Nr. 2 Maj 2009
Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560. E-mail: susvd@tele2adsl.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2009. Annoncer og øvrigt stof 1. september 2009, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl.
½ sp. 350
400
sp.
Hel sp.
Hel side
450
650
1200
550
600
800
1500
500
650
750
900
1700
650
800
900
1000
1850
1/3
sp. 0/ 250
2/3
Helsides: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: Bredde 8 cm, højde max 21 cm (Bladets mål: 21 cm x 25 cm) Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Tryk Combi Print Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436, fax 3535 0644 E-mail: combiprn@post1.tele.dk Oplag 880 ex. Abonnement kr. 190 Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Psykoterapeut Foreningens kontor Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk Hjemmeside www.psykoterapeutforeningen.dk Forside Foto: S. van Deurs
Annoncer Annoncering i Psykoterapeuten er ved at være lidt af et hit. Der kommer stadig flere annoncer til. Denne gang var der plads til dem alle, men jeg minder om, at også annoncer er efter først-til-mølle princippet, og at man ikke kan være 100 % sikker på plads, selv om man sender annoncen inden deadline. Annoncer i bladet I kolofonen til venstre herfor står, at artikler og andet stof, der bringes i bladet, ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller foreningens holdninger. Dette gælder også for annoncer. Så annoncer vil i reglen blive bragt, uanset indholdet ikke dækker det ’normale’ for bladet. Det er betænkeligt at afvise annoncer, med mindre de er racistiske eller bagvaskende eller direkte har til formål skade foreningen, dens medlemmer eller bladet. Censur er noget grimt noget, og jeg har i øvrigt fuld tiltro til, at Psykoterapeut Foreningens medlemmer og andre læsere udmærket er i stand til at tage selvstændig stilling til indholdet af en annonce. Artikler i bladet Psykoterapeuten er ikke et videnskabeligt tidsskrift med de strenge krav, dette stiller. I Psykoterapeuten kan der bringes artikler med en bred vifte af emner – som sagt også de, der ikke nødvendigvis dækker foreningens eller redaktionens holdninger. I bladet skal der være plads både til den krævende artikel og til den lettere tilgængelige, blot de er af relevans for psykoterapeuter, og det skal også være muligt for artikelskrivende medlemmer at ’træde deres barnesko’ her. Det betyder selvfølgelig ikke, at hvad som helst kan bringes, eller at formen er ligegyldig. En artikel skal helst være både velskrevet og velunderbygget, men det kan ikke forventes, at alle har ordenes musik i blodet eller er født med at kunne opbygge en artikel, så den bare står krystalklart. Redaktøren stiller gerne op som sparringspartner, og det plejer begge parter at have glæde af. Tema i næste nummer Sex, sexologi, seksualitet, erotik, sex i og uden for parforholdet, seksuel udvikling, seksuelle problemer, sexologisk behandling – sex er en herligt mangesidet størrelse, og jeg glæder mig til gode indlæg. Deadline for artikler er 15. august, øvrige stof 1. september. Temanummer om etik til februar Etikpanelet har allerede i sidste nummer lagt op til debat om etik. Jeg håber, at denne fokusering medvirker til at give inspiration til nogle spændende artikler. Deadline 15. december. Temanummer om supervision maj 2010 Så er vi langt henne i planlægningen, men det betyder også, at der er god tid til at forberede noget.
Susanne van Deurs Redaktør
Foreningsnyt
FORMANDEN SKRIVER Den nye bestyrelse har nu været samlet til sit første møde og har planlagt en række bestyrelsesmøder, heriblandt et heldagsmøde, hvor det er meningen, at vi skal have gennemarbejdet vores prioritering og planlægning af de arbejdsopgaver, der ligger foran os. Som jeg ser det, er en af de ting, der skal stå højt på listen over det, vi skal i gang med, henvendelse til kommuner, regioner og sygeforsikringer. Medlemmerne af Psykoterapeut Foreningen har meget at byde på, og det er absurd, at de ressourcer ikke bruges, hvor der er brug for det. Her tænker jeg på vores bredde i kompetenceområder, at vi foruden den psykoterapeutiske uddannelse har en grunduddannelse og en praktisk arbejdserfaring, ofte fra det offentlige. Og det, at vi som helhed ikke er groet fast i gamle traditioner, men har fulgt med og har ladet os inspirere af frontfigurerne inden for den psykoterapeutiske udvikling. Et andet område er anerkendelsen af psykoterapien. Der er nu evalueret 19 psykoterapeutiske uddannelser, og fem mere er på vej. Det er uden tvivl et godt skridt på vejen. Men vi må nok se i øjnene, at der er brug for (meget) mere dokumentation og forskning i udbyttet af psykoterapi. Vi oplever det i vores klienters respons, men hvordan dokumenterer vi det? Hvordan bliver det fx noget, forskere ser en fordel at forske i? Det internationale arbejde er vi i gang med at opprioritere, bl.a. gennem at opvække Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark, også kaldet SPFD, af tornerosesøvPsykoterapeuten nr. 2, maj 2009
nen. Formanden for SPUD, Susanne Broeng, gør et stort arbejde, og til juli tager hun, Stig Dankert Hjort og jeg til tre dages EAP konference, hvor formålet er at få knyttet kontakter og få fingeren på pulsen om, hvad der foregår i resten af Europa på vores område. Stig har endvidere stillet os i udsigt at skrive nogle artikler her i bladet om emnet. Anne Ahlefeldt-Laurvigen og jeg har holdt et fyraftensmøde med 30 nyuddannede psykoterapeuter, og to mere er fastlagt og stort set fyldt op inden sommerferien. På dette første møde var der stor interesse for at høre om foreningen og ikke mindst for at udveksle erfaringer om, hvordan man kommer i gang med en psykoterapeutisk klinik. Hjemmesiden er en del af foreningens ansigt, og vi er kommet dertil, hvor den trænger til en gennemgribende modernisering, så den bl.a. også får funktioner og indhold, som kan bruges af medlemmer, bestyrelse og udvalg. Foreningen har nu også fået en størrelse (ca. 750 medlemmer), hvor det er nødvendigt med et egentligt system til styring af medlemmer og økonomi. Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den opbakning og opmuntring, jeg har fået i forbindelse med min opstilling til formandsposten, og jeg vil naturligvis gøre, hvad jeg kan for sammen med alle de andre aktive i foreningen at levere varen. Erik Wasli Formand
3
K T ny yT KoorrTT n Pernille Hytte Bisgaard er uddannet i klinisk sexologi på Gøteborgs Universitet. I den forbindelse blev hun opmærksom på, at der findes meget lidt litteratur om dette specifikke emne. FRIVILLIGE SØGES TIL FORSKNINGSPRIJEKT Under arbejdstitlen Når det selvfølgelige ikke er selvfølgeligt mere er Pernille Hytte Bisgaard MPF i gang med sit speciale i pædagogisk psykologi om Kræft og Seksualitet på Danmarks Pædagogiske Universitet. I den forbindelse skal hun interviewe fire par, hvor den ene i parret har eller har haft en kræftsygdom, som har haft en direkte indflydelse på parrets fælles seksualitet. Det kan være kvinder med livmoderhalskræft, kræft i skeden, i æggestokke, i livmoder eller i tyk- eller endetarm. Eller det kan være mænd med prostatakræft, testikelkræft, kræft i penis eller i tyk- eller endetarm. ”Jeg ønsker at undersøge, hvordan parrene håndterer de ændringer og udfordringer, som kræftsygdommen har for deres fælles seksualitet,” siger Pernille. ”Hvilke forandringer har de oplevet? Hvordan har de håndteret det? Hvilke betingelser har de haft for at håndtere det? Har de talt sammen om forandringerne? Har det medført en begrænsning af deres fælles seksualitet? Har de fået vejledning og rådgivning om fx hjælpemidler? Har de selv søgt professionel hjælp?”
4
Som en del af undersøgelsen har Pernille fulgt gruppe deltagere på et ugekursus på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund. Temaerne den uge var bl.a. kræft og psykiske reaktioner, kræft og seksualitet samt følger af behandlingen. ”Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet,” fortæller Pernille. ”Det betyder, at jeg følger de gældende regler for behandling af personoplysninger i henhold til persondataloven.”
”De par, der vil være med i undersøgelsen, må meget gerne rette henvendelse til mig,” fortsætter Pernille. ”Det kan være par fra hele landet. Interviewene kan foregå på mit kontor på Christianshavn, eller jeg kan komme hjem til parret. Jeg regner med at gennemføre interviewene i maj eller juni, og man skal forvente, at selve interviewet vil vare ca. 1½ time. Hvis parrene ønsker at vide mere om undersøgelsen eller om mig, inden de beslutter sig for, om de vil lade sig interviewe, er de ligeledes meget velkomne til at kontakte mig." Som det ses af de spørgsmål, som undersøgelsen skal belyse, skal parrene være villige til at dele deres tanker, følelser og oplevelser om deres fælles seksualitet, men Pernille Hytte Bisgaard er gennem sit daglige arbejde med samlivsterapi og sexologisk rådgivning vant til at tale med par om deres seksuelle udfordringer. Hun vil optage interviewene på bånd og udskrive dem i anonymiseret form. Parrene får herefter mulighed for at gennemlæse materialet og komme med rettelser og kommentarer.
Pernille Hytte Bisgaard træffes på telefon 2822 0485 eller på mail p.hytte@gmail.com
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
yT rT n K nyT KoorT
DANSK PRÆSIDENT FOR EUROPÆISK ORGANISATION Psykoterapeut MPF Lisbeth Marcher blev i november valgt som præsident for the European Association for Body Psychotherapy, EABP. Lisbeth Marcher er skaberen af Bodynamic systemet. Hun har indtil valget som præsident været formand for FORUM, der er EABPs afdeling for kroppsykoterapeutiske uddannelsessteder.
i hele Europa, så det er ikke nogen helt lille organisation, Lisbeth Marcher nu står som leder af Kilde: EABPs og Bodynamics hjemmesider
NÆSTE NUMMER SKAL HAVE TEMA OM
SEX SEX, SEXOLOGI, SEKSUALITET, EROTIK, EABP er ligesom Psykoterapeut Foreningen medlem af the European Association for Psychotherapy (EAP), og er her anerkendt som European Wide Accrediting Organisation. Med de individuelle medlemmer og via medlemsforeninger og uddannelsessteder er EABP i kontakt med omkring 6000 kroppsykoterapeuter Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
SEX INDEN FOR OG UDEN FOR PARFORHOLDET. SEKSUEL UDVIKLING, SEKSUELLE PROBLEMER, SEXOLOGISK BEHANDLING M.M.M. DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST ØVRIGE STOF 1. SEPTEMBER INDHENT ARTIKELVEJLEDNING
5
Jeg er en
UDPRÆGET HOLDSPILLER INTERVIEW AF BODIL MOSEHOLM, MPF , PDUWV PnQHG ¿N 3V\NRWHUDSHXW )RUHQLQJHQ Q\ IRUPDQG 3n JHQHUDOIRUVDPOLQJHQ EOHY IRUHQLQJHQV Q VWIRUPDQG (ULN :DVOL YDOJW VRP HIWHUI¥OJHU IRU (ULN % 6PLWK 'HQ Q\H IRUPDQG KDU WLGOLJHUH Y UHW IRUPDQG IRU HWLNXGYDOJHW Hvad er det, der har füet dig til at stille op og lade dig vÌlge som formand for foreningen? Han smiler lidt, tøver og siger: Det er müske ikke nogen specielt god grund, men det er faktisk fordi jeg kan lide det og synes, det er meningsfuldt arbejde. Ligesom jeg er rigtig glad IRU PLQ SUDNVLV VRP SV\NRWHUDSHXW -HJ ¿QGHU meget tilfredshed ved fortsat lÌring og udfordringer. Den runde mand med smil i øjnene og mange interesser i büde arbejdslivet og fritiden har nu valgt at bruge gode timer og ür pü at arbejde ihÌrdigt for foreningens og medlemmernes interesser. Det sidste halve ürs tid har de to navnebrødre arbejdet tÌt sammen, og den nuvÌrende formand har gradvis overtaget opgaver, eftersom Erik B. Smith valgte at prioritere det meste DI VLQ WLG Sn DW VWXGHUH ¿ORVR¿ En fredag formiddag med sol og udsigt til forürsblomster mødes vi for at høre til Erik Waslis planer, metoder og visioner.
- Altsü for det første sü er det ikke kun mine visioner, men vores i bestyrelsen og medlemmernes. Jeg er en udprÌget holdspiller og har altid vÌret det. Jeg tror pü holdspillet, jeg tror pü, at det er godt og nødvendigt at uddelegere. Vi für udrettet mere, nür vi trÌkker pü samme hammel. Sü det er bl.a. min vision omkring arbejdsmetoderne. Det lyder fornuftigt og demokratisk, men det WDJHU YHO RJVn PHUH WLG ÀHUH P¥GHU RJ GLVNXVVLRQHU .DQ GHW RJVn JLYH PHUH E¥YO" - Det er ikke min erfaring, at det tager mere tid eller giver bøvl. TvÌrtimod synes jeg, det er omvendt. Hvis vi ikke arbejder med holdtanken og trÌffer beslutninger pü et grundlag, der er diskuteret igennem, sü bliver de, der ikke er med i processen passive og müske frustrerede. Jeg er med pü, at jeg som formand engang imellem mü trÌffe beslutninger, og det har jeg ikke noget problem med, bare vi har drøftet basis i bestyrelsen. Jeg ved godt, at der ogsü skal handles. Vi har lige haft vores første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, og der er ny energi og dynamik i den nyvalgte bestyrelse. Vi har rigtig mange opgaver, sü først skal vi igennem en prioriteringsrunde, som vi har sat et heldagsmøde af til. Der er mange vigtige opgaver. De største ’klumper’ er: ‡
6
Uddannelsesstederne, hvad skal der ske
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
‡
‡
‡
‡
‡
‡
‡
fremover. Nitten er blevet evalueret, fem er XQGHUYHMV RJ WR RYHUYHMHU 9L VNDO ¿QGH XG af, hvordan vi vil arbejde videre med den SURFHV 2P ¿UH nU VNDO GH UHHYDOXHUHV 6RP nÌste skridt foreslür evalueringsinstituttet, at de skal akkrediteres, det mü vi ogsü se pü, hvad det indebÌrer. Vi ligger i forhandlinger med SPUD og hüEHU DW ¿QGH HW I OOHV PnO VnGDQ DW YL NDQ danne en sektion i Psykoterapeut Foreningen for alle de uddannelsessteder, der kan se deres interesse i at vÌre med. Vi arbejder ogsü hen mod en afdeling for de studerende. Der kan altsü blive tale om en ekstraordinÌr generalforsamling i september, alt efter hvordan forhandlingerne med SPUD og uddannelsesstederne gür. Et andet endemül er, at vi naturligvis arbejder pü, at vores fag bliver autoriseret. Hvad vi skal gøre for at fremme det mül er et løbende arbejdspunkt. Vi ønsker at indføre en udvidelse af vores etikregler, sü de ogsü kommer til at dÌkke uddannelsesstederne. Foreningens hjemmeside skal laves om, sü GHQ EOLYHU OHWWHUH DW DUEHMGH PHG RJ ¿QGH rundt i. I forüret skal vi til Portugal til en EAP konference, et møde hvor vi møder europÌiske kolleger og skal høre om deres erfaringer med anerkendelse af faget. Sygesikringsordningen synes vi ogsü skal gÌlde for psykoterapeuter.
Som menigt med medlem ser jeg netop dette sidste som et meget vigtigt punkt, der haster PHJHW GD PDQJH PHGOHPPHU QÂĄGYHQGLJYLV Pn miste potentielle klienter, nĂĽr nogle klienter har mulighed for at fĂĽ betalt psykolog igennem arbejdspladsernes forsikringsordninger. Hvad vil , JÂĄUH"
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
FOTO: KARI WASLI
- Det er ikke südan, at vi venter med de forhandlinger, til vi er autoriserede. Det gür hünd i hünd med de andre forhandlinger. Vi ved godt, at den ordning har ramt mange, og derfor forsøger vi ogsü at gøre noget ved det. Vi vil gøre os synlige og vil starte lobbyarbejdet og forhandlingerne hurtigst muligt.
7
+YRU ODQJ WLG WURU GX GHW WDJHU I¥U YL NRPPHU med i ordningen og ogsü bliver autoriserede? - Det ved jeg ikke, men jeg synes ikke, vi skal sÌtte vores lys under en skÌppe, vi skal gøre os synlige som en forening, der stür for kvalitet, og som man kan have tillid til. Vi skal ud og netvÌrke mange steder, og det bliver prioriteret meget højt. Hvordan trives du pü de bonede gulve? - Fint. Det vil ikke vÌre noget problem for mig at gü i Folketinget, jeg plejer at kunne begü mig overalt. 6RP PHGOHP KDU MHJ IRUK¥UW PLJ OLGW RP GLJ VRP samarbejdspartner. Du har et rigtig godt ry, bl.a. som rummelig, ordentlig, humoristisk osv. Hvad tror du bliver svÌrt for dig? - Det ved jeg ikke, südan har jeg slet ikke tÌnkt ‌ Jo, det bliver nok svÌrt at holde mig pü mütten, altsü jeg kommer müske til at arbejde for meget. Jeg kan vÌre en arbejdsbi. For at forebygge det har jeg allieret mig med to-tre mennesker, som har tilbudt at holde lidt øje med mig og sige til, nür de kan se, at jeg bliver for ivrig. Jeg er blevet bedre til at holde fri. Det er ikke min familie, der skal holde øje, de vil sige til i rigtig god tid. Jo forresten, sü er det administrative arbejde slet ikke mig, men der har vi jo heldigvis en super sekretÌr i Winnie Johansen. Tidligere var jeg nok mere en ensom ulv, men nu har jeg Ìndret mig og har füet tillid til og tro pü, at jeg kommer lÌngst ved at alliere mig med dem, der ved noget, som vi sammen kan bruge i det fÌlles mül. De fÌlles ressourcer i bestyrelsen og hos medlemmerne skal bruges.
adtil. Jeg forstür godt, at nogle medlemmer kender mest til Susanne (van Deurs), som jo büde er redaktør pü bladet, sidder i optagelsesudvalg og i kursusudvalg, det store arbejde hun udfører, er synligt, og det er da godt. Men jeg har tanker om bl.a. ogsü at blande mig i samfundsdebatterne. Den interesse er kommet de sidste ür. Jeg holder for tiden fyraftensmøder for nyuddannede psykoterapeuter, og der kommer omkring 30 hver gang. Det er spÌndende at vÌre støttende og fødselshjÌlper, sü de kommer godt i gang med at starte praksis. Psykoterapeut Foreningen mü gerne blive endnu mere kendt. I det hele taget vil jeg gerne, at medlemmerne ogsü bliver mere synlige, fx igennem medlemsmøder. Dette er den første forening, jeg har vÌret i, hvor der ikke holdes medlemsmøder.
FAKTA: Erik Wasli – født 1949. (U JLIW RJ KDU WUH E¥UQ RJ ¿UH E¥UQHE¥UQ Har grunduddannelse som pÌdagog og 14 ürs ledelseserfaring inden for det offentlige. Bioenergetisk psykoterapeutuddannelse, afsluttet i 1991. Privat praksis i 18 ür. Uddannelsesassistent i fem ür. +DU DUEHMGHW PHG VXSHUYLVLRQ RJ NRQÀLNWDUEHMGH pü talrige pÌdagogiske arbejdspladser. Er for øjeblikket under uddannelse pü den 3-ürige Somatic Experience chok og traumeterapiuddannelse.
Hvordan kan den alene arbejdende psykoterapeut med praksis i provinsen opdage, at der er ny formand? - Jeg vil gerne vĂŚre synlig bĂĽde indadtil og ud-
8
Har i øvrigt deltaget i mange kurser, workshops, trÌningsgrupper og supervisionsgrupper af forskellig art.
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
REAKTIONER I FORBINDELSE MED
GRAVIDITET OG FĂ˜DSEL AT FĂ… ET BARN AF LISBETH VILLUMSEN Er man syg eller sund, nĂĽr man reagerer pĂĽ overbelastning? Hvad sker der? Hvem kan hjĂŚlpe? Kan bĂĽde kvinder og mĂŚnd fĂĽ en efterfødselsreaktion? Hvad er forskellen pĂĽ en reaktion og en depression? Hvordan har man det sĂĽ? Hvordan føles det? Hvad kan det skyldes? Hvad gør man ved det? Det er nogle af de spørgsmĂĽl, forfatteren beskĂŚftiger sig med i det følgende. En reaktion er en følelsesmĂŚssig tilstand, hvor man, mens man venter barn eller i tiden efter fødslen, bliver trist pĂĽ en mĂĽde, hvor man ikke rigtig kan kende sig selv, eller som griber negativt ind i ens liv. Det er ikke kun kvinder, der reagerer, mĂŚnd kan ogsĂĽ gøre det. Mindst hver fjerde familie vil opleve reaktioner i lettere eller svĂŚrere grad. Det er normalt at reagere pĂĽ store begivenheder. Selvom fødslen er en glĂŚdelig begivenhed, kan den nye rolle som mor og far, det nye ansvar, sagtens føles for overvĂŚldende eller ligefrem som en overbelastning. OgsĂĽ for parforholdet kan det blive en stor belastning og en stor ĂŚndring. Ens egne behov mĂĽ nu pludselig udsĂŚttes eller trĂŚde i baggrunden. I forbindelse med en fødsel kan bĂĽde mĂŚnd og kvinder føle sig nedtrykte og triste og have let til grĂĽd eller føle, at de synker ned i et sort hul uden egentlig at vide hvorfor. Det kan opleves som en tĂĽgetilstand, uden glĂŚde, eller det kan
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
opleves som at vÌre i en glasklokke. Tilstanden kan vÌre kombineret med tristhed eller depressive tanker. 'H¿QLWLRQHU En efterfødselsreaktion er en tilstand, der varer O QJHUH HQG GDJH 0LQGVW ¿UH DI I¥OJHQGH symptomer skal vÌre til stede, og tilstanden skal samtidig vÌre prÌget af tristhed: ‡ Mindre energi, trÌthed ‡ Rastløshed eller problemer med at sove ‡ Trøstespisning eller manglende appetit ‡ Manglende selvtillid eller koncentrationsbesvÌr ‡ Skyldfølelse og selvbebrejdelser og müske usikkerhed pü at vÌre en god nok forÌlder ‡ Manglende lykkefølelse ‡ Tab af vanlige interesser eller ulyst til sex ‡ Angst for at vÌre alene. Specielt kan den ramte vÌre bange for at vÌre alene med barnet og bange for at skade barnet. Det er vigtigt at bedømme tilstanden over mindst to uger.1 En fødselsdepression er en tilstand, der varer O QJHUH HQG GDJH RJ PLQGVW ¿UH DI QHGHQstüende symptomer skal vÌre til stede, samtidig med at tilstanden er prÌget af depression, angst eller irritabilitet: 1
Villumsen 2004
9
POLFOTO
‡ ‡ ‡ ‡
‡ ‡ ‡ ‡
TrĂŚthed, tab af energi Psykomotorisk uro eller hĂŚmning MindrevĂŚrdsfølelse, selvbebrejdelser eller ubegrundet skyldfølelse IndskrĂŚnket tankevirksomhed eller manglende koncentrationsevne eller nedsat beslutningsdygtighed Tilbagevendende tanker om død og tanker om selvmord eller forsøg pĂĽ selvmord Ă˜get appetit (trøstespisning) eller tab af appetit Søvnløshed eller lyst til at sove hele tiden Tab af vanlige interesser eller ulyst til sex.2
Begge tilstande kan vÌre kombineret med i en periode at mangle kÌrlige følelser for barnet. Typisk for begge reaktionsmønstre, der büde gÌlder kvinder og mÌnd, er, at de ramte ofte forsøger at skjule, hvordan de har det. De kan vÌre bange for at blive stemplet som sindssyge og bange for at barnet fjernes. Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig triste og urolige i 2
Villumsen 2004
10
dagene efter fødslen, i fü dage. Forskning viser, at mindst 25 % af kvinderne og 14 % af mÌndene für en lÌngerevarende reaktion, som de müske behøver hjÌlp til.3 Reaktioner kan starte i graviditeten eller lÌnge efter fødslen. En del reaktioner starter inden for GH I¥UVWH XJHU HIWHU I¥GVOHQ 'H ÀHVWH UHDNWLRQHU gür over inden for et halvt ür, men kan dog vare op til halvandet ür. Før fødslen Der aktiveres mange tanker og følelser, nür man skal have barn. Hormonerne svinger. Det er det WLGVSXQNW L HQ NYLQGHV OLY KYRU GH ÀHVWH RSOHYHU ÀHVW RJ RIWH VWRUH KRUPRQVYLQJQLQJHU RJ humørsvingninger. Dvs. man kan føle sig glad og ked af det, svingende i løbet af fü øjeblikke, uden at man selv rigtig ved hvorfor.
3 Mere om hvem der rammes, og hvor i landet hyppigheden er størst, i Villumsen 2004
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Mange gravide drømmer mere, og man taler om en udvidet bevidsthed i graviditet/fødsel og nyfødtsperioden. Det er vigtigt at vide, at alt dette er normalt. Tidligere kriser og gamle oplevelser aktiveres, nür man er gravid. Dvs. gamle ubearbejdede opOHYHOVHU NDQ NRPPH RS WLO RYHUÀDGHQ 'HW NDQ vÌre svÌrt at forstü, hvorfor gamle oplevelser, der müske har ligget i dvale i ürevis, nu pludselig dukker op, lige nür man skal vÌre sü lykkelig. Kommende forÌldre har müske forventninger til, at moderfølelser/lykkefølelser er der lige med det samme, og bliver skamfulde og kan fü skyldfølelser over, at de müske ikke lige med det samme elsker deres barn, og de kan bagefter fü dürlig samvittighed over at have haft südanne tanker. Mange oplever sig fanget, som i et lukket rum. Oplevelser af afmagt og magtesløshed. I nogle familier arves reaktionsmønstre. Hvis fx ens egen mor har tacklet krise pü en bestemt müde, kan man have arvet hendes reaktionsmønster, ogsü selv om det kan vÌre uhensigtsmÌssigt i givne situationer. Hvis man tidligere har haft tendens til depressive tilstande, kan dette ogsü forstÌrkes i denne tid. De kommende forÌldre har müske ingen erfaring med børn, fordi de selv har fü søskende, og børnene i nabolaget er ogsü fü og passes ikke hjemme. Mange har store forventninger til sig selv. Vi skal helst have en uddannelse, et godt job, et hus, inden vi für børn. Vi bliver ogsü ÌlGUH LQGHQ YL InU E¥UQ 'HU EOLYHU ÀHUH NUDY GHU skal honoreres. Mange ønsker ogsü en aktiv fritid, büde sammen og hver for sig. Det kan vÌre svÌrt at give slip pü, selv for en periode. Tingene kan forstÌrkes for büde mÌnd og kvinder, hvis de har et problematisk forhold til deres egen mor. Andre store belastninger kan vÌre,
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
hvis man tidligere har aborteret, mistet et barn, hvis man ikke er tilfreds i sit parforhold, eller hvis fødsels- og nyfødtsperioden er svÌr, kompliceret, trÌkker ud, hvis barnet er sygt, eller hvis mor og barn adskilles. Belastninger efter fødslen Tiden efter barnets fødsel kan føles som udviklende, men ogsü som en krise. Barndomsoplevelser, forholdet til ens egen mor og far, angst for at udfylde rollen, bekymringer om økonomi, følelse af at konkurrere med barnet om ’mors’ gunst kan vÌre store belastninger. Nogle fÌdre føler had til kvinden og barnet. Fordi hun har født barnet, der er skyld i, at far nu føler sig deprimeret. Nogle kan fü tanker om at skade sig selv, den anden eller barnet. Tanker som fx at skade barnet seksuelt eller pü anden müde fysisk eller psykisk. Nogle bliver bange for at skÌre brød af skrÌk for at komme til at skade deres barn med kniven. Andre kan fx have tanker som: �Bare jeg ikke kommer mit barn ind i ovnen eller holder det ud over altanen og taber det. Bare nogen vil tage barnet vÌk.� Nür man som mand eller kvinde har haft den slags tanker, kommer man let til at føle sig psykisk uligevÌgtig eller pü vej til at blive skør. Müske ogsü bange for at dele disse tanker med nogen. Hvis man konkurrerer om at vÌre den bedste forÌlder, eller hvis man für skyldfølelse, oplever at hade barnet eller føler sig jaloux, kan følelsen vÌre tilstrÌkkelig til, at man oplever depressive symptomer eller stress i form af frygt, vrede, forvirring og udmattelse, magtesløshed eller manglende følelse over for barnet. Faderen )DGHUVNDEHW RJ GHWV LQGÀ\GHOVH Sn P QG HU HW omrüde, som mÌnd først i den seneste generation begynder at übne sig og fortÌlle om. Vi har vÌret tilbøjelige til at tillÌgge mÌnds humørsving-
11
ninger andre stressürsager: arbejdspres, ønsket om at tjene nok penge til familien, frygt for at blive fyret fra jobbet osv. Der er ingen tvivl om, at büde graviditet og forÌldreskab er en alvorlig omvÌltning for manden, ligesom det er for kvinden. MÌnd kan reagere ved at vÌre mere stressede, aggressive, udadreagerende, de kan føle sig udbrÌndte, vÌre overaktive, arbejde meget, Ìndre opførsel, sü man er svÌr at have med at gøre, de kan føle at andre opfatter dem som negative, selvmedlidende og klagende. Tingene kan ogsü for fÌdre forstÌrkes, hvis man ikke er tilfreds i sit parforhold, eller hvis fødslen og nyfødtsperioden er svÌr, trÌkker ud, eller hvis barnet er sygt. Det kan vÌre meget forskelligt, hvornür man oplever reaktioner. Vi ved, at nogle mÌnd, hvis kone er gravid, kan have büde fysiske og psykiske symptomer, som er specielle i forhold til, hvad de plejer at opleve. Det kan vÌre hovedpine, rastløshed, smerter, angst, nervøsitet eller mindre lyst til sex. Man kan opleve tab af selvtillid i forbindelse med faderskab, ligesom man kan have ambivalente følelser i forhold til faderskabet. MÌndene kan ogsü bekymre sig om en rÌkke praktiske ting, fx om de nür hospitalet i tide, om de kan støtte under fødslen, om de skal tage imod barnet, om det gür godt. En anden stor belastning for en familie er, at fÌdre arbejder allermest, nür de har helt smü børn. Det er vigtigt at understrege, at mange bekymringer/tanker/ reaktioner m.m. kan vÌre ens for kvinden og manden. ForÌldreskab Nür man bliver forÌldre, skal man Ìndre forholdet til sin partner og etablere kontakt med barnet. Under optimale omstÌndigheder kan det nye forÌldreskab give mulighed for at fü O¥VW QRJOH DI IRUWLGHQV NRQÀLNWHU OLJHVRP PDQ
12
kan udvikle sig pü det personlige plan. Dermed für man mulighed for – selvom det kan vÌre vanskeligt – at imødekomme de krav, der stilles til det voksne menneske og til at opleve de fornøjelser, der følger med. Opgaven kan vÌre YDQVNHOLJHUH IRU GHP GHU KDU XO¥VWH NRQÀLNWHU PHQ VHOY L YDQVNHOLJH VLWXDWLRQHU NDQ GHU ¿QGHV løsninger. Ofte er det smü skridt frem. At dele med andre DesvÌrre har nogle mennesker svÌrt ved at søge hjÌlp. Hvor nogle har forholdsvis lettere ved at betro sig til hinanden og til andre, har andre ikke sü meget trÌning i at tale med andre om følelsesmÌssige problemer. Hvis de i forvejen ved, at man kan fü en reaktion, er det müske lettere at vÌre üben omkring det. Det første lille skridt til at Ìndre det er at fortÌlle om det. Angsten for at blive latterliggjort og eventuelle vanskeligheder ved at sÌtte ord pü følelserne kan vÌre hindringer for at übne sig. Det er vigtigt, at begge parter er bekendt med, at büde mÌnd RJ NYLQGHU NDQ KDYH VY UW YHG DW ¿QGH VLJ WLO rette i forÌldreskabet. Hvis de ikke ved, at man reagerer dybt følelsesmÌssigt pü at blive forÌldre, kan de tro, at den partner, de har, pludselig forandres til en person, de ikke synes at kende. Partnerens reaktioner kan vÌre helt anderledes, end de havde forventet. Partneren er engageret pü sin egen müde, men der kan følge følelser af magtesløshed og forvirring med. Hvis büde far/ mor i forvejen ved, at det kan ske, er det müske lettere at vÌre üben om det. Helbredelsen begynder, nür man für hul pü at fortÌlle, hvordan man har det. De skal først og fremmest tale med deres nÌrmeste eller med jordemor, sundhedsplejerske, terapeut eller andre, de har tillid til, og som ved, hvad det handler om. Forventninger og forebyggelse Antallet af behandlingskrÌvende efterfødselsreaktioner kan halveres, hvis der interveneres i
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
PRIVATFOTO
graviditeten. ForÌldre, der deltager i familieforberedelseskurser og/eller für graviditetsbesøg, føler sig generelt langt bedre rustet til opgaven, hvis der tales om forholdet til egne forÌldre, tanker om at blive forÌldre, belastninger, samt hvis de bliver bekendt med, at reaktioner er mere almindelige end man ofte tror.4 'HW HU IRU GH ÀHVWH HQ VWRU RJ GHMOLJ EHJLYHQKHG at blive forÌldre. Hvis det at gü fra at vÌre to og par til at blive tre og en familie føles godt IRU GHP HU GHW ¿QW PHQ EOLYHU GHW IRU RYHUY Odende og belastende, krÌver det meget af deres parforhold. Det er vigtigt, at de forberedes sammen, at de bevarer tilliden til hinanden og deler forventningerne med hinanden. Det er en god idÊ, hvis de i graviditeten für talt om deres egen barndom. Hvilke erfaringer de ønsker at tage med sig fremover i forÌldrerollen, hvordan de har det, hvilke tanker og forestillinger de gør sig om at blive mor og far. Tanker, erindringer og følelser, som naturligt dukker op fra dengang, de selv var barn. Hvad betyder disse tanker og følelser for dem nu, hvor de skal vÌre mor, far, en familie? Det er vigtigt, at de für talt om, hvilke opskrifter de hver i sÌr har med sig hjemmefra pü det at blive forÌldre, hvilke de tilsammen 4
Villumsen 2002
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
ønsker, der skal bruges i deres forÌldreskab, og hvad nyt de gerne vil tilføre. Det er ogsü vigtigt at tale om, hvordan de hver i sÌr synes, graviditeten gür. Hvilke Ìndringer, der nu sker i deres familie og parforhold. Det har stor betydning for deres og barnets tilknytning, at de allerede i graviditeten für talt om deres forventninger til hinanden fremover.5 Det kan vÌre en god idÊ at fü dem til at tegne en livscirkel og en familiecirkel, hvor de hver isÌr tegner de personer og ting ind, der betyder mest for dem hver for sig nu og i fremtiden.6 Hvad og hvem kan ellers hjÌlpe Med øget uddannelse, som mange har i dag, er man mere trÌnet i at søge rüd/vejledning. Det at bruge sin egen sunde fornuft, at lytte til sine egne følelser, som de er, og ikke som de müske ’burde’ vÌre, og at bruge sin intuition er ikke helt pü mode for tiden, men er tre gode müder at klare denne spÌndende, svÌre, anstrengende tid pü. Det er vigtigt at blive klar over, at mange har det pü samme müde. At der er hjÌlp at fü, og at det gür over. 5
Villumsen 2005
6
Se brug af metoden som terapeutisk vÌrktøj pü www. livviadialog.dkWW
13
Omgivelsernes rolle Det er vigtigt, hvordan den lille nye familie mødes af omgivelserne, büde af deres egen familie, venner og af alle de professionelle, der er omkring dem. Er mor deprimeret, fordi barnet grÌder? Eller grÌder barnet, fordi mor er deprimeret? Püvirker mor barnet, eller püvirker barnet mor? Det er ikke sü vigtigt, hvor cirklen starter eller slutter, eller hvem der har ’skylden’ for tilstanden. Det er derimod vigtigt, at omgivelserne er interesserede i at opdage og undersøge, hvordan tingene hÌnger sammen, sü man ved fÌlles hjÌlp kan fü øje pü sammenhÌnge og adfÌrdsmønstre, som müske ikke før har vÌret synlige for familien. Det vigtige bliver derfor, hvordan familien, evt. sammen med en terapeut, kan hjÌlpes ad med at mobilisere familiens egne müske uopdagede ressourcer til gavn for deres videre fremtid, og DW GH VDPPHQ ¿QGHU XG DI KYDG GH KDU EUXJ IRU Hvis ’noget’ gür ind og spÌnder ben for dette, mistes opfattelse af sammenhÌng. Det er vigtigt, at netvÌrket støtter op, at familien kan spørge om og modtage hjÌlp fra omgivelserne, og at de sørger for at deres lille nye familie für den ro, der skal til, for at de kan lÌre hinanden at kende. Hvis ikke familien synes, de kan klare situationen, eller hvis de professionelle, der er tÌttest pü familien, synes, der er behov for hjÌlp til familien, bør der henvises til en terapeut med ekspertise i reaktioner hos forÌldre og børn i forbindelse med graviditet og fødsel. Samtalen som redskab i behandlingen Terapeuten bør i samtalen med familien spørge ind til, om kvinden7 har vÌret glad, har kunnet le og se tingene fra den humoristiske side, og om hun har kunnet se hen til ting med glÌde. 7
Eller manden, hvis han er symptombĂŚreren
14
Eller om hun unødigt har bebrejdet sig selv, nür tingene ikke gik, som de skulle. Om hun har vÌret anspÌndt og bekymret eller har følt sig angst eller panikslagen uden sÌrlig grund. Følt at tingene voksede hende over hovedet. VÌret sü ked af det, at hun har haft svÌrt ved at sove. VÌret trist eller elendig til mode. VÌret sü ulykkelig, at hun har grÌdt. TÌnkt pü at gøre skade pü sig selv eller barnet. Følt vrede mod mand/ kone/børn, professionelle eller andre. Hvordan forklarer de forskellige i familien, at det er blevet et problem? For at bedømme tilstanden er det vigtigt at se GHQ IUD ÀHUH VLGHU +YRUGDQ V\QHV NYLQGHQ VHOY hun har det? Hendes opfattelse kan vÌre en ganske anden end den professionelles. Hvordan synes hendes familie, hun har det? Har de en anden opfattelse? Hvordan bedømmer terapeuten, at kvinden har det? 'H ÀHVWH NYLQGHU GHU QRUPDOW KDU VW\U Sn GHUHV OLY EOLYHU RIWH ÀRYH HOOHU InU VN\OGI¥OHOVH RYHU at have det psykisk dürligt efter fødslen. Derfor forsøger de ofte at skjule det, müske büde overfor pürørende og terapeuten. Der er sÌrlig grund til at vÌre opmÌrksom, hvis kvinden inden for de sidste to ür har vÌret i krise eller har mistet sin mor eller en anden vigtig tidlig omsorgsperson, eller hvis hun selv synes, at hendes graviditet eller fødsel har vÌret problematisk, uanset hvordan de professionelle bedømmer det. Sü er der ekstra grund til at spørge ind til tilstanden. Evt. kan Edinburgh Postnatal Depression Scale og Gotlands skalaen anvendes.8 Det er vigtigt, at terapeuten fortÌller, at efterfødselsreaktioner er almindelige, at det er OK at tale om det, at der er hjÌlp at fü, at det gür 8
Se hvordan pĂĽ www.livviadialog.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
over, at tilstanden bedres ved ’bare’ at fü hul pü at tale om det, og at du er der til at lytte. Det er vigtigt at anerkende parternes egen oplevelse, sü de føler sig set, hørt, forstüet og ikke mindst anerkendt pü deres historie. Ofte er den hjÌlp, der skal til, at terapeuten er der, kan lytte og vejlede. Lyttebesøg har stor effekt.9 Hvis kvinden føler sig set, hørt og forstüet og ikke mindst anerkendt pü sin tilstand, vil den bedres. Børns reaktion Hvis en af forÌldrene er hürdt ramt af en reaktion/depression, vil barnet selvfølgelig opleve en mor eller far, der ikke er sü meget psykisk tilstede. Det vigtige bliver derfor ikke at tvinge et samvÌr igennem, som hverken mor eller barn magter. Det bliver derimod vigtigt siden hen at fü en historie sammen, dvs. man mü gøre noget mere, nür det er overstüet. Børn reagerer pü meget forskellig vis, nür de har en forÌlder med en fødselsreaktion. Men forskningen viser, at det vigtigste er, at barnet har en stabil, betydningsfuld voksen, der er der for barnet, og som barnet kan knytte sig til i det første halve leveür.
Litteratur Villumsen, L: )RUHE\JJHOVH DI HIWHUI¥GVHOVUHDNWLRQHU L 5HJLRQ 1RUG Viborg Amt, delrapport 1-4. 1993, 1995, 2000, 2003. Villumsen, L: 0¥GUH PHG HIWHUI¥GVHOVUHDNWLRQHU ,1 6XQGKHGVSOHMH ¹ WHRUL RJ SUDNWLN Red. Hansen, M og Weinreich, E. Munksgaard 2002. 9LOOXPVHQ / P À (YDOXHULQJ DI SURMHNW 6W\UNHOVH DI Q UH UHODWLRQHU PHOOHP VnUEDUH IRU OGUH RJ GHUHV VS GE¥UQ ¹ HW PHWRGHXGYLNOLQJVSURMHNW 2004. Villumsen, L: +YDG HU HQ HIWHUI¥GVHOVUHDNWLRQ" Systemisk Forum nr. 2 2005. Villumsen, L: $W DUEHMGH V\VWHPLVN L IDPLOLHDUEHMGHW I[ PHG HIWHUI¥GVHOVUHDNWLRQHU SÌrrapport, Systemisk Forum nr. 2 2006. Villumsen, L: 6 UVNULIW RP PHWRGHU WLO EUXJ YHG IRUHE\JJHOVH RJ EHKDQGOLQJ DI UHDNWLRQHU L IRUELQGHOVH PHG JUDYLGLWHW RJ I¥GVHO www.sundhedsplejersken.dk, www.livviadialog. dk Villumsen, L: /LYVFLUNOHQ )DPLOLHFLUNOHQ 2UJDQLVDWLRQVFLUNOHQ Systemisk Forum nr. 3 2006. Jeg har tillige samlet inspiration til artiklen fra undervisning hos psykolog, psykoterapeut MPF Kirsten Lindved og psykolog Svend Aage Madsen. Desuden under studier hos professor Peter Cooper, Reading University, professor Siobhan Curham, London, professor Pat. Crittenden, USA, og professor Linda Sebastian, Nebraska.
Krise kan skabe udvikling Efterfødselsreaktioner gür over, og man kan komme styrket ud af en krise. Den chilenske biolog Humberto Maturana har engang sagt, at der skal tre ting til for at skabe Ìndring og udvikling. ‡ KÌrlighed – som jeg forstür som anerkendelse, at skabe et helende rum. ‡ Forstyrrelse – som jeg forstür som at stille tilpas usÌdvanlige spørgsmül. ‡ Ensomhed – som jeg forstür som en tid aleQH DW JLYH UR WLO GHQ LQGUH UHÀHNVLRQ VRP en mental si. Dette gÌlder ogsü i forbindelse med efterfødselsreaktioner. 9
/LVEHWK 9LOOXPVHQ HU VXQGKHGVSOHMHUVNH RJ SV\NRWHUDSHXW 03) +XQ KDU nUV OHGHOVHVHUIDULQJ EO D VRP SURMHNWOHGHU Sn IRUVNQLQJV SURMHNWHU XGYLNOLQJVSURMHNWHU PP +DU VLGHQ DUEHMGHW L HJHW ÂżUPD /LY YLD GLDORJ PHG XQGHUYLVQLQJ VXSHUYLVLRQ WHUDSL RJ NRQVXOWDWLRQ IRUWULQVYLV Sn V\VWHPLVN QDUUDWLY EDVLV
Villumsen 2002, 2004
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
15
TANKEFELT NOGLE PERSONLIGE ERFARINGER AF NIELS GYLDENKÆRNE
TERAPEUTISK VÆRKTĂ˜J
Indtil jeg lÌrte TFT i 2003, havde jeg fokus pü gestaltterapi og familieterapi (oplevelsesorienteret og systemisk). Det var derfor først og fremmest disse to elementer, jeg skulle have TFT indpasset sammen med. I en kortere periode gjorde jeg erfaringer med udelukkende at DQYHQGH 7)7 IRU DW ¿QGH XG DI KYDG MHJ NXQQH udrette med det alene. Det var forbavsende! Fx sad jeg tre dage pü en messe i Aalborg og lavede EHKDQGOLQJHU NRQWLQXHUOLJW ¹ GH ÀHVWH DI HW NYDUters varighed. Alle blev tilsyneladende hjulpet. En kvinde, der havde vÌret bange for at køre bil i 20 ür, kørte fx bagefter en tur rundt i Aalborg. Der gik dog ikke lang tid, før jeg erfarede, at det ikke var alt, der lod sig løse pü et øjeblik. Anvendelse af TFT Nür man anvender TFT, püvirker man nogle fü udvalgte akupunkturpunkter i ansigtet, pü overkroppen og pü den ene hünd ved at lave en lille impuls1 PHG HQGHQ DI HQ ¿QJHU VDPWLGLJ PHG at klienten tÌnker pü sit problem. Det er kombinationen af en fysisk püvirkning af kroppen, samtidig med at der fokuseres mentalt, der ser 1 Pü engelsk anvendes udtrykket to tap. I Danmark har nogle valgt at kalde det at ’banke’. Da det blot er en lille impuls J VRP XGI¥UHV PHG HQGHQ DI HQ ¿QJHU KDU MHJ YDOJW DW kalde det at ’prikke’.
20
ud til at vÌre virkningsfuld. Oftest er det tilstrÌkkeligt at püvirke bare otte punkter. Det gør det meget enkelt og let tilgÌngeligt. Man kan anvende TFT büde pü andre og pü sig selv. TFT i forhold til andre I sin rene form indleder man med at lave en konWUDNW +HUHIWHU À\WWHU PDQ VLQ VWRO KHQ WLO NOLHQten, südan at man kan nü ham eller hende. Man beder klienten om at fokusere pü sit problem og fornemme pü en skala fra 0-10, hvor slemt det er. 10 svarer til slemt og 0 til fx ro indeni. Herefter prikker man oftest bestemte rÌkkefølger af punkter. Ind imellem holdes en lille pause, sü klienten für lejlighed til at fornemme forandringen, og man selv kan fü en melding om, hvor langt han/hun er nüet ned pü 0-10 skalaen. Ofte opleves en glidende overgang fra et problem til det nÌste. En klient skriver: Jeg havde güet i terapi hos Niels en tid, og en GDJ NRP MHJ PHG ÀHUH WLQJ MHJ WU QJWH WLO DW DUbejde med. Sü foreslog Niels TFT. 'HW SULP UH YDU DW MHJ I¥OWH PLJ PHJHW GHSUL-
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
TERAPI Som det gÌlder for alle nye erfaringer, mü de sammenholdes med gamle. Efter fem et halvt ürs daglig erfaring med tankefeltterapi – TFT – videregiver forfatteren her nogle af sine erfaringer.
PHUHW /LYHW I¥OWHV KnEO¥VW RJ MHJ YDU XWUROLJW NHG DI GHW )RU I¥UVWH JDQJ L PLW OLY RYHUYHMHGH MHJ RP MHJ VNXOOH NRQWDNWH PLQ O JH RJ In QRJHW IRU HQ HYHQWXHO GHSUHVVLRQ 'HW YDU LNNH OHW GD MHJ Sn LQJHQ PnGH HU WLOK QJHU DI PHGLFLQ RJ VOHW LNNH NXQQH IRUHVWLOOH PLJ DW VNXOOH KDYH PHGLFLQ ¹ HOOHU HQ GHSUHVVLRQ IRU GHQ VDJV VN\OG 0LQ RSOHYHOVH DI 7)7 YDU KHOW XWUROLJ RJ MHJ ¿N GHW PHJHW EHGUH XQGHU VHVVLRQHQ NXQQH P UNH GH WXQJH WDQNHU EOHY OHWWHUH KnEO¥VKHGHQ IRUVYDQGW RJ MHJ EOHY JODGHUH 3n HW WLGVSXQNW kom jeg i kontakt med en voldsom vrede til mine IRU OGUH LV U PLQ IDU RJ HQ VWRU VRUJ RYHU GHW MHJ KDU RSOHYHW L PLQ EDUQGRP YROG RJ GUXN Men stille og roligt, mens Niels prikkede pü mig, ¿N MHJ GHW EHGUH RJ YUHGHQ IRUVYDQGW -HJ NDQ KXVNH DW MHJ W QNWH RP GHW PRQ YLOOH KROGH RJ om det var den ’rigtige’ müde at komme af med vreden pü, eller om det var bedre at leve den LJHQQHP -HJ KDU GHW PHJHW VY UW PHG YUHGH Vn det var en rigtig god müde for mig at komme af med vreden pü. Det mest fantastiske var en oplevelse, jeg havGH QRJOH XJHU HIWHU -HJ NRP L WDQNH RP DW GHW YDU PLQ IDUV I¥GVHOVGDJ KDQ HU G¥G RJ W QNWH VRP MHJ SOHMHU GXPPH VYLQ PHQ Vn NXQQH MHJ P UNH GHW VOHW LNNH YDU VnGDQ MHJ KDYGH GHW PHG KDP PHUH -HJ KDYGH WLOJLYHW KDP RJ I¥OWH
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
IUHG LQGHQ L PLJ GHU KYRU MHJ I¥U KDYGH I¥OW KDG RJ YUHGH 'HW YDU KHOW XWUROLJW RJ NRP IXOGVW Qdig bag pü mig. Det var som om den terapi, som jeg havde füet hos Niels, bare var fortsat, og reVXOWDWHW I¥UVW EOHY KHOW NODUW HIWHU HW VW\NNH WLG -HJ KDU KHOOHU LNNH I¥OW GHQ VDPPH GHSUHVVLYH tilstand som inden terapien. Det er aldrig blevet Vn KnEO¥VW RJ WXQJW VRP I¥U RJ GHW HU MHJ KHOW XWUROLJ WDNQHPPHOLJ IRU Jeg har füet en terapi mere med TFT og det var den samme oplevelse af at fü det bedre lige med GHW VDPPH RJ DW WHUDSLHQ IRUWVDWWH O QJH HIWHU MHJ YDU JnHW IUD 1LHOV -HJ NDQ I¥UVW ULJWLJ P UNH UHVXOWDWHW HIWHU QRJHW WLG Betydningen af forstüelse Som nÌvnt stødte jeg inden lÌnge ind i problemstillinger, der ikke lod sig løse pü et øjeblik. Konkret viste det sig ved, at klienten ikke umiddelbart kunne bevÌge sig pü 0-10 skalaen, men VWRG VWLOOH Sn I[ -HJ ¿N Vn GHQ LGp DW MHJ NXQQH bede klienten gü tilbage til en situation tidligere i livet, som havde sammenhÌng med den aktuelle følelse eller det aktuelle ubehag.2
2
Metoden er beskrevet som ’Følelsesbroen’ i bogen Den indirekte genvej af Maureen og Poul Røpke.
21
TFT er et terapeutisk vÌrktøj, der isÌr anvendes til forbindelse med stress, depression, angst, fobier, prÌstationsangst, afhÌngighed (røg, mad, søde ting, arbejde o.a.), smerter og spÌndinger. TFT er udviklet af Dr. Roger Callahan, en af USA’s ansete og erfarne kliniske psykologer. Efter at have benyttet traditionelle terapier igennem 30 ür, var Roger Callahan stadig ikke tilfreds med sine resultater. Ved et tilfÌlde blev han interesseret i kinesiologi, som arbejder med kroppens energibaner. I 1980 behandlede Roger Callahan en kvinde, Mary, som led af vandskrÌk. Efter 18 müneders behandling med forskellige metoder bl.a. hypnose og adfÌrdsterapi forsøgte Roger Callahan noget nyt. Mary havde fortalt, hun mÌrkede frygten i maven, og han vidste nu, at maveenergibanen løber lige under øjet. Mens Mary tÌnkte pü sin frygt, prikkede Roger Callahan hende under øjet – og efter fü øjeblikke var hendes frygt helt borte. Det var i 1980, og hun lever stadig et liv uden vandskrÌk. Roger Callahan gentog teknikken med andre med fobier og sü, det kun virkede pü et fütal, hvis han kun prikkede under øjet. Han vidste dog, han var pü rette vej, og ürs forskning har siden gjort TFT til et af de bedste vÌrktøjer til at fjerne eller nedbringe psykisk og fysisk ubehag, vi kender til dato. 5RJHU &DOODKDQ IDQGW IUHP WLO GH ÀHVWH I¥OHOVHVP VVLJH IRUPHU IRU XEHKDJ NXQQH behandles: angst, depression, fobier, traumer, tvangstanker, mareridt mm. Ved at fü personen til at fokusere pü ubehaget og samtidig prikke pü de rette punkter i den rette rÌkkefølge havde han en succesrate pü 80 %. Roger Callahan havde fundet en ny vej til at skabe forandring. Der er endnu ikke erfaret negative bivirkninger ved anvendelse af TFT.
Et eksempel: .OLHQWHQ IÂĄOHU WU\NNHQ IRU EU\VWHW -HJ EHGHU NOLHQWHQ Jn WLOEDJH WLO HQ VLWXDWLRQ WLGOLJHUH L OLYHW VRP KDU VDPPHQKÂ QJ PHG IÂĄOHOVHQ DI WU\NNHQ IRU EU\VWHW +XQ NRPPZHU WLOEDJH WLO HQ VLWXDWLRQ KYRU KXQ HU WUH nU 0RU HU GHU I\VLVN PHQ LNNH PHQtalt. 9L DUEHMGHU PHG GH IÂĄOHOVHU GHU HU DNWLYHUHW L den 3-ĂĽrige, og bringer alle ned pĂĽ 0. +HUHIWHU JnU YL WLOEDJH WLO DW IRNXVHUH Sn WU\NNHQ IRU EU\VWHW 'HW YLVHU VLJ RIWH GHU HU VNHW HW OLOOH \GHUOLJHUH IDOG Sn VNDODHQ Âą RJ GHW JnU QX KXUWLJW QHG PRG
22
Jeg har valgt at konkludere, at der er en sammenhÌng imellem, om klienten har en tilstrÌkkelig forstüelse af ürsagen til et problem – og at det kan løses. Hvis man arbejder med en overbevisning, kan der ligeledes vÌre behov for at gü tilbage til den situation tidligere i livet, der gav anledning til at danne den. En af mine klienter, som har anvendt TFT meget pü sig selv, har udtrykt det pü denne müde: �Nür først forstüelsen er der, rasler det nedad pü skalaen!�
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Enkel tilgang I nogle tilfÌlde kan tilgangen til at løse et problem vÌre meget enkel. Man kan fx umiddelbart gü i gang med at behandle modstand med TFT. Efter at have beskrevet styrken pü 0-10 skalaen gür man i gang med at prikke. Der gür ofte meget kort tid, før det første element, fx en fysisk reaktion, dukker op hos klienten – og man fortsÌtter med at behandle elementerne et efter et. Fysiske problemer og forstüelse Med TFT kan man umiddelbart ’angribe’ et fysisk problem. En kvinde, som arbejdede pü et ERJWU\NNHUL RJ GpU EHWMHQWH HQ PDVNLQH GHU YDU for høj for hende, havde gennem müneder haft smerte og spÌndinger i nakken og skuldrene. Efter et kvarters anvendelse af TFT var hun helt smertefri. NÌste dag efter arbejde fortalte hun i telefonen, at smerten og spÌndingerne var vendt tilbage. Det mindede mig om, at et problem først er løst, nür vi formür at handle pü nye müder. Tilsvarende har jeg erfaret, at det kan lykkes at eliminere en ubehagelig følelse, fx angst – men at den ogsü kan komme igen! LivsbegrÌnsende overbevisninger Pü et tidspunkt blev jeg opmÌrksom pü, hvor stor betydning vores overbevisninger – eller ’livsbegrÌnsende overbevisninger’ – har. LivsbegrÌnsende overbevisninger kan dannes pü alle tidspunkter i livet i forbindelse med situationer, som opleves som uhündterlige, og hvor vi tager stilling til, at ’südan er livet for mig’. Problemet ved overbevisninger er, at de virker selvopfyldende og dermed kommer til at skabe den ene situation efter den anden, hvor man bliver bekrÌftet i, at ’südan er det for mig’. Fx opdagede jeg pü et tidspunkt, jeg selv bar pü en overbevisning, der hed: �Jeg er sikker pü, der er noget i vejen med det, jeg für eller køber!� Den viste sig at have udgangspunkt i den mor, jeg
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
havde ’füet’! Da jeg arbejdede med den ved at DQYHQGH 7)7 Sn PLJ VHOY Vn MHJ HQ ¿OP IRU PLW indre blik med alle de situationer, hvor jeg har reklameret over et eller andet. Et eksempel pü, hvilke følelser en enkelt overbevisning har udløst hos mig: Overbevisningen: -HJ HU VLNNHU Sn MHJ VNDO Y UH VYDJ IRU DW In N UOLJKHG udløste: ‡ Vrede ‡ Kraftesløshed ‡ Mistillid ‡ Følelse af at vÌre uønsket ‡ Mistro over for andre mennesker ‡ Følelse af krav om taknemmelighed ‡ Følelse af krav om at vÌre forsonende ‡ Følelse af at vÌre fralagt ‡ Utilfredshed ‡ Forsømthed ‡ Irritation ‡ Følelse af vÌre udnyttet ‡ Manglende motivation ‡ Følelse af at livet var besvÌrligt ‡ VÌmmelse ved andre mennesker ‡ Fornemmelse af at vÌre svigtet ‡ Skuffelse ‡ UomgÌngelighed ‡ Følelse af at blive frastødt af andre ‡ Mislykkethed ‡ Forkrampethed sammen med andre ‡ Følelse af at vÌre dum ‡ Følelse af ikke at blive respekteret ‡ Frustration Alle var pü 10!3 Med TFT tager det som regel ikke lÌngere tid at Ìndre en overbevisning, end det tager at forandre en følelse – typisk fem minutter.
3
NĂĽr det gĂŚlder en overbevisning, anvendes 10 pĂĽ 0-10 skalaen til at beskrive en stĂŚrk overbevisning.
23
Prik selv mappen Pü et tidspunkt begyndte jeg at ’samle’ pü følelser og overbevisninger. I dag har jeg et redskab, ’Prik selv mappen’, som rummer oversigter med mere end 300 livsbegrÌnsende følelser og mere end 800 livsbegrÌnsende overbevisninger. I forbindelse med mit personlige arbejde opdagede jeg, at der i mappen ogsü var behov for oversigter med delpersonligheder, hvoraf der nu er mere end 90, og reprÌsentationer af andre, hvoraf der nu er mere end 30. Jeget ’angribes’ af sine egne overbevisninger – men ogsü af delpersonligheders og reprÌsentationers overbevisninger – og det udløser en HOOHU ÀHUH I¥OHOVHU L MHJHW -HJ RSGDJHGH DW QnU det gjaldt overbevisninger hos delpersonligheder og reprÌsentationer, var følelsen/følelserne ikke lÌngere aktiveret/aktiverede i jeget, nür jeg havde füet overbevisningen ned pü 0 hos den aktuelle delpersonlighed eller reprÌsentation. Med Prik selv mappen kan man danne sig et prÌcist billede af sin egen eller/og klientens personlighed – herunder samspillet imellem jeget, delpersonligheder og reprÌsentationer – og delpersonligheder og reprÌsentationer indbyrdes. 4 ,GpHQ PHG PDSSHQ HU DW DQYHQGH NLQHVLRORJL WLO at teste frem, hvad der lige nu er behov for at arbejde med. Det er uhyre enkelt – efter kort tids WU QLQJ WDJHU GHW RPNULQJ VHNXQGHU DW ¿QGH frem til det, der skal arbejdes med. Ved komplekse problemstillinger lÌrer jeg ofte klienten selv at anvende mappen for at undgü, det bliver økonomisk uoverkommeligt at fü løst problemet. Disse klienter für sü hjÌlp omkring aspekter, der føles for svÌre at hündtere alene. De har ogsü
ind imellem behov for vejledning om, hvordan de kan arbejde med delelementer i deres proces, og for hjĂŚlp til at fortolke oplevelser og epoker i processen. Anvendelse af kinesiologi Jeg var pĂĽ mit første kinesiologikursus for ca. 25 ĂĽr siden – og gennemførte de første tre dele i kinesiologiuddannelsen for ca. fem ĂĽr siden. I dag lĂŚrer jeg mine klienter, hvordan de selv kan anvende kinesiologien. Her er en mulighed for selv at erfare, hvor enkelt det kan vĂŚre (og det kan vĂŚre endnu mere enkelt): Ă˜velse: 6WLO GLJ XG Sn JXOYHW /XN ÂĄMQHQH 6LJ LQGHQL WLO GLQ NURS 1nU GX YLVHU PLJ HW MD YLO MHJ JHUQH GX YLVHU GHW YHG DW YLSSH IRURYHU Âą JHQWDJ QRJOH JDQJH 1nU GX YLVHU PLJ HW QHM YLO MHJ JHUQH GX YLVHU GHW YHG DW YLSSH EDJRYHU Âą JHQWDJ QRJOH gange. Sig indeni dig selv: â€?Jeg hedder xxxâ€? GLW HJHW QDYQ Âą RJ IRUQHP DW GX YLSSHU IRURYHU 6LJ LQGHQL GLJ VHOY ´-HJ KHGGHU \\\´ HW DQGHW QDYQ Âą RJ IRUQHP GX YLSSHU EDJRYHU 6Wn QX OLGW RJ VLJ MD RJ QHM Sn VNLIW Âą RJ IRUQHP KYRUGDQ NURSSHQ UHDJHUHU +HUHIWHU NDQ GX ÂĄYH GLJ YHG DW VLJH QRJHW DQGHW GX YHG HU ULJWLJW HOler forkert. Anvendelse af TFT pĂĽ sig selv NĂĽr jeg anvender TFT pĂĽ mig selv, tager jeg ligesom med klienter udgangspunkt i et følelsesmĂŚssigt problem eller et fysisk symptom i kroppen. Ved hjĂŚlp af kinesiologi tester jeg frem, om det er en følelse eller en overbevisning, der skal arbejdes med. Tester frem, hvem der har den: jeget, delpersonlighed eller reprĂŚsentation og prikker – typisk i fem minutter.
4
(Q DI PLQH NOLHQWHU HQ OHGHQGH V\JHSOHMHUVNH KDU Sn ¿UH müneder øget sin selvindsigt 1000 % (det kan man ogsü teste frem).
24
Jeg noterer alt ned, jeg arbejder med, hvilket gi-
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
ver mulighed for at gå tilbage efter et stykke tid og teste, om jeg har opnået en varig forandring – jeg har nogle gange haft behov for at kontrollere, om det nu også kunne passe. En anden brug, man som terapeut kan gøre af TFT kombineret med kinesiologi på sig selv, er at undersøge sit arbejde med en klient. Efter en terapisession kan man bagefter teste frem på sig selv, om der var noget i sessionen, der gav anledning til at ’se på eget system’. Hvis der er, NDQ PDQ XPLGGHOEDUW ¿QGH XG DI KYDG ± RJ UHWWH op på det. Undersøgelser af TFT Den største undersøgelse af TFT er fra Argentina og Uruguay og er beskrevet af dr. Joaquin Andrade og David Feinstein, Ph.d. I undersøgelsen
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
blev 5000 klienter med forskellige typer angst diagnosticeret og derefter tilfældigt inddelt i to grupper med hver 2500 patienter. Her modtog de behandling med enten TFT (gruppe A) eller kognitiv adfærdsterapi (gruppe B). Undersøgelsen viste, at der i gruppe A var bedring hos 90 % og i gruppe B hos 63 %. I gruppe A blev 76 % helt symptomfrie, i gruppe B var det 51 %. I gruppe A var den gennemsnitlige behandlingstid tre sessioner, i gruppe B var den 15 sessioner. Ved et års opfølgningen viste færre i gruppe A tilbagefald, men det angives ikke hvor mange. Der blev ikke påvist bivirkninger ved brug af TFT. Det skal anføres, at rapportens forfattere i deres kommentarer til undersøgelsen understreger
25
dens foreløbige art. Den blev süledes i første omgang ikke gennemført med offentliggørelse for øje, og ikke alle variable, der skal kontrolleres i et grundigt forsøg, blev fulgt. Fx blev forV¥JHWV NULWHULHU LNNH SU FLVW GH¿QHUHW PHQ GHU blev dog anvendt randomisering, kontrolgrupper og dobbelt-blind. Imidlertid var resultaterne sü bemÌrkelsesvÌrdige, at man trods manglerne valgte at publicere undersøgelsen.5 Min konklusion TFT har vÌret en utroligt spÌndende bane for mig at bevÌge mig ind pü. TFTs store styrke ligger umiddelbart i den hastighed, hvormed det er muligt at skabe forandringer (og endnu hurtigere i kombination med andre redskaber), og i muligheden for at anvende det selv. Systemet har übnet op for nye, ofte enkle tilgange, og det har ofte vist sig at vÌre meget let for klienterne at gü tilbage til tidligere oplevelser i forbindelse med TFT. TFT übner ofte – af sig selv – til forstüelsen, men ser dog ikke ud til at have varig effekt, før den tilstrÌkkelige forstüelse er tilvejebragt. 7)7 HU EORW pW UHGVNDE GHW IRU PLJ JMRUGH jeg op pü et tidspunkt. Jeg anvender det sjÌldent alene, men kombinerer ofte med gestaltterapi (pü en stol) og prikker imens, idet det ser ud til at give en mere grundlÌggende forandring. Med kinesiologi kan man teste, at vores følelsesmÌssige problemer er lagret i cellerne – og i hvilken grad. TFT ser ud til at kunne opløse denne lagring. Jeg har haft en del klienter, som har arbejdet med et problem i mange ür og først har følt, de er kommet helt fri af det efter TFT behandling. 5
Rapporten kan ses i sin helhed pĂĽ bl.a. www.emofree.com/ Research/Research-other/andradepaper.htm
26
TFT i kombination med kinesiologi gør det for mange overskueligt at afdÌkke og forandre de livsbegrÌnsende overbevisninger, de ubevidst er styret af. I dag kalder jeg det et sisyfos-arbejde udelukkende at fokusere pü følelser. Jeg sørger sü vidt muligt for at arbejde sü grundlÌggende med et problem, som det er muligt. Et problem er først løst, nür klienten formür at handle pü nye müder. TFT kan anvendes til at nü til at turde handle pü nye müder, men der er ofte behov for inspiration til, hvilke nye handlinger der kunne virke. Roger Callahans opdagelse har for mig at se medvirket til at sÌtte en ny standard for, hvor hurtigt det er muligt at skabe fysiske og følelsesmÌssige forandringer. Anvendelse af kinesiologi sammen med TFT betegner jeg, nür jeg ser, hvad nogle af mine klienter udretter, som et kvantespring. Vi kan vÌlge at forkaste noget, vi ikke umiddelbart forstür – her TFT. Vi kan ogsü vÌlge at gü i gang med at gøre erfaringer – og derved ende med at forstü.
1LHOV *\OGHQNÂ UQH 03) HU XGDQQHW OÂ UHU L 3DUWHUDSHXW RJ NURS RJ JHVWDOWWHUDSHXW (VVHQV )DPLOLHWHUDSHXW 6,) 7DQNHIHOWWHUD UDSHXW 0DWV 8OGDO 1RUJH RJ SV\NRORJ &KDUORWWH 6NHHO 'DQPDUN +DU JHQQHP GH VLGVWH ÂżUH nU XGGDQQHW WDQNHIHOWWHUDSHXWHU Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
er sü prÌget af sorg. Hun begynder i en sorggruppe, som hun bliver glad for, og hun vil nu gerne med pü kirkegürden. Til sidst sker der noget dejligt – moster für en lille dreng. Alberte vil fortÌlle ham alt om, hvilken dejlig moster han havde, for det vil han jo aldrig opleve, sü Alberte har en vigtig mission – livet fortsÌtter. 'HW HU HQ ¿Q RJ I¥Osom bog til børn, der har mistet. De NDQ LGHQWL¿FHUH VLJ med og fü en ven i Alberte. Mit barnebarn pü seks ür var pü vinterferie hos mig. Hun var ked af det og lidt indadvendt. Hun havde lige mistet en god ven, en nabodame pü 80 ür, som hun havde talt med hver dag. Vi lÌste bogen sammen, talte om døden, RP KHQGHV I¥OHOVHU RJ WDQNHU RJ YL ¿N HQ JRG samtale. Derefter satte hun sig hen og lavede en perlekÌde, som hun ville lÌgge pü damens grav. )OHUH JDQJH GHQ GDJ Vn KXQ Sn PLJ RJ VDJGH �Det skal nok gü alt sammen, Alberte-pige!� Sü sü vi pü hinanden og lo. Vi havde noget vigtigt sammen. Det var mors støttende sÌtning til Alberte.
skal ikke Ìndres meget, før den ogsü kan bruges til voksne, jeg hüber, det bliver gjort. Det er en meget personlig bog, hvor barnet, der har mistet, mindes den afdøde ved at skrive, tegne eller sÌtte billeder ind. Alle de gode og vigtige historier og minder, som endelig mü huskes, skal med. Hvad er det for et aftryk, den afdøde har sat? Det er ikke en blank bog. Der er fortrykte anvisninger og spørgsmül, sü man er sikker pü, at alt kommer med – alt huskes og genopleves. Det er en stor bog med mange spørgsmül, og det vil tage tid at udfylde den. Der bliver altsü ikke presset pü for at glemme eller adskille sig fra den mistede. Sorgen kan tage den tid, den nu tager. Brevpapir Brevpapir med konvolut er vedlagt, sü barnet kan skrive og tegne en sidste hilsen til den, det har mistet. Für man bogpakken udleveret af prÌsten ved samtalen inden begravelsen, kunne brevet müske lÌgges ved kisten – ellers kan det gemmes i mindebogen. Skulle sorgen senere gü hen og blive problematisk, kan brevet, eller et nyt brev, bruges til mere professionelt sorgarbejde.
Mindebogen Mindebogen er jeg meget begejstret for, og der
28
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Vejledningen Vejledningen til de voksne følger børnebogens kapitler med teoretisk forklaring. Pü en kortfattet, enkel og meget konkret müde forklares, hvad der i teorien sker, nür børn mister. $OW L DOW HQ Y OGLJ ¿Q YHMOHGQLQJ 'HQ E UHU prÌg af forfatterens mange ürs erfaring som leder af sorggrupper og som supervisor for sorggruppeledere. Den bÌrer ogsü prÌg af en stor evne til indlevelse i børnenes verden. Vi kan vÌre der for barnet Bogen er inddelt i smü, overskuelige kapitler og er let at gü til. Mens jeg lÌste den, forestillede jeg mig, at jeg var en forÌlder, der var i sorg. Kunne jeg sü bruge bogen? Ogsü hvis jeg ikke havde forhündsviden om børns udvikling? Det kunne jeg. Netop fordi bogen er sü overskuelig og alligevel rummer sü meget pü sü fü sider, giver den en god hjÌlp til de voksne, der skal hjÌlpe barnet. Hvordan tÌnker og føler det lille barn? Og det større? Hvordan taler vi med børn pü forskellige alderstrin? Børn reagerer sü forskelligt, sü vi mü vÌre opmÌrksomme pü det enkelte barns reaktion og give os god tid. Uanset barnets alder kan ingen undvÌre samtalen og det omsorgsfulde samvÌr og nÌrvÌr. Barnets hverdag er totalt forandret, en man har elsket, er her ikke mere, og den grundlÌggende tillid til sig selv og verden er rystet. Her er ikke trygt mere. Bogen vejleder ogsü om det konkrete forløb, hvor sygdom fører til døden. Hvordan tager barnet afsked? Hvor meget skal vi fortÌlle børn? Skal de med til begravelsen? I slutningen af bogen beskrives tiden efter dødsfaldet, hvor der leges, sørges og tales om afdøde büde derhjemme og i skole eller daginstitution.
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
En del forÌldre, jeg har vÌret i kontakt med, har oplevet, at deres børn hurtigt virker, som om de er ude af sorgen. Her har det vÌret en lettelse for dem at fü at vide, at det er en helt naturlig SURFHV GHU IRUHJnU 6RP ERJHQ KHU EHVNULYHU bruger børn leg til at bearbejde deres oplevelser. Børn er mere i nuet end voksne og kan hente styrke der. De kan gü ind og ud af sorgen – de pendulerer – og kan pü den müde ’overleve’. Nür et barn mister et menneske, det holder af, og rammes af sorg, bliver alting anderledes. Vi kan ikke fjerne smerten, men vi kan vÌre der for barnet med samtaler og spørgsmül, sÌtte ord pü sorgen og hjÌlpe dem med stadig at bÌre minderne om afdøde med sig i det fremtidige liv. Til dette er denne bogpakke ideel. Den er udformet büde til barnet og den voksne. Den er udformet og skrevet süledes, at de voksne omkring barnet für stor forstüelse for barnets sorg og god støtte i at hjÌlpe barnet. En familie i sorg er selv ramt og har ikke meget overskud – og müske heller LNNH PHJHQ YLGHQ RJ HUIDULQJ RP VRUJSURFHVVHQ og om, hvad der er vigtigt. Müske er det sü lettere at tie. Og det kan vÌre katastrofalt. Jeg kunne forestille mig – og ønske – at en bogpakke som denne, ud over at bruges i de eksisterende sorggrupper landet over, ogsü kunne udleveres af prÌsten ved samtalen inden begravelsen i de kirker, der ikke har mulighed for at lave eller henvise til en sorggruppe. Med lidt instruktion fra prÌsten til forÌldre, familie eller DQGUH Q UH SHUVRQHU NDQ VRUJSURFHVVHQ L PDQJH WLOI OGH IRUO¥EH ¿QW RJ VPXNW L KMHPPHW Jeg medgiver mine bedste anbefalinger for den smukke bogpakke – mütte den blive brugt!!
Mariann Lundgren Andersen Psykoterapeut MPF, tandlĂŚge
29
GENEROBRING af NYDELSEN Den erotiske side – om kvinder og lyst. 30 kvinder beretter. Forlaget Siesta, 91 sider, kr. 169.
BOGANMELDELSE ’Den fortællende karavane’ er et løst netværk, der arbejder med temaerne køn, læring og erfaringsudveksling. Dette netværk har nu samlet 30 forskellige og almindelige kvinders beretninger. Bogen udgøres således af disse skrifters vidt forskellige fortællinger. Titlen ’Den erotiske side’ skal forstås helt bogstaveligt, idet kvinderne er blevet opfordret til hver at bidrage med en A4-side til helheden. Kvinderne causerer over de associationer, som emnet kvinder og lyst vækker hos dem personligt. Intentionen er at danne grundlag for at drøfte og overveje pigers og kvinders forståelse af sig selv i en udviklingsproces, hvor disse temaer har en dimension. Der efterlyses en forventningsafstemning, som bogen gennem sin samling af personlige beretninger håber at bidrage til. På den måde kommer vi vidt omkring. Vi berører lyst og ulyst, fantasier, refleksioner – personlige og generelle, drømme og virkelige oplevelser, nydelse, sensualitet, femininitet, teknik og træning – og når seksualiteten bliver et reproduktionsprojekt. Ad disse veje når vi således også ind i historien, den fjerne og den helt nære, både eksplicit og implicit, idet kvinderne beskriver nye længsler, nye landvindinger, tilbageerobring af egen krop, lyst og nydelse. På denne måde kunne man se disse samlede skrifter som et tidsbillede, et tværsnit, som åbenbarer sig igennem de mange beretninger fra kvinder i fortrinsvis moden alder, med vidt
30
forskellige baggrunde og erfaringer. Fælles for dem alle er dog, at de er nordiske, hvilket formentlig har en væsentlig betydning, når man anskuer kvinders højst forskellige vilkår og muligheder for seksuel ytring og udfoldelse i denne verden. Fælles for alle indslag er ønsket om at generobre nydelsen. Nydelsen ved at være sanselig og sensuel – at have fat i den kilde i kroppen, som giver impulsen til at vippe lidt i hoften, skyde barmen frem og lade øjnene stråle imod sine medmennesker, som en af kvinderne udtrykker det. Modne kvinder beskriver, hvordan de har været i dvale, men er gået på opdagelse i deres sind, sjæl og kroppe, har tilladt sig at åbne sig og at modtage. At give er en ældgammel kvindelig kompetence, men at hengive sig, at overgive sig, er måske for mange kvinder, som i kvindefrigørelsens tidsalder har opdyrket deres vertikale sider, endnu fremmed. Tiden er inde nu til en afbalancering. Nu ved vi, at vi kan alting, vi skal måske til at indse, at vi ikke nødvendigvis skal alting. Hvad vi måske har mest brug for netop nu, er at befri os fra os selv, fra vores selvundertrykkelse i form af evig kritik af vores kroppe, som har det med ikke at kunne måle sig med de retoucherede mode- og modelbilleder, vi præsenteres for alle vide vegne. Hvem måler vi os i grunden mest i forhold til? Mænd, andre kvinder?? Fri os fra at undertrykkelsen flytter ind i egne rækker. Vi må omfatte og rumme os selv med ømhed og tolerance, og vi må rumme hinPsykoterapeuten nr. 2, maj 2005
anden, tilbyde opbakning frem for konkurrence. Vi må hilse sensualiteten og femininiteten velkommen som en styrke og seksualiteten tillige som en naturgiven livsytring. Vi bliver både skønne og kraftfulde, når vi folder hele viften ud, for den er både farverig og vibrerende. Det er det, som gør os smukke og attraktive og i bogstaveligste forstand uimodståelige – i egne øjne og i andres. Når vi lever fra vores køns inderste kerne, er vi mageløse hver især. Magien, mystikken i de to køns sindrige dans med hinanden, kan den genindvindes, indfanges? Hvor meget er der tilbage i det gennemseksualiserede sociale rum, hvor alt eksponeres, og efterhånden kun det, som vedrører vores åndelige liv, vores gudsforhold, endnu tilhører den inderste, mest private og intime sfære? Dette var nogle af de tanker og associationer, afledt af læsningen, som vi som sexologer kom i berøring med i vores samtale om bogens temaer. At arbejde med kvinders seksuelle dysfunktion, som for eksempel manglende lyst, hvilket er en meget hyppigt forekommende problematik i en sexologisk praksis, bliver ofte til et dybere eksistentielt arbejde med livslyst – appetit på alle livets områder, kontakten til sig selv, sin glæde, sin selvglæde, evnen til at give sig hen til livet, at vove at slippe eller slække på kontrollen, at lade sig rive med, at forføres. En af de kvindelige fortællere beskriver længslen efter, at vi kvinder igen når derhen, hvor vi ønsker at blive ”mandens jagtede bytte, den hjort han nedlægger for at fortære”. Hun drømmer om at slippe arbejde, pligter, moderskab og blive lystfyldt og legende.
partners, gøre sig umage med den, og hun minder os om, at hjertet er det virkelige center for lyst. Hjertestop – der, hvor hjertet ikke længere er en del af begæret – giver sexstop, erfarer hun. En anden beskriver kroppenes seksuelle møde som udtryk for guddommelig energi – det forunderlige at blive ét kød. Det er Gitte Sander, MPF, der deler denne oplevelse med os. Kan vi så anbefale bogen? Ja, for så vidt som den bidrager til diskussion og fordybelse, men flere gange undervejs har vi spurgt os selv og hinanden, om det alt sammen er lige væsentligt. Nogle af bidragene formidlede imidlertid en tankerække hos os og ansporede os til at videretænke (kvinde-)seksualitetens status anno 2009. Intentionen med bogen er positiv og plausibel, nemlig at belyse aspekter af kvinders seksualitet, som måske henligger lidt i det private mørke, men udkommet er lidt for spredt fægtning og for mange uinteressante og dermed uvedkommende betroelser, som måske skulle være blevet i de private skrivebordsskuffer. Skriftsamlingen kunne og burde med fordel have været skarpere redigeret. Ikke enhver tanke, association eller indfald er relevant eller interessant at involvere os andre i, uanset hvor inderligt det måtte være følt. Men lad den hermed være givet videre, til inspiration.
Lise Lotte Kesje - Sjøgren Psykoterapeut MPF, sexolog
En bidragydende psykoterapeut beskriver seksualitet som en udviklingsvej, om at finde lysten og nyde seksualiteten gennem hverdagen. Man må holde af hverdagen, sin egen og sin Psykoterapeuten nr. 2, maj 2005
Annet Harries Psykoterapeut MPF, sexolog
31
FAMILIELIVET KAN IKKE FOREBYGGES Jesper Juul: Din kompetente familie. Forlaget Apostrof. 195 sider. 249 kr.
BOGANMELDELSE I 1995 udkom Jesper Juuls bog Dit kompetente barn. Den blev hurtigt en bestseller, først herhjemme og siden internationalt. Og det forstår man. Jeg har ikke i denne anledning genlæst bogen, men det aftryk, den efterlod i mig, var dengang – og er til stadighed i erindringen – en jublende begejstring. At noget, om nogen, som vi alle har og selv har været, kunne siges så enkelt, så klart, så hjerteligt og kærligt. Pludselig kunne vi alle være her med vores mangfoldighed af behov og udfoldelsestrang. Der blev pludseligt hjerterum for alle. Børnene kunne leve deres liv også på egne præmisser uden af den grund at blive efterladt eller overladt til sig selv. De kunne vejledes og tilrettevises i en verden uden overgreb. Og de voksne kunne på deres side bevare et personligt liv og en integritet, som ikke skulle afskæres eller oversvømmes af den nye rolle som far, mor og forældre. Jeg husker det som et forfriskende pust over landet. Det føltes dengang som en uerkendt sult eller tørst, som endelig blev stillet. Som forældre selv så jeg nye muligheder. Anvendelige og velgørende.
32
Din kompetente familie er en bog til gavn og glæde for ethvert par, som pludseligt finder sig selv midt i en radikal ny livsfase, under helt nye vilkår end den salige (ofte eller nogle gange) forelskelses- og tosomhedsperiode, hvor livet og samlivet er fuldt af muligheder og fremtidsdrømme. Når familien pludselig er en realitet, kan det være vældig vigtigt at vide, med Jesper Juul, at ”det er nok med samlivet som med livet – det kan ikke forebygges, kun leves.” Ingen rigtige måder At det at leve sammen er en kunst, er en ofte anvendt talemåde. Jesper Juul slår det fast. Samliv er en kunst, og samliv bør indeholde samme bestanddele, som samlet set udgør god kunst: intuition, ærlighed, forpligtelse, lyst, selvkritik og øvelse, øvelse, øvelse. Og så det ekstra, som løfter os og ophæver alle hindringer: ”Øjeblikke hvor følelsen af lykke fylder både krop og sjæl helt ud i hjørnerne”. Kvaliteten af de voksnes individuelle og fælles liv er det, som i sidste ende bestemmer kvaliteten af børnenes opvækst. Det er det ”følelsesmæssige akkompagnement”, som ledsager
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
vores udsagn, vores grænser, vores hvad-somhelst, som er altafgørende.
er rigtigt for mig – og hvordan vil det være for mit barn?”
Mange valg kan vi ikke på forhånd træffe som forældre. Vi må først møde vores barn og møde os selv og hinanden som forældre. Herefter må vi øve os og eksperimentere. Der findes ingen rigtige måder, der findes kun vores måde, og vi trives alle bedst som og med rigtigt levende mennesker.
Et barns ankomst ind i vores liv bliver således et spejl på de personlige problemstillinger, vi ikke tidligere har konfronteret – eller i hvert fald endnu ikke har løst eller forløst. Vores nye familie er således det sted, hvor vi skal ’færdiggøre’ vores personlige udvikling. Måske en historisk gennemgribende udfordring for netop os med den opdragelsesmæssige bagage, som i større og mindre grad lærte os at ’samarbejde over evne’ og som følge deraf netop gjorde det svært for os at mærke og sanse vores
Hjem til egne kerneværdier Jesper Juul leder os over 21 kapitler igennem de vel allervæsentligste temaer, vi møder som forældre. Temaer som volder os hovedbrud, overvejelser og dilemmaer. Man kunne i allermest positive forstand kalde dette en håndbog for forældre, et skrift som kan lede og inspirere os i en tid, hvor stammefællesskabet for længst er opløst, hvor mulighederne for at søge råd hos stammens gamle og vise af mange grunde ikke længere findes og formentlig heller ikke ville være anvendelige, da kulturen og samværsformerne har forandret sig så stormende hurtigt. Vi må opfinde alting på ny. Men hvor er det godt, at nogle vil dele ud af deres erfaringer, værdier og ræsonnementer – til inspiration. Herligt at en af vor tids høvdinge lader os komme til sig. Klog mand er god at gæste! Jesper Juul screener indledningsvist den umiddelbare histories grundholdninger til opdragelse og børns placering i familie og samfund, udvinder essensen af det og trækker linjer frem til i dag, hvor vi for første gang i historien selv skal opfinde den opdragelsesstil, som stemmer med vores egne værdier. Vi skal i den grad finde os selv og være os selv for under den autoritet at drage omsorg for vores børns integritet og velfærd. Der findes ikke længere nogen facitliste eller en opslagsbog, vi kan konsultere. Vi må spørge os selv ærligt: ”Hvad Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
egne grænser og behov. Vi lærte os at være ’ude af os selv’. De værdier, som netop den nye
33
forældregeneration kæmper så indædt for socialt, politisk, globalt, udfordres vi nu på på allertætteste hold. Vi tvinges hjem til os selv igen, til vores egne kerneværdier, via de børn vi føder og pludseligt står ansigt til ansigt med. ”Vi lever i en tid,” siger Jesper Juul, ”hvor vi endelig har opdaget, at der ikke er forskel på børn og rigtige mennesker.” Vi skal udvikle os sammen med vores børn i ligeværdige fællesskaber under de voksnes ledelse.
sen om en evne eller mulighed, og præstationen er udførelsen i praksis. Hvad angår præstationen påpeger Jesper Juul jo nok så velgørende, at vi må frigøre os fra enhver form for uniformering, fra ethvert dogme, idet vi er forskellige, vi er individuelle, vores børn er det, vi voksne er det, vores baggrunde og erfaringer er det … ”Sådan må det være og sådan er det godt!” Der skal ikke shoppes rundt efter metoder. Kodeordet er: vær dig selv. Forhold dig aktivt og bevidst til dine egne værdier.
Og hvordan gør man så lige det? Børn samarbejder I psykologi skal kompetence forstås sammen med potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Kompetence er den udviklede evne eller funktion, potentiale er antagel-
Er der tale om dysfunktion og mistrivsel, må de voksne mindes om, at børn samarbejder. Børn må med forældrenes hjælp genvinde deres livsvilje, hvis samarbejdet har været forfejlet på grund af forældrenes vildspor. Bogen igennem ledsages vi gennem temaer som: - Hvordan vi tackler konflikter - Ansvarlighed eller lydighed - Grænser, dine egne og de andres. - Indføling og medfølelse - Trodsalder eller naturlig selvstændighed - ’De små tyranner’ - Årsager til aggression - Det fælles måltid – familiens spejl - Ligeværdighed som en afgørende relationel kvalitet - Hvordan man træffer beslutninger - Om udviklingen af ansvaret for sig selv - Integritet er ikke egoisme - Bekymrede forældre - Om børneprofessionelle forældre - Pligter - Skyld og ansvarlighed - Fælles forældremyndighed - Om at blive rådgivet og meget mere.
Jesper Juul
34
Jesper Juuls varme tilgang til stoffet udfoldes i ord, som rammer og rummer meget præcist. Han anvender begreber, som dækker endnu Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
mere end de tilstande, de beskriver på en helt særlig måde – omsluttende, så vi alle forstår det og genfinder os i det på en måde, hvor vi må anerkende vores fælles menneskelighed og fejlbarlighed. Han udvider og fordyber visse tilstande, så de bliver desto mere rummelige: barnets visdom, samarbejdsevne, den følelsesmæssige atmosfære, ordentlig menneskelig sameksistens … Ord, begreber, som er billeddannende og på deres helt egen Juul’ske måde omfattende – de fatter om helheden, medinddragende alle betydningsfulde detaljer og nuancer. De bliver ikke blot mere omfattende, men mere omfavnende. ”Det følelsesmæssige akkompagnement” – et vidunderligt sprogligt udtryk, som rummer respekt, varme og ja, kunst og æstetik, en samværets, samlivets æstetik. Jesper Juul formidler således selv via sit lille værk god kemi. Jeg tænker her ikke blot på udtrykket i dets sædvanligt anvendte psykologiske betydning, men også på biokemi og på den viden, vi nu har om, hvordan anerkendelse, respekt og kærlig kontakt beviseligt frigiver de stoffer i hjernen, som er afgørende for vores lykkefølelse. Børnenes advokat ”Jamen er det da altid forældrenes skyld?” spørger Jesper Juul retorisk og afslutningsvist. Ja, i og med at vi som forældre er de vigtigste personer i et barns liv. Vores børns udvikling er vores ansvar. Han minder os heldigvis om, at ”der findes ingen perfekte forældre! Der findes ikke engang nogle næsten perfekte!” Han tillader os at være mennesker, menne-
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
skelige … irrationelle, impulsive, spontane, inkonsekvente – alt andet end rimelige. Det, der er vigtigt, er, at vi er hjertelige. I Jesper Juuls far-mor-barn-verden er der ikke blot rummelighed for hver enkelt – der gives plads til, at alle udvikler sig i kontakten og samværet med de allervigtigste mennesker i ens liv. Man kunne hævde, at han her rammer ind i kernen, bogstaveligt talt, hos hver enkelt person, barn som voksen, ind i kernen af familiens samspil og de ringe, det spreder i samfundet, hvorfra ringene jo yderligere spredes … Herfra får begrebet kernefamilie unægtelig en fordybende betydning og en fornyet klang. Din kompetente familie kan varmt anbefales til enhver forældre, familie og til enhver professionel, som beskæftiger sig med børn og familier. Pædagoger og lærere ville have gavn og glæde af at klare blikket på egne værdier, grænser, holdninger og væren-i-sig-selv og sin egen personlige autoritet. Og til bedre at kunne læse barnets sprog og udtryk og derigennem imødekomme dets savn og behov. Forfatteren er om nogen børnenes advokat. Man mærker, at den store mand sidder i børnehøjde, at han med empati og medfølelse overskuer og indlever sig i barnets hele verden – indeni og udenom. Og, han er en af vor egne …! Jesper Juul er MPF.
Annet Harries Psykoterapeut MPF
35
EKSISTENTIEL PSYKOTERAPI MED PRAKTISKE ØVELSER Ernesto Spinelli: Eksistentiel psykoterapi i praksis. Hans Reitzels Forlag 2008. 357 sider, kr. 375.
BOGANMELDELSE Jeg har i mange år været optaget af Spinellis bøger, især Terapi – magt og mystifikation fra 90’erne. I den sætter Spinelli fokus på etikken i den psykoterapeutiske praksis.
ikke kun den eksistentielle psykoterapeut, men alle fagfolk, mulighed for at udforske dette. Hans ide er at beskrive, hvordan man kan anvende eksistentiel fænomenologi i praksis.
Nu er han så aktuel med Eksistentiel psykoterapi i praksis. En bog, hvor han allerede i indledningen med et citat af Nietzsche – ”Dette er nu min vej – hvor er din? Således svarede jeg dem, der spurgte mig om ’vejen’. For vejen findes ikke.” – vender sig mod den tradition, hvor terapeuten er eksperten, der styrer forandringsprocessen i terapien, og han giver hermed bolden op til en faglig debat omkring vores rolle som behandlere i den psykoterapeutiske praksis.
Bogen er delt i to halvdele. I den første føres læseren ind i de filosofiske grundbegreber, i eksistentiel fænomenologi. I anden del giver Spinelli sit bud på, hvordan de vigtige filosofiske og teoretiske begreber kan anvendes i praksis gennem en strukturel model.
I bogen sættes spørgsmålstegn ved de traditionelle retningslinjer, der udspringer fra den psykoanalytiske tradition, og som mange andre psykoterapeutiske retninger har overtaget i mere eller mindre oprindelig form. Spinelli efterlyser terapeuters villighed til at beskrive og reflektere over egen praksis og giver i bogen
36
Det filosofiske grundlag Den eksistentielle fænomenologis rødder går tilbage til Edmund Husserl og Martin Heidegger, der begge arbejdede på at ophæve den dualistiske spaltning mellem subjekt og objekt, som er den vestlige naturvidenskabs kongstanke. I stedet hævdede den eksistentielle fænomenologiske teori, at alle analyser og refleksioner over den menneskelige eksistens udspringer af deres indbyrdes relationer. Spinelli uddyber i bogen tre grundbegreber: indbyrdes forbundethed, eksistentiel uvished og angst. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Indbyrdes forbundethed Her beskrives, hvordan vores bevidsthed og vores Jeg bliver grundlagt gennem vores relationer med omverdenen. Vi kan med andre ord kun forstå os selv gennem vores forbundenhed med andre. Forskningen i spejlneuronerne – som er den neurologiske baggrund for evnen til at imitere – er vigtig i forhold til at forstå, hvordan individets bevidsthed udvikles, eller som Martin Buber sagde: ”I begyndelsen er forholdet.”
psykoterapeutiske praksis. Her deler han modellen op i tre faser: 1. fase: Skabelsen af en terapi-verden
Den første fase indeholder en fælles formulering af rammer og aftaler mellem klient og terapeut. En slags skabelse af en terapi-verden. I den fase er det terapeutens opgave at tydelig-
Eksistentiel uvished Princippet om eksistentiel uvished skal ses i sammenhæng med idéen om indbyrdes forbundenhed, som er et grundvilkår for vores erfaring af væren. Hvert øjeblik er unikt og kan ikke genetableres. Det betyder, at mennesket må acceptere tilværelsens ufuldkommenhed, uvished og åbenhed. Fx betyder det, at døden, som er en kendsgerning for alle mennesker, af den enkelte vil opleves forskelligt og dermed er uvis i sidste ende. Angst Angst er menneskets reaktion på uvisheden. Mennesket har evnen til at udlede mening af sine erfaringer – vi konstruerer en meningsfuld virkelighed og bliver urolige over enhver form for meningsløshed. Et menneskes oplevelse af mening, som er forankret i den indbyrdes forbundethed, vil altid kunne udsættes for truslen om at blive meningsløs – hvorefter en ny mening må etableres. Spændingen mellem mening og meningsløshed – vished og uvished opleves som eksistentiel angst. Angsten er synlig i ufleksible tanke- og adfærdsmønstre. Eksistentiel psykoterapi i praksis Anden del af bogen er en strukturel model, hvor Spinelli sætter grundbegreberne fra den eksistentielle tænkning ind i den eksistentielle
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
gøre klientens verdensbillede gennem kontakten i relationen. Terapeuten skal her forholde sig nysgerrigt og gennem en ’uvidende’ holdning etablere en troværdig relation.
37
2. fase: Klientens oplevelse af at bebo terapiverdenen
Her undersøges klientens oplevelse af at være i den skabte terapi-verden med terapeuten. Den eksistentielle psykoterapeut inddrager klienten i en dialog, der udforsker og udfordrer de uoverensstemmelser eller selvmodsigelser, der er i klientens verdensbillede. 3. fase: Brobygning mellem terapi-verdenen og omverdenen
I den tredje fase er det primære fokus at afslutte terapien og opløse den terapeutiske relation. Her forsøges en brobygning mellem klientens terapi-verden og omverdenen. Klienten kan bl.a. overveje, hvordan de oplevelser af indbyrdes forbundethed, som er oplevet i terapi-verdenen, kan tages med ud i livet – omverdenen.
tænkning bliver i bogens første halvdel foldet ud med citater og krydret med Spinellis små historier, det er alligevel et stof, der kræver en vis fordøjelsestid. De mange relevante øvelser i tilknytning til Spinellis tre faser i den strukturelle model kunne i mange sammenhæng inspirere til øget refleksion på området. At læse øvelserne har for mig sat gang i mange indre dialoger, og jeg glæder mig til at gå på opdagelse i det etiske landskab med kollegaer. Med Spinellis bog er der for mig pustet liv og nysgerrighed ind i emnet.
Anne Ahlefeldt Psykolog og psykoterapeut MPF
Kritisk tænkning og etik Modellen skal ikke bruges som en trinvis og rigid manual for eksistentiel psykoterapi. Spinelli mener at, alle tre faser vil gøre sig gældende på en eller anden måde i ethvert terapeutisk møde. I tilknytning til hver fase er der knyttet øvelser, der udfordrer den gængse terapeutiske fremgangsmåde. Spinelli ønsker med øvelserne at lægge op til, at læseren eksperimenterer og reflekterer over sine egne reaktioner. De skal, siger han, inspirere og være katalysator for kritisk tænkning samt belyse etiske og moralske adfærdsregler. I anden del udfordrer Spinelli læseren til at forholde sig kritisk til egen forståelse, specielt omkring etik og dermed også den psykoterapeutiske praksis. Der er efter min mening en tendens i psykoterapeutiske kredse, til at vi først beskæftiger os med etik – når der er noget, der er gået galt! Eksistentiel psykoterapi i praksis er en bog, alle behandlere uanset retning kan have glæde af at læse. Den eksistentielle fænomenologiske
38
Ernesto Spinelli
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende
Emilie Melchior: Parforhold – Intimitet i hverdagen Vi viser kærlighed gennem vedvarende anerkendelse og interesse for hinanden. Når vi taler forbi hinanden eller oplever mangelende anerkendelse fra vores partner, bliver vi frustrerede og kan ikke mærke den intitimet, som en person i bogen beskriver som ”klangbunden vores forhold hviler på”. Og selv om vi bliver kede af det, er det sværeste i alle relationer at tale sammen. Ny bog af psykoterapeut MPF, anmeldes i næste nummer af Psykoterapeuten. Forlaget Frydenlund 2009. Illustreret. 220 sider, 249 kr.
Bobby Zachariae: Lær at håndtere stress Stress er ikke blot at ’have travlt’. Stress opstår, når man oplever, at man skal forholde sig til krav fra omgivelserne, som man ikke synes, man kan leve op til. Den anerkendte stressforsker, professor, cand. psych. og dr. med. Bobby Zachariae har på en CD indtalt fire visualiseringsøvelser, som kan hjælpe med at håndtere de forskellige aspekter ved stress. Rosinante 2009. CD. Spilletid 68:38 minutter, 169,95 kr. Poul-Erik Gaarde Madsen: I patientens tjeneste Forfatteren kritiserer den behandling, patienter med spiseforstyrrelser får i det etablerede behandlingssystem, og argumenterer samtidig for, at nye terapeutiske muligheder: NLP, hypnose og modificeret EMDR indlemmes i behandlingen. Han kommer desuden ind på tilknytningsteorier, kommunikationsteorier, affektteori samt den moderne hjerneforsknings resultater og bringer beskrivelser af flere terapiforløb med personer med spiseforstyrrelser. Forlaget Frydenlund 2009. 814 sider, 449 kr. Poul og Birgitte Nygaard: Kærlighed gør ikke blind Hvis parforholdet skal trives, kræver det en bevidst indsats og viden om, hvordan vi påvirker og får det bedste frem i hinanden. Forfatterne giver deres idéer til og bud på et godt samliv og deler de ud af egne erfaringer og oplevelser i et snart 30-årigt forhold. Deres hensigt med bogen er, at vi som par dagligt oplever os selv og hinanden som noget særligt og husker at give udtryk for det. Forord af psykoterapeut MPF Lis Hillgaard. Forlaget Unitas 2009. 158 sider, 199 kr. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
39
Lis Møller: Anerkendelse i praksis. Om udviklingsstøttende relationer Anerkendelse og gode relationer mellem mennesker. Hvem kan næsten være imod? Det er det, de fleste mennesker i alle aldre, situationer og positioner gerne vil have, og det er det, professionelle i pædagogisk og socialt arbejde gerne vil praktisere. Lis Møller inddrager forskellige relationsorienterede metoder og supervision, og det teoretiske fundament baseres især på den norske forsker og psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbyes arbejde. Akademisk Forlag. 248 sider, 269 kr. Bo Jacobsen: Livets dilemmaer – en bog om eksistentiel psykologi Hvordan er det muligt at udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at anerkende, hvad der er godt og dårligt i ens tilværelse? I bogen inviteres til at udforske menneskelivets dilemmaer og udfordringer. Hvert kapital indeholder et afgørende dilemma, giver teorier til at forstå det og eksempler til at beskrive, hvad det handler om, og hvordan vi kan møde denne specifikke udfordring i vores eget liv. Hans Reitzels Forlag 2009. Ca. 220 sider, ca. 250 kr. Arnhild Lauveng: Unyttig som en rose Har syge mennesker mindre værdi? Hvem skal definere, hvad det at komme sig indebærer, og skal tidligere syge altid være dobbelt så raske for at være raske? Arnhild Lauveng skriver med udgangspunkt i sine egne erfaringer både som psykolog og fra de 10 år, hun selv var indlagt som skizofren patient på psykiatriske afdelinger. Bogen er skrevet i forlængelse af forfatterens tidligere bog I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag 2009. 136 sider, 199 kr. Birgit Trembacz: Vokset op med alkoholproblemer. Bogen har til formål at hjælpe voksne børn fra familier med alkoholproblemer med at forstå alkoholproblemet, føle sig respekteret og forstået samt finde frem til de ressourcer, man har fået med sig i tilværelsen. Samtidig gives konkrete forslag til, hvordan man overvinder kampen mod angst, depression, lavt selvværd, problemer med at skabe relationer til andre og måske eget alkoholmisbrug som konsekvens af at have levet i en familie med alkoholproblemer. Dansk Psykologisk Forlag 2009. 300 sider, 298 kr. Ole Schenström: Mindfulness i din hverdag. Mindfulness, eller bevidst nærvær, er østerlandsk kundskab kombineret med vesterlandsk synsmåde, som kan lære os at indtage en accepterende og ikke dømmende holdning til os selv og livet og blive mere lydhøre overfor andre samt mere nærværende i vores relationer. Mange lever i en evig planlægning af fremtiden eller plages af tankerne om de gode svundne tider. Og når kværnende tanker hindrer os i at være nærværende, risikerer vi at miste det vigtigst i livet, chancen for både at opleve og påvirke nuet. Schønberg 2009. 210 sider og CD, 249 kr.
40
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Brug OS! KOMMENTAR Under denne overskrift sendte Lisbeth Nuka Pedersen, psykoterapeut MPF med privat praksis og ansættelse på Kofoeds Skole, nedenstående indlæg til en række dagblade. Indlægget blev bragt i Weekendavisen i december 2008.
o
Borgere i yderområder kan ikke få en praktiserende læge.
o
Der mangler psykologer.
o
Psykiatriske afdelinger mangler psykiatere.
o
Nyuddannede psykologer kommer hurtigere i job end nogensinde før.
o
Praktiserende læger lider under et for stort arbejdspres.
o
Borgere får ikke den hjælp, de har brug for til at lette presset i deres psyke.
Medierne fortæller, at der mangler læger, psykologer og psykiatere. Prognoser viser, at der også vil være lægemangel i fremtiden. Og de mennesker, der ikke kan få professionel hjælp, får det værre. Jeg er psykoterapeut MPF – en psykoterapeut, der er medlem af Psykoterapeut Foreningen. I vores forening har vi strenge krav til optagelse af medlemmer. En forudgående, godkendt videregående grunduddannelse, erhvervserfaring og en godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse – med pensum- og eksamenskrav. Derudover supervision og egenterapi. Med egenterapi menes, at vi selv går i terapi. Vi ved således fra vores egen personlige udviklingsproces, hvad det vil sige at arbejde sig igennem psykiske mønstre og dysfunktioner. Det er specielt for vores psykoterapeutiske uddannelser. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Her er et par oplagte forslag til aflastning af det eksisterende offentlige og private sundheds- og behandlersystem: Blød op for stive faggrænser mellem psykologer og psykoterapeut MPF’er. Ansæt psykoterapeut MPF’er i stillinger, der i dag er forbeholdt psykologer. Giv praktiserende læger og offentlige myndigheder mulighed for at henvise til os, ligesom de i dag henviser til psykologer og psykiatere. Med et økonomisk tilskud, så alle kan få hjælp. Ret systemerne til og lad nødlidende borgerne få den hjælp, de har brug for! Mange mennesker bruger os allerede. Vores kunnen er efterspurgt. Og hvis nogen skulle være i tvivl om vores kompetencer, så spørg vores klienter, vores arbejdsgivere og vores samarbejdspartnere.
Lisbeth Nuka Pedersen Psykoterapeut MPF
NÆSTE TEMA BLIVER
SEX I AL DENS BROGEDE MANGFOLDIGHED DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST ØVRIGE STOF 1. SEPTEMBER INDHENT ARTIKELVEJLEDNING
41
FORENINGSSTOF
Referat af generalforsamlingen 2009 den 7. marts i DGI byen, København Formand Erik B. Smith byder velkommen. Punkt 1. Valg af dirigent og referent Dirigent: Niels Thorning Christensen Referenter: Karen Kaae og Winnie Johansen
Niels Thorning bekendtgør, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne. Punkt 2. Beretning om foreningens virksomhed a) Det forløbne år b) Plan for næste år c) Kort beretning om etikudvalgets arbejde d) Kort orientering fra: optagelsesudvalget, kursusudvalget og uddannelsesudvalget
ansøgning om optagelse i foreningen nu kan gøres væsentligt simplere. Forhandlingerne med SPUD om sammenlægning er igen kommet ind i en positiv fase. De to foreninger har jo på hver sin generalforsamling besluttet, at der skal ske en sammenlægning, men i forbindelse med formandsskiftet i SPUD har forhandlingerne været sat midlertidigt i bero. Det er planen, at der skal afholdes en særlig generalforsamling efter sommerferien, hvor den endelige godkendelse af sammenlægningen, herunder vedtagelse af de nye vedtægter, skal finde sted. Foreningen har en fin økonomi. Formuen på ca. en million giver råderum og frihed til nye initiativer. Det var på den baggrund, vi i bestyrelsen besluttede at sende Stig Dankert Hjorts lille bog Hvad er psykoterapi ud til alle medlemmer. Undertitlen på bogen, Det diagnostiske perspektiv, har direkte relevans for de psykoterapeutiske uddannelser, hvor diagnosen er et element i alle uddannelser. Det er bestyrelsens håb, at bogen vil indgå i pensum for de uddannelsessøgende. Kurserne er en vigtig del af foreningens arbejde – både økonomisk og fagligt, og kurserne er i den grad spændende og relevante. Der skal lyde en stor tak til kursusudvalget for deres store arbejde. Foreningens administration ligger trygt og godt i hænderne på vores administrative leder Winnie Johansen. Hendes ansvarlighed og omhu er en kæmpegevinst for foreningen, og arbejdet som formand er blevet mange gange lettere. Jeg synes, vi i dag har en professionel for-
Ad a og b. Formand Erik B. Smiths beretning: Det forløbne år, har været præget af afslutningen af evalueringsprocessen med Reflektor og de psykoterapeutiske uddannelser. Det er med tilfredshed, bestyrelsen kan se tilbage på skiftet fra Evalueringsinstituttet til Reflektor. Reflektors måde at arbejde på, ’den lærende proces’, dialog og gensidig respekt, er af alle uddannelserne blevet fremhævet som en helt igennem positiv oplevelse. De uddannelser, som er positivt evalueret af Reflektor, kan nu sige til deres studerende, at såfremt de opfylder de andre optagelsesbetingelser, vil deres uddannelse give adgang til optagelse i foreningen. Jeg forestiller mig, at
42
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
ening, som jeg er stolt af, og som jeg trygt kan give videre til en ny formand. Når jeg ser tilbage, er der tre begivenheder, jeg især er glad for. Det første er momsfritagelsen for psykoterapi. Det andet er afskaffelsen af A og B medlemmer. Vi er nu alle ligeværdige medlemmer. Det tredje er etablering af et kontor og ansættelsen af Winnie. Foreningen er blevet professionel. 10 års jubilæet var selvfølgelig en stor oplevelse – især unævnelsen af Susanne van Deurs til velfortjent æresmedlem husker jeg med glæde. Retssagen mod foreningen og mod mig personligt for nogle år siden, anlagt af et ekskluderet medlem, kunne jeg godt have undværet, men som man siger: ”Vil du have det søde, må du tage det sure med.” Det, jeg ikke nåede – eller sagt mere positivt – det, der ligger til den nye bestyrelse, er først og fremmest professionsanerkendelsen med deraf følgende ret sit at yde terapi med tilskud fra den offentlige sygesikring og mulighed for at blive omfattet af de private sundhedsforsikringer. Som jeg ser det, er den farbare vej, at vi erstatter de 1200 timers praksiserfaring med en form for intern autorisation, således at alle praktiserende terapeuter fx hvert femte år indsender en redegørelse for antallet af klienter og timetal i den forløbne periode, antal supervisionstimer, relevante kurser og endelig timer egenterapi. Det er klart, at antallet af klienter, supervisionstimer og omfanget af efteruddannelse skal drøftes bredt, inden de nedskrives som betingelse for optagelse på den offentligt tilgængelige liste over terapeuter, foreningen har givet en intern autorisation. Egenterapi må være, når det skønnes nødvendigt for den pågældende terapeut. Her er altså intet minimumskrav. Den interne autorisation skal fratages, såfremt man ikke længere opfylder betingelserne. Tidshorisonten er, som jeg ser det, temmelig lang. Det er min opfattelse, at vi skal bevise vores værd som terapeuter gennem streng selvjustits og løbende evaluering af krav til de psykoterapeutiske uddannelser og til de praktiserende terapeuter. Vi skal naturligvis til stadighed være i kontakt med de offentlige myndigheder og lovgivere, så vi sikrer os, at de er bekendt med udviklingen, og så de kan få den nødvendige tryghed ved vores arbejde. Arbejdet med at lave vedtægter for den fælles forening SPUD/Psykoterapeut Foreningen bliver ganske omfattende. Jeg har et personligt ønske her. Det er min opfattelse, at der bør indføres en tidsbegrænsning på den samme generalforsamlingsvalgte tillidspost på fx fem eller ti år. En forening i udvikling skal sikre, at nye kræfter hele
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
tiden får mulighed for at komme til. En tidsbegrænsning er også en tidshorisont for den enkelte. Der er nok af udfordringer for den nye bestyrelse. Jeg ønsker dem held og lykke. Til slut vil jeg takke min bestyrelse gennem de år, jeg har været formand. Jeg har altid følt en stor opbakning og støtte til mit arbejde. Jeg véd godt, jeg til tider har været egenrådig og utålmodig, og jeg vil gerne sige jer tak for jeres overbærenhed i de situationer. Tak til Winnie Johansen for et forbilledligt samarbejde og en professionel arbejdsindsats. Tak til Steen Reenberg for forvaltning af foreningens formue. Tak til udvalgene, hvis arbejde er en nødvendig forudsætning for foreningens eksistens. Tak til Susanne van Deurs. Du har været min livline, min faldskærm og min redningskrans i masser af situationer. Din arbejdsindsats og dit engagement er overvældende. Talrige er vores sammenstød og episoder med gensidige irritation. Nogle gange er det endt med, at du fik ret, og andre gange er det endt med, at jeg fik ret. Det gode ved vores samarbejde/sammenstød har været, at jeg aldrig har tvivlet på, at du ville det bedste for foreningen, og jeg har også den opfattelse, at du havde det lige så med mig. Hermed slutter jeg min sidste beretning. Tak fordi I har valgt mig til formand gennem en årrække. Jeg har været stolt af den tillid, der er vist mig, og jeg har været glad for arbejdet. Erik B. Smith Forsamlingen godkendte formandens beretning.
Erik Wasli takker Erik B. Smith for hans betydningsfulde arbejde for foreningen. Erik B. Smith er en synlig leder, der kan indrømme sine fejl og har en god selverkendelse. Han har altid været grundig i sit arbejde, har kendskab til mange ting i foreningen. Når Erik går til et møde,
43
beslutter han sig forinden for, hvad han vil have ud af mødet, og han når som regel sit mål. Erik er nu flyttet til Odense for at hellige sig sit studie i filosofi – vi vil mangle dig og din tilgang til ord, formidling og formulering, men du ønskes god færd videre. Erik B. Smith får overrakt et maleri som gave fra foreningen, og forsamlingen takker ham for de mange års formandskab med stående akklamation.
Ad c: Kort beretning om etikudvalgets arbejde ved formand Marianne Davidsen-Nielsen: Etikudvalget har haft syv møder i 2008 og tre møder inden generalforsamlingen her i 2009. Det af etikudvalget nedsatte etikpanel har også haft en række møder i året, der gik. Indholdet af de løbende refleksioner kan læses i Psykoterapeuten nr. 1/2009 om etiske noder og unoder i psykoterapi. To emner er fortsat i fokus: grænsesætning mellem coaching og psykoterapi, og så ønsker vi en debat omkring psykoterapi og spiritualitet. Artiklen slutter med en invitation til at blande sig i debatten med indlæg i vores blad, hvilket hermed gentages. Etikudvalget har i året, der gik, haft fire klagesager, som er blevet afvist, da vi ikke mener, at der har været tale om en overtrædelse af etikreglerne, men af konflikter af andre tilsnit. Vi har i 2008 brugt megen tid på en eksklusionssag i samarbejde med bestyrelsen samt en enkelt udløber af samme sag. Etikudvalget har – som vi også nævnte i 2008 – også brugt megen tid på klager fra studerede fra forskellige uddannelsesinstitutioner, hvilket har betydet, at vi har savnet det supplement til etikreglerne, som er under udformning, og som forhåbentlig kan godkendes på næste generalforsamling. Etikudvalget får forskellige henvendelser fra medlemmer, studerende og klienter i psykoterapi, som ønsker at
44
diskutere, hvorvidt deres problemstilling hører til inden for etikreglernes ramme. Vores reaktion er altid, at ønsker man at rejse en sag, der skal vurderes, kræver det en skriftlig henvendelse til etikudvalget. Disse henvendelser betyder således, at vi igennem årets gang får en vis indsigt i tidens konflikter og problemer. Det gennemgående tema er grænser. Er det fx rigtigt, at ægtefæller går i individuel terapi hos samme terapeut? Er det rigtigt, at den ene kan afløse den anden hos samme terapeut – kan man tage parret i parterapi sideløbende osv.? På uddannelsesområdet hører vi om sammenblanding af individuel terapi, supervisionsforhold og lærerrollens placering i relation til de studerende, vi hører om kollegiale konflikter, som ’smitter’ de studerende, og nogle af henvendelserne ender som ’en sag’, vi må tage stilling til. For egen regning kan jeg nævne, at jeg ind i mellem føler mig hensat til begyndelsen 1970’erne, hvor jeg i USA stiftede bekendtskab med Fritz Perls og gestaltterapien, der betragtede begreberne overføring og modoverføring i psykoterapi som en by i Rusland. Gestaltbønnen i indledningen til Perls’ bog Gestalt Therapy Verbatim lyder således: I do my thing, and you do your thing. I am not in this world to live up to your expectations And you are not in this world to live up to mine. You are you, and I am I, And if by chance, we find each other, it´s beautiful. If not, it cant´t be helped.
Disse ord for at minde om, at i alle de forhold, hvor man ’får penge’ for at være behandler, supervisor, lærer osv., er konflikter kompliceret af overføring og modoverføring, som man må tage hånd om, så konflikterne ikke bliver til den slags problemer, som fx ender på etikudvalgets bord! Begreber som overføring, modoverføring og konfliktPsykoterapeuten nr. 2, maj 2009
håndtering betragter jeg som en vigtig del af alle psykoterapeuters professionelle basistræning. Gamle Walther Kempler havde en glimrende skelnen mellem konflikter og problemer, som hermed videregives som inspiration: Konflikter er en nødvendig del af livet – det er problemer ikke. Konflikter er erkendelser af grænser, der kræver forhandling. Problemer er konflikter, der ikke bliver forhandlet. Konflikter løser problemer og skaber plads for kærlighed og nye konflikter. Marianne Davidsen-Nielsen Ad d: Kort beretning fra optagelsesudvalget ved formand Susanne van Deurs: Optagelsesudvalget har i år bestået af Pernille Hytte Bisgaard og mig som de generalforsamlingsvalgte medlemmer, samt af Erik Wasli, som er udpeget af bestyrelsen. Birgitte Mønsted er suppleant i udvalget, og da Pernille har været en del fraværende p.g.a. studier, har Birgitte deltaget i flere møder. Vi har siden sidste generalforsamling holdt fire møder, hvor vi hver gang har behandlet og genbehandlet (dvs. at de ikke alle er nye) mellem 23 og 35 ansøgninger – eller i alt 117 sagsbehandlinger i løbet af året. Det skal ses i forhold til, at det samlede antal sagsbehandlinger sidste år var 175 Vi har optaget 19 nye medlemmer med klinik. Sidste år optog vi 56 nye ordinære, så her er et stor fald. Desuden optog vi 43 medlemmer uden klinik – sidste år 44 aspirantmedlemmer. Alt i alt optog vi 62 nye medlemmer, 36 færre end sidste år, hvor vi optog 98. Af disse 62 skete optagelsen for fem ansøgeres vedkommende på dispensation – sidste år var det 16. Der er dermed i år en tydelig tendens til, at andelen af nye medlemmer uden klinisk erfaring, dvs. dem vi tidligere kaldte aspirantmedlemmer, er relativt meget højere end andelen af dem med klinik. I år har vi givet 36 afslag, hvor vi sidste år gav 53. Man må dog huske på, at et afslag ikke nødvendigvis er et endeligt tab af mulighed for at komme ind i foreningen, og mange gange kommer disse ansøgere tilbage efter at have udannet sig yderligere. Susanne van Deurs Kort orientering fra Susanne van Deurs vedr. kursusudvalg. Der er ingen valgt formand for dette udvalg. Kurser kan ses omtalt i medlemsbladet og på hjemmesiden.
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Kort orientering fra uddannelsesudvalget ved formand Fin Egenfeldt-Nielsen: Udvalget har holdt seks møder. Der har gennemsnitligt været tre af udvalgets seks medlemmer til stede på møderne. Arbejdet har drejet sig om at formulere kriterier for udvalgets evaluering af uddannelser. Drøftelserne i udvalget forløb spredt om afklaring af de krav, der skulle stilles til egenterapi, uden at udvalget kunne få klarhed over, hvilke former for egenterapi, der faktisk havde været givet i de 250 timer, der hidtil havde været kriteriet for at kunne optages i foreningen. Evalueringskriteriet på ”150 timers egenterapi/selvrefleksion i gruppe, individuelt eller i en kombination heraf”, der er i strid med foreningens optagelseskrav, har givet anledning til megen bekymring og langvarige drøftelser.
Kirsten Nordahl og Inger Engelund Poulsen har lavet et stort arbejde med at søge at reformulere det tværministerielle udvalgs krav. Arbejdet fortsætter. Susanne van Deurs har gjort et stort arbejde for at bidrage til formandens forståelse af forskellene mellem træningsterapi, egenterapi, individuel terapi, terapi, parterapi og gruppeterapi samt forskellen mellem foreningens optagelseskrav og evalueringskriterier for uddannelserne. Også dette arbejde fortsætter. Altså, formanden er stadig forvirret. Udvalget err som konkret resultat nået frem til, at de faktiske evalueringer af uddannelser formentlig ligger bedst i et evalueringsinstitut, foreningen udpeger, men at udvalget løbende skal være i dialog med dette evalueringsinstitut om de kriterier, der lægges til grund for evalueringerne. Udarbejdelsen af sådanne kriterier, sådan at disse kommer Reflektors ønsker efter den nyligt overståede runde af sagforhold i møde, er den opgave,
45
som står tilbage at løse gennem de fire år, der er, til der kommer en ny evalueringsrunde. Dette betyder, at vedtægternes pkt. 4 i § 8 indstilles til at udgå. Reflektor har især efterlyst, at det klargøres, hvad egenterapi er i de forskellige uddannelser, og hvordan personlig habilitet hos ansatte i uddannelserne sikres igennem en adskillelse mellem de forskellige opgaver, der løses i uddannelserne. Her er det især grænsedragninger mellem lærer og personlig terapeut, censor og lærer og terapeut og supervisor og lærer og terapeut og ejere og evt. administratorer i de særlige og modsatrettede interesser i forhold til de studerende, disse grupper har, der skal afklares, og så skal der sikres mod inhabilitet eller interessekonflikter. Det er klart, at foreningen i dette arbejde skal finde sine egne ben også i forhold til de krav, som det tværministerielle udvalg har formuleret, og som har dannet grundlag for den overstående evaluering. Disse krav skal ikke kanoniseres, og vi skal se på alle de uklarheder, der også er i dem, og som Reflektor har udpeget en del af. Fin Egenfeldt-Nielsen
terapeut Foreningen har altid krævet 250 timers egenterapi for optagelse i foreningen. Det er Foreningens omdømme, der ligger mig på sinde. Forslaget er ikke et krav til uddannelsesstederne om at lægge mere egenterapi ind i uddannelserne, men et krav til ansøgerne om at have 250 timer i alt, når de søger ind. Der kommer efterfølgende lidt diskussion om Susanne van Deurs’ forslag. Nogle mener, det vil være dårligt for foreningens omdømme at ændre timetallet lige nu, og nogle synes, det er vanskeligt at gennemskue forslagets virkning. Der vil blive arbejdet videre i uddannelsesudvalget med at sørge for at optimere ministeriets krav. Forslaget blev forkastet ved afstemningen. Punkt 6. Valg af formand Erik Wasli vælges. Erik Wasli takker for valget og fortæller om sine planer for arbejdet som formand.
Punkt 3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse Revideret regnskab er sendt ud til medlemmerne. Den økonomiske situation er tryg og rolig, der er ingen fare. Budgettet for det kommende år er lavet med stor forsigtighed og en passende pessimisme. Regnskabet godkendes. Punkt 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen Ingen forslag Punkt 5. Behandling af indkomne forslag Forslag til ændring af vedtægternes § 3 stk. 1 fra Susanne van Deurs, som foreslår, at der også fra 2013 skal kræves 250 timers egenterapi for optagelse i foreningen. Forslaget er udsendt til medlemmerne. Erik B. Smith: Bestyrelsen støtter ikke forslaget. I dag er der en formaliseret uddannelse, Susannes forslag er en specificering af timer. Vi har Reflektors godkendelse, hvilket er langt mere sagligt end 200 timer osv. Uddannelsesudvalget skal på sigt komme med et revideret forslag til ministeriets krav. Det er indholdet, vi lægger vægt på. Susanne van Deurs: 250 timers egenterapi er det eneste, der er forskelligt i forhold til ministeriernes krav. Psyko-
46
Der er mange udfordringer i det fremtidige arbejde: - Vil arbejde på at afholde et heldagsseminar for bestyrelsen. - Vil arbejde videre for en udvikling af uddannelsen og en højnelse af kendskabet til foreningen. Flere konkrete kontakter til politikerne m.m. - Vil arbejde på en forbedring af vores hjemmeside. - Vil arbejde på sammenlægning med SPUD og håber, det kan ske på en ekstraordinær generalforsamling. - Vil arbejde på vedtagelse af etikregler for uddannelsesstederne, det skulle gerne komme på den ekstraordinære generalforsamling.
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Punkt 8. Valg til optagelsesudvalget Pernille Hytte Bisgaard genvælges for en 2-årig periode Birgitte Mønsted genvælges som suppleant for en 1-årig periode. Punkt 9. Valg til etikudvalg Niels Thorning Christensen genvælges for en 2-årig periode. Merete Holm Brantbjerg genvælges som suppleant for en 1-årig periode.
Punkt 7. Valg til bestyrelsen Stig Dankert Hjort har trukket sig fra bestyrelsen. Lubica Vesterdal, Mette G. Andersen, Stig Hoff Johansen og Clement Krægpøth stiller op til valg og præsenterer sig. Hans Henrik Kleinert er ikke til stede, men opstiller til genvalg Afstemning: 56 stemmer, ingen ugyldige: Mette G. Andersen, Lubica Maria Vesterdal og Stig Hoff Johansen vælges som ordinære medlemmer. Hans Henrik Kleinert bliver valgt som suppleant. Alle er valgt for en 2-årig periode.
Punkt 10. Valg til uddannelsesudvalget Fin Egenfeldt-Nielsen Erik Jarlnæs Kirsten Nordahl Inger Poulsen genvælges alle for en 1-årig periode. Punkt 11. Valg af 2 revisorer + 1 suppleant Merete Buddig og Karen Grue blev genvalgt. Erik B. Smith blev valgt som suppleant. Punkt 12. Eventuelt Ingen punkter. Dirigenten takker for god ro og orden.
Den nye bestyrelse. Fra venstre Lubica Vesterdal, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, formand Erik Wasli, Mette G. Andersen, Karen Kaae. De øvrige bestyrelsesmedlemmer var ikke til stede. Alle fotos. S. van Deurs
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
47
FORENINGSSTOF
VELKOMMEN til nye medlemmer
MØDE i uddannelsesudvalget for UDDANNELSESLEDERNE
Med 1200 timer klinik
Kirsten Nordahl, som tidligere har været formand for uddannelsesudvalget, men som har ’holdt pause’ som formand i et år, er nu blevet valgt til endnu en formandsperiode. Kirsten skriver:
Bodil Dahl, Virum Karin von Daler, København Benedikte Exner, Næstved Elisabeth von Huth, Brønshøj Kirsten Lundsgaard, Aalborg Kirsten Busk Mellor, Langå Sven Claudi Mortensen, Vejle Bente Mundbjerg Nykjær, Herning Marie Thjellesen, Frederiksberg Susanne Weidner, København Ø Uden 1200 timer klinik
Nina Brændgaard, Roskilde Jens Bækdal, Silkeborg Inge Ege, Svendborg Henriette Egeholm, Århus C Elin Riise Hansen, Ørbæk Lene Valentin Hansen, Nyborg Heidi Janken, Gladsaxe Lisbet Mailand, Svendborg Kirsten Rønborg Melander, Gladsaxe Merete Bohn Nielsen, Dronninglund Anne Sernung, Brøndby Mette Sundstrøm, Roskilde Gitte Wæring Thyssen, Esbjerg Ø Finn Toftlund, Randers
Som ny ’gammel’ formand for uddannelsesudvalget ser jeg frem til et spændende år. Den vigtigste opgave for uddannelsesudvalget bliver at bygge videre på den gode stemning og energi, der har været omkring evalueringsprocessen. I er 19 udannelsessteder, der nu er evaluerede efter samme ministerielle retningsliner – samlet set står I som uddannelsessteder stærkere end nogensinde. I løbet af foråret kan der komme flere til. I øjeblikket er der yderligere fem, der er i gang med evalueringen. Det er en fornøjelse at læse uddannelsesstedernes tilbagemeldinger til evalueringsinstituttet, Reflektor. Konklusionen er samlet: "Meget tilfredse". Vi skal finde vejen videre herfra med den statslige anerkendelse for øje. Jeg håber på en god dialog videre frem – bl.a. om den skærpelse af fortolkningsrammen, som følgegruppens arbejde lægger op til, og som vi arbejder videre med i uddannelsesudvalget. Uddannelsesudvalget skal iflg. vedtægterne indkalde uddannelseslederne til møde en gang årligt. Jeg vil allerede nu bede jer om at sætte kryds i kalenderen onsdag den 28. oktober. Det er på dette møde, I bl.a. skal vælge jeres repræsentant til uddannelsesudvalget, og det er her, vi mødes i dialogen om perspektivet.
1200 timer godkendt
Steen Degn, Hasselager Niels Gyldenkærne
Kirsten Nordahl Formand, uddannelsesudvalget
HVORDAN vil du ha’ den? – Hjemmesiden altså … Foreningen vokser, og hjemmesiden skal vokse med. Derfor skal der nu laves en endnu bedre og mere funktionsdygtig og venlig hjemmeside på www.psykoterapeutforeningen.dk
Vi vil sætte pris på, hvis du vil sende svar på følgende spørgsmål til Winnie Johansen på Psykoterapeut Foreningens kontor, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk - Hvad bruger du hjemmesiden til?
Vi har fået nogle erfaringer med den nuværende hjemmeside og det bagvedliggende system, men vi mangler input fra dig!
48
- Hvad synes du om designet? - Hvad synes du om de muligheder, der er på siden?
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
- Hvad er godt ved den nuværende hjemmeside? - Hvad er svært ved at bruge hjemmesiden, hvad har givet dig bøvl? - Har dine klienter sagt noget om hjemmesiden? Hvad? - Hvad mangler du på hjemmesiden? Er der noget, du har brug for, som ikke er der i dag? - Har du nogen idéer til, hvad hjemmesiden kunne bruges til, hvis vi havde muligheden?
- Ville det være en fordel for dig, hvis hjemmesiden lå højt i søgemaskinerne – fx Google – på de søgeord, du gerne vil findes på? Fx psykoterapeut, gestaltterapi eller andet … - Andre kommentarer til hjemmesiden i øvrigt? På forhånd tak for dit engagement!
Mette G. Andersen Medlem af bestyrelsen
FYRAFTENSMØDER I KØBENHAVN
ETISKE NODER og UNODER – igen, igen
Fyraftensmøder har længe været en succes i både Århus og Odense. Nu har kursusudvalget på Sjælland besluttet, at vi også vil være med.
I etikpanelet er vi taknemmelige for den respons, vi har modtaget på vores artikel Etiske noder og unoder i sidste nummer af Psykoterapeuten. Flere medlemmer har skrevet og delt deres erfaringer om etisk klarhed og uklarhed i mødet med terapi-, supervisions- og undervisningsverdenen.
Kursusudvalget efterlyser derfor nogle psykoterapeuter MPF, der har lyst til at komme med et oplæg af en lille times varighed. Emne fuldstændig efter eget valg, det skal blot være relevant for psykoterapeuter. Møderne tænkes holdt i Psykoterapeut Foreningens kontor i Admiralgade. Interesserede kan melde sig til Anne Ahlefeldt, e-mail anneahlefeldt@gmail.com.
Vi påtænker at opbygge et katalog over sådanne erfaringer med etik fra vores medlemmer. Dette katalog kan brugs af den enkelte psykoterapeut til sin egen refleksion omkring etik, eller det kan anvendes til fælles diskussion og til skærpelse af den almindelige opmærksomhed omkring etiske dilemmaer. Kataloget vil blive udgivet til medlemmerne eller lagt som en fil på vores hjemmeside. Vi opfordrer derfor alle til at skrive til os om jeres erfaringer med sådanne etiske noder og unoder. Vi er interesserede i såvel erfaringer, som har givet sår på sjælen, som erfaringer, der – måske i den sidste ende – har bidraget til større forståelse og udvikling for begge parter. Vi gør opmærksom på at enhver historie, som vil blive bragt i kataloget, inden offentliggørelsen vil blive gjort neutral i forhold til genkendelse. Hvis man gerne vil dele sin historie med etikpanelet, men ikke ønsker den offentliggjort, vil dette ønske naturligvis blive respekteret.
Kursusudvalget holder møde. Fra venstre ses Mariane Beicker, Pia Johanne Nielsen, Lianne Ervolder, Anne Ahlefeldt, Ulla Drabæk, Susanne van Deurs. Foto: S. van Deurs
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Send dine erfaringer til etikudvalgets formand, Niels Thorning, e-mail: nielsthorning@stofanet.dk.
Etikpanelet
49
Foredrag i Psykoterapeut Foreningen Fyraftensmøder i Århus
Netværksmøder på Fyn
Ryesgade 29, 3. sal, Århus C
Overgade 14, 2. th., 5000 Odense C
Torsdag den 27. august 2009 kl. 19: Cand. psych. psykoterapeut MPF Axel Maychrzak
Onsdag den 13. maj 2009 kl. 18Ͳ20: Psykoterapeut MPF Hanne Ellegård
MENTALISERING ERFARINGER GENNEM ET PAR ÅR Det psykologiske begreb mentalisering ser ud til at have større, mere langvarig og mere gennemgribende betydning for psykologisk tænkning og klinisk praksis, end man har set det med andre nye begrebsdannelser. Axel Maychrzak vil på fyraftensmødet fortælle om, hvordan han har integreret teorien i tænkningen om udviklingspsykologi og i sin terapeutiske praksis, men også om hvordan den kan omsættes i en pædagogisk praksis. ”Fonagy o.a. har teoretisk belyst og perspektiveret samværets kvalitet, relationers på samme tid almindelige og ekstraordinære kvaliteter, når de rummer empati både for ’den anden’ og overfor ’sig selv’ på en sådan måde, at min praksis giver mening og åbner sig for ny inspiration, uden at jeg kan ane en ende på denne proces endnu,” mener Axel Maychrzak.
Fyraftensmøder i Kbh. Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, København K Mandag den 15. juni 2009 kl. 17.30 – ca. 19.30 Næstformand, psykoterapeut MPF Erik Wasli & psykolog, psykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt
HVORDAN KOMMER JEG I GANG SOM PSYKOTERAPEUT? Orientering om Psykoterapeut Foreningen og medlemskab. Oplæg og debat. Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller nyligt færdiguddannede. Da der er begrænset plads i lokalet er tilmelding nødvendig. Dette kan ske via mail kontakt@psykoterapeutforeningen.dk eller på tlf. 7027 7007.
50
OM PSYKE OG SMERTE PROJEKT FRA RINGE RYGCENTER Onsdag d. 16. september kl. 18Ͳ20 Psykoterapeut MPF & certificeret imagoterapeut Gitte Sander
KROP & KONTAKT I IMAGO PARTERAPI TERAPEUTENS ROLLE – MINDFULNESS – INTERPERSOͲ NEL NEUROBIOLOGI Torsdag d. 29. oktober kl. 18Ͳ20 Psykoterapeut MPF Lis Høhne
TRAUMETERAPI SE Ͳ SOMATIC EXPERIENCE Lis Høhne Ratcliffe vil introducere Somatic Experience (SE®)-metoden til heling af chok, traumer og stressreaktioner. Teorien er, at det ikke er selve begivenheden, som udløser traumet, men personens reaktioner på oplevelsen. Ved hjælp af SE®-metoden er det muligt at aktivere kroppens iboende helende ressourcer og nænsomt understøtte frigørelsen af de fastlåste spændinger hen imod at genetablere balance i nervesystemet. Foredrag, entré 100 kr. Tilmelding senest 15.okt. Torsdag d. 26. november kl. 18Ͳ20 Psykoterapeut MPF & psykoanalytiker Jane Bykær
PSYKOANALYSEN HANDLER IKKE OM INDIVIDET Alle netværksmøder indeholder ca. ½ times fagligt oplæg og efterfølgende debat/møde. Adgang har alle medlemmer af Psykoterapeut Foreningen. Gæster kan medtages. Entre 25 kr. Tilmelding til mail@gittesander.dk Mailingliste: Ønsker man at få orientering om netværksmøderne i Odense på sin mail, kan man melde sig på mail@gittesander.dk. Jyder og andre er også velkomne!
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Kurser i Psykoterapeut Foreningen Marianne Davidsen-Nielsen
BIRGITTE STENGÅRD
Psykoterapeut MPF, socialrådgiver
er cand. mag i musik og dramaturgi, sangpædagog og stemmekonsulent, underviser i stemmebrug på Aalborg Universitet, Institut for Musikterapi, og er konsulent og underviser i Karrierecoach, Århus. Hun er uddannet i kropsbaseret stemmeteknik hos Anne Rosing Schow og har i mere end 25 år arbejdet med krop, stemme, psyke og udtryk i utallige sammenhænge ud fra en ressourceorienteret tilgang. Har udviklet undervisningskonceptet Voicebuilding, www.voicebuilding.net
Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (1995) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001), begge Gyldendal.
3-dages workshop om
TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGS- OG ADSKILLELSESPROCESSER Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere. TID OG STED: Tre dages internat 13.-15. maj eller 10.-12. juni eller 2.-4. september 2009. Kløvergården ved Frederiksværk. PRIS: Medlemmer 6.800 kr., ikke-medlemmer 7.150 kr. inkl. kost og logi. Max. 11 deltagere. TILMELDING ved inden 1. april / 1. maj / 1. august.
TERAPEUTENS STEMME Det er lyden af din stemme og ikke det, du siger, der først når klientens ører, og din stemmebrug er afgørende for dét at skabe et terapeutisk rum. Hvis behandleren har en overkomprimeret eller luftfyldt stemme, kan det give en følelse af utryghed hos klienten og ligefrem obstruere behandlerens positive intention. At arbejde bevidst med din stemme, dens betydning for mødet mellem klient og behandler og for helingsprocessens forløb, kan give dig et helt nyt redskab. På dette intensive kursus vil alle deltagere kunne få lejlighed til at arbejde med: x kropsholdning x åndedræt x støttemuskulatur x klangrum i bryst og svælg Kort sagt – hvordan lyden skabes i kroppen og bæres ud i rummet. Desuden vil vi arbejde med balancen mellem intention og udtryk. Der vil både være gruppeøvelser og individuelt arbejde, hvor du får personlig respons og vejledning. Kursets tilgang er legende og oplevelsesorienteret med fokus på deltagernes ressourcer. Medbring løstsiddende tøj. For psykoterapeuter eller psykoterapeutstuderende. TID OG STED: Torsdag 24. og fredag 25. september 2009 kl. 9.30-16.30. I København. PRIS: Medlemmer 2.700 kr., ikke-medlemmer 2.950 kr. Prisen er inkl. frokost. Max 12 deltagere TILMELDING senest 15. august 2009.
TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 350 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
51
Kurser i Psykoterapeut Foreningen OLE VEDFELT
SUSAN HART
Ole Vedfelt er psykoterapeut MPF, forsker og forfatter til en række internationalt publicerede bøger. Uddannelses- og undervisningsleder af Vedfelt Instituttets Integreret psykoterapi og kybernetisk psykologi. Cand. odont. jus. pract. Grunduddannelse som jungiansk psykoanalytiker, dertil kommer en række længerevarende videreuddannelser, bl.a. David Boadellas biosyntese/kropspsykoterapi, meditationslærer fra Bob Moore m.fl. Godkendt som supervisor, underviser og terapeut på Dansk Psykolog Forenings videregående uddannelser i psykoterapi. Optaget i The International Association for Analytical Psychology. Medlem af Psykoterapeut Foreningen.
Cand. psych., forfatter
SJÆLENS DUNKLE DYBDER OG BEVIDSTHEDENS KLARE LYS Et kursus om psykoterapi og spiritualitet På kurset undersøger vi spiritualitet som begreb og som spontant fænomen og demonstrerer, hvordan psykoterapi og spiritualitet har en fælles basis i bevidsthedsniveauer og tilstande, som ofte overses i vores kultur. På denne basis kan spiritualitet og psykoterapi indgå i et frugtbart samarbejde. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser. Der vil blive arbejdet med meditation, drømme, kropslige øvelser og tegneterapi. Sideløbende med det praktiske arbejde vil Ole Vedfelt belyse temaet ud fra sine bøger Bevidsthed og Ubevidst Intelligens (Gyldendal), artiklen Religiøse højdepunktsoplevelser i transpersonligt, psykodynamisk og kybernetisk perspektiv (Psyke & Logos 2007 nr. 2) samt artiklen Spirituelle oplevelser i barndommen og omgivelsernes indflydelse på dem (i kommende antologi om mystik). For alle interesserede behandlere. TID OG STED: Tirsdag-onsdag-torsdag 24.-26. november 2009 kl. 10-17 i København
Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på en børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som privat praktiserende psykolog med en omfattende kursus- og foredragsvirksomhed. Susan Hart er forfatter til bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed – introduktion til neuroaffektiv udvikling og Betydningen af samhørighed – om neuroaffektiv udviklingsteori.
HJERNENS FØLELSESMÆSSIGE UDVIKLING OG DEN TERAPEUTISKE KONTAKT Hvilken betydning har den nyere hjerneforskning for terapi og for den terapeutiske relation? Susan Hart siger som optakt til dagens undervisning: Der er sket store fremskridt i hjerneforskningen hvad angår vores viden om neuroaffektive processer, som er centrale for følelseslivet og personlighedsdannelsen. Det begynder nu at blive muligt at forstå sammenhængen mellem hjerne, krop og psyke, og hvordan den tidlige interaktion mellem omsorgsperson og spædbarn har betydning for hjerneudvikling og personlighedsdannelse. På denne kursusdag gives et større indblik i hjernens følelsesmæssige udvikling, og hvordan vi kan bruge den til at fordybe og lette den terapeutiske proces i både voksen-, børne- og familieterapi. Vi vil sammen med Susan Hart bygge bro mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi og høre, hvordan denne forståelse får betydning for terapi med børn og voksne. For behandlere. TID OG STED: Torsdag den 29. oktober 2009 kl. 10- 17.
PRIS: Medlemmer kr. 4.500, ikke-medlemmer kr. 4.800 inkl. forplejning. Max. 14 og min. 11 deltagere.
Ryesgade 29, 3 sal, 8000 Århus C. Frokost inkluderet i prisen.
TILMELDING senest 15. oktober 2009.
PRIS: Medlemmer kr. 1.500, ikke-medlemmer kr. 1.700. Max. 20 deltagere. TILMELDING inden 1. oktober 2009.
TILMELDING til kurserne ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 350 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.
52
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Kurser i Psykoterapeut Foreningen SUSAN HART & MARIANNE BENTZEN Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på en børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som privat praktiserende psykolog med en omfattende kursus- og foredrags virksomhed. Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Psykoterapeut Foreningen og af European Association for Bodypsychotherapy. Medstifter af og indtil 1997 international træner i Bodynamic Institute. Siden har hun bl.a. ledet efter- og videreuddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebehandling i mange lande
MINDFULNESS i klinisk praksis På kurset integreres begreberne mindfulness og neuroaffektiv udvikling i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykoterapeutiske proces, idet mindfulness ses som en metode til både følelsesregulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identificere sig med dem, at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik Relationen mellem terapeut og klient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Herudfra drøftes, hvordan disse teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil også være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give terapeuten mulighed for at forfine den terapeutiske udveksling med sine klienter ved at udvikle evnen til resonans. Derudover gives et indblik i, hvordan klienterne kan trænes i metoden. På kurset veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv udvikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen. For psykoterapeuter og lignende. behandlere.
TID OG STED: Tre dages forkælelse i det idylliske Høsterkøb. Den 26.-28. april 2010. Alle dage kl. 9-17. PRIS: Medlemmer kr. 6.600, ikke-medlemmer kr. 6.900 for overnatning i eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom. Max. 30 deltagere. TILMELDING senest 15. marts. TILMELDING Følg vejledningen på de foregående sider.
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
53
DANSK CENTER FOR PSYKODRAMA FAMILIEOPSTILLINGER OG LIVETS ELV Livets Elv og Familieopstillinger er oplevelsesorienterede metoder, der har det til fælles, at klientens indre forestillinger om familien projiceres ud på gulvet. I Livets Elv sker dette ved hjælp af symboler. I Familieopstillinger primært ved hjælp af stedfortrædende gruppedeltagere. I den dynamiske bearbejdning ligger mulighed for at skabe forløsning, indsigt og nye handlemuligheder. 8.-11. okt. 2009: Livets elv. Metode til kortlægning af familiens historie. 28.-31. jan. 2010: Familieopstillinger af egne familier. 8.-11. april: Familieopstillinger ud fra familiefotografier. 3.-6. juni: Familieopstillinger ud fra nattens drømme. 12.-15. august: Forsoning og tilgivelse i familien – Tilgivelsens Mandala. Fokuspunkt vil være arbejdet med opstillinger og bearbejdning ud fra systemteori og psykodrama. Herudover indeholder hvert modul teori, gruppearbejde, øvelser, træning og supervision. Pris: 14.000 kr. Underviser: Aut. cand. psych., klinisk psykolog Lone M. Paavig. Godkendt specialist i psykoterapi og supervision. MPF.
l.paavig@mail.dk www.psykodrama.dk 54
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Psykoterapi i Danmark
IMAGO CENTER FYN KLINIK FOR PSYKOTERAPI OG PARTERAPI
Imago Intro-Demo-aften
for psykoterapeuter og psykologer
Da flere har spurgt efter at se demonstrationer af parterapi, vil jeg introducere Imago metode ved nogle amerikanske filmklip, og hvis to personer/et par melder sig på forhånd, vil jeg gerne lave en liveͲdemo af Imago dialogen. 27.maj 2009 kl. 19.00 Entre 150 kr. Tilmelding nødvendig
Brikker af en helhed Udgivet i anledning af Psykoterapeut Foreningens 10 års jubilæum. Pris kr. 250 inkl. forsendelse.
Psykoterapeut Foreningens Forlag kontakt@psykoterapeutforeningen.dk
Imago Weekend Workshop for par - kvalificerer til certificerende Imagotræning 16.-17.maj 2009
27.—28. juni 2009
English speaking couples /Jette Simon 3.-4. oct. 2009 5.-6.sept. 2009
14.-15.nov. 2009
Single Training Udviklingsgruppe Imago træning for individer i gruppe Start: 4. september 2009
Opfølgningskursus for par
Gennem Konflikt til Kontakt - For par med Imago erfaring 3.sept., 17.sept., 1.okt. 2009
Parterapi • Individuel terapi • Familier Supervision
Gitte Sander Psykoterapeut MPF
Cert. Imago Terapeut • Cert. Workshop Presenter TILMELDING OG YDERLIGERE MATERIALE WWW.GITTESANDER.DK TLF. 51321049 • MAIL@GITTESANDER.DK
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
55
Supervisionsgruppe for nyuddannede psykoterapeuter Supervision, faglig udveksling og fordybelse Målgruppe: Nyuddannede psykoterapeuter fra forskellige uddannelser med interesse for samspillet mellem psyke, krop og spiritualitet Gruppens formål: x at skabe et forum for fordybelse i egne samt klienters processer x at finde balancen i det terapeutiske arbejde x at få ro, styrke og glæde i livet Tid og sted: Vi mødes første gang i uge 37 i Nordsjælland. Derefter ca. hver 5-6 uge 3 timer en hverdag. Vi fastsætter datoer sammen den første gang. Pris: Kr. 500 pr. gang. Supervisor: Psykolog og kroppsykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt-Laurvigen. Tilmelding: På telefon: 4971 1222 eller mail: anneahlefeldt@gmail.com Yderligere information, se venligst: www.pandehavevej7.dk
56
Plads i fortløbende supervisionsgruppe for erfarne psykoterapeuter Faglig Fordybelse NY supervisions- og udviklingsgruppe for erfarne psykoterapeuter Gruppens formål: At træne og vedligeholde evnen til at bruge os selv som resonansbund for vores klienters udviklingsprocesser. Gennem fordybelse af sanseoplevelser samt af kroppens følelsesmæssige erfaringer og faglige input skabes et rum af nærvær. Så bliver der ro til at lytte til de finere toner, så kontakten med intuitionen og kreativiteten skærpes. Gruppen er på 10-12 deltagere. Vi bestemmer i fællesskab, hvilke emner samt hvilke lærerkræfter, der bedst støtter gruppens vej mod dybere indsigt. Marianne Bentzen underviser på første år. Tid og sted: Vi mødes i Nordsjælland 6 dage i 2010 i moduler à 2 dage. Pris: Kr. 3000 pr. modul. Beløbet er inkl. økologisk frokost og sund forkælelse hele dagen. Yderligere information og tilmelding: På telefon: 4971 1222 eller mail: anneahlefeldt@gmail.com
Se venligst www.psykolog-ahlefeldt.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
KREATIVITETENS KILDE Weekendkurser 2009
2SOHY Q UY U ÁRZ IRUG\EHOVH RJ LQVSLUDWLRQ 9HG KM OS DI VDQGSOD\ RJ NXQVWWHUDSHXWLVNH WHNQLNNHU DUEHMGHV PHG ELOOHGXGWU\N PDOHUL RJ FROODJH 'HU NU YHV LQJHQ IRUXGV WQLQJHU XGRYHU O\VWHQ WLO DW HNVSHULPHQWHUH RJ OHJH VHSWHPEHU VHSWHPEHU RNWREHU RNWREHU %HJJH GDJH NO
EVA BJERRE SIMONSEN
3V\NRWHUDSHXW 03) ELOOHGNXQVWQHU 'LSORPHUHW NXQVWWHUDSHXW VDQGSOD\WHUDSHXW RJ JHVWDOWWHUDSHXW .OLQLN RJ DWHOLHU 6FW 2OVJDGH % 5RVNLOGH 7OI ( PDLO HYDEMHUUH#F GN
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
57
2-ÅRIGT KURSUSFORLØB I
ANALYTISK PSYKOTERAPI på grundlag af jungiansk teori og praksis Godkendt af C.G. Jung Instituttet, København
Kursusbeskrivelse: Et 2-årigt kursusforløb, der vil give deltagerne muligheder for at få kendskab til grundbegreberne i den analytiske psykologi, forståelse for og indsigt i de dybdepsykologiske aspekter, der præger personlighedsudviklingen, relationer i familie og grupper. Kurset er en kombination af teori og praksis med 24 (8 x 3) dage over 2 år. Ved gennemførelse af kurset udstedes diplom for 200 timers kursusdeltagelse. Kurset henvender sig til alle, der arbejder terapeutisk med mennesker, og som i arbejdet støder på komplekse problemstillinger, og som derfor vil kunne bruge analytiske og psykoanalytiske redskaber til at forstå og handle i svære situationer. Kursets indhold: Den teoretiske del består i indføring i både den klassiske jungianske teori (Jung, Neumann, von Franz m.fl.), herunder teori om psykens struktur, bevidsthedsudvikling, komplekser, symboler, arketyper, eventyr, myter og drømme, samt nyere jungianske teoretikere (Samuels, Asper, Kalched, Skogemann, Vedfelt m.fl.) og psykoanalytiske teoretikere (Klein, Winnicott, Meltzer, Stern m.fl.). Den praktiske del består i træning i tolkning af symbolik, som optræder såvel i drømme, billeder og film, som i livshistorier og hverdagssituationer med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer. Herudover består den praktiske del af arbejde med terapeutiske metoder og færdigheder samt supervision.. Kurset starter i september 2009. Program tilsendes ved henvendelse til kursuslederne: Lisbet Myers Zacho, tlf. 86 65 28 11, 26 27 83 65, e-mail: lisbet.myers@get2net.dk Misser Berg, tlf. 48 14 17 51, e-mail: misser.berg@mail.dk Programmet kan også ses på hjemmesiden www.cg-jung.dk
58
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
1-ÅRIGT KURSUSFORLØB I
ANALYTISK SUPERVISION Et intensivt efteruddannelseskursus for psykologer og psykoterapeuter Godkendt af C.G. Jung Instituttet, København
Kursusbeskrivelse: Hvorfor analytisk supervision kunne man spørge? Fordi man i den analytiske proces fokuserer på det kraftfulde og informationsrige symbolske univers. Her gives indsigt i og forståelse for de bevæggrunde, der måtte ligge bag den problematik, der er synlig for det blotte øje, og som er én af de umiddelbare grunde til behov for supervision. I den analytiske supervision kan man med held få udbytte af en viden om de arketypiske elementer, der spiller ind i alle relationer. I alle menneskers indre liv, klienters såvel som supervisorers, indgår universelle byggestene, som man kan forstå via de symbolske udtryk i fx drømme, billeder, sandplay - eller film, som er en af de kollektive scener for vor tids mytiske univers. Kurset henvender sig til terapeuter, der har lyst til at forny sig og lade sig inspirere til at få andre indfaldsvinkler, teoretiske såvel som praktiske, på deres supervisionspraksis. Ansøgere skal have en terapeutisk grunduddannelse og erfaring med psykoterapeutisk behandling og være medlem af Dansk Psykologforening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Psykoterapeut Foreningen eller tilsvarende. Minimum 12 og maksimum 24 deltagere. Ved gennemførelse af kurset udstedes diplom for 80 timers kursusdeltagelse. Rammerne: Hele kurset foregår på kursuscentret Frederikshøj på Fyn. Kurset består af 2½ døgns internat fra torsdag kl. 10 til lørdag kl. 13 i begyndelsen og slutningen af forløbet. Derudover 4 hele fredage fra kl. 10-17 i den mellemliggende periode. Kursusafgift: 21.500,- kr. i alt inkl. kost og logi Kurset starter i marts 2010. Program tilsendes ved henvendelse til kursuslederne: Pia Skogemann, e-mail: pia.skogemann@gmail.com Lisbet Myers Zacho, tlf. 86 13 08 66, e-mail: lisbet@lisbetmyers.dk Misser Berg, tlf. 48 14 17 51, e-mail: misser.berg@mail.dk Programmet kan også ses på hjemmesiden www.cg-jung.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
59
Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjœr Simon, senior klinisk instruktør; Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe Supervision Workshop Presenter (parseminar i Imago). Weekendseminarer for par.
For Imagoterapeuter Supervisionsdag til Imago Relationsterapi: 18. - 19. maj ’09 kl. 10 – 16 Sted: København Weekendseminar for par: 6. og 7. juni ’09 26. og 27. sept. ’09 Sted: København 3. og 4. okt. ’09 Sted: Odense (på engelsk) Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 24) 1. modul 17. sept. - 20.sept. ’09 2. modul 3. dec. - 6. dec. ’09 3. modul 25. feb. - 28. feb. ’10 Sted: Hadsund Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 25) 1.modul 21. jan. - 24. jan. ’10 2.modul 19. maj - 22. maj ’10 3.modul 25. aug. - 28. aug. ’10 Sted: København
Singels træning og karakterstruktur: 22. - 25. sept. ’09 Sted: København 16. - 19. nov. ’09 Sted: Washington DC (på engelsk) 13. - 16. maj ’10 Sted: Slovenien (på engelsk) Workshop Presenter: 1. modul 7. - 10. jan. ’10 2. modul 6. - 08.maj ’10 3. modul 9. - 11.sept. ’10 Sted: København
Efteruddannelse i supervision ( international gruppe): 29. sept. - 1. okt. ’09 11. dec. - 13. dec. ’09 4. marts - 6. marts ’10 Sted: København Nyt program – 4. Modul i klinisk træning: 31. aug. - 2. sept. ’09 Sted: København
Nyt program – Dialog First – Imago og organisationer: 8. - 9. sept. ’09 For certificerede workshop 8. - 9. dec. ’09 presenters: Workshop Presenter i Sted: København weekend seminar for Individuelle ; 15-17 juni ’10 Nyt program – Imago og familier: Sted: København 5. - 6. okt. ’09 (International gr. på engelsk) Sted: København
Tilmelding jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com 60
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Dansk Institut for Kropsorienteret Psykoterapi Instituttet er grundlagt 1988
Grækenlandskursus på Leros, Patmos fredag d. 2/10 – 9/10 2009 Procesorienteret supervision, terapi, meditation, visualisering
Kursus med særlig vægt på meditation – ro og fordybelse med 2-dages tur til Patmos med besøg i to specielle verdenskendte klostre og en grotte Pris kursus: kr. 2.600 20 undervisningstimer Yderligere oplysninger og brochure:
Dansk Institut for Kropsorienteret Psykoterapi ved psykoterapeut MPF Rigmor Hansen info@difkp.dk – www.difkp.dk Telefon: 43 62 28 79
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
61
Dansk Institut for Kropsorienteret Psykoterapi Instituttet er grundlagt 1988
1-årig efteruddannelse 3 og 4-årig psykoterapeutuddannelse Psykoterapeutiske retninger Uddannelsen er bl.a. baseret på teoretisk og praktisk indføring i følgende internationalt anerkendte kropsorienterede psykoterapeutiske retninger: x Bioenergetic og Bioenergetisk Analyse (kropsterapi), udviklet af Wilhelm Reich og Alexander Lowen, USA x Psykomotor PBSP (kropsorienteret psykodrama og kropsterapi), udviklet af Albert Pesso, USA x samt inspiration fra andre kropsterapeutiske retninger Uddannelsen henvender sig til: x faggrupper, der arbejder professionelt med mennesker x mennesker, der ønsker et dybtgående udviklingsforløb, med afsmittende effekt på arbejdslivet x at du ønsker at uddanne dig til psykoterapeut x ledere, som ønsker at opkvalificere lederegenskaber x personer, der arbejder indenfor sundheds-, undervisnings-, pædagogisk-, psykologisk og psykiatrisk sektor, og som har behov for efteruddannelse, ajourføring x alternative behandlere og psykoterapeuter med andre referencer inden for psykoterapi, som ønsker supplerende efteruddannelse, ajourføring Indhold: fordybelse, selvudvikling, terapeuttræning, etik, gruppeproces, det terapeutiske rum, karakteranalyse, omsorgssvigt, chok og traumer, faglig kompetence, supervision, reflekterende team, coaching, konfliktløsning og lederskab Der starter 2 uddannelser efterår 2009: København, Samsø: start 23. oktober 2009. Årligt kr. 21.950, 20 dage. Færøerne: start 13. august 2009. Årligt kr. 27.000, 20 dage. Instituttet tilbyder: Grækenlandskursus: supervision, meditation, ro og fordybelse. 2/10-9/10 2009. Pris: kr. 2.600. Yderligere oplysninger, introduktion og brochure:
Dansk Institut for Kropsorienteret Psykoterapi info@difkp.dk, www.difkp.dk, Tlf. 43 62 28 79 62
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Heldagsseminar d. 7. september 2009 kl. 10-17 med Leslie S. Greenberg, Professor of Psychology and director of the Psychotherapy Research Clinic at York University, Toronto, Canada. Greenberg præsenterer en tilgang til emotions-fokuseret parterapi, som baserer sig på den nyeste forskning indenfor følelser, motivation, affektregulering og neuroaffektiv udvikling.
Blive bedre til at forstå og møde dine klienter. Vores 1-årige efteruddannelse træner din evne til at forholde dig eksistentielt i mødet og samarbejdet med klienten og udvikler din egen evne til at tænke, leve og udveksle eksistentielt. Nyt hold starter d. 22. August 2009.
Vores nye 2-årige efteruddannelse introducerer en psykologisk-spirituel metode, der har fokus på identitetens dybe overlevelsesstrategier i kroppen. Det første hold starter d. 20. november 2009. Uddannelsen fokuserer på hvordan du bevarer dig selv som terapeut og hvordan du integrerer kropsbevidstheden i dit arbejde med klienten. Tilmelding til foredrag og efteruddannelser sker online på www.psykinst.dk eller ved at skrive til mail@psykinst.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
63
AKADEMIET FOR PSYKOTERAPI Vi afholder en 1-årig efteruddannelse / fordybelsesgruppe i familieterapi. Vi starter op i efteråret 2009. Gruppen er for uddannede psykoterapeuter. Kurserne er over 6 delkurser à 3 dage fra kl. 9 til kl. 17. Se nærmere på vores hjemmeside www.akademietforpsykoterapi.dk Eller kontakt os på tlf. 3535 2515 eller info@akademietforpsykoterapi.dk Deltagere optages i den rækkefølge, vi modtager ansøgningerne.
Udlejes Lokale i lækker nyrenoveret klinik Lokalet indgår i et klinikfællesskab, således at du vil få nogle kollegaer. Lokalet har egen indgang og reception, ligesom der er adgang til toilet og køkken. Adgang til online booking og telefon samt dankortbetaling. Udlejes pr. 1. juni 2008. 3 måneders depositum. Henvendelser til Marianne på telefon 3069 2487 eller mail: mg@slanksund.dk Se www.cliniquebelnatur.dk
64
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Fællesforeningen for Psykoanalytiske og Analytiske Psykoterapier i Danmark afholder den 5. Fælleskonference:
Psykoterapi i tiden – tiden i psykoterapi Tidens mantra er kortvarig og effektiv behandling. Men er kortvarig behandling altid at foretrække? Hvilken forskel gør det, om psykoterapi er korteller langvarig? Er rigelig tid bedre end kort tid, eller er det spild af tid? Eller hvornår er der virkelig brug for lang tid? Og hvornår er kort tid tilstrækkeligt eller et tidspres ligefrem det bedste? Konferencen giver bud på de forandringer af psykoterapiens og organisationsarbejdets teori og praksis, som vi stilles over for i den senmoderne samtid - og inviterer til dialog herom. Konferencen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med psykoterapi med børn, unge, voksne eller grupper eller med organisationspsykologisk arbejde. Hovedforedrag ved lektor, cand. psych., ph.d. Carsten René Jørgensen, Aarhus Universitet, og ved repræsentanter for forskellige retninger inden for psykoterapi med børn, unge, voksne og grupper samt for organisationspsykologisk arbejde. Gruppe-, panel- og plenumdiskussioner, workshops og storgruppe. Deltagere: Psykologer, psykiatere, børnepsykiatere, psykoterapeuter, organisationskonsulenter mv. samt studerende. Tid: Fredag 13. november kl. 10.00 til lørdag 14. november 2009 kl. 16.00. Sted: Konferencecentret Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.
“feeling is the language of God”
Himalayan Spiritual Retreat One week’s Contemplation in one of India’s most Holy Areas 6th – 16th October 2009
With Healer Shri Vinod Kumar & Body Psychotherapist Henrik Vettergren Carlsen Henvendelse og oplysninger:
Henrik Vettergren Carlsen MPF 3311 4000 hecarlsen@get2net.dk
Seneste tilmelding: 7. august 2009. Rabat ved tilmelding inden den 15. juni 2009. Nærmere oplysninger: Helle Østerby Andersen, tlf. 22 33 65 78, psykolog@helleoesterby.dk Program og tilmelding: www.fpap.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
65
SEMINAR I KUNSTTERAPI Institut for Kunstterapi afholder 5-dages seminar i kunstterapi den 15. – 19. juni 2009 Seminaret afholdes på vores kursussted i Gadbjerg, lidt uden for Vejle. Der vil være en vekslen mellem foredrag og workshops. Se program på www.kunstterapi.dk - eller få program tilsendt fra: Institut for Kunstterapi, Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten Tlf.: 75 88 45 00 – E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk
66
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
CoExistence Living & Relating Judith Beermann Zeligson, Bakken 10, 3050 Humlebæk
I 2008 udvidede jeg min virksomhed i Danmark og afsluttede 20 års inspirerende og udfordrende engagement ved Gestaltakademiet i Skandinavien (GA) som koordinator og medlem af lærerfakultetet på den 4-årige Master i Gestaltpsykoterapi i samarbejde med University of Derby. Desuden ansvarlig for lærerteamet, optagelsesudvalget, udvikling af gestalt i teori og praksis, især proces- og dialogorienterede undervisningsmodeller og FAMA - en procesdiagnostikmodel med krop, relation og feltperspektiv samt gestalts rolle i samfundet. Uddannelse - forelæsninger - workshops FAMA Feltanalyse med Awareness, en model på individ-, gruppe- og organisationsniveau. Traume og eksistens. Spirituel søgen og længsel. Mindfulness for private og virksomheder. Eksistensdage Udviklingsgrupper for dig som længes efter mere nærvær, opmærksomhed og væren i Din hverdag. Del I At modtage & afvise. Del II At give slip! Del III Space out eller space in? Del IV Herfra min verden går! Hver del omfatter syv halvdage med møde en gang pr. måned. Supervision med relations- og feltperspektiv Individuelt og gruppe Forbinder krop, psyke og spiritualitet og støtter din personlige stil og udtryk. Retreat 1-7 dage Mindfulness i hverdagen og på arbejde
Meditation, inquiry, kropsbevidsthed, bevægelse og stilhed. Privat Plads til livet! Virksomheder Do less and achieve more! Følger dit humør Børsens kurver? Virksomhedstilpasset tema efter aftale.
Judith Beermann Zeligson
Diplomeret gestaltterapeut supervisor, socionom, aut. mindfulnessinstruktør (MBSR). 35 års erfaring med psykoterapi, supervision, undervisning og lederudvikling LQNO JHQHUDWLRQVSnYLUNQLQJHU IUD NULJ RJ ÀXJW 'HOWDJHU på 9. år hos Almaas: Diamond Approach, en international spirituel skole, hvor Vestens dybdepsyklogi forenes med Østens meditative metoder. Siden midten af 70’erne fokus på awareness , eksistentiel & spirituel udvikling, bl.a. 20 år hos Bob Moore. Følger Somatic Experience 3-årige chok og traumeuddannelse. Mediteret i daglig praksis i 28 år. Sammenhæng mellem energi – krop – psyke – tanke – handling integreres i alt mit arbejde. Medlem af Psykoterapeut Foreningen.
Kontakt mig gerne på e-mail eller telefon for yderligere information! judith@coexistence.dk 4919 0071 eller 2032 1408 www.coexistence.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
67
Trænger du til at udvikle og vedligeholde dine terapeutiske kompetencer ? Se Nordisk Gestalt Institut’s efteruddannelsesprogram for psykoterapeuter med en afsluttet 4-årig uddannelse. Gruppeprocesser med Seán Gaffney, internatkursus 3 moduler: 20.-23. august; 1.-4. oktober; 5.-8. november 2009 Drømmearbejde med Jørgen Groth, eksternatkursus 2 moduler: 16.-18. oktober; 4.-6. december 2009 Vil du vide mere: www.gestaltinstitut.dk under menuen Kurser
Har du et ønske om at udvikle dine kreative evner ? Grib muligheden og meld dig til Nordisk Gestalt Institut’s helt unikke kreative sommerkursus i år. Kreativt sommerkursus med Nils Pedersen og Saule Ryan 5 dage med Roy Hart og Vedic Art den 20.-24. juli 2009 Vil du vide mere: www.gestaltinstitut.dk under menuen Kurser Eller ring til os på telefon +45 4975 8886 eller +45 4027 7083
68
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
2-3 ledige pladser i
Supervisionsgruppe for psykoterapeuter Formål:
• AT MODTAGE SUPERVISION • AT LÆRE OM SUPERVISION Tid:
Tirsdage – cirka hver 5. uge, fra kl. 10 til 16.
Sted:
Søgade 3 C, 4100 Ringsted.
Pris:
1.300 kr. som betales hver gang.
Tilmelding: Ved tilmelding betales 1.300 kr. Deltagere: Min. 4 – max. 8. Gruppen er fortløbende. Start:
1. september 2009
Leder:
BIRGITTE MØNSTED Psykoterapeut MPF. 18 års erfaring som krop-psykoterapeut og supervisor. Videreuddannet i supervision hos supervisor Susanne Bang.
Birgitte Mønsted www.birgitte.monsted.com Kontakt tlf. 5752 7608
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
69
Uddannelse til gestaltpsykoterapeut eller organisationskonsulent Dansk og europæisk certificeret 4-årig uddannelse starter i september 2009. Få en solid baggrund og erfaring i at udvikle andre mennesker og styrk dit personlige og professionelle lederskab. Du vil arbejde med intensiv personlig udvikling i teori og praksis ved integration af gestalt-principper og -metoder. Efter 2. år specialiserer du dig i ét af to spor: Klinisk psykoterapeut: Henvender sig primært til folk der arbejder i sundheds- og undervisningssektoren med behandling, udvikling og undervisning. Organisationskonsulent: Henvender sig primært til folk der arbejder i virksomheder eller organisationer med udvikling af person, lederskab og organisation. Uddannelsen består af ialt ca. 1.600 undervisningstimer (a 60 min.) og er dermed godkendt og certificeret af EAGT, EAP og PF. Et intensivt supervisionsprogram på 3. og 4. år sikrer et optimalt udbytte for både dig og dine klienter. For mere information se www.gis-international.dk eller ring på telefon 59 47 00 17. GIS-International har virket aktivt siden 1976 og er medlem og certificeret i Danmark og i Europa af PF, Psykoterapeut-Foreningen, EAGT, European Association for Gestalt Therapy og EAP, European Association for Psychotherapy. GIS-International har et stort nationalt og internationalt lederfakultet og uddanner gestalt-psykoterapeuter og organisationskonsulenter i Danmark, Estland, Finland, Færøerne, Grækenland og Sverige.
70
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Efteruddannelser / kurser s 2-årig efteruddannelse for skuespillere og instruktører s Opgraderende efteruddannelse for professionelle psykoterapeuter: GIS tilbyder efteruddannelse til opnåelse af PF’s danske, EAGT’s og EAP’s europæiske akkreditering og certificering s Masterclass – korte intensive seminarier med internationale eksperter s Certificeret internationalt supervisionskursus for Senior Trainers med Ken Evans s Train the Trainers. Et internationalt trænings- og supervisionsprogram s Gestalt in Organisations. 3-årigt internationalt program for ledere og konsulenter med Joseph Melnick, Sue Congram, John Ewans Porting m.fl. s Børn og Gestalt. 1-årigt internationalt supervisions- og træningskursus s Lærer – du er dit eget instrument. Et træningsprogram i lederskab, konfliktløsning og arbejde med processer i det pædagogiske felt.
Kortere intensive sommerkurser på Orø i personlig udvikling og træning: s Discovering the Unlived Field through Dream and Mask Work. Med Sue Congram, Marian Dunlae and Marja Reinau. For praktiserende terapeuter og trænere. 6 dage. s 7 dages kursus med Yaro Starak. Forfatter af ”Risking Being Alive”. s 7 dages kursus i Holotropi og Gestalt med Ole Ry og Susanne Andrés s 7 dages parkursus med Barbro Huldén og John Ewans Porting GIS-International har virket aktivt siden 1976 og er medlem og certificeret i Danmark og i Europa af PF, Psykoterapeut-Foreningen, EAGT, European Association for Gestalt Therapy og EAP, European Association for Psychotherapy. GIS-International har et stort nationalt og internationalt lederfakultet og uddanner gestalt-psykoterapeuter og organisationskonsulenter i Danmark, Estland, Finland, Færøerne, Grækenland og Sverige.
Psykoterapeuten 71 nr. 2, maj 2009
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009 71
Kursushus i Tisvilde
Terapilokale centralt i Roskilde
Hyggeligt, privat kursushus for max. otte personer lejes ud - kort til skov og strand. Velegnet for små trænings- og personalegrupper, familiegrupper o.a. Henvendelse: Kirsten Nordahl MPF 4020 1581 / sommerhusdanmark.dk
Møbleret lokale i psykoterapeutisk klinik til leje tirsdag og fredag. Husleje kr. 2200 pr. måned. Eva Bjerre Simonsen, MPF Tlf. 4636 8041 E-mail: evabjerre@c.dk
Psykoterapeuten nr. nr. 3, 2, oktober maj 2009 Psykoterapeuten 2008
73 73
3-dages kursus i gruppesupervision med temaet
Den sårbare hjælper Dette kursus er det første i en række af kurser, som har en eksistentiel psykologisk tilgang til gruppesupervision. Formålet med kurset er at styrke supervisor i at inddrage deltagernes eksistentielle problemstillinger i gruppesupervisionen. På kurset arbejder vi dels med at identificere eksistentielle temaer i supervision, dels med at integrere disse i vores praksis som supervisor. x Eksistentielle grundtemaer Introduktion til eksistentielle teorier fx Yalom, Spinelli, Bo Jakobsen, m.fl. x Kriser og tab Mennesker, der bliver ramt af livskriser og tab, kan blive eksistentielt ramt. Hvordan optræder disse temaer, og hvordan identificerer og hjælpes supervisanten med at rumme og perspektivere disse temaer i gruppesupervisionen? x Sekundær traumatisering Når vi selv bliver ramt af klientens traume. Hvordan påvirkes vi, og hvad kan vi gøre? x Stress Supervisor vil ind imellem komme i kontakt med supervisanter, som oplever stress. Hvornår skal supervisor reagere og hvordan? Hvad er gruppens ansvar i forhold til stress hos en kollega? Målgruppe: Supervisorer, der har en længere supervisions-, vejleder- eller terapeutisk uddannelse bag sig samt praktisk erfaring med supervision. Undervisere: Kurset gennemføres af tre erfarne undervisere/supervisorer, som kan kontaktes for nærmere oplysninger. Gerda Rasmussen: Privatpraktiserende psykoterapeut og supervisor MPF. www.gerdarasmussen.dk Annette Morsing: Privatpraktiserende psykolog og supervisor. www.amorsing.dk Eva Just: Organisationskonsulent, sociolog, Ph.d., analytisk terapeut. www.justeva.dk Tid og sted: Den 7., 8.og 9.oktober 2009 kl. 10.00-17.00 Afholdes i Ryesgade 29, Århus C: www.psykoterapiaarhus.dk Der serveres kaffe og en let frokost på restaurant i nærheden Pris og tilmelding: Kr. 4000 inkl. forplejning Tilmelding senest 1. september til: eksistens@live.dk. Skriv om din uddannelsesmæssige baggrund, din uddannelse og erfaring í forhold til supervision samt aktuelle job.
74
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Stig Dankert Hjort, MPF:
Hvad er psykoterapi Det diagnostiske perspektiv Hvad er psykoterapi præsenter resultatet af et forskningsprojekt udarbejdet af en arbejdsgruppe under det østrigske nævn for psykoterapi: Nye retningslinjer for psykoterapeutisk diagnose.
Grundkursus i
Misbrugsbehandling Kurset starter 9. september 2009 2-årig uddannelse i misbrugsbehandling starter den 29. september 2010. Endvidere udbydes kortere kurser, temadage og supervision inden for misbrugsområdet. Kursusmateriale findes på www.mgconsult.dk Skriv til mgconsult@glaffey.dk, såfremt der er spørgsmål til kursusmateriale mv.
* MG Consult – Familieklinikken Kurser & uddannelse i misbrugsbehandling
Marianne Glaffey I bogen beskrives baggrunden for de nye retningslinjer og læseren får samtidig et indblik i psykoterapiens stilling som profession i Danmark samt i de europæiske lande. I et kapitel for sig gennemgås den østrigske afhandling, som munder ud i opstillingen af et psykoterapeutisk spørgeskema, som kan anvendes til statusdiagnostiske formål i den psykoterapeutiske proces. Hvad er psykoterapi henvender sig til alle læsere med interesse for psykoterapi, både brugere, praktikere og teoretikere samt uddannelsesledere, undervisere og elever ved de psykoterapeutiske uddannelser. 119 sider, kr. 200.
Psykoterapeut Foreningens Forlag koontakt@psykoterapeutforeningen.dk
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Psykoterapeut MPF
SUPERVISION I forbindelse med efteruddannelse i supervision hos Susanne Bang tilbyder jeg supervision 10 gange à kr. 600 pr. gang ved betaling på én gang, eller pr. gang kr. 700.
Åsa Ekstein, Psykoterapeut MPF Supervisor, afspændingspædagog Tlf. 2082 7008. Ekstein@post11.tele.dk www.ekstein.dk
75
Efteruddannelse i gestaltterapi for psykologer og psykoterapeuter med Gary Yontef, Hanne Hostrup, Lynne Jacobs, Jørgen Groth og Jesper Peter Rasmussen. Masterclass i Gestaltterapi henvender sig til uddannede psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at videreuddanne sig inden for gestaltterapi. Indholdet vil bestå af en god blanding procesarbejde, teori/metode og supervision. Masterclassen indeholder 5 internater med hver sit tema inden for gestaltterapi.
NB! Opstart Juni 2009 Læs mere på www.kgicph.com
Þ Ǧ § Formålet med denne masterclass er at effektivisere terapeutens og psykologens identificeringsͲ og diagnosticeringsproces ved at inddrage klientens kropslige signaler om følelsesmæssige problematikker. Vi arbejder oplevelsesorienteret med øvelser, der øger psykologens/terapeutens awareness og evne til kropslig spejling af klienten.
NB! Opstart Oktober 2009 Læs mere på www.kgicph.com Ny Østergade 9, 3., 1101 København K, Tlf. 32130707 el. 29890707 el. 27116767
76
Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
Bestyrelsesmødet den 3. februar 2009 Til stede: Karen Kaae, Erik Wasli, Allan Holmgren, Charlotte Degel Afbud fra: Hans Henrik Kleinert, Mariane Beicker, Erik B. Smith, Stig Dankert Hjort, Stig Hoff Johansen. 1. David Kirk-Cambell og Bente Kirk har meddelt, at de melder sig ud af Psykoterapeut Foreningen, da de mener at foreningens krav ikke er tilstrækkelige. 2. Generalforsamling. Esben Hougaard holder oplæg før generalforsamlingen. Som dirigent foreslås Niels Thorning og Kirsten Nordahl. Referent besluttes på næste møde. På valg: formanden, Stig Dankert Hjort, Hans Henrik Kleinert, Erik Wasli, Stig Hoff. Alle ordinære medlemmer genopstiller. Erik B. Smith ønsker af fratræde formandsposten. Bestyrelsen foreslår Erik Wasli som ny formand, Erik Wasli stiller op. Optagelsesudvalg: 2 medlemmer indstilles til genvalg. Etik udvalget: 2 medlemmer indstilles til genvalg. Uddannelsesudvalget: 4 medl. indstilles til genvalg. Revisor + supleant: 2 indstilles til genvalg. – Formandshonorar forbliver kr. 6000,00 mdl. – Andet: Uddannelsesudvalget: Susanne van Deurs har sendt forslag til generalforsamlingen om, at vi vedholder kravet om 250 timer egenterapi, også efter 2013. Evalueringen stiller krav om 150 timer egen terapi. Der var ikke enighed i bestyrelsen om Susannes forslag. Debatten fortsætter på generalforsamlingen. – Etikudvalget: Erik Wasli foreslår, at det tilføjes, at bestyrelsen er ankeinstans. – Udannelsesudvalget indstiller til ændring af § 8 stk. 4. Er indstillet af bestyrelsen.
3. Reflektor tilbyder at evaluere vores kursusvirksomhed. Det ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt. 4. Bent Hansen har trukket sig som formand for EAP pga. flytning. Vi anmoder Susanne Broeng om at fortsætte som formand, indtil første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, hvor den nye bestyrelse konstitueres. 5. To nye medlemmer til koordinationsudvalget. Den nye formand foreslås som den ene, den anden skal vælges fra SPUD, og Kirsten Nordahl fortsætter. 6. Næste mødedato er sat til slut marts 09. 7. Henvises til punkt 2 (f). 8. Uddannelsesudvalget foreslår, at hjemmesiden opdeles mere tydeligt m.h.t. terapeuter med klinisk erfaring og uden klinisk erfaring. Der er ønske om at få referat af bestyrelsesmøder tilsendt på mail til alle udvalgsmedlemmer. Da der er så få fremmødte til dette møde, venter bestyrelsen med at drøfte disse spørgsmål til efter generalforsamlingen. Eller eventuelt på at bestyrelsesseminar. 9. Økonomi drøftes på næste møde. 10. Der stilles forslag om at udnytte elektroniske muligheder mere optimalt ved generalforsamlingen, så deltagerne har bedre muligheder for at følge med på en fælles powerpoint o.l. Der er fremsat ønske om, at pensionerede psykoterapeuter får et ’mødested’ på hjemmesiden. Dette tages om i forbindelse med hjemmesidens renovering. Susanne van Deurs har fået bevilliget computerkursus i InDesign på FOF.
Bestyrelsesmødet den 25. februar 2009 Afbud: Mariane Beicker og Allan Holmgren. 1. Godkendelse af referat. Godkendt med tilføjelse fra Allan Holmgren. Referatet sendes til udvalgene og til Psykoterapeuten ved Susanne van Deurs. 2. Meddelelser. Stig Dankert Hjort meddelte, at han af personlige grunde ikke genopstillede. 3. Rykkergebyr på 100 kr. Tredje rykker påføres et gebyr på 100 kr. De medlemmer, der har fået påført et gebyr på 100 kr., skal betale dette gebyr som en del af kontingentet. 4. Udlån af lokalet til en gruppe færdiguddannede, der ikke er medlem af foreningen. Afslået. 5. 1200 timers reglen vedr. praktisk erfaring. Det blev fastslået, at der ikke eksisterer en 1200 timers regel for medlemmer. Optagelsesudvalget er ikke berettiget til at foretage en sådan opdeling. 1200 timers reglen er for Psykoterapeuten nr. 2, maj 2009
praktiserende psykoterapeuter, der er medlem af foreningen, og som står på terapeutlisten. Der fandt en drøftelse sted om kravene til denne liste. Der var tanker fremme om, at den enkelte terapeut med fx fem års mellemrum skulle redegøre for sin praksis med hensyn til klientantal, efteruddannelse, supervision og terapi. Der skal i givet fald udarbejdes nogle objektive kriterier for en sådan indberetning. Den kommende bestyrelse vil arbejde videre med spørgsmålet. – Bestyrelsen pålagde endvidere optagelsesudvalget at godkende psykoterapi, såfremt den pågældende terapeut er medlem af foreningen eller opfylder betingelserne for at blive medlem. 1200 timers praksiserfaring er ikke en betingelse for godkendelse af terapien. 6. Generalforsamlingen. Vedtægtsforslag fra Susanne van Deurs. Forslaget indstilles til forkastelse. Der er enighed om, at generalforsamlingen skal kunne se for-
77
slaget i sin sammenhæng med de eksisterende vedtægter. Overhead på forslag og vedtægter. Forslag fra etikudvalg og uddannelsesudvalg trukket efter henstilling fra bestyrelsen. Det forventes, at sammenlægning med SPUD betyder en revision af alle vedtægterne, og her vil de pågældende forslag indgå. – Dirigent: Niels Thorning er bestyrelsens kandidat. Referenter: Winnie Johansen og Karen Kaae. Stemmetællere: Erik Wasli og Niels Thorning spørger fire deltagere på generalforsamlingen. Frokost: De deltagere, der har meddelt, at de deltager i fro-
kosten, får en særlig farve på deres navneskilt. Foredragsholderen: Alt skulle være på plads. Valg: Der bliver en ledig bestyrelsesplads (Stig Dankert Hjort) og en ledig suppleantplads (Stig Hoff Johansen). Stig Hoff Johansen indstilles til ordinært medlem af bestyrelsen, og øvrige medlemmer indstilles til genvalg. Formandens beretning: Forskellige betragtninger blev fremført. 7. Økonomi. Revideret regnskab forelå. Foreningen har en god økonomi. Budgettet godkendt, om end det er lige lovlig pessimistisk.
Bestyrelsesmødet den 26. marts 2009 Til stede: Erik Wasli, Lubica Maria Vesterdal, Hans Henrik Kleinert, Karen Kaae, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, Mette Glargaard Andersen, Winnie Johansen. Afbud: Allan Holmgren Mariane Beicker. 1. Ordstyrer og referent: Erik Wasli og Winnie Johansen 2. Godkendelse af referat. Godkendt uden kommentarer. 3. Præsentation af bestyrelsesmedlemmer: De tilstedeværende præsenterer sig kort. ErikWasli fortæller om sine planer for det fremtidige bestyrelsesarbejde. Nye medlemmer af bestyrelsen er Lubica Vesterdal og Mette G. Andersen. Winnie Johansen deltager fremover i bestyrelsesmøder som referent. 4. Konstituering af bestyrelsen og fordeling af udvalgsposter: Næstformand: Charlotte Degel. Optagelsesudvalget: Mette Glargaard Andersen. Etikudvalget: Stig Hoff Johansen. Uddannelsesudvalget: Karen Kaae. Bladudvalget: Hans Henrik Kleinert. SPFD: Karen Kaae, Erik Wasli. Kursusudvalg Sjælland: Charlotte Degel. Kursusudvalg Fyn: Karen Kaae og Mette G. Andersen vil tage kontakt til udvalget. Kursusudvalg Jylland: Mette G. Andersen vil tage kontakt til udvalget. 5. Bestyrelsesmødedatoer: Erik Wasli foreslår et fælles møde med Reflektor, uddannelsesudvalget og bestyrelsen 4. maj kl. 17.00-18.30. Samme dag afholdes bestyrelsesmøde fra kl. 18.30-21.00. Heldagsmøde for bestyrelsen 4. juni kl. 10.30-19.00. Bestyrelsesmøde 18. august kl. 1619. Ekstraordinær generalforsamling 22. september kl. 17. Bestyrelsesmøde 27. oktober kl. 10.30-13.30. Generalforsamling 2010 afholdes 13. marts i Jylland eller på Fyn. 6. Orientering fra udvalg: Optagelsesudvalget, Erik Wasli: Intet nyt. – Etikudvalget Stig Hoff Johansen: Travlhed med store, komplicerede sager. – Uddannelsesudvalget, Karen Kaae: Kirsten Nordahl valgt som ny formand. – Bladudvalget, Hans Henrik Kleinert: Charlotte Degel er trådt ud, der søges derfor nyt medlem, Hans Henrik Kleinert vil sende tekst til medlemsbladet herom.
78
Det aftales ligeledes, at udvalget vil udfærdige et kommissorium, som fremsendes til bestyrelsen. – SPFD, Karen Kaae og Erik Wasli: Erik Wasli informerer om, at Susanne Broeng (SPUD/EAP), Stig Dankert Hjort (Psykoterapeut Foreningen/EAP) og han selv deltager i EAP’s kongres i juli i Lissabon. Karen Kaae ønsker at være suppleant i udvalget. – Kursusudvalg, Charlotte Degel: Intet nyt at referere. – Mette G. Andersen ønsker, at referater kommer ud til forum. Det aftales, at referatet fra bestyrelsesmødet fremsendes til de øvrige udvalg. 7. Rejseudgifter, parkering mv.: Mette G. Andersen har sendt et godt oplæg. Erik Wasli og Winnie Johansen går videre med forslaget og kontakter Steen Reenberg m.h.t. udgifter i forb. med mødedeltagelse, regnskab og budget. 8. Møde om den videre proces for evaluering af uddannelser: Der er aftalt mødedato med Reflektor og uddannelsesudvalget den 4. maj. 9. Udgifter til kontor: Erik Wasli ønsker div. ting til etablering af sit kontor: Gulvtæppe, ekstra kontorstol, lille bærbar computer og mobiltelefon. Det nuværende telefonsystem skal ændres, således at der ikke længere er behov for ISDN. Bestyrelsen siger ja til nyanskaffelser, og det aftales, at forbrug over kr. 1.000 tages op i bestyrelsen. 10. Evaluering af generalforsamlingen: Nyt sted til afholdelse af generalforsamlingen i København 2011 overvejes, generel utilfredshed med DGI-byens håndtering af den afholdte generalforsamling. Winnie Johansen har rettet henvendelse til DGI-byen herom. 11. Forhandlingsudvalg Psykoterapeut Foreningen/SPUD forhandlinger: Der har været møde den 24. marts med Erik Wasli og Susanne Broeng/SPUD. Erik Wasli har et ønske om yderligere deltagelse fra bestyrelsen i fremtidig møder og foreslår, at Charlotte Degel og Allan Holmgren deltager. 12. Evt.: Mette G. Andersen vil lave oplæg til bladet vedrørende hjemmeside: Hvilke ønsker har medlemmerne til hjemmesiden, og hvad er ikke ønsket på denne. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2008
Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 067 E-mail: erik@wasli.dk Mette G. Andersen Charlotte Degel Allan Holmgren Hans Henrik Kleinert Karen Kaae Lubica Vesterdal Mariane Beicker, suppleant Stig Hoff Johansen, suppleant Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Niels Thorning Christensen Fin Egenfeldt-Nielsen Merete Holm Brantbjerg, suppleant Stig Hoff Johansen, bestyrelsen Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Mette G. Andersen, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Fin Egenfeldt-Nielsen, formand Kirsten Nordahl Erik Jarlnæs Inger Engelund Poulsen Susanne Broeng, uddannelserne Susanne van Deurs, optagelsesudvalget Karen Kaae, bestyrelsen
Kursusudvalg Sjælland: Anne Ahlefeldt-Laurvigen Susanne van Deurs Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen Jylland: Göran Bergström Else Ditlev Rikka Poulsen Gerda Rasmussen Fyn: Lissa Mortensen Hans Thykær Lone Aistrup Gitte Sander SPFD Karen Kaae Erik Wasli Bladudvalg Charlotte Degel Hans Henrik Kleinert Jytte Høj Hammer Winnie Haarløv Susanne van Deurs, redaktør
Næste bestyrelsesmøde: 4. maj, 4. juni, 18. august, 27. oktober 2009 Generalforsamling: 13. marts 2010 på Fyn eller i Jylland Næste møde i optagelsesudvalget: 16. juni, 17. august 2009
PSYKOTERAPEUTFORTEGNELSEN Står du i psykoterapeutfortegnelsen – du ved, den fortegnelse på www.psykoterapeutforeningen.dk, hvor man kan finde foreningens praktiserende psykoterapeuter? Ja, det gør du nok, men det er ikke sikkert. Man kommer nemlig ikke på automatisk. Winnie Johansen på foreningens kontor skal orienteres om, at du ønsker det, og så sætter hun dig på. Og så – når først du er kommet på med navn og adresse – skal du selv sørge for, at de øvrige oplysninger om dig også kommer på, fx om din uddannelse, hvem du henvender dig til mv. Det vil sige, at du selv skal udfylde din profil. Det er der mange, der ikke har gjort, og det er lidt ærgerligt, for det er den eneste mulighed, dine evt. kommende klienter har for at vide noget om dig. Desuden har Winnie Johansen heller ikke megen mulighed for at vejlede, når hun bliver ringet op med forespørgsler.
Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2008
79
Returneres ved varig adresseændring
B
Afsender: Psykoterapeut Foreningen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K
Psykoterapeuten Nr. 2, maj 2009 17. årgang
Foreningsnyt og redaktionelt Formanden skriver .......................................................................................................... Referat af generalforsamlingen 2009 .............................................................................. Velkommen til nye medlemmer ....................................................................................... Møde for uddannelsesledere .......................................................................................... Hjemmesiden – hvordan vil du ha’ den? ......................................................................... Fyraftensmøder i København – vil du holde oplæg? ...................................................... Etiske noder og unoder – skriv til etikpanelet .................................................................. Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder ..........................................................................
3 42 48 48 48 49 49 77
Artikler: Bodil Moseholm: Interview med den nye formand .......................................................... Lisbeth Villumsen: Reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel ............................. Lis Daugaard: Sang og terapi ......................................................................................... Niels Gyldenkærne: Tankefeltterapi. Nogle personlige erfaringer ..................................
6 9 16 20
Information, debat Kort nyt ............................................................................................................................ Brug os! Indlæg fra Lisbeth Nuka Pedersen ...................................................................
4 41
Boganmeldelser
Henny Nørgaard: Når børn mister – en bogpakke. Anmeldt af Mariann Lundgren Andersen ....................................................................................................... Den erotiske side. 30 kvinder beretter. Anmeldt af Lise Lotte Kesje og Annet Harries ............................................................................................................ Jesper Juul: Din kompetente familie. Anmeldt af Annet Harries ................................ Ernesto Spinelli: Eksistentiel psykoterapi i praksis. Anmeldt af Anne Ahlefeldt .......
27
Nye bøger .......................................................................................................................
30 32 36 39
Kurser og foredrag Kommende arrangementer i Psykoterapeut Foreningen ................................................
50