Tidsskrift for Juni Nr. 2 2021
TEMA
JUNG
Negativ Jungs typologi cyklus100 år
Problemer Fire psykologiske i parforholdet typer
Det Præferencer indre parforhold
Sex Individuation
En I 1921 negativ præsenterede cyklus kanden aktiveres schweiziske af reaktioner psykiaterpå C.G. svære Jung forhold for første i parforholgang en det. samlet, Så kan systematisk almindelige fremstilling problemstillinaf sin ger typologi ende som i bogen destruktive Psychologische konflikter. Typen.
har Typologien ofte rod irummer tilknytningsmæssige en hypotese forstyrrelser om, at mennesket hos den i sin ene forståelse eller begge parter. af verden Eller benytter de kan skyldes sig af fire uklar basale eller uafklaret bevidsthedsfunktioner, kommunikation. --- sansning,
Balance intuition, mellem tænkning vores ogindre følelse. maskuDe finlige/feminine des alle i en ekstrovert sider, vores og en animus introvert og anima, variant,erog vigtig desuden for vores kan tilføjes relationer en til andre vurderende mennesker. og opfattende præference.
Sex Da typologien er en væsentlig hos Jung del af er vores en indiviliv duationspsykologi, – som mennesker erog fokus somi dette par. Psykoterapeuter temanummer rettet børmod kunne begrebet hjælpe, når individuation. sexlivet brænder på.
TEMA: JUNG
FORMANDEN SKRIVER
Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening
SOM FAGPERSONER MÅ VI UNDRES OG BEKYMRES
Aldrig tidligere i historien har vi haft så meget forskning og viden om børns udvikling og tilknytning – og hvilken rolle får den viden så lov til at spille? Den norske forsker Kari Killén har et begreb ”omsorgssvigt er alles ansvar”. Hvordan tager vi alle ansvar? Ser man på regeringens udspil til Barnets Lov, indeholder det bestemt udmærkede tiltag, men udspillet er gennemsyret af en overordnet form for quick fixtænkning: Forældreevnen er ikke i orden, så vi fjerner barnet. Planter det om i enten en plejefamilie eller i adoption. En tænkning, der går imod al viden, både statistisk, forsknings- og erfaringsmæssigt. At der findes børn, der vil have bedst af at fjernes, er uden for diskussion. Men forud bør gå både kvalificeret fagligt arbejde og tilbud, der sikrer, at det, der foretages, er det bedste for netop dette barn og dets familie. BØRNENE I AL-HOL OG AL-ROJ LEJRENE
I forbindelse med sagen om hjemtagelse af børnene fra lejrene i Syrien, og specielt sagen med en dybt traumatiseret fireårig pige, så er der flere ting, der virker skræmmende. Bare det at man overhovedet tænker på at skille dybt traumatiserede børn fra deres mødre. Mødre som har været børnenes eneste holdepunkt i en verden af vold og kaos. Stik mod al den viden vi har om betydningen af tilknytning.
2
Oven i dette fremgår det, at pigens bror, et femårigt adoptivbarn, ikke ville kunne hjemtages. Fordi han ikke er dansk!! Han blev adopteret som helt lille spæd, og mor er hans eneste holdepunkt. Men fordi han er adopteret er han ikke dansk!! Hvor kommer hensynet til barnet ind? Og hvilke konsekvenser har dette menneskesyn for alle de danske familier, der har adopteret. Betyder det, at deres børn ikke er danske? At der på et tidspunkt skal ske en hjemsendelse af deres børn? Adoptere kommer fra latin og betyder at tage til sig som sin egen. Siden 1956 har adoptivbørn indtrådt i familien på helt lige fod med biologiske børn. FORUROLIGET
Jeg er som fagperson og medmenneske dybt foruroliget. Lad nu de børn og deres mødre komme hjem, lad kvinderne tage deres straf for de forbrydelser de evt. har begået og sæt fokus på at give børnene en god, helende og tryg videre opvækst med base i viden og erfaring. Alle har brug for noget – ingen har brug for det samme! GOD SOMMER
Til slut et stort tillykke med 100-året for C.G. Jungs typologi. Jeg glæder mig til at læse det nye nummer af tidsskriftet.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Tidsskrift for
FRA REDAKTØREN
Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046. Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.
Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF
Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2021. Annoncer og øvrige stof 1.september 2021, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.
For første gang i historien har tidsskriftet ændret temabenævnelse midt i vadestedet. Ikke blot én, men hele to gange. Temaet hed oprindelig ’Jungs psykologiske typer – 100 år’, men da indholdet i artiklerne blev bredere og mere koncentrerede sig om Jungs kernebegreb, individuation, besluttede min medredaktør og jeg, at temaet i stedet skulle hedde ’Jung og individuationen’. Men da det så viste sig, at Flemming Oppenhagen Berendts flotte drage på forsiden var placeret præcis dér, hvor ordet individuation skulle stå, gjorde jeg kort proces og strøg det. Så nu er temaet blot ’Jung’, men det gør ikke noget, da indholdet i realiteten er en bred introduktion til Jungs psykologiske verden. Min medredaktør på det Jung-faglige har været jungianeren Hanne Urhøj, MPF. Det har været et spændende og givende samarbejde, som jeg har sat stor pris på. Hun introducerer dette nummers artikler på de næste to sider. Min altid hjælpsomme digtkonsulent, forfatteren, digteren og oversætteren Helge Krarup, har fundet digte, der berører begrebet individuation. Det viser sig tilmed, at ophavsmanden til et af digtene, Herman Hesse, har været i analyse hos Jung og senere blev en ven. Det nævner Thomas Nordby i sin introduktion til Jung på side 8. TRAUMER
Temaet for oktobernummeret er traumer, en opfordring fra et af foreningens medlemmer. Der er gået 13 år siden traumer sidst var tema, så mon ikke der skulle være interessant nyt at sige om det. Jeg har med vilje formuleret det bredt – bare: traumer – så der er mulighed for mange, nærmest utallige, indfaldsvinkler. Jeg glæder mig til spændende bidrag. Deadline er den 15. august. Skriv til mig og bed om en artikelvejledning. TEMA TIL FEBRUAR 2022 – SUPERVISION
Redaktion og layout Susanne van Deurs Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921 E-mail: susvd@email.dk Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret. Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ⅓ spalte kr. 500 kr. 650 ca. 8 x 7 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm ⅔ spalte kr. 950 kr. 1150 ca. 8 x 13 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050 Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9. Tryk Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144 E-mail: jc@christensengrafisk.dk Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift Trykoplag dette blad: 3.150 ekspl.
Det er foreningens ledelse, der har foreslået supervision som tema. Baggrunden er, at man i foreningen er i gang med at afdække området supervision og indhente viden om, hvordan supervision praktiseres, herunder hvilken form for supervision foreningens medlemmer modtager. Jeg håber på bidrag fra både supervisorer, supervisander og undervisere i supervision. Deadline den 15. december.
Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier
Forsidefoto: Flemming Oppenhagen Berendt
TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
3
KORT NYT
IN TREATMENT-SERIEN PÅ HBO
OPHAVSRET
OVERSIGTER
Det sker ikke så sjældent, at jeg får henvendelser fra forskellige undervisere, der gerne vil bruge en artikel, de har læst i Tidsskrift for Psykoterapi, i deres undervisning, og som derfor ønsker et antal kopier. Ønsket er bestemt forståeligt, for der bringes jo mange gode artikler i tidsskriftet, men det er bare ikke så ligetil at efterkomme det.
Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der er klar over det, men alle numre af Tidsskrift for Psykoterapi, der er udkommet siden 2008, ligger på tilgængelige nettet og kan findes på Dansk Psykote-
Sagen er, at Lov om Ophavsret, som beskytter alle litterære og kunstneriske frembringelser, også gælder for artikler i Tidsskrift for Psykoterapi. Det er forfatteren, der har rettighederne til artiklen, så hvis man vil kopiere til undervisningsbrug, skal man indhente tilladelse først. Kopiering er dog tilladt til privat brug, hvis kopien blot er til en selv eller til den nærmeste familie eller venner. Hvis det uddannelsessted, man underviser for, har aftale med Copydan, gælder andre regler.
rapeutforenings hjemmeside. Gå ind på hjemmesiden, klik på 'Tidsskrift' og derefter på 'Alle udgivelser'. Så får du en side frem med billeder af forsiderne, som du så kan klikke på for at se en bladrekopi af det pågældende blad.
Forfatterens eneret til værket gælder i 70 efter vedkommendes død. Man kan læse mere om ophavsret fx her: https://kum.dk/kulturomraader/vildu-vide-mere-om-ophavsret/boegerog-tekster.
Hvis du vil søge efter en bestemt forfatter, kan du på samme side finde et link til en oversigt over alle forfatterne og de artikler, de har skrevet til tidsskriftet. Linket findes lige efter billederne af bladforsiderne under overskriften Artikeloversigt. For nylig er der kommet endnu en oversigt til, nemlig over alle de temaer tidsskriftet har haft siden 2008. Også den oversigt findes der et link til på siden 'Alle udgivelser', lige under afsnittet Artikeloversigt. Susanne van Deurs
Lov om Ophavsret gælder også for de billeder og digte, jeg vælger til tidsskrifet. Jeg må indhente tilladelse og ofte betale, hvis jeg bruger digte eller billeder, der er beskyttet af loven. Susanne van Deurs
4
Har du noget, du synes skal med under KORT NYT? Kontakt redaktionen susvd@email.dk
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Der er sikkert mange af jer, der for lidt over ti år siden fulgte HBO-serien In Treatment om den midaldrende amerikanske psykolog Paul Weston og hans ugentlige sessioner med både individuelle klienter og par, som på forskellig måde udfordrede ham såvel personligt og som arbejdsmæssigt. Serien giver os også et indblik i Pauls egne ægsteskabelige vanskeligheder, og vi følger hans egen terapi hos en kvindelig terapeut, Gina. Serien havde præmiere i 2008 og bestod af 43 episoder. Andet afsnit fulgte i 2009 med 35 episoder, og det tredje afsnit kom året efter med 28 episoder. Serien var efter min mening både berørende og fagligt og umiddelbart
spændende, og HBO meddelte sidste efterår, at vi nu kunne se frem til et fjerde afsnit, denne gang med en kvindelig, sort terapeut som hovedperson. Der var præmiere den 23. maj, og hvis fjerde afsnit er lige så godt som de tre foregående, kan det bestemt anbefales ar følge serien. Susanne van Deurs Kilde: Thomas Nordby i Jung-foreningens nyhedsbrev samt Wikipedia.
KORT NYT
DEN RØDE BOG
I 1913 kom Jung ud i en voldsom og langvarig personlig krise, hvor han blev overvældet af en uendelig bølge af syn. Han kaldte det selv bl.a. en konfrontation med sit ubevidste, og han vidste med sig selv, at han måtte følge disse visioner for at fjerne skellet mellen sit rationelle selv og sin psyke. Så han skrev et hele ned. Først i mindre hæfter, så i en stor rød bog. Bogen er på 205 store sider fyldt med smukt kalligraferet skrift og detaljerede, symbolsk ladede billeder – var han ikke psykiater, er jeg sikker på, at han kunne have fået en fin karriere som kunstner. Efter Jungs død blev The Red Book anbragt i en bankboks. Utilgængelig for stort set alle, indtil familien i 2009 endelig gav tilladelse til dens offentliggørelse. Historie om, hvordan dette kom i stand kan læses i en lang og spændende artikel i New York Times. Brug nytimes.com og søg derefter på The Holy Grail of the Unconscious. Familien har stadig ophavsretten til bogens billeder, derfor har jeg desværre ikke kunnet bruge nogen af dem i dette blad. Men bogen kan lånes på biblioteket og anbefales varmt. Susanne van Deurs
FORSIDEBILLEDET
Forsidebilledet af dragen og ægget er malet af den danske folkemusiker og ikonmaler Flemming Oppenhagen Behrend, som siden 1980 har boet i USA. Han har ladet sig inspirere af et billede i Jungs Den røde bog og skriver her om det:
mystiske mørke og om det lille menneskes fodtrin og strœben mod lyset. Om det kontroversielle i at lœgge et œg i lommen som vores projektering af det gudommelige og om livets samt om troens skrøbelighed.
"Jeg lærte de jungianske arketyper at kende i 2013, da jeg studerede ved The Assisi Institute: International Center for the Study of Archetypal Patterns. Til min forbavselse bragte disse studier mig tilbage til mine rødder i den katolske kirke med dets rige symbolik og endelig til ikonmaling. Jeg har altid holdt af at male og tegne og fandt ny inspiration i den jungianske filosofi. Gennem min trœning fandt min underbevidsthed udtryk i litteratur, billedkunst og musik. Det er blevet til en vidunderlig rejse i et spœndende univers.
Mine ikoner er alle malet med den tusind år gamle œgtempera-teknik, som startede med de egyptiske Fayummalerier. Mine ikonplader er lavet i Bulgarien, og mit guldarbejde er i 23.5 karat guld. Forsidens ikon har dog ikke guldbelægning. Jeg betragter mit ikonarbejde som en langsomt berigende spirituel meditation. Mine ikonmalerier, bøger og musik kan findes på www.flemmingoppenhagen.org."
Mit billede til forsiden af tavle 61 i Carl Jungs Den røde bog fortœller om det
Tema i OKTOBER-nummeret 2021
TRAUMER
Deadline for artikler 15. august 2021 · Øvrige stof 1. september 2021
Tema i FEBRUAR-nummeret 2021
SUPERVISION
Deadline for artikler 15. december 2021 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
5
TEMA: JUNG
JUN G OG INVI DI DUAT IO N E N
Tekst: Hanne Urhøj
Introduktion til dette nummer Med dette temanummer af Tidsskrift for Psykoterapi fejrer vi 100-året for Carl Gustav Jungs udgivelse af teorien om de psykologiske typer. Og fordi typologien hos Jung er en individuationspsykologi, er det overordnede fokus i dette temanummer rettet mod begrebet individuation. Individuation handler om, at vi skal blive os selv i vores egenart. Vi skal blive vores eget udelelige selv og i stand til at opfylde vores plads blandt mange andre. Det er i al sin enkelhed målet med den jungianske terapi.
for Analytisk Psykologi i disse år præsenterer eventyressays på selskabets hjemmeside, www.cg-jung.dk, har vi valgt ikke at præsentere eventyr-essays her, men i stedet henvise til denne side.
Typologien er blot en blandt flere klassiske og moderne jungianske teorier, der kan beskrive individuationsprocessen – og som ofte mikses i den jungianske praksis. Dette temanummer er en unik mulighed for at tilbyde en samlet præsentation af flere af disse teorier og hermed også vise, hvordan synet på og arbejdet med individuation har udviklet sig de sidste 100 år.
Kristine Gazel har i sin artikel Alkymiens billedsprog kogt alkymien, der er et andet stort tema med symbolsk tilgang til individuationen, ned til en krystalklar essens, som meget klart beskriver Jungs tilgang med at bruge alkymien som forståelsesramme i terapien.
Efter en kort præsentation af Jung overdrages pennen til Kim Bangshøj, som introducerer til Jungs klassiske individuationsbegreb. Pia Skogemanns artikel Drømme og symboler har som Lilla Monrads artikel Kunstterapi, sandplay og mandalaer en klassisk symbolsk tilgang til individuationen. Skogemanns artikel viser, hvordan vores drømme og symboler nærer dialogen mellem jeget og selvet og således styrker individuationen. Monrad beskriver i sin artikel, hvordan hendes personlige rejse med kunstterapi, sandplay og mandalaer på tilsvarende vis har styrket denne dialog, og hvordan rejsen har ført hende hjem til sig selv. Vi henviser i denne forbindelse også til artiklen i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2, 2020 om et sandplay-projekt i Uganda, som Lisbet Myers Sacho, jungiansk analytiker, var ophavskvinde til og deltager i. Terapeutisk arbejde med udgangspunkt i barndommens favoriteventyr er en anden af de klassisk symbolske tilgange til individuationen. Men da Dansk Selskab
6
Ovenfor nævnte tilgange til individuationen har rod i den oprindelige jungianske Zürich-skole. En skole, som senere knopskyder med en ny retning inden for jungiansk psykologi. Den nye tilgang handler om det relationelle og har rod i London-skolen. En post-jungiansk retning, som efter Jungs brud med Freud i højere grad end Zürich-skolen har samarbejdet med den freudianske psykoanalyse. Her skriver Lene Riiger Jørgensen i Den terapeutiske relation om individuationens relationelle aspekter i teori og praksis. Hun fastholder samtidig den symbolske tradition fra Zürich-skolen, idet hun bruger alkymiens billedsprog som referenceramme for processerne i den terapeutiske relation. Selv om teorien om de psykologiske typer er en af de første store hjørnesten i Jungs individuationspsykologi, præsenterer Hanne Urhøj ikke den klassiske teori, men en moderne arketypisk og psykodynamisk version af typeteorien – og giver indblik i, hvordan denne version kan anvendes i terapeutisk arbejde med individuationen.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
I den efterfølgende artikel giver Else Lundby et eksempel på en praktisk anvendelse af en anden variant af typologien, nemlig Jungiansk Typeindeks (JTI), til at skabe større forståelse mennesker imellem. Herefter skriver Dorte Odde om jungiansk socioanalyse, som indskriver sig i den tredje og nyeste generation af jungianere: neo-jungianere – en tilgang, som tager afsæt i Jungs værker og jungiansk tænkning, men rækker ud over den analytiske psykologi til andre skoler, tænkning og filosofi (også uden for psykoanalysen) i en pluralistisk og gensidigt berigende udveksling. Jungiansk socioanalyse er udviklet i erkendelse af, at jungiansk teori og praksis har behov for at beskæftige sig mere med og fokusere mere på socio-kulturelle kontekster, socialitet og betydningen af samfundsmæssig udvikling. Ved siden af disse overordnede retninger eller skoler inden for jungiansk psykologi er der en række begreber og temaer, som er afgørende for forståelsen af individuationsprocessen: Jung udarbejdede sammen med Freud en teori om komplekser, som Jung senere, efter bruddet med Freud, reviderede. Komplekser både hæmmer og fremmer individuationen, og kompleksteorien, som er den første og helt store milepæl i Jungs samlede værker, præsenteres af Henriette Heide-Jørgensen. I arbejdet med individuationen er det et stort personligt arbejde at blive bevidst om og integrere sine skyggesider, også kaldt Skyggen, i bevidstheden. Og da Skyggen hænger sammen med Personaen, som er den maske, vi viser til omverdenen, ser vi ofte, at Personaen forandrer sig fuldstændigt, mens vi arbejder med at integrere Skyggen. I artiklen Personaen og skyggen – et arketypisk tvillingepar skriver Thomas Nordby om de to arketyper Personaen og Skyggen. Jung, der var meget uforbeholden i sit videnskabssyn, udfordrede den klassiske videnskabs krav om kausalitet, da han første gang i 1951 udgav en artikel om synkronicitet. Lotte Snedevig introducerer til begrebet og giver eksempler på meningsfulde 'tilfældige' sammenhænge i terapien, der ikke kan forklares med vores klassiske videnskabssyn som et årsag-virkning forhold, og hvor det giver mening at forstå hændelsen som netop synkronistisk.
Der er formentlig ikke mange, der kommer igennem en individuation uden at arbejde med de psykiske forsvar. Et begreb, der oprindeligt blev introduceret af Freud og siden videreført af hans datter Anna Freud. Misser Berg skriver om, hvordan vi i den jungianske psykologi foretrækker at styrke de svage og fraspaltede sider af bevidstheden, så de kan accepteres – fremfor at nedbryde dem. Arketyperne er et centralt begreb inden for den jungianske psykologi, som vi ikke har beskrevet særskilt. Vi beder i stedet læseren om at dykke ned i temanummerets enkelte artikler og finde de steder, hvor arketyper indgår som et aspekt. Se fx Monrad, Heide-Jørgensen, Snedevig, Nordby og Urhøj. Og måske, hvem ved, kunne der komme et helt temanummer med arketyper ved en senere lejlighed. Tilsvarende kunne man måske ønske sig et afsnit om Jungs Den Røde Bog, som vi heller ikke fandt plads til i denne omgang. Jungs brud med Freud blev cementeret efter udgivelsen af Libidoens forvandling og symboler. Herefter falder Jung i en dyb krise, hvor han lader sig synke ned i sin egen indre symbolske verden. Det, han møder, skriver han om og maler. Hermed gennemlever han en væsentlig del af sin egen individuation, og det arbejde bliver til Den Røde Bog, som blev udgivet første gang med Sono Shamdasanis forord i 2009. Thomas Nordby introducerer i en kort artikel til mennesket, psykiateren og terapeuten Carl Gustav Jung. Hvis læseren herudover vil opdateres på sin viden om Jung, henvises til vores faglige ressourceguide www. jungforalle.dk, der er en dynamisk hjemmeside under Dansk Selskab for Analytisk Psykologi. Mange – fortrinsvis jungianske analytikere, som er medlemmer af Dansk Psykoterapeutforeing – har bidraget til dette temanummer, og vi har alle glædet os til at publicere denne sammenhængende præsentation af det, vi arbejder med, nemlig individuationen, for vores kollegaer. Vi håber, mange af jer kan have glæde af vores tekster. Stor tak til Susanne van Deurs for at give os denne mulighed.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
7
TEMA: JUNG
C A R L G US TAV J U N G 1875 – 1961
Tekst: Thomas Nordby
Carl Gustav Jung har sammen med Sigmund Freud fra starten af forrige århundrede mere end nogen anden grundlagt og udviklet dybdepsykologien som videnskabelig disciplin og terapeutisk praksis. Den ubevidste psyke, som kunstnere altid har kendt til og givet stemme, gjorde med dem for alvor sit indtog i faglitteraturen og i klinikkerne. Jung blev født i 1875 og voksede op på landet i den tysktalende del af Schweiz som søn af en protestantisk præst. Efter en vanskelig opvækst, præget af sygdom og med en psykisk skrøbelig mor, blomstrer han op som studerende ved universitetet i Basel. Med sin imponerende skikkelse og udstråling bliver han det naturlige midtpunkt i studenterlivet. Han indgår et lykkeligt kompromis mellem sine modstridende interesser for naturvidenskab og åndsvidenskab ved at læse medicin og senere specialisere sig i psykiatri. Som ung kandidat bliver han ansat på en af tidens førende psykiatriske klinikker, Burghölzli, der hører under universitetet i Zürich, hvor han både opnår sine første kliniske erfaringer og gør sig gældende som forsker. Han udvikler en ordassociationstest, hvor patienternes reaktionstid på en række stimulusord, som de associerer frit til, afdækker deres komplekser – et ord, som bliver et nøglebegreb i Jungs psykologi. På baggrund af sit arbejde kommer Jung i kontakt med Freud og besøger ham i Wien i 1907. Det bliver begyndelsen på et nært samarbejde og venskab, der strækker sig over de følgende seks år. Jung bliver som Freuds ’kronprins’ formand for den internationale psykoanalytiske forening. I 1909 trækker Jung sig fra sin stilling som overlæge på Burghölzli og slår sig ned i sit nyopførte hus i Küsnacht ved Zürichsøen. Her bor han sammen med sin kone, analytiker Emma Jung, til deres død, og her vokser deres fem børn op. I hjemmet modtager han private kli-
8
enter og varetager sit omfattende forfatterskab. Huset er i dag museum. I længden er forskellene på Freud og Jung ikke til at overse. Jung stødes af Freuds ensidige fokus på menneskets driftsliv. Freuds kausale perspektiv, som fokuserer på barndomstraumernes determinerende indflydelse på voksenlivet, bliver for Jung i stigende grad modstillet et finalt perspektiv, der peger på menneskets iboende udviklingsmuligheder, som fortsætter livet ud. Hans senere teori om synkronicitet, meningsfulde tidsmæssige sammenfald, er også et brud med den naturvidenskabelige kausalitetstænkning. I sine sene Erindringer, drømme, tanker, udarbejdet sammen med hans sekretær Aniela Jaffé og udgivet i Jungs dødsår 1961, fortæller han om en ungdomsoplevelse, der får stor betydning for ham. Som sekstenårig ser Jung en sommerdag katedralen i Münster badet i solgyldent lys. Pludselig føler han, at han skal kvæles og for alt i verden ikke må lade en forestilling, der presser sig på, komme op i bevidstheden. Efter flere dages uro og indre kamp slipper han endelig indfaldet løs: ”Foran mine øjne så jeg den smukke katedral, (...) Gud sidder på en guldtrone højt over verden, og ned fra tronen falder en kæmpelort, som rammer det nye, farvespillende kirketag, smadrer det og knuser kirkens mure.” (s.42f). Fantasien kan teknisk set siges at foregribe hans udvikling af aktiv imagination som terapeutisk metode,
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
form i Den Røde Bog, der består af billeder og kalligraferet tekst. En række voldsomme visioner og drømme, hvor jordkloden bl.a. drukner i blod, og hvor Jung frygter for sit mentale helbred, får en overpersonlig betydning for ham, da første verdenskrig kort efter bryder ud. I kriseårene udbygger Jung sin analytiske psykologi, hvor han dels kommer på sporet af sin teori om det kollektive ubevidste og arketyperne, dels opstiller en typologi, der opererer med fire bevidsthedsfunktioner og to indstillingstyper. Det foreløbige resultat af hans psykologiske indsigter formuleres i hovedværket Psykologiske typer, der har 100-års jubilæum i år, og som er det værk, der har opnået størst udbredelse, og som bl.a. har stor betydning inden for organisationspsykologien.
hvor bevidstheden går i dialog med figurer eller stemmer fra det ubevidste. Samtidig kan den også ses som et symbolsk udtryk for Jungs egen senere virksomhed som oprører mod tidens herskende dogmer. Med sit religionskritiske forfatterskab tager han livtag med kirken og faderens udvendige kristendom til fordel for de fællesmenneskelige religiøse urbilleder, og i sit brud med Freuds dogmatiske psykoanalyse bliver han selv en kirkeomstyrter. Efter bruddet med Freud, der bliver endegyldigt med udgivelsen af Libidoens forvandlinger og symboler, oplever Jung en alvorlig krise. Det, der redder ham, er dels det regelmæssige arbejde med klienter, dels hans udforskning af sit eget sinds dybder i en indre dialog med en række mytologiske figurer. Dialogen får kunstnerisk
I de følgende år indtager Jung stadig nye områder. Han foretager rejser til andre kontinenter og opdyrker kontakter med tidens største personligheder inden for mange fag, bl.a. med religionshistorikeren Károly Kérenyi, kvantefysikeren Wolfgang Pauli og forfatteren Hermann Hesse. De to sidste går i analyse hos ham og bliver senere hans venner. Mødet med sinologen Richard Wilhelm sporer hans interesse ind på alkymien, hvor han finder belæg for sine teorier om det kollektive ubevidste. Hans forfatterskab, der fra starten ofte har et klinisk sigte, bliver i stigende grad kulturkritisk. I dag er der adskillige Jung institutter verden over, der uddanner jungianske analytikere, men der er også en stigende akademisk interesse for Jung som kulturforsker.
L ITTERATUR Haaning, Aksel: Jung. En stemme fra dybet. Akademisk Forlag 2016. Jung, CG: Erindringer, drømme, tanker. Lindhardt og Ringhof 1984. Skogemann, Pia: Jungiansk encyklopædi (Jung, Carl Gustav). In: Symbol, analyse, virkelighed. Lindhardt og Ringhof 2001. Urhøj, Hanne: Hvem var C.G. Jung? https://jungforalle.dk/analytisk-psykologi/hvem-var-c-g-jung/ (set d.19.3.2021).
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
9
TEMA: JUNG
INVIDI DUAT IO N
Hos Jung selv og inden for den tidlige analytiske psykologi var individuation et nøglebegreb, et signaturbegreb, der definerede den analytiske teori og praksis. Man kan også sige, at individuation blev den ramme, ja den rammesættende hypotese, som Jung og mange analytiske psykologer efter ham kom til at læne sig op ad i deres videre arbejde med dybdepsykologien. Men hvad er individuation? I de mere populære fremstillinger af C.G. Jungs psykologi bliver individuation som oftest beskrevet som en lineær udviklingsproces (fx von Franz 1991 og Jacobi 1976). Denne udvikling af personligheden forløber i faser med retning mod et afsluttende mål. Der er tre hovedfaser, tre områder af psyken, som skal bevidstgøres: I) skyggen (den dunkle bror eller søster; den del af personligheden, som er tæt på bevidstheden, men som jeget ikke ønsker at vedkende sig), II) anima / animus (kvinden i manden / manden i kvinden – altså de billeder af det modsatte køn, vi bærer i os) og III) selvet (summen af den totale psyke). Der hører flere mellemstadier til processen. Denne horisontale forståelse: ’individuation er fasebestemt udvikling’, bliver den mest udbredte i almenkulturen. Vi finder den også i Jungs egne skrifter, men her mere som en horisontalt retningsangivende metafor. Den kommer på mange måder til at ligge lidt hengemt og sammenkrøllet blandt kapitlerne i hans skrifter. Lidt rekapitulerende åbner han den af og til, men mister hurtigt igen interessen for i stedet at hengive sig til den for ham mere interessante vertikalt orienterede metafor: ’individuation er oplysning af dybet’ (fx CW 9,1 ss.284 og CW 9,2 ss.22). I hvert fald er han på konstant udkig efter et sprog, der kan åbne denne sidste metafor og
10
Tekst: Kim Bangshøj
vise en rute i vertikal retning med mulighed for at forbinde bevidstheden med det ubevidste. Det finder han i alkymiens symbolsprog (fx CW 12 og 14). Fra ca. 1928 og i årene frem bliver det hovedområdet for hans forskning. Så ikke overraskende er der kun få henvisninger til den horisontale udviklingstanke og dens faser, når Jung skal definere individuation i sine skrifter. DEFINITION AF INDIVIDUATION
Hvordan definerer Jung så individuation? I hans skrifter finder man flere indfaldsvinkler til begrebet. Her vil jeg fremhæve tre: 1) Individuation og individ Som udgangspunkt mener Jung, at individuation er en proces, der som sit mål har at udvikle personligheden i retning af at blive hel og dermed også blive et individ, der i stigende grad kan forholde sig autentisk til sig selv og til sin omverden (CW 6 ss.448-450, CW 9,1 s.275 og CW 7 s.173). 2) Individuation og transcendent funktion Lidt mere kryptisk bliver det, når Jung definerer individuation som en proces, der er forbundet med den transcendente funktion (CW 6 s.449). For hvad er den transcendente funktion? Jo, ifølge Jung er det psykens forenende intention. Konkret viser funktionen sig som en uophørlig intention om ville bringe modsætninger sammen, transcendere eller forene dem, især hovedmodsætningen bevidsthed og det ubevidste (CW 7 ss.212-226).
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
Man kan også beskrive den transcendente funktion som en dynamisk virksomhed med hovedsæde i psykens midte. Med blik for enhed er den altid i gang med at indkredse og prøve at bygge bro mellem de modsætninger, som måtte vise sig både i psykens landskab og i kulturen som helhed. I den terapeutiske praksis møder vi primært den transcendente funktion i forbindelse med drømme og andet symbolsk arbejde. Symbolet er det primære værktøj, som den transcendente funktion gør brug af. Men for at få værktøjet til at virke er der samtidig brug for en følelsesfuld analytisk forståelse fra jegets side. Ja, der er brug for en bevidsthed, der kan andet og mere end gribe ud efter det ubevidste med fornuften.
gen, anima/animus og selvet typisk mere sporadisk end fasebetinget.
3) Individuation og selvet Skal man i nøddeskal definere, hvad individuation er, så kan man fremhæve, at individuation er en bevidstgørelse af selvet (CW 6 ss.449-450 og CW 7 s.184).
I casen fortolker Jung en række af hendes drømme og især en billedserie, som hun maler i løbet af analysen. Allerede på et af de første billeder ser man selvet blive aktivt. Via runde, gule og æggelignende formationer i klipperne begynder det at bryde Kristine Manns klippefaste bundethed til det negative morkompleks.
Selvet kan Jung definere på flere måder. Han kan fx definere det som a) psykens centrum (CW 7 s.238) eller som b) psykens organiserende princip (CW 6 s.460). Vigtig er også en tredje definition: c) selvet er summen af den totale psyke og omfatter derfor både bevidstheden og det ubevidste (CW 6 s.460).
I case-afhandlingen møder vi den transcendente funktion gennem selvets aktivitet. Analysanden er en 55-årig amerikansk kvinde, miss X som han kalder hende, men hvis rigtige navn er Kristine Mann. Hun har et positivt farkompleks, og i kombination med et skarpt intellekt har det dannet grundlag for hendes karrieremæssige succes. Til gengæld har et negativt morkompleks låst hende personligheds- og udviklingsmæssigt – hindret individuationsprocessen i at udfolde sig.
Med det in mente kommer individuation til at handle om i videst muligt omfang at blive bevidst om det ubevidstes fænomener, komme til at kende dem i alle deres former, både lyse og mørke. Og ved den transcendente funktions mellemkomst ideelt set lade dem samle sig, vise sig for jeget som en enhed, også fuld af modsætninger, det som Jung kalder selvet. INDIVIDATION I PRAKSIS
Går vi til afhandlingen A Study in the Process of Individuation (CW 9,1 ss.291-354), får vi et godt indblik i Jungs kliniske arbejde inden for rammen ’individuation er en bevidstgørelse af selvet’. Men også i, hvor vanskeligt det er at holde dette arbejde inden for den horisontale udviklingsramme. For i praksis bliver mødet med skyg-
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
11
TEMA: JUNG
Mange forskelligartede symboler viser sig efterfølgende, især cirkelformede mandalaer, selvsymboler. De udfordrer hendes normalt så styrende jeg. Det bliver især tydeligt på et senere billede, som blev det vanskeligste for hende at male.
I processen mærker Kristine Mann, hvor vanskeligt det er at slippe jeget som styrende instans. Også at det ikke kun er noget, som man kan beslutte sig for at gøre rent intellektuelt. Snarere handler det om med bevidstheden intakt at overgive sig til en proces, hvor jeget i mødet med symbolerne skridt for skridt kan finde en ny rolle som tjener for selvet og vidne til det, der spontant sker. Det vi normalt forstår som udvikling i vores kultur, hvor det er jeget eller viljen, der styrer, og hvor det handler om at udvikle sig til noget særligt, ofte med grandiositeten som fortegn, det bliver her vendt på hovedet. Nu må jeget træde til side og forholde sig ydmygt til noget større, selvet, en kur som ikke altid behager det moderne menneske. Men her viser den sig at kunne ’kurere’ Kristine Mann for hendes gennemgribende neurotiske ensidighed.
Om tilblivelsen fortæller hun Jung: ”En enorm indre aktivitet begyndte i mit sind”. Og man kan næsten mærke det, når man ser på billedet, se og mærke selvet som noget dynamisk og enhedsskabende, i form af slangens aktivitet, den mandlige side af selvet. Det trænger ind i selvets mere kvindelige og for Kristine Mann stadigt slumrende potentiale. Det trænger ind gennem den røde membran, og som sædceller sprøjter slangen lyset ind i den åbne blomst i midten, vagina. De to sølvkronblade former karret, som en måneskål, hvori lyset, solen bag slangens hoved, befrugter og gør selvet til noget dynamisk levende og enhedsskabende.
12
I casen har Jung fokus på selvet, men sporadisk møder man også skyggen og animus. Skyggen knyttes til selvets aktivitet og bliver kun delvist integreret. Animus indplaceres heller ikke fasemæssigt. Knyttet til slangen viser den sig også sporadisk som en del af selvets aktivitet og efterhånden mere fri af far- og morkomplekset. I denne case-afhandling sætter Jung tilsyneladende parentes om individuation som fasebetinget udvikling. Ikke engang antyder han, at Kristine Mann som følge af alle selvsymbolerne i sine billeder skulle være nået langt i sin udvikling. Han er først og fremmest optaget af symbolerne og deres transformationspotentiale, den livseliksir der giver den enkelte mulighed for at bevæge sig fra jegstyret udvikling til individuation. En proces, hvori det enerådende jeg detroniseres, men samtidig
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
finder sin naturlige styrke i rollen som modtager af selvets rigdom på en rejse, ingen med sikkerhed ved, hvordan vil forløbe. JEG – SELV AKSEN
Hermed er vi fremme ved essensen af individuation, den ændring i forholdet mellem jeg og selv der sker som følge af jegets møde med dybde. Det betyder, at individet vågner, heles og får et autentisk forhold til sig selv og omverdenen. Det er en på mange måder cirkulær bevægelse, der kan gentage sig utallige gange. Det perspektiv videreudvikles af de jungianske psykologer Erich Neumann og Edward F. Edinger. De medinddrager udviklingspsykologien og definerer individuation som en bevægelse omkring en ’jeg–selv akse’ (Neumann 1990 ss.26; Edinger 1974 ss.3-61).
LITTERATUR Edinger, Edward F: Ego and Archetype. Individuation and the Religious Function of the Psyche. USA 1974. Jacobi, Jolande: C.G. Jungs psykologi. Gyldendals Uglebøger 1976. Jung, CG: Psychological Types. Collected Works 6. Princeton 1990. Jung, CG: Two Essays on Analytical Psychology. Collected Works 7. Princeton 1977. Jung, CG: The Archetypes and the Collective Unconscious. Collected Works 9,1. Princeton 1990. Jung, CG: Aion. Researches into the Phenomenology of the Self. Collected Works 9,2. Princeton 1978. Jung, CG: Psychology and Alchemy. Collected Works 12. Princeton 1993. Jung, CG: Mysterium Coniunctionis. Collected Works 14. Princeton 1989. Neumann, Erich: The Child. Boston 1990. von Franz, M-L: Individuationsprocessen. In: Jung, CG: Mennesket og dets symboler. Lindhardt og Ringhof 1991.
INDIVIDUATION I DAG
I dag har individuation en langt mere tilbagetrukken rolle som signaturbegreb og ramme for analytisk psykoterapi. Det er der mange grunde til. Især har den store moderne fortælling om en stadigt fremadskridende og forudsigelig udvikling haft svære kår i den postmoderne tidsalder, samtidig med at et øget fokus på sprog og relation i den grad har været med til at dekonstruere det individ- og subjektbegreb, som individuation læner sig op ad. Men det dekonstruerede individ er igen begyndt at længes efter psyke, det græske ord for sjæl, det der gør os levende. Individuation giver sprog og ramme til denne længsel, og med det som fokus taler Jung stadig ind i tiden. Og han spørger vel samtidig efter nye vinkler, der kan komplementere individuation som rammesættende hypotese og vise, at individuation stadig er et aktuelt begreb, ikke kun for analytiske psykoterapeuter, men for alle.
Kim Bangshøj er jungiansk analytiker og psykoterapeut IAAP og MPF. Cand. theol. og ph.d. inden for området sjælesorg og psykoterapi. Har praksis i Aarhus og Viborg.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
13
TEMA: JUNG
DRØ M M E
Hvis man spurgte alle jungianske analytikere i verden om, hvad de anså for det vigtigste ved den analytiske psykologi, ville de fleste – måske alle – svare: den symbolske tilgang. Jung betragter ikke symbolet som en allegori eller et tegn, men i dets egentlige betydning som den bedst mulige måde at beskrive og formulere et objekt, som ikke er fuldstændigt kendt, men ikke desto mindre findes.
Tekst: Pia Skogemann
KLINISK ARBEJDE MED DRØMME
Den symbolske tilgang i den analytiske psykologi bliver særdeles vigtig, når det kommer til det kliniske arbejde med drømme. For Jung var det tydeligt, at det
Symbolet, skriver Jung, er kun levende, så længe det er fyldt med mening (Jung 1971 s.474). Den symbolske tilgang er derfor først og fremmest en opfattelse af verden, som tilskriver mening og betydning til begivenheder, små som store, og som tillægger denne mening en større værdi end blot de rene kendsgerninger (Jung 1971 s.476). Der er selvfølgelig overgange mellem metaforer og egentlige symboler. Min mormor fortæller i sine erindringer, at hun som 16-årig arbejdede i buffeten på et Vesterbro hotel. En gæst bemærker til værten: ”Du har en rose i din have, August, og du plukker den ikke.” (Cederholm 1975 s.101). Læseren er ikke i tvivl om betydningen af metaforen, for min mormor hed Rosa og var gudesmuk, men den unge pige var uskyldig og forstod det – endnu – ikke. Men rosen i kristen sammenhæng symboliserer også både Jesus og hans mor, Jomfru Maria, som den rosenbusk, han voksede frem af. I den katolske verden er der gennem århundreder dannet en meget righoldig symboldannelse omkring hendes skikkelse, som peger langt ud over, hvad der står i evangelieteksterne.
14
Stefan Lochner: Madonna im Rosenhag, 1450. Wallraf-RichartzMuseum Köln.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
ubevidste simpelthen udtrykker sig i billeder. Derfor havde han også indvendinger mod Freuds Drømmetydning og formulerede dem i deres brevveksling, endnu inden de havde mødt hinanden. Drømme var ikke altid ønskeopfyldende, de var heller ikke altid infantile, og de var heller ikke maskerede, mente Jung modsat Freud.
Endelig er det også frugtbart at undersøge drømmens struktur, som von Franz beskriver kortfattet i tre led: for det første introduktionen eller ekspositionen, dvs. drømmens scene og formuleringen af problemet, for det andet peripetien, dvs. historien som den folder sig ud, og til sidst lysis, som er løsningen eller måske katastrofe (Boa 1994 s.33f).
Da Jungs og Freuds veje skiltes, havde Jung brug for ligesom at vaske tavlen ren, og det kom til udtryk i hans holdning til det drømmemateriale, hans patienter kom med.
Rigtigt mange drømme folder sig meningsfyldt ud på denne måde, og man kan ofte godt komme et stykke vej på egen hånd med det ved at føre drømmedagbog og notere associationer, som jeg har prøvet at vise i Dialog med dine drømme (Skogemann 2003).
”Jeg spurgte bare, ”Hvad falder dig ind i forbindelse med det?” eller ”Hvordan mener du, hvor kommer det fra, hvad tænker du om det?” Fortolkningerne syntes at følge af sig selv fra patienternes svar og associationer. Jeg … hjalp simpelthen patienterne med at forstå drømmebillederne af sig selv, uden at påklistre regler og teorier.” (Jung 1984 s.147). Denne procedure eller teknik kaldte Jung for tilvejebringelsen af konteksten. Han sammenligner det med at dechifrere en tekst, hvor der forekommer ukendte ord. Hvis man har en række forskellige tekster, hvor det ord forekommer, sker det ofte, at meningen bliver tydelig. Drømmen udtrykker sig naturligt, men i et sprog vi først skal lære. Hele det væv af associationer, der fremkommer ved at spørge ind til de enkelte dele af drømmen, kaldes amplifikation. Det betyder forstærkning og er forskelligt fra de frie associationer, som Freud benyttede sig af. Gennem denne måde at arbejde på undersøger man også, hvordan drømmenes indhold er forbundet med bevidsthedens holdning. Jung taler om, at drømme kompenserer bevidsthedens holdning. Kompensation i denne forstand vil sige afbalancering, tilpasning og supplering. Det kan være, at drømmenes billeder er i voldsom modsætning til bevidsthedens indstilling og således kompenserer for en alt for ensidig indstilling. Men der kan også være en positiv understøttende retning, hvor drømmens billeder peger på nogle udviklingsmuligheder.
Nogle drømme er ligefrem selvforklarende som den følgende, som en ung mand havde: ”Sidste år gik jeg og tænkte på, hvordan jeg ville have det, hvis jeg droppede forholdet til min veninde. Så drømte jeg, at jeg gik og smed sten i vandet ved en strand. En hånd greb mig bagfra og en stemme sagde: ”Giv aldrig slip på det, du elsker.” Jeg vendte mig om, men der var ingen. Jeg bemærkede, at min hånd var hårdt knyttet. Jeg åbnede hånden og så et billede af min veninde. Så drømmen fortalte mig, at jeg ikke skulle opgive hende så hurtigt, og det har jeg heller ikke gjort.” (Boa 1994 s.15). Sådan en autoritativ stemme i drømme forekommer ikke helt sjældent. Jung skriver om det (Jung 1977 s.38ff), at sådan en stemme har karakter af en endelig opsummering af en lang proces af overvejelser og argumenter – mere eller mindre ubevidste, som her hvor den unge mand tydeligvis er i tvivl om, hvorvidt han er klar til at binde sig. Den kan fx udgå fra en kaptajn, en højtstående militærmand, en læge, eller – som det er tilfældet med denne drøm – bare være en stemme uden skikkelse. Jung mener, at det er udtryk for et grundlæggende religiøst fænomen, selv om det sker for personer, hvis bevidste holdning ikke er spor religiøs. Jung antager, at sådan en stemme kommer fra et psykisk centrum, som ikke er identisk med jeget – nemlig det, han kalder selvet. Ingen tvivl om, at det for den unge mand var en yderst vigtig drøm, som handlede om et betydningsfuldt valg
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
15
TEMA: JUNG
drøm, hun havde haft, drømte hun som 18-årig i 1933, da hun lige havde mødt Jung og havde hørt ham fortælle om en ung kvindes visioner. Hun forstod, at for Jung var den indre verden lige så meget en realitet som den ydre, og selv om det umiddelbart forekom hende sært, gav hun sig til at læse hans bøger, inden hun samlede mod til at bede ham om at komme i analyse. Hun havde således også læst, hvor megen vægt Jung lagde på drømme. Drømmen er fra før, hun begyndte på analysen, og kan altså forstås som en initialdrøm, som somme tider viser hele analysens program. Drømmen fandt sted juleaften. Der var en meget lang mytologisk nedstigning i underverdenen. Man kunne kalde det en nedstigning til Hades, dødsriget, hvor von Franz fandt alkymiens mystiske vand og kom tilbage til verden med det. Da hun vågnede, var hun så dybt rystet, at hun i flere timer ikke kunne røre sig. Da hun fortalte drømmen til Jung, sagde han bare, at han vidste, da han mødte Jung og Marie-Louise von Franz. Fotoet stammer formentlig fra en Eranos konference hende, at hun havde noget at gøre med ca. 1939. alkymi. Så hun og Jung tænker åbenbart, at drømmen primært lægger grunden til hendes lange samarbejde med Jung om i livet. Men der er også drømme, som synes at gå langt den alkymistiske symbolik. Som 18-årig kunne hun jo ud over det, der ligger lige for, og som kan være livsforikke vide, hvordan hendes fremtid skulle forme sig, beandrende eller sætte en kurs for livet. gyndende med en doktorgrad i klassisk filologi, så hun cirka 10 år senere virkelig kunne være til nytte for Jung som oversætter, da han arbejdede med de middelalderNEDSTIGNING TIL DØDSRIGET lige alkymistiske tekster. Omkring 1943 overdrager Jung til Marie-Louise von Franz at forestå den komI bogen, jeg citerede ovenfor, som er en samtalebog plette tekstudgivelse og oversættelse af Aurora consurmed Marie-Louise von Franz om jungiansk drømmegens (Haaning 2016 s.311), som indgår i rækken af Jungs fortolkning, spurgte Fraser Boa, om von Franz havde samlede værker, men helt usædvanligt med von Franz haft sådanne drømme selv. Hun svarede, at hun havpå titelbladet som forfatter. de haft adskillige sådanne drømme, men den største
16
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
Det vigtigste symbolmotiv i drømmen er dog efter min mening ikke alkymi, men ’nedstigningen til dødsriget’. Rejsen til underverdenen er en myte, der findes i mange religioner fra hele verden. Det er sådanne motiver, som vi kalder arketypiske – det vil sige, de tilhører menneskehedens erfaringer snarere end det enkelte individs. Helten eller en guddom rejser til underverdenen eller til dødsriget eller bliver fx slugt af en hval og vender tilbage. Evnen til at komme ind i de dødes rige og at vende levende tilbage er et bevis på den klassiske helts usædvanlige status som mere end en dødelig. Nu skriver jeg ’helten rejser’, men det ældste eksempel på en nedstigning til dødsriget, som vi kender, har faktisk en kvinde i hovedrollen. Det er den sumeriske gudinde Inannas nedstigning til dødsriget, en myte som er langt mere end 4000 år gammel. Den mest kendte fortælling om nedstigningen i vores kultur er selvfølgelig den om Jesus – her citeret fra trosbekendelsen: "… nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."
Da vi jo ved, hvordan det siden gik med von Franz, må man vel sige, at den fortolkning er godt understøttet af virkeligheden. Hun arbejdede i hele sit voksne liv som analytiker, og hun skrev ikke bare om alkymi, men er vel allermest kendt for sine bøger med fortolkninger af folkeeventyr, men også om drømme og en lang række andre emner.
LITTERATUR Boa, Fraser: The Way of the Dream. Conversations on Jungian Dream Interpretation with Marie-Louise von Franz. Shambhala 1994. Cederholm, Rosa: Rosamin. Gyldendal 1975. Jung, CG: Definitions in Collected Works 6. Routledge & Kegan Paul 1971. Jung, CG: Erindringer, drømme, tanker. Lindhardt og Ringhof 1984. Jung, CG: Psychology and Religion: West. Collected Works 11. Routledge & Kegan Paul 1977. Haaning, Aksel: Jung. En stemme fra dybet. Akademisk Forlag 2016. Skogemann, Pia: Dialog med dine drømme. Lindhardt og Ringhof 2003.
I mange stammesamfund har man haft helbredere, som vi under et kan kalde shamaner. Shamanen er den eneste i sit samfund, som kommer i kontakt med ’den anden verden’, dvs. som kan kommunikere med forfædre/afdøde/ånder, og det sker ved ekstase og sjælerejse. Et symbol på forbindelsen til underverdenen er den hellige stolpe eller det hellige træ, som ofte kan knyttes til den unge shamans indvielse. Shamanen foretager helbredelser gennem sine rejser til den anden verden. I den jungianske psykologi forstår vi motivet som en psykologisk kontakt med de dybere lag af det ubevidste, som kaldes det kollektivt ubevidste. Når vi applicerer denne idé på Marie-Louise von Franz’ drøm, kommer man til at tænke på en egentlig kaldelse til at beskæftige sig med det ubevidste i dybden.
Pia Skogemann, f. l949, privat analytisk og psykoterapeutisk praksis siden 1978. Supervisor, lærer og tidligere og nuværende studieleder ved C.G. Jung Instituttet København. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening fra 1993. Forfatter til mange bøger og artikler.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
17
TEMA: JUNG
KU N S T T E R A P I, SAND P LAY OG MAN D AL AE R
Tekst og fotos: Lilla Monrad
Dialogen med det ubevidste og vejen til mig selv
Jeg vil i denne artikel fortælle om mit eget møde med det ubevidste, som blev starten på min rejse mod at blive mig selv. Derefter vl jeg kort fortælle om to terapiformer, der bevidst tilstæber at understøtte kontakten mellem jeget og det ubevidste. Målet med denne kontakt er at skabe mulighed for, at personen bevæger sig ind på individuationens vej. Individuation er en livslang proces mod at blive det selvstændige, unikke individ, man har potentiale til at blive. Målet er ikke, at man skal blive perfekt, men at man skal blive sig selv og acceptere sig selv, som man er. I 1990 var jeg nyskilt og i krise. Mine forestillinger om mit liv var brudt sammen. Jeg stod på bar bund i forhold til, hvem jeg var. Jeg vidste, at jeg skulle være så god en mor som muligt for mine to børn. Men hvad med mig selv? Hvem var jeg, og hvor var jeg på vej hen? Jeg vidste – uden at jeg kan forklare hvordan, jeg vidste det – at der var en nøgle i det kreative. Jeg havde hørt om kunstterapi og valgte i foråret 1990 at tage på kunstterapikurset ’Det indre barn’ hos Vibeke Skov på Institut for Kunstterapi. Vi arbejdede i en af de første øvelser med at forme vores indre barn i ler. Jeg ville lave en figur af mit indre, vrede barn. Jeg havde altid fået at vide, at jeg var så vred som barn. Jeg kæmpede med leret i lang tid. Det ’drillede’ mig, og jeg måtte efter flere forsøg til sidst erkende, at den figur, der kom ud af mine hænder, ikke var et vredt barn, men et lille, ulykkeligt barn, der rakte armene appellerende op og syntes at sige: ”Tag mig op og hold om mig.” Det kom som en stor overraskelse for mig. Jeg var vant til at forme i ler og havde ikke nogen god forklaring på, at jeg ikke kunne følge min bevidste intention, men jeg måtte bøje mig for ’lerets vilje’.
18
Dengang vidste jeg ikke noget om det ubevidste og om den store skattekiste, der ligger der. Jeg vidste ikke, at jeg var nødt til at få kontakt med det ubevidste for at få kontakt med mig selv og komme videre i mit liv. Senere på kurset skulle vi male det indre barn, den positive mor og den negative mor. Jeg malede billedet på næste side. Jeg anede ikke, hvad jeg havde lavet. Jeg vidste ikke, hvor billedet kom fra. Men kursuslederen tog afsæt i mit billede og talte i 45 minutter, blandt andet om depression. I dag – 30 år efter – ser jeg billedet nogenlunde på denne måde: I centrum står det indre barn i det guddommelige lys. Barnet står i en kurv omgivet af smukke blomster. Jeg ser det som heltebarnet, der som Moses i kurven er udvalgt til på en eller anden måde at gennemgå en helteudvikling. Bagest i øverste højre hjørne ligger en nøgen kvinde henslængt i lyseblå silkepuder. Hun er glad for sig selv og glad for livet. Forrest i venstre hjørne er en kvinde fyldt med angst og smerte. Hun har ingen mund og kan ikke udtrykke sig
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
19
TEMA: PARFORHOLD OG PARTERAPI
og komme til orde. Jeg tror, disse tre figurer findes i de fleste mennesker i en eller anden form. Symbolerne i billedet er på samme tid dybt personlige og arketypiske. Da jeg malede billedet, var jeg helt ubevidst om, at jeg havde gjort nogle indre strukturer i mig selv synlige. Jeg så på billedet med meget rationelle øjne: en kvinde, der er glad for livet, er i stand til at være en god mor, mens en kvinde, der er angst, ikke kan være en god mor. Jeg var klar over, at barnet var en del af mig. Det kunne jeg mærke.
Det faldt mig slet ikke ind før adskillige år senere, at jeg selv rummede alle tre figurer. Jeg troede ikke, at kvinden i forgrunden havde noget med mig at gøre. Jeg vidste heller ikke, at jeg på et tidspunkt ville komme til at bruge megen tid og mange kræfter på at komme i kontakt med alle tre figurer og bringe dem i bedre kontakt med hinanden. Men jeg fik en aha-oplevelse. Det var helt magisk for mig, at jeg sådan ud af det blå kunne male sådan et billede. Jeg kunne mærke, at det var et ’stort’ billede. Mødet med det ubevidste var skelsættende for mig. Når jeg ser tilbage på disse oplevelser på mit første kunstterapikursus, kan jeg se, at de var nogle af de første skidt i min personlige individuationsproces. SANDPLAY OG KUNSTTERAPI
I kunstterapien arbejder man med kreative udtryk; først og fremmest maleri og ler, men også med dans og psykodrama. Kunstterapi og sandplay er to terapiformer, der begge har som mål at understøtte dialogen mellem jeget og det ubevidste. I sandplay stilles figurer i en sandkasse. I begge tilfælde skaber klienten noget nyt; det fælles tredje, som man kan se på, undersøge og reflektere over sammen med terapeuten – og fastholde over tid. Sandplay er mere flygtigt end maleriet, men man kan tage billeder af sandbillederne og derved fastholde dem.
På dette sandbillede ses poler af det mandlige og det kvindelige over for hinanden: Maria over for Slangegudinden fra Kreta, og Krigeren over for Klovnen (nederst med ryggen til). I centrum ligger en slange på æg – og på en stor nøgle. Den har ansigtet vendt mod klovnen. Det lader til, at det er klovnen, der skal konfrontere slangen for at få adgang til det nye (æggene) og til nøglen til yderligere udvikling. En mere uddybende undersøgelse og eventuel tolkning af malerier og sandbilleder sker altid i dialog med klienten.
20
I både kunstterapi og sandplay overskrider processen det talte sprog og lukker op for den usproglige, mere ubevidste del af psyken. De to terapiformer styrker desuden symboliseringsevnen, som barnet under normale forhold udvikler i 6-12 måneders alderen. Hvis der har været alvorlige brud i barnets tilknytning til dets omsorgsgivende personer, bliver symboliseringsevnen ofte skrøbelig, og barnet vil have risiko for at hænge fast i konkrete og rigide tolkninger og have svært ved at mentalisere.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Morten Nielsen | Foto: S. van Deurs
TEMA: JUNG
En undersøgelse af forholdet mellem det mandlige og det kvindelige i en kvinde. Oplægget er, at hun skal lave lerfigurer af det mandlige og det kvindelige. På første billede (øverst til venstre) er det kvindelige udmattet og det mandlige kritiserende. Kvinden laver en aktiv imagination over en dialog mellem de to sider af sig selv. Her siger manden blandt andet, at han er trær af kvindens 'offerpis'. I de følgende billeder eksperimenterer kvinden med at bringe lerfigurerne i bedre kontakt med hinanden – og i øjenhøjde. Efter en akavet første kontakt (billede 2) og for tæt kontakt (billede 3) ender kvinden med at føle, at den rigtige afstand er som vist på billede 4. I processen bliver kvinden bevidst om den indre ubalance mellem hendes mandlige og kvindelige sider, og hun får en retning for, hvad hun har brug for at ændre.
Sandplay og kunstterapi kan noget helt særligt i forhold til at bringe klienten i kontakt med disse før-sproglige områder i psyken og understøtter som nævnt udviklingen af symboliseringsevnen. Forståelsen af det sym-
bolske er helt afgørende i den jungianske psykologi, da den er nødvendig i processen mod at integrere og overskride modsætninger og lade noget nyt, helt tredje opstå. Jung kaldte det Forvandlingens Symboler.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
21
TEMA: JUNG
MANDALAER
Mandalaen er et af de ældste religiøse symboler, der findes. Den ses allerede i buddhistisk kunst i det første århundrede før vor tid. Den optræder i buddhistisk og hinduistisk kunst og religion, men går igen i mange andre kulturer. Ordet mandala betyder ’cirkel’ og stammer fra sanskrit, som er Indiens klassiske kultursprog på samme måde, som latin er Vesteuropas.
erkendte gennem dette arbejde og gennem mødet med mandalaer i mange forskellige kulturer, at målet med individuationsprocessen er helhed, og at mandalaen er det arketypiske billede på denne helhed, på selvet.
LITTERATUR Schaverien, Jo: The Revealing Image. Jessica Kingsley Publishers 1992. Asper, Kathri: Barnet i det ubevidste. Gyldendal 1992. Zoja, Eva Pattis (ed.): Sandplay Therapy. Daimon 2004. Jung, CG: Erindringer, drømme, tanker. Lindhardt og Ringhof 1984. Jung, CG: To skrifter om analytisk psykologi. Gyldendals Bogklubber 2001.
En mandala er en symmetrisk figur, ofte i blomst-, kors- eller hjulform. Mandalaen herover er fra Jungs Den Røde Bog, 2009. jungcurrents.com
Mandalaen er en rund, symmetrisk figur; ofte en cirkel omgivet af en firkant eller omvendt. Mandalaen har mere eller mindre regelmæssige underinddelinger i firheder. Mandalaen som figur repræsenterer helhed; universet. Cirklen symboliserer, at livet aldrig slutter, og at alting er forbundet. Der sker ofte det, at klienten spontant laver en mandala i sandkassen. Jung malede i en længere periode, da han var i personlig krise efter bruddet med Freud, spontant en mandala hver dag. Han erfarede, at dette arbejde afbalancerede og helede ham og bragte ham i kontakt med sig selv. Arbejdet med at skabe mandalaerne bragte ham på sporet af individuationsprocessen. Han
22
Lilla Monrad, dipl. kunstterapeut og jungiansk analytiker. Praksis i Brønshøj siden 2007. Arbejder med kunstterapi, sandplay, jungiansk analyse, legeterapi og spædbarnsterapi. Formand for Jung Foreningen København. Medlem af bestyrelsen i Center for Analyse af Børnetegninger. Mobil 2980 9528.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
A LKYMI E N S BI LLE D S P RO G
Tekst: Kristine Gazel
C.G. Jung fandt i alkymien et sprog for individuationsprocessen udtrykt symbolsk i billeder, idet de alkymistiske billeder illustrerer den psykoterapeutiske proces, som af Jung blev kaldt individuationsprocessen. Konkret handler disciplinen alkymi om at omdanne og forædle materie, 'Prima Materia'. Den grundlæggende tankegang bygger på den førsokratiske elementlære, hvoraf følger, at alt er dannet af de fire elementer vand, ild, luft og jord, og at man ud fra dem kan danne de vises sten, 'Lapis Philosophorum'. Historisk set er alkymi en videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi og mystik. I Europa blomstrer alkymien i perioden 800-1700; den har tråde tilbage til græsk, arabisk og egyptisk alkymi. Alkymi er fundamentet for det, som fra 1700-tallet blev til den moderne kemi. Filosofisk bygger alkymien på den hermetiske tradition, der går tilbage til hellenismen og blander elementer fra magi, kabbala, gnosticisme og astrologi, men mange alkymister var praktiske kemikere, der udførte forsøg inden for det paradigme, der da var herskende.
Det alkymistiske billedsprog er rigt og mangefacetteret. Det gør ikke forståelsen nemmere, at de samme begreber kan præsenteres af forskellige billeder og vice versa. Fx kan Prima Materia repræsenteres på utallige måder.
ALKYMISTISK BILLEDSPROG
TRE FASER I PROCESSEN
Jungs tese var, at alkymisterne projicerede ubevidst materiale på stoffet i kolben. Deres beskrivelser af operationerne genkendte han i de symboler, der viser sig i drømmene hos moderne klienter. Disse symbolske beskrivelser er et produkt af den ubevidste psyke, som alkymisten projicerede ud på materien, dvs. de kemiske stoffer og processer. I en nutidig psykoterapeutisk praksis kan disse symboler ses manifesteret i klienternes drømme, kunstneriske udfoldelser, fantasier, gestalter, aktive imaginationer, sandplay etc., alt efter hvilke metoder der anvendes i terapien.
Skal det alkymistiske opus koges ned, kan vi tale om tre faser. Disse kan paralleliseres med tilstande, der kan opleves af klient og terapeut i en psykoterapeutisk proces. Jeg hentyder her til de tre faser nigredo, albedo og rubedo. Det skal dog pointeres, at disse stadier i alkymien såvel som i livet og i de psykoterapeutiske processer kan gentages ad infinitum.
Basalt og stærkt forenklet kan vi se udfoldelsen af det alkymistiske værk, Opus Major, udtrykt i adskillige alkymistiske processer og operationer, som stoffet udsættes for i kolben: mortificatio, calcinatio, solutio, separatio, sublimatio, coniunctio.
Nigredo, den sorte fase, svarer til kaotiske tilstande, der for eksempel kan domineres af svære følelser som angst, vrede, sorg, skam og depression. Det symbolske
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
23
TEMA: JUNG
Det er i denne fase, at værket fuldføres. Den hvide dronning forenes med den røde konge i det alkymiske bryllup. Dette bryllup er dog blot ét blandt mange billeder på, at en helhed er opnået. I denne coniunctio, forening af modsætninger, fuldføres værket; en sjælelig helhed opnås. Det er processen hen imod at erfare denne helhed, som Jung kaldte individuation.
LITTERATUR
Illustration fra det middelalderlige manuskript Cabala Mineralis. British Museum, London.
billedmateriale, der svarer til denne fase, domineres af farven sort. Hertil svarer billeder af lemlæstelse, død, råddenskab, rotter, afføring, ravne og afhuggede hoveder.
Edinger, Edward F: Anathomy of the Psyche: Alchemical Symbolism in Psychotherapy. Chicago, Open Court 1994. Franz, Marie-Louise von: Alchemy: An Introduction to the Symbolism and the Psychology. Toronto: Inner City Books 1980. Gazel, Kristine: Kolben. https://www.jungforalle.dk/den-alkymistiskekolbe/. Set 10/2/2021. Hillman, James: Alchemical Psychology. Uniform Edition, volume 5. Putnam: Spring Publications 2014. Jung, CG: Psychology and Alchemy. Collected Works 12. London: Routledge 1968 [2008]. Jung, CG: Mysterium Coniunctionis. Collected Works 14. London: Routledge 1970 [1998]. Marlan, Stanton: CG Jung and the Alchemical Imagination: Passages into the Mysteries of Psyche and Soul. London: Routledge 2021.
Albedo, den hvide fase, kommer i alkymien efter nigredo og betegner et stadie af ro, renselse og renhed og af afkøling. Dette er en tilstand af hvile efter den tortur, materialet, dvs. psyken eller sjælen, har været udsat for i nigredo-fasen. Billeder, der knytter sig hertil, kan være aske, månelys, sølv. Albedo er imidlertid ikke liv – det er blot overlevelse. For at vi kan tale om liv, skal det pulserende blod tilføres. Dette sker i den tredje fase, rubedo, den røde fase. Blandt symboler, der kendetegner denne fase, er blod, guld, ild, sol, morgenrødme og lys som symbol på bevidsthed, der gennemtrænger den hidtidige ubevidsthed, 'Massa Confusa'.
24
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Kristine Gazel, bibliotekar, cand. scient. bibl. Seniorkandidat ved C.G. Jung Instituttet. Studiemedlem af Dansk Psykoterapeutforening. Redaktør og skribent på ressourceguiden Jung for Alle.
TEMA: JUNG Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) | Foto: Mathias Krumbholz/Wikimedia Commons
TIL MINE FORÆLDRE jeg blev ikke det, i ventede jeg blev alt det, i havde frygtet – i lod mig vokse op næret ved jeres afsavn. i opdrog mig med skjulte taarer – opdrog mig til at leve jeres liv – fortsætte det – skal jeg sige: saadan levede i; i gjorde ret – altsaa er det godt at leve saadan. skal jeg? eller skal jeg dræbe haabet i jer? fortælle jer, at jeg ikke blev som i – at min verden er en anden end jeres, min glæde, min smerte en anden end jeres – vil i tro paa min tak til jer? paa min tak til livet? eller vil i sige: han fik alt, han tog alt af os, og giver os intet tilbage, andet end sorg og skuffelse. jeg ved, i har ret, naar i siger det. jeg tror, jeg har ret, naar jeg gaar til mit eget land. men jeg gaar tøvende – jeg gaar langsomt og tungt – men jeg tror, jeg skal gaa. det nøgne menneske, 1932
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
25
TEMA: JUNG
DEN T E R A P E UT I S K E REL AT ION
Tekst: Lene Riiger Jørgensen
Jungiansk analytisk psykologi bliver fortrinsvist forbundet med interessen for symbolske og arketypiske dimensioner. Det var dette område, Jung selv i tiltagende grad rettede opmærksomheden mod, og han synes efterhånden at have foretrukket en terapeutisk setting, hvor han sammen med sin klient har set og tolket på dennes psykiske materiale og altså ikke på relationen mellem dem. Den terapeutiske relation har ikke fået tilsvarende opmærksomhed i det jungianske miljø. Men når man læser Jungs skrifter, fremgår det tydeligt, at Jung havde stor indsigt i, hvordan terapeut og klient indgår i en dialektik, hvor de konstant påvirker hinanden. Jung forstod intuitivt dybden af og kompleksiteten i den terapeutiske relation – en forståelse, post-jungianere har videreudviklet. Den jungianske tradition har således givet et væsentligt bidrag til forståelsen af den terapeutiske relations afgørende betydning for og livgivende indvirkning på psykologisk behandling. Dette er temaet for nærværende artikel. Jung viste ikke megen interesse for at udvikle en generel terapeutisk metode, men understregede derimod konsekvent det individuelle perspektiv. Han så individuationen som målet for i hvert fald de intensive terapiforløb, der således skulle bibringe klienten de bedste muligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med sig selv (Jung 1954 s.26). Tilsvarende fremhæver Jung terapeutens individuelle personlighed som afgørende for terapiens udfald: ”Every psychotherapist not only has his own method – he himself is that method … The great healing factor in psychotherapy is the doctor’s personality,” skriver Jung (Jung 1954 s.88). Som en logisk følge af dette insisterede Jung som måske den første på, at terapeuten skal gennemføre en egenterapi, ligesom han påpegede vigtigheden af, at man som terapeut forstår, hvilke motiver man selv har for det terapeutiske arbejde. En sådan forståelse, siger Jung: “… gives him [terapeuten] the right attitude to his patient. The patient then means something to him personally, and this provides the most favourable basis for treatment.” (Jung 1954 s.177).
26
THE WOUNDED HEALER
I det terapeutiske pars fælles proces beskriver Jung terapeuten som en vejviser. Men samtidig karakteriserer han den terapeutiske relation som lige, hvilket har vakt kritik fra en del post-jungianere, bl.a. fra A. Samuels, der i stedet foreslår formuleringen ”asymmetrisk gensidighed” (Samuels 1991 s.175). Imidlertid er det værd at bemærke Jungs pointering af, at terapeuten også selv udvikler sig igennem terapien. Terapeuten er i en uddannelsesproces, hvor hun/han for at kunne ændre andre også må kunne ændre sig selv, siger Jung og konstaterer efterfølgende, at ”… it is his [terapeutens] own hurt that gives the measure of his power to heal.” Dette er, fortsætter han, betydningen af den græske myte om den sårede læge/the wounded healer (Jung 1954 s.116). I denne myte fortælles det om kentauren Chiron, der oplærte lægeguden Asklepios, at han havde lægende evner og boede i omgivelser fyldt med helbredende urter, også urten Chironion, der i princippet kunne helbrede Chirons sår. Alligevel forblev det uhelbredeligt (Groesbeck 1975 s.124). I mytens univers er sygdom og helbredelse således sider af samme sag og et evigt sår nødvendigt for helbredelsen.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
Post-jungianere har anvendt dette billede til at anskueliggøre en grundlæggende dynamik i det terapeutiske forhold. Guggenbühl-Craig (2015 s.80 ff) understreger, at billedet har arketypisk karakter og derfor iboende i sig har et paradoksalt modsætningsforhold. Sygdom og helbredelse er sider af samme arketypiske kraftfelt. Overført til terapeutisk praksis betyder dette, at såvel behandler som patient rummer polariteten af sygdom og helbredelse i sig. Men splittes denne arketypiske sammenhæng, kan det iflg. Guggenbühl-Craig føre til projektive processer i det terapeutiske forhold, der får patienten til at identificere sig entydigt med det syge, mens terapeuten tilsvarende oplever sig selv som udelukkende sund. Herved mister patienten kontakten til sin indre helbreder og terapeuten kontakten til det 'uhelbredelige sår', der gør ham/hende i stand til at helbrede. For kun hvis terapeuten tager projektionen tilbage og mærker sine egne vanskeligheder, kan hun/ han bringe helbrederen frem i patienten. Forbliver den arketypiske helhed splittet, kan det iflg. GuggenbühlCraig føre til en blokering af terapien, og det kan føre til, at terapeuten bliver fanget i sit eget magtspind. I modsætning hertil er det vellykkede terapeutiske forløb karakteriseret ved, at terapeut og klient begge får kontakt med det samlede arketypiske billede. Skal dette ske, må terapeuten vise klienten vejen ved at have mod til at gå ned i det kraftfulde arketypiske område, pointerer C.J. Groesbeck. Han beskriver dynamikken således: Ved terapiens start identificerer terapeut og klient sig med henholdsvis den helbredende og den sårede side af arketypen. Men når terapeuten begynder at ’overtage’ patientens lidelse, skabes der kontakt til den sårede side af det arketypiske billede og hermed til terapeutens egne sår. Tilsvarende bringer terapeutens helende nærvær patienten i kontakt med arketypens helbredende side, hvorved klientens indre helbreder aktiveres. Ved terapiens afslutning er begge parter således nået frem til en indre heling. Klienten har et ”helbredt sår”, og terapeuten er blevet en ”helbreder der er såret” (Groesbeck 1975 s.132 ff). Ud fra denne synsvinkel er det således afgørende for klientens helbredelsesproces, at man som terapeut mærker og arbejder med egne problematikker, der aktiveres i det terapeutiske møde. At man, med Guggenbühl-Craigs formulering,
som terapeut ”… remains forever a patient as well as a healer” (citeret i Groesbeck 1975 s.134). OVERFØRING OG MODOVERFØRING
Samtidig sker helbredelsen ved, at man som terapeut tager klientens problemer på sig, i en vis forstand. Man er som terapeut, siger Jung, placeret i et dilemma mellem på den ene side at blive viklet for meget ind i klientens problemer og på den anden side at prøve at undgå dette i en sådan grad, at man frarøver sig selv terapeutisk indflydelse. ”Between this Scylla and this Charybdis lies the peril, but also the healing power,” konstaterer Jung (Jung 1954 s.19). Overførings-modoverføringsrelationen bliver betydningsfuld her som det rum, der kan skabe en slags fælles identitet mellem terapeut og klient, men på et symbolsk plan og dermed med den nødvendige distance. Overføringen er overvejende ubevidst, og da Jungs opfattelse af det ubevidste adskiller sig fra Freuds, bliver hans forståelse af overføringen dermed anderledes. Jung er enig med Freud i, at overføringen peger bagud til barndommens oplevelser og fantasier, men han mener også at den – som det ubevidste generelt – har et finalt/fremad- og formålsrettet perspektiv. Igennem overføringen tilkendegives noget, der er i sin tilbliven. Endvidere føjer Jung til det personligt ubevidste, som svarer til den freudianske forståelse af det ubevidste, et arketypisk niveau, som også er en dyb dimension i overføringen. I overføringens rum kan helbredelsen foregå. Jung beskriver bl.a. processen således: Patienten bærer den tunge byrde af det ubevidstes kaotiske indhold; hvis terapeuten kun forholder sig til dette udefra og ikke føler sig ind på det, bliver det ”… only too easy to dismiss it with a light word or push it in the wrong direction … The doctor, by voluntarily and consciously taking over the psychic sufferings of the patient, exposes himself to the overpowering contents of the unconscious and hence also to their educative action.” (ibid. s.175). Gennem overføringen formidler klienten således ubevidst sit indre psykiske univers til terapeuten, der fanger det op i modoverføringen og herefter skaber mening og proces i det.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
27
TEMA: JUNG
Jung opfattede generelt alkymisternes tilkendegivelser som symbolske fremstillinger af de ubevidste transformationsprocesser i individuationen. Som en del af dette ser han i Rosarium de ubevidste transformationer, som foregår i overføringsrelationen, som Jung sammenligner med en kemisk proces. I Rosarium nærmer kongen og dronningen sig langsomt en erotisk forening, coniunctio; middelalderens billede på en forening i generel forstand, siger Jung. Iflg. J. Wiener kan vi forstå denne forening som udtryk for ubevidst identitet eller med Jungs formulering som participation mystique (Wiener 2009 s.86), hvilket svarer til begrebet projektiv identifikation. Efter foreningen indtræder der i fortællingen tilstande af mørke, nigredo, med energitab og desorientering. Men så begynder duggen at falde, nye indsigter vokser frem, modsætninger forenes for endeligt at føre til billedet af hermafroditten, der med sin to ansigter vender sig mod både bevidst og ubevidst. I Jungs fortolkning viser dette billede selvet med dets integrerende evne til at rumme personlighedens modsætninger. Kongen og dronningen. Træsnit i Rosarium Philosophorum.
Jung bruger en alkymistisk tekst fra 1550, Rosarium Philosophorum, til at anskueliggøre det arketypiske grundlag for processerne i overføringsrelationen. Rosarium består af 10 træsnit og fortæller historien om kærlighed mellem konge og dronning, i Jungs forståelse repræsentanter for terapeut og patient.
28
Rosarium kan således ses som en symbolsk fremstilling af processerne i den terapeutiske relation, hvor modet til i fællesskab at gå ned i mørket fører til udvikling i selvet. Terapeut og klient skaber denne proces sammen. I processen sker der udvekslinger mellem dem, men også på et indre plan hos hver af dem mellem bevidst og ubevidst. Sammen fører dette til vækst hos begge.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
SYNTON OG ILLUSORISK MODOVERFØRING
Væsentlige bidrag til forståelsen af den terapeutiske relation er kommet fra den såkaldte London-skole, grundlagt i 1946 af Michael Fordham. Inspireret af et frugtbart samarbejde med den psykoanalytiske tradition har man i London-skolen insisteret på brugen af en mere fast metode i det terapeutiske arbejde til forskel fra Jungs meget individuelle tilgang. Og i modsætning til Jungs noget ambivalente holdning til overføringsrelationen har man vægtet denne konsekvent som en væsentlig faktor i den terapeutiske proces. Et vigtigt bidrag fra Fordham (2018 s.240f) er hans differentiering af modoverføringen i det, han kalder henholdsvis synton og illusorisk modoverføring. Den illusoriske modoverføring refererer til terapeutens personlige psykiske materiale, der kan forplumre forståelsen af klienten. I den syntone modoverføring sker der derimod det, at terapeuten sanser og omsætter det materiale, der kommer fra klienten. Det er selvsagt ikke muligt at lave en entydig og klar skelnen mellem disse to sider af modoverføringen, men det er afgørende, at man som terapeut konstant retter sin opmærksomhed mod det. Som et eksempel på en synton modoverføring fortæller Fordham om en klient, der konstant stillede spørgsmål om ham. Fordham følte, det ville være skadeligt for terapien at besvare dem, og da de måneder senere talte om patientens far, forstod han hvorfor, idet klienten fortalte om faderen, at han aldrig besvarede hendes spørgsmål. Denne situation blev således levende i terapisituationen gennem klientens overføring og terapeutens adækvate/syntone modoverføringssvar. Et andet og nyere bidrag fra London-skolen er kommet fra Jan Wiener, der indfører en tænkning, der kan forene opsplitningen i det jungianske miljø mellem vægtningen af henholdsvis det symbolske og det relationelle. Wiener ser denne opsplitning som et resultat af Jungs ambivalens over for overføringen – til trods for hans skarpe intuitive forståelse af den. Som løsning introducerer Wiener begrebet transference matrix. Forskning har vist, siger Wiener, at evne til symbolisering opbygges i barnet gennem trygge relationer, og på denne måde bliver det symbolske og det relationelle sider af samme sag (Wiener 2009 s.96).
Den terapeutiske relation og dens indbyggede overføringsrelation er en kanal, hvorigennem patientens endnu ikke formulerbare følelser kan blive levende og meningsfulde. Det er en relation, der kan skabe vækst for begge involverede, og som bedst kan, som Jung siger: ”… be conveyed by the old idea of the demon of sickness. According to this, a sufferer can transmit his disease to a healthy person whose powers then subdue the demon – but not without impairing the well-being of the subduer.” (Jung 1954 s.72).
LITTERATUR Fordham, Michael: Counter-transference. In: Technique in Jungian Analysis. Routledge 2018. Groesbeck, C Jess: The Archetypal Image of the Wounded Healer. J of Analytical Psychology, vol. 20, 2, 1975. Guggenbühl-Craig, Adolf: Power in the Helping Professions. Spring Publications 2015. Jung, Carl Gustav: Fundamental Questions of Psychotherapy. In: The Practice of Psychotherapy. Routledge & Kegan Paul 1954. Jung, Carl Gustav: Medicine and Psychotherapy. In: The Practice of Psychotherapy. Routledge & Kegan Paul 1954. Jung, Carl Gustav: Principles of Practical Psychotherapy. In: The Practice of Psychotherapy. Routledge & Kegan Paul 1954. Jung, Carl Gustav: Problems of Modern Psychotherapy. In: The Practice of Psychotherapy. Routledge & Kegan Paul 1954. Jung, Carl Gustav: Psychology of the Transference. In: The Practice of Psychotherapy. Routledge & Kegan Paul 1954. Jung, Carl Gustav: What is Psychotherapy? In: The Practice of Psychotherapy. Routledge & Kegan Paul 1954. Samuels, Andrew: Jung and the Post-Jungians. Routledge 1991. Wiener, Jan: The Therapeutic Relationship. Transference, Countertransference, and the Making of Meaning. Texas A&M University Press 2009.
Lene Riiger Jørgensen er cand.psych., specialiseret i klinisk psykologi, og jungiansk analytiker.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
29
TEMA: JUNG
A RK E T YP I S K OG P SYK OD YN A M I S K INDI V I DUAT IO N
Tekst: Hanne Urhøj
– med typologi som redskab
Denne artikel handler om Jungs teori om de psykologiske typer – som i år fylder 100 år – men med primært fokus på en moderne psykodynamisk og arketypisk version af teorien. Desuden om, hvordan jeg bruger den terapeutisk til individuationsprocesser i min jungianske praksis, og i den forbindelse, hvordan jeg inddrager Myers-Briggs typekoder. Jungs typeteori er baseret på en filosofi om, at verden må lide under modsætninger, og at det er en etisk fordring at hæve sig over disse modsætninger (Jung 1921 par. 327). På det grundlag formulerer han fire modsætningspar, som handler om, at vi foretrækker at: 1. bruge vores psykiske energi enten introvert eller ekstrovert, 2. opfatte verden enten konkret med fakta eller ukonkret med anelser om indre sammenhænge og ydre muligheder, 3. vurdere det, vi opfatter, med enten logisk tænkning eller mavefornemmelse, 4. leve enten en vurderende eller en opfattende livsstil. Jeg har her valgt at bruge Myers-Briggs’ begrebspar opfatte og vurdere, da de giver betydeligt bedre mening end Jungs ord – rationel og irrationel – for det samme. For et par år siden satte Susan Cain med sin bog Quiet det første modsætningspar på en verdensomspændende agenda ved at pege på chanceuligheden for in-
30
troverte i den moderne verdens meget ekstroverte kultur (Cain 2012). Og med hensyn til det andet og tredje modsætningspar har jeg selv i et tidligere nummer af dette tidsskrift peget på chanceuligheden for mennesker, der foretrækker at opfatte det, som sker omkring dem, med deres intuition og vurdere det med deres følefunktion. Disse opfatte- og vurderepræferencer ligger i skyggen i vores tid, hvor vi har en kulturbestemt præference for at opfatte med sansefunktionen og vurdere med tænkefunktionen (Urhøj 2018). PRÆFERENCER
Den fjerde modsætning handler om, at du med en vurderende livsstil har præference for at afgøre sager og træffe beslutninger her og nu, mens du med en opfattende livsstil har præference for at undersøge sager grundigt og derfor foretrækker at udsætte afgørelser og beslutninger. Der er intet som disse fire polariteter, der kan skabe kriser i relationer, hvad enten de er familiære eller kulturelle. Fx en kvindelig klient, der skal bruge en bil til sit arbejde. Hun foretrækker den vurderende livsstil og er klar til at købe den første den bedste bil. Hendes mand, der foretrækker den opfattende livsstil, har behov for at undersøge bilmarkedet meget grundigt, før der handles. Og så har vi balladen. Men med henvisning til den etiske fordring kan du bruge viden om typologien til at
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
reflektere over menneskers forskellighed og til at finde respektfulde veje, hvor medfødte forskellige, ofte modsatrettede præferencer italesættes – i første omgang med det formål at lande konflikterne uden for det røde felt. Der, hvor typologien helt umiddelbart har givet størst jackpot i min praksis, er med klienter, der har en bestemt præference, men vokser op i en familie, der har en dominerende præference for det modsatte. De har gennem opvæksten været loyale over for familiens præference. Set baglæns har ’opfattetypen’ fx følt sig overvåget og kontrolleret af familiens ’vurderetyper’ og deres ”evindelige vurderedomme”. Og da de ikke er blevet spejlet på det, de selv foretrækker, er de i virkeligheden gjort forkerte. Mismatchet har sat sig i deres tilknytningsmønstre, hvor forkerthedsfølelser meget let gestaltes om og om igen. Og bare denne korte typologiske forklaring på en klients vanskeligheder kan være en stor lettelse og et godt udgangspunkt for at styrke klientens medfødte præferencer. BEVIDSTHEDSFUNKTIONER OG TYPEINDIKATORER
Mens vi som børn tilstræber at passe ind, vil vi som voksne i højere grad erfare modsætningerne med deres uforenelighed ved, at de slår gnister, når de mødes. Det er dog samtidig disse gnister, der sætter gang i individuationen. En individuation der, efter Jungs klassiske teori om de psykologiske typer, handler om at adskille, bevidstgøre og integrere otte bevidsthedsfunktioner, som vi opfatter og vurderer med, som sætter retning på vores psykiske energi, og som vi vælger livsstil efter – så de kan fungere selvstændigt og målrettet i jegets tjeneste og uden at blande funktionerne sammen. Fx sådan, at man ikke lader sig overmande af sin mavefornemmelse i en sag, mens man er i gang med at vurdere sagen med sin tænkefunktion (Jung 1971). Bevidsthedsfunktionerne opererer sådan, at vi: • Opfatter det konkrete med vores sansefunktion • Opfatter det ikke-konkrete med vores intuitive funktion
•
Vurderer, det vi opfatter, enten logisk med vores tænkefunktion eller følelsesmæssigt med vores følefunktion
Obs! De fire bevidsthedsfunktioner bliver til i alt otte, fordi de både kan være introverte og ekstroverte. Udfordringen med Jungs klassiske typologi er, at man selv skal greje, hvilke funktioner man foretrækker. Men få år efter teoriens offentliggørelse tilførte Katharina Briggs og Isabel Myers både tests og 16 personlighedstyper med tilhørende typekoder til teorien. Deres arbejder er blevet til det, vi i dag kender som Myers-Briggs Type Indikator (MBTI). Udfordringen med MBTI er så, at den sætter fokus på personlighedstyper. MBTI’s typekode kan ikke umiddelbart bruges til at identificere, hvordan de otte bevidsthedsfunktioner er organiseret i den psykiske struktur. MBTI’s fokus på de to mest udviklede bevidsthedsfunktioner gør derfor modellen egnet til ego-psykologi, men uegnet til arbejdet med individuation i dybere transformative processer. Jeg bruger mest MBTI til at finde en klients typekode og har i øvrigt vendt blikket mod John Beebe, der er amerikansk psykiater og jungiansk analytiker. Beebe har siden 1980’erne udviklet en arketypisk og psykodynamisk typologimodel, som senest er beskrevet i Energies and Patterns in Psychological Type(Beebe 2017), hvor han også har samlet sine tidligere artikler. Beebe viser, hvordan en arketypisk struktur styrer udviklingen af bevidsthedsfunktionerne, og hvordan man kan ’åbne’ en typekode og placere de otte bevidsthedsfunktioner i denne struktur (ibid.). Beebes model er velegnet til at arbejde med individuation, fordi den sætter fokus på både det, der er kompatibelt med jeget, og det, som er i Skyggen og på sammenhængen. Hermed kan den blive et godt værktøj til at styrke dialogen mellem jeget og selvet. Endvidere flytter modellen fokus fra modsætninger til balancer. Et fokus, der matcher Jungs idé om, at psyken konstant, lige som kroppen, søger at etablere ligevægt. Det er denne arketypemodel, det følgende skal handle om. Arketyper, siger Jung, er per definition faktorer og motiver, som arrangerer psykiske elementer i bestemte
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
31
TEMA: JUNG
billeder, karakteriserede som arketypiske, og på sådan en måde, at de kun kan genkendes på de affekter, de giver anledning til (CW 11, par. 222, note 2) Og de hører, som Mary Ann Mattoon skriver, sammen med instinkterne til det kollektive ubevidste, hvor de er modus for perception, mens instinktet er modus for handling. Sådan fx at den gudinde, en mand kan se i en kvinde, opstår på grund af arketype, mens hans begær efter hende kommer fra instinktet (Mattoon 2005). TEORI, MODEL OG ARBEJDET MED JEG-KVARTETTEN
Ifølge Jung har vi alle adgang til fire bevidsthedsfunktioner #1-4 – som alle er både intro- og ekstroverte, i alt
otte funktioner (#1-8), som Beebe arrangerer i sin model, der er vist nedenfor. Samtidig tilfører han til teorien, at hver bevidsthedsfunktion er dirigeret af en arketype. De første fire funktioner #1-4, der potentielt er forenelige med personens jeg-opfattelse, kan i varierende omfang differentieres og integreres i vores bevidsthed. Og de er med deres styrende arketyper placeret i en forreste jeg-kvartet. De sidste funktioner #5-8, der ikke er forenelige med personens jeg-opfattelse, er, med deres styrende arketyper, arrangeret i en bagvedliggende Skygge-kvartet. Se model 1 herunder. Beebe siger, at vi alle i løbet af livet kommer i berøring med alle otte funktioner, selv om vi oftest betjener os af #1 og #2. Og jeg ved fra min praksis og har skrevet
1 #Helten, styres afder Helten, der forvalter jeg-kontrol, organiserertilpasning tilpasning og individuationen # 1 styres af forvalter voresvores jeg-kontrol, organiserer oginitierer initierer individuationen 2 # styres af Mor/far, der forvalter pleje og beskyttelse af andre # 2styres af Mor/far, der forvalter pleje og beskyttelse af andre 3 # styres af Puer/Puella, der forvalter kærligheden til det sårbare barn, der overlever ved at improvisere # 3 styres af Puer/Puella, der forvalter kærligheden til det sårbare barn, der overlever ved at improvisere 4 # styres af Anima/-mus, forvalter forlegenhed, hengivelse og er døråbner til det kollektive ubevidste # 4 styres af forvalter forlegenhed, hengivelse og er døråbner det kollektive 5 #Anima/-mus, styres af Rasmus-modsat, der rummer frustration og udfordring, forsvarertilsig med offensiver,ubevidste forførelse, selv-kritik og undgåelse # 5 styres af der rummer frustration og udfordring, forsvarer signedgøre, med offensiver, forførelse, selv-kritik og undgåelse 6 #Rasmus-modsat, styres af Senex/Heksen, der forvalter grænsesætning og kontrol med at nægte, grænsesætte og paralysere # 6 styres af dersom forvalter og kontrol ved at nægte, nedgøre, grænsesætte paralysere 7 #Senex/Heksen, styres af Tricksteren, står forgrænsesætning manipulation, kan forene det paradoksale, kan være ondskabsfuld, to-sidet og og gå uden om forhindringer 8 #Tricksteren, styres af Dæmonen, der for stårmanipulation, for både underminering og befrielse og således udvikler integritet # 7 styres af som står kan forene det paradoksale, kan være ondskabsfuld, to-sidet og gå uden om forhindringer Model nr. 1.der Typeguide. MBTI typekoder på den vandrette menulinje. Arketyper lodret # 8 styres af Dæmonen, står for både underminering og organiseret befrielse og således udvikler integritet
Model 1. De styrende arketyper og de områder af personligheden, som de styrer. Frit efter Beebe (2017).
32
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
om, hvordan de underliggende arketyper dukker op i drømme og i det symbolske arbejde i øvrigt i jungiansk terapi (Urhøj 2021b). Selv om strukturen er almenmenneskelig, så konstelleres de enkelte arketyper meget forskelligt hos forskellige mennesker. De fyldes gennem livet op med billeder, erfaringer og emotioner, og derfor har modellens otte arketyper vidt forskellig attraktion på psyken hos forskellige mennesker. Således kan nogle mennesker fx finde heltearketypen vældigt attraktiv, mens andre skyr den. Det afhænger af programmeringen af arketypen, kunne man sige. Man kan bruge modellen til at reflektere over, hvordan arketyperne i jeg-kvartetten er konstelleret. Fungerer arketyperne for klienten, som beskrevet under model 1? Hvis ikke, hvordan fungerer de så? Og hvad er opvæksthistorien bag deres konstellation og funktion? Som terapeuter ved vi, at forklaringen på, at en klient er stækket i at tage ansvar for eget liv, kan handle om, at forældrene ikke lærte deres barn at løse opgaver, men i stedet løste dem selv. Klienten kan da have idealiserede forældrebilleder og ikke høje forestillinger om egne evner til at påtage sig ansvar. Det må vi undersøge og reflektere over, modellere på og udvikle, så klienten får positive oplevelser med at tage ansvar selv. Forældrearketypen skal modnes, gøres mere attraktiv i klientens eget liv. Og i den forbindelse bruger vi ofte mine figurer fra sandplay, fordi man med figurerne ofte har lettere ved at mærke den arketypiske attraktion. Fordi psyken tilstræber helhed ved at kompensere ubalancer, er det dog særligt spændende at se på balancen mellem arketyperne. På integritetsaksen reflekterer vi over balancen mellem Helten og Anima/Animus, et område af psyken, hvor vi udvikler en modus for at balancere mellem heltens jeg-kontrol og kontroltabet i mødet med det modsatkønnede. Er der for meget jeg-kontrol og for lidt hengivelse eller omvendt? Indtager klienten helterollen og overlader hengivelsen til en eventuel partner, der så giver sig animerende (med Anima) eller handlekraftigt (med Animus) hen til ’Helten’. Et menneske, der gennem opvæksten må høre på,
at det ikke dur til noget, kan godt udvikle en stærk heltearketype. Den er da bare oppustet og kan ikke finde en balance i den psykiske struktur. Forbindelsen til den modsatte arketype bliver meget ustabil. Hermed bliver integritetsaksen ustabil, og den personlige integritet svækket. På den sociale akse udvikler vi en modus for balancen mellem ansvar og frihed. Er der for meget voksenansvar og for lidt leg eller omvendt? Hvis klienten finder forældrearketypen u-attraktiv – hvilket også kan handle om, at forældrene svigtede – så vil klienten ofte kompensere med en stærk Puer/Puella. Klientens udfordring kan da være, at der er mange nye projekter og få, der bliver afsluttet. Det kan knibe med voksenansvar. Omvendt er der klienter, der har mistet kontakten til deres Puer/Puella arketype. Måske fordi det kreative er blevet nedvurderet i barndommen. Puer har været en tilbagevendende arketype i min praksis hos klienter med omfattende svigt i barndommen. Så er der enten for meget Puer/Puella eller for lidt. Hvis der er for meget, projiceres forældrearketypen ud på en anden, som så påtager sig voksenansvaret, hvorved ubalancen lægges ud i relationen til den anden. Hvis der er for lidt Puer, går projektionen den anden vej. For psyken søger equilibrium. ARBEJDET MED INDIVIDUATION I SKYGGE-KVARTETTEN
Svære oplevelser tidligere i livet kan være så forstyrrende, at de ikke kan rummes i den jeg-kompatible struktur, hvorfor de fortrænges til skygge-kvartettens to skyggeakser. Her akkumuleres ubalancerne som frosne billeder og frossen emotion omkring de arketypiske komplekser i skyggekvartetten, hvor de blandes op med billeder fra det kollektive ubevidste og fordrejes til ukendelighed og umiddelbart bliver utilgængelige for jeget. Denne dynamik er den umodne psykes gode forsvar til at få de onde billeder fra svære oplevelser langt væk fra jeget. Senere modning handler om at påtage sig den smertelige opgave at rydde op i det. Og på grund af psykens naturlige tilskyndelse mod li-
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
33
Te Ni Se Fi Ti Ne Si Fe Fe Ni Se Ti Fi Ne Si Te Te Si Ne Fi Ti Se Ni Fe
Skema nr. 1. Typeguide. MBTI typekoder organiseret på den vandrette menulinje. Arketyper lodret
stårfor forvurderefunktionerne vurderefunktionerne tænke tænke og TTogogF Fstår ogføle føle stårfor foropfattefunktionerne opfattefunktionerne sanse SSogogNNstår sanseog ogiNtuition iNtuition I’et forrest i en typekode viser, at personen overordnet set foretrækker introversion I’et forrest i en typekode viser, at personen overordnet set foretrækker introversion E’et forrest i en typekode viser, at personen overordnet set foretrækker ekstroversion E’et forrest i en typekode viser, at personen overordnet set foretrækker ekstroversion Et ’i’ som efternavn på en bevidsthedsfunktion viser, at der er tale om en introvert bevidsthedsfunktion EtEt’i’ ’e’ som efternavn viser, at at der derer er tale taleom omen enekstrovert introvertbevidsthedsfunktion bevidsthedsfunktion som efternavnpåpåenenbevidsthedsfunktion bevidsthedsfunktion viser, EtJ’et ’e’ som efternavnstår på for en bevidsthedsfunktion at derforetrækker er tale om en i en typekode judgemental og viser, atviser, personen enekstrovert vurderendebevidsthedsfunktion livststil P’et typekodestår stårfor forjudgemental perceivingog ogviser, viser,at atpersonen personen foretrækker livsstil J’et i eni en typekode foretrækkerenenopfattende vurderende livststil P’et i en typekode står for perceiving og viser, at personen foretrækker en opfattende livsstil
Skema nr. 1. Typeguide. MBTI typekoder organiseret på den vandrette menulinje. Arketyper lodret
Ne Ti Fe Si Ni Te Fi Se Ne Fi Te Si Ni Fe Ti Se Se Fi Te Ni Si Fe Ti Ne Se Ti Fe Ni Si Te Fi Ne Ti Ne Si Fe Te Ni Se Fi Fi Ne Si Te Fe Ni Se Ti Fi Se Ni Te Fe Si Ne Ti Ti Se Ni Fe Te Si Ne Fi Ni Te Fi Se Ne Ti Fe Si Ni Fe Ti Se Ne Fi Te Si Si Fe Ti Ne Se Fi Te Ni Si Te Fi Ne Se Ti Fe Ni
34
gevægt går modningsprocessen ofte i gang af sig selv. Det er, som når Gandalf banker på døren, og man bare må afsted mod ydre begivenheder, der kan vække traumerne.
Fe Si Ne Ti Fi Se Ni Te
ENTJ INFP ISFJ
Typekode-> #1-8 Arketyper #1 Helten #2 Forældre #3 Puer/Puella #4 Anima/Animus #5 Rasmus Modsat #6 Heks/Senex #7 Trikster #8 Dæmon
ISTJ
INFJ
INTJ
ISTP
ISFP
INTP
ESTP
ESFP ENFP ENTP
ESTJ
ESFJ
ENFJ
TEMA: JUNG
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Dette kan fx ske for en kvinde, hvis mor ikke magtede at have børn og derfor ikke kunne give sit barn kærlighed og omsorg. Mens psyken tidligere har været i ro med gode mor-billeder, der er akkumuleret omkring forældrearketypen i jeg-kvartetten, kan de onde mor-billeder i skyggekvartetten begynde at røre på sig, fx når kvinden skaffer sig en ny og ’spændende’ kvindelig chef. Kvinden, der er helt ubevidst om, hvad hun selv rummer, begynder at projicere de onde mor-billeder over på chefen, når det viser sig, at hun har nogle af morens træk, og som nu bliver en figur, der korresponderer med Heksen i Beebes model. Hun er ikke klar over, at den ydre begivenhed har prikket hul på hendes psykiske forsvar ind til de forvrængede onde morbilleder og de frosne følelser, som er akkumuleret omkring Heksens arketype. Men denne åbning skal til, hvis kvinden skal udvikle sig. Og fordi det kan være meget angstprovokerende, er det ofte på dette tidspunkt, at kvinden finder en terapeut. Når hun så, som klient, begynder at huske og senere at tro på, at det, som dukker op fra dybet, kan være sandt, kan hun begynde at konfrontere de negative mor-billeder, der har akkumuleret en hel barndoms svigt i form af indre fordrejede billeder og frosne følelser omkring Heksens arketype. Hun ved ikke, at hun har for vane – som Grete i Hans og Grete – at snyde heksen for overhovedet at overleve (Urhøj 2021a). Hun har lært at skjule sit sande jeg og må have fat i stærke indre kræfter for at overvinde sin angst. Den kraft kan findes hos den modsatte arketype på samme akse – her i Triksterarketypens reservoir, hvor energien (se skema 1) kan holde sammen på de onde og de gode mor-billeder. Triksterenergien skal samtidig bruges til at mobilisere ondskab nok til at konfrontere Heksen. Det er præcist, som vi ser det i Hans og Grete, der symbolsk set – og med den nødvendige ondskab – overvinder Dødsmoren og transforme-
TEMA: JUNG
rer selvet ved at snyde heksen og sparke hende ind i ovnen (ibid.) For at få mere ’kød på’ Triksterarketypen kan det være nyttigt at inddrage den personlige typekode – som vi kender fra Myers-Briggs typologi – i terapien. Den skal vi bruge for at finde ud af, hvilken bevidsthedsfunktion der styres af Triksteren. Klienten kan finde sin egen typekode med en gratis typologisk test på nettet, og når man har den, skal man bruge en typeguide, som vist på forrige side. Her kan man se Myers-Briggs’ 16 typekoder i den vandrette menu og arketyperne i den lodrette menu. Hvis klienten har typekoden INFJ, ser du et ’Te’ ud for Triksteren. Og det betyder, at Triksteren styrer den ekstroverte tænkefunktion (Te) for den aktuelle typekode.
Patchwork-mandala, syet af Hanne Urhøj med inspiration fra C.G. Jungs Den Røde Bog.
Tænkefunktionen handler om at kunne skelne mellem sandt og falsk og mellem rigtigt og forkert og udvikle meget høje standarder for denne skelnen. Når en bevidsthedsfunktion er ekstrovert, er der en indre tilskyndelse til at melde sin skelnen ud i omgivelserne. Triksterens kvalitet handler om at kunne opstille paradokser, manipulere, vende ting på hovedet, være ondskabsfuld og styre uden om forhindringer. Disse kvaliteter finder du i skema 1. Og det er med den energi,
klienten skal træne sin knivskarpe ekstroverte tænkning for at tage kampen op med heksen. I den aktuelle case med Hans og Grete blev bunden af skorstenen og heksens komfur et billede på modellens dæmon og et sted i personligheden, som korresponderer med både den totale underminering og den totale befrielse; det dybeste sted i den psykiske struktur, hvor den personlige integritet er forankret.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
35
TEMA: JUNG
MÅLET MED INDIVIDUATIONEN
LITTERATUR
I ovenstående har jeg vist eksempler på, hvordan man kobler type og arketype. Og det handler ikke alene om at differentiere og integrere de enkelte bevidsthedsfunktioner, men først og fremmest om at blødgøre, smidiggøre og styrke de arketyper, der styrer bevidsthedsfunktionerne. Og herefter er det ’bare’ at fortsætte hele kompasset rundt, hvor arbejdet med at konfrontere det arketypiske på de to akser i skyggekvartetten afbalancerer de to akser i jeg-kvartetten. Det åbner til selvet og hermed til personens indre tilskyndelse og fremmer udviklingen af bevidsthedsfunktionerne.
Beebe, J (2017). Energies and Patterns in Psychological Type. Routledge. Cain, Susan (2012). Quiet – The Power of Introverts in a World That Can't Stop Talking. Crown Publishing Group (NY). Jung, CG (1921/1971). Psychological Types. Collected Works 6. Princeton University Press. Jung, CG (1958). Psychology and Religion: West and East. Collected Works 11. Pantheon Books Mattoon, MA (2005). Jung and the Human Psyche – An Understandable Introduction. Routledge. Urhøj, H (2021/b). Typology, the eight-function model and archetypal complexes. Journal of Analytical Psychology 2021. Urhøj, H (2021/a). Undsagt, frisat og forvandlet – efter mødet med Dødsmoren i Pandekagehuset. Nr. 8 i serien Eventyr viser vejen til os selv. https://cgjung.dk. Urhøj, H (2018/2). Når ni ud af ti klienter er intuitive og føletyper. Tidsskrift for Psykoterapi. Urhøj, H (2016/3). Komplekser, stresstilstande, modoverføring og mentalisering. Tidsskrift for Psykoterapi. Urhøj, H (2013). Archetypes in a Portrait of Bob Dylan. Personality Type in Depth, January 2013. Urhøj, H (2012). Archetypal Drama in a Portrait of Bob Dylan. Saxo.
Målet med individuationen med den arketypiske typologi handler således om at blive sit eget udelige selv med et differentieret og integreret udtryk på bevidsthedsfunktionerne i jeg-kvartetten. Det handler også om at blive bevidst om, hvilke arketyper der styrer hvilke bevidsthedsfunktioner, for en ekstrovert tænkefunktion, der styres af fx Puer, er meget forskellige fra en ekstrovert tænkefunktion, der styres af Helten. Heltetænkning ønsker at bevare de gode standarder. Puertænkning ønsker at udfordre det bestående. Sidst men ikke mindst handler det om at blive bevidst om, hvilke arketyper man har svagt henholdsvis solidt konstelleret, og om overføringsmønstre fra gamle traumer, som kontinuerligt kan blive vækket fra skyggekvartetten. Med de artikler, jeg tidligere har skrevet, og som fremgår af litteraturlisten, er det blevet mere og mere tydeligt for mig, at arketypisk typologisk individuation – uden vi er opmærksomme på det – foregår i relationer, i grupper og i hele kulturer. Og når bevidsthedsfunktioner er aktive i disse omgivelser, skal man ikke være blind for, at det ikke bare vækker den underliggende arketypiske struktur. Det vækker også de instinkter, der giver brændstof til vores overføringsmønstre og får mennesket til at handle. Og jo mindre indsigt vi har i vores arketypiske strukturer, og jo mindre vi har differentieret vores bevidsthedsfunktioner, jo mere arkaiske bliver vores handlinger.
36
Hanne Urhøj, jungiansk analytiker og supervisor (IAAP, DSAP, MPF) med speciale i en psykodynamisk og arketypisk version af C.G. Jungs typologi. Hun er desuden foredragsholder, forfatter, redaktør på www.jungforalle.dk og har praksis i Nivå
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
J UNGIAN S K TYP EIND E K S
Tekst: Else Lundby
Om optimering af trivsel og samarbejde
I denne artikel vil jeg beskrive brugen af Jungiansk Typeindeks (JTI) gennem et længere forløb på Jobcenter Silkeborgs afdeling for jobafklaring og rehabilitering. Men først en indgang til forståelsen af, hvad der gemmer sig bag begrebet Jungiansk Typeindeks. Den typologi, der danner grundlag for udviklingen af JTI, blev første gang beskrevet af C.G. Jung (18751961) i bogen Psychologische Typen, der udkom i 1921. At den er blevet kendt i hele verden og brugt i det moderne organisationsmiljø mm. skyldes først og fremmest to amerikanske kvinder: Katharina Briggs og Isabel Briggs Meyers, mor og datter, som videreudviklede Jungs idéer om typologien og udarbejdede MeyerBriggs Type Indicator test (MBTI). Denne test har haft stor international gennemslagskraft. Senere udviklede to norske organisationspsykologer, Hallvard Ringstad og Thor Ødegård (2002), en skandinavisk model: Jungiansk Typeindeks (JTI), som er den test, jeg er certificeret i og bruger. Testen indeholder otte forskellige præferencer: • Ekstrovert, får energi fra den ydre verden – Introvert, får energi fra den indre verden. • Sansning, arbejder med kendte facts – iNtuition, ser efter muligheder og sammenhænge. • Tænkning, baserer beslutninger på upersonlige analyser og logik – Følen, baserer beslutninger på
personlige værdier. J/Vurdering, foretrækker en planlagt, ordnet livsstil – P/Opfatte, foretrækker en spontan, fleksibel livsstil. Disse præferencer bliver til 16 typekoder. Og det er vigtigt at forstå, at det er 16 ’postnumre’, for selvom det er beskrivende for den enkelte person, så er personen så meget andet end blot denne typekode. •
Det er også vigtigt at pointere, at denne test er et dialogredskab, så allerførst får den enkelte person mulighed for at teste sig selv, hvor det bliver gennemgået, hvordan man skal forstå de enkelte bogstaver. Derefter besvarer personen en nettest, og hvis der er forskel på selvtest og nettest, starter tilbagemeldingen med en dialog om, hvordan vedkommende ser og forstår sig selv. Som eksempel kan en person have testet sig selv ENFJ, men nettesten siger ENFP. Der er nogle overskrifter og korte forklaringer, som bringer den enkelte til klarhed over, hvordan vedkommende bedst forstår og ser sig selv. I dette eksempel er ENFJ ’et menneske, der kommunikerer med overbevisningens kraft’, og ENFP er ’et menneske, der kommunikerer ved at komme med den ene gode idé og inspiration efter den anden’. Teorien og metoden er brugbare i organisationer, hvor det giver et fælles sprog og dermed afsæt til et
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
37
TEMA: JUNG
konstruktivt samarbejde Den enkelte hjælpes til at reflektere over blandt andet, hvordan man kommunikerer, og helt konkret fortæller testen, hvorhen den enkelte foretrækker at rette sin opmærksomhed (E/I), hvordan den enkelte foretrækker at modtage indtryk (S/N), hvordan den enkelte foretrækker at træffe afgørelser (T/F), og hvilken livsstil vedkommende foretrækker (J/P). Testen giver indsigt i og mulighed for refleksion i forhold til egne præferencer, men brugt i et udviklingsarbejde i forhold til trivsel bliver det også klart, hvilken betydning kollegaens præferencer har for forståelsen af hinanden og samarbejdet. I det fælles sprog, der opstår, bliver det muligt at tale om forskelligheder på en konstruktiv måde og ikke blot lade irritationen fylde. Forståelsen er fremmende for både kommunikation og samarbejdet. PRÆFERENCER
Mennesker har til alle tider brugt at kategorisere hinanden. Fx fra oldtiden, hvor man inddelte mennesker efter temperament, ligesom inddeling i stjernetegn har været og er en måde at gruppere mennesker på, og der udvikles i vor tid mange modeller/tests, som grupperer mennesker. Jung udtrykte, at han brugte typeforståelsen, når han skulle forklare forældre til børn og omvendt, ægtefælle til ægtefælle, og ikke mindst er forståelsen af typekoderne hjælpsom til at forstå ens egne fordomme. Typeteorien er god til forklaring på uenigheder og misforståelser, der opstår af, at vi forstår det, den anden siger, ud fra vores egen præference. En velkendt misforståelse opstår, når den ene fx gerne vil kommunikere ud fra en saglig teoretisk forståelsesramme, og den anden kommunikerer ud fra sine indre værdier og holdninger og ’føler’, hvad der er rigtig og forkert (T/F). Denne test viser som nævnt ifølge Jung, hvilke medfødte præferencer vi har. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en psykologisk personlighedstest, men netop en præference test, hvorfor den også er velegnet til teamudvikling og brugbar i arbejdsrelationer.
38
Ifølge Jung er præferencerne både medfødte og tillærte, idet vi via vores valg af uddannelse, erhverv og andet kan blive nødt til at strække os i retning af den modsatte præference. Det er vigtigt, at man kan strække sig ud af egen komfortzone, men man må dog ikke strække sig af led, for så kan man blive syg, hvis man i længere tid skal ’opgive’ sin oprindelige præference, for det er dér, man får energi og lader op. Ud fra denne korte intro til JTI-forståelsen kan det måske se ud, som om det handler om kommunikation, men der er så mange muligheder og lag i selve denne metode. Der kan arbejdes med, hvordan man bedst lærer nye ting, hvordan arbejdspladsen og arbejdsopgaverne giver den bedste trivsel, hvornår man er på vej ind i en stresstilstand, hvilke signaler man selv og omgivelserne kan lægge mærke til, hvordan man forholder sig til forandringer osv. osv. – mulighederne er uendelige. Det kunne måske ud fra ovenstående se ud som om, det er en metode, der kun bruges i arbejdslivet, men den er ligeså brugbar i privatlivet, og derfor er det også vigtigt, at vi ser os selv som hele mennesker, så der ikke bliver en forskellig opfattelse af, om jeg er arbejdsperson eller privatperson, men det kan give anledning til at se, hvordan forskellige kontekster kan være mere eller mindre energikrævende ud fra hvilken typekode, den enkelte er. Samtidig bliver det tydeligt, hvilke roller vi netop må tage i de kontekster og relationer, vi indgår i. EKSEMPEL PÅ BRUG AF TESTEN
Og nu til en af mine mange oplevelser med brug af testen: I efteråret 2018 blev jeg bedt om at teste samtlige sagsbehandlere i jobrehabiliteringsafdelingen i Silkeborg Kommune. Sagsbehandlerne arbejder med borgere på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb. Lederen ville gerne, der kunne etableres et fælles sprog, som kunne være hjælpsomt, når der skulle italesættes forskelligheder i personalegruppen. Således at det var
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
muligt at være fagligt uenige, uden at det blev modtaget som kritik og fejlfinding. Først arbejdede vi med den enkeltes forståelse af sig selv, og så var der forståelsen af kolleger og ledelse og ledelsens forståelse af de forskellige typer i afdelingen, hvor lederen blev klar på, hvordan kommunikationen skulle være forskellig alt efter hvilken medarbejder, hun var i kontakt med. I den forbindelse også en opmærksomhed på, hvilke opgaver der ville dræne og nære hver enkelt medarbejder ud fra typekode forståelsen. En meget vigtig viden var, at lederen blev klar over, hvor forskelligt den enkelte person kunne modtage anerkendelse. Hvor det for nogle var vigtigt med en personlig anerkendelse og for andre, at anerkendelsen var saglig og objektiv for at være brugbar. Det blev også tydeligt, hvor vigtigt det var at forstå borgerens typekode, så mødet med borgeren kunne optimeres. Selvom borgeren ikke blev testet, kunne selvindsigten og øvelserne med at forstå kolleger og ledelse også give en forståelse for borgeren. I dette forløb er borgerne ikke blevet testede, men jeg har tidligere haft et forløb for en afdeling i Silkeborg Kommune, hvor borgerne også blev testede. Jeg startede med at teste de ca. 30 medarbejdere, og efterfølgende fik alle en individuel tilbagemelding på en time. Derefter var der en temadag, hvor vi lavede forskellige øvelser for at se, hvilke forskelligheder og ligheder der var mellem de forskellige typekoder. Fx blev de delt i Introverte og Ekstroverte og fik til opgave at tegne det optimale kontor, hvor I-erne jo enten ville have individuelle kontorer eller i al fald skærme imellem, og E-erne elskede storrumskontorerne. Sansning og iNtuition blev delt i grupper, hvor de fik en bunke legoklodser og skulle bygge et hus, S-erne startede med at inddele klodserne i farver og sorterede, så det så pænt ud, N-erne gik bare i gang og opfandt bygningen undervejs, mens klodserne kom på osv. Det blev meget tydeligt, at det med at tro, at de andre forstår, hvad man mener, når man siger noget, og forstår ens adfærd, det var absolut ikke virkeligheden.
ISTJ Louise Lone Anders Ditte
ISFJ Lina Malene Lotte
INFJ Laila
INTJ
ISTP Louise
ISFP Merete Karen
INFP Trine Hanne Sara Else
INTP
ESTP Janne
ESFP
ENFP Viola Anne Pernille
ENTP Signe Rikke Morten Lise Rasmus
ESTJ Mona Alma Sofie Dorte Catrine Nadja
ESFJ
ENFJ Marie Asta
ENTJ
Figur 1. Eksempel på planche til kontorerne.
Efterfølgende blev der lavet plancher til alle kontorer, hvor man kan se, hvilken typekode man selv er, og hvordan kollegerne er typekodemæssigt. Det er blevet et sprog, som gør at svære ting – eller det, der tidligere blev oplevet som svært og nogle gange slet ikke blev italesat, før det eksploderede – er blevet nemmere at tale om. Fx kan et samarbejde nu mellem en S-sanse-
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
39
TEMA: JUNG
type og N-intuitiv type blive italesat på denne måde: Du behøver ikke så mange detaljer, for så kan jeg ikke holde opmærksomheden fanget, og S kan sige til N, at det er fint, du får fem nye idéer i timen, men vil du ikke godt lade være at indvie mig i dem alle sammen, for jeg vil gerne bruge min erfaring, indtil vi er mere sikre på, at idéen er holdbar. Og hele tiden er fokus, at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert, for det er jo medfødte præferencer, og ingen er født hverken forkert eller mere rigtig and andre. Så som udgangspunkt er det en meget positiv og anerkendende tilgang, og samtidig er der også opmærksomhed på udviklingspunkter, og at det ikke er en blanco check til bare at sige, at jeg er jo, som jeg er, og det er der ikke noget at gøre ved, for vi skal alle sammen indgå komMandala med Bhudda. promiser. Men når det er tydeligt, hvad der er på spil og hvorfor, og vi samtidig undgår at ’dutte’, men kan tale om forskellig opfattelse i et fælles sprog, bliver det meget nemmere at forsøge at ændre sine medfødte præferencer og vaner. Når der laves supervisionsgrupper, kontorsammensætninger osv., så bliver ledelsens viden om medarbejdernes typekode brugt aktivt. Teamkoordinator
40
i Jobrehabilitering, Else-Marie Behrmann, fortæller: ”Det at arbejde med JTI i afdelingen oplever jeg skaber stor værdi i arbejdet. Det har skabt et fælles sprog for vores præferencer som medarbejdere – og også de borgere, vi arbejder med. For eksempel, hvad har vi henholdsvis let og svært ved. Opmærksomheden på at møder og opgaver planlægges, så både ekstroverte og introverte har mulighed for at byde ind, har vi taget meget til os. Og hvis vi eksempelvis skal udvikle nye løsninger, sammensætter vi arbejdsgrupper, så vi er repræsenteret på tværs af JTI-profiler – så får vi det bedste resultat. I vores kommunikation er JTI et vigtigt redskab. Som teamkoordinator bruger jeg det for eksempel i mine 1-1 samtaler med sagsbehandlerne. Sammen kan vi tage afsæt i JTI-profilen og de opmærksomheder, der er i forhold til arbejdet. Når JTI skaber en værdi hos os, er det fordi vi i afdelingen arbejder kontinuerligt med det, hvilket gør, at det lever hos os.” Når der kommer en ny medarbejder, er noget af det første, der sker, at vedkommende bliver testet og indviet i dette sprog og denne tilgang.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
OPFØLGNING
Der har været afholdt små øvelsestimer løbende siden 2018. Under corona har det været vanskeliggjort med fælles øvelser. Men det har fortsat levet sit liv og været sproget mellem de ansatte i afdelingen. Så jeg er fortsat inddraget til at arbejde med gruppen, nu næsten tre år efter vi startede. Det er en god investering at beslutte sig for at arbejde grundigt med én tilgang frem for hele tiden at hoppe på nye metoder. Det var allerede inden indføring af JTI en god afdeling med en god trivsel, men det har helt klart været fremmende for at bevare et godt samarbejde, arbejdsklima og en god forståelse i denne afdeling.
og en følepræference. Så det var hjælpsomt for dem at se, at kærligheden faktisk kom til udtryk – blot på forskellig måde
LITTERATUR Borbye, Edvard: Hvorfor er du så anderledes? Jungs typologi i teori og praksis. Center for Ledelse 2005. Grønkjær, Preben: Forståelse fremmer samtalen. Gyldendal 2004. Ringstad, Hallvard og Thor Ødegård: Typeforståelse. Jungs typepsykologi, en praktisk indføring. Optimas 2002.
Senere har jeg lavet samme forløb med andre personalegrupper i beskæftigelsesafdelingen, heriblandt en gruppe, hvor der har været nogle store samarbejdskonflikter, og hvor det fælles JTI-sprog og forståelsen for de medfødte præferencer og forskelligheder har skabt et andet og mere konstruktivt samarbejde i gruppen. At flere personaleenheder har fået dette sprog, har også medført, at medarbejderne på tværs af de forskellige funktioner får et fælles afsæt, uanset om man er myndighed eller udfører. Dette minimerer irritationerne, og vi undgår, at der bliver et ’vi og dem’, men at det er muligt at italesætte det, der forstyrrer i samarbejdet med rette vedkommende, via det fælles sprog i stedet for at tale med egne kolleger og brokke sig. ANDRE MULIGHEDER FOR BRUG AF JTI
Afslutningsvis kan jeg tilføje, at jeg i min egen terapeutiske praksis har brugt JTI med stort held i parsamtaler, hvor der opstår besværligheder med at forstå hinanden og se det gode, ens partner faktisk gør for en. Fx var der et par, hvor han slog græsplænen, for det måtte hun da blive glad for, og hun ønskede bare, han ville sidde i sofaen og høre på, hvordan hendes arbejdsdag havde været. En typisk forskel på en tænke-
Else Lundby, psykoterapeut MPF. Arbejder som selvstændig konsulent, psykoterapeut og supervisor. Uddannet fra Kempler Instituttet 1992. Certificeret i JTI fra CFL. Desuden mindfulnessinstruktør og NADA-udøver.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
41
TEMA: JUNG
JU N G I A N S K SOC I OA N A LYS E
Denne artikel handler om jungiansk socioanalyse – hvad den består i, hvad den kan bruges til, hvilke dele af det jungianske tankesæt, der inddrages, og hvordan det samtidig kaster nyt lys over den analytiske psykologi. Jungiansk socioanalyse er et teoretisk perspektiv, som kombinerer og integrerer stof fra analytisk psykologi, kompleksitetsteorier, (kultur)sociologiske teorier, socio- og psykoanalyse, gruppeanalyse og affektteorier. Den overordnede hensigt med dette perspektiv er at kunne gøre det muligt at bevare en forståelse af kompleksitet, når man rammes af verdens uforudsigelighed og ja, kompleksitet – og kan møde den som sådan, i modsætning til et forsøg på reduktion eller benægtelse. Her står det brede kompleksitetsperspektiv på psyken, som man finder i C.G. Jungs værker, hans individuationsbegreb og det fremtrædende fokus på det symbolske – og i denne sammenhæng også det metaforiske og i det hele taget billedet – centralt. (Odde & Vestergaard 2021; Vestergaard & Odde 2021). Men jungiansk socioanalyse udgør også et perspektiv på praksis – i princippet både i forhold til den individuelle analyse og for grupper, par og familier, organisationer og som et perspektiv på samfundsudviklinger og politiske tilstande og handlinger. Jungiansk socioanalyse er udviklet i erkendelsen af, at jungiansk teori og praksis har behov for at beskæftige sig mere med og fokusere mere på sociokulturelle kontekster, socialitet og betydningen af samfundsmæssig udvikling. Men også at jungiansk tænkning og generel
42
Tekst: Dorte Odde
analytisk psykologi kan udvides til ikke kun at gælde’psyko-’ men også ’socio’-fænomener. 1 Jungiansk socioanalyse er neo-jungiansk (Carpani 2020) i sin tækning og tilgang. Neo-jungianere er den tredje og nyeste generation af jungianere (første generation: Zürich-skolen; anden generation: post-jungianere). Neo-jungianere er en heterogen, international og multikulturel gruppe af klinikere og forskere. Deres arbejde og tilgang tager afsæt i Jungs værker, inklusive den post-jungianske tænkning, men rækker ud over den analytiske psykologi til andre skoler, tænkning og filosofi (også uden for psykoanalysen) i en pluralistisk og gensidigt berigende udveksling. SOCIOANALYSE
Ifølge Alistair Bain, som har opfundet termen socioanalyse, er “…[s]ocio-analysis … the activity of exploration, consultancy, and action research, which combines and synthesises methodologies and theories derived from psychoanalysis, group relations, social systems thinking, organisational behaviour, and social dreaming. Socio-analysis has at its heart a query as to what is the psychological truth for an individual, group, organisation, or other social system, and how may this best be brought to light.” (Bain 1999 p.14)
1 Det er vigtigt at understrege, at ’psyko’ og ’socio’ er to perspektiver på en og samme realitet – og i den forstand ikke to adskilte størrelser.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
Socioanalytisk praksis og tænkningen bag går dog tilbage til psykoanalytikeren Wilfred Bion (1961). Bion skelnede mellem to fundamentale mentaliteter2 i grupper, hvad han på den ene side kaldte “basic assumption”, forstået som regressive mønstre, som har til formål at beskytte gruppens medlemmer mod angst, og på den anden side en “work group” mentalitet, som er den velfungerende side ved en gruppe, hvor dens deltagere er i stand til at rumme angst forbundet med konflikter og uvished, som altid uvilkårligt gør sig gældende i enhver gruppe. Jungiansk socioanalyse forbinder dette bionske perspektiv på gruppen med det, som C.G. Jung kaldte komplekser. I den optik kan gruppers forholdemåde forstås som evnen til eller netop manglen på evne til at finde sig til rette med kompleksitet; den regressive forholdemåde vil da kunne forstås som en indstilling, der fornægter (eller på anden måde afviser) kompleksitet, fx ved ensidighed eller kompartmentalisering. Hvorimod den gruppementalitet, som kan rumme angsten, kan forstås som en mentalitet, som kan rumme og forholde sig til kompleksitet uden at reducere eller fornægte den. Man kan også sige, at hvor den første forholdemåde udgår fra komplekset og forbliver i komplekset, tager den anden forholdemåde et skridt videre – og vi kan med Jung sige, at det er en individueret gruppe (se senere i artiklen under afsnittet om individuation), der kan rumme modsætninger og omfavne paradokset.
ner og organisationer, som gruppen tilhører. Jungiansk socioanalyse deler disse antagelser om menneskets grundlæggende forbundethed og sociale natur. Senere udviklinger i gruppeanalysen handlede blandt andet om integration af systemteori, som førte til en interesse for system-as-a-whole dynamics, social unconsciousness og det associativt ubevidste. Gordon Lawrence opdagede social dreaming i 1982 (Lawrence & Daniel 1982), og den blev en del af socioanalysen. Social dreaming er en mulighed for at dele sine (natte-)drømme med andre i en matrix. Fokus er på drømmen og ikke på drømmeren. Meningen knyttet til drømmen opstår i matrixen og de associationer og metaforer, deltagerne får under processen. Når man laver drømmematrix, gør man sig tilgængelig for at undersøge det sociokulturelle felt, som matrixen udgør, og som peger på en større socialitet.
Senere videreudviklede Sigmund Heinrich Foulkes (Foulkes 1964) Bions tilgang til grupper og udviklede, hvad han kaldte “group analysis”. Foulkes betragtede gruppen som helt grundlæggende for den menneskelige eksistens; at det kun er ved abstraktion, at vi kan adskille individet fra gruppen. Gruppeanalysen fokuserer på forbundetheden mellem mennesker: heling finder sted i, ved og igennem gruppen. Til det formål udviklede Foulkes begreber som the matrix, social field, mirroring, resonance, displacement med flere. Foulkes mente desuden, at en gruppe kan reflektere og undersøge processer, der vedrører det større samfund, institutio-
2 French and Simpson (2010) bruger termen 'mentalitet' i forhold til Bions gruppeforholdemåder.
Mandala af Hildegard von Bingen (1098-1179)..
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
43
TEMA: JUNG
Ralph Stacey (Stacey 2007) har udviklet en teori, hvor han forstår organisationer som complex responsive processes of relating. I dette perspektiv opstår organisationer ud fra hverdagslivets interaktioner, som skaber uforudsigelige mønstre. Følgelig er det ikke muligt at undersøge organisationsprocesser i et udefra-perspektiv alene; det er nødvendigt at kaste lys på processerne indefra. Jungiansk socioanalyse undersøger og arbejder med socialitet indefra ved at deltagerne lader sig påvirke af erfaringen af at være sammen med andre og omsætte denne erfaring til billeder, metaforer og associationer. Den viden, som emergerer, opstår inde fra feltet selv, og dets validering hidrører også fra processen selv og dets deltagere – inklusiv konsulenten eller forskeren. Denne tilgang står i kontrast til en objektiv undersøgelse eller tilgang til organisationsarbejde med et ideal om ikke-involvering. INDIVIDUATION SOM TRANSFORMERENDE PROCES
Jungiansk socioanalyse ser individuation som noget, der ikke kun vedrører individer, men også som et frugtbart perspektiv på grupper, bevægelser, kulturer, nationer, ægteskaber, familier, organisationer, samfund etc. (Se også Saban 2020). Som nævnt ovenfor vil man kunne aflæse individuationen af en gruppe i dets evne til at håndtere kompleksitet. Psykologisk liv har både sociale og individuelle aspekter; socialt liv har individuelle og sociale aspekter. Individuation handler også om den stadige proces, hvor individualitet og socialitet prøver at finde sig til rette med hinanden. En jungiansk socioanalyse undersøger denne proces ved at engagere sig i den og lade sig påvirke af den emotionelt. Ifølge Saban er individuation den centrale idé i Jungs værk. Han peger på det transformative og procesorienterede ved individuation – men også det relationelle: “… psychological life – and indeed the dynamic unconscious itself – needs to be sought not only inside the individual, but within and through the living relations shared between persons. The crucial emphasis thus shifts from individual to individuation, a process
44
occurring not only through outer and inner relations but within the relations between those relations.” (Saban 2019 p.110-11). Den transformative proces ved individuation handler om at transcendere enhver ensidighed i personligheden eller i forholdemåden. Jungs begreb om individuation kan forstås som en livslang proces, hvor man til stadighed gennemarbejder og integrerer sine (eller gruppers/ nationers) komplekser og lærer at rumme mere kompleksitet. Individuation er en livslang selv-refleksion og defragmentering: ”Self-reflection, or – what comes to the same thing – the urge to individuation, gathers together what is scattered and multifarious … In this way our existence as separate beings, our former ego nature, is abolished, the circle of consciousness is widened, and because the paradoxes have been made conscious the sources of conflict are dried up.” (Jung 1958 par.401). RHIZOMATISK SOCIALITET
Jungiansk socioanalyse opfatter socialitet som en dynamisk, never-ending proces – i modsætning til et begreb om det sociale som struktur, system eller ting. Det systemiske perspektiv kan have værdi, men metaforen system er begrænsende og kompleksitets-reducerende. Socialitet som metafor peger på dets masse-karakter: dets funktionsmåde er smitte, imitation, tiltrækning og frastødning såvel som affekt og er på mange måder uforudsigelig og kan derfor også være innovativ (Odde 2001). Joe Cambray (2017) benytter rhizom-metaforen3 (i forlængelse af Jung) for med den at udfordre Vestens idé om det selvberoende individ. Ligesom med et rhizom som rodnet er det kun tilsyneladende, at det, som ser individuelt ud på overfladen, også er det. I virkeligheden er der tale om et synligt udtryk for et netværk af underjordisk forbundethed, som vi ofte overser. Det sidste synes også at have været det, Jung havde i tankerne, da han selv brugte metaforen: ”Life has always seemed to
3 Rhizom, jordstængel, underjordisk, vandret eller lodret voksende stængel, der ofte bærer skælformede blade. [...] Rhizomer kendes bl.a. fra anemoner. (Kirsten Engell, Den Store Danske,lex.dk. Set 14.3.2021). (red.)
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
me like a plant that lives on its rhizome. Its true life is invisible, hidden in the rhizome. The part that appears above ground lasts only one summer… what we see is the blossom, which passes. The rhizome remains.” (Jung 1963 p.4).
Jungiansk socioanalyse sætter netop fokus på den umiddelbart usynlige og ofte ubevidste forbundethed og ser derfor socialitet som rhizomatisk, men er kritisk over for det spatiale aspekt af denne brug af metaforen. Dvs. idéen om livet dikotomisk levet bevidst over jorden og ubevidst eksisterende under jorden – også selvom de to er forbundne. Dikotomier rummer en potentiel fare for at simplificere et fænomen i enten-eller forståelse eller at skabe en polarisering. I stedet bygger jungiansk socioanalyse på den forståelse af rhizom-metaforen, som er udviklet af Deleuze & Guattari (1987). Betydningen af rhizom i denne filosofi understreger det i princippet åbne og uendeligt voksende netværk, som ikke er hierarkisk – og sådan som et rhizom rodnet er. Mening og betydning generes således ikke ved en central overordnet forståelse, men opstår som de knopskydninger, der finder sted ved et rhizom. Og ligesom det fra et lille element af et rhizom, adskilt fra moderroden er muligt at skabe en ny plante, således rummes al betydning i enhver knopskydning fra den oprindelige ’moderbetydning’. EMERGERENDE METAFORER OG AFFEKT-BILLEDER
Formålet med den jungianske socioanalytiske metode er at skabe en ramme, for at tilstrækkeligt komplekse billeder, metaforer og symboler kan emergere, som kan rum-
me den psykologiske sandhed om en given socialitet. Til det formål kan det være brugbart at tænke med den engelske psykoanalytiker, Donald W. Winnicott (1990), og hans begreb om mellemområdet og leg. I en vis forstand handler den jungianske socioanalyse om i praksis, fx i forbindelse med arbejdet med en gruppe, at etablere et mellemområde eller et potentielt rum. I dette potentielle rum kan der igangsættes processer, som hverken tilhører det ydre eller det indre område, det enkelte menneske eller gruppen, men netop et nyskabt mellemrum, hvor det er muligt at eksperimentere med betydning, mening og forståelse, både af hinanden, relationerne og en selv. Man kan også sige, at det potentielle rum giver mulighed for konstelleringen af den transcendente funktion, som er Jungs begreb for menneskets evne til at overskride modsætninger og skabe en ny tilgang i form af et symbol. For jungiansk socioanalyse skal socialitetsprocesser fordøjes og omsættes gennem affektiv forståelse og metaforisk (krops)sprog. Derfor er der i den socioanalytiske metode fokus på at indfange den affektive påvirkning gennem kroppen. Vi har en krop, og vi er en krop. Vi er socialiseret som kroppe, der sanser andre kroppe, og vi orienterer os ved at læse intentioner og den kontekst, den anden/de andre er i. Individuelt liv er altid allerede kropsliggjort i sociokulturelle felter, og vi påvirker affektivt andre og bliver selv påvirket på utallige måder og niveauer af vores omverden. Men eftersom vores forbundethed som regel er ubevidst, har vi en tendens til snarere at se os selv som adskilte og uforbundne. Gennem sin forskning i alkymistiske tekster fandt Jung frem til begreberne subtle body og somatic unconscious (Jung 1988). Disse idéer er videreudviklet gennem metoden BodyDreaming af Marian Dunlea (2019). Subtle body kan erfares som en art energifelt, som udgår fra ens fysiske væren i verden. Det er muligt at føle og fornemme denne energi, og den forstærkes ved nærhed. Og somatic unconscious er at forstå som den dybeste kropslige forankring af det ubevidste og arketypiske (Odde 2019). I aktuel sociologi finder man en tilsvarende forståelse og undersøgelse af kroppens rolle i forhold til andre mennesker og verden med bl.a. brug af begrebet resonans (Rosa 2019).
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
45
T E M APlesner : JUNG Rolf
1981 | Foto: S. van Deurs
AFSLUTNING
Opsummerende handler jungiansk socioanalyse således om en særlig relationel og rhizomatisk tilgang, både til socio- og psykoanalysen, hvor socialitet og individuation udgør en samlet kompleksitet. Rhizom som metafor på socialitet peger på socialitet som ukontrollabel, udelelig, uforudsigelig og i færd med at ændre sig uden en overordnet masterplan. Sigtet er at pege på muligheden af en forholdemåde, som ikke reducerer verdens tildragelser og kompleksitet til genkendelige billeder, der forbliver inden for kompleksets horisont, men i stedet skaber individuationsprocesser og dermed mere og mere komplekse, kropsligt forankrede billeder af den givne proces, som gruppen, organisationen eller samfundet er midt i. Metodisk foregår det ved at undersøge og arbejde med socialitet inde fra deltagernes perspektiv – herfra emergerer viden, og det er også inden for den horisont, at den nys opståede viden bliver valideret.
LITTERATUR Bain, A (1999a). On being frozen in time. In: R French & R Vince (Eds.), Group Relations, Management, and Organization. Oxford University Press. 127-142. Bion, WR (1961). Experiences in Groups and Other Papers. London: Tavistock Publication. Carpani, S (2020). Online seminar. International Association for Jungian Studies (IAJS). Cambray, J (2017). The emergence of the ecological mind in Hua-Yen/Kegon Buddhism and Jungian psychology. Journal of Analytical Psychology, 62, 1, 20-31. Deleuze, G & Guattari, F (1987). A Thousand Plateaus: Capitalism and Schizophrenia. London: Bloomsbury Academic. Dunlea, M (2019). BodyDreaming in the Treatment of Developmental Trauma: An Embodied Therapeutic Approach. London & New York: Routledge, Taylor & Francis Group. Foulkes, SH (1964). Therapeutic Group Analysis. London & New York: Routledge. French, R. & Simpson, P (2010). The “work group”: redressing the balance in Bion’s experiences in groups. Human Relations, 63, 12, 1859-78. Jung, CG (1958). Psychology and Religion: West and East. Collected Works 11. Jung, CG (1963). Memories, Dreams, Reflections. Rev. ed. New York: Vintage Books.
46
Jung, CG (1988). Nietzsche’s ‘Zarathustra’: Notes of the Seminar Given in 19341939. Vol. 1, Ed. James L Jarrett. Princeton, N.J: Princeton University Press. Lawrence, WG & Daniel, P (1982). A Venture in Social Dreaming. London: Tavistock Documents. Odde, D (2001). Masse og socialitet – En kultursociologisk analyse af shopping mall´en. Reproserien. Copenhagen: CBS. Odde, D. (2001). Masse og socialitet: en kultursociologisk analyse af shopping mall'en. Samfundslitteratur. Ph.d. Serie No. 2001-5 Odde, D (2020). Some reflections on arc.hetypal sexuality, imaginatio, the subtle body and the psychoid. Proceedings, IAAP Congress, Vienna. Daimon Verlag. 1603-1620. Odde, D & A Vestergaard (2021). A preliminary sketch of a Jungian socioanalysis – an emerging theory combining analytical psychology, complexity theories, sociological theories, socio- and psycho-analysis, group analysis and affect theories. Journal of Analytical Psychology, 66, 2. Rosa, H (2019). Resonance: A Sociology of Our Relationship to the World. Medford, MA: Polity Press. Saban, M (2019). Two Souls Alas: Jung’s Two Personalities and the Making of Analytical Psychology. The Zurich Lecture Series, Vol. 2. Asheville, North Carolina: Chiron Publications. Saban, M (2020). Mark Saban’s ‘Two Souls’ – what is it about? International Association for Jungian Studies (IAJS). Online seminar. Stacey, RD (2007). Strategic Management and Organizational Dynamics: The Challenge of Complexity to Ways of Thinking about Organizations. Fifth edition. Harlow: Financial Times Prentice Hall. Vestergaard, A & Odde, D (2021). Jungian socioanalysis, social dreaming and the complexity of Europe. Journal of Analytical Psychology, 66, 2. Winnicott, DW (1990). Leg og virkelighed. København: Hans Reitzels Forlag.
Dorte Odde, jungiansk analytiker og psykoterapeut IAAP, IMAGO parterapeut, kultursociolog ph.d. Privat praksis i Aarhus og København samt Stillpoint Spaces. Faciliterer organisationsudvikling via socioanalytisk supervision og ledelsescoaching. Medstifter af Selskab for Jungiansk Socioanalyse. Forsknings- og undervisningsbaggrund ved bl.a. Roskilde Universitet.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
EMA: JUNG Herman Hesse: (1877-1962) | Foto: Mathias Krumbholz/Wikimedia TCommons
TRIN Som hver blomst visner og hver ungdom viger for alderen, blomstrer hvert trin i livet, blomstrer også hver visdom og hver dyd hver til sin tid og vil ikke vare evigt. Hjertet må ved hvert et livskald være rede til afsked og ny begyndelse, for med tapperhed og uden sorg at overgive sig til andre, nye forpligtelser. Og inde i hver begyndelse bor en magisk kraft der beskytter os og hjælper os med at leve. Vi skal med glæde gå gennem rum efter rum, og ikke hænge fast i noget, som i en hjemstavn, verdensånden vil ikke lænke og indsnævre os, den vil hæve os trin for trin, udvide. Næppe er vi hjemligt og fortroligt flyttet ind i en livskreds, før slaphed truer, kun den, der er rede til opbrud og rejse, kan rive sig løs fra lammende tilpasning. Måske sender endda dødstimen os nye, friske rum i møde, livets kalden på os vil aldrig ophøre … Velan da, hjerte, tag afsked og vær helet! 4.5.1941 Fordansket af Helge Krarup
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
47
ARTIKEL
SOM G UDE R OG GU D I N D E R MED M A G T E N T I L AT VEL S I G N E OG F O R B AN D E
Tekst: Henriette Heide-Jørgensen
Om Jungs kompleksteori med særligt fokus på de basale forældrekomplekser
I den jungianske psykologi er et kompleks en psykisk struktur, der både er en del af psykens normale og sunde måde at strukturere sig på, men som også kan antage mere eller mindre usunde former (Jung 1933b p.91; Jacobi 1959 p.20; Dieckmann 1999 p.9). Komplekset består af en følelsesladet kerne baseret på en erfaring eller en oplevelse, og rundt om denne kerne lagrer sig andre og lignende erfaringer. Man kan sammenligne kompleksets form med en mere nutidig brugt udviklingspsykologisk terminologi, nemlig Daniel Sterns RIG’er1 (Stern 1985). Det er graden af ubevidsthed og alvorlighed, der bestemmer, hvor problematisk eller patologisk komplekset er (Jung 1935 pars.382-383). Som fraspaltet bevidstheden og helt ubevidst besidder komplekset en vis autonomi, og det kan ligefrem fungere som en autonom delpersonlighed (Jung 1929 par.125; Jung 1934 par.201). Jo fjernere fra bevidstheden, jo mere arketypiske og numinøse former antager komplekset også og viser sig i mytologisk eller arkaisk materiale fra det kollektivt ubevidste (Jung 1947/1954 par.383; Dieckmann 1999 p.20). Men komplekser kan også være små og ’uskyldige’ komplekser, der ikke øver den store psykiske skade. Kast opererer med traumatiske og ikke-traumatiske komplekser, mens Dieckmann opregner syv kategorier af komplekser, fra den milde form som små djævle eller slips of the tounge til de alvorlige komplekser, der hindrer det psykiske liv. I sådanne tilfælde kan de sammenlignes med objektrelations-skolens idé om en developmental arrest (Dieckmann 1999 pp.20-26; Kast 1998 p.301; Jones 2002).
48
Når komplekset aktiveres, griber det forstyrrende ind i bevidstheden. Kompleksets indhold projiceres ud på begivenheder, personer eller relationer, der i forstørret og forvrænget udgave tillægges det, der egentlig hører komplekset til. (Ofte har det, der projiceres på, dog en vis lighed med kompleksets indhold). Komplekser optræder og opleves på forskellig vis. De kan opleves som kropslige tilstande, som tankemønstre, som måder at relatere på, som følelsesmæssige tilstande, hvor man er stærkt påvirket eller ligefrem ude af sig selv og kan have oplevelsen af, at det var som om, der var noget andet, der tog mig.1 Komplekser optræder også i symbolsk form. I drømme kan de optræde personificeret, men kan også symboliseres i landskaber eller bygninger. Også myter og eventyr afspejler komplekser på et kollektivt og arketypisk niveau. I terapi kan komplekset optræde i overføringen, så terapeuten kan blive bærer af billedet, fx den ne-
1 Repræsentationer af Interaktioner i Generaliseret form. (red.).
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
ARTIKEL
gative mor, den rigide og dømmende far, den konkurrerende søskende. Den terapeutiske relation antager dermed kompleksets karakter. Opløsningen af komplekset sker ved bevidstgørelse, ved at undersøge og udfolde kompleksets enkelte elementer, den kognitive del, den relationelle del, de symbolske billeder etc. Arbejdet kan gøres ved hjælp af aktiv imagination (Kast), drømmefortolkning og fænomenologisk undersøgelse af komplekset: hvad er det for følelser, stemninger, emotioner, fantasier, billeder, erindringer, der hører til komplekset. Formålet er at transformere og afgifte komplekset, så indholdet kan integreres i bevidstheden i en bevægelse mod en mere sund og fleksibel psyke. FORÆLDREKOMPLEKSER
Komplekser kan dannes livet igennem og på basis af mange slags oplevelser, men forældrekomplekserne (morkomplekset og farkomplekset) er de basale komplekser, der er med til på fundamental vis at bestemme, hvordan man oplever sig selv, omverdenen og sig selv i omverdenen. Komplekset kan således sammenlignes med nogle af de andre psykologiske måder at beskrive psykens struktur på. Det begreb, jeg synes, der ligger tættest, er John Bowlbys teori om indre arbejdsmodeller, working models (Bowlby 1969 og 1973). Fælles er, at de indre modeller dannes af et samspil mellem barnets dispositioner, de primære omsorgspersoner og kvaliteten af relationen til dem. Barnet lærer i den relation sig selv at kende og internaliserer morens2 måde at møde barnet på og relatere til det. I den jungianske terminologi3 vedrører morkomplek-
2 Ordet ’mor’ bruges som betegnelse for den, der er den primære omsorgsperson m/k. 3 Jung skriver i en tid, hvor kønsrollerne endnu er ret traditionelle, og hans syn på det hhv. kvindelige/moderlige og mandlige/faderlige afspejler denne traditionelle forståelse. Det er i vores tid, hvor kønsrollerne er under opbrud og omdefinering, ikke helt uproblematisk at overtage disse betegnelser. Så når de bruges her, bruges de udelukkende som en beskrivelse for områder i psyken og er ikke nødvendigvis
set relationer, sansning, væren og næring. Det bestemmer den følelsesmæssige kvalitet af at eksistere. Det er forbundet med eros som livskraften. Farkomplekset vedrører det mentale og strukturelle. Det har med normer, autoriteter, meninger, holdninger og ånd at gøre. Det er forbundet med logos og ånd. Komplekser kan optræde både i negative og positive udgaver og har en arketypisk klangbund. Det skal understreges, at begge forældre eller de, der er i forældres sted, kan bidrage til begge de basale komplekser, det er således ikke kun moren, der bidrager til morkomplekset og faren til farkomplekset. Nedenstående beskrivelser af de to fundamentale forældrekomplekser er baseret på jungiansk teoridannelse kombineret med psykoanalytisk teori og nyere udviklingspsykologiske teorier. Morkomplekset er det tidligst dannede kompleks, og det indeholder den helt basale fornemmelse af at være et menneske og at være et menneske i verden. Alt efter den præcise kvalitet og karakter af relationen til mor mødes omverdenen mht. til forventninger og måder at indgå i relationer på. Det er de helt basale fornemmelser af livets kvalitet og følelsestone. Det dannes som alle andre komplekser i et relationelt møde mellem barnets personlige dispositioner og den primære omsorgsgiver mor (fx Neumann 1973; Samuels 1985). Hvis moren formår at være ’den gode nok mor’ (Winnicott 1973), så skabes i barnet følelsen af at være i orden som menneske. Morkomplekset bliver positivt og giver anledning til en fundamental følelse af sikkerhed og tillid til verden. Følelsen af at være god i en god verden, med en ubetvivlet ret til at eksistere, som den man er, og blive elsket og respekteret, som den man er – en fundamental følelse af, at livet er rigt. Det er den sunde udgave af komplekset, der i en mindre sund udgave
forbundet med det biologiske køn. Og måske man skulle overveje at omdøbe mor- og farkomplekset, så de mere præcist betegner de steder i psyken, som den vedrører. Måske skulle man kalde morkomplekset for værenskomplekset og farkomplekset for det mentale kompleks.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
49
ARTIKEL
have retten til egen eksistens. Det ledsages af følelsen af at have forbrudt sig mod selve eksistensen med depressive og skamfulde følelser til følge. Medfølgende er også ofte følelser af at være skyldig, at have forbrudt sig, ganske enkelt at være et slet og uværdigt menneske, som ikke er værdigt at elske. I forhold til omverdenen viser disse grundlæggende følelser sig i måden at relatere på, og hvad der forventes af omverdenen.4 Den arketypiske del af komplekset konstelleres på grundlag mødet mellem mor og barn og giver komplekset dets følelsesmæssige farve som den store gode mor eller den negative mor. Det positivt moderlige udtrykker sig i symboler, der fremhæver det livgivende og nærende, det omfavnende og rummende samt det beskyttende, mens det negativt moderlige er forbundet med det destruktive og ødelæggende, det omklamrende og lammende samt udleverethed til ensomhed. I den individuelle psykologi, i drømme og fantasier kan komplekset antage form af en person, men som et kompleks, der har med værens-tilstande at gøre, tager det også form af natursymbolik, fx kan islandskaber symbolisere den følelsesmæssige kulde, som ofte ledsager det negative morkompleks, mens frodige og varme steder symboliserer kompleksets livgivende sider. Drømme om at være i køkkenet (transformationssted) er også ofte relateret til morkomplekset. Eventyr og myter, som er kollektive forestillinger, kan fungere som spejl for det personlige kompleks, fx eventyrernes onde mødre eller positivt i de gamle modergudinder. Farkomplekset
ofte afføder problemer med at tage ansvar, at separere og acceptere adskillelse (samt den yderste adskillelse døden).
er det dynamiske og mentale kompleks. I sin mest grundlæggende form er det forbundet med dynamik/ handlen, og som regel bestemmer det den dynamik eller handlekraft, en person besidder. Som et mere mentalt kompleks vedrører farkomplekset det intellektuelle område, synet på autoriteter og magtpersoner og
Hvis moren – af forskellige årsager – ikke formår at skabe et gunstigt miljø for barnet, så skabes i barnet en smertefuld følelse af ikke at være i orden og af ikke at
4 Fx Balint 1952, Fairbairn 1952, Neumann 1973, Bollas 1987.
Venus fra Willendorf. Wikimedia Commons.
50
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
ARTIKEL
LITTERATUR
Darth Vader. Foto: Bernie Thomas/Wikimedia Commons.
er bestemmende for, hvilken form meninger og synspunkter antager. Det faderlige har også med kulturen og civilisationen at gøre, med det der ordner og former, kulturens værdisæt og loven og staten. Endelig er det faderlige også forbundet med åndens og det åndelige område. Også farkomplekset konstelleres på grundlag af de virkelige relationer og kan optræde i positiv eller negativ form. Det faderlige har indflydelse på, hvordan mod, styrke og beslutsomhed former sig. Da det også har med struktur og orden, meninger og værdier at gøre, kan det optræde positivt i form af plasticitet og fleksibilitet, mens det negativt kan tage form af stivsind, rigiditet og ufravigelige handle- og tankemønstre, ligesom det kan optræde som det dømmende. I drømme og fantasier i den individuelle psykologi kan farkomplekset optræde både personificeret og i ikkeindividuelle former, fx som hære der marcherer, krige der raser, gangstere der forfølger og jager. Som ikke symboliseret kan det optræde som en indre dømmende og evigt kritiserende stemme, der taler ned og taler ned. I de kollektive symboler kan det positive farkompleks symboliseres i filosoffen, den store statsmand eller vismanden, mens det negative farkompleks kan afbildes i det modsatte, rigide og autoritære ledere.
Bollas, C (1987): The Shadow of the Object. Psychoanalysis of the Unthought Known. London: Free Association Books. Bowlby, J (1969): Attachment and Loss: Volume I: Attachment. The International Psycho-Analytical Library, 79, pp. 1-401, London: Hogarth Press and the Institute of Psychoanalysis. Bowlby, J (1973): Attachment and Loss: Volume II: Separation, Anxiety and Anger. The International Psychoanalytical Library, 95, pp. 1-429, London: Hogarth Press and the Institute of Psychoanalysis. Dieckmann, H (1999): Complexes: Diagnosis and Therapy in Analytical Psychology. Wilmette, IL: Chiron Publications. Fairbairn, WRD. (1952): Psychoanalytic Studies of the Personality. London: Routledge & Kegan Paul. Jacobi, J (1959): Complex/Archetype/Symbol in the Psychology of C.G. Jung. London: Routledge Jung, CG (1929): Problems of modern psychotherapy. In: The Collected Works of C.G. Jung, Complete Digital Edition Vol. 16, pars. 114-174. Jung, CG (1933): Modern Man in Search of a Soul. London and New York: Routledge (reprinted in Routledge Classics 2001). Jung, CG (1934a): A review of the complex theory. In: The Collected Works of C.G. Jung, Complete Digital Edition Vol. 8, pars. 194-219. Jung, CG (1935): The Tavistock Lectures: On the theory and practice of analytical psychology. In: The Collected Works of C.G. Jung, Complete Digital Edition Vol. 18 [Kindle Edition], pars. 1-415. Jung, CG (1947/54): On the nature of Psyche. In: The Collected Works of C.G. Jung, Complete Digital Edition Vol. 8, pars. 343-442. Neumann, E (1973): The Child, Structures and Dynamics of the Nascent Personality. London and New York: Karnac. Neumann, E (1974): Die grosse Mutter. Eine Phänomenologie der Weiblichen Gestaltung des Unbewussten [The Great Mother. A Phenomenology of the Feminine Forms in the Unconscious]. Zürich and Düsseldorf: Walter Verlag. Samuels, A (1985): Jung and the Post-Jungians. London and New York: Routledge. Balint, M (1952): Primary Love and Psychoanalytic Technique. London: Maresfield Library. Stern, DS (1985): The Interpersonal World of the Infant. A View from Psychoanalysis and Developmental Psychology. New York, NY: Basic Books. Winnicott, DW (2001): The Child and the Outside World. Studies in developing Relationships. Oxon: Routledge.
Henriette Heide-Jørgensen er jungiansk analytiker (IAAP) og MPF. Doctor of Philosophy in Psychoanalytic Studies (PhD), University of Essex. Privat praksis i Nordborg på Als siden 2003.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
51
TEMA: JUNG
P ER S ON A E N OG S KY GGE N – ET A R K E T YP I S K TVILLI N G E P A R
Tekst: Thomas Nordby
Mennesket er et socialt væsen, der har et grundlæggende behov for at knytte sig til andre. Det er ikke bare spædbarnet, der er afhængigt af de nærmeste omsorgspersoner for at kunne overleve og udvikle sig. Vi er alle afhængige af at kunne relatere til andre gennem hele livet, fysisk og psykisk. En vigtig jeg-funktion er derfor evnen til relation. Da jeget som arketype samtidig i et livsperspektiv arbejder hen imod en udvikling af det enestående hos den enkelte gennem en separation fra den kollektive psyke og fra opvækstmiljøet, er grunden lagt til en konflikt. De to arketyper personaen og skyggen afspejler på forskellig vis denne konflikt mellem relation og autonomi. De kan anskues som selvstændige delpersonligheder, hvis karakter på komplementær vis står i forhold til jegbevidstheden. Personaen er den maske, som vi anlægger over for omverdenen, og de tilsvarende sprogkoder, vi benytter os af for at passe ind socialt. Jung har hentet termen fra det græsk-romerske teater, hvor det betegnede den anonyme maske, som skuespillerne bar, og igennem hvis mund ordene trængte ud til publikum (latin personare: lyde igennem). Vi har mange forskellige personaer, afhængig af den sociale kontekst vi befinder os i. Man kan også med et andet udtryk fra teatret sige, at personaen repræsenterer den rolle, vi spiller i en given sammenhæng. Den personlige skygge derimod er de sider af vores personlighed, som vores bevidsthed ikke vil kendes ved, og som vi forsøger at undertrykke, fordi de udfordrer vores selvopfattelse og samtidig kan bringe os i konflikt med omverdenen. Dermed truer de potentielt vores gruppetilhørsforhold; det være sig forholdet til familie, venner eller kolleger. Den består altså af de uønskede og ulevede sider af vores person, som kunne være kendt af os, hvis de var blevet understøttet og ikke var blevet udskældt eller latterliggjort i vores opvækstmiljø og i de sociale sammenhænge, som vi siden har været en del af. Den manglende accept har bevirket, at de er
52
blevet fortrængt til det ubevidste, fordi det har været for smertefuldt at vedkende sig dem for ikke at tale om at leve dem ud. Ligesom skyggen er ubevidst, er personaen også i vid udstrækning ubevidst, selv om den er mere i harmoni med vores værdier og derfor sjældnere opleves som truende af vores jeg-bevidsthed. Mange af vores sociale handlingsmønstre kører nemlig 'på rygraden' og er den lim, der ubevidst får hverdagen til at glide, uden at vi behøver at bekymre os om det. Vi kopierer almindeligt accepterede handlingsmønstre og tilegner os talemåder og værdier i vores forskellige sociale grupper i et langt større omfang, end vi normalt er bevidste om. Når det ikke er en holdbar løsning at lade uønskede tanker og impulser forblive i skyggen, skyldes det, at der i det ubevidste ligger naturlige og rimelige behov, der melder sig på trods af omgivelsernes ønsker og forventninger til os. Hvis vi vedvarende undertrykker væsentlige sider af vores personlighed, kan det forårsage en oplevelse af meningsløshed, og vi kan blive drænet for energi eller ramt af depressioner.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
"Ifølge Jung bliver alt, hvad der er ubevidst, konstant projiceret på vores omgivelser. Hvis der er personer i vores omgangskreds, der irriterer os grænseløst, kan der være god grund til at se, om vi kan genkende nogle af vedkommendes træk hos os selv.
Tanken om, at vi skulle kunne eliminere vores skyggesider ved at lukke øjnene for dem, er i øvrigt en illusion. Det, at vi ikke ser dem i øjnene, betyder ikke, at de ikke er der. Tværtimod kan de få mere magt over os, hvis vi er ubevidste om dem. Indsigten i de tilskyndelser og behov, der ligger i skyggen, kan rent lavpraktisk skåne os for mange vanskeligheder i vores omgang med andre i form af pinlige udtalelser eller katastrofale handlinger, der kommer til udtryk bag om ryggen på os. Fordi vi ikke vil vedkende os følelser, der ikke harmonerer med vores selvbillede, taler vi om at ’være ude af sig selv i situationen’, når vi pludselig bliver opfarende eller i en brandert opfører os grænseoverskridende. INDSIGT I SKYGGESIDER
At konfrontere sig med det ubevidste handler også om hensynet til individuationen. Det er et grundlæggende behov at udvikle vores egenart og skille os ud fra flokken. Vi er ikke født som robotter, men som individer med hver vores særegne potentiale for udvikling. Individuationens mål er ikke at være perfekt, men at blive hel. Det indebærer, at man integrerer elementer, der tidligere har ligget i skyggen, ved at lade bevidsthedens lys falde på dem og tage stilling til dem. Den etiske dimension i tilværelsen består i bevidst at vælge i hvilket omfang og i hvilken form, vi vil leve de sider af os ud, som tidligere lå i skyggen. I denne proces opnår vi samtidig en mere fleksibel persona, der på en balanceret måde både tager hensyn til vores forhold til omgivelserne og til vores egen kerne.
Udover gennem fortalelser og ukontrollerede handlinger viser vores skyggesider sig gennem projektion. Ifølge Jung bliver alt, hvad der er ubevidst, konstant projiceret på vores omgivelser. Hvis der er personer i vores omgangskreds, der irriterer os grænseløst, kan der være god grund til at se, om vi kan genkende nogle af vedkommendes træk hos os selv. Allerede evangelierne kendte til den udbredte projektionsmekanisme: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?” Det er lettere at se vores egne skyggesider hos de andre. Den dybeste indsigt i vores skyggesider opnår vi ved at se på vores drømme. Her optræder skyggen typisk som en person af samme køn som drømmeren. Det hænger sammen med, at skyggen er en arketype, der ligger tæt på jeget. Skyggen kan fx optræde i skikkelse af en søskende eller en ven, men lige så ofte som en person, der ikke er drømmeren bekendt. En yngre konfliktsky mand drømmer, at en rocker kører imod ham med stor fart på sin motorcykel. Han føler sig truet på livet, men rockeren standser lige foran ham og ser venlig ud. De kommer i snak, og der er god kontakt mellem dem. De skilles som venner. Drømmeren har dagen inden haft en konflikt med sin husvært, der igennem længere tid har overskredet hans grænser. Nu har han omsider fået nok og siger højt og umisforståeligt fra. Værten bliver stum og ser forlegen ud. Hjertet hamrer løs i den unge mands bryst, men han føler samtidig en stor triumf.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
53
TEMA: JUNG
H.C. Andersen læser op. Billede fra Jannik Hastrups tegnefilm H.C. Andersen og den skæve skygge, 1998.Med venlig tilladelse fra Dansk Tegnefilm.
Rockeren kan ses som en skyggefigur og er altså en relativt ukendt og uprøvet side af drømmeren selv. Han repræsenterer – sammen med sin motorcykel – maskulin power, styrke og aggression. I starten er han skræmmende for drømmejeget, men det viser sig, at han i virkeligheden er venlig og ufarlig. Drømmen giver således en positiv feedback på drømmerens egen grænsesætning den foregående dag. Det er ikke så farligt at hævde
54
sin ret, som han først tror. Han kan blive ’gode venner’ med sin indre kraft. Selv om man de første mange gange, hvor man begynder at sætte grænser, kan komme til at udtrykke sig lovligt voldsomt og firkantet, så kan man med tiden lære at sige fra, uden det er nødvendigt at bruge det store register.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
MØDE MED PERSONAEN
SKYGGEN I LITTERATUR
Ligesom vi kan møde vores skygge i vores drømme, ser vi også vores persona afbildet i drømme. Et symbol på personaen kan være det tøj, vi bærer i drømmen, eller de statussymboler, som vi i drømmen omgiver os med. At personaen gestaltes på den måde skyldes, at det netop er gennem vores påklædning, indretningen af vores bolig, vores valg af bilmærke og lignende, at vi signalerer over for vores omgivelser, hvordan vi ønsker at blive set.
Selv om det var dybdepsykologien, der omkring forrige århundredskifte introducerede begrebet skyggen som videnskabelig term, har fænomenet været kendt i årtusinder, som det tidligere evangelieeksempel viser. Litteraturen har behandlet skyggetemaer, længe før Freud og Jung skrev deres banebrydende værker om det ubevidste. I H.C. Andersens eventyr Skyggen får den fysiske skygge, som den lærde mand kaster, selvstændig eksistens og opnår i stigende grad magten over sin tidligere herre; med tiden ansætter skyggen ham som sin egen skygge. Her bliver det optiske skyggefænomen udgangspunkt for en vittig og besk psykologisk dobbeltgængerfortælling. Fordi den lærde mand ikke investerer sig selv helhjertet i sin jagt på Poesien, er det hans skyggesider, som stræben efter social status og tom materialisme, der får overtaget. Der er tale om et split mellem den respektable borgerlige persona og den uciviliserede skygge, der ender med at tage livet af jeget.
En offentlig anklager, der er midt i livet, drømmer, at han er til familiefest. De andre festdeltagere er afslappet klædt og morer sig højlydt, mens drømmeren står for sig selv midt på gulvet, gravalvorlig, iført dommerkappe og en paryk, som man kender fra engelske retssale. Drømmen peger på et problem hos drømmeren, der er ret udbredt, nemlig tilbøjeligheden til at identificere sig så meget med sin persona, dvs. sin stilling og den tilhørende status, at livet kan true med at blive et skinliv, hvor det kun handler om at tage sig ud i stedet for at være. En drøm som den ovenstående kan ses som et wakeupcall; en ændret indstilling er påtrængende nødvendig, hvis livet ikke skal tørre ud, og man ikke er del i de levendes kreds. I Ingmar Bergmans film Fanny og Alexander er der en scene, hvor den iskolde og sadistiske biskop Vergerus i et mareridt kæmper med at rive en maske af sit ansigt, men ender med trække hele ansigtet af. Det er udtryk for en persona, der er gået i ét med jeget i en sådan grad, at det bliver en katastrofe for biskoppens nærmeste omgivelser. Vergerus er en ulv i fåreklæder, som navnet på svensk associerer til (varg: ulv). Bag den tilforladelige biskoppelige persona lurer et vilddyr i skyggen.
I Goethes drama Faust optræder der et skyggepar i skikkelse af den verdensfjerne videnskabsmand Faust og hans diabolske skygge, Mefisto. Også her får mødet alvorlige konsekvenser, men selv vågner Faust til live under processen og modnes efterhånden på sin livsrejse, så han bliver i stand til at sone sine svigt. DEN KOLLEKTIVE SKYGGE
Egenskaber og følelser, som ofte optræder i skyggen, er vrede, misundelse, dovenskab og grådighed, der hører til den middelalderlige kristendoms dødssynder. At netop disse egenskaber så tit optræder i skyggen, siger noget om, at det ikke bare skyldes de enkelte forældres personlige fordømmelse af de sider hos barnet, men også at de pågældende følelser og dermed forbundne handlinger har været underlagt stærke restriktioner fra samfundets side. Den kollektive skygge har rødder i det affektive og instinktive liv og kan aldrig bringes til fuld bevidsthed. På det dybeste niveau
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
55
TEMA: JUNG
er skyggen hverken bundet til det enkelte individs egen familie- og opvæksthistorie eller til det enkelte samfunds kollektive skyggesider, men optræder som en kollektiv psykisk determinant til alle tider. Det er også her i det kollektive ubevidste, at den rene ondskab har sin rod. Den ubehagelige side af den kollektive skygge kan fx udfolde sig i sammenhænge, hvor en gruppe mennesker bliver besat og i flok udfører grusomme handlinger, som den enkelte næppe ville foretage på egen hånd. Et ekstremt tilfælde kunne være Ku Klux Klans lynchninger af sorte i USA. Her er stærke, dunkle, overindividuelle kræfter på spil. At deltagerne er maskerede understreger det anonyme eller upersonlige i individernes handlinger. Anonymiteten bidrager omvendt til at sætte den enkeltes moralske dømmekraft ud af funktion. Opmærksomheden i den klassiske jungianske teori var rettet mod det enkelte individs skyggesider, men i Jungs kulturkritiske skrifter fra den sidste del af hans forfatterskab og blandt nye generationer af jungianere er der kommet et skærpet blik for samfundets skyggesider og hermed et øget politisk fokus. Ligesom vi taler om præferencen af bestemte bevidsthedsfunktioner og indstillingstyper hos individet, kan man anvende typologiens begreber på kulturer. Jung var tidligt ude med at italesætte den moderne vestlige kulturs ubalance, hvor tænkefunktionen i en patriarkalsk kultur er i højsædet med et sjæletab til følge, fordi den kollektive følefunktion har ligget i skyggen. En materialisme og et overforbrug, der er vokset uhæmmet i takt med de teknologiske landvindinger i de seneste hundrede år, har bragt planeten på randen af en økologisk katastrofe og har medført ufattelige lidelser på det kollektive plan, bl.a. i form af folkedrab og verdenskrige. Ubalancen kalder derfor også på løsninger på et kollektivt eller politisk niveau.
56
LITTERATUR Bibelen. Det Danske Bibelselskab 2006 (citat Matthæusevangeliet 7,3). Haaning, Aksel: Jung. En stemme fra dybet. Akademisk Forlag 2016. Jung, Carl Gustav: General Aspects of Dream Psychology. Collected Works vol. 8. Routledge & Kegan Paul 1972 (om projektion § 507). Nordby, Thomas: Skyggen – bagsiden af din personlighed. www.jungforalle. dk. Hentet 9.2.2021. Nyborg, Eigil: Den indre linie i H.C. Andersens eventyr. En psykologisk studie. Gyldendal 1962. Nyborg, Eigil: Drømmenes vej til Selvet. Tiderne Skifter 1986. Skogemann, Pia: Jungiansk encyklopædi. In: Skogeman, P (red.): Symbol, analyse, virkelighed. Lindhardt og Ringhof 2001. Stein, Murray: Jung's Map of the Soul. Open Court Publishing 2010. Stein, Murray: The Principle of Individuation. Toward the Development of Human Consciousness. Chiron Publications 2006. von Franz, Marie-Louise: The process of individuation. In: Jung, CG: Man and his Symbols. Ferguson Publishing 1988.
Thomas Nordby er cand. phil. i nordisk sprog og litteratur og pensioneret seminarielærer i dansk. Han er sekretær i Jung Foreningen i København og medlem af redaktionsgruppen på ressourceguiden jungforalle.dk. Skriver artikler og holder foredrag om litterære værker læst med et dybdepsykologisk perspektiv.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
El sueño de la razón produce monstruos. Radering 1799 af Fransisco Goya (1746-1828). Museo Camón Aznar, Zaragoza. Titlen kan oversættes nogenlunde således: Når fornuften sover, dukker monstrene op. (red.)
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
57
TEMA: JUNG
SYNKRONICITET
C.G. Jung var hele sit voksenliv optaget af begrebet synkronicitet. Helt overordnet forholdt han sig til begrebet som en meningsfuld tilfældighed sammenholdt med et uforklarligt sammenkoblende princip. I første halvdel af det 20. århundrede, en tid hvor verden i den grad var optaget af at forklare verdensordenen gennem udviklingen af fysiske principper, bl.a. via Einstein, Bohr, Planck og Paulis teorier, udfordrede Jung kausalitetsprincipperne med sine tanker om et akausalt synkronistisk princip. Jung refererer første gang til idéen om synkronicitet på et seminar om drømme i 1928. I 1929 præsenterer han første gang synkronicitetsprincippet, særligt med fokus på hvordan drømme og begivenheder, som har en associeret relation til dem, grupperer sig eller former et netværk. Jung fortsatte udviklingen af synkronicitetsprincippet, men først i 1951 udgav han det egentlige videnskabelige værk om synkronicitet: Synchronicity: An Acausal Connecting Principle. Artiklen kom i stand efter længere tids tæt korrespondance og idéudvikling med fysikeren og en af pionererne inden for kvantefysik, Wolfgang Pauli. Som en naturlig forlængelse af dette samarbejde skrev Pauli forordet til den første udgave på tysk. I praksis kender de fleste af os oplevelsen af at være i en situation, hvor vi lige har tænkt på en person, som vi ikke har talt med i flere år, hvorefter vi tilfældigt mødes,
58
Tekst: Lotte Snedevig
eller personen kontakter os. Situationen vil ofte bære præg af en særlig intensitet og en oplevelse af en form for uforklarlig meningsfuld sammenhængskraft. Mange vil herefter sige, at der er tale om et uforklarligt sammentræf af tilfældigheder. Men når man gentagne gange oplever situationer, hvor to eller flere elementer har et meningsskabende sammenfald, fysisk uafhængigt af hinanden, så er det tydeligt, at der er tale om begrebet synkronicitet. C.G. Jung definerede begrebet synkronicitet som en: ”… tidsmæssig koincidens mellem to eller flere ikke kausalt i relation til hinanden stående begivenheder af samme eller lignende betydning.” Jacobi 1987 s.70, citat fra Jung 1952). HVORDAN FORKLARES SYNKRONISTISKE HÆNDELSER?
Jolande Jacobi skriver i Jungs psykologi, at når vi oplever reaktioner af særlig intensiv art, fx synkronicitet, så indikerer det altid, at der er en forbindelse til de dybeste lag af vores psyke, nemlig det kollektive ubevidste. Forankret i det kollektive ubevidste finder vi arketyperne og instinkterne. Arketyperne repræsenterer den medfødte disposition eller struktur, hvormed vi er i stand til at danne billeder, symboler og forestillinger (fantasier,
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
tanker og idéer). Instinkterne påvirker os gennem impulser til handlinger og adfærd. Instinkter og arketyper er tæt forbundet med hinanden, da det er påvirkningen fra instinkterne, der giver de arketypiske forestillinger deres følelsesmæssige intensitet. Arketypen giver til gengæld instinktets handling dens retningsbestemthed (Jacobi 1987). Jung forklarer synkronistiske hændelser med arketypernes evne til at være det ordnende element i vores psyke. Det er altså arketyperne, der dybt forankret i det kollektive ubevidste, i tæt samarbejde med instinkterne, formår at skabe meningsfulde sammentræf af indre opfattelser, anelser, drømme og visioner med ydre begivenheder, som både kan ligge i fortid, nutid og fremtid (ibid.). TO EKSEMPLER
Tibetansk mandala
Et eksempel på en synkronistisk oplevelse fra en af mine klienter kunne være et sammenfald af begivenheder i drømme og i virkeligheden. Klientens voksne datter drømte i et mareridt, at en uhyggelig mand ville brændemærke hende, hans tvilling fangede hendes mor og skar en sekskant af
huden på hendes højre overarm. Samme morgen, som klientens datter drømte denne drøm, var moren til et almindeligt kontrolbesøg hos sin hudlæge, hvilket datteren ikke havde kendskab til. Hudlægen opdagede et stort område med hudkræft på klientens højre overarm. Han skar derefter et stort område af huden, hvorefter han brændte såret for at stoppe blødningen. Først da min klient fortalte sin datter om operationen samme aften, genfortalte datteren drømmen for moren, og de havde begge en overvældende oplevelse af synkronicitet. En anden af mine klienter oplevede en anderledes form for synkronicitet gennem en tydelig billeddannelse. Hendes mor lå på operationsbordet. Ingen vidste, hvad der var galt med moren, så lægerne ville åbne op for at undersøge hendes organer. Moren var normalt rask og rørig. Mens moren lå på operationsbordet, besøgte datteren sine bedsteforældres grav i nærheden, da det var på årsdagen for bedstemorens fødselsdag, og da der var tradition for dette besøg på datoen. Mens datteren stod på graven, så hun et tydeligt billede af et stort rektangulært hul i jorden i samme størrelse som en kiste. Dat-
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
59
TEMA: JUNG
teren fik herefter en klar overbevisning om, at næste gang hun ville befinde sig på denne grav, blev det for at begrave sin mor. Moren viste sig at være uhelbredeligt syg og døde få dage efter operationen. Da datteren senere ankom med morens kiste til graven, var der et kistehul gravet præcis der, hvor hun så hullet i sin vision.
Jung, CG: Synchronizität als ein Prinzip akausaler Zusammenhänge. Studien aus dem C.G. Jung-Institut 1952 p.26. Jung, CG: The Structure and Dynamics of the Psyche. Collected Works, Volume Eight, 2nd Edition, 2008, pp. 419-531. Papadopoulos, Renos K (Ed.): The Handbook of Jungian Psychology. Theory, Practice and Applications. Routledge 2006, pp. 89, 164, 210, 306, 314-315.
FORBUNDETHED OG ÅBENHED
Synkronisitet kan vise sig på mange måder, også i langt mindre dramatiske og mere positive former end ovenstående eksempler. Typisk for synkronistiske oplevelser er dog, at der er en forbundethed i ånd eller tanke mellem de personer, der oplever synkroniciteten. Desuden er der ingen tvivl om, at det kræver en vis indre åbenhed over for de ubevidste processer i vores psyke, hvis vi skal være modtagelige for dem. Nogle mennesker oplever aldrig eller yderst sjældent synkronicitet, mens andre ofte vil nikke genkendende til endnu en synkronistisk oplevelse. En ting er dog sikkert, og det er, at vi ikke selv kan styre, hvornår de optræder, det foregår nemlig på et dybt ubevidst plan, i det kollektive ubevidste, og ’styres’ af arketyperne og instinkterne. Men vi kan selv bestemme, om vi vil tage imod dem med åbenhed og nysgerrighed, når de er til stede. En sådan åbenhed kan til og med styrke den indre dialog mellem bevidst og ubevidst. Derigennem kan åbenheden over for akausale erfaringer forstærke vor egen individuationsproces.
LITTERATUR Cambray, Joseph: Synchronicity, Nature & Psyche in an Interconnected Universe. Texas A&M University Press 2009, 2nd printing 2012. Jacobi, Jolande: Jungs psykologi. Gyldendal 1987, p.63-71.
60
Lotte Snedevig er jungiansk psykoanalytiker. Næstformand i Dansk selskab for Analytisk Psykologi, DSAP. Medstifter og medlem af Etikrådet i DSAP. Underviser på psykoterapeutuddannelsen ved C.G. Jung Instituttet. Medlem af DSAP, IAAP og MPF. Sygeplejerske, pædagogisk/psykologisk vejledning. Privat praksis i Gilleleje.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
PSYKISKE FORSVAR
Tekst: Misser Berg
Freud var den første, som allerede omkring år 1900 beskrev de psykiske forsvarsmekanismer, bl.a. projektion, fortrængning, regression, overføring mv. Freuds datter Anna arbejdede videre med sin fars idéer om forsvar, og hun har i bogen Jeg’et og forsvarsmekanismerne beskrevet en række af de forsvar, som jeget bruger til at beskytte sig med. Forsvar spiller en stor rolle i den psykoterapeutiske klinik. I den klassiske psykoanalyse betegnes forsvar i mange tilfælde som modstand, men her vil jeg nu holde mig til betegnelsen forsvar. Det er jo det, de er til for: at forsvare personligheden mod noget, som ikke kan rummes i bevidstheden, fordi det er for truende. Men hvad er så psykiske forsvar? Jerome Blackman skriver, at begrebet forsvar refererer til den måde, hvorpå psyken lukker følelser ude fra bevidstheden (Blackman 2004 p. xiii). Næsten hvad som helst kan være et forsvar: ”At kigge væk kan være et forsvar. At skrige ad nogen kan være et forsvar. At spille golf kan være et forsvar. Og det kan at spare penge op også være. Uanset hvad det er for en mental aktivitet eller adfærd – hvis den beskytter dig fra at opleve ubehagelige følelser, er den defensiv.” (ibid. p. xiii, egen oversættelse).
TIDLIGE FORSVAR
Hyppige afbud, udeblivelser, manglende betaling etc. kan være forsvar mod, at det terapeutiske arbejde kommer for tæt på. Intellektualisering er ofte et forsvar mod at mærke følelser. Humor kan også være det. Kontrol kan bl.a. ses hos klienter, som grundigt har forberedt sessionen, så de har styr på, hvad der skal ’på bordet’. Projektion bruges hyppigt til at tillægge andre ens egne skyggesider og på den måde holde forskellige følelser, tanker eller impulser på afstand, fordi de ikke er i overensstemmelse med jeg-opfattelsen. Projektion ses også i overføringen, hvor fx et positivt eller negativt forældrebillede projiceres på terapeuten.
Ud over i klinikken møder vi også de tidlige forsvar både hos os selv og vores nærmeste. I skænderier kan vi fx bruge betegnelser som ’altid’ og ’aldrig’ (”Hvorfor skal du altid hjælpe alle andre? Hvorfor kan du aldrig forstå, hvor slemt jeg har det?”). Her er det forsvaret spaltning, der er i anvendelse. Spaltning bruges også sammen med projektion og devaluering, når vi taler nedsættende om de fremmede og på den måde adskiller os, ’de rigtige’, fra dem, ’de anderledes, underlige’, osv. I skænderier kan vi også forfalde til benægtelser (”Det har jeg aldrig sagt!” – ”Jeg kunne da ikke drømme om at gøre sådan!”).
Kontrol og projektion kaldes, sammen med bl.a. spaltning, benægtelse, idealisering, devaluering / diabolisering, projektiv identifikation, regression etc., for tidlige forsvar, fordi de er dannet, inden barnet har udviklet et sammenhængende jeg. Jeg har tidligere skrevet mere indgående om de tidlige forsvar set i relation til skam (Berg 2019), så her vil jeg se på det fra en lidt anden vinkel.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
61
TEMA: JUNG
Det lyder, som om vi bevidst kan bruge de tidlige forsvar, men det er ikke sådan, det foregår. Det er snarere de tidlige forsvar, som ’bruger’ os. Det sker ubevidst, og i den pågældende situation er det simpelt hen sådan, det ser ud for os. I kollektive kriser, hvor kaos- og angstniveauet er forhøjet, står de tidlige forsvar ’i kø’. Det blev tydeligt under valgkampen i USA, såvel som under pandemien herhjemme.
Herhjemme har der også været gang i devalueringen under pandemien: ’Frihedskæmperne’ har kun haft hån til overs for flertallet af ’får’, som lydigt og ’fakta-resistent’ har gået med ’mundble’; flertallet er blevet kuppet af den magtsyge ’DDR-regering’, som gennem skræmmekampagner har bildt befolkningen ind, at coronavirus er farligere end influenza etc. På bedste Trump-vis flyder nettet også over med øgenavne (Stasi-Mette, Den Store Leder, Mette Forrædderiksen etc.). De hadefulde bemærkninger viser, at vores statsminister tydeligvis provokerer mange menneskers negative morkompleks. Hun bliver for mange den kontrollerende heks, som styret af sit magtbegær begrænser folks frihed. For andre er hun den gode mor, som passer på os allesammen, og som altid gør det eneste rigtige. Polariseringen trives under pandemien.
USA var spaltet i to næsten lige store lejre op til valget. Vi så, hvordan Trump pustede til spaltningen og massivt devaluerede den anden side, fx ved flittigt at bruge øgenavne (Sleepy Joe, Crooked Hillary, Rocket Man). Benægtelse florerede i udtalt grad. Fx benægtede Trump, at han tabte valget, og mange Når der sker noget ekstratroede ham fuldt og helt ordinært, som en naturpå trods af utallige bevikatastrofe eller som nu ser på det modsatte. Der en pandemi, så forsvarer foregik en massiv diabomange af os ved at spalte lisering af personer som vores sarte side fra; og det Hilary Clinton, Tom er ofte netop dér, vores føPatchworkmandala af den amerikanske patchworkkunstner, Hanks m.fl., som ifølge lelser befinder sig. Vi indstofdesigner og forfatter Paula Nadelstern. Trump og hans støtter snævrer vores jeg, så det er med i et pædofilt, sabliver mere ensidigt, for så tanistisk netværk, hvor de bl.a. drikker blod af spædbliver det også stærkere. ’Frihedskæmperne’ får kraft børn. Besættelsen af Capitol fik demonstranterne til og styrke ved at projicere deres svage og mindreværat regrediere til et ekstremt primitivt niveau. Trump dige side over på de lydige ’får’. Mange oplever at være skabte en illusion hos sine tilhængere om, at han så blevet mere handlekraftige og bedre til at yde en ekstra dem, forstod dem og beskyttede dem. At han var ligeindsats, men nogle oplever også en ubehagelig følelsessom dem. Melania Trump sagde fx i en tale: "We are the løshed, som står i modsætning til jegopfattelsen. deplorables" – og tilhørerne jublede. "Vi er ligesom jer". Trump udbyggede spaltningen og devaluerede andre FRASPALTNING AF DEN SARTE SIDE for at styrke idealiseringen af sig selv. Og han projicerede sin egen skygge over på de andre, som han beMange af de beretninger, vi har hørt fra overbelastede skyldte for at snyde, lyve og stjæle. sundhedsvæsener både i Danmark og i udlandet, har
62
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TEMA: JUNG
handlet om sådan en fraspaltning af den sarte side. Sundhedspersonalet var dagligt under et stort og risikofyldt arbejdspres, samtidig med at de også blev konfronteret med tunge skæbner, svære valg og angste og ulykkelige pårørende. Som regel måtte de gøre sig hårde, men nogle gange blev det for meget, og den fraspaltede side overtog scenen i form af et sammenbrud. Sådan en spaltning i personligheden er for nogle af os allerede etableret i barndommen. Her er der dannet et såkaldt nød-jeg. Det er jungianeren Erich Neumann, der har navngivet og beskrevet nød-jeget, som et forsvar, der er skabt for at beskytte et barn i nød. I stedet for en positiv primær relation, symboliseret ved det arketypiske billede af paradiset, har der været en forstyrret primær relation, som symboliseres ved det arketypiske billede af helvede. Det er karakteriseret ved sult, smerte, tomhed, kulde, hjælpeløshed, fuldstændig ensomhed, tab af al sikkerhed og beskyttelse. Det er et hovedkulds fald ned i opgivelsen og frygten for den bundløse afgrund (Neumann 1988 p.74). Der sker det, at barnets jeg barrikaderer sig imod både den ydre og den indre verden (ibid. p.78). Her starter en ond cirkel, hvor rigiditet, aggression og negativisme veksler med følelser af opgivelse og mindreværd. Rigiditeten ledsages af omfattende forsvar, som forstyrrer og hæmmer den progressive udvikling. De fortrængte indhold og ubevidste drifter akkumulerer og bryder endelig igennem barrieren og oversvømmer bevidstheden. Dette medfører en vekslen mellem rigiditet og kaos (ibid. p.78-79). Et barns nød-jeg er et patologisk forstærket jeg, som må klare sig med sine egne ressourcer, på trods af at det ikke er udstyret til det fra naturens side og heller ikke har det udviklingsmæssige stade til at klare det (ibid. p. 81). Vi får altså en splittelse af personen i to dele: En pansret, barrikaderet del, som er blevet for hurtigt voksen, og en, ofte meget mere ubevidst, måske primært kropslig del, som er lidende, angst, og som ikke føler sig værd at elske. Den pansrede del dominerer bevidstheden, og den fortrængte side kommer kun til syne, når jeget mister kontrollen som fx. i et sammenbrud. Nødjeget giver styrke ved at fortrænge komplekse følelser af opgivelse og mindreværd, og mange af os kan
takke vores nød-jeg for at have hjulpet os, fx. med at tage en uddannelse. Og for at have givet os handlekraft i krisesituationer. Men der er en pris at betale, hvis nødjeget fortsætter uhindret. Så mister vi muligheden for at fremme vores personlige proces, individuationsprocessen, som gør os i stand til at bære vores svage sider og videreudvikle de stærke. Muligheden for at erkende vores unikke psykologiske realitet. STYRKE DE SVAGE, FRASPALTEDE SIDER
Den måde, vi håndterer tidlige forsvar på i klinikken, er bl.a. gennem spejling og holding. I den jungianske psykologi ønsker vi ikke at nedbryde forsvarene, men i stedet styrke de svage, fraspaltede sider af bevidstheden, så de kan accepteres. På den måde hjælper vi vores klienter med at blive mindre afhængige af omverdenens tilbagemeldinger og spejlinger og med at udvikle nogle mere modne forsvar, så deres evne til at rumme modsætninger og til at hvile mere i sig selv gradvist styrkes.
LITTERATUR Berg, Misser: Skam og tidlige forsvar. Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2 2019. Blackman, Jerome S: 101 Defences. How the Mind Shields Itself. BrunnerRoutledge 2004. Freud, Anna: Jeg'et og forsvarsmekanismerne. Hans Reitzel 1984. Neumann, Erich: The Child: Structure and Dynamics of the Nascent Personality. Karnac 1988.
Misser Berg, jungiansk psykoanalytiker DSAP, IAAP og MPF. Medlem af C.G. Jung Instituttets studieledelse. Bestyrelsesmedlem i DSAP og i Jungforeningen, København. PresidentElect i IAAP. Privat praksis i Allerød.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
63
BOGANMELDELSER
T I L B ØRN OG V OKS NE
Børnebogen Da Oskar fik skrammel i hovedet, og Viggo fik havregrød på det ene øre er primært højtlæsningsbog til mindre børn. Bogen indeholder den skønneste lille fortælling, i hvilken alle børnefamilier vil kunne genkende sig selv. Handlingen tager afsæt i en hverdagssituation, hvor de voksne har deres egen agenda, og Oscars mor i overført betydning ”hælder skrammel i hovedet på ham”. Men fortællingen anviser også vej til heling af relationen, når den voksne påtager sig ansvaret for det skete og får genskabt kontakten til barnet. Mange børn og forældre vil kunne nikke genkendende til situationerne, og bogen lægger umiddelbart op til helende samtaler mellem forældre og børn. Bogen kan læses selvstændigt, men danner også forbindelse til de to øvrige bøger og indgår som en direkte del af den tredje, mere teoretiske, fagbog, Mesterlære i livet. Kybernetisk psykologi i praksis.
over væsentlige temaer som spejling, nærvær, kontakt, mentalisering, tilknytning og relationskompetence.
Kristine Ørts Thingstrup: Da Oscar fik skrammel i hovedet og Viggo fik havregrød på det ene øre. De vigtige voksne i barnets liv. Mesterlære i livet – kybernetisk psykologi i praksis. Ill. af Tobias Bek. Forlaget mellemgaard 2020. 22, 118, og 234 sider, kr. 149,95, kr. 149,95 og kr. 199,95. Også som e-bøger.
Voksenbogen, De vigtige voksne i barnets liv, skal læses i sammenhæng med børnebogen. Den henvender sig primært til forældre og andre nære voksne, og forfatteren skriver således: ”Mit ønske er at tage familien i hånden og se på almindelige vilkår og problemer i almindelige familier.” (s.11). Samtidig er det forfatterens ønske, at bøgerne også bliver læst af dem, der har indflydelse på, hvordan vilkårene er for de mennesker, der arbejder med børn.
Fagbogen Mesterlære i livet. Kybernetisk psykologi i praksis henvender sig mere bredt til professionelle, der har kontakt til og arbejder inden for børne- og familieområdet, herunder terapeuter, psykologer, sundhedsplejersker m.fl. Bogen tager afsæt i kybernetisk psykologi, ”som læren om de selvregulerende og selvhelbredende kræfter i personligheden og om de helings- og udviklingsmuligheder, der ligger i forholdet mellem mennesker.” (s.16). Kirstine Ørts Thingstrup har således med denne bog begivet sig ”ind i at ”oversætte” den kybernetiske psykologi til praksis” (s.17) og lykkes fint og enkelt med det. Således er alle teoretiske termer forklaret i et let forståeligt sprog, hvilket gør den levende og let tilgængelige for fagpersoner også med anden teoretisk baggrund at læne sig ind i. Bogen er ikke en bog om terapi, men et forsøg på teoretisk at udfolde mere alment menneskelige eksempler på de betydningsfulde relationelle samspil, vi alle indgår i. Bogen giver plads til faglig refleksion og undersøgelse ud fra praksiseksemplerne i børnebogen og forældrebogen. Den illustrerer, hvor betydningsfuldt et kontaktfuldt, nærværende og støttende møde mellem fagperson og forældre kan blive for et barns trivsel.
Psykoterapeut MPF Kirstine Ørts Thingstrup har med tre sammenhængende bøger for hhv. børn, forældre og fagpersoner begået en fin lille symfoni over det almindeligt levede familieliv. Med afsæt i en helt genkendelig hverdagssituation formår hun at berøre alle væsentlige relationelle aspekter i mødet mellem forældre og børn samt andre vigtige nære relationer.
Disse to bøger egner sig fortrinligt som konkret arbejdsredskab til terapeuter, der tilbyder direkte undervisning eller rådgivning af forældre, men også fagpersoner, der til dagligt selv arbejder med børn og familier, vil gennem bogens mange fine eksempler kunne finde inspiration til fordybet forståelse af relationelle samspil. Indholdsmæssigt bevæger voksenbogen sig hen
De tre bøger kan således vække inspiration til en fordybet forståelse af, hvor betydningsfulde vi er for hinanden i alle livets relationelle møder. Arbejder man med forældre, børn og familier i sin praksis, vil alle tre bøger være oplagte at lade sig inspirere af sammen eller hver for sig. Stina Krakau Psykoterapeut MPF
64
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
BOGANMELDELSER
KÆ RLIG EG EN OMS O RG
Ilse Sand: Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert. Gyldendal 2021. 144 sider, kr. 199,95. Fra psykoterapeut MPF og tidligere sognepræst Ilse Sands hånd er der kommet endnu en selvhjælpsbog. Denne gang med det i mine øjne vigtigste emne i psykoterapi, nemlig skam. Bogen er i to dele. Første del beskriver noget om, hvad skam er, og hvordan den kan opstå. Anden del har fokus på redskaber, øvelser og gode råd til at håndtere sin skam. I første del ses skam i et let forståeligt sprog i et kulturelt lys med en masse
eksempler, som kan spore læseren i retning af, hvad skam er i den lettere form. Herefter sætter forfatteren fokus på det, hun kalder kronisk skam, den mere maladaptive side af skam. Det beskrives medrivende og levende, hvilken betydning spejling eller mangel på samme har for barnets selvfølelse og selvværd. Via gode eksempler, klientudtalelser og ’billeder’ viser hun nødvendigheden og betydningen af et kærligt og omsorgsfuldt blik. Hun bruger en række betegnelser som fx mismøder, huller i selvfølelsen og indre opbakning til at beskrive konsekvenserne af den manglende spejling. Dette er en illustrativ måde at beskrive komplicerede mekanismer i opvæksten for den almindelige læser. Hvert kapitel slutter med et resumé og nogle gode spørgsmål til selvrefleksion, som vender læserens blik mod egne oplevelser. Anden del kaster os direkte ud i nogle redskaber, som i mine øjne kan være alt for udfordrende for mennesker ramt af kronisk skam, da de potentielt kan gøre det modsatte af hensigten og øge skam og magtesløshed. Derudover indeholder anden del en blanding af udfordrende og nænsomme øvelser og råd. En række af de velmenende råd og øvelser kræver en stor grad af selvaccept og evnen til at se (i det mindste dele af) sig selv med kærlige øjne. Men det er netop det, der kan være endog meget svært i tilfælde af kronisk skam. Hun beskriver det selv så fint i starten af bogen side 17: ”Vi kan opleve skam i flere forskellige grader. Når det er værst, har vi ingen empati med os selv og evner end ikke at sende selv den mindste venlighed indad.” I kapitlet Skab en venlig kontakt til dig selv sidst i bogen er hun kort inde på nødvendigheden af venlige øjne, måske dette kapitel
ville være mere gavnligt før de udfordrende øvelser, redskaber og gode råd. De fleste øvelser lægger vægt på konkrete emner, situationer eller kulturelle krav, hvilket kan være svært for personer med kronisk skam, da der her ofte er en mere grundlæggende oplevelse af at være forkert, utilstrækkelig eller ikke værd at elske. Derfor kan det være vigtigt for denne gruppe at finde det rette øre og tage små skridt og måske vigtigt nok med en professionel, hvilket Ilse Sand er inde på, men igen først i slutningen af bogen. Sidst i bogen findes en test. Her kan læseren få en fornemmelse af, hvor meget skam, de slæber rundt på i deres liv, og hvor mange af deres problemer som bunder i skam. Testen kunne dog anvendes mere aktivt sammen med en graduering af øvelsernes sværhedsgrad, så øvelserne bliver relevante og overkommelige for den enkelte læser. Generelt indeholder bogen mange gode og beskrivende eksempler på situationer og klienters udtalelser, som gør skammen mere håndgribelig. Ilse Sand deler desuden gavmildt ud af eksempler fra sit eget liv, hvilket jeg ser som en god måde at møde læseren med kærlige øjne. Bogen igennem er Ilse Sands egne kærlige øjne tydelige, og det er jo netop helende for skam. Jeg kan bestemt anbefale den som selvhjælpsbog for mennesker med mild til moderat skam eller et ønske om selvudvikling. Selv om den er hurtigt læst, anbefaler jeg at bruge den langsomt, grundigt og med kærlig omsorg for sig selv. Jeg kan også anbefale bogen som supplement sideløbende med et psykoterapeutisk forløb. Janne Oreskov Psykoterapeut MPF
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
65
NYE BØGER
N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.
Poula Helth & Hans Jørn Filges: Gå og forstå Bogen er en guide til dem, der vil ændre deres parforhold gennem samtaler og bevægelse af krop og sanser på vandringer ude i naturen. Den viser, hvordan man kan have samtaler med sin partner, man ikke selv troede var muligt. Samtaler i naturen giver mulighed for at vende dårlig trivsel til god trivsel. Bogen er til par, der ønsker forandring i parforholdet – yngre par, etablerede par, skilte par, par i sammenbragte familier og ældre par. Den er også til professionelle behandlere, terapeuter, til undervisere mv. Dansk Psykologisk Forlag 2021. 152 sider, kr. 290. Også som e-bog. Cæcilie Böck Buhman & Sofie Folke: Traumer i psykiatrien Bogen henvender sig til tværfagligt personale i psykiatrien og præsenterer typiske traumereaktioner som PTSD, sorg, komplekse traumereaktioner og dissociation, og hvordan disse kan påvirke et forløb med anden psykisk sygdom. Den giver hertil en grundig indføring i, hvordan man kan støtte patienter med traumereaktioner bedst muligt. I bogen fremlægges også forfatternes psykoedukationsforløb, som patienter kan tilbydes ambulant og under deres indlæggelse. Hans Reitzels Forlag 2021. 270 sider, kr. 300. Jessica Riberi, Inge Konge Ludvigsen: The journey of love in couples. 6 essential archetypes to cultivate a happy relationship Et parforhold handler ikke kun om to personer. Ubevidste psykologiske mønstre fra den kollektive bevidsthed og mønstre arvet fra familiehistorien påvirker den måde, vi udlever og oplever kærligheden på. Kærligheden, er en af de mest betydningsfulde menneskelige oplevelser vi har. NLP-terapeut MPF har sammen med en chilensk kollega skrevet bog på engelsk om parforhold og peger på seks universelle energier, der bringer balance i livet og styrker parforholdet. BoD 2021. 200 sider, kr. 169. Kari Kragh Blume Dahl (red.): Professionspsykologi Den måde, vi arbejder på som professionelle, er personlig. Bogen introducerer et nyt område i forskningen om professionerne. Indtil nu er de professionsuddannede ofte blevet fremstillet med et sociologisk blik som en nærmest ensartet gruppe. Med et psykologisk blik kan vi i stedet forstå dem som personer og professionalisme som et komplekst psykologisk fænomen ved at fokusere på bl.a. relationer, professionsetik, anerkendelse, autenticitet, organisering og praksis.. Aarhus Universitetsforlag 2021. 422 sider, kr. 349,95. Også som e-bog. Sigurd Wiingaard Uldall, Kasper Eskelund & Karen-Inge Karstoft: Traume, hjerne og krop. Biologiske perspektiver på PTSD Bogen viser, hvordan krop og hjerne har betydning for traumereaktioner. Biologiske karakteristika ved centrale symptomer, som genoplevelse, undgåelsesadfærd, øget alarmberedskab, fornemmelser af en unaturlig eller fremmed omverdenen samt forstyrrelser i følelsesmæssige reaktioner, gennemgås. Ud fra et biologisk perspektiv forklares sammenhænge mellem PTSD og andre sygdomme, der ofte opstår sammen med PTSD, og forskellige behandlingsformer introduceres. Hans Reitzels Forlag 2021. 262 sider, kr. 350.
66
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
NYE BØGER
Sisse Find: Aldrig mere angst. Slip bekymringer og stress på 6 uger Mere end hver femte dansker rammes af angst, og mere end 400.000 lever dagligt med angsten som følgesvend. Men angst er, lidt forenklet sagt, iflg. forfatteren blot resultatet af en dårlig vane og kan aflæres igen. Bogen bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et træningsprogram til afvikling af bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Gyldendal 2021. 272 sider, kr. 249,95. Også som e-bog og lydbog. Mette Balslev: Frøen i gryden og hvordan du undgår selv at blive en – en kognitiv billedbog med stressværktøjer, der er lige til at gå til Hvis du er bekymret for, om du har stress, er det en yderligere stressfaktor at begynde at læse om det – men alt det forfærdelige er ikke med i denne bog.Denne bog masserer næsten gratis nye tankemønstre og vaner ind i den hverdag, der pisker afsted, uanset om du synes, du kan følge med eller ej. Bogen bygger på tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi, hvorunder hører Compassion Focused Therapy, Mindfulness og Acceptance & Commitment Therapy (ACT). Historia 2021. 122 sider, kr. 249,95. Også som e-bog. Susan Hart & Marianne Bentzen: Mødeøjeblikke i psykoterapi med børn I bogen undersøges de forandringsskabende øjeblikke i børneterapi. Den er vokset ud af mødet mellem bogens forfattere og fire terapeuter: Peter Levine fra USA, Jukka Mäkelä fra Finland, Haldor Øvreeide fra Norge og Eia Asen fra England, der alle præsenterer deres terapeutiske perspektiv. Denne 2. udgave er revideret i sin gennemgang af den neuroaffektive udviklingspsykologi og drøftelser om forandringsskabende møder i psykoterapi og indeholder også nye versioner af de neuroaffektive kompasser. Første udgave blev anmeldt i Tidskrift for Psykoterapi nr. 1, 2013. Hans Reitzels Forlag 2021. 281 sider, kr. 350. Også som i-bog. Mikkel Arendt &Nicole K. Rosenberg (red.): Kognitiv adfærdsterapi på tværs. Transdiagnostiske problemer og metoder Fra starten har KAT haft en stamme af transdiagnostiske metoder, fx sokratisk dialog og adfærdseksperiment. Det er disse metoder, forfatterne har ønsket at fremhæve og udvikle med denne udgivelse. Forfatterne går desuden i dybden med metoder, som er mindre velbeskrevne i faglitteraturen, og som kan anvendes ved mange psykiske lidelser og problemstillinger, fx kontinuummetoden. Titlen Kognitiv adfærdsterapi på tværs dækker også over, at flere af metoderne nedbryder skellet mellem anden og tredje bølge inden for kognitiv terapi. Klim 2020. 300 sider, kr. 299,95. Jesper Mogensen: Den dynamiske hjerne Hjernen forandres hver eneste dag. Bogen, der henvender sig til alle med interesse for hjernen, handler om hjernens dynamiske ændringer hos både nyfødte og voksne samt hos dem med sygdomme og hjerneskader, og den beskriver, hvordan man kan genvinde noget, man har mistet ved en hjerneskade. Desuden orienteres om den løbende forskning. Hans Reitzels Forlag 2021. 270 sider, kr. 350.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
67
FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING
FYRAFTENSMØDE I AARHUS
FYRAFTENSMØDE I BILLUND
Mandag den 7. juni 2021 kl. 17-20 Anne Agerbo, cand.psych.aut og specialist i psykoterapi og klinisk psykologi
Mandag den 6. september 2021 kl. 17-20 Marianne Gutte, psykoterapeut og klinisk sexolog
ACT MED TRAUMER
Accept & Commitment Terapi (ACT) hører til blandt tredje generation af kognitive adfærds terapier, hvor der er fokus på træning af acceptprocesser, nærvær og værdier. Sigtet med ACT er: • at medskabe psykologisk fleksibilitet som kilde til vitale værdibaserede liv • at tilbyde alternativer til undgåelse, kontrol og fixit strategier som dominerende adfærdsmønstre • at medvirke til oplevelsen af at mening, forbundenhed og frihed kan eksistere, side om side, med traumernes smertefulde kølvand. Intentionen med fyraftensmødet er at give indblik i, hvordan ACT kan hjælpe traumeoverlevere i retning af et liv baserer på engagement og værdier, på trods af traumeefterreaktioner, som måtte være til stede fra tid til anden. Frem for at være fastlåst i en hverdag styret af undgåelse og kontrolstrategier.
SEKSUALITETENS BETYDNING I PSYKOTERAPIEN
Behandlere, psykoterapeuter som psykologer, taler sjældent seksualitet med deres klienter. På trods af at seksualitet er et basalt behov og en del af menneskets helse. Der kan for mange være barrierer forbundet med at italesætte seksualitet. Det kan skyldes manglende viden, manglende sprog og ikke mindst anerkendelse af egen seksualitet. Seksualiteten har betydning for evnen til at kunne skabe nærhed og kærlighed. Den har betydning i relationen til andre, og skal derfor være en del af en terapeutisk proces. Oplægget vil give indsigt og redskaber i forhold til, hvordan vi som terapeuter kan inddrage seksualiteten som et vigtigt element i terapien. Fyraftensmødet er desværre overtegnet, men mulighed for venteliste ved at sende mail til kontakt@dpfo.dk
Fyraftensmødet er desværre overtegnet, men mulighed for venteliste ved at sende mail til kontakt@dpfo.dk
PRIS: Kr. 150. STED: ID Academy, Frederiksgade 77 C, 8000 Aarhus C. Tilmelding og betaling som anført nedenfor. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads. Alle er velkomne.
PRIS: Kr. 150. STED: Billundscenteret, Hans Jensensvej 6, 7190 Billund. Tilmelding og betaling som anført nedenfor. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads. Alle er velkomne.
TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
68
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR.2 · JUNI 2021
KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING
FYRAFTENSWEBINAR
KURSUS
Torsdag 18. november 2021 kl. 17-19 Lone Algot, psykolog og parterapeut,specialist i psykoterapi
PARFORHOLD OG EFT-PARTERAPI
Kom med til et virtuelt oplæg om parforhold og EFTparterapi. Hvordan kan vi forstå parforholdsproblemer? Hvad får par til at blive? Til at gå? Og hvad skal vi som parterapeuter lytte efter og fokusere på, når par kommer ind ad døren og beder om redskaber, værktøjer og strategier? Hvad er det dybest set, de efterspørger?
PSYKOTERAPI PÅ ET TILKNYTNINGSTEORETISK GRUNDLAG
– AT ARBEJDE MED VOKSNES TILKNYTNINGSMØNSTRE
På kurset vil Inge Holm vise, hvordan vi som psykoterapeuter kan arbejde med de utrygge tilknytningsmønstre og tilknytningstraumer i voksenlivet – på et solidt udviklingspsykologisk, tilknytningsteoretisk og neurovidenskabeligt grundlag. Vi vil gå i dybden med det ambivalente, undvigende og det desorganiserede tilknytningsmønster og undersøge, hvilke interventioner, der kan understøtte den enkelte klient i at erhverve mere sikkerhed, tryghed, lethed og glæde i sit liv. Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag er en ikke specifik metode. Snarere et vidensgrundlag, der åbner for en særlig måde at se og forholde sig til klientens udfordringer på. Så uanset hvilken metode, man læner sig op ad som terapeut, er viden om tilknytning altid relevant og dertil meget anvendelsesorienteret. På kurset gennemgås en række eksempler på arbejde med tilknytningsproblematikker samt interventioner hos individuelle klienter og par. Der vil også blive mulighed for at udveksle erfaringer mellem deltagerne. Kurset henvender sig til alle interesserede, der arbejder professionelt med voksne og par i en rådgivende eller terapeutisk kontekst.
INGE HOLM
Inge Holm, MPF, er psykoterapeut siden 2012. Hun har endvidere en master i psykologi fra Roskilde Universitet samt omfattende efteruddannelse inden for særligt chok, stress og traume og parterapi. Inge Holm arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut i egen klink og er endvidere forfatter til en række bøger, herunder Den indre uro og Livsfarlig familie.
PRIS: Kr. 150. STED: Online på Zoom Tilmelding og betaling inden mødet som anført nedenfor.
TID OG STED: Torsdag den 24. august 2021 kl. 9-15. Skovpavillonen, Vestergade 23, 6670 Holsted. PRIS: Medlemmer kr. 1.300, ikke-medlemmer kr. 1.625, studie-medlemmer kr. 1.170. TILMELDING som anført nedenfor senest den 1. juli 2021.
TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
69
KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING
KURSUS
ENNEAGRAMMET I SAMSPIL MED ANDRE MENNESKER
På denne todages workshop vil du lære om Enneagrammet, som giver dig indblik i forskellige menneskers potentialer og positive kvaliteter. Du vil udover at lære om Enneagrammet som værktøj også lære om, hvorledes Enneagrammet kan bruges i samspil med andre og dermed også anvendes i forbindelse med terapi. Du vil efter kurset være i stand til at anvende din viden på dig selv og andre – såvel arbejdsmæssigt som privat.Du bør deltage på denne workshop, hvis du ønsker: • • • • • • •
At få en grundlæggende introduktion til Enneagrammet At lære de ni typer i Enneagrammet at kende At opdage, hvordan typerne kommunikerer og arbejder sammen (både privat og professionelt) At få øje på Enneagramtypernes kernekompetencer og opdage, hvordan de kan spænde ben for typerne, når de bliver pressede At få adgang til metoder, der hurtigere hjælper dig med at finde din egen og andres typer At få indsigt i, hvad der motiverer de enkelte typer At bruge tid på personlig udvikling.
FLEMMING CHRISTENSEN
Flemming Christensen er blandt de førende eksperter i verden inden for Enneagrammet, der bl.a. beskriver, hvordan ledere udvikler sig til originale og autentiske ledere, samt hvordan teams bliver robuste og solide enheder, der kan modstå forandringer og pres. TID OG STED: Tirsdag-onsdag den 24.-25. august 2021, begge dage kl. 9-17. MBK, Pilestræde 61, 1112 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 1. juli 2021.
KURSUS
SEXOLOGI I PSYKOTERAPIEN
Denne 2-dages workshop er for psykoterapeuter, der arbejder med par og individuelle, der oplever relationelle og sexologiske problemer. Formålet er at give en introduktion til sexologien og arbejdet med seksuelle problemstillinger. Mange kæmper med at bevare både følelsesmæssigt intime og seksuelt tilfredsstillende forhold i forhold til hinanden i længerevarende forhold. Vanskeligheder med intimitet og forskellig lyst er almindelige problematikker. Psykoseksuelle problemer er ofte centrale i de problematikker, der præsenteres i psykoterapien, og forbliver ofte u-undersøgte, da mange psykoterapeuter mangler viden og færdigheder omkring psykoseksuelle problematikker og interventioner. Workshoppen har fokus på integrationen af viden i praksis, så det bliver muligt at have samtaler om centrale områder af seksualitet eller seksuelle problemer. Workshoppen vil også fokusere på de terapeutiske metoder og væsentlige færdigheder, der er nødvendige for effektivt at støtte klienten i håndteringen af sådanne komplekse spørgsmål. Der vil blive lagt stor vægt på praksis, case og debat.
ANETTE KROGH
Anette Krogh er psykoterapeut MPF og har gennem mange år arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut, primært med parterapi, individuel terapi, familieterapi og sexologisk rådgivning (klinisk sexologi DACS). Som ejer af Gestaltinstituttet i Randers har hun gennem flere år uddannet psykoterapeuter, parterapeuter, familieterapeuter, kliniske terapeuter og supervisorer. Desuden arbejder Anette Krogh i forskellige institutioner og organisationer som supervisor og proceskonsulent. Hendes udgangspunkt er bl.a. certificerede videreuddannelse i gestalt- og psykoterapi, parterapi og socialpsykologi. TID OG STED: Lørdag-søndag den 4.-5. september 2021 kl. 10-17 begge dage. I København. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 9. august 2021.
TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING:Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
70
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 1 · FEBRUAR 2021
KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING
EFTRUDDANNELSE
KURSUS
KONTAKT OG OPMÆRKSOMHED IND I TIDLIGE KROPSLIGE TILKNYTNINGSLAG OG TILSTANDE - ET 12-DAGES EFTERUDDANNELSESFORLØB
Vi er allerede som embryo de første to måneder af vores eksistens skabt til at sanse og lytte efter kontakt. Og denne fine evne fortsætter som foster, nyfødt, baby, barn og videre op igennem vores tilknytning og udvikling. Hvordan præger de tidlige erfaringslag og biologiske toner i den dybde vores stressresponssystem til det liv, som vi lige om lidt kommer ud i? Hvis vors grænser bliver overskredet som små, drejer og vrider vores skelet og kropsvæv sig, forbindelsen til vores organer forandres, blodomløbet påvirkes, områder smertedækkes eller bliver smertefuldt opspændt, og vi er i risiko for at blive helt alene indeni med presset og de tilstande, der nu er i gang med at isolere sig væk fra kontakt. Hvis den tilknytningskontakt fortsætter, er risikoen, at de isolerede tilstande sætter sig som ordløse oplevelser i vores kropsvæv, i organerne og som automatiseringer i vores nerve- og hormonsystem. Og dybe ødelæggende skamfølelser har nemt ved at gro og opstå her. Vi vil sammen undersøge, hvordan vi bevæger de tilstande i kontakt, også i vores voksne tilknytning, og hvad så dybe, kraftfulde tilstande gør ved os, også som fagpersoner. Hvordan mærker vi det i kroppen? Tilstande som ofte er helt subtile, ordløse, og som måske løber imellem os? Læs mere på www.psykoterapeutforeningen.dk
ULLA RUNG WEEKE
Ulla Rung Weeke er cand.psych., kropsterapeut og specialist i psykotraumatologi. Hun har etableret Skolen for Psykosomatik og har erfaringer i forskellige kropslige behandlingsmetoder med kontakt og fokus på både tidlige traumatiseringer, akutte chok, efterreaktioner og nervesystem. Er forfatter til bøgerne Når sygdom forløser og At danse med nervesystemet. TID OG STED: Fire moduler á tre dage september 2021 marts 2022. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, Ry. Det er muligt at overnatte på Knudhule Badehotel for kr. 799 inkl. aftensmad. Bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo.dk. PRIS: Medlemmer kr. 16.800, ikke-medlemmer kr. 26.400, studie-medlemmer kr. 15.120. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Kurset er desværre overtegnet, men mulighed for ventelisteplads ved mail til kontakt@dpfo.dk.
TRAUMER OG SPIRITUELLE OPLEVELSER
Traumatiske begivenheder og livserfaringer efterlader os oftest med smertefulde eller endda ødelæggende personlige eftervirkninger, men kan også indeholde en skjult gave, en døråbning til dybere og bredere bevidsthedsniveauer, som først nu begynder at blive udforsket af videnskaben. På trods af deres forskelle har spirituelle åbninger og traumatiske reaktioner en hel del fælles træk i hjernens og organismens funktion. I denne workshop vil vi se nærmere på den teori og forskning, som bygger bro mellem traumer og spirituelle oplevelser, og udforske nogle af de metoder og øvelser, der kan hjælpe dybe oplevelser af helhed til at dukke op fra traumatiske tilstande. Kurset fokuserer på: • At forstå mere om hvordan traumatiske tilstande og spirituelle oplevelser opstår og integreres i hjernen og organismen • At finde veje til at opdage de spirituelle eller helende elementer, der kan være skjult i traumatisk oplevelse • At udforske metoder til at fornemme de arketypiske og spirituelle meningslag oftere i vores daglige liv Undervisningen vil skifte mellem praktiske øvelser, demonstrationsterapi, teoretiske præsentationer og diskussion.
MARIANNE BENTZEN
Marianne Bentzen er certificeret som afspændings- og bevægelsesterapeut 1980 og har siden arbejdet som kropspsykoterapeut og senere som neuroaffektiv psykoterapeut. Hun har i mange år været beskæftiget med efteruddannelser for psykologer, psykoterapeuter og behandlere fra hele verden. TID OG STED: Tirsdag-torsdag den 5.-7. oktober 2021 I København. PRIS: Medlemmer kr. 3.600, ikke-medlemmer kr. 6.000, studie-medlemmer kr. 3.240. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest 7. september 2021.
TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
71
KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING
KURSUS
FAMILIEOPSTILLING
Familieopstilling er en praktisk og håndgribelig metode, som let kan bruges i terapeutisk arbejde med klienter, par og familier. På dette 2-dages kursus har du mulighed for at få fyldt op i din værktøjskasse. Kurset er praksisorienteret og med helt konkrete og brugbare redskaber, som du umiddelbart kan omsætte i dit arbejde med klienter. På kursets første dag kommer vi ind på den teoretiske baggrund, som metoden hviler på. Alle deltagere vil desuden få en personlig oplevelse af, hvordan metoden virker på egen krop. Herefter fordyber vi os i den kreative proces, interventioner og praktiske tilgang, som kendetegner familieopstilling. På kursets anden dag går vi på opdagelse i, hvordan man kan bruge familieopstilling i arbejdet med særlige temaer som angst, selvværd, skam, afhængighed mm. Der er desuden mulighed for at få inspiration og sparring i forhold til, hvordan familieopstilling kan bruges til særlige klientgrupper og problemstillinger. Liv Danyo Thommesen er psykoterapeut MPF. Hun har videreuddannet sig inden for familieopstilling, procesorienteret psykologi, krops, chok- og traumeforløsende terapi, Imago par- og relationsterapi, kybernetisk psykologi og systemisk supervision og konsultation. Hun holder kurser, temaaftner og uddannelsesforløb.
LIV DHANYO THOMMESEN
Liv Dhanyo Thommesen er psykoterapeut MPF. Hun har videreuddannet sig inden for familieopstilling, procesorienteret psykologi, krops, chok- og traumeforløsende terapi, Imago par- og relationsterapi, kybernetisk psykologi TID OG STED: Onsdag den 13. oktober kl. 10-16 og torsdag den 14. oktober kl. 9-15. Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg Ø. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 15. september 2021.
KURSUS
SANDPLAY OG SANDTRAY – EN INDFØRING
Sandplayterapi foregår i et rum med to sandkasser, en med tørt sand og en med vådt sand, samt små symboler og figurer, der repræsenterer en symbolrigdom, så både det indre og ydre liv kan symboliseres. Udgangspunket er det jungianske grundsyn, at menneskets psyke grundlæggende er et selvregulerende system, der under de rette, trygge forhold også er selvreparerende og healende. Ud fra dette rummer vi selv evnen til at bearbejde og behandle vores følelsesmæssige udfordringer. Når man viser sit indre liv i et sandbillede, giver det mulighed for forløsning og bearbejdning. Figurerne, klienten sætter i sandet, bliver symbolske billeder på psykisk indhold. Der bliver sat billede på det, der er svært at forholde sig til og en healings proces igangsættes. Legen hjælper klienter tilbage til sig selv – man kan sige, at klienter ’skaber sig selv på ny’. Kurset vil være en kombination af teori og praksis. Du får selv hænderne i sandet og kommer til at arbejde med figurerne. Du kommer til at høre om både sandplay og sandtray og metoden kombineret med historiefortælling. De to dage er en introduktion til metoden, og du vil kunne hente inspiration til din egen praksis som udøvende psykoterapeut.
INGE LUDVIGSEN
er uddannet psykoterapeut MPF og EAP og har praktiseret siden 1986. Har baggrund i teater og drama. Specialiseret i arbejde med børn, både de ydre og indre. Uddanner i metoderne Quantum NLP, familieopstillinger, sandplay og spædbarnsterapi. Formidler i ind- og udland. TID OG STED: Tirsdag den 26. oktober kl. 10-17 og onsdag den 27. oktober kl. 9-15.30. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, Ry. Det er muligt at overnatte på Knudhule Badehotel for kr. 799 inkl. aftensmad. Bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo.dk. Max 20 deltagere. PRIS: Medlemmer kr. 2.800, ikke-medlemmer kr. 4.400, studie-medlemmer kr. 2.560. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 5. september 2021.
TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING:Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
72
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
KURSUS I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING
KURSUS
PARFORHOLD OG EFT-PARTERAPI
Du kender nok fornemmelsen af at sidde med et par og langsomt, men sikkert, miste fokus, og i håbet om at være hjælpsom begynder du at fange først de forskellige bolde og dernæst de forskellige kugler, der bliver skudt afsted mellem parret. Og følelsen af afmagt og utilstrækkelighed overvælder dig. Uanset om det larmer eller er stille, så foregår der ofte store og vigtige dramaer mellem par – fordi det er her, en af vores væsentligste tilknytningsarenaer er i spil. Kom med på to dages kursus, hvor vi med afsæt i den emotionsfokuserede parterapi (EFT) og med undervisning, demonstrationer og træning ridser et solidt landkort op, som du kan navigere efter, når du arbejder med par. Du vil blive inspireret med et solidt tilknytningsfokuseret perspektiv på det, der udspiller sig mellem parret – og til tider mellem par og parterapeut, så du bliver tryggere i at hjælpe parret med at forstå det tilknytningsbaserede brændstof, der vedligeholder og forstærker det mønster, de er kommet ind i. Du får: • Konkrete værktøjer til arbejdet med parterapi • Et landkort at forstå parforholdsdynamikker i • En grundmodel, som du kan integrere i dit arbejde • En forståelse for de forskellige mønstre, par kan lande i • Hjælp til at vurdere, om parterapi vil være hjælpsomt for parret • Mere fokus, retning og klarhed i arbejdet med par.
Efteruddannelse til
SPÆDBARNSTERAPEUT Hold 11 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige. Start: 27. september 2021 Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen
LANDSMØDE 1. september 2021 - sæt kryds i kalenderen Læs om uddannelsen, landsmøde, priser, tilmelding m.m. www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk
LONE ALGOT
er psykolog og parterapeut og har de sidste 15 år arbejdet intensivt med par. Hun har i en årrække arbejdet med højkonflikt par og par med vold og de sidste ni år arbejdet i privat praksis med par, supervision og undervisning. Hun har forskellige parterapeutiske efteruddannelser og har de sidste mange år især arbejdet med en emotionsfokuserede (EFT) tilgang til par, som Sue Johnson har udviklet. TID OG STED: Tirsdag den 2. marts 2022 kl. 10-16, onsdag den 3. marts kl. 9-16. Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg Ø. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING: Tilmelding som anført nedenfor senest den 26. januar 2022. TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING:Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
73
Mette Ulsø
Uddannet lærer i
The Diamond Approach
H I L D E B R A N D I N S T I T U TT E T
P S Y KOT E R A P E U T I S K U D DA N N E LS E
®
Kurser 2021/2022 mette.ulsoe@diamondapproach.org Tlf. 2442 1195
UDDANNELSE I SUPERVISION FRA SJÆLENS PERSPEKTIV for psykoterapeuter og kropsterapeuter med ønske om at integrere krop, sind og ånd vi stimulerer supervisionsprocesser ud fra kreative ressourcer med dybde og kvalitet sat i et transpersonligt perspektiv vi har fokus på hjertebevidstheden… hjertes evne til at sanse, forbinde og forvandle uddannelsen starter den 15 oktober 2021 Lianne Kirstine Ervolder Mpf Ameyo Barfred-Dixon Mpf UKCP
vi har begge over 30 års erfaring i det terapeutiske felt
for mere information: ameyo@in-relation.eu
www.in-relation.eu
U D DA N N E L S E O G K U R S E R
I ARBEJDE MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB Uddannelse Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år. 2-dages kursus Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 10. - 11. februar 2022. Foredrag hos jer Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.
Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk
En lille annonce i Tidsskrift for Psykoterapi ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk
74
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Vivian Hansen,
uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF
Eva Hildebrand,
godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening
Jesper Vammen, psykolog
Hanne Grønbech, psykoterapeut, MPF
Få kompetencer til at tage dialogen om seksuel og relationel trivsel Gestaltinstituttets nye parterapeut og sexologuddannelse gør dig i stand til at udøve sikker terapi i situationer, hvor der er komplekse parterapeutiske og sexologiske problemer. Uddannelsen er kun for fagprofessionelle. Det er en videreuddannelse, der giver dig:
• Kompetencer til samtaler om intimitet, lyst, erotik, nydelse, kærlighed, utroskab, svigt og traumer • Viden og færdigheder til at kunne integrere parterapien, sexologien og det relationelle i forskellige professionelle sammenhænge • Kompetencer til den terapeutiske dialog og terapi på højt niveau Du er velkommen til at kontakte os på
info@gestaltinstituttet.dk eller mobil: 2164 3414
15726_annonce_170x210mm.indd 1
Uddannelsesstart er planlagt til:
18.08.2021 Du kan læse mere om den nye parterapeut- og sexologuddannelse på gestaltinstituttet.dk.
Hos Gestaltinstituttet sætter vi etikken højt og ser parterapien og sexologien som et seriøst og nødvendigt fagområde. Vi er et evalueret uddannelsesinstitut med stor erfaring inden for undervisning, terapi og supervision.
75 T I D S S K R I F T f o r P S Y K O T E R A P I · N R . 2 · J U N I 218.12.2020 021 10.16
WWW.BODYNAMIC.COM
E-learning kurser www.bodynamic.com/elearning/ om Grænser og Mestring af Energi + ny om Tilknytning og personlighed på engelsk med teori og øvelser og webinars på både dansk og engelsk 1-ÅRIG PÆDAGOGISK & TERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE
I HØRSHOLM 4 X 5 DAGE – OPSTART 20. OKTOBER 2021 TRÆNING I SAMARBEJDS- OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER MED FORSTÅELSE IND I UDVIKLINGSPSYKOLOGIEN.
En stor del af vores adfærd og måde at interagere med andre på er præget af de mønstre og strukturer, som blev skabt i løbet af vores barndom & teen-age år. De har manifesteret sig i vores krop og kropsholdning og den måde, vi kommunikerer på både verbalt og nonverbalt. Lærere: Ditte Marcher + Tina Janken Tage + Tuk Alexander Jacobsen
CHOKTRAUME UDDANNELSE – I 2 DELE - PROCES OG PROFESSIONEL DEL – 2020 OPSTART UDSKUDT PGA CORONA
DEN PERSONLIGE PROCES I HEALING AF DINE CHOK TRAUMER/ PTSD OG PROFESSIONELLE LÆRINGSDEL. Ud fra et klart kropsligt integreret perspektiv tilbydes denne træning for professionelle behandlere og terapeuter, der vil vide og kunne mere om forløsning af choktraumer og opbygning af nye ressourcer. Det specielle ved Bodynamic’s arbejdsmåde og forståelses perspektiv er, at vi inddrager kroppen på meget konkrete, fysiske måder i arbejdet med traumer. Lærere: Ditte Marcher og andre Del 1 og del 2 er på hver 3 x 5 dage: - hurtig tilmelding tilrådes UDDANNELSES START I 2020 (UDSKUDT TIL 2021): 3. februar 2021 - slut april 2022
3-ÅRIG BODYNAMIC KROPS PSYKOTERAPEUTISKE UDDANNELSE - NY START I 2021
Denne uddannelses indhold er allerede anerkendt og anvendt i andre former for psykoterapi, forskellige former for kropsterapier, socialt arbejde, erhvervsorganisationer og fagfolk indenfor sundhed og pleje, der har ønsket at udvide deres viden og præcision. * Udvikle evnen til at skabe kontakt og forblive i kontakt; * Være i stand til at fornemme vores selvværd og selvtillid; * At have evnen til at træde frem med vores personlighed;
Opstart i Hørsholm: 6. oktober, 2021
* Holde den sociale balance i kontakt med andre; * Støtte os i vores evne til at holde vores position og stå fast; * Udvikle vores kognitive evner;
Kursus dage eksternat om året: 5 x 5 dage i Hørsholm
(mulighed for billig overnatning)
SE MERE PÅ WWW.BODYNAMIC.COM - WWW.BODYNAMIC.ORG Info og nyhedsbrev: info@bodynamic.dk
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening + EABP
76
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Mere info: skriv til
info@bodynamic.dk
ISFO
Aktiviteter 2021
Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling
Efteruddannelse for psykoterapeuter • Kbh den 30. august & Århus den 4. sept.
Et praksisorienteret og målrettet 9-dages forløb i Familieopstilling for psykoterapeuter og lignende faggrupper. Med høj faglighed i fokus fordyber vi os i metode, praksiserfaring, det individuelle arbejde med klienter, inspiration til arbejdet med grupper samt opsamling af ny viden inden for området.
Onlineuddannelse i Familieopstilling • Start den 27. september
Vi tilbyder et let tilgængeligt online uddannelsesforløb til dig, som søger praktisk og faglig inspiration i dit arbejde med mennesker både individuelt og generelt. Som deltager bliver du indført i hvordan metoden kan anvendes og omsættes ind i proces og samtale. Du kan deltage live, eller hvor og når det passer dig.
Forandringens DNA - fra slægt til essens • Start den 28. september
På dette intensive 20-ugers online forløb kommer du ind i din slægts gemmer og måske spøgelser, som kan have begrænset din livsudfoldelse. Vi mødes online 15 gange, hvor du vil blive guidet tilbage i tiden for at finde både udfordringer og ressourcer til at skabe holdbare forandringer i dit liv. Et stærkt selvudviklingsforløb.
Masteruddannelse i Familieopstilling • Start i Kbh den 30. september
Et solidt praktisk og teoretisk fundament, hvor deltagerne udrustes med de færdigheder, der gør det muligt at arbejde med Opstillingsmetoden individuelt og i grupper i forhold til personlige, familiemæssige, sociale og karriereorienterede temaer. Grundudannnelsen følges op af Overbygningsuddannelsen med mulighed for certificering efter fuldført forløb.
Systemisk Opstilling med børn & unge • Kbh den 30. - 31. oktober
Et forløb som er målrettet brug af Opstilling i arbejdet med børn & unge. Deltagerne får let omsættelige redskaber til at arbejde med børn i grupper, håndtere svære samtaler, konflikter og trivsel generelt. En omsorgsfuld og praksisnær måde at arbejde med fællesskabet på - til fordel for både børn og voksne.
ØVRIGE MULIGHEDER • Webinarer - gratis og online • Weekendkurser i Famiieopstilling • Besøg vores blog og webshop
”
Jeg har oplevet helt konkrete ændringer i mit familieliv og fået en masse redskaber til mit arbejdsliv.
”
Marianne Juul Dalsgaard. Underviser, Vejleder & Psykoterapeut
Systemisk Opstilling og Familieopstilling er en virksom procesmetode, som bygger på et inspirerende livsperspektiv og en tidssvarende systemisk-fænomenologisk filosofi. Som psykoterapeut kan du anvende redskaberne til at arbejde med komplekse personlige livstemaer hos dine klienter. Metoden giver klare indsigter i forhold til mønstre, genudspilninger og dynamikker blandt mennesker. Opstilling er let omsættelig i både den individuelle kontekst såvel som i arbejdet med grupper og gruppeprocesser.
ISFO • Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling Thorvaldsensvej 3, baghuset 1. sal, 1871 Frederiksberg C Tlf. 2043 7475 info@isfo.dk
www.isfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
77
Kurser & workshops med Somatic Experiencing Kigkurren 8A, 2300 København S 10. - 12. august & 27. - 29. november 2021 Introduktion til Somatic Experiencing
Tre inspirerende dage, som giver en oplevelse af metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. SE Metoden tilbyder redskaber og metoder til genetablering af nervesystemets naturlige balance og iboende evne til selvregulering. Kurset afholdes to gange i år af Rachporn Sangkasaad Taal Pris: kr. 4600 ,- inkl. forplejning
15. - 16. oktober 2021 Klovne Kommunikation
Workshop om arbejdet med indlagte børn ved brug af leg og kreative værktøjer. Workshoppen er beregnet som en døråbner til dem der ønsker at møde mennekser, tabuiserede emner og os selv ved hjælp af klovnes værktøjer. afholdes af forfatter og hospitalsklovn Elisabeth Helland Larsen Pris: kr. 4200 ,- inkl. forplejning
Bliv certificeret SOMA-Embodiment Practitioner med Sônia Gomes
Uddannelse udviklet af Sonia Gomes, Ph.D, med fokus på diagnostisk viden, berørings og bevægelses værktøjer, samt fordybelse i det haptiske system som redskab til at transformere og forløse udviklingsmæssige og emotionelle traumer. Uddannelsen består af 4 moduler og startede i august 2020, men du kan stadig nå at komme med på modul 3, ved at se vores introduktionskursus og de to første moduler af uddannelsen på vores online videoportal. Sônia Gomes har en PhD i klinisk psykologi, er international SE senior faculty member og underviser både SOMA og Somatic Experiencing i hele verden. k 6800 ,- per modul inkl. forplejning Pris: kr.
Uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner
Somatic Experience er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer. Metoden er udviklet af Dr.Peter Levine, psykolog og biofysiolog, og bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres. Uddannelsen består af 3 niveauer, som er opdelt i 2 moduler årligt over 3 år. Underviser Rachporn Sangkasaad Taal underviser første år af uddannelsen Pris: kr. 10.000,- per modul.
16. juni 2021 Traumebehandling og resocialisering gennem åndedræt og meditation
Foredrag med Jakob Lund som er yogalærer, Life Force terapeut og SE-terapeut, og har blandt andet afholdt flere workshops med Maggie Kline. Han er specialiseret i at persone som misbrugere, arbejde med marginaliserede personer, kriminelle og folk med vredesproblematikker. Jakob har udviklet et individuelt behandlingsforløb for netop denne målgruppe, hvilket han vil fortælle mere om til sit foredrag, herunder metoder til vredesforvaltning, samt introducere jer til vejrtrækningsøvelser Pris: kr. 500 ,- inkl. forplejning
22. - 23. juni 2021 Smerter hos Børn & Unge
Et stigende antal børn og unge oplever kroniske smerter, som følge af kroniske lidelser, eller stressende livsomstændigheder. På kurset vil du få indsigt i hvordan smerter opstår og hvordan man kan afhjælpe smerter gennem samtale og kropsorienterede redskaber. Kurset afholdes af Psykoterapeut MPF, SE-traumeterapeut Maiken Bjerg Pris: kr. 4200 ,- inkl. forplejning
27. oktober 2021 Fostrets & Fødslens Psykologi
Kursusdag om hvordan viden om den prænatale og perinatale periode kan give en mere nuanceret forståelse af de problemstillinger vi møder hos børn og voksne, samt hvordan vi kan bruge det i vores arbejde. Kurset afholdes af psykologerne Henrik Dybvad Larsen & Mette Pris: kr. 2100 ,- inkl. forplejning
8. - 10. april 2022 Roden til Seksuelle Traumer
Workshop med Ariel Giarretto der har til formål at øge opmærksomhed, livfuldhed og glæde i vores kroppe. Workshoppen tilbyder undervisning og øvelser til personlig udvikling, heling af seksuet misbrug og strategier til terapeuter der arbejder med seksualitet og traumer, ligesom den er med til at få større lethed og tillid til kroppen samt styrke og udvikle dine kropslige grænser Ariel bor i Californien, er kropsorienteret psykoterapeut, uddannet SEP’er og underviser også i Somatic Experience. Pris: kr. 5200 ,- inkl. forplejning
Læs mere og tilmeld dig på www.traumeheling.dk Der tages forbehold for ændringer. Eventuelle ændringer vil blive annonceret på hjemmesiden
78
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Grundkursus Grundkurset i EFT forløber over 4 dage og henvender sig til psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at uddanne sig i metoden. På kurset får du indsigt i EFT-modellens faser, trin og interventioner. Du lærer, hvordan tilknytningsteorien kan anvendes som indgang til at forstå de negative mønstre i parforholdet, og hvordan du med en emotionsfokuseret tilgang kan støtte parrene i at genetablere tryghed og kontakt. Der tilbydes desuden fordybelseskurser (Core Skills). Kurserne er officielt godkendte af the International Center for Excellence in Emotionally Focused Therapy. (www.iceeft.com).
Kursus i Emotionsfokuseret Parterapi
Kurset afholdes af cand. psych. Jette Simon, specialistgodkendt i psykoterapi og supervision, og ICEEFT-godkendt EFTinstruktør og -supervisor. Jette har 41 års erfaring i at arbejde med par. Leder af Dansk Institut for Emotionsfokuseret Terapi og autoriseret psykolog.
Kursusdatoer for kommende EFT-kurser EFT-Grundkursus/Externship: 1.- 4. sept. 2021, åbent for alle med terapeutisk baggrund. Pga. stor efterspørgsel ekstra externship 9.-12. september 2021. Spørgsmål til kurser kan rettes til Jette Simon: jettesimon1@gmail.com For tilmelding gå til www.familieudvikling.dk Yderligere information om forskning om EFT og andre EFT-kursusdatoer, se www.dkceft.dk
Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling
Hvad er EFT? Emotionsfokuseret terapi (Emotionally Focused Therapy – EFT) er en korttidsterapeutisk metode (8-20 sessioner) for par. Forskning viser, at 70-75 % er restitutionsraten for par i løbet af 10-12 sessioner, og 90 % af par viser betydelig forbedring. EFT er en oplevelsesfokuseret humanistisk og klient-centreret model. Det er den nuværende mest afgrænsede og empirisk validerede parterapi inden for de seneste 25 år.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
79
SÆT KRYDS I KALENDEREN
Generalforsamling 2020 Generalforsamlingen 2021 Lørdag den 21. marts 2020
er udsat til Odense Koncerthus2021 Lørdag den 18. september Claus iBergs Gade 9 Afholdes København 5000 Odense C
Følg med for mere info på dpfo.dk
80
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Emotions-Fokuseret Terapi
EMOTIONSFOKUSERET PARTERAPI EFT-instituttet arbejder med Les Greenberg & Rhonda Goldmans model for emotionsfokuseret terapi med par.
Grundforløb i parterapi på EFT-instituttet EFT-instituttets grundforløb for psykoterapeuter består af: • 4 dages intensiv træning • 2 dages supervision De 4 dages træning giver gennem teori, videoer og træning et indblik i den model og
de interventioner, der anvendes i EFT med par. De første 4 dage giver dig et grundlag for at komme i gang med at praktisere. De efterfølgende 2 dage får du supervision på din praksis, med fokus på at hjælpe dig godt på vej.
Næste hold starter den 6. september 2022
2-årig efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi Efter gennemført grundforløb eller lignende træning i emotionsfokuseret parterapi tilbyder vi et fordybende efteruddannelsesforløb på 25 dage, fordelt på 2 år. Vi har fokus på at træne og fordybe din forståelse af EFT-modellen og timingen i anvendelse af de forskellige interventioner. Vi berører bl.a. særlige problemstillinger: • Heling af utroskab og andre svigt • Traumer og særlig sensitivitet • Særligt reaktive par • Pars seksuelle udfordringer
Vi har også særligt fokus på: • Terapeutens eget emotionelle system • Terapeutens selvregulering med henblik på forebyggelse af udbrændthed
Næste hold starter den 23. maj 2022
Yderligere information
Priser, datoer, tilmelding mv. finder du på vores hjemmeside: www.eft-instituttet.dk. Du er også velkommen til at kontakte Steen Rassing, psykoterapeut MPF, certificeret parterapeut og supervisor, på steen@eft-instituttet.dk eller deltage i et af vores informationsmøder. EFT-instituttet, Borgergade 28, 2.sal, 1300 København K • Tlf. 2440 5166 • mail@eft-instituttet.dk • www.eft-instituttet.dk
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
81
K O N F E R E N C E R , M Ø D E R M . V. Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening
4th International Conference on Clinical Psychology and Psychopathology. June 21-22 2021. Webinar. https://clinicalpsychology. psychiatryconferences.com 9th World Congress for Psychotherapy – Children, Society and Future – the Planet of Psychotherapy. June 24-27 2021. Moscow, Russia. https://en.planetofpsychotherapy.com ISPDI – 5th International Conference – Toward a rigorous notion of soul and Jungian Psychology. Online conference. July 8-11 2021. https://iaap.org/conferences/ispdi-5th-international-conference University College London – Truth-seeking and its Discontents. Online conference hosted by the UCL Psychoanalysis Unit. July 9-10 2021. www.ucl.ac.uk/psychoanalysis 7. IPPA World Congress – Wellbeing for All. July 15-17 2021. Virtual, online. www.ippaworldcongress.org 32nd International Congress of Psychology (ICP) – Psychology in the 21st Century: Open Minds, Societies & World. July 18-23 2021. Prague, Czech Republic. www.icp2020.com
The Evolution of Psychotherapy. December 1–5, 2021. Anaheim, CA, USA. www.evolutionofpsychotherapy.com Jung’s Red Book for Our Time: Searching for Soul Under Postmodern Conditions. April 28-May 1 2022. Eranos and Monte Verità, Ascona, Switzerland. https://iaap.org/conferences/jungs-redbook-for-our-time 14th International Conference of the World Association for Person-Centered and Experiential Psychotherapy & Counseling – How Can I be of Help? Formulating and Facilitating Change Together. July 4-8 2022. Copenhagen, Denmark. www.pce2022.com Nordic Family Therapy Congress – August 16-19 2022. Copenhagen, Denmark. Org.: STOK. www.nc2020.dk. XXII International Congress for Analytical Psychology – Analytical Psychology Opening til the Changing World. August 28-September 2 2022. Buenos Aires, Argentina. www.iaap2022.com.ar
5th European Conference for Analytical Psychology – Analytical Psychology in Dialogue, Discourse and Confrontation. August 1822 2021. Berlin, Germany. https://iaap.org/v-european-conference 17th European EABP Congress of Body Psychotherapy – Sense and Sensation. The Fullness of Experience in Body Psychotherapy. September 9-12 2021. Bologna, Italy. https://congress.eabp. org/2021/site/ AFLYST. Vil blive erstattet af en virtuel kongres. IX Latin American Congress of Jungian Psychology – Diversity in Latin America: Suffering and Transformation. October 5-9 2021 Montevideo, Uruguay. http://clapa-jung2021.org/en/home-en 43rd Annual IAPSP International Conference – Freedom & Transformation: Opportunities & Challenges. October 28-31 2021 Chicago, USA. https://iapsp.org/43rd-annual-conference-in-chicago 13. Fælleskonference – Hemmeligheder og løgne. 12.-13. november 2021. Liselund Møde- og Kursussted, Slagelse. Arr. Fællesforeningen for Psykoanalytiske & Analytiske Psykoterapier. www. fpap.dk 31th International Conference on Psychology, Psychotherapy and Mental Welness. November 24-25 2021. London, UK. https://psychology.conferenceseries.com
82
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk
BESTYRELSE OG UDVALG
Bestyrelse Pia Clementsen, formand pc@dpfo.dk Steen Degn Hanne Bloch Gregersen Kresten Kay Maja Nissen Lise Kramer Schmidt Mette Sina Nanja Liv Sindballe Anja de Thura Etikudvalg Marianne Horst Anna Bentzen Jesper Knudsen Fin Egenfeldt-Nielsen Lene Qvortrup Erik Wasli Peter Wittenburg Vibeke Møller Maja Nissen
Erisk rådgivning Karin Westh Langgaard Dorte Sjögren Uddannelsesudvalg Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen Vibeke Møller Inge Nygaard Pedersen Kursusudvalg Fyn Henning Guldager Christine Sanchez Lene Wisbom Kursusudvalg Midtjylland Birgitte Junø Sofie Pedersen Rikka Poulsen
Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Irene Moesgaard Kursusudvalg Nordjylland Annamarie Bundgård Lone Hjortshøj Helle Marckstroem Randi Thomsen Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Kirsten Bjelke Karen Blædel Maj-Britt Høybye Hansen Tina Mette Mosbæk Ulla Skram
SEKRETARIATET
Vibeke Lubanski – sekretariatschef Ansvar for ledelse af sekretariatet, forretningsudvalg med formand og næstformand, bestyrelse/generalforsamlingen, regnskab og økonomi, kommunikation og administration. Christina Stjärnqvist – kommunikation Ansvar for udvikling og opdatering af hjemmesiden og sociale medier, foreningens nyhedsbrev og pressearbejde. Trine Hauberg Ansvar for udvikling og opdatering af hjemmesiden og sociale medier, foreningens nyhedsbrev og pressearbejde.
Trine Lia Aagaard Pedersen Administrativ medarbejder 10 timer om ugen. Nanna Schaldemose Studentermedarbejder 10 timer om ugen. Alt forefaldende arbejde. Nina Grove – bogholder Foreningens bogholder. Ansvarlig for kontingent, bogholderi og ind- og udbetalinger. På kontoret hver torsdag.
Dansk Psykoterapeutforening Vandkunsten 3, 1. 1467 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2021
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI NR.2 · JUNI 2021 · 29. ÅRGANG TEMA: JUNG
Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.
2 3 5 83
– – – –
6 8 10 14 18 23 25 26 30 37 42 47 48
– – – – – – – – – – – – –
52 57 60
– – –
Artikler Hanne Urhøj: Forord til temaet Thomas Nordby: Carl Custav Jung 1875 - 1961 Kim Bangshøj: Individuation Pia Skogemann: Drømme Lilla Monrad: Kunstterapi, sandplay og mandalaer. Dialogen med det ubevidste og vejen til mig selv Kristine Gazel: Alkymiens billedsprog Gustaf Munch-Petersen: Digt Lene Riiger Jørgensen: Den terapeutiske relation Hanne Urhøj: Arketypisk og psykodynamisk individuation – med typologi som redskab Else Lundby: Jungiansk Typeindeks. Om optimering af trivsel og samarbejde Dorte Odde: Jungiansk socioanalyse Hermann Hesse: Trin. Digt Henriette Heide Jørgensen: Som gudinder og guder med magten til at velsigne og forbande – om Jungs kompleksteori med særligt fokus på de basale forældrekomplekser Thomas Nordby: Personaen og skyggen – et arketypisk tvillingepar Lotte Snedevig: Synkronicitet Misser Berg: Psykiske forsvar
4
–
Information, læserindlæg, debat Kort Nyt
64
–
65 66
– –
Boganmeldelser Kristine Ørts Thingstrup: Da Oscar fik skrammel i hovedet og Viggo fik havregrød på det ene øre. De vigtige voksne i barnets liv. Mesterlære i livet – kybernetisk psykologi i praksis. Anmeldt af Stina Krakau Ilse Sand: Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert. Anmeldt af Janne Oreskov Nye bøger
68 82
– –
Kurser og foredrag Fyraftensmøder og kurser i Dansk Psykoterapeutforening Møder og konferencer