Muligheder, identifikation og kontrol - avisefterlysninger fra København 1759-1854

MULIGHEDER, IDENTIFIKATION OG KONTROL – AVISEFTERLYSNINGER FRA KØBENHAVN 17591854 Af Johannes Korsdal Nielsen, 5. Semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Muligheder, identifikation og kontrol – avisefterlysninger fra København 1759-1854

Denne artikel er baseret på kildema-

teriale fra et igangværende bachelorprojekt af Anders Dyrborg Birkemose og mig selv.

Projektet er baseret på en database med efterlysninger fra københavnske aviser i perioden 1759-1854. Artiklen fokuserer hovedsageligt på udpluk af de kvalitative aspekter i de enkelte efterlysninger, da databasen stadig er under udarbejdning.

avisen, kort efter hver enkelt flugt. Hvordan Anton Brandt Joensen er blevet opdaget efter flugten fra Hammeldrupgaard, fortæller avisefterlysningerne ikke. Men de giver os et væld af informationer, som tegner et særligt billede af en person. Bogstavelig talt. Anton Brandt Joensen var af ”middelmaadig Størrelse, temmelig føer,3 havde tykke Been, et sort glindsende krøllet Haar, var bleg og mager af Ansigt og skummel af udseende, havde sorte Øyne, samt et langt sort glind-

Natten fra den 14. til den 15. september

sende Skiæg”. Udover de fysiske træk for-

1801 stak en arrestant af fra kælderarre-

tæller efterlysningen også at han var ”Hol-

sten på Rasphuset i København. Nemlig, An-

stener, havde en huul Stemme og talede slet

ton Brandt Joensen, en tidligere undvegen

Dansk, hans alder kan være noget over 30

jernslave.1 Anton Brandt Joensen havde i

Aar.4

forbindelse med sin tidligere undvigelse fra Rasphuset fundet ansættelse hos gårdmanden Ole Jensen på Hammeldrupgaard i nærheden af Slagelse. Her havde han opgivet det falske navn Peter Pedersen, muligvis som et forsøg på at undgå at blive opdaget. Ansættelsen fik dog en hurtig ende, da Anton Joensen stjal fra sin arbejdsgiver, for igen at flygte mellem kl. 12 og 2 den 17. juni 1801.2

Anton Brandt Joensen blev indenfor et år efterlyst to gange af to forskellige personer, fra to forskellige institutioner, men i det samme medie – nemlig Københavns adresseavis. I denne avis kan man finde efterlysninger indrykket af både godsejere og håndværkermestre, officerer og fængselsinspektører. Disse efterlysninger fortæller os om begrænsninger og muligheder, identifika-

Vi kender til Joensens flugtforsøg, tyveri

tion og tvang når mennesker forsøgte at

og senere nyansættelse igennem de efter-

søge friheden med ulovlige midler. Og det

lysninger på ham, som blev sendt ud i

1 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-

Contoirs Efterretninger, 15. september 1801. s. 9 2 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede AdresseContoirs Efterretninger, 20. juni 1801. s. 9

3 føer betyder stærk eller duelig af bygning

4 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-

Contoirs Efterretninger, 15. september 1801. s. 9

fortæller os om det system, der gerne vil

begrænser mulighederne for at holde sig på

tvinge dem til at blive på deres plads.

fri fod.

Flugten var en besværlig affære, der ofte

Selve efterlysningerne var måske også

krævede at man bevægede sig igennem flere

en begrænsning i sig selv. De forskellige au-

lag af kontrol. Først og fremmest var der ud-

toriteter rundt omkring havde fået et red-

fordringen i at slippe smertefrit væk fra ens

skab til at identificere den undvegne, noget

overordnede og de umiddelbare restriktio-

som særligt besværliggjorde livet på flugt.

ner. Derefter skulle man enten forsvinde i

Udover behovet for frihed, havde de und-

København, eller søge ud mod landet. Begge

vegne også menneskelige behov for mad og

muligheder havde hver deres fordele og

ly. Generelt kan man beskrive de undvegnes

ulemper. København var både anonym med

liv på flugt som en konstant kamp for at

sin størrelse og sine mange ansigter, men

overleve, kombineret med et forsøg på at

også geografisk tæt på de magtudøvere, hvis

undgå at blive opdaget.

indflydelse man forsøgte at flygte fra. Landområderne på Sjælland var store og brede, men en undvegen havde kvaler ved at passere den omfattende paskontrol på landet.5

Annoncørerne kunne bruge selve an-

noncen til yderligere at stramme grebet om undvegne, som muligvis havde fået adgang til et pas. i efterlysningen af musketeren Thobias Bieber fra 29. maj 1770, skriver efterlyseren at ” han har ventelig et Pas at forevise som er underskreven af Hr. Obrist von Schølten”.6 Her fortæller Biebers efterlyser om ugyldigheden af hans pas, hvilket

5 Heinsen, Johan: kapitlet “Birds in cages”, Mutiny in

the Danish Atlantic world, London: Bloomsbury, 2017, s. 131

MULIGHEDERNE PÅ FLUGTEN En måde hvorpå man kunne overleve på flugt, var at finde et nyt arbejdsforhold. Noget som autoriteterne også var særligt opmærksomme på. Det kan eksempelvis ses i efterlysningen af soldaten Christopher Vinding fra den 7. marts 1770. Her advares der om at han ” (…) formodentlig under et fremmed navn ved et eller andet Regiment have ladet sig engagere”.7 Efterlyseren antager altså, at desertøren ville gå til et nyt regiment for at genforhandle en ny tjeneste,

6 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-

Contoirs Efterretninger, 29. maj 1770. s. 9 7 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede AdresseContoirs Efterretninger, 7. marts 1770. s. 9

sikkert med øje for det forskud der venter ved antagelsen.

Dette var en praksis i det førmoderne marked for lejesoldater. Soldater kunne vælge bevidst at desertere for at melde sig hos et nyt regiment. Her ville de modtage ”handgeld” - altså en antagelsesbonus.

Skulle muligheden for at finde hyre et nyt sted slå fejl, kan man dog altid ernære sig ved kriminalitet eller mere kreative metoder. I en efterlysning af en deserteret tysk korporal ved navn Joseps Denbordner, nævnes det, at han ”pleied at gaae om og faldbyde et Pulver til Pletters Udtagelse”.11

Dette skabte en mulighed for at danne en le-

Selvom det er muligt at finde nyt ar-

vevej ud af at desertere gentagne gange.8 Så-

bejde i ens umiddelbare omgivelser kunne

fremt rømningsmændene blot søgte at

mobilitet eller geografiske faktorer også

flygte fra en tyrannisk overordnet, kunne

give nye muligheder for de undvegne. Ek-

antagelsen ved et regiment også være en

sempelvis kunne man stjæle en hest og der-

hurtig vej væk, selvom det ofte kunne resul-

ved forøge sin rækkevidde, eller gå henover

tere i, at man blev identificeret.9

isen hvis Øresund frøs til, som det gjorde i

En anden mulighed kunne være at tage hyre på et skib. I efterlysningen på Jens Nielsen den 26. februar 1770, antager efterlyseren, at da Jens tidligere ”har været bortløben og engageret som Matros, har han formodentlig ladt prøve paa det igien”. Søfarten var en hurtig mulighed væk fra den gamle kontrol, hvis skipperen manglede arbejdskraft i høj nok grad til at ansætte en

1771. Her beskriver en af efterlysningerne, hvordan fire arrestanter brød ud af Møns tugthus ved at ”nedbrække nogle bræder af Plankeværket og gaae fort over Isen”.12 Den samme vinter stjal matrosen Henrich Clausen en hest og en masse genstande hos en slagter, for derefter at have ”begiven sig efter Efterretning paa Veyen til Helsingøer, formodentlig for at see sin Leylighed at

uden skudsmål.10

8 Kamp, Jeanette, “Between Agency and Force; The

Dynamics of Desertion in a Military Labour Market, Frankfurt am Mainz 1650-1800” i Matthias van Rossum og Jeannette Kamp: Desertion in the Early Modern World; A comparative History, London: Bloomsbury Academic, 2016, s. 58-60 9 Heinsen, Mutiny in the Danish Atlantic World s.

142

10 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede

Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. februar 1770. s. 9 11 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. maj, 1809 12 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. februar 1771. s. 9

komme over Isen til Skaane”.13 Mulighe-

den mistænkte. Civilsamfundet kan endda

derne for at forblive på fri fod var ofte styret

selv anvende de moderne kommunikations-

af tilfældighederne.

former til at dele fotografier og beskrivelser

En vigtig pointe er her, at kildernes beskrivelser af muligheder og handlingsforløb kun giver udtryk for anmelderens forestillinger eller forventninger. Vi kan ikke ud fra dette kildemateriale sige, hvordan de und-

af genstande, dyr eller endda personer, som er forsvundne via sociale medier eller annoncer i aviserne. Man kan argumentere for, at efterlysninger, selvom de er forskellige, udgør en særlig genre.

vegne faktisk har forsøgt at undgå kontrol

I dag har vi et utal af redskaber til identifi-

og begrænsninger fra deres overordnede, vi

kation heriblandt fotografi, videoovervåg-

har kun de overordnedes egne gisninger om

ning, DNA, fingeraftryk og endda digitale

mulighederne på flugt. At de overordnede

fodspor. Tænk engang – hvis man i dag er

forestillede sig de veje og de muligheder

det mindste i tvivl om hvorvidt en person er

som de undvegne havde, var selvfølgelig

den de udgiver sig for at være, så kan svaret

ikke nyttesløst. Det kan derimod anskues

findes på minutter ved at taste et navn ind i

som et led i et forsøg på at forudbestemme

Facebooks søgemaskine. I det førmoderne

og derfor identificere den efterlyste. Dette

samfund var det selvfølgelig ikke en mulig-

bringer os videre til det næste aspekt af ef-

hed. Det var svært at vide om folk var dem

terlysningsgenren.

de udgav sig for at være, hvorfor man måtte tage andre metoder i brug for identificere

IDENTIFIKATION

folk. Efterlysningerne kan anses som en del af dette behov for at give tydelige identifika-

Identifikation er et vigtigt redskab.

tionsmarkører, og samtidigt ser vi de und-

Den moderne korrespondance mellem au-

vegnes muligheder for at undgå identifika-

toriteter og borgere er nyttig i bekæmpel-

tion.

sen af kriminalitet, når politiet lægger et foto eller videoklip i nyhederne i håbet om, at civilsamfundet kan give efterretning om

13 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede

Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. marts 1771. s.

9

I en af disse efterlysninger af ”und-

vigte” fra 1770 nævnes et ret tydeligt signalement af en person, blandt andet, at han

er ”Barnføed i Tøndern” og er ”omtrent 19

Haandværket i Ringsted, men hvilket dog er

Aar gammel”, han er ”Kleinlig af Væxt, lys af

bleven befundet urigtigt”. Han var blevet sat

Haar, glat af Ansigt og Skieler stærkt med

i ”Præstøe Byes Arrest” for ”løsgængeri og

Øynene”. Altså har vi at gøre med en ung lav

falske passer” og har tydeligvis løjet om sit

mand med lyst hår, som ikke har skæg og

navn, da efterlysningen ikke oplyser et navn

skeler med øjnene. Ydermere får vi også en

på personen.15

beskrivelse af selve hans påklædning, han er iklædt ”rød Kiol og Væst, sorte Buxer (…)

Støvler og en bruun Fraque”. Alle disse markører hjælper, som anmelderen også selv gør det klart, med at identificere den efterlyste. Den eneste information vi ikke får, er personens navn – han nævnes kun som ”et ungt menneske”.14

Mennesker blev identificeret både på

deres udseende, deres påklædning, deres fødestavn og deres særheder, men også deres profession var af vigtighed for efterlyseren. I efterlysningen af ”Uærlig Slave Jens Svendsen” fra den 18. april 1806 nævnes det blandt andet at han er ”skrædder af profession”.16 Og i efterlysningen af solda-

At anmelderen valgte ikke at anvende

ten ”Johan Magnussen” fra 1816 nævnes at

personens navn siger meget om, at identifi-

han er ”tømmermand af profession” og ”fød

cere mennesker i den førmoderne verden.

i Sverrig”.17

Navne er ikke en uforanderlig kategori, og man kan ikke regne med, at en person oplyser sit rigtige navn. Derfor måtte annoncørerne anvende identifikations-markører, som ikke kunne forandres af personen selv.

Ofte advarede myndighederne offentligheden når der var tale om en særligt utroværdig undvegen. I en efterlysning fra 1806 nævnes en ”person, som har foregivet at

Årsagen til denne form for markør er

oplagt. Som tidligere nævnt var annoncørerne særligt opmærksomme på de potentielle muligheder som de undvegne havde, og derfor var profession og fødested to måder, der særligt kunne anvendes til at forudse hvad den undvegne ville søge tjeneste som, eller hvor han ville gå hen. Det tyder altså

være fød i Slagelse og lært Skoemager 14

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. august 1770, s.

9 15 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. januar 1806, s.

9

16 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede

Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. april 1806, s. 9 17 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. april 1816, s. 9

på, at indholdet i efterlysninger er formet af

de metoder, som de efterlyste tog i brug.

menholde efterlysningen af Fæstnings-sla-

I vores tidligere projekt om samme emne argumenterede vi også for, at efterlysningerne som genre gennemgår en løbende forfi-

Dette ses blandt andet ved at sam-

ven Jens Nielsen, fra 2. september 1830 med hans signalement som det står skrevet i Stokhusets signalements-protokol.19

nelse, hvor efterlysningerne formes efter hvad der er nødvendigt til identifikation af den efterlyste.18

Igennem perioden fra 1759 til 1854

så vi en udvikling i karakteren af efterlysningerne. Efterlyserens subjektive skøn og

Figur 2 Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus - Signalementsprotokol 1807-1849.

vurderinger forsvinder gradvist til fordel

for de kolde objektive markører i signale-

Jens Nielsens signalement, at han er ”33 Aar

menterne. Denne standardisering gør sig

gammel, fød i drosselberg Sogn (…) liden

særligt gældende for den del af efterlysnin-

Væxt, temmelig stærk legemsbygning,

gerne som er skrevet af det offentlige Dan-

brune Øine, sorte Haar.”20 I signalements-

mark.

protokollen fra Stokhuset står der om hans

I efterlysningen står der skrevet om

signalement at han er: ”Fra Drosselberg Sogn, Sjelland, 32 Aar gammel (…) stærk af lemme og legemsbygning, brune Øine, sort Haar”.21

Efterlysningerne er og bliver kilder,

der er skrevet med efterlyserens interesse Figur 1 Efterlysningen af Jens Nielsen fra Københavns Adresseavis, 2/9 1830

for øje. Netop derfor bliver materialet så

18 Anders Dyrborg Birkemose m. fl: Kongelige Alene

19 Anders Dyrborg Birkemose m. fl: Kongelige Alene

Priviligerede Efterlysninger; Avisefterlysninger af illegal mobilitet i Danmark og dansk Vestindien 1750-

Priviligerede Efterlysninger; s. 47

1850, s. 63-64

20 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede

Adresse-Contoirs Efterretninger, 21 Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus - Signalementsprotokol 1807-1849.

ufatteligt sigende om de undvegnes forhold

Litteratur

og faktiske agens.

-

I den nyere socialhistoriske forsk-

Kamp: Desertion in the Early Modern

ning er en række nye tendenser begyndt at

World; A comparative History, Lon-

dukke op. Her ser man blandt andet på forholdet mellem kontrol og modstand i ulige magtrelationer og hvordan disse indbyrdes

don: Bloomsbury Academic, 2016

-

former hinanden. Hermed giver man agens

Dissonant Empire. London: Blooms-

nelle og ja, de undvegne. Deres modsætmodsvar, som skaber den politik, der frem-

bury, 2017

-

adrettet håndterer dem.22

ger; Avisefterlysninger af illegal mo-

sen af identifikation og udviklingen i efter-

bilitet i Danmark og dansk Vestindien

lysningerne som en genre. Selvom kilderne af overordnede, som led i et forsøg på at

1750-1850

-

kontrollere dem, bliver materialet til, fordi

undvigte/efterlysninger i Kiøben-

dighedernes tvangsregime. For hvorfor

havns Kongelig alene priviligerede

skulle en officer i det 18. århundrede nævne,

Adresse-Contoirs Efterretninger i pe-

at en desertør er gået over isen til Skåne, håndværksmester undlade at anvende sin lærlings navn i en efterlysning, hvis ikke undvegne tidligere havde løjet om deres identitet?

22

Hitchcock, Tom og Robert Shoemaker: London Lives: Poverty Crime and the Making of a Modern

Anders Dyrborg Birkemose & Johannes Korsdal Nielsen: Database over

de underordnede gør modstand mod myn-

hvis det ikke er set før? Og hvorfor skulle en

Anders Dyrborg Birkemose m. fl: Kongelige Alene Priviligerede Efterlysnin-

Det samme kan siges om anvendel-

udelukkende er skrevet om underordnede

Heinsen, Johan: Mutiny in the Danish Atlantic world, Convicts Sailors and a

og medbestemmelse til de fattige, de krimitende handlinger former deres øvrigheders

Matthias van Rossum og Jeannette

rioden 1759-1854, 2019

-

Hitchcock, Tom og Robert Shoemaker: London Lives: Poverty Crime and the Making of a Modern City, 1690-1800. Cambridge University Press, 201

City, 1690-1800. Cambridge University Press, 2015 - Introduction

-

Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus - Signalementsprotokol 1807-1849.