For fattig til at efterlyse?

FOR FATTIG TIL AT EFTERLYSE? En undersøgelse af for at efterlyse i Københavns Adresseavise

Af Anders Dyrbog Birkemose, 7. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

I marts 2020 udgav Tendens en artikel jeg skrev, som hedder Undviget, efterlyst, kvantifi-

Indledning: Hvorfor undersøge prisen?

ceret: Kvantificering af avisefterlysninger i

Avisefterlysninger af undvegne, bortrømte og

Københavns adresseavis 1759 til 1854. Her

desertører, var et kontrolinstrument i den tid-

gav jeg en kort introduktion til resultaterne ved

lige moderne periode, før et ordentligt og mo-

Johannes Broksøs og mine forskningsresulta-

derne politikorps kunne oprettes. Vi ser derfor

ter i dansk efterlysningskultur i det 18. og 19.

også tydeligt, at mængden af efterlysninger fal-

århundrede. Forskningen i dette felt hviler på

der drastisk i perioden efter 18201, hvor det kø-

en database, som per dags dato indeholder

benhavnske politi sætter stærkt ind på en mo-

6.470 efterlysninger af tyende, soldater, fan-

dernisering af deres arbejdsprocesser.2

ger, matroser, bondekarle, fattiglemmer, lærlinge og familiemedlemmer. Dengang gav jeg

Det er ikke et perfekt kontrolinstrument. Det

et kvantitativt overblik over tendenskurven fra

når bredt ud. Således ser vi både efterlysninger

Adresseavisens første kontinuerlige udgivelse

sendt til København fra Slesvig, Aalborg3,

i 1759, til ophævelsen af avisens kongelige pri-

England4, og i Westfalen5 i Tyskland. Jo læn-

vilegium i 1854.

gere væk efterlyseren kommer fra efterlysningszonen, jo mindre indflydelse har efterly-

I denne artikel vil jeg dykke dybere ned i ét en-

seren på eftersøgningen af den efterlyste. Ef-

kelt tema i forskningen og diskutere, hvorfor

terlyseren har derfor et incitament til at være så

der er en diskursiv forskel på private og stats-

detaljerig i sin beskrivelse som muligt, for at

lige

gøre pågribelsen lettere. Således gjorde vice-

efterlysninger,

deres

længde,

samt

mængde af karakteristika.

politidirektøren Christian Bræstrup meget ud af sin beskrivelse af fem meget farlige forbry-

Jeg kan kun foreslå, at man enten læser den for-

dere i 1830. Beskrivelsen er meget lang og hele

nævnte artikel eller Tendens artiklen: Mulighe-

efterlysningen fylder 3.212 tegn. Derfor har

der, identifikation og kontrol: Avisefterlysnin-

jeg kun inkluderet den første af de fem efterly-

ger fra København 1759-1854 (2019) af Jo-

ste:

hannes K. Broksø (daværende Nielsen). 1

Birkemose, Anders og Johannes Korsdal: Ingen maa Huse og Hæle Dem; En kvantitativ undersøgelse af efterlysningskulturen i Københavns Adresseavis 17591854. Aalborg: Aalborg Universitet (2020)

Pedersen: Kontrol over København; Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48. Odense: Syddansk Universitetsforlag (2014) 3 KBH. Adresseavis d. 1783-01-24 4 KBH. Adresseavis d. 1791-10-26 5 KBH. Adresseavis d. 1793-12-20

”Ifølge det kongelige danske Cancellies Skri-

andre efterlysninger fra England, hertugdøm-

velse af 10de dennes til mig efterlyses herved

merne og Tyskland også. Langt størstedelen er

følgende 5 tildeels farlige forbrydere for at ind-

fra København og dernæst Sjælland. Dog gæl-

drages under en Undersøgelse, som det ved al-

der det samme princip. En efterlyser forringer

ler høieste Befaling er overdraget Herredsfog-

sine egne chancer ved at give en kort beskri-

den i Nørhald m. fl. Herredet i Randers Amt,

velse af den undvegne. Derfor kan det ved før-

Krigsraad Wesenberg, at foretage til Opda-

ste øjekast virke besynderligt, at der forefindes

gelse af en betydelig Mængde deels i Randers

en del efterlysninger med samme klang som

Amt, deels i flere Amter i Nørre Jydland for-

denne i 1784:

øvede Tyverier og dermed forbundne Hælerier, nemlig: 1) Uærlig Slave Peder Bendsen

”Pigen Johanne er bortgaaet den 8 November,

Sørensen, ogsaa kaldet Peder Dick eller Skan-

advares, at ingen huser eller hæler hende, men

derborg. I Juni Maaned 1828 undveeg han fra

giver hendes Opholdssted tilkiende i Borgerga-

Rendsborg Fæstning, er 31 Aar, 64 Tommer

den No. 165 hos Peter Villumsen Vaad.”7

høi smækker af Bygning, har blonde og noget rødladne Haar samt Bakkenbarter, fregnet An-

Med et befolkningstal på 100.000 indbyggere i

sigt, krum Næse, blaa Øine, er Jyde af Fødsel,

København tør jeg vædde på, at der er et par

uden Særkjende med mindre Kagstrygningen

tjenestepiger gående under navnet Johanne.8

har efterladt saadant. Han er en høist farlig For-

Så hvad er det, der gør, at Peter Vaad ikke gi-

bryder. Kort efter Undvigelsen var han vel

ver Adresseavisens læsere mere at arbejde

klædt, havde endog hest. I Weile Amt, meest i

med?

Egnen af Fredericia, skal han i sidstafvigte Aar oftere have været i Vandring med en Qvinde,

Et manglende kendskab til Johannes’ mere ka-

kaldet Flendsborg-Maren, Blank Maren og

rakteristiske kendetegn er selvfølgelig en mu-

Frie-Maren…”6

lighed. Mange af os i dag kender til udfordringen ved at huske vores venners, kollegaers el-

Samme efterlysning blev trykt i Ribe, Aarhus,

ler families øjenfarve. For slet ikke at tale om

Aalborg og Odense samme år. Den er ganske

påklædning. En privat efterlyser havde ikke

vist ret ekstraordinær, og det samme er de 6

KBH. Adresseavis d. 1830-04-15 KBH. Adresseavis d. 1784-11-09 8 Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck: Håndværkets kulturhistorie; Håndværket og statsmagten 1-4 bd. 7

København: Hånd-værksrådets forlag (1983) s. 12 (tal fra 1800)

fordelen ved uniformering af arbejdsstyrken,

lægge beslag på en betragtelig del af hushold-

som hæren og fængsler havde.

ningsbudgettet”.9

Efter min mening, er kendskabet til sine tjene-

Jeg vil ikke i denne artikel besvare, hvor stor

stefolk og families karakteristika kun ét aspekt

en byrde det var for en privat efterlyser at ef-

i årsagen til, hvorfor beskrivelsen er forskellig.

terlyse sit tyende eller familie. Jeg vil:

Kultur og samfundsstruktur spiller utvivlsomt en rolle i indholdet i efterlysningerne, men jeg

1) Se om der er en prisforskel på private og statslige efterlysninger

vil påstå, at vi kan spore ét økonomisk aspekt.

2) Jeg vil sammenligne efterlysninger

Økonomi er desværre et emne, som sjældent

med og uden dusør for at identificere de

tages op i et større analytisk omfang i forsknin-

annoncører, som potentielt kunne være

gen af den tidlige moderne periode. Det er som

økonomisk belastet (da en almindelig

Poul Thestrup beskrev det i 1999:

dusør i samtiden har været på et par rigsdaler, må man antage, at fattige

”Hvad svarer det til i vore dages penge? […]

mennesker ikke har udlovet en dusør).

Lad det være sag med det samme: Spørgsmålet

3) Jeg vil se hvad forskel inklusionen af

kan egentlig ikke besvares eller i hvert fald

en dusør gør for både private og stats-

ikke besvares præcist. […] Om en flaske snaps

lige efterlysninger. Hvor meget ændrer

var dyr eller billig for landarbejderfamilien år

gennemsnitsprisen sig ud fra de for-

1900, afhang ikke blot af familiens disponible

skellige udregninger? Hvor stor en pro-

husholdningsbudget, men også af, hvad andre

centdel af efterlysningerne lover du-

varer kostede. Hvis andre varer, som i dag sta-

sør?

dig opfattes som nødvendighedsvarer, men ikke vejer væsentligt i husholdningsbudgettet,

Forhåbningen er, at jeg på denne måde vil

på dette tidspunkt på forhånd lagde beslag på

kunne bevise eller modbevise, at økonomien

en betydelig del af husholdningsbudgettet, kan

spillede en rolle i efterlysningernes diskurs,

det faktiske dispositionsbeløb have været ufor-

indhold og opsætning, og det ikke kun var kul-

ståeligt lille set fra vore tid. Derfor kan den bil-

turelle eller trænede kontrolsystemer, som lå til

lige snaps i virkeligheden godt være opfattet

grundlag for efterlysningslængden og detalje-

som meget dyr i samtiden, eller har kunnet

rigdommen.

Thestrup, Poul: Mark og Skilling, kroner og øre; Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989). Rigsarkivet (1991) s. 5

værende mere familiebetonet end moderne Systematisk argument

tid,10 og det er klart, at man ikke fører register

Men først vil jeg fremlægge bevisføringen for,

over sin familie.

at der er tale om en systematisk og kulturel

Der er også en manglende kontinuitet ved

grund til at efterlysningerne fra staten er læn-

de private efterlysninger, idet mange af annon-

gere end efterlysningerne fra private annoncø-

cørerne ikke går igen i materialet. Slagterfami-

rer. Jeg håber, at man vil være enig med mig i,

lien Kalkou går igen igennem perioden under

at de statslige institutioner står markant stær-

navnene Hilarius Kalkou/Kalkau/Kalko, og

kere når det kommer til at anvende karakteri-

Larius Kalko samt P. Larius Kalko. Sammen-

stika som efterlysningspunkt, grundet de kon-

lagt efterlyser familien 12 personer. Selvom vi

trolsystemer og generelle strukturer, som an-

kan udpege én families tendens til at gå igen,

vendes af nævnte statsinstitutioner.

blegner dette i forhold til de statslige instituti-

En Læremester kan godt have styr på sin

onernes systematik. Ved Stokhuset kan vi fra

lærlings hårfarve, højde, hjemstavn og så vi-

1814 fremad nemt udpege den stokhusforval-

dere, men der er mindre sandsynlighed for, at

ter, som har haft ansvaret for at efterlyse und-

en læremester – en husfader, godsforvalter el-

vegne fanger.

ler skibskaptajn – vil føre et minutiøst register

Selvom familien Kalkou var aktiv fra 1764 til

over sine arbejdere. Hanne Østhus har beskre-

1830, blegner antallet i forhold til den konge-

vet tidlige moderne arbejdsrelationer som

lige danske Waterschout11 Jens Kliim, der

Østhus, Hanne: Contested Authority – Master and servant in Copenhagen and Christiania, 1750-1850. (afhandling ved European University Institute, 2013) Abstract

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=waterschout – sidst set. 21/10/2020

alene i perioden 1775 til 1790 stod for 71 ef-

denne betegnelse er så præcis, at det kræver en

terlysninger, dette svarende til 26% af det to-

måling. Det er en betegnelse, som oftest bruges

tale antal af efterlyste sømænd på 274.12

i de statslige institutioner, som hæren, god-

Den samme tendens gør sig gældende i de-

serne, og fængslerne, men ikke arresthusene.

taljerigdommen, hvor vi har langt bedrer be-

Sammenligner vi detaljerigdommen mel-

skrivelser af statslige undvegne end private

lem arresthusene og de andre fængselsinstitu-

undvegne.

tioner, kan vi se, at arresthusene generelt har

Her kan man tydeligt se, at de kategorier

en højere beskrivelsesmængde end fængslerne.

som er nemmest at kende uden bogføring, er de

Hvis vi snyder lidt og kikker på fængslerne ef-

som hyppigst nævnes. Dette er i særdeleshed

ter 1800 (efter indførelsen af blandt andet

påklædning, hårfarve og kropsbygning. Allige-

Stokhus-protokollen) kan vi se, at fængslerne

vel kommer kun påklædning over 50% i alle

generelt har en højere detaljerigdom. Dog har

private efterlysninger.

post-1800 fængslerne en gennemsnitspris på

Godsejeren har haft adgang til lægdsrullerne og hær- samt søetaten har ført registre-

84 skilling, hvilket er det samme gennemsnit som præ-1788 fængslerne.

ring over deres soldaters udseende og udvikler

Detaljerigdommen skal altså ikke ses som

hen over perioden et system til at gøre dette.

årsag til et højere prisgennemsnit i denne

Dette gør sig eksempelvis tydeligt ved Stok-

husfængslet i København. Det er sjældent, at private efterlysninger bruger ”tommer” som karakteristika, fordi 12

Birkemose & Korsdal: Ingen maa huse og hæle dem s. 40

komparation. Vi må derfor forestille os, at ar-

de har en tendens til at indeholder informatio-

resthusene har et højere prisgennemsnit fordi

ner om undvigelsen, og ikke undvigeren.

Et eksempel på en lang beskrivelse kunne være

andet end at hendes Mand var reist til Fyen, og

beskrivelsen af Andreas Divino, der natten

at hun med ham var kommet i Ægteskab i Sla-

imellem den 5. og 6. august undveg Skælskør

gelse, men havde ellers Tilholdssted i Sorøe,

arresthus. Efter hans persons karakteristika føl-

hvor hendes Mands Forældre har boet siden de

ger denne øvrige beskrivelse:

flyttede fra Kiøbenhavn, hvor Faderen der ligesom i Sorøe udøvede Professionen som

”Han er ellers givt, og hans kone har været

Kleinsmedmester; hun ombærer ellers med sig

her, under Foregivende at hun ikke vidste

et lidet 15 Ugers gammelt Barn, som hun sagde

at have født paa Veyen, da hun var reist der-

fra 1793, hvor Kronborg fæstning beder politi-

over for at søge efter Manden, der har været

mester Johan Thomas Flindt14 om at efterlyse

anholdt for Betlerie udi Nykiøbing paa Falster,

undvigte Mathias Steinvandt i København,

hvorfra han medbragte et Pas, der udviser at

samt få sine betjente til at lede efter ham.

han var forviist Landet, og stilet paa at reise

Sammenligner man med dette brev med an-

over Beltet til Fyen.”13

noncen i Adresseavisen er teksten næsten ens:

Vi ved at fængslerne havde godt styr på deres indsattes karakteristika. Vi kender til et brev Kronborg Fæstning

Adresseavisen

”Uærlig slave […] Mattias Steinwandt 23 år ”Ærlig Slave, Matthias Steinvandt, 23 Aar gamgammel, født i København […] middelmådig af mel, født i Kiøbenhavn, middelmaadig af Statur, statur, small af lemmer, kort brunt hår, og ned- smal af Lemmer, afskaaret sortebrun Haar, og kæmmet for panden, sort af øjne, og så got ud af nedkiæmmet for Panden, sort af Øine, og seer ansigtet, var iklædt en gammel grå trøje, gamle got ud af Ansigtet, var iklædt en gammel graae Comis Skoe på fødderne og en gl. rund hat på Trøie, gamle Comis Skoe paa Fødderne, og en hovedet”15

gammel rund Hat paa Hovedet.”16

Note: Adresseavisen laver den fejl, at de kalder Steinvandt for en ærlig slave i stedet for uærlig. Jeg ved ikke hvorfor de laver denne fejl. Man skulle tro, at samtiden har været meget opmærksom på, hvorvidt Steinvandt var ærlig eller uærlig, idet betegnelsen har stor betydning for hans retstilstand, og det er almenkendt, at folk har været bange for uærlige slaver. Læs Johan Heinsen: Det første fængsel (2019).17

Politiet udviklede selv i tiden efter 1820 en

Politiet havde særligt den praksis, at de

protokol over mistænkelige personer,18 og lod

delte efterlysninger internt i politikredsene. Så-

også enkelte efterlysninger trykke i avisen.19

dan et eksempel er Carl Gustav Preuss, hvorom de skrev:

Københavns Adresseavis den 09/08/1799, aftensposten 14 Hansen, Steen: Københavns Politimestre og Politidirektører i mere end 300 år. Politiets Kunstforening. 15 Generalauditøren, auditøren for Kronborg fæstning: Slavesager 7, 1698-1795 16 Adresseavisen den 29/07/1793

Heinsen, Johan: Det Første Fængsel. Aarhus: Aarhus Universitets forlag (2018) s. 30 18 Pedersen: Kontrol over København. s. 219-222 19 Den tidligste hidtil fundet forelægger den 09/11/1761, dog får den først sin egen rubrik den 18/09/1800

”Født her i staden, 19 år gammel, har meget lyst hår, blå øjne, er middel af vækst og tem-

Fængselsinstitutionen Stokhuset, har den stør-

melig klejn af lemmer, taler noget svensk. Ved

ste detaljerigdom i perioden. Stokhuset fik fra

undvigelsen var han iført mørkeblå klædes

perioden 1807 og fremefter en signalements-

benklæder, ditto trøje med korte skøder samt

protokol, hvis indhold går igen ved avisannon-

støvler og en rød ulden hue eller hat”20

cerne. Det ser vi for eksempel ved Jens Nielsen fra Drøsselbjerg på Sjælland:

Det er tænkeligt, at Preuss har været i politiprotokollen.

”Fæstningsslaven Jens Nielsen […]. Han

163. Jens Nielsen Indkom 3 October 1829

er 33 Aar gammel, fød i Drosselberg Sogn

fra Dröselberg, Holbeks Amt, Sjelland, 32

i Sjælland, har senest havt Ophold i Om-

Aar gammel, smal i höiden, stærk af Lem-

egnen af Slagelse og indkom i Slaveriet i

mer og Legemsbygning, brune Øien, sort

Aaret 1829. Hans Signalement er: liden

Haar og Øienbryne.22

Væxt, temmelig stærk af Legemsbygning, brune Øine, sorte Haar.21 Disse protokoller skal ses i en øget indsats, for

efterlyste fra stokhuset (orange) i perioden

at komme undvigelser til livet. Nedenfor har

1759 til 1825. Som det kan ses, kommer disse

jeg anført en graf, der viser antallet af und-

to tendenskurser tættere på hinanden.23

vegne fra stokhuset (blå) imod antallet af

Pedersen: Kontrol over København; s. 222 Københavns Adresseavis den 02/09/1830 22 Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus Signalementsprotokol 1807-1849. 21

Baseret på materiale udleveret af Johan Heinsen den 9/11/2019

Jeg vil derfor gå så vidt at sige, at detal-

Økonomisk argument

jerigdommen i efterlysningerne kan og

Men hvilken rolle spiller økonomien i sam-

bør i et ukendt omfang

mensætningen af efterlysninger? Har det over-

attribueres til den systematiske til-

hovedet en betydning? Det har ikke været gra-

gang til organiseringen af information i

tis at efterlyse i Adresseavisen. Selvom det kan

form af forskellige protokoller, samt det

være dyrt, kan det dog have være en livsnød-

administrative overskud en statslig insti-

vendighed for nogle mennesker at finde deres

tution trods alt har i forhold til private an-

forsørger igen. Dette gør sig gældende for Ma-

noncører i denne tid. Både politiet og

rie Waahrsak i 1771, der savnede sin mand.

Stokhuset har evnen til at dirigere deres

Herom skrev hun:

virksomhed mod en mere detaljeret bogføring, og give en forøget indsats imod

”Da min Mand Lodvig Waahrsak, har fra mig

tilfangetagelsen af kriminaliserede und-

som hans Kone og hans umyndige fire Børn,

vegne. Dette gælder både i form af pro-

giort sig usynlig for os første Pinsie-Dag og ey

tokollerne, men også den interne efter-

har kundet opspurt ham siden, anmodes alle og

lysningspraksis politikredsene imellem

enhver christelig Sindet som skulde vide noget

og Stokhusets forøgede efterlysningsfre-

om hans Opholdssted, at de for den barmhier-

kvens til trods for svingende (men gen-

tige Guds Skyld, vil lade mig det vide, jeg boer

nemsnitlig stagnerende) undvigelsesfre-

i store Fiolstrædet i No. 216. paa anden Sahl

kvens blandt de indsatte.

til Gaden. Ved Undvigelsen havde han paa sig en blaa Klædes Kiole, en grøn Stoffes Vest, sort Klædes Buxer og hvide Strømper og Skoe

paa Fødderne, og en sort rundskaaren Paryk

Christensen, som flere gange efterlyses af Pe-

paa Hovedet og Hat, forresten en midaldrende

ter Appleby. Første gang vi ser Lars Christen-

Mand og af maadelig Statur; Douceur

sen er den 29. januar 1782, hvor han var en ”i

formaaer jeg Fattige ey at give den der opda-

Lære staaende Rebslagerdreng” samt ”maade-

ger ham, men den redelig Christelig Sindede

lig høy, smekker af Lemmer, sorte Øynebryne”.

Maae giøre det for Guds Skyld og for hans fat-

Appleby fortsætter og skriver: ”…saa anmo-

tige Kone og fire umyndige Børn, da de derfor

des herved enhver tienestlig, at hvo som ham

kan vente Guds Rige og overflødig Naade Løn.

maatte forefinder, at de lader ham henbringe

Marie Waahrsak.24

til mig, hvilken Opbringelse jeg billigen erstatter;…”.26

Der er også andre end Marie, der har mistet de-

Anden gang vi møder Lars Christensen, er

res forsørger. Inger Olsens ”Mand Skomager

den 9. juli samme år, hvor han ”er fra sin Lære

Jens Olsen” forlod hende hele seks gange tid-

undvigt” men, ”staaer under Contract med mig

ligere, før hun valgte at efterlyse ham den sy-

[Appleby] fra det kongelige Opfostringshuses

vende gang. Her skrev hun, at han var bortgået:

høye Directeurer”27 Lars Christensen var en hurtigkarl og alle-

”fra mig og 4 smaae Børn, uden nogen mig vit-

rede den 20. september brokkede Appleby sig

terlig Aarsag. Han var iført sort Kjole og gule

igen og skrev: ”…da det er den tredie Gang,

Beenklæder. Jeg beder, at ingen huser ham,

han saaledes uden Aarsag er bortgaaet, saa er

men giver mig hans Opholdssted tilkjende: thi

det mig saa meget om at faae ham opspurgt.”28

dette er 6te Gang at han saaledes har forladt

Herefter virker tingene til at være stilnet

mig og 4 smaae Børn i den kummerfuldeste

af, men det problemerne imellem lærling og

Omstændighed. Ligeledes beder jeg, at ingen

mester blussede op igen den 7. marts 1783,

betroer ham Noget paa mit Navn. Inger Olsen,

hvor Appleby skrev ”Da min ved Rebslager-

fød Otto, boer ved Philosophgangen 248, 1ste

Haanverket i Lære staaende Dreng, navnlig

Bagsal.”25

Lars Christensen, sidste Onsdag er den 6te Gang undvigt fra sin Lære […] saa anmodes

Denne desperation går igen i andre efterlysnin-

enhver, som maatte forekomme ham, at an-

ger. Nogle gange kan vi se den samme bortlø-

holde ham, og bringe ham til mig, eller be-

ber i flere annoncer. Eksempelvis Lars

sørge ham arresteret…”29

Københavns Adresseavis den 31/05/1771 Københavns Adresseavis den 29/05/1821 26 Københavns Adresseavis den 29/01/1782

Københavns Adresseavis den 09/07/1782 Københavns Adresseavis den 20/09/1782 29 Københavns Adresseavis den 07/03/1783

Ifølge mine udregninger har det kostet

Spørgsmålet bliver da straks; Var det dyrt for

Appleby 1Rdlr. og 80 Skl. at efterlyse sin lær-

en kone med fire børn i enten 1770’erne eller

ling. Lars Christensen må have været en høj ir-

1820’erne? Sammenligner man for eksempel

ritationsfaktor for Appleby, for han lod sagen

Maries udgift for en efterlysning, virker det ret

blive løst ved politiretten. Som opfølgning på

dyrt i forhold til abonnementsprisen for Adres-

hele forløbet skrev Appleby den 28. april i en

seavisen. Et års abonnement kostede i 1768 8

bekendtgørelse, at:

mark, eller 1 Rdlr. og 32 skl. i København.32 Denne pris kan vi i Adresse-kontorets regnska-

”da min forrige Underknægt Lars Christensen

ber for 1795 og 96 se fortsætter, hvor abonne-

ved Undvigelsen har efterladt sig en gammel

mentet koster det samme.33

Kiste med ringe Klæder udi, og han siden er

Man skal selvfølgelig altid tage en sælgers

bleven dømt at betale mig 129 Rdlr. 5 Mk. og

udsagn om en god nedsat og billig pris med et

6 β., og hans Opholdssted ikke vides, saa ind-

gram salt. Specielt når vi på stående fod ikke

kaldes han, eller Fuldmagt at afhente samme,

har kilder, som modsiger udsagnet. Men Re-

med videre inden den 9 May førstkommende,

daktøren af Trondhjems Adresseavis, Martinus

eller taale at det strax ved Auction bliver

Nissen, skrev i 1795, at han bestemt mente, at

solgt.”30

8 mark for et årsabonnement var billigt og, at ungdommen brugte deres penge helt forkert:

Her får vi at vide, at Lars Christensen skulle betale en erstatning på 129 Rdlr., hvilket man

”Det aarlige Abonnement er som forhen 1 Rdr.

må vurdere, har været politirettens vurdering af

32 ss. [8 mk.].; En i sig selv saare ubetydelig

tabt arbejdsfortjeneste for Appleby. Det var

Udgift, som Ingen vil komme til at fortryde.

meget almindeligt at retsopgør som dette blev

Naar man undertiden ofrer det dobbelte for sig

ordnet i Politiretten.31

og en Donna, allene for at danse sig træt i en

Vi ved ikke om hverken Maries eller In-

eneste Nat…”34

gers mænd kom tilbage til dem. Deres efterlysninger kostede for Marie 3 mark og for Inger 2

Peter von Westen, redaktør af den fynske

mark og 4 skilling.

adresseavis, skrev i 1780 bogen Adresse-Contoirers Natur, Oprindelse og Rettigheder, hvor

Københavns Adresseavis den 28/04/1783, aftensposten 31 Jacobsen: Husbondret. s. 153 32 Københavns Adresseavis den 1767/12/30

Raj. Nr. 1-1011 – Arkivnummer 10.100: AdresseKontoret. ”Regnskaber” 34 Støren: Adresseavisen. s. 36

han noterede, at prisen var konstant: ”At Pri-

Selvom vi ikke kender til lignende bestemmel-

sen paa samme [Adresseavisen], som blev fast-

ser i Københavns adressekontor, kan de oven-

sat til 8 Mkr. aarlig for ½ Ark ugentlig, er in-

stående betænkninger ved andre adressekonto-

gen Tid bleven forhøyet, omendskiønt Bladene

rer i det Dansk-Norske rige indikere, at man

har taget til fra ½ Ark om Ugen til et heelt, si-

har været opmærksom på at have en billig pris.

den til to, tre, ja heele fire Ark ugentlig…”35 Derudover mente han også, at betalingen for

Men ikke alle avisens annoncører har haft lige

indrykning i avisen var billigt: herom skrev

stor rigdom. Redaktør Nissen i Trondhjem

han: ”Betalingen for Avertissementernes Ind-

mente tydeligvis, at hans brugergruppe havde

rykkelse blev ogsaa meget taalelig; som alt

råd til at bruge 8 mark dagligt på at gå i byen

sammen bidrog til at giøre Adresse-Contoiret

og danse. Det er muligvis en overdrivelse, men

yndet og skaffe dets Blade mange Læsere”36

selv med et meget generøst skøn er 8 mark dagligt meget for en almindelig arbejder i Køben-

v. Westen er selvfølgelig en tvivlsom kilde til

havn. Eksempel efterlyser vægter Christopher

at vurdere prisens billighed, og hvis 4 mark for

Mulvad sin ” Datter Margrete”, der var ”bort-

et enkelt avertissement er ”tåleligt”, er 8 mark

gaaen af sin Tieneste, 16 Aar og smekker,

for et årsabonnement en… mistænksom lav

iklædt en rød Nattrøye og et brunstribet Skiørt,

pris… Der er dog også noget, som taler for, at

og Kappe paa Hovedet.” De der fangede

v. Westen har ret. Priserne for indrykningen

hende skulle bringe hende til ham ”imod en

skulle i Trondhjem godkendes af Stiftamtman-

billig Douceur”38 Her skal vi være opmærk-

den og det samme skulle priserne i Bergen.

somme på sproget, fordi Mulvad efterlyser

Ved oprettelsen af Altonas Adresseavis i 1773

ikke sin datter som sin tjenestepige, eller som

slog opretteren Hofråd Hager fast,

en del af hans husstand, da hun tjener en ukendt husfader. Han er derfor ikke forpligt til

”at Prisen skulde altid for Indrykkelsen blive

at efterlyse hende. Ser man på vægterforhold i

sat paa det allerbilligste; ligesom og at fattige

samtiden, vil han nok have haft klogt ved at

og nødlidende Folk kunde stedse, efter Om-

lade være med at efterlyse hende. Ifølge Karl

stændighederne vente en Forbøn indrykket for

Pedersen tjente en vægter cirka halvdelen af en

sig i hans Adresse-Efterretninger”.37

politibetjent i 1790’erne. Bruger vi Pedersens egne optegnelser, får vi, at en vægterløn lå

35 36

Von Westen: Adressekontorets natur. s. 28 Von Westen: Adressekontorets natur. s. 28

37 38

Von Westen: Adressekontorets natur. s. 73 Københavns Adresseavis den 29/05/1786

imellem 18 til 28 skilling om dagen.39 Med så-

Prisen på 8 mark svarede til en daglig udgift på

dan en indtægt skal Christopher Mulvad nok

0,35 skilling. Vi har kendskab til forskellige

ikke regnes for en del af den bedre del af

indkomstkilder i 1700-tallet, og jeg har anført

Adresseavisens brugere. Mulvad ville nok ta-

en række forskellige professioner med deres

get sin ”donna” med ud og danse for 8 mark

respektive dagslønninger og udregnet måneds-

per aften.

løn, hvis en måned her præcis fire uger og seks arbejdsdage.

Lønninger i starten af 1990’erne40 Fag

Sommerløn Vinterløn

Sommer månedsløn

Vinter månedsløn

Tømmermester

48 β

???

12 Rdlr.

Murersvend

40 β

32 β

10 Rdlr.

8 Rdlr.

Tømmersvend

32 β

24 β

8 Rdlr.

6 Rdlr.

Arbejdsmand i Kbh.

24 β

20 β

6 Rdlr.

5 Rdlr.

Vekselraten er: 1 Rigsdaler = 6 mark, // 1 mark = 16 skilling. // 1 Rigsdaler = 96 skilling Rigsdaler: Rdlr // Mark: Mrk // Skilling: β

Edith Rasmussen har i bogen Mester og Svend

vurderer, at dette må have været eksistensmi-

(1985) forsøgt at udregne om tømrer og murer-

nimummet i samtiden, og i så fald, kan vi om-

svende kunne leve af deres indkomst i

regne tallene til, at en hustru kostede 6,86 skil-

1790’erne. Jeg vil forsøge at opsummere hen-

ling/dagen og et barn kostede 2,29 skilling/da-

des pointer her: Efter tømrerstrejken i 1794,

gen.41 Mændene selv skulle jo også spise, og

hvor tømmersvende blandt andet strejkede på

her har Rasmussen, i sin undersøgelse af tøm-

grund af deres lønninger, blev arbejdet midler-

mermændene i 1794, udregnet et gennemsnit

tidig indstillet, og hustruerne til tømmermæn-

på 4,17 skilling per dag.42 For slet ikke at tale

dene fik udbetalt et bidrag til at leve for. Dette

om potentielle logipenge – altså husleje.

blev kaldt et bidrag til: ”det nødvendige til sit

Håndværkersvende havde mulighed for at

og sine” og ”til nødtørftig ophold”. Bidraget til

tjene ekstra penge, enten ved overarbejde, ar-

hustruerne lå på 3 mark for hustruen og yderli-

bejde i ”fritiden”, øltapperi, the-handel, eller

gere 1 mark per barn, per uge. Rasmussen

andre steder. Disse muligheder havde

Pedersen: Kontrol over København. s. 42-43 Thestrup: Mark og Skilling s. 33

Rasmussen: Mester og Svend. s. 74 Rasmussen: Mester og Svend s. 75

almindelige arbejdsmænd ikke. Hustruerne bi-

Schmidt, Skoemagermester, Mikkelbryggers-

drog til økonomien, men i hvilket omfang er

gade.”44

sværere at eksemplificere. Håndværkermestre og andre husfædre, kunne have en noget sun-

Blot dagen efter skrev Schmidt ind igen og for-

dere

talte, at sagen var bleven henlagt ”Da jeg er bleven forliget med Skoemagersvend Niels Ki-

økonomi end deres svende. At mange svende i

legrøn, saaledes, at hans nu værende Mester F.

forskellige håndværk ikke kunne få økonomien

C. Heckell skal betale mig ugentlig 2 Mk., ind-

til at løbe rundt, var en kendsgerning i samti-

til den hele Summa 23 Rdlr. 2 Mk. er betalt,

den. Ved Tømmermester Ole Halls dødsbo i

saa bekiendtgiøres det til Vedkommendes Ef-

1787 skyldte 18 af hans svende penge til ham,

terretning.”45

samt hans 8 af hans lærlinge til en samlet summa på 518 rigsdaler.43 Det var ikke ual-

Vi er nu ved at bevæge os ud i en helt anden

mindeligt, at en ny mester betalte gælden af in-

undersøgelse af købekraften, lønningsforhold,

den de overtog svenden eller lærlingen. Arbej-

og hustandsøkonomi i det 18. århundrede. Det

dere havde nemlig ikke ret til at forlade en ar-

er ikke det jeg vil med den her undersøgelse.

bejdsrelation hvis de stod i gæld. Her ser vi

Men en linjetekst i Adresseavisen kostede 6

f.eks. Skomagermester Søren Schmidt, der den

skilling, og jeg vil trods alt gå så vidt at sige, at

12. juni 1800 efterlyste sin svend Niels Kil-

det ikke er billigt for en almindelig borger i

legreen. Herom skrev Schmidt:

København. Det er nok også en af grundene til, at vi ser flest mestre, købmænd, embedsmænd

”Min Skoemagersvend Niels Killegreen, hvis

og deslige slå annoncer op i Adresseavisen.

Boepæl jeg ikke nu veed, advares herved at af-

Kategorien tjenestesøgende i avisen er jo und-

betale sin Skyld til mig med 23 Rd. 2 Mk., som

tagelsen som kan udfordre denne antagelse.

han ved Politie-Dom af 16 Januari sidstleden

Dog ved vi fra takstabellen af 1858, at man lod

har forpligtet sig til. Alle og enhver, som enten

tjenestesøgende indrykke annoncer i den kate-

huser eller hæler bemeldte N. Killegreen, eller

gori gratis eller med en stor rabat. Det er mu-

og tager ham enten til Lands eller Vands i Tie-

ligt, at en lignende aftale har eksisteret i 1700-

neste, maatte i Følge den afsagte Dom til mig i

tallet, og det ville i hvert fald forklare tyendes

Følge Loven, stande til Rette for samme. Søren

adgang til denne rubrik.

Rasmussen: Mester og svend. S. 225 KBH. Adresseavis : 1800-04-11

KBH. Adresseavis : 1800-04-12

I hvilken grad indrykning i avisen har været en

efterlysning), og personligt har jeg kun kunnet

byrde for forskellige samfundslag, vil jeg lade

finde fire takstabeller i Adresse-kontorets ef-

den enkelte læser om at vurdere. Mit eget

terladte arkiver. Én er fundet i Adresseavisen

kendskab til den tidlige moderne periode tilla-

den 30. december 1767. Sært nok havde avisen

der mig desværre ikke at kunne svare på dette

ikke en skik for at indrykke deres priser i avi-

spørgsmål

sen, så man må forestille sig, at denne information har været frit tilgængelig på kontoret, eller

Prisen for at efterlyse

almen kendt. Vi kender den også fra bogen af

Jeg har i det ovenstående afsnit vist tre efter-

v. Westen i 1780, hvor han fortæller os, at pri-

lysningsforløb, hvor vi fik følgende indtryk: A)

sen er sat op imellem 1767 til 1780. Vi ved, at

mængden af indrykninger i avisen må have

prisen er sat op samtidig med Berlingske avis,

gjort det en dyr fornøjelse for Appleby, og B)

men vi ved ikke hvornår skiftet sker. Den

nogle af annoncørerne bekendtgjorde selv, at

tredje taksttabel jeg har fundet, er fra 1858,

de var fattige mennesker.

lang tid efter både statsbankerotten i 1813,

Mens disse eksempler har en kvalitativ

samt ophævelsen af det kongelige privilegium

værdi og er anekdotisk spændende, så fortæller

til at trykke annoncer i 1854. Jeg hæfter mig

de os desværre meget lidt om det store hele, og

ved privilegiet fordi, netop dette privilegium

om hvorvidt økonomien har haft en indvirk-

har begrænset avisen fra at blive en del af et

ning på efterlysningsindholdet, længde og

frimarked, og priserne efter 1854 kan risikere,

mængde.

at være svingende. Det er en noget anderledes

Jeg vil nu bevæge mig imod at besvare

økonomisk virkelighed end den forrige.46 Den

spørgsmålet: Hvor mange penge bruger private

tredje taksttabel er fra 1874 og regner i kroner

og statslige annoncører på at efterlyse, og har

og øre, men er også lang tid efter vores under-

prisen en betydning for længden og indholdet i

søgte periode.

efterlysningen.

Jeg vil dog argumentere for, at vi nogen-

Adresse-kontoret har desværre ikke efter-

lunde kan anvende taksttabellen fra 1767. Det

ladt sig særlig meget materiale til at udregne

mener jeg, fordi vi fra Adresse-kontorets regn-

prisen for en annonce (i vores tilfælde;

skaber i 1795 og 1796 kan læse os til, at et års

Læs eventuelt Feldbæk, Ole: Danmarks Økonomiske Historie. 1-4. bind. Herning: Systime A/S (1993)

abonnement kostede 1 rigsdaler og 2 mark

1788, og en analyse af forskelle på privat og

(8 mark). Vi ved fra taksttabellen i 1767, at pri-

statslige avertissementer ikke kun vil være re-

sen for samme abonnement også var 1 rdlr. og

dundant, men risikabelt misvisende i perioden

2 mk. Det er derfor tænkeligt, at man har be-

1788 til 1813. Man kunne selvfølgelig fort-

holdt samme pris for indrykning i avisen, trods

sætte efter 1813, men her jvf. jeg til min tidli-

potentiel inflation.

gere pointe.

Derfor vil jeg bruge taksttabellen for

Som nævnt vil jeg anvende taksttabellen

1767, til at foretage min udregning. Jeg vil dog

af 1767, i stedet for tabellen af 1780 eller begge

kun udregne tallene for perioden 1761 til 1788.

samtidig. Det er en metodisk overvejelse, man

Det er der to grunde til. For det første oplever

er nødt til at gøre sig først. Det vil give os en

Danmark høj inflation omkring 1810, og jeg

forskydning fra vores analytiske resultat, til

tør derfor ikke at satse på, at taksttabellen vil

virkeligheden, men eftersom vi ikke kender

være funktionel efter år 1804. Prisen på rug sti-

tidspunktet på hvornår taksterne ellers rykker

ger f.eks. fra 6,66 rigsdaler pr tønde i 1807 til

sig, vil vi ikke kunne opdele vores prisanalyse

61,75 rigsdaler i 1812.47 Den samme tendens

i mindre bidder. Vi er derfor, indtil vi er klo-

ses i efterlysningerne hvor Nicolai Wraae ef-

gere på Adressekontorets takster, nød til at

terlyser sin søn Peter Wraae i 1813 ” imod en

have et komparationspunkt, som vi vælger. Vi

Douceur af 100 Rd”.48 Den anden årsag til at

kan også, i en ukendt grad, vurdere, at prisen

vi holder os til 1761 til 1788 er, at private an-

ikke er særlig vigtig for mængden af efterlys-

noncer forsvinder fra rubrikken ”Undvigt” i

ninger, da efterlysningerne topper i 1780 (og

Hansen: Økonomisk vækst s. 93

Kbh. Adresseavis d. 1813-09-07

gennemsnitslængden også stiger) trods den

anført taksttabellen for 1767, sammen med de

forhøjede pris fra 1767. Nedenfor har jeg

kriterier vi accepterer.

Et fotografi af Adresse kontoret i København. Dato ukendt.

Taxten for Avertissementer i Adresse-avisen; 1767

Betingelser for accept af tabellen B1 – Vi accepter den potentielle fejlkilde

For hver Gang med fiin Stiil eller Petit kaldet. 1 a 2 Linier

6 Sk.

der er, ved at anvende taksttabellen af 1767

3a6

10 sk.

på senere år, der muligvis havde en højere takst. Det gør vi funderet på, at mængden

7 a 10

1 Mk.

11 a 16

1 Mk.

17 a 24

2 Mk

25 a 30

2 Mk.

8 Sk.

31 a 40

2 Mk.

12 Sk.

41 a 50

3 Mk.

ger, anvender vi computerteknologi til at

51 a 60

4 Mk.

udregne prisen. Her anerkender vi, at det gi-

8 Sk.

og længden af efterlysninger vokser trods stigende pris i 1780. B2 – Da det vil inkludere 2.273 efterlysnin-

§1- Forlanges med større Stiil eller Latinske Bogstaver be- ver metodiske problemer og en hvis fejlmargin. tales en halv gang saa meget til som for den fine Stiil. B2.1 – Vi kan ikke søge efter ”Større Stiil”. §2- For hvert Bogstav eller Tegn, som forlanges at sættes B2.2. – Latinske bogstaver søges efter ved at søge efter ”Ö” i stedet for ”Ø”. Foran, betales 2 Skill. B2.3. – Vi anvender et gennemsnit af tegn §3- Naar efter et Avertissement skal gives Anviisning fra per linje til at udregne linjemængde. Det vil sige, at en ukendt fejlmargin vil have én Contoiret, betales 10 Sk. foruden Avertissementets Beløb. linje for meget eller for lidt. Efter mine ned§4- Enver, som indleverer Avertissementer, vilde behage, slag har jeg fundet, at en linje cirka er imelsaa vidt mueligt er, at indlevere dem om Formiddagen, og lem 50 til 60 tegn. Vi antager derfor, at en tegne derpaa hvor ofte det skal indføres, i manglende Fald linje er på 50 tegn. B2.4 – Det er sjældent, at udtrykket: ”Anbliver det at ansee som 3 Gange. viisning fra Contoiret” bruges ordret. Selvom der er bleven søgt i materialet efter lignende ordklang, vil der nok være nogle tilfælde, som ikke er kommet med. B3 – Vi antager, at der ikke har været flere udgifter tilknyttet annoncering end dem listet af Adresse kontoret i 1767.

Afgrænsning og metode

Den statslige gruppe indeholder fængslede,

Jeg vil ikke i denne artikel dybdegående disku-

soldater, flådematroser (både på havet, men

tere de grupperinger af efterlyste mennesker,

også på land som tømmermænd på Holmen),49

som vi inddeler i private og statslige efterlys-

samt landarbejdere fra amterne.

ninger. Med fare for at lyde håbløs uvidenskabelig, vil jeg sige at de, til en vis grad, giver sig

Fortsættelse

selv. Jeg vil dog knytte en overordnet kom-

Når vi overholder vores regler og betin-

mentar til overgrupperne privat og statslig.

gelser og køre de 2.273 efterlysninger igennem får vi, at:

I tidsperioden 1761 til 1788 dækker private efterlysninger over lærlinge, svende, tjenestefolk i København, familiemedlemmer, og privat hyrede matroser. Den omfatter også landarbejdere fra godser under stavnsbåndet. Stavnsbåndet er egentlig en militær institution. Birgit Løgstrup har skrevet bogen Jorddrot og offentlig administrator, der omhandler godsejernes komplicerede forhold, som en mellemting imellem privat og statslig entitet i 1700-tallet. Det er derfor altid et skønselement at vurdere, om efterlysninger fra godser bør være private eller statslige. Jeg har valgt at lade dem optræde i private, imens landarbejdere efterlyst af amter, optræder i statslig. Det har jeg gjort fordi, landarbejderefterlysninger fra godser

("#$%&'()*+,- ∗ /0&1%2,- 4)*+, 56 ∗ ('&%7$89: ;<=8%&>:?: 2) + (ℎ>78 &$>78$7$= E?& 9<$%<?:%: 10)) ∗ &$%&' =&$=: 7$H?I99:% = K?78 E<? :E%:?'I8$7$= Og resultaterne er så: #$%&' K?7>&%: :E%:?'I8$7$=:? = 1.574 #$%&' 8%&%8'7=: :E%:?'I8$7$=:? = 699 R:$$:S8$7%8K?78 E<? K?7>&%: :E%:?'I8$7$=:?: 51 897''7$= R:$$:S8$7%8K?78 E<? 8%&%8'7=: :E%:?'I8$7$=:?: 73 897''7$= 50

også forsvinder i 1788 (på grund af stavnsbåndets ophævelse) og følger derfor den samme tendens, som jeg har beskrevet tidligere i artiklen.

Se Seerup, Joen Jakob: Søetaten i 1700-tallet for mere information

16 skilling = 1 mark ; 6 mark = 1 Rigsdaler ; 1 Rigsdaler = 96 skilling

Dette er en længdeforskel på cirka 11 til 16 linjer, hvilket man ikke må glemme er en del. Jeg har indsat to efterlysninger nedenfor, for at illustrerer denne betydning i praktiske forhold:51

Vi vil dog gerne A) finde ud af om denne divergens er et tilfælde, og B) om den er økonomisk betinget.

100%) eller total systematisk (p-værdi: 0%).52 Jeg vil springe lige til resultatet, som er en pværdi på 85%, hvilket betyder, at der er 85% tilfældighed i resultatet. Altså skal vi forvente,

Til at udregne spørgsmål A, vil jeg anvende det

at kun 15% kan forklares systematisk.

samfundsvidenskabelige instrument X2-test. En x2-test er et statistisk redskab til at udregne sandsynlighed for tilfældighed. I denne sammenhæng kan metoden bruges til at undersøge

Personligt er jeg ikke tilfreds med en gennemsnitspris på 51 skilling, samt længde på 11 til 16 linjer for private efterlysninger. Her må

om fordelingen ovenfor er tilfældig (p-værdi: 51

Københavns Adresseavis den 17/01/1769 & 20/05/1763 52 Læs eventuelt: Lemercier, Claire & Claire Zalc: Quantitative Methods in the Humanties; An introduction.

University of Virginia Press (2019) oversat fra fransk af Arthur Goldhammer. s. 146-49

jeg være selvkritisk, og erkende, at der er ret

Et stort gods såsom Løvenborg

stor forskel på de urbane forhold i København,

havde årligt i 1780’erne et overskud på

og godsforvaltningerne på landet. Selvom

3.000 rigsdaler.54 Samme gods efterlyste

godsejerne er privatejerne af deres gods, så er

i 1779 reserven Jens Larsen:

de en del af en offentlig administration53 og adskiller sig en del fra resten af de private annon-

”som den 4de Martii for Land-Militiæ-

cører, både i status, økonomi, og lokalforhold.

Sessionen i Ringsted bleve præsenterede

Derfor giver det måske ikke mening at inklu-

til Land Soldater har Jens Larsen forhen

dere landarbejderne i den private kategori i

Gaardmand i Burdrup Sogn og Bye,

netop denne undersøgelse.

undraget sig samme Dags Morgen den 4de Martii…”55.

Der er en tendens til, at landarbejderefterlysningerne er længere end de

Annoncen på Larsen blev ”lysnet” tre

andre efterlysninger, og dette må skyldes

gange i alt og kostede samlet 120 skil-

den gode adgang til kirkebøger, lægds-

ling, eller 1rd-1mk-8skl. En lav pris for

ruller og lokalkendskab over sine karles

et så højt overskud, hvilket jo heller ikke

karakteristika. Og selvfølgelig: godser-

er sært, at de så afsluttede efterlysningen

nes pengebeholdning.

med at nævne, at

udskrivningsvæsenet i det 18- århundrede. København: Gads Forlag (1983) side 229 55 Københavns Adresseavis den 23/03/1779

Løgstrup: Jorddrot og offentlig administrator. 33-39 Løgstrup, Birgitte: Jorddrot og offentlig administrator; Godsejerstyret inden for skatte- og

”hans Afhæntelse forderligst skal blive

have en lærling, og er altså ikke én af de fattig-

foranstaltet, og alle paa hans Anholdelse

ste mestrer, og 2) jo flere lærlinge en mester

anvente Bekostninger skadesløs gotgi-

har, jo større sandsynlighed er der for, at en af

orte.”

dem stikker af. Da han har mange lærlinge, har han en endnu større kapital, og derfor også

Et hurtigt overblik over de fire store

endnu bedre råd til at efterlyse.

grupper i den private sfære viser os, at landarbejderefterlysningerne har en mar-

Jeg synes derfor, at 1) vi skal bevæge os væk

kant højere pris end de andre tre gruppe-

fra landarbejderne, da de giver en statistisk

kategorier, hvilket understøtter, at denne

usikkerhed, da deres landlige forhold er mar-

gruppe vil rykke meget ved et gennem-

kant anderledes end de urbane forhold. Og 2)

snit.

forsøge at finde de læremestre og andre husfædre, som måske har haft mindre kapital, og

Der må også være forskellige brugergrupper

derfor haft større incitament til at skrive en kort

blandt de private annoncører. Vi ved Maria

efterlysning for at spare penge, og derfra op-

Waahrsak og Inger Olsen omtalte sig selv som

dele de to typer af annoncører i individuelle

fattige, men det er ikke en almindelig diskurs i

overgrupper.

efterlysningerne. På en søgning i hele databasen er der kun 13 udslag på søgeord nær ”fattig” og disse indeholder også resultater på fattiglemmer og fattigvæsenet. Modargumentet

Derfor skal vi 1) Afskære landarbejderne fra den private gruppe

er til gengæld, at det kun er folk med tilpas ka-

2) Adskille den rige og den fattige private

pital, som vil lade efterlyse i avisen. Ser man

indrykker i adresseavisen for at se om

på antallet af mestrer, imod antallet af lærlinge

det rykker ved gennemsnittet af annon-

i slutningen af 1700-tallets København, kan vi

ceprisen.

se, at antallet af lærlinge var 70% af mesterantallet, imens flere mestre slet ikke havde råd til

Den måde vi kan afskære de rigere personer fra

lærlinge.56

den private annoncetype er ved at fjerne alle

Vi må derfor antage 1) at de læremestre

annoncer, som skriver, at de vil betale en dusør

som efterlyser, har økonomisk kapital nok til at 56

Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck: Håndværkets kulturhistorie; Håndværket og statsmagten 1-4 bd. København: Håndværksrådets forlag (1983) s. 77

for tilbageleveringen af den undvegne. Herfra

kontekst betyder amter, og disse er først invol-

kan vi liste vores annoncør op i tre kategorier.

veret i kontrollen af reservesoldaterne efter

1) Dem med dusør

1788.

2) Dem uden dusør 3) Landarbejderannoncerne

På næste side har jeg anført et diagram, der vi-

Når man gør det for både private og statslige

ser gennemsnitslængden på forskellige testsce-

efterlysninger, kommer vi frem til disse cirkle-

narier, hvor vi prøver at udregne gennemsnittet

diagrammer.

med forskellige kriterier. Disse scenarier er: •

Test_1: inkluderet dusør og landarbejdere.

•

Test_2: Inkluderet dusør; ekskluderet landarbejdere

•

Test_3: Ekskluderet dusør; inkluderet landarbejdere

•

Test_4: Ekskluderet dusør og landarbejdere.

Ændringen i gennemsnittet er procentmæssigt indekseret til Test_1. Jeg vil ikke gå markant igennem resultatet.

Som man kan se herfra, udgør annoncøerne

Privat gen-

Statslig gen-

nemsnitspris

uden dusør i de private efterlysninger hele

TEST_1

51 skilling

73 skilling

54,13% af den totale population, imens dusør i

TEST_2

44 skilling

61 skilling

annoncerne er et noget bredere fænomen i de

TEST_3

38 skilling

67 skilling

statslige efterlysninger. Interessant er det, at

TEST_4

36 skilling

62 skilling

landarbejderannoncer alligevel udgør 3% ved de statslige efterlysninger, da det i denne

Der sker et fald fra 51 skilling i gennemsnit til

anerkendt, at hvis p-værdien (sandsynligheden

36 skilling i gennemsnit når vi fraregner land-

for tilfældighed) er under 5% er der ikke tale

arbejderne- og dusør-annoncørerne fra den pri-

om nogen tilfældighed. Disse 5% hedder et

vate gruppe. Det er jo mærkbart når over halv-

signifikansniveau, og man kan egentlig sætte

delen af alle de private efterlysninger ikke

det som man vil. Dog er det almindelig stati-

nævner dusør, og derfor vejer landarbejderne

stisk praksis, at man sætter det ved 5%.57 Det

og dusør-efterlysningerne for meget i forhold

betyder, at hvis vi kan få vores p-værdi under

til proportion.

5% kan vi sige, at der er systematik, en klar

I de statslige efterlysninger sker der ikke,

tendens i tallenes fordeling, og at der er forskel

en lige så markant forandring. Og det er til

på private og statslige efterlysninger i vores

trods for, at dusør er nævnt i næsten 3/5

scenarier. Jo tættere vi kommer på 5% jo min-

(56,8%) af alle statslige efterlysninger.

dre bliver tilfældighedsraten.

Jeg vil dog gerne reproducere X2-Testen fra

Når vi foretager en X2-test på TEST_2-4 sce-

tidligere og se om vores test_2-4 scenarier har

narierne, får vi nedenstående resultater (jeg har

en lavere P-værdi end de 85% som vores

inkluderet Test_1 for transparens):

Test_1 havde tidligere. Det er almindelig

Lemercier & Zalc: Quantitative Methods in the Humanties. s. 146-49

TEST

Teststørrelse

Frihedsgrader

P-Værdi

TEST_1

45,11

85%

TEST_2

73,90

TEST_3

96,96

TEST_4

85,58

Vi kan altså vurdere, TEST_2-4 ikke er tilfældige men resultat er en klar tendens, som siger, at der er forskel på private og statslige efterlysninger. Da TEST_2 stadig ligger på 1% vælger jeg at tilskrive det, at de private annoncører, som lover en dusør, er inkluderet i TEST_2. Vi kan også vælge at kikke på gentagelser, som belæg for rigdom. Nedenfor har jeg anført fire cirkeldiagrammer, der viser om efterlysningen genoptrykkes 0, 1 eller 2 gange. Der er et fåtal af tilfælde med flere gentagelser, men disse afviger fra normen ved at stride imod den tidligere omtalte lysningspraksis. Det mest ekstreme eksempel på en efterlysning med mange gentagelser, er efterlysningen af matrosen Iver Andersen, som efterlyses af kgl. Danske Waterschout Jens Kliim i 1777 hele 12 gange! Der er, som sådan, ikke noget sært ved denne efterlysning. Faktisk skulle Andersen have været med et skib imod Vestindien, den mest almindelige destination for de matroser, som undviger.58

Dette fænomen har jeg skrevet om i en tidligere Tendens artikel

Ser vi på cirkeldiagrammerne fra forrige side

dagløn i dag, behøver ikke at betyde det store

over vores testpopulationer og mængden af

for et moderne menneske, men det er mig

gentagelser, er der en generel tendens til, at der

uklart hvilken vægt man skal tillægge det for et

er færre gentagelser ved de private efterlysnin-

menneske i den sidste halvdel af 1700-tallet.

ger, og at denne tendens kun bliver tydeligere,

Desværre er mange undersøgelser af købekraf-

når vi fjerner de efterlysninger med dusør fra

ten i samme periode, karakteriseret ved usik-

vores testpopulation.

kerhed samt forsigtighed.

Det bemærkelsesværdige er selvfølgelig,

Vi kan dog vise, at det måske er begrænset

at antallet af efterlysninger hvor der ikke er

hvor meget adgangen til et personregister, be-

gentagelser er markant mindre ved de private

tyder for længden af en efterlysning. Selvom

diagrammer end ved det statslige. En kompa-

detaljerigdommen vokser ved fængslerne i de

ration af de to diagrammer, - henholdsvis med

to undersøgte perioder (præ-1788 og post-

og uden dusør, - har det samme absolutte antal

1800), så stiger gennemsnitsprisen med 1 skil-

af 1- og 2-gangs gentagelser. Men antallet af 0-

ling efter 1767 taksten. Altså bliver efterlys-

gange gentagelser stiger med 293 personer fra

ningerne ikke længere af den grund. Vi kan

”med-dusør” til ”ikke-dusør”. Det vil sige, at

derfor ikke tegne en klar ligning imellem de-

der altså er flere private efterlysninger, som

taljerigdom, og efterlysnings-længde/pris.

ikke har en dusør, men de efterlysninger med dusør, har en større tendens til at koste mere og

Dog er vi nødt til at konkludere, at vores indi-

være længere, samt har flere gentagelser, hvil-

cier alle peger imod, en tendens til længere og

ket også bidrager betydeligt til prisen.

dyrere efterlysninger ved de statslige organisationer. Vi må forestille os, at økonomien må

Afrunding

have betydet noget ved de private efterlysnin-

Jeg er påpasselig med at konkludere noget de-

ger, idet mængden af gentagelser og prisni-

finitivt, baseret på denne undersøgelse. Det er

veauet for annoncen gennemsnitligt falder, når

jeg fordi, at jeg mener, at vi kun sidder med

vi fratrækker de private efterlysninger, som

indicier som bevisføring, i stedet for en ry-

nævner en dusør; Vi må forestille os, at fattige

gende pistol. En gennemsnitlig privat annonce

efterlysere ikke vil give en dusør, eller har

i den nedre ende koster mere end en dagløn for

valgt at undlade, at gentage deres annoncer.

de fleste svende, for eksempel. At bruge en hel

Den samme tendens findes ikke ved statslige

Gennemsnit Almindelighed

Statslig

Privat øvre niveau

Privat nedre niveau

73 skilling pr. annonce

74 skilling pr. annonce

36 skilling pr. annonce

62-104 skilling

36-74 skilling

annoncører, som beholder nogenlunde samme prisniveau, uanset om vi fjerner de efterlysninger hvor der loves en dusør. Økonomien har derfor uden tvivl spillet en rolle i efterlysningspraksissen i høj- til senenevældets Danmark. I hvilket omfang, mangler vi desværre stadig yderligere empiri for at kunne besvare. Litteraturliste: Bøger • Dybdahl, Vagn & Inger Dübeck: Håndværkets kulturhi-storie; Håndværket og statsmagten 1-4 bd. København: Håndværksrådets forlag (1983) s. 12 (tal fra 1800) • Pedersen: Kontrol over København; Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48. Odense: Syddansk Universitetsforlag (2014) • Thestrup, Poul: Mark og Skilling, kroner og øre; Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (16401989). Rigsarkivet (1991) • Heinsen, Johan: Det Første Fængsel. Aarhus: Aarhus Universitets forlag (2018) • Jacobsen, Anette Faye: Husbondret; Rettighedskulturer i Danmark 1750 – 1920. København: Museum Tusculanums Forlag (2008) • Støren, Wilhelm K.: Adresseavisen; To hundre År. Trondheim: A/S. Adresseavisen (1967) • v. Westen, Peter: Adresse-Contoirers Natur, Oprindelse og Rettigheder….

Odense: Kgl. Priv. Adresse-Contoirs Bogtrykkerie (1780) • Rasmussen, Edith: Mester og svend; Studier over københavnske tømrer- og murersvendes lønproblemer og sociale forhold 1756-1800. Aarhus: Aarhus universitetsforlag (1985) • Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst i Danmark Bd. 1 (1720-1914). København: København universitet (1984) • Seerup, Joen Jakob: Søetaten i 1700tallet; Organisation, personel og dagligdag i 1700-tallets danske flåde. Københavns Universitet (2010) • Lemercier, Claire & Claire Zalc: Quantitative Methods in the Humanties; An introduction. University of Virginia Press (2019) oversat fra fransk af Arthur Goldhammer. • Løgstrup, Birgitte: Jorddrot og offentlig administrator; Godsejerstyret inden for skatte- og udskrivningsvæsenet i det 18- århundrede. København: Gads Forlag (1983). • Løgstrup, Birgitte: Bundet til Jorden; Stavnsbåndet i Praksis 1733-1788. Lanbohistorisk Selskab (1987). Artikler • Østhus, Hanne: Contested Authority – Master and serv-ant in Copenhagen and Christiania, 1750-1850. (af-handling ved European University Institute, 2013) Andet trykt og utrykt kildemateriale • Birkemose, Anders & Johannes K. Broksø: Ingen maa Huse og Hæle Dem; En kvantitativ undersø-gelse af efterlysningskulturen i Københavns Adresseavis 1759-1854. Aalborg: Aalborg Universitet (2020)

•

Hansen, Steen: Københavns Politimestre og Politidirek-tører i mere end 300 år. Politiets Kunstforening. • Stokhusmateriale udleveret af Johan Heinsen per mail den 9/11/2019 Utrykte kilder • Københavns Adresseavis. (gående under flere navne). – se www.Mediestream.dk. • Generalauditøren, auditøren for Kronborg fæstning: Slavesager 7, 16981795 • Landsarkivet for Sjælland – Københavns Stokhus - Signalementsprotokol 1807-1849. • Rigsarkivet: Raj. Nr. 1-1011 – Arkivnummer 10.100: Adresse-Kontoret. ”Regnskaber”