Psykoterapeuten 2012 2

Nr. 2 Maj 2012

l l l l l l

Temanummer om EMPATI Kærlighed og nærvær i terapi Empati fra kernen Empati og stress Mangel på empati Problematisering af empati

FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

E

t godt og helsebringende forår ønskes alle. Jeg kan anbefale Bill Evans plade You Must Believe In Spring som underlægningsmusik til foråret.

og Marianne Davidsen-Nielsen. Tak til dem for et mangeårigt og stort arbejde for foreningen – alle har sat deres positive aftryk på, hvordan foreningen er i dag.

V

F

i har lige haft en rigtig god generalforsamling, og tak til alle fremmødte for at være med til at skabe en god stemning og en god dialog om beretningen og om, hvad vi skal prioritere i foreningen det næste år.

Jeg kunne præsentere to gode oplysninger: at foreningen nu tæller 1150 medlemmer, en tilgang på 250 medlemmer det sidste år, og at foreningens økonomi nu hviler i sig selv, uden at vi behøver at tjene på kursusaktiviteten.

Det er betryggende, og det giver ekstra ressourcer til aktiviteter.

E

t af temaerne i debatten var arbejdet med at tegne kontrakt med de private sygesikringer. Vi har en god ’vare’ og det til en rimelig pris. Så det skal vi videre med, og der er flere, der har tilbudt at være aktive i arbejdsgrupper.

Et af indlæggene på generalforsamlingen talte for: at vi er private psykoterapeuter, der er uddannet på private institutter, så derfor skal vi koncentrere os om private aktører.

B

landt medlemmerne har der været taget mange initiativer med hensyn til at påvirke sygesikringen ”danmark” til at optage foreningens veluddannede psykoterapeuter på listen over, hvad man kan få tilskud til.

Initiativet har bl.a. kørt på foreningens Facebook gruppe.

Tak for det, og foreningen bakker det op.

Foreningens nye formand for uddannelsesudvalget, Ann Bangsbo, er parat til at svare på spørgsmål om uddannelse af psykoterapeuter, og når tiden er til det, vil jeg bede ”danmark” om et møde om initiativet.

D

er blev fyldt op i bestyrelse og alle udvalg, og jeg synes, det giver en god energi med alle de mennesker, der er parate til at lægge et stykke arbejde i foreningen.

V

i måtte i år blandt flere andre tage afsked med tre udvalgsformænd: Anne Ahlefeldt, Kirsten Nordahl

2

ormiddagsoplægget til generalforsamlingen blev leveret af Lene Vase, cand.psych., ph.d., ved Psykologisk Institut, Århus Universitet, der arbejder med psyko-neurofysiologisk placeboforskning.

Jeg tror, at alle tilstedeværende syntes, det var rasende spændende at høre denne forskningsmæssige vinkel på, hvordan det kan hjælpe mennesker, når deres helingsressourcer bliver aktiveret. Jeg har en aftale med Lene Vase om, at hun finder forskelligt materiale om emnet, som vi kan lægge på foreningens hjemmeside. Når det er på plads, vil der blive informeret om det.

S

pørgsmålet om momsfritagelse af psykoterapeutisk behandling kører stadig, og vi har i løbet af perioden været i brevveksling med Skatteministeriet om uddannelsesdelen af det. For nogle uger siden har vi modtaget meddelelse om, at man nu har besluttet et styrebrev vedrørende uddannelseskravet. Jeg har fået vores skatterådgiver til at skrive et notat om det, og det vil danne grundlag for en vejledning, vi vil lægge ud på hjemmesiden. Men der er ikke noget hastværk, da alle, der opfylder de hidtil gældende regler, er momsfritaget indtil 30. juni 2013.

J

eg ser frem til det kommende år. Den nye bestyrelse har mødtes første gang og fordelt tillidsposter. Karen Kaae fortsætter som næstformand, Mariane Beicker som kasserer, og udvalgsposterne er fordelt. Årets møder er planlagt, og der er nok at tage fat på.

H

usk at de fleste oplysninger om foreningen kan findes på hjemmesiden, og der bliver nyheder også slået op.

Erik Wasli

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

Fra redaktøren Da jeg tilbage i efteråret 2011 havde sat empati på som emne for dette temanummer af Psykoterapeuten, blev jeg bagefter lidt bekymret for, om det mon var for vanskeligt og snævert et emne, og om der mon ville komme ret mange reaktioner på det.

I dag kan jeg glæde mig over, at min bekymring var fuldstændig overflødig.

Hele fem spændene artikler, der hver for sig belyser empati på deres specielle måde, er indkommet.

Eva Hildebrand og Pernille Thorup lægger i deres artikel, som de kalder Kærlighed og nærvær i terapi, ud med, hvordan man kan arbejde terapeutisk med empati i forhold til emotionelt ustabile klienter, og de gør opmærksom på, at man som terapeut også må være empatisk til stede i forhold til sig selv.

Den næste artikel, af Dagmar Møller Kristensen, fokuserer med udgangspunkt i begreberne kernen og masken – indre balance og ubalance – på empatiprocessen og de udfordringer, den stiller den enkelte terapeut overfor. Bl.a. peger hun på, at der ligger et dybt personligt arbejde bag evnen til at udvise ægte professionel empati.

Også Marianne Ammitzbøll mener, at empati er noget, som skal og kan læres, men alligevel er det ikke altid lige let at være empatisk som terapeut. Ved langvarig stress påvirkes vores evne til professionel empati, og hun efterlyser pauser, tid til ro, i tilværelsen som en forudsætning for empatiens udfoldelse.

Nogle mennesker mangler dog forudsætninger for at udvise empati. Mette Glargaard Andersen beskriver, hvordan personer med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse selv mener, at de kan være empatiske og indfølende, mens de reelt er ude af stand til at vise ægte empati.

I den sidste artikel vendes det hele så på hovedet, og empatien ’aflyses’! Allan Holmgren sætter, med udgangspunkt i Rogers’ tanker, sagen på spidsen og mener, at empatibegrebet er overvurderet, og at empati i virkeligheden er en illusion, for dybest set kan vi jo ikke vide, hvad andre mennesker føler.

Næste tema til oktober er børn og unge – og her er jeg ikke bekymret for ikke at få artikler.

Der er simpelthen så meget at tage fat på, lige fra de helt små og frem til ungdomsårene. Deadline for artikler 15. august, andet stof 1. september.

Tema til februar 2013 Mange psykoterapeuter interesserer sig for det spirituelle område og har træning i forskellige spirituelle retninger og systemer. Så spiritualitet og psykoterapi skal være tema i februarnummeret. Dette tema skal også ses som en slags oplæg til Dansk Psykoterapeutforenings store arrangement, Medmenneskelighed og medfølelse, på Esrum Kloster i september 2013, som kursusudvalget har under opsejling. Deadline for artikler 15. december 2012.

Susanne van Deurs

Redaktør, psykoterapeut MPF

er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening - Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder.

Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren.

Vejledning til skribenter kan indhentes.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2012.

Annoncer og øvrigt stof 1. september 2012, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Formater Artikler og andre tekster sendes i Word.

Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Annoncepriser excl. moms: ¼ spalte ⅓ spalte ½ spalte ⅔ spalte 1 spalte 1 hel side

kr. 300 kr. 500 kr. 700 kr. 950 kr. 1150 kr. 2000

ca. 8 x 5 cm ca. 8 x 7 cm ca. 8 x 10 cm ca. 8 x 13 cm ca. 8 x 21 cm ca. 17 x 21 cm

Medlemsrabat: Kr. 50 ved spalteannoncer.

Kr. 100 ved en hel side.

Sort/hvid og farve samme priser.

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Deadline for annoncer normalt 1.1., 1.4. og 1.9.

Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 Kbh. N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Kontrolleret oplag: 950 i perioden 1. juli 2010 - 30. juli 2011.

Trykoplag dette blad: 1135 ekspl.

Abonnement Kr. 295 pr. år.

Forside: Marianne Ammitzbøll, MPF: Iturevne kinomoer.

Empati med Japan. Collageserie i anledning af tsunamien i Japan 11. marts 2011. Foto: Christina Yhman Kaarsberg.

3

KORT NYT

KUNSTEN AT HJÆLPE Kan man lave et temanummer om empati uden at medtage det kendte Søren Kierkegaard citat om hjælperen og hjælpekunsten? Nej vel, så jeg har sat det ind nedenfor. For mig at se skildres her det nødvendige grundlag for, at empati mellem hjælper og hjælpsøgende kan opstå og eksistere.

Kierkegaard var dybt religiøs, og for ham drejede det sig om at hjælpe sit medmenneske til troen og til Gud. Så

man skal ikke være blind for, at der i citatet også er en indbygget mulighed for manipulation: “... når det skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted ...”

Men sådan er det jo også til en vis grad til terapi – læs eller genlæs Jacob Mosgaards artikel Respektfuld manipulation i Psykoterapeuten nr. 2, 2011.

UDSALG AF ARVESØLV Inger Poulsen, MPF, leder af Familiehuset i Horsens og af Dansk Institut for Spædbarnsterapi, har til Nordisk Forening mod børnemishandling og omsorgssvigts hjemmeside skrevet en protest mod nedlæggelsen af Skodsborg Observations- og behandlingshjem.

Susanne van Deurs

HJÆLPEKUNST At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min MereForstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen

gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham.

Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.

Søren Kierkegaard

Citatet er fra Søren Kierkegaard (1813-55): Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien (1843).

Tegningen af Søren Kierkegaard er lavet ca. 1840 af hans lidt ældre fætter, tegneren Niels Christian Kierkegaard,1806-82.

4

Under overskriften Fagligt sælger vi ud af arvesølvet skriver Inger Poulsen bl.a.: "Gennem 20 år har Skodsborg Observations- og behandlingshjem stået i spidsen for udvikling af ny viden om samfundets mest sårbare spædbørn, så som børn, der er født med abstinenser, og børn, der i deres første del af livet har været udsat for traumer. (…)

En afspecialisering af dette område vil få alvorlige konsekvenser. Lad os stå sammen om at værne om vore værdier. Der er i høj grad behov for, at den faglighed, som vi i Danmark har været så stolte af, bliver ikke bare bevaret, men også får national støtte og opbakning til videre udvikling.

Det er som om, der er sket et skred i vores samfund. Det er ikke længere brugeren, der er i centrum, men snarere det system, brugeren skal indgå i."

Skodsborg Observations- og behandlingshjem blev trods mange protester nedlagt 1. marts i år.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

KORT NYT

GRØNLANDSKE KVINDER I TERAPI INTERNATIONAL IAAP KONGRES I KØBENHAVN 2013 For nogle år siden var det EABP, European Association for Body Psychotherapy, der holdt stor international kongres i København.

Næste år er det IAAP, International Association for Analytical Psychology, der holder deres 19. internationale kongres i København. I 2013 er det præcis 100 år siden C.G. Jung første gang brugte termen "Analytisk psykologi", og under kongrestitlen 100 Years on: Origins, Innovations and Controversies vil man bl.a. reflektere over den analytiske psykologis historiske rødder, 100 års udvikling og tanker om fremtiden.

Selskabet for Analytisk Psykologi (SAP, DK) er naturligvis aktivt i arbejdet med at forberede kongressen, og formanden for organisationskomiteen er såmænd vores egen psykoterapeut MPF Misser Berg!

Kongressen holdes i dagene 18. til 21. august 2013. Kongresprogrammet forventes snart offentliggjort. Se nærmere på IAAPs hjemmeside iaap.org.

I februarnummeret af de hjemløses blad Hus Forbi fortæller psykoterapeuterne MPF Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt om deres arbejde blandt grønlandske kvinder i bofællesskabet Miteq. Det er Kofoeds Skole, der driver stedet, og kvinderne har oftest en baggrund præget af massive problemer med incest, vold, misbrug og familietragedier. De har typisk været hjemløse i kortere eller længere tid, og deres helbred er skrøbeligt.

værd, så de ikke falder tilbage i de gamle, destruktive mønstre.

I forbindelse med opholdet i huset kommer kvinderne i behandling for deres misbrug, og i tilslutning til dette tager psykoterapeuterne MPF fat. Kvinderne starter i individuel terapi suppleret med gruppeterapi mhp. at løse op for de traumer, der ligger bag deres misbrug, og for at give dem flere ressourcer og styrke deres selv-

Typisk opholder kvinderne sig i Miteq et års tid, før de kan flytte i selvstændig bolig. Bagefter holder Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt så vidt muligt kontakt til de tidligere beboere.

Det er Lisbeths oplevelse, at kvinderne, når først de føler sig trygge, er gode til at profitere af terapien: "Grønlændere er mere i kontakt med sig selv og deres krop end vi er, og de har en meget intuitiv tilgang til terapien. Der er ikke så meget modstand.

Når først de får færten af, at det kan hjælpe dem, går de bare i gang."

Artiklen i Hus Forbi kan ses i sin helhed på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.

OKTOBERNUMMERET HAR TEMA OM

BØRN OG UNGE DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST 2012 ØVRIGE STOF 1. SEPTEMBER 2012

TEMA I FEBRUARNUMMERET 2013

SPIRITUALITET OG PSYKOTERAPI DEADLINE FOR ARTIKLER 15. DECEMBER 2012 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

5

TEMA: EMPATI

og D E H G I L R KÆ i terapi R Æ V R Æ N NEUTRALITET OG TILKNYTNING Af EVA HILDEBRAND og PERNILLE THORUP Den følgende artikel er et forsøg på at beskrive en måde, hvorpå man kan arbejde aktivt terapeutisk med kærlighed og empati i forhold til emotionelt ustabile klienter. Artiklen bygger på inspiration og viden fra nyere hjerneforskning, en forskning og vidensudvikling som for os har været en sjov rejse ind i det fysisk-biologiske gensvar på det, som alle gode terapeuter har arbejdet med intuitivt psykologisk.

Vores særlige terapeutiske optagethed er i forhold til behandling af personlighedsforstyrrede klienter og klienter, som har været udsat for overgreb. Vi håber gennem vores beskrivelse af det hjernemæssige samspil mellem terapeut og klient at kunne inspirere nye terapeuter (og måske også enkelte gamle) til at arbejde med en forfinelse af ens forståelse af, hvad det er, der er på spil i den terapeutiske relation. Vi har valgt at bruge ordet kærlighed i overskriften for at understrege den dimension af gensidighed og følelsesmæssig sårbarhed, som terapi handler om, vel vidende at vi her spiller op mod den store og vigtige debat om, at terapi samtidig heller ikke kun handler om kærlighed, men også er en professionel aktivitet, som kræver mere end det.

Empatiens tilstedeværelse Empati, eller evnen til at føle sig 'ind i den anden' (til forskel fra sympati, at føle med den anden), har gennem psykologiens historie været beskrevet som et af de grundlæggende redskaber, terapeuter har til deres rådighed. Empati

6

stammer fra græsk og kommer af en – ind og patos – følelse, altså evnen til at leve sig ind i et andet menneskes følelsesliv.

John Bowlby beskriver i sin forskning omkring tilknytningsadfærd to adfærdssystemer som aktiveres i en relation, hvor en omsorgsperson er sammen med et lille barn: omsorgssystemet hos den voksne og tilknytningssystemet hos barnet (Bowlby 1973). Det første system er båret af viljen til at udøve omsorg over for et mindre og svagere individ, det sidste båret af behovet for at blive næret og passet på – for at kunne overleve.

Bowlbys samarbejdspartner Mary Ainsworth skelner senere mellem de to adfærdssystemer ved at omtale dem som henholdsvis binding og tilknytning. Hvor evnen til binding rummer et tilbud om at fungere som barnets tilknytningsobjekt, og altså ikke handler om et behov for beskyttelse, bygger tilknytningsadfærden fra barnets side på en afhængighed af at kunne få omsorg (Broberg m.fl. s.188). Evnen til binding hos en omsorgsperson hænger sammen med evnen til at udfolde empati og åbenhed, forstået som det at føle sig ind i og forstå barnets perspektiv, at være sensitiv og responsiv i forhold til barnets signaler. Med afsæt i denne forståelse af den tidlige mor-barn relation har empati gennem mange år været det begreb, psykoterapien knyttede til omsorgssystemet, og som man brugte til at beskrive den følelse og den energi, en terapeut bruger og udfolder i den terapeutiske tilknytningsrelation.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

Empatiens tilstedeværelse har betydning for udviklingen af en terapeutisk alliance og dermed for udviklingen af en bæredygtig relation for det terapeutiske arbejde med patientens forskellige udfordringer og problemer. I psykoanalysen bruger man begreberne overføring og modoverføring som begreber til at beskrive det terapeutiske relationsarbejde, som kræver begge deltageres aktive medvirken: ”Man opnår betydelig indsigt ved at forstå den psykoterapeutiske proces som tilstedeværelsen af ”to patienter”, snarere end én, ved at forstå at selv det mest bizarre aspekt af patienten har en eller anden parallel modpart i os selv.” (Searles 1986). Da det er en asymmetrisk relation, er terapeuten ansvarlig for løbende at skabe klarhed over sin del af denne relation.

Hjerneforkning og empati Gennem de sidste 20 år har der været en stigende interesse for sammenhængen mellem hjernens udvikling og tilknytningsteorierne og dermed også for empatiens rolle i det terapeutiske arbejde. Nogle af de vigtigste forskere og terapeuter inden for dette område er Philip M. Bromberg og Allan N. Schore. De beskriver betydningen af udvikling af den højre kortikale hjernehalvdel for udviklingen af tilknytningsfunktioner og er optagede af betydningen af højre hjernehalvdels dominans for menneskers empatiske arbejde med opfattelsen af andres emotionelle tilstande. Kort beskrevet bruger Schore begrebet inter-subjektivitet til at beskrive den interaktive ”transfer of affect” mellem de højre hjernehalvdele i såvel mor-barn dyader som i terapeutiske dyader. Begrebet inter-subjektivitet beskriver oplevelsen af, at ”jeg ved, du ved, at jeg ved, hvordan du har det”. Han hævder, at den forandringsmekanisme, som er aktiv i den terapeutiske alliance, sekundært er terapeutens venstre hjernehalvdels aktive indholdsfortolkninger og primært er højre-til-højre hjernehalvdels kommunikation af affektreguleringsprocesser. Her er altså tale om en bevægelse fra at forstå indholdet af terapien som det centrale til at forstå konteksten, selve den psykoterapeutiske proces, tilknytningsarbejdet fra klient til terapeut og opmærksomhedsarbejdet fra terapeut til klient, Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

som det centrale element. Shore beskriver det på følgende måde: ”….we are now experiencing a paradigmshift in psychotherapy: from the primacy of cognition to the primacy of affect, from the primacy of content to the primacy of process and context, and thereby a shift away from “technique”.” (Schore s. X, i Bromberg 2011).

Den voksende viden om, hvordan hjernen fungerer, og mulighederne for at kunne måle, hvad der foregår, har ligeledes øget opmærksomheden på forskningen omkring spejlneuroner i hjernens neurale netværk og deres betydning for udvikling af empati og for indgåelse i relationer. Denne viden medfører, at vi må forstå hjernen som et betydeligt mere samarbejdende og relationelt udviklet organ end tidligere antaget.

Hjernens plasticitet og evne til fortsat udvikling vidner om, at det i langt højere grad er muligt at skabe direkte forandringer i hjernens strukturer og dermed at skabe bedre udviklingsmuligheder for mennesker med tilknytningsforstyrrelser.

Det understøtter og viser biologisk, at de kraftfulde negative oplevelser, som disse klienter kan bære med sig fra barndommen, og disse oplevelsers indflydelse på nutiden reelt kan ændres ved, at terapi og empati skaber nye og mere nuancerede neurale netværk (Siegel 2002).

Forskningen viser, hvordan de neurale netværk først dannes og efterfølgende aktiveres i hjerner som gensvar på fx omsorgsaktivitet hos moderen og tilsvarende tilknytningsaktivitet hos barnet.

Barnet bygger så at sige sine neurale netværk op i en imitationsproces, som afspejler relationen til omsorgspersonen (Iacoboni s. 139). Er den tidlige omsorg stabil og tryg, udvikler barnet en stabil jeg-oplevelse og sin egen empatiske evne.

De neurale netværk i barnets hjerne udvikler meget tidligt faste 'fyringsmønstre' som svar på moderens spejlinger af barnet. Faste mønstre, som efterhånden aktiveres, så snart bare begyndelsen af et tilknytningsmønster er til stede. Videre viser forskningen, at det kræver en ny og anderledes følelsesmæssig kontakt at lave mønsteret om, eller rettere sagt at etablere alternativer. Det handler om at ændre hjernens

7

TEMA: EMPATI

“

Neuropsykologien underbygger, at kvaliteten af relationen mellem terapeut og klient er af afgørende betydning for det terapeutiske forløb. mikro-anatomi, og det skal der nærvær og et andet menneske til at gøre. Som terapeut kan man ikke skabe disse forandringer alene ved hjælp af kognitive metoder. Bevidst nærvær forandrer mennesker, blandt andet fordi ét pattedyrs hjerne kan omstrukturere et andet pattedyrs hjerne.

Den forandrende kraft er altså kvaliteten af relationen mellem klient og behandler (Lewis s.

171).

Kvaliteten af den terapeutiske relation Der er en stigende påpegning i den amerikanske psykologiske diskurs af, at alle ikke-organiske psykiske sygdomme indeholder et element af manglende emotionel selvregulering og således har deres grund i den tidlige mor-barn relation (Noel Larson 2002). Dissociation finder sted i forskellige grader og er bestemmende for udviklingen af jeg-konstans, objektkonstans og affektiv selvregulering, som ses som vigtige elementer i udviklingen af relationel sundhed og balance.

Neuropsykologien underbygger, at kvaliteten af relationen mellem terapeut og klient er af afgørende betydning for det terapeutiske forløb. Det er terapeutens empatiske spejling af klientens fraspaltede følelser, som gør disse virkelige for klienten. Terapeuten tilbyder en tilpas genkendelig tilknytningskontakt, som samtidig er noget anderledes end den, klienten tidligere erfarede.

Dette skaber muligheden for udvikling af nye neurale netværk hos klienten. Terapi beskrives i denne forståelse som ”et forsøg på at opbygge nye erindringer senere i livet, når det ikke blev succesfuldt gennemført på et tidligere tidspunkt.

Det er en såkaldt ”erindring fra fremtiden”, et mønster som indeholder tanken ”jeg kan overleve disse følelser” og den regulering er lige om hjørnet” (Cozolino 2006).

Den chilenske biolog Humberto Maturana beskriver kvaliteten af relationer mellem menne-

8

sker som helt afgørende for, hvad der kan ske af erkendelse hos deltagerne i en given relation.

Han definerer forskellen på tolerance og respekt som forskellen på at udskyde og kortvarigt suspendere afvisning og nedgørelse af andre og det at være indstillet på at lytte til de andre, at anerkende de andres virkeligheder og at acceptere disse andre virkeligheder som fuldt legitime.

Videre, at det er respekten for andres virkeligheder, der sætter os i stand til at vurdere dem passende og at handle bevidst i forhold hertil.

Senere bruger Maturana begrebet kærlighed til at beskrive denne måde at relatere sig til andre på, som ikke indskrænker, filtrerer eller fordrejer deres virkelighed, men danner den anden som en legitim anden i sameksistens med os selv. I kærligheden bliver den andens legitimitet en selvfølgelighed, vi bliver til som lige, i og med at vi bliver set af hinanden. I dette kærlighedens rum transcenderes ensomheden, og den anden gives eksistens (Maturana & Pöerksen 2011). Dette kærlighedsbegreb rækker ud over blot og bar empati og indebærer en aktiv rækken ud gennem denne gensidige genkendelse.

Neutralitet og affektregulering Når man arbejder kærligt terapeutisk med et andet menneskes forståelse af sig selv og skal kunne manøvrere i dette felt af såvel egne som den andens emotionelle impulser, bliver det gamle psykoanalytiske begreb neutralitet og det at kunne være i en neutral opmærksomhed i forhold til at kunne skelne, hvad der er hvad i det relationelle rum, af afgørende vigtighed. Denne evne til rummelighed skal trænes kontinuerligt: ”Det drejer sig om at være tilstedeværende fra øjeblik til øjeblik. Man flytter opmærksomheden fra indholdet til den del af bevidstheden, som neutralt, det vil sige ikke-vurderende, iagttager indholdet. Det vil sige jeg hjælper mine studerende til at kunne være ikke-vurderende ved at træne dem i ikke at fortabe sig i selve indholdet af alt det der sker i terapien, for derimod Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

at kunne rumme det og lade det være i bevægelse. Hermed får vi nemlig friheden til at adskille de forskellige elementer, som er i bevægelse i os, når vi sidder over for andre mennesker i en terapeutisk sammenhæng eller i forbindelse med udviklingsprocesser af anden art” (Eva Hildebrand i Mikkelsen 2011).

skrive her. Han påviser, at 40-50 % af en given befolkning er utrygt tilknyttet og har et tilknytningsmønster, som er enten afvisende, ambivalent eller kaotisk i sin struktur. I en sådan

Her tales om nærvær som selve kernen i den terapeutiske proces. En proces som handler om at være empatisk til stede også i forhold til sig selv som terapeut. Terapeuten skal kunne huske og mærke sine egne emotionelle tilstande for at turde/kunne være nærværende til stede i en fordybende kontakt til det andet menneske. Et tilstedevær, som giver klienten mulighed for at øve og lære at kunne regulere egne indre spændingstilstande. Processen gør det muligt for klienten at opleve, at relationer til andre mennesker kan være udholdelige og eventuelt i løbet af processen forandre sig til givende relationer.

Schore beskriver, hvordan udviklingen af en moden evne til affektregulering hviler på evnen til at kunne udnytte en naturlig dialektik mellem autoregulering og relationel regulering. Graden af internalisering af en stabil og sikker relationel tilknytning i de tidlige år definerer vigtige aspekter af hjernens struktur, særligt i den højre hjernehalvdel, hvor processering af emotioner finder sted (Schore 2003a, 2003b). Det betyder, at børn med usikre tidlige tilknytningsrelationer præget af undvigelse, ambivalens og forvirring har svært ved at få skabt en stabil og sikker indre sammenhæng. Disse børns reaktionsmønstre i forbindelse med relationel nærhed vil være præget af henholdsvis afvisning, ambivalens eller forvirring/desorganisering og vil spille sig ud foran og med terapeuten.

Nye erfaringer med tilknytning Bowlby opererer med fire forskellige tilknytningsmønstre, som det vil føre for vidt at bePsykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Tove R. Hensen: Skytsengel. Papirrivning 2011.

9

TEMA: EMPATI

proces bliver det terapeutens arbejde at forstå, hvilken type utryg tilknytning klienten udtrykker i forhold til ham. For at klientens neurale fyringsmønster ikke virker for forstyrrende på terapeutens hjerne, er det vigtigt, at terapeuten kender sin egen tilknytningshistorie. Terapeuten mærker klientens følelsestilstand i sig selv. Han mærker den følelseskvalitet, som er i klientens følelser, og mærker, hvilke dele af hans eget tilknytningsmønster dette aktiverer. Ved at terapeuten flytter opmærksomheden til en empatisk følelseskvalitet i sig selv, bliver det muligt for klienten at blive mødt med en alternativ relation. Herved skabes en ny synaptisk skabelon i klientens hjerne. Denne skabelon indeholder den utrygge tilknytning med en tryg respons.

Ved at terapeuten er neutralt til stede som psykobiologisk regulator, får klienten mulighed for at opleve denne mangel på sammenhæng, stabilitet og ro og samtidig få nye erfaringer med, at det er muligt at være i en nær relation uden at skulle reagere med afvisning, kaos eller ambivalens. Gennem dette dobbelte fokus får klienten mulighed for at låne terapeutens emotionelle selvregulering i mødet med terapeutens selvregulering af klientens følelser.

Det er en fælles proces, som ikke kan siges at have sit udspring hos enten terapeuten eller klienten, men er en ko-kreativ proces uden begyndelse eller ende. Philip Bromberg udtrykker det således: “Ko-kreativitet handler hverken om et bestemt antal trin eller om et endemål. Snarere handler det om, at hvor to individer gensidigt engagerer sig i en kommunikativ udveksling med hinanden, vil den måde, de er sammen på, samværets dynamik og retning være ukendt og vil emergere fra deres fælles regulering. Mens vi kan se på en udveksling som allerede har fundet sted og lave en fortælling, et narrativ om hvad der skete, må vi indse at der ikke var noget narrativ, ikke var nogen grundtegning som

10

strukturerede udvekslingen før eller endog mens den fandt sted” (Bromberg 2011 s.7). Vi er med andre ord som terapeuter paradoksalt henvist til at bevæge os i dette felt af ko-kreativitet, med nærvær som redskab og med vores viden om kærlighedens betydning for den andens oplevelse af legitimitet og tilstedeværelse som medmenneske i rummet, uden at diktere.

Skabelse af kontekst At skabe de terapeutiske omstændigheder, som skal til for rent faktisk at gøre en forskel, kræver en grundlæggende ydmyg forståelse af klientens tilknytningsform, som den udspiller sig her og nu i relationen, og en viden om, hvad forskellige former for tilknytning har af konsekvenser. Man arbejder her ud fra en viden om, at man som behandler kan blive en ny kontekst for klienten, men at dette er en form for selvregulerende proces, som man dybest set ikke har mulighed for at styre. Det er skabelsen af en kontekst, i hvilken behandlerens emotionelle stabilitet og selvregulering og terapeutens hjernes evne til en sundere tilknytning bevidst bruges til at skabe en struktur, hvor klientens hjerne og neurale netværk lærer af terapeutens hjerne. På denne måde tilbyder man en positiv doublebind, en tilknytningsform som accepterer den andens tilknytning, samtidig med at den tilbyder nogle nye elementer.

Når man arbejder ud fra dette grundlag, tilbyder man ikke tryg tilknytning i traditionel forstand, for den vil for mange tilknytningsforstyrrede klienter på grund af deres reelle erfaringer opleves skræmmende og dermed uønsket. Man skal acceptere klientens virkelighed og reaktion og forstå den som en konstruktiv overlevelsesstrategi ud fra de destruktive omstændigheder, samtidig med at man tilbyder nogle nye elementer, hvorved en reel og måske sundere tilknytningsform kan komme til stede i deres følelser og i deres hjerner. Dette gøres ved nænsomt at udvise et Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

målrettet stabilt og konstant andet mønster for tilknytning i relationen. Ved at det nye mønster aktiveres igen og igen, kan der skabes et stabilt nyt tilknytningsmønster i klientens hjerne. Det bliver på denne baggrund muligt at sige, at fortiden kan laves om, at det aldrig er for sent at få en lykkelig barndom.

Ny forståelse Vi anser det for en stor hjælp, at vi nu får tilbudt så nuanceret en forståelse af tilknytningsmønstrenes betydning, som neuropsykologien tilbyder. Det understøtter den efterfølgende vigtige samtale om, hvad denne nye forståelse får af betydning for, hvilken træning terapeuter har brug for. Den må indeholde undervisning i at genkende og forstå affektive tilstande hos klienter såvel som hos terapeuten selv. Dette kunne for eksempel trænes ved hjælp af meditation. En meditativ træning i nærvær og neutralitet, hvor man fra øjeblik til øjeblik er udømmende kærligt til stede for de tilstande, som bevæger sig gennem ens sind: herved opnås den pause, som gør det muligt at flytte opmærksomheden til en empatisk tilstand i terapeuten selv.

Litteratur

Bowlby, JC: Attachment and Loss I: Attachment. Hogarth Press, London 1969.

Broberg, A m.fl.: Tilknytningsteori. Hans Reitzels Forlag 2008.

Bromberg, PM: The Shadow of the Tsunami. Routledge, New York 2011.

Cozolino, L: The Neuroscience of Human Relationships.

Norton Books, New York 2006.

Gabbard, GO & Wilkinson S: Borderlinebehandling og modoverføring. Hans Reitzels Forlag 1996.

Hagelquist, JØ: Mentalisering i mødet med udsatte børn.

Hans Reitzels Forlag 2011.

Iacoboni, M: Mirroring People. New York 2008.

Jensen, Helle m.fl.: Empati – det der holder verden sammen.

Rosinante 2008.

Killén, K: Omsorgssvigt er alles ansvar. Kommuneforlaget, Oslo 1991.

Larson, NR: What does ”Love” have to do with Therapy?

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

15th Annual U.S. Psychiatric Mental Health Congress 2002.

Lewis, T, Amini, F & Lannon, R: A General Theory of Love.

Random House, New York 2001.

Maturana, HR & Pöerksen, B: Fra væren til handlen. Mindspace 2011.

Mikkelsen, T & Møller, M: Den kreative kraft i innovationsledelse. Dansk Psykologisk Forlag 2010.

Schore, A: Affect Dysregulation and Disorders of the Self.

Lawrence Erlbaum, New York 2003a.

Schore, A: Affect Regulation and the Repair of the Self.

Lawrence Erlbaum, New York 2003b.

Siegel, Daniel: Sindets tilblivelse og udvikling. Klim 2002.

Yalom, ID: The Yalom Reader: Selections from the Work of a Master Therapist and Storyteller. New York 1998.

Eva Hildebrand, MPF, godkendt som supervisor af Dansk Psykolog Forening. Uddannelsesleder på Hildebrand Instituttet, en terapeutisk uddannelse for professionelle, som arbejder med mennesker udsat for omsorgssvigt. Forfatter og medforfatter til flere bøger om behandling af mennesker udsat for omsorgssvigt og seksuelle overgreb.

Pernille Thorup, cand. psych., autoriseret psykolog. Lærer på Hildebrand Instituttet. Gennem mange år selvstændig privatpraktiserende psykolog.

Ledelses- og organisationskonsulent.

11

TEMA: EMPATI

EMPATI FRA KERNEN NÆRVÆR OG SANSNING

Af DAGMAR MØLLER KRISTENSEN Man kan ikke læse sig til at udøve empati fra kernen. Der ligger et dybt personligt arbejde bag evnen til at kunne udvise ægte professionel empati, hvor empatien omfatter alle de mennesker, man arbejder med, uden at man blander sig selv uhensigtsmæssigt ind i relationen.

Begreberne kernen og masken – som udtryk for henholdsvis indre balance og ubalance – er brugbare redskaber i forhold til at navigere i empatiprocessen.

Hovedfokus i artiklen er beskrivelsen af empatiprocessen og de udfordringer, den stiller den enkelte overfor.

Empati er en almenmenneskelig evne, vi alle kender, og empati er for mange en naturlig del af kontakten med andre mennesker. Empati er en evne, som forældre skal besidde i et vist mindstemål, for at børn kan udvikle sig sundt.

Opdagelsen af spejlneuronerne og de senere års hjerneforskning har dokumenteret det biologiske grundlag for empatien og den betydning, den empatiske kontakt mellem spædbarn og omsorgspersoner har for udviklingen af barnets sociale kompetencer og barnets evne til at udvikle empati.

At blive mødt med ægte empati har en stærk og positiv virkning. Det giver en følelse af at blive rummet og forstået, som kan gøre en stor forskel – både når vi møder den i almenmenneskelige og i professionelle sammenhænge.

12

Det er ofte mennesker med gode empatiske evner, der bliver tiltrukket af fag, hvor man arbejder med andre mennesker. Men at være empatisk i professionel sammenhæng kræver mere end at være et naturtalent, fordi empatien skal omfatte alle, man arbejder med, og den skal være renset for egne sym- og antipatier. Hermed er det allerede slået fast, at evnen til at udvise ægte empati i professionel sammenhæng skal trænes og udvikles, ligesom andre aspekter af ens faglighed.

Kernen og masken Begreberne om kernen og masken kan anvendes som redskaber til at arbejde med empatiprocessen, så den ikke bliver et abstrakt postulat, men en vigtig del af arbejdet med andre mennesker, som man skal forholde sig til i sin daglige praksis.

Kernen består af vores kvaliteter – både dem, vi kender, og dem, der ligger i kim. Vi har mulighed for at udtrykke og udvikle kvaliteterne livet igennem. Når vi er i kernen, er vi i indre balance med kontakt til vores følelser, og vores tanker er klare.

Masken er en betegnelse for at være i ubalance.

Følelserne forvrænges til emotioner (fx mindreværd, mereværd, irritation, skyld, jalousi, selvmedlidenhed), og tankerne bliver ’travle’ (kredsende) eller fastlåste. Det er vigtigt at understrege, at dette begreb om masken ikke kun svarer til det, vi i dagligsproget forstår ved en maske, nemlig at vi tager en maske/facade på.

At ryge ud i masken er som at miste fodfæste,

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

”Når jeg modtager empati, vokser jeg Indeni.” (Kursist).

at blive væltet. Det kan enten give sig udtryk i, at vi forsøger at lukke af eller hæmmer vores udtryk, så andre ikke får indblik i, hvad der sker i os, eller det kan give sig udtryk i, at vi overreagerer. Dvs. at være i masken også kan indebære, at vi slet ikke skjuler, hvad der foregår i os.

I vores livshistorie får vi oplevelser, som i større eller mindre grad forstyrrer vores kontakt med kernen og bevirker, at vi svinger mellem at være i kernen og i masken. Evnen til at kunne mærke kernen og masken samt evnen til at kunne bruge kernen og masken som redskaber beror på den kontakt, vi har med vores egen krop og sanser.

I det følgende skal vi se nærmere på kernen og masken i empatiprocessen. Ægte professionel empati Ægte professionel empati defineres her som evnen til ud fra medfølelse at leve sig ind i den andens følelser og forstå den andens perspektiv.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Der er således tale om både en følelsesmæssig og en kognitiv proces, hvor terapeuten er i stand til at leve sig ind i og forstå den andens følelser og tanker.1 Målet er, at klienten sanses og mødes, som vedkommende er.

Ordet ægte relaterer til terapeutens nærvær i kernen samt terapeutens evne til at arbejde med sine egne svingninger mellem kernen og masken, således at der er overensstemmelse mellem det, terapeuten siger (terapeutens menneskesyn og teori), og det, terapeuten gør.

Vi bruger betegnelsen ’professionel’, fordi det kræver stor selvindsigt og træning at kunne håndtere sine egne følelser i det tætte samspil med klienten. Opgaven er at bruge sine følelser 1 Definitionen er primært inspireret af Carl Rogers (19021987), der var ophavsmand til den ’klient-centrerede psykoterapi’, og af lærer i meditation og mindfulness Bob Moore (1928-2008).

13

TEMA: EMPATI

og tanker i kontakten med klienten, men uden at de forvrænges af terapeutens egne projektioner og blinde pletter.

Denne anvendelse af ordet ’professionel’ står i modsætning til den ofte anvendte brug af ordet, hvor ’professionel’ henviser til en objektiviserende holdning, hvor følelserne holdes ude af kontakten. Det sidste er en umulighed, eftersom følelser altid er med i det samspil, der foregår mellem mennesker.

Empati fra kernen Til illustration af empatiprocessen vil vi bruge et billede fra fysikken. I gamle dage var der uenighed om, hvad lys er. Nogle hævdede, at lys består af partikler, mens andre hævdede, lyset består af bølger.

Diskussionen ophørte, da Niels Bohr fandt frem til, at begge forklaringer var rigtige. Lyset er på én gang både partikel og bølge. Det samme gælder i empatiprocessen. Vi er en afgrænset enhed i os selv – med kernen som anker og retningsviser, men samtidig slipper vi os selv, idet vi tuner ind på den andens bølgelængde (foretager affektiv afstemning) og følger den anden (der opstår resonans).1 I empatiens bølge stiller man sig selv til rådighed for den anden. Man løfter sig over sine egne personlige sym- og antipatier og lever sig åbent og udømmende ind i den anden ved brugen af alle sine sanser.

Jeg følger den anden hele vejen ind i følelserne og tankerne – ’som om’ jeg var den anden.2 Men samtidig er det essentielt at bevare kontakten til sin egen kerne, som man bevæger sig ud fra og frit kan vende tilbage til. Kernen er det anker, som gør, at man ikke drukner i bølgen. ”Meditationen over begrebet empati gav mig et billede med varme gule og røde farver. Blade, som sad i lag på lag, og billedets navn er ’empatiens smukke blade’.

Jeg kan gå ind i bølgen i arbejdet med et andet menneske, og fordi jeg har arbejdet med mig selv, så har jeg friheden (vejen) til at finde tilbage til min egen kerne. Ikke til min maske, men netop til min kerne. Denne proces giver intuitionen mulighed for at komme frem, og samtidig mig selv mulighed for at give slip … for jeg vil vide præcis, hvad jeg skal gøre. Dette arbejde har jeg allerede gjort og kender den fornemmelse godt. Det er stort, når jeg kan mærke den ro og den fantastiske stærke fornemmelse i kroppen.” (Kursist).

14

14

Kontakten til kernen gør mig i stand til at bevare overblikket. Kernen er således også en retningsviser: Det er her i adskiltheden, man kan 1 Iflg. Stern (2004) indstiller vi os på den andens bølgelængde gennem ’affektiv afstemning’. I den empatiske indlevelse indgår resonans og aflæsning af den anden. ”Vores nervesystemer er konstrueret til at blive forstået af andres nervesystemer, således at vi kan opleve andre, som om det sker inden for deres hud såvel som inden for vores. En slags umiddelbar følelsesvej til den anden person er potentielt åben, og vi resonerer med og deltager i deres oplevelser og de i vores.” (side 92).

2 ’Som om’ er et centralt aspekt i Carl Rogers’ forståelse af empati, som understreger forskellen mellem at bevare sig selv i empatien og smelte sammen med den anden.

The state of empathy, or being empathic, is to perceive the internal frame of reference of another with accuracy and with the emotional components and meanings which pertain thereto as if one were the person, but without ever losing the ’as if’ condition.

Thus it means to sense the hurt or the pleasure of another as he senses it and to perceive the causes thereof as he perceives them, but without ever losing the recognition that it is as if I were hurt or pleased and so forth.

If this ‘as if’ quality is lost, then the state is one of identification.” Citat fra Rogers 1980, s.140.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

trække på al sin erfaring og viden om psykologiske sammenhænge. Det er her, de gode ideer kommer; intuitionen om hvad der er behov for i det givne øjeblik.

Samtidig møder jeg den anden med medfølelse.

Medfølelse er en kernekvalitet, i modsætning til medlidenhed, der er medfølelsens forvrængede modstykke. Medfølelsen – det åbne hjerte – er hele den atmosfære, som empatiprocessen foregår i. Medfølelsen er afgørende for, hvor dyb processen er. Jo dybere den professionelle er i sin kontakt med sig selv, jo dybere vil vedkommende være i stand til at indgå i processen med den anden.

Empatitrekanten Afbalanceringen af de indre poler er en vigtig nøgle til stabilisering af kontakten med kernen.

Mennesket indeholder en rigdom af kvaliteter, som enten tilhører den modtagende pol eller den aktive pol i os. Når det lykkes at få vores indre modsætninger til at samvirke i en naturlig komplementær proces, er vi i indre balance: Vi er i kernen. Når polerne går i spænding, mister vi balancen: Vi kommer ud i masken.3 Toppen af empatitrekanten i næste spalte viser løftet til kernen, hvor evnen til at åbne sig og skabe resonans med et andet menneske bliver komplementeret af evnen til afgrænsning i kernen. Klienten sanses og mødes, som vedkommende er – befriet for den professionelles projektioner og domme.

Der er mange faldgruber i empatiprocessen: Vi tør måske slet ikke at begive os ind i bølgen, 3 I arbejdet med empatibegrebet ud fra kernen og masken er Specular inspireret af Bob Moore, som var eksponent for, at terapeutens kontakt med sig selv er afgørende for den terapeutiske relation og for terapiens udfald. Bob Moore udarbejdede et detaljeret system af meditative og energetiske øvelser, der sigtede på at styrke terapeutens kontakt med sin egen kerne, bl.a. gennem afbalancering af de indre poler (fx styrke og sensitivitet; aktivitet og hvile; at give og at modtage). Desuden arbejdede han bevidst med træning af sanserne med de to mål at gøre sansningen dybere og mere objektiv.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Empati

Sympati/ Overinvolvering

Antipati/ Antipa Distancer istancering

eller vi kommer til at fortabe os i den eller helt drukne, så det ikke er muligt at komme tilbage til kernen. Vi drukner i bølgen, når indlevelsen i den anden aktiverer en af vore egne ubearbejdede problematikker.

De klienter, vi bringer med til supervision, er som regel de klienter, som har aktiveret en af vores indre forstyrrelser. Det kan fx være klienten, der føler sig alene og afmægtig, vi har vanskeligt ved at arbejde med. Vi føler måske, vi kører fast i terapien: Du bliver irriteret, eller tankerne bliver ved med at kredse om terapien, når du kommer hjem. I supervisionen opdager du, at du selv følte dig alene og afmægtig i nogle ganske bestemte nøglesituationer i din barndom. Disse følelser har du måske aldrig tidligere forbundet med din barndom, men de dukker op nu i kontakten med klienten.

Når vores egne indre forstyrrelser blandes ind i kontakten med klienten, kan vi miste balancen i empatiprocessen. Der sker en polarisering i enten overinvolvering eller distancering. Nogle mennesker har en tendens til overvejende at falde i den ene eller anden pol, men vi kan også svinge mellem de to yderpoler: Nogle af dem, vi arbejder med, distancerer vi os fra, mens vi overinvolverer os i andre. Det vil oftest have at gøre med personlig sympati og antipati.

15

TEMA: EMPATI

Problemet med både distancering og overinvolvering er, at vi ikke er til hjælp for de mennesker, vi arbejder med. Når vi selv er uhensigtsmæssigt indblandet, vil det skygge for evnen til at se klart i processen.

Polariseringen er heller ikke befordrende for os selv: Omkostningen ved distanceringen er, at den skaber en stivhed; vi er for meget i hovedet eller vores grænser er for stive, hvilket går ud over arbejdsglæden og følelsen af engagement. Problemet med den overinvolverende holdning er, at den dræner os for energi.

Som professionel hjælper er det helt essentielt at kunne mærke og ærligt vedstå sine egne svingninger mellem kernen og masken. Det er ikke emotionerne i sig selv, der er problemet, men derimod ubevidstheden om dem. At vedkende sig sin egen ’ramthed’ er en forudsætning for, at vi kan handle hensigtsmæssigt i situationen. Jo mere trænede vi er i at arbejde med forskellen mellem at være i kernen og i masken, jo lettere kan vi forlade emotionen igen og finde tilbage til kernen. Empatiprocessen kan her fortsætte uden problemer.

Nogle gange er det dog nødvendigt med et dybere personligt arbejde, før vi igen frit kan navigere i empatiprocessen i forhold til den pågældende person.

Nærvær og sansning Der er som nævnt flere arbejdspunkter i forhold til at udvise empati fra kernen: at være til rådighed for den anden, at løfte sig over sine egne personlige sym- og antipatier og at leve sig åbent ind i den anden ud fra en udømmende holdning. De nævnte områder hænger sammen, så det i praksis kan være van-

16

16

”Billedet afspejler den fornemmelse, jeg har af at hvile på en stor og bred bund af ’indre know-how’.

Min livserfaring og den indre spændvidde, jeg har, er stor og rummer mange forskelligartede oplevelser, som alle har præget mig. Jeg vil ikke undvære en eneste af dem – heller ikke de dyrt købte erfaringer. Netop de er særligt værdifulde. De gør, at jeg kan møde andre – og deres skævheder – med forståelse og en form for genkendelse.

Det er min bund. En solid bund. Og det er også et langt slør: et fint slør, der ingenting vejer, og som breder sig ud bag mig.

Empatien udfolder sig herfra. Den løfter sig op og danner en form for et øje. Det er en fortætning, der løfter sig over bunden og sløret og former to bløde ellipser. Det er ’Øjet, der ser klart og skarpt’ og det er ’Øjet, der holder kærligt øje’. I det øje bor empati.

Den kropslige fornemmelse af empati er, at det er: Fløjlsblødt – Varmt – Silketråde (sløret er meget stærkt, men også fint og let) – En omsluttende bølge – Vuggende.” (Kursist).

skeligt at adskille dem.1 Basis for hele empatiprocessen er evnen til at være til stede i nuet med hele sin opmærksomhed – et nærvær i krop og tanker: Hvad sker i den anden? Hvilke signaler sender den anden, og hvad betyder de?

Hvad sker der imellem jer? Hvad sker der i atmosfæren?

1 Der henvises til en uddybning af de nævnte arbejdspunkter i bogen Mød livet – fra kernen. 2007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

Hvad sker lige nu i dig selv? Hvad sker i din krop og i dine tanker? Mærker du uro i solar plexus? Hvad er det et signal om? Har du svært ved at bevare øjenkontakten? Hvad betyder det?

Alt det, der foregår lige nu og her, er vigtige signaler, som du skal bruge i empatiprocessen.

leve op til at udøve empati fra kernen aldrig vil ophøre. Netop det gør arbejdet med andre mennesker utroligt spændende og berigende. Processen kan altid fordybes, og sansningen af den anden kan altid detaljeres og skærpes.

Der er en dyb sammenhæng mellem nærvær og sensitivitet. Når vi kan være til stede i nuet – uden at være forudindtaget af fortidens oplevelser og uden at være optaget af fremtiden – er vores sensitivitet mere åben.

Litteratur: Bauer, J: Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner. Borgen 2006.

Moore Healing Association: Samtaler med Bob Moore. Forlaget Thank You 2011.

Rogers, C: A way of being. Boston: Houghton Mifflin 1980.

Haldrup, Anny, Dagmar Møller Kristensen og Hanne Thorup: Mød livet – fra kernen. Specular 2007.

Stern, D: Det nuværende øjeblik. I psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag 2004.

For at kunne opleve og mærke nuet, bruger vi vores sanser. Vi hører, ser, bruger følesans og vores evne til at sanse atmosfære. Det er denne evne til at sanse, som vi kan træne, så vi bliver bedre og bedre til at sanse – også ’det, der er usynligt for øjet’: "Jo bedre dine sanser er udviklet, jo mere opfanger du, også af det der ligger bag det, du umiddelbart ser og hører, f.eks. alle de små nonverbale signaler og stemmens betoning. Sansning er også at lytte ind i stilheden, ind i den atmosfære, der er omkring den anden, og i atmosfæren mellem jer. Jo mere nærværende og åben du er, jo mere information opsamler du om den anden.

Tegninger og tekst til tegninger er venligst udlånt af tre tidligere kursister, der har arbejdet med empati i forbindelse med Speculars 3-årige psykologiske efteruddannelse.

Din krop vil hjælpe dig i hele denne opsamling af viden, idet den fungerer som en slags resonansrum for den andens følelser. Via træning og opmærksomhed vil du kunne registrere kropslige sansninger, der ikke er udløst af dine personlige reaktioner, men derimod af det, der sker i den anden.

Sansning er altså ikke bare en én gang given evne. Sansning kan udvikles. Det kan både ske automatisk, efterhånden som du tilegner dig større og større erfaring, men sansning kan også udvikles ved bevidst og målrettet træning, så du efterhånden opnår dybere, mere detaljerede og objektive sansninger." 2 Empatiprocessen, som den er beskrevet her, er så krævende, at det personlige arbejde med at 2 ibid.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Dagmar Møller Kristensen, cand. psych., specialist i psykoterapi.

Privat psykologpraksis 1985-2012. Medindehaver af psykologvirksomheden Specular, der siden 1992 har forestået efteruddannelse af faggrupper, der arbejder med andre. Medforfatter af bogen: Mød livet – fra kernen.

17

TEMA: EMPATI

PAUSENS KRAFT

Om empati og dens fjende stress NÆRVÆRSPRAKSIS OG DOSERING Af MARIANNE AMMITZBØLL Som samfund har vi tekniske hjælpemidler og et netværk, så vi altid kan komme i kontakt, men tit mangler vi evnen til at nå hinanden, dvs. lytte til hinanden. Især er vores evne til empati meget ringe i forhold til store grupper af ældre, sindslidende, indvandrere og børn.

Vi lytter ikke til de ældre og deres behov – de unge i skolen får ikke redskaber til at lære at lytte til hinanden, til sig selv m.m., og en ulykkelig følge er mobning. Den politiske retorik går i spidsen for uempatisk kommunikation. Der mangler pauser i det offentlige rum. ’Dagens fugl’ og ’Dagens digt’ er røget ud.

Terapeutens redskab Empati er et af terapeutens vigtigste redskaber.

Det kan defineres som en udvidet bevidsthed, hvor evnen til sensitiv indlevelse er særligt stor.

Ord som medfølelse, vedholdenhed, gensidig respekt, mening, evne og tid til at lytte og til nysgerrigt nærvær beskriver kvaliteterne i empati.

Empati betyder at dele og opleve et andet menneskes følelser. Det er vores evne til at leve os ind i andre menneskers indre liv og derigennem forstå hinanden. Man deltager i kvaliteten af følelserne, men ikke i kvantiteten, siger Ralph Greenson i The Technique and Pratice of Psy-

18

choanalysis. For at forstå klienten sætter man klienten i forgrunden af sin bevidsthed og sig selv i baggrunden.

Pauser er forudsætning for empatiens udfoldelse. Den heling, der opstår ved at blive hørt/lyttet til på et dybt plan, nærer, heler og forandrer. En medarbejder på et hospice refererede, hvordan en dødssyg kvinde, som hun havde ført samtaler med og havde fået til at fortælle sin livshistorie, spontant udbrød: ”Du har reddet mit liv” – få dage før hun åndede ud. Hospice er en oase af tid i en verden, der savner pauser.

Religionsfilosoffen Martin Buber har i Jeg og du understreget det menneskelige mødes grundlæggende betydning for vores udvikling, og i det møde, som bygger på fuldstændig respekt for den andens personlige tilstedeværelse, har vi baggrunden for empatien.

Psykoanalytikeren D.W. Winnicott har lært os den store betydning af moderens ansigt – særligt i de tidlige måneder af barnets liv – som spejl for det lille nye væsen. Det vigtigste er, at moderen reflekterer barnets udtryk. Ellers vil barnet ikke opleve anerkendelse for, at det eksisterer.

Psykiateren Daniel Sterns videooptagelser af

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

interaktionen mellem forældre og barn demonstrerer, at de vigtigste øjeblikke mellem forældre og barn er dér, hvor barnets følelser mødes med empati og accept og gengældes i den proces, han kalder attunement. Dvs. hvor moderen eller faderen reflekterer barnet. Og omvendt: når det ikke lykkes, får det enorme omkostninger for barnet.

Hvis ikke barnets følelsesudtryk for nydelse, ked-af-det-hed, ubehag, behov for tryghed etc. mødes, vil barnet efterhånden undgå at udtrykke disse følelser, og når vi ikke mødes og spejles, nærer det udviklingen af det falske selv.

Empati og nærvær Det er en selvfølge, at vi forventer empati i enhver god terapeut/klient-relation, men hvad kræver dette nærvær konkret af terapeuten?

Vi forudsætter egenterapi og supervision hos en aktiv psykoterapeut, men vi bør også betone værdien af en nærværspraksis – dvs. en eller anden form for vedvarende arbejde med sig selv, fx en meditation, en kropslig eller spirituel praksis. At arbejde med sine drømme, sin kreativitet, sit forhold til naturen. Det er en selvfølge i den transpersonlige psykoterapi.

Empati er noget som skal – og kan – læres. Det kræver træning at kunne se, bekræfte og rumme en andens behov og anerkende dem uden nødvendigvis at opfylde dem.

Stress påvirker Det er afgørende at forstå, hvordan vores følelsesmæssige intelligens og evne til empati påvirkes under stress. Især når man er ramt af længerevarende stress, kan det være svært selv at mærke, om man er i stand til at udføre sit arbejde som psykoterapeut, eller om man bør aflyse dagens eller ugens klienter. Men det er vigtigt at vide.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Marianne Ammitzbøll: Empati med Japan. Collageserie i anledning af tsunamien i Japan den 11. marts 2011. Foto: Christina Yhman Kaarsberg.

19

19

TEMA: EMPATI

Det har den elementære fysiologiske forklaring, at kemien i kroppen nedsætter evnen til at vurdere sig selv under stress. Stress medfører en række biokemiske reaktioner i hjernen, startende i den ældste del af hjernen i det limbiske system – mekanismer, der dels er knyttet til vores overlevelse og bruges i kamp-flugt-reaktioner og dels findes i ro-hvile-systemet.

Cellerne i kroppen påvirkes af processer, der er energisamlende og opbyggende – eller tværtimod energispredende og -nedbrydende. Disse forløb veksler, afbrydes og afbalanceres gennem systemets indre feedback-mekanismer, og det er disse fint regulerende mekanismer i kroppen, der destabiliseres under stress, forklarer Johan Beck-Friis i När Orfeus vände sig om. En bok om depression som förlorad självaktning.

Kortvarig stress er ikke noget problem for kroppens homeostase. Det store problem er den længerevarende eller kroniske stress, fordi balancen mellem de forskellige hormoner og deres funktion bliver ’syg’. Nogle stoffer er der for meget af, andre er der for lidt af, og det betyder naturligvis, at kroppens processer blokeres.

Der skal kort sagt være balance i det autonome nervesystem mellem det sympatiske kampflugt-system og det parasympatiske ro-hvilesystem. De to systemer virker i modsat retning, og under stress vil det parasympatiske systems antistress-evne blive blokeret.

Nogle af de mest kendte hormoner eller signalsstoffer er cortisol og oxytocin. Når vi reagerer på en fare, udløses cortisol, der hæmmer andre kropslige funktioner, som fx fordøjelse og immunforsvar, i at fungere. Oxitocin udløses ved berøring, varme, mæthed.

Som billede på dynamikken i det autonome nervesystem kan man bruge et sultent barn, der

20

skriger. Her dominerer det sympatiske nervesystem (cortisol). Senere, når barnet er mæt, og roen sænker sig, tager det parasympatiske nervesystem over (oxytocin).

Sue Gerhardt siger i Why Love Matters. How Affection Shapes a Baby’s Brain, at stress-respons er så væsentlig en del af vores organismes reaktion på livet, at stress-ubalancer er skyld i en stor mængde fysiologiske og psykologiske lidelser, som gør os sårbare. Immunsystemet kan blive svækket og gøre sådanne klienter mere sårbare over for bl.a. inflammationslidelser, der kan være tale om posttraumatiske stressreaktioner PTSD, eller klienten kan lide af smerter fx i mave, hoved og underliv, det vi tidligere ville kalde for psykosomatiske lidelser.

At lytte fra hjertet Hvad kan vi lære af den døende kvinde, der tilsyneladende fandt frem til meningen med sit liv i sidste øjeblik? Hvad var det, hospice-sygeplejerskens empatiske tilstedeværelse gjorde for den døende?

Vi kan gætte på, at det hun gav var sin tid og fulde opmærksomhed. Måske var det første gang kvinden oplevede, at nogen lyttede til hende uden at dømme. Måske var det hjælperens fulde forståelse, der kunne få kvinden til at føle sig elsket.

Når vi lytter, lytter vi ofte ud fra vores egen agenda. Lige meget i hvilken anledning dømmer vi, evaluerer den anden, kommer med vores egen mening og målestok – kun afventende det øjeblik, hvor vi kan komme igennem med vores egen mening. Ofte behandler vi den, der taler, mere som en art modstander end som vores ven.

Kroppens signaler Hvordan undgår terapeuter så medfølelses-træthed? Hvad kan vi gøre for at forebygge følgerne Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

af at være så tæt på en andens traumer? Hvad gør vi med det, der kan sidde i kroppen efter en terapi – spændte skuldre, hovedpine, hjertebanken? For terapeuten er det et stort problem at lide af stress, fordi vores evne til empati falder under stress. Ligeledes falder vores evner til intelligent refleksion, og vores hukommelse bliver ringere.

Vi har set, at det er vigtigt kun at tage noget af det, klienten føler, ind – men ikke det hele, ikke for meget. I Getting our Bodies Back beskriver psykologen Christine Caldwell forskellige metoder til ’at få sin krop tilbage’ efter terapitimen.

Det handler ikke bare om at strække sig, gå en tur eller få god supervision, men om den måde vi er empatisk til stede med en klient. Vi kan dosere. Vi kan lære at skifte vores fokus fra klienten til rummet og tilbage til vores egen krop.

Skifte fokus fra den bevægelse klienten gør med sin hånd, tilbage til helheden etc. Bruge vores kropsbevidsthed til at fordybe vores vejrtrækning.

Det er afgørende at sørge for sin egen jordforbindelse midt i arbejdet med klientens historie.

Sørge for at kroppen ikke låser sig fast i en stilling.

Litteraturliste: Bang, Susanne: Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal 2002.

Beck-Friis, Johan: När Orfeus vände sig om. En bok om depression som förlorad självaktning. Natur och Kultur 2005.

Brodén, Margareta: Mor og barn i ingenmandsland. Intervention i spædbarnsperioden. Hans Reitzels Forlag 1992.

Brodén, Margareta: Graviditetens muligheder. Akademisk Forlag 2004.

Boorstein, Seymour (ed): Transpersonal Psychotherapy.

Science and Behavior Books, Inc. 1980.

Brady, Mark (ed.): The Wisdom of Listening. Wisdom Publ.

2003.

Caldwell, Christine: Getting our Bodies Back. Recovery, Healing and Transformation through Body-Centered Psychotherapy. Shambala 1996.

Frankl, Viktor E: Psykologi og eksistens. Gyldendal 1967.

Gerhardt, Sue: Kærlighed gør en forskel. Kærlige følelser former barnets hjerne. Dansk Psykologisk Forlag 2011.

Greenson, Ralph R: The Technique and Pratice of Psychoanalysis. International Universities Press 1967.

Rothschild, Babette: Help for the Helper: The Mind and Body of Compassion Fatigue, Vicarious Trauma and Burnout. W.W. Norton 2006.

Smith, Rodney: Lessons from the Dying. Wisdom Publ.

1998.

Uvnäs Moberg, Kerstin: Afspænding, ro og berøring. Om oxytocins helbredende virkning i kroppen. Akademisk Forlag 2006.

Winnicott, Donald W: Den skapande impulsen. Psykoanalytiska skrifter i urval av Arne Jemstedt. Natur och Kultur 1993.

Vi skal lære at tolke kroppens signaler, være empatiske over for os selv. Også meditation og fx mindful-bevægelse som Qigong kan forebygge, skabe tiltrængte pauser og helbrede, når skaden er sket.

Hospicesygeplejersken var i stand til – i en helt afgørende fase – at være sammen med den døende og virkelig mærke og mætte den døendes behov. Princippet er lige så vigtigt for den endnu levende terapeut: at lytte indad og nære sine egne behov i en nærværspraksis.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Marianne Ammitzbøll, M.A., MPF. Uddannet på Institute of Transpersonal Psychology, Californien og arbejder med individuelle klienter i junginspireret drømmeanalyse med hypnose og symboldrama i en integrativ visualiserings psykoterapi. Uddannet Qigong lærer og underviser grupper og enkeltpersoner i Zhineng Qigong og meditation. Autoriseret ergoterapeut.

21

TEMA: EMPATI

NARCISSISTISK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MANGEL PÅ EMPATI Af METTE GLARGAARD ANDERSEN Narcissisme er vi alle født med, og den er som udgangspunkt sund. Vi fødes alle med en god portion selvoptagethed, som efterhånden justeres, så vi kan fungere i samfundet omkring os. Alt hvad vi gør, gør vi af egoistiske årsager – enten fordi det giver os en rar følelse, eller fordi det er velkendt for os. Selv Mother Teresa gjorde det, hun gjorde, fordi det gav hende mening i livet, og hun kunne lide at være og gøre det, hun var og gjorde.

“

Han mener ikke, at han gør noget forkert, og selv når han bryder loven, tror han selv på, at det er ok, og at han må gøre det, fordi han er speciel. Han kan sagtens vise noget, der ligner empati, og han tror – igen – selv på, at han vitterligt er empatisk og indfølende.

Der hvor det kan blive problematisk er, når vi bliver egoistiske. Egoistisk betyder, at vi gør noget for os selv på andres bekostning. Vi får, hvad vi vil have, men der er nogle andre, som må undvære eller lide, for at vi kan få det.

Narcissisten er egoist. Han tror på sin egen overlegenhed i så høj grad, at han mener, at han fortjener alt mere end andre. Han bruger mennesker for at opnå noget for sig selv uden at blinke og bliver rasende, hvis nogen stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i det.

DSM-V Narcissisme findes ikke som diagnose i det internationale diagnosesystem, ICD-10. Men den er med som personlighedsforstyrrelse i USAs diagnosesystem, DSM-V. Jeg kan ikke diagnosticere – alt hvad jeg ved om narcissisme er empirisk, fra bøger, fra nettet og samtaler med amerikanere, som har oplevet narcissisme. Fordi det i USA er en diagnose, er amerikanerne gode til at sætte ord på deres op-

22

levelser og pege på, hvad det lige præcis er, der definerer narcissisten.

Her er ni kriterier – hvis en person besidder fem ud af ni kriterier, er personen narcissist ifølge det amerikanske diagnosesystem: •

•

•

•

•

• •

Føler sig grandios og vigtig. For eksempel overdrives bedrifter og talenter i en grad, så det tangerer løgn. Personen forventer og forlanger at blive anerkendt som overlegen uden at blive sammenlignet med sine bedrifter.

Er besat af fantasier om ubegrænset succes, berømmelse, magt og almagt, uforlignelig intellekt eller skønhed, seksuel perfektion og ubegrænset kærlighed og lidenskab.

Er helt overbevist om, at han/hun er unik, og fordi personen er så speciel, kan vedkommende kun forstås af og vil kun samarbejde med eller betjenes af andre specielle og unikke personer.

Forlanger ubegrænset beundring, smiger, opmærksomhed og bekræftelse. Eller når det ikke lader sig gøre: at være frygtet og berygtet.

Føler sig i sin gode ret til alt. Forventer urealistisk eller prioriteret behandling. Forlanger fuldstændig og automatisk forventningsindfrielse.

Er interpersonligt udnyttende – udnytter for eksempel gerne andre for at opnå sine mål.

Mangler empati. Er ude af stand til eller uvillig til at identificere sig med eller anerkende andres følelser.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

• •

Er konstant misundelig på andre (men ser det ikke selv) og tror fuldt og fast på, at andre er misundelige på ham/hende.

Arrogant og har en hovmodig adfærd og indstilling kombineret med raseri, når han/ hun bliver frustreret, modsagt eller konfronteret.

Narcissisme kontra psykopati Et af problemerne – og det skriver jeg helt for egen regning, for jeg er ikke uddannet psykiater – ved at narcissisme ikke er med i det internationale diagnosesystem er, at det er meget svært for professionelle at opdage og genkende mennesker med denne forstyrrelse. I Danmark snakker vi meget om den psykopatiske personlighedsforstyrrelse (som vist nu hedder dyssocial personlighedsforstyrrelse), og et af kendetegnene ved den er, at psykopaten iskoldt og beregnende udnytter og straffer andre. Psykopaten er bevidst om, at det han gør er forkert i samfundets øjne, men han vælger at gøre det alligevel. Han har ingen empati, og han vil ikke vise det blot for at tækkes de underlegne væsner, som andre er.

Her er narcissisten anderledes. Han tror selv på, at han gør det rigtige. Han mener ikke, at han gør noget forkert, og selv når han bryder loven, tror han selv på, at det er ok, og at han må gøre det, fordi han er speciel. Han kan sagtens vise noget, der ligner empati, og han tror – igen – selv på, at han vitterligt er empatisk og indfølende.

Han er med andre ord ikke iskold og beregnende. Det er noget af det, der gør, at han er svær at 'opdage', og det er i øvrigt også noget af det, der gør det så forbandet svært at være barn af en narcissist. Man bliver aldrig støttet i følelsen af, at der er noget galt. Alt er, lige som det skal være, er det signal, vi får fra den narcissistiske forælder – og som barn stoler vi 110 procent på vores forældre og bliver kun støttet i, at vi har ret i, at noget er galt, hvis vores forældre enten siger det direkte – for eksempel ved at sige Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Caravaggio (1571-1610): Narcissus, 1608-10

undskyld – eller når barnet kan mærke, at den voksne er usikker på sig selv – og det er narcissisten næsten aldrig.

Narcissistisk forsyning Vi søger alle efter positive signaler fra folk omkring os. Signalerne styrker visse adfærdsmønstre hos os. Der er ikke noget specielt eller forkert i det faktum, at narcissister gør det samme.

Men der er to store forskelle mellem den narcissistiske og den sunde personlighed.

Den første forskel er kvantitativ. Den normale person vil kunne byde velkommen til en moderat mængde opmærksomhed – verbal og nonverbal – i form af bekræftelse, godkendelse eller beundring. For meget opmærksomhed kan dog blive opfattet som besværlig og undgås af

23

John Wilhelm Waterhouse (1849-1917): Echo and Narcissus, 1903

mange. Destruktiv og negativ kritik forsøges ofte helt undgået.

Narcissisten derimod svarer mentalt til en alkoholiker. Han er umættelig. Han leder hele sin adfærd, i virkeligheden sit liv, imod at få disse behagelige godbidder af opmærksomhed. Han indlejrer dem i et sammenhængende, fuldstændig partisk billede af sig selv. Han bruger dem til at regulere sin følelse af selvværd og selvtillid.

Ligesom alkoholikeren reagerer på ikke at få sin alkohol, reagerer narcissisten på ikke at få opmærksomhed – hvad enten den er positiv eller negativ. Han bliver rastløs, irritabel og går i gang med at arrangere, hvordan han kan få 'sit fix'. Om det så bare er at sætte sig på et lokalt værtshus og underholde de tilstedeværende, så kan det give et midlertidigt 'forsyningsfix'.

Ved hjælp af en konstant interesse fra andre projicerer han en fiktiv version af sig selv ud til andre, kendt som 'det falske selv'. Det falske selv skal forestille at være alt, hvad narcissisten i virkeligheden ikke er bag facaden: alvidende, almægtig, charmerende, intelligent, rig, omsorgsfuld eller med gode forbindelser.

Narcissisten høster reaktioner på dette projice-

24

rede billede fra familiemedlemmer, venner, kollegaer, naboer og samarbejdspartnere. Penge, komplimenter, en positiv kritik, en optræden i medierne eller en seksuel erobring bliver alle omregnet til samme valuta i narcissistens sind.

Denne valuta kaldes den narcissistiske forsyning.

Den primære narcissistiske forsyning er opmærksomhed. Det kan være både på den offentlige måde (berømt eller berygtet) og den private, interpersonelle måde (tilbedelse, smiger, bifald, frygt, frastødning). Det er vigtigt at forstå, at opmærksomhed af enhver art – positiv eller negativ – udgør narcissistisk forsyning. At være berygtet/frygtet er lige så efterspurgt som berømmelse/beundring, idet berygtet giver lige så meget opmærksomhed som positiv – og i visse mediesammenhænge endda mere.

Når narcissisten viser empati, er det, fordi han mener, at han kan få noget ud af det – en eller anden form for narcissistisk forsyning.

Positiv eller negativ opmærksomhed Narcissisten bliver ofte sammenlignet med vampyren – for ligesom vampyren er afhængig af blod, er narcissisten afhængig af narcissistisk forsyning: opmærksomhed. Kan han få den positive feedback fra sine omgivelser, er det godt, Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Myten om Narcissus og Echo fra den klassiske græske mytologi fortæller om to længselsfulde unge, der aldrig kan opnå gengældt kærlighed.

Den unge mand, Narcissus, er så optaget af sin egen skønhed, at han afviser den ulykkeligt forelskede skovnymfe Echo, der på grund af sin manglende stemme ikke kan tage kontakt til Narcissus. Hun forsøger at vise ham sine følelser, men han skubber hende væk.

Echo svinder hen af længsel efter ham, og guderne straffer Narcissus med nemesis. Han oplever, at han kun kan elske én person, nemlig sig selv. Han forelsker sig i sit eget spejlbillede i søens vand, men hver gang han erotisk drages mod dette billede, opløses det af hans egen handling.

men det er lige så fint med negativ feedback – altså frygt eller afsky.

Det virker, som om narcissisten hele tiden har brug for at blive defineret af omgivelserne, og deres feedback definerer ham som person. Det gør, at han får følelsen af, hvem han er, og kan tage udgangspunkt i det for at skaffe sig mere narcissistisk forsyning. Dette har ledt til, at man i USA taler om, at narcissisten har voldsomt lavt selvværd – nærmest ikke eksisterende. Når vi ikke har selvværd, ved vi ikke, hvem vi er.

Narcissisten er derfor nødt til at handle for at mærke, hvem han er, og den feedback, han får på sine handlinger, tegner et billede for ham af, hvem han er, som han kan handle ud fra. Det bliver en ond cirkel.

Narcissisten er i samme diagnosekategori som sociopaten, der er kendt som 'den sociale kamæleon', og det er af den grund, at eksperter i USA diskuterer, om det i virkeligheden er uhensigtsmæssigt at forsøge sig med psykoterapi med narcissister. De vil der lære nye veje til at forføre deres ofre og skaffe sig den narcissistiske forsyning – terapien bliver en slags kompetenceudvikling og ikke en egentlig helbredelse. Det betyder, at de kan nå at gøre mere skade i nære relationer, fordi de kan skabe en falsk tryghed i længere tid og gøre modparten mere sårbar.

Narcissistisk raseri Hvis reaktionerne – beundring, opmærksomhed, frygt, respekt, bifald, bekræftelse – ikke kommer, kræver narcissisten det af dem eller vender dem ryggen.

Her kan man opleve det, der kaldes 'det narcissistiske raseri' – et raseri, der har til formål at Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

tvinge/presse omgivelserne til at levere forsyningerne. Det narcissistiske raseri er altid helt ude af proportioner i forhold til situationen og kan ende med voldelige overgreb. Under et narcissistisk raserianfald er det ikke muligt at få kontakt til narcissisten og tale ham til ro. Forsøg på dette vil som oftest provokere en endnu voldsommere reaktion.

Narcissistisk adfærd Her får du nogle konkrete eksempler på narcissistisk opførsel. Narcissisten er her for nemheds skyld beskrevet med et N, da der jo både kan være tale om bekendte, chefer, forældre og partnere. Måske kan du genkende noget af det fra en N i dit eget liv og på den måde få vished for, at din fornemmelse af, at der var noget galt, er helt rigtig.

Når du taler med N om dit liv, så afleder han/ ► hun ved at begynde at snakke om sig selv. ► Når du taler med N om dine følelser, så får han/hun vendt det til at handle om hans/hendes egne og lyder endda, som om det er en konkurrence om, hvem der har det værst. ► Din N er misundelig på dig, når nogen viser dig opmærksomhed eller omtaler dig. ► Din N mangler ægte empati, altså evnen til at sætte sig ind i, hvordan det er at være dig. ► Din N fejler i den grad i forhold til at vise et følelsesmæssigt engagement for dig, og du kan derfor blandt andet komme i tvivl om, hvorvidt din N virkelig elsker dig. Vi kan aldrig komme til at få vished for, om vi virkelig er elsket af vores N, for vi er ikke inde i dem og kan vurdere, om det er kærlighed eller strategi. Vi må leve med tvivlen og håbe på det bedste. ► Når din N gør noget godt for dig, så er det tvingende nødvendigt, at andre skal vide det –

25

TEMA: EMPATI

“

Flere steder kaldes denne form for invasiv kontakt for følelsesmæssig incest, og det beskriver vældigt godt de følelser og ikke mindst de konsekvenser, ofrene står med.

hvis du ikke siger det, skal din N nok sørge for at fortælle omgivelserne om det ► Sker der noget slemt i dit liv, vil din N være mest optaget af, hvordan det kommer til at påvirke ham/hende. ► Din N benægter sine egne følelser, vil ikke tale om dem. Afviser at tale om visse ting, fx hvordan du bliver påvirket af hans/hendes opførsel. ► Din N skyder skylden på dig og andre for det dårlige, der sker i livet, og nægter at tage ansvar for sit eget liv. ► Din N kan bære nag i mange, mange år. ► Du kan opleve, at din N opfatter dig som en tjener på mange punkter – uanset om din N har været en forælder eller er en, du har mødt i dit voksenliv. Du skal opfylde deres behov, sørge for at opvarte eller betjene dem, og hvis du nægter, får du ”efter alt hvad jeg har gjort for dig”talen. ► På arbejdspladsen eller i parforholdet: Din N roser dig til skyerne i starten, men senere hagler kritikken ned over dig med jævne mellemrum, inklusive ”Jeg kan ikke forstå det, du er da ellers så klog/sød/dygtig/indsigtsfuld.” ► I barndommen: Hvis du er enebarn, vil din N skifte mellem at rose dig til skyerne, sætte dig op på en piedestal – og nedgøre dig, gøre dig forkert og give dig dårlig samvittighed. ► Hvis du har søskende, kan du opleve, at et barn i familien ikke kan gøre noget forkert, mens et andet er det sorte får og ikke kan gøre noget rigtigt. ► Du føler ofte afmagt, når du er sammen med din N – uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad det handler om. ► Din N opfører sig, som om verden drejer sig om hende/ham – det burde den i det mindste.

En vits om narcissisten er den klassiske el-pære vits: Hvor mange narcissister skal der til for at skifte en pære? En, han holder pæren, og verden drejer sig for ham.

26

► Du bliver behandlet, som om du er en forlængelse af din N, og ikke som om du er en selvstændig person. ► En N kan erklære, at han/hun synes, du er noget særligt – ganske kort tid efter at I har mødt hinanden og uden egentlig at kende dig. Du bliver måske smigret, men du skal passe på ikke at bide på krogen. ► En N kan sagtens bebrejde dig og give dig skylden for, at hun/han er syg, og at han/hun har besvær ud af et eller andet: ”Ja, nu har jeg jo sørget for det her, og det var så besværligt for mig, men det gør jeg selvfølgelig gerne, men du kunne nu godt lige …” eller ”Jeg får simpelthen sådan en hovedpine af, at du får mig til at råbe sådan af dig. Du kan ikke være det bekendt!” ► Kampen for at bevare din egen identitet i forholdet til en N holder aldrig op. Det er ikke sådan, at når du har kæmpet en tid, så har du slået din identitet fast, og så bliver den respekteret. ► En N spiller roller. Roller som passer til situationen og sørger for, at han/hun får mest mulig opmærksomhed ud af den. Hvis du er barn af en N, kan du måske huske fornemmelsen af, at du vidste at din N spillede skuespil over for andre mennesker. ► En N vil forsøge at kontrollere dine valg og vil blive fornærmet, hvis han/hun ikke får lov.

For han/hun ved jo bedst, hvad der er godt for dig og alle andre. ► Som barn skal du varetage og lytte til din N forælders følelsesliv. ► Du føler dig manipuleret af en N. ► Du føler ikke, at N sætter pris på, hvem du er, men kun på, hvad du gør. ► En N vil se dig som en konkurrent til den opmærksomhed, han/hun kan få. ► Du kan opleve at blive straffet med tavshed af en N – også i ganske lange perioder. ► En N vil ofte sige et og gøre noget helt andet.

Påpeger du det, bliver du enten nedgjort eller latterliggjort – eller det hele bliver simpelthen

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

benægtet. ► Du kan opleve, at hvis du har en N forælder, så gives gaver enten, når der er andre, der ser på, eller du får gaver, der kommer N til gode. Hvis du finder en kæreste og bruger meget tid sammen med ham/hende, vil din N forælder bliver vældig vred og ked af det og give dig skyldfølelse. ► En N forælder taler dårligt om alle søskende bag deres ryg til de andre søskende – men ikke altid The Golden Child. Del og hersk er mottoet. Hvis søskende ikke kan stå sammen, fordi N forælderen har splittet dem, er det nemmere at manipulere med dem. ► En N har svært ved at vise oprigtig glæde, når det går dig godt på job eller privat. Med mindre der er andre til stede, så bliver du rost til skyerne. ► En N vil forsøge at forme alliancer med dig mod andre, både i familien og på arbejdspladsen – Del og Hersk – så husk, at N sandsynligvis gør det samme med de andre, hvis du er et sted med en N på arbejdspladsen. ► En N hjælper aldrig og gør aldrig noget for nogen uden at gøre et stort nummer ud af, hvor stort et offer det var. Du får fornemmelsen af, at 'du skylder' noget, for det besvær N har haft.

Den narcissistiske klient Konklusionen må her være, at selvom vi i mange år har set mangel på empati som et af kendetegnene på den dyssociale gruppe af personlighedsforstyrrelser, så må vi med den narcissistiske personlighedstype erkende, at her kommer vi til kort og kan blive narret – både som fagperson og som pårørende. Flere steder kaldes denne form for invasiv kontakt for følelsesmæssig incest, og det beskriver vældigt godt de følelser og ikke mindst de konsekvenser, ofrene står med.

Vi er med narcissisten nødt til at kigge efter andre symptomer end den mangel på empati, som

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

er så tydelig hos psykopaten. Vi må være opmærksomme på den narcissistiske klients forsøg på at danne alliancer tidligt i kontakten. Vi vil som psykoterapeuter opleve, at klienten taler til vores faglige stolthed, vores intellekt eller vores menneskelighed, og er vi ikke på vagt, risikerer vi – for eksempel i en parterapi – at gentage den krænkelse, som den pårørende er udsat for.

Litteraturliste: American Psychiatric Association: DSM-V Development. http://www.dsm5.org/ProposedRevision/Pages/proposedrevision.aspx?rid=19.

Lowen, Alexander: Narcissism. Touchstone; Collier Books; ed edition, July 1, 1997.

Hotchkiss, Sandy: Why Is It Always About You?: The Seven Deadly Sins of Narcissism. Free Press July 22, 2003.

Brown, Nina: Children of the Self Absorbed, New Harbinger Publications; 2 edition, April 1, 2008.

Brown, Nina: Narcissistic parents (blog). http://narcissisticparents.blogspot.com.

Vaknin, Sam: Malignant Self Love - Narcissism Revisited.

Narcissus Publications, Czech Republic; Revised edition, July 2001.

Donaldson-Pressman, Stephanie: The Narcissistic Family: Diagnosis and Treatment. Jossey-Bass; 1 edition, July 9, 1997.

Mette Glargaard Andersen, MPF, forfatter og formidler. Opdagede for 5-6 år siden, at hendes far passede på diagnosen Narcissistic Personality Disorder, og har siden studeret og debatteret denne diagnose. I 2012 udkom: Poul Glargaards datter – om narcissisme, alkoholisme og overlevelse, Forlaget Grenen.

27

om

TEMA: EMPATI

SYMPATI OG NYSGERRIGHED i terapi EN PROBLEMATISERING Af ALLAN HOLMGREN Carl Rogers er et af de store gamle fyrtårne i klientcentreret terapi. Han er den betydeligste fortaler for begrebet empati i sin klientcentrerede psykoterapi. Måske er dette begreb ikke det bedste at anvende i alle sammenhænge. Måske lover dette begreb os for meget.

Når empati ikke kan være en terapeutisk grundkategori, hænger det bl.a. sammen med en pointe fra filosoffen Nietzsche fra slutningen af det forrige århundrede: “Alt er blevet til; der gives ingen evige kendsgerninger: på samme måde som der ingen absolutte sandheder gives.” (Nietzsche 1994, s. 27). Denne tankegang er fuldt på linje med, hvad den ældre Rogers skriver: “Der er en fuld erkendelse af, at vi aldrig vil have sikker viden [certain knowledge].” (Rogers 1985, s. 284, min oversættelse).

Hermed trækker Rogers på sin vis tæppet væk under sine egne (uhistoriske) humanistiske påstande og forholder sig med ydmyghed og beskedenhed i bestræbelserne på at efterspørge en mere human videnskab i modsætning til det, der foregår i den akademiske videnskab. Rogers svinger pisken: “Akademiske psykologer er generelt bange for enhver personlig involvering, der kunne skabe forandring i dem selv. De føler sig truede af begivenheder, som indebærer erfaringsbaseret læring, og har en tendens til at undgå dem.” (Ibid., s. 280, min oversættelse).

Hans ord gælder også mange danske nutidige akademikere (psykologer og psykiatere). De

28

kan højst svinge sig op til at tage et kursus i kognitiv terapi, som med sin manualpraksis og ekspertattitude ligger i forlængelse af det logisk positivistiske paradigmes regime.

Som jeg har forstået Rogers’ livsforløb, udviklede han sin klient- eller person-orienterede terapiform, da han havde oplevet nederlag både med psykoanalytisk praksis og med adfærdsterapiens ekspertposition. Han opgav teknikkerne, så at sige, og troede på det bedste i mennesker, på at man ved at lytte genuint, vise accept og empati, medfølelse, gjort på en ægte og medmenneskelig måde, hvor man udøver mindst mulig magt, kunne fremelske menneskers iboende selvhelbredende kræfter.

Terapi er ikke en generel praksis Jeg vil problematisere, at man både i den person/klient-orienterede og i andre terapiformer opstiller generelle kriterier som accept, empati og ægthed, uden at disse begreber sættes i relation til andre begreber, til problemer og til den kultur, hvori de ordineres som kur.

Ethvert begreb risikerer at få selvstændig, ja nærmest ontologisk, status, så snart det er sagt eller skrevet. Man glemmer let, at ethvert begreb indgår som en del af en diskurs, af en magt- og moraludøvelse. Ethvert begreb er historisk skabt. Også begrebet empati, der jo blot betyder medfølelse. Men man ved aldrig, hvad et andet menneske føler. Derfor er sympatibegrebet langt mere relevant end empatibegrebet.

Man kan føle sympati, men at bilde sig ind, at man forstår, risikerer at stoppe nysgerrigheden.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

Som Tina Dickow synger: Somewhere along the line you gave up askin’ When it got a little too complex But if you don’t question what has been Does it mean that you don’t care what’s coming next Ethvert begreb indeholder altid sin egen forskel (for nu at sige det lidt filosofisk kryptisk), sit eget konfliktuale (se Holmgren, 2007), sin egen med-sætning – ikke sin mod-sætning, for: Ethvert begreb udsiger samtidig, hvad det ikke siger. Denne tankegang har overordentlig stor klinisk relevans. En klient siger fx: “Jeg føler mig deprimeret.” I denne sætning ligger der alt det, som klienten ikke føler sig: fx glad, tilfreds og energisk. Vi ved ikke, hvad ’deprimeret’ betyder, og hvilken mening, der ligger gemt i dette kulturelle udtryk for en eller anden oplevet (fænomenologisk) tilstand. Klienten kan kun føle sig deprimeret, fordi han/hun kender til andre tilstande, har andre erfaringer og oplevelser med livet. Disse erfaringer bor så at sige i begrebet ’deprimeret’ og skal langsomt lirkes, lokkes og tales frem. På samme måde med fænomenet ensomhed. Ensomhed eksisterer kun, fordi man har erfaringer med, at livet kan være anderledes, kan være et liv med berigende fællesskaber.

Begreberne accept, empati og ægthed må dekonstrueres, holdes lidt ud fra livet, så vi ikke blot blindt og bevidstløst overgiver os til dem, for at man kan få en fornemmelse af den historiske og kulturelle karakter af, hvad vi taler om.

Det vigtige er ikke, om terapeuten føler/viser empati. Det vigtige er, om klienten føler sig accepteret og respekteret. I det øjeblik man beordrer empati, accept eller respekt, forsøger man at dressere det levede liv. Det afgørende må være, at terapeuten opfører sig på en sådan måde, at det er klienten, som accepterer og respekterer terapeuten. Accept og respekt kan man forsøge at vise efter bedste evne, men det er i sidste instans Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

CARL ROGERS 1902-1987

klienten (gæsten), som afgør, om det lykkes. Accept, empati og ægthed hører med til det, som den danske filosof Løgstrup kaldte de spontane livsytringer, og de kan aldrig beordres.

Empati kan forstås som en terapeutisk indstilling, men jeg foreslår, at man i stedet for taler om sympati som et mere ydmygt begreb. Når der er så meget tale om og fokus på empati, så det bl.a. gøres til genstand for dette temanummer i Psykoterapeuten, er det vel, fordi dette begreb ikke bare falder lige for som ’naturligt’. Og sagt mere skarpt: Fordi det er en illusion.

29

TEMA: EMPATI

FRIEDRICH NIETZSCHE 1844-1900

EMMANUEL LEVINAS 1906-1995

MICHEL FOUCAULT 1926-1984

Rogers taler for, at man spørger klienten til råds, når han beskriver denne humanistiske og eksistentielt fænomenologiske tankegang (1985, s.

285). Rogers skriver fx at “vi er sammen i denne udforskning, på samme side af bordet” (1986, s.

141, min oversættelse) i en af sine sidste artikler. Man kommer til at tænke på den franske filosof Levinas, der fremhæver dette at sidde ved siden af hinanden og at se “det samme” derude.

For megen øjenkontakt kan være direkte hæmmende for kreativiteten og tankevirksomheden – og direkte livsfarligt i visse aboriginalstammer i Australien.

Rogers oprindelige betingelser for terapi: Genuinitet, omsorg og empatisk forståelse (1986, s. 135-36) er et udtryk for en basal tillid til personen. På sine ældre dage fremhæver han dog, at der er mere, som gør sig gældende i terapi.

Han betoner, at han som så mange andre nok har undervurderet den mystiske, den spirituelle dimension. Denne tankegang åbner for, hvad Rogers kalder “terapeutens intuition”, og han fremhæver, at dette måske er vigtigere end så meget andet. Han skriver disse betragtninger som en kommentar til en idé, en inspiration, han fik midt i en samtale, og som han bare uden videre udtrykte til kvinden, han talte med, i en offentlig demonstration med 600 tilhørere: “Det var denne form for intuitiv respons, jeg havde fået tillid til at stole på. Udtrykket formede bare sig selv i mig og ønskede at blive sagt.

Jeg fremsagde det meget forsøgsvist, og fra hendes første forundrede og overraskede udtryk tænkte jeg, at det sikkert var aldeles irrelevant og ikke til nogen hjælp, men hendes næste respons viste, at det havde rørt noget dybt i hende.

Jeg er kommet til at sætte stor pris på disse intuitive responser. De indfinder sig uregelmæssigt, men de er næsten altid hjælpsomme med at drive terapien fremad … mit ikke-bevidste intellekt tager over.” (Rogers 1986, s. 148, min oversættelse).

30

Her vil den klient-centrerede terapeut måske beskrive det, som foregår, som baseret på gensidig accept, på terapeutens empati og på, at terapeuten tør vise sig som et menneske, der siger det, som kommer til ham. Jeg tror nærmere, at der foregår en kreativ proces, en levende proces; der bliver skabt noget nyt, først hos terapeuten, senere, når han har talt, hos klienten. Og er disse nye ord netop ikke det, som terapi handler om: Skabelse af nye fortællinger, nye perspektiver, nye handlemuligheder baseret på disse nye fortællinger? Er terapi ikke på denne måde at beskrive som en form for åndemaneri, som en form for praktisk magi eller mysticisme, hvor terapeuterne er de nye præster, dem man skrifter hos?

Mennesket er et fortolkende væsen Når der siges noget nyt, skabes der noget nyt.

Terapi er på en gang en æstetisk og en etisk proces. Det giver ikke mening at adskille disse begreber, når der tales om det levede liv. Det er også denne tankegang, der får den franske psykolog og professor i idéhistorie Michel Foucault i sine sene år til med slet skjult reference til Nietzsche at tale om livet som et kunstværk. Selvom skriftestolen blev opfundet som præstens måde at kontrollere menigheden/flokken på, har den stadig sin virkning, når den er udskiftet med psykologens stol. Den, som skrifter, kan blive forbundet med noget større end sig selv. Terapien har erstattet teologien.

Den klient-centrerede terapi med fokus på klienten og på empatibegrebet, der dukkede op i 40’erne og 50’erne, var vel svaret på den psykoanalytiske og adfærdsorienterede terapi (læs: intim-teknologi), der havde fjernet sig for langt fra menneskers levede liv og dehumaniseret den terapeutiske profession. Der skete jo mange nyskabelser på den terapeutiske front lige efter anden verdenskrig. I 40erne og 50erne var det Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

videnskabelige ideal stadig den logiske positivisme (og det er det vel stadig i dag, må man beklageligvis konstatere, selvom der sker spændende kreativ forskning mange steder), hvad enten den viste sig i kognitivt, adfærdsterapeutisk eller i psykoanalytisk dress.

Man er ikke angst, deprimeret eller skizofren.

Man er ramt af noget, som nogen kalder noget.

Man skal altid spørge klienten, hvad denne selv vil kalde det problem, som hun eller han slås med, er ramt af eller slået ud af.

Det er min opfattelse, at det er fortællinger, der konstituerer livet – ikke begreber som fx accept, empati og ægthed. Man bliver som terapeut nødt til at interessere sig for menneskers fortællinger og som terapeut være overbevist om og have en terapeutisk sensitivitet over for, at der altid kan fortælles andre historier om det levede liv, at det levede liv er langt rigere og fyldt med langt flere nuancer, end der kan indeholdes i en enkelt fortælling eller i et enkelt begreb. Jeg tror derfor ikke, at det er godt at anbefale det, som nogen kalder empati, for jeg ved jo aldrig, hvad et andet menneske føler. Fokus på empati, på at man forstår, stopper nysgerrigheden.

Man må tage udgangspunkt i det faktum, at mennesket er et fortolkende og fortællende væsen. Der eksisterer kun forskellige fortolkninger og kløfter mellem dem. Disse fortolkninger eksisterer i sproget. Terapi handler om at forholde sig nysgerrigt i forhold til menneskers fortællinger om deres liv, problemer og om det, der er vigtigt for dem.

Fra repressionsmetaforen til rhizomet Den humanistiske terapi, som Rogers tilhører, og som har en psykodynamisk personlighedsteori, knytter an til repressionsmetaforen, der antyder, at samfundet undertrykker en oprindelig menneskelig kerne, der kan blive frigjort, hvis Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

mennesket ikke var undertrykt af samfundet.

Man skal ifølge den humanistiske terapis repressionsmetafor blot lytte empatisk, acceptere hvad der kommer på en ægte måde – så skulle alt være i orden.

Jeg tror ikke på, at denne meget smukke og tiltalende, men efter min mening romantiske og derfor skræmmende og misvisende forestilling, er tilstrækkelig. Hvis jeg kun lytter empatisk til den traumatiserede klient, fx som foreskrevet af den klient-centrerede terapi, risikerer jeg at medvirke til en re-traumatisering, til at gøre ondt værre. Især den ældre Rogers gør jo også meget andet end at forholde sig eksplicit empatisk til klienten. Han praktiserer langt mere end sine tre grundbetingelser. Derfor er det utilstrækkeligt – for ikke at sige naivt – at opstille empati som en terapeutisk kanon.

Et menneske kan sammenlignes med en mangfoldighed, med mange folder, der endnu ikke er helt foldet ud, og som altid vil indeholde uendelige udfoldelsesmuligheder. Det kan også sammenlignes med rhizomet – krybegræssets rodnet, der vokser vildt og uforudsigeligt i alle retninger. Mennesker organiserer deres erfaringer igennem meningstilskrivelse. Det er denne evne, ja nærmest tvang til at skabe mening, forfatte og fortælle historier, som er omdrejningspunktet for terapi.

Fortællingen er omdrejningspunktet for alt menneskeligt liv. Menneskelig lykkefølelse er direkte proportional med antallet af forskellige historier, man kan fortælle om sit liv.

Terapeut- eller klientcentreret praksis I flere cases, Rogers gennemgår i sine bøger, generer det mig, at han ikke bruger klientens egne ord, men nogle gange opsummerer med at indlede sætningen med: “In other words”. Denne fremgangsmåde kan ikke kaldes klient-centre-

31

“

Hvis jeg kun lytter empatisk til den traumatiserede klient, fx som foreskrevet af den klient-centrerede terapi, risikerer jeg at medvirke til en re-traumatisering, til at gøre ondt værre.

TEMA: EMPATI

PLUTARCH 46-120 f. Kr.

JACQUES DERRIDA 1930-2004

ret. Den er terapeut-centreret praksis. Enhver fortolkning er et potentielt overgreb. De unge mennesker, jeg taler med, som har været indlagt på psykiatrisk afdeling med ’tunge’ diagnoser, fortæller mig ofte, at de hader, når terapeuter indleder en sætning med: “Det, jeg hører dig sige, er …”, hvorefter terapeuten oversætter det, klienten har sagt, til sine egne ord. Det er ikke terapi. Det er overgreb. Den terapeutiske fordring er at kunne forholde sig decentreret, men gennem sine spørgsmål have indflydelse på de fortællinger, der skal styrkes, nemlig de fortællinger, der udtrykker klientens styrke og agenthed.

Empati- og forståelseskategorien er problematisk. Det er ikke primært mig, der skal forstå klienten; det vigtigste er, at klienten kommer til at forstå sig selv. I bund og grund tror jeg ikke, man helt kan komme til at forstå et andet menneske. Forståelse er en praktisk kategori. Det viser sig i praksis, om man har forstået, hvad der er blevet sagt. Når det er et faktum, at vi taler fra hvert vores sted, er det vel også indlysende, at vi aldrig helt kan komme til at forstå hinanden.

Deri ligger en stor befrielse.

Terapi virker, fordi der er et andet menneske eller flere andre mennesker, der lytter interesseret og bekræfter det, man fortæller. Bekræftelse, eller affirmation, som det hedder på fint engelsk, er grundkategorien i terapi, ikke anerkendelse, ikke accept, ikke empati. Terapi er en mulighed for at se på sit liv igen, på det man har gjort, at tage det op til re-vision, at tage en position i forhold til sit liv for måske at finde nye veje at gå og nye steder at stå.

JEROME BRUNER, 1915-

Terapi er kulturel praksis Der eksisterer ikke andet end ens egne kulturelt determinerede og personligt skabte billeder og tolkninger af det, som foregår. Kulturen, som Bruner definerer som “et væv af konventioner”

32

(1999, s. 68), viser sig kun igennem de individuelle tolkninger af denne. Der vil altid være forskellige tolkninger, der vil altid være kamp og ufred i enhver social sammenhæng. Problemerne opstår, når disse uoverensstemmelser ikke kan kanoniseres i en fælles og gensidig respektfuld diskurs og fortælling.

Alle psykiske problemer er derfor i bund og grund kulturelle problemer – clashes mellem konventioner. I ægteskaber og parforhold, hvor den ene partner lider af depressioner, bliver disse depressioner, nedture eller massive utilstrækkelighedsoplevelser ofte holdt ved lige af ’negative udvekslinger’ mellem parterne i form af skænderier, bebrejdelser og små-anklager.

Der opstår ikke en følelse af en fælles diskurs.

Når jeg taler med mennesker, der lider af stress, angst og depressioner, forsøger jeg altid at få ægtefællen eller samleveren med, så der kan etableres en gensidig forståelse og en følelse af fællesskab mellem parterne i forhold til de intentioner og værdier, som parterne lever deres liv og handler ud fra. Den terapeutiske opgave bliver så at sige at eksternalisere og inddæmme ’skænderierne’ og deres indflydelse på menneskers liv, så de får hjælp til i højere grad at formulere, hvad de står for og vil med deres liv, så begge parter bliver bedre i stand til at formulere og at holde i deres intentioner. I parterapi og familieterapi bør man derfor ikke lade mennesker tale sammen, men invitere dem til at være lyttere og publikum til hinandens fortællinger.

Alle internaliserede og såkaldte naturlige regler, mennesker lever efter, selv deres intuition, deres fornemmelse, er aldeles ikke ’naturlige’, men kulturelle regler og en kulturel internaliseret intuition (fornemmelse) formidlet gennem de forskellige institutioner, vi møder igennem livet. Familien er for langt de fleste mennesker den første kulturelle disciplineringsinstitution, de møder (eller som den norske antropolog Tian Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

TEMA: EMPATI

Sørhuag siger: En bestemt måde at organisere sig på omkring det heterofile samleje). Det er for langt de fleste oplevelserne, samtalerne og diskurserne i familien, der har skabt grundlaget for fornemmelsen af sig selv.

Ikke blot familien har som oftest en ganske afgørende internaliserende funktion, men også skolen, kammeratskabsgruppen, uddannelsessystemerne og forventninger, der introduceres dér, TV, romaner og i det hele taget alle medier spiller en kulturelt formende rolle. Man formes.

Man finder og skaber sin form. Formen bliver skabt af indholdet. Man oplever steder, der er gode at være, relationer, der er gode at være i, og man oplever det modsatte: steder og personer og oplevelser i det hele taget, der ikke er forbundet med velbehag, men måske med mindre eller større traumer.

Virkelig modenhed, skriver Nietzsche med en flot formulering, består i at kunne leve livet med den alvor, hvormed barnet leger.

Det er menneskets pligt at hæve sig op over middelmådigheden og derigennem blive et over-menneske: Et menneske, der kan hæve sig op over de kræfter, der ellers lurer på at løbe af med dets liv. Et liv er nemlig fyldt med kræfter, med påbud, med forventninger, med frygt, med håb og ønsker, med intentioner, der kan trække i mange forskellige retninger.

Et liv i harmoni kræver hårdt arbejde med at tæmme de mange intentioner, man kan blive fristet af, eller som måske kan friste én. ”Man skal tæmme hundene, der glammer i kælderen,” som den græske filosof Plutarch formulerede sig. Det tager et helt liv at lære at leve, som den franske filosof Derrida sagde i sit sidste interview i 2004, få måneder før han døde – og så er det for sent, tilføjede han.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Afsluttende bemærkning Opgaven i terapi er at hjælpe mennesker med at finde frem til de fortællinger, som giver dem en bedre fornemmelse af sig selv – en ’sense of self’, som det hedder på engelsk. Det er gennem fortællingernes meningsdannende kraft, ja igennem deres iboende magi, at der åbnes muligheder, og at det ønskede toner frem, så man kan leve bedre, mere effektivt og mere harmonisk.

Litteratur

Bruner, J. (1999). Mening i handling. Århus: Forlaget Klim.

Bruner, J. (2004). At fortælle historier – i juraen, i litteraturen og i livet. København: Forlaget Alinea.

Deleuze, G. (2004). Foucault. København: Det lille Forlag.

Holmgren, A. (2007). Kartografisk seismograf. I: S. Larsen, A. Carnera, & M. Fuglsang, (red.) Filosofiske stemmer – festskrift til Ole Fogh Kirkeby. København: Forlaget Samfundslitteratur.

Nietzsche, F. (1994). Historiens nytte. København: Gyldendal.

Heede, D. (2004). Det tomme menneske – introduktion til Michel Foucault. København: Museum Tusculanums Forlag.

Rogers, C. (1985). Toward a More Human Science of the Person. I H. Kirschenbaum & V. Henderson (red) The Carl Rogers Reader. New York: Houghton Mifflin.

Rogers, C. (1986). A Client-centered/Person-centered Approach to Therapy. I H. Kirschenbaum & V. Henderson (red.) (1989): The Carl Rogers Reader. New York: Houghton Mifflin.

Allan Holmgren, mag.art. i psykologi fra Københavns Universitet 1981, adjungeret professor og ekstern lektor på CBS. Grundlægger af og direktør for DISPUK. Medlem af bestyrelsen for Psykoterapeutforeningen. Æresformand for SPUD. Ivrig guitarist og tennisspiller.

33

“

Terapi virker, fordi der er et andet menneske eller flere andre mennesker, der lytter interesseret og bekræfter det, man fortæller. Bekræftelse (...) er grundkategorien i terapi, ikke anerkendelse, ikke accept, ikke empati.

MENINGER OG DEBAT

Historien om EVA Mennesker på overførselsindkomst vil i mange tilfælde kunne hjælpes med psykoterapi – til gavn for både vedkommende selv og for samfundet.

Af KAREN HELLE GRUE For tiden diskuteres det, om og hvordan mennesker på overførselsindkomst kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet.

Aktivering fungerer uden tvivl godt i mange tilfælde, hvor den skaber nye muligheder og giver nogle chancer. Alligevel er antallet af mennesker på overførselsindkomst nogenlunde konstant, og aktiveringssystemet kritiseres for at være ineffektivt.

Spørgsmålet er, om de mange ressourcer, som bruges, kunne bruges bedre? Fungerer aktiveringen i mange tilfælde mere som symptombehandling med lille eller endog negativ virkning?

Problemer med at klare arbejde I min praksis som psykoterapeut har jeg mødt en del mennesker, som står på kanten af ikke at kunne klare tilværelsen. Mennesker, som enten er eller kunne ende på overførselsindkomst, hvis der ikke blev gjort noget.

For de mennesker, som opsøger mig, er problemet, at der er områder af tilværelsen, som de ikke mestrer. De kommer fra en mere eller mindre dysfunktionel familie. Denne dysfunktion er ofte svær at få øje på. Familien har fungeret godt, set udefra, men når man går ned i detaljen, så bliver det muligt at se, hvad det er, der har manglet.

Enhver familie eller menneske har selvfølgelig områder, hvor det ikke fungerer optimalt. Og under et sammenrend af omstændigheder kan det føre til psykisk ustabilitet og problemer på samme måde, som kroppen kan blive syg.

Dette kan medføre mere eller mindre kroniske

34

problemer, herunder ikke at kunne fungere på arbejdsmarkedet.

Ofte er disse mennesker skamfulde over deres problem. For de mangler, der kan være i et familiesystem, kan være svære at få øje på. Når en af mine klienter skammer sig over, at der er noget, de ikke kan klare, så plejer jeg at sammenligne det med, hvis man som barn ikke fik matematiktimerne i skolen. Derfor kan man ikke regne.

Og derudover så ved man faktisk ikke, at matematiktimer overhovedet findes. Så man føler sig dum over ikke at kunne løse selv de enkleste regnestykker.

Som terapeut møder jeg tit denne forestilling om skam. Ikke mindst fra mennesker, som mener, at terapi er noget forkælet pjat, og at hvis folk tog sig sammen og gik ud af deres offerrolle, så havde de ikke brug for den slags. De samme mennesker vil ikke tøve med at gå til fysioterapeut, fitness, ringe efter blikkenslageren, opsøge en revisor eller sagfører, hvis de havde et problem, men når det drejer sig om psyken, så forventes det, at man kan klare det helt selv ved at tage sig sammen. Dette på trods af at psykiske problemer er uhåndgribelige og svære at bearbejde, samt at vores forståelse af psyken ikke er så stor.

Denne indstilling forhindrer mange mennesker i at søge den hjælp, der ville kunne få dem videre i livet og på arbejdsmarkedet.

Evas historie Der er andre årsager til, at mennesker har problemer med at være på arbejdsmarkedet. Dem vil jeg ikke komme ind på her. Jeg vil derimod fortælle en historie om en af mine klienter. HenPsykoterapeuten nr. 2, maj 2012

DEBAT & MENINGER

des historie er måske barskere end de flestes.

Men ikke ualmindelig. Navn og omstændigheder er ændret, så den ikke er genkendelig, og klienten har givet tilladelse at bringe hendes historie.

Eva havde været på kontanthjælp en del år, da hun startede i terapi.

Umiddelbart virkede hun imødekommende og velfungerende. Hun havde mand og børn. Familien fungerede.

Der var bare det, at hun ikke kom i job. Der var altid noget, der stoppede hende. Enten blev hun syg, eller hun fik gjort sig 'umulig' ved at fumle usædvanligt meget, ikke høre eller misforstå arbejdsopgaverne osv.

Eva havde allerede to uddannelser. Men det var aldrig rigtigt blevet til noget.

Hun blev urimelig, når der blev stillet krav, og en stor del af tiden sad hun i sin lænestol og skød verden fra sig.

Hendes omgivelser var ret trætte af hende, og hun reagerede med trods over for dette.

Da vi gik i gang med at afdække hendes barndom, viste det sig, at hendes mor havde været alkoholiker, og at Eva havde været den lille voksne, der både skulle gå i byen og skaffe sig af med tomme flasker og købe nye fyldte.

Eva måtte også hjælpe sin mor, når hun var døddrukken.

Hun var altid bange for, at moderen skulle begå selvmord, hvilket hun truede med og prøvede på.

Moderen var således helt afhængig af sin lille datter.

En sådan afhængighed udvikler ofte et forsvar hos barnet, beskrevet af James F. Masterson som 'det falske selv'.

Barnet må tilsidesætte sig selv for at leve op til moderens behov. Dvs. psyken udvikler blokePsykoterapeuten nr. 2, maj 2012

ringer mod, at barnet manifesterer sig selv, fordi en sådan manifestation ville få barnet til at forfølge sine egne mål og ikke moderens.

Disse blokeringer vil for den udenforstående og undertiden også for personen selv fremstå som urimelig og negativ adfærd.

Da moderen således ikke var i stand til at varetage hverken sit eget eller Evas liv, fik Eva hverken omsorg, støtte eller vejledning i forhold til sit eget liv, men måtte klare sig selv. Reelt var hun forældreløs. Der var ikke andre voksne, der trådte til.

Derfor kunne hun nu som voksen ikke manifestere sig på en hel del områder i sit eget liv.

Udvikling I terapien begynder Eva at forstå sammenhængen mellem de blokeringer, der bremser hendes liv, og problemerne i barndommen. Men ligesom det ikke i sig selv er helbredende at forstå fysisk sygdom, er det heller ikke helbredende at forstå sine psykiske problemer. Selvom det ser ud til at være en udbredt opfattelse.

I Evas tilfælde har disse blokeringer sandsynligvis udviklet sig allerede i spædbarnsalderen.

Forståelsen for, hvorfor hun reagerer så irrationelt i mange situationer, fritager hende til en vis grad for at opfatte sig selv som en 'negativ', 'dum' person, som af uransagelige grunde ødelægger det for sig selv og andre. Det bliver muligt at droppe forestillingen om, at hun sidder fast i en offerrolle og ikke vil tage ansvar. Hun sad fast i en offerrolle og ville ikke tage ansvar, men det var ikke årsagen, det var et symptom på noget dybereliggende. Hun begynder gradvist at holde op med at skælde sig selv ud.

Som Freud sagde: Der er ikke noget så helbredende som sandheden.

Eva og jeg arbejder med en metode, Somatic Ex-

35

“

Hun var altid bange for, at moderen skulle begå selvmord, hvilket hun truede med og prøvede på.

MENINGER OG DEBAT

“

Flere af mine kolleger har tilsvarende oplevelser med klienter, som ville ende på varig hjælp, hvis ikke terapien hjalp dem ud af de negative mønstre.

perience, som ret effektivt begynder at opløse blokeringerne, samtidig med at vi lokaliserer overvældende og fortrængte følelser af mindreværd, skam og skyld, foruden et stort kaos af tanker og angst. Eva arbejder hårdt for at lære at rumme disse følelser.

Vi arbejder også med drømme, som gør det muligt for Eva at finde ind til en mere ægte følelse af, hvem hun egentlig er.

I drømmene oplever hun en helt anden person end den, hun tror hun er.

Hun har hidtil troet på omverdenens billede af sig som en doven og ugidelig person. Det er det eneste spejl, hun har haft. Nu kan hun begynde at se sig selv i et helt andet spejl, hendes eget indre. Og hun kan begynde at få øje på de mange ressourcer, som hun har, men som blevet forbrugt i forsøget på at redde moderen.

At vende sådan et selvbillede er som at vende en supertanker. Det tager tid. Psyken er stor, og den kan ikke vende på en tallerken.

Den kommunale indsats Samtidig er Eva i et forløb, hvor kommunen arbejder på at få hende i arbejde.

I terapien må vi også forholde os til de mange velmenende sagsbehandlere, som forsøger at aktivere hende, Disse forsøg føles som en kniv i Evas sår og bringer hende hele tiden ud af balance. For hun er ikke i stand til leve op til kravene og oplever det som en trussel. Vi arbejder intenst med, at Eva lærer at forholde sig til krav.

Sagen er jo, at Eva har haft helt urimelige og overvældende krav, da hun som lille pige skulle tage sig af sin mor. Så Eva har en nærmest allergisk reaktion, når krav kommer på tapetet.

Eva kommer i arbejde, men hendes forsvar, 'det falske selv', 'sørger for' at hun fumler så meget, at de andre ansatte bliver irriterede, og Eva føler

36

sig slået hjem.

Vi arbejder på at komme over skuffelsen og fortsætter med at transformere dette 'falske selv'.

Ny uddannelse Eva kommer i praktik i et fag, som hun bliver glad for, og de bliver glade for hende på arbejdspladsen.

Eva beslutter at tage endnu en uddannelse inden for dette fag.

Hun kommer ikke ind første år, da 'det falske selv' får hende til at fumle så meget til en optagelsesprøve, at hun bliver erklæret uegnet.

Eva insisterer på, at hun kun vil have denne uddannelse, andre duer ikke. Det er i terapien svært at se, om det er 'det falske selv', der igen er på spil, eller om Eva omsider har taget et valg, som hun viljefast står ved.

Men det viser sig, at hun er meget glad for netop dette arbejde. Hendes lyst til faget viser sig at være stabil, og hendes forsvar, 'det falske selv', begynder at skrumpe: Hun gør flere og flere ting uden at fumle og lave fejl. Hendes handlekraft fungerer uden den 'bremseklods', som altid har gjort hende langsom og ineffektiv.

Eva oplever reel glæde ved at arbejde og være sammen med kolleger.

Angsten og nervøsiteten blegner. Eva tager nogle kurser for at opgradere sine chancer for at komme ind. Det dræner hendes families økonomi nok engang.

Hun søger ind året efter. Og kommer ind.

Det viser sig, at det virkelig er det, hun gerne vil.

Hun får sin uddannelse og har nu sit eget lille firma.

Og hun stråler som en sol.

Bearbejdning af gamle problemer vigtig Jeg vil mene, at Eva ikke havde været ude på arbejdsmarkedet i dag, hvis hun ikke havde fået stabil psykoterapi i tre år.

Der blev gjort meget for at få hende i gang fra

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

DEBAT & MENINGER

kommunens side, men som systemet er bygget op, så ville hendes problem næppe blive løst, og undertiden virkede aktiveringstiltagene direkte mod hensigten.

Evas problem kunne ikke løses med aktivering alene, og hendes problemer ville heller ikke være løst med lykkepiller eller tilsvarende.

Det, der skulle til, var en effektiv bearbejdelse af de destruktive komplekser/dynamikker. Hun havde behov for den støtte, hun aldrig havde fået, og hun havde behov for at forstå, at hendes tilsyneladende destruktive adfærd i virkeligheden var gamle forsvar, som havde udviklet sig til negative komplekser.

Som Jung siger, så er det ikke os, der har komplekserne. Det er komplekserne, der har os.

Eva havde på mange måde brudt med familiemønsteret, før hun kom hos mig. Hun havde skabt en familie med børn. Men chancen for, at hun kunne falde tilbage, var stor.

Da Eva så kom ud af sit problem, valgte hun noget, hun virkelig havde lyst til, og ikke bare noget, hun var nødt til for at få fred. I det lange løb vil det sandsynligvis give mere stabilitet i arbejdsindsatsen, udover at det selvfølgelig vil give Eva mere glæde i hverdagen.

Der er flere gode bivirkninger ved terapi. Den, der har været gennem et forløb, opnår en hel del færdigheder, som kan bruges overalt i livet. Det vil også være en mere konstruktiv arv at give videre, frem for den Eva fik, og som hun overvandt.

Flere af mine kolleger har tilsvarende oplevelser med klienter, som ville ende på varig hjælp, hvis ikke terapien hjalp dem ud af de negative mønstre. Men som det er nu, koster et terapiforløb noget. Ikke meget, men for meget for mennesker, der ikke har en rimelig indkomst.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Så der skal en særlig situation til, for at det kan ske. Enten at det offentlige betaler forløbet, eller at terapeuten sætter sit honorar ned.

I dag er der mange effektive psykoterapeutiske metoder til rådighed, men de er desværre ikke er tilstrækkeligt udbredte.

Ofte er de psykiske problemer grundlagt før toårsalderen, før sproget. De ligger dybt nede og er svære at nå og forstå blot ved samtale.

Gennem de sidste mange år er der kommet mange nye effektive metoder, som er i stand til at bearbejde dybtliggende komplekser.

Det kræver en hel del uddannelse og træning at lære dem.

Det kan desuden være nødvendigt med et opgør med gammel tænkning og accept af nye anskuelser, som for tiden bliver kaldt 'alternative'.

Men med dem ville man for et beskedent beløb kunne hjælpe mennesker med problemer af denne art til gavn for den enkelte og for samfundet.

Litteratur Masterson, James F: Det truede selv. Hans Reitzels Forlag 1999.

Karen Helle Grue var som ung aktiv i ungdomsoprøret, herunder kollektive projekter som kunsthåndværker og scenograf. I jungiansk læreanalyse, uddannet af Stanislav Grof mv. Privatpraktiserende psykoterapeut siden 1986. MPF. Gennem de sidste 10 år knyttet til Wasiwaska, et center for dialoger mellem videnskab, kunst, historie, myter og spiritualitet

37

ETIK

Rapport fra en

AFGÅENDE FORMAND

8

FOTO: S. VAN DEURS

38

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

ETIK

Marianne Davidsen-Nielsen har været medlem af Dansk Psykoterapeutforening siden dens spæde start i 1993. Hun blev medlem af etikudvalget i 2004, og siden 2007 har hun været formand for udvalget.

Marianne er således en person, der om nogen har haft problemer om etik i psykoterapien og på de psykoterapeutiske uddannelsessteder tæt inde på livet.

Nu slutter hun efter otte år i udvalget. Det følgende indeholder Mariannes beretning fra etikudvalget til generalforsamlingen marts 2012.

Desuden skriver hun generelt om vores professionsetik og kommer til slut med nogle personlige reflektioner over arbejdet i udvalget og foreningens fremtid.

Beretning om etikudvalgets virke 2011 Etikudvalget har siden generalforsamlingen 2011 holdt i alt fem officielle møder samt en række ad hoc-møder med to-tre af udvalgets medlemmer i forbindelse med hastesager. Perioden har – ligesom de foregående år – været præget af klager fra studerende og fra medarbejdere på forskellige uddannelsesinstitutioner.

Vi har i 2011 beskæftiget os med fem løbende sager, hvor skiftende medlemmer af etikudvalget og undertegnede har haft møder med institutternes ansvarshavende ejer og/eller ledelsesgruppe, de førnævnte ad hoc-møder.

Fire af sagerne blev afsluttet med en påtale og nyttige dialoger med de involverede parter og offentliggjordes derfor ikke på skrift. I den femte og seneste klagesag fra forsommeren 2011, som omhandlede en klage fra nogle studerende fra Psykoterapeutisk Institut i Skindergade, blev den endelige afgørelse, at bestyrelsen udelukkede ejeren cand. psyk. Lise Peetz-Schou af

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Dansk Psykoterapeutforening på grund af dokumenteret mistillid til hendes person som leder og ejer af en institution, som uddanner psykoterapeuter; en mistillid, som hun ikke personligt har kunnet/villet forholde sig til. Afgørelsen vil fremgå af foreningens hjemmeside og i det næste nummer af Psykoterapeuten.

De fire andre klagesager har som nævnt ført til en tilfredsstillende selvransagelse på de institutter, hvis ledelse der er blevet klaget over.

Jeg vil minde om, at det ifølge punkt 7 i etikudvalgets forretningsorden er udvalgets beslutning under hvilken form og med hvilket indhold, afgørelser skal meddeles til foreningens medlemmer, men at en udelukkelse af foreningen altid skal offentliggøres med navns nævnelse.

Det har i årets løb været tilfredsstillende, at vi har haft et voksende antal mailkorrespondancer fra både medlemmer og andre brugere om kon-

39

ETIK

“

... det etiske grundlag for Dansk Psykoterapeutforening er en professionsetik for psykoterapeuter.

Dette betyder, at der lægges vægt på normer, værdier og principper, der skal regulere vores professionelle arbejde.

krete problemstillinger. De fleste henvendelser har været relevante, og kun et fåtal har været utilgængelig for almindelig sund fornuft. Henvendelserne er almindeligvis gået fra Winnie Johansens bord i Admiralgade til mit skrivebord, et samarbejde som har været uvurderligt for etikudvalgets funktionsevne.

Statusrapport I 2010 vedtog generalforsamlingen en række supplerende etikregler for medlemmer af uddannelsesforum, som var skabt i samarbejde mellem et underudvalg i etikudvalget og en gruppe uddannelsesledere. Disse regler er nu gældende som en overordnet ramme omkring det enkelte uddannelsessted, som samtidig er forpligtet til at have et eget sæt etikregler.

Set under en fremadrettet vinkel har det derfor været konstruktivt, at etikudvalget i en række år har fået indsigt i konkrete problemstillinger i form af klager både fra studerende og fra medarbejdere på forskellige uddannelsesinstitutter – klager over personer, som klagerne i sagens natur er både etisk, menneskeligt og økonomisk afhængige af.

Som bekendt er foreningens etikregler i deres essens skrevet for at sikre klienternes interesser, og tidligere var det klienternes klager i forbindelse med forhold til deres psykoterapeut, som fyldte. Men i de senere år har vi tiltagende haft brug for at inddrage § 2.15, som supplerer de almindelige etikregler med en bestemmelse om, at etikreglerne også gælder for terapeutiske lærer/elev forhold.

Rødt, gult og grønt Jeg har siddet i etikudvalget siden 2004 og afslutter, som jeg nævnte på generalforsamlingen sidste år, mit medlemskab her i 2012. I de sidste fire år har jeg som formand brugt kræfter på

40

mit ansvar for sagsbehandlingen og dermed for etikudvalgets dagsordner, undersøgelser, indkaldelser, møder og dialoger med dem, der klager, og dem, der bliver klaget over, for i sidste ende at formulere vores afgørelser i den enkelte sag. Jeg har bestræbt mig på, at vores afgørelser skulle være så gennemskuelige som muligt for de involverede parter ved at gøre grundigt rede for vores præmisser for afgørelsen. Dette har i en række tilfælde betydet en gennemgang af hændelsesforløbet, hvor det tydeliggøres, hvorfor vi med udgangspunkt i etikreglerne 1) ikke mener, der er noget at komme efter (grønt) 2) mener, at vi bør give den/de anklagede en påtale (gult) 3) mener at vores medlem af Dansk Psykoterapeutforening bør ekskluderes, hvor bestyrelsen ifølge vedtægterne har det sidste ord i sagen (rødt).

I min tid som formand har vi indført begreberne at køre over for grønt, gult eller rødt for at konkretisere, at vi i den enkelte sag må afgive vores skøn, vores vurdering, som altid har sit afsæt i en skriftlig beskrivelse af de forhold, der klages over. Den ’anklagede’ bedes derefter give en skriftlig tilbagemelding på den skriftlige klage.

Herfra er det almindelige, at den/de, der klages over, bliver indkaldt til et møde med formanden for etikudvalget og en eller to af de andre medlemmer, hvor den pågældende mundtligt kan gøre rede for sin version af forløbet. I en række tilfælde har vi lagt op til en medierende samtale med klageren, i andre tilfælde kommer vi kun med vores vurdering på skrift. Parterne i sagen får herefter tilsendt vores sagsgennemgang og vores endelige afgørelse, som begge parter kan anke ved at trække bestyrelsen ind i etikudvalgets afgørelse. Det er lige sket i klagen over mistilliden til Lise Peetz-Schou som leder af Psykoterapeutisk Institut.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

ETIK

Generelt om foreningens etikregler Jeg vil benytte lejligheden til at minde om, at det etiske grundlag for Dansk Psykoterapeutforening er en professionsetik for psykoterapeuter. Dette betyder, at der lægges vægt på normer, værdier og principper, der skal regulere vores professionelle arbejde. Reglerne handler ikke bare om ret eller uret, for visse forhold kan være lovlige i vores arbejde uden at være etisk rigtige. Etik uddyber med andre ord den almindelige lovgivning mht. autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed, dvs. at der indgår moral, og derfor er det etikudvalgets område at vurdere, hvorvidt terapeuten, underviseren, læreren eller en leder af en psykoterapeutisk uddannelse – målt efter vores professions etik – er kørt over for gult, grønt eller rødt.

Uklare grænser Med disse overordnede ord om etik i vores specielle profession vil jeg vende tilbage til det, som er fremgået af de senere års sager, hvor klagernes fokus har været på lærere og ledere på en række uddannelser. Det drejer sig om forhold, som kan beskrives som uklare grænser, kasketforvirring og manglende respekt for, at de terapeutiske grundprincipper parallelforskydes ned i forholdet mellem lærer og elev, mellem supervisor og supervisant og mellem ledelsen og de ansatte, samt en række andre forhold, som rummer de asymmetriske relationer, som altid er at finde i det stof, som har at gøre med psykoterapiens essens. Og derfor bør vi stille andre krav til ledelsesforhold og lærer/elevforhold på vores uddannelsesinstitutioner, end man gør i andre ’skolesystemer’.

Vores professionsetik rummer med andre ord nogle krav til de interpersonelle relationers klarhed og gennemsigtighed, som man ikke på samme måde kan stille til andre professioner, fordi den psykoterapeutiske metode bl.a. er baseret på den form for nærhed, eksistens og an-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

erkendelse, der i praksis er kernen i vores professionsetik. Rollefordelingen mellem terapeut og klient er som bekendt særdeles kompleks på grund af det asymmetriske magtforhold, og derfor er der misbrugsmuligheder som overordnet udspringer af begreberne overføring og modoverføring, der som bekendt er indbygget i enhver terapeutisk kontaktform og dermed også i de forskellige relationer på et psykoterapeutisk uddannelsessted. I mine år som medlem af etikudvalget har vi desuden en række gange måttet tage stilling til de komplikationer, der meget forståeligt kan opstå, når ejerskabet af en psykoterapeutisk uddannelsesinstitution består af ægtefæller og familiemedlemmer. Grænseproblemerne er i disse tilfælde ret komplicerede, ligesom uddannelsesområdets økonomiske overlevelsesstrategier altid vil være en af branchens akilleshæle.

Fælles principper for uddannelsesstederne I februarnummeret af Psykoterapeuten i 2010 skrev jeg en artikel med titlen Refleksioner over etik og grænser i de terapeutiske rum med udgangspunkt i de lige nævnte problemstillinger, en artikel som jeg hermed henviser til. Jeg mindede bl.a. om den historiske udvikling fra 1970erne op i 1990erne, hvor etik og overførings- og modoverføringsbegreberne var en by Rusland, ikke mindst på de mere fænomenologiske og oplevelsesorienterede uddannelsestilbud, hvor vores nuværende etikregler ville have medført, at en række terapeuter og uddannelsesansvarlige var blevet ekskluderet på grund af krænkende adfærd og seksuelle erobringer blandt deres kursister.

Ved generalforsamlingen samme år, dvs. i 2010, fik vi så for første gang nogle overordnede rammer med fokus på uddannelsesinstitutionerne.

“

Vores professionsetik rummer med andre ord nogle krav til de interpersonelle relationers klarhed og gennemsigtighed, som man ikke på samme måde kan stille til andre professioner, fordi den psykoterapeutiske metode bl.a. er baseret på den form for nærhed, eksistens og anerkendelse, der i praksis er kernen i vores professionsetik.

41

“

ETIK

Som en af de gamle udøvere af undervisning, supervision og praksis håber jeg på, at både vores optagelseskriterier til foreningen og den etiske standard forsat vil være i fokus. For mig at se vil kvaliteten på disse kerneområder være ganske afgørende for, at Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer med tiden vil kunne vinde de afgørende slag for at blive accepteret som en anerkendt del den offentlige behandlerverden.

I 2011 har vi fortsat arbejdet på at klargøre uddannelsesområdets etiske rammesætninger, bl.a. ved at have indsamlet de interne etikregler fra de optagne uddannelser i foreningens uddannelsesforum. To af etikudvalgets medlemmer, Marianne Bentzen og Merete Holm Brantbjerg, har gennemgået materialet, og som næste skridt i processen vil der blive holdt et møde med medlemmer fra uddannelsesforum, hvor Marianne Bentzen og Merete Holm Brantbjerg vil formidle nogle af etikudvalgets tanker og erfaringer med udgangspunkt i de uddannelsesrelaterede etiksager, vi har arbejdet med. Sagerne har alle berørt de etiske aspekter omkring dobbeltroller og asymmetriske relationer på uddannelsessteder.

Vi forestiller os, at dette møde vil munde ud i, at der bliver nedsat et udvalg under uddannelsesforum, som kan arbejde med overordnede fælles principper for interne etikregler på psykoterapeutiske uddannelsessteder. Vi tænker, at udvalgsarbejdet vil fokusere på de tidligere nævnte etiske dilemmaer, som altid opstår, når asymmetriske relationer er en nødvendig del af uddannelsernes faglige virkelighed.

Personlige refleksioner Jeg ser tilbage på mine otte år i etikudvalget som både spændende og udviklende, fordi mange af de dilemmaer, vi igennem tiden har skullet tage stilling til, har indeholdt vigtige aspekter af psykoterapiens natur. Som en af de gamle udøvere af undervisning, supervision og praksis håber jeg på, at både vores optagelseskriterier til foreningen og den etiske standard forsat vil være i fokus. For mig at se vil kvaliteten på disse kerneområder være ganske afgørende for, at Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer med tiden vil kunne vinde de afgørende slag for at blive accepteret som en anerkendt del den offentlige behandlerverden. Kvaliteten af uddannelserne, som nu er knyttet til Dansk Psykoterapeutfor-

42

ening, og kravene til vores professionsetik vil derfor i sidste ende være det, som vil afgøre foreningens fremtid som en medspiller på det professionelle jobmarked, som fx læger, Falck og sundhedsforsikringerne vælger at henvise til.

Februar 2012

Marianne Davidsen-Nielsen

Psykoterapeut MPF

Udelukket Dansk Psykoterapeutforenings bestyrelse har på sit møde d. 12. januar 2012 besluttet at udelukke institutleder Lise Peetz-Schou af foreningen grundet alvorligt brud på foreningens generelle etikregel § 1.2: Psykoterapeuten skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser.

Suppleret af § 2.15: Ovenstående bestemmelser gælder også i et terapeutisk lærer/ elev forhold.

På bestyrelsens vegne

Erik Wasli

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Familieterapi der styrker

KÆRLIGHEDEN MELLEM FORÆLDRE OG BØRN Bent H. Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi – en tilknytningsterapi. 2. udgave. Dansk Psykologisk Forlag 2012.

482 sider, kr. 498.

BOGANMELDELSE Hovedforfatterne til bogen er Bent H. Claësson, som er speciallæge i børnepsykiatri, praktiserende børnepsykiater og psykoterapeut MPF. Han har siden midten af firserne arbejdet med holdingterapi. I 1997 var han medstifter af Nordisk Forening for Holdingterapi.

Desuden Ulla Idorn, oprindeligt uddannet lærer, siden cand.pæd.psych og nu autoriseret psykolog. Privatpraktiserende og arbejder med børn, unge og familier. Efteruddannet i holdingterapi, systemisk familieterapi, hypnose og choktraumeterapi SE. Også psykoterapeut MPF Emilie Melchior har skrevet et afsnit.

Bogen er inddelt i fire hovedafsnit. Første afsnit ”Hvorfor virker Holdingterapi?” er en meget grundig gennemgang af barnets emotionelle og kognitive udvikling. Der er indføring i tilknytningsteorier og begreber som empati, familiehieraki, skam og SEmetoden, hvilket giver et meget godt teoretisk fundament og overblik for at forstå holdingterapiens idébund og anvendelsesmuligheder Afsnittet er desuden krydret med berørende cases fra forældre – berørende, fordi det er eksistentielt for både voksne og børn at knytte an. Afsnittet giver også et indblik i arbejdet med holding i familieinstitutionsregi, det vil sige i døgn- og dagbehandling. Et regi, hvor der er mulighed for at arbejde med både mor og barn, hvilket også uddybes i afsnittet.

Andet afsnit ”Holdingterapi i familier med adopterede børn” omhandler som skrevet adopterede børn. Børn, der i de fleste tilfælde slås med en tilknytningsproblematik grundet deres start i livet med fravær af primære omsorgsgivere og ophold på børnehjem. Afsnittet kan dog også læses af andre end adoptivforældre, da det kommer rundt om tidligt skadede og frustrerede børn og derfor har relevans for personer, der arbejder med tidligt skadede børn.

Tredje afsnit ”Hvordan virker holdingterapi ved angst hos børn, børnedepression, OCD, ADHD og autisme?” genPsykoterapeuten nr. 2, maj 2012

nemgår, hvordan diagnoserne defineres i forhold til WHO ICD-10, og følges op med eksempler og anvisninger på, hvordan de kan bearbejdes med holdingterapi. Dette er et værdigt alternativ til den medicinske tilgang, da den ofte kommer til at fremstå som den eneste mulighed.

Fjerde og sidste afsnit omhandler ”Holdingterapi i plejefamilier og institutionsregi”. Dette afsnit er lærerigt set i lyset af, at kommunerne anbringer flere og flere børn i plejefamilier, og disse mangler grundlæggende viden om tilknytning. I afsnittet bliver det samtidigt konkretiseret, hvad der forstås ved pædagogisk/miljøterapeutisk holding med respekt og ligeværd. Dette er værd at vide og aktuelt, da holding i institutionsregi ofte er et misforstået og misbrugt begreb, hvor det mere drejer sig om magt og overgreb end at opnå kontakt og rumme.

Konklusionen er, at det er en meget læseværdig og fagligt uddybende bog, der udover faglig uddybning giver en indføring og indblik i holdingterapi, ligesom den er fagligt interessant, da den teoretisk dækker, hvad der kendetegner en god terapeutisk praksis: Baggrund (anamnese), kontakt, empati, omsorg, rummelighed og grænser. Den kan også bruges som et arbejdsredskab eller opslagsbog, ikke mindst for personale på behandlingsinstitutioner Bogen henvender sig derfor til fagfolk såsom psykologer, psykoterapeuter, læger, pædagoger og andre, der arbejder med børn. Den er dog også læse- og anbefalelsesværdig til plejeforældre, adoptivforældre, bedsteforældre og biologiske forældre, der derigennem kan få inspiration til styrkelse af relationer. Dette ikke mindst på grund af de mange gode og berørende cases fra forældre og plejeforældre. Disse er berørende, da de tydeligt viser den frustration og sorg, det er som forældre ikke at kunne knytte an til sit barn.

Jens Bang Jochumsen Psykoterapeut MPF

43

Hjælp til at få en god

NATTESØVN

Bobby Zachariae: Sov godt. Rosinante 2011. To cd’er + 16 siders hæfte, kr. 249,95.

BOGANMELDELSE ”Sov godt” er det, vi dagligt ønsker vores nærmeste inden natten. Men for rigtigt mange mennesker er det ikke en selvfølge at sove godt.

Næsten 50 procent af befolkningen oplever problemer med at sove på et eller andet tidspunkt i livet, og for mindst 10 procent er der tale om et alvorligt problem. Det er derfor tiltrængt, at alle disse mennesker kan få en så kvalificeret hjælp, som cd'erne her giver.

Materialet består af to cd'er med fire guidede øvelser samt et teksthæfte. De to dele hænger nøje sammen, og det anbefales, at man læser hæftet først, inden man går i gang med øvelserne. Der er en nøje rutebeskrivelse gennem materialet.

At lave formidling om søvnproblemer på cd i stedet for i bogform er oplagt, fordi det er muligt at lave direkte guidninger for lytteren. En af denne udgivelses store kvaliteter er Bobby Zachariaes måde at guide på og hans stemme.

Stemmen er altafgørende i en guidning, og Bobby Zachariaes stemme formidler i mine ører både ro, varme og autoritet og samtidig en behagelig neutralitet.

I det lille hæfte gennemgås de gængse råd for gode sovevaner. Derefter følger en gennemgang af programmet. Første trin handler om at undersøge sit søvnmønster. Til det brug er der i hæftet et skemaoplæg til registrering af søvneffektiviteten: det antal timer man sover som procentdel af den tid, man tilbringer i sengen. Det kræver en nøje registrering af, hvad klokken var, da man gik i seng, da man slukkede lyset, da man faldt i søvn, da man vågnede første gang, anden gang etc. Derefter en udregning i procent. Uden tvivl gavnligt for nogle, men for mit temperament

44

og fornemmelse for det at være søvnløs kan det også give alt for stor fokus på søvn-ikke søvn, som absolut ikke er befordrende for den afslappede holdning, der er søvnens forudsætning.

Derefter følger en gennemgang af søvntitreringsprincippet: at man borttager den tid i sengen, hvor man ikke sover. Igen vil jeg sige, at dette princip kan være godt for nogle. Det er efter min erfaring langtfra alle, der ved at få længere vågentid bliver mere trætte og derfor sover mere effektivt.

Men det gode er, at Bobby Zachariaes 'søvnmedicin' ikke bare er denne matematiske tilgang til ændring af sovevaner og livsstil, men netop har stor vægt på at lære den søvnløse dybere afspænding ved hjælp af de guidede visualiseringsøvelser. Hæftet har nogle rigtigt anvendelige afkrydsningsskemaer til bevidstgørelse af mønstrene omkring sovevaner og livsstil, lige til at bruge eller låne af som terapeut.

Til sidst i hæftet gennemgår Bobby Zachariae lidt om visualisering, og hvordan det virker. Han definerer visualisering som bevidsthed på de indre sanseforestillinger. Det betyder alle fem sansers indre repræsentationer. Men i guidningen er der langt overvægt på det visuelle. Fx at se musklerne for sig og se, hvordan de slapper af. Jeg savner en langt større vægtning af den følte fornemmelse, at ordet ’mærke’ var mere i højsædet. Øvelse 1 handler om at udforske og ændre uhensigtsmæssige tanker om søvnen. Den er beregnet til at lave inden sengetid. Der er først en dejlig guidning til afspænding. Derpå følger en række spørgsmål til overvejelse. Måske det

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

“

Stemmen er altafgørende i en guidning, og Bobby Zachariaes stemme formidler i mine ører både ro, varme og autoritet og samtidig en behagelig neutralitet.

ville have fungeret bedre, hvis der havde været tid med stilhed efter hvert af disse spørgsmål til overvejelse. Øvelse 2 er en afspændingsøvelse, en kropsscanning oppefra og ned. Den er ikke særlig grundig kropsligt, men der er megen god vægtning af "tyngde og varme”, og det fungerer godt takket være Bobby Zachariaes behagelige og hypnotiske stemme. Til slut beder Bobby Zachariae personen om at samle hele kropsfornemmelsen til et billede, en lyd, en farve, for derved af skabe en nøgle ind til den afspændte tilstand.

Det er en rigtig god idé, men efter min opfattelse fungerer den ikke helt, det går for stærkt. Men som terapeut har man lov at bruge denne måde og hjælpe sin klient til at finde et sådant symbol, der kan bruges til at genfinde tilstanden. Øvelse 3 handler om at lægge dagens problemer og morgendagens udfordringer til side. Igen en øvelse, der ikke skal laves i soveværelset. Den starter atter med en lang afspændingsguidning. Derefter guides man ind i et trygt sted. Herfra gennemgår man så dagens begivenheder som på en film med henblik på at kunne lægge både begivenheder og følelser fra sig ned i en kasse, hvorfra de igen kan tages op næste morgen. Jeg savner lidt mere hjælp til selvomsorg for de bøvlede følelser, der kan være i landskabet. Det er min erfaring, at det

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

kun er muligt at lægge disse fra sig, hvis man først har mødt dem med medfølelse eller varme. Øvelse 4 er kronen på værket, guidning ind i søvnen i sengen. Lidt inde i guidningen, når man lige er ved at falde godt ned, bliver man bedt om at tænke over, hvilke projekter man vil bruge al overskudsenergien til, når man nu får en god søvn. Det er et godt spørgsmål, men føles helt forkert for mig på det tidspunkt. Bortset fra denne svipser er det en guidning, der fungerer rigtigt godt. Den er hypnotisk langsom, går over det trygge sted og derfra ad en sti, dybere og dybere. Jeg kan rigtigt godt lide de poetiske billeder, der bruges i teksten.

Samklangen med Christian Alvads musik er i topklasse.

I det hele taget synes jeg, denne underlægningsmusik er så fin hele vejen igennem, beroligende, smuk og anonym i ordets bedste forstand.

Sov godt er absolut anbefalelsesværdig både til terapeuter, der arbejder med søvnløse, og til vores klienter med søvnproblemer.

Marianne Dreyer

Psykoterapeut MPF

45

At hvile i sin egen

VÆSENSKERNE

Jesper Juul, Peter Høeg, Jes Bertelsen, Michael Stubberup, Steen Hildebrandt, Helle Jensen: Empati, det der holder verden sammen. Rosinante 2012. 160 sider, kr. 249,95.

BOGANMELDELSE En bog man ikke kan sige nej til! Det var min første reaktion, da jeg blev bedt om at anmelde bogen. Da jeg et par dage efter modtog bogen med posten, var jeg lettet over, at den ikke var en sværvægter på papir, men derimod en let tilgængelig bog på 127 sider. Til gengæld har bogen tyngde, hvad angår indholdet, i kraft af forfatterne Helle Jensen MPF, Jes Bertelsen, Jesper Juul MPF, Michael Stubberup, Peter Høeg og Steen Hildebrandt, som har samlet sig i en fælles interesse for nutidens børn.

De har som udgangspunkt stillet spørgsmålet: ”Hvad er det vigtigste og mest værdifulde, der i dag kan gøres for børn?” De har sammen dannet foreningen Børns Livskundskab og har siden 2007 været i dialog om dette tema.

Bogen er som udgangspunkt skrevet til voksne, der selv ønsker at træne evnen til at praktisere empati, og indirekte til børn, der kan lære øvelserne af voksne.

Den er opdelt i tre hovedafsnit. Det første under titlen ”Empatiens grundlag”, næste afsnit hedder ”Bæredygtighed og empati” og det sidste ”Træning i empati”. Derudover er der et øvelsestillæg bagerst i bogen.

Empatiens grundlag Heri beskriver forfatterne fundamentet for den menneskelige kontakt, og beskriver begrebet empati, som ”empati er venlighed, indføling og forståelse i praksis, det er kvalitet, dybde og intensitet i den menneskelige kontakt.”

Dette afsnit handler om, hvordan vi gennem bedre kontakt til os selv kan få bedre kontakt til andre. Det handler ikke om at lære noget nyt, men at blive støttet i det, de kalder de medfødte kompetencer, gennem bedre kontakt til kroppen,

46

åndedrættet, hjertet, kreativiteten og bevidstheden.

Disse medfødte kompetencer støtter den enkelte til det, forfatterne kalder selvberoenhed.

Selvberoenhed defineres her som evnen til at hvile i sin egen væsenskerne, og det er den evne, de gerne vil have voksne og børn til at træne. De empatiske følelser bliver således den kvalitet, der kan bygge broer mellem mennesker, hvilket har været nedprioriteret i vores kultur det sidste århundrede. Sprog og emotioner beskrives også som medfødte anlæg, der dog ikke er medtaget, fordi de sjældent støtter en indre fordybelse.

Sproget kan opsplitte og adskille og er derfor en nødvendig evne for at kunne træne de empatiske følelser.

Afsnittet beskriver også de historiske/kulturelle baggrunde og de bevægelser, der har været for, hvilken viden der har været vægtet og tilgængelig siden 1700-tallet.

Bæredygtighed og empati I dette afsnit er det de globale kriser, der er i fokus, den ydre bæredygtighed forbindes her med den indre. De ser på, hvordan vi de sidste 50 år har ”drevet rovdrift på natur og mennesker.”

Deres pointe er, at man ikke kan løse nutidens problemer med fortidens svar, fordi det er dem, der har skabt problemerne. Løsningen er, ifølge forfatterne, at vi alle øver os i at lytte og mærke efter den feedback, der kommer indefra og fra omgivelserne. Denne lytten kræver, at vi stopper op og holder pauser: ”Det er denne organiske vejrtrækning, dette gearskift mellem søvn og hvile, arbejde og fritid, præstation og regeneration der skal sikre, at de implicerede og selvorganiserende processer i mennesker og i naturen får lov til at leve, virke og være bægerdygtige.”

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Forfatterne tillader sig i bogen at drømme om, hvad der ville ske, hvis man i fællesskaber, hvor der mangler et empatisk klima, forestillede sig små pauser med lytten og mærken indad. Ud fra deres erfaring om det, de kalder en af ”empatiens naturlove”, kan man ikke foragte og være nedladende over for andre, hvis man samtidig er opmærksom på sine hjertefølelser.

det vigtigste i livet: ”selve tilliden til verden og til en selv.”

På samme måde sætter de fokus på nutidens forældrerolle samt på pædagoger og lærere, som ikke kan være troværdige rollemodeller, hvis de ikke er selvberoende. Det er forfatternes erfaring, at mange børn og voksne har mistet kontakten til sig selv. Da empati, nærvær og opmærksomhed styrkes ved, at man bliver mødt med disse kvaliteter, er det specielt vigtigt, at mennesker, der har med børn at gøre, udvikler deres egen selvberoenhed. Især fordi den samfundsmæssige udvikling med større frisættelse og mindre ydrestyring er udfordrende for de fleste mennesker.

Oplagt for terapeuter Jeg kan varmt anbefale bogen. Den giver med sine tydelige formuleringer adgang til at forstå komplekse psykologiske, filosofiske og pædagogiske problemstillinger. Det mærkes, at den viden, der bliver delt, er integeret, hvilket giver bogen troværdighed og bæredygtighed. Det er en bog, jeg vil glæde mig til at læse igen! Med flere pauser, netop fordi den er rig på viden, der mærkes, og taler sit tydelige sprog i det ellers ordløse område.

Træning i empati Det sidste afsnit indeholder vejledning i, hvordan man kommer i gang, samt konkrete øvelser i, hvordan man kan træne de fem grundkompetencer: kroppen, åndedrættet, hjertet, kreativiteten og bevidstheden.

Til sidst i bogen gøres det klart, at i ideen om femkanten og de fem grundkompetencer bygger på ideer, der kan findes i alle de store spirituelle træningstraditioner samt som aspekter i psykologi, pædagogik og konfliktløsning. Så ideen om den empatiske træning af de fem kompetencer tilhører ikke en bestemt tro. Mennesker kan frit lade sig inspirere og dermed sætte en bevægelse i gang, der berører det, forfatterne betragter som

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Sidst i bogen er der et øvelsestillæg, der indeholder eksempler på, hvordan man kan formulere øvelserne til børn. Igen bliver der givet ideer til, hvordan lærere eller pædagoger kan give øvelser inden for de fem grundkompetencer.

Bogen er yderst relevant for alle, der arbejder med andre mennesker. Den er oplagt til alle inden for det pædagogiske område, hvor den jo også er rettet mod. Den er ligeledes oplagt for terapeuter, da den formulerer de steder, hvor terapien eller selvudviklingen kan bruge et skift til en anden form for træning eller fokus.

Som terapeuter er vi ofte empatisk indstillede.

Måske kan vi lade os inspirere af bogens idé om, at vi i mange situationer ikke skal lære klienterne færdigheder, men mere støtte mennesker til at genkende det, de allerede ved dybere inde.

Anne Ahlefeldt

Psykoterapeut MPF

47

I SKYGGEN AF EN NARCISSIST Mette Glargaard Andersen: Poul Glargaards datter. Illustreret. Forlaget Grenen 2012. 251 sider, kr. 249.

BOGANMELDELSE Bogen handler om, hvordan Mette Glargaard Andersen, som er psykoterapeut MPF, oplevede at vokse op i en dysfunktionel familie med en far, der angiveligt var narcissist, og en mor med alkoholmisbrug, og beskriver, hvordan en sådan opvækst med psykisk omsorgssvigt præger børns udvikling og giver alvorlige vanskeligheder i voksenlivets relationer.

I bogen beskriver Mette sit liv – Mette er skuespilleren Poul Glargaards datter – og hun fortæller med eksempler og historier om angsten, usikkerheden og det kaos, som Poul Glargaard udsatte sine omgivelser for, og gengiver desuden billeder og breve, der illustrerer hans liv og person.

“

Som datter var jeg mere en forlængelse af ham end en selvstændig person – jeg var til for at støtte ham og dække hans behov. Min egen personlighed var usynlig.

Fra bogens foromtale

Forfatterens intention med bogen er at give indsigt i det liv, der er smukt på facaden, men på bagsiden ikke levner plads til at barnet (Mette) kunne udvikle sin egen personlighed. For Mette Glargaard Andersen betød det, at hun blev udsat for psykisk omsorgssvigt, og at hun måtte bruge megen energi og vilje for i sit voksne liv at kunne finde og udfolde sin personlighed og leve sit eget liv.

Bogen fortæller således både om Mette Glargaards Andersens barndom og om, hvordan hendes vej som voksen har været ud af den virkelighedsforvrængning, der følger med at vokse op med en narcissistisk forælder.

Bogen er skrevet, så den på ene side i sin form er klip fra virkeligheden med breve, billeder og blog og på den anden side inddrager teoretisk viden om, hvordan livet som narcissist er, og hvordan en narcissistisk personlighed adskiller sig fra en psykopat. I det internationale diagnosesystem ICD-10 er narcissisme ikke en selvstændig diagnose. Mette Glargaard Andersen

48

har gjort sig umage med at inddrage viden fra USA, hvor der i DSM-IV er en diagnose, der hedder narcissist, med beskrivelse af symptomer, som refereres i bogen. Bogen har i det hele taget gode henvisninger til litteratur om emnet, og ved inddragelse af litteratur facetteres beskrivelserne både af narcissisten og af de følger, det har for omgivelserne. Desuden er der overordnede bidrag, der beskriver, hvad det vil sige at være narcissist.

Klippene fra Mette Glargaards Andersens egen historie er efter min smag lige lovligt private, men samtidig har de tiltrækning og er muligvis også med til at åbne for nogle læseres nysgerrighed. Og de er illustrerende for at forstå, hvor intimiderende og ødelæggende, det var for Mette.

Afsnittene af mere faglig teoretisk karakter har nogle vigtige adskillelser mellem psykopat og narcissist, ligesom der er nogle beskrivelser af dysfunktionelle familier og de klassiske grænseproblematikker, der er i sådanne familiestrukturer.

Jeg læser primært Poul Glargaards datter som en bog, der henvender sig til mennesker, der har oplevelser, der ligner Mette Glargaard Andersens.

Som professionel, der arbejder med dysfunktionelle familier, vil specielt den sidste del af bogen være interessant, idet den handler om den dysfunktionelle familie og de konsekvenser, det kan have at vokse op i en sådan familie.

Bogen er sprogligt og med sin opsætning let at gå til. Der er en del gentagelser, bl.a. fordi bloggen er gengivet, samtidig med at dele af den brugt andre steder i teksten.

Vivian Hansen

Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Antologi om ADOPTEREDE BØRN Iben Krarup Høgsberg og Anette Buch-Illing (red.): Adoptionshåndbogen. Det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole. Hans Reitzels Forlag 2012. 320 sider, kr. 375.

BOGANMELDELSE Initiativet til Adoptionshåndbogen hilses varmt velkomment. Bidragene stammer fra nogle af alle de professionelle, der arbejder i adoptionsfeltet, og der er flere gode indlæg, fx kap.

7, 9, 10 og 13. Her formidles svært stof både oplysende og i et tilgængeligt sprog. Også psykoterapeuterne MPF Inger Poulsen og Grethe Aagaard har skrevet et interessant kapitel om spædbarnsterapi.

Der er forskelligt, der forstyrrer en anelse. Fx det faktum, at bogen vil favne alle. Målgruppen er, citat: ”Håbet er at nå hvert et adopteret barn og dets familie samt den kreds af fagfolk, pårørende og netværk, der omgiver dem.” Det var godt nok mange. Efter min vurdering fungerer den bedst, hvor læseren har en professionel tilgang/rolle (fx læsere af Psykoterapeuten). At formidle og omsætte psykologiske og pædagogiske mekanismer, temaer og teorier til alle er en kunstart i sig selv og kræver en kæmpe indsats. Et kort øjeblik efter endt læsning var jeg glad for bare at være adopteret. Tænk, om jeg havde været adoptivforælder. Jeg synes heller ikke, bogen fungerer som håndbog, og det synes forfatterne muligvis heller ikke selv! Allerede på side 7, i forordet, omtales bogen som en antologi. Køb og læs den som sådan, så giver ujævnhederne (fx sprog, tilknytningstilgang, gentagelserne) mening.

Bogen har valgt at give plads til nogle af tidens hotteste terapeutiske retninger og indfaldsvinkler, alle rettet mod barnet. Der er forskellige holdninger til terapier/retninger, det gælder fx også holding-terapi, som bogen anbefaler. Der

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

er en del uenighed blandt adoptionsproffer til denne terapiform. Kathy Lancaster ph.d. påpeger i Keys to Parenting an Adopted Child, at det i nogle tilfælde (to) har medført dødsfald hos patienter. (Jeg har skrevet lidt sammen med hende tidligere for at få verificeret påstanden, nok til at jeg holder mig på afstand af denne terapiform, som jeg finder problematisk).

Jeg er i tvivl om, hvorvidt bogens bidragsydere er enige i hinandens indlæg og har fælles referencer/menneskesyn, forståelse af tilknytning osv., det kan jeg næsten ikke tro. Det er nok heller ikke meningen.

Til sidst: Betyder det noget, om en forfatter, og her behandler, har en personlig interesse i det professionelle felt? Jeg går bestemt ud fra, at det er et valg, både for hver især og redaktionen, at dette har det været op til den enkelte at gøre eller undlade at gøre opmærksom på.

For mig er det et must.

Med disse små indsigelser giver antologien et udmærket overblik over, hvem der bl.a. byder ind i adoptionsfeltet. Terapeuter kan fint få glæde af at gå på opdagelse i bogen, især i bogens 2. del. Som så mange gange før sidder jeg med en lille bekymring over, om børnene kommer på overarbejde (igen) – som adopteret og gestaltorienteret terapeut i feltet er det måske ganske forståeligt, at jeg i højere grad sætter forældrene til at arbejde. For børnene, de kan og vil heldigvis som regel hjertens gerne, de samarbejder langt for ikke at miste. Igen.

Kirsten Nordahl

Psykoterapeut MPF

49

“

For børnene, de kan og vil heldigvis som regel hjertens gerne, de samarbejder langt for ikke at miste. Igen.

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Carsten René Jørgensen: Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne Danskerne beskrives ofte som et af verdens lykkeligste folk, og den gensidige tillid i den danske befolkning er en af de højeste i verden. Samtidig tager en stor del af befolkningen antidepressiv medicin og anden psykofarmaka for at få hverdagen til at hænge sammen. Forfatteren beskriver et hverdagsliv i det senmoderne Danmark præget af acceleration, urealistiske jeg-idealer og en forventning om, at alle fungerer som autonome individer. Et hverdagsliv, hvor mange bliver overbelastede.

Hans Reitzels Forlag 2012. 396 sider, kr. 398.

Mette Egelund Olsen: Mor er indlagt Når forældre bliver ramt at psykisk sygdom, rammes hele familien. Ofte kan fortielse give børnene skyldfølelser og ar på sjælen. Bogen fortæller om en pige, hvis mor bliver indlagt – igen. Egnet til oplæsning for 5-9-årige og som oplæg til en samtale om, hvordan det er, når ens far eller mor har en psykisk lidelse.

SINDs pårørenderådgivning og PsykInfo Midt 2012. Ill af Lea Letén. 24 sider, kr. 20.

Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. I bogen omsættes teorien til den psykoterapeutiske praksis, og der præsenteres idéer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem.

Bidrag af bl.a. psykoterapeuterne MPF Marianne Bentzen, Flemming Kæreby og Lars J. Sørensen. Vil blive anmeldt i næste nummer af Psykoterapeuten.

Hans Reitzels Forlag 2012. 696 sider, kr. 498.

Mark Williams og Danny Penman: Mindfulness. En guide til at finde fred i en hektisk verden Bogen og den vedlagte CD indeholder en række simple øvelser, som kan indgå dagligdagen. Målet er at håndtere vanskelige følelser og livserfaringer og dermed bryde med en ond cirkel af negative tanker.

Akademisk Forlag 2012. 280 sider + CD, kr. 299.

Rikke Boye og Morten Kjølbye (red.): Borderline. Psykoedukation, forståelse og behandling Hvad vil det sige at have en borderline-personlighedsforstyrrelse? Hvilke vanskeligheder har man? Hvad er behandlingsmulighederne, og kan man overvinde en borderline-personlighedsforstyrrelse og få et normalt liv? Skrevet til såvel patienter og pårørende som til behandlere.

Hans Reitzels Forlag 2012. 242 sider, kr. 280.

50

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

NYE BØGER

Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje, Henning Beier: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Mange psykisk sårbare og deres pårørende oplever mangel på empati, omsorg og ansvarstagen fra behandlingssystemets side. I bogen flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser. Bogen bliver således en neuropsykologisk og praktisk-pædagogisk vejledning til at forstå mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen.

Dansk Psykologisk Forlag 2012. 276 sider, kr. 328.

Lise Maj Jensen: Triangulær terapi. En grundbog i tegneterapi for voksne Forfatteren, der er psykolog og psykoterapeut MPF, understreger med begrebet triangulær terapi, at der er tre parter i den terapeutiske relation: Klienten, terapeuten og tegningen. Forfatteren tager tråden op efter Hanne Hostrup, der introducerede tegneterapien i Danmark, og præsenterer et psykologfagligt fundament for arbejdet med tegning. Bogen vil blive søgt anmeldt i næste nummer af Psykoterapeuten.

Frydenlund 2012. Illustreret. 272 sider, kr. 299.

FAMILIEN I SORGENS LANDSKAB

Birgitte og Poul Nygaard, Mary og Asger Refshauge, Benthe og Jens Rasmussen: Familien i sorgens landskab. Et småskrift om familien i sorgens landskab Familiesorggruppen i Aalborg, som nu er blevet integreret som en del af Børns Vilkårs arbejde, har sammenfattet deres erfaringer gennem 10 i et småskrift. Skriftet giver, ud over teori om børns og voksnes sorg, en detaljeret gennemgang af det praktiske arbejde med familiesorggrupper.

Eget forlag 2012. 56 sider, kr. 90. Bestilles på 9812 5656 el. famnyg@tdsadsl.dk.

Janne Østergaard Hagelquist: Mentalisering i mødet med udsatte børn Det psykologiske begreb mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. I denne bog beskriver forfatteren, hvad det betyder for et barns evne til at mentalisere, når det udsættes for omsorgssvigt og traumer.

Hans Reitzels Forlag 2012. 236 sider, kr. 268.

Peter A. Levine, Maggie Kline: Traumer set med barnets øjne. Heling af traumer hos børn og unge Et traume kan opstå i forbindelse med en hvilken som helst begivenhed, hvor vi lammes, overvældes og mister forbindelsen til vores krop. Ubehandlede traumer sætter sig spor i kroppen, i hjernen og i sindet og kan føre til angst, depression, fysisk sygdom, misbrugsproblemer, hyperaktivitet og aggression. Traumer set med barnets øjne fokuserer på børns og unges symptomer på traume og beskriver, hvordan tilsyneladende harmløse begivenheder som fx mindre biluheld, grænseoverskridende lægebehandling og operationer, skilsmisse og fald kan medføre vidtrækkende problemer, medmindre omsorgsfulde og empatiske voksne ved, hvordan de først beroliger sig selv og derefter barnet.

Dansk Psykologisk Forlag 2012. 470 sider, kr. 398.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

51

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i København

Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, København K

Tirsdag den 11. september 2012 kl. 17-19

Torsdag den 29. november 2012 kl. 17-19

Mag. art., psykoterapeut MPF Allan Holmgren

Psykoterapeut MPF Niels Thorning

Bevidning er et centralt element i narrativ terapi.

Bevidning er 4,2 gange så effektiv som enkeltsamtaler.

Bevidning handler om at blive set og hørt på sine egne præmisser. At have vidner til sit liv betyder, at man ikke er alene om sine problemer og henvist til sig selv.

Individuel terapi uden vidner kan risikere at skabe endnu større ensomhedsfølelse og kan – som gamle Carl Whitaker sagde – være psykologisk incest.

Niels Thorning vil denne aften fortælle om, hvordan man får meditativ væren integreret i sin terapeutiske praksis og i sit eget personlige liv. Vi vil se på, hvordan det oplevede nu kan blive en del af ens egen tilstedevær, og hvordan og hvor meditative væren-tilstande kan anvendes i det terapeutiske felt.

BEVIDNING

Allan Holmgren vil dels fortælle om grundtankerne i bevidning og dels demonstrere bevidning i praksis, så deltagerne med det samme kan gå hjem og bruge bevidning i egen terapeutiske praksis.

Pris: Kr. 100 for fyraftensmøde samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

MEDITATION & PSYKOTERAPI

I aftens løb vil emnerne bl.a. være: • Berøringsfladerne mellem meditation og psykoterapi.

• Faldgruber, manipulation og grænseflader mellem spiritualitet og psykoterapi.

• Hvordan man opbygger en meditativ praksis.

• Det oplevede sansende nu.

• Væren og essens.

Aftenen vil desuden indeholde en guidet meditation Niels Thorning har igennem mange år arbejdet med psykoterapi, meditation og mindfulness. Har mange års meditativ erfaring. Har bl.a. siden 1998 været i et meditativt/ spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas i Holland, Tyskland og USA. Pris: Kr. 100 for fyraftensmøde samt kaffe mv. Alle er velkomne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

Tilmelding til begge arrangementer i København på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615.

52

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Netværksmøder på Fyn

Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense C

Netværksmøder i Ribe

Psykoterapeutisk Klinik, Seminarievej 1 A

Mandag den 18. juni 2012 kl. 18-20

Torsdag den 10. maj 2012 kl. 18.30-20.00:

Psykoterapeut MPF Erik Wasli og psykoterapeut MPF Gitte Sander

Psykoterapeut MPF Susanne Bundgaard

HVORDAN KOMMER JEG I GANG SOM PSYKOTERAPEUT? Orientering om Dansk Psykoterapeutforening og medlemskab. Oplæg og debat.

Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller til uddannede psykoterapeuter.

Der vil under mødet blive serveret kaffe/the.

Nu på Fyn! Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Pris: Gratis. Alle er velkomne.

Tilmelding på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615.

PAR OG PARTERAPI

ERFARING FRA ET 4-ÅRIGT PROJEKT OM PARRÅDGIVNING Pris: Kr. 50 for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening. Kr. 75 for ikke-medlemmer.

Tilmelding: Til kirstennordahl@gmail.com senest dagen før mødet. Eller via www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

Målgruppe: Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening og andre interesserede er velkomne.

Inden hvert oplæg: Møde for Netværk Sydvest kl. 16-18.

OBS: Ny adresse, se ovenfor. Øvrige møder i 2012: 28. august, 8. oktober og 7. december med julefrokost.

Fyraftensmøder i Aarhus Ryesgade 29, 3. sal, Aarhus C

Der er lige nu ingen fastlagte arrangementer i Aarhus. Information om evt. kommende arrangementer vil blive udsendt på mailingslisterne.

Venlig hilsen Det jyske kursusudvalg

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

53

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING SUSANNE BANG

Marianne Davidsen-Nielsen

Susanne Bang er socialrådgiver og privatpraktiserende psykoterapeut MPF. Hun har mangeårig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sundhedspersonale og som træner af behandlere i Danmark, Norge og det tidligere Jugoslavien. Hun har udstrakt erfaring med supervision af psykoterapeuter og har lavet en række 1-årige kurser for Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne Bang er forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper, Gyldendal 2002. Sammen med Ken Heap har hun desuden skrevet Skjulte ressourcer – Supervisionsgruppen og dens arbejdsmåder, Hans Reitzel 2008.

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal).

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

KURSUS I AT

SUPERVISERE I GRUPPE

Formålet med kurset er at udvikle din sikkerhed og kreativitet og nuancere dine handlemuligheder, når du som supervisor hjælper gruppen til at arbejde for den kollega, som er i centrum. Dette kræver, at du som supervisor har en bevidsthed om, hvor du er i processen, og hvad der kan være hjælpsomt for denne supervisand i netop dette øjeblik. Samtidig kræver det sans for gruppens dynamik samt dens evner til at give respons og reflektere.

Således er der mange faktorer at tage hensyn til, når vi som supervisor skal kunne slippe styringen og lade gruppen arbejde.

Under kurset kommer vi til at træne forskellige metoder i forhold til: Hvordan og hvornår bruger du reflekterende team? Hvilke instruktioner giver du gruppen på hvilke tidspunkter? Hvordan og hvornår bruger du rollespil, ’tuning in’ og andre levendegørende teknikker? Hvordan bruger du gruppen, når supervisanden eksponerer særligt sensitive temaer?

Vi vil på kurset også komme ind på brug af guidede fantasier, parøvelser o. lign.

Kurset er for psykoterapeuter, herunder uddannere af psykoterapeuter, og andre behandlere, men kræver i øvrigt ikke specielle forudsætninger.

TID & STED: Mandag til torsdag 21.-24. maj. Internat i Tis-

vildeleje.

PRIS: Medlemmer kr. 9.800, ikke-medlemmer kr. 10.100 for

eneværelse på dejligt kursussted i Tisvildeleje i Nordsjælland i fire dage. Depositum kr. 4.500. Mindst 9 og højst 12 deltagere.

Se nærmere om betalingen på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > Supervision.

TILMELDING lukket

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre.

Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst.

Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling.

På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser.

For behandlere.

TID & STED: Tre dages workshop 5.-7. juni 2012. Start kl.

10, slut kl. 16. Internat i Tisvildeleje. OBS Tidspunktet er ændret.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

TILMELDING snarest

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr.3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

54

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING MISSER BERG

Psykoterapeut MPF, jungiansk analytiker

Misser Berg er jungiansk analytiker IAAP og psykoterapeut MPF. Privat praksis i Allerød samt studieleder ved C.G. Jung Instituttet København. Formand for Jung Foreningen København samt bestyrelsesmedlem i International Association for Analytical Psychology (IAAP).

SØSKENDERELATIONER

I den terapeutiske verden er indflydelsen fra søskende, søskenderelationer og søskende som indre objekter et stærkt forsømt område, som hidtil har stået i skyggen af indflydelsen fra forældrene, det være sig indre som ydre. Imidlertid har der de senere år været en stigende interesse omkring temaet søskende, hvad enten det drejer sig om søskendes indflydelse på hinanden under opvæksten og senere i livet eller om søskende som intrapsykiske organiserende faktorer. Søskenderelationer har stor betydning for den psykiske udvikling, for selvforståelsen, for parforhold og arbejdsrelationer – i det hele taget for vores livshistorie og for den måde, hvorpå vi møder omverdenen.

Vi har alle søskende: helsøskende, halvsøskende, ’papsøskende’, ja selv enebørn har, lige som alle andre, indre søskende. Historisk og mytologisk optræder søskende hyppigt, lige som søskenderelationer ofte beskrives i bøger, teater, film etc., og disse relationer er ofte skæbnesvangre. På samme måde rummer mange af vores klienthistorier hyppige beretninger om søskendejalousi, søskendekærlighed, søskenderivalisering, polarisering mellem søskende etc. – historier som ofte er forbundet med stor smerte eller stor glæde, og som har været afgørende for udviklingen.

Der ligger en terapeutisk guldgrube gemt i området søskende.

Ved fokusering på de overvejende symmetriske relationer mellem søskende kan man i det terapeutiske rum afdække og gennemarbejde en hel række komplekse emotioner og affekter, som vanskeligere lader sig behandle, hvis der fokuseres på de mere traditionelle asymmetriske forældre-barn relationer.

Dette kursus vil ud fra en række forskellige perspektiver beskrive søskenderelationers betydning i og uden for det terapeutiske rum.

Kurset vil være en blanding af teoretiske oplæg, diskussioner i grupper samt personlige refleksioner.

Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde.

TID & STED: Torsdag den 20. og fredag den 21. september 2012. Begge dage kl. 9 -17. I Københavns-området.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te og frugt. Min. 15 og max. 30 deltagere.

TILMELDING senest 15. august 2012

HENRIK LAURIDSEN kATBORG

Henrik Lauridsen Katborg er cand. psych., specialist og supervisor i psykoterapi og har i godt 30 år praktiseret som psykolog.

Han har arbejdet i Canada i fem år med efteruddannelse og træning af psykoterapeuter. I den forbindelse arbejdede han blandt andet sammen med en shaman og lavede kurser for 25 indianere på Vancouver Island. Han har udgivet flere bøger, senest Kærlighed, hengivelse og længsel, Modtryk 2007. Desuden Et rør til himlen. Personlighedens grænseland, Modtryk 1995, Vejen til fordybelse. En kropsterapeutisk analyse af det menneskelige udviklingspotentiale, Modtryk 2003. Siden 1999 har han sammen med sin hustru Ingrid Katborg ledet Institut for Somatisk Psykologi, hvor han – godkendt af Dansk Psykolog Forening – bl.a. efteruddanner psykologer til specialister i psykoterapi.

KÆRLIGHED, HENGIVELSE OG LÆNGSEL

Henrik Lauridsen Katborg vil på kurset tage udgangspunkt i sin seneste bog Kærlighed, hengivelse og længsel – en bog om voksenudvikling. Han vil belyse sindets karakterologiske, dybdepsykologiske og åndelige/spirituelle dimensioner.

Det er hans erfaring, at menneskelig forandring som regel foregår i sammenhænge, hvor øjeblikket fyldes af flere virkelighedsdimensioner på én gang.

Der findes ’steder’, hvor det at være sig selv svarer til at åbne for åndelige kilder, der transcenderer selvet. Det opleves gennem en klar og inderlig samhørighedsfølelse, hvor det nærværende øjeblik tilsyneladende rummer Altet.

Kurset giver et overblik over voksenudviklingen, både hvad angår det personlige grundlag, de dybdepsykologiske trin og åbningen af de tre varme strømmes (kærlighed, hengivelse, længsel) åndelige potentiale.

I det omfang tiden tillader det, vil der på forskellig måde være mulighed for fordybelse og rådgivning i personlige processer.

Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre behandlere, samt personer der arbejder inden for det pædagogiske og sociale område.

Tid og sted: Torsdag den 4. oktober og fredag den 5. ok-

tober 2012. Begge dage fra 9.30 til 16.30. Anholtsgade 4, Aarhus C. Medbring bekvemt tøj og skiftesko.

Pris: Medlemmer kr. 2.775, ikke-medlemmer kr. 2.975 incl.

kaffe, the, frugt. Frokost for egen regning. Min. 12 og max. 20 deltagere.

Tilmelding senest 20. august 2012

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

55

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

OLE VADUM DAHL Psykoterapeut MPF og leder af ID Academy i Silkeborg. Ole Vadum Dahl har mere end 25 års erfaring som psykoterapeut, coach og spirituel lærer og har desuden holdt utallige foredrag rundt omkring i landet. Han er forfatter til to grundbøger om NLP samt til bøgerne At vokse sammen. Udvikling og selvudvikling i parforholdet (2001) og Coaching og kunsten at leve (Borgen 2006).

2-dages kursus om

PARTERAPI

hvor det transpersonelle/spirituelle aspekt af parforhold og seksualitet vil være i fokus.

Når yderligere oplysninger om kurset foreligger, vil de kunne ses på www.psykoterapeutforeningen.dk, ligesom de vil fremgå af annonceringen af kurset i Psykoterapeutens majnummer.

Tid og sted:

Tirsdag-onsdag den 23.-24. oktober 2012. I København.

Pris:

Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te, frugt og kage. Min. 15 og max. 30 deltagere.

Tilmelding senest 15. september 2012.

STIG DANKERT HJORT

Psykoterapeut MPF, hypnopsykoterapeut, mag. art et cand. mag. filosofi/psykologi. Diplom i klinisk hypnose (EAHP) samt europæisk certifikat i psykoterapi (EAP). Har udgivet artikler og biografier om hypnoterapi i Psykodynamisk leksikon (Gyldendal 2002), ligesom han har skrevet bøgerne Hypnose. Historie, teknik, anvendelse (Gyldendal 1989) samt Hypnose. Metoder indenfor hypnoterapi og hypnopsykoterapi (Vandkunsten 2012). Stig Dankert Hjort har igennem mange år afholdt grund- og videregående kurser i hypnose. Til daglig arbejder han i privatpraksis som psykoanalytisk orienteret psykoterapeut og hypnopsykoterapeut.

2-dages grundkursus i

HYPNOSE OG PSYKOTERAPI

Hypnose kan defineres som en trancetilstand opnået gennem et samarbejde mellem en terapeut og en klient, hvis mål er at styrke klientens opmærksomhed og fokus. Som redskab anvendes hypnose i kombination med de fleste terapiretninger, ligesom hypnosen for længst har bevist sin anvendelighed inden for områder som kreativ og mental træning samt ved visse former for afspænding, hvor klienten lærer selvhypnose bl.a. i forbindelse med smertelindring. Men der findes også terapiformer, som bygger på det karakteristiske ved den hypnotisk fremkaldte trancetilstand, fx symboldrama, hypnoanalyse, ego-state terapi og visse former for korttidsterapi inspireret af bl.a. Milton H. Erickson.

Der undervises og trænes på dette kursus i følgende emner: • Indikationer for brug af hypnose i psykoterapi • Nogle traditionelle hypnotiske fænomener og teknikker, herunder bl.a. aldersregression, analgesi, anæstesi, amnesi, dissociation, ideo-dynamiske signaler, katalepsi, progression, reframing, suggestion, trancelogik, tidsforvrængning • Et traditionelt hypnotisk forløb og dets delelementer, dvs. forberedelse, tranceinduktion, fordybelse, posthypnotisk betingning/terapi, opvågning, eftersamtale • Introduktion og indføring i hypnopsykoterapi for klienter i psykoterapeutisk forløb • Psykoterapi og selvhypnose.

Kurset henvender sig til uddannede psykoterapeuter samt til personer med lignende kvalifikationer. Grundkurset i hypnose og psykoterapi vil blive efterfulgt af et videregående kursus, hvis der er interesse for det. Min. 15 personer, max 20.

Tid og sted: Torsdag-fredag 1.-2. november 2012 kl. 9-17.

I Københavns-området.

Pris: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te og frugt. Min. 15 og max. 20 deltagere.

Tilmelding senest 15. september 2012.

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

56

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Niels Thorning

Niels Thorning har privat praksis og er partner i Psykologhuset Vesterport. Underviser og træner psykoterapeutstuderende i Nordisk Institut for Psykoterapi. Har desuden grupper i mindfulness og supervision. Har 25 års meditativ træningsbaggrund og har siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas.

MEDITATION & PSYKOTERAPI

Væren udfoldes uafhængig af jegets strukturer og er således ikke bundet til tid, sted og form. Aspekter af væren kan vise sig som universelle kvaliteter. Væren relaterer således ikke til vores personlighedsstruktur, selvom tilstedeværet i væren kan opleves meget personligt og uomtvisteligt ægte. Væren-kvaliteter på det personlige plan skal her forstås som essensen af kærlighed og medfølelse, men fx også som styrke, glæde, vilje eller fred.

Tilstande af væren opstår ofte i et psykoterapeutisk forløb, både i klienten, i terapeuten og i feltet imellem dem. Evnen til udfoldelse, fordybelse, erkendelse og integration af væren- og essenstilstande i klienten er meget afhængig af terapeutens kapacitet til at kunne bære denne åbne og unikke form for tilstedevær.

Kurset er en træning i at overgive sig til sit væren-flow og lade dette udfolde sig så betingelsesløst som muligt. Der opbygges en meditativ praksis med øvelser i nærværstræning, og det forventes, at deltagerne afsætter tid til træning imellem kursusmøderne. Der undervises i, hvordan og hvornår man i personlighedsdannelsen blokerer for de forskellige aspekter af væren-kvaliteter, og hvordan man kan støtte klienten i at møde den kvalitet, blokeringerne dækker over. I træningen indgår meditation, inquiry, fordybelse og proces. Den meditative praksis kombineres med bearbejdning og erkendelse af, hvad der blokerer for væren-tilstande. Kursisterne vil blive undervist i en personlig fordybelse af nærværet med klienterne samt en supervisionsmodel, der specielt retter sig mod at arbejde psykoterapeutisk med nærvær.

Kurset er for psykoterapeuter og andre med lignende arbejde, der ønsker at udvikle evnen til fordybelse og integration af tilstande af meditativ væren i det terapeutiske rum og i deres personlige liv.

TID OG STED: 21.-22. feb., 23.-24. maj, 19.-20. sept. og 14.15. nov. 2013. Kl. 9.00 til 16.30. Morgenbolle, te og kaffe kl.

8.30 til 9.00. I København.

PRIS: Medlemmer kr. 8.800, ikke-medlemmer kr. 9.800. Inkl. kaffe, te, morgenbolle, frugt og kage. Tilmelding er bindende for hele forløbet. Betaling kan ske i to rater: Kr. 5000 ved tilmelding og det resterende beløb inden 1. maj 2013. Min. 15 og max. 24 deltagere.

TILMELDING senest 15. januar 2013

JEANNE JENSEN

Jeanne Jensen har i over 20 år arbejdet med og undervist i bindevævshinderne og væskernes betydning for kroppens og psykens balance og velvære. Hun er uddannet i behandlings- og bevægelsessystemerne Rolfing og Continuum og har udviklet en genuin kombination af disse, hvor hun fokuserer på kroppens evne til at hele og regenerere sig selv ved at koble bevægelse med bevidsthed i et sanseligt og opbyggende bevægelsessystem. Jeanne Jensen arbejder med individuel behandling, kurser i indland og udland og efteruddannelsesforløb for terapeuter og behandlere.

Hun har udgivet dvd'en Den levende krop med et egenudviklet træningsprogram.

En port til

NY KROPSBEVIDSTHED

Kurset giver redskaber til at hente styrke og energi i egen krop.

Ved at forbedre kontakten til vores sanser, nervesystem og bindevæv kan vi regulere vores krop og styrke vores evne til at være til stede. Dette er en stor fordel i en behandlingssituation, idet man kan være mere åben og få bedre resonans med klienten, samtidig med det giver næring og overskud i eget liv.

Kurset består af praktiske øvelser, der bringer os i kontakt med bindevævet og dets ressourcer. Ved at tilegne os et nyt bevægelsesmønster lærer vi at regulere det autonome nervesystem og gradvist give kroppen nye opfattelser af os selv og vores omverden.

Vi udforsker bindevævet, som spiller en overset, men helt afgørende, rolle for vores evne til at integrere kropssansning, følelse og bevægelse. Bindevævet er det fintmaskede signal- og bevægelsessystem, der er med til at regulere kroppens indre væskebalance, nervesystemet, organfunktioner og bevægelsesapparat.

Ved arbejde med bindevævet og væskerne i kroppen kan vi opnå mere selvunderstøttende måder at bevæge os igennem livet på.

Vi vil arbejde med at finde de mønstre, der bringer os åbenhed, velvære og styrke gennem øvelser individuelt og i par. Øvelserne styrker fleksibilitet og stimulerer vores vitalitet og kreativitet.

Ved at forfine vores sanser og indfølingsevne styrker vi oplevelsen af vores egne ressourcer. En bedre kropsholdning kan styrke og støtte os indefra og påvirke den måde, vi møder verden på.

Kurset henvender sig til professionelle behandlere og terapeuter.

TID OG STED: Torsdag den 28. februar og fredag den 1. marts 2013 kl. 10-17. I københavnsområdet.

PRIS: Medlemmer kr. 2.100, ikke-medlemmer kr. 2.300 inkl. kaffe, the, frugt.

TILMELDING senest 15. januar 2013

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

57

Generationsbroen Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige syd for Korsør.

Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt.

Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2.

Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser.

Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

www.skovåsen.dk psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 4090 3390 eller 2084 3390

En workshop for forældre og deres voksne børn

I workshoppen arbejder vi med at slå bro mellem generationerne, at forbedre kommunikationen og den følelsesmæssige forståelse, at skabe et varmt, dynamisk og udviklende ”generationsrum”.

Vi arbejder med Imago-dialog-værktøjerne, der er udviklet og med stor succes anvendt i parterapi, interkulturel forståelse, konflikthåndtering og inden for en række andre områder, hvor kommunikationen mellem parter er af central betydning for at kunne nå de fælles mål.

Workshoppen vil være en blanding af faglige oplæg, videoklip og personligt arbejde i familierne.

For første gang i Danmark - Workshop med Anodea Judith

Vi tilbyder nu den første workshop om generationernes samspil i weekenden den 18. & 19. februar 2012. Lørdag kl. 10-17 & søndag kl. 9-16.

Mind-Body Integration er en workshop for dig som psykoterapeut, der gerne vil ekspandere i det, der ligger undenfor den almindelige samtaleterapi og lære at behandle kroppen.

Den anden workshop er den 8. & 9. juni 2012.

Fredag kl. 14-21 & lørdag kl. 9-16.30.

På denne 5-dages workshop vil du få nogle banebrydende teknikker til at integrere krop og sind og blive i stand til at vække bevidstheden i den menneskelige organisme.

Sted: København Centrum.

Mind-Body Integration

arb Du vil få et solidt teoretisk fundament for det kropsterapeutisk arbejde med dine klienter.

ID Academy har inviteret Anodea her til Danmark, og inde på vores hjemmeside kan du læse mere og se en video med Anodea, hvor hun fortæller om indholdet på sine workshops.

Dato og sted: 27. juni (kl. 15) - 1. juli ved ID Academy Drueholm Slimmingevej 34, 4100 Ringsted (frakørsel på sydgående motorvej ved Herfølge).

Anodea Judith har en master- og ph.d. i Psykologi og Human Health og er registreret yogalærer.

Hun har livslange studier indenfor healing, mytologi, historie, sociologi, systemteori og spiritualitet.

Pris: Kr. 2.500 pr. person, som dækker undervisningsmaterialer, kaffe/the/vand, kage og frugt, mens frokosten/middagen er for egen regning i lokalområdet.

Man tilmelder sig ved at indbetale kursusafgiften på konto 78 72 – 00 04 10 14 94.

Jette Sinkjær Simon Autoriseret cand. psych.

Specialistgodkendt i psykoterapi & supervision Psykoterapeut MPF www.jettesimon.com

Charlotte Grumme Psykoterapeut MPF Jordemoder www.grumme.dk 20 32 69 30

Læs mere og tilmeld dig på: www.idacademy.dk

58

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Moaiku Bodynamic • Brantbjerg Kurser i resourceorienteret kropspsykoterapi

Institut for

Kunstterapi udbyder i 2012:

Traumer og Tilknytning 21.-22.maj 2012 i København

Hvilken betydning har tilknytningsmønstre i traume bearbejdning? Hvad sker der med vores forhold til tilknytning i og efter traumer? Dette kursus fokuserer på sammenvævningen af tilknytnings- og traumemønstre – og på hvordan vi gennem enkel psykomotorisk færdighedstræning kan række ind i mønstrene og påbegynde en helings-proces.

Pris: 2150 ved tilmelding før 9.april.

Senere tilm: 2350 kr.

Musklernes intelligens – traumer og personlighed

Ressourceorienteret færdighedstræning præsenteres som psykoterapeutisk metode - relateret til både personlighedsudvikling og traumebearbejdning.

13.-16.nov. 2012 i København Pris: 4200 kr ved tilmelding før 2/10

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:

moaiku@brantbjerg.dk • www.moaiku.dk

PSYKOTERAPI - TID TIL FORANDRING

PSYKOTERAPEUTISK KLINIK

Psykoterapeut

eller kontakt:

MPF

e-mail:kirstennordahl@gmail.com www.kirstennordahl.com

Tlf. +45 40 20 15 81 Speciale: Adopterede/deres familie

Terapi - Supervision - Rådgivning - Foredrag

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Sommermalerskolen: Vær kreativ i et fællesskab – find dit personlige udtryk i maleriet.

Vælg selv perioden (2.-21. juli 2012).Pris: 500 kr. pr. dag inkl. logi.

www.kunstterapi.dk

Kirsten Nordahl

Åbne malerdage: 6.5., 9.-10.6., 29.-30.9., 20.-21.10., 1.2.12. Alle dage fra kl. 11.00-17.00.

Pris: 400 kr. pr. dag inkl. kaffe/ te og materialer.

Læs mere om kurserne på

Fagdage: 25. maj - Kunstterapi som en metode til behandling af stress.

26. okt. - Livskvalitet igennem skabende processer.

Institut for Kunstterapi

Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten Tlf. 75 88 45 00 kunstterapi@kunstterapi.dk

59

Workshops med Diane Poole Heller I et samarbejde mellem Diane Poole Heller og Københavns Gestalt Institut tilbydes en række workshops, hvor du lærer at arbejde med tilknytningsmønstre. I 2012 afholdes 3 workshops med hver sit tema.

1)

2) 3)

Lær hvordan vores kapacitet til dyb intimitet er baseret på etablering af sunde relationer.

Workshop – DARe 3 – foregår den 16. – 18. maj 2012.

Lær hvordan helbredelse af barndommens sår er kilden til at leve i meningsfulde relationer som voksen.

Workshop – DARe 1 - foregår den 27. – 29. september 2012.

Lær kreative praktiske metoder og ideer og få inspiration til at arbejde med dine mest udfordrende klienter.

Workshop – DARe 4 – foregår den 4. – 6. oktober 2012.

Udbytte: • • • • •

At identificere, hvordan tidlige tilknytningsmønstre kan udspille sig i voksne relationer.

At blive i stand til at definere forskellene mellem sikker, undvigende, ambivalent, og disorganiseret tilknytning.

At lære brugen af korrigerende erfaringer til at støtte opløsningen af faste/fikserede tilknytningsmønstre.

At lære hvordan man hjælper klienten tilbage til en sund sikker tilknytning.

At opnå en klar forståelse af, hvordan kropsligt baseret terapi, bl.a. Somatic Experiencing ® integreret med traditionelle psykoterapeutiske metoder kan skabe korrigerende oplevelser der hjælper til at komme fri af fastlåste tilknytningsmønstre.

Læs mere om de 3 workshops på www.kgicph.dk eller ring til os på 29 89 07 07

Forandring for livet

60

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Efteruddannelse til gruppecoach

Efteruddannelse til G3STALT coach

Brænder du for at arbejde med grupper og gruppeprocesser?

En uddannelse med fokus på ressourcer og muligheder…

Uddannelsens fokus er at uddanne gruppecoaches med stærke kompetencer inden for gruppeprocesser, dynamik og roller.

Gruppecoachen vil blive i stand til:

• • • • •

at analysere og vurdere situationen i en gruppe og udpege gruppens udviklingspunkter og muligheder at støtte gruppens udviklingsproces at udvikle lederskabet i gruppen og vilkårene for den enkeltes trivsel i gruppen at træne gruppen og gruppens leder i forskellige relevante redskaber som kan støtte og sikre gruppens udvikling at arbejde med konflikt- og stresshåndtering bl.a. ved anvendelse af mindfulness

Du får grundig viden og træning i gruppers dynamik og udvikling, i teori og praksis. Træning i præsentationsteknik, autenticitet og kropssprog.

Redskaber og teknikker til stresshåndtering og følelsesregulering.

Der vil indgå praktisk arbejde i organisationer.

Målgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsen tager 2 år.

Uddannelsesopstart 25.09.2012 Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller besøge vores hjemmeside www.kgicph.dk

Forandring for livet

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

En gestalt coach arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn. Ved at skærpe opmærksomheden i nuet skabes fornyet indsigt.

Det bevirker, at der opstår en større klarhed og større bevidsthed når der skal foretages valg, hvad enten det gælder personlige problemstillinger eller store strategiske beslutninger.

Som G3STALT coach vil du blive i stand til at: • • • • •

Fokusere på ressourcer og muligheder fremfor problemer og begrænsninger Blive en bedre lytter og give anerkendende feedback Øge dine klienters livskvalitet og arbejdsglæde Konflikthåndtering i teori og praksis Benytte mindfulness som effektivt værktøj til bl.a. stresshåndtering

Målet er at give dig en kvalificeret uddannelse, med fokus på teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og personlig udvikling, hvor du desuden vil erhverve viden om den seneste udvikling

inden for gestalt, hjerneforskning og coaching.

Der vil indgå praktisk arbejde i organisationer.

Målgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsen tager 1 år.

Uddannelsesopstart 25.09.2012

Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller besøge vores hjemmeside www.kgicph.dk

Forandring for livet

61

FORDYBELSESog

UDVIKLINGSGRUPPER for psykoterapeuter

Vi arbejder i små grupper med 5-6 deltagere med fokus på individuel terapi i gruppen, gruppeproces og kropterapeutiske øvelser. Indimellem vil der være sekvenser af undervisning.

Inspireret af SE-terapi og Neuroaffektiv psykoterapi arbejdes på at afstemme det svære og problematiske og således ”balancere det uafbalancerede” ved hjælp af indre og ydre ressourcer.

Herudover arbejder jeg med det meditative element i terapien i form af vidnefunktionen, som iagttager ”følelsesstormen” og kan lægge lidt distance, hvormed følelserne bliver lettere at integrere.

Fra august 2012 udbyder vi igen en intensiv og dybtgående efteruddannelse, hvor du kan tilegne dig erfaring, viden og færdigheder inden for

SANDPLAYTERAPI Uddannelsen fordrer, at du i forvejen er uddannet psykoterapeut eller psykolog, og der er begrænset deltagerantal

Tilmelding inden 1. maj.

Der er ledige pladser på holdet.

Et gruppeforløb er på seks hele dage, fordelt over et halvt år med en dag pr. måned.

Der starter grupper i august i København og i Vordingborg.

Organisk psykoterapeut ANNE KRISTINE KARSHOLT, MPF Mobil 20 40 32 21 E-mail: akk-psykoterapi@mail.dk www.akk-psykoterapi.dk

62

Sandplay er en virksom psykoterapeutisk metode, som giver mulighed for at arbejde med tidlige, ordløse, blokerede og komplekse udviklingsprocesser hos såvel voksne som børn.

Læs mere om efteruddannelsen på

www.dansksandplayinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Europæisk certificeret

Psykoterapeutuddannelse Intensiv 4-årig uddannelse til psykoterapeut Uddannelsesstart september 2012. Efter andet år specialiserer du dig i et af følgende to spor: • Klinisk Psykoterapeut • Organisationskonsulent og Coach Gestalt Instituttet i Skandinavien uddanner psyko­ terapeuter på højeste internationale niveau.

Hos os oplever du et inspirerende og tværkulturelt miljø med studerende fra adskillige europæiske lande. Vores uddannelse foregår på engelsk. Øvrige kurser: • Certificeret Supervisionskursus ­ med Ken Evans og John Ewans Porting • Masterclass GIO: Gestalt i Organisation ­ med Sue Congram og John Ewans Porting • Efteruddannelse for skuespillere og instruktører (2-årig) • Parkurser, personlig udvikling og coaching

GIS-International

Gestalt Institute of Scandinavia – Lectures for Life

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

www.gis-international.com For mere information og uddan­ nelsesbeskrivelser, se på vores hjemmeside eller ring på telefon 59 47 00 17

Accred

ited Training Institute

GIS­International har undervist siden 1976, og er medlem af og certificeret af Dansk Psykotera­ peutforening (DPF), The Europan Association for Psychotherapy (EAP) og The European Associa­ tion for Gestalt Therapy (EAGT).

63

NEUROAFFEKTIV PSYKOTERAPI 



   

                



  

– interventioner til den nærmeste udviklingszone

På tre delkurser vil cand. psyk. Susan Hart og psykoterapeut MPF Marianne Bentzen give deltagerne • en grundlæggende forståelse af neuroaffektiv udviklingspsykologi • dens anvendelse i den psykoterapeutiske proces • en begyndende integration af neuroaffektiv evaluering og metode Første delkursus er 21.-24. januar 2013.

12 dages professionel træning i 2013.

Internat på Kalundborg Vandrehjem.

Pris: 15.000 kr. plus ophold.

Se mere på www.neuroaffect.dk (kursustilbud) eller skriv til susan_hart43@hotmail.com



  

Plager tal og bilag dig?

Overlad dem trygt til mig

Jeg tilbyder at tage mig af bogføring, fakturering, betalinger og andre administrative opgaver.

Så kan du koncentrere dig om det, du kan lide og er god til.

Kontakt mig for uforpligtende snak og tilbud.

MerrildMan v/Hans Henrik Merrild Mobil: 2288 4534, også aften Mail: hhmerrild@mail.dk

64

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

USA annonce_Layout 1 28/03/12 22.26 Side 1

Externship in Emotionally Focused Couple Therapy in Copenhagen. nov. 05 - 08 2012 with: Dr. Kathryn Rheem, Director of The Washington Baltimore Center for EFT and Founder, alongside with Dr Sue Johnson of Strong Bonds, Strong Couples, and Jette Simon Director of Institute for Imago Therapy and the Washington DC Training Institute for Couples Therapy. Certified EFT therapist.

Dr. Kathryn Rheem,

Dir. Jette Simon

The Externship in Emotionally Focused Couple Therapy (EFT) Brief Objectives: The four day Externship in EFT is the most Externship participants learn how to view recomprehensive and basic level of training in lationship distress from an attachment perspective, help partners reprocess the EFT. emotional experiences that led to their relaExternships are done in conjunction with tionship distress, help couples create new ICEEFT and taught by an ICEEFT-approved bonding events between partners, and work Trainer. with clinical impasses.

Participants will learn the steps and stages of An Externship includes observations of live the model, interventions most commonly consultations, presentations of theory and used, and how to work with each couple’s unclinical techniques, skills training exercises, derlying interactional pattern. and discussion of cases and clinical material. Participants are strongly encouraged to read Sue Johnson’s (2004) Creating Connections, the basic text of EFT, before coming to the Externship.

Nb: expected to be approved for specialist training.

Daily schedule: 9-4 • Fee: dkr. 8.900,- incl. manual, lunch. • Language: English/Danish.

Registration: jane@jettesimon.com

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

65

Dybere veje ind i Mindfulness

NARRATIVE PERSPEKTIVER annesaxtorph@gmail.com

TLF 22 16 00 65

København

Århus

Konsultation Supervision Workshops Træning

Narrative Børnegrupper Workshop • 2 dage • 11-12 April 2012 • København • Pris: 2.900,-

Børnegrupper, “livets forgreninger”, betydningsfulde andre, nærvær, færdigheder og børnebevidning. Anvendelse af tegninger, leg og figurer i gruppearbejdet. 4 pladser tilbage

EFTERÅRSRETRÆTE fra den 1. til den 4. november 2012 for dig, som allerede kender til Mindfulness og ønsker at fordybe din praksis på en måde, så du i højere grad integrerer metoden og oplever et større ejerskab i dit job som underviser, terapeut og supervisor o.a.

Internatkurset foregår delvist i stilhed, i praksis på gulvet, i udveksling med andre og i den beroligende natur på det smukke Helgenæs, Strandgaarden, Esby Strandvej 8, 8420 Knebel.

Kurset ledes af psykoterapeuter MPF og mindfulnesslærere Birthe Moksha og Rikke Braren Lauritzen.

Vi er begge inspireret og trænet ud fra Center for Mindfulness Massachusetts MBSR og MBCT.

Narrativ Parterapi Workshop • 1 dag • 8 Maj • København • Pris: 1.200,-

Introduktion af "parkort". Samtalen med fokus på tale/lyttepositioner for at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i totaliserende parfortællinger.

Uddannelses Forløb Tværfagligt basisår 16 dage • Start 2012 • København • Pris 25.000,-

Introduktion af grundlægende begreber og teorier tilknyttet til ’systemisk’, post- strukturalistisk og narrativ tænkning. Kundskaber i forskellige typer af samtaler, teamarbejde, møder og familiearbejde i det socialfaglige arbejde. Rabat for 2 kursister fra samme arbejdsplads. Få pladser tilbage.

Deleuze & Praksis Workshop • 1 dag • 7 juni 2012 • København • Pris: 1.650,-

Skabe forbindelser mellem identitet, omdømme, drømme og intentioner og så det nye og andet? Erfare livet med fryd i sammenhænge, som vagabonder?

Narrativ Supervision Workshop • 2 dage • 20 - 21 Sept. 2012 • København • Pris 3.200,-

De 4 kategorier i bevidning gennemgås med supervision for øje. Et supervisions- projekt, blik på tilføjelsen af flere fortællinger i opgaven.

Bevidning Workshop • 23 - 24 okt. 2012 • København • Pris: 3.200,-

Bevidning gennemgås, teori/praksisøvelser. Interview af vidner, fortællinger beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer, relationer og identitetsbilleder.

Narrativ Gruppeterapi for professionelle Egenterapi forløb • 12 gange • Start Februar 2013 • Kbh. • Pris: 13.500,-

Gruppesamtaler for behandlere med noget på hjerte ifht. personlige og prof. vanskeligheder. Giv dig selv mulighed for at tale og genfinde mere af dig selv i den narrative ramme.

Uddannelses Forløb Tværfagligt narrativt 2 år 16 dage • Start 2013 • København • Pris 25.000,-

Kontakt, info og tilmelding: www.moksha.nu www.mindfulnessterapi.com

Træning i narrative samtale former, grundighed i nærvær og indflydelsesrig processtyring, samtidig med øvelse i at kunne lytte efter sprækker til de andre fortællinger. Agenthed, remembering, identitetsskabende samtaler, hvor bevidning spiller en stor rolle. Rabat til 2 kursister fra samme arbejdsplads.

www.annesaxtorph.dk 66

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

INSTITUT FOR SOCIAL SUNDHED terapi og efteruddannelse.

Udbyder: 1 årig efteruddannelse i kropspsykoterapi for uddannede psykoterapeuter.

Kurset vil indeholde en kombination af teoretiske oplæg og oplevelsesorienterede øvelser med fokus på kursisterne egne tilknytningserfaringer.

1. modul: De grundlæggende tilgange.

Introduktion. Grounding, åndedræt og at arbejde med kroppen i fokus.

21-23 september 2012.

pris: 3500,.

2. modul: Arbejdet med en kropslig indfaldsvinkel i forhold til begrebet kontakt og sympatisk og parasympatisk grounding. 23-25 november 2012.

3. modul: Arbejde med fokus på nervesystemets betydning med udgangspunkt i chok/traume terapi.

25-27 januar 2013.

4. modul: Integration af de første 3 moduler med fokus på terapeutisk praktisk/terapeutisk anvendelse af de kropterapeutiske tilgange.

1-3 marts 2013.

Kurset vil indeholde en kombination af teoretiske oplæg, demonstrationer, oplevelsesorienterede øvelser og træning.

Man binder sig for et modul af gangen.

Pris: 3500.- pr modul.

Workshop i tilknytningens betydning i det faglige arbejde: Efteruddannelse for fagpersoner indenfor social og sundhed: Der vil være fokus på deltagernes eget tilknytningsmønster og dets betydning i det faglige arbejde.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

3-5 oktober 2012

Workshop i Genogram: Formålet med kurset er at blive fortrolig med familiegenogrammet som et terapeutisk værktøj og at få indsigt i værdien af at anlægge et flergenerations-perspektiv i terapeutisk arbejde.

Målgruppe er for alle professionelle behandlere som er interesserede i at få redskaber til at arbejde med flergenerationsperspektivet 25-27 oktober 2012

pris: 3000,-

Herudover tilbyder vi træningsgrupper, terapigrupper, supervisionsgupper, personaletræning samt individuel terapi og parterapi. Læs mere på hjemmesiden.

Psykoterapeuter MPF Meriam Al-Erhayem Tlf. 2616 6111 ma@meriamal.dk

Peter Munk Tlf. 2427 8034 peter@pmunk.dk

mail@institutforsocialsundhed.dk læs mere på: www.institutforsocialsundhed.dk 67

68

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Cektos udbyder nu en 4-årig uddannelse til kognitiv psykoterapeut med start i september 2012.

Om 4 år kan du være

Kognitiv Psykoterapeut Med Cektos 4-årige psykoterapeutuddannelse bliver du kvalificeret til eksempelvis at etablere din egen psykoterapeutiske praksis eller du kan specialisere dig indenfor dit nuværende fag indenfor sundhedsvæsenet, HR, pædagogik, undervisning eller lignende.

Uddannelsen er 4-årig og består af 803 lektioner. Heraf 450 lektioners teori og øvelser. 203 lektioners supervision og færdighedstræning og 150 lektioner med feedback på egen stil. Derudover er der årlig eksamen der skal bestås.

Læs mere på: www.cektos.dk Alle undervisere er universitetsuddannede psykologer med autorisation (Cand.Psych.Aut) og har minimum to års praktisk klienterfaring.

Uddannelsen er under godkendelse ved Dansk Psykoterapeutforening.

Spar

10 % ved hurt ig tilmeldin g

Cektos er etableret i 1987 og består i dag af fire afdelinger.

2 psykologiske klinikker på Frederiksberg og i Næstved, et forlag og Institut for Forskning & Formidling der danner rammen om et Phd-projekt på University of Manchester.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

69

KONFERENCER MØDER M.M.

DIPU foredrag – 8.5. Kirsten Sylvest Kleinert: Når kærligheden kammer over. – 12.6. Hans Henrik Kleinert: Kropsbevidsthed – på tur i krop og psyke. Begge foredrag kl. 18.30. Kroghsgade 1, 3. sal. www. dipu.dk PsykInfo Midt – 8.5. Mindfulness og mental sundhed. Rønde. – 21.23.5. Psykiatri-Uge Aarhus. – 7.6. Ilse Sand, MPF: Særligt sensitiv – med værdighed. Aarhus. Se nærmere på www.psykinfo.dk PsykInfo Region Syddanmark – 9.5. Anne Marie Geisler Andersen: ADHD og depression. Svendborg. – 10.5. Karin Dyhr: Bag om borderline. Esbjerg. – 23.5. Mani og depression. Varde. – 24.5. Karen Glistrup, MPF: Hvad børn ikke ved, har de ondt af. Assens. – 23.5. Lene Brøndum Madsen: Angst. Kolding. – 24.5. Kirsten Kallesøe: Recovery.

At se det sunde og rumme det syge. Svendborg. – 31.5. Irene Oestrich: Bedre selvtillid. Vejle. www.psykinfo.regionsyddanmark.dk/wm205225 PsykInfo Region Sjælland – 10.5. Socialangst og kropsterapi.

Maribo. – 15.5. Lynette Piron: Negative tanker. Er der noget at gøre?

Roskilde. – 6.6. Grænsen mellem normalitet og psykisk sygdom hos børn. Vordingborg. www.regionsjaelland.dk Foredrag i Jung Foreningen, København – 10.5. JoAnn Culbert Koehn: Menopause. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer kl. 19.30-21.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www. cg_jung.dk Psykoterapimässa 2012 – 10.-12. maj 2012. Stockholm, Sverige. www.psykoterapimassan.se/2012/index.htm Psykiatrifonden – 21.-23.5. Psykiatri-Uge Aarhus. – 23.5. Psykisk sårbar ung og på kontakthjælp. Konference. – 23.5. Angst. Kolding.

– 29.5. Henrik Tingleff: Kognitive redskaber til socialfobi. – 7.6.

Unge. At tale om traumer og store problemer. – 12.6. Pia Callesen: Helbredsangst. – 29.8. Lise August: Særligt sensitive mennesker.

– 20.9. Ditte Charles: Mindfulness, angst og arbejdsliv. Odense.

– 26.-29.9. Psykiatri-Uge Aalborg. De omtalte arrangementer er i københavnsområdet, med mindre andet er nævnt. Se nærmere på www.psykiatrifonden.dk International Ferenczi Conference – Faces of Trauma. May 31-June 2, 2012. Budapest, Hungary. www.epf-eu.org/Public Konference om vold og traumer. 25.-26.6.2012. Dispuk, Snekkersten. www.dispuk.dk

XIX International AIDS Conference – Turning the Tide together. July 22-27, 2012. Washington DC, USA. www.aids2012.org 8th World Congress of Active Ageing – A Celebration on Diversity and Inclusion in Active Ageing. August 13-17 2012. Glasgow, GB. www.wcaa2012.com 2nd European Conference on Analytical Psychology. August 30-September 2, 2012. St. Petersburg, Russia. www.iaap.org 13th International EABP Congress of Body Psychotherapy – The Body in the World; The World in the Body. September 14-17 2012.

Cambridge, United Kingdom. www.eabpcongress2012.co.uk International Congress – Psychology, Psychotherapy & Counseling.

October 4-7 2012. Kiev, Ukraine. The European Association for Psychotherapy and The Professional Psychotherapeutic Leage. www. asianpsyche.org 34th International Conference of Nordic Association for Clinical Sexology – Pleasure and health by education, counselling and treatment. October 4-7, 2012. Helsinki, Finland. http://nacs2012. wordpress.com 48th IPA Congress, 22nd Biennial IPSO Conference – Facing the Pain. July 31-August 3, 2013. Prague, Czech Republic. www.ipa.org. uk The Evolution af Psychotherapy 2013. December 11-15 2013.

Anaheim, California. The Milton Erickson Foundation. www.ericksonfoundation.org XIX International Congress for Analytical Psychology – 100 Years: Origins, Innovations and Controversies. August 18-23 2013.

Copenhagen, Denmark. International Association for Analytical Psychology. www.iaap.org 7th World Congress for Psychotherapy – Psychotherapy meets Africa. October 11-15 2014. Durban South Africa. World Council for Psychotherapy. www.europsyche.org Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening.

Oplysninger om møder og konferencer sendes til Psykoterapeutens redaktion: Susanne van Deurs susvd@net.telenor.dk

8th EAP Congress – Psychotherapy – Promoting (Mental) Health in Europe. July 4-7, 2012. Valencia, Spain. Org.: European Association for Psychotherapy, EAP. www.congresoeuropeopsicoterapia2012.eu

70

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 3095 0671 E-mail: erik@wasli.dk Mariane Beicker Ulla Drabæk Bent-Charly Hansen Stig Dankert Hjort Allan Holmgren Kresten Kay Per Holm Knudsen Karen Kaae Lisbeth Eunkyung Nansdal Karin Quist Morten Aagaard

Stig Dankert Hjort, bestyrelsen Allan Fedders, Forum for uddannelsessteder Kursusudvalg Maria Louise Blichfeldt Charlotte Degel Ulla Drabæk Lianne Ervolder Lisbeth Eunkyung Nansdal Pia Johanne Nielsen

Optagelsesudvalg for individuelle medlemmer Mariane Beicker Anne-Charlotte Harhoff Birgitte Mønsted Gro Nordland Optagelsesudvalg for Forum for uddannelsessteder Hans Henrik Kleinert Søren Bruun Mariane Beicker, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Ann Bangsbo Søren Bruun Kirsten Bjelke Kirsten Egebjerg Inger Engelund Poulsen

Fyn: Lisbeth Baagøe Hanne Ellegaard Gunvor Lund Marianne Bjørnskov Jørgensen Gitte Sander Inge Marie Vikmann Medieudvalg: Mette Glargaard Andersen Gitte Sander Erik Wasli Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Pia Clementsen Inge Farup Marianne Davidsen-Nielsen Niels Thorning Christensen Jesper Sloth

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv.

1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Bentzen Margrethe Bjørnshave-Hansen Merete Holm Brantbjerg Allan Fedders, Forum for uddannelsessteder Eva Hildebrand, Forum for uddannelsessteder Gitte Sander Morten Aagaard

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen

Generalforsamling:

OPFORDRING:

Husk at bruge MPF

Jeg ser desværre ofte, at medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening ikke bruger ’psykoterapeut MPF’ eller ’Medlem af Dansk Psykoterapeutforening’, men blot er benævnt som psykoterapeut. Det kan fx være i annoncer, i bøger, man er forfatter eller bidragsyder til, som foredragsholdere eller undervisere på kurser, i interviews og artikler og mange andre steder.

Det er så ærgerligt, for den bedste reklame for foreningen er at blive nævnt og nævnt og nævnt igen. Og en kendt – og anerkendt og velanskrevet – forening er godt for os allesammen.

Susanne van Deurs

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Psykoterapeuten Nr. 2, maj 2012 20. årgang

Forening og redaktionelt Formanden skriver ..................................................................................................................

Redaktørens klumme ..............................................................................................................

Psykoterapeutens næste tema . ..............................................................................................

Marianne Davidsen-Nielsen: Rapport fra en afgående formand .............................................

Bestyrelse, udvalg m.v. ...........................................................................................................

2 3 5 38 72

Artikler Eva Hildebrand og Pernille Thorup: Kærlighed og nærvær i terapi . .......................................

Dagmar Møller Kristensen: Empati fra kernen ........................................................................

Marianne Ammitzbøll: Pausens kraft. Om empati og dens fjende stress ................................

Mette Glargaard Andersen: Narcissistisk personlighedsforstyrrelse ........................................

Allan Holmgren: Om sympati og nysgerrighed i terapi ............................................................

6 12 18 22 28

Information, læserindlæg, debat Kort nyt ....................................................................................................................................

Karen Helle Grue: Historien om Eva .......................................................................................

4 34

Boganmeldelser Bent H Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi. Anmeldt af Jens Bang Jochumsen . .........

Bobby Zachariae: Sov godt. Anmeldt af Marianne Dreyer ......................................................

Jesper Juul et al.: Empati, det der holder verden sammen. Anmeldt af Anne Ahlefeldt ..........

Mette Glargaard Andersen: Poul Glargaards datter. Anmeldt af Vivian Hansen .....................

Iben Krarup Høgsberg, Annette Buch-Illing (red.): Adoptionshåndbogen.

Anmeldt af Kirsten Nordahl. ....................................................................................................

Nye bøger . ...............................................................................................................................

Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening . ................................................

Kurser i Dansk Psykoterapeutforening ....................................................................................

Konferencer, kongresser, møder .............................................................................................

43 44 46 48 49 50

52 54 71