De vage linjer

De vage linjer

Af Frederikke B. A. Nielsen, 4. Semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2019

De vage linjer Frederikke B. A. Nielsen, 4. semester

resætningerne om de to fagtraditioners forskelle og konstatere, at disse har vidt forskellige indgangsvinkler til formidlingen af histo-

Artiklen tager udgangspunkt i et uddrag af

rie. Dog, vil den kritisk anlagte læser muligvis

forskningsdiskussionen fra historieprojektet

påpege, at det i praksis ikke altid er så skarpt

”De oplystes skolebøger”. Projektet blev skre-

opdelt, som man ellers bliver lært. Skulle

vet i samarbejde med Anders Tøttrup Nielsen,

denne kritiske påstand sættes på prøve,

Cecilie Knop Lund og Johanne Frederiksen

kunne man tage et blik på et kulturhistorisk område som boghistorie. Her vil man højst

På de lange ture gennem de forskellige hi-

sandsynligt hurtigt blive introduceret til en af

storietraditioner, når man på et eller andet

områdets markante forskere: Robert Darn-

tidspunkt til kulturhistoriens krøllede ver-

ton. Den amerikanske historiker, som man

den, og det sker muligvis lige efter at have af-

måske mest af alt kender fra artiklen om de

rundet den mere didaktiske socialhistorie.

stakkels katte i Frankrigs Paris, der, kort før

Den vakse læser vil hurtigt kunne opridse læ-

revolutionen, blev tortureret og mishandlet.1 Selv samme mand har også været i kast med

Figur 1 Robert Darnton The Communications Circuit 1982

1 Robert Darnton, The Great Cat Massacre, London:

Penguin Books, 1984

1

et mere fredelige emne, nemlig at lave en mo-

aktørerne, som de er hos Darnton. Derfor be-

del. Det såkaldte Kommunikations kredsløb

står modellens midte af Darntons Communi-

fra 1982. Darnton viser heri, hvilke faser en

cation Network. Herudover er de indre “bob-

bog går igennem fra forfatter og hele vejen

ler” hos Darnton blevet til udefra påvirkende

frem til læseren, samt hvordan samfunds-

“zoner” hos Adams og Barker. Hver af zo-

strukturer og –tendenser påvirker disse fa-

nerne, hos Adams og Barker, påvirker to eller

ser.

I sin artikel What is History of the Books? skrev Darnton, at selvom han helst ville bruge modellen i forbindelse med hans “egen” periode, 1700-tallet, kan den med få justeringer også benyttes i andre perioder.2 Efterfølgende har andre forskere taget Darnton på sit ord, og forsøgt at omforme hans model. Godt og vel 10 år senere er Thomas R. Adams og Nicolas Barker ude med deres bud. I deres artikel A New Model for the Study of the Book får boghistorie en anden historietradition som medspiller: socialhistorien. Her skriver Adams og Barker: “[...] this is not to say, that social historians cannot make important contributions to it [the history of the book].”3 Adams og Barker inkluderer socialhistorien ved at sætte bogen i fokus, frem for

Figur 2 Thomas R. Adam og Nicholas Barker, the whole socio-economic conjuncture

flere af den indre cirkels led.4 Darntons model fra 1982 er en kulturhistorisk tilgang til bogens historie, da den er aktør-baseret. Adams’ og Barkers model har derimod en socialhistorisk tilgang til bøgerne, da de mener, at bogens aktører er influeret af udefra kommende påvirkninger.

2Robert Darnton, ’’What is the history

3 Ed. Nicolas Barker, A potencie of life : books in society

of books?’’ Daedalus 111(3), 1982. Downloaded 28 november s. 67.

: the Clark Lectures 1986-1987, Barker, Nicolas og Adams, Thomas R. A New Model for the Study of the Book, British Library, 1993, s. 10 4 Barker, A potencie of life, s. 15

2

Til dette udspil pointerede Darnton i sin

For at beskrive det kort har Adams og Bar-

artikel What is the history of the books? Revisi-

ker i bund og grund ved en simpel justering

ted, at Adams’ og Barkers model er nemmere

gjort et kulturhistorisk emne mere arbejds-

at modificere til senere perioder.5 Darntons

venligt for socialhistorikerne. Men hvorfor er

model har seks led, hvor Adams og Barker

det interessant? Er det ikke bare to tosser,

kun har fem, som hedder: publikation, frem-

der synes det kunne være hyggeligt at lege

stilling, fordeling, modtagelse og overlevelse.

mudderkast med en kollega? Jo, i princippet

Når leddene betegnes på denne måde, fjernes

er det hvad der er sket. Spørgsmålet er nu

opmærksomheden fra de mennesker, som

blot, hvorfor? ”It [the study of books] does

fremstillede bøgerne, fordelte og læste dem,

not apply a specific discipline […] to all

til bogen i sig selv og “[…] the processes

events, but all disciplines to specific events,

through which it passed at different stages of

in this case books.”8 Adams og Barker er altså

its life cycle.”6 Darnton pointerede i den for-

klart af den overbevisning, at studiet af bøger

bindelse, vigtigheden af aktørerne bag bø-

ikke kun er for en lille gruppe akademikere.

gerne, for at forstå dem til fulde. Efter videre

Alle kan altså undersøge bogen, men ikke alle

refleksioner mener Darnton alligevel, at

på samme måde. Med det mener de, at social-

Adams og Barker giver aktørerne tilstrække-

historikere sagtens kan bidrage til området,

lig opmærksomhed. ”[...] they intend the first

men at det skal være på historietraditionens

box in their diagram to represent the deci-

egne præmisser. Derfor mener de to herrer,

sion to publish—a decision made by people,

at man, socialhistorisk, skal se på bogen som

though it determines the creation of the book

et objekt, der bliver påvirket af samfunds-

as a physical object.”7 Adams og Barker har

strukturer, og derved undersøge hvad det si-

altså et led, som omhandler aktørerne, men

ger om blandt andet samfundets økonomi og

modsat Darnton er aktørerne ikke i centrum,

klassestrukturer. Igen, mener de, at bogen

det er derimod bogen som fysisk genstand,

skal ses som en fysisk genstand.9

der er det.

5 Robert Darnton, "What is the history of books?" revisited, Modern Intellectual History 4(3): 495-508, 2007. Downloaded 29 November s. 502 6 Darnton, ’’"What is the history of books?" revisited’’, s.504

3

7 Darnton, ’’"What is the history of books?" revisited’’,

s.504 8 Barker, A potencie of life, s. 7 9 Barker, A potencie of life, s. 10

Hvis, man nu leger lidt med tanken, at et

halv-eksistentielle spørgsmål, som intet har

emne som boghistorie kan tilgås af alle histo-

med historiefaget at gøre, mindst en gang om

rietraditioner, så længe det er på dennes

ugen.

præmis, gælder der så de samme regler for

alle de emner, som historikere beskæftiger

Så hvad godt skal al den model-justering

sig med? Vil alle på tværs af traditionerne

egentlig til for, hvis det blot forstyrrer hele

kunne bidrage til hinandens emneområder?

den fundamentale forståelse af, hvad de en-

Hvis det er tilfældet, og der vendes tilbage til

kelte traditioner indebære eller ikke inde-

spørgsmålet, om hvorvidt Adams’ og Barkers

bære? Foruden at Adams og Barker har brugt

mudderkast har interesse, er det for os, som

en vis ladning energi på at prikke lidt til sin

arbejder med historie faktisk meget interes-

kollega, har de to herrer givet os den fantasti-

sant af to grunde. Først, fordi Adams og Bar-

ske påmindelse om, at de ellers så hårdt op-

ker her har udvidet vores akademiske lege-

trukket linjer, i nogle tilfælde faktisk kan

plads, hvilket leder os hen på den anden

være mere til den vage side. Det kræver blot

grund: det gør kun, at man bliver mere forvir-

få justeringer, og pludselig kan man have

ret på et endnu højere niveau ved en beskæf-

med en ulv i fåreklæder at gøre.

tigelse som fremstillingsanalyse.

Man kan vel derfor godt, også, give makker-

parret æren for faktisk at have mindet os om

Her på stedet bliver vi studerende under-

endnu en ting. Det vi læser, er måske ikke al-

vist i metodefaget Historisk videnskabsteori,

tid hvad det giver sig ud for at være, eller

der på tredje semester også er bedre kendt

hvad man ser ved første øjekast. Men også at

som det berygtede modul 7II. Her bliver den

vi, der arbejder med historiefaget, har et

kære studerende blandt andet oplært i at

endnu stærkere våben, som altid vil frem-

kunne kende de forskellige historietraditio-

tvinge ulven fra sin forklædning: kildekritik-

ner fra hinanden. Et ganske fantastisk og ikke

ken.

mindst vigtigt fag, som synes det mest natur-

lige i verden – når man altså har været til ek-

Litteratur:

samen i det. Inden man har haft sin hyggelige

- ed. Barker, Nicolas, A potencie of life: books

skrive- og arbejdsuge med eksamensopga-

in society: the Clark Lectures 1986-1987,

ven, kan man som studerende formå at nå

Barker, Nicolas og Adams, Thomas R. A New

igennem processen: forvirring, forståelse,

Model for the Study of the Book, British Li-

forvirring igen, til at man tilslut stiller sig selv

brary, 1993

4

- Darnton, Robert, “What is the history of books?” Daedalus 111(3), 1982. Downloaded 28 November - Darnton, Robert, “What is the history of books?” revisited, Modern Intellectual History 4(3): 495-508, 2007. Downloaded 29 November - Darnton, Robert, The Great Cat Massacre, London: Penguin Books, 1984

5