Tidsskrift for Psykoterapi 2022 3

Tidsskrift for

Tidsskrift for

Negativ cyklus

Første gruppeterapi

En negativ cyklus kan aktiveres af re aktioner på svære forhold i parforhol det. Så kan almindelige problemstillin ger ende som destruktive konflikter.

I 1907 behandlede den amerikanske læge J.H. Pratt tuberkulosepatienter med en kombination af undervisning og træning i social interaktion.

Problemer i parforholdet

Tre hovedretninger

har ofte rod i tilknytningsmæssige forstyrrelser hos den ene eller begge parter. Eller de kan skyldes uklar eller uafklaret kommunikation.

En psykoanalytisk inspireret retning. Foulkes udviklede teorier om gruppen som hovedmedium: "Terapi foregår af gruppen, i gruppen, ved gruppen".

Det indre parforhold

Psykodrama

Balance mellem vores indre masku lige/feminine sider, vores animus og anima, er vigtig for vores relationer til andre mennesker.

Jacob Moreno udviklede psykodramagruppebehandling, hvor det enkelte gruppemedlem behandles under aktiv medvirken af de øvrige deltagere.

Selvudvikling

Sex

Sex er en væsentlig del af vores liv – som mennesker og som par. Psykoterapeuter bør kunne hjælpe, når sexlivet brænder på.

En tredje vigtig retning i USA i 60'erne og 70'erne var selvudviklingsgrup per, udviklet på grundlag af bl.a. Carl Rogers' klientcentrerede terapi.

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

At høre til er vigtigt for alle mennesker. Mange vil gøre rigtigt meget for at føle sig som en del af gruppen. Yalom taler om, at vi fødes med to former for ur-angst: Angsten for at dø og angsten for udstødelse. Begge er vigtige ur-elementer i vores indbyggede overlevelses strategi. Derfor er arbejdet med gruppekultur og -dy namik to meget væsentlige elementer i vores fag.

Digteren Haidar Ansari, der selv er tidligere straffet for vold og anden kriminel aktivitet, skrev fornyelig i Politiken: ”Anerkendelsen fra mine venner, når jeg gen nembankede andre, opvejede min mors tårer.” Den ty delige mangel på sammenhæng og svage rollemodeller i hjemmet gjorde kulturen på gaden til dér, hvor han fik fællesskab, identitet og følelsen af at høre til.

Han skriver yderligere: ”Ingen tvang mig til at blive kri minel, begå vold eller sælge stoffer. Jeg havde tag over hovedet og adgang til uddannelse og velfærd, men jeg valgte selv at blive kriminel. Nu er det tid til, at jeg – og de mange andre som jeg – tager ansvar. Det er ikke sam fundets skyld, at vi dummede os.”

GRUPPENS MAGT

På den ene side har Haidar jo en pointe. På den anden side overser han gruppens magt, og hvor meget vi er villige til at gøre for at få lov til at høre til, at være accep teret. Ikke mindst i barne- og ungdommens formative år. ”Ingen tvang mig” – og dog? Hvad ville alternativet være til ikke at følge gruppens lov, hvis gruppen er det eneste sted?

Vi ved at mobning i hjem, skole og på arbejdspladsen er traumatiserende. Vi ved også, at et godt gruppemiljø

er helende. Gruppen er i mange tilfælde afgørende for trivsel. Hvem har magten i gruppen, og hvilke værdier står de for? Formelle og uformelle ledere osv. osv. Hi storien er fuld af eksempler på, at denne ur-angst for udstødelse kan få et helt folk til at marchere i samme retning.

Børn og unge mistrives. Vi taler meget om det – og handler mindre. Arbejdet med og bevidsthed om grup pen og gruppekulturens dynamik og betydning er en vigtig del af psykoterapeutens arbejde. Det er vist in gen af os i tvivl om.

FORSKNING

Omkring vores egen gruppe, psykoterapeuter MPF, så kan jeg med stolthed fortælle, at vi til oktober åbner vo res eget online fakultet med forskningsmoduler. I før ste omgang rettet mod undervisere og studerende på vores uddannelser, men tanken er på sigt at gøre det til et tilbud til alle medlemmer. Vi styrker vores gruppes fælles faglighed.

Jeg glæder mig til at læse dette nummer om grupper og gruppeterapi.

FRA REDAKTØREN

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Man kan ikke påstå, at temaet ’Grupper og gruppeterapi’ tiltrak den helt store skribentskare, men heldigvis har en håndfuld psykoterapeuter MPF dog skre vet gode artikler om emnet. Lonnie Hougaard lægger for med en artikel om de basale strukturer i gruppeterapi. Gitte Duus og Kenneth Mosby øser i hver sin artikel af deres erfaringer med hver deres type mandegruppe, mens Karina Helsted Moe i sin artikel slår et slag for i højere grad at inddrage kroppen og åndedrættet i gruppeprocesserne.

Desuden har ægteparret Karin Due Bruun og Jan Due som hjælp til par i krise bidraget med en artikel om deres koncept, ’kærlighedskurven’. Erik Wasi skri ver om Nektarfonden, og redaktøren siger med afslutningen af Hertoft-efter middagene farvel til en æra.

Hvis man har lyst til at læse mere om gruppeterapi, kan jeg for eksempel hen vise til Anne Kirstine Karlsholts og Susanne Hyunds artikel om kønsblandede grupper for ofre for seksuelt misbrug i barndommen i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 3 2021, Mette Aagaards artikel om gruppeterapi med misbrugere i nr. 1 2017 samt Anna Bentzens artikel om sorggrupper i nr. 3 2015.

TEMA I NÆSTE NUMMER – SELVMORD Center for Selvmordsforskning angiver på deres hjemmeside, at for hvert selv mord eller selvmordsforsøg i Danmark berøres seks nære personer (familie, venner). Det betyder, at ca. 30.000 årligt berøres af selvmord eller selvmords forsøg, så mon ikke de fleste psykoterapeuter med nogle år på bagen har mødt klienter, der har relation til selvmord på den ene eller den anden måde. Der kan også være klienter, der begår selvmord under terapien, eller hvor terapeuten føler behov for en selvmordsklausul, mens terapien foregår. Der kan være selv mord i klientens historie, der holdes skjult for terapeuten, for selvmord er til en vis grad et tabuområde, der indbefatter skyld og skam, men jeg ser frem til, at vi her kan bringe lidt lys over det. Så skriv, skriv vinklen bestemmer du selv. Deadline er 15. december.

FAMILIETERAPI BLIVER TEMA I JUNINUMMERET

Familieterapi som tema er kommet til mig som et forslag. Jeg troede egentlig, at det tidligere havde været tema i tidsskriftet, men et eftersyn viste, at det hav de det aldrig. Så det er virkelig på høje tid. Mange psykoterapeuter MPF har familieterapi som deres hovedfunktion, så jeg ser frem til spændende artikler.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046.

Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2022. Annoncer og øvrige stof 1. januar2023, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Redaktion og layout

Susanne van Deurs Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921

E-mail: susvd@email.dk

Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes.

Formater

Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof

Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret.

Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050

Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9.

Tryk

Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144

E-mail: jc@christensengrafisk.dk

Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift

Trykoplag dette blad: 3.180 eksemplarer

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forsiden: Otto Frello: Kongens Nytorv. 1995-96. Museum Frello. Vardemuseerne.

Teksten tager afsæt i: Møhl, Bo: gruppeterapi i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/gruppeterapi.

Tidsskrift for

DE STUDERENDES RÅD 30 ÅRS FØDSELSDAG

ONLINE FORSKNINGSFAKULTET

Studiemedlemmer af Dansk Psyko terapeutforening kan nu se frem til et styrket netværk og flere faglige og sociale aktiviteter på tværs af psyko terapeutuddannelserne. Et nyt organ for psykoterapeutstuderende, De stu derendes Råd, er nemlig netop gået i luften.

Det nye råd bliver bindeled imellem de studerende og ledelsen i Dansk Psykoterapeutforening og består af fem medlemmer, der repræsenterer forskellige uddannelsesinstitutter og landsdele. De studerendes Råd vil arbejde på at skabe gode faglige og so ciale forhold for psykoterapeutstude rende, herunder blandt andet at lave netværk og vidensdeling. Der vil også være fokus på studiemedlemmernes trivsel og på at understøtte overgan gen fra uddannelse til arbejdsmarke det.

I 2023 har Dansk Psykoterapeutfor ening eksisteret i 30 år. Det skal fejres over to dage i København.

Som et led i Dansk Psykoterapeut forenings arbejde med at få psykote rapeutuddannelserne godkendt på niveau 7 hos Danmarks Akkredite ringsinstitution åbner foreningen den 1. oktober et online forskningsfa kultet.

Rådet vil igangsætte nye aktiviteter løbende, men arbejder i første om gang på at styrke rådgivningstilbud det til studerende og afholde faste netværksmøder online for alle studie medlemmer, hvor der vil være mulig hed for at sparre og danne netværk.

Du vil høre meget mere til De stude rendes Råds aktiviteter og arbejde fremover på foreningens hjemmeside og i nyhedsbreve.

Trine Hauberg Sekretariatet

Den 17. marts 2023 inviterer forenin gen til en heldags konference med oplæg fra ind- og udland. Det endelige konferenceprogram er stadig under udarbejdelse, men vi kan allerede nu afsløre, at man kommer til at høre et oplæg fra den norske forsker Jørgen Flor, der stiller spørgsmålet: Kan psy koterapi skade? Dette vigtige emne vil efterfølgende blive debatteret af en række stærke aktører på området.

Der kommer også et oplæg fra profes sor Carsten René Jørgensen fra Århus Universitet, der har skrevet en ny bog om skam.

Konferencen bliver åben for et bredt publikum.

Dagen efter, den 18. marts, holder for eningen generalforsamling og fejrer fødselsdag.

Sæt et stort kryds i kalenderen og følg med i foreningens nyhedsbrev og på hjemmesiden www.dpfo.dk.

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

Fakultetet vil udbyde fem under visningsmoduler i videnskabsteori, metode, fænomenologi og aktions forskning, særligt tilrettelagt til psy koterapeutstuderende på tredje og fjerde år.

Til at stå for undervisningen er der nu ansat et stærkt hold af undervisere, der alle har en ph.d. i at arbejde med og omkring psykoterapi. De første to hold starter den 1. oktober. Heref ter vil der løbende blive oprettet nye hold.

Medlemmer af Dansk Psykoterapeut forening, der allerede er færdigud dannede, vil på sigt også blive tilbudt muligheden for at melde sig på modu lerne, når fakultetet er kommet godt i gang. Dette vil løbende blive annon ceret på hjemmesiden og i nyheds breve.

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

DANSK PRÆSIDENT FOR IAAP

Psykoterapeut MPF Misser Berg blev i sommer valgt som præsident for IAAP International Association for Ana lytical Psyhology.

Misser Berg er den attende præsident for IAAP siden stiftelsen i 1955 og den fjerde kvindelige præsident. Den før ste var Verena Kast; hun reorganisere de i omfattende grad IAAP, så der blev plads til bestyrelsesmedlemmer fra flere små lande. Psykoterapeut MPF Pia Skogemann var således den første danske repræsentant i IAAPs besty relse, hvor hun sad i seks år fra 2001 til 2007. I dag tæller ledelsen i IAAP fem kvinder, hvilket også er nyt, da besty relsesposterne tidligere har været do mineret af mænd.

Stort tillykke til Misser. Red.

FORSIDE OG ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER

Det skal ikke være nogen hemmelig hed, at det af og til kan være svært at finde illustrationer, der kan passe ind med tidskriftets aktuelle tema. Fx med temaet ’grupper’… Ja, man kan da tage nogle fotos af mennesker i gruppe, men særligt interessant er det jo ikke. Men så besøgte jeg i som mer Frellomuseet i Varde, og hér var en maler, som i udpræget grad havde mennesker med i sine malerier. Og også mennesker i grupper.

Jeg kan bedst betegne Otto Frellos malerier med ordet finurlige. De er prægede af stor detaljerigdom, og der sker i masse i dem, ofte af absurd og paradoksal karakter, hvor det almin delige og dagligdags støder sammen med det mystiske og overnaturlige. Det er fantastisk og meget underhol dende, og jeg kan varmt anbefale, at man hilser på Otto Frello, hvis man er i nærheden af Varde.

NY ADRESSE

Den 1. oktober flytter Dansk Psyko terapeutforening til nye og større lo kaler. Foreningen kommer til at dele lokaler med Nektarfondens nyetable rede Videnscenter for Psykoterapi. Den nye adresse bliver Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K. Midt i København og meget tæt på Christi ansborg. I skrivende stund er Nektarfon den ved at rekruttere en leder til Vi denscentret. Så snart vedkommende er på plads, går arbejdet i gang.

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

Otto Frello blev født i omegnen af Var de i 1924. Efter uddannelse inden for malerfaget arbejdede han som maler svend i Esbjerg indtil 1947. I 1948 flyt tede han til København, tog studen tereksamen, læste kunsthistorie og uddannede sig sideløbende i tegning og maling på flere kunstskoler. Han blev en efterspurgt illustrator med en eminent evne til naturtro gengi velse af næsten alt muligt. I 1970'erne bgyndte han at male sine fabulerende billeder, og ved sin død i 2015 havde han malet omkring 80 billeder.

Kilder: vardemuseerne.dk og da.wikipedia.org.

Susanne van Deurs

FAMILIETERAPI

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Københavnerbillede. Otto Frellos vist nok kendteste billede, malet 1983-86.

PSYKOTERAPEUTEN SOM FACILITATOR I GRUPPETERAPIEN

Hvorfor gruppeterapi? Hvordan opbygges en gruppestruktur? Hvordan faciliteres gruppeterapeutiske forløb, så tryghedsniveauet fremmes blandt gruppemedlemmerne? Hvilke faldgruber er det relevant at være opmærksom på i gruppeterapeutiske processer? I artiklen præsenteres, hvordan gruppeterapeutiske forløb kan faciliteres, så ledes at klienter kan bevidne sig selv og deres egen proces i relation til andre.

Gruppeterapi er vedkommende for psykoterapeuters praksis, idet det kan understøtte klienters udviklings rejse i et gruppefællesskab, der rækker ind i dybe lag, ind i det at være menneske og være forbundet til hinan den. Mennesker er sociale væsener med et grundlæg gende behov for at knytte sig til andre og er afhængige af at kunne relatere sig til andre gennem hele livet. Det er også disse forhold, der er gældende i gruppeterapi, og som har faglig relevans for arbejdet med grupper. Psykoterapeuter kan facilitere gruppeprocessen ved at gøre det lettere at italesætte temaer og fremme dy namikken i gruppeterapien. Opgaven som facilitator er at betinge optimale rammer for den enkelte klient i terapigruppen, således at refleksion mellem gruppe medlemmerne understøttes. I gruppeterapi er øvelsen derfor, at man som facilitator må skabe en konstruktiv proces og vitalitet med vekselvirkning mellem at åbne for og lukke ned for gruppens forskelligheder, således at det fremmer indsigt i stedet for forvirring hos den enkelte klient (Nordentoft et al. 2021).

HVORFOR HAR VI BRUG FOR GRUPPETERAPI

Eksempel

En klient i gruppeterapi ønskede at arbejde med at opbygge en tættere kontakt med sine nære relationer. Efter tredje gang i gruppeterapien sagde han på vej ud af døren ”tak for jer” til de andre medlemmer i terapigruppen og gik smilende ud af tera pilokalet. Han fortalte efterfølgende, hvor lettet han var over, at vi havde talt om, hvilke udfordringer han havde i sine relatio nelle kontakter, og hvor glad han var for at genkende sig selv i de andre gruppemedlemmer. Klienten fortalte, at samtalerne i terapigruppen gav ham tryghed, dels fordi der var mulighed for at sætte ord på egne forestillinger, dels på baggrund af ny viden om sig selv samt viden om normale psykologiske processer. Den ne tryghed var vigtig for klienten, fordi han oplevede sig fastlåst, alene og begrænset i forhold til sig selv og sine udfordringer i sine relationer.

Det unikke inden for gruppeterapi er netop, at det før ste skridt på vejen til klientens forståelse af sig selv kan

Tekst: Lonnie Hougaard

Inspiration til struktur og metode i gruppeterapi

være at spejle sig i andre. Gruppeterapi kan bane ve jen for, at klienter imellem interagerer og åbner op om egne erfaringer i et udvalgt tema for gruppeterapien. At have mulighed for at tale med andre kan skabe tryghed og give klienterne mod til at se på sig selv og deres rela tioner – i og uden for gruppen. Gruppeterapi er altså en metode til at støtte klienten i at blive set, mødt og for stået i kontakt med andre og kan fremme muligheden for, at klienten langt nemmere kan møde sig selv. Sam hørighed er et essentielt begreb, som klienten ofte vil fange betydningen af under og efter gruppeterapien, idet samhørighed kan give værdi til den andens og ens egen betydning.

SAMHØRIGHED I GRUPPETERAPI

Samhørighed defineres af Holmgren (2008) som at have værdi og betydning i relation til andre mennesker og følelsesmæssigt at kunne mærke denne værdis be tydning.

I terapeutisk sammenhæng er tesen, at gruppemed lemmerne er forbundne. Det har stor betydning for den enkelte at opleve, at de har værdi for de andre i gruppen, og at de bliver anerkendt og mødt, selvom de måske præsenterer sider af sig selv, som de kan være bange for at dele. Oplevelsen af, at de andre gruppemedlemmer og psykoterapeuten rummer og møder dem, kan styrke klientens nænsomhed i mødet med sig selv. Det kan blive en måde til at gå ud i hverdagslivet og begynde at række ud til sine relationer for samhørighed. Samhørig hed forstås også som den tætte relation, der opstår mel lem psykoterapeut og klient samtidig med, at begge bevarer deres individualitet.

I gruppeterapi er der særligt fokus på at etablere et trygt sted med forbundethed mellem de forskellige gruppe medlemmer, således at de bliver betydningsfulde for hinanden. De temaer, der kan dukke op i terapien, må ses som betydningsfulde for klienten og dermed for

gruppen. Ligesom de temaer eller følelser, der deles, ofte beskriver klientens negative eller uhensigtsmæs sige tanker, følelser eller adfærd, som klienten ønsker væk eller fjernet. Disse følelser bliver ofte spejlet af an dre i gruppen og bør også spejles af psykoterapeuten. I sådanne tilfælde kan processen faciliteres, således at temaerne bliver belyst, spejlet og gjort genkendelige. Derefter kan klienten støttes i at reflektere, tage ansvar og bevidstgøre følelser og kropslige sansninger, og på den måde kan klienten være i proces med de aktuelle temaer over flere terapigange. Der kan med fordel fo kuseres på de gentagelser, der observeres i klientens mønster, og støttes op om at gøre klienten bevidst om disse med mulighed for omstrukturering af mønstre. I terapigruppen kan der således afprøves nye tænkemå der, handlemåder og hverdagsmønstre.

Generelt handler menneskers samspil i grupper om at have brug for at få opfyldt deres ønsker for kontakt gennem tre grundlæggende behov, nemlig at få etab leret og opretholdt et tilhørsforhold til andre, at få en tilfredsstillende grad af indflydelse på gruppens liv og få etableret og forankret en nær kontakt med de andre. Dette er særegent for gruppeterapi, da disse behov net op kun kan opfyldes i kontakt med andre mennesker (Schutz i Gad et al. 2016).

GRUNDSTRUKTUREN I GRUPPETERAPI

Terapiforløb kan organiseres i en grundstruktur, hvor en gruppe løbende optager nye medlemmer, eller som en lukket gruppe, hvor der ikke optages nye medlem mer undervejs. Grundstrukturen omhandler også de fysiske forhold (fx lyd, lysforhold i lokalet, stolenes placering mv.) samt rammer og regler for gruppen (fx tavshedspligt, mødedisciplin, afbud, at der som ud gangspunkt ikke er kontakt uden for gruppen mv.). Gruppens størrelse kan variere, men det optimale er mellem seks og otte gruppedeltagere, afhængigt af de fysiske forhold. Der foretages en terapivurdering af

klienterne inden gruppestart. For at varetage proces sen bedst muligt er to psykoterapeuter at foretrække. Det har den fordel, at der kan sparres med hinanden, ligesom der er to til at ’modtage’ gruppens projektio ner samt at sende disse retur i neutraliseret form. An tal sessioner kan variere, og varigheden kan være fra halvanden til to timer med indlagt pause. Inden for grundstrukturen tilrettelægges sessionerne med ud gangspunkt i de udvalgte temaer for gruppen. Terapi forløbet kan eventuelt evalueres med den enkelte del tager undervejs i forløbet, hvor det individuelle fokus for klientens behov og tematikker tilpasses (Schjødt & Heinskou 2007 s.192).

Grundstrukturen repræsenterer ofte både en udfor dring og en støtte for såvel klienten som psykotera peuten. Strukturen kan let udfordres og skride – ofte i det helt små, fx gruppemedlemmer der kommer for sent o.l. Det har stor betydning for gruppen at komme tilbage på sporet ved, at psykoterapeuten holder struk turen for sessionen. Strukturen kan desuden synlig gøre det kaotiske indre hos klienten og dermed være en udfordring for psykoterapeuten. Ved at rumme angsten og forvirringen samt repræsentere normal forventninger kan grundstrukturen være en støtte for klienterne i gruppen. Grundstrukturen må kunne tåle angst og aggression uden at gå i stykker af det, og psy koterapeuten må arbejde med at opretholde og selv repræsentere grundstrukturen, selvom klienterne kan udfordre den.

Det er en faldgrube, hvis grundstrukturen opgives, da det vil fratage klienten muligheden for at arbejde med forandring af sit indre kaos (Larsen 2005 s.80). Grundstrukturen ses som en intervention i forhold til at rumme og hjælpe klienten på rette vej – en inter vention, hvor psykoterapeuten må prioritere at støtte klienten, hvormed der kontinuerligt ses på, hvordan strukturen, forudsigelighed og tilgængelighed kan have betydning for en positiv udvikling hos gruppe medlemmerne.

DEN DYNAMISKE GRUPPE –NÅR GRUPPETERAPI OPLEVES SOM EN SUCCES

Arbejdsgruppen

Der er forskellige typer af grupper, men ses på grund strukturen, er det væsentligt at inddrage Wilfred Bions (1993) begreber om arbejdsgruppen. Gruppen er helt fra starten af et forløb orienteret om, at den tera peutiske gruppe er en arbejdsgruppe, også selvom der arbejdes psykodynamisk orienteret i gruppen. Dette for at understrege forventningerne til gruppedelta gerne, fx med hensyn til hjemmearbejde og at de er i gruppen for at arbejde med sig selv. Bions udgangs punkt er netop, at gruppen er sammen for at løse pri mæropgaven (her: med fokus på de udvalgte temaer for gruppen). Arbejdsgruppen er kendetegnet ved den faktiske, realitetsorienterede og rationelle tilgang til løsningen af opgaven. Gruppen udnytter sine ressour

Wilfred R. Bion (1897-1979) var en britisk læge og psykoanalytiker Han var tilknyttet Tavistock-klinikken i London, hvor han, inspireret af Melanie Klein, udviklede teorier om de primitive, psykotiske lag i personligheden. Bion er mest kendt for sine teorier om de ubevidste processer i grupper. Disse har han udnyttet i udviklingen af en spe ciel gruppeanalytisk behandlingsteknik, bl.a. beskrevet i Experiences in Groups and Other Papers (1961, på dansk i 1993). Red.

Møhl, Bo: Wilfred R. Bion i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 18. august 2022 fra https:// denstoredanske.lex.dk/Wilfred_R._Bion

cer og får overblik over muligheder og begrænsninger. Den er bevidst om sit formål og kan definere opgaven. Her søges ny viden, læring via erfaringer og justering af handlinger. Der er accept af den enkelte, en uformel afspændt atmosfære, gruppen er selvkorrigerende, og der er plads til konstruktiv kritik. Følelser såvel som tanker deles, og gruppen er beslutningsdygtig (Bion 1993 s.135).

Det er væsentligt, at psykoterapeuten læner sig op ad arbejdsgruppeniveauet, hvor der hersker en dynamisk, åben og nuanceret tilgang til hinanden og til struktu ren i terapien. Arbejdsgruppen ses som optimal i for hold til at fremme den enkelte klients ressourcer og potentiale, når vi som psykoterapeuter har adgang til at definere opgaven, samt justere og støtte de enkelte gruppemedlemmers handlinger ud fra de erfaringer, de opbygger i gruppeterapien. En intervention, som psy koterapeuten kan bidrage med, er at facilitere en grup pekultur, hvor der er interesse og opmærksomhed på hinanden samt en omgangstone præget af respekt for den enkeltes betydning og værdi. Ligeledes må kultu ren indeholde nysgerrighed, refleksion og forsøg på at forstå hinanden.

DEN UDFORDRENDE GRUPPE – NÅR DER OPLEVES NOGET PÅ SPIL I GRUPPETERAPI

Grundantagelsesniveau

Det er også væsentligt at medtænke de faldgruber og udfordringer, der kan opstå i en gruppe. Bion beskrev grundantagelsesniveauet, hvor gruppen bevæger sig væk fra arbejdsgruppeniveauet. I ’grundantagelses gruppen’ mister den primære opgave fokus, da grup pen er optaget af andre aspekter, såsom magt, status eller generel opgivenhed. Antagelsen er, at gruppens angstniveau er så intenst, at gruppen ikke kan holde sig til den primære opgave, og for at beskytte sig må den gribe til mere primitive mekanismer. Bion beskriver grundantagelsesgrupperne som:

1. Afhængighedsgruppen, hvor gruppen er afhængig af psykoterapeuten, som tillægges et totalt ansvar og forventes at opfylde gruppens behov. Psykoterapeu ten kan tillægges magiske evner, mens medlemmerne lægger ansvaret fra sig og diskvalificerer sig selv. Deres evne til selvstændig tænkning synes at forsvinde.

2. Kamp/flugt-gruppen, hvor gruppen fungerer, som om den befinder i en fjendtlig omverden. Der kan være fø lelser af jalousi, vrede og mistro. Psykoterapeuten skal fungere som den, der kan lede kampen og opdage tru ende farer, så gruppen kan undgå at blive angrebet. I en sådan gruppe vil der være mistro over for selvkritik og selvransagelse, og den tillader ikke analyse eller reflek sion. Følelser af vrede og jalousi kan være voldsomme, og der vil ofte i gruppen findes syndebukke.

3. Pardannelsesgruppen, hvor gruppen eksempelvis over lader det til to medlemmer at finde ud af forholdene, mens resten af gruppen ser til, at parret sørger for at finde nye veje. Gruppen venter på, at de ledes væk fra vanskelige og uhåndterlige opgaver. Denne dynamik opstår oftest, hvis psykoterapeuten er uklar og utyde lig, hvorfor parrets ubevidste opgave kommer til at om handle at lede gruppen gennem det, der virker skræm mende (ibid. s.62-73).

Ovenstående kan hjælpe til at holde fokus på den pri mære opgave. Denne viden kan bruges som en måde at tydeliggøre, hvad der sker i gruppen, hvis psykotera peuten for eksempel møder meget modstand fra klien terne eller kommer på afveje i forhold til grundstruktu ren.

INTERVENTION I RELATION TIL DE EMOTIONELLE ASPEKTER I EN GRUPPE

Begrebet projektiv identifikation, belyser de forsvars mekanismer, der er centrale i terapeutisk sammen hæng. Forenklet kan dette beskrives som barnets

(ubevidste) projektion af ubærlige følelser, tanker og impulser over på andre (Schødt & Heinskou 2007 s.67). I det terapeutiske arbejde vil vi kontinuerligt ud sættes for projektioner, som kan opleves delvist som vores egne. Projektionerne rammer ofte et følsomt område hos psykoterapeuten, hvilket kan medføre et uafklaret forhold til egen aggressivitet og følelsen af at være ramt af klientens projektion af aggressive im pulser.

Inddrages sparring og supervision, er det muligt at in tervenere, når det undersøges, hvorledes projektioner fra klienten kommer til udtryk i gruppen. Det kan ek sempelvis registreres som et pres om at gøre noget be stemt eller påtage sig en særlig rolle. Det er en interven tion, når psykoterapeuter i supervisionen deler følelser og forestillinger om de følelser, klienterne sætter i gang hos os, og som vi ser er på spil i gruppen. Interventio nerne kan danne basis for tryghed og tillid psykotera peuter imellem, og når projektionerne trækkes tilbage, bliver der plads til nye udfoldelser.

Det ses også, at når gruppen er i gang med noget andet end den primære opgave, hænger det sammen med, at menneskelig adfærd er påvirket af det ubevidste, hvorfor det er almindeligt at foretage sig noget an det end det, man faktisk tror, man gør. Såfremt man er opmærksom på sine egne følelser og ikke lader sig overvælde af dem, kan man bruge dem til at forstå, hvad der foregår i og omkring en selv, og dermed un derstøtte løsningen af gruppens opgave (Stagis 2010 s.227-231).

Ud fra denne antagelse er det udviklende for såvel samarbejdet psykoterapeuter imellem som gruppedy namikken mellem klienterne at være åben for, at for skellighed og forventninger ikke nødvendigvis er det samme. Forskellighed kan være dynamisk, hvis psyko terapeuten vel at mærke forstår at arbejde med dette, hvor forventninger drejer sig om, at output svarer til input – ’at andre reagerer, som jeg vil have’.

I gruppeterapi, hvor der er tendens til, at klienter bli ver uenige, kan det skyldes gruppemedlemmernes insisteren på at være forskellige. Denne forskellighed kan bidrage til stimuli for tænkningen i hele gruppen. Det er derfor en fordel at være opmærksom på at lære klienterne om følelsesmæssige tilstande, støtte dem i at identificere egne følelser og ikke lade sig overvælde af dem. Klienterne kan bruge det til at forstå, hvad der foregår i og omkring dem selv. Det kan således være befordrende for gruppeprocessen at være åben for, at forskellighed og forventninger ikke nødvendigvis er de samme mellem gruppemedlemmerne. For at de kan indleve sig i de andre gruppemedlemmers situa tion, forudsættes det, at de er bevidste om deres egne følelser og mærker efter, hvor den andens forskellig hed yder modstand på dem selv og på trods af indle velse i med-klientens situation fastholder deres eget perspektiv.

Eksempel

En klient i gruppeterapi havde et mønster, som hun kaldte enten/ eller-tænkning. Det betød, at hun havde tendens til at skubbe an dre mennesker fra sig. I gruppen valgte hun at dele sine inderste tanker om tidligere smertefulde oplevelser. Gruppemedlemmer ne responderede alle på det, hun delte, men hun blev vred på de andre og skuffet over, at de ikke ’gav hende mere’, når hun havde delt så meget. Faciliteringen af uenigheden i gruppen bestod i at verificere hendes oplevelse. De andre gruppemedlemmer havde desuden mulighed for at genkende sig eller afgrænse sig i forhold til hendes oplevelse. At gruppen kunne rumme hendes emotioner uden at gøre hende forkert, og de samtidig var bevidste om deres egen proces, beskrev hun som en ny opmærksomhed på, at der var plads til hende – også sammen med andre.

TRIVSEL, NÆRHED

OG FØLELSESMÆSSIG KONTAKT

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er at varetage den fø lelsesmæssige kontakt i gruppen – at der er et rum til at udtrykke sig følelsesmæssigt, autentisk og personligt.

Ligesom der må tages højde for den usikkerhed, der kan være i gruppen i forhold til, om de kan lide hinan den, om de er åbne i forhold til hinanden, og om de føler sig knyttede til hinanden. Psykoterapeuten faciliterer samarbejdet i gruppen og sikrer, at der bliver sat ord på, hvad der følelsesmæssigt sker i gruppen, og på tonen og sproget gruppemedlemmerne imellem. Derudover sikrer psykoterapeuten gruppens trivsel samt anerken der og respekterer klienterne og håndterer de konflik ter eller alliancer, der opstår i gruppen.

Rationalet for at arbejde gruppeterapeutisk er at gøre det muligt for klienter at bevidne sig selv i relation til andre, bevidne andres fortælling og relatere den til sig selv samt gøre deres egen stemme gældende et trygt sted. Vi kan anskue klienters fortælling om sig selv som en måde, hvorpå de kan tage ejerskab over deres egen situation ved at blive mere opmærksomme på, hvordan livet leves, og kan udtrykke deres meninger herom (Barker & Buchanan-Barker 2020 s. 9-40). At kli enterne bevidner hinandens terapiproces tilskynder ikke bare til samhørighed, men også til at være aktiv part i sin egen proces. Dette kan være livsændrende for den enkeltes håb, drømme, ressourcer og mål for fremtiden.

Schjødt, T & T Heinskou (red.) (2007). Miljøterapi på dynamisk grundlag. Hans Reitzels Forlag, København. Gad, Marcher & Marcher (2013, 5.udg., 1.opl). Manual til Founda tion træning – Karakterstrukturerne. Bodynamic International Aps. Stagis, K (2010). Kollektiv tænkning i organisatoriske grupper. I: Lading, ÅH & BAa Jørgensen: Grupper – Om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker. Frydenlund.

LITTERATUR

Bion, WR (1993). Erfaringer i grupper og andre artikler. Hans Reitzels For lag, København.

Nordentoft HM, IM Rasmussen, C Jensen: Den kliniske vejleder som fa cilitator – nye tendenser i den kliniske vejledning. Sygeplejersken nr. 3 2021. https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2021-3/den-kliniske-vejle der-som-facilitator-nye-tendenser-i-den-kliniske. Hentet 25.06.2022. Holmgren, A (2008). Terapifortællinger. Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, E (2005). Miljøterapi med barn og unge – Organisasjonen som terapeut. Oslo: Universitetsforlaget.

Barker, Phil & Poppy Buchanan-Barker (2020). En søgen efter perso nen: tidal-modellen og holistisk assessment. I: Niels Buus (red.) Psykia trisk sygepleje. Munksgaard, København, 2.udg., 1. opl.

Lonnie Hougaard, psykoterapeut MPF. Gruppedynamisk uddannelse fra Institut for Gruppeanalyse, chok-traumeterapeut fra Bodynamic International. PD i pædagogisk psykologi. Uddannet specialsygeplejerske i psykiatri. Siden 2013 arbejdet med gruppeterapeutiske forløb. Arbejder i egen praksis (traume- og psykoterapi) med individuel og gruppeterapi, og ud dannelsesterapeut samt som visitator i psykiatrien.

HVAD KAN MÆND FÅ

UD AF AT MØDES

Temaer fra et gruppeforløb for mænd med små børn

Jeg har fulgt dele af debatten om mænds rolle i familielivet i Danmark, jeg har lyttet til de mænd, jeg har haft i terapi, både individuelt og i parterapi. Jeg har en alder, hvor jeg oplever mange eksempler på, hvordan mænds liv udarter sig på længere sigt, og hvor jeg selv er blevet mormor til to skønne drengebørn. Med andre ord: Jeg har gennem nogle år været optaget af og nysgerrig på, hvordan drenge og mænd har det, og ikke mindst, hvordan de håndterer livets og især familielivets udfordringer i takt med, at forventningerne til dem ændrer sig.

På baggrund af mine oplevelser og indtryk, som jeg skal vende tilbage til indholdet af, tog jeg i efteråret 2021 ini tiativ til at starte en gruppe for yngre mænd med små børn. Det endte med et gruppeforløb i København for fire mænd i alderen 29-41 år. Alle har de små børn og lever i heteroseksuelle parforhold. Vi mødtes to timer hver anden onsdag i alt seks gange. Gruppen skulle slutte i februar 2022, men de fire mænd ville ikke slutte. De har valgt at fortsætte med at mødes med mig en gang om måneden, foreløbig dette år ud.

OVERVEJELSER OG INDTRYK

Inden jeg startede gruppen, havde jeg naturligvis øje for nogle bestemte problematikker, som jeg vil frem lægge her. Men inden jeg gør det, vil jeg understrege, at min position som kvindelig terapeut, der starter en mandegruppe, kalder på en vis ydmyghed og forsig tighed i forhold til at have hypoteser om mændene og deres situation. Derfor var mit mål i gruppen dobbelt: For det første at facilitere, at de kunne blive bedre til at

støtte hinanden i at håndtere udfordringer i familieli vet. For det andet, at jeg skulle blive klogere på deres situation og deres måde at forstå verden på, dvs. have en ekstra nysgerrighed på at udforske deres indre ver den i Carl Rogers’ betydning (Rogers 1959). Det sidste bidrager naturligvis også til et bedre grundlag for det første, eller, som Rogers understreger det, det er en for udsætning (Rogers 1957). Men ud over det havde det sidste også et mål i sig selv, nemlig at samle viden om mændenes perspektiv.

Og nu tilbage til, hvad der havde gjort indtryk på mig, og hvilke problematikker jeg havde set, som var med til at motivere mit initiativ til gruppen.

Min erfaring fra mine parterapier var, at mændene ofte havde sværere ved at mærke deres følelser end kvin derne, og hvis de mærkede noget, havde de også svæ rere ved at finde ord, der kunne beskrive indre følelses kvaliteter. Dette kan være et spørgsmål om forskellig tilknytningsstil og dermed tempo (Johnson 2004), men trods ekstra omhyggelighed i form af tid og plads oplever jeg alligevel en tendens. At mænd generelt har

Tekst: Gitte Duus

sværere ved at mærke følelser og give udtryk for dem, end kvinder har, er i tråd med især Mikkel Braginskys forståelse af mænds situation i dag (Braginsky 2021). At mange mænd mangler sprog for deres svagheder og følelser, fremhæves også af Svend Aage Madsen, som er en af landets førende forskere i mænds fysiske og psy kiske helbred (Remar 2019; Rasmussen 2022).

En anden ting, der sprang mig i øjnene, var, hvad jeg vil kalde kvindernes offensive stil i forhold til relatio ner. Et eksempel, der illustrerer dette, var en situation, hvor jeg skulle lave en ny aftale med et ungt par, der har et mindre barn. Jeg foreslog nogle datoer i en bestemt uge, hvortil han sagde: ”Skal vi ikke tage tirsdagen?” Hun svarede så: ”Der skal jeg ud at spise med Anne, så det dur ikke for mig.” Selve denne ordveksling er der jo ikke noget problematisk i, men det var mere hans reaktion, der gjorde indtryk på mig. Han så opgivende ud og gik så helt i stå med at finde en dato. Det er mit generelle indtryk, at de unge kvinder i højere grad ’får gjort deres ting’ i form af at pleje deres venskaber mm., og at mændene i mindre grad får plejet venskaber, der kan være støttende for dem.

Et tredje forhold, der har gjort indtryk på mig, er de unge pars dialog om børnene og især mændenes måde at reagere på. Når jeg her fokuserer på mændenes re aktion, er det ikke for at frikende kvindernes andele i dynamikken, hvilket der også arbejdes med i parsessio nerne, men derimod for at zoome ind på, hvilke udfor dringer mændene står i. Mændene reagerer ikke sjæl dent med at trække sig og lukke for kontakt og en gang i mellem blive meget irriterede. Set i en pardynamisk forståelse baseret på Emotionally Focused Couple Therapy (EFT) kan disse reaktioner afspejle en undgående til knytningsstil (Johnson 2004). Men ud over forbindel sen til tilknytningsstil er der også noget ved denne re aktion, der kendetegner mændenes kultur. Svend Aage Madsen påpeger, at mænd i højere grad er tilbøjelige til at lade negative følelsesmæssige tilstande gå ud over andre, hvilket bl.a. ses i reaktionsmåder ved depressio ner (Rasmussen 2022).

FORELØBIGE HYPOTESER OG FORMÅL

Med udgangspunkt i ovenstående var det min forstå else, inden jeg startede gruppen, at unge mænd aktuelt møder store følelsesmæssige udfordringer, især når de stifter familie og får børn. Udfordringerne handler i høj grad om at mærke og håndtere egne følelser, men også om at opretholde en vis offensiv praksis i forhold til at vedligeholde og fordybe relationer til ligesindede.

I tiden op til opstart af gruppen, spurgte jeg mange af mine mandlige bekendte i forskellige aldersgrupper om, hvem de opsøger, når de havde brug for at tale om noget alvorligt, vigtigt eller sårbart. De fleste på min egen alder og ældre (jeg er 63), men også nogle af de yngre, svarede: ”Jeg taler bedst med kvinder om den slags.” Hvis jeg så spurgte dem, om de ikke kunne tale med mænd om det, svarede mange, at mænd ikke rig tigt taler om den slags, nogen mener endda, at mænd mere taler sammen om overfladiske ting. Der var en kelte svar, der afveg fra dette billede.

Det blev min foreløbige hypotese, at mænds udfor dringer i forhold til at skulle bidrage på lige fod med kvinderne i familielivet ikke kan løses ved kun at tale mere med kvinder, men at der er et potentiale i at tale med hinanden som mænd og – til dels parallelt til kvin degrupperne i 60’erne og 70’erne – støtte hinanden i at finde måder at håndtere udfordringerne på, ligesom kvinderne har støttet hinanden i at lære det, der skulle til for at skabe sig en position uden for hjemmet.

TEMAER OG ARBEJDET I GRUPPEN

I det følgende, vil jeg fremlægge eksempler på temaer, der på mændenes initiativ særligt har fyldt i gruppen. Jeg har valgt at fokusere på indhold og mindre på grup pemetode, om end dele af min tilgang af og til skinner igennem. Navne er skiftet ud, terapeuten er mig.

En fast rutine i gruppen er, at jeg, inden vi slutter, spør ger, om der er noget, vi andre skal følge op på næste gang. Det kan fx være noget, de vil have gjort i forhold til deres kæreste. Jeg skriver det så ned, så det fasthol des. Dette er ment som en støtte, men også en måde at udfordre hinanden på. Eftersom mødegangene skred frem, blev det ret hurtigt tydeligt, at nogle af mændene en del gange ikke fik gjort det, de havde besluttet sig for. En dag, hvor en af dem under opfølgningen rapporte rede tilbage, at han ikke havde fået fastholdt den dialog med sin kæreste, som de havde aftalt, lød samtalen no genlunde sådan:

Peter: Ida og jeg fik altså ikke lavet den dialog, vi havde aftalt til i søndags.

Terapeut: Okay. Hvorfor ikke det?

Peter: Der kom så meget andet i vejen. Terapeut: Hvem besluttede, at I ikke skulle tale sam men?

Peter: Det gjorde ingen. Det skete bare ikke. Terapeut: Hvordan kunne det gå til?

Peter: Der var ingen, af os, der sagde noget om det. Terapeut: Okay. Så I aftalte ikke at aflyse eller udskyde det?

Peter: Nej. Vi talte ikke om det. Terapeut: Okay. Har I så taget det op efterfølgende og af talt et nyt tidspunkt?

Peter: Nej. Terapeut: Hvorfor ikke det?

Peter: Der har ikke lige været et tidspunkt, der passede til at tale om det.

Terapeut: Okay?

Pause

Anders: Det kender jeg godt. Der skal ligesom være et tidspunkt med en god stemning.

Peter: Ja, nemlig.

Pause

Terapeut: Altså. Jeg føler mig ikke sikker på, at det er godt at bakke hinanden op i det her.

Morten: Nej, for det tidspunkt kommer aldrig. Eller man kommer til at vente meget længe.

Efter denne bemærkning bredte der sig et smil på alles ansigter, og et par stykker grinede højlydt. Man fornemmede en vis indforståethed blandet med selverkendelse og refleksion. Der udviklede sig efter følgende en samtale i gruppen om, hvad det handlede om for dem hver især, at de var tilbøjelige til at vente på den gode stemning eller det ’rigtige’ tidspunkt.

DET HJÆLPER AT FLØJTE

Jeg har lært en del mere om mænd ved at være sammen med disse fire mænd, måske især hvordan mænd er sammen med mænd. Jeg har fx lagt mærke til, at mange godt kan lide konkrete løsninger – eller det, de kalder at give hinanden ’tips’ eller ’fif’. Et eksempel på et sådant kom fra Anders, da vi talte om, at flere af mændene følte sig kontrolleret af deres kæreste, når de skulle tage sig af børnene. Hjemme hos Anders er det ofte sådan, at han står tidligt op med barnet, mens hans kæreste står op senere. Når hun så kommer ind i stuen, kan hun fin de på at sige: Er I okay? ”Det spørgsmål bliver jeg virke lig irriteret over,” fortæller Anders. Da jeg spørger ham, hvad der gør ham irriteret, kommer han frem til, at han føler sig kontrolleret. De andre mænd i gruppen nikker og siger alle, at de kender til lignende situationer, hvor de føler sig kontrolleret.

Anders fortæller så, at han har fundet en måde at afvær ge spørgsmålet på: Når han kan høre, at kæresten er stå et op, begynder han at fløjte. De gange han har gjort det, er der som regel ikke kommet spørgsmål, men i stedet tilkendegivelser som: ”Det ser ud til, at I hygger jer.” De øvrige mænd synes, det virkelig lyder som en god idé og noget, de kan lade sig inspirere af. Fedt med sådan et fif, siger Mikkel.

I gruppen taler vi efterfølgende om, hvordan vi skal forstå denne virkning, og her supplerer jeg deres re fleksioner med en tydeliggørelse af, hvad jeg tror, der foregår hos kvinderne, nemlig at de er urolige, når mændene ikke melder ud om deres tilstand. At fløjte

er i denne kontekst en måde at udtrykke noget på, at sende et budskab, der fortæller: ”Vi har det godt, vi hyg ger os”. Og så falder kvinden til ro. Efterfølgende talte vi i gruppen om, hvordan de hver især kunne bruge denne forståelse og det her ’fif’ til at påvirke samspil med de res kæreste i en mere positiv retning. Her var det især idéen om at blive mere tydelig, der var gennemgående.

TRÆT AF MIG SELV, NÅR JEG BLIVER IRRITERET

Mændenes egen irritation har været et tema i gruppen, som er dukket op gang på gang. Der har været megen

selvrefleksion i forhold til det. Fx har Morten flere gange sagt: ”Jeg bliver virkelig også træt af mig selv, når jeg bliver irriteret. Jeg har slet ikke lyst til at være sådan en sur mand.” Mændenes arbejde med dette tema har, ligesom med andre temaer, fordybet sig i takt med, at gruppen har været sammen over tid. Jo længere vi er kommet i forløbet, jo mere har den enkelte forholdt sig undersøgende til, hvad irritationen handlede om, og om der under irritationen også har været mere sårbare følelser.

I forståelsen af følelser er jeg inspireret af EFT og Susan M. Johnsons forståelse af sekundære og primære følel

Otto Frello: Kongens Nytorv. 1995-96. Museum Frello. Vardemuseerne. Udsnit.

ser: De sekundære er ofte hårde følelser, som vi kom mer til at skabe afstand med, mens de primære er bløde, sårbare følelser, som, hvis vi giver udtryk for dem, kan være med til at skabe åbenhed og nærhed (Johnson 2004). De sekundære følelser er i denne forståelse ofte reaktive, dvs. en del af ens måde at beskytte sig selv på og forbundet til en af de utrygge tilknytningsstile (Bowlby 1994). Der er dog masser af nuancer. Fx kan vrede nogle gange være en reel og vigtig følelse, mens den i andre situationer kan have reaktiv karakter og på den måde være en måde at undgå mere sårbare følelser på.

Et andet perspektiv, som jeg har koblet med den til knytningsteoretiske, er konflikttrekanten (Della Selva 2001 s.23, efter Menninger 1958). I trekanten optager henholdsvis impulser/følelser, forsvar og angst hver sit hjørne. Jeg har anvendt figuren i gruppen som en model, der maner til indsigt omkring egne forsvarsre aktioner og følelser, men også for at understrege, at der er angst forbundet hermed. Med andre ord: Jeg har in sisteret på at tale med mændene om for det første, at vi kan blive bange, og for det andet, hvad vi er bange for i relationerne.

At tale om irritationen har i gruppen således været en vej ind i at skabe fordybelse og åbenhed i form af at identificere egen frygt og blødere følelser samt give ud tryk for disse tilstande. Netop noget af det, mændene har brug for for at kunne håndtere udfordringer i fami lielivet som beskrevet ovenfor. At tage mange af den slags undersøgende ’ture’ fra reaktion til mere åbent udtryk – i en dialog med mændene, og hvor de er sam men med hinanden – er noget af det, jeg personligt tror på kan være med til at skabe nye konstruktive måder for mænd at være sammen på.

ØVRIGE TEMAER

I februar, da det var planen at afslutte forløbet, lavede vi, efter gruppens ønske, en mundtlig opsamling på te

maer samt på mit initiativ en skriftlig evaluering, som bestod af nogle kvalitative spørgsmål. I opsamlingen af temaer var der ud over dem, jeg har beskrevet, flere løs ningsorienterede: dels at skabe mere struktur i hverda gen i familien i form af fx fast ansvarsfordeling og dels at lave små planlagte dialoger med sin kæreste, hvor man skiftes til at lytte. Øvrige temaer, som jeg ikke har fundet plads til at folde ud, var: håndtering af skænde rier, hvilket de også kalder konflikthåndtering, samt det at tage initiativ til at være sammen med sin kæreste og finde tid og plads til sig selv og hinanden.

Temaet omkring initiativ, eller rettere mangel på sam me, har fyldt en del i seancerne siden februar. Alle fire har de en oplevelse af at tage for lidt initiativ, og flere af dem føler sig grundlæggende bagefter i forhold til deres kæreste. Dette tema er vi i gang med og slet ikke færdige med at udforske.

HVAD MÆNDENE FIK UD AF FORLØBET

I forhold til udbytte understreges det for det første af alle fire mænd, hvor meget det har betydet for dem at genkende udfordringer hos hinanden og få inspiration fra andre mænd i samme situation. Nogle understre ger blot genkendeligheden som noget positivt, andre præciserer, at det har fået dem til at føle sig mindre alene med deres udfordringer. En enkelt beskriver, at det har styrket ham i hans tilgang til at tale med sin kæ reste: ”Det var bare nemmere at tale med hende, efter jeg havde været i gruppen.” De beretter om, at det at få talt problematikker igennem i gruppen, gør dem mere afklarede på, hvordan de vil gribe an at tale med deres kvinde.

For det andet siger mændene samstemmende, at det har overrasket dem, hvor meget de har kunnet gen kende hos hinanden. Det havde de ganske enkelt ikke forestillet sig. Til den oplevelse, vil jeg lige tilføje, at da jeg præsenterede initiativet, var der i nogle par mere tydelig begejstring hos kvinderne, end det mændene

umiddelbart gav udtryk for. Én af mændene har da også flere gange sagt, at han blot et år tidligere i sit liv ikke ville have sagt ja til at deltage i gruppen.

En tredje ting, der blev tydelig i evalueringen, var mæn denes udbytte af konkrete redskaber, som jeg har været inde på tidligere. Fx enkle redskaber til at lave små sam talesessioner med sin kæreste. Men også forståelsen bag, fx at der findes forskellige typer af kommunika tion, og at nogle typer virker bedre end andre, når man skal tale med sin kæreste. Dette tolker jeg som en øget bevidsthed om, hvad man gør, og at de oplever at kunne få mere magt over sig selv og situationen gennem at handle mere bevidst.

Som det fjerde og sidste, jeg vil fremhæve fra evaluerin gen, svarer nogle, at de har haft udbytte af at skulle stå til 'ansvar' over for gruppen, hvis de havde givet sig selv en opgave. Det har hjulpet dem til at holde fast i et ini tiativ eller ændre en type adfærd. Faktisk påpeger nogle af mændene, at de har savnet mere af den slags opfølg ning. Dette hører jeg som et budskab om, at de har brug for en hel del af den type af støtte, der også udfordrer, og det bekræfter mig i, at det, at jeg har stillet spørgsmål til, hvad de bakker hinanden op i, som jeg har refereret tidligere, giver mening. Måske er denne problematik mere generel, således at mænd bredt set kunne have udbytte af i højere grad at støtte hinanden gennem på en kærlig måde at udfordre hinanden.

Johnson, Susan M: The Practice of Emotionally Focused Couple Therapy. Brunner-Routledge 2004. Rasmussen, Daniel Skipper: Når mænd går til terapi. P Psykologernes Fagmagasin. www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/naarmaend-gaar-til-terapi, 14.1.2022. Hentet 26.8.2022.

Remar, Dorte: Mandeforsker: Mænd får sved på panden, når konen vil tale om parforholdet. Kristeligt Dagblad. www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/ maend-faar-sved-paa-panden-naar-konen-vil-tale-om-parforholdet, 25.1.2019. Hentet 26.8.2022.

Rogers, Carl R: The necessary and Sufficient Conditions of Therapeutic Persona lity Change. Journal of Consulting Psychology 21 (2), 1957: 95-103.

Rogers, Carl R: A theory of therapy, personality, and interpersonal rela tionships, as developed in the client-centered framework. I: Sigmund Koch (red.): Psychology: A study of science, Volume 3. New York: McGrawHill 1959: 184-256.

Artiklen er bragt med tilladelse fra de fire mænd i grup pen. Navnene er ændret.

LITTERATUR

Bowlby, John: En sikker base. Helsingør: Det lille Forlag 1994, eng. udg. 1988.

Braginsky, Mikkel: Hankøn: Fire leveregler til at genfinde din identitet. Gyl dendal 2021.

Della Selva, Patricia Coughlin: Intensiv dynamisk korttidsterapi. Hans Reit zels Forlag 2001.

Duus, Gitte: Kontakt. I: Brødslev Olsen, Jan & Gitte Duus (red.): Men neskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne. Samfundslitte ratur 2016.

Gitte Duus er selvstændig psykoterapeut, MPF med speciale i parterapi: EFT og IMAGO. Cand.scient.soc. (psych.), ph.d., tidl. lektor på Aalborg Universitet, fagbogsforfatter.

MERE KROP I GRUPPEPROCESSER

Tekst: Karina Helsted Moe

Inddragelse af kroppen i psykoterapeutiske grup per har en række fordele: større nærvær, færre ’ord strømme’ og en mere direkte i kontakt til kernete maer. I denne artikel tilbydes en række erfaringer og konkrete tips til at give kroppen en større autoritet i gruppeprocesser.

Allerførst: Jeg elsker at arbejde terapeutisk med grup per. Som terapeut er det noget af det mest givende ar bejde. Dels fordi effekten ofte er så tydelig, men også på grund af noget andet, noget mere, som jeg har re flekteret over i arbejdet med denne artikel. Hvorfor er jeg med årene blevet så glad for terapeutisk gruppear bejde?

Et svar kunne være, at klienter ofte flytter sig hurtigere end ved individuel terapi. En anden mulighed er, at min snart 20-årige begejstring for gruppearbejde skyldes, at jeg selv er et udadvendt menneske. Jeg får energi af at være i en i gruppe. Begge dele giver god mening. Men når jeg ransager mit sind, er den vigtigste årsag til, at gruppearbejde udgør hovedparten af mit arbejdsliv i dag, noget andet.

Det fantastiske for mig ved at arbejde med grupper er at se mennesker vokse i et fællesskab. At være vidne til, at mennesker støtter hinanden i personlig vækst. Der

er noget eksistentielt livsbekræftende ved denne ofte meget rørende proces.

Vi mennesker er sociale væsener. I en terapigruppe er andre til stede, og gruppeterapi minder derfor mere om livet uden for det terapeutiske rum. Det gør grup peterapi særligt velegnet til at arbejde med sit forhold til andre. En terapigruppe er som et lille laboratorium. Vi får mulighed for at mærke, hvad andre gør ved vores følelser. Og afprøve nye strategier. Hvis vi vel at mærke tør bruge gruppen.

I en gruppe kan man øve sig i at være præcis, som man er. Man behøver ikke at skjule noget eller spille en rolle. Samtidig kan man ikke undgå at lære og blive inspire ret af de andre i gruppen. Det sørger vores spejlneuro ner for. Når en person deler noget sårbart, kan andre spejle sig i den persons smerte. Vi får dermed hjælp til selv at åbne for vores egen smerte. (Se faktabox om spejlneuroner).

Jeg arbejder selv bottom-up efter en følelsesbaseret og oplevelsesorienteret metode, men jeg har stor respekt for mere kognitive retninger i psykoterapien. I gruppe processer tror jeg dog, at der er en generel tendens til at give ord og det kognitive for meget råderum. Måske fordi det kan forekomme svært at arbejde kropsligt i en gruppe.

Jeg vil i denne artikel fokusere på mine egne erfaringer med gruppearbejde igennem mange forskellige former for grupper. Og jeg vil bestræbe mig på at være så kon kret og handlingsanvisende som muligt. Ledetråden er, hvordan man i højere grad kan inddrage kroppen i gruppeprocesser.

SCREENING FOR ALLES SKYLD

Som nyuddannet psykoterapeut for snart tyve år si den startede jeg en drømmegruppe, hvor vi arbejdede med symbolarbejde efter Jørgen Groths metode. Som fysioterapeut og yogalærer var jeg vant til grupper, så det var en oplagt start. Siden har jeg haft terapi-, ånde dræts- og kvindegrupper samt en del efteruddannel sesgrupper. Men først og fremmest har jeg arbejdet med grupper via mine retreats i Bodyfulness, en krops lig og terapeutisk metode jeg har udviklet over årene (Moe 2020).

Der er naturligvis stor forskel på at have en efteruddan nelsesgruppe, en terapigruppe og en gruppe, som del tager i et intensivt retreat. Men der er også forbløffende mange ligheder.

I løbet af årene er jeg for eksempel blevet mere og mere opmærksom på vigtigheden af at ’screene’ delta gere. Hvis man har arbejdet med grupper, kender man til deltagere, som udfordrer gruppen. De river og flår i gruppen. Sådan kan det føles, hvis man er terapeu ten med ansvaret. Sandheden er nok snarere, at disse personer af en eller anden grund ikke er klar til grup pearbejde. Ofte på grund af traumer eller psykiatriske diagnoser.

En stærk gruppe kan rumme helt utrolige modsætnin ger. Forskellighederne kan faktisk være bindemidlet i en gruppe. Men det er efter min mening en misforstå else at tro, at der er plads til alle i alle grupper. Derfor screener jeg altid ved at tage en samtale med deltagere, jeg ikke kender på forhånd.

Derudover skriver jeg ofte i informationsmaterialet, at man skal kunne ”håndtere egne følelser i en gruppe”. Her skal det tilføjes, at det er sjældent, at jeg siger nej tak til deltagere, men det sker.

FORBEREDELSE AF 'RUMMET’

Som terapeut dedikerer jeg altid en times tid inden en gruppesession til at komme til stede i min egen krop. At få mit nervesystem i ro. Jeg ved, at en time lyder som lang tid, men med årene har jeg fundet ud af, at det styr ker processen kolossalt, at jeg som terapeut har et ner vesystem, deltagerne kan læne sig ind i. (I øvrigt også anbefalelsesværdigt, hvis vi som terapeuter vil undgå stress eller omsorgstræthed). Man kan også sige, at det er lettere for deltagerne at komme i kontakt med deres kerne, hvis jeg er i kontakt med min.

Jeg er klar over, at man som professionel terapeut med tiden kan træne sig i at lægge låg på egne problemstil linger, når man træder ind i et rum. Men det er meget svært at skjule sit autonome nervesystem for deltagere i en gruppe, der helt intuitivt aflæser ’lederen’ af grup pen.

Jeg gør også meget ud af, at det fysiske rum er rart at være i og dermed kan bidrage til at skabe ro og tryghed i gruppen. Jeg lejer forskellige steder, men jeg tjekker altid rummet ud på forhånd. Der skal være den rette stemning. En lidt dæmpet belysning, friske blomster, evt. duftolie og mulighed for at afspille musik til nogle af øvelserne. Alt sammen bidrager til at vække det para sympatiske (beroligende) nervesystem.

DEN INDLEDENDE NÆRVÆRSØVELSE

Jeg starter altid mine grupper med en nærværsøvelse, uanset hvilken type gruppe. Jeg guider deltagerne til at mærke deres krop og åndedrættet. Det kunne være med ordene: ”Hvordan mærkes dét i kroppen?” – ”Er

der energi eller spændinger?” – ”Er der steder, som trænger til opmærksomhed?” Jeg beder dem mærke, hvor de er lige nu, og lægger op til mulige temaer i nær værsøvelsen. Jeg kan for eksempel spørge: ”Hvad fylder lige nu?” Og jeg beder dem også om at gøre åndedræt tet dybere. (Mere om åndedrættet senere).

At mærke indad og trække vejret dybt bidrager til at aktivere deres parasympatiske nervesystem. De ople ver en øget ro, en større tilstedeværelse. Deltagerne får altså en stærkere kontakt med sig selv.

Det fælles gruppearbejde er nu i fuld gang. Stadig uden at deltagerne har sagt ét eneste ord. Og det er en del af pointen. I mange grupper skal deltagerne tale sig var me, før de når ind til kerneproblematikker. Her bevæ ger vi os ind til kernen uden brug af ord.

ORD – GRUPPERS FJENDE NUMMER ÉT

Efter cirka ti minutter med nærværsøvelsen laver jeg typisk en delingsrunde. Jeg beder gruppedeltagerne beskrive, hvad de er i kontant med. Ofte vælger jeg ret bevidst, hvem der skal lægge ud. Jeg vælger én, som har let adgang til at mærke sig selv, måske én, som allerede blev berørt af nærværsøvelsen.

Mit hovedfokus igennem en gruppeproces er at bevare det fælles nærvær i gruppen. Og dermed også undgå gruppearbejdets fjende nummer ét: for mange – og for hurtige – ord.

Jeg tror, de fleste psykoterapeuter kender til lange og trættende grupperunder. For meget snak fra hovedet får nærværet til at smuldre. En deltager fortæller og for tæller, de øvrige lytter og lytter. Jo mere person A taler, jo mere skal person B også sige. For det er åbenbart så dan, vi gør her.

Ord er et fantastisk terapeutisk redskab, men lidt fir kantet sagt: For mange ord kan få nærværet og gruppe følelsen til at forsvinde.

Som i al oplevelsesorienteret terapi er det nødvendigt, at jeg under delinger/runder guider deltagerne, når/ hvis de havner i en ufrugtbar talestrøm. Jeg tilstræber at gøre det kærligt: ”Vil det være ok at vende blikket indad for et øjeblik og mærke, hvad der sker i kroppen?”

Jeg guider åndedrættet til at blive dybere, guider til at mærke fx mave og bryst. Er der spændinger? En varme? En sitren? Disse spørgsmål bliver formuleret ud fra en bevidsthed om, at følelser udspiller sig i kroppen (Moe 2020 s.50-56). Jeg går derfor målrettet efter at give krop pen en stemme ved at hjælpe den enkelte til at sanse og mærke følelserne.

Men hvad så med de øvrige? Sidder de bare passivt og venter?

Jeg opfordrer de lyttende gruppedeltagere til også at mærke, hvad de oplever i egen krop, sådan at de lytter ’indefra’ til den person, der er på. At have en gruppe er lidt som at være dirigent. Hvis der skal opstå musik, kan man ikke bare fokusere på en enkelt stryger.

Min klare erfaring er, at de øvrige i gruppen føler sig mere deltagende, hvis de lytter inde fra deres egen krop, når en anden er på.

MEDMENNESKELIG FEEDBACK

En stor gevinst ved at være deltager i en gruppe er op levelsen af at blive forstået og mærke ægte interesse fra andre. Derfor bør validering og medmenneskelig feed back være centralt i gruppeprocesser.

Den enkelte deltager får mulighed for at blive spejlet og forstået, ikke bare af terapeuten, men også af de andre. I grupper er det efter min mening vigtigt at lægge op

Vi mennesker er ikke små øer. Vi er sociale væsener, der konstant interagerer med omverdenen. Vi påvir kes og formes af vores medmennesker, og vi påvir ker andre. Helt bogstaveligt.

I 1996 opdagede en forsker ved et universitet i Ita lien de såkaldte spejlneuroner. De så på aktiviteten i forskellige dele af en abes hjerne, som havde fået påsat elektroder. En dag, da den ene af forskerne rakte ud efter et stykke frugt, var der reaktion i abens hjerne, som om den selv rakte ud efter frugten. Først troede forskerne, at der var tale om en målefejl, men de gentog forsøget flere gange, og det samme skete hver gang.

Mange senere forsøg har vist, at spejlneuroner rea gerer ti gange hurtigere end en bevidst tanke. Fænomenet kender vi også fra resonansprincippet, hvor to ens stemmegafler kommer i ensartede sving ninger ved kun at sætte den ene af dem i svingning. Omgiver du dig med mennesker, som er stressede, vil dine spejlneuroner med usvigelig sikkerhed op fange dette, og dit eget stressniveau vil blive påvir ket. (Rizzolatti 2008).

tion mellem os mennesker er nonverbal. Jeg går først og fremmest efter en autentisk feedback fra et følelses mæssigt sted.

RÆKKEFØLGEN

Når første person har delt, lader jeg de andre deltagere ’poppe’. Man melder sig på banen, når – og hvis – man har noget. For eksempel fordi man kan relatere til te maet.

På mit seneste retreat valgte jeg en af mine mere erfarne elever til at lægge ud. Allerede da hun startede på første sætning, måtte hun holde pause, fordi tårerne vældede frem. Hun fortalte, at hun slet ikke følte sig som sig selv længere. Hun har haft brækket anklen og har slet ikke kunnet træne de seneste seks måneder. Hun længes ef ter at blive sig selv igen. I løbet af weekenden fandt hun frem til sit nye selv, og en accept af, hvor hun var nu.

Efter hendes deling var der flere andre, som delte fra et meget ærligt sted. Min klare fornemmelse var, at denne indledning affødte en åben stemning. Men også at den var med til at etablere selve gruppen.

til medmenneskelige kommentarer, men vel at mærke ikke vurderinger. Jeg husker, hvordan jeg for mange år siden i en ny gruppe ikke havde fået gjort dét klart, og en deltager udbrød over for en anden: Hvorfor tilgiver du ham ikke bare? Det er ikke den ideelle feedback.

Jeg går efter den medmenneskelige feedback og navn lig en feedback delt fra et følelsesmæssigt og kropsligt sted a la: ”Jeg bliver vred/rørt/ked af det, når jeg hører…”. Det mest afgørende er formentlig ikke ordene, men de kropslige signaler man udsender. Det kan være suk, øjenkontakt, en pause. Hovedparten af al kommunika

Mindre erfarne gruppemedlemmer kan have gavn af de mere erfarnes delinger. De oplever, hvordan krop pen kan komme i tale, og hvordan det er trygt at lade tårer strømme. Det er som om, at de bliver inspireret til en dybere kontakt til sig selv.

Efter weekenden skrev en af deltagerne – en mand, som jeg aldrig havde mødt før: ”Jeg er så taknemmelig for alt det, der skete i løbet af de tre dage. Og så dejligt igen at være tilbage i et omsorgsfuldt, kærligt og åbent fællesskab – jeg havde nærmest glemt, at den slags ek sisterede.”

SPEJLNEURONER DU ER ET SPEJL AF DINE OMGIVELSER

DET VIGTIGE ÅNDEDRÆT

Åndedrættet er en meget væsentlig del af mit arbejde –både individuelt og i grupper. Når jeg guider en dybere vejrtrækning både til at starte med og i en deling, er det helt bevidst for at aktivere det parasympatiske nerve system. At gøre vejrtrækningen dybere gør os mere trygge og sætter os bedre i stand til at fornemme, hvad der sker på inde i os (Moe 2020 s.24-38).

Det dybe åndedræt er kendetegnet ved, at maven løfter sig på indåndingen og derefter brystkassen, og således ikke kun brystkassen. Det er meget tydeligt at iagttage, også selv om man ikke er åndedrætsterapeut.

Det dybe åndedræt har også den fordel, at det er med til at mindske bekymrende tanker og følelsen af at skulle være på vagt.

Derudover guider jeg deltagerne til at sukke på udån dingen og tillade sig at gabe. Alt sammen for at bero lige nervesystemet og for at få kroppen til at slippe. At gabe og sukke er også afspændende for kroppen (ibid. s.38).

I arbejdet som terapeut forbløffes jeg jævnligt over, hvor ofte klienters tematikker har rødder tilbage i uforløste følelser fra barndommen. Åndedrættet sæt ter klienten i kontakt med disse oprindelige traumer. Og dermed tager gruppedeltagere hurtigere ejerskab til problemer. I mine grupper springer vi ofte over lange ’historier’ om irriterende ægtefæller og forfær

Eksempler på øvelser, der kan fremkalde rystelser. Foto: Cecilie Simonsen.

2020, s.33

delige venner, der i realiteten dækker over dybere te matikker.

FØLELSER BOR I KROPPEN

Efter delingsrunden kan vi arbejde videre kropsligt, for eksempel med TRE-øvelser, trauma releasing exerci ses. Det er særlige rysteøvelser, hvor vi efterligner det, som dyrene gør, når de slipper en traumatisk oplevelse. Traumeforskere har fundet ud af, at mennesker – som jo stadig også blot er dyr – har samme evne (Moe 2020, Levine 2004, Bercelli 2005).

Jeg har igennem mange år været fan af rysteøvelser. De er ikke blot nyttige, hvis vi har været udsat for et traume, men også hvis vi ganske enkelt har brug for at slippe mentale og kropslige spændinger.

Der synes at være stor konsensus om, at traumer bor i kroppen. Jeg plejer at tage den lidt videre og sige, at følelser bor i kroppen. Det er i hvert fald i kroppen, at de udspiller sig. Frygt er ikke en tanke, men en kropslig fornemmelse, der kan føles som sammentrækninger i maven og uro i ben og arme. Glæde er ikke en analyse foretaget af fornuften, men for eksempel en boblende energi i brystet. Naturligvis er følelser ledsaget af tan ker. Vi kan ikke lade være med at tænke. At knytte tan ker til følelser. Forklaringer og tolkninger. Men selve følelsen udspilles i kroppen. Og det betyder grundlæg gende, at hvis vi skal mærke og respektere følelser, skal vi sørge for at mærke kroppen. At lytte indad. Det gælder i høj grad også i gruppeprocesser.

EFTERTANKE

I skrivningen af denne artikel har det slået mig, at en ofte overset gevinst ved at inddrage kroppen mere i grupper er, at grupperne bliver mindre trættende. Man ge har formodentlig oplevet, hvor udmattet man kan

være efter tre timers gruppeterapi. Både deltagere og terapeuten. Giver man kroppen en mere central rolle, kan man ofte forlade grupperne fuld af ny energi.

LITTERATUR

Bercelli, David: Trauma Releasing Exercises. Booksurge Publishing 2005.

Levine, Peter: Væk tigeren. Borgen 2004.

Moe, Karina Helsted: Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen. Myrens Forlag 2020.

Rizzolatti, G & C Sinigaglia: Mirrors in the brain: How our minds share acti ons and emotions. Oxford University Press 2008.

Karina Helsted Moe er fysioterapeut, psykoterapeut MPF, yogalærer og ån dedrætsterapeut. Har de seneste 20 år afholdt kurser, retreats og klientforløb. Hun står bag metoden Bodyfulness (bog udkom 2020).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · N R

Otto Frello: Frokost i det grønne. 1978. Museum Frello. Vardemuseerne.

TERAPEUTISK MANDEGRUPPE

Styrken ligger i sårbarheden

Tekst: Kenneth Mosby

Glem alt om her-kommer-jeg-manden, om Tarzan-syn dromet med manden, der kan klare ’alt’, eller datidige billeder af en testosteronfyldt Carl Mar Møller, som hu jende trækker nøgne mænd rundt i mudderet på en ma dras spændt bag sin traktor, mens der opildnes til ikke at være sådan en tøsedreng. Når der er mandegruppe i te rapeutisk regi, drejer det sig derimod om at komme ned i tempo, at komme til stede, om langsomhed, om nærvær, om tillid, om åbenhed, om at mærke efter og om villighed til at gå ind i at dele det svære i livet og det lette sammen med andre mænd. Samt ikke mindst at turde blive i det svære, når livet udfordrer, og at træne styrken ved at bli ve på vejen gennem det sårbare.

Med baggrund i mange års erfaring med mænd i tera pi, egen erfaring siden 2009 både som udøvende psy koterapeut, erfaring som mandgruppedeltager, egen manderolle, farrolle, bonusfarrolle og partner gennem livets lethed og livets kriser samt heraf udvikling afhol der jeg mandegruppe i et terapeutisk regi.

Og min erfaring er, at styrken ligger i at mestre at sætte ord på det sårbare.

FORM OG RAMME

Formen, der arbejdes ud fra i mandegruppen, tager ud gangspunkt i den organiske psykoterapi og i det, som er lige nu og her. Og med fokus på det, som fylder i den

enkelte mands liv. Der arbejdes eklektisk og inddragen de med elementer fra kropterapien og gestaltterapien og hvilende på et fænomenologisk fundament med en forankring i de grundlæggende eksistentielle livsvilkår. At vi er alene, at vi alle har ’frihed’ til at vælge, og at alle valg, vi træffer eller som træffes for os, indebærer til- og fravalg, at livet er meningsløst, og at vi selv skal skabe eller give livet mening, og ikke mindst at vi endeligt alle skal dø.

Derudover tager mandegruppen udgangspunkt i fæ nomenet aleksitymi.

Aleksitymi er af græsk afstemning. A: ’ikke’, lexi: ’ord’ og thymos: ’følelser’. Fænomenologisk beskriver aleksi tymi således en utrænet, nedsat eller manglende evne til at kunne mærke, ordsætte og genkende egne følel ser. Hvilket er kendetegnende for mange mænd, som henvender sig i terapi, og hvor i der derfor ligger et stort udviklingspotentiale både for den enkelte mand og for mandens relationer i livet og inden for vores arbejds felt.

Endeligt trænes evnen til at mentalisere, reflektere over sig selv og egne valgmuligheder på et mere kogni tivt grundlag ad modum KAT (kognitiv adfærdsterapi). Og ved at træne den enkeltes accept af, at tingene er, som de er, hvis livsvilkårene gør, at handlemuligheder er begrænsede.

Rammen, som mandegruppen giver, er et sted at kunne træne evnen til netop at mærke, genkende og ordsætte sine følelser i relation til livet i et både trygt, nærende og udviklende rum.

Mændene, som deltager, kommitter sig til at mødes i alt otte gange, en gang hver måned i efterårs- og vinter måneder. Aldersspredningen er mellem 35 og 65 år. Og mændene har i sagens natur vidt forskellige baggrunde både socialt og uddannelsesmæssigt. Nogle er i faste parforhold, andre er enlige. Fælles temaer går dog igen i mandegruppen.

Møderne foregår på den måde, at der hver gang indle des med et stående kroparbejde for at komme til stede her og nu og lægge arbejdsdagen og familieliv væk for en stund. Dette efterfølges af en siddende tuning in, hvor den enkelte mand guides til at tune ind på det, som skal deles i gruppen. Derefter arbejdes der i siddende kreds og med, at den enkelte kommer til orde med det, som fylder denne gang, og når man er klar til at gå på. Der vurderes og kommenteres ikke fra de andre mænd i gruppen på det, som deles. Og der gives ikke konkrete løsningsforslag på personlige livsudfordringer. Til gen gæld gives der oprigtig feedback i form af genkendelse fra eget liv, egne erfaringer med et tema eller hvilke fø lelser, den enkelte er kommet i kontakt hos sig selv ved at høre det, som deles.

MÆNDENES TEMAER

Jeg vil her beskrive et udpluk af temaer fra mandegrup pen. Udsagn fra mændene er redigeret, så de fremstår anonymiseret, ligesom mændenes navne er ændrede.

Aleksitymi er det gennemgående tema for mændene, og det høres hver gang fra deltagerne, at alene det at kunne få sat ord på det svære virker befriende og opløftende. Ligesom det simple at blive mødt med forståelse og genkendelse på de temaer, den enkelte mand bringer frem i gruppen, uden vurderinger og kritik, skaber håb, tilknytning og fælles resonans for gruppens deltagere.

Ole: ”Jeg deler jo ikke dette med andre, hverken ven ner eller familie. Det er meget for værdifuldt for mig at komme her, at kunne sætte ord på hvad der fylder.”

Et andet tema for flere af mændene er en rolleforvir ring på sig selv som mand. Det kan lyde banalt, men ef ter min erfaring går mange mænd og bokser en hel del med dette tema, især i ligestillingens navn, bagkanten af #metoo og ikke mindst på grund af den hastighed og de diversitetsbilleder på både mænd og kvinder, som

både samfund og vi selv er med til at skabe. Og som er vilkår for os alle anno 2022.

Mads: ”Jeg er ofte forvirret. Både i relation til mig selv og i relationen til min hustru. Hvem er jeg, hvad vil jeg, hvad skal jeg gøre for at være en god nok far, en god nok elsker, en god nok ven, hvad forventer min hustru af mig? Jeg synes, det er yderst vanskeligt og bruger me gen tid på, at tænke over det.”

Skilsmisse eller parbrud er også et tema i mandegrup pen. Mænd rammes efter min erfaring hårdere af en skilsmisse eller et parbrud og bruger langt mere tid på at finde deres ben at stå på igen. Hvor kvinder er gode til at komme videre, at søge hjælp og støtte, at få talt med venner, veninder og familie. Forsøger manden at klare det selv, trækker han sig ofte fra sine nære relationer, dulmer sorgen med for meget alkohol eller mad og går ofte helt i stå eller forsøger overdrevent handle-agtigt med sport eller overarbejde at kæmpe sig gennem bruddet og ud af smerten. Og det har svære konsekven ser for både den enkelte mand og ikke mindst for de nære relationer, især hvis manden har børn.

Benny: ”Havde jeg ikke haft mandegruppen, er jeg ikke sikker på, det var gået godt for mig efter jeg blev skilt fra … Jeg var sgu nok røget helt på flasken. Det er et hol depunkt for mig at kunne komme her. Og vide at I er der, uanset hvad jeg deler, eller hvad jeg fortæller, jeg har gjort.”

Seksualitet og udfordringer i relation til ens partner de les også i mandegruppen. For nogle mænd er det et na

turligt og enkelt tema at sætte ord på. For andre er det nyt at dele sin seksualitet med især andre mænd. Mine erfaringer fra mandegruppen er, at mænd i lige så høj grad efterlyser tid, nærhed, kropskontakt og intimitet med deres partner frem for direkte sex med udgangs punkt i den mere dyriske del af os. Og paradoksalt at det, som deles, også er udfordringen i flere tilfælde, at det er det som deres partner efterlyser eller vil være med til, er den mere direkte seksualitet.

Philip: ”Vi er lykkeligt gift og har tre dejlige børn, vi har det godt sammen, men jeg er ikke tilfreds med vores sexliv. Min hustru og jeg har sex et par gange om må neden. Det er ofte meget intenst og så at sige mig, der knalder hende, og det varer ikke særligt længe. Hun har givet udtryk for, at hun ikke har det bekvemt med at kæle og nusse efter samlejet. Det har jeg. Jeg kan mær ke det gør mig ked af det, og jeg ønsker det på en anden måde.”

Livsfase temaet fylder for de mænd, som har voksne børn, og som er på vej ud af arbejdsmarkedet. Overgan gen fra at have haft sin identitet via arbejdsliv og foræl drerolle giver plads til mange overvejelser om, hvordan livet skal se ud fremadrettet, og hvilket indhold det skal have. For nogle er dette enkelt, for andre nærmest uoverskueligt at forholde sig til. Mine erfaringer er her, at netop det, at mandegruppen har en form og ramme, som giver mulighed for at undersøge og være nysgerrig på, hvad der ligger af drømme og ønsker for fremtiden hos den enkelte mand, sætter gang i en proces, hvor ny mening kan skabes og findes.

Når mænd tør sætte ord på deres tanker, følelser og livsudfordringer sammen med andre mænd, vokser både selvindsigt, livsmod og relationskompetencer.

Claes: ”Jeg overvejer at blive frivillig. At være noget for andre mennesker, at trække på min egen livserfaring og give noget godt videre. Noget som giver mening.”

Jens: ”Lige nu synes jeg, det er svært at tænke på. Ofte vågner jeg og er tungsindig og ked af det. Det skræm mer mig at tænke på, hvordan mit liv vil forme sig, når jeg går på pension. Mit arbejde og mine børn har altid fyldt meget. Nu er børnene flyttet hjemmefra og har deres eget liv, og jeg ved ikke, hvordan det vil blive, når der ikke en arbejdsdag at stå op til, og der ikke er kolle ger at tale med.”

Det er min erfaring, at der er et stort menneskeligt vækstpotentiale for mænd, som går i mandegruppe. Og at der er behov for langt flere mandegrupper.

SLUTORD

Endelig vil jeg dele et uddrag af Tobias Rahim, en ung dansk musiker, som jeg selv synes ganske billedligt ind rammer behovet for, at mænd bliver bedre til at sætte ord. Og at en mandegruppe er godt sted at starte.

De vil ha' mænd i uniform Selvom det' en kliché

Bag uniformen er der PTSD Maskuline tårer har vi lært at gem' væk Lige siden skolegården De kalder bare på endnu flere tæsk

Tag dig nu sammen, yeah Mand dig selv op Læg låg på det hele Behold dine skrig i din krop

I et lille hus på landet

Eller mørkegrå blok

Bag gardiner der gør, selv solen gi'r op For når mænd, de græder

Er det en altid i en flask' I en streg, i en joint, i en pille eller En blanding af alting

Ingen tårer, bare vanvid

Når mænd, de græder Med øjnene i stilhed

Drukner indeni, indtil blikket siger intet Ikk' had på din far

Bar' gi' ham kærlighed Og lær ham at græde, yeah Lær ham at græde

For mænd, de græder Vi græder, vi græder

Vi græder ogs' Ja, mænd, de græder Vi græder, vi græder Vi græder ogs' ……

Kenneth Mosby, psykoterapeut MPF.

Organisk psykoterapeut fra DIPU. Sundhedsfaglig baggrund som fysiote rapeut. Arbejds- og pårørendeerfaring fra psykiatrien samt egen praksis med mænd i krise. Fokus på balance mellem krop og sind. Arbejder i dag som gartner og afholder mandegrupper

Helge Krarup (1949) | Foto: S. van Deurs vi gik forbi hinanden igen i dag og nåede langt fra hinanden på jagt efter nervøse pletter på væggen forbitalende lagde vi sætning på sætning på lydmuren mellem os og hentede ord frem gemt på til en dag som i dag så vi kunne rense vores spejle og afdække deres tunger blødende.

Samtiden 5, Oslo 1992

KÆRLIGHEDSKURVEN

Tekst: Karin Due Bruun & Jan Due

Til hverdag danner vi par, og i vores forhold mødes to fagligheder – den lægefaglige og den psykoterapeutiske. Dette giver anledning til mange gode samtaler. I en af dis se samtaler opstod idéen om kærlighedskurven, som vi lancerer i denne artikel. Formålet med kærlighedskurven er at hjælpe par til overblik, håb og motivation.

I behandlingen af kroniske smertepatienter anvendes den såkaldte smertekurve. Den beskriver patienternes møde med kroniske smerter og en typisk rejse mod en krise, en bund bestående af flere ret forudsigelige faser, herunder inaktivitet, behandling, skuffelser, isolation, familieproblemer, tab af selvværd, depression og angst. Smertekurven viser også vejen op fra den kritiske bundoplevelse, skridt for skridt mod et fornyet liv med nyorientering, accept, aktivitet, mindre behandling, mindre medicin og til sidst mindre smerter (la Cour 2019 s.666).

Smertekurven giver altså smertepatienterne et land kort over et ukendt og angstprovokerende terræn og skaber overblik, håb og motivation til at gennemføre et behandlingsforløb.

ONDT I KÆRLIGHEDEN

Par, som har problemer i deres samliv, oplever også smerte. De har ondt i kærligheden.

Kærlighedssmerterne udløser et virvar af følelser og en udbredt oplevelse af kaos og utilstrækkelighed. Skam og selvbebrejdelser over ikke at kunne løse konflik terne og problemerne tynger mange par. I et samspil præget af kritik, tilbagetrækning og tavshed skræmmer par livet af hinanden, fordi den trygge tilknytning ud fordres. Parforholdet er ikke længere en tryg havn med god kontakt. De reaktive følelser dominerer billedet og gør det vanskeligt at finde løsninger og vej i kon fliktlandskabet.

Kærlighedskurven henter inspiration fra smertekur ven og er tænkt som en hjælp til par, som befinder sig i denne sårbare og følsomme situation. I et uvejsomt terræn skal kurven normalisere det, som opleves skam fuldt, give overblik og håb om, at der en farbar vej til et bedre samliv, og motivere til at gennemføre et forløb, som både kræver engagement, tid og penge.

en hjælp for par til overblik, håb og motivation

NORMALISERING

Pars udbredte oplevelse af at være de eneste i verden, der kan være så ubehjælpsomme og utilstrækkelige i deres samspil, kan være meget pinefuld. Det er smer ten oven i smerten. Hvilken parterapeut har ikke ople vet par være ramt af skam over at sidde fast i konflikt mønstre, som gentager sig om og om igen? Banaliteten i de triggere, som udløser konflikterne, er næsten ikke til at bære. Som en amerikansk soldat engang udtrykte det i en parsamtale: Jeg ved, hvordan jeg skal lande min helikopter i Afghanistan, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal lande den i min egen familie. Diskrepansen mellem at være kompetent i arbejdslivet og afmægtig i familielivet kan opleves som forvirrende og frustre rende.

Kærlighedskurven tilbyder en visuel normalisering af konfliktramte pars situation. Den enkle fremstilling af de faser, som par typisk gennemlever på vejen mod en parforholdsbund, har potentiale til at afmystificere kri sen og vise, at man ikke er alene på smertevejen. Tvært imod! Der er mange par, som befinder sig på denne vej. Det reducerer skammen. Normalisering får skuldrene lidt ned, og det letter.

OVERBLIK OG HÅB

Ligesom kroniske smertepatienter ofte kan føle sig fortabte og rådvilde over for smerter, som hæmmer deres livsudfoldelse, kan par med fastlåste problemer have en oplevelse af at køre i rundkørsel eller ud ad en blind vej. Man savner en GPS, som kan lægge en rute ud af det konfliktmønster, som bliver hyppigere og værre.

Kærlighedskurven tilbyder et overblik over det, som kan se så kaotisk ud. Den giver både mulighed for at se, hvor man som par befinder sig i symptomudviklingen på mistrivsel og mangel på tryghed, og hvordan vejen

ud af problemerne ser ud. Kærlighedskurven har såle des potentiale til at fremme overblik og håb.

Mange par er af naturlige årsager uvidende om parte rapi. Det ukendte kan som bekendt virke lidt skræm mende, og det kan hæmme forandringsprocesserne i parterapien. Det er naturligvis parterapeutens ansvar at skabe et trygt rum, hvor de svære og smertelige fø lelser kan få sprog.

Men kærlighedskurven kan medvirke til at afmystifi cere parterapien ved at tegne et rids over den vej, der ligger foran parret mod genskabt kontakt, tryghed og forstærket resiliens. I et tidligt stadie af et parterapeu tisk forløb kan kærlighedskurven vække et velgørende og velbegrundet håb hos parret, som kan understøtte arbejdet i terapilokalet.

KÆRLIGHEDSKURVEN FOR NEDADGÅENDE

Alle par oplever konflikter, og de er helt nødvendige. Konflikter har et vækstpotentiale, hvis vi bruger dem til at blive klogere på os selv og hinanden. Problemet opstår, hvis vi forsøger at undgå konflikterne ved at bide tænderne sammen og holde ud uden at få dem løst på en god måde. Konflikter, som fejes under gulv tæppet gennem selvopofrelser og ved at sluge kame ler, kan blive til en afstand i parforholdet. Undgåelse af konflikter fører til en vedligeholdende relation, som er symptombevarende på en begyndende mistrivsel og utryghed i forholdet. Der er ro, men kun på overfladen. Dette er begyndelsen til den nedadgående proces mod en parforholdsbund.

Typisk vil konflikterne eskalere og blive både hyppi gere og værre – både de højlydte og de tavse skænde rier. Værst af alt er den larmende og pinefulde tavshed, som kan indfinde sig efter konflikterne, og som kan blive til en mur mellem parterne i kortere eller læn gere tid.

I denne fase udvikles et konfliktmønster, som gentager sig om og om igen. Parret er inde i en smertelig konfliktrundkørsel, og en følelse af afmagt og utilstrækkelig hed breder sig. I stedet for at finde løsninger sammen bliver parret mere og mere reaktivt, og situationen præges som nævnt ovenfor af kritik, angreb, forsvar, til bagetrækning og gensidig fejlfinding.

Begge parter mærker en begyndende ensomhed i to somhed. I de stille stunder melder tankerne sig om, at man måske ikke er gode for hinanden, at man får det værste frem i hinanden, og at det bedste måske er at gå hver til sit. En begyndende afvikling af forholdet er i gang på det mentale plan.

Flirt med andre og utroskab kan blive en del af billedet i denne fase, som et udtryk for den fortvivlelse, der har indfundet sig i parforholdet.

Parret er nu ved bunden i kærlighedskur ven, og her kan det gå tre veje. Enten fort sætter parret i et samliv præget af afsavn, ensomhed og mental lidelse, eller også fø rer situationen til et samlivssammenbrud. Den tredje mulighed er at søge hjælp.

VEJEN MOD NY SAMHØRIGHED OG TRYG TILKNYTNING

Kærlighedskurvens faser i den opadgåen de kurve er i det store og hele et koncen trat af den behandling, som den emotions fokuserede parterapi foreskriver.

Det er ikke muligt at opbygge en tryg rela tion, hvis konflikterne kører på fuldt blus. Man er i overlevelsesmodus, og nervesy stemet er i alarm. Derfor er første vigtige skridt at få hjælp til en aftrapning eller de eskalering af konflikterne, så der kommer lidt mere ro på. Dette sker ved, at begge parter bliver set og hørt i de oplevelser og den smerte, de mærker i forholdet. Det er så velgørende og lindrende, at der er en anden, som bekræfter og validerer, at det, parret står til halsen i, er svært og pine fuldt. Allerede her bliver nervesystemet beroliget en smule.

Samtidig er det som tidligere nævnt vig tigt, at par, som befinder sig ’ved bunden’, får at vide, at de ikke er alene. Tværtimod! Der er mange par, som lider ved bunden i kærlighedskurven. Alene den informati on og normalisering reducerer følelsen af

skam og utilstrækkelighed – og tager lidt af trykket af.

FIND MØNSTERET

Næste skridt opad i kærlighedskurven er at finde og udfolde det mønster, som un derstøtter konflikterne, og at gøre mønste ret til den fælles fjende i stedet for at gøre hinanden forkerte. I parterapien ser vi kun to elskelige mennesker, som hver især for søger at gøre deres bedste – og gerne vil være noget for den anden og betyde noget for den anden.

Skurken er derfor ikke parterne i parfor holdet. Skurken er det negative mønster, som er skabt i parrets dans med hinanden. Og når et par bliver et team omkring den opgave at få dette mønster gjort til en fæl les fjende og finde en ny vej sammen, er meget vundet. Opturen er godt i gang.

GIV SÅRBARHED OG LÆNGSEL SPROG

Under de negative reaktioner i angrebog-forsvar-mønsteret ligger sårbarhed og længsel. Når vi tager elevatoren ned til disse følelser eller emotioner og lader dem få sprog, opstår magien.

Det er min erfaring som parterapeut, at der ikke noget så elskeligt, som når vi står ved vores sårbarhed og længsel. Det kan lyde sådan: Det kan godt være, at jeg skæl der ud og er kritisk – men på indersiden savner jeg dig. Eller: Det kan godt være, at jeg trækker mig og laver en mur – men indeni er jeg skrækslagen for ikke at være

”Når et par modigt – og med støtte og hjælp – begynder at se deres sårbarhed og længsel i øjnene og tale ud fra dette dybere lag af følelser, vok ser forståelsen, rummeligheden og lysten til at komme hinanden i møde. Parret er ved at blive en tryg havn for hinanden.

Kærligheden aktiveres, og der frigives en varme, som korrigerer de negative billeder og erindringer af den anden, og der skabes nye oplev elser af kontakt og samvær, som lejrer sig i parret.

god nok. Sårbarheden er vores menneskelighed. Og når vi er menneskelige, er vi elskelige.

Når et par modigt – og med støtte og hjælp – begynder at se deres sårbarhed og længsel i øjnene og tale ud fra dette dybere lag af følelser, vokser forståelsen, rumme ligheden og lysten til at komme hinanden i møde. Par ret er ved at blive en tryg havn for hinanden. Kærlighe den aktiveres, og der frigives en varme, som korrigerer de negative billeder og erindringer af den anden, og der skabes nye oplevelser af kontakt og samvær, som lejrer sig i parret. Det er meget mere end at få nye værktøjer og vejledning. Det er læring på et dybt niveau, som hol der, når det bliver svært og sårbart i hverdagen.

EKSISTENTIELLE VALG

Når denne kontakt er etableret og integreret, er det me get nemmere at tage nye beslutninger sammen. Det at tale om børneopdragelsen, økonomien, work-life ba lancen, sexlivet, eller hvad det nu kan være, bliver mere trygt og åbent. Længsler og sårbarhed får sprog, og der lyttes med nænsomhed og omsorg for hinanden. Parret er blevet adaptivt. I denne atmosfære kan de væsentli ge eksistentielle valg træffes – de valg, som udgør det enkelte pars version af det gode liv.

MOTIVATION TIL AT GÅ HELE VEJEN

Vejen op fra bunden i kærlighedskurven kræver et en gagement hos parret, en villighed til at se indad med opmærksomhed på, hvordan egne reaktionsmønstre påvirker relationen. Processen fordrer også tid og pen ge. Samtidig er problemramte par ofte præget af udmat telse og afmagt. Ikke sjældent påbegynder par derfor et forløb i terapi uden at gennemføre de nødvendige faser for at få det fulde udbytte af terapien. Der er med andre ord behov for motivation og vilje til at gå hele vejen i den terapeutiske proces.

Det er vores håb og forventning, at kærlighedskurven vil stimulere motivationen hos par, som søger hjælp. Ved både at få en visuel oplevelse af egen situation og en enkel og overskuelig vejvisning til ny samhørighed kan motivationen og villigheden til at gennemføre den terapeutiske proces få næring og spirekraft.

Vi deler kærlighedskurven med et ønske om, at model len kan være en håndsrækning i det vigtige arbejde, som psykologer og psykoterapeuter udfører til gavn for par, som har ondt i kærligheden.

LITTERATUR

Peter la Cour: Psykologisk behandling. I: Werner, Mads U, Nanna B Fin nerup & Lars Arendt-Nielsen (red.): Smerter. Baggrund, evidens og behand ling. FADL’s Forlag 2019.

Karin Due Bruun, speciallæge i almen medicin med egen prak sis fra 2006-2010. Siden 2011 specialiseret i smertebehandling og arbejder tværfagligt ud fra et bio-psyko-socialt-eksistentielt perspektiv. Siden 2014 overlæge ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital. Derudover smerteforsker, underviser, fore dragsholder og debattør.

Jan Due, psykoterapeut MPF, indehaver af DueParterapi og konsulent ved Center for Familieudvikling. Tidligere præst 1985-2008, konsulent i Red Barnet 2009-2020. Uddannet psy koterapeut ved Dansk Familieterapeutisk Institut (2008-2012) med egen praksis siden 2012. Under videreuddannelse i Emoti onsfokuseret Parterapi.

Inger Christensen (1935-2009)

S. van

De spænder dem fast til sengene når de er urolige Der er ingen der forstår dem De der spænder dem fast virker også urolige De gør hvad de kan Når de er forholdsvis rolige sidder de på gangene Måske er der én der fortæller en historie

F. eks. kan han påstå at vandet de drikker Er vin Så ler de allesammen og bliver fantastisk fulde DET, 1970 . Afsnittet Handlingen, universalitet

NEKTARFONDEN AF 2021

ER NU ETABLERET

Tekst: Erik Wasli

Igennem en længere årrække har et af Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer, Henning Jørgensen, haft et bræn dende hjerte for at medvirke til at højne og udbrede psykoterapien i Danmark. Henning så sig selv som en, der var blevet begunstiget af livet, ikke mindst økonomisk, og derfor ønskede han at give noget tilbage. Som et led i dette påbegynd tes derfor i starten af 2021 arbejdet med oprettelse af den erhvervsdrivende fond, Nektarfonden af 2021.

Fonden er stiftet af psykoterapeut MPF Henning Jørgensen, der har bidraget med idéer og har doneret et pænt beløb til at drive fonden for. Henning døde –meget mod sin vilje, som det stod i dødsannoncen – i august 2021, men han havde oplevet at være med star ten af fonden, hvilket var en stor glæde for ham.

FONDENS FORMÅL

Fonden skal som almennyttig fond overordnet tjene et almennyttigt formål med henblik på at højne dansker nes mentale sundhed. Dette skal ske ved almennyttigt at arbejde med fremme af forebyggelse og behandling af psykosociale eller psykosomatiske lidelser og at hjælpe danskerne med symptomlindring, problemløs ning og personlighedsudvikling og med at opnå for bedret livskvalitet.

Fondens formål er at understøtte den professionelle psykoterapi og psykoterapeutisk praksis som define ret af Dansk Psykoterapeutforening eller af tilsvarende professionelle organisationer efter bestyrelsens skøn.

Fondens formål søges opnået ved de fire nedenfor an førte aktiviteter:

• Etablering af videnscenter for psykoterapi. Hensigten er at understøtte videnindsamling i psykotera pi, eksternt og internt, herunder ved inddragelse af internationale forskningsresultater. Hensigten er at opsamle, systematisere og udbygge forsknings baseret viden for psykoterapeuter. Hensigten er herudover at gøre sådan viden tilgængelig for dels psykoterapeuter, dels for offentligheden.

• Etablering af behandlingssteder for psykoterapi. Behandlingssteder til gavn for mennesker med be

hov for psykoterapeutisk behandling, til forebyg gelse og hjælp til mennesker med traumer, i kriser, i svære livssituationer, med følelser i ubalance og andre behov.

• At understøtte professionel og målrettet forsk ning i psykoterapi. Dette kan være ved etablering af egne forskningsenheder eller ved at yde støtte til organisationer, institutter, læreanstalter eller enkeltpersoner, som skal forestå forskning i rele vante psykoterapeutiske emner.

• Støtte til eller etablering af andre aktiviteter inden for psykoterapien i Danmark.

Støtte til de anførte formål kan ydes såvel i form af ak tiviteter i fondens eget regi som i form af udlodninger, lån eller på anden vis til relevante modtagere.

VIDENSCENTER

Nektarfonden er i færd med at oprettet et videnscenter for psykoterapi, som overordnet set skal arbejde for at fremme psykoterapi i Danmark.

På nuværende tidspunkt er bestyrelsen i færd med ansættelsesprocessen af en leder for det kommende videnscenter. Videnscenteret har fremlejet nogle kon torer af Dansk Psykoterapeutforening i de nye lokaler, foreningen flytter ind i. Videnscenteret vil dermed have gode muligheder for at etablere et samarbejde med foreningen.

Vi håber på, at videnscenteret kan blive synligt med sine aktiviteter engang i løbet af det næste halve år. Yderli gere oplysninger kan i løbet af den kommende tid ses på fondens hjemmeside. www.nektarfondenaf2021.dk.

Baggrund for fondens etablering, som udtrykt i vedtægterne

Fondens stifter, med reel ejer Henning Jørgensen, har gjort sig nogle oprindelige overvejelser om brug af psykote rapi som hjælp til mennesker. Dele af disse tanker er gengivet nedenfor, dels citeret efter Henning og dels taget fra Dansk Psykoterapeutforenings definition af psykoterapi.

Depression og angst er diagnoser og symptomer på nogle traumer/følelsesmæssige ubalancer, som kan dæmpes med psykofarmaka. Dette kan være nødven digt i svære tilfælde, og med bivirkninger.

Forskning peger på, at den bedste bivirkningsfri be handling er psykoterapi med fokus på de årsager, der har skabt ubalance i følelserne. Behandling med me dicin er passiv behandling, som kan lægge låg på følel serne.

Selv at tage ansvar, er at få de følelsespåvirkninger som har skabt ubalancen/diagnosen, frem i lyset. Psy koterapi er en effektiv behandlingsform til det brug. Jeg vil bl.a. lave et psykoterapeutisk behandlingscen ter, som et tilbud til de mennesker, som hellere vil be arbejde deres traumer og udvikle deres følelser end at tage medicin eller at gøre ingenting og leve med ned sat livskvalitet. Psykoterapi er autentisk og biologisk procesorienteret behandling, hvor terapeuten i nær værende kontakt og samarbejde med klienten sætter fokus på årsag til ubalancen/traumet/symptomet. De former for psykoterapi, som jeg går ind for, har som mål at hjælpe klienten med at få dybere kontakt med de følelser, som er i ubalance, og støtter med at få sat ord og forløsning på dem.

Professionel psykoterapi og psykoterapeutisk praksis er karakteriseret ved psykoterapeutens intentionelle anvendelse af kliniske metoder og interpersonelle

forhold, baseret på etablerede psykologiske princip per, faglig ekspertise og forskning. Psykoterapien skal hjælpe folk med at ændre personlige mønstre i retning af heling, livskvalitet og personlig modning.

Psykoterapeutiske interventioner tilpasses klientens problemstilling, livssituation, livshistorie, relationelle aspekter og samfundets påvirkning. Psykoterapeu tiske interventioner sigter på at give både symptom lindring, problemløsning og personlighedsudvikling.

Personlighedsudvikling sigter på at mindske risikoen for fremtidige symptomer, at forbedre livskvalitet og relationskompetencer, samt at øge sandsynligheden for at træffe sunde livsvalg.

Psykoterapeutisk arbejde kan bl.a. omfatte følgende: Forebyggelse og behandling af psykosociale og psyko somatiske lidelser. Hjælp til mennesker med at ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre i retning mod øget livskvalitet og personlig modning og inte gritet. Hjælp til mennesker til at træffe sunde livsvalg. Støtte til mennesker i kriser og svære livssituationer.

Den professionelle psykoterapeutiske praksis bygger på professionens etiske grundsyn, anvendelse af til gængelig forskning, arbejde i det mellemmenneskelige felt, og faglig ekspertise i form af minimum grundud dannelse på bachelorniveau, tre års erhvervserfaring, og en fireårig psykoterapeutisk efteruddannelse.

Fondens bestyrelse består af:

• Psykoterapeut MPF Erik Wasli, formand

• Advokat Henrik Hornslet

• Formand for Dansk Psykoterapeutforening Pia Clementsen

• Adjunkt ved Aalborg Universitet Alfred Sköld Psykoterapeut MPF Kresten Kay

FRA SEXOLOGISKE SEMINARER TIL HERTOFT-EFTERMIDDAGE

Midt i sommeren landede en sørgelig meddelelse i min mailboks med emnet ’Verdens sidste Hertoft-eftermid dag’, som ville blive afholdt som et større arrangement den 29. september. Det var en æra, der hermed fik ende, og den skulle afsluttes med manér.

Preben Hertoft, der jo var pioner på så mange områder inden for sexologien, startede de sexologiske semina rer på Rigshospitalets psykiatriske afdeling O så langt tilbage som i 1971. Han skriver i sine erindringer, at det i 1971 ”var en ensom affære at beskæftige sig med sexologi”, men ”etableringen af de sexologiske semina rer demonstrerede imidlertid, at interessen fortsat ikke fejlede noget”. Seminarerne havde fri adgang for ”alle professionelt interesserede … hvordan man så skulle definere en ”professionelt interesseret”, det har hel ler ikke været nødvendigt. For jeg synes, at sexologien skulle være bred, og at den del, jeg beskæftigede mig med, måtte hente inspiration mange steder fra for ikke at blive for snæver.” Idéerne til de enkelte seminarer kom fra ”aktuelle bøger, konferencer, videnskabelige selskaber og radio, anmeldelser, kronikker og anden omtale, folkeuniversitetet, film m.fl.” (2001 s.240-248). Bredt var det.

Preben Hertoft omtaler en del af seminarerne i erin dringsbogen. Her er en af de mere morsomme beskri velser: ”Gymnastikpædagogen Helle Gotved holdt, da hun var omkring 70, et af de mest muntre seminarer, nr. 67, på baggrund af sine bøger Bækkenbundens optræning og Muskler og orgasme. Der kom næsten 100 og de fik en eftermiddag ud af det. Det måske mest overraskende var, at Helle Gotved medbragte et grydelåg af ca. 30 cm’s diameter og forsynet med en tyk, afrundet knop som håndtag. På et tidspunkt lagde hun sig op på et par sammenstillede borde, anbragte låget under sin bagdel

(for de fantasiløse eller lidt for fantasifulde: med knop pen ned mod bordpladen) og så demonstrerede hun, hvordan man kunne udføre roterende bevægelser med hele underkroppen. En god øvelse, der kunne modvir ke mange skavanker og føre til megen lyst.”

Efter seminarerne bød Preben de medvirkende og særligt interesserede på et glas portvin på sit kontor, og jeg husker det som en speciel ære at få lov til at være med der. Det gav gode uformelle snakke og mulighed for kontakter; det, man i dag ville kalde for networking.

Det har i alle årene været gratis at deltage i seminarer ne/eftermiddagene. Foreningen for Familieplanlæg ning (i dag Sex & Samfund) støttede dog med et ”op muntrende beløb” til dækning af filmleje mv. Næsten alle oplægsholdere medvirkede uden honorar, ifølge Hertofts erindringer fordi de derved ”fik berøring med faggrupper, de ellers sjældent mødte”. Jeg tror dog per sonligt, at en del af dem også følte sig beærede over at få lov til at medvirke.

I begyndelsen blev seminarerne afholdt i konference rummet på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, men efterhånden kom der så mange deltagere, at man fik pladsproblemer og flyttede til afdelingens fine gamle auditorium, hvor de siden har holdt til.

Da Preben Hertoft gik på pension i 1997, overtog læge Christian Graugaard, psykolog Bo Møhl og socialråd giver Gerd Winther – alle Prebens elever – planlæg ningen af de sexologiske seminarer. Sex & Samfund og Dansk Forening for Klinisk Sexologi gik nu ind som officielle medarrangører, og arrangementerne blev me get passende omdøbt til ’Hertoft-eftermiddage’.

Tekst: Susanne van Deurs

Siden har der hvert eneste år, bort set fra corona-vinteren 2020-21, været afholdt Hertoft-eftermiddage den sidste torsdag i vintermånederne. Hele 25 år er det blevet til. Og indholdet har været lige så spraglet og in spirerende som i Prebens tid – med besøg af personligheder som Niels Birger Wamberg, Kai Aalbæk-Nielsen, Peter Thielst, Michael Svarer, Gideon Zlotnik, Christian Braad Thomsen, Pia Fris Laneth, Henrik List, Poul Joachim Stender, Mathilde Walter Clark, Kri stian Ditlev Jensen, Lea Korsgaard, Pia Søl toft, Lone Hørslev og mange, mange flere.

Men nu er det altså slut, og en æra på et halvt århundrede er til ende, når Rigshospitalets psykiatriske afdeling O flyttes til Bispebjerg Hospital senere i år, og Hertoft-eftermidda gene nedlægges. Afslutningen blev markeret den 29. september med arrangementet 'Seks om sex – verdens sidste Hertoft-eftermiddag', hvor seks af de tidligere oplægsholdere talte frit fra leveren om emner som seksuel lyst, børns seksualitet og køn og seksualitet i kun sten. Professor Christian Graugaard styrede –for sidste gang i 25 år – løjerne.

Der blev sat punktum for de navnkundige ef termiddage med manér – og mon ikke Preben Hertoft smilede fornøjet fra sin himmel?

LITTERATUR

Hertoft, Preben: Undren og befrielse. Erindringer. Hans Reitzels Forlag 2001.

Hertoft, Preben: De uventede gaver. Hans Reitzels Forlag 2008.

Preben Hertoft var på alle områder en pioner inden for dansk sexologi. Han var overlæge på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, i 1986 blev han leder af den nyoprettede Sexologisk Klinik samme sted, og i 1994 blev han Danmarks første professor i klinisk sexologi. I 1976 udgav han den første danske lærebog i faget, Klinisk sexologi, som siden kom i flere oplag. Preben Hertoft var desuden forfatter til syv andre bøger og om kring 30 tidsskriftsartikler, som beskæftigede sig med et bredt udsnit af sexologien. Han døde i 2017, 89 år gammel.

Hertoft-eftermiddagene har været annonceret i Tidsskrift for Psykoterapi siden 2006, efter siden med møder og konferencer blev fast tilbageven dende i tidsskriftet.

Også medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening har medvirket ved Hertoft-eftermiddagene. Jeg kan nævne Maria Marcus, der tog ud gangspunkt i sin bog Det erotiske isbjerg, Jette og Lone Lyager med titlen Det erobrede køn og Susanne van Deurs om prostituerede kvinder. Sik kert flere, som jeg ikke har styr på.

"... det, der gør psykoterapeutisk arbejde særlig attaktivt, er, at man bliver vidne til et andet menneskes vækst. Man bidrager med noget og får så meget igen." (2008)

Foto Thomas Borberg/Scanpix

DINE, MINE OG VORES BØRN

Bogen er ifølge forlaget skrevet til sammenbragte familier samt til tera peuter og psykologer, som arbejder med sammenbragte familier. I gen nemlæsningen mærker man dog straks, at den primært er henvendt til forældre, der skal navigere i dén op gave, det er at skabe et familieliv sam men som sammenbragt familie.

Bogen er bygget op således, at den dykker ned i forskellige emner, der er relevante for sammenbragte fami lier så som ”Valg, vilkår og værdier”, ”Skam, sorg og skygger” og ”Roller, forældrestile og forventninger”.

Både løbende og i slutningen af hvert kapitel findes et arbejdsark, som for ælderen skal besvare i en notesbog. I alt er der 26 arbejdsark med spørgs mål, der giver læseren mulighed for at reflektere over det emne, der er blevet gennemgået. Læseren bliver taget i hånden hele vejen igennem og får spørgsmål, der støtter op om arbejdet. Dermed vil han til sidst have sin egen drejebog og personlige manual, der beskriver rammerne for, hvordan han ønsker, hans egen sammenbragte fa milie skal være.

Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, og forfatterens ønske om, at forældrene i den sammenbragte fa milie føler sig mødt, når de åbner bo gen, gennemsyrer hele læseoplevel sen. Derudover er den spækket med konkrete eksempler fra forfatterens praksis samt egen erfaring, men de konkrete eksempler er ofte så mange, at det til tider kan være svært at følge med. Og rent personligt oplever jeg samtidig, at budskaberne kan drukne i det meget direkte talesprog, som bo gen er skrevet i.

Line Dau Bassøe: Min sammenbragte fa milie. Valg, vilkår og værdier. Muusmann Forlag 2021. 248 sider, kr. 299,95. Også som e-bog og lydbog.

Line Dau Bassøe, der blandt andet er psykoterapeut MPF, certificeret sexolog og relations- og parterapeut har skrevet bogen Min sammenbragte familie. I bogen trækker hun på den er faring, hun har fra sit arbejde som par terapeut for sammenbragte familier samt sin egen historik i en sammen bragt familie.

Det giver mening at sætte fokus på, at ikke to familier er ens, og at det er in dividuelt, hvad den enkelte forælder har af udfordringer ved en sammen bragt familie. Men med bogens 245 sider, der favner emner lige fra traditioner og forskelligheder i opdragelse til skyggearbejde, konflikthåndtering og dramatrekanten, kan jeg komme i tvivl om, hvorvidt det bliver for am bitiøs en opgave for forældre at lave denne drejebog samtidig med at skul le jonglere med ekser, ’dine og mine børn’, og hvad der ellers følger med den sammenbragte familie.

Under kapitlet ”Kernefamilie versus den sammenbragte familie” skriver forfatteren som eksempel: "I den sam menbragte familie har vi ikke øvet os på en fælles opdragelse af vores børn. Den voksen, som har de mindste børn, er ikke tunet ind på partnerens store børn, der efterlader badeværelset som en swimmingpool, og man kan tænke ”det kommer mine børn ikke til”. Men det gør de måske. Bonusmor er heller ikke vant til ikke at have kontrol over, hvad der er i køleskabet, fordi hendes børn ikke kan nå derop – og når laksen pludselig er forsvundet ind på teen agerens værelse sammen med trefire tallerkner, så kan det være svært at være i.” (s.15-16).

Jeg kan forestille mig, at Line Dau Bassøe kunne holde nogle underhol dende foredrag, men for mig bliver det desværre for rodet på skrift.

Til gengæld er det en fornøjelse at læse, når hun tager læseren i hånden og for eksempel giver konkrete bud på, hvordan man kan tage ansvar for en samtale, hvordan man kan tale ud fra sin sårbarhed, og hvordan man kan tage ansvar for sine behov, når man er ramt af jalousi.

Alt i alt er det et vigtigt emne, Line Dau Bassøe belyser, og jeg håber, at bogen kan komme mange sammen bragte familier til gode – måske som et opslagsværk frem for grundlaget til en drejebog.

Sine Nyeng Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut MPF Mona Kjærulff Hansen har nu udgivet anden bog i en trilogi om Monica, der med en vanske lig opvækst i en dysfunktionel fami lie også ramler ind i et problematisk voksenliv. Som så mange andre debu terende forfattere tager også Mona Kjærulff Hansen udgangspunkt i sit eget liv, og der lægges ikke skjul på, at bogens Monica er forfatterens alter ego

INTET SPROG FOR KÆRLIGHEDEN

Monica vokser op i en familie, hvor fa ren i perioder er alkoholmisbrugende, og hvor moren gang på gang gør Mo nica opmærksom på, at hun ”skulle have været en plet på lagnet”. Dertil kommer, at hun som otteårig bliver seksuelt misbrugt af en bekendt af familien, hvilket hun fortrænger og først kommer i kontakt med under sin graviditet. Hun får allerede tidligt et misbrug af stoffer, og på et tidspunkt stikker hun af hjemmefra i længere tid. I familien taler man ikke om tingene, der er ”intet sprog for kærlighe den”, og Monica føler sig ikke set eller hørt, men føler sig forkert og uønsket.

Ikke overraskende havner hun i voldelige parforhold, og bind 1 afsluttes med, at hun groomes af en stjernepsykopat og med sin toårige datter lok kes til USA, hvor han udsæt ter hende for en psykisk, fysisk og seksuel torturlignende vold, som langt overstiger i hvert fald nærværende anmelders vildeste fantasi, og hun slipper kun med nød og næppe derfra.

det til forældrene, fødslen af hendes andet barn, også en pige, periodevist hash- og alkoholmisbrug, uddannelse til socialpædagog og senere til psyko terapeut. Ved bind 2’s slutning synes Monica, hun har skabt sig et godt liv, selv om hun stadig er bekymret for den ældste datters reaktioner på op levelserne i USA. Hun ser fremad, ser ”lys for enden af tunnelen, som var mere end bare en lille bitte prik.” (s.267).

Hovedparten af bøgernes indhold er kortere nedslag i Monicas liv – et af snit, et kapitel ad gangen. Opholdet i USA beskrives dog samlet over ca. 130 sider i hele anden del af bind 1, og den ne del er også den mest velskrevne og der, hvor anmelderen bedst blev fastholdt i et: Hvordan skal det dog gå?

Bøgerne er skrevet i et letlæst og li getil sprog. Man kunne have undt forfatteren at have fået bedre hjælp til redaktion af teksten, som indimel lem er præget af en del gentagelser, både frivillige og – tror jeg – ufrivil lige. Og tegnsætningen i bind 2 vil jeg imdimellem nærmest beskrive som ’kreativ’, den kunne en korrekturlæser have sat styr på.

De sidste kritiske bemærkninger æn drer imidlertid ikke på, at man følger Monica og hendes kamp for et bedre liv for sig selv og sine børn med sym pati. Samtidig viser bøgerne de konse kvenser, en opvækst med emotionelle svigt og seksuelle overgreb kan have for barnet og senere den voksne.

Susanne van Deurs Psykoterapeut MPFMona Kjærulff Hansen: Og ingen taler om det. Forfatterskabet 2020. 340 sider, kr. 199.

E-bog og lydbog.

Det som ingen hørte. Forlaget Mona K 2022. 276 sider, kr. 248,75. E-bog og ePub.

I bind 2 følger vi Monica efter hjem komsten fra USA, hos den terapeut hun hurtigt opsøger, gennem flere parforhold, forsøg på at bedre forhol

BØGER

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Jakob Kærgaard:

Bedre sex, mand! En metode til at styrke dit sexliv, helbred & din glæde ved at være mand

I bogen præsenterer forfatteren en kropslig og meditativ praksis, så man kan styre sin seksuelle lyst og energi, få multiple orgasmer og forbedre sexlivet for sig selv og partneren. Ved hjælp af bækkenbundstræning, yoga og selvkultivering lærer man at mestre sin seksuelle kraft. Efter en orgasme uden udløsning føler man sig forløst, forynget, opfyldt, lykkelig. Man har stadig erektion, det er stadig nydelsesfuldt, og man kan forsætte med at have sex med sin partner. Den styrkede libido vil forplante sig i resten af kroppen og øge selvværd og selvtillid.

Frydenlund 2022. 206 sider, kr. 269,95 .

Niels Frank:

Fanden tage dig. Beretning om et kvindedrab

Beretning om drabet på en 62-årig kvinde, forfatterens søster, og optakten til det, hvor kvinden forlader sin voldelige mand og i månederne efter er på flugt fra ham. Det er også beretningen om om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen.

Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.

Gyldendal 2022. 392 sider, kr. 299,95. Også som lydbog og e-bog.

Hanne Bendix:

Legetræning. Social læring for børn med autisme, adhd og andre udviklingsforstyrrelser

Forskning viser, at en tidlig, målrettet indsats centreret om leg gør en verden til forskel for det enkelte barns udvikling og markant forbedrer barnets sociale, relationelle og følelsesmæssige kompetencer. I bogen beskriver forfatteren, hvordan man som lærer, pædagog eller forælder kan gribe legetræningen an med udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau. Bogen indehol der mange konkrete eksempler fra de over 25 år, hun har arbejdet med børn med udviklingsfor styrrelser.

Pressto 2022. 210 sider, kr. 249. Også som e-bog.

Kirsten Trans:

Hvad ingen så. Et anbragt barn fortæller

Gitte blev anbragt første gang som treårig. Hendes barndom er præget svigt – ikke kun fra hen des forældre, men fra myndighederne, institutionerne og plejepersonalet, der ved forældrenes misrøgt skulle tage sig af hende. Når hun endelig møder tryghed fra voksne og jævnaldrende, forsvinder den lige så hurtigt ud af hendes liv, som den opstår. I stedet bliver hun efterladt med voksne, hvis behandling af hende sætter spor, som selv den dag i dag sidder dybt i hende. Frydenlund 2022. 152 sider, kr. 249. Også som lydbog og e-bog.

Julie Eistrup-Esplat:

Biografturen som fjerner fobier. En smertefri metode, som hjælper dig af med fobier ...

Fobi er angst for noget, som normalt ikke er farligt, mens et traume er en reel fysisk eller psykisk skade. Begge dele kan have en begrænsende eller endda invaliderende effekt på dem, der lider af det.'Biografturen' som metode lægger sig mellem hypnose og eksponeringsterapi, som er de mest anerkendte metoder til at fjerne fobier. Fobien pakkes ind i positive oplevelser og efter fordybelse og gentagelse i den indre biograf, vil biografturen få hjernen til at slippe fobien. Skriveforlaget 2022. 48 sider, kr. 129,95.

Christian Graugaard, Annamaria Giraldi, Bo Møhl (red.):

Sexologi. Perspektiver på seksualitet

Seksualitet bliver til i et bevægeligt krydsfelt mellem krop, psyke, relationer og kultur. Afsættet er derfor bio-psyko-socialt, og bogen retter et åbent og nysgerrigt blik mod sexlivets historie, kultur og mangfoldige udtryk. Forfatterne er førende danske kapaciteter inden for sexologisk sundheds fremme, forskning og praksis. Bogen er nu udkommet i 2. reviderede udgave.

Munksgaard 2019. 1056 sider, kr. 675.

Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening får 20 % rabat ved bestilling på nettet og brug af koden SEX20.

Anna Kløvedal:

Om at sørge. En bog for begyndere

Bogen tager den sørgende i hånden og giver hjælp og inspiration til at være i smerten ved at have mistet. I 2004 mistede forfatteren sin datter til leukæmi. I bogen fortæller hun om sorgen, og hvordan man lærer at være i den og leve videre med den – for selvom sorgen forandrer sig over tid og bliver mindre akut, forsvinder den aldrig helt. Bogen er for begyndere i sorg og kan bruges af alle, uanset om man har mistet børn, ægtefæller, forældre eller venner.

Frydenlund 2022. 104 sider, kr. 199,95. Også som lydbog, e-bog og epub.

Ida Toldbod, Mette Popp-Madsen:

Følelser af A til Å

Er der noget, du er bange for? Hvordan føles det, når du er glad? Hvad kan gøre dig rigtig vred? Følelser fra A til Å er en ABC og samtalebog for børn fra cirka fem år. Den handler om mange af de følelser, karaktertræk og reaktioner, som fylder i både børns og voksnes liv. Teksten og tegnin gerne bidrager til, at barnet får et sprog for såvel de lette som de svære følelser. Forlaget Fibonacci 2022. Kr. 299.

Vladimir Tomić: Flotel Europa

I 1992 blev skibet Flotel Europa i Københavns Havn midlertidigt hjem for tusind flygtninge fra Bosnien og Herzegovina. Blandt dem var 12-årige Vladimir fra Sarajevo og hans mor og storebror. De tilbragte to år i limbo på flotellet, og de mange krigstraumatiserede voksne på flotellet udgjor de bagtæppet til Vladimirs ungdomsliv. Tre årtier senere tager Vladimir læseren med på en rejse tilbage til sin opvækst som flygtning, hvor en form for normalitet opstod midt i undtagelsestil standen. Romanen er fortællingen om et helt usædvanligt og ganske almindeligt teenageliv. Gyldendal 2022. 264 sider, kr. 199,95. Også som lydbog og e-bog.

Pia Møller Søe, Zandra Berthelsen:

Jeg er her jo. Kald mig aldrig Tønder-pigen igen

De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og hvordan er det gået hende? Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag, og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv. I bogen sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Det er en fortælling om et svigt, ikke bare af de forbryderiske forældre, men også af vores samfund og system. Lindhardt & Ringhof 2022. 360 sider, kr. 299,95. Også som e-bog og lydbog.

WEBINAR

Tirsdag den 11. oktober 2022 kl. 17-19

Mandag den 31. oktober 2022 kl. 17-19

Tirsdag den 13. december 2022 kl. 17-19

Formand Pia Clementsen og næstformand Lise Kramer Schmidt, Dansk Psykoterapeutforening

ONLINE VELKOMSTMØDE

FOR NYE MEDLEMMER

Hvad omfatter mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutfor ening egentlig? Hvad står foreningen for, og hvilke initiativer er i gang?

Det og meget andet kan nye medlemmer af Dansk Psyko terapeutforening nu blive klogere på til online-videomøder med formand Pia Clementsen og næstformand Lise Kramer Schmidt.

Vi afholder igen vores populære online-velkomstmøder for nye medlemmer, som vi startede op sidste år som en konse kvens af Corona-nedlukninger. Der vil således igen gives mu lighed for, at foreningens nyeste medlemmer mødes online via Zoom – dog max. 10 medlemmer ad gangen.

Til velkomstmøderne vil formanden og næstformanden for tælle om foreningens tilbud og aktiviteter. Der vil også være fokus på bl.a. netværksarbejde, det politiske arbejde, etik samt en status på arbejdet med at få en beskyttelse af titlen ’Psykoterapeut MPF’. Endelig vil der være fælles dialog om ønsker og forventninger til foreningen.

DELTAGERANTAL: Max 10 pladser.

PRIS: Gratis.

STED: Online på ZOOM. Link sendes ud til alle deltagere nogle dage før.

TILMELDING: Efter 'først til mølle'-princippet på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeut forening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

FYRAFTENSMØDE I BILLUND

Tirsdag den 1. november 2022 kl. 17-20

Pia Nystrøm, socialpædagog, MA i professionsudvikling og læring, supervisor

"DET STARTER MED ET BARN"

Derfor starter vi med overgreb, set fra barnets perspektiv –fordi senfølger i voksenlivet har afsæt i barndommens og ungdommens oplevelser og erfaringer.

Derefter taler vi om tavshedens lov, og hvilken betydning tavsheden får for barnet, også senere i livet når man er vok sen.

Og så skal vi udveksle erfaringer om vores egne blinde plet ter/ barrierer i relation til overgrebsproblematikker. Barrierer som forhindrer/udfordrer fagprofessionelle i at se/opdage/ opspore/afdække og ikke mindst turde tale om overgreb.

Hvad viser undersøgelser om klassiske senfølger hos voks ne?

PRIS: Medlemmer og studiemedlemmer kr. 200. Ikkemedlemer kr. 300.

STED: Billundscenteret, Hans Jensensvej 6, 7190 Bil lund. Tilmelding og betaling som anført nedenfor.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]

BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

•

KURSUS

LOVE OG REGLER – OG GODE RÅD AF BETYDNING FOR PSYKOTERAPEUTER

Dagen står i juraens og reglernes tegn, men det betyder ikke, at det bliver tørt og kedeligt. Der lægges nemlig op til en meget praksisnær dag, hvor du kan få viden om de vigtigste regler, der gælder for dig og samtidig få lejlighed til at reflek tere over, hvordan du bedst kan tilrettelægge dit arbejde hen sigtsmæssigt og forsvarligt. Dagen er relevant, uanset om du bruger din psykoterapeutiske uddannelse som ansat i det of fentlige eller i det private.

Vi kommer rundt om forskellige love og regler af betydning for arbejdet som psykoterapeut, fx

•

Forvaltningsretlige love

Databeskyttelsesregler

• Sundhedsloven

• Tavshedspligt

•

Underretningspligt

Optegnelser og journalskrivning

Udfærdigelse af rapporter

• m.m.m.

Der vil blive rig mulighed for diskussion og inddragelse af egen praksis.

Hver deltager kan 10 dage før kursets afholdelse indsende et spørgsmål til Bente Adolphsen med henblik på, at spørgsmå let/eksemplet kan inddrages i undervisningen.

BENTE ADOLPHSEN

har gennem mere end 30 år arbejdet med juraen i forhold til børn og deres familier – i statsamt, i amtsankenævn, i amt og kommune og som underviser. Hun er nu ansat i Seminarer. dk som juridisk konsulent, hvor hun bl.a. løser konsulentop gaver i flere kommuner.

TID OG STED: Torsdag den 27. oktober 2022 kl. 9-16. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. Lokale 'Grundtvig'.

PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, stu die-medlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, kaffe/te og eftermiddagskage.

TILMELDING som anført nedenfor senest den 29. september 2022.

•

KURSUS

LOVE OG REGLER – OG GODE RÅD AF BETYDNING

FOR PSYKOTERAPEUTER

Dagen står i juraens og reglernes tegn, men det betyder ikke, at det bliver tørt og kedeligt. Der lægges nemlig op til en meget praksisnær dag, hvor du kan få viden om de vigtigste regler, der gælder for dig og samtidig få lejlighed til at reflek tere over, hvordan du bedst kan tilrettelægge dit arbejde hen sigtsmæssigt og forsvarligt. Dagen er relevant, uanset om du bruger din psykoterapeutiske uddannelse som ansat i det of fentlige eller i det private.

Vi kommer rundt om forskellige love og regler af betydning for arbejdet som psykoterapeut, fx

•

Forvaltningsretlige love

Databeskyttelsesregler

• Sundhedsloven

• Tavshedspligt

• Underretningspligt

•

Optegnelser og journalskrivning

Udfærdigelse af rapporter m.m.m.

Der vil blive rig mulighed for diskussion og inddragelse af egen praksis.

Hver deltager kan 10 dage før kursets afholdelse indsende et spørgsmål til Bente Adolphsen med henblik på, at spørgsmå let/eksemplet kan inddrages i undervisningen.

BENTE ADOLPHSEN

har gennem mere end 30 år arbejdet med juraen i forhold til børn og deres familier – i statsamt, i amtsankenævn, i amt og kommune og som underviser. Hun er nu ansat i Seminarer. dk som juridisk konsulent, hvor hun bl.a. løser konsulentop gaver i flere kommuner.

TID OG STED: Torsdag den 2. november 2022 kl. 9-16. Scan dic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C.

PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, stu die-medlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, kaffe/te og eftermiddagskage.

TILMELDING som anført nedenfor senest den 5. oktober 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet].

BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit.

TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS KURSUS

SPÆDBARNSTERAPIENS METODE – EN NY BEHANDLINGSTILGANG

TIL MENNESKER I ALLE ALDRE

Hvordan får vi øje på de tidlige traumer? Hvordan bliver vi sikre i, hvad vi kan gøre for, at mennesket genvinder sit livsmod? Spædbarnsforskningen peger på, at et spædbarn traumatiseres, når det udsættes for så voldsomme og ubeha gelige oplevelser, at barnet ikke selv er i stand til at bearbejde oplevelsen – fx når barnet udsættes for vold, sygdom, om sorgssvigt eller tab af en omsorgsperson. Traumer i løbet af de første tre leveår kan indebære vedvarende dysfunktion i barnets liv, og barnet kan miste den basale tillid til sig selv og til sine forældre. Børnene kan være urolige, flagrende og agt pågivende, ofte udviser de forskellige begrænsninger i deres udvikling. Inger Poulsen og Inger Thormanns bog Spædbarn sterapi ligger til grund for kurset. I deres daglige virke blandt spædbørn så de, hvordan spædbørn, der var udsat for et trau me, helt kunne miste sig selv og trække sig fra den verden, de var født ind i. En tilbagetrækning, som ofte havde store om kostninger, og som for nogle blev permanent.

Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder direkte med børn, enten som behandlere eller i den forebyggende sektor. Det kan være pædagoger, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere eller andre, som i deres dag lige arbejde er tæt på udsatte, sårbare eller traumatiserede børn. På kurset vil du få eksempler og idéer til, hvordan du kan inddrage metoden i din hverdag. Kursusdagene vil fore gå i en vekselvirkning mellem cases, video og teori.

INGER POULSEN

er psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder. Gen nem 17 år leder af Familiehuset i Horsens, hvor man arbej der psykoterapeutisk med familier med børn i alderen 0-2 år, familier hvor børnenes udvikling er truet samt med gravide med særlige behov. Siden 2014 har hun arbejdet i Psykotera piklinikken i Jelling og i Dansk Institut for Spædbarnsterapi

TID OG STED: Tirsdag den 8. november 2022 kl. 10-17 og ons dag den 9. november kl. 9-16. Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 9220 Aalborg Ø.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, stu diemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, fro kost og eftermiddagskaffe/te.

TILMELDING som anført nedenfor senest den 11. oktober 2022.

SPÆDBARNSTERAPIENS METODE – EN NY BEHANDLINGSTILGANG

TIL MENNESKER I ALLE ALDRE

Hvordan får vi øje på de tidlige traumer? Hvordan bliver vi sikre i, hvad vi kan gøre for, at mennesket genvinder sit livs mod?

Spædbarnsforskningen peger på, at et spædbarn traumatise res, når det udsættes for så voldsomme og ubehagelige ople velser, at barnet ikke selv er i stand til at bearbejde oplevelsen – fx når barnet udsættes for vold, sygdom, omsorgssvigt eller tab af en omsorgsperson. Traumer i løbet af de første tre le veår kan indebære vedvarende dysfunktion i barnets liv, og barnet kan miste den basale tillid til sig selv og til sine foræl dre. Børnene kan være urolige, flagrende og agtpågivende, ofte udviser de forskellige begrænsninger i deres udvikling. Inger Poulsen og Inger Thormanns bog Spædbarnsterapi ligger til grund for kurset. I deres daglige virke blandt spædbørn så de, hvordan spædbørn, der var udsat for et traume, helt kunne miste sig selv og trække sig fra den verden, de var født ind i. En tilbagetrækning, som ofte havde store omkostninger, og som for nogle blev permanent. Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder direkte med børn, enten som behandlere eller i den forebyggende sektor. Det kan være pædagoger, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere eller andre, som i deres dag lige arbejde er tæt på udsatte, sårbare eller traumatiserede børn. På kurset vil du få eksempler og idéer til, hvordan du kan inddrage metoden i din hverdag. Kursusdagene vil fore gå i en vekselvirkning mellem cases, video og teori.

INGER POULSEN er psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder. Gen nem 17 år leder af Familiehuset i Horsens, hvor man arbej der psykoterapeutisk med familier med børn i alderen 0-2 år, familier hvor børnenes udvikling er truet samt med gravide med særlige behov. Siden 2014 har hun arbejdet i Psykotera piklinikken i Jelling og i Dansk Institut for Spædbarnsterapi TID OG STED: Mandag-tirsdag den 21.-22. november 2022 kl. 9-16. Silent Mind Circles, Ved Slusen 21, 2300 København S. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, stu diemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, fro kost og eftermiddagskaffe/te.

TILMELDING som anført nedenfor senest den 6. oktober 2022.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet].

BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit.

TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

Jung Instituttets to-dages conference Research in Analytical Psychology

Her er en oplagt mulighed for at komme i gang med at tænke i forskningsbaner og møde andre med interesse i forskning. Ud over vore egne hjemlige forskere er det jungiansk forsknings kendte skikkelse Christian Roesler, der har hele søndagen. Se nærmere på: www.cg jung.dk/arrangementer.

Afholdes den 5. 6. november 2022 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3,1359 København K

5.11. 22. Arne Vestergaard: Socioanalytic approach to group supervision. Presentation of a practical research project 2021 22 and experiential work about the ideas of this project. The perspective for the theme of the day is that a socioanalytic approach to group supervision may be a step towards developing a collaborative, practical research method regarding Jungian psychoanalysis.

5.11.22. Dea S. Siggaard, Misser Berg, Christel Bormann: Psilocybin induced numinous experiences in healthy humans. In some of her experiments at ‘Rigshospitalet’ the participants drew a mandala at the end of the psilocybin influence. The question we asked was: Can mandala drawings add positively to the description of the experience?

6.11.22. Christian Roesler: Analytical psychology started with Jung's research on the complexes using the word association test…. It is important to better understand what goes on in depth over the course of psychotherapies. So an overview will be presented on research strategies, the findings regarding effectiveness of Jungian psychotherapy as well as psychodynamic therapies in general.

The seminar fee includes coffee and lunch.

Ordinary fee: Both days 2.200 DKK, one day 1.300 DKK.

Members of Jung Foreningen: Both days 2.000 DKK, one day 1.100 DKK. Reduced price for students: Both days 1.400 DKK, one day 800 DKK.

The conference will be held in English.

Registration: at the latest October, the 30th 2022 to: konference@cg jung.dk. You will receive a confirmation mail from the administrative co worker Brian Kalhøj.

The conference group, Lotte Snedevig, Birgit Kunov, Petrusjka Jeiner and Christel Bormann.

RANDERS

Professionel sexologuddannnelse for psykoterapeuter

Vores professionelle sexologuddannelse er for dig, der har en fagprofessionel uddannelse som f.eks. psykoterapeut, sygeplejerske, pædagog eller lignende.

Uddannelsen giver dig bl.a. viden om:

• Sexologien og den bio-psyko-sociale model

• Seksuelle problemstillinger og seksuelle dysfunktioner

• Viden om køn, seksuel identitet og seksuel orientering

• Færdigheder til at integrere den kliniske sexologi med det relationelle i forskellige professionelle sammenhænge

• Kompetencer til dialog om seksualitet, intimitet, lyst, erotik, nydelse, kærlighed og traumer og misbrug

Du er velkommen til at kontakte os på info@gestaltinstituttet.dk eller mobil: 2164 3414

Uddannelsesstart er planlagt til:

27.01.2023

Du kan læse mere om den professionelle sexologuddannelse for psykoterapeuter på gestaltinstituttet.dk.

Hos Gestaltinstituttet sætter vi etikken højt og ser sexologi som et seriøst og nødvendigt fagområde. Vi er et certificeret uddannelsesinstitut med stor erfaring inden for undervisning, psykoterapi og supervision

Emotions-Fokuseret Terapi

EMOTIONSFOKUSERET PARTERAPI

EFT-instituttet arbejder med Les Greenberg & Rhonda Goldmans model for emotionsfokuseret terapi med par.

Grundforløb i parterapi på EFT-instituttet

EFT-instituttets grundforløb for psykotera peuter består af:

• 4 dages intensiv træning

• 2 dages supervision

De 4 dages træning giver gennem teori, vi deoer og træning et indblik i den model og

de interventioner, der anvendes i EFT med par. De første 4 dage giver dig et grundlag for at komme i gang med at praktisere. De efterfølgende 2 dage får du supervision på din praksis, med fokus på at hjælpe dig godt på vej.

Næste grundforløb starter den 23. januar 2023

2-årig efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi

Efter gennemført grundforløb eller lignende træning i emotionsfokuseret parterapi tilbyder vi et fordybende efteruddannelsesforløb på 25 dage, fordelt på 2 år. Vi har fokus på at træne og fordybe din forståelse af EFT-modellen og timingen i anvendelse af de forskellige interventioner.

Vi berører bl.a. særlige problemstillinger:

• Heling af utroskab og andre svigt

• Traumer og særlig sensitivitet

• Særligt reaktive par

• Pars seksuelle udfordringer

Vi har også særligt fokus på:

• Terapeutens eget emotionelle system

• Terapeutens selvregulering med hen blik på forebyggelse af udbrændthed

Næste hold starter den 8. maj 2023

Yderligere information

Priser, datoer, tilmelding mv. finder du på vores hjemmeside: www.eft-instituttet.dk. Du er også velkommen til at kontakte Steen Rassing, psykoterapeut MPF, certificeret parterapeut og supervisor, på steen@eft-instituttet.dk eller deltage i et af vores informationsmøder.

EFT-instituttet, Borgergade 28, 2.sal, 1300 København K • Tlf. 2440 5166 • mail@eft-instituttet.dk • www.eft-instituttet.dk

HILDEBRAND INSTITUT TE T PSYK OT ERAPEUTISK UD DA NNE LS E

UDDANNELSE

MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB

Uddannelse

Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år.

2-dages kursus

Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 9. - 10. februar 2023.

Foredrag hos jer

Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk

Vivian Hansen, uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF

Jesper Vammen, psykolog

Hanne Grønbech, psykoterapeut, MPF

Eva Hildebrand, godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening

KONFERENCER, MØDER M.V

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

PsykInfo, Region Syd – 4.10 Kvinder med ADD. Fredericia. – 5.10. Ældre og depression. Munkebo. – 6.10. Borderline. Tommerup. – 10.10. Sindets dag: At finde ro via sine sanser. Esbjerg. – 10.10. Sindets dag: Du kan flytte bjerge! Vejle. – 11.10. Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Aabenraa. – 31.10. Unge og depression. Sønderborg. – 1.11. Borderline. Søndersø. –14.11. Når livet gør ondt. Haderslev. – 15.11. PTSD. Fredericia. – 7.12. Vinterbadning mod depression. Vejle. – https://psykinfo. regionsyddanmark.dk

PsykInfo, Region Midtjylland – 6.10. Angstens væsen. Hornslet. – 27.10. ADHD. Randers. – 13.11. Når traumer medfører PTSD. Favrskov. – 9.11. ADHD og ADD. Lemvig. – 14.11. Angst. Juelsminde. – 15.11. Mænd uden filter. Aarhus. – 22.11. Livet med en borderlinediagnose. Grenaa. – www.psykinfo.dk

PsykInfo, Region Sjælland – 24.10. Demens og pårørende: Frustrationer og stjernestunder. Faxe. – 16.11. Reaktioner efter fødslen – kan det forebygges? Køge. – 20.11. Hverdag med PTSD. Sorø. – 30.11. Peter Mygind: Angsten og det gode liv. Nakskov. –https://www.regionsjaelland.dk

Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade – 27.10. Tre personlige fortællinger. Thisted. – 7.12. Jul med en spiseforstyrrelse (online). –Tilmelding: https://spiseforstyrrelse.dk/arrangementer-foredrag

ICEP 2022: 16. International Conference on Existential Psychotherapy. October 13-14 2022. London, UK. https://waset. org

Foredrag i Jung Foreningen, København – 3.11. Den kvindelige ånds arketype: Præstinden og dragen v/Thomas Gitz-Johansen – 17.11. Jung og astrologien v/Henrik Bisbo. – 16.2. Naturen som stemme – som stemning og overensstemmelse v/Aksel Haaning. – 9.3. Dissociation v/Michael Søderberg. – 23.3. Når ordene forsvinder v/Lilla og Tinna Monrad. – 13.4. Når ørkenen begynder at blomstre – om aktiv imagination som kontemplativ praksis v/ Nikolaj Knub. – Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K. www. cg_jung.dk

Dansk Carl Rogers Forum – Live demonstration af familieopstilling. Ved psykolog Vitha Weitemayer. 4. november 2022 kl. 13.30-17. Pris kr. 50. www.carlrogers.dk

Jung Instituttet, København. 2-dages konference – Research in Analytical Psychology. 5.-6. november 2022. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K. https://cgjung.dk

32nd International Conference on Psychology, Psychotherapy and Mental Wellness. November 21-22 2022. Paris France. https:// psychology.conferenceseries.com

Evolution of Psychotherapy 2022 - Where foundational principles inspire future practices. December 14-17 2022. Orlando, Florida, USA. https://www.evolutionofpsychotherapy.com/

ICEP 2023: 17. International Conference on Existential Psychology. July 22-23 2023. Tokyo, Japan. https://waset.org. Conference Code: 23JP07ICEP006

International Conference C.G. Jung Institute Küsnacht - ‘ I Feel, Therefore I Am’. Interdisciplinary Perspectives on Emotions and their Impact. Küsnacht, Schwitzerland. June 30-July 2 2023. https://iaap.org/conferences/international-conference-c-g-junginstitute-kusnacht-zh/

5th International Analysis and Activism Conference – Bridging Wish and Actuality in an Unhinged World. September 1-3 2023. Ljubljana, Slovenia. https://analysisandactivism.org/

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk

Bestyrelse

Pia Clementsen, formand

Lise Kramer Schmidt, næstformand Karen Blædel

Steen Degn

Hanne Bloch Gregersen

Kresten Kay Maja Nissen

Mette Sina

Anja de Thurah

Mona Kjærulff Hansen, suppleant Martin Schepelern, suppleant

Etikudvalg

Ditte Vind Abrahamsen, formand

Jacob Christiansen

Dorte Jensen

Christina Lehtinen

Pernelle Rose

Susanne Grundt Larsen, suppleant

Etikrrådgivningen

Karin Westh Langgaard

Dorte Sjögren

De Studerendes Råd Elise Alexander

Daniel Ostermann Borup Jensen Chris Klemmensen

Lærke Mine Winther

Uddannelsesudvalg

Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen

Anette Krogh Vibeke Møller

Inge Nygaard Pedersen Mette Sina

Kvalitetskomité

Gøye Svendsen, formand

Inger Nordeide Jensen

Inge Nygaard Sørensen Torben Thaulow

Søren Willert Kurt Kyed

Kursusudvalg Midtjylland Tanja Wurcel

Kursusudvalg Fyn Peter Abrahamsen Lars Ellehøj

Helle Kramer Floyd Nete Holmslykke Rikke Vester Bettina Wortmann

Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Signe Rønnebro

Kursusudvalg Nordjylland Lone Hjortshøj Helle Marckstrøm Randi Thomsen

Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Kirsten Bjelke Karen Dons Blædel Maj-Britt Høybye Hansen Tina Mette Mosbæk Ulla Skram

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

Trine Hauberg

Kommunikationsansvarlig

Merete Godsk

PA/sekretær

Stig Poulsen

Politisk rådgiver

Trine Lia Aagaard Pedersen

Medlemsadministration, kommunikation og sekretær for etikudvalget

Gustav Rasmussen Studentermedhjælper

Nina Grove Bogholder

Frederiksholms

20,

Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.

Artikler

Lonnie Hougaard: Psykoterapeuten som facilitator i gruppeterapien.Inspiration til struktur og metode i gruppeterapi Gitte Duus: Hvad mænd kan få ud af at mødes. Temaer fra et gruppeforløb for mænd med små børn Karina Helsted Moe: Mere krop i gruppeprocesser Kenneth Mosby: Terapeutisk mandegruppe. Styrken ligger i sårbarheden Helge Krarup: Digt Karin Due Bruun & Jan Due: Kærlighedskurven – en hjælp for par til overblik, håb og motivation Inger Christensen: Digt Information, læserindlæg, debat Kort Nyt

Erik Wasli: Nektarfonden af 2021 er nu etableret Susanne van Deurs: Fra sexologiske seminarer til Hertoft-eftermiddage Etikrådgivningen. Et tilbud til alle medlemmer

Boganmeldelser

Bassøe:

Mona Kjærulff

bøger