Styrelse trækker flere nationale kliniske retningslinjer tilbage

SUNDHEDSSTYRELSEN HAR IKKE LÆNGERE RESSOURCER til at opdatere flere nationale kliniske retningslinjer og har derfor trukket dem tilbage. Ærgerligt, hvis penge og ikke faglighed skal afgøre behov for nationale retningslinjer, lyder det fra Tandlægeforeningens formand.

En lang række nationale kliniske retningslinjer (NKR) – herunder ”Brug af antibiotika ved tandlægebehandling” – er blevet stemplet som ”Ikke gældende” og dermed trukket tilbage. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

”Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne,” lyder det på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

En NKR er ifølge styrelsen forældet, når litteratursøgningen eller den faglige vurdering af anbefalingerne er mere end tre år gammel. NKR for ”Brug af antibiotika ved tandlægebehandling” er udarbejdet i 2016 og genvurderet i 2019, og selvom styrelsen ikke udelukker, at anbefalingerne stadig er udtryk for bedste kliniske praksis, kan styrelsen ”ikke stå inde for retningslinjen”.

Burde være myndighedsopgave

Ifølge Sundhedsstyrelsen var udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer et tidsbegrænset projekt, der løb ud ved årsskiftet, og man har ”på nuværende tidspunkt i meget begrænset omfang mulighed for at opdatere eller udarbejde nye anbefalinger.”

I Tandlægeforeningen er formand Susanne Kleist uforstående over for styrelsens melding:

– Det undrer mig, at det ikke bliver betragtet som en myndighedsopgave at udarbejde nationale faglige retningslinjer. Det lader til, at den eneste grund til, at de bliver trukket tilbage, er, at der ikke er sat flere midler af. Og det er da ærgerligt, at det er penge og ikke et fagligt behov, der skal afgøre det, lyder det fra formanden.

NKR for indkaldeintervaller stadig gældende

Inden for odontologien er der udarbejdet tre NKR om hhv. sygdomme i væv og tandimplantater (2013), brug af antibiotika (2016 – genvurderet 2019) og indkaldeintervaller (2013 – opdateret i 2016). De to første er nu trukket tilbage pga. forældelse, mens den sidste stadig er gældende – til trods for, at også den for længst har overskredet forældelsesfristen.

Ifølge chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup er den kliniske retningslinje baseret på anbefalinger og evidens i en guideline fra engelske NICE (National Institute for Health and Care Excellence), der senest i 2020 har vurderet, at der ikke var et aktuelt behov for at opdatere anbefalingerne på baggrund af nyere evidens. Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at den kliniske retningslinje er gældende, og har for nærværende ikke konkrete planer om at opdatere retningslinjen.

Tandlægeforeningen har, efter at NKR om sygdomme i væv og tandimplantater blev trukket tilbage i november, igangsat et arbejde med at udvikle egne branchespecifikke kliniske anbefalinger om behandling af parodontitis. Ifølge Susanne Kleist er der dog ingen konkrete planer om at udvikle retningslinjer for andre områder. ♦