Bortrømningskredsløb: Fra arbejd-sindgangen begyndelse til efterlys-ningen endelse

BORTRØMNINGSKREDSLØB: FRA ARBEJDSINDGANGEN BEGYNDELSE TIL EFTERLYSNINGEN ENDELS

Af Anders Dyrborg Birkemose, 8. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

For Tendens har jeg tidligere forfattet artikler

og starte forfra. Det er ikke ualmindeligt, at hu-

vedrørende menneskeefterlysningerne, som

struer eller sågar mænd bliver efterlyst af deres

findes i den københavnske Adresseavis fra pe-

ægtefæller.

rioden 1759 til 1854. Det er dog vigtigt at på-

Men netop i denne situation ved vi præcis,

pege, at disse efterlysninger aldrig sker i et va-

hvorfor Else Bruun valgte at absentere. Hun

kuum. Det er sjældent, at vi får at vide, hvorfor

skrev nemlig et svar i avisen den 16. februar:

en person vælger at undvige. Gennem nogle enkelte øjeblikke får vi dog dette uvurderlige

”Min Mand Skipper Niels Bruuns Avertissement

glimt ind i årsagerne, også selvom, at histori-

i Gaarsdagens Adresse-Avis No. 58 røber megen Svaghed i hans Hukommelse, thi jeg er ikke for-

erne kan være ret ubehagelige nogle gange.

sætlig gaaet fra ham og mit Barn, men efter at han

Den 15. februar 1802 skrev skipper Niels

i Onsdags den 10de hujus om Aftenen havde mis-

Bruun ind til Adresseavisen for at efterlyse sin

handlet mig i vore Værelser, jog han mig af Hu-

kone:

set ud paa Gaden da Klokken var slagen 10 om Aftenen, saa at jeg var nød til at søge Huuslye hos andre. Dette maae for det første være Svar nok

”Da min Kone Else Sophie Bruun, uanlediget,

paa hans Avertissement. Kiøbenhavn den 16 Fe-

imod min Vidende og Villie, har absenteret sig

bruarii 1802. Else Sophie Bruun”2

fra mig, mit Huus og Barn; saa advares herved enhver, der vil undgaae den ellers deraf flydende Tiltale, ikke at huse hende, ligesom, at ingen be-

Lærlinge og svende er den gruppering af per-

troer hende noget, da jeg ikke betaler saadant, der

soner, som fyldest mest i efterlysningslisterne

alt saa bliver deres Skade til Hiemgield, som cre-

i avisen over hele perioden. I langt de fleste til-

diterer hende. Kiøbenhavn den 12 Febr. 1802.

Niels Bruun, Borger og Skipper.”1

fælde får vi intet at vide om, hvorfor de er bortrømt, men nogle ganger sniger der et modsvar ind. En gang imellem ser vi, at svendene ikke

Når vi kun har Niels Bruuns udsagn, kan vi må-

skylder penge til tidligere arbejdsgiver, eller

ske mistænke, at Else har haft sine grunde til

har fået deres afsked, selvom de efterlyses. Så-

at ”absentere”. Måske er Niels kommet hjem

dan svarer tjenestepigen Bente Pedersdatter på

fra en lang rejse, og hun har stået uforsørget

en efterlysning af hende i 1796:

hen uden at kunne betale huslejen? Det ser vi også andre steder. Hvis det var tilfældet, virker

”At min forrige Hosbonde Jens Truelsen, boende paa

det sært, at barnet skulle være i huset. Måske

Slotspladsen i Kronprindsessegaden NO. 38, urigtig

er Else træt af Niels, og ønsker at komme væk

har bekjendtgiort i Adresseavisen No. 161, at jeg

1

Adresseavisen den 15-02-1802

2

2

Adresseavisen den 16-02-1802

ulovlig var gaaen bort fra hans Tieneste, bevises med

husbonden. Eller hvor man frygter, at den ef-

hans mig meddeelte Skudsmaal, saaledes lydende:

terlyste er faldet i slette mænds hænder, eller

"Pigen Bente Peders Datter haver tient mig fraa1 Mai til 24 Juni 1796 ærlig og troe, saa at vi med fælles

måske druknet i kanalen.

Forening ere blevne adskilte. Jens Truelsen." Bente Peders Datter.”3

Bortrømningskredsløbet I denne artikel vil jeg til gengæld ikke beskæf-

I andre tilfælde har lærlingen eller svenden

tige mig med undvigelsen selv, men i stedet

bortrømt, fordi de har fået for hårde slag ”for

kode forskellige teoretiske overvejelser sam-

en ringe forseelse i professionen”, hvilket der

men til et bortrømingskredsløb. Der er særligt

er en vis lovhjemmelighed i Danske lov til. I

tale om forskere Marcel v. d. Linden, Magaly

1798 skrev Johan Eliasen, far til læringen An-

Rodriguez Garcia, samt Leo Lucassen og Lex

ders Johansen, ind til avisen for at svare på,

Heerma v. Voss. Hensigten er at forklare:

hvorfor hans søn var bortrømt. I dette tilfælde

-

er efterlyseren endda Anders’ bror, så det kunne tyde på en smule knas i familiestruktu-

arbejdsrelation, -

ren:

Johansen efterspurgte læredreng, tiener til Vidende: at jeg hans Fader i Helsingøer har paa ny sat ham i Lære

hvilken type arbejde dette er, hvordan arbejdet forløber sig, og til sidst,

”Paa den i Adresseavisen No. 55 af Slagtermester Elias

hvordan en person går ind i en tvungen

hvorfor man måske bortrømmer.

Nedenfor har jeg samlet arbejdsrelationens 7 faser fra indgangen til efterlysningen i avisen.

hos Enken efter afdøde Slagtermester Ambiørensen her

I de syv faser ses to analytiske aktører i syste-

i Byen, paa Grund at min Søn har beklaget sig over en-

met. Tvangsaktøren (arbejdsgiveren) og reci-

deel ganske ufortiente hug af sin Broder Mester Johan-

pienten – den, der bliver tvunget (arbejderen).

sen og desaarsag gaaet bort. Saa meget mere har jeg som Fader turdet sætte ham i Lære paa ny, da han har tilbagegivet sine Indskrivningspenge nemlig 8 Mk. 2 ß. til

Tvangsaktøren kan både være en privat læremester eller en institution som Kronborgs sla-

sin Broder, som desuden ikke har ladet ham indskrive i

veri med en større kontrolsfære. For simplifi-

Slagterlauget. Helsingøer d. 10 Martii 1798. Johan Eli-

ceringens skyld vil jeg dog referere til de to

assen, Arbeidsmand.”

analytiske aktører som arbejdsgiver og arbej-

Der er naturligvis mange flere spændene eksempler. Eksempelvis folk, som ligger på sygehuset, men har glemt at fortælle det til 3

der. De fleste recipienter i Adresseavisen har enten forbrudt sig imod en arbejdsgiver, som determinerer rammerne for deres bevægelse,

Adresseavisen den 24-06-1796

3

eller har udført en form for social-banditskab

faktor i et senere grundlag for at undvige.

imod de sociale normer eller de juridiske love.

Denne fase er selvfølgelig vigtig i den bort-

Når vi læser aviserne, vil nogle af disse fa-

rømtes flugtcyklus og i særdeleshed også for

ser være meget tydelige og andre være umulige

annoncøren. Bortrømte indgår konstant i ar-

at se. Det er her, at det skinner igennem, at ef-

bejdsrelationer, enten under tvang, som f.eks.

terlysningerne er skrevet af annoncøren og

fæstningsfanger og landarbejdere, eller frivil-

ikke den undveget. En læremester har ikke lyst

ligt som soldater. Jo større incitament annon-

til at annoncere, at han slår sine lærlinge for

cøren har til at holde den bortrømte i en tvunget

hårdt, eller giver sine ansatte for lidt i løn. Hæ-

arbejdsrelation, jo oftere vil de efterlyse dem.

ren fortæller ikke, at soldaten er bange for at gå

Således er godsejere lovpligtigt til at efterlyse

spidsrod, og godsejeren vil ikke dele sin me-

landsoldater,5 og fængslerne i København kan

ning om stavnsbåndet. Man må tænke, når an-

dårligt lade forbrydere bevæge sig rundt i

noncøren endelig siger noget om årsagen, må

byen. Her har læremester et noget større råde-

det udelukkende have et formål som annoncø-

rum, hvilket blot øger forbløffelsen over, at læ-

ren mener tjener ham. Den bortrømtes agens er

redrenge udgør en stor majoritet af de efterly-

kun synlig idet, de efterlyses og derfor har for-

ste i 1770’erne, 80’erne og endda 90’erne. Man

brudt sig imod en myndighed.

kan dog se, at efterlysningssystemet forbedres igennem hele den behandlede periode. Politiet

De syv faser fra arbejdsindgangen

går ind og overtager flere af kontrolopgaverne

til efterlysningen:

i København fra 1801,6 imens Stokhuset be-

Den første fase er indgangsfasen.4 Mængden af frivillighed i indgangen er en afgørende

4

v. der Linden, Marcel & Magaly Rodriguez Garcia: “On Coerced Labor” i Studies in Global Social History vol. 25. Brill. (2016) s. 299 5 Løgstrup, Birgit: Jorddrot og offentlig administrator; Godsejerstyret inden for skatte- og

4

gynder at lave signalementsprotokoller for at gøre efterlysningsprocessen lettere.7

udskrivningsvæsenet i det 18- århundrede. København: Gads Forlag (1983). s. 252 6 Pedersen, Karl Peder: Kontrol over København; Studier 74-76 7 Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus Signalementsprotokol 1807-1849.

5

Den anden fase er arbejdsfasen. I efterlysnin-

tjener kun imellem 2-6 år.13 Med det i mente,

gerne er dette både tydelig og utydeligt, hvilket

er det underligt, at der optræder mange flere

arbejde de enkelte bortrømte udfører. Det er

lærlinge end landarbejdere og fængslede, sær-

åbenlyst, at en husar må have lavet soldater-ar-

ligt tidligt i avismaterialet. Dette er et resultat

bejde, og at en skomagerdreng nok har lavet

af at efterlysningsfrekvensen er højere nær Kø-

sko, men andre grupper er mere vage. Her fin-

benhavn på grund af approksimation, en efter-

des der tre typer arbejdsrelationer.

lysningsfaktor, som jeg har omtalt i Tendens

1. Den tributære arbejdsrelation,

artiklen: Undviget, efterlyst, kvantificeret.14

2. den midlertidig kommercielle arbejdsrelation, og 3. den permanent kommercielle arbejdsrela-

Vi kan måske også finde folk med en permanent arbejdsrelation i avisen. Der er flere gange i avisen, at sorte ”slaver” bliver efterlyst.

tion.

Dette er for eksempel ”negerslaven Adam Sø-

Den tributære arbejdsrelation er oftest vær-

bels”15 livegnen Pedro Estardo16, og ” en ung

nepligtige eller landarbejdere, som har en for-

Negerinde, […] bortløben […] af Eyeren.”17

pligtelse til at arbejde.8 Den midlertidige kom-

Flere forskere har påpeget, at slaveri i Dan-

mercielle arbejdsrelation er kontraktarbejde9

mark var normativt ulovligt, men efterlysnin-

eller en midlertidig indsat fange på en fangein-

gerne i avisen indikerer anderledes.18 I de fle-

stitution.10 Den permanente kommercielle ar-

ste tilfælde er der en usikkerhed om, hvorvidt

bejdsrelation er slaver,11 men kan også være

en sort person er en slave eller en almindelig

fanger indsat på livstid. Det kan for eksempel

hustyende. Denne usikkerhed påpeger blot, at

være de titulære bondekarle fanget af stavns-

annoncørerne til tider er ret vage i deres ar-

båndet fra de er 4 til de er 40 år gamle,12 eller

bejdsbeskrivelser.

fængselsfanger, som skal udføre hårdt straffe-

Den tredje fase er incentiveringsfasen,

arbejde med jern om livet. I modsætning til de

hvor arbejdsgiveren har mulighed for at give

titulære og permanente arbejdsrelationer, har

arbejderen lyst til at arbejde med forskellige in-

læredrengene en midlertidig arbejdsrelation og

strumenter. Her kunne arbejdsgiveren bruge

8

14

Lucassen, Leo & Lex Heerma v. Voss: “Flight as Fight” i Rediker: A Global History of Runaways. s. 8-9 9 Ibid. s. 10 10 Heinsen, Johan: Det Første Fængsel. Aarhus: Aarhus Universitets forlag (2018) s. 28-29 11 Lucassen & v. Voss: Flight as Fight. s. 11 12 Løgstrup: Bundet til jorden. s. 39 13 Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck: Håndværkets kulturhistorie; Håndværket og statsmagten 1-4 bd. København: Håndværksrådets forlag (1983) s. 140

6

Birkemose, Anders: Undviget, efterlyst, kvantificere: Kvantificering af avisefterlysnigner i Københavns Adresseavis 1759-1854. Tendens (2020) s. 12-13 15 Adresseavisen den 09-12-1799 16 Adresseavisen den 26-11-1790 17 Adresseavisen den 22-07-1782 18 Østhus, Hanne: ”Slaver og ikke europeiske tjenestefolk I Danmark Norge på 1700- og begynnelsen av 1800-tallet”, Arbeiderhistorie 22, (1), 2018, s. 45

tre, nemlig 1) Kompensation – økonomisk eller

efterlysningerne, og dem vi ser, har oftest stjå-

andet, eks. et løfte om frihed eller bedre leve-

let fra deres institutionskiste, såsom magistrat

forhold. 2) tvang – gerne gennem fysisk vold

og underviser ved Aarhus katedralskole Her-

eller tilbageholdelse af mad osv. eller 3) for-

man Kuhr i 1765 som havde ”borttaget med sig

pligtelse – som det eksempelvis ses ved værne-

en anseelig Deel af Stiftets publiqve Penge”,21

pligt eller samfundstjeneste.19 Her må man for-

eller Laurs Juul, tidligere Fuldmægtig ved

tænke sig, at et instrument som kompensation

Skive Amtstue, som i 1795 var ”docreteret for

gav et bedre arbejdsforhold end instrumentet

en betydelig Summa”.22 Der må være en kor-

tvang. En del sømænd, som modtog kompen-

relation imellem forskellen på magtrelationer

sation (løn) forinden de sejlede ud af Køben-

og hyppigheden af flugt. Den absolutte majori-

havn valgte at flygte før sejladsen. Gruppen af

tet af de bortrømte er tynget af grader af auto-

private sømænd er stadig lille i forhold til ty-

ritet lige fra forældre og læremestre til regi-

ende, soldater og lærlinge – grupper, som er

mentschefer og stokhusforvaltere.

mere kendetegnet ved en ulønnet eller tvunget arbejdsrelation. Desværre er det kun gisninger,

Den femte fase er formålsfasen. Her kan vi igen identificere tre overordnede formål:

og denne fase er tilnærmelsesvis umulig at op-

1. at bryde reglerne,

dage i aviserne, da annoncøren sjældent fortæl-

2. at genforhandle sin arbejdsrelation,

ler, hvordan han behandler sine bortrømte.

3. eller sigtet efter et nyt liv.

Den fjerde fase er handlingsfasen, hvor ar-

Det første formål for at flygte er at bryde

bejderen i vores tilfælde vælger at flygte.20 Ar-

reglerne. Det er typisk det, vi ser ved en almin-

bejderen kan stå i en situation, hvor de ikke tør

delig strejke. Et eksempel på den anden gruppe

at kommunikere deres mening, eller de kan

ville være de famøse Handgeldsjäger eller

blive straffet for at kommunikere den. Tavshe-

håndpengejægerne, som var soldater, der gik

den kan da blive pinlig hård og tjene som kau-

fra regiment til regiment for at indløse en løn-

salitet til flugt. Der må antages, at der i arbejds-

bonus man ofte gik i starten af ens tjenestepe-

relationer med en åben kommunikation, vil der

riode.23 Eksempelvis læredrengen Friderich

være færre efterlysninger. Af samme årsag ser

Heidenthal i 1781, som forlod sin mester for

vi ganske få embedsmænd bortrømme i

19

21

20

22

V. der Linden: Disrecting Coerced Labor. s. 307-309 v. der Linden, Marcel: ”Mass Exit; Who, Why, How?” i Matthias van Rossum & Jeanette Kamp: Desertion in the Early Modern World; a Comparrative History. London: Bloomsbury Academic (2016) s. 3436

Adresseavisen den 26-04-1765 Adresseavisen den 30-11-1795 23 Kamp, Jeannette: ”Between Agency and Force; The Dynamics of Desertion in a Military Labour Market, Frankfurt am Main 1650-1800” i v. Rossum & Kamp: Desertion in the Early Modern World. s. 50-51

7

at ”ladet sig engagere ved de Militaire”.24 Det

Arrest-Dørren”.26 Der er flere af disse eksem-

er sjældent, at vi ser foragt for reglerne eller

pler, men de er klart undtagelsen, desværre.

genforhandling som motiv for flugten. Vi må

Den syvende fase er efterlysningen. Det

derfor i de fleste tilfælde antage, at arbejderen

er her annoncøren forsøger at genopnå en tabt

har søgt flugten for at ændrer på sin tilværelse.

kontrol. Her er adresseavisen langt fra det ene-

Den sjette fase er selve flugten. Nogle

ste middel. Hæren i Danmark sendte ofte pa-

gange bliver meget detaljerige historier fortalt,

truljer ud for at finde desertører.27 I kirker blev

som for flugten fra Krudttårnet i 1833, hvor

landarbejdere lysnet af præsten.28 Ved alle fær-

Rasmus Brynnildsen, Carl Frederik Behrmann

gelader og byporte på Sjælland var der paskon-

og Hans Jørgen Sederberg havde:

trol, der stærkt forhindrede fængselsfanger i at bevæge sig frit rundt.29 Paskontrollen var et

”…efterladt deres Fangedragter, dog, efter at

fundamentalt aspekt i livet både på landet og i

have frasprettet og medtaget Foderet af deres

byen, idet husfaderen havde til opgave at ud-

Trøier, men ladet disse tilbage i Fangetaarnet.

Det er deraf at formode, at de have dannet sig

stede rejsepas.30 Disse paskontroller blev kun

Trøier af bemældte Foder-Lærred, og muligen

forbedret i perioden, og i 1780’erne faldt suc-

omdannet deres Ravndugs-Skjorter til Beenklæ-

cesraten blandt stokhusfangerne fra 72% til

der, begge Dele for at ligne Klædningsstykker af

40%31 Politiet overtog paskontrollen med Kø-

Lærred, og at de saaledes oprindeligen ere und-

benhavn i 1801.32

vegne, tillige uden Skjorter, Strømper eller Fodtøi.”25

Et andet eksempel er pigen Birthe Pedersdatter, som var dømt til døden for dølgsmål i 1764. Hun var dog undsluppet, for hun havde nemlig ”Natten imellem den 28 og 29 hujus faaet Leylighed til at undvige, ved Hielp af hendes Tilhængere, hvilke med Force, som af en Jern Stang, har opbrækket Laasen for

Efter den syvende fase har arbejderen enten succes eller fiasko i at undslippe. Lykkedes det arbejderen at undslippe, vil han da indgå i en ny arbejdsrelation, helst en, som er mere favorable for ham. Bliver han fanget, returneres han tilbage sin gamle arbejdsrelation, eller en straffeanstalt, og kan forsøge at undslippe igen, hvis han ønsker det. Således har vi personer som Frederik Brockman,33 som efterlyses fem

24

30

25

31

Adresseavisen den 06-03-1781 Adresseavisen den 04-09-1832 26 Adresseavisen den 04-06-1764 27 Petersen: Geworbne krigskarle. s. 141-142 28 Løgstrup: Bundet til Jorden. s. 167-168 29 Heinsen: Straffearbejdere i Danmark-Norge. s. 1618

8

Løgstrup: Bundet til Jorden. s. 44 Heinsen; Det første fængsel s. 69 32 Pedersen, Karl Peder: Kontrol over København; Studier 74-76 33 Adresseavisen den 02-06-1795, den 28-12-1795, den 14-08-1797, og den 12-11-1798

gange, to gange i 1795, og en gang i 1797 og

1850. Oakland: University of California press

1798, før han helt forsvinder fra avismaterialet.

(2019).

Afrunding

Litteraturlisten

Dette var et godt indblik ind i, hvordan man kan fortælle en historie om bortrømte ud fra en

•

v. der Linden, Marcel & Magaly Rodriguez

syv trins cyklus, og det burde fremgå tydeligt,

Garcia: “On Coerced Labor” i Studies in

at der findes mange typer af indgange til en ar-

Global Social History vol. 25. Brill. (2016)

bejdsrelation, mange forskellige typer af ar-

•

Løgstrup, Birgit: Jorddrot og offentlig admi-

bejdsrelationer, forskellige tvangsmidler, for-

nistrator; Godsejerstyret inden for skatte- og

skellige årsager til at bortrømme samt forskel-

udskrivningsvæsenet i det 18- århundrede.

lige måder at gøre det på. I hele dette kredsløb

København: Gads Forlag (1983).

er adresseavisens efterlysninger kun den sidste

•

Pedersen, Karl Peder: Kontrol over Køben-

fase i hele kredsløbet. For virkelig at komme

havn; Studier i den sene enevældes sikker-

ind til sagens kerne, er vi nød til at gøre os

hedspoliti 1800-48. Odense: Syd-dansk Uni-

overvejelser om alle de detaljer, som ligger

versitetsforlag (2014).

forud for efterlysningen.

•

Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus - Signalementsprotokol 1807-1849.

Ønsker man at læse mere op på de teoretiske

•

•

tanker om tvunget arbejdskraft, kan jeg anbe-

“Flight as Fight” i Rediker: A Global History

fale følgende som videre læsning:

of Runaway.

v. der Linden, Marcel & Magaly Rodriguez Gar-

•

cia: On Coerced Labor. Studies in Global Social History vol. 25. Brill. (2016) •

•

van Rossum, Matthias & Jeanette Kamp: Deser-

dansk-norske stats straffearbejdere i tidligt moderne tid” i Arbeiderhistorie årg. 22-2. Universi•

Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck: Håndværkets kulturhistorie; Håndværket og statsmagten 1-4 bd. København: Håndværksrådets for-

History. London: Blooms-bury Academic (2016) Heinsen, Johan: ”Ind og ud af slaverierne; Den

Heinsen, Johan: Det Første Fængsel. Aarhus: Aarhus Universitets forlag (2018)

tion in the Early Modern World; a Comparative •

Lucassen, Leo & Lex Heerma v. Voss:

lag (1983) •

Birkemose, Anders: Undviget, efterlyst, kvantificere: Kvantificering af avisefterlysnigner i

tetsforlaget (2018)

Københavns Adresseavis 1759-1854. Tendens

Rediker, Marcus m.fl.: A Global History of Runa-

(2020)

ways; Workers, Mobility, and Capitalism, 1600-

9

•

Østhus, Hanne: ”Slaver og ikke europeiske tjenestefolk I Danmark Norge på 1700- og begynnelsen av 1800-tallet”, Arbeiderhistorie 22, (1), 2018

•

v. der Linden, Marcel: ”Mass Exit; Who, Why, How?” i Matthias van Rossum & Jeanette Kamp: Desertion in the Early Modern World; a Comparrative History. London: Bloomsbury Academic (2016)

•

Kamp, Jeannette: ”Between Agency and Force; The Dynamics of Desertion in a Military Labour Market, Frankfurt am Main 16501800” i v. Rossum & Kamp: Desertion in the Early Modern World.

10