Psykoterapeuten 2009 3 by Susanne van Deurs

Nr. 3 Oktober 2009

   

Temanummer om SEKSUALITET Seksualitet i terapirummet Seksualitet som metafor En tidligere prostitueret fortæller

Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560w E-mail: susvd@net.telenor.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2009. Annoncer og øvrigt stof 1. januar 2010, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl.

1/3 sp.

½ sp.

sp.

2/3

Hel sp.

Hel side

0/250

350

450

650

1200

400

550

600

800

1500

500

650

750

900

1700

650

800

900

1000

1850

Helsides: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm (Bladets mål: 21 cm x 25 cm) Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Kontrolleret oplag 07/2008 - 07/2009: 789 ex. Trykoplag dette blad: 915 ex. Abonnement kr. 200 Forside Gustav Klimt (1862-1918): The Kiss, ca. 1907. Detalje.

Tema: Seksualitet Jeg har i mange år vidst, at ‘Sex sælger’. Da jeg fx i sin tid satte en lille annonce i avisen efter prostituerede at tale med mhp. at skrive en bog om det, var pressen de første til at reagere. Eksemplerne er i øvrigt legio, tænk bare på hvilke sider på nettet, der er mest trafik, se billedbladenes forsider osv. Derfor ventede jeg meget stof fra medlemmerne, når temaet var seksualitet. Men til min overraskelse kom der kun to artikler og tilmed kun på opfordring. Det er jo tankevækkende – og noget lignende tankevækkende har den ene af forfatterne i øvrigt også gjort sig overvejelser om i sin artikel. Der er derfor i dette nummer for en gang skyld et ikke-medlem, der har fået plads i spalterne. Jeg læste hendes kronik i sommer og havde den i tankerne, hvis der var plads i bladet. Der er sikkert andre, der har læst den, men gør det bare igen – der står mere i denne udgave. Fyraftensmøder og kurser Det var i Århus, de var først med at lave fyraftensmøder, hvor medlemmer af Psykoterapeut Foreningen og andre interesserede psykoterapeuter kunne møde hinanden og tilbringe et par gode og inspirerende timer sammen. Det gjorde de allerede i foråret 2002. Inden for de sidste par år er desuden Odense og København kommet på banen, og nu indbyder også Aalborg og Ribe til oplysende og forhåbentlig hyggelige møder. Så er vi nærmest landsdækkende! Jamen, jeg er da imponeret – og dybt ydmyg over for, at dette og en masse andet i Psykoterapeut Foreningen ikke ville kunne lade sig gøre, hvis ikke foreningen havde så mange dedikerede og aktive medlemmer, der brænder for deres fag og for Psykoterapeut Foreningens formål med, at det skal anerkendes fra officiel side. Læs i øvrigt Stig Dankert Hjorts interview med EAP generalsekretæren Alfred Pritz på side 27. Han udtrykker, at for at de mange forskellige psykoterapeutiske retninger skal kunne enes og samarbejde, må man have ’meeting points’. Jeg ser i høj grad fyraftensmøderne som sådannne meeting points. Og bemærk så, at foreningen nu tilbyder kursus med selveste Ernesto Spinelli. Det er vi faktisk ret stolte af i det sjællandske kursusudvalg. Foreningsstof Der er i det hele taget god gang i foreningen. Et tydeligt tegn på dette er, at foreningsstoffet er vokset fra normalt to sider til fire i dette nummer. Temanummer om etik til februar Etik er Psykoterapeutens næste tema. Læs etikpanelets indlæg i dette og de to forrige numre, der er meget inspiration at hente. Deadline for artikler 15. december. Det øvrige stof 1. januar. Næste temaer Til maj skal bladet som allerede annonceret handle om supervision. Supervision kender I jo alle til, og det er naturligvis en sag der – mindst – kan ses fra to sider: supervisorens og supervisandens. Yderligere temaer er p.t. ikke fastlagt. Måske har nogen en god idé? Så send en mail på susvd@net.telenor.dk til: Susanne van Deurs Redaktør

FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER Bestyrelsen i foreningen har haft en travl tid. På heldagsmøde i juni besluttede vi en række tiltag, vi vil føre ud i livet frem til næste generalforsamling. Der er her i bladet flere forskellige indlæg fra bestyrelsesmedlemmer, der beskriver dele af det. Det største er en yderligere synliggørelse af kvaliteten i psykoterapeutuddannelsen. Dette projekt har vi besluttet at samarbejde med Reflektor om. Reflektor er det firma, der har forestået evalueringerne af uddannelsesstederne, og som derfor har et unikt kendskab til vores område, og da der også har været en stor tilfredshed med deres rolle i dette arbejde, er valget faldet på dem. Projektet går ud på at etablere en akkrediteringsordning for uddannelsesstederne, og vi er i samarbejde med Reflektor ved at udarbejde en drejebog, der er delt op i en række punkter. Første punkt vil alle medlemmer og uddannelsessteder komme til at møde i løbet af efteråret, idet dette punkt drejer sig om at undersøge grundlaget for at arbejde videre med en akkrediteringsordning. Vi vil sende spørgeskemaer ud til samtlige medlemmer og uddannelsessteder med spørgsmål til behovet for en kvalitetssikring, hvilke ydelser det skal omfatte, og om der er opbakning til sådan en ordning. Derudover vil vi gerne interviewe en række personer som fx ministerielle embedsmænd, repræsentanter fra Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening, udvalgte medlemmer, studerede fra uddannelsessteder og eventuelt brugere af psykoterapi. Akkrediteringsmodellen er en kvalitetsmodel, der baserer sig på ekstern og uafhængig bedømmelse af, om ansøgerstedet gør, som stedet siger det gør – både gennem egne beskrivelser og ud fra akkrediteringsstandardernes forskellige krav. Modellen er ikke bare et redskab til bedømmel-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

se, men et vigtigt værktøj til at styrke, sikre og vise den faglige, brugeroplevede og organisatoriske indsats hos ansøgerstedet. Vi ser dette skridt som en vigtig del af foreningens projekt med at få anerkendt psykoterapien og det arbejde, foreningens medlemmer udfører. Det er naturligvis et spørgsmål, om tiden egentlig er moden til et tiltag som dette, men holdningen i bestyrelsen er, at vi ikke har andet valg end at prøve, selvom vejen nok også kan blive lang og besværlig. På generalforsamlingen vil Reflektors direktør Poul Schou komme om formiddagen og tale om projektet. Og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at levere et godt oplysende materiale til grundlag for debat og videre beslutning på generalforsamlingen. Også på det årlige møde med uddannelseslederne vil Poul Schou holde oplæg om projektet. Derudover vil vi tale om samarbejdsmuligheder mellem uddannelsesinstitutterne og foreningen. Som det flere gange tidligere har været nævnt, har foreningen holdt møder med SPUD – som er en forening, der repræsenterer ti uddannelsessteder, hvoraf seks er evaluerede – om en sammenlægning. Efter en debat i bestyrelsen er det blevet besluttet, at vi trækker os ud af disse sammenlægningsforhandlinger. Hovedårsagen er, at vi egentligt ikke synes det er rimeligt, at SPUD der repræsenterer seks ud af de nok 26 uddannelsesinstitutter, der kan komme på tale, skal forhandle for alle. Vi vil i stedet lægge op til, at alle de uddannelsessteder, der er interesserede, kan indgå i et samarbejde med Psykoterapeut Foreningen om vores fælles mål: kvalificering og anerkendelse af psykoterapien. Dette vil blive nærmere drøftet på uddannelsesledermødet i oktober. Erik Wasli, formand

KorT nyT

PSYKOTERAPEUT MPF UNDERVISER I SPÆNDBARNSTERAPI I GRØNLAND

derviste i tre dage. Med os på turen var 200 slædehunde samt fangere, der sørgede for, at vi alle kom sikkert frem og tilbage – med videoudstyret pakket i dynen i en kuffert, der var bundet fast til slæden. Det var i det hele taget en fantastisk smuk oplevelse at gense Grønland, hvor jeg 1972-76 var børnehaveleder i Qeqertarsuaq. Det var som at komme hjem.” Kilde: Pressemeddelelse fra Familiehuset i Horsens samt Inger Poulsen. Foto: Per Algreen

I Familiehuset i Horsens, hvor psykoterapeut MPF Inger Poulsen er leder, har de længe arbejdet med og undervist i spædbarnsterapi. Spædbarnsterapi er baseret på den franske psykoanalytikers Françoise Doltos arbejde og går ud på at forløse traumer ved hjælp af præcise, konkrete og empatiske ord. Grundtanken er, at alt usagt binder energi, og at sandheden – fortalt på en nænsom og forstående måde – skaber en indre ro.

de to pionerer, og som fik besøget i stand, fortæller: ”Det er min erfaring, at mange grønlændere er optaget af spædbarnsterapi, og de har let ved at tage imod terapiens budskaber. Det gælder både børn, unge og voksne. Hertil kommer, at de grønlandske pædagoger og terapeuter, der skal udøve terapien, ofte har den nødvendige indre ro. Og de har let ved at identificere sig med det lille barn, hvilket er selve grundlaget for spædbarnsterapien.”

Denne sommer har Inger Poulsen sammen med cand. psych. Inger Thormann undervist personalet på behandlingshjem i Nuuk og Uummannaq. Cand. psych. Conni Gregersen, som selv arbejder med spædbørnsterapi på Grønland efter at have lært det hos

Rejsen i Grønland var meget spændende, fortæller Inger Poulsen og giver som eksempel: ”I Uummannaq underviste vi bl.a. personalet på børnehjemmet, og derfra kørte vi i fem timer med 10-12 hundeslæder ud til en lille bygd, Ikerassak, hvor vi un-

Pas på annoncehaj Med mellemrum udsender ’Dansk Internet Register’ breve vedrørende den ”… regelmæssige opdatering af Deres registrering …”. Men lad endelig være med at besvare henvendelsen – det kan åbne for en strøm af regninger! Underskriver man dokumentet med korrektur på oplysningerne, skriver man samtidig under på at betale 958 euro årligt i en bindingsperiode på tre år! Der er med andre ord ikke tale om en gratis optagelse, men om en klassisk annoncehaj-procedure, hvor manglende opmærksomhed og nærlæsning kan koste dyrt. red.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

KorT nyT  familien selv har til at klare belastningen i samarbejde med de professionelle.

MEDLEM AF PSYKOTERAPEUT FORENINGEN OPTAGET I KVINDERNES BLÅ BOG Psykoterapeut MPF Lisbeth Villumsen er foråret 2009 blevet optaget Kvindernes Blå Bog. Optagelsen er sket med følgende begrundelse: En fødsel er for de ﬂeste kvinder en kæmpe udfordring. Undersøgelser viser, at for ca. 20 % kan belastningen ved at blive forældre udvikle psykisk sygdom i et eller andet omfang. Lisbeth Villumsen har om nogen været med til at gøre denne udfordring mere overkommelig. Ved at italesætte tabuer om ”den lykkelige nybagte mor” har hun givet kvinder mulighed for at tale om de svære ting, der kommer op i familien efter et lille barns ankomst. Og da hun blev opmærksom på sammenhængen imellem kvinders og mænds far/mor-oplevelser og visse psykiske sygdomme, iværksatte hun et stort forebyggende arbejde via sundhedsplejen for alle tværfaglige grupper, der arbejder i feltet. Dette har utvivlsomt givet mange nybagte forældre en meget bedre start på forældreskabet. Ud fra forestillingen om at det er sundt at reagere på en overbelastning, har hun påvist, at det handler om at ﬁnde de endnu uopdagede ressourcer,

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Kriterierne for optagelse i Kvindernes Blå Bog er – ud over at være kvinde – at man har eller har haft en betydning for ligestilling mellem mænd og kvinder, at man har bidraget med nye vinkler, med forstyrrelser om køn og ligestilling i den offentlige debat og uden for det politiske rum, og/eller at man har haft konkret betydning for en kønnet forandring – i forståelse, viden debat, åbning etc.

TEMA I NÆSTE NUMMER ER

ETIK Etikpanelet har skudt gang i debatten om etiske spørgsmål, og nu er chancen her for at få dine tanker, overvejelser og spørgsmål på tryk, så du kan dele dem med andre medlemmer. Store og små indlæg er velkomne.

Kvindernes Blå Bog blev til for tre år siden på initiativ fra en gruppe fra fagbevægelsens uddannelser for kvinder. Den er ment som et modstykke til Kraks Blå Bog, hvor mere end 80 % af de optagne er mænd. Formålet er at rette op på denne skævhed og dermed forstyrre opfattelsen af, hvad der ’har betydning’.

DEADLINE FOR ARTIKLER 15. december 2009 ØVRIGE STOF 1. januar 2010 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

www.kvindernesblaabog.dk

N책r

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

TERAPEUTEN TÆNDES SEKSUELLE FØLELSER I TERAPIRUMMET Tekst og billeder: MERETE HOLM BRANTBJERG Hvordan reagerer vi, hvis klienten tænder på os seksuelt – og hvis vi mærker seksuel reaktion i vores egen krop? Hvad hvis klienten eller vi selv romantiserer kontakten mellem os – med underliggende ubevidst seksualisering? Eller hvis vi lytter til seksuelle overgrebshistorier og mærker reaktioner i vores egen seksualitet – fx sadistiske eller masochistiske impulser – samtidig med, at vi væmmes over historien?

uforenelig med terapi. Det er vigtigt, at dette princip stadfæstes, og at vi reagerer, hvis vi oplever, at den nødvendige afgrænsning ikke respekteres af os selv eller af kolleger. Men hvordan administrerer vi forholdet til seksualitet inden for denne etiske grænse?

I min erfaring som psykoterapeut dukker alle de ovenstående og ﬂere lignende udfordringer før eller senere op i terapirummet. Jeg har oplevet dem alle – og jeg har ledt efter redskaber, der kunne hjælpe mig til at mestre situationerne og dermed også etablere et normsystem om, hvad ’sund mestring’ af seksualitet kan bestå af.

En anden og mere funktionel løsning kræver, at vi kan mærke og rumme vores egne seksuelle sansninger og impulser og dertil knyttede tankemønstre – og at vi ﬁnder måder at anvende de derved fremkomne informationer konstruktivt i den terapeutiske proces, idet de under alle omstændigheder kan anskues som en del af terapeutens modoverføring.

I en kultur, hvor tendenserne er enten grænseoverskridende seksualisering af kontakt eller fravær af seksualitet i kontaktfeltet, betragter jeg ovenstående som en reel kollektiv udfordring, som det bliver ekstra vigtigt at beskæftige sig med som psykoterapeut, hvor vi bliver rollemodeller for, hvad ’sund mestring’ er.

Kønsfærdigheder Med baggrund i Bodynamic traditionen var jeg for en årrække siden initiativtager til udviklingen af begrebet ’kønsfærdigheder ’. I en gruppe kolleger1 udforskede vi, hvilke psykomotori-

Den etiske grænse Min grundholdning er – i overensstemmelse med Psykoterapeut Foreningens etikregler – at seksuel handlen mellem terapeut og klient er

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

En ’løsning’ er, at man som terapeut undgår eller fornægter egen seksualitet i terapirummet. Det vil føre til nedsat eller manglende sensitivitet over for den del af samspillet med klienten.

Steen Jørgensen, Sonja Fich, Ditte Marcher, Lisbeth Marcher, Lennart Ollars og jeg var alle bidragydere i gruppearbejdet. Alle var på det tidspunkt en del af lærergruppen på uddannelsen til Bodynamic terapeut. Udviklingen af jeg-funktionen kønsfærdigheder foregik 1999-2000. ’Kønsfærdigheder’ indgår nu som en ud af 11 Bodynamic jeg-funktioner – en model som navngiver hvilke psykomo1

“

Uanset hvilken historie, vi bærer med os relateret til seksualitet, ﬁndes det psykomotoriske potentiale i kroppen.

ske færdigheder, der støtter op om oplevelsen af kønsidentitet, kønsrolleidentitet, rumning af seksuel lystfølelse og manifestering af seksuel lyst. For mig blev dette et vigtigt element i min egen mestring af seksualitet og min udvikling som terapeut. At beskæftige mig med grundliggende færdigheder repræsenteret i muskulaturen støttede op om oplevelsen af ’sund mestring’. Uanset hvilken historie, vi bærer med os relateret til seksualitet, findes det psykomotoriske potentiale i kroppen, og med fokus på præcis dosering2 er det muligt at anvende denne kundskab til at støtte op om dannelsen af nye spor. At beskæftige sig direkte med de traumatiske spor udgør efter min opfattelse kun en mindre del af en psykoterapeutisk helingsproces. Den største udfordring ligger i, hvordan vi får åbnet op for nye neurale netværk og handlemønstre, som kan erstatte gamle automatiserede overlevelsesstrategier med nutidsforankret rumning og mestring. De fænomener, det kan være interessante at undersøge i forhold til seksualitet, kan være alt fra konkrete kropssansninger, følelsestilstande og arousaltilstande til tankemønstre. Hvis evnen til at rumme energien i lystfølelsen er nedsat, enten gennem opgivelse eller kontrol i muskulaturen,3 så presses vi typisk ind i automatiserede metoriske færdigheder, der knytter til muskelgrupper og specifikke muskler i kroppen. I Brantbjerg & Ollars 2006 findes en detaljeret gennemgang af jeg-funktionerne – herunder et kapitel om kønsfærdigheder. 2 Dosering er kernebegrebet i ‘Ressourceorienteret færdighedstræning’, som er den psykoterapeutiske metode, jeg udvikler i dag. Uddybning af begrebet dosering findes i Brantbjerg 2007 og 2008. 3 Opgivelse og kontrolmønstre i muskulaturen navngives i Bodynamic traditionen: hypo- og hyperrespons. Begge slags muskelrespons forstås som forsvars- eller mestringsstrategier, der hjælper os til at håndtere følelser og impulser, som det ikke er tilgængeligt for personen blot at rumme og eje – i kontakt med med den omgivne kontekst. Bentzen, Bernhardt & Isaacs 1997 og Brantbjerg 2005, 2007 og 2008.

stringsstrategier, som vanskeliggør eller standser en nysgerrig udforskning. De låste mønstre kan tage forskellige former – eksempler er overvældelse (“Jeg bliver overvældet og defensiv, når jeg mærker seksuel lyst i terapirummet”), undgåelse (“Jeg mærker stort set aldrig seksuel lyst i terapirummet”) eller overidentiﬁcering/ seksualisering (“Jeg får et kick ud af det, når seksualitet kommer frem i terapirummet. Jeg vil gerne have det bliver ved – for min skyld”). At undersøge de låste mønstre er lige så interessant og meningsfuldt som at undersøge de underliggende følelsestilstande, men også denne undersøgelse kræver en god nok rumningskapacitet. Rumning af seksuel lystfølelse I det følgende vil jeg beskrive eksempler på psykomotoriske øvelser, som støtter op om centrale nærværsfærdigheder, og som potentielt støtter op om rumning af seksuel lystfølelse. Min opfattelse er, at rumning af den stigning i arousalniveau, som seksuel lystfølelse indebærer, er den mest centrale færdighed i ’sund mestring’ af seksualitet i rollen som psykoterapeut. Hvis vi kan rumme energien i lystfølelsen – både når den er svag og lidt diffus, når den bare er livfuld, og når den er præget af høj arousal – så giver det mulighed for at - iagttage og undersøge fænomenerne med nysgerrighed - navngive dem enten internt i én selv eller ud i kontaktfeltet med klienten - reﬂektere over dem - vælge bevidst hvordan vi agerer ud fra dem. Følgende kropslige øvelser kan alle potentielt støtte op om evnen til at rumme seksuel lystfølelse, og de er alle anvendelige i terapirummet, enten som støtte til terapeuten uden at klienten involveres direkte eller som del af udvekslingen mellem terapeut og klient. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

ØVELSE 1 Sid på en stol – begge fodsåler i kontakt med underlaget. Mærk dine sædeknuder, lav små cirkelbevægelser rundt på sædeknuderne – mærk at cirkelbevægelserne også berører området omkring det fysiske balancepunkt lige foran 4.-5. lændehvirvel. Lav cirkelbevægelserne mindre og mindre, indtil du blot hviler ned i sædeknuderne. Mærk hvordan din vægt kommer ned til stolen og gulvet – og hvordan stol og gulv kommer op til dit sæde og dine fødder. Disse indledende instruktioner har til formål at etablere kontakt til færdighederne centrering og grounding. Lav et let skub med fødderne ned i gulvet. Skubbet udløser en bevægelse hele vejen op gennem kroppen – en kropslig rejsning. Skubbet kan laves med ydersiden af fødderne, hele foden og med indersiden af fødderne. Prøv alle tre versioner, så du danner din egen sansemæssige erfaring. Skubbet med indersiden af fødderne udløser aktivitet i muskler på indersiden af benene, bækkenbunden og bindevævsstrukturer hele vejen op på forsiden af rygsøjlen. Denne aktivering bringer således energi ind i områder af kroppen, som er centrale for rumning af seksuel lyst (og andre følelser), og støtter en kropslig bærekraft, der inkluderer sansning af dit køn. Skubbet med ydersiden af fødderne udløser aktivitet på ydersiden af benene og går videre op langs hele bagsiden af rygsøjlen. Denne aktivering støtter potentielt færdigheder som afgrænsning og handlekraft. Begge sæt færdigheder kan støtte op om evnen til at rumme seksuel lyst. Prøv det af. Er der en af versionerne, der støtter op om dels din sansning af seksualitet og dels din oplevelse af at have et rum at have den i? Vær opmærksom på dosering, når du laver øvelserne – de kan alle laves med større eller mindre kraft, langsomt eller hurtigt, lang eller kort tid. Præcis dosering kan gøre forskellen på, om en øvelse giver mening eller ikke. ØVELSE 2 En anden version af aktiveringen af indersiden af benene og bækkenbunden: Sid på en stol – begge fodsåler i gulvet. Læg dine håndflader på indersiden af dine knæ – og lad dine hænder/arme give modstand, når dine ben skubber indad. Mærk aktiveringen af dine inderlårsmuskler og din bækkenbund og eventuelt de nederste mavemuskler. Bevægelsen ’samler’ energien ind til dit centrum og dit køn. For nogle mennesker fungerer skubbet med fødderne bedst og for andre er skubbet med knæene bedst. Støtten til afgrænsning kan også etableres ved at lægge hænderne på ydersiden af knæene og lade knæene skubbe udad, mens arme/hænder gør modstand.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

“

Øvelserne kan ... både vække oplevelsen af ressourcegivende nye handlemuligheder – og de kan kalde historisk materiale frem.

Disse enkle øvelser er en konstant hjælp for mig til at bevare kontakt til og rumning af min seksualitet – i mit liv generelt og specielt når jeg arbejder. Min favorit er at skubbe indersiden af mine fødder ned i gulvet ganske let. Bevægelsen udløser sansemæssig kontakt til mit bækken og mit køn, og den støtter en oplevelse af at kunne bære og eje lystfølelse. I terapirummet er det en kropslig aktivitet, jeg kan foretage når som helst – og jeg gør det jævnligt. Jeg kan lave den kropslige aktivering uden at bringe opmærksomhed på det ind i det eksplicitte kontaktfelt – eller jeg kan lave aktiveringen og samtidig lære færdigheden fra mig ved at fortælle klienten, hvad der hjælper mig til at håndtere den sansning af seksualitet, der er til stede. Aktiveringen støtter for mig op om en sund jeg-du grænse, samtidig med at seksualiteten er tilstede. Inderlårsmuskler, bækkenbunden, mavemusklerne, hoftemusklerne og en muskel, der ’forer’ bækkenskålen indvendig, er de primære muskelgrupper, der støtter op om rumning af seksuel lystfølelse. Kontakt til denne kropslige container kan støttes på mange forskellige måder – og det vil være forskelligt, hvad der opleves støttende for hver enkelt, afhængigt af hvilke muskler, der er præget af kontrol eller opgivelse. Et par eksempler mere:

ØVELSE 3: En mavemuskel med vandrette muskelfibre (transversus abdominis) spiller en væsentlig rolle i etableringen af et kropsligt rum for seksuel lyst. For at etablere kontakt til musklen stil dig på alle fire – lad din mave hænge frit og saml derefter maven sammen. Du kan forestille dig, at du ’suger navlen ind’, eller du kan tænke på vandrette muskelfibre, der går helt ned til nederste del af maven, der trækker sig sammen. Gør det nogle gange – saml maven sammen, hold aktiveringen, mens du fortsat trækker vejret ind og ud, og slip aktiveringen igen. Stå eller sid og gentag bevægelsen, hvor du samler maven sammen. Husk dosering. Samlebevægelsen kan laves ganske småt og fortsat have en effekt. Nogle gange har den kun effekt, hvis den laves småt. Bækkenbunden og den vandrette mavemuskel arbejder sammen og aktiveres ofte sammen. Du kan eventuelt forstærke forbindelsen til bækkenbunden ved at samle benene lidt, sammen med samlebevægelsen i maven. Hold kontakt til åndedrættet. At samle maven sammen handler om at styrke oplevelsen af et rum. Det handler ikke om at holde vejret eller lave et rum, man ikke kan trække vejret i. Samlingen i maven, bækkenbunden og inderlårene støtter sansning af et konkret, muskulært rum, som seksuel lystfølelse kan være i. For mig har kontakten til den vandrette mavemuskel – specielt nederst i maven – været en vigtig brik til at etablere et trygt kropsligt rum for min seksualitet. Trygheden i, at jeg ved, at

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

jeg har et muskulært rum, som den seksuelle energiopbygning kan foregå og rummes i, betyder, at jeg har adgang til mere nysgerrighed og åbenhed i kontakt med klienterne omkring seksualitet. ØVELSE 4: Den muskel, som ’forer’ bækkenskålen indvendig, m. iliacus, styrer bevægelsen af bækkenet frem og tilbage og er således central for, hvilken stilling vi holder bækkenet i, dvs. bækkenhældningen. Med denne bevægelse kan vi bestemme, om vi bevæger kønnet frem, eller om vi trækker det bagud. Dette udgør en del af reguleringen af synlighed og sansning af seksualitet i et kontaktfelt. Stå med ’almindelig’ afstand mellem fødderne (skulderbreddes afstand hedder det i fagsproget) – bevæg dine ankelled og knæ og stå med let bøjede knæ. Bevæg dit bækken langsomt frem og tilbage – prøv yderpositionerne af – undersøg, hvad du synes om at have bækkenet og dermed også dit køn placeret i forskellige positioner. Har du en vanestilling? Er der andre positioner, der giver dig nye muligheder i forhold til sansning og rumning af seksualitet? Mærk efter, om du kan fornemme aktivitet i musklen. Den dækker hele indersiden af de store bækkenknogler. For mig opleves den som et indre rum i bækkenet – som to hænder, der holder om mit bækken indvendig. Fornem samtidig forsiden af korsbenet, som også udgør en del af det indre bækkenrum. Du kan starte opmærksomheden ved dit haleben (rør eventuelt ved det for at lokalisere det) – og mærk derefter forskellen på at lade opmærksomheden fortsætte fra haleben op på bagsiden af

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

korsbenet - eller op på forsiden. Prøv bevægelserne af siddende på en stol. Kan du finde en bækkenhældning, som støtter op om sansning og rumning af din seksualitet? Øvelserne kan kombineres, så man fx mærker samlingen i maven og bækkenbunden samtidig med, at man arbejder med bækkenhældningen. Mulighederne for udforskning er uendelige, og individuel selektion og dosering er afgørende for, at denne type øvelser er ressourceopbyggende. For mig optimerer sansningen af det indre rum i bækkenet min tryghed i forhold til seksualitet, som jeg også beskrev efter øvelse 3. Bækkenbevægelserne kan også vække min lyst – mit arousalniveau kan stige. Eller, hvis lysten allerede er vakt, og det mere er et spørgsmål om at være med den, så støtter sansningen af det indre muskulære rum denne væren. Sansningen af lyst kan bare være der, hvilket giver tid og plads til at lade den indgå som del af de fænomener, jeg registrerer i kontaktfeltet med klienten, og som jeg kan tage stilling til, om jeg vil inddrage som del af den eksplicitte terapeutiske udforskning – eller om jeg blot vil rumme den i mig selv og dermed lade den være del af de modoverføringsfænomener, jeg ikke sætter sprog på. Nye handlemuligheder Ovenstående øvelser har alle fokus på at støtte containment af seksuel energiopbygning gennem aktivering af specifikke muskelgrupper eller muskler. Øvelserne træner dermed evnen til selvregulering i forhold til seksuel arousal. Ingen kropslige øvelser virker ressourcegivende for alle mennesker – det kræver en aktiv udvæl-

gelse og præcis dosering at finde frem til, hvad der for hver af os optimerer vores nærvær, evne til rumning og selvregulering. Aktivering af psykomotoriske færdigheder vil altid røre direkte ved to lag af bevidstheden. Det ene er det oprindelige potentiale, der knytter til de aktiverede muskler. Det andet er den historie, vi hver især har oplevet i forhold til dette potentiale. Øvelserne kan således både vække oplevelsen af ressourcegivende nye handlemuligheder – og de kan kalde historisk materiale frem.

Hvis øvelserne laves uden opmærksomhed på dosering, kan de endda være retraumatiserende, fordi de meget præcist kan række ind i implicit hukommelse. Dette er baggrunden for mit fokus på individuel dosering og selektion. Ovenstående eksempler er et lille udvalg ud af et stort repertoire. Min væsentligste intention i denne artikel er at formidle noget af min egen erfaring med rumning af seksuel lyst og generalisere erfaringen, så den måske bliver brugbar for andre psykoterapeuter.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

“

Historien gentog sig i Psykoterapeut Foreningens regi tidligere i år. Kurset blev annonceret – og aflyst pga. for få tilmeldinger.

Selvregulerende færdigheder Optimalt udvikler vi os fra en tilstand i tidlig barndom, hvor kontakt med ’gode nok’ omsorgspersoner er afgørende for regulering af vores følelsestilstande, til udvikling af færdigheder, der muliggør selvregulering. I følge attachment teori vil adfærd, der opsøger hjælp til regulering af følelsestilstande, fortsat udløses i situationer præget af stress og angst. Denne mekanisme har vi med os hele livet. Forskellen er, hvor hurtigt vi kan skifte til at have adgang til selvregulerende færdigheder. Set i dette perspektiv har terapeutens selvregulerende færdigheder en afgørende betydning. Hvis jeg kan regulere min egen følelsesmæssige arousal, når seksualitet eksplicit eller implicit bringes på bane i terapirummet, så kan jeg tilbyde klienten en kontakt, der hjælper dem gennem skiftet fra søgen efter omsorg/hjælp �� (careseeking) til evne til selvregulering og udforskning (exploration). En undren I kølvandet på udviklingsarbejdet omkring kønsfærdigheder for ni år siden var jeg meget begejstret og entusiastisk. Jeg oplevede at have fundet en guldgrube – en mulighed for at støtte op om mestring af seksualitet på en måde, der fokuserede på selvregulering, sund afgrænsning og adgang til den livfulde energi i seksualiteten. Det vakte håb – både for mig selv i min egen proces, for mine klienter, der arbejdede med traumatisk prægede mønstre omkring seksualitet, og i et meget større kulturelt perspektiv. Jeg formulerede en kursustekst til et 2-dages kursus med titlen Køn, seksualitet og værdighed. Kurset blev gennemført i både Oslo og København – men med lave deltagerantal. I Stockholm og Amsterdam blev det aflyst pga. for få tilmeldinger. Jeg lever af at udbyde kurser, og

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

de andre kurser, jeg lancerer, får generelt mange flere tilmeldinger. Jeg valgte ikke at gentage annonceringen. Historien gentog sig i Psykoterapeut Foreningens regi tidligere i år. Kurset blev annonceret – og aflyst pga. for få tilmeldinger. Måske kunne kursusteksten have været bedre eller timingen osv. Det er altid muligt. Men jeg tror ikke, det er hele forklaringen. Jeg har talt med andre kursusudbydere, som har haft lignende erfaringer med kurser, der har sat fokus på seksualitet. Jeg er åben for muligheden af, at stilen i kursusteksten ikke ramte målgruppen præcist. Jeg er også åben for, at en færdighedstrænende metode for nogle virker for struktureret, for styret eller for belærende. Jeg er åben overfor feedback, og jeg sidder stadig tilbage med en undren og nogle tanker og forestillinger. Sårbart at se på egen seksualitet Jeg ved, det går tæt på at beskæftige sig med seksualitet – og måske går det endnu tættere på, når man gør det gennem egen kropslig sansning. Jeg ved fra mig selv, hvor meget sårbarhed og skam der kan være knyttet til at erkende og eje de dele af ens forhold til seksualitet, som ikke er fuldt funktionelle og alderssvarende – som ikke er vokset op til en voksen, fuldbyrdet seksualitet, som ikke har fundet en funktionel afgrænsning, men som er præget af enten tidligere traumer eller mønstre fra personlighedsudviklingen. Og måske er det ekstra skamfuldt, når man er psykoterapeut og formodes at kunne fungere i rollen som den, der er nogle skridt foran og kan hjælpe andre til at regulere deres følelsestilstande. Det er sårbart at ’se sig selv i kortene’.

Det er nærliggende for mange af os at etablere selvbilleder og adfærdsformer, der dækker sårbarhederne til, men som også har den uheldige konsekvens, at vi forbliver isolerede og ikke opdager, at det, vi slås med, er del af en meget større kollektiv problemstilling. På denne baggrund forestiller jeg mig, at det kan vække modvilje bevidst eller ubevidst at forholde sig til et kursus, der inviterer til udforskning af kropslige mønstre omkring seksualitet – både i terapeutrollen og generelt. En anden mulighed er, at en bevidst eller ubevidst modstand vækkes ud fra tidligere mindre hensigtsmæssige møder, vi kan have haft omkring seksualitet privat eller i professionelt regi, som kan indebære en naturlig forsigtighed eller skepsis over for, om kursuslederen eller terapeuten er i stand til at takle emnet og kontakten på en ordentlig måde. Vigtigt at se mønstrene En kropslig indfaldsvinkel har muligheden for at række bag om de etablerede selvbilleder og etablere kontakt til dele af os, som det ellers kan være svært at få adgang til med bevidstheden. Det giver en mulighed for at udforske mønstre, som vi måske ikke har opdaget hos os selv – vi mærker måske bare en diffus undgåelse. Det er én vej til at se ind i vores mønstre omkring seksualitet som psykoterapeuter. Der er andre. For mig er det ikke afgørende, hvordan vi gør det – men jeg synes, det er vigtigt, at vi gør det. Jeg er nysgerrig i forhold til, hvordan vi som faggruppe kan støtte hinanden i denne problematik.

Litteratur Bang, Susanne: Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper. København, Socialpædagogisk bibliotek Gyldendal 2002. Bentzen, M., Bernhardt, P. & Isaacs, J.: Waking the Body Ego 1 . I Macnaughton, I. (ed.) (2004): Body, Breath and Consciousness. Berkeley, California, North Atlantic 1997. Brantbjerg, Merete Holm: Ressourceorienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode. 50 siders artikel. København, egen udgivelse 2007. Brantbjerg, Merete Holm: Relationsaspektet i ressourceorienteret færdighedstræning. 30 siders artikel. København, egen udgivelse 2008. Brantbjerg, M.H. & Ollars, L.: Musklernes intelligens. Om 11 Bodynamic Jeg-funktioner. København, Kreatik 2006. Hart, Susan: Hjerne, samhørighed og personlighed. København, Hans Reitzels Forlag 2006. McCluskey, Una: To Be Met as a Person. The dynamics of attachment in professional encounters. London, Karnac 2005. Frederiksen, Dorthe Beck: Stol på mig. Seksuel tiltrækning og seksuelle grænseoverskridelser i den terapeutiske relation. København, Dansk Psykologisk Forlag 1996. Schore, Allan: The right brain and the relational unconscious. Psychologist-Psychoanalyst Summer 2008. Siegel, D. & Hartzell, M.: Forældre indefra. København, Akademisk Forlag 2006. Stern, D.: Det nuværende øjeblik. København, Hans Reitzels Forlag 2004.

Merete Holm Brantbjerg er afspændingspædagog og psykoterapeut MPF. Er medskaber af Bodynamic systemet og har arbejdet som underviser og individualterapeut i 30 år. Har speciale i Ressourceorienteret færdighedstræning som traumeterapeutisk metode.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

SEKSUALITET

METAFOR OG SYMBOL

SOM

MAGT, KÆRLIGHED OG SPIRITUALITET

Af FIN EGENFELDT-NIELSEN benet – eller op på forsiden. En sproglig eller billedlig metafor overfører betydning fra et område til et andet. Også handlinger og menneskelige relationer kan have metaforisk status. Fx handlingen ’at give fingeren’, relationen som (masse)voldtægt i krig (analt/ vaginalt) eller den handling/relation, vi i forbindelse med politivold kalder ’knippelsuppe’. I den klassiske psykoanalyse var seksualitet vel nærmest tilbøjeligheden til at opspænde energi, så der opstod et behov for denne energis afspænding. Såre væsentligt, idet denne aktivitetsform var en betingelse for, at vi kunne overleve, forplante og formere os. Vi var fælles med de fleste andre dyr om seksualitet. Før psykoanalysen tog især kirken eller staten og religiøsiteten eller moralen sig af denne drifts regulering, og mange sanktionsformer lejret i skyld og skam og uvidenhed samt frygt for retslige eller sociale sanktioner fandt indpas. Den indbyggede hensigt var vel i overvejende grad at regulere befolkningsvækst, slægtsrelationer og forsørgerbyrder. Psykoanalysen undersøgte og vurderede den

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

seksuelle drift ud fra videnskabelige kriterier, bl.a. for at komme uhensigtsmæssige teorier, hvis skjulte hensigt ofte blot var at sikre reguleringen gennem en styrkelse af den skyld og skam, der var omkring seksualitet, til livs. Psykoanalysens væsentligste hensigt var at øge menneskers frihed og mindske samfundsmæssig tvang. Allerede Platon gjorde i Symposion opmærksom på, at frihed i seksualitet betød, at folk lettere kunne føle sig politisk fri, og at det var forudsætningen for frie demokratiske samfundsformer. Den psykoanalytiske neuroseteori fokuserer netop på den ufrihed, som synet på seksualitet havde medvirket til at skabe. Seksualitet får hos Platon og siden hos Freud sin første metaforiske betydning, idet seksualitet og politik eller frihed kædes sammen sådan, at seksualitet, som den opfattes, betyder øget mulighed for frihed i samfundsformer. Det er vel temmelig indlysende, at frihed i én relationsform også styrker frihedsmulighederne i andre relationsformer.

Bernini: Den hellige Teresas ekstase

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Der er typisk tre områder, hvor seksualitet finder anvendelse som metafor:

og selvberoende borgere i et demokrati, hvor vi vælger de værdier, vi føler for.

1. Magt Det er min opfattelse, at magtstrukturer og -instanser i samfundet i stigende grad bruger seksualitet som metafor. Det gælder i det banalt vulgære, som at give fingeren, og i udtryk som fuck, skråt op, ’pikkeme’ etc.

2. Kærlighed Det er noget sjældnere, at seksualitet og kærlighed forbindes metaforisk i det offentlige rum, og når det sker, pakkes det ofte ind i forbrugerismens spændetrøje. Brylluppets mange ritualer er metaforer for, at kærlighed og seksualitet kan/skal forenes. Det samme er fortællingerne om prinsens forening med prinsessen, som den udfoldes i eventyr og i Familiejournalen eller Se og hør om Frederik og Mary m.fl. Desuden forbindes de så ofte og indlysende i digtning, at det næsten er overflødigt at give eksempler.

Det gælder indlysende i afsætnings og begærs øgende reklameadfærd, hvor alt fra læbestifter til bagdele vækker lystfantasier, der skal tvinge til købeadfærd. Shop-a-holisme er en sygdomsform, ganske mange er blevet påført af disse markedskræfter. Opspænding af begær og dettes tilfredsstillelse sker gennem vareudbud og falbyden af varer. Varen bliver libidinøs. Vi bliver kunder. Salgsdirektøren bordelmutter. Den nye drengemode, hvor bukserne hænger, så den nyopfundne kavalergang kan invitere, er en innovativ forlængelse af klædedragtens sædvanlige brug af seksuelle påtrykninger. Kvinders magtudøvelse havde tidligere nærmest patent på den magtanvendelse, der bestod i klædedragtens metaforiske ”kom-og-tag-mig”-krav, men nu bruger drenge også en”kom-og-tag-mig”metafor ved at vise vejen til en mulig indgang eller bare et lystområde. Mænds eller kvinders afmagt kan også demonstreres gennem klædedragten ved, at seksualiteten demonteres fuldstændig: burka og præstekjole kunne være eksempler herpå. Men også unisex mode som den, der eksempelvis kunne ses i Kina under formand Mao, kunne være eksempel på individets afmagt gennem forsøget på at demontere seksualiteten fuldstændig. Det kunne være interessant at undersøge den teori nærmere, om magtens strukturer og instanser har opgivet at benytte skam og skyld til at regulerer adfærd og i stedet har valgt grådighed og begær: Hvis vi hele tiden er småliderlige og købeliderlige, er vi glade og derfor godt stemmekvæg. Men vi er sandt for dyden ikke frie

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

3. Spiritualitet Seksualitetens substans er forvandling gennem relation. Det sker på det konkrete fysiske plan i kønsorganerne og i undfangelsen. Denne forvandling betyder også stoffets, kødets, kroppens forvandling hen imod det spirituelle. Sjælen undfanges i den kønslige akt og i livsforløbet. Ånden i orgasmen, kærligheden og medfølelsen, der kan være en udfoldelse af seksualiteten. I denne forvandling finder mennesket sin frihed, der udtrykkes i kroppens, begærets og samfundets mange manifestationer. Der findes talrige seksuelle metaforer for en sådan forvandling. Alkymiens forvandlingsbilleder, der leder frem til den endelige fornyelse i billedet af det kopulerende par, og Samantabhadra i kønslig forening med Samantabhadri, er måske de mest kendte. Også Berninis skulptur af Den Hellige Teresa, der gennembores af Amors pil, udtrykker den orgiastiske forvandlingsimpuls. I den buddhistiske tantra er foreningen metafor for den oplyste bevidsthed, hvor det kvindelige med sit køn som hulrum (Yoni) er metafor for den tomhed, der kan fyldes af det mandlige som metafor for kraften (Lingam). Tilsammen udgør de en slags potent tomhed, der er metafor for kønsaktens befrielse af livets iboende kreativitet. Kønnene rummer gensidigt hinanden. Seksualitetens forskellige former og udtryk bliver brugt som metafor for det oplyste moment. Når

seksualiteten generaliseres til kærlighed eller medfølelse, bliver den metafor for den oplyste tilstand. Enhver relation er ophævet og er ble-

vet til enhed eller helhed. Der er kun et nu, og i det nu er alt.

Jeg elsker dig med to slags kærlighed: en kærlighed af begær og en kærlighed fordi den er dig værdig. Hvad angår den begærende kærlighed, da består den i, at jeg kun er optaget af at ihukomme dig og ingen anden. Hvad angår den som er dig værdig, da består den i din borttagning af slørene så jeg kan se dig. Hverken for den ene eller for den anden tilkommer lovprisningen mig dig tilkommer lovprisningen i denne som i hin. Rabi´a fra Basra i 700 tallet. Oversættelse: Johs. Pedersen. I Verdensreligionernes hovedværker, Muhammedansk mystik.1923.

DEN TERAPEUTISKE RELATION SOM METAFOR FOR SEKSUALITET Den jungianske analytiker Rosemary Gordon holdt først i 1990’erne et seminar i Selskabet for Analytisk Psykologi i London, hvor jeg var så heldig at være til stede. Her fortalte hun om episoder fra sit mangeårige liv som analytiker og forfatter til flere højt estimerede afhandlinger om terapeutisk arbejde, og hun blev bl.a. spurgt, om hun ikke engang imellem kunne føle sig som en skøge, når den seksuelle overføring blev vældig hed. Rosemary Gordon svarede, at hun godt kunne forstå spørgsmålet. Efter en lille pause sendte hun spørgeren et kærligt smil og udtalte, at hun ret godt kunne lide den følelse. Den terapeutiske relation er på samme måde, som seksualitet kan være det, en metafor for forvandling hen imod større grader af frihed fra de tvangsformer, som kommer til udtryk i kroppens, begærets og samfundets manifestationer. Det er i det lys, at psykoanalysens eneste absolutte dogme, nemlig abstinenskravet, skal ses.

Den terapeutiske relations karakter af metafor nedbrydes og ødelægges, hvis dette dogme brydes, og der handles ind i relationen. Der er størst tabuisering omkring det at udleve seksualitet i denne relation, men abstinenskravet er langt mere omfattende og gælder enhver form for forførelse eller trussel mod den metaforiske karakter, som relationen har og skal have. Det betyder ikke, at forførelse ikke må finde sted. Det må den, ja det skal den måske, men den skal ses, tolkes og behandles som symbol eller metafor. Grunden er indlysende. Det er selve denne metaforiske realitet, der er behandlingsinstrumentet. Det er ud fra den, at større grader af frihed i forhold til krop, begær og samfundskrav kan finde sted. Det er fra dette meta-sted, at virkeligheden kan anes og forstås og derfor ændres. Vi får mulighed for at se vores neurotiske indlejrethed i vaner og andre tvangsformer fastholdt af frygt, angst, skyld og skam.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

er kortest. (Sygdommen til Døden). Jeg tror, at den terapeut, der selv søger mod friheden, går med et ben på mandens og et andet på kvindens vej sammen med sin klient. Terapeutens bevidsthed rummer som hans rum klientens krop og bevidsthed og skaber derved en forening, der kan være afsæt for undfangelse af nyt. Dette nye opstår ved, at klienten rummer terapeutens bevidsthed. For at grænserne skal holde – og det skal de – må relationen, og de

Samantabhadra og Samantabhadri

Det er vigtigt at understrege, at abstinens og neutralitet ikke er udtryk for følelseskulde eller ligegyldighed. Tværtimod spændes begær, seksualitet, ømhed og kærlighed op, således at de bliver drivkraft for vejen mod frihed for tvangsformer. Deres metaforiske karakter eller mulighed opdages. Heri ligger befrielsen. Og heri ligger terapiens mål, der, som jeg ser det, dybest set er spirituelt. Kierkegaards højeste - det religiøse - er ligeledes spirituelt. Han udtrykker også dette højeste som en tilstand af tro, tillid, hengivelse og sand frihed. Paulus’ ærinde er formentlig det samme, når han slutter et af sine breve til Korintherne med, at det højeste er tro, håb og kærlighed, og størst af disse er kærligheden. Vejen til denne tilstand går for manden gennem trods, der ses som hans særlige lidelse eller fortvivlelse. Kvindens vej går gennem hengivelse, der er hendes fortvivlelse. Kvindes vej

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Fin Egenfeldt-Nielsen var lektor på Københavns Universitet og i gymnasiet fra 1968 til 1998. Har klinisk uddannelse som jungiansk analytiker fra 1988 til 1998 i København og London. Diplom som specialist i psykoanalytisk psykoterapi i 2004. Medlem af Psykoterapeut Foreningen siden 1997. I foreningens etikudvalg siden 2002. Har praksis i København.

MIT LIV MED eller

PRO

Hvorfor jeg er en glødende fortaler for et forbud mod sexkøb Af LITA MALMBERG Jeg blev prostitueret som 20-årig. Min indgang til det var, som jeg ser det i dag, en blanding af indflydelse fra min opvækst, mine aktuelle livsomstændigheder og et møde med en gammel veninde, som levede i prostitution, og som fortalte mig om de store summer penge, der med lethed var at tjene i ’faget’.1 Jeg startede livet med at opleve tab. Mine forældre blev skilt, da jeg var et år, og jeg kom i pleje hos mine bedsteforældre. Jeg besøgte min far hver anden weekend – indtil han døde, da jeg var seks år – og min mor, når hun havde tid. Min mor havde giftet sig igen med en kendt pornoproducent, og jeg var ofte med nede i hans pornoforretninger eller i hans firma, når jeg besøgte dem. Det var sidst i 60’erne, og pornografien var netop blevet legaliseret i Danmark. Den var på det tidspunkt et udtryk for frigjorthed og fremskridt. Som 9-årig flyttede jeg hjem til min mor igen, efter hun blev skilt fra min stedfar. I årene derefter flyttede vi meget rundt. Til udlandet, tilbage til Danmark, fra sted til sted. Jeg har gået på ca. otte skoler i min folkeskoletid. Vi havde i familien et par onkler, som var seksualiserende i deres adfærd over for mig. Det kom til udtryk i berøringer, forsøg på kys, sigende blikke og fødder, der gned sig op ad mine Artiklen blev 26.7.09 i beskåret form bragt som kronik i Politiken. 1

ben under spisebordet. Jeg skammede mig frygteligt, når dette skete, og håbede, det ikke blev opdaget – jeg var sikker på, at det var noget, jeg foranledigede, og at alle ville blive vrede på mig, hvis det kom frem. Min mors og mit forhold var nærmere som veninder end som mor-datter, og hun betroede sig til mig om sine hyppige, men kortvarige, kærlighedsforhold. Hun valgte ofte mænd, som havde penge, og som hun af samme grund prøvede at holde ud så længe som muligt. Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17, sammen med en kæreste. Det holdt i to år. Nu sad jeg alene i en lejlighed, var sprunget fra gymnasiet og havde to fiaskoer på arbejdsmarkedet bag mig. Min familie havde store forventninger til min fremtid, men selv havde jeg svært ved at se, hvilken rolle i tilværelsen jeg skulle udfylde. Jeg havde meget lidt tiltro til mit eget værd som menneske og til, hvor i samfundet jeg skulle kunne være til nytte og opnå succes. Jeg følte, at jeg kom til kort, at jeg ikke passede ind. Jeg var sikker på, der var noget galt med mig. Escortpige Det var ikke et stort spring for mig at gå ind i prostitution. Min adfærd over for mænd havde længe været seksualiserende, fordi jeg på den måde fik en oplevelse af at være populær og Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

OSTITUTION følte, at de kunne lide mig. Jeg havde udviklet en evne til at fornemme, hvad andre mennesker ville have af mig, hvordan jeg skulle være, for at de kunne lide mig. Jeg var en kamæleon, der tog farve af omgivelserne, en people-pleaser. Denne skrøbelighed er en glimrende kvaliﬁkation for en prostitueret, og jeg ﬁk da også hurtigt succes i branchen. Jeg startede som escortpige sammen med min veninde. Vi annoncerede i Ekstra Bladet, og jeg husker ordret vores første annonce: ”To legesyge sexkillinger står til din disposition sammen eller hver for sig”. Enkelt og effektivt, og vi havde masser af sexkøbere. Efter en tid bakkede min veninde ud. Jeg var alene med en telefon, der ringede på alle tider af døgnet med spørgsmål om mit udseende – fx mine brysters størrelse – og med mænd, der stønnede i røret og prøvede at få gratis telefonsex. Det var ikke holdbart, jeg begyndte at blive sky over for telefonen. Det blev svært at besvare opkald.

måtte jeg foregive at klare mig på kontanthjælp, hvilket stemte dårligt overens med det faktum, at jeg boede i en formidabel penthouselejlighed i midten af København sammen med to andre. Jeg ved ikke, hvordan de kunne tro mine historier. Over for min omgangskreds bar jeg min prostitution som en krone. Der var fest og farver, hvor jeg var. Høje hæle, korte kjoler, fester, byture, rejser. Den ﬁk alt, hvad den kunne trække. Jeg levede et høj-proﬁl-liv – tilsyneladende stærk, uafhængig, sjov, spændende – og der var rigeligt med mennesker til at feste med mig og beundre mig. Fokus på sexkøberen Men selve akten, selve prostitutionen, var ikke sjov. At ankomme til hotellet, gå op og banke på værelsesdøren og gå i seng med hvem-der-nuåbnede-døren krævede en opmærksomhed på sexkøberen og en uopmærksomhed på mig selv, som jeg ikke kunne udholde i længden.

Så meldte jeg mig hos et escortbureau. Nu blev det nemmere. Jeg var fri for de evindelige telefonopringninger, de ydmygende udpenslinger af mit udseende, besvarelser af hvilke seksuelle ydelser jeg ville give samt diskussioner om priserne. Alt dette tog bureauet sig af – formedelst en tredjedel af det, jeg tjente. Det eneste, jeg skulle gøre, var at møde op på hotellet, tage tøjet af og så – nå ja, altså ... !

Det kræver måske en forklaring, for var det, fordi kunderne var forfærdelige mænd? Næ, de ﬂeste var såmænd meget almindelige og tilforladelige. Der var nogle enkelte, der var ubehagelige. Som prøvede at få mere end aftalt, eller som prøvede at liste kondomet af under akten. Der var enkelte, der blev truende eller ligefrem voldelige. Men de ﬂeste var det ikke. Der var oven i købet nogle, der ligefrem erklærede, at ”de ville få det overstået i en fart, så det ikke var så slemt for mig”!

Løgnen Min tilværelse var opdelt. Over for min familie

Set i lyset af at jeg, før jeg gik ind i prostitution, ikke havde holdt mig tilbage, når det gjaldt one-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

“

Jeg var alene med en telefon, der ringede på alle tider af døgnet med spørgsmål om mit udseende – fx mine brysters størrelse – og med mænd, der stønnede i røret og prøvede at få gratis telefonsex.

night-stands, kunne det så ikke være OK at bolle for penge? Jeg bollede jo alligevel. Men der er stor forskel. At gå i byen og more sig, møde én man tiltrækkes af og ende med at gå hjem med vedkommende er noget helt andet end at prostituere sig. Som prostitueret var mit fokus helt og holdent på sexkøberen. Det handlede om at aﬂæse, hvad der tændte ham, og hvad der bragte ham til udløsning så hurtigt som muligt. Det handlede om at lære at regne ud, hvad der skete i hans krop. Og om ikke at mærke, hvad der skete i min egen, ikke at mærke hans hænder på min krop, hans læber mod mine kropsdele, hans sved, hans lugt, hans penetration af min krop, ikke huske lyden af ham. Jeg lærte at lukke min krops signaler ude, at holde min hjerne beskæftiget andetsteds og at tøjle min lede og afsky. Men kroppen husker. Mine grænser begyndte at skride. At være nøgen og alene med en fremmed mand, som har betalt for adgangen til ens krop, er at være i en sårbar situation. Ofte gik jeg på kompromis med mig selv for at gøre det lettere, få det overstået. Eller fordi jeg var bange for, hvad han kunne ﬁnde på, hvis jeg ikke gjorde det.

Foto: iStock

Barprostitution Hvorfor holdt jeg ikke bare op? Tja – det var jo mit liv! Pengene købte mig plads i det fede bofællesskab, i den fede lejlighed, de købte mig det lækre tøj, festerne, byturene, den beundrende skare. Uden pengene – intet! Hvor skulle jeg ﬂytte hen? Hvordan skulle jeg forklare den drastiske ændring af min tilværelse for min familie? Hvad skulle jeg lave? Jeg havde ingen uddannelse, næsten ingen erhvervserfaring, jeg kunne ingenting, jeg var ingenting uden de penge. For prostitution giver ingen erhvervskompetencer,

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

“

Det handlede om at aflæse, hvad der tændte ham, og hvad der bragte ham til udløsning så hurtigt som muligt. Det handlede om at lære at regne ud, hvad der skete i hans krop. Og om ikke at mærke, hvad der skete i min egen ... man får højst lært at undertrykke sig selv, sine grænser og behov. Jeg besluttede at stoppe i escortbureauet. I stedet begyndte jeg at frekventere en såkaldt luderbar. Jeg fortalte mig selv, at det var nemmere. Dér kunne jeg møde sexkøberne først og kunne selv vælge, hvem jeg ville sælge mig til. Men jeg havde få sexkøbere i min barperiode. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at fortsætte. Arbejde og kæreste Og til sidst lykkedes det at holde op. En bekendt, som vidste, at jeg var arbejdsløs – men ikke, at jeg var prostitueret – spurgte, om jeg var interesseret i et midlertidigt job som receptionist i det firma, hun arbejdede i. De manglede en her og nu – ville jeg tage jobbet, til de havde fundet en fast? Jeg syntes ikke, jeg kunne undslå mig. Officielt var jeg jo arbejdsløs, og det ville have set mærkeligt ud, hvis jeg ikke var interesseret i at tjene lidt penge. Det viste sig, at jeg ikke alene var en glimrende receptionist, men at jeg også kunne bruges som sekretær. Jeg fik endda opgaver med at oversætte kursusmateriale fra engelsk til dansk. Efter et stykke tid blev jeg tilbudt fast ansættelse og takkede ja. Jeg oplevede, at jeg havde succes med det, jeg lavede – folk kunne godt lide mig! Jeg blev kæreste med en af de mandlige medarbejdere. Han boede i rækkehus med væg-til-væg tæpper og fyrretræsmøbler betrukket med hestedækken. Han var så velsignet normal! Jeg var sikker på, at dette var løsningen. Vi flyttede sammen, blev gift og fik børn. Jeg var 26 år. I samme øjeblik jeg startede på at arbejde, havde jeg en undskyldning for at sige nej til prostitution. Jeg skulle tidligt op, jeg var for træt – jeg

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

sagde nej med god samvittighed. Jeg havde før følt et pres, både fra mig selv og fra mine omgivelser, til at fortsætte i prostitution. Det var på grund af prostitutionen (og især pengene), at min omgangskreds syntes, jeg var så cool – eller det bildte jeg i hvert fald mig selv ind. Jeg har aldrig talt med dem om det. Jeg betjente nogle få sexkøbere i starten af mit nye liv, men jeg flyttede sammen med min kæreste efter få måneder, og dermed var det kapitel slut. Jeg flyttede fra byen, fra min omgangskreds, og jeg vendte aldrig tilbage. Problemer i det nye liv Men mit ægteskab gik ikke så godt. Jeg prøvede af alle kræfter at være ’normal’, det vil sige at tilpasse mig min mand og hans idé om, hvordan tilværelsen skulle se ud. Men også dét krævede, at jeg undertrykte mig selv. Jeg forstod det ikke! Hvorfor kunne jeg ikke bare slå mig til ro og ’opføre mig ordentligt’? Nu var jeg blevet gift, havde fået to børn, havde fast arbejde – hvorfor var jeg ikke lykkelig? Jeg startede i terapi og begyndte langsomt at lære mig selv at kende. Jeg gik i individuel terapi i næsten 10 år. Undervejs blev jeg skilt og gennemførte to uddannelser, samtidig med at jeg forsørgede to små piger. I dag kan jeg kalde mig socialpædagog og psykoterapeut. Jeg har fast arbejde, fast parforhold og to dejlige døtre. Så min lykke er gjort, historien endte godt, og de levede lykkeligt til deres dages ende ... ikke? Jeg beklager. Svaret er nej. Så nemt går det desværre ikke. At have levet i prostitution har en pris, og den betaler jeg stadig af på næsten 20 år efter, jeg har lagt prostitutionstilværelsen bag mig. Misforstå mig ikke. Jeg er lykkelig for, at jeg kom ud af prostitutionen, og mit liv er godt.

“

Det kræver hårdt arbejde at gøre kroppen tillidsfuld igen. At turde mærke sig selv fra bæltestedet og ned. For det betyder, at man må gennemleve afskyen, leden og smerten og få bearbejdet det. Ellers kan de gode, rare følelser ikke få deres plads. For mange lykkes det ikke.

Men noget i mig er i stykker. Det kan ikke repareres, men jeg har lært at leve med det.

sin sjæl for den, man elsker. Det kommer ikke af sig selv.

Kroppen husker Skadevirkningerne af prostitution kommer i etaper. Som prostitueret er man udsat for en øget risiko for kønssygdomme og uønskede graviditeter (kondomer kan gå i stykker). Man har en øget risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold og for at blive voldtaget. Og det er svært at gå til politiet og anmelde en voldtægt. Hvordan kan man bevise, at sexkøberen tvang én til andre og flere ydelser, end det var aftalt på forhånd? At han tiltvang sig adgang til éns krop mere end den ene gang, der var betalt for? Derudover er der i vores retssystem en tendens til, at mænd får rabat på straffen, når det ’kun’ er en prostitueret, de har voldtaget.

En uventet berøring får mig til at stivne, lukke af, og min hjerne går straks i gang med at finde undskyldninger for at få stoppet det, inden den fører videre til – gud forbyde det! – sex. Jeg må bevidst minde mig selv om, at det er min mand, som jeg elsker, og som elsker mig, og som aldrig vil overskride mine grænser, aldrig få mig til noget, jeg ikke har lyst til, og langsomt slapper min krop af, mærker, at hans berøring er god, og vender sig ind mod ham.

Der er angst forbundet med livet i prostitution. Angst for voldelige kunder, angst for at blive opdaget og ligefrem angst for at blive slået ihjel af en kunde, der går amok. Selve sexakten, som mange prostituerede lægger krop til mange gange om dagen, slider på kroppen, og problemer med underlivet er en gene, mange prostituerede lever med på jævnlig basis. Og prostituerede har en øget risiko for at ende i misbrug af alkohol eller stoffer, fordi der skal noget til at dulme smerten fra (selv)undertrykkelsen. På længere sigt opleves skader som for eksempel vanskeligheder ved at få og fastholde nære relationer og vanskeligheder ved at have seksuelle relationer. Det at have ladet sine grænser overskride i en grad, hvor man har tilladt vildt fremmede at ligge stønnende og svedende oven på sig, at have ladet sine kropsåbninger penetrere af den ene fremmede mand efter den anden, gør, at man igen skal lære at åbne sin krop og

Gang på gang må jeg bevidst minde mig selv om, at jeg gerne må sige nej. Gang på gang må jeg bevidst minde mig selv om, at jeg gerne må fylde det, jeg fylder, i en sexakt. Jeg behøver ikke levere varen. Jeg må gerne tage den tid, det tager, for at det er godt for mig. Gang på gang må jeg bevidst minde mig selv om at mærke efter og ikke bare levere varen for at få det overstået. Ellers går jeg jo glip af alt det gode. Når en mand flirter med mig, svarer min krop somme tider automatisk tilbage med en seksualiserende adfærd, indtil jeg opdager, hvad det er, den gør, og får det stoppet. Når jeg møder mænd, der interesserer sig for mig, kan lide mig, vil lære mig at kende, viger jeg tit tilbage. Hvad skal jeg levere her? Hvilken bid vil de have af mig? Indtil jeg husker, at jeg selv kan sige stop, når de ikke må komme tættere på. Det kræver hårdt arbejde at gøre kroppen tillidsfuld igen. At turde mærke sig selv fra bæltestedet og ned. For det betyder, at man må gennemleve

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

afskyen, leden og smerten og få bearbejdet det. Ellers kan de gode, rare følelser ikke få deres plads. For mange lykkes det ikke. Myterne Hvor var det nemt for mig at gå ind i prostitution. En tur ind til Rådhuspladsen, ind på Ekstra Bladet, penge på bordet og vupti, så var jeg prostitueret. Hvad skulle samfundet gøre uden prostituerede? Myterne er talrige: ”Der ville være ﬂere voldtægter, hvis vi ikke havde prostituerede”. Vrøvl. Den samfundsgruppe, der er mest udsat for voldtægt, er prostituerede. Voldtægt har i øvrigt ikke noget med sex at gøre, det har noget med vold og følelsen af magt at gøre. ”Mænds seksualitet er anderledes end kvinders. Mænd har brug for deres udløsning for at kunne fungere”. Patetisk sludder. Det er simpelthen en grov undervurde-

ring af mænd at påstå det. ”Nogle mænd vil ikke have adgang til sex, hvis der ikke ﬁndes prostituerede”. Nu er det sådan, at kun otte procent af sexkøberne køber, fordi de ikke mener, de kan få sex på anden vis.2 Og nu er det altså også sådan, at mænd ikke har en gudsgiven ret til udløsning, ligesom kvinder ikke har det. Og slet ikke når det har så store konsekvenser for dem, der lægger krop til. Samfundets liberale holdning til prostitution gør, at det er nemt at blive prostitueret. Men det er ikke så nemt at komme ud af det igen, for prostitution bliver godt nok betragtet som et socialt problem, men også som et individuelt problem, altså med andre ord: Det må den enkelte selv ligge og rode med! Næsten samtlige politiske Claus Lautrup: Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse - en sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder. VFC Socialt Udsatte 2005 2

Foto: iStock

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

“

Prostitution er farligt for de prostituerede. Prostitution ødelægger liv.

partier udviser en skræmmende tendens til ikke at turde begrænse sexindustrien. Hvorfor mon? Kan det hænge sammen med, at sexindustrien er en betydelig pengemaskine? Eller er problemet for kontroversielt, rykker det for meget ved de vante myter om prostitution? Prostitutionen siver ned i ungdomskulturen, og unge bytter sex for penge, tøj, mobiltelefoner osv. uden en chance for at kunne gennemskue konsekvenserne. Prostitutionsdebatten Inden for de sidste par år har prostitutionsdebatten blomstret i Danmark, og dette har affødt en interesseorganisation af aktive prostituerede, som kæmper for deres ret til at være prostituerede. De argumenterer for retten til at bestemme over egen krop og for, at prostitution bliver anerkendt som et erhverv. De argumenterer også med, at de trives i prostitution og ikke mærker skadevirkninger af det. Først må jeg sige, at det glæder mig på deres vegne, at de har det godt. Men så må jeg tilføje, at der uden tvivl også sidder et par 90-årige et eller andet sted, der har røget, siden de var ti år gamle og har det fint med det; ingen rygerlunger, intet hjerte-kar-besvær. Alligevel har vi rygerloven. Man kan med garanti også grave nogle mennesker frem, som har reddet livet ved ikke at køre med sikkerhedssele. Alligevel redder påbuddet om at køre med sikkerhedssele mange menneskeliv hvert år. Der vil altid være eksempler på mennesker, der slår alle odds. Vi kan ikke lade tusinder komme til skade, fordi nogle enkelte klarer sig godt. Og hvem siger i øvrigt, at de klarer sig godt? Hvor kan de vide det fra? Med respekt for at det går dem godt her og nu, vil jeg sige, at senskaderne fra prostitution kan manifestere sig flere år efter, man har forladt prostitutionen.

Jeg køber ikke den med, at næsten ingen tager skade. Det bilder man bare sig selv ind for at overleve i prostitutionen. Det gjorde jeg også. Og kunderne bilder sig selv det ind for at retfærdiggøre deres sexkøb. Nogle spørger indigneret til, hvad ældre (mænd) og handikappede (mænd) skal gøre, hvis de ikke kan gå til prostituerede. Der er sågar socialarbejdere, der hjælper disse grupper med kontakt og transport til prostituerede. Mit svar er, at det er uhørt, at én udsat gruppe skal have seksuel udløsning på bekostning af en anden udsat gruppe. Seksualvejledere kan instruere i brugen af sexhjælpemidler eller selvtilfredsstillelse, men det er grusomt at kræve, at en gruppe borgere må masturbere i kropsåbningerne på en anden gruppe borgere mod betaling, uanset alderdom eller handikap. Prostitution er farligt for de prostituerede. Prostitution ødelægger liv. Jeg siger: Stop udnyttelsen af kvinder! Lad ikke sexkøberes bekvemmelighed ødelægge flere kvindeliv. Lad os få en lovgivning, der forbyder sexkøb, og lad os få de tiltag, der skal til for at hjælpe kvinder ud af prostitution og give dem mulighed for en værdig tilværelse. Det kan kun gå for langsomt.

Lita Malmberg er 45 år. Hun er uddannet socialpædagog og eksistentiel krop- og psykoterapeut og arbejder med socialt udsatte, bl.a. prostituerede og misbrugere.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Working towards a

EUROPEAN ACADEMIC STRUCTURE FOR PSYCHOTHERAPY En samtale med professor, Dr. Alfred Pritz INTERVIEW Af Stig Dankert Hjort© Alfred Pritz er født i 1952 i St. Lorenzen i Østrig. Han er uddannet psykoanalytiker og grundlægger af og direktør for Sigmund Freud Universitet i Wien, ligesom han er præsident for the World Council for Psychotherapy. Siden 1991 har han været en central skikkelse i the European Association for Psychotherapy, hvor han på forbilledagtig og inspirerende vis har udfyldt posten som generelsekretær. Alfred Pritz er endvidere redaktør af en række centrale tysksprogede værker om psykoterapi. Samtalen fandt sted i juni 2009. Stig Dankert Hjort er Psykoterapeut Foreningens repræsentant i EAP.

Dr. Alfred Pritz, first I wish to thank you for making this conversation possible. It is well known, also in Denmark, that you, as a trained psychoanalyst and a group analyst, for many years have been closely observing the evolution of psychotherapy in both Eastern and Western Europe as well as around the world. In many different ways, you have worked actively for the profession of psychotherapy, first on the European level in the European Association for Psychotherapy (EAP) and later also on the international level in the World Council for Psychotherapy (WCP). Here is my first question: Since Sigmund Freud founded psychotherapy as a science in the 1880s we have seen the rise of a lot of competing psychotherapy modalities. Do you think it is reasonable to expect that all these modalities, with their very different views of human nature, can cooperate and in future reach a common ground of defining psychotherapy?

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

- In many respects we observe already the collaboration of methods, for instance in the European Association for Psychotherapy and in the World Council for Psychotherapy. From many empirical research data we also know that in their concrete practice psychotherapists often integrate different approaches according to their understanding of the patient’s conflicts and solutions. In future, the dialogue about efficiency will also will bring us to more common ground between the methods. What do you suggest that a national psychotherapy association can do to support such a step forward? - The most important activity is to provide a ‘meeting point’: congresses, symposia, discussions, common print news, the Internet etc. It is evident that there are no psychotherapy methods that are superior to others but some have more research traditions. I can mention psychoanalysis and cognitive behavior therapy. But others also have advantages that have to be explored and made more explicit. It is a fact that demands on psychotherapy and demands on training of psychotherapists vary a lot in Europe and in the world. Do you think it is possible to expect that there can be international agreement on these topics so it will be possible not just to define psychotherapy as such but also to define the profession of psychotherapy? - There is already an agreement in the EAP. We have 6000 psychotherapists from the whole of Europe that have applied for a European Certifi-

cate of Psychotherapy (ECP). We have implemented a World Certificate similar to the ECP and we are evaluating institutes all over Europe concerning their training procedures. What do you suggest that the association of psychotherapy in a specific country, for example Denmark, can do to support the evolution in that direction? - Transparency enables colleagues to look at each other – and to learn from each other. In Denmark there has for many years been cold air between the associations of psychiatrists, psychologists, and psychotherapists. While psychiatrists and psychologists now seem to have found a common ground for cooperation about their own authorization and training, they seem to make a common front against trained psychotherapists and have proposed to reserve the word ‘psychotherapist’ for their own ranks. In the eyes of some people this casts a dark shadow over the work of psychotherapists. Ideally speaking, there should be an equal cooperation between professionals from these three sciences to the benefit of clients, relatives, and the society. - This fight is both a European one and a global one. Psychotherapists must understand that to succeed they have to fight for their rights actively! And there are some examples that it

is possible, for instance in Austria where psychotherapy since 1990 has been an independent profession. This was not achieved by passivity but by actively informing the politicians in parliament and working with the media. These are the two main groups to approach. Do you know this conflict from your own experience? Do you have any ideas or experiences on how it could be solved, or what else can be done about it? - Yes, I was myself in the front line of this fight and it took all my energy for some years but we won! Dedication is necessary as well as colleagues who can translate our interests to the politicians and who are flexible in negotiations without losing the core message. Can you briefly tell me the story and the main ideas behind the foundation of the Sigmund Freud University? - The foundation of the Sigmund Freud University was a consequence of our fight for a law on psychotherapy: it gave us a strategic possibility to introduce psychotherapy as an academic discipline. We now have a bachelor degree in psychotherapy, a master degree, and a doctorate in psychotherapy science. In the BA and MA programs training requirements are included, i.e. work with patients under supervision, training therapy, and theory. The doctorate is reserved for research topics, empirically and also with qualitative methods according to the research question. We started five years ago, got the accreditation from the state four years ago, and we now have 650 students with both a German-speaking program and an Englishspeaking program. Four weeks ago, we also got accreditation for our branch in Paris from the Austrian accreditation commission as well as

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

from the French accreditation commission, and we will officially start the BA and MA programs in psychotherapy in Paris this October. We are working towards a European academic structure for psychotherapy! Every year The Sigmund Freud University offers a Summer Course for students from all over the world. What is the idea behind such a course and what do you think a student from abroad can gain from such a course? - We offer this course for people who want to get to know our work and can only come for one or two weeks, though some stay for up to four weeks. It is a mixed program with self-experience, theory and research information. At the Sigmund Freud University, there is a special Eastern European Institute. What is the purpose of this institute? - The Eastern European Institute develops our contacts to Russia, the Ukraine and other Eastern European countries. We recently held a very interesting congress on Eastern European versus Western European mentalities.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Dr. Pritz, how do you, with your experience and from the present situation, vision the future of psychotherapy? In Western Europe? Eastern Europe? Worldwide? - Western Europe has a quite well established network of psychotherapists. When they learn to work together, psychotherapy will play an important role in health care, prevention, and in the social field. Psychotherapists have a lot of knowledge from their experience. It should be better communicated to the public. In Eastern Europe, the number of psychotherapy training institutes is now growing rapidly. In some countries like the Ukraine there already exist more than 50 institutes, on their way to be able to compete with Western standards. They use Western methods but they also have their own traditions that have to be integrated. Cultural sensitivity from our side is necessary, by the way, not only in Eastern Europe. Every third year, the World Council for Psychotherapy offers a World Conference with thousands of participants from all psychotherapy approaches. The last one took place in 2008 in Beijing, China; the next one will be in 2011 in Sydney, Australia, then in 2014 in Durban, South Africa. In between, there are regional continental congresses, this year in Lima in PerĂş, Lisbon in Portugal and Chandigarh in India. Great places for meetings!

â&#x20AC;&#x153;

Psychotherapists must understand that to succeed they have to fight for their rights actively! And there are some examples that it is possible, for instance in Austria where psychotherapy since 1990 has been an independent profession. This was not achieved by passivity but by actively informing the politicians in parliament and working with the media.

LYKKE I LISSABON Board Meeting og konference i EAP Det var med en hel del spænding jeg den 1. juli steg på ﬂyveren i København for at tage til EAP-kongres i Lissabon. Jeg var med kort varsel ugen før blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at deltage, da jeg er i bestyrelsen for vores forening og i bestyrelsen i SPFD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark). Det internationale arbejde virker spændende på mig, og jeg mener, det er vigtigt, vi er med, men jeg havde jo ikke set det i funktion overhovedet. Kongressens titel var Meanings of Happiness and Psychotherapy – der var allerede lidt at tænke på der. Board Meeting Inden kongressen begyndte den 2. juli var der EAP Board Meeting om det internationale samarbejde. Første Board Meeting var kl. 13 på hotellet, og vi var vel ca. 50 deltagere. Mødet blev ledet af formanden, Mony Elkaim, med Alfred Pritz, General Secretary, ved hans side. Se interview med Alfred Pritz andetsteds i bladet. Det er to fysisk vældig store mænd, der begge har været i det internationale arbejde i mange år, og Mony bød på sin meget pæne og dejlige facon velkommen til alle og mødet var i gang. Mødets mest spændende indhold var en gennemgang af, hvordan det går i de forskellige lande med at få psykoterapien godkendt som et særligt fagområde. Vi hørte om, hvor svært det egentligt er i Europa at få anerkendelse af vores fag. Fra Frankrig fortalte Serge Ginger, som har arbejdet på denne sag i mange år og har bombarderet regering og politikere med cases og andet materiale, at han troede, de var kommet tættere på en anerkendelse. Men pga. forskellige sam-

mentræf bliver dette lige pludseligt ændret, så den registrering, de havde arbejdet hårdt på at få, blev udskudt på ubestemt tid. Italien fortalte om lignende vanskeligheder, og det gjorde andre lande også. Det ligner lidt vores danske ikke-accept af titlen, og derfor virker det endnu mere vigtigt med den proces, som Psykoterapeut Foreningen er i gang med: At få en ofﬁciel godkendelse af vores erhverv! Alle var enige om, at det er besværligt, og at det er vigtigt med lobbyarbejde for at få politikere til at forstå vigtigheden af vores fag. En anden sag, vi brugte megen tid på, var Template (skabelon) for a National Psychotherapy Law, hvor der blev ændret på teksten enkelte steder. Her var der stor diskussion om, hvordan de syv år, der danner grundlaget for uddannelsen, skulle sættes sammen. Som jeg forstod det, blev konklusionen, at det kræver mindst en 3-årig godkendt grunduddannelse, svarende til en mellemlang uddannelse, og en 4-årig psykoterapeutuddannelse for at man kan godkendes. Da uddannelserne i de forskellige lande er vældig forskellige, skulle der i udformningen af skabelonen tages hensyn til alle, og Mony Elkaim havde en stor opgave med at få alle tilfredse med ordlyden, men det lykkedes ham på hans meget ﬁne facon. Næste dag fortsatte med at få alle de lande, der havde søgt optagelse i EAP, godkendt og høre nyt fra alle de forskellige grupper, der arbejder rundt om i EAP med forskellige temaer, bl.a. Unity of Psyhotherapy – Basic Principles of General Psychotherapy, som jeg selv deltog i. Her nåede vi frem til, at alle deltagerne skulle skrive

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

til EAP om, hvad de mener, der er det vigtigste princip i psykoterapi. Det vil vi tage op på bestyrelsesmødet her i august, så vi kan svare på det.

satte, så jeg kunne forstå. Vældig inspirerende og fint opsat med fire kasser: en med Behavioural Level, en med Historical Level, en med Experiental Level og den sidste med Intrapsychic Level. Vi gennemgik så en case udfra disse fire levels, og de styrede og forklarede flot, hvordan de så på det.

Jeg var vældig glad for, at Stig Dankert Hjort havde lavet en oversigt over alle de forkortelser, de bruger – ca. 55 – ellers havde det været endnu sværere at følge med.

Næste indslag, jeg hørte, var Rage and Destruction af Happines med italieneren Theodore Itten, som også havde sagt en del på møderne dagen før – et fint og muntert oplæg, selvom det handlede om vrede.

På dette tidspunkt var Erik Wasli ankommet, og vi deltog i diverse møder sammen. Til sidst men ikke mindst skulle der vælges en ny præsident for EAP. Adrian Rhodes fra UK blev valgt, og Mony Elkaim fik en livslang ærespost. Konference Så kom vi til den faglige del, der blev indledt af Alfred Pritz, som talte om On Depression, Happiness and Humor. Han virkede noget træt, hvilket jo er helt forståeligt efter to dages intense møder, og efter hans indlæg var der en reception, hvor jeg mødte ham, og han udtalte, at han syntes, det var et besværligt emne, og han var træt. Nu var der vel ca. 300 deltagere, og der var reception på Mae d´Agua, en vandviadukt, der er moderniseret og vældig flot. Et fint arrangement. Næste dag valgte jeg at deltage i en workshop om familieterapi, der hed Too Happy to Eat, Too Sad to Stop? Eating Disorders in Family Therapy. Den blev afholdt af tre portugisere, men heldigvis talte en af dem engelsk og over-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Jeg nåede en workshop til om Ericksonian Hypnosis, inden jeg drog hjem – fyldt af inspiration og med stor lyst til at deltage i det internationale samarbejde.

Karen Kaae

Psykoterapeut MPF Bestyrelsesmedlem

KONFERENCER MØDER FOREDRAG M.M. Desværre blev der denne gang ikke plads i bladet til hele oversigten over konferencer og foredrag m.v. Noget af den kan ses side 76. Resten bringes på www.psykoterapeutforeningen.dk > Kurser og foredrag, hvor den i øvrigt lejlighedsvist opdateres.

Mindeord ved

Karsten Sejr Jensens død

arstens hustru, familie og venner har lidt et smerteligt tab. Jeg må blot tale på vegne af kredsen af mennesker med forbindelse til C G Jung Instituttet København i ind- og udland; der er vi mange, der vil savne vennen, kollegaen, læreren, supervisoren, analytikeren. Karsten var et sjældent elskeligt menneske, meget vidende og fyldt med varme og humor. Jeg har kendt ham i over tredive år, og vore skæbner har været dybt sammenﬂettet: Han var den allerførste ”kontrol”analysand i mit eget uddannelsesforløb, og han blev en af de første analytikere med diplom fra C. G. Jung Instituttet i København i 1987. Han drev siden privat praksis, og han har altid været engageret i Jung Instituttets uddannelse, undervisning og foredragsvirksomhed.

Karsten bidrog med to vægtige artikler til antologien Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark, København 2000. Men som oprindelig historiker og religionshistoriker havde han også andre specielle interesser – i 1988 udgav han bogen Trolddom i Danmark 1500-1588 om de danske hekseprocesser – og så var han en stor samler af etnograﬁske genstande. Især udviklede han sig til en internationalt anerkendt specialist i de indonesiske krisser – nogle særlige symbolsk ladede våben, som han også udgav en rigt illustreret bog om i 1998, og i 2007 en engelsksproget CD. Nævnes må også hans livslange interesse i kiromantik, analysen af håndens linjer. Karsten bevarede under sin sygdom en åndens klarhed og integritet til det sidste, ja, det var, som skinnede den stærkere end nogen sinde. Tidligt vidste han, hvor det bar hen, og han syntes at være uden frygt. Vi andre føler, at 65 år er alt for kort, men selv udtrykte Karsten, at han var tilfreds med sit liv, og at han havde nået at udrette, hvad han skulle. Æret være hans minde.

Pia Skogemann

Jungiansk analytiker Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

DEN KONKRETE PERSON

Jette Fog og Lars Hem: Psykoterapi og erkendelse. Personligt anliggende og professionel virksomhed. Akademisk Forlag 2009. 312 sider, 349 kr.

BOGANMELDELSE Som bagsideteksten siger, så er Psykoterapi og erkendelse skrevet som undervisningsbog og som inspiration for praktikere inden for det psykoterapeutiske område. Det fremgår også af undertitlen Personligt anliggende og professionel virksomhed, men bogen er meget mere end en beskrivelse af psykoterapiens professionelle virksomhed. Fog og Hem forekommer at være helt i front, når psykoterapi skal beskrives som erkendelse, og at dette ikke er en tilfældighed, fremgår af titlen, hvor psykoterapi og erkendelse samstilles. Fog og Hem videregiver deres betragtelige viden og erfaring som en slags testamente i lighed med Daniel Stern i Det nuværende øjeblik og IrvingYalom i Terapiens essens. Med psykoterapien som enestående eksempel vil Fog og Hem tilsyneladende intet mindre end at indfange præmisserne for ’en videnskab om mennesket’, og de har mange klare og skarpe formuleringer i forhold til eksperimentel evidens, såsom: ”Eksperimentet kan ikke bruges som den sidste appelinstans med hensyn til at afgøre virkelighedens beskaffenhed.” (s. 245). Som jeg læser deres bog, så gennemgår og gransker Fog og Hem en imponerende række af forudsætningerne for, at psykoterapi er terapi, dvs. behandling, forudsætningerne for at det også er god behandling, samt forudsætningerne for om man med traditionelle forskningsstrategier kan kvalificere dette eller måske ligefrem bevise, at det vitterligt er god behandling. Lad det være sagt straks: Resultatet er nedslående set med positivistiske videnskabsbriller, men måske opPsykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

muntrende for en fagforening som Psykoterapeut Foreningen. Som jeg ser det, er det på tide, at psykoterapeuter ophører med at lemlæste sig selv ved at hugge en hæl og klippe en tå for at tilpasse sig positivismens idealer og i stedet udvikler værdierne i (og stoltheden over) psykoterapiens enestående beskrivelsesgrundlag for, hvad det vil sige at være menneske – eller med Fog og Hems formulering: ”den fælles forståelse af erkendelsens art, som det terapeutiske professionsfællesskab udvikler.” Diagnosesystemet Desværre vedrører den herskende forståelse for psykoterapi ikke en værdsættelse af dens egenart, men en misvisende og lidet hensigtsmæssig opfattelse af, at den skal bevise sin værdi i forhold til behandling af diagnosticeret psykisk sygdom. Desuden er diagnoserne og forestillingerne om, hvad man behandler, bygget på sand – kritikere vil måske endda kalde det kviksand. Som Fog og Hem påpeger, er diagnoserne lavet for at have et brugbart sorteringssystem, og man kan sige, at brugbarheden har bestået sin prøve, fordi man faktisk administrerer rigtig mange menneskers livsforløb og rigtig mange penge med relativt overfladisk kritik og relativt få klagesager til følge. Men når man kalder diagnosesystemet brugbart i forhold til at behandle psykiske sygdomme, så burde man nok granske omfanget af tilbagefald til psykisk sygdom, hvor genindlæggelser i værste fald kan have en frekvens på op til 84 %. Sådanne tal kan næppe

“

Det mest solide resultat overhovedet fra over 50 års terapiforskning er, at terapeutens personlighed, klientens motivation og især tillidsforholdet mellem dem gør en forskel. Sammenlignet med dette er procedureforskellene i de forskellige terapier underordnet. Fog & Hem

siges at afspejle effektivitet, men når de nedslående resultater alligevel ikke medfører et folkeligt oprør fra de syge og deres pårørende imod det eksisterende diagnoseregimente, så er det måske, fordi diagnoserne ikke i praksis sigter mod en effektiv behandling af sygdomme, men til en effektiv administration af psykisk lidelse (så de berørte føler sig set og hørt?). Med Fog og Hems ord: ”man har lavet et sorteringssystem, der gør det muligt at undersøge konsekvenserne af [diagnose]systemets anvendelse på tværs af hospitaler og kulturer.” (s. 220). Som klart beskrevet af Fog og Hem siger diagnosernes administrative anvendelighed imidlertid intet om deres videnskabelige værdi. Dette kan være betænkeligt i daglig behandlingspraksis, men bliver katastrofalt, når man vil måle og veje forskellige psykoterapiers effekt på diagnosticeret psykisk sygdom. De positivistiske videnskabsidealer er i bedste fald utilstrækkelige, når de bruges til at konkludere noget om mellemmenneskelige samspil, og hverken diagnosticering eller psykoterapeutisk behandling vedrører i deres essens objektiverbare data, hvad der får Fog og Hem til at konkludere, ”at de moderne psykiatriske diagnoser generelt er uegnede til at fungere som variabler i et eksperimentelt design.” (s. 223). Fog og Hem uddyber dette på side 230-231: ”I forbindelse med de fleste former for medicinsk behandling går man ud fra, at det afgørende er den konkrete handling, lægen foretager sig over for sygdommen.” … ”I forbindelse med psykoterapi ved vi, at det forholder sig omvendt.” … ”Det mest solide resultat overhovedet fra over 50 års terapiforskning er, at terapeutens personlighed, klientens motivation og især tillidsforholdet mellem dem gør en forskel. Sammenlignet med dette er procedureforskellene i de forskellige terapier underordnet. Men disse kendsgerninger

har ikke forhindret, at størstedelen af forskningen i psykoterapi har forskelle i de terapeutiske fremgangsmåder som uafhængige variable. Når man har fastholdt dette som det primære fokus – til trods for den overvældende evidens for, at fremgangsmåden har underordnet betydning for udfaldet af terapien, er grunden antageligt politisk og økonomisk, således som vi beskrev det i forrige kapitel.” Løsningsmuligheder Fog og Hem påpeger ikke blot fejltagelserne i at overføre positivistisk forståelse til psykoterapeutisk erkendelse, de beskriver også løsningsmuligheder. Det fremgår af bogens sidste afsnit under overskriften ”Teorien om den konkrete person”, der indledes af et kapitel, som hedder ”En videnskabsteoretisk genstandsbestemmelse af psykoterapi.” Det er vanskeligt kortfattet at yde synspunkterne retfærdighed, men deres pointe er, at vi er nødt til at slippe forestillingen om, at psykoterapi udøves ud fra en bestemt teori – og bliver god terapi i kraft af dette. Hvis det var rigtigt, er det uforklarligt, at helt forskellige teoretiske retninger alle kan danne baggrund for hjælpsom psykoterapi. I stedet foreslår forfatterne, at vi taler om styrebilleder, når vi forsøger at generalisere, hvad der sker i de konkrete mødeøjeblikke mellem klient og terapeut. Igen med Fog og Hems ord: ”den terapeutiske erkendelses ontologiske baseline fastlægges i hvert enkelt terapeutisk forhold.” (s. 159). Eller på side 276: ”der findes ikke nogen universelle standarder for psykoterapi – og at de ikke findes er et principielt forhold.” I steder foreslår forfatterne ”teorien om den konkrete person”, vel vidende at de hermed taler om et styrebillede (s. 267). Og Fog og Hem har modet til at beskrive kvaliteterne i det terapeutiske møde, fx tale om ”gensidig hengivelse” eller ”den tilknytning til livet og til mennesker, som man i sin tid ikke fik.” (s. 270).

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Relationens betydning Det opleves både som bogens styrke og svaghed, at den ekvilibristisk kan bevæge sig rundt i landskabet af forfatternes tidligere udtalelser i deres artikler og bøger. Næppe andre end forfatterne selv kunne så flydende referere til tidligere parallelle synsvinkler på den aktuelle bogs emner, og det giver soliditet og perspektiv, når den aktuelle forståelse har referencer til andre forfatteres værker helt tilbage til 1950’erne, der stadig er brugbare og tankevækkende. Det kan imidlertid også opfattes som bogens svaghed, at den tager udgangspunkt i historiske og ikke i aktuelle synspunkter, selv om nye udgivelser af eksempelvis Stern og af Zahavi er inddraget i Fog og Hems centrale konklusioner. Det ville være interessant at få indblik i deres forståelse for, at det først er i de seneste år, at vor menneskelige erkendelse har kunnet se (og rumme?)

eksempelvis perspektiverne i en to-personers psykologi og en moderne Jeg-Du fænomenologi. Både eksperimentelt og filosofisk har man i de seneste år kunnet påvise relationens betydning i vor biologi og psykologi – en basal betydning man kan undre s ig over hidtil har forekommet skjult. Det er som om, man først det seneste årti har opdaget eksistensen af et periodisk system i psykologien. Med disse forbehold kan bogen kun anbefales. Målgruppen må være de psykoterapeutiske professionsfællesskaber og oplagt Psykoterapeut Foreningens medlemmer. Men også andre grupper, der beskæftiger sig med behandling, kan med fordel studere bogen, og specielt de, der undrer sig over, hvorfor det er så vanskeligt at forudsige, om et menneske føler sig hjulpet.

Lars Sørensen

Cand. psych., psykoterapeut MPF

Fokus på

MAGTESLØSHED

Rundt om Rune. Socialpolitisk Forlag 2009. 85 sider, 120 kr.

BOGANMELDELSE Bogen er blevet til på initiativ af Runes mor, Vibeke, efter Runes tragiske selvmord som 26-årig. Vibeke har skrevet om sønnen Rune, der som 18-årig fik diagnosen skizofreni/skizotopi, i håb om, at der vil komme mere fokus på begyndende psykisk sygdom i puberteten og samtidig synliggøre den magtesløshed, hun oplevede som pårørende. Bogen har fokus på de psykopatologiske aspekter og den øgede selv-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

mordsrisiko, som er forbundet med visse psykiske sygdomme. Unni Bille-Brahe, formand for Landsforeningen for efterladte efter selvmord, gør i forordet opmærksom på, at bogen primært henvender sig til uddannelsessøgende på pædagoguddannelsen, sosu-assistenter og Den sociale højskole mhp. et skærpet fokus på en tidlig afdækning og

forebyggelse af selvmordsadfærd samt hjælp og støtte til de pårørende og efterladte. Historien om Rune – fortalt i form af udvalgte dagbogsoptegnelser, skrevet af Runes mor, Vibeke – er en levende og gribende beskrivelse, som veksler mellem glædesstunder og den tiltagende afmagt, som Runes sygdomsforløb udløser i Vibeke, og som hun beskriver i efterordet: “Jeg har spurgt mig selv mange gange, hvorfor jeg ikke kunne se, der var noget galt, allerede da han var 16 år, men jeg manglede indsigt og viden om den begyndende sygdom, jeg stod overfor. Samtidig har jeg været forvirret over mine skiftende roller. Først var jeg mor til en dreng, der fungerede normalt og hvor alt tegnede sig lyst, dernæst til en teenager med problemer og siden til en meget syg dreng.” Vibeke bliver efter Runes selvmord henvist til SR-Bistand og deltager i en selvhjælpsgruppe for forældre til børn, der har begået selvmord. Herefter følger en beskrivelse af fire andre deltagere i selvhjælpsgruppen og af den hjælp og støtte, de oplever at få i det frirum og vækstrum, som de oplever i gruppen. Psykoterapeut MPF Karin Westh, konsulent i SR-Bistand, har skrevet et oplysende og informativt indlæg om selvhjælp til efterladte efter selvmord – hvordan og hvorfor.

Bogens afsluttende kapitel er skrevet af psykiater Merete Nordentoft og indeholder oplysninger om Opus-behandling, et tilbud om specialiseret intensiv psykosocial behandling af unge med psykoselignende symptomer, som også inddrager de nærmeste pårørende. Bogen operer således på flere forskellige planer, dels de meget subjektive og oplevelsesorienterede beskrivelser af pårørende/efterladte efter selvmord og deres sorgforløb og dels det informative professionelle plan med konkret information om selvhjælpsgrupper for de efterladte og den mere institutionaliserede psykiatriske behandling i Opus-regi. Det er mange temaer at orientere sig i, og bogen er måske for bredt favnende og ambitiøs – på 85 sider! – men også gribende og informativ. Jeg savner en sammenfatning, en opsummering, eksempelvis med udgangspunkt i Runes sygdomsforløb og tragiske selvmord. Rune kom som 18årig med i Opus-projektet i en 2-årig periode, hvor moren beskriver, at de som forældre bl.a. fik tildelt en fast kontaktperson, som de kunne henvende sig til, hvilket gav dem en stor tryghed. Da Opus-projektet udløb i år 2000, blev Rune udskrevet til Distriktpsykiatrisk center med telefontid kl. 9-13, og Rune og hans mor oplevede igen, at de blev overladt til sig selv. Rune boede stadig hos sin mor, da han som 26årig begik selvmord ved at springe ud fra altanen i morens lejlighed. Jeg savner information om, hvordan de nu, iflg. Merete Nordentoft, mere etablerede Opus-teams fungerer i dag. Får de pårørende i dag den hjælp og støtte, de har brug for i form af fx en fast kontaktperson gennem hele sygdomsforløbet – eller endnu bedre: tilbud om terapeutiske samtaler?

Anni Astrup

Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Kaos og rytme symbolik og naturalisme Vibeke Skov: Kunstterapi. Forlaget Marcus. 190 sider, kr. 249.

BOGANMELDELSE Vibeke Skov er aut. cand. psych., medlem af Psykoterapeut Foreningen og grundlægger af Institut for Kunstterapi i Danmark og Norge. Hun har arbejdet som leder af og underviser på kunstterapeutuddannelsen på Institut for Kunstterapi igennem 21 år. Tidligere har hun udgivet bøgerne Det skabende menneske. Udvikling gennem myter og kunstterapi (1991), Forlaget Marcus, og Helteudvikling i parforhold (1997), Forlaget Inga. Vibeke Skov er desuden glas- og billedkunstner. Det spirituelle Hvad er det særlige ved den form for kunstterapi, som Vibeke Skov tilbyder, spurgte jeg for nylig en af de mange, der er blevet uddannet på Institut for Kunstterapi. Svaret kom prompte: det er det spirituelle, det at uddannelsen ikke bare handler om teori og praksis, men især om noget dybere, det guddommelige i den enkelte, det spirituelle, om magien og om det, der sker, når vi tør møde Selvet. Selvet og det spirituelle er vigtige elementer i Vibeke Skovs nye bog. En brugsbog Kunstterapi er en brugsbog, skrevet med kursisterne på Institut for Kunstterapi i tankerne, men også henvendt til alle andre, der er interesserede i at forstå den psykologiske betydning af kreativitet. Forfatteren pointerer, at bogen også skal kunne læses af mennesker uden forhåndskendskab til kunstterapi, og derfor har hun tilstræbt et let tilgængeligt sprog.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

I bogen præsenterer Vibeke Skov sin personlighedsmodel, en model der opererer med tre personlighedstyper, den udadvendte, den intellektuelle og den indadvendte type. Herefter demonstreres brugen af modellen i den kunstterapeutiske proces. Metode og proces synliggøres gennem tre kunstterapeutiske terapiforløb med henholdsvis en mandlig og to kvindelige klienter, som repræsenterer hver sin type i personlighedsmodellen. Alle tre historier er rigt illustreret med klienternes billeder fra de kunstterapeutiske forløb. Det teoretiske bagland Vibeke Skovs teoretiske inspiration er især C.G. Jung og hans analytiske psykologi. De centrale begreber fra jungpsykologien, Individuation, Selvet og Skyggen samt Typologi, herunder indadvendte og udadvendte typer, anvendes. Vibeke Skov skriver: ”Det fantastiske ved den jungianske psykologi er netop, at Selvet i os alle er unikt (…). At det ikke handler om at være ens, men om at blive forskellig” (s.170). Arbejdet med myter er, som også hos Jung, en væsentlig bestanddel af den kunstterapi, Vibeke Skov har udviklet gennem mere end 20 års praksis. Desuden har Arthur Robbins, amerikansk professor i kunstterapi og grundlægger af The Institute Of Expressive Analysis, været hendes lærer og mentor gennem mange år, og Arthur Robbins er ofte at finde mellem gæstelærerne på Institut for Kunstterapi. Robbins teoretiske udgangspunkt

“

På en plagsom måde har mange mennesker haft netop nok erfaring med en kreativ livsform til at erkende, at de det meste af tiden lever ikke-kreativt – som om de hænger fast i en andens eller en maskines kreativitet. (Winnicott 1990) er objektrelationsteorien. I den forbindelse nævnes også D.W. Winnicott og hans begreb ”thegood-enough-mother”. Winnicott er endvidere en inspiration, hvad angår kreativitetsforståelsen. ”På en plagsom måde har mange mennesker haft netop nok erfaring med en kreativ livsform til at erkende, at de det meste af tiden lever ikkekreativt – som om de hænger fast i en andens eller en maskines kreativitet”. (Winnicott,1990). Bredt felt Kunstterapi beskrives forskelligt af stort set alle de kunstterapeuter, der har skrevet om deres praksis. Vibeke Skov pointerer, at kunstterapi er mere end en psykoterapeutisk metode. Vibeke Skov taler på den ene side om kunstterapien som en metode, der kan danne bro mellem det personlige og teorierne, og på den anden side omtaler hun kunstterapien som ”en forholdsvis ny skole i Danmark” (s.138). Er kunstterapien både en metode og en skole? Dette spørgsmål forbliver ubesvaret. Og hvilken placering får kunsten? Modellerne i afsnittet om den kunstterapeutiske proces giver nogle bud på forholdet mellem individ og kunst (s.113). Spørgsmålet er, om kunsten kommer i klemme, om den bliver psyko-logiseret, for nu at bruge et af Vibeke Skovs egne udtryk. Kildehenvisninger Fraværet af kildehenvisninger er et problem, især når bogen skal bruges som lærebog på kunstterapiuddannelsen. Det ville være en hjælp for de studerende at kunne se, hvem og hvad der gemmer sig bag begreberne, og det ville styrke fagligheden. Kønnene Begreberne det mandlige og det kvindelige samt femininitet og maskulinitet anvendes på en måde, som jeg finder svær at gennemskue. En depression gør Oles jeg mere feminint (s.65).

Femininitet fremstår i betydningen indadvendt, stille, passiv, men også som dyb, meditativ og spirituel, mens det maskuline er knyttet til udadvendt handling og aktivitet, fx at male. Vibeke Skov skriver meget frit og ud fra egne erfaringer, at de fleste af os er vokset op med enten fraværende eller dominerende fædre, og at vi derfor frygter at bruge vores egne maskuline sider (s.145-146) og endvidere, at den patriarkalske kultur gør det svært for både mænd og kvinder at have tillid til det feminine princip. Her kunne både historiske og metateoretiske refleksioner klargøre brugen af begreberne feminin og maskulin samt begrebet patriark, konge og det maskulines mysterium. Jungs Anima og Animus-begreber bliver ikke anvendt i denne bog, måske for at lette læsningen for begyndere. Jeg ser dog et problem i, at det feminine og det maskuline bliver brugt både som begreber for indre processer og for forhold, der knytter sig til den ydre verden, til relationer i familien og samfundet. Foretrukken stil Da jeg er uddannet kunstterapeut i Tyskland på en uddannelse med en anden tradition, valgte jeg at prøve en af Vibeke Skovs kunstterapeutiske øvelser, for således ikke kun at møde denne bog intellektuelt, men også som kunstterapeutisk praktiker. Øvelsen på side 120 kan synliggøre, hvilken malestil på man selv umiddelbart foretrækker at benytte. Det var både en faglig og en kreativ fornøjelse at male ud fra bogens instrukser. Vibeke Skov opererer med fire stilarter, som det nævnes, at alle har gennemlevet som børn: 1. 2. 3. 4.

Kaos Rytme Symbolik Naturlisme

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

kan være medvirkende til, at den enkelte tør tro på sig selv og således får et bedre selvværd. Formål Forfatterens formål med bogen er - at skabe en psykologisk forståelsesramme for kunstterapien - at give kunstterapien en form for identitet Kunstterapien som sådan er ikke ligefrem præget af teoretisk gennemskuelighed og konsistens, siger psykiater og psykoterapeut MPF Hanne Stubbe Tegjbjærg.1 Dette gælder også for denne bog. Dertil kan siges, at det heller ikke var forfatterens erklærede formål at skabe konsistens og gennemskuelighed. Bogen lever op til sin målsætning om at skabe en psykologisk forståelsesramme og om at give kunstterapien en form for identitet på sin helt egen måde. Læs den selv.

Mette Hind

Cand.phil. i pædagogik Kunstterapeut Psykoterapeut MPF

Uanset skulpturens betydning, så er forsiden smuk og indbydende. MH

Den stil, som er den foretrukne i klientens billedarbejde, er bestemmende for, hvordan Vibeke Skov som terapeut møder klienten. Fx kræver symbolske billeder en symbolsk samtale, hvor man ikke fortolker symbolerne, men går ind i den historie, de fortæller. Bearbejdning af traumer i gruppe I det interessante afsnit om den terapeutiske fase (s.175-176) pointerer Vibeke Skov, at arbejdet med overgreb måske er det største tema inden for psykoterapi overhovedet. Betydningen af at arbejde med grupper frem for individuelt med de mange, som har været udsat for overgreb og chok fremhæves, da reaktionerne fra de andre deltagere i gruppen og det at høre deres historier

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Hanne Stubbe Tegjbjærg: Kunstterapi i psykiatrisk behandling, med særlig fokus på skizofreni, Ph.d. Det sundhedsfaglige Fakultet, Aarhus Universitet, 2009. 1

NÆRVÆR

I PARR

Emilie Melchior: Parforhold. Intimitet i hverdagen. Frydenlund. 220 sider, illustreret. Pris kr. 249.

BOGANMELDELSE Emilie Melchior, som er medlem af Psykoterapeut Foreningen, fortæller i indledningen af bogen, hvordan hun – efter et kursus i seksualitet, der til hendes store forundring helt undlod at introducere begrebet intimitet – blev inspireret til at formidle sine egne tanker om intimiteten og dens fravær i det moderne parforhold. Intimiteten og dens væsen er vel nok et emne, der mere end nogensinde trænger sig på i nutidens relationer, nu da ægteskabets hovedformål ikke længere er slægtens og familiens overlevelse og videreførelse. Så det var med spændt forventning, jeg tog bogen ud af papemballagen. Bogen bygger på udtalelser og cases, der er ﬂettet sammen med mere generelle psykoterapeutiske teorier. Og skønt Emilie Melchior formulerer sit formål med bogen som værende at give stof til eftertanke frem for at komme med løsninger til intimitetsproblemer, så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af at være blevet præsenteret mere for hverdag end for intimitet. Bogen byder på ﬂere rugbrødsmadder end kaviar og boblende champagne i sin rejse mod intimitet, men det skal I retfærdighedens navn understreges, at bogen hedder ‘Parforhold. Intimitet i hverdagen’. Det dirrende møde med intimitetens inderste væsen, som jeg håbede på, da jeg læste bogens titel, udebliver for mig og er snarere erstattet med psykoterapiens meget mere generelle hverdags-værktøjer. Tidligt i bogen slog det mig da også, at bogen måske slet ikke er rettet mod fagfolk, men snarere er skrevet som en generel invitation og inspirerende introduktion ind i psykoterapiens

verden for lægmænd og -kvinder og er en fortælling om, at tingene kan være anderledes, og at parforhold ikke nødvendigvis behøver at dø kedsommelighedens ulykkelige død. Og som sådan har bogen en hel anden berettigelse. Første del består af en række vignetter omkring intimiteten og dens væsen, som jeg synes aldrig helt når ned under overfladen til selve intimitetens væsen. Således bliver denne første del af bogen aldrig helt intim. Den nåede ikke derind, hvor den pirrede min nysgerrighed og eftertænksomhed, snarere forblev den lidt ligegyldig. Som fingeren, der peger på månen, men aldrig rigtig formår at forbinde mig med månen. Det forblev en lidt uvedkommende snakken om intimitet i stedet for en oplevelse af, hvad selve intimitetens væsen egentlig er. Det tages der imidlertid revanche for i anden del, hvor Anette Buur Bangsgaard, der er psykolog og tidligere tangoinstruktør, lægger ud med en meget fin beskrivelse af tangoens krav om risikovillighed, nærvær og tilstedeværelse som det essentielle grundlag for, at mødet i dansen kan opstå, og denne metafor bliver brugt som en mulig indgangsdør ind til intimitetens univers. Her folder intimitetens rum sig ud på en kropslig, sanselig og levende måde, som igen efterfølgende mangler i bogen. ”… kvindens impuls til at følge begynder med brystet, hvorefter resten af hendes krop med mikroskopisk forsinkelse følger efter. Hendes reaktion i forhold til manden er så fintfølende og ubemærket, at vekselvirkningen mellem impuls og respons udefra set smelter sammen til et nu.”

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

RELATIONEN Hvor jeg synes, denne beskrivelse indrammer intimitetens væsen rigtig fint, bliver den let lidt vildledende som metafor med dens meget kønsspecifikke beskrivelse af føring og følgen uden en efterfølgende uddybende metakommentar omkring gensidigheden af disse begreber. Det er en skam, for der er juice at hente i de fine tangobilleder. Men hvis denne meget smukke og præcise beskrivelse af åbenheden og paratheden ind i intimitetens rum forbliver køns-specificeret til kvindens og mandens funktion, dur den ikke helt som metafor for mig. Manden må jo netop besidde samme evne til at kunne følge, såvel som kvinden må være i stand til at føre der, hvor hun har noget på hjerte, hvis intimitet skal opstå ligeværdigt mellem to mennesker. Og skønt jeg elsker tangoens passionerede møde, omfatter intimitetens spektrum langt mere end dette passionerede møde. Intimitet opstår også i det forkludrede, men ærlige møde. Det kejtede og kluntede møde. Det skrøbelige og sarte møde osv. Kort sagt det nøgne møde … eller som Anette Buur Bangsgaard også selv tilføjer, er intimiteten båret af selvafsløringens risiko og nærværets mod, hvilket de efterfølgende cases også illustrerer. Men det er netop disse opklarende og præciserende betragtninger, jeg gennemgående savner i bogen, som lige netop kunne bære teorien til det næste og mere nærværende niveau – og som jeg synes generelt står i vejen for, at formidlingen af Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

bogens væsentlige budskab virkelig når ind til intimitetens inderste væsen. Gennem en række cases og en bred, generel psykoterapeutisk teori viser Emilie Melchior meget eftertænksomt, hvordan vi misser intimitetens øjeblikke i vores relationer. Men det forbliver på det lidt for generelle plan, og ved slutningen af bogen har jeg ikke personligt lært noget nyt omkring intimitetens væsen. Min nysgerrighed er stadig ustillet. Jeg følte mig gennemgående snakket til snarere end at være blevet taget med på en oplevelsesrejse ind i intimitetens verden, og det synes jeg er en skam, for det er sådan et fantastisk spændende og centralt emne, Emilie Melchior har på hjerte og derfor har taget op til behandling. Jeg synes, denne meget samvittighedsfuldt orienterende bog ender med at være lidt for spredt fægtning på det lidt for generelle plan, hvor jeg aldrig rigtig oplever det møde med intimiteten, som jeg havde håbet på, da jeg åbnede bogen. Men hvis bogen er skrevet for lægmanden eller -kvinden, er den en ﬁn introduktion til, hvordan relationsdansen forstyrres i hverdagen, men også kan forbedres og således muliggøre større intimitet.

Jytte Vikkelsøe

Psykoterapeut MPF

BØRNENE SKAL VÆRE MED

Anna Rosenbeck og Inger Thormann: Da Martins bedstefar døde. Illustreret af Ursula Seeberg. Hans Reitzels Forlag, 30 sider, kr. 168.

BOGANMELDELSE

“

I mit faglige virke har jeg i årenes løb været i sammenhænge, hvor børn har mistet nærtstående. Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglig viden har mine anbefalinger været, at børnene skal være en del af det, der foregår, og anerkendes i, hvordan de nu end har det.

Bogen er nummer fire i en serie af ’brugsbøger’, de forrige er: Mor er psykisk syg, Når mor og far drikker og Når mor og far slår. Bøgerne er tænkt til læsning for eller sammen med børn i alderen fem til ni år, og formålet er at lægge op til at snakke med børnene om disse svære temaer. Til bøgerne er knyttet en pædagogisk brugervejledning. Formålet med denne er at give en vis baggrundsviden om børn i krise og at give de voksne hjælp til snakken med børnene. Bogen er indbydende, trykt i dejligt materiale og med illustrative, varme og glade tegninger – man får lyst til at kigge i den! Indledningsvis beskrives Martins hverdag, skolegang, venner, far og mor, arbejde, bopæl. Herefter får vi del i Martins samvær med bedstefar, en varm og nær relation, som begge – på trods eller måske som følge af en aldersforskel på 75 år – har stor glæde af. Martin nyder tydeligt bedstefars interesse og ikke mindre, at han altid har god tid, aldrig har travlt, og så er bedstefar så god at være stille sammen med. Bedstefar videregiver historie og livserfaring, herunder også sit forhold til Gud – det optager Martin, og han snakker også med sine skolekammerater herom. Da bedstefar bliver syg og kommer på pleje-

hjem, ændres rammerne for deres samvær, men ikke indholdet og nærheden, tværtimod næsten. Bedstefar er god til at tie og være stille sammen med, men han er bestemt også rigtig god til at sige de vigtige ting. Han fornemmer at døden er nær. Det taler han med Martin om og om den store betydning, han og deres samvær har haft. Han fortæller også, han ikke er bange for at dø. Da bedstefar dør, er Martins mor hos ham og kan fortælle Martin, hvordan det skete. Sammen med forældrene er han på et sidste besøg hos bedstefaderen. Efterfølgende er han en del af alle forberedelserne og begravelsen, vælger en af salmerne, fortæller præsten om bedstefar osv. Mange deltager i begravelsen, og der bliver delt mange minder – midt i det sørgelige er det glædeligt, at så mange vil savne bedstefar. For Martin er der sorg, savn og afmagt. Mor er undervejs og også nu sammen med Martin, anerkender og tillader ham at have de følelser og tanker, han nu har – det er ikke til at forstå, men ”en dreng på ni år behøver ikke forstå alting, og voksne kan også have svært ved at forstå det med døden og med Gud”. Hvad er min egen erfaring med døden, hvordan har mine møder været?

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Min familie kommer fra landet, så derfor har døden været en rimelig naturlig del af livet. Jeg har mistet bedsteforældre, og selv om jeg ikke var så gammel, husker jeg som noget godt, at jeg på nært hold fulgte og var deltager i, hvad der foregik. Da min far døde mange år senere, var jeg derfor fortaleren for, at alle familiens børn deltog og var sammen med de voksne i det omfang, børnene ønskede, også det sidste samvær med den døde. I mellemtiden havde jeg jo også erhvervet mig en faglig viden herom. Idet børnene var med og vidste, hvad der foregik, bevægede de sig helt naturligt ud og ind af situationen, og på den måde bearbejdede de og fandt ud af at være i den nye virkelighed. De fik muligheden for at være med deres følelser, fik svar på spørgsmål osv., de blev ”del for del færdige”, bevægede sig mellem sorg, forundring, vrede, minder osv. til leg og optagethed af andet, indtil der opstod nye spørgsmål, følelser overmandede dem osv.. I mit faglige virke har jeg i årenes løb været i sammenhænge, hvor børn har mistet nærtstående. Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglig viden har mine anbefalinger været, at børnene skal være en del af det, der foregår, og anerkendes i, hvordan de nu end har det. Samtidig har jeg efter bedste evne forsøgt at ’klæde de voksne på’ til situationen. Både på det personlige og det faglige plan har mine erfaringer og responsen været yderst positiv. Bogen beskriver en familie, der optimalt evner at være sammen med en 9-årig dreng, også når livet bliver meget svært, og en elsket bedstefar dør. Bogens fortælling er, at børnene skal være med, de skal ikke ’skånes’. At tage vare på dem er, at de er en del af, og at vi er sammen med og

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

hjælper med at sætte ord på tanker og følelser – og i passende omfang også egne tanker og følelser. Det gælder både, når døden er en realitet, men som i alt andet er det vigtigt at forberede børn på, hvad der skal ske – så vidt muligt! Det vidste bedstefar!! Døden har været og er tabu og er derfor fremmed for mange. Brugervejledningen er et godt arbejdsredskab og støtte til den, der i sit arbejde og privat skal hjælp et barn på vej efter mødet med døden. Overskuelig, letlæselig og med det mest centrale. Den giver en god hjælp til overvindelse af måske personlig barrierer og usikkerhed. Indholdsmæssigt ”gives først en indføring i begrebet krise. Efterfølgende beskrives, med henvisning til de fire bøger, hvordan forskellige former for kriser kan håndteres og endvidere, hvordan man kan nærme sig og tale med børn i krise. Afslutningsvis gives en række korte, helt konkrete forslag til handlemuligheder i den voksnes hjælp til det kriseramte barn, og der henvises til supplerende litteratur.” En hyggelig og anbefalelsesværdig bog med god brugervejledning. En stor teoretisk og praktisk viden omsat til en lettilgængelig historie om, hvordan det er godt at være sammen med et barn, når døden melder sig på scenen, men samtidig også en historie om at leve livet, mens det er der – men det hænger vel også sammen. Lige nu er der kampagnetilbud på alle fire bøger.

Elin Gam

Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF

Stærke beretninger om

Efterfødselsoplevelser Gunna Egelund Hesselbjerg, Charlotte Iversholt Bashary og Kirsten Lindved: Et hav af følelser. Vores fødsler blev en kamp for ikke at drukne. GAIA’s Forlag. 110 sider, kr. 165.

BOGANMELDELSE GAIA Instituttet er en interesseorganisation og patientforening, som har specialiseret sig i hjælp til personer med efterfødselsreaktioner. To kvinder, som har haft voldsomme fødselsoplevelser, og som nu er GAIA terapeuter, har sammen med stifteren af GAIA Instituttet, cand. psych., psykoterapeut MPF Kirsten Lindved, skrevet denne lille bog. På de første 67 sider beskriver de to kvinder mange stærke og alvorlige oplevelser i forbindelse med deres fødsel. Så stærke og alvorlige, at meget få kvinder og mænd vil kunne nikke genkendende til dem. Den ene forfatter skriver om en 18½ år gammel fødselsoplevelse, som hun fortæller, hun har været mere end 10 år om at komme over. Bl.a. har hun oplevet svangerskabsforgiftning. Nogle kvinder er til observation for svangerskabsforgiftning, fordi de har nogle af symptomerne, men meget meget få kvinder får det. Især som her, hvor det optræder efter fødslen, er det meget, meget sjældent forekommende. Forfatteren var også til observation for en fødselspsykose, hvilket kun 1-2 promille af alle fødende får. Altså oplevelser, som er meget forskellige fra, hvad mange af de kvinder, som bogen retter sig mod, oplever. Desuden har udviklingen flyttet sig en del de sidste 20 år, også i sygehusvæsenet.

Den anden forfatters fødselsoplevelse er 12 år gammel. Her fylder beskrivelser fra kvindens barndom, forhold til egen mor, søskende, mormors væremåde, samt kvindens forhold til arbejde, ny religion m.m. halvdelen af beretningen. Synd at de resterende 11 sider af den gode beretning næsten drukner i den første lange del. Der er fine beskrivelser af, hvordan en fødselsreaktion kan være, men også voldsomme oplevelser, såsom at dissociere (forsvinde ud af kroppen). Igen noget, kun meget få med fødselsreaktioner oplever. Det er to stærke beretninger om barndom, kriser, livets udfordringer, lange terapiforløb både før og efter graviditet. Oplevelser som er blevet bearbejdet over mange år. Efter hver beretning kommer Kirsten Lindved med forskellige kommentarer og forklaringer. På side 67-86 beskrives, hvad en fødselsreaktion er. Her er mange gode forklaringer og anvisninger i et let læseligt sprog om, hvor forskelligt det kan opleves. Disse sider virker som en lille pjece, hvor mange af oplysningerne svarer til indholdet i de pjecer, de forskellige kommuner og sygehuse i dag udleverer gratis til gravide og fødende. En del af oplysningerne er dog desværre i direkte modstrid med og forkerte ifølge nyere dansk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

og udenlandsk forskning. Fx oplysninger om, at fødselsreaktioner er svære at forebygge, at reaktioner sædvanligvis starter mellem tre og seks måneder efter fødslen, samt at man ikke ved, hvilke kvinder der rammes oftere end andre.1 2 Edinburgh Postnatal Depression Scale = EPDS skalaen, her i bogen med et tillæg, bruges normalt af professionelle til at afdække reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel samt til at vurdere, hvilken hjælp der er behov for. I bogen foreslås den som et selvhjælpsskema. Dette er i direkte modstrid med oprindelsesforfatternes anvisninger på, hvordan skalaen bør, kan og må anvendes.3 4 Jeg savner henvisninger og referencer i hele bogen. Udsagn som: ”Psykiatrien kan hjælpe kvinden ud af psykosen, men ikke bearbejde årsagen til den. Det kan derimod psykoterapi, som hun kan vælge at modtage hos en GAIA specialist”, og en påstand om, at sundDiderichsen, Agnete: Den psykologiske arv: et tilknytningsteoretisk og empirisk forskningsprojekt af førstegangsgravide kvinder / Agnete Diderichsen; Christina Stenstrup (red.), Julie R. Riis-Hansen, Barbara Cashman. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitets Reproafdeling, 2007. 2 Diderichsen, Agnete: Den psykologiske arv: et tilknytningsteoretisk og empirisk forskningsprojekt af førstegangsgravide kvinder / Agnete Diderichsen; Christina Stenstrup (red.), Julie R. Riis-Hansen, Barbara Cashman. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitets Reproafdeling, 2007. 3 Cooper, P.J., Murray, L. (1995) Cause and Recurrence of Postnatal Depression. Evidence of the Speciﬁcity of the Diagnostic Concept, British Journal of Psychiatry 166(2), 191-195. 4 Cox,J.L., Holden,J., Sagovsky,R.(1987) Detection of postnatal depression: development of the 10 item Edinburgh Postnatal Depression Scale. British Journal of Psychiatry,150(6), 782-786. 1

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

hedsplejerskerne typisk retter opmærksomheden mod det fysiske velbeﬁndende og mod barnet og måske ikke så meget mod moderen, mangler jeg, som meget andet, dokumentation for. De vrede opråb, der i bogen kommer fra forfatterne til og om behandlerne, er ikke så aktuelle hele 18 år efter en oplevelse, og hvem har egentlig glæde af at læse dem nu. Her et par eksempler: ”LYT! SÅ LYT DOG TIL JERES PATIENTER.” … ”I møder måske ikke så tit patienter som mig. Der selv vil tage ansvar.” … ”Jeg følte et fysisk og psykisk overgreb, som det har taget mig mere end 10 år at arbejde mig igennem.” (s.33) ”Hvor var ”din mand” i det her? Var han hjælpende? Støttende? Eller var han væk? Til ingen nytte, ligesom alle andre. Følte du dig alene, svigtet eller følte du, han var der for dig? Det fremgår at jordemødrene var nogle ”scumbags”, men gik det op for dig, at du ﬁk en svinsk behandling, eller gik det ikke op for dig? Var du fortvivlet over det, eller kun over smerterne og din KROPS manglende samarbejde? Det er et supergodt eksempel på lægernes/ jordemødrenes manglende kompetencer i forhold til at få fødende, rædselsslagne kvinder til at føle sig tryg, i gode hænder, passet på. Jeg bliver så vred!! (hihi:- ) Hvordan kan de behandle et menneske sådan!! Håber de læser den og får sig en mental røvfuld.” (s.109) Det er åbenbart, hvad forfatterne, der nu er GAIA terapeuter, bl.a. mener om deres nuværende samarbejdspartnere.

Til sidst i bogen er der et afsnit om psykisk førstehjælp og gode, almindelige oplysninger om at planlægge, sætte grænser for gæster, at turde fortælle hvordan man har det, at bede om hjælp, om at hvile, bevæge sig, få sund kost. For mig at se helt almindelige emner, som indgår i enhver opfølgningssamtale med jordemoderen og i ethvert sundhedsplejerskebesøg til en nybagt familie. Der kunne med fordel have været bragt flere og meget kortere og mere nutidige oplevelser og meget kortere og mere nutidige oplevelser fra både kvinder og mænd, der kunne beskrive, hvor forskellige reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel kan være. Hvor nuanceret, det kan se ud. Det ville give flere kvinder og mænd chancen for at kunne identificere sig med en af beretningerne. I øvrigt har bogen/hæftet et smukt lay out og gode illustrationer, begge dele ved Christian Schmidt. Sproget skifter mellem fortælleform og du-form med mange gode små tips undervejs. Jeg har kendt til Kirsten Lindveds arbejde fra sidelinjen gennem mange år, og jeg har haft stor respekt for hende og hendes arbejde. Jeg ville dog ønske, at denne bog i sin nuværende form kun var blevet brugt i terapilokalet, og at den derefter var blevet redigeret og strammet op, inden den skulle anvendes til andre gravide, nybagte mødre og samarbejdspartnere.

Lisbeth Villumsen

Sundhedsplejerske Psykoterapeut MPF

TEMA I NÆSTE NUMMER ER

l Tema i majnummeret bliver

SUPERVISION INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende

Haldor Øvreeide: At tale med børn. Metodiske samtaler med børn i svære livssituationer Forfatteren ønsker at inspirere til flere samtaler med børn, der har det svært. Men hvordan gøres det bedst muligt og med hensyntagen til, hvilken professionel rolle man befinder sig i? Tredje udgave af bog, der henvender sig til alle, der arbejder med børn. Haldor Øvreeide holder maj 2010 kursus om terapi med børn i Psykoterapeut Foreningen. Hans Reitzels Forlag 2009. 308 sider, kr. 325. Hanne Hostrup: Gestaltterapi. Indføring i gestaltterapiens grundbegreber Siden bogen udkom første gang i 1999, er der sket en del inden for gestaltterapien. Første udgave blev anmeldt af gestaltterapeut MPF Helen Bundgaard i Psykoterapeut Foreningens Nyhedsbrev januar 2000: ”… klar og sagligt gennemtænkt” og ”Bogen kan varmt anbefales …”. Hans Reitzels Forlag 2009. 288 sider, kr. 298. Ole Mors, Per Kragh-Sørensen, Josef Parnas: Klinisk psykiatri 3. udgave Lærebogen indeholder nye kapitler om fx bevidsthed, filosofi og psykiatri, epidemiologi, genetik, somatoforme tilstande samt et stort kapitel om psykiatriens teoretiske fundament. Munksgaard 2009. 700 sider, kr. 698. Kari Dyregrov, Atle Dyregrov: Krisepsykologi i praksis Praksisnære beskrivelser af det krisepsykologiske arbejdsfelt: at miste et barn, børn og familievold, at formidle et dødsbudskab etc. Bogen handler også om, hvordan fagfolk over tid påvirkes af at arbejde med kriser og katastrofer. Dansk Psykologisk Forlag 2009. 304 sider, kr. 348. Margrethe Brun Hansen: Guide til bedsteforældre og deres børn. Sådan får tre generationer det bedste ud af hinanden Når et barn bliver født, fødes også forældre og bedsteforældre. Alle får nye roller, som de nu skal udfylde, og det kan godt være problematisk at bevare et godt familieforhold, når tre generationer skal leve op til hinandens forventninger. Forfatteren inddeler bedsteforældre i fire grupper: de tilbagetrukne, de kollektivistiske, de servicerende og de skilte. Høst & Søn 2009. 120 sider, kr. 200. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Irvin D. Yalom: Terapiens essens. Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter Yaloms ’arv’ til kommende terapeuter og patienter. Denne 2. udgave har tilføjet et nyt efterord, hvor Yalom reflekterer over 1. udgavens tekst, samt en interview med forfatteren. Fyldigt forord af psykoterapeut MPF Marianne Davidsen-Nielsen. 1. udg. blev anmeldt af psykoterapeut MPF Susanne van Deurs i Psykoterapeut Foreningens Nyhedsbrev nr. 3 2003: ”… denne bog er en guldgrube, og enhver terapeut burde læse et afsnit hver aften inden tandbørstningen.” Hans Reitzels Forlag 2009. 312 sider, kr. 325. Katrine Zeuthen: Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer Seksuelle overgreb hindrer børn i at udvikle evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Derfor er indsigt i forholdet mellem seksuelle traumer og udviklingen af børns seksualitet nødvendig, hvis vi skal blive bedre til at forstå betydningen af dette. Akademisk Forlag 2009. 240 sider, kr. 269. Lotte Rubæk: Selvskadens psykologi Når et menneske bevidst gør skade på sig selv ved fx at skære eller brænde sig og tilmed angiveligt gør det for at få det bedre, så virker det paradoksalt på de fleste. For hvordan lindres psykisk smerte ved, at man påfører sig selv fysisk smerte? Bogens hovedtanke er, at personen benytter den mindst smertefulde strategi til problemløsning, hun med sine forudsætninger har til rådighed i situationen. Dansk Psykologisk Forlag 2009. 289 sider, kr. 268. Elisabeth Balslev: Indre uro Selvom vi lever i et af verdens rigeste samfund, mangler mange indre tilfredshed, glæde og følelsesmæssig stabilitet. De ydre pres og krav til arbejde, uddannelse, udseende, børn og velstand sender flere og flere ud i forskellige afhængighedstilstande, som blot er symptomer på en indre uro. Forfatteren, som er MPF, ønsker at få læserne til at stoppe op og blive bevidste om, hvad de ønsker i deres liv, for på den måde at finde vej ud af stress og indre uro. Forlaget Hovedland. Ingen oplysninger om sideantal og pris. Myrna M. Weissman, John C. Markowitz, Gerald L. Klerman: Interpersonel psykoterapi. Praksisvejledning IPT er oprindelig udviklet som behandling af svær depression, men har vist sig effektiv ved en række andre forstyrrelser, herunder angst, spiseforstyrrelser og emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Bogen beskriver med kliniske eksempler og uddrag af terapeutiske samtaler, hvordan man målretter behandlingen og håndterer terapeutiske udfordringer. Dansk Psykologisk Forlag 2009. 289 sider, kr. 328.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

FORENINGSSTOF l

KONTINGENTFORHØJELSE Det siger sig selv, at de aktiviteter, vi har sat i gang – især ny og bedre hjemmeside og arbejdet omkring en akkrediteringsordning – ikke er gratis. Og sammen med den almindelige prisudvikling betyder det, at vi bliver nødt til at hæve medlemskontingentet, efter at det nu har ligget på 1200 kr. årligt siden 2002. Ifølge vedtægterne er det bestyrelsen, der beslutter kontingentet, og efter at have drøftet det har vi lagt os fast på en forhøjelse på 200 kr. årligt fra 2010. Men for at det ikke skal være for stor en byrde, har vi valgt at dele det op i to indbetalinger, nemlig 700 kr. den 1. februar og 700 kr. den 1. september. Jeg håber, I alle vil synes, at I får valuta for pengene, især når I ser noget mere af, hvad de går til.

Erik Wasli Formand

Dialogboks om ETIK

Brevkasse i Psykoterapeuten Vi i etikpanelet ønsker at komme i dialog med medlemmerne, således som vi har skrevet om det i de to sidste blade i indlæggene Etiske noder og unoder. Etikpanelet er et udvalg, der arbejder under etikudvalget. Det arbejder med at skabe debat, og forhåbentlig klarhed, om komplekse grænseområder i vores fag. I den forbindelse vil vi gerne oprette en brevkasse i vores blad Psykoterapeuten. Brevkassen kommer til at hedde Dialogboks om etik. Vores håb er, at rigtig mange af jer medlemmer får lyst til at skrive til dialogboksen med jeres tanker og overvejelser om etik i vores fag. I vælger selv, om jeres indlæg offentliggøres ved navns nævnelse eller anonymt. Det kunne fx være spørgsmål omkring uddannelserne, hvor der kan forekomme rollekompleksitet, hvor en studerende både bliver uddannet og går i supervision og i terapi hos den samme underviser. Det kunne også være kollegiale di-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

lemmaer, der evt. kan opstå, hvis man som medlem erfarer, at ens kollega ikke går i supervision. Yderligere kunne det være, hvordan vi forholder os til at få e-mails fra vores klienter eller til, at den ene i et par skriver til deres fælles parterapeut. Der er mange, mange flere eksempler, som vi alle vil have gavn af at få frem i lyset, så vi kan sparre med hinanden og drage nytte af andres erfaringer. Derfor har vi brug for din hjælp ved, at du skriver til dialogboksen om dine overvejelser, erfaringer og spørgsmål vedrørende etik i vores fag.

Vi håber, at dette tiltag bliver starten på nye måder at kommunikere på, og at vi får en aktiv debat i vores fagblad. Etikpanelet vil svare på indlæggene inden for rammerne af vores tavshedspligt. Mærk venligst din e-mail ’anonym’, hvis du ønsker dette. Indlæg sendes til etikpanelets formand Niels Thorning på e-mail nielsthorning@mail.stofanet.dk

Etikpanelet

Som en ung forening, og med et fagområde i hastig udvikling og forandring, bevæger vi os nogle gange på etisk usikkert terræn, og vi mener, at det vil være godt for vores fælles faglige klarhed, at vi får indsamlet mange konkrete eksempler, som vi kan forholde os specifikt til. Etikpanelet vil samle eksempler i et katalog, som bliver tilgængeligt for alle medlemmer, så vi kan blive klogere på det store emne, som etik er.

 FORENINGSSTOF

MPF – BRUG DET!!!

Sundhedsforsikringer

Jeg er gang på gang ude for, at medlemmer, der sender annoncer til Psykoterapeuten, ikke anfører MPF eller Medlem af Psykoterapeut Foreningen i deres annonce. Når jeg minder dem om det, vil de ”selvfølgelig” gerne have det med.

Mange af jer har oplevet, at klienter spørger, om jeres honorar kan blive betalt af deres sundhedsforsikring. Indtil nu har dette ikke været muligt, selvom mange sundhedsforsikringer dækker klienters behandlinger hos psykologer og andre behandlergrupper.

Men jeg tænker – når man så ofte glemmer det i annoncer, hvilke andre steder glemmer man det så også? Ja, jeg ved i hvert fald, at adskillige glemmer det, når de skriver bøger eller artikler eller forord til bøger – og/eller ikke sikrer sig, at forlaget tager det med i materialet med omtalen af deres bog. Mange har det heller ikke med i deres annoncering i telefonbogen. Jeg har set medlemmer i TV, eller som har udtalt sig i pressen, hvor det kun anføres, at de er psykoterapeuter og ikke MPF. Og forleden fandt jeg et uddannelsessteds liste over deres uddannede terapeuter, hvoraf 22 var MPF’ere, men det var kun anført ved de 3! Det er simpelthen for ærgerligt! Vi vil jo alle sammen gerne have, at Psykoterapeut Foreningen er kendt i offentligheden, og at ’man’ ved, at foreningens medlemmer har en relevant grunduddannelse og en kvaliﬁceret psykoterapeutisk efteruddannelse og ikke bare et par weekendkurser. Det er jo den viden, der er med til at sikre, at I får klienter – og at I bliver taget seriøst. Men hvis ikke foreningens medlemmer er med til at slå navnet fast, så kan foreningen (læs: bestyrelsen) slå nok så meget på tromme for at gøre foreningen kendt – det vil ikke hjælpe. SÅ HUSK skriv altid Medlem af Psykoterapeut Foreningen eller Psykoterapeut MPF • brug medlemslogoet på hjemmesiden, i tryksager, annoncer, visitkort m.v. • hæng medlemsbeviset op i konsultationen eller på din arbejdsplads • læg informationsbrochurer om foreningen frem i venteværelset • tag foreningens brochurer med på kurser, konferencer og hvor du ellers møder andre psykoterapeuter

Nu vil Psykoterapeut Foreningens bestyrelse gå i dialog med en række forsikringsselskaber med henblik på at komme ind og få andel i dette marked. Til dette har vi brug for jeres hjælp. Er der nogen, som har positive erfaringer med sundhedsforsikringer – eller med dækning af betaling for psykoterapi af forsikringsselskaber i det hele taget – så vil vi meget gerne høre fra jer. Kontakt bestyrelsesmedlem Lubica Vesterdal, enten på tlf. 2886 5560 eller via en kort mail til vesterdal39@gmail.com Tusind tak for hjælpen.

Lubica Vesterdal

Susanne van Deurs

Dokumentation af SUPERVISION Jeg er af et medlem blevet spurgt, hvordan man skal forholde sig, når man bliver bedt om at dokumentere supervision af en nuværende eller tidligere supervisand, som skal bruge dokumentationen i forbindelse med ansøgning om optagelse i Psykoterapeut Foreningen. Da der kan være ﬂere, som sidder med samme eller lignende spørgsmål, vil jeg gengive mit svar her. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at det skal dreje sig om supervision af psykoterapi,for at det kan tælle med med optagelse i foreningen. Supervision af socialt eller pædagogisk arbejde, af rådgivningsarbejde, af samarbejdsrelationer mv., kan ikke tælle med. Så det skal fremgå af dokumentationen, hvilken slags arbejde, man har superviseret. Mht. opgørelse af timer tæller man time for time, både når det drejer sig om individuel supervision og supervision i gruppe. Susanne van Deurs, optagelsesudvalget

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

FORENINGSSTOF l

MØDE i uddannelsesudvalget for UDDANNELSESLEDERNE Som skrevet i sidste nummer af Psykoterapeuten holdes det årlige møde for uddannelsesledere, der er medlemmer af Psykoterapeut Foreningen, den 28. oktober. Oven på evalueringen, som er forløbet rigtigt tilfredsstillende, er spørgsmålet nu, hvordan vi kommer videre. Og især hvordan vi kommer samlet videre. Målet er og har hele tiden været en beskyttelse af titlen psykoterapeut samt at kunne garantere et kvalitativt og etisk højt niveau i uddannelsen og hos Psykoterapeut Foreningens medlemmer. Det er vigtigt for os alle, og det er vigtigt og indlysende, at denne anerkendelse og beskyttelse sker i vores regi og ikke for en lille snæver faggruppe eller en bestemt terapeutisk retning. Psykoterapeut Foreningen og uddannelsesstederne repræsenterer bredden og mangfoldigheden og afspejler i højeste grad den befolkning, vi senere får som klienter.

I bestyrelsen og uddannelsesudvalget har vi diskuteret den videre strategi og har besluttet, at kvaliteten i uddannelsen af psykoterapeuter skal være en vigtig hjørnesten i vores arbejde mod målet. Vi har derfor bedt evalueringsinstituttet Reflektor om at komme med deres bud på den fremtidige strategi. På årsmødet vil deltagerne blive præsenteret for idéen og perspektivet vedrørende akkreditering, som er den model, vi anser for den bedste. Akkrediteringsspørgsmålet er det altovervejende spørgsmål – og vi håber på en livlig deltagelse.

Kirsten Nordahl

Formand, uddannelsesudvalget

Vi skal tale om samarbejdet mellem uddannelsesstederne og Psykoterapeut Foreningen og gerne finde en model, hvor vi kan arbejde kontinuerligt sammen mod de fælles mål, vi har. Endelig skal sentant for foreningens forventer, at

der vælges en ny repræuddannelsesstederne til uddannelsesudvalg. Vi vedkommende skal del-

FOTO: S. VAN DEURS

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

tage i den styregruppe, som er blevet nedsat som start på akkrediteringsprocessen. Den består p.t. af foreningens formand Erik Wasli, næstformand Charlotte Degel og uddannelsesudvalgets formand Kirsten Nordahl.

Den generalforsamlingsvalgte del af uddannelsesudvalget. Fra venstre Kirsten Nordahl, Fin Egenfeldt-Nielsen, Erik Jarlnæs, Inger Engelund Poulsen. De øvrige medlemmer i uddannelsesudvalget er Karen Kaae fra bestyrelsen og Susanne van Deurs fra optagelsesudvalget. Den sidste plads i udvalget skal besættes med den af foreningens uddannelsesledere, der vælges på mødet den 28.10.

 FORENINGSSTOF

VELKOMMEN til nye medlemmer

Næste års GENERALFORSAMLING

Med 1200 timer klinik Stine Stølsved Christoffersen, Skanderborg Lise Groth, Aalborg Hannah Jakobsen, Nr. Snede Mette Folmer Jensen, Borre Ole Møller Kristensen, Holstebro Jan-Helge Larsen, Hellerup Soﬁa Lena Madsen, Ringsted Randi Margrethe Holm Nielsen, Skive Dorthe Appel Olesen, Oksbøl Janne Roed, Skørping

Generalforsamlingen kommer til at foregå i Torvehallerne i Vejle

Uden 1200 timer klinik Kirsten Gyltner Amtoft, Arden Hanne Stiil Eriksen, Nørresundby Agnete Exner, Næstved Nina Vibeke Frank-Jessen, Lunderskov Anni Glarkrog, Løkken Lisbeth Kristensen, Åbyhøj Gitte Lyngsøe, Egtved Siff Maluna Henriksen, Birkerød Inge Brandt Jensen, Skanderborg Maria Louise Bjerregaard Jensen, Tilst Peder Jensen, Beder Pia Kipp Jensen, Horsens Marianne Bjørnskov Jørgensen, Odense M Mette Kanstrup, Horsens Caroline Vik Kleffel, Frederiksværk Jan Vestergaard Larsen, Aars Dorthe Braüner Lind, Solbjerg Per Langgaard Møller, Mariager Terje Nordberg, Højbjerg Marianne Notholm-Larsen, Støvring Malene Dahl Olesen, Them Inge Rahbek, Ringsted Marianne Renfro, Rudkøbing Annemette Skriver, København K Henrik Saaby, Aalborg Mona Skak Tallgren, København V Sarah Alice Brunshøj Thorsen, Nykøbing Annette Karin Tram, Frederikssund

En masse af de administrative opgaver, som Winnie Johansen og nogle af foreningens udvalg i dag sidder med, kan klares digitalt, hvilket vil nedsætte den administrative byrde, der er vokset i takt med, at foreningen er vokset. Samtidig er vores system ikke specielt brugervenligt efter nutidens standarder, og der er ingen mulighed for at debattere. Der er derfor truffet beslutning i bestyrelsen om en mere tidssvarende og administrativt velfungerende hjemmeside. Til en start betyder det, at vi vil anbefale jer at vente med at investere i papirvarer med foreningens logo indtil efter årsskiftet, når hjemmesiden er på plads. Det er ærgerligt at bruge en masse penge på noget, som ændrer udseende efter 1. januar 2010. Lige så snart hjemmesiden er oppe at køre, vil det være muligt at rekvirere det nye logo til print fra hjemmesiden. Den første del af processen har nemlig været at få foreningens logo fornyet, og det har vi gjort med en konkurrence blandt et stort antal grafikere. 83 forslag kom der ind, og et af dem er nu valgt ud. Det nye logo tager udgangspunkt i det eksisterende, men har nye farver og en lidt anden streg. Der er nedsat et midlertidigt IT-udvalg bestående af Erik Wasli, Winnie Johansen og Mette G. Andersen. Vores opgave består blandt andet i at beskrive ønskede funktioner på en ny hjemmeside og finde en egnet leverandør til opgaven samt at følge processen fra start, til hjemmesiden står færdig. Vi har haft kontakt til fem forskellige mulige leverandører og har udvalgt det firma, vi mener bedst kan løse opgaven. Vi har i forrige blad bedt om feedback fra medlemmerne i forhold til den eksisterende hjemmesides udseende og brugervenlighed, og vi har ikke fået så mange henvendelser, men dem vi har fået, har været meget brugbare. Vi vil senere i år muligvis få brug for nogle medlemmer til at teste funktioner på den nye hjemmeside, og hvis du har lyst til at blive ’tester’, så kan du skrive en e-mail til mail@terapi-nord.dk – vi vil gerne have såvel IT-kyndige som ikke IT-kyndige med i processen.

1200 timer godkendt Kirsten Brunsgaard Trans Poul Højmark Helle V. Nielsen Pia Johanne Nielsen

lørdag den 13. marts 2010 Husk at få sat kryds i kalenderen. Jeg tror, det bliver en spændende og inspirerende generalforsamling, hvor vi blandt andet skal have lagt sporene for, hvordan vi skal bevæge os videre.

Erik Wasli Formand

Nyt om HJEMMESIDEN

Mette G. Andersen IT udvalget

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Foredrag i Psykoterapeut Foreningen Fyraftensmøder i Århus Ryesgade 29, 3. sal, Århus C

Netværksmøder på Fyn Vestergade 38, 2.th., Odense C

Tirsdag den 6. oktober kl. 17.00 - 19.00 Cand. phil. Else Bonde

Torsdag den 29. oktober kl. 18-20 Psykoterapeut MPF Lis Høhne

Giv den forkludrede kærlighed et kys

SE - SOMATIC EXPERIENCE

FAMILIEOPSTILLINGER eller

Familieopstillinger er en metode, der efterhånden er godt på vej til Danmark. Metoden blev i 1970’erne udviklet af den tyske psykoanalytiker Bert Hellinger og har siden bredt sig med stor hast til mange lande. Den anviser en ny vej til at ﬁnde en løsning på et problem, der er systembetinget. Familieopstilling beskæftiger sig med forbindelserne i familien, fx overtaget sorg, vrede, sygdom, traumer, som oprindeligt ikke hører til klientens liv, men er overtaget fra en anden i familien. Med familieopstillinger kan vi spore forbindelserne og gennem fx ritualer hjælpe klienten til at slippe det, der har sin oprindelse i et andet menneskets liv. Metoden formidler samtidig livsvisdom og baner vej for forsonede relationer. Terapeuter kan have stor gavn af at bruge metoden eller elementer af den i deres arbejde.

Fyraftensmøde, Sydvest DK Quedens Gård, Overdammen 10, Ribe Mandag den 5. oktober kl. 17-19.30 Formand, psykoterapeut MPF Erik Wasli

PSYKOTERAPEUT FORENINGEN

Hvad rører sig i foreningen lige nu? Der vil være mulighed for at få en snak og stille spørgsmål, vende terapeutens arbejde, snakke uddannelse, klienter, markedsføring, etik mv. Desuden er det hensigten, at vi på mødet nedsætter en arbejdsgruppe mhp. på fremtidige fyraftensmøder i vores region. Vi sørger for en kop kaffe/the. Drikkevarer samt sandwich kan købes på stedet. For medlemmer af Psykoterapeut Foreningen og studerende. Kontaktperson: Kirsten Nordahl. Tlf. 40201581. E-mail: kirstennordahl@msn.com. Tilmelding til: Winnie Johansen, Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

TRAUMETERAPI

Lis Høhne Ratcliffe vil introducere Somatic Experience (SE®)-metoden til heling af chok, traumer og stressreaktioner. Teorien er, at det ikke er selve begivenheden, som udløser traumet, men personens reaktioner på oplevelsen. Ved hjælp af SE®-metoden er det muligt at aktivere kroppens iboende helende ressourcer og nænsomt understøtte frigørelsen af de fastlåste spændinger hen imod at genetablere balance i nervesystemet. Foredrag, entré 100 kr. Tilmelding senest 15.okt. Torsdag den 26. november kl. 18-20 Psykoterapeut MPF, psykoanalytiker Jane Bykær

PSYKOANALYSEN HANDLER IKKE OM INDIVIDET

Individbegrebet er ikke tilstrækkeligt til at få fat om det, psykoanalysen har med at gøre. Psykoanalysen har i stedet måttet udvikle et andet begreb, som kaldes subjektiviteten. Den psykoanalytiske bestræbelse går på at tænke krop og tale i én bevægelse. En bevægelse der kræver, at det ubevidste tænkes med. Dét ubevidste, psykoanalysen har med at gøre, er socialt. Derfor kan psykoanalysen ikke blot tænke individet, men må udvide begrebsapparatet. I subjektivitetsbegrebet er blandt andet den anden tænkt med. Den anden som medmenneske og den anden som sprog. Alle netværksmøder på Fyn indeholder ca. ½ times fagligt oplæg og efterfølgende debat/møde. Adgang har alle medlemmer af Psykoterapeut Foreningen. Gæster kan medtages. Entre 25 kr. Tilmelding til mail@gittesander.dk Mailingliste: Ønsker man orientering om netværksmøderne i Odense på mail, kan man melde sig på mail@gittesander.dk. Jyder og andre er også velkomne!

Fyraftensmøder i Aalborg for nyuddannede og garvede psykoterapeuter DIPU, Vesterbro 51, 1., Aalborg

Tilmelding på mail@terapi-nord.dk senest 18. december 2009 Sted: DIPU, Vesterbro 51, 1., 9000 Aalborg Torsdag den 11. februar 2010 kl. 17.00

LØNSUM, FRADRAG OG FRYNS

BLIV FUNDET AF KLIENTERNE PÅ GOOGLE

Torsdag den 28. januar 2010 kl. 17.00

Fyraftensmøderne i Aalborg er gratis for medlemmer af Psykoterapeut Foreningen og koster kr. 50 for ikke-medlemmer.

Onsdag den 28. oktober 2009 kl. 17.00

Som psykoterapeut bliver du momsfritaget, men skal betale lønsum. Hvis du skal undervise på aftenskole eller holde foredrag og kurser, skal du have et CVR nummer. Hvordan hænger det sammen? Hvad er lønsum, og hvad betyder det for dig? Hvordan trækker du penge til dig selv uden at få et skattesmæk? Hvad kan trækkes fra, og hvad kan ikke trækkes fra – og hvorfor? Kan man selv lave regnskab, eller skal man have en revisor til det? Dette fyraftensmøde er i samarbejde med Nordjysk Iværksætter Netværk, som i starten af aftenen vil blive præsenteret af Hans Peter Wolsing, som vil fortælle lidt om, hvad du kan bruge NiN til. En revisor fra Palsgaard & Hansen vil derefter fortælle om reglerne for lønsum, moms og fradrag og stille sig til rådighed for spørgsmål fra deltagerne. Tilmelding senest 9. oktober 2009 på mail: mail@ terapi-nord.dk Sted: Palsgaard & Hansen Aalborg, Soﬁendalsvej 11, Aalborg SV.

MARKEDSFØRING AF PSYKOTERAPEUTEN

Der er nogle helt grundlæggende overvejelser, du skal gøre dig, når du markedsfører dig som psykoterapeut; hvor skal du lægge dine penge, hvordan brander du, hvad det er, du kan og vil, hvad klienterne får ud af det, ordvalg, medier, signaler – der er jo tusind ting, som gør, at du ikke blot kan brande dig som en almindelig virksomhedsejer. Samtidig fungerer mange psykoterapeuter som spejl for klienten i terapien, og det betyder, at du må være forsigtig med at brande dig selv som person for ikke at skabe en modoverføring, allerede inden klienten har sat sig i stolen. Pernille Fournais fra Balancekompagniet (www.balancekompagniet.dk), cand. merc. indenfor marketing, kommunikation og strategi og psykoterapeut MPF, vil fortælle om markedsføring og komme ind på problematikken omkring psykoterapeutens markedsføring.

Rigtig mange mennesker googler en psykoterapeut, når de står med begge ben i krisen. Derfor er det en god idé at søgemaskineoptimere, altså at sørge for at ens hjemmeside let bliver fundet på Google. Men hvordan gør man det, og har man brug for en specialist til det? Er det overhovedet muligt at komme til at ligge nr. 1, når folk søger efter en psykoterapeut? Hvad kan man gøre selv for at komme til tops? Og er Google Adwords pengene værd? Er der andre steder, man skal markedsføre sig på nettet for at blive fundet? Marcel Fuursted, som er online markedsføringsekspert, fortæller om, hvad der skal til for at komme til at ligge højt i søgeresultaterne på Google. Tilmelding senest 15. januar 2009 på mail: mail@terapi-nord.dk Sted: DIPU, Vesterbro 51, 1., 9000 Aalborg

Fyraftensmøder i Kbh.

Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22 København K Onsdag den 17. oktober og onsdag den 5. november kl. 17.00 Formand, psykoterapeut MPF Erik Wasli & psykolog, psykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt

HVORDAN KOMMER JEG I GANG SOM PSYKOTERAPEUT?

Orientering om Psykoterapeut Foreningen og medlemskab. Oplæg og debat. Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller nyligt færdiguddannede. Da der er begrænset plads i lokalet er tilmelding nødvendig. Dette kan ske via mail kontakt@psykoterapeutforeningen.dk eller på tlf. 7027 7007. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Kurser i Psykoterapeut Foreningen OLE VEDFELT

Ole Vedfelt er psykoterapeut MPF, forsker og forfatter til en række internationalt publicerede bøger. Uddannelsesog undervisningsleder af Vedfelt Instituttets Integreret psykoterapi og kybernetisk psykologi. Cand. odont. jus. pract. Grunduddannelse som jungiansk psykoanalytiker, dertil kommer en række længerevarende videreuddannelser, bl.a. David Boadellas biosyntese/kropspsykoterapi, meditationslærer fra Bob Moore m.ﬂ. Godkendt som supervisor, underviser og terapeut af Dansk Psykolog Forening. Optaget i The International Association for Analytical Psychology.

SJÆLENS DUNKLE DYBDER OG BEVIDSTHEDENS KLARE LYS

Et kursus om psykoterapi og spiritualitet På kurset undersøger vi spiritualitet som begreb og som spontant fænomen og demonstrerer, hvordan psykoterapi og spiritualitet har en fælles basis i bevidsthedsniveauer og tilstande, som ofte overses i vores kultur. På denne basis kan spiritualitet og psykoterapi indgå i et frugtbart samarbejde. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser. Der vil blive arbejdet med meditation, drømme, kropslige øvelser og tegneterapi. Sideløbende med det praktiske arbejde vil Ole Vedfelt belyse temaet ud fra sine bøger Bevidsthed og Ubevidst Intelligens (Gyldendal), artiklen Religiøse højdepunktsoplevelser i transpersonligt, psykodynamisk og kybernetisk perspektiv (Psyke & Logos 2007 nr. 2) samt artiklen Spirituelle oplevelser i barndommen og omgivelsernes indﬂydelse på dem (i kommende antologi om mystik). For alle interesserede behandlere. TID OG STED: Tirsdag-torsdag 24.-26. november 2009 kl. 10-17 i København



ULLA ØSTERGAARD Cand. psych.

JANE BYKÆR

Cand. mag., psykoterapeut MPF

Ulla Østergaard er cand. psych., specialist i psykoterapi og psykoanalytiker. Mange års psykiatrisk erfaring med behandling og supervision og har mange år haft deltidsklinik i København, hvor hun modtager voksne, unge og par. Jane Bykær er cand. mag i idéhistorie, psykoterapeut MPF, psykoanalytiker og ergoterapeut. Hun har psykoterapi- og supervisionserfaring inden for psykiatrien, børn og unge-området samt sorg, krise og kritisk sygdom.Har desuden gennem mange år haft deltidspraksis i Odense.

OVERFØRINGEN I TALEN

Overføringen er helt central i det psykoterapeutiske arbejde og kræver en særskilt opmærksomhed for at kunne bidrage konstruktivt i den terapeutiske proces. Ved at beskæftige sig med overføringen får man fat på de grundvilkår, som det psykoterapeutiske arbejde fungerer i. For at kunne tale, må der være en at tale til, og det implicerer altid forestillinger om forholdet mellem en selv og den anden. Disse forestillinger er forudsætninger for overføringen og talen. Vi skal arbejde med, hvad vi lytter med og til, og hvad vi har mulighed for at høre i det, den anden siger. Det handler om, hvordan det ubevidste sætter sig igennem og fungerer. Hvordan den viden, der ligger indfoldet i talen, kan blive virksom i terapien. Viden, der har med den enkeltes måde at være i og møde og møde livet på. Måder, som viser sig i den enkeltes problemer, og som aktuelt vil titte frem i talen. Kurset er både praktisk og teoretisk orienteret. Formålet er at få indblik i talens funktion, effekter og vilkår. Hver kursist medbringer en case fra eget behandlingsarbejde. Underviserne har et bredt fagligt erfaringsfelt, og problemstillinger inden for dette vil alle være relevante. En kort præsentation af problemstillingen sendes til kursuslederne senest den 4. marts og må max. fylde en A4 side. For psykoterapeuter og andre behandlere. TID & STED: Lørdag-søndag den 20.-21. marts 2010 i Odense.

PRIS: Medlemmer kr. 4.500, ikke-medlemmer kr. 4.800 inkl. forplejning. Max. 14 og min. 11 deltagere.

PRIS: Medlemmer kr. 2.900 og ikke-medlemmer kr. 3.200. Begge dage inklusiv frokost. Max 12 deltagere.

TILMELDING senest 15. oktober 2009.

TILMELDING senest 15. februar 2010.

TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Kurser i Psykoterapeut Foreningen ERNESTO SPINELLI

Ernesto Spinelli, professor og PhD, har internationalt omdømme som en af vor tids ledende teoretikere og undervisere i eksistentiel analyse anvendt inden for psykologi og psykoterapi. Han er forfatter til ﬂere bøger om psykoterapi. På dansk er udkommet Terapi, magt og mystiﬁkation i 1998, Hans Reitzel. Desuden Eksistentiel psykoterapi i praksis i 2008, Hans Reitzel, anmeldt i Psykoterapeuten nr. 2 2009.

SELVES-IN-RELATION

EXPLORING THE PSYCHOTHERAPEUTIC RELATIONSHIP FROM AN EXISTENTIAL PERSPECTIVE

This two-day workshop provides participants with a theoretical and practical comprehension of the development of the therapeutic relationship utilising a 3-phase approach derived from existential psychotherapy. Further, it will assist participants in developing their ability to observe and utilise key interpersonal qualities centred upon the effective exploration of and intervention into the client’s presenting problems as expressed through the therapeutic relationship itself. Finally, it will provide participants with the means to expand their “being-focused” skills so that they can better clarify the deeply imbedded and dissociated values, beliefs, meanings and behaviours that serve to maintain clients’ disturbances in living and relating. Broadly speaking, the workshop explores the ”human qualities” of being a therapist, which includes not only the therapist’s practical skills and theoretical knowledge, but also, as importantly, the therapist’s ethical and professional assumptions and beliefs about what it means to be a therapist. The workshop will combine discussion with practical exercises and demonstrations. Kurset er for erfarne psykoterapeuter. Ikke-medlemmer bedes kontakte Psykoterapeut Foreningens kontor vedrørende tilmelding. Tlf. 7027 7007 kl. 9-14.

TID & STED: Internat torsdag og fredag den 8.-9. april 2010 i det idylliske Høsterkøb.

PRIS: Medlemmer kr. 4.600. Ikke-medlemmer kr. 4.900. Prisen dækker eneværelse og fuld forplejning. Morgenmad første dag kl. 9.00. Slut sidste dag kl. 16.00. Bor du tæt på Høsterkøb, og ønsker du derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom på tlf. 7027 7007.

TILMELDING senest 15. feruar 2010.



SUSAN HART & MARIANNE BENTZEN

Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på en børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som privat praktiserende psykolog med en omfattende kursus- og foredrags virksomhed. Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Psykoterapeut Foreningen og af European Association for Bodypsychotherapy. Medstifter af og indtil 1997 international træner i Bodynamic Institute. Siden har hun bl.a. ledet efter- og videreuddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebehandling i mange lande

MINDFULNESS I KLINISK PRAKSIS

På kurset integreres mindfulness og neuroaffektiv udvikling i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykoterapeutiske proces. Mindfulness ses som en metode til både følelsesregulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identiﬁcere sig med dem, at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik. Relationen mellem terapeut og klient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Herudfra drøftes, hvordan disse teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil også være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give terapeuten mulighed for at forﬁne den terapeutiske udveksling med sine klienter ved at udvikle evnen til resonans. Derudover gives et indblik i, hvordan klienterne kan trænes i metoden. På kurset veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv udvikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID OG STED: Tre dages forkælelse i idylliske Høsterkøb. 26.-28. april eller 1.-3. november 2010. Alle dage kl. 9-17.

PRIS: Medlemmer kr. 6.600, ikke-medlemmer kr. 6.900 for

overnatning i eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker du derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom. Max. 30 deltagere.

TILMELDING senest 15. marts / 15. september 2010

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Kurser i Psykoterapeut Foreningen MARIANNE DAVIDSEN-NIELSEN

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (1995) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001), begge Gyldendal. 3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGS- OG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne ﬁnde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere.

TID OG STED: Tre dages internat 28.-30. april eller 26.-28. maj eller 25.-27. august 2010. Kløvergården ved Frederiksværk.

PRIS: Medlemmer 6.800 kr., ikke-medlemmer 7.150 kr. inkl. kost og logi. Max. 11 deltagere.

TILMELDING 15. marts / 15. april / 15. juli 2010.



HALDOR ØVREEIDE

Haldor Øvreeide er psykolog, specialist i klinisk psykologi og har i mere end 25 år arbejdet med børne- og familiesager både inden for PPR-området, på specialskole og som chefpsykolog i børneog ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han Institut for Familie og Relationsudvikling. Han er en meget anvendt underviser og vejleder af behandlere, både i Norge og i Danmark. Haldor Øvreeide er forfatter og medforfatter til ﬂere bøger, bl.a. At tale med børn, Hans Reitzel Forlag. Denne bog er netop udkommet i en ny og betydeligt udvidet udgave.

TERAPI MED BØRN

Triangulerende samtaler som metode i børneterapi Forældrene er barnets vigtigste udviklingsressource, og samtalerne foregår derfor med både barnet og forældrene samtidig. Denne fremgangsmåde benyttes for at skabe en fælles forståelse og konstruktiv meningsdannelse, som inkluderer barnets erfaringer og perspektiv og forældrenes ansvar for at skabe en overskuelig og tryg verden. På den måde kan vigtige faktorer som gensidighed og positiv tilknytning understøttes. Desuden kan speciﬁkke erfaringer og sammenhænge, som skader barnets psykiske trivsel, bearbejdes og anerkendes af barnets vigtigste relation. Med dette perspektiv har Haldor Øvreeide udviklet en metodisk tilnærmelse baseret på barnets grundlæggende kompetence for dialog og forældrenes tilsvarende egenskaber og ansvar for at give udviklingsstøtte til barnet. Triangulerende samtaler kan bruges både som en selvstændig behandlingsmetode og som supplement til andre metoder. På kurset vil både teori og metode blive demonstreret og dokumenteret med videoanalyse, og der vil blive mulighed for at inddrage egne erfaringer og afprøve elementer af metoden. Haldor Øvreeide taler et let forståeligt norsk. For alle interesserede behandlere.

TID & STED: Onsdag-torsdag den 5.-6. maj 2010 kl. 10-17 i København.

PRIS: Medlemmer kr. 3.100. Ikke-medlemmer kr. 3.300. Frokost er inkluderet i prisen. Mindst 15 deltagere, max 30.

TILMELDING senest 15. marts 2010.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Nyt fra

KLINIK OG WORKSHOPLOKALER UDLEJES Lyst klinikrum i et tværfagligt hus i Vanløse udlejes 3-7 dage om ugen

Basis- og videregående uddannelse i

Sensitiv Motorisk Træning Inspiration til kropsterapi med nærvær som grundlæggende udgangspunkt. Et fordybende træningskoncept udarbejdet af fysioterapeut Henny Klindt på baggrund af mere end 25 års erfaring med helhedsorienteret kropsterapi. Konceptet forbinder bevægelse og bevidsthed på en måde, der opbygger mental ro, indre styrke og fysisk vitalitet. Information igennem info@vitalmovements.dk eller ved personlig henvendelse på telefon 3962 9839 til

Henny Klindt

Psykomotorisk Kropsterapeut Certificeret Colour Practitioner Eksamineret Kraniosakralterapeut Autoriseret Fysioterapeut

Et gammelt & totalt nyistandsat hus Dejlig mindre bevægelsessal Fælles venteværelse Fælles større køkken Fælles toilet/bad Trådløst netværk Fælles lille have Tæt på S-tog og Metro Tværfagligt & dynamisk miljø med f. eks. krops- og psykoterapi, børnepsykologi, danseterapi & zoneterapi Priser: Klinik: Fuld tid kr. 4.500 pr. måned inkl. drift og rengøring Klinik: 1 dag om ugen kr. 1.200 pr. måned inkl. drift og rengøring Workshop: Kr. 1.100 pr. dag. Rabat ved længerevarende forløb Udlejning fra 1. oktober 2009.

Kontakt:

Dorte Christiansen Tlf. 40 42 23 40 E-mail: dorte@enatal.dk SKAB SUNDE VOKSNE RELATIONER Workshop i København den (15.) 16.-18. oktober 2009 Med Chok/Traume ekspert Dr. Diane Poole Heller En korrektion af tidlige tilknytningsmønstre vil åbne døre til mere intimitet, frihed, tillid og glæde.

Info og tilmelding: www.BeingReal.dk ƒ Tlf. 42 20 96 29

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

center for Relationsfokuseret Terapi

Seidenfaden & Draiby Det Danske Imago Institut www.relationsterapi.dk

2-årig efteruddannelse i Relations Fokuseret Terapi: Mentaliseringsbaseret terapi til par, familier og grupper Mentaliseringbegrebet udgør for os en milepæl i den moderne udviklingspsykologi og psykoterapi og er derfor blevet det såvel teoretisk som klinisk relevante fundament for den Relations Fokuserede Terapi. Grundlaget for det, vi nu kan kalde mentaliseringspsykologien, er begreber, der er udviklet i tilknytningsforskningen af Bowlby, Ainsworth og Main. Bowlby så tilknytning som ”målet” for menneskelig udvikling, Fonagy et al. – ”Londonskolen” – som primært står bag udviklingen af mentaliseringstænkningen ser snarere tilknytningen som et middel til udviklingen af Mentalisering. Tilknytning udgør den relationelle base for udvikling af Mentalisering, og tryg tilknytning ligger til grund for den fulde udvikling af vor mentaliseringsevne. Dette danner baggrund for den mentaliseringsbaserede psykoterapi. Mentalisering defineres som det, at vi kan danne os forestillinger om og forholde os til, forstå og reflektere over mentale tilstande hos os selv og andre og herunder forstå både egne og andres handlinger som grundet i mentale tilstande. Mentaliseringsevnen, også kaldet vor refleksive funktion eller vor evne for det Anerkendende Nærvær, er variabel og nedbrydes specielt af stress. Det for os centralt relevante ved mentaliseringsbegrebet er således, at det inkluderer indsigt i egne og andres mentale tilstande, som omfatter både kognitive og emotionelle aspekter og kobler til de handlinger, der hænger sammen med de mentale tilstande. Mentaliseringsbegrebet er forskningsforankret og sammenkæder den tilknytningsbaserede udviklingspsykologi, narrativ teori og metode med den affektive neurovidenskab. I uddannelsen til og i den praktiske udformning af Relations Fokuseret Terapi bygger vi på denne forståelse af sammenhængen mellem tilknytning og udvikling af mentaliseringsevnen. Den Anerkendende Dialog, med baggrund i Carl Rogers klientcentrerede terapi og Imago par-relationsterapi, er den metode, vi benytter i arbejdet med par og forældre til at bearbejde gamle tilknytningsmønstre, videreudvikling af mentaliseringsevnen og derved udvikle en erhvervet tryg tilknytning.

Vores fokus er dialogen, kontakten og rummet imellem parret/forældrene. Terapeuten udforsker nysgerrigt og omsorgsfuldt sammen med parret de aktuelle relationelle udfordringer, genetablerer en tryggere tilknytning og understøtter derved den videre udvikling af deres respektive mentalisering. På den måde, gennem deres fortælling/ autobiografiske narrativ, støttes parret i at forstå baggrunden for mentaliseringsnedbrud og støtte udviklingen væk fra overlevelsesstrategierne og hen imod ny mestring i anerkendelse af forskelligheder i parret, i forældrerollen og i andre nære og/eller professionelle relationer. I den mentaliseringsbaserede parterapi er det således også terapeutens opgave selv at forholde sig mentaliserende til klientparret, nysgerrigt, åbent og interesseret. Den Anerkendende Dialog er en måde, hvorpå par kan forebygge belastninger, når familien er under pres, det være sig indre som ydre. Efteruddannelsen henvender sig til psykologer, psykoterapeuter, psykiatere mv. I alt 185 timer – som for psykologer er forhåndsgodkendt som specialiseringsmodulet under ”Psykoterapi – børn og voksne”. Efteruddannelsen består af 28 dage over to år, heraf 4 intensive internat uge-moduler på Langeland, 2 x 2 supervisionsdage i København og to weekend-seminarer. Pris ialt inkl. undervisning, manualer, ophold og fortæring: 1. år kr. 42.600 og 2. år kr. 18.300. Næste uddannelsesgruppe starter december 2009. Studerende kan vælge at indstille sig til en afsluttende evaluering mhp. at blive godkendt som Par-Relationsterapeut. Undervisere: Cand.psych. Kirsten Seidenfaden, Specialistgodkendt i Dansk Psykolog Forening i psykoterapi og supervision. Medlem af Psykoterapeut Foreningen. Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Piet Draiby, Supervisorgodkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab og Børneog Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Bogen: Det Levende Parforhold, nu solgt i 7000 eksemplarer, er netop udkommet i 3. oplag på nyt forlag: Lindhardt og Ringhof.

Yderligere oplysninger og uddannelsesprogram kan rekvireres på mail: k.seidenfaden@imago.dk eller tlf. 62 59 19 46. Se desuden bl.a.: www.relationsterapi.dk – www.imago.dk – www.mentalisering.dk.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

   

  ®       ®               

  

     

           



  60

  

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Ny viden! Fire aktuelle bøger med ny viden til terapeutisk uddannelse og praksis – samt inspiration til personlig udvikling. Læs meget mere om de enkelte titler på akademisk.dk.

Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker?

JUDITH S. BECK

> ĞƐƟ ů ŽŶůŝŶĞ

AKADEMISK FORLAG

349 kr.

og få 4% rabat

Mpvhlqbo^mf ld bohbkabipb Mboplkifdq ^kifddbkab ld molcbppflkbi sfohpljeba fappa bkc h]no dai

]g]`aieog bknh]c

349 kr. 325 kr. 269 kr.

,ŽůĚ ĚŝŐ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ŽŐ ĨĊ ĚĞ ŐŽĚĞ Ɵ ůďƵĚ ĨƆƌƐƚ͘ dŝůŵĞůĚ ĚŝŐ ǀŽƌĞƐ nyhedsbrev ƉĊ ĂŬĂĚĞŵŝƐŬ͘ĚŬ͘

Akademisk Forlag · Pilestræde 52 1112 København K · Tlf. 3343 4080 · Fax 3343 4099 info@akademisk.dk · www.akademisk.dk Akademisk Forlag · info@akademisk.dk · www.akademisk.dk Forbehold for prisændringer og trykfejl - Priser er inkl. moms

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

En mulighed vi har ventet på! ZH",3/,0;3*%,13"-4%,&'"3.2"-.4%",-,%/,=-2[(,#;%.2/,/%9$',<,&'",2-.%,;(-%./%",'4,2-4,0%(1

Fri ved at prikke instruktør,<,&'",#22M,$0G;'('4%"C$0G;'/%"3$%#/%" 8';,2%/,*%20/%,0%(1/%"3$-"%20;3*,[(,23/' < 4-1%",9#(-4=%2,&'",#21-;(-.4,$%"0'.(-4/,'4,0'9,$0G;'('4C$0G;'/%"3$%#/,-,%/,/%9$'K,2#,-;;%,/H.;/%,9#(-4/ < 4-1%",9#(-4=%2,&'",&#(20/H.2-4,3&2H;.-.4,3&,0390$-((%/,-,2-.,$%"0'.(-4=%2,<,039/-2-4,9%2K,2#,&'"%/34%",2%, 13"-4%,H.2"-.4%"K,2#,).0;%"

8';,2%/,*%20/%,0%(10#$%"1-0-'.0"%20;3*,[(,23/' < 4-1%",9#(-4=%2,&'",)X%*(-;;%(-4/,3/,&-.2%,#2,3&K,'9,2%",%",*%='1,&'",0#$%"1-0-'.,%&/%",%.,/%"3$-0%00-'.,<,'4,=1-0, 2%",%",<,&'",$7,%4%.,=7.2,3/,&'"3.2"%,2%/K,2%",%",*"#4,&'",3/,&'"3.2"%,-,()*%/,3&,&7,9-.#//%"

!"#$$%&'"()* +,-./%.0-1%,234%,5,6,7"0,'$&)(4.-.4, 8'"93(/,:%%;%.2,<,;3.,3""3.4%"%0,$7,=1%"234% >.2='(2? @.1%.2%(0%,3&,ABACDBA,-,&'"='(2,/-(,;(-%./%" @.1%.2%(0%,3&,EB"-,1%2,3/,$"-;;%E,0399%.,9%2,;(-%./%" @.1%.2%(0%,3&,EB"-,1%2,3/,$"-;;%E,-,&'"='(2,/-(,0-4,0%(1 F#$%"1-0-'.C0%(10#$%"1-0-'.,9%2,EB"-,1%2,3/,$"-;;%E >.0/"#;/)"? 8-%(0,!G(2%.;H".%, I0G;'/%"3$%#/,JIBK,L%"M,/3.;%&%(//%"3$%#/ N21-;(%",3&,OB"-,1%2,3/,$"-;;%P F/%2? Q0/%"432%,+RSK,RTUU,8)""%0#.2*G V#4=31%.,WK,TUUU,V'0;-(2% ABAC,DBA,N223..%(0%093.#3(,'4, B"-,1%2,3/,$"-;;%,<,3"*%X2093$$% /-(0%.2%0,1%2,/-(9%(2-.4 Y3.,3""3.4%"%0,0'9,-.2-1-2#%(/,&'"()*

\%.1%.2%(0%,[(? ]D!,^,_N,1M,8-%(0,!G(2%.;H".% Z(M,A'(.%K,Y-";%1%X,+TTK,A'(.%K,R`aU,F-.23( RWa`UbcU,%((%",+`c+Wd+`, 93-(eX%4'42#M2;,,,:::MX%4'42#M2;,

F%,%1/M,3"/-;%(,-,I0G;'/%"3$%#/%.,&"3,93X,+UUR

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

LEDIGE TERAPILOKALER

KURSUSSTED I TREKANTSOMRĂ&#x2026;DET

I klinikken Terapeuterne i Kroghsgade Kroghsgade 1, 1. tv., 2100 KĂ¸benhavn Ă&#x2DC;

Nyistandsat gĂĽrd beliggende i naturskĂ¸nne og fredelige omgivelser. Gode tilkĂ¸rselsforhold. Gode vĂŚrelser samt gode kĂ¸kkenfaciliteter.

er der for tiden ledig kapacitet. Du kan leje dig ind 1, 2 eller flere dage ugentligt. Husleje 1100-1200 kr. mdl. for et rum en dag om ugen 2000-2100 kr. for et rum 2 dage om ugen. Husleje er inkl. forbrug, te/kaffe, rengĂ¸ring mm.

Velegnet til grupper pĂĽ op til 40 personer. Henvendelse:

Henvendelse til

Hans Henrik Kleinert MPF, tlf. 2175 6668 eller Susanne Rose BrĂ¸nnum MPF, tlf. 2614 4989

Psykoterapeut MPF Susanne Ă&#x2DC;stergaard Tlf. 2237 9402 Mail: susanne@psykoterapeutisk-fokus.dk

Kursus: Veje ud af

SĂ&#x2DC;VNLĂ&#x2DC;SHED Marianne Dreyer, psykoterapeut MPF og Carsten Vagn-Hansen, lĂŚge

Ă&#x2026;rhus 6.-8. november 2009. Pris: 2600 kr.

- SĂ¸vnens fysiologi og biokemi. - Kropslige og energetiske teknikker til god sĂ¸vn. - At forvandle sĂ¸vnlĂ¸shedens ubehagelige symptomer.

ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;

ď&#x20AC;

ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2019;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;?ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC; ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2022;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x2014;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2DC;ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2DC;ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2122;ď&#x20AC;&#x161;ď&#x20AC;&#x203A;ď&#x20AC;&#x153;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC; ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x17E;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2014;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x17E;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC;

ď&#x20AC; ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC; ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;Ąď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;˘ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x17E;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2019;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;Łď&#x20AC;¤ď&#x20AC;Ľď&#x20AC;Śď&#x20AC;¤ď&#x20AC;§ď&#x20AC;¨ď&#x20AC;Šď&#x20AC; ď&#x20AC;Şď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;Ťď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC; ď&#x20AC;Źď&#x20AC;˘ď&#x20AC;?ď&#x20AC; ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x17E;ď&#x20AC; ď&#x20AC;ď&#x20AC;ď&#x20AC;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC; ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2021;

Kursusbeskrivelse og tilmelding: www.mariannedreyer.dk

ď&#x20AC;&#x2018;ď&#x20AC;&#x2039;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2019;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2022;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x160;ď&#x20AC;&#x2013;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x201C;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x192;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2022;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;&#x2021; ď&#x20AC;&#x201A;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2020;ď&#x20AC;&#x152;ď&#x20AC;&#x2026;ď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;Ľď&#x20AC;Žď&#x20AC;Żď&#x20AC;Śď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC;&#x17D;ď&#x20AC;&#x201E;ď&#x20AC;&#x201D;ď&#x20AC; ď&#x20AC;°ď&#x20AC; ď&#x20AC;Łď&#x20AC;§ď&#x20AC;§ď&#x20AC;§ď&#x20AC; ď&#x20AC;ąď&#x20AC;&#x2030;ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC;&#x2C6;ď&#x20AC;?ď&#x20AC;&#x2021;ď&#x20AC; ď&#x20AC;˛ď&#x20AC;

ďż˝

Kliniklokaleďż˝iďż˝KĂ¸benhavnďż˝

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

DIPU

ďż˝

Smukt,ďż˝rummeligtďż˝kliniklokaleďż˝ďż˝ vedďż˝Kongensďż˝Haveďż˝ďż˝ udlejesďż˝fraďż˝1.ďż˝oktober,ďż˝evt.ďż˝fĂ¸r.ďż˝ Nyistandsat,ďż˝medďż˝tekĂ¸kkenďż˝ogďż˝bad.ďż˝ Indgangďż˝gennemďż˝lilleďż˝gĂĽrd.ďż˝ Kanďż˝evt.ďż˝delesďż˝afďż˝flere.ďż˝ ďż˝ Tlf.ďż˝2173ďż˝6512ďż˝

%R DU INTERESSERET I ELLER HAR BEHOV FOR PSYKOTERAPI SĂ&#x2026; KAN VI TILBYDE

s 5$$!..%,3% 4), /2'!.)3+ 039+/4%2!0%54 s "!3)3'2500% s 350%26)3)/.

3E MERE PĂ? WWW DIPU DK ELLER RING "IRGITTE *Â&#x2019;RGENSEN +IRSTEN 3YLVEST +LEINERT (ANS (ENRIK +LEINERT

DANSK INSTITUT FOR PSYKOTERAPI OG UDDANNELSE

Masterclass Forankring af gestaltterapeutisk lederskab på eksistentialistisk og fænomenologisk grundlag Nordisk Gestalt Instituts Masterclass er den mest omfattende videreuddannelse i gestaltterapi i Danmark. MasterClass i Gestaltterapi er en uddannelses og træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter, der vil få lejlighed til at bearbejde, at forny og at opkvalificere tilgangen til det terapeutiske virke. claire Neger Socialrådgiver. Eksam. gestaltterapeut (EAGT). Uddannet

MasterClass forankrer gestaltterapiens idégrundlag, dens terapeutiske opgave og dens fænomenologiske metode i teori og i praksis. Der arbejdes med gestaltterapeutiske forløb individuelt, i par,

hos Walter Kempler. Gæstelærer på

i gruppe og i organisation. Endvidere arbejdes specielt med

gestaltinstitutter i Europa.

gestaltterapeutisk drømmearbejde. Der indgår løbende supervisions-

Psykoterapeut MPF

forløb og der undervises i supervisionsfunktionen. Uddannelsen omfatter syv moduler á tre døgn, et weekendseminar samt seks supervisionsforløb. Samlet 240 lektioner. Modulerne afholdes som internater fra torsdag kl. 18.00 til spisning indtil søndag kl. 15.00, samt et weekendkursus som eksternat fra lørdag til søndag, kl. 10:00 til 17:00. Kursusstart i januar 2010. Tilmeldingsfrist: den 4. december.

jens Peder jensen Cand.psych. Dipl. gestaltterapeut Medejer af Nordisk Gestalt Institut. Undervisning ved Danmarks pædagogiske Universitet. Undervisning og foredragsvirksomhed ved Folkeuniversitet

Vil du vide mere om Masterclass Informationsmøde den 16. september og den 19. oktober begge dage fra kl. 18.00 til 20.00 Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K Læs mere på www.gestaltinstitut.dk Tilmelding sendes til: ngi@gestaltinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

IN-RELATION

Ameyo Katharina Barfred-Dixon MPF. UKCP

Tilbyder

Drømme g rupper

Supervision for nyuddannede og erfarne psykoterapeuter

At relatere til vores drømmeverden og dens rigdom er en inspirerende proces, som nærer vores inderste kerne.

der ønsker at: I trygge omgivelser i København etablerer

� Skabe og deltage i et kreativt, inspirerende og levende rum

IN-RELATION, som er et psykoterapeutisk værksted,

� Udforske og støtte egen natur i relation til det terapeutiske arbejde

drømmeverdens væsen og indhold på en mytisk og

� Få dybt indblik i det terapeutiske felt med fokusering på overføring og modoverføring � Blive opmærksomhed på det mystiske og kreative arbejde, som udføres af sjælen

drømmegrupper, hvori vi sammen kan undersøge forestillingsrig måde i forhold til sjælen. Processen vil under ledelse af uddannet psykoterapeut involvere lidt teori, aktiv gruppedeltagelse – mentalt, emotionelt, intuitivt og sanseligt, og til tider individuelt arbejde, samt gruppe proces.

INDIVIDUELT ELLER I GRUPPE

Oplevelsen vil blive kreativ og levende!

København K og nu også i Århus

For yderligere info: www.in-relation.eu

For mere information kontakt:

ameyo@in-relation.eu

www.in-relation.eu

Tlf. 2298 7994

ameyo@in-relation.eu Tlf. 2298 7994

IN-RELATION

psykoterapi med sjæl

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

IN RELATION .. the art of soul-making

�

SPISEͲWORKSHOP OG VADEHAVSFROKOST På�Den�Gamle�Digegreves�Gård�� i�Ballum�midt�i�marsken� �

Kursus i Holdingterapi Med udgangspunkt i bogen ”Holdingterapi” introduceres terapiens metode og teori. Kurset afholdes som internat og finder sted

www.klaegager.dk

�

Workshoppen�er�for�dig,�der�er�optaget�af�din� vægt�og�din�krop.�Måske�er�du�tit�træt�af�dit� udseende,�måske�har�du�elevatorvægt�eller�er� bare�nysgerrig�efter�at�forstå�sult�og�mæthed�som� både�et�fysiologisk�og�psykologisk�fænomen��og� den�sammenhæng,�der�er�imellem�dem. Workshoppen�er�en�vej�til�ligevægt�og�balance,� ikke�en�slankekur.

Onsdag den. 5. – lørdag den 8. maj 2010 Nærmere oplysninger og kursusbeskrivelse kan ses på Dansk Institut for Holdingterapi´s hjemmeside www.tilknytning.dk eller skriv til diht@tilknytning.dk

�

Gennem�workshoppen�vækkes�din�krop�via� opmærksomhed�og�sanser�(mindful�eating).�Ruth,� vores�værtinde,�disker�op�med�en�dejlig�frokost� med�alt�det�gode�fra�vadehavsområdet.�Froko� sten�indgår�som�en�vigtig�del�af�workshoppen�og� processen. Vi�snakker�vægt�og�krop,�spisning�og�spisehisto� rie,�kobler�med�teori�og�skal�ud�i�det�åbne�rum.� �

Workshoppen�d.�1.�november�kl.�9.30��16.00 er� for�uddannede�terapeuter/studerende. Max.�8� deltagere. Pris�kr.�1200�inkl.�frokost�mv. Stedet�har�bed�and�breakfast�–�225�kr.��Det�kan� bookes�direkte�eller�gennem�mig. Tilmelding�senest�16.�oktober. Henvendelse:�

Kom med på to spændende workshops med Tammy Nelson, Imago Terapeut og forfatter fra USA 3.-5. Maj 2010

Sex, intimitet & kontakt Læs mere på www.sexintimitetogkontakt.dk

�

Kirsten Nordahl kirstennordahl@msn.com eller tlf. 4020 1581 66

Imago Center Fyn

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Projekt2

19/08/09

15:19

Side 1

Weekendseminar for par: 26. og 27. september 2009 i København 03. og 04. oktober 2009 i Odense (på engelsk) 06. og 07 februar 2010 i København 18. og 19. september 2010 i Holstebro

For Imagoterapeuter:

Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 24) 1. modul 17. sept. – 20.sept. 2009 2. modul 03. dec. – 06. dec. 2009 3. modul 25. feb. – 28. feb. 2010 Sted: Hadsund

Singels træning og karakterstruktur: 13. – 16. Maj 2010 i Slovenien (på engelsk) 25. – 28. Januar 2010 i København

Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 25) 1.modul 21. jan. – 24. jan. 2010 2.modul 19. maj – 22. maj 2010 3.modul 25. aug. – 28. aug. 2010 Sted: København

Workshop Presenter: 1. modul 07. – 10. januar 2010 2. modul 06. – 08. maj 2010 3. modul 09. – 11. september 2010 Sted: København

Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 26) 1.modul 30. aug. – 2. sept. 2010 2.modul 1. dec. – 4. dec. 2010 3. modul 2. marts – 5. marts 2011 Sted: Hadsund

For certificerede workshop presenters: Workshop Presenter i weekend seminar for Individuelle; 11. – 13. Januar 2010 i København (International gr. på engelsk)

Eteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut ( hold 27) 1.modul 23. – 26. Sept. 2010 2.modul 6. – 9. Jan. 2011 3.modul 31. marts – 3. april 2011 Sted: Holstebro

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Nyt program – 4. Modul i klinisk træning: 15. – 17. februar 2010 i København (på engelsk) Nyt program – Dialog First – Imago og organisationer: 08. – 09. september 2009 i København 08. – 09. december 2009 i København Nyt program – Imago og familier: 05. – 06. oktober 2009 i København

Efteruddannelse i supervision (international gruppe): 29. sept. – 1. okt. 2009 11. dec. – 13. dec. 2009 4. marts – 6 marts 2010 Sted: København

Hildebrand Instituttet tilbyder

To dages kursus i spædbørneterapi Hildebrand instituttet

Kurset henvender sig til mennesker, der arbejder med børn, enten i den direkte kontakt som behandlere, eller med beslutninger om foranstaltninger til børn, f.eks. psykologer, pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Spædbørneterapien er udviklet af den franske børnelæge og psykoanalytiker, Françoise Dolto, som levede fra 1908 til 1988. Hun grundlagde børnepsykoanalysen i Frankrig og udviklede denne særlig form for terapi med spædbørn. Doltos varemærke er, at vi skal være lydhøre for barnets fortælling, også den nonverbale, og kunne rumme indholdet af barnets historie, også smerten. Kernen i Doltos holdning er aldrig at overse barnets lidelse. Spædbørneterapien er en traumeforløsende terapi og kan bruges på mennesker i alle aldre, altså ikke kun spædbørn. Arbejdsformen er meget struktureret og tager afsæt i valg af bestemte, sande budskaber til klienten. Spædbørneterapien er en psykoterapeutisk metode, men arbejder også med at bringe budskaberne fra det terapeutiske rum ind i barnets/klientens dagligdag. Metoden er således også relevant for f.eks. pædagoger, selv om disse ikke arbejder direkte psykoterapeutisk. Underviser: Conni Gregersen, cand. psych. aut. Dato: Den 11.3. – 12.3. 2010 Deltagere: Max. 18 Pris: Kr. 3.100 inkl. kost og logi. Sted: Kurset bliver afholdt på

Hildebrand Instituttet, Øster Løkke Løkkevej 40 Fjaltring 7620 Lemvig

Tilmelding senest den 1.2. 2010. Du/I tilmelder dig/jer ved at sende tilmelding til passus@tdcadsl.dk samt efterfølgende ved at indbetale kursusgebyret til Jyske Bank, reg.nr. 5035 kontonr. 1375907. Studerende fra Hildebrand Instituttet har fortrinsret – kurset kan også søges af udefra kommende.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Hildebrand Instituttet tilbyder

Kursus i Awareness

Hildebrand instituttet

Awareness er en særlig form for opmærksomhed og bevidsthed til gavn for terapi og terapeuten. Kurset vil omhandle de bagvedliggende teorier og forståelsen af at være til stede i nærværet med sine klienter – at kunne udvikle både fokuseret og panoramisk opmærksomhed samtidig. Forholdet mellem terapi og meditation vil også blive undersøgt, hvor awareness er bindeleddet. Dagene vil blive tilrettelagt i en veksel mellem teori og øvelse med mulighed for efterfølgende udveksling af personlige erfaringer i forhold til øvelserne. Underviser: James Hammink, psykolog, psykoterapeut MPF. Dato: Den. 27.11. 2009 fra kl. 19.30 til den 29.11. kl. 15.00. Deltagerantal: Max. 15 Pris: Kr. 2.480 inkl. kost og overnatning i enkeltværelse Sted: Kurset bliver afholdt på

Hildebrand Instituttet Øster Løkke Løkkevej 40 Fjaltring 7620 Lemvig

Tilmelding: Senest den 15.10. 2009. Du/I tilmelder dig/jer ved at sende tilmelding til passus@tdcadsl.dk og efterfølgende indbetale kursusgebyret til Jyske Bank, reg.nr. 5035 kontonr. 1375907.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

NĂŚr HĂ¸rsholm Efteruddannelse i Sandplay

The Silent Workshop Sandplay er en virksom psykoterapeutisk metode, som giver mulighede for at arbejde med blokerede og komplekse vanskeligheder og tidlige, ordlĂ¸se traumer hos bĂĽde voksne og bĂ¸rn.

100 m2 smuk fleksibel kursuslokalitet i naturskĂ¸nt omrĂĽde direkte til skov og sĂ¸. Velegnet til grupper pĂĽ op til 16 personer eller til foredrag for ca. 25 deltagere. Udlejes for 2.000 kr. pr. dĂ¸gn Se www.bodynamic.net > Lokaler

Elin Friis

Tlf. 4828 0136 og 6081 0136

Anger, Depression and Life Energy Tools for Containing & Exploring Our Most Challenging Emotion

A Systems-Oriented Workshop With Peter Bernhardt, MFT 'HW VÂ UOLJH YHG EUXJHQ DI VDQG YDQG ÂżJXUHU HU at der skabes et symbolmĂŚttet billede, hvor det bevidste og ubevidste mĂ¸des. Den symbolske aktivitet skaber helhed og mening, lindrer og restituerer. Sandplay som terapeutisk metode, er udviklet pĂĽ baggrund af C. G. Jungs teori om de ubevidste, kreative krĂŚfter i psyken. I dag anvender vi ogsĂĽ metoden i en bredere psykologisk kontekst. Vi tilstrĂŚber tvĂŚrfaglighed i uddannelsen og henvender os primĂŚrt til psykoterapeuter og psykologer. Oplysninger og ansĂ¸gning sker ved henvendelse til institutet. Februar 2010 - Modul 1 Sandplay grundforlĂ¸b

www.dansksandplayinstitut.dk info@dansksandplayinstitut.dk

A 2 Â˝ Day Workshop in Copenhagen November 6â&#x20AC;&#x201C;8 2009 Friday from 18â&#x20AC;&#x201C;22, Saturday/ Sunday from 9.30â&#x20AC;&#x201C;17.30

www.birdk.dk + www.peterbernhardt.com Language: ENGLISH/ DANISH Registration: Email: bir@birdk.dk, +45 2874850 Fee: 2.500 kr. â&#x20AC;&#x201C; per workshop. Organizers: Merete Brantbjerg, Flemming Brantbjerg, Kurt Jacobsen and Lene Wisbom Next workshop: March 19â&#x20AC;&#x201D;21 2010

Peter Bernhardt, MA, MFT is a psychotherapist and a group and organizational specialist from the San Francisco Bay Area. He is trained in both Bodynamic Analysis and in SystemsOriented Methods. www.peterbernhardt.com

Building Interpersonal Resonance

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

1-årig uddannelse til

Spædbarnsterapeut med Inger Poulsen og Inger Thormann Hold 1 starter 28. januar 2010 Bemærk: Kun 20 deltagere på holdet.

Uddannelsen giver kendskab til spædbarnsterapiens metode; inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto - grundlægger af børnepsykoanalysen i Frankrig. Der arbejdes med en kombination af teori og praksis og uddannelsen afsluttes med en eksamen, der relaterer til praksis. Primære mål med uddannelsen: - Lære at registrere traumer hos spædbørn - Blive bekendt med Francoise Doltos' teorier - Opnå fortrolighed med at anvende spædbarnsterapiens metode i forhold til både spædbørn, større børn og voksne.

Detaljeret uddannelsesplan og tilmelding på www.toftemosegaard.dk

1-dags kursus med Scott Miller 13. november 2009 på Imperial Hotel i København

What Works in Therapy: Translating 40 years of Outcome Research into Strategies for Effective Clinical Practice.

Program og tilmelding på www.toftemosegaard.dk

Vi har også mange andre spændende kurser og efteruddannelser.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

HUMAN PROCESS Individ ¥ par ¥ familie ¥ gruppe ¥ organisation Kompetenceudvikling og inspiration til professionelle som arbejder med kommunikation og forandring

Grundtræning i rollen som supervisor hold 3 Gennem fokus på supervisorrollen i forhold til psykoterapi, konsultation, sagssupervision, ledelsessupervision, kollegial supervision, svære samtaler m.m. vil deltagerne får erfaringer med sig selv i rollen som supervisor i forhold til at skabe merforståelse, handlekraft og nyttige løsninger hos supervisanden. Deltagerne vil i løbet af forløbet blive introduceret til og afprøve forskelligartet teori og metode. Der vil således blive undervist og trænet i en vifte af centrale begreber og forståelse fra systemisk (Milano) teori og metode, anerkendende og positiv psykologisk teori og metode, narrativ teori og metode, kognitiv teori og metode, psykodynamisk teori og metode, Imago supervisions teori og metode. Undervejs vil vi reflektere over forskelle og ligheder i de forskellige retninger, samt deres anvendelighed i forskellige kontekster. Undervisningen foregår ved underviseroplæg om teori og metode, samt tænketanke, plenumdialoger, visning af filmklip, læsning af artikler, træning og praksisreflektion. Hver kursusdeltager kan medbringe dvd-klip af cases til supervision. Der udsendes program og forberedelsesopgaver før hver kursusgang. Mellem kursusdagene vil deltagerne arbejde med fagpersonlige udviklingsopgaver. Undervisere: Stine Christoffersen, Psykoterapeut MPF Peter Wittenburg. Aut. Psykolog Pris: kr. 12.500,- incl. materialer og forplejning. Tid: 10 dage 09.00 – 15.30. med start 10.12.09 – se efterfølgende datoer på www.humanprocess.dk. Max 10 deltagere. Sted: Human Process, Alkenvej 77, 8660 Skanderborg Optagelse efter telefonsamtale med en af underviserne.

Human Process For yderligere information og tilmelding Tlf. 87885004 ¥ 60681040 (Peter) ¥ 29433502 (Stine) www.humanprocess.dk ¥ info@humanprocess.dk

How to manage your professional self with integrity in the complex workplaces of the 21st century Invitation to a masterclass for managers, consultants, coaches and psychotherapists with Ros Draper and Peter Wittenburg Two intense days with deep reflection on your practice and vision for your professional life and rich opportunities to share your accumulated wisdom as new ideas emerge and you acquire more skills for exploration and deconstruction of competing demands in the workplace. A main theme for these two days will be the usefulness of the discipline of curiosity. Curiosity creates and maintains both connection and opportunity with clients and colleagues. We will show you how to practice curiosity creatively and develop the skills needed to sustain curiosity whatever response/feedback you experience from colleagues/the systems/clients in your professional life. Date: November 26th.-27th. 2009 Venue: Ry Park Hotel, Ry. Price: 4.150,00 dkr incl. moms and food, but not lodging.

Ros established herself as a leader in the field of systemic thinking and practice while a senior Clinical Lecturer at the Tavistock Clinic, London during the 1980’s. Ros draws on broad integrated knowledge of human and organizational development quickly focusing with individuals and groups on repetitive patterns of behavior that hold them back and enabling them to ‘stretch’ themselves and take the risks necessary to generate more productive ways of working. Her publications include Teaching Family Therapy and An Introduction to Family Therapy: Systemic Theory and Practice. Peter is an experienced psychologist, psychotherapist and senior organizational consultant. Through his work in the fields of psychotherapy, supervision, teaching, consulting he has for more than 20 years been passionately dedicated to the empowering of people with both in their private lives and as professionals. Ros and Peter has been colleagues and close friends and has inspired each other personally and professionally for nearly 8 years. As a team they create an inspiring learning environment with a mixture of wisdom, connection and humor.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

TIKKUN THE ART OF RELATIONAL cOUPLES THERAPY Masterclass med Hedy Schleifer 14. - 15. december 2009 i København

Det Danske Imago Institut har fornøjelsen af at holde en 2-dages masterclass med Hedy Schleifer. Så nu har du muligheden for at opleve en af de internationale kapaciteter inden for parterapi! Hedy Schleifer vil demonstrere sine terapeutiske metoder ved at arbejde med to forskellige par i løbet af de to dage, og efter hver session bliver der en længerevarende reflektionsproces. Grundlaget for Hedy Schleifers arbejde er en integration af Martin Bubers filosofi, Imago Terapi, Appreciative Inquiry, Peer Co-Counseling og relationel neurobiologi, hvilket hun vil beskrive nærmere og diskutere med deltagerne under refleksionsprocesserne. Læs evt. mere om Hedy Schleifer under www.HedyYumi.org Hedy Schleifer er en usædvanlig dynamisk og inspirerende parterapeut, der holder foredrag, workshops og masterclasses over hele verden. Hun har undervist to gange tidligere i Danmark med stor tilstrømning. Hun har udgivet en hel del artikler og dvd´er, der præsenterer hendes arbejdsmetoder og teorigrundlag, og udover parterapi og parseminarer arbejder hun også med efteruddannelseskurser og organisationsudvikling. Hedy Schleifer er uddannet klinisk psykolog i Israel og direktør for Schleifer & Associates - Relationship Builders, Florida U.S.A. Dato og tidspunkt: Mandag den 14. december 2009 kl. 10.00-17.00 og tirsdag den 15. december 2009 kl. 9.00-17.00. Sted: Det Danske Imago Institut, Overgaden neden vandet 33, 1414 København K. Deltagere: Masterclass’en henvender sig til alle terapeuter, der arbejder med parterapi. Send gerne opslaget videre i dit netværk! Max. 50 deltagere. Sprog: Engelsk. Pris: Kr. 3.500 inkl. forplejning (the/kaffe, frokost, mm). Arrangør: Det Danske Imago Institut (www.imago.dk) Har du uddybende spørgsmål så kontakt: k.seidenfaden@imago.dk Tilmelding: Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Du er tilmeldt, når du har indbetalt kr. 3.500 på reg.nr. 5479 konto 5622899, samtidig med at du sender en mail til Michael Marcher post@imago.dk med dit navn, stilling og mobilnummer. Frem til og med torsdag den 15. oktober 2009 kan du fortryde din tilmelding og få det fulde beløb returneret. Efter den 15. oktober 2009 returneres kun kr. 2.500 hvis du melder fra.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Er Du i familie med nogen fra modstandsbevægelsen? Velkommen til en inspirerende dag Mellem stolthed og smerte - at se familiemønstre og eksistentielle spor i modstandsbevægelsens kølvand Søndag den 18. april 2010 kl.10-17 I mit arbejde med “Ridsen der blev til en rose”, et projekt for børn af jødiske overlevende fra Holocaust, har jeg opdaget, at vore erfaringer af generations-påvirkninger fra forfølgelse, flugt og krig, også kan bruges af børn og andre tæt på dem fra modstandsbevægelsen, der måtte flygte eller kom i KZ–lejre. Dagens fokus er inspireret af responser fra de mange psykoterapeuter, lærere, psykologer og behandlere med denne tilknytning, der har kontaktet os i årenes løb og sat pris på at deltage i seminarier, workshops eller temagrupper: Oplæg om familiemønstre og den specielle tavshed eller stumme tone, der ofte er bag fortællingerne. ¾ Klip fra TV- program om Dialogen, et møde med overlevende fra KZ–lejre, modstandsmænd og jøder og børn til overlevende, der alle bryder tavsheden mellem generationerne. ¾ Inspiration til erkendelse og genkendelse: at se familiehistorien som en del af en tidsepoke virker klargørende og bekræftende.

Kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere! Judith Beermann Zeligson Diplomeret gestaltterapeut, supervisor, socionom, forelæser, certificeret Mindfulnessinstruktør (MBSR). 35 års erfaring med psykoterapi, supervision, undervisning og lederudvikling. Supervisor i Rehabiliterings Center for torturramte ved Røde Kors Malmø i 12 år og i Oasis i København i 5 år. Specielt fokus på generationspåvirkninger fra forfølgelse, flugt og krig.

Sted: København. Lokale meddeles senere Afgift: kr. 1.100 indsættes på Nordea reg.nr 2259 kontonr. 6271 616 943

inden 18/02 /10.

Initiativtager til og ansvarlig for ”Ridsen der blev til en rose”, et projekt for børn til overlevende fra Holocaust. Følger Somatic Experience 3-årige chok- og traumeuddannelse. Deltager på 9. år i Diamond Approach, en international spirituel skole, hvor Vestens dybdepsykologi forenes med Østens meditative metoder. Mediteret i 28 år. Medlem af Psykoterapeut Foreningen.

Husk navn og mail ! Herefter er tilmeldingen bindende!

CoExistence - living is relating

Bakken 10, 3050 Humlebæk www.coexistence.dk judith@coexistence.dk tlf.. 4919 0071 mob. 2032 1408

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Læs om

psykoterapi! Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed består af en række artikler skrevet af fremtrædende danske praktikere og forskere inden for moderne psykoterapi. Udefra bidrager den kendte engelske eksistentielle psykoterapeut og filosof Emmy van Deurzen med en tankevækkende artikel om forholdet mellem filosofi og terapi. Redigeret af psykoterapeuterne MPF Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort. Udgivet i anledning af Psykoterapeut Foreningens 10 års jubilæum.

250

200

kr.

I Hvad er psykoterapi – det diagnostiske perspektiv præsenteres resultatet af et forskningsprojekt, som består i en gennemtænkt udformning af en basisdiagnostisk fremgansmåde. Udgangspunktet er, at der på trods af de historisk betingede og begrebsmæssige barrierer, der hersker mellem forskelligartede psykoterapeutiske retninger, eksisterer et fælles grundlag for psykoterapien som selvstændig videnskab. Skrevet og redigeret af psykoterapeut MPF Stig Dankert Hjort.

Begge bøger henvender sig til læsere med interesse for psykoterapi, både praktikerer og teoretikere, samt uddannelsesledere, undervisere og elever ved de psykoterapeutiske uddannelsser.

Psykoterapeut Foreningens Forlag Admiralgade 22, 1066 København K. l Tlf. 7027 7007 kontakt@psykoterapeutforeningen.dk l www.psykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

l FORENINGSSTOF

KONFERENCER MØDER FOREDRAG M.M. Hertoft eftermiddage – 22.10.2009: Maskuline selvfremstillinger er i forvandling v. Rune Gade. – 26.11.2009: Dansk film ud af skabet v. Søren Bygbjerg. – 28.1.2010: Giftes med farmand – om incest i oldtidens samfund v. Paul John Frandsen. – 25.2.2010: De uventede gaver – bidrag til en sexologisk kulturhistorie v. Preben Hertoft. – 25.3.2010: Maris Marcus’ egen Rødstrømpe-ABC v. Maria Marcus, MPF. Alle dage Kl. 16.00-18.00. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund. www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk

Foredrag i Jung Foreningen, København – 22.10.2009: De psykologiske funktioner af hemmeligheder og løgne v. Lisbet Myers Zacho. – 19.11.2009: Terapi ændrer hjernens struktur. Neuropsykologi fra et klinisk, jungiansk perspektiv v. Birthe Hoe. – 3.12.2009 Frida Kahlo: The Expression of Suffering in her Art v. Kathrin Asper – 18.2.2010: Troldmanden (The Magus). En mandlig individuationshistorie v. Thomas Nordby. – 11.3.2010: Kroppens og psykens forbundethed v. Maja Reinau. – 25.3.2010: Jungs røde bog (Das Rote Buch) v. Aksel Haaning. Alle foredrag kl. 19.30-21.30 i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33, København K. Pris for ikke-medlemmer kr. 130. www.cg-jung.dk/side.php?id=100

Foredrag i C.G. Jungs Venner, Århus – 11.10.2009 kl. 13.-16: Misbrug og medmisbrug v. Misser Berg, MPF. – 15.10.2009: Selvskade v. Henrik Balck. – 7.2.2010: ’Digteren’ – den syvende fantastiske fortælling af Karen Blixen v. Susanne Eberhard Pedersen. – 7.3.2010: Visdom og alkymi v. Susan Skovborg Roed. – 11.4.2010: Bevidsthed og individuation v. Kim Bangshøj. – 2.5.2010: De psykologiske funktioner af hemmeligheder og løgne v. Lisbet Myers Zacho. Alle foredrag på Skt. Annagade Skole, Skt. Anna Gade 38, Århus C. Alle er velkomne. Ikke-medlemmer kr. 130. www. jungsvenner.dk/foredrag_09.htm

Joan-søstrene Vold og voldtægt mod kvinder. Herunder bl.a. Behandling af mænd, der udøver partnervold og Traumeheling i kropsorienteret psykoterapi. Temadag. 24. oktober 2009 kl. 10-16. Århus Sygehus, auditorium I, bygning 4, Tage-Hansens Gade 2, Århus. Tilmelding og forudbestilling af kaffe/te og sandwich på joan8000@hotmail.com eller tlf. 4030 4212. 5. Fælleskonference Fællesforeningen for Psykoanalytiske og Analytiske Psykoterapier i Danmark – Psykoterapi i tiden – tiden i psykoterapi. November 13-14 2009. Middelfart, Danmark. www.fpap.dk

Bestyrelsesmødet den 26. marts 2009 Til stede: Erik Wasli, Lubica Vesterdal, Hans Henrik Kleinert, Karen Kaae, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, Mette G. Andersen, Winnie Johansen. Afbud: Allan Holmgren, Mariane Beicker. 1. Ordstyrer Erik Wasli, referent Winnie Johansen. 2. Godkendelse af referat fra sidst: Godkendt uden kommentarer. 3. Præsentation af bestyrelsesmedlemmer: De tilstedeværende præsenterer sig kort. Erik Wasli fortæller om sine planer for det fremtidige bestyrelsesarbejde. Nye medlemmer af bestyrelsen er Lubica Vesterdal og Mette G. Andersen. Winnie Johansen deltager fremover i bestyrelsesmøder som referent. 4. Konstituering af bestyrelsen og fordeling af udvalgsposter: Næstformand: Charlotte Degel. Optagelsesudvalget: Mette G. Andersen. Etikudvalget: Stig Hoff Johansen. Uddannelsesudvalget: Karen Kaae. Bladudvalget: Hans Henrik Kleinert. SPFD: Karen Kaae, Erik Wasli. Kursusudvalg, Sjælland: Charlotte Degel. Kursusudvalg, Fyn: Karen Kaae vil tage kontakt til udvalget. Kursusudvalg, Jylland: Mette G. Andersen vil tage kontakt til udvalget.

5. Bestyrelsesmødedatoer: Erik Wasli foreslår, at der afholdes et fælles møde med Reflektor, uddannelsesudvalget og bestyrelsen den 4.5. Bestyrelsesmøde samme dag. Heldagsmøde for bestyrelsen 4.6. Bestyrelsesmøde 18.8. Ekstraordinær generalforsamling: 22. september kl. 17.00. Bestyrelsesmøde 27.10. Generalforsamling 2010 afholdes den 13.3. i Jylland eller på Fyn. 6. Orientering fra udvalg: Optagelsesudvalget, Erik Wasli: Intet nyt. Etikudvalget, Stig Hoff Johansen: Travlhed med store, komplicerede sager. Uddannelsesudvalget, Karen Kaae: Kirsten Nordahl er valgt som ny formand for udvalget. Bladudvalget, Hans Henrik Kleinert: Charlotte Degel er trådt ud af udvalget, der søges derfor nyt medlem, Hans Henrik Kleinert vil fremsende tekst til vores medlemsblad herom. Det aftales ligeledes, at udvalget vil udfærdige et kommissorium, som fremsendes til bestyrelsen. SPFD, Karen Kaae og Erik Wasli: Erik Wasli informerer om, at Susanne Broeng (SPUD/EAP), Stig Dankert Hjort (PF/EAP) og han selv deltager i EAP’s kongres i juli i Lissabon. Karen ønsker at være suppleant til udvalget. Kur-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

FORENINGSSTOF l

susudvalg, Charlotte Degel: Intet nyt at referere. – Mette G. Andersen ønsker, at referater kommer ud til forum. Det aftales, at referat fra bestyrelsesmødet fremsendes til de øvrige udvalg. 7. Rejseudgifter, parkering mv.: Mette G. Andersen har fremsendt et godt oplæg. Erik Wasli og Winnie Johansen går videre med forslaget og kontakter i den forbindelse Steen Reenberg m.h.t. udgifter i forbindelse med mødedeltagelse, regnskab og budget. 8. Møde om den videre proces for evaluering af uddannelser: Der er aftalt mødedato med Reflektor og uddannelsesudvalget den 4.5. 9. Udgifter til kontor: Erik Wasli ønsker div. ting til etablering af sit kontor: Gulvtæppe, ekstra kontorstol, lille bærbar computer og mobiltelefon. Det nuværende telefonsystem skal ændres, så der ikke længere er behov for ISDN.

Bestyrelsen siger ja til nyanskaffelser, og det aftales, at forbrug til anskaffelser over kr. 1.000 tages op i bestyrelsen. 10. Evaluering af generalforsamlingen: Nyt sted til afholdelse af generalforsamlingen i København 2011 overvejes, der er generel utilfredshed med DGI-byens håndtering af den afholdte generalforsamling. Winnie Johansen har rettet henvendelse til DGI-byen herom. 11. Forhandlingsudvalg PF/SPUD forhandlinger: Der har været afholdt møde 24. marts med Erik Wasli og Susanne Broeng/SPUD. ErikWasli har et ønske om yderligere deltagelse fra bestyrelsen i fremtidig møder og foreslår, at Charlotte Degel og Allan Holmgren deltager. 12. Evt.: Mette G. Andersen vil lave et oplæg til vores medlemsblad vedrørende hjemmeside: hvilke ønsker har vore medlemmer til hjemmesiden, og hvad er ikke ønsket på denne.

Bestyrelsesmødet den 4. maj 2009 Til stede: Erik Wasli, Lubica Vesterdal, Hans Henrik Kleinert, Karen Kaae, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, Mette G. Andersen, Winnie Johansen. Afbud: Allan Holmgren, Mariane Beicker. 1. Godkendelse af referat fra sidste møde: Referat godkendt. Udsendes til udvalg pr. mail til orientering. 2. Ordstyrer Karen Kaae. Referent Winnie Johansen. 3. Reflektor kommer med oplæg til strategi, forskellige kvalitets/akkrediteringsmodeller, samarbejdsflader samt forslag til finansiering. Uddannelsesudvalget er også inviteret. Oplæg ved Poul Schou, Reflektor. Fra uddannelsesudvalget deltog: Kirsten Nordahl, Erik Jarlnæs, Fin Egenfeldt, Inger Engelund Poulsen og Susanne van Deurs. Oplægget blev holdt inden bestyrelsesmødet. 4. Reaktioner på Reflektors oplæg: Positive reaktioner. Drøftes videre på heldagsmøde den 4.6. 5. Beslutning om befordringsregler: Erik Waslis udkast til rejse- og parkeringsrefusion drøftes og vedtages: • Psykoterapeut Foreningen refunderer rejseudgifter ved deltagelse i møder og arrangementer, der vedrører arbejdet i bestyrelsen og de underliggende udvalg samt arrangementer for disse. • Rejserefusionen gælder transport med billigste offentlige transportmiddel (svarende til 2. klasse). • Transport i fly eller egen bil er også mulig, men kun i særlige situationer, hvor det vil være helt uhensigtsmæssigt at rejse med det offentlige. • For kørsel i egen bil betales svarende til statens billigste takst. • For at få refusionen udbetalt kræves bilag i form af ek-

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

sempelvis stemplet billet og refusionsblanket udfyldt. • Beløb under kr. 50,00 udbetales ikke. • Der ydes ikke rejsegodtgørelse til taxa. • Senest 14 dage efter arrangementet skal originalbilag være sekretariatet i hænde. Bilag, der ikke er foreningen rettidigt i hænde, udbetales ikke. • Ifølge reglerne i ligningsloven om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er det en forudsætning, at Psykoterapeut Foreningen modtager originalbilag (billetter) før at rejsegodtgørelsen kan udbetales. • Ved parkering i Admiralgade i forbindelse med møder og andet arbejde refunderes p-afgift. • Aftalen er gældende for alle udvalg. • Aftalen evalueres ved årsskiftet. Alle udvalg består af frivillige medlemmer, der yder en stor indsats for foreningen. 6. Opsigelse af annonce i Politiken og link til De Gule Sider. Aftale med De Gule Sider afmeldes, og annoncering i Politiken stoppes, da vi hellere vil bruge pengene til evt. andre annonceringer. 7. Arbejdsgruppe til ny hjemmeside: Arbejdsgruppen består af Mette G. Andersen, Erik Wasli og Winnie Johansen. 8. Forhandlinger Psykoterapeut Foreningen/SPUD: Møde med SPUD er udsat. Yderligere stilling til forhandlingerne tages ved mødet den 4.6. 9. Emner til heldagsmødet i juni: Erik Wasli har opstillet flere punkter, der vil blive prioriteret ved mødet, og der vil evt. blive afsat tidsbegrænsning for drøftelse af enkelte punkter.

l FORENINGSSTOF 10. Eventuelt: a. Hans Henrik Kleinert: Bladudvalget består af to medlemmer, Susanne van Deurs og Hans Henrik Kleinert. Flere medlemmer ønskes. Hans Henrik og Erik Wasli vil lave et kommissorium, beskrive udvalgets arbejde, inden mødet den 4.6. – b. Hans Henrik Kleinert: Findes

der en pensionsordning for MPF’ere? Nej. – c. Lubica Vesterdal informerer om, at hun har aftalt med Stig Dankert Hjort vedrørende sundhedsforsikringernes brug af psykoterapeuter, møde afholdes inden heldagsmødet den 4.6.

Bestyrelsesmødet den 4. juni 2009 – heldagsmøde Til stede: Erik Wasli, Lubica Vesterdal, Hans Henrik Kleinert, Karen Kaae, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, Mette G. Andersen, Winnie Johansen. Afbud: Allan Holmgren, Mariane Beicker. 1. Fastlæggelse af dagsorden og ’hvordan har vi det hver især runde’. 2. Godkendelse af referat fra sidst: Referatet godkendt med ændring i pkt. 5, hvor ’rejsegodtgørelsesblanket’ udgår. 3. Valg af ordstyrere og referent: Ordstyrer: Charlotte Degel i 1. del af mødet, herefter Hans Henrik Kleinert. Referent: Winnie Johansen. 4. Arbejdet med anerkendelse af psykoterapien: a. Evaluering / akkreditering af uddannelsesstederne: Medsendt oplæg og tilbud fra Reflektor. Drøftelse af kontraktoplæg fra Reflektor. Et stærkt incitament for at gå i gang med processen er, at EAP arbejder for en europæisk lovgivning på psykoterapeutområdet, og at folketinget arbejder for akkreditering af hele omsorgsområdet inden for de næste tre år. Konklusion: Enstemmig tilkendegivelse for at begynde med fase 1. Kontakt til medlemmer og uddannelsesinstitutioner. Nedsættelse af forhandlingsudvalg. Kontakt til advokat. Udsendelse af nyhedsbrev til medlemmer. – b. Evaluering af medlemmer fx hvert 4. år: beskæftigelse, supervision, kurser og uddannelse. Drøftelse af punktet. Konklusion: Uddannelsesudvalget udformer forslag til pkt. 4 b. Reflektorudvalget varetager den organisatoriske og strukturelle side af samarbejdet med Reflektor. Styregruppen, repræsentanter fra de to udvalg, fortsætter deres arbejde. 5. Optagelse af uddannelsessteder i foreningen: a. Fortsættelse af forhandlinger med SPUD?/ uddannelsessteder: Udkast til vedtægter for uddannelsessektionen under Psykoterapeut Foreningen (UPS) gennemgås. Debat. Konklusion: Vi afbryder forhandlingerne med SPUD om sammenlægning. Erik Wasli meddeler Susanne Broeng dette. – b. Etablering af en studerendefraktion: Debat. Konklusion: Udvalget, der består af Charlotte Degel, Erik Wasli og Allan Holmgren udarbejder et forslag til vedtægtsændringer. Et fjerde medlem ønskes, gerne en repræsentant fra et uddannelsessted. Erik Wasli tager kontakt til et medlem

herom. – c. Etikregler for uddannelsessteder. Konklusion: Ovennævnte udvalg arbejder videre også med pkt. C, med tilbagemelding til bestyrelsen. 6. Arbejdet med at udbrede kendskabet til foreningen: Muligheder drøftes. Konklusion: Mette G. Andersen arbejder videre hermed, evt. sammen med andet medlem, som vil blive kontaktet. 7. Det internationale arbejde gennem SPFD og EAP: Erik Wasli opfordrer til at læse fremsendte EAP Newsletter samt oplæg fra Klaus Haugaard Jacobsen, der vil blive fremsendt. Erik Wasli deltager i EAP’s kongres i juli. Konklusion: Bestyrelsen bakker op om deltagelse i det internationale arbejde og de udgifter, der er i forbindelse hermed. 8. Kontakt til sygeforsikringer: Lubica Vesterdal har først i går modtaget dokumenter vedr. tidligere arbejde i forhold til kontakt til sundhedsforsikring. Dette videresendes til bestyrelsen pr. mail. Konklusion: Lubica Vesterdal arbejder videre på sagen. Vil finde en samarbejdspartner fra foreningen, og Erik Wasli vil gerne deltage i møde med forsikringsselskab. Brev til forsikringsselskab udfærdiges og fremsendes til bestyrelsen. 9. Forenkling af optagelsesregler: Mulighed for forenkling af optagelsesregler drøftes. Konklusion: Bestyrelsen går videre med en ændring af optagelsesregler og forenkling af ansøgningsprocedure. 10. Hjemmeside: Mette G. Andersen gennemgår oplæg til ny hjemmeside med efterfølgende brainstorming. Konklusion: Flot arbejde. Udvalget bestående af Mette G. Andersen, Erik Wasli og Winnie Johansen fortsætter arbejdet. 11. Bladudvalg: Udvalget består at Hans Henrik Kleinert og Susanne van Deurs. Drøftelse af udvalgets arbejde. Kan et medieudvalg evt. erstatte bladudvalget? Konklusion: Hans Henrik Kleinert og Erik Wasli vil indkalde Susanne van Deurs til et møde. 12. Foreningens økonomi, status: Konklusion: Steen Reenberg vil blive bedt om et halvårsbudget inden næste bestyrelsesmøde. 13. Kontoret, regelsamling: Konklusion: Winnie Johansen og Erik Wasli vil gå videre med arbejdet.

Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2009

Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 0677 E-mail: erik@wasli.dk Mette G. Andersen Charlotte Degel Allan Holmgren Hans Henrik Kleinert Karen Kaae Lubica Vesterdal Mariane Beicker, suppleant Stig Hoff Johansen, suppleant Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Niels Thorning Christensen Fin Egenfeldt-Nielsen Merete Holm Brantbjerg, suppleant Stig Hoff Johansen, bestyrelsen Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Mette G. Andersen, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Fin Egenfeldt-Nielsen, formand Kirsten Nordahl Erik Jarlnæs Inger Engelund Poulsen Susanne van Deurs, optagelsesudv. Karen Kaae, bestyrelsen

Kursusudvalg Sjælland: Anne Ahlefeldt-Laurvigen Susanne van Deurs Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen Jylland: Göran Bergström Else Ditlev Rikka Poulsen Gerda Rasmussen Fyn: Lissa Mortensen Hans Thykær Lone Aistrup Gitte Sander

Psykoterapeut Foreningens kontor Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Bestyrelse og udvalg

SPFD Karen Kaae Erik Wasli EAP Bladudvalg Hans Henrik Kleinert Susanne van Deurs, redaktør

Næste bestyrelsesmøde: 27. oktober 2009 Generalforsamling: Lørdag den 13. marts 2010 i Torvehallerne, Vejle. Næste møde i optagelsesudvalget: 27. oktober 2009, 26. januar 2010

Regionernes og psykologernes

Praksisoverenskomst om psykologhjælp (Tidl. sygesikringsoverenskomsten)

Pr. 1. april 2009 er psykologernes honorar for individuelle 1. konsultationer kr. 908,80. Heraf skal klienter under ordningen selv betale kr. 364. For 2. gangs og efterfølgende konsultationer får psykologen kr. 751,04, hvoraf klienten selv betaler kr. 300. For et par er taksten for første konsultation kr. 863,71 pr. person, hvoraf hver klient betaler kr. 345. Følgende konsultationer kr. 751,04, og parret betaler kr. 300 pr. person. For grupper er der faldende takster pr. person, afhængigt af hvor stor gruppen er.

Returneres ved varig adresseændring

Afsender: Psykoterapeut Foreningen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K

Psykoterapeuten Nr. 3, oktober 2009 17. årgang

Foreningsnyt og redaktionelt Formanden skriver .................................................................................................................. Mindeord om Karsten Sejr Jensen ......................................................................................... Kontingentforhøjelse ............................................................................................................... Dialogboks om etik ................................................................................................................. MPF - Brug det! ...................................................................................................................... Sundhedsforsikringer .............................................................................................................. Dokumentation af supervision ................................................................................................ Møde for uddannelsesledere .................................................................................................. Velkommen til nye medemmer ............................................................................................... Næste års generalforsamling ................................................................................................. Nyt om hjemmesiden .............................................................................................................. Konferencer, foredrag m.v. ..................................................................................................... Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder .................................................................................

3 32 49 49 50 50 50 51 52 52 52 76 76

Artikler: Merete Holm Brantbjerg: Når terapeuten tændes. Seksuelle følelser i terapirummet ............ Fin Egenfeldt-Nielsen: Seksualitet som metafor og symbol ................................................... Lita Malmberg: Mit liv med prostitution ...................................................................................

6 15 20

Information, debat Kort nyt ................................................................................................................................... Working towards a European Academic Structure for Psychotherapy. Interwiew med Alfred Pritz. Af Stig Dankert Hjort ........................................................................................... EAP møde i Lissabon 2009. Af Karen Kaae ...........................................................................

27 30

Boganmeldelser Jette Fog og Lars Hem: Psykoterapi og erkendelse. Anmeldt af Lars Sørensen ................... Rundt om Rune. Anmeldt af Anni Astrup ................................................................................. Vibeke Skov: Kunstterapi. Anmeldt af Mette Hind .................................................................. Emilie Melchior: Parforhold. Intimitet i hverdagen. Anmeldt af Jytte Vikkelsøe ...................... Anna Rosenbech og Inger Thormann: Da Martins bedstefar døde. Anmeldt af Elin Gam ...... Gunna Egelund Hesselbjerg m.ﬂ.: Et hav af følelser. Anmeldt af Lisbeth Villumsen .............. Emilie Melchior: Parforhold. Intimitet i hverdagen. Anmeldt af Jytte Vikkelsøe ...................... Nye bøger ...............................................................................................................................

33 34 37 41 42 44 41 47

Kurser og foredrag Fyraftensmøder i Psykoterapeut Foreningen ......................................................................... Kurser i Psykoterapeut Foreningen ........................................................................................

53 55