avisen. Han var rystet over, at lægen ikke forstod, hvor bange han var: ”Drik du bare nogle øl og gå i byen”. Efterhånden kom han til den erkendelse, at han ikke vidste, om han var heteroseksuel eller bøsse. Han kikkede fortsat efter lyshårede piger. Som årene gik, fik kontakten med de andre i gruppen større og større betydning for ham. Han havde fået bygget mere og mere tillid op i takt med, at der var blevet skabt et rum, hvor det at dele de lidt svære ting med hinanden fik plads. En af de sidste gange Søren var hos mig, kom han ind i et dybt kropsligt arbejde, hvor han mærkede en gammel rusten dør åbne sig. Da han tog kontakt med deltagerne i gruppen, mærkede han, at han kunne blive i sig selv og åbne sig. Jeg glemmer ikke det knus, jeg fik af ham, hvor jeg kunne fornemme, at han kunne lægge sig ind i kontakten og være i den. Da jeg sidste gang så ham, fortalte han glædestrålende, at han nu vidste, hvem og hvad han var. Han var bøsse, og han var i fuld gang med at danse diskotekerne varme. Han havde mødt en fyr, og nu kunne hans liv begynde. Efter terapien fik jeg flere breve fra ham. Forholdet til vennen gik i stykker, og han fortsatte sin søgen. Kort tid efter fik jeg brev om, Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

at nu havde han mødt den rigtige mand. De flyttede senere sammen. At se et menneske flytte ind i sig selv efter så mange år og blive livsduelig, vakte stor glæde og varme i mig. At blive mand i et kvindeligt univers I eventyret skal prinsen på et tidspunkt befri Jern-Hans fra et bur i forældrenes kongerige. Nøglen til buret er han nødt til at stjæle, den ligger gemt under moderens hovedpude. Denne symbolske handling står mænd stadig overfor i dag. Den enkelte mand må tage et opgør med de kvindelige autoriteter og værdier, der har formet ham. Det er han nødt til for at kunne udvikle sin identitet som mand. Mange drenge har både i hjemmet og på institutionerne været omgivet af kvinder, der bliver forskrækkede over maskuline udtryk som fx kraftfuld råben, brydekamp, krigs- og våbenlege. Som en følge af kvindekampen har mange mænd taget for meget blødhed ind i deres tilværelse. De bliver for forstående og giver afkald på deres styrke og egne behov for at få kvindens accept. Både mænd og kvinder må stræbe efter at få den rette balance mellem styrke og sårbarhed, så vi alle får flere strenge at spille på og bevidst kan fravælge vore medbragte køns snævre udtryksformer. Mandegrupper er ikke bare nostalgi Det bliver spændende at opleve, hvordan manderollen kommer til at udvikle sig fremover. Et flertal af mænd deltager i deres børns fødsel, og mange mænd begynder at tage barselsorlov og faderrollen til sig for at lære deres barn at kende fra starten af. Hvor kan vi mænd gå hen og lære mere om det at være mand og om vort køns betydning for vore relationer til andre og til os selv? Mandegrupper er ikke bare nostalgi, men et vigtigt forum hvor mænd af i dag kan dele de ofte meget modsætningsfyldte behov og forventninger for at få livet til at hænge sammen. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Sejlende af sted på store isflager står de stadigvæk de store, tykpelsede, hvide isbjørne spejdende. Efter hvad? Måske et isbjørnetræf.

Litteratur Robert Bly: Jern Hans. Lindhardt og Ringhof, 1992 Kenneth Renicke: Mænd i lyst og nød. Det Schønbergske Forlag 2004 Sam Keen: Ild i maven. Det Schønbergske Forlag 1992 F. Perls: Ego, Hunger and Aggression. Vintage Books 1969 Hanne Hostrup: Gestaltterapi. Hans Reitzels Forlag København 1999 Hanne Hostrup: Tæft, trit og retning. Hans Reitzels Forlag 2004

David Beermann er oprindelig uddannet lærer. Senere uddannet krops- og gestaltterapeut fra DIG og certificeret Imago parog relationsterapeut. Desuden instruktør i Mindfulnes-baseret kognitiv terapi (MBCT). Går på 11. år på international spirituel skole Ridhwan School: The Diamond Approach ledet af A. H. Almaas Har haft egen psykoterapeutisk praksis siden 1991. Medlem af Psykoterapeut Foreningen siden 1996.

Psykoterapeut

PÅ DEN ANDEN SIDE AF JORDEN INTERVIEW TEKST OG FOTOS: SUSANNE VAN DEURS Det er måske ikke alle, der er klar over, at Psykoterapeut Foreningen har medlemmer, der ikke er bosat i Danmark. Et af dem er Sophia Jensen, der har været medlem af foreningen siden 2002. Sophia bor så langt omme på den anden side af jorden, som man overhovedet kan komme, nemlig i New Zealands hovedstad Wellington. På en rejse for nylig havde jeg lejlighed til møde Sophia i Wellington og høre om, hvordan det var at arbejde som psykoterapeut i New Zealand. Allerede under vores indledende e-mail korrespondance har Sophia meget generøst tilbudt mig, at jeg kunne bo hos hende, når jeg kom til Wellington, og dét selv om vi aldrig har mødt hinanden før og kun kender lidt til hinanden fra e-mail skriverier gennem årene. ”Du er psykoterapeut, og du er dansk”, svarer hun med let jysk tonefald, da jeg bemærker dette ved vores første møde. ”Så er du velkommen”. Sådan. Lys og nordisk ser hun ud, og hun køber stadig helst sit tøj i Danmark, når hun er på ferie, fortæller hun mig senere.

I Sophias travle hverdag med to små børn er det ikke så let at komme til at tale nogenlunde uforstyrret sammen. Først da børnene ud på aftenen er kommet i seng, bliver der ro omkring os. Universitetsuddannelse Sophia læste oprindelig psykologi ved Århus Universitet, men hun havde udlængsel, verden kaldte. ”Jeg besluttede efter en tid, at jeg hellere ville være ergoterapeut, bl.a. fordi den uddannelse ville give mig bedre chancer for at komme ud at rejse og arbejde i andre lande. Min praktiktid tilbragte jeg i New Zealand i et halfway house, og jeg blev vældig glad for at være her. Det var, mens jeg var i praktik der, at jeg blev interesseret i at blive uddannet til psykoterapeut, og så snart jeg i 1995 var færdig med ergoterapeutuddannelsen, tog jeg tilbage til New Zealand for at videreuddanne mig. Det trak selvfølgelig også, at jeg havde fået en kæreste her i landet”, tilføjer Sophia med et lille smil. ”Jeg fik aldrig brugt min uddannelse som ergoterapeut, bort set fra en kort tid her i landet for at få opholdstilladelse. Opholdstilladelsen

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

var nødvendig, for at jeg kunne få lov til at uddanne mig til psykoterapeut”. Sophia fortæller videre, at i New Zealand foregår uddannelsen til psykoterapeut som en heltidsuddannelse på universitetsniveau. ”Selv gik jeg på universitetet i Auckland, som har det bedste ry. Uddannelsen tager i alt tre år. De første to år er hovedsageligt en teoretisk basisuddannelse, derefter vælger man retning: enten psykodynamisk, jungiansk, kognitiv eller gestalt. Jeg er psykodynamisk uddannet. Undervejs i studiet er man halvandet år i praktik. Jeg kom i praktik på et center for voldsudsatte, Waitahare Abuse and Trauma Counselling Service, hvor jeg var meget glad for at være, og hvor jeg lærte en masse. Centeret var offentligt drevet og henvendte sig til klienter, der havde været udsat for vold eller misbrug. Jeg vil tro, at 95 % af klienterne var sexuelt misbrugte. De var i øvrigt bærere af diverse symptomer, lige fra sociale vanskeligheder over spiseforstyrrelser, cutting og borderline til lettere psykoser. De fleste af terapeuterne var psykodynamisk trænede, og terapien var mest individuel terapi, men nogle af de mest velegnede klienter fik tilbudt yderligere terapi i gruppe, hvor det sociale aspekt var mere i fokus”.

bejder som psykoanalytisk orienteret psykoterapeut. Hun er først og fremmest medlem for at være forsikret, hvis der fx skulle ske noget, hvor en klient ville lægge sag an. Hun forklarer, at hvis man skal være medlem af New Zealand Association of Psychotherapists, skal man bl.a. aflevere en længere afhandling, som mindst er på niveau med et dansk universitetsspeciale, som så skal godkendes af organisationen. Sophia har hidtil hverken haft lyst eller overskud til at gøre dette. Desuden mener hun ikke, at hun har behov for det. Hun regner

Counselling og psykoterapi Jeg bliver lidt forvirret over, at centeret kaldes Counselling Service, når det lyder, som om behandlingen på stedet ikke drejede sig om rådgivning, men snarere om egentlig psykoterapi? ”Ja, det er rigtigt, det er lidt forvirrende”, indrømmer Sophia. ”Men i New Zealand ligesom flere andre steder i verden, bl.a. England, findes der både psykoterapeuter og counsellors. Grænsen mellem de to er flydende, generelt kan man dog sige, at psykoterapeuter arbejder mere i dybden og ofte over længere tid”. Sophia er medlem af New Zealand Association of Counsellors, selv om hun klart nok arPsykoterapeuten nr. 1, februar 2008

med, at hvis der på et tidspunkt bliver gennemført en eller anden form for autorisation af psykoterapeuter i New Zealand, så vil optagelsen i New Zealand Association of Psychotherapists blive gjort enklere.

det i flere år været på tale lave en fælles henvendelse til ministeriet m.h.p. at opnå en eller anden form for autorisation. Men desværre har de to organisationer hidtil ikke kunnet enes om indholdet i henvendelsen”.

Offentlig og privat psykoterapi Mulighederne for at komme i psykoterapi er udmærkede, fortæller Sophia. ”På det offentlige område er der, ligesom i Danmark, nogle få sygehuse, hvor man i større eller mindre målestok tilbyder psykoterapi. Hovedparten af den offentlige psykoterapeutiske behandling finder dog sted i de mange forskellige behandlingscentre, som findes over hele landet, og som hver normalt tilbyder behandling af et afgrænset problem eller til en given personkreds. Det kan fx dreje sig om spiseforstyrrelser, følger efter incest, voldtægt, fobier, personlighedsforstyrrelser, ludomani, alkohol- og stofmisbrug eller blot generelle psykiske vanskeligheder. Andre centre tilbyder behandling til familier eller til børn og unge med problemer eller til krænkere og voldsmænd. Der findes dog også nogle centre med en mere generel behandlingsadgang. Nogle centre er drevet af religiøse eller humanitære organisationer, men hovedparten er drevet af det offentlige. Behandlingen er generelt billig, og nogle steder kan de indrette betalingen efter klienternes indkomst. Det er ikke afgørende, om behandlingen på centrene udføres af psykologer, psykoterapeuter eller counsellors. Det er det arbejde, der udføres, der tæller. I nogle af de humantære eller religiøse organisationers væresteder og kaffestuer kan der være tilknyttet rådgivere/psykoterapeuter. Der er det ofte studerende, der arbejder gratis. Der er selvfølgelig også et privat marked. Det er et frit marked, ligesom i Danmark. Der findes i øjeblikket ingen autorisationsordning eller lignende for psykoterapeuter, men i New Zealand Association of Psychotherapists og i New Zealand Association of Counsellors har

Økonomien De økonomiske støttemuligheder til terapi er rimeligt gode, mener Sophia. ”Der findes en ordning med en Disability Allowance, som man kan få via egen læge, hvis man har psykiske symptomer efter et traume, og dette betyder, at man ikke kan passe sit arbejde. Traumet kan være nyt eller gammelt, det er ikke så afgørende. Tilskuddet er på ca. 52 New Zealand Dollars (NZD) pr. time. Det svarer til knap 210 kr. Man kan få tilskud til terapi i den tid, som terapeuten anslår, der skal til for at hjælpe klienten, og tiden kan forlænges, hvis det skønnes nødvendigt. Normalt løber en Disability Allowance i et halvt års tid, men det kan godt være mere ved fx traumer efter sexuelle overgreb. En anden mulighed for støtte er via Accident Compensation Commission”, forklarer Sophia videre. ”Her kan man få støtte til alle mulige former for behandling, inkl. psykoterapi, hvis man har været udsat for et pludseligt indsættende uheld. Støtten via Accident Compensation Commission udgør 78,42 NZD pr. session, dvs. ca. 315 kr.”

Privat praksis Sophia arbejder i sin egen praksis. Tidligere har hun arbejdet betydeligt mere, men hun har nu besluttet sig til, at hun kun vil have15 sessioner ugentlig. Nogle af klienterne ser hun et par gange om ugen, de fleste dog kun én gang ugentlig. Ca. tre fjerdedele er kvinder, og gennemsnitsalderen er omkring 40 år. Den hyppigste årsag til at gå i terapi er depression og/eller angst. Sophia arbejder kun med individuel terapi, og hun tager normalt 100 NZD (ca. 400 kr.) for en session på 50 minutter, hvilket hun Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

mener svarer til lidt mere end en normal, gennemsnitlig takst. Deraf skal der betales 12½ % i GST, der svarer til vores moms. I New Zealand er psykoterapeuter altså ikke ”moms”frie, som vi er i Danmark. Indkomstskatten er lidt lavere i New Zealand, end den er her. Sophias klienter er ofte henvist af de lokale praktiserende læger, eller de kommer efter mund-til-øre metoden. Andre klienter finder frem til Sophia via telefonbogen. En samlet fortegnelse over praktiserende psykoterapeuter, som den vi har i Psykoterapeut Foreningen, findes ikke i New Zealand. Drømmer på engelsk Jeg spørger Sophia, hvordan det har været, at være udenlandsk psykoterapeut i New Zealand. Har det fx betydet, at det har været vanskeligere at få klienter? ”Næ, egentlig tror jeg, at det snarere har givet mig flere klienter”, svarer Sophia med et smil. ”Selv om new zealænderne er stolte af deres Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

land, så har de også et vist mindreværdskompleks overfor Europa, som mange opfatter som større, finere og bedre. Så når det kommer til stykket, har det nok haft en vis positiv betydning for mig at hedde Jensen, som jo er et udenlandsk navn hernede. Men i virkeligheden føler jeg mig efterhånden mere som en new zealandsk psykoterapeut end som en dansk”, tilføjer hun. ”Der er selvfølgelig noget med sproget, som aldrig bliver helt det samme, selv om jeg efter så mange år naturligvis taler engelsk flydende, ja, selv mine drømme er faktisk mest på engelsk. Og så er der jo det med det, som vi kan kalde den fælles kulturarv”, tilføjer Sophia eftertænksomt, ”den har jeg jo ikke fælles med folk her”. Hvor det ikke har været vanskeligt for Sophia at arbejde som psykoterapeut og få tilstrækkeligt med klienter, har det til gengæld været en smule mere besværligt med supervision. ”Jeg vil helst have supervision af en uddannet psykoanalytiker, fordi min terapi er så analytisk

orienteret. Men her i Wellington har det ikke været muligt for mig at finde en analytiker, så i stedet har jeg telefonisk supervision hver 14. dag med en analytiker i Auckland. Egentlig var det ikke så svært at omstille sig til telefonisk supervision, som man skulle tro, selv om der selvfølgelig er visse forskelle – fx kan tavshed føles meget længere over telefonen. Jeg deltager også i en diskussions- og læsegruppe sammen med psykoterapeuter fra flere forskellige retninger og med forskellige baggrundsuddannelser, fx psykiater, psykolog, militærpræst. Vi er otte deltagere i gruppen, og vi mødes en aften hver 14. dag på skift hos hinanden. Vi læser og fremlægger forskellige bøger og artikler, og vi drøfter aktuelle temaer eller andre ting, der er relevante for os”. Tænker på Danmark Når man er dansk og har boet så mange år i udlandet, et det så vigtigt at have kontakt til andre danskere? ”Jeg er med i en dansk gruppe på omkring 715 kvinder, der mødes en gang om måneden. Vi har børnene med, så de kan lege og tale dansk sammen, og vi sørger for at købe eller lave lidt danske ting til hinanden, fx rugbrød eller hjemmebagte boller og sådan nogle ting. Vi låner også danske bøger og blade til hinanden. Det har stor betydning for mig med den

gruppe”, siger Sophia med et smil, ”og mere og mere med tiden, især efter jeg har fået børn. I det hele taget tænker jeg, efter jeg har fået børn, oftere og oftere på Danmark og på måske at flytte tilbage en dag”. Psykoterapeut Foreningen Jeg har altid spekuleret på, hvordan Sophia havde hørt om Psykoterapeut Foreningen helt herude på den anden side af jordkloden, og nu afslutter jeg interviewet med at spørge hende om netop dette: ”Ja, det er et godt spørgsmål”, svarer Sophia efter en lang pause, hvor hun ser meget eftertænksom ud. ”Jeg husker det ikke rigtigt, men jeg tror, jeg må have fundet foreningen på Nettet ved et tilfælde. Jeg kender ingen danske psykoterapeuter, så jeg kan ikke have fået noget at vide ad den vej. Sophia er i dag gift med Glenn, og sammen har de to drenge på henholdsvis tre og halvandet år. Det er af hensyn til børnene, at hun for tiden har skåret sin arbejdstid ned. Familien bor i et dejligt hus i bakkerne lige uden for Wellingtons centrum. Tidligere havde Sophia sin klinik i huset, men for nylig har hun flyttet den til et hyggeligt lokale i Wellingtons centrum, sådan at der nu er plads til, at børnene kan få hvert sit værelse. F Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Dansk deltagelse ved den første internationale konference om SE-terapi REJSEBREV AF FLEMMING KÆREBY OG JENS HARDY SØRENSEN Den 25. oktober 2007 var en stor dag for Peter Levine. På denne dag kunne han åbne den første internationale konference om Somatic Experiencing – den traumeterapi, som han har brugt det meste af sit liv til at udvikle. Psykoterapeut Foreningens medlem, Flemming Kæreby, der både er SE-terapeut og cand. scient i biokemi, tog derfor til Berkeley for at overvære konferencen og hente ny viden om traumeterapi hjem til Danmark. Konferencen blev afholdt i Californien på et hotel, som er virkeliggørelsen af den amerikanske drøm. Det blev nemlig oprindelig bygget af en guldgraver, der fandt guld nok til at give sin kone og datter et hus på størrelse med et slot fra det gamle Europa. Konferencehotellet har direkte udsigt til Golden Gate, så mens broen blev forgyldt af morgenrødens sollys, og dermed levede op til sit navn, fremlagde Peter Levine frugten af et langt livs anstrengelser for at udvikle en terapiform, der igen kan gøre livet værd at leve for mennesker, der har oplevet de mest grusomme traumer. Somatic Experiencing betegner et paradigmeskift i psykoterapeutisk tankegang. Det særlige Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

ved Peter Levines terapiform består i, at han medinddrager et bevidsthedsniveau, der ligger uden for det normale psykologiske arbejdsfelt, nemlig det sansemæssige bevidsthedsniveau. Det gør han i erkendelse af, at mennesker, der har oplevet overvældende grusomhed, på sin vis har mistet muligheden for at reflektere over tanker og følelser, fordi de har nok at gøre med at forholde sig til det helt basale problem, at de ikke kan mærke om de er levende eller døde: Hjernen kan logisk udlede, at jeg må være levende, siden jeg kan tvivle, men kroppen føles død. Og kroppens sanseindtryk er det mest virkelighedsnære, vi har, så når kroppen føles død, bliver realitetssansen svækket og oplevelsen af mening mindsket. For hvad vil det sige, at være levende død? En traume- eller torturoverlever kommer virkelig til at tvivle PETER LEVINE på egne åndsevner. Traumati-

seringen har altså lammet psykens normale informationsbearbejdning ved at skabe splid mellem psyke og soma. Kropslig tilgang til behandling af stress I 1978 blev Peter Levine konsulent for NASA under udviklingen af rumfærgen for at rådgive astronauter om stresshåndtering, i 1986 skrev han kapitlet om stress i Psychophysiology (Ed.: Coles, Donchin og Porges), og siden har han undervist i traumeterapi på hospitaler og smerteklinikker verden over. Peter Levine evner både at publicere inden for de eksakte videnskaber og inden for psykoterapi. I et kapitel om stress foretog han en kritisk gennemgang af mere end 200 naturvidenskabelige artikler og konkluderede allerede i 1986, at det autonome nervesystem ikke kunne være så simpelt opbygget, som man hidtil havde antaget. Argumentationen var rent fysiologisk – idet han påviste, at variationerne i blodtrykket hos visse patienter ikke kunne forklares med et autonomt nervesystem, der kun kunne skifte mellem to tilstande (henholdsvis mobiliseret og rekreativt). Levine afsluttede kapitlet med nogle bemærkninger om, at den mest virksomme behandling af stress var kropsorienteret. Han henviste til flere store videnskabsmænd, der havde været fortalere for kropsterapi, blandt andet Nicolas Tinbergen, der i 1973 fik Nobelprisen for sit arbejde med etologi og stresssygdomme, men det var Porges, der i 1995 kunne redegøre for den neuroanatomiske forklaring. Og netop Porges var valgt som konferencens næste hovedtaler. Stephen Porges er professor i psykiatri, men ligesom Levine har han tværfaglige kompetencer. Hans ambition er dog ikke blot at bygge bro over psyke/soma-kløften, men ligefrem at fylde kløften op med viden, og det er han godt i gang med ved at studere det autonome nervesystem både anatomisk (såvel fylogenetisk som ontogenetisk), fysiologisk, etologisk, psykologisk og psykoterapeutisk.

Fastfrossen stivnen Som det fremgår af Porges’ artikel fra 1995, har anatomiske undersøgelser vist, at det parasympatiske nervesystem, der hovedsagelig består af vagusnerven, indeholder to efferente grene. Den ventrale gren af vagusnerven er koblet til afferente nerver fra hovedets muskler, som man bruger til at kommunikere med. Når signalerne fra ansigt og hals vidner om, at man er i god kontakt med omverdenen, og der ingen farer er, vil den ventrale vagusnerve dæmpe hjertet under udåndingen, mens hjertet slår mere frit under indåndingen. Oplevelsen har derfor karakter af en beroligende rytmisk dæmpning, der fremmer mulighederne for en tillidsfuld psykisk kontakt med andre mennesker. Man kan sige, at den fysiologiske tilstand understøtter vores sociale engagement. De anatomiske undersøgelser har også vist, at den dorsale gren af vagusnerven er forbundet med mange afferente nerver fra kroppens indre organer. Hvis signalerne vidner om livsfare, og om at kroppen er ved at gå til grunde, så vil den dorsale vagusnerve hæmme hjertet konstant og vedholdende. Samtidig vil det samme nervekredsløb blandt andet indsnævre luftvejene, som om en jernring havde lagt sig om brystkassen. Begrænsningen af hjerte- og lungeaktivitet nedsætter iltforsyningen til de højere hjernefunktioner og fører til, at man tvinges ind i en dødlignende dvaletilstand, som minder om visse dyrearters evne til at spille død. Men der er ikke tale om skuespil – der er tale om tvingende fysiologiske omstændigheder fremkaldt af et primitivt nervekredsløb i hjernestammen, der anatomisk kan føres tilbage til krybdyrenes tid, hvor reaktionen var mere hensigtsmæssig, end den er i dag. Denne del af det parasympatiske nervesystem aktiveres altså kun, hvis man oplever, at det ikke nytter at kæmpe for livet. Personen opfatter automatisk livstruende farer uden om bevidstheden og glider ind i en immobiliserende fastfrosset stivnen eller den immobiliserende slappe ”spille død” tilstand. Van Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

der Kolk benævner den sidste tilstand som primær dissociation og den fastfrosne som sekundær dissociation (se Traumatic Stress, side 307-8 i paperback udgaven fra 2007). Omkring 70 % af traumatiserede udviser primære dissociationer ved påmindelser om traumet. Kamp – flugt Tortur føles, som om man er ved at blive slået ihjel, så ofrene tvinges ind i den dødlignende eller fastfrosne dvaletilstand, men hvis man vågner igen, aktiveres det sympatiske nervesystem med handleimpulser til at flygte eller at kæmpe for at redde livet. Det er imidlertid meget væsentligt som terapeut at have for øje, at når flugt/kamp-impulserne aktiveres fra den dødlignende affektfjerne tilstand, er der tale om den samme form for desperat instinktiv selvopholdelsesdrift, som man ser hos et pattedyr, der – fanget af rovdyret – foretager desperate udfald mod overmagten. I denne tilstand nytter det ikke at tale til den sunde affektbevidste fornuft. Der findes altså forskellige fysiologiske tilstande, der er determinerende for de psykologiske adfærdsmuligheder: 1) de sympatisk dominerede kamp/flugt reaktioner, 2) de fastfrosne/”spille død” reaktioner, der er afhængige af vagusnervens ældste umyeliniserede del, som udspringer fra den dorsale motoriske kerne i hjernestammen og 3) vores mere rolige og åbne sociale engagement, som er domineret af det ventrale vaguskredsløb. Det sansemæssige niveau Det dorsale vagusnervekredsløb har især stor betydning for forståelse og dermed behandling af traumatiserede og torturerede flygtninge, for det forklarer nødvendigheden af, at man som terapeut må lade sine ambitioner om at reflektere eller mentalisere over følelser og tanker ligge til bedre tider, dvs. indtil klienten er tilbage i det normale ventrale vaguskredsløb. Lige nu og her er det nødvendigt i terapien at Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

koncentrere sig om det helt basale sansemæssige niveau! Ellers bliver terapeutens indsats ikke oplevet som en korrigerende erfaring, der kan give klienten håb om en bedre fremtid, for hvis klienten ikke kan mærke forandringen somatisk, sker der ingen ændring i klientens mentale grundholdninger og refleksionsevne. Men det bliver udfordringen ikke mindre af. STEPHEN PORGES Dels skal traumeterapeuten kende de videnskabelige facts om de neurofysiologisk determinerede tilstande og kunne genkende dem i praksis i form af mønstre af muskelspændinger som tegn på orienteringsrefleks eller aktivt forsvar. Og dels skal man lære kunsten at affektregulere klienten, som er i sine følelsers vold, både når klienten er stiv af skræk eller det modsatte, og når klienten kæmper for livet ved at foretage rasende udfald mod alt og alle eller rædselsslagen flugt fra alt og alle. Vejen ud af den dødlignende immobiliserende dvaletilstand går gennem kamp/flugttilstanden, men det hjælper ikke klienten at komme fra asken og i ilden, dvs. at gå fra apati til at være ude af sig selv af raseri og rædsel. Begge tilstande er dissocierede, så kunsten for terapeuten er at kunne titrere aktiveringen lidt ad gangen og affektregulere dråbe for dråbe, så klienten i hvert fald opnår delvis kontakt til en velreguleret accept og sindsro, vekslende med at kamp/flugt-impulserne gennemarbejdes og fuldføres. Porges’ synsvinkel indebærer altså, at tegn på handledomineret selvforsvar skal støttes, fordi aktiviteten stopper stimuleringen af det dorsale vaguskredsløb, men aktiveringen af muskelkraften skal foregå i slowmotion for at undgå overstimulering af det sympatiske nervesystem. Herefter er det vigtigt via interaktiv affektregu-

lering at bringe liv i ansigtets mimik, så sanseindtryk fra hovedets og halsens muskler kan understøtte det ventrale vaguskredsløb og dermed stimulere det sociale engagement og nærvær. Porges blev længe anset for kontroversiel (se Susan Hart: Hjerne, Samhørighed, Personlighed, side 113), men han blev støttet af Allan Schore (se Sørensen, J.H.: Affektregulering i udvikling og psykoterapi), og tidsskriftet Biological Psychology har netop tilegnet et helt Special Issue (vol. 74, No. 2) til at gøre status for teorien om, at vagusnerven indeholder to slags nervefibre, der påvirker hjertet med vidt forskellige virkninger til følge. Da særnummeret af tidsskriftet udkom i februar 2007, var der bred opbakning om Porges’ tankegang, der bekræfter Levines betragtninger om nervesystemets natur. Tigre og duer De personer, der har oplevet de mest grusomme traumer, er altså de mest apatiske. Men da apatien kan forveksles med overlegen sindsro, appellerer de mest traumatiserede mennesker paradoksalt nok ikke til medfølelse fra omgivelserne. Tværtimod kan de mest traumatiserede personer blive mødt med mistro. Selv terapeuter kan få den tanke, at når klienten optræder så uanfægtet, kan traumet nok ikke have været så stort, og det er her Levines og Porges’ arbejde er meget væsentligt for at kunne forstå klientens reaktion som en ufrivillig fysiologisk betinget immobiliserende overlevelsesmekanisme (se fx Levines bog fra 1997: Væk tigeren, side 155-156). Titlen på bogen: Væk tigeren stammer fra Levines tidligste forsøg på terapi, hvor han hjalp en kvinde ud af handlingslammelse ved i fantasien at vække en tiger, som hun kunne flygte fra. Intensiv Korttids Dynamisk Psykoterapi (ISTDP) er blevet inspireret af både Levine og Porges. ISTDP har indoptaget visse SEteknikker til at aktivere klientens sansemæssige

informationsbearbejdning og til bevidstgørelse af denne sansemæssige information. Se fx Jon Fredericksons indlæg (Ad Hoc Bulletin of Short-Term Dynamic Psychotherapy, vol. 11, no. 2, August 2007), der netop blev fremlagt på en konference i Århus i august 2007. ISTDPterapeuter mener, at klienter skal udfordres, så meget som de kan tåle uden at regrediere. Levine selv har imidlertid senere foretrukket en mere forsigtig tilgang til terapien. I Væk tigeren (side 156) begrunder han dette skift: Han argumenterer for, at det øger et menneskes overlevelseschance at benægte katastrofens omfang, så længe man befinder sig i en livstruende situation. Derfor bør terapeuten acceptere, at klienten først skal samle ressourcer og tage mod til sig, før han tør slippe dette primitive forsvar. Som Levine skriver: ”At omgøre virkningen af benægtelse eller hukommelsestab kræver stort mod. Den energimængde, som frigøres når det sker, kan være enorm og bør ikke bagatelliseres eller undervurderes.” Hans nyeste bog Helbredelse af traumer fra 2005 sender allerede ved valg af forsidefoto nye signaler, for mens den tidligere bog var illustreret med angribende tigre, er den nye bogs forside en fredelig due, der lægger an til landing i to fremstrakte hænder. Det nye paradigme, altså SEsynsvinklen, består i tålmodigt at genetablere den kropslige orienteringsreaktion og musklernes handleprægede forsvarsreaktion for at genopbygge den nødvendige kompetence til at bearbejde det chok, som traumet har efterladt i kroppen. Selve bearbejdningen foregår forsigtigt og gradvist ved kun at betragte traumet kort tid ad gangen og for hver gang vende tilbage til at være opmærksom på de ressourcer, som er opbygget i form af kompetencer til at orientere sig og forsvare sig mod trusler. Traumatiske erindringer Udover Levine og Porges fremlagde dr. med. Robert Scaer et omfattende klinisk materiale til belysning af sin nyeste teori om dissociation. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Han foreslår nu at definere dissociation som den fornemmelse af uvirkelighed, der opstår, når ubevægelighedsreaktionen indtræder: Når man er overbevist om, at døden er nært forestående, forekommer det uvirkeligt, at man pludselig bliver smertefri, så det opleves, som om man befandt sig i en anden verden. Han gjorde det samtidig helt klart, at traumatiske erindringer er nøjagtige registreringer – ikke af, hvad der faktisk skete, men af hvordan det føltes i kroppen. Traumatiske erindringer finder ikke vej til den eksplicitte hippocampusafhængige hukommelse, som vi bearbejder løbende for at lære af vore erfaringer, og netop fordi der ikke sker nogen bearbejdning, udgør de traumatiske erindringer eksakte, uforandrede tidskapsler. Nutidige sanseindtryk, der tilfældigvis minder om lignende sanseindtryk fra en tidskapsel, kan flytte vores opmærksomhed fra det nuværende øjeblik til en mange år gammel traumatisk tilstand. Situationer i nutiden, som har en sensorisk lighed med den traumatiske, kan reaktivere den emotionelle amygdalabaserede hukommelse. De ufrivilligt opdukkende fornemmelser og emotioner har intet sprog, som forbinder dem med oplevelsen af den traumatiserende begivenhed. De har ingen betegnelse, som forbinder dem med noget, fordi de altid har været uden sprog. De tilhører ikke noget narrativ, ingen tid, intet sted, ikke en historie om begivenheder, som patienten kan fortælle om i forbindelse med sit traumatiske liv. De er i en kontekstfri form og uudsigelige. Når dette sker, er man også dissocieret; fortiden er ikke til stede i nuet, og billeder af fremtiden er et lukket land. Scaer har gjort et stort arbejde for at udvikle teorien om dissociation og har skrevet to bøger, hvoraf den ældste netop er kommet i en revideret 2007-udgave. Han lægger stor vægt på fornemmelsen af hjælpeløshed som det centrale træk ved den psykiske tilstand, der forårsager traumatisering. Man kan udlede af teorien, at den første og langt den største del af et traumeterapeutisk forløb nødvendigvis må foregå på Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

det affektbevidsthedsniveau, hvor kropssansninger kan bearbejdes. Det er ikke en bevidst intellektuel, men en mere tranceagtig førbevidst tilstand, hvor de skræmmende og handlingslammende kropsfornemmelser gradvist kan udslukkes. Den sidste del af terapien består af mere almindelig samtaleterapi, der forbereder klienten på, at der i fremtiden kan dukke nye smerter op, og at deres betydning skal tolkes – de kan skyldes noget så alment som stress eller eksistentielle problemer.

ROBERT SCAER

Kropsorienteret terapi ved PTSD Konferencens fjerde og sidste hovedtaler var Bessel van der Kolk, der er professor i psykiatri og leder af Bostons Traume Center. Han betragtes som en af verdens fremmeste autoriteter i PTSD. Han talte om resultaterne af de seneste 10 års hjerneforskning, der blandt andet har vist, at personer med PTSD har nedsat aktivitet i den mediale præfrontale cortex, hvilket forklarer den nedsatte evne til at berolige sig selv eller lade sig berolige af andre, når man er opskræmt. Da nøglen til denne virkningsmekanisme er følelsernes kropslige aspekter, har dette fund enorm klinisk betydning, for det indebærer, at terapi for at være virkningsfuld må rette opmærksomheden mod kropssansninger, som fx Somatic Experiencing gør. Denne grundforskning viser entydigt, at traumatiske erindringer består af kropslige sanseindtryk, der blandt andet indprentes i hjernens insula. Van der Kolk har derfor undersøgt om en kropsorienteret terapiform er mere effektiv end

kognitiv terapi til behandling af PTSD. Det viste sig i allerhøjeste grad at være tilfældet: Efter seks måneder opfyldte 57 % af patienterne ikke længere kriterierne for PTSD, hvilket var ca. dobbelt så mange, som den helbredelsesprocent, man har opnået med kognitiv terapi i tilsvarende undersøgelser. Dette viser, at niveauet for affektbevidsthed og terapiform skal passe sammen. I overensstemmelse med Porges’ polyvagale teori har van der Kolk vist, at evnen til affektregulering ligefrem kan måles ved hjælp af en avanceret pulsmåler, der registrerer hjerterytmens variationsmønster. Hvis hjerterytmen varierer meget lidt, er dette tegn på, at den fysiologiBESSEL VAN DER KOLK ske tilstand er domineret af det sympatiske nervesystem eller den dorsale vagusnerve. Hvis hjerterytmen derimod viser store udsving i takt med vejrtrækningen, er det tegn på at personen har lært at berolige sig selv eller opsøge hjælp hos andre, når man overvældes af traumatiserende oplevelser. Læs mere i Clinical Implications Of Neuroscience Research in PTSD i Ann.N.Y.Acad.Sci. (2006).

Levine, P. (1986) Stress. I: Coles, M.G.H., Donchin, E. & Porges, S.W. (Red.) Psychophysiology: Systems, Processes, and Applications. New York. The Guilford Press Porges, S.W. (1995) Orienting in a Defensive World: Mammalian Modifications of our Evolutionary Heritage. A Polyvagal Theory. Psychophysiology, 32: 301-318. Van der Kolk, B.A., McFarlane, A. & Weisaeth, L. (Red.) (2007) Traumatic Stress: The Effects of Overwhelming Experience on Mind, Body and Society (Paperback Edition) New York. London. The Guildford Press. Hart, S. (2006) Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaffektiv udvikling. København. Hans Reitzels Forlag. Schore, A.N. (2006) Landvindinger i neuropsykoanalyse, tilknytningsteori og traumeforskning: Implikationer for selvpsykologien. I: Sørensen, J.H. (Red.): Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København. Hans Reitzels Forlag. Biological Psychology, 74 (2), 113-308, Special Issue: Cardiac Vagal Control, Emotions, Psychopathology, and Health. February 2007. Levine, P.A. (1998) Væk tigeren: Helbredelse af traumer. København. Borgen. Frederickson, J. (2007) The Man Who Awoke from a Coma: Treatment of a Dissociative Patient. Ad Hoc Bulletin of Short-Term Dynamic Psychotherapy, 11 (2): 41-65 Levine, P.A. (2006) Helbredelse af traumer – En banebrydende metode til at gendanne kroppens visdom. København. Borgen. Scaer, R.C. (2005) The Trauma Spectrum – Hidden Wounds and Human Resiliency. New York. Norton. Scaer, R.C. (2007) The Body Bears the Burden: Trauma, Dissociation, and Disease. Second Edition. New York. The Haworth Medical Press. Van der Kolk, B.A. (2007) Clinical Implications of Neuroscience Research. Annals of the New York Academy of Sciences, 1071 (1): 277-293.

Ny inspiration Denne første internationale konference om Somatic Experiencing føltes som en bølge af inspirerende ideer og nye tanker om traumeterapi, som forhåbentlig kan omsættes til klinisk praksis og forskning i Danmark.

Flemming Kæreby, cand. scient. i biokemi, psykoterapeut MPF, SE-terapeut.

Litteratur Sørensen, J.H. (2007). Psykologisk behandling – Grundlag, Metode og Effekt. Det teoretiske grundlag for det psykoterapeutiske arbejde og klassifikation af klientgruppen ved Center for Traume- og Torturoverlevere. Vejle. Psykiatrien, Region Syddanmark.

Jens Hardy Sørensen, forskningsleder og psykologfaglig konsulent ved Center for Traumeog Torturoverlevere (CETT), psykiatrien Region Syddanmark, specialist og supervisor i psykoterapi, ekstern lektor ved Syddansk Universitet.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Når der er

KNAS I TILKNYTNINGEN Bent Helweg Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi – en familieterapeutisk metode til styrkelse af tilknytningen mellem børn og forældre. Dansk Psykologisk Forlag. 416 sider, kr. 448.

BOGANMELDELSE Holdingterapi handler om at styrke eller genetablere tilknytningen og relationen mellem et barn og dets forældre. Terapien er indiceret i familier, hvor barnet er blevet væsentligt forstyrret i sin udvikling og evne til tilknytning. Det er snart tre år siden bogen Holdingterapi udkom første gang. Den er nu allerede kommet i andet oplag, og godt den kom, så der nu eksisterer en så grundig fagbog og grundbog om holdingterapi. Det er en bog, der bærer præg af forfatternes indgående kendskab til deres stof, bl.a. via en omfattende praksis. I bogen inddrages også en række andre fagpersoner, familieterapeuter, danske og svenske psykologer, bl.a. forstander Iver Hecht, der beskriver holdingterapi, som en del af familiebehandlingen på Vibygård familiecenter. Og den svenske Erik Fagerberg, der har skrevet om miljøterapeutisk pædagogholding på institutioner. Bogen bliver desuden dejlig konkret og levendegjort af de meget personlige og gribende cases, som forskellige forældre bidrager med, ligesom Bent Claëssons afsnit med børnetegninger er spændende læsning. Endelig er der gode beskrivelser af de tidlige forsvarsmekanismer, ligesom der er beskrivelser af, hvad stress gør ved børn, og hvordan det påvirker hjernens udvikling. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Holding og SE Her i Danmark var det børnepsykiater, psykoterapeut MPF Bent Claësson, der som en af de første begyndte at praktisere holdingterapi i familier med adfærdsforstyrrede børn, adopterede børn, børn med autisme, OCD, ADHD og i familier, hvor tilknytningen mellem barn og forældre af anden grund var blevet forstyrret. Psykolog Ulla Idorn har, foruden et bredt kendskab til familieterapi, særlig erfaring med arbejde med holdingterapi i familier med adopterede børn. Ulla Idorn er desuden SE (chok-traume)terapeut, hvilket der i et særskilt afsnit redegøres for er en rigtig god kombination med holdingterapi. Holdingbegrebet blev introduceret af børnelægen Donald W. Winnicott. Winnicotts holdingbegreb omfatter, ud over forældrenes almindelige omsorg med mad, pleje, kropskontakt, beskyttelse, kærlighed og tryghed, også det at kunne

give trøst, nærhed, forudsigelighed og empati. Ideelt og oftest set er holding altså en naturlig følelsesmæssig proces, udøvet af den gode nok (good enough) mor/far, hvor enten mor eller far tager sit lille barn i favn og holder om barnet, når det trænger til trøst, nærvær og kontakt. Forælderen giver herunder barnet empati og rummer barnets følelser, uanset om det er sorg eller vrede. Barnet vil på denne måde lære, at det kan regne med mor og far og føle tryghed i verden, fordi det herved bliver trygt eller sikkert tilknyttet. Usikker tilknytning Bogen giver forskellige bud på, hvilke faktorer der kan være medvirkende til, at tilknytningen mellem mor og barn bliver forstyrret. Fx ved at starten på livet former sig uheldigt/ulykkeligt for en række familier og deres børn. Måske p.g.a. alt for tidlig fødsel med barnet i kuvøse, mors fødselsreaktion/depression, alvorlig knas i mors og fars parforhold, et barn der fødes med fysisk eller psykisk handicap som autisme m.v. Tilknytningsforstyrrelsen kan føre til, at tilknytningen bliver utryg eller usikker, hvilket igen fører til en ond cirkel, hvor hverken barnet eller mor/far kan få den nærhed og næring og indbyrdes kontakt, de har behov for. Barnet vil opleve dette som kærlighedstab og barrikadere sig bag forskellige forsvarsmekanismer for at fortrænge ensomhedsfølelser og angst. Forsvarsmekanismerne kan igen føre til adfærdsforstyrrelser, som så er de synlige symptomer. Andre børn mister deres biologiske forældre, enten ved død eller tidlig bortadoption. Hvis de anbringes på børnehjem med få voksne og mange børn, kan deres udvikling blive forstyrret, fordi tilknytningen ikke bliver etableret til én eller få primære omsorgspersoner. Når sådanne ramte børn adopteres, kan familierne få hårdt brug for en holdingterapeut til hjælp med at skabe en bæredygtig tilknytning mellem barn og forældre. Autistiske børn Holding som terapi blev i slutningen af 70’erne udviklet af den amerikanske børnepsykiater Martha Welch, der primært arbejdede med familier med autistiske børn. Hun udviklede holding som en metode, der skulle genskabe kontakten mellem barnet og forældrene. På

trods af den tidligere håbløse prognose blev kontakten, efter måneders holdingterapi, ikke sjældent langsomt bedret, ligesom barnets sociale og kognitive kompetencer også blev styrket. Siden hen begyndte hun også at arbejde mere bredt med andre typer familier, hvor der var tilknytningsvanskeligheder. Holdingterapi var kontroversiel dengang i USA. Det er den endnu i dag, også i Norden, hvor uenigheden er stor i forskellige fagkredse, men forfatterne ser åbenlyse fordele ved denne form for terapi, også når det gælder autistiske småbørn. Første gang, jeg fik kendskab til holdingterapi, var i begyndelsen af 90’erne, hvor Bent Claësson på min arbejdsplads viste en video med Martha Welch, der var hjemme hos en familie med en 3-årig autistisk dreng. Drengen havde altid afvist øjenkontakt, ligesom han heller ikke havde et sprog, men benyttede sig af lyde. Mor sad i sofaen og holdt sin dreng, der ihærdigt prøvede at komme fri, mens han græd og vred sig. Men Martha Welch støttede mor i at blive ved med at opfordre drengen til øjenkontakt. Pludselig, efter en timelang session, skete det, at drengen blev helt rolig, så mor direkte i øjnene og udbrød: ”Momy … Momy”. Det var både meget rystende og gribende, og det var medvirkende til, at jeg fik

BENT CLAËSSON

øjnene op for, hvilke muligheder der er i holdingterapi. Det kan nytte at insistere på kontakt, selv om barnet værger for sig, og det ville være at svigte at undlade at gøre det. Et kærlighedsmøde Et holdingterapiforløb i dag er et familieterapiforløb, der kan strække sig over flere måneder,

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

ikke sjældent et helt år. Det starter med en undersøgelse af familien og af morens forhold til egen mor, barnets mormor. Ikke alle forældre er nemlig egnede til denne krævende form for terapi og må selv gå i et egenterapeutisk forløb, før hun kan magte opgaven. Under første holdingsession er det nemlig typisk mor, der udfører holdingen, mens far støtter mor. Mor skal sidde med barnet i ammestilling, hvor kroppene så er med til at erindre traumer og eventuelle chok. Hun vil blive opfordret til skabe øjenkontakt med barnet. Barnet vil typisk (men ikke altid) yde modstand – kaldet modstandsfasen – fordi mors insisteren på kontakt vil generere angst i barnet, som jo ikke har erfaring og basal tillid til, at mor kan magte kontakten, som også omfatter at rumme barnets følelser. Barnets vrede afvisning af mor bringer stærke følelser frem i hende, hvor det så er terapeutens (svære) opgave at rumme og støtte alle deltagere og give mor og barn empati. Men samtidig er det vigtigt, at mor får udtrykt, at hun elsker sit barn og kan passe på det. Så langsomt bliver barnet roligere, giver ind imellem mor øjenkontakt, udvider kontakten kropsligt, kaldet tilnærmelsesfasen. Endelig, måske efter en times tid, kommer sorg og dyb gråd, kaldet sorgfasen, hvor mor og barn – og ofte også far – sørger sammen. Denne fase glider umærkeligt over i forløsningsfasen, hvor barnet hengiver sig til dyb og inderlig, kærlig kontakt, først med mor, så med far. Dette kærlighedsmøde er hver gang lige gribende for terapeuten/terapeuterne Holdingterapi i adoptivfamilier Som nævnt kan mange adoptivforældre opleve det som hårdt arbejde at etablere en sikker tilknytning til deres barn. Alle adopterede børn har jo oplevet at miste den tidlige tilknytning til biologisk mor. De fleste klarer det fint, når de får deres nye familie. Men for nogle børn har den tidlige start uden en primær omsorgsperson været så skræmmende og traumatisk en oplevelse, at de for at overleve har indarbejdet uheldige adfærdsmønstre, som engang var en måde at overleve på. Mønstre, som de nu behøver hjælp til at turde slippe igen. Disse tidlige oplevelser kan, foruden tilknytningsforstyrrelser, vise sig ved forsvarsmekanismen ”for tidlig selvstændighed” med behov for kontrol af omPsykoterapeuten nr. 1, februar 2008

givelserne, ved indlærings- og koncentrationsforstyrrelser, ved angst for adskillelse, ved uro og mareridt osv. osv. Kapitlet gennemgår de forskellige forhold, der kan føre til, at tilknytningen bliver forstyrret, både for barnet før adoptionen og for forældrenes evne til tilknytning efter adoptionen. Mange forældre med adopterede børn har fundet god hjælp i holdingterapi, der giver mulighed for at komme gennem dette filter/forsvar, som barnet har opbygget. Ligesom forældrene ofte bliver meget mere sikre på deres egen evne til at være forældre. For det er meget nedbrydende at blive afvist af sit barn. Det kan få selv de mest kompetente forældre til at tvivle på deres forælderevne. Bent Claësson mener, at det er vigtigt at gå i terapi så hurtigt som muligt, hvis man har/får et barn med tilknytningsforstyrrelse. Inspirerende bog Der har gennem tiden været påstande om, at holdingterapi skulle være overgreb på barnet. At dette ikke er tilfældet, redegøres der overbevisende om i afsnittet Omsorg eller overgreb. Desuden gøres der meget ud af forsamtaler med forældrene, ligesom det understreges, at man ikke skal begynde på holdingterapi uden at have en kyndig terapeut til at hjælpe sig i gang og supervisere forløbet. Det er klart, at en så fysisk form for terapi, hvor de store følelser kommer i spil, både hos barnet og de voksne, vækker opmærksomhed. Det er en inspirerende, betydningsfuld og opsigtsvækkende bog om en ny form for familieterapi, der fortjener al den opmærksomhed, den kan få. Bogen afspejler forfatternes mangeårige erfaring inden for området og redegør overbevisende for, hvorfor holdingterapi virker. Den henvender sig bredt til børnepsykiatere, psykologer, familieterapeuter, personalet på fødeafdelinger, sundhedsplejersker, socialpædagoger og alle, der arbejder med familier med børn. På grund af de mange forældreskrevne cases er den også brugbar for forældre, der påtænker et holdingterapeutisk forløb.

Socialrådgiver Eva Toft-Andersen Organisk psykoterapeut MPF Holdingterapeut Sandplay terapeut

DEN ANERKENDENDE DIALOG Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby: Det levende parforhold – fra konflikt til nærvær. Forlaget TV2, 2007. 223 sider, 249 kr.

BOGANMELDELSE Det er sjældent at få en bog i hånden, som er så indbydende og så smukt illustreret, at man af æstetiske grunde har lyst til at forære den væk til vennerne. På bogens bagside står der, at det er den internationalt anerkendte kunstner Viktor IV, som er mesteren. Så tillykke til MPF Kirsten Seidenfaden og til Piet Draiby for deres ide til udformningen af denne bog. Heldigvis kan jeg samtidig skrive tillykke med forfatterparrets egen indsats sammen med journalisten Mette-Marie Davidsen. Det levende parforhold er nemlig også på indholdssiden en bog, jeg har lyst til at forære til familie, venner og bekendte, som har brug for inspiration til parforholdets besværlige og krævende udfordringer. At trænge sig på med en bog af denne art har jeg aldrig før haft lyst til, men den lyst har jeg fået, fordi bogen er så pædagogisk skrevet, at den både kan bruges til undervisning og inspiration til ganske almindelige mennesker i deres hverdagsliv. Når mennesker mødes på andet end kliché- og anekdoteplanet, bliver forskelligheder som bekendt nemt til konflikter, og derfor er det en god begyndelse at kalde et af bogens første afsnit for ”Ingen lette løsninger”. Vi er alle eksistentielt alene, og samtidig er kontakten med andre lige så vigtig som at spise og drikke (Bowlby). Det er i møderne med andre mennesker, vi møder os selv, og da adskillelsesangst og dødsangst er af samme natur, er det en rigtig konstruktiv ide at minde os selv om, at der altid er mening i galskaben, når mennesker har svært ved at kommunikere, går galt af hinanden, fordi

konflikter bliver til problemer, der bliver til tilknytnings- og adskillelsesangst, i stedet for at man sammen udvikler nærvær og intimitet. Eller som afdøde Walter Kempler sagde det: Problemer er konflikter, der ikke bliver forhandlet. Konflikter løser problemer og skaber plads for kærlighed – og nye konflikter. Og der er ingen lette løsninger, da det her og nu altid er nemmere at håbe på, at den anden forandrer sig. Klogere på hinanden Bogens styrke er, at den beskriver og underviser os i disse basale udviklingspsykologiske og interpersonelle problemstillinger på en så tilgængelig måde, at vi forstår, hvorfor personlig udvikling og væksten i parforholdet hænger sammen. Vi får således almen viden om interpersonelle relationer, samtidig med at vi præsenteres for nogle meningsfulde lytteøvelser, som for de fleste har sin egen underholdningsværdi. Man bliver ikke blot klogere på ”den anden” – men også på sig selv, sin fortid og de deraf udsprungne overlevelsesstrategier. Man forstår med andre ord, at man må bære over med de mere almindelige former for husspektakler. Det er for uddannede psykoterapeuter en selvfølge, at man må arbejde på at være adskilt for at kunne være sammen på en empatisk måde. Bogens styrke er, at det er denne indsigt, den formidler til almindelige læsere, og det er en indsigt, rigtig mange har brug for. Udtrykt på en anden måde: Man må ud af relationernes dramatrekant, hvor vi alt for ofte er hinandens ofre, krænkere og reddere, for ikke at mærke den eksistentielle angst for kontroltab, forladthed og ansvar for eget liv for at magte den kunst, det faktisk er, at kunne lytte til hinanden Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

og dermed forstå, hvem man er sammen med, når samlivets konflikter truer os. Vilje til at forstå Forandringer koster, og derfor er der ingen lette løsninger. Det er således vigtigt at forstå, at den destruktive kommunikation både beskytter os mod urangsten for at forsvinde og holder vores paradislængsel i live. Det er på den baggrund en klog disposition, at forfatterne underviser os i de primitive og impulsprægede forsvarsmekanismer, hvor vi kæmper, flygter eller lægger os døde, når konflikter truer os. Det sker selvfølgeligt specielt i de nære relationer, at de destruktive overlevelsesstrategier får lov til at blomstre, for det er her, at angsten for at miste eller at blive opslugt er stor. Og forandringer sker først, når vi har vilje til at forstå, hvad det er vi gør ved hinanden i den klistrede Strindbergske ”dødedans”. Det er her Seidenfaden og Draiby lærer fra sig med god pædagogik for menigmand omkring det, de kalder for den anerkendende dialog: en kreativ metode, som inspirerer til den nødvendige tilknytnings- og adskillelsesadfærd, som er basis for at kunne opretholde et levende parforhold. Nye øjne ”Det er ikke for sent at få et godt parforhold” er den optimistiske titel på bogens første afsnit, som meget elegant suppleres med et godt citat fra Marcel Proust om, at den ægte opdagelsesrejse ikke består i at søge nye landskaber, men i at få nye øjne. ”At få nye øjne og ører” inspireres vi til via udviklingspsykologisk indsigt, oplysninger omkring hjerneforskningens landvindinger på området og overskuelige pædagogiske øvelser til at magte den form for aktiv lytning, som gør adskillelse mulig. Personligt er jeg glad for, at gamle Carl Rogers hædres ved at fås sin plads som den aktive lytnings ”fader”, at det udanske ord validering er udskiftet med anerkendelse, og at sproget i det hele taget er så enkelt og dermed tilgængeligt for mange af de mennesker, som ønsker at gøre en indsats for at forbedre deres kommunikation, så konflikt kan blive til nærvær Imago-folket takkes på bogens sidste side for at have løbet Imago-relationsterapien i gang i Danmark, hvor Harville Hendrix´s glimrende bog Getting The Love You Want fra 1988, oversat i 1990 med titlen Kærlighed og samliv, Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

havde samlet støv på boghylderne. Men så tog psykologerne Kirsten Seidenfaden og Jette Simon fat på at udvikle modellen her i Danmark, indbød til kurser og uddannelsesforløb og skabte Det Danske Imago Institut. Det er vi mange, der er taknemmelige for. Parterapien fik med deres indsats et inspirerende løft, og mennesker, der aldrig havde drømt om at skulle på kommunikationskurser eller i parterapi, fik nogle muligheder for udvikling på nye måder, under nye former. Og deres tilgang blev ikke bare en døgnflue på det store terapimarked, men er stadig et gedigent tilbud til dem, som har brug for at finde hinanden i det, som denne bog benævner som et levende parforhold. Adskilt og sammen Det, der gør Imagokonceptet anderledes end andre former for parterapi, er, at det ligger i metodens essens, at man skal være adskilt for at kunne være sammen. Den anerkendende dialog er derfor en disciplinerende interpersonel træning i at kunne spejle, anerkende og have indføling med et andet menneske. At der så er mennesker, hvis personlighedsstruktur gør, at de ikke magter denne udfordring, er et kapitel, som ikke hører til i denne bog, hvis undertitel hedder fra konflikt til nærvær.

Marianne Davidsen-Nielsen Psykoterapeut MPF

Husk barnets smerte Anne Bovbjerg, Espe Maria Kahler: Det traumatiserede barn. Symptomer, konsekvenser og behandling. Frydenlund, 2007. 256 sider, 299 kr.

BOGANMELDELSE …”Livet kan være som skørt glas … Men vi ved, at vi pludselig kan rammes af noget fatalt, der knuser vores liv.” Dette er kernen af, hvad denne bog omhandler, og hvad vi, som behandlere, kan gøre for “at klinke skårene”. Forfatterne cand. psyk. Anne Bovbjerg og cand. psyk. Espe Maria Kahler beskriver disse – menneskelighedens eksistentielle livsvilkår, nemlig at livet er på både godt og ondt, med indføling og stor respekt for emnet. Det uforståelige, der dog kan bibringes mening og dermed håb. Det er tydeligt, at de to forfattere er meget solidt fagligt funderede, såvel teoretisk som erfaringsmæssigt. I første del af bogen beskriver forfatterne de neurologiske konsekvenser som følge af et traume, ud over de følelsesmæssige forstyrrelser, der skaber ubalance i barnets udvikling og udviklingsmuligheder. De pointerer, at “hjernen tager skade – langt større skade end tidligere antaget”. Det traumatiserede barn får derfor brug for hjælp til at genfinde sin historie, som også omhandler meget andet end traumet, for ikke at sidde fast med traumet som primær identitetsopfattelse. For-

fatterne præsenterer forskellige metoder for behandling. Der er mange forskellige problematikker, og derfor må behandlingsindsatsen naturligvis være relevant og hensigtsmæssig i sit afsæt. Forsigtighed og omsorg Det er fængende og dejligt med de mange eksempler i beskrivelserne af kompleksiteten i traume-chok-stresstilstande hos mennesket, det være sig universelt, eksistentielt og kulturelt. De første tre cases beskriver, hvor alvorlige konsekvenser et traume får for et barns normale udviklingsmuligheder. Den basale mangel på menneskelig omsorg, seksuelle overgreb, sorg, chok og angst for udstødelse. Disse eksempler bringer forståelse for nogle af de paradoksale reaktioner, voldsomme oplevelser og chok kan frembringe. Kroppens og psykens mange – ofte diffuse reaktioner, der kan være meget svære at iordsætte og dermed behandle. Det forbinder jeg med mine egne erfaringer: Sandplay! Det er netop, når et traume, en oplevelse/erfaring eller en følelse ikke er mulig at beskrive, at sandplayterapi er helt unik. Forfatterne påpeger igen og igen den forsigtighed og omsorg, der er så vigtig i arbejdet med traumatiserede børn, og igen vil jeg påpege forfatternes evne til at bibringe dette alvorlige emne meningsfuldhed, på trods af alt, og dermed håb. Glem ikke barnets smerte Barnet er i centrum – og dog håber mange i barnets omgivelser, at det vil glemme og fortrænge traumet. Følgerne af dette bliver ofte, at barnet “lever op” til dette ønske og derved

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

ikke har mulighed for at dele sine oplevelser og følelser med sine nærmeste omsorgspersoner. Og netop muligheden for at dele sine forfærdelige oplevelser er meget afgørende for, hvordan vi bearbejder traumet. Lad mig i den forbindelse minde om den franske psykoanalytiker Françoise Dolto, der sagde: “Lad aldrig barnets smerte blive glemt”, og hendes elev, psykoanalytikeren Caroline Eliacheff, der praktiserede ud fra “Alt usagt binder energi” (Krop og skrig, Borgens Forlag 1994). Disse udsagn skal give os modet til at turde være sammen med barnet og dets historie. Det er medvirkende til at give plads og rum indeni til lyst, drømme, kreativitet, ansvarlighed og mod på livet – på ny. Husker man ikke, glemmer man, eksistere traumet ikke!! Traumet oversvømmer hukommelsessystemet. Mange traumatiserede mennesker husker især barndommen dårligt. Men kroppen husker. Lyde, lugte og sanser er i beredskab, og det medfører angst og stress, skyld og skam. Aggressive eller tilbagetrukne børn Forfatterne beskriver, hvordan stresshormonet skaber “en vis forgiftningstilstand – og børnene vil ofte være ulidelige at være sammen med. De overfortolker og fejlfortolker situationer, de er aggressive eller tilbagetrukne, og de lærer ikke og udvikler sig ikke som de skal”. Det er meget negative perspektiver, hvis ikke barnet får relevant hjælp. Anden del af bogen tager derfor naturligt udgangspunkt i behandling. “Denne del af bogen er opbygget som en kort metodemæssig introduktion til, hvordan man anvender nogle af de indirekte og mere direkte metoder, vi har erfaring med, i arbejdet med at lette disse børns plager og smertefulde stresstilstande.” Forfatterne giver her eksempler på definitioner på indirekte og de mere direkte metoder i arbejdet med traumatiserede børn. I den indirekte tilgang er man som behandler ikke “… i første omgang interesseret i de “hårde facts” som: hvad skete der, hvem gjorde hvad osv. …”. Det, som her står i forgrunden, er meningen, betydningen og hvilke følelser, handlingerne har aktiveret.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Håbet og styrken i forfatternes eksempel er ikke til at komme udenom: “Hvis jeg aldrig overgav mig helt til din overmagt under tortur, men altid bevarede et lille hjørne af integritet inderst inde, fik du aldrig ram på mig”. Her kommer jeg til at tænke på Victor Frankels stærke beskrivelser af sin måde at overleve koncentrationslejrens helvede på. Legeterapi, sandplay og eventyr Forfatterne tager, i de mange følgende eksempler, netop udgangspunkt i at forstørre ‘det lille hjørne af integritet inderst inde’ for at nære viljen til overlevelse af selv de mest sejlivede traumer. Eksemplerne er gribende fortællinger, hvor lindringen skabes via: x Legeterapeutisk dukketeater, hvor Yassin fra Somalia får sin historie genspillet i dukketeaterets ramme, som en del af en lille bjørnefamilie. x Sandplay, hvor Irene fra det tidligere Jugoslavien snupper dragen og gemmer den i sandet. Hun bliver væk og fundet igen, og hun udkæmper (indre) kampe mellem det gode og det onde. x Eventyr – det personlige eventyr, dreng fra Kosovo, som får sin historie fortalt, med hjælp fra terapeuten, i en retning, der er udholdelig for ham at leve med. Dette er blot et udpluk af en meget flot og grundig gennemgang af eksempler fra forfatternes kliniske erfaringsverden. Skade på personligheden Børn i hele verden er udsat for traumer. Omsorgssvigt og forladthed. Overgreb, både på egen krop og meget ofte som vidner til, at deres nærmeste lider overlast. Følgerne kan være store for barnets udvikling og adfærd. Gentagne traumer i tidlig alder kan betyde afgørende skade på personligheden, specielt hvis traumet – overgrebet – foregår i den nærmeste familie, de personer der står barnet nærmest. For hvem kan beskytte og værne om barnet? Hvem kan da hjælpe med at bearbejde og rumme krisen, og hvor er den trygge base?

Birgitte Thornsohn Psykoterapeut MPF

Psykoanalyse på norsk Siri Erika Gullestad og Bjørn Killingmo: Undertekster. Psykoanalytisk terapi i praksis. Akademisk Forlag 2006. 320 sider, 299 kr.

BOGANMELDELSE De to forfattere til Undertekster er begge psykoanalytikere og professorer i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Universitetet i Oslo. Bogen henvender sig først og fremmest til dem, der er ved at uddanne sig til psykoterapeuter. Bogen består af tre dele. Første del indeholder en teoretisk indføring i begrebsanvendelse og dermed en redegørelse for placeringen i det analytiske landskab. Den anden del består af kapitler, der beskriver, hvordan teorien fortolkes i praksis. Det sker i kapitlerne: det psykoanalytiske rum, den terapeutiske lyttemåde, den affektive kvalitet, regulering, dynamik, den analytiske holdning og terapeutiske interventioner. Bogen afsluttes med en del, der handler om forandring. Psykoanalysen lever Man må altid tage hatten af for ethvert forsøg på at sige noget kvalificeret om det at udholde og være i den kompleksitet, som det menneskelige er et udtryk for. Den kompleksitet gør sig ikke blot gældende i en analytisk praksis, selve den analytiske praksis cirkulerer omkring de grundvilkår, som det menneskelige er indlejret i. Der vil sandsynligvis til alle tider være brug for mennesker, der tør binde an med netop det arbejde, og derfor er det svært at forestille sig en situation, hvor der ikke længere er brug for psykoanalysen. Forfatterne til denne bog ser da også psykoanalysen som aktuel og levende. Allerede på side to placerer forfatterne sig centralt analytisk i form af dette Freud-citat; ”I den enkeltes sjæleliv optræder den anden til

stadighed”. Vi kan ikke tale om nogen enkelt, uden der også er andre. Denne erkendelse, som psykoanalysen må tage helt alvorligt, har omfattende konsekvenser i det teoretiske arbejde og i den analytiske praksis. Når psykoanalysen må gå via det ubevidste, og psykoanalyse er kun psykoanalyse med udgangspunkt i denne antagelse, er det fordi den logik og kompleksitet, som giver sig til kende dér, kræver at blive fulgt på deres egne betingelser. Ikke-viden og ydmyghed Med det ubevidste har vi med en ikke-viden at gøre, som vi kun får adgang til via en særlig position. Det betyder, at en vordende analytiker, som i sin grunduddannelse er uddannet i en vidensdiskurs, må skabe en bevægelighed i forhold til den indlærte vidensposition. Den analytiske position kræver en ydmyghed i forhold til, hvad man på forhånd kan vide om et andet menneske og dets lidelse, og dermed hvad man på forhånd kan vide om den analyse, der er under udarbejdelse. Denne ydmyghed er et udtryk for en anerkendelse af det ubevidstes arbejdsmåde. De forskellige hovedretninger inden for psykoanalysen placerer sig forskelligt i forhold til, hvad der danner pejlemærker og form i tænkningen af faget. Forfatterne er placeret i jeg-psykologien og giver deres bud på, hvordan det teoretisk analytiske arbejde er placeret og funderet, og det gør de med stor præcision. Der er konsistenssammenhæng mellem det teoretiske afsnit og den analytiske praksis, og bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog. Pædagogisk tilgang Undertekster er en bog, der forsøger at videregive en erfaring med klinisk arbejde i en psykoanalytisk praksis, og det sker med entusiasPsykoterapeuten nr. 1, februar 2008

me. Der er en klar analytisk åre, men det er en skam, at den i store træk i bogen kun får lov at dukke op som en ”undertekst”, der ikke rigtig har fået taletid. Forfatterne har valgt en tilgang. hvor de taler mere om ”underteksterne”, frem for at være i en bevægelse med dem. Det valg sker til fordel for en pædagogisk tilgang til stoffet. Vor tids store bekymring – den pædagogiske – der afkræver præsentationer af vanskeligt stof, der er lige til at gå til, er taget alvorligt her. De teoretiske afsnit er indlejret i en akademisk vidensdiskurs. Det gør de teoretiske afsnit lidt tunge. Vidensdiskursen har en tendens til at benytte begreberne, således at de fastholder betydningen, som dermed bliver en fast klippe i det, der kan tænkes. Men begreberne kan også have en anden funktion. Det ses inden for dele af psykoanalysen, at udfoldelsen af begrebernes betydning er en del af det teoretiske arbejde og samtidig et psykoanalytisk arbejde i sig selv.

ud, og en ofte overset følge af enhver form for udvikling får en værdig plads. Der sker ikke forandring, som i vor tid går under mantraet udvikling, uden tab. Derfor er sorgen over det, der tabes i enhver subjektiv forandring, og dermed i liv, der leves, et centralt tema i en psykoanalyse. En psykoanalyse medfører altid et sorgarbejde. Bogen tager også stilling til tidens krav om evidens og tager det standpunkt, at ”det er afgørende at fastholde de analytiske fænomeners egenart og påtage sig det besværlige arbejde, det er at udvikle metoder, der passer til dem”. Bogen vibrerer omkring det vanskelige arbejde, det er dels at indføre nye kandidater i det særlige fag, som psykoanalysen er, og dels skabe grundlaget for et klinisk psykoanalytisk arbejde. Bogen er gennemarbejdet, velskrevet og bidrager med en forfriskende uortodoksi, som de kalder ”psykoanalyse på norsk”, til en indgang i det psykoanalytiske felt.

Ingen forandring uden tab Den sidste del, Forandring, er bogens mest spændende del. Her folder kompleksiteten sig

Jane Bykær Cand. mag i idéhistorie Psykoanalytiker, MPF

NÆSTE TEMANUMMER SKAL VÆRE OM

PAR PARFORHOLD PARTERAPI Artiklerne kan handle om alle parrelationens aspekter Redaktøren håber på mange forskelligartede bidrag DEADLINE 15. MARTS

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende

Blaine J. Fowers: Dydsetik og psykologi – på vej mod mestring af liv og profession Forfatteren afdækker dyders betydning i psykologisk sammenhæng, dvs. dyders kognitive, sociale, adfærds- og følelsesmæssige komponenter. Desuden klarlægges, hvordan besiddelse af dyder såsom gavmildhed, loyalitet, retfærdighed, ærlighed og mod muliggør personlig udvikling, harmoni og opnåelse af livsmål, og hvordan dyderne kan bevidstgøre værdigrundlaget for ens terapeutiske praksis. For psykologer, terapeuter, filosoffer, coaches m.v. Dansk Psykologisk Forlag 2007. 304 sider, 398 kr.

Rudi Dallos, Ros Draper: Familieterapi. Systemisk teori og prakis. Denne grundbog giver et overblik over, hvordan den systemiske teori og metode har udviklet sig gennem tre faser siden 1950’erne. Bogen indeholder desuden kapitler om emotioner og tilknytning i familier, om systemisk formulering og om den seneste udvikling inden for narrativ terapi. Bogen indeholder til slut en grundig, emneopdelt litteraturoversigt. Hans Reitzels Forlag 2007. 352 sider, kr. 398.

Shona Rusell, Maggie Carey: Narrativ terapi. Spørgsmål og svar I bogen besvares mange af de spørgsmål, som arbejdet med narrativ terapi kan give anledning til. Udgangspunktet er, at arbejdet med at omsætte de narrative begreber til praksis er en fortsat rejse, der bliver ved med at udfolde sig på spændende og krævende måder. Det er derfor vigtigt at blive ved med at stille spørgsmål og søge svar. Forord af cand. psych., psykoterapeut MPF Allan Holmgren samt Thilde Westmark. Hans Reitzels Forlag, Socialpædagogisk Bibliotek, 2007. 392 sider, 398 kr.

Guro Øiestad: At give og tage imod kritik Kritik er undertiden nødvendig, og korrektioner kan være nyttige og udviklende, men ofte vil kritiske ord vække angst og ubehag. Kritik kan opleves som en afvisning af os og dermed en trussel mod vores grundlæggende behov for accept. Bogen tilbyder 12 regler for at give kritik og 12 regler for at modtage kritik, så kritik kan fungere positivt som en tydeliggørelse af os selv og som hjælp til læring og udvikling. Dansk Psykologisk Forlag 2007. 311 sider, kr. 298.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Lars Rasborg: Miljøterapi med børn og unge Når et omsorgssvigtet barn anbringes uden for hjemmet, vil det naturligt forsøge at beskytte sig selv ved at berede sig til kamp – eller overtilpasse sig. 2. udgave af grundbog om emnet beskriver udviklingspsykologiske og miljøterapeutiske teorier og en række metoder illustreret med eksempler. Henvender sig til alle, der har med omsorgssvigtede børn at gøre. Akademisk Forlag 2007. 216 sider, kr. 269.

Jacqueline M. Stavros, Cheri B. Torres: Positive relationer Den måde, vi kommunikerer på, de ord vi vælger at bruge, er afgørende for, hvordan vi skaber op lever såvel den ydre verden som vores egen indre dialog. Denne bog viser, hvordan man ved at inddrage anerkendelse og værdsættelse i sit hverdagsliv kan skabe bedre relationer til partner, familie, venner og kolleger, Dansk Psykologisk Forlag 2007. 160 sider, kr. 258.

Thomas Iversen: Kognitiv terapi – Stress og traumer. Praksisnær indføring i, hvordan man ud fra kognitive metoder kan hjælpe mennesker, der har oplevet traumatiske begivenheder eller længerevarende stress. Henvender sig til fagpersoner, der i deres arbejde møder mennesker med sådanne oplevelser. Hans Reitzels Forlag 2007. 392 sider, 398 kr.

Mai-Britt Schwab: 10 bud på at lytte til kroppen – personlig stresshåndtering Der tales meget om stress. Bogen giver konkret vejledning i, hvordan vi også kan gøre noget ved det – hvordan vi kan håndtere de stressede følelser, som opstår i konflikten mellem vores personlige grænser og de ydre krav fra omverdenen. Indlagt CD med øvelser. Forord af psykoterapeut MPF Jesper Juul. Forlaget Frydenlund 2007. 144 sider + CD, 229 kr.

Kidge Burns: Fokus på løsninger. En vejledning til sundhedsprofessionelle Bogen viser, hvordan løsningsfokuseret korttidsterapi kan hjælpe mennesker, der lider af tale- eller hukommelsesproblemer, stammen, eftervirkninger efter slagtilfælde, hiv, traumatisk hjerneskade eller sygdomme som cancer eller Parkinsons sygdom. Dansk Psykologisk Forlag 2007. 284 sider, kr. 658.

Benny Karpatschof: Psykologiske undersøgelsesmetoder Hvad og hvordan undersøger psykologien? Hvilke fremgangsmåder kan man benytte? Hvilke fejlkilder skal man tage hensyn til? Og hvad kan man tillade sig at konkludere på baggrund af de forskellige psykologiske undersøgelsesmetoder? Bogen beskriver de forskellige undersøgelsesmetoder og værktøjer, som bruges inden for det psykologiske felt. Dansk Psykologisk Forlag 2007. 56 sider, kr. 99.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Psykoterapeut Foreningen Generalforsamling 2008 Lørdag den 29. marts kl. 14.15 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg Der tilstræbes afslutning kl. 19.00

Dagsorden: 1.

Valg af dirigent og referent

Beretning om foreningens virksomhed a. det forløbne år b. plan for næste år c. kort beretning om etikudvalgets arbejde d. kort orientering fra optagelsesudvalget, kursusudvalget og uddannelsesudvalget

Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse

Behandling af forslag fra bestyrelsen

Behandling af indkomne forslag, der er bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Valg af formand. Erik B. Smith – indstilles til genvalg

Valg til bestyrelsen. Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant for en 2-årig periode. På valg er: Charlotte Degel – indstilles til genvalg Stig Hoff Johansen – indstilles til genvalg Karl Jørn Flick – ønsker ikke genvalg Mariane Beicker, suppleant – indstilles til genvalg

Valg til optagelsesudvalget. Der skal vælges et medlem for en 2-årig periode samt en suppleant for en 1-årig periode: Susanne van Deurs – indstilles til genvalg Birgitte Mønsted, suppleant – indstilles til genvalg

Valg til etikudvalget. Der skal vælges to medlemmer for en 2-årig periode samt en suppleant for en 1-årig periode. På valg er: Fin Egenfeldt-Nielsen – indstilles til genvalg Marianne Davidsen-Nielsen – indstilles til genvalg Merete Holm Brantbjerg, suppleant – indstilles til genvalg

10. Valg til uddannelsesudvalget. Der skal vælges fire medlemmer for en 1-årig periode. På valg er: Erik Jarlnæs – indstilles til genvalg Inger Engelund Poulsen – indstilles til genvalg Kirsten Nordahl – indstilles til genvalg Anne Charlotte Harhoff – ønsker ikke genvalg 11. Valg af to revisorer og en suppleant for en 1-årig periode Merete Buddig – indstilles til genvalg Karen Grue – indstilles til genvalg 12. Eventuelt Forslag til besættelse af poster kan af de pågældende selv eller af andre ordinære medlemmer indsendes til Foreningen senest 14 dage før generalforsamlingen. Dette udelukker dog ikke opstilling på selve generalforsamlingen. Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse. Stemmeberettigede er fremmødte ordinære medlemmer, der har været medlem i mindst tre måneder og som har betalt kontingent.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

GENERALFORSAMLINGSDAGEN den 29. marts 2008 på Hotel Nyborg Strand Kl. 10.00 – 11.00 Kaffe/te og morgenbrød Hvis du ønsker kaffe og morgenbrød, skal dette forudbestilles, hvorfor tilmelding er nødvendig. Foreningen betaler.

Kl. 11.00 – 12.30 Foredrag ved neuropsykolog og hjerneforsker Ann-E. Knudsen - Dumme drenge og pæne piger - Seje drenge og superseje piger Om kønsforskellene mellem drenge og piger. Foredraget er åbent for alle medlemmer med pårørende. Tilmelding kræves.

Overnatning Der er mulighed for overnatning – kontakt Nyborg Strand herom. Tlf. 6531 3131.

Tilmelding Du skal tilmelde dig ved at sende en mail til kontakt@psykoterapeutforeningen.dk eller ved at ringe på tlf. 7027 7007. Husk at oplyse dit navn og medlemsnummer samt hvilken forplejning, du ønsker: 1) Kaffe/te og morgenbrød 2) Antal deltagere ved foredraget med Ann-E. Knudsen 3) Frokostbuffet – for egen regning 4) Eftermiddagskaffe/te og kage 5) Middag: 2-retters menu – for egen regning Betaling for frokostbuffet kan ske til giro 5037859 eller ved overførsel til reg.nr. 3543 konto 5037859. Absolut sidste frist for tilmelding er mandag d. 3. marts 2008.

Kl. 12.30 – 14.00 Frokost Frokostbuffet kr. 250,- pr. person, inkl. 1 øl/vand og kaffe/the. Frokosten er for egen regning. Forudbestilling er nødvendig. Tilmelding og betaling foregår direkte til foreningen.

Vel mødt! Med venlig hilsen Erik B. Smith Formand

Kl. 14.15 – 19.00 GENERALFORSAMLING Hvis du ønsker kaffe og kage om eftermiddagen, skal dette forudbestilles, hvorfor tilmelding er nødvendig. Foreningen betaler.

Middag Psykoterapeut Foreningen har aftalt med Nyborg Strand, at der efter generalforsamlingen er mulighed for, for egen regning, at blive og spise fælles middag med efterfølgende musik og dans. Prisen for en 2-rettes menu er kr. 283,- kr. Tilmelding er nødvendig.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

VELKOMMEN til nye medlemmer Ordinære medlemmer Mariann Lundgren Andersen, Alhøjvænget 43, 4220 Korsør (tidl. aspirant) Marianne Bach, Østkystvejen 402, 9300 Sæby Ameyo Katharina Barfred-Dixon, 1 Fairfax Road, Teddington, TW11 9DJ United Kingdom Rikke Bjørn-Henriksen, Nørre Allé 22, 3., 8000 Århus C Anne-Mary Holm Blaabjerg, Jeppevej 12, 9000 Aalborg Suzzie Espanner, Elmegårdsvænget 3, 4621 Gadstrup Elsebet Gjetting, Selmersvej 1 B, 2970 Hørsholm Bent Hansen, Strindbergsvej 12, 2500 Valby Karen Fabricius Hansen, Maglevej 4, 4300 Holbæk Bo Haraldsted, Gl. Strandvej 2, 3050 Humlebæk (tidl. aspirant) Birthe Hauge, Aabenraavej 11, 2., 6100 Haderslev Mia Højlund Iversen, Greve Alle 45, 2650 Hvidovre Kirsten Jensen, Elsdyrvej 11 A, Skåde, 8270 Højbjerg Anne Marie Jessen, Lahnsgade 26, 5000 Odense C Lars H. Johansen, Korsgade 62, 4., 2200 København N Hanne Just, c/o Grøn, Revvej 79, 4220 Korsør Lise Jørgensen, Rugvænget 28, 4700 Næstved Ina Lorenzen Kier, Hostrupvej 19, 6270 Tønder Jane Kipp, Toldbodgade 26 E, 8600 Silkeborg Kirsten Kjems, Vestre Strandallé 140, 8240 Risskov Frank Kristensen, Odinsvej 19, Sjørring, 7700 Thisted Tove Mørkøv Kristiansen, Skanderborggade 1, st.tv., 2100 København Ø Charlotte Mohr, Gl. Hareskovvej 333, 3500 Værløse (tidl. aspirant) Aster Susanne Mortensen, Stavtrupv. 107, Stavtrup, 8260 Viby J Jens Peder Nielsen, Hågendrupvej 5, 3250 Gilleleje (tidl. aspirant) Jytte Sprogøe Pedersen, Johs. Ewaldsvej 22, 9000 Aalborg Denise Neperus, Islands Brygge 31, 1.th., 2300 København S Claus Mikael Pallesen, Ørslev Stationsvej 53, 4100 Ringsted Christine Ramsing, Flensborggade 4, 3.tv., 1669 København V Brian Birk Rønnow, Ny Munkegade 71, 4 tv., 8000 Århus C Pia Mølby Sandholdt, Bag Møllen 10, 6700 Esbjerg Anette Selch, Myrtoften 35, 2820 Gentofte Vibeke Styrup, Porshedevej 19, 9240 Nibe Tommy Møller Tornehave, Kløvervej 222, 6100 Haderslev

Aspirantmedlemmer Tove Bang, Odinsvej 19, Sjørring, 7700 Thisted Steen Degn, Koltvej 34, 8361 Hasselager Josefine Diederichsen, Jakob Dannefærdsvej 11,3 th., 1973 Frederiksberg C Lone Holm Feddersen, Dronning Mølle Stationsvej 33, 3120 Dronning Mølle Pernille Fournais, Strandvænget 14, 2960 Rungsted Kyst

Anders Frøhlke, Vigerslevvej 45, 1. th., 2500 Valby Gabriele Jockwich Harste, Vesterballe 34, 5600 Fåborg Tine Elisabeth Iversen, Perle Allé 7 A, 3520 Farum Lone Stuhr, Kielshøj 51, 3520 Farum

Hvad kan annonceres på

HJEMMESIDEN - og hvad skal i bladet? Vi modtager en del henvendelser med forespørgsel om annoncering på hjemmesiden eller i Psykoterapeuten. Det er derfor på sin plads med en præcisering af, hvad der er muligt. Stillingsannoncer og annoncer om ledige lokaler kan sættes på den interne del af hjemmesiden og/eller kan annonceres i Psykoterapeuten. Sættes annoncen på hjemmesiden udsendes en mail til foreningens medlemmer herom. På hjemmesiden slettes annoncer om lokaler efter en måned. Stillingsannoncer slettes efter ansøgningsfristens udløb. Foredrag, møder og lign. arrangementer, der er af højst én dags varighed, kan i ganske kort form sættes som meddelelse på den konferenceliste, der både findes på hjemmesiden og i bladet, men kan naturligvis også bringes i Psykoterapeuten som almindelig annonce. Kurser kan kun annonceres i bladet. Det samme gælder køb/salg m.v. Velgørende organisationer og patientforeninger kan dog få (max.) 2-dages kurser med på konferencelisten. Priser Annoncering af stillinger eller lokaler på hjemmesiden koster 500 kr. I bladet afhænger prisen af annoncens størrelse, se side 2. En kort meddelelse på konferencelisten på hjemmesiden koster 250 kr., hvis meddelelsen kommer så sent, at den ikke kan nå at komme med i bladet. Et arrangement, der er med i bladet, kommer automatisk og gratis med på hjemmesiden, kort tid efter bladet er udsendt. Hvem kan annoncere Både medlemmer og ikke-medlemmer kan benytte ovenstående annonceringsmuligheder. Stof til hjemmesiden sendes til Psykoterapeut Foreningens kontor, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk. Stof til bladet sendes altid direkte til redaktøren, Susanne van Deurs, susvd@tele2adsl.dk. Winnie Johansen, adm. leder Susanne van Deurs, redaktør Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Kursusrække i Psykoterapeut Foreningen Psykopatologi, personlighedsteori, misbrug samt videnskabsteori og forskningsmetodologi Psykoterapeuter har forskellige forudsætninger – nogle har langvarig tilknytning til det psykiatriske behandlingssystem, nogle til det sociale system, atter andre til mere pædagogiske fag, og endelig har nogle haft en helt anderledes faglig løbebane. Historisk set har ikke alle psykoterapeutiske uddannelsessteder implementeret undervisning i basale områder som psykopatologi, personlighedsteori, videnskabsteori, forskning eller misbrugsbehandling – områder som en psykoterapeut ofte har god brug for at vide mere om. Viden om psykopatologi og personlighedsteori er relevant for bedre at kunne afgøre, hvilke klientgrupper, der kan behandles i egen praksis, og hvilke, der bør viderehenvises. Misbrug, fordi vores klienter ofte har et komplicerende misbrug, som kan stille sig i vejen for en god behandlingsindsats. Videnskabsteori og forskningsmetodologi for at kunne vurdere kvaliteten af de resultater, som enkelte psykoterapeutiske retninger offentliggør, ligesom det er hensigtsmæssigt at kunne udføre en vis form for kvalitetssikring af sit eget arbejde med henblik på at kunne tilbyde sine klienter en bedre behandling. Med dette 4-trins kursus på i alt ca. 72 timer er der alle tiders chance for at opdatere sin viden. Kurserne er for psykoterapeuter og lignende behandlere samt for psykoterapeutstuderende på 4. år.

Ulrik Haahr

Erik Simonsen

Psykoterapeut MPF, speciallæge i psykiatri

Speciallæge i psykiatri, psykoanalytiker

Godkendt som vejleder i psykoterapi af Dansk Psykiatrisk Selskab. Medlem af Psykoterapeut Foreningen. Endvidere medlem af Gestaltterapeutisk Forum. Medlem af bestyrelsen i Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP). Overlæge ved Amtssygehuset Fjorden i godt tre år. Har praktiseret som psykoterapeut ved siden af dette i mange år. Speciallæge i psykiatri i egen praksis gennem 10 år. Sideløbende med dette projektkoordinator i TIPS projektet (et internationalt projekt om tidlig intervention i psykose). Ulrik Haahr er uddannet i gestaltterapi, tegneterapi og systemisk familieterapi. For yderligere oplysninger, se www.ulrikhaahr.dk

Erik Simonsen er forskningslektor ved Københavns Universitet og forskningsoverlæge ved Psykiatrien Roskilde. Har været leder af Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) siden det blev grundlagt i 1988. Han har gennem mange år været involveret i internationalt samarbejde omkring udvikling af instrumenter til brug for personlighedsvurdering og udvikling af nye modeller til forbedring af klassifikation af personlighedsforstyrrelser. Han har været præsident for det internationale selskab, International Society on the Study of Personality Disorders (ISSPD) og har nu senest for World Psychiatric Association udviklet et undervisningsprogram til brug for alle, der arbejder med patienter med personlighedsforstyrrelser. Han er forfatter til en række danske lærebøger, bl.a. Det sårbare sind (Gyldendal) og Personlighed og personlighedsforstyrrelser (PsykiatriFonden).

PSYKOPATOLOGI Psykopatologi omhandler de fundamentale karakteristika ved de psykiske lidelser, såvel de lettere lidelser som angsttilstande og de alvorligere som de psykotiske. I kurset vil den basale fænomenologi omhandlende de vigtigste psykiske symptomer blive gennemgået, ligesom den deraf følgende klassifikation af de vigtigste psykiske lidelser vil blive beskrevet (ICD 10) med specielt fokus på, hvilke patientgrupper man typisk vil kunne møde i en selvstændig psykoterapeutisk praksis, således at man bedre vil kunne afgøre, hvilke klienter, der er egnede til behandling her, og hvilke, der bør viderehenvises. Endelig vil den relevante medikamentelle behandling kort blive beskrevet. I undervisningen vil der blive anvendt videoer til illustration af de enkelte psykiske lidelser, ligesom der vil blive gennemgået en række cases. TID OG STED: 24., 25. og 26. januar 2008 i København.1. dag kl. 10-17, 2. + 3. dag kl. 9-16. Tilmelding senest 1. december 2007.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Mellem 10-15 % af befolkningen opfylder kriterier for mindst en personlighedsforstyrrelse. Personlighedsforstyrrelser forekommer hyppigt sammen med spiseforstyrrelser, misbrug, angsttilstande, depressioner, seksuelle forstyrrelser m.v. Ved kurset vil vi tage udgangspunkt i den eksisterende viden om personlighedsforstyrrelser. I undervisningen vil der blive anvendt videoer til illustration af de enkelte personlighedsforstyrrelser, ligesom der vil blive gennemgået en lang række cases. Spørgeskemaer til brug for personlighedsvurdering vil indgå i undervisningen, og der vil blive givet retningslinier til behandling af de enkelte forstyrrelser. TID OG STED: 10., 11. og 12. april 2008 i København.1. dag kl. 10-17, 2. + 3. dag kl. 9-16. Tilmelding senest 15. feb. 2008.

Per Nielsen

Ulrik Haahr

Cand.psych., ph.d., aut. psykolog

Psykoterapeut MPF, speciallæge i psykiatri

Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Ansat som fagchef på behandlingshjemmet Ringgården i Middelfart. Siden 1984 beskæftiget med behandling, forskning og metodeudvikling på misbrugsfeltet. Medlem af bestyrelsen for Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi. Aktuel hovedinteresse: dobbeltbelastede misbrugere (afhængighed og personlighedsforstyrrelse). Medforfatter til bl.a. Alkohol og livsfokusering. Personlighedsmønstre og behandlingsstrategier. (Forlaget Myren 2002).

Godkendt som vejleder i psykoterapi af Dansk Psykiatrisk Selskab. Tidl. overlæge ved Amtssygehuset Fjorden. Uddannet i gestaltterapi, tegneterapi og systemisk familieterapi, mangeårig privat praksis som psykoterapeut. www.ulrikhaahr.dk

Camilla Grønlund Klinisk psykolog Autoriseret og under specialistuddannelse. Privatpraktiserende ved klinikfællesskabet Kognitiv Terapi Center Århus. Har tidligere gennem ca. 10 år arbejdet inden for misbrugsområdet og hospitalspsykiatrien. Camilla Grønlund er bredt funderet inden for kognitiv terapi på unge-voksenområdet, men har særlig interesse i depression og personlighedsforstyrrelse, herunder svær impulsforstyrret adfærd (inkl. selvbeskadigelse og spiseforstyrrelser). Arbejder med både behandling, supervision og undervisning og har skrevet flere artikler om kognitiv terapi.

Stig Dankert Hjort Psykoterapeut MPF, filosof og psykoanalytiker Mag.art. i filosof, cand.mag. i filosofi og psykologi, diplomuddannet psykoanalytiker med europæisk certifikat i psykoterapi. Privat praksis som psykoanalytisk og eksistentielt orienteret psykoterapeut siden 1984. I en årrække uddannelsesleder i forskellige psykoanalytiske foreninger. Har skrevet adskillige bøger og artikler om psykoterapeutiske og filosofiske emner. www.psykoanalyse.net

VIDENSKABSTEORI OG FORSKNINGSMETODOLOGI

Behandling af misbrugsproblemer er vanskelig, fordi det drejer sig både om et problem og om en løsning på samme tid. Denne ambivalens forstås bedst i lyset af rusens funktion (løsningen) hos den enkelte, sat i relation til de oplevede livsindskrænkninger (problemet), som misbruget medfører. God misbrugsbehandling indebærer således en god psykologisk forståelse af afhængighed, en afbalanceret terapeutisk tilgang til ambivalens/motivation samt en individualiseret behandling, hvor forbindelsen mellem afhængighed og personlighedsmønster holdes for øje. Dag 1: misbrug som fænomen; afhængighedens psykologi i kognitivt lys; evidensbaseret behandling Dag 2: ambivalens som afhængighedens væsen: motivational interviewing som metode Dag 3: personlighedsguided behandling af misbrug.

Målet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende indsigt i overordnede begreber og diskussioner inden for den videnskabsteoretiske disciplin og forskning, der har relevans for psykologisk og sociologisk teoridannelse. Der lægges speciel vægt på den psykoterapeutiske praksis, således at deltagerne i højere grad vil blive i stand til at vurdere gyldigheden af publicerede resultater, selv foretage evaluering af egen virksomhed og om ønsket deltage i egentlig forskning. Kurset omfatter følgende: Hvad kan der udsiges om det fænomenområde, psykoterapeutiske teorier og den psykoterapeutiske praksis retter sig mod? Er det nødvendigvis det samme område? I diskussionen foretages sammenligninger til den sociologiske forsknings forsøg på at få teori og empiri til at spille sammen ud fra valgte videnskabsteoretiske forudsætninger, ligesom der vil blive lagt vægt på at inddrage og eksemplificere de valgte problemstillinger ud fra bl.a. psykoanalyse, gestaltterapi og kropsterapi. Hvordan kan vi placere psykoterapi som videnskab? Kan vi måle, evt. forudsige, de mulige virkninger af en psykoterapi? Endvidere vil grundlæggende principper i empirisk naturvidenskabelig forskning blive gennemgået, ligesom grundlæggende statistiske metoder belyses.

TID: 29., 30. og 31. maj 2008 i København. 1. dag kl. 10-17, 2. + 3. dag kl. 9-16.

TID: 18., 19. og 20. september 2008 i København.1. dag kl. 1017, 2. + 3. dag kl. 9-16.

Tilmelding senest 10. april 2008.

Tilmelding senest 1. aug. 2008.

MISBRUG Afhængighed og behandling

PRIS: Hvert 3-dages kursus inkl. frokost og kaffe/te koster for medlemmer kr. 3.900, for ikke-medlemmer kr. 4.200. TILMELDING ved indbetaling af kursusprisen på ét kursus på check, giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv hvilket kursus og anfør navn, adresse, tlf. og email (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 350 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. – Mindst 16 og max 30 deltagere på hvert kursus. Psykoterapeut Foreningen forbeholder sig ret til at aflyse ved utilstrækkelig tilmelding. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007 eller kursusarrangør Susanne van Deurs, susvd@tele2adsl.dk.

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Kurser i Psykoterapeut Foreningen Marianne Davidsen-Nielsen

KAREN KAAE

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

Psykoterapeut MPF Uddannet fysioterapeut 1977. Praktiserende psykoterapeut de sidste 20 år. Arbejder med sammenhæng mellem psykiske blokeringer og dermed ændrede fysiologiske funktioner i kroppen og hvordan, blokeringerne kan opløses. Uddannelser i tegneterapi, bioenergi og som spirituel vejleder. Ledende psykoterapeut på ernæringsterapeutuddannelsen siden 1997. Udvikler af fordybelsesterapien, som hun har anvendt i egen praksis fra 1996. Medstifter af Center for Ernæring og Terapi.

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (1995) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001), begge Gyldendal.

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGS- OG ADSKILLELSESPROCESSER Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere. TID OG STED: Internat 14.-16. maj eller 10.-12. september 2008. Kløvergården ved Frederiksværk. PRIS: Medlemmer 6.800 kr., ikke-medlemmer 7.150 kr. inkl. kost og logi. Max. 11 deltagere. TILMELDING ved indbetaling af depositum kr. 1000 inden 1. april / 1. juli 2008

FORDYBELSESTERAPI Kurset har til formål at give deltagerne indblik i fordybelsesterapi til brug i arbejdet med klienter. Fordybelsesterapi er en særskilt retning indenfor den kropsorienterede psykoterapi, hvor der arbejdes med kropsfordybelser. Kurset tager udgangspunkt i en forståelse af kroppens anatomiske og fysiologiske funktioner samt den psykiske og spirituelle udvikling, idet alt, hvad vi oplever livet igennem, lejres og huskes i kroppen på celleplan. I dyb afslapning kontaktes kroppens erindringer og koblinger til både de fysiologiske funktioner og den psykiske proces. Herved kan tilstande, der ellers kan være svært tilgængelige for bearbejdning, kontaktes. Kontakten giver kroppen mulighed for at opløse blokeringerne, hvorved kroppens celler/organer kan arbejde mere naturligt. Den enkelte får dermed frigjort energi til at turde bruge sig selv på en mere optimal facon. Terapiformen kan således bruges både til psykiske og fysiske tilstande. Det er en dybtvirkende, men blid form for terapi. Det kan give ny forståelse bag om intellektet for problemer og tanker, der hæmmer fri livsudfoldelse - også selv om der er arbejdet med det tidligere. Det giver mulighed for med de livgivende energier, der er i mennesket, at skabe et godt helbred både på det fysiske og psykiske plan. Fordybelsesterapi kan få en øget effekt med en samtidig kostrevision efter ernæringsterapeutiske principper. Grundprincipperne gennemgås kort på kurset Kursusformen veksler mellem teori og praksis. Kurset er for behandlere. TID & STED: Torsdag d.11. og fredag d.12. september 2008 kl. 9-16 begge dage. Kurset afholdes i Center for Ernæring og Terapis lokaler i København. Max. 18 og min. 12 deltagere. PRIS: Medlemmer kr. 2.500 kr. Ikke-medlemmer kr. 2.700. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og te/kaffe og kage. Tilmelding senest 1. aug. 2008.

TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på check, giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og email (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 350 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007. Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Hvilken betydning har den nyere hjerneforskning for terapi og for den terapeutiske relation? En dag, hvor vi sammen med

cand. psych. og forfatter Susan Hart bygger bro mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi og hører, hvordan den forståelse får betydning for terapi med børn og voksne. Susan Hart siger som optakt til dagens undervisning: Der er sket store fremskridt i hjerneforskningen, hvad angår vores viden om neuroaffektive processer, som er centrale for følelseslivet og personlighedsdannelsen. Det begynder nu at blive muligt at forstå sammenhængen mellem hjerne, krop og psyke, og hvordan den tidlige interaktion mellem omsorgsperson og spædbarn har betydning for hjerneudvikling og personlighedsdannelse. På denne kursusdag gives et større indblik i hjernens følelsesmæssige udvikling, og hvordan vi kan bruge den til at fordybe og lette den terapeutiske proces i både voksen-, børne- og familieterapi. Hvornår: Sted: Pris: Tilmelding:

Tirsdag den 15. april 2008, kl. 9-16 Danhostel Odense Kragsbjerggaard, Kragsbjergvej 121, 5230 Odense M Inklusiv forplejning; kr. 950,Senest d. 17/3 2008 Tilmelding sker ved indbetaling af kursusafgift til reg.nr. 0810, konto nr. 0124382734. Husk angivelse af navn, adresse, tlf.nr. eller e-mail

Mere information fås hos arrangørerne: Psykoterapeut MPF Hanne Sørensen, hanne-lis@jubii.dk, tlf. 2614 9216 Psykiater Pia Just Andersen, pia@piajust.dk, tlf. 5190 9540

66 Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

1-Årigt Udviklingsforløb - på eksistentielt - gestaltisk grundlag Kursus for dig som ønsker at blive bedre til at håndtere dine eksistentielle livsvilkår – og få kontakt med dit eget udviklingspotentiale og ressourcer. 5 moduler á 4 døgn:

8. maj - 11. maj 2008, 3. juli - 6. juli 2008, 2. oktober - 5. oktober 2008, 8. januar - 11. januar 2009, 6. april -26.april 2009.

Tid: Hvert modul starter torsdag kl. 10.00 og slutter søndag kl. 14.00. Indhold: Hvert modul indeholder et eksistentielt livstema som vil være i fokus på de respektive moduler: 1. 2. 3. 4. 5.

Kommunikation og kontakt. Den personlige historie. De nære relationer. Det professionelle liv. Livsperspektiv.

Formål: Gennem dialogen får du skabt en større opmærksomhed og dermed bevidsthed på dine reaktionsmønstre og udviklingspunkter, og din måde at være i verden på. Jo mere du ved, hvem du er, jo bedre kan du vælge, jo bedre kan du leve dit liv. Form: Kurset er procesorienteret og kræver personligt engagement og villighed til at gå tæt på egne og andres reaktionsmønstre og udviklingspotentialer. Kurset veksler mellem korte oplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde og diskussioner i plenum. Sted: Nordisk Gestalt Institut, N. W. Gadesvej 4A, 3480 Fredensborg. Kursusledere: Lise-Lotte Ettrup, Susanna Björkmann, Jens Peder Jensen og Stig Hoff Johansen (se nærmere beskrivelse under lærere på hjemmesiden). Pris: Kr. 25.800. Tilmelding: Telefon: +45 4975 8886 eller e-mail: ngi@gestaltinstitut.dk Depositum: Kr. 3.800 betales ved tilmelding - senest 1.april.2008 på ankkonto 3544 - 5175275 IBAN: DK 193000000 5175275 SWIFT-BIC:DABADKKK. Restbeløbet: kr. 22.000 betales kvartalsvis med kr. 5.500 fra 1. maj 2008. Mad og Overnatning: Kursisterne står selv for indkøb og madlavning og kan overnatte gratis – enkelt på madrasser ved selv at medbringe sengetøj og håndklæde. ___________________________________________________________________ Nordisk Gestalt Institut ApS · N. W. Gadesvej 4A · DK-3480 Fredensborg Telefon +45 49 75 88 86 · E-mail: ngi@gestaltinstitut.dk · Hjemmeside: www.gestaltinstitut.dk Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Drømmekursus med Jørgen Groth Efteruddannelse for eksaminerede – diplomerede gestaltterapeuter fra NGI eller tilsvarende psykoterapeutisk uddannelse. 3 moduler:

28. august - 31. august 2008, 9. oktober - 12. oktober 2008 og 6. november - 9. november 2008.

Tid: hvert modul starter torsdag kl. 12 og slutter søndag kl. 12 Drømme kursets indhold: deltagerne får egenterapi ud fra deres drømme – der undervises i klientens proces, terapiens forløb, terapeutens handlinger, overvejelser og intentioner, den personlige udvikling i terapien og klientens historie samt gruppens observationer. Deltagerne får mulighed for gennem den personlige proces og processen i drømmearbejdet at se og følge det flow der er i gennembearbejdningen af en drøm. Kurset fokuserer på: hvordan du kan bruge drømme og symboler – forestillinger – fra det ubevidste i din personlige udvikling. Gennem dialogen mellem det bevidste og det ubevidste får du mulighed for mere omfattende, mere ucensurerede informationer om din måde at være i verden på. Drømme øger din opmærksomhed på hvem du er. Jo mere du ved hvem du er, jo bedre kan du vælge, jo bedre kan du leve dit liv. Jørgen Groth er cand. psyk aut og specialist i psykoterapi (Dansk Psykolog Forening). Uddannet gestaltterapeut hos Tony Horn samt flere andre gestaltterapeutiske efteruddannelser gennem de sidste 20 år. Siden 1986 privat praksis og kursusvirksomhed indenfor bl.a. gestaltterapi og drømme og supervision. Har udgivet bogen: Drømmearbejde, om at anvende det ubevidstes symboler. Frydenlund forlag 2001. Det forventes, at deltagerne har læst Jørgen Groths bog inden kurset starter: DRØMMEARBEJDE om at anvende det ubevidstes symboler - Frydenlund ISBN: 87 – 7887 – 089 – 5. Bogen er også på biblioteket. Sted: Nordisk Gestalt Institut, N. W. Gadesvej 4A, 3480 Fredensborg. Kursusleder: Jørgen Groth. Tilmelding: Telefon: +45 4975 8886 eller e-mail: ngi@gestaltinstitut.dk. Pris: Kr.18.500. Depositum: Kr. 1.500 betales ved tilmelding - senest 1. 5. 2008 på bankkonto 3544 - 5175275 IBAN: DK 193000000 5175275 SWIFT-BIC:DABADKKK. Restbeløbet: kr.17.000 betales senest 1.7.2008. Mad - Overnatning: Kursisterne står selv for indkøb og madlavning og kan overnatte gratis – enkelt på madrasser ved selv at medbringe sengetøj og håndklæde. ___________________________________________________________________ Nordisk Gestalt Institut ApS · N. W. Gadesvej 4A · DK-3480 Fredensborg Telefon +45 49 75 88 86 · E-mail: ngi@gestaltinstitut.dk · Hjemmeside: www.gestaltinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Kursus i Gruppeprocesser med Sean Gaffney Efteruddannelse for eksaminerede – diplomerede gestaltterapeuter fra NGI eller tilsvarende psykoterapeutisk uddannelse. 3 moduler:

25. september - 28.september 2008, 16. oktober - 19. oktober 2008 og 20. november - 23. november 2008.

Tid: hvert modul starter torsdag kl. 12 og slutter søndag kl. 12 Kursets indhold: Deltagernes egne erfaringer og oplevelser danner grundlaget for udforskningen af, hvordan fænomener og processer opstår, vedligeholdes, afvikles, påvirker og gennemsyrer relationer. Hensigten er at opleve og forstå grupper og at forholde sig til egen gruppeproces her og nu. Nøgleord er oplevelse, forståelse og praktik. Kurset fokuserer på at sammenkoble adfærden i gruppeprocessen med elementer fra bl.a. feltteori, fænomenologi, gruppedynamik, gruppeanalyse, Tavistock/ AGSLO, encounter, eksistentialisme og systemisk tænkning. De teoretiske indslag er tænkt som en støtte, med mulighed for at sætte ord på det, der sker. Målet er at skabe et nyt perspektiv i arbejdet med gruppeprocessen på grundkurser, i personalegrupper og supervisionsgrupper samt at tilegne sig og opleve en forøget kompetence i gruppelederskabet. Sean Gaffney, Stockholm. Certificate from The Royal Society of Arts, medlem af Irlands Personaleuddannelse og -Udviklings Institut, høgskolelektor, dipl. gestaltterapeut. Arbejder som lektor i international management og kommunikation, uddannelsesleder og organisationskonsulent inden for næringsliv og forvaltning, individuel- og gruppeterapeut. Specielt interesseret i gruppeprocesser, f.eks. grupper i et længerevarende uddannelsesforløb, ved organisationsforandringer, grupper i terapi og i personlig udvikling. Sted: Nordisk Gestalt Institut, N. W. Gadesvej 4A, 3480 Fredensborg. Tilmelding: Telefon: +45 4975 8886 eller e-mail: ngi@gestaltinstitut.dk. Pris: Kr.18.500. Depositum: Kr. 1.500 betales ved tilmelding - senest 1. 6. 2008 på bankkonto 3544 - 5175275 IBAN: DK 193000000 5175275 SWIFT-BIC:DABADKKK. Restbeløbet: Kr.17.000 betales senest 1.8.2008. Mad - Overnatning: Kursisterne står selv for indkøb og madlavning og kan overnatte gratis – enkelt på madrasser ved selv at medbringe sengetøj og håndklæde. ___________________________________________________________________ Nordisk Gestalt Institut ApS · N. W. Gadesvej 4A · DK-3480 Fredensborg Telefon +45 49 75 88 86 · E-mail: ngi@gestaltinstitut.dk · Hjemmeside: www.gestaltinstitut.dk Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Kursus i lederskab & coaching for ledere og chefer For dig som ønsker at blive bedre til at håndtere menneskelige og samarbejdsmæssige aspekter i lederskabet. 2 moduler: 14. maj - 17. maj 2008 og 13. august - 16. august 2008. 2 opfølgningsdage fra 9.30 - 16.00: 1. dag mellem 1. og 2. modul. 2. dag efter 2. modul. Tid: Hvert modul starter onsdag kl.12.00 og slutter lørdag kl. 12.00 x x x x x x x x x x

Frigør dit lederpotentiale – og brug dig selv bedst muligt Ledelsesfeedback og dialog Procesanalyse i grupper Aktivér din handlekraft og kreativitet i et synligt lederskab Hvordan anvende den følelsesmæssige og sociale kompetence i et lederskab Den vanskelige samtale og konstruktiv konfliktløsning Stresshåndtering Coaching af medarbejdere og ledere Normer og holdninger i en organisation, der vil skabe udvikling Lederen som forbillede og ansvarlig for samarbejdet

Formål: Det er kun muligt at lede andre mennesker, når man kan lede sig selv og kender sine personlige virkemidler. Når der skal løses problemer, kræver det, at lederen har evnen til at lytte og indleve sig i medarbejderens måde at opfatte et problem på, dvs. har kendskab til egne og andres personlige kvaliteter og reaktionsmønstre. Her igennem skabes den tillid, motivation og respekt, der er nødvendig for et effektfuldt lederskab. Fokusområder: På kurset trænes du i at identificere ressourcer og udviklingspotentiale på det ledelsesfaglige, samarbejdsmæssige og personlige område. Du lærer også at bearbejde problemer i samarbejdet med dine medarbejdere på en konstruktiv måde. Vanskelige ledelsessituationer bliver gennemarbejdet, og lederne får træning i at arbejde med løsning af hinandens ledelsesproblemer. Undervejs formulerer lederen konkrete handleplaner, og der etableres ERFA – grupper til støtte og inspiration for lederne. Form: Kurset er procesorienteret og kræver personligt engagement og villighed til at gå tæt på egne og andres reaktionsmønstre og samarbejdsmæssige udviklingspunkter. Kurset veksler mellem korte oplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde og diskussioner i plenum. Sted: Nordisk Gestalt Institut, N. W. Gadesvej 4A, 3480 Fredensborg. Pris: Kr.16.800 (se tilmeldingsblanket på www.gestaltinstitut.dk). Kursusleder: Jacob Wiemann. Lærer 1976. Bifag v. universitet 1967. Diplomeret gestaltterapeut fra Gestaltakademiet i Skandinavien 1990. Medlem af Psykoterapeut Foreningen MPF. Egen praksis i individual-, par og gruppeterapi, supervision, personaletræning. Fungeret som uddannelseskonsulent i DSB. Timelærer på Danmarks Lærerhøjskole og samarbejdstræning og lederudviklingskurser for Dansk Forvaltningshøjskole. Workshops i assertion, kommunikation og personlig udvikling. Uddannelse i Gruppeprocesser og Organisationsuddannelse v. Sean Gaffney 2003.

___________________________________________________________________ Nordisk Gestalt Institut ApS · N. W. Gadesvej 4A · DK-3480 Fredensborg

Telefon +45 49 75 88 86 · E-mail: ngi@gestaltinstitut.dk · Hjemmeside: www.gestaltinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Grib muligheden for at sætte dine egne spor made by you Kreativt sommerkursus i Roy Hart og Vedic Art. Fem dage med ekspressiv udfoldelse fra mandag den 14. juli kl.10.00 til fredag aften den 18. juli 2008. Roy Hart Roy Hart ”the voice is the muscle of the soul” Sådan sagde Alfred Wolfsohn – Roy Harts lærer. Begge lagde de vægt på, at man skal have hele sig selv med fra søvnen, når man vågner om morgenen. Det vil vi også lægge vægt på. Vi skal i gang, kroppen strækkes, stemmen smøres, og samtidig skal vi udøve kunsten at bevare og overføre stemningerne fra søvnen, fra drømmene - langsomt. For således kan vi bringe det kropslige og vokale arbejde, samt det der har med åndedrættet og grounding at gøre, med ind i det kreative felt. Hvor det vil give dig mulighed for at udtrykke dig spontant, gennem legen, fantasien og din intuition. Du vil arbeide med hele kroppen, hele stemmen og hele dit personlige udtryk. Den primære inspiration kommer fra Roy Harts integrerede syn på krop, stemme og psyke. Der vil være tid til individuelt arbeide (sammen med gruppen) ved klaveret. Vedic Art Vedic Art kommer fra de mer enn fem tusen år gamle indiske Veda skriftene. Du vil gradvis bli introdusert til 17 vediske prinsipper som leder deg inn i den skapende verden på en spennende og kreativ måte. I Vedaene fortelles bl.a. historien om hvordan universet ble skapt ut fra disse prinsipper. Du vil nå få muligheten til å gjenopplive den kunnskap du allerede har om det å skape i en ikke-vurderende og ikkedømmende atmosfære. Alle har vi et autentisk uttrykk fra vårt innerste selv, som lengter etter å komme igjennom og bli virkeliggjort i den matereielle verden. Vi uttrykker oss alle forskjellig, og det fines ikke én måte som er rett. På kurset vil det bli utdelt materialer til den skapende virksomhet. Kursusledere: Nils Pedersen Dipl. gestaltterapeut fra Gestalt-Akademiet i Skandinavia 1992, utøvende billedkunstner og Vedic Art lærer. Nils Pedersen bor i Oslo, forstår og taler dansk. Aut. Roy Hart underviser Saule Ryan, lærer på Roy Hart Center fot Voice and Movement i Malerargues i Sydfrankrig siden 1980. Han underviser på engelsk. Saule Ryan har undervist mange gange i Danmark og Norge. Sted: Nordisk Gestalt Institut, N.W. Gadesvej 4 A, 3480 Fredensborg Tilmelding: Telefon: +45 49758886. Eller e-mail:ngi@gestaltinstitut.dk Pris: Kr. 6.500 Depositum: Kr.1.500 betales ved tilmelding – senest 01. marts 2008 på bankkonto 3544-5175275 IBAN: DK 193000000 5175275 SWIFT-BIC: DABADKK. Restbeløpet kr. 5.000 betales senest 14. april 2008 Mad - overnatning: Kursisterne står selv for indkøb og madlavning og kan overnatte gratis – enkelt på madrasser ved selv at medbringe sengetøj og håndklæde. ___________________________________________________________________ Nordisk Gestalt Institut ApS · N. W. Gadesvej 4A · DK-3480 Fredensborg

Telefon +45 49 75 88 86 · E-mail: ngi@gestaltinstitut.dk · Hjemmeside: www.gestaltinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Næste kursus i HYPNOSE OG HYPNOTERAPI (med NGH certificering) gennemføres som 10-dages eksternatkursus i Jylland Pris:18000 kr. 22 - 25. august, 12. - 14. september samt 24. - 26. oktober 2008

Ivan Jensen

Lisbeth Lausen

Mogens A. Lund

Læge, Coach, hypnoterapeut, Organisationskonsulent

Board Certificeret Hypnotisør og Hypnoterapeut, Certificeret Instructor, Coach, NLP psykoterapeut, Exam. psykoterapeut MPF

Speciallæge i psykiatri Supervisor og coach Hypnoterapeut

Mob: 20 27 78 55 ivan@metahypnose.dk

Mob: 28 25 29 57 lisbeth@metahypnose.dk

Mob: 24 46 80 28 mogens@metahypnose.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Terapilokale centralt i Roskilde ledigt mandage og tirsdage. Henv. bent.claesson@dadlnet.dk eller tlf. 5151 1827

PSYKOTERAPI I DANMARK Brikker af en helhed Redaktion: Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort

Eksistens, relationer og kærlighed Heldagsarrangement den 31. marts 2008 med den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye, som bl.a. beskæftiger sig med den eksistentielle eksistens. Anne-Lise har bl.a. skrevet bøgerne Relationer og Livsbevidsthed. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig ved at gå ind på www.akademietforpsykoterapi.dk Alle interesserede er velkomne.

Akademiet for psykoterapi

Kløvergården Kursuscenter ved Frederiksværk Har I brug for et dejligt kursussted til max. 20 personer, har vi i 2008 ledigt i uge 8, 10, 13, 18 og 25. Pris pr. døgn pr. person ved min. 10 personer kr. 780 for kost og logi. Kontakt Hanne Brit Aagaard tlf. 24 22 89 31, mail: hbaa1@tiscali.dk.

Kløvergården Kursuscenter Auderødvej 18, 3300 Frederiksværk www.klovergaarden.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Anmelderne skrev: Ugeskrift for læger: Bogen er velredigeret og stramt struktureret. Det er tydeligt, at de fleste kapitler er skrevet af forfattere med stor terapeutisk erfaring. Gestaltterapeutisk Forum: Bogen er skrevet i et levende sprog, der er megen humor og poesi … kan anbefales til mennesker, som sætter anvendelighed over tilfældig mode. Psyke & Logos: … giver et glimrende billede af forskelligartede terapiformer.

Pris kr. 250

Køb den til dig selv. Eller brug den som Fødselsdagsgave Afskedsgave Jubilæumsgave Eksamensgave

Psykoterapeut Foreningens Forlag kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

Det Danske Imago Institut Seidenfaden & Draiby Center for Relations Fokuseret Terapi www.imago.dk

Kursustilbud – Inspiration til dit arbejde med par og dit dialogarbejde i supervision Par seminarer i 2008: - disse weekend-seminarer er åbne for alle par 16.-17. februar Langeland. 5.-6. april København 26.-27. april Langeland. 13.-14. september Langeland 15.-16. november København.

Det Relationelle Forældreskab Et weekendseminar for forældre der integrerer den anerkendende dialog og Marte Meo metoden. Lørdag den 23. - søndag den 24. februar 2008 i København Undervisere: Kirsten Seidenfaden, cand.psych., specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, parrelationsterapeut. Vibeke Hejgård, sundhedsplejerske, parrelationsterapeut, Marte Meo terapeut Susanne Søborg Christensen, cand.psych, parrelationsterapeut, Marte Meo supervisor

Introducerende foredrag: Tirsdag den 26. februar 2008 kl. 19.00-22.00 Kirsten Seidenfaden holder et introducerende foredrag om Relations Fokuseret Terapi på Christianshavn. Tilmelding pr. e-mail: post@relationsterapi.dk eller tlf. 62 59 19 46. Pris: 120,- kr. pr. person, betales på stedet.

Relationel supervision Der bygger på den anerkendende dialog. To dage den 2. + 3. april 2008 på Christianshavn kl. 9.30-16.30 Undervisere: Kirsten Seidenfaden, cand.psych., specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, MPF og Ulla Andersen, cand.psych., specialistgodkendt i arbejdsog organisationspsykologi og supervision Kurset er godkendt som led i specialistuddannelserne.

Et ugekursus for læger og deres partnere på Naxos 14.-18. april 2008 se www.relationsterapi.dk

! Ny bog: Det Levende Parforhold af Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby. En veldokumenteret, letforståelig og personlig bog. Funderet på den nye neurobiologiske viden, tilknytningsforskning og den narrative tænkning. Bogen er overskueligt opdelt i en teoridel og en praktisk øvelsesdel og gennemillustreret med artwork af kunstneren Viktor IV.

2-årig Efteruddannelse i Relations Fokuseret Terapi – målrettet par - familier og grupper Undervisere: Cand.psych. Kirsten Seidenfaden, leder af Det Danske Imago Institut / Center For Relations Fokuseret Terapi, specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, medlem af Psykoterapeut Foreningen Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Piet Draiby, supervisorgodkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Målgruppe: Hvert efterår starter vi en træningsgruppe i Relations Fokuseret Terapi målrettet for psykologer, psykiatere og medlemmer af Psykoterapeut Foreningen (75% / 25%). Er forhåndsgodkendt af Dansk Psykologforening på specialistuddannelserne med i alt 185 timer fordelt med 92 timer teori og metode, 63 timer supervision, 30 timer personligt udviklingsarbejde. – Rekvirer uddannelsesprogram på post@relationsterapi.dk Deltagerantal: max. 16 kursister fordelt på to hold à 8. Tidsramme: 28 dage over 2 år: Et seminar på to dage før og efter selve træningsforløbet – 4 dage Træningen fordelt på 3 moduler af 5 dage på Langeland – 15 dage Det efterfølgende år 4 supervisionsdage i Kbh. – 4 dage Afsluttende med et 4. træningsmodul af 5 dage – 5 dage Næste hold, start – 1. modul November 2008 Referenceramme: Denne efteruddannelse henvender sig til terapeuter, som ønsker at udvikle og fordybe sig i den relationelle og dialogiske kompetence i deres kliniske arbejde med par, familier og grupper. 30 års terapeutisk praksis inden for bl.a. Psykodynamisk terapi, og Systemisk familieterapi, samt den praksis, vi har som Imago Par-Relationsterapeuter, danner klinisk basis for vor undervisning og træning på denne efteruddannelse. Teoretisk indgår elementer af Sterns udviklingspsykologi, Fonagys arbejder med tilknytningsteori, Carl Rogers klientcentrerede terapi, neuroaffektiv udviklingspsykologi, den systemiske og den narrative tænkning.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2007

Rammerne for uddannelsen Et par-weekend-seminar er den mest givende introduktion til denne måde at arbejde på. (datoer www.relationterapi.dk) – seminaret er en pædagogisk gennemgang af modellen med øvelser, der kun foregår i det private rum i parret. Det er en forudsætning for optagelse på efteruddannelsen, at kursisten deltager med sin partner eller en nær kollega i dette 2dages par-seminar, for selv at have været i processen. Ligeledes efter træningen deltager kursisten som terapeut på et parseminar, for derigennem at få integreret sine egne personlige erfaringer med den teoretiske og kliniske praksis. Træningen består af 20 dages træning fordelt på 4 uge-moduler. I træningen indgår personligt arbejde med dialog i gruppen, teoretiske foredrag, terapeutiske demonstrationer samt videoklip af terapiforløb, øvelser af terapeutiske teknikker i mindre grupper samt supervision af deltagernes videooptagelser af egne terapisessioner. Der vil være gæsteforelæsninger af specialistgodkendte psykologer indenfor relevante teoriområder. Efter træningen af de 3 første moduler på det 1. år, vil gruppen mødes i en supervisionsgruppe 4 gange en hel dag i løbet af det følgende år i København. Et 4. ugemodul ligger på afslutningen af 2. år i forlængelse af disse supervisionsdage. Ved kursusstart får deltagerne udleveret en manual, der indeholder artikler og beskrivelser af de teorier og modeller, der bliver gennemgået i løbet af hele træningen. Sted: Træning: Det Danske Imago Institut, Langeland. Supervision: Det Danske Imago Institut, Overgaden neden Vandet 33, st., 1414 København K Pris: Kr. 9.500,- pr ugemodul x 4, i alt kr. 38.000,Første modul betales ved tilmelding, derefter forud for hvert modul.….eller efter aftale. Deltagerne skal påregne udgifter til det første par-seminar, som ligger forud for opstart på træningen. Pris: 2.950.- pr. person. inkl. fortæring. Supervisionsdagene betales med kr. 1.500,- pr. gang. Kursusbeskrivelse og tilmelding ved henvendelse til: Det Danske Imago Institut Overgaden neden Vandet 33, st., 1414 København K. Tlf.: 62 59 19 46 E-mail: k.seidenfaden@imago.dk Ved tilmelding udfyldes et tilmeldingsskema, som sendes sammen med et kort CV til Instituttet. Når vi har modtaget dette, tager vi personlig kontakt til hver enkelt ansøger. Kursuskalender, artikler og yderligere oplysninger på

www.relationsterapi.dk - www.imago.dk

Diagnostik og Dialog 21.-22. april 2008 ”Vi er hinandens baggrund og forudsætning!” To inspirerende dage med paradokset: Kan diagnostik og dialog forenes? Mit svar er JA. Diagnostik er afgørende for, at terapeuten kan bidrage til et møde, som respekterer klientens væren-i-verden og evne til kontakt og ansvar! Leder: Judith Beermann Zeligson Dipl. gestaltterapeut, lærer og koordinator på Gestalt Akademiets masteruddannelse i gestaltpsykoterapi. Supervisor.

coex@ post.tele.dk www.coexistence.dk Tlf. 4919 0071

TERAPILOKALE TIL LEJE På Tagensvej udlejes lokale 1-3 dage pr. uge. Lyst og nymalet klinikfællesskab med gode fællesfaciliteter. Mulighed for Sandplay. Bus 6A fra Nørreport Station holder lige ved døren, og der er 3 min. til Bispebjerg Station. Gratis parkering på Tagensvej. For nærmere information kontakt

Vibeke Hvorslev, psykoterapeut Tlf. 2622 3254

Mandlig deltager til supervisionsgruppe Vi søger, en mandlig deltager til supervisions- og træningsgruppe i somatisk traumebehandling. Gruppen er åben for psykoterapeuter, psykologer og psykiatere med god erfaring inden for faget. På Sjælland. I 2008 er psykoterapeuterne MPF Marianne Bentzen og Lars Sørensen undervisere. Start 29. februar 2008.

Kontakt Anne Ahlefeldt for yderligere information Tlf. 4971 1222 eller e-mail: anne@post7.tele.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Uddannelse i kognitiv terapi og kognitiv coaching Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter udbyder to uddannelser i kognitiv terapi og en uddannelse i kognitiv coaching.

Uddannelserne i kognitiv terapi henvender sig til personer, der arbejder indenfor social- og sundhedssektoren, og som ønsker at fremme deres faglige kompetencer. 1-årig uddannelse i kognitiv terapi Uddannelsen er rettet mod deltagere som ønsker en grundlæggende viden om kognitiv terapi og dens anvendelsesmuligheder. Uddannelse til kognitiv psykoterapeut Uddannelsen til kognitiv psykoterapeut er en 3-årig overbygning til den 1-årige uddannelse i kognitiv terapi. Uddannelsen er rettet mod deltagere, som ønsker at opnå en dybere viden om kognitiv terapi i teori og praksis. Andre kognitive grunduddannelser kan også være adgangsgivende til overbygningen.

Kognitiv coachinguddannelse Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker, og som anvender samtalen som et redskab i deres daglige arbejde. Formålet med uddannelsen er at gøre den studerende teoretisk og praktisk velfunderet som kognitiv coach og samtalepartner.

Ønsker du yderligere information om uddannelserne eller vores andre kurser og workshops i kognitiv terapi og coaching, kan du besøge vores hjemmeside www.wattar-gruppen.dk eller kontakte os på tlf. 33 11 22 84

Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter Holbergsgade 14, 4.th, 1057 København K Tlf. 33 11 22 84 www.wattar-gruppen.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Integreret Psykoterapi og Kybernetisk Psykologi ved Lene og Ole Vedfelt

Åbne kurser 2008: Bevidsthedens klare lys og sjælens dunkle dybder Internat 2 x 4 dage i Jylland ved Ole Vedfelt. Etårigt kursus om meditation, psykoterapi og menneskelig modenhed. Integration af østlige meditationserfaringer med vestlig psykologi. Drømme, relationskompetence, kropslige øvelser, tegneterapi, og meditation. Henvendelse og tilmelding: information@vedfelt.dk Tlf. 48 24 24 73 onsdag kl. 9-14.

Etårigt kursus i Integreret Psykoterapi med drømme 2008 Eksternat i København, 4 weekender ved Lene og Ole Vedfelt. Det ubevidste og drømmene - Tegneterapi - Bevidst og ubevidst kommunikation - Den terapeutiske alliance Meditation, afspænding og visualisering - Kroppen i psykoterapi - Gruppeproces – Psykoterapeutisk etik. Henvendelse og tilmelding: information@vedfelt.dk Tlf. 48 24 24 73 mandag kl. 14-16 og onsdag kl. 9-14.

Introduktionskursus Ved Lene Vedfelt. 7.-9. marts 2008. Kurset er en introduktion til Integreret psykoterapi, meditation og personlig udvikling. Arbejdet med dine drømme og andet personligt materiale er vigtige dele af kurset. Henvendelse og tilmelding: information@vedfelt.dk Tlf. 48 24 24 73 mandag kl. 14-16 og onsdag kl. 9-14.

Drømmegrupper Ved Lene Vedfelt. Et forløb på 10 dage, fordelt over 1 år. Onsdags- eller torsdagsgruppe. Fra kl. 9.00-15.30 Henvendelse og tilmelding: information@vedfelt.dk Tlf. 48 24 24 73 mandag kl. 14-16 og onsdag kl. 9-14.

Firewalking Ved Lene Vedfelt Den 21.-22. juni. At gå på gløder har et højere formål end en tilsyneladende umulig fysisk handling. Et spirituelt kursus med Firewalking. Henvendelse og tilmelding: information@vedfelt.dk Tlf. 48 24 24 73 mandag kl. 14-16 og onsdag kl. 9-14. Se nærmere om kurserne på www.vedfelt.dk

Integreret Psykoterapi og Kybernetisk Psykologi Lene og Ole Vedfelt Gribskovvænget 29, Gadevang, 3400 Hillerød Tlf. 48 24 24 73. www.vedfelt.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Building Interpersonal Resonance A workshop introducing Systems-Oriented group work An innovative, present-centered transformative communication process, supporting deep change from simple beginnings A 2 ½ Day Workshop in Copenhagen Group 1: 25.-27. April or/else 14.-16. November 2008 Group 2: 18.–20. April or/else 21.-23. November 2008 Friday from 18-22. Saturday-Sunday from 9-30 to 17-30 With Peter Bernhardt, MFT x x x x

Learn skills that help build and Sustain Connections Learn to Live more in the Present Moment Learn how to Access your Aliveness Develop a new understanding of group dynamics and stages of Group development by learning to use “systems” thinking.

Metoderne, der præsenteres, er anvendelige i arbejde med grupper, organisationer, individer, familier og par. Mange faggrupper kan således finde inspiration på kurset - både personligt og fagligt. Træningen er praktisk og oplevelsesorienteret - læringen sker gennem egen erfaring og relateres samtidig til en klar og præcis teori. Workshoppen er på engelsk med mulighed for dansk oversættelse og foregår i København. Deltagelse i gruppe 1 er primært forbeholdt dem, der har været med i gruppen fra starten. Eventuel optagelse kan kun ske gennem direkte kontakt med organisatorerne via mail. Betaling: Pris: 2500 kr. pr. workshop. Ved betaling før 15.januar 2008: 2300 kr. Begge kurser: 4.200 Endelig tilmelding sker ved betaling på konto i Nordea: Reg.nr. 2274 Kontonr. 7559 963164. Ved betaling af begge workshops inden 15.1. 2008: 4.600 kr. Kursussted: Oplyses senere i Kbh. Deltagerantal: Max 24. Kursussprog: ENGELSK Tilmelding: E-mail: bir@birdk.dk Endelig tilmelding sker ved betaling til konto i Nordea: Reg.nr. 2274 Kontonr. 7559 963164 Framelding: Ved framelding mere end 4 uger, 28 dage, før workshop start refunderes hele gebyret med fradrag af et administrationsgebyr på 250 kr. - eller gebyret kan overføres til anden workshop. Hvis gebyret overføres til et andet kursus er administrationsgebyret 150 kr. Ved framelding 27 dage eller mindre før workshop start refunderes gebyret ikke, og gebyret kan ikke overføres til en anden workshop. Organisatorer: Merete Brantbjerg og Flemming Brantbjerg Tilmelding: E-mail: bir@birdk.dk Se på: www.moaiku.dk og www.birdk.dk

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Terapilokaler til leje

Supervisionsgruppe for

psykoterapeuter

I psykoterapeutisk praksis med gode faciliteter, lyst og roligt og med rar beliggenhed. Vandkunsten 3, 1467 København K. Ét terapilokale til individuel- og parterapi 1.000,- kr. pr. måned for en fast ugedag. Ét gruppeterapilokale 1.000,- kr. pr. måned for en fast aften om ugen. Weekender udlejes gruppelokalet samlet fra fredag til søndag. Kontakt Stig Dankert Hjort & Marianne Mærsk-Møller Tlf. 28 36 10 69

Formål:

• AT MODTAGE SUPERVISION • AT LÆRE OM SUPERVISION

LOKALE UDLEJES I KØBENHAVNS CENTRUM Tid:

Tirsdage – cirka hver 5. uge, fra kl. 10 til 16.

Sted:

Søgade 3 C, 4100 Ringsted.

Pris:

1.300 kr. som betales hver gang.

Tilmelding: Ved tilmelding betales 1.300 kr.

To dage om ugen. Ligger centralt: kun ét minut fra Nørreport St. på en stille sidegade. Velegnet til psykoterapi eller lign. Kontakt:

Marjorie Hill Tlf. 40 35 11 48

Deltagere: Min. 4 – max. 8. Gruppen er fortløbende. Start:

15. januar 2008

Leder:

BIRGITTE MØNSTED Psykoterapeut MPF. 17 års erfaring som krop-psykoterapeut og supervisor. Videreuddannet i supervision hos supervisor Susanne Bang.

Birgitte Mønsted www.birgitte.monsted.com Kontakt tlf. 5752 7608

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

SUPERVISION TIL PSYKOTERAPEUTER PÅ BIO-EKSISTENTIELT GRUNDLAG ved Hanne Brit Aagaard, cand. psyk. aut., cert. bioeksistentiel psykoterapeut. Medlem af Psykoterapeut Foreningen. Mød kolleger en dag om måneden til supervision, træning og faglig refleksion i Hillerød – den sidste onsdag i måneden. Pris ved 6 deltagere kr. 800 pr. gang – i alt for foråret 2008 5 gange kr. 4.000. Henvendelse: Hanne Brit Aagaard Tlf. 2422 8931/3258 9720 eller Mail: hbaa1@tiscali.dk

Lær dig selv og dine klienter ”Vestens Yoga”, Den Autogene Træning ved psykoanalytiker, mag.art. et cand.mag. Stig Dankert Hjort, MPF Den Autogene Træning er en af de mest pålidelige afslapningsmetoder, der findes. Den bygger på erfaringer med hypnose og er opbygget som et nøje tilrettelagt mentalt program, der indøves trin for trin. Eleven lærer at sætte sig selv i en dyb søvnlignende hviletilstand, der har gavnlig virkning navnlig på psykosomatisk betingede lidelser og desuden styrker immunforsvaret. 1. På begynderkursus gennemgås principperne for den autogene træning. Relevante gruppe- og individuelle øvelser hjælper deltageren med at finde ind til sin egen måde at praktisere og anvende den autogene træning på. 2. På det videregående kursus forudsættes det, at deltageren har gennemført begynderkursus samt i de mellemliggende uger, mellem 1. og 2. kursus, har trænet regelmæssigt ud fra de givne retningslinjer. Relevante gruppe- og individuelle øvelser hjælper deltageren med at løse muligt opståede, metodiske problemer, ligesom teknikken til at sætte sig selv i hypnose og give selvsuggestioner nøje gennemgås og udvikles. Begynderkursus fredag den 22. februar kl. 18.30-21.00 samt lørdag den 23. februar kl. 11.00-16.00. Pris: kr. 2.600 inklusiv kaffe/te. Max: 8 deltagere. Sted: Kriseterapeutisk Center, Vandkunsten 3, 1.sal, København K. Bindende tilmelding senest d. 12. februar 2008 på e-mail: sdh@philpsych.dk Fortsætterkursus fredag den 21. marts kl. 18.30-21.00 samt lørdag den 22. marts kl. 11.00-16.00. Pris 2.600 inklusiv kaffe/te. Max: 8 deltagere. Sted: Kriseterapeutisk Center, Vandkunsten 3, 1.sal, København K. Bindende tilmelding senest d. 11. marts 2008 på e-mail: sdh@philpsych.dk For yderligere oplysninger kontakt Stig Dankert Hjort på e-mail: sdh@philpsych.dk

www.psykoanalyse.net 80

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

KONFERENCER KONGRESSER MØDER M.M.

PsykiatriFonden – 14.2., 21.2., 6.3., 12.3. kl. 1618.30: Fire foredrag om angst. Pris kr. 85 pr. foredrag. Hejrevej 43, København NV. – 5.3. kl. 1316: Konference: ADHD hos børn og voksne. Pris kr. 100 inkl. forplejning. I københavnsområdet. – 21.-24.3. Psykiatriuge: 21.3. Angst, 22.3. Skizofreni, 23.3. Psykopati og borderline, 24.3. Psykisk sygdom, fokus på krop-psyke samspillet. Alle dage 9-16, Herlev Hospital, Pris kr. 225 pr. dag inkl. sandwich m.v. – 15.-16. maj: Moderne psykoterapi. Begge dage kl. 9-16. Herlev Hospital. Pris kr. 1650 inkl. frokost og kaffe. – 3.-4. juni: Moderne neuropsykiatri. Begge dage kl. 9-16. Herlev Hospital. Pris kr. 1650 inkl. frokost og kaffe. – Arr. PsykiatriFonden. Tlf. 3929 3909. Tilmelding via www.psykiatrifonden.dk

København K. Ikke-medlemmer kr. 130. www.cgjung.dk

Hertoft eftermiddage – 28.2.2008: Psykosociale følger af ufrivillig barnløshed v. Lone Schmidt. – 27.3.: Den perfekte kvinde og orgasmerne – kvindens natur før og nu v. journalist og forfatter Pia Friis Laneth. Alle møder kl. 16-18. Alle interesserede er velkomne. Gratis adgang. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs vej, opgang 61 a, København. Arr. Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Foreningen Sex og Samfund. www.klinisksexolgi.dk og www.sexogsamfund.dk

14th European Symposium in Group Analysis – Despair, Dialogue and Desire: The Transformative Power of the Analytic Group in the Movement From Despair to Desire Through Dialogue. August 18-22 2008. Dublin, Ireland. Arr. The Group Analytic Society, London, in co-operation with The Irish Group Analytic Society. www.dublin-gas-symposium.com

Foreningen Præst og psykoterapi – Cafésamtale: Mening i psykoterapeutisk sammenhæng v. cand. teol., fængselsterapeut Sofie Pedersen. Foredrag: At drage omsorg for sjælen v. psykoterapeut og forfatter, tidligere præst, Kirsten Sarauw. Åbent møde for alle interesserede 28.2.2008 kl. 17.00 i Sanderum Sognegård, Odense. Pris 100 kr. for aftensmad, kaffe og foredrag. Tilmelding nødvendig senest den 20. februar til Ilse Sand, sand@kurserogterapi.dk Jung Foreningen, København, foredrag – 3.4. 2008 Jungs svar til Job v. lektor Aksel Haaning. – 24.2. Søskenderelationer v. jungiansk analytiker Lisbet Myers Zacho. Alle Foredrag kl. 19.30-21.30 i Indre By Medborgerhus, Ahlefeldtsgade 33,

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Nordisk Marte Meo kongres 2008. Marte Meo foreningen i Norge arrangerer i 2008 kongres i Lillehammer nord for Oslo. Kongressen vil blive afholdt d. 28. til 30. maj. 6th International Congress of Cognitive Psychotherapy – June 19-22, 2008. Rome, Italy. www.iccp2008.com 25th Annual Conference of the International Association for the Study of Dreams – Dreams Without Borders. July 8-12, 2008. Montréal, Canada. www.asdreams.org/2008/index.htm

17th International Congress of Group Psychotherapy and Group Processes. August 24-29 2008. Rome, Italy. http://www.iagpcongress.org 11th Congress of the European Society of Hypnosis in Psychotherapy and Psychosomatic Medicine. September 17-21. Vienna, Austria. www.ish-web.org 5th World Congress of Psychotherapy – October 12-15, 2008. Beijing, China. www.wcp2008.org Oversigten er uden ansvar for Psykoterapeut Foreningen. Hvis du har kendskab til et arrangement, som ikke er med her, så send mig venligst oplysninger om det.

Susanne van Deurs

Bestyrelsesmødet den 2. oktober 2007 Til stede: Hele bestyrelsen inkl. suppleanter.. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Orientering. a. Dagligt liv på kontoret. b. Fyraftensmøderne. c. Etiksag. e. Omlægning af kasserer og regnskabsfunktionerne. f. Møde med uddannelseslederne den 9. oktober 2007. 3. Retningslinier for annoncering/medlemsservice. Enighed om at dette spørgsmål administreres af adm. leder og formand. I tvivlstilfælde kan en henvendelse forelægges bestyrelsen pr. mail 4. Medlemslogo. Der er et ønske om, at det fremgår af logoet ”medlem af foreningen af uddannede psykoterapeuter”. Forslag udarbejdes med respekt for de blå og røde streger og forelægges bestyrelsen. 5. Vedtægtsændringerne blev drøftet og rettet til. Enighed om at optagelsesudvalget og uddannelsesudvalget får forslaget til udtalelse og deres bemærkninger forelægges bestyrelsen til næste møde den 27. november. 6. Nyt fra udvalgene. A. Optagelsesudvalget: Orientering. B. Uddannelsesudvalget: Orientering. C. Bladudvalget: Foreningen indmelder sig i Dansk Fagpresse foreløbig for et år. D. Kursusudvalget: Orientering. E. Ad hoc udvalget vedrørende

sundhedsforsikringer: Initiativer til henvendelse til relevante selskaber og myndigheder skriftligt og personligt. F. EAP: Uden for dagsordenen blev Marianne Mærsk Møller valgt som suppleant for Stig Dankert Hjort. G. Ad hoc udvalg vedr. generalforsamlingen: Orientering. 7. Anskaffelse af større pc og fladskærm til brug ved bladopsætning. Bevilget op til 12.000 kr. 8. Forslag: Medlemskab indtræder den førstkommende første i den måned, hvor optagelsesudvalget har truffet sin afgørelse. Kontingent beregnes efter medlemskabets indtræden. Vedtaget. 9. Forslag om udarbejdelse af ny folder til orientering for klienter. Vedtaget. Udvalg nedsat med Hans Henrik, Stig Hoff og Mariane B. 10. Økonomi. Økonomisk oversigt fremsendes pr. mail snarest muligt. 11. De næste bestyrelsesmøder: 27.11. og 26.2.2008 12. Eventuelt. 1. Julefrokost den 10. december kl. 17 for bestyrelsen og kl. 18 for de øvrige. 2. Hjemmesiden: Aftalt at Stig Hoff skal gennemgå hjemmesiden m.h.p. ajourføring i samarbejde med formanden. ebs021007

Bestyrelsesmødet den 27. november 2007 Tilstede: Hele bestyrelsen. 1. Meddelelser. a. Orientering om evalueringsprocessen. Henvisning til foreningens hjemmeside. Diverse henvendelser om hjemmeside m.v. til medlemmerne. Vi var ikke repræsenteret på sidste EAP møde. 2. Foreningens logo for medlemmer. En grafiker skal udarbejde et forslag efter de retningslinier, der er angivet af bestyrelsen. 3. Mødet med SPUD. Formand og næstformand skal drøfte en evt. sammenlægning af de to foreninger med repræsentanter fra SPUD den 18. februar 2008. Emner til drøftelse var navn, økonomi, lokaler, administration og nye vedtægter. Forhandlingsresultatet skal godkendes af bestyrelse og en efterfølgende generalforsamling. 4. Økonomi. Der er fortsat en stor likvid kapital. Det må forventes, at der bliver et underskud i indeværende regnskabsår. Underskuddets størrelse er usikkert, men kan ikke på nogen måde true økonomien i foreningen. 5. Nyt fra udvalgene. Etikudvalget: Udkast til etikregler for uddannelserne blev uddelt. Det blev besluttet, at udkastet skulle sendes til uddannelsesudvalget til udtalelse, og at forslaget skal behandles på næste bestyrelsesmøde sammen med uddannelsesudvalgets bemærkninger. Der har meldt sig 5 medlemmer til at indgå i etikpanelet. De er indkaldt til et heldagsmøde i februar 2007. Orientering om to personsager. Uddannelsesudvalget: Udvalget har behandlet forslaget til vedtægtsændringer ved-

rørende optagelsesbetingelser, uddannelserne m.v. Bemærkningerne bliver sendt til bestyrelsen, så vi kan behandle dem på næste møde. Optagelsesudvalget: Bestyrelsen blev orienteret om afslag på en ansøgning fra Gestalt Akademiets organisationslinie. Bladudvalget: Der er nu etableret et redaktionspanel på 5 medlemmer, der vil træde i funktion til næste medlemsblad. Kursusudvalg: Intet nyt. Kursusprogrammet er fastlagt. Bestyrelsen har kun ros til udvalgets arbejde. 6. Generalforsamlingen. Sted: Nyborg Strand. Dato: 29. marts 2008. Kl. 11-12.30: foredrag af Anne Elisabeth Knudsen om kønsforskelle i hjernen mellem drenge og piger. Kl. 13: frokost. Kl. 14.15: generalforsamling. Kl. 19: middag med efterfølgende musik ved jazzduo. Afslutning senest kl. 22.30 – så alle, der ikke overnatter, kan komme hjem i rimelig tid. Kuvertpris til frokost og middag samt pris på overnatning skal fremgå af indkaldelsen. 7. Tekst til ny folder blev godkendt med enkelte ændringer. Winnie foranlediger trykning af folder. 8. Julefrokost. Samtlige udvalg er inviteret til kl. 17. 9. Brev til forsikringsselskaberne. Der forelå udkast til brev vedrørende terapi på traumatiske hændelser fra Stig D.H. og Marianne. Besluttet at arbejde videre med forslaget, således at det også kom til at omhandle sundhedsforsikringerne. Formanden mødes med arbejdsgruppen den 12. december 2007. 10. Eventuelt. Terapi – individuelt og for par er momsfrit. 11. Lukket møde vedr. personsag. ebs271107

Psykoterapeuten nr. 1, februar 2008

Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik B. Smith, formand Tlf. 3940 7323 E-mail: erikbsmith_7@hotmail.com Charlotte Degel Karl Jørn Flick Stig Dankert Hjort Stig Hoff Johansen Marianne Mærsk-Møller Erik Wasli Mariane Beicker, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Niels Thorning Christensen Fin Egenfeldt-Nielsen Merete Holm Brantbjerg, suppleant Erik Wasli, bestyrelsen Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Erik B. Smith, bestyrelsen Birgitte Mønsted, suppleant Uddannelsesudvalg Kis Nordahl, formand Erik Jarlnæs Anne Charlotte Harhoff Lise Peetz-Schou Inger Engelund Poulsen Susanne van Deurs, optagelsesudvalget Erik B. Smith/Marianne Mærsk-Møller, bestyrelsen

Kursusudvalg Sjælland: Anne Ahlefeldt-Laurvigen Janne Blarke Susanne van Deurs Pia Johanne Nielsen Margit Reenberg Jylland: Göran Bergström Else Ditlev Rikka Poulsen Gerda Rasmussen Fyn: Lissa Mortensen Hans Thykær Alex Semper Lone Aistrup Gitte Sander EAP Stig Dankert Hjort Bladudvalg Stig Hoff Johansen, formand Charlotte Degel, næstformand Bent Claësson Jytte Høj Hammer Winnie Haarløv Susanne van Deurs, redaktør

Næste bestyrelsesmøde: 26. februar 2008 Generalforsamling: 29. marts 2008 på Nyborg Strand Næste møde i optagelsesudvalget: 11. marts og 19. maj 2008

Husk at melde dig til spisning på generalforsamlingsdagen – senest den 3. marts Hvis du kommer til generalforsamlingen på Nyborg Strand den 29. marts, og du gerne vil have morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe/te med kage og/eller aftensmad, skal du huske at melde dette til kontoret, så maden kan blive bestilt til dig. Du skal også melde dig til, hvis du gerne vil høre foredraget om kønsforskelle hos drenge og piger om formiddagen. Se nærmere andet steds i bladet.

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Psykoterapeut Foreningen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K

Psykoterapeuten Nr. 1, februar 2008 16. årgang

Foreningsnyt og redaktionelt Formanden skriver .................................................................................................................... Generalforsamling, dagsorden og program .............................................................................. Velkommen til nye medlemmer ................................................................................................. Annoncering på hjemmesiden og i bladet ................................................................................. Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder ....................................................................................

3 60 62 62 82

Artikler: Traumearbejde med tsunamiofre. Af Ursula Fürstenwald ......................................................... Kroniske smerter og psykoterapi. Af Hanne Ellegaard ............................................................. Latter mod stress. Af Marie Gjerum .......................................................................................... Far, hvor bliver du af. Om udsatte børn. Af Jane Bykær ........................................................... Bjørnebanden – et isbjørnetræf. Om mandegrupper. Af David Beermann ................................ Psykoterapeut på den anden side af jorden. Interview med MPF Sophia Jensen. Af Susanne van Deurs .............................................................................................................. Dansk deltagelse i første internationale konference om SE-terapi. Rejsebrev. Af Flemming Kæreby og Jens Hardy Sørensen. .......................................................................

6 12 18 24 33 38 43

Information, debat Kort nyt ......................................................................................................................................

Boganmeldelser Bent H. Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi. Anmeldt af Eva Toft-Andersen .................. Kirsten Seidenfaden, Piet Draiby: Det levende parforhold – fra konflikt til nærvær. Anmeldt af Marianne Davidsen-Nielsen .................................................................................... Anne Bovbjerg, Espe Maria Kahler: Det traumatiserede barn. Anmeldt af Birgitte Thornsohn . Siri Erika Gullested, Bjørn Killinmo: Undertekster. Psykoterapeutisk terapi i praksis. Anmeldt af Jane Bykær. ............................................................................................................ Nye bøger .................................................................................................................................

49 52 54 56 58

Kurser og foredrag Kommende arrangementer i Psykoterapeut Foreningen .......................................................... Konferencer, møder m.v. ..........................................................................................................

63 81