Tidsskrift for Psykoterapi 2021 1 by Susanne van Deurs

Tidsskrift for Februar Nr. 1 2021

TEMA

PARFORHOLD OG PARTERAPI

Negativ cyklus

Problemer i parforholdet

Det indre parforhold

Sex

En negativ cyklus kan aktiveres af reaktioner på svære forhold i parforholdet. Så kan almindelige problemstillinger ende som destruktive konflikter.

har ofte rod i tilknytningsmæssige forstyrrelser hos den ene eller begge parter. Eller de kan skyldes uklar eller uafklaret kommunikation.

Balance mellem vores indre maskulige/feminine sider, vores animus og anima, er vigtig for vores relationer til andre mennesker.

Sex er en væsentlig del af vores liv – som mennesker og som par. Psykoterapeuter bør kunne hjælpe, når sexlivet brænder på.

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

GODT NYTÅR

Forhåbentlig bliver dette år et nemmere år for os alle sammen. Selv om det lige nu i skrivende stund ser ud, som om 2020 er blevet forlænget med flere måneders isolation og vintermørke. Hvad gør det ved os, når hverdagen mister sit vanlige ansigt, og vi tvinges til at tilbringe tiden enten helt alene eller sammen i flokken uden mulighed for flugt og overspringshandlinger? PARFORHOLD I CORONARESTRIKTIONERNES TID

Imellem jul og nytår blev jeg kontaktet af to forskellige journalister, der hver især havde lavet en rundspørge hos lokale parterapeuter og havde fået samme melding, at par- og familieterapeuterne havde travlt. Der var problemer i mange familier og parforhold. Og ja, det kommer nok ikke uventet for nogen af os. Vi kender til, at tingene i familierne spidser til omkring jul og i sommerferien – og så kommer coronakrisen oveni, hvor vi har været tvunget til at være under samme tag og skulle løse job-, par- og familiesituationen i samme hug.

For andre par og familier har det forholdt sig lige modsat. Pludselig er man tvunget sammen, måske presset af at skulle håndtere små børn og krav fra job online på samme tid. Når man er sammen på den måde, bliver evnen eller mangel på samme til konflikthåndtering, kommunikation og teamwork virkelig afsløret. Oveni kan konflikter, der ikke tidligere er blevet håndteret, stå på lur og nu bryde ud i lys lue. Her er det godt, at kunne søge hjælp hos parterapeuten, der som en neutral tredje part, kan afdække uhensigtsmæssige mønstre, tolke kommunikationen. Der er virkelig brug for os. HVAD KAN VI LÆRE?

Noget, jeg bliver optaget af, er, hvor meget vi forsøger på at være den, vi gerne vil være, hele døgnet – og i alle situationer. Og hvor svært det kan være at acceptere, når vi ikke er den, vi gerne vil være. Denne lange nedlukning kan lære os meget om os selv og vores formåen og uformåen. Hvad med at 2021 bliver det år, hvor vi tør være konstruktivt uformående? At det er i orden ikke at være perfekt og kunne håndtere alting? At turde være sammen om det, der er svært. Alt det som god terapi kan, nemlig at gøre det nemmere at være den man er!

Nogle familier og par har fundet en dybere nærhed og intensitet under nedlukningen. Fundet ud af, at den gængse hverdag i virkeligheden ikke var den måde, de ønskede at leve på. Har fundet alternativer og mere livfuldhed og nærvær.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046. Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober. Deadline for artikler til næste nummer er 15. april 2021. Annoncer og øvrige stof 1.maj 2021, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Man kommer som bekendt ikke sovende til et godt parforhold, og der findes vel næppe det parforhold, der ikke ind imellem havner i større eller mindre problemer. Nogle gange kommer man – måske styrket – videre, andre gange lykkes det ikke, og parterne må skilles. I så fald handler det om at gøre det på den bedst mulige måde. Fem psykoterapeuter MPF giver os i dette temanummer om parforhold deres bud på, hvordan man som psykoterapeut kan bistå par i krise: Steen Rassing beskriver en parterapi ud fra emotionsfokuseret parterapi, Betina Søbirk Svane og Harald Willemoes har et par i et struktureret forløb med Intensiv Dynamisk Parterapi, Ole Nygaard fokuserer på vigtigheden af en god kommunikation, Karin van Everdinck ser med jungianske briller på ’det indre parforhold’, og Anette Krogh slår til lyd for, at psykoterapeuter skal kunne mere om sexologi, også for at kunne hjælpe par med ondt i det seksuelle. Uden for temaet skriver MPF Susanne Elise Pliniussen med udgangspunkt i autoetnografi om sorgen ved at miste en forælder som ung. God fornøjelse med læsningen. NÆSTE TEMA

Som bekendt er juninummeret helliget fejringen af 100-året for C.G. Jungs typologi, og min medredaktør på dette nummer, MPF Hanne Urhøj, er i fuld gang med at opildne sine jungianske fagfæller med deres artikler. Andre er dog velkomne til at byde ind med artikler, både inden for Jung-temaet og med andet udgangspunkt. Så længe der er plads, kommer de med, og ellers bringes de i et senere nummer. Der er deadline er den 15. april. Skriv og bed om en artikelvejledning.

TRAUMER ER TEMA TIL OKTOBER

Det var et af Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer, der for nogen tid siden foreslog mig traumer som tema, og hun havde mange gode argumenter for det: Traumer forekommer i alle aldre, tilmed før fødslen, mange psykoterapeuter og mange psykoterapeutiske retninger beskæftiger sig med traumer, der er meget litteratur og megen nyere forskning inden for feltet etc. Jeg kan tilføje, at der tilmed er flere medlemmer i Dansk Psykoterapeutforening, der uddanner i traumebehandling. Så jeg glæder mig til at modtage artikler fra rigtig mange af jer, og ikke-medlemmer er selvfølgelig også velkomne. Deadline er den 15. august.

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Mobil 4144 0921 E-mail: susvd@email.dk Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret. Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ⅓ spalte kr. 500 kr. 650 ca. 8 x 7 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm ⅔ spalte kr. 950 kr. 1150 ca. 8 x 13 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050 Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9. Tryk Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144 E-mail: jc@christensengrafisk.dk Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift Trykoplag dette blad: 2720 ekspl.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forsidefoto: Ayuna Pedersen© Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

KORT NYT

MASTER I SEXOLOGI

Seksualitet er en væsentlig del af tilværelsen, og på godt og ondt indtager seksualiteten en fremtrædende rolle i samfundet. Siden 2013 har Aalborg Universitet derfor udbudt en masteruddannelse i sexologi, som er særligt målrettet fagfolk i sundheds-, social- og undervisningssektoren. Til september starter et nyt toårigt uddannelsesforløb, som foregår dels i Aalborg og dels i København. Masteruddannelsen giver viden og færdigheder inden for det sexologiske felt. Man lærer at optage en sexologisk anamnese og igangsætte relevant sexologisk undersøgelse, udredning, rådgivning og behandling. I det hele taget gives kompetencer inden for kliniske og videnskabelige problemstillinger

NORDIC FAMILY THERAPY CONGRESS

Afholdelsen af den Nordiske Familieterapi Kongres går på skift mellem de nordiske foreninger for familieterapi, og i år er det Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation, STOK, der har arrangementet. I første omgang måtte det udættes pga. coronasituationen, men nu er det programsat til dagene 17.-21. august, og det sker i København på Scandic Hotel lige ved Søerne. En get together aften tirsdag den 17. august, og derefter tre dage med et tæt fagligt program.

Der er keynote speakers fra alle fem nordiske lande. Fra Danmark er det chefpsykolog fra Rigshospitalet Svend Aage Madsen. Uddannelsen retter sig primært mod sundhedsprofessionelle og fordrer ikke sexologisk forhåndskendskab, men optagelse forudsætter, at man som minimum har gennemført en bacheloruddannelse/en mellemlang uddannelse. Derudover kræves mindst to års relevant erhvervserfaring med klientkontakt efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Der kan i visse tilfælde dispenseres for de uddannelsesmæssige krav. Kilde: https://www.aau.dk/uddannelser/ efteruddannelse/master/sexologi.

GIFT DIG – GIFT DIG IKKE

I sidste nummer nævnte jeg i min klumme på side 3 kort Søren Kierkegaards ord om at gifte sig. Det fulde citat kan læses i hans filosofiske værk Enten – Eller (1843), og det lyder: "Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig

Programmet foreligger endnu ikke, men vil sikkert komme på konferencens hjemmeside. I skrivende stund er der en early bird pris på kr. 5000. Det anføres ikke, hvor længe dette tilbud varer. STOK blev stiftet i 1988 i København og har som udgangspunkt til formål at udbrede kendskabet til og anerkendelsen af systemisk og narrativ behandling. Læs mere på www.nc2020.dk.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom." Susanne van Deurs

KORT NYT

GRUPPER FOR STALKINGUDSATTE

I Dansk Stalking Center, hvis stifter og leder er et af Dansk Psykoterapeutforenings tidligere medlemmer, Lise Linn Larsen, starter de med mellemrum grupper for stalkingudsatte i København og Aarhus, da erfaringerne viser, at en gruppe, hvor man møder andre stalkingudsatte, kan være en god hjælp til at komme videre efter et stalkingforløb.

Grupperne mødes seks gange à tre timer hver anden uge. Det drejer sig ikke om egentlige terapigrupper, men hver gang holder gruppelederne et lille oplæg, fx om stalking generelt, om egenomsorg i stalkingforløbet, eller hvad stalking kan betyde for relationerne til andre, og der er desuden tid til at lave små øvelser, som kan være hjælpsomme, og til at tale sammen om løst og fast. For at sikre at grupperne er rigtigt sammensat, skal man gennem en mindre visitationsprocedure. Dvs. en enkelt visiterende telefonsamtale, et spørgeskema og en eller et par samtaler med den psykolog, der leder gruppen. Ønsker man at være med i en gruppe, kan man henvende sig på kontakt@ danskstalkingcenter.dk. Kilde www.danskstalkingcenter.dk.

KAN NATUR GØRE EN FORSKEL?

Natur til et godt liv-Laboratoriet er titlen på et innovativt og nyskabende udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle og undersøge, hvordan øvelser og oplevelser i naturen kan integreres i eksisterende behandling, terapi og pædagogik. Bag det treårige projekt står Skovskolen, der er en afdeling under Københavns Universitet beliggende nord for Hillerød, samt Bikubefonden. Målgruppen er unge i udsatte positioner mellem 13-30 år. Projektet slutter i december 2021 med håb og planer om en forlængelse. Der arbejdes med seks partnere og tilsammen ti indsatser, som omfatter NGO’er, kommuner og enkelte institutioner, geografisk jævnt fordelt i hele landet. Projektets første år har koncentreret sig om metodeudvikling og kompetenceudvikling af de fagprofessionelle, der indbefatter psykoterapeuter, psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere, pædagoger og lærere. Her er der bl.a. arbejdet med, hvordan de fagprofessionelle kan in-

tegrere øvelser og aktiviteter i naturen til deres egen praksis og teoretiske afsæt. I projektet indgår bl.a. TUBA, der arbejder med børn og unge af misbrugsramte familier, samt Askovhus, der behandler unge med spiseforstyrrelser. De arbejder målrettet med en terapeutisk tilgang og laver samtidig en forskningsbaseret evaluering af deres indsats, der foreløbig viser interessante resultater. Læs mere om projektet på Bikubens hjemmeside www.bikubenfonden. dk/natur-til-et-godt-liv og www. bikubenfonden.dk/sites/default/ files/2019-07/NTGL%20LAB%20 poster%20maj%202019.pdf. Eller på Skovskolens hjemmeside www.skovskolen.ku.dk/naturogtrivsel. Abejder du med at integrere natur i din praksis med unge i målgruppen, så kontakt gerne projektet for sparring, vidensdeling og evt. samarbejde: jlc@ign.ku.dk.

Tema i JUNI-nummeret 2021

JUNGS PSYKOLOGISKE TYPER – 100 ÅR Deadline for artikler 15. april 2021 · Øvrige stof 1. maj 2021

Tema i OKTOBER-nummeret 2021

TRAUMER

Deadline for artikler 15. august 2021 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

"HU N E R F OR S TY RE N D E . . . " "HAN N E D P R I O R I T E RE R MI G . . . "

Tekst: Steen Rassing

Et møde med den emotionsfokuserede parterapi

I denne artikel vil jeg give dig et indblik i den emotionsfokuserede parterapi (EFT/C), der oprindeligt blev udviklet tilbage i 1980'erne i et samarbejde mellem Dr. Lesley Greenberg og Dr. Sue Johnson. Metoden, der har opnået anerkendelse som en empirisk valideret metode til parterapi, repræsenterer en humanistisk, oplevelsesorienteret og systemisk tilgang til parterapien, hvor det, der er fokus på i terapien, er parrets emotionelle aktivering og samspil og de interaktioner, det skaber i parforholdet. Måden, jeg vil introducere det på, er ved at give dig et indblik i nogle af de oplevelser, Line og Jesper har i deres møde med en parterapeut, der arbejder med den emotionsfokuserede parterapi. Line og Jesper, som begge er midt i 40’erne, har søgt hjælp hos en parterapeut, da de oplever problemer med kommunikationen i deres forhold og ofte ender i uforløste skænderier eller tilbagetrækning fra hinanden i perioder. Af hensyn til fortrolighed er parrets navne og det konkrete indhold et fiktivt forløb, der afspejler et sammendrag af mange forskellige klienter. Ligesom i andre terapiformer, har terapeuten, der arbejder med emotionsfokuseret parterapi, først og fremmest fokus på alliancen og på, at Line og Jesper

skal føle sig så trygge og velkomne som muligt. Så fra starten af første session, og mens de to partnere får lov til at fortælle om dem, om sig selv, om deres styrker og om, hvorfor de har søgt hjælp fra en parterapeut, er terapeuten optaget af at møde dem begge med empati, validerende og ikke-dømmende i forhold til det, de bringer ind. Den emotionsfokuserede terapeut vil samtidig lytte efter de narrativer, parret bringer ind, med henblik på at identificere de sårbarheder og grundtematikker, der ligger under parrets svære samspil. Kernen i den emotionsfokuserede parterapi er afsættet i, at pars problemer udspringer af emotionelle reaktioner på umødte behov og længsler i parforholdet, som relaterer sig til tilknytning (er du der, kan jeg være tryg med dig?) og/eller identitet (bliver jeg set og anerkendt, får jeg plads?). Som Greenberg & Goldman udtrykker det: ”Konflikter hos par stammer så fra mislykkede forsøg på at løse konflikter omkring voksnes behov for tryghed og identitet og forværres ved mangel på lyst, varme og en omsorgsfuld attitude.” (Greenberg & Goldman 2008 s.87). NEGATIV CYKLUS

I samtalen med Line og Jens begynder parterapeuten at spørge ind til de svære situationer, de oplever som

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

"I den emotionsfokuserede parterapi går man fra starten efter at afdække den systemiske interaktion, som opstår mellem parret i deres svære situationer – det man kalder parrets negative cyklus. Cyklus aktiveres og opretholdes af inter- og intrapsykiske reaktioner på det, der sker i parforholdet. Og når cyklus aktiveres, bliver selv dagligdags problemstillinger til potentielt destruktive konflikter.

par. Jens fortæller hurtigt, at han synes at Line er for styrende og ofte har travlt med at korrigere eller irettesætte ham. Line for sin del synes, at Jens alt for ofte prioriterer arbejde og sin cykling, mens hun kommer i sidste række. Terapeuten beder dem om at komme med et eksempel på, hvordan det ser ud, når de har deres konflikter, og mens de begynder at fortælle om sidste gang, det skete, er terapeuten nu optaget af at få afdækket den gentagne cyklus, parret bliver fanget i. På overfladen er det tydeligt, at det ofte starter ved, at Line vil have Jens til at gøre noget for sig, men at hun samtidig er meget instruerende i, hvordan det skal gøres, og kritiserende, når Jens ikke gør det godt nok eller så hurtigt, som hun gerne vil have det til at ske. Når det sker, vil Jens føle sig ”kostet rundt med” eller kritiseret, og det får ham til at trække sig og lukke af følelsesmæssigt og blive stille. Og jo mere stille han bliver, jo mere skruer Line op for styrken i sin kritik, og jo mere hun kritiserer, jo mere trækker han sig indtil det punkt, hvor han enten eksploderer i vrede eller går ud og cykler, eller til det punkt, hvor Line giver lidt op og trækker sig væk. I den emotionsfokuserede parterapi går man fra starten efter at afdække den systemiske interaktion, som opstår mellem parret i deres svære situationer – det man kalder parrets negative cyklus. Cyklus aktiveres og opretholdes af inter- og intrapsykiske reak-

tioner på det, der sker i parforholdet. Og når cyklus aktiveres, bliver selv dagligdags problemstillinger til potentielt destruktive konflikter. Oftest ser man et mønster med den ene partner indtage en position som mere aktiv eller opsøgende, eventuelt bebrejdende eller kontrollerende, og den anden partner som emotionelt undvigende, tilbagetrækkende, submissiv eller passiv, når den negative cyklus er aktiveret. Nogle gange er cyklussen mere et udtryk for et forsøg på at få kontakt/lægge distance til partneren (tilknytningsdynamikker), og andre gange er det det mere en kamp om position eller anerkendelse i parforholdet (identitetsdynamikker). Cyklussen er omdrejningspunktet i den emotionsfokuserede parterapi. Det er den dynamik, der i første omgang skal erkendes og forstås af parret, og som de siden skal have hjælp til at forandre. Line og Jens nikker genkendende, da terapeuten gentager deres cyklus for dem. De kan godt genkende, at Line er den mere aktive og opsøgende partner, så tiden er inde til, at terapeuten kan hjælpe dem til at få sat ord på, hvilke følelser de er i kontakt med, når dette sker. Jens taler om frustration og afmagt, Line om irritation og tristhed, og det er tydeligt for dem, at det oftest er sådan, de har det, når deres cyklus aktiveres. Og de genkender også, at Line ofte trigges af en uro, når hun bliver usikker på, om Jens er der, og Jens trigges, når han oplever sig kritiseret.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

PRIMÆRE OG SEKUNDÆRE EMOTIONER

I den emotionsfokuserede terapi, betragter man emotioner som værende primære eller sekundære. De primære er de umiddelbare reaktioner på noget, der sker, fx en frygt når man mærker, at en partner ikke er der, en skamfuldhed over at føle sig forkert etc. De sekundære emotioner er følelsesmæssige reaktioner på de primære emotioner eller emotioner, som man skaber gennem sine egne tanker og forestillinger. De sekundære emotioner har ofte til formål at regulere de primære emotioner, og det sker som regel ubevidst. Og når par er fanget i deres cyklus, er det ofte, fordi de alene er i kontakt med og udtrykker de sekundære (reaktive) emotioner over for hinanden – verbalt og ikke mindst non-verbalt. I løbet af de første sessioner hjælper terapeuten gennem forskellige empatiske interventioner, i form af følelsesmæssigt evokerende spejlinger, empatiske gæt mv., Line og Jens til at komme dybere ned i deres følelser med henblik på at finde ud af, hvad der ligger under den sekundære frustration, håbløshed, ked-af-det-hed eller vrede. Og gradvist begynder Jens at opdage og erkende, at der under hans frustration og håbløshed ligger både en magtesløshed og en følelse af at være utilstrækkelig som mand og partner, og at det også er tæt forbundet til en skamfuldhed. Line opdager, at der under hendes sekundære reaktioner ligger en frygt for at blive forladt, og for at han ikke vil hende. Og begge begynder gradvist at indse, at noget af den dybere smerte er noget, som er genkendeligt for dem – det minder om noget, de kender til fra lang tid før, de mødte hinanden. Mens de i nogle sessioner deler de barndomsoplevelser, der har givet dem hver især en særlig sensitivitet, begynder der at opstå en ny forståelse og erkendelse hos dem begge – og de begynder at opdage, at deres reaktioner i virkeligheden er gamle måder at beskytte sig på, og at deres cyklus på en måde er blevet næret af gamle ubearbejdede følelser og erfaringer. Det er en lettelse for dem begge at opdage og erkende dette, og allerede i en af de efterfølgende sessioner kan Jens berette, at der hjemme har været en situation, hvor Line igen var vred på ham, men hvor han ikke blev så ramt

af det, fordi han nu ved, at han var kommet til at strejfe en gammel smerte hos hende, så i stedet for at trække sig eller blive irriteret blev han der og lyttede til hende. Perspektivet er her, at når vi reagerer forholdsmæssigt kraftfuldt og ude af proportion med situationen på noget, vores partnere gør, er det oftest, fordi vi har en særlig sensitivitet eller sårbarhed, som vi bærer rundt på. Det kan være traumer eller svigt i barndom, ungdom eller i tidligere parforhold. Og det er hjælpsomt for de fleste par at opdage og vedkende sig sin egen og den andens særlige sårbarhed, idet det hjælper dem til nogle af de tidlige forandringer i terapien, som bl.a. kommer af, at man bedre forstår og rummer den andens reaktioner. DE-ESKALERING OG KONTAKT TIL SÅRBARHED

Line og Jens har nu været i terapi seks gange og fortæller terapeuten om, at tingene virkelig er begyndt at forandre sig derhjemme. De har ikke deres konfrontationer så tit, og når det sker, er det ikke længere så kraftfuldt, som det var før i tiden, og de er hurtigere til at få den gode kontakt tilbage, når deres cyklus har været aktiveret. De fortæller også med stolthed om flere episoder, hvor de før i tiden ville have aktiveret deres cyklus, men hvor de er lykkedes med at håndtere situationer uden konflikt. Når de fortæller om episoder, er det ikke længere med samme bebrejdelse af den anden, som da de startede i terapien. De ved godt, at de selv er medvirkende, de ved godt, at cyklus er noget, de er sammen om at starte, vedligeholde og stoppe. Og et af de store skift er, at de ikke længere ser den anden som en, der bare er ude på at såre, eller som er ligeglad. De ved, at de begge har en stor kærlighed for hinanden – også når de træder ind i selvbeskyttende reaktive mønstre. En vigtig markør i den emotionsfokuserede parterapi er, når parret er mere de-eskalerede. De-eskaleringen vil for mange par føles godt, fordi de ikke længere har det samme konfliktniveau. Men i et systemisk perspektiv er dette blot første-ordens forandringer. De erkender og har fået kontrol over deres cyklus, men de mangler stadig at lære at kunne være i deres sårbarhed og fra

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Peter og Line er nu i deres syvende session i gang med at fortælle om en episode, de havde i sidste uge, hvor deres cyklus blev aktiveret. Terapeuten udfolder og udforsker situationen sammen med parret og vender fra episoden i sidste uge til, hvad de mærker følelsesmæssigt her-og-nu, mens de taler om situationen. Peter fortæller, at han mærker følelsen af utilstrækkelighed og en klump i maven. Terapeuten sætter igen tempoet ned og hjælper Peter til at udforske følelsen af magtesløshed og klumpen i maven, og i den proces har terapeuten fokus på at hjælpe Peter til at kunne være i følelsen og fra dette sted begynde at dele sine følelser og opdagelser med Line. Det er nyt for Peter, så terapeuten hjælper ham ind i udvekslingerne med Line og til at dele de følelser, som Peter hele sit liv har lært at holde for sig selv. I starten er det lidt svært for Line at tro på, så hun reagerer med mistro og får hjælp af terapeuten til at kunne tage imod og respondere på denne nye side af Peter, som hun ikke er vant til. Og de oplever et kraftfuldt øjeblik, hvor Lines empatiske tårer og svar til Peter får ham til at føle, at det er trygt at lukke hende ind, og hvor Line mærker, at hun lukkes ind et sted, hvor andre ikke har adgang, og det giver hende en dyb følelse af at have betydning for Peter, hvilket gør hende tryg. Dette er et eksempel på det, der er målet med det parterapeutiske arbejde i de senere stadier i terapien, hvor man arbejder på de dybere anden-ordens forandringer. Her er der fokus på at facilitere, at partnerne kan være i kontakt med deres egen sårbarhed og fra det sted række ud og være i kontakt med den anden. Det er ikke altid let, da den ene partners sårbarhed kan aktivere sårbarhed og sekundære reaktioner hos den anden, men terapeuten vil hjælpe partnerne til udvekslinger, hvor sårbarhed, længsler og behov kan udtrykkes fra et sårbart sted, og hvor det møder

MODELFOTO: S. VAN DEURS

dette sted udtrykke følelser, længsler og behov og at kunne møde hinanden empatisk i det. Så terapeuten vil bevæge sig ind i det mere emotionelt fordybende arbejde, når parret viser sig at være klar til det. I praksis er der par, som vælger at stoppe parterapien her, da de oplever, at det går meget bedre. Men risikoen er, at de efter en periode vil falde tilbage til de gamle mønstre, da arbejdet med at omstrukturere deres interaktioner endnu ikke er fuldført.

partnerens empati. Det er her, de korrigerende øjeblikke opstår, hvor vi med EFT-termer får erstattet gamle maladaptive følelsesmæssige reaktioner med adaptive – i overensstemmelse med det vigtige forandringsprincip i EFT: Changing emotions with emotions. I denne del af terapien arbejdes på, at partnere, der før er lukket ned emotionelt, bliver følelsesmæssigt engagerede, at de bebrejdende partnere bliver blødere i deres udtryk for behov, at dominerende partnere ikke længere behøver at dominere, når de mærker sårbarhed, og endelig, at submissive partnere står op for sig selv i relationen. Der kan også i denne fase være brug for at arbejde med heling af svigt (utroskab og andre emotionelle

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

svigt i parforholdet), da ubearbejdede svigt kan komme i vejen for de korrigerende øjeblikke.

dem: ”Og hvis i nu kommer til at kede jer, og det føles alt for godt, hvad skal I så gøre hver især for at genstarte cyklus?”

AFSLUTNING AF TERAPIEN

Når parret oplever, at deres interaktionsmønstre er ændrede, og de kan være sammen om sårbare ting på empatiske måder, nærmer terapien sig sidste fase. Her kan der være ting, der skal tales om, det kan også være her, man tager fat på problemstillinger, der ikke er løst gennem den nye kontakt, fx problemer om seksualitet, der ikke har haft sit udspring i det emotionelle samspil. Og så er det vigtigt, at parret også får skabt og fastholdt et nyt narrativ om, hvad det er, de nu kan som par, og hvad det er, de gør for at få det til at lykkedes.

Peter og Line er nu kommet rigtigt langt, deres forhold er blevet anderledes, de føler sig begge to mere trygge og bekræftede af den anden. Line synes dog stadigvæk, at det kan være svært, når Peter er væk på forretningsrejse. Hun kan mærke, at det vækker en uro og en gammel frygt for at miste, som hun godt ved har rødder i, at hun mistede sin mor som 12-årig. Men uanset hvor meget hun taler og skriver med Peter, når han er væk, hjælper det ikke på uroen. I en session med parret hjælper terapeuten Line med at få kontakt til den ængstelse, der vækkes, og i et lille stykke individuelt arbejde med Peter som bisidder lærer Line nu, hvordan hun kan berolige sig selv, når Peter ikke er der. Greenberg & Goldman (2008) fremhæver i deres tilgang til den emotionsfokusede parterapi, at det primære fokus i terapien er ”other soothing”, dvs. den gensidige emotionelle omsorg og regulering, som partnerne kan give hinanden i en tryg og validerende relation. Men det er ikke altid nok. Selvom man har en partner, som er parat til at møde ens behov, kan der nogle gange være brug for et stykke individuelt arbejde i parterapien, hvor der fx kan være fokus på, hvordan man kan berolige sig selv, når partneren ikke er tilgængelig, eller hvor man kan arbejde med intrapsykiske organiseringer med henblik på at forstærke relationen yderligere. Peter og Line er nu i sidste del af terapien. Der er enkelte ting, som de stadig synes er for sårbare at tale om derhjemme, og de bringes nu ind i terapien, hvor terapeuten mere bliver deres støtte i at tale om dem på de nye måder, de har lært at være i kontakt med hinanden på. Parterapeuten har også fokus på et par ting, inden Peter og Line helt forlader terapien. Det ene er, at de får talt om, hvad det er, de har gjort for at komme ud af deres cyklus og et helt nyt sted hen. Den anden ting får både Peter og Line til at grine, da terapeuten spørger

LITTERATUR Greenberg, Leslie S & Rhonda N Goldman: Emotion-Focused Couples Therapy – The Dynamics of Emotion, Love and Power. American Psychological Association 2008. Greenberg, Leslie S & Susan M Johnson: Emotionally Focused Therapy for Couples. The Guilford Press 1988.

Steen Rassing er psykoterapeut MPF, specialiseret i emotionsfokuseret terapi med par og individuelle. Han arbejder som selvstændig psykoterapeut og supervisor og underviser desuden på EFT-instituttets psykoterapeutiske uddannelse og på instituttets grundforløb og efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Eeva Kilpi (f. 1928) | Foto: S. van Deurs

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Sig blot om jeg forstyrrer sagde han i døråbningen så går jeg med det samme Du ikke bare forstyrrer svarede jeg du ryster hele min tilværelse Velkommen

Fra En sang om kærlighed, 1981

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

NÅR T R O, H Å B O G K Æ R L I GH E D IKK E E R N OK

Der findes flere afgørende faktorer for et godt parforhold end tro, håb og kærlighed, nemlig at kommunikationen mellem parterne fungerer, og at de er i stand til at sætte sig i den andens sted – også kaldet at have empati. Udgangspunktet for hvert vores ståsted er oplevelsen af et fænomen. Det er kun naturligt, at vi oplever ting eller fænomener forskelligt, for ingen har direkte adgang til verden – vi er alle blot observatører af den: Vi skal først percipere gennem vores sanser. Dernæst skal perceptionen omsættes til elektriske impulser, der føres op til hjernen, hvor der finder en bearbejdning og fortolkning sted af disse elektriske impulser sammenholdt med vores tidligere erfaringer, værdier og følelser. Herefter sker ’miraklet’: Vi oplever det nu som Vores Virkelighed – uanset hvor ’forvrænget’ den end måtte være blevet undervejs. Man kan sige, at vi nu har dannet et mentalt kort over fænomenet/terrænet – og dette kan være mere eller mindre forskellige fra den virkelige virkelighed. Dette kan udtrykkes mere originalt med: Kortet er ikke terrænet! Dette udsagn blev oprindeligt fremført af matematikeren og filosoffen Alfred Korzybski i 1931 i et foredrag om matematisk semantik: The Map is not the Territory (1)

Tekst: Ole Nygaard

Det illustreres af parret på billedet til højre, og her kommer den første udfordring: De har hver især dannet sig et mentalt kort over terrænet, og de kan begge med de bedste intentioner hævde, at netop deres kort er det sande og korrekte. Lad mig illustrere dette i praksis fra en parterapi. AT FLIRTE ELLER IKKE FLIRTE

Et veluddannet par i 30’erne bestilte tid til en parterapi pga. utallige skænderier, der kunne eskalerede til korporlige slagsmål, der i værste fald endte på skadestuen for dem begge. De var socialt velfungerende, og de udtalte begge, at de elskede hinanden, men at det kunne løbe løbsk for dem. Jeg bad dem komme med et konkret eksempel fra en nylig hændelse, og de kunne begge tilslutte sig at bruge den sidste byfest, de havde været til, som et typisk eksempel på, hvordan det gik galt (forkortet version): Jeg: Prøv hver især at beskrive jeres oplevelse af, hvor det gik galt til byfesten? Hun: Det gik galt, da han begyndte at flirte med en anden kvinde, og det … Han (afbryder): Jeg har aldeles ikke flirtet med en anden kvinde til festen! Hun: Gu’ gjorde du så – du sendte hende lange blikke, når I havde øjenkontakt!

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Udgangspunktet for hvert vores ståsted er oplevelsen af et fænomen.

Han (ophidset): Du skal fandme ikke påstå, jeg lyver – jeg flirtede IKKE med hende! Hun (ophidset): Jo – og du lyver lige nu – jeg så det jo med mine egne øjne, hvordan du flirtede med de blikke, du sendte hende … Han (farer op): Nu er det fandme nok – du skal dæleme ikke beskylde mig for at lyve! Jeg: Jeg vil bede dig sætte dig ned, og så tager jeg over nu – er I med på det?

Begge med dirrende stemmer: Ja! Jeg: Her på tavlen vil jeg give jer en model for, hvordan I fremover kan løse den slags uoverensstemmelser mellem jer. Er I interesserede? Begge: Ja – selvfølgelig – det er jo det, vi er kommet for. Jeg skrev med store blokbogstaver midt på tavlen, FLIRTE, og bad dem bruge et par minutter på at tænke over, hvad de hver især forbandt med at flirte. Herefter

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

lavede jeg følgende linguagram (præsenteret på et kursus af den engelske Dr. Peter Lang, medstifter af Kensington Consultation Centre i London): 1

HANS NAVN Hvis man ift. ens ægtefælle: - ser en anden dybt i øjnene - gentagne gange blinker til en anden - på en intim måde berører en anden - kommer med frække tilbud - beder om en andens mobilnummer

F L I R T E

HENDES NAVN Hvis man ift. ens ægtefælle: - er mere opmærksom på en anden. - kommenterer en andens udseende - henter drinks til en anden - snakker indsmigrende med en anden

Manden måtte flere gange standses, når han afbrød hende med ordene: ”Det er ikke at flirte!” Jeg sagde hver gang til ham: ”Jeg kan høre, at du har en anden forståelse og oplevelse af det at flirte, end din kone har, og derfor skriver jeg både dine og hendes bud på tavlen – er du med på det?” Hertil blev han hver gang stille og nikkede samtykkende. Herefter arbejdede vi med deres empati. Jeg spurgte kvinden, om det gav mening for hende – ud fra hendes mands måde at forstå og opleve det at flirte på, når han fastholdt, at han ikke havde flirtet? Hun studerede tavlen en stund og sagde så, at det gav god mening, men at hun jo så anderledes på det at flirte. Dette nikkede jeg samstemmende til. Derefter fik manden samme spørgsmål, men han kunne ikke følge hende i, at han skulle have flirtet. Sammen med ham gennemgik jeg én for én hans kones fire forståelser, der stod på tavlen, og spurgte ham: ”Når du ser på disse fire forståelser din kone har af at flirte, kan du

1 Mere om linguagram kan findes i en artikel af Elspeth McAdam og Peter Lang, hvis man søger på: Peter-Elspeth’s-systemic-reflectionsbook-Linguagrams-there-is-an-ocean-of-meaning-in-a-drop-ofgrammar%20(2).pdf. (red.)

så forstå, at hun oplevede, at du flirtede til byfesten?” Lidt tøvende sagde han, at det kunne han godt.

Pointen er nu, at ingen af dem – eller andre – har en universel definition på, hvad det vil sige at flirte. Man kan søge forskellige bud på nettet (2), men disse er for det første ikke universelle definitioner, og for det andet er parrets livssituation, at de skal kunne leve sammen, uden den ene eller begge lider under den andens adfærd. FORHANDLING OG AFPRØVNING

Næste skridt er forhandling – at de taler sammen om, hvad de kan acceptere af den andens adfærd. Hvad der er til at leve med, og hvad ikke. Her viste parrets mentale kapaciteter, at de evnede denne forhandling, om end jeg som terapeut måtte hjælpe dem med at ’holde sig på sporet’. Sidste trin er afprøvning – eller at få de nye indsigter og aftaler afprøvet i praksis. En praksis, der skulle stå sin prøve uden for terapirummet i deres levede liv. Skulle denne implementering i praksis mislykkes, måtte de have en yderligere samtale om, hvad der havde ’spændt ben’ for deres aftale i praksis, og lave et nyt forhandlingsforløb mhp. at opnå mere realistiske aftaler. Den korte udgave af ovennævnte terapeutiske kommunikationsarbejde er (bedst på en tavle):

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

1. 1. 1. 1. 1.

Oplevelser: At sprogliggøre hver deres oplevelser – og at de er lige gyldige. Empati: Arbejde på, at de kan sætte sig ind i den andens virkelighed. Forhandling: Lave aftaler fremover, de begge kan tilslutte sig. Praksis: At omsætte aftalerne/de nye forståelser til deres hverdag. Evaluering: Lykkes praksis? – og ellers efterbearbejdning/ny terapi.

Parret lykkedes med at holde fast i aftalerne omkring flirt, men de vendte tilbage nogle måneder senere med et sammenligneligt problem, nemlig vedrørende beskyldninger. De var faldet i den samme grøft som tegningen tidligere i artiklen symboliserer, nemlig at de havde hver deres oplevelser og forståelser af beskyldninger, hvor de ville overbevise den anden om, at deres forståelse var den rigtige – altså i princippet den samme misforståelser i deres kommunikation, som de havde haft med at flirte. De havde ikke fanget princippet i anvendelsen af linguagrammet, men havde udelukkende profiteret af det i forrige terapi i relation til det konkrete fænomen, at flirte. Udfordringen i anden samtale blev derfor for det første at bruge linguagrammet i relation til det nye fænomen, beskyldninger, og for det andet at arbejde med ’overføringsværdien’ – at overføre metoden til andre fremtidige fænomener, det som i systemisk sammenhæng hedder at arbejde med en anden-ordens ændring.

HANS NAVN Utro hvis ens ægtefælle: - har sex med en anden - har samleje med en anden - kysser en anden

UTROSKAB ELLER IKKE UTROSKAB

I nogle tilfælde kan den ene i parret have en forståelse af et fænomen, der ikke er til forhandling – hvad kan man så gøre? Et sådant eksempel vil jeg illustrere med en case, der ligeledes er fra en parterapi. Et par søgte hjælp til en konflikt, der gennem et halvt år havde drænet parforholdet til et uudholdeligt punkt. Baggrunden var, at manden havde været til julefrokost med kollegerne med efterfølgende bowling og dart, og det var blevet ud på de små timer, da de skulle hjemad. Manden opholdt sig i så stor afstand fra hjemmet, at det ville koste mindst 700 kroner at tage en taxa. En kollega tilbød, at han kunne overnatte hos hende og tage offentlig transport hjem, når den kørte igen. Dette sagde manden ja til og kom derfor hjem tidligt om morgenen, og så brød konflikten mellem ægtefællerne løs. Han fastholdt dengang – og i terapien – at han havde sovet på en sofa hos sin kollega, og at der ikke var foregået noget mellem dem, og han derfor ikke havde været utro. Men konen var rasende og anklagede ham for utroskab, og utroskab kunne hun på ingen måde acceptere. De fastholdt hver deres ’kort over terrænet’ – han at være uskyldig i utroskab, hun at han havde gjort sig skyldig i utroskab. Jeg spurgte til – siden de stadig boede under samme tag – hvad der holdt dem sammen, og manden svarede prompte, at han elskede sin kone. Hun sagde, at hun var i vildrede med sine følelser og ikke kunne acceptere, hvad der var sket. Jeg lavede herefter linguagrammet om utroskab på whiteboard:

U T R O

HENDES NAVN Utro hvis ens ægtefælle: - kærtegner en anden/modtager kærtegn - kysser en anden - overnatter hos en anden

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

For kvinden var ingen forhandling mulig,hun stod fast: Eksempler: Du taler for højt! Du taler for hurtigt! Du larmer! Du fatter intet! Du er uudholdelig! Du ligner din mor/far!

Kvinden: Du har sovet hos en anden kvinde, og det er for mig lig med utroskab – og det hverken kan eller vil jeg acceptere! Jeg har det forfærdeligt med det, og jeg kan ikke se, hvordan jeg kan komme over det. Jeg: Det er din ret ikke at acceptere det. Men tror du, det måske vil kunne være muligt for dig at tilgive din mand? Kvinden (efter en eftertænksom stund): Jeg kan måske komme frem til at tilgive ham – men ikke lige nu. Jeg: Hvad tror du, der skal ske, for du vil kunne komme til at tilgive ham? Kvinden (efter at have tænkt): Tid, tror jeg. Jeg har brug for mere tid til det. Jeg: Hvad tænker du nu om jeres situation? Kvinden: Det er som om, der er noget, der er lettet for mig. Det har gjort noget ved mig, at du skrev ordet tilgivelse op på tavlen. Jeg kan mærke et håb. Jeg (til manden): Hvad tænker du om det, du har hørt din kone sige? Manden: Puha. Det er som om, jeg kan mærke et håb for os nu, og (henvendt til konen): Jeg vil give dig al den tid, du behøver for at kunne tilgive mig, for jeg elsker dig og ønsker kun at leve sammen med dig.

AT TALE FOR SIG SELV → → → → → →

Det er for højt til mig. Det går for hurtigt for mig. Jeg har lige brug for ro nu. Hvad hører du mig sige? Jeg kan ikke klare mere lige nu. Jeg skifter lige spor /har brug for en pause.

Sluttelig vil jeg nævne, at mine erfaringer med parterapi siger mig, at tro, håb og kærlighed er temmelig afgørende for et velfungerende parforhold. Kommunikationsformen i parforholdet kan dog let spænde ben, når parterne præsenterer hinanden for deres mentale kort, og de hver især insisterer på, at deres er det rigtige, hvorved de mister nysgerrigheden eller forståelsen for den andens – som denne artikel forhåbentlig har vist.

REFERENCER 1. https://fs.blog/2015/11/map-and-territory/ 2. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=flirte

AT TALE FOR SIG SELV

Jeg vil slutte denne artikel med at pege på en af de klassiske faldgruber, jeg igen og igen oplever i parterapier, nemlig når den ene vil definere den fælles virkelighed – eller vil definere/’diagnosticere’ den anden. I planchen øverst på siden er anført nogle muligheder for at træne parrenes kommunikation ved at tale om sig selv i stedet for at tale definerende på den andens vegne.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Ole Nygaard, MPF, cand.psych. aut. og godkendt specialist i psykoterapi og supervision. Medejer af uddannelses- og konsulentvirksomheden WIOL I/S.

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

DET INDRE PARFORHOLD

Tekst: Karin van Everdinck

Med temaet parforhold i denne udgave af Tidsskrift for Psykoterapi vil jeg gerne bidrage med emnet ’det indre parforhold’. Forholdet til og balancen i os selv er en forudsætning for alle relationer, vi indgår i. Relationen til vores klienter, relationen til os selv og relationer i vores privatliv.

Alting har dog sin pris, således også ligestillingen. Vores parforhold og intime samliv lider mere. Skilsmisseprocenten ligger på ca. 50 i Danmark, og polariteten mellem mand og kvinde forsvinder. Mænd er mindre ’macho’, mens vold, stress og depression er tiltagende i vores samfund.

Det indre parforhold er bygget på den jungianske psykologi, som er en af de teorier, jeg arbejder ud fra i såvel mit kliniske arbejde som kunstterapeut som i gruppeforløb. Det indre parforhold, forholdet mellem vores indre feminine og maskuline, er del af vores ubevidste og kan være svært at skabe kontakt til gennem samtaler.

Mange kvinder har mistet føling med deres oprindelige feminine natur, og de lider under et mangelfuldt selvbillede. På overfladen ser de ud til at klare sig godt, men under overfladen finder man ofte et beskadiget selv, en skjult fortvivlelse, følelsen af ensomhed eller isolation, frygten for at blive forladt og afvist, tårerne og raseriet. I min kunstterapeutiske praksis kommer kvinder med alvorlige problematikker såsom stress, kroniske smerter, lavt selvværd, depression og angst.

Et godt indre parforhold skaber en god psykisk balance, og dermed mindskes risikoen for at blive ramt af stress eller depression. Ikke mindst giver et indre parforhold i balance den bedste grobund for at udleve vores potentiale og skabe et liv, hvor der er plads til selvet. SAMFUNDET

Vi lever i et samfund, hvor mænd og kvinder har fået (nogenlunde) lige adgang til uddannelse og jobs. Kvinder er generelt blevet mere selvstændige og økonomisk mere uafhængige, og der er flere og flere mænd, der i dag er mere følelsesmæssigt udtryksfulde og fordomsfrie, end deres fædre var. Vi er som mand og kvinde blevet mindre afhængige af hinanden.

Ole Vedfelt skriver om mænds nutidige udfordringer, at mænd mangler forbilleder. I de sidste hundrede år har de mandlige autoriteter været under angreb, og den autoritære patriarkalske opdragelse er blevet stærkt kritiseret. Den bløde og følsomme mand blev i en periode idealiseret, men han virkede svag og klynkende og er efterhånden blevet ret upopulær. Hos de fleste mænd er deres iboende kvindelighed dybt fortrængt, og mange karrieremænd presser sig selv frem. På arbejdsmarkedet og undervisningsområdet har autoriteten fået form af et stigende arbejds- og præstationspres (Vedfelt 2003 s.48).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Resultatet er, at mange mænd og kvinder er i ubalance og risikerer at blive ramt af stress, depression og dårligt fungerende parforhold. Vi har mistet kontakten til det oprindeligt feminine og maskuline og har brug for, at disse aspekter kommer i balance igen. YIN & YANG

Hvordan kan vi definere det feminine og det maskuline? Generelt er der i den psykologiske og psykoterapeutiske verden en opfattelse, at kvinder er mere interesserede i personer og i relationer mellem mennesker, end mænd er, mens mænd i højere grad end kvinder har interessen vendt mod objekter. I den gamle kinesiske spådomsbog, I Ching, er yin beskrevet som den feminine energi og yang som den maskuline energi. De fleste af os kender symbolet, og jeg ser det som et smukt symbol på pardansen, hvor det maskuline og det feminine supplerer og komplementerer hinanden. YANG YIN positiv negativ aktiv passiv skabende modtagelig lys mørk dag nat varm kold hård blød tør våd sommer vinter sol skygge fast vigende Figur 1.

Aktiv er en definition af det positivt maskuline. Mere nuanceret kan vi kalde det igangsættende, befrugten-

de, tændende. Det positivt maskuline viser sig mest som udadrettet, igangsættende, fokuseret og lineært. Det negativt maskuline viser sig som emotionelt-aggressivt, destruktivt, dominerende, kontrollerende, styrende, dømmende, rigidt. Modtagende er det positivt feminine, eller mere nuanceret: modnende, undfangende, fængende, rummende. Det positivt feminine viser sig mest som indadvendt, modnende, vidde-opmærksomt og cyklisk. Det negativt feminine viser sig som sugende, fastholdende, defokuseret, kvælende, hypnotisk, søvnagtigt vigende (Fasting 2004 s.21). Såvel det feminine som det maskuline findes i både mænd og kvinder. KØNSROLLE OG KØNSIDENTITET

Det hele starter i vores barndom, hvor vi som små børn typisk er vokset op i en familie med en far og mor, og hvor vi skaber en kønsidentitet. Kønsidentiteten handler om en persons grundlæggende oplevelse af kønstilhørsforhold. Ment på dén måde, at en mand føler sig som en mand og grundlæggende har det fint med det. Kønsrollen er den adfærd, som vi selv finder passende for en person med dette køn. Hvis en person har en sikker kønsidentitet, kan personen tillade at handle meget frit med hensyn til sin kønsrolle. For kønsidentiteten bliver ikke truet, når den først har udviklet sig stærkt. En person med en usikker kønsidentitet bruger derfor megen energi på at overbevise sig selv og andre om, at han er en ’rigtig mand’, og hun er en ’rigtig kvinde'. Personen overkompenserer sin manglende kønsidentitet med en meget tydelig eller rigid kønsrolle. Børn skal i deres udvikling gradvis tilegne sig en sikker kønsidentitet ved at identificere sig med personer af samme køn og ved at lege kønsrollerne ind i sig. Lykkes dette, får barnet en sikker kønsidentitet. Denne sikre kønsidentitet giver i ungdommen og voksenalderen plads og mulighed for

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

en fleksibel kønsrolle, hvor personen med tryghed kan påbegynde at indoptage dele af det modsatte køns psykiske egenskaber (Mousten 1986 ss.106-107). Ole Vedfelt skriver i Det feminine i manden (1996), at vi kunne tale om fire køn, nemlig mors datter og fars datter, mors søn og fars søn. Kønnet bliver i denne betragtning defineret af både det indre og ydre køn, dvs. det biologiske køn samt de værdier, der præger personens indre. Det er ikke ukendt fra homoseksuelle forhold, hvor den ene part er mere feminin i sin essens og den anden mere maskulin. MODSATKØN OG ANIMA/ANIMUS

Far/datter forhold: En piges følelsesmæssige og åndelige udvikling påvirkes dybtgående af hendes forhold til sin far. Han er den første maskuline skikkelse i hendes tilværelse. Hendes forhold til sin egen maskulinitet, og senere til andre mænd, bliver derfor påvirket af dette indre farbillede. Farens forhold til hendes kvindelighed kommer til at påvirke hendes udvikling til moden kvinde. Hendes modeller for autoritet, ansvarlighed, beslutningsevne, objektivitet, orden og disciplin får hun fra ham (Vilslev 2015). Mor/søn forholdet: Ole Vedfelt skriver i Manden og hans indre kvinder (2003) om det idylliske morbillede, at de fleste mænd iflg. deres eget udsagn har en vidunderlig mor, eller også accepterer de forholdet, som det er, og det skal der ikke pilles ved. Mænd lader ofte moderens formaninger gå ind ad det ene øre og ud af det andet. De tilpasser sig, når de er sammen med hende, og reflekterer som regel ikke videre over det. Derfor kan der komme meget overraskende materiale op i en terapi. I Jungs psykologi er anima og animus en del af det personlige ubevidste. Anima: Kvinden i manden, det feminine element i en mands psyke. Da moren er den første kvinde, manden kommer tæt på i sit liv, er hans anima præget af hende

(eller af en anden kvindelig omsorgsperson). Anima repræsenterer hans følelses- og stemningsliv, hans modtagelighed over for de skabende kræfter og hans evne til at forholde sig til en kvindelig partner. Mandens anima er også bygget på hans oplevelser med de kvinder, der har haft en følelsesmæssig betydning for ham. Den negative anima får manden til at miste alt initiativ og kan give ham et anfald af melankoli, hvor han med et slag annullerer alt, hvad han ellers står for. Også det gode, det konstruktive, det jordnære. Det er især de følelsesmæssige relationer, der rammes. Set udefra kan han i denne tilstand virke selvmedlidende, ynkelig og lunefuld. Men indeni ham ser det anderledes ud. Dér er der åbnet op for noget pinefuldt og forvirrende. Den negative anima trækker manden væk fra livet, giver ham ulystfølelse, ængstelse og impotens. Depressionen kan gå så langt, at det ender med selvmord. Så er anima blevet en dødsdæmon. Den positive anima er mandens indre vejleder mellem jeget og selvet. Den positive anima er omsorgsfuld og giver manden kontakt til eros, livets kreative og skabende kraft. Den positive anima rummer vældige psykiske udviklingsmuligheder. Animus: Manden i kvinden, det maskuline element i en kvindelig psyke. Da faren er den første mand, kvinden kommer tæt på i sit liv, er hendes animus præget af ham (eller af en anden mandlig omsorgsperson). Det maskuline i kvinden repræsenterer kvindens konstruktive initiativ, handlekraft, spiritualitet og evnen til at forholde sig til manden. Animus er den indre elsker, en kvinde får kontakt til seksualiteten gennem sin animus. Kvindens animus er endvidere bygget op på hendes følelsesmæssige erfaringer med mænd. Den negative animus er brutal, hensynsløs, har masser af tom snak, er tavs og har uhyrlige og ondskabsfulde tanker. I Mennesket og dets symboler (dansk udg. 1991) skriver Jung, at den negative animus kan være en hård og ubevægelig kraft. Animus tror ikke på undtagelser. Det er faren, som giver datteren den specielle farve af uimod-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

sigelige, indiskutable, ’sande’, meninger. Meninger, som ikke viser kvinden, som hun virkelig er. Det er årsagen til, at animus nu og da kan blive en dødsdæmon. Den positive animus kan bygge bro til selvet gennem skabende aktiviteter og kan personificere foretagsomhed, mod, sandfærdighed og åndelig fordybelse. Gennem ham kan en kvinde få indsigt i de processer, som danner baggrunden for hendes kulturelle og personlige situation. Hun kan finde vej til en livsholdning, som er åndelig stærk og levende. KONTAKT MED MODSATKØNNET

Da anima og animus er del af det ubevidste, kan vores modsatkøn være svært at komme i kontakt med. Oftest er vores psykiske modsatkøn ukendt for os. Umiddelbart oplever vi ikke anima og animus som indre instanser. De projiceres ud på personer af det modsatte køn. Hermed danner de basis for de fleste komplikationer kønnene imellem. Ved at arbejde kunstterapeutisk vil ubalancer i vores indre parforhold vise sig gennem symboler og arketyper i drømme og i den skabende, kreative proces. I kvindernes drømme personificeres animus ofte som en gruppe af mænd. En negativ gruppe-animus kan fremtræde som en farlig bande. En positiv gruppe-animus kan være en gruppe mænd, der bygger noget op eller om. En søster eller veninde, der optræder i kvindens drøm, repræsenterer ofte skyggesider (forskellige aspekter af femininiteten). I mænds drømme kan den negative anima personificeres som en kvinde, der stiller gåder eller som en sexet kvinde, der vil lokke ham. Anima kan også optræde som vejviser. En mand eller en gruppe mænd i en mands drøm repræsenterer ofte skyggesider (forskellige aspekter af maskuliniteten). I individuationsprocessen er opgaven at adskille det indre billede fra de faktiske ydre personer. Der er bun-

det megen energi i form af længsler, skuffelser, vrede osv. i disse forestillingsbilleder. Når klienten bliver bevidst om, at alle disse følelser befinder sig i ham/hende selv, kan energien bruges konstruktivt. UDVIKLING OG INTEGRATION AF DET FEMININE OG MASKULINE

Når mennesker rammes af angst, stress eller depression, medicineres de oftest. Medicinen dæmper symptomerne og kan stabilisere, men også bedøve. Årsagen til ubalancen ligger dog stadig indeni. Vi kan også blive ramt af kriser såsom skilsmisse, og vi kender alle det, at ’nissen flytter med’, dvs. vi vil gentage de samme mønstre i et nyt forhold, medmindre vi bliver bevidste om vores negative mønstre. Udviklings-/forandringsmulighederne ligger bl.a. i kvindens udvikling af sin animus, samtidig med at hun styrker det autentisk feminine i sig. Mandens udvikling går igennem hans anima, mens han finder tilbage til det autentisk maskuline. Ved at afbalancere det feminine og maskuline i os, bliver vi mere hele som mennesker. Det feminine i kvinden skal kunne mærke, hvad hun har brug for. Det er hendes animus, der skal give hende det eller sørge for, at hun kan få det. Hos manden skal anima vise ham vejen til hans hjerte, til omsorgen og empatien samt til kreativiteten. Integrationen af de psykiske indhold, som man hidtil i sit liv kun har tillagt det andet køn, er en meget vanskelig og angstfyldt opgave. Jung kalder konfrontationen med sin skygge ”svendestykket” og konfrontationen med sit modsatkøn ”mesterstykket” (Grønkjær 1994 s.135). Udvikling af I arbejdet med at udvikle nye indre billeder – den positive far/den positive animus og den positive mor/den positive anima – kan vi trække på: • Kroppens visdom og viden om det maskuline/feminine

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

• • • • •

Positive kvaliteter hos mænd/kvinder, vi kender, eller hos berømtheder Drømme om det maskuline/feminine Myter, maskuline/feminine figurer fra disse Kultur, herunder film, digte, litteratur, billedkunst Religiøse figurer, som står for positive maskuline/ feminine kvaliteter.

Gennem integrationen bliver anima til en bevidst eros og animus til en bevidst logos, hvilket betyder, at manden får evnen til relation og forbundethed, og at kvin-

dens bevidsthed opnår eftertænksomhed, overvejelse og erkendelse. Anima og animus er kreative funktioner, og kontakten til dem vil bevirke en større evne til indlevelse, intuition og forståelse. EKSEMPLER FRA PRAKSIS

Jeg havde i en kort periode en mandlig klient i kunstterapi. Han var alvorligt stressramt og sygemeldt. Han kæmpede med panikangst, der opstod, når han følte, han mistede kontrol. Han mistede sin far som 19-årig og overtog dermed farrollen i familien i en ung alder. Han malede nedstående billede på sin indre kvinde, figur 2. Han sagde om billedet, der afspejlede hans nuværende situation: ”Hun (anima) er lænket til havbunden og kan med nød og næppe holde hovedet over vandet. Hun har store arme, der rækker ud. Kæden, hun er lænket til, er ikke helt lukket, hun prøver at kæmpe sig fri. Der er mørke skygger og en lysstråle, hvor der er musik.” Klienten var meget musikalsk, men han spillede kun sjældent. Det feminine rækker ud efter hjælp, hun er lænket til havbunden, som står for det ubevidste. Savner hun at spille musik igen? Jeg tænker, at hans feminine side stadig var lænket til fortid. En anden mandlig klient var deltager i en udviklingsgruppe og var ligeledes stressramt. Jeg oplevede en blokering i ham, og i en proces inviterede jeg ham til at mærke noget oprindeligt i sig. Han lavede en collage, Livsglæde. Figur 3.

Figur 2. Lænket.

Senere sendte han følgende kommentar til mig: ”Nu har jeg haft tid til at mærke efter årsagen til, at jeg lavede netop denne collage. Mit tema var vildskab. Jeg kunne desværre ikke finde særligt mange billeder, der omhandlede vildskab. I stedet satte jeg en hel del kvinder ind. Hvorfor så det? Jeg har ofte, især med kvinder, skabt et særligt ’rum, hvor vi både er maksimalt ærlige og kærlige med de emner, vi taler om. Næsten alt har været tilladt at sige til hinanden. På den måde har vi

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Figur 3. Livsglæde.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

healet hinanden og været kreative. Det har en vildskab i sig at inspirere hinanden på den måde. Det har været meget livgivende for alle parter. Det her fik jeg slet ikke fat i sidst, jeg var til kunstterapi, men nu er den ’dør’ åbnet hos mig.” Jeg tænker, at klienten fik genskabt kontakten til sin anima gennem det kunstterapeutiske forløb, han deltog i. Når kontakten indeni er sund, afspejler dette sig i relationerne i den ydre verden.

i en stor bygning, som han mente kunne være et græsk tempel eller en retsbygning. Han gik ind ad en dør og ned ad trapper (at gå ned = det ubevidste). Alt var stort, han var også stor i drømmen, og han stod vagt i et rum foran en masse døre. Han passede på det kvindelige. For at få en dybere forståelse af drømmen malede han det vigtigste i drømmen (fig. 4). Hans kommentar til maleriet var, at han skal give det maskuline i ham plads på lige fod med det kvindelige.

En mandlig deltager i en drømmegruppe drømte, at han gik op ad trapperne (at gå op = højere bevidsthed)

I en udviklingsgruppe får deltagerne opgaven at male deres hus. Det kan være huset, de bor i, eller et hus fra

Figur 4.

Figur 5.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

fortiden eller et fantasihus. En kvindelig deltager maler ’fugleburet på havet’ (fig. 5). Huset repræsenterer jeget, og buret er gennemsigtigt og flyder i havet. Vand er symbol for det feminine, herunder også følelserne. I dette tilfælde er det vigtigt at arbejde på at styrke jeget og dermed det kvindelige. Individuationsprocessen går gennem forskellige lag. Vi skal ofte arbejde os gennem skyggen for at nå frem til anima eller animus. Hvis klienten har et skrøbeligt jeg, er der brug for at arbejde på at styrke jeget og lade det ubevidste ligge

Grønkjær, Preben: C.G. Jungs analytiske psykologi – en introduktion. Gyldendal 1994. Jung, Carl Gustav: Mennesket og dets symboler. Lindhardt og Ringhof 1991. Leonard, Linda Schierse: Den sårede kvinde. Borgens Forlag 1985. Mousten, Leif: Identitet og udvikling. LMF 1986. Vedfelt, Ole: Manden og hans indre kvinder. Nordisk Forlag 2003. Vedfelt, Ole: Det feminine i manden. Nordisk Forlag 1996. Vilslev, Lene: Fader & Datter typer. Undervisningsmateriale, Institut for Kunstterapi 2015.

TERAPEUTENS INDRE PARFORHOLD

I vores rolle som terapeuter skal vi både være i stand til at bruge vores feminine og maskuline side. Kontakten til henholdsvis vores anima eller animus er vigtig i arbejdet med vores klienter. Vi skal både kunne give omsorg og have empati og bevare overblikket for at kunne føre klienten et skridt videre i (behandlings-)forløbet. Som en typisk ’fars datter’ har det været en stor udfordring for mig i min rolle som terapeut at turde at miste kontrollen i arbejdet med mine klienter. At sætte min stærke animus på pause og at være i kontakten med klienten uden at vide, hvor vi føres hen. At turde at stole på min intuition og at kunne rumme og mærke alle følelser i rummet, velvidende at min animus kan træde i karakter, når det er nødvendigt for at tage næste skridt i terapien. Jeg ser det som en smuk pardans mellem min feminine og maskuline side, hvor jeg fortsat kan udvikle begge sider i takt med de udfordringer, mine klienter kommer med. LITTERATUR Everdinck, Karin van: Pardans mellem det maskuline og feminine – et samfund i ubalance. Kunstterapeutisk speciale 2016. Fasting, Neel: Et sprog for det feminine. Borgens Forlag 2004.

Karin van Everdinck er dipl. kunstterapeut MPF 2016 med privat kunstterapeutisk praksis. Hun afholder gruppeforløb, kurser, workshops og foredrag. Uddannet på Institut for Kunstterapi. Arbejder deltid på Egholt, en miljøterapeutisk institution, hvor hun bl.a. er tovholder for certificeringen og sekretær for den interne uddannelse.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

INTE G R AT ION AF S E X O L O GI I PSYK OT E R A P E U T I S K P R AK S I S

Selv i 2021 kan sex få folk til at rødme. Men sex er et grundlæggende menneskeligt behov, og mange klienter kæmper med seksuelle problemer, så psykoterapeuter bør tage yderligere sexologisk videreuddannelse og træning. Mange psykoterapeuter kommer i tvivl om deres kompetencer, når de møder seksuelle problematikker i deres praksis. Det faglige grundlag er ofte for tyndt, og deres eget forhold til seksualitet kan være uafklaret. Psykoterapeuter skylder deres klienter at opdatere deres viden, forståelse og praksis inden for det sexologiske fagområde. ”Sexologi er læren om menneskets seksuelle viden, holdninger, lyster, adfærd og problemer, men betegnelsen er elastisk og dækker både over et forskningsfelt og et klinisk speciale med fokus på forebyggelse, udredning og behandling af seksuelle vanskeligheder og dysfunktioner.” (Graugaard 2019). Sexologien som fag er bio-psyko-social, og derfor spiller psykoterapeuter en stor og vigtig rolle i forbindelse med samtaler og håndtering af seksuelle problemer (Corner 2019). Behovet for sexologisk kompetence er stort, og der er mangel på indgående viden om dem, der arbejder pro-

Tekst: Anette Krogh

fessionelt med seksualitet1 og seksuel trivsel i Danmark. Udviklingen inden for det sexologiske uddannelsesområde har i Danmark siden midten af 1980'erne været i en løbende proces, men sexologi som profession må i dag betegnes som en blandet landhandel, da der er uklarhed om uddannelse, mål, teori, metoder samt trænernes kvalifikationer og færdigheder. HISTORIE

Verdenssundhedsorganisationen WHO har følgende arbejdsdefinition af seksualitet: ”… en væsentlig del af menneskelivet omfatter sex, kønsidentitet og roller, seksuel orientering, erotik, nydelse, intimitet og reproduktion. […] Seksualiteten påvirkes af samspillet mellem biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, juridiske, historiske, religiøse og åndelige faktorer.” (WHO 2006a). (Egen oversættelse).

1 Begrebet seksualitet anvender jeg i forbindelse med seksuel praksis, reproduktion, kønsidentitet og forelskelse.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

"I vores kultur indebærer sex ofte blandede budskaber. Du kan lave sjov med sex, men du må ikke tale om, hvordan sex virkelig er. På den anden side er der alle disse budskaber om, at vi skal have et fantastisk sexliv, og hvad ’god sex’ er.

Sexologiens historie går mere end 100 år tilbage med bl.a. Hirschfeld i Berlin i Weimar-perioden, Kinsey i USA i 1950’erne, og i 1960’erne påbegyndte seksualforskerne Masters & Johnson deres banebrydende forskning vedrørende seksualitet og seksuel dysfunktion. Deres arbejde er grundlaget for den moderne sexologi, og nogle af de behandlingsteknikker, som de beskrev i 60'erne, anvendes stadig (Corner 2019). I Danmark var det i nyere tid især Preben Hertoft og medarbejdere, der stod som eksponenter for sexologien. Vi lever i dag i en meget seksualiseret kultur, og mange af os har ikke lært at have sunde og naturlige samtaler om seksualitet eller har dybere kendskab til vores kropsfunktioner. I vores kultur indebærer sex ofte blandede budskaber. Du kan lave sjov med sex, men du må ikke tale om, hvordan sex virkelig er. På den anden side er der alle disse budskaber om, at vi skal have et fantastisk sexliv, og hvad ’god sex’ er. Samtidig er mange stadig bange for at søge hjælp til deres seksuelle problemer (ibid.). SEKSUEL DYSFUNKTION OG RELATEREDE FAKTORER

Der er sket en ændring over tid i form af de seksuelle dysfunktioner eller problemer, der motiverer klienter til at søge hjælp. For 20 år siden var det almindeligt for klienter at søge oplysninger om grundlæggende seksuelle funktioner, som for eksempel hvordan man får orgasme. Den information er nu nemt tilgængelig, primært via internettet og andre medier (Löfgren-Mårtenson 2012). Overordnet set er det i dag mere almin-

deligt, at både mænd og kvinder søger hjælp til lystproblematikker. Andre problematikker der fylder i praksis i dag er fx yngre kvinder, der kommer i forbindelse med smerte under samleje, og den gruppe er voksende. Det handler også om sociale faktorer, medier, udseende og krav om seksuel præstation (ibid.). Der er nyere former for seksuelle problemer som sexafhængighed og pornosurfing på nettet og nye tendenser

PLISSIT-MODELLEN (Ex)PLISSIT-modellen er en model til strukturering af samtale om tabuiserede og vanskelige emner. Formålet er, at man som sexolog kun bevæger sig på det niveau, man har tilstrækkelig faglig viden og kompetence til. P = Permission. Skaber rum og tillader samtalen om seksualitet, lytter til klientens seksuelle ønsker og behov og skaber plads til klientens spørgsmål. LI = Limited Information. Begrænset relevant information om seksualitet generelt eller om noget bestemt. SS = Specific Suggestions. Her bidrager psykoterapeuten med specifikke løsningsforslag til håndtering af klientens seksuelle problemer. IT = Intensive Therapy. Hjælp på dette niveau kræver indgående kendskab til både samtaleterapi og sexologi.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

inden for transseksuelle terapier, da klienterne nu kan ændre visse aspekter af køn, samtidig med at de bevarer andre. Der kan være klienter, der opfatter sig selv som to køn, eller som ønsker at indgå i visse aspekter af kønsskifte, men ikke i et totalt kønsskifte (ibid.). Seksuelle problemer kan i lige så høj grad være en følge af psykiske problemer som årsag til det, men ikke alle seksuelle problemer skyldes psykologiske og relationelle problemer, ofte er det et samspil af mange faktorer. Fysiologiske problemer pga. sygdom og/eller funktionsnedsættelse, der påvirker seksualiteten, såvel som klienter i medicinsk behandling, fx kemoterapi, eller efter en kræftoperation, eller kvinder med lystproblematikker pga. anti-østrogenbehandling o.a. Seksuelle bivirkninger af lægemidler, såsom farmakologisk behandling af depression, kan ændre den seksuelle lyst og påvirke den seksuelle funktion (ibid.). Seksuel dysfunktion har indvirkning på livskvaliteten og øger risikoen for psykiske sygdomme. Jo flere sexologiske ressourcer, der bliver tilgængelige, jo flere muligheder er der for, at klienterne kan søge hjælp. Det virker måske, som om omfanget af de seksuelle problemer er øget, men måske handler det mere om, at der generelt er mindre tabu og skamfølelse omkring at søge hjælp og flere muligheder for at få den (ibid.). KLIENTERS OPLEVELSER

Klienter, der søger terapi omkring seksuelle spørgsmål, der opstår i deres forhold, vil gerne vælge en psykoterapeut, hvor de kan føle sig trygge ved at drøfte deres seksuelle bekymringer, spørgsmål og interesser med. Klienter, der praktiserer mindre ’traditionelle’ former for sex, oplever, at det er vanskeligt at finde psykoterapeuter, der har det godt med og har kendskab til det nye seksuelle landskab (Löfgren-Mårtenson 2012). Flere undersøgelser viser, at psykoterapeuter uden sexologisk videreuddannelse har udfordringer med at samtale om seksuelle emner på grund af forsigtighed,

normativ tænkning og psykoterapeutens vaner (Wickberg 2020; Corner 2019). Det er vigtigt at forstå, hvad der kan afholde klienter fra at tale om seksuelle emner med psykoterapeuten (Wickberg 2020): • De oplever ofte, at psykoterapeuter ikke stiller spørgsmål om klientens seksuelle sundhed og bekymringer vedrørende seksualitet. • Klienterne er ivrige efter, at deres psykoterapeuter stiller dem spørgsmål om seksualitet, selv om klienterne ikke selv ønskede at bringe emnet på bane. • Når klienten selv nævner seksualitet, møder de fortolkninger eller antagelser, som ikke stemmer overens med deres egen erfaring. • Klienterne oplever, at psykoterapeuter hellere vil tale om relationer, nærhed og tiltrækning og dermed undgår at tale om seksualitet. • Klienterne ønsker, at psykoterapeuter tager ansvar for at tale om seksuelle emner og dermed viser, at det er et vigtigt emne. Spørgsmålet er, i hvilket omfang psykoterapeuten har de rette kompetencer til at håndtere samtaler og forhold relateret til seksualitet i terapirummet (Træen 2013). Psykoterapeuter med kompetence til at behandle seksuelle spørgsmål undgår lettere fejldiagnosticering eller forkerte antagelser om klienter med seksuelle problemer. Psykoterapeuter bør fx ikke drage forhastede konklusioner om, at en kvinde er afhængig af sex, fordi hun har flere sexpartnere eller har sex oftere end andre kvinder. Eller fordi den kvindelige klient har lav sexlyst, skal hun ikke nødvendigvis rådes til at pifte sit sexliv op med forskellige remedier og teknikker.2

2 Som eksempel nævner klinisk sexolog og overlæge Astrid Højgaard en mand, der havde været i samtalebehandling i et par år, fordi han ikke kunne have sex. Konen fik at vide, at hun ikke gjorde det godt nok. ”Det har naturligvis tæret voldsomt på deres forhold. Og da han så endelig kom i behandling, fandt han ud af, at problemet var en forhudsforsnævring, som bare skulle opereres.” (Dreehsen 2020).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Det er nemt som psykoterapeut at fokusere udelukkende på kendte problematikker og dermed belejligt undgå selvafsløring og at tale om seksualitet. Historisk set har sexologi været rodfæstet i en traditionel mandkvinde opfattelse. Det er vigtigt at være forberedt på ikke blot at forvente hetero-normative perspektiver. PSYKOTERAPEUTENS USIKKERHED VED AT TALE OM SEX

Som psykoterapeuter skal vi fremme en mere åben dialog om seksuelle emner samtidig med, at vi møder klienternes bekymringer for tale om sex, men det er vigtigt, at psykoterapeuter har indsigt i egne fordomme og anerkender, at disse både er en ressource og en hindring i deres arbejde med klienter. Psykoterapeuters forståelse af kulturel forskellighed – som fx at anerkende, at der er typiske kulturelle mønstre og normer, der bestemmer, hvad der er acceptabelt, hvad der er forbudt, hvad der handler om stolthed, og hvad der frembringer kulturel skam og svigt – er afgørende i terapien (Markovic 1993). I terapi bliver mange emner dækket, men sex er stadig et ubehageligt emne for mange klienter og psykoterapeuter at tale om. Alligevel har mange klienter seksuelle spørgsmål, som skal håndteres, for at livet kan være tilfredsstillende (Brunell 2011). I forhold til at samtale om sex giver psykoterapeuter udtryk for følgende: • Seksualitet spiller en væsentlig rolle for den mentale sundhed og seksualitet og er en del af at være et ’helt’ menneske. • Psykoterapeuter frygter at overtræde klientens grænser i en samtale om seksualitet. • Det er psykoterapeutens egen holdning og tro på betydningen af at tale om seksualitet i terapien, der afgør, om de tager emnet op. • Psykoterapeuter oplever, at de mangler træning i samtaler om sex, mangler tid i terapien, og at de bliver forlegne. (Klüft 2006; Cruz 2007; Wickberg 2020).

Mange psykoterapeuter frygter at være grænseoverskridende, både i forhold til deres egne kompetencer og i samtalen med klienter (Löfgren-Mårtenson 2012). Flere psykoterapeuter oplever dog sig selv som frie og giver klienterne mulighed for at tale om seksualitet. Men parallelt med dette er der også en frygt for at trænge sig på og dermed gøre både klienten og psykoterapeuten utilpas. Psykoterapeuters vanskeligheder ved at tale om sex forøger klienternes angst, skamfølelser og flovhed om emnet (Markovic 1993). Hvis psykoterapeuten er utilpas ved at tale om sex, kan klienten blive utryg og nægte at tale om sine seksuelle tilbøjeligheder og dermed svække processen (Blount 2017; Wickberg 2020). Psykoterapeuters forsigtighed sætter stærkt pres på klienter for selv at tage seksualitet op, hvis de har brug for det. Det bliver dermed ofte klientens ansvar at indlede samtaler om seksualitet med psykoterapeuten og ikke omvendt, og det medfører, at seksualiteten overhovedet ikke nævnes i terapien, medmindre klienten selv gør det (Wickberg 2020). Hvis psykoterapeuten stiller spørgsmål om seksualitet, betyder det ikke, at klienten nødvendigvis er indstillet på tale om det, men psykoterapeuten viser, at han er åben for at tale om seksualitet. Det er vigtigt at indlede en samtale om seksualitet tidligt i behandlingen, for hvis man er for langt inde i terapien, kan det være ekstra svært at tage emnet op. Efter et stykke tid er emnet måske blevet for følsomt, eller det dybe terapeutiske forhold er blevet en hindring. Bliver klienten bremset af psykoterapeutens manglende viden og træning på området, fører det sandsynligvist til modstand og hindringer for en god terapeutisk relation. Direkte italesættelse af seksuelle bekymringer gennem åben og meningsfuld dialog, underbygget af gennemtænkte teoretiske og praktiske strukturer, er forudsætningen for en succesfuld behandling (Markovic 1993).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

T E M APlesner : P A R F O1981 RHOLD G PAR ERAP I Rolf | OFoto: S.T van Deurs

MANGEL PÅ VIDEN OG TRÆNING

Sexologisk videreuddannelse og træning er værdifuld, især fordi det giver psykoterapeuter mulighed for at udforske deres egne fordomme, forestillinger og holdninger til sex og at blive trygge ved deres egen seksualiteet (Corner 2019; Træen 2013; Blount 2017). Gennem videreuddannelse og træning lærer psykoterapeuter at undgå antagelser og stereotyper og være trygge ved at tale om sex, seksuel adfærd, seksuel dysfunktion, seksuelle tændingsmønstre, lystproblematikker mv. Flere psykoterapeuter føler, at de ikke har tilstrækkelig viden om seksualitet. De mangler sexologien i deres grundlæggende uddannelse og har derfor et stort behov for videreuddannelse. Og mens nogle psykoterapeuter arbejder både kompetent og kreativt med seksuelle emner, er de ofte overladt til sig selv pga. mangel på professionel supervision. Men hvor skal psykoterapeuten henvende sig for at finde kvalificeret sexologisk videreuddannelse? Hvor-

SEXOLOGISK UDDANNELSE Baseret på forskellige færdigheder og uddannelsesmæssige baggrunde er der opstået forskellige grupper af sexologer i Danmark. Som psykoterapeut er det vigtigt at skelne mellem dem, der har en professionel sexologisk uddannelse, og dem, der har en ikke-professionel uddannelse. For at blive uddannet som sexolog i Danmark kan men enten uddanne sig som klinisk sexolog (Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS)) eller videreuddanne sig som sexolog på et evalueret uddannelsesinstitut med speciale i sexologisk videreuddannelse af psykoterapeuter.

dan finder man frem til de veluddannede, kompetente, seriøst arbejdende sexologer, der tilbyder kurser og videreuddannelse? Hvilke krav kan stilles til sexologen? Der er grund til at se sig godt for og tjekke den uddannelsesmæssige baggrund på dem, der tilbyder sexologiske kurser og behandling. For hvad er egentlig kriterierne for en uddannelse som sexolog? Der hersker usikkerhed om den korrekte definition på en sexolog, og der er for mange ’amatører’ i marken, da det desværre er let for folk uden særlig uddannelse at kalde sig sexolog. Vi har også brug for klare bestemmelser om kvalifikationer og etik hos sexologen, om arbejdsområderne og selve processen for den seksuelle rådgivning. Nogle sexologer anvender metoder, der overskrider grænserne for den fysiske integritet, og foreslår fx at være nøgne under en session, se på kønsorganer eller forskellige former for berøring. Denne form for eksponering er ikke kun kontroversiel, men er misbrug og i ekstreme tilfælde en overtrædelse af loven. Det understreger betydningen af en sexologuddannelse, der giver indsigt i forskellige sexologiske videnskabelige teorier, metoder og teknikker med fokus på, at sexologisk viden, behandling og etik integreres i den holistiske tilgang til klienterne. KONKLUSION – SE FREMAD

Seksualitet er vigtig for menneskers velbefindende, trivsel og generelle mentale sundhed, og alle psykoterapeuter har et ansvar for at erhverve sig sexologisk kompetence. Psykoterapeutens egen opfattelsen af seksualitet er en vigtig faktor for, hvordan samtalen indledes og tages med klienten. I stedet for at antage, vedtage og drage egne forhastede konklusioner kan psykoterapeuter gennem kvalificeret videreuddannelse og træning blive mere trygge ved at stille direkte spørgsmål om seksualitet og også blive mere bevidste om deres egen seksualitet. Vover terapeuten, så tør klienten i de fleste tilfælde også.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

En samtale om seksualitet skal baseres på, hvordan seksualiteten manifesterer sig hos den enkelte klient, og det er vigtigt ikke at antage, at seksualitet er et sekundært spørgsmål for klienten, afhængigt af de specifikke livsvilkår. Direkte italesættelse om seksuelle bekymringer gennem en åben og meningsfuld dialog, der er underbygget af gennemtænkte teoretiske og praktiske strukturer, er forudsætningen for en succesfuld behandling (Markovic 1993). Dette understreger vigtigheden af en solid og velfunderet sexologisk videreuddannelse for psykoterapeuter, der integrerer det sexologiske holistiske perspektiv, så psykoterapeuter kan være så informerede og opdaterede som muligt, og vi kan tilbyde vores klienter kompetent behandling af seksualitetens forskellige aspekter.

LITTERATUR Blount, KC, C Booth, T Webb, RG Liles: Integration of sex and sexuality into counseling programs. VISTAS 2017. Brunell, C & J Pettersson (2011): Ska vi prata om sex? – patienters upplevelse av hur sex och sexualitet behandlas i psykodynamisk psykoterapi. Opublicerad psykologexamenuppsats. Stockholms Universitet. Corner, CE, K Weir: Sex therapy for the 21st century: Five emerging directions. APA 2019. Cruz, C, E Greenwald, R Sandil (2017): Let’s talk about sex: Integrating sex positivity in counseling psychology practice. The Counseling Psychologist 45(4):547-569. Dreehsen, LL: Berlingske 3.11.2020 Ford, MP & SS Hendrick (2003): Therapists' sexual values for self and clients: Implications for practice and training. Professional Psychology: Research and Practice, 34(1):80-87. Gill, KM, S Hough (2007): Sexuality training, education and therapy in the healthcare environment: Taboo, avoidance, discomfort or ignorance? Sexuality and Disability 25(2):73-76. Klüft, I (2006): ”Jag har inte tänkt igenom det”. Psykologiska uppfattningar och tal om sexualitet som ämne i terapi. Opublicerad psykologexamensuppsats. Linköpings Universitet. Graugaard, C, A Giraldi, B Møhl (2019): Faglige perspektiver på seksualitet. Munksgaard. Kontula, O (2011). An essential component in promoting sexual health in Europe is training in sexology. International Journal of Sexual Health, 23(3):168-180.

LoFrisco, B (2013): Counselor discomfort with sexual issues and supervisory role. Graduate Theses and Dissertations. University of South Florida. Love, M & B Farber (2017). Let’s not talk about sex. Journal of Clinical Psychology, 73(11): 1489-1498. Löfgren-Mårtenson L (2012): Sexologist as a Profession: A Qualitative Study in Sweden. Center for Professional Studies, Malmö University. Markovic, D (1993): Working with sexual issues in psychotherapy: A practical guide using a systemic social constructionist framework. Red Globe Press. Nasserzadeh, S (2019): “Sex Therapy”: A Marginalized Specialization. Archives of Sexual Behavior, vol. 38 (6): 1037-8. Pope K, J Sonne, B Greene (2006): What therapists don’t talk about and why understanding taboos that hurt us and our clients. APA. Timm, TM (2009): “Do I Really Have to Talk About Sex?” Encouraging bBginning Therapists to Integrate Sexuality into Couples Therapy. Vol.8 (1):15-33. Træen, B & S Schaller (2013): Talking to patients about sexual issues. Experiences of Norwegian psychologists. Journal of Sexual and Relationship Therapy 28(3): 281-291. WHO. Defining Sexual Health: Report of a Technical Consultation on Sexual Health. Geneva: WHO 2006. Wickberg, A (2020. Det uteblivna samtalet om sexualitet – psykologers och psykoterapeuters upplevelse av hinder att samtale om sexualitet. Göteborgs Universitets Publikationer.

Dansk Psykoterapeutforening afholder i 2021 to 2-dages kurser, 'Sexologi i psykoterapien', med Anette Krogh. Det sker i Randers den 13.-14.april og i København den 17.-18. april. (red.)

Anette Krogh, MPF, gestaltterapeut og sexolog (DACS). Grundlægger og leder af Gestaltinstituttet, der uddanner psykoterapeuter, supervisorer og sexologer. Har privat parterapeutisk og sexologisk praksis i Randers og arbejder som supervisor, konsulent og underviser.

Fra TIDSSKRIFT for PSYKO T EHvedekorn R A P I · N Rnr. .1 2 · F1981 EBRUAR 2021

EMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI Jacques Prévert (1900-1977) | Foto: S.Tvan Deurs

MORGENMAD Han hældte kaffe I sin kop Han hældte mælk I kaffekoppen Han puttede sukker I sin café au lait Med teskeen Rørte han rundt Han drak sin café au lait Og satte koppen ned igen Uden at tale med mig Han tændte En cigaret Han blæste røgringe Han askede af I askebægeret Uden at tale med mig Uden at se på mig

Han rejste sig Han tog hatten på Han tog regnfrakken på Fordi det regnede Og han gik Ud i regnen Uden et ord Uden at se på mig Og jeg tog hænderne Op for ansigtet Og jeg græd Fra Paroles, 1949 Oversættelse: Helge Krarup og Susanne van Deurs

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ARTIKEL

KRI N G LE M E D RE M O N C E

Tekst og foto: Susanne Elise Pliniussen

Om at miste en forælder

“Det er uhelbredeligt!” “Det er uhelbredeligt,“ sagde min mor. Ører, der hører, men ikke lytter. Ikke VIL lytte. Hvis jeg ikke lytter, eksisterer det måske ikke? Sandheden. “Vi må da kunne gøre noget!” siger jeg. Stilhed. Hvem lytter ikke nu? Stilhed. Det er første gang, glasburet kommer mig i møde og omslutter mig. Fornemmelsen af at kunne kigge ud på verden omkring mig, men de lydtætte glasvægge – det pansrede glas – får ordene til at forstumme. Ord bliver lydløse. Tårerne bliver lydløse i en krop så lille som en ært. Glasburet er usynligt for alle andre. “Hm, jah måske,” siger min mor. Jeg kigger ned på hende. En umærkelig følelse af at være hævet over hende. Mit 15-årige hoved beslutter sig lige dér for at blive voksen. Hoved og krop – krop og hoved, spaltes lige der. Adskilles fra hinanden og vil de næste mange år kalde med længselsfulde skrig for at kunne mødes igen, forenes, men hovedet får magten og starter allerede her sin kamp – for overlevelse. Det smukt udformede gelænder af mørkt kirsebærtræ på den snedkererede trappe holder mig fast. Hårdheden fra træet borer sig op gennem den højre hånd, forplanter sig. Kulde gennemstrømmer min 15-årige krop. Krop – hoved, hoved – krop. Jeg kan ikke rykke mig nogen steder hen. Træets hårdhed, hånden på træet. Ordenes hårdhed. I luften. Imellem os. Usynlige skyer med truende uvejr. Hvor lang tid går der mon, før skyerne punkteres, og det vælter ned over os – vælter os, slår os ud af kurs? Min mor vender sig, går ud i køkkenet. Gennem glasburet kan jeg se, skyerne hænger lige her.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ARTIKEL

I 1989 mistede jeg som ung teenager min mor til kræft fire måneder efter lægernes dom. Jeg har valgt at skrive denne artikel i en autoetnografisk form. Autoetnografi er en ikke særligt udbredt kvalitativ metode. Det særlige ved metoden er, at forfatteren skriver sig selv ind i teksten. Altså knytter det personligt erfarede sammen med det, som undersøges (Dam & Kvols 2019). Autoetnografier er på den måde dobbeltbundede fortællinger eller historier. Man får noget at vide såvel om et fagligt genstandsfelt som om forfatteren, som skal stille sig i forhold til det faglige genstandsfelt (Damm 2020, s.23). I denne artikel betyder det, at du får mine personlige erfaringer med, hvad det betød for mig, da jeg mistede min mor. Derudover har det ligget mig på sinde at skitsere nogle af de herskende diskurser omkring sorg, sammenholdt med faglige betragtninger på sorgarbejdet hos børn og unge set ud fra en narrativ forståelsesramme. SOM EN VEJ MED ISSLAG

Når sorg og krise rammer familier, er der ingen opskrift eller manual, forældre kan følge, så alt bliver godt igen. Kriser er som at komme kørende på den vej, man har kørt tusind gange før, og pludselig, uden man når at opdage det, er den ellers så velkendte rute fyldt med isslag. De greb, du normalt tyr til, er ikke længere virksomme, nærmest direkte det modsatte, og desperationen og angsten for, om du nu klarer dig igennem og kommer sikkert ud på den anden side, rammer dig.

Hvilke fortællinger og historier, der bliver fortalt, når et barn mister, får afgørende betydning for det fundament, hvorfra barnet træder ind i voksenlivet. Den tilbageblevne forælders evne til at håndtere barnets sorgproces får stor betydning for barnets sorgreaktion. Selv om de fleste børn, der mister nære familiemedlemmer, klarer sig godt både i barndommen og i voksenlivet, er tab af forældre statistisk set forbundet med sårbarhed over for psykiske problemer, især depression i både barndommen og voksenlivet. Det er ikke kun tabet af forælderen, men også de konsekvenser, det ofte medfører, der giver forøgede problemer for barnet, fx i det større omsorgspres, der er på den tilbageblevne forælder, forringede økonomiske forhold og andre negative livshændelser. Undersøgelser har vist, at særligt piger har forhøjet risiko for at udvikle depression, men kun hvis det er moderen, der dør (Dyregrov 2007). Min mors flittige hænder er i gang. Hun sidder der ved spisebordet. Et par tætte arbejdskollegaer er kommet på besøg. Kaffe, snak – kaffesnak. Det virker næsten normalt. De arbejdende hænder omkring hæklepinden. Der produceres. Gaver. Afskedsgaver – gaver, der skal minde om et menneske, der snart ikke længere er. Hvorfor ved jeg, at hun laver afskedsgaver? Hvorfor er det vigtigt for hende at lave disse afskedsgaver, hvad vil hun mon fortælle med det? Hvilken historie ligger der bag, at der ingen afskedsgaver er til mig? Kravet og ønsket fra min mor om opretholdelse af normalitet i det, som er alt andet end normalt, larmer og forstyrrer mit blik. Tavsheden er nok bedst. Ikke fortælle, ikke tale om det uundgåelige forude. Skyernes tyngde rammer mig, omslutter mig og holder mig fast i en fornemmelse af magtesløshed.

Hvert år oplever 2000 børn under 18 år at miste en mor eller en far. Det svarer til, at fem børn hver dag mister en forælder (Kræftens Bekæmpelse). Familien bliver så at sige slået ud af kurs, og børnene mister deres kompas.

TRAUMEHUL

Da jeg selv i 1989 mistede min mor, var der ikke et automatisk hjælpeapperat, der satte i gang og banede vejen for, at vi kunne lande trygt og sikkert på land igen. Hvis man som barn mister en forælder og efterlades i ukendt land uden navigationsudstyr, pejlemærker og ej heller land i sigte, trækker det spor langt ind i voksenlivet.

Kan det at miste en forælder som barn være en traumatisk hændelse i barnets liv, som dermed trækker følgespor ind i voksenlivet? Jeg har egentlig ikke selv været i tvivl, og dog har der alligevel været rokket lidt ved min overbevisning, når fagfolk har sagt, at det, at jeg mistede min mor, ikke var et traume.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ARTIKEL

I fagkredse skelnes der mellem sorg og traume. Skellet går groft sagt mellem, om dødsfaldet er pludseligt og dermed traumatisk, eller om der har været tid til forberedelse (ibid.). Et dødsfald behøver derfor ikke at blive et traume. Dog er det min personlige erfaring, at der kan være nogle traumatiske hændelser omkring dødsfaldet, og hvis disse ikke bearbejdes, kan det sætte sig som et traume.

mærker til dybe huller. Man kan forestille sig det ømme punkt, som hvis du får et sår, og der kommer skorpe på, men hver gang du trykker på det, er det ømt. Skorpen er kroppens mekanisme i en helingsproces, men nedenunder kan der være betændelsestilstand, som kræver ekstra pleje og omsorg for at blive renset. De psykiske sår, et barn får i forbindelse med, at en forældre dør, kan blive til mere eller mindre pæne ar.

”Psykiske traumer vil næsten altid indebære en krisesituation, mens en krisesituation ikke nødvendigvis er en traumatisk situation. Med udtrykket psykisk traume menes overvældende, ukontrollerbare hændelser, der indebærer en ekstraordinær psykisk belastning for det barn eller unge menneske, der udsættes for hændelsen.” (Dyregrov 1998). Min mors dødsfald var ikke i sig selv traumatisk. Vi vidste, at hun skulle dø inden for relativt kort tid. At vi var ’forberedte’ på det, kan man jo i den forstand godt sige. Hvad den forberedelse indebar, udover at få det faktum at hun skulle dø, vil jeg den dag i dag dog ikke kunne svare på. Jeg tror ganske simpelt ikke, der var anden forberedelse. Efter dødsfaldet indtraf der relativt hurtigt konsensus omkring, at det var bedst ikke at tale om det eller at tale om min mor i almindelighed. For mit eget vedkommende har dét været det mest skadelige.

Jeg kigger ud ad vinduet. Jeg kan se, min far kører af sted med Onkel Ove og Ditte. Jeg ved udmærket, hvor bilen kører hen. Men min bror og jeg skal vente. Jeg ved ikke, hvor min bror er. Jeg kan intet høre, som at være døv i sekunderne efter et brag har lydt lige ved siden af dig En summende fornemmelse i ørerne, som et vakuum. Krop og hoved delt i to. Min bror og jeg skal køre med naboen Birgit. Jeg kan hverken høre, se, mærke, dufte bilen, min bror eller Birgit. Vi ankommer som de sidste. Kirkedørens tyngde gør mig kraftesløs. Højtideligheden lammer mig, klokkernes ringen. Det fyldte kirkerum vender sig med øjne, der brændemærker mig på min vandring op gennem rækkerne. Til forreste række, hvor træbænken på en og samme tid slår mig og omfavner mig. Giver plads til at kunne suge sig ned. Væk. H V I D K I S T E RØDE ROSER, røde hoveder, røde øjne der flyder over i floder, jeg sejler væk. Orglets dominerende stemme kalder mig tilbage. ”En rose så jeg skyde.”

Psykolog Annette Holmgren har gennem en årrække været optaget af emnet traumer og udgav i 2019 en fagbog om emnet. Hun skriver bl.a.: ”Traumatiske hændelser er de hændelser som vi ikke kan ryste af os. De hændelser som forsætter med at have indflydelse på nutiden, og som for nogle personer er en hindring for livet.” (Holmgren 2019, s.50). Et barn, som mister en forælder, vil for bestandigt bære det med sig. Der vil dog kunne være en forskel på, hvordan tabet bæres videre. Annette Holmgren skriver i en artikel fra 2010 bl.a. om traumehuller: ”At falde i et traumehul er betegnelsen for det som sker, når nutidige hændelser skaber hukommelsesspor til tidligere hændelser, som har været traumatiske.” (Holmgren 2010). Traumatiske oplevelser efterlader sig alt fra blå

DET FORFÆRDELIGE KAN IKKE FJERNES

Postdoc Martin Lytje fra Kræftens Bekæmpelse fortæller til DR Nyheder København: ”Hvis børnene får en fornemmelse af, at det er bedst ikke at tale om døden, er det noget de tager med sig resten af livet. Det gør at børnene føler, at de ikke har noget sted at gå hen med de svære følelser.” (Pallesen et al. 2020). Han har stået bag en undersøgelse blandt daginstitutionsledere omkring børn og sorg. Over halvdelen af de 603 adspurgte daginstitutionsledere mener ikke, at pædagogerne er godt nok rustet i arbejdet med børn og sorg. Til forskel fra 1989, hvor jeg mistede min mor, har skoler udviklet sorgplaner, så de professionelle har noget at læne sig op

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ARTIKEL

ad. Men er vi mon generelt set blevet bedre til at tale med de efterladte? Psykoterapeut MPF Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter, skriver på deres hjemmeside: ”Død og sorg er mere tabuiseret nu end nogensinde. Det har enorme konsekvenser for de efterladte, at de har så svært [ved] at finde plads til deres sorg, savn, tanker og minder om afdøde i livet efter tabet. Vi er analfabeter, når det kommer til at tale om død og sorg i Danmark og store dele af den vestlige verden.” Og endvidere: ”Men vi kan alle gøre meget mere for at hjælpe efterladte til at leve med sorgen og de døde som en naturlig del af livet. Men det kræver, at vi alle begynder at forholde os til vores egen dødelighed. For når vi forholder os mere til vores egen dødelighed, vil vi også blive bedre til at møde dem i vores omgangskreds, der har mistet. En af forklaringerne på, at vi går uden om sørgende, er jo, at vi er angste for at komme i kontakt med vores egen dødelighed. Vi ønsker slet og ret ikke at forholde os til, at vi selv skal dø. Eller vi tør ikke.” (Sorgcenter.dk). “Hold da op, hvor klarer du det bare flot efter din mors død”. Stoltheden rammer mig – lidt. Overtages hurtigt af fornemmelsen af, at glasburet omkring mig bliver tykkere. Kan de slet ikke se, at jeg græder indeni? Kan de slet ikke se, at min verden er brudt sammen? De ser mig måske slet ikke. De ser, men kan ikke se MIG. Hvad er det, glasburet har gjort ved mig?

Der kan herske en diskurs i vores samfund om, at når vi mister, handler det om at sige farvel og komme videre. En diskurs omhandlende, at relationen til den afdøde slutter og reduceres til minder og noget, der hører fortiden til. Angsten for at vi udefra kan komme til at re-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ARTIKEL

traumatisere den sørgende, hvis vi taler om den afdøde, gør, at sorg bliver en indre individuel proces. Diskurser om, at ’det vi ikke dør af, gør os stærkere’, i et forsøg på at skabe mening hos den sørgende, øger risikoen for yderligere isolation og ensomhed. Min pointe er, at den vigtigste opgave for både professionelle og det nære omsorgsmiljø omkring et barn, der mister en forælder, er forståelse af, at man ikke kan fjerne det forfærdelige eller sorgen fra barnet, men at kunne stå sammen med barnet og hjælpe barnet op på flodbredden igen ved at turde tale med barnet om den afdøde forælder, så mennesket og relationen får lov til at træde stærkt frem. Ud fra en narrativ forståelse betyder det, at vi ikke siger farvel, men sikrer at bevare relationen. Det vil sige, at vi taler med barnet om det særlige i lige netop deres relation, hvad der mon var vigtigt i livet for den afdøde forælder, hvilken betydning barnet har for den afdøde forælder og omvendt. Vi hjælper med, at denne forælder stadig får en aktiv del af det videre liv, en barnet kan spørge til råds, og som dermed fortsat er til stede i de handlinger, barnet fortager sig.

mig over andre opgaver, hvor børn og unge rammes af mistrivsel. I mit arbejde med børn med angst havde vi for et par år siden i gruppen en pige, der fire år forinden havde mistet sin far til sygdom. Pigen var blevet ramt af angst, og særligt en angst for at miste sin mor plagede hende. Der var ingen, som rigtigt talte om faren længere, hverken hjemme eller i skolen. Pigen deltog i gruppen sammen med sin mor og mormor. Selvom det ikke var en del af programmet, lå det mig på sinde at hjælpe dem videre i forhold til den sorg, der svævede hen over dem og holdt dem fast i nogle opslidende forholdemåder til det at være i livet. Det som blev lindrende for pigen og moren var, at jeg turde begynde at tale om faren og italesætte, at far manglede i deres liv i mere end en forstand. Moren havde været bange for, det ville gøre pigen (og hendes søn) mere angste og mere kede af det, hvis hun talte om faren, men det var tydeligt, at hun også var bange for, at det ville sætte hende selv ud af kurs. Det vækkede genklang og resonans i forhold til min egen historie, og jeg kunne ved at bringe min egen historie i spil hjælpe moren i gang med at ’vække faren til live igen’.

Psykolog Allan Holmgren, MPF, taler om sorgarbejde på denne måde: ”Mennesker, som dør, lever videre i de erindringer og fortællinger, vi har om dem. Når et menneske dør, skal der IKKE siges farvel, som traditionel (kristen) sorg- og kriseteori siger. Det menneske, som dør, skal derimod æres ved, at dets ånd og væsen bliver holdt i live gennem genfortællinger af historier om dette menneske. Den døde er godt nok kropsligt død og borte, men i en anden forstand stadig levende blandt de mennesker, som er i live, gennem deres erindringer om dette menneske.” (Holmgren 2013 s.29).

Det første, hun gik i gang med, var at kigge alle fotoalbummene igennem sammen med børnene og ud fra disse fortælle historier og erindringer, som de i fællesskab kunne frembringe. Pigen og moren kunne efterfølgende berette, at det havde bragt både tårer og smil frem hos dem alle og samtidig en fornemmelse af at komme dels tættere på hinanden, men også på faren. Det fine ved forløbet var at have mormor med hele vejen. Hun kunne gennem deres forløb være både aflaster og vidne i forhold til den proces, pigen og mor gennemgik, og havde jo samtidig en masse historier at bidrage med.

AT ITALESÆTTE TABET

Igennem det seneste år har mit perspektiv ændret sig i forhold til at arbejde med børn, der mister en forælder. Mine egne erfaringer med at have mistet min mor som barn står ikke i vejen for at arbejde med børn, der mister en forælder. Det gør mig ikke blind, det gør mig mere seende (Dam & Kvols 2019).

I mit professionelle virke som konsulent og terapeut har jeg hidtil bevæget mig uden om at arbejde med børn, som har mistet en forælder, da jeg fornemmede, at det kom for tæt på mit eget, og har i stedet kastet

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ARTIKEL

Er det mon muligt så mange år efter at re-komponere historierne om min mor? Er det muligt at vække min mor til live gennem fortællingernes melodi og dermed genskabe de historier, jeg har mistet, eller få øje på nye? Et første skridt kan være at begynde selv at nævne min mor i forskellige sammenhænge og måske starte med fortællinger til mine børn om deres mormor, som de aldrig har mødt. Jeg kigger ud ad vinduet fra min plads ved hjemmekontoret. Bøgehækkens blade viser med deres farver, at det er vinter. En let vind får bladene til at sitre og nærmest nikke goddag til mig. Hækken omkranser mig, men der er kanaler ud, som gør det nemt både at se og høre livet gennem hækken. I modsætning til glasburet er det muligt at nå igennem til den anden side med både krop og hoved – forenet. Tanker om, hvordan tankerne om min mor skal nå mine børn, kredser i mig. Min mor ville have bagt en kage, en kringle med tyk remonce og perlesukker. Hun ville have samlet os børn omkring sig. Hun ville have åbnet en bog og fortalt historier, imens vi lyttede opmærksomt og tryllebundet af ordets magi. Historier, som ville leve videre, fordi vi delte dem med hinanden og blev en del af hinandens historier. Forbundethed. Jeg behøver ikke stå alene. Hvis jeg deler min historie med min bror, vil han måske dele sine erindringer med mig. Jeg behøver ikke stå alene. Jeg kan dele historien om, hvor vigtige historier er om de kære, som ikke længere er en del af det levede liv. Og jeg kan dele mine historier og erindringer med mine børn og min mand, og måske bliver det muligt for dem både at dufte og smage kringlen, selvom den endnu ikke er bagt; ”I dag skal I møde jeres mormor …”

Holmgren, Anette: Komplekse traumers psykologi – beretninger om det ubærlige. Dispuks Forlag 2019, s.50. Holmgren, Anette: Alle kan tale om traumer. Dispuk Media: www.dispuk. dk/media/69287/Alle%20kan%20tale%20om%20traumer%20udkast%20til%20artikel%20til%20Fokus%202010%20nr.%204.pdf. Hentet 7.12.2020. Kræftens Bekæmpelse: Sorg har mange årsager. www.cancer.dk/omsorg/ boern-i-sorg/sorg-har-mange-arsager. Hentet 7.12.2020. Pallesen, Anne D, Anne Sophie Flach, Maja Flinthøj: Børnehave ville ikke snakke om sorg, da Hugos far døde: Ny børnehave blev øjenåbner. DR Nyheder 9.10.2020. www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/boernehaven-ville-ikke-snakke-om-sorg-da-hugos-far-doede-ny Sorgcenter.dk: Dødens tabu. https://sorgcenter.dk/doedens-tabu/. Hentet den 7.12/.2020.

LITTERATUR Dam, T & A Madsen Kvols: Må jeg skrive mig selv ind? Autoetnografi på socialrådgiver,- pædagog- og læreruddannelsen. Frydenlund 2019. Dam, T: Jeg kender ikke noget smukkere end en rapsmark – en fortælling om en evalueringspraksis. KvaN 2020, s.2-3. Dyregrov, Atle: Sorg hos børn. Dansk Psykologisk Forlag 2.udg. 2007. Dyregrov, Atle: Børn og traumer. Hans Reitzels Forlag 1998. Holmgren, Allan: Når et barn eller en ung dør – kriseintervention i praksis. Omsorg nr. 4 2013.

Susanne Elise Pliniussen, MPF. Født 1973. Er uddannet folkeskolelærer, kognitiv psykoterapeut, specialistuddannet i narrativ psykoterapi og mindfulnessmentor for børn. Hun arbejder som konsulent i en PPR samt er privatpraktiserende terapeut, konsulent og supervisor.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

BOGANMELDELSER

DET U B EVID S TE S AKT U AL ITE T

Jane Bykær: At opdage den anden. Med det ubevidste på arbejde mellem to. Forlaget mellemgaard 2020.272 sider, kr. 249,95. Vægtningen af filosofiske metoder og menneskesyn spiller en vigtig rolle i psykoterapiens historie. Legendarisk er psykoanalytikerne C.G. Jungs og Sigmund Freuds uoverensstemmelser om forståelsen af libido-begrebet og betydningen af myter og religiøse

symboler, som førte til dannelsen af en helt ny variant af den psykodynamiske psykologi, den analytiske psykologi. Mindre kendt i Danmark er den franske psykoanalytiker og psykiater Jacques Lacans brud med den freudske psykoanalyse i 1953. Jacques Lacan (1901-1981) mente, at samtidens etablerede psykoanalyse forvanskede Freuds tanker ved at udvikle sig til en jeg-orienteret disciplin, en ego-psykologi. For at undgå dette besluttede han sig for, med hjælp fra den strukturaliske filosofi, at ’gå tilbage til Freud’. Freuds tanker måtte for at bevare deres intention forstås i lyset af modeller hentet fra samtidens sprogvidenskab: Det ubevidste er struktureret som et sprog, og sprogets regler udgør en strukturel tvang, der er ubevidst for den enkelte sprogbruger. Kender man ikke til Jacques Lacans psykoanalytiske univers, giver psykoterapeut MPF Jane Bykærs nye bog At opdage den anden – Med det ubevidste på arbejde mellem to en vedkommende introduktion. Selvom bogen er læseværdig, er den dog ikke let tilgængelig. Og læseren skal på forhånd være parat til at støde ind i sit eget ubevidste. I følge forfatterens hensigt må læseren nemlig selv yde en indsats for at opdage fænomenerne, dér hvor de er, uden intellektualisering eller pædagogisk begrebsforsimpling, og være villig til at forfølge de spørgsmål og temaer, der rejses. Alment forstået, med budskab til mennesket i vor tid: Uden et psykisk arbejde, der kan danne forbindelser med verden, dig selv og den anden, er du udsat set i forhold til livets mange indgreb og udfordringer. Bogen byder på en opdagelsesrejse igennem

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

det ukendte landskab, som hele tiden er rundt om os, i rummene mellem os: ”… det forbindelsessted, der er mellem den enkelte og verden” (s.18) – det såkaldte ubevidste. Sigmund Freud har beskrevet spaltningen af det menneskelige subjekt i en bevidst og en ubevidst del med hver deres tids- og rumopfattelse (sekundær/primær-processer). Med dette anfægter han samtidig idéen om bevidsthedens og rationalitetens suverænitet i den enkeltes handlinger og forestillinger om sig selv og de andre. Udgangspunktet for Jane Bykærs lacaniansk inspirerede indfaldsvinkel til det ubevidste er et filosofisk sprogrum uden for det psykoanalytiske felts begrebsapparat, som foruden at opfatte mennesket som et sprogvæsen anvender begreberne tid og rum med henvisning til Einsteins påvisning af, at ”tid og rum er et og det samme globalt, men forskelligt og adskilt lokalt” (s.18). ”Vi befinder os på den ene side i det tredimensionelle rum og den lineære fremadskridende tid, men dette andet rum – det ubevidste – er underkastet en anden tidslighed og en anden geometri.” (s.26). ”Det, der fortoner sig – det ubevidste – er på arbejde med at vikle op og binder sammen på ny, i hvert øjeblik livet leves.” (s.30). Ubevidsthedens struktur illustrerer Bykær med henvisning til fikserbilledet, dvs. en tegning, som er tegnet sådan, at man kan læse den på to måder, som gensidigt udelukker hinanden, når man har den ene læsning for øje. Et godt eksempel er den danske psykolog Edgar Rubins arbejde om figur og grund, som han illustrerer i

BOGANMELDELSER

en velkendt illustration: Tegningen kan enten ses som en sort vase på hvid baggrund eller som to ansigter på en sort baggrund; de to figurer (hhv. vase og ansigter) kan ikke opleves samtidig. ”Det ubevidste selv er et spaltet tofoldet rum alla fikserbilledet, hvor vi umiddelbart kun har adgang til den ene side med vor bevidsthed. Den anden undslipper os.” (s.30).

lingen mellem de to søstre gradvist for læseren, som den kommer til udtryk i samtalen under karakteristiske overskrifter som: At blive forstyrret af en fremmed del af sig selv via den anden; At få sin egen tale tilbage i en fremmed form; At vikle den anden ind i det, man ikke selv kan rumme; Det sammenfiltrede – og de brugbare forviklinger; At lytte til det kringlede i konflikten.

I sin tolkning og anvendelse af det ubevidstes psykologi demonstrerer Jane Bykær en sikker indsigt i det menneskelige møde. Faktisk er de bearbejdede eksempler fra egen praksis, som Bykær overbevisende gennemgår, noget af det mest pædagogisk givende, jeg til dato har læst for at forstå de lacanianske synsvinkler på det ubevidste i samtalens forviklede grundvilkår. Derfor vil jeg heller ikke tøve med at anbefale den interesserede læser at starte sin rejse ind i det lacanianske univers med at fordybe sig i Bykærs gengivelse af to søstres samtaler igennem et psykoterapeutisk forløb (s.33-61): Der huserede en knude mellem to søstre. Begge havde et håb om engang at få den løsnet op. Den ene gennem samtale med en tredje person, den anden ønskede et halvt års pause i forholdet. Det lykkedes den første at overbevise den anden om at invitere Jane Bykær ind i sagen.

I Jane Bykærs nye bog At opdage den anden - Med det ubevidste på arbejde mellem to inviteres læseren ind i de nære relationers psykologi set ud fra både en almen, en psykoterapeutisk og psykopatologisk synsvinkel. Som mennesker er vi, på grund af det ubevidstes natur, viklet ind i hinanden på indviklede måder, og det at opdage den anden kræver, at vi bliver klar over, hvordan vi i reglen, fx i krisesituationer, slet ikke i virkeligheden mødes, så at mødet, der forudsætter den andens virkeliggørelse for os, om muligt kan finde sted i samtalen.

Almindeligvis når vi lytter til en samtale, lytter vi til det, der siges, til indholdssiden. Bykær placerer sig i samtalen på en anden måde: ”Jeg må lade den enkeltes talemåde virke ind på min lytten og lytte til, hvordan den anden indgår i talen.” (s.32). Gennem Jane Bykærs lytten afdækkes forvik-

Bogen er godt skrevet, veldisponeret, men savner dog, på grund af bl.a. flere små, forstyrrende stavefejl, en grundig korrekturlæsning før næste oplag. Det er en vigtig udgivelse, på et vigtigt tidspunkt, som på overbevisende vis demonstrerer, at psykoterapien i dens psykodynamiske udformning er ligeså aktuel i dag, som den var, da den blev grundlagt af Sigmund Freud for over 120 år siden. Stig Dankert Hjort Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

BOGANMELDELSER

SP ISN ING, KROP OG S IND

og anvendelsen af mentaliseringsbaseret terapi for spiseforstyrrelser. Bogen henvender sig til professionelle med en grundig beskrivelse af spiseforstyrrelsesbehandling samt vejledning i mødet med de mennesker, som kæmper med en spiseforstyrrelse. Som psykoterapeut og behandler for unge og voksne med spiseforstyrrelser er det en fornøjelse at læse, at det er gennemgående i tilgangen både at have fokus på mad og krop (soma) samtidig med tanker, følelser og det sociale liv (psyke). Spiseforstyrrelser er en af de mest komplekse psykiske lidelser, og derfor er der i høj grad brug for helhedsorienteret tænkning i behandlingen. Jeg bliver bekræftet i, hvor vigtig relationen mellem terapeut og klient er. Den mentaliseringsbaserede tilgang er relationel og lægger vægt på at skabe et tilstrækkeligt trygt bånd mellem terapeut og klient, så klienten tør tage skridt mod en forandring.

Finn Skårderud, Bente Sommerfeldt & Paul Robinson: Sult – mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser. Hans Reitzels Forlag 2020. 330 sider, kr. 400. Også som ibog. I behandling af spiseforstyrrelser er den norske professor, psykiater og ekspert i spiseforstyrrelser, Finn Skårderud, en mand, man gerne lytter til. Bogen Sult er den nyeste udgivelse, hvor Finn Skårderud sammen med sine medforfattere giver læseren indsigt i forståelsen af spiseforstyrrelser

I det første kapitel, Kropsfølelser, giver forfatterne en beskrivelse af, hvordan spiseforstyrrelser bliver en måde at forholde sig kropsligt konkret ved, at det mentale og relationelle bliver oplevet stærkt gennem kroppen. Som de skriver: ”En person med spiseforstyrrelser kan reagere på stress med en følelse af at blive større, bogstaveligt talt svulme op i mødet med manglende kontrol.” (s.29). Det er netop denne fastlåshed mellem det konkrete (krop) og det metaforiske (sind), som er afsættet for at tilnærme sig spiseforstyrrelser gennem en mentaliseringsbaseret tilgang. Gennem bogen præsenteres vi for flere kliniske eksempler til at sætte os bedre ind i forståelsen og funktionen af spiseforstyrrelsen. Der er enkelte

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

billeder samt skitsering af modeller, som underbygger denne forståelse. Det giver læseren en dybere indsigt, som på den måde er med til at udvide behandlerens mentaliseringsevne. Forfatterne formår venligt at skubbe og give støtte til behandlerens holdning over for mennesker med spiseforstyrrelser. Dette er betydningsfuldt, da arbejdet med spiseforstyrrelser og især anoreksi kan vække stærke reaktioner og følelser hos behandlerne og udfordre deres tålmodighed. Udover at dykke ned i forståelsen af klienten og terapeutens interesser gennem bogens mange relevante kapitler, så får vi også et kapitel om familiearbejde. En spiseforstyrrelse i familien vil ofte betyde en familie i langvarig krise. Især med børn og unge er det min erfaring, at det er helt afgørende at inddrage familien og støtte op om hele miljøet. Men også for voksne kan inddragelse af familien give mulighed for at reducere symptomer og fremme forandring. Bogen giver forslag til øvelser, som kan hjælpe med at fremme mentaliseringsevnen mellem familiemedlemmerne. Dette er med til at regulere de svære følelser og skabe øget emotionel bevidsthed. Jeg anbefaler Sult på det varmeste til dem, som måtte interessere sig for spiseforstyrrelser og behandling af lidelsen. Den er grundig, nuanceret, giver konkrete forslag til behandlingen og med en ydmyghed over for de mennesker, som har det svært og hårdt har brug for at blive mødt med nysgerrighed, tålmodighed, varme og interesse. Charlotte Krolykke Psykoterapeut MPF

BOGANMELDELSER

S I GU RD S LIV PÅ EN G E LS K

Stig Dankert Hjort: Sigurd Næsgaard. The man who broke down the barriers to psychoanalysis in Denmark. Dankerts Forlag 2020. 184 sider, pris kr. 249. Oversætter: Charles Woollen. Psykoterapeut MPF Stig Dankert Hjort har begået en velskrevet, veloplagt, vel researchet bog og vel oversat til engelsk. Da jeg ikke ved meget andet om perioden, er det yderst interessant at få et blik ind i et liv, der bragte psykoanalysen – og dermed også den psykoterapeutiske praksis – til Danmark for et århundrede siden. Bogen giver en god og levende fornemmelse af denne proces. Den viser også, hvor-

dan tidlige kulturelle begreber stadig i vor tid ofte former det psykoterapeutiske liv. For at nævne et enkelt eksempel: Næsgård antog, at mental sundhed, i modstrid med vores nuværende udviklingspsykologiske forskning, kan udfolde sig mere eller mindre spontant af en uspoleret indre kerne. Dette var en yderst populær antagelse i slutningen af sidste århundrede, hvor forventningen var, at ’det frie menneske’, ganske som i Næsgårds optik, nok kunne udvikle sig, hvis blot forældre ikke ødelagde barnet med for mange overjegs-restriktioner. Psykoterapeutisk ville det i voksenlivet betyde, at det altid var muligt at afdække denne frie kerne psykoterapeutisk, hvilket jo desværre viser sig ikke at være tilfældet. Bogen er delt i tre dele. I første del får vi et blik ind i Næsgårds tidlige liv. Han var bondedreng, og hans mor døde, da han var tre, og hans far, da han var tolv. Imidlertid fortsatte de otte børn med at drive gården med en nærtboende onkels hjælp. Med nutidens mekaniserede landbrug og små familier tænkte jeg, at dette nok ikke ville være muligt i dag. Men Næsgård blev højskoleelev og gik derfra til lærerstanden, blev filosof, psykolog og tog endelig en dr.phil., hvorefter han slog sig ned som Danmarks første praktiserende psykoanalytiker. I anden del beskriver Hjort Næsgaards forfatterskab og produktive perioder. Denne del giver et tankevækkende og underholdende billede både af Næsgårds egen proces med at blive analytiker, men også af de vanskeligheder psykoanalysen mødte i Danmark, tilsyneladende modsat de andre nordiske lande. Tilsvarende får vi ind-

blik i modstanden både hos Freud og hos IPA (The International Psychoanalytic Association). Samtidig får vi et kig ind i den livlige og grænsesøgende udveksling, der var mellem de danske analytiske grupper. I anden del beskrives også Næsgaards psykoanalytiske træning af andre. Udover hans egen læreranalyse af dem indeholdt denne træning både foredrag og boghenvisninger. Det glædede mit udviklingspsykologiske hjerte, at Næsgaard sendte sine læreanalysander ud for at betragte 2-6-åriges virkelige liv i børnehaverne og ikke blot lod dem læse om det. At han samtidig tabte de helt centrale første 0-2 leveår, må vi nok tilskrive tidsånden. Også i denne beskrivelse af en analytisk træning fandt jeg tilsvar til nutiden. Vaner i nye systemer kan være svære at slippe. Jeg tænker her på den ikke just afgrænsede blanding af venskab og læreranalyse i denne tidlige form. Det skaber vanskeligheder, som Nordens etikudvalg også i dag møder. I tredje del af bogen får vi indblik i Næsgaards stærke opmuntring af kreative og kunstneriske processer og hans politiske og især kunstneriske forbindelser og analysander. Dette giver et spændende indblik i, hvordan han har formet eller støttet en stor del af den avantgarde, der skabte de tanker, som kultur og psykoterapi stadig arbejdede med i 1980’erne, altså et halvt århundrede senere. En virkelig god bog for nørder. Marianne Bentzen Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

BOGANMELDELSER

KROP P EN I T E RAP IRUMMET O G I E G ET L IV

Psykoterapeut MPF Karina Helsted Moe har skrevet en vigtig bog med stor kærlighed til kroppen. Med bogen udfoldes begrebet bodyfulness, og der gives praktiske retningslinjer gennem øvelser og vejledning. Bogen kan ses som inspiration til at få livsenergien i bevægelse og komme tilbage til den grundlæggende glæde ved at være et bevægelse og være et menneske med en levende krop. Karina Helsted Moe har formået at indramme den viden og erfaring, hun har med det kropslige og terapeutiske arbejde, så det kan anvendes af både professionelle og lægmænd, og læseren bliver taget ved hånden med et sikkert greb. Bogen er teoretisk velunderbygget og praksisorienteret, så den viden, vi introduceres til, har en direkte forbindelse til de praktiske øvelser, der beskrives undervejs i bogen. Og de fortællinger, som forfatteren generøst deler fra sit eget og sine klienters liv, åbner de indre kamre, så vi kan genkende os selv og blive taget med.

Karina Helsted Moe: Bodyfulness. Din vej tilbage i kroppen. Forlaget Myren 2020. 155 sider, kr. 249. “Kernen i bodyfulness er at være nærværende i kroppen. Hele tiden have en del af din opmærksomhed i kroppen. Og dermed give kroppen den autoritet som den naturligt bør have.” (s.93).

Sammenhængen mellem sanserne, kroppen, åndedrættet, nervesystemet og biokemien udbredes på en letforståelig måde. Vi får en grundlæggende introduktion til følelser som kropslige udtryk. En ﬁn og billedlig beskrivelse af projektionernes dans og det liv, det kan bringe frem, når vi nænsomt kan omfavne følelserne, som de er. På den måde bliver det en levende bog, der sanses, åndes og forstås, og lysten til at gå med i processen og lære metoderne at kende vokser på vejen gennem bogen. Skridt for skridt med åndedrættet.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Bodyfulness tilbyder en integrativ ﬂetning af praksisformer, der understøtter kropsorienterede terapiformer og rækker hånden ud til psykologer og psykoterapeuter, der har brug for inspiration og vejledning til at inddrage kroppen i terapirummet – og i deres eget liv. Her er fokus på praksisformer og indstillinger, der styrker kontakten til det kropslige anker. Åndedræt, bevægelse. Natur. En praksis, hvor man er åbent, undersøgende til stede i følelser, stemninger og impulser, der bølger i krop og sind. En praksis, der giver plads til udtryk og forløsning. Det er vigtige og bæredygtige redskaber i terapirummet og til at bygge en hverdagspraksis med ansvar for indre udvikling og selvpleje. “Bodyfulness er et udtryk, som bevarer nogle associationer til mindfulness, ikke mindst nærværet, men med et anderledes fokus på at være til stede i kroppen og dyrke livfuldheden.” (s.10). Karina Helsted Moe har sat sig på en stol mellem mindfulness og kropsterapi og forsøger med begrebet bodyfulness – som hun ikke selv abonnerer på at have opfundet – at bidrage til at sætte særligt fokus på, hvordan vi selv kan styrke livfuldheden gennem at være nærværende i og med kroppen. Og det er modigt, for de forskellige grene af mindfulness har kropslige og følelsesmæssige praksisformer i forvejen. Men jeg synes, hun tager et vigtigt skridt, for jeg mener, det er væsentligt, at vi bliver ved at skabe nyt sprog, nye metoder og fokus på den levende og livfulde krop.

BOGANMELDELSER

Bogen har et godt format som selvhjælps- og opslagsbog. Den kan ligge i venteværelset og anbefales som læsning til klienter. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog og er meget ﬁnt sat op på kraftigt pap med billeder, bokse og illustrationer.

UD PÅ DYB T VA ND

Georg; der er Flemming med ambitioner om at arbejde som psykoterapeut og mange flere. Ingen af dem kan på forhånd vide, hvad de vil opleve undervejs, og hvordan deres verden vil se ud, når kurset er færdigt. Psykologægteparret og de mangeårige ejere af et uddannelsessted i organisk psykoterapi, Inge og Kresten Ravnkjær MPF, har skrevet en underholdende roman om fiktive, men absolut typiske, almindelige personer og den udviklingsproces, de gennemgår i løbet af et kursusår. Over 463 sider bevæger bogen sig omkring de fem kursusganges internat à fire dage og den tid, der går imellem kurserne, hvor personerne opsøger hinanden på kryds og tværs, hvor flere med større og mindre held danner par og andre skilles, hvor konflikter opstår og behandles, og hvor glemte følelser og barndomserindringer vækkes til live.

Heidi Frier Psykoterapeut MPF

Inge og Kresten Ravnkjær: Hvorfor ikke? Forlaget Kraps 2020. 463 sider, kr. 220. På forsiden af bogen kaster fem tilsyneladende frygtløse køer sig ud fra en høj skrænt. På samme måde, uden sikkerhedsnet, mødes tolv forskellige mennesker i maj 2004 til et etårigt udviklingsforløb i organisk psykoterapi. Der er Frank, der er kontanthjælpsmodtager og ude i et alkoholmisbrug; der er Clara på 56, som sidder fast i et utilfredsstillende ægteskab; der er den menneskesky sommerfugleekspert,

Vi får gennem bogens fem dele korte kapitler om hver enkelt af de tolv kursister. Om hvad der er foregået på kurset, og hvilket indtryk det har gjort, og lidt mere om, hvad der nu sker i vedkommendes liv. Og efterhånden som kursusgangene skrider frem, ser vi, hvilke forandringer der sker for den enkelte. Det er ikke altid det, hver enkelt som udgangspunkt ønskede sig eller forventede, men alle flytter de sig. Jeg har nydt at læse bogen. Den skrevet i et letlæst og ligetil sprog, og den er som nævnt underholdende. Men som ved al god underholdning stikker den også dybere end det. Susanne van Deurs Redaktør, MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

NYE BØGER

N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Kristine Ørts Thingstrup: Da Oscar fik skrammel i hovedet og Viggo fik havregrød på det ene øre. De vigtige voksne i barnets liv. Mesterlære i livet – kybernetisk psykologi i praksis Psykoterapeut MPF har skrevet en serie på tre bøger, som hver for sig belyser betydningen af de nære relationer: En bog til børnene, en til de voksne og en til fagpersoner. Bøgerne skal bidrage til en fælles forståelse for familielivets komplekse vilkår og være inspiration til at tale sammen i familien, med bedsteforældre, venner og fagpersoner. Forlaget mellemgaard 2020. 22, 118, og 234 sider, kr. 149,95, kr. 149,95 og kr. 199,95. Også som e-bog. Maria Tolstrup & Marie Louise Reinholdt-Dunne: Når dit barn har OCD Har dit barn OCD? Eller er der tale om noget andet? Hvad er tvangstanker og tvangshandlinger – og hvor kommer de fra? Bog for forældre om OCD med enkle og overkommelige måder at håndtere dagligdagen med et barn med OCD – herunder hvordan egen adfærd kan påvirke barnets tanker og adfærd. Pointerne i bogen illustreres gennem cases og overskuelige faktabokse. Bogen præsenterer kognitiv adfærdsterapi (KAT) og desuden den nyere behandlingsform: metakognitiv terapi (MCT), der har vist lovende resultater. Akademisk Forlag 2020. 192 sider, kr. 299,95. Anders Fogh Jensen: Narrative Samtaler. Forklaringer fra maskinrummet Bogen er en lærebog i narrative samtaler, der tager dig med ind i det narrative univers og giver dig mulighed for at øve og lære de narrative greb og den narrative ånd i en samtale. Bogen giver ikke bare anvisninger til et hvordan, men forklarer også, hvorfor spørgsmål stilles på denne måde og i denne rækkefølge. Bogen hjælper såvel den nye som den erfarne narrative terapeut ved at eksplicitere de usagte regler og vurderingskriterier, der huserer i det narrative univers. Hans Reitzels Forlag 2020. 371 sider, kr. 380. Også som i-bog. Jørgen Filtenborg Personlig udvikling i teori og praksis – hvad du selv kan gøre Bogen er en håndbog og en personlig støtte til den person, der har brug for indsigt i hverdagens psykologiske problemstillinger. Den gennemgår vores personlige udvikling i de forskellige faser igennem livet. Bogen er primært baseret på principper fra kognitiv terapi og coaching. Temaer er: Slip de negative tanker og kom videre, Undgå tankefælder, Din livsdrejebog, Opbygning af selvværd og robusthed, Slip for stress, angst, depression samt Perspektiver på personlig udvikling. Klim 2020. 292 sider, kr. 249,95. Pia Offenberg & Brit Rendtorff: Gid du var død. Kvinders fortællinger om at leve i parforhold hvor social kontrol er dominerende Social kontrol kommer til udtryk på mange forskellige måder, i alle samfundslag og kulturer, også den danske. Seks kvinder fortæller om fysisk og psykisk vold som en del af den sociale kontrol, og hvilke konsekvenser det har haft for dem selv og deres børn. Bogen er både en beretning om seks kvindeskæbner og en lærebog med konkrete anvisninger på, hvordan vi som samfund og som individ bedst kan hjælpe. Offenberg-Rendtorff 2020. 226 sider, kr. 299.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

NYE BØGER

Alfred Bordado Sköld & Svend Brinkmann: Kampen om lykken – perspektiver, potentialer og problemer Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet lykke har en lang historie i filosofien og den menneskelige tænkning. Forfatterne samler en række stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi bl.a. – for at aftegne, hvad lykke er. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv. Klim 2020. 280 sider, kr. 299,95. Susanne Haxthausen Doreng & Mille Eigard Andersen: Hvorfor sagde vi det ikke før? Det er fandme min krop! Med bogen ønsker to veninder at sætte fokus på seksuelle overgreb, især dem hvor der ikke er tale om fuldbyrdet voldtægt. Bogen tager fat i både de små og store overgreb, der foregår mange steder. Det kan være i familiens skød, blandt venner eller i foreninger. Det er forfatternes overbevisning, at det at tale om overgrebene kan være med til at fjerne skam og skyld. Psykoterapeut MPF Lone Elisabeth Hjortshøj kommenterer på overgrebene og forklarer mekanismerne bag. Forlaget Skriveboblen 2020. 201 sider, kr. 249. Lone Carmel & Annette Westphal Thuesen: Demens, dilemmaer og stjernestunder Det er en sorg at se sin mor eller far forsvinde ind i demensens tåger og træthed. Det er opslidende, når ens far eller mor, der tidligere var renligheden selv, hver morgen undrer sig over, hvorfor hjemmehjælperen kommer. Bogen beskæftiger sig med de dilemmaer, der opstår, når sygdommen rammer familien. Særligt ud fra de voksnes børns perspektiv. Er plejehjem lig med omsorg eller overgreb? Lone Carmel er psykoterapeut MPF, og forfatternes mål er at nedbryde fordomme om demens. relazion 2020. ? sider, kr. 249. Nina Werner: Fra selvkritik til self compassion. Forskningen viser, at vi kritiserer os selv hårdere ved fejl og modstand, end vi ville kritisere en ven. Herved underminerer vi vores selvværd og bliver triste og handlingslammede. Men hvorfor? Og kan vi ændre vores tanker og følelsesmæssige oplevelse af os selv? Kan vi læse at behandle os selv som en ven? Forfatteren ggenmgår den kognitive baggrund, viser, hvordan vi påvirkes følelsesmæssigt, og forklarer, hvordan vi kan arbejde med den negative grundindstilling med psykologiske øvelser. Klim 2020. 300 sider, kr. 299,95. David BR Camacho, Sanne Rimpler & Robert S. Ehlers: Grøn terapi – en bog om naturbaseret psykoterapi Naturbaseret psykoterapi er en retning hvor man søger at danne og udvikle sin naturbevidsthed. Der tilstræbes at opdyrke en erkendelse af, at vi alle er en del af naturen. Derfor søger retningen at integrere forståelsen af den eksistentialistiske og transpersonelle psykoterapi, såvel som den kropsorienterede psykoterapi og den systemiske psykoterapi. Forlaget mellemgaard 2020. 282 sider, kr. 259,95.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

WEBINAR

FYRAFTENSMØDE I BILLUND

Tirsdag den 9. marts 2021 kl. 17-19 Flemming Christensen, ekspert inden for enneagram

Tirsdag den 16. marts 2021 kl. 17-19 Kirstine Ørts Thingstrup, psykoterapeut MPF, uddannet i kybernetisk psykologi og integreret psykoterapi

SELVINDSIGT, NÆRVÆR OG RELATIONER

Det udbytterige møde mellem mennesker kræver et højt niveau af selvindsigt, autentisk nærvær samt en god relation til sig selv og dem, man er sammen med. Men hvordan træner man egentlig sin selvindsigt, så den bliver brugbar og praktisk anvendelig, hvordan slår man sit nærvær til netop på den måde, der måtte være brug for, og hvordan skaber man en relation med sig selv og andre mennesker, der netop kan favne udvikling, transformation samt den dybere forståelse? På dette fyraftensmøde vil du få en dybere fornemmelse af ni forskellige menneskelige strategier for at træne selvindsigt, nærvær og relationer, og du får en eksistentiel tilgang til det at modnes og udfoldes som menneske. Du vil gå hjem med stor indsigt og mindre praktiske værktøjer, som du vil kunne koble sammen med og integrere i dit arbejde med dig selv og andre mennesker. Du vil ligeledes blive introduceret for en dynamisk model over menneskelige kvaliteter, der hjælpe dig med at opdage udviklingspotentialer og faldgruber hos dig selv og andre. PRIS: Kr. 150. STED: Online på Zoom. Tilmelding og betaling som anført nedenfor.

DRØMMENES TEGN

Er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge dine klienters drømme i terapien? Findes der kreative metoder til som terapeut at være katalysator for, at klienten får adgang til sin ubevidste intelligens? Kom til fyraftensmøde og hør om, hvad drømme kan i terapien og få indblik i teorien bagved. Kirstine Ørts Thingstrup vil fortælle om, hvordan arbejdet med drømme kan introduceres i terapien og gøres til en fælles kilde til information og ressourcer, hvor hverken klient eller terapeut skal præstere, men være åbne og nysgerrige. Du får også mulighed for i fælles forum at få en lille prøve på, hvordan du selv får adgang til dine drømme og vil kunne finde støtte i dem.

PRIS: Kr. 150. STED: Billundscenteret, Hans Jensensvej 6, 7190 Billund. Tilmelding og betaling som anført nedenfor. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads. Alle er velkomne.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

FYRAFTENSMØDE OG KURSUS I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDE I KØBENHAVN

KURSUS

Mandag den 19. april 2021 kl. 17-20 Marianne Gutte, psykoterapeut og klinisk sexolog

SEKSUALITETENS BETYDNING I PSYKOTERAPIEN

SELVOMSORG OG SELVCOMPASSI0N

En endags workshop om at drage omsorg for sig selv som behandler og terapeut.

Behandlere, psykoterapeuter som psykologer, taler sjældent seksualitet med deres klienter. På trods af at seksualitet er et basalt behov og en del af menneskets helse. Der kan for mange være barrierer forbundet med at italesætte seksualitet. Det kan skyldes manglende viden, manglende sprog og ikke mindst anerkendelse af egen seksualitet.

Vi vil i løbet af dagen gennem oplæg, diskussion, øvelser og udveksling af erfaringer indkredse nogle af de centrale temaer og emner, vi som terapeuter og behandlere må forholde os til for at bevare en sund balance i vores professionelle virke og private liv.

Seksualiteten har betydning for evnen til at kunne skabe nærhed og kærlighed. Den har betydning i relationen til andre, og skal derfor være en del af en terapeutisk proces. Oplægget vil give indsigt og redskaber i forhold til, hvordan vi som terapeuter kan inddrage seksualiteten som et vigtigt element i terapien.

Vi vil bl.a. tale om meditation/mindfulness, betydningen af sociale relationer, kollegiale fællesskaber, og hvordan vi tilgodeser vores egne behov som terapeut og menneske.

PRIS: Kr. 150. STED: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Tilmelding og betaling som anført nederst side 54. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads. Alle er velkomne.

En sund balance i forhold til at være der for mennesker, som ofte er meget udsatte, og at kunne være der for os selv før, under og efter arbejdsdagen i vores praksis.

VIGY FUGLSANG

Vigy Fuglsang har siden 1995 arbejdet med mennesker i mange forskellige sammenhænge og er privat praktiserende psykoterapeut og parterapeut i Aarhus. Han har bl.a. uddannet sig inden for det neuroaffektive terapifelt med NAP/Neuro Affektiv Personlighedsudvikling (Susan Hart & Marianne Bentzen), NARM/Neuro Affektive Relations Model (Laurence Heller og NARM.dk), Somatic Experiencing (Peter Levin og traumeheling.dk) og uddannet i EFT/Emotionelt Fokuseret Terapi-Parterapi (Susan Johnson og Jette Simon). TID OG STED: Onsdag den 17. marts 2021 kl. 9.00-17.30. Morgenmad kl. 8.00. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, Ry. Det er muligt at overnatte på hotellet for kr. 799 inkl. aftensmad. Bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo.dk og afregnes direkte med Knudhule Badehotel ved afrejse. PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studie-medlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 14. februar 2021.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

ENNEAGRAMMET I SAMSPIL MED ANDRE MENNESKER

På denne todages workshop vil du lære om Enneagrammet, som giver dig indblik i forskellige menneskers potentialer og positive kvaliteter. Du vil udover at lære om Enneagrammet som værktøj også lære om, hvorledes Enneagrammet kan bruges i samspil med andre og dermed også anvendes i forbindelse med terapi. Du vil efter kurset være i stand til at anvende din viden på dig selv og andre – såvel arbejdsmæssigt som privat.Du bør deltage på denne workshop, hvis du ønsker: • • • • • • •

At få en grundlæggende introduktion til Enneagrammet At lære de ni typer i Enneagrammet at kende At opdage, hvordan typerne kommunikerer og arbejder sammen (både privat og professionelt) At få øje på Enneagramtypernes kernekompetencer og opdage, hvordan de kan spænde ben for typerne, når de bliver pressede At få adgang til metoder, der hurtigere hjælper dig med at finde din egen og andres typer At få indsigt i, hvad der motiverer de enkelte typer At bruge tid på personlig udvikling.

FLEMMING CHRISTENSEN

Flemming Christensen er blandt de førende eksperter i verden inden for Enneagrammet, der bl.a. beskriver, hvordan ledere udvikler sig til originale og autentiske ledere, samt hvordan teams bliver robuste og solide enheder, der kan modstå forandringer og pres. TID OG STED: Tirsdag-onsdag den 6.-7. april 2021, begge dage kl. 9-17. MBK, Pilestræde 61, 1112 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 1. marts 2021.

KURSUS

SEXOLOGI I PSYKOTERAPIEN

Denne 2-dages workshop er for psykoterapeuter, der arbejder med par og individuelle, der oplever relationelle og sexologiske problemer. Formålet er at give en introduktion til sexologien og arbejdet med seksuelle problemstillinger. Mange kæmper med at bevare både følelsesmæssigt intime og seksuelt tilfredsstillende forhold i forhold til hinanden i længerevarende forhold. Vanskeligheder med intimitet og forskellig lyst er almindelige problematikker. Psykoseksuelle problemer er ofte centrale i de problematikker, der præsenteres i psykoterapien, og forbliver ofte u-undersøgte, da mange psykoterapeuter mangler viden og færdigheder omkring psykoseksuelle problematikker og interventioner. Workshoppen har fokus på integrationen af viden i praksis, så det bliver muligt at have samtaler om centrale områder af seksualitet eller seksuelle problemer. Workshoppen vil også fokusere på de terapeutiske metoder og væsentlige færdigheder, der er nødvendige for effektivt at støtte klienten i håndteringen af sådanne komplekse spørgsmål. Der vil blive lagt stor vægt på praksis, case og debat.

ANETTE KROGH

Anette Krogh er psykoterapeut MPF og har gennem mange år arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut, primært med parterapi, individuel terapi, familieterapi og sexologisk rådgivning (klinisk sexologi DACS). Som ejer af Gestaltinstituttet i Randers har hun gennem flere år uddannet psykoterapeuter, parterapeuter, familieterapeuter, kliniske terapeuter og supervisorer. Desuden arbejder Anette Krogh i forskellige institutioner og organisationer som supervisor og proceskonsulent. Hendes udgangspunkt er bl.a. certificerede videreuddannelse i gestalt- og psykoterapi, parterapi og socialpsykologi. TID OG STED: Tirsdag-onsdag den 13. og 14. april 2021 kl. 1017 begge dage. Gestaltinstituttet, Niels Brocks Gade 8, 2.tv., 8900 Randers C. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 10. marts 2021.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING:Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

INDFØRING I FAMILIEOPSTILLING

SEXOLOGI I PSYKOTERAPIEN

ELE BONDE

Med familieopstilling undersøger vi, hvordan problemer, som er genereret i vores slægt, kan relateres til vores egen tilværelse. Det kan give os nye indsigter. Måden, hvorpå vi er forbundet til vores slægt, kan have afgørende betydning i forhold til traumer og skyld. Det at se på oplevelser, der har at gøre med vores eget liv i sammenhæng med vores slægt, kan hjælpe os til forsoning og heling. Metoden i familieopstilling er systematisk fænomenologisk. Den praksis har lært os om vores forbundethed til slægten og om, hvordan vi kan arve følelser, levevis, traumer, sygdomme mm. Vores slægt kan ses som et gennemgribende solidarisk system, og der kan ligge en forløsning i at se egne uforløste og sårede følelser både i lyset af slægtshistorien og ved den plads, vi har indtaget i familien. At lave en familieopstilling betyder, at vi helt konkret opstiller medlemmer af slægten gennem en stedfortrædende repræsentation med deltagelse af seminarets deltagere. Forskningen har bekræftet holdbarheden af den stedfortrædende repræsentation. Vi ved ikke præcist, hvorfor det virker. Kurset vil være en kombination af praksis – hvor vi laver opstillinger af nogle af deltagernes slægt – og teori baseret på erfaringerne gennem årene. Vi vil forholde os til spørgsmål som: Hvad skal der til for at kunne leve med sin egen slægt som en kilde? Hvordan kan ens rødder i slægten blive til rødder for vækst i eget liv? Ele Maria Gabriele Bonde er uddannet som familieopstiller i Tyskland og er medlem af Deutsche Gesellschaft für Systemaustellungen. Er desuden cand.phil. i musik og læreprocesser og uddannet som lærer i bibelterapeutisk samspil, som handler om eksistens og tro, samt forfatter til bogen Ansigtets gåde. Arbejder i egen praksis. TID OG STED: Torsdag den 15. april 2021 kl.10-17 og fredag den 16. kl. 9-16. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, Ry. Det er muligt at overnatte på Knudhule Badehotel for kr. 799 inkl. aftensmad. Bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo.dk og afregnes direkte med hotellet ved afrejse. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 10. marts 2021.

ANETTE KROGH

TID OG STED: Lørdag-søndag den 17. og 18. april 2021 kl. 1017 begge dage. I København. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 15. marts 2021.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

PSYKOTERAPI PÅ ET TILKNYTNINGSTEORETISK GRUNDLAG

– AT ARBEJDE MED VOKSNES TILKNYTNINGSMØNSTRE

På kurset vil Inge Holm vise, hvordan vi som psykoterapeuter kan arbejde med de utrygge tilknytningsmønstre og tilknytningstraumer i voksenlivet – på et solidt udviklingspsykologisk, tilknytningsteoretisk og neurovidenskabeligt grundlag. Vi vil gå i dybden med det ambivalente, undvigende og det desorganiserede tilknytningsmønster og undersøge, hvilke interventioner, der kan understøtte den enkelte klient i at erhverve mere sikkerhed, tryghed, lethed og glæde i sit liv. Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag er en ikke specifik metode. Snarere et vidensgrundlag, der åbner for en særlig måde at se og forholde sig til klientens udfordringer på. Så uanset hvilken metode, man læner sig op ad som terapeut, er viden om tilknytning altid relevant og dertil meget anvendelsesorienteret. På kurset gennemgås en række eksempler på arbejde med tilknytningsproblematikker samt interventioner hos individuelle klienter og par. Der vil også blive mulighed for at udveksle erfaringer mellem deltagerne. Kurset henvender sig til alle interesserede, der arbejder professionelt med voksne og par i en rådgivende eller terapeutisk kontekst.

INGE HOLM

Inge Holm, MPF, er psykoterapeut siden 2012. Hun har endvidere en master i psykologi fra Roskilde Universitet samt omfattende efteruddannelse inden for særligt chok, stress og traume og parterapi. Inge Holm arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut i egen klink og er endvidere forfatter til en række bøger, herunder Den indre uro og Livsfarlig familie. TID OG STED: Torsdag den 22. april 2021 kl. 10-17. Skovpavillonen, Vestergade 23, 6670 Holsted. PRIS: Medlemmer kr. 1.300, ikke-medlemmer kr. 1.625, studie-medlemmer kr. 1.170. TILMELDING som anført nedenfor senest den 15. marts 2021.

KURSUS

SORGTERAPI

Sorgterapi skal ikke fjerne sorgen, terapeuten skal snarere hjælpe mennesket med at møde sin sorg. Det er i kontakten med sorgen, at helingen befinder sig. Den sørgende er i gang med at vise, hvad tabet betyder for ham eller hende, og leder efter en måde at ære sit tab. Den gode sorgterapeut skal både kunne respektere den sørgendes egen måde at sørge på, følge de smertefulde følelser, men også turde udfordre forståelsen af dem. I sorgterapien leder man sammen med den sørgende efter måder at kunne fungere med sorgen. Det kræver, at sorgterapeuten har viden om sorg, men også en forståelse af, hvordan vi kognitivt reagerer på sorg og følelsesmæssigt regulerer sorg. På kurset vil der blive givet et indblik i moderne forståelse af sorg og WHOs sorgdiagnose (prolonged grief disorder) samt arbejdet med ny praksis inden for sorgterapi og de evidensbaserede metoder, der er udarbejdet til sorgdiagnosen. Den mest velafprøvede terapiform er Kompliceret Sorg Terapi, som har vist god effekt på svære sorgproblematikker. Den præsenteres på kurset, og der vil være eksempler på, hvordan man i dag i praksis arbejder med stabilisering, følelsesregulering, støtte, savn, minder og det fremtidige liv. Kursusformen veksler mellem oplæg, diskussion, cases og øvelser.

MAI-BRITT GULDIN

Mai-Britt Guldin er psykolog, ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har arbejdet psykoterapeutisk med mennesker i sorg i over 20 år og leder et forskningsprogram om tab og sorg på Aarhus Universitetshospital. Hun har et indgående samarbejde med Center for Complicated Grief i New York og arbejder bl.a. med sorgterapierne Kompliceret Sorg Terapi og Sorgfacilitering. Hun er forfatter til fem bøger om sorg og er en meget aktiv foredragsholder. Kurset tager især udgangspunkt i bøgerne: Tab og sorg. En grundbog for professionelle samt Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis. TID OG STED: Torsdag den 6. maj og fredag den 7. maj 2021. Begge dage kl. 10-17. København. Adresse følger. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING Kurset er desværre overtegnet, men mulighed for ventelisteplads ved mail til kontakt@dpfo.dk.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

KURSUS I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

EFTERUDDANNELSE

KONTAKT OG OPMÆRKSOMHED IND I TIDLIGE KROPSLIGE TILKNYTNINGSLAG OG TILSTANDE

Oktober Nr. 3 2019

for Tidsskrift

Tidsskrift for

Februar Nr. 1 2017

- ET 12-DAGES EFTERUDDANNELSESFORLØB

Vi er allerede som embryo de første to måneder af vores eksistens skabt til at sanse og lytte efter kontakt. Og denne fine evne fortsætter som foster, nyfødt, baby, barn og videre op igennem vores tilknytning og udvikling. Hvordan præger de tidlige erfaringslag og biologiske toner i den dybde vores stressresponssystem til det liv, som vi lige om lidt kommer ud i? Når vi er små, og de der skal være større, stærkere, klogere og mere kærlige end os, ikke kan finde ud af at være det, bliver vi udsatte, sårbare og overskredet i vores grænser. Og vores biologi knokler og prøver at følge med. Som beskyttelse drejer og vrider vores skelet og kropsvæv sig, forbindelsen til vores organer forandres, blodomløbet påvirkes kraftigt, områder smertedækkes i (opiat)kollaps eller bliver smertefuldt opspændt, og vi er i øget risiko for at blive helt alene indeni med presset og de tilstande, der nu er i gang med at isolere sig væk fra kontakt. Både udadtil, men desværre også indadtil. Hvis den tilknytningskontakt fortsætter, så er risikoen, at de nu isolerede tilstande primært sætter sig som ordløse oplevelser og tilstande i vores kropsvæv, vores meget præcise lyttende stofskifte i organerne og som nødvendige automatiseringer i vores nerve- og hormonsystem. Og dybe ødelæggende følelser af skam har nemt ved at gro og opstå her. Vi vil sammen undersøge, hvordan vi bevæger de tilstande i kontakt, også i vores voksne tilknytning, og hvad så dybe, kraftfulde tilstande gør ved os, også som fagpersoner. Hvordan mærker vi det i kroppen? Tilstande som ofte er helt subtile, ordløse, og som måske løber imellem os? Læs mere på www.psykoterapeutforeningen.dk

ULLA RUNG WEEKE

Ulla Rung Weeke er cand.psych., kropsterapeut og specialist i psykotraumatologi. Hun har etableret Skolen for Psykosomatik og har erfaringer i forskellige kropslige behandlingsmetoder med kontakt og fokus på både tidlige traumatiseringer, akutte chok, efterreaktioner og nervesystem. Er forfatter til bøgerne Når sygdom forløser og At danse med nervesystemet. TID OG STED: Fire moduler á tre dage september 2021 marts 2022. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, Ry. Det er muligt at overnatte på Knudhule Badehotel for kr. 799 inkl. aftensmad. Bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo.dk og afregnes direkte med hotellet ved afrejse. PRIS: Medlemmer kr. 16.800, ikke-medlemmer kr. 26.400, studie-medlemmer kr. 15.120. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Kurset er desværre overtegnet, men mulighed for ventelisteplads ved mail til kontakt@dpfo.dk.

TEMA

ERAP DEN T

EUTIS

LIA KE AL

te af terapi

er styrrelsen e ingsforstyrrels en tilknytn sforstyrrelprimært sært en adfærd og sekund det analytiske relation er i terapien. se. Derfor primære arbejde det

Borderlinefor

Læringsudbyt

en er vigtig t relation n, uanset Terapeut-klien om et af terapie for udbytt metode. Læs artikel terapeutisk udbytte. i lærings forskning

NCE

ste er det ubevid Kroppen gennem vi er, går er, og hvad elsen Hvem vi Læs om forbindubevidste i kroppen. n og det mellem kroppeisk psykoterapi. fænomænolog

TEMA

MISBR

tsterapi Meridianpunk en udviklet t MPF har kalder det Psykoterapeu EFT og af TFT og anpunkts uvidelse eret Meridi Ressourcefund Terapi - RMT. Misbrugets psykodynamik Der er en mening med misbru men afhæng get igheden ninger: benæg har bivirk- – skamløshed. telse, løgne, skam og

UG OG AFHÆ Misbrug og psykot erapi Behandling af alkoho brugere l- og stofmi – i gruppe sr, i samfund, individueltterapeutisk og i familie n.

NGIG

Afhængighed

og relatio

ner

Hvordan er familie med det at vokse op i en familie til misbrug? Eller at misbrugeren? være

HED Udenfor temaet Læs om rolleko uddannelsen mpleksitet og om børneb til psykoterapeuetik i værktøj. øger som terapeu t. Og tisk

Tegn abonnement på TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI Hvis du ikke er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, kan du tegne abonnement på bladet. Eller du kan give et abonnement som gave til en psykoterapeut eller en psykoterapeutstuderende – eller til en, der bare interesserer sig for psykoterapi. Et abonnement koster kun kr. 295 for tre årlige numre. Prisen er inkl. moms og forsendelse

Skriv til: kontakt@dpfo.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Efteruddannelse til

SPÆDBARNSTERAPEUT

H I L D E B R A N D I N S T I T U TT E T

P S Y KOT E R A P E U T I S K U D DA N N E LS E

Hold 11 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige. Start: 28. september 2021 Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen

LANDSMØDE 17. marts 2021 - sæt kryds i kalenderen Læs om uddannelsen, datoer, priser, tilmelding m.m. www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

Mette Ulsø

Uddannet lærer i

The Diamond Approach

Kurser: 2020/2021 mette.ulsoe@diamondapproach.org Tlf. 2442 1195

U D DA N N E L S E O G K U R S E R

I ARBEJDE MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB Uddannelse Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år. 2-dages kursus Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 15. - 16. februar 2021. Foredrag hos jer Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk

En lille annonce i Tidsskrift for Psykoterapi ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk

Vivian Hansen,

uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Eva Hildebrand,

godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening

Jesper Vammen, psykolog

Hanne Grønbech, psykoterapeut, MPF

Kurser & workshops med Somatic Experiencing Kigkurren 8A, 2300 København S 19. - 20. marts 2021 Klovne Kommunikation

Workshop om arbejdet med indlagte børn ved brug af leg og kreative værktøjer. Workshoppen er beregnet som en døråbner til dem der ønsker at møde mennekser, tabuiserede emner og sig selv ved hjælp af klovnes værktøjer. Afholdes af forfatter og hospitalsklovn Elisabeth Helland Larsen Pris: kr. 4200,- inkl. forplejning

22. - 24. marts 2021 Introduktion til Somatic Experiencing

Tre inspirerende dage, som giver en oplevelse af metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. SE Metoden tilbyder redskaber og metoder til genetablering af nervesystemets naturlige balance og iboende evne til selvregulering. Kurset afholdes af Rachporn Sangkasaad Taal Pris: kr. 4600 ,- inkl. forplejning

14. - 17. maj 2021 Bliv certificeret SOMA-Embodiment Practitioner med Sônia Gomes

Uddannelse udviklet af Sonia Gomes, Ph.D, med fokus på diagnostisk viden, berørings- og bevægelsesværktøjer, samt fordybelse i det haptiske system, som redskab til at transformere og forløse udviklingsmæssige og emotionelle traume traumer. Uddannelsen består af 4 moduler og startede i august 2020, men du kan stadig nå at komme med på modul 2, ved at se vores introduktionskursus og første modul af uddannelsen på vores online videoportal. Sônia Gomes har en PhD i klinisk psykologi, er international SE senior faculty member og underviser både SOMA og Somatic Experiencing i hele verden. k 6800 ,- per modul inkl. forplejning Pris: kr.

4. - 9. maj + 16. - 21. august 2021 Uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner

Somatic Experience er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer. Metoden er udviklet af Dr. Peter Levine, psykolog og biofysiolog, og bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, kropsfornemmelse hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres. Uddannelsen består af 3 niveauer, som er opdelt i 2 moduler årligt over 3 år. Underviser Rachporn Sangkasaad Taal underviser første år af uddannelsen Pris: kr. 10.000,- per modul.

12. - 14. marts 2021 Ekko fra fortiden & mødet med selvet. Transgenerations Traumer

Workshop med Heike Gattnar om transgenerations traumer. Workshoppen omhandler teorien om forskellige måder en overførsel af traumer kan ske på, samt heling af gamle sår. Via demoer og øvelser arbejder vi med metoder og veje til at forløse de transgenerationelle traumer. Heike er fra München, Tyskland, er uddannet kropspsykoterapeut, Somatic Experience Practitioner, samt underviser i Somatic Experiencing Pris: kr. 5200 ,- inkl. forplejning

8. april 2021 Traumebehandling og resocialisering gennem åndedræt og meditation

Foredrag med Jakob Lund som er yogalærer, Life Force terapeut og SE-terapeut, og har blandt andet afholdt flere workshops med Maggie Kline. Han er specialiseret i at arbejde med marginaliserede personer, som misbrugere, kriminelle og folk med vredesproblematikker. Jakob har udviklet et individuelt behandlingsforløb for netop denne målgruppe, hvilket han vil fortælle mere om til sit foredrag, herunder metoder til vredesforvaltning, samt introducere jer til vejrtrækningsøvelser Pris: kr. 500 ,- inkl. forplejning

15. - 16. april 2021 Smerter hos Børn & Unge

Et stigende antal børn og unge oplever kroniske smerter, smerte som følge af kroniske lidelser, eller stressende livsomstændigheder. På kurset vil du få indsigt i hvordan smerter opstår og hvordan man kan afhjælpe smerter gennem samtale og kropsorienterede redskaber. Kurset afholdes af Psykoterapeut MPF, SE-traumeterapeut Maiken Bjerg Pris: kr. 4200 ,- inkl. forplejning

27. september 2021 Fostrets & Fødslens Psykologi

Kursusdag om hvordan viden om den prænatale og perinatale periode kan give en mere nuanceret forståelse af de problemstillinger vi møder hos børn og voksne, samt hvordan vi kan bruge det i vores arbejde. Kurset afholdes af psykologerne Henrik Dybvad Larsen & Mette k 1900,- inkl. forplejning ved Early Bird Rabat pris: kr. tilmelding inden 1. april 2021

Læs mere og tilmeld dig på www.traumeheling.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

ISFO

Aktiviteter 2021

Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling

Efteruddannelse for psykoterapeuter • Kbh den 1. februar & Århus den 1. marts.

Et praksisorienteret og målrettet 9-dages forløb i Familieopstilling for psykoterapeuter og lignende faggrupper. Med høj faglighed i fokus fordyber vi os i metode, praksiserfaring, det individuelle arbejde med klienter, inspiration til arbejdet med grupper samt opsamling af ny viden inden for området.

Onlineuddannelse • Start den 7. april

Vi tilbyder et let tilgængeligt Onlineuddannelsesforløb til dig, som søger praktisk og faglig inspiration i dit arbejde med mennesker både individuelt og generelt. Som deltager bliver du indført i hvordan metoden kan anvendes og omsættes ind i proces og samtale. Du kan deltage live, eller hvor og når det passer dig.

Organisationsopstilling • Kbh den 19. - 22. august

Organisationsopstilling bruges til at afdække, synliggøre, igangsætte og skabe forandringer i arbejdsrelaterede sammenhænge. Metoden kan anvendes til supervision og til at bearbejde samarbejdsvanskeligheder, stress, beslutningsprocesser, motivation, konflikter, visioner mv.

Masteruddannelse • Start i Kbh den 26. august

Et solidt praktisk og teoretisk fundament, hvor deltagerne udrustes med de færdigheder, der gør det muligt at arbejde med Opstillingsmetoden individuelt og i grupper i forhold til personlige, familiemæssige, sociale og karriereorienterede temaer. Grundudannnelsen følges op af Overbygningsuddannelsen med mulighed for certificering.

Systemisk Opstilling med børn & unge • Kbh den 30. - 31. oktober

Et forløb som er målrettet brug af Opstilling i arbejdet med børn & unge. Deltagerne får let omsættelige redskaber til at arbejde med børn i grupper, håndtere svære samtaler, konflikter og trivsel generelt. En omsorgsfuld og praksisnær måde at arbejde med fællesskabet på - til fordel for både børn og voksne.

KORTERE ARRANGEMENTER • • • • •

Temaaftener Workshops Webinarer online Åbent Hus-møder Udviklingsforløb

Systemisk Opstilling og Familieopstilling er en virksom procesmetode, som bygger på et inspirerende livsperspektiv og en tidssvarende systemisk-fænomenologisk filosofi. Som psykoterapeut kan du anvende redskaberne til at arbejde med komplekse personlige livstemaer hos dine klienter.

Alle arrangementer består af teoretiske oplæg med udgangspunkt i Opstillingsmetoden samt en mere oplevelsesorienteret del, så alle får noget personligt og relevant med sig.

Metoden giver klare indsigter i forhold til mønstre, genudspilninger og dynamikker blandt mennesker. Opstilling er let omsættelig i både den individuelle kontekst såvel som i arbejdet med grupper og gruppeprocesser.

ISFO • Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling Thorvaldsensvej 3, baghuset 1. sal, 1871 Frederiksberg C Tlf. 2043 7475 info@isfo.dk

www.isfo.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

WWW.BODYNAMIC.COM

E-learning kurser www.bodynamic.com/elearning/ om Grænser og Mestring af Energi + ny om Tilknytning og personlighed på engelsk med teori og øvelser og webinars på både dansk og engelsk 1-ÅRIG PÆDAGOGISK & TERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE

I HØRSHOLM 4 X 5 DAGE – OPSTART 20. OKTOBER 2021 TRÆNING I SAMARBEJDS- OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER MED FORSTÅELSE IND I UDVIKLINGSPSYKOLOGIEN.

En stor del af vores adfærd og måde at interagere med andre på er præget af de mønstre og strukturer, som blev skabt i løbet af vores barndom & teen-age år. De har manifesteret sig i vores krop og kropsholdning og den måde, vi kommunikerer på både verbalt og nonverbalt. Lærere: Ditte Marcher + Tina Janken Tage + Tuk Alexander Jacobsen

CHOKTRAUME UDDANNELSE – I 2 DELE - PROCES OG PROFESSIONEL DEL – 2020 OPSTART UDSKUDT PGA CORONA

DEN PERSONLIGE PROCES I HEALING AF DINE CHOK TRAUMER/ PTSD OG PROFESSIONELLE LÆRINGSDEL. Ud fra et klart kropsligt integreret perspektiv tilbydes denne træning for professionelle behandlere og terapeuter, der vil vide og kunne mere om forløsning af choktraumer og opbygning af nye ressourcer. Det specielle ved Bodynamic’s arbejdsmåde og forståelses perspektiv er, at vi inddrager kroppen på meget konkrete, fysiske måder i arbejdet med traumer. Lærere: Ditte Marcher og andre Del 1 og del 2 er på hver 3 x 5 dage: - hurtig tilmelding tilrådes UDDANNELSES START I 2020 (UDSKUDT TIL 2021): 3. februar 2021 - slut april 2022

3-ÅRIG BODYNAMIC KROPS PSYKOTERAPEUTISKE UDDANNELSE - NY START I 2021

Denne uddannelses indhold er allerede anerkendt og anvendt i andre former for psykoterapi, forskellige former for kropsterapier, socialt arbejde, erhvervsorganisationer og fagfolk indenfor sundhed og pleje, der har ønsket at udvide deres viden og præcision. * Udvikle evnen til at skabe kontakt og forblive i kontakt; * Være i stand til at fornemme vores selvværd og selvtillid; * At have evnen til at træde frem med vores personlighed;

Opstart i Hørsholm: 6. oktober, 2021

* Holde den sociale balance i kontakt med andre; * Støtte os i vores evne til at holde vores position og stå fast; * Udvikle vores kognitive evner;

Kursus dage eksternat om året: 5 x 5 dage i Hørsholm

(mulighed for billig overnatning)

Mere info: skriv til

info@bodynamic.dk

SE MERE PÅ WWW.BODYNAMIC.COM - WWW.BODYNAMIC.ORG Info og nyhedsbrev: info@bodynamic.dk

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening + EABP

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Grundkurset i EFT forløber over 4 dage og henvender sig til psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at uddanne sig i metoden. På kurset får du indsigt i EFTmodellens faser, trin og interventioner. Du lærer, hvordan tilknytningsteorien kan anvendes som indgang til at forstå de negative mønstre i parforholdet, og hvordan du med en emotionsfokuseret tilgang kan støtte parrene i at genetablere tryghed og kontakt. Der tilbydes desuden fordybelseskurser (Core Skills). Kurserne er officielt godkendte af the International Center for Excellence in Emotionally Focused Therapy. (www.iceeft.com).

Kursus i Emotionsfokuseret Parterapi

Kurset afholdes af cand. psych. Jette Simon, specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, og ICEEFT-godkendt EFT-instruktør og -supervisor. Jette har 41 års erfaring i at arbejde med par. Leder af Dansk Institut for Emotionsfokuseret Terapi og autoriseret psykolog.

Kursusdatoer for kommende EFT-kurser EFT-Grundkursus/Externship: 1.- 4. sept. 2021, åbent for alle med terapeutisk baggrund. Spørgsmål til kurset kan rettes til Jette Simon: jettesimon1@gmail.com For tilmelding gå til www.familieudvikling.dk Yderligere information om forskning om EFT og andre EFT-kursusdatoer, se www.dkceft.dk

Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Hvad er EFT? Emotionsfokuseret terapi (Emotionally Focused Therapy – EFT) er en korttidsterapeutisk metode (8-20 sessioner) for par. Forskning viser, at 70-75 % er restitutionsraten for par i løbet af 10-12 sessioner, og 90 % af par viser betydelig forbedring. EFT er en oplevelsesfokuseret humanistisk og klient-centreret model. Det er den nuværende mest afgrænsede og empirisk validerede parterapi inden for de seneste 25 år.

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Generalforsamling 2020 Generalforsamlingen 2021 Lørdag den 21. marts 2020

er udsat til LørdagOdense den 18.Koncerthus september 2021 Claus Bergs Gade 9 Afholdes i København 5000 Odense C

Følg med for mere info på dpfo.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

K O N F E R E N C E R , M Ø D E R M . V. Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

Foredrag i Jung Foreningen, København – 25.2.2021 ”Aurora” eller morgenrøde. En præsentation af teksten v. Aksel Haaning. OBS flyttes til efteråret. – 11.3. Den yngste søns udviklingsvej i eventyr v. Thomas Gitz-Johansen. – 25.3. Det skøre sind, at leve med en tidlig skade v. Lene Riger. – 22.4. Internal Family System, IFS v. Dorte Jallberg. – Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. OBS Ny adresse: Medborgerhuset Union, Nørre Allé 7, forhuset, 2200 Kbh. N. www.cg_jung. dk PsykInfo Region Syddanmark – Fredericia 16.3. Skizotypi – Odense 6.4. Seksualitet og psykisk sygdom – Haderslev 8.4. Musikterapi – Nyborg 8.4. Naturens helbredende kræfter – Kolding 21.4. De tavse børn: Selektiv mutisme hos børn – Skærbæk 22.4. Seksuelle overgreb i barndommen – Sønderborg 26.6. PTSD – Tommerup 27.4. Stress og depression – Svendborg 4.5. Når ord sætter spor: At føle sig mere som et problem end som et menneske – Søndersø 5.5. Spiseforstyrrelser – Haderslev 6.5. Hjernen og psykiske belastninger – Kolding 12.5. Spiseforstyrrelser – Aabenraa 19.5. Spiseforstyrrelser – Vejle 20.5. PTSD – Odense 1.6. Bipolar lidelse – Kværndrup 1.6. Skizotypi – www. https://psykinfo.regionsyddanmark. dk//wm205225. PsykInfo Region Sjælland – Stevns 3.3. Hvad gør krig ved mennesker – Slagelse 10.3. Forskningsarrangement om kognitiv gruppeterapi i psykiatrien – Roskilde 23.3. Angst og depression – Køge 3.5. Psykose og stoffer – Holbæk 2.6. Angstens ansigter – regionsjaelland.dk

5th European Conference for Analytical Psychology – Analytical Psychology in Dialogue, Discourse and Confrontation. August 1822 2021. Berlin, Germany. https://iaap.org/v-european-conference/ 17th European EABP Congress of Body Psychotherapy – Sense and Sensation. The Fullness of Experience in Body Psychotherapy. September 9-12 2021. Bologna, Italy. https://congress.eabp. org/2021/site/ IX Latin American Congress of Jungian Psychology – Diversity in Latin America: Suffering and Transformation. October 5-9 2021. Montevideo, Uruguay. http://clapa-jung2021.org/en/home-en/ 43rd Annual IAPSP International Conference – Freedom & Transformation: Opportunities & Challenges. October 28-31 2021 Chicago, USA. https://iapsp.org/43rd-annual-conference-in-chicago/ 14th International Conference of the World Association for Person-Centered and Experiential Psychotherapy & Counseling – How Can I be of Help? Formulating and Facilitating Change Together. July 4-8 2022. Copenhagen, Denmark. www.pce2022.com XXII International Congress for Analytical Psychology – Analytical Psychology Opening to the Changing World. August 28-September 2 2022. Buenos Aires, Argentina. www.iaap2022.com.ar

2nd International Conference in Jungian Child Analysis – Clinical approaches to working with children and adolescents: The challenges for contemporary child analysis. March 12-14 2021. Online, www.thesap.org.uk/events/categories/conferences JAP Conference. April 9-11. Online, London, UK. www.thesap.org. uk/events/categories/conferences 15th Congress of the European Federation of Sexology – Diversity and inclusion in a world of change. June 10-13 2021. Aalborg, Denmark. europeansexologycongress.org 9th World Congress for Psychotherapy – Children, Society and Future – the Planet of Psychotherapy. June 24-27 2021. Moscow, Russia. https://en.planetofpsychotherapy.com 32nd International Congress of Psychology (ICP) – Psychology in the 21st Century: Open Minds, Societies & World. July 18-23 2021. Prague, Czech Republic. www.icp2020.com Nordic Family Therapy Congress – August 18-21 2021. Copenhagen, Denmark. Org.: STOK. www.nc2020.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk

BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse Pia Clementsen, formand pc@dpfo.dk Steen Degn Hanne Bloch Gregersen Kresten Kay Maja Nissen Lise Kramer Schmidt Mette Sina Nanja Liv Sindballe Anja de Thura Etikudvalg Marianne Horst Anna Bentzen Jesper Knudsen Fin Egenfeldt-Nielsen Lene Qvortrup Erik Wasli Peter Wittenburg Vibeke Møller Maja Nissen

Erisk rådgivning Karin Westh Langgaard Dorte Sjögren Uddannelsesudvalg Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen Vibeke Møller Inge Nygaard Pedersen Kursusudvalg Fyn Henning Guldager Christine Sanchez Lene Wisbom Kursusudvalg Midtjylland Birgitte Junø Sofie Pedersen Rikka Poulsen

Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Irene Moesgaard Kursusudvalg Nordjylland Annamarie Bundgård Lone Hjortshøj Helle Marckstroem Randi Thomsen Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Kirsten Bjelke Karen Blædel Maj-Britt Høybye Hansen Tina Mette Mosbæk Ulla Skram

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski – sekretariatschef Ansvar for ledelse af sekretariatet, forretningsudvalg med formand og næstformand, bestyrelse/generalforsamlingen, regnskab og økonomi, kommunikation og administration. Louise Precht – aministration Ansvarlig for medlemsrådgivning, sekretariatsbetjening af udvalg og generel sekretariatsbetjening. Christina Stjärnqvist – kommunikation Ansvar for udvikling og opdatering af hjemmesiden og sociale medier, foreningens nyhedsbrev og pressearbejde.

Trine Hauberg Ansvar for udvikling og opdatering af hjemmesiden og sociale medier, foreningens nyhedsbrev og pressearbejde. Trine Lia Aagaard Pedersen Administrativ medarbejder 10 timer om ugen. Nanna Schaldemose Studentermedarbejder 10 timer om ugen. Alt forefaldende arbejde. Nina Grove – bogholder Foreningens bogholder. Ansvarlig for kontingent, bogholderi og ind- og udbetalinger. På kontoret hver torsdag.

Dansk Psykoterapeutforening Vandkunsten 3, 1. 1467 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI NR.1 · FEBRUAR 2021 · 29. ÅRGANG TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI

Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.

2 3 5 66

– – – –

–

11 12

– –

20 25 26 34 40

– – – – –

Artikler Steen Rassing: "Hun er for styrende" – "Han nedprioriterer mig". Et møde med den emotionsfokuserede parterapi Eeva Kilpi: Skæbne. Digt Betina Søbirk Svane & Harald Willemoes: Det er min partner, der er problemet. Om Intensiv Dynamisk Parterapi – IDP Ole Nygaard: Når tro, håb og kærlighed ikke er nok Jacques Prévert: Digt Karin van Everdinck: Det indre parforhold Anette Krogh: Integration af sexologi i psykoterapeutisk praksis Susanne Elise Pliniussen: Kringle med remonce. Om at miste en forælder

–

Information, læserindlæg, debat Kort Nyt

46 48

– –

–

50 51 52

– – –

Boganmeldelser Jane Bykær: At opdage den anden. Med det ubevidste på arbejde mellem to. Anmeldt af Stig Dankert Hjort Finn Skårderud, Bente Sommerfeldt & Paul Robinson: Sult – mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser. Anmeldt af Charlotte Krolykke Stig Dankert Hjort: Sigurd Næsgaard. The man who broke down the barriers to psychoanalysis in Denmark. Anmeldt af Marianne Bentzen Karina Helsted Moe: Bodyfulness. Din vej tilbage i kroppen. Anmeldt af Heidi Frier Inge og Kresten Ravnkjær: Hvorfor ikke? Anmeldt af Susanne van Deurs Nye bøger

54 65

– –

Kurser og foredrag Fyraftensmøder og kurser i Dansk Psykoterapeutforening Møder og konferencer