Tidsskrift for Psykoterapi 2022 2

Page 1

Tidsskrift for Juni Nr. 2 2021 2022

TEMA

SKYLD

Negativ Skyld – og cyklus skyld

Problemer Flere slags iskyld parforholdet

Det Terapi indre parforhold

Sex Psykoterapeutens skyldfølelse

En Skyld negativ kan på cyklus danskkan have aktiveres både enaf reaktioner positiv og påen svære negativ forhold betydning. i parforholI det. psykoterapien Så kan almindelige søger man problemstillinat afbøde de ger negative ende som skyldfølelser. destruktive konflikter.

har Derofte findes rodden i tilknytningsmæssige ægte, reelle skyld – og forstyrrelser så findes derhos denden irreelle, ene eller hvorbegge man parter. ubevidst Eller tager de kan skylden skyldes på uklar sig som eller en uafklaret beskyttelse, kommunikation. ofte mod skam.

Balance I psykoterapien mellem kan vores bruges indreflere maskulige/feminine forskellige tilgange sider, og vores metodikker animus og til anima, at afhjælpe er vigtig de negative for voreskonsekvenser relationer til andre af skyldfølelser. mennesker.

Sex Hvornår er ener væsentlig skyldfølelsen del afen vores elefant i liv det–terapeutiske som mennesker rum?og Hvad sombetyder par. Psykoterapeuter terapeutens egen bør skyldfølelse kunne hjælpe, for når terapien? sexlivet brænder på.


TEMA: SKYLD

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

FAGLIGHED

Næstformand Lise Kramer Schmidt og jeg har netop afsluttet vores turné rundt i landet, hvor vi har mødt medlemmer i forbindelse med vores fyraftensmøder om at starte op som selvstændig psykoterapeut. Hvor har det været dejligt igen at kunne mødes fysisk og dejligt at mødes med alle jer gode medlemmer. Det giver altid inspiration at mødes og se verden fra forskellige perspektiver, og det er en glæde at mærke interessen for at styrke vores faglighed. Tak for det! Lise og jeg glæder os til at gentage disse møder. Der sker rigtigt meget på vores fagområde. Som et yderligere løft af psykoterapeuter MPFs faglighed får vi snart vores egen kompetenceramme, og til efteråret starter Dansk Psykoterapeutforenings fakultet op med de første hold på online moduler i forskning og her ikke mindst aktionsforskning. Inden for det næste år bliver det obligatorisk for nye studerende at gennemføre forskningsmodulerne i tilknytning til den 4-årige psykoterapeutuddannelse. KVALITET

Vores nyoprettede kvalitetskomité er med stort engagement gået i gang og skal sikre, at vores uddannelser og faget holder de gode standarder, der gerne skal føre frem til en mere officiel anerkendelse. For anerkendelsen er der jo allerede på rigtigt mange områder. Psykoterapeuter MPF inddrages mere og mere i løsningen af mentale sundheds- og trivselsproblemer. Vi tænkes efterhånden ind mange steder som en del af løsningen og forebyggelsen. Det kræver, at både foreningen og den enkelte psykoterapeut MPF holder godt fast i kvalitetssikringen. Vi har et stort ansvar at løfte.

2

FORSLAG TIL PSYKIATRIPLANEN

Vi har indgivet forslag til Sundhedsministeriets fremlagte 10-års psykiatriplan og ser frem til, at den kommende psykiatriplan vil skabe væsentlige forbedringer på en lang række områder. Der er blandt andet efterspørgsel på opkvalificering, større tværfaglighed og tilgængelighed. Områder, vi gerne vil byde ind på. Vi ser også gerne, at forebyggelse bliver mere borger- og brugernært. FOLKEMØDET

Måske vi mødes på Folkemødet på Bornholm? Vi har i år en stand i Sundhedsteltet og holder et arrangement torsdag den 16. kl. 14, hvor man har mulighed for at komme med nytænkning og gode idéer til psykiatriplanen. DEN, DER IKKE VIL VÆRE SKYLDIG ...

Denne udgave af tidsskriftet handler om skyld. Et spændende og eksistentielt tema, der angår os alle. Jeg tror, det er Løgstrup, der har sagt: ”Den, der ikke vil være skyldig, bliver ingen”. Det at turde være skyldig skaber identitet og sætter os fri. Skyld handler om ansvar, om hvad vi gør. Skam handler om, hvad vi er. Skyld og skam følges ofte ad. Jeg glæder mig til at læse artiklerne i tidsskriftet. Rigtig god sommer.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046. Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2022. Annoncer og øvrige stof 1.september 2022, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

"Skylden er den Magt, der udbreder sig alle vegne, og som dog Ingen i dybere forstand kan forstaae, medens den ruger over Tilværelsen." Søren Kierkegaard. Skyld er efter min opfattelse ikke noget helt enkelt begreb. Læserne kan i dette temanummer om skyld glæde sig over en række artikler, der indkredser skylden på flere forskellige måder, og når man har læst dem, er man i hvert fald klogere end før. Forfatterne tager fat i skylden både teoretisk og filosofisk og praktisk og med gode eksempler på terapeutiske forløb. En enkelt forfatter spørger i sin artikel: ”Hvad med psykoterapeutens egen skyldfølelse?” Hvilken betydning har den for terapien? Det er vel et spørgsmål, vi alle gør klogt i at stille os selv. I tilgift til temaartiklerne har psykoterapeut MPF Jane Bykær sendt en tankevækkende artikel om ’tidens’ indvirken på psykiske lidelser, symptomer, diagnoser og behandling. GRUPPER OG GRUPPETERAPI I OKTOBERNUMMERET

Næste gang er det grupper og gruppeterapi, der er på som tema, og jeg håber selvfølgelig på mange artikle med forskellige vinkler på grupper. Jeg vil her blot gentage mine stikord i min klumme i sidste nummer, så kan man bruge dem, hvis man har lyst, men der er selvfølgelig mange andre muligheder: Hvornår er gruppeterapi at foretrække frem for individuel terapi? Hvad kræver gruppeterapi af terapeuten? Metoder, arbejdsmodeller. Gruppeprocesser. Hvordan inddrages gruppen? Konflikter og kommunikation. Forskel på terapigrupper og supervisionsgrupper. Osv. … Selv om temaet hedder gruppeterapi, er artikler om supervision i gruppe også meget velkomne. Deadline er 15. august. TEMA I FEBRUARNUMMERET 2023 – SELVMORD

Hvert år tager omkring 600 personer i Danmark deres eget liv, og i 2018 var ca. det dobbelte antal i forbindelse med skadestuen efter forsøg på selvmord. Så utvivlsomt har mange af os har været i berøring med selvmord og selvmordsforsøg, om det så er i familie- og vennekreds, blandt klienter – eller os selv. Selvmord er til en vis grad et tabuområde, men jeg håber, at vi her i Tidsskrift for Psykoterapi kan kaste lys over det.

Redaktion og layout Susanne van Deurs Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921 E-mail: susvd@email.dk Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret. Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050 Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9. Tryk Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144 E-mail: jc@christensengrafisk.dk Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift Trykoplag dette blad: 3.210 eksemplarer Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forsiden: Gustaf Munch-Petersen (1912-1938), Bjergsø, 1935. Privateje.

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

3


KORT NYT

ANNONCER

SEXOLOGISK KONGRES

Med den mindskede annoncermængde, som alle trykte medier gennem længere tid har oplevet, er det efterhånden blevet tiltagende besværligt

Nu er der igen en spændende international kongres på vej til Danmark. Denne gang er det European Federation of Sexology, som Dansk Forening for Klinisk Sexologi har inviteret til Aalborg fra den 30. juni til den 2. juli. Temaet er Diversity and inclusion in a world of change.

En lille annonce i

Tidsskrift for Psykoterapi

ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk

at operere med så mange forskellige annonceformater, som jeg har gjort gennem årene. Jeg ser mig derfor nødsaget til at ophøre med ’tredjedelsformaterne’, så der fremover kun kan bringes annoncer i størrelser, der går op med fire. Dvs. hel side, hel spalte, halv spalte og kvart spalte. Priserne vil være de samme som hidtil. Tidsskrift for Psykoterapis annoncepriser er i øvrigt meget beskedne sammenlignet med andre fagblade, og medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening får tilmed en god rabat. Så hold jer ikke tilbage med at annoncere jeres kurser, hussalg, bøger, rejsearrangementer etc. Annoncepriserne står i kolofonen på forrige side. Kontakt redaktøren og få tilsendt en orientering om annoncering i tidsskriftet. Susanne van Deurs

4

Det sexologiske arbejdsfelt er bredt. Kongresarrangørerne skriver selv om deltagergruppen: "This congress is normally attracting a variety of professions working with sexual rehabilitation, education, therapy and treatment that of sexual dysfunctions, public sexual health and prevention of sexual dysfunctions. Furthermore the congress addresses themes relevant for those working with victims of rape and/or incest. Of increasing importance is gender incongruence as a theme. Thus we welcome doctors of all specialities including gynecology, oncology, urology, psychiatry, endocrinology, plastic surgery, general medicine. Furthermore, anthropologists, journalists, midwives, physiotherapists, nurses, occupational therapists, pharmacists, philosophers, policemen, psychologists, psychotherapists, religious leaders, social workers, speech therapists, teachers and many, many more. The interdisciplinary and international nature of the congress will no doubt enhance professional and social networking and exchange of information and knowledge from diverse communities and cultures." Så tøv ikke, men tag til Aalborg. Det vil med garanti blive nogle spændende, inspirerende – og sikkert også morsomme – dage. https://europeansexologycongress.org/

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

TIDSSKRIFTET PÅ NETTET

De fleste af Tidsskrift for Psykoterapis læsere ved sikkert, at de kan finde alle de gamle numre af tidsskriftet – ja, i hvert fald tilbage til 2008 – på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside. Man skal bare klikke på 'Tidsskrift' i menulinjen og derefter i rullegardinet på 'Alle udgivelser', så kommer de frem i bladreudgaver, og man kan vælge det, man gerne vil se. Tidsskriftet bliver lagt ind 1-2 uger efter udsendelsen.

Tidsskrift for Juni

Nr. 2 2022 2021

Tidsskrift for

Februar Nr. 1 2014

TEMA

SPISEF TEMA

SKYLD et skyld cyklus Skyld – og Negativ

både enaf reaktiveres have danskkan cyklus kan på I negativ Skyld En i parforholbetydning. forhold negativ svære påen npositiv og aktioner at afbøde de problemstilli n søger man Så kan almindelige psykoterapie det. konflikter. destruktive skyldfølelser. ende som negative ger

Følelser og

t parforholde Flere slags iskyld Problemer

skyld– og æssige ægte, reelle i tilknytningsm rodden findes man Derofte har hvorbegge ene eller irreelle, denden hos en eller så findes der forstyrrelser sig som på uklar skyldes skylden de kan tager Eller ubevidst parter. ion. ofte mod skam. kommunikat beskyttelse, uafklaret

indre parforhold Terapi Det

maskuindreflere bruges vores n kan mellem til I psykoterapie Balance animus og metodikker vores sider, og r forskellige tilgangevoreskonsekvense lige/feminine relationer til for de negative er vigtig at afhjælpe anima, mennesker. af skyldfølelser. andre

ORSTY

RRELS

ER

mad

Binge Eating Disorder, BED, utens skyldfølelse den oversete er Psykoterape Sex spiseforsty Danmark. i rrelse i elefant vores del afen skyldfølelsen væsentlig er ener par. Hvornår Sex sombetyder Hvad rum?og som mennesker kunne hjælpe, for det–terapeutiske liv skyldfølelse ter bør egen terapeutens Psykoterapeu på. sexlivet brænder terapien? når

Kunsten

at finde mellemve

je

Om brug af narrativ terapi ved spiseforsty rrelser.

Interview

med Mary

O’Malley

“Det er aldrig mad, vi er efter.” Om sultne at være spiseforsty og vågne rret af forheksels en.

Interview

med Susanne

Lunn

Spiseforsty rrede kæmper at overleve for – med livstruend midler. e

Men er der noget ganske bestemt, man vil læse, kan det være lidt besværligt at finde frem til det blot ved at bruge oversigten over tidsskrifter. Her er der to hjælpemidler: Er der en bestemt forfatter, man gerne vil finde en artikel af, kan man scrolle helt forbi alle bladene og ned i bunden, hvor der står Artikeloversigt. Her findes en oversigt over alle artikelforfattene i alfabetisk orden. Og lige nedenunder finder man i en Temaoversigt, hvilke numre af tidsskriftet, der havde hvilket tema. Helt optimalt ville det selvfølgelig være, hvis der var en egentlig søgefunktion, men det er fremtidsmusik. Susanne van Deurs


KORT NYT

BOGANMELDELSER

FORSIDE OG ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER

Med mellemrum gør jeg opmærksom på kriterierne for boganmeldelser i Tidsskrift for Psykoterapi. Men det kan selvfølgelig blive overset eller gå i glemmebogen, og på henvendelser, jeg får, kan jeg forstå, at det er nødvendigt at gentage det en gang imellem.

Et af de to digte i dette nummer af Tidsskrift for Psykoterapi er skrevet af den danske digter Gustaf Munch-Petersen. Han var født i 1912 og var en af de tidlige modernister i Danmark, inspireret af bl.a. Edith Södergran, og jeg vil tro, at mange af jer kender hans digte. Et af dem, det underste land, er endda med i den kulturkanon, som Kulturministeriet lacerede i 2004.

Så derfor – anmeldelser prioriteres i denne rækkefølge: 1. Faglige bøger skrevet af medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening. 2. Væsentlige faglige bøger skrevet af anerkendte danske fagpersoner inden for psykoterapi og psykologi. 3. Væsentlige faglige bøger skrevet af anerkendte udenlandske fagpersoner inden for psykoterapi og psykologi, primært i dansk oversættelse. 4. En sjælden gang noget andet fagligt, der findes relevant. Som man kan læse af ovenstående, er det fagbøger inden for psykoterapi og psykologi, der prioriteres.

Det er nok mindre kendt, at Gustaf Munch-Petersen også var en spændende maler. Han var stærkt inspireret af surrealismen, som var en fremtrædende 'isme' i 30'erne – jeg vil vove at kalde hans stil surrealistisk-naivistisk. Især var han produktiv i årene 1934-35, hvor han også deltog i et par internationale udstillinger.

som frivillig til den spanske borgerkrig. Der faldt han mindre end et halvt år efter, kun 26 år gammel. I sit korte liv nåede han at udgive fire digtsamlinger og en roman. Jeg har valgt nogle af hans billeder til dette nummer. Kilde: Malerier og digte. Gustaf MunchPetersen. Redaktion: Martine Cardel Gertsen og Erik Hagens. Sohn, 2008. Susanne van Deurs

Gustaf Munch-Petersen var en urolig sjæl. Han kunne hverken finde sig til rette med studier ved universitetet eller i arbejdslivet, og i efteråret 1937 rejste han fra sin kone, som var gravid med deres andet barn, og meldte sig

Tema i OKTOBER-nummeret 2022

GRUPPETERAPI

Deadline for artikler 15. august 2022 · Øvrige stof 1. september 2022

Hvis nogle af Dansk Psykoterapeutforeningens medlemmer får udgivet andre typer bøger, fx romaner, rejsebøger, kogebøger eller børnebøger, vil jeg meget gerne vide om det, så de kan blive omtalt på siderne med oversigt over nye bøger.

Tema i FEBRUAR-nummeret 2023

SELVMORD

Deadline for artikler 15. december 2022 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Susanne van Deurs

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

5


TEMA: SKYLD

SKYLD – UN D E RTRY K K E L S E ELL E R A N S VA R

Tekst: Bent Falk

Ordet ’skyld’ kommer af roden ’skal’. Det handler om, hvad man skal, skylder, i forhold til et fællesskab, man identificerer sig med. At fornægte skylden (psykopati) er at fornægte fællesskabet. Hvis man har været årsag til en skade, skal/skylder man at erstatte skaden. Og hvis man har modtaget noget godt, skal/skylder man at gøre gengæld eller i det mindste at give udtryk for sin taknemmelighed. To forhold er interessante i denne forbindelse: Det første er, at skyld på dansk kan være positivt, som i ”Doktor, dig skylder jeg mit liv!” eller ved sølvbrylluppet, når gommen hæver glasset og siger: ”Dig, min kære hustru, skylder jeg alt!”1 Det næste er, at skyld ikke altid kan eller skal betales. I det nævnte eksempel fortsætter gommen ikke med at sige: ”Jeg har regnet på det, og her har du, hvad jeg skylder dig!” Det ville være en dyb skuffelse for eller krænkelse af hustruen, som har at gøre med, at kærligheden, når den er ægte, hverken kan købes eller sælges. Apostlen Paulus gør opmærksom på dette i Romerbrevet kap. 13, vers 8, hvor han siger: ”Giv den, som I skylder skat, skat; giv den, I skylder told, told. Sørg for at være skyld/gældfri, undtagen når det drejer sig om kærligheden!” Det betyder ikke, at man skal dyrke den dårlige samvittighed for at have det godt i sit kærlighedsforhold. Det betyder, at det at gøre sig færdig med sin gæld til kærligheden er det samme som at gøre sig færdig med kærligheden som sådan. ”Værsgo’, nu er vi kvit!” Sådan siger vi, når kærligheden har lidt skibbrud, og vi prøver at fordele vraggodset. Apostlen peger på betydningen af at turde være i taknemmelighedsgæld uden straks at ville give et æble til 1 Denne egenskab, for ikke at sige visdom, ved det danske sprog har givet mig vanskeligheder ved oversættelsen af mine bøger til engelsk og endda svensk, hvor der kræves en del flere gloser for at udtrykke, hvad jeg prøver at sige om skyldbegrebet.

6

gengæld for en pære, sådan som det er almindeligt, når man modtager en kompliment. ”Jamen, du er jo også selv ret smart!” i stedet for bare ”Tak!” Som en svensk gruppedeltager engang udbrød: ”Nu har jeg forstået det: Man skal ikke bare være givmild (dansk: gavmild); man skal også være tagmild!” Det rummer en dyb sandhed: Det kan være nærigt at være beskeden, og det kan være generøst at begære. Sølvgommen fra før bliver ikke mindre af sin skyld; den er luften under vingerne for hans og hustruens kærlighed! Skyld ’skyldes’ altid noget, virkeligt eller indbildt. Skylden har en årsag, og en enkel måde at præcisere bestemme fænomenet ’skyld’ på er at se på årsagen. Det forener den negative betydning af ordet med den positive: man kan være årsag til en skade, og man kan være årsag til at redde et liv. I begge tilfælde er det vigtigt at finde modet til at være skyldig. Modet kommer af at besinde sig på, hvad man får for sin skyld; somme tider kan det være frihed fra visse pligter. Modet kommer også af erfaringen af, at der er nogen, der elsker én med skyld, skam og hele pakken; og den kommer af åbenheden for, at skyld ikke nødvendigvis er noget, der skal betales eller sones. SKYLD I PSYKOTERAPIEN

Begrebet ’skyld’ er efter min erfaring ikke populært blandt psykologer og psykoterapeuter. Siden Sigmund

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Hvis vi som psykoterapeuter prøver at tage – den reelle – skyld fra klienterne, er det et forsøg på at give dem omverdensstøtte. Hvis vi støtter dem i at se deres – reelle – ansvar i øjnene, er det at gengive dem den selv-støtte, som diverse kritikere har taget fra dem.

Freud og frem til i dag har der i psykoterapien været en velbegrundet bestræbelse på at afbøde negative virkninger af skyldfølelse, men efter min mening uden at skelne klart mellem neurotisk skyld og eksistentiel skyld. Neurotisk skyld er dels en overdreven og påduttet selvkritik og overfølsomhed over for andres kritik og dels en fordømmelse af psykiske egenskaber, der ikke er under viljens kontrol. Ønsker, følelser, tro, vurderinger om godt og ondt, og i nogen grad tanker, er aspekter af vores væren. Hvad vi er, kan måske ændre sig gennem vækst eller psykisk lemlæstelse, men vi kan ikke ændre vores væren i kraft af en beslutning. Det er kun vores adfærd, vores handlinger, det vi gør på baggrund af, hvad vi er, vi har mulighed for at bestemme over. Eksistentiel skyld på den anden side er at tage ansvar for sine motiver, handlinger og deres konsekvenser. I skyttegravskrigen mellem teologi og psykologi har der været en tendens til, at psykologerne anklagede religionerne, især kristendommen, for at have skyldbelagt megen naturlig adfærd, men begrebet skyld er ikke først kommet med religionerne. Skyld og skam som regulerende faktorer i fællesskabet er lige så gamle som social adfærd i det hele taget, og skyld, der handler om, hvad vi gør, er faktisk langt mindre undertrykkende end skam, der handler om, hvad vi er. Skylden er i nogen grad åben for forhandling, som i: ”Hvis du giver mig, hvad jeg vil have, holder jeg op med at være vred!” Men skammen er en relationsmæssig dødsdom, som i: ”Jeg kan ikke udstå dig, lige meget hvad du gør, og jo mere du gør for at fedte dig ind hos mig, des mere afskyr jeg dig!” I mange kulturer og subkulturer gennem tiden har man foretrukket skylden frem for skammen,

som når man i skolegården eller i bandemiljøet hellere vil være kriminel end en tøsedreng. På den anden side har der været en tendens til, at teologerne anklagede psykologerne for en naturvidenskabelig reduktionisme, der – uvidenskabeligt – vil se bort fra skyldens fænomenologi, dvs. menneskers oplevelse at have valg, ansvar og kærlighed, selv når det ikke kan betale sig i øjeblikket og heller ikke under evolutionens synsvinkel, som vel snarere favoriserer egoismen. Det er mit ærinde, både som teolog og gestaltterapeut, at bygge bro over denne kløft mellem de åndelige og naturvidenskabelige vidensområder – en kløft, som er skabt af fordomme. UNDERTRYKKELSEN

Forsøget på med belønning eller straf at ændre, hvad vi ønsker, føler, tror, synes om og tænker, er undertrykkende. Tvang fører ikke til dybtgående forandring, men kun til forstillelse, oprør eller fortrængning, og alle terapiformer tilstræber at ophæve klienternes fortrængninger. Målet er dermed at øge bevidsthedsniveauet hos dem omkring deres samlede psykiske virkelighed, i stedet for bare visse udvalgte elementer, der er ’gode’ eller ’onde’ alene ud fra andres vurdering, egne tidlige, negative erfaringer eller slet og ret vanetænkning. Dermed øges klientens mulighed for at træffe ansvarlige og situationsrelevante valg ud fra egne, integrerede værdier og ud fra en fordomsfri holdning til andres idéer og behov. Ansvar er en ikke-neurotisk bestemmelse af begrebet skyld, forstået som at det handler om, hvad der sker eller skete, ikke hvad der burde være sket, eller hvad vi ville ønske, at der var sket. Skyld er psykisk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

7


TEMA: SKYLD

og social sundhed, når det drejer sig om at vedstå sine handlinger og se deres konsekvenser på godt og ondt i øjnene. Man kan sige, at det handler om at ’fægte med åben pande’, og i det lys giver det mening at sige, at ”skyld er et æresord”, som tidligere biskop i Ribe, Elisabeth Dons Christensen, har sagt. ’Undskyld’ er i daglig tale og omgang en anerkendelse af ansvar og en bøn om at slippe for sanktioner i den anledning, som hvis man er kommet til at træde nogen over tæerne i bussen. ’Und-straf’ skulle det egentlig hedde. Men i andre sammenhænge og som en livsstil er det at und-skylde sig et forsøg på at tale sin del af ansvaret ihjel. ”Det kunne jeg ikke gøre for!” eller ”Det er samfundets/forældrenes/ partnerens skyld!” Derved kommer de skyldige, i forsøget på at hjælpe sig selv, fra asken i ilden. Det opleves nemlig som skam, når man prøver at skjule, hvilken (med)indflydelse man har eller har haft på begivenhedernes gang. Det kan ses på klienterne: Når de vedstår deres ansvar (deres del af ansvaret), ranker de sig i stolen, tager en dyb indånding og taler med fast stemme og øjenkontakt, mens de, når de løber fra ansvaret, kryber sammen, ser ned i gulvet og hvisker. Som professor i etik ved Aarhus Universitet K.E. Løgstrup har sagt: ”Den, der ikke vil være skyldig, bliver ingen.” Jeg har desværre ikke den præcise henvisning, men det må være i Den etiske fordring. ANSVARLIGHEDEN

Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem ægte og indbildt (påduttet) skyld. Nøglen er sammenhængen mellem skyld og magt. Man kan ikke være ansvarlig for noget, man ikke har haft indflydelse på. Det gælder som før nævnt ens medfødte personlighedstræk, tilbøjeligheder, tanker, følelser osv. Det kan være, vi er kommet til verden eller er vokset op med dårlige kort på hånden, men det er ikke nogen undskyldning for også at spille dem dårligt og hævde, at vi ikke har noget valg. Hvis vi i det mindste vælger at fremture med fx det alkoholmisbrug, vi vitterligt har, eller vores tendens til at komme for sent til vagtskiftet på sengeafdelingen, og hvis vedstår valget, får vi i det mindste en vis

8

værdighed trods de andres vrede. Når vi ejer skylden for, hvad vi gør, bliver skammen over, hvad vi er, mindre, og folk kan bedre holde ud at være sammen med os. ”Synd tappert!” sagde den kirkelige reformator Martin Luther engang i 1500-tallet. Det betyder: Se på virkeligheden i stedet for at lade som om du gør noget andet end, det du gør, og hvis du vælger at blive ved med det, du gør, så lad være med at klynke over konsekvenserne! Mange klienter kommer for at finde ud af, hvordan de kan få, hvad de gerne vil have, uden at skulle betale forandringens pris i form af skyld, skam, angst, anstrengelse og dét, at nogen bliver vrede på dem. Forandring har dog altid en pris, og ikke at forandre noget i en situation, hvor man har det dårligt, er også et valg, der har en pris. Et terapeutisk forløb kan meget vel komme til at omfatte en cost-benefit undersøgelse af, hvilke goder klienterne får for deres skyld, og som de må give afkald på, hvis de vælger at gøre en forandring. Det kan dreje sig om et substans-misbrug, hvor man må give afkald på rusen, men redder sit parforhold, sit job eller sit helbred. Det kan dreje sig om et misbrug af magt, hvor man må give afkald på altid at få sin vilje, men til gengæld får loyale medarbejdere og glade familiemedlemmer. Eller det kan dreje sig om et misbrug af andres hjælpsomhed ved at gøre sig svagere, end man er, hvor man må give afkald sin magelighed og frihed for ansvar, men til gengæld får værdighed og livskvalitet. Terapien består ikke i, at terapeuterne hjælper klienterne med at undskylde sig med alt det, der er omstændighedernes eller de andres skyld. Dels undergraver undskyldningen som nævnt bare klienternes værdighed (selvstøtte), dels kan man ikke i det terapeutiske rum gøre noget med eller ved dem, der ikke er til stede. I eksemplet på ansvarsforflygtigelse (skyld-fobi) på næste side kan man indsætte rigtigt mange andre emner, som klienter forholder sig fobisk overfor af frygt for skyld/ansvar, fx det at sætte grænser, dvs. sige klart ja eller nej i kontakten med andre.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Eksempel: Det er ikke min skyld. Den fjerne og den nære determinant. Konstrueret som en slags gennemsnit af mange samtaler. Terapeuten: ”Hvad er grunden til, at du drikker, selv om du siger, du gerne vil holde op?” Klienten: ”Det er ikke min skyld. Det er fordi min stedfar slog mig, dengang jeg var lille!” (Den fjerne determinant). Muligt indspil fra terapeuten: ”Jamen, så er det jo ikke så mærkeligt, at du drikker!” (Det svarer til, at ”så er det ikke din skyld”, og det er er velment, men ikke konstruktivt. Det vil bare få klienten til at føle skyld over, at han/hun alligevel føler skyld (’føler forkert’), og han/hun vil ikke føle sig taget alvorligt med sin smerte over ikke for alvor at kunne ville, hvad han ville ønske, at han ville). Bedre, terapeuten: ”Jeg kan ikke se din stedfar her, hvor er han?” Klienten: ”Han har været død i 40 år!” Terapeuten: ”Så er der ikke meget tilbage af ham, og alligevel ligger han dernede i graven og tvinger dig til at føre glasset til munden!” Klienten: ”Neej, men når jeg drikker, får jeg det bedre!” Terapeuten: ”Det er en grund, jeg kan forstå. (Den nære determinant). Men hvorfor drikker du så ikke bare?” Klienten: ”Nej, men min kone truer med at forlade mig!” Terapeuten: ”Hendes trussel kan jeg ikke gøre noget ved, for jeg har hende ikke her. Så jeg spørger: ’Hvad kan du gøre i den situation, du er havnet i’? Det lyder som om, at du må vælge mellem flasken og konen!” Klienten: ”Jamen, det er jo det, jeg ikke kan!” Terapeuten: ”Så kan jeg ikke hjælpe dig. Jeg kan kun hjælpe dig med det, du kan, dvs. kunne, hvis du ville; jeg prøver ikke at hjælpe dig med at flyve. Og jeg kan kun hjælpe dig med den del af skylden, der er din. De andres skyld kan jeg ikke hjælpe dig med!” Klienten: ”Jamen, hvad skal jeg så gøre?” Terapeuten: ”Når du ikke ved, hvad du skal gøre, er det dét, du skal gøre, nemlig ingenting.” Klienten: ”Jamen, det holder jeg ikke ud!” Terapeuten: ”Du sidder faktisk dér og holder det ud: at drikke, selv om det har skadelige konsekvenser. Jeg ved ikke, hvordan du bærer dig ad med at holde det ud, men så vidt jeg har hørt dig, har du fundet ud af det 40 år, selv om din stedfar ikke længere var der til at slå dig!” Klienten: ”Det kan du sagtens sige; det er jo ikke dig, der har problemet!” Terapeuten: ”Jeg siger ikke, det er let; jeg siger, det er enkelt, og ja, det kan jeg sagtens sige, for det er ikke mig, der har problemet. Jeg kan ikke hjælpe dig med at ville, kun med at se virkeligheden i øjnene, så du kan vælge, hvad du vil betale for hvad i dit liv, og uanset hvad du vælger, vil det være bedre for dig end det, du står i lige nu! Det at vælge ikke at foretage et valg er også et valg.”

Som teolog interesserer jeg mig for spørgsmålet om skyld ikke bare i en terapeutisk, men også i en kristen sammenhæng. Også her kan der enten være tale om, at man med skylden undertrykker sig selv og andre,

eller også at man støtter sig selv og andre i at erkende sit/deres ansvar. Hvis man opfatter kristendommen som bare endnu en opskrift på, hvordan man kan blive skyldfri – perfekt – for dermed at fortjene Guds og men-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

9


TEMA: SKYLD

neskers kærlighed, er den lige så undertrykkende som janteloven. Hvis man derimod opfatter den som budskabet om, at det ikke er nødvendigt at være skyldfri for at blive elsket, er den befriende, både for den enkelte indadtil og i mødet de andre, som så heller ikke behøver at være skyldfrie. Jesus siger ikke, at man skal være skyldfri for at blive elsket; han siger, at når man bliver elsket, sådan som man er, bliver skylden til at bære. Og han siger, at hverken i forhold til Gud eller mennesker kan vi købe kærlighed med skyldfrihed/perfektion. Det er vel at mærke ikke, fordi vi er så syndige, at vi ikke kan betale prisen; det er, fordi kærlighed ikke kan købes eller sælges! Med eller uden teologi er dette en sandhed, som mange mennesker kunne have gavn af at tage til sig. ”Hvad mennesker gør, gør de for at få kærlighed”, som Tony Horn, en af mine trænere i gestaltterapi, sagde. Det tragiske er, at jo mere man gør for skaffe sig kærlighed, des mindre er den værd, når man får den. Så er den ikke en gave, med bare forretning.

LITTERATUR 1. Falk, Bent: Paradoksal forandring, skyld og skam. I: Kærlighedens pris. Samlet udgave. Forlaget Anis (Eksistensen), Frederiksberg 2009. Afsnit IV pp. 212-215. 2. Falk, Bent: Forlad os vor skyld. I: Kærlighedens pris. Som ovenstående. Afsnit I pp. 103-112.

Hvis vi som psykoterapeuter prøver at tage – den reelle – skyld fra klienterne, er det et forsøg på at give dem omverdens-støtte. Hvis vi støtter dem i at se deres – reelle – ansvar i øjnene, er det at gengive dem den selvstøtte, som diverse kritikere har taget fra dem (Falk 2009-1). TILGIVELSE

Stikord om tilgivelse: Tilgivelse fjerner ikke skyld. men giver til den skyldige det livsrum og de livsmuligheder, han/hun ikke længere fortjener. Tilgivelse fjerner heller ikke i sig selv vreden eller sorgen hos offeret. Man kan nemlig ikke bestemme over sine følelser. Derimod kan man bestemme sig til at give afkald på at gøre gengæld. Tilgivelse som begivenhed til forskel fra følelser består i afkald: Den krænkede giver afkald på erstatning, oprejsning, hævn, og krænkeren giver afkald på en form for stolthed, som ellers kunne få ham/hende til at afvise den udstrakte hånd. Det ville være et eksempel på dét at være for nærig til at tage imod (Falk 2009-2).

10

Bent Falk, født 1943. Psykologistudium USA 1962-64. Cand.theol. 1973. Sogneog sygehuspræst på Falster 1974-80. Sygehuspræst, Sankt Lukas Stiftelsen 1980-92. Psykoterapeutisk uddannelse København, Norge og USA 197598. Egen praksis i Hellerup siden 1982. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og Gestaltterapeutisk Forum.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

FO RSKE LLI G E S LA GS S KY L D – SORT OG H V I D

I de nordiske gudesagn møder vi skylden i skikkelse af en af de tre skæbnegudinder, som boede i Asgård ved Mimers visdomsbrønd under asken Yggdrasils vældige krone: Urd, Verdande og Skuld. Ligesom væmmelse og skam hører skylden til de medfødte moralfølelser eller snarere anlæg for med tiden at udvikle dybere og mere nuancerede oplevelser af skyld, hvilket er forudsætningen for at kunne forholde sig etisk til livet og til sine medmennesker. Men man må også tage skylden alvorligt og forsøge at opklare, hvad den vil sige. Et menneske, som ikke mærker og erkender sin skyld, eller som pålægges sin skyld af samfundet, vil få svært ved at tage ansvar, ændre sig, gøre det godt igen eller søge forsoning. Skyld er derudover, sammen med skam og sorg, en af de tre vogtere ved samvittighedens kilde, hvor skylden fastholder vores evne til at respektere og indleve os i andre mennesker, så vi kan vise omtanke og omsorg. Hvis de tre vogtere ikke opfylder deres hverv, forstummer samvittighedens stemme. Det drejer sig om en ægte, virkelig, reel og genuin skyld, som fortæller, når du har krænket livet, det levende, et andet menneske eller dig selv. Men der findes også en falsk, fantaseret, irreel og uægte skyld, som blokerer for denne indsigt, og som hindrer os i at udvikle vores forudsætninger.

Tekst: Else-Britt Kjellqvist Oversættelse: Susanne van Deurs og Judith Beermann Zeligson

FREUD OG BUBER

Som ung psykoanalytiker kom jeg i vanskeligheder, når jeg forelæste om skam, hvis der blandt tilhørerne blev stillet spørgsmål om psykoanalysens syn på skyld. De to søskende skam og skyld er ikke sjældent indviklede i hinanden og er svære at skille ad, fordi de forskellige lag kan dække over og virke som forsvar for hinanden. For det meste er skyld et forsvar mod skam, det at være uelsket og afmægtig, eftersom denne tilstand for det lille barn er næsten ubærlig. Omkring samme tid kom jeg i kontakt med filosoffen Martin Bubers bog Skuld och skuldkänsla, hvor han kritiserer psykoanalysen for kun at beskæftige sig med skyldfølelserne og se bort fra den eksistentielle, virkelige skyld. Jeg gik videre med mine spørgsmål, hvilket mundede ud i artiklen Guilt – Freud and Buber, og sammenfatningsvis fandt jeg, at den psykoanalytiske behandlingsmetode ikke udelukker etiske vurderinger og forudsætter, at individet er ansvarligt for sit liv. Bubers vigtigste kritik af Freud er, at denne og psykoanalysen behandler skyldfølelserne uden at tage den bagvedliggende skyld alvorligt. Han mener, at psykoanalytikerne alt for ofte stræber efter at reducere patienternes oplevelser af skyld til noget fiktivt, en vrangforestilling. Målet er at befri patienten for skyldfølelsen uden at beskæftige sig med de tilgrundliggende handlinger.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

11


TEMA: SKYLD

Arthur Rackham: Nornerne væver skæbnens tråde. 1912

Buber finder, at den eksistentielle skyld er afgørende for, om individet skal kunne leve et etisk liv i forhold til andre mennesker, og at ægte, autentiske skyldfølelser ikke sjældent er mikset med grundløse, neurotiske. Ifølge ham beskæftiger ingen psykoterapeutisk metode sig

12

med den reelle skyldefølelse. Og for patienten er det en stor lettelse at få denne omformet til en neurotisk følelse. Ud over tyngden af skyld slipper man også for ansvaret og skammen.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Både Freud og Buber ser et udviklingsperspektiv i samvittigheden, hvor Buber taler om en udvikling fra det primitive til moralsk mod og selverkendelse. Freud på sin side viser, hvordan rædslen for den ydre autoritet – såkaldt social angst, som ligger tæt på skammen – går forud for den ægte samvittighed, altså overjeget. For Freud er skyldfølelserne menneskehedens gidsel – vores civilisations pris, som på grund af menneskets destruktivitet er en uundgåelig byrde – mens skylden for Buber kroner mennesket til menneske. For Freud er den virkelige skyld forudsat, men hans opgave var at udforske den irreelle neurotiske skyld. Sagt kort går Buber ud fra det guddommelige i mennesket, mens Freud går ud fra den primitive vilde. Både Buber og Freud er nødvendige, hvis mennesket vil øge kendskabet til sig selv. Men hvor Freud har udforsket den falske, neurotiske skyld, som når mennesker søger straf uden at være skyldig i en forbrydelse, så har Buber uddybet vores forståelse af den eksistentielle og reelle skyld. SORT OG HVID SKYLD

Først tænkte jeg, at den ægte, sande, virkelige, genuine skyld er sort, mens den uægte, falske, indbildte skyld er hvid som uskyld og arsenik. Men siden indså jeg, at sort skyld altid skjuler noget. Det er en skyld, man kan gemme sig bagved for at undgå noget endnu værre. Den sorte skyld omfatter Freuds neurotiske, mens Bubers eksistentielle skyld indgår i den hvide. Den sorte skyld er et psykisk forsvar mod skræk, raseri, skam, sorg, dødtrusler, fortvivlelse, svigt, angst og afmagt. Hvis du skyldbelægger dig selv, får du i det mindste et handlerum. Ved at tvivle på dig selv, anklage dig selv og straffe dig selv kan du opretholde illusionen om, at du ville have handlet anderledes, hvis ikke dette skrækkelige, traumatiske var sket, som når en voksen øver vold eller på anden måde i kærlighedens navn opfører sig svigefuldt og kærlighedsløst.

Den sorte skyld er falsk, men beskytter dig mod afmagten og indsigten i at være uønsket og uelsket. Den præges ikke sjældent af en omnipotens grænsende til galskab for at skjule, dække over, afmagten over ikke at være elsket, at fejlen ligger hos den anden. At bære verden på sine skuldre, at være skyldig i stort set alt. Den sorte skyld ser ikke den andens skyld, at det kan være den anden, som er skyldig. Den sorte skyld leder dig på vildspor og giver med tiden større og større byrder, hvis du ikke søger indsigt og bliver bevidst om dens kræfter. Ellers er risikoen, at du spænder ben for dig selv, tager destruktive valg og i værste fald gennem selvafstraffelse havner i ulykker, af og til med dødelig udgang. Den hvide, ægte, reelle, genuine, eksistentielle skyld kan du ikke flygte fra. Den findes, uanset om du vil kendes ved den eller ej, også selv om du forsøger at give andre skylden, benægte den eller projicere den ud på andre. Derimod kan du ved at angre, sone, reparere og godtgøre få tilgivelse for de handlinger, som den hvide skyld er en konsekvens af. Den hvide skyld taler gennem samvittigheden, hvilket der er påfaldende stille om i vor tid. Mennesket er født med samvittighed, der ligesom det psykoanalytiske overjeg udvikles over tid som resultat af introjektion og identifikation med forældre, idealer og samfundsmæssige værdier. Længe satte jeg lighedstegn mellem samvittighed og overjeg. Men mens overjeget er en psykisk struktur kortlagt af Freud, er samvittigheden, med Dostojevskij, Guds stemme i sjælen, som fører os gennem eksistensens blindgyder. Når stemmen fra overjeget kan sige, at du for at blive elsket må adlyde, præstere og leve op til omgivelsernes forventninger, siger samvittigheden, at du er elsket, sådan som du er, og at du af og til må handle mod samfundets normer. Det står mennesket frit, om man vil lytte til sin samvittighed, sin indre stemme, eller ikke. Godt nok påvirkes

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

13


TEMA: SKYLD

vi af forbilleder og af omverdenens syn, men dybt inde i os ved vi alligevel, når vi overtræder de love, som eksistensen har sat for vores liv. Vi ved for eksempel, at vi ikke skal slå ihjel eller forgribe os på børn. Hvis der er konflikt mellem samvittighed og overjeg, vælger de fleste at følge deres overjeg, hvilket i mange tilfælde, via opdragelsen, forbilleder og uddannelse, kan falde sammen med samvittigheden. Men manglen på mod og mennesker med integritet, som tør gå egne veje, er iøjnefaldende. Erfaringsmæssigt bliver mennesker, som tidligt ser klarere end andre og forsøger at advare, ikke hørt. Kun et fåtal – om overhovedet nogen – lytter til whistlebloweren. Måske må man elske sandheden, eller i hvert fald søge den, for ikke at blive korrumperet og lade sig styre af narcissistiske behov som gruppetilhørsforhold og andre menneskers påskønnelse. GENERATIONSSKYLD

Den skyld, der videreføres gennem generationer, kan være både sort og hvid, som for eksempel hvis et mord bliver fortiet og glemt, indtil et eller andet familiemedlem på et senere tidspunkt begynder at søge sandheden og derefter fortæller om tragedien. Generationsskylden er sort, hvis for eksempel en forælder ubevidst projicerer sin skyldsbyrde ud på sit barn, som derefter i en tidlig alder dækker over det tab, som moren eller faren som barn umuligt kunne sørge over dengang. SEPARATIONSSKYLD

Livet er en stadig række af separationer – et bestandigt sorgarbejde. Til den sorte skyld hører separationsskylden, som er en følge af bevægelse, udvikling og opbrud sammen med fysiske og psykiske ændringer. Som stor teenager var det mit ønske, at jeg altid ville fortsætte med at forandre mig. Mit skrækbillede var

14

den psykiske død. Jeg er i rigeligt mål blevet bønhørt. Derimod er skylden dukket op i de mest uventede situationer og stammer delvist fra, at jeg forlod de mennesker, jeg kom fra og var vokset op sammen med. Går jeg et skridt dybere, viser separationsskylden sig at være et forsvar mod den sorg, som jeg inderst inde føler, fordi jeg ikke længere hører til eller aldrig har gjort det. I forhold til tidligere forbilleder har jeg også følt skyld, når jeg indså deres begrænsninger og mistede min idealisering. Den sorte skyld skærmer forældrene mod kritik. Man ser ikke den andens selviskhed, blot den opofrende kærlighed, som savner respekt for den andens egenart. Vægten af skylden bliver enorm: jeg skal leve det liv, mine forældre ikke fik lov at leve, men uden at vide hvad det er for et liv, for det fandtes ikke; jeg kan jo kun leve mit eget liv, men det må jeg ikke. Separationsskylden kan også komme til udtryk ved, at man er mere optaget af sine døde end af de levende; eksempelvis manden, der tænker mere på sin afdøde kone end på den nuværende levende. Den sorte skyld står i vejen både for sorgarbejdet og indsigten i den hvide skyld: at han svigtede hende, mens hun levede. Risikoen er også, at denne skyld får en spiraleffekt ved, at hans nuværende kone ikke kan nå ham følelsesmæssigt. SELVTVIVL

Et af de tydeligste symptomer på den sorte skyld er tvivl på sig selv og manglende selvfølelse. Kan det være min fejl, at min kærlighed ikke bliver modtaget? At jeg bliver afvist og dårligt behandlet? Hvis jeg begynder at tvivle på mig selv og min evne til at elske, hvis manglen, fejlen, ligger hos mig, er jeg ansvarlig og skyldig. Og hvis jeg så ændrer mig eller tilpasser mig, findes der håb. Tvivlen på mig selv gennemsyrer mit væsen: hvordan jeg møder udfordringer, nye arbejdsområder eller opgaver. Altid tvivl – kan jeg mon klare dette? I værste fald

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

begynder jeg at sætte spørgsmålstegn ved min opfattelsesevne og tvivle på mine sanser. SELVBEBREJDELSER

Ofte går selvbebrejdelserne over i ødelæggende selvkritik, sjældent eller aldrig er man tilfreds eller stolt over, hvad man har opnået. Og alle hverdagslivets mangler har bund i ens egne utilstrækkeligheder. Med til selvbebrejdelserne regner jeg løfte sig selv ved håret-skyld, når man med alderen og bagklogskaben begynder at anklage sig selv for alle de fejlagtige valg og beslutninger, man har truffet gennem livet. Særligt plagsom bliver skylden, hvis de tidligere fejlagtige beslutninger er gået ud over ens børn. At lære af sine erfaringer og ændre sig gennem livet er frugtbart, men at anklage sig selv for det, man ikke dengang havde magt over, er omnipotent og ufrugtbart. SELVAFSTRAFFELSE

Den sorte skylds selvafstraffelse kan fungere som en bremse, så man år efter år har arbejdet uden at slippe bremsen. Det er gået trægt, men man har kæmpet op ad bakke eller i modvind. Det er en skyld, som er utilgivelig, hvor selvafstraffelsens grumme logik råder, ikke sjældent med ødelæggende konsekvenser i form af ulykker, livslange skader eller pludselig ond død. Ikke mindst derfor er det vigtigt at differentiere mellem den sorte og den hvide skyld. Den falske forsvarsskyld må afdækkes, afsløres, mens den hvide, reelle skyld kan erkendes, angres og gøres god igen. I drømme kan strafudmålingen for eksempel foregå ved, at han eller hun, der skal holde en forelæsning for et stort publikum, først snubler på vej op til podiet og bagefter ikke kan finde sine papirer. Panikken stiger med stressen – indtil befrielsen ved opvågningen.

DEN SOM BÆRER SKYLDEN

Skyld opstår i relationer, og den som ikke står ved sin skyld, risikerer at lempe den over på en anden. Skylden findes, uanset om man vil kendes ved den eller ej. Nogen må bære den. Og en skyldig, som mangler empati, bærer sjældent sin skyld. Af og til kan byrden af egen skyld, men frem for alt af andres, få en så knusende tyngde, at dens bærer ikke klarer at udholde hverken egne eller andres anklager, men tager sit eget liv. Det gælder derfor om at få skylden tilbage, hvor den hører til. Sit eget liv klarer man for det meste, men ikke andres. Der findes også skyldbærere som for eksempel det lille barn, som af nærtstående udsættes for seksuelle overgreb og dermed rammes af den skyld, som hører til hos overgriberen. Barnet vokser op til en, som bærer verden på sine skuldre – den verden, som ikke er til at stole på – og vakler under byrden. En sådan omnipotent skyld er forenet med straf af gammeltestamentlig karakter og dommedagskaliber. Afmagt forvandles til almagt. OVERLEVELSESSKYLD

Over for overlevelsesskylden indfinder en følelse af ydmyghed sig. Det er en skyld af varierende omfang, afhængigt af om den for eksempel opstår inden for familien, efter en skibskatastrofe, gennem Holocaust eller andre folkemord. For den overlevende kan byrden af skyld øge gennem afmagtens raseri. En vrede som forstærker skyldfølelsen. En tvilling mister sin tvilling og står herefter over for at skulle leve livet alene. Et ældre søskende mister en yngre ved en drukneulykke, og hvis han eller hun selv er indblandet, risikerer overlevelsesskylden at nå proportioner, som lammer livet. Tit hører man overlevende sige, at de må leve livet for dem begge, hvilket en er urimelig opgave.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

15


TEMA: SKYLD

Endnu mere urimelig bliver skyldbyrden, hvis man er en af de få overlevende efter fx en skibskatastrofe. Hvorfor overlevede jeg? Var det på bekostning af dem, som druknede? For de overlevende efter folkemord eller Holocaust gør sorgens omfang det umuligt at sørge. At være vidne og bevidne forbrydelsen mod menneskeheden kan tidvis lette overlevelsesskylden, men at glemme den gennem et sorgarbejde er ikke muligt. Den sorg ligger uden for alle grænser. Hvordan sørger man over hundredevis, tusindvis, millionvis af mennesker …?

LITTERATUR Buber, Martin: Skuld och skuldkänsla. Bonniers 1965. Kjellqvist, Else-Britt: Ledaren på den inre scenen. Natur och Kultur 1989. Kjellqvist, Else-Britt: Rødt og hvidt. Om skam og skamløshed. Gyldendal 1996. Kjellqvist, Else-Britt: Guilt – Freud and Buber. Scand. Psychoanal. Rev. (2000) 23, 231-248. Kjellqvist, Else-Britt: Döda fåglar flyger inte. Om gränser för det mänskliga. Carlssons 2000. Kjellqvist, Else-Britt: De får vingar. Anden och psykoanalysen – en civilisationskritik. Carlssons 2004. Kjellqvist Else-Britt: Fågel, Fisk eller Fjäril. Essäer om skapande. Carlssons 2007. Kjellqvist Else-Britt: Skammens väg till kärlek. Carlssons 2010.

TIL SIDST

Mennesket er et paradoks – er både det guddommelige, som Buber har som udgangspunkt, og det primitive, destruktive, som er Freuds præmis. Det gælder om at holde modsætningerne levende og ikke henfalde til et ensidigt enten-eller. Mennesket er hverken godt eller ondt, men har forudsætninger for at udføre både onde og gode handlinger. Det er min overbevisning, at mennesket har frihed til at træffe valg, og at vi er født til at lytte til vores samvittighed, vores indre stemme – eller ikke. Inderst inde ved vi alle, at vi ikke skal myrde, tortere eller forgribe os på børn. Håbet er, at mennesket har vilje til at ændre sig og evne til at angre, sone og godtgøre de handlinger, som den hvide skyld er en konsekvens af, og derigennem opnå forsoning – den hvide skyld som i modsætning til den sorte er virkelig og afslører, når vi har krænket livet, det levende, en anden eller os selv.

16

Else-Britt Kjellqvist er digter, forfatter og psykoanalytiker. Hun har bl.a. udgivet seks digtsamlinger og ni essaybøger, hvoraf Ledaren på den inre scenen og Rødt og hvidt har nået et bredt publikum. Hun har netop afsluttet arbejdet med romanen Innanför en vit oval.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


Else-Britt Kjellqvist | Foto: S. van Deurs

TEMA: SKYLD

SKYLDSANERING Fødslens fraværende øjne fyldes med skyld som seksualiteten tager sig af skærer stikker brænder nætternes skærsild sveder ejakulerer kroppen ren brande lyser på dem som tog deres liv fordi jeg ikke elskede dem og dem som af sygdom eller ulykke mistede deres liv mens jeg kunne fortsætte mit.

Oversat fra svensk af Helge Krarup

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

17


TEMA: SKYLD

USKYLDS TA BE T S O M K RI S E

Uskyldstabet har gennem årtusinder spillet en vigtig rolle i mange kulturer og åndstraditioner, som stort set er gået tabt i den moderne vestlige civilisation. Hvis begrebet overhovedet bliver anvendt her i dag, er det som regel som en lidt forældet betegnelse for, at man enten kommer i puberteten eller mister sin jomfruelighed. Men engang var der tale om en langt dybere livserfaring, der har en særlig relevans i dag, og som både kan kræve terapi og blive fremkaldt af terapi. For mange mennesker vil oplevelsen af et uskyldstab således indebære en dyb krise, der kan være vanskelig at håndtere på samme måde som andre typer af kriser. SØREN KIERKEGAARD SOM INDGANGSVINKEL

Uskyldigheden er Uvidenhed. I Uskyldigheden er Mennesket ikke bestemmet som Aand, men sjelelig bestemmet i umiddelbar Eenhed med sin Naturlighed. Aanden er drømmende i Mennesket […] I denne Tilstand er der Fred og Hvile; men der er paa samme Tid noget Andet, hvilket ikke er Ufred og Strid; thi der er jo Intet at stride med. Hvad er det da? Intet. Men hvilken Virkning har Intet? Det føder Angest. Dette er Uskyldighedens dybe Hemmelighed, at den paa samme Tid er Angest. Drømmende projekterer Aanden sin egen Virkelighed, men denne Virkelighed er Intet, men dette Intet seer Uskyldigheden bestandig udenfor sig […] Vaagen er Forskjellen mellem mig selv og mit Andet sat, sovende er den suspenderet, drømmende er den et antydet Intet. (Søren Kierkegaard 1997 Bind 4 s. 347) Hvad er for det første overhovedet et uskyldstab, hvorfor giver det anledning til en krise, og hvilken form for terapi kan være anvendelig? Et indledende svar findes i bogen Begrebet Angest, der blev udgivet af Søren Kier-

18

Tekst: Anders Dræby

kegaard i 1844. Her skriver den danske teolog og filosof om en uskyldighed, der virker som en åndelig drømmetilstand – en særlig form for vågent søvngængerliv (Dræby 2018 kap. 1). Denne uskyldighed er et udtryk for den naturlige væremåde, der almindeligvis karakteriserer børn såvel som de voksne mennesker, som ikke har opnået nogen egentlig bevidsthed om sig selv som hele mennesker. I den forbindelse peger Kierkegaard også på, at det giver muligheden for, at ånden kan vågne i mennesket. Det vil sige, at mennesket ved at ændre sin uskyld kan gennemgå en særlig åndelig opvågnen, som er en udbredt erfaring i oprindelig filosofi og religion, der findes i forskellige trin og grader (Dræby 2018 kap. 2). Udgangen af uskyldigheden er Kierkegaards fortolkning af den bibelske syndefaldsmyte fra Første Mosebog som en begivenhed, der kan finde sted i ethvert menneskes liv – og helst også skal det. Da Adam og Eva spiser af frugten fra kundskabens træ, opdager de således, at de er nøgne, hvorefter de dækker sig til og ender med at gemme sig bag en busk (1 MOS 3). På samme måde kan ethvert menneske blive ramt af eksistentiel angst, når og hvis det bliver sig bevidst om sin mulighed for at kunne træde frem i livet i al sin nøgne ufuldkommenhed – og dermed få eksistens, som betyder ’stå ud’. Denne oplevelse af svimlende usikkerhed og uvished kan føre den enkelte ind i en bestræbelse på at tildække sig og gemme sig selv for andre, hvilket er et udtryk for fortvivlelse. En særlig sygdom i selvet, der indebærer, at man lever i et misforhold til sig selv ved, at man som regel ikke vil være sig selv eller prøver på at være noget andet (Kierkegaard 2006 Bind 11 s.130).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

One person's trauma is another's loss of innocence Jodi Picoult 2013 s.236

Men det er så også igennem denne fortvivlelse, at mennesket kan åbne sig for at blive ånd, så sygdommen rummer sin egen mulige helbredelse i sig. At blive ånd vil for Kierkegaard sige, at man bliver et selv ved at forholde sig til sig selv og blive bevidst om, hvem man er (Kierkegaard 2006 Bind 11 s.127). En terapi, der bygger på Kierkegaard, kan derfor være en eksistentiel åndsterapi, som forstår angsten og fortvivlelsen som nødvendige for, at klienter kan få eksistens som et åndeligt og dermed selvbevidst væsen. Hvis klienter har svimmelhed og uro, fordi de træder frem i verden eller ikke kan være i sig selv, skal ubehaget derfor ikke betragtes som noget forstyrret, dårligt eller forkert, der skal behandles væk eller fjernes. Oplevelsen skal tværtimod rummes af terapeuten, der må ledsage klienten i kunne møde den med mod og kreativitet, selvaccept og selvkærlighed, så han eller hun kan blive sig selv (Dræby & van Deurzen 2019). Case: Camilla var akademiker og havde undervist hele sit voksenliv. Men nu havde hun i sin fritid taget en psykoterapeutuddannelse, mest for den personlige udviklings skyld. Da hun var færdig, havde hun fået en tiltagende oplevelse af, at hun aldrig rigtigt var gået ud af skolen. Hun begyndte at mistrives og få svært ved at stå op om morgenen og tænkte, om hun mon skulle noget andet. Men fik ikke gjort noget ved det, indtil hun en dag blev fyret på grund af tiltagende dårlige evalueringer blandt eleverne. Her henvendte hun sig selv til en eksistentiel terapeut med en dyb oplevelse af angst og uro, som at stå med ryggen mod muren. Terapeuten støttede og hjalp hende til at forstå, at oplevelsen var helt naturlig. Den kaldte på, at hun tog ansvar for sit liv og fandt ud af, hvad hun gerne ville med sig selv.

Her blev hun klar over, at hun altid blot havde gjort det nemmeste og var sprunget over, hvor gærdet var lavest, men nu måtte tage det store spring. Her støttede og opmuntrede terapeuten hende i at træffe valget som selv at blive selvstændig psykoterapeut. USKYLDSTABET SOM ÅNDELIG KRISE

Lay her i' the earth: And from her fair and unpolluted flesh May violets spring! I tell thee, churlish priest, A ministering angel shall my sister be, When thou liest howling (William Shakespeare 2012 s. 243) Så hvordan kan man i en lidt bredere forstand forstå uskyldstabet og den krise, det kan medføre? Kierkegaards psykologi og syndefaldsmyten er blot to kendte eksempler på, at mange åndelige tilgange, filosofier og religioner har opfattet uskyldstabet som en forudsætning for at blive et åndeligt og dermed enten mere bevidst eller selvbevidst væsen eller begge dele. Tabet er således blevet fremstillet i adskillige andre myter, skrifter og sange over hele verden lige siden oldtiden, hvor det ofte er blevet skildret som en død, en sygdom eller en krig (Willis 2000). Denne begivenhed følger typisk efter en form for gylden urtid, og den fører gerne til en helt ny orden, væren eller tilblivelse. For det første er dette overordnet set et symbolsk billede på, at man som menneske kan blive ramt af en særlig form for åndelig død, sjælelig sygdom eller indre krig, hvor man mister uskyldigheden i selve sin være-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

19


TEMA: SKYLD

måde og virkelighedsopfattelse. Denne begivenhed medfører en dyb krise, hvorigennem man har muligheden for at forvandle selve sin måde at være til på og blive til et nyt menneske indeni, ofte mere moden, vågen eller indsigtsfuld. Her kan krisen således være nødvendig for at opnå en højere eksistens, idet uskyld

og erfaring udgør hinandens modsætninger. Uskyldstabet åbner dermed for en form for transformation, der typisk både ændrer identiteten og udvider bevidstheden. Dette kan foregå på forskellige niveauer, lige fra forvandlinger til at blive voksen til forvandlinger til at blive bevidst om livets mysterier, og mange af disse

Gustaf Munch-Pedersen: Død mand drømmer. Gouache ,1935.

20

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

transformationer er da også væsentligt mere dybdegående end Kierkegaards filosofi. Historisk set har mange åndstraditioner da også ligefrem valgt at bruge eller fremkalde sådanne tab ved at lade det indgå i ritualer eller egentlige åndelige indvielser. De mest kendte og alment udbredte eksempler fra tidligere kulturer er overgangsritualer i stammesamfund (Campbell 1991 s.118). Ved afslutningen af barndommen må barnet igennem en forvandling, hvor det bliver fjernet fra livet som dreng eller pige og må igennem omfattende vejledning og prøvelse for at komme ud på den anden side som mand eller kvinde. For det andet medfører uskyldstabet dermed mere specifikt en form for krise, der adskiller sig fra de psykiske kriser, som psykoterapien typisk beskæftiger sig med. Her skelner man mest traditionelt mellem traumatiske kriser og udviklingskriser eller livskriser alt efter, om den udløsende begivenhed er ydre eller indre. I det første tilfælde giver en udefrakommende trussel anledning til en psykisk belastningsreaktion, der som regel skal afhjælpes ved at lindre symptomerne og få klienten tilbage til at fungere normalt igen. I det andet tilfælde kan almindelige livsbegivenheder give anledning til en midlertidig rystelse af livssituationen og et ændret selvbillede, hvor terapien ofte har fokus på at hjælpe klienten til at komme igennem som et stærkere og mere afklaret menneske. I begge tilfælde skyldes kriseoplevelsen, at ens psykiske beredskab og reaktionsmåder er utilstrækkelige, og det psykiske ubehag betragtes som noget helt eller delvist negativt. Uskyldstabet medfører derimod ofte en mere åndelig krise, hvor det i højere grad er ens virkelighedsopfattelse, kerneoverbevisninger og etik, som bryder sammen. Når uskyldigheden forsvinder, kan det altså give anledning til, at selve ens værdier og antagelser bliver vendt på hovedet og forstyrret i en sådan grad, at de ikke længere kan bruges til at navigere i hverdagen med. Dette kan man både arbejde på at fremkalde bevidst og blive kastet ud i, hvis man for eksempel oplever en dybdegående rystelse af ens retfærdighedssans, godtroenhed, håbefuldhed, optimisme, naivitet eller egenvilje. Mi-

ster man endeligt sin uskyldighed, kan den medfølgende krise kan være lige så smertefuld som en psykisk krise. Der er imidlertid tale om en helt særlig form for tabsoplevelse, som i stedet kan få den ramte til at kredse om selve formålet med tilværelsen og opfattelsen af det gode og rigtige (Agrimson & Taft 2009). En sådan oplevelse kan lige som andre tabsoplevelser blandt andet komme til udtryk i dyb sorg, fortvivlelse, bitterhed, aggressivitet, usikkerhed, angst, udmattelse eller eksistentiel depression. Men nu kan det i et vist omfang være mere nødvendigt at mærke og gå igennem lidelsen, for at de nye erfaringer kan få plads i bevidstheden og ændre ens oplevelse af sig selv og tilværelsen. Sker det, kan uskyldstabet give anledning til et vendepunkt i selve måden at leve på, som kan gøre en mere forbundet med sig selv og verden. Case: Hanne havde hele sit voksenliv holdt fast i en overbevisning om, at der altid var noget godt i andre mennesker. Hun arbejdede som selvstændig psykoterapeut og blev del af et nyt klinikfællesskab, som udlejeren Lars indgik i. Han sagde, at der ikke var nogle forventninger til hende, og hun kunne blot deltage, som hun ville. Da Hanne havde været på klinikken nogle måneder, begyndte Lars dog at tale om at lave uddannelse sammen. Derefter blev han mere og mere påtrængende og brugte meget energi på at prale om, hvor fagligt skarp han var. Hanne begyndte at holde døren lukket, når Lars var på klinikken, men nu prøvede han mere ihærdigt på at overtale hende til at undervise. Til sidst svarede hun ærligt, at hun var i gang med at skifte retning og ikke havde lyst. Det var helt okay, sagde Lars, men tre dage efter tikkede der en e-mail ind hos Hanne med en opsigelse af lejemålet. Hanne blev kastet ud i krise og isolerede sig fra andre i flere måneder. Hun følte, at hele hendes indre tillidssystem var brudt sammen. Nu kunne hun ikke længere tro på det gode i mennesker, men langsomt begyndte der at ske noget andet. Hun gav slip på tanken om, at hun selv skulle være et godt menneske og fik den livsindstilling, at hun ikke skulle være naiv. Det var som om, hun fik nyt liv, og følte opløftet, at hun var vokset fra at være barn indeni.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

21


TEMA: SKYLD

ÅNDSTERAPI VED USKYLDSKRISE

Come away, O human child! To the waters and the wild With a faery, hand in hand, For the world's more full of weeping than you can understand. (William Butler Yeats 1989 s. 16) Hvad skal man så stille op med en klient, der oplever en åndelig krise som uskyldskrise? Klienter kan møde op i terapi med en sådan krise, og i nogle tilfælde kan dybdegående terapi involvere mere lette kriseoplevelser, når og hvis klienten udvider sin bevidsthed eller må give slip på gamle mønstre. Her kan traditionel kriseterapi og især traumeterapi i visse tilfælde komme til at stå i vejen for klientens udvikling, og værste fald kan forsøg på at dæmpe oplevelsen føre til langvarig eksistentiel nedfrysning. En terapeut kan derfor have gavn af at kunne skelne mellem de forskellige krisetyper og have blik for, at uskyldskrisen er en særlig form for åndelig krise, der ikke som mere spirituelle kriser skyldes ekstraordinære oplevelser som nærdødsoplevelser, psykedeliske oplevelser, mystiske erfaringer, religiøs ekstase, åbenbaringer, paranormale erfaringer eller lignende. Uskyldskrisen kan kalde på en særlig form for åndsterapi, der hverken forstår ubehaget som en uønskværdig funktionsforstyrrelse eller uacceptabel afvigelse. Før den moderne lægevidenskab blev etableret, var det almindeligt udbredt at forstå legemlige sygdomme såvel som sjælelige lidelser som naturlige reaktioner på indre og ydre ubalancer, der havde til formål at genoprette ligevægten (Porter 2000). Helbrederens opgave var derfor at støtte sygdommens eller lidelsens iboende helbredelse i stedet for at eliminere den, og det er stadig relevant, når man ser på tilværelsens åndelige dimension, som ikke er en funktionssammenhæng, men en helhed (Dræby 2018; 2022). Sådan kan uskyldskrisen forstås som en naturlig reaktion på et sammenbrud af et indre system af værdier og overbevisninger, der har til formål at genoprette balancen ved at skabe et helt nyt system. Det klienten skal ledsages og støttes igennem for at kunne blive hel, snarere end at have redskaber til at få fikset eller råd til at få dæmpet, som

22

blot vil forværre ubalancen og i værste fald føre til en endnu dybere krise. Åndsterapi er således terapi, som forstår, at mennesket ikke alene er en psyke og en krop, men også et åndeligt bevidsthedsvæsen, der har nogle anderledes længsler efter at finde mening og blive hel (Dræby 2022). Terapeuten kan have gavn af at have et særligt fokus på, at det første og mest grundlæggende tab af uskyldigheden kan komme meget sent i livet i dag. I stammesamfund indgik dette uskyldstab netop i overgangsritualet til voksenlivet, men den vestlige civilisation har imidlertid afviklet den slags igennem adskillige århundreder. Derfor opretholder vi som kultur nogle forskellige sociale roller for børn og voksne, mens vi forherliger barndom og dyrker evig ungdom – så der ikke er et dybtgående skel mellem livsfaserne, og nogle mennesker derfor aldrig helt forlader barndommen eller giver slip på ungdommen. Eftersom den moderne kultur samtidig er kendetegnet ved at fortrænge det ufornuftige og uregerlige fra arbejdsmarkedet, bærer mange moderne vesterlændinge rundt på et forsømt indre barn eller uudlevet ungdom en stor del af tilværelsen, som de kan mangle kontakt til. Idet adskillige mennesker desuden går i skole, uddanner sig og er faste lønmodtagere langt ind i voksenlivet, kan dyb selvstændighed, uafhængighed og ansvarlighed for nogle derfor også først blive aktuel i en meget sen alder og for enkelte aldrig. Her kan det være vigtigt, at terapeuten ledsager klienten i at kunne give helt slip på uskyldigheden i stedet for at nære en omsorg for den. Visse former for psykoterapi lægger meget vægt på at støtte klienten i at kunne få kontakt til sit indre barn for at kunne hele sår og uforløste behov. For nogle klienter kan det være ganske nødvendigt for, at de kan udvikle en evne til selvomsorg eller hele tidlige traumer. Men såfremt der virkelig er tale om en uskyldskrise, kan et sådant fokus helt modsat forhindre udvikling og fastholde uhensigtsmæssige mønstre. Her kan terapeuten i stedet gøre terapien til rammen om et eksistentielt eller åndeligt overgangsritual, hvor klienten får mulighed der at gå igennem den sorg- og tabsoplevelse, det er at miste sin uskyldighed og måske måtte sige farvel til det

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

forskræmte indre barn, den urolige teenager eller den forsømte ungdom. Case: Henrik havde i mange år været ansat på det samme kontor i et ministerium under en barsk chef, som han aldrig havde trivedes med. Han opsøgte terapi, fordi han var meget fortvivlet og følte sig deprimeret. Gennem terapien blev det klart for Henrik, at han holdt fast i jobbet, fordi han ville have sin vilje og ikke ville forlade et job på grund af en oplevelse af uretfærdighed. Erkendelsen førte til, at Henrik ikke kunne mere og blev sygemeldt fra sit job. Men da han blev mødt med forståelse fra terapeuten, begyndte tingene for alvor at ændre sig. Det gik op for Henrik, at det var fuldstændig lige meget, om han fik sin vilje. Indsigten føltes som at dø fra et lille trodsigt barn indeni, der ville have ret. Derfor sagde Henrik selv sit job op, så han ikke skulle vende tilbage efter sin sygemelding. Han vidste ikke, hvad han nu skulle. Men det var som om, han virkelig kunne trække vejret rigtigt nu. Helt frit for første gang i sit liv. Nogensinde!

LITTERATUR Agrimson, Laurie & Lois Taft: Spiritual crisis: a concept analysis. Journal of Advanced Nursing, 2009/65(2): s.454-61. Campbell, Joseph: Mytens magt. Politikens Forlag 1991. Dræby, Anders: Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag 2018. Dræby, Anders & Emmy van Deurzen: Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, s.18-24. Dræby, Anders: Det åndelige menneske. Åndsbegrebets og åndelighedens idehistorie fra oldtiden til i dag. I: Korsgaard, Ove & Michael A Mørch (red.): Når ånd dannes. Aarhus Universitetsforlag, under udgivelse 2022. Kierkegaard, Søren: Søren Kierkegaards Skrifter. Gad 1997-2013. Picoult, Jodi: Nineteen Minutes: A Novel. Simon and Schuster 2013. Porter, Roy: Ve og vel – medicinens historie fra oldtid til nutid. Rosinante 2000. Shakespeare, William: The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark. Simon & Schuster 2012. Willis, Roy: Verdens mytologier. Rosinante 2000. Yeats, WB: The Collected Poems of W.B. Yeats. PalgraveMacmillan 1989.

AFSLUTNING

Den vestlige civilisation dyrker uskylden som noget særligt rent, der skal beskyttes og næres. Idealet er blevet endnu mere udpræget i den senmoderne kultur, hvor barndommen i tiltagende grad er blevet ophøjet til noget særligt værdifuldt, der skal værnes om. Men førhen var erfaringen af uskyldstabet enten en forudsætning for, at man kunne blive et voksent eller åndeligt væsen – eller begge dele i hvert sit af to forskellige trin op ad livets stige. I dag kan et sådant egentligt tab for mange først indtræffe sent i voksenlivet, og her må klienten gå igennem indre død og smerte for at blive mere bevidst og få solid grund under sig og i sig selv. Det peger på, at terapi i nogle tilfælde må fokusere på at ledsage klienten i – og lære vedkommende – at være med sit ubehag i en periode, i stedet for kun at dæmpe eller behandle det, hvilket kan kræve en udvidelse af den mest konventionelle forståelse af psykoterapi.

Dr. Anders Dræby har en professionsdoktorgrad i eksistentiel terapi fra Middlesex University og en certificering i psykoterapi fra Regent`s University London. Han er selvstændig eksistentiel psykoterapeut MPF og åndsterapeut i København

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

23


TEMA: SKYLD

UBE V I DS T S KYL D

Tekst: Bjarne Thannel

- og hvordan vi får den bevidstgjort

Hvad skyldes angst? Hvorfor bliver nogle deprimeret? Hvad er årsagen til spiseforstyrrelser? Hvad med de funktionelle lidelser? Hvorfor løber nogle unge piger ind på værelset og skærer i sig selv efter et skænderi med forældrene? Hvad ligger der bag stof- og alkoholmisbrug? Osv. osv. Det er der mange teorier om, og i det følgende vil jeg præsentere et centralt element af rationalet bag Intensiv Korttidsdynamisk Psykoterapi – ISTDP, som er en forkortelse for Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy. Jeg vil her beskrive en forståelse af det, man kan kalde ubevidst skyld. Det er det, vi i ISTDP ser som kerneårsagen til selvsaboterende, selvskadende og selvdestruktiv adfærd. Alt det vi også kalder forsvarsmekanismer og symptomer.1 Inden jeg illustrerer emnet via et konstrueret eksempel, vil jeg gerne afgrænse ubevidst skyld fra fire andre former for brug af begrebet. Generelt forårsages skyld af at have gjort noget forkert – ikke at forveksle med skam, som har at gøre med at opfatte sig selv som forkert.

1 Jeg påstår naturligvis ikke, at alle andre metoder og teorier er forkerte, for i så fald ville de forskellige behandlingsmodeller næppe virke så godt. Det har effektforskningen for længst konstateret, at de gør. Faktisk nærmest lige godt. Lad os derfor afblæse kampen mellem metoder, men lad os i stedet inspirere af forskellighederne. Får vi hjulpet klienterne, er det jo ligegyldigt hvordan.

24

FORSKELLIGE TYPER SKYLD

Vi har det, man kan kalde en sund naturlig skyldfølelse: Jeg glemmer min og min kones bryllupsdag eller det, der er værre. Det sårer hende, og når hun gør mig opmærksom på det, føler jeg (forhåbentligt) skyld. Jeg har såret hende med min forglemmelse, og det gør ondt i mig at erkende netop det, fordi jeg elsker hende, og derfor bliver jeg stærkt motiveret til at gøre skaden god igen. Altså genskabe den gode stemning og relation og sone min brøde på en måde, som heler hendes sår, så hun bliver i stand til at tilgive mig. Kan jeg formå det, bliver relationen repareret, og min skyld mindskes, og sandsynligvis er der mindre at skændes om i fremtiden. Filmen Manchester by the Sea illustrerer rørende en mands modvilje mod at genskabe sit gode liv, pga. skyldfølelse over at være årsag til begge sine børns død i en brand. Så har vi noget, man med et dårligt ordvalg kan kalde neurotisk ’skyldfølelse’. Skyldfølelse er i anførselstegn, fordi det i realiteten ikke er en følelse – det er et ord, som meget ofte bruges til at beskrive selvkritiske og selvbebrejdende tankemønstre. Neurotisk henviser til, at sådanne tankemønstre fungerer som en forsvarsmekanisme. En forsvarsmekanisme skal forstås som en ubevidst undgåelse af egne følelser, ofte med et negativt resultat til følge (Blackman 2004). ”Raseri, som ikke kan finde sit mål, bliver omdirigeret til at ramme selvet i form af depression, selvhad og destruktive handlinger.”

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

(Kolk s.136). Denne differentiering mellem følelser, forsvarsmekanismer og for øvrigt angst, kaldes i daglig tale konflikttrekanten (Malan 1994). Det er i realiteten langt fra alle ord, hvorom man bruger ordet følelse, der henviser til de fysiologiske grundfølelser, således som de beskrives af bl.a. Darwin, Ekman og Panksepp. Derudover har vi begrebet overlevelsesskyld (beskrevet mange steder, bl.a. i DSM IV). Bessel van der Kolk beskriver et eksempel om ”… en Vietnamveteran, som hvert år iscenesatte et ’væbnet røveri’ nøjagtigt på datoen for en kammerats død. … Dette ubevidste forsøg på at begå ’suicide by cop’ blev standset, da en dommer henviste veteranen til behandling hos mig. Da vi havde taget os af hans skyldfølelse over vennens død, kom der ikke flere genopførelser.” (Kolk s.184). For det fjerde har psykoterapeut MPF cand.theol. Bent Falk brugt ordet medskyld. De mennesker, der betyder noget for os, føler vi os også ansvarlige overfor. Når det går dem ilde uanset årsag, vil vi naturligt føle en medskyld for deres ulykke. Fra min egen praksis husker jeg et eksempel, hvor en efterladt efter ægtefællens selvmord ikke kunne komme videre i sin sorgproces, før jeg (med besvær) accepterede hans efter alt at dømme irrationelle skyldfølelse over ikke at have gjort nok. Da jeg overvandt mit behov for at forsøge at tale skyldfølelsen væk med alle mine intellektuelle argumenter, begyndte han at arbejde med. Den skulle rummes – ikke fjernes. Det var jo en del af kærligheden til ægtefællen. TRAUMER

Ubevidst skyld, som er emnet for denne artikel, henviser til, hvordan fortrængte følelser, impulser og erindringer fra barndommen kan påvirke voksenadfærden negativt. Den ubevidste skyld forårsages af barnets følelsesmæssige reaktioner på traumatiske oplevelser. Kort fortalt, ubevidst skyldfølelse over ubevidst raseri mod omsorgspersonerne.

Inden jeg eksemplificerer dette, vil jeg lige kort definere, hvad der menes med psykiske traumer. Traumer opdeles typisk i choktraumer (fx fald fra et træ eller styrt med en cykel) og udviklingstraumer, som skyldes en eller anden form for kile ind i en tryg tilknytningsrelation til omsorgspersonerne. Det være sig vold, forældrenes skilsmisse, krænkelser, dødsfald, misbrug eller psykisk sygdom hos forældre osv. Uanset hvilken type traume, et barn udsættes for, vil belastningsgraden af traumet være afhængig af kvaliteten af tilknytningen til omsorgsgiverne. Jo tryggere tilknytning, jo mere modstandskraft har barnet, og jo bedre overvindes de kropslige og følelsesmæssige reaktioner på belastningerne. ”The more healthy relationships a child has, the more likely he will be to recover from trauma and thrive.” (Perry 2007). Udviklingstraumerne er i sagens natur ekstra belastende i de tilfælde, hvor det er omsorgsgiverne, som tilføjer barnet traumerne. De omsorgsgivere, som naturligt skulle være barnet trygge base (Bowlby 1996), udgør samtidigt truslen (Frederickson 2021 s.61). Det er opskriften på dannelsen af et utrygt tilknytningsmønster. Hvad er barnets reaktion på et svigt, en krænkelse eller andre dårlige oplevelser med mennesker? Uanset alder vil barnet føle en smerte og sorg. Men ikke nok med det. Det vil også føle et reaktivt raseri tilbage mod personen. ”Traumatization stems from interruption of the person’s emotional attachment or longings for closeness that are composed of deeply positive feelings of love.” (Abbass et al. 2013). Jo yngre barnet er, des mere primitivt vil følelserne manifestere sig. Dette viser sig tydeligt i legeterapi, fx sandplay, med børn, hvor deres symbolleg viser voldsomheden i deres forestillingsverden. Og jo mere knyttet barnet er til vedkommende, jo mere vil dette raseri være skyldbehæftet. Vi skal dertil huske, at mindre børn i kraft af deres ufærdige personligheds- og hjerneudvikling er specielt sårbare, og at de i den præ-operationelle fase fra ca. 2-7 år oplever verden fra et egocentrisk perspektiv (Piaget 1970). Dvs. barnets oplevelse af en traumatisk situa-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

25


TEMA: SKYLD

tion eller relation kan have en naturlig, men urealistisk, bias (det er min skyld, at far og mor skal skilles). ET TYPISK TERAPIFORLØB – KONSTRUERET

Det præsenterede problem i første session er for eksempel, at klienten, som vi kan kalde Hans, underspiller sig selv, har for lave ambitioner og stresser for meget i en for ham forkert arbejdssituation. Ydermere har han svært ved at markere sig, sige fra og være tydelig over for kolleger, men han trækker sig i stedet og lader frustrationerne gå ud over dem derhjemme. Problemerne er fra starten klart definerede som intrapsykiske. Han har svært ved at sige fra. Han underspiller sig selv. Han har med andre ord problemer med sig selv, hvilket naturligvis er det eneste, vi kan gøre noget ved i en individuel behandling. Han lever op til Jungs definition af neurose: ”Ved neurosen består der to tendenser, som står i absolut modsætning til hinanden, og af hvilke den ene er ubevidst.” (Jung s.28). Og det er i sagens natur den ubevidste side af modsætningen, som vi skal bevidstgøre for at løse den intrapsykiske konflikt. Viljen, som er afgørende for, at klienten gør sit yderste for at løse sit problem, er tydelig: Hans ønsker hjælp, da han oplever, at han lider under sin egen adfærd, og han er fra starten engageret og aktiv i processen. Med viljen sikret kan vi gå til det næste trin og spørge til en konkret situation. En situation fra virkeligheden, som han synes i praksis illustrerer for eksempel problemet med at sige fra. Og med konkret menes der tid, sted, og hvem var involverede. Ved dette trin i processen begynder Hans at blive lidt vag og generel i sin beskrivelse, hvilket kan ses som en ubevidst modstand mod at være specifik sammen med terapeuten. Det kommer til at fungere som et hæmmende filter mellem terapeuten og Hans. Terapeuten ønsker specificitet, da det aktiverer følelserne mere. Og hvorfor ønsker vi at aktivere følelserne?

26

Ja, det gør vi bl.a. for ikke blot at tale intellektuelt om, hvorfor han har problemadfærden, men for bedre at kunne bevidstgøre de bagvedliggende ubevidste følelsesmæssige motiver. Kan vi hjælpe ham til en kontakt med sine følelser, behøver han måske mindre at bruge sin vilje til at sige fra, sådan som man for eksempel træner det ved assertionstræning, men han vil forhåbentligt kunne mærke, at han indefra har lyst til at sige fra. Og det er en væsentlig anderledes position. Hans fortæller, efter pres for at være mere specifik, om en episode, hvor en kollega var nedladende, hvortil han dog ikke sagde noget. Han blev i situationen blot nervøs (angst) og tavs (forsvar). Næste spørgsmål bliver så, hvilken følelse har Hans, lige nu når vi taler om det, over for kollegaen, når han kommer med den nedladende bemærkning. Her svarer Hans: ”Det kunne han ikke være bekendt”. ”Han er altid så emsig”. ”Sådan er han over for alle” osv. Hvilket ikke er en følelse mod kollegaen, men blot beskrivelser (forsvar). Vil vi i dybden med de følelsesmæssige reaktioner, skal vi have fat i grundfølelserne. Derfor vil vi i første omgang lægge pres på, hvad kaldes følelsen? Altså den kognitive label, og i dette tilfælde er det vrede. Når Hans står ved, at han bliver vred, når han tænker på episoden, går vi til det næste og for alle vore klienter svære trin, nemlig: ”Hvordan mærker du den vrede fysisk i kroppen lige nu?” Dette er langt de færreste fortrolige med. Næsten alle blander oplevelsen af vrede sammen med nervøsitet. ”Jeg bliver anspændt. Jeg får en knude i maven. Jeg bliver urolig. Jeg får kvalme. Jeg bliver svimmel.” Eller et af de 20-25 andre fysiske tegn på angst og nervøsitet. Alt sammen kropslige fornemmelser, som virker som låg på vreden. Det skal adskilles – via pres på den underliggende følelse og opmærksomhed på de kropslige fornemmelser, som er selve vreden og ikke er nervøsiteten. I denne fase vil klienten foruden nervøsiteten ofte komme med en serie af ubevidste undgåelsesmekanismer (forsvar). Ikke af ond vilje, for det er jo ubevidst, men de

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Gustaf Munch-Pedersen: Jægerens øje. 1935. Statens Museum for Kunst.

skal alligevel benævnes. Bevidstgørelsen gør, at Hans kan vælge at droppe forsvarene og begynde at mærke følelserne rent – uden nervøsitet. Selve denne proces er ofte ret frustrerende for klienten, og derfor er det ofte relevant at spørge til klientens følelser over for

terapeuten (Yalom 2012). Selvom terapeuten spørger detaljeret ind for at hjælpe klienten, kommer der ofte følelser op, som relaterer til tidligere erfaringer med at være afhængig af andre og ikke få hjælp. Og kommer der følelser op fra sådanne erfaringer, er de guld værd,

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

27


TEMA: SKYLD

da de peger tilbage på vigtige relationelle erfaringer af svigt, som har været med til at skabe de specifikke tilknytningsmønstre. Da Hans begynder at få fat i den fysiske fornemmelse af vreden, hvis betydning næppe kan overvurderes, siger han, at han føler en energi og styrke, der bevæger sig opad mod skuldrene, hovedet og ud i armene. Samtidigt med at han bliver mere rolig i kroppen, kommer impulsen til at slå og sparke. Det signalerer, at Hans er klar til den næste fase, som er visualiseringen af den voldelige impuls. Hvordan forestiller han sig i form af billeddannelse, at de impulser kunne have lyst til at komme til udtryk. Altså ucensurerede fantasier a la drømmeaktivitet om impulsernes uhæmmede primitive egoistiske tilfredsstillelse på den anden. Hans er som mange andre ikke vant til den slags forestillinger med sig selv som hovedperson. Derved bliver det en eksponering over for hans eget indre, at vi sammen udpensler destruktive, evt. sadistiske, sider af hans ubevidste fantasiliv. I visse udgaver af gestaltterapi er dette velkendt, og mange har prøvet at tæske løs på puder og madrasser for at få raseriet ud. Det opleves som ret tilfredsstillende. I ISTDP er vi imidlertid kun ude efter fantasibillederne og eksponere over for dem, da de kan være langt mere primitive end det, man kan påføre en madras. Voldsomheden i fantasiindholdet er direkte proportionalt med raseriet, som er direkte proportionalt med den smerte, man har oplevet, andre har påført en (øje for øje, tand for tand). I Hans’ tilfælde ikke kun fra kollegaen, men fra alle de mennesker, som har svigtet i tidens løb. Det ser vi hos Hans ved, at da raseriet har fået sit afløb mod kollegaen i form af detaljerede forestillinger om slå ham med knytnæver, sparke ham, kvæle ham og stikke en kniv i hjertet på ham, så er raseriet langt voldsommere end den ene nedladende bemærkning retfærdiggør. Vi går videre til, at Hans tillader sig, at alt raseriet kommer ud via fantasierne, og at han derved når til en tilstand af lettelse og tilfredsstillelse. Efter at have mær-

28

ket det lidt, spørger jeg til, hvordan kollegaen nu ser ud der på gulvet efter al den vold. Efter at Hans har beskrevet kollegaens skadede krop og tomme øjne, spørger jeg, om der dukker andre følelser op, når han ser det for sig. Det gør der ikke. Så beder jeg Hans se kollegaen i øjnene, beder ham beskrive dem og spørger ham så, hvis øjne er det? Hans siger, at han kommer til at tænke på sin far, hvilket er den proces, som Davanloo kalder oplåsning af det ubevidste (Davanloo 1990). Jeg bemærker, ”så alt det raseri hører ikke kun til din kollega, det hører også til din far, og hvad føler du ved at se ham der på gulvet?” Denne del er afgørende vigtig. Vrede og raseri er godt at kunne mærke, men det kan man jo ikke opbygge gode relationer med. Vi skal have alle følelserne med, og derfor spørger jeg videre: ”Hvilke følelser mærker du, når du opdager, at du i fantasien har dræbt din far?” Dertil svarer Hans, at han har haft mange anledninger til at være vred på faren, som ofte var grov, men når han nu ser ham for sig her, mærker han også kærligheden til faren for de mange gode stunder, de havde, når de arbejdede sammen. ”Så hvordan har du det med at have slået, sparket, kvalt og til sidst stukket en kniv i ham?” Fordi det voldelige raseri kolliderer med kærligheden, dukker skyldfølelsen op, og jeg faciliterer oplevelsen af den og dvæler ved den. Den skyldfølelse skal forløses på samme måde, som sorg forløses. Sorgen over tab skal føles og udtrykkes for at mindskes. Det samme med denne skyldfølelse, som i øvrigt er baseret på et fantaseret mord. En fantasi, som vi formoder han på tilsvarende måde havde som barn. Dengang var raseriet både en trussel mod relationen med forældrene, som han var afhængig af, og den var skyldbehæftet, fordi det umodne barn ikke effektivt kan adskille fantasi og virkelighed. Har jeg forestillet mig det, så har jeg gjort det, og det kan jeg ikke bære, og derfor fortrænges hele komplekset. Men derfor er det ikke væk. Den ubevidste skyld over det ubevidste raseri ligger som en ubevidst motivation til at hæmme, sabotere og straffe sig selv. Som en sagde efter oplåsningen af det ubevidste: ”Hvis min kæreste bad mig gå ned efter en liter mælk, så ville det at sige

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

nej til hende svare til at give hende en lussing. Så derfor gjorde jeg altid, som hun sagde.” De positive følelser over for den anden vinder. Men på bekostning af at kunne sige nej med god samvittighed. BEVIDSTGØRELSE AF BARNETS OPLEVELSE

Bowlby beskrev konflikten således:” The stark nakedness of the conflict with which humanity is oppressed – that of getting angry with and wishing to hurt the very person who is most loved.” (citeret fra Frederickson 2021 s.189). Dette er barnets oplevelse, som vi vil bevidstgøre og mentalisere over med den voksnes realistiske refleksionsevne. Derved får vi adskilt og bevidstgjort barnets oplevelse, sådan som den stadig virker i den nu voksnes ubevidste. Derfor arbejder vi på at lukke op for de primitive følelser og impulser og se på dem med voksenrealisme således, at følelserne kan mærkes, samt at tænkningen kan vælge at udtrykke følelserne konstruktivt. For eksempel ved at sige fra på en effektiv og afbalanceret måde.

Abbass, A: Reaching through Resistance. Advanced Psychotherapy Techniques. Seven Leaves Press 2015. Blackman, JS: 101 Defenses. How the Mind Shields Itself. Brunner-Routledge 2004. Bowlby, J: En sikker base. Det lille forlag 1996. Darwin, C: The Expression of the emotions in Man and Animals. D Appleton and Company 1897. Davanloo, H: Unlocking the Unconscious. Wiley 1990. DSM-IV: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. American Psychiatric Press Inc. 1994. Ekman, P: Emotions revealed. Phoenix 2005. Falk, B: Radiointerview. 1990’erne efter hukommelsen. Frederickson, J: Co-Creating Change. Effective Dynamic Therapy Techniques. Seven Leaves Press 2013. Frederickson, J: Co-Creating Safety. Healing the Fragile Patient. Seven Leaves Press 2021. Jung, CG: Det ubevidste. Gyldendals Uglebøger 1961. Kolk, Bessel A van der: Kroppen holder regnskab. Klim 2019. Malan D: Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab. Hans Reitzels Forlag 1992. Panksepp, J & L Biven: The Archaeology of Mind. Neuroevolutionary Origins of Human Emotions. Norton 2012. Perry, BD: The Boy Who Was Raised as a Dog. Basic Books 2007. Piaget, J: Barnets psykiske udvikling. Hans Reitzels Forlag 1970. Yalom, I: The Gift of Therapy. Lydbog 2012.

Vejen hertil er, med Davanloos ord, at dræne det ubevidste reservoir af skyld over ubevidste fantasier om raseri. Dermed fjernes i bedste fald de ubevidste motiver til selvsabotage og andre selvdestruktive forsvarsmekanismer, hvorved der bliver færre indre konflikter. Man kan bedre rumme sig selv, og man vil således være bedre rustet til at håndtere de uundgåelige grænsedragninger med andre. Men ikke nok med det. Når vi er kommet igennem laget med det primitive raseri og tilhørende skyldfølelse, vil kontakten med vores grundlæggende tilknytningsbehov blive meget tydeligere. Og det kan man bygge relationer på. LITTERATUR Abbass, A, J Town, E Driessen: Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: A Review of the Treatment Method and Empirical Basis. Research in Psychotherapy: Psychopathology, Process and Outcome 2013, Vol. 16, No. 1, 6-15.

Bjarne Thannel er cand.psych., specialist i børnepsykologi, specialist og supervisor i psykoterapi, SE-Practitioner samt træner på en 3-årig uddannelse i ISTDP.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

29


TEMA: SKYLD

DET E R M IN S KY L D – H VA D H A R J E G D O G GJ O RT ?

Tekst: Maria Holm Iversen

Filosofi, et psykoterapeutisk værktøj i praksis

Jeg vil vove den påstand, at en filosofisk læsning af biblen kan give nutidens psykoterapeuter, såvel som deres klienter, nye indsigter i deres personlige udvikling. Særligt interessant for det terapeutiske rum er Jobs Bog, som hører til det, man kalder visdomslitteratur i Det Gamle Testamente. Visdomslitteratur er skrifter, der tumler med spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en retfærdig orden i verden. Det er dét, Job diskuterer med sine velmenende venner, der ikke er i tvivl om, at han selv må være skyld i, at ulykkerne vælter ned over ham: ”Hvis man handler rigtigt, så får man et lykkeligt liv.” Job afviser, at der er en sådan sammenhæng – i hvert fald er det en sammenhæng, som mennesker ikke har indsigt i (Fogh Jensen, Kappelgaard & Andersen 2017, s.258). Fortællingen om Job og hans liv handler om uretfærdig lidelse og indeholder eksistentielle spørgsmål omkring skyld, som kan være brugbare og relevante, når man som terapeut sidder over for en klient med skyld som tema. Desuden er Jobs historie også en fortælling, der giver håb til lidende, fordi historien fortæller, at der i lidelsen kan ligge en mulighed for forvandling. Jeg vælger at læse bogen Det er din egen skyld. Jobs Bog – nudansk og fortolket sammen med min klient som en del af et længere terapeutisk forløb. Gudsbegrebet i Jobs Bog udskiftede vi med et ’jeg’, ’vi’ eller ’de’. MIN KLIENT

Klienten er en 44-årig kvinde, som ønsker at blive bedre til at håndtere kritik. I løbet af vores samtaler dukker en historie op, og hun fortæller mig: ”Jeg bliver misbrugt første gang omkring 7-årsalderen. Det fortsætter, indtil jeg bliver 13 år og ikke længere skal dele værelse med min bror. Da jeg er 10 år, fortæller jeg min mor, hvad der er sket, og hendes eneste kommentar er: ”Er du ude

30

på at ødelægge familien?” Vi har aldrig snakket om det siden. De gentagne overgreb har sat dybe traumatiske spor i mit liv, og jeg har altid haft det svært med tillid og intimitet og tænker ofte grimme tanker om mig selv.” Under læsningen af Jobs Bog når klienten flere gange frem til nye indsigter i forhold til, hvordan skyldfølelsen har fyldt og reguleret hendes adfærd og måde at tænke på og derved også hendes liv. Klienten slår selv ned ved flere passager, hvor hun kan relatere til Jobs smerte og uretfærdighedsfølelse: “Jeg har jo ikke gjort noget forkert, men trygler om at blive frikendt. Lad alle høre mit skrig om hjælp, så de forstår, hvor uretfærdigt jeg bliver behandlet. Selvom jeg har ret, så kommer jeg til at lyde skyldig, og jeg bliver alligevel dømt. Jeg er uskyldig, men jeg kan snart ikke kende mig selv.“ (ibid. s.83, vers 17-18). ”Det kunne lige så godt have været mig, som havde sagt det,” fortæller hun. I en af de efterfølgende sessioner fortæller klienten: ”Den største smerte var ikke overgrebet i sig selv, men at min mor ikke hjalp mig dengang, jeg havde allermest brug for hende, og at hun tilmed gjorde mig skyldig i

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

min brors ugerning. Jeg lider af en konstant følelse af at være forkert og overvældes ofte af en skyldfølelse, som gør så ondt, at det føles klaustrofobisk at være i min krop. Når jeg møder den mindste form for kritik eller manglede forståelse, reagerer jeg opfarende og siger grimme ting, jeg fortryder lige så snart, de er sagt. Det betyder, at jeg bruger en masse kræfter på at beherske mig selv, og jeg forsøger konstant at kompensere for min uhensigtsmæssige adfærd ved at gøre ting rigtigt, ordentligt og helst perfekt.”

Vi kan som udgangspunkt ikke styre, hvilke ulykker vi rammes af, men vi kan arbejde med og have indflydelse på, hvordan vi forvalter dem, når de rammer. Deri ligger der en frihed. Ifølge Fogh Jensen kan en voldsom lidelse, ligesom Jobs fortvivlelse da han mister alt, indeholde en transformerende kraft. Det transformerende øjeblik i Jobs historie sker, da Job møder Gud og indser, at sandheden er for stor til at begribe. I det øjeblik, hvor Job står ansigt til ansigt med Gud, indser han, hvor ubegribelig og stor verden er, og pludselig forekommer hans kamp om uskyld, ret og retfærdighed ubetydeligt lille. I Jobs hengivelse til livets storhed får han sit liv dobbeltfold tilbage. Han tilgiver dem, som har gjort ham uret, og dør gammel og tilfreds.

I det øjeblik, hvor klientens mor vælger ikke at hjælpe og tilmed gør hende skyldig i et overgreb, fremmedgøres klienten over for sig selv og sit liv. Hendes kompas med rigtigt, forkert, godt og ondt kommer i ubalance, og verden bliver generelt set et utrygt sted at være – og ligesom Job kan hun ikke længere kende sig selv.

DET TRANSFORMERENDE ØJEBLIK

FINDES DEN RETFÆRDIGE ORDEN?

Efter adskillige samtaler med min klient, kommer hun selv frem til, at hun er villig til at slutte fred med det,

I forsøget på at forstå, hvorfor uretfærdighed findes, og hvorfor den rammer nogle mere end andre, giver det igen mening at afsøge de nyere fortolkninger af Jobs Bog og de fire efterfølgende essays, hvori bogens indhold diskuteres. Job og hans venner debatterer, hvorvidt der eksisterer en retfærdig orden. Med udgangspunkt i denne samtale drager filosoffen Anders Fogh Jensen i sin kommentar til Jobs Bog parallel til den kristne filosof Pascal, som mener, at verden er så ubegribelig, at man ikke nødvendigvis kan vide, hvorfor tingene går, som de går (ibid. s.207). Hvis vi forestiller os, at der eksisterer en form for retfærdig orden, kan skyldsspørgsmålet overflødiggøres og derved eliminere den umiddelbare vigtighed af, hvem der har gjort hvad. I stedet for at bruge det terapeutiske rum til at placere skyld og fantasere om hævn, giver det en åbning og derved også en mulighed for, at klienten kan arbejde med det, som gør ondt. I kvindens tilfælde er det især svigt og magtesløshed. En ulykke bliver hverken mindre eller ugjort af, at vi ønsker hævn eller ligesom Job forbander den: ”Jeg er træt af mit liv. Det gør åbenbart ingen forskel, om man er god eller ond, for der er ikke nogen retfærdighed til.” (ibid. s.52 vers 20-22).

JOBS BOG I DET GAMLE TESTAMENTE Job er en from, velstående og lykkelig mand. Men Satan påstår over for Gud, at Job kun er så from, fordi han har alt. Prøv bare at tage det fra ham, så … Det tror Gud ikke på, og for at bevise det, lader han Satan tage alt fra Job, selv hans børn og derefter hans helbred. Syg og berøvet alt forstår Job ikke, hvorfor lidelserne rammer ham. Tre venner opfordrer ham til at bekende sin skyld, så Gud kan gøre ham rask igen, men Job mener ikke, at det er hans skyld. Han anklager Gud, mener Gud er ondskabsfuld og uretfærdig. Til sidst forklarer Gud ham, at han aldrig vil kunne forstå, hvorfor tingene sker. Han/mennesket har ingen forudsætninger for at vurdere, om Gud handler retfærdigt eller ej. Jobs Bog fortæller om, at vi kan rammes af smerte og lidelse, uden det er nogens skyld, og vi må acceptere både det gode og det onde uden at stille spørgsmålstegn ved retfærdigheden i det.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

31


TEMA: SKYLD

William Blake (1757-1827): Job Rebuked by His Friends. 1805. Wikimedia Commons. William Blake var gennem mange årtier optaget af arbejde med illustrationer til Jobs bog. Den her viste akvarel er fra et sæt på 21, det såkaldte Butts Set.

som er sket. Desuden erkender hun, at smerten ikke bliver mindre af at være vred på sig selv, sin mor og bror. Hun tilføjer desuden, at det er gået op for hende, at hændelsen har præget hende i en sådan grad, at det er blevet til en del af hendes fortælling både på godt og på ondt. I dag lever hun for eksempel sammen med en kvinde, og hun mener selv, at hun nok ikke havde valgt

32

en kvinde, hvis hun ikke var blevet seksuelt misbrugt af en mand. På grund af det valg møder hun det menneske, hun elsker og bor sammen med i dag. Med den nye indsigt og erkendelse opstår der en personlig forvandling i kvinden, og ligesom Job transformeres hendes lidelseshistorie til et liv med lykke og tilfredshed.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

DEN BEFRIENDE TILGIVELSE

AFSLUTNING

Parallelt med læsningen af Det er din egen skyld. Jobs Bog – nudansk og fortolket gennemgår klienten en dybdegående tilgivelsesproces for at slutte fred med fortiden og nå frem til den ro, hun finder i sig selv under forløbet. Jeg lader kvinden overveje fordele og ulemper ved at tilgive og også ved ikke at tilgive. Hun bruger sin bror, sin mor og sig selv som eksempel. Tilgivelse er ifølge den amerikanske forfatter og psykiater Gerald G. Jampolsky et valg, og det kræver en villighed at gå den vej. Et trin på vejen til tilgivelse er en holdningsændring. Mange mennesker tænker, at det er svagt at tilgive, og at hvis vi tilgiver, er det det samme som at give den, som har forulempet en, ret. Når vi, ifølge Jampolsky, holder fast i vreden og vælger ikke at tilgive, ødelægger det vores krop og sjæl. Vrede og hævn er fortærende. Det hverken lindrer smerte eller får fortiden til at forsvinde. I tilgivelsen er det derimod muligt at gøre sig fri af fortiden og derved finde fred.

En filosofisk læsning af Det er din egen skyld. Jobs Bog – nudansk og fortolket har vist sig at være et yderst effektivt terapeutisk værktøj. Kombineret med et dybdegående tilgivelsesarbejde hjalp det kvinden til at genfinde sig selv, og i dag har hun en oplevelse af at være fri af fortidens skyld, fortæller hun. Dog skal det understreges, at den litteratur, som kan være brugbar i det terapeutiske rum, ikke behøver at være af religiøs karakter – der er også mange andre filosofiske fortællinger fra andre bøger, der kan bruges i terapien.

Jampolsky har lavet en liste med principper, som kan være en hjælp til at vælge tilgivelse frem for fastholdelse: • Vælg at være glad, frem for at få ret • Vær villig til at give slip på at være offer • Tro på, at du fortjener at være lykkelig • Betragt enhver, du møder, som lærer i tilgivelse, og frem for at opfatte mennesker som dine angribere så opfat dem som frygtsomme, der anmoder dig om hjælp til at få kærlighed

Afslutningsvis er det vigtigt at tilføje, at jeg naturligvis ikke mener, at en traumatisk oplevelse er god for dig – jeg påpeger blot, at det ikke nødvendigvis hjælper at dvæle ved det svære minde og blive i det. Kvinden, jeg har brugt som case her, oplever under sin terapeutiske proces, at det er muligt at ændre tilgang til det, som er sket, og på den måde får hun indflydelse på, hvordan fortiden fremadrettet kommer til at fylde i hendes liv.

LITTERATUR Fogh Jensen, Anders, Elli Kappelgaard & Leif Andersen: Det er din egen skyld. Jobs Bog – nudansk og fortolket. Bibelselskabet 2017. Jampolsky, Gerald G: Tilgivelsens væsen. Borgen 2000.

Ovennævnte principper er blot et uddrag. Det princip, som klienten fandt særligt motiverende i sin tilgivelsesproces var: ”Hold op med at se nogen værdi i at skade eller straffe et andet menneske eller dig selv. Husk, at formålet med tilgivelse ikke er at ændre det andet menneske, men at ændre de stridende, negative tanker i sindet.” (Jampolsky 2000, s.144). Klienten afslutter sit forløb med at skrive et brev til sin mor, bror og sig selv. I brevene giver hun udtryk for sine følelser og et inderligt ønske om at slutte fred med det, som er sket. Hun ønsker at tilgive sin bror, mor og ikke mindst sig selv. I en af de sidste sessioner laver vi en ceremoni, hvor brevene brændes.

Maria Holm Iversen er folkeskolelærer og psykoterapeut MPF, uddannet fra Dansk NLP Institut og videreuddannet som EFT/TFT-terapeut og TRE-udbyder. Har mere end 10 års erfaring som psykoterapeut i kommuner og private organisationer. Egen praksis siden 2012 i København.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

33


TEMA: SKYLD

SKY LD OG SYM B I O S E

I min praksis har jeg mødt flere unge kvinder, som udadtil har virket stærke og kompetente, men som indadtil har levet med en vigende selvfølelse. Sideløbende med et udadtil succesfuldt liv har de for eksempel været plaget af stærk angst, manglende evne til at sige fra, jalousi og voldsomme emotionelle rutsjeture. I denne artikel vil jeg beskrive et terapiforløb, hvor jeg sammen med klienten undersøgte en mulig sammenhæng mellem en sådan tematik og en problematisk symbiotisk tilknytning til moderen. Skyldfølelser viste sig at have en særlig plads i denne sammenhæng, hvilket jeg gør rede for. En symbiotisk tilknytning mellem mor og barn ses her som del af det naturlige udviklingsmønster: I barnets første levetid skelner barnet ikke mellem sig selv og sine omgivelser, men opfatter sig som ét med moderen og den behovstilfredsstillelse, hun yder. Moderen på sin side er som oftest opslugt af barnet, dets behov og sin egen evne til at opfylde dem. Den sammensmeltning, der hermed sker mellem mor og barn kan imidlertid udvikle sig i problematisk retning, hvis moderen er tynget af psykiske lidelser, traumer, problemer i sit ægteskab mm.1 Hvis moderen har det svært, er hun måske ikke i stand til at se ud over sine egne behov for fx omsorg, nærhed eller respekt. I sin symbiotiske tilstand kan hun meget let komme til at projicere disse ind i bar-

1 Der er ikke enighed om, hvordan man bruger symbiosebegrebet. Se for eksempel Brun og Mogensen 2018, 2.2.1., hvor symbiosebegrebet bruges som udtryk for en negativ form for tilknytning.

34

Tekst: Mette Løgstrup

net og for eksempel overse barnets behov for at være i fred, sove, blive beroliget. Måske kommer hun til at tro, at barnets behov er identiske med hendes egne, så når hun føler trang til fysisk kontakt eller trøst, så tror hun, barnet også gør det. Eller hun kan komme til at opfatte barnets reaktioner, som om de indeholder en intention ud over ønsket om behovstilfredsstillelse, som om det skriger for at ’genere’ hende eller smiler for at ’glæde’ hende. Den symbiotiske tilknytning bliver i sådanne tilfælde forstyrret. Moderen ser ikke først og fremmest barnets behov, men sine egne. Barnet lærer ikke, at det får sine behov opfyldt ved at udtrykke dem. Derimod lærer det, at vejen til at få sine behov opfyldt går via moderens behov, og det udvikler antenner, der opfatter disse. Barnet føler, at det er ’sammen’ med mor, når det lykkes at gøre hende tilfreds. Det er en god følelse, der motiverer barnet til at blive ved med at forsøge at tilfredsstille moderens behov. Samspillet mellem mor og barn bliver på denne måde delvist byttet om: Barnet bliver på nogle punkter til mor for sin egen mor, og moderen bliver til barnet, der forventer at få sine behov opfyldt i relationen. Forholdets dynamik udspringer af denne rolleombytning og hviler altså delvist på en løgn. Et barn i en sund relation bryder gradvist symbiosen i takt med, at det med hjælp fra omsorgspersonerne får øje på sin egne behov, og hvordan det kan tilfredsstille dem. Omsorgspersonerne er ’med’, når barnet forsøger sig på egen hånd, og det føler sig ikke forladt.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Dette er imidlertid ikke tilfældet for barnet i den problematiske symbiotiske relation. I den grad barnets behov står i modsætning til moderens behov vil barnet føle, at det ’svigter’ sin mor, hvis det forsøger at tilfredsstile sine egne behov frem for hendes. Følelsen af samvær med moderen brydes, og barnet overvældes af forladthedsfølelser. Barnet lærer på den måde, at dets egne behov er ’forkerte’. Det overmandes af skyldfølelser, hvis det forsøger at opfylde dem, og tvinges til at kompensere og søge sine behov tilfredsstillet ad snørklede omveje. Mor og barn bliver således hængende i en usund dynamik, som det er meget svært at bryde. Løgnen, nemlig at mor/barn-rollerne er byttet om, tåler ikke at blive afsløret, da det vil være alt for smertefuldt. Familiens dysfunktionelle mønstre blotlægges ikke, og viden om dem forvises til det ubevidste. Symbiosen opretholdes, nogle gange livet igennem, ved hjælp af bestemte samværsformer og tabuer. CASE

Arbejdshypotese: En symbiotisk relation Anna var midt i 20-erne, da hun opsøgte mig.2 Hun var i gang med en højere uddannelse og havde et aktivt liv med politisk arbejde og mange sociale kontakter. Anna var vokset op i en kernefamilie på Fyn med tre yngre søskende. Forældrene var meget unge, da de fik hende. Forældrene havde gode jobs. Særligt moderen var succesfuld i sit arbejdsliv. Hun var den dominerende i familien, og det viste sig efterhånden, at hun udøvede en del kontrol i familien. Faderen glattede ud. Anna havde angst og mange følelsesmæssige op- og nedture, hun blev let vred og jaloux. Hendes problemer afspejledes i hendes parforhold. I begyndelsen af terapien forsøgte vi at indkredse problemfeltet. Anna græd let, og hun huskede, at hun som

2 Klienten har givet tilladelse til brug af hendes forløb i Tidsskrift for Psykoterapi. Red.

barn havde nogle svære tudeture og temperamentsudbrud, som hun ikke selv vidste, hvad handlede om. Jeg forsøgte at arbejde kropsligt med hende med den intention, at vi skulle undersøge hendes følelser, men det fungerede overhovedet ikke. Et simpelt spørgsmål som: Hvad mærker du? oplevede hun slet ikke som forløsende. Tværtimod åbnede spørgsmålet op til en verden af ambivalens og en indre regn af spørgsmål som for eksempel: Hvad mener hun? Hvad er det meningen, jeg skal mærke? Mærke hvordan? Modsat intentionen risikerede spørgsmål til følelser og krop at fylde hendes hoved i en grad, der trak hende ud af sin krop og væk fra den nærhed, der var behov for. Jeg indså, at det, som Anna havde brug for, først og fremmest var at udvikle nogle verbale rammer, et sikkert rum, hvor hun kunne navigere sammen med mig, et rum vi to skabte sammen. Hvad der så dukkede op af følelser og sansninger, kunne vi snakke om og placere inden for disse rammer. Så i stedet for at gå dybt ind i enkelte følelser fokuserede vi på Annas evne til at iagttage følelserne. Hun trænede sig op til at registrere sine følelser i det øjeblik eller lige efter, de opstod. Vi snakkede om dem, sammenlignede og analyserede dem, og efterhånden blev det muligt at se på hendes følelsesudbrud, for eksempel over for kæresten, som en bevægelse, hvor den ene følelse afløste den anden. Der tegnede sig et mønster: Først følte Anna sig glad og tilfreds for den nærhed, hun oplevede med sin partner. Det kunne ikke blive tæt nok. Når omstændighederne så gjorde, at de var nødt til at skilles, blev hun dybt ulykkelig. Ubehaget ved at være adskilt fra partneren udviklede sig til jalousi og et behov for at kontrollere, hvad partneren foretog sig, når hun ikke var sammen med ham. Når behovet for kontrol ikke lod sig tilfredsstille, følte hun sig voldsomt afvist og reagerede ofte med at lave en scene, hvilket bagefter gav hende skyldfølelser. Det næste skridt var forsoning. Og så startede det hele forfra.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

35


TEMA: SKYLD

Annas følelser bevægede sig altså igennem følgende skema: 1. Sammensmeltning, 2. Forladthedsfølelse, 3. Behov for kontrol, 4. Skyldfølelser, 5. Forsoning. Efterhånden som mønstret trådte frem for Anna såvel som for mig selv, pressede behovet for at forstå, hvad der foregik, sig på. Jeg introducerede symbiosebegrebet og teorien om en usund symbiotisk tilknytning som en arbejdshypotese. Et filter, hvor igennem vi kunne betragte den bevægelse, hendes følelser gennemløb, og eventuelt sætte dem ind i en meningsfuld sammenhæng. Mit motiv for at vælge symbiosebegrebet som filter var den voldsomhed, med hvilken Annas følelser satte sig igennem. Behovet for nærhed og for at opretholde nærheden overskyggede tilsyneladende alle andre behov samt alle fornuftsmæssige ræsonnementer. Anna havde brug for en forklaring på, hvad der fik hende til at reagere så voldsomt. Det viste sig hurtigt, at der var mange ting i Annas baggrund, der bakkede op om hypotesen om, at Anna var påvirket af en usund mor/barn symbiose.3 Barndomsfragmenter Annas mor havde i mange situationer en kontrollerende adfærd. Det var vigtigt for hende, at familien fremstod ’ordentlig’, og karaktertræk eller adfærdsformer hos børnene, der skilte sig ud som problematiske, blev forsøgt fejet ind under gulvtæppet. Det direkte møde med Anna og forståelsen af hendes behov blev således ofte nedprioriteret til fordel for ønsket om, at barnet fremstod på en ’rigtig’ måde over for omverdenen.

3 I et arbejde som det her beskrevne er det vigtigt at fastholde, både

over for klienten og over for en selv som terapeut, at der er tale om en hypotese. Ingen kan fuldt ud vide, hvad der er sket i Annas barndom, og der kan sandsynligvis lægges andre filtre ned over hendes historie, som fremkalder en anden sammenhæng. Det vigtige her er imidlertid den virkning, det har for Anna at arbejde med en sådan hypotese. I det pågældende tilfælde gav den hende en nøgle til en meningsfuld forståelse af de sammenhænge, der gjorde sig gældende, og den hjalp hende til at forstå, hvor hun kan sætte ind for at forbedre sin livssituation.

36

Ydermere var Annas forældre meget unge, og man kan gætte på (men kun gætte), at en vis umodenhed og manglende forståelse for barnets behov, har spillet ind. På den baggrund kan det meget vel tænkes, at Anna har lært, at hendes egne behov ikke var ’rigtige’. For at få sine egne behov opfyldt måtte hun indordne sig moderens behov og deltage i at fremstille familien som ’rigtig’. Det kan have forårsaget en voldsom længsel efter at blive set og rummet. Og kan måske forklare, at når hun som ung møder en partner, der tilsyneladende kan forløse denne længsel, så overskygger det alt andet. I Annas barndom viste hendes temperament sig som et problem i forbindelse med moderens ønske om at opretholde familiens ansigt udadtil. Det blev mødt med afvisning og benægtelse af, at ’der var noget galt’. Anna kom til at føle, at den side hos hende var helt forkert. Den voldsomme vrede, som hun kunne opleve, blev belagt med følelser af skyld. Det gav hende problemer med at få sin vrede udtrykt. Som ung gentog hun den del af mønstret, når hun oplevede, at hun ikke kunne styre sin vrede over for partneren. Efter et vredesudbrud plagedes hun af skyldfølelser. Anna huskede også, at hun plejede at holde sine søskende vågne om aftenen, fordi hun ikke kunne holde ud at være alene. Det kan ses som et eksempel på, at hun ikke rigtigt fik lært at tilfredsstille sine egne behov og være sit eget selskab. Hendes oplevelse var, at enten var man ’nær’, eller også var man ’forladt’. Og for at undgå forladthedsfølelsen forsøgte hun at styre sine søskendes søvn. Dette mønster gentog hun i relationen til partneren, i og med den angst/forladthed hun oplevede, når hun var adskilt fra ham. Ofte mundede følelserne ud i forsøg på at kontrollere, hvad han lavede. Anna huskede, hvordan hun havde fungeret som moderens hjælper. For eksempel led moderen af angst for at være alene, og hun benyttede sig af Annas selskab for at imødegå det. På den måde lærte Anna, at hun kunne opnå den eftertragtede nærhed ved at ’hjælpe’ moderen med hendes problemer. Sidenhen blev det et møn-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

ster for Anna, at når hun mødte en ny partner, knyttede hun bånd til ham ved at snakke med ham om hans følelsesmæssige problemer eller ligefrem at forsøge at ’redde’ ham. På den måde gjorde hun sig til hans fortrolige, og forholdet udviklede sig omkring denne akse, hvor Anna var den ’forstående’ part. Det var nærliggende at se på denne villighed til at påtage sig en overansvarlig rolle som en gentagelse af det mønster, der udspillede sig mellem mor og datter. Behandling I Annas terapiforløb blev både Annas og mine tanker og hypoteser løbende italesat. Undersøgelsen af de bagvedliggende problematikker gik hånd i hånd med behandlingen, og overvejelser og tvivl samt så vidt muligt alt, hvad der skete i terapien, blev vendt. Formålet var at sætte ord på de bevægelser og forskydninger, der skete mellem os, og dermed forhindre en genskabelse af det symbiotiske rum. Symbiosebegrebet udgjorde i sig selv en del af den sprogliggørelse, der muliggjorde denne samtale. En vigtig del af symbiosens kraft er tabuiseringerne og alt det, der aldrig siges højt. Fordi vi nu kunne snakke om det, der skete, formindskedes denne kraft, og det blev muligt for Anna at sige ting højt, som aldrig før var blevet sagt. Hermed blev det rum af voldsomme og destruktive følelser, som Anna følte sig fanget i, synligt og tilgængeligt for undersøgelse. Og Anna forstod i højere grad sin egen rolle i skabelsen af det kaos, der tilsyneladende omgav hende.4 Efterhånden som mønstrene blev mere tydelige, åbnede mulighederne sig for at arbejde med dem. Det viste sig, at de følelser af skyld, som Anna oplevede

4 Mentalisering er et dækkende begreb, når man skal beskrive dette ar-

bejde. Anthony Bateman og Peter Fonagy taler om hhv “automatisk” og “kontrolleret” mentalisering. I terapien benytter man kontrolleret mentalisering på områder, der til daglig er underlagt automatisk mentalisering, for at kaste lys på, hvad der egentlig sker i klienten og i hendes relationer (Bateman & Fonagy 2016 p.9).

over for sin partner, men også i andre situationer, hvor hun tilsyneladende overskred en indre grænse, kunne fungere som en slags pejlemærke. Når skyldfølelserne dukkede op, kunne vi undersøge, om det var det gamle symbiose-mønster, der forsøgte at tvinge hende til ikke at overskride den indre grænse. For eksempel oplevede Anna ind imellem, at hun på sit arbejde var nødt til at sige noget i en forsamling af mennesker, som ikke var enige i det, hun stod for. Bagefter blev hun overvældet af skyldfølelser i en grad, så hun følte, hun var nødt til at forklare sig for hvert enkelt. Vi snakkede om situationen og den mulige sammenhæng med en symbiotisk adfærd, og Anna satte sig for at undlade at give efter for impulsen til at forklare sig. Hun fandt ud af, at hun ved at ignorere skyldfølelsernes signaler kom til at føle sig stærkere og mere fri, og den underliggende angst for at blive afvist og ’forladt’ viste sig ubegrundet. Anna havde i begyndelsen af terapiforløbet et altoverskyggende behov at være sammen med andre, enten sin kæreste eller sine venner. Hvis hun ikke var sammen med dem fysisk, så ringede eller skrev hun til dem. Hun havde et ønske om at være bedre i stand til at være alene og beskæftige sig med sine egne ting, men impulserne, der fik hende til konstant at opsøge andre mennesker, overdøvede dette behov. Denne adfærd svarede meget godt til en undgåelse af den angst for at føle sig forladt, som en usund symbiotisk tilknytning kunne være årsag til: Anna satte sine egne behov i anden række til fordel for at sikre sig nærværet med moderen (her: de andre). Anna besluttede sig til at træne sig op i ikke at give efter for impulserne til at opsøge andre mennesker og gennemlevede det ubehag, det førte med sig. Hun opdagede, at ubehaget hurtigt forsvandt, og følte stor tilfredsstillelse ved at tillade sig selv at være alene. Igennem forløbet blev det mere og mere klart, at Annas mor fyldte en del i hendes bevidsthed. Moderens ’blik’ dukkede op, for eksempel i Annas parforhold. Anna mærkede det ved, at hun betragtede sin partner med et kritisk blik og følte skam over ham. Anna vidste i virke-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

37


TEMA: SKYLD

ligheden ingenting om, hvad moderen ville synes om partneren, for hun fortalte ikke sine forældre om parforholdet. Det kritiske blik var hendes egen fantasi om, hvad moderen mente, og det viste, hvor svært det var for Anna at skille moderen ud fra sig selv. Anna ønskede at arbejde med sine reaktioner over for partneren i et rum, hvor forældrenes interaktion ikke forstyrrede. Hun havde svære skyldfølelser over ikke at fortælle om forholdet og oplevede et pres indefra, der næsten var umuligt for hende at udholde. Situationen tydeliggjorde, hvor svært det var for hende at gå imod trangen til at være tæt med moderen, og hvad denne trang betød for hendes evne til at skabe et parforhold på egne præmisser. Den viste også, hvor vigtigt det var, at hun lærte at overskride sine indre grænser og blev komfortabel med det. SKYLD OG SYMBIOSE

I denne artikel har jeg blandt andet haft fokus på hvordan et barns relation til omsorgspersonen kan hænge sammen med barnets udvikling af følelser af skyld. Den underliggende hypotese er, at hvis barnets omsorgsperson af en eller anden grund ikke har tilstrækkeligt øje for barnets behov, kan der udvikle sig en problematisk symbiotisk relation, hvor skyldfølelser får en overdrevent styrende rolle. Denne problematik kan vare ved hele livet. Skyldens spæde spirer installeres i den tidlige barndom i og med, at barnet forsøger at tilpasse sig omsorgspersonens adfærd i forsøget på at få sine behov opfyldt. Skyldfølelserne er med til at regulere barnets adfærd, så det retter sig ind efter det, det har lært. De fortæller barnet, hvilken adfærd det skal undgå, hvis det ønsker sine behov opfyldt. Senere i livet bliver skylden til en faktor, som lever sit eget liv og følger sin egen dynamik. Skyldfølelser knytter sig nu til personer og situationer, der ikke nødvendigvis er direkte forbundet med de oprindelige behov. Adfærden dikteres af, hvilken sammenhæng skyldfølelserne dukker op i, og forhindrer

38

eventuelt den pågældende i at leve sit liv på en tilfredsstillende måde. Fordi hun ikke magter at leve med de skyldfølelser, der følger med, når hun gør ting, der opleves som en overskridelse af de indre grænser. I terapi kan man arbejde med at afdække den logik, der skjuler sig bag skyldfølelsernes opdukken. Skyldfølelserne kan opfattes som pejlemærker, der fortæller, når en eventuel uhensigtsmæssig indre grænse bliver overskredet. De kan afsløre toppen af et problemkompleks og pege på en mulig vej for det videre arbejde. Ved at arbejde med at flytte de indre grænser kan klienten nå frem til en oplevelse af større frihed og flere handlemuligheder.

LITTERATUR Bateson, Anthony & Peter Fonagy: Mentalization-based treatment for personality disorders. Oxford University Press 2016. Botkin, Meryl J: Separation-Individuation. www.encyclopedia.com/reference/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/separationindividuation. Set 10.4.2022. Brun, Birgitte & Joan Mogensen (red.): Mødre der udsætter deres børn for alvorligt overgreb og omsorgssvigt. 2.udg. Pædiatrisk selskab 2018. https:// paediatri.dk/images/dokumenter/nyheder_2018/M%C3%B8dre_ der_uds%C3%A6tter_der_b%C3%B8rn_for_alvorligt_omsorgssvigt_ og_overgreb_-_2_udgave.pdf. Set 15.4.2022. Holm, Inge: Den symbiotiske familie. https://ingeholmaps.dk/2016/01/21/ den-symbiotiske-familie. Set 10.4.2022.

Mette Løgstrup er praktiserende psykoterapeut i København. Hun har i 10 år arbejdet som en del af det frivillige netværk Gadeterapeuterne og har tidligere udarbejdet dokumentationsprojekter og arbejdet som freelance journalist. Uddannet i socialvidenskab på Syddansk Universitet.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) | Foto: S. van Deurs

TEMA: SKYLD

alligevel jeg vaklede rundt i mørke, og jeg frøs.

og jeg saa på mine urene hænder og græd over mit forspildte liv.

jeg havde slaaet dem, jeg holdt af.

men solen spredte snavset paa mit ansigt.

jeg havde stjaalet fra dem, der vilde mig det vel.

og jeg saa op, og jeg saa, at jeg levede.

jeg var ond og grim, og ingen kvinde vilde smile til mig.

Fra Gustaf Munch-Petersen: det nøgne menneske, 1932.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

39


TEMA: SKYLD

NOGE T OM S KY L D FØ L E L S E N I DE T UBE V IDS T E

Tekst: Keld Hansen

– også hos terapeuten

Skyldfølelsen har en helt central betydning i Intensiv Korttids Dynamisk Psykoterapi, fordi den er den mest smertefulde af vores følelser at rumme. Skyldfølelsen – følelsen over at være rasende på dem, som vi også elsker – ligger som et traume af varierende størrelse i vores ubevidste fra den tidligste barndom. Den ligger i vores ubevidste knyttet sammen med stor smerte og sorg og vækker meget angst og dermed modstand eller forsvarsmekanismer mod at mærke disse følelsesmæssige kræfter. Skyldfølelsen kan betragtes som den væsentligste årsag til psykiske vanskeligheder og hæmninger, der bringer os i terapi. Men hvad med terapeutens egen skyldfølelse? Det seneste år har der foregået en interessant diskussion i Norsk Psykologforenings blad om kritiske forhold i træningen omkring Intensiv Korttids Dynamisk Psykoterapi (ISTDP). Diskussionen startede som en diskussion om, at ISTDP-terapi kan blive udført på en hård eller rigid facon (Flaaten 2021), og at terapeuter kan opleve at regrediere til en omnipotent position (Lishagen 2021). Udfordringen med, at vores forsvarsmekanismer aktiveres i forbindelse med for eksempel terapeutuddannelse, er ikke ukendt. Abbass (2004) beskrev problemet med idealisering, devaluering og splitting som en udfordring i alle terapeutuddannelser, men det bliver naturligvis aktualiseret og tydeligst i emotionsfoku-

40

serede uddannelser som fx ISTDP, da der netop sættes fokus på følelser. Uanset terapeutisk retning indebærer det at sætte sig i terapeutstolen vel ret nemt en splint af omnipotens; ’Jeg kan hjælpe dig med at løse dine problemer: Sig frem!’ Hvis jeg kommer til at følge mig omnipotent som terapeut – hvilket er fuldt genkendeligt – så er det, fordi jeg ubevidst har aktiveret mit forsvar mod følelsesmæssig nærhed. Det handler om, at det at sidde over for en klient vækker noget i mit – terapeutens – ubevidste, nemlig følelser, herunder skyldfølelse. Når jeg læser den i øvrigt meget meningsfulde diskussion, oplever jeg, at der mangler opmærksomhed på betydningen af et helt centralt element fra den canadiske psykiater Davanloos metapsykologi bag ISTDP, nemlig skyldfølelsen: Den mest smertefulde følelse og dermed den væsentligste drivkraft bag vores følelsesmæssige besvær i mange af livets situationer, både for klient og terapeut. Jeg ved det ikke, men måske skyldfølelsen er gledet ud af fokus, fordi den er så udfordrende og smertefuld at rumme – så den bliver en elefant i rummet for terapeuten? Min tanke er derfor i det følgende at beskrive og diskutere betydningen af Davanloos overvejelser omkring skyldfølelsens centrale og uomgængelige betydning.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Skyldfølelsen – elefanten i terapeutens rum.

SKYLDFØLELSEN SOM PRIMUSMOTOR BAG VORES FØLELSESMÆSSIGE PROBLEMER

Ifølge Davanloos metapsykologi er skyldfølelsen den mest smertefulde af vores følelser at rumme (Davanloo 2001 p.32; Have-de Labije & Nerborsky 2012 p.30). Derfor giver skyldfølelsen anledning til, at vi beskytter os mod at mærke den ved at udvikle forsvarsmekanismer mod følelsesmæssig nærhed. Forsvar, som forhindrer os selv og andre i at opleve, hvilke følelser vi ubevidst bærer rundt på. Davanloos (2005) metapsykologi er baseret på tilknytningsteorien. Tilknytningen og kærlige følelser til vigtige, tidlige personer er essentiel for en normal menneskelig udvikling. På et eller andet tidspunkt oplever de fleste børn, at tilknytningen til disse personer bliver forstyrret. Det kan være i form af et relativt mildt traume, som fødslen af en yngre søskende. Eller det kan være et omfattende traume, som gentagne og langvarige misbrug. Forstyrrelsen resulterer i en række smertefulde følelser i barnet, som raseri (ofte af morderisk karakter), skyld og sorg. Disse følelser er så smertefulde, at de oftest bliver henvist til det ubevidste hos barnet og videre frem i voksenlivet. Jo tidligere forstyrrelsen er sket, jo mere skadet er personen blevet. Særligt tiden fra fødslen til det femte år er kritisk i forhold til tilknytningen (Davanloo 2005; Hickey 2017).

For at beskytte den livsvigtige relation lejres der ubevidst forsvar uden over følelserne. Forsvaret består dels af et karakterforsvar, som er karakteriseret ved, at man opfatter sig selv som ’sådan er jeg’, og dels forsvar mod følelsesmæssig nærhed; summen af de forsvar, som tjener til at holde en selv og andre på afstand af ens ubevidste følelser. I nærværende beskrivelse vil forsvaret være begrænset til splitting, omnipotens, idealisering, devaluering, selvom der findes mange andre forsvarsmekanismer. At blive hård, uindfølelig eller rigid i terapeutstolen betyder også, at jeg betjener mig af mine forsvarsmekanismer. Davanloo betragter skyldfølelsen og det følelsesmæssige kompleks, som kommer til at omgive den, som hovedelementet i de psykopatologiske problemstillinger, som vi også møder i psykoterapien. Davanloo har kaldt det følelses- og forsvarsmæssige kompleks, som omgiver skyldfølelsen, for det ubevidstes gerningsmand eller modstanden mod skyldfølelsen. Det ubevidste forsvar, som dels fjerner vores tidlige traumer fra bevidstheden og dels får os til at gentage uhensigtsmæssige handlinger og relationer i vores voksne liv, og som forhindrer os i at føle os som frie til at handle tilfredsstillende i vores nutidige relationer. I min optik har Davanloo ikke medtaget en anden væsentlig faktor i sin model af det ubevidstes gerningsmand, nemlig angsten. Dette understøttes af Gottwik

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

41


TEMA: SKYLD

Figur 1: Model for vores ubevidste, psykopatologiske kompleks, med tilføjelse af angst i forhold til Davanloos model for vores kernepatologiske ubevidste (Hickey 2017). Tilknytningen og forsvaret mod følelsesmæssig nærhed udvikles i det spæde barns relation til omsorgsgivere, men samme model fortsætter med at udspille sig i vores voksnes liv, også når vi går i terapi.

(2020 p.21). Angsten – dybest set en følelse for de andre følelser – aktiverer vores ubevidste forsvarsmekanismer. Derfor har jeg indføjet angsten i modellen for det psykopatologiske kompleks i vores ubevidste ovenfor, figur 1. Det forsvar mod følelsesmæssig nærhed, som er udviklet i den tidlige barndom, og som ofte er det, som bringer klienten i terapi, bliver naturligvis også aktiveret i terapi, når terapeuten aktiverer ubevidste følelser i klienten. På samme måde som terapeutens eget psykopatologiske kompleks ubevidst vil blive aktiveret, hvis det ikke er blevet rummet og bevidstgjort. Ifølge Davanloo (2005) havde under én procent af hans klienter ikke noget psykopatologisk kompleks i deres ubevidste, og ifølge Carveth (2017) er det meget almindeligt, at psykoanalytikere og psykoterapeuter har haft en

42

deprimeret mor. Sammenlagt må det betyde, at langt de fleste terapeuter også er udstyret med deres eget psykopatologiske kompleks. Forbliver det ubevidst, fx under terapeutuddannelsen, kan vi eksempelvis komme til at føle os uduelige eller omnipotente som terapeut, uden at forstå hvorfor. SKYLDFØLELSEN ER EN KROPSLIG OPLEVELSE

Ifølge Davanloos forskning er skyldfølelsen ikke blot et ’psykologisk begreb eller fænomen’, den er en neurobiologisk hændelse, som kan føles og opleves rent fysisk i kroppen, og ifølge Hickey (2017 p.84 og p.86) er betydningen af den fysiske/kropslige oplevelse af skyldfølelsen helt unik for Davanloos arbejde.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

Skyldfølelsen er, sammen med de øvrige følelser, vrede, glæde, kærlighed, sorg, seksualitet og angst, karakteriseret ved tre komponenter, en fysiologisk og en kognitiv komponent og en kropslig impuls, som skal opleves og rummes i kroppen. Først når vi er i stand til at mærke og registrere alle tre komponenter af en følelse i kroppen, er vi i stand til at rumme følelsen. Først når vi rummer vores følelser i kroppen, er vi i stand til at handle hensigtsmæssigt på dem. Indtil da ligger følelserne fortrængt i det ubevidste og vækker angst og forsvar, når nogen i vores omgivelser aktiverer dem. I ISTDP hjælper terapeuten klienten ved at aktivere de to pile i figur 1, ’forsvaret’ og ’tilknytningen’, til at komme i kontakt med først raseriet og dernæst skyldfølelsen og opleve skyldgennembrud. Davanloo beskriver et skyldgennembrud som skyldfølelsens psykofysiologiske udtryk: En dyb hulken højere oppe i brystet end sorg kommer til udtryk. Den aktuelle oplevelse af en intensiv, skyldbetynget, ubevidst følelse, som er en intens affektiv reaktion – en meget smertefuld oplevelse, der involverer halsen og den øverste del af brystet. Denne passage af skyld varer normalt mellem otte og tolv minutter i den første væsentlige åbning (Davanloo 2005). Bilsky-Piotrowski (2011) har en endnu mere fysiologisk beskrivelse af skyldfølelsen: Den kommer sædvanligvis i bølger med stærk involvering af de respiratoriske muskler (mellemgulv, musklerne mellem ribbenene og nakkemusklerne) sammen med en sammentrækning af stemmebåndene, der i nogle tilfælde kan sammenlignes med kvælning. Efter skyldgennembruddet kommer klienten i kontakt med sine kærlige følelser og empati. Andre former for oplevelse af skyld end netop skyldfølelsen over at være rasende på dem, jeg også elsker, tilhører vores overjegsforsvar, der som en forsvarsmekanisme mod at mærke følelserne retter kritik mod en selv eller andre for deres handlen eller ageren. Skam regner Davanloo også som en forsvarsmekanisme, der

forhindrer følelsesmæssigt nærvær med andre (Havede Labije & Neborsky 2012). At være i sine ’følelsers vold’, lave ’acting out’ og ’handle i affekt’ er også forsvar mod at mærke sine egne følelser. AT DRÆNE ELLER RUMME SKYLDFØLELSEN

Davanloo (2005) taler om, at skyldfølelsen kan evakueres eller drænes gennem gentagne skyldgennembrud, og at ’det ubevidstes gerningsmand’ efterhånden mister kraft, og klienten bliver mere fri af sine forsvar og i bedre følelsesmæssig kontakt med sig selv. I og med at følelser ikke kan fjernes, de opstår hele tiden i relationer, så slipper vi nok ikke helt af med skyldfølelsen. Hickey (2017 p.56) beskriver, at en klient ved gentagne skyldgennembrud får lettere ved at tolerere skyldfølelsen. Min egen erfaring er også, at skyldfølelsen ikke drænes væk, men efter gentagne gange at opnå skyldgennembrud i terapi opnår vi at kunne rumme vores skyldfølelse bedre i kroppen, angsten falder, og vi bliver dermed mindre og mindre underlagt vores ubeviste forsvarsmekanismer og bliver vedvarende mere og mere fri i vores nutidige relationer. At skyldfølelsen selv efter lang tids terapeutisk indsats ikke forsvinder, ses måske også ud af Davanloos nærmeste kreds. Når jeg læser Hickey, en af Davanloo’s nære og mangeårige elever, er mit indtryk, at det nærmest kun er Davanloo, som kan finde ud af at udføre rigtig ISTDP-terapi, og at terapiformen udelukkende er hans opfindelse (ibid. 2017 p.203). Det kan selvfølgelig have sin rigtighed, men det kan også være et udtryk for idealisering/devaluering. Når andre af Davanloos nærmeste kollegaer præsenterer hans indsats, sker det med langt højere dedikation og hengivenhed, end det ellers er kutyme inden for videnskabelig forskning (fx Beeber 2018). I min forståelse aktiverer terapeutisk arbejde med skyldfølelsen uvægerligt forsvarsmekanismer. Risikoen består i ikke at se det og ikke at undersøge de bagvedliggende følelser.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

43


TEMA: SKYLD

Klient med lavt forsvar mod nærhed

Klient med højt forsvar mod nærhed

Klient med lille skrøbelighed

Klient med middel Klient med høj skrøbelighed skrøbelighed

Kernbergs organisering

Neurotisk

Neurotisk

Borderline

Borderline

Borderline

Traumet i det ubevidste

Afgrænset Skjulte og problemstilling, et åbenlyse traumer i enkelt de tidlige livsfaser. psykoterapeutisk fokus.

Væsentlige, skjulte og åbenlyse traumatiske oplevelser i de tidlige faser af livet og fastfrysning af traumet.

Bevidste og ubevidste traumer i de meget tidlige livsfaser og fastfrysning af traumet efterfølgende.

Alvorlige, bevidste og ubevidste traumatiske oplevelser i de meget tidlige faser af livet; og fastfrysning af traumet.

Følelser til stede i det ubevidste

Fraværet af morderisk raseri og skyld i forhold til personer fra fortiden.

Morderisk raseri og skyld- og sorgladede følelser i forhold til personer fra fortiden.

Morderisk raseri og intensive skyldbetyngede følelser i relation til personer fra fortiden; sammensmeltning af seksualitet og morderisk raseri, og kompliceret psykopatologi.

Primitivt, morderisk raseri og meget intense skyld- og sorgladede følelser over for personer i fortiden, og seksuelle følelser kan blive kraftigt blandet med det morderiske raseri.

Meget primitivt, torturerende, morderisk raseri og intensiv skyld og sorg i forhold til tidlige personer; seksuelle følelser kan blive kraftigt blandet med det morderiske raseri.

Angstens kanalisering

Tværstribet muskulatur

Tværstribet muskulatur. Glat muskulatur

Kognitivperceptuelle forstyrrelser. Glat muskulatur

Kognitivperceptuelle forstyrrelser. Glat muskulatur

Kognitivperceptuelle forstyrrelser. Glat muskulatur

Forsvar mod følelsesmæssig nærhed

Intet væsentligt forsvar (forsvaret er primært af taktisk natur)

Moderat grad af forsvar med taktisk organisering; diffuse symptomer og karakterforstyrrel ser.

Høj grad af forsvar, såvel som taktisk organisering af forsvaret, diffuse symptomer og karakterforstyrrel ser hos mange.

Høj grad af forsvar, diffuse symptomer og karakterforstyrrel ser og livslang karakterneurose.

Ekstrem grad af forsvar; symptomer og alvorlige karakterforstyrrel ser; høj grad af masochistiske karaktertræk.

Tabel 1: Oversigt over graden af det psykopatologiske kompleks i vores ubevidste og dets betydning for udvikling af psykopatologi. Opstillet og ændret efter bl.a. Davanloo (2005).

44

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TEMA: SKYLD

ISTDP-terapien kræver en væsentlig indsats fra terapeutens side, da terapeuten uvægerligt vil komme i kontakt med klientens ubevidste psykopatologiske kompleks, og Davanloos største opdagelse var, at det som terapeut er nødvendigt at arbejde med både klientens forsvar mod følelsesmæssig nærhed og den ubevidste terapeutiske alliance; tilknytningen på samme tid og aktivere begge komponenter for at hjælpe klienten til at begynde at kunne rumme sit raseri og sin medfølgende skyld og sorg (figur 1). Terapeuten har jo også sit ubevidste psykopatologiske kompleks (!), som skal være godt rummet for at kunne sidde i stolen over for klienten og være sammen med klienten om det allersværeste. Ellers risikerer jeg for eksempel at blive uindfølende eller at føle mig omnipotent eller uduelig i terapeutstolen, uden at forstå hvorfor. HVAD SÅ MED TERAPEUTENS SKYLDFØLELSE?

Som jeg indledte med, så er jeg ikke i tvivl om, at omnipotens hos en terapeut (Lishaugen 2021) kræver et arbejde med vedkommendes egen ubevidste skyldfølelse. At arbejde med så komplekse problemstillinger, som ISTDP-terapi rører ved, skubber uvægerligt også til terapeutens eget ubevidste psykopatologiske kompleks. Abbass (2021) skriver også i den norske debat, at han gennem sine 30 års erfaring er blevet overbevidst om, at psykiatere og psykologer (og min tilføjelse: psykoterapeuter) alt for ofte ikke bliver opmuntret tilstrækkeligt til at kigge på deres egne og klienternes følelser og destruktive undgåelsestendenser, til skade for begge parter;

dette er en form for passiv aggression og svigt, som vi som felt og i undervisning er nødt til at adressere. Men samtidig angiver Abbass, at terapeuter under ISTDPuddannelse kun opfordres til at være opmærksomme på egne følelser, men ikke forventes eller kræves at tage egenterapi. På samme måde opfordrer Choughlin (2020) terapeuter til at ’tænke grundigt over skyld som en sund følelse’ for at kunne hjælpe deres klienter. Davanloo understreger derimod igen og igen, at det kun er en virkelig og fysisk oplevelse i kroppen af følelserne, morderisk raseri, skyld og sorg, der medfører varige forandringer i de ubevidste systemer. Varige forandring kommer ikke gennem kognitive erkendelser, men udelukkende gennem kropslige oplevelser af følelserne (Gottwik et al. 2001 p.73). Det gælder for både klient og terapeut.

”At acceptere og anerkende, at vi nærmest alle er udstyret med en tidligt grundlagt skyldfølelse, er måske første trin på vejen til et ordenligt møde i terapien.

For mit vedkommende er konklusionen, at vi ikke kan arbejde følelsesorienteret terapeutisk, uden at skyldfølelsen og det psykopatologiske kompleks aktiveres i det ubevidste. Det forsvinder måske aldrig helt, uanset mængden af terapi og endnu mindre ved kognitiv indsigt eller tænkning alene. De medfølgende forsvarsmekanismer i form af fx idealisering eller devaluering følger også dem, som arbejder dybt med terapiformen ISTDP. At arbejde følelsesorienteret i terapi er kompliceret og krævende (Abbass 2004). Det vækker ubevidste følelser, ubevidst angst og forsvar mod nærhed – også hos terapeuten. Det er en helt naturlig følge, som vi må tage til os med nysgerrighed og accept som terapeut. Hvis vi ikke gør det, er risikoen, at vi kan komme til at føle os omnipotente (Lishaugen 2021) eller udu-

45


TEMA: SKYLD

elige eller komme til at arbejde på en hård, uindfølende eller rigid facon (Braaten 2021 p.510). At acceptere og anerkende, at vi nærmest alle er udstyret med en tidligt grundlagt skyldfølelse, er måske første trin på vejen til et ordenligt møde i terapien. Spørgsmålet er, om ikke vi har en særlig forpligtigelse over for klienterne til at arbejde med at rumme vores egen skyldfølelse? At kende skyldfølelsen i egen krop gennem for eksempel egenterapi; ikke bare at tænke over og snakke om en elefant, men som terapeut også at mærke og gribe fat om vores egen medbragte elefant. Hvordan kan vi ellers hjælpe og være sammen med vores klienter om deres sværeste, ubevidste følelser? EFTERSKRIFT

Ovenstående er alene og fuldstændigt udtryk for min forståelse af skyldfølelsens betydning i forhold til bl.a. psykoterapi. Læsningen af artiklen vil formentlig vække ubevidste følelser hos læseren; det er helt i orden og uundgåeligt. Men prøv at være opmærksom på, hvilke følelser det vækker, og prøv at rumme dem i kroppen. Det må også have vakt skyldfølelse i mig at skrive artiklen. Det har i hver tilfælde aktiveret mine forsvar lige fra idealisering ’det bliver en rigtig god artikel’ til overjegsskyld ’hvordan kan jeg bilde mig selv ind, at jeg har nok viden til at have en mening om skyldfølelsen?’ Jeg ved, det vækker min skyldfølelsen at blande mig og ikke kunne komme 100 % rundt om mit emne. Derfor blev titlen også ’Noget om skyldfølelsen’.

Bilski-Piotrowski, M: Davanloo’s Intensive Short-term Dynamic Psychotherapy. Application and understanding the theoretical and technical principles of this method in treatment of resistant patients. Archives of Psychiatry and Psychotherapy, 4: 51-57 (2011). Carveth, D: F&B 2017H Winnicott. https://youtu.be/4_k24PD0hlI (2017) (tilgået 07/04/2022). Choughlin P: Guilt – the misunderstood emotion. https://www.youtube. com/watch?v=UKXLiqAuKAY&t=330s (2020) (tilgået 07/04/2022). Davanloo, H: Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy Extended Major Direct Acess to the Unconscious. European Psychotherapy, 2 (1): 25-70 (2001). Davanloo, H: Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy. In: Sadock BJ & VA Sadock (ed.): Kaplan & Sadock’s Comprehensive Textbook of Psychiatry, 2628-2652. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins (2005). Flaaten, CB: Ett år med ISTDP – en bekymringsmelding. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 58 (6): 510-512 (2021). Gottwik, G, I Ostertag & M Weiss: Technical and Metapsychological Roots of Davanloo’s Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy. Central Dynamic Sequence: Phase of Pressure (Part I). European Psychotherapy, 2 (1): 71-88 (2001). Gottwik, G: Theoretische Grundlagen. Kapitel 2 p 17-46. In: Gottwik, G og I Orbes (red.): Intensive psychodynamische Kurzzeittherapie nach Davanloo. 2. Auflage. Springer (2020). Have-de Labije, JT og RJ Neborsky: Mastering Intensive Short-term Dynamic Psychotherapy. A roadmap to the Unconscious. Karnac (2012). Hickey, C: Understanding Davanloo’s Intensive Short-Term Dynamisk Psychotherapy. A Guide for Clinicians. Karnac (2017). Lishaugen, I: Jeg var en omnipotent ISTDP-terapeut. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 58 (9): 782-786 (2021).

LITTERATUR Abbass, A: Idealization and Devaluation as Barriers to Psychotherapy Learning. Ad Hoc Bulletin of Short-Term Dynamic Psychotherapy, 8 (3): 46-55 (2004). Abbass, A: Intensive Short-term Dynamic Psychotherapy: Methods, Evidence, Indications and Limitations. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 58 (10): 874-879 (2021). Beeber, AR: A Brief History of Davanloo’s Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy. Current Psychiatry Reviews, 14: 131-140 (2018).

46

Keld Hansen; ph.d. i fødevarer/biokemi; privatpraktiserende psykoterapeut MPF, uddannet ved UPS, Uddannelsescenter for Psykoterapi og Selvudvikling (2013), og har efterfølgende indtil 2020 deltaget i træning ved Det Danske Davanloo Institut. Har tidligere undervist i bl.a. grundlæggende ledelse, kommunikation og konflikthåndtering.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


ARTIKEL

H A R DE T , V I LI DE R AF, MED TID E N AT G Ø RE ?

Man siger, at neuroserne er forsvundet. At de hører fortiden til. Ud fra det ræsonnement er den neurotiske lidelse typisk for en bestemt tidsepoke. Men hvordan går det til, at nogle lidelser kommer, mens andre forsvinder? Er der psykiske lidelser, der ikke er tidstypiske? Det sidste spørgsmål har et enkelt svar: Ja. Det gælder lidelser som eksempelvis angst, melankoli, mani og anoreksi. Læger beskrev og kategoriserede melankoli og mani helt tilbage i oldtiden, og angst og anoreksi ligeså. Beskrivelserne af disse sygdomme har grundlæggende ikke ændret sig over tid. Dermed kan man sige, at disse tilstande mere er knyttet til mennesket selv end til tiden. Men hvad med de diagnoser, der kommer og går? Er de knyttet mere til tiden end til det menneskelige? Eller er det for simpelt at spørge på den måde? VI SER VERDEN GENNEM TIDEN

Når vi tænker over det, er sagen måske lidt mere indviklet. For den tid, vi inddeler som epoker, skelnes af mennesket, og de forandringer, der sker fra en tid til en anden, er skabt af det samme menneske. Tiden er da på den ene side noget uden for mennesket og samtidig noget, der er uløseligt knyttet til dets måde at være menneske på. Spørgsmålet er ikke blevet mindre indviklet. Tilmed er tiden selv som en luftart, vi ikke umiddelbart kan se. Den sniger sig ind alle vegne, vi indånder og ser verden gennem den.

Tekst: Jane Bykær

Men hvordan får vi da greb om den? Kan lidelsen mon hjælpe os til at forstå denne uendelige nærhed mellem mennesket og tiden? I dag forstår vi en lidelse som det, der kan gives en diagnose. Ordnet.dk skriver, at en diagnose er ”bestemmelse af hvilken sygdom, en patient lider af, ud fra dens symptomer og andre tegn”. For en stund forekommer det, som om vi her er på fast grund – og dog. For så snart vi bliver opmærksomme på, at diagnoserne heller ikke er faste, universelle bestemmelser, der gælder en gang for alle, så åbner spørgsmålet sig på ny. Sagen begynder at blive indviklet. For når et diagnosesystem ændrer sig og bliver et andet, der eksempelvis ikke længere har en betegnelse for neuroserne, ja, så kan ingen få denne diagnose, og så er neuroserne med ét forsvundet. Men betyder det, at måden at lide på, som tidligere blev kaldt neurose, dermed også forsvandt? Tja – det spørgsmål kommer an på øjnene, der ser, og det har på underfundig måde også med tiden at gøre. Det, at vi kan anskue en ting fra forskellige vinkler på forskellige tidspunkter, betyder, at vi samtidig skaber forandringer af det, vi undersøger. Det faktum peger på noget fundamentalt ved det menneskelige. Vi ser og hører ikke med vore øjne og ører, men med det sprog, som bag om vore sanser skaber mening og betydning. Og når diagnosesystemet eksempelvis ændrer sig, så vil der en overgang være et vist dobbeltregnskab mellem det nye og det gamle. Men stille og roligt bliver det det nye system, der vinder indpas. Dernæst siver diagnosesystemets bagvedliggende idéer ud i kulturen, og

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

47


ARTIKEL

den enkelte begynder at se sig selv og andre gennem systemets prisme. Den lidelse, der før hed én ting og var knyttet ind i et teoretisk grundlag, løsrives nu herfra, og sammenhængen går i opløsning. Med ét er der nye navne, nye opdelinger af og nye idéer bag måden, hvorpå man forstår det, mennesker lider af. Og så kan det være umuligt at sammenligne ’æbler og pærer’. DEN NYE LÆGEVIDENSKAB

Historien har den mulighed i sig, at man via den kan komme til at stille skarpt på disse forandringer i brydningsøjeblikket. Og dermed kan man via den ankomme til vor nutid et nyt sted fra. I midten og slutningen af 1800-tallet var den nye lægevidenskab under etablering. Samtidig hermed udviklede påfaldende mange fra det velstillede borgerskab neurotiske lidelser. Ofte var det kvinder, der led af psykisk betingede lammelser i kroppen, krampeanfald, lægeligt uforklarlige smerter, angst og andre symptomer, som i samtiden gik under betegnelsen nervøse lidelser. Disse patienter udfordrede samtidens ’nye’ videnskab. Lægen var på dette tidspunkt trådt ud af præstens skygge og frem i rampelyset som videnskabens fremmeste repræsentant. Det var en tid, hvor troen på videnskaben vandt terræn og dannede det moderne, sekulariserede menneske med troen på videnskaben som pejlemærke. Den døde krop var blevet ’åbnet’, og dens mystik blev erstattet af kortlægning af dens anatomi i sammenhæng med dens funktioner – den anatomiske fysiologi blev født. Sygdomme – som man for alvor kunne studere efter døden – var blevet den naturlige vej til en forståelse af kroppens funktioner. Det, man lærte, var, at sygdomme var dysfunktioner af de normale funktioner. Denne viden gav ikke blot lægen hidtil uset forståelse af kroppen, men blev også den vej, ad hvilken det moderne menneske kom til verden. Et menneske, som for første gang i historien stod med sig selv som undersøgelsesobjekt. Lægens krop – tager udgangspunkt i den døde krop. Det var via den, lægen skabte adgang til kroppens indre. Samtidig skabtes et korpus af viden, der stadig ud-

48

vides med uendelige dimensioner. Men der var noget, der faldt udenfor. Noget uforklarligt, som ikke kunne indkoopereres: de psykiske lidelser! På de store hospitaler skelnede man endnu ikke mellem afdelinger for neurologiske patienter og patienter med psykiske lidelser. Psykiatrien var endnu ikke blevet et speciale for sig selv, og neurologiske patienter og psykiatriske patienter befolkede derfor i fællesskab afdelingerne på de enorme anstalter. SIGMUND FREUD

Den østrigske læge – og senere fader til psykoanalysen – Sigmund Freud, var oprindeligt uddannet neurolog. Som ung, ambitiøs læge tog han hen, hvor tingene for alvor foregik – til Paris. Han fik ophold en tid hos den kendte læge Charcot, som var leder af en klinik på et af samtidens store og berømte hospitaler. Freud fik en opgave med fra dette ophold: ”Da jeg i årene 1885 og 1886 studerede hos Charcot, havde han den venlighed at betro mig den opgave at sammenligne de organiske motoriske lammelser med de hysteriske ud fra de observationer, der blev foretaget på La Salpêtrière. Formålet var at forstå nogle generelle egenskaber ved neurosen, for således at nå frem til et begreb om dens natur.” Denne opgave førte ham til det, der blev psykoanalysen. At man i samtiden skelnede mellem neurologiske lidelser og forskellige psykiske lidelser, var ikke nogen nyhed. Men med de nye landvindinger i samtiden, og i denne forbindelse særligt opdagelsen af neuronet – og dermed en mere præcis neurologisk forståelse og diagnostik – glimrede den psykiske lidelse ved sin mangel på ætiologi. Der var ingen kliniske fund, som kunne lokaliseres inden for den krop, lægen opererede i. Freud tog opgaven med at finde de generelle egenskaber ved neurosen. Hvordan skulle man forstå disse lammelser og smerter? Freud fandt, at der, hvor neurologien kunne bestemme årsagen til en lidelses ætiologi via kropslige fund, førtes han ad andre veje for at kunne nå en forklaring, som kunne kaste lys over neurotiske lidelser. De nævnte

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


ARTIKEL

sygdomsbilleder brugte godt nok kroppen og dennes funktioner, men lidelsen adlød ikke den krop, som lægevidenskaben havde kortlagt. Freud kom et andet sted hen – til en anden scene – en anden krop. En psykisk krop, som lagde sig oven på den reelle krop. En krop, der smertede og skabte lidelse. En lidelse, som viste sig at være helt og aldeles knyttet til den enkeltes egen historie. Denne krop, opdagede han, var uløseligt knyttet til talen. Han opdagede, at det, de syge led af, ikke blot og bare var skaberi eller opmærksomhedssøgning, selv om det kunne være en del af sygdomsbilledet, men at deres lidelse var reel i den forstand, at ingen viljesakt kunne opløse sygdommen. Lidelsen angik derimod noget så subjektivt som ønskerne selv, som Freud tilmed kunne påvise var ubevidste. De syge led, som Freud formulerede det, af fortrængte erindringer. For hver analyse, Freud foretog sammen med en analysand, fandt han, at symptomerne var knyttet ind i den enkeltes subjektive historie. Og det centrale element, han fandt mellem lidelsen og den enkelte, var – ønsker. Han fandt, at menneskets umage dele – krop og tale – var vævet sammen via forviklede ønsker. Han fandt, at nogle af disse ønskeforviklinger slog knuder, som dannede særlige patologiske tilstande, som skabte lidelsen.

Det var en nyhed dengang, og det er det for så vidt stadig. For netop ønskets dimension i det menneskelige er også det, der står først for skud, når den menneskelige trang til at forsimple kompleksiteten sætter ind. Freud gav os bagsiden af vore ønskeforviklinger, og det er ikke lige til at kapere. Freud fandt, at mennesket er en spaltet og sammensat størrelse, som er bundet sammen via det ubevidste. Og det betyder, at han opdagede, at lidelse ikke blot er et spørgsmål om patologi eller ej. Det patologiske er selv en del af de almene, menneskelige eksistensvilkår. Derfor har Freud stadig noget at sige os i dag. Freud lærer os noget paradoksalt ved os selv. Vi må, for at kunne fungere, vikle os ind i en almen patologi. Han gør opmærksom på, at patologi ikke blot er en undtagelse fra normaliteten, som i lægens optik. Den er også en almen del og sågar en forudsætning for, at vi kan fungere. Patologien har netop en funktion i forhold til at holde sammen på krop og tale. Det opdeler spørgsmålet om patologi i to forskellige discipliner. Det lægelige diagnosesystem tænker sygdom som en dysfunktion af det normale, mens den psykoanalytiske tænkning derudover medtænker patologien som noget rent menneskeligt. I det lys bliver spørgsmålet om lidelse i forhold til tiden en mere kompleks størrelse. Men også en mere menneskelig en af slagsen. For når alt kommer til alt, var det netop Fre-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

49


ARTIKEL

uds insisteren på det menneskelige i lidelsen, der førte ham til – ønskeforviklinger. Mennesket er ikke kun en driftsmæssig krop. Selve spørgsmålet om driften fører derimod for mennesket frem til dets indviklede ønskemåder. TIDENS ØNSKE: EVIDENS

Nuvel – hvor stiller det os nu i spørgsmålet om lidelse og tiden? Det kommer næppe bag på nogen, at vore ønsker i stor udstrækning er knyttet til tiden. Til en fortid, til en fremtid og til det, der er fremme i tiden. Ja, til det, tiden vil med den enkelte. At stå uden for sin tid kræver en alvorlig psykisk lidelse – infantil autisme eksempelvis. At stå i et arbejdsomt forhold til tiden kræver en dannelse af et selvstændigt, subjektivt felt at møde tiden, en selv, den anden og verden gennem. Efter at psykoanalysen i en tilpasset form op gennem 1900-tallet havde gjort noget hørbart i psykiatrien og i kulturen gennem årtier, blev tiden på ny en anden. Det kom til at handle om vækst, konkurrence, evidens osv. Hvor blev psykoanalysen af? Den mistede tidens interesse og fandt tilbage i egne fora, mens den blev skubbet ud i de offentlige behandlingstiltag og diagnosesystemet. Nu skulle der ikke længere fortolkes og analyseres – nu skulle der evidens til for en given behandling. Og for at forskerne kunne finde den antagne evidens, måtte diagnosesystemet ændres til fordel for forskningen. Ud af disse ændringer sprang den kognitive terapi og adfærdsterapien, som begge lod sig modificere til at passe ind i de anvendte forskningsdesign.

også i et analytisk arbejde, at symptomer forsvinder, ja, i nogle tilfælde blot ved, at en præcis sætning i forhold til analysandens tale udtales – eksempelvis en årelang forstoppelse. Men i ganske mange andre situationer drejer det sig om, via et analytisk arbejde, at opdage symptomets dynamik for derfra at kunne begynde at tage højde for det. Freud havde ambitioner på den enkeltes og kulturens vegne. For Freud kunne en for hurtig ’helbredelse’ – forstået som fjernelse af symptomet – vise sig at have en negativ bivirkning, idet det lukker for det psykiske arbejde. Han ønskede, at den enkelte skulle komme til at elske og arbejde. Ja, at den enkelte blev i stand til at rumme livets kompleksitet. Freud opdagede sammenhængen mellem komplekse og skjulte ønsker og den enkeltes lidelse. På hans tid var det stive kønsroller og en stram seksualmoral, der skabte markører i tiden. I dag er tidens lidelser de tre store kategorier af diagnoser, som samfundet giver tilskud til hos psykologen: angst, depression og stress. Kan nogen udelukke, at der ved disse lidelser ikke også er komplekse ønsker i den enkelte, som ikke kan finde vej? Kan vi udelukke, at tidens egne ønsker om vækst, effektivitet og konkurrence blander sig ind og bliver medskaber af lidelsen? Giver det overhovedet mening, ikke at tænke tidens måde at være på med ved de lidelser, som mange danskere i tiden diagnosticeres med?

Med denne anden tid forsvandt spørgsmålet om, hvad sygdommen har med den enkelte at gøre, og hvordan dette kan forklares. Det var ikke længere relevant for tiden. Nu var det symptomet og en virksom behandling mod det, der skulle findes. Symptomerne skulle væk – effektivt og med en ensartet behandling. Freud indtog selvsagt en ganske anden position. I det øjeblik, han blev i stand til at medtænke en almenpatologi, blev spørgsmålet om lidelsen et etisk og ikke blot et sundhedsmæssigt anliggende. Vel oplever man

50

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

Jane Bykær er cand.mag. i idéhistorie, praktiserende psykoanalytiker og psykoterapeut MPF.


BOGANMELDELSER

består af kombineret samtale og massage.

B ERØRINGE NS NØDVENDIGHED

Bogens indhold passer fint ind i den biopsykosociale model, der anvendes inden for den kliniske sexologi, og bidrager med en mere sanselig og spirituel tilgang uden at reducere det til pseudovidenskabeligt vrøvl. Læge og professor i sexologi, Christian Graugaard, har skrevet forordet og påpeger vigtigheden af at give sig hen til kærtegn og nydelse, give slip og lade sanserne flyde: ”Seksualitet begynder og slutter i kroppen, og det er vigtigt, at vi tør lade os begejstre af alt det, den kan. Det er sådan, vi føler, at vi lever." Hvis seksualitet interesserer dig, og hvis du vil vide mere om, hvordan man professionelt kan arbejde med krop, sanser og seksualitet, så vil du kunne finde både teori og metoder i bogen.

Trine Dupont & Jørn Uhrenholt: Berørt – seksualitet som livskraft. Illustreret. Forlaget Serk 2021. 222 sider, kr. 299,95. Det er lykkedes Trine Dupont og Jørn Uhrenholt at skrive en vigtig, fin og personlig bog om, hvordan man kan arbejde med sanselig erkendelse, der er et personligt udviklingsarbejde, der

Forfatterne gør meget ud af de første tre dele i bogen, der er hele forudsætningen for at arbejde professionelt med et så sårbart område som seksualitet. Etik er både en forudsætning og grundlæggende i arbejdet inden for det sexologiske felt og er vigtig for at adskille det sobre seksuelle terapeutiske arbejde fra andre pseudovidenskabelige tilgange.

Bogens sidste del er idéer og tanker om, hvordan man kan arbejde med seksualitet i fremtiden, og ikke mindst, hvor frugtbart et samarbejde mellem forskellige fag vil kunne være. Samspillet mellem teksten og de fine croquistegninger af Anette Bøtter er inspirerende og understreger ydereligere indholdets seriøsitet. Bogen viser det universelle og indlysende – at seksualitet spiller en væsentlig rolle i vores liv, og at mennesker, både mænd og kvinder, har brug for berøring, og forfatterne krydrer rundhåndet med personlige oplevelser. Berørt – seksualitet som livskraft er en god bog. Jeg har læst mange bøger om seksualitet og sensualitet; de fleste af dem giver oplysninger, der ikke er fagligt begrundede, og som i bund og grund er noget vrøvl. Jeg lærte meget af bogen, som jeg vil kunne bruge i min undervisning af sexologer og psykoterapeuter. Enhver, der arbejder professionelt med seksualitet, vil sætte pris på bogen, der er et sobert og glimrende bidrag til sexologien som fag. Anette Krogh Psykoterapeut MPF

Bogen beskriver det sårbare ved at arbejde med seksualitet, kroppen og sanselighed og seksualiteten som en naturlig livskraft og massagen som en meditativ oplevelse for parret.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

51


BOGANMELDELSER

STIMULERING AF RESSOURCER

Henrik Hass & Torben Hansen: Kybernetisk psykologi – ubevidst intelligens i psykoterapi og hverdag. Frydenlund 2022. 192 sider, kr. 183. Også som lydbog og e-bog. Psykoterapeuterne MPF Henrik Hass og Torben Hansen, der begge er tilknyttet Vedfelt Instituttet, har sammen skrevet en bog om kybernetisk psykologi, som oprindeligt er udviklet af psykoterapeut MPF Ole Vedfelt og er den overordnede teori på instituttet. Først det ikke helt mundrette begreb kybernetik. I dialogen Faidros beskriver Platon fornuften med det metaforiske udtryk ’sjælens styrmand’ (247c). Det er denne søfarts- og navigationsme-

52

taforik, som den kybernetiske psykologis grundlæggere knytter an til med kunstordet cybernetics (da.: kybernetik), og som forfattere gerne gengiver med systemers evne til selvregulering. Et centralt aspekt af denne selvreguleringskapacitet er feedbackprocesser. Forfatterne stiller et enkelt og dog illustrativt spørgsmål i bogens indledning, som kan sætte os på sporet af, hvad den kybernetiske psykologi drejer sig om: ”Solsikken er hele tiden i stand til at korrigere sin vinkel på solstrålerne, så den får den optimale lysmængde. Men hvordan?” (s.19). Det komplekse svar indbefatter bl.a. avancerede fænomener som afstemning, cirkelkausalitet, equifinalitet o.a. Grundidéen er, at en psykologi, der ønsker at afspejle menneskers virkelighed, må forholde sig til dette levende netværk af kompleks selvregulering. Dog formidles disse selvreguleringer mestendels af ”den ubevidste intelligens”, hvorfor den centrale opgave for terapien bliver ”at komme bedre i kontakt med det ubevidste” (s.33). Hvorfor? Fordi den ubevidste intelligens rummer nøglen til øget selvindsigt, selvregulering og problemløsning, der sprænger rammerne for den ordinære hverdagsbevidsthed (s.57). Bogen er opdelt i tre hoveddele. Første del giver en introduktion til de teoretiske nøgleprincipper i kybernetikken, anden del drejer sig om kybernetisk psykologi, og tredje del beskriver, hvordan teorien mere konkret kan udfolde sig i det psykoterapeutiske rum. Som læser kan man godt blive lidt overvældet af de mange avancerede, teoretiske begreber, som introduceres i bogens første og anden del, så det er velgørende, at forfatterne selv stiller det retoriske spørgsmål: ”kan det overhovedet blive relevant for psykoterapi at arbejde med, eller vil det være alt for abstrakt og verdensfjernt? Vil det drukne i teknisk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

sprog?” (s.49). Derfor er man som læser særligt spændt på at læse bogens tredje del, der netop handler om de teoretiske begrebers omsættelighed til en konkret, terapeutisk praksis. Her hører vi, at terapi er ”facilitering af den selvregulering, der kan styrke menneskets selvudvikling” (s.155) – med særligt blik for klientens ubevidste ressourcer og potentiale. Det ubevidste er en livskilde, hvorfra nye muligheder og potentialer springer frem, og terapeutens rolle er at være på udkig efter disse ressourcer, at være en ”resursespejder” (s.158), der løbende holder øje med klientens vækstmuligheder. Det klinger både sympatisk og intuitivt rigtigt. Det virker også meningsfuldt, at man som terapeut skal lære at lytte i flere dimensioner, være åben og venligt imødekommende, engagere sig i anerkendende spejling, have en særlig sans for ord, opbygge tillid, udvikle empati etc. (s.161ff). Dette er naturligvis frugtbare ingredienser i terapeutisk arbejde. Det drilske spørgsmål, som bogen desværre ikke rigtig besvarer, er hvordan man som terapeut lykkes med at indfri disse terapeutiske ambitioner. Her lades man som læser lidt i stikken. Bogens tredje del er symptomatisk nok også den korteste del af bogen. Jeg kunne have ønsket mig, at den var den længste. Bogens styrke er særligt de oplevelsesnære eksemplificeringer af kybernetikkens teoretiske begreber. Dens svaghed er, at den ikke for alvor lykkes med at anvise veje til, hvordan man arbejder med de kybernetiske begreber i praksis, selv om der er et par illustrative cases. Er man derimod interesseret i at forstå, hvad kybernetik er, tilbyder bogen en fin introduktion. Ulrik Houlind Rasmussen Psykoterapeut MPF


NYE BØGER

N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

C.G. Jung: Jeg'et og det ubevidste C.G. Jung påviser i denne bog, at den individuelle kontakt med det ubevidste er forudsætningen for en udvidelse af bevidstheden. Anskuelsen, tænkningen og opfattelsen er blot vejvisere. Den aktive medleven og personlige oplevelse af det ubevidste, som det manifesterer sig i vores drømme og fantasier, er betingelsen for den egentlige forvandling af jeg’et. Bogen udkom første gang på dansk i 1962 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere. Blandt mange andre i denne prisrimelige serie kan nævnes Perls, Freud, Françoise Dolto, Eric Fromm, Laing m.fl. Hans Reitzels Forlag 2022. 156 sider, kr. 140. Hanne Bendix: Legetræning. Social læring for børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser Forskning viser, at en tidlig, målrettet indsats centreret om leg gør en verden til forskel for det enkelte barns udvikling og markant forbedrer barnets sociale, relationelle og følelsesmæssige kompetencer. Legetræning kan vise barnets stærke sider og afdække problematikker og huller i barnets udvikling, som der så kan arbejdes målrettet med gennem legen. Bogen indeholder konkrete eksempler fra de over 25 år, forfatteren har arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser. Forlaget Pressto 2022. 210 sider, kr. 249. Tina Lauritsen: Power – om magt i praksis I bogen retter forfatteren blikket mod de magtstrukturer, som vi alle er en del af i hverdagen – på arbejdspladsen, i nærmiljøet, i familien, i kulturen, i sproget. Gennem eksempler og faglige refleksioner bevæger forfatteren sig ind på, hvor magt viser sig, og peger på, hvordan opmærksomheden på magt kan styrke vores samarbejdsrelationer og sameksistens. Bogen henvender sig til personer, der arbejder med mennesker i deres professionelle liv Tina Lauritsens Forlag 2021. 179 sider, kr. 120. Sahra Daniel: Tilknytning og omsorgsarbejde. Personlige rødder og faglig praksis At yde omsorg for andre mennesker er et vigtigt aspekt af mange fag og professioner. Bogen handler om, hvordan vores personlige historie med tilknytning og omsorg får betydning for vores kompetencer og udfordringer som professionelle omsorgsgivere og for, hvordan vi trives i dette arbejde. Bogens sigte er at øge bevidstheden om vores tilknytningshistories betydning med henblik på at få denne historie til at fungere som en ressource snarere end en hindring. Forlaget Arboreta 2022. 234 sider, kr. 299. Peter Folmer Sørensen: Lær at tyde drømme Drømme er et billedsprog, hvor vi udtrykker vore følelser. Følelserne afklares i drømmesituationer, hvor det bliver tydeligt. Drømmene kan bruges til at forstå sig selv dybere og få kontakt med, hvad man føler inderst inde. Om natten drømmer vi følelsen. Vi kan drømme om bølger der flyder ind og strømmer op omkring os. Det er overvældende, men det er følelsen, der overvælder os, ikke bølgen. Drømmen er et billede på noget, der er på den måde. Forlaget mellemgaard 2022. 188 sider, kr. 199,95.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

53


54

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


FYRAFTENSMØDE OG KURSUS I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDE I BILLUND

KURSUS

Tirsdag den 7. juni 2022 kl. 17-20 Inger Poulsen, psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder

TIDLIG TRAUMETERAPI - INTRODUKTION TIL SPÆDBARNSTERAPIENS METODE Hvordan får vi øje på de tidlige traumer? Hvordan bliver vi opmærksom på, når livslysten forsvinder? Hvordan bliver vi sikre i, hvad vi kan gøre for, at mennesket genvinder sit livsmod? Der skal to til kommunikation. Barnet er klar. Barnet oplever måske ikke, at den voksne er klar til kommunikation – kommunikation, hvor det ikke drejer sig om ’den tomme tale”’, men om ’den fyldte tale’. Spædbarnsforskningen peger på, at et spædbarn traumatiseres, når det udsættes for så voldsomme og ubehagelige oplevelser, at barnet ikke selv er i stand til at bearbejde oplevelsen – fx når barnet udsættes for vold, sygdom, omsorgssvigt eller oplever tabet af en omsorgsperson. Traumer i løbet af de første tre leveår kan indebære vedvarende dysfunktion i barnets liv. Symptomerne kan være, at barnet mister den basale tillid til sig selv og til sine forældre. Børnene kan være urolige, flagrende og agtpågivende, ofte udviser de forskellige begrænsninger i deres udvikling. Et spædbarnsterapeutisk behandlingsforløb bliver udført af psykologer og psykoterapeuter. Elementer af spædbarnsterapiens metode kan også anvendes af pædagogerne i her og nu situationer i forhold til børnene og deres forældre. Aftenen vil foregå i en vekselvirkning mellem casesvideo og teori.

PRIS: Medlemmer og studiemedlemmer kr. 200. Ikkemedllemer kr. 300. STED: Billundscenteret, Hans Jensensvej 6, 7190 Billund.

DEN POLYVAGALE TEORI - OVERSAT TIL TERAPEUTVERDENEN Kom og vær med til en intens og spændende dag, hvor vi fordyber os i den polyvagale teori af Stephen Porges, kyndigt og nænsomt ’oversat til terapeutverdenen’ af behandleren Deb Dana. Den polyvagale teori er en dybt relevant ’brik’ i det store puslespil, både i relation med klienter og i den indre relation til os selv. Du får mulighed for at få opdateret din viden om det autonome nervesystem, så du teoretisk er klædt på i forhold til dine klienter. Du får også en masse praktisk kropslig erfaring til dig og din krop. Det er en dag, hvor krop, åndedræt, følelser og tanker gerne skal i bevægelse – så tag bløde bukser på og en håndfuld mod til, hvis du bliver inviteret ud af din komfortzone.

HANNE ANAIA TEMPELDAL

Hanne Anaia Tempeldal er uddannet psykoterapeut fra Tobiasskolen i 2014 og psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog i 2003. Hun er selvstændig med firmaet www.turtlespeed.dk, som holder til i Randers. TID OG STED: Tirsdag den 6. september 2022. Kl. 10-16.30. Trekanten, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Ø PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studiemedlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, sandwich til frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nederst på næste side senest den 9. august 2022.

Tilmelding og betaling som anført nedenfor. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

55


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KURSUS

IFS SOM INDIVIDUEL- OG PARTERAPEUTISK METODE

BRUG AF DRØMMEARBEJDE I PSYKOTERAPI

JOHN HJARSØ MORTENSEN

JANNE ORESKOV

Internal Family Systems Therapy (IFS) har inspireret psykologer og terapeuter verden over. Teknikkerne virker med individer, par, familier, børn og har vist sig effektive i forhold til alvorlige traumer såvel som mere generelle psykiske og fysiske udfordringer. Metodens er praktisk anvendelig, har et optimistisk menneskesyn og en radikalt klientcentreret tilgang. Desuden er metoden er relativt let at lære sig, begreberne og interventionerne lader sig nemt integrere med de metoder, man i forvejen behersker, den hjælper til at forblive nærværende og centreret, selv på dårlige dage, og klienterne bliver hurtigt i stand til at selvregulere og mentalisere. Du vil blive introduceret til de basale IFS-begreber og en IFS-inspireret model af psyken, som du med det samme vil få glæde af i klinikken. Modellen vil blive relateret til nyere hjerneforskning, særligt Interpersonel Neurobiology. Desuden trækkes der tråde til kropsspiritualitet og compassionorienterede tilgange. På kurset vil du få lejlighed til at træne basale, men meget effektive, IFS-interventioner, som du uden tvivl kan inddrage i dit terapeutiske arbejde efter workshoppen. På første kursusdag vil fokus særligt være på IFS med individuelle klienter, og på dag 2 vil vi gradvist vende opmærksomheden mod effektivisering af terapeutisk arbejde med par. er cand.psych.aut., dekan og klinisk træner i fakultetet ved Imago International Training Institute (IITI). Er p.t. i gang med at skrive ph.d. om udvikling af terapeuters relationelle kompetencer. Han uddanner Imago parterapeuter i Norden og afholder advanced workshops over hele verden. John Hjarsø Mortensen har praktiske uddannelser og kurser inden for IFS, Somatic Experience, systemterapi, narrativ terapi, EFT, psykoanalyse og Imago Relationsterapi. TID OG STED: Torsdag-fredag den 8.-9. september 2022 kl. 9-16. Hotel Skibelund Krat, 6600 Vejen. Overnatning er mulig, kontaktHotel Skibelund Krat derom.. PRIS: Medlemmer kr. 2.700, ikke-medlemmer kr. 4.500, studiemedlemmer kr. 2.430. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 4. august 2022.

På dette 2-dages kursus om arbejde med klientens drømme i din psykoterapeutiske praksis vil du få forskellige indgange og metoder til at arbejde med drømme. Drømme er budskaber om, hvad der fylder på et ubevidst plan, og de peger ikke blot på problematikker, men også på løsninger og ressourcer. Drømme kan kun forstås ud fra drømmerens perspektiv, men drømmeren kan let selv blive ledt på vildspor af sin bevidste forståelse. Som terapeut får du via drømmene vigtig information om nogle af de problematikker og ressourcer, drømmeren måske endnu ikke har fået øje på. Du får på den måde ledetråde til at intervenere og støtte din klient på et dybere plan, og det kan være både rørende, sjovt og meget mere. Vi vil på kurset arbejde oplevelsesorienteret med flere forskellige metoder til drømme- og fantasiarbejde (visualiseringer/symboler), hvordan du kan undersøge drømmen sammen med klienten, og hvad du kan være opmærksom på. For at kunne lære metoderne er det nødvendigt med drømme, vi kan arbejde med, derfor skal du tage en drøm eller to og gerne flere med til kurset. Du får via at arbejde med dine egne drømme erfaringer og oplevelser med de forskellige metoder og tilgange til drømmearbejdet. Der vil kun være lidt teori, hovedvægten er på at få praktiske erfaringer med drømmearbejde via øvelser, dialog og demonstrationer. er selvstændig psykoterapeut MPF og arbejder med individuel terapi, emotionsfokuseret parterapi, skriver artikler og holder kurser og oplæg. Ud over specialet ’skam’ har hun en række forskellige metoder til arbejdet med drømme og det ubevidste fra både Jørgen Groth og Vedfelt Instituttet. Hun er oprindelig oplevelsesorienteret psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut og har siden tilegnet sig en række øvrige terapeutiske uddannelser. Har været medlem af Dansk Psykoterapeutforenings etikudvalg. TID OG STED: Fredag den 16. september 2022 kl. 10-17, lørdag den 17. kl. 9-16.. Hos Norup, Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr.4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. let forplejning i form af et stykke morgenbrød, frokostsandwich samt kaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 15. august 2022. Max. 20 deltagere.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

56

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR.2 · JUNI 2021


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KURSUS

AUTORITET, DOMINANS OG UNDERKASTELSE

LOVE OG REGLER

Dominans og underkastelse er en del af vores biologi – det kan vi ikke ændre på. At gå over og under – one up og one down – er en del af, hvordan vi overlever både i relation til hinanden og i den indre dynamik mellem forskellige dele af os selv. Mønstrene relaterer ofte til autoritet og indflydelse. Vi bliver nemt automatisk reaktive udløst af vores egne tolkninger, af andres adfærd eller af selve den ydre virkelighed. Dominans og underkastelse gør ondt – i hver af os og imellem os. Når vi går over eller under hinanden eller dele af os selv, mister vi styring indefra og emotionel resonans. Vi bliver dårligere til at lede og følge, opnå kontakt, rumme forskellighed, løse konflikter, hele, bearbejde osv. På kurset vil vi bl.a.: • stimulere nysgerrighed i forhold til dominans og underkastelse på den ene side og jævnbyrdighed også i asymmetriske roller på den anden, • træne psykomotoriske færdigheder, der støtter oplevelsen af styring indefra og ledende og følgende roller – et alternativ til dominans/underkastelse, • træne sansning af spændthed og opgivelse i muskler og opdage, hvordan dominans og underkastelse opretholdes af en kombination af de to muskulære forsvar, • udforske, hvordan dominante og underkastede positioner kan forhandles kropsligt, Undervisningsformen rummer en blanding af kropslig færdighedstræning, praktisk udforskning, systemorienteret deling i gruppen og formidling af teori.

Dagen står i juraens og reglernes tegn, men det betyder ikke, at det bliver tørt og kedeligt. Der lægges nemlig op til en meget praksisnær dag, hvor du kan få viden om de vigtigste regler, der gælder for dig og samtidig få lejlighed til at reflektere over, hvordan du bedst kan tilrettelægge dit arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt. Dagen er relevant, uanset om du bruger din psykoterapeutiske uddannelse som ansat i det offentlige eller i det private. Vi kommer rundt om forskellige love og regler af betydning for arbejdet som psykoterapeut, fx • Forvaltningsretlige love • Databeskyttelsesregler • Sundhedsloven • Tavshedspligt • Underretningspligt • Optegnelser og journalskrivning • Udfærdigelse af rapporter • m.m.m. Der vil blive rig mulighed for diskussion og inddragelse af egen praksis. Hver deltager kan 10 dage før kursets afholdelse indsende et spørgsmål til Bente Adolphsen med henblik på, at spørgsmålet/eksemplet kan inddrages i undervisningen.

– ELEMENTER I STRESS- OG TRAUMETERAPI

MERETE HOLM BRANTBJERG

er kropspsykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening og af European Association for Body Psychotherapy (EABP). Hun er leder af Moaiku og Relationel traumeterapi samt international underviser. TID OG STED: Den 20., 21. og 22. september 2022. Første dag kl. 10-17, de øvrige kl. 9-16. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, 8680 Ry. Overnatning er mulig, kontakt sekretariatet derom. PRIS: Medlemmer kr. 4.200, ikke-medlemmer kr. 6.600, studiemedlemmer kr. 3.780. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 2. august 2022.

– OG GODE RÅD AF BETYDNING FOR PSYKOTERAPEUTER

BENTE ADOLPHSEN

har gennem mere end 30 år arbejdet med juraen i forhold til børn og deres familier – i statsamt, i amtsankenævn, i amt og kommune og som underviser. Hun er nu ansat i Seminarer. dk som juridisk konsulent, hvor hun bl.a. løser konsulentopgaver i flere kommuner. TID OG STED: Torsdag den 27. oktober 2022 kl. 9-16. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.cLokale 'Grundtvig'. PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studie-medlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, kaffe/te og eftermiddagskage. TILMELDING som anført nedenfor senest den 29. september 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

57


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KURSUS

LOVE OG REGLER

SPÆDBARNSTERAPIENS METODE

Dagen står i juraens og reglernes tegn, men det betyder ikke, at det bliver tørt og kedeligt. Der lægges nemlig op til en meget praksisnær dag, hvor du kan få viden om de vigtigste regler, der gælder for dig og samtidig få lejlighed til at reflektere over, hvordan du bedst kan tilrettelægge dit arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt. Dagen er relevant, uanset om du bruger din psykoterapeutiske uddannelse som ansat i det offentlige eller i det private. Vi kommer rundt om forskellige love og regler af betydning for arbejdet som psykoterapeut, fx • Forvaltningsretlige love • Databeskyttelsesregler • Sundhedsloven • Tavshedspligt • Underretningspligt • Optegnelser og journalskrivning • Udfærdigelse af rapporter • m.m.m. Der vil blive rig mulighed for diskussion og inddragelse af egen praksis. Hver deltager kan 10 dage før kursets afholdelse indsende et spørgsmål til Bente Adolphsen med henblik på, at spørgsmålet/eksemplet kan inddrages i undervisningen.

Hvordan får vi øje på de tidlige traumer? Hvordan bliver vi sikre i, hvad vi kan gøre for, at mennesket genvinder sit livsmod? Spædbarnsforskningen peger på, at et spædbarn traumatiseres, når det udsættes for så voldsomme og ubehagelige oplevelser, at barnet ikke selv er i stand til at bearbejde oplevelsen – fx når barnet udsættes for vold, sygdom, omsorgssvigt eller tab af en omsorgsperson. Traumer i løbet af de første tre leveår kan indebære vedvarende dysfunktion i barnets liv, og barnet kan miste den basale tillid til sig selv og til sine forældre. Børnene kan være urolige, flagrende og agtpågivende, ofte udviser de forskellige begrænsninger i deres udvikling. Inger Poulsen og Inger Thormanns bog Spædbarnsterapi ligger til grund for kurset. I deres daglige virke blandt spædbørn så de, hvordan spædbørn, der var udsat for et traume, helt kunne miste sig selv og trække sig fra den verden, de var født ind i. En tilbagetrækning, som ofte havde store omkostninger, og som for nogle blev permanent. Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder direkte med børn, enten som behandlere eller i den forebyggende sektor. Det kan være pædagoger, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere eller andre, som i deres daglige arbejde er tæt på udsatte, sårbare eller traumatiserede børn. På kurset vil du få eksempler og idéer til, hvordan du kan inddrage metoden i din hverdag. Kursusdagene vil foregå i en vekselvirkning mellem cases, video og teori.

– OG GODE RÅD AF BETYDNING FOR PSYKOTERAPEUTER

BENTE ADOLPHSEN

har gennem mere end 30 år arbejdet med juraen i forhold til børn og deres familier – i statsamt, i amtsankenævn, i amt og kommune og som underviser. Hun er nu ansat i Seminarer. dk som juridisk konsulent, hvor hun bl.a. løser konsulentopgaver i flere kommuner. TID OG STED: Torsdag den 2. november 2022 kl. 9-16. Scandic rhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C. PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studie-medlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, kaffe/te og eftermiddagskage. TILMELDING som anført nedenfor senest den 5. oktober 2022.

– EN NY BEHANDLINGSTILGANG TIL MENNESKER I ALLE ALDRE

INGER POULSEN

er psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder. Gennem 17 år leder af Familiehuset i Horsens, hvor man arbejder psykoterapeutisk med familier med børn i alderen 0-2 år, familier hvor børnenes udvikling er truet samt med gravide med særlige behov. Siden 2014 har hun arbejdet i Psykoterapiklinikken i Jelling og i Dansk Institut for Spædbarnsterapi TID OG STED: Tirsdag den 8. november 2022 kl. 10-17 og onsdag den 9. november kl. 9-16. Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg Ø. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 11. oktober 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

58

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KURSUS

SKAM, SKYLD OG SELVSABOTAGE

SKAM, SKYLD OG SELVSABOTAGE

INGE HOLM

INGE HOLM

På dette to-dageskursus vil psykoterapeut MPF Inge Holm undervise i, hvordan vi som psykoterapeuter kan arbejde med klienter, der lider af toksisk skam – på et solidt vidensgrundlag baseret på neurovidenskab, emotionsforskning og moderne tilknytningsteori. Skam er intimt forbundet med utryg tilknytning og barndomstraumer. Skam har sine rødder dybt plantet i barndommens samspilsdynamikker med dysregulerede og emotionelt umodne omsorgspersoner og udspringer primært af fatale forkertgørelsesprocesser, hvor barnet må påtage sig forkertheden og bære den i ensomhed og med ubærlig smerte. Skam er en tung ballast fra livets første kærlighedsrelation. Skam kan være kronisk – det vil sige ekstreme grader af skam, der forhindrer såvel psykisk som fysisk sundhed. Skam blokerer for autentiske kernefølelser, ødelægger relationer og medierer selvsabotage. På kurset gennemgår Inge Holm skammens forskellige, ofte meget subtile udtryksformer og kommer med bud på, hvad en effektiv psykoterapeutisk behandling nødvendigvis må indeholde – ud fra en psykodynamisk, tilknytningsbaseret forståelsesramme. Dagene vil veksle mellem teoretiske oplæg, cases, fælles udforskning og øvelser/refleksion i mindre grupper. Henvender sig til alle interesserede, der arbejder professionelt med voksne i en terapeutisk og behandlende kontekst. er psykoterapeut MPF siden 2012. Hun har endvidere en master i psykologi fra Roskilde Universitet samt omfattende efteruddannelse inden for traumatisk stress. Hun er for tiden i gang med en treårig specialistuddannelse inden for ISTDP. Inge Holm arbejder primært som privatpraktiserende psykoterapeut i egen klink, men fungerer også som supervisor for terapeuter, psykologer og forskellige personalegrupper. Hun er endvidere forfatter til en række bøger: Den indre uro, Livsfarlig familie og senest Forkert – skam, skyld og selvsabotage. TID OG STED: Torsdag den 10. november 2022 kl. 10-17 og fredag den 11. november kl. 9-16. EFT Instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 13. oktober 2022.

På dette to-dageskursus vil psykoterapeut MPF Inge Holm undervise i, hvordan vi som psykoterapeuter kan arbejde med klienter, der lider af toksisk skam – på et solidt vidensgrundlag baseret på neurovidenskab, emotionsforskning og moderne tilknytningsteori. Skam er intimt forbundet med utryg tilknytning og barndomstraumer. Skam har sine rødder dybt plantet i barndommens samspilsdynamikker med dysregulerede og emotionelt umodne omsorgspersoner og udspringer primært af fatale forkertgørelsesprocesser, hvor barnet må påtage sig forkertheden og bære den i ensomhed og med ubærlig smerte. Skam er en tung ballast fra livets første kærlighedsrelation. Skam kan være kronisk – det vil sige ekstreme grader af skam, der forhindrer såvel psykisk som fysisk sundhed. Skam blokerer for autentiske kernefølelser, ødelægger relationer og medierer selvsabotage. På kurset gennemgår Inge Holm skammens forskellige, ofte meget subtile udtryksformer og kommer med bud på, hvad en effektiv psykoterapeutisk behandling nødvendigvis må indeholde – ud fra en psykodynamisk, tilknytningsbaseret forståelsesramme. Dagene vil veksle mellem teoretiske oplæg, cases, fælles udforskning og øvelser/refleksion i mindre grupper. Henvender sig til alle interesserede, der arbejder professionelt med voksne i en terapeutisk og behandlende kontekst. er psykoterapeut MPF siden 2012. Hun har endvidere en master i psykologi fra Roskilde Universitet samt omfattende efteruddannelse inden for traumatisk stress. Hun er for tiden i gang med en treårig specialistuddannelse inden for ISTDP. Inge Holm arbejder primært som privatpraktiserende psykoterapeut i egen klink, men fungerer også som supervisor for terapeuter, psykologer og forskellige personalegrupper. Hun er endvidere forfatter til en række bøger: Den indre uro, Livsfarlig familie og senest Forkert – skam, skyld og selvsabotage. TID OG STED: Onsdag den 18. januar 2023 kl. 10-17 og torsdag den 19. kl. 9-16. EFT Instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 16. december 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

59


Mette Ulsø

Uddannet lærer i

The Diamond Approach

H I L D E B R A N D I N S T I T U TT E T

P S Y KOT E R A P E U T I S K U D DA N N E LS E

®

Kurser 2021/2022 mette.ulsoe@diamondapproach.org Tlf. 2442 1195

U D DA N N E L S E O G K U R S E R

I ARBEJDE MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB IN T R O K U R S U S T IL S E -M E T O D E N Adgangsgivende til SE Uddannelsen i 2023 3 dages kursus Somatic Experiencing® er en motode til kropslig forløsning af traumer. ________________________________

Uddannelse Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år. 2-dages kursus Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 9. - 10. februar 2023. Foredrag hos jer Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

Dato : 3-5 Oktober 2022 Sprog : Dansk

Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk

Pris : 4.600 kr.- Incl Frokost og materialer Adresse : Astologihuset, København Yderligere information samt tilmelding på :

www.coheremce.as

60

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

Vivian Hansen,

uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF

Eva Hildebrand,

godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening

Jesper Vammen, psykolog

Hanne Grønbech, psykoterapeut, MPF


Grundkursus Grundkurset i EFT forløber over 4 dage og henvender sig til psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at uddanne sig i metoden. På kurset får du indsigt i EFT-modellens faser, trin og interventioner. Du lærer, hvordan tilknytningsteorien kan anvendes som indgang til at forstå de negative mønstre i parforholdet, og hvordan du med en emotionsfokuseret tilgang kan støtte parrene i at genetablere tryghed og kontakt. Der tilbydes desuden fordybelseskurser (Core Skills). Kurserne er officielt godkendte af the International Center for Excellence in Emotionally Focused Therapy. (www.iceeft.com).

Kursus i Emotionsfokuseret Parterapi

Kurset afholdes af cand. psych. Jette Simon, specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, og ICEEFT-godkendt EFT-instruktør og -supervisor. Jette har 41 års erfaring i at arbejde med par. Leder af Dansk Institut for Emotionsfokuseret Terapi og autoriseret psykolog.

Kursusdatoer for kommende EFT-kurser EFT-Grundkursus/Externship: 5.- 8. sept. 2021, åbent for alle med terapeutisk baggrund. Spørgsmål til kurset kan rettes til Jette Simon: jettesimon1@gmail.com For tilmelding gå til www.familieudvikling.dk Yderligere information om forskning om EFT og andre EFT-kursusdatoer, se www.dkceft.dk

Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling

Hvad er EFT? Emotionsfokuseret terapi (Emotionally Focused Therapy – EFT) er en korttidsterapeutisk metode (8-20 sessioner) for par. Forskning viser, at 70-75 % er restitutionsraten for par i løbet af 10-12 sessioner, og 90 % af par viser betydelig forbedring. EFT er en oplevelsesfokuseret humanistisk og klient-centreret model. Det er den nuværende mest afgrænsede og empirisk validerede parterapi inden for de seneste 25 år.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

61


Emotions-Fokuseret Terapi

EMOTIONSFOKUSERET PARTERAPI EFT-instituttet arbejder med Les Greenberg & Rhonda Goldmans model for emotionsfokuseret terapi med par.

Grundforløb i parterapi på EFT-instituttet EFT-instituttets grundforløb for psykoterapeuter består af: • 4 dages intensiv træning • 2 dages supervision De 4 dages træning giver gennem teori, videoer og træning et indblik i den model og

de interventioner, der anvendes i EFT med par. De første 4 dage giver dig et grundlag for at komme i gang med at praktisere. De efterfølgende 2 dage får du supervision på din praksis, med fokus på at hjælpe dig godt på vej.

Næste grundforløb starter den 19. september 2022

2-årig efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi Efter gennemført grundforløb eller lignende træning i emotionsfokuseret parterapi tilbyder vi et fordybende efteruddannelsesforløb på 25 dage, fordelt på 2 år. Vi har fokus på at træne og fordybe din forståelse af EFT-modellen og timingen i anvendelse af de forskellige interventioner. Vi berører bl.a. særlige problemstillinger: • Heling af utroskab og andre svigt • Traumer og særlig sensitivitet • Særligt reaktive par • Pars seksuelle udfordringer

Vi har også særligt fokus på: • Terapeutens eget emotionelle system • Terapeutens selvregulering med henblik på forebyggelse af udbrændthed

Næste hold starter den 8. maj 2023

Yderligere information

Priser, datoer, tilmelding mv. finder du på vores hjemmeside: www.eft-instituttet.dk. Du er også velkommen til at kontakte Steen Rassing, psykoterapeut MPF, certificeret parterapeut og supervisor, på steen@eft-instituttet.dk eller deltage i et af vores informationsmøder. EFT-instituttet, Borgergade 28, 2.sal, 1300 København K • Tlf. 2440 5166 • mail@eft-instituttet.dk • www.eft-instituttet.dk

62

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


KURSUS Roden til seksuelle traumer Med Ariel Giarretto 3 dages workshop Dato : 21-23 OKTOBER 2022

Efteruddannelse til

SPÆDBARNSTERAPEUT Hold 12 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige. Start: 29. august 2022 Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen

Sprog : Engelsk Pris : 5.200 kr incl. Frokost, kaffe, te og snacks Adresse : GL. Øverødvej 1, 2840 Holte Yderligere information samt tilmelding på :

LANDSMØDE 31. august 2022 - sæt kryds i kalenderen Læs om uddannelsen mv. på vores hjemmeside www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

www.coherence.as

En lille annonce i Tidsskrift for Psykoterapi ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

63


TILKNYNINGSTERAPI I FAVN Familieterapi der styrker tilknytningen og kærligheden mellem forældre og børn Al viden peger på, at tryg tilknytning er den vigtigste enkeltfaktor, der har betydning for et barns livsfundament og udvikling. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere en ny efteruddannelse: Tilknytningsterapi i favn, hvor familieterapeuter lærer at arbejde direkte med at (gen)etablere relationerne og tilknytningen i familier, hvor der er tilknytningsforstyrrelser og/eller traumatisering.

Oktober Nr. 3 2019

for Tidsskrift

Tidsskrift for

Februar Nr. 1 2017

TEMA

ERAP DEN T

er styrrelsen lse ningsforstyrre en tilknyt sforstyrrelprimært sært en adfærd og sekund det analytiske relation er i terapien. se. Derfor primære arbejde det

Borderlinefor

EUTIS

LIA KE AL

Læring

af terapi sudbytte

en er vigtig t relation n, uanset Terapeut-klien om et af terapie for udbytt metode. Læs artikel terapeutisk udbytte. i lærings forskning

er det Kroppen

NCE

ubevidste

gennem vi er, går er, og hvad elsen Hvem vi Læs om forbindubevidste i kroppen. n og det mellem kroppeisk psykoterapi. fænomænolog

TEMA

MISBR

tsterapi Meridianpunk en udviklet t MPF har kalder det Psykoterapeu EFT og af TFT og anpunkts uvidelse deret Meridi Ressourcefun Terapi - RMT. Misbrugets psykodynam ik Der er en mening med misbru men afhæn get gigheden ninger: benæg har bivirk- – skamløshed. telse, løgne, skam og

UG OG AFHÆ Misbrug

NGIG

HED

og psyko

terapi

Behandling af alkoho brugere l- og stofmi – i gruppe sr, i samfund, individueltterapeutisk og i familie n.

Afhængighed

og relatio

ner

Hvordan er familie med det at vokse op i en familie til misbrug? Eller at misbrugeren? være

Udenfor temaet Læs om rolleko uddannelsen mpleksitet og om børneb til psykoterapeuetik i værktøj. øger som terape t. Og utisk

Vi har erfaring for, at dette dybdegående familieterapeutiske ”værktøj” kan nå ind til nogle af de børn, der ellers er rigtige svære at nå.

Tegn abonnement på

Efteruddannelsen er henvendt til psykologer, psykoterapeuter eller andre med tilsvarende baggrund, der arbejder med familier.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI

Se mere på: www.tilknytningifavn.dk Info aftener: 21. juni 2022 og 23. august 2022 Uddannelsesstart: 15.-18. September 2022 Julie Claësson

+45 61338812

julieclaesson@yahoo.com

Trine Sissel Jensen

+45 28734372

trine@vibygaard.dk

Hvis du ikke er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, kan du tegne abonnement på bladet. Eller du kan give et abonnement som gave til en psykoterapeut eller en psykoterapeutstuderende – eller til en, der bare interesserer sig for psykoterapi. Et abonnement koster kun kr. 295 for tre årlige numre. Prisen er inkl. moms og forsendelse i Danmark.

Skriv til: kontakt@dpfo.dk

64

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


Mygind Institute 4 UDDANNELSER - 3 UNIVERSER - ÉT INSTITUT Bliv specialist i traumeforløsning og psykosomatik Videreuddannelse for psykologer, psykoterapeuter, terapeuter, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter, kropsbehandlere, læger og sygeplejersker.

Kombinér de 3 universer med den psykoterapeutiske teori

og bliv Registreret

Psykoterapeut

EFT/tankefeltterapeut/tapping Følelsesforløsende terapi

Psykosomatisk traumeterapeut

Psykosomatisk traumemodel ”Din intelligente krop” METAsundhed

Transbiologisk traumeterapeut

KURSER · FOREDRAG · UNDERVISNING · TERAPI

Psykoterapi maj 2022.indd 1

Mygind Institute ApS

www.mygind.dk kontor@mygind.dk tel: +45 70 278 288

Traumeforløsende terapi

02.05.2022 11.03

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

65


K O N F E R E N C E R , M Ø D E R M . V. Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

PsykInfo Region Sjælland – 16.6.Op og ned med bipolar. Roskilde. https://www.regionsjaelland.dk/arrangementer/Sider/default.aspx

32nd International Conference on Psychology, Psychotherapy and Mental Wellness. November 21-22 2022. Paris France. https://psychology.conferenceseries.com/

ISST Biennial Conference – Inspire 2022. Reinventing the Therapeutic Relationship. June 16-18. Copenhagen, Denmark. https://schematherapysociety.org/INSPIRE2020-Copenhagen

International Conference C.G. Jung Institute Küsnacht - ‘I Feel, Therefore I Am’. Interdisciplinary Perspectives on Emotions and their Impact. Küsnacht, Schwiterland. June 30-July 2 2023. https://iaap.org/conferences/international-conference-c-g-jung-institute-kusnacht-zh/

CANCELLED: 9th World Congress for Psychotherapy (WCP) – Children, Society and Future – the Planet of Psychotherapy. June 23-26 2022. Moscow, Russia. https:// en.planetofpsychotherapy.com

10th WCP World Congress – July 16-19 2025. Vienna, Austria.

16th Congress of the European Federation of Sexology – Diversity and inclusion in a world of change. June 30-July 2. Aalborg, Denmark. https://europeansexologycongress. org/ 14th International Conference of the World Association for Person-Centered and Experiential Psychotherapy & Counseling – How Can I be of Help? Formulating and Facilitating Change Together. July 4-8 2022. Copenhagen, Denmark. www.pce2022.com Nordic Family Therapy Congress – August 16-19 2022. Copenhagen, Denmark. Org.: STOK. www.nc2020.dk. XXII International Congress for Analytical Psychology – Analytical Psychology Opening to the Changing World. August 28-September 2 2022. Buenos Aires, Argentina. www.iaap2022.com.ar Nordic Association for Clinical Sexology – NACS Conference. September 30-October 2 2022. Tartu. www.nacs. eu/Estonia. Dansk Carl Rogers Forum – Live demonstration af familieopstilling. Ved psykolog Vitha Weitemayer. 4. november 2022 kl. 13.30-17. Pris kr. 50. www.carlrogers.dk.

66

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk


BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse Pia Clementsen, formand Lise Kramer Schmidt, næstformand Karen Blædel Steen Degn Hanne Bloch Gregersen Kresten Kay Maja Nissen Mette Sina Anja de Thurah Mona Kjærulff Hansen, suppleant Martin Schepelern, suppleant Etikudvalg Ditte Vind Abrahamsen, formand Jacob Christiansen Dorte Jensen Christina Lehtinen Pernelle Rose Sofie Pedersen Susanne Grundt Larsen, Suppleant

Etisk rådgivning Karin Westh Langgaard Dorte Sjögren

Kursusudvalg Midtjylland Birgitte Junø Sofie Pedersen Tanja Wurcel Stine Zink

Uddannelsesudvalg Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen Anette Krogh Vibeke Møller Inge Nygaard Pedersen Mette Sina

Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Signe Rønnebro

Kvalitetskomité Gøye Svendsen, formand Inger Nordeide Jensen Inge Nygaard Sørensen Torben Thaulow Søren Willert Kurt Kyed

Kursusudvalg Nordjylland Lone Hjortshøj Helle Marckstrøm Randi Thomsen Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Kirsten Bjelke Karen Blædel Maj-Britt Høybye Hansen

Kursusudvalg Fyn Maja Nissen

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski Sekretariatschef Trine Hauberg Kommunikationsansvarlig Merete Godsk PA/sekretær Stig Poulsen Politisk rådgiver

Trine Lia Aagaard Pedersen Medlemsadministration, kommunikation og sekretær for etikudvalget Gustav Rasmussen Studentermedhjælper Nina Grove Bogholder

Dansk Psykoterapeutforening Vandkunsten 3, 1. 1467 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2022


TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI NR.2 · JUNI 2022 · 30. ÅRGANG TEMA: SKYLD

2 3 5 67

– – – –

Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.

6 11 17 18 24 30 34 39 40 47

– – – – – – – – – –

Artikler Bent Falk: Skyld – undertrykkelse eller ansvar Else-Britt Kjellqvist: Forskellige slags skyld – sort og hvid Else-Britt Kjellqvist: Digt Anders Dræby: Uskyldstabet som krise Bjarne Thannel: Ubevidst skyld – og hvordan vi får den bevidstgjort Maria Holm Iversen: Det er min skyld – hvad har jeg dog gjort. Filosofi, et psykoterapeutisk værktøj i praksis Mette Løgstrup: Skyld og symbiose Gustaf Munch-Petersen: Digt Keld Hansen: Noget om skyldfølelsen i det ubevidste – også hos terapeuten Jane Bykær: Har det, vi lider af, med tiden at gøre?

4 54

– –

Information, læserindlæg, debat Kort Nyt Etikrådgivningen. Et tilbud til alle medlemmer

51 52

– –

53

Boganmeldelser Trine Dupont og Jørgen Uhrenholt: Berørt – seksualitet som livskraft. Anmeldt af Anette Krogh Henrik Hass og Torben Hansen: Kybernetisk psykologi – ubevidst intelligens i psykoterapi og hverdag. Anmeldt af Ulrik Houlind Rasmussen Nye bøger

55 66

– –

Kurser og foredrag Fyraftensmøder og kurser i Dansk Psykoterapeutforening Møder og konferencer


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.